BARSK LEDELSESSTIL HOS NØRHAVEN BOOK - HK

hk.dk

BARSK LEDELSESSTIL HOS NØRHAVEN BOOK - HK

Branchesektion

IT, MEDIE & KOMMUNIKATION

fagligt synspunkt

Svære tider for fagligt arbejde

af Inge Meyer

formand for Branchesektion

It, Medie & Kommunikation

Gennem lang tid har der været generelle

forringelser af vilkårene for tillidsmandsarbejdet,

og også inden for It,

Medie og Kommunikations område bliver problemerne

stadig større. Det fremgår blandt andet af artikler her på

siderne og af udsagn fra tillidsfolk på den konference

for tillidsrepræsentanter, som branchesektionen afholdt

i september. Mange tillidsfolk lægges hindringer i vejen

for deres arbejde. Arbejdsgiverne nægter dem frihed til

at udføre deres tillidsmandsarbejde og forlanger, at dette

arbejde skal udføres i fritiden. Adskillige tillidsrepræsentanter

oplever at blive overvåget, forfulgt og chikaneret

af arbejdsgiverne.

I branchesektionens bestyrelse prioriterer vi alle tiltag

til gavn for vores tillidsfolk højt, og vi forsøger at

imødekomme de ønsker, der kommer, om konferencer,

møder og netværksdannelser til hjælp for vores tillidsrepræsentanters

arbejde i dagligdagen ude på virksomhederne.

Men der skal fra hele HK/Danmarks side sættes stærkere

ind, så vi får forbedret vilkårene for vores tillidsvalgte

kolleger generelt. På HK/Danmarks kongres i oktober

måned vil vi gøre opmærksom på problemstillingen,

og vi vil opfordre til, at alle sektorer i HK opprioriterer

spørgsmålet i den kommende kongresperiode.

Når kravene til overenskomstforhandlingerne i 2007

skal udtages i vores egen sektor, HK/Privat, vil vi arbejde

for, at tillidsrepræsentanternes vilkår sættes højt på

dagsordenen.

Nogle af kravene kunne være:

• Regler for frihed til at udføre et forsvarligt tillidsmandsarbejde.

• Regler for tillidsrepræsentanters deltagelse i obligatoriske

årlige kurser, så de ikke sakker agterud

med hensyn til fagtekniske kvalifikationer.

• Tillidsmandsbeskyttelsen skal forstærkes, blandt

andet skal den udbygges, så den omfatter en længere

periode efter ophør af tillidsmandshvervet.

Kun ved at sikre tillidsrepræsentanter fornuftige vilkår

i det daglige arbejde kan vi sikre fornuftige vilkår og

løbende forbedringer for vores medlemmer.

BARSK LEDELSESSTIL

HOS NØRHAVEN BOOK

Gert Moltzen blev fyret efter 32 års

ansættelse i det midtjyske trykkeri

HK PRIVATBLADET / IT, MEDIE & KOMMUNIKATION OKTOBER 2005 1

FOTO SONJA ISKOV


Trykker Gert Moltzen havde lavet en

fejl. Dele af en bogproduktion var

blevet kørt, uden at medarbejderen havde

opdaget et hul i en gummidug. Resultatet

var, at der manglede dele af nogle bogstaver

i den trykte sats.

Den slags forekommer selv hos et stort

og erfarent arktrykkeri som Nørhaven Book

A/S i Viborg. Det usædvanlige var, at denne

gang fik Gert Moltzen en advarsel, overbragt

på skrift af to mellemledere.

- Da jeg stillede spørgsmål til advarslen,

henviste de til vores nye direktør Lars

Abildgaard. Da jeg kom op for at bede om

et møde med ham, fik jeg døren sparket i

hovedet, fordi han ikke havde tid, fortæller

Gert Moltzen.

Senere på dagen fik direktøren pludselig

tid, og der udspillede sig ifølge Gert Moltzen

følgende replikskifte mellem ham og

Abildgaard:

- Jeg vil gerne vide, hvor mange jeg skal

have af den slags advarsler, før jeg får en fyreseddel?

2 HK PRIVATBLADET / IT, MEDIE & KOMMUNIKATION OKTOBER 2005

Gert Moltzen er ude af porten efter 32 år

hos Nørhaven. Ledelsen førte statistik

over hans præstation, snak med kolleger,

sygefravær m.m. og gav ham advarsler.

Andre slap fra tilsvarende forseelser uden

BARSK

LEDELSESSTIL

HOS NØRHAVEN BOOK

Alle aftaler er opsagt, erfarne medarbejdere

forfølges og fyres, og tillidsrepræsentanterne tør

ikke stå frem. Sådan er forholdene blevet hos en

af landets største bogproducenter

videre påtale.

