FÆLLESKAB FREMMER FORSTÅELSE --- En rapport fra ...

FÆLLESKAB FREMMER FORSTÅELSE
--- En rapport fra Distriktspsykiatrisk team i Varde, hvor undervisning og træning af skizofrene
foregår efter en ny metode.
KLUMME:
Distrikspsykiatrisk team i Varde, Ribe amt, er 11 år gammel.
Den distriktspsykiatriske enhed består af et tværfagligt team med læger, sygeplejersker,
socialrådgivere, en psykolog, en ergoterapeut og sekretærer. Enheden har i de 11 år haft til huse i en
tidligere overlægevilla, og flytter til juni i år til det tidligere Varde sygehus.
Hvilken rolle har ergoterapeuten i dette team?
I artiklen belyses behandlingstilbud igennem de 11 år, og der gøres rede for nye behandlingstilbud
baseret på undervisning og træning. Patienterne undervises i grupper og opøves i praktiske
færdigheder.
Hvilke foreløbige resultater er der af denne nye behandlingsform?
Skal den indgå i fremtidige behandlingstilbud?
REDAKTIONENS OPLYSNINGER :
EN DISTRIKTSPSYKIATRISK ENHED GIVER AMBULANT TVÆRFAGLIG PSYKIATRISK
BEHANDLING OG ER ETABLERET LOKALT MED CA. 120 ENHEDER I DANMARK.
FORMÅLET ER AT GIVE DEN PSYKIATRISKE PATIENT MULIGHED FOR AT KLARE SIG
SELV ELLER MULIGHED FOR AT LETTE DEN DAGLIGE TILVÆRELSE OG FORBEDRE
LIVSKVALITETEN.HJÆLPEN SKAL BYGGE PÅ DEN ENKELTES ANSVAR FOR SIG
SELV OG DEN ENKELTES ANSVAR FOR SIN FAMILIE.
I DENNE ARTIKEL FOKUSERES DER PÅ, HVORDAN DISTRIKTSPSYKIATRIEN SOM EN
VIGTIG PSYKIATRISK FORPOST KAN INDDRAGE DEN ERGOTERAPEUTISKE
FAGLIGHED OG KOMPETENCE I LØSNINGEN AF DISSE MANGE OPGAVER.
MERETE BRIX CHRISTENSEN HAR SOM ERGOTERAPEUT VÆRET MED FRA OPSTART.

FÆLLESKAB FREMMER FORSTÅELSE.
En rapport fra distriktspsykiatrien i Varde, hvor undervisning og træning af skizofrene patienter
foregår efter en ny metode.
Forfattere: Merete Brix Christensen, distriktsergoterapeut, Distriktspsykiatrisk team, Varde
Agnete Larsen, konstitueret overlæge, Distriktspsykiatrisk team, Varde
HVORDAN STARTEDE DET?
I Ribe amt startede den første distriktspsykiatriske enhed i 1981 i Brørup. Der blev i Brørup opnået
gode resultater, og gradvist udbyggede amtet distriktspsykiatrien til 5 enheder. I Varde begyndte vi i
1992.
I Distriktspsykiatrien i Varde opbyggedes fra starten et tværfagligt team bestående af: læger,
psykolog, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeut og sekretærer. Vi har her haft en stabil
medarbejdergruppe, der dagligt ledes af en overlæge. Som primærbehandlere fungerer både
sygeplejersker, socialrådgivere, psykolog og ergoterapeut på lige fod.
En af de første opgaver for teamet var at beslutte, om enheden alene skulle give tilbud om
individuelle behandlinger eller om patienter med samme lidelser skulle behandles i et fællesskab.
Gode erfaringer fra en tidlig nedsat ADL gruppe (sygeplejerske og ergoterapeut) viste, at patienter i
et fællesskab, såkaldt gruppeterapi, gav gode resultater. De gode erfaringer gav os idé til, at der
hurtigt opstod en ny depressions gruppe. I dag gives tværfagligt tilbud baseret på gruppeterapi. Der
er flere forskellige grupper – i denne artikel vil den nye skizofreni undervisningsgruppe blive
omtalt.
Hvilke patienter behandles?
