Blad 1, 2010 - Region Nordjylland

rn.dk

Blad 1, 2010 - Region Nordjylland

Regionshuset

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”

Nr. 1 April 2010 4. årgang

JANe Kempf BertelseN i storrumsKoNtoret:

Jeg får ro med rocK

mød medierNe

pressen er en vigtig samarbejdspartner,

når vi skal fortælle borgerne, hvad vi laver

– og hvorfor vi skal blive ved med det


KArriere i regioNsHuset:

Mød Gitte Skytte Engberg fra HR, som

bevidst har valgt en karriere som specialist,

og som dermed repræsenterer en af de fire

karriereveje, man kan gå i Regionshuset.

6

reJseBreV frA JApAN:

Tag med til fremmede himmelstrøg,

når Simon Andersen fra Budget og

finans fortæller som sin rejse til Japan.

10

storrumsKoNtorer til deBAt

Mød Jane Kempf Bertelsen og

Thomas Chemnitz, som begge arbejder

i storrumskontor, men som har to

forskellige oplevelser af det.

12

gÆK gÆK gÆK

Gæt med i konkurrencen og

vind et flot påskeæg fra Summerbird

fyldt med de lækreste chokolader.

14

tÆt på triNe trANHolm-BJerg:

Kom tæt på den skofanatiske præstedatter-

og frue, som besidder en stærk dualitet i sit

liv. Det være sig privat som på jobbet.

18

regioNsHuset April 2010

iNdsigt & udsyN

April 2010

Leder: 3

At gøre karriere 4

De fire karriereveje 6

Fratrædelsessamtaler er vejen til bedre fastholdelse 8

Mødet med en anderledes kultur 10

Minus til plus – og plus til minus 12

Konkurrence:

Hvis du er med på lidt påskeskæg, kan du vinde et påskeæg! 14

De nye i klassen har forventninger

til Regionshusets medarbejdere 15

Kom tæt på: Præstefrue mellem orden og kaos 18

Notitser 20

Opslagstavlen 21

Rundt i regionen:

RN i medierne: Synlighed er eksistens 22

Mødet med pressen: - Bare spring ud i det 23

Alarm 112: - Vi kan jo også redde liv her i Nordjylland 24-25

Nyt for de fleste 26-27

Bagsideklummen: Drømmesyn med positive ord 28


leder

Når måliNg sKABer meNiNg

I januar måned havde jeg det privilegium at komme med på en studietur

til New York, hvor formålet var at studere, hvordan amerikanerne

praktiserer resultatstyring i den offentlige sektor.

Det var på alle måder en lærerig tur. Amerikanerne ser jo ikke med samme

selvfølgelighed på offentlige ydelser, som vi gør i Danmark. I princippet

er deres mål, at den offentlige sektor skal være så lille som overhovedet

muligt. Det interessante er, at netop dette pres får de offentlige

ansatte fra top til bund til nøje at overveje, hvad der gør en forskel for

”kunderne”. Besøget spændte vidt. Fra besøg hos Michael Bloomberg

i City Hall til en snak med en gruppe unge kriminelle, som var ved at

blive gjort klar til at komme i arbejdsprøvning. Fra regeringskontorerne

i Wall Street til en børnehave i Harlem og de hjemløse i Bronx. Vi så

faktisk såvel sol- som skyggesiden i det amerikanske samfund.

Som et beskedent input til diskussionen om storrumskontorer eller ej kan

jeg fortælle, at Michael Bloomberg sidder midt i et storrumskontor med

sine deputy mayors og omkring 50 medarbejdere omkring sig. Flankeret

af storskærme som løbende fortæller, hvilke resultater skoler, botilbud

til hjemløse, jobtilbud til kriminelle udviser. Således kan ledelsen af New

York City uafbrudt følge med i, om de lagte strategier medfører de forandringer,

der forventes.

iNdsigt & udsyN – magasin for regionshuset

Redaktion:

Tina Dessau (redaktør), Trine Malene Østergaard,

Tommy Tvedergaard Madsen, Jane Kempf Bertelsen,

Claus Bendtsen, Pia Drotten, Michael Falk Hvidberg,

Jytte Kristensen, Inge Kjær Andersen og

Trine Tranholm-Bjerg.

Fra top til bund eksisterer der en kæde af resultatmål. Socialrådgiveren

måles måned for måned på, hvor mange jobtilbud hun skaffer

til de kriminelle unge. Lederen af shelteren for de hjemløse i Bronx

modtager ekstra bevillinger, hvis han kan få de hjemløse i egen bolig

inden for seks måneder. Der er ingen tvivl om, at der måles langt mere

på individniveau, end vi er vant til i Danmark. Kulturen gør det legalt,

og ingen stiller spørgsmålstegn ved det.

I en dansk virkelighed giver det stof til overvejelse. Vi må simpelthen i

højere grad måle resultater frem for ydelser, hvis vi skal dokumentere,

at vi skaber den værdi for borgeren, vi tror, vi leverer. Dette gælder

ikke kun de, der har den direkte kontakt med borgerne, men også i

det administrative område. Selv om amerikanerne som sagt er af den

opfattelse, at den offentlige sektor kun kan blive for stor, stod det i

skærende kontrast til de offentlige ansattes stolthed ved den indsats,

de kunne dokumentere i deres målinger. Tankevækkende i en tid, hvor

Cepos’ målinger af væksten i antallet af offentlig ansatte fylder så meget

i de danske medier!

Per Christiansen

Ansvarshavende: Direktør Dorte Stigaard

Grafisk design: SHRPA Production

Layout: Prinfo Aalborg

Tryk: Vester Kopi

Oplag: 800

Forsidebillede: Louise Aamann, Foto/AV

Foto: Louise Aamann, Foto/AV

Bladet findes elektronisk på

www.pinfo.rn.dk.

Ris, ros eller idéer til bladet

lægges i postkassen ved

receptionen eller mailes til

redaktør tina.dessau@rn.dk.

541 687

Svanemærket tryksag

regioNsHuset April 2010


4

indsigt & udsyn

Karriereveje

At gøre

KArriere …

At gøre karriere er mange ting. og karriere

er for alle. det er en misforståelse, at det

kun handler om at blive leder. der er andre

veje. for at tydeliggøre disse veje er der

i regionshuset lavet et karrierepapir, som

skal gøre det lettere for dig som administrativ

medarbejder at planlægge din karriere.

HK’ernes tillidsrepræsentant, Inger Larsen,

håber, at karrierepapiret vil gøre medarbejderne

lidt mere bevidste i deres karrierevalg.

regioNsHuset April 2010

Karriere er for alle – uanset faggruppe, alder

og organisatorisk placering fastslår HR-chef

Jacob Jacobsen.

KArriere er…

… et arbejdslivsforløb for alle

medarbejdere i vores organisation.

Karriere er en hvilken som helst

rækkefølge af en persons arbejdserfaringer

over tid. Vi forstår karriere

som bevægelser i arbejdslivet.

Man kan fx gå ledelsesvejen, fra et

fagområde til et andet, fra en del

af organisationen til en anden, eller

man kan specialisere sig.


Af: Tina Dessau, Kommunikation

Foto: Foto A/V

Alle uanset uddannelsesniveau skal have

mulighed for at gøre karriere. Og det skal

være tydeligt hvordan. Det er målet med det

karrierepapir, som en arbejdsgruppe med

repræsentanter fra både ledelses- og medarbejdersiden

i Husrådet har udarbejdet.

Af papiret fremgår det, at der er fire veje at

gå i sin karriere: ledelsesvejen, projektvejen,

specialistvejen og konsulentvejen.

Men hvordan…?

- Alle udvikler karriere og skal opbygge

kompetencer – uanset faggruppe, alder og

organisatorisk placering. Og alle har krav

på kompetenceudvikling, indleder Jacob

Jacobsen, der er HR-chef og har siddet med

i arbejdsgruppen på ledelsessiden.

- Men hvordan man udvikler sig mod en af

de fire retninger er en ledelsesopgave, siger

han.

Det er derfor også individuelt, hvilke kurser

der vil være relevante for den enkelte

medarbejder. Dette skal afklares i forbindelse

med MUS, som nu har et ”moderniseret”

koncept efter de første erfaringer.

- Det er MUS, der gerne skulle føre medarbejderne

derhen, hvor medarbejderne og

koncernen gerne vil, uddyber Inger Larsen,

der er tillidsrepræsentant for HK’erne og

har siddet med som medarbejderrepræsentant

i arbejdsgruppen.

Men noget er sjældent sort/hvidt. Det gælder

også karriereforløb. Derfor kan man

godt bevæge sig imellem de forskellige veje

og være fx specialist i en sammenhæng og

konsulent i en anden. Disse gråzoner gør

desværre også, at det kan være svært at

blive helt klog på, hvem og hvor man er.

hvem er jeg?

- HK’erne har svært ved at se sig selv i de

forskellige veje, fortæller Inger Larsen.

Derfor mener hun, at der skal findes nogle

eksempler på personer, der er gået de for-

skellige veje, så andre kan få inspiration og

har nogen at spejle sig i.

Personalebladet har taget Inger Larsens

gode råd op, og har fundet fire

medarbejdere i Regionshuset, der

repræsenterer de fire karriereveje.

Dem kan du læse på de næste sider.

- Papiret er bl.a. lavet for, at man ikke skal

lade sig begrænse. Selv om man er ansat

som ét, kan man sagtens rykke til noget

andet – udvikle sig, siger hun.

Idéen er derfor ikke, at man nødvendigvis

skal følge én bestemt vej.

- Det er desuden vigtigt at signalere, at

målet ikke er, at alle skal ende med at blive

ledere. Der er flere veje at gå, understreger

Jacob Jacobsen.

- Vi skal have karrierebegrebet nedbrudt,

så alle kan se, at det gælder dem – og handler

om flere ting, uddyber Inger Larsen.

Hun understreger, at forhåbningen er, at

medarbejderne med karrierepapiret vil

tage det op til revision, om de nu sidder på

den plads, de vil.

Karriere – og hva’ så?

Både Inger Larsen og Jacob Jacobsen er

enige om, at fokuset for karrierepapiret er

vigtigt.

- Karriere er noget, vi alle skal forholde os

til, siger Jacob Jacobsen.

Han mener, at alt forandrer sig hele tiden.

Derfor er det sammen med sin leder, at

man skal tage stilling til, hvor man er på

vej hen i sin karriere. Og her er det okay at

skifte spor engang imellem.

- Det er ikke mekanisk. Men individuelt.

Det er også begrundelsen for, at karrierepapiret

ikke er koblet til løndannelsen.