- En! Var der flere spørgsmål?

- Vi har et fungerende samarbejdsudvalg

her i virksomheden, og hvis du indfører den

slags regler, skal det vel behandles der?

- Ved du hvad: Hvis jeg møder et sæt regler,

der ikke passer mig, så bøjer jeg de regler,

til de passer mig!

UD MED DE ERFARNE

Og nu er Gert Moltzen ude af den arbejdsplads,

han har tjent i 32 år. Den 53-årige

trykker har gennem årene været med til at

udvikle Nørhaven fra et lille trykkeri til en

børsnoteret koncern, der i år forventes at

passere en milliard kroner i omsætning.

Men i løbet af trekvart år nåede han at få i

alt fem skriftlige advarsler, hvoraf den sidste

her i sommer udløste fyresedlen. Tre af

advarslerne handlede om fejl i arbejdet, en

om sygefravær, mens den sidste var en påtale

af den måde, Gert Moltzen havde tiltalt

en faktor på.

- Mærkeligt at jeg kan passe mit job upåklageligt

gennem 31 år. Pludselig dukker

AF CARSTEN TOLLBØL / FOTO LARS HOLM

der en ny ledelse op, hvorefter jeg bliver

den dårligste medarbejder, der findes. Men

sådan er det blevet: Ældre medarbejdere

overvåges, forfølges og presses til at forlade

arbejdspladsen, lyder Gert Moltzens

bitre konklusion.

Tonen og stilen hos Nørhaven Book er

blevet en anden, efter at virksomheden sidste

efterår købte virksomheden Abildgaard

Grafisk i Aalborg og hentede dens indehaver

til Viborg som direktør. Lars Abildgaard

medbragte et par af sine mellemledere.

Samtlige husaftaler blev prompte opsagt,

herunder en treårig lønaftale, som

de ansatte netop var gået med til. Ret hurtigt

begyndte Nørhaven Book at skille sig

af med ansatte og mod sædvane var det de

ældste i gårde, som stod for skud.

En kollega til Gert Moltzen, som var i

fleksjob, røg ud med 31 års anciennitet. Årsag:

Sygefravær. En anden trykker havde 24

og et halvt års arbejdsliv hos Nørhaven bag

sig, før ledelsen sagde stop. Den pågældende

blev tilbudt genansættelse, men takkede


nej, da betingelsen var, at han skulle

igennem tre måneders prøvetid. Et

par funktionærer blev afskediget efter

mere end 20 års ansættelse som

følge af outsourcing af den afdeling,

de var i. Tre trykkeriarbejdere

er også blevet ofret og har måttet se

deres arbejde blive helt eller delvist

overtaget af nyansatte ufaglærte.

RESPEKTERER IKKE REGLER

Udviklingen hos Nørhaven Book

har givet travlhed i HK/Privat, både

i lokalafdelingen og i forbundssektoren.

Faglig konsulent Jan Brink

Frederiksen, HK Viborg-Skive-Nykøbing,

arbejdede indtil for 12 år siden

selv hos Nørhaven.

- Det var tidligere en rigtig god arbejdsplads.

Ledelsen kunne optræde

barsk og bruge endog meget direkte

formuleringer indimellem, men respekterede

reglerne. Det gør den nyindsatte

ledelse ikke, siger Jan Brink

Frederiksen og giver en række eksempler:

Udvalgte medarbejdere får

skriftlige advarsler for forseelser,

som andre slipper om ved med en

mindre påtale. Tillidsrepræsentanterne

chikaneres, forbigås og trues

med opsigelse, så de ikke længere

tør udtale sig til medierne. Nye

uskrevne regler forbyder eksempelvis

de ansatte i trykkeriet at føre samtaler

i arbejdstiden, når maskinerne

står stille. Selv de mindste uenigheder

kan ikke længere løses lokalt på

virksomheden, men henvises af ledelsen

til forhandling mellem organisationerne

HK og Grafisk Arbejdsgiverforening.

Evnen til kommunikation

synes ikke at være til stede.

I den forgangne sommer udtalte

et par ansatte, heriblandt Gert

Moltzen, sig kritisk om arbejdsforholdene

hos Nørhaven Book til Viborg

Stifts Folkeblad. Et skridt, der

- et par måneder senere - blev udlagt

som illoyalitet af ledelsen.

- Avisartiklerne har desværre

blandt andet efterladt det indtryk

ude i byen, at nu er der igen vrøvl

med de “forkælede grafiske medarbejdere”.

Det vil jeg gerne mane i

jorden. Der er ikke længere særlige

privilegier forbundet med at arbejde

hos Nørhaven. Der er kun overenskomsten

tilbage, siger Jan Brink

Frederiksen.

