Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

sst.dk

Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

Udgivet af:

Sundhedsstyrelsen

Amaliegade 13

Postboks 2020

1012 København K

Telefon 33 91 16 01

Fax 33 93 16 36

Sundhedsstyrelsen har copyright på

det trykte og det digitale materiale.

Undervisningsforslagene er udarbejdet af:

Nina Nielsen, Under visningsministeriet

Linda Poulton, Sønderbroskolen

samt faglige konsulenter fra Amtscenteret for

undervisningsmaterialer på Fyn:

Lizzie Nielsen,

Vibeke Lenskjold,

Anne Sofie Andersen Hjort,

Ingemann Jensen.

Lærerhæftet er udarbejdet af en

arbejdsgruppe, der har bestået af:

Laila Ottesen, Inst. for Idræt, Københavns Universitet

Lars Bo Andersen, Inst. for Idræt, Københavns Universitet

Karsten Froberg, Inst. for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Lene Solskov, Hjerteforeningen

Henrik Løvschall, Dansk Skoleidræt

Nina Nielsen, Under visningsministeriet

Karen Lorentzen, Sundhedsstyrelsen

Søren Nabe-Nielsen, Sundhedsstyrelsen

Redaktion og journalistisk bearbejdelse

Søren Nabe-Nielsen, Sundhedsstyrelsen

Lene Solskov, Hjerteforeningen

Anne-Marie Borritz, Sundhedsstyrelsen

Layout og design:

aparte ® design af kommunikation

Illustrator:

Bryan D’Emil/Red Alert Production

Tr ykkeri:

Kannike Tryk


KÆRE UNDERVISER

Nutidens børn er ikke så fysisk aktive, som børn var før i tiden. Det er en påstand, man har hørt gentaget

mange gange, men ikke desto mindre er det kun en del af billedet. De fleste børn er nemlig aktive,

eller endda meget aktive i deres hverdag. Men en stadig større gruppe er meget lidt aktive eller helt

inaktive. Der er med andre ord en stadig større afstand mellem de fysisk aktive og de inaktive børn.

At være inaktiv kan blandt andet medføre, at man bliver tyk - og måske endnu mere inaktiv. Og den

kendsgerning, at flere børn i dag er overvægtige, øger risikoen for, at de selvsamme børn senere

i livet rammes af følgesygdomme, som for eksempel hjerte-karsygdomme og muskel-skeletsygdomme.

Der skal imidlertid ikke mere end en times daglig fysisk aktivitet for børn og en halv time for

voksne til for at nedsætte sygdomsrisikoen og dødeligheden.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet undervisningsmaterialet "Kom i gang" til folkeskolernes

6. og 7. klasser, med det formål at få alle til at bevæge sig mere og især få de inaktive igang.

Hvis man først har erfaret, at det også er sjovt at være fysisk aktiv, er der større sandsynlighed

for, at man bliver ved med at være aktiv - livet i gennem.

Undervisningsmaterialet omfatter udstillingsplancher, testudstyr, et elev- og et lærerhæfte og

en hjemmeside.

"Kom i gang" kan lånes gennem Amtscentralerne.

God arbejdslyst - og god fornøjelse!

Sundhedsstyrelsen

3


4

Forord .............................................................. 3

Indledning .......................................................... 5

Pakkeliste til vandreudstillingen ............................. 6

Sådan samler du udstillingen ................................ 8

Før og nu ........................................................ 12

Da morfar var ung! ....................................................................... 13

Hvor kan du røre dig?................................................................... 14

Bevægelse i skolen ...................................................................... 15

Idrættens kultur ............................................... 16

Hvilket land kommer sporten fra?................................................. 17

Hurtigere, højere, stærkere! .......................................................... 18

Snyder du? ................................................................................... 19

Er du til fjer- eller fodbold? ........................................................... 20

Krop og kost.................................................... 21

Suset ........................................................................................... 22

Hvad synes du er flot?.................................................................. 23

Kan en sumobryder slå kolbøtter? ................................................ 24

Du vokser..................................................................................... 25

Hvordan spiser du? ...................................................................... 26

Du kan spise alt ........................................................................... 27

Hvordan er din tilstand? .................................... 28

Mål din højde ............................................................................... 29

Hvad vejer du? ............................................................................. 30

Hvordan bevæger du dig... og hvor? ............................................. 31

Hvad siger din puls? ..................................................................... 32

Hvad bruger du dine lunger til? .................................................... 33

Hold balancen .............................................................................. 34

Kan du nå dine fødder? ................................................................ 35

Hvor hurtigt reagerer du? ............................................................. 36

Hvad kan du yde? ............................................. 37

Hvad er dit kondital? .................................................................... 38

Hop så højt du kan! ...................................................................... 40

Kast så langt som muligt!............................................................. 41

Hvor meget kan du trække? ......................................................... 42

Hop så hurtigt du kan!.................................................................. 43

Har du stærke ryg- og mavemuskler? .......................................... 44

www.komigang.com .......................................... 45

Kom i gang på hjemmsiden! ......................................................... 46


KOM I GANG

Dette lærerhæfte er en del af et undervisningsmateriale, som også omfatter

udstillingsplancher, et elevhæfte og en hjemmeside. Formålet med materialet

er dels at ændre på de inaktive elevers motionsvaner, dels at give

elever større viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed.

Fokus er lagt på oplevelse og interaktivitet. Eleverne skal opleve glæden

ved at bevæge sig og ved at opdage, at kroppen kan mere, end det man

måske normalt bruger den til. Intentionen er, at materialets mange

undervisningsforslag og øvelser vil vække elevernes nysgerrighed og engagement.

Indholdet i “Kom i gang” giver såvel elever som lærere mulighed for faglig

fordybelse i emner og problemstillinger, der ikke alene omhandler motion,

krop og sundhed, men også normer, traditioner og kultur. Udstillingen vil

derved kunne indgå som et tværfagligt emne, hvilket gør den velegnet til

at opfylde Folkeskolelovens §5.

Undervisningsmaterialet henvender sig først og fremmest til elever på 6. og

7. klassetrin. Øvrige klasser kan dog også med fordel gøre brug af dele af

materialet, da det består af en række forskelligartede tekster og øvelser.

“Kom i gang” er bygget op omkring 26 udstillingsplancher, som er inddelt

i 5 forskellige temaer:

Før og nu

Idrættens kultur

Krop og kost

Hvordan er din tilstand?

Hvad kan du yde?

Hertil kommer et elevhæfte, et lærerhæfte og en hjemmeside, der på forskellig

vis supplerer de temaer og oplysninger, man bliver præsenteret for via plancherne.

Elevhæftet indeholder mere uddybende tekster, krydret med sjove oplysninger

og facts.

Lærerhæftet introducerer de enkelte temaer og indeholder herudover relevante

baggrundsoplysninger og en række undervisningsforslag.

Udstillingsplancherne kan bestilles og lånes gennem det lokale amtscenter.

Det er muligt at arbejde med temaer fra elev- og lærerhæftet både før og efter

vandreudstillingens ‘besøg’. Elev- og lærerhæftet kan rekvireres via amtscentret

- og hæfterne kan beholdes.

Udstillingens hjemmeside, www.komigang.com, har - ud over den offentligt

tilgængelige del - en elevdel og en lærerdel, som begge kræver adgangskode.

På den offentligt tilgængelige del findes en gennemgang af udstillingens temaer

i Internet version, suppleret med underholdende og lærerige trivia

spørgsmål, hvor brugeren får respons på svaret med det samme.

På elevdelen findes der spørgeskemaer om motions- og kostvaner m.v. Eleverne

får også her øjeblikkelig respons på deres svar, men i modsætning til

den offentlige del opsamles svarene her i en database sammen med resultaterne

fra udstillingens øvelser.

En del af de indtastede data kan også bruges i undervisningen, idet der er

adgang til at se både klassens data og til at sammenligne dem med totalen

af de indtastede data fra hele landet.

Den enkelte elev vil være anonym, idet data kun kan udtrækkes klassevis.

5


6

PAKKELISTE TIL VANDREUDSTILLINGEN

Her er en komplet liste over de dele, der er med i vandreudstillingen “Kom i

gang”. Mangler der nogle dele, eller er de beskadiget, så indberet manglerne

til den ansvarlige for distributionen på den lokale Amtscentral/Center for undervisningsmaterialer.

Adressen finder du på www.komigang.com. Videresender

I beskadiget eller mangelfuldt materiale, bliver skolen faktureret for

erstatning. En komplet pakkeliste findes i hvert låg på transportkasserne.

Det er vigtigt, at I pakker udstillingen forsvarligt ned. Materialerne kan blive

beskadiget ved voldsom brug, så det er skolernes ansvar at opbevare udstillingen

under betryggende forhold. Hvor der benyttes papæsker og prøvekuverter

ved pakningen af udstyret, er det standard produkter fra postvæsenet,

så de er lette at erstatte ved beskadigelser.

Udstillingen transporteres i tre specielt fremstillede transportkasser, og hver

kasse vejer omkring 50 kg. Udstillingen består af 15 planchevægge med to

forskellige udførelser: 12 plancher af lette plader med motiv på begge sider

og 3 tungere plader, der kun har motiv på den ene side og har forskelligt interaktivt

udstyr påmonteret.

Følg anvisningerne, hvor det er angivet, hvordan plancherne skal pakkes i

kasserne. Med udstillingen følger en del vigtigt udstyr, som eleverne skal bruge

til de fysiske øvelser.

Kasse 1

· 6 lette plancher.

· Planchen “Hvad synes du er flot?”, hvor tromlerne er afmonteret, skal

ligge næstøverst i kassen, placeret med motivet nedad.

· Planche med drejehjul, der viser fedt- og sukkerindhold i kosten: hjulet

skal forblive på planchen. Planchen skal ligge øverst- med drejeskiven

opad - og det vedlagte plast til at beskytte skal ligge mellem de to øverste

plader og den øverste og låget.

Kasse 2

· 5 lettere plancher.

· Planche med verdenskortet: denne planche skal ligge øverst i kassen, og

kortet skal vende opad.

· 1 metalstang til reaktionstidstest placeret mellem skumstrimler i låget.

Kasse 3

· 1 plade med påmonteret aluminiumsskinne med hjul og fjeder.

· 1 Speedbouncer - blød skumplade med påmonteret kegleformet væg.

· 2 aluminiumstromler, todelte med over- og underkrop af hhv. drenge og

piger. 8 tilhørende fløjmøtrikker (6 mm. Ø) findes i lille papæske.

· 1 beslag med fastmonteret fjedervægt til at montere på et bord

- påmonteret justerbar line med håndtag.

· 1 fjedervægt med en påmonteret justerbar line.

· 1 personvægt i kasse.

· 1 brun medicinbold 2 kg.

· 2 træbomme (4 x 3 x 40 cm) monteret på plade.

· 1 adskilt buk til smidighedsøvelse (4 dele i træ).

I stor papkasse findes:

· 1 skyder til smidighedsøvelse - kort metalskinne med tværpind.

· 1 målebånd 20 m.

· 1 udskåret silhuet af hoved (Shaquille O'Neil) + plastskinne i foret kuvert

· 1 kassettebånd med løbetest med instruktion.

· 1 højdemål påmonteret en skinne - af samme type som planchernes

rammer - med fastsiddende beslag pakket i foret kuvert.

· 1 nylonbælte med metalbeslag.

· 1 nylonbælte med påmonteret målebånd.

· 1 “Peak Flow meter” - måler til pusteøvelse.

· 1 batterilampe med 2 løsthængende ledninger med “næb”.

· Topbeslag til plancherne i lille papkasse

5 stk med 2 tappe,

4 stk med 3 tappe

· Fødder til plancherne

8 stk. med 1 tap på tværfod

4 stk. med 2 tappe på tværfod

1 stk. med 2 tappe på rund fod

4 stk. med 3 tappe på rund fod

Pakkeanvisning

1.Når udstillingens redskaber pakkes ned i kasse 3, så placeres pladen

med alu-skinnen på højkant langs kassens bagvæg. Den skal stå således

at det gule felt med krydset på er i højre side. Træbukkens største


plade placeres på samme måde langs kassens modsatte langside og de

to tvær-støtter stilles op ad kassens venstre korte side.

2.Speed-bounceren skilles ad og måtten bøjes let, den kan så placeres i

kassen. Den presses mod to af kassens sider hvor træbukkens dele nu

står. På den måde holder den træpladerne på plads og beskytter kassens

indhold.

