5 / JUNI 2012 - Grønt Miljø

5 / JUNI 2012 

GRØNT UDEMILJØ PÅ ARBEJDET 

Kan man komme ud i gode grønne 

uderum på arbejdet, forbedrer det 

både arbejdsglæde og sænker stress, 

men virksomhedskulturen er en hæmsko, 

viser ny undersøgelse. Side 4. 

DE TERMISKE METODER VIRKER 

Flammer, damp og hedvand tager selv 

det stride ukrudt. Og antallet af behandlinger 

kan sænkes. Men det kræver 

at hver enkelt behandling er helt 

effektiv, viser ny undersøgelse. Side 10. 

BLOMSTER OG GLÆDE I BYEN 

Kummer med blomster signalerer overskud 

og glæde i kommunen - hvis man 

satser. Det gør man mere i svenske end 

i danske byer. Er pengene ikke til det, 

bør man overveje noget andet. Side 30. 

GRØNT MILJØ 5/2012 1

2 

I kontakt 

med faget 

Telefonbogen med 

landskabsarkitekter, 

park- og naturforvaltere, 

anlægsgartnere, planteskoler, 

træplejere, brolæggere 

m.fl. er sendt ud lige 

efter nytår. 

Ekstra eksemplarer kan 

bestilles på sh@dag.dk. 

www.johansens-planteskole.dk 

VIDEN, RÅDGIVNING 

& PLANTER TIL TIDEN 

Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt 

Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22 

Fax +45 75 86 93 08 · salg@johansens-planteskole.dk 

GRØNT MILJØ 5/2012

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

JOBBETS GRØNNE UDERUM 

Mange i den grønne sektor har den store glæde at arbejde 

udendørs, ofte i smukke grønne uderum. Det giver i sig selv 

arbejdsglæde og modvirker stress. Men langt de fleste på 

hele arbejdsmarkedet må tage til takke med at sidde indendørs. 

Her er gode grønne uderum i forbindelse med arbejdspladsen 

en forudsætning for at få bare noget af det 

samme. Man kan gå ud nu og da. Eller kan kigge ud. 

En ny undersøgelse bekræfter at arbejdsglæden og trivslen 

stiger, mens stressniveauet falder når der er gode grønne 

uderum på arbejdspladsen. Især hvis man husker at bruge 

dem, men også lidt hvis man bare har udsigten. Desværre 

er det langt fra alle virksomheder der har gode grønne 

uderum. Og hvis de har, kniber det desværre med at få 

brugt de grønne udeum. Både i pauserne og under arbejdet 

hvor man f.eks. godt kunne lægge nogle møder udenfor. 

Virksomhedskulturen er simpelt hen en hindring. Man 

frygter at det tager mere tid når man skal arrangere sig 

udendørs. Og at det er upraktisk fordi man skal rende efter 

telefonen og flyvende mødepapirer. Selv i grøn organisation 

som Danske Anlægsgartnere har vi endog meget svært 

ved at humme os udendørs selv om vi har både have og terrasse 

- eller i hvert fald det der ligner. 

Vel skal vi have gode grønne blomstrende uderum med læ, 

sol og mulighed for skygge. Men det er ikke nok. Hvis ikke 

det er lige så let at rykke udenfor med frokost og arbejde 

som det er at blive inde, så gør man det ikke. Det er noget 

vi også kender hjemmefra. Derfor er udfordringen ikke kun 

at få grønne uderum på arbejdet, men også at tilrettelægge 

dem i et tæt samspil med bygningerne så man i godt 

vejr nærmest automatisk tager havemøderummet. Fordi 

det er nøjagtigt lige så let at vælge dét frem for det sædvanlige 

indendørs møderum. Dermed får man nok også elimineret 

den virksomhedskultur der holder folk inde. En kultur 

hvor det forbindes med ineffektivt tidsspilde at gå ud. 

Heldigvis har virksomhederne et motiv for at gøre noget. 

De får bedre medarbejdere. Og selv om det kun er de færreste 

dage man reelt kan komme ud, så betyder det meget 

at muligheden findes - og at man ellers har en grøn udsigt. 

