indledning - Aalborg Kommune

Aalborg Havnebad
HAvnebAd ‘på limfjordsk’!
Konkurrenceprojekt udarbejdet af:
Arkitektfirmaet Friis og Moltke
metopos by- og landskabsdesign
Rådgivende ingeniører Kærsgaard & Andersen
December 2006

Havnen og fjordens foranderlighed indlejrer vi som en del af havnebadets poetiske udtryk.
Poesien bringes til live af et moderne, rekreativt byliv med store krav til tilgængelighed
og letfordøjelige oplevelser.
Et havnebad på ’limfjordsk’ skaber rum om nye bymæssige funktioner på en måde, som
sammenfatter komplekse forhold omkring klima og miljø i en arkitektonisk helhed, der
både formår at fange menneskets skala og at spille op til den store kontekst.

konkurrence projekt udarbejdet af:
s 1 Aalborg Havnebad indhold
metopos ApS
by og landskabsdesign

indhold
indledning
På kanten af byen
På kanten af Limfjorden
Hovedide
- Oversigtsplan 1:1000
- Plan 1:200
- Længdesnit 1:200
- Tværsnit 1:200
bestanddele
Skærmvæggen
Havnebadets indre
Anvendelse
Det tilpasningsdygtige havnebad
Brugsgrupper og årscyklus
3 scenarier
En sommerdag
En festdag
En vinterdag
3
7
11
17
21
belysningsprincip og
vedligehold
bygningsdelsbeskrivelse
bilag
A - Plan 1:50
B - Længdesnit 1:50
C - Tværsnit 1: 50
D - Tekniske tegninger
E - Tidsplan
F - Mængdeangivelser
25
27
31
indhold Aalborg Havnebad s 2

indledning
s 3 Aalborg Havnebad indledning
på kanten af byen
Aalborg Havn undergår – som så mange andre danske havnebyer i disse år – en markant
transformation. Industrien, som gennem de sidste mere end 100 år har domineret og
formet havnen, rykker ud. Flere bynære strækninger er allerede rømmet og indlemmes
gradvist i byens domæne.
Hvis byen skal udnytte det fulde potentiale i denne historisk set unikke situation, er det
vigtigt at være opmærksom på havnens særlige kvaliteter: den store skala, den rå poesi
og ikke mindst det forhold, at havnen er anderledes og fremmedartet. Byens orden og
skala skal med andre ord ikke udvides ned på havnen. Havnen skal derimod udvikles
på sine egne betingelser, som et alternativ til den eksisterende by. Et havnebad skal
derfor tale havnens sprog og være et tilskud til havnens mangfoldighed af anderledes
og særegne elementer. Og gerne fremstå som sit eget ikon.
Havnen på byens kant er et rum for alle. Småbørnsfamilien som pensionisten, direktøren
som studenten, den eventyrlystne som den stilfærdigt iagttagende. Havnebadet skal i
den sammenhæng både være en oplevelse på vejen og en destination i sig selv. Her
kommer man gerne forbi for enten at se på livet, der udfolder sig i og ved havnebadet
– eller selv tage del i løjerne. Det henvender sig til den bredest mulige brugergruppe,
for kun herigennem kan det opnå succes som et must-go sted, hvor man lige så gerne
tager af sted for at se, som for at blive set.
På kanten af byen - på kanten af Limfjorden
på kanten af limfjorden
Havnebadet ligger ikke kun på kanten af byen – som et element på havnen. Havnebadet
ligger også på kanten af Limfjorden. I fjordens krumning med udsigt til Portlands
storby-nat og Limfjordens store vid. Hvor vand møder land, Aalborg møder Nr. Sundby,
arbejderkulturens fritidslandskaber i vest møder industrikultur og kulturindustri, på et af
de allerbedste steder i byen med den største klimatiske og tidsbetonede foranderlighed.
Her ligger havnebadet – et havnebad `på Limfjordsk´.
På dette unikke sted er klima og tidspunkt afgørende for oplevelsen. På tågede morgener
og efterårsdage kan det ellers så store limfjordsrum lukke sig omkring en, så man kun
akkurat aner lysene i byen bag sig. På en klar dag strækker horisonten sig derimod så
langt ud og væk, at man fornemmer jordklodens krumning. Havnebadets udformning
afspejler disse introverte og ekstroverte dimensioner. Havnebadet er et rum på grænsen
mellem land og vand – med himlen som loft!

Nørresundby og Limfjordsbroen
Aalborg
fladen - vandet
industriens landskab
indledning Aalborg Havnebad s 4

s 5 Aalborg Havnebad indledning
ikon
Havnebadet i Aalborg tænkes som et skulpturelt element i fjorden, der i kraft af sin
formmæssige bearbejdning udgør et landmark på grænsen mellem vand og land.
Samtidigt markerer det, som sit eget og havnes ikon, berøringsfladen mellem by og fjord
– et sted på kanten af Limfjorden. Den skulpturelle form fremhæves om natten med en
særlig belysning og om dagen med stærke farver.
I sin grundform indrammer havnebadet sig selv og sine relationer og fortæller derved
sin egen historie:
Havnebadet indrammer
udkikket til / indkikket fra Limfjordslandskabet
udkikket til / indkikket fra Jomfru Ane Parken og dermed byen, og endelig er
den en ramme om sit indre havnebadslandskab.
foranderlighed
Havnen og fjorden er et sted for poesi og foranderlighed – de åbne flader, ebbe og flod,
broens dynamik og det frie sigte til himlen, fjorden og industriens skyline giver skiftende
landskabelige udtryk. Denne foranderlighed lader vi blive en del af havnebadets poetiske
udtryk og lader dertil poesien blive bragt til live af et moderne, rekreativt byliv med store
krav til tilgængelighed og letfordøjelige oplevelser.
skala og orientering
Havnebadet skal forholde sig til flere skala. Det skal som et landmark markere
limfjordsstrækningen og fjordens krumning, formidle historien om to byer – Aalborg
og Nørresundby – der i dag fungerer som en og bringe den besøgende i dialog med
den helt store, landskabelige skala, horisonten og himmelvælvet. Det skal forholde sig
til den bynære havnefront, hvor havnebadet trækker en del af byens aktiviteter ned på
havnen, ud på fjordspejlet og danner rum om disse aktiviteter. Havnebadet skal derfor
også relatere sig til sine umiddelbare omgivelser, til det nære, til havnepromenaden og
til byen. Lidt forenklet sagt afspejler havnebadets ydre den store skala, og dets indre på
tilsvarende vis den lille skala. Men der er mere til den sag.
klima
Limfjordens og vestenvindens musikalske kraft er til tider hele oplevelsen værd, men
på andre tidspunkter ønskes den hårde vestenvind afskærmet. Ebbe og flod samt krav
til byliv og anvendelsesformer er på tilsvarende vis momenter, som er inddraget i den
arkitektoniske bearbejdning, hvor samspillet mellem læ, udsigt, sol og opholdspladser
er centrale.
Havnebadet er også et aktivt sted om vinteren. Man kan gå ud på ‘skibet’ og op på
‘broen’, hvorfra man kan se hele fjordlandskabet og byens skyline. Herfra kan man opleve
Limfjordsrummets og vindens mangfoldighed af udtryk – fra det blanke, isblå vandspejl,
der spejler sig i den lavthængende, kølige vintersol til en dag, hvor vestenvinden pisker
havoverfladen op, og skyerne driverne hastigt forbi. Her sætter man vennerne stævne,
går forbi på søndagsturen eller drikker sin gløgg, købt i den mobile bod på kajkanten
en gnitrende frostvejrsdag.
Havnebadet er et aktivt sted – hele året!
Havnebadet tændes som et skulpturelt element i fjorden, som et tilsejlende skib fra fjerne himmelstrøj
Vinter Sommer

