Kulturmiljøregistrering Hals havn - Aalborg Kommune
Kulturmiljøregistrering Hals havn - Aalborg Kommune
Kulturmiljøregistrering Hals havn - Aalborg Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong><br />
<strong>Hals</strong> <strong>havn</strong><br />
2009<br />
WWW.aalborgkommune.dk
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn
Indhold<br />
Baggrund for kulturmiljøregistreringen ........................................................................................... 4<br />
Topografi og historisk analyse .......................................................................................................... 6<br />
Registrering ...................................................................................................................................... 10<br />
Bevaringsværdige bygninger ........................................................................................................ 10<br />
Ophold og forbindelser ................................................................................................................. 12<br />
Trafik ............................................................................................................................................. 14<br />
Funktioner ..................................................................................................................................... 16<br />
Bygningers opførelsesår................................................................................................................. 18<br />
Indsigts-/udsigtskiler ....................................................................... ............................................... 20<br />
Belysning og træer ........................................................................................................................ 24<br />
Delelementer .................................................................................................................................. 26<br />
Samlet registrering ........................................................................................................................... 28<br />
Anbefalinger ..................................................................................................................................... 30<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn
Baggrund for kulturmiljøregistreringen<br />
Området ved <strong>Hals</strong> <strong>havn</strong>, <strong>Hals</strong> Skanse og de militære anlæg<br />
ved Nordmandshage er udpeget som værdifuldt kulturmiljø.<br />
Udpegningen er oprindelig foretaget af det tidligere Nordjyllands<br />
amt men er overtaget og videreført af <strong>Aalborg</strong> Kom<br />
Kulturmiljøudpegningens afgrænsning.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
mune i <strong>Kommune</strong>plan 09 - Hovedstrukturafsnit 5 Arkitektur og<br />
kulturarv med tilhørende retningslinie 5.2.1 Værdifulde kulturmiljøer.
Udpegningen er foretaget med baggrund i følgende emner:<br />
Købstad, befæstningsanlæg, told- og lodssted, fyr- og vagervæsen,<br />
fiskeri<strong>havn</strong>, færge<strong>havn</strong> og bosætning.<br />
Det udpegede område kan kulturmiljømæssigt inddeles i tre<br />
sammenhængende interesseområder:<br />
1. De militære anlæg – Skansen og området ud til bunkerne<br />
ved Nordmandshage<br />
2. Havneområdet<br />
3. Den gamle bykerne omkring Havnegade og Torvet<br />
Nærværende uddybende registrering af kulturværdierne på<br />
<strong>Hals</strong> <strong>havn</strong> er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne<br />
i Hovedstrukturafsnit 5 Arkitektur og kulturarv og<br />
retningslinie 5.2.1 Værdifulde kulturmiljøer, der sikrer, at der<br />
gives et godt og tilstrækkeligt grundlag for at sikre kulturværdierne<br />
i området i fremtidige lokalplaner.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong>en omhandler alene interesseområde 2<br />
Havneområdet, da sikring og synliggørelse af kulturværdierne<br />
på <strong>Hals</strong> Skanse allerede er igangsat af Nordjyllands Historisk<br />
Museum i et helt særligt udviklingsprojekt, og da kulturværdierne<br />
i den gamle bykerne omkring Havnegade og Torvet er<br />
sikret i den bevarende lokalplane nr. 5.42 for <strong>Hals</strong> midtby.<br />
