Kommunalbladet - HK

hk.dk

Kommunalbladet - HK

NR. 21 ❘ 9. DECEMBER 2004

Kommunalbladet

36

STILLINGER

Mogens Lykketoft vil ændre væsentlige dele af kommunalreformen

REFORMEN ER SJUSK OG HASTVÆRK ❘ 6

Mange HK’ere brænder ud ❘ 8


SÅ VED DU,

DET BLI’R TIL NOGET

2.800 tætskrevne ark med i alt 48 lovforslag blev fremlagt af

indenrigsminister Lars Løkke, kun to dage inden forhandlingsfællesskabet

KTO tog hul på de fælles overenskomstforhandlinger

for 2005.

Hvad har de to ting med hinanden at gøre? Ja, det kan vise sig

at være en hel del.

KTO har føjet sin egen lille reform-kattelem på listen over

krav til den nye overenskomst, og det har KTO af den simple

grund, at regeringen endnu ikke er hostet op med en reel jobgaranti

til alle de medarbejdere, der bliver berørte af reformen.

Det hidtidige reformforløb har fra regeringens side været aldeles

uskønt, og de organisationer, der forhandler sammen i KTO,

går derfor med livrem og seler. Vilkårene for medarbejderne -

både undervejs i processen og efter reformen - skal være fair og

i orden, ellers bliver der konflikt.

Så sent som under fremlæggelsen af lovforslagene gentog Lars

Løkke, at ingen i det offentlige vågner op til ledighed den 1. januar

2007, når reformen er på plads. Den garanti giver mig desværre

ikke grund til at sove mere roligt om natten.

Hver gang, regeringen taler om tryghed, nævnes i samme

åndedrag loven om virksomhedsoverdragelse. Den lov er dårlig

nok det papir værd, som den er skrevet på.

Den sikrer ganske vist, at medarbejderne følger med opgaven

over i den ny struktur. Men den sikrer dem ikke på længere sigt.

Hvad hjælper det HK'erne i amter og kommuner, at de har job pr.

1. januar 2007, hvis de ikke har et tre måneder senere? Eller i

2008, for den sags skyld. Og er det et reelt jobtilbud, hvis man

bliver bedt om at rejse fra Ribe til København?

Derfor: Kunne vi mon venligst få en reel garanti i papirudgave

- med underskrifter på? Så ved vi da, det bli'r til noget ...

Og så kan julefreden måske omsider sænke sig.

WWW

Følg med i Kims web-dagbog på

www.hkkommunal.dk/kimsklumme

Indhold

Af Kim Simonsen,

formand for HK/Kommunal

Kommunikationen afhænger af, hvilke typer vi er . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Lykketoft: Reformen er sjusk og hastværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Mange HK’ere brænder ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Kun en ny tankegang kan aflive stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

En gratis omgang for staten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Amtsansatte vil ikke overses . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Fuld tryk på lovarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

En god ansøgning kan åbne døre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Små solokommuner har højt selvværd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kort & Kommunalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Debat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Stillingsannoncer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

tekst: Mette Mørk • foto: Hanne Loop

Ny udda

speciale

En ny uddannelse på Handels-

skolen Sjælland Syd satser på

at kvalificere de studerende til

målrettet at arbejde i et nyt

enstrenget beskæftigelses-

system. Tre af tyve studerende

har fået fast arbejde, inden

uddannelsen er afsluttet.

Da socialformidler Sanne Frederiksen

sidste år sagde sit job som faglig koordinator

på børn- og ungeområdet op,

anede hun ikke, hvad hun skulle. Hun

vidste bare, at hun ikke længere havde

lyst til for mange sager - og alt for lidt

tid til at klare dem. Efter 14 år i en kommune

trængte hun til at tænke sig om.

– Så jeg tog min karantæne - og

fandt efterhånden ud af, at jeg gerne vil

have med beskæftigelsesområdet at

gøre. Der sker rigtig meget spændende

i øjeblikket, og det vil jeg gerne være en

del af, siger Sanne Frederiksen.

Så hun sagde ja tak, da hun hørte

om den arbejdsmarkedsmedarbejderuddannelse,

Handelsskolen Sjælland

Syd udbød i efteråret sammen med

AF-Storstrøm. Uddannelsen er bygget

op med ti uger på skolebænken, hvor

de studerende får et grundigt kendskab

til arbejdsmarkedspolitikken og de love,

regler og metoder, der fulgte i kølvandet

på forliget »Flere i Arbejde« fra

2002. Den bliver afsluttet med otte

ugers praktik.


nnelse med

i beskæftigelse

– Det er en ny uddannelse, og den er

ikke helt tiptop endnu, men der er ingen

tvivl om, at ideen er hammer-god. Og jeg

føler mig godt fagligt rustet, fordi jeg

har fået viden om lovstof og metoder.

F.eks. den nye visitationsmodel, som jeg

slet ikke var inde i før, siger Sanne

Frederiksen.

Allan B. Corfitsen har udviklet

uddannelsen og er projektleder på den,

og han er ikke i tvivl om, at der er brug

for målrettet faglighed til de ansatte på

beskæftigelsesområdet.

– Jeg har haft ideen, siden jeg var

HR-chef i en a-kasse. Dengang undrede

jeg mig over, at det ikke var muligt at

sende sagsbehandlere et sted hen, hvor

de kunne få en decideret uddannelse,

der rettede sig generelt til arbejdsmarkedet,

siger han.

Det er der så nu, hvor 18 arbejdsmarkedsmedarbejdere

snart er klar til

virkeligheden. Holdet tæller ti kvinder og

otte mænd mellem 35 og 58 år - og med

forskellige erhvervsbaggrunde som undervisere,

kontorassistenter, virksomhedsledere,

socialarbejdere og teknikere.

– De var ledige, da de begyndte på

uddannelsen - og det er en del af ideen.

For de ved, hvad der virker, og hvad der

ikke gør. De ved, at det ikke nytter at si-

Selvom Sanne Frederiksen kan finde

skønhedsfejl ved den nye uddannelse

som arbejdsmarkedsmedarbejder, har

den også givet hende et grundigt kendskab

til lovgivning og metoder på beskæftigelsesområdet.

ge til en ledig, at han skal lægge sit cv

på nettet, og så går det nok. Der skal

mere til, siger Allan B. Corfitsen.

Han er sikker på, at de nyuddannede

nok skal få bidt sig fast og vise deres

værd.

Nyt job i Køge

Noget kunne tyde på, at han har ret. I

al fald kan Sanne Frederiksen ikke være

med, når de andre studerende får deres

eksamensbevis lige før jul. Hun er begyndt

i Køge Kommune som socialfaglig

medarbejder i erhvervssektionen, hvor

uddannelsen var en af grundene til, at

leder Merete Wilke pillede Sannes ansøgning

ud af bunken.

– Det så spændende og oplagt ud. Vi

hører ofte, at socialrådgivere og kommu-

nalt uddannede ikke kender nok til

flaskehals-problemer osv. Og beskæftigelsesområdet

er da heller ikke noget,

de gængse uddannelser fokuserer ret

meget på. Men det skal vi til at orientere

os meget mere om, for vi skal jo også

eksempelvis revalidere folk til noget, der

reelt kan give dem arbejde bagefter,

siger Merete Wilke.

Og Sanne Frederiksen glæder sig.

– Jeg har fået et vigtigt skub bagi.

Og glæder mig meget til den udfordring,

det bliver at arbejde med folk, der ikke

er parate til arbejdsmarkedet, siger

hun. ◗

mem@kommunalbladet.dk

Kommunalbladet 21 ❘ 04

3


4 Kommunalbladet 21 ❘ 04

tekst: Rie Nielsen • foto: Jesper Voldgaard

Kommunikationen mellem mennesker afhænger af, hvilke typer vi er, mener idehistorikeren

Preben Grønkjær, der har skrevet en bog, som skal få de forskellige typer til at tale bedre

sammen. Hvilket er særlig vigtigt i en tid med forandringer.

»Hvor er

det typisk ...«

Situationen er velkendt: Kontorassistenten

gør år efter år et fremragende stykke

arbejde. Men chefen aldrig så meget

som løfter et øjenbryn i accept af, at hun

er en fortrinlig medarbejder. »Typisk«,

tænker kontorassistenten. »Hun roser

aldrig nogen. Sådan en idiot.«

Og det kan meget vel være typebetinget,

at chefen er tavs om ens

arbejdsindsats, mener idehistoriker

Preben Grønkjær fra Århus.

– Men hun er det ikke i nogen ond

mening. Hvis chefen er en udpræget

tænketype, tager hun bare for givet,

at folk gør deres arbejde ordentligt.

Det er jo det, de får deres gode løn for.

Og har man en tænketype-chef, kan

man som regel være sikker på, at hun

er tilfreds, når hun ikke siger noget om

ens arbejde, forklarer Preben Grønkjær

og understreger i samme åndedrag

katastrofen:

– Hvis man er en føletype-medarbejder,

har man brug for at høre, at chefen

er glad for ens arbejde. Det er ligefrem

livsnødvendigt. Får føletypen det ikke at

vide, kan hun få det psykisk og fysisk

dårligt og let føle sig utryg, pointerer

Preben Grønkjær.

Til gengæld kan den omvendte situation,

altså hvor chefen er en føletype og

medarbejderen en tænketype, også

udarte sig til en katastrofe.

– En tænketype kan føle sig meget

utryg ved at have en chef, der hele tiden

siger, at hun synes, det og det er godt.

Tænketype-medarbejderen vil tænke:

»Jeg gør jo bare det, jeg får løn for. Hvad

er det nu, jeg skal manipuleres til?«

Situationerne taler deres tydelige

sprog. Det er helt almindeligt, at man

går hinanden på nerverne, også på et

kommunalt kontor. Og meget af det kan

sagtens have noget at gøre med, at vi

alle har særlige, typiske træk.

Ingen typer er bedre end andre

I bogen »Forståelse fremmer samtalen«

forklarer Preben Grønkjær typologiens

udlægning af, hvordan vi kommunikerer

med hinanden. Ifølge typologien, som

psykiateren C.G. Jung lagde grundstenene

til, er de i alt 16 mennesketyper lige

værdige. Ingen er bedre end andre.

Man er altså ikke et bedre menneske,

hvis man er præget af tænkning i stedet

for af følelse. Eller hvis man er intuitiv i

stedet for sansende. Man kommunikerer

bare på forskellige måder. Og det kan

være mere eller mindre heldigt i forhold

til tidsånden. I dag skal man for eksempel

helst være udadvendt.

– For hvem har nogensinde set en

jobannonce, hvor man søger en indadvendt

medarbejder? spørger Preben

Grønkjær retorisk og fortsætter:

– Men de intuitive har også gode

dage. Det er trenden i dag, at vi skal

være omstillingsparate, og at vi skal

se muligheder i stedet for problemer.

Det er nøgleord for intuitive personer,

så derfor er det i disse år tit den type

mennesker, der havner i lederstillinger,

hvor der bliver tænkt visionært og lagt

strategier, og hvor alt bliver omstruktureret.

– Men når den intuitive leders modsætning,

sansetype-medarbejderen, stiller

spørgsmålet om, hvorfor der egentlig

skal struktureres så meget om, får hun

ofte bare svaret: »fordi der skal!« Det

kan sansetypen ikke bruge til noget.

Store visioner er abstrakte, så hun kan

ikke følge med, når lederen trækker

linjerne op og kommer med generelle

instrukser. Sansetype-medarbejderen

skal vide trin for trin, hvordan tingene

skal følge hinanden, når der omstilles,

slår Preben Grønkjær fast.

Den intuitive leder derimod regner

med, at alle fungerer som hende, og at

medarbejderne dermed selv kan implementere

hendes visioner.


Konflikter er en fordel, hvis de håndteres, så de giver dynamik i stedet for, at vi opfatter hinanden som dumme, siger Preben Grønkjær.

– Derfor bliver den visionære leders

strategier tit hængende i de højere luftlag,

og sansetype-medarbejderne opfattes,

som om de øver modstand mod ledelsen,

selv om de i virkeligheden bare

kræver en detaljeret instruks, siger

Preben Grønkjær og understreger, at

det modsatte også kan være forfærdeligt.

– Hvis man er intuitiv og har en sansetype

som chef, vil chefen være tilbøjelig

til at pinde alt ud i detaljer, hvilket

virkelig driver den intuitive til vanvid. En

intuitiv vil have generelle instrukser.

Alle typer er uundværlige

På samme måde kan modsætningerne

mellem indadvendte og udadvendte personer

også skabe konflikter.

– Hvis en chef ikke kender sine

medarbejderes holdninger, har hun ikke

spurgt de indadvendte og ikke hørt

efter, hvad de udadvendte siger. Alle har

holdninger, men indadvendte personer

reflekterer over en situation, inden de

udtrykker deres mening. Udadvendte

derimod tænker, mens de taler. Så hvis

man på en arbejdsplads vil have alles

meninger frem, er det en god ide at

lægge pauser ind i møderne, så de indadvendte

får lejlighed til at reflektere

og mærke efter, hvad de mener om det,

der diskuteres, foreslår Preben Grønkjær.

Anstrengelser for at få alle med er,

efter idehistorikerens mening, det hele

værd, for vi har brug for eftertænksomhed,

selv om verden i dag er styret på

udadvendte præmisser. Og hvis vi alle

havde de udadvendtes træk, ville tingene

godt nok gå stærkt, og der ville ske

spændende forandringer, men beslutningerne

ville ikke blive særligt grundigt

bearbejdede og måske dermed heller

ikke så holdbare. Omvendt ville tingene

måske blive for stillestående, hvis alle

var indadvendte.

– Hele pointen i typologien er, at alle

typer er uundværlige, og at modsætningerne

kan blive gjort dynamiske, så

typerne understøtter hinanden, hvis vi

har respekt for hinandens typologier,

slår Preben Grønkjær fast.

Vores modsætninger kan jo noget, vi

ikke selv kan.

– Det vil være et stort plus i vores

kommunikation, hvis vi alle indser, at

det ikke gør noget, at der opstår konflikter.

Sagen er at få dem håndteret,

så modsætningerne giver dynamik i

stedet for, at vi opfatter hinanden som

dumme.

– En erkendelse af det faktum, at der

er forskel på folk, er jo allerede ved at

vinde indpas nu, når vi taler om mangfoldighedsledelse.

Det går indtil videre

mest ud på at være positive over for folk

med anden etnisk baggrund og personer

af en anden seksuel observans. Men

man bør også tage hensyn til, at vi har

en udbredt mangfoldighed af typer. ◗

Preben Grønkjær

• Magister i idehistorie fra Aarhus

Universitet, 1979.

• Underviser på Folkeuniversitetet i

emner inden for analytisk psykologi,

religion, eksistensfilosofi, organisationsteori

og kommunikation

og holder foredrag og seminarer.

• Seniorkonsulent i firmaet Hoffmann

og Rich, hvor han yder coaching og

konsulentbistand for virksomheder

og institutioner vedrørende værdigrundlag,

etik, kommunikation,

ledelsesudvikling og kreative

processer.

Bogen »Forståelse fremmer samtalen« er udgivet på

Gyldendal, forsommeren 2004.


tekst: Mette Mørk • foto: Morten Nilsson

Lykketoft:

Reformen er sjusk

og hastværk

Inddrivelsen tilbage til kom-

munerne,arbejdsmarkeds- politikken tilbage til staten

- og miljøet til regionerne.

Socialdemokraterne vil ændre

på væsentlige dele af kom-

munalreformen, hvis de får

magten efter et valg, siger

Mogens Lykketoft.

Han kalder reform-aftalen et misfoster.

Og Socialdemokraternes formand,

Mogens Lykketoft, får skarpe furer i

mundvigene, når han skal karakterisere

den kommunalreform, regeringen har

handlet hjem med Dansk Folkeparti.

– Jeg tror godt, de fleste offentligt

ansatte ved, at vi sagde nej til den reform

for at få muligheden for at gøre

det bedre. Jeg har i mine 24 år i politik

aldrig set en reform, der var så dårligt

forberedt, og hvor konsekvenserne var

så ringe belyst, siger Mogens Lykketoft.

Han vil godt strække sig til at sige, at

han kan se fidusen i at lave større kommuner.

Men resten? Der er mere end én

ting, der skal ændres, hvis flertallet i

Folketinget flytter til venstre efter valget.

Det er miljø- og socialområdet, kommunernes

ansvar for beskæftigelsesindsatsen

og regioner uden ret til at udskrive

skatter, der ligger som solide sten i

de socialdemokratiske sko. Men Lykketoft

er heller ikke begejstret for, at inddrivelsesopgaven

er sendt ud af kommunerne.

Og for at begynde med det sidste:

Inddrivelsesområdet er et godt eksempel

på det sjusk og hastværk, der i

Lykketofts optik præger reformen.