Grønne fagfolk som skal designe, anlægge og pleje arbejdspladsernes 

uderum har her et godt argument som den nye 

undersøgelse har skærpet. SØREN HOLGERSEN 

FORSIDEN. ‘Drengen og skildpadden’ står midt på Torvet i 

Silkeborg. Som andre skulpturer af bronze eller kobber i 

det offentlige rum er den i fare for at blive stjålet for metallets 

skyld. Læs mere side 56. Foto: Max Steinar. 

GRØNT MILJØ 

www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 6116 9394. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Carsten Pedersen, Danske Fagmedier A/S. cp@licitationen.dk. 

Tlf. 4485 7333. Tlf. 2999 2503. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.10-30.6.11: 4.103 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 30. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig 

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. 

Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 

425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. 


Grønt udemiljø skaber trivsel på jobbet 

Det er bedst når man kan gå lige ud i virksomhedens grønne rum, men selv udsigten virker 

Af Tilde Tvedt 

Projektet ligger klart på bordet. 

Landskabsarkitekt og 

bygherre har aftalt et kontorbyggeri 

med grønne uderum 

til medarbejderne. På det allersidste 

møde vil bygherren 

pludselig have 200 parkeringspladser 

mere for en sikkerheds 

skyld. „Det kan vi ikke,“ er 

landskabsarkitektens spontane 

svar. Men det kan vi, og så ryger 

en stor bid af de grønne 

områder. Der er ikke rigtig nogen 

dokumentation at hive 

frem der beviser medarbejdernes 

behov for udsigt til træer 

eller duften af lavendel. 

Landskabsarkitekt Lene Lotrup 

fra Arkitema Architects 

har ofte stået i frustrerende situationer 

hvor de grønne områder 

endte med at blive sorteper. 

Og hun nøjedes ikke med 

at være frustreret, men satte 

sig for at skaffe argumenter. 

Det blev til et ph.d.-studie om 

brug, ønsker og betydning af 

grønne uderum på arbejdspladser, 

udført på Skov & 

Landskab 2007-2011. 

Hendes undersøgelser viser 

at grønne uderum kan spille 

en vigtig rolle for medarbejdernes 

sundhed og trivsel. At 

få den fulde effekt vil dog ofte 

kræve at man tilpasser arealerne 

og ændrer kulturen på 

arbejdspladsen. Adgang til 

grønt er bedre end udsigt, og 

overraskende nok er der køns- 

4 

forskelle i brugen og effekten 

af arbejdspladsens uderum. 

Ph.d.-studiet supplerer en række 

andre undersøgelser af 

grønne områders rolle der er 

gennemført i de senere år. 

En bedre arbejdsdag 

For at skabe sig et overblik undersøgte 

Lene Lottrup hvad 

der allerede findes af forskning 

i arbejdspladser og uderum. 

„Det er ikke meget, og 

resultaterne er ret svære at 

sammenligne,“ fortæller hun 

på telefonen fra Aarhus. Hun 

gennemgik 16 videnskabelige 

undersøgelser fra ni lande. De 

fleste fokuserede på udsigt til 

grønt, men andre emner er 

også undersøgt. 

Tre undersøgelser viste at de 

mest almindelige aktiviteter er 

at passere gennem området, 

spise frokost, sidde og snakke 

og slappe af. En undersøgelse 

fandt at medarbejderne er 

vant til at opholde sig inde og 

har tendens til at glemme de 

udendørs muligheder. Mange 

syntes også at de havde for 

travlt til at gå ud, men de blev 

motiveret til at gøre det hvis 

de så andre der var ude. 

Generelt foretrak medarbejderne 

udsigt til grønne elementer 

frem for til bygninger. 

Flere undersøgelser viste at 

den grønne udsigt havde positiv 

effekt på sundhed, trivsel, 

jobtilfredshed og stress. To undersøgelser 

pegede desuden 

på at adgang til grønne uderum 

gav bedre trivsel, og at 

kontakt med natur gav større 

jobtilfredshed og arbejdsevne. 

Alt i alt viste undersøgelserne 

at grønne uderum kan bidrage 

til en mere tilfredsstillende og 

mindre stresset arbejdsdag. 

