Jeg orker ikke alle afslagene - HK

hk.dk

Jeg orker ikke alle afslagene - HK

hk

02I2011

for ansatte i private

virksomheder

privat

bladet

5typer

der giver dig

og chefen

hovedpine

Skilsmisse

rammer

kvinders

pension

Inge Lise er på efterløn. Hun danser tango. Hun

har masser af energi. Hun kunne sagtens bestride et job.

Men hun vil ikke byde sig til. For som hun siger:

bruger du

mere end

du tjener?

Jeg orker ikke

alle afslagene

1

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011

36

Udgiver

HK/Privatbladet udgives af

HK/Privat v. sektorformand

Karin Retvig i

samarbejde med HK/Danmark

Weidekampsgade 8

0900 København C

telefon: 70 11 45 45

telefax: 33 30 44 99

www.hkprivat.dk

e-mail:

redaktionen-privat@ hk.dk

Ansvarshavende redaktør

Aage Lundgaard (DJ)

telefon: 33 30 47 24

e-mail: 44alu@hk.dk

2

Skilsmisse rammer

kvinders pension

Når ægtefolk skilles, står manden ofte med en fed pensionsopsparing,

mens kvinden kan se frem til en mager alderdom.

’ foTo

Redaktionssekretær

Dorthe Nerving (DJ)

telefon: 33 30 47 35

e-mail: 44dot@hk.dk

Journalister

Annemette Schou

Refsgaard (DJ)

telefon: 33 30 44 75

e-mail: 44ams@hk.dk

Jesper Pedersen (DJ)

telefon: 33 30 47 40

e-mail: 44jp@hk.dk

Morten Munkholm (DJ)

telefon: 33 30 44 85

e-mail: 44mom@hk.dk

Rudi Skov Damkjær (DJ)

telefon: 33 30 41 03

e-mail: 44rd@hk.dk

Administration

Anitta Winther Mikkelsen

telefon: 33 30 47 23

e-mail: 44awm@hk.dk

Susanne Thomsen

telefon: 33 30 44 22

e-mail: 44sth@hk.dk

HK/Danmarks redaktion

Kirsten Marie Juel Jensen (DJ)

telefon: 33 30 49 59

e-mail: 44kjj@hk.dk

Niels Møller Madsen (DJ)

telefon: 33 30 48 64

e-mail: 44nmm@hk.dk

LiSbeTH HoLTeN

læS nyt fra

Grafisk tilrettelægning

Pernille Kleinert

telefon: 33 30 44 76

e-mail: kleinep@gmail.com

Forsidefoto

Ulrik Tofte

Repro og Tryk

SP3 og Colorprint

Oplag

103.000

I hvert nummer

Se midterSiderne

4 + 6-7 NyHeDeR

5 LeDeR

5 NU DAgeS DeT

7 voxPoP

14 DebAT

25 KRyDSoRD + SUDoKU

32 NyT & NyTTigT

40 bRevKASSe

46 HeR fiNDeR DU HK

47 KiMS KLUMMe

Næste nummer udkommer

25. marts 2011. Stof til

dette nummer skal være

redak tionen i hænde senest

7. marts 2011.

Redaktionen påtager sig

intet ansvar for stof, der

indsendes uopfordret.

Husk at give din lokale

HK-afdeling besked om

adresseændring, hvis du flytter

eller skifter arbejdsplads.


15 folk med nakke-skulder-smerter

er oftere langtidssyge

forskning viser, at ansatte med nakke-skulder-smerter

bliver mere langtidssyge end dem, der undgår smerterne.

16 Lave lønstigninger kan give

lønefterslæb for de unge

Krisen har halveret lønstigningerne, og det kan især få

konsekvenser for de unge. Man får nemlig typisk de største

lønstigninger, inden man fylder 40 år.

20 Arbejdsglæde og seniorordninger kan

få ældre til at blive længere i jobbet

glæden ved arbejdet og seniorordninger er de vigtigste

grunde til, at folk gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet,

viser ny HK-medlemsundersøgelse. begynd her

frem for at afskaffe efterlønnen, mener HK.

22 Jonna styrer mod 40-års jubilæum

Tre dage om ugen sidder 60-årige Jonna Hintze Davidsen

ved kassen i føtex i Holstebro. Hun er på fleksibel efterlønsordning.

18

Sæt gang i din udvikling

ved MUS-samtalen har du chancen for at påvirke dit

arbejdsliv i den retning, du ønsker. ikke mindst, når

det gælder udvikling af dine kompetencer.

14

26 Arbejderen i tinget

folketingets sammensætning ligner slet ikke danskernes

sammensætning, og det er et problem, der bør gøres noget

ved. Det mener en af de få rigtige arbejdere i tinget,

Leif Lahn Jensen (S).

29 godt arbejdsmiljø kræver offensive

frontkæmpere

De nye regler for organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet

var i fokus, da HK/Privat i slutningen af januar holdt arbejdsmiljøkonference.

39 Du har ansvar for at sikre din alderdom

Kun hver sjette gifte HK/Privat-medlem har oprettet en

ægtepagt. Det er overraskende få, mener formand for

Danske familieadvokater Anja Cordes.

42 bruger du mere, end du tjener?

Hvis der altid er overtræk på lønkontoen sidst på måneden,

har man et problem. for nogle er struktureret selvdisciplin

nok til at få rettet økonomien op. for andre kræver

det behandling.

8

efterlønnere

Regeringen vil forsøge at afskaffe efterlønsordningen. om det

vil lykkes, vil fremtiden vise. Mød fire medlemmer, der fortæller,

hvorfor de er gået på efterløn.

pensionist i 2011 -

vil du have HK/privatbladet fremover?

bliver du alders- eller førtidspensionist i løbet af 2011, skal du give

os et praj, hvis du fortsat ønsker at modtage HK/Privatbladet og

bladet fra din lokale HK-afdeling.

indhold

3

foTo ULRiK TofTe

www.hkprivat.dk


nyheder

HK prIvatbladet februar 2011

ledige ramt af priSloft

på uddannelSe

80 ledige HK’ere har alene i januar

2011 fået afslag på det kursus, de ønskede

at tage for at opkvalificere sig

at søge et nyt job, fordi det var for

dyrt i forhold til det nye prisloft på

seks ugers selvvalgt uddannelse på

3500 kroner pr. uge.

Det gælder også for dem, der

valgte kursus sidste år, men først begynder

på kurset i år.

Det er næstformand i HK Mette

Kindberg langtfra tilfreds med, og

hun har derfor sendt et brev til beskæftigelsesminister

inger Støjberg

(v) og de arbejdsmarkedspolitiske

ordførere, hvor hun gør opmærksom

på problemet.

Det nye prisloft på 3.500 kroner

gælder for alle uger. Man kan altså

ikke i én ud af de seks uger tage

et kursus til 5.000 kroner og så tage

kurser til 1.000 kroner de andre uger.

nul partiStøtte i 2010

HK har ikke brugt én eneste krone

på at annoncere til støtte for politiske

partier i 2010. Det oplyser kommunikationschef

Charlotte bender.

HK brugte cirka 12 millioner kroner

på annoncer i 2010. Langt størstedelen

af annoncerne handlede

om den forhadte 50 %-regel, som

forhindrer, at HK-medlemmer på lige

fod med andre medarbejdergrupper

får adgang til overenskomstmæssige

rettigheder. Resten af pengene

gik til annoncering for medlemskab

af HK.

- Dermed har HK altså ikke brugt

penge på annoncer til fordel for politiske

partier, som det ellers har været

mere end antydet i medierne, siger

Charlotte bender.

4

Forsker:

Jo, efterlønnere har

et dårligere helbred

Regeringen vil ikke have raske danskere gående rundt på efterløn, og efterlønsmodtagere er stort

set lige så friske som deres jævnaldrende erhvervsaktive, mener regeringen. Men det er altså kun,

hvis man spørger økonomerne og ikke medicinerne, siger efterlønsforsker Per H. Jensen

AF JesPeR PeDeRsen FOTO scAnPix

Når regeringen - allieret med velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne

- proklamerer, at

efterlønsmodtagere er lige så friske som dem,

der fortsætter på arbejdsmarkedet i efterlønsalderen,

så er det påviseligt forkert.

Det mener Per H. Jensen, professor og efterlønsforsker

ved Aalborg Universitet.

- Hvis du har som bagvedliggende intention

at finde frem til, at efterlønsmodtagere er friske,

så vil du bruge den videnskabelige metode, som

kommissionerne har brugt. Medicinerne har brugt

andre metoder, og når frem til helt andre resultater.

Men regeringen mener åbenbart, at økonomerne

er bedre til at vurdere det end medicinerne

og statens eget institut for folkesundhed, siger Per

H. Jensen.

Kommissionen når frem til sit resultat ved at

sammenligne efterlønnere og erhvervsaktives

besøg hos læger, hospitalsindlæggelser og brug

af medicin. og de kan ikke finde nogen forskel.

Fjerner man efterlønnen,

stiger arbejdsudbuddet

slet ikke så meget, som

regeringen forudsiger, for

efterlønnere er ikke så friske,

som man gerne vil gøre

dem til, siger Per H. Jensen,

efterlønsforsker ved Aalborg

Universitet.

- Men de overser fuldstændig, at efterløn

netop er en medicin i sig selv. Hvis du er brændt

ud og måske har taget beroligende medicin, så

får du det jo netop bedre, når du trækker dig tilbage.

Tilsvarende, hvis du er slidt ned i bevægelsesapparatet:

i samme øjeblik du stopper på

arbejdsmarkedet får du det ofte bedre - og går

mindre til læge.

ifølge Per H. Jensens egne undersøgelser

svarer 40 procent af dem, der har valgt efterlønnen,

at dårligt helbred var en del af forklaringen

på deres beslutning. Mens 47 procent svarer, at

de helbredsmæssigt har det bedre, efter at de er

gået på efterløn. oven i det viser udtræk fra Danmarks

Statistik, at risikoen for at dø, inden man

fylder 75 år, er 20 procent højere for dem, der gik

på ef-terløn som 60-årige, sammenlignet med

erhvervsaktive i samme alder.

læs om efterlønnere og efterlønsordningen på

side 8-13 og side 20-24

Husk at opdatere dine kontaktoplysninger

Har du fået nyt mobilnummer, er du flyttet, har du skiftet job - eller bare mailadresse?

Så husk at give HK besked om det.

Det nemmeste er at logge ind på www.mithk.dk. Tryk derefter på linket ved

siden af dit navn (vis/ret profil). Her kan du blandt andet ændre telefonnumre og

e-mail-adresser.

Har du fået nyt job, kan du klikke ude i venstremenuen på ”mine virksomhedsoplysninger”

og derefter rette navn og adresse på din arbejdsplads.



du skal interessere dig for dine

pensionsforhold, selv om det er

kedeligt … der er rigtig mange

penge - og din tredje alder

- på spil.

Karin Retvig

Når Kvinder blIver snydt

Skilsmissen blev kostbar for en kvinde, der ikke

havde fået lavet en ægtepagt, og som havde en elendig

pensionsordning (læs side 36-39).

Sagen fra byretten i Svendborg er anket til landsretten.

Den sætter fokus på den lovændring, som regeringen

tromlede igennem med virkning fra 2007,

og som gik ud på, at pensionsordninger som udgangspunkt

ikke er en del af den fælles formue og

derfor ikke skal deles ved skilsmisse.

En gigantisk formueflytning til skade for mange

kvinder, der gennemgående har de ringeste pensioner.

Endnu et træk fra en regering, der er totalt uinteresseret

i ligestilling.

Sagen understreger nogle vigtige pointer, som du

kan forholde dig til:

❚ Du skal interessere dig for dine pensionsforhold,

selv om det er kedeligt … Der er rigtig mange penge

- og din tredje alder - på spil.

❚ Du er medlem af en rigtig fagforening, som kan

rådgive i de svære pensionsspørgsmål. Brug os!

❚ Sørg for at få lavet en overenskomst på din arbejdsplads,

hvis I ikke har én. Hermed får du automatisk

pensionsordning.

❚ Få lavet en ægtepagt med din mand/kone, så I har

papir på de økonomiske forhold, hvis det går galt.

I HK/Privat var vi meget betænkelige, da loven

blev vedtaget, og sagen fra Svendborg understreger

vores bekymring.

Derfor vil vi forstærke vores arbejde med at få ordentlige

pensionsordninger så mange steder som

muligt, og vi vil forbedre overenskomsterne, således

at kvinder ikke diskrimineres pensionsmæssigt, når

de for eksempel er på barsel og på deltid. Kampen

for ligeløn er noget af vores allervigtigste arbejde - de

skæve pensioner har ikke mindst sin rod her.

Mest af alt sætter sagen igen 50 %-reglen i relief.

Reglen, som foreskriver, at 50 procent på arbejdspladsen

skal være medlem af HK for at få overenskomst,

gælder kun på HK-området, som jo har langt de fleste

kvindelige medlemmer. Dermed forhindrer 50 %-reglen

ikke blot ordentlige vilkår, mens vores medlemmer

er i arbejde. Den spærrer også for en rimelig tilværelse

som pensionist. ❚

leder

AF KARin ReTviG, FORMAnD FOR HK/PRivAT

5

nu dages det

www.hkprivat.dk


nyheder

HK prIvatbladet februar 2011

6

Det pengeløse samfund

skaber shopaholics

et klik, og den alt for dyre kjole er din. vi har ikke længere brug for kontanter, når

vi handler, og det gør det let at ende i overforbrug - for nogle udvikler købelysten

sig til regulær afhængighed

AF BiRGiTTe AABO

Netbutikkerne lukker aldrig, og kreditkort

gør os i stand til at handle, selv

om lønnen er brugt. Den lette adgang til

indkøb er en lettelse i hverdagen for de

fleste, men vores stadig mere pengeløse

samfund er samtidig med til at skabe

shopaholics.

Det vurderer økonomisk rådgiver

Kim valentin, finanshuset i fredensborg

og kendt fra DR’s Aftenshowet:

- Det er klart, at der er en sammenhæng

mellem den lette adgang til at

købe uden kontanter og de stadig

flere, der har

overforbrug

eller udvikler

sig til

shopaholics.

Shopaholics lider af købemani. De

har endnu ingen egentlig international

diagnose, men lidelsen breder sig og

beskrives som en afhængighedssygdom,

på linje med ludomani.

Mennesker, der ikke kan lade være

med at bruge mere, end de har råd til,

har altid eksisteret. Men dengang løn-

Vil du være klogere på din pension, får du lejligheden

i marts, hvor ATP’s direktør, Lars Rohde,

og fondsdirektør, Henrik gade Jepsen, tager rundt

i Danmark for at tale pension med danskerne. i

år bliver et af mødets centrale emner ”kvinder og

pension - kvinder lever længere end mænd, men

sparer mindre op i pension”, og du kan også høre

om, hvad garanterede/ugaranterede produkter betyder

for din pension. Du kan også høre om fordele

og ulemper ved at udskyde din pension.

Mødet afsluttes med debat og spørgsmål. Dørene

åbnes kl. 19.00, og mødet begynder kl. 19.30.