For der skal ikke være et krav om, at en bestemt

retning udløser en bestemt løn. Det

skal igen være individuelt, siger han.

indsigt & udsyn

Karriereveje

Målet med papiret er derfor, at medarbejderne

systematisk arbejder med deres kompetenceudvikling.

- Vi skal have fokus på vores udvikling. Hele

tiden. Vi må ikke gå i stå, fastslår Jacob Jacobsen.

- Og så håber vi, at papiret vil gøre det klart

for medarbejderne, at der også er muligheder

her i huset. Man behøver ikke at søge

udenfor for at udvikle sig. På den måde kan

vi få de bedste medarbejdere på den bedste

arbejdsplads, slutter Inger Larsen.

ledelsesVeJeN

Ledelsesvejen består af forskellige

elementer - administrativ ledelse,

personaleledelse og faglig ledelse –

der vægtes forskelligt.

proJeKtVeJeN

Projektvejen er for dig, der arbejder

med komplekse, tværgående opgaver

i en tidsbegrænset periode.

KoNsuleNtVeJeN

Konsulentvejen er for generalister.

Dit opgavesæt ændrer sig efter de

aktuelle behov i organisationen.

Læs mere om de forskellige veje og

karriere i Regionshuset på www.

pinfo.rn.dk under Politikker og retningslinier.

speciAlistVeJeN

Specialistvejen er for dig, der

fokuserer på en afgrænset del af

et fagområde og opbygger særlig

specialviden.

5

regioNsHuset April 2010


6

indsigt & udsyn

Karriereveje

de fire KArriereVeJe

susanne er gået ledelsesVeJeN

navn: Susanne Nielsen

Afdeling: Budget og finans,

Regnskabsservice

titel: Regnskabsservicechef

uddannelse: Kontoruddannet 1984,

Leadership 2008

indholdet i arbejdet:

Primær personaleledelse. Med 30 fastansatte,

2 elever og 2-4 studerende er min dag fyldt

med kommunikation på forskellig vis. Jeg prioriterer

mange ressourcer på at målrette, opmuntre

og udvikle de talenter og styrker, som

allerede findes i kontoret. Herudover er analyser

af arbejdsgange nødvendig med den hast

opgaverne hele tiden udvikler sig på. Kunsten

er at bevare overblikket og være i stand til at

evne forandringsledelse.

Jane er gået proJeKtVeJeN

navn: Jane Kempf Bertelsen

Afdeling: IT

titel: Projektleder/kommunikationskonsulent

uddannelse: Kontoruddannet 1980,

Diplomuddannelse i ledelse

forventes afsluttet efteråret

2010

indholdet i arbejdet:

Mine hovedopgaver er i øjeblikket implementering

af styrings- og beslutningsmodel,

projektledelse på it-strategien, kommunikationsopgaver,

kundekonsulent for regionsrådsmedlemmerne

og analyseopgaver i forbindelse

med serviceeftersynet.

sådan ser jeg mig selv i karrierepapiret:

Jeg betragter karrierepapiret som inspiration

til at prøve nye spor, og jeg ser mig selv som

en medarbejder, der hopper rundt på stierne…

Jeg har været optaget af rollen som projektleder

de sidste par år, og har været glad for

regioNsHuset April 2010

sådan ser jeg mig selv i karrierepapiret:

Jeg kan sagtens se mig selv i karrierepapiret.

Det beskriver meget præcist måden, jeg agerer

i dagligdagen, men samtidig ser jeg ind

i mellem også mig selv agere som konsulent

og specialist.

sådan endte jeg med at lave det, jeg gør:

Jeg havde ikke en bevidst ambition om at

blive leder, selv om lysten var der. Men umiddelbart

var det ikke noget, der lå sådan lige

inden for rækkevidde. Efter mange år i amtets

regi fik jeg i 2005 job ved KMD som

ekstern konsulent. En utrolig spændende arbejdsplads

og et interessant job, men da jeg

blev opfordret til at søge stillingen som regnskabsservicechef

i en nyetableret afdeling i

Budget og finans kunne jeg alligevel ikke dy

mig – og heldigvis for det.

at udvikle mine kompetencer på netop dette

felt. Jeg er Prince2 uddannet, og er efterhånden

dreven i at arbejde med regionens projektmodel.

Samtidig med projektlederrollen

er jeg også konsulent qua mine nye opgaver

på kommunikationsområdet og mine

kundekonsulentopgaver for regionens politikere.

Specialistrollen har jeg med under

huden fra mine mange år som medarbejder

i den tidligere it-afdeling. En vej jeg endnu

ikke har betrådt er ledelsesvejen, så her ligger

et nyt spændende spor.

sådan endte jeg med at lave det, jeg gør:

Min karriereplanlægning har stort set handlet

om at gribe de bolde, der blev smidt op i

luften. It-bolden greb jeg i 1997. Det var ikke

helt tilfældigt, for jeg har altid haft flair for

det tekniske. Udviklingen af mine opgaver

på it-området er gået fra det meget tekniske

til det mere strategiske. Nu har jeg også

grebet kommunikationsbolden, så det bliver

spændende at folde den udfordring ud.

er der noget på din vej til din nuværende karriere,

du gerne ville have gjort anderledes?

Hvis jeg skal være ærlig, så fortryder jeg faktisk,

at jeg ikke tog en videregående uddannelse.

Jeg tror, min vej igennem systemet ville

have været lidt lettere, hvis jeg kunne have

kaldt mig AC’er i stedet for HK’er.

Fremtidige karrieredrømme:

De er der!

er der noget på din vej til din nuværende karriere,

du gerne ville have gjort anderledes?

Tilbageskuende kan jeg se, at det havde været

en fordel at være mere målbevidst, og jeg vil

ønske, at der havde været mere fokus på mulighederne

for karriereudvikling tidligere i

mit ansættelsesforløb. Når det så er sagt, ved

jeg jo godt, at jeg tænder på det uforudsigelige.

Fremtidige karrieredrømme:

Mine drømme handler om muligheden for

udvikling af mine kompetencer hele livet,

helst uden at låse mig fast på noget bestemt…

lidt uforudsigelighed skærper sanserne.


Hans Henrik er gået KoNsuleNtVeJeN

navn: Hans Henrik Assmann

Afdeling: Budget og finans

titel: Specialkonsulent

uddannelse: Cand. Scient. Adm. 2002

indholdet i arbejdet:

Jeg arbejder primært med budgetlægning og

økonomistyring på Regionens overordnede

niveau, men jeg rådgiver også afdelinger og

ledelser i forskellige økonomiske spørgsmål.

En anden hovedopgave er videreformidling

af ”økonomi-billedet” i Region Nordjylland

til eksterne parter som ministerier, Danske

Regioner, pressen mv.

sådan ser jeg mig selv i karrierepapiret:

Det er rigtig godt, at der satses på flere typer

af karrieremuligheder for Regionens ansatte

gitte er gået speciAlistVeJeN

navn: Gitte Skytte Engberg

Afdeling: HR, Løn & Personale,

Team Aalborg Sygehus

titel: Specialist

uddannelse: Kontoruddannet 1999

indholdet i arbejdet:

Til daglig udfører jeg afstemningsopgaver

og andre bogholderiopgaver, der vedrører

Aalborg Sygehus. Jeg er desuden tovholder

for bogholderigruppen, der er en tværgående

gruppe i Løn & Personale. Bogholderigruppen

består af ca. tre personer fra hvert af de

tre lønteams. Som tovholder skal jeg sikre, at

der på tværs af de tre teams er en ensartethed

og en faglig forsvarlig måde at udføre arbejdsopgaverne

på. Vi er således mindre sårbare

og har mulighed for at kunne tage over

for hinanden. Ensartetheden opnås bl.a. ved

information om og implementering af nye

tiltag til både bogholderigruppen og lønmedarbejderne,

udarbejdelse af fælles procedurebeskrivelser

og et bedre samarbejde på

tværs af de tre lønteams.

– og ikke bare den traditionelle ledervej. Jeg

kan se mig selv i alle flere af karrierevejene,

men konsulentrollen er nok den mest fremtrædende,

da jeg på mange måder er en typisk

generalist.

sådan endte jeg med at lave det, jeg gør:

Jeg tror, at det er en god sammenblanding af

tilfældigheder og bevidste valg - og sådan er

det vel for de fleste. Jeg startede med at løse

nogle ret forskellige typer af opgaver i amtet,

og erfaringerne derfra har selvfølgelig været

med til at ”tegne retningen”.

er der noget på din vej til din nuværende karriere,

du gerne ville have gjort anderledes?

På en skala fra et til ti, så er jeg faktisk ganske

tilfreds med mine valg!

sådan ser jeg mig selv i karrierepapiret:

Beskrivelsen af specialistvejen stemmer i den

grad overens med indholdet i mit arbejde.

Men for at kunne opbygge den nødvendige

specialviden er det utrolig vigtigt, at man

brænder for opgaven.

sådan endte jeg med at lave det, jeg gør:

Mit valg er helt bevidst. Da jeg blev ansat i

2005 som løn- og personalemedarbejder,

lagde jeg ikke skjul på, at jeg ville byde ind på

andre opgaver, hvis chancen bød sig. Og det

gjorde den et år senere, hvor jeg var så heldig

at få afstemnings- og bogholderiopgaverne,

der vedrørte Aalborg Sygehus. Da vi flyttede

i Regionshuset blev der arbejdet hårdt for at

få tingene til at fungere, og jeg blev så tilbudt

tovholderstillingen for bogholderigruppen,

da Løn & Personale pr. 1. januar 2009 dannede

de tværgående grupper.

er der noget på din vej til din nuværende karriere,

du gerne ville have gjort anderledes?

At være tovholder er hårdt arbejde, men jeg

har absolut ikke fortrudt det.

indsigt & udsyn

Karriereveje

Fremtidige karrieredrømme:

Det er vigtigt for mig at have et klart ”opgave-ansvar”,

være tæt på den politiske beslutningsproces

og ikke mindst have en stor

kontaktflade. Sådan oplever jeg min nuværende

stilling – men det vil også være pejlemærker

for min fremtidige karriere.

Fremtidige karrieredrømme:

Jeg har pt. ikke lagt nogen planer for min

fremtidige karriere. Lige nu tager jeg en dag

ad gangen, for jeg føler, der sker noget nyt

inden for mit område stort set hver dag. Jeg

er utrolig glad for mit arbejde og mine kollegaer,

og det er det vigtigste for mig. Jeg vil

dog sørge for at blive ved med at udvikle min

faglige viden inden for området.

