Miljøtilladelse - Frederikshavn Kommune

Johnny Strøm
Søndre Kirkevej 14
9940 Læsø
Via: 98499330@mail.dk
Tilladelse til udvidelse af husdyrproduktionen på ejendommen Søndre Kirkevej
14, 9940 Læsø
Frederikshavn Kommune giver hermed på vegne af Læsø Kommune tilladelse efter §
10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til udvidelse af minkproduktionen på
ejendommen Sdr. Kirkevej 14, 9940 Læsø.
Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles på følgende vilkår.
• Ejendommen skal have gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm.
• Der skal foretages daglig tømning af gødningsrender.
• Minkenes foder må maksimalt have et proteinindhold på 31% af OE i uge 30-47.
• Der skal tildeles halm ad libitum.
• De nye haller må ikke ligge nærmere naboskel end 5 m.
• Der skal på ejendommen ske effektiv fluebekæmpelse.
I øvrigt skal udvidelsen gennemføres i overensstemmelse med nedenstående
projektbeskrivelse.
Offentliggørelse
Tilladelsen vil blive offentliggjort i Læsøposten i uge 34 eller snarest muligt herefter.
Flere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 98456372
eller e-mail: tist@frederikshavn.dk.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende
tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende:
• Produktionen udvides fra 58,82 DE mink (svarende til 2000 minktæver) til 84,76
DE mink (svarende til 2882 minktæver).
• I forbindelse med udvidelsen opføres 3 nye 2-rækkede minkhaller på hhv. 30 m,
40 m og 70 m og 5 eksisterende 2-rækkede minkhaller forlænges med 50 m, jf.
vedlagte situationsplan.
• Efter udvidelsen vil staldsystemerne omfatte: gødningsrender på min. 36 cm.,
daglig udmogning, halm ad libitum og proteinindhold i foderet på 31% af OU i uge
30-47.
• Husdyrbrugets egne arealer er bortforpagtede og der er indgået gylleaftaler med
flere landmænd for at afsætte husdyrgødningen fra produktionen. I alt råder de
ejendomme, der er indgået aftaler med, over ca. 222 ha, som husdyrgødningen
fra Sdr. Kirkevej 14, kan blive udbragt på. De konkrete udbringningsarealer
fremgår af det vedlagte kortmateriale, som ligeledes viser de arealer, som de
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Tel.: +45 98 45 50 00
post@frederikshavn.dk
www.frederikshavn.dk
CVR-nr. 29189498
Dato: 9. august 2012
Center for Teknik og Miljø
Sagsnummer: 07/3472
Sagsbehandler:
Tinne Stougaard
Direkte telefon.: 98456372
tist@frederikshavn.dk

omhandlede ejendomme råder over, og som ikke benyttes til udbringning af
husdyrgødning.
Der er tale om en genbehandling af en sag, som oprindeligt er indsendt til kommunen i
2007 og afgjort i 2008, hvorefter den blev påklaget. Natur- og Miljøklagenævnet.
Klagenævnet har i november 2011 hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen.
Sagen skal derfor genbehandles ud fra de regler, der var gældende i 2008. På
daværende tidspunkt var omregningsfaktoren for dyreenheder 44 årstæver pr. DE. Den
ansøgte produktion svarede da til 65,36 DE, hvilket gjorde, at sagen efter de
dagældende regler skulle behandles efter husdyrgodkendelseslovens § 10.
Høringer
Forud for denne tilladelse har Frederikshavn Kommune foretaget en høring af ansøger
slev, naboer til ejendommen samt ejerne af de arealer, som der er indgået gylleaftale
med.
Ifølge forvaltningslovens § 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med
projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i
sagen.
Der er indkommet udtalelser til sagen fra en arealejer, som oplyste, at han ikke
længere havde aftale med ansøger. Disse arealer er efterfølgende blevet taget ud af
ansøgningen.
Derudover er der kommet bemærkninger fra naboer til ejendommen. Frederikshavn
Kommune har vurderet de indkomne bemærkninger, og denne vurdering har været
fremsendt til Læsø Kommune med henblik på en vurdering om, hvorvidt Læsø
Kommune havde yderligere kommentarer til naboernes bemærkninger. Vurderingerne
og Læsø Kommunes kommentarer fremgår af bilag til denne afgørelse.
Kommunen har vurderet at udtalelserne ikke giver anledning til nogen ændret afgørelse
af sagen.
Kommunens vurdering
Kommunen finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet, og at
husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde,
som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.
Kommunen vurderer endvidere, at til- og frakørsel til anlægget kan ske uden
væsentlige miljømæssige gener for de omboende.
Anlægget ligger i et lavbundsområde, men der er ingen planer om genopretning af
natur i området.
Frederikshavn Kommune skønner, at projektet ikke i øvrigt vil forringe levevilkårene for
dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV.
Det er kommunens samlede vurdering, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige
virkninger på miljøet når ovennævnte vilkår overholdes.
Anvendelsen af bedste tilgængelige teknologi
I forhold til anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT) på minkfarme, har
Natur- og Miljøklagenævnet i en afgørelse af 21. december 2011 fastslået, at de anser
Side2/23

det for BAT i § 10-sager på mink, at nye dyr på farmen skal overholde et
udledningsniveau på 1,32 kg N/årstæve for åbne 2-rækkede haller og 1,30 kg
N/årstæve for øvrige minkhaller. Produktion i eksisterende haller skal overholde
pelsdyrvejledningens udledningskrav på 1,65 kg N/årstæve.
Det konkrete projekt har et udledningsniveau på 1,08 kg N/årstæve, og overholder
derfor under alle omstændigheder BAT.
Anlæggets indvirkning på landskab og naboer
Anlægget ligger omkranset af bevoksning i et område, som er præget af landbrugs- og
naturarealer. Nærmeste nabo er Sdr. Kirkevej 12, som ligger umiddelbart øst for
anlægget. Der er under 100 m fra naboens beboelse til de nærmeste bygninger i
anlægget. Der sker dog ikke ændringer, som kan medføre forøgede gener i de
bygninger, som ligger inden for 100 m fra naboen. De nye haller placeres alle over 100
m fra nabobeboelse.
Det er kommunens vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig
påvirkning af landskabet eller naboer i området. Anlægget er godt afskærmet af
eksisterende beplantning, og ændringerne vil således ikke ændre det visuelle indtryk i
området.
Der kommer en mindre udvidelse i antallet af dyr i forbindelse med projektet, men
udvidelsen vil ikke ske inden for afstandkravet på 100 m til nabobeboelse i
pelsdyrbekendtgørelsen. Desuden vil hyppigere udmugning kunne bidrage til en mere
effektiv fluebekæmpelse, hvilket kan have betydning for naboerne.
Påvirkning af overfladevand
Udbringningsarealerne ligger ikke i oplande, der afvander til Natura 2000-områder der
er overbelastet med fosfor (fosforklasse I, II eller III) i henhold til Danmarks
arealinformation. Der er derfor som udgangspunkt ikke restriktioner i forhold til
udbringning af fosfor med husdyrgødning på arealerne.
Alle udbringningsarealerne ligger i nitratklasse I. I § 10 sager er der ikke særlige krav til
arealer, som er omfattet af nitratklasse I.
Alle arealerne afvander til Natura 2000-område nr. 9 (Strandenge på Læsø og havet
syd herfor).
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 9 er bl.a. arter af sæl, samt
forskellige marine naturtyper.
Det fremgår af basisanalysen for Kattegat samt Miljøministeriets vandplan for
Hovedopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak, at miljømålet er ”god tilstand”. Det
fremgår også, at miljømålet ikke er opfyldt i området. Det er derfor kommunens
vurdering, at enhver yderligere tilførsel af næringsstoffer fra oplandet vil forringe
mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den samlede påvirkning
af vandområdet øges, hvormed man bevæger sig i den forkerte retning i forhold til
målsætningen.
Husdyrbrugslovens fastlæggelse af nitratklasser, og de deraf følgende krav til mindre
kvælstofbelastning af områderne, sikrer de oplande, hvor der er størst risiko for
kvælstofudvaskning til sårbare recipienter. Basisanalyserne indgår som eksisterende
viden i det grundlag, nitratklasserne og husdyrbrugslovens kvælstofkrav bygger på.
Side3/23

