Klimascenarier - Region Nordjylland

rn.dk

Klimascenarier - Region Nordjylland

Klimascenarier

strategier til håndtering af klimaændringer


Klimascenarier

artikler

mette Glarborg Bahrenscheer og Bodil mortensen,

niras Konsulenterne, i samarbejde med

mette arleth, region nordjylland

Peter Grønkjær, Århus Universitet

layout

niras Konsulenterne

læs mere om region nordjylland på www.rn.dk


Indhold

Baggrund for klImaændrInger 4

formål 5

klImaændrInger – en regIonal vIrkelIghed 6

hvad sker der?– scenarIer for

klImaændrInger 8

caseområdet - sItuatIonen I dag 22

0-alternatIv - caseområde 28

3 scenarIer tIl håndterIng af

klImaændrIngerne 30

landBrugsscenarIet 34

det rekreatIve scenarIum 38

naturscenarIet 42

konsekvensanalyse 44

PersPektIverIng 46


Baggrund for klImaændrInger

klimaændringer er ikke et nyt fænomen. forandringer i temperaturen,

istider og markante skift i havniveauet har altid fundet

sted. kystlinien i nordjylland har varieret meget over tid, og

landskabet har i perioder ligget som store moræneøer i ishavet.

det er dog nyt, at de ændringer af vores fysiske omgivelser og

miljø vi oplever, kan ledes direkte tilbage på den menneskelige

adfærd. hastigheden, hvormed klimaet forandres, er taget

hastigt til på grund af denne menneskelige påvirkning. store

mængder af drivhusgasser blandt andet co 2 medvirker til en

øget global opvarmning, som blandt andet får klodens iskapper

til at smelte og verdenshavene til at stige.

klimapolitik kom på ”verdenskortet” i 1992 ved fn’s verdenstopmøde

i rio, hvor 154 lande underskriver fn’s klimakonventioner.

IPPc (Inter-governmental Panel om clima change)

fulgte op med en rapport, der fremlage forslag om en reducering

af drivhusgasser. dette forslag blev yderligere forstærket i

1997 i kyoto-aftalen. opmærksomheden omkring de tiltagende

klimaændringer har nu forplantet sig videre til planlægningen

på regionalt og kommunalt niveau, hvor både strategier til

håndtering af de allerede synlige effekter, planlægningsretningslinier

for sikring af langsigtede løsninger og forebyggende

tiltag for at nedsætte klimaændringerne på langt sigt er blevet

relevante temaer.

de tilgængelige kilder, der beskæftiger sig med klimaændringerne

og følgevirkningerne heraf, betragter ofte problematikkerne

ud fra en global eller national vinkel. I denne rapport

tager vi springet og forsøger at knytte de konkrete ændringer

til et lokalt landskab. dette for at gøre klimaforandringerne til

et nærværende og lokalt anliggende og for at konkretisere,

hvordan disse forandringer allerede nu kan indarbejdes i den

fysiske planlægning af blandt andet natur og miljø på regionalt

og kommunalt niveau.

naturen og miljøet er vigtige parametre. klimaændringer vurderes

af eksperter, sammen med forurening og ændret anvendelsesmønster,

at være en seriøs trussel mod natur og biodiversitet.

men netop beskyttelsen af naturen kan medvirke til at

begrænse drivhusgasserne, idet blandt andet skov og halvkulturer

kan medvirke til at binde co 2 . yderligere udgør naturarealerne

dynamiske landskaber, der i håndtering af følgevirkningerne

af klimaændringer, kan være naturlige bufferarealer for

havvandsstigninger og øgede udsving i vandmængder på grund

af ekstreme vejrhændelser, og på den baggrund sikre en landskabelig

tilpasning på lang sigt.

4

Kystlinie ishavstiden

Kystlinie fastlandstiden

Kystlinie i stenalderen


formål

I rapporten gives et overblik over de forandringer klimaændringerne

medfører, samt et bud på hvordan klimaændringerne

vil optræde i et konkret område i nordjylland. der opstilles 3

strategier for håndtering af klimaforandringerne med udgangspunkt

i henholdsvis naturens vil kår, den rekreative anvendelse

og landbrugets produktionsmuligheder. strategierne bygger på

den aktuelle viden om klimaforandringer, og hvordan denne kan

tænkes ind i den fremtidige planlægning. der er fokus på problemstillinger

knyttet til det åbne land.

til at illustrere de forskellige strategier og forventede følgevirkninger

af klimaændringerne er valgt et case-område i limfjordslandskabet

mellem løgstør og aalborg. På globalt og nationalt

niveau er der blandt forskere stor konsensus om, hvordan

klimaforandringerne vil påvirke vores omgivelser og miljø over

tid. det er dog forbundet med stor usikkerhed, at skalere disse

overordnede modelleringer for klimaforandringernes konsekvenser

ned på et konkret område i lille skala. der er mange

parametre, der er afgørende for, hvordan klimaændringer vil

give sig til udtryk. Der findes dog på nuværende tidspunkt flere

eksempler på, hvordan storme og vandstandsstigninger har

påvirket landskabet netop i limfjorden og forvoldt betydelige

skader i kystbyerne og givet anledning til oversvømmelser i de

kystnære landskaber.

Rapporten vil på overordnet niveau belyse:

• de forventede effekter af klima ændringer på natur, miljø

og landskab

• 3 scenarier til håndtering af klima ændringerne i det åbne

land

• afvejning af strategier og handlemuligheder

Rapporten er tænkt som:

• dialogredskab i forbindelse med ruP-processen i forhold til

politikere i region og kommuner, erhvervsliv, interesseorganisationer,

borgere og andre aktører

• et startskud til en aktiv proces vedrørende inddragelse af

klimaproblematikkerne i planlægning

5


klImaændrInger –

en regIonal vIrkelIghed

I forbindelse med udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan

er der nedsat en række temagrupper. temagruppen vedrørende

natur og miljø har til opgave at anskue natur og miljø

i et bredere tværfagligt perspektiv og på den baggrund formulere

en vision for regionens fremtidige natur og miljø. visionen

skal være et pejlemærke for den ønskede udvikling og samtidig

identificere mulige handlemuligheder og strategier blandt andet

for klimaændringer. klimaændringer er en allerede højaktuel

problemstilling, der har og vil have stor indflydelse på den

fremtidige udvikling af natur og miljø.

en lang række forskere fremskriver, at vi i den nære fremtid

vil opleve flere ekstreme klimahændelser i form af stormfloder,

oversvømmelser, stigende havvandstand, storme, ekstrem regn

og tørkeperioder. disse hændelser vil påvirke vores omgivelser

og levevis og stille krav til en øget tilpasning inden for mange

sektorer.

Tværgående værdier i den regionale udviklingsplan

vigtige tværgående værdier i den regionale udviklingsplan er

sundhed og bæredygtighed. klimaændringer vil have konsekvenser

for udviklingen af regionen og derved også for opfyldelsen

af målene om en bæredygtig udvikling. I den fremtidige

planlægning for håndtering af klimaændringerne kan bæredygtighed

og sundhed gøres til nøgleordene, når der diskuteres

løsninger for natur og miljø.

natur og miljø spiller en væsentlig rolle i forhold til klimatilpasningen,

idet eksisterende og nye naturområder udgør et

strategisk vigtigt element i bestræbelserne for at tilpasse vores

fysiske omgivelser mod konsekvenserne af klimaforandringer,

samt sikring af miljøet mod øget udvaskning af næringsstoffer

til vandmiljøet og ændrede levevilkår for dyr og planter.

Håndtering af klimaændringer

vi har ikke markante muligheder for at forhindre eller standse

klimaændringerne på den korte bane. handlemulighederne her

og nu ligger i høj grad i aktivt at vælge strategier for, hvordan

klimaforandringernes konsekvenser håndteres i såvel et kortsigtet

som langsigtet perspektiv. I valget af strategi ligger en

række afvejninger af, hvilke interesser der bør vejes tungest.

hvad der eksempelvis er godt for landbrugets produktionsmuligheder,

er ikke nødvendigvis en styrkelse af natur og miljø. På

samme måde er strategier for byer anderledes end strategier

for det åbne land.

6


metoderne til at håndtere følgerne af klimaændringer varierer

fra meget omfattende tekniske løsninger, der bygger på sikring

af den eksisterende anvendelse og tilstand, til dynamiske

tilgange, hvor tilpasning til den nye situation er i fokus.

Problemstillingerne vedrørende hvilke løsninger, der bør vælges,

bliver dog oftest meget vanskelige, når det drejer sig om vores

byer og de store værdier, der er på spil.

Professor torben larsen, Institut for byggeri og anlæg, aalborg

universitet, har fremført et forslag om en regulering af indløbet

til limfjorden ved at opføre et sluseanlæg ved thyborøn kanal.

ved hjælp af denne vil man kunne forhindre eller i hvert fald

dæmpe situationer med ekstremt højvande. denne løsning vil

mindske behovet for at etablere og forstærke diger og dæmninger

langs limfjorden. det er ifølge torben larsen teknisk muligt

at forøge gennemstrømningen ind til limfjorden betydeligt ved

opførelse af en sluse.

løsninger af teknisk karakter er muligvis nødvendige, hvis de

eksisterende byer ikke markant skal ændre karakter og omgives

af omfattende digeanlæg med videre. når fokus rettes imod

fremtidssikring af natur og miljø er ønsket i høj grad at kunne

finde nogle stabile og bæredygtighed løsninger, hvor naturen

genfinder en bæredygtig balance for eksempel mellem øgede

vandmængder og arealanvendelsen på de vandpåvirkede arealer.

sikring af biodiversiteten vil ofte blive mere robust ved at

tilpasse sig og skabe et økosystem i balance.