Mændene går mere ud 

Næste skridt var at undersøge 

seks danske virksomheder. Alle 

seks er såkaldte videnvirksomheder 

og har mere end 100 

ansatte. „De er valgt fordi de 

har attraktive uderum. Det 

burde give medarbejderne 

gode muligheder for at få 

nytte af uderummene, og vi 

kan så få et billede af hvad de 

i bedste fald betyder,“ forklarer 

Lene Lottrup. 

I alt 402 medarbejdere besvarede 

et spørgeskema. Næsten 

38% sagde at de var 

udenfor i løbet af arbejdsdagen. 

Mændene var generelt 

mest ude, mens kvinderne oplevede 

flere forhindringer. 

Den mest udbredte var at de 

syntes de havde for travlt. 

„Kønsforskellene overraskede 

os en del. Måske tænker 

kvinderne at de hellere vil tidligere 

hjem til familien end 

holde pause udendørs i løbet 

af dagen,“ siger Lene Lottrup. 

Kun få havde oplevet at kollegaer 

eller chefer opfordrede 

dem til at gå ud. 

Undersøgelsen identificerede 

otte udendørs aktiviteter. 

Mest almindeligt er det at spise 

frokost ude. Især muligheden 

for at opleve ’fredfyldte’ 

steder øgede chancerne for at 

folk gik ud. 

Grøn udsigt vigtig 

De medarbejdere der kunne se 

himmel, træer, blomster og 

parklignende områder, var 

mest tilfredse med udsigten. 

Udsigt til bygninger og skilte 

eller ingen udsigt påvirkede 

tilfredsheden negativt. Medarbejdere 

der var meget tilfredse 

med udsigten, havde større 

sandsynlighed for også at have 

høj arbejdsevne. Dette resultat 

viste sig ret holdbart, også efter 

særlige tests. Det samme 

gjaldt jobtilfredshed. Dem der 

var meget tilfredse med udsigten, 

havde også større sandsynlighed 

for at være meget 

tilfredse med deres job. 

En af virksomhederne 

brugte uderummene mere 

end de andre. Den ligger i et 

skovlignende område med 

gamle træer og dyreliv. Her 

supplerede Lene Lottrup spørgeskemaet 

med interviews 

med grupper af medarbejdere 

for at få en dybere indsigt. 

Det kom bl.a. frem at medarbejderne 

bruger uderummene 

til at få afløb for stærke følelser. 

Udenfor kommer man 

lidt væk fra arbejdet og er mere 

i kontakt med verden uden 

for arbejdspladsen. Medarbejderne 

bruger også de grønne 


De grønne uderum ved virksomhederne kan bidrage til en sundere og 

gladere arbejdsdag. Derfor bør uderummene tænkes ind i virksomhedens 

sundhedspolitik. Billede fra DHI i Hørsholm. Foto: Lene Lottrup. 

Mænd Kvinder 

Hos mænd giver grønne uderum både bedre trivsel og mindre stress. 

Hos kvinderne er effekten mere indirekte. Grønne uderum giver bedre 

trivsel der igen giver lavere stressniveau. Figur fra ph.d.- afhandlingen. 

uderum til uformelle kontakter 

med kollegaerne. Desuden 

har arealerne betydning for 

virksomhedens image. De særlige 

uderum er med til at 

trække deltagere til de kurser, 

virksomheden udbyder. 

Mindsker stress 

Stress og stressrelaterede sygdomme 

er et stigende problem 

for både medarbejdere 

og virksomheder. Derfor har 

Lene Lottrup også inddraget 

en tidligere undersøgelse fra 

Sveriges lantbruksuniversitet i 

sit ph.d.-studie. Den ser på 

sammenhængen mellem uderum 

på arbejdet, stress og triv- 

Ph.d.-studiet viste overraskende kønsforskelle i brugen af de grønne uderum. Mænd går mere ud end kvinder 

der ofte synes de har for travlt. Billede fra DHI i Hørsholm. Foto: Lene Lottrup. 

sel på arbejdspladsen. 439 tilfældigt 

udvalgte personer svarede 

på et spørgeskema. Det 

viste sig at adgang til grønne 

uderum gav større trivsel på 

arbejdspladsen end udsigt. 

Dog var udsigt til grønt langt 

bedre end ingenting. 

