Miljøtilladelse - Frederikshavn Kommune

frederikshavn.dk

Miljøtilladelse - Frederikshavn Kommune

Johnny Strøm

Søndre Kirkevej 14

9940 Læsø

Via: 98499330@mail.dk

Tilladelse til udvidelse af husdyrproduktionen på ejendommen Søndre Kirkevej

14, 9940 Læsø

Frederikshavn Kommune giver hermed på vegne af Læsø Kommune tilladelse efter §

10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til udvidelse af minkproduktionen på

ejendommen Sdr. Kirkevej 14, 9940 Læsø.

Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles på følgende vilkår.

• Ejendommen skal have gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm.

• Der skal foretages daglig tømning af gødningsrender.

• Minkenes foder må maksimalt have et proteinindhold på 31% af OE i uge 30-47.

• Der skal tildeles halm ad libitum.

• De nye haller må ikke ligge nærmere naboskel end 5 m.

• Der skal på ejendommen ske effektiv fluebekæmpelse.

I øvrigt skal udvidelsen gennemføres i overensstemmelse med nedenstående

projektbeskrivelse.

Offentliggørelse

Tilladelsen vil blive offentliggjort i Læsøposten i uge 34 eller snarest muligt herefter.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 98456372

eller e-mail: tist@frederikshavn.dk.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende

tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende:

• Produktionen udvides fra 58,82 DE mink (svarende til 2000 minktæver) til 84,76

DE mink (svarende til 2882 minktæver).

• I forbindelse med udvidelsen opføres 3 nye 2-rækkede minkhaller på hhv. 30 m,

40 m og 70 m og 5 eksisterende 2-rækkede minkhaller forlænges med 50 m, jf.

vedlagte situationsplan.

• Efter udvidelsen vil staldsystemerne omfatte: gødningsrender på min. 36 cm.,

daglig udmogning, halm ad libitum og proteinindhold i foderet på 31% af OU i uge

30-47.

• Husdyrbrugets egne arealer er bortforpagtede og der er indgået gylleaftaler med

flere landmænd for at afsætte husdyrgødningen fra produktionen. I alt råder de

ejendomme, der er indgået aftaler med, over ca. 222 ha, som husdyrgødningen

fra Sdr. Kirkevej 14, kan blive udbragt på. De konkrete udbringningsarealer

fremgår af det vedlagte kortmateriale, som ligeledes viser de arealer, som de

Frederikshavn Kommune

Rådhus Allé 100

9900 Frederikshavn

Tel.: +45 98 45 50 00

post@frederikshavn.dk

www.frederikshavn.dk

CVR-nr. 29189498

Dato: 9. august 2012

Center for Teknik og Miljø

Sagsnummer: 07/3472

Sagsbehandler:

Tinne Stougaard

Direkte telefon.: 98456372

tist@frederikshavn.dk


omhandlede ejendomme råder over, og som ikke benyttes til udbringning af

husdyrgødning.

Der er tale om en genbehandling af en sag, som oprindeligt er indsendt til kommunen i

2007 og afgjort i 2008, hvorefter den blev påklaget. Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagenævnet har i november 2011 hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen.

Sagen skal derfor genbehandles ud fra de regler, der var gældende i 2008. På

daværende tidspunkt var omregningsfaktoren for dyreenheder 44 årstæver pr. DE. Den

ansøgte produktion svarede da til 65,36 DE, hvilket gjorde, at sagen efter de

dagældende regler skulle behandles efter husdyrgodkendelseslovens § 10.

Høringer

Forud for denne tilladelse har Frederikshavn Kommune foretaget en høring af ansøger

slev, naboer til ejendommen samt ejerne af de arealer, som der er indgået gylleaftale

med.

Ifølge forvaltningslovens § 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med

projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i

sagen.

Der er indkommet udtalelser til sagen fra en arealejer, som oplyste, at han ikke

længere havde aftale med ansøger. Disse arealer er efterfølgende blevet taget ud af

ansøgningen.

Derudover er der kommet bemærkninger fra naboer til ejendommen. Frederikshavn

Kommune har vurderet de indkomne bemærkninger, og denne vurdering har været

fremsendt til Læsø Kommune med henblik på en vurdering om, hvorvidt Læsø

Kommune havde yderligere kommentarer til naboernes bemærkninger. Vurderingerne

og Læsø Kommunes kommentarer fremgår af bilag til denne afgørelse.

Kommunen har vurderet at udtalelserne ikke giver anledning til nogen ændret afgørelse

af sagen.

Kommunens vurdering

Kommunen finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse

forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet, og at

husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde,

som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

Kommunen vurderer endvidere, at til- og frakørsel til anlægget kan ske uden

væsentlige miljømæssige gener for de omboende.

Anlægget ligger i et lavbundsområde, men der er ingen planer om genopretning af

natur i området.

Frederikshavn Kommune skønner, at projektet ikke i øvrigt vil forringe levevilkårene for

dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV.

Det er kommunens samlede vurdering, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige

virkninger på miljøet når ovennævnte vilkår overholdes.

Anvendelsen af bedste tilgængelige teknologi

I forhold til anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT) på minkfarme, har

Natur- og Miljøklagenævnet i en afgørelse af 21. december 2011 fastslået, at de anser

Side2/23


det for BAT i § 10-sager på mink, at nye dyr på farmen skal overholde et

udledningsniveau på 1,32 kg N/årstæve for åbne 2-rækkede haller og 1,30 kg

N/årstæve for øvrige minkhaller. Produktion i eksisterende haller skal overholde

pelsdyrvejledningens udledningskrav på 1,65 kg N/årstæve.

Det konkrete projekt har et udledningsniveau på 1,08 kg N/årstæve, og overholder

derfor under alle omstændigheder BAT.

Anlæggets indvirkning på landskab og naboer

Anlægget ligger omkranset af bevoksning i et område, som er præget af landbrugs- og

naturarealer. Nærmeste nabo er Sdr. Kirkevej 12, som ligger umiddelbart øst for

anlægget. Der er under 100 m fra naboens beboelse til de nærmeste bygninger i

anlægget. Der sker dog ikke ændringer, som kan medføre forøgede gener i de

bygninger, som ligger inden for 100 m fra naboen. De nye haller placeres alle over 100

m fra nabobeboelse.

Det er kommunens vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig

påvirkning af landskabet eller naboer i området. Anlægget er godt afskærmet af

eksisterende beplantning, og ændringerne vil således ikke ændre det visuelle indtryk i

området.

Der kommer en mindre udvidelse i antallet af dyr i forbindelse med projektet, men

udvidelsen vil ikke ske inden for afstandkravet på 100 m til nabobeboelse i

pelsdyrbekendtgørelsen. Desuden vil hyppigere udmugning kunne bidrage til en mere

effektiv fluebekæmpelse, hvilket kan have betydning for naboerne.

Påvirkning af overfladevand

Udbringningsarealerne ligger ikke i oplande, der afvander til Natura 2000-områder der

er overbelastet med fosfor (fosforklasse I, II eller III) i henhold til Danmarks

arealinformation. Der er derfor som udgangspunkt ikke restriktioner i forhold til

udbringning af fosfor med husdyrgødning på arealerne.

