Lær at finde din balance - HK

hk.dk

Lær at finde din balance - HK

HK STAT

BLADET

07I26I08I2011

Fyringer på vej

Nedskæringer i staten

betaler fradrag for rengøring

Kontroversiel kæphest

Sprogprofessor

skrotter retskrivning

Skatteansat får godtgørelse:

100.000 for

usaglig fyring

Fotoreportage:

I balance

En heftig tur på vandet er med til at sikre balance mellem arbejdsliv og

resten af livet for projektleder Henrik Mathiasen. Kitesurfing er cool, siger han.

Hvad mener partierne om HKs mærkesager?

Stort valgtema

1

www.hk.dk


fra redaktionen

HK STATBLADET AUGUST 2011

2

KÆRE LÆSER

Er det herligt at være tilbage på jobbet efter ferien? Det synes

jeg. I skrivende stund er HK/Stat stadig affolket. Der er ro på

redaktionen og en reminiscens af feriestemning i sekretariatet.

Men midt i mit uforstyrrede arbejdsflow pirker en sabelfægtende

sprogprofessor ved mit velordnede verdensbillede.

Han påstår, at retskrivningsreglerne ikke er hellige. Jeg bliver

pikeret, for Retskrivningsordbogen er min bibel. Og overvejer

spagt, om han har fat i noget. Som Christian Cambell siger i artiklen

om positiv provokation: Man må være provokationsparat.

Selv er jeg med flabet fornøjelse begyndt at skrive resurse

til forargelse for frankofile flottenheimere med forkærlighed for

fremmedord. Som vores kære korrekturlæser, der gang på gang

langmodigt retter mine stavemæssige udskejelser. Da hun læste

et citat fra føromtalte professor, spurgte hun skeptisk: »Er det

med vilje, der står norskerne?« Svaret var ja. »Mit korrekturøje

blev i den grad... pirret!« lød det hvast - og veltilfredst.

Mange af jer er også professionelle sprogbrugere med

holdninger til skrivning. Måske vil I lade jer udfordre af den provokerende

professor. Og sætte pris på hans trættekære udtalelser,

selvom I kanske anser ham for at være en charlatan. Anfægtelse

skærper ens argumenter, og obsternasige orakler udvider

ens bevidsthed. Måske skifter man holdning ad åre. Eller styrkes

i sin overbevisning. Jeg har for eksempel i sinde at bruge de

43 truede danske ord, som aviserne skrev om i sommer, så ofte

som muligt. For som en sprogekspert svarede på spørgsmålet

om, hvordan vi undgår, at de gode gamle ord udgår af ordbogen:

’Brug dem!’

Lad os sporenstregs begynde med sprogprofessoren: Er

han en bajads? En kanalje? Måske ligefrem en fusentast? Eller

en djærv profet, der med halsstarrigt heltemod fremfører et skelligt

synspunkt, som rusker vores knibske standpunkt?

God læselyst

Rosa Middelboe, redaktionssekretær og reporter

PS: Søg på ’truede ord’ på Google, så finder du de 43 ord, som

er i fare for at forsvinde ud af Retskrivningsordbogen.

FORSIDEFOTO: NILS LUND PEDERSEN

Henrik Mathiasen er projektleder

i DSB og kitesurfer i

fritiden. Sporten giver ham

ro i sjælen, og familien tager

gerne med på ture til de

smukke danske kyster.

FOTO: NILS LUND PEDERSEN

.

ILLUSTRATION GITTE SKOV

ILLUSTRATION GITTE SKOV

FOTO MIKKEL ØSTERGAARD

Udgiver

HK/Stat i samarbejde med HK-Forbundet

Weidekampsgade 8, 0900 København C

telefon: 7011 4545

mail: redaktion@hkstatbladet.dk

www.hk.dk/stat

Administration

Bladsekretær Bettina Hilbert Madsen

3330 4275, mail: bhm@hkstatbladet.dk

16

Sprogprofessor forfægter

friheden til at formulere sig

skriftligt uden hensyn til

rigide retskrivningsregler.

6

32

Nyt & Nyttigt

fra HK/Hovedstaden

Ikke alle HK’ere er så heldige

at have en tillidsrepræsentant.

Derfor har Solveig Damgaard

Nielsen taget initiativ til et netværk

for kontaktpersoner.

FOTO MIKKEL ØSTERGAARD

HK/Stat forudser, at massefyringer

skal finansiere jobfradraget,

som blandt andet giver boligejere

rabat på renovering af deres huse.

Redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Kommunikationschef Tom Gotfred

3330 4250, mail: gotfred@hkstatbladet.dk

Journalister:

Redaktionssekretær Rosa Middelboe

3330 4251, mail: rosa@hkstatbladet.dk

Webredaktør Martin Sommer

3330 4282, mail: 44mso@hk.dk


26

Forbundsredaktionen

Redaktør Niels Møller Madsen

3330 4864, mail: 44nmm@hk.dk

Journalist Kirsten Marie Juel Jensen

3330 4959, mail 44kjj@hk.dk

Journalist Frederik Cederskjold

3330 4958, mail: 44hew@hk.dk

Layout

Grafiker Mai Enné

Provokation: Kan en forskrækkelse

give dig en ny erkendelse?

FOTO MIKKEL ØSTERGAARD

8

Pre-press: Datagraf Auning A/S

Tryk: Colorprint A/S

Oplag ifølge fagpressens

Mediekontrol: 29.322

Fagforeningen er

grundstenen i mit

arbejdsliv, siger

HK-medlem, der

blev fyret og fik

erstatning.

Adresseændring

Kontakt din lokale HK-afdeling.

Se afdelingernes adresser og

telefonnumre på www.hk.dk

ILLUSTRATION LUSTRA

4 Kort Nyt: Overenskomster for

TV2 Danmark og teatrene

6 Massefyringer forude

8 Fyret uretmæssigt fra Skat:

Fik fire måneders løn i godtgørelse

10 Fotofeature: Kitesurfer

12 TEMA: Loven om arbejdsmiljøorganisatio-

nen er ændret. For nogle betyder den blot

nye titler. Andre frygter, at visioner visner

16 Sprogforsker nedsabler skriveregler

19 Engelsk skal læres i England:

Uni-ansat fortæller om godt kursus

20 AJOUR: Arrangementer og varme råd

22 Ansat på museum: Mange kasketter

25 Bog: Fyret - hvilken gave!

26 Udvikling via provokation

28 Projektledelse i Retten i Hillerød:

Ej blot for ledere

30 Hvor dygtige er danskerne?

32 Nyt & Nyttigt – HK/Stat Hovedstaden

36 Bagsiden: Fornyet fokus på de unge

Næste nummer udkommer 23. september

2011. Stof til dette nummer skal være

redak tionen i hænde senest 6. september

Redaktionen påtager sig intet ansvar for stof,

der indsendes uopfordret.

indhold

3

www.hk.dk/stat


HK STATBLADET JUNI 2011

leder

4

Af sektorformand

THORA PETERSEN

’Fokuseret administration?‘

EN STOR DEL af HK/Stats medlemmer er professionelle administratorer.

Derfor er jeg som regel glad, når nogen viser interesse for

vores fag og sætter fokus på vores til tider oversete funktion. Men

regeringens aktuelle fokus havde jeg gerne været foruden. For medlemmernes

skyld. Og for borgernes.

FOLKETINGET har vedtaget en såkaldt BoligJobPlan, som giver

borgerne mulighed for at trække udgifter til håndværkere og rengøringshjælp

fra i skat. De manglende skatteindtægter skal de ansatte

i statsadministrationen bøde for – ved at spare fem procent om året.

MINISTERIER, styrelser og institutioner er i fuld gang med at finde

ud af, hvor i alverden de skal finde pengene. I forvejen er der i årevis

strammet og skåret og omorganiseret til den store guldmedalje.

FINANSMINISTERIET har introduceret begrebet ’fokuseret administration‘.

En dumsmart sproglig konstruktion, som kan give det kedelige

– og helt udokumenterede – indtryk, at administrationen i staten

hidtil er foregået nærmest i blinde. Vendingen vil være med til at

forstærke den beklagelige tendens til at anskue administration som

unødigt papirnusseri. Den slags nysprog irriterer mig.

LANGT VÆRRE er det, at kampagnen for ’fokuseret administration‘

efter al sandsynlighed ender med fyring af et stort antal medarbejdere.

I HK/Stat har vi regnet ud, at 2.000 i værste fald vil miste jobbet,

når besparelserne skal hentes hjem i 2012, 2013 – og fremover.

SÅDAN EN ÅRELADNING vil forringe service og kvalitet, hvor nedskæringerne

rammer. Det er tåbeligt at forsøge at spare sig ud af

krisen ved at fyre offentligt ansatte. I kølvandet på finanskrisen og

på vej mod den næste nedtur er der derimod brug for at skabe nye

job. Skattefradraget kan måske holde hånden under nogle rengøringsfirmaer.

Men samtidig bliver andre arbejdsløse. Den slags beskæftigelsesfremme

giver jeg ikke meget for.

’»En dumsmart sproglig

konstruktion, som kan

xxxxx

give det kedelige – og helt

udokumenterede – ind-

tryk, at administrationen

i staten hidtil er foregået

nærmest i blinde.«

NYT PÅ WWW.HK.DK/STAT:

Statsforvaltninger skal

skære drastisk ned

Besparelser på op til 12 procent kommer til at koste

job og forringe servicen i statsforvaltningerne. Besparelserne

kommer til at gå ud over i forvejen udsatte

borgere, advarer formanden for HK/Stat.

❚ Læs mere under > Flere nyheder på www.hk.dk/stat

Kattelem for ægtefæller

Nu kan medhjælpende ægtefæller få dagpenge eller

efterløn. Hidtil har medhjælpende ægtefæller ikke

været berettiget til dagpenge eller efterløn, når de

holdt op med at arbejde i ægtefællens firma, fordi de

juridisk har været betragtet som medejere.

Men loven om arbejdsløshedsforsikring er ændret,

så nu kan ægtefællen anses for udtrådt af virksomheden,

hvis a-kassen modtager en tro- og love-erklæring.

❚ Læs mere på www.hk.dk/akasse

Tillidsrepræsentanten

er en lus mellem to negle

Ofte agerer tillidsrepræsentanten i et konfliktfyldt felt

mellem medarbejder og ledelse. Daglige dilemmaer

og svære samtaler kræver diplomatisk talent og kommunikative

kompetencer. Med forumspil kan tillidsrepræsentanter

via rollespil ruste sig til de mangfoldige

udfordringer.

Læs om rollespil som træning i at håndtere de tillidsvalgtes

udfordringer på www.hk.dk/stat/tr_lus

❚ Læs om forumspil på www.a-ct.dk

Kontingentet stiger

1. september stiger kontingentet for medlemmer af

HK/Stat med fem kroner. Justeringen skyldes den generelle

prisudvikling i samfundet.


FOTO SCANPIX

Frisk OK på TV2

O

verenskomsten løber i to år med

en samlet ramme på 2,90 procent.

Heraf udmøntes de 1,46 procent i

2011. De resterende 1,44 procent i 2012.

Det betyder, at basislønnen for en fastansat

på fuld tid forhøjes med 450 kroner fra

1. marts 2011. Fra marts 2012 forhøjes den

med yderligere 100 kroner. Den vil så være

24.100. Resten fordeles som tillæg.

Tre fremskridt

Faglig sekretær Per Gerner Hansen, der har

forhandlet overenskomsten sammen med

de lokale tillidsrepræsentanter, siger, at lønstigningen

er fin i forhold til det øvrige arbejdsmarked.

Derudover fremhæver han tre

highlights fra OK’en:

❚ Fleksibel placering af barns anden sygedag.

Det vil sige, at man ikke længere behøver

at holde barnets anden sygedag umiddelbart

efter den første. Hvis fx bedstemor

kan passe barnet på anden dag, når mor

skal til et vigtigt møde, kan mor være hjemme

igen tredje dag.

❚ Gensidig forpligtigelse til at tage initiativ til

kompetenceudvikling. Tidligere var det arbejdsgiverens

ansvar at sikre, at medarbejderne

fik relevant efteruddannelse. Nu har

medarbejderne et medansvar og har dermed

også potentielt set større indflydelse.

❚ Nytårsaftensdag udløser fremover weekendtillæg.

Teaterfolk får først lønstigning til foråret

De teateransatte får – ligesom de decideret statsansatte – først mere i lønposen

i april 2012. Det sker i form af en generel lønstigning på 1,63 procent.

Den beskedne stigning ligger på linje med den generelle lønstigning, der er

aftalt på statens område, og som er omtalt i marts-udgaven af HK/Statbladet.

55 procent af medlemmerne på teatrene stemte, og ud af disse stemte 87,5

procent ja.

Faglig konsulent Tina Green fremhæver et nyt afsnit i overenskomsten om

kompetenceudvikling og opfordrer medlemmerne til at benytte muligheden for

at efteruddanne sig i arbejdstiden på arbejdsgiverens regning.

Tina Green håber i øvrigt, at flere teateransatte vil melde sig ind i HK, fordi

organiseringsprocenten på området kun er 50 procent. Og det svækker HK’s

forhandlingsstyrke. Denne gang har teaterfolkene dog holdt skindet på næsen.

Mærkbart bedre basisløn,

barns fleksible sygedag

og gennemskuelige

kriterier for, hvordan

man kan kvalificere sig

til tillæg er blandt for-

bedringerne. 96 pct af

medlemmerne stemte ja.

Tidssvarende kriterier for tillæg

Den nye overenskomst har mere tidssvarende

kriterier for, hvordan man gør sig fortjent

til et personligt tillæg. I den gamle var egenskaber

som initiativ, dygtighed, flid og fleksibilitet

fremhævet.

Per Gerner Hansen finder disse ord en

smule bedagede og abstrakte. Han glæder

sig derfor over, at udtrykkene i den nye

overenskomst er mere moderne og kriterierne

mere konkrete.

