Lundgaard, Tranberg, Levinsen plancher - Aalborg Kommune

VIEW FRA ØSTERALLE BROEN MOD NORD UDOVER GODSBANEAREALET
OMKRING SPORENES REKREATIVE RUM AFLEJRES ANKERPUNKTER, DER BEFÆSTER FLADEN OG SKABER GRUNDLAG FOR AT DER KAN OPSTÅ INTIME MILJØER
Aalborgtårnet
GODSBANEAREALET I AALBORG
FRA KARAKTERFULD FLADE TIL FORTÆTTET CAMPUSMILJØ
Hotel Hvide Hus
Rustenborg
Bro
Budolfi Kirke
Bykernen
Bykanten
Gabriel
Limfjorden
Østre Havn
Eternitten
KONTEKSTDIAGRAM
Sitet danner en karakteristisk fl ade mellem ådalens bakker og bykanten mod nord,
bagved hvilken nærheden til Limfjorden fornemmes
BYEN VED FJORDEN
Godsbanearealet repræsenterer en unik mulighed for at igangsætte en bæredygtig udviklingsplan,
som bygger videre på et helt særligt, kulturhistorisk sted. Med sin store, åbne fl ade
og i direkte kontakt med den tætte by fi ndes en optimal mulighed for at udvikle en levende
og vedkommende bydel baseret på et mangfoldigt erfaringsgrundlag fra lignende projekter
nationalt og internationalt.
Den karakteristiske fl ade mellem ådalens omkringliggende bakker og byens kant er væsentlig
at understøtte i en kommende fortætning. Området skal fortsat kunne opleves som et helt
særligt sted i Aalborg forbundet til den øvrige by via passager og veje. Det karakteristiske
sporforløb bevares og danner grundlag for tre rekreative bevægelsesforløb, som kobler
stedet til henholdsvis fjorden og det åbne land. Den genetablerede Østerå indgår naturligt i
dette nye, rekreative tracé, hvor fl aden fastholdes og udvikles over tid.
Den store, åbne fl ade gør det muligt at komme på afstand af den tætte bykerne, der ellers ligger
som en massiv prop, der lukker for udsynet og den direkte visuelle forbindelse til Limfjorden.
Fra godsbanearealet kan man se profi len af de bagvedliggende, markante industribygninger,
der knytter sig til fjorden og dermed udgør endnu et stort landskabstræk. Via de åbne
sigtelinier fornemmer man stedets relative tæthed til Limfjorden og byens sammenhæng med
fjorden. Sporene samles og ligger tæt under broen ved Øster Allé for derefter at spredes som
en vifte og udgøre en form for delta-landskab. Sporene leder frem mod bykernen, inden de
på dramatisk vis stoppes af en bygning eller en kant. Selvom området har haft et klart, funktionelt
brug, og logistikken har styret indretningen af arealet, har man en klar fornemmelse af et
stort landskabeligt træk, som skiller sig ud fra de omkringliggende områder. Sporenes retning
understreger dalstrøgets forløb frem mod Limfjorden.
’Godsbanearealet er udpeget som arkitektonisk eksperimentarium, hvor der skal planlægges
med udgangspunkt i stedet’, hedder det i opgaveoplægget. Dette fordrer, at der virkelig indtænkes
modige holdninger til, hvad arkitekturen og planlægningen kan bidrage med, og at
den særlige ånd, som eksisterer på stedet udvikles og danner ramme for kommende bebyggelser
og aktiviteter. Vi ønsker at se en byudvikling over de næste mange år, hvor medindlevet
planlægning er baseret på en robust strategi, der kan imødekomme endnu ukendte ønsker
og behov.
VISIONER
PLAN 1:2500
KONCEPTDIAGRAM
Fladen udspænder et offentligt rum hvor ankerpunkterne i
samspil med de rekreative spor og den tætte lave bebyggelse
skaber både diversitet og samhørighed
AT SKABE BÅDE BEVÆGELSESZONER SAMT PARKRUM, DER BEFINDER SIG I
SPÆNDINGSFELTET MELLEM DEN SPONTANE OG DEN KULTIVEREDE NATUR, OG
SOM FREMBRINGES AF DEN SUCCESSIVE UDVIKLING AF SPORAREALET.
AT UDPEGE 12 VISUELLE ANKERPUNKTER, DER SOM TÅRNE UDGØR DE RUMLIGE
MARKØRER OG SIKRER SAMTIDIGT, AT PLANEN ER FUNDERET PÅ ET SOLIDT ØKO-
NOMISK GRUNDLAG, IDET DE FUNGERER SOM ØKONOMISKE SÅVEL SOM AKTIV-
ITETSMÆSSIGE OMDREJNINGSPUNKTER. DERMED ER TÅRNENE MEDVIRKENDE
TIL AT SKABE EN ØKONOMISK BÆREDYGTIG BYDEL.
AT PLANEN FOR GODSBANEAREALET I AALBORG ER UDARBEJDET MED DET OF-
FENTLIGE RUM SOM ET SAMMENHÆNGENDE UDE- OG INDERUM. EN MÆNGDE
FORSKELLIGE FUNKTIONER ER PLACERET I DET OFFENTLIGE RUM, DER BÅDE
HISTORISK SET OG I DENNE SAMMENHÆNG FUNGERER SOM KULTURFORMIDLER
OG SAMMENKITTER PRIVATE OG OFFENTLIGE RUM OG AKTIVITETER. PÅ DENNE
MÅDE FORLÆNGES PLADSERNES OG GADERNES OFFENTLIGHED IND I CAM-
PUSSENS OFFENTLIGE INSTITUTIONER.