Det er gratis at deltage.

nen blev udbetalt kontant, var mulighederne

for at gå amok i køberus begrænsede,

påpeger rådgiveren:

- Dengang blev der uddelt øretæver

uden for værtshuset, når gælden blev

for stor. Desuden blev lønnen udbetalt

pr. uge, så når manden brugte det meste

den første aften på billard og druk,

skulle familien kun klare sig igennem

en uge for resten. Når den næste lønudbetalingsdag

oprandt, gik konen med

for at sikre, at det ikke gentog sig.

også Psykiatrifondens tidligere formand,

overlæge i psykiatri Jes gerlach,

ser en sammenhæng mellem det pengeløse

samfund og shopaholics og forventer

derfor, at flere vil udvikle lidelsen

fremover.

Søren Skensved, leder af Dansk Misbrugsbehandling,

som blandt andet behandler

shopaholics, er heller ikke i

tvivl:

- Nettet er giftigt for shopaholics. På

nettet er der åbent 24-7, og du kan købe

alt med et kreditkort.

læs mere side 42-45

Møderne holdes:

Odense 7. marts 2011

Radisson blu H.C. Andersen Hotel

Claus bergs gade 7

5000 odense

Aalborg 10. marts 2011

Aalborg Kongres & Kultur Center

europa Plads 4

9000 Aalborg

er din lønforSikring ajour?

Har du en lønforsikring? Så husk at

få din forsikringssum reguleret, hvis

din løn ændrer sig. Du kan kontakte

HK forsikring på 33 30 45 39 eller

på mail, hk-forsikring@hk.dk.

❚ Læs mere om lønforsikring på

www.hk.dk/forsikring

din Sygdom er en privatSag

Din chef må gerne ringe til dig, hvis

du er syg. Han må også gerne spørge

til, hvornår du kan komme tilbage,

eller om det er nødvendigt at

flytte dine opgaver, mens du er væk.

Men chefen må ikke spørge ind

til, hvad du konkret fejler.

Hvis han gør det, kan du have ret

til erstatning. Derfor er det vigtigt

for virksomheder at have en sygefraværspolitik,

skriver revisions- og

rådgivningsfirmaet KPMg på deres

hjemmeside. Senest er en større

virksomhed blevet dømt til at betale

en godtgørelse på 10.000 kroner til

en medarbejder, som til en sygefraværssamtale

følte sig udspurgt om,

hvad han fejlede.

PensionsMøder hos atP over hele landet

København 14. marts 2011

Radisson blu falconer

falkoner Allé 9

2000 frederiksberg

Aarhus 17. marts 2011

Radisson blu Scandinavia Hotel

Margrethepladsen 1

8000 Aarhus C

Du kan tilmelde dig et pensionsmøde på www.atp.dk eller på telefon 70 12 90 00


Søges:

Musebrugere uden gener

et større forskningsprojekt på Aalborg Universitet leder efter en dokumenterbar

sammenhæng mellem musearbejde og smerte. De mangler nu personer uden smerter

AF JesPeR PeDeRsen

hk/Privatbladet skrev i september

sidste år om et større videnskabeligt

projekt på Center for Sanse-Motorisk interaktioner

(SMi), Aalborg Universitet, som

skal forsøge at forklare, hvordan og hvorfor

musesmerter opstår. et problem, rigtig

mange HK’ere har døjet med siden starten

af 1990’erne. Men der er endnu ingen,

som videnskabeligt har kunnet dokumentere

en klokkeklar sammenhæng mellem

musearbejdet og smerterne.

i bladet blev der søgt efter erfarne

musebrugere - både med og uden smerter

- som havde lyst til at medvirke ved

at udfylde et spørgeskema og deltage i

et efterfølgende forsøg. Det har knap 250

svaret på. i løbet af foråret er det planen,

at 30 personer med smerter og 30 personer

uden smerter skal igennem en række

forsøg på Aalborg Universitet for at måle

smertesystemer og smertetærskler.

forskerne har imidlertid stadig brug

for folk uden smerter til forsøgene. HK/

Privat opfordrer derfor medlemmer, der

arbejder med computermus dagligt, men

som ikke oplever gener, til at besvare et

spørgeskema på projektets hjemmeside,

www.smi.hst.aau.dk/musearm. besvarelsen

tager omkring 10 minutter, og efterfølgende

vil du muligvis efter grundig information

blive spurgt, om du vil deltage i

forsøgene på Aalborg Universitet.

HK/Privatbladet vil løbende følge med i

forsøgene og projektets resultater.

❚ Læs meget mere og besvar spørgeskemaet på

projektets hjemmeside:

www.smi.hst.aau.dk/musearm

HK afsøger marked for køber til kursusejendom

hk vil afsøge markedet for interesserede købere til kursusejendommen

Hotel Christiansminde i Svendborg. et muligt salg

afhænger dog af, om man kan finde den rette pris og den rette

ejer, oplyser næstformand i HK Mette Kindberg.

foreløbig afsøger HK markedet for den rette køber med den rette

pris.

- vi lukker ikke Hotel Christiansminde. Hotellet fortsætter som hotel, men

vi mener, tiden er inde til at afsøge markedet, siger Mette Kindberg.

beslutningen er taget i HK’s hovedbestyrelse, fordi forbundet de senere år

har lagt kursusaktiviteten om, så der nu kun er brug for halvdelen af det antal

overnatninger, der var brug for tidligere.

- Men hotellet kører videre både med vores egne kurser og med arrangementer

og overnatninger for private kunder. Det lukker ikke, siger Mette Kindberg.

voxpop

AF JesPeR PeDeRsen

FOTO HUnG Tien-vU

Hvilke

erfaringer

Har du med

muSeSkader på

din arbejdSpladS?

rikke Kastbjerg Gundersen,

arbejdsmiljørepræsentant i

Aalborg Industries A/S

- Jeg er nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

og synes, at

det er et emne, vi ikke har

haft ret meget fokus på, selv

om vi er mange, der sidder med taste- og

musearbejde. vi har hæve-sænke-borde,

men jeg vil gerne se på, om der er andre

redskaber, der i hverdagen kan forebygge

gener, samt oplyse mine kolleger om, hvad

de selv kan gøre.

anja thestrup,

arbejdsmiljørepræsentant i

Transcom Danmark A/S

- vi har nok haft et par stykker,

der har fået tennisalbuer

ved os. Hvis man får

en lægeerklæring, så har

man mulighed for at få særlige tekniske

hjælpemidler, som eksempelvis en mouse

trapper. og vi har fysioterapeut, massør og

zoneterapeut på stedet, som er betalt af

arbejdsgiveren. Men vi har ikke rigtig talt

om, hvordan vi forebygger museskaderne.

Ole steen peinow,

arbejdsmiljørepræsentant i

Landsforeningen Ældre Sagen

- Der har været to kolleger

med deciderede musearme,

og jeg har selv haft en

såkaldt kold skulder i begge

sider. i den nyeste APv var der også et

overraskende stort antal, der erklærede,

at de oplevede smerter, så jeg er sat på

en runde kvalitative interviews. Det ligger

ikke fast, hvad vi vil gøre, men som minimum

må man sikre afveksling i arbejdet -

eller holde ti minutters pause hver time.

7

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011

efterlønnere

Regeringen vil forsøge at afskaffe efterlønsordningen. Om det vil lykkes, vil fremtiden vise. I

mellemtiden har vi talt med en snes medlemmer, der er gået på efterløn. Vi er stødt på en enkelt,

der bare ikke gad arbejde længere end nødvendigt. Vi har mødt et par stykker, hvis arbejdsgivere

sagde nej til nedsat tid. Vi har talt med flere, der var syge og nedslidte. Og det store flertal har

samme historie: fyret sidst i halvtredserne, intet nyt arbejde at få, træt af at blive mistænkeliggjort

i dagpengesystemet. Mød fire af dem her AF JesPeR PeDeRsen FOTO UlRiK TOFTe

8

Jeg har masser

af energi

63 år, odenSe. gik på efterløn Som 62-årig

Inge Lise Gram var helt sikker på, at hun skulle bæres

ud af arbejdsmarkedet. Hun havde svært ved at

forestille sig selv uden et job, hvor hun kunne benytte

sig af al den energi, hun stadig rendte rundt med.

Energien, den har hun stadig - men i dag er hun

på efterløn.

- Jeg er 63 år, og jeg ved godt, hvad det betyder for

mine muligheder for at få et job. Og helt ærligt, så gider

jeg ikke engang at byde mig til. Jeg gider ikke at

høre på alle afslagene. Det har min selvtillid slet ikke

brug for, fortæller Inge Lise Gram.

Hun var i 25 år lykkeligt ansat som kontorassistent

i Rosengårdscenteret, indtil hun måtte forlade det på

grund af omstruktureringer. Herefter fik hun job i Faaborg

Forsyningsvirksomhed, men var der kun to år,

inden der også blev skåret ned der.

Hun gik herefter ledig et par måneder, hvor hun

søgte job. Skæbnen ville så, at hun fik konstateret

brystkræft. Så gik hele hendes verden i stå, og al fokus

i 2010 gik på at komme igennem sygdommen, så

hun stoppede med jobsøgningen. I dag er hun raskmeldt.

- Som jeg har det nu, ville jeg sagtens kunne bestride

et job. Jeg har masser af energi og spiller tennis,

danser og underviser i tango og styrketræner.

Men det nytter ikke noget, hvis folk ikke viser, at de

har brug for mig. Hvis der var nogen, der ringede og

sagde, ”hej, Inge Lise, dig kan vi godt huske, dig kan

vi godt bruge”, så ville jeg helt sikkert arbejde igen, siger

Inge Lise Gram.

- Men ellers ikke.


9

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011

Jeg føler mig

simpelthen slidt ned

62 år, aarHuS. gik på efterløn Som 60-årig

Otto Werner krämer har nærmest uafbrudt arbejdet

på skiftehold gennem hele sit arbejdsliv. Tæt på 35 år

som trykker med konstante skift mellem daghold, aftenhold

og nathold - i sidste omgang på emballagefabrikken

Danapak i Horsens.

Det har sat sig. Mærkbart.

- Jeg følte mig ganske enkelt godt nedslidt, lyder

det korte svar fra aarhusianeren.

- Selv om vi gennem årene har fået nogle tekniske

hjælpemidler, så var det et fysisk hårdt arbejde med

mange tunge løft. Men det var især natturene, som

var hårde for mig. Jeg har været meget dårlig til at

sove om dagen, så jeg har sovet så lidt, så lidt gennem

årene. Og det var frygteligt om dagen, hvor jeg ikke

fik lavet noget som helst, men egentlig bare gik rundt.

Det er knap to et halvt år siden, Otto Werner Krä-

10

mer gik på efterløn. Han blev på grund af nedskæringer

egentlig fyret få måneder inden, han fyldte 60 år.

Men med hjælp fra tillidsrepræsentanten fik han forhandlet

på plads, at han kunne blive indtil den runde

dag. I stedet for at gå ledig et par måneder kunne han

derfor gå direkte på efterløn.

En beslutning, han på ingen måde har fortrudt. Nu

er der nemlig god tid til at cykle og gå lange ture og

passe kolonihaven.

- Jeg kan tydeligt mærke, at jeg generelt har det

bedre i dag og ikke er så træt, som jeg var dengang.

Jeg har jo tidligere spurgt, om der var mulighed for

at komme på fast dagvagt, men det var der ikke. Men

selv hvis det var muligt, eller hvis der havde været en

form for seniorordning, så er jeg ikke sikker på, at jeg

kunne have klaret mere. Jeg var slidt op.


Det er nedslående

ikke at kunne bruges

61 år, vanløSe. gik på efterløn Som 60-årig

Anne Terese Strube har det helt fint. Så hun kunne

sådan set sagtens passe et fuldtidsarbejde.

Men der var ingen, der kunne bruge hende, da

hun 59 år gammel stod uden et job. Et par måneder

tidligere var hun blevet fyret fra det boligselskab, hun

var ansat i, efter at hun i to måneder havde været sygemeldt

med stress. En sygdom, hun pådrog sig, da

hun blev spurgt, om hun ville skifte fra receptionen til

sagsbehandler - men ikke fik nogen som helst oplæring

i sin nye, travle funktion.

Nu stod den på jobsøgning. Men der skete ingenting.

- De påstod hårdnakket, at det intet havde med

min alder at gøre. Men selvfølgelig havde det det. Jeg

oplevede ingen respekt for min erfaring, siger Anne

Terese Strube.

Oven i afslagene kom aktiveringen og kontrollen.

Intet mindre end et mareridt.

- Vi blev simpelthen jagtet rundt i manegen, og jeg

oplevede, hvordan voksne mennesker var grædefærdige

over at blive behandlet på den måde. Det var slet

ikke tanken, at jeg skulle på efterløn, men jeg blev

hurtigt klar over, at det var det mindst slemme alternativ.

Så akkurat samme dag, Anne Terese Strube fyldte

60 år, gik hun på efterløn.

- Selv om jeg slet ikke føler mig gammel og synes,

at jeg har masser at bidrage med. Men det hurlumhej,

det gad jeg altså ikke.

I dag søger hun et job på 8-10 timer om ugen. For

hun er ikke klar til at lave ingenting.

- Og jeg synes, at det var svært at gå på efterløn. Jeg

synes nemt, at jeg kommer til at tumle rundt herhjemme

og sidde på sofaen og glo. Og det gider jeg altså ikke.

Men nu har jeg købt en lille hund, jeg kan gå og hygge

mig med.

11

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011

12

Jeg finder mig

ikke i trusselsbreve

61 år, middelfart. gik på efterløn Som 60-årig

karsten Sønderbys plan var at blive på arbejdsmarkedet,

til han var 62 år. Han har som reproduktionsassistent

arbejdet på lidt skæve arbejdstider, men er

ellers ikke bebyrdet med fysiske skavanker.

Men sådan skulle det ikke gå. Afdelingen, hvor

han sad, blev lukket. Der blev ganske vist fundet et

nyt - men temmelig anderledes - job til ham i virksomheden.

På et pakkeri. Det havde han i to måneder,

så bad han om at blive fyret.

- Et job på et pakkeri er altså ikke et job for en 60årig.

Det var for hårdt, og så sagde det mig heller ikke

rigtig noget fagligt, siger Karsten Sønderby.

For første gang i sit liv var Karsten Sønderby nu arbejdsløs,

og han blev dermed indrulleret i det danske

arbejdsløshedssystem. Et nedslående møde, der har

vakt vrede i den erfarne arbejdstager.

- Det var jo nærmest trusselsbreve, jeg med det

samme fik sendt, hvor de truede med at indhente forskellige

oplysninger og tage ydelser fra mig, hvis jeg

ikke gjorde, som der blev skrevet. Skal jeg efter at

have været på arbejdsmarkedet, siden jeg var 16 år, stå

model til det? Jeg var så heldig, at det behøvede jeg

ikke at finde mig i. Det passede slet ikke til mit temperament,

siger Karsten Sønderby, der efter en måneds

understøttelse valgte efterlønnen.

En beslutning, han ikke har fortrudt.

- Hvis de ringede og sagde, at de havde genoprettet

min gamle stilling, ville jeg ikke være interesseret. For

jeg har det skidegodt lige nu. Jeg har fem heste, halvanden

tønder land og spiller klaver i et seksmandsorkester,

så jeg hygger mig glimrende uden et job.


13

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011

illustration llustra

14

Weidekampsgade 8

0900 København c

eller send en mail til:

redaktionen-privat@hk.dk

Redaktionen forbeholder sig

ret til at redigere i indlæg.

Deadline til næste nummer

er 7. marts 2011.