Fremover er det fx efter- og videreuddannelse,

ansvarlighed, arbejdskendskab,

fornyelse, strategisk tænkning, formidlingsevner,

rutine, sikkerhed og arbejdskvalitet,

som kan udløse tillæg.

Skattefolk dumper ikke

Mange dygtige medarbejdere ved Skat har gennemført

Akademiuddannelsen i Skatter og Afgifter.

Kim Tolstrup fra Skatteministeriets HR-afdeling er stolt

af sine kolleger. Tidligere har dumpeprocenten i erhvervsøkonomi

nemlig været på omkring 50 procent,

men skattemedarbejderne har klaret sig ualmindeligt

flot i år, fortæller han:

»I Lyngby er alle de af vores medarbejdere, der har

valgt at gå til eksamen i erhvervsøkonomi, bestået. I

Odense er kun tre ud af 14 medarbejdere dumpet i erhvervsøkonomi.

Med til deres historie hører, at i hvert

fald to af dem havde valgt at tage to fag samtidig.«

nyheder

5

TEKST ROSA MIDDELBOE

www.hk.dk/stat


esparelser

HK STATBLADET AUGUST 2011

Hvordan kan vi spare fem procent

på løn og drift – og hvad

er fokuseret administration

egentlig?

De to spørgsmål må have rumsteret

hos mangen en chef i ministeriernes departementer

i sommerferien. I juni dekreterede

Finansministeriet, at centraladministrationen

i løbet af efteråret skal

lave handlingsplaner for, hvordan man

kan spare fem procent på de årlige budgetter

til løn og drift.

På et møde midt i juni fik departementscheferne

en briefing om projektet.

Her brugte Finansministeriet begrebet

’fokuseret administration’. Formålet er

’effektivisering og prioritering af opgaverne

i centraladministrationen med henblik

at reducere administrationen’. Det

fremgår af et af de slides, som Finansministeriet

viste ved mødet.

Samtidig skal staten ’gå foran’ i for-

6

FOKUSERET ADMINISTRATION ER TIDENS LØSEN:

STATENS ADMINISTRATION

SÆTTES PÅ SKRUMP IGEN

Besparelser i statsadministrationen på fem procent

skal betale for, at danskerne nu kan trække udgifter til

rengøring og håndværkere fra i skat. Ministerier,

styrelser og institutioner er i gang med handlingsplaner

for effektiviseringer og omprioriteringer. Præcis hvordan

besparelserne vil ramme HK’erne er endnu uafklaret,

men HK/Stat vurderer, at planen kommer til at koste job

og medføre ringere service og kvalitet.

hold til Kommunernes Landsforening og

DR, som har indgået aftaler med regeringen

om lignende initiativer.

Oven i andre sparekrav

Baggrunden for spareplanerne er regeringens

såkaldte BoligJobPlan fra foråret.

Planen giver borgerne mulighed for at

fradrag, når de hyrer rengøringshjælp eller

håndværkere. Og de reducerede skatteindtægter

skal så betales ved at spare på

administrationen i staten.

Besparelsen bliver indfaset over to år

med halvdelen af de fem procent i 2012,

resten i 2013. Også det tilbagevendende

krav i finansloven om at reducere driftsrammen

med to procent om året plus de

vedtagne effektiviseringer i forbindelse

med regeringens og Dansk Folkepartis

såkaldte Genopretningsplan fra maj 2010

skal med i de handlingsplaner, som ministerierne

nu er i gang med at udarbej-

de. Regeringen skal tage stilling til handlingsplanerne

sidst på året.

For tidligt at gisne

Lige efter sommerferien var der endnu

ikke kommet meget kød på spareplanerne.

Det viser en rundringning til nogle af

ministerierne.

»Det er tidligt i processen, og mulige

konsekvenser for medarbejderne kan man

slet ikke sige noget om endnu,« siger Merete

Agergaard, afdelingschef i Beskæftigelsesministeriets

Koncernsekretariat.

»Vi har igangsat en prioriteringsøvelse,

hvor vi ser på, hvilke opgaver i koncernen

vi bruger hvor mange ressourcer på,

og hvor der eventuelt kan bruges færre

kræfter fremover. De overvejelser og analyser

skal gennemføres, før vi kan skrive

et forslag til handlingsplan til vores minister,«

fastslår afdelingschefen.

Hun understreger, at processen bliver


tilrettelagt meget åbent og i dialog med

medarbejderne, så de også kan følge med

i forløbet.

»Vi har et kontaktforum, hvor tillidsfolk

fra alle institutioner og koncernledelsen

kan drøfte dette og andre spørgsmål

af betydning for vores arbejde. Dertil

kommer samarbejdsudvalg i de enkelte

institutioner.«

Administrative fællesskaber?

Indenrigsministeriet har udarbejdet en

køreplan for processen og bedt sine styrelser

og institutioner overveje forskellige

muligheder og indrapportere deres planer.

»Vi arbejder blandt andet ud fra en

skabelon, hvor vi overvejer, om der er noget,

vi kan gøre på det administrative område,

fx ved at indføre administrative fællesskaber.

Er der opgaver, vi skal omprioritere?

Er der funktioner, vi kan lægge

sammen, eller snitflader, vi måske skal

Finansministeren forestiller sig, at

besparelserne kan opnås ved hjælp af

’fokuseret administration’. Hvad begrebet

indebærer, er imidlertid uklart.

SÅDAN BETALES BOLIGJOBPLANEN

❚ Reduktion af centraladministrationens udgifter til

løn og øvrig drift på fem procent årligt svarende til

knap en milliard kroner. Indfases med halv virkning

i 2012, resten i 2013.

❚ Institutioner, som primært arbejder med udvikling,

politikformulering, lovforberedende arbejde, strategi,

analyse, administrativ sagsbehandling, stabsfunktioner

mv. er omfattet af sparekravet.

❚ Departementer, styrelser, direktorater og tilsyn mv.

samt udvalgte funktioner i politiet, domstolene, Kriminalforsorgen,

forsvaret, Danmarks Statistik og BaneDanmark

bliver ramt.

❚ Institutioner, der primært varetager opgaver vedrørende

undervisning og forskning er ikke omfattet.

Universiteterne er til gengæld ramt af et sparekrav

fra den såkaldte genopretningsplan.

❚ Hver institution udarbejder handlingsplaner for ’effektivisering

og prioritering af nuværende arbejdsopgaver’.

Der lægges en samlet strategi for hvert

ministerområde med mål og prioriteringer.

❚ Regeringen tager stilling til planerne ultimo 2011.

Finansministerium

afviser aktindsigt

kigge på? Og hvad kan man i øvrigt gøre

i forhold til tilbageholdenhed med alt muligt

– rejser, repræsentation osv – altså på

driften,« fortæller afdelingschef i Indenrigsministeriet

Helle Birkman Smith.

Heller ikke i Miljøministeriet står det

klart, hvor pengene skal findes.

»Vi har endnu ikke identificeret de

områder, hvor vi vil finde besparelser. Intet

konkret er besluttet endnu,« siger økonomichef

Mads Leth-Petersen.

HK/Stat forudser, at besparelserne vil

gå ud over både ansatte og borgere. Fagforeningen

har regnet ud, at sparekravet

i værste fald kan koste 2.000 job. Konsekvensen

vil blive ringere kvalitet, dårligere

service og længere sagsbehandlingstider,

siger Thora Petersen, formand for

HK/Stat. Også juristernes og økonomernes

organisation, Djøf, advarer om, at

man kommer til at skære i opgaver, som

direkte rammer borgerne.❚ ❚ Læs også lederen side 6

Hvad ’fokuseret administration‘

vil sige, forsøgte HK/Stat i juni at

klarhed over ved at søge aktindsigt i

Finansministeriets breve om Bolig-

JobPlanen til de forskellige ministerier.

Men uden resultat.

Finansministeriet svarede, at man

havde fundet frem til 51 dokumenter,

som handlede om det, HK/Stat spurgte

om. Men ministeriet har besluttet

at undtage disse dokumenter fra aktindsigt,

fordi dokumenterne vedrører

bevillingslove, som ikke er fremsat i

Folketinget endnu. Den slags papirer

er ikke omfattet af offentlighedsloven,

skriver ministeriet i sit afslag.

7

TEKST TOM GOTFRED I ILLUSTRATION GITTE SKOV

www.hk.dk/stat


det vi ka´ li´

HK STATBLADET JANUAR 2011

FOTOSERIE AF NILS LUND PEDERSEN

Kitesurfer

Henrik Mathiasen (44) er ansat som projektleder i DSB Onboard Service. Han kan

fejre 25 års-jubilæum i DSB om to år. Henrik synes, DSB er god til at honorere initiativ

og drive. Selv begyndte han som billetkonduktør, videreuddannede sig inden for it og

endte med selv at undervise kolleger over hele landet. Han er gift og har tre børn på

14, 18 og 21 år. I 2008 tog Henrik et kitesurferkursus over to dage.

»Jeg lærte ikke særlig meget og var stadig en lille smule bange for at surfe alene.

Derfor startede jeg Kitebuddies Danmark på Facebook, hvor man kan lave surfaftaler.

Dengang var vi 10, i dag er vi 400. Og gruppen er sponsoreret af verdens største kitesurfproducent,

Cabrinha. Det er jeg stolt af.«

10


Familien er med

»Vi har købt en stor autocamper og er stort set ude alle de

weekender, vi ikke skal andet. Vi kommer til nogle af de smukkeste

steder i Danmark. To af mine børn surfer også, og min

kone er meget historisk interesseret. Hun har sin cykel med, så

hun kan køre rundt og opleve, mens vi andre surfer.

Her slutter serien om HK’ernes hobbies. Vi har

blandt andre mødt zumbadanseren, fåreklipperen,

trækbasunisten, modelfotografen og de rejsende.

Alle er lige på vandet

»Alle har stramme gummidragter på. Ingen kan se, om du er advokat

eller skraldemand. Surferkulturen er meget social og cool.«

Brusende, blæsende passion

»Det er vigtigt for mig at have passion i mit liv. Det betyder

virkelig meget for mig«

Det hele menneske

»For mig skal der være balance

mellem arbejdsliv og resten af

livet. Ellers brænder man ud. Jeg

plejer at kalde det en soulsession

efter en tur på vandet, hvor det

hele bare har spillet sammen på

en gang. Man smiler over hele

5-øren bagefter.«

11

www.hk/stat.dk


arbejdsmiljø

HK STATBLADET AUGUST 2011

12 12

NY LOV OM ARBEJDSMILJØORGANISERING:

Supergodt samarbejde

med ledelsen

Den nye lov gør ikke den store forskel, hvis arbejdsmiljøarbejdet fungerer i forvejen, mener

arbejdsmiljørepræsentant Margit Sørensen. Og det gør det på hendes arbejdsplads, for der

ligger en forventning til Arbejdstilsynet om at være det gode eksempel.

’ Det bliver ikke sagt direkte,

men det ligger der som en

undertone, at vi lige skal

ligge en tand over andre.

Vi bliver nok set som en

slags foregangsmænd.

Før var hun sikkerhedsrepræsentant,

nu er hun arbejdsmiljørepræsentant.

Men rollen er den samme,

og Margit Sørensen forventer ikke,

at den nye lov får indflydelse på

arbejdsmiljøet på hendes arbejdsplads.

Det er og bliver godt!


Hvis ikke jeg fandt arbejdsmiljøarbejdet

interessant,

havde jeg nok ikke haft

med det at gøre i snart 31

år,« siger Margit Sørensen

med smil i stemmen. Hun

har været i jobbet som administrativ support

i Arbejdstilsynet gennem alle årene.

Hvervet som arbejdsmiljørepræsentant

(AmR) blev hun valgt til i januar 2005

i forbindelse med, at Arbejdstilsynet på

Fyn samt Esbjerg, Sønderjylland og Vejle

skulle slås sammen i juli samme år til det

nuværende Tilsynscenter Syd i Kolding.

»Før var vi 40-50 personer i hver enhed,

nu skulle vi til at være op til 150 totalt.

De enkelte enheder ville jo komme

med forskellige kulturer, og vi skulle

til at arbejde i storrum. Alt det skulle vi

gerne have til at foregå på en ordentlig

måde,« fortæller Margit Sørensen om årsagen

til, at hun stillede op.

Hun dækker tilsynscentrets faste afdeling,

som huser godt 35 administrative

medarbejdere, syv jurister samt servicepersonalet.

De tilsynsførende, som dagligt

kører rundt på virksomheder, er dækket

ind af hendes to AmR-kolleger.

Ny lov ændrer kun titler

Siden valget til AmR i 2005 har det at have

øje for kollegernes mangeartede behov og

ønsker i arbejdsmiljøsammenhæng været

en motiverende udfordring for Margit

Sørensen, og hendes oplevelse er, at ingen

dage med arbejdsmiljøarbejde ligner hinanden.

Derimod har de overordnede rammer,

som blev lagt i 2005, været stabile på

trods af, at den nye arbejdsmiljølov trådte i

kraft i oktober 2010, og vejledningerne til

den fulgte i april 2011.

»I udvalget arbejder vi på samme

måde, som vi har gjort hele tiden. Jeg

har ikke mærket nogen forskel… bortset

FRA SIO TIL AMO

Inden den ny lov kom i oktober 2010, hed udvalget, som varetager

arbejdsmiljøet, sikkerhedsorganisationen (SIO). Udvalget

hedder nu arbejdsmiljøorganisationen (AMO).

Medarbejderne var repræsenteret med en sikkerhedsrepræsentant

(SR). Titlen er nu arbejdsmiljørepræsentant (AmR).

fra, at vi har fået nye titler,« siger hun og

minder sig selv om, at det ikke længere

hedder sikkerhedsrepræsentant. Lovens

mindre faste regler for arbejdets organisering

har hun hverken oplevet som en

ulempe eller en trussel. Snarere ser hun

de løsere linjer som en gevinst.

