01.09.2013 Views

ruterne og oplevelsespunkterne

ruterne og oplevelsespunkterne

ruterne og oplevelsespunkterne

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Pr<strong>og</strong>ram for åbningen<br />

søndag 26. maj 2013<br />

Kl. 10.00:<br />

• Åbningstale ved Borgmester Egon Fræhr<br />

• Snoren klippes<br />

• Vi synger den ny Holstedsang skrevet af Dine<br />

Nielsen<br />

Kl.10.30<br />

• Holsted løbeklub løber forrest<br />

• Stierne indvies med en række arangementer<br />

rundt ved stierne<br />

A. Blå spejder i anlæg ved Særmarksvej<br />

med skovelevator<br />

B. Spilopperne ved ”Ole Lukøje” -<br />

Springvandet på Rosenvænget.<br />

C. Lokalarkivet fortæller ved Bymidten i syd.<br />

D. Holsted Cykelmotion på stier med fast<br />

belægning<br />

E. Centralhotellet med udendørsservering.<br />

F. Kirkerne er åbne – kig ind.<br />

G. Grønne spejdere ved spejderhytten med<br />

aktiviteter.<br />

H. Naturvejleder Jørgen Jørgensen fortæller<br />

for børn <strong>og</strong> voksne ved Holsted Engsø<br />

I. Certificeret fluekasterinstruktør<br />

(Federation of fliefishers) bag Fakta<br />

J. Lokalarkivetet fortæller ved bymidten<br />

i Holsted nord<br />

K. Skovpavillionen med salg af is <strong>og</strong> kaffe.<br />

Kl. 13.00<br />

• Fælles afslutning ved Medius kl. 13.00, hvor de<br />

blå spejder laver suppe til alle i kæmpe wok.<br />

LEG OG AKTIVITET 2,8 km:<br />

Opdagelsesrejse bag om byen med forslag til lege <strong>og</strong> undersøgelser.<br />

Brugere: Børnehaver, skoler <strong>og</strong> motionister<br />

1: Det åbne land<br />

Holsted Bakkeø er et eroderet landskab fra næstsidste istid. Bakkeøen<br />

består af vekslende aflejringer af smeltevandssand <strong>og</strong> moræneler.<br />

Hedesletten består langt overvejende af senglaciale smeltevandsaflejringer fra sid-<br />

ste istid. Mod øst viser de vekslende lag af moræneler <strong>og</strong> smeltevandsaflejringer, at der<br />

må være tale om et landskab, som har været overskredet af en gletscher, selv om der<br />

ikke er tydelige tegn på hverken dødis eller israndslinie. Det er velkendt fra flere steder<br />

i det sydlige Jylland, at sidste istids gletschere har været længere fremme end den<br />

egentlige hovedstilstandslinie.<br />

Hvis du vil vide mere:<br />

Læs om naturen i Holsted Kommune tryk her<br />

2: Kælkebakken<br />

Da boligområdet Overmarken blev gjort klar til de mange nye boliger, blev der ved arbejdet med<br />

kloak <strong>og</strong> vejarbejdet en mængde overskudsjord. Dette blev lagt ind i en plan som Holsted kommunes<br />

daværende kommuneingeniør Knud Gerken i et samarbejde med Landskabsarkitekt Steenbæk fra<br />

Esbjerg udarbejdede. Overskudsjorden blev lagt op i en kælkebakke <strong>og</strong> en skøjtebane blev samtidigt<br />

anlagt. Hele området blev beplantet, <strong>og</strong> der blev lavet forbindelses stier <strong>og</strong> legepladser.<br />

Kælkebakken er i dag stadig en fryd for børn <strong>og</strong> barnlige sjæle en vinterdag med sne <strong>og</strong> man hører<br />

mange glade hvin, når kælken flyver ned af bakken.<br />

Hvis du har lyst til aktiviteter i naturen:<br />

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Aktiv/<br />

3: Fortiden - Vikingerne<br />

Overmarken blev undersøgt for fortidsminder i år 2000 i forbindelse med anlæggelse af<br />

parcelhusgrunde på et areal af 3000 m2. Der blev fundet rester af en større landsby med<br />

indhegnede gårdsenheder fra ca. 300 - 600 e. Kr. Længere mod nord på Holsted Åmark blev i<br />

forbindelse med udvidelse af rensningsanlægget søgt efter bebyggelse fra Germansk jernalder <strong>og</strong><br />