AT DEN LAVE, TÆTTE BEBYGGELSE TILBYDER INTIME RUM, DER VIL DANNE GRO-
BUND FOR SOCIALE KONTAKTER, UFORUDSETE MØDER OG EN GENEREL SAM-
MENHÆNGSKRAFT HELE OMRÅDET IGENNEM. RESULTATET BLIVER EN SOCIALT
BÆREDYGTIG BYDEL.
GODSBANEAREALETS KARAKTERISKE FLADE DANNER BYENS BUND.
SITET ER OMGIVET AF FORSKELLIGARTEDE BYGNINGSTYPOLOGIER OG AFGRÆNSES MOD VEST AF DE SPOR,
DER STADIG ER I DRIFT OG DERVED FORBINDER AALBORG MED RESTEN VERDEN OG AFGRÆNSES MOD ØST AF
ÅSTERÅ, DER DANNER DIREKTE FORBINDELSE TIL LIMFJORDEN.
VED AT UDLÆGGE DE GAMLE SPOR TIL REKREATIVE FELTER FORBINDES ÅDALENS GRØNNE STRØG MED DEN
CENTRALE DEL AF AALBORG.
VIEW FRA KENNEDY PLADS OP AD JYLLANDSGADE
CAMPUSOMRÅDETS FLADE LØBER UD OG GRIBER BYEN I EN INVITERENDE OG SAMMENBINDENDE GESTUS,
SÅLEDES AT DER OPSTÅR EN KONSTANT UDVEKSLING AF LIV MELLEM BYEN OG GODSBANEAREALET.
MAN SIVER UHINDRET FRA DET ENE TIL DET ANDET OG KAN OPLEVE DEN RUMLIGE VEKSELVIRKNING MELLEM
DEN KLASSISKE BY OG BYLANDSKABETS SKALASPRING.
VI SKABER RUM DER REFLEKTERER
KOMPLEKSITETEN I VORES SOCIALE LIV

CYKELSTI
GRØN KILER
EKSISTERENDE BYGNINGSVÆRKER
FRA ÅBENT SPORAREAL TIL FORTÆTTET BYPARK
Intentionen er at oversætte og bevare store dele af områdets iboende,
rumlige iscenesættelse samt at tage hensyn til stedets interne
logik, karakter og stemning i den kommende forandringsproces. I
transformationsprocessen fra industrielt overskudsareal til levende
bypark er det vigtigt at gå respektfuldt til værks, så stedets individuelle
karakteristika bevares.
Sporarealet og åforløbet gives tilbage til byen som et grønt bevægelsesrum
– et park- og vandrum åbent for alle. Et dynamisk rum,
som skaber mulighed for at bevæge sig i forskellige hastigheder
med zoner for kropsudfoldelse, ophold og krydsfelter undervejs.
Visionen er at skabe både bevægelseszoner samt parkrum, der
befi nder sig i spændingsfeltet mellem den spontane og den kultiverede
natur, og som frembringes af den successive udvikling af
sporarealet. Et markant og identitetsskabende landskabeligt træk,
der samler og kæder forskellige bydele sammen, og som skaber nye
mødesteder og sammenstød mellem forskellige mennesker, forskellige
plantematerialer og forskellige overfl ader i en balance mellem
det bevidst styrede og det bevidst ikke-styrede.
Transformationen vil ske over tid og i fl ere faser. I første omgang omdannes
de eksisterende sporarealer til tre forskellige parkstrøg med
AKTIVITET
BYLANDSKABETS ANKERPUNKTER
ANKERPUNKTER
I dag er godsbanearealet kun synligt, hvis man bevæger sig igennem,
henover eller langs med arealet. Med den forestående udvikling
af godsbanearealet er det muligt at markere og tydeliggøre
et særegent natur- og kulturlandskab, der inkluderer ådalen samt
de lag og spor, som toglogistikken har efterladt. Udviklingsplanen
udpeger lokaliteter til placering af 12 tårne - de visuelle ankerpunkter.
De 12 tårne er placeret i forhold til hinanden, topografi en, fl aden
med dens spor og retninger, byens profi l og stedets store elementer;
broerne, Kennedyarkaden, godsterminalen og bykernens kant. De
vertikale pejlemærker i landskabet rummer øverst mere indadvendte
funktioner som undervisning, vidensvirksomheder og boliger og
nederst mere udadvendte funktioner.
EKSISTERENDE VEJ
GÅGADE
FORBINDELSE
ANKERPUNKTER
TVÆRGÅENDE FORBINDELSER OG GADESTRUKTURER
De vigtige tværgående forbindelser etableres i takt med, at tårnene
og det bebyggede vokser op af fl aden og sætter nye bevægelsesmønstre
i gang. Disse overgange har en særlig status og
markeres med forskellige befæstelser som asfalt, beton, granit etc.
Den præcise belægning markerer en forskel i den ellers fl ydende
base med grus og asfalt, der bevæger sig ind imellem det bebyggede
og skaber et råt og uformidlet møde mellem facade
og fl ade.
FORTÆTNING AF BYENS LAG
EKSISTERENDE BYGNING
NYBYGNING - LAV
NYBYGNING - HØJ
Som kontrast til de 12 markører foreslår vi, at al øvrig fortætning sker
i en stor, horisontal bevægelse, som understøtter stedet som fl ade
og som forgrund til byens kant. De lave bebyggelser spreder sig
gradvist som ringe i vandet ud fra de 12 markører – en direkte konsekvens
af et funktionelt samspil mellem forskellligartede funktioner
og aktiviteter, som udvikles over tid. Den horisontale karakter sikrer
den menneskelige skala overalt, på samme måde som eksisterende
byers snævre gader og tætte byrum styrker oplevelsen af humanistisk
urbanitet. Optimerede dagslysforhold medvirker til, at gader og
byrum fl etter mellem ude og inde og synliggør de mange aktiviteter,
som foregår døgnet igennem.
