Download som pdf - Ny i Danmark

nyidanmark.dk

Download som pdf - Ny i Danmark

nyidanmark

Integrationsministeriets nyhedsmagasin

03 2009

S.10

tEma:

UngE mEd hårdE oddS

S.16

SækkEStolE og Spil

Skal hindrE frafald

S.18

’JEg får alligEvEl

ikkE lov’

1


tema XXXXXX

indhold

06

02

I november blev

partnerskabsaftalen skrevet

under

20

Foto: dAG Poulsen

ForsideFoto: shutterstock

s. 06 integration på greenen

Golf og integration er en sjælden cocktail. Men ikke i odense,

hvor den lokale golfklub har tilbudt syv unge fra Vollsmose gratis

medlemskab. det har både givet de unge en ny sportsgren og

adgang til et andet netværk end det, de havde i forvejen.

s. 08 danmark var vært for international konference

interessen for de danske erfaringer med integration var stor,

da verdens førende forskere på integrationsområdet i september

samledes i københavn. Anledningen var den internationale

Metropolis konference, som danmark var vært for i år.

s. 09 helsingør importerer projekt fra gribskov

en succesmetode, der oprindeligt blev udviklet i Gribskov,

er nu blevet overført til helsingør – med ligeså imponerende

resultater: På bare tre måneder er 8 ud af 11 langtidsledige

indvandrerkvinder kommet i ordinært job.

s. 11 marginalisering skal forebygges

Langt de fleste unge med indvandrerbaggrund klarer sig godt

i Danmark. Men bag flertallet gemmer sig en restgruppe, der

allerede fra barns ben risikerer at blive tabt på gulvet. derfor

er en tidlig og helhedsorienteret indsats nødvendig, vurderer

eksperter.

s. 12 birthe rønn indgår partnerskab med seks kommuner

De næste fire år vil Integrationsministeriet sætte turbo på forebyggelse

af marginalisering af unge i tæt samarbejde med seks

udvalgte kommuner. For udfordringerne er store og kræver en

fælles og koordineret indsats, mener Birthe rønn.

s. 14 holstebro vil nytænke integrationen

holstebro vil bruge et partnerskab med integrationsministeriet

som løftestang til at nytænke den samlede integrationsindsats.

kommunen er nemlig træt af at bruge alt for mange ressourcer

på brandslukning i stedet for problemløsning.

s. 16 sækkestole og spil skal hindre frafald

uddannelse er det bedste værn mod marginalisering. Men

alt for mange unge, der starter på en uddannelse, falder fra.

den udvikling skal et nyt projekt på ceu herning vende. her

eksperimenterer man med at undervise de unge ud fra deres

personlige læringsstile.

10s.

18 ’jeg får alligevel ikke lov’

Hvis man vil undgå generationskonflikter, skal dialogen mellem

børn og forældre starte tidligt. derfor bør nydanske unge lære

at tale om problemer og konflikter, mener Børns Vilkår, der i tre

år har kørt projektet ’etnisk rådgivning’.

s. 20 serie: fra burma til 1.b

Nye tider er på vej for det burmesiske kvoteflygtningepar i

skjern, der nu har været i danmark i et år. deres syvårige søn,

som de ikke har set i fem år, lander nemlig i kastrup. så forude

venter en helt ny dagligdag – både for søn og for forældre.

Sidste del af NYIDANMARK’s serie om kvoteflygtninge.

s. 22 set udefra

det er svært at være ung med anden etnisk baggrund i et

monokulturelt land som danmark. Men hvis man gerne vil

have integration, må man starte med sig selv. det mener rosa

Forozan Faizzad, som tog konsekvensen og startede den første

landsdækkende forening for unge nydanske kvinder.


nYIdanMarK sætter i hvert nummer fokus

på et anbefalet projekt fra Integrations-

ministeriets Erfaringsbase.

Erfaringsbasen er en online database, hvor

du kan læse evalueringer og erfaringer

fra integrationsprojekter fra hele landet.

Projekter, der er mærket med ministeriets

logo, anbefales af ministeriet.

Find erfaringsbasen på

www.nyidanmark.dk/erfaringsbasen

dEr Skal kaffE og Snak til

Svigt og manglende

information.

sådan beskriver

forældre deres

tidligere kontakt til

uddannelsessystemet.

I projekt ’bagland’ har

uddannelsesvejledere

derfor været på

besøg hjemme

hos unge og deres

forældre. Det har

skabt trygge rammer

for en snak om de

unges uddannelsesmuligheder.

forliste drømme og dårlige erfaringer med

uddannelsessystemet. Det var hvad 15 unge

nydanskere mellem 16-19 år havde bag

sig. Derfor blev de i 2007 udvalgt til at deltage i

projektet ‘Bagland’, der gik up på at inddrage forældre

i deres uddannelsesvalg gennem hjemmebesøg.

I dag er de alle i uddannelse eller arbejde,

og metoden er nu forankret i ’Nye Veje’, der er et

afklaringsprojekt i Københavns Kommunes ungdomsskole.

Kaffen er klar

Johanne Hass har både været med til at skabe

’Bagland’ og været med på størstedelen af hjemmebesøgene

hos de 15 unge. I dag tager hun

fortsat på besøg hjemme hos indvandrerfamilier

som underviser i afklarings- og vejledningsforløbet

Nye Veje’.

”Når jeg taler med de unges forældre hjemme

i deres stuer, opstår der en helt særlig stemning

og fortrolighed,” fortæller Johanne Hass, der ofte

oplever, at kaffen er klar, og der står kager og

søde sager på bordet, når hun bliver budt indenfor.

Og en god stemning udgør en væsentlig byggesten

for en ny start for de unges uddannelsesvalg.

For når man bytter mødebordet ud med

sofabordet, og der afsat to timer i stedet for ti

minutter til et forældremøde, bliver forældrene

nemlig bragt med ind på banen i de unges uddannelsesvalg

– og det giver resultat.

Store forventninger

Det handler nemlig både om at finde ud af, hvad

den unge kan og vil – men også meget vigtigt:

Hvad forældrene vil.

MInIsterIet anbeFaler FordI …

”Forældrene har altså nogle gang nogle urealistiske

forventninger om, hvad deres børn kan,”

fortæller Johanne Hass, der understreger, at det

er vigtigt under samtalen at sørge for at komme

frem til en overensstemmelse mellem forældrenes

ambitioner og elevens evner.

Det er nemlig kendskabet til den unge og familien,

der forbedrer chancen for at finde frem til

det rette, varige uddannelsesvalg.

Samtidig er det afgørende for samtalens udfald,

at besøgene er velforberedte. For både eleven

og forældrene skal være indstillet på besøget

og forberedes til det. eleverne skal overbevises

om, at Johanne ikke begynder at fortælle forældrene

om, at de ryger i pauserne eller ikke kommer

til alle timerne, og forældrene skal føle sig

trygge ved at åbne deres hjem for en fremmed.

”Når det hele er faldet på plads, og jeg sætter

mig til rette hjemme i forældrenes stue, ved jeg,

at det har været al forberedelsen værd. Og når

man indleder med kaffe og snak, bliver de svære

emner altså lettere at tackle,” slutter Johanne

Hass.

For yderligere oplysninger kontakt Johanne Hass,

e.post: jha@kku.dk, telefon: 35 36 51 04

Hør hende svare på fem skarpe om projektet

på www.nyidanmark.dk/magasin.

når Man Indleder

Med KaFFe og snaK,

blIver de svære eMner

lettere at tacKle

Johanne Hass, lærer og vejleder

der er skabt motivation og ejerskab hos de unge for at tage en uddannelse. alle unge i

projektet er kommet i uddannelse, og projektet er nu forankret i Københavns Kommunes

Ungdomsskole. Det viser, at aktiv inddragelse af forældrene gennem hjemmebesøg for unge,

der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, kan styrke de unge i deres uddannelsesvalg

og uddannelsesforløb.

03


tEma kort nyt XXXXXX

mød En mEdarbEJdEr

fra intEgrationSminiStEriEt

”Integration er et område, hvor der sker en hel masse hele tiden,

og derfor bliver mit arbejde heller aldrig ensformigt,” siger 35-årige

Ramanan Balasubramaniam, der er konsulent i Integrationsministeriet.

På nyidanmark.dk’s nye jobunivers kan du opleve ham og andre medarbejdere

og chefer fra Integrationsministeriet og udlændingeservice

fortælle om alt fra ansvar og udfordringer til trivsel på arbejdspladsen

i korte video-interviews og skriftlige portrætter.

Jobuniverset rummer desuden mange relevante oplysninger om jobmulighederne

i Integrationsministeriet og udlændingeservice for dig,

der er jobsøgende.

Mød en medarbejder på nyidanmark.dk/job

04

rollEmodEllEr UddannES til ’StorytEllErE’

Hvorfor er min historie unik? Hvad gør jeg ved mit kropssprog, og

hvordan fanger jeg publikum? Sådan lød nogle af de udfordringer, som

op mod 200 rollemodeller en weekend i begyndelsen af oktober blev

sat overfor under dette års ’Rollemodel Camp’, hvor storytelling satte

dagsordenen.

et mangfoldigt korps af professionelle undervisere, herunder musikere,

skuespillere, teaterinstruktører, kaospiloter og psykologer med ekspertise

i værdsættende kommunikation og konfliktløsning stod i spidsen for en

lang række tempofyldte storytelling-workshops. Med hver deres kreative

indgangsvinkel præsenterede de rollemodellerne for hemmeligheden bag

en god historie. Det handler blandt

andet om kropssprog, dramatik,

humor, troværdighed og selvtillid.

Det er anden gang, at ’Brug For

Alle unge’-kampagnen under

Integrationsministeriet har afholdt

’Rollemodel camp’. I år fandt

arrangementet sted den 3.- 4.

oktober i Bredsten, syd for Vejle.

Storytelling

RMC ‘09

ildSJælE og SUccESfUldE

proJEktEr fik fornEmmE priSEr

Der er mange mennesker i Danmark, der hver dag gør en stor og forbilledlig

indsats for integrationen. Fem af dem, som har gjort en særlig stor

forskel på integrationsområdet i det forgangne år, fik den 20. oktober 2009

overrakt en Integrationspris af H.K.H. Kronprinsesse Mary. Det skete ved

den årlige prisuddeling, der fandt sted i Cirkusbygningen i København.

Jobcentret i Odense Kommune modtog Myndighedsprisen for projektet

’etnisk jobteam’.

Beskæftigelsesprisen gik til ISS Facility Services, der står bag projektet

Nydanske ledere og traumatiserede i arbejde’.

Københavns Kommune fik, på baggrund af deres ’Hotspot-projekt’, der

med stor succes har bekæmpet kriminalitet, overrakt By- og boligprisen.

lokalbetjent Henning Bøtcher Jensen modtog Ildsjæleprisen for sit omfattende

integrationsarbejde blandt nydanske børn og unge i Holstebro.

Foreningen team Succes fra Vejle, der hjælper 15-25-årige unge med at

finde den rigtige vej igennem uddannelsessystemet, vandt årets Organisations-

og foreningspris.

Læs mere om Integrationspriserne 2009 på nyidanmark.dk


vElkommEn til danmark

– vi vil Så gErnE havE dU blivEr lidt længErE!

Nyt sprog, fremmed kultur, ukendte omgivelser og anderledes regler. Indvandrere står

over for mange udfordringer, når de kommer til Danmark for at arbejde. Deres første

oplevelser og erfaringer med det danske samfund har stor betydning for, hvor hurtigt

de falder til. Derfor har Integrationsministeriet netop lanceret en informationsguide, der

skal gøre det lettere for nyankomne indvandrere og deres familier at føle sig hjemme i

Danmark.

Informationsguiden indeholder et hav af oplysninger om alt fra uddannelse, fritidsliv og

danske traditioner til skatte-, bolig- og arbejdsforhold. Guiden henvender sig især til

udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde. De udgør i dag næsten halvdelen

af de indvandrere, der bosætter sig i Danmark og kommer hovedsageligt fra de nye EUlande

som Polen, Tyskland, Rumænien, Litauen samt Indien.

Hent guiden på nyidanmark.dk

forUmtEatEr givEr UngE

nydanSkErE mod på frEmtidEn

’Hassan går på teknisk skole og skal finde en praktikplads, men han har meget

fravær, og det halter med det faglige.’ Sådan indledtes den ene af de to

forestillinger, som elever på landets erhvervsskoler kunne opleve i september.

tilskuerne var ikke tilskuere i traditionel forstand, og formålet med forestillingerne

var ikke at underholde. Derimod blev elever og lærere i fællesskab

med skuespillerne igennem dialog og rollespil gjort ansvarlige for at løse

Hassans problem.