Kommunen har ikke yderligere viden om sårbarheden af Kattegat, som giver anledning
til at vurdere, at det aktuelle opland har en væsentlig større sårbarhed for kvælstof, end
forudsat ved fastlæggelsen af husdyrbrugslovens beskyttelsesniveau.
Miljøstyrelsen har opstillet en række afskæringskriterier for, hvornår at projekt ikke kan
medføre skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Herunder at
1. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug maksimalt må udgøre 5 % af
den samlede udvaskning til det aktuelle område – dog max. 1 % hvis der er
tale om vandområder der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er
meget lidt eutrofieret (påvirkning fra projektet i sig selv)
2. Dyretrykket i det aktuelle opland ikke må have været stigende siden 1. januar
2007 (projektet i kumulation med andre planer og projekter)
Påvirkning fra projektet i sig selv – afskæringskriteriets punkt 1
Med afledning til Læsøs kystopland er der generelt tale om afledning til ”sårbare
vandområder”, men ikke til ”meget sårbare vandområder”. I udpegningsgrundlaget for
Natura 2000-område nr. 9 indgår dog marine naturtyper, der kan karakteriseres som
lavvandede områder med langsom vandudskiftning. Det drejer sig om kystlaguner og
strandsøer (naturtype nr. 1150). På den baggrund vurderer Frederikshavn Kommune,
at nitratudvaskningen fra det konkrete projekt maksimalt må udgøre 1 % af den
samlede nitratudvaskning, hvis det skal kunne afvises, at projektet i sig selv kan
medføre en skadevirkning på overfladevande.
Kystoplandet til Læsø har et samlet areal på 11.840 ha. Udbringningsarealerne
hørende til Sdr. Kirkevej 14 udgør dermed maksimalt 2,8 % af oplandet til dette
vandområde.
Den del af nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt, der stammer fra husdyrgødning
kan ud fra en Worst Case-antagelse være på op til 10 kg N/ha. Projektet kan således
give anledning til en udvaskning på 2220 kg N i alt. Denne Worst Case-antagelse tager
dog normalt udgangspunkt i, at der er et husdyrtryk på arealerne på op til 1,4 DE/ha. I
den konkrete sag er husdyrtrykket (fra den ansøgte husdyrproduktion) meget lavere, og
det må derfor antages, at den samlede udvaskning som følge af projektet også vil være
lavere.
Idet reduktionspotentialet for de konkrete udbringningsarealer (jf. nitratklassekortlægningen)
er på gns. 25 % giver det ansøgte anledning til en samlet påvirkning af
Natura 2000-området på maksimalt 1665 kg N/år. Det udgør dermed maksimalt 0,6 %
af den samlede N-påvirkning til oplandet. Dette er under forudsætning af, at 30 % af
oplandet er dyrket landbrugsjord med en gennemsnitlig udvaskning på 78 kg N/ha og
en gennemsnitlig reduktionskapacitet på 25 %, mens udvaskningen fra den udyrkede
del af oplandet er på gennemsnitlig 10 kg N/ha. Under disse forudsætninger er den
samlede nitratudvaskning fra oplandet på ca. 267 t N.
Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter
(afskæringskriteriets punkt 2)
Med hensyn til udvikling i dyretrykket i opland til det nordlige Kattegat, er der i perioden
fra 2007 til 2011 sket en reduktion i det samlede antal DE fra 1.423 til 1.324 DE 1 .
1 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm
Side4/23

Antallet af dyreenheder er opgjort på baggrund af det Centrale Husdyr Register (CHRregistret).
Tallene er korrigeret for ændringer i omregningsfaktorer for DE, således at
disse ændringer indgår progressivt gennem en årrække og ikke giver anledning til store
stigninger/fald i det enkelte år, hvor omregningsfaktoren ændres. Miljøstyrelsen
vurderer, at usikkerheden i CHR-dataene er på 5-10% 2 .
Udviklingen i antallet af dyreenheder afspejler den strukturudvikling der er sket indenfor
husdyrproduktionen gennem en længere årrække. Samtidig med, at der sker
nyetableringer og udvidelser af husdyrbrug, er der således husdyrbrug der reducerer
produktionen eller lukker helt ned.
Den registrerede udvikling i dyretrykket gennem CHR skal sammenholdes med
kommunens egne oplysninger om ophørte/reducerede husdyrbrug samt med de
tilladelser/godkendelser der er givet af kommunen og som stadig kan udnyttes.
Frederikshavn Kommune vurderer, at der ikke er grundlag for at antage, at der ligger
flere ”uudnyttede” tilladelser eller godkendelser i oplandet i dag, end der har gjort de
forrige år i perioden 2007-2011. Kommunen vurderer endvidere, at antallet af
husdyrbrug, der er ophørt eller reduceret, og som endnu ikke er registreret i CHR ikke
vil ændre nævneværdigt på den opgørelse over udviklingen i dyreenheder, som kan
ses af jordbrugsanalyserne.
Når der tages højde for de usikkerheder der er i opgørelse af DE i CHR, sammenholdt
med kommunens vurdering af ophørte/reducerede husdyrbrug samt potentielt ikke
udnyttede tilladelser/godkendelser, vurderes det, at der ikke er stigning i dyretrykket i
Læsøs kystopland i perioden fra 2007 til nu.
Det vurderes endvidere, at der ikke er andre kilder til nitratudvaskning – spildevand fra
det åbne land, dambrug eller tilsvarende – der har givet anledning til stigende
nitratudvaskning i det aktuelle opland i perioden fra 2007 og fremefter. Med hensyn til
spildevand fra det åbne land, er der gennem den seneste årrække sket en stadig
forbedret rensning af spildevand som led i kommunens spildevandsplanlægning.
Som tidligere nævnt, er der ingen af arealerne der ligger i opland til fosforfølsomt
Natura 2000-område (fosforklasse I, II eller III). Husdyrbrugslovens fastlæggelse af
fosforklasser, og de deraf følgende krav til mindre fosforbelastning af områderne, sikrer
de oplande, hvor der er størst risiko for fosforbelastning til sårbare recipienter.
Basisanalyserne indgår som eksisterende viden i det grundlag som husdyrbrugslovens
afskæringskriterier i forhold til fosfor bygger på. Kommunen har ikke yderligere viden
om sårbarheden af Kattegat, som giver anledning til at vurdere, at det aktuelle opland
har en væsentlig større sårbarhed for fosfor, end forudsat ved fastlæggelsen af
husdyrbrugslovens beskyttelsesniveau.
Der er endvidere foretaget en landskabelig risikovurdering for at afklare transportveje
for fosfor fra mark til vandløb og videre til de marine områder. Der er ingen af
udbringningsarealerne der er stærkt skrånende mod vandløb og det vurderes på den
baggrund, at risikoen for overfladetab af fosfor fra arealerne er begrænset.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at projektet hverken i sig selv eller i
kumulation med andre projekter kan give anledning til væsentlig kvælstof- eller
fosforpåvirkning af Natura 2000-område nr. 9.
2 Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk.
Miljøministeriet, Miljøstyrelsen Erhverv. Notat af 14. marts 2011
Side5/23

