Hent rapport - Region Nordjylland

rn.dk

Hent rapport - Region Nordjylland

Søgning til og fremtidig

elevgrundlag for STX

i Nordjylland

En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020


Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland

Udarbejdet af Thomas Lange, Lange Analyser (www.langeanalyser.dk)

Udgivet af Region Nordjylland

Regional Udvikling - Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelsesøkonomi

Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Øst

www.regionaludvikling.rn.dk

tlf. 96 3510 00

August 2011


Indhold

1 Indledning.................................................................................................................................................. 2

1

1.1 Datamateriale.................................................................................................................................... 3

1.2 Rapportens opbygning ...................................................................................................................... 3

2 Sammenfatning og hovedkonklusioner..................................................................................................... 4

3 Tilgang og søgning til stx i 2000-2011 ....................................................................................................... 7

4 Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår stx .................................................................... 9

4.1 Befolkningsudviklingen hos 15-17-årige............................................................................................ 9

4.2 Fremskrivning af antal 15-17-årige 2010-2020 ............................................................................... 10

4.3 Andele der påbegynder stx-uddannelser ........................................................................................ 12

5 Fremskrivning af tilgangen til stx-uddannelser 2009-2020..................................................................... 14

5.1 Fremskrivningsresultater................................................................................................................. 14

5.2 Følsomhedsberegninger/alternativscenarier.................................................................................. 17

6 Vendsyssel ............................................................................................................................................... 19

6.1 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus.................................................................................................. 19

6.2 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus........................................................................................ 24

6.3 Dronninglund Gymnasium............................................................................................................... 29

6.4 Brønderslev Gymnasium og HF ....................................................................................................... 34

7 Thy-Mors-Jammerbugt ............................................................................................................................ 39

7.1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus................................................................................................... 39

7.2 Morsø Gymnasium .......................................................................................................................... 44

7.3 Fjerritslev Gymnasium..................................................................................................................... 50

8 Aalborg .................................................................................................................................................... 55

8.1 Aalborg Katedralskole...................................................................................................................... 55

8.2 Aalborghus Gymnasium................................................................................................................... 60

8.3 Hasseris Gymnasium........................................................................................................................ 65

8.4 Nørresundby Gymnasium og HF...................................................................................................... 70

9 Himmerland............................................................................................................................................. 75

9.1 Vesthimmerlands Gymnasium og HF .............................................................................................. 75

9.2 Mariagerfjord Gymnasium .............................................................................................................. 80


2

9.3 Støvring Gymnasium........................................................................................................................ 85

1 Indledning

Regionsrådet i Nordjylland har en lovmæssig forpligtelse til at koordinere den samlede indsats i

Nordjylland for at sikre den bedst mulige sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Det

drejer sig både om det geografiske udbud og også om kapaciteten på uddannelserne, således at

der findes et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud i Nordjylland.

Én måde at koordinere uddannelsesindsatsen på er ved at forsøge at være på forkant med

udviklingen. Denne analyse vil gennemgå de historiske optag på de almene gymnasiale

uddannelser (stx) for at undersøge, hvordan udviklingen i optaget har været de sidste 10 år. Det

gøres bl.a. ved at ved at se på, hvordan institutionernes optageområder har udviklet sig.

Den viden om de historiske optag, der etableres i analysen, bruges til at foretage en fremskrivning,

der kan være med at give en indikation af, hvilke kapacitetsbehov uddannelsesinstitutionerne får i

fremtiden. Det gøres bl.a. ved at lave en model af den historiske udvikling til brug for

fremskrivningen baseret på befolkningsprognosen for gruppen af nordjyske unge frem til og med

2020.

I analysen inddrages optag til de enkelte gymnasier fra de sogne, som udgør gymnasiernes

optageområde. Elevernes sognetilhørsforhold anvendes for at opnå detaljeret viden om

optageområdernes geografiske sammensætning.

Formålet med analysen er således todelt:

- Afdækning af optagemønstrene til de enkelte gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region

Nordjylland i perioden 2000-2009

- Beskrivelse af det mulige fremtidige rekrutteringsgrundlag for de gymnasiale

uddannelsesinstitutioner i Nordjylland på baggrund af det historiske optag sammenholdt

med befolkningsudviklingen. Det fremtidige rekrutteringsgrundlag analyseres ved

fremskrivninger med et grundscenario med uændrede tilgangsmønstre i optagesognene,

samt tre forskellige scenarier for udvikling i tilgangsmønstrene.

Formålet med analyserne er at give Regionsrådet, de nordjyske gymnasiale

uddannelsesinstitutioner og andre interessenter et indblik i, hvad vi kan forvente os på det

gymnasiale område. Denne viden vil komme til at indgå i uddannelsesarbejdet i Samarbejdsforum

for Gymnasiale Uddannelser i Nordjylland samt i arbejdet med kapacitetsfastlæggelse i regionen.

Det gymnasiale uddannelsesniveau i Nordjylland

Baseret på de nyeste tal fra Undervisningsministeriets Profilmodel er Nordjylland rigtig godt

placeret sammenlignet med de øvrige regioner, hvad angår unge, som forventes at få en

ungdomsuddannelse. Små 86 % af en årgang forventes at have en ungdomsuddannelse 25 år

efter endt 9. klasse. Heraf er det ca. 56 %, som forventes at have opnået en gymnasial

studiekompetence (det almene og/eller erhvervsfaglige gymnasium).

De gymnasiale uddannelser er traditionelt forberedende til videregående uddannelse, hvorfor der

fra mange sider er stor opmærksomhed på andelen af unge med en studentereksamen.


Overgangen fra gymnasiet til videregående uddannelse er meget stor i forhold til

erhvervsuddannelserne og derfor vigtig for målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal

have en videregående uddannelse.

Der findes 14 almene gymnasier i Nordjylland. Det betyder, at der i alle nordjyske kommuner,

undtagen Læsø, findes et alment gymnasium. I analysen ”Bosætningspræferencer og

udviklingsperspektiver” (COWI og RN 2011) påvises det, at en stx-uddannelse er den type

ungdomsuddannelse, som flest nordjyske unge (ca. 60 % af de 15-19-årige) har adgang til inden

for en halv time af deres bopæl med offentlig transport.

1.1 Datamateriale

Analysen er hovedsagelig udarbejdet på baggrund af en særkørsel hos Danmarks Statistik, hvor

registreringer af tilgange til gymnasiale uddannelser er sammenkørt med elevernes bopælssogne

forud for uddannelsestilgangen.

Sammen med detaildataene vedr. elevernes bopæl, er anvendt kommunale

befolkningsfremskrivninger og sognebefolkningsstatistikker fra Danmarks Statistik,

ungdomsuddannelsessøgetal fra Optagelse.dk og en række officielle uddannelsesstatistikker fra

Undervisningsministeriet Databank.

Hvor der er uoverensstemmelser i dataindholdet (typisk forskelle på 1-2 personer i opgørelser over

fx tilgang til uddannelsesinstitutioner), er de officielle statistikker valgt som hovedkilde.

1.2 Rapportens opbygning

Rapporten er bygget op således, at der indledes med en sammenfatning af hovedkonklusionerne

på analysen. Næst følger afsnit, der redegør for mønstre i tilgang, for udvikling i relevante

befolkningsgrupper og for fremskrivningsresultaterne. Sidst kommer et afsnit, der går i dybden med

de enkelte uddannelsesinstitutioners optagemønstre og fremskrivningsresultater.

Stx-institutionerne behandles inddelt i de geografiske områder Vendsyssel, Aalborg, Thy-Mors-

Jammerbugt og Himmerland.

3


2 Sammenfatning og hovedkonklusioner

Stx-uddannelserne i Region Nordjylland har i perioden 2000-2009 haft en solid stigning i tilgangen

på godt 36 % eller ca. 4 % om året. I 2010 og 2011 tyder ansøgningstallene fra optagelse.dk på, at

stigningen på de fleste gymnasier fortsætter med forøget styrke.

Stigningen i det forgangne årti skyldes delvist, at der er blevet flere unge i den typiske alder for

tilgang til stx: 15-17 år. I fem af regionens 11 kommuner er der i perioden 2001-2009 sket en

forøgelse i antallet af 15-17-årige på omkring 3 % om året. I yderligere fire kommuner har

stigningen været på omkring 2 % om året, mens én kommune har haft en stigning på 1 % om året.

Kun Læsø Kommune har i perioden oplevet fald i antallet af 15-17-årige.

Samtidig med stigningen i antallet af unge er der i otte af elleve kommuner i perioden sket en

stigning i andelen af unge, der påbegynder stx. Stigningen ligger de fleste steder omkring 1

procentpoint om året. I Morsø og Mariagerfjord kommuner er andelen, der påbegynder stx i

perioden, mindsket.

Ud over de overordnede tal for antallet af unge i kommunen og kommunens unges stx-frekvenser

spiller også de geografiske stx-påbegyndelsesmønstre inden for kommunerne en væsentlig rolle.

Der er klar systematik i, at stx-frekvensen i byområder og områder tæt ved stx-institutionerne er

højere end stx-frekvenserne i landområder og længere væk fra institutionerne.

Når stigningen i tilgang til stx på nogle uddannelsesinstitutioner er højere end det, der kan tilskrives

de kommunale befolkningsudviklinger og tilgangsfrekvenserne til stx, skyldes det således, at

bosætningsmøntrene resulterer i relativt flere unge i byområderne og tæt ved stx-institutionerne.

De kommende par år (indtil ca. 2013) vil der fortsat blive flere unge i de nordjyske kommuner.

Herefter mindskes antallet af unge frem til 2020 i samtlige kommuner. Af en sognefremskrivning

lavet til analysen fremgår det imidlertid, at udviklingen i antallet af unge ikke vil blive ligelig i

kommunerne. Fx vil ingen af de 14 sogne, hvori der ligger stx-gymnasier, i perioden frem til 2020

opleve nævneværdig mindskelse i antallet af 15-17-årige. For en del af gymnasierne kan det dog

forudses, at vigtige optagesogne vil opleve negativ udvikling i antallet af unge.

Hvert af de 14 gymnasier har et optageområde, hvorfra eleverne optages til stx. For nogle

gymnasier er der tale om meget store geografiske områder, hvor gymnasiet er den største stxinstitution.

Alle gymnasier uden for Aalborg har optageområder, hvor gymnasier optager næsten

alle unge, der påbegynder stx-uddannelser. Disse områder strækker sig fra gymnasiet og ud i alle

retninger. I Aalborg er billedet mere uensartet. På nær Aalborg Katedralskole, der kun er største

stx-institution i ganske få sogne i og uden for Aalborg, har alle Aalborg-gymnasierne

sammenhængende optageområder, som strækker sig fra institutionen og i en eller flere retninger,

hvor gymnasierne optager majoriteten af de unge, der påbegynder stx.

I en fremskrivning foretaget i analysen, hvor grundscenariet er rent demografisk (dvs. med

udgangspunkt i sognefremskrivningen og uændrede stx-frekvenser i sognene), beregnes det, at

der fra 2009 og frem til 2020 i Nordjylland overordnet set vil være en tilbagegang i tilgangen af

elever på gennemsnitlig 1 % om året.

4


Forskellene i den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af

geografiske forskelle i befolkningsudviklingen: I de områder, hvor Hasseris Gymnasium optager, er

der frem mod 2020 positiv udvikling i antallet af unge. Omvendt falder antallet af unge markant i

optageområderne for de fleste andre gymnasier – mest markant for gymnasierne i Frederikshavn

og Thisted.

Der er væsentlige usikkerheder knyttet til fremskrivningsresultaterne. Usikkerheden vurderes i et

usikkerhedsbånd omkring grundscenariets resultater for de enkelte institutioner.

Usikkerhedsbåndet udtrykker forventet år-til-år-variation i tilgangstallene samt fejl i

befolkningsfremskrivningen (sognefremskrivningen).

Der beregnes tre alternative fremskrivningsscenarier, som tjener til at illustrere konsekvenser af, at

tilgangsudviklingen ikke bliver rent demografisk ud fra 2009-niveauet:

I alternativscenario 1 erstatter søgetallene for 2010 og 2011 tilgangstallene, hvilket forskyder stxfrekvenserne

op eller ned svarende til søgetallenes forskel fra de tilgangstal for 2010 og 2011, som

estimeres i grundscenariet. 1 For Morsø Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium, Aalborg

Katedralskole og Dronninglund Gymnasium er der tale om meget markante, positive ændringer i

optagelsesniveauet. For Støvring Gymnasium er der tale om en væsentlig negativ ændring i

niveauet.

I alternativscenario 2 regnes på eventuelle konsekvenser af fortsat udvikling i de kommunale stxfrekvenser

frem til 2020, svarende til trenden i perioden 2001-2009. Overordnet set har der i

regionen i 2001-2009 som nævnt været en forøgelse af stx-frekvenserne med 1 % om året.

Fortsætter denne udvikling frem til 2020, vil det i grundscenariet bebudede fald i tilgang blive

udlignet! Enkelte kommuner har dog i 2001-2009 haft negativ vækst i stx-frekvenserne (Morsø

Kommune og i mindre omfang Mariagerfjord Kommune). For gymnasierne i disse kommuner

estimeres nedgangen i stx-tilgang i alternativscenariet mere drastisk end i grundscenariet.

I alternativscenario 3 påregnes den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 % skal

gennemføre en ungdomsuddannelse opnået i alle kommuner fra 2015 (og herefter fastholdt

uændret). Da andelen af en ungdomsårgang, der i de nordjyske kommuner i 2009 gennemfører

mindst en ungdomsuddannelse, er 87-90 %, regnes i alternativscenariet med forøget stx-frekvens

på 5-8 %. Scenariet giver en jævn udvikling, der for samtlige institutioner stort set udligner faldet i

den tilgang, der stammer fra den demografiske udvikling.