Middelalder. Her blev fundet 780 anlæg , primært stolpehuller <strong>og</strong> der blev udskildt 15 hustomter.<br />

Vore forfædre har boet langs åen. De holdt ikke af at bo i skoven, som var udbredt på egnen. Åen<br />

har formentlig langt tilbage i tiden fungeret som trafikvej, som det er kendt fra Vikingetiden.<br />

Hvis du vil vide mere:<br />

Læs i museumsavisen nr 38 side 20<br />

4: Sø <strong>og</strong> bæk<br />

Søen er hjemsted for frøer, haletudser <strong>og</strong> utallige guldfisk. Vilde dyr <strong>og</strong> planter har brug for<br />

levesteder i det opdyrkede <strong>og</strong> bebyggede landskab. Naturområderne er med til at skabe et<br />

smukt <strong>og</strong> varieret landskab <strong>og</strong> rummer historier om tidligere tiders brug af naturen. For at værne om<br />

landets særlige natur, er en række naturtyper beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3.<br />

Læs mere om §3-områder—tryk her.<br />

Nummererede pæle for hver 500m giver mange muligheder for at planlægge<br />

opgaver for børn <strong>og</strong> variere sin motionstur med faste intervaller.<br />

Mel. ”Flickorne i Småland”<br />

(Den begynder ligesom ”Da hønsehuset brændte---”)<br />

1. Er du i pære- form, så kan du ta den lidt med ro,<br />

men ligner du et æble, så er formen ikke go !<br />

Det grimme fedt det samler sig på vommen, lag på lag!<br />

Så er det godt du nu ka få motion hver en ste dag:<br />

For vi har jo Kløverstierne: ”Find lykken i det fri!”<br />

Her i Holsted er en vandretur præcis hvad vi kan li ,<br />

det er sundt for sjæl <strong>og</strong> leg me – leg <strong>og</strong> glad aktivitet,<br />

<strong>og</strong> måske vi møder steder, som vi aldrig har set!!<br />

2. For børnehaver, skoler <strong>og</strong> små tykke folk som mig,<br />

Så findes der en rute som er både sjov <strong>og</strong> sej-<br />

tre kilometer hvor hver pæl sit eget nummer har,<br />

så vi må ud at vandre, sagen den er åbenbar:<br />

For vi har jo Kløverstierne, ”Find Lykken i det fri!”<br />

Her i Holsted er en vandretur præcis hvad vi ka li ,<br />

det er sundt for sjæl <strong>og</strong> leg me – leg <strong>og</strong> glad aktivitet,<br />

<strong>og</strong> måske vi møder steder, som vi aldrig har set!!<br />

3. En smuttur langs Planetvej, Kirkesti <strong>og</strong> spejderhus<br />

med helikopter-perspektiv vi går i sus <strong>og</strong> gus.<br />

En gammel gravplads ligger her, før dådyrøjne ser<br />

på os, der bare gavner vores kondi mer <strong>og</strong> mer:<br />

For vi har jo Kløverstierne: ”Find lykken i det fri!”<br />

Her i Holsted er en vandretur præcis hvad vi kan li ,<br />

det er sundt for sjæl <strong>og</strong> leg me – leg <strong>og</strong> glad aktivitet,<br />

<strong>og</strong> måske vi møder steder, som vi aldrig har set!!<br />

SMUTVEJEN 5,5 km:<br />

En ”smuttur” langs planetvej med helicopterperspektiv<br />

<strong>og</strong> udsigt til rådyr.<br />

Brugere: Motionister, naturelskere <strong>og</strong> fremtidens skolebørn.<br />

1: Kirkesti med spejderhytte<br />

Kirkestien , den såkaldte ” præstevej” er fra tiden hvor Holsted s<strong>og</strong>n var annekss<strong>og</strong>n til Føvling. Præsten<br />

boede på præstegården som lå i Bækbølling. Han vandrede søndag efter søndag på ”præstevejen” til Holsted<br />

Gl. kirke som dengang lå på Holsted kirkegård. Mange andre har selvfølgelig <strong>og</strong>så benyttet denne vej til kirken<br />

<strong>og</strong> kirkegården.<br />

I dag er Kirkestien en gå/cykel sti, hvor langs spejderhytte, skolefritidsordnings jord <strong>og</strong> fodboldbanerne ligger.<br />

2: Fra Romersk Jernalder til Heliport ´<br />

I foråret 1998 skulle der placeres en Heliport i Holsted midt. Der var tidligere gjort fund fra en indhegnet<br />

jernalderbebyggelse lidt nord for stedet i forbindelse med byggeriet af en ny idrætshal . Ved undersøgelsen af<br />

