31.08.2013 Views

Læs Rebekkas rejsebrev her (pdf) - VIA University College

Læs Rebekkas rejsebrev her (pdf) - VIA University College

Læs Rebekkas rejsebrev her (pdf) - VIA University College

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Rejsebrev fra udvekslingsophold<br />

velfungerende barn. Nogle dage efter kom hun hen til mig og sagde<br />

mange gange tak og at jeg måtte havde et godt hjerte.<br />

Denne patient i eksemplet var meget taknemmelig og glad for min omsorg, men<br />

som skrevet ovenfor opnåede man sjældent samme kontakt med patienten især<br />

pga. kommunikations vanskeligheder.<br />

Kulturelt udbytte<br />

Landets kultur er meget anderledes end i Danmark. Vi boede ved en lokal familie,<br />

hvor vi spiste, sov og opholdte os, så vi har oplevet kulturen meget tæt inde på<br />

livet. Jeg har valgt at fokusere på nogle få forskelle, da man ellers kunne skrive en<br />

meget lang afhandling.<br />

Madkultur<br />

Vi havde lidt problemer med kosten, da den var meget ensformig og smags løs.<br />

Deres “national ret” var ugarli. Ugali er lavet af majsmel blandet med vand, så det<br />

bliver til en meget tyk og klæbrig dej. Dertil spiste de ofte sukuma wiki der er kål<br />

med lidt tomat blandet i. Hvis der var kød, var det ofte med mange benstumper og<br />

meget fedt i. Ud over disse ting får man mange bønner, æg, hvidt toast brød og te<br />

med mælk og sukker.<br />

Morgenmaden bestod altid af en kop te med mælk og hvis vi var heldige hvidt<br />

toastbrød med margarine.<br />

Punktlighed<br />

Samfundet er ikke så struktureret, som man kender det i Danmark. Der er f.eks.<br />

ikke offentlig transport, så i stedet er der matatuer. Matatuer er små minibusser,<br />

som kører rundt i byen fyldt med mennesker, de forskellige minibusser kører i<br />

forskellige retninger. De råber så destinationen/retningen ud af vinduet og man<br />

hopper på når man hører den rigtige retning, der er ingen tidsplans ellers<br />

overordnet organisering. Folk er ikke punktlige og opfatter ikke tid, som et vigtigt<br />

begreb, ligesom vi gør i Danmark. Vi skulle for eksempel væne os til at<br />

sygeplejerskerne ofte kom 30-45 min for sent. Mens de sygeplejersker det ventede<br />

fra aftenvagten ikke så det, som et problem. Det er socialt accepteret at komme for<br />

sent, de siger bare ”hakuna matata” (tag det roligt/ingen problem).<br />

2011

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!