7

regioNsHuset April 2010


8

indsigt & udsyn

fratrædelsessamtaler

frAtrÆdelses -

sAmtAler er

VeJeN til Bedre

fAstHoldelse

nu kan du som medarbejder ikke længere

bare luske ud af bagdøren, når du fratræder

dit job i Regionshuset. din mening tæller

også, når du forlader din stilling. det

er en af hovedpointerne med indførelsen af

fratrædelsessamtaler i Regionshuset.

Af: Silas Fisker Mühlbach, HR

Foto: Louise Aamann, Foto/AV

- Vi vil med fratrædelsessamtalerne vise,

at vi er sikre på, at vores medarbejdere har

en viden, som vi gerne vil have, at de deler

med os, før de forlader os, fortæller Lars

Mathiesen, HR-direktør og ledelsesrepræsentant

i Husrådet. Det er Husrådet, der

står bag beslutningen om at indføre fratrædelsessamtaler

i Regionshuset.

- Der ligger en masse gode informationer

fra de fratrædende medarbejdere i forhold

til at blive klogere på, hvordan vi kan få

det meste og det bedste ud af de mennesker,

der er i organisationen, og hvordan vi

regioNsHuset April 2010

kan give de bedste udviklingsmuligheder,

så vores medarbejdere trives her. Det er

ikke gratis at skifte medarbejdere ud, uddyber

han.

Afholdelsen af fratrædelsessamtaler i Regionshuset

er obligatorisk. Det bunder i,

at Husrådet ønsker en systematisk videnopsamling

af årsagerne til medarbejderes

fratrædelser. Opsamlingen skal konkret

ske via årlige fokusgruppeinterviews afholdt

af HR med ledere, der har afviklet

fratrædelsessamtaler.

Fokus på fastholdelse

For Helle Willemoes Knøsgaard, HR-konsulent

og arbejdsmiljørepræsentant i Husrådet,

er det vigtigt, at der med fratrædelsessamtalerne

sættes yderligere fokus på

fastholdelse i Regionshuset.

- Udover rekruttering er fastholdelse et af

de vigtigste fokusområder for os som offentlig

arbejdsgiver. Det er vigtigt, at vi får

samlet op på, hvorfor folk rejser. Og hvad

er det så, vi kan gøre bedre eller anderledes

for at fastholde folk. Det handler om at opsamle

viden og erfaring, som vi kan bruge

fremadrettet i forhold til at fastholde.

På den måde kan der vise sig nogle mønstre,

som organisationen kan bruge i et

udviklingsperspektiv, mener både Lars

Mathiesen og Helle Willemoes Knøsgaard.

Helle forklarer:

- Som arbejdsmarkedet ser ud nu, så tror jeg

ikke, at folk rejser, fordi de kan få en bedre

løn. Jeg tror, det er andre ting, der gør sig

gældende. Og det skal vi have fokus på.

Lars Mathiesen uddyber:

- Jeg tror helt sikkert, at der vil vise sig nogle

mønstre. Der vil sikkert komme nogle overraskelser,

for når vi aldrig før har gjort det

systematisk, så har vi ikke et billede af,

hvordan de medarbejdere, der fratræder,

ser organisationen. Jeg håber da, at en del


vil sige, at det er et dejligt sted at være, men

at de blot havde lyst til at prøve noget andet.

Det gør ikke noget, at der en naturlig gennemstrømning

i organisationen.

ingen smæk med dørene

Formålet med fratrædelsessamtalerne er

derfor heller ikke at smide et sidste stykke

brænde på bålet i fratrædelsessamtalerne,

hverken fra leders eller medarbejders side.

Både Helle Willemoes Knøsgaard og Lars

Mathiesen lægger vægt på, at fratrædelsessamtalerne

skal være fremadrettede og

konstruktive.

- Det er vigtigt at holde fokus på det udviklende

perspektiv. Er der problemer og konflikter,

så skulle de gerne være fremme før

fratrædelsessamtalen, siger Lars Mathiesen.

- Man skal ikke sige hvorfor, og hvis fejl

noget er. Men i stedet hvad vi kunne have

gjort anderledes. Hvad vi skulle have gjort

for at beholde personen . Mange gange kan

man ikke gøre noget, når medarbejderen

indsigt & udsyn

fratrædelsessamtaler

De obligatoriske fratrædelsessamtaler gælder kun medarbejdere, der selv har

valgt at fratræde deres stilling.

Samtalen afholdes som udgangspunkt med nærmeste leder, men kan efter

medarbejderens ønske ske med næstnærmeste leder.

I forbindelse med afholdelse af fratrædelsessamtaler i Regionshuset er der

udarbejdet en samtaleguide til henholdsvis leder og medarbejder, som kan

fungere som forberedelse til samtalen.

Det er lederens ansvar at indkalde til fratrædelsessamtalen og gøre medarbejderen

opmærksom på, at denne kan benytte samtaleguiden som forberedelse.

Du kan læse mere om fratrædelsessamtaler i Regionshuset i Personalehåndbog

på www.personalehaandbog.rn.dk

rejser, men så kan vi drage læring og se på,

hvordan vi kan fastholde vores andre medarbejdere,

understreger Helle Willemoes

Knøsgaard.

For den nærmeste leder kan afholdelsen af

fratrædelsessamtaler også give anledning

til refleksion over egen praksis. Det er en

af årsagerne til, at det som udgangspunkt

er den nærmeste leder, der holder fratrædelsessamtalen.

Dog kan den fratrædende

medarbejder vælge, at fratrædelsessamtalen

skal afvikles med næstnærmeste leder.

- En leder der afholder en fratrædelsessamtale

vil have stor mulighed for at få et

åbent og ærligt svar på, hvad den fratrædende

medarbejders oplevelser har været

i organisationen. Den information vil vi

også gerne have, at den nære personaleleder

får med sig, pointerer Lars Mathiesen.

et godt råd med på vejen

Men indførelsen af fratrædelsessamtaler

skal ikke kun komme organisationen til

gode. Det skal samtidig være en lejlighed

til, at medarbejderen kan få feedback fra

lederen på sit virke i Regionshuset. Men

det skal ske i åben dialog, pointerer Helle

Willemoes Knøsgaard og uddyber:

- Der skal være fokus på tillid og tryghed

i forhold til, at de ting, man siger, bliver

brugt konstruktivt. Hvis man ikke har

tillid til sin leder, så er det nok begrænset,

hvor meget man vil sige.

Er den gode dialog til stede, så kan lederen

også give medarbejderen noget med videre.

Lars Mathiesen mener, at vi skal give folk

gode råd, som de kan få med sig. Og hvordan

medarbejderne fratræder deres stilling

er ikke ligegyldigt.

- At man kommer herfra på en ordentlig

måde, betyder også noget for vores omdømme

som arbejdsplads, så man ikke går

ud og fortæller negative historier, slutter

Helle Willemoes Knøsgaard.

9

regioNsHuset April 2010


10

indsigt & udsyn

rejsebrev fra Japan

Børnefødselsdage fejres traditionelt med besøg hos Shintoisktiske helligdomme.

Gerne i ”søndagstøjet”.

rejsebrev fra Japan:

mødet med eN

ANderledes Kultur

Af: Simon Andersen, Budget og finans

Foto: Privat

Som regionens repræsentant i DRG-udvalget

deltog jeg i november måned 2009 i

den internationale konference om patientklassifikationssystemer

i Fukuoka i Japan.

Konferencedeltagelsen var foranlediget af

Sundhedsstyrelsen, via samarbejde med

regionerne om DRG-systemet og erfaringsudveksling

i forhold til anvendelse af patientklassifikationssystemer

i andre lande.

Deltagelsen i konferencen blev kombineret

med besøg hos det japanske sundhedsmi-

regioNsHuset April 2010

nisterium, to hospitaler, foruden et møde

med den danske ambassadør og repræsentanter

fra danske medicinalproducenter i

Japan.

Udover nogle spændende faglige input,

blev turen et møde med kultur, værdier

og traditioner meget anderledes end de

danske.

høflighed, respekt og klar magtfordeling

Det sås blandt andet afspejlet i en meget

dedikeret arbejdskultur, en beskeden og

ydmyg levevis og en minimalistisk boligindretning.

Men også i det daglige møde

mellem mennesker var der åbenlyse forskelle

mellem dansk og japansk tradition.

Søndagsfrokost med bl.a. sushi, shashimi og tempura. Men ingen sake...

Udsigt over Tokyo fra rådhuset. Den shintoistiske Meiji helligdom

ligger centralt i det grønne område.

Japanere opfører sig meget høfligt, respektfuldt

og formelt over for hinanden.

Nogle af os såkaldte afslappede og uhøjtidelige,

nordiske typer vil måske opfatte

deres personlige relationer som kølige eller

”distancerede”. Men min oplevelse var, at

der bag denne meget formelle tilgang også

lå en reel anerkendelse af det enkelte individ

og det væsentlige i at være noget for

hinanden og for fællesskabet.

Hvis vi i Danmark opfatter strukturen

mellem medarbejder og chef som flad – så

synes der fortsat at være en anderledes klar

”magtfordeling” i japanske arbejdsrelationer.

Dette er imidlertid kombineret med en

respekt om den enkeltes rolle – og en aner


Lerfigurer af småbørn ved tempel. Udsmykket med

kyser og blomster for at beskytte de små.

kendelse af, at den enkeltes indsats er væsentligt

og bidrager til det fælles mål.

Man viser hinanden respekt, når man

lader alle udfylde deres respektive roller

– herunder også hvad man andre steder

i verden måske ville opfatte som mindre

væsentlige servicefunktioner. Det anerkendes,

at opgaverne skal løftes, og at de

giver plads til, at mennesker kan yde deres

bidrag med respekt og anerkendelse.

På turen med højhastighedstoget mellem

Tokyo og Fukouka var det pudsigt at opleve,

hvorledes konduktøren kommer ind i

vognen, starter med at se ud over de ca. 100

sæder i vognen og derefter bukker dybt for

på denne måde at anmode passagererne

om, at billetterne nu skal gøres klar til inspektion.

Efter runden ned gennem vognen

vender konduktøren tilbage til sin ”startposition”

og bukker endnu engang dybt for

at takke efter udførelsen af sin opgave.

Det kan – for en selvhjulpen og – vil jeg

påstå – på mange måder grundlæggende

”ligestillet” vesterlænding, føles lidt aka-

Højhastighedstoget (Shinkansen) ankommer til stationen.