ET AKTIVT, OFFENTLIGT RUM
Sporene, der udlægges som rekreative rum med forskellige karakterer,
veksler mellem det pulserende og det rolige og indbyder
på den måde til forskellige former for ophold og aktiviteter. Fladen
gennemskæres af gamle jernbanespor med rækker af rå lysmaster.
Disse spor fredes og friholdes for bebyggelse, således at områdets
historiske betydning fastholdes. De markante, vertikale volumener
forankrer den landskabelige fl ade, bærer byens historie og stedets
karakter samtidig med at de visuelt væver sporene og planens
delområder sammen. Tårnene udgør de rumlige markører og sikrer
samtidigt, at planen er funderet på et solidt økonomisk grundlag,
idet de fungerer som økonomiske såvel som aktivitetsmæssige
omdrejningspunkter. Dermed er tårnene medvirkende til at skabe en
økonomisk bæredygtig bydel.
hver sin karakter. Fælles for parkstrøgene er de langsgående asfaltbånd
og den vertikale beplantning, der løber i samme retning som
båndene og dermed styrker bevægelsen. De tre parkstrøg besidder
hver især divergerende, rumlige kvaliteter, der byder på forskellige
oplevelser og skaber et hierarki i de mange elementer, der mødes.
Forskelligheden styrkes ved at indføre tre forskellige fl adetyper –
grus, græs og vand – der ligger som en underliggende bund, der
fl etter sig indimellem de langsgående bånd. Temaer som natur og
rekreativitet, kultur og kunst samt fysisk aktivitet vil overlappe og
fl ette sig på tværs af parkbåndene og indimellem det bebyggede
materiale.
Senere etableres blomstereng i nogle af sporarealerne. Andre
sporarealer holdes som ”magre” grusstrækninger, så den nøjsomme
vegetation kan overleve. Træer plantes, så sporstrækningerne med
tiden ændrer sig fra at være store, fl ade arealer til at blive parkrum,
som rejser sig i højden og skaber varierede og præcist defi nerede
landskabsrum. Ved at lægge asfalt mellem nogle af skinnerne
præciseres enkelte langsgående forbindelser, som samtidig bliver
tilgængelige for cyklister, løbere og gående. På vigtige steder i
overgangen mellem bykernen og godsbanearealet etableres store
lunde, som inviterer indenfor – også inden det bebyggede har taget
form.
Åforløbet genetableres på ny i takt med, at økonomien tillader det.
Dog kan det være en idé at etablere åen så tidligt som muligt som
en gestus overfor byen og som et attraktivt, rekreativt element. Åen
udgør et identitetsskabende, rekreativt forløb, der kan tiltrække
lejere og investorer i udviklingen af bydelen samt i skabelsen af en
landskabelig afgrænsning og overgang til håndværkerkvarteret.
Sidstnævnte opgraderes dermed og skaber grundlag for nye forandringsprocesser.
Med den videre kobling til Karolinelunden og
forbindelsen til fjorden er det samtidig denne forbindelse, der får fat
længst inde i bykernen.
I takt med at det bebyggede udvikles og den rumlige variation og
kompleksitet øges, forberedes jorden til etablering af forskellige
plantesamfund, som skaber nye, fortættede og varierede rum med
afsæt i sporene. Plantesamfundene tænkes at kunne bestå blandt
andet af birk, rødel, tjørn, eg, fyr, æblerose og hyld. En del af disse
er pionertræer, som er den spontane beplantning, der tager fat i
og nogle gange tager over, når et område som dette ligger hen i
dvale. Visionen er at samle og sammenstille koncentrationer af hver
sin type beplantning i et stiliseret og til en hvis grad styret billede
af den utæmmede natur, der allerede fi ndes i og omkring området.
Ved samtidig at indføre nye beplantningstyper tilføres et nyt lag, der
øger den rumlige og stofl ige variation. Langsomt udvikles et mere
vertikalt og fortættet parkrum, som kan overlevere fortællingen om
sporarealet, når fl aden ikke længere er det primære og mest synlige
element.
Tårnene er strategisk placeret med tanke på at spænde fl aden ud
og modsvare det horisontale rum med det vertikale for dermed at
markere godsbanearealet og ådalen. Samtidig indskriver tårnene
sig i Aalborgs særegne topografi med de omkringliggende bakker
og Aalborgs skyline med de høje, postindustrielle volumener
langs Limfjorden. Høje bygningsanlæg som eksempelvis Nordkraft
og Eternitten tegner allerede en varieret skyline, der vidner om en
by med fl ere lag. De nye tårne bliver fi kspunkter i den store skala
og skaber dermed nye, visuelle sigtelinier. Til trods for at der ikke
fi ndes nogen direkte fysisk eller visuel forbindelse ned til fjorden fra
godsbanearealet på grund af den tætte bykerne, fornemmer man,
at Limfjorden er tæt på i kraft af de store volumener ved havnen,
som stikker op over bykernen. Limfjordens nærhed udgør et vigtigt
og grundlæggende landskabstræk for Aalborgs udvikling som by.
