Beskæftigelsesplan 2013 - Frederikshavn Kommune

frederikshavn.dk

Beskæftigelsesplan 2013 - Frederikshavn Kommune

Beskæftigelsesplan 2013

Jobcenter Frederikshavn

1


Indhold

1. Om Beskæftigelsesplan 2013 ....................................................................................................................... 4

2. De vigtigste lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer ............................................................................ 6

2.1 Halvering af dagpengeperioden ............................................................................................ 6

2.2 Ledighed ................................................................................................................................ 6

2.3 Faldende arbejdsstyrke. ........................................................................................................ 8

3. Ministermål 1 – Flere unge skal have en uddannelse ............................................................................... 13

3.1 Udfordringen ....................................................................................................................... 13

3.2 Målet .................................................................................................................................... 15

3.3 Strategien ............................................................................................................................ 15

4. Ministermål 2 – Permanent forsørgelse .................................................................................................... 18

4.1 Udfordringen ....................................................................................................................... 18

4.2 Målet .................................................................................................................................... 21

4.3 Strategien ............................................................................................................................ 21

5. Ministermål 3 – Langtidsledighed .............................................................................................................. 24

5.1 Udfordringen ....................................................................................................................... 24

5.2 Målet .................................................................................................................................... 26

5.3 Strategien ............................................................................................................................ 27

6. Ministermål 4 – styrket samarbejde med virksomhederne ...................................................................... 29

6.1 Udfordringen ....................................................................................................................... 29

6.2 Målet .................................................................................................................................... 32

6.3 Strategien ............................................................................................................................ 33

7. Lokale mål .................................................................................................................................................. 35

7.1 Udfordringen - sygedagpengesager .................................................................................... 35

7.2 Målet .................................................................................................................................... 36

7.3 Strategien ............................................................................................................................ 37

7.4 Udfordringen – antallet af førtidspensionister (bestanden) ............................................... 37

7.5 Målet .................................................................................................................................... 38

7.6 Strategien ............................................................................................................................ 38

7.7 Udfordringen – antallet af ledighedsydelsesmodtagere ..................................................... 39

7.8 Målet .................................................................................................................................... 39

7.9 Strategien ............................................................................................................................ 39

2


8. Budget for beskæftigelsesindsatsen .......................................................................................................... 40

9. Tillæg til beskæftigelsesplan 2012 Frederikshavn Kommune .................................................................... 42

Tillæg 1 – Samlet oversigt over mål ........................................................................................... 42

Tillæg 3 – Midler til bekæmpelse af langtidsledighed ........................................................... 43

3


1. Om Beskæftigelsesplan 2013

Beskæftigelsesplanen er Frederikshavn Kommunes plan for, hvordan kommunen planlægger at imødekomme

de beskæftigelsespolitiske udfordringer, der forventes at være i 2013. Formålet med

beskæftigelsesplanen er at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de

politiske mål samt prioriteringer for indsatsen.

Det er kommunerne, der ud fra de beskæftigelsespolitiske udfordringer, selv tilrettelægger og

fastsætter beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret inden for de rammer, som følger af lovgivningen,

beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt de budget- og ressourcemæssige rammer, som

udmeldes via det kommunale budget.

Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse nr. 1277 af 14. december 2011 handle om ansvaret

for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som minimum indeholde:

- De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer

- De af ministerens udmeldte indsatsområder og mål

- Strategi for den borgerrettede indsats

- Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats

- Budget for beskæftigelsesindsatsen

Herudover danner beskæftigelsesplanen grundlag for en indsatsplan, der efterfølgende vil blive

udarbejdet. Indsatsplanen forventes udarbejdet i løbet af 4. kvartal 2012, således den kan tages i

anvendelse af de forskellige afdelinger fra starten af 2013. Samtidig med, at indsatsplanerne tages i

brug, vil der ligeledes blive udviklet et redskab til opfølgning på, hvor langt vi er i forhold til at nå vores

måltal på de forskellige ministermål.

De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer

De vigtigste aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer i Frederikshavn Kommune er

langtidsledighed, unge uden uddannelse og tilgangen til permanent offentlig ydelse. De centrale

fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer er faldende arbejdsstyrke, stigende krav til

arbejdsstyrkens kvalifikationer, lavt uddannelsesniveau og en ambitiøs vækstplan. Udfordringerne vil

blive beskrevet i de indledende kapitler og under hvert af de af ministeren udmeldte mål samt under

de lokale mål.

Indsatsområder og mål:

Ministeren har i sin udmelding af indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen lagt vægt på, at

jobcentrene skal have fokus på en aktiv linje i beskæftigelsesindsatsen, for at imødegå en stigning i

især langtidsledigheden. Samtidig gøres det klart, at det er af stor vigtighed, at jobcentrene fastholder

fokus på, at få unge uden uddannelse uddannet, reducere langtidsledighed og få de svagere ledige

tilbage i job og sikre, at de ikke ender på permanent offentlig forsørgelse.

4


Indsatsområder Mål

Flere unge skal have en uddannelse.

Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige

på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer

på førtidspension.

Langtidsledigheden skal bekæmpes.

En tættere kontakt og styrket dialog med de

lokale virksomheder.

Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden

uddannelse starter på en kompetencegivende

uddannelse.

Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer

førtidspensioneres.

Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige

personer begrænses mest muligt.

Jobcentrene skal styrke samarbejdet med

virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.

Kapitel 3-6 vil beskæftige sig med ministermålene for 2013. De særlige lokale udfordringer vil blive

beskrevet i kapitel 7. Hvert kapitel vil indeholde en kobling mellem udfordringerne, strategierne og

indsatserne for det kommende år.

Budget

Budgettet for beskæftigelsesindsatsen i 2013 vil fremgå til sidst i planen i kapitel 8.

Kort om:

Der er i januar 2012 i Frederikshavn Kommune 61.576 indbyggere (www.dst.dk). Tallene i

Beskæftigelsesplan 2013 stammer fra www.jobindsats.dk, www.brnordjylland.dk og www.dst.dk.

Ønskes supplerende oplysninger henvises til følgende publikationer, som ligeledes kan findes på

Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside (www.brnordjylland.dk):

o Muligheder og udfordringer for arbejdsstyrken I Vendsyssel. Mploy for BRN

o Tal om Frederikshavn

o Fakta-ark: Frederikshavn Kommune – Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale

målgrupper og indsatser. Mploy for BRN.

o Analyserapport BR-Nordjylland, februar 2012

o Input til godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder – AMS, februar 2011.

o FremKom 2 – www.fremkom.dk

5


2. De vigtigste lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer

Der er flere grundlæggende udfordringer, som sætter retningen for strategier og indsatser i de

kommende år i Frederikshavn Kommune. Udfordringerne er udover ministerens mål (som vil blive

beskrevet særskilt i kapitel 3-6) på kort sigt udfaldstruede ledige dagpengemodtagere og på langt sigt

arbejdsmarkedets udvikling med faldende arbejdsstyrke og fortsat stigende kompetencekrav til

arbejdsstyrken. Udfordringerne er på en gang nye, men også udfordringer som de har set ud de

senere år. Den overordnede indsats i Frederikshavn Kommune for 2013 vil derfor, på mange måder,

være en fortsættelse af de strategier, som har været toneangivende i både 2011 og 2012 og sikkert

også vil være det efter 2013. Strategien er en aktiveringsstrategi, da fornuftig aktivering er en

investering og en vej ud af offentlig forsørgelse og strategiens hovedfokus er ”Mennesker som

arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked”.

2.1 Halvering af dagpengeperioden

En helt speciel udfordring for år 2013 er halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år. Som en

konsekvens af ændringerne vil de første ledige pr. 1. januar 2013 blive berørt og dermed falde ud af

dagpengesystemet. Desuden er genoptjeningsperioden i 2012 blevet fordoblet fra 26 til 52 uger,

hvilket sammen med nedsættelsen af dagpengeperioden, kan få store økonomiske konsekvenser,

både for den enkelte og for kommunen som helhed.

Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn Kommune har gennem hele 2012 arbejdet på og arbejder

fortsat på at udvikle en strategi for indsatsen for denne målgruppe. Blandt andet er der indgået aftale

mellem jobcentret og a-kasserne om afholdelse af rundbordssamtaler med de udfaldstruede ledige

med henblik på at forhindre udfald. Desuden er aktiveringsforløbene for målgruppen blevet kigget

efter i sømmene og tilpasset de nye udfordringer, ligesom Center for Arbejdsmarked er forberedt på,

at der skal skaffes flere seniorjob.

Frederikshavn Kommune har en helt specifik udfordring i at styrke sikkerhedsnettet for de

udfaldstruede i 2013. Herunder at forberede og klargøre jobcentret til at modtage de ledige, der

falder for varighed.

2.2 Ledighed

Der er fortsat mange ledige i Frederikshavn kommune, som en konsekvens af den store ledighed i

kølvandet på krisen og ændringerne i erhvervsudviklingen. Dog oplever Frederikshavn Kommune et

fald i den generelle ledighed gennem 2011 og prognoserne peger på en fortsættelse heraf ind i 2012

og 2013.

6


1. Udviklingen i bruttoledigheden i Frederikshavn kommune fra januar 2011 til januar 2012

Procent

10

5

0

-5

-10 -6

-8

-15

-20

1

6

-11 -12

-17

-8

-11

Anm: Jobindsats.dk og beregninger fra BRN. Beregnet på fuldtidsperson.

-5

I 2011 var der 2.060 bruttoledige i Frederikshavn Kommune, heraf var 1.799 forsikrede ledige og

261 var arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

I 2011 er ledigheden i Frederikshavn Kommune faldet med 6 pct., hvilket er på niveau med

regionen (- 8 pct.).

Ledigheden for mænd faldt med 11 pct. i 2011, mens ledigheden for kvinder er steget med 1 pct.

Det skal ses i sammenhæng med, at det går bedre i de typiske mandefag, mens der er et fald i

beskæftigelsen i det offentlige.

I regionen faldt ledigheden med 17 pct. for mænd og med 6 pct. for kvinder i 2011.

3

-6

-9

Frederikshavn Nordjylland

Det er i høj grad de unge og de 30-49-årige, der har oplevet et fald i ledigheden, mens personer

over 50 år har oplevet en stigning i ledigheden.

På trods af et fald i ledigheden ses fortsat en stigning i langtidsledigheden – det ser ud til, at det

grundet krisen er blevet sværere at bide sig fast på arbejdsmarkedet, des længere ledighed man har

bag sig. På blot 3 år er langtidsledigheden steget til det tredobbelte og berører stadig i højere grad

mænd end kvinder. Dog ser kurven for langtidsledighed umiddelbart ud til at være knækket.

Ledighedsstigningen har i stort omfang ramt de unge og de ikke-faglærte. Disse grupper har haft

løsere ansættelsesformer, er nyuddannede med ringe joberfaring og/eller har arbejdet i brancher

karakteriseret ved høj jobomsætning. Erfaringerne viser desværre en negativ udvikling, idet de

ufaglærte stillinger forsvinder, og de ufaglærte er i fare for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet.

Udfordringen bliver, at begrænse antallet af nyledige og få de ledige hurtigst muligt i arbejde –

herunder at have speciel fokus på mænd, unge og ufaglærte borgere i arbejdsstyrken.

En fortsat høj ledighed kan umiddelbart virke som modsætningsfyldt i forhold til et øget fokus på at

sikre virksomhederne en tilstrækkelig mængde arbejdskraft. Et stort antal ledige burde jo umiddelbart

medvirke til, at virksomhederne ikke får rekrutteringsproblemer. Når det alligevel er et fokuspunkt,

-5

6

5

-8

Procent

10

5

0

-1 -5

-10

-15

-20

7


skyldes det, at ledigheden trods stigningen stadig er relativ lav og at alle fremskrivninger af

befolkningen peger på en faldende arbejdsstyrke.

2.3 Faldende arbejdsstyrke.

Arbejdsmarkedet gennemgår i disse år betydelige forandringer. En udvikling, der er accelereret af den

økonomiske krise og de store årgange der nu og i årene frem trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Derfor ser vi i øjeblikket stagnerende beskæftigelse og faldende ledighed samtidigt.

2. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i Frederikshavn

Personer

31.000

30.000

29.000

28.000

27.000

26.000

25.000

24.000

23.000

jan-08

mar-08

maj-08

jul-08

sep-08

nov-08

jan-09

mar-09

maj-09

jul-09

sep-09

nov-09

jan-10

mar-10

maj-10

jul-10

sep-10

nov-10

jan-11

mar-11

maj-11

jul-11

sep-11

nov-11

Anm: DREAM og BRN’s beregninger.

Personer

31.000

30.000

29.000

28.000

27.000

26.000

25.000

24.000

23.000

Som det fremgår af figur 2 er lønmodtagerbeskæftigelsen for borgere i Frederikshavn Kommune faldet

med ca. 3.500 personer fra januar 2008 til november 2011.

Beskæftigelsen blandt lønmodtagere bosat i Frederikshavn Kommune er faldet fra 29.813 i

december 2008 til 26.325 i december 2011.

