Børnehuset Sol og Mudder - Ballerup Kommune

ballerup.dk

Børnehuset Sol og Mudder - Ballerup Kommune

Forord:

Principper og handleplan for Inklusion

Børnehuset Sol og Mudder

Vi har valgt at vores inklusionsprincipper og handleplan er et bilag til børnehusets

læreplan.

Principperne tager udgangspunkt i det værdigrundlag og læringssyn vi har formuleret i

vores læreplan.

Bestyrelsen har deltaget i en teamaften hvor en af kommunens konsulenter deltog.

Efterfølgende har bestyrelsen udarbejdet principperne.

Hele personalegruppen har været med i processen omkring udarbejdelse af vores

handleplan. Vi har haft en uddannelsesdag med teoretisk oplæg omkring

inklusionsbegrebet. Efterfølgende har vi haft en del personalemøder, hvor handleplanen

har været på dagsorden og fået tilbagemelding af vores bestyrelse.

Vi har gennem hele processen lagt vægt på at Principper og handleplan bliver et aktivt

og brugbart arbejdsredskab i vores daglige praksis.

Børnehusets definition af et inkluderende fællesskab er:

Inklusion er evnen til at respektere og værdsætte hvert enkelt menneske med dets livsvilkår og

historie.

Inklusion handler om at høre til. Om at barnet er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab,

hvor det føler sig anerkendt, bidragende, nødvendig og uundværlig.

Barnets læring er et produkt af samspillet mellem barnet selv og omgivelserne. Hermed er læring

ikke en passiv modtagelsesproces, men en aktiv og medproducerende samspilsproces.

En proces, hvor børns læring opstår som følge af de mulighedsbetingelser, som børn har for at

deltage i sociale fællesskaber.

1


Principper og handleplan for børnehuset Sol og Mudder

1. Inklusion er et fælles ansvar – fra politik til lokale handleplaner

Inklusion er politisk vedtaget som indsats i Ballerup Kommune.

2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer

Barnet møder omsorgsfulde, engagerede og nærværende voksne, som respekterer

og anerkender barnet.

Det betyder at:

Vi fastholder hinanden i en anerkendende og værdsættende tilgang til både det enkelte

barn og hele fællesskabet. F.eks. Hvis der kun er få børn i en aldersgruppe på de enkelte

stuer, planlægger vi aktiviteter på tværs af grupperne, så børnene får mulighed for at

være sammen med jævnaldrende og danne venskaber. – Eller f.eks. Hvis et barn har

svært ved at udtrykke sig er vi bindeled, så andre børn forstår barnet. – Eller f.eks. Hvis

vi ser et barn der er ked af det, sætte vi os i øjenhøjde med barnet. Spørger ind til

hvorfor barnet er ked af det. Hjælper barnet med at kunne indgår i legerelationen igen.

Vi tilgodeser det enkelte barns behov, og støtter barnet i dets udvikling.

Det betyder at:

Vi har fleksible regler og krav – nogle børn kan noget, som andre ikke kan endnu. F.eks.

De ældste børn får lov til at sidde alene og spille spil med små brikker, det kan de 3

årige ikke.

Vi ”går” ved siden af og guider og skærmer – i legen og støtter barnet til at indgå i

legen. F.eks. En voksen sætter en leg i gang i sandkassen med et nyt barn. Flere børn

kommer til, den voksne opfordrer børnene til at ”smage” hinandens ”sandkager”. Den

voksne er tilstede og nærværende, derved kan legen fortsætte og udvikles.

Vi deler børnene op i mindre grupper F.eks. På ture og ved aktiviteter

Vi ser børnene og vurderer hvor de er i deres udvikling og opmuntrer og udfordrer dem i

deres videre udvikling,

Vi tager hensyn til det enkelte barns individualitet og kunnen, og samtidig styrker

vi barnet i at være en del af et fællesskab.

Det betyder at:

Vi i vores kommunikation har fokus på børnenes styrkesider og muligheder.

2


3. Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab

Med udgangspunkt i den danske kultur og dens traditioner danner vi grobund for

at børnene tilegner sig viden om og forståelse for forskellige kulturer.

Det betyder at:

Børnene opnår kendskab til dansk kultur og traditioner via traditionsbundne aktiviteter.

F.eks. Vi bruger lokalområdets kulturtilbud så som bibliotek, teater, kirken og lignende.

Med udgangspunkt i børnegruppens sammensætning forsøger vi at give dem kendskab

til alle børns kulturelle baggrund. F.eks. Højtider, traditioner musik og mad. F.eks. Vi

vil opfordre forældrene til at dele deres viden og dermed udnytte deres ressourcer.