Påvirkning af grundvand
Der er ikke overlap mellem bedriftens udbringningsarealer og nitratfølsomme
indvindingsområder. Ligeledes er der ingen udbringningsarealer i indvindingsopland til
vandværker. Der er således ikke behov for at stille særlige krav af hensyn til
grundvandet.
Påvirkning af natur fra anlægget
Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositioner på udvalgte naturlokaliteter
indenfor 300 meter fra ejendommen. Der er foretaget beregning til de nærmeste
lokaliteter og til de lokaliteter, hvor der vurderes potentielt at kunne være et problem
ved en øget ammoniakdeposition. På den baggrund er der foretaget en vurdering af
alle § 3-områder indenfor 300 meter fra ejendommen.
§ 3 arealerne, der ligger indenfor en radius af 300 meter fra ejendommen, ligger i
områder, der i kommuneplan 2009-2021 for Læsø Kommune er udpeget til særligt
værdifuldt naturområde (punkt 1) og jordbrugsområde (punkt 2 og 3). Områder
udpeget som særligt værdifuldt naturområde skal fungere som kerneområde for et
varieret dyre- og planteliv. I jordbrugsområder skal hensynet til
jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben landinteresser.
§ 3 arealerne indenfor 300 meter er ikke beliggende i økologisk forbindelse.
I nedenstående skema ses en oversigt over ammoniakdeposition til de naturområder,
hvor der er foretaget en beregning. Se desuden kort med naturpunkter.
Naturtype Merdep.
(kg
N/ha/år)
1 Tør hede
2
(4030)
Hede
sø
og
3 Overdrev,
hede
Totaldep.
(kg N/ha/år)
Natura-
2000
Arealanvendelse
0,0 0,5 Ja Ikke relevant
0,0 62,0 Nej Jordbrugsområde
-0,1 0,8 Nej Jordbrugsområde
Side6/23

Den nærmeste bufferzonenatur ligger omkring 170 m syd - sydvest for anlægget, som
således er beliggende indenfor bufferzone I.
Baggrundsbelastningen i dette område af Læsø Kommune er på 10,2 kg N/ha/år.
Tålegrænsen for hede (punkt 2 og 3) og overdrev (punkt 3) ligger på 10 - 20 kg
N/ha/år. Tålegrænsen for søer (punkt 2) med en habitatnaturtype er på 5 – 10 kg N/ha.
En stor del af de danske søer hører imidlertid til den næringsbelastede slags, der ikke
er kvælstofbegrænsede, for denne type af søer vil en yderligere kvælstofdeposition
ikke have nogen betydning for søens tilstand.
Merdepositionen i punkt 2 og 3 er henholdsvis på 0,0 og -0,1 kg N/ha/år. Da der ikke
sker en stigning i kvælstofdeposition vil der heller ikke være nogen tilstandsændring på
naturarealerne som følge af udvidelsen.
Naturarealerne i punkt 2 og 3 ligger i jordbrugsområde og det er derfor ikke et område,
hvor kommunen foretager en vurdering i fht. totaldepositionen.
Natura 2000 områder
Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område nr. 9.
Strandenge på Læsø og havet syd herfor) ligger omkring 170 m syd - sydvest for
anlægget. Udpegningsgrundlaget for området er:
Naturtyper
Sandbanke (1110)
Vadeflade (1140)
*Lagune (1150)
Rev (1170)
Boblerev (1180)
Enårig strandengsvegetation (1310)
Strandeng (1330)
Forklit (2110)
Hvid klit (2120)
*Grå/grøn klit (2130)
*Klithede (2140)
Grårisklit (2170)
Skovklit (2180)
Klitlavning (2190)
Lobeliesø (3110)
Arter
Gråsæl (1364)
Spættet sæl (1365)
Fugle
Mørkbuget knortegås (T)
Ederfugl (T)
Sortand (T)
Fjølsand (T)
Naturtyper
Søbred med småurter (3130)
Kransnålalge-sø (3140)
Næringsrig sø (3150)
Brunvandet sø (3160)
Vandløb (3260)
Våd hede (4010)
Tør hede (4030)
Enekrat (5130)
*Surt overdrev (6230)
Tidvis våd eng (6410)
Tørvelavning (7150)
Rigkær (7230)
Stilkege-krat (9190)
*Skovbevokset tørvemose (91D0)
Fugle
Lille kobbersneppe (T)
Tinksmed (Y)
Almindelig ryle (Y/T)
Havterne (Y)
Side7/23

Trane (Y)
Klyde (Y/T)
Dværgterne (Y)
Slitterne (Y)
Nærmeste ammoniakfølsomme naturareal indenfor habitatområdet er en tør hede
(4030). Beregningen giver en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år og en totaldeposition på
0,5 kg N/ha/år.
Tålegrænsen for tør hede er på 10 – 20 kg N/ha/år. Naturtilstanden på arealet er god,
mens prognosen er ugunstig, da den nedre ende af tålegrænseintervallet er
overskredet. Undersøgelser har vist, at så snart den nedre ende af
tålegrænseintervallet er overskredet vil der ske en forringelse af naturtyperne.
Kommunen er forpligtet til at arbejde for gunstig bevaringsstatus indenfor Natura 2000området.
Ved udvidelsen vil der ikke ske en stigning i ammoniakbelastningen til de kortlagte
naturområder og derfor vurderer Frederikshavn Kommune, at udvidelsen ikke vil være
til ugunst for naturarealerne indenfor Natura 2000-området.
Udvidelsen vurderes ikke at være til ugunst for arterne på udpegningsgrundlaget. Dette
tilskrives, at udvidelsen vurderes at have en neutral effekt på tilstanden af
naturarealerne i det internationale naturbeskyttelsesområde.
Habitatdirektivet, bilag IV-arter
En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested,
fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring Sdr. Kirkevej
14. På baggrund af faglig rapport nr. 322 fra DMU samt øvrigt kendskab til
området vurderes umiddelbart, at der alene kunne være tale om Spidssnudet Frø.
Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for Spidssnudet Frø. Dette tilskrives, at
udvidelsen vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende
naturarealer. Potentiel forekomst i området af Spidssnudet Frø vurderes knyttet til
områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt.
Kommunen vurderer samlet set, at ændringen i anlægget ikke vil modvirke målsætning
om gunstig bevaringsstatus for naturtyper eller arter, der er på udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-områder. Kommunen vurderer desuden, at udvidelsen ikke vil føre til
en væsentlig påvirkning af naturarealerne i nærområdet, herunder bufferzonenaturen.
Frederikshavn Kommune skønner, at ændringen i anlægget ikke vil forringe
levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag II og IV.
En forudsætning for ovenstående beskrivelse og vurdering af påvirkningen af beskyttet
natur omkring ejendommen er, at den beregnede ammoniakfordampning er på 3100 kg
N om året. Denne ammoniakfordampning er et resultat af sammensætningen af
dyreholdet, valg af staldtyper, staldteknologi, foderkorrektioner m.m. Der er stillet vilkår
vedr. de faktorer, der har betydning for dette.
Påvirkning af natur fra arealerne
Ejendommens udbringningsarealer ligger i områder, der er udpeget som hhv.
jordbrugsområde/naturområde/særligt værdifuldt naturområde.
Økologisk forbindelse
En mindre del af udbringningsarealerne ligger indenfor en økologisk forbindelse. Da
arealanvendelsen ikke ændres væsentligt, medfører udvidelsen af husdyrbruget ikke
Side8/23