Det svarer til et fald på ca. 12 pct. I samme periode er beskæftigelsen i hele Nordjylland faldet

med ca. 8 pct. Frederikshavn Kommune har således været lidt hårdere ramt af nedgangen i

beskæftigelsen.

Beskæftigelsesregion Nordjylland forventer i sin prognose en uændret beskæftigelse i regionen i

2012.

Især industribranchen, byggebranchen og den offentlige sektor har været hårdt ramt af nedgangen –

brancher som tidligere har fyldt meget i kommunen, jf. figur 3.

8


3. Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat i Frederikshavn Kommune fordelt

på branche

Branche

Antal Udvikling

Antal

december

2008

2008-

2009

2009-

2010

Anm: DREAM og egne beregninger

Industri, byggeri, handel og transport samt de offentlige brancher er blevet hårdt ramt af krisen i

Frederikshavn. De fire brancher har oplevet et fald i beskæftigelsen på mellem 11 og 17 pct. fra

slutningen af 2008 og frem til nu.

2010-

2011

I alt

(08-11)

Det største fald har været i industrien og de offentlige brancher, hvor faldet har været på 17 pct.

Der er sket et skifte på arbejdsmarkedet i 2011 – det private arbejdsmarked er i bedring, mens der

nu er et markant fald i de offentlige brancher (9 pct.)

Byggeriet har været hårdt ramt af krisen i Frederikshavn Kommune med et samlet fald på 13 pct. fra

2008 - 2011. Udviklingen i beskæftigelsen i 2010 og 2011 tyder på, at branchen nu er i bedring. Det

kan bl.a. skyldes de store anlægsinvesteringer, der igangsættes på landsplan.

Den demografiske udvikling samt erhvervsudviklingen er de væsentligste langsigtede udfordringer

for beskæftigelsesindsatsen og kræver initiativer i forhold til udvidelse af arbejdsstyrken.

Forudsat at pensionsalderen er den samme, vil den faktiske stigning i ledigheden derfor i de

kommende år bl.a. afhænge af, hvor mange ældre der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på kort

sigt og hvor mange af disse job, der fremover består. Tilbagetrækningsreformen løser ikke alene

udfordringen i Frederikshavn kommune, som er mere markant end i resten af regionen.

4. Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Frederikshavn Kommune

december

2011

Landbrug 654 3% -6% -8% -11% 585

Industri 5.321 -12% -5% -2% -17% 4.394

Byggeri 2.093 -14% -1% 2% -13% 1.821

Handel/transport 5.227 -6% -2% 1% -6% 4.892

Øvrig privat service 4.993 -2% 7% -3% 2% 5.068

Offentlige brancher 11.525 -6% -3% -9% -17% 9.565

I alt 29.813 -6,8% -1,1% -4,2% -11,7% 26.325

Personer

38.000

36.000

34.000

32.000

30.000

28.000

26.000

24.000

1994

1997

Arbejdsstyrken

2000

Beskæftigelsen

2003

2006

2009

2012

2015

Tilbagetrækningsreform

2018

2021

2024

2027

38.000

36.000

34.000

32.000

30.000

28.000

26.000

24.000

2030 Personer

9


Anm: Danmarks Statistik, beskæftigelsesregionens egen prognose og egne beregninger.

Arbejdsstyrken i Frederikshavn Kommune er faldet i de seneste 20 år, og det forventes at faldet vil

fortsætte frem mod 2030

På trods af tilbagetrækningsreformen vil arbejdsstyrken blive ved med at falde i Frederikshavn

Kommune. Reformen betyder, at faldet aftager

Frederikshavn Kommune kan komme til at mangle arbejdskraft, hvis der kommer ny vækst og

dermed en stigning i beskæftigelsen. Beskæftigelsen og arbejdsstyrken forventes at ligge tæt på

hinanden allerede i 2013.

Det forventes, at der inden for de næste 10 år vil blive mangel på arbejdskraft, fordi det samlede

udbud af arbejdskraft bliver for lavt i forhold til den forventede efterspørgsel, hvilket på sigt vil give

flere jobåbninger og dermed øgede jobmuligheder for de ledige. Dette forudsat at de ledige klargøres

til fremtidens arbejdsmarked og de kompetencer der kræves her.

Mange kompetencer vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år og det er afgørende, at de

erstattes med nye.

5. Kompetencer der forlader arbejdsstyrken i Frederikshavn Kommune i de kommende år?(Andelen af

beskæftigede i Frederikshavn Kommune, hvor de ansatte er over 55 år fordelt på uddannelse)

Procent

35

30

25

20

15

10

5

0

22,1

21,9 22,3

5 3 3

6

9,4

7 6

11

Grundskole

n=8685

2

6

Anm: Jobindsats.dk og egne beregninger.

25,0

3

13 13 14 14

Gymnasiale Erhvervsudd. KVU MVU

n=1385 n=12233 n=1612 n=3623

55-59 år 60-64 år 65+ år

31 pct. af alle beskæftigede med en lang videregående uddannelse er over 55 år og 16 pct. er over

60

Ca. 25 pct. af alle beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse er over 55 år og det

sammen gør sig gældende for ca. 22 pct. af de beskæftigede med en kort videregående

uddannelse og ca. 22 pct. af de beskæftigede med en erhvervsuddannelse.

I de kommende år vil der derfor være mange ældre med uddannelse, specialiserede kompetencer

og relevant erhvervserfaring, der vil trække sig fra arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune.

8

31,0

6

10

LVU

n=873

Procent

35

30

25

20

15

10

5

0

10


Frederikshavn Kommune kan få en udfordring med at skaffe tilstrækkelig med uddannet

arbejdskraft i lyset af den aldersbetingede afgang. Der kan også opstå problemer med at skaffe

tilstrækkelig med specialiserede faglærte.

Frederikshavn mangler pt. uddannet arbejdskraft, særligt inden for vækstområderne, altså det

maritime område, energiområdet, oplevelsesøkonomien og fødevareområdet, og denne udfordring

vil sandsynligvis tage til indenfor de kommende år. Det vil således være en stor udfordring at

understøtte, at der i fremtiden er et tilstrækkeligt stort udbud af kvalificeret arbejdskraft til de

nævnte brancher.

For at imødegå de fremtidige udfordringer vil Center for Arbejdsmarked arbejde i tråd med

Frederikshavn Kommunes vækstplan, hvis mål er at skabe værditilvækst i form af økonomisk fremgang

og øget beskæftigelse for Frederikshavnerområdet. Vækstplanen bygger på fremtidens væksterhverv

samt resultaterne fra FremKom Frederikshavn og der igangsættes og koordineres initiativer inden for

følgende vækstområder:

- Kommunens vækstspor

- Små og mellemstore virksomheder

- Landdistrikterne

- Områder med gode beskæftigelsesmuligheder

Kommunens vækstspor er:

1. Det maritime område:

De nuværende erhverv på det maritime område har i dag en unik position og dermed

mulighed for, grundet stort knowhow samt eksisterende kompetencer på området, at

ekspandere. En fortsat kompetenceudvikling skal sikre innovation og fornyelse i

virksomhederne.

2. Vedvarende energi:

Frederikshavn Kommune har en målsætning om at blive selvforsynende ved hjælp af

vedvarende energi og energioptimering (”Energibyen Frederikshavn” 1 ). Det stiller krav til

kompetenceudvikling i byggesektoren i forhold til såvel nybyggeri som energirenovering.

3. Oplevelser og vækst:

Frederikshavn Kommune har unikke oplevelsesmuligheder i form af blandt andet langstrakte

kyst- og naturområder. Der skal fremadrettet skabes synergieffekt og merværdi gennem

kobling af den specielle natur tilført nye og ”unikke” oplevelser for turister, gæster og

fastboende.

1 www.energibyen.dk

11


4. Fødevarer:

Frederikshavn Kommune har i dag store aktier i fødevareområdet og området beskæftiger 6.6

% af de beskæftigede i kommunen. Dette især inden for fiskeindustrien, landbrug og

svineproduktion. Der skal derfor fremadrettet arbejdes på at fremme området.

Målet bliver fortsat at klargøre de ledige samt de beskæftigede til ovenstående vækstområder samt til

områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Områder med gode beskæftigelsesmuligheder vil

blandt andet være en del af kommunens jobrotationsstrategi. Strategien er, at arbejde intensivt med

at udvikle projekter inden for jobrotation både på det offentlige og det private arbejdsmarked. Der er

igennem 2011 og 2012 skabt alliancer med det lokale Erhvervsråd, lokale uddannelsesinstitutioner mv.

med henblik på at styrke samarbejdet om jobrotation til gavn for både virksomheder, beskæftigede og

ledige.

For det første vil det være en stor udfordring at sikre en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke. For det andet

vil knappe arbejdskraftressourcer fordre, at arbejdskraftens kompetencer let kan tilpasses de behov,

der skal dækkes. For det tredje vil manglen på arbejdskraft for en stor dels vedkommende blive

koncentreret inden for områder, der kræver et højt uddannelsesniveau og faglig mobilitet. Slutteligt vil

fremtidens vækstområder i Frederikshavn Kommune betyde, at der opstår behov for kvalificerede

medarbejdere med helt nye kompetencer end hidtil. Ikke alene må arbejdskraften være fleksibel, den

må også indgå i en stadig opkvalificeringsproces, for at kunne spille sammen med de forandringer, der

sker i omverdenen.

En ting er at opkvalificere ledige og beskæftigede i Frederikshavn Kommune til fremtidige

arbejdsområder, men det er også vigtigt, at få fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, herunder

blandt andet akademikere. Der vil derfor fra 2012 og ind i 2013 blive arbejdet med at tiltrække

akademikere til landdistriktsområder i kommunen. Projektet er finansieret af Økonomi- og

finansministeriet med 375.000 kr. i en 1-årig periode og har til formål at tiltrække først og fremmest

ledige akademikere til løntilskudsstillinger i landdistrikterne med henblik på at skabe vækst og

arbejdspladser. De skal så at sige skabe egne stillinger og påvise, at deres ansættelse skaber værdi og

vækst, som ikke ellers ville være blevet skabt. Forhåbentlig kan projektet skabe nye ideer til vækst,

stillinger, projekter mv. og dermed tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft.

Sidst men ikke mindst vil der fremadrettet være stort fokus på at udvikle små og mellemstore

virksomheder, herunder også iværksættere. Dette er en opgave Center for Arbejdsmarked ikke kan

løse alene. Den vil blive løst i et samarbejde med bl.a. Erhvervshus Nord, der har stor grad af

ekspertise i at medvirke til at forretningsudvikle de private virksomheder.

Center for Arbejdsmarked skal være medspiller i forhold til at skabe de bedste betingelser for vækst og

udvikling i disse virksomheder. Virksomhedsservice vil være en central samarbejdspartner på den front

i forhold til rekruttering, rådgivning, information mm. Et særdeles stærkt grundlag for vækst findes i

krydset mellem brancher og det er derfor en del af opgaveporteføljen at bistå mindre virksomheder

med at identificere disse mulige vækstområder på virksomhedskonsulenternes vej rundt i de

forskellige virksomheder i kommunen.

12


3. Ministermål 1 – Flere unge skal have en uddannelse

Mål: Flere unge skal have en uddannelse – ”Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse

starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse.”

I dette kapitel beskrives udfordring, mål og strategier i forhold til at sikre flere uddannede unge. Som

det fremgår af forrige kapitel går udviklingen mod at arbejdsstyrken ældes og mindskes, hvilket i

fremtiden medfører efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft. Det er derfor en central udfordring at

sikre, at unge ledige kommer ud af offentlig forsørgelse og i uddannelse.

3.1 Udfordringen

Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget det seneste år. I januar 2012 modtager ca. 1.200

unge offentlig forsørgelse i Frederikshavn Kommune. Dette er en stigning på ca. 400 unge siden januar

2008.

6. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge i Frederikshavn Kommune

Personer

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

jan-07

maj-07

sep-07

Anm: Jobindsats.dk og egne beregninger

jan-08

maj-08

sep-08

jan-09

maj-09

sep-09

Personer

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

Førtidspension Øvrige ydelser Sygedagpenge Kontanhjælp mv. Dagpenge

jan-10

I januar 2012 var der ca. 1.200 unge der modtog en offentlig forsørgelsesydelse i Frederikshavn

Kommune.

Det svarer til, at 18 pct. af alle unge 18-29-årige i Frederikshavn Kommune er på offentlig

forsørgelse. Det er en højere andel end i regionen (15 pct.).

maj-10

Det er særligt antallet af unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er steget siden

krisen satte ind i 2008. Der ses dog også en stigning i antallet af unge på førtidspension i perioden.

Mange unge ledige med problemer udover ledighed

Det er særligt antallet af indsatsklare unge på kontanthjælp, der er steget, hvilket betyder, at flere

unge i kommunen har sociale og psykiske problemer. Dog er de stadig modtagelige for en indsats og

det er afgørende, at så mange af disse unge gennem indsatsen gøres jobklare.

sep-10

jan-11

maj-11

sep-11

jan-12

13


7. Udviklingen i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år i Frederikshavn Kommune

Personer

700

600

500

400

300

200

100

0

jan-06

apr-06

jul-06

okt-06

jan-07

apr-07

jul-07

okt-07

jan-08

apr-08

jul-08

okt-08

jan-09

apr-09

jul-09

okt-09

jan-10

apr-10

jul-10

okt-10

jan-11

apr-11

jul-11

okt-11

jan-12

Anm: Jobindsats.dk og egne beregninger

Midlertidigt passiv Indsatsklar Jobklar

Siden 2008 er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Frederikshavn Kommune steget fra ca.