På samme måde vil de 12 tårne pege på godsbanearealet, som
endnu et vigtigt landskabstræk i Aalborgs særegne bylandskab. De
markante tårne fungerer som en slags ankre i et ellers fl ydende og
dynamisk landskab uden faste holdepunkter. Ankerpunkterne er i
høj grad placeret i forhold til de to broer, hvor tårnene sammen med
den landskabelige bearbejdning af sporarealet hjælper til at skabe
sammenhæng på tværs af de tre delområder, som udgør godsbanearealet.
Tårnene kobler sig til det omkringliggende bylandskab,
men markerer samtidig godsbanearealet som sit eget område med
sin egen stedsspecifi kke karakter og typologi.
Men tårnene fungerer ikke kun som visuelle pejlemærker. Deres
hovedfunktion er at koncentrere energifelter for derved at skabe
et socialt hierarki. Ved at samle energien og aktiviteterne omkring
tårnene opnår man områder, der på alle tider af døgnet vil have en
højere grad af liv, hvilket er epokegørende, når en ny bydel bliver
til. I en mere jævn struktur er risikoen, at aktiviteterne spredes for
meget, og at ingen områder kan oppebære det energiniveau, der er
nødvendig for følelsen af liv og aktivitet. Vi forestiller os, at tårnenes
arealer vil være fordelt mellem fl ere ejere, og at dette både kan
være medvirkende til at generere liv en større del af døgnet, samt
at regulere den økonomiske styring. I en kombination af billige og
dyre huslejer kan tårnene bidrage økonomisk til driften af området
samt til diversiteten i brugergrupperne. Det er tanken, at tårnenes
aktivitetsniveau spreder sig som ringe i vandet, og at de også i høj
grad vil være indbyrdes afhængige af hinanden. Eksempelvis kan en
koncentrering af større campusfunktioner over et område med to-tre
tårne betyde bedre faciliteter, udvidet kontakt mellem studieretningerne
og øget gennemstrømning af mennesker i området.
Arealerne mellem bygningerne tænkes som ’shared spaces’, det vil
sige multifunktionelle rum og fl ader med trafi k, liv og ophold. Denne
strategi medfører blandt andet, at trafi kken dereguleres og forskellige
trafi kanter integreres mellem hinanden. Biltrafi kken afvikles for
så vidt i forbindelse med Jyllandsgade og Dag Hammerskjolds Allé.
De bløde trafi kanter har fortrinsret, men det skal være muligt at
komme igennem med en varebil og lignende i den med tiden tætte
bystruktur. Overordnet kobles det nye område til eksisterende veje,
så området naturligt kan udvikles og transformeres via disse nye
bevægelser.
Bilparkeringen etableres til en begyndelse som små lommer i forbindelse
med Jyllandsgade og Dag Hammerskjolds Gade. I takt med
den successive byudvikling etableres parkeringen under terræn i
forbindelse med de tårne der står nærmest de nævnte gader. Et tårn
nærmest Dag Hammerskjolds Gade udpeges som parkeringstårn.
Handicapparkering, vareindlevering, af - og pålæsning, parkering
ved særlige lejligheder (markedsdage, særlige events fl ytning etc.)
er tilladt i de multifunktionelle områder.
Cykelparkering, bænke, og belysning etableres som faste elementer
i rummet mellem bygningerne og placeres, så de er med til at skabe
variation og bevægelse i byrummet. Cykelparkeringen etableres på
felter af grus med træer. Felterne friholdes fra facaderne, således
at der opstår overgangszoner og variationer i rummet. Solitære
træer og træer i mindre let spredte grupper indgår sammen med
belysning på fl aden i det multifunktionelle rum. Træerne vil fungere
som rumlige markører ved indgange, hjørner porte mv. og i mindre
grupper som uformelle opholdssteder. Befæstelsen i arealerne mellem
husene består af et sammensat tæppe af forskellige stofl igheder
og belægninger; betonfl iser, asfalt, slotsgrus og græstæpper med
videre danner et patchwork af overfl ader.
Overgangen sker fra det i dag helt åbne og fl ydende rum med
fl aden og sporene som det sammenbindende og strukturerende element
til en med tiden fortættet bydel og et parkrum, hvor de åbne
rum forekommer som lommer og nicher i byen. Rumligt går området
fra et relativt ensartet udtryk – det gælder både de byggede og de
beplantede elementer – til et mangeartet og varieret udtryk, der
kendetegner en levende bydel på dette særlige sted i Aalborg.
Med udgangspunkt i den eksisterende fl ade fortættes resten af
landskabet med en- og toetagers bygninger, der ligesom tårnenes
nederste planer rummer udadvendte funktioner som madmarked,
bibliotek, værksteder, caféer, butikker, auditorier, fælles mødefaciliteter
etc. I og med at store dele af de byggede kvadratmetre
placeres i tårnene, der skygger i punkter, er det muligt at minimere
skygge-generne i området. De øvrige arealer friholdes og vil fremstå
lyse og indbydende på alle tider af dagen.
På samme måde som i den gamle, eksisterende bykerne byder de
nye byrum på varierende rumlige og aktivitetsrelaterede oplevelser.
At færdes i byen skal opleves som en sammenhængende bevægelse,
hvor man bevæger sig udefra og ind i en vekslende, naturlig
sammensmeltning i det offentlige rum. Det offentlige rum, eller den
fælles fl ade, løber med ind i bygningerne og nedbryder skellet mellem
offentlig og privat og tilfører campusområdet en samhørighed
på tværs af aktiviteter og uddannelsesretninger. Den lave, tætte
bebyggelse tilbyder intime rum, der vil danne grobund for sociale
kontakter, uforudsete møder og en generel sammenhængskraft hele
området igennem. Resultatet bliver en socialt bæredygtig bydel.