”Havnen vil i sin nuværende skikkelse<br />
være sårbar, hvis man fjerner nogle af<br />
de kystrelaterede erhverv/funktioner fra<br />
området – f.eks. hvis større områder<br />
“indtages” til cafeer, restauranter og<br />
andre serviceerhverv – med andre ord,<br />
hvis man når dertil, at turisterne ikke<br />
længere har et levende <strong>havn</strong>emiljø at<br />
beskue fra restaurantens terrasse, men<br />
blot kan beskue de andre turister.”<br />
Uddrag af Regionplan 2005<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn
Topografi og historisk analyse<br />
1. Topografi<br />
<strong>Hals</strong> sogn og <strong>Hals</strong> by udgør Vendsyssels sydøstlige hjørne.<br />
Sognet omgives af Kattegat, Limfjorden, Øster Hassing og<br />
Ulsted sogne.<br />
Sognet ligger på hævet stenalderhavbund, der i den østlige del<br />
er udformet som rimmer og dopper; d.v.s. lange, klitdækkede<br />
strandvolde med tørvefyldte lavninger. En del af arealerne<br />
er under kultur, mens det andre steder ligger hen som åbent<br />
landskab. I den sydlige del findes en mere jævn, sandet flade,<br />
hvis høje grundvandspejl betinger ganske gode afgrøder og<br />
en frodig skovvegetation. Her findes også <strong>Hals</strong> Nørreskov og<br />
<strong>Hals</strong> Sønderskov. Disse skove er rester af et sammenhængende<br />
skovområde, der strakte sig fra Limfjorden i syd, altså <strong>Hals</strong> Sønderskov,<br />
over Mellemskoven, hvor nu Aalebæk ligger, til <strong>Hals</strong><br />
Nørreskov. Mod øst findes tillige skov- og plantagebevoksning,<br />
samt <strong>Hals</strong> Mose.<br />
Kattegatkysten er udformet som en lavvandet længdekyst med<br />
sandbarrer, der bryder bølgerne, hvilket giver området dets fine<br />
badestrande. Den grundede Kattegatkyst fortsætter mod syd til<br />
Nordmandshage, hvor en lang sandbarre ligger tør. Områdets<br />
Limfjordskyst er typisk fjordkyst. Indsejlingen til Limfjorden<br />
sker via en gennem <strong>Hals</strong> Barre gravet rende, omtrent 100 m bred.<br />
Besejlingen kan være vanskelig.<br />
Historisk kort. Torvet <strong>Hals</strong> 1895. Foto: <strong>Hals</strong> Museum.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn
Da det flade sogn stort set er blottet for landskabelige pejlemærker,<br />
har gennem tiden særligt byens kirketårn fungeret<br />
som sådan. Det samme gælder <strong>Hals</strong> Skanse, hvor der ud over<br />
en 20 m høj flagstang i perioder siden første del af 1700-tallet<br />
har været signalstation for lodserne ved <strong>Hals</strong> Lodseri, oprettet<br />
1735, men helt op til nutiden har fiskere taget pejling efter<br />
bebyggelser, som lod sig kende.<br />
2. Historisk analyse<br />
<strong>Hals</strong>’ placering ved den østlige indsejling til Limfjorden har<br />
forlenet byen med en særlig geografisk og psykologisk betydning,<br />
som igen har virket ind på byens identitet, befolkningsforhold<br />
og topografi. Frem til 1862 var farvandet her indsej-<br />
<strong>Hals</strong> skanse. Foto: Kirsten Monrad Hansen 2003.<br />
lingen til Limfjorden. Først med dannelsen af Thyborøn Kanal<br />
gennem Agger Tange ved en stormflod i 1862, åbnedes definitivt<br />
for en vestlig indsejling. Alene det forhold at byen var det sidste<br />
sted man så, før man begav sig ud i Kattegat, og det første sted<br />
man så, når man var for indgående til Limfjordslandet, har givet<br />
stedet en særlig betydning. Denne betydning blev understreget og<br />
forstærket af de følgevirkninger, som placeringen gav.<br />
Den første, væsentlige følgevirkning, var opførelsen af den første<br />
<strong>Hals</strong> Skanse i midten af 1620’erne. Denne skanse lå hvor også<br />
den nuværende skanse ligger, og blev i 1653-1654 forstærket til<br />
den nuværende skanses form. Fra dens opførelse havde skansen<br />
den væsentlige og gennemgående betydning, at den var besat<br />
med garnison, under ledelse af officerer, hvilket både konkret<br />
havde indflydelse på befolkningstilvæksten i <strong>Hals</strong>, og tillige gav<br />
byen et fremmedartet og fornyende befolkningselement. <strong>Hals</strong><br />
Skanse blev opført for at beherske indsejlingen til Limfjorden,<br />