Figur 1 viser forventningen i grundscenariet til udviklingen i tilgang til institutionerne for årene 2015

og 2020. Figuren viser, at de nordjyske institutioner vil blive ramt forskelligt af den kommende

nedgang i antallet af 15-17-årige. Effekten af de demografiske forandringer er for alle

institutionerne, på nær Hasseris Gymnasium, negativ. Hårdest ramt bliver gymnasierne med

optageområder i Frederikshavn og Thisted.

1 Bemærk, at søge- og tilgangstallene er forskellige: Søgetallene er udtryk for tilkendegivelser af

uddannelsesønsker, som de unge laver i marts måned, mens tilgangstallene er indberetninger efter 1.

oktober til Danmarks Statistik over faktisk indskrevne og påbegyndte elever. Man skal således normalt være

varsom med at substituere tilgangstallene med søgetallene, som det gøres i alternativscenario 1. Her gøres

det imidlertid som en eksplicit forudsætningsændring i en alternativberegning, hvorfor scenariet tjener til at

kvantificere de langsigtede konsekvenser af en situation, hvor tilgangstallene kommer til at se ud som

søgetallene.

5


Figur 1 Fremskrevet tilgang til stx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 – relativ

ændring ift. 2009-tilgang

6

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 2015

Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus

Dronninglund Gymnasium

Brønderslev Gymnasium og HF

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Morsø Gymnasium

Fjerritslev Gymnasium

Aalborg Katedralskole

Aalborghus Gymnasium

Hasseris Gymnasium

Nørresundby Gymnasium og HF

Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Mariagerfjord Gymnasium

Støvring Gymnasium

Stx i alt

ilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

2020

-30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10%

K


3 Tilgang og søgning til stx i 2000-2011

Der har over de seneste 10-12 år været flere og flere unge, der har søgt ind på og påbegyndt

uddannelser på de nordjyske gymnasier.

I Tabel 1 nedenfor ses det, at der samlet set i den nordjyske region har været en årlig stigning i

tilgangen til stx på ca. 4 % – svarende til ca. 90 elever flere hvert år i perioden 2000-2009.

Størst har stigningen været i Aalborg-området, hvor den i gennemsnit har været 5 % om året. I

Vendsyssel, Thy-Mors-Jammerbugt og i Himmerland har stigningen været 3-4 % om året.

De seneste to års søgetal peger på, at optagetallene siden 2009 er i fortsat positiv udvikling.

Tabel 1 Tilgang (og søgning) til stx. Gymnasier i Region Nordjylland 2000-2009

7

Antal elever

2000 2009 2010* 2011*

Gns. i

tilgang

2000-9

Årlig gns.

stigning

2000-9

Årlig

stign.

i % af

gns.

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 220 319 321 343 246 10 4 %

Frederikshavn Gymnasium og HF-

Kursus

203 206

225 205

205 4 2 %

Dronninglund Gymnasium 138 145 148 172 139 4 3 %

Brønderslev Gymnasium og HF 108 136 153 139 126 4 3 %

Vendsyssel i alt 669 806 847 859 717 22 3 %

Thisted Gymnasium og HF-Kursus 136 195 182 191 165 6 4 %

Morsø Gymnasium 103 87 118 122 106 -0 0 %

Fjerritslev Gymnasium 90 116 98 110 91 6 7 %

Thy-Mors-Fjerritslev i alt 329 398 398 423 361 12 3 %

Aalborg Katedralskole 166 238 284 311 199 8 4 %

Aalborghus Gymnasium 188 285 321 331 215 10 5 %

Hasseris Gymnasium 119 243 247 282 171 16 9 %

Nørresundby Gymnasium og HF 148 230 249 263 196 8 4 %

Aalborg i alt 621 996 1.101 1.187 780 42 5 %

Vesthimmerlands Gymnasium og HF 94 151 137 157 115 5 4 %

Mariagerfjord Gymnasium 128 146 196 189 156 3 2 %

Støvring Gymnasium 118 182 166 156 146 6 4 %

Himmerland i alt 340 479 499 502 416 15 4 %

Samlet 1.959 2.679 2.845 2.971 2.275 91 4 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C.

*: 2010- og 2011-tallene er søgetal fra Optagelse.dk. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med

tilgangstallene fra Danmarks Statistik i tabellen, men de giver en vigtig indikation af, hvordan tilgangen til

institutionerne i 2010-2011 har været/er.


De nordjyske gymnasier optager i varierende grad deres elever fra omkringliggende områder.

Figur 2 viser, hvordan stx-tilgangen til gymnasierne fra nordjyske sogne i perioden 2005-9 fordelte

sig, når hele sogne blev tilskrevet den institution, der i sognet havde den største andel af samtlige

stx-tilgange.

Figur 2 Sogne i Region Nordjylland fordelt på gymnasier, der havde den højeste elevandel i sognet i

perioden 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

8


4 Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der

tilgår stx

Tilgang til stx i Region Nordjylland sker nærmest udelukkende hos 15-17-årige, jf. Tabel 2. Over

halvdelen af alle, der påbegynder gymnasiet, er 16 år ved studiestart, mens hhv. 17 og 28 procent

er 15 og 17 år. Der er næsten ikke nogen tilgang til stx fra andre aldersgrupper.

Tabel 2 Tilgang stx, gennemsnitlig aldersfordeling, Region Nordjylland 2005-2009

9

Alder ≤14 15 16 17 18 ≥19 I alt

Andel af tilgang 0 % 17 % 54 % 28 % 1 % 0 % 100 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C.

4.1 Befolkningsudviklingen hos 15-17-årige

I aldersgruppen 15-17 år har der siden 2001 i regionen været vækst i alle kommuner på nær

Læsø.

Størst vækst har der været i Morsø, Rebild, Jammerbugt, Mariagerfjord og Aalborg kommuner (ca.

3 % i årligt gennemsnit). Mindst vækst har der været i Frederikshavns Kommune (ca. 1 %) og på

Læsø, hvor der har været et gennemsnitligt fald på 4 % i antallet af 15-17-årige årligt i perioden.

Figur 3 Årlig stigning 2001-2009 i antal af 15-17-årige i % af gennemsnittet af 2001-2009


Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

4.2 Fremskrivning af antal 15-17-årige 2010-2020

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil Region Nordjylland frem til 2020 komme til

at opleve, at antallet af 15-17-årige falder med ca. 14 %. 2

Figur 4 viser udviklingstendensen for antallet af 15-17-årige i perioden 2009-2020 for de nordjyske

kommuner, som den forventes at forløbe ifølge Danmarks Statistiks kommunale

befolkningsfremskrivning.

Figur 4 Årlig stigning 2009-2020 i antal af 15-17-årige i % af 2009

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Med udgangspunkt i den kommunale befolkningsfremskrivning og de aldersfordelte

befolkningsopgørelser, er befolkningsfremskrivningen brudt ned til de mindre enheder, som et

sogn udgør. 3

Antallet af 15-17-årige i sognene vil i tiden frem til 2020 variere år for år, da enkelte årgange (14årige

og 17-årige) hvert år vil bevæge sig ind og ud af aldersgruppen, og da der hvert år vil ske

2 Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM111.

3 Der er anvendt tabellerne i Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM111 og KM5. Disse tager

udgangspunkt i den aldersfordelte befolkning i sognene i 2010 og anvender beregnede aldersbetingede

nettoflytterater.

10


flytninger mellem sognene. Figur 5 viser den forventede udviklingstendens for 2009-2020 i

sognene i procent af antallet af 15-17-årige i 2009.

Figur 5 Forventet årlig ændring i antal 15-17-årige i perioden 2009-2020 i procent af antallet i 2009

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

11


4.3 Andele der påbegynder stx-uddannelser

Andelen af en ungdomsårgang, der vælger at påbegynde stx, er sammen med antallet af unge

afgørende for, hvor mange unge, der tilgår uddannelsen.

Andelen, der vælger uddannelsen kan estimeres som tilgangsfrekvenser ved at dividere den

samlede tilgang med den gennemsnitlige årgangsstørrelse i de typiske tilgangsaldre (15-17 år). De

gennemsnitlige tilgangsfrekvenser for 2001-2005 og 2006-2009 er for de nordjyske kommuner vist

i Tabel 3.

Tabel 3 Andelen i de nordjyske kommuner, der har påbegyndt stx i perioden 2001-2009

12

Gennemsnit

2001-2005

Gennemsnit

2006-2009

Årlig tendens

2001-2009

(procentpoints)

Årlig tendens

2001-2009 i % af

gns. 2001-2009

Hjørring Kommune 28 % 32 % 0,8 % 2,7 %

Frederikshavn Kommune 26 % 31 % 0,7 % 2,5 %

Læsø Kommune 40 % 41 % 0,8 % 2,0 %

Brønderslev Kommune 34 % 35 % 0,0 % 0,0 %

Vendsyssel i alt 29 % 32 % 0,6 % 2,0 %

Thisted Kommune 25 % 30 % 0,5 % 1,8 %

Morsø Kommune 28 % 25 % -1,1 % -4,2 %

Jammerbugt Kommune 27 % 33 % 1,2 % 4,0 %

Thy-Mors-Jammerbugt i alt 27 % 30 % 0,4 % 1,4 %

Aalborg Kommune 34 % 39 % 1,0 % 2,7 %

Aalborg i alt 34 % 39 % 1,0 % 2,7 %

Vesthimmerland Kommune 23 % 25 % 0,3 % 1,3 %

Mariagerfjord Kommune 32 % 31 % -0,3 % -1,0 %

Rebild Kommune 32 % 35 % 0,9 % 2,7 %

Himmerland i alt 29 % 30 % 0,2 % 0,7 %

Region Nordjylland i alt

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og 30 Danmarks % Statistik. 33 % 0,6 %

1,9 %

Der er, som det fremgår af tabellen, store relative forskelle i, hvor stor en andel af en

ungdomsårgang, der i de nordjyske kommuner påbegynder en stx-uddannelse. Mens ca. 25 % af

alle unge i Vesthimmerland Kommune og Morsø Kommune påbegynder stx-uddannelser, er den

tilsvarende andel i Aalborg Kommune (og Læsø Kommune) ca. 40 %.

Også inden for de fire geografiske områder i regionen er der forskelle i niveau og udvikling af

andelene. Hvis andelene, der påbegynder stx, fortsætter med at udvikle sig som observeret for

2001-2009, vil forskellene mellem kommunerne blive mere markante de kommende år.

Mens Aalborg, Rebild og Jammerbugt kommuner har vækst i andelene, der påbegynder stx på ca.

1 procentpoint om året, så er der i Morsø og Mariagerfjord kommuner faldende andele af de unge,

der vælger stx.


Når udviklingen i antallet af 15-17-årige (Figur 3) sammenholdes med udviklingen i andele, der

påbegynder stx, kan kommunerne inddeles efter samlet udvikling: Jammerbugt, Aalborg og Rebild

kommuner har høj vækst både i befolkningstallet og i andelen, der påbegynder stx. Moderate

stigninger i begge tal findes i Thisted, Vesthimmerland og Brønderslev kommuner. I Morsø,

Mariagerfjord og Frederikshavn kommuner en enten antallet af unge eller andelen, der påbegynder

stx faldende.

Inden for kommunerne er der også geografiske forskelle i de andele, der påbegynder stxuddannelse.

Figur 6 viser de gennemsnitlige stx-frekvenser i nordjyske sogne for perioden 2007-

2009.

Det fremgår, at landområder langt fra gymnasierne har væsentlig lavere stx-frekvens end

byområderne tættere på gymnasierne.

Figur 6 Stx-frekvenser for nordjyske sogne, gennemsnit 2007-2009

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

13


5 Fremskrivning af tilgangen til stx-uddannelser 2009-

2020

I dette afsnit præsenteres overordnede fremskrivningsresultater for de 14 nordjyske gymnasiers

stx-tilgang. I de efterfølgende rapportafsnit 6 til 9 går vi i dybden med fremskrivningsresultaterne

for institutionerne. Bl.a. vurderes her den usikkerhed, der knytter sig år-til-år-svingninger i

tilgangene omkring udgangsåret 2009 og til befolkningsfremskrivningerne. Metoden bag

fremskrivningen er beskrevet i Appendiks A - Fremskrivningsmetode brugt ved kapacitetsanalyse

af nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner.

5.1 Fremskrivningsresultater

I grundscenariet beregnes elevtilgang til gymnasierne under forudsætning af, at de andele, der

tilgår stx på de nordjyske institutioner i de enkelte sogne, holdes konstant på 2009-niveauet frem til

2020. Resultaterne af grundscenariofremskrivningen i årene 2015 og 2020 ses i Tabel 4. Tallene

angivet i parentes er den skønnede standardafvigelse, når usikkerhed i befolkningsfremskrivning

og år-til-år-variation i tilgangen indregnes.

Tabel 4 Fremskrevet tilgang til stx. Gymnasier i Region Nordjylland 2009-2020

14

Antal elever

(± 1 standardafvigelse)

2009 2015 2020 Årlig stign.

