Blad 2, 2010 - Region Nordjylland

rn.dk

Blad 2, 2010 - Region Nordjylland

Din arbejdsplads

Dit

personaleblad

nr. 2 juni 2010 4. årgang

SnarT Tjek PÅ DiT arBejDSmiljø

CerTiFikaTeT

er TæT PÅ

FælleS akuTmoDTagelSe i 2013

SÅDan Ser Din

arBejDSPlaDS uD

Veje FremaD i en hVerDag meD Færre Vikarer:

Vikarstop – og hvad så? Sygehus Vendsyssel

tog det i opløbet, mens Psykiatrien har et helt

katalog fuld af idéer.

SygehuS Thy-MorS

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”

SygehuS Thy-morS juni 2010


SygehuS Thy-morS juni 2010

inDSigT & uDSyn

juni 2010

Leder og kolofon 3

siden sidst 4-5

Byggeri: Sådan ser din nye arbejdsplads ud... 6-7

Arbejdsmiljø: Snart er certifikatet i hus 8-9

Kurt: Certificering virker! 9

Du skal løfte dansk patientsikkerhed til international top! 10

M4 får hæder 10

Selskab tror på verdenklasse på Sygehus Thy-Mors 11

Portræt: Jan Christensen 12-14

Bedre fødesenge løfter servicen 15

Høreklinikken: Yvonne og Erik giver nyt liv 16-17

Nye stabschefer på plads i administrationen 18

Rejsebrev: Ane Dragsbæk fortæller fra udveksling i Østrig 19

Da Afghanistan indtog Thisted 20

Velbesøgt temadag om selvmords-forbeyggelse 20

Opslagstavlen 21

Rundt i regionen:

Vikarstop: Massivt vikarforbrug bider sig selv i halen 22-23

Nyt intranet: Fælles elektronisk opslagsværk 24-25

Nyt for de fleste 26-27

Bagsiden

Trivselskonsulentens hjørne: Prøv jernhesten... 28


Indsigt & Udsyn udkommer fire gange

om året som magasin til alle ansatte på

Sygehus Thy-Mors og til sygehusets samarbejdsparter.

Udgiver:

Sygehus Thy-Mors (Region Nordjylland)

Ansvarshavende:

Sygehusdirektør Kurt Nielsen

Redaktør: Kommunikationskonsulent

Kristian Andersen, Sekretariat og

Kommunikation, tlf. 96 17 60 04, e-mail

kristian.andersen@rn.dk

leDer

»Der gror ikke mos på en rullesten«. Sådan lød et af 60 ernes berømte

slogans. Citatet var et led i beatgenerationens opgør med datidens

fastlåste konventioner og vaner, og var udgangspunktet for den nye

dynamik, ungdomsoprøret tilførte datidens fastlåste samfund. På

godt, men også lidt ondt. Det er forandringens pris.

Jeg ved ikke, om jeg er en rullesten, der ikke har nok i en arbejdsplads.

Mit synspunkt er, at der på toplederplan er brug for nyt blod

og udskiftning, hvis dynamikken og udviklingen skal bevares. Det

er der mulighed for på Sygehus Thy-Mors. Der kommer nu et helt

ny topleder-team, der ikke er fastlåst i gamle kæpheste og vanetænkning.

Dette team vil give ny dynamik til sygehuset, hvor der

skal etableres et nyt akutsygehus med fælles modtagelse, og der

igangsættes store kvalitetsprojekter. Dette er jeg sikker på kan ske

med de to nye vicedirektører, og jeg ved, at der vil være stor interesse

for at blive direktør på Sygehus Thy-Mors, så teamet hurtigt

kan blive komplet.

Redaktionsudvalg: Oversygeplejerske

Birthe Martensen, Gynækologisk Obstetrisk

område og Kirurgisk område, tlf. 96 17 62 84

Sekretær Ulla G. Ottesen, Driftsledelsen,

Der gror ikke moS

PÅ en rulleSTen

Af Kurt Nielsen,

sygehusdirektør

inDSigT & uDSyn – magasin for Sygehus Thy-mors

tlf. 96 17 60 13, e-mail ulot@rn.dk

AC-fuldmægtig Pia Nystrup Madsen,

Sekretariat og Kommunikation,

tlf. 96 17 60 06

AC-fuldmægtig Lasse Grønbek Nielsen,

HR-afdelingen, tlf. 96 17 60 31,

e-mail lagn@rn.dk

- samt en række meddelere.

Layout: Prinfo Aalborg

Tryk: Vesterkopi

Oplag: 1.300 eks.

Eftertryk: Er tilladt med tydelig kildeangivelse

og efter forudgående aftale.

Foto: Sygehus Thy-Mors, hvor ikke andet

er nævnt.

Jeg kan kun anbefale direktørstillingen varmt. Det er den bedste

arbejdsplads, jeg har haft! Gode og dygtige medarbejdere og ledere.

En stærk samarbejdskultur, og en vilje til at være forkantssygehus,

selvom om mange vil definerer os som udkant. Derfor går

vi med oprejst pande ind i nye projekter, der kan sætte sygehuset på

verdenskortet. Vi giver den også en ekstra skalle, så de ikke bliver

papirtigre, men reelle forandringer.

Tak for otte gode år! Jeg vil tænke på jer, når I kommer i hus med

kvalitetsmodellen, patientsikkert sygehus, fælles akut modtagelse

og hvad I ellers har gang i.

Jeg har brug for alle mine erfaringer fra jer i mit nye job. Der kan

også være koldt på Sukkertoppen, er jeg klar over. Det er den risiko,

man løber, når man er en rullesten og forlader tryghedszonen.

Men mit optimistiske sind siger mig, at det nok skal gå for Sygehus

Thy-Mors, men også på mit nye spændende arbejde på Grønland.

Deadline for indlæg:

Senest den 10. i måneden forud for udgivelsen.

Redaktionen forbeholder sig ret til

at redigere i og forkorte indlæg.

Indlæg sendes til:

Sekretariat og Kommunikation

E-mail: kristian.andersen@rn.dk

Eller afleveres til et medlem af redaktionsudvalget.

Indsigt & Udsyns postadresse:

Sygehus Thy-Mors, Sekretariat og

Kommunikation, Højtoftevej 2, 7700

Thisted – mærket ”Indsigt & Udsyn”

Udgivelsesplan:

Udkommer fire gange

om året - marts, juni,

september og december.

541 687

Svanemærket tryksag

SygehuS Thy-morS juni 2010


4

IndSIgT & udSyn

Siden sidst

SunDheDSminiSTer

kiggeDe inD

den nye indenrigs- og Sundhedsminister, Bertel haarder, besøgte

29. marts Sygehus Thy-Mors.

Det skete som led i en landsdækkende turne til de fem regioner.

Under besøget var den nye indenrigs- og Sundhedsminister i skadestuen

og blev præsenteres for den nye elektroniske ambulancejournal,

AmPHI, som forbedrer det akutte patientforløb.

Desuden præsenterede Region Nordjylland planerne for de fælles

akutmodtagelser i Thisted, Hjørring og Aalborg – med Thisted

som case.

Blandt andet vistes det nye vinderprojekt for Sygehus Thy-Mors’

fremtidige fælles akutmodtagelse for Bertel Haarder. Forinden har

den nye indenrigs- og sundhedsminister besøgt Mors. Her for at bese

en moderne lægepraksis og møde de nye frivillige 1-1-2-hjælpere.

Sygehusdirektør Kurt Nielsen glædede sig:

-Det er spændende alt sammen – og vi var glade for at vise den nye

indenrigs- og sundhedsminister vores sygehus, som er arbejdsplads

for 800-1000 medarbejdere og bliver et af fremtidens 19 akutsygehuse

med en fælles akutmodtagelse til 130 millioner kroner.

-Samtidig glæderer vi os over, at Bertel Haarder kom ud i sygehusets

optageområde og mødte det nye frivillige korps af 1-1-2-hjælpere,

som vi etablerer i Øster Assels og Vorupør, sagde Kurt Nielsen.

Velkommen! Sygehusdirektør Kurt Nielsen med ryggen til byder den nye

sundhedsminister inden for, mens regionsrådspolitikerne Birgitte Josefsen og

Ulla Astman ser til.

Thy-morS i SygehuS-ToPPen

Sygehus Thy-Mors rykker med fire af fem mulige stjerner

nu en klasse op i Sundhedsstyrelsens opgørelse over kvaliteten

på samtlige danske sygehuse.

På hjemmesiden sundhedskvalitet.dk opgøres alle sygehuse

på en lang række parametre, så patienter og pårørende

har adgang til et hurtigt overblik over kvalitet og service.

Blandt andet sammenlignes sygehusene på alle deres faglige

præstationer, men også hygiejne, patienttilfredshed med

videre.

SygehuS Thy-morS juni 2010

Sygehus Thy-Mors har tidligere scoret fire af de fem mulige

stjerner i opgørelsen fra Sundhedsstyrelsen. De seneste

par år har sygehuset dog måttet nøjes med tre stjerner

– hvilket de fleste danske sygehuse har ligget på.

Sygehusdirektør Kurt Nielsen er da også meget tilfredse

med Sygehus Thy-Mors’ placering.

-Vi er meget tilfredse, men vi er ikke overraskede. Vi har et

meget dygtigt og engageret personale, siger Kurt Nielsen.


SygehuS

Thy-morS

FlyTTer BloD-

SamarBejDe

Til aalBorg

Sygehus Thy-Mors flytter samarbejdet

inden for blodbanken og den kliniske immunologi

fra regionshospitalet Viborg til

Aalborg Sygehus.

Det betyder et nyt elektronisk blodbanksystem

samt ændringer i arbejdsrutiner ved

blodtypebestemmelser, blodtransfusioner

og bloddonortapninger. Det lægefaglige

ansvar i forhold til produktion og kvalitetskontrol

i forbindelse med bloddonortapning/lægemiddelproduktion

overgår

til Klinisk Immunologisk Afdeling på Aalborg

Sygehus.

Desuden forbedres sygehusets lagre af specielle

blodprodukter.

-Vi har haft et rigtig godt samarbejde med

Regionshospitalet Viborg i mange år. Og

det samme forventer vi at få med Aalborg

Sygehus. Foreløbig har vi mødt en meget

stor samarbejdsvilje og hjælp i forbindelse

med indførelsen af de nye systemer og nye

rutiner - og det lover jo godt for fremtiden,

siger ledende bioanalytiker Jonna Nielsen,

Sygehus Thy-Mors.

-Der skal også lyde stor ros til mine medarbejdere,

der alle har gået på med krum hals

i forhold til de nye arbejdsrutiner.

-For Sygehus Thy-Mors betyder det nye

samarbejde, at sygehuset frem over får

hurtigere adgang til specielle blodprodukter,

da Aalborg fra næste uge vil levere disse

specialprodukter til et lokalt lager i vores

afdeling. Tidligere har vi skullet bestille

disse blodprodukter i Viborg, produkter

som vi så modtog i løbet af et par timer.

-Det vil have stor betydning, at vi nu får

mulighed for selv at lagerføre blodplader

(trombocytter), så vi har det på lager til

traumepatienter eller kirurgiske patienter,

der bløder, siger Jonna Nielsen.

her er hun SÅ!

IndSIgT & udSyn

Siden sidst

lone Sandahl – ny sygeplejefaglig vicedirektør

– glæder sig til at rykke ind på Sygehus Thy-mors 1. juli

Så har vi igen – så længe det varer – en

fuldtallig sygehusledelse! 1. juli begynder

52-årige Lone Sandahl i stillingen som sygeplejefaglig

vicedirektør og kommer dermed

til at supplere sygehusdirektør Kurt Nielsen

og Richard Farlie, der 1. april tiltrådte som

ny cheflæge og lægefaglig vicedirektør.

Og det bliver en erfaren vicedirektør, der

kommer til. Lone Sandahl kommer fra en

stilling som oversygeplejerske på Organkirurgisk

Afdeling og Karkirurgisk Afdeling

på sygehuset i Viborg.