Forestillingerne er udviklet af kampagnen ’Brug for alle unge’ under Integrationsministeriet

i samarbejde med Forumteater, og der er opført forestillinger

på erhvervs-, produktions- og handelsskoler i bl.a. Viborg, Kolding, taastrup,

Holbæk, Ballerup og Ishøj.

bliv frivillig gUidE for En Ung

”Han hjalp mig rigtigt meget, da jeg skulle finde praktikplads – uden min guide var det

aldrig lykkedes!”

uden støtte og gode råd har mange tosprogede unge svært ved at gennemføre en

ungdomsuddannelse. Derfor er Brug for alle unge-indsatsen i Integrationsministeriet i

samarbejde med Dansk Flygtningehjælp i gang med at etablere et nyt frivilligt guidekorps,

som skal hjælpe unge nydanskere med at skabe netværk og indhente viden om

mulighederne i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

De frivillige guider er privatpersoner, som ønsker at lette integrationen for nydanske

unge, og som har tid og lyst til at mødes eller tale i telefon med den unge en til to

gange om måneden.

Hvis du gerne vil være frivillig guide, så send en mail til Knud J. Hansen fra Dansk

Flygtningehjælp på knud.hansen@drc.dk.

Yderligere oplysninger kan fås hos Inaam Illahi Sahibzada, Integrationsministeriet,

telefon: 33 95 54 07, e-post: iis@inm.dk..

FOtO: VIBeKe tOFt

XXXXXX

tEma

hold faSt – og få inSpiration

til En indSatS, dEr virkEr

Selv om nydanske medarbejdere ikke har været

berørt af den økonomiske afmatning i samme

omfang som andre medarbejdere, har nydanskere

sværere ved at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet

under ledighed og sygdom. Det viser beregninger

fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd.

Integrationsservice har derfor udgivet et nyt katalog

som inspiration for bl.a. kommuner og virksomheder

med gode råd om fastholdelsesindsatser,

der virker. langsigtede indsatser og rettidig omhu

betaler sig nemlig, når det gælder om at fastholde

nydanske medarbejdere på arbejdspladserne.

Hent kataloget på

nyidanmark.dk/Integrationsservice

05


intEgration

på grEEnEn

Unge nydanskere og golf er en sjælden cocktail. Men i odense

golfklub møder syv nydanske unge hver uge op til træning iført

poloshirt og golfsko. Det sker som led i et nyt projekt, der giver

de unge mulighed for at opbygge et andet netværk, end det de

har i forvejen.

06

“unge mand, her går vi ikke bare ind over

græsset.”

Sådan lød det fra et medlem i Odense

Golfklub, da en ung spiller med indvandrerbaggrund en

dag var på vej til golfundervisning. Han havde travlt og

tog derfor en smutvej over græsplænen lige foran klubbens

terrasse. Her sad det ældre medlem med et glas

rødvin og ville med et glimt i øjet gøre opmærksom

en central regel i klubben: At man her skal passe meget

på græsset.

I Odense Golfklub møder man ikke kun gråsprængte

mænd fra byens finere kvarterer. Også syv unge drenge

og piger fra Somalia, Tyrkiet og Vietnam begiver sig

hver uge ud på græsset med driver, putter og drøm-

men om et hole-in-one. Og det er et sjældent

syn i en sportsgren, hvor de færreste

udøvere har hjemme i Vollsmose og andre

udsatte boligområder.

De nye etniske medlemmer er da heller

ikke dukket op helt af sig selv. De er

resultatet af et samarbejde mellem Odense

Golfklub og initiativet Get2sport, der arbejder

på at styrke børn og unge i udsatte boligområder

gennem sport. Klubben ønskede

at tilbyde en række nydanske unge et gratis

medlemskab for derigennem at øge de unges

kendskab til sporten – og samtidig give

dem mulighed for at opbygge et andet netværk

end det, de har i forvejen.

Projektet vender tankegangen fra normale

integrationsprojekter på hovedet:

Hvor det ofte er unge, der er kommet ud i

problemer, der bliver ’belønnet’ med ekstra

tilbud og opmærksomhed, vælger man her

at præmiere en gruppe almindelige unge.

Målet er at gøre dem til rollemodeller i

lokalområdet og på den måde vise andre

unge, at det godt kan betale sig at passe

sin skole og sine lektier:

For troels Mansa, der er daglig leder af

Get2sport, lød det samtidig spændende at

få en ny sportsgren på banen:

”Det er jo som regel fodbold og basket,

som de unge kaster sig over – det er noget,

de kender fra deres venner. Men golf kan

give de unge noget, som de andre sportsgrene

måske ikke kan, bl.a. et helt andet

netværk, end de normalt vil få.”


Øjeblikkeligt talent

Da de syv unge nydanskere en lun augustdag

sidste år mødte op i klubben, var de da også

både spændte og nervøse. Det var noget ganske

nyt for dem at stå linet op med golfkøller,

klar til at slå deres første slag – og de følte sig

ikke helt hjemme med deres hængerøvsbukser

og omvendte kasketter blandt golfsko og

poloshirts.

Og netop kulturmødet er vigtigt i Odense

Golfklub, forklarer golfmanager Hans Henrik

Burkal. For ham handler det om at få kulturerne

til at mødes, selvom der er nogle regler

og en dresscode, der skal overholdes.

”For det første skal man overholde reglerne

her. Og når det kommer til hængerøv og hullede

bukser, så er det altså ikke dresscoden

her. De må trække bukserne op. Hvis de havde

dyrket karate, havde de jo heller ikke fået lov

til at dukke op i golfsko og shorts”.

Alligevel er Hans Henrik Burkal mere end tilfreds

med at have fået de unge med i klubben:

”Det er godt med et frisk input og noget

andet at se på end det, vi plejer. Og så er der

rigtig meget potentiale i de unge, og nogle af

dem er godt nok nogle talentfulde knægte!”

For eksempel kom det noget bag på de garvede

medlemmer af klubben, da en af de unge

udviste usædvanligt talent for den nye sport

allerede på en af de første træningsgange. Her

ville instruktøren først imponere de nye spillere

med et slag på 150 meter efterfulgt af en kommentar

om, at det ville tage mange års øvelse

at nå så langt. Overraskelsen var derfor stor,

da en af de unge nydanskere efterfølgende

slog til sin kugle, som fløj næsten 200 meter.

9 huller er

næste mål

De unge spiller nu golf

hver onsdag. Her mødes

de i samlet flok, hvorefter

de først får en times

træning med en professionel

instruktør, og

siden to timer med frivillige

fra klubben. Samtidig

er tre af de unge

blevet så begejstret for

sporten, at de i sommerferien

fik lov at låne klubbens golfudstyr,

og derpå selv tog ud til klubben for at træne op

til tre gange om ugen. De tre unge træner nu

sammen med klubbens juniorspillere.

Næste skridt for de unge nydanske golftalenter

er at bestå en teoriprøve og en baneprøve,

så de kan få lov at bruge 9-hullersbanen.

Samtidig er målet, at de unge får arbejdet

deres starthandicap ned fra 72 til 54, så de kan

spille på andre baner end den i Odense.

”Det bliver spændende, om de kan gøre

det. Men det tror jeg nu godt, de kan. Og

så skal de med en tur til Fåborg, hvor de vil

opleve en ganske anderledes bane, som er

meget kuperet og byder på andre golfmæssige

udfordringer,” fortæller Henrik Burkal.

golF Kan gIve de

Unge noget, soM

de andre sportsgrene

IKKe Kan bl.a. et helt

andet netværK, end

de norMalt vIl Få

troels Mansa,

projektkoordinator forGet2sport

For yderligere oplysninger kontakt projektkoordinator

Troels Mansa, Get2sport, e-post:

Get2sport@vollsmose.dk, telefon: 30 33 47 93

eller golfmanager Hans Henrik, Odense Golf

Klub, e-post: hhb@odensegolfklub.dk,

telefon: 65 95 90 00

SElcUk drømmEr om blåt

bagmærkE og StUdiEJob

Selcuk var ikke med fra starten, da Odense Golfklub

for et år siden søsatte et utraditionelt integrations-

17-årige

projekt: Da gav de en flok nydanske unge fra udsatte

boligområder tilbud om medlemskab. Men da en ven i sommer

spurgte Selcuk, om ikke også han ville være med, slog han til.

Og det har han ikke fortrudt siden. Han har allerede lært mange

nye udtryk, og når ord som chip, pitch fork, driving range og

forgreen flyver rundt, kan det være svært for en ikke-golfkyndig

at følge med. Samtidig er han på ganske kort tid blevet en af de

bedste på holdet.

”Jeg glæder mig rigtig meget til, jeg får det blå bagmærke,

så kan jeg nemlig komme ud og ’gå huller’,” fortæller Selcuk, der

dog allerede har prøvet kræfter med den rigtige bane. en af pigerne

i klubben spurgte nemlig, om han ville med ud og gå nogle

huller. Han vidste bare ikke, at man som ny, uprøvet golfspiller

ikke bare kan give sig i kast med en rigtig bane uden et bevis.

”Jeg troede godt, jeg måtte. Jeg ville jo rigtig gerne ud på banen,

så vi spillede, og det var meget fint, selvom hun var bedre

end mig. Det var først bagefter, jeg fandt ud, at jeg ikke måtte.

Jeg fik en lille skideballe fra manageren, men det var det værd.

Og når jeg får adgang til 9-hullersbanen vil jeg spørge hende,

om hun vil med ud igen,” siger Selcuk.

For det unge golftalent handler det således først og fremmest

om at spille golf. Men han har også et håb om, at netværket i

golfklubben måske kan gøre det lettere at finde et studiejob.

Han bliver nemlig snart 18 år, og så kan han ikke længere arbejde

på det lager, hvor han er nu.

get2sport

get2sport er et initiativ under danmarks Idræts-Forbund, som

har fokus på at støtte og integrere vanskeligt stillede børn og

unge. Indsatsen foregår i samarbejde med Integrationsministeriet,

Kulturministeriet, Socialministeriet og tolv kommuner,

hvor de første delprojekter kører.

Ifølge get2sport er sport redskabet til at få mennesker med

vidt forskellig social, etnisk eller kulturel baggrund til at mødes.

her bliver de ført ind i en verden af leg, respekt, disciplin

og stræbsomhed. sport er ifølge get2sport en verden med et

socialt netværk, der åbner for muligheder i forhold til fritid,

job og uddannelse.

læs mere på www.get2sport.dk

07


danmark var vært for

intErnational konfErEncE

Der var stor interesse for de danske erfaringer

med integration, da verdens førende forskere

på integrationsområdet i september samledes i

København. anledningen var den internationale

Metropolis konference, som Danmark var vært for

i år.

hvordan skal vi håndtere fremtidens integration og indvan-

08

dring? Det kom der mange bud på, da 600 af verdens føre-

nde forskere og fagfolk på integrationsområdet i september

kiggede dybt i krystalkuglen i København. Anledningen var, at

Danmark i år var vært for den store internationale Metropolis konference

- integrationens svar på klimatopmødet. Arrangementet,

der i år løb af stablen for 14. gang, fandt sted i Bella centret i København

fra den 14.-18. september.

et af de emner, der blev sat fokus på i løbet af de fem tætpakkede

dage, var den danske integrationsindsats. Og interessen

blandt de internationale gæster var stor.

Departementschef i Integrationsministeriet claes Nilas fortalte

blandt andet om de danske erfaringer med at måle og overvåge

effekten af integrationen, et felt hvor Danmark ligger helt fremme

forrest i feltet. Og om den succesfulde satsning på at bruge udgående

konsulentteams og rollemodelkorps, eksempelvis i indsatsen

for at få flere unge til at gennemføre uddannelser:

”Det gør meget mere indtryk, når Ali fortæller om, hvordan han

overkom udfordringerne ved at blive murer eller Mohammed, der

fik opfyldt sin drøm om at blive politimand,” lød det i åbningstalen.

roser og ris til danmark

Men der blev også luftet kritiske røster og ideer til, hvordan man

kan gøre ting bedre.

For eksempel står universiteterne over for en integrationsudfordring,

påpegede prorektor Lykke Friis fra Københavns Universitet i

sin tale:

”Flere af vores internationale studerende har i tidens løb sagt:

’Vi nød virkelig vores ophold her, men vi mødte ingen danskere’,”

fortalte hun.

Danskundervisningen er unik

Christal Morehouse, Bertelmanstiftelsen, Tyskland.

“Jeg har hørt en masse interessant om den danske integrationsmodel.

Jeg synes den måde, Danmark håndterer

sprogtræningen på gennem introduktionsprogrammet

er ret unik, med så mange skræddersyede og specifikke

sprogkurser til nyankomne.”

Ungeindsatsen er inspirerende

Margot Morish, Provincial Government of Manitoba, Canada

”Vi har brug for nye idéer og inspiration i vores arbejde,

det er sådan, vi bliver bedre. Jeg er allerede meget inspireret

af flere landes modeller og unikke indsatser. Den

indsats I for eksempel gør for de unge i Danmark er

fantastisk. Jeg hørte bl.a. om Brug for alle unge i en

workshop. Wow, den slags ville jeg gerne introducere

derhjemme. Men jeg tror desværre ikke, det er noget

vi har ressourcer til lige nu.”

til gengæld fremhævede generalsekretær Finn Andersen fra Det

Danske Kulturinstitut Danmark som et åbent og imødekommende

samfund, hvor der tages mange tværkulturelle initiativer. Det er dog

trist, at indsatsen til tider overskygges af andre forhold, mente han:

”Den store indsats særligt på den internationale scene er druknet

i tegningesagen, som har fyldt utrolig meget og stadigvæk gør

det,” lød det i hans tale.

dansk projekt fra tyskland

Det var dog ikke kun gennem de mange taler, paneldebatter og 65

workshopper deltagerne fik lejlighed til at udveksle synspunkter,

viden og erfaringer. Undervejs fik gæsterne også mulighed for ved

selvsyn at tage en række danske initiativer på integrationsområdet

i øje på syv busture til forskellige projekter i København.