forringelser af levesteder eller spredningsmuligheder for planter eller dyr i relation til
områdets funktion som økologisk forbindelse.
Arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3
Der forekommer et overlap mellem et af udbringningsarealerne (mark 130+133) og en
§ 3-registreret sø. På baggrund af analyse af luftfotos fra år 1985-2010 vurderer
Frederikshavn Kommune, at der er tale om en fejlregistrering af § 3 på det angivne
sted. På luftfoto fra 1985, 1992 og 1995 er der en våd lavning på marken. På
efterfølgende luftfotos kan denne lavning ikke erkendes. Størrelsen på søen fra 1985 til
1992 svinger mellem knap 100 m 2 til 200 m 2 det vil sige, at den i disse år er lige på
kanten af at være beskyttet, hvis det er en sø. Der kan ikke erkendes opfyldning af
lavningen på luftfotos 1995 – 2010. På denne baggrund mener Frederikshavn
Kommune, at søen med stor sandsynlighed er naturligt udtørret og på den baggrund
bliver søen afregistreret.
På mark 4-0 er der registreret en sø. Ved gennemgang af luftfotos ses det, at der aldrig
har været en sø på marken, men derimod i den tilstødende have. Sø registreringen
flyttes.
På mark 1-0 er der noget af et Atlas Flora Danica felt, der går ind over marken og
her er der registreret forskellige planter. Da markens anvendelse ikke ændres med
udvidelsen vurderes det ikke at have en betydning på fund af disse arter.
Udbringningsarealer, der skråner/støder op til beskyttet natur
En række af udbringningsarealerne ligger umiddelbart op ad beskyttede naturarealer.
Frederikshavn Kommune har vurderet, at en fortsættelse af den hidtidige drift på de
omkringliggende udbringningsarealer ikke vil medføre tilstandsændring af
naturarealerne.
Randpåvirkning som følge af sprøjtning og gødskning af de beskyttede arealer,
der grænser op til udbringningsarealerne ses allerede i dag, og vil ikke ændres
med det påtænkte projekt.
Natura 2000-områder
Der er en række udbringningsarealer, der støder op til naturområder indenfor Natura
2000-område nr. 9, ”strandenge på Læsø og havet syd herfor”. Se udpegningsgrundlag
ovenfor.
Kommunen er forpligtet til at arbejde for gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og
arter, der er på udpegningsgrundlaget indenfor Natura 2000-områderne. Derigennem
er det blandt andet Kommunens pligt at sikre, at planer og projekter ikke er til skade for
udpegningsgrundlaget.
Mark 2-0, grænser op til et naturareal, der er kortlagt som ”tør hede” (4030).
Tålegrænsen for ”tør hede” er på 10 - 20 kg N/ha/år.
Baggrundsbelastningen i denne del af Frederikshavn Kommune er på 10,2 – 10,3 kg
N/ha/år. Den nedre ende af tålegrænseintervallet er derfor overskredet for naturarealet
alene som følge af baggrundsbelastningen.
Naturtilstanden på naturarealet er god. Prognosen er derimod ugunstig, da den nedre
ende af tålegrænseintervallet er overskredet. Så snart tålegrænsen er overskredet, vil
der ske en forringelse af naturarealet, og det vil ikke bevæge sig imod gunstig
Side9/23

evaringsstatus.
Påvirkningen fra udbringningsarealerne sker ved randpåvirkning som direkte følge af
gødskning. Området er fladt hvilket betyder, at der desuden sker en udvaskning fra
rodzonen på udbringningsarealet til naturarealet. Dertil kommer der
ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning. I Miljøstyrelsens vejledning
om miljøgodkendelse af husdyrbrug og håndtering af ammoniak fra udbringning, er der
anbefalinger af, hvilke vilkår, der kan stilles vedr. udbringning. Der skelnes i
vejledningen mellem kvæggylle og gylle fra andre dyr. Vejledningen bygger på
bufferzonerapporten, hvoraf det fremgår, at ved nedfældning eller forsuring af gyllen
(herunder fra mink) vil der maksimalt være en ammoniakdeposition på 0,2 kg N/ha/år
10 meter ind på naturarealet ved 30 meters afstand vil der være en deposition på
naturarealet på 0,1 kg N/ha/år.
Mark 2-0 ligger ca. 15 meter fra det nærmeste kortlagte naturareal. De øvrige
udbringningsarealer ligger mere end 20 meter fra de nærmeste kortlagte
ammoniakfølsomme naturarealer. Der er i forvejen krav om nedfældning på arealerne
på sort jord og græs.
Frederikshavn Kommune vurderer på det grundlag, at anvendelse af
udbringningsarealerne ikke vil være til ugunst for arter og naturtyper på
udpegningsgrundlaget. Dette tilskrives, at det vurderes at have en neutral effekt på
tilstanden af naturarealerne i det internationale naturbeskyttelsesområde.
Habitatdirektivet, bilag IV-arter
En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested,
fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen. På baggrund af faglig
rapport nr. 322 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at
det alene kunne være Spidssnudet Frø.
Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for Spidssnudet Frø. Dette tilskrives, at
udvidelsen vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende
naturarealer. Potentiel forekomst i området af Spidssnudet Frø vurderes knyttet til
områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt.
Fredninger
Mark 9+10 og 11-0 ligger indenfor fredning Bovet, fredet i 1964. Formålet med
fredningen er at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og at bebyggelse,
beplantning påfyldning og afgravning forbydes, samt at almenheden sikres ret til
frit ophold på arealet mellem vejen og havet. I forbindelse med udvidelsen
fortsætter den hidtidige drift på arealerne. Denne anvendelse af arealerne er ikke i
strid med formålet med fredningen.
Kommunen vurderer, på grundlag af ovenstående, at anvendelse af arealerne som
udbringningsarealer ikke vil føre til en tilstandsændring på naturarealer beskyttet
efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Anvendelsen af arealerne vil heller ikke have en negativ effekt på områdets
funktion som økologisk forbindelse eller på bilag IV-arter.
Arealanvendelsen vurderes desuden at have en neutral effekt på de arter og
naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for det nærmeste Natura 2000-område
og på bilag II arter.
Side10/23