7


hvad sker der?

– scenarIer for klImaændrInger

Fremtidens klima

tendensen er klar vi bevæger os mod et varmere klima med

større udsving i såvel nedbør som tørkeperiode. det vi i dag

oplever som ekstreme mængder af regn vil blive mere udtalte,

og vi vil opleve storme langt hyppigere end i dag.

Kystlinjen

klimaændringerne vil få havspejlet til at stige. den fremskrevne

havstigning på op til 50 cm frem til 2100, som anvendes i

denne analyse, vil sandsynligvis ske med 15 cm frem til 2050

og 35 cm de sidste 50 år (IPcc, 2001). selv med en stabilisering

af jordens temperatur omkring år 2100, vil havstigningen

fortsætte gennem flere århundreder. Stigende havniveau er

altså en langtidsudfordring.

de danske kyster vil påvirkes dels af det stigende vandspejl

og dels af kraftigere og hyppigere storme. det vil generelt føre

til øget erosion på kysterne og en reduceret sikkerhed mod

oversvømmelse for de lavtliggende områder. kraftigere vinde

fra vest vil yderligere bevirke en mindre øgning i gennemsnitsvandstanden

langs de danske kyster på 2-3 cm.

8

Konsekvenser

• havspejlsstigning på 15 cm frem til 2050 og op til 50 cm

frem mod år 2100.

• yderligere en lille stigning i vandstanden på 2-3 cm som

følge af kraftigere vinde fra vest.


hyppigere forekomst af ekstremt højvande.

• risikozonen for oversvømmelse går ind til kote 1,5 m i

år 2100.

• tilbagerykning af kraftigt eksponerede kystlinjer – herunder

kysten ved Jammerbugten.


Øget risiko for gennembrydning af diger og klitrækker.

• opstuvning af vand i dræningskanaler med frisluser med

nedsat dræning af oplandet til følge.

• specielt for limfjorden opstuvning af vand i længere

perioder, som følge af de hyppigere og kraftigere vinde

fra vest.

Handlemuligheder:

• langsigtet planlægning af arealanvendelsen langs kysten

tilpasset de forventede ændringer.

• Prioritering af hvilke kyststrækninger, der ønskes beskyttet,

og hvilke der kan oversvømmes.

• regulering af bebyggelse inden for risikozonen i den

fysiske planlægning.

Vejrudsigt år 2100

• middeltemperaturen

stiger 3-5°c

• mere nedbør på årsbasis

• stigning i vinternedbøren

(20-40%)

• fald i nedbør i sommermånederne

(10-

25%) – tørre somre

• kraftige nedbørshændelser

i sommer- og

efterårsmånederne

• kraftigere vinde og

øget stormaktivitet


Klimascenarier

fns klimapanel har opstillet

fire scenarier for

hvordan udledningen af

drivhusgasser vil udvikle

sig og dermed udviklingen

i klimaet. scenarierne for

udledning af drivhusgasser

baseres på scenarier

for befolkningsudvikling,

økonomisk vækst, teknologisk

udvikling og udviklingen

indenfor landbrugs-,

skov- og energisektoren

samt industrielt forbrug af

drivhusgasser.

A1 - scenarierne: beskriver

en samfundsudvikling

med høj økonomisk vækst,

lav befolkningstilvækst

og hurtig introduktion af

teknologier, hvilket medfører

en moderat stigning i

drivhusgasudslippet.

A2 – scenarierne: beskriver

en samfundsudvikling

med markant mindre økonomisk

vækst, høj befolkningstilvækst

og langsom

udvikling af teknologier.

dette medfører samme

stigning i drivhusgasudslippet

som i scenarium a1.

B1 – scenarierne: beskriver

en samfundsudvikling

med høj økonomisk vækst,

høj befolkningstilvækst og

introduktion af effektive

miljøteknologier. samlet

medfører dette en relativt

lille miljøbelastning

B2 – scenarierne: beskriver

en samfundsudvikling

med moderat vækst i befolkning

og økonomi samt

en langsommere udvikling

i miljøteknologierne end

i scenarium B1. således

medfører dette scenarium

mindre udslip af drivhusgasser

end scenarierne a1

og a2 og større end scenarium

B1.

den højere vandstand vil sammen med øget stormhyppighed

give en væsentlig forøgelse af hyppigheden af ekstremt

højvande, og ved de indre kyster vil højvandshændelser, der

er sjældne i dag, blive almindelige selv ved små vandstandsstigninger.

et 50 års højvande eller en 50 års hændelse, er den

maksimale vandstand, der forekommer i gennemsnit med 50

års mellemrum set over en lang tidsperiode. højden af 50 års

højvande vil øges med mellem 10 og 40 cm. alene det ændrede

vindmønster betyder, at det der i dag er en 100 års hændelse,

bliver til en 50 års hændelse. med en havstigning på 50 cm vil

nutids 100 års hændelser på mange lokaliteter optræde årligt.

da de kraftige storme kommer fra vest, vil ikke alle landets kyster

blive udsat for samme forøgelse af påvirkninger. den jyske

vestkyst vil opleve de største ændringer i påvirkningen, mens

de indre farvande inden for skagen vil opleve en forholdsvis

mindre forøgelse af påvirkninger. den forøgede erosion er en

konsekvens af både stigningen i vandstanden og af det hårdere

vindklima, som giver større bølger på kysten under storm. det

vil betyde en øget tilbagerykning af kysterne i forhold til det, vi

kender i dag. På de kyster, hvor det bagved liggende landområde

er lavt, vil sikkerheden mod gennembrud af klitter eller diger

under storm blive nedsat. kystdirektoratet har med udgangspunkt

i klimascenarium a2 beregnet, at vestkysten i år 2100

vil være rykket 14 m tilbage. for B2 scenariet må forventes en

mindre tilbagerykning på grund af mindre kraftige vindstyrker

end i scenarium a2. med mindre klitlandskabet får lov til at

brede sig længere ind i landet, vil klitudbredelsen mindskes og

risikoen for gennembrud øges.

mange kystområder står over for udfordringer på grund af

klimaændringer. På de 5.883 km indre kyster i danmark er der

932 km diger svarende til 16 procent af kysten. hertil kommer

over 700 km skræntbeskyttelse, mere end 13.000 høfder og

bølgebrydere samt 5.600 moler og andre konstruktioner. de

største koncentrationer af diger ses blandt andet langs limfjorden,

i randers og mariager fjorde samt på nord- og nordvestfyns

kyst, kysterne ud til det fynske øhav, lollands og falsters

kyster. vandstandsstigningerne vil bevirke, at digernes sikkerhed

under storm vil blive mærkbart forringet.

der er i danmark omkring 400 kvadratkilometer tørlagte fjorde

og lavvandede havområder, svarende til knap 1 procent af landets

areal. en sjettedel af havområderne under 2 meters dybde

er blevet tørlagt. hovedparten af arealet bruges til landbrug,

mens en femtedel henligger som naturområder. de tørlagte

havområder er ofte omgivet af landkanaler, hvor oplandsafstrømningen

føres uden om det pumpede område. landkanaler

ligger som regel på den gamle kystlinie i kote 0. landkanalerne

reguleres med en frisluse ud mod havet. et stigende havniveau

vil reducere afløbet fra landkanalen, og der vil ofte opstå stuvninger

af afstrømningsvand op i landkanalen. det vil øge presset

på diget mellem landkanalen og det afvandede område og

mindske afvandingen af oplandets lave dele. dette vil bevirke

øgede udgifter til pumpning af de kystnære landbrugsarealer.

ændringerne i havspejlet vil få betydning for hele landet. særligt

kompleks er problemstillingen omkring byer, som er anlagt

ved udmundingen af åer i bunden fjorde. her vil byen påvirkes

både af havspejlsstigningen, det stigende grundvandsspejl og

den stigende vandføring i åerne.

9


Limfjorden

I limfjorden forekommer høje vandstande som følge af vindstuvning

i forbindelse med kraftige vestlige vinde i længere

perioder. de hyppigere vestlige vinde, der følger med klimaændringerne,

vil medføre, at der kan ske en opstuvning af vand

i fjorden over længere perioder. der må derfor forventes en

øgning i både hyppighed og omfang af højvande i fjorden, der

ligger ud over, hvad der alene kan tilskrives det højere havniveau.

I limfjorden vil selv små vandstandsstigninger gøre

sjældne højvandshændelser meget mere hyppige. eksempelvis

udløses, ifølge planen for stormflodsberedskabet for Løgstør,

alarmberedskab ved en vandstand, der i dag optræder i gennemsnit

med 40 års mellemrum. I 2050 vil det ske med 15 års

mellemrum, mens der omkring 2100 vil være 1-2 år mellem

hændelserne. Ved stormfloden i januar 2005 lå vandstanden i

løgstør 2,26 meter over daglig vande og er den hidtil kraftigste

stormflod, der er målt.

omkring fjorden er der mange landindvindinger, som er beskyttet

af diger af meget forskellig styrke og kvalitet. nogle af

disse diger er allerede under pres og vil ikke kunne holdes uden

væsentlig udbygning. en del af områderne afvandes desuden

helt eller delvist af frisluser, hvorfor den stigende vandstand

vil reducere afvandingskapaciteten. det betyder, at det for en

stigende del af disse områder ikke vil kunne betale sig at opretholde

afvandingen.