»Vi har et supergodt samarbejde med

ledelsen,« fortæller hun, »som blandt andet

går ud på, at centerchefen er med til

alle gruppens møder. Det besluttede vi ret

hurtigt, og det er en stor fordel, fordi vi så

med det samme kan få afklaret, hvad der

kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan.«

Fokus på det fysiske

Arbejdsmiljøgruppen holder møder hvert

kvartal og refererer til lokalsamarbejdsudvalget.

Desuden holder gruppen møder

efter behov. Men udover de formelle

møder går Margit Sørensen og den daglige

sikkerhedsleder to gange om året en

runde i huset, hvor de lytter til medarbejdernes

ønsker, spørger til deres behov og

til eventuelle problemer med temperatur,

træk eller støj. Det er primært de fysiske

sider af arbejdsmiljøet, de tager sig af.

Det psykiske arbejdsmiljø kortlægges

sammen med det fysiske, men har en anden

arbejdsproces. Ud fra de psykiske tiltag

opdeles de i ledelsesniveau fra den enkelte

tilsynsgruppe til hele Arbejdstilsynet.

»Vi har valgt at gøre det på den måde,

da problemer med det psykiske arbejdsmiljø

kan være svære at bringe op for

alle,« siger Margit Sørensen.

Kollegernes generelle trivsel holder

hun dog øje med ved jævnligt at gå en tur

rundt og se, hvordan det går.

Forventning om at gå foran

Det kan være oplagt at tænke, at der til en

virksomhed som netop Arbejdstilsynet

ligger en forventning om, at man ikke

ÆNDRINGER I LOVEN OM AMO:

Årlig drøftelse af arbejdsmiljø

Fleksibel ramme for organiseringen

Løbende kompetenceudvikling i AMO

Fokus på strategisk arbejdsmiljøarbejde

HK har oprettet en særlig hjemmeside om AMO og

den nye lov på www.arbejdsmiljørepræsentant.nu

må kunne sætte fingre på det interne arbejdsmiljø.

Det vil Margit Sørensen heller

ikke afvise.

»Det bliver ikke sagt direkte, men det

ligger der som en undertone, at vi lige

skal ligge en tand over andre. Vi bliver

nok set som en slags foregangsmænd.«

En certificering foretaget af Bureau Veritas

i foråret vidner om, at Tilsynscenter

Syd vitterlig har skabt et godt arbejdsmiljø.

På spørgsmålet om, hvad arbejdspladsen

særligt udmærker sig ved på arbejdsmiljøområdet,

svarer Margit Sørensen:

»Især det gode samarbejde vi har med

ledelsen. Det, at vi har en åbenhed, der

gør det muligt at sige ting, uden at der

sker misforståelser. Og ellers lidt af det

hele, tror jeg.« ❚

NÆSTFORMAND OM NY LOV:

Arbejdsmiljørepræsentanten

skal have højere status!

Sikkerhedsrepræsentanten, der ofte lever et

upåagtet liv som forkæmper for et godt arbejdsmiljø,

har fået et mere moderne navn:

Arbejdsmiljørepræsentant (forkortes AmR).

Navneskiftet er sket i forbindelse med, at

loven om arbejdsmiljøorganisationerne

(AMO’erne) er blevet revideret.

HK/Stats hjemmeside finder du et

tema om loven og HK/Stats råd om, hvordan

du som AmR kan få det bedste ud af den.

Næstformand Rita Bundgaard ser den ny

lov som en anledning til, at arbejdsmiljørepræsentanten

får højere status. Hun mener,

at arbejdsmiljøarbejdet skal ind i kernen af

virksomheden og være mere forebyggende.

❚ Læs temaet om den nye AMO på

www.bit.ly/amo_regler

13


TEKST INGELISE EGEBERG I FOTO JONAS AHLSTRØM

www.hk.dk/stat


arbejdsmiljø

HK STATBLADET AUGUST 2011


P

å et samarbejdsudvalgsmøde

i Danmarks Statistik den 28.

marts 2011 skal medlemmerne

tage stilling til det fremtidige arbejdsmiljøarbejde.

Anledningen er den ny lov om

arbejdsmiljø, som kom i oktober 2010.

Vejledningerne til den er endnu ikke

kommet, men ledelsen ønsker en hurtig

afgørelse. Oplægget fra ledelsen lyder, at

den ny arbejdsmiljøorganisation (AMO)

skal bestå af fire medlemmer, hvoraf to er

medarbejderrepræsentanter. I den hidtidige

sikkerhedsorganisation var medarbejderne

repræsenteret af fire personer,

en fra hver af faggrupperne i huset.

»Fra medarbejdersiden foreslår vi at

vente med at nedsætte den nye AMO, indtil

vejledningerne er kommet, men det vil

ledelsen ikke vente på,« fortæller tillidsrepræsentant

for HK’erne, afdelingsleder

Henriette Rosenstrøm, om mødet.

Da udvalget ikke kan opnå enighed,

benytter ledelsen ledelsesretten og beslutter,

at den ny organisation skal være på i

alt fire medlemmer mod tidligere otte.

Formand for AMO’en, kontorchef Peter

Sandager mener, at der var grundlag

for at træffe beslutning, selvom vejlednin-

14

NY LOV OM ARBEJDSMILJØORGANISERING:

Vil vi miste vores

visionære virke?

Ledelsen på Danmarks Statistik satte sikkerhedsudvalget

på skrump, da det – i anledning af den ny lov – skiftede navn til

arbejdsmiljøorganisation (AMO). Nu frygter medarbejderne,

at visionerne for arbejdsmiljøarbejdet går tabt.

gerne manglede. Og at behandling af emnet

på SU i sagens natur er udtryk for, at

lovens krav om samarbejde mellem ledelse

og medarbejdere er opfyldt.

Visionære som en tænketank

Ifølge Peter Sandager vil ledelsen have et

mindre udvalg, fordi arbejdsopgaverne i

virksomheden har ændret sig.

»Sammensætningen af det gamle sikkerhedsudvalg

var begrundet i, at vi for

flere år siden havde trykkeri i virksomheden

og derfor nogle særlige arbejdsforhold

med farlige maskiner og kemiske

stoffer. I dag er arbejdet langt mere ensartet,

idet vi nu kun er en kontorarbejdsplads,«

siger han og fortsætter:

»Og da vi ikke har haft nævneværdige

arbejdsmiljøproblemer i de senere år, har

vi i ledelsesgruppen kigget på, hvilken

form for udvalgsarbejde vi fremover har

behov for.«

Halveringen af antallet af medarbejderrepræsentanter

kom bag på afdelingsleder

og HK-arbejdsmiljørepræsentant

Margrethe Bisgaard, som troede, at den

eneste ændring ville være de nye betegnelser

for repræsentanter og udvalg

(AmR og AMO). Hun er den ene af de

to, der fortsætter i det nye AMO, og hun

frygter, at udvalget kun kommer til at begrænse

skader og i bedste fald undgå, at

de sker. Visionerne tror hun ikke, der bliver

plads til længere.

»Den varierede sammensætning af det

gamle sikkerhedsudvalg betød, at vi kunne

være visionære og virke som en tænketank.

Vi havde bedre forudsætninger for

at forstå forholdene for de forskellige faggrupper,

og det var nemmere for kollegerne

at gå til en fra deres egen faggruppe

med et problem,« forklarer hun.

Psykisk arbejdsmiljø i AMO?

Margrethe Bisgaard erkender, at der i et

rent kontormiljø er begrænsede udfordringer

på det fysiske arbejdsmiljøområde.

Men det ærgrer hende, at arbejdspladsen

ikke placerer arbejdet med det psykiske

arbejdsmiljø under AMO, hvor medlemmerne

er uddannet inden for arbejdsmiljø.

Hun så gerne, at den psykiske del blev

taget op i den obligatoriske APV sammen

med den fysiske, så man kunne arbejde

detaljeret med begge områder samtidig. I

stedet behandles det psykiske område i et


personalepolitisk udvalg, som laver medarbejdertilfredshedsundersøgelser

og lederevalueringer

hvert andet år. Peter Sandager

derimod mener, at spørgsmål om

trivsel relateret til psykisk arbejdsmiljø er

rigtigt placeret.

»I medarbejdertilfredshedsundersøgelsen

spørger vi til mobning og chikane

og konsekvenserne af det. Og skulle det

fremgå, at der er psykisk dårligt arbejdsmiljø

på et enkelt kontor, vil det være en

ledelsesmæssig udfordring,« siger han.

AMO er en investering

I vejledningen til arbejdspladser med

over 35 ansatte fremgår det, at det vil være

’naturligt at AMO med passende mellemrum

behandler spørgsmålet om, hvorvidt

AMO fortsat har den rigtige størrelse

og struktur’. Allerede på første møde har

Margrethe Bisgaard udtrykt ønske om, at

det skal ske. Med over 550 medarbejdere,

som – selvom de har kontorarbejdspladsen

til fælles – repræsenterer forskellige

faggruppekulturer, synes hun, udvalget

burde have bevaret sin størrelse.

»Forskellige mennesker interesserer

sig for forskellige ting, derfor kunne vi

dække et bredt område. Det er superærgerligt,

at den iver går tabt,« siger hun.

Peter Sandager mener ikke, antallet

af personer i den nye AMO er afgørende

for kvaliteten af dens arbejde. Det er derimod

den nye lovs fokus og fleksible muligheder.

»Det er positivt, at man nu kan organisere

sig på en måde, der passer til virksomheden.

Og det, at man skal drøfte og

lægge en strategi hvert år, tror jeg, man

sagtens kan i et udvalg med fire personer.

Det, synes jeg, er passende til en arbejdsplads

som vores.«

Tillidsrepræsentant Henriette Rosenstrøm

håber, det aktuelle fokus på arbejdsmiljøarbejdet

kommer til at synliggøre

værdien af medarbejdernes engagement.

»Man kan håbe på, at arbejdet i udvalget

vil blive set som noget, der gavner

organisationen, og at tiden, man bruger

på det, ikke bare ses som tidsspilde, men

som en investering,« slutter hun. ❚

De to tillidsvalgte

Henriette Rosenstrøm (tv)

og Margrethe Bisgaard

synes, det er en skam,

at gruppen, der arbejder

med arbejdsmiljø, er blevet

halveret.

KOMMENTAR

Samarbejdet bliver i den ny lov om arbejdsmiljøorganisationen

slået fast som et grundlæggende

og ufravigeligt princip. Det gælder

også samarbejdet om, hvordan en ny arbejdsmiljøorganisation

skal se ud.

Jeg forventer, at dette princip bliver taget alvorligt

hos ledelsen på de statslige arbejdspladser.

Loven pålægger fortsat arbejdsmiljøorganisationen

at tage hånd om både det fysiske

og det psykiske arbejdsmiljø. I de senere år har

samarbejdsudvalgene fået flere opgaver om

det psykiske arbejdsmiljø. De skal fx formulere

retningslinier om arbejdsrelateret stress.

Det er vigtigt, at samarbejdsudvalget koordinerer

sin indsats med arbejdsmiljøorganisationen.

Der er gode muligheder for synergi i indsatsen

for godt psykisk arbejdsmiljø, når samarbejdsudvalget

og arbejdsmiljøorganisationen

samarbejder. Roller og ansvar er forskellige,

men som et minimum må man koordinere en

målrettet indsats.

NÆSTFORMAND I HK/STAT RITA BUNDGAARD

15

www.hk.dk/stat


sprog

HK STATBLADET AUGUST 2011

Vordan ville du ha det, vis der var større

frihed til a stave å til a skrive ord som

wallah* eller LOL**? Ville du være fornøjet

eller forarget? På nogle af os kan stavning

og ordvalg gøre så stort indtryk, at

det kommer til at forstyrre tekstens indhold.

Ifølge professor i dansk ved Københavns

Universitet Jens Normann Jørgensen

skyldes vores opfattelse af skriftsproget

og vores forhold til det, at vi gennem

livet er blevet opflasket med en rigid retskrivningspraksis.

Vi har lært, at der kun

findes én regelfast måde at skrive dansk

på, og det er en begrænsning for sprogets

udvikling, mener han.

16

At sproget forandrer sig hastigt er et faktum, mens

der er strid om udviklingens kvalitet. Dansk sprog

forfalder på grund af sjusk, siger politikere. Vrøvl,

siger sprogprofessor, det beriges i kraft af unge

menneskers sproglige virtuositet.

Ungt sprog udfordrer

retskrivningsregler

»Man kalder det regler, men der findes

ikke regler i sprog. Menneskers sprog

fungerer ved, at vi lærer ord og lyde, som

vi bygger sammen i større enheder, og

det gør vi i regelmæssigheder. Men der er

ingen af de regelmæssigheder, der ikke

kan overtrædes eller skabes på andre måder,«

forklarer han og pointerer, at det

heller ikke er vores natur at have ét bestemt

sprog.

»Menneskeligt sprog er ikke adskilte

sprog, men et fænomen, der har til formål

at skabe kontakt mellem mennesker

og føre vores mål ud i livet. Siden renæssancen

i Europa har man så udviklet

en opfattelse af, at sprog skal deles op i

dansk, tysk, fransk og så videre. De adskilte

sprog er rene ideologiske konstruktioner.«

Dog kommer vi i dag ikke uden om

inddelingen, da den er indarbejdet i vores

bevidsthed. Vi er også nødt til i nogen

grad at følge de eksisterende konventioner

for sprogbrug, siger han og understreger,

at der netop er tale om foranderlige

konventioner, ikke ubrydelige regler.

Frygt for forarmelse

Ifølge Jens Normann Jørgensen er det berigende

og forventeligt, at sproget i øjeblikket

forandrer sig hurtigere end nogensinde

før i Danmarkshistorien. Det


sker blandt andet ved, at unge mennesker

bruger skriftsprog langt mere aktivt og

kreativt, end tidligere generationer har

gjort.