Hun har dermed i høj grad haft fingrene

nede i dejen og ved, hvilke udfordringer

plejepersonalet møder. Samtidig har Lone

Sandahl frem til jobskiftet også har været

formand for den styregruppe, der arbejder

med oprettelsen af en fælles akutmodtagelse

– præcis det arbejde, som vi tager hul

på i Sygehus Thy-Mors.

Ud over den praktisk erfaring har Lone

Sandahl også en solid teoretisk baggrund

med kandidatuddannelsen i sygepleje og

senest en mastergrad i offentlig administration

fra Aalborg Universitet.

Og selv om den nye vicedirektør formelt

tiltræder 1. juli, har hun i virkeligheden allerede

været på arbejde. 21. maj deltog hun

således i de ledende sygeplejerskes temadag,

lige som hun 2. juni var med sygehus- og afdelingsledelser

på akutmodtagelses-studie

-Jeg glæder mig fantastisk meget til at komme

i gang. Jeg har selvfølgelig haft et møde

med Kurt Nielsen, så jeg kunne danne mig

et flygtigt indtryk af sygehuset – ud over det,

jeg har kunnet læse mig til. Men en ting er jo,

hvad vi som ledere tænker. Men jeg har stadig

til gode at opleve medarbejderne, og det

ser jeg meget fremtil, siger Lone Sandahl.

-Jeg glæder mig virkelig til at møde dem.

Hvordan oplever de Sygehus Thy-Mors?

Hvordan oplever medarbejderne sygehusets

udfordringer i hverdagen?

-Lone Sandahl begynder 1. juli, men har allerede

været med på sygeplejefaglige temadag og studietur

om den kommende fælles akutmodtagelse.

BlÅ Bog:

Lone Sandahl

52 år,

bosat i Højslev ved Skive.

Jobs:

Sygeplejerske på Skive Sygehus 1985.

Afdelingssygeplejerske på Skive Sygehus

1990.

Underviser på Viborg Sygeplejeskole

1994.

Vicerektor på Sygeplejeskolen i Randers

1997.

Oversygeplejerske på organ- og karkirurgiske

afdelinger på Regionshospitalet

Viborg 2000-10 - bla. formand for

styregruppen for etablering af sygehusets

fælles akutmodtagelse

uddannelser:

Sygeplejerskeuddannelsen 1984.

Sygeplejefaglig diplomeksamen med

speciale i ledelse ved Aarhus Universitet

1993.

Exam.pæd.grad ved Danmarks Lærerhøjskole

1998.

Suppleringsuddannelsen i sygepleje ved

Aarhus Universitet 2002.

Kandidatuddannelsen i sygepleje ved

Aarhus Universitet 2006.

Master of Public Administration MPA

fra Aalborg Universitet 2009.

SygehuS Thy-morS juni 2010

5


6

IndSIgT & udSyn

Byggeri

SÅDan Ser Din arBejDSPlaDS uD!

Sygehus Thy-Mors bliver et andet i 2013, når sygehusets fælles

akutmodtagelse til i alt 130 millioner kroner står færdig. den

gamle statelige hovedbygning i røde sten vil ikke længere være

det synlige frontparti. det bliver i stedet en moderne, treetagers

bygning i hvide sten. Men også indvendig bliver sygehusets et andet

– og bedre. Vi kigger med.

Af Kristian Andersen,

kommunikationskonsulent

Fremtidens Sygehus Thy-Mors vil ikke være som det sygehus, vi

kender i dag. Allerede på afstand vil du kunne se det. Den gamle

hovedbygning er gemt væk bag en moderne hvid bygning. Hovedindgangen

bliver helt ny. Og inden for vil meget være anderledes.

Både i udseende, i indretning, i arbejdsgange og patientbehandling

gør den fælles akutmodtagelse sygehusets anderledes.

Det bliver resultatet af den arkitektkonkurrence, som Region

Nordjylland har afholdt i vinter. En dommerkomite med en række

lokale repræsentanter har enstemmigt besluttet sig at anbefale

den løsning, som nu udføres frem til 2013.

For sygehusdirektør Kurt Nielsen var udvælgelsen en mærkedag.

-Det var en mærkedag af de helt store! Jeg har glædet mig til den

dag, siden det stod klart, at vi blev et af tre nordjyske akutsygehuse.

Men jeg er særlig glad, fordi det projekt, som blev valgt – og

som alle i dommerkomiteen foretrak – er så flot og funktionelt

samtidigt, siger Kurt Nielsen.

-Thisted bliver det første sted, hvor vi går i gang med en fælles

akutmodtagelse. I er rigtig godt med, I har en pioner-ånd, og derfor

starter vi i Thisted, forklarer Flemming Knudsen, projektchef

for de tre fælles akutmodtagelser i Thisted, Hjørring og Aalborg,

som Region Nordjylland skal etablere i de kommende år.

SygehuS Thy-morS juni 2010

-I har været svineheldige, at vi nu kan tænke hele intensivafdelingen

ind i akutmodtagelsen i en ny bygning. I skal virkelig glæde jer,

siger Flemming Knudsen.

Kvalitet og effektivitet i top

Målene er klare!

-Det skal være effektivt, fagligheden løftes og patientbehandlingen

bliver bedre, fastslår sygehusdirektør Kurt Nielsen.

-Kvalitet, sikkerhed og cost benefit, supplerer Flemming Knudsen.

Foreløbig arbejder den nytiltrådte cheflæge, sygehusdirektør og

projektchef tæt sammen med sygehusets afdelingsledelser på at

planlægge arbejdsgange, vagtstrukturer og lægebemandingen og

ikke mindst uddannelse af relevante medarbejdere, så alt hænger

sammen, når den fælles akutmodtagelse er på plads.

FakTa

nedsatte brugergrupper vedrørende FAM-byggeriet.

1: Intermediær / Intensiv – Jens Lyhne, Mie Landbo, Gitte

Søgaard, Rie Brogaard, Pia Dalgaard og Elin Overgaard

2: Modtagelse/ diagnostiske senge – Karen Berg, Helle Isaksen,

Dorte Andersen, Grethe Kirk, Svend Erik Stentebjerg,

Mai-Britt Nielsen, Anette Børsting, Helle Schoubo Kær,

Anders Eisum

3: Kirurgisk ambulatorium – Kaja Madsbøl, Bente Marie

Møller, Karen Kusk Nielsen, Grethe Kirk, Dorte Immersen

Pedersen, Lene Gejl Christensen og Birthe Martensen.

4: op, opvågning og sterilcentral – Karen Berg, Dorte Andersen,

Karin Hundahl, Hardy Christoffersen, Birte Møller

5: Logistik og forsyning – Bente Bang, Jan Christensen, Jan

Andersen, Hanne Jensen, Carsten Jensen


-Det er en stor udfordring, som vi faktisk har arbejdet med de seneste

mange måneder. Men igen er min oplevelse, at man blandt

ledelse og medarbejder i Thisted er rigtig godt med – og har ambitioner

om at få skabt det helt rigtige set up, siger projektchef Flemming

Knudsen.

Medarbejdere inddrages

Desuden er der nedsat fem brugergrupper blandt centrale medarbejdere,

der skal sikre, at byggeriet finpudses, så indretnignen af de

nye bygning og store ændringer i det eksisterende bygninger lever op

til de behov, medarbejderne på Sygehus Thy-Mors oplever dem.

-Vi skal skabe de optimale forhold for patienter, pårørende og personale.

Arkitekternes tanker om det nye byggeri bliver et fleksibelt

oplæg, som vi nu skal gennemgå og finpudse, sådan så det passer

til de behov, som vores medarbejdere ser dem. Når vi taler om arbejdsgange

ved ingen bedre end de lokale medarbejdere, hvad der

virker, og hvad der ikke virker. Derfor skal medarbejderne inddrages

så meget som muligt, lover sygehusdirektør Kurt Nielsen.

Første døgn afgørende

Ambitionen om oprettelsen af fælles akutmodtagelse på de 19

danske sygehuse, der får et fuldt akutberedskab handler grundlæggende

om at sikre patienterne bedre. Den fælles akutmodtagelse

skal rumme speciallæger fra alle specialer, så tilskadekomne

eller akut syge patienter straks får den rigtige behandling, frem for

at blive transporteret mellem specialafdelinger.

Det forudsætter ny indretning, nye strukturer internt på sygehusene

– og uddannelse.

-Vi skal øge sikkerheden og kvaliteten og reducere dødeligheden

på samme tid. Det er en stor mundfuld. Men det er vigtigt, at vi

gør det. For akutte patienter er det første døgn afgørende. Det er

oftes i løbet af det første døgn, at slaget vinders eller tabes, siger

projektchef Flemming Knudsen.

-Vi vil gerne hjælpe flere akutte patienter til at vinde slaget. Og

samtidig sikrer vi med etableringen af fælles akutmodtagelser, at

vi får en bedre udnyttelse af vores lægelige specialer., siger Kurt

Nielsen.

Bo kjelde, afdelingsleder,

Billeddiagnostisk Afdeling

Vi er meget tilfredse med udviklingen,

og ser frem til at tage BDA afsnittet i

FAM’en i brug. Desuden ser vi meget

frem til at få ct scanner nummer to.

IndSIgT & udSyn

Byggeri

Umiddelbart lader det til at, vi får vores

mål med hensyn til en fremskudt

afdeling i vagten dvs. at vores personale

formodentlig vil få et vagtværelse

i FAM’en, hvor vi vil være en integreret del af FAM’en og kan

deleerfaringer med andre ansatte. Så alt i alt ser vi frem til at

tage FAM’en i brug….

hans Christian madsen,

ledende overlæge, Kirurgisk Afdeling:

FAM har været på min ønskeliste de sidste

par år, faktisk var de nye lægers uddannelsesændring

fra turnus (6 mdr medicin

+ 6 mdr kirurgi/ortopædkirurgi + 6

mdr almen medicin) til basislæger (6 mdr

sygehusophold dedikeret akutte lidelser +

6 mdr almen medicin), en bombe under

sygehusstrukturen i udkantsdanmark,

og jeg var meget inde i diskussion med

vores tidligere cheflæge omkring fællesakut modtagelse. Svagheden

er selvfølgelig at der mangler læger med bagvagtskompetence

i en sådan struktur. Nogle sygehuse har lukket øjnene, sprunget

ud i det og rekruteret speciallæger fra nært og fjern. Det har givet

problemer.

Her hos os er vi - sammen med resten af regionen -og Region Midtjylland

ved at uddanne læger og plejepersonale, det er selvfølgelig

godt MEN VI MANGLER FAM HER OG NU. Der også de fysiske

rammer som vi jo først får i 2013.

ida Pedersen, sygeplejerske,

fællestillidsmand for sygeplejepersonalet:

-Jeg har ikke været med i bedømmelseskommiteen,

men fik lov til at give min

melding til kende. Og jeg er meget tilfreds

med, at det er denne løsning, der

blev valgt blandt de fem. Det var også

den, jeg foretrak. Både på grund af indretningen

og fordi bygningen falder rigtig

godt ind i omgivelserne.

-Mit fokus har hele vejen igennem primært handlet om at sikre, at

personaleforholdene i den nye bygning og den struktur, vi laver på

sygehuset, er i orden. Åbner man for en god og effektiv arbejdstilrettelæggelse?

Hvor ligger kontorerne i forhold til andre funktioner?

Hvor langt skal mine kolleger gå for at passe deres arbejde?

7

SygehuS Thy-morS juni 2010


8

IndSIgT & udSyn

Certificering

arBejDSmiljø-

CerTiFikaTeT er TæT PÅ

Sygehus Thy-Mors er tæt på at blive blandt

de første danske sygehuse, som får en arbejdsmiljø-certifikat.

Forhåbentlig kommer

det på plads i løbet af sommeren. det vidste

den arbejdsmiljø-audit, som tre eksterne

eksperter fra dansk Standard Certificering

gennemførte 25 og 26. maj på begge matrikler.

Arbejdsmiljøgrupperne får stor ros.

Af Kristian Andersen,

kommunikationskonsulent

-I gør det rigtig, rigtig godt. Man kan mærke,

at I er en god arbejdsplads, hvor I tænker

på hinanden og er gode til at arbejde

sammen. Vi er meget imponerede!