2009-20

Årlig stign. i

% af 2009

Hjørring Gymnasium og HF-

319 288 (±24) 278 (±28) -5 -2 %

Kursus

Frederikshavn Gymnasium og

HF-Kursus

206 184 (±11) 160 (±12) -5 -2 %

Dronninglund Gymnasium 145 135 (±9) 129 (±11) -1 -1 %

Brønderslev Gymnasium og

HF

136 128 (±5) 128 (±7) -1 -1 %

Vendsyssel i alt 806 735 (±50) 695 (±58) -13 -2 %

Thisted Gymnasium og HF-

Kursus

195 169 (±15) 156 (±17) -4 -2 %

Morsø Gymnasium 87 81 (±11) 71 (±11) -2 -2 %

Fjerritslev Gymnasium 116 113 (±5) 98 (±6) -2 -2 %

Thy-Mors-Jammerbugt i alt 398 363 (±31) 325 (±34) -8 -2 %

Aalborg Katedralskole 238 231 (±18) 228 (±23) -2 -1 %

Aalborghus Gymnasium 285 272 (±20) 264 (±22) -4 -1 %

Hasseris Gymnasium 243 240 (±13) 257 (±19) 0 0 %

Nørresundby Gymnasium og

HF

230 221 (±9) 211 (±12) -2 -1 %

Aalborg i alt 996 964 (±60) 960 (±76) -7 -1 %

Vesthimmerlands Gymnasium

og HF

Mariagerfjord Gymnasium

151 137 (±12) 127 (±13) -3 -2 %

146 141 (±14) 140 (±16) -1 -1 %


15

Støvring Gymnasium 182 168 (±9) 181 (±12) 0 0 %

Himmerland i alt 479 446 (±35) 448 (±41) -4 -1 %

Kilde: Samlet Egne beregninger på data fra Danmarks 2679Statistik. 2.508 (±176) 2.429 (±209) -32 -1 %

Taget over ét resulterer beregningenj i grundscenariet i en forventning til, at den samlede tilgang til

stx på de nordjyske gymnasier fra 2009 til 2020 vil falde med ca. 1 procentpoint om året. Dette kan

sammenholdes med perioden 2000-2009, hvor tilgangen steg med ca. 4 procentpoint årligt, jf.

Tabel 1.

Det fremgår, at fremskrivningen for 12 gymnasier spår faldende elevtal frem mod 2020.

Undtagelserne er Støvring Gymnasium og Hasseris Gymnasium.

Forskellene i den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af

geografiske forskelle i befolkningsudviklingen: I de områder, hvor Hasseris Gymnasium optager, er

der frem mod 2020 positiv udvikling i antallet af unge. Omvendt falder antallet af unge markant i

optageområderne for de fleste andre gymnasier – mest markant for gymnasierne i Frederikshavn

og Thisted.

I Figur 7 vises grundscenarioresultaterne for 2015 og 2020 relativt i forhold tilgangen i udgangsåret

2009. Det fremgår, at der i grundscenariet er meget forskellige forventninger til

kapacitetsændringer for gymnasierne.

Figur 7 Fremskrevet tilgang til stx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 – relativ

ændring ift. 2009-tilgang

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 2015

Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus

Dronninglund Gymnasium

Brønderslev Gymnasium og HF

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Morsø Gymnasium

Fjerritslev Gymnasium

Aalborg Katedralskole

Aalborghus Gymnasium

Hasseris Gymnasium

Nørresundby Gymnasium og HF

Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Mariagerfjord Gymnasium

Støvring Gymnasium

Stx i alt

ilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

2020

-30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10%

Figur 8 viser institutionernes gennemsnitlige elevandele i optageområderne sammenholdt med

resultaterne af fremskrivningen. Elevandelene i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en

K


institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre.

Resultatet af grundscenariofremskrivningen er i figuren udtrykt som den forventede, relative

ændring i tilgang til institutionerne fra 2009 til 2020.

Figur 8 Stx: Plot af institutionernes gennemsnitlige elevandel i optageområder 2005-2009 mod

institutionernes fremskrivningsresultater (ændring i tilgang fra 2009 til 2020 i % af 2009-tilgangen)

Gns. elevandel i optageområdet

2005-9

100%

16

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

Frederikshavn G&HF

Thisted G&HF

Hjørring G&HF

Vesthimmerland G&HF

Morsø G Fjerritslev G

Dronninglund G

Nørresundby G&HF

Aalborghus G

Mariagerfjord G

Brønderslev G&HF

Støvring G

Aalborg Katedralsk.

Hasseris G

20%

-25,0% -20,0% -15,0% -10,0% -5,0% 0,0% 5,0% 10,0%

Fremskrivningsresultat (grundscenario): Ændring 2009-2020 i % af 2009

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene (lodret akse) i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en institution rekrutterer i

hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Høj elevandel indikerer, at institutionen

optager størstedelen af alle stx-elever i sine optageområder, mens lav elevandel indikerer, at eleverne fra

optageområderne også vælger andre gymnasier. Fremskrivningsresultaterne (vandret akse) er udtryk som

den forventede ændring i tilgang fra 2009 til 2020.

Det er normen, at nordjyske gymnasier optager flest elever fra optageområder, hvor institutionen er

førstevalg hos de unge. For Thisted Gymnasium og HF-Kursus kommer gennemsnitseleven fra et

optageområde, hvor over 90 % af stx-eleverne vælger den pågældende institution. For de fleste

gymnasier i Vendsyssel, Thy-Mors-Jammerbugt og Himmerland er elevandelen i gennemsnit

mellem 80 og 90 %.

Hos institutionerne i Aalborgområdet er optaget mere spredt med lavere gennemsnitlige

elevandele til følge. Men kun Aalborg Katedralskole bryder mønstret med primært at optage i

områder, hvor institutionen er størst hos dem, der påbegynder stx. På Aalborg Katedralskole

kommer gennemsnitseleven således fra et optageområde, hvor kun 26 % af stx-eleverne vælger

denne institution.

Den observerede sammenhæng mellem gennemsnitlige elevandele og fremskrivningsresultater i

Figur 8 udtrykker vilkårene for gymnasiernes manøvremuligheder frem til 2020.

Hvor elevandelen i optageområdet generelt er meget høj, hænger det sammen med, at store

geografiske (eller transportmæssige) afstande gør, at optageområdet til gymnasiet har sine


naturlige afgrænsninger. For gymnasier med gennemsnitligt meget høje elevandele udgør de

områder, der deles med andre gymnasier, altså en ubetydelig del af tilgangen. På denne måde at

være eneste institution i et geografisk område kan ses som en fordel, når antallet af unge udvikler

sig positivt. Ved faldende befolkningstal i optageområderne er det modsat et vilkår, der begrænser

institutionernes handlemuligheder for at imødegå nedgang i tilgang. For gymnasierne med store

gennemsnitlige elevandele er det således næppe en mulighed (gennem godt ry eller målrettede

rekrutteringskampagner) at tiltrække elever, som kan vælge mellem flere gymnasier.

Hvor elevandelen i optageområdet er lavere, udtrykker det, at gymnasiet rekrutterer sine elever i

områder, hvor også andre gymnasier rekrutterer. For de nordjyske gymnasier gør dette sig

gældende især for Aalborggymnasierne (i ekstrem grad for Aalborg Katedralskole) og til dels også

for gymnasierne i Støvring og Dronninglund. Disse institutioner er i varierende grad mindre låst til

befolkningsudviklingen i optageområderne. Disse institutioner vil (fx gennem kampagner og ved at

skabe en attraktiv institution) kunne påvirke tilgangen positivt ved at rekruttere en større andel.

5.2 Følsomhedsberegninger/alternativscenarier

Der beregnes ud over hovedscenariet tre alternative scenarier, hvor der ændres på enkelte

beregningsforudsætninger:

Alternativscenario 1: Tilgangsfrekvensen fastholdes i beregnet 2011-niveau, hvor der tages

udgangspunkt i søgetallene for 2011.

Alternativscenario 2: Kommunale trends i tilgangsfrekvenserne i perioden 2001-2009 sættes til at

fortsætte frem til 2020.

Alternativscenario 3: Kommunerne forventes i 2015 at have opnået målet om, at 95 % af de unge

skal opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. Tilgangsfrekvenser hæves frem

til 2015 svarende til kommunernes meruddannelsesbehov i forhold til 2009-resultaterne af

Undervisningsministeriet Profilmodel. 4

Tabel 5 viser effekten af forudsætningsændringerne i alternativscenarierne.

Alternativscenario 1, der udtrykker effekten af at erstatte den seneste registrerede tilgang med

søgetallene fra 2011, viser, at der generelt vil være 10 % flere elever til stx i hele

fremskrivningsperioden, hvis vi lægger dette niveau til grund i stedet for 2009-niveauet. For visse

gymnasier (Morsø Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium, Aalborg Katedralskole og Dronninglund

Gymnasium) øges niveauet betragteligt (25-40 %), mens niveauet falder for enkelte andre

gymnasier (Støvring Gymnasium og i mindre grad Fjerritslev Gymnasium og Thisted Gymnasium

og HF-Kursus).

Alternativscenario 2, der viser en fortsættelse af de kommunale trends i tilgangsfrekvenser fra

perioden 2001-2009, giver for de fleste gymnasier flere elever. I gennemsnit vil der i 2015 være 13

% flere elever og i 2020 26 % flere elever, hvis tilgangsfrekvenserne de kommende 11 år forsætter

med at udvikle sig som de har gjort siden 2001. Udviklingen i tilgangsfrekvenserne var i 2001-2009

særlig positiv i Jammerbugt kommune og i Aalborgområdet, mens den var negativ i Morsø og

Mariagerfjord kommuner.

4 Se http://uvm.dk/service/Statistik/Tvaergaaende/Andel%20der%20faar%20uddannelse.aspx

17


Endelig viser alternativscenario 3 resultater, hvor alle kommuner i 2015 opnår de

uddannelsespolitiske mål, at 95 % af ungdomsårgangene skal gennemføre mindst en

ungdomsuddannelse. Det fremgår her, at der for nogle kommuner (Aalborg, Rebild, Jammerbugt,

Hjørring og Frederikshavn kommuner) er sammenfald mellem den historiske trend, jf.

alternativscenario 2, og kravene til forøgelse af tilgangsfrekvenserne i de politiske mål. For andre

kommuner gør dette sig langt fra gældende. I gennemsnit skal de nordjyske kommuner øge

andelen, der tilgår stx, med 7 % frem til 2015, svarende til ca. 1 % om året.

Tabel 5 Følsomhedsberegninger: Relative ændringer i forhold til grundscenariofremskrivningens resultater

18

Antal elever

2015 2020

Alternativscenario:

1 2 3 1 2 3

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 6 % 18 % 5 % 6 % 34 % 5 %

Frederikshavn Gymnasium og HF-

Kursus

0 % 16 % 6 % 0 %

Dronninglund Gymnasium 24 % 8 % 7 % 24 % 15 % 7 %

Brønderslev Gymnasium og HF 1 % 7 % 6 % 1 % 13 % 6 %

Vendsyssel i alt 7 % 13 % 6 % 7 % 26 % 6 %

Thisted Gymnasium og HF-Kursus -2 % 12 % 8 % -2 % 23 % 8 %

Morsø Gymnasium 40 % -14 % 9 % 40 % -22 % 9 %

Fjerritslev Gymnasium -5 % 22 % 6 % -5 % 45 % 6 %

Thy-Mors-Jammerbugt i alt 7 % 9 % 8 % 7 % 20 % 8 %

Aalborg Katedralskole 26 % 17 % 7 % 26 % 34 % 7 %

Aalborghus Gymnasium 12 % 17 % 7 % 12 % 33 % 7 %

Hasseris Gymnasium 13 % 17 % 7 % 13 % 32 % 7 %

Nørresundby Gymnasium og HF 13 % 19 % 7 % 13 % 38 % 7 %

Aalborg i alt 16 % 17 % 7 % 16 % 34 % 7 %

Vesthimmerlands Gymnasium og HF 4 % 9 % 7 % 4 % 17 % 7 %

Mariagerfjord Gymnasium 27 % -5 % 7 % 27 % -8 % 7 %

Støvring Gymnasium -15 % 15 % 6 % -15 % 30 % 6 %

Himmerland i alt 4 % 7 % 7 % 4 % 15 % 7 %

Samlet 10 % 13 % 7 % 10 % 26 % 7 %

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

31 %

6 %


6 Vendsyssel

6.1 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus er det største gymnasium nord for Aalborg og Nørresundby

med over 300 stx-elever optaget i 2009. Hjørring ligger midt i Hjørring Kommune.

Gymnasiet optager primært elever fra sogne i Hjørring Kommune, der samlet set jf. afsnittene 4.1

og 4.3 i 2001-2009 har haft moderat stigende antal af 15-17-årige (ca. 2 % flere hvert år) og

samtidigt stigende andele, der påbegynder stx-uddannelse (stiger knapt 3 % hvert år).

Under de relativt store år-til-år-udsving i optagetallet har Hjørring Gymnasium og HF-Kursus i

perioden øget optaget med en underliggende tendens på 4 % om året.

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

i Tabel 6.

Tabel 6 Antal optagne stx-elever på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus fra de 10 største optagesogne samt

øvrige i perioden 2000-2009

19

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Bindslev 3 12 4 4 6 3 8 9 11 7 7 0,4 6 %

Bistrup 14 8 10 13 8 8 15 11 19 25 13 1,1 9 %

Bjergby 11 2 5 2 2 6 8 3 8 9 6 0,2 4 %

Hirtshals 11 14 13 19 19 16 14 20 15 25 17 0,9 5 %

Hjørring 51 33 62 29 50 53 59 53 62 69 52 2,5 5 %

Sankt Hans 20 21 37 21 22 30 32 20 31 29 26 0,6 2 %

Sankt Olai 15 14 28 10 19 16 20 13 29 26 19 0,9 5 %

Sindal 14 9 14 15 12 5 25 8 5 11 12 -0,4 -3 %

Tornby 5 2 8 7 3 9 3 8 8 10 6 0,5 8 %

Tårs 5 8 12 9 10 18 20 11 20 17 13 1,4 11 %

Øvrige fra RN 65 57 79 63 63 68 69 78 77 80 70 1,8 3 %

Øvrig tilgang 6 5 6 1 3 6 8 5 6 11 6 0,4 8 %

I alt 220 185 278 193 217 238 281 239 291 319 246 10,4 4 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus optager primært elever fra et optageområde, der dækker den

nordvestlige del af Vendsyssel. Figur 9 viser den gennemsnitlige elevtilgang 2005-9 for sogne,

hvorfra der 2000-9 har været samlet tilgang på mindst 5 elever.


