mentorskab - VIA University College

temahæfte: 

mentorskab 

læreruddannelsen i Århus 

Via uniVersity college

PRAKTIK I 

LÆRERUDDANNELSEN 

Temahæfte 

MENTORSKAB

2 

Indhold 

mentorskab • VIa UnIVersIty College • lærerUddannelsen I ÅrhUs 

Indledning ..........................................................................................................05 

mentorfunktionen .............................................................................................06 

The person that matters ...........................................................................................06 

at blive mentor… ........................................................................................................07 

mentoropgaver ..................................................................................................08 

mentor som praktik- og professionsvejleder ...................................................12 

Vejledning – et møde mellem mentor og studerende ............................................12 

Pædagogisk vejledning .............................................................................................12 

Professionelle, strukturerede samtaler ...................................................................14 

Vejledningens indhold ...............................................................................................14 

mentorskab på praktikskolen ..........................................................................15 

mentor som praktikskolens uddannelsesspecialist ...............................................15 

mentorskab og skolens ledelse ................................................................................17 

mentorskab og praktiklærerne .................................................................................18 

mentor som institutionel samarbejdspartner .................................................20 

samarbejdsgruppen..................................................................................................20 

mødested ...................................................................................................................22 

mentor – og de andre læreruddannere ...................................................................23 

Professionel partner i en professionsuddannelse ..........................................27 

lærerprofessionen og den professionelle lærer .....................................................28 

mentorskab i lærernes uddannelse – med udgangspunktet praktikfaget ...........30 

mentor i et partnerskab for praktik (1., 2. og 3. studieår) .....................................31 

mentorskab i skoleperioden (4. studieår) ...............................................................32 

nogle perspektiver for udbygning af skolens mentorskab .............................32 

litteratur ............................................................................................................38


3

4 

Praktikleder 

Elsebeth Jensen 

mail: ej@viauc.dk 

telefon: 87 55 30 04 

Praktikkoordinator 

Kirsten Bangsgaard 

Thomsen 

mail: kith@viauc.dk 

telefon: 87 55 30 74 


PRATIKKONTORET VED 

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS 

KONTAKT OS 

Praktikkoordinator 

Peter Hougaard Madsen 

mail: phma@viauc.dk 

telefon: 87 55 30 52 

Praktiksekretær 

Tina Ellemose Vad 

mail: te@viauc.dk 

telefon: 87 55 30 34 

Praktiksekretær 

Heidi Mikkelsen 

mail: hemi@viauc.dk 

telefon: 87 55 30 25 

• Praktik-intra: studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik 

• Praktikkontorets hjemmeside: www2.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik


Indledning 

I græsk mytologi er Mentor en ven og rådgiver for helten Odysseus. Da Odysseus 

begav sig af sted til den Trojanske krig, efterlod han sin søn Telemakos i 

Mentors varetægt. Mentor var en transformeret gudinde – Pallas Athene – som 

tog skikkelse af Mentor og hjalp, når Telemakos havde problemer. Telemakos 

nød på den måde gudernes beskyttelse i Odysseus fravær. 

om end en status som ’transformeret gud’ vil være en overdrivelse, så angiver 

den gamle græske myte en pointe: mentorskab handler om støtte, rådgivning 

og vejledning. Ved læreruddannelsen i Århus relaterer mentorskabet sig til uddannelse 

i faget praktik – det handler om varetagelse af en særlig opgave, 

der har nødvendige sammenhænge med den aktuelle partnerskabsmodel for 

praktik. 

dette temahæfte er et forsøg på at præcisere, hvad et mentorskab ved læreruddannelsen 

i Århus er. temahæftet er tænkt som en støtte til de mentorer, 

der skal varetage de konkrete uddannelsesopgaver, der knytter sig til mentorskabet. 

men temahæftet er også et forsøg på at angive, hvilke forventninger 

og fordringer mentor kan stille til studerende, praktikskolens lærere og ledelse 

og lærere ved læreruddannelsen i Århus – og som de omvendt kan stille til 

en mentor. temahæftet er således et tillæg til Praktikhåndbogen og til øvrige 

materialer om praktik. hæftet er tænkt som et funktionelt værktøj til fælles 

forståelse for arbejdet med praktik ved læreruddannelsen i Århus. 

5

6 


Mentorfunktionen 

At virke som mentor indebærer også, at man må tænke en hel del over sin egen 

læreridentitet. Det er vigtigt at kunne bedømme, hvilke stærke og svare sider man 

har som lærer. Som mentor er man forbillede for sin adept i mange situationer, 

og hvorledes det påvirker relationen kan have stor betydning for det videre forløb. 

Det betyder ikke, at man skal være superpædagog, men man bør være gået i 

gang med at udvikle og granske sin egen rolle som lærer. 

Aili, Persson og Persson 2004 

Praktik ved læreruddannelsen i Århus er konstrueret som et partnerskab og 

med mentorskab som en særdeles central funktion. mentorfunktionen er central, 

fordi det er en funktion, der på mange forskellige måder griber ind i vitale 

dele af lærernes uddannelse og professionsudøvelse. 

The person that matters 

Mentorer hjælper med at lette overgange og skift i læreruddannelsens og skolens 

bjerge, ørkner og jungler. It is the person that matters!: En mentor, en kritisk ven, 

en samarbejdende ligemand, en facilitator. 

…… 

Mentorskab indebærer forsøg på at overskride uformelle relationer mellem to eller 

flere partnere, overskridelse af umiddelbar sympati og historier for i stedet at 

arbejde på professionel udvikling og vækst. 

MINT-projektet: Fischer 2003 (redaktionens oversættelse). 

en mentor er selvsagt en person, der går ind i et særligt møde med lærerstuderende 

– en person, der for den enkelte studerende, kan være af afgørende 

betydning for den studerendes fremtidige virke som lærer. mentorfunktion er 

og bliver central, for den indebærer, at der stilles spørgsmål om og gives bud 

på, hvori lærerarbejdet grundlæggende består. I partnerskabsaftalen er mentor 

centralt placeret – som nøgleperson på praktikskolen og i mødet med andre 

læreruddannere og studerende i partnerskabet. mentorfunktioner indebærer 

derfor, at der er en person, der har til opgave at tage hånd om uddannelsesmæssige 

problemer og fordringer i mødet mellem den studerende, skolens virkelighed 

og den øvrige læreruddannelse.


mentorfunktionen er på den måde en funktion, der omhandler brobygning, 

koblinger og professionelle møder mellem professionsudøvelse og uddannelse. 

det er det, der gør mentor til the person that matters! 

At blive mentor… 

Det er at gøre det for let at påstå, at enhver erfaren lærer på en skole har forudsætninger 

for at blive en god mentor. Det er en række samvirkende faktorer, der 

afgør, om en person er egnet eller ej. Mentorskabet bør først og fremmest være 

et frivilligt hverv. Som chef kan man naturligvis opmuntre en ansat, men beslutningen 

må være mentorens egen. Der er et antal spørgsmål, som man må stille 

sig selv inden man træffer sin beslutning. 


enhver mentor, der arbejder med praktik ved læreruddannelsen i Århus, er 

en læreruddannet og erfaren lærer på en af de praktikskoler, der gennem en 

partnerskabsaftale er knyttet til læreruddannelsen. men læreruddannelse og 

erfaring alene gør ikke nødvendigvis en god mentor. når praktikskolen udpeger 

eller opslår hvervet som mentor, er det vigtigt, at den pågældende lærer 

selv ønsker og frivilligt påtager sig opgaven som mentor. det er afgørende, at 

mentor har mod på opgaven! 

mentorskab er en særlig opgave, der fordrer, at den lærer, der gerne vil være 

mentor, reflekterer sin egen læreridentitet, lærerrolle og –opgave. et mentorskab 

for læreruddannelse fordrer tillige, at mentor er udviklingsorienteret og 

åben for nytænkning – både i forhold til tiltag i læreruddannelsen og lærerprofessionen 

som sådan og i forhold til forandring og udvikling i den konkrete 

læreruddannelse og på skolen. 