Tina Hartvig Pinderup ledende autitor i

DS Certificering og leder af den gennemgang

af sygehusets lederes og medarbejderes

vinde og præstationer på arbejdsmiljøfeltet,

sagde det ligeud, da to dages audit

på begge sygehusmatrikler i Nykøbing og

Thisted var ovre.

På to dage havde Pinderup og hendes to

eksperter været i bund hele vejen rundt.

Sygehusledelse, afdelingsledelser, medarbejdere

– alle var til eksamen.

Forud har arbejdsmiljøgrupperne med

arbejdsmiljøkonsulent Marianne Astorp i

spidsen har risikovurderet hele sygehuset

– fysisk og psykisk. Og med en ny arbejdsmiljøhåndbog

systematiseret hele den

fremtidige indsats, så den også står mål

med certifikatet.

Kun To afvigelser

Og resultatet af de to hæsblæsende dage

var særdeles positiv.

To steder er der afvigelser fra arbejdsmiljøhåndbogen.

TO!

Den ene er en skærm i teknisk afdelings

værksted, som skal monteres ved en slibe-

SygehuS Thy-morS juni 2010

-I gør det rigtig godt. Vi er meget imponerede! Det var budskabet fra ledende auditor Tina Hartvig

Pinderup (yderst t. v) efter audit’enmed de tre eksterne auditorer i maj. Og budskabet blev vel modtaget

af sygehusdirektør Kurt Nielsen, arbejdsmiljøkonsulent Marianne Astorp samt Marian Bloch

Larsen og Birgit Kolling, der fulgte de tre auditorer rundt i huset.

maskine. Den anden var et manglende effektivitets-tilsyn

på to stinkskabe i Klinisk

Biokemisk Afdeling og Høreklinikken.

Desuden har de tre arbejdsmiljø-eksperter

fundet 12 observationer over tiltag.

Både afvigelser og observationer kræver

handling, før Sygehus Thy-Mors indstilles

til det eftertragtede arbejdsmiljøcertifikat.

-I har gjort det flot! Begge afvigelser skal

lukkes, og I skal sandsynliggøre, at I handler

på de observationer, vi har fundet, før

vi indstiller jer. Så det er op til jer, hvornår

det bliver, understregede ledende auditor

Tina Hartvig Pinderup for sygehusledelse

og arbejdsmiljøgrupperne, da de to dages

audit var ovre.

Astorp ikke til at skyde igennem

Allerede på forhånd var arbejdsmiljøkonsulent

Marianne Astorp glad for forløbet

af de to dage.

-Jeg synes, det er gået så godt. Arbejdsmiljøgrupperne

har gjort et fantastisk arbejde.

Sammen med afdelingsledelserne og

Teknisk Afdeling har vi fået risikovurderet

overalt. Og vi har vist, at vi tager arbejdsmiljø

alvorligt, sagde Marianne, før de tre

auditorer havde gjort status.

Efter rosen fra de tre var Astorp ikke til at

skyde igennem.

-Det er så dejligt! Det er to års hårdt arbejde,

der er tæt på at lykkes! To års pionerarbejde!

Hvor er det dejligt! Og tak til alle,

sagde hun.

Kurt er stolt af medarbejdere

Også sygehusdirektør Kurt Nielsen var tilfreds.

-Jeg er meget tilfreds! Jeg er stolt over den

indsats, alle medarbejdere og især arbejdsmiljøgrupperne

og vores arbejdsmiljøkonsulent

har ydet. Og der skal også være en

stor tak til regionens arbejdsmiljøkontor,

som har bakket os op hele vejen og bidraget

til, at vi kunne komme så langt, sagde

Kurt Nielsen.

Sygehusdirektøren er klar til at reagere

hurtigt på de to afvigelser og tolv observa-


tioner, skal ske, før auditorerne indstiller

Sygehus Thy-Mors til at modtage arbejdsmiljøcertifikatet.

-Jeg havde ikke regnet med, at vi havde så

få afgivelser. Når tre eksperter går alt igennem

over to dage, må man forvente, at de

finder meget. Men det gjorde man ikke.

Det er virkelig et bevis på, at man i hele huset

har givet den en skalle, siger han.

De to afvigelser er faktisk ikke større, end

at sygehusdirektøren forventer de hurtigt

kan bringes ud af verden.

-Det drejer sig om en skærm, der skal monteres.

Og så et eftersyn. Det er jo forholdsvis

enkle ting, som vi hurtigt kan bringe

på plads, siger Kurt Nielsen.

-DeT Virker

Af Kristian Andersen,

kommunikationskonsulent

-Jeg er blevet overbevist! Det virker!

Sygehusdirektør Kurt Nielsen er en hårdnakket

modstander af overdreven centralisering

og bureaukrati i alle sammenhænge.

Det er heller ikke lykkedes altid

at skjule en skepsis over diverse certificerings-

og akkrediteringstiltag i det danske

sundhedsvæsen. Men med arbejdsmiljøcertificeringen

og Operation Life har sygehusdirektøren

skiftet position. Han er

simpelthen blevet overbevidst om, at det

virker. Og forbedrer sundhedsvæsenet.

-Jeg har set, at det virker. Med arbejdsmiljø-certificeringen,

som jeg har fulgt tæt

gennem mere end to år, kan jeg tydeligt se

nytten af certificerings- og akkrediteringsarbejdet.

Vi har jo troet, at vi har ydet et

godt arbejde med at forbedre arbejdsmil-

jøet. Vi har taget mange initiativer gennem

årene. Men med certificerings-arbejdet

har vi været på forkant og risikovurderet

hele sygehuset – og opnår, om alt går vel, at

forebygge mange af de problemer der ellers

vil komme. Vi opnår forhåbentlig både at

undgå arbejdsulykker og psykisk nedslidning

– og dermed mindske sygefraværet,

vurderer Kurt Nielsen.

Han har bidt mærke i vurderingen af Region

Nordjyllands arbejdsmiljøchef, Birte

Roest, der sammen med Kurt Nielsen har

siddet i styregruppen bag arbejdsmiljøcertificieringen

på Sygehus Thy-Mors.

-Birtes melding til os har jo netop været,

at vi har gjort det rigtig godt på arbejdsmiljøområdet,

men at det, vi mangler, er

systematik. Det er denne systematik, vi får

nu , siger Kurt Nielsen.

Sygehusdirektøren ser det som en fordel

for Sygehus Thy-Mors, at arbejdsmiljø-

IndSIgT & udSyn

Certificering

Vi var til eksamen – og der var stor interesse for bedømmelsen af vores præstationer. Her stiller

arbejdsmiljøkonsulent Marianne Astorp opklarende spørgsmål.

arbejdsmiljø-certificeringen har ændret sygehusdirektør kurt nielsens skepsis over for

akkrediterings- og certificerings-arbejde. nu skal Sygehus Thy-mors udnytte erfaringerne fra

abejdsmiljø-arbejdet til at komme effektivt gennem Den Danske kvalitetsmodel og projekt

Patientsikkert Sygehus.

9

certificeringen – og hele tankegangen

bag – kommer umiddelbart forud for sygehusets

akkreditering efter Den Danske

Kvalitetsmodel og udnævnelsen til modelsygehus

inden for projektet Patientsikkert

Sygehus, hvor Sygehus Thy-Mors sammen

med fire andre skal arbejde systematisk

efter internationale forskrifter og løfte patientsikkerheden

i hele det danske sundhedsvæsen.

-Tankegangen, organiseringen og mange

af fagudtrykkene går igen. Så selv om det

uden tvivl har været oplevet som et stor kulturchok

at komme igennem både arbejdsmiljø-certificeringen

og Operation Life, så

skal vi udnytte vores erfaringer, når vi nu

i efteråret skal i gang med akkrediteringsarbejdet

for alvor og samtidig har forpligtet

os til projektet Patientsikkert Sygehus,

hvor vi bliver et af bare fem danske sygehuse,

som skal løfte patientsikkerheden i det

danske sundhedsvæsen til internationalt

elite-niveau, siger Kurt Nielsen.

SygehuS Thy-morS juni 2010


10

IndSIgT & udSyn

Patientsikkerhed

SelSkaB hæDrer m4

Afsnit M4 modtog en speciel hæder

ved årsmødet i Dansk Selskab

for Patientsikkerhed. Hæderen

skyldes, at det er lykkedes M4 at

organisere sit kontor på en måde,

så antallet af forstyrrelser og

potentielle fejl reduceres kraftigt.

Det er sket efter analyser som led i

arbejdet med Lean, der også afslørede

et stort spild.

Oversygeplejerske Mai-Britt

Klitgård og afdelingssygeplejerske

Lisbeth Thomsen modtog med

stor glæde hæderen ved selskabets

årsmøde. I tæt konkurrence med

andre sygehuse, som har taget

initiativer til at mindske antallet

af fejl og forbedring af patientsikkerheden.

-M4 fortjener virkelig hæder, for

de har gjort det, vi også under arbejdsmiljø-auditen

forleden viste:

Meget ofte får vi organiseret os, så

centrale rum bliver til en Fredericia

Banegård, hvor alle kommer og

går – og alle forstyrrer hinanden. Vi

kan alle lære af, hvad der er sket i

M4, mener kvalitetchef Lone Buck,

som også deltog i årsmødet.

Mai-Britt Klitgård og Lisbeth Thomsen –

modtog på M4s vegne hæderen på årsmødet

i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

SygehuS Thy-morS juni 2010

Du Skal løFTe DanSk

PaTienTSikkerheD Til

inTernaTional ToP!

Sygehus Thy-Mors er udvalgt til et af fem

danske model-sygehuse, som med hjælp

fra internationale eksperter skal bringe

patientsikkerheden i danmark op på internationalt

elite-niveau. de første pilotprojekter

er på vej.

Af Kristian Andersen,

kommunikationskonsulent

Sygehus Thy-Mors vil i de kommende år

stræbe efter at bringe patientsikkerheden

op på niveau med de internationalt bedste.

Vi er udvalgt til at være med i projektet

”Patientsikkert Sygehus”, som sætter ekstra

fokus på at optimere arbejdsgangene,

så færrest muligt patienter skades eller dør

under indlæggelsen.

Patientsikkert Sygehus er et samarbejde

mellem TrygFonden, Danske Regioner og

Dansk Selskab for Patientsikkerhed og udføres

med ekspertbistand fra det amerikanske

Institute for Healthcare Improvement.

Baggrunden for projektet er triste kendsgerninger,

som at der på landsplan bliver

ca. 100.000 patienter hver år udsat for sygehusinfektioner,

forkert medicin, tryksår

og andre fejl og skader i kontakten med

sundhedsvæsenet. Det er årsag til flere tusinde

unødige dødsfald.

Men det er også kendsgerninger, vi kan

gøre noget ved. Erfaringer fra udlandet viser,

at en stor del af skaderne kan forebygges,

når patientsikkerheden styrkes.

15 procent færre døde

Sygehus Thy-Mors vil være med til at demonstrere,

at det samme kan ske i Danmark.

Og såvel vores egne afdelingsledelser, Region

Nordjylland og Dansk selskab for

Patientsikkerhed tror på, at netop vi på Sy-

gehus Thy-Mors har potentialet til at gå forrest

og vise andre sygehuse, at det KAN lade

sig gøre at nå internationalt eliteniveau.

I forbindelse med Patientsikkert Sygehus

er det målet, at der i 2012 skal være 15 procent

færre, der dør på sygehuset, og 30 procent

færre utilsigtede skader.

Forbedringerne skal opnås f.eks. ved at

forebygge hjertestop på sygehuset, ved at

eliminere en række sygehusinfektioner,

halvere forekomstens af tryksår og forebygge

medicinfejl.

Bygger på pioner-ånd

Sygehus Thy-Mors har selv ytret ønske om

at deltage i det ambitiøse projekt. Men det

er Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der

har udpeget sygehuset.