HK fører i oktober en voldgiftssag

på opsigelsen af den lønaftale,

som ansatte og ledelse havde indgået

for tre år. De enkelte afskedigelser

har det enten været vanskeligt

at forfølge, eller de er endt med

forlig.

INGEN VRØVL MED PAPERBACK-

AFDELING

Koncernchef Per Nørhaven har udtalt,

at globaliseringen gør det nødvendigt

at stramme op. Konkurrencen

fra østeuropæiske og kinesiske

trykkerier truer nu også den dansksprogede

bogproduktion.

- Ingen tvivl om, at den grafiske

branche har det hårdt. Det er blot

underligt, at vi ikke har faglige problemer

med den anden gren af koncernen,

Nørhaven Paperback. Globaliseringen

kan imødekommes

gennem et samarbejde mellem ansatte

og ledelse, og medarbejderne i

Nørhaven Book har vist, at de er villige

til dialog og ikke griber til konflikt.

Den hårde linje er ledelsens

valg, konstaterer Jan Brink Frederiksen.


Nye ledertyper

Tillidsrepræsentanter og ældre medarbejdere får det

svært, når ledere, der ikke ser samarbejde og respekt

som vigtige redskaber, sætter sig bag skrivebordet

- Også på sektorplan stifter vi gang på gang bekendtskab

med den nye type ledere og mellemledere, der

overhovedet ikke har kendskab til kulturen på de grafiske

arbejdspladser, og som ikke forstår, at både tillidsrepræsentanter

og medarbejdere skal behandles

med respekt, siger Anita Reinhardt, faglig sekretær i

HK/Privat.

Den nye ledertype forstår ifølge den faglige sekretær

ikke, at tillidsrepræsentanten repræsenterer medarbejderne.

Indtrykket er, at disse ledere ser det som

en af deres fornemste opgaver at prøve at gå uden om

tillidsmanden, at prøve at lave individuelle aftaler med

de ansatte og at prøve at så splid mellem tillidsmanden

og kollegerne. Lykkes det ikke, tages andre metoder i

brug, såsom at gå direkte efter tillidsmanden, sende

vedkommende breve, hvor der ønskes held og lykke

i et andet job, eller at kalde tillidsmanden for “dum”,

“mindre begavet” eller lignende.

NØDVENDIGT MED RESPEKT

- Selvfølgelig skal tillidsrepræsentanter og medarbejdere

hjælpe med at vende billedet, når der er røde tal på

bundlinjen. Det vil tillidsrepræsentanterne også gerne

- ingen tvivl om det, men det kræver forhandling. Det

kræver forståelse og respekt for hele tillidsmandsinstitutionen

og den kultur, der hersker på arbejdspladsen,

pointerer Anita Reinhardt.

Den faglige sekretær har været udsat for, at medarbejdere,

der af den ene eller anden grund i årevis har

haft en anden jobfunktion end den oprindelige, der var

til en højere løn, lige pludselig efter mange år får at vide,

at deres løn skal tilpasses. I nogle tilfælde kan det dreje

sig om en årlig nedsættelse på 50.000 kr. Et andet problem

er ældre medarbejdere, som fyres, selv om de ofte

har lagt hele deres liv på arbejdspladsen.

- Fra ledelsernes side er der ingen respekt og ingen

tagen hånd om de medarbejdere, der har været med til at

sikre overskud og fremdrift i årenes løb. “Det er jo ikke

noget socialkontor”, lyder det. Nogle afskedigelsessager

vindes, men andre tabes - også selv om der er tale

om medarbejdere med over 25 års anciennitet og over

50 år. Hvis tingene skal ændres på en arbejdsplads, og

det skal som regel gå hurtigt, så har ledelsen et særligt

ansvar for at få en positiv dialog i gang med tillidsrepræsentanter

og medarbejdere. Kommer sådan en dialog i

gang, kan man sammen vende noget negativt til noget

positivt. Den type ledere, der er omtalt her, mangler desværre

både lederuddannelse, empati og situationsfornemmelse

i sidste ende til stor skade for virksomheden,

siger Anita Reinhardt.

HK PRIVATBLADET / IT, MEDIE & KOMMUNIKATION OKTOBER 2005 3


AF ANITA REINHARDT / FOTO HEIDI LUNDSGAARD

Fredag-lørdag den 16.-17. september mødtes

tillidsrepræsentanter fra branchesektionen

på et solbeskinnet Christiansminde

TRÆF FOR TILLIDSFOLK I BRANCHESEKTIONEN

Det overordnede formål med denne

første konference specielt for branchesektionens

tillidsfolk var dels at få et

billede af, hvad branchesektionen kan og

skal gøre for tillidsrepræsentanterne, dels

at få drøftet tillidsrepræsentanternes generelle

faglige problemer, og sidst, men ikke

mindst, at få afdækket, om der er et ønske

om etablering af netværk for tillidsfolk i

branchesektionens regi.

