Regionshuset - Region Nordjylland

rn.dk

Regionshuset - Region Nordjylland

Regionshuset

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”

Nr. 3 Oktober 2009 3. årgang

RegiONsRådsvalg 2009:

dORte haR OveRblikket

RegiONale udfORdRiNgeR:

krisen kradser i

Nordjylland, men...


RegiONsRådsvalg 2009:

Der er mange opgaver at gribe fat i, når der

er regionsrådsvalg. Læs om den lange vej

en stemmeseddel har, inden den lander i

vælgerens hånd og mød projektlederen, der

forsøger at bevare overblikket.

4

RegiONshusets medaRbejdeRe

RåbeR NORdjydeRNe Op:

Tag med bag kulisserne til optagelsen af

vores tv-spot, hvor 14 kolleger fra regionshuset

tog imod udfordringen om at råbe alle

nordjyder op forud for regionsrådsvalget.

8

ageNda 21:

Regionen har masser af skibe i søen,

når det gælder vores miljø. Og ifølge

Niels Sloth kan medarbejderne godt

være tilfredse med deres indsats.

12

hvOR maNge RulleR Om dageN?

Gæt med i vores konkurrence

og vind fede miljørigtige præmier.

17

tÆt på laRs heNRik tOpp:

Mød Anlæg og Bygnings arkitekt, der er vild

med bier og bofællesskab og som netop har

vandret over 700 kilometer på pilgrimsruten.

18

klummeN:

Skal vi sladre om hinanden – og hvordan?

Det spørger Thomas Chemnitz om

i klummen på bagsiden.

28

RegiONshuset OktObeR 2009

iNdsigt & udsyN

OktObeR 2009

Leder: 3

Tema: Regionsrådsvalg 2009

Nedtælling til den 17. november 4

Regionshusets medarbejdere råber nordjyderne op 8

Tema: Klima og miljø

Agenda 21 – det gør regionen 12

Medarbejderne er gode energisparere 14

Voxpop 16

Konkurrence 17

Tæt på: At tage en beslutning med sin krop 18

Store flyttedag i Regionshuset 20

Opslagstavlen 21

Rundt i regionen:

Krisen kradser – men den gavner også 22-23

Politikerbesøg på Sødisbakke 24-25

Nyt for de fleste 26-27

Bagsideklummen: Vær forandringen 28


ledeR

et spÆNdeNde efteRåR veNteR Os

Den første udfordring, der mødte mig, da jeg den 1. august mødte op til

mit nye job på regionsdirektørkontoret, var velkendt. Den store kontorrokade.

I de 24 år jeg har været ansat i amtet/regionen, er de store kontorrokader

vendt tilbage med regelmæssige mellemrum. Når den slags

rokader er nødvendige, er det heldigvis et udtryk for, at vores organisation

udvikler sig, og vi ikke er stationære. Den nuværende rokade er udløst

af vækst i medarbejdertallet i nogle afdelinger og ændret organisering

i andre. De daglige arbejdsforhold betyder forståeligt nok meget for

den enkelte medarbejder, og der er mange holdninger til, hvor de bedste

pladser er i huset, om det skal være enkeltmandskontor, tomandskontor,

åbent kontormiljø osv. Selvfølgelig er nogle beslutninger principielle,

fx er det ærgerligt, at IT-afdelingen må flytte helt ud – selvom de får

gode forhold på Hadsundvej. Det er også ærgerligt, at ikke alle ønskerne

om åbent kontormiljø til de afdelinger, der har stort behov for vidensdeling,

kan imødekommes. Til gengæld siger erfaringen mig heldigvis,

at når alle er på plads og nye relationer er etableret, så føler de fleste sig

igen hjemme, og når den næste rokade så skal finde sted en gang, så kan

man igen ikke forestille sig, at tingene skal være anderledes end de er.

Ellers er det med stolthed og ydmyghed jeg har indtaget min nye stol.

Jeg sætter meget stor pris på den arbejdsplads og den kultur, vi har i

iNdsigt & udsyN – magasin for Regionshuset

Redaktion:

Tina Dessau (redaktør), Christine M.

Andersen, Trine Malene Østergaard,

Tommy Tvedergaard Madsen, Thomas

Nordlund, Claus Bendtsen, Pia Drotten,

Michael Falk Hvidberg, Jytte Kristensen

og Trine Tranholm-Bjerg.

Ansvarshavende: Direktør Dorte Stigaard

Foto: Hvor ikke andet er angivet: FOTO/AV

Grafisk design: SHRPA Production

Layout: Prinfo Aalborg

Tryk: Vesterkopi

Oplag: 800

Regionshuset, og jeg er indstillet på at værne om den. Men det betyder

ikke, at der ikke er plads til forandringer. Vi igangsætter her i efteråret

analyser af såvel organiseringen på sundhedsområdet og af den administrative

struktur. Der er behov for, at vi efter en travl periode med

at løbe regionen i gang, giver vores organisation et servicetjek, så vi er

sikre på, at vi løser de opgaver vi skal. Vi skal sikre, at alle medarbejdere

får mulighed for at bruge de evner og kompetencer de har, og at

alle i huset har en både spændende og inspirerende hverdag, hvor der

med udgangspunkt i de fælles arbejdsopgaver også er et godt og åbent

socialt miljø.

Jeg forsøger i disse uger at komme rundt på institutionerne men kigger

også forbi i afdelingerne her i huset. Jeg har alle steder fået en

fantastisk imødekommende velkomst. Jeg vil gøre mit til at indfri de

forventninger I har til mig og den øvrige direktion – men jeg er nødt

til at sige, at jeg også har store forventninger til jer alle i huset og den

kæmpe opgave i løfter. Vi skal sammen bevise, at de, der allerede nu

har dømt regionerne til at få en kort levetid, tager fejl.

Per Christiansen

Bladet findes elektronisk på

www.pinfo.rn.dk.

Ris, ros eller idéer til bladet

lægges i postkassen på

gangen bag receptionen

eller mailes til

tina.dessau@rn.dk.

541 687

Svanemærket tryksag

RegiONshuset OktObeR 2009


4

indsigt & udsyn

tema: Regionsrådsvalg 2009

Nedtælling

til den

17. november

i øjeblikket arbejdes der på højtryk i ”kulissen” med

regionsrådsvalget 2009. Nærmere bestemt i Regionshuset.

for det er ikke kun for politikerne, men også for

administrationen, at et valg er en stor opgave.

RegiONshuset OktObeR 2009

For det er ikke et af de store – regionsrådsvalget,

altså. Men selv om det ikke kan

måle sig med et folketingsvalg i størrelse,

så er det alligevel mange af de samme tanker,

vi skal tænke – bare i mindre målestok.

Af Tina Dessau,

Kommunikation

Vi skal annoncere valget, producere oplysningsmateriale,

udarbejde en valgkampagne,

oprette et valgwebsite, valgaftenen

skal planlægges med alt, hvad dertil hører

af invitationer, mad og diverse beredskaber,

vi skal udarbejde kandidatlister,

indsamle brevstemmer, have oplæring i

KMDs valgsystem, producere stemmesedler

og meget meget mere.

Så for mange medarbejdere byder valget

i første omgang på andet og mere end et

kryds på en seddel.

det er ikke til at se det,

hvis man ikke lige ved det

Dorte Woldbye Dietz er en af disse medarbejdere.

Hun er muligvis ikke særlig høj,

men det er hende, der har overblikket over

regionsrådsvalget 2009. Dorte er projektleder

på valget og til daglig specialkonsulent

i Politisk Sekretariat i Regionssekretariatet.

- Jeg skal sørge for at samle alle trådene, så

vi er sikre på, at der ikke er opgaver, der falder

mellem to stole. At opgaven bliver sat

i værk, der hvor den hører til, men stadig

hænger sammen med resten. Fx forskellige


Umiddelbart ser den jo ikke ud af meget – stemmesedlen – men der ligger

mange opgaver bag at få den i hus. Her er Dorte med 2005-udgaven.

indsigt & udsyn

tema: Regionsrådsvalg 2009

deadlines der skal spille sammen. Ja, koordinering i ordets egentlige

betydning, siger Dorte Woldbye Dietz om sin opgave.

samarbejde på tværs

Arbejdet med at planlægge valget har været i gang siden juni 2008,

hvor den tværgående planlægningsgruppe havde deres første

møde. I denne gruppe sidder repræsentanter for Juridisk Kontor,

Kommunikation, Politisk Sekretariat, Dagsordenssekretariatet

og IT.

- Det praktiske arbejde med valget involverer dog endnu flere medarbejdere

og ledere fra regionen. Bl.a. fra Anlæg og Bygning i forbindelse

med valgdagen til forplejning, opstilling af borde, kørsel

efter stemmesedler osv., fra PKA, Praksissektoren, Specialsektoren

og Regional Udvikling i forbindelse med nye sektorpjecer, sygehuse

og institutioner i forbindelse med åbent-hus arrangementer

og brevstemmer osv. osv., fortæller Dorte.

