DLmag_no6_2009_12a:Layout 1 - HK

hk.dk

DLmag_no6_2009_12a:Layout 1 - HK

Nr. 06/07 I JUNI-JULI 2009 I Fagbladet for medlemmer af DL I ISSN 1903-3125

MAGASINET

DL – PATIENT I ADMINISTRATION I KOMMUNIKATION

Ung og tillidsvalgt

– derfor gider hun

Højst 30% af tiden går med journaler

DL fortsætter fremgang

– flere medlemmer

Beredt til at fange nye opgaver


UDGIVER

DL

Weidekampsgade 8

Postboks 470

0900 København C

Telefon 70 11 45 45

Telefax 33 30 43 73

E-mail: dl@hk.dk

www.dl-hk.dk

REDAKTION

Journalist Niels Stoktoft

Overgaard, ansvarshavende.

Telefon 97 41 13 54

Telefax 97 40 43 54

E-mail: niels@stoktoft.dk

LAYOUT

Grafisk designer Michael Moth

Mind to Mind

FORSIDEFOTO

Henrik Bjerregrav

TRYK

Scanprint, Viby

OPLAG

13.100 eksemplarer

Postdistribueret oplag

1. juli 2007 - 30. juni 2008

pr. nummer:

11.610 stk.

DEADLINE

Sidste frist for aflevering

af læserbreve mv. til næste

nummer er 4. august 2009.

Debatindlag m.m. må meget

gerne indsendes på diskette

eller e-mail, der kan skrives i

programmer som word.

ANNONCEEKSPEDITION

Media-People ApS

Landskronagade 56B

2100 København Ø

Telefon 39 20 08 55

Telefax 39 20 08 65

E-mail: info@media-people.dk

Annoncer til DL Magasinet

nr. 8 2009 skal være os i hænde

senest 17. august 2009.

Bladet udkommer

27. august 2009.

ISSN: 1903-3125

2 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

leder

Opgaveflytning til Europa

Vi har lige sammensat det nye Europa-Parlament for et par uger siden, og nu

skal lægesekretærerne måske til at beskæftige sig med EU på en ny måde.

Medierne fortæller, at ”Danskere skal behandles i EU”. Men hvis folk skal

kureres i andre lande, så får det betydning for lægesekretærer.

Hvis behandlingen glider ud i Europa, så flyttes der funktioner til

lægesekretærer. Vores ekspertise kan bruges.

Hvis EU-landene samarbejder og viser, hvor borgerne kan få den optimale

behandling, skal der findes personale lokalt i sundhedsvæsenet, som holder

sig opdateret. De giver deres viden videre til baglandet, som så igen kan sikre,

at borgerne kommer det rigtige sted hen.

Men der vil være mange ting at tage hensyn til, for det er klart, at man ikke

udelukkende kan se på ekspertise og behandlingsmetoder. Nærhedsprincippet

har en stor betydning for mange patienter, det at man ikke skal rejse væk fra

familie og venner betyder rigtig meget. Det at man kan få besøg en gang i

mellem, kan være med til at dulme.

Hermed er der endnu et sted, hvor lægesekretærernes kompetencer kan bruges i

fremtiden. Kigger vi os omkring, vil der være mange flere områder, hvor det vil

være helt naturligt at placere en lægesekretær, når vi forhåbentlig om ikke så

mange år er hænder nok.

Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne ønske jer alle en rigtig god ferie, en sommer

hvor I lægger alt om bunker, alt for meget arbejde, vakante stillinger og stress

bag jer, og får brugt ferien på helt andre ting. Det er godt at komme helt væk

fra arbejdet for at vende tilbage med friske kræfter.

Dem bliver der brug for i efteråret, når behandlings -

garantien og det frie sygehusudvalg genindføres nu

på onsdag den 1. juli, og der kommer pres på.

God sommer!

BIRGITTE USSING

FORMAND FOR DL


10

16

19

20

04

10

16

19

20

26

DL fortsætter fremgang – flere medlemmer

Hvert år omkring den 1. maj ynder medierne at fortælle

om faglige organisationers tilbagegang, men det

gælder i hvert fald ikke for hverken læger eller læge -

sekretærer. Lægeforeningen og DL vokser og vokser.

Beredt til at fange nye opgaver

Højst 30% af lægesekretærers arbejdstid går med

journaler og registrering. Derfor er det oplagt at ind -

drage faggruppen, når arbejdsfunktioner skal skubbes

rundt, mener konsulent bag rapport om at rykke

faggrænserne.

Kender du typen – i venteværelset

Er han en frelser, en krænker eller et offer?

Praksissekretærer og også sekretærer på sygehuse kan

have hjælp af at spotte patienternes type. Der findes

tre muligheder, og de skal tackles på hver sin måde

Tjek på privathospitalerne

Der findes mange myter om offentlige sygehuse – og

om privathospitalerne. Drop dem, opfordrer vicedirektør

fra Dansk Sundhedsinstitut. Han efterlyser flere fakta til

reelle sammenligninger.

Ung og tillidsvalgt – derfor gider hun

Er det sejt eller fedt at virke som tillidsrepræsentant?

Midtjyde på 32 år vil være med, hvor beslutningerne

bliver taget, og hvor oplysningerne bliver givet.

Nu kan seniorerne samles

Endnu flere får i år mulighed for at deltage i DL’s

årlige seniortræf. For første gang kan deltagerne selv

arrangere overnatning og dermed komme med for en

billig pris. Alle på 55 år og derover er velkomne til et

fagligt døgn med samvær med kolleger.

indhold

DL MAGASINET JUNI/JULI 2009 3


fremgang

Lægesekretærfaget

På et år har DL fået 700 flere medlemmer – siden 2007 er gruppen steget med hele 14%!

DL–Patient | Administration |

Kommunikation kan snart fejre

medlem nummer 12.000. Landsforeningens

kraftige vækst fortsætter.

Faktisk var det først i september 2005,

at tallet gik forbi 10.000, og nr. 11.000

meldte sig ind i eftersommeren 2007.

Tendensen er altså 1.000 flere hvert andet

år, og tempoet er faktisk gået op i 2008.

Da kom der 700 flere medlemmer.

INGEN TILBAGEGANG HER!

I de sidste to år er medlemstallet gået op

med hele 14%. Det svarer til 1.500 personer.

DL’s vækst er bemærkelsesværdig på

flere måder. Nogle andre faglige organisationer

har tilbagegang, eller medlems -

tallet står stille. Også i HK-systemet skiller

lægesekretærerne sig ud på en særdeles

positiv måde.

- Pressen fortæller somme tider om, at

fagbevægelsen mister medlemmer til

alternative fagforeninger, men vi oplever

faktisk det stik modsatte, siger DL-formand

Birgitte Ussing.

ORGANISK VÆKST

Nogle organisationer vokser ved at slå sig

sammen med andre, og DL fik også cirka

600 nye medlemmer ved sammenlægningen

med Sammenslutning af danske

Lægesekretærer, SadL, i januar 2007. Men

langt hovedparten af fremgangen skyldes

fagets vækst – at der kommer flere, som

melder sig ind.

- Vi er ikke dinosaurer, der uddør. Vi er

en faggruppe i vækst, siger Birgitte

Ussing.

FLERE KAN LØSE MERE

Hun mener derfor også, at faget kan

påtage sig endnu flere arbejdsopgaver.

- Vi kan løse mange flere funktioner,

hvis vi får lov, og hvis der kommer endnu

flere ind vores fag, siger Birgitte Ussing.

4 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

vokser kraftigt

LÆGER VOKSER OGSÅ

Lægesekretærer er på mange måder i

familie med andre faggrupper inden for

sundhedsvæsenet. Læger, bioanalytikere,

jordemødre og andre holder fast i deres

faglige organisation. Den er deres faglige

ståsted og med til at give identitet i jobbet.

Næsten alle læger i Danmark er medlemmer

af Den Almindelige Danske Lægeforening.

Her nærmer medlemstallet sig

25.000. Det er steget med 1.300 på to år.

HVER FJERDE I DET PRIVATE

Væksten for lægesekretærer har været

særlig stor i det private. I dag arbejder hver

fjerde lægesekretær i lægepraksis eller på

andre private klinikker, mens det tidligere

kun var hver femte. De øvrige virker på

regionshospitaler eller andre steder i det

offentlige.

En række lægesekretærer arbejder på

deltid, men de fleste er alligevel fuldtids

medlemmer af DL og HK. Det vil teknisk

sige med en arbejdstid på mere end 30

timer om ugen. Sådan er 76% af medlemmerne

registreret.

Elever udgør efterhånden også en væsentlig

del af medlemsskaren. De fylder 4%.

DL ER SELVSTÆNDIG

Formand Birgitte Ussing tror, at den

bemærkelsesværdige fremgang i DL har

flere grunde

- DL prøver at støtte medlemmerne på

den bedst mulige måde. Vi har fokus på

synlighed og er med fremme, når der

sker noget. Lægesekretærer og DL bakker

hinanden op, siger Birgitte Ussing.

- Jeg tror også, det spiller en rolle,

at medlemmerne oplever DL som en

selvstændig forening og ikke et vedhæng

til HK.


Der mangler bare 125....

Ved udgangen af april havde DL præcis 11.875 medlemmer. Der mangler altså

kun et hundrede totifem op til de 12.000. På de tre måneder fra udgangen af januar til

udgangen af april er medlemstallet vokset med 51. Hvornår rammes de 12.000?

SÅ MANGE FLERE ER VI BLEVET!

12.500

12.000

11.500

11.000

10.500

10.00o

9.500

9.000

2004 2005 2006 2007 2008

DL´s medlemstal for oktober måned hvert af årene

FLEST I HOVEDSTADEN

HK Hovedstaden

HK Østjylland

HK Sjælland

HK Nordjylland

HK Midt

HK Sydjylland

HK MidtVest

I alt

SÅDAN FORDELER VI OS

2003

2007

2009

TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / ARKIVFOTO: COLOURBOX

30. april 2009 31. dec. 2002 Ændring I procent

3.250

1.652

1.602

1.509

1.472

1.430

960

11.875

2.648

1.356

1.246

1.223

1.256

1.226

828

9.783

602

296

356

286

216

204

132

2.092

23 %

22 %

29 %

23 %

17 %

17 %

16 %

21 %

Lægepraksis og andre klinikker Hospitaler I alt

2.088

2.717

2.889

7.741

8.430

8.968

Ansatte i det private sundhedsvæsen udgør nu 24% af medlemmerne

mod 21 % for seks år siden.

9.829

11.147

11.857

DL MAGASINET JUNI/JULI 2009 5


noter og citater

Forskel i behandling

Danske hjertepatienter behandles forskelligt i forhold til

deres sociale status. Sådan lyder det i en ny undersøgelse,

som Statens Institut for Folkesundhed har forestået.

Undersøgelsen viser, at patienter med høj indkomst har

18 procent større chance for at få foretaget en ikke-akut

ballonudvidelse og bypass operation end patienter med

lav indkomst.