3.Udstillingens mindre løsdele, som fødder, målebånd og forskellige seler

pakkes ned i den store papkasse fra postvæsenet. Den mindste kasse

indeholder planchernes topbeslag og fløjmøtrikkerne fra planchen med

tromlerne. For at beskytte højdemålet lægges det i en foret kuvert. I en

anden foret kuvert kommes det udskårne hoved sammen med skinnen

til montering af det, kassettebåndet og instruktionen til løbetesten.

1 2 3

4 5

Personvægten – i papkassen – placeres i kassens bund i samme side

som træpladens felt med det sorte kryds. De to balancebomme stilles i

forlængelse af hinanden mellem vægten og træpladen. Papkassen med

løsdele stilles på vægten .

4. Vægten med metalholder pakkes ned i den tilskårne papkasse og stilles

i kassens bund med håndtaget opad og pegende ud mod kassens endevæg.

Den anden fjedervægt pakkes i papkassen og lægges ved siden af.

Den brune medicin bold lægges ovenpå og speed-bouncerens gule trekant

presses ned mellem den øverste store papkasse og kassens bagside.

5. De to tromler pakkes ind i skumbeskyttelsen og lægges ovenpå de store

papkasser adskilt af træbukkens top-plade.

7


8

SÅDAN SAMLER DU UDSTILLINGEN

Udstillingens plancher samles i tre grupper, der kan stå stabilt hver for sig. Ved

samling skal I være opmærksomme på de forskellige beslag, der hører til.

Der er to grundformer på fødderne: runde plader og stabilisatorer på tværs. På

disse fødder sidder et afstandsstykke med et forskelligt antal tappe - fra en til

tre. På samme måde er der forskel på de samlebeslag, der skal holde plancherne

sammen i toppen - der er beslag med en, to eller tre tappe.

Gruppe 3 er den enkleste at samle, så det anbefales at starte med den.

Gruppe 1

Her skal der samles fem plancher til en

sammenhængende gruppe: plancherne

med orange, gul og rød baggrundsfarve.

De tre plancher vist forrest lægges på gulvet

og samles om den midterste planche

med runde fødder med tre tappe. Fødder

med en enkelt tap monteres i de to yderste

rammer. De tre rammer samles løst i

toppen med beslag med tre tappe. Vær opmærksom

på, at den ledige tap på både fod

og topbeslag vender samme retning - de

øvrige plader skal monteres i disse tappe

når plancherne er rejst.

Plancherne rejses op og stilles i en vinkel,

så de står stabilt. Der monteres en fod med

en enkelt tap og tværstøtte i det yderste

spor, på hver af de to tiloversblevne plancher.

Forsigtigt kan planchen presses ned

over den frie tap på den midterste planche.

Når den er placeret løsnes topbeslaget og

presses ned i sporet på alle tre plader. Det

samme gentages i den anden side.


Gruppe 1

Gruppe 1: Samling af buk til smidighedsøvelse.

Gruppe 1: Brug en plade lagt på tværs af

bordets ben for at beskytte vægten i

øvelser, hvor ryg- og mavemuskler testes.

9


10

Gruppe 2

De tre “tunge” plader lægges på gulvet i

rækkefølge med den tomme side nedad.

De to lette plader lægges ved siden af som

vist. De tunge plader monteres med runde

fødder - vær opmærksom på, hvilke der

skal have hhv. to og tre tappe. Når alle fødder

er monteret, monteres topbeslagene i

sporene. Vær opmærksom på, at beslag i

top og bund har det samme antal tappe, og

at de vender ens.

En fod monteres midlertidigt i den yderste

tunge plade. Plancherne rejses op og drejes

i vinkler så de står stabilt. De to tromler

med drenge og piger monteres på de

tilhørende skruer fra bagsiden. Den midlertidige

fod kan nu fjernes, og de tre tunge

plader samles til en lukket trekant. Først

presses rammens spor ned over den frie

tap, og topbeslaget løsnes, så pladerne kan

samles i dette beslag. Den sidste plade kan

nu monteres. Først påsættes foden i det

yderste spor, og rammen presses ned over

den frie tap på trekanten. Beslaget i toppen

løsnes og presses ned i sporet på alle

tre plader.

Gruppe 2

Løst hoved monteres i den korte skinne

på planchen med silhuetterne.


Gruppe 3

Gruppe 3

De 4 plancher med lilla bund bag illustrationerne

placeres på gulvet i den viste rækkefølge.

De samles i bunden ved at påsætte

fødder (2 tappe og fod på tværs). Når

fødderne er monteret ved at presse de

tynde metaltappe op i rammens spor, samles

plancherne i toppen på samme måde

med de små beslag. Husk også at sætte

fødder med en enkelt tap på de yderste

rammer. Når alle fire plancher er samlet,

rejses plancherne. De står mest stabilt, når

de står i zig-zag med en vinkel på 90 grader

på hinanden.

Gruppe 3: Montering af højdemål på planche.

11


12

FØR OG NU

Det er naturligt for mennesker at bevæge sig og bruge kroppen - det giver

velvære, og det er sundt. Men i dag bevæger vi os langt mindre end før i tiden,

hvor jagt eller landbrugsarbejde var hårdt fysisk arbejde, som både involverede

børn og voksne. I dag er bevægelse og brug af kroppen først og

fremmest henlagt til fritiden.

Temaet “Før og nu” sætter legen i et historisk perspektiv. Formålet er, at eleverne

forstår leg som en aktivitet og en samværsform, der har nær tilknytning

til den tid og den kultur, den finder sted i. Formålet er desuden at give

eleverne en forståelse af, at leg er en dynamisk størrelse som til stadighed

udvikler sig, og som man derfor selv kan være med til at præge.

Gamle lege er temaet i “Da morfor var ung!”, og teksten i elevhæftet beskriver

forskellen mellem, hvor legen foregik tidligere, og hvor man leger i dag.

Desuden forklares betydningen af legens indhold. Udover, at eleverne selv

prøver de gamle lege, lægges der i undervisningsforslagene op til, at eleverne

opfinder nogle nye lege, arbejder med legens betydning, ser på legeregler og

beskæftiger sig med forskelle mellem leg før og nu.

I takt med at der er bygget sportshaller, svømmehaller, fodboldbaner og legepladser

rundt omkring i landet, er den fysiske aktivitet flyttet fra naturen

til kulturskabte miljøer, mens den selvorganiserede aktivitet i vid udstrækning

er blevet afløst af organiserede idræts- og institutionsaktiviteter. På planchen

og i elevhæftet spørges der: Hvor kan du dyrke idræt og bevæge dig der, hvor

du bor? I lærerhæftets undervisningsforslag følges dette blandt andet op med,

at eleverne kan arbejde med kortlægning af bevægelsesmuligheder i deres

lokalområde og opstille det bevægelsesområde eller anlæg, som eleverne

synes er optimalt. Gennem interviews med bedsteforældre kan de desuden

få viden om, hvilke muligheder de havde i deres ungdom, så det historiske

perspektiv fastholdes.

Under dette tema sættes også fokus på bevægelse i skolen dengang og nu. I

lærerhæftets undervisningsforslag foreslås det bl.a., at eleverne arbejder med

temaer som opdragelse gennem idræt, indretning af skolen, og indførelse af

fysisk aktivitet i øvrige fag.


DA MORFAR VAR UNG!

TIL HUMANISTISKE FAG

Lad eleverne gå på jagt i fortid og nutid ved at hænge to store plancher op i klassen: et med

overskriften “Børn og unges lege på vores bedsteforældres tid” og et med overskriften “Børn og

unges lege i dag”. Legene kan afprøves og undersøges med overvejelser om ligheder og forskelle

i regler, redskaber og formål. Er der elementer, der går igen?

Undersøg legens betydning for opdragelsen og dannelsen før og nu?

Hvad lærer vi gennem leg?

Hvordan og hvorfor leger voksne mennesker i dag?

Hvad er leg, og hvordan er lege bygget op?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Lad eleverne fremstille en “legebog” evt. med anvendelse af digitalt kamera.

· Hvilke matematiske færdigheder/redskaber/metoder skal bruges?

Afprøv andre gamle lege og prøv at opfinde nogle nye.

Eleverne kan arbejde med opgaven “Hvilken snurretop kan snurre længst?”. Eleverne kan vælge

mellem snurretoppe med forskellig form, vægt og tyngdepunkt.

SUPPLERENDE LITTERATUR

Om leg og fritidsaktiviteter:

·“Idrett, kultur og samfunn”, af Sigmund Loland, Universitetsforlaget 91, 3. udg. 98, s. 30-32

·“Idrætshistorisk årbog 91”, Odense Universitetsforlag

·“Skolebørns fritidsaktiviteter, Kultur og fritidsaktivitetsundersøgelse 1998”,

Torben Fridberg, Socialforskningsinstituttet

Litteratur med eksempler på lege:

·“Gamle idrætslege i Danmark”, bind 1-4, Jørn Møller, Bavnebanke

·“Idræt og leg, et væld af ideer”, Steen Bjarne Pedersen, DGI-forlaget

·“Plads til leg og idræt”, Sine Dam m.fl., DGI-forlaget

Skønlitteratur:

·“Ungerne i Bjørnegade 5”, “Tudemarie”

Søg på Internettet:

Gå ind på diverse søgemaskiner (fx www.jubii.dk) og søg på ordene “leg” og “spil”.

■ Omkring halvdelen af alle 7-15-årige har et tv-apparat

på deres eget værelse. Det er en stigning i forhold

til 1993, hvor 41% havde eget tv på værelset, fremgår

det af undersøgelsen “Skolebørns aktiviteter”

foretaget af Socialforskningsinstituttet i 1998.

■ De 10-15-årige bruger ca. 50 minutter mere pr. uge

på at se video og tv, end de gjorde i 1993. I 1998 så

de 7-15-årige i gennemsnit 2,16 timer tv om ugen og

0,31 time video.

■ I 1998 havde 82% af alle skolebørn adgang til en

computer i hjemmet mod 31% i 1993. Tendensen

blandt skolebørnene er, at jo ældre børnene bliver,

desto flere har en computer. Således stiger andelen,

der har computer derhjemme fra 74% blandt de 7-9årige

til 86% blandt de 13-15-årige.

13


■ Antallet af idrætsfaciliteter i Danmark pr. indbygger er

blandt de højeste i Europa og har været det siden

midten af 1980’erne. Der er i dag fx over 1.200

idrætshaller, knap 300 svømmehaller, 5.300 fodboldbaner,

2.000 tennisbaner og knap 2.500 gymnastiksale.

■ Offentlige kommunale tilskud

til foreningsidrætten (mill.kr.) 1996 1992

■ Danmark fik i 1968 den første egentlige fritidslov. I

1990 blev den afløst af Folkeoplysningsloven. I den

nye lov blev kriterierne for, hvem der kan opnå støtte,

ændret fra foreninger til kredse.

14

Aktivitetstilskud 270 218

Lokale tilskud 389 341

Aktiviteter uden for loven 103 68

5%-puljen 13 10

Andre 81 77

Tilskud i alt 856 714

HVOR KAN DU RØRE DIG?

TIL HUMANISTISKE FAG

Undersøg i klassen, hvilke idrætsaktiviteter, der er mulighed for at deltage i, der hvor I bor.

· Hvilke faciliteter fx skaterramper, legepladser eller grønne områder findes der i området?

· Skriv mulighederne ned på en planche og afmærk dem evt. på et kort over kommunen.

· Hvad er historien bag placeringen og etableringen af faciliteten/området?

· Interview fx bedsteforældre og forældre, undersøg lokalhistoriske arkiver og jubilæumsskrifter

fra foreninger og idrætssamvirker, kontakt lokale foreninger og relevante kommunale

forvaltninger (Skole- og Kultur-, Park- eller Teknisk Forvaltning) for at få oplysninger.

Arbejder I videre med emnet, kan I selv være med til at udvikle idéer til nye idrætsaktiviteter eller

-faciliteter. Dan evt. jeres egen forening, der arbejder for at få de ønskede aktiviteter/faciliteter

etableret i jeres kommune. Foreningen skal videreformidle jeres ønsker til kommunen.

Hvilke fysiske og økonomiske forhold kræver aktiviteten?

Hvad er godt og dårligt ved en aktivitet og hvorfor?

Hvad er forskellen på foreningsidræt og idræt, der dyrkes uden for en forening?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Fremstil et orienteringskort til anvendelse i den lokale park eller nærmeste grønne område.

Hvordan kan det ultimative idrætsanlæg se ud?

· Beregn størrelsen på det?

· Hvordan vil I lave en tegning af det?

Hvor stor en del af lokalområdets/bydelens areal er rekreative områder?

Hvis I skulle kridte en fodboldbane op, hvordan ville I gøre det?