De unges sprogbrug fornøjer dog

ikke i visse politiske kredse, vidner et §

20-spørgsmål ved en folketingssamling

den 10. november 2010 om:

’Vil ministeren være med til at råde

bod på det forfald, som det danske sprog

har været udsat for i de seneste generationer,

hvor meningsløs, inkonsekvent

sprogbrug og afstumpet udtryksmåde

er blevet gjort til gyldigt og gældende

dansk?’ spørger Søren Krarup (DF) kulturminister

Per Stig Møller (K). Et styk-

Den sproglige liberalismes

frontkæmper: Sprogprofessoren

er foruden retskrivningsrevser

15-dobbelt nordisk mester i

sabelfægtning.

ke hen ad vejen er ministeren enig med

spørgeren. I svaret lyder det blandt andet:

’Det danske sprog er truet af anglicismer,

sms-sprog, e-mail-sprog, facebooksprog,

og alt sammen er det med til, præcis

som hr. Søren Krarup antyder, at forarme

og gøre hjælpeløs i forhold til stavning,

retskrivning osv., som bliver ringere

og ringere.’

Jens Normann Jørgensen mener, at

dialogen er udtryk for inkompetence og

intolerance. Han ser gerne en udvikling

med flere nye ord og friere stavning.

»Der er ingen sproglig logik i de vedtagne

stavemåder. De er rent ideologiske beslutninger,

som folk med magt presser ned

over hovedet på folk uden magt.«

Men han erkender, at de vedtagne regler

er svære for os at komme uden om.

»Hvis ikke vi følger retskrivningsreglerne,

bliver vi stemplet som moralsk forkastelige

mennesker,« siger han og forklarer,

hvorfor såkaldte regelbrud i tekster

kan virke stærkt på os:

»Fordi vi er opfostret med, at reglerne

ikke er til diskussion, udfordrer det vores

moral, når vi ser, at de brydes.«

Korrektur med nyt indhold

Jens Normann Jørgensen mener, at vi

kan lære af norske forhold i sproglig sammenhæng.

»Norskerne ser en masse forskellige

måder at stave norsk på. Der er to sæt

skriftsprogstandarder, og inden for dem

er der bred variation. Samtidig er der

mange forskellige måder at tale norsk på

gennem dialekterne, som skoleeleverne

skal lære at forstå.«

Skulle vi få sproglige bredder som i

Norge, vil korrekturlæserfaget stadig have

berettigelse, beroliger professoren. Det vil

bare få et andet indhold.

»Der vil stadig være behov for dem, der

kan se, hvornår en sætning bryder sammen.

Hvornår en forfatter modsiger sig

selv, og hvornår referencer til litteratur

ikke står i litteraturlisten. Korrekturlæsning

vil blive meget mere relevant og ikke

nær så omkostningsfuldt,« siger han.

Og anerkender tillige den retskrivningsfærdighed,

vi kender, som en respektindgydende

kompetence.

Ansvar for udviklingsmuligheder

Som sprogprofessor kan Jens Normann

Jørgensen næppe klandres for manglende

forstand på sprog, så for ham vil udvikling

af nye stave- og udtryksmåder

være mulig at slippe af sted med. Men

kan og bør en administrativ medarbejder

med ansvar for tekstproduktion praktisere

det samme?

»Ikke, hvis man ikke kan klare de tilsvininger,

man vil blive udsat for. Så hellere

følge den sikre, slagne vej. Men jeg

mener, at folk har ansvar over for at udnytte

de muligheder i sproget, der står

til rådighed. Det kan for eksempel være

ved at bruge ord, der ellers forbindes med

andre sprog. De unge gør det, og sommetider

med meget stor elegance og virtuositet.

Det er kompetencer, de aldrig er

blevet undervist i, men som de dygtige

sprogbrugere alligevel udvikler. De erfaringer

har vi et ansvar for at bringe videre,«

siger han og tilføjer: »men naturligvis

skal vi være bevidste om, hvilket stilniveau

vi befinder os på, når vi gør det.« ❚

Slang & SMS

* ’Wallah’ er kendt siden 2001, kommer fra

arabisk og betyder egentlig ’ved Gud’, dvs.

’jeg sværger ved Gud’.

Kilde: Den Danske Ordbog

** ’LOL’ står for ‘laughing out loud’. Forkortelsen

blev i marts 2011 optaget i ordbogen

the Oxford English Dictionary.

Kilde: Wikipedia


17

TEKST INGELISE EGEBERG I FOTO MIKKEL ØSTERGAARD OG LARS AARØ

www.hk.dk/stat


sprog

HK STATBLADET AUGUST 2011


Balstyrisk sprogudvikling deler vandene

Hvordan har Statbladets læsere det med udvikling i sproget?

Vi har spurgt tre HK’ere, som alle dagligt bruger skriftsprog i deres arbejde.

Ingrid Kryhlmand

Fællestillidsrepræsentant på

Københavns Universitet

Det irriterer mig, når jeg støder på

fejl i de rapporter, jeg dagligt læser.

Det gør, at læsningen bliver afbrudt.

For mig er det sjusk, når man begår

stavefejl, og det vidner om, at man

ikke har taget opgaven alvorligt. For

eksempel bør HK, som er en fagforening

for skrivende folk, ikke udsende

nyhedsbreve med fejl i.

I officielle papirer er det ikke i

orden at skrive ’nød til’, når det hedder

’nødt til’, ligesom man ikke bør

skrive ’fedt’ i en officiel skrivelse.

Det hedder heller ikke ’korrektur

læsning’, men ’korrekturlæsning’.

Måske er jeg altmodisch, men sådan

har jeg det!

Vi kan og skal dog ikke kæmpe

imod, at sproget udvikler sig. Nye

låneord for eksempel fra engelsk

er i orden, og jeg har det fint med,

at resurse ikke behøver staves ressource.

Men der bør være nogle

standarder i retskrivningsordbogen,

som vi skal følge.

18

Ane Line Søndergaard

Overassistent på Statsbiblioteket

Jeg synes, skriftsproget skal afspejle

det sprog, vi taler. Vi skal også

være åbne over for unges sprog og

sms-sproget, for det har givet carte

blanche til forkortelser.

Selv skriver jeg ofte ’ik’ i stedet

for ’ikke’ i uformelle mails. I det hele

taget skriver jeg mere talesprogsagtigt

nu, end jeg har gjort før. Jeg

tror, udviklingen går mere i den

retning, for eksempel vinder pausekommaet

– kontra grammatisk

komma – også mere indpas.

I officielle tekster skal man selvfølgelig

forsøge at tilpasse sig modtageren.

Man må finde en balance,

hvor man kan gøre sig forståelig,

men ikke fornærme modtageren.

Vi skal tage imod de nye vinde,

være åbne og samtidig fornemme,

hvor modtageren er. Jeg tror, det er

sundt at presse sprogets grænser,

for det skaber dynamik, og det er

ikke så farligt, som mange føler.

Lotte Tefke

Sekretariatsleder på DTU

For 10 år siden så jeg sprogfejl som

sjusk. I dag tænker jeg – selvom de

er meget forstyrrende for mig – ikke

på dem som sådan, men at de, der

har skrevet teksten, må have haft

mere fokus på indhold. Ændringen

skyldes nok, at jeg siden har taget

en uddannelse i kommunikation og

formidling.

Jeg har det ikke svært med nye

stavemåder, for eksempel skriver

jeg nu ’tjek’ og ikke ’check’. Det gyser

i nogle af mine kolleger, når de

ser det, for de synes, det ser grimt

ud. Det er lidt sjovt, når jeg har

skrevet det.

Sms-sproget har jeg dog ikke taget

til mig. Jeg synes, det virker afstumpet,

det er jo mere koder end

tekst. Jeg bruger ikke engelske ord,

hvis jeg kan finde et på dansk. Der

er ingen grund til at skrive ’keyboard’,

hvis man kan skrive ’tastatur’.

Når det er mere præcist at bruge

et engelsk ord, gør jeg det.


REJSEBREV FRA LONDON:

I

nternationalisering er en del af strategien

for Aarhus Universitet, og udfordringerne

gennem den aktuelle forandringsproces

kræver, at vi som administrative medarbejdere

kan vejlede korrekt inden for specialiserede

områder. Det er derfor ganske naturligt, at

et ’rustent’ engelsk kan trænge til et eftersyn.

Tag dig tid!

Vi var fire kolleger fra AU HR, som greb muligheden,

da tillidsrepræsentanterne for vores område

opfordrede os til at tage på kursus for at

opkvalificere os i det engelske. At tage en uge

ud af kalenderen giver for mange lidt hovedbrud.

For er der nu tid til det, og hvor meget er

der at tage fat på, når man er vel hjemme igen?

Men på den anden side bliver der aldrig tid. Så

det er bare med at få fundet det rigtige kursus

og få sendt ansøgningen af sted.

Skræddersyet kursus

Valget for os var nemt, idet der hos Canning i

London blev udbudt et skræddersyet kursus for

HR-medarbejdere. Ugen ville være international

med deltagere fra blandt andet Tyskland,

Frankrig, Italien, Polen og Ukraine. Måske vi

kunne få ideer med hjem fra andre store virksomheder

omkring deres HR-arbejde. Dette

var jo en ekstra gevinst.

Canning havde på forhånd bedt os udfylde

et pre-course questionnaire for at sikre sig ind-

Lotte Hald Andersen, Edna Skovsen

og Jane Bach (th) fra Aarhus

Universitet deltog i sprogkurset i

London. Anne Marie Østergaard,

der også deltog i kurset, har fotograferet

kollegerne foran Big Ben.

You spend

the whole day

in English

– even in coffee breaks

Man lærer hurtigere de engelske vendinger og

fagudtryk, når man bliver undervist af englændere i

England. Jane Bach fra Aarhus Universitet deltog i maj

i et engelskkursus for HR-folk i London. Her fortæller

hun om kurset, som hun er meget begejstret for.

blik i ansvarsområder, ønsker og mål for turen.

Sågar lidt omkring fritid. Altså hvad kunne vi

tænke os at opleve efter klokken 17.30, hvor den

almindelige undervisning sluttede hver dag!

Undervisningsdagene var lange og intensive.

Et eksempel på en øvelse: Vi var en flok kursister,

der fik til opgave at ansætte en person,

som skulle være chef for en ny afdeling i et nyt

land. Alle ’afdelingschefer’ (os) var kaldt sammen

for at blive enige om den helt rigtige til

jobbet. Opgaven krævede gode spørgeteknikker

og samarbejde med alle i gruppen, idet hver enkelt

person sad med oplysninger, som var en del

af løsningen. Spændende og slet ikke så ligetil

selvom alle kastede sig ud i det med liv og sjæl.

Rollespil og telefontræning

Undervisningen var varieret med mange gentagelser

af de sætninger og termer, som underviseren

’fangede’ os i. Telefonøvelser og rollespil

blev også anvendt. Der var rig mulighed for at

udforske og træne lige præcis de situationer,

som du oplever i dit daglige arbejde.

Hvordan kan de nye kompetencer så bruges

i praksis? En mere fri og fortrolig brug af det

engelske vil optimere kommunikationen med

vores internationale medarbejdere og er med

til at øge nysgerrighed og lyst til at være langt

mere proaktiv i kontakten med udenlandske

kolleger. Kulturel forståelse øges, og eventuelle

barrierer nedbrydes! ❚

KORT OM KURSET ’ENGLISH

FOR HR PROFESSIONALS’

Det ugelange internationale sprogkursus

for HR-medarbejdere foregik i London

og var arrangeret af det århusianske

Oversætterhuset og det engelske

Canning. Kort før afrejsen deltog medarbejderne

fra Aarhus Universitet i et

todages forberedende kursus i Århus.

www.canning.com

www.oversaetterhuset.dk

Turen kostede - inklusiv kursusgebyr,

transport, kost og logi - omkring

23.500 per person. Pengene havde

medarbejderne søgt i forskellige puljer.

Denne tekst er et redigeret uddrag

af et længere rejsebrev på www.

hk.dk/stat/rejsebrev_london

19

TEKST: JANE BACH FOTO: ANNE MARIE ØSTERGAARD

www.hk.dk/stat


ajour

HK STATBLADET AUGUST 2011

20

Tag med HK i Legoland

Lørdag den 17. september 2011 kan du og din familie komme i LEGO-

LAND® med HK-rabat. Prisen er 198 kroner per person (normalpris 279

kroner for voksne og 249 kroner for børn). Børn 0-2 har gratis adgang.

Alle kørende forlystelser (undtaget Toyota Trafikskolen) kan - som altid -

prøves uden ekstra betaling. Med i prisen er en kop kaffe eller the til de

voksne og en sodavandsis til børnene. Du kan bestille op til seks billetter

og to sodavandsis-kuponer (til 0 – 2 årige). Der er skattejagt for børnene,

som kan vinde fine præmier.

For at bestille billetter til medlemspris, skal du logge ind på medlemsportalen

www.mithk.dk/legoland og hente et kodeord, som du skal

bruge ved billetbestillingen, der foregår på www.legoland.dk/hk. Her

kan du også printe skattekort ud til børnene.

Hvis du ikke når hele LEGOLAND® om lørdagen, kan du komme ind igen

om søndagen. Du skal blot henvende dig i informationen om lørdagen og

vise din HK-billet, så får du en fribillet til søndag den 18. september.

Læringsmøder om

kompetenceudvikling

FOTO: SCANPIX

I løbet af sensommeren og efteråret holder Statens Center

for Kompetenceudvikling en række læringsmøder om

kompetenceudvikling, MUS og uddannelse. Det er gratis

for alle ansatte i staten at deltage. Du kan læse om møderne

og tilmelde dig via www.kompetenceudvikling.dk

AMU-KURSUS

Kollegial feedback

Dette kursus sætter fokus på den daglige feedback på

løsningen af opgaverne. Deltagerne lærer, hvordan de

skaber en god feedback-kultur, og de får redskaber til at

skabe en direkte og tryg dialog med kollegerne. Målet er

at få en bedre tone og bedre trivsel. Kurset er udviklet til

medarbejdere i operative funktioner, men vil også kunne

udbydes til andre faggrupper. Kurset kan give jer:

❚ Fokus på jeres daglige feedbackkultur

❚ Tanker om hvordan I kan gøre det bedre

❚ Samtaleværktøjer der fremmer direkte dialog

❚ Bedre tone og trivsel på arbejdspladsen

Aktuelle startdatoer:

Niels Brock, København K

❚ 22.-23. september 2011

❚ 10.-11. november 2011

Læs mere og find flere

Statens Center for Kompetenceudvikling udvikler sammen

med AMU mange forskellige kurser for statsansatte.