”Der er så mange involveret i

huset og udenfor. Det er hele regionen

– både geografisk og opgavemæssige – som

jeg kommer i kontakt med”.

RegiONshuset OktObeR 2009

5

DORTE WOLDBYE DIETz

Men valget byder også på samarbejde med aktører uden for regionen:

Danske Regioner, de andre regioner, kommunerne, KMD,

kreative bureauer, pressen, vores trykkeri osv.

en fed opgave

- Det sjoveste ved at være projektleder på sådan en stor opgave er,

at det er et stort miskmask af alle mulige opgaver. Det er lige fra

forplejning her i huset, hvor der skal tages stilling til menuen og

farven på servietterne, til oplæg om introduktionsforløbet for de

nye politikere.

- Opgaver der strækker sig fra de helt lavpraktiske til de mere komplekse.

Det er fedt! Desuden er der så mange involveret i huset og

udenfor. Det er hele regionen – både geografisk og opgavemæs-


6

indsigt & udsyn

tema: Regionsrådsvalg 2009

sige – som jeg kommer i kontakt med. Det

spænder enormt bredt, siger Dorte Woldbye

Dietz.

den er større, end man tror

Som et eksempel på en detailopgave nævner

Dorte stemmesedlerne:

”Opgaverne strækker sig

fra de helt lavpraktiske til de mere

komplekse. Det er fedt!”

RegiONshuset juNi 2009

DORTE WOLDBYE DIETz

- Her er der for det første masser af lovgivningsmæssige

krav i forhold til designet

med opstilling og farver; små detaljer som

skal være på en bestemt måde. Desuden

En projektleder med overblik – og der er ikke så lidt at holde styr på.

skal valgbestyrelsen tage stilling til, hvordan

man angiver kandidaternes navne.

- Derudover er der samarbejdet med trykkeriet.

Trykningen af stemmesedlerne var

dog en del af trykkeriudbudet i slutningen

af 2008, som Vester Kopi vandt, så vi skulle

ikke køre et specifikt udbud nu. Alligevel

skal vi holde møder med trykkeriet, så vi

sikrer, at de har forstået, hvad vi vil have.

Det er bl.a. noget med prøvetryk, som giver

en masse ping pong frem og tilbage.

- Dernæst har vi et kæmpe arbejde med

at tjekke samtlige kandidater og stillere

(Der skal være 50 stillere pr. kandidat, som

skriver under på, at personen kan opstille.

Red.). Opfylder kandidaterne kravet i for-

hold til valgbarhed, og er stillerne danske

statsborgere, stiller de kun for én kandidat

osv. Alt i alt er det omkring 900 personer,

vi skal tjekke.

Til slut skal valgbestyrelsen godkende

kandidatlisterne og den endelige stemmeseddel,

inden Dorte giver grønt lys til

trykkeriet.

- Umiddelbart virker arbejdet med stemmesedlen

som en lille ting, men det er en

utrolig stor opgave. De første spadestik

blev taget i foråret, og de sidste slutter først

lige før, vi skal sætte vores kryds på den. Så

man skal ikke altid lade sig snyde af størrelsen,

smiler Dorte.


udgettet for

regionsrådsvalget

2009 er på ca.

2,5 mio. kr.

hvad sker der,

hvis fx stemmesedlerne

er trykt forkert?

”jeg kan ikke forstille mig, at der

kan ske noget, der kan få valget til at

gå om. det skulle da lige være, hvis

superman kom flyvende forbi

og rykkede regionen op

med rode!”

Dorte Woldbye Dietz

i styregruppen

sidder tre medlemmer

fra Regionssekretariatet.

deres opgaver er overordnet

koordinering og godkendelse

af valgopgaver samt

valgbudget og

regnskab.

indsigt & udsyn

tema: Regionsrådsvalg 2009

valgbestyrelsen

består af syv nuværende

regionsrådspolitikere med

regionsrådsformanden for bordenden.

deres opgave er at modtage og godkende

kandidatlister og anmeldelser om

listeforbund og valgforbund, at

tilvejebringe stemmesedler og

opslag, at forestå den endelige

opgørelse af afstemningen

samt at forestå

opgørelsen

af valget.

på valgaftenen

er der ca. 50

medarbejdere er på

arbejde i Regionshuset,

mens endnu flere er

på stand by til

fintælling.

RegiONshuset OktObeR 2009

7


8

indsigt & udsyn

tema: Regionsrådsvalg 2009

Skuespiller Michael Derlev Harbo gav den gas i rollen som den falske

regionsrådsformand og fik alle ”rødderne” op af stolene.

RegiONshuset OktObeR 2009

Skuespiller Robin Buch får lagt den sidste make up inden optagelsen.

Som den eneste af regionsrødderne lader han masken falde i tv-spottet.

Scenen er sat til optagelsen af vores tv-spot for regionsrådsvalget. Nu gælder det om ikke at grine – så skal vi nemlig tage scenen om – igen!


indsigt & udsyn

tema: Regionsrådsvalg 2009

RegiONshusets

medaRbejdeRe RåbeR

NORdjydeRNe Op

nÅ! så kort kan de fleste nordjyders

holdning til Region nordjylland beskrives.

det kniber nemlig gevaldigt med interessen

for regionen. og borgernes viden om

vores opgaver står i store træk mål med

deres interesse. så udfordringerne var til

at tage og føle på, da vi skulle i gang med

Region nordjyllands borgerkampagne op

til regionsrådsvalget.

Af Anna Kristine Mollerup,

Kommunikation

Foto: Martin Bech, Par no 1

Opgaven var egentlig simpel: Fortæl borgerne

om valget, få dem til stemmeboksene

og sørg for, at de stemmer på et oplyst

grundlag. Jo tak – men kan vi det?

Selvfølgelig kan vi det. Men det er noget af

en udfordring at råbe et publikum op, som

egentlig ikke er særligt interesseret i, hvad

man har at sige. Så der skal råbes højt.

Rigtig højt. Og derfor allierede vi os med

reklamebureauet Par no 1 i Aalborg, som

udtænkte en opsigtsvækkende kampagne.

Den 16. september optog vi tv-spottet til

kampagnen.

Jow vi ka’

JOW VI KA’! Ordene runger gennem lokalet

og bliver hængende i luften et øjeblik.

Vi prøver på ikke at grine, mens flokken

foran os råber i kor og vifter entusiastisk

med ens Barack Obama masker.

Vi er i en gammel kantine inde midt i Aalborg.

Flokken er 14 regionsrådsmedlemmer,

der forsøger at råbe nordjyderne op af

hjørnesofaen og hen til stemmeurnerne …

eller … det vil sige … i virkeligheden er det

en flok kolleger fra Regionshuset, som har

taget imod udfordringen om at skifte det

daglige job ud med en tjans som statist i

Region Nordjyllands reklamefilm for regionsrådsvalget

2009.

Forvirret? Idéen bag kampagnen er hentet

fra USA, hvor Barack Obama vandt

valgkampen med sit simple slogan ”Yes

we can”. En bragende succes, som vores 14

falske regionsrødder beslutter sig for at

plagiere for at overføre succesen til Nordjylland.

Og på nordjysk bliver Yes we can

til Jow vi ka’.

Og vi kan faktisk en hel masse i regionen –

der er bare ikke så mange, der ved det. Derfor

lader vi vores falske regionsråd give den

i rollen som Barack Obama og råbe budskabet

ud over de nordjyske tv-skærme.

det spiller en rolle

Med et lunt glimt i øjet skal tv-reklamen

sætte fokus på den store rolle, regionen

spiller i alle nordjyders hverdag. Og ikke

mindst på, hvor stor en rolle det spiller, at

alle nordjyder stemmer til regionsrådsvalget

den 17. november 2009. Det kan du og

alle andre nordjyder læse meget mere om

på www.valg.rn.dk.

Den 5. oktober er der premiere på regionens

tv-spot. Se det på TV2Nord kl. 18.15

eller 19.30.

RegiONshuset OktObeR 2009

9


10

indsigt & udsyn

tema: loren ipsum Regionsrådsvalg 2009

De 16 falske regionsrødder lader maskerne falde.

Bagerste række fra venstre mod højre: Mona Gregersen (Dagsordensekretariatet), Janne Sudergaard Larsen (Løn- og Personale), Thomas Vendelbo Johansen

(Politisk sekretariat), Tommy Skov Laursen (Kommunikation), Finn Rindom Madsen (Regional Udvikling), Per Toppenberg (Regional Udvikling), Niels Kristian

Larsen (Løn- og Personale), Hans Jørgen Kristensen (ekstern), Annemari Kastrup Petersen (Patientdialog) og Uffe Christensen (Mellemarkivet).