I modsætning til vestkysten gælder for de indre danske kyster,

at initiativet til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelse

er de enkelte grundejeres eller kystbeskyttelseslags ansvar.

for at modvirke effekten af almindelig vandstandsstigning og

forøget vindstuvning, herunder højere og længere bølger, kan

digerne forhøjes, ligesom der kan anlægges diger på kyststrækninger,

der i dag ikke er beskyttet af diger. I forbindelse med

eventuel etablering af nye diger vil den enkelte lodsejer skulle

tage stilling til nødvendigheden af at foretage investeringer i

kystbeskyttelse set i forhold til de værdier, diget beskytter.

kystdirektoratet analyserer løbende kystudviklingen på vestkysten

og genberegner statistikker for ekstremvandstande over

hele landet ca. hvert 5. år. det vil således være muligt løbende

at iagttage og forholde sig til klimaforandringerne og tilpasse

indsatsen i forhold til den konstaterede udvikling. det vil derfor

være muligt at følge en strategi for gradvis tilpasning og derved

undgå overinvestering og større vedligeholdelsesarbejde end

nødvendigt.

afvandingsforholdene for de kystnære lavbundsarealer vil blive

vanskeligere med tiden, og samtidig stiger behovet for renovering

af afvandingsanlæggene. det kan undertiden betale sig på

kort sigt at forbedre forholdene, men på længere sigt vil det enten

være en umulig opgave eller det anlæg, man forbedrer ved

”knopskydning”, vil med tiden blive meget dyrt at opretholde.

10


Grundvand, søer og vandløb

Konsekvenser:

• Øget udvaskning af nitrat fra landbrugsområder til

grundvand, søer og vandløb.



Øget risiko for udvaskning af pesticider til grundvandet.

Øget behov for markvanding.

• Iltindholdet i vandløb falder som følge af de stigende

temperaturer.


sommervandføringen falder.

• Perioder med kraftig vandføring både sommer og vinter,

øget risiko for erosion fra marker og overløb af regnvandsbassiner.


afvandingsforhold forringes.

Handlemuligheder:



etablering af dyrkningsfrie bræmmer.

tage arealer med kraftig erosion ud af drift.

• ekstensivering af driften langs åerne for eksempel ved

etablering af våde enge.

• styrke den fysiske udformning af åerne for eksempel

ved genslyngning.

• Behov for at undersøge om det øgede behov for kunstvanding

lokalt kan påvirke grundvandsressourcen negativt

– konsekvenserne inddrages i den fysiske planlægning.

• den øgede risiko for nedsivning af pesticider indtænkes i

planlægningen af landbrug og drikkevandsområder.

vandet i landskabet løber i et kredsløb af nedbør, fordampning,

afstrømning til vandløb, søer og havet og nedsivning til grundvandet.

en stor andel af nedbøren, som strømmer til vandløb,

søer, havet og grundvand, afhænger dels af nettonedbøren

(nedbøren fratrukket fordampningen fra jordoverfladen) dels af

jordlagenes sammensætning.

nedbørsmængden er størst i vestjylland og falder gradvist mod

øst. I kombination med variationen i jordlagenes sammensætning

er grundvandsdannelsen størst mod vest og falder gradvist

mod øst, således at grundvandsdannelsen i nord-, Øst- og sønderjylland

overordnet set har en middel grundvandsdannelse,

mens øerne har den laveste grundvandsdannelse.

11


en undersøgelse fra geus har vist at konsekvenserne af scenarium

B2 i vestjylland vil være en stigning i grundvandsdannelsen

på omkring 8%, mens overfladeafstrømningen til vandløb

og søer vil stige omkring 30%. den øgede grundvandsdannelse

vil medføre en stigning af grundvandsafstrømningen til

vandløbene, hvilket sikrer vandløbene mod meget lave minimumsvandføringer

i de tørre sommermåneder. omvendt viser

undersøgelsen, at grundvandsdannelsen på sjælland ikke stiger

markant. Derimod vil overfladeafstrømningen stige omkring

30%, primært i vinterhalvåret, hvor nedbørsmængden er

størst. dette vil medføre store variationer i vandføringen suppleret

med et generelt fald i minimumsvandføringen. sammenholdes

information om jordbundsforhold og nuværende

grundvandsdannelse i nordjylland med de beskrevne scenarier

for vandkredsløbet i vestjylland og på sjælland må scenariet for

nordjylland antages at ligge nærmere scenariet for vestjylland

end for sjælland.

de højere jordtemperaturer og større nedbørsmængder om vinteren

vil øge udvaskningen af nitrat fra landbrugsområder, som

vil kunne føre til højere nitratkoncentrationer i grundvandet. for

pesticider er situationen mere uoverskuelig. højere temperaturer

vil føre til hurtigere nedbrydning, mens mere nedbør vil føre

til øget udvaskning. for pesticider ligger de største problemer

sandsynligvis i specielle nedbørshændelser. ved meget voldsom

regn øges betydningen af sprækketransport væsentligt. herved

transporteres pesticider ned i grundvandet på meget kort tid.

Der kan være tale om dage i forhold til år. Langt de fleste pesticider

nedbrydes ikke under iltfrie forhold – i sammenligning

med den langsomme nedsivning gennem jorden er der altså

ingen tid og ilt til mikrobiel nedbrydning. disse problemer er

især knyttet til lerjorde og opsprækkede kalkmagasiner. der må

forventes en øget pesticidforurening af grundvandsmagasiner,

medmindre der sker en omlægning af landbrugsdriften i indvindingsområderne

for drikkevand.

På grund af de mere tørre somre kan der forventes en væsentlig

øgning i efterspørgslen af vand til markvanding.

I Jylland fødes vandløbene næsten ligeligt af grundvand og

overfladeafstrømning. Det ændrede nedbørsmønster vil betyde,

at vinterafstrømningen vil stige markant, mens afstrømningen

den øvrige del af året vil falde.

temperaturen i vandløbene vil stige, hvilket betyder at iltindholdet

i vandet falder. samtidig vil organismernes iltforbrug stige.

at opretholde den nuværende vandløbskvalitet vil stille større

krav til vandløbenes fysiske udformning for at ilte vandet. dette

forhold skærpes af den lavere sommervandføring. den højere

intensitet af sommernedbøren betyder dels, at der kommer

korte perioder med kraftig vandføring (flom), dels at risikoen

for overløb fra regnvandsbassiner og af spildevand øges. det

sidste vil lægge et yderligere pres på vandløbskvaliteten. den

større vinternedbør og de kraftige nedbørsepisoder om sommeren

vil øge erosion på markerne. det betyder, at der vil blive

skyllet større mængder fosfor ud i vandløbene i forhold til i dag.

det må derfor forventes, at det diffuse arealbidrag af fosfor

fra marker til vandmiljøet vil blive øget. dette kan undgås ved

systematisk, dels at udtage arealer med stor erosi-onsrisiko, og

dels at udlægge dyrkningsfrie bræmmer omkring vandløb, der

er så brede, at de kan opfange jordtransporten.

12


afvandingsforholdene for lavtliggende arealer vil blive forringet.

sætningerne omkring vandløbene vil øges som følge af højere

temperaturer og det lavere vandindhold i jorden om sommeren.

det betyder, at afvandingsforholdene for lavbundsarealer hurtigere

forringes. den højere temperatur i vandløbet betyder, at

væksthastigheden for grøden øges, hvorved vandløbets vandføringsevne

hurtigere nedsættes. Alt i alt betyder det, at konflikten

mellem vandløbskvalitet og dyrkningssikkerhed på lavtliggende

marker nær vandløb øges.

Natur og Landskab

Konsekvenser:

• klimazonerne rykker mod nord og arternes naturlige

vækstområde flytter sig


Invasive arter ”slæbes ind” fra syd

• Øget biomasseproduktion medfører hurtigere tilgroning

af lysåbne naturtyper

• de kystnære strandengsarealer ”kommer i klemme”

mellem havspejlsstigningen og bagvedliggende landbrugsarealer

og bebyggelse

Handlemuligheder:

• skabe større sammenhængende naturarealer, som sikrer

arternes bevægelighed

• skabe større sammenhængende bestande med høj

diversitet, som øger tilpasningsmulighederne


Øget plejebehov af lysåbne naturtyper


etablering af nye strandengsarealer

temperatur, nedbør og middelvandstand er en del af de faktorer,

som er af betydning for arternes vækstbetingelser og

naturtypernes forekomst. når grundvilkårene, i form af nedbør,

temperatur og vandstand ændres vil også forekomsten af arter

og naturtyper ændres.

Planter benytter tre forskellige strategier for overlevelse: konkurrence,

nøjsomhed eller forstyrrelse. klimaændringerne vil

sammenholdt med den øgede kvælstofmængde i miljøet favorisere

de konkurrencestærke arter, der er i stand til at vokse

meget hurtigt og overskygge de mere langsomt voksende nøjsomme

arter. herved går udviklingen mod en homogenisering

i artssammensætningen og et fald i biodiversitet. mange af de

beskyttede naturtyper knytter sig til lysåbne biotoper og i nogle

tilfælde på mager jord. her er nøjsomhedsarterne hyppige, og

disse naturtyper rammes derfor særligt hårdt af den nuværende

udvikling. det drejer sig om klitheder og højmoser, samt tørre

overdrev og kvælstoffattige kær.