Omkring 90 tillidsrepræsentanter mødte

veloplagte frem for at debattere og udveksle

erfaringer om udfordringerne som tillidsrepræsentant.

De fremmødte dækkede alle IT-

MK’s medlemmer – lige fra tillidsrepræsentanter

inden for emballagevirksomheder,

over tillidsrepræsentanter fra it-området til

folk på HK-funktionærområdet.

Formanden for ITMK’s branchesektion,

Inge Meyer, bød alle velkommen og

gav ordet til næstformand i HK/Privat, Bjarne

Nielsen, der orienterede om projektet

“flere overenskomster, flere medlemmer”.

HK/Privat mister omkring 1.500 medlemmer

årligt - det billede skal ændres. Her vil

branchesektionen sætte særligt fokus på

organisering og overenskomstdækning af

funktionærer på emballagevirksomheder

og serigrafiske virksomheder. Bjarne Nielsen

understregede, at der egentlig ikke er

tale om et projekt – men om en del af hver-

4 HK PRIVATBLADET / IT, MEDIE & KOMMUNIKATION OKTOBER 2005

dagen – en fortløbende proces. Målsætningen

er at ændre den nedadgående medlemstilgang

radikalt.

Næste punkt på fredagens program var et

oplæg “Hvem har flyttet min ost” af nyhedsredaktør

Peter Faber fra Fyens Amtsavis.

Han talte om “Forandringer”, både dem vi

har indflydelse på, og dem vi ikke har. Det

overordnede budskab fra Peter Faber var, at

det værste er en ledelse, der ikke tør noget -

samt tilfredse medarbejdere. Alle lygter bør

blinke, hvis man har tilfredse medarbejdere

med svage ledelser. - Hvis ledelsen ikke

flytter osten - så må I sgu selv gøre det, lød

det. Man skal altid lade sig udfordre og søge

udfordringer, mente Peter Faber. Oplægget

mundede ud i et meget levende talkshow,

hvor tre tillidsrepræsentanter og forsamlingen

gav deres svar på adskillige kontroversielle

udsagn fra Peter Faber.

Dagen blev rundet af med temaet

“Stress- og konflikthåndtering”, hvor Hanne

Bech Bræmer og Gitte Jespersen på levende

vis orienterede om positiv og negativ

stress og gav gode redskaber til, hvordan

tillidsrepræsentanter, der særligt i dag lever

i et utroligt presset miljø, kan blive bedre

til at håndtere konflikter. Samtidig blev

det understreget, at ikke alle konflikter kan

løses, der findes konflikter, man enten må

lære at leve med, eller som man må flytte

sig fra. Slut-salutten lød: Lær at bruge ordene

“pyt” og “nej”.

FLERE KONFERENCER

Lørdag morgen startede sektionschef Carlo

Søndergaard i morgenfrisk stil med en gennemgang

af HK’s opbygning og strukturen

i HK/Privat. Selv om der havde været kammeratligt

samvær aftenen - natten - forinden,

lyttede alle opmærksomt. Deltagerne

blev herefter opdelt i grupper efter typer

af virksomheder, og efter om de var timelønnede

eller funktionærer. Opgaven var at

diskutere, hvordan branchesektionen kan

styrke tillidsrepræsentanternes arbejde.

I det efterfølgende plenum gav flere tillidsrepæsentanter

udtryk for, at det var et

godt tiltag fra branchesektionens side at arrangere

TR-konferencer, som kan give mulighed

for, at tillidsrepræsentanterne møder

hinanden og får tid til at udveksle erfaringer

og viden om, hvad der foregår på andre arbejdspladser

under ITMK. Det er også et oplagt

forum at modtage faglige informationer

i. I den forbindelse ønskede flere, at de faglige

sekretærer var mere synlige.

Læring om forhandlingsteknik eller virksomhedsoverdragelse

kunne indgå som et

overordnet emne i TR-konferencerne, men

der burde først og fremmest være tid til debat

i såvel små grupper som i plenum.


fagligt

Det blev også fremhævet, at der


var behov for konferencer for sammenlignelige

virksomheder, hvor der

blev henvist til den årlige heatset-konference

og til dagbladskonferencerne.

I den forbindelse gav tillidsrepræsentanterne

på emballageoverenskomsten udtryk

for, at de meget gerne ville have en separat

konference, eventuelt et dagsmøde,

for tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter,

også set i lyset af arbejdet

med “flere overenskomster - flere medlemmer”.

Der blev ligeledes udtrykt ønske om

et møde specielt for “de gamle traditionelle

funktionærer” på dagblade.