– Man koster en gruppe medarbejdere

rundt i landet på inddrivelsesområdet,

så både de og borgerne får lang trans-


porttid. Samtidig tyder alt på, at det er

med mindre effektivitet til følge. I al fald

tror jeg mere på pantefogederne, når de

siger, det kommer til at koste omkring

en mia. kroner i tabt inddrivelse - end

jeg tror på indenrigsministerens argumenter.

Det virker ikke gennemtænkt.

Betyder det, at I vil sende inddrivelsesopgaven

tilbage til kommunerne,

hvis I kommer til magten?

– Ja. Og man har jo udskudt overdragelsen

til staten, så selv om valget først

kommer til foråret, er det ikke for sent

at ændre på det.

Staten skal styre

arbejdsmarkedspolitikken

Beskæftigelsesområdet på - næsten -

kommunale hænder får også den socialdemokratiske

modstand aktiveret. For

ligesom det meste af fagbevægelsen -

HK/Kommunal undtaget - bryder det

store oppositionsparti sig ikke om den

tanke, at kommunerne skal styre arbejdsmarkedspolitikken.

I regeringens lovforslag er der lagt

op til, at tre forskellige jobcentre - A-, Bog

C-centrene - skal løfte opgaven med

at få både forsikrede og ikke-forsikrede

ledige i arbejde. C-centrene er ti forsøg

spredt over landet, hvor kommunen får

det fulde myndighedsansvar for begge

grupper af ledige.

– Under Nyrup-regeringen i 90'erne

havde vi succes med en statslig styring

af arbejdsmarkedspolitikken, der var

regionalt forankret. Vi tror ikke på, at

kommunerne kan eller skal styre arbejdsmarkedspolitikken.

Tag en kommune

som Albertslund, hvor mange tusinde

borgere pendler ud af kommunen

hver dag, lige så mange tusinde pendler

ind - og kun få tusinde bliver og

arbejder i kommunen. Hvor er grundlaget

for en overordnet beskæftigelsesindsats?

Men i byer, hvor der har været massefyringer

som Nakskov, Randers,

Frederiksværk og nu senest Ringsted -

kunne man da ikke forestille sig, at kommunerne

netop har et incitament til at

handle, fordi de står over for en stor

social opgave?

– Jo. Men min bekymring er, at de

ikke vil have tilstrækkeligt med midler

til at handle i en situation med lavkonjunktur.

Hvis man giver kommunerne en

blok med penge til arbejdsmarkedsindsatsen,

så kan det nemt vise sig at være

for lidt i nedgangstider, hvor der også

skal prioriteres penge til skoler, ældreomsorg

osv.

Socialdemokraterne er ikke modstandere

af ideen om, at kommunerne og AF

skal arbejde sammen.

– Der er vitterlig brug for bedre styring

og bytte af klienter mellem kommuner

og AF. Og der var jo allerede sat

nogle gode eksperimenter i gang over

hele landet med samarbejde mellem

kommuner og AF. Det fornuftigste havde

været at lade dem folde sig ud, før vi

lagde os fast på en ny struktur. En reform

af beskæftigelsesområdet behøver

ikke hænge sammen med den geografiske

reform.

Så hvad vil I gøre med samarbejderne

og jobcentrene, hvis I får magten?

– Vi laver en timeout, og så tager vi

nogle grundige drøftelser med arbejdsmarkedets

parter igen.

Regioner med miljø og skatteudskrivning

Miljøet ligger bedst i regionerne, lyder

et andet vigtigt punkt i Socialdemokraternes

»hvis vi vinder valget-plan«.

For heller ikke her er kommunerne

de rigtige til at løfte opgaven, mener

man. Som det ser ud nu, skal regionerne

stort set kun beskæftige sig med jordforurening

og råstoffer, men de skal

have meget mere, mener Lykketoft.

– De skal løse de opgaver, amterne

løser i dag, og der kan blive tale om, at

de skal have nogle af de opgaver, der

allerede er lagt ud til kommunerne For vi

ved, at miljø-folket er bekymret over, at

kommunale særinteresser vil angribe

fagligheden, siger Lykketoft.

Han ser også gerne, at regionerne

beholder flere opgaver på det sociale

område.

– Det gør selvfølgelig indtryk, når De

Samvirkende Invalideorganisationer erklærer

sig enige i en del af reformen,

men jeg hører stadig flere små handicapområder,

der udtrykker bekymring.

Og nu vi er ved regionerne - så bliver

det et »uinteressant demokratisk områ-

de«, hvis ikke de får lov til at opkræve

skatter, mener Lykketoft.

– Hvad er ideen med at vælge nogle

mennesker, der ikke har nogen som

helst mulighed for at have indflydelse og

prioritere? Samtidig argumenterer man

med, at det er billigere at udskrive to

end tre skatter. Men jeg kan ikke se

logikken - for hvad er det så for opgaver,

der ikke skal laves?

Tryghed for medarbejderne

Socialdemokraterne vil altså stoppe

udflytningen af inddrivelsesområdet,

give regionerne flere opgaver - og

spænde ben for, at kommunerne får den

totale styring over beskæftigelsesindsatsen.

Kan du forstå, hvis nogle ansatte i

kommunerne kan blive bekymrede over,

at den nye hverdag, de allerede er i

gang med at forberede sig på, bliver

lavet helt om, hvis I kommer til magten?

– Der er ikke tale om at flytte rundt

på en masse mennesker med de ændringer,

vi foreslår. For en del opgaver ligger

jo naturligt i de nye kommuner, ligesom

sundhedsområdet ligger i de nye regioner.

Tværtimod vil vores ændringer betyde,

at færre skal skifte arbejdsplads. ◗

mem@kommunalbladet.dk

Færre skal skifte arbejdsplads, hvis

Socialdemokraternes ændringer af

kommunalreformen kommer igennem,

lover Mogens Lykketoft.

Kommunalbladet 21 ❘ 04

7


Mange HK'ere

brænder ud

tekst: Joan Rask Maack • foto: Scanpix

Når Stressklinikken i Skodsborg stiller diagnosen

udbrændt, er næsten halvdelen HK'ere fra administrative

stillinger i det offentlige. Og det undrer eksperterne.

Kun 10 pct. af patienterne på Stressklinikken i Skodsborg kommer fra det

offentlige. Alligevel er 21 ud af de 50 patienter, der har fået stillet diagnosen

udbrændt, administrative HK'ere fra offentlige arbejdspladser.

Jørgen Lund, speciallæge i almen medicin, kender ikke årsagen.

– Vi ved ikke, hvorfor stress udvikler sig så alvorligt for den gruppe

mennesker, og vi ved heller ikke, om vores tal gælder på landsplan, siger

Jørgen Lund.

Klinikkens patienter kommer primært fra Sjælland, men cirka en

tredjedel kommer fra resten af landet og udlandet. Klinikken har løbende

400-500 mennesker i behandling for stress, og alle er henviste fra virksomheder

og organisationer.

Tidligere troede man, at udbrændthed stort set kun ramte ansatte i

»konfrontationsstillinger«, f.eks. sygeplejersker og socialrådgivere, men

i dag sker det lige så ofte ved almindeligt kontorarbejde. Ingen kan

dokumentere hvorfor.

– Måske er det noget i dem selv, der gør, at de går ned. Men vi ved

det ikke, siger Jørgen Lund.

Tanken om, at de offentligt ansatte HK'ere måske er mere disponerede

for udbrændthed, er arbejdsmiljøkonsulent hos HK/Kommunal Niels

Jakobsen ikke begejstret for.

– Sagsbehandlerne går i offensiv for deres klienter, fordi de vil dem

det bedste. De kræver høj kvalitet i deres arbejde og betaler prisen med

deres eget helbred, siger Niels Jakobsen.

Jørgen Lund efterlyser landsdækkende forskning, der kan dokumentere,

hvad der gør folk i administrative stillinger så syge, og hvorfor de

rammes så hårdt, som de gør.

– Vi gætter på, at den tendens, vi har set, også gælder på landsplan,

men vores tal er for små til at sige noget generelt. Vi har brug for hele

kommuner, der medvirker, så vi kan få defineret, hvad der er normalt,

siger eksperten.

Stressklinikken i Skodsborg har de seneste fem år behandlet ca.

2.500 mennesker for stress. ◗

jrm@kommunalbladet.dk

Kommunalbladet 21 ❘ 04

9


10 Kommunalbladet 21 ❘ 04

Jørgen Lund er speciallæge i almen medicin. Han har

været praktiserende læge i 20 år og siden 1997 lægelig

chef for Klinik for Sundhedsfremme. Jørgen Lund underviser

desuden på Århus Universitet. Arbejder holistisk med

sygdomsårsager og det, der helbreder.

De tre eksempler er typiske forløb hos stressramte fra amter og kommuner,

der kommer i behandling på Stressklinikken i Skodsborg.

Hun samler kræfter

ved at melde sig syg

Bente er 52 år og har været ansat i kommunens økonomiafdeling

i 20 år. Bente har altid haft travlt, men når det

har brændt på, har hun haft revisionsselskabet at falde

tilbage på. De seneste tre-fire år er der sket personalerokeringer.

Backup fra revisionen er blevet mindre, og

hun har fået mere selvstændigt ansvar for processen.

Som person er hun et ordentligt og ansvarligt menneske,

der vil have orden i tingene, så derfor valgte hun

i sin tid en uddannelse inden for regnskab.

Bentes problem er, at hun ikke kan nå at gøre sit

arbejde ordentligt, og at hun oftere og oftere må aflevere

noget, hun ikke kan stå inde for.

Fysisk har hendes krop reageret med forhøjet blodtryk.

Hun har haft en begyndende brystkræft, der dog

blev taget meget tidligt, så der er ikke noget længere.

Hun er i behandling for det forhøjede blodtryk, men det

er svært at få ned. Hendes sygefravær er stigende.

Oftere og oftere må hun melde sig syg for at samle kræfter

til at håndtere den næste travle periode på jobbet.

Hun møder løftede øjenbryn fra kolleger og chefer, og

det er sværere og sværere at komme tilbage efter en

sygeperiode.

Bente har bedt sin chef om en medarbejder, eventuelt

kun på deltid, men det er der ikke penge til.

Familiemæssigt har Bente ingen problemer, men hendes

mand, Knud, er selvstændig inden for it-branchen,

og hans virksomhed går ikke så godt længere. Familiens

økonomi er derfor helt afhængig af hendes forholdsvis

gode indtægt fra kommunen.

Speciallæge Jørgen Lund:

– Bente har symptomer på udbrændthed, og hvis hun

fortsætter, risikerer hun at udvikle en fuldt udbrændthed.

Bente har mange muligheder for at ændre situationen,

men hun ved det ikke selv. Udbrændthed er

resultatet af to-fem års stress, så der er masser af tid

til at gøre noget ved det, inden folk bliver helt uarbejdsdygtige.

Når det bedste

bliver for meget

Bjarne er socialformidler i en af landets største byer. Han

er 38 år og gift med Lene, der er folkeskolelærer.

Sammen har de to børn.

Bjarne har været ansat i socialforvaltningen i otte år

og har hele tiden siddet i front. Han går meget op i

sagerne - nogle gange for meget. Hans force er, at han

er god til at sætte sig ind i klienternes situation og virkelig

forstå, hvordan de har det.

Bjarne mener selv, at hans største problem er, at sociallovene

er blevet strammet de senere år. Det betyder, at

det er blevet stadig sværere at bevilge det, klienterne

har brug for, og det sker jævnligt, at han kommer til at

love klienterne noget, han efterfølgende må trække tilbage.

Det giver indimellem store konflikter både med

ledelsen og klienterne.

Bjarne har ingen problemer på hjemmefronten. Han

kommer selv fra forholdsvis små kår og har kæmpet sig

op gennem systemet. Bjarne har altid holdt meget af sit

job i kommunen, men han oplever nu, at han nærmest

må forsvare sine klienter i systemet indadtil.

Han har været indlagt to gange med hurtig hjertebanken.

Ikke noget alvorligt, men det er meget ubehageligt,

for når det sker, er det svært for ham at trække vejret.

Den hurtige hjertebanken kommer som regel, når han er

kommet fra arbejde og er i ro. En gang kom det, da han

var gået i seng. Reaktionerne fra kroppen gør ham

bange.

Bjarne er et loyalt menneske - både over for sin

ledelse og kommunens økonomi, men også over for

klienterne og den sociale arv, han har med fra barnsben.

Speciallæge Jørgen Lund:

– Bjarne er i en loyalitetskonflikt, og han bringer sig selv

ud i situationer, han ikke kan håndtere. I en periode kan

et menneske godt gå imod sine egne værdier, men ikke

permanent. Bjarne må vælge, om han vil brænde ud eller

skifte job.


Grænseløs træt - uden at kunne sove

Karin er 58 år. Gift på 27. år, har tre børn og to børnebørn. Hun

har været an-sat i den samme skatteforvaltning i 30 år.

Administrationen er blevet ændret løbende, men hun har

fint kunnet følge med - også selvom arbejdspresset er blevet

større. Ved den seneste ændring kom hun mere i front, og det

var sjovt nok i starten, men jobbet er krævende, og hun har

fået mere selvstændigt ansvar. Karin får ikke sagt rigtigt fra

over for ledelsen, for hun er den eneste, kommunen har til det

job. I stedet prøver hun bare at komme igennem dagene.

Hjemmefronten har det elendigt. Skilsmisse har været på

tale de sidste fem år, men ingen af dem har taget initiativet.

Netværket er stille og roligt forsvundet, for hun orker ikke

middage og høfligheder mere. De daglige gåture er væk, og

hjemme laver hun kun det allermest nødtørftige.

Karin får ikke rigtig fat på det nye arbejde. Hun mangler

den gnist, hun ellers tidligere har haft med sig. De sociale aktiviteter

på jobbet melder hun sig ikke til, og hun møder ikke op

til uformelt samvær med kolleger. Hendes holdning til arbejdet,

borgerne og ting i almindelighed er negativ, og hun oplever, at

Kun en ny tankegang

kan aflive stress

Vores evne til at udholde

stress er ofte for dårlig,

og vi tænker alt for simpelt

og traditionelt, når vi vil af

med den. Det er nogle af

budskaberne fra en psykolog,

der har flere forslag til, hvor-

dan vi slipper af med stress.

Mange mennesker, der forsøger at

komme af med deres stress, gør det på

en alt for simpel måde. De har stort set

ingen strategier, og dem, de har, virker

kun begrænset og dulmer mest symptomerne.

Sådan ser psykolog Carl Collatz-

Hansen fra Center for Stress på stresshåndtering

i Danmark.

– Folk skal være mere fordringsfulde,

når de overvejer, hvad de kan gøre for at

håndtere stress og blive mere robuste,

siger Carl Collatz-Hansen, der mener, at

store grupper på arbejdsmarkedet har

et alt for lavt psykologisk kondital.

børn og børnebørn glider længere og længere væk. Hun er

træt - grænsende til udmattelse - og hun orker ikke at tage

konflikter, hverken på hjemmefronten eller på arbejde.

Nætterne er lange, hun sover dårligt og kun i små bidder.

Soveværelset har ingen tiltrækning længere, og ind i mellem

zapper hun sig igennem nætterne på sofaen.

Karin har været til læge. Han talte om depression, men

hverken hun eller lægen mente, at det var en rigtig depression.

Hun fik alligevel nogle lykkepiller, og det hjalp lidt.

Det har stået på nogle år nu, og Karins eneste lyspunkt er

tanken om at nå pensionsalderen. Hun overvejer ikke at sige

op, for hvis skilsmissen bliver en realitet, skal hun kunne forsørge

sig selv. Det værste for Karin er den grænseløse udmattelse,

der følger hende overalt - og håbløsheden.

Speciallæge Jørgen Lund:

– Karin er meget svær at hjælpe. Hun er så langt i processen,

at diagnosen udbrændt ligger lige for. Heldigvis har hun sit

arbejde endnu, men hun er tæt på at udvikle fuldt udbrændthed.

Det psykologiske kondital er udtryk

for, hvor meget et menneske formår

at være til stede, koncentreret og

fokuseret. Når en person skal være

»på« på arbejde, men faktisk ikke formår

det, så nedsætter det personens

stresstærskel.

Både hans egen erfaring og flere

undersøgelser viser, at de fleste dulmer

deres stress-symptomer med cigaretter,

medicin, kaffe, spiritus og motion, og at

kun de færreste ved, hvordan de afliver

stress og reelt bliver mere robuste.

Men det har psykologen flere bud på.

Et af dem er, at det er nødvendigt at

Kommunalbladet 21 ❘ 04

tekst: Joan Rask Maack

11


12 Kommunalbladet 21 ❘ 04

skelne mellem den løbende stresshåndtering

og ændring af ens grundlæggende

antagelser og værdier.

