Slides: Kreativitet og innovation i uddannelser - Region Nordjylland

rn.dk

Slides: Kreativitet og innovation i uddannelser - Region Nordjylland

Lene Tanggaard

”Fornyelses kunst – at skabe kreativitet i skolen”

Nordjysk Uddannelseskonference 2010


Det nye og betydningsfulde

Nyhed Værdi Kreativitet


Guilford noterede i 1950, at kreativitet er et

aspekt af læring, men samtidig slog han fast, at

uddannelsesinstitutioner har haft svært ved at

gøre mennesker kreative.

Han mente, at en løsning ville være at få

studerende til at tænke mere over deres egne

arbejdsprocesser, så de kan identificere originale

og tilpasningsdygtige ideer, løsninger og indsigter

for på den måde at afmystificere

kreativitetsprocessen.


Studium baseret på en gruppe kvinder,

der uddannede sig inden for

håndgerning.

Læreren opfordrede eleverne til at

arbejde med nye metoder, og efter et år

viste opfølgende studier, at de var mere

parate til at afprøve nye metoder.


Man kan:

støtte og forstærke uventede ideer

se fejl som positive aspekter af en læringsproces

give tid (kreativitet kan ikke forceres)

sørge for et arbejdsklima præget af gensidig respekt og

accept

mange fag og områder kan rumme kreativitet

lytte til og grine med de andre, ved at involvere alle og

anvende feedback som et centralt element af

undervisningen (Fasko, 2000-2001).


Dræberne af kreativitet er ifølge

Hennessey & Amabile (1987), hvis

elever skal arbejde efter belønning, i

konkurrence, under stor overvågning

og med begrænsede valgmuligheder

Amabile (1996) – et vis ”ydre” pres kan

være ok.


Levin (2008): Konkurrence er ok, det

handler om, hvordan hver enkelt elev

opfatter konkurrencen.

Korrelation mellem høj angst og lav grad

af kreativitet Cecilia Levin – Creativity in the School Context. 2008. Lunds Universitet.

ISBN: 978-91-628-7560-2.


Elever med stor fantasi opfattes ofte som

følelsesstyrede, selvcentrerede, svære typer, der

måske også samarbejder dårligt med andre, de

kan være dagdrømmere, de kan finde på deres

egne opgaver og ikke være optaget af at løse

lærerens, de kan være fuldt optagede af en

enkelt opgave og herefter hurtigt fare videre til

en anden.

Der kan være en vis oprørskhed, afvisning af

autoriteter


1. Udfordringer – dynamisk og inspirerende, med tilpas udfordringer, plads til skæve

spørgsmål og til ikke nødvendigvis at følge reglerne.

2. Frihed – til at prøve nye ideer og muligheder, afprøve alternativer.

3. ’Idetid’ – tid til at diskutere ideer – ’timeout’ – hvad nu hvis?

4. Understøttelse af ideer – Nye ideer understøttes positivt i et accepterende

diskussionsklima.

5. Tryghed og åbenhed – man skal kunne turde lufte nye ideer uden at frygte

repressalier.

6. Leg og humor – det skal være sjovt, af prøve nye ideer, nye koblinger mellem

disse.

7. Debatkultur.

8. Risikovillighed.

9. Dynamik – bevægelsesfrihed, frihed til at ændre curriculum.

10. Konflikter


Selve ordet kreativitet

udspringer af latin creátio, af

cre’are skabe - evnen til

nyskabelse, idérigdom og

evne til at realisere ideerne

(Gyldendals fremmedordbog).


Skabe

synteser

Analysere

Praktisk

fornuft


Kreative personer er villige og har evnen

til at købe billigt og sælge dyrt.

De tager med andre ord ideer op, som

endnu ikke rigtigt har vundet gehør, de

kultiverer og bearbejder disse ideer, og

de har ofte held med at sælge ideerne

dyrt, når andre opdager fidusen.