Der er behov for løbende at kunne orientere

sig om lønforhandlingsresultater

eksempelvis via ITMK’s hjemmeside, så

tillidsrepræsentanterne kan få et bedre udgangspunkt,

når der skal forhandles løn.

Globalisering, køb og salg på tværs af landegrænser,virksomhedssammenlægninger

– også her blev der efterlyst bedre information

og større faglig hjælp.

FAGLIGE UDFORDRINGER

På de store arbejdspladser oplever man en tydelig

forringelse af arbejdsvilkårene som tillidsrepræsentant.Fællestillidsrepræsentanter

eksisterer stort set ikke mere, og grundet

meget pressede bemandingsforhold er det i

Skiftehold

I septembernummeret skrev vi om skifteholdsarbejde og bestem-

melserne om 37 timer eller 34 timers arbejdsuge, hvis man

arbejdede på skiftehold. Vi skrev også, at vi skulle igennem en

faglig voldgift om spørgsmålet. I forbundet har vi imidlertid efter

deadline på artiklen i septembernummeret besluttet ikke at gen-

nemføre omtalte faglige voldgift. Der er to årsager til det. Den ene

årsag er, at en tidligere voldgiftskendelse berører dette spørgsmål

på en sådan måde, at vi formentlig ville have svært ved at vinde en

Det kunne være en god idé at udarbejde

særlige foldere til nyvalgte tillidsrepræsentanter -

for eksempel ”10 gode råd” om, hvordan man

tackler specifikke problemer.

dag meget vanskeligt at få den fornødne tid

til tillidsmandsarbejdet. Nogle ledelser mener

ligefrem, at tillidsmandsarbejde er et fritidsjob,

ligesom der kun er meget få “frikøbte”

tillidsrepræsentanter tilbage.

Mange havde ligeledes indtryk af, at

Grafisk Arbejdsgiverforening kører en strategi,

der går ud på at begrænse antallet af

sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter

så meget, som overhovedet muligt.

Det er også blevet problematisk med

overholdelse af overenskomsten for så vidt

angår arbejdstider m.v. rundt omkring.

Alle ytrede ønske om oprettelse af netværk

for branchespecifikke områder (sammenlignelige

virksomheder). Netværkene

vil man kunne bruge i forbindelse med udveksling

af strategi for lønforhandlinger eller

anden erfaringsudveksling.

Et endagsmøde for eksempelvis små- og

mellemstore GA/DDFF virksomheder eller

DI-emballagevirksomheder kunne danne

udgangspunkt for oprettelse af disse netværk.

Det største problem ved netværk er

nok, at det kræver en tovholder, der løbende

kan vedligeholde netværket, hvilket der

ikke er ressourcer til i forbundsregi.

MERE HJÆLP TIL NYVALGTE

De fleste grupper gav udtryk for, at de havde

en god kontakt til afdelingerne. De vid-

ste, hvem de skulle henvende sig til, når der

var faglige problemer, og de fik den hjælp,

de havde behov for.

Funktionærgruppen gav dog udtryk for,

at de følte sig dårligere serviceret i sektoren,

efter Aase Lohmann havde søgt og fået arbejde

i HK/Handel. Derudover var der særligt

i provinsen en vis bekymring for, hvem

der kunne tage over, når de gamle grafiske

sekretærer går af.

Der blev stillet forslag om, at sektoren

fremsendte kendelser fra faglige voldgifter

og information om verserende eller afsluttede

faglige sager direkte til tillidsrepræsentanterne.

HK burde også være hurtigere

til at informere om lovændringer.

Nyvalgte tillidsrepræsentanter informeres

ikke godt nok om, hvordan de kommer

videre i HK-systemet. Det kunne være

en god idé at udarbejde særlige foldere til

nyvalgte tillidsrepræsentanter - for eksempel

“10 gode råd” om, hvordan man tackler

specifikke problemer.

Efter et par spændende dage på Christiansminde

drog deltagerne af sted - lidt bedre

rustet til hverdagens udfordringer som tillidsvalgte

- ligesom branchesektionsbestyrelsen

havde fået masser af input til det fremtidige

arbejde.

ny voldgift. Den anden er, at hvis forbundet vandt en ny voldgift,

ville det få den konsekvens, at de kolleger, som i dag kører med

for eksempel 35 eller 36 timers arbejdsuge på skiftehold, ville få

udvidet arbejdsugen til de 37 timer.

Derfor har vi besluttet at stoppe den igangværende sag.