Skærmvæggen “sløjfer sig” som et beskyttende element om havnebadet. Skærmen åbner
sig to steder hvilket gør, at havnebadet både henvender sig udad mod Limfjorden og
indad mod byen.
Elbjørn
Boldspil
Oversigtsplan 1:1000
Limfjorden
Skærm
Landgangsbro
Promenade Promenaden
Toiletter
Nyhavnsgade
Indre bade
landskab
Jomfru Ane parken
Udkiksbro
Toldboden
Havnetrappe
Østerågade
Aalborghus slot
indledning Aalborg Havnebad s 6

Hovedide
s 7 Aalborg Havnebad Hovedide
Havnebadet `på limfjordsk ´
Havnebadet fremstår som et selvstændigt, skulpturelt volumen i det store landskabsrum.
Havnebadet har – som et tilsejlende skib fra fjerne himmelstøj – kastet fortøjringerne ud
for Toldboden. Landgangsbroen er nu lagt ud og alle inviteret om bord.
Ved hjælp af skibsmetaforen og landgangsbroen, relaterer havnebadet sig såvel til kajen
(havnen og byen) som til hele fjordens strækning og krumning. – Til den store og den
lille skala, til det nære rekreative rum og de fjerne, poetiske vidder.
Havnebassinets ydre form er givet ved en dobbeltskærm. Denne skærmvæg markerer
havnebadet i det store havnerum og gør derved både opmærksom på sig selv og danner
rum om et ‘indre’.
Badets indre er modelleret som et stort, amorft bakke- og vandlandskab, der er en
fortolkning af Aalborgs landskabelige træk. I kraft af de store udskæringer i rammens
dobbeltskærm er det indre landskab endvidere i nær kontakt med både fjordlandskabet
og bylandskabet.
Havnebadet kobler sig stærkt og selvfølgeligt til Jomfru Ane Parken, Promenaden,
Havnetrappen og de nære faciliteter såsom boldspilbane, toiletter mv. Havnebadet
er i princippet åbent og tilgængeligt hele året – blot er der ikke altid adgang til
badeområderne, som på enkel vis kan afskærmes.
Egholm og Limfjordens vidder
Aalborgs landskaber i havnebadet
Projektet kan læses som et ‘landskab i landskabet’. Havnebadet er et element i det
store fjordlandskab, på kanten af byen og havnen og på kanten af fjorden. Havnebadet
rummer desuden sit eget, indre landskab – et moduleret bakke- og vandlandskab.
Havnebadets indre er ikke et tilfældigt landskab, men en arkitektonisk refleksion over
Aalborgs landskaber. I havnebadets indre genfinder man både Aalborgs karakteristiske
kridtbakker og de store søer. Når man flyver hen over Aalborg, fremtræder de azur-
og turkisblå søer, som et karakteristisk landskabeligt element. Disse søer, som ved fx
Aalborg Portland, er et resultat af råstofudvindinger, hvor den hvide kridtbund får det
synlige grundvandsspejl til at ligne eksotiske laguner (denne dimension er endvidere
fremhævet i lyskonceptet).
I havnebadets indre genfortælles på tilsvarende vis historien om Limfjordens landskab
med øen Egholm og de store vidder. Havnebadets indre landskab afspejler det ydre
landskab. Et mikrokosmos i et makrokosmos – og vice versa.
Det er en klar intension at skabe et havnebad, der er rummeligt og mangfoldigt i forhold
til både brugergrupper, funktioner og oplevelser. Et sted for alle, der byder på oplevelser
hele døgnet, året rundt.
De hvide kridtgraves landskaber med turkisblå vand

Hovedide Aalborg Havnebad s 8

s 9 Aalborg Havnebad Hovedide

Tværsnit 1:200 - mod vest
Solbakken
Tværsnit 1:200 - mod øst
Udspringertårnet
1 2 3
Hovedide Aalborg Havnebad s 10

estanddele
s 11 Aalborg Havnebad bestanddele
skærmvæg, bakker, søer og øer
Havnebadet ydre form tegnes af en skærmvæg, som omslutter et indre landskab med
‘bakker’, ‘søer’, ‘øer’ og ‘fjorde’.
Ydre form: Skærmvæg og oplevelsessti
Bakkelandskabet
Vandlandskabet
Yderskærm,
kerne og
indreskærm
skærmvæggen
Skærmen om havnebadet virker som et beskyttende element, der ‘sløjfer’ sig om
bassiner og opholdsarealer. Den er som den kinesiske mur, den snor sig op og ned,
bliver højere, lavere, bredere og tyndere afhængig af funktion, vejrforhold og tidspunkt
i døgnet. Nogle steder er skærmen høj, andre steder lav, og disse forskellige vertikale
niveauer skaber indramninger både udadtil og indadtil. Inde fra havnebadet indrammes
dermed et ‘billede’ af fjorden mod nordøst og af byen mod sydvest. Udefra fungerer
disse bevægelser i skærmvæggens øvre kant som indramninger af havnebadets indre,
stiliserede landskaber: bakke- og vandlandskabet.
Skærmvæggen består af tre delelementer: en indre og en ydre skærm samt rummet
mellem de to, som både bliver til ‘kernen’ og ‘oplevelsesstien’.
den ydre skærm
Rammens ydre ses som en blødt kurvet, skulpturel skærm, der med sit enkelte udtryk
udadtil fremstår som et tilskud til havnens anderledes og særegne elementer.
Ved indgangsområdet i aksen ud fra Ved Stranden kan skærmen ændre funktion: I
åbningstider vippes den ned fra lodret til vandret plan og udgør i stedet en fleksibel
rampe, der optager tidvandets skiftende vandhøjder.
På den modsatte langside af skibet – et særligt sted ud mod fjorden – er en del af
skærmen ‘skåret væk’. Derved åbner havnebadet sig mod Limfjorden, vandfladen inde
i det rumligt veldefinerede havnebad går (næsten) i ét med Limfjordens vandspejl og
deler horisont og himmel. Med disse to åbninger i skærmen orienterer havnebadet sig
både udad mod Limfjorden og indadtil mod Jomfru Ane Parken og Aalborg bymidte.
Den ydre skærm er også en klimaskærm, idet den forholder sig til stedets særlige
vejrforhold (vind, sol, tidevand, bølgeretning). Skærmvæggens højde mod vest bidrager
til, at opholdsarealerne indadtil beskyttes fra den til tider kraftige vind, som kommer
ind fra Limfjordens vestlige åbning. Åbningen mod syd tillader solen at nå de mange
opholdsarealer i løbet af dagen.
Havnebadets afviserværker er integreret i flydeponton-konstruktionen. Denne
dimension kommer til udtryk i havnebadets hoveddisponering, idet dobbeltskærmen
på de to kortsider, hvor bølgepåvirkninger er kraftigst, fremstår ubrudt og dermed mest
markant.
Skærmen beklædes med trælameller, der skaber beskyttelse, rækværk og læ ud mod
limfjorden. Mod vest danner skærmen et særligt rum. Skærmens lameller vinkles således,
at de retter kikket mod særlige steder såsom Limfjordsbroen, Skansebakken og centrum.
På enkelte lameller er der indgraveret små historier om Aalborg og Aalborg Havn.