Frist for udnyttelse
Denne tilladelse bortfalder hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra dags dato.
Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende
år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år.
Klagevejledning
Kommunens afgørelse kan inden 4 uger efter annonceringen, dvs. senest den 19.
september 2012, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. vedlagte klagevejledning.
Kommunen vil underrette dig, såfremt der indkommer klager over tilladelsen.
En klage over denne afgørelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning,
medmindre klagenævnet bestemmer andet. Afgørelsen må gerne udnyttes inden
klagefristen udløber.
Andre tilladelser
Eventuelle andre nødvendige tilladelser – herunder f.eks. byggetilladelse eller
anmeldelse efter §§ 35-36 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 – er ikke omfattet af
denne afgørelse.
Med venlig hilsen
Tinne Stougaard
Landinspektør
Bilag:
• Situationsplan
• Kort over bedriftens udbringningsarealer
• Nabobemærkninger, Vurdering af nabobemærkninger samt kommentarer fra
Læsø Kommune
• Klagevejledning
• Kopi til:
• Agrinord, att: Tina Madsen, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV – via tim@agrinord.dk
• Læsø Kommune, Doktorvejen 2, 9940 Læsø – via kommunen@laesoe.dk
• Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø – via nst@nst.dk
• Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Nordjylland, Nytorv 7, 2. sal, Postboks 1826,
9000 Aalborg – via nord@sst.dk
• Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia – via
mail@dkfisk.dk
• Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark , Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732
Hovedgård – via nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk
• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V –
via ae@aeraadet.dk
• Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postbox 2188, 1017 København K – via fbr@fbr.dk
3 Bekendtgørelse nr. 764 af 28-06-2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning,
ensilage m.v. med senere ændringer
Side11/23

• Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø – via:
dn@dn.dk
• Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn Afdeling, v/ Eigil Torp Olesen,
Langthjemvej 10, 9900 Frederikshavn – via frederikshavn@dn.dk
• Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle – via:
post@sportsfiskerforbundet.dk
• Danmarks Sportsfiskerforbunds miljøkoordinator Per Michael Sonnesen, Asgård
48, 9700 Brønderslev – via: per.sonne@mail.tele.dk
• Friluftsrådet, v/Thomas Elgaard Jensen, Kragkærvej 5, Astrup, 9800 Hjørring –
via: vendsyssel@friluftsraadet.dk
• Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V – via
natur@dof.dk
• Dansk Ornitologisk Forening, v/Kurt Rasmussen, Frismosevej 27, 9330
Dronninglund – via frederikshavn@dof.dk
• Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn, v/Jens R. Larsen, Harald Lunds
Gade 31, 9900 Frederikshavn – via formand@lystfisker.frhavn.dk
• Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N – via
husdyr@ecocouncil.dk
• Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring – via
vhm@vhm.dk
• Voer Å Sportsfiskerforening, v/Nicolai Jørgensen, Skævevej 15, 9352 Dybvad –
via lmjnj@mail.dk
Side12/23

Situationsplan
Kort over udbringningsarealer
Side13/23

Side14/23

Side15/23

Kommentarer fra naboer i forbindelse med partshøring
Dette fælles nabohøringssvar er udarbejdet af naboerne til minkfarmen Sdr. Kirkevej 14
- på minkfarmens østside ejerne af VANGGAARD, Eva Elisabeth Jensen og Henrik
Bygum Krarup, og på minkfarmens vestside ejerne af ØREGAARD, Inger og Hans Erik
Frost.
Vor indsigelse og vore kommentarer er som følger:
1. Høringssvar
Indledningsvis vil vi gerne klage over tidsfristen for nabohøringen. Når
nabohøringen finder sted i den centrale ferieperiode, er vore muligheder for at
søge sagkyndig bistand væsentligt forringet, samtidig med at det ikke er muligt
at få alle nødvendige og relevante oplysninger fra Læsø Kommune på grund af
personalets ferie.
Det er uforståeligt, at en sag, der i princippet har kørt siden 2005 (1981) og er
så fyldt med ulovlige forhold og efterfølgende lovliggørelser, pludselig skal
hastes igennem.
2. Verserende klagesag
Vi finder det uacceptabelt at give tilladelse til udvidelse af minkbestanden på
farmen, så længe den klagesag, som vi i august 2011 indbragte over for Læsø
kommune ikke er afklaret. Vi har fremlagt beviser på ulovlige forhold. Flere af
disse forhold - væsentligt flere tæver end tilladt, samt ulovligt byggeri - er
erkendt af minkavleren, jf. den seneste sagsbehandling.
Der har været afholdt et såkaldt ”uvarslet” tilsyn på minkfarmen den 19. marts
2012, men til dato (4 måneder senere) har det ikke været muligt at få en
rapport, endsige et notat, fordi det ifølge kommunen endnu ikke er skrevet.
Dette er efter vor opfattelse i strid med offentlighedslovens § 6 vedrørende
”notatpligt”. Da vi i alle årene har påstået, at der var for mange dyr på farmen,
og det er første gang der er foretaget et ”uvarslet” tilsyn, så er dette referat af
vital betydning for den videre sagsbehandling, og det bør, jf. forvaltningslovens
§ 11, have opsættende virkning. Vor påstand er, at præmisserne for den nye
sagsbehandling er forkerte, hvorfor der må ske en afklaring af den verserende
sag, før man kan tage hul på en ny sag.
3. Lovgrundlag
Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) har i sin ændrede kendelse fra november
2011 bestemt, at sagen skal gå om, baseret på regler gældende på
ansøgningstidspunktet 2007/2008, hvilket må opfattes som et hensyn til
ansøgeren. NMK gør også opmærksom på den manglende landzonetilladelse,
som kræves ved enhver udvidelse på en ikke-landbrugsnoteret ejendom.
Imidlertid er ejendommens status i marts 2012 ændret fra ikkelandbrugsnoteret
ejendom til landbrug, utvivlsomt fordi denne status kan have
nogle fordele for ejeren i forhold til opførelse af nye bygninger etc. Da ejeren
selv har valgt denne ændring, er det klart, at man ikke fortsat kan behandle
sagen, som om det drejede sig om en ikke-landbrugsnoteret ejendom. Det
indebærer også, at sagen skal behandles efter den nye husdyrlov med de
stramninger, det indebærer på miljøområdet. Samtidig gælder de nye regler for
randzoner til vandløb og søer.
4. Gylle
Der er i udkastet til tilladelse ikke anført noget om størrelsen på
gyllebeholderen i relation til den producerede mængde gylle. Via
aktindsigtsreglerne kan man se, at den i 2006 opførte beholder maximalt kan
rumme 1100 m3, og at den beregnede producerede mængde gylle er anført
større, hvorfor der er truffet aftale om et bufferlager på 250 m3 hos en
gylletankejer på Tørkerivej, nogle kilometer fra minkfarmen på Sdr. Kirkevej. I
Side16/23