Du kan også følge debatten

eller selv deltage på

debatHK/Privatbladet

www.hk.dk/privat

Bliver du alders- eller førtidspensionist i løbet af 2011, skal du give

os et praj, hvis du fortsat ønsker at modtage HK/Privatbladet og bladet

fra din lokale HK-afdeling

går du på pension, bliver du automatisk slettet fra listen over

modtagere af HK-bladene - medmindre du har givet besked om det

modsatte. går du på alders- eller førtidspension i år, kan du allerede

nu give HK en melding, hvis du gerne vil have HK-bladene fremover.

Du kan enten henvende dig direkte i din afdeling (telefon 70 11 45 45)

eller indsende kuponen på denne side.

Kuponen indsendes til: HK/Privat, att. Anitta Winther Mikkelsen,

Weidekampsgade 8, 2300 København S. Mærk kuverten ”Bladtilmelding”.

debat

debat

debat

debat

debat

debat

debat

debat

debat

en vitaminpille er ikke bare en vitaminpille

På side 33 i januar-udgaven af HK/Privatbladet kunne man læse en

notits med overskriften ”Køb de billigste multivitaminer”. Det er

vildledende, idet grundlaget for udsagnet er forkert. vi er udmærket

klar over, at i har oplysningen fra anden side, nemlig Ældre Sagen,

men i har dog stadig ansvar for videregivelsen.

indlægget er kogt ned fra en artikel i Ældre Sagen Nu, og heri er

der kun kigget på syntetisk fremstillede vitaminer/mineraler. Men der

findes en hel gruppe af vitaminer, mineraler og plantenæringsstoffer

= phytonutrients, der er baseret på planter (som vi burde spise af

hensyn til vores sundhed). At påstå, at det kan være lige meget, hvad

man tager, svarer til, at man sagde: Det er lige meget, om du spiser

fødevarer fra et laboratorium eller fra naturen, men det kan ganske

enkelt ikke sammenlignes.

Med hensyn til det anbefalede daglige behov på vitamin/mineralområdet

er der stor uenighed verden over. Den danske levnedsmiddelstyrelses

anbefalinger på nogle områder ligger langt under anbefalingerne

fra mange andre lande. Den nyeste forskning er ganske enkelt

ikke taget ad notam.

Mange hilsner

tandklinikassistent og dyrlæge

linda Riis og claus Jeppesen

Juelsminde

pensionist i 2011 - vil du have HK/privatbladet fremover?

nb!

Hvis du allerede er alders- eller førtidspensionist

og allerede har tilmeldt dig bladene,

skal du intet foretage dig.

Jeg ønsker fortsat blade fra HK

Jeg bliver alders/førtidspensionist pr.: (dag/måned/år)

Sæt kryds

Jeg ønsker kun at få HK/Privatbladet 6 gange årligt,

når mit HK-afdelingsblad er med

Navn:

Adresse:

Jeg ønsker fortsat at få alle 10 numre af HK/Privatbladet

inklusive HK-afdelingsblad, der er med de 6 gange om året

Postnummer og by:

Cpr-nummer:


Folk med

nakke-skulder-smerter

er oftere langtidssyge

forskning viser, at ansatte med nakke-skulder-smerter bliver

mere langtidssyge end dem, der undgår smerterne

AF MORTen MUnKHOlM

Ømme skuldre, en træt ryg og en nakke,

der knager og brager. Smerter i lænden,

nakken, håndleddet og skuldrende udgør

i høj grad en risiko for, at man som kontoransat

bliver sygemeldt i længere tid.

Det viser en undersøgelse, som Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA) har foretaget.

Hver fjerde af de sygemeldte kontoransatte

havde ondt i lænden, mens endnu

flere havde problemer med smerter i nakken

og skuldrene.

- Folk med computer- og skrivebordsarbejde

sidder meget i låste stillinger og

hver tredje får nakke- og skuldersmerter i

svær grad, forklarer seniorforsker Lars L.

Andersen fra NFA, der har kigget på årsagerne

til langtidssygefravær i 2001 og

2002.

Hans forskning konkluderer, at de, der

oplever generne, i højere grad bliver meldt

langtidssyge. Hver ottende kontoransatte

bliver langtidssygemeldt i tre uger eller

mere.

Vi overser problemet

Ifølge Svend-Erik Hermansen,arbejdsmiljøkonsulent

i HK/Privat, har

man længe vidst, at arbejdsstillingerne

volder et stort

problem for både arbejdsgivere

og ansatte, men alligevel er det

stadig et stort problem på mange arbejdspladser.

- For det første har meget få arbejdspladser

gjort noget ud af at få omsat vejledninger

til daglig brug og få taget dialogen

med de ansatte, og for det andet tænker

folk: Det rammer ikke mig. Men vi

kan jo se, at vi har massevis af sager med

lige nøjagtig den her problematik, siger

han.

Og det på trods af, at tidligere forskning

har vist, at det er simple tiltag, der

skal til for at mindske nakke- og skuldersmerterne.

- Ganske almindelige øvelser med

håndvægte eller elastikker kan hjælpe rigtig

meget. Bare ti ugers træning kan rette

op på mange af smerterne, siger Lars L.

Andersen.

Tag fat på problemet i tide

Svend-Erik Hermansen mener dog også,

at der skal komme et større fokus på det

forebyggende arbejde. En lovændring fra

2005 tvinger arbejdsgiverne til at se

nærmere på arbejdsmiljøet ud fra sygefraværet,

og derfor har branchearbejdsmiljørådet

BAR Kontor netop

revideret en vejledning til, hvordan

du bedst arbejder ved computeren.

HuSk følgende, HviS du

arbejder ved en computer

❚ Hold dig aktiv: Det hjælper at være

i god fysisk form og især at træne

med elastikker og håndvægte.

❚ varier arbejdet: Sørg for at gå en lille

tur, holde pause eller arbejde stående,

så du ikke sidder i en låst position

hele dagen.

❚ Anskaf de rigtige hjælpemidler: Tag

en snak med din arbejdsplads om,

hvilke hjælpemidler i har brug for.

KiLDe: JobogKRoP.DK

- Jeg vil opfordre alle i kontorlandskaberne

til at se nærmere på, hvordan det

foregår hos jer, og derefter tage dialogen

om, hvordan det kan blive bedre, siger

Svend-Erik Hermansen. ❚

❚ Du kan finde den nye vejledning

”Arbejde ved computer” på

www.barkontor.dk

15


HK prIvatbladet februar 2011

lønstatistik 2010

lave lønstigninger kan give

lønefterslæb for de unge

Krisen har halveret lønstigningerne, og det kan især få konsekvenser for de unge. Man får typisk

de største lønstigninger, inden man fylder 40 år, og det kan give de unge et lønefterslæb, at de

kun får små lønstigninger i den periode

AF PeRnille URTH illUsTRATiOn THOMAs neUMAnn

Finanskrisen afspejler sig i lønstigningerne, som er halveret

siden 2007, viser HK’s lønstatistik for 2010. Tendensen gælder

for alle aldersgrupper, men det kan særligt få konsekvenser for de

unge. De kommer ind på arbejdsmarkedet på et lavere lønniveau

end deres ældre kolleger og har mere brug for lønstigninger for

at nå op på niveau med dem. Det betyder, at de unge ofte får de

største lønstigninger. Det gør de stadig, men stigningerne er næsten

halveret fra 7,0 til 3,7 procent.

- Unge har en lavere løn end gennemsnittet, typisk fordi de er

uerfarne og ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Derfor er de

unge afhængige af at have høje lønstigninger for at indhente deres

ældre kollegers lønniveau, som ligger på et højere og mere

stabilt niveau efter 40-årsalderen, siger Rasmus Stammerjohann

Winther fra HK’s Arbejdsliv og Analyseafdeling, som står bag

lønstatistikken.

Det kan derfor give de unge et lønefterslæb, som de får svært

ved at indhente, når de starter på et lavere lønniveau, samtidig

med at deres lønstigninger er små.

- Over et livsforløb har man de største lønstigninger, når man

mænd tjener stadig

væsentligt mere end kvinder

Mænd tjente i gennemsnit 13 procent mere

end kvinderne, hvilket er omtrent den samme

forskel, som året før. Det svarer til en forskel i

den månedlige lønpose på 4.172 kroner. Mændene

tjener i gennemsnit 32.198 kroner, mens

kvinderne 28.026 kroner.

16

5

er ung og bliver dygtigere. Men hvis man er så uheldig at være

ung i en krisetid, får man kun små lønstigninger i den periode,

hvor man normalt får de største lønstigninger i sit liv, siger Rasmus

Stammerjohann Winther.

Gennemsnitslønnen for en 20-29-årig lå i 2010 på 23.879 kroner,

mens den for en 30-39-årig lå på 28.424 kroner og for en

50-59-årig på 29.885 kroner.

Lønstatistikken for 2010 er udarbejdet på baggrund af lønoplysninger

fra mere end 40.000 medlemmer fra HK/Stat,

HK/Privat og HK HANDEL. ❚

lønstigninger i procent

Alder 2007 2010

20-29 år 7,0 3,7

30-39 år 5,3 2,9

40-49 år 4,7 2,5

50-59 år 4,2 2,2

Over 60 år 3,7 2,1

I alt 4,7 2,5

De HK-job med størst lønforskel mellem mænd og kvinder

Job Gennemsnitlig Gennemsnitlig Lønforskel

månedsløn kvinder månedsløn mænd

Arbejde med erhvervskunder 27.692 36.563 8.871 kr.

Arbejde med analyse og rådgivning inden for HR 33.495 42.269 8.774 kr.

Kundebetjening i pengeinstitutter 32.708 38.765 6.057 kr.

Ejendomsadministratorarbejde 32.144 37.993 5.849 kr.

Administrativ arbejdstilrettelæggelse 32.297 38.064 5.767 kr.


5

kr

De HK-job med mindst lønforskel mellem mænd og kvinder

Job Gennemsnitlig Gennemsnitlig Lønforskel

månedsløn kvinder månedsløn mænd

Produktsupport vedr. salg 27.562 27.528 34 kr.

Administrativ forvaltning og sagsbehandling 30.035 30.070 35 kr.

Arbejde med erhvervs- og privatkunder 29.584 29.542 -42 kr.

Laborantarbejde, forskning og undervisning 27.640 27.582 -58 kr.

Inkassatorarbejde og lignende 27.922 27.819 -103 kr.

❚ Tjek hele lønstatistikken for 2010 på

www.hk.dk/loen/loenstatistik

Se, hvem af Hk’erne som tjener mest

Branche Gennemsnitlig månedsløn

It-konsulenter mv. 38.490

Pengeinstitutter 35.827

Forsikring og pension 35.739

Udgivelse af computerspil og anden software 35.067

Lotteri og andet spil 33.687

Finansiel service 33.398

Informationstjenester 33.392

Medicinalindustri 33.222

Kreditforeninger mv. 32.609

Fremstilling af basiskemikalier 31.830

KiLDe: HK’S LøNSTATiSTiK 2010, HK’S ARbeJDSLiv og ANALySeAfDeLiNg

17


HK prIvatbladet februar 2011

sæt gang i

din udvikling

AF DORTHe neRvinG

18

hovedeleMenter

i MUs-saMtalen

MUS-samtaler gribes forskelligt an på landets virksomheder.

Men fælles for dem er: Hvordan går det? Hvor

skal vi hen? og hvordan kommer vi så det? Mange steder

skal medarbejder og leder på forhånd udfylde nogle

skemaer som forberedelse til samtalen. På andre arbejdspladser

er samtalerne mere løst struktureret. Det

er vigtigt, at i under alle omstændigheder kommer gennem

følgende:

❚ Året, der gik - opfølgning på sidste års MUS-samtale.

Hvilke opgaver har du løst, og hvilke resultater har du

nået?

❚ Din arbejdssituation. Hvordan trives du og hvordan

foregår samarbejdet med dine kolleger og nærmeste

leder? Hvad fungerer godt, og hvad fungerer skidt?

Hvad kan blive bedre?

❚ Året, der kommer. Hvilke opgaver skal du løse i det

kommende år? Hvad kræver det af kompetencer og

udvikling for dit vedkommende?

KiLDe: HK/PRivAT og WWW.SAMTALeNS123.DK

Ved MUS-samtalen har du chancen for at påvirke

dit arbejdsliv i den retning, du ønsker. Ikke mindst

når det gælder udvikling af dine kompetencer. Så

forbered dig grundigt til samtalen

Er du også usikker på, om du kan honorere kravene

på fremtidens arbejdsmarked? Så slå til ved

din MUS-samtale - det er en oplagt mulighed for at

udvikle dig gennem dit job.

48 procent af HK/Privats medlemmer frygter, at

deres kvalifikationer og kompetencer ikke slår til

på fremtidens arbejdsmarked. Undersøgelsen er

lavet i januar i år af HK/Danmark, og 6.000 HK’ere

deltog i undersøgelsen.

Hvis der er overenskomst på din arbejdsplads,

har du ret til kurser og efter/videreuddannelse

(se teksten ”flere måder at blive bedre på”). Tænk

også over, hvad der kan dygtiggøre dig i hverdagen.

for eksempel at deltage i projektarbejde eller

at blive sidemandsoplært i nye funktioner, du gerne

vil arbejde med.

- Har du en chef, der ikke er så god til at tænke

i udvikling, må du selv tage initiativet og præsentere

dine ønsker ved MUS-samtalen og få opbakning

der, opfordrer uddannelseskonsulent i HK/Privat

Claus Agø Hansen.


flere Måder at blive bedre På

Der er mange måder at blive klogere og dygtigere på via sit arbejde!

Ekstern uddannelse (kurser, efter- og videreuddannelse). Hvor

meget efter- og videreuddannelse du kan kræve, afhænger helt af

dit ansættelsesforhold. Har du overenskomst, har du ret til et antal

uddannelsesdage årligt, der gør dig bedre til at udføre det job,

du har. Det er det, der hedder virksomhedsrelevant efteruddannelse.

en stor del af HK/Privats overenskomst indeholder også en

ret til selvvalgt uddannelse, hvor du har mulighed for at dygtiggøre

dig, også på områder, der ligger uden for din jobbeskrivelse.

Dine muligheder er beskrevet i din overenskomst, som du kan finde

på www.mithk.dk. Du kan også læse mere om dine muligheder på

www.selvvalgtuddannelse.dk.

er du ikke overenskomstdækket, fremgår din eventuelle ret til

ekstern efter/videreuddannelse af din ansættelseskontrakt.

sUPer hJeMMeside oM MUs

Jobrotation. vil det give mening for både dig, din kollega og din

arbejdsplads at bytte job for en tid?

Sidemandsoplæring. Kunne du godt tænke dig at kunne det, som

din kollega kan? eller kan du noget, som andre kunne bruge?

Projektarbejde. Arbejde med faste deadlines hen mod et konkret

mål sammen med andre giver dig nye udfordringer og netværk på

tværs af virksomheden.

Coaching/mentorordning. Har du tillid til en mere erfaren medarbejder,

kan han eller hun eventuelt blive mentor for dig. Du får

muligheden for at få råd og feedback i hverdagen. eller måske er

det dig, der ved så meget, at du kan blive mentor - det træner dig i

at kommunikere og formidle.

Selvstudier. Har du brug for at blive bedre til eksempelvis et itprogram,

har HK en masse onlinekurser. Tjek selv på mithk.dk.