Åbenheden retter sig også mod mødet med de studerende. det er den studerende, 

der er under uddannelse – og i den forstand den lærende. men netop 

studerende, har i kraft af at de er studerende perspektiver, der kan være nye 

og anderledes både på læreruddannelses- og på skolekulturen. en studerendes 

teoretiske og analytiske studiearbejde med pædagogiske og faglige 

problemstillinger kan sætte spot på kulturens blinde pletter, modsigelser, begrænsninger 

og mangel på logik. med dette udgangspunkt kan den studerende 

udfordre, provokere og eventuelt bringe nye perspektiver i spil af interesse 

for alle parter. 

med et eksempel hentet fra den europæiske forskning i mentorskab kan føl- 

7

8 


gende fordringer til det at blive mentor fremhæves: 

At blive en ”god”, kvalificeret mentor – i læreruddannelsen og i livslang, professionel 

læring – indebærer: 

• En forståelse af sig selv som læreruddanner. 

• Erfaring som lærer (classroom teacher). 

• Refleksion over egen praksisviden (action knowledge). 

• Udvikling af egen professionelle indstilling og viden. 

• Reference til professionelle standarder (mål og indhold) i lærernes uddannelse. 

• Bidrag til integrerede teoretiske og praktiske betragtninger på lærerpraksis. 

• Overskridelse af den blotte demonstration af god klasserumspraksis. 

MINT-projektet: Lakerveld & Fischer 2005 (redaktionens oversættelse) 

mentorskab bør opfattes som en professionel aktivitet, som kan udvikles gennem 

(videre-) uddannelsesinitiativer. Fra læreruddannelsen i Århus anbefales 

det, at enhver mentor, der er knyttet til praktik i læreruddannelsen er uddannet 

til opgaven. bedst er det, hvis mentor har gennemført praktiklæreruddannelsen 

eller som minimum et mentorkursus. kommunens og skolens ledelse 

anbefales således at prioritere mentorskab og uddannelse af mentorer højt. 

læs mere om praktikuddannelse og –kurser i praktikkontorets folder, som er 

omdelt på skolen og kan downloades elektronisk på: 

• Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. 

• Praktikkontorets hjemmeside – www2.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. 

Mentoropgaver 

Spørgsmål, som enhver mentor bør være optaget af: 

• Hvordan kan en lærerstuderende – en mente – lære at blive en god lærer? 

• Hvilke betingelser vil være gunstige for et lærende miljø for en mente? 

• Hvordan kan mentor støtte professionel læring for en anden? 

• Hvad vil en mentor få brug for i varetagelsen af en støttende relation til en 

mente? 

• Hvilke rammer vil være gunstige for opbygning og udvikling af et mentorskab 

på skolen? 

MINT-projektet: Lakerveld & Fischer 2005 (redaktionens oversættelse)


en mentor har mange opgaver. de konkrete mentoropgaver er defineret i 

partnerskabsaftalen og i aftalen for skoleperioden. det er således mentors 

opgave, at: 

• Vejlede gruppen af studerende i skolens lokale forhold for fx ledelse, forældresamarbejde, 

teamsamarbejde. 

• Vejlede studerende ud fra den studerendes læringsmål og evaluering af egen 

lærerfaglige udvikling. 

• Vejlede studerende om lærerarbejdets etik og relationer til kollegaer, ledelse 

og forældre og skolens samarbejdspartnere i øvrigt. 

• Vejlede, rådgive og støtte studerende med besvær og funktionsvanskeligheder 

i praktikken. 

• Vejlede om muligheder i og sammen med den studerende tilrettelægge ”andre 

læreropgaver”. 

• Vejlede studerende med samarbejdsvanskeligheder. 

• Evaluere praktikforløb med studerende. 

• Deltage i møder i samarbejdsgruppen – og med repræsentation i møder i følgegruppen. 

• Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af mødesteder. 

• Eventuelt forestå oplæg på mødesteder efter aftale. 

Partnerskabsaftalen 2010-2011 

mentorskab ved læreruddannelsen i Århus udmøntes i forskellige konkrete 

opgaver, hvoraf nogle er særlige og udviklet i den specifikke kontekst for det 

enkelte partnerskab eller for den enkelte skole. mentorskabet udmøntes imidlertid 

også i opgaver, der er fast tilbagevendende – for studieåret på tværs af 

alle årgange og for den enkelte årgang. 

Ved indledningen til hvert enkelt studieår er det således en fast tilbagevendende 

opgave for mentor, at støtte og vejlede den enkelte studerende i 

• bestemmelse og formulering af mål for egen læring i praktik – herunder 

også formulering af tiltag og studiearbejder, der kan underbygge arbejdet 

med målene. 

• at anvende sin praktikportfolio som del af grundlaget for progression i sine 

praktikstudier - herunder også tilskyndelse til løbende at fastholde og indsamle 

praktikmaterialer. 

• at aftale og tilrettelægge andre læreropgaver, der relevante for skolen og 

for den studerende at deltage i henover skoleåret indenfor den ramme, 

der gælder for den pågældende årgang. 

9

10 


mentor skal desuden være opmærksom på følgende opgaver, som er særlige 

opgaver for den enkelte årgang: 

• 1. årgang: der vil være en del aktivitet i forbindelse med partnerskabets 

stiftelse, studiestart og intro-praktik. det er mentors opgave at deltage 

aktivt i det konstituerende samarbejde omkring studiestarten i august: 

samarbejdsgruppemøde, mødested og modtagelsen af de nye studerende 

på skolen. 

• 2. årgang: der er etableret nye stamhold i overgangen fra 1. til 2. studieår. 

det indebærer, at mentor i umiddelbar forlængelse af studiestarten skal 

deltage i en særlig opgave med fordeling mellem studerende og skoler indenfor 

partnerskabet. Ved afslutningen på 2. studieår være det tilsvarende 

være en mentoropgave at deltage i fordelingen mellem studerende og 

partnerskabets skoler i forbindelse med tilrettelæggelsen af 3. studieår. 

• 3. årgang: der er ikke særlige mentoropgaver på 3. studieår. 

• 4. årgang: I forbindelse med skoleperioden skal mentor være særligt opmærksom 

på at støtte og vejlede den studerende i forbindelse med det 

særlige fokus ”Ny lærer på vej…” og på ’aleneperioden’. 

læs mere om rammer og opgaver knyttet til det enkelte studieår i ”Praktikhåndbogen” 

og hæftet ”alt om skolePerIoden”. begge publikationer er omdelt 

på skolen og kan downloades elektronisk på: 



Foruden de praktiske og organisatoriske rammer, der er bestemmende for de 

konkrete mentoropgaver, defineres opgaverne på grundlag af aktuel forskning 

og viden om mentorskab. til inspiration anbefales det i dele af den aktuelle, 

danske forskning (Frederiksen 2009), at en mentors opgaver inddeles i tre forskellige 

former:


Mentorens sociale og praktiske opgave 

For det første har en mentor nogle sociale og praktiske opgaver. I en uddannelseskontekst 

drejer mentorens praktiske opgaver sig oftest om information 

og orientering i forbindelse med modtagelse af studerende på skolen, rundvisning, 

præsentation af studerende for relevante kolleger, indføring i diverse 

regler og forhold i forbindelse med kopiering, sygefravær, reservering og lån af 

elektroniske hjælpemidler, faglokaler, fagrekvisitter etc. mentors sociale opgaver 

omhandler støtte til at studerende kan føle sig trygge i forhold til organisationens 

sociale koder, skrevne og uskrevne regler og forståelser, normer og 

vaner – at inddrage studerende, hjælpe og opmuntre, når der er behov. 

Mentorens lærerfaglige opgave 

den anden form handler om mentorens lærerfaglige opgaver. her drejer det sig 

om studerendes behov for hjælp og støtte til at forstå, håndtere og udvikle egen 

læreridentitet og lærerrolle. lærerstuderende har brug for sparringspartnere til 

bl.a. at blive bevidste om egne personlige og værdimæssige grænser og kompetencer 

og til at forstå undervisningens kompleksitet både på det personlige, 

relationelle og det didaktiske plan. en mentor er en sparringspartner, der kan 

give et kvalificeret ”medspillende modspil” i forhold til den studerendes handle- 

og reaktionsmønstre, således at de kan udvikle sig til at være lærere. 

mentor har tillige til opgave at støtte studerende i praktikfaglig efterbearbejdning, 

der kan medføre transfer til videre professionel handling i praksis. I uddannelsens 

øvrige fag op arbejder studerende indsigt i faglig og pædagogisk 

teori. men teorier siger ikke i sig selv noget om, hvordan de skal anvendes, eller 

om hvad praktikeren skal foretage sig. det fordrer et professionelt skøn, som de 

studerende skal støttes i i relation til den praktiske kontekst. mentor bør derfor 

være i besiddelse af bred teoretisk indsigt kombineret med lærerfaglig erfaring 

med henblik på at understøtte de studerende i denne proces. 