Fra starten var patientgruppen bred. Alle med psykiske lidelser blev modtaget efter henvisning
enten fra Amtssygehuset i Esbjerg eller fra praktiserende læge. Dette gav en stor tilgang af
patienter. De mange patienter i forbindelse med indskrænkning på personalefronten gjorde, at
enheden gradvist måtte koncentrere sig om den psykiatriske kernemålgruppe, dvs. patienter med
egentlige svære psykiatriske lidelser. I løbet af de ti år ændrede patientprofilen sig således fra at
omhandle et bredt spektrum af psykiatriske diagnoser til stort set kun at omhandle patienter med
skizofreni, affektive lidelser og psykoser.
ERGOTERAPEUTEN I TEAMET.
Ergoterapeutens faglighed omkring kropsfunktion, motion og omkring, analyse af daglige
aktiviteter og genopbygning af tabte funktioner har gradvist fået plads i det distriktspsykiatriske
arbejde. Det har vist sig at være væsentlige forhold med betydning for den enkelte patients funktion
i dagligdagen.
I artiklen fremgår det, hvordan ergoterapeutens faglighed kan udnyttes dels som primærbehandler
overfor den enkelte, som er visiteret til behandling og overfor patienter i grupper under supervision
af teamets overlæge.

For at behandlerteamet kan fungere er åbenhed mellem faggrupperne en nødvendighed. De inputs
de andre faggrupper har givet ergoterapeuten har derfor undervejs nuanceret ergoterapeutens syn på
patienternes komplekse sygdomsbillede.
Da distriktspsykiatrien opstod som en ny faglig udfordring var det helt afgørende, at der til alle
personalegrupper blev givet undervisning, vejledning og supervision.
Ergoterapeuten har således i den 11-årige periode løbende modtaget videreuddannelse.
BEHANDLINGSTILBUD I DAG.
1.ste besøg
Når en patient henvises til enheden indkaldes patienten til en visitationssamtale, hvor pårørende er
velkomne. En sådan samtale tilbydes både til patienter, som henvises fra hospitalet og til patienter,
som er henvist fra egen læge. I denne første samtale deltager en læge og en primærbehandler.
Konference:
Primærbehandleren har optaget journal, og fremlægger patientdata på en konference. I denne
konference deltager overlæge, sygeplejersker, socialrådgivere, psykolog og ergoterapeut.
Overlægen tager stilling til evt. ændring på medicinering og andre rent lægelige spørgsmål. Det
besluttes derefter i fællesskab om der skal tilbydes behandling og i bekræftet fald, hvilken
behandling patienten har brug for. Er det et medicinregulerende forløb, indsigtsgivende forløb eller
et støttende forløb, der er brug for? Og vil patienten have mest gavn af at blive behandlet alene eller
vil patienten have gavn af at blive behandlet i en gruppe i fællesskab med andre med samme
sygdom. Det kan også være, at patienten har mest glæde af først at blive behandlet alene og derefter
at blive behandlet i en gruppe.
Og derefter?
Nu er det primærbehandlerens opgave at kontakte patienten og forelægge behandlingstilbudet.
Langt de fleste patienter tager imod tilbudet.
Den individuelle behandling vil ikke blive yderligere berørt i denne artikel. Derimod vil de
erfaringer, der er gjort med behandling af patienter i grupper blive omtalt.
PATIENTER BEHANDLES I GRUPPER.
Også for en psykiatrisk patient er det vigtigt at forstå sin sygdom. Hvis man ikke forstår, hvad man
fejler og forstår, hvorfor man reagerer som man gør, er det svært selv at kunne bidrage til
forbedring af livssituationen.
Erfaringen har vist, at det er en styrke for psykisk syge at møde andre med samme sygdom i et
terapeutisk fællesskab. Samtaler imellem gruppens medlemmer bidrager til forståelse af egen
sygdom.

Derfor udvikler der sig en åbenhed og en optimisme i en sådan gruppe. Dette er forhold, der skaber
bedre udnyttelse af behandlerens ressourcer, og på den måde giver fællesskabet
behandlingsresultater, som behandleren ikke kan skabe alene.
PROGRAM I EN SKIZOFRENI GRUPPE.
Før en patientgruppe kan begynde at arbejde afholder primærbehandleren møde med den enkelte
patient. Ved dette møde fortæller behandleren om gruppetilbudet. Tager patienten imod dette tilbud
bliver ergoterapeuten, som er ansvarlig for gruppeforløbet indkaldt. Alle tre drøfter nu
behandlingsprogrammet.