KiLDe: HK/PRivAT og WWW.SAMTALeN123.DK

På hjemmesiden www.samtalens123 kan medarbejdere og ledere få alt at vide om Mus-samtaler (medarbejderudviklingssamtaler)

og Grus-samtaler (gruppeudviklingssamtaler). Her er tjeklister, eksempler på skemaer, gode råd og anvisninger på alt før, under og

efter samtalerne. HK/Privat, HK Handel og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv står bag hjemmesiden.

19

www.hkprivat.dk


efterløn

HK prIvatbladet februar 2011

20

arbejdsglæde

og seniorordninger

kan få ældre

til at blive

længere i jobbet

Glæden ved sit arbejde og seniorordninger er de vigtigste

grunde til, at folk gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet,

viser ny HK-medlemsundersøgelse. Begynd her

frem for at afskaffe efterlønnen, mener HK

AF PeRnille URTH / illUsTRATiOn THOMAs neUMAnn JøRGensen


Den glæde, der er forbundet med ens job,

har afgørende betydning for, hvor længe

HK’erne har lyst til at blive i deres job, viser

en ny undersøgelse blandt 2.400 medlemmer.

Ni ud af ti angiver, at det betyder alt

eller meget for, hvor længe de vil blive i jobbet,

om de trives fagligt og socialt.

Som ældre medarbejder har det stor betydning

for ens velvære på jobbet, at man

føler sig værdsat og anerkendt, forklarer Anton

Eg Andersen, psykolog fra Arbejdspsykologisk

Center, der rådgiver ansatte og virksomheder

om trivsel på arbejdspladsen.

- Man er glad for at være på arbejde,

hvis man har en oplevelse af at være værdsat

som medarbejder. Man skal føle, at der

er brug for en, og at både ledelsen og kollegerne

sætter pris på en.

Og det er netop nøglen til at fastholde

ældre, mener Per H. Jensen, professor fra

Aalborg Universitet, som forsker i fastholdelse

af ældre.

- Hvis arbejdsgiveren siger, dig og dine

kompetencer kan vi ikke undvære her på

arbejdspladsen, så vil du ikke nok blive? Så

bliver folk som regel, så enkelt er det.

Seniorerne skal føle sig velkomne

Den nye medlemsundersøgelse viser også,

at 41 procent af dem, der er på efterløn eller

pension, ville have ventet med at trække

sig tilbage, hvis der havde været en bedre

trivsel på deres arbejdsplads.

Trivsel dækker over flere ting end blot

forholdet til ledelse og kolleger, understreger

Anton Eg Andersen.

- Stressniveauet og følelsen af, at man

kan følge med, er også vigtige. Hvis man

har arbejdet på en bestemt måde i mange

år, og det pludselig bliver kasseret af en

ung leder, så føler folk ikke længere, at de

har indflydelse på deres arbejde, og det kan

presse nogen ud.

Og der er et potentiale at hente for virksomhederne,

hvis de forstår at skabe plads

til de ældre medarbejdere, fastslår Per H.

Jensen.

- De ældre medarbejdere har en række

fordele. De er loyale, har højtudviklede faglige

kompetencer og erfaring. De har ofte

også et godt kendskab til virksomhedens

kultur, som de kan videreføre til yngre

medarbejdere, og det er vigtigt for en harmonisk

arbejdsplads.

Seniorordninger gør en forskel

Seniorordninger, som kan være at gå på

nedsat tid, ekstra ferie eller andre særlige

vilkår, er også vigtige for at fastholde de ældre.

Godt halvdelen synes, at seniorordninger

på arbejdspladsen er meget vigtige eller

vigtige.

HK har længe arbejdet for, at seniorordninger

bliver mere udbredte på arbejdspladserne.

- Kun hver tredje af HK’s medlemmer

på efterløn eller pension havde en seniorordning

på deres sidste arbejdsplads, viser

en tidligere undersøgelse. Det er ikke godt

nok. Det er vigtigt, at vi får nogle lempelige

ordninger, som kan støtte, at seniorerne

kan blive længere på arbejdsmarkedet, siger

Kim Simonsen.

Også Per H. Jensen efterlyser en bedre

og mere aktiv brug af seniorpolitikker.

- Arbejdspladserne skal blive bedre til

at udvikle nogle seniorpolitikker. Det er

ikke mange, som har dem, og ofte bliver

de brugt, som vinden blæser eller som konjunkturerne

svinger.

regeringens efterlønsreforM

Regeringen fremlagde i januar forslag til afskaffelse af efterlønnen.

Se hvilke konsekvenser regeringens efterlønsudspil får for dig (din alder

pr. 31.12.2010)

❚ Personer på 57 år og ældre kan gå på efterløn som i dag. og der

sker heller ingen ændringer for personer, der allerede er på efterløn.

❚ for 55- og 56-årige er efterlønsperioden uændret fem år, men de

kan først gå på efterløn senere end i dag.

❚ for 45- til 54-årige er efterlønsperioden mellem 1 og 4½ år, og de

kan først gå senere på efterløn.

❚ Personer under 45 år kan ikke gå på efterløn.

❚ Regeringen foreslår en ”seniorførtidspension”, der sikrer en hurtigere

og enklere adgang til fleksjob og førtidspension for nedslidte.

ved redaktionens afslutning så det ikke ud til, at der er politisk opbakning til

forslaget.

Kim Simonsen mener, at man i stedet

for at tale om afskaffelse af efterlønnen

skal fokusere på, hvordan man får fastholdt

de seniorer, som har helbredet og lysten til

at blive.

- Vi ved, at der rent faktisk er mange

seniorer, som gerne vil arbejde, hvis rammerne

er til stede. Og hvor svært er det lige

for en chef at bede folk om at blive? Eller

at lade samtaler handle om fastholdelse og

ikke fratrædelse?

Ifølge Per H. Jensen indeholder Velfærdsforliget

fra 2006 allerede mange af

de løsninger.

- Meget af dette står allerede i Velfærdsforliget.

Det siger, at vi skal have mindre

psykisk og fysisk nedslidning og bedre seniorpolitikker,

men der er bare ikke gjort

noget ved det. Det er nogle gode pointer.

Man kunne jo starte der i stedet for at

snakke om at afskaffe efterlønnen. ❚

hK: bevar efterlønnen

Man redder ikke Danmarks økonomi ved

at afskaffe efterlønnen, mener HK. og

langt de fleste efterlønnere er ufaglærte

eller faglærte arbejdere, som har haft

et langt arbejdsliv, og de skal ikke miste

retten til efterløn i fremtiden. Man skal

bevare efterlønsordningen, men gøre noget

ude på arbejdspladserne for at holde

på seniorerne. Der er gode muligheder

for, at seniorerne gerne vil blive nogle år

mere i jobbet, hvis virksomhederne tilbyder

seniorordninger og skaber et godt

psykisk arbejdsmiljø.

21

www.hkprivat.dk


efterløn

HK prIvatbladet februar 2011

22

tænKer dU På

fleKsibel efterløn?

Hvis du nærmer dig efterlønsalderen

og gerne vil vide, hvad en fleksibel

efterlønsordning vil betyde for

dig, så kan du kontakte a-kassens

efterlønsafdeling på 70 10 67 89.


Jonna

styrer

mod

40 års

jubilæum

Tre dage om ugen sidder 60-årige Jonna Hintze Davidsen

ved kassen i Føtex i Holstebro. Hun er på en

fleksibel efterlønsordning, der giver hende mulighed

for stadig at have den daglige snak med kolleger og

kunder, men også mere tid til børnebørnene

AF PeRnille URTH / FOTO Jens BAcH


23

www.hkprivat.dk


efterløn


Det er middagstid, og kunderne myldrer

igennem ved tre af kasserne i Føtex i

Holstebro. Ved kasse syv sidder 60-årige

Jonna Hintze Davidsen og kører rutinevant

varerne over båndet. Alle kunder får

et smil og et ”så må du have en god dag”

retur med byttepengene. Sådan har hun

siddet ved kassen i 37 år, og hun gør det

stadig, selvom hun har slidgigt i ryggen og

tommelfingrene og faktisk har sparet op

til efterløn.

Men hun er ikke klar til at forlade jobbet,

så i juni 2010 gik hun på fleksibel efterløn,

der giver hende mulighed for at arbejde

på nedsat tid, så hun nu er i butikken

tre dage om ugen fra tirsdag til torsdag.

Hun får løn for de 20 timer, hun arbejder,

mens de resterende 17 timer bliver

suppleret op med efterløn.

- Selvom min krop er slidt, så var mit hoved

ikke klar til at sige stop. Jeg synes, det

Ugentlig fridag

+ 20 eKstra fridage oM året

Connie Lund, som netop er fyldt 64 år, er postfuldmægtig på

særlige vilkår i Post Danmark, hvor hun har været på en seniorordning

siden februar 2010. Det betyder, at hun er gået ned fra

37 til 30 timer om ugen, så hun har fri hver fredag. Den dag får

hun ikke løn for, men hun optjener stadig pension, som da hun

var på fuld tid. Derudover giver overenskomsten inden for HK/

Post og Kommunikation alle over 60 år 20 ekstra fastholdelsesfridage

om året, som er fuldt betalt.

- Jeg har det rigtig godt med stadig at gå på arbejde, men

med et ekstra pusterum. Der er både et økonomisk aspekt i at

blive, men så sandelig også et socialt. Jeg holder mig i gang og

har det daglige samvær med kollegerne. Hvis jeg ikke havde

haft den her mulighed, så var jeg nok gået på tjenestemandspension,

da jeg blev 60 år. nu bliver jeg i hvert fald nok ved, til

jeg bliver 65 år, hvis helbredet vil, siger Connie lund.

24

er dejligt at få en god snak med både kolleger

og de mange faste kunder. Så jeg nyder

stadig at kunne komme i butikken, og

det er rigtig dejligt, at denne ordning giver

mig mulighed for det, siger Jonna Hintze

Davidsen.

Det gode sammenhold lokker

Der er omkring 140 ansatte i butikken i

alle aldre, og det sociale aspekt af jobbet er

en vigtig faktor for, at hun stadig har lyst

til at stå op og gå på arbejde, selvom hun

kunne vælge at gå på efterløn på fuld tid.

- Jeg synes, vi er sådan et godt team. Jeg

er alderspræsident ved kasselinjen og har

været der flest år, så jeg hjælper tit med at

lære de nye unge op. Vi har altid haft et

godt arbejdsklima og godt sammenhold

her, og det betyder meget for, at jeg har

lyst til at blive hængende, siger hun.

Målet er 40 års jubilæum

Den fleksible efterlønsordning giver Jonna

Hintze Davidsen mulighed for at tilbringe

mere tid med de ti børnebørn, som

hun gerne ivrigt fortæller om. Og hende

og manden har netop købt en campingvogn,

som de vil tilbringe nogle af de forlængede

weekender i. Manden er gået på

efterløn, men det får ikke Jonna til at overveje

det også.

- Det kan godt være, at Føtex kan undvære

seniorfond giver

en eKstra fridag

mig, men jeg kan ikke undvære Føtex. Og

jeg tror også, min mand ville løbe skrigende

væk, hvis jeg gik hjemme hele tiden og

snakkede alt for meget, griner hun.

Hun bliver 61 år i marts og regner måske

med at trappe en dag mere ned, når

hun fylder 62 år, men helt stoppe, det vil

hun helst ikke.

- Man ved jo aldrig, hvornår kroppen siger

stop, men indtil videre så fortsætter jeg.

Jeg har jo 40 års jubilæum om tre år, så

det stiler jeg da efter, forsikrer hun. ❚

oM fleKsibel

efterløn

Som senior på fleksibel efterløn kan

du arbejde lige så meget, du vil. Hvis

du har ret til fuldtidsefterløn og arbejder

op til 29,6 timer om ugen, kan du

få udbetalt efterløn for de resterende

timer. Arbejder du mere end 29,6 timer

om ugen, får du ikke efterløn den

uge. Dine arbejdstimer bliver modregnet

time for time, hvis det er almindeligt

kontrollabelt lønmodtagerarbejde.

Hvis din timeløn er mindre end 205,52

kroner i timen, reduceres din modregning

de første 33.632,00 kroner.

KiLDe: SeNioRPRAKSiS.DK

Poul Ankersen, 65 år, har siden maj 2010 været på en seniorordning,

der giver ham en ekstra fridag om ugen. Han er klagesagsbehandler

i Boligkontoret Århus, hvor der blev oprettet en seniorfond

med overenskomsten med HK Østjylland i 2005. Den giver

ældre medarbejdere mulighed for at gå ned i tid, mens de får

suppleret deres løn op til fuld tid med midler fra fonden. ordningen

afvikles over tre år, så medarbejderne første år får suppleret

75 procent af lønnen på den ekstra fridag, næste år 50 procent og

tredje år 25 procent.

- Jeg ville gerne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i

stedet for at sidde hjemme og ikke lave noget. Jeg er rigtig glad

for seniorordningen, som giver mig mulighed for det. Den ekstra

fridag har jeg i sommerperioden brugt til at holde fri om fredagen,

så jeg kan komme på camping, mens jeg om vinteren har

spredt den ud, så jeg arbejder alle fem dage, men går tidligere,

siger han.


fast

duft

HvAD HeDDer en

jurIDISK bInDenDe

AfTALe meLLem

ÆgTefoLK om, HvorDAn

goDerne SKAL DeLeS I

TILfÆLDe Af SKILSmISSe?

redskab

forbindelse

klatrer

legeme

dyr sølv

Hvad er det

almindeligt anvendte

navn for ethanol?

romertal

apparatet

lokken

redskab

stirre

smelte

land

Udfyld de tomme felter, således at alle tallene 1-9

forekommer i hver række og kollonne. Desuden skal

hvert af de ni kvadrater også indeholde tallene 1-9.

Find løsningen på www.hk.dk/privat

Sværhedsgrad: middel let

send løsningen på krydsord til

HK/Privatbladet

Weidekampsgade 8, 0900 København c

Mærk kuverten ”krydsord”, eller send en mail til

krydsord-privat@hk.dk. Mailen skal være forsynet med

løsningen samt navn og adresse. løsningen skal senest

være os i hænde 7. marts 2011.

stativ

udbrud

fodtøj

kradser

husdyr

rum

gruppe

smø- områrelsen

op- derne

gram

fanges

kvinden

opholde samsig

tidig

udstråling

tone

te

klub

Færdiggør linjen i

dette 80’er-hit af

Nanna Lüders: Hvis vi

gi’r en hånd til ...

Sverige fugl

våben

fuglen

Malta

sprog

stilfuld

det hele

mærke

smerte

vindere af kryds nummer 1 2011

gris

forenede

nationer

nyvaskede

kæler

garn

smart

1. præmie 250 kroner sussi larsen, Tangmosevej 81B, 4600 Køge

2. præmie 200 kroner lone D. larsen, Børupvej 199F, 8310 Tranbjerg J

3. præmie 150 kroner Ulla steffensen, Brorsonsvej 24, 6270 Tønder

KOdeOrdet var: prismærKe

løsninGen sKrives i de farvede felter

løsninG af Kryds nummer 2, 2011

Kodeordet

navn

Medlemsnummer

Adresse

Postnr. & by

Hvad kaldes en aftale

mellem arbejdsgiver

og arbejdstager om

særlige vilkår for ældre

medarbejdere?

led

drik

Norge

25

© KoRNbeCH.DK

krydsord & sudoku

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011

arbeJderen

i tinGet Folketingets

Af NieLS MøLLeR MADSeN / foTo LiSbeTH HoLTeN

eg hængte den gule hjelm på knagen. Arbejdstøjet smed

jeg ud. Min kone købte en ny mappe til mig, og så rejste

jeg til København.

