Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Tabel 11.8. Foreslåede miljøkvalitetskriterier for biologiske
effekter i ålekvabbe for hhv. forekomsten af fejludviklede un-
ger/type B-G, 0 og A) samt de PAH-specifikke biomarkører
CYP1A-aktivitet i lever og PAH-metabolitter i galde (HELCOM
2011).
Effektindikatorer < BAC BAC - EAC > EAC
I) Andel af unger med
synlige misdannelser
(type B-G)
II) Andel af tidligt døde
unger (type 0)
III) Andel af sent døde
unger (type A)
IV) CYP1A/ERODaktivitet
(pmol min -1 mg
protein -1 )
V) PAH-metabolitter i
galde (ng 1-hydroxypyren
ml -1 )
110 DEL 2
Flere typer af fejludviklede unger er fundet i kuld fra ålekvabbe i de danske
farvande, og især alvorlige misdannelser af indvolde, skelet (bl.a. spiralformet
rygrad), hoved, øjne og siamesiske tvillinger kan tyde på en skadelig
påvirkning af miljøfarlige stoffer. Karakteriseringen af typer af fejludvikling
er beskrevet i Strand & Dahllöf 2005. De hyppigste forekomster af misdannede
unger (type B-G) blev i 2011 fundet i Karrebæk Fjord, og Roskilde Bredning.
Derudover havde især Karrebæk Fjord, Randers Fjord, Nybøl Fjord,
Nakkebølle Fjord, Knudshoved Odde og Roskilde Bredning forhøjede niveauer
af hhv. tidligt døde unger (type 0) og sent døde unger (type A) (figur
11.9). Det kan dog ikke udelukkes, at bl.a. den høje andel af sent døde unger
ved Nybøl Nor skyldes en uhensigtsmæssig håndtering i forbindelse med
indsamlingen af moderfiskene. De fleste områder med øgede forekomster af
fejludviklede unger var generelt kendetegnet ved at være kystnære områder
med en lille vandudskiftning og en betragtelig øget menneskelig påvirkning
fra byer og industri. Det er derfor sandsynligt, at misdannelserne bl.a. skyldes
påvirkning af miljøfarlige stoffer, herunder dioxin, PAH eller tungmetaller
(Stuer-Lauridsen m.fl. 2008; Dahllöf m.fl. 2011). Der kunne dog ikke konstateres
en tydelig sammenhæng mellem de målte miljøfarlige stoffer i 2011 og
forekomsten af fejludvikling af unger hos ålekvabbe.
< 1 % 1-2 % > 2 %
< 2,5 % 2-5 % > 5 %
< 2 % 2-4 % > 4 %
< 10 > 10 -
< 100 100-1.000 > 1.000
Figur 11.9. Vurdering af effektniveauerne i ålekvabbe fra de
10 undersøgelseslokaliteter i 2011 baseret på de foreslåede
miljøkvalitetskriterier. Farvekoderne skal relateres til tabel
11.8.
De voksne ålekvabber undersøges desuden for andre forhold, der kan være
tegn på, at fiskene er påvirkede af miljøfarlige stoffer. Udover almindelige
mål som længde, kondition, lever- og gonade-somatisk indeks, undersøges
de bl.a. også for aktiviteten af CYP1A-afgiftningsenzymer (målt som EROD).
CYP1A-afgiftningsenzymer findes i alle fisk, hvor de indgår i den oxidative
nedbrydning og kaldes fase-I-enzymer. Udover at omdanne en del af organismens
egne stoffer, omdanner disse enzymer organiske miljøfarlige stoffer
såsom PAH og dioxinlignende stoffer som visse PCB’er, så de bliver mere
vandopløselige og nemmere at udskille. En vigtig egenskab ved disse enzymer
er, at de er inducérbare, dvs. at aktiviteten øges som respons på en stigende
påvirkning. En forhøjet enzymaktivitet medfører en øget produktion
af reaktive metabolitter med særlig høj toksicitet, fx epoxider af PAH, der
kan have en mutagen og kræftfremkaldende virkning ved at forvolde skader