PREBEN AABO KARLSEN

HK PRIVATBLADET / IT, MEDIE & KOMMUNIKATION OKTOBER 2005 5


AF ULLA NYGAARD / FOTO SONJA ISKOV

Væv af de fineste silketråde er et af grundelementerne i

serigrafisk tryk, som anvendes, hvor moderne teknikker

og maskiner ikke slår til. 27-årige Michael Krogh mestrer

det gamle håndværk

GAMMEL TEKNIK

MED NYE UDFORDRINGER

Michael Krogh jonglerer rundt med

en silkevævsramme, der i kraft af

sin størrelse synes fuldstændig uhåndterlig.

Med en indøvet fodteknik skubber han

rammen væk fra sig med et pres i bunden,

så den falder forover, griber den rutinemæssigt

med hånden og trækker de 25-30

kg hen over gulvet til trykpressen.

Det er farverige kæmpeplakater, der

er under produktion. De skal pryde glasmontrerne

i Field’s indkøbscenter. Michael

Krogh spænder rammen på trykpressen,

for de store papirark skal igennem pressen

endnu en gang for at få ekstra gul og rød

trykfarve på bagsiden.

- Når vi trykker på bagsiden, kommer

farverne tydeligere frem. Det er velegnet,

når plakater skal hænge i glasmontre, for at

motiverne bliver endnu mere klare og kan

ses på meget lang afstand. Her er det modellernes

hud, der skal fremhæves med gul

og rød farve, fortæller han.

Farveblandingen foregår manuelt i serigrafi,

og selv om farvekort og vægt er seri-

Base smides hen over silkevæven for at dæmpe farverne, når der skal

trykkes ekstra gul og rød på bagsiden af de gigantiske Field’s plakater.

6 HK PRIVATBLADET / IT, MEDIE & KOMMUNIKATION OKTOBER 2005

grafens redskaber, skal der et trænet øje til.

- Det får man efterhånden, men det kommer

ikke det første år. Det at blande farver

og ramme de rigtige nuancer er det sjoveste,

og det jeg bedst kan lide i jobbet.

Serigrafi kaldes også silketryk, fordi vævet

i trykrammen som regel består af silketråde.

Med den gamle teknik fra Østen kan

der trykkes på alle materialer som papir,

træ, glas, stof, metal m.m. Motiverne påtrykkes

med én farve ad gangen ved hjælp

af UV-lys og en lysfølsom emulsion – det vil

sige blandinger, der ikke er indbyrdes opløselige.

I den type ramme, der benyttes til

tryk af plakater, har silketrådene en tæthed

på 150 x 150 tråde pr. kvadratcentimeter, så

vævet føles alt andet end silkeagtigt.

- Vi arbejder også med mindre tæthed. For

eksempel har de rammer, vi bruger til busreklamer,

som trykkes på vinyl, en tæthed på

120 x 120 tråde pr. kvadratcentimeter.

Michael Krogh fortæller, at rigtig store

formater trykkes i serigrafi. Trykmaskinerne

er indrettet dertil, og der trykkes på ark

Branchesektion It, Medie & Kommunikation

er et resultat af fusionen mellem HK/Service

og HK/Industri i sektoren HK/Privat. Medlemmerne

er en sammenbragt flok med højst

forskellige arbejdsområder i både den grafiske

branche og på it-området. Vi beskriver

derfor forskellige jobområder i branchesektionen

i en række artikler.

i modsætning til rotationspresser, hvor papiret

tilføres maskinen fra ruller.

FIRE FARVEVÆRKER

Som oftest skal papir eller andet trykmateriale

igennem trykprocessen én gang for

hver farve, der lægges på. Men hos BB Serigrafi

& Offset i Hvidovre trykkes de store

plakater på den vel nok eneste serigrafiske

trykpresse med fire farveværker – i hver fald

på Sjælland – bedyrer den unge serigraf.

BB Serigrafi & Offset er da også det største

sjællandske trykkeri af sin slags.

Michael Krogh er netop flyttet fra en

trykpresse med et enkelt farveværk til maskinen

med fire farveværker.

- Både for mig selv og for virksomheden

er det en fordel, at jeg kan betjene flere typer

maskiner. Det er en udfordring i sig selv at

blive fortrolig med en ny maskine.

TILBAGE TIL LÆRESTEDET

Serigrafi er et meget lille og selvstændigt

fag inden for den grafiske branche. Uddannelsen

foregår på virksomhederne, hvad

angår den praktiske del, mens skoleopholdene

alene udbydes på Københavns Tekniske

Skole. En årgang serigraf-elever består

blot af en håndfuld elever fra hele landet.

Michael Krogh fik sin interesse for håndværket,

da han for år tilbage gennemførte

et forløb på teknisk skole i Haslev med introduktion

til forskellige grene af design.

- Så faldt jeg for serigrafi og begyndte

at søge læreplads. Det lykkedes her hos BB

Serigrafi & Offset, fortæller han.

