Blad 3, 2007 - Region Nordjylland

rn.dk

Blad 3, 2007 - Region Nordjylland

INDSIGT & UDSYN

Magasin for regionshuset

Nr. 3 Oktober 2007 1. årgang

Direktør Per ChristiaNseN

Per er Også til aNDet

eND sygehuse Og Psykiatri

regiONal uDvikliNg

grænsebryder

med næse for netværk


tema: leDere:

Er du nysgerrig ift. direktørernes

MBTI-profiler? Så læs med her.?

4

tæt På aNNa stuDshOlt:

Mød en ægte miljøentusiast.

12

sOmmerferieN På verDeNskOrtet:

Få et kig i dine kollegers

sommeroplevelser – så varer

feriestemningen længere!

14

ePJ-kviNDer:

Interview om EPJ og det at

mestre balancens kunst.

16

iNDsigt & uDsyN

OktOber 2007

Leder: 3

tema: Ledere

entP - Direktionens hemmelige formel 4-7

i hælene på en direktør 8-10

Voxpop 10-11

tæt på: grøn energi i regionshuset 12-13

Vi sætter sommerferien på verdenskortet 14-15

Kvindelige projektledere skal balancere ePJ i mål 16-19

opslagstavlen 20-21

runDt i regionen:

regional udvikling: grænsebryder med næse for netværk 22-23

runDt i regionen:

retspsykiatri: ud i sindets krinkelkroge 24-25

runDt i regionen:

omstilling i Brovst: sidste mand lukker 26-27


leDer

eN regiON af køD Og blOD

Hele sommeren og efteråret har luften over Christiansborg svirret

med planer, reformer og udspil rettet mod den offentlige sektor -

herunder ikke mindst de fem regioner.

Et af de helt store initiativer er kvalitetsreformen. Her skal en milliardinvestering

skabe mere velfærd og bedre sundhed for danskerne.

Fælles for de mange initiativer er, at de ikke fokuserer på struktur.

Efter nogle år med diskussioner af kommunegrænser og regionsinddeling

handler det nu om de mennesker, som skal levere den

offentlige service. Det vil sige os - ledelser og medarbejdere - rundt

om på sygehuse, institutioner og administrationer.

Det ”bløde” fokus på mennesker, processer og samarbejde vil uden

tvivl dominere i de næste mange år. For det er os - ledere og medarbejdere

- som via vores daglige arbejde skal være med til at få det

vanskelige regnestykke med stærkt øgede velfærdsforventninger

og vigende arbejdsstyrke til at gå op.

I dette nummer af personalebladet kan du læse om en række af

de mennesker, som hver dag yder et bidrag til det, vi alle sammen

kender som regionen.

iNDsigt & uDsyN – magasin for regionshuset

Ansvarshavende: Regionsdirektør Per Okkels

og direktør Dorte M. Stigaard

Redaktion: Regionshusets redaktionsgruppe

Foto: FOTO/AV, Aalborg Sygehus og

Christine M. Andersen, Kommunikation

Grafisk design: AM Production

Layout og tryk: Prinfo Aalborg

Du får bl.a. et kig inden for i ledelsen og kan følge en direktørs

hverdag på nærmeste hold. Eller du kan læse om de projektledere,

som skal være med til at køre et af regionens mest omfattende og

indviklede projekter i mål - nemlig EPJ.

På de sider som er fælles for alle regionens ansatte, kan du bl.a.

læse om, hvad det betyder for den enkelte medarbejder, når hele

den nordjyske sygehusstruktur vendes på hovedet og et sygehus

må lukke.

Alt i alt er personalebladet ikke et strømlinet budskab som eksempelvis

en kvalitetsreform. Men ikke desto mindre er det et vigtigt

kapitel til den fortsatte fortælling om, hvordan vi 13.600 ansatte i

regionen hver dag yder vores bidrag til at give vores kunder en god

service.

Måske du er hovedpersonen i næste blad om tre måneder?

God læselyst

Per Okkels

Oplag: 700

Bladet findes elektronisk på www.pinfo.rn.dk,

under ”Personalenyt”

Deadline for næste nummer 9. november 2007

Kontakt redaktør Tina Dessau på tina.dessau@rn.dk


4

INDSIGT & UDSYN

tema: ledere

eNtP –

DirektiONeNs

hemmelige fOrmel

Det er fire forandringsparate typer, som sidder i spidsen for

region Nordjylland. De er alle kendetegnet ved at have en

personprofil, som lægger vægt på handling og ser fremad.

Af Tina Dessau,

Kommunikation

”Gud, hjælp mig at følge fastlagte procedurer

i dag. Ved nærmere eftertanke bare

nogle få minutter!”

Sådan lyder den karakteristiske ”bøn”, der

ledsager personlighedstypen med de fire

bogstaver ENTP i den meget udbredte personlighedstest

Myers Briggs Type Indikator

(MBTI).

ENTP er en af de i alt 16 typer i testen, og

lige netop denne personlighedstype må siges

at have en ganske særlig interesse for

ansatte i Regionshuset og regionen i det

hele taget. Det er nemlig den, der kendetegner

de fire direktører i regionen!

Samme type, men ikke kloner

De fleste kender sikkert direktionen set ud

fra et fagligt og organisatorisk perspektiv.

Direktionen er den daglige administrative

ledelse af regionen, og den består - ud over

regionsrådsformanden - af fire direktører

med hver deres ansvarsområde. Direktørerne

er dog ikke egentlige fagdirektører,

men udgør en samlet koncerndirektion,

som i fællesskab udstikker de overordnede

rammer for regionens daglige virke.

- Vi skal huske på, at tingene

ikke altid er uddebatterede, selv

om vi har diskuteret dem i ledelsen.

Der skal være plads til, at vi kan

tage den samme ting op igen.

For det kan jo være nødvendigt.

Men det er en udfordring for

vores typer.

Dorte stigsgaarD

Ser man imidlertid på direktionen ud fra

den populære personlighedstest MBTI –

som kort fortalt er en test, der resulterer

i en individuel personprofil, der fortæller,

hvad man foretrækker og er god til; altså

afslører præferencer og stærke sider hos

testpersonen – får man et andet kig ind

bag direktionsdøren.

Det er Mariane Therkelsen, der har gennemført

direktørernes MBTI-tests. Hun er

vicekontorchef i den del af HR, der arbejder

med ledelse og organisationsudvikling

(CKU). Og hun siger om typen ENTP:

- Denne personlighedstype er kendetegnet

ved at være udadvendte, fremtids- og

helhedsorienterede, rationelle, iderige, forandringsivrige

og orienteret mod omverdenen.

De kan se tingene i en større sammenhæng,

håndtere mange bolde i luften

på en gang og er åbne over for nye indtryk

og måder at gøre tingene på. De har fokus

på fremtiden og på opgaven – ikke alt det

fniller fnaller udenom. Men vigtigst af alt

er forandring.

fortsættes næste side 6


Mariane Therkelsen kan hjælpe dig, hvis du gerne vil have knækket din egen ”MBTI-kode”.

INDSIGT & UDSYN

tema: ledere

5


6

INDSIGT & UDSYN

tema: ledere

Selv om vi har direktørernes MBTI-profiler,

er det ikke det samme som deres personnummer

eller DNA-kode.

- En MBTI-profil svarer mere til et postnummer.

Derudover kan profilerne være

mere eller mindre skarpe, da der kan være

områder, hvor præferencerne ikke er så

klare som andre steder. Så når vi siger, at

direktørerne er ens, skal det tages med et

forbehold, forklarer Mariane Therkelsen.

På samme frekvens

Selv om direktørerne ikke er kloner, er der

mange fordele ved, at deres profiler er ens.

De kan simpelthen udnytte – bevidst eller

ubevidst at de er samme type.

myers briggs tyPe

iNDikatOr (mbti)

… er et anerkendt og globalt

udbredt udviklingsværktøj og vurderes

som det bedste af sin art på

markedet. Det afslører præferencer

og stærke sider hos testpersonen.

En af styrkerne ved MBTI er, at det

er et positivt redskab, der kan bidrage

til at flytte fokus fra frustrationer

over ”de andres uforståelige

adfærd” til en større forståelse for,

at ”de andre” faktisk, netop ved at

skille sig ud fra én selv, bidrager

med noget værdifuldt.

Ens personlige MBTI-profil afhænger

af:

• hvorhen man retter sin opmærksomhed

• hvorledes man foretrækker at

modtage indtryk eller informationer

• hvordan man foretrækker at

træffe afgørelser

• hvordan man orienterer sig mod

den ydre verden, eller hvilken

livsstil man har antaget

- Alle forudsætninger for, at de kan forstå,

hvad hinanden siger, er til stede. De er på

samme bølgelængde eller samme kommunikationskanal,

siger Mariane Therkelsen.

Det bekræftes af Dorte Stigaard, direktør

for Regional Udvikling, IT og Kommunikation,

der om direktørernes fælles samarbejde

siger:

- Vi er gode til at tænke højt sammen og

fange hinandens ideer. Det fungerer rigtig

godt. Efter regionens tilblivelse og dermed

overgangen til en mere koncernledelsesmæssig

tankegang, hvor vi er knap så

skarpt opdelt på hver vores områder – og

derfor også har en bedre indsigt i hinandens

områder, er ingen mere underlegen.