Sådan cirka foregik det, da Leif Lahn Jensen skiftede

ham fra havnearbejder i Århus til folketingsmedlem på

Christiansborg efter sidste valg.

I Folketinget fik han sig en halvtidssekretær, som han ikke

anede, hvad han skulle stille op med. Sådan én havde han ikke

haft før.

50%

40%

30%

20%

10%

0%

26

folketingets uddannelsesmæssige

sammensætning sammenlignet med befolkningen

Ufaglærte

erhvervsuddannelse

Andre

uddannelser

folketinget 2007

befolkningen 2006

Mellemlang

videregående

Lang

videregående

”Andre uddannelser” omfatter blandt andet personer med kort

videregående uddannelse, med gymnasieuddannelse - men uden

erhvervsuddannelse - samt personer uden oplyst uddannelse.

KiLDe: ”eLiTeRNeS TRiUMf”, LARS oLSeN, 2010.

sammensætning

ligner slet ikke befolkningens

sammensætning, og det er et

problem, der bør gøres noget

ved. Det mener en af de få

rigtige arbejdere i tinget, Leif

Lahn Jensen (S)

- Nu efter tre-fire år er det vist snarere hende, som ikke aner, hvad

hun skal stille op med mig, siger Leif Lahn med et skævt smil.

Med en 10. klasse som højeste uddannelse og en fortid som

havnearbejder gennem 17 år er Leif Lahn en sjælden fugl i Folketinget,

hvor cand.polit.er, jurister og andre højt uddannede færdes

hjemmevant. Kun 10 ud af tingets 179 medlemmer kan skrive

”ufaglært” på visitkortet.

- Så vidt jeg ved, er jeg det eneste medlem af den socialdemokratiske

gruppe, der kom i Folketinget direkte fra en arbejdsplads

ved sidste valg, siger Leif Lahn.

For få med erhvervsuddannelse

Det er lige her, at Leif Lahn har fundet sin mærkesag: Der skal flere

arbejdere i Folketinget - eller rettere folk, som er ufaglærte eller

har en erhvervsuddannelse, for eksempel kontoruddannede. Så

tinget i højere grad afspejler befolkningen. For det gør det slet ikke

i dag. Hele 41 procent af Folketingets medlemmer har fx en lang

videregående uddannelse mod kun 6 procent af befolkningen (se

også figuren).

Vi har undersøgt, hvordan HK’s medlemmer stiller sig til Leif

Lahns mærkesag, og et lille flertal på 51 procent synes, at det i høj

eller nogen grad er et problem, at Folketingets uddannelsesmæssige

sammensætning ikke afspejler befolkningen. Det er til gengæld

ikke vigtigt for HK’erne, om de har en HK’er at stemme på

– det mener kun 16 procent.

Dødkedelig politik

Sidste år stiftede Leif Lahn Arbejdernetværket, som skal hjælpe

med at få visionen om flere almindelige mennesker i Folketinget

opfyldt – i hvert fald når det gælder Socialdemokraterne.

- Når der er for mange, som ikke repræsenterer befolkningen,

er der for mange, som taler et sprog, som folk ikke forstår. Når

folk ikke forstår politikerne, synes de, at politik er dødkedelig.


- Tag debatten om efterlønnen.

Der siger jeg, hvad

ved i om det? Jeg ved,

hvordan det er at blive

slidt på jobbet. Det er der

ikke nok folketingsmedlemmer,

som gør, siger

leif lahn Jensen (s).

27

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011


Mennesker skal forstå, at alt, hvad de kigger på, er politik -

skraldespandene, vejene, skolerne osv., siger Leif Lahn og understreger,

at han ikke ønsker at gøre folk dumme.

- Men går jeg og en universitetsuddannet ned på havnen sammen

for at fortælle om et politisk emne, så er det altså mig, de

kan forstå og forholde sig til. Ikke min bedre uddannede kollega.

Hun er så til gengæld bedre end mig til at skabe forståelse hos

folk med hendes uddannelsesbaggrund.

Når folk finder ud af, hvad politik faktisk handler om, så er

28

politik ikke længere kedelig. Men man er nødt til at tale deres

sprog, før den pointe går op for folk, er Leif Lahns pointe.

- Det har Dansk Folkeparti (DF) fundet ud af. Men jeg synes, at

Dansk Folkeparti tager røven på folk. De siger, hvad der lyder godt

i et sprog, som folk kan forstå. Men gør så noget helt andet, mener

han.

Marion Pedersen (v):

den skæve sammensætning er et demokratisk problem

Marion Pedersen fra venstre synes som Leif Lahn Jensen,

at folketingets sammensætning er ”helt gal”.

- Jeg kan jo høre, når vi diskuterer i venstres gruppe og i

udvalgene, at der er en meget forskellig forståelse for, hvad

der foregår uden for Christiansborgs tykke mure. Her er

stort set ingen, som kommer ude fra virkeligheden. Men der

sidder mange dygtige unge mennesker herinde, som kun

har prøvet at gå i skole. De har ingen erhvervserfaring, siger

hun til HK-bladet.

Hun har stiftet ”borgerligt erhvervsNet” – en pendant til

Leif Lahn Jensens ”Arbejdernetværk”. De to har rejst rundt

sammen for at slå på tromme for, at flere almindelige mennesker

bliver valgt til tinget.

- folketingets skæve sammensætning er et demokratisk

Finde talentfulde arbejdere

Arbejdernetværkets konkrete opgave er at opstøve talenter blandt

ufaglærte og folk med en erhvervsuddannelse, overtale dem til at

blive kandidater til Folketinget og derefter støtte dem i valgkampen,

som med Leif Lahns ord er ”benhård og professionel”. De,

som bliver valgt, skal hjælpes i gang, for de er bagud på point i

forhold til de uddannede folketingskolleger, som er ”ufatteligt

gode” til struktur og til at læse stakkene igennem.

- Det har jeg jo aldrig lært. Men hvis jeg kan, så kan I også, er

mit budskab, siger Leif Lahn.

Mangler den brede erfaring

- Vi har brug for den brede erfaring i Folketinget. At det, de snakker

om, er noget, de ved noget om. Tag fx debatten om efterlønnen.

Der siger jeg, hvad ved I om det? Jeg ved, hvordan det er at

blive slidt på jobbet. Det er der ikke nok folketingsmedlemmer,

som gør.

- Forestil dig, at jeg alene skulle lave reglerne på et universitet.

Mon ikke nogle universitetsfolk ville have problemer med det,

spørger han og understreger nok en gang, at det ikke er uddannelse

eller uddannede, han ser ned på.

- Hvis Folketinget om fem år kun består af arbejdere, så lover

jeg at tage initiativ til et netværk for flere akademikere i politik.

Det eneste, jeg fortryder i mit eget liv, er, at jeg ikke fik taget

en uddannelse. Uddannelse er det dummeste sted at spare. Min

pointe er ikke et opgør med uddannelse, men et opgør med, at

Folketinget består af for mange af den samme slags. ❚

problem, og for hvert eneste valg bliver

det værre og værre. 64 procent af Socialdemokraternes

kandidater og 72 procent

af venstres kandidater til næste valg

har været mindre end fem år på arbejdsmarkedet.

om fem valg er der ikke længere forskel på embedsmænd

og politikere – de har gået på de samme skoler og

læst de samme bøger.

- vi må have overtalt flere almindelige mennesker til at

stille op til folketinget. folk, der ved, hvad deres arbejde og

love betyder i virkeligheden. faktisk må vi jo en gang imellem

ændre nye love simpelt hen fordi, vi mangler erfaring

fra arbejdsmarkedet og erhvervslivet herinde. Det er da en

skandale, siger Marion Pedersen.


Godt arbejdsmiljø

kræver offensive

frontkæmpere

De nye regler for organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet var i fokus, da

HK/Privat i slutningen af januar holdt arbejdsmiljøkonference. Her fik

HK/Privats arbejdsmiljørepræsentanter besked på at være klar på at

møde arbejdsgivere, der ser de nye regler som en sparerunde

AF JesPeR PeDeRsen FOTO HUnG Tien-vU

Det skal bygge på samarbejde, samarbejde og endnu

mere samarbejde.

Det bliver nævnt igen og igen i de trepartsforhandlinger,

der har lagt grunden til den nye bekendtgørelse

om arbejdsmiljøorganiseringen, som trådte i kraft

i oktober sidste år. Så de gode intentioner er der, forsikrede

Mogens Nies, der er arbejdsmiljøkonsulent i

HK/Privat, fra scenen.

Men nu skal de gode intentioner også praktiseres.

Rent teknisk sidder Arbejdstilsynet netop nu og arbejder

på en vejledning, der tolker bekendtgørelsens pa-

ragraffer - en vejledning, der ellers skulle have været

færdig inden årsskiftet. Og HK/Privat mærker noget,

der i mistænkelig grad minder om et tilbagetog fra de

gode intentioner fra arbejdsgiverne.

Så der var god grund til at samle HK/Privats arbejdsmiljørepræsentanter

for at gøre dem klar til udfordringerne

- og inspirere dem til kampen. Og det

var netop hvad HK/Privat gjorde i slutningen af januar

ved den årlige arbejdsmiljøkonference i Middelfart.

- De gamle regler var tilbage fra 1970’erne, så der

er ingen tvivl om, at der var brug for en opdatering.

29


www.hkprivat.dk


30


Men vi må indse, at det giver en række problemstillinger, som vi

er nødt til at forholde os til, sagde Mogens Nies.

- Og jeg tror, at antallet af arbejdsmiljørepræsentanter vil falde,

hvis vi ikke er meget offensive og oppe på tæerne. Så I må endelig

ikke sidde og vente på, hvad jeres arbejdsgiver gør.

Dette er ikke en spareøvelse

Salen rundt, hvor 120 arbejdsmiljørepræsentanter var mødt

frem, var der vidt forskellige oplevelser af, hvordan de nye regler

er blevet udmøntet.

Mange steder har det endnu ikke ført til ændringer. Et sted

har man fået en arbejdsmiljørepræsentant mere. Et andet sted

har en arbejdsgiver - med argumentation i den nye lov - skåret

ned fra to til én arbejdsmiljørepræsentant. Uden i øvrigt at inddrage

medarbejderne i den disposition.

- Og det er desværre historier, vi har hørt mange af, lød det fra

Mogens Nies.

- Om arbejdsgivere, der ser det her som en spareøvelse, og

som alene sammensætter den nye arbejdsmiljøorganisation.

Men den går altså ikke. Det skal være et samarbejde, og der skal

tilstræbes enighed. Det kommer til at stå i vejledningen. Derfor

er det også virkelig vigtigt, at I holder fast og insisterer på at forhandle.


de nye arbejdsmiljø-regler

Hovedtrækkene i de nye regler for arbejdsmiljøorganiseringen er:

❚ Alle virksomheder med mindst 10 ansatte skal have en arbejdsmiljøorganisation,

men hvordan den mere præcist skrues sammen

fastsættes efter forhandling mellem ledelse og medarbejdere.

❚ Alle virksomheder uanset størrelse skal en gang årligt holde et møde

om arbejdsmiljøet, hvor der gøres status og planlægges fremad.

❚ Arbejdsmiljørepræsentanter er sikret løbende uddannelse hvert år.

❚ Arbejdsmiljøet skal tænkes ind i virksomhedens strategiske ledelse

og daglige drift.

❚ Sikkerhedsrepræsentanter skifter navn til arbejdsmiljørepræsentanter.

❚ Læs meget mere om de nye regler og HK’s bekymringer i forhold til

tolkningen af dem på

www.arbejdsmiljørepræsentant.nu


Hvordan går det med arbejdsmiljøindsatsen?

Er det blevet nemmere eller sværere at sikre det gode arbejdsmiljø?

Hvad er udfordringerne i dag? HK/Privatbladet har spurgt tre erfarne

arbejdsmiljørepræsentanter der var med på HK/Privats konference

karin mølgaard

arbejdsmiljørepræsentant i abb a/s

siden 1999

- Jeg synes, at det er blevet meget nemmere.

vi arbejder meget mere systematiseret i dag,

og mange procedurer kan køres via computer.

vi har svensk/schweiziske ejere (Abb

A/S er en international ingeniør- og teknologivirksomhed,

red.), hvilket også betyder, at

der er endnu større krav til at dokumentere,

hvad vi gør på arbejdsmiljøområdet. Men generelt

er der også bare sket en holdningsændring,

siden jeg startede for 11 år siden.

Dengang blev man betragtet lidt som unødig

indblanding. Det oplever jeg slet ikke i dag,

hvor det er blevet meget nemmere at komme

igennem med ting.

Inden for hvilke områder ser du i dag især

udfordringer?

- Det har mest handlet om det fysiske.

Men jeg vil rigtig gerne være med til at sætte

mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Men det er et lidt svært område. vi har eksempelvis

haft en del fyringer, og hvordan

tackler man lige det? Det handler selvfølgelig

om at være god til at snakke med sine

kolleger. Men ét er selvfølgelig snak, noget

andet er handling. Så det er en udfordring.

Helle nielSen

arbejdsmiljørepræsentant i danapak

flexibles a/s siden 2002

- Det er først og fremmest blevet meget

nemmere at finde de oplysninger, jeg har

brug for, da informationer bare er blevet lettere

tilgængelige på internettet. og så er det

blevet en mere sikker verden - i hvert fald

hos os i emballageindustrien, hvor vi har

skiftet til nogle mindre farlige produkter.

Ser din arbejdsgiver mere positivt på arbejdsmiljøarbejdet

i dag?

- Jeg synes egentlig altid, at jeg har kunnet

tage en god snak med min chef. Det har

altid været positivt, og han siger sjældent nej

til noget. Jeg har det sådan, at hvis der opstår

et problem, så skal det løses med det

samme og ikke havne i en eller anden kø,

hvor der ikke sker noget i lang tid. og der er

det vigtigt, at ens chef ser positivt på nye tiltag.

vi har eksempelvis for nylig kørt nogle

kurser i konflikthåndtering.

Hvordan tror du, at de nye regler kommer

til at påvirke dit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant?

- Da det er så nyt, har vi endnu ikke haft et

årligt møde med en revision af året, der gik, og

året der kommer. Det skal vi helt sikkert se på,

men vi har selvfølgelig en løbende evaluering.

og så lyder det spændende med den løbende

efteruddannelse.

micHael oleSen

arbejdsmiljørepræsentant hos Casino

Copenhagen a/s siden 2004

- Jeg synes ikke, at der har været nogen ændring

i sværhedsgraden. Det handler om det

psykiske arbejdsmiljø i vores branche, og det

har altid været et møgemne - og det er det

stadig. Det er så udefinerbart. Det, der påvirker

mig, påvirker ikke nødvendigvis dig. Der

er nok en forventning om, at man skal kunne

tåle lidt mere i vores branche, men det er

altså et område, som det er meget vigtigt at

tage seriøst. vi sælger ikke et decideret produkt,

vi sælger frustrationer, og der er kunder,

som godt kan blive aggressive og ubehagelige.

Er du selv blevet bedre til at være opmærksom

på det?

- Jeg var nok en meget mere kold skid i

starten, hvor jeg har tænkt, ”lad os nu fokusere

på noget målfast”. for det er ikke til at

måle på nogen måde. Så jeg er helt sikkert

blevet mere empatisk og medfølende og er

blevet bedre til at observere mine kollegers

reaktionsmønster. Men jeg ved måske stadig

kun 15 procent af, hvad der sker, for det

er svært.