Tilfredse kræftpatienter

Medierne fortæller konstant om mennesker, der er utilfredse med

behandlingen af deres sygdomme, og det er godt med en kritisk debat

til at gøre servicen bedre. Men nogle gange er det også

vigtigt at holde fast i de gode resultater. En ny

landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters

oplevelser viser udbredt tilfredshed med mødet

med det danske sundhedsvæsen.

Af undersøgelsen fremgår det, at 96% af

patienterne har et virkeligt godt eller godt

indtryk af deres samlede udrednings- og

behandlingsforløb.

Undersøgelsen er gennemført som en

spørgeskemaundersøgelse blandt 20.000

kræftpatienter. Den dækker hele forløbet fra

første kontakt hos den praktiserende læge

til afsluttende kontrolforløb.

6 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

Find interaktioner digitalt

Mange lægemidler reagerer med hinanden, og det skader

i værste fald patienten, men det kan være svært at få

overblik over interaktioner. Nu har www.apoteket.dk

indført et værktøj, hvor brugeren indtaster to forskellige

præparater – og så fortæller systemet, om der er grund

til at passe på.

Medicinmix hedder hjælperen. Den giver

en beskrivelse af selve interaktionen,

hvor alvorlig den er og om der er

noget, patienten selv kan gøre for

at undgå problemer, for eksempel

tage medicinen forskudt.

Tjekket omfatter ikke

naturlægemidler.

Tilskud til private sygehuse

Det offentlige betalte i 2007 cirka 750 millioner kr. for

behandling ved privat drevne sygehuse og klinikker. Prisen

er gunstig for privathospitalerne, viser en undersøgelse

fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hvis taksterne tog højde for strukturelle og opgavemæssige

forskelle i forhold til de offentlige sygehuse, ville

de formentlig ligge op til en tredjedel lavere. I den forstand

har det offentlige sundhedssystem gennem en

længere årrække betalt en meget høj pris for behandling

af patienter på de private sygehuse.


Konflikt i fire år

Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter

(LaSF) opsagde helt tilbage i januar 2005 overenskomsten

om fodterapi på sygesikringens område - med virkning

fra 1. juni 2005. Nu, næsten 4 år efter, er der stadig ikke

etableret ordnede forhold for fodterapeuter inden for

Sygesikringen.

Baggrunden for konflikten er, at priserne for de

behandlinger, som er underlagt overenskomsten med

Sygesikringen, er blevet udhulet så meget, at den enkelte

fodterapeut sætter penge til ved hver behandling. En

fodterapeut kan med andre ord få flere penge for en

behandling, som ikke er underlagt overenskomsten

med sygesikringen.

Personalis

JUBILÆUM

• 25 år. Chefsekretær Gitta Thorbøll Kristensen i

Ortopædkirurgien i Region Nordjylland den 31. juli 2009.

DRONNINGENS FORTJENSTMEDALJE I SØLV

• Lægesekretær ved Regionshospitalet Silkeborg Anna Marie

Jonassen, Silkeborg

GIV BESKED

Giv besked til DL Magasinet, når du eller dine kolleger skifter

arbejdsplads, holder jubilæer eller vælges til tillidsrepræsentant

eller sikkerhedsrepræsentant.

Læs på www.dl-hk.dk, hvordan I gør. Se under DL Magasinet.

TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: ARKIV

Flere seniorer arbejder

Mange lægesekretærer nærmer sig pensionsalderen, og

der er frygt for konsekvenserne, når de går af. Men måske

fortsætter de længere på job, end de bekymrede frygter.

I 2008 var 60% af de 55-64-årige i beskæftigelse, mens

det tilsvarende tal ti år tidligere var 50%.

Seniorerne fortsætter altså længere og betyder mere

og mere for arbejdspladserne. De 438.000 beskæftigede

personer i alderen 55-64 år udgør nu 15% af alle beskæf -

tigede, mens de ti år før kun fyldte 10%.

Lægesekretærer er med få undtagelser kvinder, og det er

navnlig de ældre kvinder, der arbejder mere, viser tallene fra

Danmarks Statistik. Godt nok er mændene stadig mest

udadvendte – 66% af dem i alderen 55-64 år arbejder, mens

kun 54% af kvinderne gør det. Men forskellen mellem de to

køns beskæftigelsesfrekvens er skrumpet med en tredjedel

i forhold til ti år tidligere. For ti år siden lå mændene 18

procentpoint foran og i 1981 hele 28 procentpoint i spidsen.

DL MAGASINET JUNI/JULI 2009 7


fagkonferencen 2009

8 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

Netværk fanger bolde

Lægesekretærer fører an, når arbejdsfunktionerne glider

Du kan bruge en pc, men kan du også networke?

At magte at skabe relationer til andre mennesker bliver en stadig

vigtigere kvalifikation på arbejdspladserne.

Nu har 150 lægesekretærer øvet sig på hinanden. De mødtes på

DL’s store fagkonference 2009 – ”Kast bolden og grib opgaven”.

De fik masser af inspiration til deres arbejdsliv, og de talte med

hinanden. Gode ideer spredtes på Hotel Nyborg Strand.

Det kan være svært selv at fange bolden og vinde kampen, men i

fællesskab kan faggruppen matche udfordringerne.

Se her, hvordan de trivedes med hinanden.

DL udarbejdede en konferenceavis – den kan du se på www.dl-hk.dk/konference

Humør og energi. Det er overhovedet

ikke kedeligt at støde til opgaverne,

og lægesekretærer byttede mange

ideer i Nyborg. Forbindelser skabes,

og arbejdslivet udvikler sig.


TEKST: NIELS TEKST: STOKTOFT JOURNALIST OVERGAARD HELLE JØRGENSEN / niels@stoktoft.dk / redaktion@dl-magasinet / FOTO: HENRIK BJERREGRAV

/ FOTO: PR

DL MAGASINET JUNI/JULI 2009 9


fagkonference 2009

Ideerne spreder sig – næsten 150 læge -

sekretærer har nu hørt om, hvordan

faggrænser flytter sig for kolleger.

Bornholm puffer opgaverne

Ny rapport om at støde til faggrænserne indeholder tre eksempler med lægesekretærer i centrum – to af dem fra Rønne

Personale får tit skyld for at

klamre sig til gamle faggrænser,

men i virkeligheden er medarbejderne

den drivende kraft, når funktioner rykker

rundt på danske hospitaler. Det over -

rasker konsulent Anne-Mette Termansen.

Hun har i et nyt katalog samlet 94 eksempler

fra danske og udenlandske sygehuse,

som har flyttet rundt på opgaver.

Undersøgelsen viser, at opfindsomheden

tit blomstrer lige efter at der er

skiftet leder. Pludselig kan de ansatte

komme af med deres ideer.

- Der har altså siddet en leder og blokeret,

forklarer Anne-Mette Termansen.

Men selv om medarbejderne er den

drivende kraft, så er det vigtigt, at ledelsen

bakker op bag flytning af opgaver.

Både topledelsen og driftsledelsen. Hvis

der virkelig skal ske forandring, så skal

de være med.

Blandt de 94 eksempler er der tre,

som har lægesekretærer i centrum. To af

10 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

de tre stammer fra Bornholms Hospital.

I seks andre eksempler er lægesekretærer

involveret på en eller anden måde.

MERE END BLÆKSPRUTTER

Undervejs i sine undersøgelser har Anne-

Mette Termansen på sygehusene tit hørt,

hvor mange opgaver lægesekretærer har.

Der ligger mange funktioner inden for

arbejdsområdet.

- I er mere end blæksprutter, bedømmer

Anne-Mette Termansen. I dækker

bredt.

- Men vores optællinger viser også, at

kun 20-30 % af lægesekretærers arbejdstid

går med deres kerneopgaver med at

skrive journaler og registrere. Derfor er

det oplagt at inddrage jer i opgaveglidning,

fastslår Anne-Mette Termansen.

MERE ARBEJDSGLÆDE

Eksempelsamlingen er udarbejdet for

den såkaldte taskforce, som regeringen

har nedsat sammen med blandt andre

Danske Regioner og DL, og som skal se

på, hvordan arbejdet bedst tilrettelægges

i sundhedsvæsenet. Flytning af opgaver

går tit ud på at rykke fra højere specialiseringsniveau

til lavere og ikke løse på

højere stade end nødvendigt. Derfor kan

manøvren blive en løftestang for arbejdsglæde.

- Vores undersøgelser viser, at de

ansatte, som får nye opgaver, føler mere

anerkendelse. Tilfredsheden stiger med

mere specialiserede opgaver.

Dagordenen for taskforcen er blandt

andet at gøre forholdene bedre for medarbejderne.

MINDRE SÅRBARE

Arbejdsgiverne får også gevinster.

Arbejdsgangene bliver mindre sårbare,

når funktioner gives til nye faggrupper.

Et eksempel er nogle særlige funk -

tioner, som en sygeplejerske hidtil har


løst, men som nu er delt ud på tre lægesekretærer.

Så er det nemmere at sikre,

at der altid er en til stede til at løse.

Samtidig viser rapporten at spredning

af opgaver til nye faggrupper er med

til at øge fokus på kvalitet og patientsikkerhed.

OPERATIONSPROGRAMMET

På Bornholm Hospital har en lægesekretær

overtaget ansvaret for planlægning,

koordinering og udarbejdelse af operationsprogrammet.

Arbejdet blev tidligere

klaret af en afdelingssygeplejerske, men

hun stoppede på sygehuset.

- Sekretæren kender, hvordan den

enkelte læge arbejder. At Peter bruger

2 1/2 timer på det indgreb, mens Knud

plejer at tage 3 timer. Hendes detail -

kendskab giver en bedre planlægning,

og der er færre aflysninger.

- Arbejdet løses hurtigere. Operationsprogrammet

er tidligere færdigt.

- Da afdelingssygeplejersken stoppede,

havde de ikke en oplagt kandidat

at give arbejdet til. Flytningen til en

anden faggruppe er drevet af sekretærens

interesse og med stærk opbakning fra

ledelsen. Det er en forudsætning, at der

eksisterer tillid til, sekretæren kan løse

opgaven.

- Der er givet kompetencetillæg,

fortæller Anne-Mette Termansen.

MØLHOLM

Et andet eksempel stammer fra privat -

hospitalet Mølholm i Vejle. Her indgår

sekretærer i specialeteams.

De visiterer patienter, og de vurderer,

hvilken læge patienten skal se. De tager

imod patienter, og de koordinerer

patientforløb. De fakturerer, og de giver

løbende information til patienten.

- Lægesekretærerne bliver sindssygt

gode, mener cheflægen ifølge Anne-

Mette Termansen.