13


med øget co 2 koncentration i luften og øget nedbør vil biomasseproduktionen

stige, hvilket yderligere vil presse de nøjsomme

og forstyrrelses tolerante arter. klimaændringer vil således

betyde et yderligere pres på de nordlige arter i danmark samtidig

med at sydlige plantearter, der ikke er konkurrencestærke,

vil have svært ved at etablere sig på arealer, der ikke græsses.

for at modvirke denne udvikling stiger behovet for naturpleje,

i form af græsning eller slåning som fjerner den overskydende

biomasse, yderligere.

den øgede gennemsnitstemperatur vil forrykke klimazonerne

mod nord og arternes optimale og potentielle vækstområder vil

derved flyttes. For at sikre arternes overlevelse er det nødvendigt,

at der findes sammenhæng imellem naturområderne, så

arterne kan flytte sig i takt med ændringerne i temperaturen.

globaliseringen øger samtidig sandsynligheden for, at ”fremmede”

arter bliver indslæbt, for eksempel ved handel og turisme.

det varmere klima vil give disse arter bedre muligheder

for at etablere sig. Problemet med nogle fremmede arter er, at

de kan brede sig eksplosivt og grundlæggende ændre funktionen

af eksisterende økosystemer, fordi de sjældent har deres

naturlige parasitter eller rovdyr med sig og derved har en fordel

i konkurrencen med lokale arter. det betyder, at det ikke bare

er økosystemerne (plantebælterne), der flytter mod nord, men

at der kan opstå helt nye kombinationer af arter i økosystemer,

hvis karakter vi ikke kan forudsige.

de kystnære naturarealer som rørskov og strandenge vil påvirkes

af den stigende vandstand. Begge naturtyper vil potentielt

kunne ”krybe” længere ind i land. forekomst af strandeng er

betinget af vand, saltindhold og afgræsning eller slåning, mens

rørskoven knytter sig til lokaliteter med beskyttede kyststrækninger,

begrænset saltindhold i vandet samt lav vanddybde. På

vejen ind i baglandet vil strandenge og rørskov imidlertid møde

landbrugsjord, som landmanden ikke nødvendigvis ønsker at

omlægge til mere fugtige naturarealer. herved opstår risiko for,

at de nævnte naturtyper forsvinder, når det stigende havspejl

og landbrugsjorden mødes.

Både plante- og dyrearter vil komme under pres af klimaforandringerne,

og det er mere nødvendigt end nogensinde at

sikre en robust sammenhængende grøn infrastruktur med rige

spredningsmuligheder for at bevare en tilstrækkelig genetisk

mangfoldighed. en stor population vil have en større genetisk

mangfoldighed, og dermed større chance for at tilpasse sig og

overleve ændringer i levevilkår. sammenhængende naturområder

vil desuden gøre det nemmere for nye arter at indvandre og

sprede sig – på godt og ondt – hvilket med stor sandsynlighed

vil være helt nødvendigt for at bevare en høj biodiversitet.

14


man kan sige noget om den fremtidige potentielle udbredelse af

planter på baggrund af klimavariable som fugtighed, ekstrem

kulde og solenergi. Men da planter flytter sig meget langsomt

og klimaændringerne sker relativt hurtigt, er det næppe muligt

for planterne at flytte sig med klimaet hurtigt nok. Mange

steder er landskabet også for fragmenteret til, at en naturlig

flytning er mulig. En temperaturstigning på 1° kan på globalt

plan betyde at 30% af jordens arter vil være udrydningstruede!

hjemmehørende danske løvtræer er tilstrækkeligt robuste til at

klare ændringerne, men ændringerne vil sætte habitatdi-rektivet

og de deraf følgende forr under pres.

danmark har skrevet under på fn biodiversitetskonvention og

er igennem habitatdirektivet forpligtiget til at arbejde for en

gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper indenfor de

254 udpegede natura 2000 områder. danmark er blandt andet

en vigtig destination som rast for trækfugle og 6% af landets

landareal er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. heraf ligger

langt størstedelen langs kysten og udgøres af marsk eller

strandengsarealer, der vil blive oversvømmet ved havspejlsstigningen.

som beskrevet ovenfor kan der opstå et problem med

opretholdelsen af disse rastarealer, når havspejlet møder bagvedliggende

landbrugsjord.

udover at sikre biodiversiteten kan visse naturtyper have positiv

indvirkning på co 2 indholdet i luften. I højmoser, eng- og

hedearealer fikseres store mængder af CO 2 , hvorved drivhuseffekten

nedsættes.

15


Landbrug

dansk landbrug forventes at blive gunstigt stillet med hensyn

til produktionspotentialet som følge af de forventede klimaændringer.

de miljømæssige konsekvenser af landbrugsdriften,

som følger af klimaændringerne, kan imidlertid forventes at få

betydning for udnyttelsen af dette potentiale.

De fleste planter vokser ikke ved temperaturer under 5°C.

derfor kan selv små temperaturstigninger få stor betydning for

længden af vækstsæsonen. I løbet af de næste 100 år forventes

vækstsæsonen at blive 7-8 uger længere, fordelt på forår

og efterår. det vil få størst betydning om foråret, idet lyset kan

blive en begrænsende faktor for væksten i det sene efterår.

Planter optager co 2 til brug i fotosyntesen gennem spalteåbninger

på bladene, men taber samtidig vand. det højere co 2 -

indhold betyder derfor, at planterne vil kunne vokse mere for

den samme vandmængde. et øget co 2 indhold i luften vil derfor

isoleret set øge planternes vækst. en lavere sommernedbør

betyder imidlertid, at der vil være mindre vand til rådighed for

planterne.

16

Konsekvenser:



Øget udbytte

nye afgrøder – for eksempel vil majs fortsat vinde frem

• Øgede problemer med oversvømmelser og afdræning af

marker


moderat stigning i vandingsbehovet

• Øgede problemer med sygdomme og skadedyr – øget

behov for at sprøjte


Øget udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet

Handlemuligheder:

• afdræning af lavtliggende arealer, for eksempel i ådale

og langs kysten

• landbrugsmæssig drift må opgives i nogle tilfælde (kan

kræve støtteordninger, for eksempel landdistriktsordningerne)

• tiltag som reducerer udvaskningen af kvælstof og fosfor

– for eksempel bufferzoner


reduceret jordbearbejdning for at undgå erosion


den længere vækstsæson har varierende betydning for forskellige

afgrødetyper. for de afgrødetyper, som for eksempel roer

og græs, der vil øge udbyttet som følge af den øgede længde

af vækstsæsonen, vil den tilgængelige vandmængde i sommerhalvåret

blive den begrænsende faktor. der kan således forventes

at opstå et øget behov for kunstvanding.

den længere vækstsæson og de stigende temperaturer har især

betydning for varmekrævende afgrøder som majs. I danmark

bruges majs til foder for malkekvæg, og dyrkningen af majs er

øget betydeligt i de senere år fra 560 ha i 1975 til 95.700 ha i

2002. udvikling af nye sorter, der er tilpasset det danske klima,

har bidraget til denne ændring, men en medvirkende årsag er

også den stigende temperatur, som gør majsdyrkningen mere

sikker under danske forhold.

højere temperatur øger risikoen for overvintring af sygdomme

og skadedyr. opformering af skadedyr vil ske hurtigere, hvorimod

et mere tørt sommerklima vil hæmme udviklingen af

fugtelskende svampe. derfor må det forventes, at der bliver

et større behov for anvendelse af insektmidler, men ikke af

svampemidler. det tørre sommervejr vil betyde større effekt på

ukrudtet af jordbearbejdning og de mere frodige afgrøder vil

hæmme ukrudtsudviklingen.

I forhold til i dag vil klimaændringerne øge landbrugets miljøbelastning

af dansk natur. stigende temperatur og ændring i

nedbørfordelingen, herunder mere ekstreme nedbørshændelser,

vil føre til en øget risiko for udvaskning af kvælstof og sprøjtegifte

fra landbruget til grundvand samt vandløb, søer og indre

farvande. risikoen for tab af fosfor vil også øges betydeligt.

for at opfylde de krav, der allerede i dag stilles til begrænsningen

af udledning af kvælstoffer, er det nødvendigt at ekstensivere

driften på nogle af produktionsarealerne. en måde

at opfylde kvalitetsmålene på kunne være at tage 1/3 af landbrugsarealet

ud af produktionen og koncentrere driften på den

øvrige del af landbrugsarealerne.

I stedet for at overlade arealer, der marginaliseres som følge af

vandstigning, til naturen, kan arealerne bruges til produktion

af biobrændsel. en omfattende biobrændselproduktion vil dels

kunne binde co 2 og dels erstatte fossilt brændstof.

17


Skovbrug

nye undersøgelser viser, at skovene vokser hurtigere end tidligere,

specielt på den nordlige halvkugle. I flere europæiske

lande er vedtilvæksten øget med op til 50% som følge af øget

co 2 -indhold, længere vækstsæson og øget kvælstofnedfald.

den hurtige vækst har til gengæld nedsat vedkvaliteten.

I danmark dyrkes skovene med produktionstider på mellem 50

og 100 år, længst for løvtræer og kortest for nåletræer. ændrede

klimaforhold kræver mange generationer, det vil sige at

tidshorisonten for en klimatilpasning er flere århundreder. Det

betyder, at der ikke vil kunne ske en naturlig tilpasning til de

kommende klimaændringer.

de træer, der plantes i dag, bliver udsat for væsentlige ændringer

i deres levetid. dette betyder ikke blot, at træarterne

skal være tilpasset de fremtidige klimaforhold, men også at de

skal kunne tilpasse sig ændrede vilkår i løbet af deres levetid.

eg og bøg samt nordamerikanske nåletræsarter, som douglasgran,

sitka gran, nobilis og contorta har en stor tilpasningsevne.

mange mellemeuropæiske nåletræarter som europæisk lærk,

ædelgran og specielt rødgran mangler derimod denne evne.

den øgede risiko for storm og tørke betyder, at der skal vælges

stormfaste og tørkeresistente træer i skoven. det indskrænker

de mulige træarter væsentligt. mulige kandidater er skovfyr,

birk, eg, bøg, ær og lind. Især nåletræer i monokultur udsættes

for stormfald.

forandrede klimaforhold kan forrykke balancen mellem træarterne

og deres skadevoldere. hyppigere angreb af svampe

og insekter er således sandsynlige, blandt andet fordi disse

skade voldere med hurtige generationsskifter mere effektivt kan

tilpasse sig ændrede betingelser. når sommernedbøren falder,

stiger også risikoen for tørke og skovbrande.