Havnebadets disponering hænger sammen med stedet præmisser; udkik, vind, sol og Jomfru
Ane Parken. Skærmen åbner sig ved udkik, danner læ for vinden og det indre landskab
skaber zoner for forskellige stemninger og brug.
bestanddele Aalborg Havnebad s 12

s 13 Aalborg Havnebad bestanddele
den indre skærm
Den indre skærm er designmæssigt i familie med den ydre, men er tættere i karakteren.
Denne skærm skaber rumlige opdelinger og mulighed for at gå en tur. Den indre skærm
er i langt højere grad end den ydre tilpasset havnebadets indre landskab. Den danner
havnebadets indre rumlige afgrænsning, foruden at fungere som klatrevæg mm. I samspil
med den ydre skærm danner den et rum, der både giver plads til praktiske faciliteter
– ‘kernen’ – og et forløb af særlige og forskelligartede oplevelser, som tilsammen udgør
en oplevelsessti.
oplevelsessti
Gangforløbet – mellem de to skærme, der definerer havnebadets ydre og indre form
– følger i plan badets facader, men i snit opstår der store variationer. Nogle steder går
man ganske tæt på havets overflade, andre steder går man ovenpå servicerummene
eller bevæger sig op på ‘broen’, som ligger fem meter over vandspejlet – dog fortsat
beskyttet af de to skærme. I forbindelse med ‘broen’ kan man endog stille sig ud på
ydersiden af den ydre skærm, og herfra kikke langt mod sydøst, langs Promenaden og
op ad Ved StrandenFra disse højdepunkter har man til den ene side et klart overblik
over de indre bassiner og til den anden et stort vue ud over fjordlandskabet og Aalborg
skyline. Her kan man læse byens historie og mærke vinden i håret.
kernen
‘Kernen’ rummer mulighed for etablering af omklædning, depot og sauna. Man kan
endvidere forestille sig en kajakklub holde til her. Det vil være muligt at lave endnu en
vindebro i skærmen, denne gang ud mod Limfjorden, hvorfra kajakkerne kan sættes
i vandet. Kernen etableres i 1. etape, mens inventar, ekstra vindebro og evt. indre
konstruktion/beklædning ikke er medregnet i bugettet.
skærmenes konstruktion
De to skærme består af lamelstrukturer. Skærmens bærende konstruktion ligger
utildækket på ydersiden og er udført i en udvalgt træsort, som er resistent overfor
saltvand. Lamelkonstruktionen har en høj deltajeringsgrad og en præcis rytme, som
understreger havnebadets næsten monolitiske fremtoning.
På yderskærmens vestlige side er den lodrette bræddebeklædning, på udvalgte forløb,
drejet i en anden vinkel. Med lamelbeklædningens vinkel styres den besøgendes blik
mod de udvalgte tableauer, hvorved relationen til Aalborg set fra fjorden momentant
bliver nærværende inde i havnebadet.
Indadtil forfines skærmvæggen yderligere. Den bærende konstruktion beklædes her
med lodrette brædder i varierende bredde, som i samspil med bræddernes mellemrum
forlener skærmen med varierende grader af transparens. Ved at beklæde skærmens
inderside opnås en jævn kontinuerlig flade, som får skærmens svungne former til at
fremtræde klart og letopfatteligt. Den indre skærm fremstår som en mere lukket facade
for de bagvedliggende rum.
Både den ydre og den indre skærm er delvist transparente af hensyn til ind- og udkik
samt vindbeskyttelse. De vindsiende skærme nedsætter vindens hastighed, hvilket
opleves langt mere behageligt end en ikke-vind-gennemtrængelig flade, som i stedet
skaber hvirvelvinde af høj hastighed omkring sig.
Skærmens lamelkonstruktion skaber kik, understreger havnebadets særlige placering

Skærmens udformning samt placering af lys
Den lokalt fremherskende vindretning
Limfjordsbroen
Udsnit af længdesnit Indre og ydre skærm mod vest
Centrum
1 2 3
Jomfru Ane Parken
Limfjords udstrækning - Portland
Lamellernes orientering
bestanddele Aalborg Havnebad s 14

s 15 Aalborg Havnebad bestanddele
Havnebadets indre
Havnebadets indre er opbygget som et stilliseret landskab med bakker, søer, øer og
fjorde. Herved opstår en plastisk indre form, som danner steder, hvor man kan sidde og
ligge, rulle og trille, løbe, råbe og kikke - steder til leg og morskab. Der er også steder
til fordybelse, til ro, den stille samtale og den store udsigt [se diagram side 13].
Det indre består af to landskaber, et bakke- og et vandlandskab, som på en gang er
nært forbundne og hinandens modsætninger:
Bakkelandskabet er et stiliseret landskab, med intime bløde bakker og søer i mange
niveauer. Et rum der relaterer sig til byens rum og knytter sig til Jomfru Ane Parken og
byens faciliteter. Et trygt og beskyttet miljø til familier, børneinstitutioner og skoleture.
Vandlandskabet er et mere stærkt, forenklet og voldsomt landskab, der med sit dybe
bassin og skulpturelle øer åbner sig mod fjorden. Det appellerer med sin dramatik til farlige
udspring og med sine vidder også til den stille aftens svømmetur i solnedgangen.
bakkelandskabet
Når man fra Havnepromenaden går man via den brede, inviterende rampe møder man
først bakkelandskabet. I dette træbeklædte landskab ses forhøjninger og søer, hvor en
sydvendt ‘Solbakke’ med sidde-, ligge- og trappeelementer byder sig til (videredetaljeres
i hovedprojekt). ‘Solbakken’ vil det meste af dagen være det optimale ‘hænge ud sted’
med sol og læ og god udsigt over hele havnebadet, Jomfru Ane Parken, promenaden og
videre ind i byen. Stedet, hvor de unge spiller op, ser og bliver set.
Bakkelandskabet er børnefamiliernes paradis. Her er småbørnsbassinerne med god
udenomsplads til leg og gode opholdsmuligheder, både på selve ‘skibet’ og i samspillet
med Jomfru Ane Parken og de faciliteter, som findes der. Her er læ, sol, nærhed og gode
legemuligheder.
De to børnebassiner har en dybde på henholdsvis 0,9 meter og en primær dybde på
0,3 meter, kanterne er lavet af træ og formen vinklet forskelligt efter formål. Der laves
kanter, der fungerer som slængemøbel, ramper samt læne- og siddekanter.
Rampe- og havneanlæggets arkitektur skaber en naturlig adskillelse mellem de to
bassiner.
Hele landskabet modelleres op i trekantede og firkantede flader, der med varierende
hældninger konstituerer bakkelandskabets topografi. Det tænkes udført som et
moduleret terrassegulv i sibirsk lærk, hvis overflade behandles som et skibsgulv, så en
skridsikker og holdbar løsning opnås.
vandlandskabet
Vandlandskabet er det negative aftryk af bakkelandskabet. Det består af en vandflade,
en ‘fjord’ med ‘øer’. Det dybe bassin er et stort samlet, fleksibelt bassin. Det er let
at aflukke udspringsdelen og derved bruge hele bassinet til motionssvømning – og
omvendt. Bassinet er 25 meter langt og på sit smalleste sted 25 meter bredt, hvorfor
man frit kan vælge, hvilken del der skal være forbeholdt hhv. motion og udspring/leg.
Ønskes en mere præcis opdeling af vandfladen, kan dette enten ske ved hjælp af øernes
placering eller med flydende afmærkninger.
Udskæringen i havnebadets nordøstlige skærm åbner det store bassin ud mod fjorden.
I samspillet med den meget lavt placerede fjordsti, kan man få en fornemmelse af at
svømme i det store Limfjordsrum. En følelse af både frihed og af at være lille i det store
landskabsrum.
Vandlandskabet er også de vilde drenges paradis. Her laves udspringskonkurrencer og
klatrevægskonkurrencer. Her svømmes kapløb, løbes på ramper, hujes og sprøjtes med
vand. Ind i mellem hviles der ud på øen eller på oplevelsesstien ud mod Limfjorden
(se perspektiv).
Hele havnebadet tænkes udformet i træ. Sammen med den flydende konstruktion
understøtter det fornemmelsen af at være på et skib, det duver let for bølgerne,
konstruktionen knager let, og det hele dufter af træ. Desuden udstråler træ venlighed,
det er et ‘varmt’ materiale, som er behageligt at sidde, ligge og gå på.
Træfladen formet til et landskab
af vinkler, hvor man kan sidde,
ligge og trille.
Fornemmelsen af at være på
et skib