Også her sprang kønsforskelle 

i øjnene. Mænd med adgang 

til grønne uderum havde 

det laveste stressniveau, mens 

mænd uden udsigt eller adgang 

havde langt det højeste 

stressniveau. Hos kvinderne 

var sammenhængene anderledes. 

Deres stressniveau hang 

ikke direkte sammen med adgang 

til grønne uderum. Til 

gengæld var der en sammenhæng 

mellem høj trivsel og 

lavt stressniveau. „Så vidt vi 

ved, har ingen andre fundet 

tilsvarende kønsforskelle. Men 

det vil nok kræve mere forskning 

at finde ud af hvad forskellene 

eventuelt betyder for 

at opnå de fordele, de grønne 

uderum kan give,“ siger Lene 

Lottrup. 

Med i sundhedspolitik 

Lene Lottrup drager den samlede 

konklusion at grønne 

uderum er en fordel for medarbejderne 

uanset alder, køn, 

uddannelse og job. Det giver 

en sundere, gladere og mere 

produktiv arbejdsdag. Men 

samtidig peger hun på at det i 

mange tilfælde vil kræve ændringer 

at få den fulde effekt. 

Der kan både være behov for 

at skabe bedre adgang og for 

at tilpasse arealerne til medarbejdernes 

ønsker. I dag bruger 

under halvdelen af medarbejderne 

udearealerne, selv om 


Det kan være nødvendigt at ændre kulturen på arbejdspladsen for at få medarbejderne til at bruge uderummene mere og få de gavnlige effekter. 

En af mulighederne er at flytte møder udenfor. Billede fra Mannaz i Hørsholm. Foto: Lene Lottrup. 

de seks undersøgte virksomheder 

har attraktive muligheder. 

Desuden bør de udendørs 

muligheder integreres meget 

mere i hverdagskulturen på arbejdspladsen. 

Lene Lottrup anbefaler 

at virksomheden opmuntrer 

medarbejderen til at 

bruge uderummene og eventuelt 

gør dem interesserede 

med udendørs events. 

„Mange virksomheder har 

en sundhedspolitik, og det vil 

da være oplagt at tage de 

grønne uderum og deres fordele 

med i den,“ opfordrer 

Lene Lottrup. 

Konkrete anbefalinger 

Hun har også en række konkrete 

anbefalinger til både 

virksomheder, landskabsarkitekter, 

planlæggere og bygherrer. 

De udspringer direkte 

af ph.d.-studiets resultater. 

For virksomhederne er før- 

6 

ste punkt om der overhovedet 

er mulighed for at etablere 

gode uderum. Mange ligger i 

erhvervsparker med store parkeringsarealer 

og plæner som 

ikke opleves som attraktive. 

De opfattes som en anonym 

overflade og lever ikke op til 

medarbejdernes forventninger 

til en grøn oplevelse. Her kan 

det være en fordel at gøre arealerne 

mere varierede. 

Desuden skal både virksomhed 

og medarbejdere være 

mere bevidste om de fordele 

udeliv giver. Det kan være 

med til at stimulere at medarbejderne 

går ud selv om de 

egentlig synes de har travlt. 

Den mest enkle mulighed er 

grøn udsigt. Udsigten kan man 

aflægge et ’visuelt besøg’ 

mange gange om dagen uden 

at rejse sig fra skrivebordet. 

Besøg ude kræver som regel 

at man har pause. Her er fro- 

De seks undersøgte virksomheder har attraktive udearealer. Her virksomheden 

Mannaz i Hørsholm med skovagtige omgivelser. Illustration fra ph.d.-afhandlingen. 

kostpausen central, og derfor 

bør der være let adgang til at 

spise ude. Man kan gå et skridt 

videre og flytte en del af arbejdet 

udendørs, f.eks. ved at 

holde møde på terrassen. Eller 

holde møderne som ‘walk and 

talk’s, når det passer ind. 

Lene Lottrup har også overvejet 

om der følger ulemper 

med mere grønt udeliv på arbejdspladserne. 

Falder produktiviteten 

f.eks. fordi medarbejderne 

holder længere pauser 

som ikke kompenseres af højere 

arbejdsevne? Det kan fremtidige 

studier måske belyse. 