18

Konsekvenser


sommertørke øger risikoen for skovbrand

• sommertørke stresser de enkelte træer og øger risikoen

for sygdom og svampeangreb.

• Øget stormrisiko øger risikoen for stormfald – især monokulturer

af nåletræer er udsat for stormfald i dag.

• rødgran, europæisk lærk og ædelgran vil få svært ved

at tilpasse sig ændringen i de klimatiske forhold.

Handlemuligheder:



arter med høj tilpasningsevne favoriseres

etablering af blandingsskov


rødgran, europæisk lærk og ædelgran undgås


Havmiljø

Konsekvenser:

• Øget iltsvind påvirker den rekreative udnyttelse af kystområderne

og det kommercielle fiskeri negativt

• ændring i sammensætningen af havenes dyre- og planteliv

- forskydning af arternes udbredelse mod nord

• Øget risiko for sygdomme som ikke tidligere har været

kendt i de danske farvande

• forskydningen i artsudbredelsen påvirkes af utilsigtet

indslæbte arter – konsekvenserne er uforudsigelige

Handlemuligheder:


Tilpasning af fiskeriet og de tilknyttede erhverv

• reduktion af kvælstofudledningen med 30% vil kunne

reducere den øgede risiko for iltsvind

stigende temperatur, ændringer i nedbørsmængderne, øgning i

hyppigheden af stærke storme forventes også at få stor betydning

for havmiljøet. Påvirkningen af fiskebestandenes størrelse

og udbredelse, forventes at blive betydelige, og der er udbredt

enighed om at disse ændringer allerede påvirker de danske

farvandes hydrografi og biologi.

Overfaldetemperaturen i Nordsøen og flere omkringliggende

farvande er siden 1980 steget ca. 1,5ºc. en stigning i temperaturen,

som svarer til en 400 km forskydning af den horisontale

temperaturprofil, - det vil sige at temperaturen i den centrale

del af nordsøen nu svarer til den temperatur, som i 1980’erne

blev målt i den sydligste del af nordsøen.

Den øgede overfladetemperatur og øget nedbør vil tilsammen

øge lagdelingen i de danske farvande og dermed reducere nedblandingen

af iltrigt vand til bunden. det vil medføre en øget

forekomst af områder med iltsvind. nye beregninger indikerer,

at iltindholdet i bundvandet i de indre danske farvande vil

være ca. 30% lavere i sensommeren om 50-100 år sammenlignet

med et nutidigt gennemsnitsår. en del af dette fald vil

skyldes hurtigere bakteriel omsætning som følge af de øgede

bundvandstemperaturer. dette kan især blive udtalt, hvis de

øgede temperaturer og den lavere salinitet, som følge af øget

nedbør fører til øget planktonproduktion, der for en stor del

synker til bunden og nedbrydes der. områderne med kraftigt

iltsvind forventes at blive øget med 200-300%. det må forventes,

at især de hav- og kystområder med lille vandudveksling,

som fjorde og bugter, vil blive ramt af dette. en nedsættelse

af kvælstofudledningen på 30% menes at kunne modvirke den

negative effekt af temperaturstigningerne på iltforholdene. en

øget udbredelse af iltsvind i farvandene omkring nordjylland

vil primært påvirke fjordene og de østvendte kyster. dette vil

sandsynligvis have negative konsekvenser for de fleste vandbaserede

aktiviteter (for eksempel badning, dykning, rekreativt

og kommercielt fiskeri) i de berørte områder. Den s

19


tørste negative effekt vil sandsynligvis ses på det rekreative og

kommercielle fiskeri efter bundlevende fiskearter.

en anden meget mærkbar konsekvens af temperaturstigninger

i havet omkring danmark er forandringer i sammensætningen

af havets dyre og planteliv. nye arter vil komme ind og gamle

arter vil uddø eller blive sjældne. Nordsøens fiskebestand er

en blanding af kold- (for eksempel torsk, sild og rødspætte) og

varmtilpassede (for eksempel kulmule, brisling og tunge) fiskearter.

de øgede temperaturer har allerede ført til betydelige

ændringer i fordelingen af disse fiskearter og har primært drevet

en lang række fiskearter længere mod nord i Nordsøen. Forskydelser

i fiskenes udbredelse er tydelige i indrapporteringen

af nye arter i det danske fiskeri. Samtidig er en lang række andre

fiskearter blevet mere sjældne eller har flyttet deres sydlige

udbredelse længere mod nord. det drejer sig om torsken og

mørksej, men også blåhvilling og rødfisk forventes at forsvinde

ud af nordsøen i løbet af de næste 50-80 år. et eksempel på en

art, som vil udkonkurrere ellers veletablerede arter, kan være

stillehavsøstersen, som overvokser blåmuslingebanker i vadehavet

og limfjorden, og som kan true blåmuslingebankerne.

Ændringer i fiskesamfundene vil givetvis påvirke det kommercielle

fiskeri. Det forventes, at de nye dominerende arter

vil indgå i den overordnede planlægning af fiskeriet både for

den enkelte fisker og for fiskeriforvaltningen. Forarbejdning og

afsætning af disse arter vil derfor potentielt kunne give nye erhvervsmuligheder,

især da det ofte vil dreje sig om arter, der er

vigtige for forbrugerne i de store fiskemarkeder i Sydeuropa.

20


utilsigtet indslæbning af ikke mobile arter – såsom muslinger

og alger - med for eksempel ballastvand, vil yderligere forstærke

hastigheden, hvormed ændringerne finder sted. De utilsigtede

indslæbninger gør det umuligt at forudsige hvilke nye arter,

der kan komme til at dominere i danske farvande, og hvilken

effekt de måtte have på resten af økosystemet. erfaringerne

med blandt andet stillehavsøsters viser dog, at de i løbet af

meget kort tid kan medføre ganske betydelige ændringer i økosystemerne.

Andre arter, for eksempel flere algearter, vil udover

at forskubbe den økologiske balance, kunne påvirke for eksempel

bademulighederne i negativ retning. temperaturøgningerne

vil også betyde, at sygdomme som hidtil ikke har udviklet sig i

danske farvande vil kunne optræde her.

21


caseområdet - sItuatIonen I dag

til at belyse klimaændringernes konsekvenser er valgt et caseområde

der omfatter limfjordslandskabet mellem aalborg og

løgstør Bredning. landskabet i området her er kendetegnet ved

lavtliggende flade sletter af hævet havbund og højere liggende

bagland med markante bakker. Oplevelsen af de flade arealer i

kontrast til de højere liggende morænebakker er sammen med

limfjorden en stor kvalitet i området.

set i en klimamæssig sammenhæng er dette landskab et ustabilt

område, der vil blive påvirket af de forventede ændringer,

hvad angår øget vandstand i fjorden, større vandmængder i

vandløbene, ændrede afvandingsforhold på de kystnære arealer,

ændrede afgrødevalg og flere tilfælde af ekstreme vejrhændelser.

22


På kortet ses Limfjordslandskabet,

hvor de brune arealer

er kuperede morænebakker,

de grå skraverede er marint

forland dannet siden stenalderen

og de mørke ternede

områder er kunstig tørlagt

areal. (Kilde: Per Smed)

Landskabsændringer

landskabet og kystlinien i caseområdet har de sidste 100 år

ændret sig markant. de omfattende arealer, vist med ternet

signatur på nedenstående kort, er tidligere fjordområder, der

er blevet tørlagt. vejlerne har således tidligere varet saltvandsområde,

og Øland og gjøl har ligget som øer i limfjorden.

fjordlandskabet er ligeledes blevet anvendt mere intensivt, og

er i langt højere grad bebygget i såvel byerne som i det åbne

land.

Digerne langs fjorden

Langs Limfjordskysterne er der flere steder etableret diger til at

holde vandet ude, og mange af de kystnære landbrugsarealer

pumpes fri for vand. for at illustrere caseområdets sårbarhed

over for klimaforandringer er der på kortet vist en situation,

hvor vandstanden er vist i kote 1,5 og uden de kystbeskyttende

diger. store arealer nær kysten ligger så lavt, at de vil blive

påvirket betydeligt.

23


Natur

naturmæssigt knytter der sig store værdier til de kystnære

arealer, her navnlig strandengene, ådalene og klitlandskaberne

ved vestkysten.

24

Kortet viser de beskyttede

naturtyper fordelt på strandenge,

enge, klitheder og søer.

Disse arealer rummer store

værdier i forhold til dyrelivet,

navnlig fuglenes muligheder

for at fouragere.

Store dele af Limfjordslandskabet

er udpeget til Natura

2000 areal med de internationale

forpligtigelser, der følger

med.


Økologiske forbindelser

På kortet ses de beskyttede

større vandløb, der løber ud i

Limfjorden.

de økologiske forbindelser i fjordlandskabet knytter sig ofte

til de kystnære arealer, hvor der ikke dyrkes landbrug og til de

våde forbindelser. Inde i land følger de økologiske forbindelser

ådalene, skovområderne og klithederne. denne ”infrastruktur”

af natur er vigtige ledelinier, der sikrer arternes fri bevægelse.

disse ledelinier er i forhold til klimaændringer særlig vigtige,

idet dyrs og planters levesteder vil forskubbes.

store landbrugsområder afvandes til limfjorden. På kortet ses

de beskyttede større vandløb, der løber ud i limfjorden. mange

af disse vandløb er i dag regulerede.