300 til 500 personer.

I januar 2012 var der 287 indsatsklare og 67 midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere.

Det er særlig antallet af indsatsklare der er steget. Det betyder, at der er kommet betydelig flere

unge i kommunen, der har personlige eller sociale problemer.

I 2011 er gruppen af unge midlertidige passive fordoblet – dog på et antalsmæssigt lavt niveau.

Den store andel af ikke arbejdsmarkedsparate unge, som har problemer udover ledighed afspejler sig

ligeledes i de unges uddannelsesparathed, hvor en stor gruppe ikke er egnet til uddannelse.

8. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Frederikshavn Kommune fordelt efter

uddannelse og uddannelsesegnethed (baseret på match og egne beregninger)

Ej.udd.egnede 25-29 år

139

17%

Ej.udd.egnede 16-24 år

204

24%

Udd.egnede 25-29 år

113

14%

Uddannede unge

222

27%

Udd.egnede 16-24 år

151

18%

Anm: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. De uddannelsesegnede unge jobklare unge

kontanthjælpsmodtagere. De ikke uddannelsesegnede er indsatsklare og midlertidigt passive.

De 829 unge under 30 år på kontanthjælp og dagpenge i Frederikshavn Kommune fordeler sig på

følgende måde:

27 pct. har allerede gennemført en kompetencegivende uddannelse.

Personer

700

600

500

400

300

200

100

0

14


32 pct. vurderes at være egnet til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære

vilkår.

41 pct. vurderes ikke umiddelbart at være egnet til en uddannelse. Her er typisk tale om unge,

der har en kombination af psykiske, fysiske, misbrugs-, social- og adfærdsmæssige problemer.

Alene ud af 829 unge ledige vurderes det at 339 af dem er i stor risiko for at ryge helt ud af

arbejdsmarkedet, såfremt de ikke gøres uddannelsesparate.

Hvert år debuterer ca. 9 % af alle 18-årige i kontanthjælpssystemet, hvilket svarer til at ca. 150 unge

18-årige hvert år henvender sig og får kontanthjælp. De unge, der debuterer her, klarer sig markant

dårligere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet end andre unge. Eksempelvis modtager 47 %

af de unge debutanter fra 2005-2006 fortsat offentlig forsørgelse. Til sammenligning modtager kun 13

% af de unge, der ikke var debutanter på tidspunktet, offentlig forsørgelse pt. Det er derfor afgørende

allerede på tidspunktet for de unges debut i kontanthjælpssystemet at gribe ind.

3.2 Målet

Bag om målet ”flere unge i uddannelse” ligger det fokus, at jobcentrene skal sikre, at kompetencerne

er til stede i arbejdsstyrken til at møde fremtidens arbejdsmarked og en faldende arbejdsstyrke.

Jobcentrene skal forebygge ungeledighed, herunder igangsætte initiativer for at begrænse antallet af

unge der hverken kommer i job eller uddannelse. Ledighed er især problematisk for unge. Mange har

kun begrænset eller ingen erhvervserfaring og deres netværk på arbejdsmarkedet er begrænset. Det

gør det svært at få eller fastholde et arbejde. Langvarig ledighed i ungdommen kan medføre ustabil

tilknytning til arbejdsmarkedet fremadrettet og i værste fald risiko for helt at falde ud af

arbejdsmarkedet.

Ministermål 1: Flere unge i uddannelse: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret

skal i december 2013 være på 18 %, dvs. en stigning på 1,9 procentpoint i forhold til december 2011.

3.3 Strategien

Indsatsen for at begrænse antallet af unge, som er afhængig af offentlig forsørgelse, har stor politisk

bevågenhed – ikke bare nationalt men også lokalt i Frederikshavn Kommune. Restgruppen af unge,

som har brug for ekstra hjælp for at finde job eller starte i uddannelse, er specielt højt i en kommune

som Frederikshavn, hvor en stor andel af de mest uddannelsesparate unge flytter væk fra kommunen

netop i forbindelse med uddannelse.

Unge på offentlig forsørgelse er borgere under 30 år, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp,

sygedagpenge, ledighedsydelse eller førtidspension. Denne definition går både på tværs af

matchkategori og fagenheder. Jobcenteret vil derfor fortsat være med til at udvikle samarbejdet på

tværs af de politiske områder og institutioner, så unge opnår en kompetencegivende uddannelse

og/eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette samarbejde er allerede påbegyndt via den ungestrategi,

som der arbejdes med på tværs i kommunen.

15


I beskæftigelsesplanen vil jobcentret fokusere mest på de unge kontanthjælpsmodtagere, da denne

gruppe er langt den største blandt de unge ledige og det er her de primære udfordringer ligger. Det er

vigtigt at påpege, at ungeindsatsen løbende vil blive justeret i forhold til de reformudspil, der skal

implementeres i løbet af 2013.

Indsats for de uddannelsesparate unge uden uddannelse

Unge uden uddannelse, der vurderes uddannelsesparate skal afklares til uddannelse. Afklaring til

uddannelse kan ske i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). For alle unge under

25 år, der vurderes uddannelsesegnede, gives den unge et uddannelsespålæg hurtigt efter

henvendelsen i jobcentret.

De centrale fokusområder i indsatsen vil være:

Afklaring af uddannelsesmål og implementering af uddannelsespålæg.

Mens den unge venter på opstart af uddannelse iværksættes aktive tilbud i form af aktivering.

For unge der har gennemført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, men ikke har kunnet

færdiggøre uddannelsen grundet manglende praktikplads, skal der ydes en indsats for at

støtte op om at etablere praktikplads. En indsats der skal løses i samarbejde med både UU og

erhvervsskolerne.

Indsats for ikke-uddannelsesparate unge

Gruppen af ikke-uddannelsesparate unge er bredt sammensat. En stor gruppe af unge har problemer

af psykisk karakter eller ADHD. For disse unge skal der iværksættes tiltag, der så vidt muligt kan

klargøre og forberede de unge til at kunne påbegynde en kompetencegivende uddannelse eller

gennemføre en uddannelse på særlige vilkår. Målet for indsatserne er, at de unge flyttes fra at være

indsatsklare til at være uddannelsesparate.

De centrale fokusområder i indsatsen vil være:

I den indledende afklaring af borgerne anvendes screening for FVU (Forberedende voksen

undervisning) samt ordblindetest.

I indsatsen for at flytte unge mod uddannelse anvendes eksterne aktiveringstilbud som f.eks.

Højskoleforløb og Unge i vækst på EUC Nord.

Anvendelse af virksomhedsvendte tilbud i det omfang det skønnes nødvendigt og relevant.

Indsats for forsikrede ledige unge

For forsikrede ledige under 30 år, ligger indsatsen fortsat hos jobcentret selv. Her er der fokus på

afklaring til uddannelse og iværksættelse af uddannelsespålæg. Blandt de forsikrede ledige er der en

gruppe af unge, som er nyuddannede, men som har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Her er målet at få de unge til at søge fagligt og geografisk bredere.

De centrale fokusområder vil være:

Uddannelsespålæg ved første henvendelse til jobcentret og igennem hele kontaktforløbet

Løbende vurdering af uddannelsesegnethed såfremt den unge ikke var uddannelsesegnet ved

første henvendelse

16


Straksaktivering

Tidlig indsats (uddannelse, aktivering, vend-i-døren til job osv.)

Der vil i 2013 blive etableret en særlig ungeenhed i Frederikshavn Kommune. Planen er, at enheden

starter op den 1.5.2013. Målgruppen er alle unge mellem 15-24 år. Målsætningerne for ungeenheden

er, at øge andelen af unge med en gennemført ungdomsuddannelse og øge andelen af unge med en

kompetencegivende uddannelse. Det forventes derfor, at flere unge vil få en varig tilknytning til

arbejdsmarkedet, at udstødning vil blive reduceret og at antallet af unge på kontanthjælp eller anden

overførselsindkomst vil blive reduceret.

17


4. Ministermål 2 – Permanent forsørgelse

Mål: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension.

Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.

I dette kapitel beskrives udfordring, mål og strategier i forhold til at begrænse tilgangen til

førtidspension. Området har stor politisk bevågenhed og der er blandt iværksat en reform på området.

Det er derfor en helt central udfordring at sikre, at færrest mulige førtidspensioneres samtidig med at

kommunen sikrer, at de der har ret til og behov for førtidspension, også fortsat får det.

4.1 Udfordringen

I de seneste år har tilgangen til førtidspension i Frederikshavn Kommune været større end afgangen,

hvilket samlet set betyder en stigning i antallet af førtidspensionister. Udfordringen er væsentlig for

Frederikshavn Kommune, da kommunen gradvist udvikler sig til i et større omfang at være en

kommune, hvor få forsørger mange. Målet vil derfor blive suppleret af lokale mål vedr. bestanden af

førtidspensionister samt antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Allerede i 2012 er de første business

cases på området blevet udarbejdet med henblik på at dokumentere afkastet af en given indsats og

dermed få grønt lys til at iværksætte indsatsen. Der vil frem mod og løbende gennem 2013 fortsat

blive arbejdet med business cases – ikke bare på dette område men på hele beskæftigelsesområdet.

9. Tilgang til og afgang til førtidspension i Frederikshavn kommune

Personer

300

250

200

150

100

50

0

121

171

211

206

265

Anm: Jobindsats.dk og egne beregninger. Afgangen er beregnet som forskelle mellem

udviklingen i bestanden og tilgangen.

150

228

I 2011 var der 243 nye personer i Frederikshavn Kommune der fik tilkendt en førtidspension.

Der var en afgang på 162 fra førtidspension i 2011. Det er en høj afgang i forhold til 2010, men

på niveau med 2007-2009. Afgangen skyldes hovedsageligt afgang til folkepension.

I de seneste tre år har tilgangen til førtidspension været større end afgangen. I 2011 steg

antallet af modtagere af førtidspension i Frederikshavn Kommune således med 81 personer.

82

243

2007 2008 2009 2010 2011

Tilgang Afgang

162

Personer

300

250

200

150

100

50

0

18


Frederikshavn Kommune havde i 2011 en tilgang på 0,65 % af alle 16-64 årige, hvilket er den største

tilgang til førtidspension blandt kommunerne i regionen. I Frederikshavn Kommune er 7,7 pct. af alle

16-64-årige på førtidspension. Det er lidt højere end gennemsnittet for regionen og hele landet.

Mange af nytilkendelserne er desuden tilkendelser til personer under 40 år, hvilket blandt andet er et

af de problemområder, som reformen skal minimere. Et af fokuspunkterne i reformen er, at ingen

under 40 år i udgangspunktet skal tilkendes førtidspension og at en førtidspension, såfremt den

tilkendes, kun skal tilkendes for en begrænset periode. Dette med henblik på at den enkelte borger

kan få genoparbejdet en større arbejdsevne i perioden og dermed komme tilbage på arbejdsmarkedet

enten på ordinære eller særlige vilkår.

10. Tilgangen til førtidspension i 2011 i Frederikshavn Kommune fordelt efter alder

Personer

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

47

Anm: Jobindsats.dk og egne beregninger

37 pct. af de nye personer på førtidspension er under 40 år. Det drejer sig om 90 personer i

2011.

Ud af de 243 nye førtidspensionsforløb i 2011 blev 36 pct. tilkendt til personer over 50 år.

Hvis regeringens nye udspil til førtidspensionsreform allerede var implementeret, kunne

størstedelen af de 90 personer under 40 år måske i stedet have haft et 5-årigt ressourceforløb.

Opgørelserne viser, at det kræver en langsigtet indsats, hvis Frederikshavn Kommune skal ned på de

øvrige kommuners niveau for andelen af de 16-64 årige på førtidspension og hvis kommunen skal

imødekomme de evt. nye krav til tilkendelse. Det er derfor den forebyggende indsats mod de såkaldte

udsatte grupper, der er vigtig.

De udsatte grupper defineres i beskæftigelsesplanen som:

Personer med langvarige sygedagpengeforløb

43

Under 30 år 30 - 40 år 40 - 50 år Over 50 år

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Langtidsledige fleksjobbere

65

87

Personer

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

19


Sygedagpengemodtagere

11. Udviklingen i antallet af personer på sygedagpenge.

Personer

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

dec-07

mar-08

Anm: Jobindsats.dk og egne beregninger

I december 2011 havde Frederikshavn Kommune ca. 1.200 personer på sygedagpenge.

Antallet af lange forløb har siden 2009 været konstant.

I december 2011 var 32 pct. af sygedagpenge forløbene på over 26 uger og 13 pct. var på over 52

uger.