Herfra afgang til Fukouka via Kyouto.

vet, at der bliver bukket til én fra alle sider,

hvad enten det er ved elevatoren, hvor man

da ikke selv skal ulejlige sig med at trykke

på knapperne, eller ved lufthavnsbussen,

hvor en ældre japansk mand tilsyneladende

SKAL løfte de tunge kufferter ind.

Alle kender i den grad deres ”plads”. Men

det fungerer i en japansk kultur, hvor der

netop sættes stor pris på – og det tillægges

stor værdi – at man hver især passer sine

ting med stor omhu.

Økonomisk optur –

og kommende udfordringer

Men sådanne faste roller gør ikke Japan til

et ”stift” og ufleksibelt land, der ikke kan

håndtere forandringer. Tværtimod har Japan

præsteret et mindre økonomisk mirakel

siden den amerikanske besættelse efter

Anden Verdenskrig. Frem for alt har man

lavere sundhedsudgifter end gennemsnittet

i OECD samt den længste forventede

levetid i verden.

Vi blev på konferencen gjort opmærksom

på, at de flotte japanske resultater for så

vidt angår befolkningens sundhedstil-

indsigt & udsyn

rejsebrev fra Japan

Marked foran buddhistisk tempel i Asakusa (Tokyo).

11

stand netop kunne hænge sammen med

tilstedeværelsen af basale samfundsnormer,

hvor man værner om hinanden – og

føler sig forpligtet til at bidrage til samfundet.

Samfundet har brug for én – og

man har en opgave at udføre – stor som

lille, ung som gammel.

Men Japan står overfor forventelige store

udfordringer. En økonomisk vækst, der

aftager. En tiltagende ændring i befolkningens

levevis og livsstil, der betyder ændrede

sygdomsmønstre. For når tallene

ses nærmere efter, bliver det tydeligt, at

japanere lever længere, simpelthen fordi de

ikke bliver syge. Ikke fordi deres behandlingssystem

er effektivt.

Men det er et fantastisk spændende land

– med en meget spændende historie og en

hårdtarbejdende og gæstfri befolkning.

En meget lærerig konference blev således

kombineret med et spændende og udbytterigt

møde med en anderledes og betagende

kultur.

regioNsHuset April 2010


12

indsigt & udsyn

storrumskontor

Jane Kempf Bertelsen bruger ofte sine ”hørebøffer” for at overdøve snakken og få lidt fred. Og det er med fuld knald på rockkanalen på den digitale radio.

Thomas Chemnitz er en tilfreds og ”omvendt” pessimist.

Der er lavet en del forskning i storrumskontorer. Bl.a. er der ca. 10 gange så mange, der er generet af støj i forhold til ansatte

i enkeltmandskontorer. Desuden er man mere ”på” i et storrumskontor. Du kan læse meget mere om storrumskontorer på

www.ses.dk og www.arbejdsmiljoviden.dk.

regioNsHuset April 2010


indsigt & udsyn

storrumskontor

miNus til plus – og plus til miNus

Jane Kempf Bertelsen og thomas Chemnitz

er to medarbejdere, som har skiftet fysiske

rammer i forbindelse med den store

lokalerokade i Regionshuset i efteråret

2009. de er begge flyttet fra små kontorer

til store. nu et halvt år senere er konklusionen

klar – optimisten blev skuffet og

pessimisten blev glædeligt overrasket.

Af: Tommy Tvedergaard Madsen,

Regional Udvikling og

Tina Dessau, Kommunikation

Foto: Louise Aamann, Foto/AV

I et af IT-husets mange storrumskontorer

sidder projektleder Jane Kempf Bertelsen.

Kontoret som er aflangt og vender ud mod

parkeringspladsen, deler hun med ni af sine

kollegaer.

Jane synes, det er ressourcekrævende at arbejde

i storrumskontor. Ikke fordi at hun

har noget principielt imod det. Faktisk var

hun rigtig positiv over for udsigten til at

skulle høste af at videndele meget mere

med sine kollegaer. Virkeligheden har bare

ikke levet op til hendes forventninger. Det

duer ikke til hende, mener hun:

- Her i Sekretariatet kommer der mange

gæster og er mange telefonopringninger.

Med de forstyrrelser kommer jeg ud af

rytmen i mit arbejde, og det tager tid at

komme tilbage igen. Derfor er det ikke

rigtig effektivt. For når jeg arbejder koncentreret

og skal være kreativ, tærer det på

ressourcerne at blive forstyrret. Derfor er

jeg træt på grund af støj, når jeg kommer

hjem, fortæller Jane.

Hun mener, at problemet med IT-huset er,

at det aldrig har været tænkt som et kontorhus

med storkontorer. Derfor er kontorerne

meget aflange, og folk sidder meget tæt.

Et par kilometer væk i Regionshuset sidder

kommunikationskonsulent Thomas

Chemnitz i storrumskontor sammen med

11 kollegaer. Thomas var – modsat Jane –

meget skeptisk overfor idéen om at skulle

sidde så mange sammen:

- Min første tanke var ”skrækkeligt”! Vi

sad i forvejen fem kollegaer sammen, og

der var altid uro. Men lokalet var også

mindre og samlede ligesom lyden. I det nye

og større kontor er det en helt anden oplevelse.

Så man kan vel sige, at jeg er blevet

omvendt, siger Thomas.

hjemmearbejdsdage og stillerum

Både Jane og Thomas er dels med i et fagligt

miljø men arbejder også meget selvstændigt

med projekter, hvor de har brug for alene at

kunne koncentrere sig om en opgave.

- Et besøg i et storrumskontor delagtiggør

alle. Derfor har jeg vænnet mig til ikke at

kigge op hver gang nogen kommer ind, for

så vil mange henvende sig til mig, da jeg

sidder som den første efter døren, fortæller

Thomas.

Alligevel er der behov for at tage en ”koncentrationsdag”

indimellem:

- Når jeg har brug for at arbejde intensivt

med en opgave, tager jeg en hjemmearbejdsdag,

siger han.

Jane benytter sig af samme mulighed, men

kan alternativt gøre brug af IT-husets stillerum.

- De er dog ikke rigtig stille, og jeg synes,

at det er en barriere, at man skal flytte sine

ting med. Derfor bruger jeg dem mere, når

vi er to, der skal løse en opgave sammen,

fortæller hun.

Fordele og ulemper – og hensyn

Jane mener, at storrumskontorer har den

fordel, at man hurtigt hører om et problem,

hvilket giver en umiddelbar måde at

samarbejde på.

- Men for at et storrumskontor skal fungere,

tror jeg, at det er vigtigt, at personerne

i rummet har samme opgave og mål.

13

Ellers er det bare støj for de personer, der

ikke arbejder med det samme, siger hun.

Thomas har imidlertid en anden opfattelse:

- Jeg mener, at det giver stor værdi, at vi

sidder mange sammen, der ikke alle har

samme opgaveområde. På den måde kan

jeg bedre følge med i, hvad de laver. Det var

meget sværere tidligere, siger han.

Jane og Thomas er dog helt enige om, at

hensyn er et nøgleord, når man sidder i et

storrumskontor. Man bliver nødt til konstant

at være opmærksom på ikke selv at

genere sine kollegaer.

- Selv om vi nu sidder i et kontor, der er

stort, lyst og venligt – og med et loft, der

er sænket i gangarealet, så lydene bliver

brudt, så er vi opmærksomme på, at vi skal

tage hensyn til hinanden. Og det er nødvendigt,

slår Thomas fast.

drømmekontoret

Efter på egen krop at have erfaret, hvad det

vil sige at sidde i et storrumskontor – med

støjen som den helt store hæmsko, drømmer

Jane nu om at dele kontor med to-tre

kollegaer.

- Jeg tror, at en personprofil som min, der

er udadvendt og nysgerrig og derfor let lader

sig forstyrre, er en ulempe, når man skal

arbejde i storkontorer. Mine arbejdsopgaver

kræver, at jeg koncentrerer mig, så derfor

tror jeg, det er sværere for mig. At sidde i

storrum er nok ikke for alle, siger hun.

Jane har givet sine problemer med sin fysiske

placering til kende over for sin arbejdsmiljørepræsentant

og forventer, at

der i forbindelse med den kommende APV

bliver taget hånd om sagen.

Thomas synes til gengæld, at det er blevet

overraskende godt:

- Jeg synes, at synergien og samhørigheden

er blevet større hos os. Det er lettere at få det

fælles grin, så jeg bliver gerne, slutter han.

regioNsHuset April 2010


14

indsigt & udsyn

Konkurrence

HVis du er med på lidt påsKesKÆg,

KAN du ViNde et påsKeÆg!

regionshuset har modtaget et gækkebrev – og som den danske tradition foreskriver, har

afsenderen skrevet sit navn med prikker. Kan du mon gætte, hvem det er?

A

per christiansen

regioNsHuset April 2010

B

per lund

Aflever dit svar i postkassen ved receptionen eller send en mail til tina.dessau@rn.dk

senest d. 8. april 2010. Vi trækker lod blandt de korrekte svar og offentliggør vinderen

på Pinfo d. 9. april 2010.

Præmien er dette smukke sølvpåskeæg fra Summerbird, der er fyld med 500 g lækker

chokolade af bedste kvalitet.

Medlemmer af redaktionsgruppen kan ikke deltage i konkurrencen.

En påskeknold,

En forårskåd

En sang vi alle kender

En Daneridder, som har dig kær

En særlig hilsen sender

...

Foto: Tina Dessau,

Kommunikation

C

per okkels


Nyt ”klassebillede” af de 41 personer, der står i spidsen for Region Nordjylland indtil udgangen af 2013.

indsigt & udsyn

det nye regionsråd

de Nye i KlAsseN HAr forVeNtNiNger

til regioNsHusets medArBeJdere

Ninni lodahl gjessing og martin Bech er to af de i alt 18 nye

medlemmer i regionsrådet. Ninni har sin egen enmandshær, og

martin er regionsrådets yngste medlem og har politik i blodet

hjemmefra. fælles for dem begge er, at de brænder for at gøre

en forskel, og de stiller krav til regionshusets medarbejdere.

Af: Tina Dessau, Kommunikation

Foto: Louise Aamann, Foto A/V

Gruppefoto: Lene Pedersen, Foto A/V

Midt i november 2009 stod det klart,

hvilke 41 mennesker, der de kommende

fire år skal fylde pladserne ud i Regionsrådet

i Nordjylland. Derfor kunne Ninni

Lodahl Gjessing, Martin Bech og de andre

39 medlemmer den 19. januar 2010 ind-

tage de blå stole foran hver deres mikrofon

i regionsrådssalen. Ninni og Martin var

måske spændte, men ikke nervøse. For de

er måske nye i Regionsrådet, men ikke novicer

i politik. Og det nye medlemskab er

jo helt selvvalgt.