SUPPLERENDE LITTERATUR

·“Kommunerne & folkeoplysning”, Steen Tinning, 1998, Kommuneinformation

·“DIF i 100 år”, 1996 (kan rekvireres hos DIF: 43262626)

·“Forsamles og forenes om idræt”, Bjarne Ibsen og Laila Ottesen

Søg på Internettet:

www.dif.dk, www.dgi.dk, www.kum.dk, www.loa-fonden.dk


BEVÆGELSE I SKOLEN

TIL HUMANISTISKE FAG

Faget idræt har gennem tiderne skiftet navn flere gange fra legemsøvelser til gymnastik og til

i dag, hvor det hedder idræt.

· Diskuter hvad de forskellige navne dækker over, og hvorfor faget har skiftet navn.

Antallet af idrætstimer på skoleskemaet har også varieret.

· Hvorfor har antallet varieret?

· Hvor mange timer synes I, er det bedste at have pr. uge?

I gamle dage blev borde og stole brugt til forskellige gymnastiske øvelser.

· Kan I finde på nogle nye?

Diskuter om det er vigtigt at få mere bevægelse i skolen, og hvordan fysisk aktivitet kan indgå i

andre af skolens fag.

Hvordan bør skolegård/fællesarealer indrettes, så bevægelse fremmes?

Engang var det vigtigt, at eleverne blev vasket i forbindelse med idrætstimerne. Er det stadig

det? Måske er der andre ting, I synes idrætstimerne også kan bruges til. Hvilke?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Lav en statistisk undersøgelse af behovet for lege/aktiviteter i jeres skolegård.

Hvad er forskellen på skoleidræt og frivillig idræt?

Afprøvning af “gammel skoleidræt”.

Hvordan bør idræt se ud i skolen i fremtiden?

SUPPLERENDE LITTERATUR

·“Én time dagligt”, Iver Berg Sørensen m.fl.

Søg på Internettet:

www.skolemuseum.dk

■ Skolegymnastik blev flere steder indført i 1814.

I 1899 blev det indført som et obligatorisk fag.

I 1828 blev det afskaffet for piger, og først i 1937

blev det indført igen. I 1917 var der ugentligt 2,5-3,5

idrætstimer på skemaet mod 1-3 i 1980. I 1917 var

det dog de færreste steder, at der var daglig skolegang.

■ I Folkeskoleloven af 1937 blev det vedtaget, at skoler

af en vis størrelse skal have en boldplads og en gymnastiksal.

Disse skulle stilles til rådighed for den lokale

idrætsforening.

15


16

IDRÆTTENS KULTUR

Nutidens børn har ofte erfaring med flere forskellige idrætter. I en stor del af

idrætstimerne i skolen prøver eleverne forskellige idrætsaktiviteter og hertil

kommer, at mange børn er - eller har været - aktive udøvere i én eller flere

idrætsgrene.

Udstillingens andet tema omhandler idrættens kultur, og her arbejdes med

idræt på baggrund af oprindelse, mål og normer, regler og etik. Gennem arbejdet

med dette tema er hensigten, at eleverne skal få en forståelse af relevansen

af de ovennævnte begreber i forhold til idræt.

I “Hvilket land kommer sporten fra?” er idrættens oprindelse i fokus. Med

udgangspunkt i den lokale kultur og de faktiske forhold er idrætsgrene opstået

rundt om i verden. Aktiviteten har desuden haft den funktion at adsprede

og underholde gennem idræt og leg. I lærerhæftet lægges op til, at eleverne

arbejder videre med at undersøge idrætsgrenenes oprindelse, hvilke der er

populære i forskellige lande, og hvorfor de netop er det.

Om sport er på vej til at blive - eller allerede er - en del af underholdningsindustrien,

er der mulighed for at diskutere og arbejde med under temaet

“Hurtigere, højere, stærkere!”. Planchen og teksten i elevhæftet gennemgår

OL’s historie og beskriver den konstante jagt på nye rekorder. I lærerhæftet

foreslås det blandt andet, at eleverne arbejder med den udvikling, som OL

har gennemgået i forhold til antal deltagere, idrætsgrene, kulturel betydning

og medieopmærksomhed.

Der er i dag mange penge i dele af idrætten, og det er måske grunden til, at

der er sket et holdningsskred i forhold til ‘fair play’ og doping. I temaet “Snyder

du?” sættes der fokus på snyd i form af bl.a. doping. Problematikken

omhandler også snyd med øvrige regler i idræt og med dagligdagens regler,

såsom regler i trafikken eller hjemmet. I lærerhæftet er der undervisningsforslag

til at arbejde med baggrunden for snyd og de etiske aspekter, der er

forbundet med at snyde.

Mens medierne fokuserer på resultater, doping og de høje lønninger i idrættens

verden, er det for den enkelte langt vigtigere at finde den sportsgren

eller aktivitet, som opfylder behovet for motion og aktivitet. At der er mange

aktive udøvere fremgår af temaet “Er du til fjer- eller fodbold?”, der samtidig

kommer ind på den mangfoldighed af aktiviteter, der kendetegner dagens

idrætsudbud. I elevhæftet problematiseres begrebet fysisk aktivitet,

og der er bl.a. undervisningsforslag til, at eleverne beskriver, hvilke aktiviteter

de har dyrket, og hvilke de dyrker nu - og hvad der har betydning for

deres valg.


HVILKET LAND KOMMER SPORTEN FRA?

TIL HUMANISTISKE FAG

Udarbejd en oversigt over forskellige idrætsgrenes oprindelsesland. Hent evt. oplysninger over

Internettet.

· Undersøg herefter hvilke sammenhænge der er mellem idrætsgrenene og oprindelseslandet.

· Hvorfor er den pågældende idrætsgren netop opstået i det land fremfor et andet?

· Er idrættens oprindelse geografisk betinget eller spiller der andre forhold ind?

· Diskuter hvorfor en idrætsgren bliver populær i et land og ikke i et andet. Tag som eksempel

kvindehåndbold i Danmark, tennis i Sverige, skihop i Norge mv.

Har indvandrerne i Danmark betydet noget for vores samlede idrætsudbud?

Hvilken betydning har tv, film, radio og reklamer for idrættens udbredelse?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Klassen vælger nogle aktiviteter fra forskellige lande.

· To grupper på hver to-tre elever forbereder:

1) Spillets regler og 2) Spillets teknikker.

· Gruppe 1 instruerer herefter den ene halvdel af klassen i spillet. På samme måde instruerer

gruppe 2 den anden halvdel af klassen.

· Herefter gennemføres en landskamp mellem klassens to ‘hold’.

De to små grupper fungerer som henholdsvis trænere og dommere.

“Kom over åen med tørre sko”.

· Marker et vandløb på græsset eller i lokalet. Hvordan krydses åen? Hvis I vælger at bruge

en springstok, som den er blevet brugt i marsken, kan I diskutere ligheder og forskelle med

hensyn til teknik og udstyr i forhold til springstokkens moderne variant - stangspring.

SUPPLERENDE LITTERATUR

· DIF’s historiske videoer (kan rekvireres hos DIF: 43262626)

· Idrætshistorisk årbog 1986, Odense Universitetsforlag

· DIF i 100 år, 1996 (kan rekvireres hos DIF: 43262626

eller downloades på www.dif.dk, tryk uddannelse og derefter bøger)

· Olympiske lege i 100 år, 1996 (kan rekvireres hos DIF: 43262626

eller downloades på www.dif.dk, tryk uddannelse og derefter bøger)

·“De olympiske leges historie” og “Idrætten er et spejl af samfundet”, John Idorn

· OL-bibliografi (kan rekvireres hos DIF: 43262626)

■ I 1920 blev der ved OL konkurreret i 165 discipliner

mod hele 299 discipliner ved OL i år 2000. Mange af

disse discipliner udspringer fra Europa eller Nordamerika.

Nogle discipliner fx brydning, bueskydning,

fægtning eller vægtløftning er svære at placere geografisk,

fordi de har været praktiseret i en eller anden

form på alle verdens kontinenter. Reglerne og måden,

der blev konkurreret i ved OL, udspringer dog fra

Europa. Ved OL i Sydney, år 2000, er der flere især

asiatiske former for kampsport med på programmet.

■ Sportens udvikling hænger ofte nøje sammen med

udviklingen af nye materialer. Fx kunne højdespringeren

Dick Fosbury først udvikle rygvendte spring, da

man erstattede sandet i nedspringsgravene med

skumgummipuder. Det kunne ikke have ladet sig gøre

med sandkassen som landingsbane. Nu springer alle

højdespringere “Fosbury Flop”.

17


■ Team Danmarks støtte til den danske eliteidræt er

seksdoblet indenfor de sidste femten år. I 1986 var

Team Danmarks samlede tilskud til specialforbundenes

elitearbejde på i alt 11 mill. kr., mens beløbet

i 1999 er steget til 66,47 mill. kr. Derudover honorerer

Team Danmark OL deltagere, der vinder en

medalje. De første honorarer blev uddelt i 1999, hvor

en bronzemedalje blev honoreret med 15.000 kr., en

sølv med 25.000 kr. og en guld med 50.000 kr. I

2000 er medaljebonussen for en bronze 25.000 kr.,

en sølv 50.000 og en guld 60.000 kr.

■ Der er sket en stor udskiftning af idrætsgrene og discipliner

ved OL gennem tiden. Ved sommer OL i

1920 blev der konkurreret i bl.a.: ishockey, kunstskøjteløb,

hestepolo, golf, 25 kg vægtkast og tovtrækning.

Desuden blev der konkurreret i discipliner som malerkunst,

litteratur og arkitektur, som ikke længere er på

programmet. Til OL i Sydney 2000 vil der som nye discipliner

være vægtløftning, stangspring og hammerkast

for kvinder og triatlon for både mænd og kvinder.

18

HURTIGERE, HØJERE, STÆRKERE!

TIL HUMANISTISKE FAG

Arbejd i klassen med følgende emner:

· Hvad betyder De Olympiske Lege i dag?

· Hvilken opmærksomhed har De Olympiske Lege haft igennem de seneste 100 år?

· Hvordan har udviklingen været for De Olympiske Lege i forhold til antal deltagere, antal

idrætsgrene m.m.?

· Hvilke idrætsgrene består De Olympiske Lege af i dag?

· Hvorfor kommer der hele tiden nye idrætsgrene med? Hvilken udvikling har der været omkring

udstyr, redskaber osv.?

· Hvilken betydning har medierne for De Olympiske Lege og sportsstjernene?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Skolen skal afholde de olympiske lege og står for at skulle konstruere de olympiske ringe.

· Hvordan vil I gøre det?

Mange idrætter benytter sig af simple redskaber, der forbedrer præstationen. I de sportsgrene,

hvor man bruger ketsjer og kølle, er man interesseret i at forøge kraften og derved overføre

mere energi til bolden eller kuglen.

· Prøv at slå til forskellige bolde med forskellige ketsjere og bats og diskuter, hvilke der giver

de bedste slag.

Klassen finder rekorder i længdespring og kuglestød og markerer dem på gulvet i klasseværelset

eller gymnastiksalen. Rekorderne kan være olympiske, danske eller verdensrekorder.

· Hvor mange fra klassen skal springe eller kaste for at nå de forskellige rekorder?

Diskuter hvad der skal til for at få en verdensrekord (træning, udstyr, penge, doping m.m.)

SUPPLERENDE LITTERATUR

·“De Olympiske Leges historie” af John Idorn

·“Sport og teknologi” af Jørn Ravn og Lene Hansen

· Lademanns CD-rom leksikon

· Div. idrætshistoriske artikler i Idrætsliv m.m. af Peter Bistrup

Søg på Internettet:

www.teamdanmark.dk eller med ordet “OL” på diverse søgemaskiner.


SNYDER DU?

TIL HUMANISTISKE FAG

Skriv alle de forskellige former for snyd, som I kan komme i tanke om på en planche. Skriv herefter

i stikord ud for hvert eksempel, de konsekvenser snyderiet har for den enkelte og for andre

- og hvorfor det har konsekvenser.

Hvilke regler gælder i frikvartererne? Eller i sløjdlokalet eller i fysiklokalet?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Prøv at opstille nye regler i et spil, som klassen kender i forvejen. Prøv så at spille det med de

nye regler og diskuter herefter fordele og ulemper ved såvel gamle som nye regler.

· Kan I opstille regler, som I mener kan forbedre visse spil?

Lav en konkurrence i langspyt, hvor det ene hold har spist knækbrød og det andet syrlige bolcher

før de starter. Hvem vinder?

SUPPLERENDE LITTERATUR

· Fair Play materiale fra Dansk Skoleidræt (kontakt Dansk Skoleidræt på tlf. 65314646)

Søg på Internettet:

www.skoleidraet.dk eller www.doping.dk

■ Doping er ikke noget nyt fænomen i sportens verden.