Vi køber ikke bare den første gode ide. Vi

kommer med konstruktiv kritik og leger

djævlens advokat. Vi passer ikke bare hver

vores. Og det er jo enormt positivt, siger

Dorte Stigaard.

Udfordret på vision,

stabilitet og resultater

Men direktionen kan ikke stå alene. For

når man i MBTI’en har præference for A,

kan man ikke også have præference for B.

Derfor har organisationen også brug for

andre typer.

”Alle forudsætninger for,

at de kan forstå, hvad

hinanden siger, er til stede.”

Mariane therKeLsen

- En organisation vil typisk skulle være

dækket af mange forskellige slags typer for

at kunne fungere. Det gælder til ting som

f.eks. stabilitet, kontinuitet, kvalitetssikring,

resultater, vision og eftertænksomhed,

siger Mariane Therkelsen. Og Dorte

Stigaard præciserer:

- Vi er f.eks. ikke detaljeryttere, men den

del er der heldigvis masser af andre personer

i organisationen, der har fokus på.

ENTP-profilen på lederniveau kan samtidig

have betydning for, hvilken slags arbejdsindsats

der bliver værdsat. For som

Mariane Therkelsen udtrykker det:

- Der er risiko for, at personer med ENTPprofilen

har en manglende forståelse for

den opgaveløsning, der ligger i den daglige

Cku

Er du blevet nysgerrig på, hvilken

profil du eller dine kollegaer er, eller

vil du bare gerne vide mere om

MBTI, så kontakt CKU. Mariane

Therkelsen og en række konsulenter

og kursusadministratorer

flytter i løbet af kort tid ind i Regionshuset,

så nu bliver det endnu

lettere at trække på deres kompetencer.

Se www.cku-rn.dk for mere

information.

drift. De har – sat lidt på spidsen - kun fokus

på driftsopgaverne, hvis de ikke bliver

løst.

Det skyldes deres orientering mod ”det

store billede” og omverdenen.

- Den gør, at de måske ikke giver det interne

i organisationen nok opmærksomhed.

Der kan være risiko for, at de glemmer

at prioritere det indre liv i organisationen,

siger Mariane Therkelsen.

Også direktør Dorte Stigaard er opmærksom

på, at der er punkter, hvor ledelsen

skal huske at lytte til andre:

- Vi skal huske på, at tingene ikke altid er

uddebatterede, selv om vi har diskuteret

dem i ledelsen. Der skal være plads til, at

vi kan tage den samme ting op igen. For

det kan jo være nødvendigt. Men det er en

udfordring for vores typer, smiler hun.

Så i direktørernes personprofiler kan man

altså finde en forklaring på, hvorfor det

måske ikke altid er de samme ting, man

synes er de vigtige, og på hvorfor det kan

være svært at få dem til at følge planlagte

procedurer – selv i nogle få minutter…!


DirektørerNes PersONlige Cv’ere

Per Okkels

Regionsdirektør

Dorte m. stigaard

Direktør for

Regional Udvikling,

IT og Kommunikation

Per Christiansen

Direktør for

Sygehuse og Psykiatri

lars mathiesen

Direktør for koordination

og planlægning i

specialskoleområdet,

praksis og forebyggelse

samt HR

INDSIGT & UDSYN

tema: ledere

Per er 53 år og uddannet Cand. scient. Pol. han er gift med anne

og bor i hasseris. i huset bor også annes 2 børn på 13 og 15 år. Per

selv har en voksen søn, der bor i København.

i fritiden er der masser af interesser, der skal plejes. sportsmæssigt

er det skiture, golf og tennis, der trækker. Derudover har Per og

hans kone et delehus i italien. også bøger, musik, haven og en god

film fanger Per. og så skal der altid være planlagt mindst én rejse

i fremtiden.

Dorte er 47 år og uddannet Cand. Mag. i tysk og humanistisk datalogi.

hun er gift med richard og har 3 børn på 10, 18 og 21 -

hvoraf to er hjemmeboende. familien – og deres hund – residerer

i storvorde.

fritiden går bl.a. med bestyrelsesarbejde, lange gåture med mand

og hund, badminton, god mad og rødvin, sommerhuset i Blokhus

samt mini-ferier. Dorte har desuden aLtiD gang i mindst én skønlitterær

bog – gerne en femi-krimi. hun er sin egen rengørings-,

vaske- og kogekone, men holder sig til gengæld helst fra havearbejdet.

Dortes hemmelige last er ugeblade og quinde-magasiner.

Per er 50 år og uddannet Cand. scient. Pol. han bor i hus med sin kone

tina i frydendal. tilsammen har de fire børn på 14, 16, 19 og 21 år.

interesserne er mange. Per holder af at nyde en god film og en single

malt whisky i hjemmebiografen i kælderen. Derudover er han altid

i gang med en god roman, tegneserie eller biografi. Passionen for

tegneserier gælder især Carl Barks og Doonesbury. Per dyrker desuden

chili i sit drivhus, og regner med at udvide til mere end 5 sorter

næste år. så familie og venner må finde sig i, at maden bliver mere

hot. også Per holder sig helst fra havearbejdet, men får til gengæld

motion ved traveture og cykling. om vinteren redigerer han ferie- og

familiebillederne, så de kan pryde familiens vægge.

Lars er 46 år og har en uddannelse som Cand. oecon. han bor i hus i

hasseris med fruen nina, som han har to børn på 11 og 17 år med.

Lars’ store interesse er vin. nærmere bestemt Cabernet sauvignondruen.

og for tiden skal den helst komme fra australien. Lars har en

lille vinsamling, men desværre ingen rigtig vinkælder. i sæsonen skal

cyklen gerne køre over 125 km om ugen på landevejen. Denne sommer

nåede jernhesten toppen af Le Mont Ventoux (1912 m) i frankrig.

Lars og hans kone er glade for at komme ud i naturen, hvor de gerne

jagter gode spisesvampe. Lars læser gerne om udviklingen i samfundet.

ellers John Le Carré romaner på originalsproget (engelsk). endelig

bruger han tid på frivilligt socialt arbejde i Jysk Børneforsorg.

7


8

INDSIGT & UDSYN

tema: ledere

i hæleNe På eN Direktør

hvordan er hverdagen for en direktør? farer de højt placerede ledere til evig tid rundt og holder

møder, tjekker mails og taler i mobiltelefon? Og er der overhovedet tid til at have et privatliv?

Det har personalebladet sat sig for at undersøge. Og Per Christiansen, direktør for sygehuse og

psykiatri, har indvilliget i at lade sig ”skygge” i et døgn.

Af Tina Dessau,

Kommunikation

Det er torsdag morgen d. 16. august 2007

på Fasanvej i Frydendal. 50 årige Per Christiansen,

direktør for sygehuse og psykiatri i

Region Nordjylland, slår øjnene op ved vækkeurets

kimen kl. 5.45. Så er det op og i bad.

Omkring kl. 6.15 går Per i gang med at lave

morgenmad til sin familie og smøre madpakke

til sin datter, Clara-Maria. Han spiser

morgenmad med familien og bladrer

dagens aviser igennem. Kl. 7.15 kører han

børnene i skole og derefter på arbejde.

Mails og sundhedsaftaler

Klokken er 8.00, da Per ankommer til Regionshuset.

Her går han straks i gang med

Til møde i udvidet direktion, som består af direktionen, de fire sygehusdirektører,

direktørerne for Psykiatrien, Anæstesien og Ortopædkirurgien

samt sektorchefen for praksissektoren.

dagens mails. I sommerferien besluttede

Per sig nemlig for hver morgen at afsætte

en time til at håndtere de 80-100 mails,

han i gennemsnit modtager hver dag.

- Vi har opbygget en noget uhensigtsmæssig

mailkultur, hvor behandlingen af mails

ofte sker sent om aftenen, hvor mails flyder

i en lind strøm mellem chefer og sagsbehandlere.

Og det er ikke effektivt på det

tidspunkt, siger Per om sin nye beslutning

om mailhåndtering.

Og også i dag når han sin målsætning om

at have tømt sin indbakke senest kl. 9.00.

Kl. 8.30 starter dagens første møde. Det er

et internt koordineringsmøde om sundhedsaftaler.

Mødet foregår på Pers kontor

med ham selv for bordenden som mødele-

der. Der bliver planlagt og diskuteret i forhold

til det fremtidige arbejde med sundhedsaftaler.

Bl.a. er indhold og økonomi

på dagsordenen. Alle er aktive, og der er

en afslappet stemning ved bordet. Mødet

slutter lettere forsinket kl. 9.40. Og inden

kl. 10.00 når Per lige en snak med bl.a. Per

Okkels om kræftbehandling.

Med begge ben på jorden

Næste punkt på dagens program er et lille

interview med udsendte om det at være direktør.

Per fortæller, at han stort set altid

har en fyldt kalender. Lige nu er der dog

ikke helt gang i hjulene igen efter sommerferien,

men når foraene starter op, er

der drøn på igen. - Jeg fylder batterierne op

om sommeren og i julen, hvor der er mere

stille. Men ellers kan jeg godt lide, at der

er run på.

Per til lækker frokost i gæstekantinen med Kurt Nielsen, sygehusdirektør på

Sygehus Thy Mors, og resten af den udvidede direktion.


Han mener dog, at det er vigtigt, at der er

tid til at have et privatliv. – Der kan være

perioder indimellem, hvor det er nødvendigt

at tage aftenerne i brug, men ellers

prøver jeg at holde dem så frie som muligt.