Politik – hvorfor?

For mange mennesker kan politik virke

som en tør omgang – og ikke noget, de vil

ofre særlig megen tid eller opmærksomhed.

15

Men sådan er det ikke for Ninni Lodahl

Gjessing og Martin Bech. De har valgt deres

hverv med åbne øjne – og givet andre kamp

på vejen til en plads i Regionsrådet.

- Politik har altid interesseret mig. Desuden

har jeg altid haft den indstilling, at

hvis man vil lave om på noget, må man selv

gøre noget ved det. Tingene kan altid blive

bedre – og det vil jeg gerne være med til,

indleder Martin Bech snakken om hans

nye hverv.

For Ninni Lodahl Gjessing var det et ønske

om at se tingene fra flere sider:

- Nu har jeg siddet i byrådet i nogle år og

synes, at det kunne være spændende at se,

hvordan tingene ser ud fra den anden side.

At finde ud af, hvad der er på spil og ”ind-

regioNsHuset April 2010


16

indsigt & udsyn

det nye regionsråd

mArtiN BecH

Parti: Venstre

Alder: 19 år

Beskæftigelse:

Læser Politik og Administration

på andet semester på Aalborg

Universitet.

Familieforhold:

Single og ingen kæledyr.

tidligere politisk arbejde:

Medlem af Venstre og Venstres

Ungdom siden han var 12 år.

Mærkesager:

- Du skal sikres pålidelig transport

til din skole eller arbejdsplads.

- Når du får brug for sundhedsvæsenet,

skal det foregå så hurtigt og

smertefrit som muligt.

- Kvaliteten af din behandling skal

være i top.

regioNsHuset April 2010

tage det rum” så at sige. Desuden tror jeg,

at det er en styrke at kunne se tingene fra

to sider.

De er begge enige om, at det har været en

spændende start.

- Opgaverne er meget specifikke og meget

tekniske. Hele sygehusområdet fx. Der ligger

en stor opgave i at navigere kvalitet og

behandling inden for den udstukne tid.

Men nu handler det først og fremmest om

at finde ud af, hvordan det hele fungerer.

Det kræver, at jeg bruger meget tid i første

omgang på at sætte mig ind i arbejdet siger

Ninni.

de nye i klassen

Og det er uden tvivl en stor opgave, der ligger

foran dem med de mange ting, der er at

lære, når regionsrådsarbejdet er nyt.

- Dem som sad i Regionsrådet i første periode

har naturligvis mere viden om de

forskellige ting, men så må jeg bruge den

ekstra tid til at komme ajour, siger Martin.

Det gælder både den faglige viden om regionens

opgaver og de mange procedurer.

Han mener dog, at det er tiden værd:

- Det er noget tungt stof, men når man

først forstår det, er det rigtig spændende,

siger han.

Ninni mener, at der desuden er en ekstra

dimension, der skal styr på:

- Regionen dækker et stort geografisk område,

så der er virkelig behov for at komme

rundt og se det, siger hun.

Forventninger til

Regionshusets medarbejdere

Med de store udfordringer forude har både

Ninni og Martin en række forventninger

til samarbejdet med medarbejderne i Regionshuset.

- Jeg forventer, at medarbejderne svarer på

de spørgsmål, jeg måtte have. Jeg er dog

lidt usikker på procedurerne, men jeg vil

sige, at de medarbejdere jeg har mødt ind-

til videre har været kompetente og nogle

dejlige mennesker, så det har været positivt,

siger Martin.

- For mit vedkommende vil jeg sige, at jeg

forventer loyalitet i sagsfremstillingen –

uden skjulte dagsordener. Det er helt afgørende

nødvendigt, at man kan stole på de

informationer, man får. At man kan have

tillid til, at tingene er arbejdet godt igennem.

Det er man afhængig af som politiker.

Og indtil videre virker det som om, at

medarbejderne lever op til deres ansvar i

den sammenhæng, siger Ninni.

enmandshæren

Men dygtige medarbejdere gør det ikke

alene. Ninni er den radikale ”gruppe” i Regionsrådet,

som det eneste valgte medlem

fra den radikale liste. Derfor er hun glad

for sin baggrundsgruppe, som hun mødes

med før hvert regionsrådsmøde og diskuterer

de aktuelle sager.

- Jeg har prøvet at være ”enmandshær” før.

Det giver stor manøvremulighed. Men det

er også så meget desto mere vigtigt med

gode samarbejdspartnere, siger hun.

Derfor er hun også meget glad for sin

plads i FU. Den gør, at hun er med i opgaverne

fra starten, hvilket giver hende et

forspring til at sætte sig ind i tingene.

- Men man skal ville det. Ellers er det dødkedeligt.

Men for mig er det vigtigt, hvordan

vi gør en forskel. Og jeg vil det, slår

hun fast.

19 årig med politik i blodet

Anderledes ser det ud for Martin, der er en

del af en stor gruppe, hvor han kan få opbakning.

Til gengæld er han med sine blot

19 år den yngste i gruppen. Ja faktisk i hele

Regionsrådet.

- Det tager jeg med et smil. I mit politiske

virke har jeg jo været vant til at omgås

mennesker, der er både ældre og væsentligt

ældre end jeg selv, siger han.

- Men jeg er glad for, at jeg er kommet med

i en god gruppe, og selv om jeg er klar over,


Bjørn Danielsen

Frederikshavn

Bente Bang

Vestervig

Jess V. Laursen

Skelund

Mogens Ove Madsen

Aars

Ulla Astman Nielsen

Gistrup

Lis Mancini

Hadsund

Mickael Karsborg

Hjørring

Kirsten Moesgaard

Farsø

Laurits Krog

Hals

Jette Ramskov

Brønderslev.

Egon Pleidrup Poulsen

Nykøbing Mors

Henrik Ringbæk Madsen

Hobro

Erik Harbo Larsen

Thisted

Per Larsen

Hjørring

Vagn Olesen

Aalestrup

Birgitte Josefsen

Brønderslev

Asta Skaksen

Dronninglund

Vibeke Gamst

Aalborg

Morten Marinus

Saltum

Allan Busk

Terndrup

at jeg har meget at lære endnu, så har jeg

på intet tidspunkt følt mig negligeret på

grund af min alder. Jeg bliver respekteret

på lige fod med de andre regionsrådsmedlemmer.

Men ærligt talt, så ville det da

have været rart, hvis der også havde været

en anden på min alder, som jeg kunne

sparre med, siger han.

Trods hans alder er det politiske liv ikke

fremmed for Martin. Hans mor er nemlig

formand for Venstre i Aalborg Vest, mens

Marian Geller

Aalborg

Per Harfeld

Bindslev

Pernille Buhelt

Hjørring

Ejner Guldager Nielsen

Skagen

Christen Overgaard

Hurup, Thy

Rikke Karlsson

Støvring

Svend Heiselberg

Hanstholm

Martin Bech

Brønderslev

Kim Bennike

Brovst

Mogens Nørgård

Aabybro

Medzait Ljatifi

Støvring

Hvis det er relevant for dig i dit arbejde, kan du hente

denne plakat af det nye Regionsråd hos Eva Djernæs i Regionssekretariatet.

Poul Erik Andreasen

Dronninglund

Finn Jakobsen

Sæby

Ole B. Sørensen

Gedsted

Bente Lauridsen

Thisted

Helle Andersen

Aalborg

Vagn Nørgaard

Thisted

Jørgen Rørbæk Henriksen

Gunhild Olesen Møller

Morsø

hans far er Per Larsen fra De Konservative,

som også sidder i Regionsrådet.

- Så man må sige, at jeg har fået politik ind

med modermælken, siger Martin, der således

har andre end sin politiske gruppe,

han kan søge gode råd hos.

Både Ninni og Martin glæder sig til at

komme i gang med endnu flere spændende

sager, så de kan sætte deres præg på

fremtidens Nordjylland.

Sæby

Lene Linnemann

Gandrup

Ninni Lodahl Gjessing

Ranum

indsigt & udsyn

det nye regionsråd

NiNNi lodAHl

gJessiNg

Parti: Det Radikale Venstre

Alder: 50 år

Beskæftigelse:

Uddannet Cand. Theol. men er

nu kunstmaler med atelier på sit

gamle høloft.

Familieforhold:

Bor på en gård ved Limfjorden

sammen med sin mand, hvor de

har højlandskvæg og dyrker druer

og æbler. De har 3 døtre, hvoraf

den yngste bor hjemme.

tidligere politisk arbejde:

Er i gang med sin tredje periode

ved byrådet i Vesthimmerlands

Kommune (første periode var i

daværende Løgstør Kommune).

Mærkesager:

- Mere sundhed

- Mere uddannelse

- Mere kultur

17

regioNsHuset April 2010


18

indsigt & udsyn

tæt på

prÆstefrue mellem ordeN og KAos

Mange aspekter i trine tranholm-Bjergs

liv er delte. hun er opvokset med orden og

systemer, men trives i kaos. hun er planlægger

og arbejder samtidig med kommunikation.

og hun dyrker både den sociale

ansvarlighed og individualismen. derfor

betegner hun sig selv som skizofren – eller

for ikke at støde nogen – dualist.

Af: Tina Dessau, Kommunikation

Foto: Louise Aamann, Foto/AV

For enden af en allé, omkranset af træer

ligger boligen, som huser Trine Tranholm-

Bjerg fra Specialsektoren, hendes præstemand

og deres to børn. Huset på 400 kvadratmeter

og den tilhørende parklignende

have følger med husbondens erhverv. Men

for Trine ligger det at bo i præstebolig nærmest

i generne. Hun er nemlig også præstedatter.

Barndommen i den alternative varmestue

Trine er opvokset i et pænt og pertentligt

præstemiljø med orden i sagerne. Hjemmet

bar præg af de traditionelle kristne værdier

om at værne om andre mennesker og fungerede

af den grund som et alternativt socialkontor,

hvor byens skæbner kom og gik.

Et udviklingshæmmet plejebarn var der

også plads til i en periode, så Trines barndom

var præget af at arbejde for at gøre en

forskel for andre mennesker – og træde i

baggrunden som individ.

- Nu gør jeg lidt op med pænheden, selv

om jeg stadig har den i mig. Jeg vil gerne

sætte fokus på mine og mine børns behov.

Men det er i kontrast til min opdragelse,

fortæller Trine mens de pæne ørenringene,

som fint matcher blusen, svinger frem og

tilbage.