Download materiale fra konferencen på

www.dl-hk.dk/konference

TEKST: NIELS TEKST: STOKTOFT JOURNALIST OVERGAARD HELLE JØRGENSEN / niels@stoktoft.dk / redaktion@dl-magasinet / FOTO: HENRIK BJERREGRAV

/ FOTO: PR

Autorisation betyder intet

Mange har været optaget af, at det

kunne forbedre lægesekretærers

muligheder, hvis faget fik en autorisationsordning

ligesom læger, sygeplejersker

og nu også social- og sundhedsassistenter,

men måske er det ligegyldigt. I

hvert fald er konsulent Anne-Mette Termansen

ikke stødt på et eneste eksempel

med opgaveflytning, hvor autorisationsreglerne

har haft nogen betydning.

- Autorisation er et politisk spørgsmål,

og vi har set sosu-personale gå i

gang med mammografiscreeninger,

inden de fik deres autorisationsordning.

Lovgivningen er i virkeligheden bred,

oplever Anne-Mette Termansen.

Anne-Mette Termansen er overrasket over, hvor

mange eksempler på opgaveglidning, der er blevet

drevet frem af medarbejderne.

- Der er ingen barrierer i reglerne.

Der står intet om, hvad de ansatte ikke må.

UDDANNELSE NØDVENDIG

Anne-Mette Termansen siger, at i nogle

situationer er det op til den autoriserede

sundhedsperson at bestemme, hvad der

kan lade sig gøre. Han eller hun afgør,

hvor meget der skal uddelegeres.

I mange af eksemplerne på opgaveflytning

har personalet gennemgået

uddannelse. De har for eksempel deltaget

i strålehygiejnekursus eller lignende.

- Det kræver fokus på uddannelse,

når der skal flyttes opgaver, understreger

Anne-Mette Termansen.

DL MAGASINET JUNI/JULI 2009 11


fagkonference 2009

Gør fyrede HK’ere til

lægesekretærer!

Anne-Mette Termansen forstår

ikke, hvorfor der ikke uddannes

flere lægesekretærer, og hun undrer sig

endnu mere, efter at politiet nu opretter

250 nye HK-stillinger. De skal aflaste

politibetjentene for administrativt

arbejde.

- Hvorfor gør hospitalsverdenen

ikke det samme, spørger Anne-Mette

Termansen, der er partner i konsulent -

firmaet Implement HealthCare.

- Tidligere har der været projekter

med at opkvalificere ledige HK’ere, og

der er en oplagt chance nu, hvor det

private arbejdsmarked er på vej ned,

sagde Anne-Mette Termansen på DL’s

fagkonference 2009.

12 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

Gi’ opgaver fra jer!

Konsulent Anne-Mette Termansen

undrer sig over, at hun på sine

rundture på hospitaler ikke har oplevet

eksempler på, at lægesekretærer har givet

arbejdsopgaver fra sig. Hun er overbevist

om, at der findes arbejdsfunktioner, som

kan flyttes.

- Bioanalytikere har mange steder

giver blodprøvetagning videre til sosuassistenter.

Hvorfor gør lægesekretærer

ikke noget lignende, spørger Anne-Mette

Termansen.

- Højest 30% af arbejdstiden går med

kerneopgaverne med at skrive journaler

og registrere. I må slippe noget af det

andet, foreslår Anne-Mette Termansen.

DROP OPGAVER

Hun peger på, at der også findes opgaver,

som hverken skal gives videre eller

beholdes – de skal bare slet ikke løses!

Hun har mange gange set servicemindede

lægesekretærer klare den slags.

Det er, når læger eller andre spørger

efter, hvor telefonbogen er, eller hvad

nummeret lige er til den og den osv.

- De skal på en høflig måde opdrages

til at klare sig selv.

GØR DET I TEAM

Næsten al snak om opgaveflytning

handler om at rokere fra én faggruppe

til en anden. Konsulent

Anne-Mette Termansen studser over,

at der ikke oftere bliver taget

udgangspunkt i teams.

- Se på, hvordan I i fællesskab

kan løse opgaverne i stedet for hele

tiden tiden at diskutere ”Hvem gør

hvad?”. Alle har opgaver, som de

skal løse sammen med en anden faggruppe.

Den tankegang skal udvides.


Giver det mening at snakke om

opgaveflytning, når der i forvejen

mangler lægesekretærer. Ja, bestemt,

svarer konsulent Anne-Mette Termansen,

der har samlet 94 eksempler fra danske

og udenlandske hospitaler.

Hun arbejder i konsulentfirmaet

Implement, og her er det opfattelsen, at

lægesekretærer spiller en vigtig rolle for

at få de gode eksempler frem.

- I har det bredeste kendskab til, hvad

de andre faggrupper bestiller. I har en

relation til de andre. I er involveret i hele

patientforløbet fra booking til epikrise.

I er dem, der ofte spørger: ”Hvad mon

patienterne synes?”

ENERGI I FAGGRUPPEN

Anne-Mette Termansen har tidligere

været leder på hospitaler, og hun ser en

energi i lægesekretærernes faggruppe.

Det har hun også oplevet, når hun har

gennemført projekter på hospitaler efter

den japanske metode Lean om at undgå

spild.

TEKST: JOURNALIST HELLE JØRGENSEN / redaktion@dl-magasinet / FOTO: PR

Sådan skal det gribes an

Ta’ fat lokalt på at flytte opgaver, opfordrer konsulent

- Når jeg beder lægesekretærer på

ti minutter komme med forslag til at

optimere arbejdsgange, så kommer der

masser af forslag. For eksempel at

droppe telefontiden på en afdeling og i

stedet dele telefonpasningen ud på flere,

som skiftes.

RYK LOKALT

Anne-Mette Termansen er nu for task -

forcen om arbejdstilrettelæggelse ved at

lægge en landsdækkende strategi om,

hvordan opgaver kan varetages fleksibelt.

Den vil rumme mange gode ideer, men

måske flytter den ikke alverden.

- Der skal ske noget lokalt på den

enkelte arbejdsplads. Det er der, det

rykker.

- Hvad vil I hos jer, spørger Anne-

Mette Termansen de næsten 150

deltagere i fagkonferencen 2009.

Hun har kastet bolden – hvem griber nu

opgaverne.

KORT & GODT

EN KASSE MED FORSLAG

- Det kan vi ikke.

Sådan tænker man tit, når der

dukker et forslag op til, hvordan

tingene kan gøres bedre, og så

glemmes ideen igen. Men gem

jeres forslag i en lille kasse.

- Så kan I tage dem frem, og

måske kan det gennemføres om

to år, foreslår lægesekretær Alice

Lindhof, Århus

Universitetshospital, Risskov.

Hun videregav sin idé til

kolleger på fagkonferencen 2009.

BYD DIG TIL

It, introduktion af læger i afdeling -

en og koordinator for 8. semesterlægestuderende.

Det er nogle af de

opgaver, lægesekretær Helle

Givskov, Hæmatologisk Afdeling,

Århus Sygehus, har i sit job.

- Følg dine interesser og skab

et bedre jobindhold, opfordrer hun.

Helle Givskov deltog i DL’s

fagkonference 2009 og delte ideer

med kolleger fra hele landet.

UDDANNELSEN MED

HELE LIVET

Virksomhedsindehaver Mette Fisker

glemmer aldrig, hvor hun kommer

fra. Den lægesekretæruddannelse,

som hun tog for 24 år siden, har

fulgt hende gennem en række forskellige

job i det private erhvervsliv.

Hun har gennem karrieren sam -

arbejdet med mange læger, og så er

det for eksempel godt ikke at blive

koblet af, når de begynder at tale

om varicer eller andre medicinske

emner.

Mette Fisker var ordstyrer på

fagkonferencen 2009, og her mødte

hun blandt andre en af sine holdkammerater

fra for 24 år siden på

Aalborg Sygehus. Når DL indbyder

og samler medlemmer, så er det

også stedet, hvor der netværkes.

DL MAGASINET JUNI/JULI 2008 13


freelance

Sådan vil de berige

Alle har ansvar for arbejdsglæde og udvikling – fire lægesekretærer om

hvordan de vil glæde kolleger og sig selv

Lad være at stresse over det, du

ikke kan gøre noget ved, for

eksempel at sygehuse bliver lagt sammen.

Men alligevel behøver du ikke resignere

over udviklingen – du kan altid påvirke din

egen indstilling til arbejdet, opfordrer forfatter

og journalist Mette Holbæk.

Hun har skrevet en bog om at kysse

livet – og det kan også være arbejdslivet.

En af hendes veninder bestemte på et tidspunkt,

at hun ville begynde at tage lidt

pænere tøj på, når hun skulle på arbejde i

stedet for det normale grå. Hun sagde

ikke noget om det, men hun oplevede med

det samme, at hendes kolleger også

begyndte at gøre arbejdsdagen mere farverig

på den ene eller anden måde.

- Hver enkelt skal tænke over, hvad de

kan bidrage med, for eksempel bage kage,

sige HEJ med humør eller noget helt

andet. Det kan godt være chefen ikke

anerkender, men den kollektive stemning

forandrer sig, lover Mette Holbek.

- Prøv i en periode, at I vil bidrage med

noget nyt på jeres arbejde hver mandag.

For eksempel at købe det nye ugeblad og

smide det i frokoststuen. Jeg garanterer,

det virker.

DET VIL DE

På DL’s fagkonference 2009 forsøgte

Mette Holbæk at forpligte deltagerne på at

gøre noget nyt hver mandag i et par måneder.

Hvis du gør noget positivt, vil det

brede sig til dine kolleger. Hvad vil du

gøre på mandag?

Her er fem bud.

Lone Thybo, Fredericia Sygehus

- Omkring det nye mandag morgen vil jeg

være lidt mere åben og tale lidt mere med

de forskellige faggrupper og ikke kun

mine egne kolleger. Vi snakker selvfølgelig

også med de andre i dag, men jeg tror,

der er mulighed for et bedre samarbejde.

Vi sekretærer holder os nogle gange for

meget for os selv.

14 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

TEKST: JOURNALIST LIS AGERBÆK JØRGENSEN / redaktion@dl-magasinet.dk / FOTO: HENRIK BJERREGRAV

deres arbejdsplads

- På fagkonferencen lyder det meget

spændende med opgaveglidning. Det er

en overvejelse værd, om vi er parate og

kompetente til de opgaver, der måtte

komme. Vi vil gerne og har for eksempel

allerede overtaget nogle bookingopgaver,

men det er også et resursespørgsmål. Jeg

får ny inspiration. Det er spændende at

høre, hvad andre har gang i og få beviser

på, at vi kan noget.

Brit Olesen vil være mere optimistisk.

Brit Olesen, Lægehuset i Terndrup

- Jeg vil være optimistisk, prøve at være

lidt mere venlig og glad og smile til mine

kolleger. Det synes jeg faktisk allerede, at

jeg gør i dag. Og så vil jeg prøve at holde

mig nede på jorden uden at stresse. Det er

svært at forestille sig, hvad jeg kunne

gøre, hvis det skulle være noget helt nyt.

Det vil jeg tænke over.