Kontanthjælpsmodtagere

jun-08

12. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i Frederikshavn

Personer

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

Anm: Jobindsats.dk og egne beregninger

sep-08

dec-08

mar-09

jun-09

sep-09

dec-09

Fuldtidspersoner i alt Over 26 uger Over 52 uger

jan-06

apr-06

jul-06

okt-06

jan-07

apr-07

jul-07

okt-07

jan-08

apr-08

jul-08

okt-08

jan-09

apr-09

jul-09

okt-09

jan-10

apr-10

jul-10

okt-10

jan-11

apr-11

jul-11

okt-11

jan-12

Midlertidigt passiv Indsatsklar Jobklar

mar-10

jun-10

Personer

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

Siden 2008 er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Frederikshavn Kommune steget fra 950 til

ca. 1.150 personer.

Det er særlig antallet af indsatsklare og midlertidige passive kontanthjælpsmodtagere, der er

steget siden 2008.

sep-10

dec-10

mar-11

jun-11

sep-11

dec-11

Personer

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

20


I januar 2012 var der 586 indsatsklare og 228 midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere i

Frederikshavn Kommune.

I 2011 er antallet af indsatsklarer faldet med 22 pct. mens gruppen af midlertidige passive er

mere end fordoblet.

Særligt stigningen i antallet af midlertidigt passive kan udgøre et problem for Frederikshavn

Kommune set i lyset af ambitionen om at reducere tilgangen til førtidspension

De fleste borgere befinder sig ofte på kontanthjælp eller sygedagpenge inden, de bliver afklaret til

permanent forsørgelse, idet der ofte vil ligge et sygefraværsforhold eller et langvarigt ledighedsforløb

forud for overgangen til en af de permanente forsørgelsesydelser. Det vil derfor især være indsatsen

overfor de langvarigt syge og langtidsledige, der kan være med til at nedbringe antallet af personer på

de permanente forsørgelsesordninger. Kommunen skal bestræbe sig på at skabe sammenhæng

mellem den beskæftigelsesmæssige indsats, indsatsen imod sygefraværet og den sociale indsats samt

have in mente at efterlønsreformen kan øge tilgangen af sygemeldinger grundet nedslidning.

Frederikshavn Kommune har som udfordring at holde fokus på tilgangen til førtidspension i en

periode, hvor et stort efterslæb på kontanthjælp samt stigende langtidsledighed vil påvirke de

permanente forsørgelsesordninger negativt.

4.2 Målet

Bag målet om en begrænsning af tilgangen til førtidspension ligger det fokus, at alle borgere uanset

køn, alder, etnicitet, fysiske eller psykiske begrænsninger på alle måder skal afklares og derefter

revalideres, således at de, så vidt det er muligt, beholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ministermål 2: Færre personer på førtidspension. Tilgangen af personer til førtidspension skal

begrænses til 130 personer i december 2013 (rullende år), svarende til et fald på 59 % fra

december 2011 til december 2013.

Målet er fastsat med henblik på, at vi i kommunen er klar over, at arbejdet med efterslæbet ift.

indstillinger til førtidspension langt fra er færdiggjort, hvorfor der fortsat vil være en vis tilgang til

førtidspension i 2013. Stigningen vil både ske som følge af efterslæbet, men også som et resultat af at

det i en tid med stigende stagnerende ledighed og stigende langtidsledighed fortsat er vanskeligt at

fremskaffe fleksjob til fleksjobberettigede. Mange af de fleksjobberettigede har gået ledig så længe, at

de kun er blevet dårligere og derfor ikke længere er i stand til at tage et fleksjob.

I en tid med lavkonjunktur har kommunen en udfordring i, at skabe flere arbejdspladser til

fleksjobberettigede ledige.

4.3 Strategien

Det er væsentligt at holde fokus på at hjælpe ledige på kanten af arbejdsmarkedet, idet flere

undersøgelser har vist, at jo længere man er ledig og på offentlig forsørgelse, des vanskeligere bliver

det at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Bl.a. får den enkelte ikke vedligeholdt sine kompetencer,

21


og arbejdsgiverne tøver med at ansætte personer, som ikke har haft kontakt med arbejdsmarkedet i

længere tid.

Indsatsen for denne gruppe vil fokusere på, hvordan kommunen planlægger at begrænse tilgangen af

personer til permanente forsørgelsesydelser, heriblandt at bringe ikke-jobklare borgere tættere på

arbejdsmarkedet, og modvirke overgangen til permanent offentlig forsørgelse. Blandt andet skal der

være øget fokus på, at visitationen til førtidspension i alle tilfælde fortsat kun sker ved en varig og

væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

Opgaven er desuden at målrette tilbud til de enkelte målgrupper, så de omhandler de specifikke

barrierer, den enkelte borger nu engang har. Målet er dermed at afkorte gennemløbstiden samtidig

med, at borgeren gøres arbejdsmarkedsparat hurtigst muligt.

Jobcentret vil desuden i 2012 og ind i 2013 arbejde for at styrke det tværfaglige samarbejde, da den

beskæftigelsesrettede indsats ikke kan stå alene, når det gælder de udsatte grupper. Der er for disse

grupper behov for at yde en bred helhedsorienteret indsats, som går på tværs af politiske fagområder

og forvaltninger.

Indsats for sygedagpengemodtagere:

En måde at begrænse tilgangen på er blandt andet via forsøg på fastholdelse af sygemeldte borgere,

mindske antallet af nysyge og varigheden af sygdomsforløbet. Dels ved at minimere sager mellem 26

og 52 uger samt begrænse sygedagpengeforløb, der forlænges ud over 52 uger. I arbejdet med at

begrænse tilgangen til permanente ydelser spiller den forebyggende indsats en stor rolle, idet

undersøgelser viser, at en stor del af sygedagpengemodtagere med mere end 12 måneders

sygdomsperiode indstilles til enten fleksjob eller førtidspension.

Indsatsen omkring de ”ny-syge” vil blive behandlet under det lokale mål vedr. sygedagpengesager over

26 uger idet strategien her netop skal forebygge antallet af sager over 26 uger. Herudover vil der

præcis ift. ministermål 2 være fokus på sygemeldte med mere end 52 ugers sygdom. Center for

Arbejdsmarked vil entrere med en ekstern aktør ultimo august 2012 med henblik på forløb på 18

måneder for at arbejde målrettet med alle målgrupper. Som en væsentlig del af jobcentrets

aktiveringsstrategi anvendes virksomhedscentre for sygemeldte borgere og udviklingen af disse til

brug ved arbejdsprøvninger med henblik på afklaring til fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Desuden skal revalideringsbestemmelserne så tidligt som mulig tænkes ind i sygedagpengeforløbet, så

borgeren hurtigst muligst kompetenceudvikles til tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

I forhold til de mange ledige som sygemeldes fra A-kasserne vil samarbejdet i 2013 blive udviklet.

Rundbordssamtaler skal effektiviseres ift. dialog omkring eventuelle tiltag og praktikker. Generelt vil

der i 2013 være fokus på at styrke samarbejdet mellem Jobcentret, Sundhedscentrene, lægerne og

kommunens egne afdelinger med henblik på en tidlig indsats på området.

22


Samtidig skal en aktiv og målrettet anvendelse af afklaring og aktivering af sygedagpengemodtagere

ligeledes sikre, at tilgangen begrænses. For alle sygemeldte iværksættes en tidlig indsats. Det betyder,

at der fra 9. uge af sygeforløbet arbejdes målrettet mod delvis raskmelding. Hvis delvis raskmelding

ikke er en mulighed, vil den sygemeldte så vidt det er muligt - blive henvist til et virksomhedsrettet

tilbud. Alt efter hvilken indsats de indsatsklare sygedagpengemodtagere (match 3) har behov for

henvises de til Projektafdelingen. Her arbejdes der målrettet på, at borgerens sygeperiode er så kort

som muligt og den sygemeldte kommer i lægelig behandling - så hurtigt som muligt, således der kan

ske en afklaring af sagen. Der er endvidere i Projektafdelingen blevet ansat en psykolog til screening af

alle nye sager med henblik på at identificere sygemeldte med psykiske problemer, således at en

korrekt indsats kan blive iværksat allerede tidligt i forløbet. Sygedagpengeafdelingen gør ligeledes

brug af kompetencerne her ift. lignende sager. Der er i Sygedagpengeafdelingen indgået samarbejde

med diverse fysioterapeuter omkring tidlig indsats, som i første omgang forløber fra maj 2012 til maj

2013. Fysioterapeuterne skal være med til tidligt at stille den rigtige diagnose og behandling med

henblik på at iværksætte de rigtige indsatser.

Indsats for kontanthjælpsmodtagere:

De ledige skal så vidt muligt deltage i virksomhedsvendt aktivering eller i individuel tilrettelagt

aktivering. I indsatsen skal der være fokus på den enkeltes ressourcer med henblik på ommatchning til

match 1. Jobcentret samarbejder med en bred vifte af virksomhedscentre, disse skal anvendes i de

tilfælde, hvor borgeren har behov for ekstra støtte i aktiveringsforløbet. Øget anvendelse af

afklaringsforløb i eksempelvis virksomhedscentre for borgere i match 2 har vist sig som et effektivt

redskab til at sikre fremgang ift. opmatchning.

For de, længst væk fra arbejdsmarkedet ønskes der etableret et ”Ny chance” forløb, hvor de

indsatsklare skal indgå i kvalificerede udviklingsforløb. Herudover ønskes der ansat en

misbrugskonsulent, som skal være med til at kvalificere indsatsen ift. misbrugere.

Yderligere er der ansøgt om og bevilget satspuljemidler til et forstærket samarbejde omkring de

midlertidige passive. Der nedsættes et team med repræsentanter fra flere centre i kommunen, som i

samarbejde med borgeren skal udarbejde en fælles indsatsplan. Målet er, at borgeren kommer i job

eller ordinær uddannelse. Forløbet opstartes i august 2012 og løber i et år.

Ledighedsydelse:

Ledige fleksjobbere skal være aktivt jobsøgende og understøttes i hele ledighedsforløbet kombineret

med håndholdt fleksjobformidling. Alle personer på ledighedsydelse skal i fremtiden tidligt i

ledighedsforløbet tilbydes et individuelt tilrettelagt forløb i Projektafdelingen, hvorefter der ydes en

håndthold indsats for at skaffe borgere fleksjob. Forløbet vil være koncentreret om jobsøgning. Det er

en misforstået fejl, at ledige ledighedsydelsesmodtagere tror, at det er jobcentrets ansvar at skaffe

dem et fleksjob. Jobcentret skal og vil være behjælpelige, men det er i lige så høj grad den ledige

fleksjobbers eget ansvar.

23


5. Ministermål 3 – Langtidsledighed

Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.

Det er et problem for samfundet, hvis alt for mange går langtidsledige med negative sociale og

menneskelige konsekvenser til følge. Målgruppen er delt i to, hvor den ene er langtidsledige

dagpengemodtagere som risikerer udfald af dagpengesystemet og den anden er langtidsledige

kontanthjælpsmodtagere uden særlig erhvervskompetence og uddannelse, som står på kanten af

arbejdsmarkedet med risiko for helt at falde ud. Langtidsledighed udgør altså en særlig

arbejdsmarkedspolitisk udfordring, da det er vanskeligere at få langtidsledige tilbage på

arbejdsmarkedet end korterevarende ledige. Det skyldes bl.a. at kompetencer, forældes- og

personlige netværk svækkes ved længere tids fravær fra arbejdsmarkedet. Bider langtidsledigheden

sig fast, bliver det desuden vanskeligere at sikre det nødvendige arbejdsudbud, når konjunkturerne

igen vender. Der er således behov for en målrettet indsats, der kan begrænse stigningen og sikre, at

langtidsledige har de kompetencer, der skal til for at komme i arbejde, når beskæftigelsen igen stiger.

På trods af en stagnation og begrænset fald i den generelle ledighed gennem 2011 og starten af 2012,

så stiger langtidsledigheden fortsat i Frederikshavn Kommune. Det skyldes primært, at de ledige

kvinder har svært ved at finde job som følge af besparelser i det offentlige og fordi de ledige mænd

har svært ved at finde job som følge af ændringer i erhvervsstrukturen – deres fag udvandes langsomt.

5.1 Udfordringen

Langtidsledigheden har været stigende i Frederikshavn Kommune de seneste år, men der er tegn på

forbedring.

13. Udviklingen i antallet af langtidsledige i Frederikshavn Kommune

Personer

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

jan-07

apr-07

jul-07

okt-07

jan-08

apr-08

jul-08

okt-08

jan-09

apr-09

jul-09

Anm: Jobindsats.dk og BRN’s egne beregninger.

okt-09

jan-10

apr-10

jul-10

okt-10

jan-11

apr-11

jul-11

I alt Kvinder Mænd

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

okt-11 Personer

Langtidsledigheden i Frederikshavn Kommune steg fra 232 i januar 2009 til næsten 850 i januar

2011, hvilket svarer til mere end en tredobling af langtidsledige i perioden.

Langtidsledigheden var stigende for både mænd og kvinder frem til januar 2011. Stigningen var

størst for mændene da de traditionelle ”mande-fag” blev ramt hårdest af krisen.

24


Langtidsledigheden er faldet i løbet af 2011. I januar 2012 er der lidt under 650 langtidsledige.