Mentorens formidlende opgave 

mentors tredje opgave drejer sig om formidling. den formidlende opgave er interessant 

i et mentorskab for nye lærere: I en skoles modtagelse af nye lærere 

kan det være en mentors opgave at være det formidlende mellemled, der eksempelvis 

gør, at nye lærere får sat deres egen undervisning i perspektiv – bl.a. 

ved at se professionelle lærere praktisere læreropgaver og at få konkrete, handlingsanvisende 

råd. I en læreruddannelseskontekst er formidlende opgaver af 

11

12 


denne type i vid ustrækning opgaver, der varetages af skolens praktiklærere. 

Ved læreruddannelsen i Århus defineres en mentors konkrete uddannelsesopgaver 

med udgangspunkt i følgende hovedområder, som udfoldes nedenfor: 

• mentor som praktik- og professionsvejleder. 

• mentor som praktikskolens uddannelsesspecialist. 

• mentor som institutionel samarbejdspartner. 

Mentor som praktik- og professionsvejleder 

Vejledning er en form for undervisning. Men mens undervisning i alt for mange 

tilfælde bliver en formidlingssituation med læreren i hovedrollen, er i hvert fald 

vejledning en undervisningssituation, hvor den, der bliver vejledt – og som skal 

lære – må stå i centrum. Det betyder, at vejlederen ikke kan nøjes med at formidle 

sin forståelse, men også må tage udgangspunkt i handling og forståelse hos den, 

der bliver vejledt. 

Handal & Lauvås 2002 

Vejledning – et møde mellem mentor og studerende 

mentor er pædagogisk vejleder for de studerende, der er i praktik på skolen. 

Pædagogisk vejledning med en mentor kan i udgangspunktet karakteriseres 

som en professionel samtale mellem kolleger. som del af en læreruddannelse 

kan det kollegiale dog kun være en bestræbelse, idet der grundlæggende er 

tale om en asymmetrisk (ulige) relation mellem mentor og studerende. mentors 

opgave som pædagogisk vejleder indebærer, at det er mentor (vejlederen), der 

har ansvaret for samtalens professionelle karakter: mentor har derfor et meransvar 

for samtalens forløb. mentor er den professionelle. 

Pædagogisk vejledning 

Pædagogisk vejledning beror på et aftaleforhold og er grundlæggende kendetegnet 

ved sin struktur og progression. Pædagogisk vejledning kan ses som 

forskellige måder at facilitere læring på, som det også sker i forskellige former 

for undervisning (løw 2009). det er imidlertid vigtigt at have for øje, at

k vejledning 


jledning beror på et aftaleforhold og er grundlæggende kendetegnet ved sin struktur og 

ædagogisk vejledning kan ses som forskellige 

ere læring pædagogisk på, som det vejledning også sker i mentorska- i forskellige 

ervisning bet (Løw ikke 2009). kan reduceres Det er imidlertid til traditionel, vigtigt 

, at pædagogisk praksisorienteret vejledning mesterlære, i mentorskabet hvor 

eres til 

vejledning 

traditionel, 

får 

praksisorienteret 

karakter af praksismesterdning 

får karakter af praksisvejledning efter 

vejledning efter mønsteret demon- 

onstration, øvelse og korrektion samt moagogiskstration, 

vejleding øvelse i mentorskabet og korrektion kan heller samt 

og reduceres modellering. til videnskabsorienteret, Pædagogisk vejleding teore- i 

e, hvor mentorskabet vejledning får kan karakter heller af ikke professi- bygge 

med en på mentor, og reduceres der mestendels til videnskabsori- giver feedan 

metoder enteret, og teoretisk modeller er uddannelse, ført ud i praksis. hvor 

ave som vejledning pædagogisk får karakter vejleder er af andet professi- og 

onsvejledning med en mentor, der 

 

 

 

Hver enkelt situation kræver sin 

løsning, ligesom hver enkelt 

samtale har et specifikt fokus. At 

kunne pendle mellem forskellige 

strategier og niveauer, at være 

fleksibel, er en vigtig egenskab 

for en mentor. 

Modenhed, erfaring og sund 

fornuft er værd at tilstræbe, da 

adepten forventer at blive mødt 

at netop det. 

Behovet for tydelighed kan ikke 

betones kraftigt nok, da adepten 

ndler mestendels det om at kunne giver identificere feedback væsentlige på, hvor- 

har behov for at føle sig tryg i sin 

rer, altså dan for metoder eksempel og at modeller være i stand er ført til ud at i 

relation til mentoren. 

n den praksis. konkrete mentorens situation kan opgave forstås som i forhold pæ- 

teorier dagogisk og at kunne vejleder foretage er andet nyttige og valg mere på 

Det drejer end sig det. med andre ord om at kunne se 

n mellem det generelle og det specifikke – 

Blandt andet handler det om at kunne 

identificere væsentlige situations- Løv 2009 

faktorer, altså for eksempel at være i 

stand til at vurdere, hvordan den kon- 

lle, strukturerede krete situation kan samtaler 

forstås i forhold til 

fessionsvejledning mere almene med teorier mentor og at er kunne professioforeeredetage samtaler nyttige – en valg reflekterende på den baggrund. vejledil 

mål at 

Det 

kvalificere 

drejer sig 

den 

med 

studerendes 

andre ord 

uddan- 

om at 

rne finder sted med sigte på, at den stude- 

kunne se sammenhængen mellem det 

g studerer skole- og undervisningspraksis. 

truktur generelle kan variere, og det men specifikke de bør – være partikuvelaftaltelære. (se fx Hermansen, Løw og Petersen 

mpler på, hvordan forskellige professionelle Løv 2009 

struktureres). Den reflekterende vejledning 

en særlig væren, som 

 

 

 

 

Tryghed i sin egen ageren som 

mentor signalerer, at mentoren 

kan overkomme og har tid til sin 

adept og tager sig af, hvordan 

denne har det. 

Pondus er noget, der vokser frem 

med årene, og dersom den an‐ 

vendes på en ydmyg måde, bliver 

den værdifuld for adeptens ud‐ 

vikling. 

Et ægte engagement kræver 

lydhørhed, hvilket indebære at 

kunne lytte til forskellige syns‐ 

punkter og indgyde tillid. 

E mentor, der har evnen til at 

skifte perspektiv, for eksempel 

fra e del til en helhed eller fra en 

undervisningssituation til en læ‐ 

rers totale arbejdssituation, har 

lettere ved at forstå adeptens 

med de særlige spilleregler, som gælder for 

talen. Der etableres med andre ord et særligt 

or kommunikationen foregår efter andre prin‐ 

m, der oftest karakterer frikvarter‐snakken, 

lanlægningssamtalen. Det kan måske fore‐ 

 

behov for vejledning. 

Den kundskab at formulere tyde‐ 

lige mål/spørgsmål og se dem 

efter i sømmene uden at plumpe 

i samtaleemner, der er denne lej‐ 

lighed uvedkommende, leder til 

arne lærer både kunstigt og unødvendigt. Den 

effektive og udviklende møder. 

nhæng inviterer jo så at sige til hverdagslig‐ 

ormer. Umiddelbart synes samtalen jo at forlø‐ 


13

14 


Professionelle, strukturerede samtaler 

Praktik- og professionsvejledning med mentor er professionelle, strukturerede 

samtaler – en reflekterende vejledning, der har til mål at kvalificere den studerendes 

uddannelse. samtalerne finder sted med sigte på, at den studerende 

lærer og studerer skole- og undervisningspraksis. samtalernes struktur kan 

variere, men de bør være velovervejede og aftalte (se fx hermansen, løw og 

Petersen 2004 for eksempler på, hvordan forskellige professionelle samtaler 

kan struktureres). den reflekterende vejledning fordrer således en særlig væren, 

som 

… struktureres med de særlige spilleregler, som gælder for vejledningssamtalen. 