Sygehusdirektør Kurt Nielsen, Sygehus

Thy-Mors:

-Vi har stor portion pioner-ånd. Derfor har

vi ikke været et øjeblik i tvivl om, at vi vil

med i dette projekt. Alle afdelingsledelser

har været positive over for deltagelse

fra første gang, vi hørte om det – selv om

vi også er blandt landets første sygehuse,

som akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel

her i 2010. Vores medarbejdere

er i forvejen meget engagerede i kvalitetsprojekter.

Men med deltagelse i Patientsikkert

Sygehus sætter vi turbo på alle disse

anstrengelser, og det er en tilfredsstillelse

i sig selv at være med i front og sætte nye

standarder for det danske sundhedsvæsen,

siger Kurt Nielsen.


SelSkaB Tror PÅ VerDenSklaSSe

Beth Lilja, sekretariatschef

i Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, begrunder

valget af Sygehus

Thy-Mors med erfaringer

fra den nationale patientsikkerheds-kampagne

Operation Life, som løb

fra 2007-09:

-Sygehus Thy-Mors

har allerede gjort et

stort stykke arbejde

med patientsikkerhedskampagnen

Operation

Life i de seneste år. Vi

ved, at sygehuset har en

entusiastisk ledelse og nogle dygtige medarbejdere. Derfor

er vi meget ambitiøse på Sygehus Thy-Mors’ vegne og

tror, at der kan opnås verdensklasseresultater inden for

patientsikkerhed, siger sekretariatschef Beth Lilja.

Vi lærTe aF oPeraTion liFe

Kvalitetschef Lone Buck,

Sygehus Thy-Mors:

-Vi lærte med Operation

Life, at fokusering

på øget samarbejde på

tværs af afdelinger, afsnit

og faggrupper, faste

metoder og modeller,

og kontinuerlig dataindsamling

er med til at

fastholde gode resultater.

Det er disse erfaringer, vi

nu bygger videre på. Det

bliver uhyre spændende,

siger Lone Buck.

Beth Lilja, sekretariatschef,

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

- vi tror på, at Sygehus

Thy-Mors kan opnå verdensklasse-resultater

Kvalitetschef Lone Buck, Sygehus

Thy-Mors – vi skal bygge videre

på vores erfaringer fra Operation

Life

yDerlige inFormaTioner

region SæTTer høje mÅl

IndSIgT & udSyn

Patientsikkerhed

Læs mere på www.sikkerpatient.dk, hvor man kan man

følge projektet.

Repræsentanter fra de fem sygehuse, der deltager i Patientsikkert

Sygehus. Yderst til højre er det Sygehusdirektør Kurt Nielsen, Sygehus

Thy-Mors

Region Nordjyllands sundhedsfaglige direktør, Jens

Winther Jensen, glæder sig over, at Sygehus Thy-Mors har

mod på det ambitiøse projekt.

-Vi bliver aldrig for gode til patientsikkerhed. Vi kan altid

blive bedre. Og Region Nordjylland er helt klar på, at vi

skal sætte overlæggeren højt og lære af de bedste internationale

metoder og resultater. Derfor glæder vi os meget

over, at Sygehus Thy-Mors er klar til at gå i felten sammen

med fire andre danske sygehuse, siger Jens Winther Jensen.

Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland

vi bliver aldrig for gode til patientsikkerhed

11

SygehuS Thy-morS juni 2010


12

IndSIgT & udSyn

Portræt: jan Christensen

en SømanD gik i lanD

Teknisk chef jan Christensen lagde ud som sømand og grønlandsfarer, før han slog

vejen om ad Sygehus Thy-mors, hvor han snart har 25 års jubilæum. Vi har talt med

fynboen, der netop er fyldt 60.

Af Ulla Ottesen,

medlem af redaktionen

Det var næsten helt tilfældigt, at fynboen

Jan Christensen mødte daværende Thisted

Sygehus i efteråret 1985. Bekendtskabet

har varet lige siden og udviklet sig kraftigt

gennem årene.

- Jeg var lige kommet tilbage fra Grønland

og flyttet ind i mit hus i Odense. Efter at

have nydt friheden en uges tid, købte jeg en

avis og fandt tre stillinger, der var relevante

at søge. Jeg var til samtale på dem alle

og blev også tilbudt dem alle. Af forskellige

grunde valgte jeg Thisted Sygehus,

husker Jan.

Fra anden til første mester

- Jeg har aldrig fortrudt et øjeblik. Det har

været nogle spændende år, og ikke to dage

har været ens. Jeg er nok gift lige så meget

med mit arbejde som med min kone. Jeg

startede min karriere på Thisted Sygehus

som anden maskinmester, som det hed

dengang. Første mester var Jens Roesgaard,

der sørgede for, jeg fik en grundig, alsidig

og brugbar oplæring, så jeg var klar

til at sætte mig i chefstolen, da han efter få

år søgte nye græsgange. Jeg vil gerne give

de gode takter videre, når jeg engang går

på pension, og jeg forestiller mig, at min

efterfølger bliver ansat i god tid, inden jeg

smutter, så jeg kan sætte ham grundigt

ind i sagerne. Men jeg fortsætter da nogle

år endnu, hvis helbredet holder, og jeg kan

bevare overblikket.

Det er nu at foregribe begivenhederne at

snakke om Jans retræte, for han er still going

strong.

Det viser de mange projekter, han har snor

i - ombygning af Højtoftecentret, planlæg-

SygehuS Thy-morS juni 2010


ning af nyt dialyseafsnit i Thisted, den nye

FAM (Fælles Akutmodtageafdeling) for

ikke at nævne alle de andre store og små

projekter, der er gået gennem hans hænder

i løbet af årene.

- Min tid går med at svæve over vandene,

holde møder, planlægge, inspirere, inspicere.

Jeg står jo aldrig med skruetrækkeren

i hånden og gør mig klog på hvor stramt,

skruerne skal spændes. Heldigvis har jeg

rigtig dygtige medarbejdere, der nok ved,

hvordan det praktiske skal gribes an, og

de planlægger også deres egen hverdag og

prioriterer opgaverne, forklarer Jan.

Han har samarbejdet med adskillige ledere

og brugere på de afdelinger og områder, han

har været med til at præge, og selvfølgelig er

alting ikke gået lige gnidningsløst:

- Det var vist især i starten, for da var jeg

nok stadig præget af sømandsjargonen,

som omgivelserne måske ikke helt forstod,

siger han diplomatisk.

rivende udvikling

Der er sket meget på de år, Jan Christensen

har været med. Han nævner tiden, hvor

køkkenet havde 55-60 ansatte, der arbejdede

i skiftehold, fordi maden blev lavet

næsten samtidig med, den skulle spises.

Da man gik over til et andet system, betød

det udover færre ansatte i køkkenet og andre

rutiner, store udfordringer til teknisk

afdeling, fordi køkkenet skulle bygges

totalt om, og der blev nu helt anderledes

fokus på køleanlæg. Et andet eksempel er

vaskeriet, der blev lukket i 1989:

- Det betød et endeligt farvel til dampkedlerne,

der ellers siden Arilds tid havde drevet

både vaskeri og andre funktioner. Udover

at sende vasketøjet i byen gik vi også

over til fjernvarme, og gryderne i køkkenet

skulle fremover holdes i kog ved hjælp af

el, forklarer Jan.

Dengang var edb et næsten ukendt begreb.

Da Jan startede på sygehuset, fandtes her

ingen pc’ere. Det første eksemplar blev anskaffet

i 1986, og sygehusets første it-mand

blev ansat i teknisk afdeling, der havde - og

stadig har - det store arbejde med at lave

installationer til it-udstyr.

Visionær generalplan

- Jeg vil også lige nævne noget af det mest

visionære, jeg har været med til i min tid på

sygehuset, nemlig den store generalplan

for Thisted Sygehus, der blev sat i søen i

begyndelsen af 90erne og afsluttet i 2000.

Den betød renovering af nogle afsnit, flytning

af andre og indførsel af nye teknologier.

Så er vi henne ved fusionen med Nykøbing

Mors Sygehus i 2000, og indtil nu

har den alliance ikke budt på færre opgaver

end før, tvært imod, forsikrer Jan.

Han nævner i flæng: ”Knasten” til medicinerne,

mellemfløjen til Gynækologisk

Obstetrisk Afdeling og ændringerne i

Nykøbing, der blev til Kirurgisk Dagafsnit.

Privatpersonen Jan bruger sin fritid

på familie, hus og have, og desuden

BlÅ Bog:

jan ChriSTenSen

Født 16. april 1950

Gift med Ane

Far til to plus et bonusbarn,

har fire børnebørn og et

oldebarn

Bor i hus på en stille villavej i Thisted

IndSIgT & udSyn

Portræt: jan Christensen 13

rejser han og hustruen Ane en del. Godt

nok har han hvert år problemer med at få

brugt al sin ferie, men han mener, hans tid

kommer:

- Når jeg engang går af, vil jeg selvfølgelig

bruge endnu mere tid på det, der optager

mig nu, men jeg kunne godt tænke mig at

udvide mulighederne ved at investere i en

autocamper, så vi kan gøre Europa på egen

hånd. Kun til fredelige egne, vi gider ikke

opsøge mere ballade end højst nødvendig,

understeger Jan.

Blev efter folkeskolen uddannet klejnsmed på Lindøværftet. Blev maskinmesteraspirant

hos A.P. Møller, uddannet fra Maskinmesterskolen i Odense 1973. En

del af læretiden foregik til søs, og på grund af diverse tilvalg på aftenskole tog

han samtidig udvidet maskinmestereksamen.

Sejlede for Mærskline indtil 1982, kun afbrudt af værnepligten i søværnet. Blev

i 1982 ansat i Sisumiut (Holsteinsborg) ved Grønlands Tekniske Organisation

(under Grønlandsministeriet) som daglig leder af vand- og varmeforsyningen i

byen. Var med til at opbygge elværker i to bygder. Rejste tilbage til Danmark og

startede som anden mester på Thisted Sygehus’ tekniske afdeling 1. oktober

1985. Blev senere konstitueret første mester, fastansat som sådan i 1988, hvor

titlen hurtigt ændredes til teknisk chef.

SygehuS Thy-morS juni 2010


14

IndSIgT & udSyn

Portræt: jan Christensen

1. hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

Arbejde.

2. hvad ville du gerne have været?

El-ingeniør

3. hvilken kendt person beundrer du mest?

??

SygehuS Thy-morS juni 2010

jan helT PriVaT

4. hvilken menneskelig egenskab beundrer du mest?

Flid, medmenneskelig forståelse

5. hvad drikker du helst – vin eller mælk?

Øl

6. hvad er din største bedrift?

Mine to børn

7. hvad er din største bommert?

Slettet af censuren

8. hvor vil du helt på ferie?

Danmark er et pragtfuldt land at feriere i, men i princippet:

alle steder

9. hvad vil du helst se på tv?

Sport, nyheder

10. hvad er din livret?

Biksemad

11. hvilken sport dyrker du?

Ikke nogen lige nu

12. hvad vil du helst læse?

Krimier

13. hvad kan gøre dig rigtig glad?

Når vi har lavet noget, som andre synes er godt

14. hvad kan gøre dig rigtig sur?

Smålighed, at folk forsøger at stå i vejen for fremskridtet

og for beslutninger, vi alligevel ingen indflydelse har på at

ændre

15. hvad er dit motto?

Vi ska’ ku’ selv


De gamle fødelejer, som stadig fungerer, er blevet sendt til et hospital i Polen,

hvor de bliver en del af livets gang på en anden fødegang.

BeDre FøDe-SerViCe

med to nye fødelejer har kvaliteten fået et løft på Sygehus Thy-mors’

fødeafdeling – både for barselspatienterne og for personalet.

Af Pia Nystrup Madsen,

medlem af redaktionen

Bedre ergonomi, mere bevægelsesfrihed

og ikke mindst større komfort er nøgleordene,

når jordemoderchef Majken Jensen

skal beskrive de to nye fødelejer, som sygehuset

fik lige før påske:

- Først og fremmest kommer de nye fødelejer

barselspatienterne til gode. Især

med hensyn til komforten. Madrassen er

væsentlig tykkere, end vi har været vant

til, og lejerne er derfor mere behagelige

at ligge på. Derudover er sengene bredere,

hvilket giver bedre plads og en større bevægelsesfrihed

for kvinden både under og

efter fødslen, fortæller Majken Jensen om

de nye lejer, der er 80 cm brede og kan bære

op til 400 kg.