En patient gruppe består normalt af 3-4 patienter, der er udvalgt til at indgå i samme gruppe. Et
gruppeforløb strækker sig over 6 måneder. I løbet af de 6 måneder afholdes der 25
undervisningssessioner. Disse sessioner afvikles med et skemalagt undervisnings og
træningsprogram individuelt tilrettelagt. Det første møde er særligt vigtigt. Ved dette skal den
skizofrene patient gerne opleve accept og menneskelig ligeværdighed. Patientens tillid til
behandlingen er en af forudsætningerne for at få udbytte af undervisningen. Udbyttet afhænger også
af, hvad det egentlig er der er den enkeltes behov. Dette analyseres tidligt i forløbet efter COPM –
metoden (Canadian Occupational Performace Measure). En COPM analyse vil f.eks. afsløre, hvad
det er patienten har blokering overfor. Er det f.eks. familien eller personlig hygiejne? eller er det
madlavning?
De 25 undervisningsseancer afvikles i en vekselvirkning mellem behandlerens undervisning og
gruppemedlemmernes egen omtale af sygdomserfaringer. Også patienternes erfaringer med kontakt
med andre mennesker spiller en rolle. De emner, der danner udgangspunkt for disse mange seancer,
er der nøje gjort rede for i en patientmanual, der udleveres til hver patient. Manualen er indsat i en
patientmappe som medbringes til hver session. Emnerne er i kronologisk rækkefølge:
A) SYGDOMMENS KERNESYMPTOMER (Positive og negative symptomer,
advarselstegn, vedvarende symptomer, bivirkninger, humørsvingninger og medicinvirkning).
takle dem?)
B) SYMPTOMFOKUSERING. (Hvornår kommer symptomerne? Hvordan kan jeg
C) INDLÆRING AF MESTRINGSSTRATEGIER. (Hvordan holder jeg en samtale
i gang og hvordan klarer jeg mit hverdagsliv?). I denne seance er øvelse i de sociale færdigheder
meget væsentlig. Der er i den forbindelse øvelser i samtaler, og øvelser i anden form for kontakt
mellem mennesker , herunder kontakt til familien.
D) FOREBYGGELSE AF TILBAGEFALD. I denne seance er evaluering af
tidligere undervisning vigtig. Hvad lykkes for patienten, og hvad lykkes ikke? Vi fokuserer igen på
angstsymptomer og træner sociale færdigheder for at forhindre tilbagefald.
E) VIDEREFØRELSE AF FÆRDIGHEDER. Nu optrænes sociale færdigheder
gennem rollespil. Formålet med dette er at forbedre patienternes evne til at indgå i sociale relationer
i en almindelig hverdag.

I hver eneste af de 25 undervisningsseancer indgår indkøb til dagens måltid, madlavning fælles
spisning, opvask og oprydning samt overordnet planlægning af sessionen og regnskab som en
væsentlig del af programmet. Også personlig hygiejne og renlighed i hjemmet er ting vi gennemgår.
Disse mange daglige forhold tages jævnligt op for at indøve vaner og rutiner, der er nødvendige for
at patienten kan klare sig selv.
Patienten lærer også at tage notater i forbindelse med undervisningen, og de lærer at organisere
notater og oplysninger, der indsættes i samlemappen. Den mappe skal følge patienten i det videre
behandlingsforløb, så den kan tjene som en opslagsbog.
Hvorfor synes jeg COPM har været god at anvende som undersøgelsesredskab i psykiatrien?
Den ergoterapeutiske arbejdsproces bliver klart defineret og interventionen mere målrettet.
1: Jeg anvender COPM som resultatmåling. COPM anvendes ved starten af gruppeforløbet, igen
midtvejs og ved afslutningen. Det for at sikre konkret planlægningen af, hvilke aktivitetsproblemer
der skal arbejdes med for hver enkelt patient i gruppeforløbet på en tilfredsstillende måde.
Forandringer scores mellem vurdering og revurdering er det, som er vigtigt for behandlingen.
2: Dette giver patienten en følelse af medansvar og medvirker til motivation for gruppeforløbet.