Mellem tårnene spreder den fortættede by sig. Her fi nder man
pladsdannelser og passager, rum der er skabt til mødet mellem
mennesker og den intime skala, som er nødvendig for at
gøre en ny bydel vedkommende og aktiv. Campusområdets
særkende er springet fra den helt lille skala, der er optimal i
forhold til at generere møder mellem mennesker, og til den
store skala, hvor store, sammensatte bygningskroppe sikrer
rumlig fl eksibilitet og samtidig skaber en subtil arkitektonisk
forbindelse til de øvrige industrielle områder, der er så kendetegnende
for Aalborg. Det store billede bliver demokratiske
byrum i en unik sammensmeltning af historie og nutid, bevægelse
og ophold, industri og kultur, åben og lukket samt offentlig
og privat.
På samme måde som Nollis kort over Rom fra 1748 illustrerer
offentligt tilgængelige områder, er planen for godsbanearealet
i Aalborg udarbejdet med det offentlige rum som et
sammenhængende ude- og inderum. En mængde forskellige
funktioner er placeret i det offentlige rum, der både historisk
set og i denne sammenhæng fungerer som kulturformidler
og sammenkitter private og offentlige rum og aktiviteter. På
denne måde forlænges pladsernes og gadernes offentlighed
ind i campussens offentlige institutioner.
Også Godsbaneterminalen bliver et vigtigt, offentligt, indre
byrum i den fremtidige byomdannelse – en statisk ramme
omkring temporære aktiviteter med omskifteligt indhold for
området og byen. Den kan således lejes til forskellige formål:
markedsdage, loppemarked, julemarked, events, konferencer,
workshops, forelæsninger etc.
Kennydy Arkaden
GODSBANEAREALET LIGGER UBENYTTET HEN SOM ET SMUKT VILDTVOKSENDE LANDSKAB
Markedsplads Markedshal Kantine Bibliotek
SNIT AA 1:500 SNIT BB 1:500
FLADEN PÅ BYENS BUND ER GENNEMSKÅRET AF HISTORISKE SPOR, DER BÆRER FORTÆLLINGEN
OM AALBORG SOM INDUSTRIBY. MED OMDANNELSEN TIL CAMPUSOMRÅDE FØJES DER ENDNU
ET KAPITEL TIL BYENS IDENTITET - AALBORG SOM VIDENSBY. DET KOMMENDE DIGTER VIDERE PÅ
DET EKSISTERENDE OG AFLEJRER SIG SOM ET NYT LAG OVER DET GAMLE
2009
DER ETABLERES FORSKELLIGE GRÆSSER OG URTER I SPORAREALERNE, OG DER
UDLÆGGES STEDVIS ASFALT, DER ØGER MULIGHEDERNE FOR FYSISK UDFOLDELSE
FØRST I FORLØBET ETABLERES UDENDØRS
TRÆNINGSFACILITETER, FORHINDRINGSBANER,
BOLDBANER, LEGEPLADSER OG SMÅ KLUBHUSE, DER
GIVER MULIGHED FOR TRÆNINGSSESSIONS, IDRÆTS-
DAGE OG ADVENTURELØB, DER BRINGER FOLK I
KONTAKT MED OMRÅDET OG GØR DET TIL DEL AF
BYENS IDENTITET
I DET VESTLIGE SPOR UDNYTTES DE EKSISTERENDE
BYGNINGER TIL AT SKABE KULTURELLE OG KREATIVE
AKTIVITETER, DER TALER TIL SANSERNE OG OPFORDRER
MENNESKER TIL AT UDVEKSLE TING OG TANKER
I DET VESTLIGE SPOR UDNYTTES DE EKSISTERENDE
BYGNINGER TIL AT SKABE KULTURELLE OG KREATIVE
AKTIVITETER. DEN GAMLE GODSBANEHAL OM-
DANNES TIL MADMEKKA MED MARKED, BAZAR,
RESTAURANTER OG FOLKEKØKKEN. I DEN SMUKKE,
GAMLE REMISE SKABES VÆRKSTEDER OG ATELIEER,
DER UDLEJES BILLIGT MO D AT DER LAVES KURSER
OG WORKSHOPS FOR BYENS BORGERE
UDOVER AT HUSE VETERANTOGSKLUBBEN OMDANNES DEN SMUKKE, GAMLE REMISE
TIL KUNSTNERISK LEGEPLADS MED BILLIGE ATELIEER OG STEMNINGSFULDE GALLERIER
- TIL GENGÆLD FOR ET ATELIER FORPLIGTER KUNSTNEREN SIG EKSEMPELVIS TIL AT
AFHOLDE KURSER OG WORKSHOPS FOR BYENS BORGERE
MARKEDSPLADSEN - ET
REKREATIVT RUM UDSPÆNDT
MELLEM PUNKTER
ETERNITTENS BETONSTRUKTUR ILLUSTRERER
ANKERPUNKTERNES BYGNINGSTYPOLOGI
UDOVER AT FUNGERE SOM RUMLIGE,
ARKITEKTONISKE MARKØRER TILBYDER
ANKERPUNKTERNE EN MULIGHED
FOR AT HÆVE SIG OP OVER BYEN OG
DERVED OPNÅ FYSISK OG MENTALT
OVERBLIK.