Som reaktion på hendes opdragelse, har

Trine ligefrem dyrket kaos, som hun føler

giver hende frihed og nye muligheder.

- Jeg kan sagtens færdes inden for nogle

fast definerede rammer, og jeg tilpasser

mig også. Alligevel er jeg en oprører, der siger

fra, hvis noget ikke fungerer, siger hun.

regioNsHuset April 2010

Moderne præstekone

For at skåne sine børn har Trine bl.a.

sagt fra over for at indrette sit hjem som

barndomshjemmet. Det er ikke åbent på

samme måde:

- Jeg har selv oplevet nogle skræmmende

ting i min barndom. Bl.a. mennesker der

var helt ude i tovene, kleptomaner, så vi

ikke kunne have vores ting i fred osv. Mine

børn må gerne vide, hvad der foregår i verden,

men jeg vil bestemme hvordan, fastslår

hun.

Desuden er Trine en moderne præstekone

med job og ”eget liv”.

- Jeg laver ikke mad, kaffe og gør ikke rent

som led i min mands præstegerning. Jeg er

ikke som de gamle præstekoner, der deltog

i alting, fortæller Trine.

Alligevel støtter hun kirkens initiativer og

deltager i mange arrangementer.

50/50

På jobbet i Regionshuset er todelingen –

eller skizofrenien – også tilstede, da Trine

både arbejder med planlægning og kommunikation

i Specialsektoren. To meget

forskellige områder:

- På en måde er det paradoksalt, at jeg er

planlægger. Men her er det, at kommunikationsdelen

kommer ind. Her kan jeg

dyrke mit kaos og idéudvikle. Så modpolerne

spiller fint sammen.

- Generelt er jeg typen, der kommer til at

engagere mig i for meget, hvor byrden så

bliver for tung at bære. Så ind imellem skal

jeg huske at trække næsen til mig. Selv om

det er svært…

At være oprydningsudfordret

Trines engagement gennemsyrer også

hendes privatliv og de mange ting, hun

deltager i. Måske lige på nær engagement

i forhold til at rydde op. For ud over at

have lagt en vis afstand til sin barndoms

altoverskyggende altruisme, så har hun

også lagt afstand til barndommens orden

og systemer.

Og det ses tydeligt. I den store præstebolig

er der sko overalt. Trine antyder da også, at

hendes mand er liiidt træt af det. Hun har

bl.a. en kæmpe bunke i soveværelset. Trine

mener dog selv, at det er ret praktisk. Så

kan hun hurtigt finde et matchende par

til arbejdsdagen.

- Jeg er desuden en samler. Jeg smider aldrig

noget ud. Og det er en udfordring i et

stort hus med et kæmpe loft, griner hun.

- Men jeg synes, man skal tillade sig, at der

er zoner, hvor der gerne må være kaos.

Trine erkender, at hun har en oprydningsudfordring

og afslører, at hun arbejder på

at finde et system til sine mange ørenringe,

så de ikke ligger overalt.

- Ja, ungerne spørger faktisk ind imellem,

om vi ikke snart skal rydde op! Så jeg ved

ikke rigtigt, om kaos-genet går i arv, siger

Trine og griner.

triNe trANHolm-BJerg, 39

Bor i præsteboligen i Hørby Skoleby

ved Hobro

Gift med Anders, som er præst

Har Simon på 5 år og Marie på 7

år samt et sponsorbarn

Er uddannet cand.scient.pol og

cand.mag i 1998

Arbejder som planlægger og

kommunikationskonsulent i

Specialsektoren

Kobler af ved at strikke og lave

trææsker, hvor hun sætter servietter

udenpå

Sidder i bestyrelsen for Odamsgård,

som er et privat opholdssted

for store drenge med ADHD

Elsker et godt glas – og ikke bare

altervin

Kører bil som en rigtig ”Brian” og

har sidst kørt et vejskilt ned!


indsigt & udsyn

tæt på

Trine Tranholm-Bjerg foran den smukke gamle præstegård i Hørby Skoleby, som ud over Trine og hendes familie, rummer to orgler, to klaverer og fire toiletter.

19

regioNsHuset April 2010


20

indsigt & udsyn

Notitser

KoMMende ARRAngeMenteR i PeRsonAleFoReningen

15. april, kl. 15.30 i Regionsrådssalen: Moderne hypnose v/Jane Christensen

Arrangementet er gratis

20. maj, kl. 15.30 i Regionsrådssalen: ”Sådan skaber du et autentisk hjem” v/Lotte Lova

Pris 50,00 kr. Billetter købes i Receptionen.

For flere informationer om arrangementerne på Personaleforeningens side på Pinfo under

Opslagstavlen.

tid til sundhed

I uge 12 startede et nyt rygestophold i Region Nordjylland. De 12 deltagere har valgt at

sige, at 2010 skal være året, hvor de kvitter cigaretterne. Hvis du overvejer at tage samme

tur, eller i øvrigt gerne vil sætte ekstra fokus på din sundhed, kan du få inspiration på

www.nordjysksundhed.dk. Her finder du forskellige kurser inden for områderne kost, rygning

og motion i alle kommunerne i Region Nordjylland.

hAR du MØdt en oRAnge KollegA?

Af Inge Kjær Andersen, Politisk Sekretariat

Hvis du har - ja så er det sikkert en medarbejder fra Specialsektoren! De har nemlig den

seneste tid haft tendens til at se orange ud i hovederne. Men bare rolig, de har ikke fået en

ny virus, og det smitter ikke!

Specialsektorens medarbejdere står blot midt en i organisationsudvikling. Administrationen

skal organiseres på en måde, så de bedst muligt kan imødekomme tilbuddenes og

kommunernes behov. Så de er på jagt efter de gode løsninger. Det er ikke en let opgave, men

de tror på sagen – og på at de når helskindede i mål.

Så smil og være ekstra søde mod medarbejderne fra Specialsektoren i den kommende tid;

hjælp dem med at holde en naturlig kulør. Det er rart for alle at blive mødt med glæde

og varme, men særligt når man står i en situation med udfordringer og mange ukendte

faktorer.

regioNsHuset April 2010


opslAgstAVleN

Vidste du…

… at der under De Bedste

Arbejdspladser er igangsat forskellige

indsatser, der har betydning for

den daglige praksis i Fællesadministrationen?

Der gælder bl.a. en indsats

om rekruttering af kvindelige

lederaspiranter, en indsats om

studenterjobs og praktikpladser, tilbud

om personalegoder, herunder bl.a.

tilskud til løb, personaleforening og

frugtordning, der er oprettet flexjobs,

og til lederne er der støtte til

leadershipkurset og til Master of

Publich Governance.

Kvartalets citat

”Arbejde er det mest fantastiske

i verden, så man skal altid

gemme lidt til morgendagen”.

Don Herold

Vidste du…

region Nordjylland versus region Hovedstaden på landet

I 2008 var der 2.796.656 svin svarende til 4,82 svin pr. indbygger i Region

Nordjylland. I Region Hovedstaden var man til sammenligning 5,56

borger om hvert svin!

Antallet af bedrifter var 8.209 for Region Nordjylland og 2.492 for Region

Hovedstaden. Den gennemsnitlige bedrifts areal størrelse er cirka

50 procent større i Region Nordjylland end i Region Hovedstaden.

Antallet af traktorer var 16.854 for Region Nordjylland og 8.317 for

Region Hovedstaden. Det svarer til, at man på hver bedrift i Region

Nordjylland har to traktorer og i Region Hovedstaden lidt over 3 traktorer.

I Region Hovedstaden er man knap 200 personer om hver registreret

traktor mod 34,44 person i Region Nordjylland. Sammenligner man med

det dyrkede areal, så skal hver traktor dække 28 m2 i Region Nordjylland i

forhold til 12 m2 i Region Hovedstaden.

Wrooommm….

HA HA HA

Brian, hvad skete der i

Jerusalem i påsken? Spurgte

kristendomslæreren.

Det ved jeg ikke, svarede

drengen. For i påsken

var jeg på ferie hos min

mormor i Køge.

Hvis du har gode ideer, tips eller

andet du gerne vil dele med dine

kolleger – eller måske et spørgsmål,

som redaktionen kan

undersøge for dig – så send en

mail til redaktør Tina Dessau på

tina.dessau@rn.dk.

om påsken

Påsken er den største jødiske fest og den vigtigste og

ældste kristne fest. Oprindeligt var det en gammel israelitisk

fest fra nomadetiden, hvor man fejrede foråret

og kvægets frugtbarhed.

Den kristne fest fejrer Kristi opstandelse. I slutningen af

2. århundrede førtes en påskestrid, hvor man til sidst

enedes om at Jesu død skete fredag og opstandelsen

skete søndag. Efter kirkemødet i Nikæa i år 325 blev

tidspunktet for påsken fastlagt.

Det var i gammel tid tradition, at man fastede 40 dage

før påske som en indlevelse i Jesus lidelser og død.

Dagene lige før fasten startede, festede man; de dage

hedder stadig fastelavn.

Palmesøndag red Jesus ind i Jerusalem på et æsel for

at fejre den jødiske påske. Befolkningen stod da og

viftede med palmegrene, mens de tog imod ham og

hyldede ham som konge og befrier.

Skærtorsdag indstiftede Jesus nadveren, da han indtog

det sidste måltid med sine disciple. Dagen hedder

skærtorsdag, fordi Jesus vaskede disciplenes fødder og

gjorde dem rene - også kaldet skær.

Langfredag er koncentreret omkring Jesu domfældelse,

korsfæstelse og død.

Påskedag opdagede man, at Jesus ikke lå i sin grav,

men var genopstået fra de døde. Denne dag fejres

derfor som en glædens dag.

2. påskedag er en dansk helligdag, der ligger som forlængelse

af festen omkring påskedag.

Jesus viste sig efter genopstandelsen flere gange for

mennesker, men på Kristi Himmelfartsdag, 40 dage

efter påske var det slut, og Jesus blev ophøjet til Guds

højre hånd. Derfor varer Påsken indtil Pinse.

Kilde: www.da.wikipedia.org

regioNsHuset April 2010


22

indsigt & udsyn

rundt i regionen

Synlighed er ekSiStenS

Jane Ribergaard Holm og Frederik Rottbøll

fra Regional Udvikling har begge haft

held med at få nogle af deres projekter

omtalt i pressen. Indsigt & Udsyn har

sat de to kolleger stævne til en snak om,

hvorfor det er så vigtigt at kommunikere

om sit arbejde.