Figur 9 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus fra omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Figur 10 viser, at Hjørring Gymnasium og HF-Kursus vælges af næsten alle, der fra de nært

omkringliggende sogne tilgår stx.

De gymnasier, der ligger tættest på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus, er Frederikshavn

Gymnasium og HF-Kursus og Brønderslev Gymnasium og HF. I de sogne, der ligger mellem

gymnasier, falder elevandelen svarende til, at unge herfra vælger forskellige gymnasier.

20


Figur 10 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus: elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Figur 11 viser, at Hjørring Gymnasium og HF-Kursus både øger elevandelene i enkelte sogne og

mindsker dem i andre.

21


Figur 11 Udvikling i Hjørring Gymnasium og HF-Kursus’ elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4

til 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af

ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte

sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus er fremskrevet med udgangspunkt i

den forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de faktiske elevandele i optageområderne.

Figur 12 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 5

Det fremgår af graferne i figuren, at stx-tilgangen til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus med stor

sandsynlighed vil falde frem til 2015, givet forudsætningerne i grundscenariet. Fra 2015 til 2020 vil

niveauet muligvis falde en smule yderligere.

5 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

22


Figur 12 Fremskrevet tilgang til 2020 til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus - grundscenario og

usikkerhedsgrænser

400

350

300

250

200

150

100

50

0

2000 2005 2010 2015 2020 170 270 370 470

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

23

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

I Tabel 7 er resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

vist. Det fremgår, at tilgangen i hovedscenariet forventes at falde fra de 319 elever i 2009 til 278

elever i 2020.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der

vil der være 296 elever (18 flere elever), der tilgår stx på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus.

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 374 elever (96 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 292 elever (14 flere elever), der tilgår stx på gymnasiet.

Tabel 7 Fremskrivning af stx-tilgang til Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 319 310 302 296 276 267 264 260 257 251 248 250

Grundscenario 319 330 323 317 299 291 288 285 283 277 276 278

Grundsc. - øvre gr. 319 350 343 339 321 314 312 310 309 304 303 307

Alternativscenario 1 319 321 343 337 318 309 306 303 301 295 293 296

Alternativscenario 2 319 339 340 344 333 333 338 344 351 353 361 374

Alternativscenario 3 319 332 328 325 308 302 302 299 296 291 289 292

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


6.2 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus

Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus er det næststørste gymnasium nord for Aalborg og

Nørresundby med et optag på omkring 200 elever om året. Frederikshavn ligger ved kysten i

Frederikshavn Kommune, der strækker sig langt mod syd og nord.

I perioden 2000-2009 har stx-tilgangen til gymnasiet svinget skiftevis ned og op. Tendensen for

perioden 2000-2009 har taget over ét været en tilgangsstigning på gennemsnitlig to procent flere

elever hvert år.

Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus optager primært unge fra sogne i Frederikshavn

Kommune. Kommunen har samlet set, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, haft en for regionen relativt svag

vækst i antallet af 15-17-årige (ca. 1 % årligt) og moderat stigning i andelen, der påbegynder stx

(ca. 2,5 % årligt).

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

i Tabel 8.

Tabel 8 Antal optagne stx-elever på Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus fra de 10 største optagesogne

samt øvrige i perioden 2000-2009

24

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Abildgård 21 26 17 25 19 23 37 28 20 29 25 0,8 3 %

Bangsbostrand 34 16 25 31 25 16 23 32 31 22 26 0,0 0 %

Elling 25 25 22 23 26 30 29 31 33 22 27 0,6 2 %

Flade 5 6 4 8 4 3 8 8 6 4 6 0,1 1 %

Frederikshavn 17 16 21 11 14 25 20 23 36 35 22 2,1 10 %

Råbjerg 10 6 5 10 5 12 6 2 5 7 7 -0,3 -5 %

Skagen 45 37 32 26 29 31 29 26 24 23 30 -1,9 -6 %

Sæby 7 9 7 29 16 9 15 10 20 17 14 0,8 6 %

Volstrup 3 6 3 5 9 6 9 9 13 6 7 0,7 10 %

Åsted 4 4 6 5 6 6 5 11 5 6 6 0,3 5 %

Øvrige fra RN 20 24 35 23 30 41 31 24 47 35 31 1,7 5 %

Øvrig tilgang 12 11 12 4 5 4 11 3 6 0 7 -1,0 -15 %

I alt 203 186 189 200 188 206 223 207 246 206 205 3,8 2 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus optager hvert år elever fra sogne, der ligger spredt i et

optageområde omkring Frederikshavn og nordpå til Skagen, se Figur 13.


Figur 13 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus fra omliggende sogne

2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Figur 14 viser gymnasiets elevandele af den samlede stx-tilgang fra de omkringliggende sogne. I

Frederikshavn og områderne omkring samt nordpå mod Skagen optager Frederikshavn

Gymnasium og HF-Kursus over 95 % af alle stx-elever.

25


Figur 14 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus’ elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus har fra 2000-4 til 2005-9 øget elevandele i enkelte

sogne, der ligger mellem gymnasiet og nabogymnasierne i Hjørring og Brønderslev (se Figur 11

ovenfor). I enkelte andre sogne er elevandelene blevet lavere.

26


Figur 15 Udvikling i Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus’ elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne

2000-4 til 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af

ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte

sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Frederikshavns Gymnasium og HF-Kursus er fremskrevet med

udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i

optageområderne.

Figur 16 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 6

Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus med

sikkerhed vil falde i hele perioden frem til 2020.

6 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

27


Figur 16 Fremskrevet tilgang til 2020 til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus - grundscenario og

usikkerhedsgrænser

300

250

200

150

100

50

0

2000 2005 2010 2015 2020 120 170 220 270

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

28

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der

er sammenfald mellem forventningen i grundscenariet til tilgangen i 2011 og den faktiske søgning i

2011. De to fremskrivninger har derfor samme resultat.

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 209 elever (49 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 170 elever (10 flere elever), der tilgår stx-uddannelsen.

Tabel 9 Fremskrivning af stx-tilgang til Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 206 195 195 192 188 180 172 164 157 154 151 147

Grundscenario 206 205 205 203 199 191 184 175 169 166 163 160

Grundsc. - øvre gr. 206 215 215 213 210 202 195 186 180 178 175 172

Alternativscenario 1 206 225 205 203 199 191 184 175 169 166 163 160

Alternativscenario 2 206 210 215 218 219 216 212 208 205 207 208 209

Alternativscenario 3 206 207 209 209 207 201 195 186 179 177 173 170

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


6.3 Dronninglund Gymnasium

Dronninglund Gymnasium ligger i byen Dronninglund i den sydøstlige del af Brønderslev

Kommune, ikke langt fra grænsen til Aalborg Kommune.

Dronninglund Gymnasium har i perioden 2000-2009 i gennemsnit optaget 139 elever om året (145

i 2009).

Dronninglund Gymnasium optager primært elever fra den østlige del af Brønderslev Kommune,

samt fra det nordøstligste hjørne af Aalborg Kommune. Brønderslev Kommune havde 2001-2009,

som det fremgår af afsnittene 4.1 og 4.3, gennemsnitlig vækst i antallet af 15-17-årige på 2 %,

mens andelen af unge, der påbegyndte stx var konstant i perioden.

Dronninglund Gymnasium havde i 2000-2009 en gennemsnitlig årlig optagelsesstigning (tendens)

på 3 %.

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

kan ses i Tabel 10.

Tabel 10 Antal optagne stx-elever på Dronninglund Gymnasium fra de 10 største optagesogne samt øvrige i

perioden 2000-2009

29

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Albæk, Sæby 9 3 2 3 9 4 6 7 9 3 6 0,1 2 %

Aså-Melholt 8 6 8 9 7 8 9 13 11 7 9 0,3 4 %

Dronninglund 23 26 18 28 19 17 31 22 20 23 23 -0,1 0 %

Hals 7 4 10 8 10 8 10 3 15 14 9 0,7 7 %

Hellevad 9 6 4 5 11 7 7 18 19 7 9 0,9 9 %

Hjallerup 9 18 9 10 28 16 10 28 13 23 16 1,1 6 %

Sæby 22 18 15 11 17 14 12 16 24 15 16 -0,1 -1 %

Voer 2 2 3 5 3 5 7 9 9 8 5 0,9 16 %

Volstrup 8 2 9 9 3 3 5 8 10 7 6 0,2 3 %

Øster Hassing 11 12 13 14 4 18 14 10 9 7 11 -0,4 -3 %

Øvrige fra RN 26 16 24 29 23 26 19 30 31 28 25 0,8 3 %

Øvrig tilgang 4 1 5 3 5 4 1 3 4 3 3 0,0 -1 %

I alt 138 114 120 134 139 130 131 167 174 145 139 4,2 3 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Et par år med lav tilgang i 2001 og 2002 og et par år med høj tilgang i 2007 og 2008 er med til at

skubbe den gennemsnitlige procentvise udvikling op. I de mellemliggende år er tilgangen tæt på

gennemsnittet med omkring 140 elever pr. år.

Samlet set er optaget til gymnasiet steget med 4 elever om året i gennemsnit, svarende til en årlig

stigning på ca. 3 %.


Dronninglund Gymnasium optager primært elever fra et relativt lokalt område, der strækker sig ud

fra gymnasiet, se Figur 17.

Figur 17 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Dronninglund Gymnasium fra omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Af Fejl! Et bogmærke kan ikke henvise til sig selv. ses, at Dronninglund Gymnasium i 12-13

sogne er førstevalg som stx-institution, men også, at der i alle optagesognene er elever, som

søger til andre institutioner.

30


Figur 18 Dronninglund Gymnasium: elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-

9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

I det meste af optageområdet er elevandelene, jf. Figur 19, stabile. I enkelte sogne i den nordlige

ende af optageområdet, er elevandelene steget og faldet.

31


Figur 19 Udvikling i Dronninglund Gymnasiums elevandele af stx-tilgang fra omliggende sogne 2000-4 til

2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af

ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte

sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Dronninglund Gymnasium er fremskrevet med udgangspunkt i den

forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i optageområderne.

Figur 20 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 7

Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Dronninglund Gymnasium givet uændrede stxfrekvenser

vil falde frem til 2015. Fra 2015 til 2020 vil der være tendens til et mindre fald, som dog

ikke nødvendigvis vil realiseres pga. år-til-år variation.

7 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

32


Figur 20 Fremskrevet tilgang til 2020 til Dronninglund Gymnasium - grundscenario og usikkerhedsgrænser

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

2000 2005 2010 2015 2020 90 140 190 240

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

33

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 11 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Dronninglund Gymnasium. I

hovedscenariet forventes stx-tilgangen at falde fra 145 elever i 2009 til 129 elever i 2020.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011):

Søgningen talte i 2011 172 personer, mens fremskrivningen for 2011 kun tilsiger, at der vil være en

tilgang på 139 elever. Forskellen på 33 eller knap en fjerdedel flere elever betyder, at scenariet

med 2011-søgetal når et væsentligt højere tilgangsniveau i alle fremskrivningsårene. I 2020 når

alternativscenariet således et resultat med en tilgang på 159 elever (30 flere elever).

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 148 elever (19 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 138 elever (9 flere elever), der tilgår stx-uddannelsen.

Tabel 11 Fremskrivning af stx-tilgang til Dronninglund Gymnasium 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 145 135 131 129 128 127 126 123 121 120 118 118

Grundscenario 145 143 139 137 137 136 135 133 131 130 128 129

Grundsc. - øvre gr. 145 152 148 146 146 146 145 143 141 141 139 140

Alternativscenario 1 145 148 172 170 170 169 167 165 162 161 159 159

Alternativscenario 2 145 145 143 143 144 145 145 145 145 147 146 148

Alternativscenario 3 145 145 142 142 143 144 144 142 140 139 137 138

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


6.4 Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF ligger i Brønderslev i den nordvestlige del af Brønderslev

Kommune.

Brønderslev Gymnasium og HF optog i perioden 2000-2009 i gennemsnit 126 elever om året. Og

en gennemsnitlig årlig optagelsesstigning (tendens) på 3 %.

Brønderslev Kommune havde samlet set, som nævnt i afsnittet ovenfor om Dronninglund

Gymnasium, i 2001-2009 vækst i antallet af 15-17-årige på ca. 2 % om året og stabile stx-andele.

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

kan ses i Tabel 12.

Tabel 12 Antal optagne stx-elever på Brønderslev Gymnasium og HF fra de 10 største optagesogne samt

øvrige i perioden 2000-2009

34

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Brønderslev 53 48 38 47 48 29 45 55 43 47 45 -0,2 0 %

Furreby 4 3 2 2 3 6 4 2 5 5 4 0,2 5 %

Jerslev 5 6 8 4 9 6 4 4 5 11 6 0,1 2 %

Jetsmark 12 6 3 12 8 4 14 15 11 11 10 0,5 6 %

Saltum 1 5 5 3 9 3 4 7 6 5 0,4 8 %

Serritslev 7 2 3 3 3 7 6 6 2 7 5 0,2 4 %

Tise 3 8 4 4 4 3 9 1 5 -0,1 -2 %

Tolstrup 2 3 2 3 7 5 4 2 5 3 4 0,1 4 %

Vrå 4 2 14 4 3 13 14 17 9 9 9 0,9 10 %

Øster

Brønderslev

2 13 8 12 5 13 9 9 5 12 9 0,2 3 %

Øvrige fra RN 18 22 24 21 18 18 45 18 34 27 25 1,3 5 %

Øvrig tilgang 0 3 2 5 5 0 5 4 6 3 3 0,3 10 %

I alt 108 116 117 120 122 108 154 142 140 136 126 3,8 3 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Med undtagelse af 2005 og 2006, hvor optageantallet først faldt til 108 elever og derefter hoppede

til 154, er der tale om en jævnt stigende tilgang i perioden. Tendensen for perioden var en årlig

stigning i tilgangen på 3 %.