Kurserne tager udgangspunkt i den daglige praksis på

statens arbejdspladser og er ikke dyre.

Se mere på www.kompetenceudvikling.dk.

Skriv ’AMU’ i søgefeltet.

ARBEJDSSKADER

Smerter i muskler, led og sjæl

Muskel- og skeletsygdomme tegnede sig i 2010 for cirka

40 procent af alle anmeldte erhvervssygdomme. Det viser

årsopgørelsen fra Arbejdstilsynet.

De næstmest anmeldte former for erhvervssygdomme

er psykiske lidelser, som i 2010 udgjorde cirka 20

procent af de samlede anmeldelser. Det svarer stort set

til tallet fra 2009.

I alt blev der i 2010 anmeldt 15.253 erhvervssygdomme,

hvilket er 361 færre end året før.

KILDE: VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ



Tiden er inde til at tage et opgør

med de politiske systemfejl

og give de offentligt ansatte en

smule arbejdsro.

Jens Rohde (V) i debatindlæg i Folkebladet

10 gode råd

mod varme på kontoret

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Find et andet sted at være. Hold møde udendørs

og luft effektivt ud imens.

Er det muligt at skærme af for solen, så gør

det, inden solen kommer på.

Østvendte vinduer skærmes af, inden du går

hjem. Halvdelen af varmen kommer ind inden

klokken otte om morgenen.

Har I ingen markiser, så rul gardiner eller

persienner for.

Luft ud om natten eller tidligt om morgenen,

hvis det er muligt. Da er luften ude køligst, og

udluftningen mere effektiv.

Flyt teknisk udstyr ud på gangen eller ind i

rum, der ikke bruges til ophold.

Sluk for stand by-funktioner på apparater, der

ikke bruges løbende.

Brug computerens energisparefunktion og

sluk for den, når den ikke er i brug.

Skift glødepærer ud med sparepærer og sluk

for lyset, når det kan undværes.

Drik masser af vand og tag let og luftigt tøj på.

KILDE: WWW.INDEKLIMAPORTALEN.DK

FOTO SCANPIX

FOTO: NILS LUND PEDERSEN

Prøv en uddannelse

Der er smagsprøver på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og

administration og Akademiuddannelsen til statonom, når Professionshøjskolen

Metropol holder åbent hus i efteråret.

Dagen kan give dig:

❚ indsigt i forvaltningsret, samfundsvidenskabelig analyse og metode

samt personlighedspsykologi og mødet med borgeren

❚ et møde med vores undervisere

❚ eksempler på vores undervisningsmateriale, eksamensopgaver, bøger mv.

❚ en afprøvning af din interesse i forhold til at tage en uddannelse

❚ vejledning og afklaring af uddannelsesmuligheder

Tid og sted

København: 20. september 2011

Århus: 27. september 2011

Odense: 13. oktober 2011

Tilmelding og information hos Charlotte Sedam, chse@phmetropol.

dk. eller Helle Mylund Jacobsen, hejm@phmetropol.dk

Tilmeldingsfrist den 5. september 2011

ARBEJDSMILJØ

Kom med til prisuddeling

Den 30. november 2011 uddeles ArbejdsmiljøPrisen. Ud over prisuddelingen

byder dagen på masser af gode eksempler på, hvordan man

kan gribe arbejdsmiljøarbejdet an.

Det endelige program er endnu ikke fastlagt, men du kan allerede nu

tilmelde dig dagen på Arbejdsmiljørådets hjemmeside. Det er gratis at

deltage. Du kan også indstille din arbejdsplads til en af priserne. Fristen

for indstillinger er 30. september 2011.

Der skal større fokus på forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Derfor

får ’Arbejdsmiljø som strategisk element’ sin egen priskategori i år.

Hvornår: 30. november 2011 fra 11.00 til 15.00

Hvor: DGI-Byen i København

Læs mere på www.amr.dk.

Stine Nielsen, som

er studiesekretær på

Svendborg Gymnasium

og HF, er glad for at gå på

akademiuddannelsen.

21

www.hk.dk/stat


arbejdsliv

HK STATBLADET AUGUST 2011

J

ette Drøgers arbejdsdag

spænder fra klassiske

administrative

opgaver til strategisk

kommunikation og

markedsføring. Denne

formiddag giver hun

interview til sit fagblad, der har sendt en

nysgerrig og begejstret reporter ud for at

fortælle om hverdagen på en af de mange

kuriøse arbejdspladser i staten.

Jette Drøger viser rundt i den store nye

udstillingsbygning, som dufter dejligt af

det træ, den er bygget af. Her er højt til

loftet, der hvælver sig som i en kirke.

Den første genstand, vi møder, er en

velholdt grå Ferguson-traktor. Man må

gerne stige op, fortæller Jette Drøger. Det

22

Ny serie:

VIS MIG DIT JOB

Har du et spændende job? Eller

en atypisk karrierevej? Skriv

til reporteren Rosa på rosa@

hkstatbladet.dk og fortæl, hvorfor

du gerne vil vise læserne af

HK Statbladet dit job.

Kom og besøg

At trække besøgende til Jagt- og Skovbrugsmuseet erJette Drøgers fornemmeste opgave.

Hun er ansat som kommunikationsmedarbejder og sekretær på museet, hvor hun blandt

meget andet redigerer hjemmeside, fikser kabler, skriver pressemeddelelser

– og viser kollegerne, hvordan kopimaskinen fungerer.

gør børnene gerne. Og de ældre mænd,

som husker modellen fra deres barndom.

Det næste, øjet falder på, er en sværm af

forskellige motorsave, som hænger i snore

fra loftet. De ligner en formation af flyvere.

Vi går forbi værktøj og arbejdstøj og

store maskiner. En af dem kan man gå

ind i og se en film, der viser maskinen i

funktion. De gammeldags skovuniformer

i tykt grønt tekstil har et højtideligt

udtryk. Hvordan går de ledende skovarbejdere

mon klædt i dag?

»Til hverdag i fleecetrøjer og arbejdsbukser,«

lyder svaret, før vi går gennem

museumsbutikken, hvor reporteren kaster

lange øjne efter bløde lammeskind,

kurve i pileflet, en traktor af træ og

smukt illustrerede bøger om skovens liv.

Kom og tag mig

Vi går over den brostensbelagte gårdsplads

under den høje blå himmel. Her er

en stille ro bortset fra en perifer summen

af små muntre stemmer. Ovre i den gamle

ombyggede stald, som rummer jagtudstillingen,

passerer vi en flok børnehavebørn,

som forsigtigt klapper en udstoppet

ræv.

»Den er sød,« siger én. Og flot, tænker

reporteren. Hvornår har man sidst set en

rigtig ræv på tæt hold?

Jette Drøger præsenterer kronhjorten,

der med vidt åbent gab står i en kunstig,

men meget livagtig mudderpøl ved siden

af en sød då:

»Den brøler: ’Kom og tag mig tøser’.«

Henne ved den rekonstruerede urokse gi-


os!

PR- web- og sekretæropgaver gør Jette Drøgers arbejdsdag på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum varieret.

Hun kender til kulturhistorie fra universitetet og til træer fra sin tid som kontorelev i en brancheorganisation.

Som arbejdsløs akademiker blev hun under it-boomet i 90’erne omskolet til webdesigner.

ver en udstoppet hund sig til at galpe. Senere

på året vil der komme en duftinstallation

med kronhjortens brunst-lugt. Sådan

udvikler udstillingen sig hele tiden.

Vi er ikke kedelige

Reporteren er ellevild. Det er jo næsten

som at være ude i skoven. Bortset fra at dyrene

ikke for længst er flygtet. Alle med

kærlighed til naturen burde besøge dette

herlige sted. Flere af Jette Drøgers pressemeddelelser

er blevet trykt direkte i de lokale

medier – komplet med kommafejl,

som hun siger med et forsorent smil. Det er

straks sværere at trænge igennem uden for

lokalområdet, selvom museet er statsligt.

»Vi er hele Danmarks museum, men

man skal have en ekstraordinær historie

for at komme i de landsdækkende medier,«

siger hun. Så er det heldigt, man

har et landsdækkende fagblad, hvor det er

nok at have et godt museum og et interessant

job. Nu har hun chancen – hvad er

hendes budskab?

»Kom og besøg os! Det behøver ikke at

være kedeligt at gå på museum. Hos os er

der meget andet end ting i montrer!«

Foruden det allerede nævnte er der fx

biograf, bålsted og bueskydebane, som er

åben på særlige dage.

Historiker – og HK’er

Jette Drøger har to drenge. Da den ene

luftede tanken om at læse historie, ligesom

sin mor, sagde hun: ’Du finder på

noget andet! Du skal ikke være arbejds-


JAGT- OG SKOVBRUGSMUSEET

Museet er indrettet i et stort nybygget hus

af træ og to gamle gulkalkede avlsbygninger,

som ligger på en kastanjeallé ved en

smuk slotssø i Hørsholm. De gamle bygninger

hørte til det for længst forsvundne

Hirschholms Slot, hvor Struensee og Caroline

Mathilde holdt til, før hun blev landsforvist,

og han blev lagt på hjul og stejle.

Man kan klappe en ræv, prøve stenaldertøj

af skind, bestige en Ferguson-traktor,

spille skovhugger på computer, gætte

en dyrefod ved at røre uden at se (gys!)

og se udstoppede dyr: elg, krondyr, muldvarp,

ugle, pindsvin, egern, spidsmus samt

mange andre af skovens dyr. Næsten hver

søndag i for- og efterår er der familieaktiviteter.

Den første weekend i september

er der værkstedsdage med falkonér, boder

med udstyr til jægere, fiskere og andre friluftsfolk

og aktiviteter for børn og barnlige

sjæle: Koglefigurer, smedje, jagtsti, klatremast

mm.

I efteråret kommer der en særudstilling om

kvinder på jagt – historisk og i nutiden.

Maden i caféen er god og frisk. Man kan

blandt andet få roastbeef af hjort og rådyrpaté

med tyttebær og cornichoner.

www.jagtskov.dk

23

TEKST ROSA MIDDELBOE I FOTO SØREN ØSTERLUND

www.hk.dk/stat


arbejdsliv

HK STATBLADET AUGUST 2011


Jette Drøger har for fotografens skyld taget opstilling i udstillingen om

skovbrug. Til daglig befinder hun sig mest ved computeren på sit kontor.

løs.’ Selv var hun som nyuddannet historiker

arbejdsløs i flere år. Derfor tog hun

en kontoruddannelse i brancheorganisationen

Træinformation. Kombinationen

af de to uddannelser plus en merkonomuddannelse

og et web-kursus har rustet

hende særdeles godt til stillingen på Jagt-

og Skovbrugsmuseet. Hun moderer sit

udsagn om drengenes karrieredrømme:

»De skal have en uddannelse. De må

selvfølgelig selv om hvilken. Bare de er

glade.«

Hvorfor HK?

Jette Drøger, hendes administrative kollega

og studentermedhjælperne er løn-

JETTE DRØGERS KARRIERE

Job

❚ Kommunikationsmedarbejder på Dansk Jagt-

og Skovbrugsmuseum

❚ Projektkoordinator i it-virksomheden Syskon

❚ Solutions A/S

❚ Kontorelev og projektkoordinator i Træinformation, ❚

❚ hvor hun arbejdede med salg, administration og

opsætning af organisationens nye hjemmeside

❚ Webmedarbejder hos Kelkoo A/S og HANDS A/S

24

net efter HK-overenskomst. Jette Drøger

er medlem af HK, fordi hun mener, at

man skal støtte dem, der forhandler ens

løn. Oprindeligt var stillingen en ren sekretærstilling

på deltid, men jobindholdet

har udviklet sig stille og roligt. Da

Jette Drøger tiltrådte, begyndte hun med

at bygge museets nye hjemmeside op fra

grunden.

»Den er mit barn,« siger hun. Om HKmedlemskabet,

som måske er lidt atypisk

for en akademisk uddannet kommunikationsmedarbejder,

siger hun:

»HK har forhandlet nogle gode tillæg

til mig. Det vigtigste er, hvad jeg har af

indhold i hverdagen. Det er ligegyldigt,

Uddannelse

❚ Kurser i layoutprogrammet InDesign

❚ Efteruddannelse i pressemeddelelser og kommuni-

kation for museer

❚ Merkonom: Organisation, it & kommunikation,

afsætning og projektstyring

❚ Kontoruddannelse hos Træinformation

❚ Webdesign-kursus for arbejdsløse akademikere

❚ Cand. mag i historie og folkloristik

hvad der står på mit visitkort. Nogle tror,

at en sekretær skriver andre folks breve,

kopierer og laver kaffe. Da jeg var i Zoologisk

Have med HK, bemærkede jeg, at

HK’ere er lige så forskellige som alle andre.

Man kan ikke se på folk, hvad de laver.«

Selv laver hun tusind forskellige ting,

og hun har mange kasketter på i løbet

af en dag. Hun ser ikke ned på klassiske

HK-dyder, men hun foretrækker at vise

folk, hvordan kopimaskinen fungerer, så

de selv kan betjene den. Hun er glad for

sit alsidige job:

»Jeg ville dø, hvis jeg skulle lave det

samme hver dag.« ❚

ET UDPLUK AF

JETTE DRØGERS OPGAVER

Design af plakater og programmer til

arrangementer, referatskrivning, koordination

i forbindelse med værkstedsdagene,

indkøb og it.


❚BOG

FYRET

– HVILKEN GAVE!

Min første tanke var: ’Endnu en hyper-optimistisk

bog om hvor let livet er, når

bare man tænker positivt’.