31

www.hkprivat.dk


e_19a_Livsstils-fagblad 05/01/11 22.10 Side 1

HK prIvatbladet februar 2011

Du kan læse om, hvordan de leger på Lego. og om hvordan

det går med sundhedsordningen i SAS. og hvad ATP,

som to år i træk er blevet kåret til landets

bedste arbejdsplads, har gjort for at sætte

Ressource

Inspiration til

øget samarbejde

Magasin om samarbejde, trivsel & vækstDel bladet

HK · Privat • nr. 1 - Januar 2011

Personalepolitik

på en time

Se metoden her i bladet

Samarbejde vinder

Når virksomheden arbejder

systematisk med trivsel og sam -

arbejde, stiger effektiviteten

Kreativ udfordring

Find din egen læringsstil og bliv

en dygtigere kollega

32

med dine

kolleger!

Travlt & tjekket

Post Danmark og ATP er

to store arbejdspladser, hvor

forandring er et grundvilkår.

Men trivslen er i top

trivslen i system. og om samarbejdsaftalen,

om dynamisk personalepolitik og en

masse andre tiltag indenfor samarbejde,

trivsel og vækst. HK/Privat har udgivet

magasinet ”Ressource”, som er et inspirationskatalog

til, hvordan man kan få

bedre - og øget - samarbejde på arbejdspladserne.

”, Magasinet er på 60 sider og

fyldt med flotte foto med at ledsage artiklerne.

- Mottoet for magasinet er ”godt sam-

arbejde flytter bjerge og bundlinjer”. forskerne kan nemlig

efterhånden dokumentere, at en systematisk indsats for bedre

samarbejde og trivsel giver bedre tal på bundlinjen. og vi er

selvfølgelig interesserede i, at vores medlemmer har gode og

udviklende job. Magasinet viser en vifte af muligheder for at gøre

arbejdspladsen et bedre sted at være, siger medbestemmelseskonsulent

i HK/Privat Kurt bosse, der står bag udgivelsen.

Magasinet er blevet sendt til alle tillidsvalgte i HK/Privat

og til arbejdspladser, hvor der er mere end otte HK’ere. Der er

meningen med magasinet, at det skal cirkulere blandt medarbejdere

og ledelse på virksomhederne. Har du ikke set magasinet

endnu, kan du finde en printbar, elektronisk udgave

af magasinet på hjemmesiden arbejdsmiljoeportalen.dk. Klik

i venstremenuen på medbestemmelse/samarbejde og derefter

på ”Ressource - Magasin om samarbejde, trivsel & vækst”.

vil du gerne have et fysisk magasin, kan du rekvirere det på

aht@hk.dk

Atjuh !!

Hold dig fra arbejdet,

når du er Syg!

Én time - så hurtigt kan det gå, før du har

smittet din kollega med de bakterier eller

virus, du går med i kroppen. et engelsk forskerhold

har set nærmere på, hvilken effekt

et nys har i forskellige rum, og deres undersøgelser

viser, at der går overraskende kort

tid, fra man indånder en virus, til man er

smittet med en infektion. Det skriver Daily

Mail ifølge fpn.dk

KenDer Du typen?

Væksthus for Ledelse beskriver fem typer, der giver chefen - og måske

dig - hovedpine. Her er typerne beskrevet, og på lederweb.dk får

man råd til, hvad man skal stille op over for dem.

kynikeren. Arbejdspladsens nejsiger. Skeptisk over for enhver forandring.

Kynikeren bliver ved med at møde på arbejde, selv om han er

uenig. er han først med på en idé (typisk sin egen), vil han trofast udføre

den.

Den opmærksomhedssøgende. venlig udadtil, men usikker indeni.

Derfor vil denne type medarbejder konstant stræbe efter chefens opmærksomhed

og anerkendelse.

Den passiv-aggressive. Denne type medarbejdere siger ”ja”, mens deres

opførsel siger ”nej”. Den passiv-aggressive medarbejder kan for eksempel

ved et ”uheld” glemme at følge op på vigtige aftaler.

Den kronisk forsinkede. Kommer for sent om morgenen, til møder og

med hensyn til deadlines. De laver ravage i planerne. bliver den kronisk

forsinkede irettesat, forbedrer han eller hun sig i kort tid og vender derefter

tilbage til de gamle uvaner.

Den sure og fjendtlige. er åbenlyst uvenlig og fjendtlig. ingen skal

lige vove på at bede om noget som helst, der går det mindste ud over

den sures præcise stillingsbeskrivelse.

De feM MeDARbeJDeRTyPeR eR bASeReT PÅ bogeN: ”AAARRH!!!! - SÅDAN oveRLeveR DU DiT Job”

KiLDe: LeDeRWeb.DK

ingen multimedieskat

af firmaprinter

En revisor kom for nylig i tvivl om, om han skulle betale multimedieskat

af den printer, firmaet havde sat op hjemme hos

ham. Det skriver epn.dk. Men Skatteministeriet har afgjort, at en

computer SKAL indgå i løsningen, før du skal betale multimedieskat.

Hvis du er i tvivl om lignende tilfælde, så gå ind på

multimedieskat.dk


Humor

på arbejdspladsen

hitter

6.855 Facebook-brugere har sagt

god for gruppen ”for alle os der eLSKeR

humor på arbejdspladsen”. en gruppe, der

kommer med sjove input til rundemails

og andet gøgl, der kan sætte humøret

op i gear.

få køber ind på nettet

Efter en lang, hård arbejdsdag venter for

mange danskere en opslidende tur i supermarkedet,

inden ungerne skal hentes i institutionen.

Nogle slipper dog nemt og bekvemt uden om

de stressede indkøb og bruger i stedet et netsupermarked.

Men få har fundet fidusen.

en undersøgelse fra Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

viser nemlig, at kun hver tiende

dansker handlede i et netsupermarked

i 2010. og det kan skyldes, at næsten 40 procent

af os ikke aner, at de eksisterer.

- vi ved ikke, hvorfor så mange forbrugere

endnu ikke har fået øjnene op for netsupermarkederne,

men der må være et større potentiale

i at handle på den måde, siger Camilla Springborg,

specialkonsulent i forbrugerstyrelsen.

Næsten halvdelen af dem, der ikke har

handlet i et netsupermarked, ville overveje

det, hvis priserne var billigere. 36 procent ville

overveje det, hvis de med sikkerhed vidste,

hvornår varerne blev leveret.

forbrugerstyrelsen har

ikke i den forbindelse undersøgt

priserne, men

en række prøvekøb viser,

at netsupermarkedernes levering

fungerer stort set fejlfrit,

hvilket undersøgelsen også understreger.

- De, der rent faktisk prøver

at handle dagligvarer på nettet,

har en rigtig god oplevelse med

det. De er ligefrem overraskende

tilfredse, fortæller Camilla

Springborg.

ingen netsupermarkeder tilbyder

at levere til hele landet,

men de, der kommer tættest

på, er

sartorvet.dk

superbest.dk

torvet.dk

5Chef.se har samlet en

top-5 over de hyppigste løgne,

en leder mistænker sine

medarbejdere for.

1. At du tager æren for en

anden medarbejders arbejde

og succes.

2. At du giver andre medarbejdere

skylden for en fejl,

du selv har begået.

3. At du melder dig syg fra

arbejde, selv om du er rask.

4. At du hævder at arbejde

hjemmefra, men i virkeligheden

danderer den.

5. At du hævder at have kvalifikationer

og uddannelse,

du slet ikke har.

Så ved du det!

De hyppigste løgne

nyt & nyttigt

33

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011

34

Kan arbejde være

bedre end sex?

Sex skal gøre sig umage for ikke at blive overgået,

mener den tysk-amerikanske professor frithjof

bergman. i P1-programmet Harddisken

fortæller han om sin

længerevarende forskning i

det, han kalder ”new work”.

- New work er en betegnelse for

arbejde, som man ikke oplever som en mild

forkølelse, der bare skal overstås. New work

er arbejde, man kan lide at udføre, fordi det er

spændende og får dig til at føle dig ung og fuld af

liv, fortæller han. Du kan høre hele programmet på

dr.dk/harddisken.

foR MEGET ARbeJDe eR USUnDT

Personer, der arbejder meget, lider i højere grad af søvnforstyrrelser,

rygsmerter og hjerteproblemer. Tyske undersøgelser viser, at en

ud af fire, der arbejder mere end 60 timer om ugen, klager over søvnproblemer.

for ansatte, der arbejder 35-44 timer, har en ud af fem lignende

problemer.

KiLDe: RiTzAU /ePN.DK

Hent inspiration til

bedre møder

Bogen ”Atmosfære på

møder” giver inspiration til

at tage fat på jeres mødekultur.

Her er redskaberne

til at ruske jer ud af vante

rutiner og tage fat på det,

der er væsentligt. Resultatet

er både mere nærvær

på møder, bedre

ejerskab over beslutningerne

og større tilfredshed

i dagligdagen.

❚ Hent materialet på

www.arbejdsmiljøbutikken.dk

paS på iDeerne

på Jobbet

Du fortæller en kollega om en idé til, hvordan i

kan udføre arbejdet smartere. Kollegaen fremlægger

forslaget for chefen som sit eget og scorer point.

Den slags har tre ud af ti medarbejdere oplevet. Det

viser en ny undersøgelse fra Wilke, der har spurgt

1.170 lønmodtagere. Dog er det de fleste, der kun

har oplevet idétyveriet en sjælden gang. og kun en

enkelt person vedkender sig i undersøgelsen ofte at

tage æren for andres idéer. Det skriver avisen.dk.

tjek dit

indeklima

Indeklimaet skal minimum

tjekkes hvert tredje

år i forbindelse med en arbejdspladsvurdering

(APv).

Arbejdspladsvurderingen er

en lovpligtig systematisk arbejdsmiljøundersøgelse,

der

sikrer, at alle problemer, herunder

indeklimaproblemer,

bliver opfanget. Du kan selv

tjekke dit indeklima ved at følge

de gode råd på hjemmesiden:

http://bit.ly/indeklimaportal


Vi drikker i

gennemsnit

2,6 kopper

kaffe på en

arbejdsdag.

KiLDe: WiLKe foR AviSeN.DK

Drik vand af glas

holder du arbejdsdagen kørende

ved at drikke massevis af vand, så bør du

overveje, hvilken emballage du drikker

af. en undersøgelse fra goethe Universitet

i Tyskland har nemlig sammenlignet

vand fra på både plast- og glasflaske, og

det viser sig, at vandet fra plastflasken er

i stand til at påvirke dig hormonelt. Derfor

bør du holde øje med bunden af flasken,

der angiver, hvilket plasticstof flasken er

lavet af. Læs mere på forbrugerkemi.dk

sPar Penge På

benzinregningen

kører du i bil til og fra arbejde, gør de stigende

benzinpriser ekstra ondt på økonomien. Samvirke

og fDM har samlet en række forholdsregler, der

holder udgifterne lidt nede:

❚ Justér hastigheden, så du træder mindst muligt

på speeder og bremse. Det kan du gøre ved eksempelvis

at se længere frem i trafikken.

❚ overhold hastighedsgrænserne,

da bilen bruger mere brændstof,

jo højere hastighed du

kører med.

❚ Kør i højest muligt gear.

Jo lavere omdrejninger,

desto bedre brændstoføkonomi.

❚ Slip speederen ned ad

bakke, medmindre det

går op ad bakke lige efter.

❚ Sørg for det korrekte dæktryk.

❚ Tænk over forbruget af aircondition og

bilradio. Tilsammen sluger de op til en liter

brændstof pr. 100 km, og det kan hurtigt

løbe op på en måneds tid.

❚ Sluk motoren, når du holder i kø,

også selv om det kun varer kort.

❚ Mindsk vægten i bilen. for hver

ekstra 45 kg du tager med koster dig

1-2 procent ekstra i brændstof.

nyt & nyttigt

35

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011

skilsmisse

rammer kvinders pension

AF JesPeR PeDeRsen FOTO lisBeTH HOlTen

når ægtefolk skilles, står kvinden ofte med en dårligere pensionsopsparing end manden. Fordi kvinder oftest

arbejder mindre og uden overenskomst. Og fordi mam har ret til at beholde alle pensionsordninger, der står i

ens eget navn. Sørg derfor for at få din egen pensionsopsparing, opfordrer HK/Privat

Da hendes mand fik et nyt job på Fyn, flyttede hun selvfølgelig

med. De havde allerede et barn sammen, og snart efter blev familien

forøget med endnu et.

Mens manden arbejdede på fuld tid som tjenestemand i kommunen,

skiftede hun mellem barsel, ledighed og deltidsarbejde.

Hun afleverede og hentede børnene og passede i det hele taget

det fælles hjem.

Manden havde sin gode tjenestemandspension samt en PFApension

via arbejdspladsen. Og for at komme uden om topskatten

oprettede han yderligere en kapitalpension. Hun oprettede omvendt

først en kapitalpension i 2000, og det var beskedne 300-400

kroner om måneden, hun satte ind på den.

- Det var oplagt at gøre det på den måde. Tingene skal jo fungere

i en familie. Det var ham, der tjente langt de fleste penge.

Det var ikke noget, vi talte om, men det var da selvfølgelig min

tanke, at vi skulle deles om den pension, når vi blev gamle, fortæller

den nu 53-årige kvinde, der ønsker at være anonym.

36

Siden 1. januar 2007 har pensionsordninger som udgangspunkt

ikke været en del af fællesejet i et ægteskab. Skulle det

ende i skilsmisse, beholder de to parter altså som hovedregel alle

de pensioner, de har.

Da de nye regler blev vedtaget, spurgte hun sin mand, om det

ikke var en god idé at få skrevet en ægtepagt.

- Men han sagde, at hvis jeg ikke stolede mere på ham, så var

det for galt. Og så gjorde jeg ikke mere ved det. Men det skulle

jeg selvfølgelig have gjort.

Et halvt år senere gik de fra hinanden. Han med en stor pensionsopsparing,

hun med så godt som ingenting.

Fokus på familielivet. Men kan det nu være rigtigt? Det mente

den 53-årige kvinde, der er mangeårigt medlem af HK/Privat, ikke.

Så med lovens bestemmelse om, at den ene part i et ægteskab ikke

må stilles urimeligt i forbindelse med en skilsmisse, lagde hun sag

an mod eksmanden. Hun ville have en ligedeling af de to ekstra


Sådan siKrer du dIn alderdoM

❚ Det nemmeste er, hvis du er ansat et sted, hvor der er overenskomst.

Så følger der pension med. en arbejdsmarkedspension

vil altid være din helt egen og kan aldrig indgå i en bodeling ved

skilsmisse.

❚ Hvis du ikke har overenskomst, eller hvis du arbejder få timer

og derfor kun sparer lidt op på pensionen, er det vigtigt, at du

indbetaler til en pension i dit eget navn. i forhold til skilsmisse

betyder det ikke noget, om det er en ratepension, hvor du får

et fast beløb hver måned, eller en kapitalpension, hvor du får

et engangsbeløb udbetalt, når du går på pension. Denne pension

er i udgangspunktet din egen, og hvis i ønsker at dele jeres

rate- og kapitalpensioner, skal i tegne en ægtepagt.

❚ Hvis du ikke har mulighed for at indbetale til din egen pension,

men din ægtefælle eksempelvis har en kapitalpension, skal

du sørge for, at i får lavet en aftale om, hvordan i deler rimeligt,

hvis i skulle blive skilt.

