Kolding Krøniken – en evaluering - Kolding Kommune

lysere krøniken som værk ud fra projektets præmisser. Her fokuseres der særligt på
1) Helhed og sammenhæng: Hvordan hænger Krøniken sammen som værk? Hvilke
forbindelser er der (ikke) mellem de enkelte tekster? 2) Genrer: hvilke genrer gør de
enkelte tekster brug af; 3) Det lokale: hvordan inddrages og bruges det lokalhistoriske
i teksterne?
1.3 Hovedkonklusioner i 10 punkter
1. Kolding Krøniken er et enestående projekt, ikke alene i bibliotekssektoren men i
det litterære liv i Danmark. Projektet er grænsebrydende ved, at biblioteket skaber
rammerne for en skabende, litterær proces, der omfatter en række anerkendte
forfattere samt bibliotekets brugere og medarbejdere.
2. Der har hersket en udbredt begejstring blandt forfatterne under projektet. Forfatterne
fremhæver både et inspirerende arbejdsmiljø og personalets personlige engagement
i forfatternes dagligdag på biblioteket. Den positive oplevelse er så entydig,
at det stærkt kan anbefales at udvikle lignende projekter, hvor forfattere
skabende udfolder sig i biblioteksmiljøet. Det peger i retning af et supplement til
den traditionelle litteraturformidling, hvor man ikke kun formidler det færdige
værk, men også giver adgang til forfatterens værksted. Biblioteket bidrager på
den måde til forståelsen af litteraturens vilkår.
3. For biblioteket som arbejdsplads var projektet en succes. Det lykkedes at skabe et
kreativt samarbejde på tværs af bibliotekets sektioner og grupper. Under processen
oplevede de fleste medarbejdere således en holdånd og havde en oplevelse af
at være med til noget nyt og unikt. Mange medarbejdere fremhævede også det
spændende og positive i at have en rigtig levende forfatter som kollega. Uformelle
møder og samtaler med de nye forfatter-kolleger gav flere medarbejdere nye
perspektiver både på litteraturen og deres eget virke som formidlere.
4. Projektet blev genstand for en meget stor medieeksponering på lokalt plan. Det
lykkedes biblioteket og projektledelsen at få skabt en stor medieinteresse i dagblade
og lokal-tv samt omtaler i landsdækkende presse. I de lokale medier blev
samtlige forfattere interviewet og omtalt. Der er dog også fremkommet kritik af
dele af PR-indsatsen, især hvad angår annoncering af oplæsninger m.v. samt informationer
og kontakt til uddannelsessektoren.
5. Både som tekstproduktion og som formidling udfoldede Kolding Krøniken sig på
flere platforme, fra selve Krøniken som fysisk og digital tekst, over oplæsning og
podcast, til historiske fotoserier og slideshows. Denne indsats er foregået på formidlingsmæssigt
og teknisk højt niveau og har skabt et spændende samspil mellem
det fysiske miljø og en række medier på biblioteket. Fotografier og slideshows
dannede således deres egne, supplerende versioner af ”koldingkrøniker”
og den lokale histories samspil med den store, globale historie gennem årtierne.
Det er sandsynligt, at flere brugere udelukkende har tilegnet sig Krøniken gennem
disse billedserier.
11