Havnebadet på en sommerdag, set fra sydvest
bestanddele Aalborg Havnebad s 16

Anvendelse
s 17 Aalborg Havnebad Anvendelse
det tilpasningsdygtige havnebad
Havnebadets ydre skærmkonstruktion er ud over dens skulpturelle og rumlige kvaliteter
forsynet med en række egenskaber, som gør det muligt at tilpasse havnebadet forskellige
situationer bestemt af funktion, vejrforhold og tidspunkt på døgnet. Skærmen kan antage
tre ‘tilstande’, som skabes ved hjælp af vindebroer og skydedøre, der er indbygges i
skærmene (se diagrammerne på næste side).
Udvidelsesmuligheder
Projektet har en række udvidelsesmuligheder, idet grundformen kan suppleres med en
række øer, scene, udspring-, opholds- og ‘slænge’-funktioner.
En oplagt udvidelsesmulighed er en ‘scene-ø’, der kan bruges i forbindelse med
koncerter, forestillinger, foredrag osv. inde i havnebadet. Havnebadet er i kraft af sin
omsluttende form og dets mange indre niveauer ideelt som scenerum. Her forefindes
allerede tilskuerpladser og en lydmæssigt hensigtmæssig udformning. Scene-øen kan
på særlige dage trækkes ud foran det store trappeanlæg øst for havnebadet, hvor der
således kan skabes et urbant amfiteater. I hverdagen vil scene-øen blive stedet, hvor de
unge spiller op til hinanden, stedet, hvor det handler om at blive set.
En anden udvidelsesmulighed er et spa, som kan placeres på ‘broen’ med Aalborgs
bedste udsigt. Et primitivt bassin, der ved særlige lejligheder fyldes op og varmes. At
sidde der kunne blive en fantastisk sanseoplevelse med damp, den iskolde fjord og
solnedgang. Dette ø-system giver også mulighed for i fremtiden at tilføje øer til endnu
ikke opståede/kendte behov.
Yderligere kan hele konstruktionen skilles ad, skubbes fra hinanden og yderligere en
sektion tilføjes. Ideen om det flydende havnebad skaber på denne måde mulighed for
udvidelse og tilpasninger over tid.
Udvidelsesmuligheder
Havnebadet udvides via tilkøbsøer eller tilføjelse af en ekstra sektion.

Havnebadets grundformer
i åbningstiden
Havnebadet danner en åben og inviterende form. Den har en stærk funktionel og
formmæssig kobling til Jomfru Ane Parken. Havnebadet har en stor åbning mod
parken. Begge vindbroer er nede og alle skydedøre er åbne.
Udenfor åbningstiden
Der skabes en delvis åben form, der forbinder Jomfru Ane Parken og udsigtspunktet
‘broen’. Al adgang til havnebadets indre bassiner er afskærmet. Den store vindebro
er oppe og alle skydelåger er lukkede.
stormvejr og andre særlige vejrsituationer
Den sluttede form – sløjfen lukker om sig selv, vindbroerne trækkes op og
skydedørene lukkes. Der er ikke adgang til havnebadet, der fremstår som et
lukket, skulpturelt objektet. ‘Skibet’ ligger i sikker afstand fra den hårde kajkant
og er fleksibel i forhold til de varierende vandstande og vindpåvirkninger.
Anvendelse Aalborg Havnebad s 18

s 19 Aalborg Havnebad Anvendelse
brugergrupper og årscyklus
Havnebadet er for alle – hele året! Derfor rummer havnebadet - foruden de ønskede
bassiner - mange og forskelligartede opholdsarealer inde i selve havnebadet, ligesom
havnebadet er udformet, så aktiviteterne her i høj grad spiller sammen med arealerne
på land; havnetrappen, Jomfru Ane Parken, Promenaden, boldspilbanen, toiletter osv.
I det følgende er disse to aspekter forsynet med en tidsmæssig dimension og foldet ud
i hhv. en årscycklus og tre scenarier. Årcyklussen giver på diagramniveau en oversigt
over årets gang og de bymæssige begivenheder, som havnebadet kan indgå i en
sammenhæng med. (Se diagrammet på s. 21) De tre scenarier er tre nedslag i dette
forløb, som hver især giver indsigt i havnebadets mangfoldige anvendelsesmuligheder
og brugergrupper.
Flow og adgangsforhold

Vinterbader
Handicappet
Jogger
Variationen af brugergrupper
Gymnast
Solbader
Barn
Motionssvømmer
Familie
Udkik
Funktionsdiagram
Depot/kajakklub
Sauna
Omklædning
Vindbro
Spabad
Udspring
Udkik
Klatrevæg
Anvendelse Aalborg Havnebad s 20