– Stresshåndtering er f.eks. at dyrke

motion efter stress og sørge for, at ens

dag er planlagt bedst muligt, mens ændring

af ens grundlæggende værdier virkelig

kræver arbejde med personligheden.

Ud over strategierne er en af Carl

Collatz-Hansens pointer, at vi skal øve os

i at koncentrere os.

– Dvæl ved ting længere, end det falder

dig naturligt. Begynd med at koncentrere

dig om f.eks. at høre den musik

færdig, der er i radioen, når du parkerer

bilen. Og øv dig i at koncentrere dig om

helt enkelte ting: Musik, natur eller samvær

med dine børn. Det skal være noget,

der intet har at gøre med dit arbejde

og det, der stresser dig.

Carl Collatz-Hansen går ind for de

små pauser. Bare 10 minutter nogle

gange om dagen, hvor vi tænker på

noget andet og slapper af, øger vores

modstandskraft mod stress.

– Folk skal opleve, at de har et langt

større repertoire af muligheder til at

håndtere stress med. Det kræver, at der

bliver talt om det på arbejdspladserne.

Og at der udvikles en kultur, hvor det er

i orden at fortælle, hvordan man anvender

metoderne - både på jobbet og derhjemme,

siger Carl Collatz-Hansen.

Men selvom man får øget kroppens

evne til at udholde presset, vil de fleste

alligevel ofte komme ud i situationer

med stress. Tærsklen er bare på et højere

niveau, og derfor sker det sjældnere.

Carl Collatz-Hansen er psykolog (cand.pæd.psych.), folkeskolelærer og

grundlægger af en ny psykologisk teori om »tilstedevær« med fokusområde

inden for hjerneforskning. Arbejder for Center for Stress, hvor

han holder foredrag, vejleder organisationer m.fl. om stresshåndtering

og giver behandling ved akut stress. Carl Collatz-Hansen talte for nylig

om stress og stresshåndtering på HK/Kommunals elevkonference.

Servicepersonale

er lidt mere udsatte

Al forskning viser, at den menneskelige

psyke har brug for fem grundlæggende

ting, hvis den skal undgå stress: Forudsigelighed

i et eller andet omfang, en vis

grad af kontrol, andre menneskers støtte,

passende krav og en oplevelse af, at

der er en mening med det, de gør.

– Mange offentligt ansatte har givet

lidt køb på kontrollen i deres arbejdsliv,

fordi deres job meget er at servicere

andre. Man kan sige, at de har opgivet

kontrol til fordel for mening med arbejdet.

Problemet er, ifølge stress-eksperten,

at de ofte har brug for at være noget for

andre for at bevare deres selvværd.

Hvis deres service fungerer skidt, vender

de det indad, og de mister værdi i

deres egne øjne. Også selvom årsagen

overhovedet ikke har noget med dem

selv og deres egen indsats at gøre.

– De er normalt dårlige til at give sig

selv ros, så derfor har de behov for ros

fra andre. Hvis deres arbejdssituation

samtidig gør, at de kun laver deres arbejde

70 pct. godt, risikerer de nemt at

miste meningen med jobbet. Og så bliver

det virkeligt svært for dem at holde

stress-symptomerne nede, siger Carl

Collatz-Hansen.

Arbejdsgivernes nye klæder

Som han ser det, er det ikke nok, at

medarbejderne bliver mere robuste, for

arbejdsgiverne skal også blive mere realistiske

om, hvor meget de kan få ud af

deres medarbejdere.

– De forskellige management-teorier

har efterhånden nået grænsen for, hvor

meget naivitet samfundet kan leve med.

En ledelse har kun plads til et vist kvantum

»naive antagelser«, før det bliver

noget i retningen af »Kejserens nye

klæder«. Og det er noget af det, der

giver stress på arbejdspladserne, siger

psykologen, der har mange ledere blandt

sine klienter.

– Min liste over »naive antagelser«

er lang. Et eksempel er ideen om kun at

se muligheder og ikke begrænsninger.

En anden er, at mere ansvar automatisk

giver mere engagement og dermed højere

effektivitet. Det holder simpelthen

ikke i praksis, siger han.

Carl Collatz-Hansen tror, at både

medarbejdere og ledere er trætte af

smarte konsulent-refræner, og at begge

parter er parate til ledere, der tør påtage

sig et ansvar uden at læne sig op ad

det, han kalder de naive antagelser. ◗

jrm@kommunalbladet.dk

WWW

Læs mere om bl.a. det psykologiske kondital

Kommunalbladets hjemmeside,

hvor der er links til netsteder, hvor man

kan lære at slippe af med stress eller

øve sig i nærvær.

www.hkkommunal.dk/stress


En gratis omgang for staten

Kommunerne står tilbage

med et hul i økonomien, hvis

staten ikke i fremtiden er

effektiv nok til at inddrive

borgernes gæld. Paradokset

sætter spørgsmålstegn

ved statens overtagelse af

inkasso-opgaven, mener

et folketingsmedlem.

Hvor skal de fremover gå hen, de

300.000 borgere, som hvert år henvender

sig personligt til kommunen for at få

økonomisk rådgivning? Præcist hvor

mange inkassofolk skal flyttes fra kommunerne

til staten - og hvor mange skal

blive? Skal kommunerne til at oprette

inddrivelsescentre, så de kan være sikre

på at få de penge, som staten bliver sat

til at kradse ind?

Skatteminister Kristian Jensen (V)

blev krydseksamineret, da Folketingets

skatteudvalg i sidste uge havde indkaldt

ham til åbent samråd.

Jakob Buksti (S) ville gerne vide,

hvordan det skal foregå, når staten i

fremtiden skal opkræve penge på vegne

af kommunerne.

– Det her er en gratis omgang for

staten. Kommunerne har ingen sikkerhed

for, at opgaven bliver prioriteret højt

nok. Og hvis det ikke lykkes for staten at

kradse pengene ind, så er det jo kommunen,

der har et hul i regnskabet. Det er

også kommunen, der fortsat har pligt til

at forsørge de borgere, der kommer i så

dybe vanskeligheder, at de ikke kan forsørge

sig selv. Kommunen bliver nødt til

at oprette sit eget inddrivelsescenter for

at sikre sig, mente Buksti.

Til det svarede skatteministeren, at

der allerede i dag ligger inddrivelsesopgaver

både i staten og kommunerne,

og at der i hans sind ikke er tvivl om, at

borgernes retssikkerhed bliver styrket

og effektiviteten større ved at samle

opgaven ét sted.

Socialdemokraternes kommunalpolitiske

ordfører Ole Stavad borede i, om

der var nogen saglig begrundelse for at

overflytte skatte- og inkassoområdet,

længe inden resten af reformen træder

i kraft.

– Den 1. juli 2005 er en naturlig

dato i forhold til at få opbygget en helt

ny skattemyndighed, som også it-mæssigt

kan være fuldt funktionsdygtig den

1. januar 2007, svarede skatteministeren.

En lille åbning

Af de beskæftigede på inkasso-området

skal 1.400 overgå til staten, mens 300

fortsat skal tage sig af borgerhenvendelser

i kommunerne, fremgik det af

skatteministerens svar til udvalget. Det

blev også understreget nok engang, at

antallet og placeringen af skattecentre

ligger fast. Dog kom Kristian Jensen

med en lille åbning.

– Enkelte steder kan der være problemer

for borgere, der får meget langt

til den personlige betjening. Det prøver

vi at finde en løsning på dels i samarbejde

med fusionsorganisationen, som også

har kommunal deltagelse, og dels ved at

trække på de erfaringer, man har i de

allerede eksisterende skattefællesskaber,

sagde skatteministeren.

Frustreret inkasso-formand

Blandt tilhørerne var flere medlemmer

af HK/Kommunals inkassoudvalg, og

formand Mogens Osted gik frustreret

fra mødet.

– Kristian Jensen mente blandt

andet, at opkrævnings- og inddrivelsesopgaven

er delt i kommunerne,

hvilket oftest ikke er tilfældet. Han

demonstrerede i det hele taget med al

tydelighed, at han overhovedet ikke har

sat sig ind i den kommunale praksis.

Han gav ingen klare svar på udvalgsmedlemmernes

spørgsmål, og jeg blev -

desværre - bekræftet i, at det analysearbejde,

der ligger til grund for reformen,

ikke er godt nok. Det var meget

frustrerende at være vidne til, sagde

Mogens Osted efter mødet. ◗

redaktionen@kommunalbladet.dk

Kommunalbladet 21 ❘ 04

1.400 inkassofolk skal overføres til staten, mens 300 bliver tilbage i kommunerne, fortalte skatteminister

Kristian Jensen, da han i sidste uge var i åbent samråd i Folketingets skatteudvalg.

tekst: Pernille Siegumfeldt • arkivfoto: Jonas Ahlstrøm

13


14 Kommunalbladet 21 ❘ 04

tekst: Mogens Jepsen • foto: Lars Horn

Amtsansatte

vil ikke overses

Når kommuner drøfter det

fremtidige arbejde, har de

i mange tilfælde ikke de

amtsligt ansatte i tankerne.

Forleden bragte Nordjyske Stiftstidende

et billede af seks smilende herrer, som

alle repræsenterede ledelsen i tre

kommuner, der skal lægges sammen.

Men

et amtsligt smil var der ikke skyggen af.

Hverken smilet eller den amtslige topleder.

Og billedet af, at kommunerne i

øjeblikket kun har kommuner i hovedet,

er begyndt at vække bange anelser hos

de amtslige medarbejdere.

Jane Bertelsen, tillidsrepræsentant

for HK'erne i Nordjyllands Amt, frygter,

at amterne overses i processen.

– Jeg kan da godt være bekymret for,

at kommunerne nærmest bare lukker sig

om sig selv, men vi håber på

ligeværdighed.

Hun kan for eksempel være nervøs

for, at nye stillinger bare besættes via

interne opslag i de sammenbragte

kommuner - og dermed ikke når ud, så

også amtets ansatte har mulighed for at

søge dem.

– Og det var nærmest kun fordi jeg

også er byrådskandidat, at jeg

tilfældigvis blev opmærksom på, at flere

kommuner diskuterede struktur og

opgaver uden amtet var nævnt.

I Vestsjællands Amt undrede Rita

Jeppesen sig en del, da hun i det lokale

dagblad kunne læse, at en række

Jane Bertelsen er bange for, at kommunerne

vil lukke sig om sig selv og f.eks. bare

besætte stillinger via interne opslag, så de

amtslige medarbejdere ikke får chancen i

de nye kommuner.

kommuner nu satte sig sammen i

arbejdsgrupper for at diskutere, hvordan

forlovelsen mellem dem skulle forløbe.

For hvor var de amtslige

medarbejdere henne i det spil?

– Vi føler os lidt oversete, når vi

oplever, at de kommuner, der arbejder

på at lægge sig sammen, har nedsat

arbejdsgrupper uden at tænke de

amtslige ansatte ind, lyder det fra Rita

Jeppesen, fællestillidsrepræsentant for

HK'erne i Vestsjællands Amt.

Kan diskutere personalepolitik

Hun fremhæver dog, at man i amtet har

drøftet problemet, og nu har meldt ud,

at man gerne inviterer sig selv indenfor.

Hvilket også er nødvendigt, for kun tre

ud af de seks fremtidige storkommuner,

har foreløbig inviteret amtet med.

– Selv om meget stadig ikke er

afgjort med hensyn til, hvem der skal

lave hvad i kommuner og regioner, kan

man jo godt diskutere personalepolitik.

Hvorfor skal vi eksempelvis være uden

for en diskussion, om den skal baseres

på værdier eller regler, siger Rita Jeppesen,

der dog ser gode tegn forude,

idet amtsdirektøren og en række

kommunaldirektører har sat sig sammen

for at koordinere reformprocessen.

Formanden for HK/Kommunals

amtspolitiske gruppe, Arne Bundgaard,

oplever, at kommunerne simpelthen har

så travlt med at finde sammen, at de

ikke har øje for de amtsligt ansatte.

Han er dog sikker på, at det ikke

skyldes ond vilje, men snarere bunder i

betydelige praktiske problemer.

– Der er det store problem, at der er

frygtelig mange kommuner, som de

amtslige repræsentanter skal med i. For

mig kan det betyde, at jeg skal sidde i 10

arbejdsgrupper inden for Vejle Amt.

Én indbydelse modtaget

I amterne kan man godt se, at det ikke

nytter bare at vente på invitationen til

festen.

Jane Bertelsen har eksempelvis lige

været i de nordjyske medier for at vise,

at de amtsligt ansatte altså også er en

del af kommunalreformen.

– Det handler ganske enkelt om, at vi

må gøre opmærksom på os selv. Men vi

kan selvfølgelig ikke tvinge nogen at til

at invitere os med. Men jeg vil gerne

appellere til, at kommunerne beder os

sende repræsentanter.

I Århus Amt mener

fællestillidsrepræsentant Søren

Thomsen, at strategien kan være at gå

via kommuneforeningerne for at få dem

til at huske den amtslige vinkel.


En indbydelse er han dog vidende om

- nemlig fra den nye storkommune

omkring Skanderborg, hvor repræsentanter

fra amtet er inviteret med.

Rita Jeppesen fra Vestsjællands Amt

peger på, at netop fordi kommunerne får

en del nye opgaver på miljø- og socialområdet,

kan de bruge de amtslige repræsentanter

til at finde ud af, hvilke

kompetencer man fremover har brug for

på miljøområdet, eller hvordan arbejdet

kan gribes an.

Sammenlægning i første række

I det østlige Jylland er Vejle, Jelling,

Børkop og Give Kommuner godt på vej

i arbejdet med at finde sammen, for

eksempel har man allerede nedsat en

administrativ styregruppe. Uden amtslige

medarbejdere.

– Den opgave, som har første prioritet

for os i styregruppen, er sammen-

At sejle er lykken

– hele livet

"Selvom jeg først begyndte at sejle

i en moden alder, så har jeg masser

af planer."

lægningen mellem os. Dernæst handler

det om kommuner, som ønsker forpligtigende

samarbejde med os og de nye

opgaver, vi får fra amterne, forklarer

Jørgen Christiansen, kommunaldirektør

i Give Kommune.

Ved det seneste møde diskuterede

gruppen dog, hvordan den kunne inddrage

amterne.

To modeller blev drøftet. Dels én,

hvor amtslige medarbejdere generelt

sidder med ved alle punkter, dels hvor

amtet får dagsordenen for gruppens

møder, og så melder sig til at deltage

ved de punkter, som har med de fremtidige

opgaver at gøre.

– Og jeg tror, det ender med den

sidste model. For de vil vel heller ikke

bruge tid på at høre alt muligt, som ikke

har relevans for dem, siger Jørgen

Christiansen. ◗

Ruth Marianne Ekelund

er 57 år og arbejder i

Søllerød Kommune.

Har du sikret dig og dine nærmeste, så I kan opretholde det gode liv – så længe

I lever? Læs om dine muligheder på www.sampension.dk

I SAMPENSION har vi ansvar for 280.000 menneskers pension i Kommunernes

Pensionsforsikring, StK:Pension, Grafisk Pension og PMF-Pension.

SAMPENSION ADMINISTRATIONSSELSKAB . Tuborg Havnevej 14 . DK - 2900 Hellerup . Tlf. 77 33 18 77

WWW

mkj@kommunalbladet.dk

Kommunalbladet 21 ❘ 04

På www.hkkommunal.dk/amterne kan du

læse mere om, hvilke initiativer der er sat

i gang på området.

Læs f.eks. den erklæring KTO, KL, Amtsrådsforeningen

m.fl. netop har udsendt om,

hvordan samarbejdet og dialogen mellem

kommuner og amter bør foregå i reformperioden.

Her er også forslag til modeller

for samarbejdet. Samt hvordan Vestsjællands

Amt arbejder med problemet i dets

samarbejdsudvalg.

15


16 Kommunalbladet 21 ❘ 04

tekst: Lars Friis Holm og Mogens Jepsen

Fuld tryk på lovarbejdet

2.800 sider smed indenrigsminister Lars

Løkke Rasmussen på bordet, da han i

sidste uge fremlagde endnu en omgang

lovforslag om kommunalreformen. I

HK/Kommunal og de øvrige høringsberettigede

organisationer er man nu i fuld

gang med at gennemgå de 48 lovforlag,

og sådan er køreplanen:

● 7. januar er der høringsfrist for

lovforslagene.

● 26. januar fremlægges forslagene

i Folketinget

● Forslagene skal vedtages inden

Folketingets sommerferie.

Ansatte, hvor opgaver flyttes

mellem kommuner, amt og stat d.

1. januar 2007 - altså ikke

i forbindelse med sammenlægning

af kommuner:

● Princippet er, at en ansat overføres til

den myndighed, hvis opgaver, vedkommende

overvejende (i størstedelen af

tiden) er beskæftiget med. Dvs. at en

amtslig medarbejder på det sociale

område vil følge med over i kommunen.