Alle udbringningsarealerne ligger i nitratklasse I. I § 10 sager er der ikke særlige krav til

arealer, som er omfattet af nitratklasse I.

Alle arealerne afvander til Natura 2000-område nr. 9 (Strandenge på Læsø og havet

syd herfor).

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 9 er bl.a. arter af sæl, samt

forskellige marine naturtyper.

Det fremgår af basisanalysen for Kattegat samt Miljøministeriets vandplan for

Hovedopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak, at miljømålet er ”god tilstand”. Det

fremgår også, at miljømålet ikke er opfyldt i området. Det er derfor kommunens

vurdering, at enhver yderligere tilførsel af næringsstoffer fra oplandet vil forringe

mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den samlede påvirkning

af vandområdet øges, hvormed man bevæger sig i den forkerte retning i forhold til

målsætningen.

Husdyrbrugslovens fastlæggelse af nitratklasser, og de deraf følgende krav til mindre

kvælstofbelastning af områderne, sikrer de oplande, hvor der er størst risiko for

kvælstofudvaskning til sårbare recipienter. Basisanalyserne indgår som eksisterende

viden i det grundlag, nitratklasserne og husdyrbrugslovens kvælstofkrav bygger på.

Side3/23


Kommunen har ikke yderligere viden om sårbarheden af Kattegat, som giver anledning

til at vurdere, at det aktuelle opland har en væsentlig større sårbarhed for kvælstof, end

forudsat ved fastlæggelsen af husdyrbrugslovens beskyttelsesniveau.

Miljøstyrelsen har opstillet en række afskæringskriterier for, hvornår at projekt ikke kan

medføre skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Herunder at

1. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug maksimalt må udgøre 5 % af

den samlede udvaskning til det aktuelle område – dog max. 1 % hvis der er

tale om vandområder der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er

meget lidt eutrofieret (påvirkning fra projektet i sig selv)

2. Dyretrykket i det aktuelle opland ikke må have været stigende siden 1. januar

2007 (projektet i kumulation med andre planer og projekter)

Påvirkning fra projektet i sig selv – afskæringskriteriets punkt 1

Med afledning til Læsøs kystopland er der generelt tale om afledning til ”sårbare

vandområder”, men ikke til ”meget sårbare vandområder”. I udpegningsgrundlaget for

Natura 2000-område nr. 9 indgår dog marine naturtyper, der kan karakteriseres som

lavvandede områder med langsom vandudskiftning. Det drejer sig om kystlaguner og

strandsøer (naturtype nr. 1150). På den baggrund vurderer Frederikshavn Kommune,

at nitratudvaskningen fra det konkrete projekt maksimalt må udgøre 1 % af den

samlede nitratudvaskning, hvis det skal kunne afvises, at projektet i sig selv kan

medføre en skadevirkning på overfladevande.

Kystoplandet til Læsø har et samlet areal på 11.840 ha. Udbringningsarealerne

hørende til Sdr. Kirkevej 14 udgør dermed maksimalt 2,8 % af oplandet til dette

vandområde.

Den del af nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt, der stammer fra husdyrgødning

kan ud fra en Worst Case-antagelse være på op til 10 kg N/ha. Projektet kan således

give anledning til en udvaskning på 2220 kg N i alt. Denne Worst Case-antagelse tager

dog normalt udgangspunkt i, at der er et husdyrtryk på arealerne på op til 1,4 DE/ha. I

den konkrete sag er husdyrtrykket (fra den ansøgte husdyrproduktion) meget lavere, og

det må derfor antages, at den samlede udvaskning som følge af projektet også vil være

lavere.

Idet reduktionspotentialet for de konkrete udbringningsarealer (jf. nitratklassekortlægningen)

er på gns. 25 % giver det ansøgte anledning til en samlet påvirkning af

Natura 2000-området på maksimalt 1665 kg N/år. Det udgør dermed maksimalt 0,6 %

af den samlede N-påvirkning til oplandet. Dette er under forudsætning af, at 30 % af

oplandet er dyrket landbrugsjord med en gennemsnitlig udvaskning på 78 kg N/ha og

en gennemsnitlig reduktionskapacitet på 25 %, mens udvaskningen fra den udyrkede

del af oplandet er på gennemsnitlig 10 kg N/ha. Under disse forudsætninger er den

samlede nitratudvaskning fra oplandet på ca. 267 t N.

Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter

(afskæringskriteriets punkt 2)

Med hensyn til udvikling i dyretrykket i opland til det nordlige Kattegat, er der i perioden

fra 2007 til 2011 sket en reduktion i det samlede antal DE fra 1.423 til 1.324 DE 1 .

1 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm

Side4/23


Antallet af dyreenheder er opgjort på baggrund af det Centrale Husdyr Register (CHRregistret).

Tallene er korrigeret for ændringer i omregningsfaktorer for DE, således at

disse ændringer indgår progressivt gennem en årrække og ikke giver anledning til store

stigninger/fald i det enkelte år, hvor omregningsfaktoren ændres. Miljøstyrelsen

vurderer, at usikkerheden i CHR-dataene er på 5-10% 2 .

Udviklingen i antallet af dyreenheder afspejler den strukturudvikling der er sket indenfor

husdyrproduktionen gennem en længere årrække. Samtidig med, at der sker

nyetableringer og udvidelser af husdyrbrug, er der således husdyrbrug der reducerer

produktionen eller lukker helt ned.

Den registrerede udvikling i dyretrykket gennem CHR skal sammenholdes med

kommunens egne oplysninger om ophørte/reducerede husdyrbrug samt med de

tilladelser/godkendelser der er givet af kommunen og som stadig kan udnyttes.

Frederikshavn Kommune vurderer, at der ikke er grundlag for at antage, at der ligger

flere ”uudnyttede” tilladelser eller godkendelser i oplandet i dag, end der har gjort de

forrige år i perioden 2007-2011. Kommunen vurderer endvidere, at antallet af

husdyrbrug, der er ophørt eller reduceret, og som endnu ikke er registreret i CHR ikke

vil ændre nævneværdigt på den opgørelse over udviklingen i dyreenheder, som kan

ses af jordbrugsanalyserne.

Når der tages højde for de usikkerheder der er i opgørelse af DE i CHR, sammenholdt

med kommunens vurdering af ophørte/reducerede husdyrbrug samt potentielt ikke

udnyttede tilladelser/godkendelser, vurderes det, at der ikke er stigning i dyretrykket i

Læsøs kystopland i perioden fra 2007 til nu.

Det vurderes endvidere, at der ikke er andre kilder til nitratudvaskning – spildevand fra

det åbne land, dambrug eller tilsvarende – der har givet anledning til stigende

nitratudvaskning i det aktuelle opland i perioden fra 2007 og fremefter. Med hensyn til

spildevand fra det åbne land, er der gennem den seneste årrække sket en stadig

forbedret rensning af spildevand som led i kommunens spildevandsplanlægning.

Som tidligere nævnt, er der ingen af arealerne der ligger i opland til fosforfølsomt

Natura 2000-område (fosforklasse I, II eller III). Husdyrbrugslovens fastlæggelse af

fosforklasser, og de deraf følgende krav til mindre fosforbelastning af områderne, sikrer

de oplande, hvor der er størst risiko for fosforbelastning til sårbare recipienter.