Heliport byggepladsen blev gjort fund af en gravplads <strong>og</strong> en landsby fra ældre Romersk jernalder. Der blev<br />

afdækket 92 grave.<br />

Holsted Heliport indviedes i 1998 <strong>og</strong> selskabet Bel Air starter med helikopterflyvning . I dag er selskabet det<br />

eneste danskejede offshore helikopterselskab, der opererer over danske farvande. Selskabet ejes af Susanne<br />

Hessellund <strong>og</strong> har base i Holsted <strong>og</strong> Esbjerg.<br />

Hvis du vil vide mere:<br />

Læs om udgravningerne i museumsavisen nr 33 side 11<br />

Læs om erhvervene i nyere tid i ”Mellem Kongeåen <strong>og</strong> Holmeå side 82”. B<strong>og</strong>en kan lånes på bibliotek eller<br />

lokalarkiv.<br />

3: Anlægget med dådyr <strong>og</strong> naturlegeplads´<br />

Siden 1905 havde det været et ønske at få et lystanlæg i stationsbyen, men hvor skulle pengene komme fra til<br />

det? Igen var det en engageret borger som gjorde ønsket muligt. Peder Iversen skænkede de 7 tdr. land til<br />

stationsbyen i 1939 <strong>og</strong> igennem fælles arbejde blev der skaffet midler til dræning <strong>og</strong> beplantning. Anlægget<br />

var i mange år rammen om sommerfesterne, som blev arrangeret af Borgerforeningen. Det gik livligt til med<br />

opt<strong>og</strong> igennem byen, omrejsende tivoli, skyde– <strong>og</strong> øltelte.<br />

Læs mere om Peter Iversen—tryk her<br />

Lære mere om lystanlægget i ”Holsted stationsby gennem 125 år”. Den kan lånes på bibliotek eller lokalarkiv.<br />

4: Skulpturen "mødet"<br />

I 1972 købte Holsted Kommune skulpturen ”mødet” af Esbjergkunstneren Hjalmar Sonne, som <strong>og</strong>så står bag<br />

”Ole Lukøje-springvandet”, ”Brørupstenen” ved motorvejen, skulpturen i Stenderup, springvandet ved VUC i<br />

Esbjerg <strong>og</strong> ”æ hav” med Viking gummibådsfabrikken i Esbjerg.<br />

Læs mere tryk her <strong>og</strong> her<br />

4. Historisk vandring fører os højt op <strong>og</strong> ned igen,<br />

igennem viadukten, der som kunstværk ligger hen –<br />

vi hilser på en Bjøvlund Trold, en mindelund <strong>og</strong> ser<br />

på Tinghus, Gammel F<strong>og</strong>edgård <strong>og</strong> meget meget mer!!<br />

For vi har jo Kløverstierne: ”Find lykken i det fri!”<br />

Her i Holsted er en vandretur præcis hvad vi kan li ,<br />

det er sundt for sjæl <strong>og</strong> leg me – leg <strong>og</strong> glad aktivitet<br />

<strong>og</strong> måske vi møder steder, som vi aldrig har set!!<br />

5. Så skal vi ud på landet – langs Kystbækkens klare vand,<br />

vi møder Gørklintstenen, Gørklintgård <strong>og</strong> Særmarks sand.<br />

Sankt Peders Kirke, kælkebakke, alt er nok så flot!<br />

En kølig lille øl der på Hotellet vil gør godt!!!<br />

Men vi har jo Kløverstierne: ”Find lykken i det fri!”<br />

Her i Holsted er en vandretur præcis hvad vi kan li ,<br />

det er sundt for sjæl <strong>og</strong> leg me – leg <strong>og</strong> glad aktivitet<br />

<strong>og</strong> måske vi møder steder, som vi aldrig har set!<br />

6. Til slut en tak til Holsted-folk, der fik en god ide!<br />

Og alle de, der støttede, vi i Brochuren se!<br />

Gid disse mange kilometer stier vil os få<br />

på benene, med vandresko- <strong>og</strong> bare ud at gå!!<br />

For vi har jo Kløverstierne: ”Find lykken i det fri!”<br />

Og så har vi en Hjertesti, såvel som Trampesti,<br />

Så I Holsted kan vi gå <strong>og</strong> gå så længe som vi vil<br />

Og jeg syns bare vi skal ønske alle lykke til!!<br />

Dine<br />

5: Ole Lukøje springvandet<br />

Ole Lukøje springvandet er udført af Hjalmar Sonne, Esbjerg <strong>og</strong> skænket til byen af Borgerforeningen i<br />

