Læs Rebekkas rejsebrev her (pdf) - VIA University College
Læs Rebekkas rejsebrev her (pdf) - VIA University College
Læs Rebekkas rejsebrev her (pdf) - VIA University College
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rejsebrev fra udvekslingsophold<br />
velfungerende barn. Nogle dage efter kom hun hen til mig og sagde<br />
mange gange tak og at jeg måtte havde et godt hjerte.<br />
Denne patient i eksemplet var meget taknemmelig og glad for min omsorg, men<br />
som skrevet ovenfor opnåede man sjældent samme kontakt med patienten især<br />
pga. kommunikations vanskeligheder.<br />
Kulturelt udbytte<br />
Landets kultur er meget anderledes end i Danmark. Vi boede ved en lokal familie,<br />
hvor vi spiste, sov og opholdte os, så vi har oplevet kulturen meget tæt inde på<br />
livet. Jeg har valgt at fokusere på nogle få forskelle, da man ellers kunne skrive en<br />
meget lang afhandling.<br />
Madkultur<br />
Vi havde lidt problemer med kosten, da den var meget ensformig og smags løs.<br />
Deres “national ret” var ugarli. Ugali er lavet af majsmel blandet med vand, så det<br />
bliver til en meget tyk og klæbrig dej. Dertil spiste de ofte sukuma wiki der er kål<br />
med lidt tomat blandet i. Hvis der var kød, var det ofte med mange benstumper og<br />
meget fedt i. Ud over disse ting får man mange bønner, æg, hvidt toast brød og te<br />
med mælk og sukker.<br />
Morgenmaden bestod altid af en kop te med mælk og hvis vi var heldige hvidt<br />
toastbrød med margarine.<br />
Punktlighed<br />
Samfundet er ikke så struktureret, som man kender det i Danmark. Der er f.eks.<br />
ikke offentlig transport, så i stedet er der matatuer. Matatuer er små minibusser,<br />
som kører rundt i byen fyldt med mennesker, de forskellige minibusser kører i<br />
forskellige retninger. De råber så destinationen/retningen ud af vinduet og man<br />
hopper på når man hører den rigtige retning, der er ingen tidsplans ellers<br />
overordnet organisering. Folk er ikke punktlige og opfatter ikke tid, som et vigtigt<br />
begreb, ligesom vi gør i Danmark. Vi skulle for eksempel væne os til at<br />
sygeplejerskerne ofte kom 30-45 min for sent. Mens de sygeplejersker det ventede<br />
fra aftenvagten ikke så det, som et problem. Det er socialt accepteret at komme for<br />
sent, de siger bare ”hakuna matata” (tag det roligt/ingen problem).<br />
2011