og for at beskytte <strong>Aalborg</strong> og de øvrige byer i Limfjordslandet.<br />
Det defensive formål blev opfyldt, men ikke det offensive. De<br />
besværlige besejlingsforhold ved <strong>Hals</strong> umuliggjorde offensive,<br />
maritime operationer, og <strong>Hals</strong> Skanse måtte til en vis grad se sig<br />
agterudsejlet af Fladstrand Fæstning, det senere Frederiks<strong>havn</strong>.<br />
Dette blev <strong>Hals</strong> Skanses held. På den ene side var fæstningen i<br />
<strong>Hals</strong> så betydningsløs, at man ikke holdt den fæstningsmæssigt<br />
ajour. På den anden side var området så vigtigt og markant, at<br />
man mente at man absolut måtte have en befæstning her. Derfor<br />
opretholdt man den. Og derfor står <strong>Hals</strong> Skanse i dag som Danmarks<br />
bedst bevarede enkeltskanse fra renæssancetiden; et enestående,<br />
kulturhistorisk levn.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn
Den næste følgevirkning var etablering af <strong>Hals</strong> Havn. Så længe<br />
der har været menneskelig aktivitet ved <strong>Hals</strong>, har der også<br />
været en natur<strong>havn</strong>, men med renæssancetiden 1536-1660,<br />
hvor skibstrafikken blev mere omfattende og skibene større,<br />
opstod behov for et egentligt <strong>havn</strong>eanlæg ved <strong>Hals</strong>, bl.a. fordi<br />
Limfjorden, og dermed <strong>Aalborg</strong> Havn, frøs tidligere til om<br />
vinteren, og isen brød senere op om foråret. Man kunne sejle<br />
fra <strong>Hals</strong> en større del af året. I 1655 flyttedes så toldstedet fra<br />
<strong>Aalborg</strong> til <strong>Hals</strong>, og man opførte de til denne gerning nødvendige<br />
bygninger, samt <strong>Hals</strong> Skibsbro, der kom til at udgøre<br />
den første menneskeskabte <strong>Hals</strong> Havn. Toldeftersyn af ind- og<br />
udgående skibe fandt sted i <strong>Hals</strong> frem til 1911. Endnu står en<br />
del af toldvæsnets bygninger i byen, kendelige ved, at de er<br />
større og højere end de fleste andre huse.<br />
Sammen med lodser fra det tidligere omtalte <strong>Hals</strong> Lodseri,<br />
toldembedsmænd, købmænd, garnison o.s.v., opnåede <strong>Hals</strong><br />
by en befolkningsammensætning, med en ”overklasse af verdensmænd,”<br />
som man ikke kender det fra byer af tilsvarende<br />
størrelse. Dette afspejler sig gennem hele historien, fra fremmedartede<br />
officerer i renæssancetiden til 1800-1900-tallets<br />
forenings- og erhvervsliv.<br />
Den tredje væsentlige forudsætning for områdets egenart er<br />
netop <strong>Hals</strong> by. Allerede i middelalderen klagede <strong>Aalborg</strong>købmænd<br />
over den tuskhandel, der gik i svang her. For at drive<br />
handel og håndværk krævedes købstadsprivilegier, og sådanne<br />
havde <strong>Hals</strong> ikke. Det fik byen i 1656. Man ønskede at etablere<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
en ny, stor fæstnings- og handelsby her; et bymæssigt centrum<br />
for hele Vendsyssel, til afløsning af aktiviteterne i <strong>Aalborg</strong>, Sæby,<br />
Hjørring m.v. Købstadsprivilegierne for <strong>Hals</strong> indeholdt ikke blot<br />
de almindelige rettigheder til at drive handel og håndværk. I rettighederne<br />
blev endvidere slået fast, at enhver, der henvendte<br />
sig til bystyret i <strong>Aalborg</strong>, kunne få udpeget en grund i <strong>Hals</strong>, og<br />
når man havde bebygget denne, ville man få overdraget grunden<br />
kvit & frit, til evig arv & eje. Desuden blev det besluttet, at alle,<br />
der bosatte sig i <strong>Hals</strong>, ville få 20 års fuldstændig frihed for alle<br />
nuværende og kommende, ordinære og ekstraordinære skatter og<br />
afgifter. Også på det byplanmæssige område fik disse bestræbelser<br />
konsekvenser, idet en af de ingeniører, som i 1650’erne arbejdede<br />
på <strong>Hals</strong> Skanse, tillige udstak planer for forløb af torv og<br />
gader i <strong>Hals</strong>. Det nuværende <strong>Hals</strong> Torv med udgående gader er et<br />
direkte resultat af renæssancetidens bestræbelser.<br />
De store planer blev aldrig til noget, dels på baggrund af modstand<br />
fra <strong>Aalborg</strong>købmændene, som for en stor dels vedkommende<br />