Holsted St. Forløbet viser en handlekraftig forening idet der kun gik et ½ år fra ide til indvielse. Formanden<br />

Vagn Nielsen stillede forslaget på generalforsamling 5. december 1973. 12. januar 1974 havde man fået<br />

tilsagn fra kommunen om at afholde udgifter til opstilling <strong>og</strong> vedligeholdelse <strong>og</strong> besluttet den nuværende<br />

placering. 30 april blev de sidste aftaler truffet med kunstneren. 18. maj 1974 kl. 14.30 blev springvandet<br />

indviet af borgmester Hans O. Hansen.<br />

Hvis du vil vide mere:<br />

Læs ”Holsted Stationsby 125 år” på bibliotek eller lokalarkiv. En spændende fortælling om borgerforeningens<br />

helt centrale rolle i stationsbyens tilblivelse.


HISTORISKVANDRING MED UDSIGTSPUNKTER 7,5 km:<br />

Rundt om Skræntegårdsvej med smuk udsigt over landskab <strong>og</strong> ådale.<br />

Brugere: Stjernekiggere, motionister <strong>og</strong> naturelskere<br />

1: Viadukt med kunst<br />

Udsmykningen er udført af Jørgen Steinicke i samarbejde med Forening til Holsteds Forskønnelse i 1999,<br />

hvis medlemmer i samarbejde med beskæftigelsesprojekt for flygtninge ledet af Bo Vonsbæk hjalp til. I 2010<br />

fornyede Jørgen Steinicke udsmykningen finansieret af Vejen Kommune. Jørgen Steinicke har desuden<br />

udsmykket Medius <strong>og</strong> er indehaver af galleri 46 – Fredensgade 46 i Holsted.<br />

Vil du vide mere? Tryk på www.steinicke.dk eller www.sydjyskkunstforening.dk<br />

2: Ågården <strong>og</strong> udsigt over engen<br />

Ågården var bolig for Herredsf<strong>og</strong>eden indtil Gl. F<strong>og</strong>edgård blev bygget.<br />

3: Spor i landskabet langs åen.<br />

Holsted å udspringer i Vejen mose, hvorfra den løber forbi Gjerndrup, Holsted, Gørding <strong>og</strong> Bramming<br />

videre ud i Sneum å <strong>og</strong> ende i Vadehavet. Åen <strong>og</strong> ådalen er opstået i forbindelse afløb fra iskanten der var<br />

omkring Andst i sidste istid.<br />

Dæmningen der ses lidt vest for kirkegården, er sandsynligvis resterne af banelegemet fra Glejbjerg <strong>og</strong><br />

omegns mergelselskab, der sidst var i funktion i 1934. På et gammel kort ses, at banen krydsede åen vest<br />

for Holsted. Flere ældre landmænd kan huske både mergelbanen <strong>og</strong> broen over åen. Dæmningen kan ses<br />

på luftfotos fra 1945 <strong>og</strong> på kort fra 1900 – 1960.<br />

På 17,6 ha. på begge sider af åen, er der etableret et græsnings lav. Det er lodsejerne der i fællesskab har<br />

besluttet, at det fine naturareal skal plejes med afgræsning. Der er etableret 2 broer <strong>og</strong> trampe stier med<br />

afmærkning på ruter mellem 2,4 <strong>og</strong> 4,7 km. Blå, Rød <strong>og</strong> gul rute.<br />

Vil du vide mere?:Læs folderen om åen<br />

4: Kirkegård <strong>og</strong> historiske gravsten.<br />

Her lå Holsted kirke oprindeligt. Kirkestien fra Bækbølling gik igennem Holsted station, svingede lidt mod<br />

vest bagom nuværende D.L.G, ind mellem sportspladsen <strong>og</strong> Højmarkskolen <strong>og</strong> passerede åen ved<br />

Skovpavillionen, hvor der var et vadested.<br />

Den gamle kirke blev bygget på Valdemar Sejrs tid i 12-13 hundredetallet. Den lå på kirkegården det sted<br />

hvor det gamle kapel er nu. Kirken havde en omskiftelig tilværelse. Under svenskekrigen skal den have<br />

været brugt som hestestald <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et af inventaret blev brugt som brændsel. Kirkens ejere var mere<br />

interesseret i kirketiende end i at vedligeholde kirken. Omkring 1865 ringede 2 gravere over en nykastet<br />

grav. Pludselig faldt klokken ned igennem loftet—med nød <strong>og</strong> næppe undgik de 2 gravere klokken. Eneste<br />

skade var en flænge i overfrakken. Klokken smadrede 2 stole, gik igennem gulvet <strong>og</strong> langt ned i jorden.<br />