3 scenarier
s 21 Aalborg Havnebad scenarier
Årscyklus

en sommerdag – et dagsforløb
Fru Hansen blev 65 i sidste uge, men hun er livsnyder og sej nordjyde. Hun har de sidste
20 år af sit liv sat stor pris på at starte dagen med en dukkert. Indtil for nylig foregik
det ved Friluftsbadet i Vestbyen, men efter at det nye havnebad er kommet til, kan hun
komme i vandet kun få hundrede meter fra, hvor hun bor. Fru Hansen bader altid i det
store bassin, hvor hun hopper i fra 3 meter udspringet og tager et par runder omkring
scenen, inden hun skynder sig op og tager på arbejde. De dage, hvor hun har fri kommer
hun en times tid senere end normalt, og så løber hun som regel ind i de første dagplejere.
De mødes i parken, hvor sandkassen fungerer som deres samlingspunkt. Herfra løber
en flok livlige småbørn, klar til at udkæmpe dagens vandkampe i det lille børnevenlige
bassin. Fru Hansen nyder at blive hængende et kvarters tid på den sydvendte bakke,
hvorfra hun kan følge børnenes leg og nyde den milde formiddagssol.
Samme bakke er et par timer senere spækket med unge håbefulde studerende, der tror
på ideen om, at eksamensforberedelserne sagtens kan foregå i socialt samvær i solen
– og til tider endda i vandet. I hvert fald er en dukkert i ny og næ jo godt; især hen på
eftermiddagen, når den døsige træthed kommer snigende. Mangen en hæsblæsende
konkurrence er foregået i juni måned fra 5 meter vippen.
Allermest livligt bliver det dog hen på eftermiddagen, hvor også skolebørnene dukker
op. De største og modigste tager del i udspringskonkurrencerne, mens de yngre holder
sig omkring børnebassinet, hvor livredderne i mellemtiden har smidt forskellige flydedyr
og legeredskaber i vandet. Også løbe- eller gåturen hele vejen rundt på havnebadets
kant fungerer som et lege- og motionselement. Lille Johan har mange gange gået turen
trygt med sin morfar i hånden og fået fortalt historierne om, hvad udsigten byder på
undervejs, mens hans storebror, Jens, har taget tid på, hvor længe det tog ham at løbe
runden. Efterhånden dukker flere og flere familier op. Som dagplejerne slår de sig ned i
parken, tæt på toilet- og omklædningsforhold og tager herfra ture til badet.
Sidst på eftermiddagen og først på aftenen mødes de mange forskellige grupper på
kajkanten med grillpølser og badebukser. Solen hænger lavt og tempoet er blevet sat
ned. Her er plads til at både familien og gymnasieeleverne kan spise deres bøffer og
salat og få sig en rolig dukkert, inden badet låses af for dagen, og kun de kyssende,
drømmende og spejdende bliver tilbage på ‘broen’, hvorfra de nyder udsigten over
fjorden og byen, inden solen forsvinder helt.
Yoga i aftensolen kl. 18
Dagplejerne spiser is kl. 14
Eksamens læsning kl. 10
Babysvømning kl. 16
Fru Hansen svømmer kl. 7
Skolebørn kl. 13
Romantisk stævnemøde kl. 19
Udspringskonkurrence kl. 14
Tøsesnak kl. 15 Gåtur kl. 11
scenarier Aalborg Havnebad s 22

s 23 Aalborg Havnebad scenarier
en vinterdag
Også om vinteren, hvor selve havnebadets bassiner er afspærret, bruges broen og turen
rundt på kanten flittigt. På frostklare morgener ses motionsløbere, der bruger broen som
vendepunkt og pusterum på turen. Det gør godt at tage et stop og indånde den klare
luft med frit udsyn over fjordens isflager, der dæmpet skurer mod kajkanten. Et særligt
syn er vinterbaderne, der konsekvent samles hver morgen for at styrtdykke ned i det
kolde vand, for dernæst at fortrække til den varme sauna med den flotte udsigt - på lige
præcis dette sted kan de rigtigt mærke, at de lever.
Op af dagen og særligt i weekenden, har mange opdaget at havnefronten også om
vinteren er et udsøgt udflugtsmål for bl.a. madindkøb og restaurantbesøg. Ofte tager
de voksne turen i Rosdahls, mens børnene leger i parken, hvor der gøres et flot stykke
arbejde for at holde legeredskaberne tilgængelige og brugbare om vinteren.
Byens smukke udendørs rekreative vinterlandskab vågner for alvor sidst på eftermiddagen,
hvor skumringen indtræder og den mobile gløggvogn, der holder ud for havnebadets
østlige ende åbner for servering. Her mødes unge og gamle, turister og lokale, folk på
julegaveindkøb og studerende på bytur til et glas dampende varm gløgg, der fås i alle
varianter fra den børnevenlige til den rigtigt hede. Inspireret af vinterstemninger i Berlin,
Salzburg og Wien har man i Aalborg opdaget, at brugen af byens udendørs rum ikke
nødvendigvis må begrænses til sommermånederne.
Efterhånden som det bliver mørkt, tændes lysene i vognen, i parken og på ‘broen’ og
stedet fremtræder som et smukt, fredfyldt, men aktivt landskab. Går man ud på broen
en sådan aften vil ligeledes udsigten være præget af tændte lys. Fjordens krumning
tegnes nu af Portlands lysende industribygninger i øst til vestbyens karrebebyggelse og
fritidslandskaber samt Lindholms nye bybillede i vest. Herfra kan man rigtigt betragte
Aalborg og Nørresundby i sammenhæng.
`En vinterdag´

en festdag – operafestival
I forbindelse med årets Operafestival har arrangørerne besluttet at benytte havnebadet
til en event. Så fredag aften i festivallen åbnes der for et spektakulært arrangement
på Havnepromenaden. Begivenheden er en gave fra arrangørerne til byens borgere,
men ingen ved helt, hvad der skal foregå eller hvor. Men i takt med at mørket falder
på, begynder havnebadet at antage sin ydre blå farve og langsomt toner dens form
kraftigere og kraftigere frem og fordobles i vandspejlet. Nu er der ikke længere tvivl om,
hvor aftenens arrangement på Havnepromenaden skal finde sted.
Præcis kl. 18:00 sker der imidlertid noget mærkeligt: tre blomsterlignende kurve bevæger
sig ude fra vandfladen ind mod land. Under blomster svømmer tre kvindeskikkelser, som
ved Havnetrappen stiger op ad vandet. Knapt er de kommet op på Havnepromenaden
førend der – fra toppen af livreddertårnet inde i havnebadet – med ét rejser sig en stor,
levende flamme, der kan ses viden om. Lige så pludseligt står også de tre ‘vandkvinder’
med hver sin flammestav på kajkanten, og nu fyldes aftenluften af en passage fra
Wagners Rhinguldet. Som også vandkvinderne kommer lyden ude fra fjordens mørke,
og langsomt afslører et tiltagende projektørlys et mandekor, som står på en ø på
vandspejlet. Det er en flydende scene ingen rigtig har lagt mærke til i mørket. Men
nu står de der. En mandekor på en ø ude foran det store trappeparti, der viser sig at
fungere som et perfekt udendørs amfi.
Folk stimler sammen for at se, hvad der foregår. Også Hans og Niels. De er ganske vist
på vej hen i bowlingklubben, hvor de kommer hver fredag, men de stopper op sammen
med de andre nysgerrige. Mange af mændene er den aften iført kjole og hvidt og
kvinderne festkjoler i anledning af forestillingen med Stig Rossen i Nordkraftbygningen
senere på aftenen. Ud af det samme intet, som alt det andet er vokset frem af troner
med ét en rødklædt kvinde, der står på havnebadets balkon – badet i lys. Hun kroner
korets tætte lyd med arie, der klinger vidunderligt i aftenluften. Nu er folk for alvor
stimlet sammens langs Havnepromenaden – opslugt af det sælsomme optrin. Også
Hans og Niels – stående der i cowboybukser og vindjakker med en plastikpose med
aftenens forstærkninger – bliver grebet af stemningen. Ingen af dem interesserer sig det
fjerneste for opera, men de er standset op og blevet suget ind i det magiske rum med
den levende ild, lyset, vandet, sopranen, vandkvinderne og koret. Få minutter senere
er det hele slut – lige så magisk og pludseligt forsvinder det hele ud i skumringen.
Forsamlingen opløses. Hans og Niels går hen og bowler, som de plejer, men det er nu
ikke en helt almindelig aften.
`En festdag´ - lyset slukkes og der sættes spot på begivenheden
scenarier Aalborg Havnebad s 24