Det er særligt antallet af langtidsledige mænd der er faldet i løbet af 2011. Og antallet af

langtidsledige mænd og kvinder har nærmet sig hinanden.

Langtidsledigheden varierer blandt grupperne på arbejdsmarkedet, men især de ufaglærte, faglærte

og seniorer er i umiddelbar størst risiko for at blive ramt af langtidsledighed. Desuden er der

antalsmæssigt mange uddannede unge, der er langtidsledige – de har på trods af uddannelse svært

ved at komme ind på og få fodfæste på arbejdsmarkedet.

14. Langtidsledigheden blandt alders- og uddannelsesgrupper i Frederikshavn Kommune.

250

200

150

100

50

0

Ufaglærte unge

21

Uddannede unge

63

155 197

Antal langtidsledige

191

48

Anm: DREAM og BRN’s beregninger.

Ufaglærte voksne

Antalsmæssigt dominerer tre grupper: De ufaglærte voksne, de faglærte voksne og seniorerne.

Der er få unge blandt de langtidsledige

Faglærte voksne

Voksne

videreg.udd.

Seniorer

0,6%

Ufaglærte unge

3,4% 3,6%

Langtidsledighedsprocent

3,4%

Uddannede unge

Den højeste langtidsledighedsprocent findes i tre grupper: De uddannede unge, de ufaglærte

voksne og seniorerne

De unge ufaglærte er ikke så hårdt ramt af langtidsledighed (0,6 pct.). Det kan skyldes at mange

går i uddannelse.

Indenfor gruppen af langtidsledige er der således en række delmålgrupper med forskellige ressourcer,

men også forskellige barrierer i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt,

at jobcentret i endnu højere grad bliver i stand til at målrette indsatsen for de langtidsledige. De

langtidsledige aktiveres meget og en stor del foregår ude på virksomhederne – hvilket er i

overensstemmelse med vigtigheden af opbyggelsen af et netværk.

Ufaglærte voksne

2,3%

Faglærte voksne

1,1%

Voksne

videreg.udd.

Seniorer

2,4%

Gns.

4%

3%

2%

1%

0%

25


15. Den aktive indsats for kort- og langtidsledige i Frederikshavn Kommune

Procent

70

60

50

40

30

20

10

0

Ufaglærte unge

34

40

7 14

6

16 8 6 8 6 16

8 9 9 7 4

5

8

Uddannede unge

Anm: DREAM og BRN’s beregninger

Ufaglærte voksne

Korttidsledige Langtidsledige

26 25 20

30 28

10

58

13

20

53

16

20

44

14

41

14

41

8

43

8

25

44

18

Faglærte voksne

I gennemsnit aktiveres de langtidsledige i Frederikshavn knap halvdelen af tiden (44pct.),

mens de korttidsledige aktiveres i knap en tredjedel af tiden (28 pct.)

Løntilskud og virksomhedspraktik fylder meget i indsatsen for både korttids- og

langtidsledige.

De unge langtidsledige aktiveres mere end de øvrige grupper af langtidsledige.

Vejledning, afklaring og opkvalificering bruges især til de langtidsledige, men også til korttidsledige

ufaglærte unge.

Udfordringen er især at de langtidsledige ofte:

Kun har haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet

Mangler uddannelse eller har en uddannelse, der ikke efterspørges

Har et snævert og fastlåst jobperspektiv

Mangler evner og motivation til at prøve nye muligheder

Har lavt selvværd og selvtillid

Vidr.udd voksne

Seniorer

Har en negativ attitude – ”det er de andres skyld”

Gns.

Det er derfor disse udfordringer der skal danne grundlag for indsatsen og strategien.

Ufaglærte unge

5

20

Uddannede unge

9

7 6 8

7

10 15 15 18 5 12

5.2 Målet

Overordnet set er målet for Frederikshavn Kommune, at alle langtidsledige skal opkvalificeres og

klargøres til fremtidens arbejdsmarked, således de er klar til arbejdsmarkedet, når konjunkturerne

igen vender. Desuden arbejder kommunen på at så mange ledige som muligt, der er i risiko for udfald,

genoptjener retten til dagpenge.

Ufaglærte voksne

Faglærte voksne

Vidr.udd voksne

Seniorer

70

60

50

40

30

20

10

0

Gns. Procent

Løntilskud privat Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik Vejl./afklar./opkval.

Ministermål 3 - Langtidsledighed: Antallet af langtidsledige – dvs. ledige der har været

ledige i min. 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger – skal begrænses til 640 personer

(antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 5,5 % fra december 2011.

26


5.3 Strategien

Der er brug for at jobcentret gennemgår indsatsen for de langtidsledige – et arbejde, der allerede er

påbegyndt i løbet af 1. halvår 2012. Reduktionen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år vil for alvor slå

igennem i 2013. Dette betyder, at flere borgere risikerer at miste dagpengeretten, hvilket naturligt

skærper fokus på at gøre en ekstra indsats for, at få borgere i job eller uddannelse. Strategien for

bekæmpelse af langtidsledighed går på to ben. Det drejer sig dels om at forebygge langtidsledighed,

da ledighedsvarigheden i sig selv udgør en barriere for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det

andet ben i indsatsen går ud på at yde en indsats for borgere, der er ramt af langtidsledighed, så de

ikke falder ud af dagpengesystemet. Denne indsats kan jobcentrets ikke løfte alene. Her er

forudsætning et tæt samarbejde med a-kasserne.

Jobcentret vil i udgangspunktet sikre, at tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for forebyggelse

og bekæmpelse af langtidsledighed sker med udgangspunkt i en aktiv og virksomhedsnær indsats med

fokus på jobeffekt.

Derudover skal den ledige kontinuerligt understøttes i jobsøgningen. Mange langtidsledige finder

blandt andet job gennem uopfordrede henvendelser og det er derfor vigtigt at understøtte denne

form for jobsøgning gennem vejledningsindsatsen for de langtidsledige.

Der arbejdes med en 3-faset strategi. 1) rundbordssamtaler, 2) jobfokuserede forløb med eksterne

samarbejdspartner og 3) en særlig jobrettet indsats – rettet mod ordinære stillinger, for de mest

sårbare udfaldstruede ledige.

Centrale fokusområder i indsatsen:

1) Styrket samarbejde mellem a-kasser og jobcentret

Begge interessenter har et fælles ansvar for de langtidsledige og ikke mindst for at undgå

udfald – flere af nedenstående tiltag vil være et udslag at dette samarbejde.

2) Gennemføre særlig jobrettet indsats. Jobcentret vi i samarbejde med A-kasserne udvikle et

særligt jobrettet uddannelsesforløb på erhvervsskolerne. Samtidigt vil det blive forsøgt at

opnå politisk opbakning til at etablere en række ledige stillinger til sårligt sårbare

udfaldstruede ledige.

Jobcentret vil i samarbejde med LO forsøge at oprette en timebank, hvor de ledige skal

hjælpes til at optjene de timer, de mangler for at genoptjene retten til dagpenge.

3) Intensiverede samtaleforløb i samarbejde med a-kasserne for de ledige, der er ved at falde ud.

4) Der skal arbejdes med muligheden for at nedsætte løntilskudsperioden fra 6 til 3 måneder for

langtidsledige med risiko for udfald, således de ledige fortsat understøttes i jobsøgning og ikke

grundet løntilskudsjobbet fastholdes i ledighed.

5) Jobrotation

Der er fortsat i 2013 ansat en jobrotationskonsulent som et samarbejde mellem jobcentret og

erhvervsrådet i Frederikshavn. Jobrotationskonsulenten skal derfor bringes i spil ift. de

langtidsledige/udfaldstruede med henblik på ikke bare genoptjening af dagpengeretten, men

især at opnå ordinær beskæftigelse.

27


6) Der skal arbejdes på fortsat at lave omhyggelige match mellem den langtidsledige og

virksomheden, således chancerne for efterfølgende ordinær ansættelse øges.

7) Interne aktiveringsforløb i CVA (Projektafdelingen) for langtidsledige er i 2012 blevet

gennemgået og skærpet. Det er helt essentielt at langtidsledige, når de begynder i forløbene,

får det rette tilbud fra starten af.

28


6. Ministermål 4 – styrket samarbejde med virksomhederne

Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.

Det af ministeren sidste udmeldte mål for 2013 er centreret omkring virksomhedskontakten. En

forudsætning for at virksomhederne kan understøtte beskæftigelsesindsatsen, er, at jobcentrene har

en tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder.

Det er endvidere centralt, at Center for arbejdsmarked kender de lokale virksomheders behov på både

kort og lang sigt, således indsatsen kan målrettes virksomhedernes behov.

Virksomhederne skal samtidig opleve, at Center for arbejdsmarked leverer en professionel service,

således samarbejdet imellem de to lettes.

6.1 Udfordringen

Virksomhedsstrukturen i Frederikshavn Kommune er domineret af mange små virksomheder med

under 5 ansatte. Det er derfor påkrævet, at Center for arbejdsmarked arbejder strategisk med

opgaven set i lyset af den store indsats det kræver at etablere et godt samarbejder med mange små,

frem for få store virksomheder. Det er ligeledes vigtigt, at Center for arbejdsmarked har etablerede

og evt. formaliserede samarbejdet med langt de fleste store virksomheder, da vi simpelthen ikke har

”råd” til at undvære nogen.

16. Antallet af arbejdssteder i Frederikshavn Kommune fordelt efter antallet af

beskæftigede 2009.

Antal

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

2-4

948

531

345

Anm: Danmarks Statistik og BRN’s beregninger

5-9

Der er 2.090 virksomheder i kommunen med mere end 1 ansat.

45 pct. af disse (948) har 2-4 ansatte

10-19

20-49

189

50 27

Antal

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

Der er få store virksomheder. Kun 77 arbejdssteder eller 3,7 pct. har over 50 ansatte. Det

begrænsede antal betyder, at der er behov for en høj samarbejdsgrad med de store

virksomheder.

50-99

100+

29


Der kan være et uudnyttet potentiale for samarbejde med de mange små virksomheder.

Den største arbejdsplads i Frederikshavn Kommune er kommunen selv og det er da også her, at

samarbejdet er langt størst. Der er således et stort potentiale i at styrke samarbejdet med de

resterende store virksomheder i kommunen. Især set i lyset af, at aktivering i private virksomheder

har højere effekt end i det offentlige.

17. Hvor stor en andel af arbejdsstederne samarbejder med Center for arbejdsmarked om

aktiveringsindsatsen i 2011?

Procent

60

Frederikshavn

50

40

30

37 34

28

22

20

10

0

6 5

11 7

12

7

Landbrug mv.

Industri

Byggeri

51

30

20

11

Anm: Jobindsats.dk og egne beregninger

Handel/transport

Privat service

Offentlig service

Gns.

36

28 29

21

11 12

16

5 8 8

Dagpenge Kontanthjælp

Landbrug mv.

Industri

Nordjylland

De offentlige arbejdspladser leverer mange aktiveringspladser. Halvdelen af de offentlige

arbejdssteder aktiverer forsikrede ledige og hver femte aktiverer kontanthjælpsmodtagere. Det

svarer til niveauet på regionsplan.

30 pct. af virksomhederne leverer aktiveringspladser til de forsikrede ledige, mens 11 pct.

leverer pladser til kontanthjælpsmodtagerne.

Center for arbejdsmarked samarbejder med godt en tredjedel af virksomhederne i industrien og

byggeri om aktivering af forsikrede ledige.

På trods af de tidligere års krise er det lykkedes Frederikshavn Kommune at øge antallet af personer i

virksomhedsrettet aktivering kraftigt. En udfordring bliver ikke bare at fastholde det høje niveau, men

også at skabe endnu flere – gerne flere af de tilbud med god effekt.

Byggeri

Handel/transport

Øvrig privat service

49

Offentlig service

29

23

13

60

50

40

30

20

10

0

Gns. Procent

30


18. Udviklingen i antallet af personer der deltager i virksomhedsrettede tilbud i

Frederikshavn Kommune

Personer

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

679

812

88

302

168

36

55

275

122

66

53

299

162

54

43

437

210

91

99

96

251

215

117

260

300

164

jan-07 jan-08 jan-09 jan-10 jan-11 jan-12

Løntilskud privat Løntilskud offentligt

Virksomhedspraktik privat Virksomhedspraktik offentligt

Anm: Jobindsats.dk og egne beregninger

I januar 2008 - inden krisen - deltog 275 personer i virksomhedsrettet aktivering i Frederikshavn

Kommune.

I januar 2011 deltog 812 personer i virksomhedsrettet aktivering.

Antallet af virksomhedsrettede tilbud steg især i 2010-2011. Der er særligt sket en stigning i

antallet af private virksomhedspraktikker.

De stærkeste grupper af ledige (match 1) deltager i højere grad i virksomhedsaktivering end de

svagere målgrupper (match 2 og 3). Der ligger derfor en udfordring i at virksomhedsaktivere endnu

flere af de svagere ledige. I første omgang for at flytte de svagere ledige op i matchsystemet og i

anden omgang for at få dem ud i tilbud, der flytter dem endnu tættere på arbejdsmarkedet.