Forskningens styrke 

Studiet er en særlig erhvervsph.d. 

der har til formål at skabe 

sammenhæng mellem 

forskning og praksis. Det er 

blevet til i et samarbejde mellem 

Skov & Landskab, stressklinikken 

på Hillerød Hospital 

og Arkitema Architects hvor 

Lene Lottrup arbejder. Derfor 

har hun også gjort sig en del 

overvejelser om hvordan resultaterne 

- og forskning i almindelighed 

- kan bruges i landskabsarkitekters 

arbejde. 

Det er ikke uden problemer, 

bl.a. fordi landskabsarkitekter 

er vant til at arbejde visuelt. 

Derfor er det vigtigt at vise 

hvilke direkte fordele forskningen 

kan have for deres arbejde. 

Lene Lottrup vurderer også 

at den aktuelle viden om uderum 

på arbejdspladser først 

rigtigt kommer i spil når bygherrerne 

tager den til sig. „Det 

har vi allerede set i forhold til 

hospitaler. Her stiller bygherrerne 

nu helt bestemte krav til 

arkitekturen baseret på forskningen 

i den sundhedsmæssige 

effekt,“ siger hun. 

Selv føler Lene Lottrup sig 

bedre klædt på til at argumentere 

for grønne uderum ved 

virksomheder. Samtidig ser 

hun en svaghed i at ph.d.-studiet 

ikke var designet til at vise 

årsagssammenhænge: 

„Jeg kunne godt tænke mig 

at undersøge hvordan medarbejderne 

reagerer når man 

ændrer forholdene. Hvad sker 

der f.eks. med trivslen hvis 

man pludselig giver medarbejderne 

mulighed for at gå ud i 

løbet af deres arbejdsdag? Det 

ville også være en fordel at 

kunne følge medarbejdere 

over længere tid.“ ❏ 

KILDE 

Lene Lottrup (2012): Workplace Greenery: 

Use, preferences, and health 

benefits of green outdoor environments 

at workplaces. Forest & Landscape 

Research No. 50-2012. Skov & 

Landskab. www.sl.life.ku.dk. 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og 

freelancejournalist. Hun er desuden 

deltidsansat som seniorkonsulent på 

Skov & Landskab, KU. 



På Roersvej er der kommet masser af børn. Her er de i gang med det populære ‘ostespil’. Foto: Benny Schytte. 

Løb du bare ud på vejen og leg 

To veje i Odense blev omdannet til såkaldte legegader. Initiativet er en 

succes, men der er stadig plads til forbedring, viser ny evaluering. 

Vejen er bygget til biler, ikke 

til leg. Denne gængse 

opfattelse besluttede Odense 

Kommune sig for at udfordre 

for fem år siden med projektet 

‘Mere bevægelse i byens rum’. 

Det medførte at Roersvej og 

Carl Baggers Allé i 2010 blev 

omdannet til legegader. 

På Roersvej kom der ny belægning 

og bump, mens det 

ene fortov blev fjernet. På Carl 

Baggers Allé blev lille områder 

omkring en bunker udvidet ud 

på gaden, og fortovet blev 

fjernet rundt om. Begge steder 

blev der opsat legeelementer. 

Den kommunale ramme for 

bløde trafikanter betalte omlægningen 

af gaden, mens det 

grønne område betalte for legeredskaberne. 

På Roersvej 

blev den nye belægning betalt 

over vedligeholdelseskontoren 

da vejen i forvejen trængte 

hårdt til ny asfalt. 

De færdige legegader er nu 

blevet evalueret af kultursociolog 

Benny Schytte. I hans 

rapport ‘Legegader i Odense’ 

er den overordnede vurdering 

at legegaderne har givet det 

ekstra liv og bevægelse som 

var formålet, men der påpeges 

også flere udfordringer som 

man skal være opmærksomme 

på til fremtidige legegader. 

Parkering kontra ostespil 

Et af de vigtigste udfordringer 

er en god dialog med de invol- 

8 

verede borgere, og her er 

spørgsmålet om parkering helt 

centralt. I Odense var beboerne 

meget delte fordi der blev 

færre parkeringspladser på gaden. 

Det endte med en revideret 

skitse hvor der blev mere 

plads til parkering og en koncentrering 

af legepladserne i 

den ene side af vejen væk fra 

de private haver. 