Og hvis man uddelegerer sine opgaver, så

frigør man jo sig selv. Selv om det kan være

svært at give slip, smiler han.

Per føler sig hjemme i Regionshuset. Og han

kender mange i huset. – Tidligere spillede jeg

fodbold og sad med i mange arbejdsgrupper.

Jeg var også med i nogle af de sociale udvalg.

Så den tørn har jeg også taget, siger han.

Men han er glad for, at han også har været

væk fra huset. For så har han set, hvad der

sker udenfor. – Jeg er ikke groet helt fast.

Og det mener jeg, er en styrke. Jeg kan se

tingene fra flere vinkler. Og så har jeg masser

af kontakter.

Per synes, at hans job er spændende, fordi

han er med til at påvirke tingene; de bliver

til virkelighed. – Man er jo med til at gøre

en forskel for borgerne. Og det er enormt

tilfredsstillende, fortæller han.

En af Pers store hobbyer er hans drivhus, hvor han bl.a. dyrker tomater og

chilier.

Men han advarer mod, at hele ens identitet

bliver knyttet op på jobbet. – Det er vigtigt

at opføre sig, så folk tør sige, hvis man gør

noget forkert – også selv om man er direktør.

Og så er det vigtigt at have noget ved

siden af sit job. Man skal ikke sætte sig selv

op på en piedestal, siger han.

- Helt banalt er det vigtigt at bevare jordforbindelsen.

Faktisk prøver jeg at efterleve

Orla Havs mantra. Han siger ofte, at

der er en grund til, at vi har fået to ører

men kun én mund!

Tilbage til virkeligheden – og flere møder

Efter den lille snak går den næste times

tid med at drøfte dagens altoverskyggende

begivenhed – nemlig at Danske Regioners

formand Bent Hansen næste dag ønsker

at gå i medierne med et budskab om akut

kræftbehandling for visse diagnosegrupper.

– Det er en sag, hvor det er vigtigt at

få undersøgt til bunds, om vores sygehuse

faktisk også praktisk er i stand til at levere

varen, fortæller Per.

INDSIGT & UDSYN

tema: ledere

I en stille stund kan Per blive helt opslugt af tegneseriernes eventyrlige verden.

Hans favoritter er Carl Barks og Doonesbury.

9

Derfor sætter han dette arbejde i gang. Og

bedst som det er gjort, får han en mail fra

Danske Regioner med et forslag til den

dagsordenstekst, som skal på fredagens

forretningsudvalgsmøde i Danske Regioner.

En tekst som Per skal forholde sig

direkte til. Det vil sige en omdefinering

af den opgave, han allerede har sat i gang

med bl.a. andre diagnosegrupper og kortere

tidsfrister.

Dagens næste møde starter kl. 11.30. Det er

et fast statusmøde med Sygehus Thy Mors,

som jo er ny i regionen. Per sidder igen for

bordenden, men denne gang er der ingen

dagsorden, så mødet er meget ad hoc præget

og meget afslappet. På et tidspunkt går

Per til telefonen for at få en hurtig afklaring

på en sag, der bliver diskuteret. Emnerne på

mødet er bl.a. sygehusledelsens telefonbetjening

af borgerne, status på EPJ og flytning

af administrationen til Thisted.

Kl. 12.30 er der frokost i gæstekantinen med

den udvidede direktion.

fortsættes næste side


10

INDSIGT & UDSYN

tema: ledere

fortsat fra forrige side

En halv time senere starter dagens møde i udvidet direktion.

Labtops fylder det store mødebord sammen med kaffe og kage. Per

sidder igen for bordenden, da Per Okkels, som normalt er mødeleder,

er fraværende. Stemningen er formel. På dagsordenen er bl.a.

status på EPJ.

Kl. er 16.15, da Per er på vej til Føtex for at klare dagens indkøb. Den

reelle arbejdsdag er forbi.

Spaghetti, TV og flere mails

Ved 17-tiden er Per hjemme igen. Han tager lige en halv times tid i

drivhuset, hvor der er ved at komme godt gang i tomaterne. Herefter

er det i gang med madlavningen. Bare spaghetti og kødsovs. Under

middagen snakker familien om dagens begivenheder.

Da der er ryddet op efter aftensmaden ser Per Nyhederne og bliver

hængende til en udsendelse om unge fartbøller. – Det er jo er en

aktuel problemstilling med unge mennesker i huset, siger han.

Han bliver indimellem afbrudt af nogle telefonsamtaler om diverse

problemstillinger, men primært om kræftsagen. - Egentlig

havde vi planlagt at gå en lang tur, men det har bl.a. en regnbyge

sat en stopper for, siger Per.

Omkring kl. 20.45 tikker der en mail ind. Det er en redegørelse

fra Aalborg Sygehus om mulighederne og ricisiene i forbindelse

med kræftbehandlingsgarantierne. Per taler lidt med Per Okkels

om svaret, hvorefter han udarbejder en tilbagemelding til Danske

Regioner til brug på morgendagens forretningsudvalgsmøde.

Kl. 22.30 ser Per deadline på DR2, inden det er sengetid. - Kræftsagen

er en af den slags akutte sager, som med jævne mellemrum

ændrer dagens program. Var den ikke dukket op, havde jeg nok benyttet

aftenen til at læse et par kapitler i den nye Harry Potter bog

samt fået gjort lidt mere ud af at læse dagens aviser, slutter Per.

Kl. er 23.15 da Per slukker lyset. Endnu en dag er omme. Og der er

6½ time til, at vækkeuret ringer igen, og en ny dag i direktørens liv

begynder.

På fasaNveJ i fryDeNDal

Under samme tag som Per bor også hans kone, Tina Mørk,

som er handicapchef i Aalborg Kommune, men gennem

en lang årrække var ansat i Nordjyllands Amt. Desuden

huserer her også fire delebørn – Pers to børn fra et tidligere

ægteskab, Clara-Maria på 16 og Christoffer på 14, som

Per har hver onsdag og hver anden weekend samt Tinas to

børn, Kirsten på 19 og Anders på 21, som begge (vist nok) er

flyttet hjemmefra.

Dorte Christensen, medarbejder i sekretariatet,

specialsektoren. ansat siden september 2002, med en kort

afstikker til staten ifm. strukturreformen.

Der skal være sparring i forhold til opgaveløsningen.

Ikke nødvendigvis fagligt,

men mere på det strategiske plan.

Lederen skal også kunne forholde sig

til at prioritere opgaverne, hvis det er

nødvendigt, så man undgår at brænde

inde med stress. Der skal også være

sociale kompetencer og omsorg over

for personalet. Fingerspitzgefühl - en

fornemmelse for ”hvordan har mine

medarbejdere det egentlig”? Beslutningsdygtighed

er også vigtig – at turde

træffe en beslutning og tage ansvar for

den. Og så må man somme tider godt

aflevere en opgave personligt, i stedet

for at alt foregår via mail. Men det

handler jo også om at have fornemmelse

for sine medarbejdere, og hvordan de

gerne vil have tingene. Og så skal der

være feedback på det, man har lavet.

gro s. villumsen,

medarbejder i erhverv og kompetence, regional udvikling.

3 år på arbejdsmarkedet, ansat siden 1. maj 2007

En god leder er én, der har tillid til sine

medarbejdere. Én der har visioner, og

som kan sætte nogle rammer, som medarbejderne

kan arbejde indenfor. En god

leder er tilgængelig og lydhør. Det sætter

en proces i stå, hvis man aldrig kan

få fat i en leder, men hvis lederen ikke

skal sætte sit stempel på alt, er det ikke

så nødvendigt. Så det er bedst med klare

rammer og ansvar for egne opgaver. De

har haft tillid og tro til at ansætte én –

så lad os lave vores arbejde. En leder skal

være tillidsvækkende og – skabende, og

motivere sine medarbejdere til en ekstra

indsats, så man kan tage nogle chancer

indimellem. Og så må lederen gerne

være en god kommunikator.


vOxPOP

På de foregående sider har vi skrevet om

topledelsen i regionshuset. men hvad

er en god leder sådan helt generelt? for

få svar på det spørgsmål har personalebladet

spurgt ansatte rundt om i huset:

Hvad synes du kendetegner en god leder?

anny greve,

medarbejder i Projekt og udvikling, it-afdelingen.

27 år på arbejdsmarkedet, ansat siden marts 2006.

En god leder er én, der er lydhør. Én der

virkelig lytter til møderne, og som også

kan høre, hvad der bliver sagt mellem

linjerne. Én som påskønner sine medarbejdere!

Man skal kunne komme på

kursus, uden at man skal komme med

hatten i hånden. Han eller hun skal

tage hensyn til og tilgodese vores behov.

God ledelse er også synlig ledelse,

som er her rent fysisk og deltager socialt.

En leder der ”slås” for os, går videre

med tingene og siger, ”det tager vi

os af, det behøver I ikke at tænke på”.

Og så at der er frihed under ansvar – så

man kan arbejde selvstændigt.

Dorthe haslund Pape,

medarbejder i Patientdialog, regionssekretariatet.

10 år på arbejdsmarkedet, ansat 7 år i organisationen.

En god leder er én, der er fagligt dygtig

og en god faglig sparringspartner. Samtidig

er det én, der går ind og støtter op

om mig og de idéer, jeg har til min udvikling

– altså i forhold til kurser og den

slags. Én der er åben og god til at lytte.