Et af de projekter, der fik besøg, var ’Projekt Bydelsmor’, der

oprindeligt stammer fra Berlin:

”Vi hørte om et initiativ i Berlin, vi tog over og så det og kopierede

det med stor succes,” forklarede departementschef claes Nilas

fra Integrationsministeriet.

efter fem hårde konferencedage kunne de mange internationale

gæster fredag eftermiddag pakke kufferten igen og drage hjem.

Med sig i bagagen havde de nye ideer og inspiration, så måske er

der andre projekter, der bliver kopieret, inden næste års Metropolis.

hvad har dU bidt mærkE i vEd dEn danSkE intEgrationSindSatS?

Danske kommuner har større frihed end svenske

Mahama Tawat, ph.d. studerende, New Zealand

”Konferencen er en del af min research, jeg er nemlig

meget interesseret i den danske og den svenske

integrationsmodel. Det er interessant, hvor store frihedsgrader

kommunerne har i dansk integrationspolitik

i forhold til svensk. Og så er det lidt sjovt, at Dansk

Flygtningehjælp får støtte fra den danske stat og også

leverer ydelser til den svenske stat.”

Mere fokus på forskning i danmark

Adriana C.J. van Dooileweert, rådgiver den nederlandske

regering om integration og migration.

”Så vidt jeg kan se, er der virkelig markant mere fokus

på research og effekter i Danmark i forhold til Nederlandene.

De indikatorer I har i forhold til vurdering af integrationsindsatsen

i kommunerne er meget finjusterede

og målrettede.”


hElSingør importErEr

proJEkt fra gribSkov

en succesmetode, der oprindeligt blev udviklet i gribskov, er nu

blevet overført til helsingør Kommune – med ligeså imponerende

resultater: på bare tre måneder er 8 ud af 11 langtidsledige

indvandrerkvinder kommet i ordinært job på et hotel. og samtidig

melder hotellet, at gæsternes tilfredshed er steget.

på comwell-hotellet Borupgaard i Helsingør

stod man i januar med et problem: Man

kunne ikke skaffe arbejdskraft til rengøring

af værelserne. Og da der ikke stod kompetente

ansøgere i kø til stillingerne, valgte man at gå

anderledes til værks. Med inspiration fra Gribskov

Kommune indgik man et partnerskab med

det lokale jobcenter om at uddanne en gruppe

langtidsledige indvandrerkvinder til rengøringsmedarbejdere.

Og det gav pote: Hotellet fik den

arbejdskraft, der manglede, og på bare tre måneder

er 8 ud af 11 kursister kommet i ordinært

job.

”Vi havde et akut problem, hvor vi stod og

manglede en medarbejdergruppe. Derfor kontaktede

vi jobcentret i Helsingør for at få sat

gang i et samarbejde. Vi havde nemlig hørt om

gode erfaringer fra Gribskov med at uddanne

ledige indvandrerkvinder til at arbejde med hotelrengøring,”

fortæller Michael lauritsen, der er

hoteldirektør for Borupgaard.

Sammen med jobcentret indgik hotellet en

aftale om et projekt skåret over den såkaldte

Gribskov-model. Opskriften lyder, at en gruppe

ledige gennem et tolv ugers kursus oplæres

til at varetage et konkret job. undervejs gennemgår

de en række test, der udløser points i

kategorier som for eksempel sengeredning eller

rengøring. Hvis man undervejs opnår et bestemt

antal points, er man sikret et job.

Modellen blev oprindeligt udviklet af Gribskov

Kommune i samarbejde med Integrationsservice,

der er et udgående konsulentteam under

Integrationsministeriet, samt en række andre

samarbejdspartnere.:

”Det særlige ved Gribskov-modellen er, at

man vender bøtten 180 grader på hovedet: Man

starter med virksomheden i stedet for borgeren.

Man spørger virksomheden, hvad dens ønsker

og behov er, og jobcentret producerer herefter

den arbejdskraft, virksomheden har behov for.

til gengæld er den ledige efterfølgende garanteret

et job,” forklarer Rasmus Nygaard, der er

koordinator for Integrationsservice.

Fra ti år på kontanthjælp til job

Og netop det, at kvinderne fra start bliver stillet

et konkret job i udsigt, er afgørende for Gribskov-modellens

succes. Det gør det muligt for

ledige, der aldrig tidligere har haft berøring med

det danske arbejdsmarked, at tage springet direkte

ud på arbejdsmarkedet. Det var erfaringen

i Helsingør, hvor kun en ud af de elleve kursister

i forvejen havde erfaring fra et tidligere job. Og

en enkelt havde gået ledig i ti år.

”Det konkrete job i den anden ende er vig-

tigt for projektets succes. Derfor kunne

vi overfor de 11 ledige indvandrerkvinder

i matchgruppe 3 og 4 slå på, at de var

garanteret et rigtigt arbejde, hvis de gennemførte

forløbet. Man skal huske på, at

mange af de her kvinder har prøvet rigtig

mange aktiveringsforløb gennem tiden.

Men her kunne vi sige: ’Så ses vi på mandag,

og så er der arbejde’,” fortæller projektleder

lis Gøtche fra Jobcenter Helsingør,

der stod i spidsen for at uddanne de ledige

kvinder til professionelt hotelpersonale.

Øvede sig på rigtige hotelværelser

Allerede fra første dag foregik træningen

på comwell-hotellet. Her stillede hotellet

lokaler til rådighed, der både gav plads til

undervisning og til at øve sig på at klargøre

hotelværelser. I starten var det værelser,

der ikke blev brugt af gæster, men snart var

det på en hotelgang med gæster. Og det gav

ifølge projektlederen ekstra fokus på kvaliteten

og satte gang i motivationen hos de

medvirkende.

”Her skulle kvinderne pludselig øve sig i

at banke på døren og forholde sig til, at der

måske var gæster derinde. Og på samme

måde skulle de nu forholde sig til at håndtere

for eksempel alkoholrester,” fortæller lis

Gøtche.

200.000 kr. billigere

Både projektlederen og afdelingslederen i

Helsingør slår fast, at det har været en stor

fordel, at undervisningen er foregået på selve

hotellet. Det har både hævet kvaliteten af

projektet og samtidig medført, at projektet

blev 200.000 kr. billigere end det oprindelige

Gribskov-projekt, hvor man brugte en nedlagt

skole som træningsbane.

”Det har klart været en fordel for os, at

kvinderne fra starten har været en del af arbejdspladsen

,” siger Peter Olesen, der er afdelingsleder

hos Jobcenter Helsingør.

Også hoteldirektøren har været tilfreds med

samarbejdet. Ikke alene fordi det skaffede

kompetente medarbejdere til hotellet. Samtidig

steg gæsternes tilfredshed med hotelrengøringen

til det højeste niveau nogensinde. Og endelig

har kvindernes engagement smittet af på

hele hotelpersonalet:

”Det var virkelig godt at se de her kvinder

vokse. De dukkede skræmte op den første dag

og nærmest krøb bag murerne, men ændrede

sig virkelig undervejs. Det gav energi til hele

hotellet,” siger Michael lauritsen.

grIbsKov-Modellen

gribskov-modellen blev

oprindeligt udviklet i sam-

arbejde mellem gribskov Kommune,

Integrationsministeriets

udgående konsulentteam,

Integrationsservice, Københavns

hotel- og restaurationsservice,

sprogcenter nordsjælland

og servisio. Modellen går

ud på igennem et tolv ugers

forløb at opkvalificere ledige

indvandrerkvinder til et

konkret job – i dette tilfælde

hotelrengøring. Undervejs skal

kursisterne opnå minimum

44 point i en række test for at

blive tilbudt jobbet.

nI gode råd

hav en erfaren projektleder

med beslutningskompetence

husk, at indsatsen er en

opkvalificering af med-

arbejdere til en virksomhed

ud fra dens efterspørgsel

gør virksomheden

synlig fra første dag

lav helbredsafklaring,

og hav et tæt samarbejde

med praktiserende læger

hav ledelsesmæssig

opbakning fra både

kommune og virksomhed

lad virksomheden selv

varetage den praktiske

instruktion af deltagere

hav et tværfagligt team,

der sikrer en helhedsorienteret

og håndholdt indsats

husk, at fejring af succeser

motiverer deltagerne

lav tæt individuel

opfølgning både under

forløbet og bagefter

Find mere inspiration i metodehæftet’gribskovmodellen

- 44 point=arbejde’.

hent det på nyidanmark.dk/

Integrationsservice.

09


FOtO: DAG POulSeN

tEma

10

UngE mEd

hårdE oddS

langt de fleste unge med indvandrer-

baggrund klarer sig rigtig godt. både

med hensyn til job, uddannelse og den

bløde integration. Men en mindre gruppe

sagter agterud. de er født med hårde

odds i ressourcesvage hjem, dropper

ud af uddannelser og føler sig eks-

kluderet. og risikerer i værste fald at

ende i kriminalitet eller ekstremisme.

nYIdanMarK ser i dette nummer

nærmere på initiativer, der skal

sikre, at alle unge kommer med ind

i fremtiden – uanset odds.


marginaliSEring

Skal forEbyggES

langt de fleste nydanske unge

klarer sig godt i Danmark. Men

bag flertallet gemmer sig en

restgruppe, der allerede fra

barns ben risikerer at blive tabt

på gulvet. derfor er en tidlig og

helhedsorienteret indsats vigtig,

vurderer en række eksperter.

g

enerelt går det godt med unge nydan-

skere. Langt de fleste klarer sig fint og

har i de senere år halet kraftigt ind på

øvrige unge danskere. Således er næsten

otte ud af ti unge med indvandrerbaggrund

i uddannelse eller job. Og når det kommer

til uddannelse, har unge nydanskere født

i Danmark faktisk overhalet deres danske

jævnaldrende.

Men ikke alle er med. Bag det store flertal

gemmer sig en restgruppe, som har det

svært, dropper ud af deres uddannelser og

mangler de nødvendige kompetencer for at

kunne begå sig. De er i risiko for at blive

hægtet af og i værste fald ende som utilpassede

eller kriminelle. Det fremgår af en

rapport om marginaliserede nydanske børn

og unge, som regeringen udgav i marts.

Rapporten anslår, at op mod 47.000

børn og unge med indvandrerbaggrund -

eller cirka hver fjerde - er i farezonen.

Familien spiller en kæmpe rolle

”Når nydanske børn og unge klarer sig

godt – og det er hovedparten – er det fordi

de både får støtte hjemmefra og klarer sig

i skolen. Det giver dem oplevelsen af et

solidt ståsted i og anerkendelse fra samfundet.

Men nydanske unge har generelt

en mere skrøbelig relation til samfundet.

Derfor spiller støtte fra familien en endnu

vigtigere rolle end hos etnisk danske børn

og unge,” siger Kathrine Vitus, der forsker

i nydanske børn og unge ved Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd (SFI).

”Derfor er det også et problem, når nydanske

forældre ikke besidder de ressourcer

- hvad enten det er socialt, kulturelt

eller økonomisk - som det kræver at støtte

børnene og de unge i et liv med skole, uddannelse

og fritidsaktiviteter,” vurderer hun.

Og der er stor forskel på, hvordan børn i

Danmark vokser op. Mens mere end syv ud

af ti indvandrerbørn vokser op i en helt eller

delvist ressourcesvag familie, gælder det

blot for to ud af ti danske børn, viser undersøgelser

fra Socialforskningsinstituttet.

Disse familier har en dagligdag, der ligger

milevidt fra den, de fleste mennesker

kender til, forklarer sundhedsfaglig konsu-

lent Sisi Buch fra Sundhedscentret i Vollsmose.

Hun har arbejdet med socialt udsatte

minoritetsfamilier i næsten 30 år og fulgt

23 af de mest marginaliserede familier i

Odense Kommune over en 2-årig periode.

”De vil deres børn det godt, men økonomiske

og sociale problemer overskygger

fuldstændig det at være noget for børnene.

De er ofte pressede i forvejen, og når det

hele tiden vælter ind med rudekuverter,

stresser det dem yderligere,” forklarer hun.

Får ikke sociale kompetencer med modermælken

Resultatet er, at børnene ikke lærer de sociale

kompetencer, der er nødvendige for at

kunne begå sig i samfundet, påpeger Allan

Simonsen, Skolen Sputnik, der er daglig

”når vI MØder en Ung, soM

Foretager handlInger, soM

absolUt IKKe gIver MenIng For os,

så gIver de altId MenIng For deM.

de er neMlIg opvoKset I en verden,

hvor Man IKKe taler saMMen

Allan Simonsen, Skolen Sputnik

leder af det socialpædagogiske behand-

lingstilbud, ’Skolen Sputnik’ for unge med

mange skoleskift bag sig.