Der etableres med andre ord et særligt samtalerum, hvor kommunikationen foregår 

efter andre principper end dem, der oftest karakterer frikvarter-snakken, møderne 

og planlægningssamtalen. Det kan måske forekomme den erfarne lærer 

både kunstigt og unødvendigt. Den sociale sammenhæng inviterer jo så at sige til 

hverdagslignende samtaleformer. Umiddelbart synes samtalen jo at forløbe fint 

uden nogen formalisering og strukturering. Men for det første har den almindelige 

kollegiale samtale ofte et andet sigte, nemlig at opnå enighed eller indgå kompromiser. 

Den er løsnings- og handlingsrettet. Sigtet med den reflekterende vejledning 

er derimod, at undersøge en problemstilling med henblik på at blive klogere på 

sin professionelle virkelighed. Den er forståelses- og læringsrettet. For det andet 

præges samtalen uvægerligt af kommunikationsmønstre, som deltagerne har udviklet 

i andre sammenhænge. Det er ikke nødvendigvis mønstre, der fremmer aktiv 

spørgen og lytten samt kritisk reflektion. Det er således min pointe og erfaring, at 

reflektion over og i praktikken fordrer vejledning som struktureret samtale. Når 

først strukturen er indarbejdet, vil den naturligvis blive tilpasset til de praktiske 

omstændigheder og deltagernes ønsker. 

Løw 1999 

Vejledningens indhold 

Vejledning med mentor kan grundlæggende omhandle to forhold. For det første 

kan vejledningen omhandle problemer, udfordringer og perspektiver, der 

relaterer sig til den studerendes samlede læreruddannelse - særligt med fokus 

på sammenhænge og mulige koblinger mellem de dele af uddannelsen, der 

foregår på praktikskolen og de dele, der finder sted på læreruddannelsesinstitutionen. 

det kan fx være: 

• almene teoretiske samtaler om kvalitet i skolen, i undervisningen og i læreruddannelsen, 

om lærerprofessionalisme etc.


• sammenhænge mellem forberedelse, gennemførelse og efterbehandling 

af praktikperioder. 

• særlige fokusområder i uddannelsen på det aktuelle studieår. 

• aktuelle temaer fx på mødesteder eller fra uddannelsens øvrige fag. 

• den studerendes arbejde med mål for egen læring i praktik. 

• koblinger mellem studiearbejder i et linjefag og tiltag i relation til undervisningsopgaver 

på skolen. 

For det andet kan vejledningen omhandle forskellige forhold, der gør sig gældende 

på praktikskolen. det kan fx være: 

• organisatoriske forhold på skolen: ledelse, team, fysiske rammer, organisatoriske 

forandringer m.m. 

• samarbejdet på skolen: elever, forældre, lærerkolleger, team, teknisk-administrativt 

personale, ledelse etc. 

• Information fra forskellige instanser: ledelse, møder i pædagogisk råd, lærerteam, 

kommunen, skolens intranet mv. 

• hjælp til elever: støtte, almene og særlige foranstaltning, problemelever 

mv. 

• Praktiske spørgsmål: Indkøb og lån af materiale, opbevaring, samvær, påklædning, 

opførsel mv. 

• arbejdsforholdene på skolen: arbejdsmiljø, arbejdsbelastning, arbejdstid. 

Mentorskab på praktikskolen 

… den sammenhæng og det ”setup” mentoren skal virke i - klimaet på skolen, i 

uddannelsen, blandt kollegerne – har betydning for mentors succes. Mentorskab 

er forskelligt fra lærerens undervisningsopgave. En god lærer er ikke automatisk 

en god mentor. 

MINT-projektet: Fischer 2003 (redaktionens oversættelse). 

Mentor som praktikskolens uddannelsesspecialist 

når en skole modtager lærerstuderende i praktik, er skolen ikke længere blot 

en skole – skolen er blevet et uddannelsessted! og når en lærer på en skole 

modtager lærerstuderende i praktik, er læreren ikke længere blot en lærer – 

læreren er blevet læreruddanner! mentor er den lærer på skolen, der har særlig 

indsigt og ekspertise til netop at formidle og eksponere skolen som uddannelsessted. 

mentor er i den forstand praktikskolens uddannelsesspecialist og har 

15

16 


til opgave at være vidende om og have indsigt i den aktuelle læreruddannelse. 

særligt vigtigt er det, at mentor har viden og indsigt i læreruddannelsens praktikfag. 

Praktik er uddannelse – og således underlagt de krav, vi generelt stiller 

til enhver form for uddannelse: 

1. at der er definerede formål og mål med uddannelsen. 

2. at uddannelsen har en plan og et indhold. 

3. at erhvervede kompetencer evalueres efter kendte kriterier og procedurer. 

når mentor er læreruddannelsesspecialist indebærer det derfor, at mentor opsøger 

og orienterer sig om praktik i læreruddannelsen. det er således en forudsætning 

for godt mentorskab, at mentor 

• har viden om og arbejder med udgangspunkt i de intentioner og rammer, 

der er for praktikfaget i læreruddannelsesbekendtgørelsen og i studieordningen, 

• kender til og forstår sig selv som en vigtig part i praktikfagets og partnerskabets 

organisering, 

• kender til og er engageret deltager i den konkrete partnerskabsaftale for 

praktik. 

På dette grundlag har mentor til opgave dels at være formidler og sparringspartner 

for praktikskolens ledelse og lærere om skolens engagement og opgave 

i uddannelsen af lærere – og dels at være uddannelseskyndig i mødet med 

studerende. 

men mentor har brug for skolens – ledelse og læreres – opbakning til varetagelse 

af opgaven. 

I en tidligere EVA-rapport (2003) anbefales Undervisningsministeriet at ”gøre 

det til et krav, at praktikskoler formulerer mål og strategi for det at være praktikskole”. 

Det anføres videre, at ”det skal ske for at styrke hele skolens bevidsthed 

om, hvad det er for en opgave, skolen har som meduddanner af folkeskolelærere”. 

Fischer 2009 

I forlængelse heraf kan praktikskolen med fordel formulere sig om, med hvilke 

mål og hvordan skolen er uddannelsessted for lærerstuderende.


Mentorskab og skolens ledelse 

For lærere indebærer det en ny arbejdsopgave formelt at være udnævnt til mentor. 

Så er det vigtigt at blive enig med sin skoleleder om arbejdsbetingelserne for mentorskabet. 

Hver enkelt mentors arbejdssituation er unik. 


mentorskab er en relativ ny funktion på skolen – og som sådan kan mentorskab 

forveksles med ’gamle’ funktioner knyttet til praktik. måske har praktikskolen 

en praktikkoordinator, der sædvanligvis har håndteret kontakten til 

læreruddannelsen, taget imod studerende, når de ankom til skolen mv. måske 

er der tradition for, at det skolens ledelse, der har taget vare på det koordinerende 

såvel som det pædagogiske arbejde med praktik på skolen. mentorskab 

er ikke blot et nyt navn til den eller de, der hidtil har varetaget disse 

opgaver. de koordinerende og ledelsesmæssige opgaver erstattes heller ikke 

med opgaver knyttet til mentorfunktionen. I partnerskabsaftalen for praktik er 

det skoleledelsens opgave, at 

• Påtage sig det overordnede ansvar for den studerendes praktik og tilstedeværelse 

på skolen, herunder konflikthåndtering, bortvisning, lokale klagesager 

og studerendes anmodninger om afvigelser fra aftale praktikforløb og erstatningspraktik. 

• Påtage sig ansvar for at praktik på skolen er i overensstemmelse med praktikfaget, 

som det er beskrevet i bekendtgørelse og studieordning. 

• Påtage sig ansvar for bedømmelsen af den studerendes praktik. 

• Påtage sig ansvar for udarbejdelsen af den studerendes praktikskema. 

• Indgå i partnerskabsaftalens følgegruppe og have tilsyn med, at aftalens indhold 

implementeres på skolen. 


Ved læreruddannelsen i Århus er disse opgaver ikke mentoropgaver, men skoleledelsesopgaver. 

skolens ledelse kan vælge at uddelegere alle eller dele af 

opgaverne til fx en praktikkoordinator. men mentor er ikke praktikkoordinator 

heller. mentorskab er således ikke skoleledelse - hverken direkte eller i uddelegeret 

form! mentors opgave i relation til skolens ledelse er at være skolens 

praktik- og læreruddannelsesekspertise og på det grundlag at indgå i pædagogisk 

sparring med skolens ledelse om skolens som uddannelsessted. 

mentors primære opgave er at vejlede studerende og at varetage pædagogi- 

17

18 


ske samarbejdsopgaver. I mødet med studerende er det mentors opgave at 

skabe rum for samtaler, der ikke er underlagt formel kontrol og bedømmelse. 

det er ligeledes mentors opgave at indgå i pædagogisk udviklende samarbejder 

med studerende og læreruddannelseskolleger fra læreruddannelsen og 

fra andre skoler i partnerskabet. 