- Fagkonferencen har indtil nu været

spændende. Jeg glæder mig over at deltage

og at møde andre. Høre hvad de gør

og at få andres erfaringer.

Dorthe Myrholt, Rigshospitalet

- Det er en supergod idé med at gøre noget

nyt hver mandag, men jeg ved endnu ikke,

hvad jeg vil gøre anderledes. Jeg tror helt

klart, at det kan smitte og give en positiv

ånd i gruppen. Jeg prøver at være imødekommende

i stedet for at blive sur, når

kollegerne henvender sig. Jeg får feedback

fra dem på, at det virker. Jeg bilder mig ind, at

det smitter, hvis man har en venlig væremåde.

- Jeg er med på fagkonferencen for at

høre om opgaveglidning. Jeg vil høre,

hvad de involverede gør sig af tanker. Det

gælder ikke mindst om, hvordan der kan

gå opgaver fra læge til sekretær.

Dorthe Myrholt – imødekommende

i stedet for sur.

Grethe Jensen, Lægerne Dannebrogsgade,

Brønderslev

- Det kunne være sjovt at prøve at gøre

noget nyt hver mandag. Vi behøver ikke

at bage en kage hver gang, som Mette

Holbæk foreslog. Vi kunne også aftale at

gøre noget socialt sammen engang imellem.

Ideen med at gøre noget nyt er ikke så

tosset, men ligefrem at gøre det en gang

om ugen, det bliver måske for meget.

- Konferencens tema om opgaveglidning

handler måske mest om, hvad de kan

i det offentlige. Hos os har vi mange opgaver,

som ikke er særligt synlige for eksempel

i forhold til sygeplejerskernes arbejde.

En sekretær ved, hvad der foregår ved

skranken og i andre faggrupper. Vi er

blæksprutter, som det blev sagt i formiddag,

og har en meget uforudsigelig

arbejdsdag. Der kommer mange akutte

ting i løbet af en dag, som man ikke kan

forudse, og som vi også bare skal nå. Så

hvis vi skal have nye opgaver, skal andre

funktioner glide ud.


Grethe Jensen: - Vi kunne gøre noget socialt sammen.

Majbritt Frandsen: - Sig HEJ og navnet på din kollega.

Majbritt Frandsen, Rigshospitalet

- Mette Holbæk havde et forslag om, at vi

for eksempel fra mandag morgen kan sige

’Hej’ og så navnet på alle vore kolleger, og

det lyder som en god idé. Men vi er nok for

mange til det hos os. Mette Holbæk satte

helt klart nogle tanker i gang, for eksempel

at man kan blive bedre til at sige sin

mening og dele sine tanker.

- Det er enormt spændende at deltage

på fagkonferencen. Et fantastisk program.

Jeg er positivt overrasket og glæder mig til

eftermiddagens workshops om stress og

om uddelegering af arbejdsopgaver fra

læge til lægesekretær.


lægepraksis

Mødet med de svære patienter

Vær neutral og hold dine følelser udenfor – kend frelseren, krænkeren og offeret

”JEG SKAL HAVE EN TID, OG

DET SKAL VÆRE NU!”

Hans Jensens stemme kan høres af

alle i venteværelset. Han har ikke bestilt en

konsultation, men nu har han taget fri

for at komme til lægen, og så må det være

sekretærens opgave at få ham ind med det

samme, mener han.

Ham skal jeg ikke i clinch med, tænker

du måske, eller du får lyst til at råbe tilbage.

Men der er også den mulighed, at du

bevarer roen og tydeligt forklarer ham,

hvornår han kan få en tid.

- Nogle patienter er svære at være sammen

med eller at gøre tilfredse. Ofte fordi

deres opførsel trigger nogle følelser, vi

har i os selv, siger psykoterapeut Vivian

Hansen.

16 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

Indtil årsskiftet var hun ansat tyve

timer om ugen i Nr. Lyndelse Lægehus på

Fyn og er nu selvstændig med terapi,

supervision og undervisning i Rådhus -

klinikken Hårby. Hun underviser også i,

hvordan personale kan tackle vanskelige

patienter.

KRÆNKEREN

En type som Hans Jensen kalder hun for

en krænker. Han puster sig op, er krævende

og fremturer. To andre karakteris -

tiske personlighedstyper er offeret og

frelseren. De tre kan samlet ses som vinklerne

i en trekant. Det er tre måder at

handle og at tænke om sig selv på.

- Når Hans Jensen kommer, bliver vi

fuldstændig overvældet af emotionerne

- Nogle patienter er svære at være

sammen med eller at gøre tilfredse.

Ofte fordi deres opførsel trigger

nogle følelser, vi har i os selv, siger

psykoterapeut Vivian Hansen.

og føler os som fire-årige, der får skæld

ud. Vi ryger ind i trekanten og suser rundt

i følelserne. Vi er ikke kun den ene type,

men har træk fra dem alle. De skal ses som

en dynamik, en måde at spille sammen på,

som vi lærer i vores opvækst.

- Men vi kan heldigvis også alle sammen

komme uden for trekanten og

indtage en neutral plads. Her er vi ikke

fanget ind af, at vores sindsbevægelser

styrer. Her kan vi tænke og handle, siger

Vivian Hansen.

BEKYMREDE LISE

Den anden type er offeret som eksempelvis

Lise, der tit ringer eller kommer i

klinikken. Hun går lidt for tæt på dig rent

fysisk, taler med lav, indtrængende


stemme og udstråler at hun har brug for

hjælp. Hendes to piger på fem og syv har

ikke sovet godt, og manden kom sent

hjem, så hun har lidt ondt i maven.

”Det er ikke nemt, så hvis jeg kan få en

tid i dag,” siger hun, og du ved at hendes

mand drikker.

- Nogle reagerer ved at tænke, at

hende må vi hjælpe, mens andre reagerer,

at nu må hun da tage sig sammen, siger

Vivian Hansen.

- Et offers indre oplevelse er, at hun

mærker dine, men ikke sine egne følelser

i forhold til reelle behov. Hun oplever sig

som ansvarlig for både egne og andres

følelser og handlinger.

- Lise ved en hel masse om, hvad

andre har brug for, og hvorfor manden

drikker. Hun er ikke køn længere, og han

får ikke sex nok, er hendes forklaring.

Hun har svært ved at opleve, hvor grænsen

TEKST: JOURNALIST LIS AGERBÆK JØRGENSEN / redaktionen@dl-magasinet.dk / FOTO & ARKIVFOTO: LIS AGERBÆK JØRGENSEN & ARKIV M.FL.

mellem sig selv og andre er, og hun

mener, at hun har ansvaret for, at manden

drikker, og at børnene bliver syge, siger

Vivian Hansen.

Hvis nogen vil snakke med hende ved

skranken eller i venteværelset, så vælter

alt ud af hende, og hun ender ofte med at

føle sig misbrugt, fordi hun forventer, at

andre forstår hende på den måde, som

hun forstår dem.

OVERKOMME DET HELE

Endelig er der frelser-rollen. En frelsertype

er velfungerende på mange måder, vil

gerne hjælpe og ved, hvad der er bedst for

dig. Den rolle kender mange lægesekretærer

måske fra sig selv.

Frelsertyper vil gerne levere varen. Af de

tre typer er de dem, der giver mest udadtil.

De har stor empati og ved tit, hvad der er

godt for andre. De klarer alt, men kommer

også på overarbejde. Når dem de

gerne vil hjælpe, børn eller patienter for

eksempel, ikke vil tage imod hjælp, bliver

de vrede. Så føler de sig utilstrækkelige

eller vender det indad.

- De overkommer nærmest det umulige,

men ikke at tage vare på sig selv. Det

er dem, der kun ligger én dag med influenza

og 40 i feber, så er de i gang igen, for

”Jeg må jo…” En problematik der også er

kendt i lægesekretærers fag.

Det kan eksempelvis også være de

travle unge kvinder med små børn og

fuldtidsarbejde, som så bryder sammen

med stress, når noget er svært, siger psykoterapeuten.

- Frelsertyper arbejder sig tit ud af det,

deres følelser omsættes til handlinger. De

vil helst klare sig selv, hader at mærke

afhængighed og at gå til lægen, for det er

udtryk for, at de mangler noget, og det

passer ikke med deres selvværd. Så de går

TRE TYPER

Krænker

• ”Fuck dig! Det hele er de andres

skyld”

• Fremtoning: Haj

• Er ikke i kontakt med sine følelser,

oplever venlighed som truende

• Er sårbar indeni, men hård udenpå

• Kan ikke se, når noget er for

meget

Offer

• ”Det hele er min skyld”

• Fremtoning: Vingeskudt fugl

• Føler dine følelser og ikke sine

egne

• Beder tit om hjælp

• Passivt aggressiv, skjuler en fuckfinger

bag en skærmende hånd

Frelser

• ”Jeg vil gerne hjælpe og ved, hvad

der er bedst for dig”

• Fremtoning: Engel

• Overkommer det utrolige, overpræsterer

• Kan ikke tage vare på sig selv

• Bryder hellere sammen end beder

om hjælp

PAS PÅ DIG SELV

• Stå solidt på dine fødder

• Træk vejret godt ned i maven

• Bevar en rolig stemme

• Hold på jeres aftale

• Vær tydelig og hold dine følelser

udenfor


DL MAGASINET JUNI/JULI 2009 17


lægepraksis

typisk helt ned med stress, og det kan

ende med en depression. I stedet burde de

sætte grænser og vide, hvornår nok er

nok, siger Vivian Hansen.

VÆR NEUTRAL OG HOLD FAST

Ingen mennesker findes i perfekte ud -

gaver, så vi kan alle sammen udfylde alle

rollerne som krænker, offer og frelser

og havne i trekanten. Men vi kan blive

klogere på os selv og den måde, vi reagerer

på. Viden og indsigt er nødvendig for,

at vi kan bearbejde de emotioner, der

kommer i spil, mener Vivian Hansen.

- I kan ikke lave lange seancer der ved

skranken, men mød dem. Til krænkeren

kan man sige: ”Okay, Hans, du er vred,

fordi du ikke kan få en tid.” Sig eksempelvis

”Du be’r mig om noget, jeg ikke kan gi’

dig” i stedet for ”Du er urimelig.” Hold

fast i at der er en tid på et andet tidspunkt.

- Det er svært, fordi det trigger noget i

én, når vi bliver svinet til. Tænk på at det

ikke har noget at gøre med dig, men med

den måde krænkeren kan tage kontakt til

andre på, foreslår psykoterapeuten.

Vrede og raseri indeni er de følelser,

en krænker mest oplever. Krænkeren er

skadet i sin tilknytnings- og kærlighedsevne

og har måske ikke lært at forholde

sig til en person, der er venlig. Tæt på

betyder opløsning og fare. En krænker

mærker kun sine egne behov og bruger

hele sin følekapacitet på ikke at føle sårbarhed,

og en krænker kan ikke se, når

noget er for meget.