”Når vi møder en ung, som foretager

uhensigtsmæssige handlinger, som absolut

ikke giver mening for os, så giver de altid

mening for dem. De er nemlig opvokset i en

verden, hvor man ikke taler sammen. Hvor

basale ting som tryghed, ømhed eller bare

det at der altid er mad i køleskabet, ikke

er en selvfølge. Og så bliver det at få stillet

sine mest basale behov noget, man skal

kæmpe for eller ofte helt undvære. Problemer

bliver enten gemt helt væk, eller også

bliver det til råben og skænderi og altså ikke

noget man taler om, ” lyder hans forklaring.

Og netop manglen på kulturelle ressourcer

i hjemmet udgør ofte et større problem

end manglen på kroner og ører, mener

Niels Ploug, der er direktør for personstatistik

i Danmarks Statistik og har forsket i

udsatte unge:

“Forskningen viser en klar sammenhæng

mellem kommunikationen i hjemmet og

resultater i skolen. Men her ligger den store

udfordring: For i Danmark er vi kommet rimeligt

langt med den rent økonomiske del.

Men hvordan går man som offentlig myndighed

ind og kompenserer for, at man ikke

taler med børnene om samfund og politik

ved middagsbordet?” spørger Niels Ploug.

Føler sig diskrimineret

Ifølge Katrine Vitus er det ikke imidlertid

kun i de tidlige opvækstår årsagerne til

marginalisering skal findes. Senere oplevelser

af at være sat udenfor samfundet, spiller

nemlig også ind:

”Nogle af de her børn og unge lærer

aldrig at indgå i tillidsfulde relationer og

netværk – fordi de måske klarer sig dårligt

i skolen eller måske aldrig kommer ud til

fritidsaktiviteter. Og allerede tidligt føler de

sig peget ud på en negativ måde, og de oplever

at være i opposition. Det forstærkes,

når de bliver ældre og måske har svært ved

at finde praktikpladser eller komme ind på

diskotekerne. Så er det, at de skaber modkulturer,

når de konstant føler en mistillid

rettet i mod sig,” forklarer Kathrine Vitus.

trods de store udfordringer

ser Niels Ploug optimistisk

på mulighederne for at

finde en løsning:

”Hvis vi i stedet for at

se på procentdelen, ser på

antallet af familier, er det

stadigvæk overkommeligt at

gøre noget ved det. For hovedparten

klarer sig jo godt

– også af dem, der vokser op

i ressourcesvage familier. Men

der skal en tidlig indsats til,” vurderer han.

Det er Sisi Buch enig i: ”Indsatsen kan

ikke blive for tidlig. Vi kan jo allerede ved

jordemoderkonsultationen se, hvem der i

er farezonen. Så i stedet for at se på den

enkelte unge og vente på at vedkommende

får problemer, skal vi hellere satse på hele

familien. Derfor løser vi ikke problemerne

uden en koordineret og helhedsorienteret

indsats,” slutter hun.


tEma UngE mEd hårdE oddS

birthE rønn indgår partnEr-

Skab mEd SEkS kommUnEr

de kommende fire år vil Integrationsministeriet sætte turbo på

forebyggelse af marginalisering af unge i tæt samarbejde med seks

udvalgte kommuner. For udfordringerne er store og kræver en

fælles og koordineret indsats, mener ministeren.

Så mange børn og unge med indvandrerbaggrund

er i risikozonen for at blive marginaliseret – enten på

47.000.

grund af at forældrene ikke er i job, eller de selv er uden

bliver dyrt, hvis ikke vi gør noget

På trods af, at hun selv har en fortid hos politiet og er kendt som

en ivrig fortaler for lov og ret, skal man ifølge Birthe Rønn Horn-

uddannelse, fremgår det af en rapport, som regeringen udgav i bech ikke undervurdere vigtigheden af den forebyggende indsats:

marts. Et tal, der fik integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til ”Hvis ikke vi prioriterer det forebyggende arbejde ligeså højt

at rynke panden, da rapporten lan-

som straf, bliver det utroligt dyrt både

dede på hendes skrivebord:

”Jeg blev ikke særligt glad, da jeg

Målet er I saMarbejde

for kommunerne og for regeringen,” siger

hun og tilføjer, at det naturligvis er

så det tal, og var med det samme

Med KoMMUnerne at

en politiopgave, hvis de unge allerede er

klar over, at her må vi gøre en ekstra gØre polItIet arbejdslØse

kommet ud i kriminalitet.

indsats. Generelt er det jo gået med

stormskridt for integrationen i de

genneM ForebYggende arbejde

”Men målet i Integrationsministeriet

er jo i samarbejde med kommunerne at

senere år. Men jo bedre det går – jo Birthe Rønn Hornbech

gøre politiet arbejdsløse gennem fore-

tydeligere bliver de marginaliserede

byggende arbejde.”

grupper. Og det gør det bare endnu vigtigere, at vi får de sidste

Det skal blandt andet ske ved, at man i de seks udvalgte kom-

med nu,” siger ministeren, der dog samtidig understreger, at det muner sætter fokus på organiseringen af integrationsindsatsen

bliver et langt, sejt træk.

og styrker samarbejdet på tværs af forvaltningerne. Tankegangen

Sådan blev ideen til det nye initiativ ’Partnerskaber om unge- bag partnerskaberne er nemlig at skabe overblik og sammenhæng

strategier’ født. Det går ud på, at Integrationsministeriet i tæt i den eksisterende indsats – frem for at sætte nye enkeltstående

samarbejde med seks udvalgte kommuner de kommende fire år vil projekter i søen.

sætte fuldt blus på at forebygge marginalisering af unge. Det skal ”Marginaliserede unge kommer ofte fra familier, der selv er

ske ved at fokusere indsatsen og kræfterne, forklarer ministeren: marginaliserede – det hele hænger sammen. Derfor er det utroligt

”Nu prøver vi at samle kræfterne, og hæve os op i et helikopter- vigtigt, at vi koordinerer indsatsen. Det er for eksempel ikke fremperspektiv.

Både ved, at vi i ministeriet fokuserer indsatsen på nogle mende for integrationen, hvis ti forskellige aktører er involveret

enkelte kommuner – og ved, at man i kommunerne fokuserer på at i hver enkelt familie på en gang. Så kan man jo godt forstå, hvis

skabe helhed i indsatsen,” siger Birthe Rønn Hornbech og tilføjer, at de ikke selv kan overskue, hvad det er vi vil, og føler, at indsatsen

hun er sikker på, der ligger skjulte ressourcer gemt i kommunerne. stritter i hver sin retning,” siger Birthe Rønn Hornbech.

12

partnersKaber Med KoMMUner

Integrationsministeriet indgik i november 2009 partnerskab med seks udvalgte

kommuner. Formålet er at forebygge marginalisering af unge ved at styrke

organiseringen, koordineringen og det tværfaglige samarbejde i kommunerne

og på den måde skabe mere helhed i indsatsen.

Med udgangspunkt i den enkelte kommunes ønsker og behov er der indgået

forpligtende aftale med konkrete målsætninger. til gengæld vil kommunerne de

kommende fire år få rådgivning, sparring og økonomisk støtte fra ministeriet.

Partnerskabskommunerne er Fredensborg, Albertslund, Odense, Holstebro,

Hvidovre og Slagelse Kommune.

Der er i alt sat 40,5 mio. kr. af til initiativet.

FOtO: MIe RASK KJelDSteeN


”De skal ind i foreningerne. For det er i foreningerne,

at du får det netværk, der skaffer en

praktikplads. Derfor skal vi sikre, at foreningerne

er til stede der, hvor de yderste, ressourcesvage

familier bor. Og det er de ikke i dag. Det hænger

sammen med, at det er tungt rent administrativt

at drive en forening. Og at de familier, der magter

det, flytter fra boligområderne igen.

Derfor er vi nødt til at kompensere for de res-

”Skoler og institutioner skal på et tidligt tidspunkt

tage stilling til: Hvordan arbejder vi med de børn,

der har behov for en særlig indsats? For det gør

mange ikke i dag, selv om det kan dreje sig om

25-30 procent af alle elever.

Mange skoler har ikke udviklet en fælles strategi,

og derfor er der ingen, der påtager sig det

fælles ansvar. Konsekvensen er, at det bliver den

enkelte lærer, der kommer til at forholde sig til de

dårligt fungerende elever som individ. Og så havner

vi i den situation, vi står i i dag: Hvor børn

”Det kan siges med et ord: tidlig indsats. Vi skal

så at sige fange dem næsten, inden de bliver

født. Vi kan jo udpege risikogrupperne allerede

ved jordemorkonsultationen. Vi behøver ikke at

vente, til problemerne kommer.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at der ikke

findes dårlige børn. Men der findes børn, som bliver

født ind i familier, som giver dårlige vilkår.

De ressourcesvage familier er ofte traumatiserede

og lever et liv, der er helt anderledes, end

”Vi skal styrke samarbejdet imellem familierne og

de offentlige institutioner. Dels skal vi give medarbejderne

i skoler og børnehaver større kompetencer

og forståelse for de sociale forhold, der er

i disse familier, og dels skal vi styrke familiernes

forståelse for og forpligtelse til at have interaktion

med institutionerne, som de ikke altid har tillid til.

Men det er ikke nemt, for her rører vi ved

spørgsmålet om, hvor langt staten skal gå ind

over dørtrinnet til den enkelte familie. Og der går

UngE mEd hårdE oddS

sourcesvage forældre. Rent praktisk er det jo ikke

muligt at køre en forening, hvis man står med 15

børn, hvor forældrene ikke har kørekort – for så

kan de ikke komme til kamp. Så min påstand er,

at så længe vi har boligområder i Danmark med

så mange ressourcesvage forældre, kan man ikke

drive foreninger på almindelige vilkår. Derfor må

vi have særlige vilkår for foreninger i udsatte boligområder.”

sidder i årevis uden at lære noget, fordi det bliver

den enkelte lærers ansvar at forsøge at rumme

dem. eller de bliver smidt ud af den ene skole

efter den anden, og ender med alt for mange

skoleskift. Og det er spild af børnetid!

I stedet skal der en social indsats til. Det bliver

ofte stærkt angstbetonet, når man taler om social

indsats og der har i de senere år ligget et stort fagfagligt

pres på lærerne, men det er det, det handler

om. For børn, der trives godt, lærer bedst.”

noget vi kender til. De har ofte økonomiske og

sociale problemer, der overskygger det at være

noget for sine børn. De drukner i rudekuverter,

der stresser dem yderligere. Så i stedet for at se

på det enkelte barn og vente på, at det får problemer,

skal vi satse på hele familien. Derfor skal

vi sætte tidligt ind med massiv forældrestøtte.

Hvis kommunerne turde, burde de oprette et

specialhold af dygtige, velmenende og kompetente

folk, der kunne guide familierne. ”

man efter min mening ikke helt langt nok i dag.

Samtidig går man heller ikke tidligt nok ind. I dag

bliver der reageret, når et barn skal fjernes fra

hjemmet eller er kommet ud i kriminalitet. Men

vi kunne vinde meget ved at reagere tidligere, før

det er gået helt galt.

Der bruges meget store ressourcer i kommunerne

på anbringelser af børn. Hvis man i stedet

brugte en del af det på forebyggelse, ville meget

være vundet - både i cool cash og menneskeligt.”

tEma

hvordan Undgår vi

at tabE UngE på gUlvEt?

hvordan forebygger vi, at unge marginaliseres og havner på kanten af samfundet?

det spørgsmål har nYIdanMarK stillet fire forskellige eksperter.

ind i forEningErnE!

SkolErnE SavnEr fællES StratEgi

PReBeN AStRuP, Get2SPORt, DANMARKS IDRætSFORBuND:

AllAN SIMONSeN, leDeR AF SKOleN SPutNIK:

vi bEhøvEr ikkE vEntE, til problEmErnE kommEr

væk mEd bErøringSangStEn

NIelS PlOuG, DANMARKS StAtIStIK:

SISI BucH, SuNDHeDSceNteR VOllSMOSe:

13


tEma UngE mEd hårdE oddS

holStEbro vil

nytænkE intEgrationEn

holstebro Kommune var træt af at bruge alt for mange ressourcer

på brandslukning i stedet for forebyggelse. derfor har kommunen

søgt om at indgå partnerskab med Integrationsministeriet.

Det skal bruges som løftestang til at nytænke den samlede

integrationsindsats og undgå marginalisering.

hærværk. Indbrud. Børnehavebørn, der

leger gangstere og kan udpege tyvekoster,

når de er på tur. Man skulle

tro, det var Harlem. Men det er Holstebro.

Gennem det seneste halvandet år har den

jyske provinsby oplevet stigende problemer

med en gruppe marginaliserede unge. Og

nu er de store brødres adfærd begyndt at

smitte af på de mindre søskende. I en grad

så man i en af byens børnehaver har haft

politiet ude til en præventiv snak og har

valgt at gemme selv smørrebrødsknivene

væk.

Det er noget, som kommunen er i fuld

gang med at tage hånd om. Derfor valgte

man også straks at slå til, da Integrationsministeriet

i foråret opfordrede landets

kommuner til at søge om at indgå partnerskab

med ministeriet. Projektet går ud

på, at ministeriet de kommende fire år vil

arbejde tæt sammen med seks udvalgte

kommuner om at bremse marginalisering af

unge. Og Holstebro er en af de kommuner,

der er indgået partnerskab med.