37

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011


pensioner, samt en rimelighedskompensation

på 500.000 kroner.

Det fik hun ikke.

Byretten i Svendborg gik kun med til at

dele den ene af mandens kapitalpensioner.

Så på bundlinjen betyder det, at der ikke bliver

rykket meget ved, at hendes eksmand

har 305.000 kroner om året, når han går på

pension - hun har 20.000 kroner.

- Ja, det er jo nærmest ingenting, siger

kvinden med en slet skjult underdrivelse.

Sagen er anket til landsretten. Men

dommen viser med al ønskelig tydelighed,

at kvinder meget nemt kommer i problemer

med loven fra 2007. Principielt kan

lovgivningen ramme både mænd og kvinder.

Men i praksis er det kvinderne, som

vil stå tilbage ringere stillet efter en skilsmisse,

fastslår Sanne Aakermann Østrup,

der er jurist i HK/Privat.

- Dommen er det første pejlemærke, vi

får på, hvordan loven skal fortolkes. Og den

bestyrker desværre de betænkeligheder, vi

havde, da loven blev vedtaget. Det vil betyde

en skævdeling, for vi ved, at der er mange

kvinder, som har stor fokus på at få familielivet

til at hænge sammen med arbejdslivet.

Og det går ud over deres pension, siger hun.

- Det vigtigste er ganske enkelt, at ens

alderdom ikke må være afhængig af en

andens pension. Så sørg for at få en ordentlig

pension i dit eget navn. Hvis det

af en eller anden grund ikke er muligt, så

få lavet en aftale - eksempelvis en ægte-

38

efter en skilsmisse stod manden

med en pensionsopsparing, der var

15 gange så stor som kvindens, der

er HK/Privat-medlem. Hun havde

ikke sikret en ordentlig opsparing

i eget navn eller fået skrevet en

ægtepagt.

pagt - med din ægtefælle om, hvordan I

deler rimeligt, lyder rådet fra Sanne Aakermann

Østrup.

kvinder uden overenskomst. Den nemmeste

måde at sikre sin egen pension på

er ved at arbejde et sted, hvor der er en

overenskomst med pension (HK/Privatoverenskomster

er på mindst 12 procent).

For en arbejdsmarkedspension er helt din

egen og vil aldrig kunne indgå i bodelingen

ved skilsmisse.

- Men vi ved jo, at der er flere mænd,

der har overenskomst, end kvinder. Derfor

skal vi også af med den forbandede 50

%-regel, der helt uretfærdigt forhindrer en

masse HK’ere i at få en overenskomst - og

dermed pension, siger Karin Retvig, der er

formand for HK/Privat.

- Samtidig har vi jo ikke ligeløn i det

her land. Og når kvinder ikke tjener lige

så meget som mænd, vil de slet ikke tænke

lige så skatteteknisk og sætte ekstra

penge ind på en pension for at undgå topskat

- for de når ofte ikke op på topskat. I

et ægteskab betyder det, at man ofte opretter

pensionen i mandens navn.

Problemet har været kendt længe, siger

sektorformanden. Derfor arbejder man i

overenskomstforhandlingerne også løbende

på at sikre bedre pensionsordninger for

de perioder, hvor man - ofte kvinder - ikke

er på arbejdsmarkedet, blandt andet ved

barsel og deltidsbeskæftigelse. ❚

juraen

rimeligHedSkompenSation

Loven, der trådte i kraft den 1. januar

2007, opererer med et ikke særlig

klart rimelighedsprincip. Den siger,

at alle ens ”rimelige” pensioner tilhører

en selv - det gælder i hvert fald

alle arbejdsmarkedspensioner - mens

ikke rimelige” pensioner kan indgå i

delingen. Hvis skifteretten vurderer, at

en ægtefælle er stillet urimeligt ringe

pensionsmæssigt, kan skævheden

rettes op gennem en skønsmæssig

kompensation. Her kan skifteretten

blandt andet tildele en ægtefælle, der

i en periode har forladt arbejdsmarkedet

for at passe familien, en kompensation.

fælleSSkabSkompenSation

Den ene part i et ægteskab kan få tilkendt

en kompensation, hvis hun eller

han har været væk fra arbejdsmarkedet

i mindst to år af hensyn til familielivet

(eller hvad der svarer til to år, når

man eksempelvis arbejder på deltid).

et længere fravær fra arbejdsmarkedet

betyder nemlig, at man er ringere

stillet i forhold til sin pension.


du har

selv ansvaret

for at sikre

din alderdom

AF JesPeR PeDeRsen FOTO PRivATeJe

Kun hver sjette gifte HK/Privat-medlem har oprettet en

ægtepagt. Det er overraskende få, mener formand for

Danske Familieadvokater Anja Cordes. Men det ændrer

sig formentlig ikke, før flere konkrete sager viser, hvor

galt det kan gå ved en skilsmisse, forudsiger hun

Selv om fire ud af ti ægteskaber ender med

en skilsmisse, så er det de færreste, der får

lavet en ægtepagt, der beskriver, hvordan goderne

skal deles, hvis man går fra hinanden.

Kun 17 procent af de gifte HK/Privatmedlemmer

har således oprettet en ægtepagt.

Det viser en undersøgelse, som Epinion

har lavet for HK/Privatbladet blandt

1.589 medlemmer.

- Det er desværre ikke overraskende.

Men samtidig er det rystende, at der stadig

ikke er flere, der har forstået, hvor vigtigt

det er at få lavet en aftale, inden det er

for sent. Det burde sige sig selv, at man skal

undersøge, hvordan man står ved en skilsmisse,

siger Anja Cordes, der er formand

for Danske Familieadvokater.

En ægtepagt kan berøre al økonomi i

et ægteskab, men ikke mindst pensionen

er helt central, når formueforholdene skal

vurderes ved en skilsmisse. Siden 1. januar

2007 har pensionsordninger som udgangspunkt

ikke været en del af fællesejet i et

ægteskab. En pensionsopsparing betragtes

med andre ord som en personlig rettighed,

der ikke skal deles.

Og det rammer ikke mindst kvinder, der

oftere er væk fra arbejdsmarkedet på grund

af barsel og deltidsbeskæftigelse. Samtidig

har mænd oftere overenskomst - med pension

- og højere løn, hvilket betyder, at ægtepar

typisk vil oprette en ekstra, ”fælles” pension

i mandens navn af skattetekniske grunde.

Anja Cordes er så langtfra begejstret

for loven. Men nu er den her, og den forsvinder

næppe. Så kvinderne har et ansvar

for at sikre deres egen pension.

- Det kan godt være, at det ikke er en løsning

for alle at lave en aftale om at dele sine

pensioner. Måske skal den enkelte sørge for

at have sin helt egen opsparing. Man er bare

nødt til at undersøge, hvordan man er stillet,

og så gøre noget ved det, siger Anja Cordes.

Når så mange ikke får set på pensionen,

så er det ifølge Anja Cordes ikke mindst

fordi, folk endnu ikke har en klar idé om

konsekvenserne. Der skal, drabeligt talt,

mere blod på bordet.

- Vi har endnu ikke set sager nok, der viser,

hvor slemt det kan gå, hvis man ikke

er tilstrækkeligt dækket. Vi har endnu ikke

set, hvor slemt det kan gå ud over naboer

og venner, hvis man ikke har en ordentlig

opsparing eller en deleaftale. Jeg tror desværre,

at det er det, der skal til.

Hun peger samtidig på, at en af de værste

konsekvenser ved den nye lovgivning

er, at man er ved at udvikle en stille accept

af, at pension er en særejerettighed, der slet

ikke kan deles. Men det er altså ikke rigtigt.

For i lovgivningen er der mulighed for en

særlig rimelighedskompensation, hvis den

ene part står helt urimeligt pensionsmæssigt.

Ligesom der er mulighed for en fællesskabskompensation,

hvis den ene af parterne

har været væk fra arbejdsmarkedet i

mere end to år.

Men det kræver, at der bliver anlagt sa-

ger, og hidtil har der kun været to.

Den ene af de to sager involverer et HK/

Privat-medlem. Det er den, der er omtalt i

artiklen umiddelbart før dette interview.

I den anden sag, hvor der blev afsagt

dom i marts sidste år, stod manden efter

skilsmisse tilbage med en betydeligt større

pensionsopsparing end kvinden. Hun

hævdede, at hun ikke havde haft mulighed

for at optjene en lige så stor pension,

da hun blandt andet af hensyn til parrets

to børn ikke arbejdede på fuld tid, ligesom

hun havde været på barsel. Retten

afviste imidlertid kvindens krav om både

fællesskabskompensation og rimelighedskompensation.


Web-tv:

Hk/privatS penSionSSkole

HK/Privats hjemmeside kan du se

Sanne Aakerman Østrup, jurist i HK/

Privat, give gode råd til, hvad du skal

være opmærksom på ved din pension

i forhold til risikoen for skilsmisse. På

fordiden (www.hk.dk/privat) skal du

klikke på banneret ”Har I snakket om

pensionen ved skilsmisse?”

❚ Du kan også læse mere om pension

og skilsmisse på

www.familiestyrelsen.dk og

www.familieadvokaten.dk

39

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011

40

MOGens nies

ARBeJDsMilJøcHeF

Råb chefen op

MORTen sKOv

KOnsUlenT På PensiOnsOMRåDeT

Jeg er tynget af dårligt arbejdsmiljø, min chef og jeg imellem.

vi skal have MUS-samtaler i løbet af den næste måneds tid, og jeg synes,

det er ret svært at skulle holde den samtale alene med ham, for

jeg føler, at han er årsagen til mit problem.

Har i et forslag til, hvordan jeg kan forholde mig?

Bedste hilsner

Beate

Svar:

Kære beate

Nu skriver du ikke noget om, hvad det er, der tynger dig i arbejdsmiljøet.

Men som udgangspunkt synes jeg, du skal gennemføre samtalen

og få det bedste ud af den, selv om jeg er enig med dig i at det kan

være vanskeligt og lidt utrygt at holde en god samtale med en dårlig

chef.

MUS-samtalen er en mulighed for dig til at tale med din arbejdsgiver

om dine kompetencer og fremtidige udvikling. i MUS-samtalen

indgår som regel også feedback til lederen, og det er vel især den del

af samtalen, du har det vanskeligt med. Men hvis du forbereder dig

godt, kan det også være en mulighed for at få sagt nogle ting til og om

din leder. for eksempel kan du have nogle formuleringer klar, før du

går ind til samtalen.

ferie Med feriePenge

De nye regler for dagpenge er, at vi kun

har 2 år på dagpenge fra 1. juli 2010. Mit

spørgsmål er, hvad feriepenge indbetalt

fra arbejdsgiveren betyder for længden af

dagpengeperioden.

Jeg har 10 dage tilbage i indeværende

ferieår og 8 dage næste år. Disse 18 dage

får jeg jo ikke dagpenge for, da min arbejdsgiver

har indbetalt til feriekonto. betyder

det så, at jeg har 18 dagpengedage

ekstra efter 1. juli 2012?

Med venlig hilsen

Jan

clAUs AGø HAnsen

UDDAnnelsesKOnsUlenT

KiTTy DencKeR

ARBeJDsPsyKOlOG

sTiG søRensen

KvAliTeTscHeF i A-KAssen

Jeg vil foreslå dig, at du bruger hjemmesiden samtalens123.dk,

som du også kan finde under www.hk.dk/privat. Hjemmesiden indeholder

forberedelses- og samtaleskemaer samt tjeklister, der kan

være med til at styre forløbet.

Samtalens 1-2-3 er udviklet i et samarbejde mellem HK/Privat,

HK/Handel og Dansk erhverv - altså mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.

Så du kan fint opfordre din arbejdsgiver til at bruge samme

værktøj.

Held og lykke med samtalen.

Med venlig hilsen

Mogens nies

Svar:

Kære Jan

et dagpengeforløb har siden 1. juli 2010

været på 2 år (104 uger) inden for 3 år. Det

betyder, at når der sker udbetaling af ydelser

fra a-kassen, eller hvis man er i aktivering,

så forbruger man af de 104 uger.

forbruget sker ugevis, selv om der kun

udbetales dagpenge for 1 dag.

for at gøre svaret enkelt får du et ”klippekort”

med 104 klip, når du bliver ledig,

og det har du 3 år til at bruge. Hver gang

du får en udbetaling fra a-kassen, er der

brugt et klip. ferie med feriepenge i hele

uger bruger ikke af klippene. Men du skal

være opmærksom på, at du bruger et ugeklip,

hver gang du spreder din ferie ud

drypvis på enkeltdage i uger, hvor der resten

af ugen sker udbetaling af dagpenge.

vi håber at have besvaret dit spørgsmål,

ellers er du velkommen til at rette

henvendelse til a-kassen.

Med venlig hilsen

stig sørensen


Helle DRAcHMAnn

KARRieReRåDGiveR

cARlO sønDeRGAARD

FAGliG cHeF

Hvem får min

penSionSordning,

HviS jeg dør?

Jeg har en pensionsordning, hvor jeg har begunstiget min

søn og min samlever ligeligt (50-50), hvis jeg dør inden

pensionsalderen. Min samlever og jeg har også oprettet testamente,

og i det står der, at vi skal arve mest muligt fra

hinanden. Mit spørgsmål er nu: Hvad vægtes højest: begunstigelseserklæringen

til pensionsselskabet eller vores testamente?

Med venlig hilsen

Ditte

Svar:

Kære Ditte

begunstigelseserklæringen vil altid vægte højere end dit

testamente. Så i dit tilfælde vil udbetalingen fra pensionsordningens

forsikring ved dødsfald ske efter din begunstigelseserklæring.

Det vil sige, at halvdelen af din pensionsopsparing

går til din samlever, den anden halvdel til din

søn. Når fordelingen er forskellig i begunstigelsesbestemmelsen

og testamentet, kan der opstå tvivl om, hvad afdøde

har ønsket sig. Derfor vil det være en fordel, at du skriver

til dit pensionsselskab, at du har valgt at lave én ordning

i begunstigelseserklæringen og en anden ordning i testamentet.

Du bør også tage stilling til, om din samlever skal slettes

som begunstiget ved en eventuel samlivsophævelse.

Med venlig hilsen

Morten skov

eksperterne i brevkassepanelet giver overordnede svar, men sagsbehandler ikke.

Svarene er derfor ikke fyldestgørende. er du i tvivl eller har mere på hjerte, skal du altid

gå til din lokale HK-afdeling. Hvis der mangler spørgsmål fra læserne, udarbejder

redaktionen spørgsmål i samarbejde med panelet. vil du spørge eksperterne, så skriv

en mail til: redaktionen-privat@hk.dk, eller send et brev til HK/Privatbladet, Weidekampsgade

8, 0900 København C, mærket brevkassen.

Du har ikke krav på en anbefaling

for nylig sagde jeg mit nuværende job op, fordi

jeg har fået noget bedre. Jeg har spurgt, om

jeg kunne få en anbefaling/udtalelse, men HRafdelingen

svarer, at det gør de ikke længere

(jeg er ansat et meget stort sted). Det har jeg aldrig

været ude for før - jeg har otte anbefalinger

derhjemme fra tidligere arbejdspladser. Kan de

sige nej til det?