● Ansatte, som har støtte- eller stabsfunktioner,

bliver også berørt, selv om

myndigheden ikke nedlægges. En vis

procentdel af denne stab vil nemlig

følge med over i den myndighed, som

overtager en specifik opgave. Dvs. at

f.eks. en lønmedarbejder i kommunen

kan risikere at skulle skifte arbejdsplads,

fordi mange skattefolk flyttes

over til staten.

● Hos de myndigheder, som nedlægges

helt, vil stabsfunktioner i amtsråds- og

udvalgssekretariater, personalekontorer,

økonomikontorer o.l. også blive

fordelt til de øvrige myndigheder efter

et forholdmæssigt princip. Det vil groft

sagt sige, at hvis en tredjedel af amternes

opgaver går til kommunerne,

skal en tredjedel af de ansatte med

generelle funktioner overflyttes hertil.

● Efteråret 05: Nye bekendtgørelser,

vejledninger osv. udarbejdes af

ministerierne.

I forbindelse med den sidste del

lyder der allerede nu kritik af, at ministrene

får al for megen magt på bekostning

af de valgte politikere. De 48 lovforslag

lægger nemlig op til, at ministrene i

hidtil uset omfang kan udstede bekendtgørelser

uden at spørge Folketinget, og

kritikken fra både eksperter og politikere

skal ses i lyset af, at den omfattende

reform skal gennemføres med ekspresfart.

Det siger lovforslagene om ...

● Senest august 2006 skal fordelingen af

medarbejdere på de forskellige myndigheder

være på plads - og senest

samme måned skal medarbejderne

have besked om, hvem deres fremtidige

arbejdsgiver bliver.

● Det er den myndighed, hvorfra opgaver

afleveres, der skal komme med et aftaleudkast

til den modtagende myndighed

om fordeling af ansatte, aktiver,

passiver, pligter m.m. Aftalen skal forelægges

senest 1. februar 2006 og kan

forhandles frem til maj 2006.

● Lov om virksomhedsoverdragelse gælder

for alle overenskomstansatte i

reformen. Tjenestemænd overgår til

den nye myndighed på vilkår, som

svarer til de gamle. Tjenestemænd fra

kommunerne vil dog blive ansat som

statstjenestemænd i staten.

Ansatte, hvor kommuner lægges

sammen - og som varetager opgaver,

der fortsat er kommunale:

● Lov om virksomhedsoverdragelse gælder

for alle overenskomstansatte, uanset

om de har administrative opgaver,

som normalt ikke er omfattet af loven.

● Ansatte i fælleskommunale (§60-) selskaber

vil også være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven,

hvis sel-

Det kan de også mærke i ministerierne.

Ifølge DJØFbladet går de statslige

jurister ned med stress, fordi de er

overbebyrdede af arbejdet med lovgivning

og implementering af kommunalreformen.

WWW

Her på siderne er der kun et lille indblik

i de 2.800 siders lovstof. Se alle lovforslagene

og læs flere kommentarer på

HK's reformhjemmeside:

www.hk.dk/reform

skabet opløses som følge af reformen.

Dvs. de medarbejdere føres tilbage til

den nye kommune.

● Den del gælder angiveligt kun i selskaber,

som udelukkende består af kommuner,

som også bliver lagt sammen

med hinanden. Hvor dette ikke er tilfældet,

er reglerne ikke klare.

● Tjenestemænd overgår til den nye

kommune på vilkår, som svarer til de

gamle. Ansættelsesområdet vil dog

være den nye kommunes område.

● Overgangen kan ikke betragtes som

forflyttelse, og tjenestemanden kan

derfor ikke kræve afskedigelse med

ventepenge, rådighedsløn eller pension.

● Tjenestemænd vil ifølge loven være

forpligtiget til at overtage en anden

passende stilling, som ikke ændrer

tjenestens karakter.

● Specifikt står der, at da ændringen i

ansættelsesområde sker som led i en

generel kommunesammenlægning, vil

en tjenestemand være forpligtiget til at

tage en passende stilling, som de ikke

ville have været i den gamle kommune.

● Stor afstand mellem det hidtidige og

det nye tjenestested udelukker i sig

selv ikke pligten til at overtage den nye

stilling.


Han er positiv over for intentionerne i reformen af beskæftigelsesområdet. Men formanden

for HK/Kommunals socialpolitiske udvalg, Per Støve, frygter for stærk statslig styring.

Jobcentre: Ministeren

får meget magt

Ideen med reformen på beskæftigelsesområdet

er god nok. Men lovforslaget

giver for meget magt til ministeren,

mener formanden for HK/Kommunals

socialpolitiske udvalg.

– Overordnet set rummer lovforslaget

mange gode tanker og perspektiver om

at integrere det bedste fra begge systemer,

så der bliver skabt sammenhæng

for borgerne. Men der er nogle torne og

tidsler i buketten af forslag, som vi ser

med bekymring på, siger Per Støve.

En af tidslerne er, at der tegner sig

en meget stærk minister-styring af

beskæftigelsesområdet.

– Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse

til at diktere meget lovgivning

og mange indsatser. F.eks. lægger

§12 op til stram statslig styring, og det

giver igen meget magt til ministeren.

Jeg frygter en så rigid styring, at kommunerne

ikke får reelt spillerum til at til-

passe indsatsen lokalt, siger Per Støve.

Han peger på, at den stramme styring

efter hans mening kan misbruges

til at stramme op på rådighedsregler,

sanktioner eller andre forringelser for

de ledige.

– Samtidig kan ministeren bestemme,

hvilke aktører der skal på banen - og vi

ved, at den siddende regering er glad

for private aktører. Også selvom erfaringerne

med dem ikke er entydigt gode,

siger Per Støve.

Han ser gerne, at der kommer lige så

skrappe krav om tilsyn og godkendelse

af private aktører på beskæftigelsesområdet,

som der er til private på børneog

ungeområdet.

Lad kommunerne vise,

hvad de kan

Arbejdsgiverne, Socialdemokraterne

og det meste af fagbevægelsen er ikke

begejstrede for udsigten til, at ti af de

nye kommuner får det fulde myndighedsansvar

over både forsikrede og

ikke-forsikrede ledige. Men her har Per

Støve ikke de store betænkeligheder.

– Mange af de nye kommuner bliver

store, og jeg tror på, at de vil kunne

løfte opgaven. Så jeg ser det som en

spændende mulighed for at udvikle

beskæftigelsesområdet, og jeg glæder

mig til at følge med i, hvordan de klarer

sig, siger han.

Til gengæld er han mere skeptisk

over for konstruktionen med to chefer -

en statslig og en kommunal - i de kommende

jobcentre.

– Det kommer bestemt ikke til at fungere

alle steder. For hvem har den afgørende

myndighed? Og det bliver da en

udfordring i sig selv for lederskabet at

få de to kulturer til at fungere sammen

i hverdagen, siger han. ◗

Kommunalbladet 21 ❘ 04

tekst: Mette Mørk • arkivfoto: Claus Sjödin

17


18 Kommunalbladet 21 ❘ 04

tekst: Joan Rask Maack * illustration: Mette Marcussen

Kommunalbladet sætter fokus på jobsøgning.

I dette nummer ser vi nærmere på jobannoncer, ansøgninger og cv.

I forrige nummer beskrev vi jobdatabaser, og hvordan de kan bruges.

En god ansøgning

kan åbne døre

Offentlige ansatte bruger for

mange ord, når de skriver cv,

og det betyder, at mange

kvalificerede ansøgere ikke

kommer til samtale.

Mange ord, lange kringlede sætninger

og et jævnt kedeligt skriftsprog er

blandt de almindeligste fejl blandt

offentlige jobsøgere.

Det mener Marianne Steen, der er

karriererådgiver og indehaver af

»HeartAtWork«.

– Det er uretfærdigt, men dem, der

har størst gennemslagskraft på papiret,

kommer til samtale, siger hun.

Og samtalen ér altafgørende, for ledige

job besættes altid af én, der har

været til samtale.

I sig selv en banalitet, men et vilkår

som mange jobsøgere glemmer, mener

Marianne Steen, der anbefaler, at et cv

opbygges som en slags markedsføring.

Og her har særligt de offentlige

ansatte ofte et problem.

– De er tilbøjelig til at bruge for

mange ord, for meget papir og samtidig

fylde siderne helt ud til kanten, siger

hun.

Hendes erfaring er, at de cv, der fungerer

bedst, er skrevet som et slags

brochureark med fremhævede overskrifter,

punktopstillinger og opbygget, så det

kan skimmes på et minut.

– Det perfekte cv er skrevet, så det

passer til jobbet. Det vil sige, at det skal

rettes til, hver gang du søger et job, for

så bliver det læst af arbejdsgiverne.

Efter Marianne Steens opskrift er et

cv altid individuelt, men opbygget skematisk.

Hun starter med et kort resume,

hvor læseren får fremhævet det, der er

relevant i forhold til jobbet - f.eks. 10

års erfaring med et område og to år

med et andet.

– Her er kvinder over 40 år typisk

alt for beskedne og passive. De overlader

det alt for meget til modtageren

selv at finde ud af, om de kan bruges,

siger hun.

En anden almindelig fejl er at

glemme det, man er virkelig god til,

fordi man selv opfatter det som en

selvfølge.

– Ansøgninger og cv er

selvfølgelig kun ord, men

selvom det ikke er nødvendigt

at kunne skrive i

selve jobbet, er det alligevel

ordene, arbejdsgiverne

dømmer på,

når de vælger blandt Jobannoncer

kvalificerede ansøgere,

siger Marianne Steen, der Jobannoncer er lige så forskellige som arbejds-

opfordrer alle jobsøgere givere. Betragt dem som en ønskeseddel og

til at skaffe sig viden om husk, at personen måske ikke findes. Gør dig

jobsøgning, inden de går umage med at forstå, hvad der står - også

i gang.

mellem linjerne. Sammenlign annoncen med

Her er der hjælp at

tilsvarende job og lav en liste over:

hente på internet, hos

● Det arbejdsgiveren vil have, du skal kunne.

de fleste fagforeninger

● Det arbejdsgiveren ønsker, du kan.

- heriblandt HK eller hos

● De spørgsmål, du mangler svar på.

private rekrutteringsvirksomheder.


Sådan skriver du en ansøgning

Lav sidehoved med navn, adresse, e-mail og telefonnummer

- husk at checke din e-mail dagligt

Overskriften skal indeholde stillingsbetegnelsen fra annoncen (måske er der flere ledige job)

Jeg tillader mig hermed at søge den opslåede stilling - start aldrig sådan. Det er en floskel og for ydmygt.

Du og arbejdsgiveren har principielt lige meget brug for hinanden. Skriv i stedet en indledning på 3-4 linjer,

og fortæl, hvorfor du er den rigtige.

Der findes ingen fast skabelon. Tænk på, hvad læseren har behov for at vide, og hvordan du selv ville læse

en ansøgning fra en helt ukendt person. Ansøgningen er en appetitvækker, der skal få modtageren til at

læse dit cv, og dens eneste mål er at skaffe dig en samtale - ikke et job!

Ansøgningen skal beskrive, hvordan dine kvalifikationer passer til kravene i annoncen. Hvis du mangler

noget, så skriv i stedet, hvad du kan, der ligner. Det er din opgave at beskrive for arbejdsgiveren, hvordan

du kan bruges. Du må ikke forudsætte, at læseren selv regner det ud. Er du f.eks. god til at servicere dine

kollegaer, er du sikkert lige så god til at servicere kunder eller patienter.

Lyv aldrig. I værste fald får du et job, du ikke magter, og i bedste fald nøjes du med at spilde din og andres

tid. Men du må heller ikke underdrive, for så kommer du aldrig til samtale. Skriv så sagligt som muligt.

Det er svært, men forsøg alligevel at skrive med virksomhedens sprog. Se det på deres hjemmeside og i

annoncen. Er det formelt og stift eller det modsatte? Omvendt skal du ikke påtage dig en stil, der er dig

total imod - så hellere søge et andet job. Ansøgningens stil skal passe både til dig og det job, du søger.

Er du sprælsk og kæk, skal det kunne ses - ikke kun læses. Er du pertentlig, skal ansøgningen også være

det. Også visuelt.

Farvet papir, særlige opsætninger, indlagt slik og lignende er sjældent en god idé til administrative job.

Hvis du er ung, må ansøgningen maksimalt fylde en side. Eventuelt lidt mere, hvis du er en moden medarbejder,

der skifter branche.

I afslutningen skal du sige farvel uden at blive ydmyg, uanset hvor meget du ønsker jobbet. Fortæl i stedet,

hvordan du kan træffes.

Venlig hilsen

Dig

Vær omhyggelig med navne osv.

Her må ikke være fejl.

Et billede er en god

idé, hvis det viser,

hvem du er. Hvis dit

tøj eller din mimik

ikke passer til jobbet,

risikerer du at

blive sorteret fra.

Dato

WWW

Kommunalbladet 21 ❘ 04

Her kan du lære at skrive ansøgning

og cv samt teste kvaliteten.

www.cvtest.dk

www.heartatwork.dk

www.hkkommunal.dk/job

19


20 Kommunalbladet 21 ❘ 04

tekst: Mogens Jepsen • illustration: Datagraf

Små solokommuner

har højt selvværd

Efter kommunalreformen vil

nogle små kommuner fortsat

være sig selv, og her tror med-

arbejderne på, at de nok skal

klare sig rent fagligt. Eneste

problem er, at deres gamle

erfa-grupper nok dør ud.

Indtil videre har en håndfuld befolkningsfattige

kommuner valgt at stå

alene, selv om det stadig er lig med sårbarhed

og små faglige miljøer. Men medarbejdere

i de små kommuner ryster

ikke i bukserne over, at de store faglige

miljøer går forbi deres rådhus.

– Min oplevelse er, at langt hovedparten

af HK'erne er tilfredse med, at vi forbliver

selvstændige, lyder det fra Marianne

Møller, tillidsrepræsentant i Egtved

Kommune, der kun kan mønstre 15.000

indbyggere.

Hun indrømmer dog, at tilfredsheden

nok ikke alene er et udtryk for stor selvsikkerhed

blandt medarbejdere. Den

skyldes også tilfredshed med, at man

undgår alt det bøvl og usikkerhed, der

nu engang er forbundet med at skulle

lægges sammen med andre kommuner.

Hun er til gengæld helt på det rene

med, at der nok kommer en del mere

fokus på en kommune som Egtved.

– Der vil sikkert blive spurgt, om vi

nu gør det godt nok, og det vil sikkert

blive undersøgt, om vi er så gode, som

vi selv siger.

Personligt er Marianne Møller ikke

nervøs for, at Egtved vil løbe med alle de

dårlige historier. Især ikke fordi kommunen

ligger lunt i trekant-området mellem

Vejle, Kolding og Fredericia, og derfor vil

kunne tiltrække gode ansøgere.

Den faglige sparring er truet

Samme ubekymrethed har Maybritt

Pugflod, tillidsrepræsentant i Holmsland.

En kommune med kun 5.000 indbyggere

omkring Hvide Sande på den jyske vestkyst.

– Vi bliver jo ikke færre end før. Der

vil godt nok stadigvæk kun være en på

pensionsområdet, men vi mener at have

klaret det godt nok indtil nu.

Et problem ser hun dog for det faglige

miljø.

– Min bekymring er, at vores erfasamarbejder

med nabokommunerne nok

ikke bliver til så meget. Når de nye, store

kommuner får deres egne faglige miljøer,

får de sikkert nok i sig selv. Så vil vi

sidde alene uden at have kontakt til kolleger,

som vi kan vende sager og problemer

med.

Samme fare ser Rikke Liboriussen,

tillidsrepræsentant i Odder Kommune

med godt 20.000 indbyggere. Hun kan

dog få øje på to muligheder for den faglige

sparring: For det første har medarbejderne

allerede lært kolleger i de omkringliggende

kommuner at kende, og de

relationer forsvinder jo ikke bare. En

anden mulighed er, at man bare må søge

sine erfa-partnere længere væk. For

eksempel på en ø som Samsø, der sikkert

også er alene efter reformen.

Rikke Liboriussen forventer også, at

de små solokommuner kommer under

tæt opsyn fra myndigheder og forskere,

som vil se på kvaliteten af arbejdet.

– Men det må de gerne. Vi føler os

trygge, fordi vi føler os store nok.

Sparede penge til efteruddannelse

På Mors kan Kirsten Nielsen, skattemedarbejder

og tillidsrepræsentant, endda

få øje på nogle gevinster ved ikke at

skulle igennem en sammenlægning.