Men Michael Krogh har også arbejdet andre

steder. Efter læretiden kom han til militæret,

og herefter arbejdede han i andre virksomheder.

For godt to år siden vendte han

tilbage til sit gamle lærested i Hvidovre.


AF MOGENS NIES / FOTO POLFOTO

VI VENTER

OG HVAD GØR VI,

MENS VI VENTER

I begyndelsen af oktober offentliggøres

en ny undersøgelse af museskader

Det er netop, hvad vi gør. Venter.

Hvad venter vi på? Ikke på far. Ikke

på Godot - men på DASAM. Vi venter på,

at DASAM skal gøre sit arbejde færdigt.

DASAM - Dansk Selskab for Arbejds- og

Miljømedicin - er i gang med, hvad de kalder

en systematisk og kritisk gennemgang

af den videnskabelige litteratur for at finde

ud af, om der er sammenhæng mellem brug

af pc-mus og/eller tastatur og sygdomme i

armen samt nakke- og skulderlidelser. Arbejdet

udføres for Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdet har kolossal betydning for eventuel

erstatning for museskader.

DASAM afleverer sin rapport cirka 1.

oktober 2005, hvorefter den skal diskuteres

i Erhvervssygdomsudvalget. I HK/Privat

imødeser vi dette dokument med stor

spænding. HK/Privat har været meget politisk

aktive på dette område, idet det i hvert

fald er klart for os, at musearbejde kan udvikle

sygdomme i arme eller skuldre.

En arbejdsskade forårsaget af musearbejde

kan ødelægge livet for den, det går ud

over. Det er ikke rimeligt, at man skal invalideres

af sit arbejde. Men kan den eksisterende

forskning understøtte den viden og erfaring?

Det er det, vi venter på at få at vide.

Anerkendelse af, at arbejde med mus

kan medføre sygdom, er vigtigt. Men der

er langt mere at hente ved at bruge kræfter

på at forebygge. Godt arbejdsmiljø handler

om at forebygge, at der sker skader, når vi

ved, hvor de kan opstå.

Det aspekt forsker Arbejdsmiljøinstituttet

netop i. Her prøver man i øjeblikket

at undersøge, om fysisk træning kan nedsætte

smerter i nakke og skuldre. For alle

er enige om, at intensivt computerarbejde

kan medføre smerter. Så her venter vi - også

- på resultater, som kan bringes ud til de

medlemmer, der har daglige

smerter.

Mens vi venter, kan du derfor

i det daglige sikkerhedsarbejde

gøre en indsats for at

forebygge ud fra den viden, vi

har. Og vi ved i dag, at musearbejde,

der varer længere end 20

timer om ugen, øger risikoen

for smerter. Så er du eller dine

kolleger plaget af smerter, fordi

I arbejder mere end 20 timer

om ugen, skal du tage spørgsmålet

op med arbejdsgiveren.

Det er ham eller hende, der har ansvaret for,

at det, der foregår på din arbejdsplads, ikke

giver dig arbejdsskader - og for at der bliver

gjort noget ved det.

Fleksibelt inventar gør det muligt at indrette

din arbejdsplads, så den passer lige

præcis til dig, og den måde du arbejder på.

Fleksible borde og stole øger også mulighederne

for at variere de fastlåste arbejdsstillinger,

som præger computerarbejde.

Men fleksibelt inventar gør det langt fra

alene. Det er på arbejdstiden med musen,

de store landvindinger kan nås. Det er til

gengæld også de sværeste at indtage. Du

kommer let i nærheden af ledelsens ret til

at lede og fordele arbejdet. Men husk, den

ikke omfatter retten til at slide nogen op eller

påføre dem smerter gennem arbejdet.

Og arbejdsmiljølovgivningen kræver, at arbejdet

er tilrettelagt forsvarligt.

KOGEBOG VED MUSESKADER

Hvis du begynder at få ondt som følge af intensivt

musearbejde, skal du henvende dig

skriftligt til din sikkerhedsrepræsentant

(tillidsrepræsentant) og nærmeste leder

med anmodning om at få løst problemer-

Er musen dit vigtigeste arbejdsredskab i mere end 20

timer om ugen, har du en øget risiko for at få smerter i

arme og skuldre.

ne. Det er vigtigt at få en dateret skriftlig

bekræftelse af henvendelsen samt en melding

på skrift om, hvad arbejdsgiveren har

tænkt sig at gøre. Samtidig skal du deltage

i samarbejdet om den ændrede arbejdsorganisering.

Får du tilbagevendende gener og smerter,

skal du få det anmeldt som en arbejdsbetinget

lidelse - eventuelt gennem din

egen læge. Virksomheden gøres bekendt

hermed med henblik på videre afhjælpning

og forebyggelse.