Man har benyttet præstationsfremmende stoffer i

mindst 2000 år, dog ved vi i dag, at effekten af flere

af disse metoder og stoffer havde ringe betydning.

Mange af de stoffer, som der også dopes med i dag,

er af ældre dato, fx blev anabole steroider og flere

andre lignende stoffer udviklet i laboratorier under 2.

verdenskrig i perioden ca. 1941-45.

■ Flere og flere medikamenter kommer på de internationale

dopinglister i takt med den øgede interesse og

det tættere samarbejde med videnskaben indenfor

sporten.

■ I 1955 blev en af de første dopingtest foretaget

blandt idrætsfolk. Ud af 25 prøver på franske cykelryttere

var de 5 positive. Cykelsporten krævede sine

første dopingulykker i 60’erne. Ved OL i 1960 faldt

den danske cykelrytter Knud Enemark død om under

et cykelløb. I 1967 kollapsede den engelske cykelrytter

Tommy Simpson for åben skærm og døde under

Tour de France.

■ Flere og flere overtræder doping- og spillereglerne i

takt med den øgede interesse for sporten, den øgede

professionalisering og de stigende lønninger og præmier.

Især indenfor dansk forbold er der sket en stor

udvikling: i 1990 var der i alt 80 fuldtids- og 200

halvtidsprofessionelle fodboldspillere i den bedste

danske fodboldrække. Gennemsnitslønnen var

270.000 kr. om året for de 80 fuldtidsprofessionelle.

I 1998 var alle spillere i Superligaen fuldtidsprofessionelle,

og gennemsnitslønnen var steget

til at ligge mellem 400.000-450.000 kr.

19


■ Danske skoleelever har et aktivt fritidsliv. 84% af de

7-15-årige deltog i 1998 i mindst en fritidsaktivitet

under organiserede former. Fritidsaktiviteterne omfattede

idrætsforeninger, musikskoler, spejder og

andre aktiviteter, som de 7-15-årige gik til

på faste tidspunkter. Mere end 2/3 af dem,

der gik til en aktivitet, gik til forskellige

aktiviteter, eller de gik til samme aktivitet

flere gange om ugen.

20

Danskernes

fritidsvaner, 2000

■ Unge bruger næsten ½ time om dagen på fritidsaktiviteter.

I 1998 brugte de 7-15-årige, der gik til en

fritidsaktivitet, i gennemsnit 3 timer og 16 minutter

om ugen på deres aktiviteter. De mest aktive er de

13-15-årige piger; de brugte i 1998 i gennemsnit 4

timer og 15 minutter om ugen, hvilket er en ½ time

mere end de jævnaldrende drenge.

■ Andelen af DIF’s medlemmer er steget. I 1945 var

den procentvise andel af DIF's medlemmer under 16

år ca. 22%. I 1999 er ca. 37,4% af medlemmerne under

18 år.

■ Fodbold er den mest dyrkede drengeidræt. I 1998

havde 51% af alle drenge og 14% af alle piger i alderen

7-15 år dyrket fodbold regelmæssigt indenfor det

sidste år. Gymnastik er den mest populære pigeidræt.

29% af alle piger og 15% af alle drenge i alderen

7-15 år havde i 1998 dyrket aktiviteten regelmæssigt

indenfor det seneste år.

ER DU TIL FJER- ELLER FODBOLD?

TIL HUMANISTISKE FAG

Hver elev udarbejder sin egen “bevægelseshistorie”. Diskuter i klassen på baggrund af de forskellige

historier, hvor mange elever har skiftet aktivitet og hvorfor.

· Hvad har betydning for, at man deltager i en aktivitet?

· Hvad har betydning for, at man holder op eller skifter til en anden idrætsgren eller aktivitet?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Undersøg i klassen, hvilken form for fysisk aktivitet, der dyrkes. Opstil oplysningerne i et

søjlediagram.

· Hvordan er klassens aktivitetsmønster i forhold til aktivitetsmønsteret på landsplan?

Hvilken bevægelse gør man med kroppen, når man gynger? Hvornår skal man springe af, for at

komme længst?

Prøv at gå på stylter. Hvorfor er det faktisk så let at gå på stylter?

SUPPLERENDE LITTERATUR

· “Skolebørns fritidsaktiviteter, Kultur- og fritidsaktivitetsundersøgelsen 1998”, Torben

Fridberg, Socialforskningsinstituttet 1999

· “Børn, idræt og hverdagsliv”, Laila Ottesen og Bjarne Ibsen: Institut for Idræt, Københavns

Universitet, 2000


KROP OG KOST

Både psykisk og fysisk er vi forskellige fra hinanden. Nogle bliver svimle, når

de står på en stige, og andre skal helst op på toppen af et bjerg for at mærke

et sus. Nogle er høje og kraftige, mens andre er små og spinkle. Temaet “Krop

og kost” omhandler vore forskelligheder, og hvad der kan ligge til grund for,

at vi er forskellige. I arbejdet med dette tema er der lejlighed til at diskutere

de idealer og påvirkninger, som er oppe i tiden, og som ligger i vores kultur,

og som vi derfor uafladeligt udsættes for.

Eleven bliver i dette tema spurgt: “Hvad giver dig et sug i maven?” På planchen

og i elevhæftet gives der forskellige bud på, hvad der kan give den enkelte

et sug i maven. I lærerhæftet er der forslag til yderligere uddybning af

emnet, og formålet er her dels at synliggøre, at idrætsudøvelse er attraktivt,

og dels at bibringe eleverne en erkendelse af egne grænser.

I “Hvad synes du er flot?” sættes eleven i ‘Marsmandens’ sted, idet han står

og kigger på eleven og undrer sig over disse mærkelige mennesker, for han

er jo ikke spor mærkelig selv! Teksten på planchen og i elevhæftet omhandler

forskellige kroppe og de kropsidealer, som forskellige kulturer og tider har.

Dette illustreres af de forskellige kroppe, som eleverne selv kan konstruere

på de bevægelige søjler på planchen. Der er undervisningsforslag til at problematisere

forskellige kropsidealer og sætte dem i et historisk og kulturelt

perspektiv.

I “Kan en sumobryder slå kolbøtter?” kan eleverne sammenligne sig med

forskellige sportskroppe. Her er fx vist silhuetter af sumobryderen, der vejer

fem gange så meget som gymnastikpigen. Teksten på planchen og i elevhæftet

følger tråden op fra “Hvad synes du er flot?”, idet der i idrætten er

plads til alle kropstyper, og hvis man skal være rigtig god, er det ofte en forudsætning

at have en krop, der afviger fra idealet. Ingen kan forestille sig en

kvindelig højdespringer på 168 cm i verdenseliten eller en mandlig

sumobryder på 78 kg. I elev- og lærerhæftet foreslås det, at eleverne ind-

henter oplysninger om forskellige sportskroppe og sammenligner dem med

egne data.

Temaet sætter ligeledes fokus på den højdeforskel, der kan være i en 6.-7.

klasse. Spredningen er ofte meget stor, hvilket kan være svært at forstå for

den enkelte elev. Årsagerne til denne højdeforskel og de øvrige forskelle

mellem kønnene præsenteres i elevhæftet. I lærerhæftet foreslås det, at eleverne

diskuterer og definerer, hvad normal højdeudvikling er. Her lægges også

op til, at eleverne diskuterer, hvordan køns- og kropsudvikling opfattes - også

i relation til andre kulturer - og hvilke forhold der har betydning for vækst og

udvikling.

Endelig omfatter dette tema kost. Al form for fysisk aktivitet resulterer i forbrænding,

og det er derfor naturligt, at eleverne i forbindelse med udstillingen

arbejder med forskellige aspekter ved kosten for derved at blive mere

bevidst om sund kost.

“Hvordan spiser du?” er 10 spørgsmål, der findes i Quiz’en om kost på udstillingens

hjemmeside. Spørgsmålene tager udgangspunkt i elevernes egne

spisevaner, og svarene er udformet, så eleverne så vidt muligt får støtte og

gode råd til at spise sundere, hvis deres valg er uhensigtsmæssigt. I elevhæftet

uddybes dette med fakta om skoleelevers spisevaner suppleret med

gode råd til, hvad man bør spise, når man er fysisk aktiv. Der er i lærerhæftet

forslag til at arbejde med temaet sund kost og egne spisevaner ud fra mindmap

metoden.

I plancheudstillingen er yderligere et kosthjul “Du kan spise alt - bare ikke

hver dag”, hvor eleverne kan undersøge, hvor meget sukker og fedt forskellige

fødevarer indeholder ved at dreje på kosthjulet. I lærerhæftet foreslås det,

at eleverne bl.a. arbejder med kostberegninger, forskellige kulturers mad, og

hvad der er spændende og god mad.

21


■ Fornemmelsen af sus i maven hænger fysiologisk

sammen med, at der i kroppen kan registreres en

øget mængde adrenalin, som forårsages ved øget

sympaticus nerveaktivitet.

■ Flere og flere søger ekstreme

aktiviteter. I Tivoli ses udviklingen

ved, at der fortsat kommer

nye og mere ekstreme

forlystelser til. I 1999 præsenterede

Tivoli således 4

nye forlystelser og af dem

kan de 3 kategoriseres

som ekstreme forlystelser

fx “Det gyldne tårn”.

22

SUSET

TIL HUMANISTISKE FAG

Skriv i klassen alle de forskellige fornemmelser af sus, som I selv har haft, på en planche. Opdel

evt. susene i “drømme-sus” og “angst-sus”.

Diskuter på baggrund af de forskellige sus:

· Hvordan føles den fornemmelse af sus egentlig?

· Er fornemmelsen af sus altid noget kropsligt?

· Kan fornemmelsen af sus være forskellig, afhængig af, hvem man oplever den sammen

med?

· Betyder omgivelserne og forholdene omkring fornemmelsen noget?

· Hvad skal der til for at opleve suset en almindelig skoledag?

Undersøg gennem fx Internettet, tidsskrifter, hvilke forskellige ekstreme idrætsaktiviteter, der

findes.

· Hvilke aktiviteter er nye, og hvilke har eksisteret i mange år?

Diskuter herefter i klassen, hvorfor nye ekstreme aktiviteter til stadighed udvikles, og hvorfor det

er smart at søge mere ekstreme sus?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Undersøg fx på Internettet eller i Guiness Rekordbog, hvad rekorden for et frit hovedspring er.

Tegn i målestoksforholdet 1:10 henholdsvis højden på skoleribben og rekorden for hovedspring

på gulvet i klassen.

Tegn på samme måde rekorden for dykning med eller uden ilt.

Find evt. dybden i den lokale svømmehal og tegn den ved siden af til sammenligning.

Undersøg hvad der sker i kroppen, når du oplever suset.

Tør du lade dig falde?

· Stå midt i en cirkel af kammerater og lad dig falde. Hvad sker der i øvelsen?

SUPPLERENDE LITTERATUR

·“Hooked - om vanvid og æstetik i sport og kropskulturen”, Verner Møller m.fl., Odense

Universitetsforlag


HVAD SYNES DU ER FLOT?

TIL HUMANISTISKE FAG

Introducer mind-map metoden for eleverne, hvis I ikke allerede har arbejdet med den.

· Skriv “kroppen” på et stykke papir eller på tavlen.

· Skriv derefter associationer til “kroppen” ned som pinde, så der opstår en edderkop omkring

ordet “kroppen”, med associationerne som edderkoppens ben.

Spørg:

· Hvad er kroppen?

· Hvad ved jeg om kroppen?

· Hvad har kroppen brug for?

Hvis ikke I synes, at svarene på de tre spørgsmål er fyldestgørende nok, kan I selv finde på flere

pinde/ben.

I kan evt. også benytte mind-map’en til at diskutere kropsidealer ud fra spørgsmålene:

· Hvordan bruger vi kropsidealer?

· Hvordan anvendes kropsidealer i medierne?

· I hvilke grupper af mennesker finder vi vores kropsidealer?

· Hvad gør du for at ligne dit kropslige ideal?

· Hvad gør kropsidealer godt for?

Find eksempler på den kulturskabte krop i form af skønhedsoperationer, slankekure, bodybuilding

m.m.

Arbejd evt. med kropsidealer ud fra et historisk og geografisk perspektiv. Diskuter hvad de forskellige

kropsidealer symboliserer.

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Sammenlign længden på jeres ben og længden på jeres overkrop.

· Hvordan adskiller de sig fra hinanden?

Hvordan vil I designe en plakat, der “sælger” et bestemt kropsideal?

SUPPLERENDE LITTERATUR

·“Krop og klær” af Broby-Johansen, R.