Klokken revnede <strong>og</strong> måtte omstøbes til 2 - en stor klokke til den nye kirke <strong>og</strong> en lille til kirkegården.<br />

Vil vide mere?:<br />

Lyt til rundvisning på kirkegården med fortællinger om Holsteds tidligere beboere om fattiggården om meget<br />

mere. Der er 2 lybånd —tryk 1-her eller 2-her<br />

5: Skoleplantage <strong>og</strong> mindelund<br />

Skoleplantagen oprettes i 1902 . Et aktieselskab ”Holsted plantage” med 58 aktionærer overt<strong>og</strong> 9 tdr.land.<br />

Formålet var ”Tilvejebringe <strong>og</strong> oprette et lystanlæg i Holsted by ”. Første formand var Chr.Iversen fra<br />

Holsted kro. Kirstinelund i Østergade er <strong>og</strong>så hans værk. I 1920 oprettes en sommer cafe. Efter<br />

2.verdenskrig købtes en tyskerbarak så man kunne sidde indendørs. Stenene i mindelunden er rejst over en<br />

række betydnings fulde borgere. Den første for genforeningen i 1920 . I øvrigt den første i Danmark.<br />

Dyrlæge Sørensen død 1924 var dyrlæge i 53 år.<br />

Læge Hans A. Larsen læge fra 1891 – 1929.<br />

Førstelærer Søgård lære fra 1897 – 1933. Folketinget 1918 – 1929.<br />

Forstander Grand Holsted Efterskole 1899 – 1926.<br />

Tennisbanen blev anlagt i 1936. 3 tdr.land syd for åen kom til i 1951, men blev senere til renseanlæg.<br />

Hvis du vil vide mere: klik på Museumsavisen nr. 33 marts 2000 side 8 Eller Lyt til rundvisning i Holsted<br />

Kirke <strong>og</strong> på mindelunden i skoleplantagen tryk her.<br />

6: Holsted Kirke.<br />

Holsted Kirke er bygget i 1885. Den blev tegnet af Olivarius fra Randers <strong>og</strong> bygget af Niels L. Pedersen<br />

Holsted. Fra den gamle kirke, som lå hvor kirkegården ligger nu, anvendtes foruden granitkvadre til sokkel<br />

<strong>og</strong>så prædikestolen <strong>og</strong> døbefonden. Bjøvlundtrolden blev indmuret i korets østgavl. Under restaurereing i<br />

1950 blev de 3 mosaikvindeuer af Kræsten Iversen indsat i korbuen <strong>og</strong> Bjøvlundtrolden blev flyttet til den<br />

vestlige ende af tårnet.<br />

Bjøvlundtrolden<br />

Sagnet fortæller at den gamle kirke først skulle have været bygget ved Bavnehøj, men hvad der blev bygget<br />

op om dagen blev revet ned om natten. En kl<strong>og</strong> mand gav det råd at tage et stykke af det tømmer, der<br />

skulde bruges til kirken <strong>og</strong> hænge det om halsen på 2 ungøg. De skulle så jages ud om natten <strong>og</strong> hvor de<br />

blev fundet om morgenen, der skulde man bygge kirken. Rådet hjalp <strong>og</strong> troldens magt blev brudt. Troldens<br />

billede blev udhugget <strong>og</strong> indmuret i kirkeskibets nordre side. Denne skikkelse blev af befolkningen kaldt for<br />

Bjøvlund trolden <strong>og</strong> skal have haft tilhold på Bjøvlund hede. Trolden er udhugget som en menneskelignende<br />

skikkelse med en bjørnelab i stedet for den højre hånd. Den venstre arm er afstumpet, men har <strong>og</strong>så en<br />

bjørnelab <strong>og</strong> på hovedet en flad hue.<br />

Vil du vide mere? Lyt til rundvisning i Holsted Kirke <strong>og</strong> på mindelunden i skoleplantagen tryk her.<br />