Af Louise Lindberg, KOMMID

Foto: Rasmus Degnbol

- Folk er godt klar over, at der sidder nogle

mennesker inde i den røde bunker på Niels

Bohrs Vej, men de ved ikke rigtig, hvad vi

laver. Det duer jo ikke, starter Jane.

Frederik er enig. Han synes, det er svært

nok at forklare sin egen familie, hvad det

er, han laver.

- Det er jo ofte komplicerede analyser og

rapporter, vi sidder med. Som skal bruges

politisk. Udfordringen er at få stoffet formidlet,

så folk uden for murene forstår det

og kan se, hvad det skal bruges til. Så de

kan se, at det, vi laver, gør en forskel, forklarer

han.

Fortæl til hr. og fru Danmark

De bliver hurtigt enige om, at det handler

om at tænke formidling ind i projekterne

fra starten. At huske på, hvad der gør en

konkret forskel ude i de små hjem. Og når

historien så skal fortælles til pressen, er

kommunikationSpolitik

på vej

Region Nordjylland er i færd med at

lægge sidste hånd på en ny kommunikationspolitik,

der bliver et brugbart

og håndgribeligt redskab for dig i

hverdagen, når du kommunikerer

med kolleger, brugere, borgere og

samarbejdspartnere.

Hold øje med på www.pinfo.rn.dk

regioNsHuset April 2010

Frederik Rottbøll og Jane Ribergaard Holm fra Regional Udvikling har haft held til at trænge igennem til

medierne med nogle af de ellers komplekse problemstillinger, de arbejder med.

det med at holde fokus på ét budskab – det

som hr. og fru Danmark umiddelbart kan

relatere til.

- Det kan da godt være svært at udvælge

noget helt konkret. Når man sidder dybt

begravet i en rapport, synes man jo, det

hele er relevant. Så gælder det om at holde

tungen lige i munden, fortæller Jane.

Hun er involveret i et regionalt ansøgningsprojekt

til EUs globaliseringsfond,

som har fået omtale i pressen ved at fortælle,

hvordan projektet sigter mod omskoling

og efteruddannelse af regionens

ledige – noget alle kan forholde sig til.

Frederik oplever det samme i samarbejdet

med pressen. Det komplicerede stof skal

gøres spiseligt. På den måde blev hans rapport,

der viste, at nordjydernes rådighedsbeløb

på trods af lavere bruttoindtægt lå i

top i forhold til andre landsdele, omsat til

bøffer og rødvin i medierne. Og pludselig

forstod offentligheden, hvad ”vækstredegørelser”

blandt andet handler om.

Vi må selv trække i førertrøjen

Jane mener, at det groft sagt er vores eksistensberettigelse,

der står på spil, og hun

synes, det er ærgerligt, at så mange gode

budskaber ikke når ud til offentligheden.

- Jeg tror, vi skal være lidt mere fremme i

skoene. Vi skal lære at brande os selv på

samme måde, som mange af vores samarbejdspartnere

gør. Vi skal også turde gå ud

og fortælle, hvilke projekter vi er med i og

ikke bare gemme os bag de andre.

- Vi må trække i førertrøjen og vise offentligheden,

at det, vi laver, rent faktisk er

relevant for deres ve og vel, opfordrer Frederik.

Smitter på arbejdsglæden

Og det er ikke kun folkeoplysning og regionens

eksistensberettigelse, det handler

om. Både Jane og Frederik har oplevet,

hvor meget det betyder for arbejdsglæden,

når det, man laver, giver mening for andre.

- Pludselig bliver det hele bare mere virkelighedsnært

og ens arbejde får en helt

anden mening. Når det lykkes at vise,

hvordan det, man sidder og roder med,

har betydning for den enkelte nordjyde,

får projekterne bare et helt andet liv, siger

Frederik.

Han mener stadig, der er lang vej og masser

af historier at fortælle. Men både Jane

og Frederik har nu fået hul igennem til

folk uden for murene. Og det har givet

blod på tanden.


- Bare Spring ud i det

den kritiske presse kan være særlig svær at håndtere. men

holder man fast i sin faglige værktøjskasse og slår koldt vand i

blodet, er det slet ikke så slemt, mener ledende overlæge hans

madsen, der har positive erfaringer med pressekontakt.

Af Louise Lindberg, KOMMID

Foto: Rasmus Degnbol

- Det gælder om at holde fokus. Når journalisten

prøver at lokke én ud ad fatning

med sine mange teknikker, skal man bevare

roen og holde sig til fakta, forklarer

Hans Madsen.

Som ledende overlæge på Gynækologisk-

Obstetrisk Afdeling oplevede han for nogle

år siden negativ medieomtale i en sag om

gode råd, når

preSSen ringer

Find ud af, hvad historien drejer

sig om.

Overvej om du er den rette at tale

med – eller om du skal henvise til

en anden.

Bed om lov til at ringe tilbage, hvis

du er i tvivl – og gør det.

Fremfør dit budskab så kort og

klart som muligt.

Du har ret til at få at vide, hvem

journalisten ellers vil tale med om

historien, hvad historien skal bruges

til, og hvilken vinkel han vil bruge.

Du må gerne spørge om, hvordan du

præcist bliver citeret.

Du er altid velkommen til at kontakte

din lokale kommunikationskonsulent

eller Kommunikation i Regionshuset,

hvis du har brug for sparring.

medicinstuderende, der efter sigende deltog

i gynækologiske undersøgelser uden

patienternes samtykke. Han gik sagligt til

værks og fik med fakta modbevist kritikken.

Og det er hverken første eller sidste

gang, Hans Madsen har haft succes med

sin pressekontakt. Selv mener han ikke, der

er meget hokus pokus over det.

- Man skal bare springe ud i det. Vi ved,

hvad det er, vi taler om, og det er jo bare

den specialviden, vi skal bruge i vores udtalelser.

Hvis man ikke kan svare, kan man

medietræning

Har du som leder eller fagspecialist

med mediekontakt lyst til at komme

på medietræningskursus, så udbyder

Kommunikation netop sådan ét i

samarbejde med eksterne konsulenter.

Lær at formidle dine budskaber

og undgå de største faldgruber.

Læs mere på www.pinfo.rn.dk under

”Uddannelse, kurser og kompetenceudvikling”

og ”Medietræning”.

Tilmeldingsfrist for næste kursus er

15. april.

du må gerne Sige nej…

Du har RET til at udtale dig til medierne

om dit eget fagområde – men

ikke PLIGT. Hvis du ikke har lyst til at

stille op, er det altid okay at henvise

til din nærmeste leder.

sikkert henvise til en, der kan, fortæller

Hans Madsen.

Man er nødt til at stille op

Selv stiller han jævnligt op til interviews i

pressen og en af de ting, han altid holder

fast i, er sandheden. Og så sørger han for at

have tid til at forberede sig, inden han skal

udtale sig, så han ved, hvilket budskab

han skal fokusere på.

Hans Madsen mener, det er vigtigt at være

i dialog med pressen for at sikre et godt

omdømme, og at man må tage sagen i egen

hånd, hvis man vil forhindre, at pressen

blot fortæller én side af historien. - Det er

da træls, når der er negativ omtale af ens

arbejde. Men man er nødt til at stille op

og modbevise kritikken. Ellers bliver vi jo

bare mistænkeliggjort, og det er der ingen

grund til, slutter han.

Overlæge Hans Madsen mener, at det er vigtigt

at stille op, når pressen vil have svar – hvordan

skal man ellers få fortalt sin version og modbevist

kritikken?

regioNsHuset April 2010


24

indsigt & udsyn

rundt i regionen

- vi kan jo ogSå redde liv

her i nordjylland

de skal vurdere situationen,

uddelegere opgaver, bevare

overblikket, foretage indgreb

og tage beslutninger. alt sammen

på et splitsekund. det er

et spørgsmål om liv eller død.

og bag dem står en kameramand

og filmer. region

nordjylland har på andet år

sagt ja til at deltage i tv2’s

”alarm 112”, der følger akutlæger

over hele landet.

Af Louise Lindberg, KOMMID

Foto: Rasmus Degnbol

Et par flagrende hænder viser vej, men hoben af

mennesker har allerede vist, hvor det sker. En ældre

dame hulker fortvivlet, mens et par på cykel

sagtner farten for bedre at kunne se, hvad der

foregår. På jorden ligger en ældre mand. Stokken

ligger lige ud for hans hånd. Det bløder fra

baghovedet. Han er bevidstløs og trækker ikke

vejret. En yngre kvinde holder hans hoved, mens

en midaldrende mand forsøger at give kunstigt

åndedræt. Læge og paramediciner baner sig vej

gennem de nysgerrige blikke og går straks i gang.

Hjælpen er fremme.

- Det første, man gør, er at danne sig et overblik

over situationen, fordele opgaverne og

så ellers bare i gang med behandlingen, fortæller

anæstesilæge Marianne Toftegaard.

Hun har været tilkoblet akutlægebilen i

seks år, og er en af de læger, der har sagt ja

til at have en kameramand med på slæb.

Hun og kollegerne vil gerne vise, at vi også

kan redde liv her i Nordjylland.

regioNsHuset April 2010

Som om det ikke var hektisk nok at være akutlæge, så har de nordjyske af slagsen på andet år sagt ja til

at have en tv-hold med Kameraet glemmer man hurtigt, siger de.

- Vi synes, der var brug for at profilere traumeberedskabet

heroppe, så det ikke altid

kun er København, Odense og Århus, man

ser. Vi vil gerne vise folk ude i stuerne, at

der er meget kompetente folk på gaden.

Det er ikke kun sygetransporter og behandling

på selve sygehuset, vi tilbyder. Vi

er der, hvor folk har brug for os, forklarer

Marianne.

Hjertestop, kramper, ildebefindende og

trafikulykker. Folk i livsfare. Det er den

slags, akutbilen rykker ud til. Missionen er

at redde liv og holde folk i live, til de kommer

på sygehuset og kan få den nødvendige

behandling.

Benhård prioritering

På de gode dage er der kun et par udrykninger

på en vagt, som strækker sig fra 8


morgen til 22 aften, men der kan være helt op til 15. Midt i en redningssituation

kan telefonen ringe, og så er der bud efter akutlægebilen

et nyt sted. Det er op til lægen at vurdere, om de bliver eller

kører videre.

- Derfor er det så vigtigt, at vi kun bliver sendt af sted, når der er

brug for os. Vi vil gerne vise folk, hvad det er, der sker, når man

ringer 112. Det er jo noget af et setup, man udløser. Det er vigtigt,

at man ringer, når det er nødvendigt, men vi skal også bruges rigtigt.

Det kan vi blandt andet vise i et program som ”Alarm 112”,

forklarer Marianne.