Og så skal en god leder heller ikke være

konfliktsky på nogen måde.

En god leder skal have strategisk indsigt

og evne til at spotte problemer og

udfordringer i tide. Man skal kunne

tage åbne og ærlige diskussioner med

de nærmeste lederkolleger – også selv

om det af og til gør ondt. Jeg mener

ikke, at man kan forvente, at en leder

på direktørniveau skal have indsigt og

føling med hele organisationen. Det

vigtigste er evnen til at samarbejde

med ledere på de næste niveauer, og

selvfølgelig med det politiske niveau.

Til gengæld skal ledere på det næste

niveau være stærke på det taktiske og

operationelle plan, og ikke bare bevæge

sig på det strategiske niveau. Derudover

skal man have god kontakt med

afdelingens eller sektorens ansatte.

Først og fremmest skal man være tryg

ved sin leder. At man tør henvende sig

til sin leder er en vigtig forudsætning

for et godt samarbejde. Når jeg kommer

med et problem eller en udfordring, så

skal jeg mærke, at min leder rent faktisk

tager sig af det. Uden at jeg skal spørge

117 gange, før der sker noget. Det er

også dejligt med en leder, der har overblik,

og som hurtigt kan sætte sig ind i

de problemstillinger, der kan være på

enkeltområder i afdelingen. Og så er

det vigtigt, at ledere kan vise deres medmenneskelige

side. At de ikke kun har

en lederfacade, men at man også kan

snakke med dem på helt almindelig vis.

Desuden er det vigtigt, at de giver sig tid

til at vise omsorg og interesse for medarbejdere,

når det er nødvendigt – også på

det personlige plan.

INDSIGT & UDSYN

tema: ledere

henning Christensen, sektorchef i regional udvikling.

20 års ledelseserfaring, heraf 10 i en privat virksomhed.

sammenlagt 12 år i organisationen.

lars lejbølle, medarbejder i Kontoret for

folkesundhed og almen praksis, Praksissektoren.

18 år på arbejdsmarkedet, ansat siden oktober 2001.

11


12

INDSIGT & UDSYN

tæt på: anna studsholt

grøN eNergi i regiONshuset

Det syder og bobler af ideer, når snakken handler om at gøre Nordjylland til et endnu bedre sted at være i

pagt med en bæredygtig og flot natur. anna studsholt arbejder i regional udvikling, hvor hun har mulighed

for at kombinere sit arbejde med sin personlige interesse for vores natur og miljø - hvilket i høj grad

er med til at gøre hende til en ildsjæl på området.

Af Katrine Mørk,

Kommunikation

Hvordan skal Nordjyllands natur se ud

om 10 år? Hvordan gør vi Nordjylland til

et sted, som folk har lyst til at besøge og

bosætte sig? Hvordan gør vi Nordjylland

til Den Grønne Region?

Det er nogle af de spørgsmål, Anna tumler

med i forbindelse med den regionale udviklingsplan

(RUP’en), der for tiden kører

for fulde gardiner i Regional Udvikling.

Her sidder hun i en gruppe med folk fra

blandt andet kommunerne, landbruget,

naturfolk og universitetet og udtænker

ideer og visioner for Nordjyllands fremtid.

- Jeg synes, det er rigtigt spændende. Jeg er

meget glad for at arbejde på det regionale

niveau, hvor vi kan få luft under vingerne

med vores ideer, men samtidig se ideerne

ført ud i livet, siger Anna.

Vand, vand og vand

Noget af det, temagruppen arbejder med,

er udnyttelsen af vores vand.

- Vi har vand på alle sider. Havet mod nord,

øst og vest, Mariager Fjord mod syd og Limfjorden

midtimellem. Det vil vi bruge til noget.

For eksempel vil vi gøre Limfjorden til

et kajakparadis, hvor der er optrækspladser,

overnatningsmuligheder m.m. hele vejen

fra øst til vest, fortæller Anna.

Et mere langsigtet projekt er fremtidsbilleder

for Limfjorden. Det handler om, hvad

der skal ske med Limfjorden som følge af

global opvarmning og vandstigning. Skal

vi bygge nye diger og vandmure? Skal vi

designe vandstigningen, så det passer til

friluftslivet. Eller skal vi bare lade naturen

råde? Det er store men relevante spørgsmål,

da vandstigningen allerede er begyndt.

Privat bekymrer Anna sig også om den

globale opvarmning. Hun gør meget ud af

sortere affald og spare energi. Hun ser sig

selv som genbrugsfreak og deltager ikke i

den moderne forbrugsfest. Hun er overbevist

om, at vi hver især ved at gøre meget lidt

kan gøre meget godt for verdensmiljøet.

Fra amt til region

Anna er glad for at være sluppet af med amtets

myndighedsrolle. Regionen dikterer

ikke længere, hvad kommunerne må og ikke

må. I stedet skal vi være gode til at finde på

så interessante projekter, at kommunerne

frivilligt har lyst til at være med. Indtil videre

mener Anna, at det er gået godt:

- Kommunerne har været meget positive.

Fjordkommunerne er f.eks. alle med på

ideen om kajaklivet i Limfjorden. Det er

kommunerne, der har det udførende praktiske

arbejde, men regionen er med hele

vejen og tager sig af det kæmpe koordinerende

arbejde, der er mellem de mange

myndigheder og organisationer.

Ros til politikerne

Anna synes, at vi har nogle gode politikere

i Nordjylland, der er oprigtigt interesseret i

vores natur og miljø. Det betyder, at Nordjylland

ikke er en udkantsregion, men en

foregangsregion på området.

- De vil gerne, og de tør eksperimentere –

det betyder meget. Vi har fået lov til mange

spændende ting gennem tiden. I dag er

politikerne helt med på, at vi skal satse

på vedvarende energi og kan se en fordel

ved at gå forrest. Flere af de nordjyske

byer arbejder allerede på forskellige energiprojekter

og Vækstforum Nordjylland

giver mange penge til området. Derfor er

det ikke bare en floskel, at vi vil være Den

Grønne Region. Det kan faktisk lykkes for

os, hvis vi gør en indsats. Og det ser ud til,

at viljen er der, siger Anna.

Orlov til fordel for verdensmiljøet

Hun bekymrer sig dog ikke kun om det

nordjyske miljø. Hun har flere gange i

årenes løb holdt orlov fra sit arbejde for at

rejse ud i verden sammen med sin mand til

forskellige miljø- og trafikprojekter.

For to år siden var hun i Thailand for Danida,

hvor hun arbejdede med beskyttelse

af kulturmiljøer. Det vil sige bevaring af

deres kanalbyer og andre landsbyer. Bevaringen

sker på thailandske præmisser,

og Annas opgave var at hjælpe med at

opbygge metoder og administrative systemer,

der kan styre bevaringsarbejdet – ikke

at pådutte dem danske normer. Hun har

endnu ikke set det endelig resultat, men vil

meget gerne. Hun har også arbejdet med

miljø- og trafikprojekter i Uganda, Benin

og Letland og håber, at skulle af sted igen

på et tidspunkt.

aNNa brix

stuDshOlt, 59 år

• Byplanlægger fra Arkitektskolen

i Århus.

• Har arbejdet i Nordjyllands Amt

siden 1973, hvor hun begyndte som

praktikant og blev fastansat i 1976.

• I praktikperioden mødte hun sin

mand Per Studsholt, som hun i

dag bor sammen med i Hasseris.

• Anna kører sportsvogn, cykler,

maler og rejser – hun runder snart

besøgsland nr. 80.


INDSIGT & UDSYN

tæt på: anna studsholt

13


14

INDSIGT & UDSYN

sommerferien på verdenskortet

sOlskiN i 7 x 24 timer

Magda Hedegaard, Kantinen

Vi var på vores livs oplevelse! En uges cruise ved Grønlands vestkyst.

Vi sejlede om natten og besøgte de forskellige byer eller

bygder i dagtimerne. Der var et fantastisk flot solskin og temperaturer

fra 5 til 22 grader. På grund af ”midnatssol” er vi sikkert

dem, der har haft flest solskinstimer i uge 27! Det var en stor

oplevelse at sidde på dækket klokken 2 om natten i solskin og

betragte isbjerge og hvaler, og se ind på den imponerende Kangia

Isfjord og lytte til isens knagen og bragen. Turen sluttede

med en 4 timers tur til indlandsisen. Her blev jeg bekræftet i,

at Regionshuset er en stor arbejdsplads, for her mødte jeg Christine

Andersen fra Kommunikation.

Det skæve tårN i tOrONtO

Lone Iversen, Regionssekretariatet

Vi var 3 uger i Ontario, Canada. Kodeordet må

være STORT. Alt var stort - biler, veje, mennesker,

vidder, vandmasser. Der var multikulturel

tolerance og stor gæstfrihed - og bygningerne var

ret store! CN-tower i Toronto var med sine 447

fritstående meter så stort, at fotografen havde

problemer med formatet. Vi havde en helt fantastisk

sommerrejse med rigtig mange forskellige

oplevelser i et kæmpestort land!

vi sæ

sommerf

verdens

miDt På ækvatOr

Poul Erik Petersen, Regional Udvikling

Vi brugte 16 dage på at rejse på tværs af det sydlige

Uganda midt på ækvator. Det, der gjorde

størst indtryk, var de store kontraster fra det

fattigste fattige til den rigeste luksus. Vi besøgte

blandt andet en miljøorganisation, børnehjem,

skoler og en hiv/aids organisation, hvor en sygeplejerske

fortalte os om landets sundhedsvæsen.