Modstand fra

det materiale,

der arbejdes

med

Eksperimenter

og fuskeri

Fordybelse i

traditioner

eller fag


Hvis man er sammen med andre

mennesker, der er kreative, og hvis man

oplever deres måde at stille

spørgsmålstegn ved de etablerede

sandheder, og hvis man lader sig smitte

af deres evne til at tænke anderledes

eller forsøg på hele tiden at modificere

en given praksis, så er kreativitet noget,

man kan lære.


Det er kontakten, at se hvordan de arbejder,

hvordan de tænker, hvordan de handler. (Ikke

den specifikke viden, spørger intervieweren?).

Overhovedet ikke. Det handler om at lære en

måde at tænke på. Tror jeg. I hvert fald ikke den

specifikke viden…der var altid personer omkring

ham, som vidste mere. Det var ikke det. Det var

en arbejdsmetode, hvor man virkelig fik gjort

tingene (Zuckerman, 1977, p. 122 i bogen

”Scientific Elite”, min oversættelse).


Levin (2008): Vi risikerer, at elever

reproducerer stereotype billeder på

kreativitet (drenge kan kun være

kreative med sæbekassebiler og piger

med at tegne).

Kan opleves som et pres, der hæmmer

mere ”naturlig” kreativitet


Uventede, alternative løsningsforslag ses som

kreative

Flest eksempler på kreativitet fra værksteds- og

emneorienteret undervisning

Cirkusforestilingen – at jonglere med kendte

færdigheder og skabe noget nyt


Æstetiske læreprocesser kan underbygge eller

støtte anden faglighed

Solid faglighed og ejerskab er forudsætningen

for at gå et ekstra skridt

Lærernes egne arbejdsmåder smitter eleverne

Intervalpædagogik – hvile og drift

Den praktiske pædagogik


1. Skab frirum og lejlighed til fordybelse. Selvom tiden er

hastig, så vokser kreativitet gennem ro og stabilitet.

2. Kreativitet drejer sig mere om genskabelse end om

nyheder. Erfaringer og eksisterende viden er en rig kilde til

fornyelse. Der er ikke problemer i at lære af fortiden, selvom

kunsten består i at foregribe fremtiden.

3. Fejl kan være positive. Kreativitet er ikke kun sjovt –

modstand fra det materiale, der arbejdes med, kan være

konstruktivt.


4. Byg på en eksperimenterende og udforskende tilgang til

læring kombineret med en respekt for den faglige fordybelse

og reproduktion.

5. Motiver studerende til at lære i flere ’zoner’ og mellemrum,

og krydse grænser imellem forskellige praksisser.

6. Kreativitet er ikke ’anything goes’, men er forbundet med

værdispørgsmål og anerkendelse. Lær elever eller

studerende at forholde sig til fremtidige scenarier, så de er

opmærksomme på, hvad der kræves af dem i en forandret

verden.


7. Gå foran med dit eget eksempel. Vis eleverne

engagement – på den måde kan de lade sig smitte og få lyst

til selv at skabe.

8. Pas på med at kvæle improvisation og leg i målsætninger.

9. Tro ikke, at hurtige teknikker er vejen frem. Skab i stedet en

ramme om tilblivelsen af kreativitet, hvor der er plads til både

fordybelse, eksperimenter og modstand.

10. Samarbejd med kolleger, men skab også plads til din

egen individuelle udfoldelse.


Lærere, der selv eksperimenterer med samarbejdsformer

og organisering.

En del studier viser, at medarbejderne på arbejdspladser,

hvor de har mulighed for at eksperimentere og at være

kreative, er glade og tilfredse. Amabile (1996, p. 235)

konkluderer, at innovation, en stor grad af autonomi i

arbejdsstyrken og jobglæde hænger sammen. Det er ikke

usandsynligt, at det ”smitter” eleverne positivt, hvis

lærerne har en udstrakt grad af selvbestemmelse

(indenfor visse rammer).