25


Bosætning

Bebyggelsen i det åbne land og i de mindre byer er overvejende

beliggende som randbebyggelse på grænsen til det højere liggende

terræn. for løgstør, nibe og aalborg gælder, at store

dele af byerne ligger på de kystnære lavtliggende arealer og

meget udsat i forhold til ændringer i vandstanden i fjorden.

Kulturmiljøer

Langs Limfjorden findes en række områder af kulturhistoriske

interesse. de kulturhistoriske værdier der knytter sig til området

vil flere steder være udsatte i forhold til ændringer i kystforløbet.

26

På kortet ses den koncentrerede

og mere spredte bebyggelse.

På kortet ses de udpegede

værdifulde kulturmiljøer.


0-alternatIv - caseområde

foretages der ingen ændringer af de tekniske anlæg eller

arealanvendelsen i området, vil konsekvenserne af klimaændringerne

sætte spor i landskabet. 0-alternativet bygger på

en situation, hvor der ikke aktivt foretages nogle ændringer af

den nuværende arealanvendelse eller af de eksisterende diger

og anlæg samtidig med at følgende konkrete ændringer sker i

området:





28

vandstanden i limfjorden stiger til kote 0,5

stigning i vinternedbøren

tørre somre med kraftige nedbørshændelser

kraftigere vinde og øget stormaktivitet

• hyppigere vandstuvning og ekstrem højvande som følge af

den kraftigere vestenvind og den øgede stormaktivitet

• skovområderne med monokulturer i nåletræ vil blive reducerede

caseområdet vil både langs fjordkysten og langs vestkysten

blive påvirket af den øgede vandstand i havene og de hyppigere

og kraftigere storme. På den eksponerede vestkyst vil der ske

en øget erosion med øget risiko for gennembrud af klitrækken,

mens fjordkysterne vil påvirkes af oversvømmelser både generelt

og i forbindelse med de hyppigere forekommende ekstremvejrsituationer.

strandengarealerne mellem den nuværende kystlinie og de

eksisterende diger vil blive reduceret. langs fjordkysten vil den

stigende vandstand oversvømme de eksisterende strandengsarealer

og kystlinjen nærme sig landbrugsarealerne. tillades

vandets og naturens fri bevægelse, vil der på sigt udvikles nye

strandengsarealer.

digernes højde vil i nogle tilfælde være utilstrækkelig og bagvedliggende

arealer vil oversvømmes. der hvor digerne vil

holde stand, vil der potentielt opstå problemer med afvandingen

af de bagvedliggende arealer som følge af vandstuvning i

dræningskanalerne.

I tilknytning til vandløb og åer vil der som følge af den øgede

vandføring i vinterhalvåret og de kraftige nedbørshændelser

være øget risiko for oversvømmelse af tilstødende arealer.

de økologiske spredningsveje, navnlig naturarealerne langs kysten,

vil blive reduceret på kort sigt, mens naturarealerne langs

åer og vandløb vil vokse. her opstår imidlertid et behov for øget

naturpleje for at bevare de lysåbne naturtyper.

det ændrede nedbørsforhold vil øge risikoen for udvaskning af

næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet. for det første som

jorderosion omkring vandløb og åer, for det andet i forbindelse

med overfladeafstrømningen og for det tredje som nedsivning

til grundvandet.

der vil ske en hyppigere periodevis oversvømmelse af de kystnære

byer. Byggerier på havnene vil være særlig udsat, ligesom

påvirkning fra åmundingerne vil øge påvirkningen af de tilstødende

byområder, som følge af den stigende vandføring i åerne.


det varmere og fugtigere klima vil øge landbrugets behov for

anvendelse af plantebeskyttelse. sammenholdt med den øgede

risiko for udvaskning vil det potentielt forøge risikoen for udledning

af pesticider til vandmiljøet.

landbrugsmæssigt vil man på kort sigt, sandsynligvis opretholde

den landbrugsdrift, der er i dag. den længere vækstsæson

og forøgede co 2 koncentration vil øge udbyttet af nogle

afgrøder som for eksempel roer og græs. som følge af de tørre

somre vil behovet for kunstvanding stige. det må forventes, at

der løbende vil ske tilpasninger i afgrødevalget.

29


3 scenarIer tIl håndterIng af

klImaændrIngerne

Ifølge 0-alternativet vil ikke alle arealer blive berørt lige meget.

det er primært lavtliggende og kystnære områder samt vådområder,

der vil komme pres på, og også dem, der i scenarierne vil

være i fokus. disse områder er ofte allerede prægede af modstridende

interesser, som lovgivning og planlægning i en årrække

har skullet balancere. uanset hvilken strategi vi vælger,

vil der være en række parametre, der skal være opfyldt.

miljømålsloven og vandrammedirektivet stiller forholdsvis klare

krav til eks. udledning af næringsstoffer mm. til vandløb, søer

og fjorde, så landbruget vil i fremtiden blive mødt med øgede

krav til begrænsning af udledning af næringsstoffer til vandmiljøet.

ligeledes kan scenarierne heller ikke være i modstrid

med national lovgivning og internationale konventioner. et stort

spørgsmål er dog, hvordan områder udpeget til habitatsområder

skal håndteres ved stigende vandstand.

30


lAndBrugsscenAriet

32


kystlinie

nuværende kystlinie

hav

Brakvandssø


å

skov

By

nye vådområder

nye naturområder

dige

33


landBrugsscenarIet

I landbrugsscenariet er fokus rettet mod landbrugets muligheder

for tilpasning til klimaændringerne samtidig med, at der

fortsat drives landbrug på store dele af de kystnære arealer.

landbrugets produktionsforhold er overordnet set ikke truede

af det ændrede klima, hvis der ses bort fra de forventede

skrappere krav til begrænsning af udledning af næringsstoffer.

forhold som øget vækstsæson vil være direkte fordelagtige for

produktionen.

landbruget er i næsten alle dele af caseområdet intensivt drevet

og med mange husdyr – både kvæg og svin. Jorden er derfor

vigtig som udspredningsareal for husdyrgylle for at opfylde

de gældende harmonikrav. På den baggrund vil det have stor

betydning for den nuværende produktion, hvis landbrugsarealerne

reduceres.

landbrugsmæssigt vil det få afgørende betydning, hvornår det

vil kunne betale sig rent økonomisk at pumpe dyrkningsarealerne

fri for vand, og hvornår udgiften til pumpning og vedligeholdelse

af diger vil overstige mulighederne for indtjening på den

bagvedliggende landbrugsjord.

for at imødegå landbruget produktionsmuligheder forstærkes

og forhøjes digerne på de strækninger, hvor der ønskes en effektiv

landbrugsproduktion bag digerne. det gælder alle eksisterende

diger på nær diget nordvest for aggersborg. der vil

på udsatte steder også være behov for etablering af nye diger,

øget afdræning og pumpning samt etablering af højvandslukker

i vandløb. en yderligere sikring af digerne vil få betydning for at

begrænse udvaskning ved den øgede hyppighed og heftighed af

stormfloder og ekstremt højvande.

34


På arealer, hvor der ikke i dag er etableret diger, og på strækninger,

hvor landbrugsjordens dyrkningsmæssige værdi er lav,

skabes der nye naturområder for at tilgodese spredningsveje

og natura 2000 forpligtigelser. dette gælder mellem vejlerne

og aggersund, samt mellem aggersund og Ølandsdiget. På de

sydlige kyststrækninger vil der ligeledes være smallere arealer.

generelt set vil en strategi, der foreskriver, at digerne forstærkes

og den intensive dyrkning på de kystnære arealer fortsætter,

medvirke til at strandengsarealerne og spredningsvejene

langs fjorden vil reduceres. ligeledes vil behovet for en øget

pumpning resultere i en tiltagende udledning af næringsstoffer

til fjordmiljøet.

for at leve op til vandmiljøplanerne vil det kræve, at der etableres

vådområder langs flere vandløb.

strandengarealerne i natura 2000 området i den centrale del af

caseområdet vil blive reduceret, da der navnlig her vil blive tale

om at sikre landbrugsarealerne. landbrugslandskabet omkring

Øland og gjøl prioriteres højt og vil fortsat være dyrket, ligesom

områderne omkring halkær ådal også i omfattende grad

vil blive opretholdt som landbrugsareal.

På landbrugsjorderne vil valget af afgrøder ændre sig, og der

vil i fremtiden blive dyrket mere majs. På de fugtige kystnærearealer

vil der ske en forøgelse af arealerne med blandt andet

energipil. skovarealerne vil reduceres.

landbrugsscenariet vil forøge den regulerede del af kystlandskabet

og betyde væsentlig større udgifter til pumpning, dræning

og diger. Landskaberne langs med fjorden vil med flere

diger blive mindre tilgængelige og ikke fremstå som naturlige

landskabstyper.