også var <strong>Aalborg</strong>s bystyre, og dels på baggrund af de<br />
krige og ødelæggelser, som stedet, byen, <strong>havn</strong>en og i særdeles<br />
skansen tiltrak.<br />
Sammenfattende for den udvikling som <strong>Hals</strong> Skanse, <strong>Hals</strong> Havn<br />
og <strong>Hals</strong> By har gennemgået må det konkluderes, at man i <strong>Hals</strong><br />
har fået en bymæssig, topografisk og befolkningsmæssig profil,<br />
som man ikke kender fra andre byer af tilsvarende størrelse. For<br />
så vidt angår <strong>havn</strong>en må det konkluderes, at denne på den ene<br />
side har været under stadig udvikling og forandring, mens på
den anden side netop denne udvikling og forandring lader sig<br />
aflæse i <strong>havn</strong>ens struktur. Eksempelvis er Restaurant Havkatten<br />
placeret på det område, som udgjorde molehovedet på den<br />
første <strong>Hals</strong> Skibsbro fra 1655. Hvad endelig ang. skansen, så<br />
er det netop den som er baggrund for udvikling af såvel by<br />
som <strong>havn</strong>. For at forstå skansens centrale rolle i denne udvikling<br />
er det vigtigt at bevare de forhold, som betingede denne.<br />
Det gælder eksempelvis muligheden for at betragte indsejlingen<br />
til Limfjorden fra skansens volde, og det gælder muligheden<br />
for at betragte skansen fra <strong>havn</strong>eområdet.<br />
Hvalgabet i <strong>Hals</strong>, ukendt årstal. Foto: <strong>Hals</strong> Museum.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn
BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER<br />
1-3 HØJ BEVARINGSVÆRDI<br />
4 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI<br />
5 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI<br />
6 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI<br />
7-9 LAV BEVARINGSVÆRDI<br />
10 <strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
P<br />
P
Bevaringsværdige bygninger<br />
Bygningerne er vurderet efter SAVE-metoden på følgende 5<br />
kriterier:<br />
Arkitektonisk værdi<br />
Kulturhistorisk værdi<br />
Miljømæssig værdi<br />
Originalitet<br />
Tilstand<br />
Vurderingerne er sammenfattet i en bevaringsværdi, der ligger<br />
mellem 1-9 med 1 som den højeste.<br />
Den gamle redningsstation og <strong>havn</strong>e- og vinkelfyrene er vurderet<br />
til at have en høj bevaringsværdi.<br />
Hovedparten af bygningerne har middel bevaringsværdi. Det<br />
dækker imidlertid over store individuelle vurderinger. F.eks.<br />
har bygningerne omkring Lille Jomfru Ane Gade middel bevaringsværdi;<br />
ikke pga. scoren på den arkitektoniske værdi,<br />
men fordi den miljømæssige værdi – det samlede indtryk af<br />
bygningerne - vejer tungt.<br />
På Østpieren findes en håndfuld bygninger med lav bevaringsværdi.<br />
På trods af en lav bevaringsværdi, kan funktionen<br />
godt være vigtig.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn 11
OPHOLD OG FORBINDELSER<br />
FORBINDELSER<br />
OPHOLD<br />
SOL OG SKYGGE<br />
SKYGGER - JULI KL 14<br />
1 <strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
H<br />
H<br />
H H H<br />
H<br />
P<br />
P<br />
H<br />
H<br />
H<br />
H<br />
H
Ophold og forbindelser<br />
Forbindelserne viser de sammenhængende strækninger man<br />
fornemmer, når man færdes i området. Opholdsarealerne er de<br />
steder, man har mulighed for at stoppe op/sidde/stå.<br />
Der findes et øst-vestgående torv på Vestpieren, og flere muligheder<br />
for ophold på ydermolerne. Desuden findes en del<br />
små opholdspladser af mere eller mindre privat karakter. Opholdsstederne<br />
er placeret hvor der er sol, læ og noget at kigge<br />
på.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn 1
TRAFIK<br />
FODGÆNGERAREAL<br />
KØREAREAL<br />
CYKLEAREAL<br />
1 <strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
P<br />
P
Trafik<br />
Generelt er trafikken meget blandet. De asfalterede arealer<br />
benyttes af både biler og bløde trafikanter.<br />
Der er adgang for gående såvel som kørende trafik langs<br />
kanten af begge piere. Desuden er der adgang for kørende til<br />
boligområderne på Vestpieren. Der findes flere trampestier<br />
på østpieren, og desuden er der mange gangforbindelser på<br />
tværs. På østpieren er der gode muligheder for at færdes som<br />