19. Andelen af jobcenterets ydelsesgrupper, der deltager i virksomhedsrettede tilbud

(aktiveringsgrad) i 4. kvartal 2011

Anm: Jobindsats.dk og egne beregninger

Personer

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

Procent

Procent

25

Frederikshavn

20 22 22 Nordjylland

19

25

20 2

2

3 4 13

4 5

4

12

14

13

14

20

15

3

3

10

11

4 11

8

4

11 3

2

15

10

3 5

8 4

5

10

5

4

7 5

2 8

3 2 2 4

6 4 5

0

2

4 1 3 1 2 0

Dagpenge

Kth match 1

Kth match 2

Sygedagpenge

Øvrige ydelser

Gns.

Virksomhedspraktik offentligt Virksomhedspraktik privat

Løntilskud offentligt Løntilskud privat

Dagpenge

Kth match 1

Kth match 2

Sygedagpenge

Øvrige ydelser

Gns.

31


Dagpengemodtagerne var aktiveret i et virksomhedsrettet tilbud i 20 pct. af tiden i 2011. Flest

deltog i offentligt løntilskud (11 pct.).

De jobklare kontanthjælpsmodtagere deltog i et virksomhedsrettet tilbud i 19 pct. af tiden. Flest

deltog i offentligt løntilskud (8 pct.).

De indsatsklare kontanthjælpsmodtagere var i virksomhedsrettet aktivering 13 pct. af tiden.

Heraf foregik langt hovedparten som virksomhedspraktik i en privat virksomhed.

Andelen af ledige i virksomhedsrettede tilbud (14 pct.) svarer til andelen i hele regionen (14

pct.)

Frederikshavn Kommune har en stor andel ledige som har problemer udover ledighed og samarbejdet

med virksomhederne om den aktive beskæftigelsesindsats for denne gruppe skal derfor fastholdes og

udvikles i 2013. Især skal potentialet ift., at de mange små virksomheder udnyttes.

6.2 Målet

Kommunen skal selv opstille og formulere et konkret mål for ministermål 4. Kommunen skal desuden

beskrive, hvordan og hvornår der følges op på målet.

Antallet af besøg på de lokale virksomheder skal i 2013 øges. Så mange virksomheder som muligt skal

have afdækket behovet for arbejdskraft og så mange virksomheder som muligt skal modtage en

opfølgning på tidligere besøg.

Ministermål 4 – Samarbejdet med virksomhederne: Antallet af besøg hvor behovet for

arbejdskraft afdækkes skal øges med 100 stk. (antal besøg) i 2013, svarende til en stigning

på 20 % i forhold til 2012. Antallet af opfølgningsbesøg på tidligere besøg skal øges med

43 stk. (antal besøg), svarende til en stigning på 20 % i forhold til 2012.

Udover den statistiske viden til virksomhedernes behov for arbejdskraft, der følger af

arbejdsmarkedsbalancen, er det vigtigt, at Center for arbejdsmarked har et førstehåndskendskab til

virksomhederne og deres arbejdskraft- samt kompetencebehov. Denne viden er en forudsætning for

at understøtte en ordentlig match mellem de ledige og virksomheden, samt at opkvalificeringen af de

ledige sker med de rette kvalifikationer og målrettes de lokale virksomheders behov og især brancher

med efterspørgsel på arbejdskraft.

Center for Arbejdsmarked skal være endnu mere opsøgende i sin kontakt, således at samarbejdsfladen

udvides. Der skal derfor gennemføres mange førstegangsbesøg på virksomhederne hvor behovet for

arbejdskraft afdækkes. Førstegangsbesøgene må dog aldrig være rituelle, der skal være en reel

anledning og et seriøst indhold. Besøgende skal tage udgangspunkt i virksomhedernes ønsker og

behov, og virksomhedskonsulenterne skal derfor kunne præsentere hele jobcentrets vifte af

serviceydelser til virksomhederne. Forventningsafstemning er et nøgleord i førstegangsbesøgene. Det

er særligt vigtigt, at jobcentret har fokus på at opsøge ekspansive virksomheder (eller andre

”interessante” virksomheder set fra et beskæftigelsespolitisk synspunkt ), som jobcentret ikke allerede

32


har et formaliseret samarbejde med. Antallet af besøg er ikke et mål i sig selv, men et styringsredskab

som anvendes til at understøtte målet om øget effekt og samarbejdsgrad.

Opfølgningsbesøgene på virksomheder med allerede formaliseret samarbejde skal have karakter af

service og vidensdeling. Selvom der er etableret samarbejde med en virksomhed, er det vigtigt, at

jobcentret hele tiden er up to date med, hvad der sker på virksomhederne. Går de med tanker om at

udvide og ekspandere og skal de derfor i den sammenhæng bruge ny og specialiseret arbejdskraft og i

så fald hvilken? Er der tilkommet virksomheden nye opgaver og kan det give anledning til nye

serviceydelser? Er der sket en nedskæring eller opnormering af medarbejderne på virksomheden og

kan de give anledning til ændringer? Hvordan fungerer samarbejdet og serviceydelserne? Osv..

Besøgene skal være med til at styrke dialogen med de lokale virksomheder og give jobcentret en

bedre viden om det lokale arbejdsmarked.

6.3 Strategien

Tilgangen til samarbejdet med virksomhederne tager sit udgangspunkt i Center for Arbejdsmarkeds

overordnede mål i aktiveringsstrategien:

”Mennesker som arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked”

Og pejlemærkerne i denne strategi er følgende:

Fokus på ordinær beskæftigelse – arbejdsmarkedet nu og i fremtiden

Flest mulige unge i ordinær uddannelse

Aktivering er en investering i selvforsørgelse og en genvej ud af offentlig forsørgelse

Der skal være sammenhæng mellem sagsbehandling, aktiveringstilbud og

beskæftigelse/udslusning

Kontinuerlig fokus og opfølgning på kvalitet = effekter og resultatmål

Jobcentrets indsats i forhold til virksomhederne vil derfor være placeret i afdelingen for

Virksomhedsservice, hvis opgave er, at tilvejebringe job på 1) det ordinære arbejdsmarked, 2)

løntilskudsområdet og 3) det rummelige arbejdsmarked. Afdelingen skal desuden identificere

virksomhedernes uddannelsesbehov og stimulere virksomhedernes forretningsudvikling. Der skal i

2013 især arbejdes mere intensivt med tilvejebringelse af jobåbninger, som et resultat af mere

opsøgende arbejde i virksomhederne (servicebesøg).

Flere undersøgelser peger på at mulig vækst findes i krydset mellem brancher og hensigten er derfor

at få øje på disse muligheder både her og i brancher/virksomheder vi ikke i forvejen kender, fx i nye

virksomheder og iværksættere.

Dette arbejde med erhvervsudvikling skal også gerne ske i samarbejde med Frederikshavn Erhvervsråd

og uddannelsesinstitutionerne og der arbejdes derfor på at få en formaliseret strategi og

samarbejdsaftale på området. En opgave der kræver dybdegående analyse og bearbejdning af viden

om de lokale virksomheders behov. Virksomhedsservice skal i 2013 derfor styrkes på dette område

blandt andet ved at opkvalificere medarbejderne.

33


Centrale fokusområder i indsatsen:

Øget fokus på kerneopgaverne i virksomhedsservice

Fastholdelse af fokus på jobrotation – antallet af jobrotationsprojekter på offentlige og i

særdeleshed på private virksomheder skal øges i 2013

Øge antallet af virksomhedsbesøg (førstegangsbesøg og servicebesøg)

Fastholde fokus på etablering og vedligeholdelse af virksomhedscentre – antallet skal

udbygges i 2013

Fortløbende analyser af de lokale virksomheders kompetence behov

Forretningsudvikle i samspil med virksomhederne - fokus på jobåbninger og ordinære jobs

Samarbejde på tværs i kommunen om erhvervsudvikling

Fastholde og øge antallet af virksomhedsvendte tilbud især ift. de svagere ledige

Iværksætte nye projekter, der kan skabe udvikling, vækst og øget beskæftigelse

Sikre højt informationsniveau og videns deling i forhold til såvel kollegaer i Center for

arbejdsmarked som eksterne samarbejdspartnere

34


7. Lokale mål

I Frederikshavn Kommune er vi særdeles opmærksomme på de kommende års beskæftigelsespolitiske

udfordringer og herunder de forbundne kar, når vi taler om permanent offentlig forsørgelse.

Jobcenter Frederikshavn vil derfor supplere ministerens mål for 2013 med tre lokale mål, der dækker

over nogle af de største lokale udfordringer.

7.1 Udfordringen - sygedagpengesager

Sygedagpenge er ikke omfattet af ministermålene i 2013. Vi oplever dog i Frederikshavn Kommune, at

politik og strategier på sygedagpengeområdet i høj grad afspejler udviklingen i arbejdsstyrken og

tilgangen til permanent offentlig forsørgelse. Vi vil derfor have fokus på at afslutte den enkelte

sygedagpengesag så snart det er etisk forsvarligt. Vi opstiller derfor et lokalt mål for at nedbringe den

gennemsnitlige varighed af sygedagpengesagerne.

20. Sygedagpengesager – gennemsnitlig varighed

40

35

30

25

20

15

10

Kilde: TE00031R_Dagpenge Historikoversigt – KMD OPUS LIS

I perioden 2009-2011 har Frederikshavn Kommune oplevet en stabil udvikling i den gennemsnitlige

varighed på sygedagpengesagerne. Der er en årsrytme med kortest gennemsnitlig varighed omkring

årsskiftet og længst gennemsnitlig varighed i sommerperioden.

Hvis man i stedet kigger på udviklingen i de langvarige sygedagpengesager, så viser det sig, at der er en

stigning på 5 % fra januar 2011 til januar 2012. Samtidig er der et fald i antallet af sager over 52 uger

på 4,7 %, men da der er færre sager over 52 uger, så giver dette samlet flere sager over 26 uger. Dette

giver i sig selv en udfordring i at nedbringe den gennemsnitlige varighed.

35


21. Sygedagpengesager – udvikling

Udvikling

80,0%

60,0%

40,0%

20,0%

0,0%

-20,0%

-40,0%

Udvikling i antal sygedagpengeforløb med 27-52 ugers varighed og over et år. Januar 2011 - januar 2012.

Nordjylland og de nordjyske jobcentre

Nordjylland Aalborg Brønderslev Frederiksha

vn/Læsø

Hjørring Jammerbugt Mariagerfjor

d

Morsø Rebild Thisted

Vesthimmerland

27-52 uger 6,2% 15,6% 2,8% 5,0% -10,0% -21,3% -0,8% 11,7% 74,5% -6,4% 20,2%

1 år og over -15,4% -17,4% -29,8% -4,7% -24,9% -30,5% -28,6% -3,8% 6,1% 19,0% 24,6%

Udfordringen er et stagnerende niveau i den gennemsnitlige varighed af sygedagpengesagerne

sammen med en udvikling uden væsentlige fald i bestanden af sygedagpengesager. Fokus på

”nysyge” er en væsentlig del af indsatsen, men udfordringen ligger i lige så høj grad i at udvikle og

fastholde indsatsen i forhold til sygedagpengemodtagerne.

Depression og det psykiske arbejdsmiljø står som to væsentlige faktorer i forhold til mange nye

sygemeldinger. Det psykiske arbejdsmiljø spiller en rolle, idet flere undersøgelser peger på, at et

dårligt psykisk arbejdsmiljø er direkte sammenhængende med sygefravær.

Som den største arbejdsplads i kommunen med ca. 6.000 ansatte og et forholdsvist højt sygefravær

har Frederikshavn Kommune en udfordring. Den største effekt af en forebyggende indsats vil kunne

opnås ved at etablere et tæt samarbejde med Frederikshavn Kommune og andre af de store

arbejdspladser, hvor der er mange sygemeldte.

Udfordringen består i at understøtte kommunen og andre virksomheder i at implementere

sygdomsforbyggende foranstaltninger samtidig med at indsatsen for at få den sygemeldte tilbage på

arbejde startes så tidligt som muligt.

7.2 Målet

Målet er, at vi forsat arbejder på at nedbringe den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb,

således der i december 2013 vil være en gennemsnitlig varighed på 23 uger. Et fald svarende til 8 % i

forhold til den gennemsnitlige varighed i december 2011, som var på 25 uger.

36


Målingen foretages i KMD OPUS LIS på rapporten ”Dagpenge Historikoversigt”.

7.3 Strategien

Strategien er et stort fokus samt flere iværksatte initiativer – blandt andet til fastholdelse. Fra politisk

side er der fokus på nedbringelsen af sygefraværet med forebyggelse som nøgleord.

Sygedagpengeafdelingen indgår derfor i 2012/2013 i et tværgående samarbejde om indsatsen for

kommunale sygemeldte med fokus på fastholdelse af arbejdskraft. En videreudvikling af indsatsen via

HR og personales allerede iværksatte indsats kaldet ”1-5-14”, som går ud på, at medarbejdere

kontaktes af deres ledere på 1., 5. og 14. sygedag. De skal her i dialog om evt. tilbagevenden mv.