- Kunsten er at kunne svare ham, at

kunne stå i skudlinjen uden at tage det på

sig. Ikke at være ligeglad, men at holde

fast og være neutral inde i sig selv. Du skal

ikke føle, at det er også for dårligt, siger

hun.

Det er vigtigt at kende sine egne grænser

og at kunne holde sig uden for den

emotionelle trekant. Det er svært, hvis

man selv har en snært af den samme personlighedsstruktur.

Og det er vanskeligt,

hvis man giver lidt mere og så lidt mere, så

eksploderer man selv til sidst for at holde

balancen, og det er ikke krænkerens

skyld.

LISE SKAL HJÆLPE SIG SELV

Offeret har brug for modspil for at lære at

handle.

- Opgaven bliver at arbejde med indre

18 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

styring. I skal kunne holde ud, at de er så

afmægtige og lade være med at ville

hjælpe eller få lyst til at ruske dem. Deres

indstilling er hele tiden, at de ikke kan

gøre noget. Men det er Lise, der skal

vælge.

- Når offeret stortuder, skal offeret

selv finde ud af at få en kleenex. I skal

støtte det, der er muligt for patienten.

Som personale skal I hele tiden træde et

skridt tilbage, så ofret selv løser det. Hver

gang, vi tager over og gør det for dem,

bekræfter vi dem i at de er hjælpeløse. Vi

skal ikke redde patienten, siger Vivian

Hansen.

Men ofre indeholder også andre sider.

De er 80 procent offer og 20 procent

krænker. De bliver af og til afmægtige,

eksploderer eller bliver passivt aggressive.

- De giver dig fuckfingeren inde bag

en hånd, så fingeren er skjult. Hvor de

skal sætte en grænse, kommer de til at

krænke. De skal lære det først. Og at

krænke er et skridt på vejen til indre styring.

At kende sine egne behov og at

beslutte sig for at vælge indefra sig selv,

siger psykoterapeuten.

Man kan træde ud af den emotionelle

trekant ved at arbejde med at holde

kontakten med sig selv, at blive i sig selv.

- Læg for eksempel mærke til hvad

der sker i jeres krop, når I ryger ud i de

emotioner. Hold kontakt med jer selv, når

noget er svært og vær i kroppen. Vejr -

trækningen er god til at minde os om, at

jeg er her, og jeg kan godt være i kontakt

med dig samtidig. - Stå på dine fødder

og mærk din vejrtrækning. Hold gerne en

hånd på maven, så kan du ikke blive så

hidsig, lyder psykoterapeutens råd.

- Du kan også sætte en etikette på. Giv

det et navn, så du kan adskille dig fra den

andens følelser. ”Jeg står her, og du står

der og er rigtig hidsig.” Lad være med at

gå ind i spillet og lad være med at tænke,

at du skal gøre noget ved det. ”Jeg er mig,

og han er sig, og jeg kan holde den

grænse, så vi kan omgås.” Og hold på at

I altid kan kræve en god opførsel ved

skranken, foreslår Vivian Hansen.

Humor og en frisk bemærkning virker

også rigtig godt overfor krænkere, men

ikke overfor ofre, som kan vende det

indad og tage det meget personligt.

HUN KENDER TYPERNE

Psykoterapeut Vivian Hansen

• Født 1953

• Uddannet socialrådgiver 1978

• 1-årig basis- og 2-årig diplom -

uddannelse fra DISPUK

• 3-årig psykoterapeutisk efter -

uddannelse og overbygning hos

psykolog Eva Hildebrand

• Arbejdet på behandlingshjem

• Undervist på Den Sociale

Højskole på grund- og efter -

uddannelsen

• Tidligere ansat i lægehus og nu

selvstændig psykoterapeut

• Medejer af Hildebrand Instituttet


panel

Sådan lever vi (bedre) med privathospitalerne

De er kommet for at blive – nu skal vi have flere data, så vi kan sammenligne med det offentlige

De seneste år er den private hospitalssektor

vokset markant. Produktionen

på privathospitalerne er på få

år steget fra næsten ingenting til nu at

udgøre omkring fire procent af den samlede

somatiske sygehusproduktion.

Der er to væsentlige årsager. Den ene

er det udvidede frie sygehusvalg, der giver

patienter ret til at gå til private udbydere

og blive behandlet, hvis ikke det offentlige

hospitalsvæsen kan sikre behandling

inden for en måned.

Den anden hovedårsag er de private

arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer,

der er blevet skatteundtaget. Fra

næsten ingen har nu 1 million danskere en

sundhedsforsikring, der blandt andet giver

mulighed for at springe eventuelle køer

over og gå direkte til et privathospital.

Samlet set har den private sygehusproduktion

nået et omfang på ca. 2 milliarder

kroner i 2008. Heraf kommer ca. 2/3

fra de offentligt finansierede behandlinger

under loven om det udvidede frie sygehusvalg.

MYTER

Debatten om privathospitalerne har været

præget af mange myter og manglende

viden. To karikaturer har præget debatten.

Fortalere for mere markedsgørelse og

privat behandling har tegnet et billede

af de offentlige hospitaler som virksomheder,

hvor læger, sygeplejersker, sekretærer

og andet personale er ligeglade med

produktivitet, ligeglade med ventelister

og helst bare vil have arbejdet overstået,

så de kan komme ud og spille golf!

Modstandere af privatisering har omvendt

tegnet en karikatur af personalet på

privathospitalerne som mennesker, der

overbehandler, ser stort på kvaliteten og

faktisk kun tænker på at tjene (mange)

penge! Ingen af de to beskrivelser er fair!

VI MANGLER DATA

Der er stor opfindsomhed blandt debat -

tører om udvælgelse og fortolkning af

data, men desværre må vi nøgternt

konstatere, at vi ikke ved så meget om

kvalitet og effektivitet på de danske privat-

hospitaler – sammenlignet med de offentlige

hospitaler. I Tyskland ved vi fra en stor

undersøgelse, at det faktisk er de offentlige

hospitaler, der er mest effektive! I

Danmark kan vi desværre ikke undersøge

effektiviteten, fordi vi ikke har adgang til

sammenlignelige data for de private

hospitaler.

Landskabet i det danske sundheds -

væsen har ændret sig, så vi nu har et

blandingssystem, hvor der er markeds -

lignende mekanismer i det offentlige

sundhedssystem, og hvor flere og flere

private hospitaler og klinikker reelt er

blevet en integreret del af vores samlede

sundhedstilbud. Politikerne, som vi selv

TEKST: VICEDIREKTØR HENRIK HAUSCHILDT JUHL, DANSK SUNDHEDSINSTITUT

har valgt til at styre landet for os, har valgt

at indrette systemet sådan. Når nu systemet

er indrettet sådan, så synes jeg vi som

borgere og brugere af sundhedssystemet

kan forvente at der bliver skabt:

• Mekanismer, der sikrer fokus på

produktivitet og effektivitet i begge

systemer

• Mekanismer, der sikrer fokus på

kvalitet og koordination i begge

systemer

• Monitorering og opfølgning i begge

systemer

Hvis vi gør det, så slipper vi for at basere

vores valg på myter og karikaturer, men

kan træffe rationelle valg baseret på viden

og indsigt!

Henrik Hauschildt Juhl: - Der er tegnet en

karikatur af blandt andre sekretærer på

offentlige hospitaler som ligeglade med

patienter.

DL MAGASINET JUNI/JULI 2009 19


profil

- Vi skal undgå at være …

Her er mit arbejdsliv – og liv. 32-årige Cristina Hedegaard fortæller om den gode arbejdsdag,

den gode kollega og om sine tanker om fagets fremtid

Hvad er en god kollega?

- Loyal over for arbejdet og over for

kolleger. Hjælpsom og glad for sit job. Det

er fesen at sige, at hun skal være sød, men

du skal have et godt samarbejde med

hende og gensidig respekt. Jeg vil også

gerne kunne grine med hende.

Hvad laver du på dit arbejde?

- Jeg skriver indlæggelser, stuegang og

operationsnotater. Jeg sender henvisninger

til andre afdelinger, og en stor del er at

passe telefon. Jeg bestiller varer til depotet

og laver belægning. Jeg hjælper afdelingssygeplejersken

med løn og servicerer

sygeplejerskerne, hvis de har brug for

noget. Så er der kopiering og en masse

diverse-opgaver.

Savner du mænd i faget?

- Nej, jeg tror ikke, de kan tilføre noget i

kraft af, at de er mænd. Det er noget andet

med mandlige pædagoger i en børnehave.

Desuden er vi omgivet af mænd fra andre

fag.

20 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

hende den sure

Lønnen?

- Den afspejler ikke, at lægesekretærerne

har en vigtig jobfunktion. Vi er bindeleddet

omkring patientforløb.

Hvad mener du om fagets omdømme?

- Blandt unge er det godt, for eksempel var

der 88 ansøgere, da jeg fik elevpladsen.

Men i den brede befolkning kender de

ikke meget til os. DL-formand Birgitte

Ussing er god til at reagere, når der opstår

debat om noget, som vedrører vores

arbejde. Det kunne vi også gøre på de

enkelte sygehuse, for eksempel med

læserbreve. Vi skal gribe, hvad der sker.

Mange oplever måske lægesekretæren

som ”hende den sure” nede hos lægen.

Vagthunden. Det dur ikke være sur. Det

kan høres, også gennem telefonen. Alle

kan have en dårlig dag, men så kan vi bede

kollegerne tage telefonen.

Hvorfor blev du lægesekretær?

- Mens jeg gik på handelsskole, havde jeg

fritidsjob i et supermarked, og det førte

lidt tilfældigt til, at jeg tog en butiks -

uddannelse. Men jeg var tit ikke glad for at

skulle ned i supermarkedet og ikke glad,

når jeg tog hjem. Desuden generede

arbejdstiderne mig. Min interesse drejede

mod kontor, også fordi jeg kan lide at

arbejde med computer. Men det skulle

ikke være ethvert kontor, fordi jeg har det

service-gen, der også var medvirkende til,

at jeg tog butiksuddannelsen. Jeg lånte

”Hvad kan jeg blive?” på biblioteket og

vaklede mellem advokatsekretær og lægesekretær.

Det er ikke nemt at få plads på et

advokatkontor, men det lykkedes på sygehuset.

Du har ikke tænkt på at blive læge eller

sygeplejerske?

- Aldrig. Jeg havde min mor med til læge,

indtil jeg var ret gammel, og jeg er engang

stukket af fra en blodprøve, fordi jeg ikke

bryder mig om nåle. Jeg skal heller ikke

have fingrene i store sår. Jeg vil gerne

arbejde på kontor, og der er ikke kontor i

sygeplejen.


Hvordan oplever du faget?

- Jeg er glad for, jeg blev lægesekretær. Jeg

tror, det er knap så tørt som på et advokatkontor.

Jeg ville være kørt død i lovstoffet.

Vi har også mere kontakt med borgere.

Jeg kan lide atmosfæren, og at vi er bindeled

for det hele.