Brønderslev Gymnasium og HF optager primært elever i et optageområde, som ses af Figur 21.


Figur 21 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Brønderslev Gymnasium og HF fra omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Figur 22 nedenfor viser, hvor store andele af samtlige stx-elever, der vælger Brønderslev

Gymnasium og HF i de omliggende sogne. Der er tale om et naturligt optageområde, hvor de fleste

stx-elever vælger Brønderslev Gymnasium og HF.

35


Figur 22 Brønderslev Gymnasium og HF’s elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Nord og nordvest for Brønderslev har Brønderslev Gymnasium og HF, som det ses i Figur 23, øget

sine elevandele i flere sogne. I det øvrige optageområde er udviklingen mindre klar, idet der både

er sogne med øgede og med mindskede elevandele i området.

36


Figur 23 Udvikling i Brønderslev Gymnasium og HF elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til

2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af

ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte

sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Brønderslev Gymnasium og HF er fremskrevet med udgangspunkt i den

forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i optageområderne.

Figur 24 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 8

Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Brønderslev Gymnasium og HF givet

uændrede stx-frekvenser formentlig vil falde frem til 2015. Fra 2015 til 2020 vil der ikke ske

udvikling i niveau, men sikkert være variation i tilgangen fra år til år.

8 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

37


Figur 24 Fremskrevet tilgang til 2020 til Brønderslev Gymnasium og HF - grundscenario og

usikkerhedsgrænser

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

2000 2005 2010 2015 2020 100 125 150 175

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

38

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 13 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Brønderslev Gymnasium og HF. I

hovedscenariet forventes stx-tilgangen at falde fra 136 elever i 2009 til 128 elever i 2020.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der

er sammenfald mellem fremskrivningens 2011-forventning og søgningen i 2011. Derfor er

fremskrivningsalternativ 1 nærmest identisk med grundscenariet.

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 146 elever (18 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 137 elever (9 flere elever), der tilgår stx-uddannelsen.

Tabel 13 Fremskrivning af stx-tilgang til Brønderslev Gymnasium og HF 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 136 135 134 134 130 127 123 123 121 120 119 122

Grundscenario 136 138 138 138 134 132 128 128 126 126 125 128

Grundsc. - øvre gr. 136 142 141 143 139 137 133 133 132 132 131 135

Alternativscenario 1 136 153 139 140 136 133 130 130 128 128 126 130

Alternativscenario 2 136 140 141 144 141 140 137 139 138 140 140 146

Alternativscenario 3 136 140 140 143 140 139 136 136 135 134 133 137

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


7 Thy-Mors-Jammerbugt

7.1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus ligger i Thisted ved Limfjorden, der adskiller kommunen fra

Morsø Kommune.

Thisted Gymnasium og HF-Kursus optog fra 2000 til 2009 i gennemsnit 165 elever om året. I 2009

var optaget på 195 elever.

I Thisted Kommune øgedes antallet af 15-17-årige i perioden 2001-2009 med omkring 2 % årligt,

mens andelen af unge, der påbegyndte stx i samme periode, steg med ca. 2 % om året, jf. afsnit

4.1 og 4.3.

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

kan ses i Tabel 14.

Tabel 14 Antal optagne stx-elever på Thisted Gymnasium og HF-Kursus fra de 10 største optagesogne samt

øvrige i perioden 2000-2009

39

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Bedsted 4 7 3 1 4 7 7 4 7 4 5 0,2 3 %

Hansted 1 5 3 5 1 6 2 10 9 7 5 0,7 14 %

Nors 4 2 10 6 2 8 5 11 2 3 5 0,0 0 %

Sennels 8 8 9 3 7 10 7 4 11 11 8 0,2 3 %

Sjørring 6 4 11 3 3 7 13 10 7 6 7 0,3 4 %

Snedsted 4 5 7 4 7 8 4 4 4 8 6 0,1 2 %

Stagstrup 4 2 2 6 7 5 6 8 6 9 6 0,6 11 %

Thisted 22 46 37 34 52 28 65 62 42 54 44 2,8 6 %

Tilsted 4 5 4 5 6 6 10 11 5 4 6 0,3 5 %

Tømmerby 3 3 4 6 5 4 5 7 7 3 5 0,2 5 %

Øvrige fra RN 70 44 78 62 49 54 69 81 56 84 65 1,5 2 %

Øvrig tilgang 6 7 7 10 0 2 1 0 6 2 4 -0,6 -15 %

I alt 136 138 175 145 143 145 194 212 162 195 165 6,3 4 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Thisted Gymnasium og HF-Kursus optager flest elever fra Thisted Sogn. Herudover kommer der

elever fra et stort geografisk område med mange små sogne. I perioden 2000-2009 har gymnasiet

optaget mindst fem elever fra i alt 51 sogne.


Figur 25 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Thisted Gymnasium og HF-Kursus fra omliggende sogne 2005-

9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Fra Thisted Sogn optages hvert år i gennemsnit 44 stx-elever. Det vil sige godt en fjerdedel af det

samlede optag på 165 elever årligt.

I perioden 2000-2009 er tilgangen fra Thisted Sogn steget med gennemsnitligt 3 elever (svarende

til 6 %) om året. Som tendens er den samlede tilgang til gymnasiet i perioden steget med ca. 4 %

om året.

Thisted Gymnasium og HF-Kursus deler ikke optageområde med andre gymnasier, og af Figur 26

fremgår det da også, at gymnasiets elevandele i optageområdet er meget høje.

40


Figur 26 Thisted Gymnasium og HF-Kursus’ elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Der er ikke nogen væsentlige ændringer i elevandele i optagesognene.

41


Figur 27 Udvikling i Thisted Gymnasium og HF-Kursus’ elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4

til 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af

ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte

sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Thisted Gymnasium og HF-Kursus er fremskrevet med udgangspunkt i

den forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i

optageområderne.

Figur 28 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 9

Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Thisted Gymnasium og HF-Kursus givet

uændrede stx-frekvenser vil falde frem til 2015. Fra 2015 til 2020 vil der ligeledes ske et mindre

fald i tilgangsniveau.

9 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

42


Figur 28 Fremskrevet tilgang til 2020 til Thisted Gymnasium og HF-Kursus - grundscenario og

usikkerhedsgrænser

250

200

150

100

50

0

2000 2005 2010 2015 2020 90 140 190 240

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

43

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 15 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Thisted Gymnasium og HF-Kursus.

I hovedscenariet forventes stx-tilgangen at falde fra 195 elever i 2009 til 156 elever i 2020.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der

er stort set sammenfald mellem fremskrivningens 2011-forventning og søgningen i 2011. Derfor er

fremskrivningsalternativ 1 nærmest identisk med grundscenariet.

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 192 elever (36 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 168 elever (12 flere elever), der tilgår stx-uddannelsen.

Tabel 15 Fremskrivning af stx-tilgang til Thisted Gymnasium og HF-Kursus 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 195 184 181 174 163 157 154 154 146 141 141 139

Grundscenario 195 198 194 188 177 172 169 169 162 157 157 156

Grundsc. - øvre gr. 195 211 208 202 191 187 184 185 177 174 174 173

Alternativscenario 1 195 182 191 185 174 169 166 166 159 155 155 154

Alternativscenario 2 195 201 202 199 191 189 189 193 187 186 190 192

Alternativscenario 3 195 200 199 195 186 183 182 182 174 170 169 168

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


7.2 Morsø Gymnasium

Morsø Gymnasium ligger i Nykøbing Mors ved Limfjorden helt mod øst i Morsø Kommune.

Morsø Gymnasium optog fra 2000 til 2009 i gennemsnit 106 elever om året.

Morsø Kommune havde i 2001-2009, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, vækst i antallet af 15-17-årige på

samlet set 3 % om året, men et samtidigt fald i andelen, der påbegyndte stx, på ca. 4 % om året.

Morsø Gymnasium optager elever fra sogne på Mors og fra sogne øst for regionsgrænsen til

Midtjylland. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses

for hvert år kan ses i Tabel 16.

Tabel 16 Antal optagne stx-elever på Morsø Gymnasium fra de 10 største optagesogne samt øvrige i

perioden 2000-2009

44

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Erslev 5 1 2 1 2 2 1 4 3 3 2 0,0 2 %

Galtrup 1 8 2 2 3 5 2 4 3 3 0,0 0 %

Karby 4 2 4 5 1 2 1 3 3 -0,2 -8 %

Lødderup 12 10 7 10 7 9 14 12 10 10 10 0,1 1 %

Nykøbing M 23 27 28 32 22 28 22 16 21 21 24 -0,9 -4 %

Redsted 1 3 1 4 3 1 3 1 1 2 2 -0,1 -3 %

Sundby 4 1 1 3 1 7 2 3 4 3 0,2 6 %

Tødsø 5 5 6 2 2 3 5 4 2 1 4 -0,3 -10 %

Øvrige fra RN 24 28 13 38 26 21 35 48 27 25 29 1,0 3 %

Roslev

(Midtjylland)

0 0 0 5 5 5 2 4 1 1 2 0,2 7 %

Glyngøre

(Midtjylland)

4 6 6 8 2 7 8 7 3 3 5 -0,1 -2 %

Øvrig tilgang 24 15 16 23 20 23 25 24 16 11 20 -0,4 -2 %

I alt 103 108 84 132 97 101 129 125 91 87 106 -0,4 0 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Optagelsesudviklingen har i perioden 2000-2009 været svagt faldende. Dette er imidlertid ikke

udtryk for en jævn udvikling, men for at der i enkelte år (2002, 2008 og 2009) har været lavere

tilgang end de øvrige år.

Af Tabel 1, side 7, fremgår det imidlertid også, at søgetallene fra 2010 og 2011 viser, at tilgangen

igen er ved et for institutionen mere normalt niveau. Der var således omkring 120 ansøgere både i

2010 og 2011.

Det kan imidlertid konkluderes, at gymnasiet i 2000-2009 ikke har oplevet samme stigende

optagelsesudvikling, som andre gymnasier i Nordjylland har.


Morsø Gymnasium optager stx-elever fra et stort antal mindre sogne. Figur 29 viser optagesogne,

hvorfra der samlet i perioden 2000-2009 er optaget mindst 5 elever.

Figur 29 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Morsø Gymnasium fra omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Skraverede sogne ligger i Region Midtjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Optagesognene ligger på Mors og i Sallingsund-området. Der optages meget få elever fra de fleste

af disse sogne.

Morsø Gymnasium optager ikke i væsentligt omfang elever fra samme områder som andre

gymnasier i Region Nordjylland, se Figur 30.

45


Figur 30 Morsø Gymnasiums elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ved beregning af elevandele for Morsø Gymnasium fragår elevandele

til institutioner i Skive. De beregnede elevandele for sogne i Region Midtjylland afspejler på samme vis alene

den del af den samlede tilgang, der går til institutioner i Region Nordjylland og Skive. Skraverede sogne

ligger i Region Midtjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Morsø Gymnasium befinder tæt ved regionsgrænsen til Region Midtjylland, hvor det nærmeste

gymnasium er Skive Gymnasium og HF. Morsø Gymnasiums andele af elever fra Sallingsundsognene

er lavere end i Morsø-sognene.

Der er sket enkelte ændringer i elevandelene af stx-elever i optagesognene, jf. Figur 31. På Mors

har Morsø Gymnasium generelt øget sine elevandele, mens billedet er mere varieret i Sallingsundområdet.

46


Figur 31 Udvikling i Morsø Gymnasiums elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagssognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ved beregning af elevandele for Morsø Gymnasium fragår elevandele

til institutioner i Skive. De beregnede elevandele for sogne i Region Midtjylland afspejler på samme vis alene

den del af den samlede tilgang, der går til institutioner i Region Nordjylland og Skive. Skraverede sogne

ligger i Region Midtjylland. Beregningen af ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte

meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i

tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Morsø Gymnasium er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede

udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i optageområderne.

Figur 32 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 10

10 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

47


Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Morsø Gymnasium givet uændrede stxfrekvenser

vil falde i hele perioden frem til 2020.

Figur 32 Fremskrevet tilgang til 2020 til Morsø Gymnasium - grundscenario og usikkerhedsgrænser

140

120

100

80

60

40

20

0

2000 2005 2010 2015 2020 30 80 130 180

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

48

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 17 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Morsø Gymnasium. I

hovedscenariet forventes stx-tilgangen at falde fra 87 elever i 2009 til 71 elever i 2020.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011):

2009 var et meget magert tilgangsår for Morsø Gymnasium. Niveauet for søgningen de to

efterfølgende år peger i hvert fald på, at tilgangen i nogle år vil være højere. Søgningen i 2011 var

122, mens fremskrivningen baseret på 2009-tilgangen forventer uændret tilgang på 87 elever. Der

er altså tale om, at søgningen ligger 40 % højere end den forventede tilgang. I alternativscenario 1

forventes tilgangen i 2020 således at være på 100 elever (29 flere elever).

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 56 elever (15 færre elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 78 elever (7 flere elever), der tilgår stx.

Tabel 17 Fremskrivning af stx-tilgang til Morsø Gymnasium 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 87 77 77 76 74 71 70 68 66 62 62 60

Grundscenario 87 87 87 86 84 82 81 79 77 73 73 71

Grundsc. - øvre gr. 87 98 97 96 95 93 92 90 88 84 85 83

Alternativscenario 1 87 118 122 120 118 115 113 111 107 103 103 100

Alternativscenario 2 87 85 82 79 76 72 69 67 63 59 58 56

Alternativscenario 3 87 89 90 90 90 88 88 87 84 80 80 78


Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

49


7.3 Fjerritslev Gymnasium

Fjerritslev Gymnasium ligger i Fjerritslev i den vestlige del af Jammerbugt Kommune.