Er det udtryk for en ny form for forklædt spiritualitet?

En ny tids ideal for det gode liv, hvor stabilitet og loyalitet

tidligere var mere værdsat?

Hvilke konsekvenser kan det have, hvis vi føler os pressede

til at skulle være kreative gennem en ny dominerende

retorik?

Opdrives kreativitetsdiskursen, fordi vores samfund måske

ikke for alvor nytænker samfunds- og kunstformer, fordi vi

lever i en postmoderne collage- og genbrugskultur?


– et frelsende ord der besværges som et

mantra – som i øvrigt livslang læring,

kompetenceudvikling

Samtidig vokser bestræbelserne på at

nyttiggøre kreativiteten – at styre og

kontrollere den – hvilket måske svækker

kreativitet.


Lise Nørgaard

”Innovation og erhvervslivet som motivationsfaktor”

Nordjysk Uddannelseskonference 2010


Aalborg Katedralskole

Innovationsprojekt

Formål:

Innovativt rum for inspiration

Kontakt til erhvervsvirksomheder

Elevernes oplevelse af fremtidige

muligheder


Deltagende klasse

Hf-klasse med fagpakken:

”Mennesket – krop og psyke”


Aktiviteter

Lyrikfestival

Medier, unge og meningsdannelse

Iværksættervirksomhed

Praktik

Aalborg Zoo


Lyrikfestival

Har i dansk haft samarbejde med et

kommunikationsfirma, der samarbejder med

Aalborg Kommune om at stable en

lyrikfestival på benene i Aalborg i april 2010.

Har udarbejdet forslag til forskellige

aktiviteter, der kunne tiltrække unge til

lyrikfestivalen.

Som optakt til arbejdet var klassen på besøg

på Nordkraft, hvor en lokal digter læste op.


Mediet, unge og meningsdannelse

Tværfagligt samarbejde mellem dansk og

samfundsfag.

I forbindelse med emnet var klassen på

besøg på Nordjyske Tidende i Aalborg.


Iværksættervirksomhed

Besøg i Bretteville -

væksthus for den kreative digitale sektor

med en række forskellige netværk


Aalborg Zoo

Fag: engelsk

Område: Vejledning for udenlandske

turister


Praktik 1

Områder

Områder: Pædagogområdet, undervisningsområdet

og sundhedsområdet, region Nord

Tid: marts 2010

Emneområder: Identitet

- Identitetsdannelse og globalisering, familie og identitet,

kønsroller og ligestilling, livsstil og identitet samt demokrati

og politik i Danmark herunder unge medier og politisk

identitet.

- Socialpsykologi og udviklingspsykologi samt teorier

om børns indlæring. Dette for at medvirke til en

faglig ballast til mødet med virksomheden.

Projekt: eleverne skal udarbejde et projekt i

forbindelse med praktikperioden, hvor emnet vælges i

samarbejde med virksomheden.


Praktik 1:

Samarbejdspartnere

Aalborg Sygehus:

Sundby Info

Ortopædkirurgi


Praktik 1:

Samarbejdspartnere

Folkeskoler:

Klostermarkskolen


Praktik 1:

Samarbejdspartnere

Daginstitutioner:

Daginstitutionen Bornholmsgade

Børnehuset Egholm Færgevej

Børnehaven Tusindfryd

Børnehaven Gl. Hasseris


Praktik 1:

Samarbejdspartnere

Region Nordjylland:

Anlæg og Byg

Økonomi- og budgetafdelingen

HR-afdelingen


Praktik 1:

Samarbejdspartnere

ANR


Virkning?

2009-10: Lavere fravær end i de øvrige to hfklasser.

Denne forskel var ikke så stor i

begyndelsen af skoleåret.

Det har haft betydning for eleverne, at de

arbejder sammen med organisationer uden for

skolen/klasselokalet – de glæder sig hver gang

og arbejder seriøst med opgaverne.