Men ’Fyret – hvilken gave’ er faktisk befriende

fuld af frustration, sorg, tvivl, skælvende

selvtillid og alle de andre fæle følelser,

som rammer enhver, der bliver fyret. De

to forfattere – en mellemleder og hendes sekretær

– besluttede imidlertid hurtigt efter

deres fælles fyring, at de ville insistere på at

se afskedigelsen som en gave og få det bedste

ud af situationen.

De begyndte begge straks at skrive dagbog,

og det er disse åbenhjertige og reflekterende

notater, der danner den personlige

røde tråd i bogen, som er ment som en hjælp

til andre fyrede.

Bogen veksler mellem de to kvinders

dagbogsafsnit, selvhjælpskapitler og øvelser.

Udgangspunktet er kognitivt: Husk at

dine tanker ikke er virkeligheden. En fyring

er, hvad du gør den til. Det afgørende er ikke,

hvad der hænder, men hvordan du forholder

dig til det. Og måske viser det, der umiddelbart

ligner en katastrofe, sig at være en åbning

mod et bedre arbejdsliv.

Rosa Middelboe

Lis Goberg og Inge Jensen

Fyret – hvilken gave!

Skriveforlaget, juni 2011

119 kroner

Inge Jensen er medforfatter

til bogen ’Fyret – hvilken gave’

og medlem af HK/Stat.

FORFATTER TIL BOG OM FYRING:

Nyd livet!

Hvorfor har du og Lis Goberg skrevet denne bog?

Det var en voldsom oplevelse at blive fyret. Vi var begge fuldstændig

uforberedte. Troede bare, vi skulle mødes med chefen om nogle opgaver,

der ventede forude – og pludselig var vi sat af holdet. Vi blev ret hurtigt

enige om, at ingen af os havde lyst til at sætte os ned og begræde vores

situation – tværtimod! Tænkte, at vi jo nok ikke var alene om alle de følelser,

der rev og sled i os. Og derfra kom idéen til bogen. Med Lis’ professionelle

tilgang som coach og terapeut var stilen ligesom lagt.

Hvad har det givet jer personligt at arbejde med bogen?

Vi kom videre. Undgik at dumpe ned i de sorte huller. Havde naturligvis

dage, hvor vi var kede af det, men gavetænkningen hjalp os op, når vi

var nede. Gennem arbejdet med bogen fik vi luftet vores tanker, fik dem

vendt og stillet på hovedet, og som testperson i adskillige coaching sessions

fik jeg personligt løsnet op for mange indeklemte følelser.

Hvilke opgaver havde du på jeres fælles arbejdsplads?

Som chefsekretær for en direktør og for HR- og kvalitetschefen koordinerede

jeg møder, arrangerede seminarer og events, styrede kalendere,

agerede webmaster for vores afdeling på intranet og internet, udførte

HR-arbejde samt utallige almindelige sekretæropgaver.

Hvad vil du gerne arbejde med i dit næste job?

Meget gerne i samme boldgade; men også gerne noget helt andet. Rigtig

gerne et endnu mere udadvendt job, hvor pc’en dagligt må klare sig uden

mig i nogle timer. Jeg er åben for nye muligheder!

Hvad er dit bedste råd til andre, der er blevet fyret?

Benyt chancen til at sætte dig ned og se med nye øjne på dit liv – både

privatliv og arbejdsliv. Find gaverne i dit liv og prøv at udnytte dem med

en positiv tilgang. Og nyd livet! Vi har kun ét liv. Vores arbejdsliv er en del

af dette liv, men slet ikke det væsentligste!

PR-FOTO

25

læsestof

www.hk.dk/stat


udvikling

HK STATBLADET AUGUST 2011


TEKST THOMAS DAVIDSEN I ILLUSTRATION LLUSTRA I FOTO HEIDI MAXMILING

Positiv provokation

Tryghed i hverdagen – og i arbejdslivet – er et af de mest grundlæggende behov, vi mennesker

har. Det er veldokumenteret, hvordan perioder med stor usikkerhed i livet påvirker vores trivsel,

ydeevne og helbred negativt. Men kan vi også få for meget tryghed?

VIL DU

PROVOKERE

ORDENTLIGT?

1. Bliv på egen banehalvdel.

Hold dig

nøje til, hvad du oplever,

og fortæl aldrig

andre om, hvad

de oplever eller

burde opleve. Hvem

kan lide at blive påduttet

noget som

helst?

2. Tal aldrig om

sandheden. Den

dygtige provokatør

ved godt, at det

ikke er et spørgsmål

om at have ’ret’. Hun

formår at kalde en

spade for en spade

uden at påberåbe

sig sandheden.

3. Forbered din

provokation. Den

gode provokatør har

tænkt sig om og arbejdet

med sin egen

grundlæggende intention

– hvad vil

man opnå med en

provokation?

26

Provokationsvillighed er tidens

vigtigste kompetence. Det mener

direktør i konsulentvirksomheden

Gennembrud.nu Christian Campbell,

der er aktuel med bogen Business

Unusual. Han anerkender vores

medfødte og helt legitime behov

for tryghed, men mener samtidig,

at søgen efter tryghed i overdrevne

doser er den største blokering

overhovedet i virksomheder,

der søger forandring.

»Når man vil skabe en udvikling,

er det evnen til at gøre op

med forældede tankesæt, der oftest

skaber gennembruddet. Er man –

som virksomhed, afdeling, leder

eller medarbejder – parat til at sætte

sin egen oplevelse af virkeligheden

på højkant? Er man villig til at

lade sig provokere og dermed risikere

at opleve den følelse af utryghed,

der ofte følger med et åbent

sind? Eller foretrækker man, som

de fleste gør, at lade hinanden og

sig selv være i fred? Med trygheden

i behold, men måske også med et

’ Jacob Greisen, Plantedirektoratet

forældet tankesæt i behold,« siger

Christian Campbell.

En let forskrækkelse

Det er Christians Campbells erfaring,

at det redskab, der mest effektivt

kan få grupper af medarbejdere

ud af en ukonstruktiv tryghedszone

og ind i et åbent landskab

med plads til nye erkendelser, er

en mild grad af provokation. Den

slags provokation, som trækker en

meter og kun en meter over stregen.

Så ingen bliver skræmt væk,

og ingen forbliver upåvirkede. Som

en let forskrækkelse, der for en

stund river tæppet væk under folk.

»Det slår sjældent fejl, at de gange

hvor tingene virkelig rykker i

en udviklingsproces er, når der er

landet en eller anden form for provokation

på bordet. Hvis den er

rebelsk eller ude på at pille andre

ned, så virker den omvendt. Men

hvis den er simpel og direkte, med

en klar intention om at bygge andre

op, så kan provokationen ska-

Provokationen var god for os alle.

Det fik os til at tænke os om en ekstra gang.

be det gennembrud, virksomheden

søger. For nylig arbejdede jeg

fx med et kundecenter, der havde

problemer med store mængder af

overarbejde, som skabte både dårlig

trivsel og dårlig økonomi. På et

tidspunkt midt i processen sagde

jeg: ’Korriger mig hvis jeg tager

fejl, men det virker som om, man

her på afdelingen begynder at arbejde

ved totiden om eftermiddagen,

og at tiden indtil da går med

personfnidder og en lang frokost.’

Den provokation brugte vi en del

tid efterfølgende på at få til at lande.

Der var mange følelser involveret,

men tingene rykkede sig – og

der har ikke været nogen overarbejdspukkel

siden,« siger Christian

Campbell.

Gennembrud via provokation

Meget få mennesker kan lide at blive

provokerede på deres tankesæt.

Det er ifølge Christian Campbell

ikke så mærkeligt, for netop det, at

vi gentager vores tankemønstre om

Det er konsulent

Christian Campbells

erfaring, at gennembrud

i udviklingsprocesser

ofte sker, når en

provokation lander

på bordet.


Ud af kaos forårsaget

af en formålstjenstlig

forskrækkelse vokser

nye erkendelser...

og om igen, er med til at give os en

følelse af tryghed. Men det er kun

en tilsyneladende form for tryghed,

for den er ude af takt med de

faktiske foranderlige forhold på arbejdsmarkedet.

»Tiden er en provokation i sig

selv. Derfor handler det om at være

provokationsparat frem for forandringsparat.

Ingen gider forandre

sig, hvor er motivationen henne i

det? De lange forandringsprocesser,

hvor ambitionen er at omskabe

hele virksomheden virker langt

hen ad vejen ikke, fordi de ikke er

motiverende. At søge gennembrud

ved at lade sig provokere til at se

ting på en ny måde kan være helt

anderledes ansporende. Det handler

om her og nu og fremtiden, og

det aktiverer følelser. Og selv om

det kan virke en smule angstprovokerende

i begyndelsen, så er den

psykologiske utryghed noget, man

forholdsvist nemt kan vende om til

noget positivt – ja ligefrem attraktivt.«


ET PROVOKERENDE SPEJL

I Plantedirektoratet har de brugt provokation til konfliktløsning.

Afdelingsleder i Plantedirektoratet Ole Clemens Petersen havde den

udfordring, at medarbejderne i hans afdeling skulle afløse hinanden i

nogle funktioner, hvilket skabte uoverensstemmelser. Afløserne blev

sure, for én var ordensmenneske, en anden ikke, og der var forskellige

opfattelser af, hvordan man svarer en mail rigtigt. Christian Campbell

afholdt et kursus med det formål at løse op for konflikterne. Ole

Clemens Petersen fortæller:

»Christian satte situationerne på spidsen på en måde, så der

blev holdt et spejl op for folk. Gruppen blev provokeret, uden at det

blev til en personlig ydmygende oplevelse for nogen af deltagerne.

Det lykkedes ham med en humoristisk indgangsvinkel at beskrive

situationerne, så man kunne se udefra, at når der er en finger, der

peger mod en kollega, så er der tre, der peger tilbage mod én selv.

Vi tog fat i folks personlige værdier og viste, hvor lille en adfærdsændring,

der skal til for at få en succesoplevelse.«

27

www.hk.dk/stat


projektledelse

HK STATBLADET AUGUST 2011

TEKST ROSA MIDDELBOE I FOTO KIM ANDERSSON

Projektledelse

er ikke kun for ledere

En HK’er stod i spidsen for projektet, da Retten i Hillerød

skulle evaluere sig selv med KVIK-modellen.

At være projektleder er »helt vildt

spændende,« fortæller Lisa Andersson,

som til daglig arbejder

med it, web og administration i Retten i

Hillerød. Hun blev i 2010 udpeget til at

være tovholder for en stor selvevaluering

af arbejdspladsen og dermed projektleder

i en projektgruppe på syv medarbejdere,

en dommer og to ledere.

Formålet med evalueringen var at

identificere domstolens styrker og svagheder

– eller forbedringsmuligheder,

som det jo hedder på moderne managementsprog.

KVIK-modellen (se boks på

næste side) blev valgt, men inspirationsteksterne

i modellen passede ikke helt på

domstolene.

»Derfor oversatte vi teksterne til vores

eget sprog, så de blev mere domstolsagtige.

Altså ikke kancelli-sprog, men med

eksempler, som pegede på vores virkelighed,«

forklarer Lisa Andersson.

Projektgruppen brugte mange timer

at forvandle KVIK-modellen til en

skræddersyet model for retten. Nogle af

erfaringerne fra dette pionerarbejde blev

brugt i udviklingen af Domhusmodellen,

som en anden domstol kørte projekt med.

200 forslag til forbedringer

Deltagerne i projektgruppen besvarede

28

KVIK-modellens spørgsmål individuelt,

hvorefter gruppen samledes til et heldagsseminar

og blev enige om, hvilke

styrker og mulige forbedringer, der skulle

fremlægges for kollegerne. Projektgruppen

afsluttede dagen med at gå ud og

spise sammen. På det tidspunkt var alle i

gruppen lettede, fortæller Lisa Andersson.

»Vi var vokset med opgaven. Folk havde

lært hinanden bedre at kende i teamet.

Og mange havde fået et bredere syn på

organisationen.«

Næste skridt var et seminar, hvor alle

medarbejdere blev præsenteret for projektgruppens

resultat. Styrkerne sprang

de hurtigt henover i deres iver efter at arbejde

med forbedringsforslagene. Der var

200 mere eller mindre konkrete idéer.

Men der var faktisk også 200 styrker, understreger

Lisa Andersson.

De diskuterede og konkretiserede i

grupper, så alle kom til orde. Og fik ved

fælles hjælp prioriteret fem indsatsområder.

Det foregik demokratisk, ved at alle

fik udleveret fem klistermærker, som de

fordelte på papskilte med de områder, de

fandt vigtigst.

Husk lige borgerne

Ledelsen tilføjede efterfølgende et sjette

område, hvilket kortvarigt gav anledning


Lisa Andersson

Jeg tror, det var nemmere at

til mig, fordi jeg ikke er leder

til polemik, fordi nogen troede, at medarbejderne

blev overruled. Det var der

imidlertid slet ikke tale om, forklarer Lisa

Andersson med smittende engagement:

»Det var et ekstra område.«

Det lyder nærmest som en ekstra julegave,

og sådan føles det sikkert også for

borgerne. Det var nemlig deres oplevelse

og inddragelse, der blev det sjette område.

Uomgængeligt, både fordi det fyldte

meget i evalueringen, og fordi Domstolsstyrelsen

for tiden lægger vægt på, at borgerne

skal i centrum. God service er – ligesom

i resten af staten – blevet en vigtig

del af kerneopgaven. Hvilket medarbejderne

ifølge Lisa Andersson er helt med på.

Talent for ledelse

Det var en fordel, at det var en menig

medarbejder, der stod i spidsen for projektet.

Der var nemlig mange tvivlsspørgsmål

og frustrationer, da medarbejderne

i gruppen skulle udfylde spørgeskemaerne.

»Jeg tror, det var nemmere at gå til

mig, fordi jeg ikke er leder,« siger Lisa

Andersson med et strålende smil, der

ikke levner tvivl om, at kollegerne har følt

sig trygge ved projektlederen.