·“Det kvindelige ideal. Kropsidealet i den vestlige kultur 1880-1990” Marianne Thesander i

Tiderne Skifter

■ Kropsidealet om en slank krop er skyld i, at salget af

slankemidler er steget markant. Fra 1994 hvor

Lægemiddelstyrelsen begyndte at udarbejde statistikker

over salget af receptpligtige slankemidler, er salget

steget fra 56,3 mil. kr. i 1994 til 60,6 mio. kr. i

1998.

■ Selv om man taber sig, så tager 4 ud af 5 på igen,

hvis vægttabet ikke også omfatter motionsændringer.

Sker vægttabet alene ved diæt, falder mange tilbage

til de gamle kostvaner igen.

23


■ Vægt og højde hos USA’s OL deltagere i redskabsgymnastik,

1960-1992

Vægt (kg)

Højde (cm)

60

50

40

30

20

10

0

165

160

155

150

145

140

135

24

1960 1964 1968 1972 1976 1984 1988 1992

1960 1964 1968 1972 1976 1984 1988 1992

■ Gennemsnitsalderen hos USA’s OL deltagere i

redskabsgymnastik, 1960-1992

År 1960 1964 1968 1972 1976 1984 1988 1992

Alder 18,3 19,0 17,7 18,2 17,5 17,5 16,6 16,0

■ I basketball er det en fordel at være høj. Den højeste

mand, der hidtil (år 2000) har spillet i den amerikanske

liga NBA, er Gheorge Maresan fra Rumænien, der måler

2,31 m. I sæsonen 1999-2000 spillede han for New Jersey

Nets.

KAN EN SUMOBRYDER SLÅ KOLBØTTER

I LUFTEN ...ELLER KAN EN GYMNAST DUNKE?

TIL HUMANISTISKE FAG

Find i klassen oplysninger om forskellige verdensmestre og idrætsstjerner. Benyt fx Internettet.

Diskuter ud fra oplysningerne sammenhængene mellem udøverens kultur, størrelse og resultater.

· Hvad er fx grunden til, at mange langdistanceløbere på verdensplan kommer fra en bestemt

etnisk gruppe i Kenya, og at stort set alle sprintere og basketballspillere fra USA er sorte?

· Hvad gør idrætsfolk for at opnå den optimale krop?

· Hvad kan en ganske almindelig krop bruges til?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Sammenlign jeres resultater i løb, spring eller kast og problematiser resultaterne

i forhold til køn, alder og kropsstørrelse. I kan også sammenligne

med andre elevers resultater. Hvem er god til hvad?

· Har det betydning, om man er stor eller lille, eller om man er dreng eller

pige?

Sammenlign tyngdepunktsløftet mellem den danske mester i højdespring

i 1990, Pia Zinck, der har løftet sit tyngdepunkt 74 cm med nordmanden

Steiner Houen, der har løftet sit tyngdepunkt 1,04 m.

“Hvem kan klatre højst?”

Sommetider er de fysiske forudsætninger slet ikke afgørende for,

hvem der vinder en bestemt konkurrence.

· Udfør en klatrekonkurrence på en klatrevæg under de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

“Hvem kan klatre højest eller hurtigst?


DU VOKSER

TIL HUMANISTISKE FAG

Skriv i klassen “konfirmation” på enten et stykke papir eller på tavlen. Skriv herefter alle de

associationer, som I kan finde på.

I kan også mind-mappe disse spørgsmål:

· Hvilken betydning har konfirmation i dag sammenlignet med konfirmationen på dine bedsteforældres

tid?

· Hvordan markeres overgangen fra barn til voksen i andre lande?

Alternativ opgave:

· Giv en ydre beskrivelse af dig selv med højde, vægt, statur, former, ansigtsudtryk m.m.

· Hvordan tror du, du ser ud som 30-årig, 50-årig osv.?

· Hvordan vil du gerne se ud?

· Saml billeder af familiemedlemmer, som de så ud på din alder og senere. Du kan evt. lave

et stamtræ med billederne. Hvem ligner du mest med temperament og interesser?

· Sammenlign klassens interesser, temperament og udseende i forhold til familiemedlemmer.

· Hvad fortæller det jer om arv og miljø?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Hvilke diagrammer kan laves over elevhøjden i klassen?

Hvilken rolle spiller kost og motion for vækst?

Visualiser i klassen jeres forskellighed (køn, alder, højde osv.) med digitale fotos.

■ I puberteten kan piger vokse 7-8 centimeter på et år,

mens drenge kan vokse op til 10-11 centimeter.

■ Før puberteten kan piger og drenge løbe lige hurtigt

og springe lige langt. Efter puberteten vil drenge som

regel være 20-30% bedre end pigerne på disse områder.

25


■ Børn og unge spiser i store træk som resten af befolkningen.

Det var konklusionen i en landsdækkende

kostundersøgelse fra 1995. Op til 14-årsalderen spiser

børn regelmæssigt fem måltider i løbet af dagen.

Fra 15-årsalderen springer en tredjedel morgenmaden

over én eller to gange om ugen, og over halvdelen

spiser ikke frokost hver dag. Hvorfor vanerne ændres,

ved man ikke så meget om. Det ser dog ud til,

at nogle teenagere gennem deres valg af mad og

måltider søger at markere en uafhængighed af

voksne.

■ De største sundhedsmæssige problemer ved børn og

unges mad- og måltidsvaner er, at der spises for meget

sukker og fedt. Samtidig springes nogle måltider

over. Problemet med at spise meget sukker fx i form

af slik, kage og sodavand viser sig ved, at man ikke

får nok vitaminer og mineraler til at vokse, trives og

forebygge sygdomme som fx blodpropper i hjertet og

sukkersyge.

■ Vi spiser i dag mere og mere fast food. Alene antallet

af McDonalds restauranter er vokset fra den første

åbnede i 1981 til der ved udgangen af år 2000 forventes

at være over 100. I 1995 åbnedes nr. 50.

26

HVORDAN SPISER DU?

TIL HUMANISTISKE FAG

Sæt fokus på elevernes egne spisevaner gennem mind-mapping.

· Skriv i klassen “kost” midt på et stykke papir eller på tavlen.

· Skriv derefter alle associationerne ud for ordet “kost” som pinde.

Spørg herefter:

· Hvornår spiser du?

· Hvad spiser du?

På hjemmesiden www.komigang.com kan eleverne dels på den offentlige side, og dels den lukkede

elevdel, udfylde et spørgeskema om kostvaner i form af en tipskupon.

Til hvert spørgsmål er der 3 svarmuligheder. Ved besvarelse af

hvert enkelt spørgsmål melder tipskuponen tilbage om elevens

svar er et godt, nogenlunde eller dårligt valg.

Til sidst udregner spørgeskemaet en samlet

kostvanevurdering.


DU KAN SPISE ALT

- BARE IKKE HVER DAG

TIL HUMANISTISKE FAG

Skriv i klassen forslag til, hvad I synes er en god og sund kost.

· Hvad betyder smag, lugt, tilberedning, lyst, behov, tradition og medbestemmelse for, hvad

der er god mad?

· Er god mad det samme som sund mad?

Udarbejd evt. i klassen bestemmelser for, hvad I synes er god og nærende kost.

· Hvad har betydning for, om man spiser sundt?

· Hvad kan man gøre for at efterleve sine forestillinger om sund

kost?

Alternativt undervisningsforløb:

· Sammensæt et måltid i klassen ud fra kostcirklen.

· Tilbered derefter måltidet i skolekøkkenet. Udregn herefter

fedt- og sukkerindholdet i måltidet.

· Hvordan smager maden?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Udregn fedt- og sukkerindholdet i en madpakke, i en burger,

aftensmåltid m.m.

Udregn fedtenergiprocenten ud fra deklarationerne

på fx ost, mælk m.m.

■ Kroppen skal bruge masser af energi, når man er fysisk

aktiv. Den energi, der er hurtigst at omsætte,

kommer fra kulhydrater, men vi får også energi fra

kroppens fedtdepoter. Man får 17 kJ/g fra kulhydrat

og proteiner og 39 kJ/g fra fedt. Kroppens kulhydratdepot

er ca. 600-700 g. Fedtdepotet udgør som regel

15% af den mandlige kropsvægt og 20% af den kvindelige

kropsvægt.

■ Stofskiftet er afhængig af kropsstørrelse, vækst og

aktivitetsniveau. Tager man det i betragtning, er det

relative hvilestofskifte næsten ens fra person til person.

27


28

HVORDAN ER DIN TILSTAND?

I takt med at mange bruger kroppen mindre i hverdagen, mindskes forståelsen

for, hvad kroppen kan og ikke kan. Pulsen mærkes måske kun, når man

løber efter bussen, og det er måske svært at nå fødderne, fordi man ikke er

smidig.

I temaet ”Hvordan er din tilstand?” har eleven mulighed for at lære om sin

egen krop gennem interaktive øvelser og målinger. Plancherne, elev- og lærermaterialet

lægger vægt på, at alle former for fysisk aktivitet er en meget vigtig

faktor i forhold til sundhed. Der er mulighed for at arbejde i dybden med

emnet via de uddybende tekster om kroppen i elevhæftet og opgaverne, som

er foreslået i lærerhæftet.

Lungevolumen og herunder især rygning problematiseres under dette tema.

Rygning er årligt skyld i mange tusinde dødsfald, og da rygevaner statistisk

set tillægges i de tidlige teenageår, er det vigtigt, at eleverne forholder sig til

konsekvenserne af rygning.

Pulsen er en god træningskammerat, og materialet forklarer bl.a., hvordan

man måler pulsen, og der gives forskellige eksempler på aktiviteter, der får

pulsen til at stige.

Udviklingen i vægt og højde bliver gennemgået - også ud fra et historisk

perspektiv - og fokus er især på forskellen på eleverne størrelse, som er

særlig udtalt på disse klassetrin. Hensigten er at give eleverne en forståelse

af, at det er normalt, at der i denne alder er forskel på højde og drøjde,

og budskabet er, at der er fordele ved både at være stor og lille, og at ligegyldig

hvordan du ser ud, så er der en idræt, der passer dig. I lærerhæftet

er der anvisninger til, hvordan tallene kan bruges i forbindelse med gennemsnitsberegninger

m.m. I elevhæftet uddybes de forskellige forhold, der

har betydning for vægten. Her kan laves forskellige beregninger med vægttallene.

Materialet lægger desuden op til, at eleverne tester deres balance-,

smidigheds- og reaktionsevne, og materialet kommer også med forslag til,

hvordan man kan træne disse evner. Undervisningsforslagene opfordrer til,

at eleverne diskuterer og derved bliver bevidste om, hvorfor disse evner er

vigtige.

Elevmålingerne kan desuden bruges og sammenlignes med andre målinger,

idet dataene samles i en database. Eleverne får direkte respons på deres

indtastede svar.


MÅL DIN HØJDE

TIL HUMANISTISKE FAG

Gennemsnitshøjden er øget med 15-20 cm de sidste 100 år.

· Find eksempler på bygninger, indretninger eller møbler,

hvor vi i dag er blevet for store.

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Registrer klassens højderesultater i spørgeskemaet,

der ligger på hjemmesiden www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.

■ Vækst og udvikling er meget afhængig af kost og nedslidning.

I takt med at vi har fået en sundere kost og

mindre fysisk arbejde, er voksnes gennemsnitshøjde

steget. Gennemsnitshøjden for mænd på session var i

1880 166 cm. Samtidig var antallet af “undermålere”

- datidens betegnelse for mænd, der var mindre end

160 cm, og som derfor ikke kunne anvendes som soldater

- betragteligt større end eksempelvis i 1960. I

1880 var det således 13% mod 2% i 1960, der ikke

kunne bruges.

■ Tidligere var de regionale forskelle betydelige mere

udprægede end i dag. Lolland-Falster havde i 1880

således omkring 20% “undermålere” mod Vestjyllands

ca. 8%.

29


■ Hvis man er overvægtig og samtidig fysisk inaktiv,

forøges risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme

og sukkersyge. Hvis man som overvægtig derimod er

moderat fysisk aktiv, så mindskes risikoen markant. I

en amerikansk undersøgelse er det således påvist, at

overvægtige, der motionerer dagligt, har en relativt

mindre risiko for sygdom og død, end slanke, der er

fysisk inaktive. Budskabet er klart: overvægt i sig selv

er ikke farligt, det er derimod fysisk inaktivitet!

■ I perioden 1987-1994 steg forekomsten af overvægt

blandt voksne fra 6% til 8%, hvilket svarer til, at næsten

100.000 flere danskere er blevet overvægtige inden

for denne årrække. En undersøgelse fra 1999 viser,

at også flere 9-10-årige danske drenge og piger

er blevet overvægtige indenfor de sidste 10-12 år.