Havnebadets indre
I lighed med den ydre skærm, anvendes lysstofrør som grundbelysning i havnebadets
indre (se illustration s. 14). Lyskilderne placeres mellem lamellerne på den indvendige
skærm, denne gang kun i ét bånd hele vejen rundt. De må gerne være gule. Dertil kommer
lys i kanten af de to små bassiner og rundt om de flydende øer. Ved børnebassinerne
anvendes en turkis farve med reference til kridtsøerne, og ved øen anvendes en grøn
med slet skjult adresse til Egholm. Vindebroen forsynes med uplights.
belysningsprincip og vedligehold
s 25 Aalborg Havnebad belysningsprincip og vedligehold
belysningsprincip
Havnebadet tænkes som en stor, lysende skulptur. Belysningen bygges op omkring to
forskelligartede udtryk. Et knytter sig havnebadets ydre, et andet til det indre. Denne
opdeling genfindes i en etapedeling.
Havnebadets ydre
Havnebadet er sit eget ikon, hvilket understreges med belysningskonceptet. Med
havet som spejlflade fordobles ikonet. Her anvendes alene blå neonrør, som placeres
mellem trælamellerne i et rytmisk forløb rundt om hele havnebadets ydre skærm og i
hele skærmens højde. Se principtegning. Havnebadet vil ligne et magisk, blåt skib og
kunne ses fra Nørresundby, fra Limfjordsbroen, Havnepromenaden og Ved Stranden.
Lamellernes halvtransparente karakter vil blive understreget, ligesom oplevelsen af
havnebadets form og lyssætning vil opleves dynamisk, når man er i bevægelse.
vedligehold
Alt træ i tilbuddet er imprægneret fyrtræ, som ikke kræver jævnligt malearbejde.
Udspringselementet og livreddertårnet er – som de eneste elementer – malet med en
højglas rød maling, der kræver vedligeholdelse ca. hver 5 år.
Bærende konstruktion er stål eller imprægneret træ. Stålet korrosionsbeskyttes svarende
til en levetid på 30 år. Træet er inspektionsbart og kan ved sædvanlig vedligeholdelse
gives en tilsvarende levetid.

Placering af belysning
Lameller: gennemsigtighed og spejling
Belysningsprincip
belysningsprincip og vedligehold Aalborg Havnebad s 26

s 27 Aalborg Havnebad bygningsdelsbeskrivelse
Dette tekst afsnit skal ses i sammenhæng med tegningmaterialet bilag A; B; C og D.
bygningsdele der er indregnet i tilbuddet
Alt træværks beklædning i projektet er i det givende tilbud indregnet som imprægneret
fyrtræ. Gangplanker forsynes med rifler/ riller. Bærende konstruktioner er af stål eller træ.
Alt stål der konstant er over eller under vandet er tænkt overfladebehandlet min. som
varm forzinket. Stål der er i overgangszonen varmforzinkes ligeledes og efterbehandles
yderligere. Alt bærende træ er imprægneret fyr- eller grantræ og konstant over vandet
og inspektions bart.
Dog undtagen den del af dækbeklædningen, der danner overgange til bassinerne og
selve bassinbundene, her er træet helt eller delvist under vand. Det betyder at der i
forbindelse med det almindelige vedligeholdelses- og kontrolprogram udføres et fastlagt
og øget eftersyn med disse dele. For på længere sigt at sikre at et brud i træbunden ikke
kan medføre drukneulykker, lægges et kraftigt plastsikkerhedsnet under træplankerne
ovenpå stålbjælkerne.
Afviserværker
Afviserværkerne er i konkurrenceoplægget kun krævet mod vest og øst og som en fast
pælefunderet konstruktion. I dette projekt er der regnet med flydende afviserværker,
stort set hele vejen rundt om anlægget.
bygningsdelsbeskrivelse
Afviserværkerne er i form af flydende bølgedæmpere udført i beton med indstøbt
celleplast som opdriftmiddel. Bølgedæmperen har en fribordhøjde på 50-60cm, en
bredde på 3-4m og de enkelte elementer er spændt sammen, så de udgør et samlet
hele. Afviserværkerne er forankret via kæder til betonankre, placeret på fjordbunden.
Systemet bruges meget i de svenske og finske fjorde. I Københavns Havn er systemet
bl.a. brugt i en 80m lang bælgedæmper ved Oslo færgen. Sidstnævnte er leveret og
monteret af firmaet Danske Flydebroer. Vort projekt er forelagt dette firma ved direktør
Jørgen Axen, som oplyser, at deres produkter vil være egnet til forholdene i Limfjorden.
flydebroer / dæk / øvrige bundkonstruktioner
Mellem afviserværkerne placeres beton-flydebroer. Her anvendes samme konstruktion,
forankring og sammenspændingsmetode, som ved bølgedæmperne, men i en lidt mindre
udgave. Fribordhøjden er tilsvarende 50-60cm. Da der er ønske om at få dækket ned
til omkring 25cm fra vandoverfladen, udlægges flydebroerne under trapper, ramper,
udspring mv., hvor de kan ‘stikke op over dækket’ [se tegning].
Henover bølgedæmpere og flydebroer udlægges en stålkonstruktion i form af I-bjælker
ca. pr. 1 meter. Bjælkerne tildannes, så de under dækket smyger sig hen over vandspejlet.
Under bassinerne går de ned under bassinbunden. Hen over stålbjælkerne udlægges 45
mm træplanker på dækket og en ca. 6mm stålplade i de bundfaste bassiner. Denne basis
bund-konstruktion, bestående af bølgebrydere, flydebroer, stålbjælker, træplanker og
bassinbunde, udgør det samlede, flydende fundament, hvorpå de øvrige konstruktioner
opbygges.
opdrift og stabilitet
For at mindske størrelsen på stålbjælkerne, udlægges opdrift under bjælkerne. Opdriften
kan være en basis/permanent opdrift i form af celleplast eller lukkede plastbeholdere.
Derudover kan der laves en variabel opdrift under bjælkerne i form af vandfyldte
lukkede rør, som kan pumpes mere eller mindre tomme for vand, hvorved opdriften kan
reguleres. Såfremt anlægget skal bruges til andet formål, fx i forbindelse med koncerter,
hvor man kan forvente en større personbelastning, kan anlægget tilpasses hertil.
Den samlede stabilitet fremkommer ved at bølgedæmperne og betonflydebroerne
dimensioneres, samles og forankres udfra kendte krav til krængning, bølge/is last mv.
Den indvendige nævnte stål/træ konstruktion ligger i ‘beskyttet miljø’ (beskyttet af
bølgedæmperne og betonflyde broerne) og fastholdes til de omkringliggende flydende
betonkonstruktioner.
Forankring af flydebroer/dæk
Der udlægges betonankre på fjordbunden, og fra dem op til bunden af flydebroer/
bælgebrydere anvendes kæder med et slæk, der modsvarer tidevandsforskellen.
diverse overbygninger inkl. udspringstårn
Overbygningerne i form af trapper, ramper, livreddertårn, udkigsstier, udspringertårne
osv. opbygges på den nævnte basis bundkonstruktion. De udformes som
stålrammekonstruktioner med momentstive samlinger og stålkryds, således at
konstruktionen er stabil i sig selv. Udenpå denne stålkonstruktion påbygges via åse
/bjælker mv. den øvrige beklædning, rækværker, gangarealer mv.
fastbund i lave bassiner
Kanter og bund i bassinerne er træplanker med en lille afstand som på selve dækket.
Afstanden sikrer at fjordvandet relativt frit kan diffundere ud og ind i bassinet. Rillerne
sikrer en vis skridsikkerhed. På de skrånende kanter ned mod og i bassinerne sikres