2006 behandlede det daværende Miljøankenævn en naboklage, men nævnet
undlod at tage stilling til spørgsmålet om en udvidelse af besætningen. Dette
skyldtes, at minkavleren undlod at fremsende de nødvendige oplysninger til
Nordjyllands amt, fordi amtet ville gennemføre en VVM-undersøgelse. I
præmisserne for den trufne afgørelse om gyllebeholderen anføres det, at
gyllebeholderens størrelse passer til en farm på 2000 tæver.
Selv om denne præmis fra nævnets side kan være udtryk for en vis
rummelighed, forekommer det dog ulogisk, at beholderen nu skulle kunne
rumme gylleproduktionen fra ca. 45 % flere dyr, selv med et bufferlager som
beskrevet.
Vi protesterer mod selve arrangementet, som vi mener ikke er betryggende. Vi
mener, at gyllebeholderen ikke har den fornødne kapacitet, og at der i øvrigt
også skal stilles krav om, at beholderen altid er tildækket, når man betænker
de seneste års kraftige regnskyl. Når gyllebeholderens kapacitet er
utilstrækkelig, kan det bevirke, at der køres gylle ud på uhensigtsmæssige
tidspunkter, med de følger, dette måtte have.
I udkastet til tilladelse er der på side 1 nederst anført, at ”husdyrbrugets egne
arealer er bortforpagtede”, og at ”der er indgået gylleaftaler med flere
landmænd for at afsætte husdyrgødningen fra produktionen”. Ikke desto
mindre køres der alligevel gylle ud på minkavlerens egne marker, hvilket er
konstateret vidnefast påskelørdag 2011. Som naboer kan vi kun gisne om,
hvor denne gylle kommer fra …. ? Spørgsmålet er, i hvor høj grad de indgåede
gylleaftaler bliver overholdt i praksis.
5. Naturbeskyttelse
I en skrivelse dateret 29. marts 2012 til ansøgeren lægger Frederikshavn
kommune med kopi til Læsø kommune op til at meddele afslag til projektet,
fordi en udvidelse af dyrebestanden vil medføre en forøget
ammoniakudledning. Dette er ulovligt, idet det vil medføre en merdeposition til
3 beskyttede naturtyper på de nærliggende Natura 2000-arealer.
Fra det nævnte brev citerer vi
”Da der er tale om særligt ammoniakfølsomme naturområder og da prognosen
for de pågældende naturtyper er ugunstig, vurderer Frederikshavn kommune,
at det ansøgte vil betyde en ikke uvæsentlig påvirkning af de tre naturarealer.”
og videre
”Da det ikke efter husdyrgodkendelseslovens regler er muligt at meddele en
tilladelse på vilkår om, at der maksimalt må være en merbelastning af Natura
2000-arealerne på 0,1 kg N/ha/år, vurderes, at der ikke kan meddeles
tilladelse til projektet.”
og endelig skriver Frederikshavn kommune
”Når jeg har modtaget dine (ansøgerens) kommentarer, vil sagen snarest
muligt blive fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget i Læsø kommune, da
problemstillingen ønskes drøftet politisk i Læsø kommune.
Først efter der er truffet beslutning i Teknik- og Miljøudvalget, kan der træffes
afgørelse i sagen.”
Vi ved ikke, om der officielt eller uofficielt har været nogen politisk reaktion i
sagen, fordi vi ikke har kunnet få aktindsigt i de relevante dokumenter, men vi
har svært ved at fatte, at en politisk behandling kan føre til noget andet
Side17/23

esultat, end at man tager Frederikshavn kommunes sagligt begrundede
indstilling til efterretning.
Alligevel sker der en kovending i sagen: Et udkast til tilladelse bliver sendt i
nabohøring! Det fremsendte udkast til tilladelse må desværre i høj grad
opfattes som usagligt. Der savnes en argumentation for, hvorfor der – stik
imod den oprindelige indstilling – pludselig godt kan gives tilladelse til en
udvidelse af minkfarmen.
Vi mener, at det ville have været relevant at inddrage andre forhold, der netop
taler for at fastholde Frederikshavn kommunes oprindelige indstilling i sagen.
F.eks. den samlede naturbelastning fra minkfarme i øens sydvestlige hjørne,
hvor ejeren af øens største landbrug med en meget stor kvægbesætning så
sent som i 2011 har fået tilladelse til en større udvidelse af sin minkfarm, på
trods af at ejendommen grænser op mod de samme Natura 2000-arealer.
Overordnet set er det absolut uforståeligt, at 2882 tæver med afkom ikke som
en selvfølge kommer til at udlede mere ammoniak end 2000 tæver med afkom
- uanset at man med tekniske hjælpemidler søger at begrænse udledningen
mest muligt.
Det må også dybest set være den opfattelse og konklusion, som
Frederikshavn kommune er kommet frem til, da man med skrivelsen af 29.
marts 2012 lægger op til at meddele afslag.
6. Respekt af naboskel
I de tidligere givne tilladelser har det gang på gang været påbudt minkavleren,
som en betingelse for tilladelserne, at der etableres et mindst 5 meter bredt
beplantningsbælte rundt om minkfarmen. I forhold til ØREGAARDs østlige skel
har forholdet gentagne gange været drøftet med sagsbehandleren i
Frederikshavn kommune, der har bekræftet, at en sådan beplantning
selvfølgelig skal placeres på minkavlerens egen matrikel!
Her er der nu anlagt en ny vej til minkavlerens gylletank, vel at mærke klods op
ad skellet til ØREGAARD. Om det er lovligt at placere en vej op ad naboskel,
må Læsø kommune vide, især hvis kommunen har givet tilladelse til at
anlægge den nye vej. Hertil kommer, at vejen dels på en kortere strækning
ligger 1 meter inde på ØREGAARDs jord (hvilket er konstateret af en
landinspektør) og er klart ulovligt, dels ligger dér, hvor beplantningsbæltet
skulle være etableret.
Det har også den konsekvens, at såfremt minkavleren fortsat ønsker vejen
placeret, hvor den nu befinder sig (hvilket naturligvis udelukkende kan lade sig
gøre på hans egen matrikel), og såfremt dette er lovligt, må han korte mindst 5
meter af den øst-vest-gående minkhals vestlige ende for at skabe plads til det
krævede beplantningsbælte.
Helt tilsvarende er forholdene vedrørende beplantning på den østlige side af
farmen. Her har ejeren aldrig haft vilje til at etablere et levende hegn som
påkrævet i 1981. Den eksisterende beplantning står hovedsageligt på
VANGGAARDs jord. Ejeren har tidligere været påbudt at fjerne stenlaget i
området i 3 render og plante løvtræer, men dette er aldrig sket.
I udkastet til tilladelse på side 2 anføres det, at ”Kommunen vurderer
endvidere, at til- og frakørsel til anlægget kan ske uden væsentlige
miljømæssige gener for de omboende.”, og på side 3 anføres det, at
”Anlægget er godt afskærmet af eksisterende beplantning, og ændringerne vil
således ikke ændre det visuelle indtryk i området”.
Side18/23