Forreste række fra venstre mod højre: Dorte Woldbye Dietz (Politisk sekretariat), Karin Christiansen (Politisk sekretariat), Michael Derlev Harbo (skuespiller),

Robin Buch (skuespiller), Tina Dessau (Kommunikation) og Mette Kristine Kristensen (Løn- og Personale).

RegiONshuset OktObeR 2009

”det var

super professionelt!

Og tankevækkende hvor

lang tid det tager at optage

et spot, der varer

35 sekunder”.

Tommy Skov Laursen

”det var en

sjov og anderledes

dag. jeg er glad for, at

jeg fik muligheden for

at være med”.

Mette Kristine

Kristensen

”det var altså

skægt! men hold

da op hvor var jeg træt

bagefter. det er hårdt

at være sådan på!”

Dorte Woldye

Dietz

”skuespillerne

var bare så gode. de fik

os rigtig op af stolene

– og der var en super

stemning”.

Per Toppenberg


1 Kameraet er koblet på en monitor, hvor

vi kan følge optagelserne, som de kommer

til at se ud på tv. Niels Drevsholt

fra Par No 1 er idémanden bag vores

kampagne.

2 Vores falske regionsrødder nasser det

bedste, de kan, på Obamas magi ved at

iføre sig en maske med hans ansigt.

3 Instruktør Kristian Jørgensen fra

Oscar Film varmer de veloplagte regionsrødder

op inden optagelsen.

4 Fotograf Jørgen Vang og hans assistent

Claus Baadsgaard har også svært ved at

holde masken under optagelserne.

5 Det ser fancy ud gennem kameralinsen,

men virkeligheden skifter, når

man drejer hovedet og kan se monitorer,

ledninger og lamper flyde ud over

det hele.

6 JOW VI KA’

5 6

1

4

2

3

indsigt & udsyn

tema: Regionsrådsvalg loren ipsum 2009 11

RegiONshuset OktObeR 2009


12

indsigt & udsyn

tema: klima og miljø

ageNda 21 – det gøR RegiONeN

der snakkes om klima, smeltende isbjerge, højere

temperaturer, klimatopmøde, CO2 reduktion og elspareråd

som aldrig før. Og regionen gør sit for at følge med.

Af Michael Falk Hvidberg,

PKA

I udgangen af 2007 præsenterede Regionsrådet

et forslag til en strategi for regionens

arbejde med bæredygtig udvikling i det 21.

århundrede: Agenda 21. Målet her er at reducere

ressourceforbrug, miljøbelastning

og øge miljøbevidstheden både med fokus

på miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

Planen, som er en del af den regionale udviklingsplan,

består af en ekstern og intern

del. Den interne del vedrører Regionshuset:

RegiONshuset OktObeR 2009

- Det drejer sig bl.a. om en grøn indkøbspolitik,

hvor man benytter de vejledninger,

der fx er fra Elsparefonden m.fl., men også

har fokus på miljø ved renoverings- og

byggeopgaver, siger Niels Sloth, der er afdelingsleder

for Ejendomsservice.

- Der sker rigtigt meget i de her år, så der

ligger mange gode retningslinjer, man kan

bruge. På den måde kan regionen gøre meget

på grund af vores størrelse. Bl.a. ved at

stille krav til vores eksterne leverandører.

energispare i Regionshuset

Man har på forskellig vis lavet energibesparende

tiltag i Regionshuset.Taget er

blevet efterisoleret, stort set alle pærer er

blevet udskiftet til energisparepærer, kontorer

bliver løbende malet i lyse farver for

at mindske behovet for lys osv.

- Derudover har en ændret køling af serverummet

til hovedsagelig køling med luft

udefra betydet et væsentlig mindre behov

for anvendelse af køleanlægget. Det har

haft den effekt, at elforbruget er faldet

mærkbart det seneste år, siger Niels Sloth.

Det ændrer dog ikke ved, at der stadig er

el at spare:

- Vi vil meget gerne sikre, at alle bruger

elpspareskinner. Er man i tvivl, om man

har sådan en, så kontakt pedellen for at

finde ud af det og få den installeret. Derudover

vil vi gerne have installeret mere

automatisk el og lysstyring og udskiftet

flere gamle lampekasser, da det ikke kun

er sparepæren, der er betydning for, at der

kan spares lys, uddyber Niels Sloth.


En anden del af Agenda 21 er, at Regionen

indgår en ”kurveknækkeraftale” med

Elsparefonden. Her forpligter Regionen

sig til at nedbringe elforbruget yderligere.

Aftalen forventes lavet i efteråret.

samkørsel og videomøder

skal nedbringe Co2 forbruget

En del af Agenda 21 er også at skabe mulighed

for miljøvenlig kørsel internt i Regionen.

- I første omgang er der stillet miljøkrav til

indkøbte biler, og der arbejdes på at indkøbe

cykler til bl.a. IT-afdelingen, siger

Niels Sloth.

Senere kan el-biler komme på tale. Derudover

er der et projekt på tegnebrættet, hvor

man i en database finder ud af, hvor langt

folk har på arbejde, og hvor de bor:

- Derefter kan man matche folk, så de kan

køre sammen på arbejde. Det skal ikke gøres

ret mange gange før, man har halveret

CO2 udslippet, så det venter vi os meget

af, da der er gode erfaringer med det andre

steder, siger Niels Sloth, der også opfordrer

folk til at tage cyklen.

En anden del af Agenda 21 er øget brug

af videomøder. Her er der et stort besparelsespotentiale.

Ikke blot med hensyn til

CO2, når folk skal rejse fra forskellige steder

i regionen eller til andre regioner, men

også besparelse i arbejdstid.

- Det venter vi os meget af, siger Niels Sloth

og understreger samtidigt, at alt er installeret

og klar til brug, og at kapaciteten

hurtigt kan udvides.

- Der er stadig mulighed for at indtænke

og bruge muligheden langt mere, opfordrer

Niels Sloth.

de store udfordringer

– bygningerne og adfærd

Den måske største udfordring for at kunne

spare på energien i Regionshuset, er husets

alder:

- Når man bygger huse i dag, tager man

højde for alt fra refleksion af sollys, brug

af sollys til varme osv. Det var anderledes

dengang Regionshuset – og mange andre af

Regionens bygninger – blev bygget. Derfor

er der udfordringer i forhold til efterisolering,

som er dyrt – særligt på facaderne.

Men også lysindfaldet kunne der have været

taget mere hensyn til i forbindelse med opførelsen.

Det ville have givet mulighed for

at udnytte det naturlige lys mere og dermed

spare el. Så de ting, vi kan gøre i dag, har

sine begrænsninger set i forhold til nybyggeri

og nye standarder. Det man imidlertid

kan gøre, er ting som automatisk styring

af lys og gardiner for indeklima, fortæller

Niels Sloth.

iNdhOld af ageNda 21

i RegiON NORdjyllaNd:

Den interne del af Agenda 21 er en

grøn politik for regionens institutioner,

der øger miljøbevidstheden

for medarbejdere i det daglige på

følgende områder:

Konsekvent grøn indkøbspolitik

Konsekvente krav om miljøhensyn

ved anlægs-, renoverings- og byggeopgaver

Miljøvenlig drift af regionens institutioner

og arealer

Alle regionens virksomheder skal

udarbejde årlige miljøredegørelser

Der skal arbejdes hen imod miljøcertificering

af regionens virksomheder

Regionens medarbejdere skal være

synlige i miljøsammenhænge

Regionen fortsætter med at indgå

aftaler med Elsparefonden og lign.

Intern trafik mellem regionens virksomheder

foregår på en miljøvenlig

måde (eksempelvis el-biler)

Regionens medarbejdere opfordres

til og støttes i valg af miljøvenlige

transportformer

Opbygning af grønt netværk for

regionsansatte, der har miljørelaterede

arbejdsopgaver

indsigt & udsyn

tema: klima og miljø

Den anden store udfordring er adfærd:

vidste du, at...

der i Regional Udvikling arbejdes

med hele 14 forskellige klima- og

energiprojekter, som har modtaget i

alt 40,8 mio. kr. i støtte fra Vækstforum

Nordjylland.

vidste du, at...

der blev afholdt Regional Klima-DM

finale i Utzon Centret i Aalborg den

15. maj hvor opfindsomme nordjyder

konkurrerede i tre forskellige

kategorier – Handling, Kreativitet og

Teknologi. Især på den kreative front

har nordjyderne gjort sig bemærket,

idet de med stor opfindsomhed har

bidraget med hele 64 konkrete klimaidéer,

hvilket er flere end i nogle af

landets øvrige regioner.

vidste du, at...

der i Regional Udvikling arbejdes

med en række grønne projekter. Et af

dem er ”Klimaløsninger Thy & Mors”.