Med venlig hilsen

Jobskifteren

iLLUSTRATioN DASRoTeSRAbbiT foTo LiSbeTH HoLTeN

Svar:

Kære jobskifter

Det er helt korrekt, at du ikke længere har krav på hverken

et tjenestebevis eller en egentlig anbefaling. Retten

til dette blev ændret i funktionærloven i juni 2008. Hvis du

får brug for at dokumentere ansættelsesforholdet, kan du

vedlægge en kopi af dit ansættelsesbevis og eventuelt din

opsigelse.

Med venlig hilsen

carlo søndergaard

brevkassen

41

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet jfebruar 2011

42


uger du mere,

end du tjener?

Hvis der altid er overtræk på lønkontoen sidst på måneden, har man et problem. For

nogle er struktureret selvdisciplin nok til at få rettet økonomien op. For andre kræver

det behandling

AF BiRGiTTe AABO FOTO POlFOTO

Lønnen er lige rullet ind på din konto, og selv om

du ved, at det kommer til at svie sidst på måneden, giver

du los. Du må eje den taske, selv om den belaster

dit budget alvorligt. Kender du det?

Mange kvinder gør. De krænger fornuften af sig og

forkæler sig selv med luksus, der ikke helt er råd til. Eller

shopper igennem i dyrt mærketøj til de kære små -

eller bestiller en rejse, der betyder sure sparemåneder

med afsavn og bjerge af risengrød på menuen bagefter.

Selv om man gør noget tilsvarende indimellem, er

det ikke ensbetydende med, at man er shopaholic. For

på trods af at udtrykket bruges både nedsættende og

for sjov, for eksempel i fiktion som ”Sex and the City”,

er det faktisk en lidelse, der kan sammenlignes med ludomani.

Og når man lider af den, er det ikke længere

noget, man har lyst til at joke om ved kantinebordet,

men en sygdom, der er behæftet med skam og kan forpeste

ens eget og familiens liv.

- Mange har en forestilling om, at shopaholics er et

storbyfænomen, og ser en Paris Hilton-lignende gås

for sig. En ung kvinde, som bare trænger til en opsang

og til at lære at opføre sig ordentligt. Det hjælper heller

ikke, at artikler om shopaholics næsten altid ledsages

af foto af dameben og seks glittede poser. Købemani er

ikke en glamourøs jagt på dullegrej. Virkeligheden er

langt mere sammensat, siger Søren Skensved.

Han er leder af Dansk MisbrugsBehandling, der

blandt andet behandler shopaholics - omkring 20-25

personer årligt.

- Blandt dem er unge mødre, der ikke kan holde op

med at købe dyrt mærketøj til deres børn, og lidt ældre

kvinder, der køber ting til huset, som de ikke har råd

43


www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet februar 2011


Hvis man føler sig bekymret og rastløs,

når man ikke shopper, er det også en

stærk indikator på, at man har udviklet

afhængighed.

behandlingsleder søren skensved

› til - tæpper, puder, bestik og meget andet. Omkring en fjerdedel af

dem, vi ser, er mænd. De opfatter tit sig selv som samlere i stedet

for shopaholics, for eksempel af kunst, ure eller elektronik, forklarer

Søren Skensved.

Mænd rammes også

De seneste amerikanske studier af shopaholics tyder på, at der

er lige så mange mænd som kvinder, der har et afhængighedsforhold

til det at købe. De køber bare andre ting, og de opsøger

sjældnere hjælp. Men også kvinderne er længe om at søge hjælp

- først når de er helt presset ud over kanten af deres overforbrug,

indser de, at de har et alvorligt problem:

- Mange ved ikke, at de er shopaholics, før det går galt. De har

det virkelig godt, når de køber ind. Det giver en fantastisk følelse,

som nogle beskriver som en følelse af at være styrende og have

magt over tingene, mens andre beskriver det som en følelse af

lykke. Det er et sus af velbehag, og de mener, at de har kontrol

over det - først når tilværelsen er ved at falde fra hinanden, indser

de, at de har brug for hjælp, forklarer Søren Skensved, der har eksempler

på højtlønnede mennesker, som har købt sig fra hus og

hjem, fordi deres forbrug overstiger al fornuft, mens andre har

forsøgt selvmord og begået alvorlig kriminalitet som eksempelvis

underslæb for at kunne købe videre.

PsykiatriFonden regner med, at omkring 300.000 danskere

lider af købemani - tallet er løst anslået, da man har regnet sig

frem til det ved blandt andet at sammenligne med erfaringer fra

andre lande og oversætte dem til danske forhold. Vurderingen er

også, at sygdommen især udvikler sig hos 20-45-årige.

Den tidligere formand for fonden, overlæge i psykiatri Jes Gerlach,

vurderer, at sygdommen accelerer i netop de år, fordi det er

på det tidspunkt, man begynder at få penge og plastikkort mellem

hænderne og derfor er i risiko for at bevæge sig ud i et overforbrug.

Samtidig er det også en aldersgruppe, der er meget fortrolig

med at købe ind på nettet.

kort glæde over indkøb

Hvis man genkender glæden ved at fyre penge af og er bange for

at være blandt de mange shopaholics, kan man blandt andet overveje,

om man også genkender følelsen af et sus, når man køber

ind. Kicket skyldes ifølge Jes Gerlach, at købet udløser signalstoffet

dopamin i hjernen på de ramte.

Dopamin giver den dejligste lykkefølelse, men den varer kort

44

for shopaholics. For de interesserer sig egentlig ikke så voldsomt

for det, de har købt, og ved straks efter, at de egentlig heller ikke

har brug for det - som denne anonyme kvinde fortæller i et debatforum

på nettet:

”De seneste 2-3 måneder er jeg blevet mere og mere besat af

at købe tinge på nettet og i det hele taget. Tasker, tøj, bøger osv.

Noget, som jeg egentlig ikke har brug for.”

Det er altså selve det at købe ting, ikke at eje dem, der giver en

shopaholic tilfredsstillelse. Søren Skensved har set mønsteret gå

igen hos mange af sine patienter:

- De ser en pæn blå ting, og hvorfor ikke også tage den i grøn

og rød. Men glæden varer kort, og allerede på vej hjem i bussen

er de nogle gange i færd med at planlægge det næste køb. Mange

shopaholics køber ting, de aldrig får brugt, måske pakker de det

ikke engang ud af emballagen, eller også fjerner de mærkesedlen

fra blusen og stikker den ind mellem de 60 andre, der ligger

hjemme i skabet, for at skjule, at de har købt nyt igen.

Skam og pengeakrobatik

Netop forsøg på at holde nye indkøb skjult over for partneren er

ofte et tegn på, at man har et problem, der er ved at udvikle sig.

De ramte skammer sig ofte over igen at have givet efter for trangen

og gør sig i pengeakrobatik, det vil sige flytter rundt på penge

mellem konti for at sløre indkøbene eller tager lån.

- Hvis man føler sig bekymret og rastløs, når man ikke shopper,

er det også en stærk indikator på, at man har udviklet afhængighed,

konstaterer Søren Skensved. Først når noget er købt, breder

lettelsen sig, og det psykiske ubehag aftager.

Hvis man er nået dertil, vil det formentlig være meget svært

selv at komme ud af sin købemani. Økonomisk rådgiver Kim Valentin,

Finanshuset Fredensborg, deler mennesker med overforbrug

op i to grupper:

- Der er nogle, der er uden for pædagogisk rækkevidde. Den

kategori tilhører man, hvis man igennem en længere periode bliver

ved at bruge flere penge, end man tjener, og ikke har flere

penge på kontoen den 5. i hver måned, siger han.

Hvis man derimod kun har en tendens til at trække sit forbrug

skævt, så der er for lidt penge sidst på måneden, men retter

op igen måneden efter - eller hvis man er ude i et kortvarigt overforbrug,

som skyldes skilsmisse, uforudsete store udgifter eller

lignende, ser rådgiveren straks mere optimistisk på mulighederne

for at få økonomien på rette spor af egen drift:


- Tilhører du den gruppe, kan du lægge en handlingsplan og

gå i gang med at få dine regninger betalt til tiden. Det er sådan

set meget enkelt. Du trækker de faste udgifter fra det beløb, du får

udbetalt i løn. Hvis der er 5.000 kroner. tilbage, ja, så er det, hvad

du har at lægge budget ud fra. Hvis du synes, det er alt for lidt, må

du overveje, hvad der er af muligheder for at få flere penge mellem

hænderne. Hvilke faste udgifter kan undværes? Måske har

du ikke råd til bil, og så må du af med den, selv om det gør ondt

og betyder en lang og besværlig transport med det offentlige hver

dag på arbejde - for der er jo ikke råd! Så må du i stedet overveje,

hvordan du kan komme videre og få en højere indtægt på sigt, for

eksempel ved at videreuddanne dig, siger Kim Valentin.

Han lover, at man får en god fornemmelse af, at ”pilen viser

opad”, hvis man formår at få styr på økonomien, selv om det

kræver viljestyrke at nå dertil.

klip kortene over

Hvis man har udviklet sig til shopaholic, kommer det ikke ud

af det blå. Ifølge Søren Skensved finder man hos mange patienter

et lavt selvværd, som typisk kan føres tilbage til teenageårene.

Derfor har shopaholics brug for terapi for at lære at leve

med deres lidelse:

- Vi plejer at sige, at den ikke kan kureres. Vi kan ikke sige

til shopaholics, at det ikke længere giver et kick at købe - for det

gør det. Og det ændrer sig ikke ved, at man går i behandling.

Men vi kan lære dem at håndtere trangen, siger behandleren.

En meget effektiv metode til at bremse indkøbene er ganske

enkelt at klippe kreditkort og andre betalingskort over og udelukkende

bruge kontanter. En kvinde, som vil være anonym,

men er sidst i 30’erne med to børn, fortæller:

- Jeg har ingen kort overhovedet længere, for jeg har måttet

erkende, at jeg simpelthen ikke kan styre det. Når jeg ser noget

lækkert tøj, på nettet eller i en butik, kan jeg ikke holde mig tilbage.

Jeg køber det, hvis jeg har muligheden, uanset at jeg udmærket

ved, at jeg ikke har pengene - men bagefter bliver jeg

ked af det.

Hvis det ikke er tilstrækkeligt at klippe kortene, kan man

eventuelt også sætte sig selv under administration ved at lade

sin partner håndtere alle pengesager og uddele lommepenge.

Selv om det kan lyde ydmygende, kan det være nødvendigt og

acceptabelt for dem, der vil vinde over den plagsomme trang til

at købe tilværelsen i stykker. ❚

test diG selv

På www.danskmisbrugsbehandling.dk

under menupunktet ”købemani” kan

man teste sine købevaner.

På www.finanshus.dk kan man teste sin

privatøkonomi - der henvises til testen

på forsiden.

45

www.hkprivat.dk


HK’s afdelinger

HK/Nordjylland

HK/MidtVest

HK/Sydjylland

HK/Østjylland

HK/Midt

HK/Sjælland

HK Hovedstaden

HK prIvatbladet februar 2011

46

• Esbjerg

• Thisted

• Nykøbing

• Holstebro

• Skive

• HerNiNG

HK/MidtVest

• Viborg

• Vejle

• Hjørring

• AALborG

HK/Nordjylland

• Hobro

• Lillebælt

• KoLDiNG

HK/Sydjylland

• Rødekro

du kan altid ringe til HK

70 11 45 45

HK/HoveDSTADen

it, medie & industri

33 30 29 45

imi@hk.dk

www.imi.hk.dk

ServIce

33 30 29 55

service@hk.dk

www.hkservice.dk

bornHoLm

56 95 06 08

hk.bornholm@hk.dk

HK/SjÆLLAnD

70 11 45 45

hk.sjaelland@hk.dk

www.hk.dk/sjaelland

• Sønderborg

• Randers

• Skagen

• Frederikshavn

• Silkeborg

• ÅrHuS

HK/Østjylland

• Horsens

HK/mIDT

70 11 45 45

midt@hk.dk

www.hk.dk/midt

HK/norDjyLLAnD

70 11 45 45

nordjylland@hk.dk

www.hk.dk/nordjylland

• oDeNSe

HK/Midt

• Grenaa

• Svendborg

HK/mIDTveST

70 11 45 45

midtvest@hk.dk

www.hk.dk/midtvest

HK/ØSTjyLLAnD

70 11 45 45

oestjylland@hk.dk

www.hk.dk/oestjylland

• SLAGeLSe

HK/Sjælland

HK/SyDjyLLAnD

70 11 45 45

syd@hk.dk

www.hk.dk/sydjylland

• Hillerød


roSKiLDe

• NykøbiNG FaLSTER

• bornholm

• KØbeNHAVN

HK Hovedstaden

LAnDSDÆKKenDe

brAncHeAfDeLInger:

HK TrAfIK & jernbAne

33 30 43 00

trafik-jernbane@hk.dk

Hk/PoST & kommuNikaTioN

33 30 45 00

Post _postdanmark@hk.dk

HK’S A-KASSe

70 10 67 89


seniOrer Har ret til

et GOdt arbeJdsliv

Om en måneds tid går partierne på Christiansborg i

gang med at forhandle om din efterløn. Regeringen

ønsker den afskaffet – vi siger: Det er ikke nødvendigt.

Det viser alle vores undersøgelser.

Vi skal bare holde lidt længere på seniorerne, og

opskriften er enkel og ikke hemmelig. Største ingrediens

er arbejdsglæde.

Det viser Jonna Hintze Davidsens historie. Som

60-årig og med slidgigt i tommelfingre og ryg kunne

hun fint vælge at gå på efterløn, men Jonna er ikke

færdig med arbejdsmarkedet. Og arbejdsmarkedet er

ikke færdigt med hende.

Hendes arbejdsplads har forstået, at det bedste arbejdsteam

er dét, hvor alle aldersklasser er repræsenteret,

så Jonna har fået en fleksibel ordning og arbejder

tre dage om ugen.

Sådan burde det være mange andre steder. Men

det er det ikke. F.eks. har kun ét ud af tre seniormedlemmer

i HK en seniorordning på arbejdspladsen.


Hvis du gerne vil arbejde, efter du

er fyldt 60, så vil HK kæmpe for, at

forholdene på arbejdsmarkedet gør

det muligt.

Det gi’r jo ingen mening.

Hvis du gerne vil arbejde, efter du er fyldt 60, så

vil HK kæmpe for, at forholdene på arbejdsmarkedet

gør det muligt.

Det kan se svært ud lige nu, men om få år vil vi

mangle arbejdskraft. Så der er brug for dig. Og det vil

hverken koste store anstrengelser eller store beløb at

ændre arbejdspladserne, så de bliver mere rummelige.

Vores undersøgelser viser hvordan: Et rosende ord

fra chefen eller måske mulighed for nedsat tid. Eller

samtaler der handler om fastholdelse i stedet for fratrædelse.

I det hele taget – et arbejdsmarked, hvor der

er plads til både ungdom og erfaring.

Seniorer har, som alle andre, ret til et godt arbejdsliv.

Så vil flere 60-årige som Jonna Hintze Davidsen

vælge efterløn på fuld tid fra.

Og så behøver vi jo ikke at afskaffe den for alle

dem, der har brug for den.

kims klumme

AF KiM siMOnsen, FORBUnDsFORMAnD HK/DAnMARK

47

www.hkprivat.dk


&

bliv klædt på til

medarbejderudviklingssamtalen

og Gruppeudviklingssamtalen.

Hjemmesiden er både for

dig og din leder.

www.samtalens123.dk

More magazines by this user
Similar magazines