fodgænger uden anden trafik.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn 1
FUNKTIONER<br />
BOLIG<br />
BOLIG/SERVICE<br />
HAVNERELATEREDE FUNKTIONER<br />
SERVICE (butik, restaurant, toilet mv.)<br />
1 <strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
P<br />
P
Funktioner<br />
Østpieren har udelukkende <strong>havn</strong>erelaterede funktioner, hvilket<br />
er medvirkende til at understrege autenciteten som <strong>havn</strong>emiljø,<br />
mens Vestpieren også har mere blandede funktioner i<br />
form af bolig og service.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn 1
¼ !<br />
BYGNINGERS OPFØRELSESÅR<br />
¼!<br />
¼! ! !<br />
¼! ! ! !<br />
¼! ! ! ! !<br />
¼! ! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
¼ ! ! ! !<br />
! ! !<br />
1991 -<br />
1971-1990<br />
1950-1970<br />
IKKE OPLYST<br />
1 <strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
¼ ! !<br />
¼<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! !<br />
! !<br />
! ! ! !<br />
!<br />
! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
¼! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
!<br />
¼ ¼<br />
¼ ! ! ! ! ! ! !<br />
P<br />
! ! !<br />
! ! !<br />
! ! !<br />
¼<br />
¼ ! !<br />
¼<br />
P<br />
!<br />
! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
! ! !<br />
!<br />
! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! !<br />
¼<br />
¼¼ ! ! !<br />
¼<br />
¼ !<br />
! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
! ! !<br />
¼<br />
¼ !
Bygningers opførelsesår<br />
Registreringen viser, at Vestpierens bygninger overvejende<br />
er opført mellem 1991 og 2000. For resten af <strong>havn</strong>en varierer<br />
opførelsestispunktet meget, og nyere og ældre bygninger står<br />
side om side.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn 1
FYR- OG BÅKELINJER<br />
FYRLINJE<br />
BÅKELINJE<br />
UDSIGTS -/ INDSIGTSKILER<br />
KILE<br />
0 <strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
60 S båkelinje<br />
<strong>Hals</strong> E fyrlinje<br />
P<br />
60 N båkelinje<br />
<strong>Hals</strong> W fyrlinje<br />
P<br />
!(<br />
1 3<br />
2<br />
!(
Indsigts-/udsigtskiler<br />
Registreringen viser de linjer og kiler, som er følsomme overfor<br />
eventuelle nye bebyggelsers højder. Indsigts-/udsigtskilerne<br />
findes fra skansen og fra <strong>havn</strong>en.<br />
Indsigts-/udsigtskile 1: Havneløb og indsejling<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn 1
Indsigts-/udsigtskile 2: Østpieren med fiktiv bygning på 12,5 m<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn
Indsigts-/udsigtskile 3: Indsejlingen fra Kattegat til Limfjorden<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn
BELYSNING OG TRÆER<br />
!B HØJ LYSMAST<br />
!B MIDDELHØJ LYSMAST<br />
B! PARKBELYSNING<br />
TRÆER<br />
nm ! LØVTRÆER<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
!B<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
!B<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
!B<br />
B!<br />
!B<br />
!B<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
!B<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
!B<br />
B!<br />
!B<br />
B!<br />
!B<br />
nm !<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
nm !<br />
!B<br />
!B<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm ! nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
B!<br />
B! !B<br />
!B B!<br />
B!<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
nm! nm! nm!<br />
!B<br />
B! B! !B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
!B<br />
nm !<br />
!B<br />
nm !<br />
nm !<br />
B!<br />
nm !<br />
nm !<br />
B!<br />
!B<br />
nm !<br />
!B !B<br />
!B<br />
!B !B B!<br />
B! !B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
B!<br />
B!<br />
!B<br />
!B<br />
!B !B<br />
!B !B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
P<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
P<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!(<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B
Belysning og træer<br />
Belysningen siger noget om områdets skala. De store bygninger<br />
og lastbiler kræver høje lysmaster, mens arealer med<br />
mindre bygninger og små detaljer og fodgængere har behov<br />