Basisanalyserne indgår som eksisterende viden i det grundlag som husdyrbrugslovens

afskæringskriterier i forhold til fosfor bygger på. Kommunen har ikke yderligere viden

om sårbarheden af Kattegat, som giver anledning til at vurdere, at det aktuelle opland

har en væsentlig større sårbarhed for fosfor, end forudsat ved fastlæggelsen af

husdyrbrugslovens beskyttelsesniveau.

Der er endvidere foretaget en landskabelig risikovurdering for at afklare transportveje

for fosfor fra mark til vandløb og videre til de marine områder. Der er ingen af

udbringningsarealerne der er stærkt skrånende mod vandløb og det vurderes på den

baggrund, at risikoen for overfladetab af fosfor fra arealerne er begrænset.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at projektet hverken i sig selv eller i

kumulation med andre projekter kan give anledning til væsentlig kvælstof- eller

fosforpåvirkning af Natura 2000-område nr. 9.

2 Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk.

Miljøministeriet, Miljøstyrelsen Erhverv. Notat af 14. marts 2011

Side5/23


Påvirkning af grundvand

Der er ikke overlap mellem bedriftens udbringningsarealer og nitratfølsomme

indvindingsområder. Ligeledes er der ingen udbringningsarealer i indvindingsopland til

vandværker. Der er således ikke behov for at stille særlige krav af hensyn til

grundvandet.

Påvirkning af natur fra anlægget

Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositioner på udvalgte naturlokaliteter

indenfor 300 meter fra ejendommen. Der er foretaget beregning til de nærmeste

lokaliteter og til de lokaliteter, hvor der vurderes potentielt at kunne være et problem

ved en øget ammoniakdeposition. På den baggrund er der foretaget en vurdering af

alle § 3-områder indenfor 300 meter fra ejendommen.

§ 3 arealerne, der ligger indenfor en radius af 300 meter fra ejendommen, ligger i

områder, der i kommuneplan 2009-2021 for Læsø Kommune er udpeget til særligt

værdifuldt naturområde (punkt 1) og jordbrugsområde (punkt 2 og 3). Områder

udpeget som særligt værdifuldt naturområde skal fungere som kerneområde for et

varieret dyre- og planteliv. I jordbrugsområder skal hensynet til

jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben landinteresser.

§ 3 arealerne indenfor 300 meter er ikke beliggende i økologisk forbindelse.

I nedenstående skema ses en oversigt over ammoniakdeposition til de naturområder,

hvor der er foretaget en beregning. Se desuden kort med naturpunkter.

Naturtype Merdep.

(kg

N/ha/år)

1 Tør hede

2

(4030)

Hede


og

3 Overdrev,

hede

Totaldep.

(kg N/ha/år)

Natura-

2000

Arealanvendelse

0,0 0,5 Ja Ikke relevant

0,0 62,0 Nej Jordbrugsområde

-0,1 0,8 Nej Jordbrugsområde

Side6/23


Den nærmeste bufferzonenatur ligger omkring 170 m syd - sydvest for anlægget, som

således er beliggende indenfor bufferzone I.

Baggrundsbelastningen i dette område af Læsø Kommune er på 10,2 kg N/ha/år.

Tålegrænsen for hede (punkt 2 og 3) og overdrev (punkt 3) ligger på 10 - 20 kg

N/ha/år. Tålegrænsen for søer (punkt 2) med en habitatnaturtype er på 5 – 10 kg N/ha.

En stor del af de danske søer hører imidlertid til den næringsbelastede slags, der ikke

er kvælstofbegrænsede, for denne type af søer vil en yderligere kvælstofdeposition

ikke have nogen betydning for søens tilstand.

Merdepositionen i punkt 2 og 3 er henholdsvis på 0,0 og -0,1 kg N/ha/år. Da der ikke

sker en stigning i kvælstofdeposition vil der heller ikke være nogen tilstandsændring på

naturarealerne som følge af udvidelsen.

Naturarealerne i punkt 2 og 3 ligger i jordbrugsområde og det er derfor ikke et område,

hvor kommunen foretager en vurdering i fht. totaldepositionen.

Natura 2000 områder

Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område nr. 9.

Strandenge på Læsø og havet syd herfor) ligger omkring 170 m syd - sydvest for

anlægget. Udpegningsgrundlaget for området er:

Naturtyper

Sandbanke (1110)

Vadeflade (1140)

*Lagune (1150)

Rev (1170)

Boblerev (1180)

Enårig strandengsvegetation (1310)

Strandeng (1330)

Forklit (2110)

Hvid klit (2120)

*Grå/grøn klit (2130)

*Klithede (2140)

Grårisklit (2170)

Skovklit (2180)

Klitlavning (2190)

Lobeliesø (3110)

Arter

Gråsæl (1364)

Spættet sæl (1365)

Fugle

Mørkbuget knortegås (T)

Ederfugl (T)

Sortand (T)

Fjølsand (T)

Naturtyper

Søbred med småurter (3130)

Kransnålalge-sø (3140)

Næringsrig sø (3150)

Brunvandet sø (3160)

Vandløb (3260)

Våd hede (4010)

Tør hede (4030)

Enekrat (5130)

*Surt overdrev (6230)

Tidvis våd eng (6410)

Tørvelavning (7150)

Rigkær (7230)

Stilkege-krat (9190)

*Skovbevokset tørvemose (91D0)

Fugle

Lille kobbersneppe (T)

Tinksmed (Y)

Almindelig ryle (Y/T)

Havterne (Y)

Side7/23


Trane (Y)

Klyde (Y/T)

Dværgterne (Y)

Slitterne (Y)

Nærmeste ammoniakfølsomme naturareal indenfor habitatområdet er en tør hede

(4030). Beregningen giver en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år og en totaldeposition på

0,5 kg N/ha/år.

Tålegrænsen for tør hede er på 10 – 20 kg N/ha/år. Naturtilstanden på arealet er god,

mens prognosen er ugunstig, da den nedre ende af tålegrænseintervallet er

overskredet. Undersøgelser har vist, at så snart den nedre ende af

tålegrænseintervallet er overskredet vil der ske en forringelse af naturtyperne.

Kommunen er forpligtet til at arbejde for gunstig bevaringsstatus indenfor Natura 2000området.

Ved udvidelsen vil der ikke ske en stigning i ammoniakbelastningen til de kortlagte

naturområder og derfor vurderer Frederikshavn Kommune, at udvidelsen ikke vil være

til ugunst for naturarealerne indenfor Natura 2000-området.

Udvidelsen vurderes ikke at være til ugunst for arterne på udpegningsgrundlaget. Dette

tilskrives, at udvidelsen vurderes at have en neutral effekt på tilstanden af

naturarealerne i det internationale naturbeskyttelsesområde.

Habitatdirektivet, bilag IV-arter

En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested,

fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring Sdr. Kirkevej

14. På baggrund af faglig rapport nr. 322 fra DMU samt øvrigt kendskab til

området vurderes umiddelbart, at der alene kunne være tale om Spidssnudet Frø.

Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for Spidssnudet Frø. Dette tilskrives, at

udvidelsen vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende

naturarealer. Potentiel forekomst i området af Spidssnudet Frø vurderes knyttet til

områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt.

Kommunen vurderer samlet set, at ændringen i anlægget ikke vil modvirke målsætning

om gunstig bevaringsstatus for naturtyper eller arter, der er på udpegningsgrundlaget

for Natura 2000-områder. Kommunen vurderer desuden, at udvidelsen ikke vil føre til

en væsentlig påvirkning af naturarealerne i nærområdet, herunder bufferzonenaturen.

Frederikshavn Kommune skønner, at ændringen i anlægget ikke vil forringe

levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag II og IV.

En forudsætning for ovenstående beskrivelse og vurdering af påvirkningen af beskyttet

natur omkring ejendommen er, at den beregnede ammoniakfordampning er på 3100 kg

N om året. Denne ammoniakfordampning er et resultat af sammensætningen af

dyreholdet, valg af staldtyper, staldteknologi, foderkorrektioner m.m. Der er stillet vilkår

vedr. de faktorer, der har betydning for dette.

Påvirkning af natur fra arealerne

Ejendommens udbringningsarealer ligger i områder, der er udpeget som hhv.

jordbrugsområde/naturområde/særligt værdifuldt naturområde.

Økologisk forbindelse

En mindre del af udbringningsarealerne ligger indenfor en økologisk forbindelse. Da

arealanvendelsen ikke ændres væsentligt, medfører udvidelsen af husdyrbruget ikke

Side8/23


forringelser af levesteder eller spredningsmuligheder for planter eller dyr i relation til

områdets funktion som økologisk forbindelse.

Arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3

Der forekommer et overlap mellem et af udbringningsarealerne (mark 130+133) og en

§ 3-registreret sø. På baggrund af analyse af luftfotos fra år 1985-2010 vurderer

Frederikshavn Kommune, at der er tale om en fejlregistrering af § 3 på det angivne

sted. På luftfoto fra 1985, 1992 og 1995 er der en våd lavning på marken. På

efterfølgende luftfotos kan denne lavning ikke erkendes. Størrelsen på søen fra 1985 til

1992 svinger mellem knap 100 m 2 til 200 m 2 det vil sige, at den i disse år er lige på

kanten af at være beskyttet, hvis det er en sø. Der kan ikke erkendes opfyldning af

lavningen på luftfotos 1995 – 2010. På denne baggrund mener Frederikshavn

Kommune, at søen med stor sandsynlighed er naturligt udtørret og på den baggrund

bliver søen afregistreret.

På mark 4-0 er der registreret en sø. Ved gennemgang af luftfotos ses det, at der aldrig

har været en sø på marken, men derimod i den tilstødende have. Sø registreringen

flyttes.

På mark 1-0 er der noget af et Atlas Flora Danica felt, der går ind over marken og

her er der registreret forskellige planter. Da markens anvendelse ikke ændres med

udvidelsen vurderes det ikke at have en betydning på fund af disse arter.

Udbringningsarealer, der skråner/støder op til beskyttet natur

En række af udbringningsarealerne ligger umiddelbart op ad beskyttede naturarealer.

Frederikshavn Kommune har vurderet, at en fortsættelse af den hidtidige drift på de

omkringliggende udbringningsarealer ikke vil medføre tilstandsændring af

naturarealerne.

Randpåvirkning som følge af sprøjtning og gødskning af de beskyttede arealer,

der grænser op til udbringningsarealerne ses allerede i dag, og vil ikke ændres

med det påtænkte projekt.

Natura 2000-områder

Der er en række udbringningsarealer, der støder op til naturområder indenfor Natura

2000-område nr. 9, ”strandenge på Læsø og havet syd herfor”. Se udpegningsgrundlag

ovenfor.

Kommunen er forpligtet til at arbejde for gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og

arter, der er på udpegningsgrundlaget indenfor Natura 2000-områderne. Derigennem

er det blandt andet Kommunens pligt at sikre, at planer og projekter ikke er til skade for

udpegningsgrundlaget.

Mark 2-0, grænser op til et naturareal, der er kortlagt som ”tør hede” (4030).

Tålegrænsen for ”tør hede” er på 10 - 20 kg N/ha/år.

Baggrundsbelastningen i denne del af Frederikshavn Kommune er på 10,2 – 10,3 kg

N/ha/år. Den nedre ende af tålegrænseintervallet er derfor overskredet for naturarealet

alene som følge af baggrundsbelastningen.

Naturtilstanden på naturarealet er god. Prognosen er derimod ugunstig, da den nedre

ende af tålegrænseintervallet er overskredet. Så snart tålegrænsen er overskredet, vil

der ske en forringelse af naturarealet, og det vil ikke bevæge sig imod gunstig

Side9/23


evaringsstatus.

Påvirkningen fra udbringningsarealerne sker ved randpåvirkning som direkte følge af

gødskning. Området er fladt hvilket betyder, at der desuden sker en udvaskning fra

rodzonen på udbringningsarealet til naturarealet. Dertil kommer der

ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning. I Miljøstyrelsens vejledning

om miljøgodkendelse af husdyrbrug og håndtering af ammoniak fra udbringning, er der

anbefalinger af, hvilke vilkår, der kan stilles vedr. udbringning. Der skelnes i

vejledningen mellem kvæggylle og gylle fra andre dyr. Vejledningen bygger på

bufferzonerapporten, hvoraf det fremgår, at ved nedfældning eller forsuring af gyllen

(herunder fra mink) vil der maksimalt være en ammoniakdeposition på 0,2 kg N/ha/år

10 meter ind på naturarealet ved 30 meters afstand vil der være en deposition på

naturarealet på 0,1 kg N/ha/år.

Mark 2-0 ligger ca. 15 meter fra det nærmeste kortlagte naturareal. De øvrige

udbringningsarealer ligger mere end 20 meter fra de nærmeste kortlagte

ammoniakfølsomme naturarealer. Der er i forvejen krav om nedfældning på arealerne

på sort jord og græs.

Frederikshavn Kommune vurderer på det grundlag, at anvendelse af

udbringningsarealerne ikke vil være til ugunst for arter og naturtyper på

udpegningsgrundlaget. Dette tilskrives, at det vurderes at have en neutral effekt på

tilstanden af naturarealerne i det internationale naturbeskyttelsesområde.

Habitatdirektivet, bilag IV-arter

En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested,

fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen. På baggrund af faglig

rapport nr. 322 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at

det alene kunne være Spidssnudet Frø.

Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for Spidssnudet Frø. Dette tilskrives, at

udvidelsen vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende

naturarealer. Potentiel forekomst i området af Spidssnudet Frø vurderes knyttet til

områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt.

Fredninger

Mark 9+10 og 11-0 ligger indenfor fredning Bovet, fredet i 1964. Formålet med

fredningen er at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og at bebyggelse,

beplantning påfyldning og afgravning forbydes, samt at almenheden sikres ret til

frit ophold på arealet mellem vejen og havet. I forbindelse med udvidelsen

fortsætter den hidtidige drift på arealerne. Denne anvendelse af arealerne er ikke i

strid med formålet med fredningen.