Ja, eksisterende beplantning, men på ØREGAARDs og VANGGAARDs jorder!
Og der er ikke i tilladelsen anført beplantningskrav. Vi går ud fra, at de
manglende beplantningskrav er udtryk for en forglemmelse, som vil blive rettet.
7. Søer og randzoner samt højt grundvandsniveau.
Minkfarmens beliggenhed er bestemt af de omliggende lavt beliggende
områder. På nordre side findes en mere end 3000 m2 stor sø, hvor mindste
afstand til den øst-vest-gående store minkhal varierer mellem 6 og 13 meter,
hvilket er i klar modstrid med reglerne om mindst 15 meters afstand. Ejeren
har tidligere ved selvtægt søgt at etablere større afstand ved at skrabe søbund
hen mod farmen - et forhold, der også er i modstrid med alle regler. Søen er nu
omfattet af randzone.
Mod vest ligger farmen som anført afgrænset fra naboskel af en ca. 5 meter
bred vej. Klods op ad vejen på den vestre side starter beskyttet naturområde i
form af hede. Syd for minkfarmen er der i dag ca. 230 m til alle kategorier af
Natura 2000. Med den påtænkte udvidelse vil afstanden blive ca. 180 meter
(alle afstande er udmålt på arealinfo).
I 1981 fik Nordjyllands amt tinglyst en deklaration på ejendommen, hvoraf det
fremgår, at ”farmen skal placeres på ejendommens nordlige areal.” Dette var
begrundet i områdets lave beliggenhed, hvorfor kun det højest beliggende
område mod nord måtte bruges til minkfarm. Vi undrer os over, at disse forhold
pludselig er ændret.
Der er i det fremsendte udkast lavet en række kalkuler vedrørende
merdeposition af kvælstof. I det første udkast fra Frederikshavn kommune,
som vi har modtaget gennem aktindsigt, er kalkulen anderledes. I henhold til
den nye husdyrlov er der sket en skærpelse, som betyder, at man i fremtiden
skal regne på den totale belastning med ammoniak, som et husdyrbrug påfører
et naturområde. Denne grænse er allerede overskredet i det pågældende
område.
Vi har som naboer fulgt minkfarmens udvikling i årevis og mener klart, at den
aldrig burde være placeret på den nuværende lokalitet, så tæt på følsomme
naturområder, som har særstatus i henhold til naturbeskyttelseslovgivningen.
8. Revurdering af sagen - opsættende virkning
Det er uacceptabelt at give tilladelse til en udvidelse af farmen med 45 %, når
der allerede verserer en klagesag, hvor lovligheden af det eksisterende anlæg
anfægtes.
Udkastet til godkendelse af udvidelsen, som er sendt i nabohøring, viser helt
overordnet, at alle kritiske punkter i sidste fase – muligvis efter en politisk
drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget i Læsø kommune - er faldet ud til fordel for
ansøgeren, uden at der gives nogen saglig begrundelse for at tilsidesætte den
oprindelige indstilling fra Frederikshavn kommune, der som faglig rådgiver
lagde op til et afslag. Hertil kommer de i nærværende høringssvar anførte
protester, indsigelser og kommentarer over kritisabel sagsbehandling jf.
punkterne 2-7.
Som tidligere nævnt fremgår det ikke klart, ud fra hvilket regelsæt
sagsbehandlingen er foregået. Det fremgår heller ikke klart, om det faktum, at
minkfarmen for ganske nylig er blevet noteret som landbrug, har haft nogen
betydning. Det er desværre vores indtryk, at Frederikshavn kommune har valgt
at behandle sagen ud fra de regler, der er i ansøgerens favør – uanset hvilke
regler der var gældende på tidspunktet for den oprindelige sagsbehandling,
der nu går om (jf. bl.a. punkt 6 om beplantning).
Vi protesterer på det kraftigste mod en sådan sagsbehandling.
Side19/23

Vi forventer - i det tilfælde, at man trods ovenstående argumenter og anførte
problematik alligevel beslutter at give tilladelse til det ansøgte - at tilladelsen
forsynes med en bestemmelse om opsættende virkning.
Vi begrunder denne forventning med
a) at den sag, som nu går om, havde opsættende virkning
b) at selve lovgrundlaget, hvorpå tilladelsen er baseret, er anfægtet
c) at hele miljølovgivningen er vanskelig at håndtere, og at
muligheden
for yderligere fejlbehandling derfor ikke kan udelukkes
d) at der ved de forskellige sagsbehandlinger i årenes løb er mange
eksempler
på ansøgerens manglende overholdelse af myndighedernes påbud
og endelig
e) at Læsø kommune bør gardere sig mod at blive mødt med
erstatningskrav, såfremt sagen ved NMK får et for ansøgeren
negativt udfald. Man kan i den forbindelse frygte, at ansøgeren vil
påberåbe sig uklar eller forkert sagsbehandling i kommunen som
undskyldning for de investeringer, der er foretaget, hvilket kan blive
meget bekosteligt.
9. Pressen
Indtil videre har vi afholdt os fra at henvende os til offentligheden, selvom vi
finder, at
myndighedernes behandling af hele minksagen på Sdr. Kirkevej 14 gennem
mange år har været særdeles langsom og kritisabel. Vi har gerne villet undgå
negativ presseomtale af Læsø, som vi holder af – og samtidig har vi ikke villet
risikere en offentlig debat om det hensigtsmæssige i at bevare den lille
kommune som selvstændig.
Af samme grund har vi ikke gjort alvor af at klage til Nordjyllands
Statsforvaltning over Læsø kommunes manglende overholdelse af sine
tilsynsforpligtelser.
Vi har håbet på, at sagsbehandlingen bliver udført korrekt, seriøst og hurtigt.
Håbet beskæmmer som bekendt ingen, men vi overvejer, om sagen skal
indberettes til Folketingets Ombudsmand, for så vidt angår mangelfuld og
kritisabel sagsbehandling, og til EU (Udvalget for Andragender i Europa-
Parlamentet), for så vidt angår tilsidesættelse af EU’s naturbeskyttelsesregler.
Vurdering af kommentarer fra naboer i forbindelse med partshøring
Punkt 1. Høringssvar.
Kommunen har fulgt den høringsfrist, der er fastlagt i husdyrgodkendelsesloven. Idet
høringsfristen er på 3 uger er det vurderet, at der ikke er behov for at forlænge
høringsfristen, selv om den forløber hen over sommeren.
Punkt 2. Verserende klagesag.
Den klagesag, som naboerne henviser til, omhandler en anført ulovlig merproduktion
samt minkhaller, som er opført efter 2008, hvor den første miljøtilladelse blev meddelt.
Afklaring af dette forhold har ikke betydning for den miljøvurdering, som skal foretages i
nærværende sag, da miljøvurderingen under alle omstændigheder tager udgangspunkt
Side20/23