Formålet med projektet er at igangsætte

og koordinere en vifte af aktiviteter

inden for vedvarende energi, så

man udnytter mulighederne for synergi

og samarbejde og gøre Thy og

Mors til et førende udstillingsvindue

for klimaløsninger. Projektet har fået

støtte på 1,8 mio. kr. via Vækstforum

Nordjylland. I alt har projektet et

budget på 3,6 mio. kr.

13

- Som netsurveyen over energiadfærd viser,

er der stadig mulighed for at spare energi

ved at ændre adfærd. Man kan gøre nok

så meget, men hvis ”det sidste led” ikke er

med, så får man ikke fuld udnyttelse af de

ting, vi allerede har gjort. Derfor regner vi

med, at der inden nytår er lavet forskellige

tiltag, der kan give folk mod og grund til

at gøre en indsats, afslutter Niels Sloth.

RegiONshuset OktObeR 2009


14

indsigt & udsyn

tema: klima og miljø

medaRbejdeRNe

eR gOde

eNeRgispaReRe

overordnet ser det ikke helt tosset ud med

de regionsansattes evne til at spare på energien,

mener kontorchef niels sloth fra Anlæg

og Bygning, der til daglig bl.a. har med Regionshuset

energiforbrug at gøre. det konkluderer

han efter at have set resultaterne fra

en netsurvey lavet af personalebladet.

Af Michael Falk Hvidberg,

PKA

Netsurveyen blev udsendt i sommerferien

pr. mail til alle ansatte i Regionshuset, og

ca. 50 % har svaret. Her blev der spurgt til,

hvordan de ansatte i Regionshuset sparer

på energien inden for fire områder. Der blev

RegiONshuset OktObeR 2009

spurgt særligt til elforbrug på lys og computer,

men der er også spurgt til papirforbrug,

vandforbrug og CO2 forbrug.

hvem slukker computerne?

Mens næsten 80 % af alle slukker deres

computer, når de går hjem, ser det lidt forskelligt

ud på tværs af afdelinger. Særligt

hos IT-afdelingen er det få, der slukker

computeren, når de går hjem (56 %), men

også specialsektoren (71 %) ligger lidt under

gennemsnittet.

- Her er der stadig muligheder for at spare i

flere afdelinger, siger Niels Sloth, og tilføjer,

at en del af særligt IT-afdelingens ”forglemmelse”

måske kan forklares ud fra, at

man her skal have adgang til arbejdscomputere

hjemmefra, hvis der sker noget.

hvor er de el-spareskinner?

Mens de fleste generelt slukker deres computere,

ser det omvendt ud til, at Regionshuset

har en udfordring i forhold til brug

af el-spareskinner, da 94 % svarer, at de

ikke har en el-spareskinne.

- Der er elspareskinner mange steder. Hver

gang vi laver en ny arbejdsstation, sættes de

op. Enten har vi et kommunikationsproblem,

eller også har vi stadig et stort potentiale

til elbesparelser, da der udover computer

også kan spares på stand-by strøm til

el-hæve/sænke borde med en elspareskinne.


Uanset hvad vil vi se nærmere på det, siger

Niels Sloth.

Vi cykler til arbejde

Mens IT er knap så gode til at slukke deres

computere, så er de til gengæld de bedste

til at cykle på arbejde. Hele 38 % cykler

dagligt på arbejde, mens det tilsvarende

for Budget og Finans og Anlæg og Bygning

kun er 5 %. Men de cykelglade er også at

finde i Regionssekretariatet, PKA og Regional

Udvikling, hvor 35-36 % cykler glade

på arbejde dagligt.

Papirssvineri?

Umiddelbart ser det ud til, at der er et potentiale

mht. at spare på papir. Blot 18 %

printer aldrig eller sjældent unødigt, mens

57 % printer unødigt dagligt eller flere

gange om ugen.

Her er der også store forskelle mellem afdelingerne,

og særligt Anlæg og Bygning

og Budget og Finans printer ofte unødigt,

mens IT og Praksissektoren i den anden

ende er mere sparsomme.

Kvinder til enkeltskyl - mænd til cykler

Af andre interessante resultater, så viser

det sig, at 91 % generelt er gode til at spare

på vandet ved at bruge enkeltskyl, men at

kvinder lige er ca. 10 pct. bedre til det end

mændene.

indsigt & udsyn

tema: klima og miljø

Niels Sloth foran Regionshusets

elskab, hvor al el aflæses.

15

Derimod cykler mænd en del mere på arbejde

end kvinder. Hele 32 % af mændene

cykler dagligt på arbejde, mens det tilsvarende

er 16 % for kvinderne.

Niels Sloth understreger, at det ikke er helt

ringe, da mange jo bor så langt væk, at de

ikke har mulighed for at cykle. Derudover

kan der være andre, fx praktiske, grunde

til, at man ikke cykler.

- Vi vil desuden til at arbejde på en kørselsordning,

hvor vi ”matcher” folk på kryds

og tværs. På den måde kan man blive opmærksom

på, hvis en fra en anden afdeling

bor tæt på, også gerne vil med i en kørselsordning,

siger han.

RegiONshuset OktObeR 2009


16

indsigt & udsyn

konkurrence

anna margrete pedersen

Administrativ medarbejder, Praksissektoren

Føler du personligt ansvar for miljøet

her på din arbejdsplads?

Ja.

Hvad gør du for at spare på ressourcerne?

Jeg slukker lyset på kontoret, når jeg går

til pause og slukker min pc, når jeg går

hjem. Desuden forsøger jeg at spare på

papirforbruget.

Synes du din afdeling tænker på, hvad

der bliver brugt af ressourcer?

Nok ikke nok.

Har du idéer til områder, hvor man

kunne spare på ressourcerne i din afdeling

eller i huset generelt?

Man kunne montere elspareskinner på

alle kontorer. Derudover kunne man øge

bevidstheden om medarbejdernes eget

ansvar i forhold til strømforbruget.

karin sørensen

Overassistent, Budget og Finans

Føler du personligt ansvar for miljøet

her på din arbejdsplads?

Ja.

Hvad gør du for at spare på ressourcerne?

Jeg slukker for lyset og computeren, når

jeg går hjem. Jeg slukker ikke ved pauser,

da jeg egentlig ikke ved, om der er en

besparelse i det. Derudover forsøger jeg

kun at printe det nødvendige.

Hvem mener du har ansvaret for

ressourceforbruget?

Jeg synes i høj grad, at det er arbejdspladsens

ansvar at sørge for at spare på

ressourcerne. Fx også i forbindelse med

den igangværende flytning, hvor der

bliver brugt mange – måske unødvendige

– ressourcer.

Har du idéer til områder, hvor man

kunne spare på ressourcerne i din afdeling

eller i huset generelt?

Elspareskinner ville være en god ting.

Som det ser ud nu, har jeg ikke nogen.

RegiONshuset OktObeR 2009

vOxpOp

Miljøet er mere end noget oppe i tiden.

I tv og aviser. På topmøder og konferencer.

Men vi mærker også selv forandringerne.

Den heftige regn er et godt

eksempel. Måske har vi endda selv taget

affære ved at sørge for, at bilen kører på

el og at vaskemaskinen er en AA+. Men

har vi også taget miljøbrillerne med på

arbejde? Det har vi spurgt en række medarbejdere

i Regionshuset om.

hanne hartmann

Sagsbehandler, Praksissektoren

Føler du personligt ansvar for miljøet

her på din arbejdsplads?

Ja, det syntes jeg bestemt.

Hvad gør du for at spare på ressourcerne?

Jeg slukker min computer, printer ikke

unødvendigt, slukker lyset på kontoret

og slukker lyset på toilettet efter endt

besøg. Det er der mange andre, der ikke

gør! (slukker lyset på toilettet. Red). Jeg

har dog ingen spareskinne, og jeg cykler

ikke på arbejde, da jeg har rimelig langt.

Synes du din afdeling tænker på, hvad

der bliver brugt af ressourcer?

Ja, bestemt.

Har du idéer til områder, hvor man

kunne spare på ressourcerne i din afdeling

eller i huset generelt?

Det ved jeg ikke… måske skulle vi have

spareskinner.


Rykker du til rullen går i tomgang, eller er du mere

bevidst om, hvor meget du bruger? Og hvordan gør

dine kollegaer mon? gæt hvor mange ruller toiletpapir,

vi forbruger i Regionshuset på en hverdag

og vind en rigtig miljøvenlig præmie.

BRugeR Vi:

indsigt & udsyn

konkurrence

hvOR maNge RulleR bRugeR

RegiONshuset Om dageN?

19

21

23

ruller ruller ruller

Aflever dit svar i postkassen ved Kommunikation (bag receptionen) eller send en mail til tina.dessau@rn.dk senest d. 19. oktober 2009.

Vi trækker lod blandt de korrekte svar og offentliggør vinderen på Pinfo d. 20. oktober 2009.