Patienterne er selv med til at måle effekten af undervisnings-træningsforløbet.
3: Det er vigtigt i en tværfaglig gruppe at synliggøre, hvad ergoterapeuter faktisk gør, og at øvrige i
teamet kan bruge oplysningerne fra skemaet med henblik på at løse patienternes
aktivitetsproblemer.
EVALUERING
Behandling af patienter i grupper, vurderes løbende ved de individuelle COMP analyser (se
tidligere). Disse analyser vil afsløre, hvordan den enkelte patient selv føler vedkommende ”flytter
”sig i forhold til de problemer, som vedkommende havde fra starten. Patientens egen oplevelse af
forbedringer i forløbet er væsentligt for at opnå en forbedret livskvalitet. Da patienten samtidig med
undervisningen i gruppen har kontakt til primær behandleren vil også dennes vurdering på samme
måde som gruppelederens vurdering have betydning for resultatet af indsatsen. Endelig vil den
måde familien og samfundet reagerer på under behandlingsperioden også være en faktor, der indgår
i evalueringen af resultatet. Får patienten f. eks. et bedre forhold til familien og til det øvrige
netværk er det tegn på effekt af behandlingen. Hvis pt. får tilbudt et flexjob i behandlingsperioden
eller måske bliver bedre til at udnytte de socialpsykiatriske tilbud, så er dette også skridt mod bedre
livskvalitet.
Konference:
Forløbet af de 25 undervisningsseancer i gruppen evalueres ved en konference, hvor man tager
stilling til hvad er der afdækket og, hvad der yderligere er brug for socialt i den videre behandling af
patienten.
RESULTATER:

Indtil i dag har der været gennemført to undervisningsforløb. Det er derfor for tidligt at opgøre
præcise resultater baseret på et større patientmateriale. Imidlertid viser de foreløbige
undervisningsforløb, at 6 ud af 7 patienter har opnået en betydelig forbedret funktion i hverdagen.
Patienterne har på forskellig måde givet udtryk for det. Det fremgår også tydelig af COMP
analyserne. Den 7. patient havde et problem med sin døgnrytme, der betød at patienten sov om
dagen, og derfor ikke kunne følge sessionerne regelmæssigt. Denne patient har fået bevilget særlig
hjælp til at få sin døgnrytme ændret. Patienten vil senere få tilbudt behandling i en ny patient
gruppe.
For behandleren har det været synligt, at patienternes nye netværk med patienter med samme
sygdom og med de distriktspsykiatriske behandlere har ændret livskvaliteten til det bedre.
ANBEFALING:
De erfaringer der indtil nu er høstet i distriktspsykiatrisk team i Varde peger på, at behandling af
psykisk syge i grupper med ligestillede patienter er et tilbud der kan anbefales. Tilbudet i Varde
startede på forsøgsbasis men er nu gjort permanent. De gode erfaringer der har været indtil nu har
medført flere henvisninger til behandling i nye grupper.
Projektet evalueres løbende af distriktspsykiatriens overlæge og primærbehandlere.
En anden anbefaling er at konsolidere den psykiatriske undervisning i ergoterapiuddannelsen,
specielt klinikundervisningen. Distriktspsykiatrien vil sandsynligvis få brug for mange
ergoterapeuter i de kommende år, og det er væsentligt både for patienterne og for det
ergoterapeutiske fagområde, at der er ergoterapeuter der har lyst til at søge disse stillinger.
Hvorfor ser vi det er vigtigt at der er ergoterapeuter i distriktspsykiatriske teams ?
Med baggrund i den ergoterapeutiske ydelse kan patientens funktionsniveau og
udredningsmuligheder bedre identificeres. Dermed synliggøres det, hvad patienten har behov for af
støtte. Ergoterapeuten komplementerer psykiatriens kerneydelser ved at afdække patientens
ressourcer og kan via undervisning og praktisk træning give patienten bedre selvindsigt samt
medvirke til at patientens ressourcer vedligeholdes og udvikles så funktionsniveauet forbedres.
Samtidig forbedres grundlaget for at patienterne videre visiteres til relevant socialpsykiatrisk
opfølgning.
I større sammenhæng er det vigtigt at have det bedst mulige grundlag for behandling og for videre
visitering til socialpsykiatrien.
.