Hvad skulle du have været hvis ikke

lægesekretær?

- Da jeg var 8-9 år, ville jeg være journalist.

Men da jeg nåede handelsskolen, troede

jeg, at jeg ikke var klog nok. Alt det med

erhvervsret og med at følge med i aviserne

virkede uoverskueligt, så jeg var nødt til at

finde på noget andet. Jeg har ikke fortrudt,

slet ikke.

Hvad er en god arbejdsdag?

- Det synes jeg, at jeg har næsten hver

eneste dag. Jeg er glad for at skulle af sted

om morgenen. Jeg er glad for afdelingen,

og vi fungerer godt kollegialt.

Hvad er en dårlig arbejdsdag?

- Det er sjældent, jeg oplever en møgdag.

Men det er, hvis jeg går hjem uden at have

nået det, jeg havde sat mig for.

Hvad er det seneste kursus, du

har været på?

- Det var på HK og handlede om den nye

overenskomst for lægesekretærer, som

blev indgået i foråret 2008. Desuden er

jeg i gang med tillidsrepræsentant -

uddannelsen.

Hvad vil du gerne lære mere om?

- Det kunne være fint at vide mere om

patientkategorierne på afdelingen og

deres sygdomme. Hvad det betyder, når man

har den og den diagnose. Men det er noget,

som man meget må tillære sig løbende, og

som der vist ikke findes kurser i.

Hvorfor er du tillidsrepræsentant?

- For at være med, hvor beslutningerne

bliver taget, og hvor oplysningerne bliver

givet. Jeg er tillidsrepræsentant for 19

kolleger.

TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO ARKIV

Cristina Hedegaard vil gerne befinde sig de steder, hvor oplysningerne bliver givet, og hvor beslutningerne tages.

Hvor er du om ti år?

- Jeg er nok stadig i lægesekretærfaget,

men måske med en større twist til tillidsrepræsentantarbejde.

Hvor er du om tyve år?

- Det ved jeg ikke. Jeg lever dag for dag og

i nu’et.

Tænker du på pension?

- Ja, det er supersvært at finde ud af med

opsparing. Om det kan betale sig. Vi ved

ikke, hvordan verden ser ud om 30-35 år.


Cristina Hedegaard er eneste

lægesekretær på sengeafdelingen,

men har til gengæld kontakt med

kolleger fra mange andre faggrupper.

DL MAGASINET JUNI/JULI 2009 21


profil

De seks åndelige

Er du medlem af personaleforeningen på

sygehuset?

- Ja, jeg var også til generalforsamlingen i

år. Men jeg måtte desværre gå inden

underholdningen, som var med Ester

Brohus

Hvad hører du af musik?

- Alt undtagen jazz, opera og heavy metal.

Mest rock og pop. Min seneste koncert var

med Robbie Williams i København.

Hvad læser du?

- Meget. Alt af forfatteren John Grisham.

Den bedste bog det seneste år har været

”Spejlbilledet” af Danielle Steel.

22 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

Ved fronten i kommandocentralen på afdelingen.

Går du i teater?

- Det seneste var musicalen ”Skønheden

og udyret” i MCH Herning Kongres -

center.

TV?

- Yndlingsserien er Prison Break på TV3.

Skadestuen også på TV3 og al dokumentar

om sygehusvæsenet, for eksempel

Alarm 112.

Din næste ferie?

- Formentlig til en del af Danmark. De

seneste tre år har vi besøgt Nordjylland,

København og Djursland. Om det bliver

udlandet kommer an på økonomien.

CHRISTINA HEDEGAARDS

ARBEJDSLIV

• 32 år

• Tre-årig HH på Holstebro

Handelsskole

• Uddannet salgsassistent i Føtex

i Holstebro 1998

• Vikar alle mulige steder, blandt

andet hos Told og Skat 1998-

2002

• Uddannet lægesekretær på

Holstebro Sygehus 2002-2004

• Ansat på ortopædkirurgisk på

Holstebro Sygehus 2004-2006

• Ansat på ortopædkirurgisk på

Ringkøbing Sygehus 2006-2008

• Startet på ortopædkirurgisk på

Regionshospitalet Herning

september 2008

• 32 timer om ugen. Arbejder

7.30-14, undtagen tirsdag, hvor

hun stopper kl. 13.30

• Tillidsrepræsentant siden 2006

CHRISTINA HEDEGAARDS

PRIVATLIV

• Mor til Lucas på 9 1/2 år og

Mikkel på 14 måneder

• Bor sammen med Lars

Kildevang, der er værkfører i et

bilfirma i Grindsted

• Hjem i Videbæk

• Går til babysvømning

• Familien er glad for naturen og

put-and-take søer

• Cristina Hedegaard har en

fiskestang og kan selv sætte

madding på krogen


etskrivning

Ny liste over medicinske forkortelser

Niende udgave af populær liste rummer 1.100 anerkendte og anvendte afkortninger

Formentlig intet fag bruger så

mange forkortelser som det

medicinske fagsprog, men nogle af dem

benyttes i flæng, er selvkomponerede –

eller staves på forskellig måde. Den

fynske lægesekretær Helene Jantzen har i

en række år gjort en indsats for at standardisere,

og nu udkommer niende udgave af

hendes ”Forkortelsesliste til Medicinsk

Retskrivning”.

Hver gang hun reviderer, fylder hun

nye på. Samlingen omfatter nu ikke færre

end 1.100 forkortelser.

HELST IKKE FORKORTELSER

Egentlig er Helene Jantzen ikke særlig

glad for forkortelser. Det skyldes, at der

ofte opstår usikkerhed om, hvordan de

skal staves og forstås.

- Men i den medicinske verden er der

ingen udsigt til, alle ord skrives fuldt ud.

Derfor handler det om at få styr på dem,

siger Helene Jantzen.

GODKENDTE

En forkortelse med én betydning inden

for ét speciale betyder noget andet inden

for et andet. Betydningen fremgår af

sammenhængen, men for nyansatte og

elever kan det være svært at tyde. Derfor

udarbejder Helene Jantzen listen.

En række af forkortelserne er godkendt

af Dansk Sprognævn eller følger

forkortelseslisten i Ugeskrift for Læger.

Andre er uegnede at bruge, men Helene

Jantzen tager dem alligevel med i sin liste.

Det gør hun for at hjælpe kolleger, som

støder på dem.

KØB LISTEN

Helene Jantzen

sælger sin for -

kortelsesliste. Den er på 40 sider og

for at få dækket trykomkostningerne

tager hun en begrænset pris.

Prisen for ”Forkortelsesliste til

Medicinsk Retskrivning” er 65 kr.

Ved køb af mindst ti styk 5% rabat.

Hæftet bestilles hos Helene

Jantzen, Ølunden 31, 5330 Munkebo.

Medsend en frankeret og adresseret

svarkuvert. Ét hæfte vejer 58 gram

og kan derfor sendes for 10,50 kr.

e-post ved spørgsmål:

helenejantzen@mail.dk

Tlf. 65 97 54 89.


nyheder

Sygeplejersker elsker det offentlige

Kun 2,7% af de offentligt ansatte

sygeplejersker søger ud i det private.

Omvendt er der forholdsvis mange

privatansatte sygeplejersker – helt præcist

7,6% – som søger tilbage til det offentlige

igen.

Det viser en ny undersøgelse. Den er

udført af AKF, Anvendt KommunalForskning

og Dansk SundhedsInstitut (DSI).

I 2006 rejste 1.300 sygeplejersker

fra det offentlige til det private, mens 560

privatansatte vendte tilbage til det offentlige

igen. I øjeblikket mangler der cirka

2.500 sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen,

og det tal vil stige til cirka

7.000 ubesatte stillinger om seks år.

- Undersøgelsen viser, at fremtidens

mangel på sygeplejersker ikke bare kan

løses ved at mindske deres flytning fra det

offentlige til det private, siger forskningsleder

Torben Pilegaard Jensen fra AKF.

DERFOR FLYTTER DE

Sygeplejerskerne minder i jobvalg om

lægesekretærer. Ifølge undersøgelsen er

det sjældent lønnen, der er afgørende, når

en sygeplejerske skifter et job i det offentlige

ud med et job i det private. Godt nok

er timelønnen højere i det private, især for

sygeplejersker, der får job i vikarbureauer.

Men deres årsløn er typisk nogenlunde

den samme, måske fordi nogen vælger at

arbejde færre timer. Fagligt indhold og

gode arbejdsvilkår spiller en større rolle

for de fleste af de adspurgte sygeplejersker.

- Når forholdsvis mange privatansatte

sygeplejersker vender tilbage til det

offentlige sundhedsvæsen, er det formentlig

fordi, de ikke fik indfriet deres

forventninger ude i det private. Eller også

synes de bare, at det er en spændende

udfordring at skifte job på et arbejdsmarked,

hvor mulighederne er store, siger

Torben Pilegaard Jensen.

UTILFREDSE MED DET OFFENTLIGE

Blandt de sygeplejersker, der vælger at forlade

det offentlige, er en væsentlig årsag

til jobskiftet, at de generelt er utilfredse

med arbejdsvilkårene i det offentlige.

- De oplever, at kvaliteten i arbejdet er

under forfald, og at både medarbejdere og

ledere i stigende grad er demotiverede. De

ønsker blandt andet at slippe for dårlig

ledelse, nedskæringer, højt arbejdspres

TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk

De ligner lægesekretærer – dårlige forhold på regionshospitaler får ansatte til at prøve andre arbejdspladser

24 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

og skæve vagter. Omvendt søger en del af

de privatansatte sygeplejersker tilbage til

det offentlige igen, fordi de savner faglig

udvikling og mening i arbejdet, siger

organisationssociolog Christina Holm-

Petersen fra DSI.

- Undersøgelsen viser, at man skal

fokusere på bedre arbejdstilrettelæggelse

og ledelse for at styrke arbejdstilfredshed

og fastholdelse i det offentlige, fastslår

hun.

PRØV DET!

Det samme var konklusionen i en artikel i

DL Magasinet i maj. Her fastslog et vikarbureau,

at lægesekretærer tit mangler

værdsættelse, når de arbejder i det offentlige.

Og så virker lægesekretærer ligesom

sygeplejersker på et arbejdsmarked, hvor

der er mangel på dem, og hvor det derfor

er muligt at prøve forskellige tilbud.

Ansatte i sundhedsvæsenet har

i dag de samme muligheder som

havnearbejdere og lærere – at prøve

vikararbejde og skifte mellem

forskellige arbejdspladser.


læserindlæg

Jeg er vred

Efter at have overværet sundhedsdirektør

Leif Vestergaard Pedersens

indlæg på den nyligt overstået fagkonference

for lægesekretærer og også

læst hans indlæg i DL Magasinet får jeg

lyst til at komme med et par kommentarer,

hvad vi jo ikke fik mulighed for på fagkonferencen,

da der desværre ikke var sat

tid af til en debat.