PRæMien eR en hiP ”Mini MilJø PAKKe” Med:

En 500 ml Klean Kanteen, som værner om

miljø og mennesker gennem hele produktionsvejen,

er bisphenol a-fri og sørger for,

at det, du kommer i flasken, også er det,

der kommer ud af den igen! Læs mere på

www.renflaske.dk

En brusebadstimer, som med sugekop kan

sættes op i badet. Den gennemsnitlige badetid

er nemlig beregnet til 8,5 min., hvilket

er lang tid. Hvis du reducerer tiden til 5

min., sparer du 35 liter vand, hver gang du

bader. Læs mere på www.umas.dk

17

Et Carry Eco indkøbsnet fremstillet af

brugte vandplastikflasker. Nettet kan

klare en vægt på 100 kg, og ved at bruge

det, sparer du miljøet for nogle af de 460

mio. plastikbæreposer, der produceres om

året. Læs mere på www.umas.dk

RegiONshuset OktObeR 2009


18

indsigt & udsyn

tæt på

at tage eN beslutNiNg med siN kROp

lars henrik topp arbejder til daglig i Region

nordjyllands afdeling for Bygge og

Anlæg. han er næsten lige vendt hjem –

og måske mere end nogensinde. Vendt

hjem til fællesskabet, hustruen Kirsten,

omsorgen for miljøet, tolerancen overfor

sin næste. og til kærligheden til hverdagen.

læs her en historie om at gå langt

væk for at komme hel og helt tilbage.

Af Thomas Dahl Nordlund,

IT

Selvom alderen af 62 år, ifølge Lars er den

hidtil bedste og mest selvbevidste, forholder

han sig stadig ydmygt til livets store beslutninger.

Derfor spejlede han sig i foråret

i støvet på den spanske højslette, og tilbagelagde

i løbet af fem uger 773 kilometer på

gå-ben. Det hele, for at tage en beslutning

med sin krop - finde svar på et spørgsmål,

som tidligere, nu efterlønnende kolleger

med tiltagende kontinuitet og undren i

stemmen var begyndt at stille ham: Hvorfor

går du egentlig ikke på efterløn?

Fællesskabet

Vi er på Ledavej 95 i Aalborg, 9210, S.Ø. I

en bebyggelse med 22 hvid- og rødmalede

rækkehuse med terrakotta-røde tegltage i

et bofællesskab på grænsen mellem by og

land. Solens lys falder som strømme af

guld fra den lavendelblå himmel og havens

summende insekter og duftende buske og

træer lover sommer og indbyder til ophold

udendørs. Lars taler, mens vi bevæger os

rundt i det lille paradis af en fælleshave,

der efter 30 år er blevet en del af ham.

- Jeg havde forventet at komme til en afklaring

under selve Pilgrimsruten. Men svaret

på kollegernes spørgsmål gled mig hele

tiden af hænde i den meditative tilstand,

turen fremkaldte. Skulle jeg gå på efterløn

eller fortsætte med mit arbejde i regionen?

Det endte med, at jeg skulle hjem først. Og

bare være – lige her – en uge.

Lars viser videre rundt i bofællesskabet med

fælles græsplæne, hængekøje, frugthave,

bærhave, køkkenhave, hønsegård, kaniner,

katte, rideheste og sikkert en hel del mere.

RegiONshuset OktObeR 2009

- Vi hjælper hinanden med alt her - fliselægning,

bygning af hønsehus, pasning

af diverse dyrehold, forberedelser til bryllupper

osv. Jeg kan godt li´ at skabe noget

konkret, siger Lars som en kommentar til

alt det håndgribelige og fælles omkring os.

Rundt omkring i haverne og på de små

individuelle terrasser ligger forladt legetøj

– løbehjul, sjippetove og trehjulede cykler

er slængt i græsset som søde mindelser om

eftermiddagens legende børn.

- Ja, her kalder vi børnene for ”vores” og

lige nu er der 25. De store børn er søde til

at passe på de små, her passer vi på hinanden.

Bijobbet

I bunden af haven høres den blide summen

af unge bier, der har taget opstilling

foran bistadet og Lars ansigt forvandles i

et faderligt smil ved synet.

- Bierne er specielt aktive lige nu, hvor solen

for første gang i et stykke tid er kommet

frem. Som man kan se, er den nye

generation af bier i færd med at indstille

deres gps, så de kan finde tilbage til boet

efter honningindsamling.

Bierne er, sammen med en generel interesse

for økologi og selvproduktion af

forskellige fødevarer, én af Lars store passioner,

og han forsøger at videregive den til

den yngre generation i bofællesskabet.

en pragtfuld alder

Lars har ikke altid boet her. Det hele startede

med hans fødsel i Horsens, derpå

rejsen nordpå efter faderens job på Pedershaab

Maskinfabrik i Brønderslev, derefter,

tiden som tømrerlærling og de efterfølgende

uddannelser til først bygningskonstruktør

og siden arkitekt fra Kunstakademiet

i København. I alt 12 års uddannelse.

Men som altid i Lars liv, endte det tilbage

i Aalborg, hvor han har læst på teknisk

skole, haft selvstændig arkitektvirksomhed

i 14 år og tilbragt de sidste 30 år i bofællesskabet

med fælles det hele. Det var

også her han i 98 fik job i Nordjyllands

Amts afdeling for Bygge og Anlæg, et job

han i foråret tog op til revision på en støvet

spansk sti. 5 ugers gang og en uges stilstand

derhjemme bragte Lars Henrik Topp

så tæt på et svar til kollegerne og sig selv,

at han ringede til sin chef og udbad sig én

dag ekstra, men så havde det spanske støv

også lagt sig og erkendelsen var indtruffet.

- Mit arbejde kom i perspektiv, og jeg oplevede

og oplever en endnu større glæde

ved det efter turen. Og jeg er mere bevidst

om hvorfor. Min alder gør, at jeg kan bidrage

til fællesskabet og fagligheden på

min arbejdsplads. Også når der diskuteres

i pauserne, har jeg noget at tilbyde. Og i

min alder kan man jo endda påstå, at man

ved en smule om, hvad man taler om. 62 er

simpelthen en pragtfuld alder.

laRs heNRik tOpp, 62

Født i 1947 i Horsens

Blev i 1994 gift med Kirsten, som

han som udenlandsarbejdende

tømrer mødte på Liverpool Street

Station.

Sammen har de datteren Ulla på

26 år

Stilling: Arkitekt i Bygge og

Anlæg

Funktion: Projektleder/bygherre

Uddannelse: Tømrer, bygningskonstruktør,

arkitekt og ”bijobber”

Bonusinfo: Pilgrimsruten kaldes på

Spansk for Caminoen og hjemsøges

årligt af 150.000 pilgrimsrejsende i

alle aldre og af næsten alle nationaliteter.


Lars Henrik Topp ved sine bistader, som er leverandør i honning til hele bofællesskabet.

indsigt & udsyn

tæt på

19

RegiONshuset OktObeR 2009


20

indsigt & udsyn

Notitser

stORe flyttedag

i RegiONshuset

med it`s flytning ud af Regionshuset blev der mere albuerum

til os andre. efter en del oplæg og diskuteren frem og tilbage

er de mange kvadratmeter, og ikke mindst vinduer nu fordelt

– og flytningen i fuld gang.

Tekst og foto af: Mette Kristine Kristensen,

Løn- og Personale

”nyttige oplysninger” i forbindelse med flytningen:

Der bliver brugt 2-3 flyttemænd hver dag i ca. 3 måneder

Flyttemændene løfter i omkring 3075-3400 kg pr. dag

(ved at flytte i gennemsnit 15 arbejdspladser)

Flyttemændene er MEGET glade for at arbejde her i huset

– de synes, der er en rigtig god atmosfære.

Der er nedrevet i alt 48 vægge

Der er opsat 43 vægge

Der er brugt ca. 9.500 skruer til væggene

Der er brugt langt over 100 liter maling og 100 kg spartelmasse

Alt i alt er der blevet flyttet ca. 500 arbejdspladser

RegiONshuset OktObeR 2009


OpslagstavleN

kritisk journalistik

– også dit ansvar

Undersøgelsen af personalebladet

viste, at I læsere gerne vil have et personaleblad

med mere bid. Den er vi

med på. Men det kræver, at I kommer

ud af busken med jeres idéer – og at

I er villige til at stille op til interviews,

være ærlige – og ikke mindst stå ved

det, I mener.

Kvartalets citat

At bryde af og rejse bort

kan være svært og falde hårdt,

men det er livets krav til dem,

som holder af at komme hjem.