Mentors opgave er at være en professionel, kollegial samtalepartner – friholdt 

fra skoleledelsesopgaver. 

Mentorskab og praktiklærerne 

ligesom det er tilfældet i relationen mellem mentorskab og skoleledelse, er 

også relationen mellem mentorskab og praktiklærer ny. mentor er en erfaren 

praktiklærer! men mentor kan ikke varetage praktiklæreropgaver for samme 

studerende, som han eller hun er mentor for. det hænger sammen med, at 

mentor og praktiklærer varetager forskellige opgaver for og med de studerende 

– og at mentor og praktiklærer har forskellige positioner i relationen til 

de studerende. 

Det er praktiklærerens opgave, at: 

• Varetage de studerendes praktikuddannelse på grundlag af fagets mål og 

CKF. 

• Give de studerende indblik i en klasses faglige og sociale forudsætninger og 

læringsmiljø. 

• Planlægge og evaluere undervisningsforløb med de studerende ud fra pædagogiske 

og skolefagets perspektiver. 

• Drøfte og vejlede de studerende i problemstillinger i forbindelse med undervisning 

og klasseledelse i en skoleklasse. 

• Drøfte og vejlede de studerende i varetagelse af læreradfærd og lærer-elevrelationer 

i klassen. 

• Drøfte og vejlede de studerende i samarbejde og kontakt med klassens elever 

og forældre og med klassens team. 

• Foretage bedømmelse af studerende på skoleledelsens foranledning og ansvar. 

Partnerskabsaftalen 2010-2011


Praktiklærerens opgave omhandler den studerendes uddannelse i de nære relationer 

til konkrete elever i og omkring en klasse, specifikke faglige forhold, 

konkrete undervisningsopgaver – og de forskellige andre konkrete læreropgaver, 

der knytter sig til en afgrænset elevgruppe; samarbejdet i lærerteamet, 

med forældrene osv. 

I sin funktion varetager mentor opgaver, der omhandler nogle af de samme 

forhold, men mentors opgave er alligevel en anden. mentor kan og skal ikke vejlede 

studerende i specifikke forhold omkring en konkret klasse med fokus på 

de specifikke relationer, der gør sig gældende her. mentor opgave har en mere 

almen karakter, som omhandler generelle uddannelsesmæssige forhold – særligt 

i forhold til det almene lærerarbejde på skolen. en studerende kan tage 

specifikke forhold fra egen eller observeret praksis på skolen op i vejledningen 

med mentor. men det er mentors opgave i vejledningen at almengøre og søge 

generaliseringsmuligheder for en rejst problemstilling og at relatere oplevede 

problemstillinger til lærerarbejdet på skolen i almindelighed og til lærerprofessionen 

og den studerendes uddannelse i særdeleshed. 

mentor og praktiklærere samarbejder om den studerendes uddannelse på 

skolen. det er imidlertid vigtigt, at indfaldsvinkler og positioner i samarbejdet 

er kendte og anerkendte. aftaler i forbindelse med den studerendes deltagelse 

i andre læreropgaver er et konkret eksempel på samarbejdet mellem 

mentor og praktiklærere. det er mentors opgave at ”vejlede om muligheder i 

og sammen med den studerende tilrettelægge ’andre læreropgaver’”, men 

det må nødvendigvis ske i et samarbejde med de studerendes praktiklærere. 

mentor forventes at have et samlet overblik over hvilke andre læreropgaver, 

de studerende deltager i – herunder både opgaver, der har en mere almen 

karakter på skolen, og opgaver, der mere snævert relaterer sig til en specifik 

elevgruppe. men det er praktiklæreren, der kan pege på konkrete aktiviteter i 

og omkring den specifikke elevgruppe. 

Mentors opgave er at være en professionel, kollegial samtalepartner, der med 

bred viden om lærerprofessionen og skolen fastholder et fokus professionsrettetheden 

i den studerendes uddannelse. 

19

20 


Mentor som institutionel 

samarbejdspartner 

mentorskab er en særdeles central funktion i samarbejdet mellem lærerprofession 

og læreruddannelse. det er særligt tilfældet i den partnerskabsaftale, 

der danner rammen om praktik på 1., 2. og 3. studieår. her er en mentor er en 

brobygger mellem praktikskole og læreruddannelsen – en vigtig institutionel 

samarbejdspartner i mødet mellem studerende, mentorer fra andre praktikskoler 

og læreruddannelsen i Århus. 

I organiseringen af den partnerskabsbaserede praktik er der etableret forskellige 

samarbejdsfora. Praktikskolens mentor er en central part i disse fora – 

særligt i arbejdet i ”samarbejdsgruppen” og i forberedelse, gennemførelse og 

efterbehandling af ”mødesteder”. 

Samarbejdsgruppen 

I partnerskabet er en samarbejdsgruppe den arbejdsgruppe, der forestår og 

tilrettelægger det konkrete, institutionelle samarbejde om praktik for en gruppe 

studerende (et uddannelseshold = 3-4 stamhold = 90-120 studerende): 

Samarbejdsgruppen forestår den konkrete planlægning, gennemførelse og evaluering 

af praktik hen over et studieår – herunder mødesteder og koordination mellem 

studier på praktikskolen og ved læreruddannelsen. 

Samarbejdsgruppens deltagere 

• Teamleder - initiativtager til og mødeleder på møder i samarbejdsgruppen. 

• Alle mentorer i partnerskabet. 

• Alle praktikansvarlige lærere på uddannelsesholdet. 

• Repræsentanter for uddannelsesholdets studerende. 

Samarbejdsgruppens opgaver: 

• Aftaler og planlægger mødesteders antal, indhold og arbejdsformer. 

• Aftaler oplægsholder, koordinering og rammesætning af mødesteder. 

• Aftaler hvem der skal deltage i mødestederne. 

• Drøfter forhold i forbindelse med praktik og samarbejde. 

• Aftaler samarbejde mellem skoler og uddannelseshold mellem praktikperioderne. 

• Aftaler fordeling af linjefagsstuderende mellem skolerne. 

• Aftaler eventuelle skift for studerende mellem skoler.


21

22 


De konkrete arbejdsopgaver aftales i samarbejdsgruppen og løses af arbejdsgrupper 

aftalt ad hoc. Deltagerne i en arbejdsgruppe repræsenterer altid både 

mentorer, praktikansvarlige lærere og studerende. 


arbejdet i samarbejdsgruppen er et repræsentativt samarbejde mellem repræsentanter 

fra praktikskoler (mentorer), fra læreruddannelsen (teamleder og 

praktikansvarlige lærere) og fra studerende på uddannelsesholdet. 

mentors opgave er således at repræsentere praktikskolen i praktiksamarbejdet 

– og at repræsentere og forvalte konkrete samarbejdsaftaler om praktik på 

praktikskolen. det er ligeledes en opgave for mentor at påtage sig konkrete opgaver 

i samarbejdet – herunder forberedelse, gennemførelse og efterbehandling 

af mødesteder, koordinering af eventuelle aftaler om udvidet partnerskab 

etc. 

Mødested 

et mødested er et forum for professionsstudier, der for den studerende er et 

institutionelt forankret, aftalt og rammesat møde med repræsentanter fra 

både praktikskole og læreruddannelsesinstitution. et mødested har således 

potentiale til at give den studerende oplevelse og erfaring med samspil, koblinger 

og mulige sammenhænge mellem studier på praktikskolen og studier i 

uddannelsens øvrige fag. 

Der afholdes i løbet af studieåret 3 mødesteder – professionsforaer – hvor mentorer, 

lærere i linjefag, pædagogiske fag og praktik har mulighed for at mødes med 

studerende omkring temaer i faget praktik. Det konkrete arbejde med disse aftales 

i samarbejdsgruppen og på mødesteder. 

Formålet med mødestederne er: 

• Fremme samarbejdet mellem lærerne i skolen, i læreruddannelsen og de studerende 

om aktuelle professionsfaglige temaer. 