Der har fra start af været stor opbakning

til projektet hele vejen rundt i kommunen:

”Alle klapper i hænderne - lige fra skoleledere

over pædagoger til borgmesterkontor.

I øjeblikket laver vi en masse brandslukning.

Men det er ikke svaret. Svaret er

derimod forebyggelse – og det ved alle. Så

vi glæder os til at smøge ærmerne op og

gå i gang,” siger SSP-koordinator Jon A.

Jørgensen.

Især i Børn- og ungeforvaltningen er

forventningerne store:

”Vi har ikke opfundet de vise sten – og

forventer heller ikke at gøre det. Men vi

tror, at vi gennem samarbejdet kan udvikle

nogle redskaber, vi ikke har i dag. Og gøre

tingene på en måde, som vi slet ikke har

tænkt på i dag,” udtaler børn- og ungedirektør

Bent Østergaard Hansen.

træt af brandslukning

For Holstebro Kommune kan målsætningen

for projektet formuleres ganske kort:

Fremover skal mange sager aldrig ende på

sagsbehandlerens bord, idet de allerede er

taget i opløbet. Som i mange andre kommuner

er det ikke altid sådan i dag – heller

ikke i den jyske provinsby, hvor en stigning

i ungdomskriminaliteten har gjort, at

14

man på det seneste har måttet løbe ekstra

stærkt hos det lokale SSP.

”Hvorfor er der ikke nogen, der har set

disse vrede, unge drenge i vores systemer

før og grebet ind? Der må da have været

nogle professionelle, der har set dem før.

Hvorfor popper de lige pludselig op?” undrer

SSP-koordinator Jon A. Jørgensen, der

er en af de bærende kræfter bag kommunens

ansøgning, sig.

Baggrunden er, at han som SSP-koordinator

gennem det seneste halvandet år har

været vidne til, hvordan en gruppe unge

mellem 16-18 år har bevæget sig længere

og længere ud ad en kriminel løbebane.

Og det gør ham ondt at se – både på det

menneskelige og rent samfundsøkonomiske

plan:

”Vi er efterhånden nået et punkt, hvor

det er blevet meget tungt at arbejde med

disse drenge. Og selv om vi gør en kæmpe

indsats, gør det ondt i mig, når vi kan se,

at vi bare laver brandslukning i stedet for at

hjælpe drengene videre,” siger han.

Samtidig er det frustrerende at kigge på

de mange ressourcer, der går til brandslukning

i stedet for forebyggelse:

”tænk på, hvor mange penge det koster

at anbringe de unge – dem kunne man meget

vel kanalisere over i forebyggelse. Hold

da op, hvor kunne vi lave megen god forebyggelse,

hvis vi kunne få vendt bøtten,”

siger Jon A. Jørgensen.

vil nytænke integrationen

Derfor vil man i Holstebro bruge partnerskabet

til at vende udviklingen - ikke gennem

nye enkeltstående projekter, men som

en løftestang til at nytænke kommunens

samlede integrationsindsats.

Først og fremmest skal der sættes fokus

på organiseringen af indsatsen og styrkelse

af samarbejdet på tværs af forvaltningerne.

Noget der ofte tales om i kommunal sammenhæng,

men som alle kommuner ved, er

den ømme knast i praksis.

I Holstebro er udgangspunktet, at man

vil prøve at gøre det bedre:

”Vi vil gerne blive bedre til at samarbejde

på tværs. Ikke fordi, vi tror, at det

er noget, vi gør meget dårligere, end alle

andre kommuner. Men vi erkender, at det er

et sted, hvor vi kan gøre det bedre,” siger

Bent Østergaard Hansen, direktør for Børn

og unge.

Han får opbakning af Jonna Rud Jensen, der

er to-sprogskonsulent i kommunen:

”Der er ingen tvivl om, at der er rigtig

mange gode ting i gang i kommunen.

Der er rigtig mange, der gør et knaldgodt

stykke arbejde. Men sådan som det ser ud

i dag, er det ikke altid, at alle bliver informeret.

Og man ved ikke altid, hvad der er

gang i, eller hvem man kan trække på. Det

vil vi gerne ændre på.”

vil skabe fælles kultur

Derfor skal alle sejl sættes til, når det gælder

om at styrke koordineringen af indsatsen:

”Som det er i dag, ser vi et barn med

problemer for sig og en familie med problemer

for sig, men det bliver ikke altid tænkt

ind i en sammenhæng. Når en sagsbehandler

får en sag, handler vedkommende på

den enkelte sag i stedet for at anskue hele

familiens situation som en helhed,” siger

Jonna Rud Jensen.

Samtidig skal der skabes en fælles kultur

omkring arbejdet med integration. Det

hænder nemlig, at lærere eller pædagoger

– for at beskytte den unge eller af frygt

for at eskalere konflikten - undlader at involvere

andre. I stedet forsøger de at tage

hånd om problemet selv – med det resultat,

at problemet først opdages for sent. Det

skal nye, fælles retningslinjer ændre på,

så alle ved, hvem der gør hvad, hvorfor og

hvornår:

”Drømmen er, at alle os, der arbejder

med integration, står sammen. At vi ikke er

ti, der gør et eller andet i den samme familie.

At indsatsen bliver koordineret og målrettet,

så vi alle sammen arbejder i samme

retning,” siger to-sprogskonsulenten.

I november blev partnerskabsaftalen

skrevet under. Men tror Holstebro Kommune

selv, at det kan lade sig gøre at løse

problemerne på fire år?

”Alle problemer er ikke løst, men jeg

tror, at vi har fået udviklet nye redskaber

og nye måder at gøre tingene på, som vi

kan blive ved med at bruge. For det her

slutter ikke om fire år. Det, det drejer sig

om, er, at få sat integrationen på dagsordenen

en gang for alle,” siger Jonna Rud

Jensen.


I ØjeblIKKet laver vI en Masse

brandslUKnIng. Men det er

IKKe svaret. svaret er derIMod

ForebYggelse – og det ved alle”

Jon A. Jørgensen, SSP-koordinator

bEboErrådgivEr:

dE UngE kommEr

fra SvagE hJEm

De unge, der skaber problemer, kommer

fra svage hjem, hvor børnene har taget

magten, mener Ivan Frederiksen, der er

beboerrådgiver i boligområdet trekanten i

holstebro. det er her nuværende problemer

skal løses og nye forebygges som led i det

kommende partnerskab.

Som født og opvokset i området og leder af det lokale

beboerhus har Ivan Frederiksen fulgt udviklingen i boligområdet

trekanten i Hostebro fra første parket. Dels

har han set, hvordan en gruppe 16-18-årige drenge gennem

det seneste halvandet år har bevæget sig dybere og dybere

ud i kriminalitet. Og dels hvordan de nu er i gang med at rekruttere

blandt de 11-12-årige.

Den udvikling er han som alle andre ked af – og det er

ekstra svært for ham, fordi han har kendt flere af de store

drenge, siden de var små.

”Nogle gange, når de fører sig frem, er jeg nødt til at gå

ind og finde mine gamle fotoalbums frem for at huske, hvad

det er, der gemmer sig bag deres hårde facader,” fortæller

Ivan Frederiksen, der har været fodboldtræner for flere af

drengene.

Fælles for dem er, at de kommer fra svage hjem, hvor

forældrene er skilt, eller faren er totalt fraværende, fordi

han er syg eller altid på arbejde. Det drejer sig om forældre,

der vil deres børn det godt, men hvor børnene har taget

magten, mener beboerrådgiveren.

”For eksempel stod en mor i sidste uge grædende nede

på politistationen og bad om hjælp med sin store søn. Hun

havde mistet kontrollen over ham: Det er knægten på 16

år, der ligger på sofaen og dirigerer rundt med moren. Det

lyder helt utroligt, men jeg tror, at nogle af dem er bange

for deres egne børn.”

allerede gang i nye initiativer

efter en bølge af hærværk og indbrud rullede ind over området

forrige sommer, er der allerede sat gang i en række

nye initiativer. Dels har SSP og politiet været på besøg

hjemme hos 50 indvandrerfamilier for at informere om

situationen, og dels har man i år sørget for, at alle tilbud

ikke holdt sommerferielukket på samme tid.

Desuden har man i kølvandet på problemerne oprettet

et tværfagligt netværk, der følger udviklingen blandt de

11-12-årige tæt.

”Generelt har vi et godt samarbejde herude. Det gør

det meget nemmere, når man skal ringe til en skole eller

en sagsbehandler, at man kan sætte ansigt på. Og det er

ikke kun negative ting, vi taler om. Forleden mødte jeg

for eksempel en af drengene og hans mor og kunne sige:

”Jeg har hørt det går skidegodt i skolen og at du passer

dine ting – og man kunne ligefrem se, hvordan han rettede

ryggen.”

15


tEma

SækkEStolE og Spil

Skal hindrE frafald

fordele’ siger et kort på bordet. ’Sølvamalgam

ulemper’ siger et andet. et tredje siger ’Sølvamalgam sik-

’Sølvamalgam

kerhedsregler’.

Mellem de i alt otte kort ligger en bunke andre kort med bagsiden

opad. Helena på 16 år trækker et af dem.

”Det er billigt at anvende,” læser hun op fra sedlen.

”Det er en fordel,” siger Helena straks og lægger sin seddel oven

på sedlen med ’fordele’.

For de kommende klinikassistenter på center for erhvervsrettet

uddannelse Herning (ceu) er det vigtigt at vide alt om sølvamalgan.

Det er nemlig den legering af kviksølv, man bruger i tandfyldninger.

Og der er masser af teori, der skal være på plads, inden

eleverne må øve sig i skolens klinik. Men teorien kan være svær

at forstå, hvis man blot læser den i en bog eller lytter til lærerens

enetale fra tavlen.

”Jeg er meget bedre til at huske det hele, når jeg kan røre ved

de her sedler og lægge dem i forskellige bunker,” fortæller Helena,

da hun har afsluttet det lille spil. Det er hendes lærer ulla Britt

Sandfeld Olesen, der har lavet spillet for at koble teori, ord og bevægelse

sammen. Nogle lærer nemlig bedst ved at røre, andre ved

at høre, nogle tredje ved at gøre og andre igen ved at se, fortæller

hun. Derfor skal der være plads til, at alle kan lære på forskellige

måder – ellers risikerer man hurtigt, at eleverne falder fra.

FOtO: NyIDK

Skal forhindre frafald

Og netop frafald er et stort problem på erhvervsuddannelserne –

især blandt nydanske unge, hvor seks ud af ti falder fra. Derfor

har ceu Herning sammen med Fastholdelseskaravanen, der er et

samarbejde mellem Integrationsministeriet og undervisningsministeriet,

sat gang i en række initiativer, som skal hindre frafald. et

af dem går ud på at kompetenceudvikle lærere til at undervise med

udgangspunkt i elevernes personlige læringsstile – en metode, der

16

UngE mEd hårdE oddS

Uddannelse er det bedste værn mod marginalisering. Men alt for

mange nydanske unge, der starter på en uddannelse, falder fra. tag

med nYIdanMarK på besøg på en teknisk skole, hvor man er i gang

med et forsøg, der skal få de unge til at falde til i stedet for at falde fra.

blev landskendt i tv-programmerne ’PlanB’ og ’Skolen’. Her oplevede

deltagerne en markant faglig forbedring, når lærerne tog hensyn

til, at den enkelte tilegner sig læring på vidt forskellige måder.

”Mange af vores tekniske uddannelser har en stærk teoretisk

bund. Og for mange af vores elever er det altså ikke nemt lige at

sætte sig ned og bare læse eller lytte til læreren. På en erhvervsskole

som vores skal der andre midler til – og især for de tosprogede,

som oven i købet kan have sproglige barrierer,” fortæller

Kirsten Sand, der er vejledningschef på ceu Herning og viser rundt

blandt de kommende klinikassistenter.

Derfor er de fem lærere på klinikassistentlinjen gået i gang med

at arbejde med elevernes læringsstile. Med sparring og inspiration

fra læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt afprøver de nye metoder

i den ellers tunge teoriundervisning. Det betyder blandt andet, at

alle eleverne får kortlagt deres personlige læringsstil, når de starter,

og at der pludselig indgår spil, hovedtelefoner og billeder i et

hidtil ukendt omfang i undervisningen.

hovedtelefoner og sækkestole

De personlige læringsstile afspejles tydeligt i klasseværelset ved

siden af skolens øvelsesklinik. Her sidder eleverne spredt rundt i lokalet

og lærer pensum på hver sin måde. en sidder således med en

bog og læser, mens en anden sidder henslængt i en sækkestol med

hovedtelefoner på og kigger ind i en computerskærm. Al undervisningsmaterialet

er nemlig indlæst, så eleverne kan få det læst op,

hvis de har brug for det, forklarer Kirsten Sand.

”Det er nu ikke fordi hun er doven. Det er fordi hun lærer bedst

sådan. For bare få år siden ville man aldrig se en elev sidde i en

sækkestol, når hun skulle lære noget. Det ville blive betragtet som

useriøst. Men nogle elever kobler helt fra, hvis de skal sidde ved et

traditionelt skolebord,” fortæller vejledningschefen.

personlIge lærIngsstIle

Personlige læringsstile betyder, at den

enkelte koncentrerer sig om, hvordan han

bedst tilegner sig ny og svær information.