■ Vægten i kg siger måske ikke så meget i sig selv.

Derfor bruges ofte forholdet mellem legemsvægt og

legemshøjde i anden potens (BMI) som et forholdstal,

der giver et billede af, om man er under-, normal- eller

overvægtig. BMI-tal på mellem 20 og 25 regnes

for normale for voksne. Da vægten imidlertid stiger

med højden i tredje potens er det mere hensigtsmæssigt

at bruge et Pondural index, når det er børn, det

drejer sig om, fordi højden hos børn i forskellige aldre

og på forskellige udviklingstrin varierer meget.

■ Der er flere overvægtige børn og unge i dag end for

30 år siden. Overvægt er især øget blandt de 16-24årige.

Det stemmer overens med undersøgelser af

unge mænd på session, som har vist, at antallet af

overvægtige er steget fra et par promille i 1960’erne

til 4-5% i begyndelsen af 1990’erne.

■ I andre vesteuropæiske lande er 7-20% af den voksne

befolkning overvægtige. I USA er tallet noget højere

(25%) og i østeuropæiske lande er tallet helt oppe på

30%. Set i et internationalt perspektiv er danskerne således

blandt de slankeste befolkninger, men væksten

af overvægtige i Danmark - især i de yngre aldersgrupper

- viser, at problemet er hastigt voksende.

30

HVAD VEJER DU?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Registrer klassens vægtresultater i spørgeskemaet, der ligger på hjemmesiden

www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med

landsgennemsnittet.

Det Pondurale index udregnes som:

Legemsvægt (kg)

legemshøjde 3 (m 3 ).

Et Pondural index mellem

11 og 14,5 vil være

normalt.


HVORDAN BEVÆGER DU DIG ...OG HVOR?

TIL HUMANISTISKE FAG

Skriv “fysisk aktivitet” på en planche.

· Skriv ud fra ordet alle de forskellige associationer, I får om fysisk aktivitet. Hvilke aktiviteter

opleves som sjove, og hvilke er kedelige?

Udarbejd hver især en dagbog.

Arbejd herefter med spørgsmålene:

· Hvornår er du fysisk aktiv med idræt, leg, ture med hunden etc.?

· Hvor mange minutter er du sammenlagt fysisk aktiv om dagen?

· Taler I om fysisk aktivitet hjemme hos dig?

· Hvordan kommer du til og fra: skole, fritidsaktiviteter og kammerater?

Søg på Internettet:

Danmarks Statistik www.dst.dk

■ Hvis alle danskere fulgte anbefalingen om at være fysisk

aktiv mindst ½ time dagligt, så ville ca. en ¼ af

alle blodpropper kunne undgås.

■ Helbredet afhænger af livslang motion. I dag fortsætter

flere og flere efter 30 års alderen med at være fysisk

aktive. Behovet for øget fysisk aktivitet skal også

ses i sammenhæng med, at flere og flere har et stillesiddende

arbejde.

■ Dertil kommer, at de fleste erhverv er blevet mekaniseret,

således at disse også bliver mindre og mindre

fysisk krævende.

31


■ Hjertet trækker sig sammen 90-100.000 gange hver

dag, og det pumper 6-10.000 liter blod rundt i kroppen

afhængig af hvor stor, og hvor aktiv du er. Hjertet

slår således ca. 36 millioner gange i løbet af et år.

Hjertet har i løbet af den tid udført et arbejde, der

svarer til, at du har løftet din egen vægt 160

kilometer op i luften!

■ Hjertets størrelse afhænger af arv, personens størrelse

og træning. Idrætsudøvere, der dyrker udholdenhedsidrætter

som marathonløb, cykling og langrend,

har store hjerter. Her er den indre volumen stor i forhold

til en almindelig hjertemuskulatur. Udøvere, der

dyrker styrkeprægede idrætter som bodybuilding og

vægtløfting, har også store hjerter, men her er forholdet,

at hjertemuskulaturen er stor og den indre volumen

mindre.

■ Ligesom hjertets størrelse kan øges gennem træning,

så kan blodmængden også øges. Efter 3 måneders

intensiv træning kan der registreres en øget blodmængde

på 1 liter. En bloddonor tappes ofte for ½

liter blod. Det tager kroppen et par dage at reproducere

det mistede blod og et par uger at genoprette

mængden af røde blodlegemer.

■ Minutvolumen udregnes som puls x slagvolumen.

Pigers hvilepuls er højere end drenges, fordi deres

slagvolumen er mindre.

32

HVAD SIGER DIN PULS?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Hvis skolen råder over pulsure, kan eleverne lade uret registrere en hel dags pulssvingninger og

sammenligne disse med en dagbog over dagens aktiviteter.

Bearbejd resultaterne på computer.

· Kan I ud fra resultaterne se en ændring i hvilepulsen i løbet af en dag?

· I hvilke fag er pulsen høj og i hvilke er den lav?

Registrer klassens pulsresultater i spørgeskemaet, der ligger på

hjemmesiden www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.


HVAD BRUGER DU DINE LUNGER TIL?

TIL HUMANISTISKE FAG

De fleste ved, at rygning skader bl.a. lungerne. Diskuter i klassen hvorfor der er så mange,

der på trods af denne viden alligevel ryger. Interview venner, forældre eller bedsteforældre om,

hvorfor de begyndte at ryge.

· Hvad er fælles for de interviewedes start på rygning - og hvad er forskelligt?

· Hvad har betydning for, at man stopper med at ryge?

Udregn hvad det koster om året at ryge en pakke

cigaretter om dagen.

· Har prisen betydning for, hvor meget man ryger?

Diskuter og analyser reklamer for cigaretter.

· Hvem henvender de sig til?

· Ses advarslen på cigaretpakken, og har den betydning

for, om man begynder med at ryge?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Registrer klassens resultater af lungevolumen i spørgeskemaet,

som ligger på hjemmesiden

www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.

· Adskiller resultaterne fra klassens rygere sig fra det øvrige gennemsnit?

Når overfladen på en lunge hos et voksent menneske bredes ud, svarer

det til et areal på 90 til 150 m 2 . For nogle rygere reduceres

arealet med 50%.

■ Lungestørrelsen afhænger primært af kropsstørrelsen,

men også arv og træning spiller en rolle. Drenge og piger,

der måler 160 cm vil normalt have en lungekapacitet

på omkring 4 liter. Den største lungekapacitet

hos en dansker er fundet hos en dansk roer. Hans

lungekapacitet var på 9,1 liter. Kapaciteten hos mandlige

langrendsskiløbere er på 7-8 liter. For danske badmintonspillere

og marathonløbere er den på ca. 5 liter.

■ Den mængde luft som indåndes eller udåndes, når

man træner eller konkurrerer med maksimal puls, kaldes

den maksimale ventilation - Ve(maks). Normalt

måles den som den mængde luft, der kan indåndes eller

udåndes i et minut. I modsætning til lungekapaciteten

er Ve(maks) meget afhængig af træningstilstanden.

Den normale værdi for 12-15-årige er

70-80 l luft/minut. For eliteidrætsudøvere i meget god

træning er der målt Ve(maks) på op til 250 l luft/minut.

Øvelsesfif

Instruer eleverne i at sætte papmundstykket på

peakflowmeteret. Af hygiejniske årsager skal der sættes

et nyt mundstykke på for hver ny elev, der puster

i peakflowmeteret. Placer derfor en skraldespand ved

øvelsen til de brugte papmundstykker.

Sæt pilen på peakflowmeteret på 0. Eleven skal holde

peakflowmeteret, så skalaen og pilen ikke blokeres -

ligeledes må hullerne for enden af måleren ikke dækkes.

Eleven skal stå op, når der pustes i peakflowmeteret.

Ved testen skal eleven ånde dybt ind, holde

peakflowmeteret vandret, holde læberne tæt rundt om

mundstykket og derefter blæse så hårdt som muligt.

Noter derefter hvor langt pilen kommer op ad skalaen.

Stil derefter pilen tilbage til 0 og gentag testen

to gange til. Noter det højeste af de tre målinger.

Rengør peakflowmeteret, når klassen er færdig med

testen, ved at lade det ligge i varmt sulfovand i 2-3

minutter. Skyl derefter i varmt vand og ryst forsigtigt

vandet af. Lad det tørre helt før det bruges igen.

33


■ Ens evne til at balancere og koordinere sine kropsdele

er delvist tillært. Især balletdansere har en meget

veludviklet balance- og koordinationsevne.

■ Når vi balancerer, aktiverer vi sanser og sansemotoriske

nerver: labyrint-,

syn, hud-, led- og

muskelsanserne.

■ Når balancen skal holdes i

ekstreme situationer som

fx piruetter hos dansere og

akrobater bruger man forskellige

teknikker. En teknik er at

fastholde blikket på et punkt i lang

tid for så hurtigt som muligt at

lade blikket søge tilbage til

det samme

punkt igen.

Øvelsesfif

Til udstillingen følger

to balancebomme, som

kan bruges tæt ved planchen.

Dog kræver øvelsen,

at der ikke er nogen, som

forstyrrer eleverne på

balancebommene i at holde

balancen. Løb og bevægelse

tæt på øvelsen skal derfor

undgås. Tegn evt. en cirkel

med kridt, som markerer øvelsesområdet.

34

HOLD BALANCEN

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Det er oftest ved uvante kropsaktiviteter, at man mærker manglende balance. Prøv i klassen

at gå på line, bygge en kropspyramide eller køre på ethjulet cykel.

· Diskuter hvordan jeres balance virkede og sammenlign fx, hvordan det er at køre på en

ethjulet cykel i forhold til at cykle på en almindelig cykel.

Balance er afhængig af kroppens færdigheder. Afprøv evnen til at koordinere og kontrollere

kroppen:

· Lav én bevægelse med højre arm, en anden bevægelse med venstre arm og en tredje bevægelse

med venstre ben.

· Afprøv forskellige bevægelseskombinationer og diskuter hvorfor nogle er i stand til at huske

og udføre mere komplicerede kombinationer end andre.

· Afprøv hvordan sanserne er afgørende for balancen. Hold balancen med lukkede øjne, efter

du har snurret rundt.

Registrer klassens resultater i spørgeskemaet, der ligger på hjemmesiden www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.


KAN DU NÅ DINE FØDDER?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Diskuter hvornår det er en fordel at være smidig.

· Find eksempler fra dagligdagen hvor smidighed betyder noget.

· Kan I finde situationer, hvor for stor smidighed kan være et problem eller skade kroppen?

Registrer klassens smidighedsresultater i spørgeskemaet, der ligger på hjemmesiden

www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.

■ Hypermobilitet er, når det er muligt at overstrække

sine led. Slangemennesker er eksempler på mennesker,

der er hypermobile.

Øvelsesfif

Skalaen, der aflæser smidigheden i ryggen, starter 50

cm før fodsålen. Det reelle nulpunkt - fodens underside

- er derfor 50 cm. En elev, der kan nå til 55 cm

på skalaen, vil derfor kunne række 5 cm ud over foden.

De 50 cm er fastlagt som et skønnet punkt placeret

ved knæet. Skalaen er udformet, så ingen får et

negativt resultat.

Skalaens udformning er den samme, som den skala

der benyttes i udstillingen “Motion styrker livet” henvendt

til gymnasieelever. Resultaterne er således direkte

sammenlignelige.

Elevernes smidighed har ikke nogen direkte sammenhæng

med deres grundform. Aktive fodboldspillere vil

fx ofte have en lav smidighed i ryg og på lårets bagside.

Når eleven måler sin smidighed, er det vigtigt ikke at

hugge fremover for at nå så langt som muligt. I stedet

skal strækket foregå stille og roligt og gerne samtidig

med en udånding.

35


■ Sprintere kan reagere på 0,03 sek. For almindelige

mennesker er den gennemsnitlige reaktionstid 1/10

sek.

■ Ens reaktionstid påvirkes ligesom balancen bl.a. af

stimulanser som alkohol, idet alkohol bl.a.

hæmmer muskelkoordineringen.

Øvelsesfif

Inddel eleverne i grupper

på to og to.

Den ene elev sidder ned og lader underarmen

hvile på bordet. Det mest hensigtsmæssige

er at udføre testen ved at

bruge den mest aktive arm, som

skrives eller kastes med. Mellem

under- og overarm skal

der være en vinkel på 90 0 .

Håndled og hånd er fri af

bordet. Hånden skal holde

omkring linealen uden at

røre den. 0-stregen på linealen

skal være ud for

tommelfingerens øverste

kant. Kammeraten, der

holder linealen, står

bag testpersonen og

siger “klar” og slipper

derefter linealen inden for fem sekunder. Testpersonen

griber nu om linealen, så snart han/hun ser

linealen falde. Reaktionstiden aflæses ved

tommelfingerens øverste kant.