• Fremme udvekslingen mellem studierne på skolen og i uddannelsesinstitutionen. 

Det centrale er mødet mellem de forskellige læreruddannere og de studerende. 

Konkret kan mødestederne tilrettelægges som foredrag for større grupper, holdvis 

undervisning, workshops osv. Den konkrete tilrettelæggelse aftales i samarbejdsgruppen 

og på baggrund af følgegruppens beslutninger og retningslinjer. Møde-


steder kan gennemføres på Læreruddannelsen i Århus eller på en af praktikskolerne 

efter aftale i samarbejdsgruppen. 


mentor er fast deltager på alle mødesteder. som sådan er mentor praktikskolens 

faste repræsentant på mødesteder. Udover deltagelsen i mødestedets 

aktiviteter, er det tillige mentors opgave at påtage sig konkrete opgaver i forbindelse 

med planlægning, gennemførelse og efterbehandling af mødesteder 

– herunder tilrettelæggelse og ledelse af et samlet mødested eller af aftalte 

aktiviteter, foredrag og oplæg mv. – alene eller i samarbejde med andre mentorer, 

læreruddannelsens lærere og studerende. mentors konkrete opgaver i 

forbindelse med det enkelte mødested aftales i samarbejdsgruppen. 

det er endvidere mentors opgave at inddrage praktikskolens lærere i mødesteder. 

det kan ske ved 

• at orientere og informere skolens praktiklærere om aktiviteter og tiltag på 

mødesteder. 

• at invitere til at praktiklærere deltager i udvalgte mødesteder af særlig relevans, 

fx som led i efter- og videreuddannelse. 

• at anmode skolens praktiklærere om at påtage sig honorerede oplæg, 

workshops o.l. på konkrete mødesteder med udgangspunkt i netop den 

ekspertise den eller de konkrete praktiklærere har – og eventuelt i nært 

samarbejde med læreruddannelsens lærere og studerende. 

Mentor – og de andre læreruddannere 

Udover den aktive deltagelse i partnerskabets formelle samarbejdsfora – samarbejdsgruppe 

og mødested – indgår mentor mere eller mindre formelle samarbejdsrelationer 

med ledelse og lærere ved læreruddannelsen i Århus. det sker 

efter aftale og skønnet behov indenfor det enkelte partnerskab. mentor står i 

relation til læreruddannelsens parter som følger: 

23

24 


Teamlederen ved Læreruddannelsen i Århus 

teamlederen leder samarbejdet indenfor partnerskabets rammer. Ved tvivl og 

problemstillinger, der knytter sig til samarbejdet indenfor det enkelte partnerskab 

kan mentor derfor henvende sig til teamlederen for afklaring og for aftale 

om håndtering af opgaver og samarbejdet. 

Det er teamlederens opgave i relation til praktik, at: 

• Tage initiativ til de nødvendige kollegiale drøftelser i Læreruddannelsen med 

henblik på at koordinere og planlægge sammenhængende praktikuddannelsesforløb 

for de studerende 

• Indkalde til og lede møder i samarbejdsgruppe og følgegruppe. 

• Tage initiativ til og koordinere planlægning, gennemførelse og evaluering af 

mødesteder. 

• Deltage i teamledermøder med øvrige teamledere og ledelsen ved Læreruddannelsen 

i Århus. 


Den praktikansvarlige lærer ved Læreruddannelsen 

i Århus 

den praktikansvarlige lærer er den lærer, der ved læreruddannelsen i Århus 

er det koordinerende ansvar for et stamholds samarbejde om praktik. den 

praktikansvarlige lærer er således den lærer, der i det daglige uddannelsesarbejde 

har den tætteste kontakt til netop det studerende, der er i praktik på 

skolen. 

samarbejdet mellem mentor og den praktikansvarlige lærer handler om koordinerende 

opgaver i den konkrete fordeling mellem studerende og partnerskabets 

praktikskoler. det ser som led i samarbejdsgruppens arbejde. men 

samarbejdet mellem mentor og den praktikansvarlige lærer omhandler også 

forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikperioder på skolen, 

problemstillinger, støtte til formulerings af mål for egen læring mv. for praktikgrupper 

eller for den enkelte studerende på stamholdet. dertil kommer, at 

samarbejdet kan omhandle tilrettelæggelse af særlige tiltag i forbindelse med 

udvidet partnerskab.


Den er den praktikansvarlige lærers opgave, at: 

• Informere de studerende om praktikkens lovgrundlag, rammer og vilkår. 

• Samarbejde med skolens mentorer om fordeling af de studerende mellem 

skolerne og eventuelt deltage i dannelsen af praktikgrupper. 

• Varetage forberedelse og evaluering af de studerendes undervisning i praktikperioderne 

i samarbejde med øvrige lærere på stamholdet / uddannelsesholdet. 

• Vejlede de studerende efter aftale og behov i forberedelse og efterbehandling 

af praktikperioderne. 

• Foretage bedømmelse af de studerende på ledelsens foranledning og ansvar. 

• Deltage i møder i samarbejdsgruppen – og med repræsentation i møder i 

følgegruppen. 

• Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af mødesteder. 

• Eventuelt forestå oplæg på mødesteder efter aftale. 


25

26 


Uddannelsesholdets lærere 

Uddannelsesholdet lærere er de lærere, der ved læreruddannelsen i Århus i 

øvrigt varetager undervisnings- og uddannelsesopgaver for de studerende, der 

er i praktik på skolen. 

mentors samarbejde med uddannelsesholdets lærere kan finde sted i forbindelse 

med mødesteder, ved skolens inddragelse i studier i linjefaget eller 

i uddannelsens pædagogiske fag eller ved særlige initiativer fx i forbindelse 

med udvidet partnerskab. Formidlingen af samarbejdet mellem mentor og 

uddannelsens lærere kan ske ved direkte kontakt mellem mentor og de pågældende 

lærere eller de studerende – men det vil som oftest ske ved den 

praktikansvarlige lærers mellemkomst. alle parter kan være initiativtagere til 

samarbejdet. 

Det er en opgave for uddannelsesholdets lærere, at: 

• Inddrage og basere undervisning og studier i alle fag og discipliner på den 

uddannelsesmæssige progression, der er beskrevet i praktikfagets ckf for det 

enkelte studieår – efter nærmere aftale med teamleder, praktikansvarlige 

lærere og uddannelsesteam. 

• Eventuelt og efter aftale at deltage på mødesteder. Partnerskabsaftalen 2010-2011


Professionel partner i en professionsuddannelse 

Mentorskab er generelt et institutionelt baseret, lærende partnerskab mellem 

to personer. Partnerskabet er afgrænset til en bestemt tidsramme og rettet mod 

professionel håndtering af lærings- og arbejdsrelaterede indførings- og overgangsprocesser. 

Mentorskab retter sig ikke blot mod lærerstuderende indenfor 

rammen af lærernes grunduddannelse, men også mod den professionelle og erfarne 

lærer. 

MINT-projektet: Lakerveld & Fischer 2005 (redaktionens oversættelse). 

mentorskab anvendes i mange forskellige sammenhænge og er som begreb 

defineret på forskellig vis. Fælles er det dog, at mentorskab er udtryk for en 

særlig relation mellem en mentor og en mente (eller adept). der er tale om en 

relation, hvor en erfaren fagudøver (mentor) i nogen tid regelmæssigt mødes 

med og fører samtaler med en mindre erfaren fagudøver (mente, adept) om 

arbejdet. hensigten er først og fremmest, at den mindre erfarne (menten, adepten) 

skal stimuleres i sin professionelle udvikling. 

mentorskab handler således i almindelighed om det være og at blive professionel! 

men hvad betyder det at være professionel? og i forlængelse heraf: når det 

at være og at blive professionel omhandler lærerarbejde, bliver en forståelse 

af lærerarbejdets professionelle substans central: hvori består lærerprofessionen? 

hvad er det, der gør en lærer professionel? 