35


det reKreAtiVe scenArium

36


kystlinie

nuværende kystlinie

hav

Brakvandssø


å

skov

By

kulturmiljø

nye vådområder

dige

nye naturområder

dige

rekreativ rute

37


det rekreatIve scenarIum

I det rekreative scenarium tilstræbes der en moderat dynamisk

overgangzone mellem vandet og landbrugslandet, som udlægges

til naturareal hovedsageligt med strandeng og afgræssede

engarealer. naturzonen langs vandet bruges til at sikre en

rekreativ forbindelse langs hele limfjorden. flere steder er de

kystnære arealer i dag ikke tilgængelige. en sammenhængende

stiforbindelse vil højne oplevelsen og den rekreative og turistmæssige

værdi af fjordlandskabet.

de kulturhistoriske elementer tæt på kysten sikres i videst

mulig udstrækning mod konsekvenserne af klimaændringerne

og knyttes til stiforbindelsen som støttepunkter. de større diger

ved vejlerne, Øland og ulvedybet bevares, ligesom diget ved

nørrekær enge bevares. I nørrekær enge placeres sandsynligvis

meget store nye vindmøller der vil præge oplevelsen af

kystlandskabet. På det eksisterende dige vil kunne etableres en

stiforbindelse, hvorfra dels fjorden og de store møller vil kunne

opleves. møllerne og deres historie bliver en del oplevelseslandskabet,

samtidig med at diget langs vandet vil kunne skjule

vindmøllernes teknikhuse med videre fra vandsiden. digernes

og opdyrkningen af de kystnære arealers historie inddrages

som en fortælling i det rekreative landskab. der satses således

på en vekselvirkning i oplevelserne mellem områder med

dynamisk natur i fri bevægelse og inddæmmede og pumpede

landbrugsarealer.

38


det sikres, at de oversvømmede natura 2000 arealer frit kan

vandre og genetablere sig i skala 1:1, så der kompenseres for

de strandengsarealer, der vil forsvinde som følge af øget vandstand

i limfjorden. mellem vejlerne og aggersborg tages de

kystnære landbrugsarealer ud af drift og overgår til ny natur.

en styrkelse af naturområdet ved vejlerne vil understøtte den

rekreative og turistmæssige udnyttelse.

omkring de større byer etableres nye naturområder, der skal

fungere som nærrekreative arealer, der samtidig kan tjene som

bufferarealer ved ekstrem regn og højvande. Østerådalen ved

aalborg og andre lavtliggende arealer vil blive omdannet til

vådområder.

der etableres ny skov som erstatning for klitplantagerne for at

sikre de spredningsmæssige og rekreative muligheder i landskabet.

skovene etableres som blandingsskov med arter med

høj tilpasningsevne.

for turismen og den rekreative værdi er naturen et vigtigt aktiv.

et rent fjordmiljø uden iltsvind vil være en forudsætning for at

højne den rekreative værdi. derfor vil en øget indsats omkring

naturgenopretning af vandløbene være relevant.

ændringer i afgrødevalget til f.eks. majs eller energipil vil medføre

at oplevelsen af de flade kystarealer, vil blive markant anderledes

i perioder. den rekreative værdi vil blive mindre, hvis

udsigter og sammenhænge bliver sløret.

det rekreative scenarium vil højne naturværdierne moderat

samt afspejle et samspil mellem dynamiske og regulerede

kyster. den rekreative værdi vil forbedres markant og vil understøtte

ønsket til en bæredygtig udvikling som en sundhedsmæssig

gevinst i regionen.

39


nAturscenAriet

40


kystlinie

nuværende kystlinie

hav

Brakvandssø


å

skov

By

nye vådområder

nye naturområder

dige

41


naturscenarIet

I naturstrategien overlades flest mulige af de kystnære arealer

til naturen. det er hensigten at genskabe erstatningsbiotoper

for de strandengarealer, der forsvinder som følge af øget vandstand,

samt at etablere mere ny natur. Behovet for naturpleje

og græssende dyr vil blive større. udgifter til pumpning vil derimod

blive mindre og vil kun forekomme i de enkelte landbrugsområder,

der fortsat en omgivet af diger.

Inddæmning af kystnære arealer har betydet, at der på landsplan

er reduceret kraftigt i de lavvandede marine områder.

På den baggrund kan det diskuteres hvorvidt der bør ske en

genskabelse af de lavvandede marine områder eksempelvis i

vejlerne og ulvedybet. I scenariet foreslås områderne bibeholdt

som ferskvandsområder idet områderne repræsenterer en stor

værdi som refugier for de dyr og planter der senest er indvandret.

den øgede påvirkning som følge af vandstandsstigninger i

fjorden og vanskeligere afvandingsforhold vil betyde at vandfladen

i områderne øges og de vandpåvirkede arealer vil strække

sig længere ind i land. områder der i dag er i landbrugsproduktion

vil overgår til vådområder og naturen vil optage mere

areal. Processen skal ske via en gradvis nedtrapning af landbrugsproduktionen

og en langsom inddragelse af områderne til

ny natur, for at mindske udvaskningen af næringsstoffer.

I nørrekær enge fjernes diget helt. den eksisterende vindmøllepark

der allerede er planlagt saneret bort erstattes med nye

store vindmøller. disse skal kunne tåle at arealet periodevis vil

blive oversvømmet. området naturgenoprettes som grøn naturkile.

den øgede vandstand i limfjorden vil resultere i, at mange af

de nuværende små øer og holme i limfjorden vil forsvinde.

muligheden for at skabe nye mindre øer og holme skal understøttes,

hvor der er muligt, hvilket vil have stor betydning for

fuglelivet.

42


der etableres større dyrkningsfrie bræmmer langs en lang

række af vandløbene og mange vandløb naturgenoprettes og

der etableres våde enge.

der lægges vægt på etablering af et sammenhængende net

af naturområder til at sikrer spredningsveje for dyr og planter,

hvilket er af stor betydning set i forbindelse med klimaændringer,

hvor udbredelsen af mange arter vil forskubbe sig nordpå

i forhold til i dag. sikring af natura 2000 områdernes og de

øvrige naturarealers kvalitet vil i høj grad kræve, at der også

aktivt planlægges for naturen uden for de udpegede områder,

så presset på biodiversiteten som følge af intensiv landbrugsdrift,

forurening eller fragmentering af levesteder reduceres.

som i det rekreative scenarium fornys og forøges skovarealerne

med blandingsskov med høj tilpasningsevne, der yderligere

understøtter nettet af spredningskorridorer.

I naturstrategien prioriteres landskabets frie dynamik, og naturtypernes

frie vandring er målet. landbrugsområderne reduceres

og ekstensiveres. landskab og natur skal have mulighed for

igen at finde en bæredygtig balance, og kystnære naturarealer

skal fungere som naturlige bufferzoner ved ekstreme vejrhændelser.

målet er den uregulerede kyst uden diger, pumpning og

dræning.

43


konsekvensanalyse

44

0-alternativ landbrug

tør natur uændret uændret

Våd natur nedgang i strandengsarealet nedgang i strandengsarealet

landbrug forringet landbrugsproduktion

sikring af dyrkningsarealer

Kyst og fjord uændret mere reguleret kyststrækning

Ferske vande merbelastning ved ekstremregn

grundvand Øget nedsivning af pesticid

og næringsstoffer

By Behov for flere bufferarealer

ved ekstreme vejrhændelser

Bynær natur uændrede bynære naturarealer

rekreativ færre kystnære naturarealer

Visuelle landskab uændret, dog mindre

strandarealer langs kysten

Kulturhistorie uændret. enkelte områder

vil kunne påvirkes af øgede

vandmængder

Byggeri/anlæg områder med eksisterende

boliger vil blive oversvømmede

Øget iltsvind

merbelastning ved ekstremnedbør

Øget nedsivning af pesticid

og næringsstoffer

Behov for flere bufferarealer

ved ekstreme vejrhændelser

uændrede bynære naturarealer

færre kystnære naturarealer

høje afgrøder som blandt

andet majs vil periodevis

forringe landskabsoplevelsen

uændret. enkelte områder

vil kunne påvirkes af øgede

vandmængder

eksisterende boliger i landbrugsområderne

sikres

energiforbrug uændret Øget pumpning

skovbrug stormfald og dårligere

vækstforhold for skov

Fiskeri Øget iltsvind – dårligere

fiskeri

uændret skovareal løbende

foryngelse af skoven

Øget iltsvind – dårligere

fiskeri

turisme uændret forringede oplevelsesmuligheder

naturforvaltning uændret mindre plejebehov

Planlægning stor udfordring vedr. interesseafvejning

og prioritering

af miljøbeskyttelse og

landbrugsinteresser.

infrastruktur eksisterende veje kan blive

påvirket af vand

stor udfordring vedr. interesseafvejning

og prioritering

af miljøbeskyttelse og

landbrugsinteresser.

eksisterende veje sikres


ekreativt natur

uændret Øget eng og skov

uændret strandengsareal forøget strandengsareal

moderat reduceret produktionsareal

flere dynamiske og naturlige

kyststrækninger

naturgenopretning sikrer

vandkvaliteten

reduceret nedsivning af pesticid

og næringsstoffer

naturområder som buffer

ved ekstremhændelser

reduceret produktionsareal

Primært dynamiske og naturlige

kyststrækninger

naturgenopretning sikrer

vandkvaliteten

reduceret nedsivning af pesticid

og næringsstoffer

naturområder som buffer

ved ekstremhændelser

flere bynære naturområder flere bynære naturområder

flere naturområder langs

vandet og etablering af

stinet

større tilgængelighed og

åbne naturarealer langs kysterne,

vil skærpe oplevelseslandskabets

kvaliteter.

aktiv formidling af hele

kystens kystkulturhistorie.