For at testpersonen kan få mulighed for at koncentrere

sig, skal der være ro omkring øvelsen.

36

HVOR HURTIGT REAGERER DU?

TIL HUMANISTISKE FAG

Diskuter hvornår det er en fordel at have en hurtig reaktion.

Find eksempler fra dagligdagen, hvor en hurtig reaktion betyder noget.

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Registrer klassens reaktionsresultater i spørgeskemaet, der ligger på hjemmesiden

www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.

Arbejd med forskellige refleksøvelser fx:

· Gå sammen to og to. Den ene stiller sig bag makkeren, der skal afprøve sin reaktionsevne.

Eleven, der står bagved, holder en bold foran hovedet på den anden. Efter et klarsignal slippes

bolden indenfor fem sekunder, hvorefter makkeren skal forsøge at fange bolden.

· Prøv evt. med forskellige bolde eller/og ved at flytte udgangsstedet for bolden, der holdes

over hovedet, således at den hele tiden falder ned et nyt sted.

· Læg 5-6 forskellige genstande, som f.eks. en lineal, et viskelæder, et kridt, en mønt - og

hvad der ellers er indenfor rækkevidde - ud på et bord. Eleven, der skal testes, sidder ved

bordet og skal på kommando fra makkeren forsøge at ramme/berøre de genstande, som

makkeren nævner.

· Forsøg evt. at nævne en serie på 3-4 genstande, som rammes i den nævnte rækkefølge.

Eksempelvis: 1) lineal, 2) mønt, 3) tavlesvamp og 4) kridt.

· Hvem gør det hurtigst?


HVAD KAN DU YDE?

Flere overvægtige danskere er blot én konsekvens af, at danskerne gennem

de sidste 30 år er blevet mindre fysisk aktive. I temaet “Hvad kan du

yde?” har eleven mulighed for at undersøge og lære om den aktive krop:

kondital, hoppehøjde, hoppehastighed, kastestyrke, trækstyrke, rygmuskelog

mavemuskelstyrke.

Undervisningsmaterialet lægger op til, at eleverne tester deres evner, og at

de får en forståelse for, hvad de kan bruge disse evner til i deres idræt og

i dagligdagen fx i form af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Nogle af de interaktive øvelser kræver en del plads som fx “Hvad er dit kondital?”

og “Kast så langt som muligt!”, og de bør udføres i et rum med plads,

fx en gymnastiksal, aula eller lignende. Til plancherne er der i lighed med

“Hvordan er din tilstand?” uddybende tekster i elevmaterialet, og lærerhæftet

indeholder forslag og oplæg til undervisning i emnerne. Eleven kan ligeledes

taste sine målinger ind i spørgeskemaet, og klassens målinger kan efterfølgende

sammenlignes med øvrige data og bruges til forskellige beregninger.

Dele af de indtastede målinger indgår i elevens sundhedstilbagemelding.

37


■ For at forbedre konditionen er det nødvendigt at øge

aktivitetsniveauet og intensiteten. En tommelfingerregel

siger, at for at forbedre konditionen er det nødvendigt at

træne med 70% af den maksimale puls tre gange om

ugen. Det tager den samme tid at “ødelægge” sin kondition,

som det tager at bygge den op. For idrætsudøvere,

der er i meget god form, tager det dog væsentlig kortere

tid at miste den gode form end at opbygge den.

■ Det normale kondital for børn mellem 12 og 16 år er for

drengenes vedkommende omkring 52 og

for piger 45. De højeste

konditionstal er fundet

hos mandlige

langrendsløbere og cykelryttere,

og det var

94. Det højeste kondital

for kvinder er ligeledes

fundet hos en langrendsløber,

som fik målt sit kondital

til 80.

■ Konditionstallet

hænger sammen

med, hvor meget man

bevæger sig. Blinde, der

ikke leger frit, har således fået målt

kondital på 30.

38

HVAD ER DIT KONDITAL?

TIL HUMANISTISKE FAG

Diskuter hvad kondition er, og hvornår kondition har betydning.

I hvilke aktiviteter i dagligdagen er det godt at have en god kondition, og i hvilke er det mindre

vigtigt?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Klassen udarbejder træningsprogrammer af en måneds varighed tilpasset hver enkelt elev.

Efter ½-1 måned gentages konditionstesten.

· Er der nogle forskelle mellem de forskellige tests?

Afprøv forskellige grundlæggende træningsformer:

· Svømning, rulleskøjter, cykling og løb.

· Er der nogle aktiviteter som er nemmere, lettere eller bedre for nogle elever fremfor andre?

Klassen kan evt. sammenligne sig med en klasse, som ikke træner.

Registrer klassens konditionsresultater i spørgeskemaet, der ligger på hjemmesiden

www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.

Hvis skolen råder over kondicykler, kan der på hjemmesiden www.komigang.com findes oplysninger

om, hvordan kondicykler (også kaldet ergometercykler) bruges, samt hvilke formler, der

skal bruges til at udregne konditallet.

SUPPLERENDE LITTERATUR

·“Træningsdagbogen fra 6.-10.klasse” fra Dansk Skoleidræt.

Kan rekvireres gratis hos Dansk Skoleidræt på tlf. 65 31 46 46


Tabel til vurdering af resultater opnået ved 20 meter shuttle-run test Øvelsesfif

Denne test til at anslå elevernes kondital er i lighed

med Coopertesten bygget op som en løbetest med

Løbetid Hast. Sek./ Kondital

min Km/t 20 meter (ml.O 2 /kg)

1 8,0 9,000 27,4

2 9,0 8,000 33,3

3 9,5 7,579 36,9

4 10,0 7,200 39,1

5 10,5 6,857 42,0

6 11,0 6,545 45,0

7 11,5 6,261 47,9

8 12,0 6,000 50,8

9 12,5 5,760 53,8

10 13,0 5,538 56,7

11 13,5 5,333 59,6

12 14,0 5,143 62,5

13 14,5 4,966 65,5

14 15,0 4,800 68,4

15 15,5 4,645 71,3

16 16,0 4,500 74,3

17 16,5 4,364 77,2

18 17,0 4,235 80,1

19 17,5 4,114 83,0

20 18,0 4,000 86,0

21 18,5 3,892 88,9

TIPS:

Vær opmærksom på at løbeunderlaget er ensartet.

Der skal gerne være mindst 1 meter mellem testens

deltagere.

Løbebanen skal gerne have en afstand til mure eller

lignende på 1 meter i hver ende.

Kontrollér båndoptagerens hastighed med et stopur.

stigende hastighed.

Løbetesten er inddelt i 23 trin af 1 minuts varighed.

Eleverne skal løbe over en distance på 20 meter,

løbehastigheden dikteres af det medfølgende bånd.

Det trin, hvor deltagerne falder fra, indikerer elevens

generelle udholdenhed - kondition.

På et egnet areal markeres en passende bred løbebane

med 20 meter mellem start- og slutlinie, som

markeres med tape eller lignende. Eleverne instrueres

om, at de skal løbe frem og tilbage mellem de to

streger. De skal følge den løberytme, som angives på

båndet, forstået på den måde at de skal være i den

ene eller den anden ende af banen, når der lyder et

bip på båndet. En nøjagtighed inden for en meter eller

to er tilstrækkeligt. De skal blot røre ved linien for enden

af banen med foden, vende hurtigt og løbe tilbage

i modsatte retning.

Hastigheden starter lavt, men sættes gradvist op. Eleverne

skal følge den fastsatte rytme så længe de kan.

Når de stopper - fordi de ikke kan følge med længere,

eller fordi de ikke mener at de kan fuldføre det pågældende

trin, så skal de huske nummeret på det trin

de standsede.

Testen viser den maksimale udholdenhed,

opbygget progressivt, altså med

stigende intensitet og belastning, og vil

variere i længde alt efter elevernes

kondition. Jo bedre kondition, jo længere

varighed.

Hvert trin er af 1 minuts varighed. På

båndet er der 23 trin, eller 23 minutters

løbetid, hvilket skulle være nok til at de

færreste vil kunne gennemføre hele testen.

39


■ Udover at musklens evne til at reagere og eksplodere

afhænger af musklens tværsnitsareal, så spiller den

aktiverede nervemængde og musklens fibersammensætning

en afgørende betydning for, hvor

hurtigt og eksplosivt den kan kontrahere.

■ Når 100 m løbere starter, så kan de bedste accelerere

fra 0-40 km/t. på 5 sekunder. Løberne når denne hastighed

efter at have løbet cirka 40 meter.

■ Når mennesker i pressede situationer har været i

stand til at “muskeleksplodere” i en grad, de ikke

vidste var muligt, så skyldes det, at de normalt kun

udnytter og aktiverer 70-80% af deres muskelkapacitet.

Den resterende del kan aktiveres gennem

nervebanerne, og for trænede personer kan brugen af

musklerne forhøjes med op til 90%.

Øvelsesfif

Før målebåndet gennem skinnen inden øvelsen påbegyndes.

Før målebåndet ind under hjulet og videre

bagud, så det går under fjederen. Eleverne stiller sig

på det markerede felt med blødt skum. Eleven fastgør

bæltet omkring livet og justerer det, så målebåndet

sidder på elevernes ryg. Målebåndet strammes, så

det kan aflæses ved markeringen ved skinnens begyndelse.

Eleven skal stå på tæer, når målingen foretages.

Øvelsen skal udføres med sko på af hensyn til

eventuelle skader, der kan opstå hvis elever træder

forkert på pladen.

40

HOP SÅ HØJT DU KAN!

TIL NATURVIDENSKABELIG FAG

Hvornår er det en fordel at have en stor eksplosiv styrke?

· Find situationer fra fx skolen, derhjemme, på arbejdet, til spejder eller idræt.

Er der risici ved pludselig at eksplodere for

voldsomt?

Nogle mennesker har i trængte situationer

været i stand til fx at springe eller

løbe hurtigere, end de ellers var i

stand til.

· Diskuter og undersøg, hvad der gør, at

de i disse situationer er i stand til eksplodere

i en grad, de ikke troede var muligt.

I mange idrætter fx højdespring, basketball, badminton

og idrætsgymnastik trænes den eksplosive

styrke.

· Undersøg forskelle og ligheder i forskellige idrætter ved at interviewe

udøvere eller læse træningsbøger.

Afprøv fx forskellige øvelser; såsom at hoppe ned fra en forhøjning, hvorved

der sker en forspænding/kontraktion i musklen forud for udstrækningen.

Klassens resultater registreres i spørgeskemaet, der ligger på hjemmesiden

www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.


KAST SÅ LANGT SOM MULIGT!

TIL HUMANISTISKE FAG

Undersøg hvorfra de forskellige kastediscipliner som petanque, kuglestød, diskos, spyd og hammerkast

udspringer.

I hvilke holdsportsgrene indgår ligeledes kast? Fx håndbold, basketball, baseball, softball m.v.

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Registrer klassens kasteresultater i spørgeskemaet, der ligger på

hjemmesiden

www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.

Find alle de forskellige kastegenstande

du kan.

· Kast med dem og undersøg,

hvilken indflydelse vægt og størrelse

har på kasteresultatet.

· Prøv at kaste med lukkede øjne

og se hvad det betyder.

Konstruer en kastebane med angivelse

af forskellige målområder.

· Kast efter målene med mange forskellige

bolde.

· Hvem rammer mest præcist?

Gentag nu konkurrencen men hvor

der kun må kastes uden tilløb og

derefter med underhåndskast. Diskuter

forskellen og gennemgå forskellige

kasteteknikker (krydsskridt,

vægtoverførsel, forspænding).

■ Kastelængden er bestemt af ens kastestyrke, men

derudover spiller teknik og kropslige dimensioner

også en rolle. Tekniske detaljer, der spiller en afgørende

betydning, er evnen til at accelerere, forspænde,

nedbremse og overføre energi.

■ Spydkastrekorderne har ændret sig meget. En af årsagerne

hertil er også udviklingen af nye spydtyper

og teknikker. Den første ændring skyldtes, at nye

spydtyper kunne kastes længere. Senest har ændringer

dog først og fremmest fundet sted som følge af

sikkerheden på atletikstadions, idet flere spydkastere

har været i stand til at kaste spyddene fra den ene

ende af stadion til den anden med risiko for at ramme

løbere og udøvere.

■ Tidligere havde man også andre kastediscipliner.

Frem til OL i 1912 konkurreredes der i kast med

begge arme i såvel spyd som i kuglestød. Kasteren

havde således først 3 kast med højre arm og derefter

3 med venstre arm, og vinderen var den, der sammenlagt

havde kastet længst.