De to veje blev trafikreguleret 

til lege- og opholdsområde 

hvilket betyder hastighedsbegrænsning 

på højst 15 km/t. 

Efter et år er der dog stadig 

problemer med at en del biler 

stadig kører for hurtigt og andre 

parkerer hvor det ikke er 

tilladt. Det skyldes bl.a. at bilisterne 

simpelthen ikke ved at 

skiltet som betyder opholdsog 

legeområde, også betyder 

at der ikke må parkeres. 

Overordnet set er konklusionen 

dog at projektets største 

bekymring - hvad sker der når 

biltrafik og legende børn kombineres 

- har vist sig at være 

grundløs. Det er gået over al 

forventning, hvis man ser bort 

fra et mindre uheld hvor en bil 

ramte et barn. 

Selve legegadens udformning 

og indretning var der stor 

tilfredshed med blandt de to 

områders børn og skoleeleverne 

fra Vestre Skole nær Roersvej. 

Den mest populære facilitet 

er asfaltspillet ‘Osten’. I 

evalueringen foreslår bruger- 

ne at man dropper asfaltspillene 

‘Taltavlen’ og ‘Dartskiven’ 

og i stedet laver to ostespil 

mere. Dog burde Osten og 

basketbanerne være lagt længere 

væk fra de private haver 

hvor boldene hele tiden hopper 

ind. 

På Carl Baggers Allé har en 

dårlig teknisk løsning - en rist 

for enden af en asfaltsti der løber 

over bunkeren - desuden 

betydet at en 11-årig pige har 

brækket armen. Nu har områdets 

forældre forbudt børnene 

at cykle, løbe på rulleskøjter 

og skateboarde på bunkeren. 

Drift og nye muligheder 

Efter et år ser legegaderne i 

store træk ud som da de blev 

indviet. Faciliteterne er stort 

set intakte, og legegadernes 

faciliteter har hverken været 

udsat for graffiti eller hærværk. 

Ved Roersvej foregår 

den daglige drift- og vedligeholdelse 

i et samarbejde mellem 

Odense kommune og skolen. 

Skolens pedel tager noget 

af det daglige affald, mens 

kommunen jævnligt kommer 

med fejemaskiner. 

Til gengæld har der været 

lidt uklarhed om hvem der har 

ansvaret for at vedligeholde 

det grønne omkring bunkeren. 

Der er nu så mange tidsler 

at man ikke kan gå på bare 

tæer derovre. Derfor er evalueringen 

af Carl Baggers Allé 

mindre positiv end Roersvej. 

Med etableringen af legegaderne 

er der skabt nye mødesteder 

i byen, både for de 

lokale beboere og for byens 

øvrige borgere. „Mødesteder 

med mulighed for at borgerne 

kan være legende og fysisk aktive 

på egne præmisser og 

med tilbud til alle aldersgrupper. 

Med legegaderne har det 

vist sig at det er muligt at have 

nogle steder i byen hvor der 

både kan være plads til det legende 

og til langsomt kørende 

biler,“ skriver Benny Schytte. 

De fleste beboere var oprindeligt 

ikke særligt begejstrede 

for at få legen ud på selve vejen, 

men efter at legegaden 

har fungeret i mere end et år, 

har beboerne fået øjne for flere 

muligheder på legegaden. 

Også elementer midt ude på 

vejen så som petanquebane 

og nedgravede trampoliner. 

Vejen er ikke længere bygget 

til biler. lt 

KILDE 

Benny Schytte (2012): Legegader i 

Odense. Af Benny Schytte. Odense 

Kommune og Benny Schytte. Rapporten 

kan findes på www.odense.dk 

(søg på ‘legegader’) eller på 

www.bennyschytte.dk (se under ‘Publikationer’ 

og ‘Evalueringer’). 

På Carl Baggers Allé breder det grønne anlæg sig nu ud i gaden. Det er 

dog uklart hvem der skal holde det. Foto: Benny Schytte. 



Det er muligt at bekæmpe 

selv det vanskelige græsukrudt 

med f.eks. flammer, 

damp, hedvand med skum og 

andre termiske metoder. Det 

viser nye resultater fra et 

ph.d.- projekt ved Skov & 

Landskab, Københavns Universitet. 