Jeg bliver godt nok vred over at blive

beskyldt for at være fag-imperialist, der

ikke tager hensyn til patienterne, og at det

er vores skyld, at patienterne må vente, for

det passer i hvert fald ikke. Er der nogen,

som passer deres job samvittighedsfuldt,

er det os lægesekretærer. Det er alt for

nemt at skyde skylden på en faggruppe,

der sjældent beklager sig. Nej, det er snarere

politikerne, som ikke er deres ansvar

bevist, når vi i flere år har råbt op om, at vi

skulle have flere elever og dermed flere

uddannede lægesekretærer.

Bliv Kostvejleder 7.795,-


bekendt blevet Danmarks største, og vi fortsætter

succesen med at tilbyde en række ernæringsspecialer

indenfor Børn og overvægt, Aktiv ernæring

samt Mad, nydelse og nærvær.

Vores kostvejlederuddannelse tilbydes

som traditionel undervisning på Frederiksberg,

eller undervisning på Internettet.

Læs på 3 måneder Kun 7.795,-

Læs ved siden af dit job. Læs dag, aften eller weekend.

Start fra dag til dag, og læs, når det passer dig.

Bliv Sundhedscoach

Vores populære kursus i sundhedscoaching er nu udvidet,

så du kan blive certificeret SundhedsCoach.

Læs på 3-6 måneder

Sundhedscoaching, kun 8.750,-

Certificeret SundhedsCoach, kun 14.900,-

Læs mere på www.atwork.dk

Bestil gratis kursuskatalog på tlf. 44 48 61 00

eller på info@atwork.dk

At Work A/S - Rathsacksvej 1 - 1862 Frederiksberg C

Jeg bliver ked af det, når jeg får skudt i

skoene, at jeg ikke vil anerkende de af

mine kolleger, som ikke lige har lægesekretæruddannelsen.

Vi har da om nogen

taget imod andre faggrupper, det være

sig kontoruddannede, klinikassistenter,

ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygehjælpere.

Jeg tror ikke, du kan finde én

eneste afdeling, hvor der ikke er ansat

enten kontoruddannede eller nogen fra

andre faggrupper i lægesekretærstillinger.

Men der er jo også en grund til, at vi

har taget en fagspecifik uddannelse, og

den uddannelse er der stadig god brug for

i vores sygehusvæsen, og det ved jeg bliver

anerkendt mange steder. Jeg kan desværre

fortælle om adskillige tilfælde, hvor afdelinger

har måttet skille sig af med en medarbejder,

der ikke havde lægesekretæruddannelsen,

da vedkommende ikke kunne

udfylde stillingen.

Vi uddannede lægesekretærer føler

næsten, at det er ved at være et fy-ord at

sige, at vi er uddannede lægesekretærer.

Vi har de sidste mange år på mange

niveauer gjort opmærksom på vigtigheden

af at opgradere vores kontoruddannede

kolleger, og endelig i år er der gjort

specifikke tiltag (i Århus) til at faguddanne

vores kolleger, som har været ansat

i mere end to år. Interessen er enorm, det

første hold på 26 er allerede i gang.

Jeg ved ikke helt, hvad du har af forestillinger

om, hvad en lægesekretær

egentlig laver. Jeg ved, du har fået en invitation

til at følge en lægesekretær en dag,

og det håber jeg virkelig, du får mulighed

for – jeg tror du vil blive meget overrasket.

Joanna Sørensen

tillidsrepræsentant for lægesekretærerne

Ortopædkir. afd. E

Århus Sygehus

Flere og flere Lægesekretærer

læser vores uddannelse

Slankekonsulent


seniorer

Deltagerne modtages på Holstebro Rådhus.

Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum bor

i tobaksfabrikant Færchs gamle, smukke villa.

Seniorkursus 2009 om hjertemedicin og oftalmologi

Medlemmer på 55 år og derover mødes i Holstebro – hvor de også skal opleve kunsten i den vestjyske kulturby

Flere og flere lægesekretærer

bliver ældre og ældre. Ikke færre

end 7.000 har nu passeret deres 55 års

fødselsdag, og heraf arbejder de 3.000

stadig. Nu mødes DL’s seniorer for at

følge udviklingen i deres fag og for at

snakke med hinanden.

Lægesekretærer i sidste del af deres

arbejdsliv og pensionerede medlemmer

har mange fælles spørgsmål at tale om.

Hvordan sikrer ældre sig, at den sidste tid

på job bliver en positiv oplevelse, og hvordan

fyldes der indhold i pensionisttil -

værelsen?

Faget knytter sammen, men faget kan

også i den sidste del af tilværelsen være

et holdepunkt. Gamle kolleger og udviklingen

i sundhedsvæsenet.

26 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

ARRANGØREN

Seniorkurset foregår rundt om i landet og

denne gang i Holstebro. Praktisk arrangør

er lægesekretærerne Anna-Lise Lisbjerg

og Birgit Hesselvig Nielsen. De er begge

stoppet med at arbejde på regionshospitalerne

i henholdsvis Holstebro og

Herning. Birgit Hesselvig Nielsen er

tidligere kasserer i DL. Anna-Lise Lisbjerg

har også siddet i DL’s bestyrelse og en

periode været næstformand. Hun er

desuden tidligere byrådsmedlem i

Holstebro og tidligere medlem af

Ringkjøbing Amtsråd. En seniortilværelse

kan også bruges til politik – Anna-Lise

Lisbjerg stiller op til byrådsvalget i

Holstebro i november i år.

Programmet rummer faglige indslag,

TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk

De, der ønsker det, skal bo på Hotel Schaumburg, men det

er også muligt selv at arrangere overnatning.

Den guidede rundtur går til flere værker af Bjørn Nørgaard,

blandt andet ”Borgerne”.

blandt andet om hjertemedicin og om

udviklingen i behandlingen af øjen -

sygdomme. Holstebro er kendt for sin

satsning på kultur og rundt om i byen står

der mange fremragende kunstværker.

Dem kommer deltagerne rundt til.

DE KAN VÆRE MED

Alle medlemmer på 55 år og derover kan

deltage i seniorkurset. Det gælder både

de, der stadig arbejder, og pensionerede.

Kurset foregår fra fredag middag til

lørdag middag.


program

PROGRAM for DL’s Seniorkursus den 18.-19. september 2009 – Holstebro

FREDAG DEN 18. SEPTEMBER

Kl. 13.00-14.00 Ankomst til firestjernet Hotel Schaumburg,

hvor overnatning også foregår for de, der

ønsker det.

Kl. 14.15 Velkomst på Holstebro Rådhus v/ kultur -

udvalgsformand H. C. Østerby.

Underholdning ved HK/Metal-koret.

Vin og snacks.

Kl. 15.15 Videre til Valgmenighedens Hus.

Kl. 15.30 Velkomst v/ Anna-Lise Lisbjerg og Birgit

Hesselvig Nielsen.

Kaffe/te med kage.

Kl. 16.15 Uddrag af oftalmologiens udvikling.

Foredrag v/overlæge Torben Autzen,

Øjenafdelingen, Regionshospitalet, Holstebro.

Kl. 18.30 Orientering om og fra DL.

Spørgsmål og debat

v/ repræsentant for DL’s bestyrelse

Kl. 19.30 Buffet.

Farmaceut Mette Christoffersen, Herning vil under middagen

fortælle om hjertemedicin, herunder bl.a. medicin mod forhøjet

blodtryk og kolesterolsænkende medicin.

Hyggeligt samvær.

Tilmelding til DL’s Seniorkursus 2009

CPR-nummer: Navn:

Adresse:

Tlf.: Evt. e-mail:

LØRDAG DEN 19. SEPTEMBER

Kl. 08.00-09.30 Morgenmad.

Kl. 10.00 Guidet tur til kunsten i Holstebro.

Den levende fortæller, Peter Haarby fra

Holstebro Kunstmuseum, viser frem og

beretter om de forskellige værker i gaderne.

Kl. 12.30 Besøg på Holstebro Museum, der blandt

andet har en særlig afdeling for bliklegetøj og

en afdeling om byens store virksomhed,

Valdemar Birns Jernstøberi. Entre også betalt

til naboen, Holstebro Kunstmuseum.

DELTAGERPRIS

Frokost.

Efter medlemstilskud fra DL andrager prisen for deltagelse i

Seniorkurset følgende – inklusive overnatning, fortæring,

foredrag og guidet rundtur

Enkeltværelse: 850,00 kr.

Uden overnatning: 390,00 kr. pr. person

Transport til og fra Holstebro samt drikkevarer er for egen

regning.

Der er et begrænset deltagerantal – DL forbeholder sig ret

til at udvælge deltagerne blandt de tilmeldte ud fra kriterier

som hurtig tilmelding, geografisk spredning, aldersmæssig

spredning mv.

Enkeltværelse: Nuværende arbejdsplads eller seneste arbejdsplads som erhvervsaktiv:

Tilmelding sendes til 44sln@hk.dk eller til DL, att. Susanne Løndal Nielsen, HK, Weidekampsgade 8, 0900 Kbh. C.

Send tilmeldingen med det samme og senest, så den er DL i hænde den 14. august.

Ret til ændringer forbeholdes.


videnskab TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD

Fremskridt i forskningen

Nyheder fra den sundhedsfaglige verden – sådan kan sundhed og behandling forbedres

Prik fjerner rygsmerter

Mere end halvdelen af befolkningen

oplever rygproblemer i løbet

af deres liv, og mange er utilfredse med

de almindelige tilbud om behandling. Et

betydeligt antal personer søger i stedet

hjælp i det alternative, og her er akupunktur

populært. Tidligere forskning

har peget på en virkning af stik, men er

det selve nålene, som fjerner pinen?

Resultaterne af en ny undersøgelse

kan tyde på, at det i hvert fald ikke er

nødvendigt at bore hul i huden. Efter at

have sammenlignet konventionel ryg -

(Archives of Internal Medicine, vol. 169, nr. 9, 11. maj 2009, s. 858-866)

28 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

smertebehandling med to typer rigtig

akupunktur samt snydestik med tandstikkere,

konkluderer forskerne, at begge

typer prik i huden var mere effektive end

standardtilbuddet.

- For behandlere og patienter, som

søger en relativ tryg og effektiv behandling

for en tilstand, hvor konventionelle

behandlingsformer ofte har begrænset

effekt, kan forskellige typer stimuleringer

af akupunkturpunkterne forekomme

som et fornuftig alternativ, skriver

forskerne i deres rapport.

FALDENDE OVERDØDELIGHED

HOS HOMOSEKSUELLE

Dødeligheden blandt homoseksuelle

mænd er reduceret markant

siden 1996, hvor behandlingen med

højaktiv antiretroviral terapi

(HAART) mod hiv/aids blev introduceret.

Faldet kommer efter en

stigning fra 1980 som følge af det

voksende antal aids-tilfælde. Særlig

bekymrende var udviklingen blandt

homoseksuelle mænd.