Kommunen vurderer, på grundlag af ovenstående, at anvendelse af arealerne som

udbringningsarealer ikke vil føre til en tilstandsændring på naturarealer beskyttet

efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Anvendelsen af arealerne vil heller ikke have en negativ effekt på områdets

funktion som økologisk forbindelse eller på bilag IV-arter.

Arealanvendelsen vurderes desuden at have en neutral effekt på de arter og

naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for det nærmeste Natura 2000-område

og på bilag II arter.

Side10/23


Frist for udnyttelse

Denne tilladelse bortfalder hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra dags dato.

Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende

år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år.

Klagevejledning

Kommunens afgørelse kan inden 4 uger efter annonceringen, dvs. senest den 19.

september 2012, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. vedlagte klagevejledning.

Kommunen vil underrette dig, såfremt der indkommer klager over tilladelsen.

En klage over denne afgørelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning,

medmindre klagenævnet bestemmer andet. Afgørelsen må gerne udnyttes inden

klagefristen udløber.

Andre tilladelser

Eventuelle andre nødvendige tilladelser – herunder f.eks. byggetilladelse eller

anmeldelse efter §§ 35-36 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 – er ikke omfattet af

denne afgørelse.

Med venlig hilsen

Tinne Stougaard

Landinspektør

Bilag:

• Situationsplan

• Kort over bedriftens udbringningsarealer

• Nabobemærkninger, Vurdering af nabobemærkninger samt kommentarer fra

Læsø Kommune

• Klagevejledning

• Kopi til:

• Agrinord, att: Tina Madsen, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV – via tim@agrinord.dk

• Læsø Kommune, Doktorvejen 2, 9940 Læsø – via kommunen@laesoe.dk

• Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø – via nst@nst.dk

• Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Nordjylland, Nytorv 7, 2. sal, Postboks 1826,

9000 Aalborg – via nord@sst.dk

• Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia – via

mail@dkfisk.dk

• Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark , Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732

Hovedgård – via nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk

• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V –

via ae@aeraadet.dk

• Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postbox 2188, 1017 København K – via fbr@fbr.dk

3 Bekendtgørelse nr. 764 af 28-06-2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning,

ensilage m.v. med senere ændringer

Side11/23


• Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø – via:

dn@dn.dk

• Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn Afdeling, v/ Eigil Torp Olesen,

Langthjemvej 10, 9900 Frederikshavn – via frederikshavn@dn.dk

• Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle – via:

post@sportsfiskerforbundet.dk

• Danmarks Sportsfiskerforbunds miljøkoordinator Per Michael Sonnesen, Asgård

48, 9700 Brønderslev – via: per.sonne@mail.tele.dk

• Friluftsrådet, v/Thomas Elgaard Jensen, Kragkærvej 5, Astrup, 9800 Hjørring –

via: vendsyssel@friluftsraadet.dk

• Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V – via

natur@dof.dk

• Dansk Ornitologisk Forening, v/Kurt Rasmussen, Frismosevej 27, 9330

Dronninglund – via frederikshavn@dof.dk

• Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn, v/Jens R. Larsen, Harald Lunds

Gade 31, 9900 Frederikshavn – via formand@lystfisker.frhavn.dk

• Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N – via

husdyr@ecocouncil.dk

• Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring – via

vhm@vhm.dk

• Voer Å Sportsfiskerforening, v/Nicolai Jørgensen, Skævevej 15, 9352 Dybvad –

via lmjnj@mail.dk

Side12/23


Situationsplan

Kort over udbringningsarealer

Side13/23


Side14/23


Side15/23


Kommentarer fra naboer i forbindelse med partshøring

Dette fælles nabohøringssvar er udarbejdet af naboerne til minkfarmen Sdr. Kirkevej 14

- på minkfarmens østside ejerne af VANGGAARD, Eva Elisabeth Jensen og Henrik

Bygum Krarup, og på minkfarmens vestside ejerne af ØREGAARD, Inger og Hans Erik

Frost.

Vor indsigelse og vore kommentarer er som følger:

1. Høringssvar

Indledningsvis vil vi gerne klage over tidsfristen for nabohøringen. Når

nabohøringen finder sted i den centrale ferieperiode, er vore muligheder for at

søge sagkyndig bistand væsentligt forringet, samtidig med at det ikke er muligt

at få alle nødvendige og relevante oplysninger fra Læsø Kommune på grund af

personalets ferie.

Det er uforståeligt, at en sag, der i princippet har kørt siden 2005 (1981) og er

så fyldt med ulovlige forhold og efterfølgende lovliggørelser, pludselig skal

hastes igennem.

2. Verserende klagesag

Vi finder det uacceptabelt at give tilladelse til udvidelse af minkbestanden på

farmen, så længe den klagesag, som vi i august 2011 indbragte over for Læsø

kommune ikke er afklaret. Vi har fremlagt beviser på ulovlige forhold. Flere af

disse forhold - væsentligt flere tæver end tilladt, samt ulovligt byggeri - er

erkendt af minkavleren, jf. den seneste sagsbehandling.

Der har været afholdt et såkaldt ”uvarslet” tilsyn på minkfarmen den 19. marts

2012, men til dato (4 måneder senere) har det ikke været muligt at få en

rapport, endsige et notat, fordi det ifølge kommunen endnu ikke er skrevet.

Dette er efter vor opfattelse i strid med offentlighedslovens § 6 vedrørende

”notatpligt”. Da vi i alle årene har påstået, at der var for mange dyr på farmen,

og det er første gang der er foretaget et ”uvarslet” tilsyn, så er dette referat af

vital betydning for den videre sagsbehandling, og det bør, jf. forvaltningslovens

§ 11, have opsættende virkning. Vor påstand er, at præmisserne for den nye

sagsbehandling er forkerte, hvorfor der må ske en afklaring af den verserende

sag, før man kan tage hul på en ny sag.

3. Lovgrundlag

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) har i sin ændrede kendelse fra november

2011 bestemt, at sagen skal gå om, baseret på regler gældende på

ansøgningstidspunktet 2007/2008, hvilket må opfattes som et hensyn til

ansøgeren. NMK gør også opmærksom på den manglende landzonetilladelse,

som kræves ved enhver udvidelse på en ikke-landbrugsnoteret ejendom.

Imidlertid er ejendommens status i marts 2012 ændret fra ikkelandbrugsnoteret

ejendom til landbrug, utvivlsomt fordi denne status kan have

nogle fordele for ejeren i forhold til opførelse af nye bygninger etc. Da ejeren

selv har valgt denne ændring, er det klart, at man ikke fortsat kan behandle

sagen, som om det drejede sig om en ikke-landbrugsnoteret ejendom. Det

indebærer også, at sagen skal behandles efter den nye husdyrlov med de

stramninger, det indebærer på miljøområdet. Samtidig gælder de nye regler for

randzoner til vandløb og søer.