for lys i form af parklamper og pullerter.<br />
Belysningen er funktionsrelateret og siger derfor noget om,<br />
hvordan de forskellige områder bruges. De små lamper er placeret<br />
der, hvor mennesker færdes og opholder sig, og her er<br />
også forholdvis mange lyskilder, som både oplyser bygninger<br />
og færdselsarealer. Lyset har på den måde både et praktisk og<br />
æstetisk formål. De høje lysmaster er placeret ved færgen og<br />
vejene, hvor formålet alene er at kunne orientere sig på færdselsarealerne.<br />
På samme måde fortæller træernes placering, hvor man hovedsageligt<br />
opholder sig og færdes til fods. Træerne er placeret<br />
omkring boligerne, mens der ikke findes træer på østpieren.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn
DELELEMENTER<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
1<br />
!(<br />
2<br />
!(<br />
3<br />
!(<br />
4<br />
!(<br />
5<br />
!(<br />
6<br />
!(<br />
7<br />
!(<br />
10<br />
!(<br />
11<br />
!(<br />
8<br />
!(<br />
9<br />
!(<br />
20 19<br />
!( !(<br />
21<br />
!(<br />
18<br />
!(<br />
16<br />
!(<br />
17<br />
!(<br />
12<br />
!(<br />
14 13<br />
!( !(<br />
15<br />
!(
1 2 3 4 5<br />
Delelementer<br />
6 7 8<br />
1: Færgen<br />
2: Fyr<br />
3: Bænk ved Lægården<br />
4: <strong>Hals</strong> Marineservice<br />
5: Bænk ved fiskeforretning<br />
9<br />
6: Redningsstation<br />
7: Motorværksted<br />
8: Plads til tørring af garn<br />
9: Fyr<br />
10: Lille Jomfru Anegade<br />
11: Lille Kattesund<br />
10 11 12<br />
12: Bænk<br />
13: Vinteropbevaring af lystbåde<br />
14: Søspejderne<br />
15: Roklub<br />
16: Lodsbygning<br />
17: Mindesten<br />
18 og 19: Havnefyr<br />
13 14 15<br />
20: Vinkelfyr<br />
21: Skov af master<br />
16 17<br />
18, 19, 20 21<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn
TRAFIK<br />
FYR- OG BÅKELINJER<br />
FYRLINJE<br />
BÅKELINJE<br />
UDSIGTS -/ INDSIGTSKILER<br />
KILER<br />
OPHOLD OG FORBINDELSER<br />
FORBINDELSER<br />
OPHOLD<br />
BELYSNING<br />
!B HØJ LYSMAST<br />
!B MIDDELHØJ LYSMAST<br />
B! PARKBELYSNING<br />
TRÆER<br />
FODGÆNGERAREAL<br />
KØREAREAL<br />
CYKLEAREAL<br />
nm ! LØVTRÆER<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
H<br />
BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER<br />
1-3 1-3 HØJ BEVARINGSVÆRDI<br />
³<br />
" 4 4 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI<br />
" 5 5 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI<br />
" 6 6 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI<br />
7-9 7-9 LAV BEVARINGSVÆRDI<br />
³³<br />
<strong>Hals</strong>-Egense<br />
!B<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
!B<br />
B!<br />
B!<br />
H<br />
B!<br />
H H H<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm ! nm! nm! nm!<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm<br />
nm<br />
! nm ! nm!<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
nm !<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B !B<br />
B!<br />
B!<br />
!B<br />
B!<br />
B!<br />
B! B!<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
B!<br />
!B<br />
"<br />
!B<br />
!B<br />
!B !B<br />
!B<br />
!B !B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
B! B! !B<br />
!B !B B!<br />
B! !B<br />
!B<br />
B!<br />
!B<br />
B!<br />
B!<br />
B! !B<br />
!B B!<br />
B! B!<br />
!B B!<br />
!B !B<br />
5<br />
" 5<br />
" 5<br />
" 5<br />
" 6<br />
" 6<br />
" 5<br />
" 6<br />
" 6<br />
" 5<br />
" 5<br />
" 5<br />
" 5<br />
" 5<br />
" 4<br />
" 5<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
forfyr<br />
!B<br />
60 S båkelinje<br />
" 5<br />
!B<br />
H<br />
FUNKTIONER<br />
BOLIG<br />
!B<br />
BOLIG/SERVICE<br />
! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! !<br />
!B<br />
¼<br />
<strong>Hals</strong> E fyrlinje<br />
!B<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! !<br />
HAVNERELATEREDE FUNKTIONER<br />
SERVICE (butik, restaurant, toilet mv.)<br />
! !<br />
! ! ! !<br />
!<br />
! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
¼! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
!<br />
!B<br />
¼ ¼<br />
¼ ! ! ! ! ! ! !<br />
"<br />
!B<br />
6<br />
" 5<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
! ! !<br />
! ! !<br />
! ! !<br />
!B<br />