Fjerritslev Gymnasium har siden 2004 optaget omkring 100 elever årligt.

Jf. afsnittene 4.1 og 4.3, har Jammerbugt Kommune 2001-2009 haft relativ høj vækst i både

antallet af 15-17-årige (3 % om året) og i andelen, der påbegynder stx (4 % om året).

Med udsving i optagelsestallet fra år til år har Fjerritslev Gymnasium gennemsnitligt i perioden

2000-2009 oplevet stigende tilgang. Som tendens er der i perioden kommet 6 elever flere om året,

svarende til en årlig relativ vækst på 7 %.

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

kan ses i Tabel 18.

Tabel 18 Antal optagne stx-elever på Fjerritslev Gymnasium fra de 10 største optagesogne samt øvrige i

perioden 2000-2009

50

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Brovst 7 5 5 12 8 5 18 14 11 10 10 0,8 8 %

Gøttrup 2 1 2 2 2 3 4 6 2 3 3 0,3 10 %

Hjortdal 2 6 1 1 6 1 2 5 2 4 3 0,0 2 %

Kettrup 0 2 2 2 5 5 6 3 4 4 4 0,3 8 %

Klim 4 3 1 1 6 3 8 3 6 3 4 0,2 6 %

Kollerup 18 12 16 6 25 20 16 32 18 24 19 1,2 7 %

Løgstør 12 6 11 11 8 12 3 10 6 9 -0,4 -4 %

Torslev 3 4 3 8 3 8 4 2 5 6 5 0,1 3 %

Tranum 4 1 6 1 1 2 4 8 7 3 4 0,3 9 %

Vester Torup 3 1 4 3 4 4 2 1 7 3 0,2 6 %

Øvrige fra RN 31 12 21 18 29 29 40 30 39 45 29 2,6 9 %

Øvrig tilgang 4 1 2 2 1 1 0 4 1 1 2 -0,1 -8 %

I alt 90 54 70 57 100 89 118 112 106 116 91 5,9 7 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Fjerritslev Gymnasium optager hovedsageligt sine elever fra områderne omkring Fjerritslev og

Brovst. Jo længere øst- og vestpå vi kommer, jo lavere bliver tilgangen. Der optages også elever

fra det nordvestligste Himmerland omkring Løgstør (Løgsted Sogn).


Figur 33 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Fjerritslev Gymnasium fra omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Der optages fra de fleste sogne kun ganske få elever årligt.

Det fremgår af Figur 34, at Fjerritslev Gymnasium har et veldefineret optageområde, hvor kun

udkanterne deles med andre stx-institutioner.

51


Figur 34 Fjerritslev Gymnasiums elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagssognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Der er fra 2000-4 til 2005-9 ikke sket væsentlige forskydninger i gymnasiets elevandele i

gymnasiets primære optageområde, jf. Figur 35. Til gengæld ser det ud som om, at Fjerritslev

Gymnasium siden 2005 har øget sin elevandel i sognene syd for Løgstør (Løgsted, Malle og

Ranum sogne).

52


Figur 35 Udvikling i Fjerritslev Gymnasiums elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af

ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte

sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Fjerritslev Gymnasium er fremskrevet med udgangspunkt i den

forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i optageområderne.

Figur 36 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 11

Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Fjerritslev Gymnasium givet uændrede stxfrekvenser

vil holde sig konstant frem til 2015, for så i perioden frem til 2020 at falde med ca. 15 %.

11 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og –skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

53


Figur 36 Fremskrevet tilgang til 2020 til Fjerritslev Gymnasium - grundscenario og usikkerhedsgrænser

140

120

100

80

60

40

20

0

2000 2005 2010 2015 2020 80 105 130 155

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

54

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 19 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Fjerritslev Gymnasium. I

hovedscenariet forventes stx-tilgangen at falde fra 116 elever i 2009 til 98 elever i 2020.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011):

Forventningen i grundscenariet til tilgangen 2011 er lidt højere end søgetallene fra 2011. Derved

bliver resultatet af alternativscenario lavere end grundscenariet. I alternativscenariet forventes

tilgangen i 2020 at være på 93 elever (5 færre elever).

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 141 elever (43 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 104 elever (6 flere elever), der tilgår stx.

Tabel 19 Fremskrivning af stx-tilgang til Fjerritslev Gymnasium 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 116 114 110 107 107 106 108 105 98 94 92 92

Grundscenario 116 119 115 112 112 112 113 110 104 99 97 98

Grundsc. - øvre gr. 116 123 120 118 117 117 119 116 109 105 103 103

Alternativscenario 1 116 98 110 107 107 107 108 105 99 95 93 93

Alternativscenario 2 116 122 123 124 127 131 138 139 135 133 136 141

Alternativscenario 3 116 120 118 116 117 118 121 117 111 106 104 104

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


8 Aalborg

8.1 Aalborg Katedralskole

Aalborg Katedralskole er regionens ældste gymnasium og ligger midt i Aalborg.

Aalborg Katedralskole øgede i perioden 2000-2009 sit optag fra 166 elever til 238 elever.

Optageområdet ligger hovedsagligt i Aalborg Kommune samt områder udenfor kommunen i alle

retninger. Generelt er der tale om et samlet område, der i 2001-2009 både har oplevet

befolkningstilvækst i aldersgruppen 15-17 år, og hvor andelen, der påbegynder stx-uddannelse er

steget med ca. 3 % årligt. Se afsnittene 4.1 og 4.3 ovenfor.

I næsten hele perioden har der da også været fremgang i tilgangen til Aalborg Katedralskole. 2001

og 2004 slår dog ud med lave optagetal i forhold til den generelle tendens.

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

kan ses i Tabel 20.

Tabel 20 Antal optagne stx-elever på Aalborg Katedralskole fra de 10 største optagesogne samt øvrige i

perioden 2000-2009

55

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Ansgars 8 7 5 16 19 9 20 19 19 13 14 1,2 9 %

Budolfi 4 4 6 5 3 7 7 3 3 9 5 0,2 4 %

Gistrup 7 3 4 4 2 10 4 11 11 5 6 0,5 8 %

Hasseris 21 21 22 32 29 35 17 27 21 24 25 0,1 0 %

Margrethe 3 3 1 4 5 8 6 10 7 3 5 0,5 10 %

Nørre

Tranders

6 2 7 9 12 7 8 7 7 10 8 0,4 5 %

Skalborg 9 3 8 2 6 4 4 6 5 8 6 0,0 0 %

Svenstrup 3 7 7 5 3 6 2 8 3 5 5 -0,1 -1 %

Sønder

Tranders

4 3 2 6 7 13 17 10 9 8 8 1,0 12 %

Vejgård 6 7 4 7 13 17 21 13 12 20 12 1,5 13 %

Øvrige fra RN 93 91 108 116 66 89 96 101 125 125 101 2,8 3 %

Øvrig tilgang 2 9 1 2 9 2 15 2 2 8 5 0,3 5 %

I alt 166 160 175 208 174 207 217 217 224 238 199 8,3 4 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Aalborg Katedralskoles samlede optageområde er meget stort. Figur 37 viser de 64 optagesogne,

hvorfra der i perioden 2000-2009 er optaget mindst 5 elever (i gennemsnit mindst 0,5 elever om

året).


Figur 37 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Aalborg Katedralskole fra omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Elevandelene, som Aalborg Katedralskole har i optagesognene, jf. Figur 38, afslører, at gymnasiet

optager majoriteten af stx-tilgangen i kun fem sogne. Heraf er det kun Vor Frelsers Sogn og

Vesterkær Sogn, der ligger i Aalborg. I Budolfi Sogn optog Aalborg Katedralskole i perioden 2005-

9 knapt halvdelen af alle stx-elever.

56


Figur 38 Aalborg Katedralskoles elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Med sin placering midt i Aalborg har Aalborg Katedralskole et optageområde, som deles med

mange andre gymnasier både i og uden for Aalborg.

Af Figur 39 ses det, at Aalborg Katedralskole siden 2004 har øget sin andel af stx-eleverne syd for

Aalborg og mindsket andelen vest for byen.

57


Figur 39 Udvikling i Aalborg Katedralskoles elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagssognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ændringer i andele er beregnet med udgangspunkt i tit små faktiske

stx-tilgange fra de enkelte sogne. De opgjorte ændringer i andele er ikke testet for, om der er tale om

statistisk signifikante ændringer i tilgangsmønstrene til institutionerne.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Aalborg Katedralskole er fremskrevet med udgangspunkt i den

forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i optageområderne.

Figur 40 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 12

Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Aalborg Katedralskole givet uændrede stxfrekvenser

vil gennemgå et meget begrænset fald frem til 2020.

12 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og –skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

58


Figur 40 Fremskrevet tilgang til 2020 til Aalborg Katedralskole - grundscenario og usikkerhedsgrænser

300

250

200

150

100

50

0

2000 2005 2010 2015 2020 140 240 340 440

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

59

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 21 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Aalborg Katedralskole. I

hovedscenariet forventes stx-tilgangen at falde fra 238 elever i 2009 til 228 elever i 2020. Faldet

indtræder først efter 2012, idet befolkningsudviklingen 2010-2012 i optageområderne betyder, at

der først må forventes en midlertidig stigning i tilgangen af stx-elever.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011):

Søgningen lå i 2010 og 2011 væsentligt over, hvad der kunne forventes med uændrede stxfrekvenser

og elevandele i søgeområderne. Derved bliver resultatet af alternativscenario 1 også

væsentligt højere end resultatet i grundscenariet, nemlig med en tilgang af 289 stx-elever i 2020

(61 flere elever).

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 305 elever (77 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 245 elever (17 flere elever), der tilgår stx.

Tabel 21 Fremskrivning af stx-tilgang til Aalborg Katedralskole 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 238 234 231 232 226 221 212 210 212 210 208 206

Grundscenario 238 248 246 247 243 238 231 230 232 231 230 228

Grundsc. - øvre gr. 238 261 261 263 260 256 249 249 252 253 252 251

Alternativscenario 1 238 284 311 312 307 301 291 290 293 292 290 289

Alternativscenario 2 238 254 259 268 270 272 270 276 287 294 299 305

Alternativscenario 3 238 250 252 256 254 252 247 246 249 248 246 245

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


8.2 Aalborghus Gymnasium

Aalborghus Gymnasium ligger i den sydøstlige del af Aalborg og har et naturligt optageområde i

oplandet øst for Aalborg.

Gymnasiet øgede i perioden 2000-2009 optaget fra 188 elever til 285 elever om året.

Som Aalborg-gymnasium har Aalborghus Gymnasium i perioden 2001-2009 haft både stigende

antal unge og øgede stx-andele. Se afsnittene 4.1 og 4.3 ovenfor.

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

kan ses i Tabel 22.

Tabel 22 Antal optagne stx-elever på Aalborghus Gymnasium fra de 10 største optagesogne samt øvrige i

perioden 2000-2009

60

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Gistrup 22 21 22 26 29 10 12 18 23 21 20 -0,5 -2 %

Gunderup 2 6 10 8 6 5 8 9 7 5 7 0,2 3 %

Hansegedes 21 14 15 14 17 14 10 9 18 28 16 0,3 2 %

Klarup 11 7 5 11 11 17 6 15 11 12 11 0,5 4 %

Mou 3 8 3 7 6 4 5 4 5 5 5 0,0 -1 %

Nørre

Tranders

25 19 15 20 24 22 31 33 31 25 25 1,2 5 %

Nøvling 9 12 5 6 7 9 7 5 8 13 8 0,1 1 %

Storvorde 2 6 10 3 6 11 4 4 9 12 7 0,5 8 %

Sønder

Tranders

52 25 33 39 35 34 39 35 52 57 40 1,5 4 %

Vejgård 13 16 24 15 23 28 21 18 34 30 22 1,6 7 %

Øvrige fra RN 18 49 39 35 42 68 47 73 55 65 49 4,2 9 %

Øvrig tilgang 10 0 2 0 5 2 7 9 5 12 5 0,6 12 %

I alt 188 183 183 184 211 224 197 232 258 285 215 10,3 5 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Stigningen i tilgangen til gymnasiet svarer til en gennemsnitlig stigningstendens på 5 % om året –

eller 10 elever flere hvert år.

Aalborghus Gymnasium optager flest elever i det sydøstlige Aalborg.


Figur 41 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Aalborghus Gymnasium fra omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Aalborghus Gymnasium har et for Aalborg-gymnasierne relativt veldefineret optageområde i

Aalborg Øst og området sydøst herfor. Fra seks store sogne i dette område optages i gennemsnit

134 elever om året, svarende til 62 % af det samlede optag.

Mod nord og vest deler Aalborghus Gymnasium optageområde med de øvrige Aalborg-gymnasier

og Støvring Gymnasium, se Figur 42.

61


Figur 42 Aalborghus Gymnasiums elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Aalborghus har fra perioden 2000-2004 til perioden 2005-2009 mindsket elevandele i nogle af de

mere betydende sogne i og syd for Aalborg, mens andelene i sognene mod øst omvendt er øget.

62


Figur 43 Udvikling i Aalborghus Gymnasiums elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Beregningen af ændringerne i elevandele er foretaget med

udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om

ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på

figuren.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Aalborghus Gymnasium er fremskrevet med udgangspunkt i den

forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i optageområderne.

Figur 44 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 13

Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Aalborghus Gymnasium givet uændrede stxfrekvenser

vil gennemgå et meget begrænset fald frem til 2020.

13 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

63


Figur 44 Fremskrevet tilgang til 2020 til Aalborghus Gymnasium - grundscenario og usikkerhedsgrænser

350

300

250

200

150

100

50

0

2000 2005 2010 2015 2020 180 280 380 480

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

64

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 23 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Aalborghus Gymnasium. I

hovedscenariet forventes stx-tilgangen at falde en smule fra 285 elever i 2009 til 264 elever i 2020.