– Måske ender det med, at vi faktisk

får et forspring i forhold til de andre

kommuner, som skal igennem en lang,

dyr proces med at flytte sammen. På

den måde sparer kommunen en del

penge, forklarer Kirsten Nielsen og siger

videre:

– Det har været oppe at vende i HSU,

og mit håb er, at vi kan forhandle om

nogle af de penge, vi sparer. Pengene

skal så bruges til at dygtiggøre os via

mere efteruddannelse. Når vi kun er

20.000 indbyggere, må vi rykke os selv

op ved hårrødderne og bare blive dygtigere.

Kommunaldirektør Ivar Dreyer erkender,

at en kommune som Morsø får væsentligt

færre merudgifter end i sammenlægningskommuner.

Han udtaler sig

om mulighederne:

– På den måde kan vi sige, at vi sparer

mange penge, og samtidig har vi

sagt, at der er behov for opkvalificering

af vores ansatte, ikke mindst når vi får

nye opgaver i kommunen. ◗

mkj@kommunalbladet.dk


»Vi ved fra den private sektor, at der vil være udgifter forbundet med en stor omstillings-

proces, og det vil også gælde strukturreformen, der er en meget stor manøvre.«

Kort & Kommunalt

Forbrugeroplysning:

På glatis til

julefrokosten

Skulle dansen efter julefrokosten blive lidt for

vild og ende med en diskusprolaps, er der

ingen grund til at fortvivle - i hvert fald ikke

forsikringsmæssigt.

Men tag og hold chefen på dansegulvet

eller køb en til at snakke med ham hele aftenen,

for arbejdsgiverens tilstedeværelse er en

ret god forsikring for, at arbejdspladsens ulykkesforsikring

dækker skader, sket på medarbejdere.

Ifølge fagbladet »Arbejdsmiljø« vil julefrokoster,

som foregår i arbejdsplads-regi blive

betragtet som en art firmafest, hvor formålet

blandt andet er at motivere og styrke samarbejdet

på arbejdspladsen. Det viser flere

domme fra arbejdsskadestyrelsen.

Det er uden betydning, om festen holdes

på selve arbejdspladsen, eller om den foregår

ude i byen. Dog må man skelne mellem den

officielle del af julefrokosten og så den situation,

hvor flere personer for eksempel er gået

videre i byen. I sidste tilfælde vil arbejdsgiveren

ikke være erstatningspligtig.

Det er ligeledes uden betydning, om der er

mødepligt eller ej. Eller om julefrokosten foregår

i arbejdstiden. (mkj)

Rikke Jørgensen

Sekretær i Hals

Kunde siden 27. juni, 2002

Tidligere overvismand, professor Torben M. Andersen til Jyllands-Posten

Bornholm: Flere HK-medlemmer

og tillidsrepræsentanter

Kommunalreformen handler selvfølgelig primært om struktur, opgaver

og medarbejdere, men HK/Kommunal skal ikke glemme, at det er en

god platform at profilere sig på.

Det er i hvert fald den klare erfaring, som kontorchef i HK/Kommunal

Bornholm Kim Schiødt har fra reformen på klippeøen.

– Vi har fået en positiv medlemsudvikling og ikke mindst et helt

andet forhold til medlemmerne.

Stigningen i medlemstallet er kommet ved simpel overtalelse og

ved, at HK har kunnet bidrage med tryghed over for de mange usikre

medlemmer.

– Det hænger sammen med, at vores strategi i høj grad har været

at have direkte kontakt med medlemmerne. Som konsulenter er vi

ofte på telefonen eller ved forhandlingsbordet, men man skal vise sig

i billedet. De ansattes organisation skal dukke op og være fysisk til

stede, for der går jo lidt panik i folk.

Mangel på tillidsrepræsentanter er også en bornholmsk saga blot.

I den gamle struktur havde man ca. 10 tillidsrepræsentanter, men

nu er man oppe på 31.

– I min tid har jeg aldrig oplevet noget lignende. Jeg tror, folk vil

have indflydelse, og det får de som tillidsrepræsentant.

Desuden har man ændret TR-strukturen, så man ikke er tillidsrepræsentant

for en hel kommune, men kun for sin egen lille afdeling,

for eksempel et lønkontor.

– Det gør arbejdet som TR langt mere overskueligt, også

fordi man kun skal vide noget om ens eget arbejdsfelt, siger Kim

Schiødt. (mkj)

“Skiferie til Norge eller en ekstra god ferie sydpå

- det er jo over 4.000 kr. om året vi nu har ekstra.”

Hvor meget sparer du?

Ring til os på 77 32 55 00 eller

besøg os på www.sparetesten.dk

21


22




Det blev alligevel en

besparelsesreform

Kommunalbladet ønsker læserne en glædelig jul og

et godt nytår! I ser os igen den 13. januar 2005.

Kort & Kommunalt

Anbringelsesreformen skulle sikre bedre vilkår for anbragte

børn og unge, men i stedet er den ved at udvikle

sig til en besparelsesreform, hvor ministeren giver med

den ene hånd og tager med den anden.

Det mener HK/Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening,

der er skarpe i kritikken af socialministeren.

– Det er den værst tænkelige udvikling på en reform,

som skulle hjælpe de udsatte børn og unge. De bliver i

stedet gidsler i et økonomisk slagsmål mellem regeringen

og kommunerne, siger de to organisationer i en

fælles udtalelse om reformen.

Formand for socialpolitisk udvalg i HK/Kommunal Per

Støve kalder Socialministeriets besparelses-beregninger

for rent gætteri.

– Det lugter langt væk af, at ministeriet leder efter

penge til at finansiere skattestoppet med, siger han.

I sommer udråbte Socialministeriet ellers anbringelsesreformen

som den helt store gevinst for anbragte børn

og unge. Dengang blev der over fire år afsat 245 mio. kr.

til at gennemføre den.

Alligevel budgetterer Socialministeriet allerede nu

med store, sideløbende besparelser. Af ministeriets egne

beregninger fremgår det blandt andet:

● at forventningen er, at kommunerne anbringer 15 pct.

af alle anbragte børn og unge i familieanbringelser.

Det sparer de 36 mio. kr. på i 2006 - stigende til

227 mio. kr. årligt fra 2009.

● at 20 pct. af de 15-17-årige, der i dag anbringes uden

for hjemmet, fremover kan nøjes med forebyggende

foranstaltninger.

– Men der er ikke afsat flere penge til det forebyggende

arbejde, så de penge må tages et andet sted fra.

Regnestykket går altså ikke op, siger Per Støve, der frygter,

at kommunerne bliver tvunget til at vælge de gratis

familieanbringelser, fordi der ikke er økonomi til andet.

– Det er utroligt farligt at jonglere med så store

besparelser, før lovgivningen er trådt i kraft, siger Per

Støve. (jrm)

WWW

Læs pressemeddelelsen fra Dansk Socialrådgiverforening

og HK/Kommunal: www.hkkommunal.dk/sw27892.asp

Venlig julehilsen fra redaktionen

Mange HK'ere bruger mitHK

Siden august 2003 har hvert 11. medlem af HK/Kommunal tastet sig ind

på »mitHK« mindst én gang. Den elektronisk service bliver også flittigt

brugt i de øvrige sektorer, hvor HK/Privat scorer førstepladsen med besøg

fra mere end hvert syvende medlem.

MitHK er kun for medlemmer. Her kan du blandt andet benytte

online-service, f.eks. til at udfylde dagpengekort. Du kan også finde

jobannoncer og se en guide til funktionærlovens regler om barsel,

sygdom, ansættelse og fratrædelse. Og for jer, der har tid og lyst, er

der 22 e-læringsprogrammer om f.eks. PC'ens styresystem, powerpoint,

frontpage og meget andet. Programmerne kan f.eks. bruges som forberedelse

til PC-kørekort. (jrm)

www.mithk.dk

Prøv trådløs frihed

Ergonomi ) Frihed ) Effektivitet )

www.gnnetcom.dk

GN 9120 headsettet giver dig trådløs frihed, så

du kan gå rundt og tale samtidig. Med GN 9120

er det slut med ømme muskler og spændinger i

nakken. GN 9120 er så let, at du glemmer, du har

det på. Rækkevidden er op til 150 m og taletiden

op til 12 timer. Prøv GN 9120 gratis i 14 dage.

Ring til os på telefon 4343 1552 – så kan du

prøve allerede i morgen.

GN Netcom Danmark ) Telefon 4343 1552 )

RAFFINADERIET


Debat

Jobgaranti er tom snak

De faglige organisationer, tillidsfolk og medarbejdere

på de offentlige arbejdspladser

går en dramatisk tid i møde. Kommunalreformen

vil medføre de største samlede

ændringer i samfundsstrukturen i nyere tid,

og titusinder af medarbejdere og deres familier

får ændrede arbejdsforhold.

Statsministeren har på alle måder forsøgt

at bagatellisere de meget store menneskelige

problemer, som reformen automatisk vil

medføre. Anders Fogh Rasmussen taler

smukt, længe og højt om, at regeringen lægger

overordentlig stor vægt på medarbejdernes

tryghed, men konkret drejer det sig blot

om, at regeringen lover at følge lovgivningen

om virksomhedsoverdragelse! Det vil sige, at

medarbejderne følger med opgaverne over til

den nye arbejdsgiver. Det er så op til denne

at vurdere, hvor mange medarbejdere der er

brug for, og hvilke personer der skal bestride

de forskellige job. Sat på spidsen betyder det

blot, at det er den nye arbejdsgiver, der skal

foretage fyringerne - ikke den gamle. Og det

er jo ingen jobgaranti!

Denne såkaldte garanti betyder derfor

ikke, at de offentligt ansatte sikres mod en

betydelig geografisk flytning af deres arbejdsplads,

mod at lønnen sættes ned efter overenskomstperiodens

udløb, eller mod at de

bliver fyret med overenskomstens opsigelsesvarsel.

Man er heller ikke garanteret et

job med et indhold svarende til det nuværende

arbejdsindhold, og jeg har ved flere lejligheder

forgæves spurgt statsministeren og

hans folk, om der kan blive tale om kompensationer

til de offentligt ansatte for ulemper

og gener i forbindelse med strukturreformen.

Regeringen bør lytte til os, som har et

mere positivt forhold til den offentlige sektor,

hvis den ikke vil kaste hele den regionale og

kommunale infrastruktur ud i et uoverskueligt

kaos i de kommende år. Allerede nu er

mange ved at se sig om efter nye job eller

VIDEREUDDANNELSE – DIT NÆSTE TRÆK

Nye brochurer for 2005/2006 på vej.

Under overskriften „Viden der virker“ præsenterer

Danmarks Forvaltningshøjskole en lang

række uddannelser for medarbejdere i både den

offentlige og private sektor – et spændende og

varieret udbud med emner bl.a. inden for socialt

arbejde, jura, økonomi, skat, psykologi,

personale, organisation, ledelse og forvaltning.

De fleste af vore uddannelser starter i september

2005. Alle uddannelserne er godkendt i

videreuddannelsessystemet for voksne.

■ Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning

■ Diplomuddannelsen i inkasso

■ Diplomuddannelsen i ledelse

(også start februar 2005)

■ Diplomuddannelsen i socialformidling

■ Den sociale diplomuddannelse med fokus

på tværfagligt samarbejde

■ Den skattefaglige diplomuddannelse

Kontakt Danmarks Forvaltningshøjskole, Lindevangs Allé 6-12, 2000 Frederiksberg,

tlf. 3814 5200, www.dfhnet.dk og bestil brochurer allerede i dag.

Kommunalbladet 21 ❘ 04

overvejer at gå på pension eller efterløn. Vi

står med andre ord over for et dramatisk tab

af kompetencer. Og det alene, fordi regeringen

holder den ene skåltale efter den anden

uden at komme med konkrete bud på, hvordan

man sikrer, at de medarbejdere, der berøres

af reformen, får en ordentlig behandling,

så de positivt går ind i arbejdet for at

give danskerne en bedre offentlig service.

For det er vel en bedre offentlig service,

der er meningen med det hele?

Eller er det bevidst, at regeringen skaber

så megen uro blandt medarbejderne, at vejen

gøres lettere for det store ideologiske

felttog med fuld fart på udliciteringer og stribevis

af kommunale sparerunder, der fjernstyres

fra en regering, der ikke skyer noget

middel for at holde liv i slagnummeret »skattestop«.

Klaus Hækkerup, MF (S)

Medlem af Folketingets kommunaludvalg

(modt. 23.11.04)

23


24

STILLINGER

Annonceekspedition:

Tlf. 86 76 13 22

Fax 86 76 13 10

annoncer@kommunalbladet.dk

Tina Halvorsen Ann-Beth Bach

deadline

blad udkommer deadline

1 13. januar 2005 5. januar 2005

2 27. januar 2005 19. januar 2005

3 10. februar 2005 2. februar 2005

BØRNE- OG FAMILIERÅDGIVNING

Socialrådgivere/

socialformidlere

To stillinger som socialrådgiver/socialformidler

ledige til besættelse pr. 1. marts 2005 eller

snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale.

Ansøgningsfrist den 3. januar

2005 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted

i uge 2, januar måned 2005.

Læs mere om stillingen på www.herning.dk,

www.dknyt.dk, www.job2000.dk (AF) eller se

dem på jobhylden i Servicebutikken på Herning

Rådhus.

Du kan også få mere information hos

afdelingsleder Finn Bonnichsen, tlf. 96 28 24 84

eller faglig koordinator Jørgen Breindahl, tlf.

96 28 24 65.

Ansøgning til:

HERNING KOMMUNE

Børne og familierådgivningen,

Rådhuset · Torvet · 7400 Herning

eller pr. e-mail til: buaeo@herning.dk.

Socialformidler/-rådgiver

- med lyst til nye udfordringer….

- SE HER

De ansatte i Karup Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling søger snarest en ny

kollega 37 timer ugentligt.

Arbejdsopgaver:

• aktivere kontanthjælpsmodtagere

• udarbejdelse af handleplaner og opfølgningsplaner

• iværksættelse af forrevalidering og revalideringsforanstaltninger

• følge op på iværksatte aktiviteter/foranstaltninger

• deltagelse i teamsamarbejde med samarbejdspartnere

• udføre det administrative arbejde, der er knyttet til ovenstående opgaver.

Vi søger en medarbejder som:

• er uddannet socialformidler/-rådgiver

• har kendskab til de omhandlede lovområder

• kan arbejde helhedsorienteret og tværfagligt

• har kendskab til EDB på brugerniveau

• har gode samarbejdsevner, overblik og et godt humør, også i hektiske

situationer.

Vi kan tilbyde:

• et travlt, spændende og udviklingsorienteret arbejdsmiljø

• udstrakt selvstændig kompetence

• dygtige, engagerede og humoristiske medarbejdere

• fleksibel arbejdstid.

Løn- og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter reglerne om

Ny Løn.

Yderligere information:

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så ring til leder af arbejdsmarkedsafdelingen

Henning Fonnesbæk, tlf. 9662 5452 eller socialrådgiver Anne-Mette

Nielsen, tlf. 9662 5454.

Ansøgningsfrist:

20. december 2004 med morgenposten.

KARUP KOMMUNE

Ansøgningen sendes til: Karup Kommune, Årestrupvej 19, 7470 Karup.


Job Familiekonsulent

Afdelingsleder til

Fredericia Bibliotek

Fredericia Bibliotek søger afdelingsleder med ansvar for bibliotekets

publikumsservice i ”Bibliotekstorvet” pr. 1. februar 2005 eller

snarest derefter.

Jobbet:

Afdelingslederen er en del af bibliotekets ledergruppe og har ansvaret

for personaleledelse og –udvikling i afdelingen, for serviceudvikling

og markedsføring af afdelingens service, for planlægning af

arbejdet og koordinering med de øvrige afdelinger.

Jobkrav:

Vi ønsker en afdelingsleder med nogle års ledererfaring og relevant

lederuddannelse. Endvidere ønskes erfaring med publikums- eller

kundeservice i privat eller offentligt regi.

Løn og ansættelse

Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ansøgningen

Sendes med relevante bilag til Bibliotekerne i Fredericia Kommune,

Att. Bibliotekschef Helle Wiese, Prinsessegade 27, 7000 Fredericia.

Ansøgningsfrist: 21. december 2004.

Se jobannoncen på www.fredericiabib.dk

Vil du vide mere om Fredericia?

Se www.fredericiakommune.dk

Da én af vores dygtige kolleger har fået

et nyt spændende job, søger Social

Service, Egvad Kommune, en socialrådgiver/-formidler

på fuld tid med

tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdet i en kommune er myndighedsarbejde.

Vi søger en kollega, der kan

forvalte den opgave med autoritet og

venlighed. Det er en væsentlig værdi

for os, at borgerne har ansvar for deres

egen situation.

Arbejdsområdet er:

• generel sagsbehandling efter Aktivloven

samt afklaring, motivation og visitation

til foranstaltninger efter lov om

aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

• afklaring til revalidering, fleksjob eller

førtidspension.

