Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

More documents

Recommendations

Info

6 Sammenfatning Den samlede dokumentation for udviklingen i Danmarks lysåbne naturtyper og deres arter er sporadisk. Alligevel tegner de eksisterende undersøgelser et tydeligt billede af en natur, som er sårbar og under stærkt pres. I det følgende beskrives de tendenser, som især præger udviklingen i de lysåbne naturtyper. Flere af disse udviklingstendenser forstærker hinanden. 1. Gælden fra fortiden Alle de lysåbne naturtyper er gennem de sidste 200 år blevet reduceret til en brøkdel af deres tidligere udbredelse. Mange arter i den danske flora og fauna er knyttede til de lysåbne naturtyper, og en stor del af disse arter er i dag rødlistede. Selv med en stabilisering i antallet af levesteder forventes en yderligere tilbagegang for en række rødlistede arter, idet der kan være en betydelig tidsforskydning mellem ødelæggelsen af levesteder og resulterende uddøen af bestandene. Mange arter kan nemlig ofte klare længere perioder på ikke-bæredygtige levesteder, hvor den endelige lokale uddøen først følger senere – typisk ved sammenfald af omstændigheder i naturlige og menneskeskabte fluktuationer. På trods af forbedret beskyttelse af den tilbageværende natur er tilbagegangen fortsat i de seneste 20 år. Og vi må forvente en yderligere tilbagegang for den biologiske mangfoldighed i Danmark, før udviklingen vender. 2. Fremgang for de få – på bekostning af de mange De lysåbne naturtyper er i dag nogenlunde sikret rent arealmæssigt (kvantitativt). Kernen i nutidens problemer og beskyttelse er imidlertid kvaliteten af de tilbageværende levesteder. Således er kvaliteten af mange lysåbne naturtyper i dag truede af næringsstofberigelse. Eutrofiering fremmer de få arter tilpasset næringsrige levesteder på bekostning af de mange nøjsomme planter og specialiserede dyr, som er tilpasset næringsfattige lysåbne levesteder. Næringsstofferne binder sig til jordbunden og eutrofieringen er derfor mange steder i praksis irreversibel, medmindre der foretages drastiske skridt. 3. Den lysåbne natur gror til De lysåbne naturtyper er truede af tilgroning. Tilgroning er forårsaget af flere ting, især ophør af græsning og høslæt, eutrofiering og vandstandssænkning. Desuden er reduktion af den naturlige dynamik medvirkende til tilgroningen. Eutrofiering, dræning og ophørt dynamik fører til, at levesteder, som før forandredes meget langsomt ved driftsophør, i dag ændres dramatisk i løbet af en kort årrække. 4. Natur behøver plads – i både rum og tid Planter og dyr på små levesteder er særlig udsatte for at forsvinde. Små arealer er desuden udsat for en øget påvirkning fra omgivelserne. I små isolerede naturområder er det endvidere vanskeligt at praktisere en naturforvaltning, som tilgodeser naturlige dynamiske processer, som fx erosion, sandvandring og vandstandsfluktuation og arternes
ehov for kontinuitet. Selv i større naturområder er en dynamisk naturforvaltning vanskelig. Der findes således ikke mange større naturområder i Danmark, hvor naturen ikke er påvirket direkte eller indirekte af klitdæmpning, kystsikring, vandløbsregulering, dræning eller inddæmning. 5. Globale forandringer Vores atmosfære og klima er under forandring med temperaturstigning og vandstandshævning i havet til følge. Konsekvenserne for naturen kendes ikke, men kystnære naturtyper som klitter og strandenge er naturligvis særligt udsatte. Hurtige klimaforandringer vil især gå ud over arter med lav spredningsevne tilknyttet de mest fragmenterede naturtyper, som derfor ikke kan nå at ’vandre’ til nye levesteder. 6. Mangel på viden Selvom udviklingstendenserne for de terrestriske naturtyper er veldokumenterede, medfører mangel på terrestrisk forskning og overvågning, at vi ikke kan kvantificere den dokumenterede tilbagegang, og at vi ikke kan forudsige, hvor stor en indsats der skal til for at vende udviklingen English Summary The entire documentation of the development of Denmark’s open natural and semi-natural habitats and their species is sporadic. Nevertheless, the studies available clearly depict a vulnerable nature under heavy stress. The trends particularly affecting the development of these habitat types will be described in the following sections. Some of these development trends are mutually enforced. 