For personalet er fordelene ved de nye fødelejer

også til at få øje på. Gennem hele processen

været ergonomien været i fokus, og

det er også her, den helt store forandring

kan mærkes. Flere og bedre justeringsmuligheder

betyder nemlig bedre arbejdsbetingelser,

forklarer Majken Jensen:

- Når man er i gang med en fødsel er det

vigtigt, at man som jordemoder har mulighed

for at justere på fødelejet, så man kan

få den bedst mulige arbejdsstilling. Ikke

bare for sin egen skyld, men også for barselspatientens.

Derfor er vi meget glade for

de nye lejer. Der er bedre plads til benene

under lejet, og derudover er der let adgang

til en fodpedal, hvorfra man kan hæve og

sænke lejet, uddyber jordemoderchefen.

Jordemoder Bodil Højberg og jordemoderstuderende

Malene Skydsgaard er enige i

IndSIgT & udSyn

Fødesenge

Jordemoderstuderende Malene Skydsgaard demonstrerer, at der er god

plads til både mor og barn i de nye lejer. I baggrunden ses jordemoderchef

Majken Jensen og jordemoder Bodil Højberg.

15

de mange gode egenskaber og tilføjer, at

de gode justeringsmuligheder kommer

barselspatienterne til gode, fordi de har

lettere ved selv at komme til og fra lejet op

til fødslen.

En sidste, men bestemt ikke uvæsentlig

fordel, er rengøringen, som også har været

en af de primære årsager til nyanskaffelsen.

De gamle lejer var begyndt at rustne

og krævede derfor ekstra grunding rengøring.

Med de nye lejer er rengøringsarbejdet

således blevet meget lettere. Endnu én

blandt mange fordele, som barselspatienter

og personale fremover kommer til at

opleve som en del af servicen på fødeafdelingen

på Sygehus Thy-Mors.

SygehuS Thy-morS juni 2010


16

IndSIgT & udSyn

høreklinik

Produktionen er voldsomt på vej i vejret på Høreklinikken. Her Erik og Yvonne Behrenth på begge fløje, mens den nyansatte audiologiassistent Hanne

Skov i midten

yVonne og erik giVer

nyT liV Til høreklinikken

Ørelæge erik Behrenth og audiologiassistent

yvonne Behrenth tog turen til det danske

sundhedsvæsen efter 34 år i det svenske.

det giver nyt liv til Sygehus Thy-Mors’

høreklinik, som har oprustet med ny stærk

bemanding – og mod på den tætte kontakt

med patienter fra hele nordjylland

Af Kristian Andersen,

kommunikationskonsulent

Sygehus Thy-Mors’ Høreklinik er tilbage i

fuld vigør. Men ny administrerende overlæge,

nye audiologiassistenter og udsigt til

højere produktion end hidtil.

Oversygeplejerske Gertrud Langballe fra

Øjenafdelingen blev kort før nytår konstitueret

som leder af Høreklinikken – først

og fremmest med ansvar for at køre klinikken

videre, indtil en nyansat ledelse og

nyansat medarbejderstab kunne tage over.

Hvilket med bistand fra et eksternt rekrutteringsbureau

er lykkedes.

SygehuS Thy-morS juni 2010

Det dansk-svenske ægtepar, administrerende

overlæge Erik Behrenth, 64, og audiogiassistent

Yvonne Behrenth, 62, er rykket

ind – begge med mange års erfaring fra

offentlige høreklinikker i Sverige.

Sammen med den nyansatte audiologiassistent

Hanne Skov og afdelingens sekretærer

udgør de nu hele Høreklinikkens

medarbejderstab.

Ville væk fra bureaukrati

Og de er glade for skiftet.

-Efter 34 år i det svenske system ville jeg gerne

tilbage til Danmark og prøve at arbejde

i det danske sundhedsvæsen. Og det er en

lykke! Det er en lise i forhold til det svenske

FakTa:

sundhedsvæsen, som jeg synes er tungt og

bureaukratisk, siger Erik Behrenth.

-Det ser ud som om, at det danske sundhedsvæsen

er lidt tilbage for det svenske,

hvad angår bureaukrati. Endnu i hvert

fald. Akkreditering og hvad ved jeg. Det

har man meget mere af i Sverige – og det

er blevet uhyre tungt at arbejde med efter

min mening, siger overlægen.

Yvonne er enig – selv om skiftet fra Sverige

til Danmark har betydet store forandringer

i både hendes private og professionelle liv.

-Vi er lidt nybyggere. Vi bor nu i en to-værelses

lejlighed med seks tallerkener og fem

Høreklinikkens stab af medarbejdere udgøres ud over Yvonne og Erik Behrenth og

Hanne Skov af to ørepropteknikere, en datatekniker og en hørepædagog.


glas. Og min uddannelse som audionom,

som jeg tog fra Lund Universitet, kan jeg

kun bruge delvis i Danmark, fordi det danske

system er anderledes. Her hvor jeg er

ansat som dansk audiologiassistent må jeg

lægge meget af min pædagogiske tilgang til

patienterne til side og nøjes med det mere

tekniske. Ansvaret er mindre, friheden større,

og det passer mig godt, fortæller hun.

Vil øge produktionen

Yvonne fremhæver ligefremhed som en af

forskellene på den svenske og den nordjyske

mentalitet.

-Her er man tæt på patienterne på en anden

måde end i Sverige. Det har ikke kun noget

med organiseringen og min nye rolle at gøre.

Når nogen kommer ind ad døren, siger man

hej. Vi er meget tæt på patienterne på en god

måde, siger den nye audiologiassistent.

CV’er

Erik Behrenth regner med, at produktionen

i Høreklinikken øges med den nye bemanding.

Blandt andet fordi der nu er en

fuldtidslæge i klinikken.

-Det vil tage lidt tid at komme helt på

plads. Men det er vi snart. Og vi forventer,

at produktionen øges. Det er jo det, sygehuset

er gået efter, da vi blev ansat. Og det

VIL vi nå. Simpelthen., fastslår den administrerende

overlæge.

gensyn med nykøbing

For begge har de første måneder i Thy da

også været et gensyn med en mentalitet og

en natur, som de begge har været bidt af i

mange år.

-Jeg var faktisk nogle måneder på Nykøbing

Sygehus nogle måneder, før jeg i 1976

drog til Sverige for at få arbejde. Det har

erik Behrenth

64,

gift med Yvonne Behrenth,

født og opvokset på Livø i Limfjorden

Læge fra Aarhus Universitet 1976,

derefter bl.a. på Nykøbing Sygehus,

før han senere 1976 drog mod Sverige.

Har siden arbejdet som ørelæge og administrerende overlæge på en offentlig høreklinik

på universitetssygehuset i Örebro i Midtsverige i 34 år.

Siden 2010 administrerende overlæge på Høreklinikken på Sygehus Thy-Mors

yvonne Behrenth

62,

gift med Erik Behrenth,

Audionom fra universitetet i Lund v. Malmø 1981.

Audionom, på universitetssygehuset i Lund ved Malmø 1982-96 med orlov 1990.-92 og

1993-94,

Lærer på audionomuddannelsen i Lund 1990-92,

Medarbejder i det pædagogiske hørevæsen i Lund 1993-94.

Forskningsaudionom på privat forskningsinstitut i Örebro.

Audionom på universitetssygehuset i ôrebro 1998-2010

Fra 2010 audiologiassistent i Høreklinikken på Sygehus Thy-Mors

hanne Skov

Uddannet socialrådgiver fra Aalborg Universitet 1984.

Har arbejdet som socialrådgiver, jobkonsulent og koordinator ved forskellige nordjyske

kommuner og Nordjyllands Amt 1984-2006.

Uddannet som audiologiassistent fra Odense Tekniske Skole.

Praktik ved Dansk HøreCenter i Århus 2007-09.

Audiologiassistent i Høreklinikken på Sygehus Thy-Mors fra 2010.

IndSIgT & udSyn

høreklinik 17

været et dejligt gensyn med naturen, som

er helt pragtfuld, siger han.

Yvonne har været forelsket i Nordjylland,

siden hun i 1981 for første gang var med

Erik i Danmark. Og oplevelser af landsdelen

og naturen har levet op til forventningerne.

-Jeg blev forelsket, straks jeg kom her første

gang, da Erik ville vise mig hans hjemland.

Og det har holdt ved siden. Vi har været her

hvert år siden starten af 1980’erne. Det er

meget smukt og meget spændende stadig

væk – og når man bor her fast, siger hun.

STor ForSkel PÅ

DanSk og SVenSk

høre-SerViCe

Danske patienter kan meget lettere få

en aftale med en ørelæge end svenske

patienter.

Det siger Erik Behrenth, ørelæge og ny

administrerende overlæge på Sygehus

Thy-Mors’ Høreklinik efter 34 år som

ørelæge i det svenske sundhedsvæsen.

-Det danske sundhedsvæsen er enkelt

og effektivt i forhold til det svenske.

Der er flere private klinikker, og det er

meget enkelt og hurtigt at få en aftale

med en ørelæge i Danmark. Det er

meget anderledes end det er i Sverige.

I Sverige er stort set alle høreklinikker

offentlige, men også tunge og bureaukratiske.

Der går lang tid for patienterne,

siger Erik Behrenth.

-Konkret er næsten alle jo færdigt

udredte hos private klinikker, når de

kommer til Høreklinikken på Sygehus

Thy-Mors. Og der er ikke den lange

ventetid, før man kan få tid på de private

klinikker. Så det kan gå hurtigt.

-Det svenske system er tynget af certificeringer.

Der er regler for alle mulige

tænkte situationer. Det gør virkelig

systemet klodset og til tider absurd,

mener den administrerende overlæge.

SygehuS Thy-morS juni 2010


18

IndSIgT & udSyn

rokade

nye STaBSCheFer PÅ PlaDS i aDminiSTraTionen

Irene Katholm tog springet til hr-afdelingen,

mens Anne Kyhl Sørensen er sekretariatsleder

– efter ni år i centrale afdelinger

i regionshuset

HR-chef Astrid Christensens beslutning om

at gå på efterløn har medført store omvæltninger

blandt stabscheferne i Administrationen.

Sygehusdirektør Kurt Nielsen var hurtig til

at tilbyde stillingen som HR-chef til Irene

Katholm - en af administrationens erfarne

chefer, som i vinter fejrede 25 års jubilæum i

huset. Hun har siden 2004 været stabschef i

Sekretariat og Kommunikation.

Den plads er til gengæld gået til Anne Kyhl

Sørensen, som efter ni år i centrale afdelinger

i Regionshuset – og praktik i administrationen

på sygehuset i 2009 – var klar,

da tilbuddet om nye græsgange stod åbent.

Foreløbig er begge dog konstitueret frem til

31. december.

BlÅ Bog:

anne kyhl SørenSen

38 år.

Gift og mor til to drenge på ni og seks.

Uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg

Universitet. Diverse efteruddannelse

inden for projektledelse, strategi

og forandringsprocesser.

Ansat på Amtsgården i Nordjyllands

Amt/ Regionshuset i Region Nordjylland

fra 2001.

Planlægnings og Udviklingskontoret,

Nordjyllands Amt, 2001-05

Det Midlertidige Regionssekretariat,

Region Nordjylland, 2005-06

Organisationskonsulent, Projekt og

Strategi, Region Nordjylland, fra 2006

(orlov fra 2010)

Stabschef i Sekretariat og Kommunikation,

Sygehus Thy-Mors, fra 2010.

Blandt andet nyvalgt formand for

Romdrup-Klarup Beboerforening

og ivrig motionist

SygehuS Thy-morS juni 2010

Irene Katholm viser Anne Kyhl til rette i Sekreteriat og Kommunikation

-Jeg sagde ja, fordi Sygehus Thy-Mors er spændende.