• administrativ opfølgning i forhold til

fleks-jobs.

• råd og vejledning samt hjælp i særlige

tilfælde.

Vi tilbyder:

• teamarbejde: I vil være to rådgivere

på rådhuset, som vil indgå i et tæt

samarbejde med vores arbejdsmarkedsteam

på 5 personer.

• et godt arbejdsmiljø.

• supervision.

• mulighed for at præge sit eget job.

• et område, som er i fokus for udvikling.

• højt fagligt niveau og stort engagement.

EGVAD KOMMUNE

Toften 6 • 6880 Tarm

Tlf.: 9648 4848 Fax: 9648 4896

Sagsbehandler til kontanthjælp og aktivering

• et afvekslende arbejde med gode faglige

og personlige udviklingsmuligheder.

• flekstid.

Vi forventer, at du:

• er uddannet socialrådgiver/-formidler,

og har kendskab til området.

• kan strukturere din hverdag og prioritere

opgaverne.

• kan træffe selvstændige beslutninger

og tage ansvar for dem.

• kan fungere i et team og samtidig

arbejde selvstændigt.

• er fleksibel, motiveret og robust.

Der vil være et 14 dages introduktionsforløb.

Søger du udfordringer med indhold, er

du måske den kollega vi leder efter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til

principperne om NY LØN.

Ansøgning vedlagt dokumentation for

uddannelse og tidligere beskæftigelse

sendes til Egvad Kommune, Social

Service, Toften 6, 6880 Tarm, således

at den er os i hænde senest den 29.

december 2004 med morgenposten.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 2

2005.

Yderligere oplysninger kan fås ved

henvendelse til teamleder Lars Dahl,

tlf. 9648 4818 eller teamleder Carsten

Mauritzen, tlf. 9648 4821.

BØRNE- OG FAMILIERÅDGIVNINGENN

ER DET DIG, SÅ HAR Vi STILLINGEN på 30 timer

ugenligt.

Du skat opsøge og godkende nye plejefamilier, yde

supervision til plejefamilier samt yde støtte til - og være

persontig rådgiver for unge, der bl.a. bor på eget værelse.

Vi forventer, at du har erfaring med familieområdet.

Hør mere om jobbet hos socialfaglig leder Tove Sunddat

eller Børne- og Familiechef Bjarne Bech på telefon 7420

3040. Se også www.vojens.dk

Du vil blive aflønnet efter principperne om Ny Løn. Kom

med et lønudspil i din ansøgning. Får du jobbet, må der

ikke være pletter på din straffeattest.

Send din ansøgning til:

Undervisnings- og Socialforvaltningen, Rådhuscentret 7,

6500 Vojens eller us@vojens.dk, så vi har den senest den

10. januar 2005 kl. 8.00.

Der er ansættelsessamtaler den 21. januar 2005.

www.vojens.dk

Besøg os - døgnet rundt...!

Fleksjobkonsulent

Da en af vores kolleger i Arbejdsmarkedsteamet,

har fået et nyt job i teamet,

søger Social Service, Egvad Kommune,

en ny kollega til arbejdet med borgere

som enten har eller venter på et fleksjob

eller skånejob.

Du skal:

• være ”døråbner” til nye virksomheder

og arbejde i tæt kontakt med disse

omkring etablering af nye fleks- og

skånejob

• foretage opfølgning af allerede eksisterende

fleks- og skånejob i virksomhederne

- og være virksomhedernes

og borgerens kontaktperson, når der

opstår spørgsmål til/problemer i

ansættelsesforholdet

• have lyst til at skabe nye metoder til

synliggørelse af mulighederne i fleksjobordningen

- for såvel den enkelte

borger som for virksomhederne

• være kontaktperson for de borgere,

som er visiteret til - og venter på

fleksjob

• være en inspirerende og humørfyldt

medspiller i teamsamarbejdet.

Din arbejdsplads bliver Projekthuset,

Stationsvej 2, Tarm - Egvad Kommunes

aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere.

Her vil du indgå i samarbejdet

med det øvrige arbejdsmarkedsteam.

Derudover vil du skulle indgå i et

tæt samarbejde med socialrådgiverteamet

på rådhuset.

Vi kan tilbyde:

• et godt arbejdsmiljø, hvor tillidsfuldt

samarbejde og godt humør er i høj kurs

• et selvstændigt job med muligheder

for at præge Egvad Kommunes indsats

på arbejdsmarkedsområdet.

Vi forestiller os, at du:

• har et godt kendskab til arbejdsmarkedet

• tidligere har arbejdet med området -

eller med aspekter af ”det rummelige

arbejdsmarked”

• kan arbejde med EDB og lidt administrativt

arbejde

• er initiativrig og udadvendt

• har stor menneskelig forståelse og en

god portion tålmodighed.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold

til gældende overenskomst og Ny løn.

Stillingen er normeret til 27 timer pr. uge.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger kan fås ved

henvendelse til teamleder Michael

Schrøder Jensen, tlf. 9648 0008 eller

socialchef Jette Delfs Clausen,

tlf. 9648 4848.

Ansøgning vedlagt dokumentation for

uddannelse og tidligere beskæftigelse

sendes til Egvad kommune, Social

Service, Toften 6, 6880 Tarm, således

at den er os i hænde senest den 29.

december 2004 med morgenposten.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i

uge 2 2005.

Egvad Kommune er en mindre vestjysk kommune

med ca. 9.600 indbyggere. Egvad Kommune er

en grøn kommune, hvor landbruget, industrien og

turismen trives i fornuftig harmoni. I kommunens

største by Tarm er der en del regionale funktioner,

såsom gymnasium og sygehus. Kommunens

placering ud til Skjern Å, Ringkøbing Fjord og

fuglereservatet Tipperne giver gode muligheder

for at dyrke fritidsinteresser såvel til lands som

til vands. Et frodigt og aktivt idrætsmiljø og

kulturliv er kendetegnende for kommunen.

I kommunen satses der meget på udvikling af en

rationel administration, der kan betjene såvel

lokalsamfund som det stadig stigende antal

turister, der besøger kommunen.

25


26

Ny pantefoged til Randers

Da en af vores pantefogeder har søgt nye udfordringer i kommunen,

søger vi en medarbejder, der selvstændigt kan stå for inddrivelsen af

restancerne, herunder foretage udlæg på og uden for kontoret.

Vi tilbyder

• et job, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet

• et godt arbejdsklima med en uhøjtidelig omgangstone

• løn der svarer til dine kvalifikationer og kravene til jobbet.

Ansøgningen sendes til: Randers Kommune, Laksetorvet, Betalings- og

inkassokontoret, 8900 Randers, att.: Thomas Jensen, mærket: "pantefoged"

Ansøgningsfrist

17. december 2004 kl. 12.00.

Ansættelsessamtalerne forventes gennemført tirsdag den 21. december

2004.

Kunne du tænke dig at vide mere om stillingerne eller om os, så ring

til inkassochef Thomas Jensen på tlf. 8915 1165 eller på e-mail:

Thomas.Jensen@Randers.dk

Du kan også få yderligere oplysninger om stillingen og kommunen,

hvis du kigger på vores hjemmeside: www.Randers.dk.

HVIDOVRE

Omkring 4500 medarbejdere

er ansat i Hvidovre

Kommunes forvaltninger

og institutioner.

Medarbejderne betjener

50.000 borgere, en aktiv

lokal foreningsverden og

et erhvervsliv i vækst.

"Nye vinkler på fremtiden"

er Hvidovre Kommunes

motto. Udvikling, dialog

og samarbejde på tværs

kendetegner arbejdet i

Hvidovre Kommune.

Se www.hvidovre.dk

KOMMUNE

Teamleder

Arbejdsmarkedscentret

Teamleder søges til kontanthjælpsafsnittet.

Stillingen er ledig pr. den 1. marts 2005 og er placeret

i Multihuset på Høvedstensvej 47-49.

Arbejdsmarkedscentret er en relativ ung organisation

med opstart den 1. maj 2000, men vi føler

alligevel, at vi er ret veletablerede.

Den kommende teamleder vil være medansvarlig for

den videre udvikling på såvel det faglige som det

organisatoriske plan – som der altid vil være behov

for.

Vi har et ledelsessamarbejde hvor vi lægger vægt

på åben dialog og tæt samarbejde i det daglige,

– og der skal være plads til et godt grin.

Vi søger en teamleder som har en bred socialfaglig

erfaring og baggrund. Socialrådgiver eller socialformidler.

Interesseret? – se stillingsannonce på

www.hvidovre.dk

DYGTIG ADMINISTRATIV

MEDARBEJDER TIL

REFUSIONSOMRÅDET

ØPA2 - Økonomi, Planlægning og Analyse

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kontor for

økonomi, planlægning og analyse på børne- og ungeområdet

(ØPA 2) opretter i 2005 et nyt team, der skal

arbejde med styring og udvikling af refusionsbetalinger

mellem kommunerne.Til det nyoprettede team har

vi brug for en dygtig administrativ medarbejder med

sans for økonomi, IT og systematisk opgaveløsning.

Vi søger en medarbejder (37 timer/uge) med

forskellige administrative kompetencer indenfor

følgende områder

• styring af betalinger

• udarbejdelse af budget, prognoser og regnskab

• opfølgning på andre kommuners handleplaner for

børn og unge

• andet kontorarbejde.

Det er en forudsætning, at du

• har erfaring med budgetlægning, prognoser og regnskab

• er fortrolig med IT - herunder MS-Officepakken

• kan arbejde systematisk og selvstændigt med opgaverne

• er udadvendt, humoristisk og kan trives i et til tider

hektisk miljø

• har lyst til at arbejde i et nyoprettet team med stor

fokus på systematisk håndtering af en ny opgave.

Vi kan tilbyde

• et afvekslende og udviklende job tæt på de politiske

beslutninger

• et nyt og ungt kontor med et godt arbejdsklima

• gode, kvalificerede og tværfagligt orienterede kolleger

• flextid.

Løn og ansættelsesvilkår

efter gældende overenskomst og principperne i Ny

Løn. Ansættelsestidspunkt: snarest muligt.

Yderligere oplysninger

får du hos kontorchef Steinar Eggen Kristensen, tlf.

3317 3749.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource

og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager

med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Ansøgningsfrist

Senest den 16. december 2004.

Ansøgningen sendes til

ØPA2 - Økonomi, Planlægning og Analyse

Bernstorffsgade 17, 2. sal, vær. 232

1592 København V

att.Annelise Hansen

www.kk.dk


Er du HK’er,

og søger du nye

udfordringer?

Opret en

jobagent

Så får du besked

som én af de første,

når dit drømmejob

bliver slået op.

Klik ind på

www.kommunalbladet.dk

- vælg ‘jobsøgning’ og

derefter ‘jobagent’

ROSKILDE

Vil du være med til at

styre millionerne?

KOMMUNE

Så søg jobbet som sekretariatsmedarbejder ved

Roskilde Brandvæsen.

Dine arbejdsopgaver vil primært være inden for

budget- og regnskabsområdet, blandt andet, bogføring,

fakturering, kasseudbetalinger, afstemninger

samt medvirke ved budget- og regnskabsopfølgninger

og udarbejdelse af økonomiske analyser.

Derudover er der andre administrative opgaver,

som løses i samarbejde med sekretariatets

øvrige medarbejdere.

Det er absolut en fordel

hvis du

• Har en relevant erfaring og uddannelse inden

for regnskab og økonomi

• Har praktisk erfaring inden for budget- og

regnskabsområdet i en kommune

• Kender til bogføringssystemet Navision

(KMD finans)

• Kan anvende IT som en integreret del af

arbejdet

• Har lyst til at arbejde i en verden, hvor man

aldrig keder sig

• Kan arbejde selvstændigt, men også fungere i

et team

• Er fleksibel, serviceminded og har en god

ordenssans

• Har sans for humor og foretrækker den uformelle

omgangstone.

Så vil vi tilbyde dig

• Et spændende job med masser af udfordringer

• Løbende faglig udvikling og ansvar for

modernisering af økonomihåndtering, bl.a.

elektronisk fakturering

• En arbejdsplads med gode kollegaer og fleksible

arbejdsforhold.

• Muligheder for indflydelse og medansvar

• Et selvstændigt job med et højt aktivitetsniveau

• Et uformelt og godt arbejdsmiljø.

• Ugentlig arbejdstid på 30 eller 37 timer, med

fleksordning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Lønmæssig indplacering sker efter overenskomst

mellem KL og HK efter principperne om Ny Løn.

Vil du vide mere om stillingen?

Du er velkommen til at ringe til overassistent

ROSKILDE KOMMUNE

www.roskildekom.dk

Gitte Madsen på tlf.

4631 3922 eller viceberedskabschef

Michael Bruus på

tlf. 4631 3920.

Ansøgningsfrist

Mandag den 3. januar 2005 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 02/2005.

Ansøgning med oplysning om uddannelse,

tidligere beskæftigelse og evt. referencer sendes

til Roskilde Brandvæsen, Gl. Vindingevej 10,

4000 Roskilde.

Er du vores nye ekspert

på økonomiområdet?

Så har du chancen for at blive én af 32 medarbejdere

i Økonomiafdelingen og vi tager som

en selvfølge, at du har lyst til og flair for talbehandling.

Vi har organiseret os i team, der varetager

hovedparten af opgaverne i forbindelse med

budgetlægning, budgetopfølgning og regnskab

for hele kommunen.

Du skal arbejde med opgaverne – både som

konsulent, controller og teknikker samt have

opdyrket specialistviden på delområder. Det vil

derfor være en fordel, hvis du har stor erfaring

på økonomiområdet.

Den ledige stilling er i team 3 og er på 37 timer

og ønskes besat snarest mulig.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst

indgået mellem Kommunernes

Landsforening og HK (Ny Løn).

Er dette noget for dig, så klik ind på

www.roskildekom.dk og læs mere om jobbet.

Du er også velkommen til at ringe til budget- og

regnskabschef Henrik Feldt Jørgensen tlf.

4631 3070 eller økonomichef Kirsten Thune

tlf. 4631 3060.

Vi håber at se din ansøgning. Du skal sende den

til Roskilde Kommune, Økonomiafdelingen,

Rådhuset, Indgang H, 4000 Roskilde, så vi har

den senest torsdag den 23. december 2004.

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 2.

Roskilde Kommune har et højt kommunalt serviceniveau og et rigt kultur- og fritidsliv. De 5000 medarbejdere servicerer 53.000

borgere. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger i kommunen.

27


28

SAGSBEHANDLER TIL

PENSIONSTEAMET

Pension- og Omsorg

Stillingen er ledig til besættelse snarest.

Pensionsteamet, på 11 medarbejdere, varetager opgaver

i forbindelse med folkepension, boligstøtte samt beboerindskudslån.

Siden 1/9 04 varetager vi desuden forskellige

opgaver indenfor dele af sygesikringsområdet.

Dit nye arbejdssted vil være i nyrenoverede lokaler

lige ved siden af Københavns Hovedbanegård.

Teamet arbejder i en ny struktur, hvor vi er funktionsopdelt

i 2 underteam i forhold til opgavernes

kompleksitet, således at vi kan matche borgernes forventninger

om et højt serviceniveau.

Vi forventer, at du

• har relevant social uddannelse – kommunalt uddannet

sagsbehandler, socialformidler eller socialrådgiver

og har indgående kendskab til pension- og

boligstøtteområdet

• har IT-erfaring på brugerniveau og indgående kendskab

til Kommunedatas pensions- og boligstøttesystemer

• har lyst og evner til kollegial sparring

• har overblik og kan lide forandringer

• er konstruktiv og positiv, og dine samarbejdsevner er

i top

• har gode kommunikationsevner – både skriftligt og

mundtligt – du skal bl.a. medvirke ved vores borgermøder

for nye pensionister hver måned.

Vi tilbyder

• et selvstændigt team hvor vi stadig udvikler vores

nye struktur

• et hjælpsomt og humoristisk fællesskab

• travl hverdag – men med plads til nye initiativer

• 30-37 timers arbejdsuge (efter nærmere aftale) med

flextidsordning

• bus og tog – ikke altid til tiden – men til døren.

Vi stiller store krav til dig og aflønningen vil være i forhold

til disse krav efter reglerne for Ny Løn i henhold

til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Vil du høre nærmere om jobbet og os, så ring til

Henrik Fehrenkamp 3530 2274.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource

og værdsætter,at medarbejderne hver især bidrager

med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Ansøgningsfrist

Den 23. december 2004 kl. 12.00.Ansættelsessamtaler

forventes at finde sted den 12. og 13. januar 2005.