Nogle børn lærer bedst ved at se eller

skrive ordene, når de skal lære (Se-børn).

Andre børn lærer bedst ved at lytte eller

tale (HØRe-børn). Nogle børn lærer bedst,

når de piller ved noget eller tager notater

(RØRe-børn), mens en fjerde gruppe børn

bedst lærer ved rent faktisk at gøre tingene

(GØRe-børn).

Nogle børn lærer ligeledes bedst, når de

arbejder med én ting ad gangen (DetAlJebørn),

mens andre børn lærer bedst, når de

har mange bolde i luften (HelHeDSBØRN).

Kilde: Svend Erik Schmidt


For bare Få år sIden vIlle

Man aldrIg se en elev sIdde

I en sæKKestol, når hUn sKUlle

lære noget. det vIlle blIve

betragtet soM UserIØst

Kirsten Sand, Vejledningschef på ceu Herning

Punktopstillinger eller smart layout

Arbejdet med læringsstile betyder også, at eleverne har stor

frihed til at vælge, hvordan de helst vil lære et givent emne. Det

er tydeligt denne mandag eftermiddag, hvor eleverne i et andet

lokale netop har taget hul på et gruppeprojekt, som skal løbe

de næste fire uger. Her skal de nå omkring en række forskellige

emner om blandt andet ’brug af handsker’ og ’sølvamalgam’,

men det er op til eleverne selv at bestemme, hvordan og

i hvilken rækkefølge, de vil lære tingene. Samtidig har eleverne

modtaget det skriftlige oplæg til projektet i to formater: et med

traditionel tekst med punktopstillinger og et andet med smart

layout, bobler og pile.

”Indholdet er præcis det samme i de to oplæg. Men nogle kan

bedst forholde sig til en klassisk tekst, mens andre bedre kan

forholde sig til noget mere visuelt,” forklarer ulla Britt Sandfeld

Olesen.

I en af grupperne har de tre piger Fatima, Mirella og Zainab

fundet sammen – både fordi de arbejder godt sammen, og fordi

de har det sjovt, griner de. De har valgt den farvestrålende instruktion

og arbejder nu med hygiejne og brug af handsker.

”Vi kan egentlig godt lide at røre ved tingene. Og så er det

fedt, at vi kan se målet for vores arbejde,” siger Fatimah. Hun

kan bedst lide skolen de to-tre gange om ugen, hvor der er

praktisk undervisning inde i klinikken blandt tandlægestole,

stærke lamper og et plastichoved med åben mund. Her får hun

og de andre lov til at prøve det reelle arbejde med at assistere

en tandlæge – og her skal den vigtige teori selvfølgelig være på

plads.

Vil du vide mere om arbejdet med læringsstile på CEU Herning,

så kontakt vejledningschef Kirsten Sand, tlf.: 72 13 45 40,

e-post: kirsten.sand@ceuherning.dk

FastholdelsesKaravanen

Fastholdelseskaravanen er en selvstændig del af Integrationsministeriets Brug

for alle unge indsats og et samarbejdsprojekt mellem Integrationsministeriet

og undervisningsministeriet. Karavanen skal igennem en række initiativer på

erhvervsuddannelsesområdet bidrage til at indfri regeringens målsætning om,

at 85 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og 95

pct. i 2015. Karavanen har til formål at få endnu flere unge med anden etnisk

baggrund end dansk til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

På ceu Herning støtter Fastholdelseskaravanen blandt andet kompetenceudvikling

af lærere til at arbejde med læringsstile og styrket danskundervisning.

etablering af lektiehjælp, mentorordninger, lokale rollemodelkorps og udvikling

af forældresamarbejdet samt erfaringsudvekslende netværk er andre

eksempler på værktøjer og metoder, som karavanen kan tilbyde de i alt 24

erhvervsskoler og otte produktionsskoler, der vil være en del af samarbejdet

frem mod projektets afslutning i 2012.

Fastholdelseskaravanen er støttet af satspuljemidler og Den europæiske

Socialfond.

læs mere på www.brugforalleunge.dk

dEt Er ok at

SkærE Ud i pap

Ideen om læringsstile gør op med, at

tavleundervisning og læsning er den eneste

måde at lære på. og det kan gavne mange

af de tosprogede, der er i fare for at falde

fra på erhvervsskolerne, mener ekspert i

læringsstile Svend Erik Schmidt.


Øv, det ligner folkeskolen.”

Sådan tænker mange, især nydanske, elever,

når de er startet på en erhvervsuddannelse. De

er skoletrætte og har glædet sig til en praktisk uddannelse

med konkrete opgaver – hvad enten det er som automekaniker,

tandklinikassistent eller elektriker. Men før de for alvor

kan komme i gang med det praktiske, skal de igennem en

del teori med svære ord og begreber. Og her står de af, når

de passivt skal modtage lærerens visdom gennem tavleundervisning

og tunge bøger. Resultatet er, at et stort antal

nydanskere hvert år falder fra på erhvervsskolerne, fremgår

det af tal fra Integrationsministeriet.

Men det kan fokus på elevernes personlige læringsstile

være med til at ændre, mener Svend erik Schmidt, der er

ekspert i læringsstile.

”Vi kan være med til at nedbryde den tykke mur for

læring, som mange af de her elever oplever. Mange har en

forforståelse af, hvad en skole er, og det vil vi gerne lave om

på. Samtidig vil vi øge elevernes bevidsthed om, hvordan

de lærer bedst. Så de tænker: ’Der er ikke noget i vejen

med mig.’”

Svend erik Schmidt er blandt andet kendt fra tV2programmet

’Skolen’. Her hjalp han en hel folkeskole med

at forbedre dens resultater ved at arbejde bevidst med

børnenes personlige læringsstile. Og nu er turen kommet

til erhvervsskolerne, hvor han vurderer, at undervisning efter

læringsstile virkelig kan gavne de mange bogligt svage

elever.

røre og gøre

Ideen med læringsstile er, at traditionelle undervisningsformer

ikke nødvendigvis er bedst for alle. Hvor klassisk

undervisning fokuserer meget på at se og høre, skal man

ifølge Svend erik Schmidt også huske de elever, der lærer

bedst ved at røre eller gøre. Det kan f.eks. være igennem

spil, hvor eleverne kobler et svært ord sammen med en

konkret bevægelse. eller når en elev kan slappe af og få

undervisningsmaterialet læst op i stedet for at sidde på en

skolestol og læse i en bog.

Ifølge Svend erik Schmidt har læringsstile en særlig

fordel, når det gælder tosprogede elever:

”Hvis man har problemer med sproget, kan auditiv og

visuel indlæring hjælpe på forståelsen. Her kan man visualisere

sine pointer med billeder og praktiske øvelser.”

Samtidig kan en anerkendelse af elevernes forskellige

læringsstile bidrage til at forhindre frafald. Men det er vigtigt,

at alle læringsstile bliver anerkendt som ligeværdige:

”eleverne kan i starten føle sig dumme, når tingene

bogstaveligt talt skæres ud i pap. De skal lære, at det er

helt ok at lære på den måde. Så får de gode resultater.

Og gode resultater er med til at fastholde eleverne. Det

er motiverende, når de oplever, at de faktisk kan lære

den svære teori. Og det får dem til at blive på uddannelsen,”

vurderer Svend erik Scmidt.

Vil du vide mere om personlige læringsstile, så kontakt

Svend Erik Schmidt, tlf.: 40 43 07 84, e-post:

sets@mail.dk

17


tEma marginaliSErEdE UngE

‘JEg f å r

alligEvEl

ikkE lov’

hvis man vil undgå generationskonflikter, der

i værste fald kan ende i tvangsægteskaber og

genopdragelsesrejser, skal dialogen mellem

børn og forældre starte tidligt. Derfor bør

nydanske unge lære at tale om problemer og

konflikter, mener børns vilkår, der i tre år har

kørt projektet ’etnisk rådgivning’

tvangsægteskaber, æresdrab og genopdragelsesrejser kan

blive yderste konsekvens af generationskonflikter i nydanske

familier. Heldigvis går det sjældent så galt, men alligevel

oplever alt for mange nydanske børn og unge, at de ikke kan tale

med forældrene om vigtige emner som kærester, venner eller ungdomslivet

generelt. Derfor har Børns Vilkår gennem de sidste tre år

i projektet ’etnisk Rådgivning’ fokuseret på at klæde børn og unge

på til at tage dialogen, før det bliver til konflikter. Projektet, der er

finansieret af Integrationsministeriet, er netop afsluttet.

”Vi skal have formidlet til de unge, at det er okay at søge hjælp

og rådgivning hos nogen, man ikke kender, og samtidig få dem til

at turde tage dialogen med forældrene,” fortæller camilla carlsson,

der var projektleder på projekt ’etnisk Rådgivning’.

Dette bekræfter cand.mag. tina Holm Johansen, der har skrevet

speciale om projektet:

”I de nydanske familier, jeg har interviewet, har tendensen

været, at man ikke har tradition for at tale om problemer uden for

familien. Og samtidig har man ikke tradition for dialog om teenageproblemer”.

Som en del af sin research har tina Holm Johansen interviewet

en lang række unge. en af dem udtaler:

”Jeg synes ikke, man skal snakke med andre – især ikke, når

det er fremmede mennesker, og især ikke familieproblemer. Det,

synes jeg, skal blive i familien. Jeg ville i hvert fald fortryde, hvis

jeg gjorde det.”

FOtO: DAG POulSeN


Derfor er det vigtigt med initiativer, der gør

børnene opmærksomme på, at de kan få

rådgivning.

Forældrene skal være trygge

Ét af stederne, hvor børn og unge kan få

rådgivning, er hos Børns Vilkårs telefonrådgivning.

Her kan alle – uanset baggrund

– anonymt ringe ind og tale med en voksen

om deres problemer.

Når nydanske børn og unge ringer, er

det tit deres problemer med at tale med

forældrene, der er i centrum.

”Det handler ofte om det, som de unge

ikke må, og som deres danske kammerater

gerne må – om at gå til fester, tage på

lejrskole og have kærester,” fortæller Signe,

der hver uge sidder klar som frivillig ved

telefonen i Børns Vilkår.

Som anonym telefonrådgiver er det Signes

opgave at hjælpe de unge med selv at

løse deres problemer - hun kan ikke løse

dem for dem. Ofte er Signes råd, at de

unge skal tale med deres forældre. Og her

er svaret tilbage næsten altid: ”Det er lige

meget, jeg får alligevel ikke lov”.

Det gælder især for pigerne og særligt,

når det handler om at have en kæreste eller

bare en drengeven.

Men også her står Signe fast på, at dialog

er vejen frem. Det handler om at få forældrene

til at føle sig trygge ved det, som

deres børn laver – om det så er lejrskole

eller fester. Hun opfordrer derfor altid de

unge til at fortælle forældrene sandheden

– eller alternativt at snakke med andre i

familien, som måske har nemmere ved at

tale med forældrene.

”’ellers ender det bare med, at pigerne

lyver og har kærester i smug. Samtidig

føler de unge piger sig ofte overvåget og

fortæller, at der er en sladderkone på hvert

et gadehjørne. Det betyder igen, at de ikke

stoler på nogen voksne, når det kommer

til kæresteriet eller bare venskaber mellem

drenge og piger.”

Og det er her, at risikoen for egentlige

konflikter ligger: Når forældrene opdager, at

børnene lyver eller har en kæreste i smug.

”Jeg tror på, at hvis de unge bliver ved med

at snakke med deres forældre om det, de

gerne vil, så skal der nok ske en ændring

– også selvom den ikke ligger lige om hjørnet,”

siger Signe.

IntegratIonsMInIsterIets Indsats

Mod æresrelaterede KonFlIKter

rådgivning på tomandshånd

Som led i projektet har Børns Vilkår også sat

fokus på dialog mellem børn for at styrke

deres evne til senere at håndtere konflikter

– hvad enten det handler om konflikter mellem

børnene selv eller deres forældre.

Derfor har deres skoletjeneste turneret

rundt til folkeskolens ældste klasser med

oplægget ’Ali og Julie er kærester’. Formålet

er at åbne børnenes øjne for, at det er

vigtigt at tale sammen. Både for at børnene

skal lære at forstå hinanden bedre, men

også for at de bedre kan forstå deres egen

familie. Det er nemlig ikke kun vennerne,

men også familien, man skal tale med om

de svære emner som kærester og ægteskab.

Og det er vigtigt at gøre det tidligt,

før der opstår konflikter.

efter oplæggene, hvor klassen har diskuteret

problemer både opdelt i drenge og

piger og efterfølgende samlet, sidder de to

oplægsholdere til rådighed. Hvis nogen har

behov for eller lyst til det, er der mulighed

for at komme enkeltvis eller flere sammen

og snakke videre.

”Vi får fortalt dem, at de kan få hjælp

og rådgivning, hvis de har brug for det. Det

er muligvis noget, de er skeptiske overfor.