En sejltur på Nilen blev det også til – og

selvfølgelig besøg i nationalparker, hvor vi spottede

chimpanser, elefanter og fugle.


På verDeNs tag

Jes Vestergaard, Regional Udvikling

Vejene var elendige, forskellene enorme og oplevelserne

fantastiske. Her fryser jeg i snevejr i 5300 meters højde

i et pas i Himalaya, hvor vi gjorde stop på vores 3 ugers

rundrejse i det nordlige Indien. Vi oplevede en enestående

gæstfrihed og blev inviteret på morgenmad af en

sikh, vi aldrig havde mødt før, og som bagefter viste

os rundt på sygehus og skoler. Vi besøgte desuden Dalai

Lama på hans fødselsdag. Desværre havde han for

travlt med at puste lys ud til at komme ud og hilse på!

tter

erien på

kortet!

INDSIGT & UDSYN

sommerferien på verdenskortet

smilets laND

Janne Lykke Wesenberg, IT Support Service

Vi havde en helt fantastisk tur til Thailand! Overalt

mødte vi en fantastisk gæstfrihed og imødekommenhed,

og thai’erne smiler altid! Selvom vi

var afsted i regntiden var der 30 grader, og regnen

holdt sig typisk til om natten. Vi var på ”’white

river rafting”, hvor vi sejlede ned af den vildeste

skummende flod fyldt med sving og store sten, og

vi måtte virkelig holde fast med både hænder og

fødder for ikke at falde overbord. Vi hvinede hele

vejen! (Det er Janne i den gule redningsvest).

15


16

INDSIGT & UDSYN

ePJ-kvinder

Arbejdet med EPJ kan være indviklet. Men Mette Mullerup og Anne-Marie Falch har styr på balancen. Det er Anne-Marie Falch i de lyse jeans.


INDSIGT & UDSYN

ePJ-kvinder

kviNDelige PrOJektleDere

skal balaNCere ePJ i mål

elektronisk Patientjournal (ePJ) er en it-udfordring i sværvægtsklassen.

Om den bliver en succes eller ej står og falder blandt andet med

en lille snes engagerede projektledere i regionshuset. ud over interessen

for ePJ har projektlederne ét til fælles – de er næsten alle kvinder.

Af Thomas Dahl Nordlund,

IT-afdelingen

Det er blevet sagt så mange gange før. Nu

kommer EPJ. Men denne gang er det alvor,

og om kun tre måneder får den første medicinske

afdeling i regionen en forsmag på

fremtidens digitale sundhedsvæsen. Til december

vil de ansatte – om alt går vel – med

kun nogle få klik kunne få nogle af de væsentligste

patientdata på hånden.

Bag denne omvæltning står ikke blot ITspecialister.

For at balancere EPJ i mål kræves

en stor dosis overblik og organisatorisk

fingerspidsfornemmelse, og det leveres af

en lille snes kvindelige projektledere med

base i Regionshuset på Niels Bohrs Vej.

En af projektlederne er Anne-Marie Falch.

Siden foråret 2004 gået forrest i arbejdet

med indstillinger, projektplanlægning og

valg af systemleverandør i forbindelse med

den del af EPJ-løsningen, som går under

navnet Klinisk Proces.

– Klinisk Proces-modulet vil give sygehuspersonalet

overblik over patientens

samlede data i ét enkelt oversigtsbillede på

computerskærmen. Dette i modsætning

til i dag, hvor de skal klikke sig ind i op

til 5 forskellige systemer og efterfølgende

zappe frem og tilbage i proceslinjen – eller

sågar udskrive alle data – for at få et samlet

overblik over patientens laboratorieresultater,

røntgenbilleder, medicinplan osv.

Formålet er en forenkling og effektivisering

af personalets arbejde, så der på sigt

frigøres flere ressourcer til patientkontakten.

Jeg ved, at personalet ser meget frem

til at få en bedre løsning end den de har i

dag – og det er rigtig god ”arbejds-benzin”

for mig, siger Anne-Marie Falch.

Overvægt af østrogen

Anne-Marie Falch er en del af projektenheden

i den centrale IT-afdeling. Her udgør

hun sammen med programleder Mette

Mullerup kernen i den gruppe af personer,

som skal drive EPJ fremad, og som i øjeblikket

er intenst beskæftiget med den første

implementeringsproces.

Mette Mullerup har via sin fortid som sygeplejerske

og projektleder for Det digitale

Sygehus i Frederikshavn førstehåndskendskab

til problemstillingerne på sygehu-

17

sene. Hun har ligeledes arbejdet med Klinisk

Proces-modulet siden 2004.

Med sit køn og sin faglige baggrund er hun

typisk for projektenheden, hvor mange af

projektlederne er kvinder med en fortid i

sundhedsvæsenet.

- Vi har ikke bevidst fravalgt mænd til vores

afdeling. Som alle andre steder har vi ansat

ud fra rent faglige kvalifikationer. Her er

erfaring fra sygehusvæsenet været et vigtigt

kvalifikationsparameter, og da ansøgerne

overvejende har været sygeplejersker og lægesekretærer

– traditionelle kvindefag – er

det naturligt blevet sådan. At de ansatte

kender problemstillingerne ude i ”felten” er

desuden en god forudsætning for at kunne

implementere IT-løsninger, der også fungerer

i praksis, siger Mette Mullerup.

Mette Mullerup tilføjer, at projektlederarbejdet

ofte kan føles som lidt af en balan-

kliNisk PrOCes

Et modul der kæder eksisterende

elektroniske patientjournaler sammen

på brugergrænsefladen og giver

sygehuspersonalet et elektronisk

oversigtsbillede over nogle af de

væsentligste relevante patientdata.


18

INDSIGT & UDSYN

ePJ-kvinder

PrODuktfOrDele

veD eN fulDt

imPlemeNteret ePJ

• alle patientdata er altid tilgængelige

– overalt og til enhver tid via

samme brugersnitflade.

• bedre beslutningsgrundlag =

højere behandlingskvalitet.

• nem adgang til behandlingsvejledning

og afdelingsprocedurer.

• mulighed for aktivering af alarmer

og påmindelser.

• lægen kan både ordinere og

journalisere medicinering – fejleliminering.

• alle data journaliseres kun ét sted

– fejleliminering.

• systematisk opsamling af data til

statistik og forskningsbrug.

• frigørelse af ressourcer til bedre

patientbehandling.

• og meget andet godt …

Læs mere om EPJ på:

www.it-afdelingen.rn.dk

cegang, fordi der er så mange og forskellige

forventninger fra forskellige interessenter,

der hele tiden skal afstemmes med hinanden,

så ingen bliver skuffede.

- Her er det godt med lidt fingerspidsfornemmelse,

og jeg kan da ikke pure afvise,

at kvinder besidder lidt mere af slagsen,

er lidt mere tænksomme… og måske er

lidt bedre til at ”gå på line”. Dermed ikke

sagt, at lidt flere mænd blandt ansøgerne

ikke ville være godt, men der er ikke rigtig

nogen, f.eks. mandlige læger, der søger

- måske fordi lønniveauet ikke rigtig kan

konkurrere, siger hun.

Ifølge Mette Mullerup betyder overvægten

af østrogen dog ikke det store for arbejdsklimaet

i EPJ-enheden:

- Jeg tror ikke, der bliver snakket mere strikkeopskrift

her end som så mange andre

steder. Under de sidste morgenpauser, jeg

kan huske, har samtaleemnerne, udover

fagsnak, været forestående motorcykelkøb,

indhentning af håndværkertilbud og bådsejlads

– vel egentlig emner der ligeså godt

kunne debatteres af mænd.

EPJ-projektets udfordringer

Mette Mullerup lægger vægt på, at udfordringen

for EPJ i høj grad har været at

skabe ejerskab for projektet hos både politikere,

ledelse, regionsafdelinger, IT-folk

og klinisk personale.

– EPJ-projektet er i første omgang et organisatorisk

projekt. Udfordringen ligger i

at få forskellige faggrupper til at arbejde

sammen på tværs, og som en del af arbejdet

med EPJ-projektet har vi som de første

i regionen anvendt den nye projektmodel.

Vi håber, det vil give en klarere ansvars- og

rollefordeling end tidligere, hvor mange

oplevede, at det var projektlederen eller ITafdelingen,

der efter en briefing fra politikerne

kom og trak noget ned over hovedet

på dem, siger Mette Mullerup.

Ifølge Mette Mullerup vil indførelsen af

Klinisk Proces også ændre rollefordelingen

på sygehusene. Nye systemer vil give

nye arbejdsgange og ændre personalets

opgaver og indbyrdes arbejdsfordeling –

noget, der ifølge hendes erfaring kan blive

den største udfordring i implementeringsfasen.

En anden udfordring er de nationale rammer.

Sundhedsministeriet varslede i 2006

en national standardisering af regionernes

EPJ-systemer. Ministeriet ventes at afsløre

mindstekravene i efteråret, og først da ved

de med sikkerhed om Klinsk Proces-løsningen

er forenelig med landsstandarden.