Skriftlig ansøgning, mærket ”Ansøgning” sendes til

Pension- og Omsorg, Indre By,Vesterbro, Kgs. Enghave

Reventlowsgade 10

1651 København V

www.kk.dk

Nuup Kommunea

søger

• Ledende socialrådgiver - Stillingsopslagsnr. 70/04

• Bygningsinspektør - Stillingsopslagsnr. 71/04

• Skoleinspektør til Nuussuup Atuarfia - Stillingsopslagsnr. 74/04

Stillingsopslagerne kan ses på Nuup Kommuneas hjemmeside

www.nuuk.gl og i www.stepstone.dk og kan også fås ved henvendelse

til Løn- og personaleafdelingen på tlf.+299 347091 eller tlf.

+299 347094.

Ansøgning mærket med stillingsopslagsnr. med oplysning om uddannelse

og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser

og udtalelser, sendes til nævnte adresse og skal være os i hænde

senest den 21. december 2004.

Nuup Kommunea

Løn- og personaleafdeling

Postboks 1005

3900 Nuuk

Dagpengeafdelingen

To socialrådgivere/socialformidlere

Vi søger to medarbejdere til at arbejde med sygedagpengeopfølgning,

herunder forrevalidering, revalidering,

fleksjob og førtidspension.

Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med den sygemeldte,

den sygemeldtes arbejdsgiver, sundhedsvæsenet,

faglige organisationer og a-kasse.

Vi arbejder energisk og målrettet på at motivere sygemeldte

borgere og understøtte deres fastholdelse eller

tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Vi søger derfor to dynamiske kolleger, der har lyst til at

arbejde selvstændigt, men samtidig også aktivt vil indgå

i processen med løbende at forbedre arbejdsmetoderne.

Vi tilbyder en spændende stilling med udfordringer,

mulighed for at præge udviklingen og arbejdsmetoder,

udstrakt kompetence samt gode kolleger med et højt

fagligt niveau.

Se stillingsopslaget på Næstved Kommunes hjemmeside

www.naestved.dk under Job/Stillingsopslag eller ring til

afdelingsleder Gitte Larsen på telefon 5578 4777.


Rådgivere

til den nye familieafdeling

Der søges 2 rådgivere, 37 timer ugentligt. Den

ene stilling er en fast stilling og den anden er

et vikariat i perioden fra 1. december 2004 til

31. oktober 2005. Begge stillinger til besættelse

snarest muligt.

Den 1. januar 2005 vil familieafdelingen få nye

opgaver og ny struktur, som led i ny organisation

omkring støttekrævende børn. Dette indebærer,

at familieafdelingen primært skal arbejde med

forebyggelse og rådgivning overfor børn, unge

og forældre.

Familieafdelingen arbejder ud fra politisk vedtagne

værdigrundlag og har primært fokus på

at holde familierne samlet og at støtte familierne,

der hvor de selv har ressourcer. Metodisk arbejder

vi ud fra en systemisk referenceramme.

Rådgivningsenheden vil fremadrettet have fokus

på projektorganisering og man vil som rådgiver

indgå i det.

Vi forventer, at du har en uddannelse som

socialrådgiver eller socialformidler.

Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst

og principper for Ny Løn.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du

velkommen til at kontakte souschef Jens Thrane,

3957 5641 eller fagspecialisterne Tine V. Sørensen,

3957 5648, Gitte Petersen, 3957 5647.

Send din ansøgning med relevant dokumentation

til Gladsaxe Kommune, Familieafdelingen,

Rådhus Allé, Bygning G, 2860 Søborg. Vi skal

have ansøgningen senest den 2. januar 2005.

Gladsaxe Kommune -

en levende arbejdsplads med mange muligheder. Læs mere på

www.gladsaxe.dk

Kommunalbladet

Dagpengemedarbejder

Har du lyst til at arbejde med syge- og barselsdagpenge, så

har vi en 37 timers stilling ledig. Jobindholdet er beregning

og udbetaling af syge- og barselsdagpenge, personlige og

telefoniske ekspeditioner m.m. Ansøgningsfrist den 23.

december 2004.

Rekvirer stillingsopslag nr. 25/04 på tlf. 4452 6016 –

eller læs det på www.herlev.dk

Administrativ sagsbehandler

Pensionsafdelingens ekspedition har fra 1. marts 2005 en

attraktiv stilling i et dynamisk miljø. Selvstændighed, udviklingsmuligheder

og alsidighed er nøglebegreber i vores

hverdag. Arbejdstid 37 timer. Ansøgningsfrist den 3. januar

med morgenposten.

Rekvirer stillingsopslag nr. 26/04 på tlf. 4452 6016 –

eller læs det på www.herlev.dk

Socialrådgiver/socialformidler

Voksenafdelingen søger fire medarbejdere til arbejdet med

henholdsvis kontanthjælpsmodtagere, der har problemer

ud over ledighed samt til opfølgning af sygedagpenge.

Voksenafdelingen består af to team. Det ene team arbejder

med sygedagpengeopfølgning og det deraf følgende revalidering

og førtidspensionsansøgninger og det andet team

arbejder med kontanthjælp, revalidering, fleksjob- og førtidspensionsansøgninger

samt behandling. Begge teamene

søger nye kolleger, der er engagerede, nysgerrige og har

lyst til at deltage i videreudvikling af metoder i arbejdet og

tværfagligt samarbejde. For nyuddannede vil der være

mulighed for støtte fra erfarne kollegaer og eventuelt

supervision.

På Herlev Rådhus arbejder vi efter fælles værdigrundlag for

dialogen med borgeren og et værdigrundlag for det interne

samarbejde. Ansøgningsfrist den 4. januar 2005 med

morgenposten.

Rekvirer stillingsopslag nr. 27/04 på tlf. 4452 6016 –

eller læs mere på www.herlev.dk

BRUGER DU DET RIGTIGE VÆRKTØJ I DIN JOBSØGNING ?

Hvis ikke, så brug www.kommunalbladet.dk

i din jobsøgning

Partner i profiljob.dk

29


30

Arbejdsopgaver, der kræver nærvær og indlevelse løses bedst af hele mennesker, der har

overskud til andre. I Helsingør Kommune har vi en stor kapacitet af engagerede medarbejdere

– og dem vil vi godt have flere af.

Socialrådgiver/formidler

– til Familierådgivningen.

Da en af vores medarbejdere pr. 1. februar 2005 er frikøbt til projektarbejde i Familierådgivningen,

søger vi en socialrådgiver/formidler 37 timer ugentligt. Ansættelsen er

foreløbig et års vikariat, med mulighed for efterfølgende forlængelse.

Lidt om os

Familierådgivningen hører til i Social- og Sundhedsforvaltningen under afdelingen

”Familie og Handicap”. I Familierådgivningen er opgaverne råd og vejledning, undersøgelser,

iværksættelse af foranstaltninger efter serviceloven og opfølgning. Målgruppen er

børn med særlige behov og deres familier. Nogen rådgivere arbejder udelukkende med

børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, andre med børn med handicaps,

nogen udelukkende med unge mens andre arbejder med alle målgrupper.

For den ledige stilling vil hovedopgaverne primært være indenfor målgruppen børn og

unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, men indholdet i stillingen kan

skifte over tid, afhængig af hvor der er særligt behov for en ekstra indsats.

I Familierådgivningen arbejder vi p.t. på særlig indsats i metodeudvikling omkring inddragelse

af familie og netværk, herunder familierådslagning samt særlig indsats overfor

unge.

Vi tilbyder

■ et udfordrende job med alsidige opgaver og bred kompetence

– i en moderne organisation med høj kvalitet

■ engagerede og kompetente kollegaer

■ arbejde og støtte i et team med funktionsleder som coach

■ sagsrelateret supervision

■ gode muligheder for faglig og personlig udvikling

■ åbenhed for nytænkning

■ en afdeling med særligt fokus på metodeudvikling

■ uformelt men krævende arbejdsmiljø

■ personalegoder, for eksempel flekstid, forvaltningsbiler, diverse

aktivitetstilbud som motionsrum, teaterture, rejser, kunstklub med

mere – herudover gode kantineforhold

Vi forventer, at du

■ er uddannet socialrådgiver eller socialformidler

■ har mod på udvikling og kreative løsninger

■ har psykisk råstyrke og kan klare stressende situationer

■ har vilje og lyst til at klare opgaverne

■ er systematisk

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen aflønnes efter Ny Løn og yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos

Funktionsleder Pia Nielsen lokal 3387.

Nyansatte med under 3 års erfaring indplaceres med startløn på trin 30 for socialrådgivere

og på trin 31 for socialformidlere. Nyansatte med over 3 års erfaring indplaceres

på grundløn trin 33.

Ansøgningsfrist

den 29. december 2004, med morgenposten. Din ansøgning vedlagt relevant dokumentation

og mærket ”SOC 46/04” sendes til:

Social- og Sundhedsforvaltningen

att.: Yvonne Falck-Petersen

Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør

Social- og Sundhedsforvaltningen i Helsingør Kommune

www.helsingor.dk - Telefon 49 28 28 28

Vi samler på hele

mennesker...fordi

jobbet er det halve liv

e-mail

send stillingsannoncen til Kommunalbladet på e-mail

annoncer@kommunalbladet.dk


Administrativ/økonomisk

medarbejder til

Hjælpemiddelgruppen

Pr. 1. Februar 2005 er der en 30 timers stilling ledig i Social- og

Rådgivningscenterets hjælpemiddelgruppe, som varetager

Servicelovens bestemmelser om varige hjælpemidler til handicappede.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af:

• Kontakt med borger

• Betale regninger

• Administrative opgaver

• Sagsbehandling vedr. kropsbårne hjælpemidler

Vi søger en medarbejder, der har:

• Kendskab til og erfaring med arbejdsområdet, borgerservice,

KMD, Word og Excel

• Selvstændigt, varmt og udadvendt væsen

Vi kan tilbyde:

• Selvstændigt arbejde i røgfrit miljø

•Stor indflydelse på tilrettelæggelse af det daglige arbejde

• Kollegialt og tværfagligt samarbejde

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen aflønnes efter overenskomsten og principperne om Ny

Løn.

Yderligere oplysninger

fås ved henvendelse til Hjælpemiddelgruppen på 72 10 80 00.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, mrk.: 04-222-3, senest 16. december 2004.

Ansættelsessamtaler afholdes den 21. december 2004.

Økonomikonsulent til

socialområdet i

Værløse Kommune

Vil du være med til at præge udviklingen af det sociale områdes

økonomistyring?

Værløse Kommune søger en økonomikonsulent til Økonomi- og

Ledelsesstaben på socialområdet. Staben er en nyoprettet enhed

under Socialdirektøren og består af lederen af staben, to økonomikonsulenter,

hvoraf den ene er den ledige stilling.

Økonomi- og Ledelsesstabens hovedansvar vil blive at understøtte

følgende opgaver på det sociale område:

• Den driftsøkonomiske styring, herunder tæt udgiftsog

indtægtsstyring

•Økonomi- og ledelsesrapportering til det politiske niveau

• Udvikling og opfølgning af økonomiske og ledelsesmæssige

styringsredskaber for ledelsen på socialområdet

Løn - og ansættelsesforhold

i henhold til gældende regler og Ny Løn.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, mrk.: 04-223-3, samt relevante papirer,

senest onsdag den 5. januar 2005, kl. 12.00. Du kan også maile

din ansøgning til adressen LES@vaerloese.dk.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3.

Fælles for stillingerne

Ansøgninger sendes til:

Værløse Kommune

Center for Personale og Udvikling

Stiager 2, 3500 Værløse

Se begge stillingsopslag på www.vaerloese.dk

VÆRLØSE

KOMMUNE

HVIDOVRE

Omkring 4500 medarbejdere

er ansat i Hvidovre

Kommunes forvaltninger

og institutioner.

Medarbejderne betjener

50.000 borgere, en aktiv

lokal foreningsverden og

et erhvervsliv i vækst.

"Nye vinkler på fremtiden"

er Hvidovre Kommunes

motto. Udvikling, dialog

og samarbejde på tværs

kendetegner arbejdet i

Hvidovre Kommune.

Se www.hvidovre.dk

KOMMUNE

Jobkonsulenter

Arbejdsmarkedscentret

Arbejdsmarkedscentrets Jobkontakt har organiseret

sig i forhold til tre fokusområder indenfor beskæftigelsesområdet.

I den anledning er der oprettet 3 teams.

Fokusområderne er:

• fleksjobområdet, med etablering af fleksjob og

administration på området

• kontanthjælpsområdet, med etablering af virksomhedspraktik,

løntilskud og ordinære job samt varetagelse

af straksaktiveringen

• koordinationsudvalgsområdet, med servicering af

udvalget og udvikling og gennemførelse af projekter.

Et mål med organiseringen er, at øge effekten af den

samlede indsats, således at flest mulige borgere i

Hvidovre får tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jobkontakten er en selvstændig enhed, med 13 konsulenter

og en teamleder.

Der er brug for konsulenter på alle fokusområderne,

hvorfor der er mulighed for at søge ud fra præcise

spidskompetencer.

Spidskompetence i fleksgruppen kunne f.eks. være

en uddannelsesmæssig baggrund som ergoterapeut

eller lignende, eller indenfor det sociale felt generelt.

Indenfor kontanthjælpsområdet vil kompetencer

som retter sig mod virksomheder, herunder godkendelse

til praktik og løntilskud.

Erfaring fra tilsvarende stilling og kendskab til tilbudssiden

i lovgivningen vil være en fordel, men

ikke et krav. Dog vil der være krav om opnåelse af

kendskab til lovgivning på området indenfor kort tid.

Konsulenterne har en fælles dagligdag i afdelingen,

hvorfor alle er parate til at hjælpe hinanden, også

med de mindre spændende rutineprægede opgaver.

Jobkontakten er som anført midt i en omstillingsproces,

hvorfor der forudsættes en stor grad af fleksibilitet

i forhold til arbejdsopgaver. Endvidere kan der

over tid ændres fokusområder samt ske en strukturændring

i forhold til den kommende strukturreform.

Disse omstillinger betragtes som selvfølgeligheder

på området.

Lønindplacering efter gældende overenskomst og Ny løn.

Yderligere oplysninger om stillingsindhold m.v. kan

ved henvendelse til vicearbejdsmarkedschef Johnny

L. Madsen på tlf. 3639 3934 eller mobil 2544 3934.

Ansøgningsfrist: 7. januar 2005.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3.

Ansøgning, mærket 40041, sendes til:

Arbejdsmarkedscentret, Hvidovre Kommune,

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre.

31


32

Hillerød Bibliotek

Administrative opgaver og publikumsbetjening i et

moderne bibliotek – det er lige dig?

Hillerød Bibliotek søger den 1. februar 2005 eller snarest

derefter en kollega i administrationsafdelingen, hvor vi

varetager alle budget-, regnskabs- og sekretariatsopgaver.

Foruden dig er vi 4 biblioteksassistenter og 2 biblioteksbetjente

i afdelingen.

Arbejdstid

Arbejdstiden er på 37 timer om ugen med 1 ugentlig

aftenvagt til kl. 19 og for tiden hver 5. lørdag til kl. 14.

Timerne er fordelt med 24,5 timer i Administrationsafdelingen

og 12,5 timer i Ekspeditionen.

Dine arbejdsopgaver vil p.t. være

• betaling af regninger (vi benytter Kommunedatas

WEB-betaling)

• afstemning af konti

• udfærdigelse af regnskabsrapporter i KOMPAS

• lønindberetning

• telefonomstilling

• betjening af publikum i Ekspeditionen

• sekretariats- og PR-opgaver.

Vi søger en kollega, der

• er uddannet kommunom

• har godt kendskab til edb på brugerniveau

• er serviceminded og udadvendt

• har evne til at tilpasse sig nye krav og arbejdsopgaver

• har gode samarbejdsevner

• kan arbejde selvstændigt

• har lyst til at arbejde tværfagligt

• har et godt humør og kan smile i en travl hverdag.

Vi tilbyder

• et spændende og selvstændigt job

• masser af arbejde og alsidige opgaver i et nyt og

moderne hus

• gode kolleger og en uformel omgangstone.

Hillerød Bibliotek bor i nye lokaler nær ved bymidten

og Slotsarkaderne. Vi har et aktivt samarbejde med

mange kulturaktører i kommunen og følger med i

udviklingen på alle administrative områder i tæt samarbejde

med kommunens øvrige administration.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til principperne om Ny Løn på baggrund

af en forhandling. Ansættelsesvilkår efter gældende

overenskomst og aftaler.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen kan du henvende dig til

afdelingsleder Karin Orry på telefon 48 20 19 90. Se

også vores hjemmeside www.hilbib.dk

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal sammen med relevante data sendes

til Hillerød Bibliotek, Sekretariatet, Christiansgade 1,

3400 Hillerød, så vi har den senest den 23. december

2004. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2, 2005.

HVIDOVRE

Hvidovre Kommune ligger

midt i Øresundsregionen.