Frafald: ja – årsag uden for skolen

Videreuddannelse – større fokus på muligheder


Berit Ryhammer

”Innovation i organisationen – om at tage sine egne

vitaminer”

Nordjysk Uddannelseskonference 2010


Innovation i

organisationen

- - at tage sine egne vitaminer

Uddannelseskonference 1. dec. 2010

Region Nordjylland


Historisk og futuristisk rids af vitamintilskuddet i

UCN

Hvorfor tage vitaminer? – eller arbejde med inno?

Hvordan tages vitaminerne? – eller arbejdes med inno?

Det svære - udfordringen at arbejde med innovation i

organisationen

Det fede - at være dækket ind med alle vitaminer - eller af

innovation i organisationen


Professionshøjskole

University College Nordjylland

arbejder med

uddannelse, udvikling og innovation inden for tre hovedområder:

• det sundhedsfaglige

• det pædagogiske

• teknologi & business.

har

• 7000 studerende på akademi- og professionsbacheloruddannelser

• 9000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse

og

• 700 ansatte

.


Udviklingskontrakt 2008-2009, UCN

• ….

• ….

• ….”UCN’s mål er at udvikle innovationskraften i UCN”

• …

• …….

• …….


Masterplan 2008

”Der etableres 5 institutionelle teams”

Et institutionelt team:

• Har afgrænset / veldefineret arbejdsopgave/-område vedr. drift og/eller udvikling -

ikke et projekt.

• Opdragsgiver er direktionen, lederen af et hovedområde eller en studiechef.

• Er selvstyrende m.h.t. tilrettelæggelse af arbejdet og valg af konkrete løsninger

(inden for nærmere angivne rammer).

• Er tilknyttet til en leder på direktions- eller studiechefniveau.

• Opgaveløsning fordrer komplementære kompetencer – en mangfoldighed af

vitaminer.

• Det enkelte teammedlem er (udover teamansættelsen) ansat ved en afdeling,

hvor personaleledelsen er forankret.


Team Innovation dannes - efterår 2008

Formål

at arbejde institutionelt og strategisk med innovation

Kommissorium

• at medvirke til udvikling af en innovativ kultur i UCN

• at udvikle, koordinere og sikre synergi i UCN’s arbejde med

kreativitet og innovation

• at medvirke til udvikling af kreative og innovative kompetencer

hos ledere og medarbejdere

• at medvirke til udvikling af den medarbejderdrevne innovation i

UCN


Team med mangfoldighed, men ikke

repræsentativitet

Teamet sammensættes med bred repræsentation af UCN’s

hovedområder og rummer samlet set følgende kompetencer:

• kompetencer i forhold organisationsudvikling og (proces)ledelse

• kompetencer i forhold til medarbejderdreven innovation

• kompetencer i forhold til innovativ didaktik

• kompetencer i forhold til kompetenceudvikling


Teamets egne vitaminer

1. Forskelle på udvikling og innovation, definition på innovation

2. Formen knytter an til indholdet. Det ser ud som om vi leger. Det gør vi også .

Vi gennemfører møderne efter

• Tom Bjerregaard: indled alle møder med en præsentation - også møde nr. 27

• Lotte Darsø: et projekt begyndes med en prejekt-fase, hvor I afklarer teamets

ressourcer, intentioner og interesser for opgaven og sporer jer ind på, hvordan I

fortolker opgaven opfatter begreberne og ser den for jer -> før selve projektfasen

• Bo Krüger: grib hvert af mødets forskellige punkter forskelligt an

idéudvikling,

prioritering af muligheder,

beslutningstagen,

information,

evaluering mfl...


Innovationskaravanen Første tværgående tiltag, forår 2009

Formål:

• mere viden om, hvad innovation er

• en oplevelse af innovations betydning for hverdagens praksis

Indhold:

En kort teoretisk intro

Praktiske øvelser – den kreative platform: -> uden forberedelse,

guiding frem til idéudvikling på udfordringer i egen praksis

Resultat:

mange, mange konkrete idéer til løsninger

stor oplevelse hos nogen - - stor afsky hos andre .