Faldet indtræder først efter 2012, idet befolkningsudviklingen 2010-2012 i optageområderne

betyder, at der først må forventes en midlertidig stigning i tilgangen af stx-elever.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011):

Søgningen lå i 2010 og 2011 ca. 10 % over, hvad der kunne forventes med uændrede stxfrekvenser

og elevandele i søgeområderne. Derved bliver resultatet af alternativscenario 1 højere

end resultatet i grundscenariet, nemlig med en tilgang af 295 stx-elever i 2020 (31 flere elever).

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 351 elever (87 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 283 elever (19 flere elever), der tilgår stx.

Tabel 23 Fremskrivning af stx-tilgang til Aalborghus Gymnasium 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 285 277 278 273 265 258 252 243 237 236 236 242

Grundscenario 285 294 296 291 284 278 272 264 257 258 258 264

Grundsc. - øvre gr. 285 312 314 309 303 297 292 284 278 279 279 286

Alternativscenario 1 285 321 331 325 317 310 304 295 288 288 288 295

Alternativscenario 2 285 302 312 315 315 316 318 316 317 325 334 351

Alternativscenario 3 285 298 303 301 297 294 291 283 276 276 276 283

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


8.3 Hasseris Gymnasium

Hasseris Gymnasium ligger i Hasseris i den vestlige del af Aalborg. Hasseris Gymnasium har i

løbet af de seneste år blevet et af regionens større gymnasier.

Som Aalborg-gymnasium har Hasseris Gymnasium i perioden 2001-2009 nydt godt af øgede antal

unge og øgede gymnasiefrekvenser. Se afsnittene 4.1 og 4.3 ovenfor.

I perioden 2000-2009 blev der i gennemsnit optaget 171 elever om året, men med en årlig vækst

på ca. 9 % er der tale om, at gymnasiet i perioden fordoblede sit optagetal fra 119 i 2000 til 243 i

2009.

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

kan ses i Tabel 24.

Tabel 24 Antal optagne stx-elever på Hasseris Gymnasium fra de 10 største optagesogne samt øvrige i

perioden 2000-2009

65

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Ansgars 8 9 10 5 9 10 16 18 18 18 12 1,4 11 %

Budolfi 1 1 2 2 4 5 9 5 4 0,8 21 %

Frejlev 11 7 8 11 6 8 7 9 11 16 9 0,4 4 %

Hasseris 28 28 38 47 46 79 54 82 89 96 59 8,0 14 %

Margrethe 3 9 6 13 5 8 9 11 9 8 8 0,4 5 %

Nibe 5 5 5 4 6 5 1 17 5 10 6 0,6 9 %

Nørre

Tranders

6 3 1 6 5 1 1 4 4 3 -0,2 -5 %

Skalborg 11 15 14 17 11 22 29 19 27 24 19 1,7 9 %

Svenstrup 6 2 2 2 6 1 2 3 4 5 3 0,0 1 %

Sønderholm 2 1 2 1 6 6 10 11 1 5 5 0,6 13 %

Øvrige fra RN 32 27 33 46 30 16 51 60 42 35 37 1,6 4 %

Øvrig tilgang 6 11 4 6 2 0 6 5 4 17 6 0,3 5 %

I alt 119 117 123 159 134 157 190 241 223 243 171 15,5 9 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Hasseris Gymnasium optager langt de fleste af dets elever i eller lige omkring Hasseris-bydelen i

Aalborg. Og især her har der, som det kan ses af Tabel 24, været stor stigning i tilgangen af

elever.


Figur 45 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Hasseris Gymnasium fra omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Hasseris Gymnasium optager over halvdelen af alle stx-elever fra Hasseris og Skalborg og

yderligere tre sogne sydvest for Aalborg, jf. Figur 46. I Dall og Ferslev sogne mod syd i retning

mod Støvring Gymnasium, har gymnasiet elevandele på mere end 25 %.

66


Figur 46 Hasseris Gymnasium elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Hasseris Gymnasium har fra 2000-4 til 2005-9 øget sine elevandele i flere store sogne i Aalborg og

vest og sydvest for Aalborg.

67


Figur 47 Udvikling i Hasseris Gymnasiums elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Beregningen af ændringerne i elevandele er foretaget med

udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om

ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på

figuren.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Hasseris Gymnasium er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede

udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i optageområderne.

Figur 48 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 14

Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Hasseris Gymnasium med uændrede stxfrekvenser

vil forblive på uændret niveau frem til 2015, hvorefter tilgangen vil øges noget frem til

2020.

14 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

68


Figur 48 Fremskrevet tilgang til 2020 til Hasseris Gymnasium - grundscenario og usikkerhedsgrænser

300

250

200

150

100

50

0

2000 2005 2010 2015 2020 180 230 280 330

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

69

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 25 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Hasseris Gymnasium. I

hovedscenariet forventes stx-tilgangen at stige fra 243 elever i 2009 til 257 elever i 2020. Fra 2009

til 2015 giver fremskrivningen et lokalt maksimum i tilgangen i perioden 2011-2013, hvor der nås

samme tilgangsniveau, som forventes for 2020.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011):

Søgningen lå i 2010 og 2011 12-13 % over, hvad der kunne forventes med uændrede stxfrekvenser

og elevandele i søgeområderne. Derved bliver resultatet af alternativscenario 1 højere

end resultatet i grundscenariet, nemlig med en tilgang af 290 stx-elever i 2020 (33 flere elever).

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 341 elever (84 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 276 elever (19 flere elever), der tilgår stx.

Tabel 25 Fremskrivning af stx-tilgang til Hasseris Gymnasium 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 243 242 242 244 240 231 227 230 235 233 233 238

Grundscenario 243 248 250 253 250 242 240 244 250 250 251 257

Grundsc. - øvre gr. 243 255 258 262 261 254 253 258 266 266 269 276

Alternativscenario 1 243 247 282 285 282 273 271 275 282 281 282 290

Alternativscenario 2 243 255 264 273 278 276 280 293 308 315 324 341

Alternativscenario 3 243 251 256 262 262 257 257 262 268 268 269 276

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


8.4 Nørresundby Gymnasium og HF

Nørresundby Gymnasium og HF ligger i Nørresundby lige nord for Limfjorden og Aalborg og

tiltrækker elever fra et større opland.

Som de øvrige Aalborg-gymnasier har Nørresundby Gymnasium og HF fra 2001 til 2009 haft fordel

af flere 15-17-årige og øgede gymnasiefrekvenser i kommunen. Se afsnittene 4.1 og 4.3 ovenfor.

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

kan ses i Tabel 26.

Det fremgår, at gymnasiet i perioden øgede optaget fra 148 elever i 2000 til 230 elever i 2009.

Udviklingen i perioden giver en beregnet årlig stigningstendens på 8 elever, svarende til 4 %.

Tabel 26 Antal optagne stx-elever på Nørresundby Gymnasium og HF fra de 10 største optagesogne, samt

øvrige i perioden 2000-2009

70

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Biersted 11 12 6 11 10 11 11 12 14 12 11 0,3 3 %

Hvorup 16 19 13 21 22 17 22 17 15 23 19 0,3 2 %

Jetsmark 8 3 10 13 8 11 2 3 9 14 8 0,2 2 %

Lindholm 5 14 12 16 14 15 26 27 30 34 19 2,9 15 %

Nørresundby 7 5 5 7 10 11 20 17 16 16 11 1,6 14 %

Sulsted 20 20 18 14 16 16 17 8 15 12 16 -0,9 -6 %

Vadum 6 2 7 7 11 8 11 9 14 5 8 0,6 7 %

Vester

Hassing

9 9 6 11 8 14 14 14 8 19 11 0,8 7 %

Vodskov 6 10 14 23 17 17 20 18 22 15 16 1,1 7 %

Åby 8 11 12 17 14 9 15 22 18 17 14 1,0 7 %

Øvrige fra RN 51 69 60 46 48 86 58 70 50 56 59 0,2 0 %

Øvrig tilgang 1 7 2 8 0 1 2 3 2 7 3 0,0 1 %

I alt 148 181 165 194 178 216 218 220 213 230 196 8,2 4 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Nørresundby Gymnasium og HF henter elever fra et stort, men veldefineret optageområde, se

Figur 49. De fleste elever kommer således fra bæltet umiddelbart nord for Limfjorden ved Aalborg.

Især i sognene Lindholm og Nørresundby, som ligger i Nørresundby, har der i perioden været høj

vækst i tilgangen til gymnasiet.


Figur 49 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Nørresundby Gymnasium og HF fra omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Nørresundby Gymnasium og HF har i sin egenskab af det eneste gymnasium i området lige nord

for Aalborg et større optageområde, hvor der kun i begrænset omfang deles elever med andre stxinstitutioner.

Først relativt tæt ved nabogymnasierne mod nord falder elevandelene således, som det ses i Figur

50, til under 50 %.

71


Figur 50 Nørresundby Gymnasium og HF’s elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

I optageområderne i og lige omkring Aalborg og Nørresundby har elevandelene fra 2000-4 til 2005-

9 været nogenlunde uændrede. I nordøst, mod Hjørring Gymnasium og HF-Kursus, har

Nørresundby Gymnasium og HF øget sine elevandele i enkelte sogne. Mod Brønderslev

Gymnasium og HF i nord og mod Dronninglund Gymnasium i øst har Nørresundby Gymnasium og

HF i enkelte sogne mindsket elevandele. Se Figur 51.

72


Figur 51 Udvikling i Nørresundby Gymnasium og HF’s elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4

til 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af

ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte

sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Nørresundby Gymnasium og HF er fremskrevet med udgangspunkt i den

forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i optageområderne.

Figur 52 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 15

Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Nørresundby Gymnasium og HF med

uændrede stx-frekvenser vil forblive på uændret niveau frem til 2015, hvorefter tilgangen vil øges

noget frem til 2020.

15 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

73


Figur 52 Fremskrevet tilgang til 2020 til Nørresundby Gymnasium og HF - grundscenario og

usikkerhedsgrænser

300

250

200

150

100

50

0

2000 2005 2010 2015 2020 170 220 270 320

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

74

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 27 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Nørresundby Gymnasium og HF. I

hovedscenariet forventes stx-tilgangen at falde fra 230 elever i 2009 til 211 elever i 2020.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011):

Søgningen lå i 2010 og 2011 13-14 % over, hvad der kunne forventes med uændrede stxfrekvenser

og elevandele i søgeområderne. Resultatet af alternativscenario 1 bliver højere end

resultatet i grundscenariet, nemlig med en tilgang af 239 stx-elever i 2020 (28 flere elever).

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 290 elever (79 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 225 elever (14 flere elever), der tilgår stx.

Tabel 27 Fremskrivning af stx-tilgang til Nørresundby Gymnasium og HF 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 230 234 226 226 218 216 212 212 209 202 197 198

Grundscenario 230 239 232 232 225 225 221 221 219 213 208 211

Grundsc. - øvre gr. 230 244 238 239 233 233 230 231 229 224 220 223

Alternativscenario 1 230 249 263 263 256 255 251 251 248 242 236 239

Alternativscenario 2 230 246 246 254 254 260 263 271 276 278 279 290

Alternativscenario 3 230 242 237 240 236 238 236 237 234 228 223 225

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


9 Himmerland

9.1 Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Vesthimmerlands Gymnasium og HF ligger i Aars i den østlige del af Vesthimmerlands Kommune,

tæt ved grænsen til Rebild Kommune.

Vesthimmerlands Kommune havde i perioden 2001-2009 moderat vækst (ca. 2 % om året) i

antallet af 15-17-årige og en mindre forøgelse (ca. 1,3 % om året) af andelen af unge, som tilgår

stx. Rebild Kommune havde i samme periode både større befolkningsvækst og større forøgelse af

andelen, der påbegynder stx. Se afsnittene 4.1 og 4.3 ovenfor.

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

kan ses i Tabel 28.

Gymnasiet øgede i perioden optaget fra 94 elever til 151 elever. Tilgangsudviklingen giver en

beregnet årlig stigningstendens på 5 elever, svarende til ca. 4 %.

Tabel 28 Antal optagne stx-elever på Vesthimmerlands Gymnasium og HF fra de 10 største optagesogne

samt øvrige i perioden 2000-2009

75

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever*

Stign. i

% af

gns.*

Farsø 12 9 7 9 7 5 6 14 16 10 10 0,3 4 %

Havbro 4 5 3 2 3 3 4 3 3 3 -0,1 -4 %

Løgstør 6 7 3 7 6 4 5 5 4 3 5 -0,3 -6 %

Overlade 7 1 4 3 2 2 4 2 3 3 -0,2 -6 %

Ranum 4 3 4 3 1 5 5 3 5 4 0,1 4 %

Skivum 2 1 2 4 3 5 5 4 5 6 4 0,5 13 %

Ulstrup 2 9 3 2 2 4 7 3 5 1 4 -0,1 -3 %

Vognsild 1 2 2 3 3 2 1 6 9 3 0,7 21 %

Aalestrup 1 4 4 5 5 9 3 7 4 5 0,4 8 %

Aars 22 35 17 27 19 11 23 26 37 33 25 0,8 3 %

Øvrige fra RN 39 34 40 50 39 42 63 40 54 69 47 2,7 6 %

Øvrig tilgang 0 4 10 13 2 2 0 0 9 5 5 -0,1 -1 %

I alt 94 109 101 127 91 89 130 107 148 151 115 5,0 4 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

* Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år.

Vesthimmerlands Gymnasium og HF optager fra et optageområde, der dækker hele det vestlige

Himmerland. Fra de fleste af disse sogne optages der dog kun få elever hvert år.


Figur 53 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Vesthimmerlands Gymnasium og HF fra omliggende sogne 2005-

9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Vesthimmerlands Gymnasium og HF optager næsten alle stx-elever i området omkring Aars og

Farsø, se Figur 54.