Vi prioriterer børnenes venskaber højt.

Det betyder at:

Vi hjælper til med at børnene bibeholder deres indbyrdes venskaber. Vi lægger vægt på

børnenes gode legerelationer. F.eks. Når børnene flytter til børnehaveafdelingen

forsøger vi at flytte dem i kammeratskabsgrupper, hvis det overhovedet er praktisk

muligt. – F.eks. Hvis vi oplever et barn søger en anden stue end den de er tilknyttet

tilbyder vi forældrene at flytte barnet hvis der er plads i forhold til de fysiske rammer.

Vi giver mulighed for at skabe venskaber på tværs af grupperne i hverdagens aktiviteter

og på ture. F.eks. I aldersopdelte grupper.

Vi hjælper barnet med at få øje på andre børn end bedstevennen som mulige

legekammerater. F.eks. Vi har sat en seddel op så forældrene kan skrive deres tlf.nr. på.

Derved kan forældrene selv ringe til hinanden og lave legeaftaler uden for børnehuset.

Vi hjælper de børn, der har svært ved at danne venskaber ved at gå ved ”siden af barnet”

og guide i relationerne. F.eks. Den voksne hjælper barnet med at komme i gang med en

leg sammen med andre børn, bliver i legen, så den voksne kan være med til at sikre god

kommunikation børnene imellem.

Vi forholder os til mulige ekskluderende handlinger/holdninger i børnemiljøet og i

voksen/barn relationen.

Det betyder at:

Vi opfordrer forældrene til at komme med aflagt tøj til fælles skiftetøj. F.eks. Går vi

indimellem på indkøbstur med en gruppe børn og køber billigt skiftetøj, som børnene

kan låne. – F.eks. Hvis vi kun har pigeunderbukser tilbage og det er en dreng, der skal

bruge et par, må den voksne være kreativ og klippe i et par strømpebukser, så det kan

blive til boxer shorts.

Børn uden vanter kan f.eks. låne af hinanden, hvis de har flere med. F.eks. Vi er

opmærksomme på ikke at give barnet ”skylden” for manglende regntøj mm, men i stedet

gå til forældrene.

Hvis børnene ikke er klædt ud til fastelavn, hjælper vi dem med at blive det af

børnehavens udklædningstøj.

3


Vi kommenterer og taler med børnene, hvis en pige siger:” Jeg må ikke lege med

drenge, det siger min far”. Eller hvis en dreng siger: ”Jeg vil ikke sidde ved siden af en

pige”. Eller hvis vi oplever børn der udelukker hinanden fra legen.

4. Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion

Vi gennemfører arrangementer for forældregruppen, der understøtter kendskab

og fællesskab familierne imellem.

Det betyder at:

Vi holder forskellige fester for hele familien. F.eks. Sommer- og julefest.

Vi opfordrer forældrene til at række udover nærmeste ven, for at undgå at bringe

barnet i den udsatte position det kan være kun at ville lege med én. Vi ser det som

en social kompetence at lære sit barn at møde nye mennesker ~ også senere i livet.

Det betyder at:

Vi informerer forældrene om at, der er andre legekammerater for barnet, i tilfælde af at

bedstevennen er fraværende eller at de er blevet ”uvenner”. Så er det godt at have andre

legekammerater at gå til.

Vi forholder os til ekskluderende forældrehandlinger.

Det betyder at:

Vi tager en dialog med forældrene om grund og årsag til eksklusionen og finder en

fælles løsning. F.eks. Hvis vi hører børn sige: ”Min mor og far siger jeg ikke må lege

med …… skal vi fortælle de gode historier om det udsatte barn.

Hvis vi oplever forældrene ekskluderer bestemte børn er vi forpligtet til at være bindeled

mellem familierne.

Vi opfordrer ”gamle” forældre til at tale med de ”nye” forældre ved f.eks.

forældrearrangementer.

5. Tidlig indsats opprioriteres

Vi prioriterer løbende dialog med forældrene om barnets udvikling.

Det betyder at:

Vi prioriterer dialogen om barnet særligt højt den første tid ved start i vuggestuen og når

barnet skifter til børnehaveafdelingen.

I vores daglige forældrekontakt taler vi med forældrene om hvordan dagen er gået.

Vi fortæller hvordan vi støtte op om barnet i hverdagen. – Laver aftaler med forældrene

om hvordan vi sammen kan støtte op om barnet både hjemme og i institutionen.

Vi deler altid en tidlig bekymring med forældrene efter Ballerup modellens forskrifter.

4


6. Læringsmiljøet differentieres

Vi giver barnet medbestemmelse og medansvar passende for alder og udvikling.