Der er således både sygedagpengeafdeling, Center for Arbejdsmarked og i Frederikshavn Kommune

generelt et stort ønske om at arbejde mere målrettet med fastholdelse. Dette i troen på, at mange af

de langvarige sygeforløb kan tages i opløbet ude på arbejdspladserne og i det tidlige forløb af

sygemeldingen. Forhåbentlig kan der udledes en form for ”best practice”, som kan overføres til de

øvrige virksomheder i kommunen.

Desuden skal ”ny-syge” kontaktes så tidlig som mulig mellem 1. og 8. fraværsuge med henblik på

screening af sygdommen – enten fysisk eller psykisk. Der samarbejdes med en fysioterapeut og en

psykolog. Projektet er startet medio maj 2012 og forventes som minimum at fortsætte indtil medio

maj 2013, hvorefter der vil blive evalueret på resultaterne med henblik på at fortsætte strategien.

Projektet er støttet med midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. En fortsættelse af projektet er

resultatbaseret og skal forelægges politisk i maj 2013.

Endelig igangsættes der i august 2012 – medio 2013 indsats for resultatbaseret styring af

sygedagpengesager i samarbejde med Cowi, støttet af Beskæftigelsesregionen Nordjylland. Dette med

formål gennem en målrettet indsats tidligt i sygdomsforløbet at reducere den gennemsnitlige

sagsvarighed på sygedagpengeområdet.

De tilbud, der benyttes i indsatsen over for de sygemeldte, skal fastholdes og udvikles, så det sikres at

der er relevante tilbud til alle målgrupper.

7.4 Udfordringen – antallet af førtidspensionister (bestanden)

Ministermålene for 2013 indeholder en begrænsning af tilgangen til førtidspension. Tilgangen er i sig

selv problematisk, men lige så problematisk er den voksende bestand. Bestanden falder, når en borger

overgår til folkepension eller når en borger flytter til en anden kommune. Når en førtidspensionist

fraflytter kommunen beholder kommunen udgiften til førtidspension i mindst 6 år.

37


22. Førtidspension – udvikling

Antal fuldtidspersoner - bestand

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

Kilde: www.jobindsats.dk

jan-08

maj-08

sep-08

Som det ses af figur 22, så fortsætter bestanden med at vokse selv om der er en stagnation i antallet

af tilkendelser. Dette skyldes blandt andet, at der er en forholdsvis stor andel af yngre borgere, der

tilkendes førtidspension.

Udfordringen består i at stoppe væksten i bestanden af førtidspensionister.

Selv med en stagnerende bestand af førtidspensionister vil den økonomiske udfordring blive større i

en kommune med faldende befolkningstal.

7.5 Målet

Målet er højest at have samme antal fuldtidspersoner på førtidspension i december 2013 som i

december 2012.

Målingen foretages på www.jobindsats.dk

jan-09

Førtidspension

maj-09

sep-09

jan-10

Måned

maj-10

sep-10

Center for Arbejdsmarked har haft bevilget et LBR-projekt med henblik på at fremskaffe

løntilskudspladser til førtidspensionister. Erfaringerne fra projektet er positivt, hvorfor centret vil

indoptage erfaringerne fra projektet i centrets fremtidige virke. Center for Arbejdsmarked vil arbejde

målrettet på at medvirke til et realiseret rummeligt arbejdsmarked.

jan-11

7.6 Strategien

Strategien er meget det samme som for ministermål 2, men det er særligt vigtigt at være opmærksom

på at sikre tilbud til de yngre modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge. Ellers er

der risiko for en stor bestand af førtidspensionister, der vil modtage førtidspension i mange år.

maj-11

sep-11

jan-12

350

300

250

200

150

100

50

0

Antal fuldtidspersoner Tilgang til førtidspension det seneste år

Fuldtidspersoner i tilgang det seneste år

38


For borgere på sygedagpenge vil fokus være, at minimere tilgangen af langvarige sygemeldte op til 40

år og så vidt muligt afklare alle muligheder via revalideringsmæssige tiltag således, at borgeren

bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, eventuelt i form af fleksjob. Der vil i øvrigt være fokus på

alle langvarige sygedagpengesager med henblik på revalideringsmæssige tiltag så tidligt som muligt i

sygdomsforløbet.

For borgere på kontanthjælp vil fokus være på etableringen af tværfaglige teams mellem centrene i

kommunen. Teamet skal i samarbejde med borgeren tidligt i forløbet udarbejde en indsatsplan, der

beskriver de aktiviteter borgeren skal deltage i, for at sikre selvforsørgelse på sigt.

7.7 Udfordringen – antallet af ledighedsydelsesmodtagere

Hvis en borger visiteres til et fleksjob, bliver borgeren berettiget til ledighedsydelse, hvis borgeren ikke

kan finde et fleksjob. Hvis en borger ophører i et fleksjob bliver borgeren ligeledes berettiget til at

modtage ledighedsydelse. Hvis borgeren ved visiteringen til fleksjob modtog kontanthjælp, så bliver

borgeren dog på denne ydelse indtil borgeren finder et fleksjob.

Med et højt antal borgere, der visiteres til fleksjob og et faldende antal etablerede fleksjob bliver

antallet af borgere på ledighedsydelse en stigende udfordring.

7.8 Målet

Målet er at nedbringe antallet af ledighedsydelsesmodtagere med 10 % fra december 2010 til

december 2012.

Målingen foretages i nøgletalsrapporten, der udarbejdes månedligt ud fra oplysninger i KMD OPERA

og lokale systemer.

7.9 Strategien

Strategien er todelt. Dels skal der satses på at nedbringe antallet af visiterede til fleksjob og dels skal

der satses på at finde flest mulig fleksjob.

For at nedbringe antallet af visiterede til fleksjob skal redskaber som tidlig indsats og revalidering

tages i brug.

For at finde flest mulig fleksjob skal der arbejdes med en tættere virksomhedskontakt, hvor fleksjob er

ét af tilbuddene til virksomhederne. Den tætte virksomhedskontakt kan foregå i regi af Jobcentret

eller ved anvendelse af anden aktør på området.

39


8. Budget for beskæftigelsesindsatsen

Den aktive beskæftigelsesindsats 2013

Hovedkonto 5. Social og sundhedsvæsen

Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper

Driftsudgiver ved aktivering

Udgifter(konto 5.68.90, gruppering 001-010)

Antal helårspersoner

Ikke-forsikrede ledige m.v

Kontanthjælp

Udgifter(konto 5.57.73 samt 5.57.74)

Antal helårspersoner

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere(inkl. forrevalidering)

Udgifter(konto 5.57.75)

Antal helårspersoner

Revalidering

Udgifter(konto 5.58.80)

Antal helårspersoner

Løntilskud mv. til personer i fleksjob og løntilskud til målgr. 2 nr. 6 jf. LAB(tidl. skånejobs)

Udgifter(konto 5.58.81)

Antal helårspersoner

Sygedagpenge

Udgifter(konto 5.57.71)

Antal helårspersoner

Mentorordning

Udgifter(konto 5.68.98.012 og 017)

Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige

Dagpenge*

Udgifter(konto 5.57.78)

Antal helårspersoner

Forsikrede ledige m.v

Løntilskudforsikrede ledige – offentlige og private arbejdsgivere

Udgifter(konto 5.68.91, gruppering 102-105)

Antal helårspersoner

Løntilskudforsikrede ledige – kommunale arbejdsgivere

Udgifter(konto 5.68.91, gruppering 106)

Antal helårspersoner

Løntilskud ved uddannelsesaftaler(voksenlærlinge)

Udgifter(konto 5.68.91, gruppering 013-014)

Antal helårspersoner

Jobrotation

Udgifter(konto 5.68.91, gruppering 016-017)

Antal helårspersoner

Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede

Driftsudgifter(konto 5.68.91, gruppering 006)

Budget

2012

mio. kr. *

58,0

4400

107,0

903

51,5

435

21,3

100

175,0

1044

163,0

905

2,2

174,3

1777

16,8

145

46,8

190

3,8

20

30,0

81

0,3

Budget

2013

mio. kr*

57,0

4110

110.8

899

57,3

437

16.5

78

188,6

1137

148,8

835

4,3

169,8

1301

8,8

74

44,8

170

4,7

25

33,9

100

0,3

40


Personlig assistance til handicappede

Udgifter(konto 5.68.91, gruppering 007-008)

Hovedkonto 6. Administration mv.

Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre

Udgifter (konto 6.43.53).

LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

*Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter(dranst 1), men skal være før refusion(dranst ). F.eks. hvis en

kommune eksempelvis budgetterer at afholde udgifter for 2. mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en

ordning, hvor der gives 50 % i refusion. Da oplyses overfor et budget op 1,9 mio. kr.

3,0

41,9

2,0

41,4

41


9. Tillæg til beskæftigelsesplan 2012 Frederikshavn Kommune

I tillæggene til beskæftigelsesplanen vil der fremgå en samlet oversigt over alle mål, herunder de af

beskæftigelsesministeren udmeldte mål samt de lokalt opstillede mål. Desuden vil der fremgå en plan

for det Lokale Beskæftigelses Råds særlige virksomhedsrettede initiativer for 2013. Slutteligt vil

beskrivelsen af, hvorledes regeringens bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter i

bekæmpelsen af langtidsledighed fremkomme.

Tillæg 1 – Samlet oversigt over mål

Beskæftigelsespolitiske mål for 2013:

1. Flere unge skal have en uddannelse

”jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en

erhvervskompetencegivende uddannelse”

2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre

personer på førtidspension

”Jobcentrene skal sikre forebygge, at så mange personer førtidspensioneres”

3. Langtidsledigheden skal bekæmpes

”Jobcentrene skal sikre, at antallet ag langtidsledige personer begrænses mest muligt”

4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

”Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.”

Lokale mål:

1. Sygedagpengesager

”Målet er, at vi forsat arbejder på at nedbringe den gennemsnitlige varighed af

sygedagpengeforløb, således der i december 2013 vil være en gennemsnitlig varighed på 23

uger. Et fald svarende til 8 % i forhold til den gennemsnitlige varighed i december 2011, som

var på 25 uger.”

2. Antallet af Førtidspensionister

”Målet er højest at have samme antal fuldtidspersoner på førtidspension i december 2013 som

i december 2012.”

3. Antallet af ledighedsydelsesmodtagere

”Målet er at nedbringe antallet af ledighedsydelsesmodtagere med 10 % fra december 2010 til

december 2012.”

42


Samlet oversigt over kommunens mål i beskæftigelsesplan 2013.

Kommunens mål ift. de af ministeren udmeldte:

Mål 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcenter Frederikshavn skal i december 2013 være

på 18 %, dvs. en stigning på 1,9 procentpoint i forhold til december 2011 hvor uddannelsesgraden var på

16,1 %.

Mål 2: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 130 personer i december 2013 (rullende

år), svarende til et fald på 59 % fra december 2011 til december 2013.

Mål 3: Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden inden for de seneste

52 uger – skal begrænses til 640 personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 5,5, % fra

december 2011 til december 2013.

Kommunens Mål 4: Antallet øvrige af besøg lokale hvor mål: behovet for arbejdskraft afdækkes skal øges med 100 stk. (antal besøg) i 2013,

svarende til en stigning på 20 % i forhold til 2012. Antallet af opfølgningsbesøg på tidligere besøg skal øges

med 43 stk. (antal besøg), svarende til en stigning på 20 % i forhold til 2012.

Tillæg 3 – Midler til bekæmpelse af langtidsledighed

Kommunens plan for anvendelsen af bevillingen til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter i

bekæmpelsen af langtidsledighed.

Indledning

Som led i aftalen ”Stærkere ud af krisen – bekæmpelse af langtidsledighed” er det aftalt, at der for

perioden 2010-2013 afsættes en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af flere

virksomhedskonsulenter i jobcentrene, således der kan etableres tættere kontakt med langtidsledige

og virksomheder i forhold til at etablere virksomhedsrettet aktivering. Den fremadrettede plan for

anvendelsen af midlerne blev beskrevet i beskæftigelsesplanen for 2011, hvorfor tillæggene til

beskæftigelsesplan 2012 og 2013 vil indeholde en beskrivelse af, hvordan det er gået med planen for

anvendelsen af midlerne. Samtidig vil der blive fulgt op på måltal og resultatkrav. Såfremt der måtte

være organisatoriske ændringer eller nye strategier og lignende, der har indflydelse på planen og

dermed ændrer forudsætningerne for anvendelsen heraf, vil dette ligeledes blive beskrevet.

Målene følges op gennem eksisterende målinger i jobindsats.dk. Er der behov for justeringer af

målene, vil kommunen årligt i tillæggene til beskæftigelsesplanerne for 2012 og 2013 revidere mål for

indsatsen og resultatkrav.

Mål og resultatkrav er for både antal ledige og aktiverede blevet revideret i 2012 – se status under de

enkelte afsnit i ”Resultatkrav og milepæle”.

43


Bevilling og rammerne for midlernes anvendelse

Bevillingen udmøntes som tilskud til jobcentrene og fordeles på baggrund af jobcentrenes relative

andel af langtidsledige. Fordelingen er som følger:

Bevillingen for Frederikshavn Kommune 2

15. september – 31. december 2010 261.000 kr.