7: F<strong>og</strong>edgård <strong>og</strong> dommerkontor<br />

Herredsf<strong>og</strong>eden var indtil 1919 både politimester <strong>og</strong> dommer. Han blev bistået at tingmændene når<br />

dommen skulle afsiges.<br />

Vil du vide mere:? Læs om malermesterens svendestykke tryk her<br />

8: Mølledammen<br />

Holsted Mølle blev oprettet i 1866 af Johannes Jørgensen. Møllen fik hurtigt god søgning, <strong>og</strong> der blev til<br />

denne knyttet såvel købmandsforretning som foderstof– <strong>og</strong> tømmerhandel. Disse forretning lå på hjørnet af<br />

Møllegade <strong>og</strong> Nørregade. Sønnen Lukas Jørgensen oprette i 1902 Danmarks første privatejede elværk på<br />

møllen, som blev drevet af vandkraft. I 1909 blev installeret dieselmotor. Elværket fortsatte indtil 1951.<br />

Stemmeværket fjernes i 2013 for at skaffe fri passage for snæblen <strong>og</strong> for at skaffe gydeområde for blandt<br />

andet laks <strong>og</strong> ørred. Når vandet således ikke længere stemmes op, vil Mølledammen forsvinde<br />

9: Tinghus <strong>og</strong> spjæld<br />

Det tidligere ting– <strong>og</strong> arresthus med plads til 12 arrestanter er opført i 1845. Det blev tegnet af arkitekt N.S.<br />

Nebelong, der i midten af 1800’årene stod for opførelsen af en lang række toldbygninger, fængsler <strong>og</strong> andre<br />

offentlige bygninger. Det var her herredsf<strong>og</strong>eden udførte sit hverv som politimester <strong>og</strong> dommer bistået af<br />

tingmændene. Placeringen af tinghuset i Holsted betød at byen voksede betragteligt.<br />

10: Drivervejen <strong>og</strong> Ålund Plantage Holsted Ådal<br />

Drivervej, en rest af vejen, som i gamle dage gik fra Skive til Husum. Vejen passerede åen ved Hulkær <strong>og</strong><br />

forløb over Tirslund banke <strong>og</strong> videre mod Foldingbro. Kreaturer blev drevet sydpå til markederne i f. eks<br />

Ribe, Husum <strong>og</strong> Hamborg. I Ribe blev fedede kreaturer udskibet især til Holland.<br />

Ålund Plantage, som er på 90 ha. blev grundlagt af apotheker Christen Mikkelsen, Odense på et<br />

husmandssted, han havde arvet efter forældrene. I plantagen er der gjort fund fra sen broncealder/ tidlig<br />

jernalder, 600 - 400 f. kr. Således er der fundet en velbevaret hulkværn under genplantningen efter stormen<br />

i 1999.<br />

11: Udsigt over hele Holsted<br />

Mod nord ser man ned på den gamle hovedvej 1 <strong>og</strong> det østlige Holsted.<br />

Mod nord vest ses vandtårnet i Nørregade, længere ude det nye slagteri ved motorvejen, længere vestpå<br />

fjernvarmeskorstenen.<br />

Mod vest ses Højmarkskolen , Medius <strong>og</strong> Heliport.<br />

Mod syd følger vi Foldingbrovej hele vejen til Tirslund.<br />

UD PÅ LANDET 10,3 km:<br />

Holsteds nærmeste omegn rummer natur med stor skønhed. Du vil blive<br />

overrasket <strong>og</strong> glad. -:) Brugere: Motionister <strong>og</strong> naturelskere<br />

1: Kystbækken en usædvanlig fin natur<br />

Kystbæk starter sit udspring i et sumpområde øst for landevejen Holsted-Ribe <strong>og</strong> syd for Holsted St.<br />

Bækken er oprindeligt afløb for smeltvand fra istiden. Jo længere den kommer mod Gørklint <strong>og</strong> udløbet i<br />

Holsted Å, jo længere graver den sig ned. Der er en dejlig natur langs bækken med fredet Majgøgeurt,<br />

engkabbeleje <strong>og</strong> mange flere blomster. Sagnet fortæller at da Valdemar Sejr i 1212 red fra Skanderborg<br />

mod Ribe til Dronning Dagmars dødsleje, red han over Randbøl Hede, Kongens Vase, Holsted, Gørklint,<br />

over Kystbæk lidt øst for hvor den løber ud i Holsted Å <strong>og</strong> videre mod Gørding, Gredstedbro til Ribe.<br />