1. The debt from the past During the last 200 years all open natural and semi-natural habitats have been reduced to a fraction of their previous range. Many Danish flora and fauna species are associated with the open natural habitat types and a great part of these species are nowadays red-listed. Even if the number of habitats is stabilised, a further reduction of a wide range of red-listed species is to be expected, as there may be a considerable time delay between the damage of habitats and the consequential extinction of populations. Many species can survive for quite some time in non-sustainable habitats where the final local extinction will only occur at a later stage – typically caused by coinciding instances of natural and man-made fluctuations. Despite the enhanced protection of the remaining nature, the decline has continued for the last 20 years and a further decline in Denmark’s biological diversity must be expected before this development is reversed. 2. Progress of the few – at the cost of the many At present, the open natural and semi-natural habitats are reasonably safeguarded at area level (quantitatively). The core of the present pro- 7
Page 1 and 2: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4: Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 En
Page 5: Forord Blomstrende enge klædt i gu
Page 9 and 10: Indledning Denne redegørelse har t
Page 11 and 12: Figur 2B: Udviklingen i mængde og
Page 13 and 14: Metode Denne udredning er baseret p
Page 15 and 16: Strandenge Areal Amterne har regist
Page 17 and 18: Beskyttelse Strandenge er omfattet
Page 19 and 20: Således skønnedes tilgroning at t
Page 21 and 22: Figur 10: Sammenhæng mellem artsdi
Page 23 and 24: som de kan kolonisere (topografi, a
Page 25 and 26: Figur 14: Strandenge med forekomst
Page 27 and 28: Box 1: Fuglene i Tøndermarsken I 1
Page 29 and 30: Figur 17: Forskellige engvadefugles
Page 31 and 32: Figur 18: Den tidligere forekomst a
Page 33 and 34: Strandtudse har en hurtig æg- og l
Page 35 and 36: Overdrev Areal Arealet af overdrev,
Page 37 and 38: på artssammensætningen end de nat
Page 39 and 40: Figur 22: En inddeling af levestede
Page 41 and 42: Fragmentering I det danske landbrug
Page 43 and 44: på mere fugtige overdrev, der ved
Page 45 and 46: Insekter generelt Mange insektarter
Page 47 and 48: Eksempel 1 - Bakke-gøgelilje Udbre
Page 49 and 50: Enge og moser Areal Moser dækker i
Page 51 and 52: teres også i den type af eng, der
Page 53 and 54: Tabel 16: Naturtyper omfattet af EF
Page 55 and 56: Registrering af moser i 10 fynske k
Page 57 and 58:
iologiske. Endvidere er der eksempl
Page 59 and 60:
Fugle En del fuglearter er knyttet
Page 61 and 62:
Figur 29: Antal ynglende tranepar i
Page 63 and 64:
For ekstremrigkærene viste den fyn
Page 65 and 66:
kodriver, mygblomst, langakset trå
Page 67 and 68:
Heder Areal Amternes kortlægning a
Page 69 and 70:
Hedernes økologi I hedens økologi
Page 71 and 72:
Mens der i Danmark ikke er påvist
Page 73 and 74:
tilknyttet lysåbne voksester, og n
Page 75 and 76:
Figur 32: Kortet til venstre viser
Page 77 and 78:
jeindgreb med lange mellemrum (Tybi
Page 79 and 80:
79 Eksempel 3 - Randbøl hede Randb
Page 81 and 82:
Typer Klitter er sandformationer da
Page 83 and 84:
stængler eller kan danne knopper f
Page 85 and 86:
ingspladser og særlige turistattra
Page 87 and 88:
Hovedparten af disse rødlistede ka
Page 89 and 90:
Manglen på viden om udviklingen i
Page 91 and 92:
En helt anden type trussel, en gene
Page 93 and 94:
hvor stor en del af de lysåbne nat
Page 95 and 96:
naturtypen, medfører vandstandssæ
Page 97 and 98:
arealer altså langtfra giver et bi
Page 99 and 100:
Eksempel - Græsningens betydning f
Page 101 and 102:
Der er behov for overvågning til a
Page 103 and 104:
103 Litteraturliste Aerts, R. & Hei
Page 105 and 106:
Frederiksborg Amt, 1998a: Sjældne
Page 107 and 108:
semi-natural meadows in southern Sw
Page 109 and 110:
Munkebo, Langeskov og Ullerslev Kom
Page 111 and 112:
Danmarks Miljøundersøgelser Danma
show all

Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?