Videncenter for Innovation og Entreprenørskab 2010

bygger på et samspil mellem

• UCN’s uddannelser

• relevante forskningsmiljøer

• relevante partnere i offentlige sektor og det private erhvervsliv

Væsentligste fokuspunkter:

udvikling af viden, der kan støtte op omkring nye undervisningsformer og fremme entreprenørskab

i uddannelser.

Indførelse af ny teknologi i relevante professioner i spændet mellem kvalitetsudvikling af

velfærdsydelserne og potentiel mangel på arbejdskraft indenfor de relevante sektorer.

Social innovation og social økonomi.

Evaluering og vurdering af innovative indsatser (i samarbejde med CEPRA).

Metodisk er det videncenterets opgave at indsamle, vurdere og videreformidle forskellige

metoder, koncepter etc. der kan fremme innovativ tænkning i bred forstand.


UCN Udviklingskontrakt 2010-12

Fokuspunkter for Team Innovation i 2011

Intern kompetenceudvikling vedr. innovation - 80% af alle ansatte deltager

Medarbejderdreven innovation

Medarb.

dreven

inno

Innovativ

didaktik

Synliggørelse

af innovation i

UCN

Toolbox

Mødeknækker


Inno’en –

medarbejderdreven

innovation i UCN

Strategisk målsætning UCN 2010 -

12:

"Der er implementeret en permanent

organisering (herunder adgang til

relevante metoder), der styrker

medarbejderdreven innovation i UCN.

Minimum 10 % af UCN’s

medarbejdere er blevet faciliteret i

modning af en idé, som herefter er

garanteret behandling i relevant

forum".


Mødeknækkeren

Baggrund:

”Alle møder afholdes ens” – for mange møder – for få resultater ift. indsatsen

Udvikling søges gennem møder

Teamets erfaringer fra teammøderne førte til sammenfatning af teori og ny

praksis – nu kurser….

Fokus:

at deltagerne kan tilrettelægge og facilitere møder, så formen

understøtter hensigten med mødet / dagsordenspunktet.

Form: 4 nøddeskaller

1. Teori/øvelser

2. Kollega-superviseret mødeledelse

3. Erfa-/videndeling og mere teori

4. Erfa-/videndeling på tværs af holdene


Toolboxen – redskaber og metoder

Fysiske redskaber

Referencer Elektroniske vejledninger


Innovativ didaktik

• 2 temadage + 2 kurser om innovation

• Tilbud om deltagelse i personale-/afdelingsmøder/seminarer

mv. vedr. Inno’en, Toolbox mv.

• Tilbud om vejledning vedr. lokale (institutionelle)

tiltag vedr. innovation


Udfordringen at være institutionelt team

Der er brug for

• Institutionel opbakning (ledelsesmæssigt og kollegialt)

• Tid - til at blive et team

• Kontinuitet – samme medlemmer over længere

perioder

• Konkrete udfordringer – defineret af teamet eller af

andre


Udfordringen at arbejde med innovation

Der er brug for vitaminer til

• Mod – til ikke at følge strømmen

• Udholdenhed – til at tage udfordringerne, igen og igen

• Kontinuitet i indsatsen – fordi det kræver, at vi er sammen om

indsatsen


Udfordringen at arbejde med organisatorisk

udvikling

• er omfattende, fordi kulturer stikker så dybt og er tilsvarende

vanskelige at bevæge – ikke mindst i en multifusioneret

organisation…

• er en særlig udfordring, når det er i egen andegård – sved, snot

og tårer løber i et…

MEN LYKKES DET – så er bæredygtigheden vel større end alt

muligt, man har købt sig til eksternt…?!

More magazines by this user
Similar magazines