Præcise meldinger er afgørende for at kunne vurdere, om det er nok

med en ambulance, eller om akutlægebilen skal sendes ud.

- Jo flere detaljer, man kan give ved et nødopkald, desto større

chancer er der for, at vi kan redde så mange som muligt. For så

kan vi køre derhen, hvor der virkelig er brug for os, siger Marianne.

Ingen ekstra chancer

Der er ikke plads til at lave fejl eller starte forfra, når man som

akutlæge kommer ud til en ulykke. Man kan ikke slukke kameraet

for lige at sunde sig og starte forfra.

Derfor er det kun erfarne speciallæger, der kører med akutlægebilen.

De er beslutningsdygtige, selvstændige og trives under pres.

De kommer ud for lidt af hvert, og Marianne indrømmer, at man

ikke skal være sart, hvis man vil køre som akutlæge.

- Det kan jo ikke hjælpe, at man står og kaster op, når man ser et

åbent kraniebrud eller lemmer, der er revet af, siger hun.

Tror programmet gør en forskel

Marianne er altså ikke en af de sarte. Men det er straks værre pludselig

at skulle agere skuespiller.

- Det bliver en vanesag at have kameramanden med, og det er jo

ikke ham, man tænker på, når man kommer ud og skal redde et

liv. Men når man så bagefter skal beskrive, hvad der skete, hvad

man gjorde, og hvad man tænker, kan det da godt være lidt svært,

fortæller Marianne.

De første gange, kameraet rullede, måtte hun lige vænne sig til

pludselig at skulle formidle sin faglighed og tænke over, hvilke betegnelser

hun brugte.

- Men det tjener jo til et godt formål. Det er jo derfor, vi er med. Jeg

har ikke noget behov for at se mig selv i fjernsynet, men jeg tror på,

det gør en forskel, at vi stiller op til sådan et program, siger hun.

- Og folk må jo synes, det er spændende. Sidste gang det blev sendt,

var det vist nok det mest sete program på TV2 efter ”Vild med

Dans”. Det er da dejligt at opleve, at folk har lyst til at følge vores

arbejde, slutter Marianne, mens bipperen i lommen fortæller, at

der er brug for hende på Traumestuen. Hjælpen er på vej.

regioNsHuset April 2010


26

indsigt & udsyn

rundt i regionen

nyt For de FleSte

regioNsHuset April 2010

Den Den Den Den Den Hvide Hvide Hvide Hvide Hvide Verden Verden Verden Verden Verden

Den 11. februar inviterede Region Nordjylland,

Aalborg Aalborg Sygehus, Sygehus, Ortopædkirurgien Ortopædkirurgien og og Anæstesien Anæstesien

til et indblik i ”Den Hvide Verden” – en

uddannelsesmesse, der skal trække fl ere unge

til til de de mellemlange mellemlange sundheds sundheds faglige faglige uddannelser.

uddannelser.

Omkring 300 begejstrede besøgende fi k rig

mulighed mulighed for for at at prøve prøve kræfter kræfter med med fagene, fagene, og og de de

unge unge veg veg ikke ikke tilbage tilbage for for at at hjælpe hjælpe et et barn barn til til verden, verden,

røre ved en moderkage eller foretage et kirurgisk

indgreb. I reality-hospitalet kunne man kigge de

sundhedsprofessionelle sundhedsprofessionelle over over skuldrene, skuldrene, da da en en ung ung

knallertkører med alvorlige knoglebrud blev

transporteret ind i traumestuen med Falck. I den

mindre dramatiske ende var der lejlighed til at

få stillet studievejledere og studerende spørgsmål

om uddannelserne, adgangskrav og studiemiljø.

University College Nordjylland, VIA University

College og SOSU Nord var repræsenteret ved fl ere

stande på uddannelsesmessen. Alt i alt en god dag -

som kun lod sig gøre med den store indsats, som

alle de medvirkende bidrog med.

Foto:

Klaus Munkhøj Nielsen,

Kommunikation


GLASUR PÅ KOMPETENCEUDVIKLINGEN

I februar fik alle ansatte et tilbud om ekstraordinær kompetenceudvikling

ind i deres mailboks. Regionen har nemlig – i forlængelse af Trepartsaftalen

– fået tilført små 12 mio. kr. til at igangsætte mere kompetenceudvikling.

De ekstra penge skal bruges på kompetenceudvikling ved siden

af det, der allerede finder sted i regionen – altså som en slags glasur på

kagen.

Som medarbejder i regionen kan du søge om kurser for disse ekstraordinære

midler frem til 1. maj i år. HR forventer desuden, at der kommer en

ny udbudsrunde i efteråret, så alle pengene kan være aftalt anvendt inden

udgangen af juni 2011. Læs mere under ”Trepartsmidler til kompetenceudvikling”

i Personalehåndbogen på www.pinfo.rn.dk.

DIN LØNSEDDEL BLIVER DIGITAL

Region Nordjylland indfører digitale lønsedler for alle medarbejdere fra

marts 2010. Det betyder farvel til lønsedlen på papir. For at se din lønseddel

skal du derfor tilmelde dig e-Boks, som er din personlige digitale postkasse

på internettet. Via e-Boks kan du fremover se og printe din lønseddel. Det

eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig på www.e-boks.dk. Det er nemt, sikkert

og overskueligt. Læs mere på: www.lonseddel.rn.dk.

HVORDAN STÅR DET TIL MED TILFREDSHEDEN?

I efteråret gennemførte Region Nordjylland et pilotprojekt på Aalborg

Sygehus og i IT-afdelingen. Tilfredshed 2009 var både en tilfredshedsmåling,

der satte fokus på arbejdsglæde, og en trivselsmåling, som er en del af en

psykisk APV. Projektet er nu ved at blive evalueret, så både de gode og de

dårlige erfaringer bliver samlet op. I løbet af foråret bliver det besluttet,

hvordan vi bedst kan gennemføre tilfredsheds- og trivselsundersøgelser i

hele regionen fremover. Du kan læse mere om projektet og resultaterne fra

Aalborg Sygehus og IT-afdelingen på www.tilfredshed.rn.dk.

1.807 PERSONALEGODER

I alt 1.807 bestillinger blev det til, da regionens ansatte i januar fik mulighed

for at købe pc, bredbånd, bredbåndstelefoni, mobiltelefon, aviser

og magasiner via deres bruttoløn. Det svarer nogenlunde til, hvad der på

forhånd var forventet. Flest valgte at erhverve sig en ny pc, mens det mest

populære enkeltstående produkt var Apples iPhone. I alt blev der bestilt

750 pc’er, 628 aviser og magasiner, 230 bredbåndsforbindelser og 204

mobiltelefoner.

regioNsHuset April 2010


medArBeJder med meNiNg

drømmesyN

med positiVe

ord

Af: Inge Kjær Andersen

Foto: Line Bloch-Jensen, Foto/AV

Nye ord er kommet til i Regionshuset den seneste tid. Et af de

nyere ord er serviceeftersyn. Nu er det ikke bare bilen, der bliver

kaldt til eftersyn, men også medarbejderne og vores opgaver. Administrativt

Serviceeftersyn er blevet et nyt begreb og især funktionerne

i Regionshuset skal efterses.

Er jagten gået ind på rust, fejl og mangler ligesom ved bileftersynet?

Eller er koden, at jagten er gået ind på skuffedirektiver, pausekulturen

og kopimaskinernes manglende samarbejdsvilje (især

det sidste burde helt klart være tilfældet!)? Reelt er det vel mere

de administrative opgaver, der er kommet til eftersyn, eller rettere

udvalgte dele heraf.

Det udfordrende i denne sammenhæng er, set med min øjne, at

holde opgaverne adskilt fra netop de medarbejdere, der arbejder

med dem. Men kan man det, hvis resultatet er, at servicen er for

lav på lige netop de opgaver, jeg eksempelvis sidder med. Opgaver

jeg dagligt med stor energi og engagement gør mit yderste for

at løse til perfektion. Selvom jeg logisk ved, det er opgaverne, der

er fokus på, vil det være en udfordring at huske det i øjeblikket.

Og hvad er service? Og hvad er godt nok? Det er alle spørgsmål, der

oftest besvares meget subjektivt, hvis der ikke er klare målsætninger

og retningslinier for, hvad standarden er. Måske er vi gode til det i

Regionshuset, men for mig blæser det nok lidt i vinden.

For hvad er det nu, vi ofte siger til nye medarbejdere, der starter

i deres første job: ”Hvis du har for mange opgaver eller en deadline,

så væn dig til, at der kun er service/kvalitetsknappen at justere

på – man kan ikke få udsættelse eller fordybe sig, som man

kan på universitetet eller handelsskolen”.

REGIONSHUSET

regioNsHuset April 2010

Set i det lys, kunne jeg da godt sidde og drømme om andre eftersyn

end serviceeftersynet - med mindre målet er at give den enkelte

medarbejder bedre betingelser for at yde service i super topform!

Jeg kunne fx drømme om et ledelseseftersyn. Får alle ledere den

nødvendige oplæring og støtte til at tackle mangfoldigheden af

medarbejdere? Har lederne tid til ledelse – eller bruges den til sagsbehandling?

Og hvordan påvirker det opgaveløsningen som helhed?

Tanker er toldfrie, mon det også gælder drømme?

Min pointe er blot, at der hele tiden tales om vigtigheden af anerkendende

tilgange, medarbejderinddragelse m.m. Alle de gode

intentioner omtales tit og ofte – men afspejles det nu også i ord

og handlinger? Alene det at kalde noget et eftersyn giver jo associationer

til en fejl-finder-kultur. Tænk hvis det i stedet var et ”velvære-profil-tjek”

eller et ”skab dit drømmesyn”, der skulle foretages.

Falsk varebetegnelse vil nogle måske råbe, men helt ærligt, er

serviceeftersyn mere klart og tydeligt? For mig er svaret klart nej.

Ord kan sige så enormt meget, både tilsigtet og utilsigtet, så

hvorfor ikke bruge positive velmente ærlige ord og handle derefter.

Lad os grine lidt sammen med alvoren. Jeg drømmer måske

bare, men drømme har man da lov at ha´.

har du lyst til at skrive…?

”Medarbejder med mening” skrives på skift af et fast panel

af medarbejdere, der med afsæt i vores fælles hverdag

lufter deres personlige synspunkter, holdninger og opfordringer.

Hvis du har lyst til at blive klummeskribent, kan

du henvende dig til Tina Dessau på tina.dessau@rn.dk.

More magazines by this user
Similar magazines