- Vi indlagde et såkaldt Exit Point i kontrakten

med vores leverandør, der betyder,

at vi efter første pilotprojekt kan træde ud

af kontrakten, uden at betale bod, hvis ikke

løsningen honorerer kravene til en national

standard, siger Anne-Mette Falch.

På trods af den megen snak om moduler,

systemer, bits og brugerflader slår Anne-

Marie Falch endnu en gang fast, at det hele

ikke er ren teknik.

- Selvfølgelig indbefatter vores systemløsninger

meget teknik og nørderi, og programmeringen

er da heller ikke direkte

vores bord, selvom flere af os selvfølgelig

er IT-interesserede. IT-afdelingen består

jo af omkring hundrede medarbejdere,

hvoraf mange er datamatikere og IT-ingeniører.

Derudover samarbejder vi tæt med

teknikere og projektledere hos softwareleverandørerne.

Vores rolle er at være det

tværfaglige bindeled mellem sygehuspersonale,

IT-folk og systemleverandører og

”oversætte” sygehuspersonalets behov til

noget, der giver mening for teknikerne og

vice versa, slutter Anne-Marie Falch.

- Og før du spørger – jo, kønsfordelingen

blandt dem, der programmerer systemerne

har et helt andet fortegn.

ePJ

Forkortelse for Elektronisk Patientjournal

og fællesbetegnelse for en

sammenlægning af data fra en

række eksisterende systemer, der

giver personalet et elektronisk (og

overskueligt) oversigtsbillede over

patientdata.


Anne-Marie Falch og Mette Mullerup skal nok få EPJ-brikkerne til at falde på plads.

INDSIGT & UDSYN

ePJ-kvinder 19


20

INDSIGT & UDSYN

Opslagstavlen

OpslAgstavlEn

Kvartalets citat

Den bedste chef er den, der har fornuft nok til at vælge gode medarbejdere

til at gøre arbejdet, og selvbeherskelse nok til at lade være med at

forstyrre dem, mens de gør det.

Theodore Roosevelt.

Regionshusets Kunstforening

… er etableret. Den første udstilling vil se dagens lys

d. 1. oktober 2007.

Kunstforeningens bestyrelse udgøres af:

Kirstine Nielsen

Charlotte Albeck

Jane Kriegsbaum

Lene Sørensen

Christen Jensen og

Kurt Duhn.

Hørt i krogen!

Inger Larsen, administrator for Feriefonden, er blevet

årets nordjyske idrætsleder. Prisen uddeles af Nordjyske

Service Sparekasser i samarbejde med DGI Nordjylland.

Inger får prisen for sit

engagerede arbejde i det frivillige

idrætsliv inden for håndbolden

siden 1974. Redaktionen

ønsker Inger tillykke med

prisen.

Opgaver til havefolket i oktober måned

- luge ukrudt

- plante nye planter

- flytte rundt i haven

- plante hæk

- beskære træer og buske

- grave køkkenhave

- klargøre haven til vinter

Desuden er Jytte Kristensen medlem.Din bedste naturoplevelse

Miljøminister Connie Hedegaard har sammen med Danmarks

Naturfredningsforening åbnet hjemmesiden minbedstenaturoplevelse.dk.

Her kan du via et klik på et kort fortælle

andre, hvor i Danmark din bedste naturoplevelse findes. Brug

hjemmesiden til at få en god ide til en søndagstur. Eller til at

udforske ukendte steder.


Afsløring!

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til

årets brag af en julefrokost i kantinen

fredag d. 23. november 2007.

Husk den daglige motion!

Det kunne bl.a. være at få rørt lattermusklerne.

Se www.sjov.dk

Hygge og lys på en mørk og regnfuld efterårsdag…

Trivsel, hygge, individualitet og et uformelt miljø på arbejdspladsen er noget vi alle ønsker. Spørgsmålet

er så bare, om vi gør noget ved det?

Det gør Steen Ledet, I-sikkerhedskoordinator!

Som han siger om sin 5-armede ”sølv”-lysestage med tilhørende

broderet prydstykke fra Irland: Det er herligt hvis en bestemt

genstand kan fremprovokere forbavselse og måske ligefrem et

smil. Tingene markerer ikke blot vores territorium, men

fortæller vores kolleger noget om, hvem vi er. Lysestagen har

en personlig relation, og forbinder på den måde privat- og

arbejdsliv. Den skaber hygge og lyser op på en mørk

regnvejrsdag - endda helt trådløst!

INDSIGT & UDSYN

Opslagstavlen

Går du rundt med en journalist i maven?

… eller har du bare skrivekløe? Så er Regionshusets redaktionsgruppe

måske noget for dig. Her kan du få afløb for dine kreative evner og

indflydelse på indholdet i personalebladet. Tidsmæssigt koster det 2-3

dage i kvartalet inkl. møder og skrivetid.

Kontakt redaktør Tina Dessau fra Kommunikation, hvis det er noget

for dig.

Hvis du har gode ideer, tips eller andet du gerne vil dele med dine kolleger – eller måske et spørgsmål, som redaktionen kan

undersøge for dig – så send en mail til redaktør Tina Dessau på tina.dessau@rn.dk.

21


22

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

græNsebryDereN

Det handler om globalt udsyn og lokale

netværk, når man taler med Karsten Højen,

kulturkonsulent og en mand med

gode forbindelser. Lige nu kører han det

nordjyske landskab tyndt, mens han prøver

at samle trådene i den kommende verdensmusikfestival,

Go Global.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

Han er regional kulturkonsulent, men han

er også tryllekunstner. Og lejlighedsvis sultan,

sørøver og troldmand. Selv siger han, at

han er en gøgler af Guds nåde – mens de på

gangene i Regionshuset omtaler ham som

en af regionens supernetværkere. Ifølge pas

og kørekort hedder han Karsten Højen, og

vi har sat ham stævne i en lille flække sydvest

for Hobro.

”[Det er vigtigt], at projekter

som Go Global ikke bliver

storbyprojekter. De skal helt ud

i de yderste kroge af regionen.”

Karsten hØJen

Her ligger Verden nemlig. Intet mindre. I

Klejtrup Sø. Og hvad er mere oplagt end

at placere den store netværker, som lige nu

pusler med den enorme verdensmusikfestival

Go Global, midt i det hele?

Verdens største børnekulturprojekt

- Regionen er jo en ny størrelse, men jeg har

været i det her job i mange år – dengang det

var Nordjyllands Amt. Jeg har været med til

at stable en række større, regionale børnekulturprojekter

på benene. F.eks. ”Skibet

er ladet med”, hvor en stor flok ”sørøvere”

rejste fra havn til havn i Nordjylland med

forskellige kulturelle tilbud til børnene.

Eller ”Sputnik”, hvor vi havde samlet 102

russiske kunstnere, som turnerede rundt

blandt kommunerne. Ja, selv verdens største

børnekulturprojekt, Ali Babas Karavane,

har vi afviklet, hvor vi igennem to måneder

optrådte for mere end 40.000 børn i

et univers fra 1001 nats eventyr, fortæller

Karsten Højen.

Kulturkonsulent Karsten Højen har om ikke hele verden, så i hvert fald hele Nordjylland som sit arbejdsområde, når han som netværker skal få en lang

række mennesker og institutioner til at arbejde sammen.


Så store projekter kræver store forberedelser

– og et godt netværk. Til det sidste

siger Karsten Højen: - Det er klart, at når

man altid har beskæftiget sig med kulturlivet

og musikken, så skaber man sig

et stort netværk. Både blandt kunstnerne

og blandt de andre samarbejdspartnere.

Og det er altafgørende for, om projekterne

kan lykkes eller ej.

”Tanken om Go Global er født af

globaliseringen: Verden bliver mindre,

og også her i regionen bliver vi nødt til at

åbne os mod resten af verden. Og vi bliver

også nødt til at gøre os synlige i den.”

GO GLOBaL

Karsten hØJen

- Det, der er vigtigt, set fra regionens synspunkt,

er, at projekter som Go Global ikke

bliver storbyprojekter. De skal helt ud i de

yderste kroge af regionen. Og for at vi kan

komme derud med f.eks. en verdensmusik-

Go Global er en verdensmusikfestival,

som afvikles i Region Nordjylland

i 2008. Projektledelsen forventer,

at der – blandt mange andre

arrangementer – bliver afviklet minimum

150 koncerter rundt om i regionen

i forbindelse med festivalen.

Festivalen dækker alle kommuner

i regionen, og målet er at nå ud på

så mange spillesteder og undervisningsinstitutioner

som muligt.

Med festivalen ønsker man at åbne

det nordjyske publikums øjne og ører

for verdensmusikken – og at synliggøre

Region Nordjylland på det kulturelle

verdenskort.

I forbindelse med festivalen uddeles

en musikpris på kr. 30.000 til det

bedste verdensmusikinitiativ under

Go Global. Prisoverrækkelsen sker i

forbindelse med Karneval 2008.

festival, så skal de enkelte kommuner og

deres kulturelle institutioner føle, at de har

et medejerskab af projektet. At det er deres

projekt i lige så høj grad, som det er et regionalt

projekt. Vi skal have skabt et lokalt engagement

og nogle lokale forventninger til

det her projekt. Det er faktisk lige så vigtigt,

som at få kontakt med nogle gode verdensmusiknavne,

der kan komme og træde op.

Der skal brydes grænser

Og hvordan bærer man sig ad med det? Ja,

dels går man den formelle vej og holder

møder med alle de nordjyske kommuners

kulturchefer – og dels går man andre veje.