4. Gylle

Der er i udkastet til tilladelse ikke anført noget om størrelsen på

gyllebeholderen i relation til den producerede mængde gylle. Via

aktindsigtsreglerne kan man se, at den i 2006 opførte beholder maximalt kan

rumme 1100 m3, og at den beregnede producerede mængde gylle er anført

større, hvorfor der er truffet aftale om et bufferlager på 250 m3 hos en

gylletankejer på Tørkerivej, nogle kilometer fra minkfarmen på Sdr. Kirkevej. I

Side16/23


2006 behandlede det daværende Miljøankenævn en naboklage, men nævnet

undlod at tage stilling til spørgsmålet om en udvidelse af besætningen. Dette

skyldtes, at minkavleren undlod at fremsende de nødvendige oplysninger til

Nordjyllands amt, fordi amtet ville gennemføre en VVM-undersøgelse. I

præmisserne for den trufne afgørelse om gyllebeholderen anføres det, at

gyllebeholderens størrelse passer til en farm på 2000 tæver.

Selv om denne præmis fra nævnets side kan være udtryk for en vis

rummelighed, forekommer det dog ulogisk, at beholderen nu skulle kunne

rumme gylleproduktionen fra ca. 45 % flere dyr, selv med et bufferlager som

beskrevet.

Vi protesterer mod selve arrangementet, som vi mener ikke er betryggende. Vi

mener, at gyllebeholderen ikke har den fornødne kapacitet, og at der i øvrigt

også skal stilles krav om, at beholderen altid er tildækket, når man betænker

de seneste års kraftige regnskyl. Når gyllebeholderens kapacitet er

utilstrækkelig, kan det bevirke, at der køres gylle ud på uhensigtsmæssige

tidspunkter, med de følger, dette måtte have.

I udkastet til tilladelse er der på side 1 nederst anført, at ”husdyrbrugets egne

arealer er bortforpagtede”, og at ”der er indgået gylleaftaler med flere

landmænd for at afsætte husdyrgødningen fra produktionen”. Ikke desto

mindre køres der alligevel gylle ud på minkavlerens egne marker, hvilket er

konstateret vidnefast påskelørdag 2011. Som naboer kan vi kun gisne om,

hvor denne gylle kommer fra …. ? Spørgsmålet er, i hvor høj grad de indgåede

gylleaftaler bliver overholdt i praksis.

5. Naturbeskyttelse

I en skrivelse dateret 29. marts 2012 til ansøgeren lægger Frederikshavn

kommune med kopi til Læsø kommune op til at meddele afslag til projektet,

fordi en udvidelse af dyrebestanden vil medføre en forøget

ammoniakudledning. Dette er ulovligt, idet det vil medføre en merdeposition til

3 beskyttede naturtyper på de nærliggende Natura 2000-arealer.

Fra det nævnte brev citerer vi

”Da der er tale om særligt ammoniakfølsomme naturområder og da prognosen

for de pågældende naturtyper er ugunstig, vurderer Frederikshavn kommune,

at det ansøgte vil betyde en ikke uvæsentlig påvirkning af de tre naturarealer.”

og videre

”Da det ikke efter husdyrgodkendelseslovens regler er muligt at meddele en

tilladelse på vilkår om, at der maksimalt må være en merbelastning af Natura

2000-arealerne på 0,1 kg N/ha/år, vurderes, at der ikke kan meddeles

tilladelse til projektet.”

og endelig skriver Frederikshavn kommune

”Når jeg har modtaget dine (ansøgerens) kommentarer, vil sagen snarest

muligt blive fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget i Læsø kommune, da

problemstillingen ønskes drøftet politisk i Læsø kommune.

Først efter der er truffet beslutning i Teknik- og Miljøudvalget, kan der træffes

afgørelse i sagen.”

Vi ved ikke, om der officielt eller uofficielt har været nogen politisk reaktion i

sagen, fordi vi ikke har kunnet få aktindsigt i de relevante dokumenter, men vi

har svært ved at fatte, at en politisk behandling kan føre til noget andet

Side17/23


esultat, end at man tager Frederikshavn kommunes sagligt begrundede

indstilling til efterretning.

Alligevel sker der en kovending i sagen: Et udkast til tilladelse bliver sendt i

nabohøring! Det fremsendte udkast til tilladelse må desværre i høj grad

opfattes som usagligt. Der savnes en argumentation for, hvorfor der – stik

imod den oprindelige indstilling – pludselig godt kan gives tilladelse til en

udvidelse af minkfarmen.

Vi mener, at det ville have været relevant at inddrage andre forhold, der netop

taler for at fastholde Frederikshavn kommunes oprindelige indstilling i sagen.

F.eks. den samlede naturbelastning fra minkfarme i øens sydvestlige hjørne,

hvor ejeren af øens største landbrug med en meget stor kvægbesætning så

sent som i 2011 har fået tilladelse til en større udvidelse af sin minkfarm, på

trods af at ejendommen grænser op mod de samme Natura 2000-arealer.

Overordnet set er det absolut uforståeligt, at 2882 tæver med afkom ikke som

en selvfølge kommer til at udlede mere ammoniak end 2000 tæver med afkom

- uanset at man med tekniske hjælpemidler søger at begrænse udledningen

mest muligt.

Det må også dybest set være den opfattelse og konklusion, som

Frederikshavn kommune er kommet frem til, da man med skrivelsen af 29.

marts 2012 lægger op til at meddele afslag.

6. Respekt af naboskel

I de tidligere givne tilladelser har det gang på gang været påbudt minkavleren,

som en betingelse for tilladelserne, at der etableres et mindst 5 meter bredt

beplantningsbælte rundt om minkfarmen. I forhold til ØREGAARDs østlige skel

har forholdet gentagne gange været drøftet med sagsbehandleren i

Frederikshavn kommune, der har bekræftet, at en sådan beplantning

selvfølgelig skal placeres på minkavlerens egen matrikel!

Her er der nu anlagt en ny vej til minkavlerens gylletank, vel at mærke klods op

ad skellet til ØREGAARD. Om det er lovligt at placere en vej op ad naboskel,

må Læsø kommune vide, især hvis kommunen har givet tilladelse til at

anlægge den nye vej. Hertil kommer, at vejen dels på en kortere strækning

ligger 1 meter inde på ØREGAARDs jord (hvilket er konstateret af en

landinspektør) og er klart ulovligt, dels ligger dér, hvor beplantningsbæltet

skulle være etableret.

Det har også den konsekvens, at såfremt minkavleren fortsat ønsker vejen

placeret, hvor den nu befinder sig (hvilket naturligvis udelukkende kan lade sig

gøre på hans egen matrikel), og såfremt dette er lovligt, må han korte mindst 5

meter af den øst-vest-gående minkhals vestlige ende for at skabe plads til det

krævede beplantningsbælte.

Helt tilsvarende er forholdene vedrørende beplantning på den østlige side af

farmen. Her har ejeren aldrig haft vilje til at etablere et levende hegn som

påkrævet i 1981. Den eksisterende beplantning står hovedsageligt på

VANGGAARDs jord. Ejeren har tidligere været påbudt at fjerne stenlaget i

området i 3 render og plante løvtræer, men dette er aldrig sket.

I udkastet til tilladelse på side 2 anføres det, at ”Kommunen vurderer

endvidere, at til- og frakørsel til anlægget kan ske uden væsentlige

miljømæssige gener for de omboende.”, og på side 3 anføres det, at

”Anlægget er godt afskærmet af eksisterende beplantning, og ændringerne vil

således ikke ændre det visuelle indtryk i området”.