2: Gørklintstenen <strong>og</strong> istidslandskab<br />

Gørklintstenen blev lokaliseret i foråret 1959, da Kristian Fink pløjede på den. Den var for stor til at blive<br />

gravet op <strong>og</strong> derfor blev der sprængt ca. 1 meter af den af drænsmester Hans J. Sørensen Holsted St..<br />

Det er lidt ærgerligt i dag. På dronning Margrethes 41 års fødselsdag den 16. april 2011 blev stenen gravet<br />

op <strong>og</strong> transporteret til den nuværende plads på Kystbækgårds gårdsplads. Gørklintstenen blev fundet ca.<br />

300 meter sydøst for den nuværende plads, ca. 50 meter fra Kystbækken. Den har en omkreds på 7,7<br />

meter , en højde på 2,5 meter, en længde på 2,5 meter <strong>og</strong> vejer 25 ton.<br />

3: Gørklintgård, gravhøje <strong>og</strong> Gørklint Mølle<br />

Gørklintgård ligger omgivet af åbakker <strong>og</strong> den store bakke nord for åen udmærker sig ved sin fylde <strong>og</strong><br />

højde. Mod sydøst ligger to gravhøje, hvoraf den ene kaldes Galgehøj <strong>og</strong> skal have været brugt til<br />

rettersted. Syd for åen er fundet rester af oldtidsvejen. Gården har ligget på modsatte side af åen <strong>og</strong><br />

nævnes i 1580 som selvejergård <strong>og</strong> som èn af de gårde, kronen havde ret til. Fredrik den 2. afstod den da<br />

<strong>og</strong>så til ejeren af Skodborghus. Den var <strong>og</strong>så i en periode ejet af Endrupholm.<br />

I 1867 blev der opført en stampemølle sydvest for gården. Senere omdannedes denne til en<br />

kartoffelmelsfabrik som afløstes af en klædesfabrik under navnet GØRKLINT MØLLES FABRIKKER. I<br />

1885 købtes fabrikken af et andelsselskab, som indrettede det til mejeri <strong>og</strong> med kværn til formaling af korn.<br />

i 1891 blev der bygget andelsmejeri i Holsted <strong>og</strong> Gørklint mølle blev solgt <strong>og</strong> indrettet til kornmølle.<br />

4: Særmarken <strong>og</strong> herregårdene<br />

Tidsrummet 1724 - 88 betegner en nedgangsperiode for den danske bondestand. Adelen fik under<br />

enevælden stadig mere magt <strong>og</strong> fik ved stavnsbåndes indførelse næsten hånds- <strong>og</strong> halsret over bonden.<br />

Der meldes her på egnen om hoveriarbejde til Hundsbæk, Estrup <strong>og</strong> Endrupholm. Endvidere nævnes<br />

Skodborghus, Sønderskov, Endruphom, Kjærgård <strong>og</strong> Nielsbygård at være i besidelse af strøgods i Holsted<br />

s<strong>og</strong>n. Særmarken, som hørte under Gørklintgård har ligget hen i krat, skov <strong>og</strong> lyngsletter. Skoven strakte<br />

sig ind til sydbyen, omkring jernbanen <strong>og</strong> benævnes sorteskov, "sjøwt". Herfra hentedes tømmer til<br />

bygningen af den tidligere kirke i Holsted. Der skal i mands minde være fundet egestammer på 1 meter i<br />

diameter. Særmarken blev skilt fra gården <strong>og</strong> benyttedes i en periode til jagtrevier, rishugst <strong>og</strong> lyngslet af<br />

herregården Endrupholm.<br />

5: Kælkebakken<br />

Da boligområdet Lyngparken blev gjort klar til de mange nye boliger, blev der ved arbejdet med kloak <strong>og</strong><br />

vejarbejdet en mængde overskudsjord. Dette blev lagt ind i en plan som Holsted kommunes daværende<br />

kommuneingeniør Knud Gerken i et samarbejde med Landskabsarkitekt Steenbæk fra Esbjerg<br />

udarbejdede. Overskudsjorden blev lagt op i en kælkebakke <strong>og</strong> en skøjtebane blev samtidigt anlagt. Hele<br />

området blev beplantet, <strong>og</strong> der blev lavet forbindelses stier <strong>og</strong> legepladser.<br />