10 minutter til

Øresundsbroen og

Københavns kultur- og forlystelsesliv

- og ca. en halv

time til Malmös kulturelle

tilbud. Hvidovre har teater,

fire biblioteker og et mangfoldigt

foreningsliv. I

Avedørelejren er bl.a.

Filmbyen, en restaurant, et

vandrehjem, Historiens Hus

Hvidovre og Cirkusbyens

Museum flyttet ind i de historiske

kasernebygninger.

I Hvidovre får børnekulturen

også særlig opmærksomhed

til gavn for de

yngste borgere, familier,

skoler og institutioner.

Se www.hvidovre.dk

KOMMUNE

HvidovreBibliotekerne

Assistent til Avedøre Bibliotek

Avedøre Bibliotek er en stor og livlig filial.

Vi lægger vægt på at se muligheder i stedet for

begrænsninger, give plads til glæde og latter samt

være ansvarlige og tage ansvar.

Vi søger en medarbejder til vores skranke som:

• er uddannet biblioteksassistent eller som er interesseret

i at uddanne sig

• kan indgå i de daglige funktioner i skranken

• er serviceorienteret, engageret, fremsynet og åben

• er fleksibel, robust og har humoristisk sans

• har gode samarbejdsevner

• kan se andres ressourcer og forskelligheder.

Avedøre Bibliotek:

Er lokalbibliotek for ca. 12.000 indbyggere og er

placeret i et flerkulturelt område. Biblioteket har

desuden et aktivitetsrum, der er åbent for forældre

med småbørn og for skolebørn.

Om personalet:

Vi er 15 personer fordelt på bibliotekarer, biblioteksassistenter,

pædagog, betjent og rengøringspersonale.

Arbejdstiden:

Stillingen er på 37 timer ugentlig og er ledig til

besættelse 1. februar 2005.

P.t. en ugentlig vagt til kl. 18 samt vagt hver 4. lørdag.

Om løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem KL og

HK. Løn forhandles efter principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger

hos skrankeleder Lisbeth Stegemejer Sommer på

telefon 3634 3600. Se også www.hvidovrebib.dk

Ansøgning med relevante bilag sendes til:

Ann Due Thomsen, HvidovreBibliotekerne,

Hovedbiblioteket, Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre.

Ansøgningen mærkes: 40030.

Ansøgningsfrist den 6. januar 2005 med morgenposten.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 4.


SKOLESEKRETÆR

Ungdomsskolen i Utterslev

Ungdomsskolen i Utterslev er Københavns Kommunes

skole for unge med psykisk udviklingshæmning.

Vi har et tæt miljø med ca. 70 elever og ca. 50

ansatte, hvor sekretærerne har en central rolle.

Pr. 1. september 2005 etableres der også et klubtilbud

for ca. 20 elever. UiU er under fortsat udbygning, og vi

forventer at hele skolen står færdig med nye bygninger

ved udgangen af 2005.

På grund af udvidelse af UiU, opslår vi nu en deltids

stilling som skolesekretær i 25 timer ugentligt til besættelse

snarest muligt. Evt. med mulighed for opnormering

senere. Arbejdstiden ligger for det meste

indenfor de 200 skoledage. Sekretæren deltager også i

div. eftermiddags-/aftenarrangementer med elever og

forældre, idrætsstævner og pædagogiske weekends.

Vi kan tilbyde dig et varmt, udviklende og ansvarligt

miljø, hvor den enkelte ikke står alene. Dine nærmeste

samarbejdspartnere vil være vores nuværende

fuldtidsansatte sekretær og ledelsesteamet.

Du kan læse meget mere på skolens hjemmeside

www.uiu.dk. Du er meget velkommen til at besøge os,

før du beslutter dig for at søge. Yderligere oplysninger

kan også fås på telefon 3827 5000.

Vi lægger vægt på at skolens nye sekretær

• har lyst og overskud til en tæt kontakt med elever,

forældre og ansatte

• er god til tal og har kendskab til regnskab og bogføring

• har relevant kontoruddannelse

• er god til samarbejde på kryds og tværs

• besidder et godt humør og positivt menneskesyn

• kan bevare overblikket også i stressede situationer

• kan lide at have mennesker omkring dig.

Københavns Kommune betragter forskelligheder som

en ressource,og opfordrer derfor alle uanset alder,køn,

religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Løn og ansættelse i henhold til overenskomst efter

aftale om ny løn.

Ansøgningsfrist

Fredag den 7. januar 2005 kl. 12.00.

Ansøgning sendes til

Ungdomsskolen i Utterslev

Forstander Jan Braskhøj

Horsebakken 19

2400 København NV

www.kk.dk

ØKONOMIMEDARBEJDER SØGES!

I Økonomiafdelingens Budgetfunktion er en fuldtidsstilling

ledig til snarest mulig tiltrædelse.

Vi er 6 medarbejdere, som varetager forvaltningen af

de centrale budget- og regnskabsopgaver samt en

række ad hoc-opgaver i forbindelse hermed.

Herudover forestår funktionen udviklingsprægede opgaver

i bredeste forstand inden for økonomiområdet.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende,

men vi forventer, at du enten har en erfaring inden for

området, eller at du - hvis du er nyuddannet - synes,

at det er nogle spændende arbejdsopgaver, du hurtigt

vil kunne få et overblik over.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

• analyser og prognoser, f.eks. befolkningsprognose

• omkostningsregistrering

• medvirken ved udarbejdelse af skatteprognoser

samt beregning af tilskud/udligning

• udbygning af økonomiske styringsværktøjer

• regnskabsmæssige tilsyn med almene boligselskaber

• diverse budget- og regnskabsopgaver.

Vi lægger vægt på, at du

• har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner

• har flair for arbejde med tal og analyser

• trives bedst med udfordringer og kan bevare overblikket

• kan arbejde målrettet på trods af mange forskellige

typer opgaver i en travl hverdag

• har erfaring inden for den offentlige sektor med skatter

og tilskud/udligning eller har en interesse herfor.

Vi kan tilbyde dig

• et selvstændigt og afvekslende job med varieret

arbejde, tæt på beslutningerne

• gode muligheder for faglig og personlig udvikling

• et spændende og dynamisk udviklende arbejdsmiljø

i et godt fagligt og kollegialt samarbejdende team

• løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende

overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til kontorchef

Kim Lilhammer 45 97 31 71 eller fuldmægtig

Steen Bille 45 97 31 73.

Ansøgning sendes til Lyngby-Taarbæk Kommune,

Økonomiafdelingen, Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby,

vedlagt CV m.m.

Du har også mulighed for at sende din ansøgning online

til: okonomiafd@ltk.dk vedhæftet CV m.m.

Ansøgningsfristen er den 15. december 2004.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den

21.-23. december 2004. Eventuel meddelelse herom

vil finde sted senest fredag den 17. december 2004.

www.ltk.dk

Når du søger job hos os, får du

faglige udfordringer med mulighed

for at udnytte din uddannelse og dine

evner. Vi tilbyder efteruddannelse samt

en aktiv ligestillingspolitik.

33


34

Kurator

Stillingen

I socialforvaltningen er en stilling som kurator vedr. botilbud/døgnplacering

af voksne ledig til besættelse 1. december 2004 eller snarest

derefter.

Stillingens arbejdsområder

• afklare og vurdere borgerens behov for relevant foranstaltning med

udgangspunkt i udvikling af borgernes ressourcer

• udarbejde visiterende handleplan vedr. foranstaltning med botilbud

m.v.

• formidle botilbud/døgnplaceringer, herunder præsentationsbesøg m.v.

• indstille til aftaler/kontrakter

• opfølgning og tilsynsbesøg i de respektive foranstaltninger

• udfærdige handleplaner i samarbejde med borgeren, sagsbehandler

og andre samarbejdspartnere

• administrativt arbejde bl.a. journalskrivning.

Kvalifikationer

• du er uddannet socialformidler, socialrådgiver eller socialpædagog

• har erfaring fra kuratorjob, botilbudsområdet el. lign.

• kendskab til budget og regnskab

• du kan arbejde selvstændigt, men er også god til at samarbejde

• er fleksibel

• har erfaring i brug af EDB-systemer (Word og Excel).

Vilkår

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Der vil endvidere blive

indgået en personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation

efter principperne om Ny Løn.

Lønniveau er med udgangspunkt i grundlønnen 28 som socialformidler,

27 som socialrådgiver og 22 som socialpædagog der p.t. udgør henholdsvis

21.308,33, kr. 20.960,83 kr. og 19.711,90 kr. mdl. Til socialpædagoger

er tillagt et funktionstillæg på 4.000 kr. årligt (31. marts

2000 niveau).

Kuratorstillingen er tillagt et særligt funktionstillæg på 20.600 kr. årligt

(31. marts 2000 niveau).

Information

Vil du have flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe

til Områdeleder Annette van der Star tlf. 5855 3250 eller til Kontorchef

Birgit Jørgensen tlf. 5855 3270.

Ansøgningen

Du skal sende din ansøgning til Slagelse Kommune, Socialforvaltningen,

Sekretariatet, Gørtlergade 4, 4200 Slagelse så vi har den

senest tirsdag den 28. december 2004 kl. 12.00. Vi forventer at

holde ansættelsessamtaler i uge 2-2005.

Slagelse Kommune har besluttet, at der ved alle ansættelser skal foreligge

en straffeattest.

Slagelse Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor

alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap

eller etnisk baggrund.

GLOSTRUP KOMMUNE

Sagsbehandler

til sygedagpengeområdet

Glostrup Kommune har besluttet en forstærket indsats på sygedagpengeområdet,

således at den sygemeldte i videst mulige

omfang kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Kommunens strategi er, en tidlig og kvalificeret indsats, herunder

i samarbejde med sygemeldte, arbejdsplads, praktiserende læge

og faglige organisation medvirker til arbejdspladsfastholdelse for

den enkelte borger.

Vi søger derfor en engageret kollega som vil indgå i dette samarbejde

sammen med den øvrige dagpengegruppe og kommunens

3 jobkonsulenter på sygedagpengeområdet.

Dine arbejdsopgaver vil være

• Opfølgning på sygedagpengesager

• Bevilling af revalidering og arbejdsredskaber

• Bevilling af fleksjob

• Ansøgning om førtidspension i sygedagpengesager

• Tværfagligt samarbejde med praktiserende læger – faglige organisationer

– virksomheder og kommunens jobkonsulenter på

området

• Arbejdspladsfastholdelse.

Vores ny kollega skal have

• Kvalificeret socialfaglig indsigt

• Evne til at indgå i dialog og samarbejde med sygemeldte om

handleplan og fremtidsperspektiv

• Kendskab til relevant lovgivning om det sociale område

• Lyst til at medvirke fagligt og aktivt til udvikling inden for sygedagpengeområdet

• Lyst til at arbejde tværfagligt og tage imod faglige udfordringer

i en travl hverdag.

Vi tilbyder

• En god arbejdsplads med et positivt og livligt miljø

• Faglig supervision

• Flekstid

• Faglige udfordringer med indflydelse på arbejdet

• En arbejdsplads som ligger 5 min. fra S-togsstation.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter principperne om Ny Løn, for

socialrådgivere/socialformidlere med grundløn 28, herudover

forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Yderligere om stillingen til faglig leder Jan Viffert tlf. 4323 6404

eller afdelingsleder Helle Madsen tlf. 4323 6415.

Ansøgningen sendes til afdelingsleder Helle Madsen, Rådhusparken

2, 2600 Glostrup, inden den 28. december 2004.

Oplysninger om Glostrup Kommune kan findes på kommunens

hjemmeside, www.glostrup.dk


Genopslag

Socialrådgiver/Socialformidler

Kontanthjælp - Aktivering - Revalidering - Integration

På grund af for lille ansøgerfelt genopslås fuldtidsstilling som sagsbehandler

i socialforvaltningen. Stillingen er ledig til besættelse hurtigst

muligt.

Afdelingen er i gang med en mindre omstrukturering. Når denne

er afsluttet, vil stillingen indeholde følgende arbejdsområder:

• kontanthjælp

• aktivering

• integration

• revalidering

• ansøgninger om førtidspension/udarbejdelse af ressourceprofiler.

Vi forventer, at du:

• har uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler

• har administrative evner og kendskab til EDB (KMD-aktiv)

• har kreative evner og erfaring, der kan medvirke til fortsat udvikling

af arbejdsområdet

• har humoristisk sans og er fleksibel og åben

• har gode samarbejdsevner

• kan bevare overblikket i en travl hverdag.

Vi kan tilbyde:

• et selvstændigt og afvekslende job med store udfordringer

• et godt arbejdsmiljø med faglig støtte.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn. Ansøgere med 2

års erfaring indenfor arbejdsområdet indplaceres på grundløn 33

og ansøgere med mindre end 2 års erfaring på grundløn 28.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til socialchef

Dorte Olsen, tlf. 5888 0261 eller sagsbehandler Bente A. Jensen,

tlf. 588 0222.

Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse

vedlagt kopier af eksamenspapirer og evt. udtalelser, skal være

Høng Kommune

Hovedgaden 37

4270 Høng

i hænde senest onsdag den 12. januar 2005.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3.

Dianalund Kommune søger 2 sagsbehandlere til opfølgning på sygedagpengeområdet.

Den ene er en fast stilling med virkning pr. 1. januar 2005 eller snarest

herefter, og den anden er et barselsvikariat med virkning fra den 1. marts

2005 - varighed ca. 1 år.

Udfordrende job i selvstyrende team og attraktiv løn!

Se yderligere oplysninger på vores hjemmeside www.dianalund.dk.

Dianalund Kommune – Løn- og personalekontoret – Sømosevej 44 – 4293 Dianalund

Medarbejder

til kundebetjening og regnskabsopgaver

Teknisk Forvaltning, Sekretariatet, søger en medarbejder til en stilling i

vores kundeekspedition. Vi ønsker os en selvstændig og initiativrig person

til, i samarbejde med to andre kollegaer, at stå for regnskabsopgaver og

kundebetjening samt deltage i økonomistyringsopgaver.

Vil du vide mere

Se hele stillingsopslaget på www.slagelsekommune.dk.

Du kan få yderligere oplysninger hos Sekretariatsleder Birgit Jeppesen

5855 3425.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning til: Slagelse Kommune, Teknisk Forvaltning, Rådhuset,

4200 Slagelse, så vi har den senest 4. januar 2005 kl. 10.00.

Slagelse Kommune har besluttet, at der ved alle ansættelser skal foreligge

en straffeattest.

Slagelse Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle

kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk

baggrund.

Kommunalbladet

Lars Friis Holm, redaktør (ansv.)

lfh@kommunalbladet.dk

Mette Mørk, journalist

mem@kommunalbladet.dk

Mogens Jepsen, journalist

mkj@kommunalbladet.dk

Joan Rask Maack, journalistpraktikant

jrm@kommunalbladet.dk

Ann-Beth Bach, adm./annoncer

abb@kommunalbladet.dk

Tina Halvorsen, adm./annoncer

tih@kommunalbladet.dk

Pernille Siegumfeldt,

informationsmedarbejder

44psi@hk.dk

Henrik Harsbo, webredaktør

44hho@hk.dk

Udgiver: HK/Kommunal

Kommunalbladet

Park Allé 9

8000 Århus C

Telefon: 86 76 13 22

Fax: 86 76 13 10

ISDN: 87 30 00 43

Kontrolleret oplag: 69.410

redaktionen@kommunalbladet.dk

www.kommunalbladet.dk

Stillingsannoncer:

annoncer@kommunalbladet.dk

Tekstsideannoncer:

DG media as, tlf. 70 27 11 55

Layout/Produktion: Datagraf Auning AS

Tryk: DataGraf A/S

Forside: Morten Nilsson

Læsertal if. Index Danmark/Gallup:

132.000

Ved varig adresseændring kontakt din lokale HK-afdeling.

Find telefonnummeret på www.hk.dk

35


www.freelars.dk

KOMMUNALBLADET

PARK ALLÉ 9

8000 ÅRHUS C.

• Er du kommet sent ud i job?

• Har du arbejdet på deltid?

• Har du holdt orlov?

… Eller kunne du bare tænke dig en

højere pension end den, du kan se frem

til nu?

Så er det klogt at oprette en supplerende

pensionsordning, Jo før, jo bedre.

SORTERET MAGASINPOST

PKA PKA +

Vidste du i øvrigt, at PKA-pensionskasserne

har et livs- og pensionsselskab,

som tilbyder supplerende pensionsordninger

og livsforsikringer på særdeles

konkurrencedygtige vilkår?

Ring til PKA + Pension på tlf. 39 45 46 00

og hør nærmere, eller klik ind på

www.pkaplus.dk og læs mere. Vi glæder

os til at hjælpe dig.

ID.NR.: 41009

...mere pension

More magazines by this user
Similar magazines