Spar på strømmen

– brug koldtvandsvaskepulver

Du kan spare op til 60 procent på dit strømforbrug, når du bruger

koldtvandsvaskepulver og sænker temperaturen, når du vasker. Når

du vasker ved de lave temperaturer, skal du bruge et vaskepulver, der

er beregnet til det. Så kan du nemlig opnå samme vaskekvalitet, som

du ellers er vant til med de højere temperaturer. Der findes flere

vaskepulvere på markedet, der er beregnet til vask i koldt vand. Hvis

du vil have sikkerhed for, at dit vaskepulver til koldt vand lever op til

de strengeste standarder for både miljø og vaskekvalitet, kan du se

efter Svanen eller Blomsten på pakken.

HA HA HA

Chefen gik hen til Egon og

sagde surt: Nå, der er

nok nogen, der kun arbejder,

når man kigger.

Egon: Ja, og så er der

nogen, der kun kigger!

Piet Hein vidste du…

at det koster 71.000 kr. at udskifte

en hofte?

at regionen har knap 11.000

ansatte inden for sundhedsvæsnet?

at der hvert år kommer ca. 6200

nye nordjyder til verden?

at der arbejder ca. 1.300 fuldtidsansatte

i vores tilbud?

at der er 1928 antal sengepladser

på regionens sygehuse?

at gennemsnitsalderen i Region

Nordjylland er 40,28 år?

Hvis du har gode ideer, tips eller

andet du gerne vil dele med dine

kolleger – eller måske et spørgsmål,

som redaktionen kan

undersøge for dig – så send en

mail til redaktør Tina Dessau på

tina.dessau@rn.dk.

RegiONshuset OktObeR 2009


22

indsigt & udsyn

Rundt i regionen

kRiSen kRadSeR

Henning Christensen og Regional Udvikling skal både være med til at hjælpe Nordjylland ud af den krisefremprovokerede arbejdsløshed og samtidig tage

højde for fremtidens mangel på hænder, så garderoben kan blive fyldt fremover.

Men i virkeligheden er den aktuelt stigende arbejdsløshed kun et overgangsproblem på vejen

mod det modsatte og mindst lige så ubehagelige scenarie: Mangel på arbejdskraft. Sektorchef

Henning Christensen fra Regional Udvikling giver overblikket over det regionale kriseberedskab.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

- Havde du spurgt mig for et år siden, ville

jeg have sagt, at det aldrig har gået bedre i

Nordjylland – beskæftigelsesmæssigt, indtægtsmæssigt,

uddannelsesmæssigt og også

set i forhold til resten af landet... Men så kom

krisen jo, og den slår ekstra hårdt i Nordjyl-

RegiONshuset OktObeR 2009

land, fordi vi har meget af den traditionelle

produktion samlet hos os. Bygge og anlæg

er den største sektor i Nordjylland – og det

er præcis den branche, der rammes først og

hårdest: Ledighedstallet i Nordjylland er

gået fra 5.000 i juli 2008 til 11.000 i juli i år.

Og det stiger stadig. Så selvom ledigheden

historisk set stadig er lav her i regionen, så

mærker vi i høj grad krisen. Og det gør ondt

lige nu.

Sådan indleder sektorchef Henning Christensen

fra Regional Udvikling – og dermed

er tonen slået an til en snak om finanskrisens

betydning i det nordjyske, og

hvad Region Nordjylland som offentlig

myndighed gør ved det.

For nok er der krise med store personlige

omkostninger for den enkelte. Men i virkeligheden

klemmer den nordjyske sko


samtidig et helt andet sted: Fremtidens

mangel på arbejdskraft. Så ud over at være

bekymret for arbejdsløsheden her og nu,

skal man samtidig fokusere på, hvordan

der bliver hænder nok fremover.

Mere uddannelse

- Alt peger på, at arbejdsløsheden ikke

bliver permanent. På kort sigt vil arbejdsløsheden

stige, men allerede næste år tyder

alle prognoser på, at den vil begynde

at falde igen. Og i det lange perspektiv, så

vil faldet i arbejdsstyrken være større end

stigningen i ledighed. Dermed kommer

vi til at stå i den modsatte situation, hvor

vi faktisk mangler arbejdskraft i Nordjylland,

forklarer Henning Christensen.

Men det ligger trods alt stadig en god bid

ude i fremtiden. Så selvom scenariet er nok

så skræmmende, er det udfordringerne

med stigende arbejdsløshed, der arbejdes

med her og nu – også i Regionshuset.

- Arbejdsløsheden rammer først og fremmest

de unge uden uddannelse, så politisk

er der et stærkt ønske om at sikre de unge

bedre og mere uddannelse – og det gøres

ved at øge optaget på uddannelsesstederne

og mindske frafaldet, lyder det fra sektorchefen.

…Men kRiSen gavneR ogSå

Af kommunikationskonsulent

Rasmus Hougaard, Kommunikation

Den økonomiske krise, der lige nu omfavner

Nordjylland, har også positive konsekvenser.

Det er nemlig blevet meget mere

attraktivt med et ”sikkert” job i det offentlige.

Det mærker de på sygeplejerskeuddannelsen

i Hjørring.

- Vi har helt fyldt op på ”VUC-pakken”,

altså dem, der ikke har de nødvendige kvalifikationer

til at starte på uddannelsen,

men gerne vil opkvalificeres på ét år. Det

Mere kapital

Desuden gør regionen via Vækstfonden en

særlig indsats for at skabe vækstprojekter

i landsdelen. Sammen med bl.a. erhvervsskolerne

i Nordjylland har man søsat et

stort projekt, der skal udvikle et stort antal

nordjyske virksomheder.

- Igen handler det meget om at forbedre

uddannelsesniveauet i virksomhederne, så

de på den måde bliver mere konkurrencedygtige.

Vi regner med, at mere end 20.000

kortuddannede – mange fra bygge- og anlægssektoren

– skal på efteruddannelse,

fortæller Henning Christensen.

Gode ideer kan være med til at skabe nye

arbejdspladser. For at forebygge, at de tabes

på gulvet midt i finanskrisen, hvor

bankerne er blevet mere forsigtige med at

låne penge ud, er Vækstforum med støtte

fra blandt andet Region Nordjylland ved

at etablere en lånefond for mindre virksomheder

og iværksættere.

- Fonden er på 100 mio. kroner, som typisk

bliver lånt ud til perspektivrige udviklingsprojekter

i nordjyske virksomheder

på lempelige vilkår. I alt forventes ca. 100

virksomheder at komme i betragtning til

at låne risikovillig kapital – og at det vil

er typisk personer, der kommer fra andre

erhverv og nu vil sadle om – og når de har

gennemført VUC-forløbet, er de garanteret

optagelse på studiet. Vi oplever også nu, at vi

bliver inviteret ud til de kriseramte firmaer,

f.eks. MAN Diesel og Martin, for at fortælle

deres snart tidligere ansatte, hvilke muligheder

de har for at komme videre hos os, siger

afdelingsleder Lene Iskov Thomsen, der

samtidig noterer sig større søgning fra unge,

som kommer direkte fra gymnasiet.

Den del af udviklingen glæder blandt andre

sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard

fra Sygehus Vendsyssel:

være med til at skabe mellem 500 og 1.000

nye arbejdspladser på sigt, lyder det fra

Henning Christensen.

Mere rådgivning

Sidste ben i den regionale vækstplan er at

støtte landsdelens virksomheder med råd

og vejledning. Noget, der altid vil være

brug for. Men måske mere end ellers i krisetider

som denne.

- Det er et rådgivningsprogram under

Væksthus Nordjylland, som hedder Virksomheder

i Vækst, der nu udvides med 50

procent, så mere end 200 nye virksomheder

kan få konkrete råd og vejledning til

deres drift og vækst fremover.

- Samlet set kan man sige, at vi i samarbejde

med en lang række partnere forsøger

at sætte ind over en bred kam for at styrke

erhvervslivet – og dermed mindske krisen.

På længere sigt vil det hjælpe den nordjyske

region til i endnu højere grad at fremstå

kompetent og attraktiv. Det er nødvendigt,

hvis vi skal bevare og udvikle et

velfungerende erhvervsliv og en veluddannet

arbejdsskare. Det bliver afgørende, når

vi i fremtiden skal til at slås om arbejdskraften,

slutter Henning Christensen.

- Det betyder vores overlevelse, ganske enkelt.

Vi har ikke mangel på arbejdskraft

lige nu, men vi bliver jo alle sammen mere

og mere grå i toppen. Derfor er vi glade for,

at vi for første gang i flere år kan tage alle

vores 70 praktikpladser i brug. Vi rekrutterer

en stor del af vores personale lokalt,

så det er dejligt, at flere har opdaget, hvor

mange døre og muligheder uddannelsen

åbner.

Region Nordjylland investerer desuden 25

mio. i voksenelevløn på SOSA-området – i

håb om også her at tiltrække den nødvendige

arbejdskraft til fremtidens opgaver.