27

28 


Lærerprofessionen og den professionelle lærer 

Et uddannelsesdidaktisk begreb om lærerens faglighed er ikke strukturelt bestemt 

– dvs. ikke bestemt af monofaglige eller personbårne fortolkninger af lærerarbejdet, 

men forsøger netop at overskride disse. Måske kan vi opfatte lærerens faglighed 

som en dynamisk bestemmelse af det, der binder professionelle læreruddannere 

sammen – og i bestemmelsen heraf finde den myndighed, arbejdet med 

læreruddannelsen hviler på, og den fælles sag, vi alle nødvendigvis må orientere 

os efter: ’En verdensborgerlig, forskningsinformeret og mesterlæreinspireret uddannelse 

af lærere til folkeskolen’? 

Madsen 2006 

en profession og det at være professionel kan for en overordnet betragtning 

bestemmes ved to forhold: For det første er en profession bestemt ved dels en 

naiv forpligtethed på en særlig sag til gavn for det fælles bedste og dels en mere 

kynisk varetagelse af egne interesser, dvs. status og afgrænsning til andre. For 

det andet er en profession altid en historisk og kontekstuel konstruktion, der 

hænger nært sammen med udviklingen af og i det moderne samfund: en profession 

er et historisk og relationelt koncept. 

I et globaliseret samfund som vores kan enhver profession siges at være afhængig 

af den professionelle gruppes evne til at identificere, indoptage, opsamle og 

eksponere nye problemer af relevans for gruppens kompetenceområde. 

den tilbagevendende diskussion om lærerprofessionen og den professionelle 

lærer finder sted både i og uden for den professionelle gruppe – lærerne – selv. 

diskussionen har mange facetter og nuancer, men kan grundlæggende opsamles 

i overvejelser over, hvorvidt lærerarbejde først og fremmest er et håndværk 

eller en videnskabsorienteret disciplin. Udgangspunktet bør imidlertid være et 

både-og: 

lærerprofessionen og den professionelle lærer kan måske mere præcist karakteriseres 

ved en central faglighed, der er relationel, kontekstafhængig og 

forankret i flere forskellige videns- og erkendeformer. måske kan lærerens faglighed 

sammenfattes med begrebet ’didaktisk kompetence’ (se også madsen 

2005), bestående af tre perspektiver: 

• Et praktisk-poetisk perspektiv - den del af lærerarbejdet, der i det daglige 

omhandler lærerens æstetiske og etiske sans, tilstedeværelse, og hvor 

eneste situation principielt er ny.


• Et refleksivt perspektiv - den del af lærerarbejdet, der i det daglige foregår 

på distance af skolens elever og forældrekreds, det simulerende planlægningsarbejde, 

hvor alt principielt kan gøres om igen og igen. 

• Et professionssociologisk perspektiv - den del af lærerarbejdet, der omhandler 

opmærksomhed på og viden om skole, lærerarbejde og elever i 

historisk og aktuel samfundsmæssig sammenhæng, aktuelle og historiske 

diskurser om skole, lærerarbejde og elever og den lokale kontekst. 

eller måske kan lærerarbejdets faglige kerne formuleres som tre kundskabsfelter, 

der kan beskrives ud fra tre spørgsmål (aili, Persson & Persson 2004): 

• Hvordan definerer og argumenterer man for, hvad det er, der skal forstås 

og læres? 

• Hvordan skabes og opretholdes sociale sammenhænge og kognitive processer, 

der leder frem til den tilsigtede læring? 

• Hvordan kan man forstå og gribe lærerarbejdets vilkår an? 

29

30 


Mentorskab i lærernes uddannelse – med udgangspunktet 

praktikfaget 

Mentorskab (i læreruddannelsen) er en strategi for individuel og institutionel 

støtte, realiseret i et lærende partnerskab mellem to personer og rettet mod professionel 

udvikling (af lærere). 

MINT-projektet: Andel & Fischer 2002 (redaktionens oversættelse) 

I danmark er mentorskab i forbindelse med lærerarbejde et relativt nyt fænomen, 

men i lande som fx sverige, holland og tyskland er der over en del år oparbejdet 

forskellige modeller og erfaringer med mentorskab for lærere. Fælles for 

de fleste udenlandske modeller er, at mentorskab her omhandler modtagelse 

af nye lærere på skolen. der er igangværende forsøg og forskning med tilsvarende 

fokus i danmark (se hertil fx Frederiksen 2009). 

mentorskab ved læreruddannelsen i Århus er inspireret af og bygger på dele af 

den forskning og viden, der er oparbejdet i danmark og i udlandet. mentorskab 

som læreruddannelse retter sig imidlertid ikke i første omgang mod modtagelse 

af nye lærere på en skole, men derimod mod studerende, der er på vej til 

at uddanne sig til at blive lærere. Udgangspunktet er således mentorskab i lærernes 

uddannelse. mentorskab i læreruddannelsen er rettet mod professionel 

udvikling og uddannelse fra novice til reflekteret, professionsintroduceret lærer 

– og med udgangspunkt i læreruddannelsesfaget ’praktik’. 

Praktik kan som fagområde defineres som en side af læreruddannelsen, hvor 

uddannelse og professionsudøvelse mødes. Praktik er således et møde, der på 

eksemplarisk vis har potentiale til 

• at tematisere selvforståelsen blandt læreruddannere og skolens lærere: 

Hvad er en lærer for en størrelse? 

• at fremstille et billede af kvaliteten af lærernes professionelle viden og kapaciteten 

og ønsket om at udvikle denne viden: Hvad ved en lærer, som 

ikke alle andre ved? 

• at tematisere på hvilke måder, lærernes professionelle viden konkret tænkes 

udviklet i samspillet mellem uddannelse og professionsudøvelse: Hvordan 

lærer man at blive lærer? 

Praktik i læreruddannelsen er defineret som et fag med en særlig identitet, 

med mål, indhold og centrale kundskabs- og færdighedsområder (jf. fagbeskrivelsen 

i studieordning og Praktikhåndbog). Ved læreruddannelsen i Århus forvaltes 

praktik som fag indenfor rammen af et såkaldt ’Partnerskab for praktik’


på uddannelsens første tre år. På 4. studieår er praktikfaget rammesat af ’skoleperioden’. 

Mentor i et partnerskab for praktik 

(1., 2. og 3. studieår) 

et partnerskab for praktik er en rammeaftale mellem læreruddannelsen i Århus 

og praktikskolen. Partnerskabet er en ramme for samspil og samarbejde 

mellem personer og institutioner i arbejdet med den studerendes uddannelse. 

samarbejdet er på én gang baseret på fælles interesse i lærerprofessionen og 

læreruddannelsen og på anerkendelse af forskelligheder, interesser og bidrag 

til samarbejdet. 

når praktik er ”partnerskab”, betyder det, 

• at praktik er mange forskellige uddannelses- og studieaktiviteter 

• at praktik finder sted over hele studie- og skoleåret 

• at ligeværdighed, udveksling, samarbejde og dialog står centralt med anerkendelse 

af og opmærksomhed på det fælles og det forskellige. 

• at alle involverede (institutioner og personer) anerkendes som ressourcer, 

der gensidigt ansporer til og har gavn af samarbejdet. 

grundlæggende er den indholdsmæssige idé at sikre et ligeværdigt og kontinuerligt 

samarbejde henover et studieår mellem en gruppe studerende, 

lærere på skolen og ved læreruddannelsen i Århus. Praktik skal medtænkes 

i hele studieåret og de studerende skal ligeledes kunne deltage i aktiviteter 

på skolen (efter aftale) gennem hele året. lærere på uddannelsesinstitutionen 

og lærere på skolerne skal gensidigt kunne tage kontakt med henblik på 

udveksling og udvikling omkring undervisning, læring og skolevirksomhed. en 

partnerskabsaftale er på den måde en ramme for professionel udvikling. 