Kælkebakken er i dag stadig en fryd for børn <strong>og</strong> barnlige sjæle en vinterdag med sne <strong>og</strong> man hører mange<br />

glade hvin, når kælken flyver ned af bakken<br />

6: Sct. Peders Kirke <strong>og</strong> kirkegård.<br />

Grundstenen til Sct. Peders Kirke blev lagt 1. september 1927. Det var købmand N. K. Hansen der i 1906<br />

stillede forslaget <strong>og</strong> endnu en gang borgerforeningen som stod for det lange seje træk med indsamling <strong>og</strong><br />

kontakt til biskop <strong>og</strong> ministerium. Kirkegård <strong>og</strong> kapel var indviet i 1923. Der blev samlet 50.000 kr ind fra<br />

byens borgere <strong>og</strong> den endelige pris for kirken var 94.121kr <strong>og</strong> 30 øre. Banker, erhvervsdrivende <strong>og</strong><br />

gavmilde borgere finansierede altertavle, altersølv, prædikestol m.m. Det smukt klingende klokkespil blev<br />

doneret af Karen <strong>og</strong> Frode Pedersen i 1982. Indsamlingen ville i nutidskroner svare til at man i Holsted St.<br />

alene kunne indsamle 20 mio kr.<br />

Hvis du vil vide mere:<br />

Læs om orgel <strong>og</strong> klokkespil—tryk her.<br />

Lyt til Klokkespillets historie fortalt af organist Susanne Elbækl<br />

Lyt til Kirken <strong>og</strong> orglet historie fortalt af organist Susanne Elbæk—tryk her<br />

Lyt til Fortællinger om de afdøde fortalt af slagter Arne Sørensen tryk her<br />

7: 1800-tallets ny by— Stationsbyen.<br />

I 1870 – 4 år før jernbanen blev indviet – var der kun de få beboere som boede på 3 landbrug: Søgård på<br />

hjørnet af Hejrskovvej, Schultz´s gård <strong>og</strong> et husmandssted på hjørnet af Fredensgade <strong>og</strong> storegade. I<br />

1876 overt<strong>og</strong> bager P.N. Petersen pensionatet der husede arbejderne ved jernbanelægget. I 1875 blev<br />

Centralhotellet <strong>og</strong> en købmandsgård på Storegade 71bygget. I 1888 kom smeden Peter Nissen Staal til på<br />

Betaniavej 12. i 1910 var byen vokset til 552 personer. Der var trælast, mølleri, vareindkøbsforening <strong>og</strong><br />

elektricitetsværk <strong>og</strong> byen var i en rivende udvikling.<br />

Hvis du vil vide mere:<br />

Rundvisning på Sct. Peders Kirkegård af slagter Arne Sørensen med fortællinger om mange af byens<br />

tidligere handlende. Klik her.<br />

8: Jernbanen <strong>og</strong> Centralhotellet<br />

Indvielsen af jernbanen til Esbjerg <strong>og</strong> Holsted St. skete i 1874 . Der havde været mange interessekonflikter<br />

da linieføringen af den danske vestbane skulle besluttes. Studeeksporten til Tyskland <strong>og</strong> eksporten af<br />

smør <strong>og</strong> bacon til England var grunden til at havnen i Esbjerg blev anlagt i 1868. Ved lov blev det 14. maj<br />

1870 afgjort at jenbanen ”… anlægges fra havnen ved Esbjerg over Gjørding til Lunderskov Station på den<br />

østjydske jernbane.”… ”hvorefter alle vedkommende sig have at rette.” Året efter i 1875 blev<br />

Centralhotellet bygget. Der hørte et landbrug til hotellet som i løbet af de næste 30 år fik hele 8 forskellige<br />

ejere <strong>og</strong> forpagtere.<br />

Hvis du vil vide mere:<br />

Holsted St igennem 125 år side 85 til 92 eller Holsted i krig – billeder <strong>og</strong> fortællinger fra trælasten – klik her<br />

9: Østerbækken<br />

Øster bækken har sit udspring syd for jernbanen <strong>og</strong> løber så mod nord med udløb bag Fakta i Holsted å<br />

.Terrænet falder jævnt langs bækken .<br />

Det var her der var forslag om at jernbanen til Hovborg skulle løbe.<br />

10: Landbrug med generationsskifte<br />

Gården Sandager nord øst for bækken bebos af Sanne <strong>og</strong> Martin Jørgensen <strong>og</strong> før dem af Martins<br />

forældre Arne <strong>og</strong> Irene Jørgensen.<br />

Martin har ungkreatur her. På en anden gård længere ude på Foldingbro vej har de 300 køer (udvides til<br />

450).<br />

Langs med bækken er der gode muligheder for at møde rådyr , fasaner <strong>og</strong> harer.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!