COLLAGE: KIG FRA PASSAGEN UD I DET GRØNNE RUM
VÆSENTLIGT FOR PROJEKTET ER DET RUMLIGE SAMSPIL MELLEM TRE DE ELEMENTER:
DE KARAKTERISTISKE TÅRNE, DE TÆTTE MILJØER OG DE REKREATIVE SPOR
GODSBANEHALLEN BLIVER VED OMDANNELSEN TIL MADMEKKA MED
BAZAR, RESTAURANTER OG FOLKEKØKKEN TIL ET SAMLINGSPUNKT, DER
TILTRÆKKER FOLK FRA HELE AALBORG
Forskning
MED TIDEN KAN ÅEN ÅBNES OG SKABE MULIGHED
FOR AKTIVITETER I FORBINDELSE MED VANDET
DET FØRSTE ANKERPUNKT PLACERES, SÅ DET GRIBER FAT I
BYEN OG DERFOR TRÆKKER PÅ DET LIV, DER ALLEREDE ER.
FREMOVER VIL DETTE PUNKT MED EN INVITERENDE GESTUS
DANNE ANKOMST TIL CAMPUSOMRÅDET
DE VIGTIGE TVÆRGÅENDE FORBINDELSER
ETABLERES I TAKT MED AT OMRÅDES UDBYGGES
BÆLTER AF TRÆER
GRUS
PARKERING UNDER
DÆK
PLANUDSNIT 1:500
K
PA
TÅRNENES STORE, SAMMENSATTE BYGNING
KROPPE SIKRER RUMLIG FLEKSIBILITET OG EN
FORNUFTIG ØKONOMI - OG SKABER SAMTID
EN SUBTIL ARKITEKTONISK REFERENCE TIL DE
ØVRIGE INDUSTRIELLE OMRÅDER, DER ER SÅ
KENDETEGNENDE FOR AALBORG

KORTTIDS
ARKERING
S-
N
IG
E
Det centrale parkstrøg Værksteder P-hus
Leg og bevægelse - boldspil Åens parkstrøg Ungdomsboliger
BODER
FRUGT
VED AT PLACERE DE NÆSTE BYGNINGSANKRE I STOR AFSTAND AF DET
FØRSTE BEVARER MAN OMRÅDETS KARAKTER AF FLADE MED INDUS-
TRIELT BYGGERI INDTIL OMRÅDET REELT HAR NÅET ET MÆTNINGS-
PUNKT. HER FRA KAN DET UDVIKLE SIG TIL ET EGENTLIGT CAMPUS.
DE UDLAGTE ENHEDER VIL MED TIDEN VOKSE MOD HINANDEN OG
FORTÆTTES FREMFOR AT VOKSE UD FRA ET ENKELT CENTRUM
KØD
AT BEVÆGE SIG IGENNEM OMRÅDET BYDER PÅ
ET VÆLD AF MULIGHEDER OG FORSKELLIGART-
EDE RUM: EFTER AT HAVE BEVÆGET SIG GENNEM
EN SMAL PASSAGE KAN MAN SLÅ SIG NED I EN
KROG AF DE MANGE SMÅ PLADSDANNELSER OG
LADE DE INTIME RUM LUKKE SIG BESKYTTENDE
OM EEN
MARKEDSPLADS
STYKGODSTERMINALEN
MARKEDSHAL
BUTIKKER
ANKOMST
GRØNT
TÅRN
ANKOMST
BYEN MØDES PÅ FLADEN I DET CENTRALE, AFGRÆNSEDE RUM
SKYGGEDIAGRAM
21 marts kl. 12
SKYGGEDIAGRAM
21. juli kl 12
SNIT CC 1:500
UDPLANTNING AF TRÆER PÅBEGYNDES, SÅ DER MED TIDEN KAN
DANNES ET VERTIKALT OG FORTÆTTET PARKRUM
KANTINE
Intelligente køleskabe
Køleskabe akumulerer kulde
via gelmasse, når der er en
overproduktion på nettet fra
vindmøllestrøm ol.
Tidsstyring af elartikler
Når døgnforbruget på nettet
er lavt.
CYKEL P
GRUS
AUDITORIUM
MØDERUM
Kreativt
værksted
B
A
BIBLIOTEK
TÅRN
DE REKREATIVE RUM, DER ER UDLAGT I DE HISTORISKE
SPOR, DANNER GRUNDLAG FOR MANGFOLDIGE AKTI-
VITER MED FOKUS PÅ LIV, LEG OG LÆRING
Strømlagring
Huse forsynes med lokal
batterrikapacitet der oplades
i perioder med overproduktion
af elenergi.
Administration, info
studievejledning
Mediecenter
Madmekka
FORSKNING
TVÆRFORBINDELSE
GRUS
ASFALT
DET MIDTERSTE SPOR UDGØR ET SAMLENDE
LUKKET RUM, DER OPLEVES SOM ET KONGLOM-
ERAT AF OMRÅDET, HER LØBER DE HISTORISKE
SPOR IND DER OVERLEJRES AF DE MARKANTE
BYGNINGSKROPPE OG KANTES AF DET LAVE
TÆTTE MILJØ
12v
Samlingssal
Jordvarme
Der kan suppelres
med jordvarme og
varmepumper.
Bæredygtighedscenter
Værksteder, labratorier
Adventuresportshal
Studenterhus
I TAKT MED AT OMRÅDET UDVIDER SIG OG
FORTÆTTES KOMMER PLANEN TIL AT INDEHOLDE
FLERE OG FLERE SAMLENDE CAMPUSFUNKTIONER,
DER SAMTIDIG UDVIKLER TILBUD, DER HENVENDER SIG
TIL DEN BREDE OFFENTLIGHED
SPORTSBANER
CAFÉ
I DET MIDTERSTE SPOR DANNES DER ET MERE LUKKET RUM
- ET RUM AF MERE URBAN KARAKTER, TIL OPHOLD OG SOCIALT SAMVÆR
LYS
LYSBÅND
TVÆRFORBINDELSE
TRÆRÆKKER
GRUS
BÆNK
VÆRKSTEDER
Elartikler
Genopladelige elartikler oplades
via seperate lavvoltssystemer.