Det betyder at:

Vi giver børnene valgmuligheder. F.eks. Giver vi børnene medindflydelse på hvad de

skal have på tallerknen og respekterer deres valg

Vi imødekommer børnenes ønsker. F. eks Komme på legepladsen når de har lyst.

Vi skal præsenterer børnene for flere muligheder, så de har en real mulighed for at

foretage et valg alt efter alder og udvikling. F.eks. Børnene stemmer om hvad de vil

have til maddag. – F.eks. Når børnene skal sove, får de medbestemmelse omkring hvad

de vil sove i, nattøj eller T-shirt. – F.eks. Et nyt barn der gerne vil sove på sofaen på

stuen de første gange, indtil barnet føler sig trykt.

Vi skal være tydelige voksne, der viser børnene hvornår de har medbestemmelse.

F.eks. Skal vi huske i vores kommunikation med børnene, at vi kun stiller op

valgmuligheder i de situationer, hvor der reelt er et valg.

Vi udfordrer det enkelte barn passende i forhold til dets udvikling.

Det betyder at:

Vi opfordrer barnet til selvhjulpenhed med passende assistance for udvikling og alder

fra den voksne, for at give barnet de bedste betingelser for at kunne følge med i

fællesskabet.

Vi inddrager børnene i det praktiske arbejde – F.eks.. Med at hente mad – dække bord

Vi deler indimellem børnene op i små grupper, som tager udgangspunkt i alder og

udvikling

Vi skaber forskellige rum og rammer, som understøtter børnenes læring og

udvikling bedst muligt.

Det betyder at:

Vi tilgodeser det enkelte barns behov for at være i mindre grupper – F.eks. i garderoben,

hvor det kan forstyrre nogle børn, at der er mange derude, og under måltidet hvor det for

nogen er bedre at sidde i en mindre gruppe.

For at et barn ikke skal følge sig ekskluderet i fællesskabet, kan det være nødvendigt at

arbejde i mindre grupper med fokus på specifikke udviklingsområder, F.eks. sprog,

motorik mm.

Vi har forskellige rum, inde - til rytmik og andet og uderummet på legepladsen. I

perioder bruger vi andre rum til aktiviteter – kuglebad, sanserum, projekter F.eks. ved at

omdanne et grupperum til et motorik- og sanserum

Vi har mange små rum, som giver mulighed for at lege i små grupper og lave aktiviteter

med en gruppe børn.

5


Vi forholder os til mulige ekskluderende mekanismer i børnemiljøet?

Det betyder at:

Vi fastholder både børn og voksne i en anerkendende og værdsættende tilgang til både

det enkelte barn og hele fællesskabet. F.eks. Hvis vi oplever at børn udelukker hinanden

i legen eller ”mobber” / omtaler andre negativt, kommenterer mad, tøj, krop, person o.

lign – på en negativ måde

Vi arbejder for at have en god omgangstone.

7. Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i de almene

læringsmiljøer

Vi henter ekstern hjælp når vores egne faglige ressourcer ikke er tilstrækkelige.

Det betyder at:

Vi gør brug af bl.a. bekymringsgruppen, fysioterapeut, talepædagog, pædagogisk

vejleder m.m. til sparring.

Vi gør brug af Sesams konsulenter (arabisk og tyrkisk) til de børn, der ikke kan tale

dansk. F.eks. Kan konsulenterne være med til at oversætte i legerelationerne og sætte

ord på handlinger og følelser.

8. Strukturer og organisering, der understøtter inklusionsarbejdet

Vi tilstræber at have viden om Børnehusets interne ressourcer og gøre brug af dem

i det pædagogiske arbejde.

Det betyder at:

Vi bruger hinandens ressourcer / kompetencer på tværs af grupperne

Når vi har bekymringer om et barn, bruger vi bl.a. erfarne kolleger som

sparringspartnere. Vi hjælper hinanden i hverdagen således, at det rent praktisk kan lade

sig gøre at dele børnegruppen op i mindre grupper.

9. Ressourcerne følger barnet/den unge og

10. Personalets inklusionskompetence opkvalificeres

Vi tilstræber, at vi har den rette viden og kompetence

o til at understøtte alle børns læring i fællesskaber

o til at sikre den rette – individuelle eller fælles- støtte til alle børn

o til at identificere og hjælpe børn i udsatte positioner

Det betyder at:

Vi anerkender, at der i arbejdet med børn ligger en særlig forpligtelse til vedvarende og

bevist at udvikle egne relationskompetencer.

Vi anerkender at udvikling af relationskompetencer er en livslang udfordring, såvel

professionelt som personligt.

6

More magazines by this user
Similar magazines