76


Figur 54 Vesthimmerlands Gymnasium og HF’s elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Der er en positiv udvikling i elevandelene i optageområdets østlige udkanter. Her øger gymnasiet

sine elevandele. I det vigtige optageområde omkring Aars og Farsø er der ingen ændringer i

elevandelene, se Figur 55.

77


Figur 55 Udvikling i Vesthimmerlands Gymnasium og HF’s elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne

2000-4 til 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af

ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte

sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Vesthimmerlands Gymnasium og HF er fremskrevet med udgangspunkt i

den forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i

optageområderne.

Figur 56 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 16

Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Vesthimmerlands Gymnasium og HF med

uændrede stx-frekvenser vil falde frem til 2020.

16 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

78


Figur 56 Fremskrevet tilgang til 2020 til Vesthimmerlands Gymnasium og HF - grundscenario og

usikkerhedsgrænser

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

2000 2005 2010 2015 2020 80 130 180 230

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

79

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 29 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Vesthimmerlands Gymnasium og

HF. I hovedscenariet forventes stx-tilgangen at falde fra 151 elever i 2009 til 127 elever i 2020.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011):

Søgningen lå i 2010 og 2011 en smule over det, der kunne forventes med uændrede stxfrekvenser

og elevandele i søgeområderne. Under disse forudsætninger vil tilgangen være 132

stx-elever i 2020 (5 flere elever).

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der vil være 149 elever (22 flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 136 elever (9 flere elever), der tilgår stx.

Tabel 29 Fremskrivning af stx-tilgang til Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 151 148 140 141 135 131 125 128 126 123 114 114

Grundscenario 151 160 151 152 147 143 137 140 138 135 126 127

Grundsc. - øvre gr. 151 171 163 164 158 155 149 152 150 147 139 139

Alternativscenario 1 151 137 157 158 152 148 142 145 144 140 131 132

Alternativscenario 2 151 162 155 159 155 153 149 154 155 154 146 149

Alternativscenario 3 151 162 155 158 153 151 146 149 148 144 135 136

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


9.2 Mariagerfjord Gymnasium

Mariagerfjord Gymnasium ligger i Hobro midt i Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Gymnasium

er det sydligste gymnasium i Region Nordjylland.

Mariagerfjord Kommune havde, jf. afsnittene 4.1 og 4.3 ovenfor, vækst (ca. 3 % om året) i antallet

af 15-17-årige i perioden 2001-2009, men samtidig var der et fald (ca. 1 % om året) i andelen af de

unge, der påbegyndte stx.

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

kan ses i Tabel 30.

Tilgangen til gymnasiet øgedes fra 128 elever i 2000 til 146 elever i 2009. I de mellemliggende år

var tilgangen imidlertid oppe i nærheden af de 200 om året. Udviklingen i perioden giver en

beregnet årlig stigningstendens på 3 elever, svarende til ca. 2 %.

Søgningen til gymnasiet var i 2010 og 2011 hhv. 196 og 189, hvilket viser, at tilgangen til

gymnasiet igen er oppe på niveauet for periodens tendens.

Tabel 30 Antal optagne stx-elever på Mariagerfjord Gymnasium fra de 10 største optagesogne samt øvrige i

perioden 2000-2009

80

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever

Stign. i

% af

gns.

Als 6 5 2 7 2 7 6 1 10 6 5 0,2 4 %

Falslev 3 4 3 1 13 3 9 8 8 8 6 0,7 11 %

Hadsund 11 15 27 12 22 21 25 20 19 12 18 0,2 1 %

Hobro 33 30 41 25 32 51 54 37 38 37 38 1,1 3 %

Hørby 3 6 3 9 6 10 6 9 8 7 7 0,5 7 %

Mariager 10 11 18 20 18 10 15 14 14 12 14 0,0 0 %

Skelund 3 1 6 4 5 5 5 1 5 4 4 0,1 2 %

Store Arden 6 4 3 4 4 5 6 3 5 1 4 -0,2 -5 %

Valsgård 5 6 7 4 1 7 7 9 7 8 6 0,4 6 %

Øls 4 3 5 1 12 4 2 5 3 1 4 -0,2 -5 %

Øvrige fra RN 32 33 50 31 41 35 53 33 42 38 39 0,6 1 %

Øvrig tilgang 12 6 10 17 10 9 8 10 11 12 11 0,0 0 %

I alt 128 124 175 135 166 167 196 150 170 146 156 3,3 2 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Mariagerfjord Gymnasium optager elever fra sogne, der dækker et optageområde i den sydøstlige

del af Himmerland helt ned til og over regionsgrænsen. Området strækker sig også mod øst ud til

kysten ved Als.


Figur 57 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Mariagerfjord Gymnasium fra omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Skraverede sogne ligger i Region Midtjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Mariagerfjord Gymnasium optager næsten alle stx-elever i den sydlige og sydøstlige del af

Mariagerfjord Kommune. Ca. halvvejs mod Vesthimmerlands Gymnasium og HF falder

elevandelene til mindre end 50 %. Mod nordøst og øst – ud mod kysten – optager gymnasiet mere

end halvdelen af alle stx-elever.

81


Figur 58 Mariagerfjord Gymnasiums elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ved beregning af elevandele for Mariagerfjord Gymnasium fragår

elevandele til institutioner i Randers. De beregnede elevandele for sogne i Region Midtjylland afspejler på

samme vis alene den del af den samlede tilgang, der går til institutioner i Region Nordjylland og Randers.

Skraverede sogne ligger i Region Midtjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Fra perioden 2000-4 til perioden 2005-9 har der været en klar tendens til, at elevandelen i området

nord og nordvest for Hobro mindskes. I de centrale optageområder omkring og sydøst for Hobro er

der ingen ændringer. Se Figur 59.

82


Figur 59 Udvikling i Mariagerfjord Gymnasiums elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-

9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ved beregning af elevandele for Mariagerfjord Gymnasium fragår

elevandele til institutioner i Randers. De beregnede elevandele for sogne i Region Midtjylland afspejler på

samme vis alene den del af den samlede tilgang, der går til institutioner i Region Nordjylland og Randers.

Skraverede sogne ligger i Region Midtjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Beregningen af ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange

fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk

signifikante.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Mariagerfjord Gymnasium er fremskrevet med udgangspunkt i den

forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i optageområderne.

Figur 60 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 17

17 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

83


Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Mariagerfjord Gymnasium med uændrede stxfrekvenser

vil være stort set konstant frem til 2020.

Figur 60 Fremskrevet tilgang til 2020 til Mariagerfjord Gymnasium - grundscenario og usikkerhedsgrænser

250

200

150

100

50

0

2000 2005 2010 2015 2020 80 130 180 230

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

84

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 31 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Mariagerfjord Gymnasium. I

hovedscenariet forventes stx-tilgangen at falde med 6 elever fra 146 i 2009 til 140 i 2020.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011):

Søgningen lå i 2010 og 2011 over det, fremskrivningen tilsiger. Under ændrede

niveauforudsætninger vil tilgangen i 2020 være 179 stx-elever (39 flere elever).

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Der var en lille nedgang i stx-frekvenserne i 2001-2009. Med de ændrede

forudsætninger for stx-frekvenserne vil der være 130 elever (10 færre elever), der tilgår gymnasiet i

2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 150 elever (10 flere elever), der tilgår stx.

Tabel 31 Fremskrivning af stx-tilgang til Mariagerfjord Gymnasium 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 146 134 136 134 132 131 126 126 126 125 124 125

Grundscenario 146 147 148 147 145 145 141 140 141 140 140 140

Grundsc. - øvre gr. 146 159 161 160 159 159 155 155 156 155 155 156

Alternativscenario 1 146 196 189 187 185 185 179 179 179 178 178 179

Alternativscenario 2 146 146 146 143 140 139 134 132 132 130 129 130

Alternativscenario 3 146 149 152 152 152 153 150 150 150 150 149 150

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


9.3 Støvring Gymnasium

Støvring Gymnasium ligger i byen Støvring i den nordlige ende af Rebild Kommune. Der er ikke

langt fra Støvring til kommunegrænsen til Aalborg Kommune.

I Rebild Kommune var der fra 2001 til 2009, se afsnittene 4.1 og 4.3 ovenfor, relativ høj vækst i

både antallet af 15-17-årige (ca. 3 % om året) og i andelen, der påbegyndte stx (knapt 3 % om

året).

Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år

kan ses i Tabel 32.

Tabel 32 Antal optagne stx-elever på Støvring Gymnasium fra de 10 største optagesogne samt øvrige i

perioden 2000-2009

85

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns.

Årlig

stign. i

elever

Stign. i

% af

gns.

Buderup 34 24 22 32 30 39 43 30 42 38 33 1,5 4 %

Ellidshøj 3 4 5 1 4 4 2 4 4 1 3 -0,1 -4 %

Godthåb 1 2 3 4 1 4 5 5 8 4 0,6 17 %

Lyngby 2 3 3 2 6 4 7 1 6 4 0,3 8 %

Nibe 3 5 11 3 7 4 1 5 2 3 4 -0,4 -8 %

Skørping 23 18 18 18 21 18 24 15 19 29 20 0,4 2 %

Store Arden 4 12 8 8 6 12 4 10 3 6 7 -0,2 -3 %

Suldrup 2 3 3 1 6 4 2 5 6 6 4 0,4 11 %

Svenstrup 13 12 9 4 8 11 11 17 13 16 11 0,6 5 %

Øster Hornum 8 9 7 12 14 11 10 9 14 17 11 0,7 6 %

Øvrige fra RN 21 47 20 43 35 53 40 55 44 47 41 2,4 6 %

Øvrig tilgang 4 4 3 0 1 4 5 6 5 5 4 0,3 8 %

I alt 118 143 109 129 135 170 151 163 158 182 146 6,4 4 %

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Tilgangen til gymnasiet øgedes med rimelig konstant vækst fra 118 i 2000 til 182 i 2009.

Tilgangsøgningen er som tendens på ca. 6 elever om året, svarende til en stigning på 4 %.

Støvring Gymnasiums optageområde strækker sig fra sognene omkring Støvring by mod nord og

mod øst.

I Figur 61 ses det gennemsnitlige optag fra sogne i optageområdet i antal elever for perioden

2005-2009.


Figur 61 Gennemsnitlig årlig stx-tilgang til Støvring Gymnasium fra omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Støvring Gymnasium optager sine elever fra et udstrakt område, der ligger omkring Støvring og

strækker sig i alle retninger. Kun fire sogne lige omkring og nord for Støvring bidrager årligt med

flere end 10 elever. Resten af optageområdet består af rigtig mange sogne, der kun bidrager med

få elever årligt.

Der deles i hele optageområdet optag med andre gymnasier, jf. Figur 62, der viser elevandele i

optagesognene.

86


Figur 62 Støvring Gymnasiums elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren.

Af Figur 63 fremgår det, at der er stabilitet i elevandelene i det mest betydningsfulde område for

gymnasiet i, omkring og nord for Støvring.

Gymnasiet har fra 2000-4 til 2005-9 øget sine elevandele i enkelte sogne både nord, vest og syd

for gymnasiet.

87


Figur 63 Udvikling i Støvring Gymnasiums elevandele af stx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-9

Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik.

Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede stx-tilgang fra optagesognene til

stx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af

ændringerne i elevandele er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte

sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante.

Fremskrivning af tilgang 2009-2020

Tilgangen af stx-elever til Støvring Gymnasium er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede

udvikling i antallet af 15-17-årige samt de observerede elevandele i optageområderne.

Figur 64 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én

standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den

usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til

institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 18

Af graferne i figuren fremgår det, at stx-tilgangen til Støvring Gymnasium med uændrede stxfrekvenser

frem mod 2015 først dykker lidt, men siden retter sig, så niveauet i 2020 vil være som i

2009.

18 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på

baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i

usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A.

88


Figur 64 Fremskrevet tilgang til 2020 til Støvring Gymnasium - grundscenario og usikkerhedsgrænser

250

200

150

100

50

0

2000 2005 2010 2015 2020 130 180 230 280

År

Årlig tilgang

Hist. tilgang Grundsc. Usikkerhedsgr.

2009 2015 2020

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om

tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed

for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om

befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår.

89

A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd

B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020

Tabel 33 viser resultatet af fremskrivningen for stx-tilgangen til Støvring Gymnasium. I

hovedscenariet forventes stx-tilgangen at være uændret fra 182 i 2009 til 181 i 2020.

Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011):

Søgningen lå i 2010 og 2011 lå væsentlig lavere end det, der forventes i fremskrivningen. Under

ændrede niveauforudsætninger vil tilgangen i 2020 være 154 stx-elever (27 færre elever).

Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder stx, fortsættes

frem til 2020): Med de ændrede forudsætninger for stx-frekvenserne vil der være 236 elever (57

flere elever), der tilgår gymnasiet i 2020.

Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette

niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 192 elever (11 flere elever), der tilgår stx.

Tabel 33 Fremskrivning af stx-tilgang til Støvring Gymnasium 2009-2020

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Grundsc. - nedre gr. 182 176 176 172 167 164 159 161 165 168 170 169

Grundscenario 182 182 183 179 175 172 168 171 175 179 182 181

Grundsc. - øvre gr. 182 188 190 186 183 181 177 181 186 190 193 193

Alternativscenario 1 182 166 156 153 149 147 144 146 149 153 155 154

Alternativscenario 2 182 186 192 192 192 194 194 202 212 223 231 236

Alternativscenario 3 182 184 187 185 182 181 179 181 186 190 193 192

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.


Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland

REGIONAL UDVIKLING

Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelse

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Øst

www.rn.dk/RegionalUdvikling/

tlf. 96 3510 00

August 2011

More magazines by this user
Similar magazines