Får du sygefravær, oplyser du virksomheden

om årsagen til fraværet. Sikkerhedsrepræsentanten

og arbejdsgiveren skal så undersøge

baggrunden for sygefraværet - eksempelvis

via arbejdspladsvurderingen (APV)

- og ikke mindst sørge for omorganisering af

arbejdet, så fremtidige skader undgås.

Følger du - og dokumenterer - dette forløb,

vil det gøre det lettere for HK at føre

en eventuel civil erstatningssag, hvis du får

en museskade. HK-afdelingen hjælper dig

gerne i forløbet.

Mere på www.arbejdsmiljoeportalen.dk og

www.barkontor.dk

HK PRIVATBLADET / IT, MEDIE & KOMMUNIKATION OKTOBER 2005 7


Kontaktperson vedr. Branchesektion It, Medie & Kommunikations sider: Ulla Jeppesen, telefon: 38 89 24 11, e-mail: ullajeppesen@mail.tele.dk

Formand: Inge Meyer, telefon: 86 24 20 76, e-mail: Inge_Meyer@mail.tele.dk

Redaktionssekretær HK/Privat: Annemette Schou (DJ), telefon: 33 30 44 75, e-mail: 44ams@hk.dk

VIDSTE DU, AT mithk.dk har en service, hvor du kan sammenligne din løn med den betaling, andre medlemmer får for at udføre et arbejde som dit.

BOGBINDERKLUBBEN I ÅRHUS

8 HK PRIVATBLADET / IT, MEDIE & KOMMUNIKATION OKTOBER 2005

DIANA LORENTZEN 60 ÅR

13. november fylder tillidsmand på Berlingske Tidende og formand

for Mediegrafisk Klub Berlingske, Diana Lorentzen, 60 år.

Diana har gennem adskillige år været stærkt optaget af fagligt

arbejde. Hun har siden fusionen mellem Grafiske Funktionærers

Landsforening og HK/Industri været medlem af afdelingsbesty-

relsen i HK/medie og kommunikation i København, ligesom hun

har været bestyrelsesmedlem i It, Medie & Kommunikation siden

branchesektionens start.

I anledning af fødselsdagen er der reception i funktionærkanti-

nen på Berlingske Tidende mandag 14. november 2005 mellem

kl. 14 og 16.

Julefrokost tirsdag, 6. december 2005, kl. 18.00 i HK’s lokale 1

Medbring 1 pakke til maksimum 25 kroner.

Deltagerpris: 50 kroner.

Dette arrangement er kun for medlemmer af bogbinderklubben.

Tilmelding senest torsdag 24. november 2005 hos Inger Lise

Staulund, tlf. 86 17 84 37, mobil 20 73 42 84.

IT, MEDIE & KOMMUNIKATION ÅRHUS

Chokoladefremstilling

Stedet er restauranten Holmgård, som ligger ved Agri på Mols.

Vi betaler kurset, I betaler den chokolade, I laver.

Chokoladen koster 130 kr. pr kg. (1 kg hjemmelavet choko-

lade er meget…). Der serveres kaffe under fremstillingen.

Tid: Søndag 27. november kl. 14.00-17.00. Vi mødes uden for

restauranten kl. 13.30.

Der er et begrænset antal pladser, så der er tilmelding efter

”først til mølle”-princippet.

Startdato for tilmelding: 24. oktober kl. 9.00. Ring til Gitte

Solbjerg, tlf. 29 41 76 37.

Der kan eventuelt arrangeres fælles kørsel.

DEADLINE FOR KOMMENDE NUMRE

Nr. 11 udkommer 25. november - deadline er overskredet.

Nr. 12 udkommer 16. december - deadline 10. november.

Nr. 1 udkommer 27. januar - deadline 13. december.

Indlæg til branchesektionssiderne sendes til Ulla Jeppesen

på ullajeppesen@mail.tele.dk

MEDALJEUDDELING OG UDDELING

AF SVENDEBREVE

42 mediegrafikere, grafikere, grafiske trykkere, serigrafer

og bogbindere festligholdt den 23. august i Københavns

Tekniske Skoles smukke festsal, at de havde fået tildelt

bronzemedaljer for deres svendeprøver.

Formanden for Mediegrafisk Uddannelsesudvalg og

Grafisk Fagligt Udvalg, Flemming Roed Jensen, uddelte

bronzemedaljerne og uddannelsesbeviserne til de nye

svende.

Flemming Roed Jensen ønskede i sin tale medaljetagerne

alt mulig held og lykke i den videre færd ud i en medie- og

kommunikationsbranche, hvor nye fagligheder udvikler sig

fra dag til dag og stiller store krav til den enkelte og virksom-

hederne om hele tiden at være omstillingsparate og kunne

matche de nye udfordringer.

More magazines by this user
Similar magazines