Øvelsesfif

For at kunne sammenligne elevernes kast, skal eleven

sidde ned. I forbindelse med kastet skal benene

blive på gulvet. Øvelsen kræver en del plads, og det

anbefales, at den udføres i en gymnastiksal eller lignende.

Læg et målebånd ud til at måle kastet. Læg

målebåndet med nulpunktet under elevens hovede.

Bolden er blød og vil derfor hoppe ved nedslaget.

Derfor skal der langs med målebåndet placeres elever,

der kan registrere nedslagsstedet.

41


■ De fleste kan hænge i armene med en vinkel på 90

grader.

■ De fleste drenge kan også hæve sig i armene én til

flere gange, derimod er det ofte svært for piger at

lave den samme øvelse.

■ I perioden 1900-1924 indgik tovtrækning som en

olympisk disciplin.

Øvelsesfif

Vægten spændes fast i den ene ende af et almindeligt

skolebord. Eleverne skal så udføre øvelsen fra bordets

modsatte ende. På den måde opnås det længste

træk på vægten og dermed den mindste forskel mellem

eleverne.

Når øvelsen udføres, skal eleverne sidde på knæ ved

den modsatte bordende med armen hvilende på

bordpladen. Eleverne kan evt. benytte en pude eller

lav skammel, når de udfører øvelsen.

Underarmen skal pege lodret op, så armen er bøjet i

en vinkel på 90 grader. Det giver de mest ensartede

forhold for eleverne at udføre øvelsen på.

Linen kan tilpasses i længden til de enkelte elever

ved hjælp af den bardunstrammer, der sidder på linen.

Eleverne udfører øvelsen i grupper, sådan at gruppens

andre medlemmer skal aflæse trækstyrken på

vægten.

42

HVOR MEGET KAN DU TRÆKKE?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Diskuter hvordan du kan arbejde alternativt med trækkraft for at opnå bedre arbejdsstillinger.

Undersøg om der er nogle erhverv, hvor det er vigtigt at have korrekte arbejdsstillinger.

Registrer klassens resultater af armtræk i spørgeskemaet, der ligger på hjemmesiden

www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.

Hvor mange armstrækninger kan du tage?


HOP SÅ HURTIGT DU KAN!

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Registrer klassens hopperesultater i spørgeskemaet, der ligger på hjemmesiden

www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.

Diskuter hvorfor nogle mennesker er bedre til at bevæge

sig hurtigere end andre.

Få en fornemmelse af hurtighed ved først at

spille badminton eller volleyball på almindelig

vis. Gentag derefter spillet, men med vægtbelastning

i form af sandposer i bælte eller

på benene. Diskuter herefter forskellen

mellem spilsituationerne.

■ Balancen har betydning for, hvor hurtigt man kan

hoppe, men også udholdenhed og kondition har betydning.

■ Det bedste resultat hidtil er fra en engelsk pige, der

har hoppet i alt 50 gange.

■ I skidisciplinen pukkelpist er evnen til at springe hurtigt

fra side til side vigtig. Antallet af pukler på en

bane varierer, men i gennemsnit er der 75 pukler,

som deltagerne hopper mellem på en 200 meter lang

bane.

Øvelsesfif

Speedbounceren består af en blød skumplade, hvorpå

der er monteret en kegleformet væg, som eleven med

samlede ben skal springe sidelæns over. Eleven kan

sætte af hvor som helst på skumpladen, og det er

ikke nødvendigt at ramme markeringerne på skumpladen.

Når eleverne skal hoppe over væggen, skal

benene være samlet og eleven der tæller antal hop,

tæller hver gang der landes på den ene side. Altså 2-

4-6 og derefter lægges en til, hvis man lander til sidst

på et ulige tal/modsatte side.

43


■ Flere teorier peger på, at en ubalance i form af stærkere

mavemuskler end rygmuskler kan forårsage rygproblemer.

■ Kan man lide at sejle sejljoller er det vigtigt at have

styrke og udholdenhed i mave-, ryg- og lårmuskler.

Blandt elitesejlere er der flere som fx er i stand til at

hænge med hele kroppen ud over kanten af båden

(bortset fra fødderne, der sidder fast i en fodstrop) i op

til 10-15 minutter. Rekorden for en test mellem danske

sejlere er sat af Christine Roug, der har præsteret at

hænge i 26 minutter.

■ Normalt kan en ikke trænet kun klare at hænge 1-2

minutter, før trætheden melder sig, og man er nødt til

at stoppe.

Øvelsesfif

Et almindeligt skolebord placeres på højkant med benene

ind mod en ribbe eller en væg, hvor vægtens line

kan fastgøres. Vægten har påmonteret en line med en

løkke i modsatte ende. Med den kan vægten fastgøres til

en ribbe eller andet fast udstyr. Linen føres rundt om ribben,

og vægten føres gennem linens løkke. Det enkle

system gør det let for eleverne selv at ændre højden på

linens placering. I øvelsen skal trækket helst udføres nogenlunde

vandret, så linen skal monteres omkring et trin

på en ribbe, der er placeret i elevens skulderhøjde.

Bæltet med beslaget skal placeres på eleven omtrent i

højde med armhulen - men uden om overarmene, der

hvor armens muskler danner en naturlig hulning. Det

vil sige det sted, hvor bi- og triceps begynder, og

musklerne fra skulderen fæster sig på overarmsknoglen.

Bæltets beslag har en krog, som skal gribe fat

i vægten, og denne krog skal naturligvis pege opad.

De øvrige elever kan så justere linen, så den har en

passende længde. Når eleven starter skal ben og krop

være i lodret position eller være helt inde til det bagvedliggende

bord, således at det kun er ryg - eller mavemuskler,

som der trækkes med.

44

HAR DU STÆRKE RYG- OG MAVEMUSKLER?

TIL NATURVIDENSKABELIGE FAG

Diskuter om I har forkerte arbejdsstillinger i skolen.

· Hvordan kan du forbedre dine arbejdsstillinger?

Beregn forholdet mellem ryg- og mavemuskler.

Registrer klassens ryg- og maveresultater i spørgeskemaet, der ligger på hjemmesiden

www.komigang.com

Udregn gennemsnittet for:

· hele klassen

· pigerne

· drengene

Sammenlign klassens data med landsgennemsnittet.

Tips

Da vægten vil hænge udspændt mellem elev og ribbe, er det en god ide at lægge en

plade på bordets ben, sådan at der dannes en bordplade, så vægten forhindres i at

falde ned og blive beskadiget.

Lad en elev holde en hånd under vægten ved øvelsens start og slut for at vægtens

egen vægt ikke påvirker resultatet.


WWW.KOMIGANG.COM

Hjemmesiden www.komigang.com er en væsentlig del af Sundhedsstyrelsens

kampagne, og kan bruges tværfagligt i undervisningen. Eleverne kan udvikle

deres IT-færdigheder under arbejdet med løsning af hjemmesidens opgaver,

frem for at blive undervist direkte i brug af computer. Hjemmesidens opbygning

og stil giver desuden eleverne lyst til at "kigge ind" – også uden for skoletiden.

Det er her på hjemmesiden, at eleverne skal indtaste deres resultater fra

udstillingens øvelser samt besvare spørgsmål om kost- og motionsvaner. De

indtastede svar bliver lagret i Sundhedsstyrelsens database, og disse oplysninger

vil danne grundlag for diverse undersøgelser og statistikker fremover.

Hjemmesiden er opdelt i en åben del, hvor alle har adgang, og en lukket del,

som indeholder lærer- og elevdelen, herunder adgangen til databasen. For

at sikre størst mulig datasikkerhed kræves det, at brugeren logger sig på den

lukkede del ved at indtaste nogle oplysninger (se under Adgang til lærerdelen)

samt unikt password.

Den åbne del

Her ligger elevhæftet i en redigeret version til Internettet, hvor Bryan D'Emils

gale streger er den røde tråd fra kampagnens øvrige materialer. Navigationen

er enkel, således at også nybegynderne har let ved at finde rundt på

hjemmesiden.

Som krydderi til elevhæftets tekst findes der en række trivia-spørgsmål, som

tjener til såvel underholdning som konkurrence og ikke mindst indlæring.

Brugeren kan her teste sin viden om kost og motion, mens computeren holder

rede på antallet af rigtige og forkerte besvarelser.

Lærerdel

Ud over mulighed for at oprette klassen – og dermed give eleverne adgang

til indtastning i databasen – har lærerne adgang til at se en detaljeret statistik

på de indtastede resultater, såvel for klassen specifikt som for den totale

mængde data på landsplan. Der er mulighed for at se resultaterne i tabelform

eller i forskellige typer af diagrammer, fx søjlediagrammer. Der er også

mulighed for at udforske nettet via et af de mange links, der findes under

Supplerende litteratur. Samme sted findes yderligere forslag til undervisningstemaer

samt uddybende artikler.

Elevdel

På elevdelen kan eleverne indtaste resultaterne fra udstillingens øvelser samt

gennemgå spørgeskemaer om hhv. kost- og motionsvaner.

Eleverne har også adgang til at se statistik over de indtastede resultater, dog

ikke detaljeret for at sikre de enkelte elever fuld anonymitet.

45


46

KOM I GANG PÅ HJEMMESIDEN!

ADGANG TIL LÆRERDELEN

Når du kommer ind på www.komigang.com, har du mulighed for at vælge

Lærerdel nederst til højre. For at få adgang skal du opgive Skole kode. Skolens

kode er et 6-cifret nummer, som du bl.a. kan finde på materiale, som

tilsendes fra Undervisningsministeriet.

Start med at oprette din klasse. Det kan du gøre i god tid før undervisningsstart.

For at undgå misbrug er det vigtigt, at du holder Materiale ID hemmeligt

for eleverne – ellers har eleverne også adgang til at oprette klasser og

elever.....

Klassen oprettes ved at klikke på Opret klasse under Administration og derefter

indtaste Materiale ID (et nummer, som findes påtrykt bagsiden af lærerhæftet),

Klassetrin og et Klasse password, som du selv finder på. Password

skal være på mindst tre karakterer (tal og/eller bogstaver). Find på noget, som

eleverne har let ved at huske.

Efter indtastningen vil du få dine indtastede oplysninger vist.

VIGTIGT:

Tag et print af siden eller skriv oplysningerne ned. Dette er meget vigtigt, for

du skal bruge disse oplysninger igen.

Du kan godt oprette flere klasser, men de skal have hvert sit password.

KLASSE PASSWORD

Når eleverne er klar til at indtaste deres resultater fra udstillingens øvelser,

skal du give dem adgang til indtastning i databasen. Det gør du ved at klikke

på Start/Stop indtastning, og endnu en gang udfylde felterne Materiale ID,

Klasse, Klasse password og klikke på Start. Når eleverne er færdige med indtastningen,

eller timen er slut, skal du afslutte indtastningen samme sted ved

at klikke på Stop indtastning.

VIGTIGT:

Der findes en udførlig vejledning på hjemmesiden. Læs den og følg anvisningerne.

På lærerdelen findes værktøjer til at fremstille klassens resultater i grafisk

form, både for klassen alene, klassen fordelt på drenge og piger, og sammenlignet

med landsgennemsnittet.


ADGANG TIL ELEVDELEN

Eleverne skal logge sig på systemet ved at klikke på Elevdelen, udfylde felterne

Skole kode, Klasse og Klasse password. Det kan evt. gøres inden timens

start af læreren. Eleverne skal derefter kun klikke ved enten Dreng eller

Pige, før de starter indtastningen eller besvarer quiz.

Eleverne er sikret anonymitet ved indtastning, og dermed

også når resultaterne vises. Der er altså ingen, der kan

pege fingre af andre.

Når eleverne er kommet ind på elevdelen, møder de

tre spørgeskemaer:

· de har mulighed for at indtaste deres resultater,

· de kan teste niveauet af deres motion og deres

viden om motion, og

· de kan gennemgå deres kostvaner og prøve

deres viden om kost af.

Endelig kan de se klassens resultat, både i skemaform

og i forskellige grafiske visninger.

Vær opmærksom på at spørgeskemaerne om

motion og kost også ligger på den åbne del af

hjemmesiden, men fra de skemaer samles der

ingen data ind til databasen. Det er derfor vigtigt,

at eleverne besvarer spørgsmålene i elevdelen.

TEMAER TIL UNDERVISNING

· datasikkerhed

· statistik

· søgning på nettet

· procent- og gennemsnitsberegninger

· brug af computer

· grafisk fremstilling af datamateriale

· krop, kost og motion

SUPPLERENDE LITTERATUR

Se under Supplerende litteratur på hjemmesiden www.komigang.com

47

More magazines by this user
Similar magazines