Side18/23


Ja, eksisterende beplantning, men på ØREGAARDs og VANGGAARDs jorder!

Og der er ikke i tilladelsen anført beplantningskrav. Vi går ud fra, at de

manglende beplantningskrav er udtryk for en forglemmelse, som vil blive rettet.

7. Søer og randzoner samt højt grundvandsniveau.

Minkfarmens beliggenhed er bestemt af de omliggende lavt beliggende

områder. På nordre side findes en mere end 3000 m2 stor sø, hvor mindste

afstand til den øst-vest-gående store minkhal varierer mellem 6 og 13 meter,

hvilket er i klar modstrid med reglerne om mindst 15 meters afstand. Ejeren

har tidligere ved selvtægt søgt at etablere større afstand ved at skrabe søbund

hen mod farmen - et forhold, der også er i modstrid med alle regler. Søen er nu

omfattet af randzone.

Mod vest ligger farmen som anført afgrænset fra naboskel af en ca. 5 meter

bred vej. Klods op ad vejen på den vestre side starter beskyttet naturområde i

form af hede. Syd for minkfarmen er der i dag ca. 230 m til alle kategorier af

Natura 2000. Med den påtænkte udvidelse vil afstanden blive ca. 180 meter

(alle afstande er udmålt på arealinfo).

I 1981 fik Nordjyllands amt tinglyst en deklaration på ejendommen, hvoraf det

fremgår, at ”farmen skal placeres på ejendommens nordlige areal.” Dette var

begrundet i områdets lave beliggenhed, hvorfor kun det højest beliggende

område mod nord måtte bruges til minkfarm. Vi undrer os over, at disse forhold

pludselig er ændret.

Der er i det fremsendte udkast lavet en række kalkuler vedrørende

merdeposition af kvælstof. I det første udkast fra Frederikshavn kommune,

som vi har modtaget gennem aktindsigt, er kalkulen anderledes. I henhold til

den nye husdyrlov er der sket en skærpelse, som betyder, at man i fremtiden

skal regne på den totale belastning med ammoniak, som et husdyrbrug påfører

et naturområde. Denne grænse er allerede overskredet i det pågældende

område.

Vi har som naboer fulgt minkfarmens udvikling i årevis og mener klart, at den

aldrig burde være placeret på den nuværende lokalitet, så tæt på følsomme

naturområder, som har særstatus i henhold til naturbeskyttelseslovgivningen.

8. Revurdering af sagen - opsættende virkning

Det er uacceptabelt at give tilladelse til en udvidelse af farmen med 45 %, når

der allerede verserer en klagesag, hvor lovligheden af det eksisterende anlæg

anfægtes.

Udkastet til godkendelse af udvidelsen, som er sendt i nabohøring, viser helt

overordnet, at alle kritiske punkter i sidste fase – muligvis efter en politisk

drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget i Læsø kommune - er faldet ud til fordel for

ansøgeren, uden at der gives nogen saglig begrundelse for at tilsidesætte den

oprindelige indstilling fra Frederikshavn kommune, der som faglig rådgiver

lagde op til et afslag. Hertil kommer de i nærværende høringssvar anførte

protester, indsigelser og kommentarer over kritisabel sagsbehandling jf.

punkterne 2-7.

Som tidligere nævnt fremgår det ikke klart, ud fra hvilket regelsæt

sagsbehandlingen er foregået. Det fremgår heller ikke klart, om det faktum, at

minkfarmen for ganske nylig er blevet noteret som landbrug, har haft nogen

betydning. Det er desværre vores indtryk, at Frederikshavn kommune har valgt

at behandle sagen ud fra de regler, der er i ansøgerens favør – uanset hvilke

regler der var gældende på tidspunktet for den oprindelige sagsbehandling,

der nu går om (jf. bl.a. punkt 6 om beplantning).

Vi protesterer på det kraftigste mod en sådan sagsbehandling.

Side19/23


Vi forventer - i det tilfælde, at man trods ovenstående argumenter og anførte

problematik alligevel beslutter at give tilladelse til det ansøgte - at tilladelsen

forsynes med en bestemmelse om opsættende virkning.

Vi begrunder denne forventning med

a) at den sag, som nu går om, havde opsættende virkning

b) at selve lovgrundlaget, hvorpå tilladelsen er baseret, er anfægtet

c) at hele miljølovgivningen er vanskelig at håndtere, og at

muligheden

for yderligere fejlbehandling derfor ikke kan udelukkes

d) at der ved de forskellige sagsbehandlinger i årenes løb er mange

eksempler

på ansøgerens manglende overholdelse af myndighedernes påbud

og endelig

e) at Læsø kommune bør gardere sig mod at blive mødt med

erstatningskrav, såfremt sagen ved NMK får et for ansøgeren

negativt udfald. Man kan i den forbindelse frygte, at ansøgeren vil

påberåbe sig uklar eller forkert sagsbehandling i kommunen som

undskyldning for de investeringer, der er foretaget, hvilket kan blive

meget bekosteligt.

9. Pressen

Indtil videre har vi afholdt os fra at henvende os til offentligheden, selvom vi

finder, at

myndighedernes behandling af hele minksagen på Sdr. Kirkevej 14 gennem

mange år har været særdeles langsom og kritisabel. Vi har gerne villet undgå

negativ presseomtale af Læsø, som vi holder af – og samtidig har vi ikke villet

risikere en offentlig debat om det hensigtsmæssige i at bevare den lille

kommune som selvstændig.

Af samme grund har vi ikke gjort alvor af at klage til Nordjyllands

Statsforvaltning over Læsø kommunes manglende overholdelse af sine

tilsynsforpligtelser.

Vi har håbet på, at sagsbehandlingen bliver udført korrekt, seriøst og hurtigt.

Håbet beskæmmer som bekendt ingen, men vi overvejer, om sagen skal

indberettes til Folketingets Ombudsmand, for så vidt angår mangelfuld og

kritisabel sagsbehandling, og til EU (Udvalget for Andragender i Europa-

Parlamentet), for så vidt angår tilsidesættelse af EU’s naturbeskyttelsesregler.

Vurdering af kommentarer fra naboer i forbindelse med partshøring

Punkt 1. Høringssvar.

Kommunen har fulgt den høringsfrist, der er fastlagt i husdyrgodkendelsesloven. Idet

høringsfristen er på 3 uger er det vurderet, at der ikke er behov for at forlænge

høringsfristen, selv om den forløber hen over sommeren.

Punkt 2. Verserende klagesag.

Den klagesag, som naboerne henviser til, omhandler en anført ulovlig merproduktion

samt minkhaller, som er opført efter 2008, hvor den første miljøtilladelse blev meddelt.

Afklaring af dette forhold har ikke betydning for den miljøvurdering, som skal foretages i

nærværende sag, da miljøvurderingen under alle omstændigheder tager udgangspunkt

Side20/23


i den lovlige drift, der var på ejendommen før 2008. Natur- og Miljøklagenævnet har

flere gange truffet afgørelser, der anfører, at en eventuel overproduktion eller lignende,

er et tilsynsspørgsmål, som ikke skal inddrages i miljøvurderingen af en ansøgning, når

denne i øvrigt tager udgangspunkt i ejendommens konstaterede lovlige drift.