Ledelsen har fortalt Lisa Andersson,

at hun udfyldte rollen som projektleder


godt. Har det givet hende mod på mere

ledelse? Svaret er svævende. Mest ja. Lisa

Andersson er tydeligvis en entusiastisk,

men også beskeden sjæl. Ikke sådan en,

der maser sig frem. Men projektarbejde

er jo spændende. Og hun har allerede

meldt sig til en arbejdsgruppe i det nyeste

udviklingsprojekt ved Retten i Hillerød.

Det handler om selvledelse og tillidsbaseret

ledelse.

Sans for god stemning

Hvordan har det været at være projektleder

og ordstyrer i en gruppe, der også talte

repræsentanter for topledelsen?

»Ledelsen har været god til at afgive

kompetence. Jeg har aldrig tænkt: ’Nu

overtager de’. De sagde: ’Det er dig, der

holder møderne. Du styrer bare.«

Hvad har du lært undervejs?

»Man lærer en masse om sig selv og

sine kolleger. Jeg er en meget tålmodig

sjæl, der kan tale med de fleste. Man kan

skabe en god stemning ved et møde bare

ved at være i godt humør. Og jeg har let

til smil.«

Det gode humør holder skuden oven

vande i de små storme, der uvægerligt opstår

under et projekt. Evalueringen viste,

at ikke alle de mange skibe, der sættes i

søen, når i havn.


OM KVIK

KVIK er en forkortelse for KvalitetsVærktøj til

udvikling af Innovation og Kompetence. Modellen

er udviklet i 2004 af Finansministeriet og

CFU i samarbejde med Statens Center for Kompetence-

og Kvalitetsudvikling. Den kan bruges

som ramme, når en statslig virksomhed skal

gennemføre en såkaldt selvevaluering.

KVIK består af 28 spørgsmål om indsatser og resultater,

som de ansatte besvarer elektronisk. I

Retten i Hillerøds tilfælde var det dog kun deltagerne

i projektgruppen, der udfyldte det ret omfattende

skema. Spørgeskemaet skal følges op

af en rapport og et seminar, der giver fælles svar

på spørgsmål som: Er vi enige om mål og visioner?

Hvordan kommunikerer vi? Hvor bruger vi

for mange ressourcer i forhold til vores udbytte?

Der findes en version af KVIK, som er skræddersyet

til domstolene og en anden til undervisningsinstitutioner.

I løbet af KVIK’s levetid er der

registreret cirka 250 brugere. Det er institutioner,

der har benyttet E-værktøjet KVIKselv.

Se mere på www.kvikselv.dk

Godt humør og diplomatisk sans er vigtige

egenskaber hos en projektleder.

LISA ANDERSSONS RÅD TIL ANDRE,

DER SKAL EVALUERE MED KVIK

❚ Oversæt teksterne og eksemplerne til jeres

❚ egen virkelighed.

❚ Lad folk svare på spørgeskemaet i små

❚ grupper, så de kan sparre om det svære.

❚ Lad folk melde sig frivilligt til projektgruppen;

❚ det giver størst engagement.

❚ Bearbejd svarene inden seminaret. Fjern fx ❚

❚ overlappende forslag.

❚ Fokuserer ikke kun på forbedringsmulighe- ❚

❚ der. Husk styrkerne. Lær af dem.

❚ Vær bevidst om, at projekter tager tid fra

❚ driftsopgaver, hvis I vil gå grundigt til værks.

DET KOM DER OGSÅ UD AF KVIK

En udløber af selvevalueringen er et kompetenceafdækningsprojekt

for 30 kontormedarbejdere.

Det handler både om anerkendelse af realkompetencer,

udviklingsplaner for den enkelte og det

nyeste skud på stammen: selvledelse.

Om Lisa Andersson

Lisa Andersson har taget efteruddannelse i programmet

InDesign hos 4D-konsulenterne og bruger

sine nye grafiske færdigheder til at layoute

rettens interne publikationer. Da retten skulle gennemføre

en stor evaluering, var hun projektleder.

29

www.hk.dk/stat


projektledelse

HK STATBLADET AUGUST 2011


30

SEKS INDSATSOMRÅDER…

Intern formidling og kommunikation

Opgave- og ressourcestyring

Personligt lederskab

Ressourcer og resultater

Udviklingskultur

Bruger- og borgerinddragelse

…og seks eksempler på tiltag

❚ Møderække om Danmarks Domstoles

❚ sprogpolitik – som også skal følges internt

❚ Beredskabsplan for en driftsikker organisa-

❚ tion trods udsving i antallet af sager

❚ Flere årlige mini-MUS skal skabe rum for

❚ løbende konstruktiv feedback og dialog

❚ Fratrædelsessamtaler skal sikre, at viden ❚

❚ fastholdes i organisationen

❚ Et udviklingsprojekt skal skabe basis for ❚

❚ mere selvledelse og tillidsbaseret ledelse

❚ Fokusgruppeinterviews med brugere skal

❚ skabe grundlag for bedre service

»Nogle gange er der ekstremt langt fra ord

til handling. Vi har simpelthen så mange udviklingsprojekter,

fordi vi i 2009 vedtog en vision:

Vi vil være en førende virksomhed i Danmark

med kvalitet i alt, hvad vi gør. KVIK er

blot ét projekt blandt mange. Vi har haft flere

andre kvalitetsprojekter, heriblandt Lean-projekter

og opfølgning på en brugerundersøgelse.

Vi skal undgå, at der går udvalg i tingene.«

Interesse for layout

Lisa Andersson tager domstolens handlingsplan

frem. Den er baseret på selvevalueringen,

og den ligner ikke en handlingsplan i ordets

kedelige forstand, men snarere en lille appetitlig

pamflet fyldt med billeder af mennesker,

farvede overskrifter, korte tekster og faktabokse.

Hun har selv layoutet den.

»Jeg har altid drømt om at blive reklametegner,«

siger hun. Øjnene smiler igen.

Tidligere var den årlige handlingsplan et

word-dokument med en forside. Men Lisa Andersson

påtog sig at sætte den lidt pænt op, så

den blev mere overskuelig. Hun tog efteruddannelse

i layoutprogrammet InDesign og laver

nu også design til pixiudgaverne af de lange

rapporter, retten producerer. Således er en

personlig interesse blevet en gevinst for virksomheden.

Som Lisa Andersson tilfreds konstaterer:

»Det er jo billigere at sende mig på kursus

end at hyre en grafiker.« ❚

PISA for voksne: OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde

og udvikling) har iværksat en stor international undersøgelse af

folkeslagenes færdigheder i læsning, regning og it. 5000 danskere

skal interviewes og testes. Måske bliver du en af dem?

Hvor dygtige

er danskerne?

Har højtuddannede flere almene færdigheder end kortuddannede?

Kan ældre mennesker finde ud af at købe en

rejse på nettet? Og i hvor høj grad bruger vi vores formelle

uddannelse på jobbet i forhold til andre kompetencer, som

vi har fået gennem arbejde og fritidsliv?


O

m et par år vil svarene på

disse – og mange andre –

spørgsmål være tilgængelige

i en rapport fra Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, SFI,

som står for den danske del af en

stor OECD-undersøgelse ved navn

PIAAC. Navnet på den danske delundersøgelse

er ’Danskernes Kompetencer’.

5000 danskere mellem 16 og

65 år bliver bedt om at svare på en

masse spørgsmål og løse opgaver

på en computer. De skal fx søge efter

bestemte oplysninger på nettet,

beregne en rabat og læse en brugsanvisning.

Test og interview tager

tilsammen to timer.

Indhenter vi finnerne?

Når resultaterne foreligger i 2013,

vil det være muligt at sammenligne

kompetenceniveauet i de deltagende

lande. Man kan også sam-

Annonce

menligne med den forkætrede PI-

SA-undersøgelse, der som bekendt

rangerer lande med mere autoritære

skolesystemer over Danmark.

Indhenter de danske skolebørn finnerne,

når de vokser op?

Særlige danske aspekter

Den danske undersøgelse fokuserer

på nogle ekstra områder, som

er oppe i tiden i vores land: Hvornår

vil de modne medborgere

trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet?

Og hvad vil de leve af i deres

otium? Hvor mange taler og læser

fremmedsprog på arbejde og uddannelse?

Og hvilket udbytte har

vi af voksen- og efteruddannelse?

Målrettet efteruddannelse

Formålet med undersøgelsen er

selvfølgelig ikke blot at rangordne

og more sig eller græmmes over sin

nations status på kompetencebaro-

meteret. Landene vil fx kunne bruge

resultaterne til at målrette deres

efter- og videreuddannelsessystemer.

Og netop dette ser formanden

for HK/Stat, Thora Petersen, som

en oplagt chance til at gøre kompetenceudviklingen

mere relevant:

»De store forandringer, vi har

set i de seneste år på statens område,

ændrer og øger konstant kravene

til medarbejderne. Det kræver,

at ledelse og medarbejdere i fællesskab

har en klar forståelse for systematisk

jobudvikling kombineret

med efter- og videreuddannelse.

Der skal sættes ind med en klar

kompetencestrategi, som omfatter

alle medarbejdere. Statens arbejdspladser

har en forpligtelse til at

være mønstermodeller.« ❚

❚ Følg undersøgelsen på

www.danskerneskompetencer.dk

TEKST ROSA MIDDELBOE I FOTO SCANPIX

’DANSKERNES

KOMPETENCER’

Undersøgelsen er en

del af den internationalePIAAC-undersøgelse,

der omfatter

26 lande. PIAAC

står for Programme

for the International

Assessment of Adult

Competencies.

Interview og test

begynder i september

2011 og strækker

sig over otte

måneder. Mindst

5000 danskere i alderen

16-65 skal

deltage. Resultatet

offentliggøres

i 2013. SFI står for

undersøgelsen, som

er finansieret af en

række ministerier.

31

færdigheder

www.hk.dk/stat


HK STATBLADET AUGUST 2011

INFO FRA

HK/STAT

HOVEDSTADEN

nyt & nyttigt

Nordsjælland

Hovedstaden

Bornholm

Færøerne

Grønland

Udsendte ved

ambassader

og i forsvaret

32

MINORITET I HK/STAT

Klubløse kan komme

tættere på HK

I staten udgør HK-medlemmer uden en tillidsrepræsentant et mindretal, og de kan derfor

opleve, at der er større afstand til fagforeningen end deres kolleger, der er medlem af en

faglig klub. En klubløs HK’er har derfor taget initiativ til et netværk for kontaktpersoner.

I stat og kommuner er næsten alle HK-medlemmer med

i en lokal faglig klub. Anderledes er det i det private, hvor

HK’erne tit er for få på arbejdspladsen til at kunne danne

klubber. Men der findes en minoritet af klubløse HK-medlemmer

på statens område. På Nærum Gymnasium er de

seks administrative medarbejdere, så i princippet kan de

danne en HK-klub. Men ingen har endnu haft lyst til at blive

tillidsrepræsentant. For regnskabsmedarbejder Solveig

Solveig

Damgaard

Nielsen søger

sparringspartnere.

Hvem vil

være med i et

netværk?

FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD

Fakta

Pt. er 7,4 af HK/Stat

Hovedstadens medlemmer

klubløse.

Damgaard Nielsen er der fordele og ulemper ved at forankre

det faglige arbejde i en klub på så lille en arbejdsplads.

»Vi har flere gange talt om at vælge en tillidsrepræsentant,

og jeg har da selv tænkt på at stille op. Men fordi man

er så tæt på både kolleger og ledelse, kan man let ende

som en lus mellem to negle,« siger hun og fortsætter:

»men i lønforhandlingssammenhæng vil det være en fordel

at have en, fordi vi jo kender hinandens forhold bedst.«

I den nuværende situation er Solveig Damgaard Nielsen

kontaktperson til HK/Stat Hovedstaden. Det vil sige, at

hun får informationerne fra afdelingen og formidler dem

til kollegerne.

Eget ansvar at deltage

For klubløse HK-medlemmer kan afstanden til fagforeningen

opleves større og kommunikationen kan virke mere

envejs, end når den faglige repræsentant er blandt kollegerne

i hverdagen. Det er for eksempel nødvendigt, at man

selv er opsøgende i forhold til HK-afdelingens tilbud.

»Hvis ikke vi kommer med til arrangementerne, er det

vores eget ansvar. Vi får muligheden, og så er det op til os

at reagere,« siger Solveig Damgaard Nielsen.

Hun oplever, at det at være formidler mellem fagforening

og kolleger er ukompliceret – så længe, der ikke er

problemer.

»Hvis jeg får det at vide, jeg skal vide, går det fint. Endnu

har vi ikke haft sager ud over lønforhandling, hvor vi

har haft brug for HK. Men det kunne jo ske, selvom vi plejer

at klare tingene, når de opstår.«

Opfordrer til netværk

De HK-ansatte er repræsenteret i diverse udvalg og deltager

i sociale aktiviteter sammen med gymnasiets andre

personalegrupper. Alligevel savner Solveig Damgaard

Nielsen ind imellem inspiration fra udefrakommende

fagfæller. Aktuelt er der ikke tradition for kontakt mellem

gymnasierne. Hun foreslår derfor et netværk for kontaktpersoner

fra klubløse arbejdspladser i HK-regi.

»Man kunne for eksempel mødes en gang om året og

udveksle erfaringer om løn eller andet og så gå hjem og

argumentere med, hvad andre har opnået. Det kunne sikkert

være en fordel for nogle.«

Andre kontaktpersoner er hermed velkomne til at kontakte

Solveig Damgaard Nielsen.


,,

EFTER MIN MENING

GODT TIP

Ulla Moth-Lund Christensen

HK/Stat Hovedstaden

En rigtig fagforening

har medlemmer, ikke kunder

Efter min mening var det en sand fornøjelse at læse i sommerens aviser, at de

’gule fagforeninger’ absolut ikke lader noget tilbage, når det gælder deres formænds

lønninger. Især fordi vi i HK ved kongressen i 2009 fremadrettet satte

lønningerne ned for de politisk valgte formænd. I mange år er LO-fagforeningerne

blevet skudt i skoene, at formandslønningerne var høje, og at det som bekendt

jo var medlemmernes penge.