Når det gælder Strategi 2010 har I virkelig

vist vejen på sundhedsområdet. ”Duksen” i

sygehusklassen, om man vil, siger Anne.

-Jeg var jo på nogle dages ”studieophold” herude

for ca. et år siden med specielt fokus på

Strategi 2010 og den måde, I her på sygehuset

har arbejdet med 2010-indsatserne.

-Og for sådan en som mig, der har arbejdet

med 2010 på regions/koncernniveau, var det

jo spændende at komme ud og se, hvordan

man kan arbejde med disse ting på lokalt

niveau. Jeg blev taget rigtig godt imod dengang,

og var virkelig fascineret af stedet. Jeg

oplevede masser af stolthed og gejst, og det

smitter jo 6. Derfor sagde jeg ja, fortæller

den nye sekretariatsleder.

Lærer hver dag

Indtil nu er Anne Kyhl bestemt tilfreds med

de nye græsgange:

-For sådan et ”regionshus-dyr” som mig er

det rigtig spændende og lærerigt at komme

ud i ”væsenet” og arbejde langt mere driftsnært.

Jeg lærer en masse hver dag i mit nye

job. Omvendt kan jeg måske være med til at

skabe lidt mere forståelse for ”det der med regionen”,

som jo af naturlige årsager kan være

temmelig fjernt begreb for de fleste her på sygehuset,

håber Anne.For Irene Katholm – og

HR-afdelingen – har chefskiftet også krævet

evne til omstilling.

-Det er virkelig spændende. Men det er også en

stor forandring for både mig og alle andre i afdelingen,

eftersom Astrid personligt har fyldt

meget og haft en meget stor viden, som ingen

af os andre umiddelbart er i besiddelse af. Der

er rigtig, rigtig meget, jeg skal sætte mig ind i.

Og der er jo ikke andet for, end at gå på med

krum hals – og det gør vi så alle sammen i HR,

siger den nye HR-chef Irene Katholm

BlÅ Bog:

irene kaTholm

53 år,

Gift , mor til tre voksne drenge – og

farmor til nydøbte Philippa

Kontoruddannet – med adskillige

leder- og efteruddannelseskurser.

Ansat på det daværende Thisted

Sygehus 1984.

Stabschef i Sekretariat og

Kommunikation 2003.

Konstitueret HR-chef fra 2010.

Ivrig motionist.


RejsebRev fRa ane

afdelingssygeplejerske ane Dragsbæk, M3, er sygehus Thy-Mors deltager i HOPe-programmets

udveksling af medarbejdere på europæiske sygehuse. Redaktionen har bedt ane berette fra

hendes oplevelser på to østrigske sygehuse. Læs med her

Kære alle

Årets tema for udveksling med HOPE-programmet er ”Den kroniske patient” og med dette som overskrift og ledetråd, ankom jeg, sent om

aftenen, den 16. maj til Wien. Danmark blev forladt i skyer og blæst, men det var dog intet mod den vejrmæssige velkomst i syden: her både

stormede og regnede det. Heldigvis er der ikke tale om udendørs aktiviteter, så vejret gav ingen grund til bekymring.

IndSIgT & udSyn

rejsebrev

For de som ikke lige er med på hvad HOPE-programmet handler om, vil jeg her ganske kort fortælle, at det er et udvekslingsprogram for

hospitalsmedarbejdere i ledelseslag. Man besøger med andre ord hinanden og både ser med egne øjne og hører om hvad man arbejder

med i hospitalsvæsnet der. For god ordens skyld finder man hvert år et tema og i år altså om den kroniske patient og hvilke udfordringer

det giver vore sygehuse her i Europa. Opholdet er langt mere end en forlænget weekend, nemlig 3 uger i et værtsland og herefter en

knap 4 dages konference, for alle udvekslingsdeltagere – nuværende som tidligere – samt koordinatorer o.a., i en Europæisk storby. I

år er København værtsby for konferencen. Efter eget valg blev mit bestemmelsessted altså Østrig og de 3 første dage tilbragte jeg i Wien

sammen med andre ”kolleger” fra hhv. Tyskland, Finland og Holland. Her lagde vi ud i det østrigske sundhedsministerium, hvor medarbejdere

introducerede os til landets sundhedsorganisatoriske opbygning og man må sige, at det slet ikke er så enkelt endda. Mange interessenter

finansierer nemlig sundhedsvæsnet: Regeringen, ”regionerne”, sygekasser/forsik- ringsselskaber og kirkelige velgørende organisationer tillige.

Ligeså mange blander sig så også i hvordan det skal være og som Østrigerne selv så ærligt siger til os: ”Kan I ikke helt finde rundt i det, er det

ikke så sært, for det kan vi knapt selv!”

Vel introduceret til sundhedsvæsnet blev det hurtigt klart for os at man også i Østrig er optaget af de samme emner som vi selv: Elektronisk

dokumentation af pleje og behandling og her er man temmelig langt i Østrig. Certificeringer er et andet emne. Palliation med udgående teams

som vi også kender det hos os, er også virkelighed flere steder her og naturligvis meget andet.

Af kroniske patienter er især KOL-patienterne en opgave for det østrigske sundhedsvæsen at tage fat på. Østrigerne er nemlig den mest

rygende nation i Europa og ved selvsyn kunne vi også, allerede den første dag, se at nogen egentlig rygepolitik har man ikke i dette land. Vi besøgte

et meget smukt beliggende hospital i Wien, ”Otto Wagner Hospital”. Der har man især specialiseret sig i pleje og behandling af patienter

med lungesygdomme. Flere af hospitalets læger gav os foredrag om stedets forskning og resultater og efterfølgende var der rundvisning på

forskellige afdelinger. Her var det specielt interessant at se hvorledes man har haft succes ned at indrette topmoderne intensive stuer i meget

gamle bygninger.

En af de efterfølgende dage var det en stor kontrast at besøge et splinternyt ”Dialysecentrum” på Donauhospitalet, andetsteds i Wien. Alt var

nyt og meget rengøringsvenligt indrettet, lagde jeg specielt mærke til: ingen møbler sammensat med kanter og hjørner og lette at tørre af,

overalt god plads, Pc’er på små smarte rulleborde gjorde dokumentationsarbejdet et let sag at klare ”bedside”, for blot at nævne nogle ting.

En anden detalje var små kønne Kristusbilleder i træmosaik, over døren inde på hver stue – påmindelse om at også her er ”De barmhjertige

brødre” med til at finansiere foretagendet.

Efter 3 dage i Wien med ”strammes program” drog jeg så videre, sammen med min hollandske kollega, til den ”Steiermarkske region” i retning

grænsen til Slovenien. 2½ uge skal vi tilbringe her og lære det stedlige sundhedsvæsens arbejde nærmere at kende, især på hospitalerne.

Hovedbyen hedder Graz, er på størrelse med Århus og er ligeledes en universitetsby. I det hele taget er Steiermark en region som er sammenlignelig

med vores Region Midtjylland. Her blev vi indkvarteret i et hus for hospitalsmedarbejdere. En lille et-værelses på 9. etage m. balkon

skal være de næste ugers hjemlige base, for endnu mange spændende oplevelser i det østrigske sundhedsvæsen. Mere herom vil måske være

at læse en anden god gang.

Hilsen Ane

Deltagerne under rundvisningen på Otto

Wagner hospitalet, sammen med Østrigs

HOPE-koordinator Gertrud Fritz (i midten)

Under rundvisningen i Wien indgik også

et besøg i Otto Wagner Hospitalets

smukke kirke.

På Donau hospitalets dialysecenter har

plejepersonalet nærmest intet papir –

al dokumentation foregår elektronisk.

19

SygehuS Thy-morS juni 2010


20

IndSIgT & udSyn

reportage

Da aFghaniSTan inDTog ThiSTeD

19. april om aftenen var Sygehus Thy-Mors

usædvanlig godt besøgt. Folk kom fra alle

verdenshjørner og myldrede ind med kurs

mod mødelokalerne. Mylderet bestod af

sygehusets egne ansatte, der også i fritiden

frekventerede deres arbejdsplads. nogle

havde endda taget ægtefællen med.

Af Ulla Ottesen,

medlem af redaktionen

Trækplastret, der kunne få alle disse mennesker

væk fra fladskærmene, var kirurgisk

overlæge Berth Larsen. Han havde

denne aften lovet personaleforeningen

at holde foredrag om sine oplevelser i Afghanistan

under titlen ”Det militære felthospital

i krig”. Berth skrev kontrakt med

militæret for cirka 10 år siden og har flere

gange været udsendt til Afghanistan. Han

har haft mange oplevelser af både faglig og

krigsmæssig karakter.

De første gange var Berth Larsen udstationeret

i Kabul, hvor der var forholdsvis

fredeligt, og han havde da heller ikke så

mange opgaver. Det var også muligt at

komme udenfor lejren ind imellem og se

lidt af omgivelserne.

Men de sidste gange, hvor han var tilknyttet

et felthospital i Helmand-provinsen,

var der andre boller på suppen med stor

travlhed på operationsstuerne. Personalet

arbejdede under ekstreme forhold med

temperaturer i nærheden af 50o og stod

over for store udfordringer og barske oplevelser.

Hverdagens arbejde på Sygehus

Thy-Mors under ordnede forhold blev virkelig

sat i relief, når krigsskaderne myldrede

ind, og dagens program indeholdt

discipliner såsom at amputere smadrede

arme og ben, operere læderede hjerter og

pille projektiler ud af ødelagte organer.

Udover de meget anderledes faglige krav

var krigen tæt på, og det var et must, at alle

i lejren var bevæbnede, så de kunne forsvare

sig, hvis de blev udsat for overfald, og der

var flere raketangreb mod lejren. Det var

helt udelukket at færdes udenfor lejrens

Nye behandlingsmetoder med høj pistolføring?

område. De private gemakker bestod af en

stor sovesal med plads til cirka 600 mand,

og når snorkelydene blev kombineret med

larmen fra det store lejrområde, skal der

ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan

det påvirkede søvnmønstret!

Berth fortalte levende om sine oplevelser og

svarede beredvilligt på tilhørernes spørgsmål.

Han krydrede sine ord med billeder,

der viste forholdene på operationsgangen

og omkring lejren.

VelBeSøgT TemaDag om SelVmorDS-ForeByggelSe

Der var stort rykind, da sundhedskoordinator

Mona Klit 19. maj indbød både

sygehusmedarbejdere og kommunale forvaltninger

til temadag om forebyggelse af

selvmord. på programmet var blandt andet

psykolog Jan-Henrik Winsløv, Center

for Selvmordsforebyggelse i Aalborg samt

sygeplejerskerne Ulla Madsen og Charlotte

Vester, Medicinsk Modtagelse.

Jan-HenrikWinsløv skitserede de behandlingstilbud,

som læger fra Sygehus

Thy-Mors kan henvise patienter til efter

et selvmordsforsøg. Det drejer sig om 1-2

indledende udredningssamtaler og 8-10

behandlingssamtaler, hvor der anvendes

kognitiv-adfærdsterapeutisk behandling.

Desuden gav han et oplæg om holdninger

til selvmord. Det er sådan, at sundhedsprofessionelle

er formet af personlige erfaringer

med selvmordsproblematikker, det kan

SygehuS Thy-morS juni 2010

Der blev lyttet opmærksomt.

være oplevelser i egen familie, blandt skolekammerater,

blandt patienter og om den

sundhedsprofessionelle selv har haft tanker

om selvmord.

Myter om selvmord såsom ”hvis patienten

snakker om det- så gør det nok ikke” blev

også nævnt, og det er vigtigt, altid at tage

udtalelser om selvmordstanker alvorlig.

Psykolog Jan-Henrik Winsløv fra Center for

Selvmordsforebyggelse.

Derfor skal sundhedsprofessionelle spørge

ind til patientens tanker. Ideer til hvordan

der kan stilles gode spørgsmål findes

i Sundhedsstyrelsens bog: ”Vurdering og

visitation af selvmordstruede” i kapitel 4

findes en såkaldt tjekliste. Nogle afdelinger

har allerede disse tjeklister i lamineret

udgave på deres skrivebord.


oPSlagSTaVlen Spar på energien

Snedsted-unger

udstillede på Skadestuen

Ungerne i skolefritidsordningen i Snedsted er

mestre for ldt af hvert. det bevidste de, da de i

marts smykkede skadestuen med egne malerier.