RegiONshuset OktObeR 2009


24

indsigt & udsyn

Rundt i regionen

deM, de andRe ikke

Stilhed før stormen. Niels Bonnerup i festsalen på Sødisbakke i et sjældent roligt øjeblik, mens han

venter på regionsrådskandidaterne.

i Mariager ligger et højtspecialiseret botilbud til multihandicappede voksne. en sensommerdag

i september besøgte en række kandidater til regionsrådet Sødisbakke. indsigt & Udsyn fulgte

med før og under besøget.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

15:04 ”Nøgleordene er

specialisering og professionalisering”

Specialkonsulent Niels Bonnerup stiller de

sidste to æblemost på bordet midt i festsalen.

Der er næsten en time til, at det officielle

program med besøg af regionsrådskandidater

på Sødisbakke begynder. Papir,

kuglepenne, drikkevarer og informationer

om Sødisbakke ligger linet op på hvert et

deltagerbord i lokalet – alligevel virker Niels

en smule hektisk.

- Nøgleordene for os i dag er, at vi skal have

formidlet til politikerne, hvad Sødisbakke

er for et sted: Det handler om høj grad af

specialisering og om professionalisering.

Vi er 300 medarbejdere, der tager sig af 110

RegiONshuset OktObeR 2009

borgere her på stedet, så på den ene side

kan vi siges at være dyre i drift, men på den

anden side er Sødisbakke et højtspecialiseret

tilbud, som der ikke findes mange af,

opsummerer han, inden han øjeblikket efter

er ude af døren igen.

15:22 ”Ressourcer er givet godt ud”

Pædagog Jacob Højrup Vendelbo træder

ind ad døren. Øjeblikket efter kommer

Niels Bonnerup ind – denne gang i fuldt

løb og med en stak fotokopier, som bliver

fordelt ved bordene. Så er han væk igen,

men ude på gangen vender han om, kommer

tilbage og åbner et par vinduer for

frisk luft, lukker dem igen og haster videre.

Alene i festsalen funderer Jacob over det

kommende møde med politikerne:

- Jeg vil gerne være med til, at de går herfra

med fornemmelsen af, at de ressourcer, der

Den sidste finpudsning. Viceforstander Flemmin

sidste gang sammen med Niels Bonnerup.

bliver brugt på beboerne på Sødisbakke, er

givet godt ud. Både i forhold til borgerne,

men også i forhold til de ansatte: Vi har

et specielt job, og jeg har brug for både

supervision og erfaringsudveksling i mit

arbejde for ikke at brænde ud, siger han

og forklarer videre, at han sammen med

en anden kollega udelukkende arbejder

med én multihandicappet ung mand med

store sociale udfordringer og tendens til

at reagere voldsomt og fysisk. Derfor er Jacobs

arbejdsdag monoton og forudsigelig

– men afbrudt af eksplosioner af uforudsigelig

og ofte voldsom karakter.

15:46 ”Dem, de andre ikke vil lege med”

Viceforstander Flemming Bach er ankommet.

Sammen med afdelingslederne Susanne

Poulsen og Jørn Rod står han og

småsnakker med Jacob Højrup Vendelbo.

De venter – og i løbet af de næste 10-12 mi-


Må Lege Med

g Bach gennemgår velkomsttalen til politikerne en

nutter begynder dem, som alle venter på,

at indfinde sig: Kandidaterne til det næste

regionsrådsvalg. Ved 16-tiden er det faktisk

kun Niels Bonnerup, vi mangler; han

går rundt ude på arealet for at indfange

de sidste gæster og vise dem ned i salen.

Og med bare et par minutters forsinkelse

kan Flemming Bach byde velkommen til

Sødisbakke med ordene:

- Vi er et tilbud til dem, de andre ikke kan

rumme – eller dem, de andre ikke vil lege

med.

Herefter er der rundvisning på det i alt 65

tønder land store område.

16:22 ”De fysiske rammer er vigtige”

Susanne Poulsen viser rundt på Kuben. En

lang gang med køkken, badeværelse, opholdsrum

– og to værelser. Her bor to unge

autister i et miljø, der er helt specielt designet

til dem. F.eks. har den ene af de to en

vane med at urinere overalt, og det stiller

særlige krav til indretningen af hans værelse,

hvis ikke lugtgener og i sidste ende problemer

med råd skal blive for dominerende.

Rundvisning i gang. Afdelingsleder Susanne Poulsen fortæller politikerne om de helt specielle fysiske

rammer på Sødisbakke.

Således har personalet f.eks. ladet tv-apparatet

indbygge i væggen bag en særlig plexiglasskærm

for, at det ikke skal tage skade.

- På den måde kan de fysiske rammer være

meget vigtige for at give vores beboere det

rigtige tilbud – for overhovedet at få deres

hverdag til at hænge sammen, understreger

Susanne Poulsen.

16:58 ”Vi møder, ser og anerkender dem”

Politikerne er nu nået til Bøgely på deres

rundtur. Her tager blandt andet Jørn Rod

imod i en lille gård, der ligger på Sødisbakkes

område. Udenfor går et par husdyr og

nipper af græsset – alt sammen en del af

den meget brede vifte af tilbud, beboerne

på Sødisbakke har. Jørn er i virkeligheden

afdelingsleder på Bakkebo, et specialtilbud

rettet mod domsanbragte. Det er ofte

mennesker med store sociale handicaps,

tit med massive misbrug i deres opvækst,

og de fleste med et skræmmende synderegister

bag sig, fortæller Jørn Rod:

- De har en fortid med massiv vold, måske

voldtægter, brandstiftelse, pædofili…

Og det er typisk mennesker, der hele livet

er blevet mødt med, at folk sætter hårdt

mod hårdt. Det er de blevet eksperter i at

håndtere på deres egen, voldsomme facon.

Derfor møder vi dem helt anderledes her –

med det, vi kalder gentle teaching. Vi møder

dem. Vi ser dem. Og vi anerkender dem.

Hver dag. For det har de brug for. Vi viser

dem en anden vej, forklarer Jørn.

17:33 ”Et helt særligt sted”

Hele det store følge med politikere og ansatte

drager nu videre på deres vandring

mod i første omgang museet på Sødisbakke

og senere en opsamling i kantinen.

Vi fanger Jacob Højrup Vendelbo udenfor,

hvor han står og skutter sig lidt i sin

t-shirt.

- Jeg synes egentlig, at det gik meget godt.

Jeg tror, at politikerne har fået et klart billede

af, hvordan Sødisbakke fungerer, og

hvad det er for borgere, vi har med at gøre.

Sødisbakke er et helt særligt sted…

En lang række sygehuse og institutioner inviterer

op til valget politikere til åbent hus.

RegiONshuset OktObeR 2009


26

indsigt & udsyn

Rundt i regionen

nYT FoR de FLeSTe

Karrierecoaching Karrierecoaching Karrierecoaching Karrierecoaching Karrierecoaching – – – – – noget noget noget noget noget for for for for for dig? dig? dig? dig? dig?

HR HR HR tilbyder tilbyder tilbyder karrierecoaching karrierecoaching karrierecoaching for for for at at at hjælpe hjælpe hjælpe dig dig dig med med med at at at blive blive blive

afklaret afklaret om om din din karriere. karriere. Det Det kan kan være være et et decideret decideret

afklaringsforløb, hvor du kan komme nærmere, hvilken

karrierevej du vil tage. Eller det kan handle om, at du har

truffet din beslutning, men gerne vil have mulighed

for at blive mere klar til springet.

Vi tager udgangspunkt i PeopleTools personlighedsprofil.

Det Det Det er er er et et et nuanceret nuanceret nuanceret analyseværktøj, analyseværktøj, analyseværktøj, som som som vi vi vi også også også bruger, bruger, bruger,

når når vi vi rekrutterer rekrutterer ledere. ledere. Profilen Profilen kan kan være være et et godt godt

udgangspunkt for en samtale om dine fremtidige udfordringer

og de styrker, som du skal bygge din karriere på.

Du kan læse mere på Pinfo (www.pinfo.rn.dk) under

Uddannelse, Uddannelse, Uddannelse, Kurser Kurser Kurser og og og Kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling.

Fokus Fokus Fokus Fokus Fokus på på på på på patientkommunikation

patientkommunikation

patientkommunikation

patientkommunikation

patientkommunikation

Regionen har valgt at styrke indsatsen i forhold til patientkommunikationen

ved at ansætte Mia Bisgaard Jensen i en

to-årig projektstilling. Mias opgave bliver at igangsætte og

drive forskellige initiativer, som skal være med til at sikre et

kvalitetsløft og en ensretning af især den skriftlige patientkommunikation

på tværs af sygehusene i regionen.

Mia Mia glæder glæder sig sig med med egne egne ord ord ”helt ”helt vildt” vildt” til at komme komme i gang gang

og forventer, forventer, at den den største største opgave opgave bliver bliver at få lavet lavet nogle nogle

rammer, rammer, så ressourcerne ressourcerne bliver bliver udnyttet udnyttet bedst bedst muligt muligt – både både

de sundhedsfaglige sundhedsfaglige og de kommunikationsfaglige. kommunikationsfaglige. Men Men også også

at tænke tænke den den skriftlige skriftlige patientkommunikation patientkommunikation ind ind i behandbehandlingsforløbet, i nye medier og forskellige målgrupper.