Både kulturmiljøer og inddæmningshistorien

flere naturområder langs

kysten og ind i land

afgræssede kystnære arealer

med dynamisk kyst vil

forbedre landskabsoplevelsen

uændret. enkelte områder

vil kunne påvirkes af øgede

vandmængder

sikring af alle typer kulturmiljøer

uændret områder med eksisterende

boliger kan blive oversvømmede

uændret mindre pumpning

mere skov tilpasset klimaforandringerne/blandingsskov

forbedret vandkvalitet

– bedre fiskeri

aktiv formidling af kystlandskabets

historie

mere skov tilpasset klimaforandringerne/blandingsskov

forbedret vandkvalitet

– bedre fiskeri

flere naturområder og mere

dyreliv

forøget plejebehov meget stort plejebehov/

græssende dyr

stor udfordring vedr. interesseafvejning

og prioritering

af miljøbeskyttelse og

landbrugsinteresser.

uændret samt etablering af

stiforbindelse

stor udfordring vedr. interesseafvejning

og prioritering

af miljøbeskyttelse og

landbrugsinteresser.

eksisterende veje vil blive

påvirket af vand og nogle vil

skulle flyttes

45


PersPektIverIng

scenarierne og afvejningen af konsekvenser belyser overordnet

en række positive, negative og neutrale følgevirkninger

for områdets infrastruktur, bosætning, landbrugsproduktion,

oplevelsesværdier, naturkvalitet og miljø med videre. dette er

tænkt som et afsæt til at diskutere forskellige muligheder for

at håndtere klimaændringer. For mere specifikt at kunne afveje

strategierne er der behov for mere gennemgribende konsekvensvurderinger

og socioøkonomiske beregninger for at træffe

”de rigtige” beslutninger. en lang række spørgsmål vil ligeledes

være særligt interessante at have svar på, før end man politisk

kan lægge sig fast på en strategi eller en kombination af flere

strategier. dette er blandt andet mulighederne for kompensation

for landmænd/lodsejere, hvis jord eksempelvis opgives

til fordel for marine områder eller nye naturområder. dette vil

spille ind på mulighederne for at konkretisere og implementere

strategierne. et andet uafklaret spørgsmål er, hvordan forpligtelserne

vedrørende habitatdirektivet skal håndteres. yderligere

bør både byernes og det åbne lands behov for tiltag vurderes

og ses i et helhedsperspektiv.

Samfundsøkonomi

samfundsøkonomiske analyser af mulige strategier kan indgå

som beslutningsstøtteredskab, når der skal vælges strategi.

hidtil har fokus i rapporten været på de hovedproblemer, som

vil opstå på grund af klimaændringerne samt på hvilke tiltag,

det er muligt at gennemføre for helt eller delvis at afhjælpe

problemerne. spørgsmålet er dog, hvordan de politiske beslutningstagere

på sigt skal kunne vælge mellem forskellige identificerede

løsningsmuligheder?

46

Eksempler på gevinster og omkostninger ved tilpasning i henhold til scenarierne

gevinst Omkostning

landbrugsscenariet • værdi af bibeholdt

• etablering og udvidelse

landbrugs produktion

af diger

• Øgede omkostninger til

pumpning

• tab af blandt andet

strandengsarealer

(inden for natura 2000

områder)

det rekreative scenarium • Øgede rekreative og

• moderat nedgang i

turistmæssige værdier

landbrugsarealet

• Øget sundhed

• udvidelse af tilbagebli-

• moderat øget biodiversitet

vende diger

naturscenariet • forøgede rekreative

• markant nedgang i

værdier

landbrugsproduktion

• forøget biodiversitet

• vedligeholdelses-

• sikring af natura 2000

område

omkostninger/pleje


en mulighed er at basere beslutningen på resultatet af en

samfundsøkonomisk analyse. I en samfundsøkonomisk analyse

opvejes gevinsterne ved tilpasning op imod omkostningerne

herved. dermed er det muligt at afgøre, hvorvidt der

er tale om en samlet omkostning eller gevinst for samfundet.

I tilpasningssammenhæng er omkostningerne bestemt som

prisen på de enkelte tiltag. I landbrugsscenariet vil dette være

omkostningerne til etablering og udvidelse af diger, mens det

i naturscenariet er værdien af den tabte landbrugsproduktion

og eventuelle vedligeholdelsesomkostninger ved overgangen

til de lysåbne naturtyper. en gevinst er i denne henseende de

reducerede skadesomkostninger og de nye gevinster, som følge

af tilpasningen. I landbrugsscenariet er gevinsten værdien af

den bibeholdte landbrugsproduktion, mens det i naturscenariet

og det rekreative scenarie blandt andet er værdien af de forøgede

rekreative værdier og forøget biodiversitet. I førstnævnte

tilfælde er det enkelt at opgøre gevinsten. langt sværere er at

opgøre værdien af rekreative værdier og forøget biodiversitet.

disse værdier omsættes ikke på et marked, og det er derfor

ikke muligt umiddelbart at sætte en monetær værdi herpå.

miljø økonomien har udviklet metoder, som kan give en indikation

af den monetære størrelse af disse værdier.

I forbindelse med opgørelse af henholdsvis gevinster og omkostninger

er det essentielt at holde disse op imod en reference.

referencen skal tage højde for de samfundsmæssige

ændringer, der forventes at ske uanset om klimaændringerne

indtræffer eller ej. Inddragelse af eksisterende planer for området

er et eksempel herpå. hvis området er udpeget til drikkevandsområde

og derfor i fremtiden vil være underlagt restriktive

krav til landbrugsproduktionen, er det nødvendigt at tage

højde for en eventuelt reduceret værdi af landbrugsproduktionen.

den tidsmæssige placering af klimaændringerne er endvidere

afgørende for størrelsen af gevinsterne. hvis tilpasningen til

klimaændringerne sker i dag, vil gevinsten ved tilpasning være

større desto tidligere de ekstreme klimahændelser sker. dette

skyldes den såkaldte diskontering, som bruges til at sammenligne

omkostninger og gevinster som er tidsmæssigt forskelligt

placerede.

Planlægning

allerede nu er der mulighed for i planlægningen at tage klimaændringerne

ind. der vil dog være behov for øget viden inden

for en række sektorer, men den tilgængelige viden kan danne

basis for at opstille retningslinier for den fremtidige planlægning

for en ”klimasikker” og bæredygtig udvikling.

for byudvikling er der behov for at regulere bebyggelse på

lavtliggende arealer både med hensyn til omfang og udformning.

der bør tages højde for kysternes tilbagetrækning ved

nye bebyggelser i kystnære og lavtliggende områder. dette for

at minimere etablering af områder til for eksempel byudvikling,

der i nær fremtid vil kunne få problemer med konsekvenser af

klimaændringer.

47


Havstigningens betydning for arealanvendelsen langs kysterne

kan også indgå i den langsigtede planlægning. det

bør kortlægges, hvilke områder man ønsker at beskytte via

kystfodring eller andre former for kystsikring, og hvor man vil

acceptere en ændret kyststrækning. arealer, som det på langt

sigt bliver vanskeligt at opretholde afvandingen af, bør kortlægges

og prioriteres med henblik på at fastslå, hvilke arealer, det

samfundsøkonomisk kan betale sig at opretholde. dette for at

sikre, at der ikke bindes unødig store værdier i områder, der på

sigt må opgives.

klimaændringernes betydning for dannelsen af grundvand bør

undersøges nærmere, og eventuelle effekter bør indgå i planerne

på grundvandsområdet. endvidere bør det undersøges, i

hvilken udstrækning det øgede behov for markvanding lokalt vil

øge presset på grundvandsressourcerne på en uhensigtsmæssig

måde, samt om dette vil øge marginaliseringen af visse typer

landbrugsjorde.

I nordjylland er der mange lavtliggende landbrugsområder,

hvor der i dag er vanskeligheder med afvandingen i perioder

med megen nedbør. de fysiske forhold i vandløbene samt

kravene til vandløbskvaliteten vil mange steder blokere for

initiativer, der kan forbedre de afvandingsmæssige forhold.

det må forventes, at den igangværende udvikling i retning af

at opgive eller ekstensivere driften af de vandløbsnære arealer

vil gå endnu hurtigere. den samfundsmæssige nytte af at

fastholde den landbrugsmæssige drift på arealer, der før eller

siden bliver udyrkelige som følge af det stigende havniveau og

dårligere afvandingsforhold til vandløb, bør overvejes. arealer,

hvor klimaændringerne betyder, at en fortsat vedligeholdelse af

afvandingen ikke kan betale sig, bør kortlægges, så dyrkningen

af disse arealer kan udfases.

Problemet for skovbruget og dermed træartsvalget i danmark

er, at vi ikke har præcis viden om, hvad kombinationen af højere

temperatur, mindre sommernedbør og højere co 2 -indhold

vil betyde. det vil være muligt at lave forsøg med denne nye

kombination, men det vil tage 15 år, før resultaterne foreligger.

de træer, der plantes fremover, skal være rustet til de fremtidige

vilkår med blandt andet højere co 2 -indhold i luften, mindre

vand om sommeren, flere storme, flere skovbrande samt øget

risiko for angreb af skadedyr og sygdomme.

for naturarealerne vil det blandt andet være relevant at opgøre,

hvilke og hvor store arealer der vil blive opslugt af havstigninger,

samt behovet for at give mulighed for at naturtyperne

naturligt kan vandre og genetablere sig.

naturen kan tilpasse sig de ændrede forhold, men der er behov

for langsigtede strategier og investeringer, der kan være med til

at sikre langtidsholdbare løsninger.

48


Dialog

afholdelse af workshops, der samler aktørerne og skabe en

gensidig forståelse for problemstillingerne og konsekvenserne

af de mulige strategier, vil være et redskab til mere konkret og

lokalt at diskutere og finde løsninger. Dette bør dog stadig være

med fokus på problemstillingerne i et større perspektiv. for

eksempel i forhold til de nationale og internationale forpligtigelser

der ligger på naturen, og de ulige fordelinger som de økonomiske

”belastninger” som erstatninger til landbruget og eller

tilpasning i byerne vil koste.

49

More magazines by this user
Similar magazines