B
CYKEL P
DER SKABES ET OMRÅDE MED EN SÆRLIG KARAKTER OG EN
STEMNING AF SAMHØRIGHED, HVOR DEN RUMLIGE DIVER-
SITET OG SPRINGENE I SKALA FORTÆLLER OM OMRÅDETS
HISTORIE OG FUNKTIONEN SOM CAMPUSOMRÅDE
SPORTSBANE
ASFALTSTI
GRUS
CYKEL P
GRUS
LABORATORIER
OFFENTLIG PLADSDANNELSE UDE OG INDE
DANNER RAMME FOR MANGE FORSKELLIG-
ARTEDE AKTIVITETER
DEN HJEMLIGE SKALA I DE MANGE TYPER
AF RUM GIVER BRUGERNE MULIGHED FOR
AT INDTAGE DEM OG SÆTTE DERES EGET
PRÆG PÅ DEM
DAG HAMMERSKJØLDSGADE
BÆNKE
GRÆSSER OG URTER
BÆLTE AF TRÆER
UNGDOMS-
BOLIGER
PARKERINGS
HUS
GRÆS
SHARED SPACES
Varmekomfort
Opvarmning og køling
styres via termoaktive
konstruktioner. Energien
tages fra det termiske lager
og jordvarme.
DEN RUMLIGE SAMMENHÆNG I FLADEN ER IKKE FORBUNDET MED EN SONDRING MELLEM
UDE OG INDE, MEN EN SONDRING MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT
ÅLØB
Energilager
Overproduktion af el omdannes
via varmepumper
til termisk energi. I vinterperioder
opvarmes lageret, i sommerperioden
køles lagret.
C
CYKEL P
GRÆSSER
Elproduktion
Havvindmøller og bølgeenergi
placeres langt fra land
og energien transporteres via
elnettet til forbrugeren.
GRUS
BRO
BÆREDYGTIGE PRINCIPPER
KROP BEVÆGELSE
BOLDSPIL
TRÆPERRON
2050
Nordkraft
SIV
BOLIGER
FORTÆTTET CAMPUSMILJØ SOM ET NYT LAG AFLEJRET OVER DE HISTORISKE SPOR
C
EN BÆREDYGTIG BYDEL
DEN FORTÆTTEDE BEBYGGELSE DANNER INTIME RUM, DER AKKUMULERER
LIV OG APPELLERER TIL OPHOLD OG MENNESKELIG KONTAKT
PASSAGE
Udviklingsplanen for den fremtidige park og by bevarer og accentuerer
kontrasten mellem det horisontale og det vertikale og
i skalaspringet mellem store og små volumener, som kendetegner
området i dag. Netop de markante skalaspring markerer området
som sit eget i forhold til den omkringliggende, divergerende
by og fortæller historien om transformationen fra landskab
til industri til by. Disse kontraster er vigtige at fastholde for at
den nye bydel - når den er fuldt udbygget - ikke fl yder rumligt
sammen med den eksisterende bykerne, men bevarer fortællingen
om et særligt område med landskabstræk i byen med en
unik historie. Hvad angår funktion og indhold må den nye bydel
og den eksisterende bykerne gerne smelte sammen. Den del
af udviklingen kan og bør ikke styres ovenfra, da det netop er
omskiftelighed i forhold til funktion og indhold, der kendetegner
en robust og dermed også bæredygtig udviklingsplan, som kan
fungere og leve over tid.
Målet på godsbanearealet er at skabe en bæredygtig bydel, der
kan skabe rammer for livskvalitet på forskellige niveauer under
forudsætning af miljømæssig og social bevidsthed. Holdbarhed
er et af de vigtigste aspekter ved arkitektonisk bæredygtighed:
At udforme og bygge bygninger med henblik på en
vision om fl ere hundrede års værdi kræver, at både arkitektur og
byggeteknik er af høj kvalitet og langtidsholdbarhed. Egenskaber,
der, udover tilvejebringelse af arkitektonisk kvalitet og anvendelighed,
kræver en omsorg for bygningernes tektoniske sammenhæng.
De kommende bebyggelser på godsbanearealet bør
have et materialevalg, der ikke er unødigt energiforbrugende
hverken ved anskaffelse eller i drift, ligesom de anvendte byggematerialer
bør afgive mindst mulig forurening ved tilblivelse og
i brug og samtidig patinere på en naturlig måde, der minimerer
vedligeholdelses- og rengøringsmæssige behov.