RegiONshuset OktObeR 2009

influenza influenza influenza influenza influenza influenza influenza influenza aa

aa

aa

aa

”Kan jeg blive pålagt at arbejde i en anden

afdeling, hvis der er mange medarbejdere med

infl uenza andre steder i regionen? Eller kan jeg

risikere at få inddraget min planlagte ferie, hvis

mange af mine kollegaer er syge?”

Mange spørgsmål melder sig, når en infl uenza

er på vej. Svarene på de oftest stillede spørgsmål

om Infl uenza A er samlet på en hjemme-

side, side, side, som som som du du du fi fi nder nder nder under under under sygdom sygdom sygdom i i personalepersonalepersonalehåndbogen håndbogen håndbogen håndbogen håndbogen på på på på www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

e-Boks e-Boks

Ca. 2.600 ansatte i Region Nordjylland

er i dag tilmeldt e-Boks og får tilsendt

deres lønsedler digitalt. HR opfordrer til,

at fl ere tilmelder sig e-Boks og får fordelen

af, at lønsedlerne aldrig bliver væk og

samtidig slipper for bunker af papir. Læs

mere om e-Boks og hvordan du tilmelder

dig i Personalehåndbogen (www.personalehaandbog.rn.dk)

under e-Boks.


FÅ SVARENE I DEN NYE FÆLLES PERSONALEHÅNDBOG

HR har udgivet en elektronisk personalehåndbog for alle ansatte i Region Nordjylland.

Den rummer en bred vifte af informationer om personaleforhold, f.eks. løn, barsel, fridage,

kurser og personalepolitikker.

Personalehåndbogen giver samlet, systematisk og lettilgængelig information om HRspørgsmål.

Håndbogen findes både på Pinfo (www.personalehaandbog.rn.dk) og på sektorernes

lokale hjemmesider. Den vil i den kommende tid blive udbygget, så den favner

hele HR-området.

NYE RETNINGSLINJER FOR STILLINGSOPSLAG PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Fremover bliver alle stillinger som sygeplejerske, bioanalytiker, social- og sundhedsassistent

og lægesekretær slået op som faste fuldtidsstillinger – uanset om der er tale om vikariater.

De fire fag har tradition som deltidsjobs. Det vil vi gerne ændre på ved at opslå alle stillinger

som fuldtidsstillinger, men selvfølgelig med mulighed for at aftale en lavere arbejdstid,

da fleksibilitet også vejer tungt, når det gælder om at være attraktiv arbejdsplads.

Alle stillinger bliver opslået som faste stillinger for at få nyuddannede og andre medarbejdere

knyttet fast til vores arbejdspladser med det samme og gøre det både sikkert og

attraktivt at søge job i Region Nordjylland.

RASK SNAK

Beskæftigelsesministeriet skyder nu gang i en kampagne, der stiller skarpt på det gavnlige

i at holde tidlige sygefraværssamtaler ved længerevarende sygdom. Det kan nemlig

betale sig – både for den syge og for arbejdspladsen. Formålet er ikke at kontrollere, men

derimod at finde ud af, hvordan den sygemeldte kan komme hurtigt tilbage på jobbet.

I Region Nordjylland bakker vi op om kampagnen, som falder fint i tråd med vores fraværspolitik.

Du kan læse mere om kampagnen på www.rasksnak.dk.

VIDENDELING OM DE BEDSTE ARBEJDSPLADSER

Den 4. november er der videndelingsseminar om De Bedste Arbejdspladser.

Seminaret handler om at sprede resultaterne af De Bedste Arbejdspladser i 2008 og 2009

og inspirere hinanden til at udvikle gode arbejdspladser i Region Nordjylland. Seminaret

veksler mellem oplæg fra sektorerne i plenum og workshops med udvalgte temaer. Der skal

formidles om processer og de foreløbige erfaringer med de projekter, der er undervejs.

Deltagerne er Hovedudvalget, Sektor MED-udvalgene, formænd og næstformænd i

alle lokale MED-udvalg, Uddannelsesrådet og koordinationsgrupperne for De Bedste

Arbejdspladser og rekruttering/fastholdelse af yngre læger og speciallæger.

Ikke alt kan sIges med blomster

- men en samtale om sygefravær kan få dig tilbage

Naturligvis er det dejligt at få blomster fra arbejdet, når du bliver syg. sammen og taler om, hvordan du har det, og om arbejdspladsen kan gøre

Men hvad gør du, når blomsterne er visnet, og sygdommen trækker ud? noget for, at du kan komme tilbage.

Mange offentligt ansatte rammes af lang tids sygdom. Hvert år. Se film og læs mere på www.RaskSnak.dk. Også selv om du ikke selv er syg,

En dag kan det være dig. Men heldigvis kan du i langt de fleste tilfælde er det godt at kende til samtaler om sygefravær, hvis nu en af dine kolleger

komme tilbage på jobbet. Første skridt er, at du og din leder sætter jer skal have blomster en dag.

RaskSnak.dk

Lønmodtagere og arbejdsgivere på det offentlige arbejdsmarked

RegiONshuset OktObeR 2009

www.TabulaRasa.biz


medaRbejdeR med meNiNg

skal vi blÆse

i fløjteN?

Af Thomas Chemnitz,

Kommunikation

Skal medarbejderne i Regionshuset til at afsløre mig, hvis jeg

begår en ulovlighed? Ja, det håber jeg. Men flere og flere virksomheder

opretter en særlig funktion særlig whistleblowerfunktion,

hvor medarbejdere kan afsløre kritisable forhold i

virksomheden – hopper den offentlige sektor med på vognen?

Nu lyder et blæs i fløjten som en seksuel handling. Men, har du

fulgt sagen om PET-ansatte Frank Grevil, vil du vide, at det kan

handle om at være whistleblower. Han arbejdede hos Politiets

Efterretningstjeneste og afslørede hemmeligheder om Irak-krigen

til Berlingske Tidende.

En whistleblower kan på den måde både være én der afslører

interne forhold internt eller eksternt til offentligheden/pressen.

Udtrykket kommer fra det engelske politi og deres klassiske fløjten,

der gør andre ”Bobbyer” opmærksomme på skurken.

30 virksomheder har ifølge pressen søgt om tilladelse hos Datatilsynet

til at oprette en whistleblower-funktion. Danfoss er

nævnt, og de kalder funktionen ”etiklinjen”. Ifølge mine oplysninger

søgte vindmøllevirksomheden Vestas godkendelse om en

lignende ordning i 2006, så helt nyt er det jo ikke. 60 ansatte er

fyret hos Danfoss på grund af etiklinjen. Nogen blev fløjtet ud

af kollegaer.

Nu har Regionshuset i et par år haft flere pengekasser med opsparede

50 øre eller sågar 100 krone-sedler, der forsvandt. Hvis

det var en ansat med lange fingre kunne en kollega med sådan

en ordning sende en besked til ledelsen. Ville man så være en

sladderhank? Nej, forhåbentlig en helt i de flestes øjne. Blot et

tænkt eksempel.

REGIONSHUSET

RegiONshuset OktObeR 2009

Jeg er i tvivl, om ordningen med at blæse i fløjten er af det gode

eller onde. Behøver vi en særskilt funktion. Eller er det nok, at

man har etikken i orden og kontakter ledelsen af vante kanaler

og har tillid til, at de reagerer samvittighedsfuldt.

Selvom det i nogle virksomheder hedder sig, at ordningen er for

både medarbejdere og ledere, så er der vel ingen tvivl om, hvem

der skal afsløres: medarbejderne.

Kunne en lignende ordning laves for ledelsen, så de få medarbejdere

der i ny og næ afslører hemmeligheder i pressen kunne

gøre det via samme ordning. Så snart en medarbejder trykkede

på send-knappen ud i verden blev korruption, svindel og bedrageri

afsløret.

Jeg tror heller ikke på fænomenet i den sammenhæng. I stedet

bør et menneske vel altid forsøge at hævde de værdier, vi har

lært ”hjemmefra” og huske på, at ytringsfriheden er vidtrækkende.

Det håber jeg som kollega, at alle er opmærksom på.

Også selvom det kræver et vist mod at reagere.

Værs´go at blæs´

har du lyst til at skrive…?

”Medarbejder med mening” skrives på skift af et fast panel

af medarbejdere, der med afsæt i vores fælles hverdag

lufter deres personlige synspunkter, holdninger og opfordringer.

Hvis du har lyst til at blive klummeskribent, kan

du henvende dig til Tina Dessau på tina.dessau@rn.dk.

More magazines by this user
Similar magazines