!B<br />
1-3<br />
<strong>havn</strong>efyr P <strong>havn</strong>efyr<br />
P<br />
vinkelfyr<br />
³³<br />
" 6<br />
" 6<br />
!B<br />
" 5<br />
60 N båkelinje<br />
¼<br />
¼ ! !<br />
¼<br />
!B<br />
1-3<br />
³³<br />
!B<br />
!B<br />
<strong>Hals</strong> W fyrlinje<br />
!B<br />
H<br />
1<br />
!B<br />
!B<br />
H<br />
!B<br />
!(<br />
!B<br />
" 5<br />
7-9<br />
³³<br />
!B<br />
!B " 5<br />
!<br />
! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
! ! !<br />
!<br />
! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! ! !<br />
" 4<br />
7-9<br />
³<br />
!B<br />
3<br />
" 5<br />
¼ ¼<br />
!B<br />
³<br />
7-9<br />
!B<br />
" 4<br />
¼<br />
¼ !<br />
7-9<br />
³<br />
7-9<br />
" 6<br />
³³<br />
7-9<br />
³³<br />
7-9<br />
³³<br />
!B<br />
7-9<br />
³³<br />
" 4<br />
" 4<br />
!B<br />
!B<br />
H<br />
!B<br />
2<br />
!(<br />
!B<br />
" 4<br />
" 4<br />
!(<br />
"<br />
!B<br />
4<br />
bagfyr<br />
!B<br />
!B<br />
! !<br />
! ! ! !<br />
! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! ! ! !<br />
! ! ! ! !<br />
! ! !<br />
!B<br />
!B<br />
7-9<br />
³<br />
H<br />
H<br />
¼<br />
¼ !<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
!B<br />
" 5<br />
¼ !<br />
OPFØRELSESÅR<br />
¼!<br />
¼! ! !<br />
¼! ! ! !<br />
¼! ! ! ! !<br />
¼! ! ! ! !<br />
! ! ! !<br />
! !<br />
!<br />
¼ ! ! ! !<br />
1991 -<br />
1971-1990<br />
1950-1970<br />
SOL OG SKYGGE<br />
SKYGGER - JULI KL 14
Samlet registrering<br />
Når lagene ses på samme tid, kan nogle værdier blive tydeligere,<br />
eller der kan dukke nye sammenhænge op.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn
Anbefalinger<br />
Bevaringsværdige bygninger<br />
Bygninger med bevaringsværdi 1-6 må jvf. ”Planloven” hhv.<br />
”Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og miljøer”<br />
ikke nedrives, før <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> har meddelt, om<br />
der nedlægges forbud.<br />
Anbefaling: Der skal ved fremtidigt nybyggeri, om- og<br />
tilbygninger samt anlægsarbejder tages hensyn til de eksisterende<br />
bevaringsværdige bygninger, således at bevaringsværdierne<br />
ikke svækkes.<br />
Ophold og forbindelser<br />
Opholdsarealerne er de steder, hvor man stopper op og betragter<br />
livet på <strong>havn</strong>en.<br />
Anbefaling: Der værnes om de eksisterende opholdssteder,<br />
og eventuelle nye opholdssteder placeres med hensyntagen<br />
til læ- og solforhold.<br />
Trafik<br />
De asfalterede arealer benyttes af både biler og bløde trafikanter.<br />
På østpieren er der gode muligheder for at færdes som<br />
fodgænger uden anden trafik. Som fodgænger kan man færdes<br />
på de asfalterede arealer, men også sive mellem bygningerne.<br />
Anbefaling: Der skal også fremover være gode muligheder<br />
for, at bløde trafikanter kan færdes på hele <strong>havn</strong>eområdet.<br />
0 <strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn<br />
Funktioner<br />
De <strong>havn</strong>erelaterede funktioner koncentrerer sig på østpieren. Bolig<br />
og service findes overvejende på vestpieren. Det er blandingen<br />
af funktioner, som er med til at skabe liv.<br />
Anbefaling: Der skal også fremover være en overvejende<br />
mængde af blandede <strong>havn</strong>erelaterede funktioner på <strong>havn</strong>en<br />
for at sikre det autentiske <strong>havn</strong>emiljø og for at skabe liv året<br />
rundt.<br />
Bygningers opførelsesår<br />
Variationen i bygningernes opførelsestidspunkt, og dermed alder,<br />
betyder, at der findes en mangfoldighed af stilarter i bygningerne<br />
på <strong>havn</strong>en. Det betyder ligeledes, at bygningerne alle fremstår<br />
som mindre elementer, der udgør et samlet hele.<br />
Anbefaling: Der skal værnes om det varierede udtryk, som<br />
bygningerne har pga. deres forskellige opførelsestidspunkt.<br />
Dette gælder især for østpieren. De forskelligartede bygninger<br />
er med til at sikre en variation af højder og facadeudtryk,<br />
og inddeler bebyggelsens facade mod vejene i mindre<br />
enheder. Denne opdeling skal søges bevaret og/eller videreført<br />
i et eventuelt nybyggeri. Fremtidigt nybyggeri, om- og<br />
tilbygninger samt anlægsarbejder skal desuden tilpasse sig<br />
områdets skala.