Partnerskabsaftalen indebærer, at der på praktikskolen er ansat en (eller flere) 

kompetente lærere, der varetager en funktion som mentor. mentorskabet 

er en særlig og ganske central funktion i partnerskabet og dermed i samarbejdet 

om den studerendes professionelle udvikling. 

læs mere om partnerskab i temahæftet ”Praktik som partnerskab”, som kan 

downloades på: 



31

32 


Mentorskab i skoleperioden (4. studieår) 

I forbindelse med den særlige praktikperiode – skoleperioden – som er placeret 

på uddannelsens 4. studieår opereres også med en mentor. mentorskab i 

skoleperioden er ikke defineret ved et partnerskab og bestemmes derfor indenfor 

andre rammer, end tilfældet er på uddannelsens øvrige studieår. det 

er dog sådan, at væsentlige dele af beskrivelserne i dette temahæfte også er 

dækkende for mentorskab i forbindelse med skoleperioden. 

læs mere om skoleperioden i hæftet ”alt om skolePerIoden”, som kan 

downloades på: 



Nogle perspektiver for udbygning af 

skolens mentorskab 

ærindet i dette temahæfte har været at beskrive intentioner og rammer for 

mentorskab i forbindelse med praktik i læreruddannelsen. mentorskabet baserer 

sig således på de funktioner og ressourcer, der findes indenfor rammen 

af læreruddannelsens praktikfag. som det fremgår, indebærer det i sig en 

række muligheder og perspektiver. Ved læreruddannelsen i Århus er det en 

intention kontinuerligt at udvikle og udbygge mentorskab som en vigtig funktion 

på skolen i forbindelse med praktikfaget – blandt andet ved at fastholde 

et blik for forskning og udvikling af modeller for mentorskab i og uden for danmarks 

grænser. 

men mentorskab i forbindelse med praktik og lærernes grunduddannelse har 

selvsagt også sin begrænsning. derfor kan mentorskabet med fordel udvikles 

til andet og mere end håndtering af opgaver i læreruddannelsen. 

På den enkelte skole kan det overvejes, hvordan mentorskab i læreruddannelsen 

yderligere kan udvikles til en pædagogisk kvalificerende funktion på 

skolen. det kan ske ved at skolen i sin organisering tillægger mentorskabet 

funktioner og opgaver, der knytter an til og trækker på de funktioner og opgaver 

mentor har i forbindelse med praktikfaget (jf. udredningerne i dette temahæfte) 

– og på de kompetencer en mentor har og løbende udvikler. en mentor 

er en professionel, kollegial samtalepartner, der har bred viden om lærerprofessionen 

og skolen. Hvilke muligheder har skolen for at udvikle en funktion,


33

34 

mentorskab • VIa UnIVersIty College • lærerUddannelsen I ÅrhUs


der har betydning for kvaliteten af lærerarbejdet på skolen, og som trækker 

på mentors ekspertise? 

tilsvarende kan det både i kommune og lærerforening overvejes, hvordan 

mentorskab i læreruddannelsen kan udvikles og bruges som afsæt for skoleudvikling 

og professionalisering af lærerprofessionen og det kommunale skolevæsen. 

Hvilke muligheder har kommune og lærerforening for at udvikle et 

mentorsystem, der rækker udover praktik i læreruddannelsen? 

som nævnt ovenfor er der i en række lande gjort erfaringer med og udviklet 

modeller for mentorskab for nye lærere. til inspiration for kommune, lærerforening 

og skoler skal der slutteligt gøres opmærksom på et par eksempler: 

Fra sverige og med sydskånska gymnasiet som eksempel, beskriver aili, Persson 

og Persson (2004) følgende organisering af et mentorsystem for modtagelse 

af nye lærere: 

1. Mentorkursus 

Mentorkurset hedder Pædagogik med orientering i retning af mentorskab og 

udvikling af arbejdsorganisationer. 

2. Introduktionsprogram for nyansatte 

Introduktionsprogrammet består af tre dele. De ansatte får en uddannet 

mentor og en fagvejleder samt deltager i et introduktionskursus. 

3. Mentorvejledning 

Mentorerne gives vejledning og opbakning af de pædagogiske udviklere, der 

har specialiseret sig i mentorskab. 

4. Mentorbank 

Oplysninger om, hvem der er uddannede og hvornår de er blevet mentorer, 

registreres, så de er tilgængelige for samtlige skoleledere. 

5. Mentoransvarlige 

Pædagogiske udviklere arbejder som mentoransvarlige og koordinerer og 

driver systemet i samråd med skoleledelse og fagforbund. Med til mentoransvaret 

hører blandt andet at medvirke ved mentorkurser og at arrangere fælles 

træf for mentorer og adepter. 


lignende modeller er under udvikling på skoler og i kommuner forskellige 

steder i danmark. eksempelvis har herning kommune i forbindelse med den 

første del af projektet ”karrierelærer” (se www.karrierelærer.dk) igangsat en 

forundersøgelse af nyansatte læreres oplevelser og vilkår i deres første år i folkeskolen. 

Formålet med undersøgelsen har været at opsamle baggrundsviden 

35

36 


til brug for udvikling af tiltag, der understøtter lærernes arbejdsglæde og karrieremuligheder 

i folkeskolen og dermed bidrage til at fastholde lærere i deres 

arbejde. Følgende punkter har indgået i undersøgelsen: 

• nyansatte læreres forståelser, oplevelser og vurderinger af deres første 

år som lærere. 

• hvilke organisatoriske/uddannelsesmæssige/ledelsesmæssige tiltag, 

som lærerne mener, kan støtte dem i at få fodfæste, arbejdsglæde og 

vitalisering i forbindelse med deres lærerarbejde. 

Forcen ved at satse på at kvalificere det formaliserede mentorskab kan være, at 

man får slået mange fluer med ét smæk. Der er mulighed for at få sat fokus på 

og kvalificeret rekrutterings- og fastholdelsesperspektivet i forhold til nyuddannede 

lærere, samtidig med at der arbejdes på løbende kompetenceudvikling for 

såvel erfarne som uerfarne lærere i et samspil med teori og praksis. Endvidere 

er der mulighed for at bruge og udvikle læreres kompetencer og interesser igennem 

dialogiske læreprocesser, der trækker på og indarbejder teori og praksis og 

læring i praksis for såvel nyuddannede som erfarne etablerede lærere. Ydermere 

er der mulighed for en fokusering på lærernes vitaliseringsmuligheder og for at 

promovere lærerarbejdet gennem arbejdet med livslang karrieremulighed for 

folkeskolelærere. 

Og i lyset af dette vil der også være mulighed for at udfordre skolens indbyggede 

vaner, traditioner og selvforståelser mhp. skoleudvikling. 

Frederiksen 2009


37

38 

Litteratur 


• aili, Carola, håkan Persson & kerstin Persson (2004): Mentorskab; At organisere 

skolens møde med nye lærere, klim, Århus. 

• Fischer, henrik (2009): En lærer bliver til – i mødet med praksis, hans 

reitzels Forlag, københavn. 

• handal, gunnar & Per lauvås (2002): På egne vilkår – en strategi for vejledning 

med lærere, klim, Århus. 

• hermansen, mads, ole løw og Vibeke Petersen (2004): Koomunikation og 

samarbejde – i professionelle relationer, alinea, københavn. 

• Jensen, elsebeth (2009): Vejledning og praktik, in: kvan nr. 83, Århus. 

• Frederiksen, lisbeth lunde (2009): At være ny lærer, Forundersøgelse, rapport 

2009, karrierelærer.dk, herning kommune – www.karrierelærer.dk. 

• løw, ole (1999): Praktikvejledning som reflekterende vejledning, in: larsen, 

sten og Flemming lundahl (red.): Praktikbogen, alinea, københavn. 

• løw, ole (2009): Pædagogisk vejledning; Facilitering af læring I pædagogiske 

kontekster, akademisk Forlag, københavn. 

• madsen, Peter hougaard (2005): Lærerfaglighed, in: gjallerhorn nr. 2, 

Viborg: CVU-midtvest. 

• madsen, Peter hougaard (2006): Progression i læreruddannelsen, skrifter 

2006, Århus dagog aftenseminarium. 

• mInt-projektet – www.mint-mentor.net: 

•Fischer, dietlind & lydia van andel (2002): Mentoring in Teach 

er Education towards innovative school development, Paper 

presented at the 27 th annual conference of association of 

teacher education in europe (atee), september 2002, Warsaw, 

Poland. 

•Fischer, dietling (2003): Learning Partnerships in the 

Professional Development of Teachers, Paper presented at the 

28 th annual conference of the association of teacher education 

in europe (atee), august 2003, malta. 

•lakerveld, Jaap van & dietlind Fischer (2005): Conditions for 

professional learning, Paper presented at the conference 

“Partnership and mentoring in teacher education”, september 

2005, bled, slovenia. 

materialer og andet om praktik ved læreruddannelsen i Århus. Find og hent 

materialerne her: 


• Praktikkontorets hjemmeside – www2.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik.


39

40 

mentorskab • VIa UnIVersIty College • lærerUddannelsen I ÅrhUs

mentorskab - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?