Det afgørende er at behandlingerne 

gentages med 

passende mellemrum og at der 

anvendes den rigtige dosering. 

At behandlingerne skal gentages 

ret tit, har hidtil gjort de 

termiske metoder relativt dyre. 

I ph.d.-projektet har der derfor 

været særlig fokus på hvordan 

man kan nedsætte antallet af 

årlige behandlinger. 

Resultaterne viser at det 

især er vigtigt at hver enkelt 

behandling er effektiv. Med 

andre ord skal doseringen være 

så høj at alle plantens overjordiske 

dele slås helt ihjel. En 

anden måde at nedsætte 

behandlingshyppigheden på 

er ved at bekæmpe ukrudtet 

efter behov. 

Især flerårige ukrudtsarter 

som f.eks. mælkebøtte, almindelig 

kvik og andre græsser 

kan være vanskelige at bekæmpe 

med de termiske metoder 

på grund af kraftig genvækst 

fra de underjordiske 

plantedele. De termiske metoder 

bekæmper primært plantens 

overjordiske dele hvorimod 

visse sprøjtemidler, som 

f.eks. dem med glyfosat, virker 

systemisk på hele planten. Derfor 

kræver de termiske metoder 

typisk flere gentagelser af 

behandlingerne. 

Formålet med projektet var 

grundigt at undersøge hvordan 

ukrudtsarter som anses for 

at være tolerante over for termiske 

behandlinger, reagerer 

ved gentagne behandlinger. 

Denne viden er afgørende for 

at kunne planlægge langsigtede 

bekæmpelsesstrategier. 

Udsult ukrudtet 

Ukrudtsarter som er tolerante 

over for termiske behandlin- 

10 

Termiske metoder 

tager selv det stride ukrudt 

Først og fremmest skal hver enkelt behandling være helt effektiv, viser ny ph.d.-afhandling 

Af Anne Merete Rask, Palle Kristoffersen og Christian Andreasen 

ger, skal ‘udsultes’. Det betyder 

at planterne skal have 

gentagne behandlinger, og 

bladene skal visne helt væk efter 

hver behandling. På den 

måde kan planterne ikke nå at 

oplagre de kulhydrater i rødderne 

som er nødvendige for 

genvækst. Hver gang planterne 

flammebehandles, skal 

planterne bruge energi på at 

danne nye blade. Hvis de nye 

blade flammebehandles inden 

de har nået at forsyne plantens 

rødder med for mange 

kulhydrater, vil plantens reserver 

efterhånden opbruges. 

For at opnå tilstrækkelig effekt 

af hver enkelt behandling 

skal bladene blancheres, dvs. 

falde helt sammen, og planternes 

basis skal også være ramt 

af flammen. Omvendt kan 

man også nå et punkt hvor effekten 

ikke stiger selv om doseringen 

øges. Det skyldes at 

termisk behandling med f.eks. 

flammer, damp eller kogende 

vand kun dræber bladene og 

har meget begrænset effekt 

under jorden. 

Alt denne viden er ikke ny. 

Men det er første gang at der 

er udført kontrollerede forsøg 

hvor man undersøger sammenhængen 

mellem forskellige 

doseringer af gas (flammebehandling) 

og antal af årlige 

behandlinger. 

Forsøg på rajgræs 

Forsøg med flammebehandlinger 

blev udført fra maj til oktober 

2008. Hele forsøget blev 

gentaget i 2010. Begge forsøg 

blev udført på marker med 

veletablerede planter af almindelig 

rajgræs på universitetets 

forsøgsgård i Taastrup. 

Marken blev opdelt i tre 

blokke med 37 parceller i hver 

blok. Inden for hver blok blev 

der udført behandlinger med 

syv forskellige doseringer fra 

20-180 kg gas og med forskelligt 

interval mellem behandlingerne 

(0, 2, 4, 6, 8 eller 10 behandlinger 

per år). 

For at kunne regulere hastigheden 

på maskinen var 

gasbrænderen (HOAF therm- 

HIT 75M) monteret på en selvkørende 

hydraulisk drevet maskine 

med trinløs hastighedsregulering. 