i den lovlige drift, der var på ejendommen før 2008. Natur- og Miljøklagenævnet har
flere gange truffet afgørelser, der anfører, at en eventuel overproduktion eller lignende,
er et tilsynsspørgsmål, som ikke skal inddrages i miljøvurderingen af en ansøgning, når
denne i øvrigt tager udgangspunkt i ejendommens konstaterede lovlige drift.
Punkt 3. Lovgrundlag.
Landzonebestemmelserne er fra 2007 indarbejdet i husdyrgodkendelsesloven således,
at der ikke kræves særskilt landzonetilladelse, når en husdyrproduktion får en tilladelse
eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. I stedet inddrages de ”landzone”-
vurderingerne i tilladelsen eller godkendelsen. Når der skal inddrages en
landzonevurdering i tilladelsen har det betydning for, om en eventuel klage over
tilladelsen har opsættende virkning eller ej. Således har en klage opsættende virkning,
når der indgår en landzonevurdering i tilladelsen og en klage har ikke opsættende
virkning, når der ikke indgår en landzonevurdering. I den konkrete sag vurderes
ændringen ikke i øvrigt at være væsentlig for sagens vurdering, og der ses ikke at være
grundlag for at vurdere, at der er tale om en væsentlig ændring af projektet, som har
betydning for, om sagen skal behandles som en hjemvist sag eller som et helt nyt
projekt.
Punkt 4. Gylle.
I forbindelse med ansøgningen fra 2008 er der redegjort for, at der er kapacitet på
ejendommen til omkring 1 års opbevaring med den ansøgte minkproduktion. Der er
derfor tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen.
I forhold til ansøgers egne arealer er disse, som nævnt i udkastet til tilladelsen
bortforpagtede. Ansøger har dog efter det oplyste en gylleaftale med forpagteren af
arealerne, som således modtager og udbringer gylle fra Sdr. Kirkevej 14.
Punkt 5. Naturbeskyttelse.
I forhold til den partshøring, som blev gennemført i marts 2012 vedrørende vurdering af
påvirkningen af nærliggende naturområder, resulterede høringen i, at ansøgningen blev
rettet igennem fra ansøgers side. Herved blev bl.a. indtegningen af de haller, som
henholdsvis den eksisterende produktion og den fremtidige produktion skal foregå i,
tilrettet, så det i videst muligt omfang svarer til realiteterne. Dette ændrer emissionernes
beliggenhed og dermed beregningernes resultat, så depositionen af ammoniak på
naturarealerne ligger inden for de værdier, hvor kommunen vurderer, at projektet ikke
vil medføre nogen væsentlig påvirkning af naturområderne. Der var derefter ikke
anledning til at fremlægge sagen til politisk behandling, og sagen er viderebehandlet fra
forvaltningen.
Punkt 6. Respekt af naboskel.
I henhold til lovgivningen skal der være minimum 5 m fra minkhallerne til naboskel.
Desuden skal minkhaller være omkranset af et læhegn med mindst 3 rækker træer. Da
disse forhold således er reguleret gennem eksisterende lovgivning, er der som
udgangspunkt behov for at stille særlige vilkår herom. Der er dog alligevel i udkastet til
tilladelsen fastsat vilkår om, at hallerne skal overholde afstanden på 5 m til naboskel.
Dette vilkår er fastsat, da hallerne ligger tæt på naboskellet, og kommunen ikke på
Side21/23

forhånd kan udelukke, at der kan opstå problemer med at overholde afstandskravet.
Det er dog op til ansøger under den nærmere projektering, at sørge for at afstanden
overholdes, og det er op til Læsø Kommune som tilsynsmyndighed at kontrollere, at
afstanden er overholdt. Det er også op til kommunen som tilsynsmyndighed at
kontrollere, at pelsdyrbekendtgørelsens krav om læhegn rundt om farmen er overholdt.
Punkt 7. Søer og randzoner samt højt grundvandsniveau.
Opførelse af de nye haller, som indgår i det ansøgte projekt, overholder afstandskrav til
søer m.v. Hvilke hensyn, der har ligget til grund for tilladelsen til eksisterende bygninger
kan ikke indgå i vurderingen om tilladelse til det ansøgte projekt, sådan som dette
foreligger.
Punkt 8. Revurdering af sagen – opsættende virkning.
Hvorvidt en klage over en miljøtilladelse har opsættende virkning, er ikke noget,
kommunen kan træffe afgørelse om. Dette er bestemt i lovgivningen og alene Natur- og
Miljøklagenævnet kan ved en eventuel klage beslutte at ændre udgangspunktet.
Punkt 9. Pressen
Kommunen har ingen bemærkninger til naboernes kommentarer under dette punkt.
Bemærkning til vurdering fra nabo
”vi finder det alligevel nødvendigt at gøre opmærksom på, at det er forkert og
utilstrækkeligt, når du i teksten til punkt 2, den verserende klagesag, alene skriver:
”Den klagesag, som naboerne henviser til, omhandler en anført ulovlig merproduktion
samt minkhaller, som er opført efter 2008, hvor den første miljøtilladelse blev meddelt.”
I vor klageskrivelse til Læsø kommune i august 2011 har vi også henvist til manglende
byggetilladelser og byggeri udført senere end de frister, der er fastsat i de overordnede
myndigheders godkendelser, manglende osv. (…) Man kan således ikke lægge til
grund, at der er tale om en eksisterende lovlig produktion. Det er derfor vi anfægter den
nye sagsbehandlings udgangspunkt.”
Bemærkninger fra Læsø Kommune
”Læsø kommune har ingen bemærkninger til Frederikshavns kommune kommentarer
til høringen.
I forhold til spørgsmålet stillet i mail af 20. juni 2012 angående:
”Et hovedpunkt er således spørgsmålet om, hvorvidt et af amtet tilladt byggeri ultimo
januar 2001 - givet med det vilkår, at tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet
senest 3 år efter den dato, hvor tilladelsen er givet - medfører, at byggeri, der er
opført senere, er ulovligt?”
Side22/23

I den før omtalte tilladelse fra 31. januar 2001 blev det tilladt at opfører ni minkhaller på
4 x 36 m. Afslutningsvis skrives det i tilladelsen, at ” Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke
udnyttes inden 3 år”.
På luftfoto ses det, at den første hal af de ni haller står færdigbygget i 2002, den
næste står færdig i 2004 og de resterende 4 haller står færdigt i 2006.
I alt er der blevet bygget seks haller af de ni der er givet tilladelse i 2001.
En uudnyttet tilladelse bortfalder efter 3 år (Planloven § 56, stk.1), men i dette tilfælde
er byggeriet påbegyndt året efter (2002) og praksis indenfor landzone administration
er at tilladelsen betragtes som udnyttet, hvis der påbegyndt byggeri inden for fristen
og dette fortsætter i et rimeligt tempo derefter. At tilladelsen så ikke er udnyttet 100 %
gør ikke de eksisterende bygninger ulovlige.
Hvis retten til at udnytte en ejendom hviler på en tilladelse efter planloven § 35 , stk 1
og udnyttelsen er påbegyndt, så bortfalder retten ikke på grund af ophold i
udnyttelsen, medmindre dette er fastsat som vilkår i det konkrete tilfælde.”
Side23/23