Men jeg tror på, at når de får sat et ansigt

på, vil de have nemmere ved at ringe, hvis

de har brug for hjælp,” fortæller Morten

Warming, som er én af oplægsholderne fra

Børns Vilkår.

Personligt ser projektleder camilla carlsson

skoletjenestens oplæg som den største

succes i projektet. Både fordi børnene er

blevet klædt på til bedre at omgås hinanden,

og fordi de har styrket forståelsen for,

at alle familier er forskellige:

”Vi er nået ud til rigtig mange børn og

har sat en masse refleksioner i gang hos

både etniske minoriteter og etnisk danske

børn. Vi har fået sat fokus på, at det kan

være svært at vokse op med normer i familien,

der er meget anderledes end dem,

man møder i det omgivende samfund, i

skolen og hos kammeraterne”.

Fremover vil ‘Ali og Julie er kærester’

være at finde som en fast del af skoletjenestens

repertoire hos Børns Vilkår.

For yderligere oplysninger kontakt faglig

koordinator Camilla Carlsson, Børns Vilkår,

e-post: Camilla@bornsvilkar.dk,

telefon: 36 18 00 52

For at komme tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser og æresrelateret vold til livs

har Integrationsministeriet styrket indsatsen over for denne type konflikter. det sker

blandt andet med puljen ’styrket indsats mod æresrelaterede konflikter’, der havde

ansøgningsfrist i august 2009.

Udover igangværende projekter med konfliktmægling, bosteder og krisecentre, arbejder

Integrationsministeriet også for at etablere:

- et mandligt rollemodelkorps

- bosted for unge par

- en central rådgivnings- og informationsenhed

samt et landsdækkende mæglerkorps

- vejledning til frontmedarbejdere

- et pilotprojekt om netværk og støttegrupper for børn

- en konference om æresrelateret vold

tEma

det handler oFte oM

det, soM de Unge IKKe

Må, og soM deres dansKe

KaMMerater gerne Må – oM

at gå tIl Fester, tage på

lejrsKole og have Kærester

Signe, frivillig telefonrådgiver i Børns Vilkår

etnIsK rådgIvnIng

’etnisk rådgivning’ er et projekt under

børns vilkår, der har kørt i tre år med

støtte fra Integrationsministeriet. resultatet

har blandt andet været 140 oplæg på

folkeskoler med rådgivning af 600 børn.

Dertil kommer et internetbaseret undervisningsmateriale

om generationskonflikter

samt anonym telefonrådgivning.

læs mere på www.bvdk.dk


SEriE Sådan tagEr danmark imod kvotEflygtningE

dEl 4:

fra bUrma til 1.b

20

nye tider er på vej for det burmesiske kvoteflygtningepar i skjern,

der nu har været i danmark i et år. både fordi deres syvårige søn

htoo, som de ikke har set, siden han var to, lander i Kastrup – og

fordi phuy er gravid. så forude venter en helt ny dagligdag – både

for sønnen og for forældrene.

iSkjern vågner socialrådgiver lone

Hansen med et sæt.’ Hvad nu, hvis toget

er forsinket. DSB kører jo aldrig til

tiden. Det kommer aldrig til at gå’.

Det hele var ellers lige faldet på plads:

Om tre dage lander en 7-årig burmesisk

dreng, der skal familiesammenføres med to

kvoteflygtninge, som Skjern Kommune tog

imod sidste år. De har ikke set ham i fem

år. Troels fra Dansk Flygtningehjælp har

lovet at sætte drengen på et tog til Skjern,

hvor hun og forældrene venter i den anden

ende.

Det skal nok gå, tænker hun. Desuden

får drengen jo et skilt om halsen med navn

og telefonnummer – bare for en sikkerheds

skyld …

Resten af natten vender og drejer hun

sig.

Da lone Hansens datter Mia thuelund

Hansen, der bor i København, næste morgen

aflytter sin mobiltelefon, ligger der

en besked fra lone: ”Ring til mig. Det er

vigtigt.”

tre dage senere står 21-årige Mia i ankomsthallen

i Københavns lufthavn. Drengen

tager straks imod hendes udstrakte

hånd og følger med hen til Ic3-toget. Med

sig har han en rygsæk med Superman-motiv,

og en rullekuffert, der er meget større

end ham selv. Mia hjælper ham op i toget

mod Middelfart, og sætter sig ind ved siden

af ham.

ondt i maven

”Jeg har ondt i maven,” betror drengens

far Zaw til lone Hansen, mens han nervøst

piller ved bilradioen i lones røde Polo, der

har retning mod Middelfart. egentlig ville

Zaw og drengens mor Phyu gerne selv have

hentet drengen i København, men det var

der ikke råd til på starthjælp. Så deres lettelse

var stor, da lone for et par dage siden

fortalte, at hendes datter gerne ville følge

med sønnen hele vejen til Middelfart.

Halvanden time senere kaster Zaw, der

er i nystrøgen skjorte og bukser, endnu et

blik op på stationsuret. endelig kommer de.

Da han genkender sin søns skikkelse, løber

Zaw hen og løfter drengen ind til sig. Zaw

er så glad, at han ikke kan huske noget.

end ikke at tale. Men selv om der ikke kommer

ord ud af farens mund, er Htoo ikke i

tvivl om, at han har været savnet.

På bagsædet på vej mod Skjern falder

drengen i søvn med hovedet hvilende i sin

fars skød. Han er ikke klar over, hvilket liv

der venter forude. Allerede om to uger skal

han starte i en helt almindelig folkeskole.

Første klasse for anden gang

’VelKOMMeN 1.B’. Med hastig, men trænet

hånd fører lisbeth Knudsen, der er lærer

ved Kirkeskolen i Skjern, kridtet henover

tavlen. For hende er det syvende gang, at

hun starter en første klasse op. Alligevel

er det noget særligt hver gang. Og denne

gang er det pludselig blevet endnu mere

spændende, end hun selv havde regnet

med. I går ved 17-tiden ringede skolelederen

nemlig med besked om, at der ville

komme en ekstra elev i klassen. Så selv

om hun egentlig var færdig med forberedelserne,

måtte hun lige klippe og klipse en

ekstra hund sammen af karton i går aftes,

så der også kunne stå et navneskilt ved den

nye drengs plads. Og her til morgen har

hun og matematiklæreren fløjet rundt for

at nå at finde en ekstra læsebog og et matematikhæfte

frem, inden de nye elever og

forældre kommer klokken ni.

”Han skal jo have præcis det samme

som alle de andre i klassen. Det skal se ud,

som om vi har vidst, at han skulle komme

hele tiden,” tænker lisbeth. Men da Htoos

forældre senere får øje på kartonhunden

ud for deres søns plads, peger de og smiler.

Der står thoo - ikke Htoo på det. Det bliver

der grinet meget af hos både store og små

den morgen.

glem alt, hvad du lærte i burma

I starten driller det danske sprog Htoo -

især vokalerne slår knuder. Men lisbeth kan

se, at han kæmper for at kunne være med.

Når hun læser højt for klassen til morgenlæsning,

kan hun høre hans stemme lige

et par sekunder efter de andre. en af de


første dage tager hun en snak med klas-

sen om, at de skal hjælpe Htoo, og sender

også et informationsbrev ud til forældrene.

I det opfordrer hun dem til at tale med deres

børn om, at det er vigtigt, at de tager

godt imod Htoo. Også derhjemme bliver der

gjort en ekstra indsats. Selv om han endnu

ikke selv er flydende på dansk, øver Zaw

hver dag alfabetet med Htoo. ”Glem alt,

hvad du lærte i engelsktimerne i Burma. Nu

skal bogstaverne udtales helt anderledes ,”

forklarer han.

Det går allerede bedre, da Htoo to uger

senere starter på tosprogsafdelingen på

Kirkeskolen, hvor alle tosprogede elever

i kommunen undervises på små hold.

tosprogslærer Birgitte Henriksen viser

børnene billeder af forskellige kropsdele

på computeren, mens hun siger ”pande”,

”næse”, ”mund”, og børnene gentager efter

hende. Da der kommer et billede af et foster

op på computerskærmen bliver en pige

fra Polen ivrig. Hendes mor er gravid. Det

er min mor også, udbryder Htoo. Og snart

er der sat gang i en konkurrence blandt

børnene om, hvis mors mave der er størst.

Inden der er gået en måned, kan Htoo

tælle til 30 på dansk, og råber ’færdig’ ud

i klassen, når han har løst sine opgaver. I

frikvartererne er han med ude at lege, og

hver gang, der er noget, han ikke forstår,

er der to-tre børn, der viser ham, hvad han

skal.

Da Phyu en dag, for at teste Htoo , spørger,

om ikke hellere han vil blive hjemme

hos dem, falder svaret prompte: ”Nej, jeg

vil i skole!”

nye tider og nye bekymringer

For Zaw og Phyu er der også meget nyt, de

skal vænne sig til. De har nu boet i Danmark

i et år, og hverdagen er så småt blevet

en rutine med sprogskole, jobsøgning

og besøg hos Hanne, deres frivilligven fra

Flygtningehjælpen. Men hvor de før kunne

sove længe og bare skulle passe sprogskolen,

står de nu op med Htoo klokken syv.

Der er også kommet mange flere udgifter.

Phyu er kommet til at love Htoo en cykel,

når han kom til Danmark. Og selv om den

var det første, han spurgte efter, da han så

hende igen, kniber det gevaldigt med at få

råd.

For at få Htoo til landet var de nemlig

nødt til at låne 10.000 kr. til visum, flybilletter

og rejseledsagerske – og de skal afdrages

igen. ydelseskontoret har givet afslag

på en ansøgning om tilskud til ekstra udgifter

i forbindelse med Htoo og den kommende

familieforøgelse. Men det fortæller

de ikke Lone: ”Vi vil ikke bekymre hende

mere. Hun har hjulpet os så meget,” understreger

Zaw. Så de ved ikke helt, hvordan

de skal få råd til brugt barnevogn, bleer og

tøj til den lille ny.

Og økonomien er ikke deres eneste

bekymring. Phyu synes, at Htoo er alt for

tynd. Selv om han er syv år, passer han

stadig tøj i størrelse fem. Hun giver ham

dyre kager og kiks med på madpakken,

som de egentlig ikke har råd til, men finder

ud af, at de havner i skraldespanden. Det

eneste, Htoo spiser, er ris. Da hun i stedet

prøver med en vitaminpille, kaster han op.

tager man barnet med til forældremøde?

Samtidig er rollen som forældre i den danske

folkeskole også ny. Da Htoo en dag

kommer hjem med en seddel med indkaldelse

til forældremøde, slår Phyu straks op

i ordbogen. Men der står ikke, at det kun er

for voksne, så hun må tage hjem med Htoo

igen, da det til deres overraskelse viser sig,

at der ikke er andre børn med.

Zaw har længe været bekymret for,

hvordan det går med Htoo i skolen. For

hvordan skal han kunne følge med, når

han ikke kan dansk? Og hvordan reagerer

drengen på mødet med den frie danske

skoleform, når han i Burma har været vant

til streng disciplin og spanskrør?

”Alt er, som det skal være med Htoo.

Han er en dygtig dreng og klarer sig godt,”

fortæller lisbeth på forældremødet. Zaws

lettelse er så stor, at han bliver nødt til at

alt er, soM det sKal være Med htoo. han er en

dYgtIg dreng og Klarer sIg godt, Fortæller

lIsbeth på ForældreMØdet. Zaws lettelse er så stor,

at han blIver nØdt tIl at vende ansIgtet bort.

vende ansigtet bort.

et par kilometer fra Kirkeskolen sid-

der lone Hansen på sit kontor. Det er et

år siden, hun tog imod Phyu og Zaw og de

andre burmesere i Karup. Nu hvor det med

Htoo er faldet på plads, ser hun dem kun,

når hun hver tredje måned skal følge op på

integrationskontrakten, eller når de kigger

forbi.

Nu venter hun på, at der bliver ringet op

fra udlændingeservice med besked om, at

der er nye flygtninge på vej til kommunen:

”Det er jo altid spændende, når der

kommer nye flygtninge, så det glæder vi os

alle sammen til.”

sådan tager danMarK

IMod KvoteFlYgtnInge

hvert år modtager danmark 500 kvoteflygtninge,

der er flygtet fra krig og

forfølgelse i nogle af verdens fattigste

egne.

nYIdanMarK var med, da 30 burmesiske

kvoteflygtninge i september

2008 landede i Kastrup, og har gennem

et år fulgt deres møde med danmark.

Dette er sidste afsnit i serien.

læs de tidligere afsnit på

nyidanmark.dk/magasin.

021


SEt UdEfra XXXXXX

rosa ForoZan FaIZZad

rosa Forozan Faizzad er

23 år og kom til danmark

i 1989 som flygtning fra

afghanistan. hun er for-

mand for og stifter af den

første landsdækkende

forening i Danmark for unge

nydanske kvinder (FUnK),

som oprindeligt startede

som en Facebookgruppe.

ved siden af læser hun til

folkeskolelærer.

jeg prØvede at

sØge på google

på ’Unge nYdansKe

KvInder’, Men de

eneste hIts, jeg FIK,

var artIKler oM

UndertrYKte KvInder

Med tØrKlæde, der

IKKe gad Uddanne

sIg eller arbejde

22

FOtO: NIcOlAI BRIx

I hvert nummer af NyIDANMARK inviterer vi en gæsteskribent til at give sin vinkel på integrationsindsatsen.