Målsætningen om at minimere CO2-udledningen hænger ikke
kun sammen med den globale opvarmning. Den skal også ses
i lyset af, at fremtidens energiproduktion ikke kommer fra fossile
brændstoffer som olie og gas, men fra elproduktionen fra
vindmøller, bølgeenergi og solceller. I et større fremtidsperspektiv
er vindmøllerne i Nordsøen ikonet på fremtidens vigtigste
energikilde under vore nordiske himmelstrøg. I dag bidrager
NOLLIS KORT ILLUSTRERER GRADEN AF OFFENTLIGHED I GRUNDPLANEN
VIEW FRA DAG HAMMERSKJØLDS GADE MOD SYDVEST
DET LANGSTRAKTE RUM FORBINDER GODSBANEAREALET MED KONTEKSTEN: DE STORE
LANDSKABELIGE ELEMENTER, ÅDALEN MOD SYD OG LIMFJORDEN MOD NORD
DET OFFENTLIGE RUM FLYDER MELLEM EKSTERØRE OG INTERIØRE RUM
RUMMENE I DEN FORTÆTTEDE, LAVE BEBYGGELSE STÅR I NÆR
KONTAKT MED DET OMGIVENDE LIV
LANDSKABELIGE ELEMENTER OVERLEJRES I SPORENES HISTORISKE AFTRYK,
FØLGER DERES RETNING OG BYGGER VIDERE PÅ DERES HISTORIE
vindmøllerne i Danmark med 20 % af elproduktionen. Produktionen
har det store problem, at den frembragte strøm er svær
at dosere: Ofte blæser det så meget, at vindmøllerne producerer
mere strøm, end vi kan forbruge her og nu. Dette indebærer,
at møllerne enten må lukke ned eller afl evere strømmen gratis
til Norge. Problemet bliver mere udtalt, når der etableres fl ere
vindmøller, og derfor er det vigtigt, at fremtidens udvikling tager
udgangspunkt i at kunne lagre møllernes overproduktion på
forskellige måder.
Vores idé til et energineutralt pilotprojekt, der kan indgå i
udviklingen af Godsbanearealet er således baseret på bygningsintegreret
lagring af overskudsenergien fra elproduktionen
i perioder med overproduktion af strøm og ved at skabe
bæredygtighed gennem integreret design med anvendelse af
vedvarende energikilder. Visionen er at udforme de nye bygninger
på Godsbanearealet, så man kan akkumulere energien fra
overproduktionen af el i sandlagre til senere brug. Sandlagrene
opvarmes om vinteren og kan eventuelt køles ned om sommeren.
Bygningerne designes med termoaktive konstruktioner, der
fungerer godt ved lave temperaturer og let kan hente opvarmning
og køling fra energilagrene.
Endvidere kan der etableres store batterier til lagring af strøm
(12volt), der bruges til opladning af diverse batteridrevne enheder
som mobiltelefoner, bærbare computere m.v. samt eventuelt
fremtidens lavvoltbelysning. Boligerne forsynes med tidsstyrede
vaskemaskiner og opvaskemaskiner, der automatisk kan starte på
tidspunkter af døgnet, hvor forbruget er lavt. Ligeledes forsynes
køleskabe med gel-masse til lagring af kulde på tidspunkter, hvor
der er for meget strøm på elnettet. Herved udjævnes elforbruget,
og elproduktionen udnyttes optimalt.
DET LANGSTRAKTE RUM ER KARAKTERISERET VED BEVÆGELSE -
-KROPPENS SÅVEL SOM TANKENS
BEPLANTNINGEN BRUGES BÅDE RUMSKABENDE
OG FORTÆLLENDE

AALBORG
BANEGÅRD
2
TRÆRÆKKER
KENNEDY
ARKADEN
BUSTERMINAL
STI FORBINDELSE
TÅRN
TÅRN
TRÆRÆKKER
1
GRÆSSER
GRUS
LYS
ASFALT
URBAN FORBINDELSE
KORTTIDS
PARKERING
STYKGODSTERMINALEN
MARKEDSHAL
INDRE
OFF.
RUM
SKOV,MASSIV
MARKEDSPLADS
STI FORBINDELSE
ØSTRE ALLÉ
TÅRN
TRÆRÆKKER
TÅRN
5
CAFÉ
4
INDRE
OFF.
RUM
SHARED SPACES
ASFALT
NEDKØRSEL
P. KÆLDER
TÅRN
GRUS
TRÆRÆKKER
SHARED SPACES
TVÆRFORBINDELSE
CAFÉ
LYS
TVÆRFORBINDELSE
BRO
SIV
ASFALTSTI
6
INDRE
OFF.
RUM
GRÆSSER
TRÆRÆKKER
SHARED SPACES
SHARED SPACES
DAG HAMMERSKJØLDSGADE
PARKERINGS
HUS
TVÆRFORBINDELSE
BRO
INDRE
OFF.
RUM
URBAN FORBINDELSE
SHARED SPACES
INDRE OFF. RUM
ÅEN
CAFÉ
3
SHARED SPACES
GRÆSSER
TRÆRÆKKER
HJULMAGERVEJ
BRO
HÅNDEVÆRKERKVARTERET
INDRE
OFF.
RUM
TÅRN
INDRE
OFF.
RUM
SIV
TÅRN
GRÆSSER
SHARED SPACES
BRO
JYLLANDSGADE
INDRE
OFF.
RUM
BRO
INDRE
OFF.
RUM
SHARED SPACES
Vi skaber offentlige rum både ude og inde i en mangfoldighed
af forskelligartede sammenhæng der refl ekterer kompleksiteten i
byens sociale liv
Byens tårne er generatorer for det pulserende liv i de fortættede byrum
Frigørelsen af arealet til den nye bydel er som forløsningen af et ”Missing link”:
Land og by mødes
Sporene fra godsbaneterrænet udgør det historiske lag der i den
fremtidige udvikling vil være det identitets skabende særkende
ved stedet
Gadenettets forskydninger og forskelligartede forbindelser
inviterer til at gå på opdagelse med en oplevelsesrig stedsans
SPORENE KRYDSER OG SPREDER SIG UD - LEDER EEN IND I LANDSKABET AF ARKITEKTONISKE ANKERPUNKTER, REKREATIVE RUM OG INTIM TÆT BEBYGGELSE
GRÆSSER
BRO
INDRE
OFF.
RUM
BRO
URBAN FORBINDELSE
FREMTIDLIG
P. KÆLDER
INDRE
OFF.
RUM
TÅRN