I HK er der åbenhed om lønnen til formændene. Det kan læses på HK’s hjemmeside.

I modsætning til ’de gule’ har HK medlemmer og ikke kunder. Vi bryster os

af, at vi har et medlemsdemokrati, hvor medlemmerne bliver hørt. Og alle medlemmer

har en mulighed for at blive forbundsformand. HK’s politikere er ikke

personligt kontraktansatte, og en generalforsamling kan til hver en tid komme

med en ny kandidat.

Gennem medlemmernes kontingentbetaling er vi med til at opretholde ’den danske

arbejdsmarkedsmodel’, og vi er med til at sikre løn og arbejdsforhold på alle

de arbejdspladser, vi har overenskomst på.

Efter min mening ville noget af det værste og mest udfordrende være, at vi kom

i en situation, hvor det var regeringen eller EU, der bestemte vores løn og arbejdsforhold.

Og endnu værre hvis vores ret til kollektive forhandlinger blev

svækket. Et eksempel herpå kan hentes fra USA, hvor staten Ohio pludselig ville

indskrænke retten til organisering. Lad det aldrig komme så vidt i Danmark. En

rigtig fagforening er med til at skabe et godt arbejdsliv.

Ny drejebog til brug ved afskedigelsesrunder

Mangler du som tillidsrepræsentant en guide gennem fyringsrundens faser eller

viden om de psykologiske faser i forløbet, kan du nu hente en omfattende drejebog

inklusiv nyttige links på HK/Stats hjemmeside. Centraladministrationens netværk

står bag udgivelsen. Se www.hk.dk/stat/fyringer_drejebog

Møder for afskedigede er også for enkeltpersoner

Hver måned holder HK/Stat Hovedstaden informationsmøder for opsagte medlemmer

– hvad enten man er i gruppe eller kommer alene. På møderne deltager en uddannelsesvejleder,

en faglig konsulent og en vejleder fra Job og Vejledning, som

svarer på alle spørgsmål i forbindelse med fratræden.

Efterårets møder er: 15. september, 26. oktober og 28. november 2011.

Alle klokken 10-12 i mødelokale 4.1.

Tilmeld dig på stat.hovedstaden@hk.dk eller på 33 30 29 24.

FÅ MERE UD AF HK

Lær at finde din balance

Internettet, hjemmearbejdspladser og

smartphones kan gøre det svært at adskille

arbejde fra privatliv, og mange

ansættelsesforhold kræver, at du selv

kan definere, hvor grænsen går. Michael

Kold fra Work Life Balance fortæller,

hvordan du kan prioritere dit privat- og

arbejdsliv, så du får mere ud af tiden og

får en bedre balance imellem det du vil,

det du skal, og det du ønsker dig.

Onsdag den 31. august 2011

klokken 17-20 i rund mødesal.

Tilmelding via MitHK.dk

Vil du med til et

arrangement i

HK/Stat Hovedstaden?

Er du medlem af HK/Stat Hovedstaden

og samtidig med i en af de tværgående

brancheklubber, hvis sekretariat er placeret

under en anden sektor i HK? Så er

du måske i tvivl om, hvor du melder dig

til et arrangement. Svaret er, at du skal

tilmelde dig hos HK/Stat Hovedstaden,

hvis ikke andet fremgår af invitationen.

MÅNEDENS DIGT

Hvad er et liv uden mål?

En fremtid uden perspektiv?

Du har svoret dit i en skål

Og ved dit arbejderliv

Tak for det kammerat

Tak for alt det du gav

Tak fordi du konstant var i fart

Og tusind tak for i dag

Men var der noget vi glemte?

Kun de færreste kan

sige det klart og enkelt

TAK TILLIDSMAND

Forfatter, musiker og MF (S)

Carsten Bo Jensen f. 1958

33

www.hk.dk/stat


HK STATBLADET AUGUST 2011

FAGET I FOKUS:

34

Fra fjerpennen

til fremme i skoene

Udenrigsministeriets it-afdeling er siden årtusindskiftet vokset fra at være umoderne

og undseelig til at spille en central rolle og være først med det nyeste inden for it.

»Sidst i 80’erne og først i 90’erne befandt vi os nærmest på

stadiet lige efter fjerpennen,« fortæller projektleder i Udenrigsministeriets

it-afdeling, Jette Jensen. De 48 it-medarbejdere,

afdelingen i dag rummer, er alle placeret på Asiatisk

Plads i København. I dag er kontoret helt i front og tester

blandt andet betaversioner af programmer og udarbejder

brugervejledninger til de nyeste mobile enheder. Kontoret

har derudover til opgave døgnet rundt at styre alt it i huset

samt på repræsentationerne ude i verden. Udviklingen er

opstået som et resultat af arbejdspladsens og omverdenens

generelle syn på it, brugernes tiltagende krav og medarbejdernes

egen drivkraft.

»I begyndelsen var her kun to-tre personer til at hjælpe

brugerne med programmer, men efterhånden begyndte

man at indse og anerkende, at it er noget, der er kommet

for at blive. Nu er vi selvkørende med en it-chef,« fortæller

Jette Jensen om afdelingen, hvis forløb hun har

fulgt, siden hun blev ansat i 1980.

Til rådighed 24/7/365

Gradvist opstod it-afdelingen ved, at nogle kontormedarbejdere

blev udvalgt og efterfølgende deltog i kurser, der

svarer til edb-assistent-uddannelsen. Samtidig blev de

klædt på til at undervise brugere og til at håndtere

stress – hvilket er en stor hjælp, når der opstår

anspændte situationer.

For repræsentationerne udgør

it-kontoret et sikkerhedsnet

blandt andet ved at opretholde

diverse kommunikationslinjer

i døgnets 24 timer, forklarer

teamleder på ministeriets

Service Desk, Gert Larsen,

som har været med siden

1987.

Aktuelt skaber også de mobile

enheder, som et stigende

antal medarbejdere bruger, en

mærkbar belastning på it-afdelingen.

»Folk er stort set på i 24 timer året rundt, uanset hvor i verden de

befinder sig. Så nu er der ikke længere en mærkbar neddrosling i ferieperioder

eller på bestemte tider af døgnet. Førhen hørte vi for eksempel

ikke meget fra Europa om natten,« fortæller han.

Det er derfor vigtigt, at man som it-medarbejder kender programmer

og udstyr i detaljen, således at man konstant er på forkant og

kan yde den bedst mulige service over for brugerne.

Godt at møde brugerne

Ifølge Jette Jensen er den centrale it-styring, som man har i dag, et

resultat af erfaringer.

»Ikke alle kan forventes at være lige så tændte på it, som vi er, og

der kan let ske forglemmelser. Derfor er det hensigtsmæssigt,

at al vedligeholdelse af diverse servere

og programmer foregår fra centralt hold.«

Det er dog ikke alt, der kan ordnes fra København.

Derfor må it-medarbejderne være

indstillet på at rejse ud til repræsentationer for

at hjælpe med systemomlægninger og diverse

vejledninger, når det er nødvendigt.

»Det er altid godt at komme ud og se virkeligheden

fra brugernes side,« siger

Jette Jensen.

FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD

Jette Jensen er som projektleder

i Udenrigsministeriets

it-afdeling en af frontløberne

i den informationsteknologiske

udvikling i staten.


FOTO/ILLUSTRATION: TOMAS BERTELSEN/PRIVATFOTO/LLUSTRA

KEND DIN HK-AFDELING

Standardbrevenes tid er for længst forbi

Individuel og personlig betjening af medlemmer fylder mere og mere i

Medlemsservice Offentlig, som er HK/Stat Hovedstadens ansigt udadtil.

Hvis du som medlem af HK/Stat Hovedstaden

endnu ikke har haft behov for faglig bistand,

kender du sikkert kun til de HK-medarbejdere,

der sidder i Medlemsservice Offentlig.

De seks er afdelingens ansigt udadtil

og dem, der tager sig af indmeldelser,

kontingentbetaling og udmeldelser.

Kort sagt alt, hvad der handler om

medlemsregistrering.

»Fungerer Medlemsservice ikke,

så fungerer HK heller ikke. Fødekæden

vil være brudt uden os,« fastslår

Margrethe Faigh, som har været ansat i

afdelingen siden sommeren 1969.

NYT & NYTTIGT FRA HK/STAT HOVEDSTADEN

Nyt & Nyttigt produceres af journalist

Ingelise Egeberg og HK/

Stat Danmarks kommunikationsteam

i samarbejde med HK/Stat

Hovedstaden.

Hun og kollegaen Birgit Wood, der kom

til 10 år efter, kan som dem med længst anciennitet

se tilbage på store forandringer i

medlemsbetjeningen. I de tidlige år var tonen

i breve formel og standardiseret. I dag

lægger man vægten på service tilrettet de

enkelte medlemmer og på at vise, hvad

HK har på hylderne. For eksempel eksisterer

der ikke standardsvar på nogen

henvendelser – ej heller på udmeldelser.

»Vi gør meget ud af at vejlede, hvis

et medlem sender en mail om at blive meldt

ud. Efterhånden er vi ret gode til at læse

Skal du meldes ind eller ud

af HK/Stat, vil du møde et

af disse ansigter.

Kontakt redaktionen:

Hanne Møller Jensen 01hje@hk.dk,

tlf. 3330 2415

Kontakt HK/Stat Hovedstaden:

Artillerivej 30, 2300 København S

mellem linjerne og kan se, hvis beslutningen

er uovervejet. Så foreslår vi vedkommende

en løsning,« fortæller Birgit Wood og fortsætter:

»For er man meldt ud på en ordentlig

måde, så kommer man måske ind igen.«

Viser alle til rette

Medlemsservice Offentlig dækker også HK/

Kommunal, men er fysisk placeret i HK/Stat.

Medarbejderne er derfor også dem, der tager

imod de fremmødte i begge afdelinger.

»Hvis medlemmer skal på kursus og ikke

ved, hvilket lokale de skal være i, går vi ud

og opklarer det,« fortæller Margrethe Faigh.

Også vildfarelser i telefonen tager Medlemsservice

Offentlig sig af.

»Mange af de ukurante opkald ender hos

os. For eksempel oplever vi, at nogle tror,

vi er et pensionsselskab eller SKAT. Så må

vi henvise til de rette steder,« smiler Birgit

Wood.

Derudover er der i dag betydeligt flere

regler på fagforeningsområdet end tidligere.

Skiftet skete med det særlige ungdomskontingent

og især ved indførelsen af efterløn i

1999. Medarbejderne skal derfor have styr

på adskillige regelsæt samtidig.

»I alt er der cirka 100 forskellige kontingentgrupper

afhængigt af, om man er med

eller uden efterløn eller med eller uden akasse,«

forklarer Birgit Wood og oplyser, at

hun og kollegerne primært får ny viden og

opdatering fra hinanden og fra de tre andre

medlemsserviceafdelinger i HK Hovedstaden.

Herefter deler de den med de øvrige

medarbejdere i HK/Stat Hovedstaden.

Kontingentspørgsmål 3330 2922

medlemsservice.offentlig@hk.dk

www.hk.dk/hovedstaden_stat

Formand Ulla Moth-Lund Christensen:

mail: 01uc@hk.dk, tlf. 2449 7041

Faglig afdeling 3330 2924 HOVEDSTADEN

35 35

www.hk.dk/stat


NY HJEMMESIDE FOR ELEVER

HK/Stat har lavet en ny hjemmeside om og for elever

og elevansvarlige. Her kan du læse om uddannelse,

løn, ansættelse og medlemsfordele. Du finder også

historier om elever, der har været på udstationering,

skrevet imponerende fagprøver og opstartet elevklubber.

Siden findes på www.hk.dk/stat/elev

Her er HK/Stats

ny ungdomskonsulent

Nanna Scheuer glæder sig til at møde eleverne i staten. Hun vil sætte spot

på elevuddannelsen og skabe netværk og aktiviteter for unge medlemmer.

Fagforeningens fremtid ligger i de unges hænder. Og HK/Stat vil gerne tættere på eleverne

i staten. Derfor har fagforeningen ansat en ungdomskonsulent. Hun hedder Nanna Scheuer

og er nyudklækket fra RUC. Selvom hun er nyuddannet, har hun masser af erfaring med at

arbejde med unge, uddannelse og vejledning fra sit virke i de to organisationer Folkehøjskolernes

Forening i Danmark og Daghøjskoleforeningen.

Til daglig vil hun have sin plads i sekretariatet i København, men da hendes indsats skal

være hele landet til gavn, kan man støde på hende rundt omkring i de lokale afdelinger.

Nannas ønske for ungdomsarbejdet i HK/Stat er at skabe inspirerende aktiviteter, der

spiller direkte ind i de unges uddannelse og arbejdsliv.

»Unge anser ikke længere fagforeninger for at være en naturlig del af deres uddannelse

og arbejdsliv. Vi skal sørge for, at HK/Stat er så relevant og vedkommende for vores

elever, at de slet ikke kan lade være med at melde sig ind,« siger Nanna Scheuer

og giver et par eksempler: Elevnetværk og konferencer for elever.

HK Statbladet glæder sig til at rapportere om de spændende ting og sager, som er

i støbeskeen. Har du som elev en idé til et emne, vi bør tage op i bladet, er du velkommen

til at skrive til rosa@hkstatbladet.dk

NY UDGAVE AF ELEVFOLDER

Elevfolderen fra HK/Stat er en klassiker, som nu er blevet opdateret og omskrevet

i et mere læsevenligt sprog. Du kan downloade elevfolderen fra

www.hk.dk/stat/elev eller hente en trykt udgave i din HK-afdeling.

TEKST ROSA MIDDELBOE FOTO SØREN ØSTERLUND

More magazines by this user
Similar magazines