- Vi holder en kick off-konference den 28.

september, som blive en slags Go Global

Aktivistkonference. Hver kommune i regionen

her udpeget 20 personer, som skal

forberede Go Global i hjemkommunen, og

de skal alle sammen mødes på konference.

Her har vi inviteret tre verdensmusiktopnavne

til at spille, der kommer oplæg med

erfaringer fra andre steder, og så er tanken,

at man mødes på tværs af geografi og jobs

– at man skaber nye kontakter og tager

hjem med masser af energi og lyst til opgaven,

forklarer Karsten Højen.

Der er stadig lang tid til, at Go Global officielt

skydes i gang. Men når talen falder på

projektet, går der ikke længe, før Karsten

Højen får talt sig varm. Der er ingen tvivl

om, at han brænder for sit job og sit projekt

– men hvad skal Region Nordjylland

overhovedet med en musikfestival?

- Det er et vigtigt projekt af mange årsager.

Tanken om Go Global er født af globaliseringen:

Verden bliver mindre, og også her i

regionen bliver vi nødt til at åbne os mod

resten af verden. Og vi bliver også nødt til at

gøre os synlige i den. Begge dele kan en verdensmusikfestival

hjælpe til med. Og så har

vi jo et nyt Danmarkskort med en ny region

og nye kommuner. Hvis man tager et eksempel

med tre kommuner, der er lagt sammen

til en, så findes der i dén kommune tre

kulturelle netværk, tre forskellige kulturliv.

Og selvom man er blevet lagt sammen til en

størrelse, så fortsætter man nok mange steder

med at fokusere på det gamle. Og i den

sammenhæng kan Go Global bryde grænser

og bygge noget nyt op.

KORT OM KaRSTEN

Karsten Højen er gøgler, artist, musiker

og tryllekunstner. Han har optrådt

på forskellig vis siden konfirmationsalderen

– og gør det fortsat.

Han er udlært værktøjsmager og har

arbejdet som maskinarbejder.

Han har været aktivitetsleder

hos Dansk Folkeferie, fritids- og

kulturkonsulent i Aalborg Øst og

kulturkonsulent for Aalborg Kommune.

Han har været forstander

for daghøjskoler i både Brovst og

Løgstør, han var regional børnekulturkonsulent

i Nordjyllands Amt og

var medlem af amtsrådet for Socialdemokraterne

fra 2002-06.

I dag er han regional kulturkonsulent

i Region Nordjylland og

projektleder på bl.a. Go Global.


24

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

uD i siNDets kriNkelkrOge

indsigt & udsyn mødte op på ledende overlæge kjeld reinerts sidste dag på jobbet. læs med,

når overlægen ser bagud på et helt arbejdsliv i retspsykiatriens tjeneste…

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

Det ser tungt ud, som hun næsten vakler

ned ad gangen under vægten af en 40-45 cm

høj papirstak. Idet hun kommer nærmere,

afslører navneskiltet på brystet, at hun er

medicinstuderende, og hun fortæller med

et skævt smil, at den enorme stak er en patientjournal.

Altså en patientjournal…

Bagfra nærmer Kjeld Reinert sig. Ledende

overlæge på Retspsykiatrisk Afdeling i Psykiatrien

i Nordjylland – måske ikke helt

i en menneskealder, men så i hvert fald i

hele afdelingens levetid. I dag er hans sidste

dag på jobbet, hvor han skal have pakket

sit kontor ned og fordøjet gårsdagens

afskedsreception. Han stopper op ved den

unge medicinstuderende, nikker ned mod

den voldsomme journal og smiler: - Jah. Vi

har vores patienter i lang tid…

”Jeg plejer at sige, at vi i

retspsykiatrien behandler patienterne,

som de i den øvrige psykiatri ville ønske,

de kunne gøre, hvis de havde den

nødvendige tid og ressourcer.”

KJeLD reinert

Voldsom stigning i patienttallet

Og det er sådan set essensen i retspsykiatrien,

hvis man spørger Kjeld Reinert: Tid

og deraf følgende grundighed.

- Jeg plejer at sige, at vi i retspsykiatrien

behandler patienterne, som de i den øvrige

psykiatri ville ønske, de kunne gøre, hvis

de havde den nødvendige tid og ressourcer.

Ellers er behandlingen af retspsykiatriske

og almindeligt psykiatriske patienter sådan

set den samme – vores patienter har

bare gennem deres kriminalitet demonstreret,

at de har et særligt behov, og der-

for er de indlagt i længere tid. Der er ingen

øvre grænse for en indlæggelse på retspsykiatrisk

afdeling – man er der så længe, behovet

er der, og jeg vil tro, at vores gennemsnitsindlæggelse

varer omkring halvandet

år, siger Kjeld Reinert, som forklarer, at det

kun er de mest behandlingskrævende patienter,

der indlægges på retspsykiatrisk.

Kjeld Reinert er en rolig mand, som taler

velovervejet om sin karriere, som strækker

sig over 26 år: Næsten 20 som ledende

psykiatrisk overlæge i Aalborg – heraf de

sidste 11 på Retspsykiatrisk Afdeling E.

En af de mest markante ting, der er sket i

psykiatrien i det sidste kvarte århundrede,

er en voldsom stigning af retspsykiatriske

patienter, fortæller Kjeld Reinert.

- I 1987 havde vi 15 retspsykiatriske patienter

i Region Nordjylland. I dag har vi

over 100… Man kan ikke sige noget entydigt

om grunden til denne stigning, som

er den samme på landsplan. Men noget

hænger nok sammen med en generel nedgang

i antallet af psykiatriske senge – og

noget hænger sikkert også sammen med,

at tærsklen for, hvornår sindssyge mennesker

anmeldes for lovovertrædelser, er

blevet lavere gennem årene. Igen er det

ikke noget, vi kan sige med sikkerhed, men

sammen med Justitsministeriets Retspsykiatriske

klinik og Bispebjerg Hospital i

København er vi i gang med en større undersøgelse

heraf og bl.a om tærsklen for

anmeldelse af voldskriminalitet er faldet

gennem årene.

Skak med kongen af Sverige

Hvor der er sket en stigning i antallet af

retspsykiatriske patienter gennem årene,

er der sket bemærkelsesværdig lidt med patientgruppens

sammensætning. Misbrugsproblemerne

er eskaleret, men ellers ligner

en retspsykiatrisk patient fra 1980 og 2007

hinanden.

- Signalementet af den typiske patient er en

35-årig skizofren mand med misbrugsproblemer,

som er udadreagerende og har en

voldelig adfærd i større eller mindre grad.

Det er vigtigt at huske, at vores patienter er

blevet kriminelle pga. deres sygdom. Når

sygdommen er behandlet, så mindskes deres

kriminelle adfærd tilsvarende, hvis den

da ikke helt forsvinder.

”Vi skal sætte ind på mange felter

på én gang: Patienterne skal trappes

ud af deres misbrug, de skal undervises

i deres egen sygdom og dens mekanismer,

så de ved, hvordan de selv reagerer, og

så skal de have den rette medicin, som

først virker over tid. Men så meget desto

større er den faglige tilfredsstillelse også,

når vi lykkes med de patienter, som ellers

er kørt faste i det øvrige system.”

KJeLD reinert

Det er derfor, det er vigtigt først og fremmest

at betragte dem som patienter – og i

anden omgang som kriminelle, forklarer

overlægen – og kommer med følgende eksempel

fra virkeligheden:

- For nogle år siden var der en ung mand,

som en tidlig morgen slog sig ned i forhallen

på Aalborg Sygehus med et skakbræt…

Der blev han så siddende resten af dagen, og

da det blev aften, mente personalet måske

nok, at det var på tide, at han tog hjem igen.

Så de sendte to portører ned for at flytte

ham. Det ville han ikke være med til, og det

udviklede sig til noget mindre tumult, hvor

manden slog en af portørerne.

- Efterfølgende viste det sig, at manden var

skizofren, og at stemmerne havde meddelt

ham, at ingen ringere end den svenske konge

ville spille skak med ham i forhallen på Afsnit

Syd. Nu ved enhver jo, at royale er travle

mennesker, så den skizofrene mand var


tålmodig nok til at afvente kongen – også

selvom han var blevet forsinket, og derfor

ville han altså heller ikke frivilligt forlade

sin plads! Manden kom naturligvis i behandling,

medicinen fjernede stemmerne –

og så var hans voldelige adfærd jo også væk,

fortæller Kjeld Reinert med et lille smil.

Den faglige tilfredsstillelse

Men i samme åndedræt præciserer han

også, at retspsykiatrien er et alvorligt felt

med mange meget syge patienter, som i

flere tilfælde har begået grov og alvorlig

kriminalitet.

- Vi ser dem alle sammen: I mentalundersøgelserne

møder vi undertiden personer på

hvem der ikke kan hæftes en psykiatrisk

diagnose. Vi møder også de svært sindssyge

og patienterne med voldsomme personlighedsforstyrrelser.

Derfor er vi nødt

til at gøre vores job ordentligt – vi er nødt

til at tage det lange træk, bruge den tid, der

skal til, ellers kan det gå helt galt.

- Vi skal sætte ind på mange felter på én

gang: Patienterne skal trappes ud af deres

misbrug, de skal undervises i deres egen

sygdom og dens mekanismer, så de ved,

hvordan de selv reagerer, og så skal de have

den rette medicin, som først virker over

tid. Men så meget desto større er den faglige

tilfredsstillelse også, når vi lykkes med

de patienter, som ellers er kørt faste i det

øvrige system.