1. januar – 31. december 2011 887.000 kr.

1. januar – 31. december 2012 887.000 kr.

1. januar – 31. december 2013 626.000 kr.

I alt for perioden 2.661.000 kr.

Midlerne for 2010 blev udbetalt i september 2010, mens bevillingerne herefter er blevet og vil blive

udmeldt én gang årligt efter vedtagelsen af de årlige bevillingslove for 2011-2013. Kommunen har

mulighed for at overføre eventuelle uforbrugte midler til det efterfølgende år. Midlerne for 2011 er

blevet fuldt ud anvendt.

Bevillingen gives udelukkende som et tilskud til dækning af de lønudgifter, der følger af ansættelse af

de ekstra virksomhedskonsulenter i jobcenteret. Det er dog muligt at anvende tilskuddet til afholdelse

af udgifter til andre aktører, der varetager ovennævnte beskrevne indsats over for de langtidsledige og

personer i risiko for langtidsledighed. Frederikshavn Kommune har valgt selv at ansætte

virksomhedskonsulenter.

Fokusområder

Virksomhedskonsulenternes indsats er fortsat todelt:

1) For det første skal de holde en tættere kontakt med de langtidsledige og personer i risiko for

langtidsledighed; dels ved at hjælpe flere i job eller i forløb i virksomhederne og dels ved

tættere kontakt med de ledige, der allerede er i forløb i virksomhederne. Herunder:

- afholdelse af jobsamtaler

- bistå med at løse store og små problemer der måtte opstå i forløbene

- mentorhjælp

2) For det andet skal de sikre en bedre service til virksomhederne ved fx at:

- udvikle og uddybe samarbejdet med virksomhederne i området, således der skabes flere

åbninger for først og fremmest ordinære jobs og derefter virksomhedsvendte redskaber

- fungere som én indgang, når virksomhederne skal i kontakt med jobcenteret

- understøtte ubureaukratisk dialog virksomhed og jobcenter imellem

Strategi

2 Bevillingen er givet til Frederikshavn/Læsø, hvorefter midlerne til henholdsvis Læsø og Frederikshavn er blevet opgjort fra

Arbejdsmarkedsstyrelsens side, således at Læsø og Frederikshavn hver især forvalter egne midler. Følgende tal er derfor de

bevilgede midler til Frederikshavn alene.

44


Strategien for ansættelse af virksomhedskonsulenter med midler fra bevillingen vedrørende

bekæmpelse af langtidsledighed indgår forsat som en del af den overordnede aktiveringsstrategi i

Frederikshavn Kommune. Som et led i denne strategi, hvor det helt centrale fokus er en øgning af

virksomhedsvendte aktiveringsredskaber i kommunens afdeling for virksomhedsservice, ’Job-

Diamanten’. Det er i denne afdeling, at de ekstra jobkonsulenter er blevet ansat.

Job-Diamanten varetager alt arbejde med opdyrkning af ordinære jobs samt etablering af

virksomhedsrettet aktivering i form af etablering af løntilskud, virksomhedspraktikker,

fleksjob, skånejob, servicering af lokale virksomheder, administrering af jobnet.dk osv.

Resultatkrav og milepæle 3

Over en 4-årig periode vil der hvert halve år blive fulgt op på indsatsen og målsætningerne. Tallene vil

blive trukket på jobindsats.dk. Der vil blive fulgt op i forhold til eksisterende målinger fordelt på

dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere henholdsvis match 1 og match 2 samt

starthjælpsmodtagere. Ud af en samlet ledighed på 2.765 personer i juni 2010 på nævnte målgrupper

udgør langtidsledigheden følgende: 4

Langtidsledighed jun-10

A-dagpenge 174

Kontanthjælp match 1 40

Kontanthjælp match 2 391

I alt 605

Henover den 4-årige periode er det overordnede mål, at langtidsledigheden på de 4 grupper er

nedbragt med ca. 30 % således, at der i december 2013 er ca. 425 langtidsledige i Frederikshavn

Kommune.

23. Antal langtidsledige

Antal langtidsledige

jun-10 dec-10 jun-11 dec-11 jun-12 dec-12 jun-13 dec-13

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

A-dagpenge 174 223 227 240

Kontanthjælp match 1 40 37 34 55

Kontanthjælp match 2 391 395 371 310

I alt – faktiske 605 655 632 605

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

I alt – prognose 605 580 555 530 580 560 530 500

3 Alle tabeller og tal er trukket på www.jobindsats.dk.

4 Der blev i Frederikshavn Kommune i december 2010 indført et nyt sagsbehandlingssystem, KMD Opera – omkonverteringen

til dette system har påvirket tallene, således at tallene efterfølgende er højere end først beskrevet. Desuden er starthjælp pr.

1. januar 2012 blevet afskaffet. Tallene herfra ”gemmer” sig i antallet af kontanthjælpsmodtagere og er derfor udtaget af

opgørelsen. Hele datagrundlaget og prognosen er derfor blevet tilrettet pr. 1. maj 2012.

Antal aktiverede

45


Målet er sat i forhold til en overordnet forventning om et fald i den generelle ledighed over de 4 år,

som uanset indsats samtidig vil påvirke antallet af langtidsledige positivt. Desuden vil nedsættelsen af

dagpengeretten fra fire til to år ligeledes have en indvirkning på faldet i antallet af langtidsledige

dagpengemodtagere. Det er således svært at fremskrive, hvor stor en del af faldet der kan tilskrives

dette og hvor stor en del der rent faktisk skyldes den ekstra indsats. Prognosetallet er derfor

estimeret.

Idet den største gruppe af langtidsledige er at finde i målgruppen kontanthjælp match 2, er det

ligeledes i denne gruppe, vi finder ledige med størst risiko for langtidsledighed. Der var i juni 2010 i alt

391 langtidsledige på kontanthjælp i match 2. Over de næste 4 år forventes dette tal nedbragt, således

at der i december 2013 kun vil være ca. 260 langtidsledige på kontanthjælp match 2. Personerne

forventes som følge af den ekstra indsats mod langtidsledighed, hvor flere personer får et

virksomhedsrettet tilbud, enten at være blevet matchet om til match 1, idet de har nærmet sig

arbejdsmarkedet, eller at være gået i ordinært arbejde.

Det har modsat ovenstående forventninger vist sig, at langtidsledigheden har været kraftigt stigende

det sidste år, hvorfor det kan blive nødvendigt at justere måltallene – i december 2011 er der 605

langtidsledige i de fire kategorier. Tallet er således, efter en jævn stigning og et nyligt fald, status quo

ift. juni 2010, og langt over måltallet på 530, jf. model 23.

Status maj 2012:

Der er ingen umiddelbare tegn på et forestående fald og kommunen vil derfor med dette tillæg

nedjustere forventningerne, således at der samlet set forventes et fald på ca. 17 % fra juni 2010 til

december 2013 frem for et fald på 30 %. Det betyder et fald på ca. 100 langtidsledige. De nye

prognosetal er markeret med blå, jf. model 23.

Kvantitative mål for aktivering 5

Der er i alt 275 langtidsledige i virksomhedsaktivering i juni 2010:

Antal langtidsledige i aktivering i alt

Frederikshavn Ansættelse med løntilskud Privat ansættelse med løntilskud 35

Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik

jun-10

Offentlig ansættelse med løntilskud 142

Voksenelever fra ledighed Voksenelever fra ledighed 3

I alt 275

5 Alle tabeller og tal er således trukket på www.jobindsats.dk i indeværende plan.

Antal aktiverede

95

46


Anvendelsen fordeler sig som følger på de fire målgrupper af langtidsledige dagpengemodtagere og

kontanthjælpsmodtagere match 1-2:

Dagpenge = 229 personer

Kontanthjælp match 1 = 3 personer

Kontanthjælp match 2 = 43 personer

Frederikshavn forventer med en styrket indsats at øge de virksomhedsvendte aktiviteter med ca. 47 %

(tidligere 30 %) over en 4-årig periode. Det vil med andre ord betyde, at der i december 2013

forventes at være ca. 400 (tidligere 355) langtidsledige i en eller anden form for virksomhedsvendt

aktivering jf. nedenstående:

24. Antal langtidsledige i virksomhedsvendt aktivering

Antal langtidsledige i

aktivering

jun-10 dec-10 jun-11 dec-11 jun-12 dec-12 jun-13 dec-13

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

Privat ansættelse med

løntilskud 35 36 62 58

Offentlig ansættelse

med løntilskud 142 140 162 148

Virksomhedspraktik 95 114 175 164

Voksenelever fra

ledighed 3 0 0 0

I alt - faktiske 275 290 399 370

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

I alt - prognose 275 290 300 310 370 370 370 370

Status maj 2012:

Måltallene for hele perioden indtil 1. maj 2012 er nået – endda med resultater markant over det

estimerede. Måltal revideres til som minimum at udgøre resultatet for december 2011 (nye måltal er

markeret med blå).

Der er især fokus på aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere match 2, da det er her, hvor risikoen for

at ende i langtidsledighed og langtidsledigheden er størst. Også her forventes ønskes de

virksomhedsvendte aktiviteter øget med ca. 120 % (tidligere 30 %) over en 4-årig periode. Det vil med

andre ord betyde, at der i december 2013 forventes at være ca. 95 (tidligere 58) langtidsledige i en

eller anden form for virksomhedsvendt aktivering jf. nedenstående:

Antal aktiverede

47


25. Antal langtidsledige match 2 – kontant og starthjælp i aktivering

Antal langtidsledige

match 2 – kontant og

starthjælp i aktivering

jun-10 dec-10 jun-11 dec-11 jun-12 dec-12 jun-13 dec-13

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

Privat ansættelse med

løntilskud 4 0 3 10

Offentlig ansættelse

med løntilskud 0 0 0 4

Virksomhedspraktik 39 44 68 81

Voksenelever fra

ledighed 0 0 0 0

Opnåede tal 43 44 71 95

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

Antal

aktiverede

I alt - prognose 43 45 47 49 95 95 95 95

Status maj 2012:

Måltallene er nået for perioden – i december 2010 manglede der 1 person i aktivering, men i

december 2011 er der 46 flere i aktivering end forventet. Niveauet for december 2011 forventes

derfor som minimum fastholdt (nye måltal markeret med blå).

Kvalitativ status medio 2012

Udover de rent kvantitative resultatkrav og mål vil der medio 2012 ligeledes følge en mere kvalitativ

beretning om projektet – hvordan arbejdes der? hvad er forklaringen på måltallene? evt. nye tiltag

osv.

Konsulenterne i Job-Diamanten hæfter sig ved følgende, når de skal forklare status på projektet for

december 2011:

- Konjunkturer skaber langtidsledighed

- Fuld fokus på aktivering generelt

- Massiv indsats på virksomhedscentrene ift. match 2

Grunden til at antallet af langtidsledige har været stigende i perioden, trods resultaterne på

aktiveringsdelen, skyldes konjunkturer. Virksomhederne tøver med nye ansættelser, genansættelser

og udvidelser og det er derfor sværere at bide sig fast på arbejdsmarkedet, når ledige først er blevet

langtidsledig. Desuden hører konsulenterne ude i erhvervslivet, at virksomhederne, når de ansætter,

foretrækker at ansætte allerede beskæftigede eller nyledige. Virksomhederne frygter, at der kan være

andre problemer end ledighed til stede, når ledige ender i langtidsledighed. For konsulenterne har den

primære opgave således været at ændre denne opfattelse hos virksomhederne. En sådan prægning og

holdningsændringer kræver tid og vedholdenhed. Forhåbentlig vil resultaterne være at spore i

slutningen af projektperioden.

Omvendt har det haft en markant effekt at to virksomhedskonsulenter har arbejdet med aktivering af

langtidsledige alene. Der har været et massivt fokus på de virksomhedsvendte redskaber, da

langtidsledige ofte har brug for et praktisk kompetenceløft og for at komme ud på en ordinær

Antal aktiverede

48


arbejdsplads – det har også en dokumenteret effekt på jobsøgningen at være i ”beskæftigelse”. Især

har der været fokus på og succes med virksomhedspraktikker og private ansættelser med løntilskud

for dagpengemodtagere, virksomhedspraktik og både offentlige og private ansættelser med løntilskud

for match 1 kontanthjælpsmodtagere og endelig virksomhedspraktik i virksomhedscentre for match 2

kontanthjælpsmodtagere.

Anvendelsen af virksomhedspraktik som tilbud til match 2 kontanthjælpsmodtagere er i perioden

steget med hele 107 % jf. model 25, hvilket ikke blot er en massiv øgning, men ligeledes en stor

succes. Konsulenterne i Job-Diamanten påpeger, at en praktik her ofte efterfølges af et løntilskud og

der ses også en øgning af løntilskud som redskab for målgruppen i hen imod slutningen af perioden.

Denne udvikling forventes at tiltage i takt med, at praktikkerne når sin afslutning og det endelig

resultat vil derfor ses i 2013.

Kommunen vil hen over det næste år styrke samarbejdet og dialogen med virksomhederne, blandt

andet for at bekæmpe langtidsledighed og som en del af ministerens udmeldinger for indsatsen i

2013.

49

More magazines by this user
Similar magazines