Vildtarter og jagttider

42
MILJØBIBLIOTEKET
Vildtarter og jagttider
Der er nu færre anskydninger
af kortnæbbede gæs.
Foto: John Frikke.
Figur 4-8
Eksempel på hvor spredte
haglene vil være, når der
skydes til vildt på hhv. 10 og
30 m‘s afstand. Af kurven
nederst i fi guren ses, at på
10 m‘s afstand vil haglene
have en høj hastighed, når
de rammer vildtet sammenlignet
med en afstand
på f.eks. 30 m. Det har
betydning for, hvor langt ind
i kroppen haglene kommer.
Eksemplet er for stålhagl
med en diameter på 3,1 mm.
Skudafstand
Undersøgelser har vist, at der er en klar sammenhæng mellem
skudafstand og risiko for anskydning. Alle skytter, både gode
og dårlige, rammer mindre sikkert, når skudafstanden øges.
Generelt indebærer skud afgivet på afstande over 30 m en
væsentlig større risiko for anskydning end skud afgivet på
kortere hold. Den anbefalede maksimale skudafstand blev
derfor i 1999 ændret fra 35 m til 30 m. Se også fi gur 4-8.
Træfsikkerhed
Det er vanskeligt at fastslå, hvilken betydning den enkelte
jægers træfsikkerhed har for risikoen for anskydning. Men
undersøgelser peger i retning af, at træfsikkerheden er en
vigtig faktor ved skydning med haglgevær. Træfsikkerheden
kan f.eks. udtrykkes ved det antal patroner, der bruges for
hvert stykke nedlagt vildt. Ved skumringsjagt på svømmeænder
har det vist sig, at jægere, der bruger mere end 3 patroner
pr. stk. vildt, har en “for stor” hyppighed af anskydninger.
Den enkelte jæger kan bedst reducere forbruget af patroner
pr. stk. nedlagt vildt ved at mindske skudafstanden og ved at
træne bedre træfsikkerhed.
400
300
200
100
0
75 cm
Afstand = 10 m
Haglhastighed
(m pr. sek)
5
10
15 20 25
Afstand (m)
75 cm
Afstand = 30 m
30
35
40