en større skridsikkerhed ved påklæbning af skridsikre strimler. Dette giver samtidig en
automatisk opmærksomhed på, at her er terrænet skrånende. Renholdelse af kanter og
bund foregår ved almindelig fejning af skidtet ned mellem revnerne i belægningen.
rækværk
Den ydre og indre skærm giver de fleste rækværk i sig selv. Yderligere rækværk tænkes
som fint, tyndt syrefast rustfrit stål med wire eller tyndt rundjern. Arkitektonisk inspireret
af gelændre på yachtskibe. I projektet er kun medtaget gelænder ud mod Limfjorden på
oplevelsesstien, samt ved vindebroerne.
stålbadetrapper som nedgange ved det dybe bassin
Trappenedgange til det dybe bassin tænkes som fint, tyndt rustfrit stål med wire eller
tyndt rundjern. Arkitektonisk inspireret af gelændre på yachtskibe.
Tre ståltrapper er indregnet.
bænke ved udsigtspunkt
Bænke ved udsigtspunkterne tænkes som elementer i træ. Der indregnes et særligt
slyng/picnicmøbel af træ.
inventar og diverse
Markeringssystem med flydere til systematisk afsøgning af bund, skiltning, to stk brusere,
prægning i skærmlamellerne ved særlig udsigt.
Bølgebrydere i funktion
1 etape
bygningsdelsbeskrivelse Aalborg Havnebad s 28

s 29 Aalborg Havnebad bygningsdelsbeskrivelse
bygningsdele der ikke er indregnet i tilbuddet
særlig aftensbelysning
Hele det udvendige belysningsprogram, samt indvendigt belysning af småbørnsbassinerne
og øen, se belysningskoncept.
omklædningsrum
Der er i projektet skabt plads til omklædningsrum, dog uden inventar/indvendig beklædning
og lign. Omklædningsrummene tænkes som skulpturelle, særskilte træelementer, der
lægges ind under solterrassen/oplevelsesstien.
sauna
Der er i projektet skabt plads til sauna, dog uden inventar/indvendig beklædning og
lign. Saunaen tænkes som skulpturelle, særskilte træelementer, der lægges ind under
solterrassen/oplevelsesstien.
depotrum
Der er i projektet skabt plads til depotrum, dog uden inventar/indvendig beklædning og
lign. Depotrummet tænkes placeret inde under solbakken.
livreddertårn
Projektet er lavet således, at Trygfondens livreddertårn anvendes. Alternativt kan et
tårn, opbygget efter samme princip, indgå. Tårnet udformes således, at der ved særlige
begivenheder kan laves ild i tårnets top. En flamme der markerer stedet og minder os
om de eksistentielle grundelementer: jord, vand og ild.
spabad
Som tillæg kan der indarbejdes et spabad placeret i 5 meters højde – med Aalborgs
bedste udsigt. Et primitivt bassin, der ved særlige lejligheder fyldes op og varmes. Dette
kunne blive en fantastisk sanseoplevelse med damp, den iskolde fjord og solnedgang.
Spabadet tænkes som et alternativ til slænge/picnic møblet
Øer
Som beskrevet i afsnittet omkring vandlandskabet og havnebadets udvidelsesmuligheder
kan projektet suppleres med en række øer, særligt tilpasset scene, udspring og slængefunktioner.
Øerne tænkes udformet som bakkelandskabet i opbygning og materialevalg.
Prisniveau og udformning besluttes i samarbejde med bygherre.
langtrappe/rampe ned til det store bassin
Sidde-, ligge-, hviletrappen / rampeanlægget i forbindelse med det dybe bassin tænkes
som et særskilt element, der kan medtages som tillægspris. Anlægget er design- og
materialemæssigt i famillie med ‘solbakken”. Trappeanlægget er med til at synliggøre
de svømmende.
særpris på træværk
Ved tillægspris kan et mere elegant og skibsagtig udtryk skabes. Havnebadet laves af
hårdt træ, og ‘vand -og bakkelandskabets’ overflade behandles med olie eller skibslak.
Andet udstyr
Hertil kommer en vifte af vandrelateret udstyr, ligefra vandrender, løse stole og slænge
møbler, lytterør til Limfjordens lyde, løse vandprojektører og vandpistoler etc.

2 etape - tilføjelsesmuligheder
bygningsdelsbeskrivelse Aalborg Havnebad s 30

ilag
s 31 Aalborg Havnebad bilag

ilag
A - Plan 1:50
b - Længdesnit 1:50
C - Tværsnit 1:50
d - Tekniske tegninger
e - Tidsplan
Den vedlagte tidsplan lavet af COWI A/S 27. sep. 2006 tænkes som gældende. Ved
forlængelse af tidfrist for myndighedgodkendelse, udvælgelse af vinderprojekt og lign.
laves ny tidsplan.
f - Mængdeangivelser
liste over underrådgivere
Der er i projektet ikke udvalgt særlige underrådgivere, da vi opfatter rådgivergrupppen
bestående af Arkitekterne Friis og Moltke, ingeniørerne Kaargaard & Andersen samt
by- og landskabsdesignerne Metopos som et stærkt team, der kan håndtere alle sagens
primære niveauer.