Sygeplejerske Helle Isaksen var klar med eventyr-

fortællinger som gengæld. Desuden blev de kære

unger belønnet med godter.

Farvel til astrid

Astrid Christensen var en institution på Sygehus Thy-Mors. Og nu er hun

væk! Men den afgåede HR-chef sagde ikke fervel uden også at blive begavet

for mere end 37 års arbejde for sygehuset. Sygehusdirektør Kurt Nielsen

benyttede lejligheden til at udråbe Astrid Christensen som æres medlem af

sygehusets (kommende) seniorklub. Der var ligeledes både roser, gaver og

underholdning fra hele huset.

Fra HR-chef til æresmedlem i en kommende seniorklub… Der

var ros og stort smil fra sygehusdirektør Kurt Nielsen

Sygehuset fattes penge. Du kan afhjælpe lidt af nøden ved at spare på

energien. Oven i hatten skåner man miljøet og hjælper sygehuset til at

profilere sig som en miljøbevidst arbejdsplads. Så derfor: Undgå at

bruge unødig el, varme og vand.

Hvordan gør du derhjemme? Du slukker lyset efter dig, du lufter ikke ud,

mens radiatorerne kører for fulde drøn, og du lader ikke den varme hane

løbe, med mindre det er strengt nødvendigt. Tænk på samme måde, når

du er på arbejde. Det er da en lille ting at slukke lyset efter sig, når man

forlader et lokale. Du kan også tage trapperne i stedet for elevatoren -

det sparer strøm, og du får gratis motion. Mange bække små… !

Udover at opfordre de ansatte til at tænke anderledes har sygehusledelsen

i samarbejde med teknisk afdeling søgt penge hjem til optimering af

de tekniske anlæg, så de kan blive så energibesparende som mulig, og

ved alle nyindkøb vil man ligeledes tænke energibesparende - og derved

miljøbevidst.

Sælsafari

Tag med personaleforeningen på

sælsafari på Limfjorden – og kom dine

kolleger ved!

Der er afgang fra Nykøbing Havn 10. juli

klokken 10 og hjemkomst klokken 15.

Med i turen er et en times ophold på

Livø. Der er mulighed for at vælge

mellem tre mulige menuer. Men

madpakke må også medbringes.

Tilmelding – og betaling! - til Bente

Gade, Kir. Dagafsnit, senest mandag

21. juni

Lasse Grønbek Nielsen sagde på HR-folkets vegne farvel til en

respekteret chef


22

IndSIgT & udSyn

rundt i regionen

MaSSivt vikarforbrug

biDer Sig Selv i haleN

Sektorerne går aktivt ind i kampen mod omfattende brug af

eksterne vikarer. Naturligvis for at holde udgifterne nede, men

i lige så høj grad for at styrke arbejdsglæden. Det har nemlig

flere steder vist sig at være en af de positive følgevirkninger ved

vikarreduktion.

Af Louise Lindberg, KOMMID

Foto: Rasmus Degnbol

Psykiatrien havde sidste år meget høje udgifter

til eksterne vikarer. Det vikarstop,

der mødte dem i udgangen af 2009, blev

en øjenåbner, og sektoren er nu i fuld gang

med at ændre deres procedurer for brug af

eksterne vikarer.

- Medarbejderne foreslog selv vikarområdet

som et sted, vi nok kunne skære, siger

Carin Juul, der er fællestillidsrepræsen-

SygehuS Thy-morS juni 2010

tant for sygeplejerskerne i Psykiatrien og

næstformand i Sektor-MED.

- For at få gang i forløbet samlede vi en

række repræsentanter fra forskellige afdelinger

og brainstormede. Det kastede

en masse idéer af sig, som vi tematiserede

og prioriterede, og nu arbejder en styregruppe

videre med de udvalgte idéer, forklarer

hun.

De to idéer, styregruppen først kaster sig

over, er gennemgang af normeringen i

forhold til ressourcer, opgaver og priorite-

ringer samt etablering af et internt vikarkorps

sideløbende med forbud mod brug

af vikarer fra eksterne vikarbureauer. Ud

fra det kan der skabes et overblik over,

hvor der særligt har været brug for vikarer,

og hvor der måske skal foretages ændringer

i arbejdsgangene.

- Medarbejderne skal i højere grad have

indflydelse på eget arbejde og være med til

at finde en løsning på udfordringen, siger

Carin Juul. Hun påpeger, at den store opgave

bliver at gennemgå nuværende procedurer

og at få sammensat nogle nye, der

giver bedre mulighed for trivsel, arbejdsglæde

og stabilitet.

Når vi løfter i flok

En ting er ønsket om at overholde budgetterne.

En anden de positive følgevirkninger

af vikarreduktion, som blandt andet er

øget arbejdsglæde og større internt sammenhold.


- Når man bruger vikarer, vil kvaliteten af

arbejdet altid blive en anden, siger Carin

Juul og understreger, at dette ikke nødvendigvis

har noget med vikarernes faglige niveau

at gøre, men at de altid vil kende mindre

til procedurer og rutiner i afdelingen

end det faste personale. Det betyder, at det

faste personale skal bruge tid på oplæring

og kontrol, som ville være unødvendig, hvis

det drejede sig om rutinerede kolleger.

- På den måde kan eksterne vikarer også

opleves som en belastning samtidig med,

at de udgør en hjælp, siger Carin Juul.

Det høje forbrug af vikarer hænger ifølge

Carin Juul primært sammen med, at det

drejer sig om afdelinger præget af omfattende

travlhed, overbelægning på sengeafsnit,

et periodevist højt sygefravær,

mange akutte opgaver og forholdsvis stor

udskiftning af ansatte eller decideret ubesatte

stillinger. Dagligdagen er derfor i det

hele taget på for få hænder.

- Og der er altså bare nogle opgaver i Psykiatrien,

der har visse lovkrav, så der har

det været nødvendigt at kalde vikarer ind.

Vi har brug for indblik i, hvor der skal sættes

ind, så medarbejderne i de enkelte afdelinger

ikke føler, det er nødvendigt at kalde

vikarer ind. Vi skal have hele kulturen omkring

brugen af eksterne vikarer ændret,

fastslår hun. Hun tilføjer, at de to arbejdsområder

netop er udvalgt for at kunne gøre

noget på både kort og lang sigt.

Solstrålehistorien

Et af de steder, der har positive erfaringer

med ikke at gøre brug af eksterne vikarer,

er Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på

Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn. Her

er der ikke brugt vikarer fra eksterne bureauer

en eneste gang igennem de seneste

knap seks år. Og på afdelingen har de erfaret,

at det fungerer langt bedre uden.

- Vi har fuldstændigt overblik over, hvad

der foregår i afdelingen, og vores halvårlige

trivselsundersøgelser viser, at arbejdsglæden

her i afdelingen er meget høj, siger afdelingssygeplejerske

Gitte Munch Nielsen.

Hvis en aftenvagt ringer om formiddagen

og sygemelder sig, behøver Gitte Munch

Nielsen sjældent at sætte det store apparat

i gang for at finde en afløser. Kollegerne

har nemlig hurtigt selv fundet en løsning.

Enten er der én, der bliver lidt længere, eller

også finder de ud af, at de kan klare sig

uden ekstra assistance og løber hver især

lidt stærkere.

- Vi har i fællesskab lavet en prioritering af,

hvad vi skal gøre i pressede situationer, så

man ved, hvad man skal have lavet, og ikke

i situationen skal vurdere, hvad der er vigtigst,

forklarer hun.

Kan ingen blive længere, og er der for travlt

til blot at lade de resterende løbe hurtigere,

indkaldes der i sjældne tilfælde en af de

kolleger, der har fri.

- De ved, at vi virkeligt er pressede, når

vi endelig ringer, og så siger de ja til at

komme, fortæller Gitte Munch Nielsen.

Hun påpeger samtidig, at hun ville respektere

et nej.

- Det kunne ikke lade sig gøre, hvis ikke vi

havde respekt for hinanden. Og er der en,

der beder om fri, gør jeg også alt for at få

det til at lykkes, siger hun. Hun forklarer,

at medarbejderne er stolte af deres arbejde,

og at de ser det som et fælles ansvar at passe

afdelingen og få vagtplanen til at gå op.

Ikke alt kan tages over én kam

Hun lægger dog vægt på, at deres løsning

nok ikke bare kan kopieres til andre afdelinger

i andre sektorer.

- Der er jo mange faktorer, som spiller ind.

Og vi har forhold her, som måske gør det

muligt for os, uden det vil være det andre

steder, forklarer hun.

- For det første er alle ansatte her på deltid,

hvilket jo giver langt højere grad af fleksibilitet

i forhold til at tage ekstra vagter. For

det andet er vi en elektiv afdeling, så alt er

planlagt. Vi har ikke akutte opgaver, og vi

har lukket ned i weekenderne. For det tredje

er der med en anciennitet på omkring 17 år

meget begrænset udskiftning af personalet

i afdelingen, siger Gitte Munch Nielsen.

Hun vurderer, at det mest afgørende er,

at medarbejderne inddrages i processen.

Dermed får de medindflydelse og føler et

medejerskab. Men hun erkender også, at

andre afdelinger kan stå med helt andre

udfordringer, og at den bedste løsning for

den enkelte afdeling vil være at se på egne

forhold, ønsker og behov og så arbejde videre

ud fra det.

Og det er netop, hvad Psykiatrien er i fuld

gang med.

SygehuS Thy-morS juni 2010


24

IndSIgT & udSyn

rundt i regionen

fÆlleS

elektroNiSk

oPSlagSvÆrk

Der skal kategoriseres,

sorteres og flyttes. Mange

ender skal finde sammen, før

det nye fælles intranet kan

gå i luften. Projektgruppen

håber, det bliver inden

sommerferien. Men der er

stadig et stykke vej.

SygehuS Thy-morS juni 2010

Af Louise Lindberg, KOMMID

Foto: Rasmus Degnbol

Hidtil har mange af de informationer, der

kommer med på det nye intranet, ligget på

forskellige hjemmesider, som alle havde

adgang til. Men nu er meningen, at alle interne

informationer, som ikke umiddelbart

er relevante for offentligheden, samles på

det nye intranet, ”Personalenet”, som kun

regionens medarbejdere får adgang til.

- Det er jo ikke fordi, der ligger personfølsomme

oplysninger offentligt tilgængeligt,

men folk udefra bliver forvirrede, når

de støder på interne informationer, forklarer

Jacob Holst Pedersen. Han sidder i

Kommunikationsafdelingens webteam og

er projektleder på Personalenet, der skal

være med til at adskille den interne kommunikation

fra den eksterne.

Alt samles ét sted – på sigt

Lægesekretær i Hoved- og Hjertecentret Jette

Grønning er også med i projektgruppen

og forklarer, hvordan mange af de informationer

nu samles på et fælles intranet.

Startsiden på Personalenet bliver ”personlig”

– dvs. at den varierer alt efter, hvilken

sektor og afdeling man sidder i. På den

måde får man fra første klik de informationer,

som er særligt relevante for ens eget

arbejdsområde.

Siden bliver vigtig i forhold til mødereferater

og udmeldinger om beslutninger og

nye forhold. Og det er noget, der vil kunne

mærkes i hele personalegruppen.

- Nogle ting vil måske nok have særlig relevans

for administrativt personale, men det

nye intranet er for alle, siger Jette Grønning,

som også anskueliggør, hvordan mange


informationer, man tidligere udsendte og

modtog pr. mail, nu vil kunne lægges på

Personalenet.

Tre bærende elementer

Projektgruppen håber, at medarbejderne

i de enkelte afdelinger vil få glæde af Personalenet

og ikke kun besøge den for at

tjekke dagens kantinemenu.