Indsigts-/udsigtskiler<br />
Registreringen viser de vigtigste linjer og kiler, som er følsomme<br />
overfor eventuelle bebyggelsers højder.<br />
Anbefaling:<br />
Indsigts-/udsigtskile 1: Det gældende plangrundlag (lokalplan<br />
nr. . ) friholder slæbestedet for fremtidig bebyggelse.<br />
Det anbefales, at området ved slæbestedet også i kommende<br />
lokalplaner friholdes for bebyggelse for at sikre det<br />
helt unikke kik ud over <strong>havn</strong>eløbet og indsejlingen.<br />
Indsigts-/udsigtskile : Det gældende plangrundlag (lokalplan<br />
nr. . ) angiver en maksimal bygningshøjde på , m<br />
på Østpieren med mulighed for at gå op til 1 , m i særlige<br />
tilfælde. Visualiseringen viser en fiktiv bygning på 1 , m.<br />
Det anbefales, at det i fremtidige lokalplaner for Østpieren<br />
via visualiseringer skal dokumenteres, at bygningshøjder<br />
over , m er indpasset i områdets skala og ikke bryder<br />
væsentligt med indsigts-/udsigtskilen fra Skansen.<br />
Indsigts-/udsigtskile : Det gældende plangrundlag (lokalplan<br />
nr. . ) angiver en maksimal bygningshøjde på ,<br />
m. Det anbefales, at også fremtidige lokalplaner fastholder<br />
denne grænse for at sikre den meget væsentlige indsigts-/udsigtskile<br />
over jolle<strong>havn</strong>en til indsejlingen fra Kattegat<br />
til Limfjorden. Endvidere anbefales det, at byggefelterne<br />
i området ved jolle<strong>havn</strong>en ikke udvides i fremtidige<br />
lokalplaner. Højderne er fastsat i forhold til nuværende<br />
terræn, og eventuelle reguleringer, som følge af klimaforandringer,<br />
bør ikke give mulighed for at bygge yderligere i<br />
højden.<br />
Belysning og træer<br />
Forskellen på lysmasternes størrelse er med til at fastholde, hvor<br />
meget eller hvor lidt det enkelte område er bearbejdet. Østpieren,<br />
som overvejende benyttes til <strong>havn</strong>efunktioner, er således belyst<br />
med store lysmaster, som understreger det rå miljø. På samme<br />
måde er vestpieren mere detaljeret mht. bygninger, belægning og<br />
inventar, og det understreges af pullert- og parkbelysning.<br />
Anbefaling: Belysningens skala og områdets funktion skal<br />
også fremover hænge sammen, således at belysningen differentieres<br />
mellem arbejdsbelysning, trafikbelysning og opholdsbelysning.<br />
Delelementer<br />
Delelementerne er det, der fanger øjet og fortæller historien. De<br />
kan opfattes som en slags ”visuelt krydderi” på bygningsstrukturen.<br />
Det er delelementerne, som sammen med bygningerne skaber<br />
miljøet på <strong>havn</strong>en.<br />
Anbefaling: Ved fremtidigt nybyggeri, om- og tilbygninger<br />
samt anlægsarbejder skal delelementernes kulturværdi sikres.<br />
<strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn 1