plan 1:50
Aalborg Havnebad bilag A: plan 1:50

længdesnit 1:50
Aalborg Havnebad bilag b: snit 1:50

Tværsnit 1:50
Aalborg Havnebad bilag C: Tværsnit 1:50

Tekniske tegninger
Aalborg Havnebad bilag d: Tekniske tegninger

Tidsplan
Aalborg Havnebad bilag e: Tidsplan

Aalborg Kommune
Teknisk Forvaltning
Aktivitetsbetegnelse Start Slut
Projektgrundlag og udbudsmateriale 19-06-06 16-10-06
Fastlæggelse af minimumskrav og idéer/ønsker 19-06-06 15-09-06
Fastlæggelse af miljøkontrol med badevandskvalitet 03-07-06 31-08-06
Udarbejdelse af udkast til udbudsmateriale 14-08-06 01-09-06
Fremlæggelse/gennemgang af udkast til udbudsmateriale 01-09-06 15-09-06
Færdiggørelse af udbudsmateriale 15-09-06 16-10-06
Myndighedsbehandling 19-06-06 26-06-07
Forhåndshøring hos Kystdirektoratet m.v. 19-06-06 03-07-06
Godkendelse af detailprojekt hos Kystdirektoratet m.v. 17-05-07 26-06-07
Design og projektering 30-08-06 03-09-07
Prækvalifikation for projektkonkurrence 30-08-06 16-10-06
EU-Udbudsbekendtgørelse for prækvalifikation (og udbud) 30-08-06 31-08-06
Annoncering i EU-Tidende 01-09-06 01-09-06
Frist for ansøgninger om prækvalifikation 02-10-06 02-10-06
Evaluering af ansøgere 02-10-06 16-10-06
Udvælgelse af arkitektfirmaer til udbud 16-10-06 16-10-06
Udbud og kontrahering som projektkonkurrence 16-10-06 24-01-07
Udbud som projektkonkurrence i begrænset udbud 16-10-06 16-10-06
Besvarelse af spørgsmål og evt. meddelelser til de bydende 30-10-06 30-11-06
Licitation 20-12-06 20-12-06
Evaluering af tilbud samt kontrahering 20-12-06 24-01-07
Rådgiverkontrakt 24-01-07 24-01-07
Endeligt design og detailprojektering 07-02-07 03-09-07
Design og detailprojekt (til godkendelse) 07-02-07 17-05-07
Projektjustering efter hovedentreprisetilbud (budgetramme) 03-07-07 03-09-07
Udførelse i hovedentreprise 07-02-07 01-07-08
Prækvalifikation for hovedentreprise 07-02-07 27-03-07
EU-Udbudsbekendtgørelse for prækvalifikation (og udbud) 07-02-07 12-02-07
Annoncering i EU-Tidende 12-02-07 12-02-07
Frist for ansøgninger om prækvalifikation 13-03-07 13-03-07
Evaluering af ansøgere 13-03-07 27-03-07
Udvælgelse af entreprenørfirmaer til udbud 27-03-07 27-03-07
Udbud og kontrahering som hovedentreprise 17-05-07 03-09-07
Udbud som hovedentreprise i begrænset udbud 17-05-07 17-05-07
Besvarelse af spørgsmål og evt. meddelelser til de bydende 31-05-07 03-07-07
Licitation 03-07-07 03-07-07
Evaluering af tilbud samt kontrahering 03-07-07 03-09-07
Entreprisekontrakt 03-09-07 03-09-07
Udførelse 17-09-07 01-07-08
Præfabrikation af flydebroer (på værksted) 17-09-07 15-02-08
Installation og færdiggørelse ved Havnefronten 03-03-08 01-07-08
Aflevering 01-07-08 01-07-08
Berørte anlægsarbejder (Konstruktioner - Etape 1) 01-02-07 01-12-08
Trappeanlæg, st. 780-840 01-03-07 26-06-07
Havnepromenaden, etape I Jomfru Ane Parken 01-03-07 26-06-07
Jomfru Ane Parken, øst 01-02-07 03-12-07
Jomfru Ane Parken, vest 01-02-08 01-12-08
Signaturer:
2007 2008
e July August Septembe October November December January February March April May June July August Septembe October November December January February March April May June July August Septembe October November Decem
2425262728293031323334353637383940414243444546474849505152 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10111213141516171819202122232425262728293031323334353637383940414243444546474849505152 1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839404142434445464748495051
Hovedaktivitet: Aktivitet: Frit slæk: Tidsfrist:
01-09
02-10
16-10
16-10
Aalborg Havnefront - Havnebad
Hovedtidsplan for projektkurrence og hovedentreprise i begrænset udbud
20-12
24-01
12-02
13-03
27-03
17-05
03-07
03-09
01-07
COWI A/S
27. sep. 2006
P:\60762A\pdoc\doc\Tidsplaner\Tidsplan_Havnebad_Pkonkurrence_6 05-10-06 /JAF

mængdeangivelser
Aalborg Havnebad bilag f: mængdeangivelser
Afviserværker
Afviserværkerne består af 400m2 beton bølgedæmpere af typen ”bølgedæmpere fra
firmaet Danske Flydebroer”. Overslaget er inkl. montage, udlægning af betonankre
på fjordbunden samt forbindelse med kæder fra betonankrene til bølgedæmperne. I
montagen indgår sammenspænding af de enkelte bølgedæmperelementer.
flydebroer/dæk
Flydebroer indeholder 220m2 betonflydebroer af typen ” betonflydebroer fra firmaet
Danske flydebroer”. Overslaget er inkl. montage, udlægning af betonankre på
fjordbunden samt forbindelse med kæder fra betonankrene til betonflydebroerne. I
montagen indgår sammenspænding af de enkelte bølgedæmperelementer.
Dæk indeholder 1120 m2. bestående af IPE 160 stålbjælker pr. 1m, belagt med 45mm
imprægnerede træplanker. Overslaget er inkl. fastgørelse af stålet til flydebroer og
bølgedæmpere. Desuden er der medregnet primære opdriftsmidler under planker/stål i
form af polystyren eller lukkede plastbeholdere.
Forankring af flydebroer/dæk
Er indeholdt i de to ovenstående punkter.
fastbund i lave bassiner
Der er to bassiner med fast bund, som tilsammen udgør ca. 200m2. Bunden er, som
tidligere nævnt, opbygget med stålbjælker, planker og primær opdrift.
Udspringstårn
Udspringstårnet omfatter hele det nordøstlige hjørne. Selve dækket under tårnet er
indregnet i dækprisen. I denne pris er yderligere indregnet en opbygning af tårnet/
rampen i trærammer fastholdt til dækket, beklædning på trærammerne med 45mm
træplanker samt afstivning af rammerne med kryds under beklædningen. Endelig er
den udvendige og den indvendige del af skærmen omkring tårnet/rampen medtaget i
prisen.
rækværker
De fleste rækværker er indeholdt i prisen for den ydre og den indre skærm, da de
automatisk fungerer som værn. I denne pris er indregnet stålrækværker ved overgangen
mellem kajen og havnebadet og langs `oplevelsesstien´ i badet.
orienteringslys
Orienteringsbelysningen er en simpel belysning på den indvendige side af skærmen, der
samtidig giver en belysning på gangarealer og lignende på min. 25 LUX. Armaturerne
skjules i selve skærmen og er lysstofrør. I overslaget er medregnet forkabling, tavler,
målere, samt stikledning til skabet på kajen.
inventar
I prisen er indeholdt:
Trapper i rustfrit stål til bassinet uden bund, i antal svarende til max. 10m mellem hver
stige/trappe.
Som udvendigt koldtvands brusearrangement medregnes 2-3 brusere inkl. stikledninger
til kajkanten.
Div. skilte jf. beskrivelsen.
Øvrigt til forslagets færdiggørelse
- Vest gavlens opbygning på dækket: af trærammer og afstivning beklædt
med 45mm planker samt inder- og yderskærm. Konstruktionen er hul og gør plads til
omklædningsrum, depoter mv. Selve beklædningen og opbygningen af rummene er ikke
indeholdt i overslaget.
- Nordvæg fra vesthjørnet til livredder tårnet: opbygning som nævnt ovenfor
inkl. beklædning til solrampe samt inder- og yderskærm. Der er medregnet, men ikke
dimensioneret, en stålforstærkning for den del af yderskærmen, der ikke stabiliseres af
solrampekonstruktionen.
- Adgangstrappen og vindebrotrappen: opbygges på dækket med trærammer og
beklædning som de øvrige konstruktioner. Vindebroen er hængslet på havnebadet, der
hviler på kajkanten. Ophaler mekanismen er tænkt som et hånddrevet eller el-drevet spil
og en fast stangsikring, når broen er slået op. Den viste skråkant på kajkanten er ikke
medregnet, men forventes leveret i forbindelse med Jomfru Ane Park projektet.
- Handicaprampen i forbindelse med adgangstrappen og stien derfra og rundt
til udspringsrampen: opbygges i stabiliserede trærammer beklædt med 45mm træ
samt inder- og yderskærm, som nævnt ved tidligere konstruktioner. Den høje del af
inderskærmen i østgavlen monteres med klatregreb.