I 1989 vedtog Folketinget loven

om registreret partnerskab, som

sikrede homoseksuelle par stort set

samme rettigheder som ægtefæller i

heteroseksuelle forhold. Muligheden

for at undersøge dødelighed

blandt homoseksuelle er således

sikret ved, at vi i Danmark systematisk

registrerer såvel ægteskaber

som registreret partnerskab samt

dødsfald.

Sammenlignet med den danske

befolkning generelt var dødeligheden

tidligere højere blandt danskere,

der har indgået registreret

partnerskab, og overdødeligheden

var større blandt homoseksuelle

mænd end kvinder. Således var

overdødeligheden 78% blandt

mænd og 34% blandt kvinder.

Størst var overdødeligheden blandt

unge mænd og i de første år efter

indgået partnerskab.

Siden behandlingen med

HAART indførtes, har der kun været

en statistisk sikker overdødelighed

blandt homoseksuelle i de første tre

år efter indgået partnerskab. Undersøgelsen

er foretaget af Statens

Institut for Folkesundhed og Syddansk

Universitet.

Kilde: American Journal of

Public Health 2009;99:133-137.


edaktion@dl-magasinet.dk / FOTO: ARKIV

Kemoterapi fjerner fingeraftryk

Cancerpatienter risikerer at komme i klemme hos de

amerikanske myndigheder. Det viser sig nu nemlig, at

et meget brugt præparat til kemoterapi kan forstyrre finger -

aftrykket.

En kræftpatient har oplevet at blive tilbageholdt i fire

timer, fordi scanneren ikke kunne aflæse. Derfor kan det være

en god idé, hvis mennesker, som tager medicinen under

rejsen, fremover medbringer et lægebrev om problematikken.

Stoffet er capecitabine, som bruges ved en række cancer -

lidelser. Nogle af bivirkningerne kommer på hænder og

fødder, betændelse på håndflader og fodsåler. Huden kan

skælle af, bløde og danne sår og vabler. Det

betyder, at fingeraftrykket kan forsvinde

efterhånden.

Mange indrejsende til USA bedes

om at aflevere fingeraftryk. Det bruges

til at undersøge, om personen tidligere

er rejst ind under et andet navn.

(Annals of Oncology 27. maj 2009)

Længere liv uden sygdom

Danmark får stadig flere ældre, men de er mere raske

end tidligere. Og de kommer til at leve længe.

I 2005 kunne 65-årige mænd forvente at leve endnu 16 år,

hvilket var to år længere end i 1994, hvor restlevetiden for

65-årige mænd var 14,1 år. Kvinder i samme alder kunne i

2005 forvente at leve yderligere 19 år, hvilket var 1½ år

længere end i 1994, hvor restlevetiden var 17,6 år.

Siden 1994 er den forventede levetid uden sygdom steget

markant. Mens mændene i 1994 kun havde 7,9 år uden langvarig,

belastende sygdom, havde de 10,5 år i 2005. Modsat gik

årene med langvarig, belastende sygdom tilbage fra 6,2 til 5,5

år. Det samme gælder for kvinderne, som i 1994 kun kunne

forvente at leve 8,2 år uden langvarig sygdom, mens de i 2005

kunne forvente 11,1 år. Omvendt var årene med sygdom faldet

fra 9,4 år i 1994 til 7,9 i 2005.

(Statens Institut for Folkesundhed)

Filtrering af blod

mindsker sygdomsfare

Blodbanken på Odense Universitetshospital fjerner nu

med en ny teknik risikoen for at få alvorlige sygdomme

hos de patienter, der får en blodtransfusion. Hidtil har de

hvide blodlegemer i donorblodet kunnet give komplikationer

som feber eller – i meget sjældne tilfælde – dødsfald. Men nu

filtrerer blodbanken de hvide blodlegemer fra.

Donorblod bliver efter tapningen opdelt i tre portioner:

I plasma, i en portion til fremstilling af blodplader og endelig

i røde blodlegemer. Det nye i Odense er, at blodbanken

filtrerer de hvide blodlegemer fra blodportionerne med de

røde blodlegemer. Portionerne til fremstilling af blodplader

er allerede blevet filtreret i mere end ti år.

Fordelen ved at filtrere de hvide blodlegemer fra er, at

risikoen for feber i forbindelse med en blodtransfusion

næsten forsvinder. Desuden fjerner filtreringen af blod -

portionerne risikoen for meget sjældne, men til gengæld også

meget alvorlige komplikationer, der kan medføre dødsfald.

Filtreringen har i en halv snes år været udført til gavn for

hospitalets patienter med hæmatologiske sygdomme, der

får blodportioner med røde blodlegemer som en del af deres

behandling. Nu udvider blodbanken filtreringen, så den

omfatter blodprodukter til alle patienter.

Blodbanken på universitetshospitalet i Odense er en del

af Klinisk Immunologisk Afdeling, og medarbejderne tapper

hvert år 40.000 portioner blod fra fynske bloddonorer.

Hos dem – og hos alle andre – er de hvide blodlegemer en

del af organismens naturlige immunforsvar.

DL MAGASINET JUNI/JULI 2009 29


Flest kvinder på efterløn

Lægesekretærer gennemgår en erhvervsuddannelse,

og dermed tilhører de den gruppe, der i næsthøjest

grad benytter sig af efterløn. Kun ufaglærte, der alene har

folkeskolen bag sig, bruger ordningen mere.

Mere end hver femte kvinde med en erhvervsuddannelse

i alderen fra 59-63 år går på efterløn inden for et år.

Hos kvinder med en lang videregående uddannelse er det

kun hver fjortende.

Generelt går en væsentligt større andel af kvinderne end

mændene på efterløn. Mens andelen af beskæftigede mænd,

der går på efterløn, er lavere i 2008 end i 1998, er der

forholdsvis flere kvinder, der benytter sig af ordningen.

Samlet er lidt over hver tredje af de 60-64-årige på efterløn.

Danskerne bliver stadig ældre

Det hjælper, hvad sundhedsvæsenet gør. Middel -

levetiden i Danmark udvikler sig fortsat positivt og

er nu for mænd 76,3 år og for kvinder 80,7 år

Siden 2006-2007 er der tale om en stigning på 0,31 år

for mænd og 0,22 år for kvinder. Forskellen på kvinders

og mænds levetid er blevet mindre i de seneste to årtier.

I 1987-1988 var forskellen 5,9 år, mens den i dag er 4,4 år.

Borgerne i Østjylland bliver ældre end resten af danskerne.

Middellevetiden for en østjysk kvinde er 80,99 år, mens

mændene når op på 76,66 år. De laveste middellevetider

finder man i København by med 79,01 år for kvinder og

73,77 år for mænd.

30 DL MAGASINET JUNI/JULI 2009

Vil du være

vores lægesekretær?

Som Lægesekretær er du en vigtig medarbejder for Fokus Vikar

– og uden dig løser vi ikke de mange opgaver i Region Sjælland.

Vi kan tilbyde dig en afvekslende hverdag,

attraktiv løn, pension og skattefri

kørselsgodtgørelse.

Vi er her for at skabe de bedste rammer

for dig som vikar, således at alle parter

får det bedste ud af samarbejdet.

Henvendelse:

Charlotte Lia · Mobil 40 33 30 09

Vi bringer medarbejder og virksomheder sammen!

Skomagergade 8,1. 4000 Roskilde Tlf.: 46491900 · www.fokusvikar.dk


STILLINGER

Annonceekspedition: Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Telefon 39 20 08 55, Telefax 39 20 08 65

www.media-people.dk

For de med PLA's logo mærkede stillinger er løn- og

ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for

lægesekretærer i lægepraksis, som HK/Privat (DL) har

indgået med Praktiserende Lægers Arbejdsgiver forening

(PLA). Hvis logoet ikke findes under stillingsannoncen

er den pågældende læge/speciallæge ikke medlem af

arbejdsgiverforeningen, hvorfor dit ansættelsesforhold

ikke umiddelbart vil være omfattet af kollektiv overenskomst

- kontakt venligst din lokale HK afdeling for

nærmere oplysninger.

Vikarbureau

HK har overenskomst med rigtig mange vikarbureauer.

Kontakt derfor altid din lokale HK afdeling for yderligere

oplysninger, herunder løn- og ansættelsesvilkår.

laegesekretaerjob.dk

- stedet, hvor du

finder job i regionerne


ID-Nr.: 42051

Politikere genbruger igen og igen gamle ideer – og Arbejdstilsynet skal igen

og igen stille krav om sundere forhold

På en række arbejdspladser i industrien

har de ansatte følt sig pressede

til at acceptere lavere løn på grund af finanskrisen,

eller de holder ekstra fridage uden

betaling. Men har du hørt om steder, hvor

det har løst problemerne? For 20 år siden var

det den daværende konservative statsminister

Poul Schlüter, der foreslog lønnedgang.

Han ville bytte med et middel, som også

er populært i dag – skattelettelser. Men DLformand

Kirsten Clausen protesterede mod,

at lægesekretærer skulle have mindre i løn.

Hun forudså, at det bare ville føre til

nedskæringer i den offentlige sektor.

I dag har blandt andre Region Midt -

jylland været nødt til at gennemføre milliardbesparelser

på sine hospitaler.

KRAV FRA ARBEJDSTILSYNET

Gennem de sidste par år har Arbejdstilsynet

givet gule og røde smileys til praktiserende

læger og hospitaler, hvor arbejdsforholdene

er usunde eller usikre for blandt andre lægesekretærer.

Det er tilsyneladende en uendelig

proces, at myndighederne presser

arbejdsgiverne til at forbedre arbejdsmiljøet.

I 1989 fik Fredericia Sygehus påbud om at give

sekretærerne mere plads, frisk luft og lys.

”I betragtning af kontorets fysiske rammer

og alle de forskellige, krævende arbejdsfunktioner,

der foregår her, anser kredsen

Poul Schlüter

Lønnedgang og skattelettelser

kontoret for uacceptabelt som arbejdsplads,”

fastslår påbuddet fra Arbejdstilsynet.

FLERE MEDLEMMER

Det slutter øjensynligt heller ikke med, at DL

får flere medlemmer. Omkring 1988-1989

kom der 500 nye på bare én måned. Dermed

var tallet på vej mod 7.000.

I 2009 nærmer tallet sig 12.000. Og i dag

er der kun få ledige. I 1989 var op mod 600

medlemmer uden arbejde.

FLERE PERSPEKTIVER

• I 1989 er der en pensionsordning

på vej for lægesekretærer på

Rigshospitalet. For hver skal

der indbetales 3,3% af lønnen

– i dag er taksten 14,5%, og den

stiger næste år til 14,9%.

• Ledende lægesekretærer får i

1989 løn mellem skalatrin 21

og 36. Tyve år senere er grundlønnen

enten løntrin 36 plus et

tillæg eller løntrin 43 plus et

tillæg. Dertil kommer i dag kvalifikationsløn

og funktionsløn.

More magazines by this user
Similar magazines