- Vi håber, at mange også vil blive fanget

af de ting, de kan se foregår andre steder

i regionen, så de på den måde kan følge

lidt med i, hvad der sker i deres kollegers

arbejdsliv. Måske kan det inspirere – eller i

hvert fald informere, siger Jacob Holst Pedersen.

Han påpeger i samme åndedrag, at

mange af de præsenterede funktioner først

vil blive aktive på sigt.

- I første omgang vil Personalenet nok primært

fungere som et opslagsværk, man

bruger, når man for eksempel mangler

informationer om et specifikt emne eller

kontaktinformationer på en kollega. Målet

er at skabe overblik over mange af de informationer,

man har brug for som ansat i

Region Nordjylland.

På sigt vil der være tre bærende elementer

på Personalenet. For det første relevante

interne informationer, som tidligere var

spredt på forskellige hjemmesider, men

som nu samles ét sted, så de er nemme at

finde. For det andet en række organisatoriske

oplysninger, som også er af intern

Lægesekretær Jette Grønning forventer, at det

nye intranet vil være relevant og tidsbesparende

for alle.

relevans. Og for det tredje diverse nyheder

og meddelelser af fælles intern interesse.

Jacob Holst Pedersen pointerer dog, at siden

vil være under løbende udvikling, og

at man ikke skal forvente noget stort, forkromet

opslagsværk – slet ikke fra starten.

Eksperterne i afdelingerne

- Rundt om i de enkelte afdelinger sidder

personalet med viden om, hvad der er relevant

at få med på det nye intranet. De

ved, hvilke informationer de har brug for,

og hvad de gerne vil have nemmere adgang

til, siger Jacob Holst Pedersen. Han lægger

ikke skjul på, at det har været en stor udfordring

at finde et fælles udgangspunkt

for projektet.

- I så stor en organisation er det svært at

finde én løsning, som gør alle tilfredse. Der

er jo stor forskel på de enkelte behov. Men vi

har forsøgt at finde et fælles udgangspunkt

- og så er det op til de enkelte afdelinger at

komme med indhold til deres specifikke

side ud fra, hvad de finder relevant at have

med, forklarer han, og lægger vægt på, at siden

ikke vil være hundrede procent færdig,

når den kommer op at køre.

- Det bliver bedre, end det hidtil har været,

men det bliver på ingen måde den ultimative

løsning, som skaber overblik fra den

dag, det går i luften. Det skal løbende opdateres

og forbedres med nyt indhold, og

det håber vi, at medarbejdere vil hjælpe

med at komme med input til.

Projektleder Jacob Holst Pedersen håber, at det

nye intranet vil inspirere, informere og give overblik.

iNtraNettet frigiver

reSSourCer

Et intranet er en del af dét at være

en moderne og effektiv organisation.

Både ledere og medarbejdere

undgår at blive spammet med

mails, der ikke vedrører os. Vi slipper

for hver især at udarbejde den

samme information fra bunden. Og

vi kan i højere grad føle os sikre på

de ting, vi læser, fordi der ikke længere

ligger 17 forskellige udgaver på

lige så mange sektorsider. Det sparer

minutter og ressourcer i en tid,

hvor der er rigeligt andet at bruge

kræfterne på, siger Dorte Stigaard,

direktør for it i Region Nordjylland.

- Vores forundersøgelser viser, at et

samlet sted til personaleinformation

er meget efterspurgt blandt medarbejderne.

Ikke mindst blandt det

kliniske og faglige personale, som

kun lejlighedsvis sidder bag en pc.

- Intranettet er en stor mundfuld

for de lokale redaktører, der lige

nu kæmper med at få overført alle

relevante informationer fra de nuværende

sider. Men det er heldigvis

i en afgrænset periode, og når det

er ovre, vil et velfungerende intranet

lette hverdagen for os alle, siger

Dorte Stigaard.

SygehuS Thy-morS juni 2010


26

IndSIgT & udSyn

rundt i regionen

NYt for De fleSte

Så syge er vi:

Det gennemsnitlige sygefravær

er 4,2 % – det svarer til ca. 11 sygefraværsdage

pr. fuldtidsansat medarbejder og

er et fald på 0,4 dag i forhold til 2007.

Husassistenter, pædagoger/omsorgspersonale,

socialrådgivere og rengøringsassistenter

tegner sig for det gennemsnitligt højeste

sygefravær, mens akademikere, ledere,

yngre læger og overlæger ligger i

den laveste ende af skalaen.

Så meget tjener vi:

Fra 2007-2009 har kvinders

løn udviklet sig 11,7 % (til

gennemsnitligt ca. 32.505 kr./

måned) mens mænds løn

har udviklet sig 8,61 %

(til gennem snitligt ca.

44.729 kr./måned).

Vil Vil Vil Vil Vil Vil du du du du du du være være være være være være MED? MED? MED? MED? MED? MED?

I løbet af efteråret sørger HR Arbejdsmiljø

og Medindfl ydelse for, at der bliver afholdt

valg til arbejdsmiljøgrupperne og

repræsentation i lokal-MED-udvalg, center-

MED-udvalg, sektor-MED-udvalg og

Hovedudvalg, så de er klar til den nye

funktions periode 1. januar 2011.

Tilsvarende skal der gøres klar for tillidsrepræsentanter

og ledelsesrepræsentanter

til at starte op på en ny periode i

MED udvalgene.

Tillidsrepræsentanter til center-MED-udvalg,

sektor-MED-udvalg og

Hovedudvalget udpeges af de faglige

organisationer via hovedorganisationerne.

MED-organisationen konstitueres for

en toårig periode.

SygehuS Thy-morS juni 2010

Vi vil have udviklende og

udfordrene arbejdspladser...

- hvor mennesker og faglighed er i

fokus. Det gode arbejdsmiljø skabes

af meningsfyldte jobs, hvor service

af høj kvalitet og mulighederne for

at arbejde med nye initiativer

og effektivitet sættes højt.

Personaleårsberetning Personaleårsberetning Personaleårsberetning Personaleårsberetning Personaleårsberetning 2009 2009 2009 2009 2009

Den årlige personaleårsberetning er nu klar. I beretningen

kan kan du du læse læse medarbejdernes medarbejdernes egne egne historier historier om, om, hvordan hvordan de de

har oplevet regionens indsats for at skabe ”De Bedste Arbejdspladser”

i 2009 – og derigennem rekruttere og fastholde

kvalifi ceret arbejdskraft.

I personaleårsberetningen kan du også se statistisk om regionens

medarbejdere i perioden 2007-2009 på tværs af sektorer,

faggrupper, køn, alder, etnicitet og ansættelsesvilkår. Derudover

er der opgørelser af sygefravær, arbejdsskader, personaleomsætning

og lønudvikling.

Find Find Find Find Personaleårsberetningen Personaleårsberetningen Personaleårsberetningen Personaleårsberetningen www.pinfo.rn.dk.

www.pinfo.rn.dk.

www.pinfo.rn.dk.

www.pinfo.rn.dk.

2009

Personale Personale

Årsberetning

2009

Så mange er vi:

Der er i alt 15.395 ansatte

i Region Nordjylland i 2009 –

det svarer til 12.665 fuldtidsstillinger

og en stigning på ca. 11 % sammenlignet

med 2007. 28 % er ansat på deltid.

Gennemsnitsalderen er ca. 44 år. 5,5 %

har anden etnisk baggrund end dansk.

Det er det samme som andelen

i befolkningen i Nordjylland.

omplaceringer omplaceringer omplaceringer omplaceringer frem frem frem frem for for for for afskedigelser

afskedigelser

afskedigelser

afskedigelser

I Region Nordjylland har vi en ambition om at komme igennem den alvorlige

økonomiske situation uden masseafskedigelser. Derfor iværksætter vi forskellige

tiltag, som skal øge mulighederne for at omplacere medarbejdere, der er

berørt af besparelser.

Omplaceringen sker ved at undersøge mulighederne i egen afdeling/funktion/

sektor – altså ud fra det nærhedsprincip, som er aftalt i omstillingspolitikken.

Samtidig får medarbejderen tilbud om at blive registreret i en omplaceringsdatabase,

der drives af HR. Redskabet bruges til at matche medarbejdere med

jobmuligheder bredt i Region Nordjylland.

Tanken er, at ingen stilling skal slås op uden, at det først er undersøgt om der

allerede fi ndes medarbejdere i regionen, som kan tilbydes stillingen. Derfor

har man besluttet at dispensere fra opslagsreglerne i personalepolitikken om

ansættelser og afskedigelser.

Læs hele omstillingspolitikken i Personalehåndbogen på Pinfo.


DET BLIVER NEMMERE AT HOLDE UDVIKLINGSSAMTALER

Konceptet for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) er blevet lettere tilgængeligt og

skifter samtidig navn til slet og ret udviklingssamtaler.

For at gøre materialet mere overskueligt har vi taget koblingen til kompetencedatabasen

ud og lavet nogle redskaber, der kan støtte både samtalen og forberedelsen. Derudover er

der lavet et koncept for samtaler mellem ledere. Det er vigtigt, at alle afholder udviklingssamtaler,

fordi leder og medarbejder her kan tale om forventninger, trivsel, arbejdsglæde,

talent og kompetencer. Samtidig er årlige udviklingssamtaler et krav i trepartsaftalerne

og et led i den forestående akkreditering.

Samtalekonceptet består af en vejledning og to redskabspakker, som du kan finde på

www.pinfo.rn.dk under Politik for kompetenceudvikling.

OP PÅ CYKLEN OG

PÅ MED LØBESKOENE

14. august er der Nordjylland Rundt, hvor I kan

være med på forskellige cykelruter. Der er fire

forskellige ruter mellem 30 og 250 km. Den 25.

august 2010 er der DHL stafet, hvor I skal samle

fem løbere til at løbe fem km hver.

Region Nordjylland betaler deltagergebyret –

hold øje med tilmeldingen på Pinfo.

SYG MED JOB

Region Nordjylland støtter op om den nationale sygefraværskampagne ”Syg med job”, som

netop er skudt i gang og kører hele 2010. Tankerne bag kampagnen falder fuldstændig i

tråd med de retningslinier, som ligger i Region Nordjyllands fraværspolitik.

Kampagnen skal fremme budskabet om,

at sygdom og arbejde ikke behøver at

udelukke hinanden, og at mange

langtidssyge både vil og kan fortsætte

på jobbet på nedsat tid.

Læs mere på www.sygmedjob.dk.

Her kan du også bestille gratis materiale

hjem til din arbejdsplads.

SygehuS Thy-morS juni 2010


- PrøV jernheSTen

Der er ingen tvivl om, at der er mange gevinster ved at cykle til arbejde. Der kan være

grunde som michaels; at øge konditionen og dermed bedre sine tal og sit helbred.

at cykle kan også være måden, hvorpå man sikrer sit daglige indtag af frisk luft og dagslys.

alt sammen kilde til øget fysisk som mental energi. Det kan kraftigt anbefales! Prøv det.

med venlig hilsen

nina

miChael ChriSTianSen

- I efteråret tog jeg imod tilbuddet om ”Kend dine tal”, og

måtte erkende at mit kondital var alarmerende lavt. I forvejen

dyrker jeg en del styrketræning, men en stærk krop er jo ikke

særlig udholdende, hvis ikke konditionen er i orden – det skal

jo hænge sammen. Så jeg besluttede mig for at tage cyklen på

arbejde. Indrømmet – det var lidt hårdt de første dage, men

det er gået forbavsende hurtigt med at konditionen øgedes.

Nu nyder jeg at tage cyklen næsten dagligt. Især på vej hjem er

det rigtig godt at blive ”luftet”. Jeg kunne efter ganske kort tid

mærke et øget energiniveau. Eksempelvis bliver jeg ikke forpustet,

når jeg leger med børnene, og træningen i motionscentret

er blevet lettere.

- Jeg mener, at denne ekstra energi i daglige har bevirket at

min hang til chokolade og cola er faldende. Ligeledes er indtaget

til aftensmaden blevet mindre.

- Jeg har kun 5,5 km. til arbejde, så man behøver åbenbart

ikke cykle vildt langt, for at det giver gode resultater.

TrivselskonsulenTens

hjørne

More magazines by this user
Similar magazines