Punkt 3. Lovgrundlag.

Landzonebestemmelserne er fra 2007 indarbejdet i husdyrgodkendelsesloven således,

at der ikke kræves særskilt landzonetilladelse, når en husdyrproduktion får en tilladelse

eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. I stedet inddrages de ”landzone”-

vurderingerne i tilladelsen eller godkendelsen. Når der skal inddrages en

landzonevurdering i tilladelsen har det betydning for, om en eventuel klage over

tilladelsen har opsættende virkning eller ej. Således har en klage opsættende virkning,

når der indgår en landzonevurdering i tilladelsen og en klage har ikke opsættende

virkning, når der ikke indgår en landzonevurdering. I den konkrete sag vurderes

ændringen ikke i øvrigt at være væsentlig for sagens vurdering, og der ses ikke at være

grundlag for at vurdere, at der er tale om en væsentlig ændring af projektet, som har

betydning for, om sagen skal behandles som en hjemvist sag eller som et helt nyt

projekt.

Punkt 4. Gylle.

I forbindelse med ansøgningen fra 2008 er der redegjort for, at der er kapacitet på

ejendommen til omkring 1 års opbevaring med den ansøgte minkproduktion. Der er

derfor tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen.

I forhold til ansøgers egne arealer er disse, som nævnt i udkastet til tilladelsen

bortforpagtede. Ansøger har dog efter det oplyste en gylleaftale med forpagteren af

arealerne, som således modtager og udbringer gylle fra Sdr. Kirkevej 14.

Punkt 5. Naturbeskyttelse.

I forhold til den partshøring, som blev gennemført i marts 2012 vedrørende vurdering af

påvirkningen af nærliggende naturområder, resulterede høringen i, at ansøgningen blev

rettet igennem fra ansøgers side. Herved blev bl.a. indtegningen af de haller, som

henholdsvis den eksisterende produktion og den fremtidige produktion skal foregå i,

tilrettet, så det i videst muligt omfang svarer til realiteterne. Dette ændrer emissionernes

beliggenhed og dermed beregningernes resultat, så depositionen af ammoniak på

naturarealerne ligger inden for de værdier, hvor kommunen vurderer, at projektet ikke

vil medføre nogen væsentlig påvirkning af naturområderne. Der var derefter ikke

anledning til at fremlægge sagen til politisk behandling, og sagen er viderebehandlet fra

forvaltningen.

Punkt 6. Respekt af naboskel.

I henhold til lovgivningen skal der være minimum 5 m fra minkhallerne til naboskel.

Desuden skal minkhaller være omkranset af et læhegn med mindst 3 rækker træer. Da

disse forhold således er reguleret gennem eksisterende lovgivning, er der som

udgangspunkt behov for at stille særlige vilkår herom. Der er dog alligevel i udkastet til

tilladelsen fastsat vilkår om, at hallerne skal overholde afstanden på 5 m til naboskel.

Dette vilkår er fastsat, da hallerne ligger tæt på naboskellet, og kommunen ikke på

Side21/23


forhånd kan udelukke, at der kan opstå problemer med at overholde afstandskravet.

Det er dog op til ansøger under den nærmere projektering, at sørge for at afstanden

overholdes, og det er op til Læsø Kommune som tilsynsmyndighed at kontrollere, at

afstanden er overholdt. Det er også op til kommunen som tilsynsmyndighed at

kontrollere, at pelsdyrbekendtgørelsens krav om læhegn rundt om farmen er overholdt.

Punkt 7. Søer og randzoner samt højt grundvandsniveau.

Opførelse af de nye haller, som indgår i det ansøgte projekt, overholder afstandskrav til

søer m.v. Hvilke hensyn, der har ligget til grund for tilladelsen til eksisterende bygninger

kan ikke indgå i vurderingen om tilladelse til det ansøgte projekt, sådan som dette

foreligger.

Punkt 8. Revurdering af sagen – opsættende virkning.

Hvorvidt en klage over en miljøtilladelse har opsættende virkning, er ikke noget,

kommunen kan træffe afgørelse om. Dette er bestemt i lovgivningen og alene Natur- og

Miljøklagenævnet kan ved en eventuel klage beslutte at ændre udgangspunktet.

Punkt 9. Pressen

Kommunen har ingen bemærkninger til naboernes kommentarer under dette punkt.

Bemærkning til vurdering fra nabo

”vi finder det alligevel nødvendigt at gøre opmærksom på, at det er forkert og

utilstrækkeligt, når du i teksten til punkt 2, den verserende klagesag, alene skriver:

”Den klagesag, som naboerne henviser til, omhandler en anført ulovlig merproduktion

samt minkhaller, som er opført efter 2008, hvor den første miljøtilladelse blev meddelt.”

I vor klageskrivelse til Læsø kommune i august 2011 har vi også henvist til manglende

byggetilladelser og byggeri udført senere end de frister, der er fastsat i de overordnede

myndigheders godkendelser, manglende osv. (…) Man kan således ikke lægge til

grund, at der er tale om en eksisterende lovlig produktion. Det er derfor vi anfægter den

nye sagsbehandlings udgangspunkt.”

Bemærkninger fra Læsø Kommune

”Læsø kommune har ingen bemærkninger til Frederikshavns kommune kommentarer

til høringen.

I forhold til spørgsmålet stillet i mail af 20. juni 2012 angående:

”Et hovedpunkt er således spørgsmålet om, hvorvidt et af amtet tilladt byggeri ultimo

januar 2001 - givet med det vilkår, at tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet

senest 3 år efter den dato, hvor tilladelsen er givet - medfører, at byggeri, der er

opført senere, er ulovligt?”

Side22/23


I den før omtalte tilladelse fra 31. januar 2001 blev det tilladt at opfører ni minkhaller på

4 x 36 m. Afslutningsvis skrives det i tilladelsen, at ” Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke

udnyttes inden 3 år”.

På luftfoto ses det, at den første hal af de ni haller står færdigbygget i 2002, den

næste står færdig i 2004 og de resterende 4 haller står færdigt i 2006.

I alt er der blevet bygget seks haller af de ni der er givet tilladelse i 2001.

En uudnyttet tilladelse bortfalder efter 3 år (Planloven § 56, stk.1), men i dette tilfælde

er byggeriet påbegyndt året efter (2002) og praksis indenfor landzone administration

er at tilladelsen betragtes som udnyttet, hvis der påbegyndt byggeri inden for fristen

og dette fortsætter i et rimeligt tempo derefter. At tilladelsen så ikke er udnyttet 100 %

gør ikke de eksisterende bygninger ulovlige.

Hvis retten til at udnytte en ejendom hviler på en tilladelse efter planloven § 35 , stk 1

og udnyttelsen er påbegyndt, så bortfalder retten ikke på grund af ophold i

udnyttelsen, medmindre dette er fastsat som vilkår i det konkrete tilfælde.”

Side23/23

More magazines by this user
Similar magazines