Har du et forslag til en kommende skribent, så send en mail til redaktionen på redaktionen@nyidanmark.dk.

Svært at værE Ung i

Et monokUltUrElt land

Det er svært at vokse op som ung med anden etnisk baggrund

i et monokulturelt land som Danmark. Men hvis man gerne vil

have integration, må man starte med sig selv. det mener rosa

Forozan Faizzad, som tog konsekvensen og startede den første

landsdækkende forening for unge nydanske kvinder.

Danmark er et dejligt land. Men det har

været svært at vokse op i et land, der er så

monokulturelt. Jeg har savnet interkulturelle

kompetencer hos lærere. Og har været

træt af at skulle retfærdiggøre, hvorfor

jeg ikke kunne deltage i bestemte sociale

aktiviteter, fester, udflugter af kulturelle årsager.

Denne manglende forståelse og ikke

mindst indsigt i andre kulturer har gjort, at

jeg ligesom mange andre nydanskere har

fundet på andre ’almindelige’ undskyldninger,

for at dække over, hvorfor jeg ikke

kunne deltage. Det munder ud i social isolering,

da ens manglende deltagelse ofte kan

tolkes som manglende interesse

Sådan var det ikke under et studieophold

i uSA. Der oplevede jeg, hvor åbne,

fordomsfri og interesserede i forskellighed

amerikanerne er. Da jeg kom hjem og bladrede

mine fotoalbums igennem, var de fyldt

med billeder af mennesker med baggrund

i vidt forskellige lande og kulturer. Og det

savner jeg i Danmark. For vi er gode til at

holde os til os selv og vores egne grupper.

Og det er en skam. For man bliver kun klogere

på sig selv og på hinanden, når man

blander sig, taler sammen og lærer af hinandens

kulturer.

efter jeg kom hjem, havde jeg ligesom i

USA lyst til at være med i fællesskaber og

foreninger, men kunne ikke finde nogen.

Jeg prøvede at søge på google på ’unge

nydanske kvinder’, men de eneste hits, jeg

fik, var artikler om undertrykte kvinder med

tørklæde, der ikke gad uddanne sig eller arbejde,

eller om tvangsægteskaber.

er vi virkelig sådan, tænkte jeg. er jeg

virkelig bare en undtagelse?

Så startede jeg Facebookgruppen FuNK for

unge nydanske kvinder. Og fandt hurtigt ud

af, at jeg ikke er alene. til vores første arrangement

i FuNK mødte jeg rigtig mange

piger ligesom mig: De er ikke undertrykte

og uuddannede, men klarer sig godt, har

taget en uddannelse og sidder i gode stillinger.

Og i dag er FuNK vokset til den første

landsdækkende forening for unge nydanske

kvinder med flere hundrede medlemmer.

vil gerne gøre en forskel

Vi er trætte af det stereotype billede, der

bliver tegnet af os i medierne og af visse

politiske partier. Men i stedet for at sidde

passivt tilbage har vi valgt selv at være

aktive og stå frem. For hvis man gerne vil

have integration, må man starte med sig

selv.

Og der er rigtig mange af vores medlemmer,

der gerne vil engagere sig i samfundet

og gøre en forskel, men bare ikke har vidst,

hvordan de skulle gribe det an. Og mange

– inklusiv mig selv - har aldrig været aktive

i foreninger før. Blandt andet fordi de ikke

har kunnet tage med til diverse fester og

arrangementer. Det kan de til gengæld i

FuNK, som er en forening, der tager hensyn

til kulturel forskellighed, hvilket bl.a. vil

sige, at der ikke bliver serveret alkohol til

festerne.

Jeg har valgt at være aktiv og engagere

mig i samfundet - og det er der rigtig

mange andre unge nydanske kvinder, der

også gerne vil – så længe vi giver hinanden

plads til kulturel forskellighed og ser forskellighed

som noget positivt.


XXXXXX

SidEn SidSt kalEndEr læSErSErvicE

nYe pUblIKatIoner på

IntegratIonsoMrådet

evalUerIng aF IntegratIonsMInIsterIets

pUljer tIl ForebYggelse aF

KrIMInalItet

Rapport, der opsamler erfaringer med effekten

af kriminalitetsforebyggende projekter i to af

Integrationsministeriets puljer: ’Forebyggelse af

kriminalitet i socialt udsatte boligområder’ og ’

Indsats mod kriminalitet og forsøg med belastede

skoler’.

Udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut

evalUerIng aF Indsatsen I FeM KvarterlØFtsoMråder

2000-2008

evaluering af kvarterløft-indsatsen i Vollsmose

i Odense Kommune, Nørrebro Park-kvarteret

og Nordvest-kvarteret i København Kommune,

Brøndby Strand i Brøndby Kommune og Vestbyen

i Horsens. Indsatsen har omfattet i alt 233 større

eller mindre projekter som forbedring af boligerne,

trafiksanering, forbedring af byrum og grønne

områder samt etablering af nye beboerhuse.

Udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut.

hold Fast – InspIratIon tIl

FastholdelsesIndsatser,der vIrKer

Nyt katalog med inspiration til kommuner og virksomheder

om fastholdelsesindsatser, der virker.

langsigtede indsatser og rettidig omhu betaler sig

nemlig, når det gælder om at fastholde nydanske

medarbejdere på arbejdspladserne. læs om

blandt andet tværfagligt samarbejde, kompetenceafklaring

og -udvikling, sproglig opkvalificering,

mentorordninger og kulturforståelse.

udgivet af Integrationsservice.

Hent dem på nyidanmark.dk/publikationer

uDGIVeR:

Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration

Holbergsgade 6

1057 København K.

tlf.: 33 92 33 80

Fax: 33 11 12 39

www.nyidanmark.dk

ReDAKtION:

Henrik thomassen (ansvarshavende),

ulrik Sørensen, Peter Villads Vedel,

Thomas Bille Winkel, Tina Lysdahl Hansen,

Mikkel Bækgaard og camilla Hjortkjær.

3. FebrUar 2010

besKæFtIgelsestræF 2010

Kl’s årlige beskæftigelsestræf afholdes næste

gang onsdag den 3. februar 2010 på Hotel

Nyborg Strand under overskriften ’Borgeren

i centrum’.

Formiddagens program vil blandt andet bestå

af et oplæg ved professor ved utrecht universitet

Rik van Berkel, der vil fortælle om de

seneste tendenser i hollandsk arbejdsmarkedspolitik.

Om eftermiddagen vil deltagerne kunne

vælge mellem tre valgfrie spor. De tre spor er:

Integration, unge og styring af beskæftigelsesindsatsen.

Arrangementet henvender sig først og fremmest

til jobcenterchefer, teamledere og nøglemedarbejdere

på beskæftigelsesområdet, men

alle med interesse for emnet er velkomne.

Prisen er 1695 kr. eksklusiv moms.

Find program og tilmeld dig på kl.dk/bt1.

Fristen er fredag den 18. december 2009.

nyhEdSmagaSinEt nyidanmark nr. 3, 3. årgang 2009

Artikler, idéer og forslag til gæsteskribenter

modtages gerne og kan sendes med

e-post til Tina Lysdahl Hansen, tlh@inm.dk.

Gæsteskribentindlæg er udelukkende

udtryk for skribentens egen holdning.

ISSN: 1902-8385

Elektronisk ISSN: 1902-9764

lAyOut OG tRyK:

Datagraf A/S

OPlAG: 6.000 eksemplarer

KontaKtInForMatIoner/

læserservIce

blIv FrIvIllIg

gUIde For en Ung

Knud J. Hansen, Dansk Flygtningehjælp,

e-post: knud.hansen@drc.dk.

Inaam Illahi Sahibzada, konsulent i Brug for

alle unge-kampagnen i Integrationsministeriet,

e-post: iis@inm.dk, telefon: 33 95 54 07

projeKt bagland

Johanne Hass, Lærer og vejleder, Nye Veje,

Københavns Kommunes ungdomsskole,

e-post: jha@kku.dk, telefon: 35 36 51 04

Helene Hoff, fuldmægtig i Integrationsministeriet,

e-post: hff@inm.dk, telefon: 33 92 61 37

Golfprojekt i Vollsmose

golFprojeKt I odense

troels Mansa, projektkoordinator for Get2sport,

e-post: Get2sport@vollsmose.dk,

telefon: 30 33 47 93

Hans Henrik Burkal, golfmanager i Odense

Golf Klub, e-post: hhb@odensegolfklub.dk,

telefon: 65 95 90 00

ForebYggelse aF

generatIonsKonFlIKter

camilla carlsson, faglig koordinator,

Skoletjenesten, Børns Vilkår, e-post:

Camilla@bornsvilkar.dk, telefon: 36 18 00 52

Ditte Wenzel Pedersen, specialkonsulent i

Integrationsministeriet, e-post: dwp@inm.dk,

telefon: 33 92 60 62

arbejde Med lærIngsstIle

på ceU hernIng

Svend erik Schmidt, læringsstilsekspert,

e-post: sets@mail.dk, , telefon: 40 43 07 84

Kirsten Sand, vejledningschef på ceu Herning,

e-post: kirsten.sand@ceuherning.dk,

telefon: 72 13 45 40

Svend erik Sørensen, konsulent i Brug for alle

unge-kampagnen i Integrationsministeriet,

e-post: ses@inm.dk , telefon: 33 95 56 47

NYIDANMARK er trykt på Svanemærket papir.

Den elektroniske udgave af NyIDANMARK

findes på www.nyidanmark.dk/magasin.

Her kan man også tilmelde sig som abonnent.

Magasinet udkommer fire gange om året.

Artiklerne må gerne viderebringes, når blot det

sker med tydelig angivelse af NYIDANMARK

som kilde.

Deadline for det kommende nummer

er 15. november 2009. Næste nummer

udkommer december 2009.

23


Et døgn mEd

intElligEnt intEgration

Et godt samarbejde mellem

skole og hjem er en uhyre vigtig

brik i integrationspuslespillet.

Men det kræver tid, og der er

ingen nemme løsninger. Det var

de fleste deltagere enige om på

årets Integrationsdøgn.

24


Det går godt med integra-

tionen. Men det skal gerne

blive endnu bedre. Det er

derfor vi er samlet her i dag.” Sådan lød

det, da integrationsminister Birthe Rønn

Hornbech den 15. september 2009 skød

det årlige Integrationsdøgn i gang.

Konferencen, der i år bar overskriften

’Intelligent integration’, fandt sted i Kolding,

hvortil en bred skare af ildsjæle,

rollemodeller og professionelle aktører på

integrationsområdet havde fundet vej. De

brugte 24 timer på i fællesskab at finde

frem til intelligente svar på de svære

spørgsmål på integrationsområdet.

Hvordan sikrer vi et bedre samarbejde

mellem skole og hjem, lød det første

spørgsmål, der blev sat i fokus på Døgnet.

Og at dømme efter meldingerne fra deltagerne,

findes der allerede mange tiltag

og redskaber, der virker. Men der er ingen

nemme løsninger, og ting tager tid.

Mere tid giver bedre kontakt

Og tid er netop, hvad man har fået mere

af på Humlehaveskolen i Odense, efter at

skolen er blevet omdannet til heldagsskole.

”Vi havde en idé om, at det var tid, vi

manglede, og det har vist sig at holde stik,”

fortalte viceskoleleder Dorthe Boe Nielsen.

Og det er ikke blot eleverne, der har

haft gavn af, at der er blevet bedre tid.

Heldagsskoleformen har også resulteret i

en bedre kontakt til forældrene, lød en af

pointerne fra hendes oplæg.

”I år under ramadanen har der ikke været

nogen forældre, der har ønsket, at

lejrskolen skulle flyttes. Og 92 procent af

eleverne har været tilmeldt vores madordning.

Det er ligeså mange, som der plejer,

for de sidste otte procent er dem, der altid

foretrækker mors falafel,” fortalte viceskolelederen.

Forældre og børn på skolebænken

Bedre tid til samarbejdet med forældre

har man også fået på Valhøj Skole i Rødovre.

Her har man opnået gode resultater

med at oprette familieklasser, hvor forældrene

en gang om ugen sidder på skolebænken

med deres børn sammen med en

tolk.

”I skole-hjem samarbejdet beder vi altid

forældrene sørge for, at deres børn læser

lektier. Men hvordan skal man kunne

det, når man aldrig selv har gået i skole,

og ikke engang kan sammensætte ordbilledet

på ordet ’lektier’, spurgte viceinspektør

Berit Borgen retorisk.

Det har oprettelsen af familieklasserne

lavet om på.

”Nu ved mødrene, hvad de skal spørge

ind til, når deres børn kommer hjem fra

skole. Vi er tidligere gået helt galt i kommunikationen

med disse familier. Og det

erkender vi blankt og har rettet op på.

Man skal huske at møde folk, hvor de er.

Og i dag stiller vi os selv spørgsmålet: Har

vi klædt vores forældre godt nok på?”

More magazines by this user
Similar magazines