Kjeld Reinert er her fotograferet ved siden af et maleri af Ovartaci, som er den vel nok største kunstner i den psykiatriske kunst. Ovartaci (der tog kunstnernavnet,

fordi det lyder som ”overtosset”, når man siger det hurtigt) var indlagt i 56 år på Psykiatrisk Hospital i Risskov – samme sted, som Kjeld Reinert

startede sin retspsykiatriske karriere. Læs meget mere om Ovartaci, hans utrolige skæbne og kunst på www.museum-psyk.dk.


26

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

SoSu-assistenterne Karen Jørgensen (tv) og Else Nielsen siger farvel til Brovst Sygehus efter mere end 35 år. Og det gør lidt ondt, men nu ser de frem mod

deres kommende arbejde i Thisted.

siDste maND lukker

Stemningen er trykket på Brovst Sygehus,

hvor man gradvist afvikler funktionerne og

sender personalet til andre afdelinger på

andre sygehuse… Men efterhånden som

de nye tider og nye arbejdspladser nærmer

sig, bliver der også plads til håb for fremtiden

og en smule forventningens glæde.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

Der er stille på gangene på Brovst Sygehus

sådan en fredag eftermiddag i slutningen

af august. Og der er ikke så meget at sige

til det, for sygehuset er under afvikling; siden

påske har afdeling A2 været lukket og

resten af sygehuset lukkes den 1. oktober.

Og følelser som melankoli og frustration

ligger lige for hos personalet.

Else Nielsen er SoSu-assistent med hele

38 års erfaring fra Brovst Sygehus, mens

hendes kollega Karen Jørgensen ”bare”

har været ansat på sygehuset i 36 år. Og de

fortæller, at stemningen i Brovst har været

trykket siden påske.

”Det er ikke usædvanligt at have

været ansat her i 20, 25 eller 30 år.

Det tager vi som udtryk for, at det her

er en ualmindelig god arbejdsplads –

og så er man selvfølgelig trist, når den

skal lukke. Det siger sig selv.”

Karen JØrgensen

- Ancienniteten er meget højt her i Brovst:

Det er ikke usædvanligt at have været ansat

her i 20, 25 eller 30 år. Det tager vi som

udtryk for, at det her er en ualmindelig

god arbejdsplads – og så er man selvfølgelig

trist, når den skal lukke. Det siger sig

selv, siger Karen Jørgensen. Else Nielsen

supplerer: - Og sådan har patienterne altså

også følt det. Det giver tryghed for de pa-

tienter, der kommer igen og igen, at personalegruppen

stadig er den samme som

sidst. Og den tryghed er væsentlig for patienterne,

understreger hun.

Pengene vandt over følelserne

- Det her er jo et gammeldags lokalsygehus.

Det er tæt på at være som en familie,

fordi personalet kender hinanden så godt.

Og fordi vores patienter kommer igen. Vi

kender jo efterhånden alle vores gengangere,

siger Else og fortsætter:

- Og hvor man andre steder taler om personalemangel

og om, at det er svært at tiltrække

læger, så er det altså ikke noget, vi

har mærket til. Vi har aldrig lægemangel

heroppe – det har altid fungeret helt fantastisk.

Karen tager over: - Vi synes jo, at vi har et

dejligt sygehus. Og også anlægget rundt

om er skønt. Om vinteren bruger jeg for


eksempel nogen gange at stikke udenfor

og hente en snebold, som jeg giver til de

ældre. Hvornår har de sidst mærket sne?

Den slags det bliver jo ikke muligt, når vi

skal arbejde i et højhus…

Der er ingen tvivl – de ER glade for deres

sygehus i Brovst. Og de er utilfredse med

lukningen og heller ikke glade for den

måde, processen har været på. Beslutningen

om at lukke sygehuset er taget alt for

hurtigt, siger både Else og Karen – og de

begræder, at pengene har vundet over både

følelser og fornuft. Og endelig understreger

de, at de har fået meget sen besked om,

hvor de nu skal hen.

Ny energi til hverdagen

Både Karen og Else bliver flyttet til Thisted

Sygehus. Efter eget ønske. Og Karen er

kommet så langt, at hun endda helt glæder

sig til det nye, selvom beskeden kom sent:

- Jeg mener jo, at vi skulle have haft besked

lang tid før, vi fik. Vi har altså også

et privatliv, der skal hænge sammen med

arbejdet…

Else bryder ind: - Ja, der er jo altså også

kolleger, der skal til at have en ekstra bil,

fordi de plejer at gå til arbejde, men nu skal

køre. De bliver nødt til at se på, om det kan

hænge sammen for dem.

Karen nikker og fortsætter: - Men når det er

sagt, så glæder jeg mig faktisk. Nu sker der

noget nyt, og så må vi se fremad. Jeg glæder

mig til at lære Thisted Sygehus at kende –

og jeg glæder mig til at hilse på mine nye

kolleger, siger Karen, mens Else nøjes med

at konstatere, at hun selvfølgelig møder positiv

op til den nye hverdag. Men ligefrem

glæde sig...? Jo, insisterer Karen: - Jeg synes

også, at der er kommet en lidt anden stemning

her på gangene i den sidste uges tid,

hvor vi har vidst, hvor vi skal hen. Folk har

fået besked, og det giver noget energi i hverdagen.

Det giver noget at se frem til, understreger

Karen.

Og det hele er ikke sort i sort. Både Karen

og Else føler sig – med undtagelse af den

lange periode med uvished – godt behandlet

af regionen: De er havnet på det ønskede

sygehus, de har fået deres anciennitet

med over, og Else har også været på rundvisning

i sin nye afdeling.

Godt indtryk af ny afdeling

- Jamen det virkede godt, siger hun: - Jeg

får også samme afdelingssygeplejerske,

som jeg har her, så når det endelig skal

være, så er det godt nok. Jeg får meget længere

til arbejde fremover – jeg skal køre 120

km om dagen. Men jeg valgte selv Thisted,

fordi det ligner Brovst mere, end Aalborg

gør. Og efter at have været deroppe, så er

jeg tilfreds med mit valg. Der er en god atmosfære,

og jeg har kun hørt godt om afdelingen

og sygehuset.

”Nu sker der noget nyt, og så må

vi se fremad. Jeg glæder mig til at lære

Thisted Sygehus at kende – og jeg glæder

mig til at hilse på mine nye kolleger.”

Karen JØrgensen

Tilbage står spørgsmålet om, hvad fremtiden

bringer. Både Else og Karen er besluttet

på at møde den med et positivt sind, men

når man har været ansat et sted i hhv. 36 og

38 år, så får man følelser for det sted, som

rækker ud over det sædvanlige. Derfor taler

de to SoSu-assistenter lige så meget om deres

snart forhenværende arbejdsplads som

Brovst Sygehus lukker 1. oktober.

Region Nordjylland og Jammerbugt

Kommune arbejder på at etablere

et sundhedshus i bygningerne.

Alle ansatte er garanteret job andre

steder i regionen – og har selv haft

mulighed for at ønske afdeling og

sted.

I slutningen af august fik de at

vide, hvor deres fremtidige arbejdsplads

bliver. 16 skal til Sygehus

Thy-Mors i Thisted, fem tager til

Sygehus Vendsyssel og en enkelt til

Sygehus Himmerland. De resterende

ca. 20 medarbejdere fortsætter

deres virke på Aalborg Sygehus.

Skønsmæssigt 9 ud af 10 er havnet

det sted, de har ønsket.

om dem selv, når de skal sætte ord på deres

fremtidshåb:

- Vi har fået at vide, at man arbejder på

at samle nogle sundhedsfunktioner her i

bygningerne, men det er vist ikke helt på

plads endnu. Kommunen vil gerne have

nogle hospice-senge, siger Else.

- Og det er helt sikkert, at vi meget gerne

ser, at det bliver ved med at være noget med

tilknytning til sundhedsvæsnet. Der skal

stadigvæk være sundhed på Brovst Sygehus,

hvis du spørger mig, slutter Karen.


egiONshuset i skæve tal

regionshuset er nyt, men hvem er vi egenligt? her er fire skæve fakta om os...

215

viste du at…

Ansatte fordelt på køn

18-25 (3,1 %)

26-35 (24,4 %)

36-45 kvinder (29,7 (62 %)

46-55 mænd (25,3 (38 %)

56-65 (17,3 %)

over 65 (0,2 %)

358

... der bruges 10 kg kaffe om dagen i regionshuset, og at den

mest brugte automat står i forhallen (modelfoto: Simon Andersen

- Budget og finans).

145

Ansatte fordelt på alder

99

18-25 (3,1 %)

26-35 (24,4 %)

36-45 (29,7 %)

46-55 (25,3 %)

56-65 (17,3 %)

over 65 (0,2 %)

1 18

170

140

18-25 (3,1 %)

26-35 (24,4 %)

36-45 (29,7 %)

46-55 (25,3 %)

56-65 (17,3 %)

over 65 (0,2 %)

... regionsansatte i regionshuset bipper for 49.000 kr. i kantinen

om måneden (modelfoto: Ole Mathiesen - Anlæg og bygning).

18-2

26-3

36-4

46-5

56-6

over

More magazines by this user
Similar magazines