18 På stenbroen vokser træerne ind i himlen <strong>De</strong> driver anlægsgartnervirksomhed som Robin Hood og svinger i træerne som Tarzan. Drengene bag Stenbroens Træpleje forener energi og idealisme. Mørke skyer over Nørrebro. Lindetræet har både påkørselsskader og svampeskader og lider af ‘ligninmangel’, men alt det pådrog træet sig inden Stenbroens Træpleje flyttede ind. Foto: Lars Thorsen GRØNT MILJØ de <strong>grønne</strong> <strong>stjerneskud</strong>
Rolig nu. Ingen blev skudt da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> besøgte Stenbroens Træpleje som har til huse på Nørrebro et solidt stenkast fra den tomme grund på Jagtvej 69, hvor Ungdomshuset engang lå. Til gengæld blev der serveret kaffe og te og tyk, tung kage og lettere moste bananer og vindruer og valnødder som man selv skulle knuse med hænderne. Ved bordet sidder de to energibundter som udgør Stenbroens Træpleje. Jonas Olsen på 34 år og Eyal Peleg på 25 år. ”E-y-a-l. Ikke Jan. Når jeg har været ude at hente materialer, så står der altid Jan på følgeseddelen. Nu siger jeg bare Jan, for det er det letteste,” siger Eyal og ryster grinende på hovedet. I dagens anledning har de deres Stenbroens Træplejesweatshirts på, og inden <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> dukker op har de aftalt at de skal skrue lidt ned for blusset for de er godt klar over at de kan komme til at snakke alt for meget. Og det gør de så også. Heldigvis er alt dét, de har på hjertet så hjertevarmt og energisk at det er svært ikke at gribe ud efter den nærmeste hammer og spørge hvor man skal gå i gang med at bygge sammen med dem. Overskuddet gives væk <strong>De</strong>r er dog større sandsynlighed for at det bliver Jonas og Eyal der rækker en hjælpende hammer. <strong>De</strong> har nemlig taget konsekvensen af deres fælles idealer om en mere bæredygtig, åbensindet og retfærdig verden og har derfor dannet en velgørende fond. <strong>De</strong>n skal støtte en grøn byudvikling og mindske social ulighed og - her begynder det at batte - alt overskuddet fra Stenbroens Træpleje vil gå til fonden. ”Eyal og jeg har aldrig sat det materielle særligt højt. Vi har ikke noget profitmotiv for alle pengene ryger i fonden. Vi får selvfølgelig vores løn, men ethvert overskud ryger i fonden. Vi kan ikke købe nogen båd til os selv, vi kan ikke købe noget sommerhus til os selv, vi kan ikke købe diamantringe eller store flotte biler til os selv. Alt gejlet er væk. <strong>De</strong>t ligger oppe i fonden til sociale formål,” siger Jonas mens deres ven, bygningskonstruktøren Juan (heller ikke ‘Jan’) med motorsaven kigger forbi i de røde barakker som Stenbroens Træpleje deler med et par andre små firmaer blandt andet Økologiske Iværksættere. Begejstringsbaseret ApS Samtidig med den nye, endnu unavngivne fond, bliver Stenbroens Træpleje også omdannet til et anpartsselskab. <strong>De</strong>t er praktisk i forhold til fonden, men først og fremmest skal ApS’et give Jonas og Eyal mulighed for at dele begejstringen over arbejdet med andre sprudlende medarbejdere. ”Når man bare er sig selv, så mangler man virkelig nogle f.eks. at fortælle at man lige har fået en ordre. Så siger man: ‘Vildt mand, nu er der lige nogle der har ringet, vi skal lave en fed legeplads, nu kører det. Wuhu!’ Men hvis de bare er ansatte, så betyder det ikke så meget for dem. <strong>De</strong>rfor er det godt at det nye selskab bliver et kollektivt styret firma som indledningsvis er styret af os, men som er en åben struktur der giver mulighed for at medarbejderne kan være med til at bestemme,” lyder det fra Jonas. Eyal fortsætter: ”Og hvis man kunne fortsætte med at blive et større og større kollektiv med medarbejdere som bare synes at det kunne være helt vildt fedt med det her projekt, så bliver det jo superfedt at gå på arbejde.” Når revisorer og advokater om nogle måneder er klar med fond og anpartsselskab, har Jonas og Eyal støbt et fundament hvorfra de kan sætte et langt større aftryk på verden end de hver for sig kunne. Stenbroens frodige haver Alle de idealer som Jonas og Eyal nu vil arbejde mere målrette for med omdannelsen af Stenbroens Træpleje, var faktisk også grunden til at de mødte hinanden. <strong>De</strong>t skete gennem de utallige græsrodsaktiviteter på Nørrebro. Her stødte Jonas og Eyal på hinanden i Ungdomshuset, mødtes i Folkets Park, passerede hinanden i Stengade og stod bag disken i den samme økobutik kaldet Spidsroden. I det hele taget deltog de i det alternative Nørrebros sprudlende arbejdsiver. Jonas kæmper med den krabbeklo som han selv har lavet til vuggestuen Dosseringens legeplads. Skibet, hegnet, den købmandskiosk billedet er taget fra og de andre figurer som ikke er med på billedet, er også lavet af Stenbroens Træpleje med venner. Foto: Lars Thorsen F.eks. var Jonas i 1996 med til at lave ‘Have på en nat’ lige ved siden af spillestedet Rust hvor 2.000 mennesker hjalp, så der næste morgen var en vældig have med både drivhuse, sø og højbede. To år senere truede politikerne med at bygge randbyggeri i Folkets park, så gik Jonas og en flok ildsjæle i gang med at bygge en legeplads på en ny del af parken, og så blev der holdt arbejdslørdage i fire måneder om året i flere år. I starten af det nye årtusinde fik han sammen med en lille flok også lavet den usle gård bag ungdomshuset om næsten udelukkende med genbrugsmaterialer. <strong>De</strong> rev belægningen op og byggede højbede af den og lavede græsplæne der hvor belægningen havde været, brugte jord som Københavns Jordrens havde doneret og fik sten som parkdistrikterne havde liggende. <strong>De</strong>n slags projekter brænder Stenbroens Træpleje for. <strong>De</strong>rfor kan det ikke undre at den kommende fond også skal støtte byhaver og projekter der gør det federe at være barn på Nørrebro. Men det er ikke det hele. ”Vi vil gerne støtte fællesskaber der gerne vil arbejde for de her ting med byhaver og fællesskab. Men vi har også snakket om at opkø- be <strong>grønne</strong> områder eller købe noget skov. Jonas kom med et godt eksempel - at det kunne være fedt hvis man så to naturområder med en mark imellem, og så købe marken, hvis den blev sat til salg. Så kunne man lade den stå,” siger Eyal. Velkommen til forsiden I dag ligger den økologiske have bag Ungdomshuset lige så ødelagt og ufrugtbar hen som det nedrevne hus, mens ejeren Faderhuset ifølge medierne bedriver tiden med børnemisbrug. Men selvfølgelig skal man ikke tro på alt, hvad man læser i avisen. Specielt ikke på Nørrebro. I så fald skulle <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> nok have taget en skudsikker vest på, for ‘bandekrig’ har overtaget ‘finanskrise’ som mediernes yndlingsord, og 2200 Nørrebro er centrum for hele balladen. Stenbroens Træpleje er dog ikke ramt af hverken panik eller harme over bandekrigen. Kun over pressen og politikerne. ”Selvfølgelig kan man altså mærke det, når det er så voldsomt. Men hvis man nu tog medierne ud af billedet, så ville det helt sikkert se anderledes ud. <strong>De</strong>t billede medierne tegner er slet ikke et jeg kan genkende som Nørrebroborger. <strong>De</strong>t er en ren karikatur,” siger Eyal. Jonas fortsætter: GRØNT MILJØ de <strong>grønne</strong> <strong>stjerneskud</strong> 19