Arbejdsbredden på 

flammeudstyret var 75 cm og 

det gennemsnitlige gasforbrug 

blev beregnet til at være 

omkring 5,25 kg gas per time. 

Gastrykket var 1,4 bar. 

De forskellige doseringer 

blev opnået ved at regulere 

fremdriftshastigheden. Den 

planlagte hastighed pr. behandling 

strakte sig fra 0,4 til 

3,6 km i timen. Der blev taget 

tid på hvor længe det tog at 

udføre hver behandling. Det 

kunne så bruges til at beregne 

den faktiske dosering. 

Gennem de to vækstsæsoner 

blev der taget billeder af 

alle parceller hver 14. dag for 

at registrere effekten af behandlingerne 

med et billedbehandlingsprogram. 

Derudover 

blev der taget græsprøver tre 

gange i løbet af hver sæson. 

Figur 1 viser resultatet af græsprøverne 

to uger efter forsøget 

blev afsluttet i 2010. Resultatet 

viser ikke den direkte effekt 

af behandlingere, men effekten 

på planternes genvækstevne 

efter gentagne 

flammebehandlinger. 

Dosering og effekt 

De indsamlede data fra forsøgene 

kan bruges til at lave dosis-respons-modeller 

for hvert 

behandlingsinterval. Dervedkan 

man undersøge hvor mange 

behandlinger der skal til for 

at få den samme effekt med 

forskellige doseringer. F.eks. 

viser modellen at man med en 

total dosering på omkring 600 

kg gas pr. hektar fordelt på 

seks årlige behandlinger kan 

nå 90% reduktion i bladvægt. 

Forsøgene var udført på en 

mark med almindelig rajgræs i 

rigtig god vækst. Doseringere 

ville sikkert være noget lavere, 

hvis forsøget var blevet udført 

på en belægning. Tidligere anbefalinger 

lyder på doseringer 

omkring 1000 kWh pr. ha pr. 

behandling. Det svarer til 

flammebehandlinger med omkring 

80 kg gas pr. hektar og 

en total dosering på 480 kg 

ved seks behandlinger. 

Antallet af behandlinger er 

til gengæld lavere end hvad 

man normalt anbefaler. I hæftet 

‘Ukrudtsbekæmpelse på 

belægninger’ fra 2002 anbefales 

f.eks. at udføre omkring ti 

årlige termiske behandlinger 

for at opretholde et vedligeholdelsesniveau 

på max. 1% 

ukrudtsdække på fortove. 

Antallet af behandlinger afhænger 

selvfølgelig af mange 

faktorer såsom hvilke ukrudtsarter 

der er, belægningstype, 

slid på arealet, vedligeholdelsesniveau 

og ikke mindst vejret. 

Men de nye resultater viser 

at hvis doseringen er for 

lav ved hver enkelt behandling, 

så er man nødt til at gentage 

behandlingen oftere. 

Undgå lange intervaller 

Hvis der med de anvendte doseringer 

på 20-180 kg gas pr. 

hektar kun var blevet udført 

to eller fire behandlinger pr. 

år, var det ikke muligt at opnå 

90% reduktion i bladvægt - og 

dermed heller ikke tilstrækkelig 

bekæmpelse. 

Hvis man ser på planternes 

dækningsgrad i stedet for at 

opgøre planternes tørvægt, 

var parcellerne stadig fuldt 

dækkede med vegetation efter 

to behandlinger. Græsset 

var endda i flere tilfælde grønnere 

i disse parceller i forhold 

til de ubehandlede parceller 

hvor græsset begyndte at visne 

i oktober. Det tyder på at 

meget lang tid mellem behandlingerne 

og/eller meget 

lav dosering muligvis kan stimulere 

græssets vækst. 

Som figur 2 viser kan man 

måske opnå lidt større effekt 

ved at udføre mere end seks 

behandlinger. I så fald kan do- 


Ubehandlet 20 kg gas pr. hektar 

40 kg gas pr. hektar 80 kg gas pr. hektar 

120 kg gas pr. hektar 180 kg gas pr. hektar 

Figur 1. Disse parceller har fået 6 flammebehandlinger 

i perioden maj-september. 

Billederne er taget to uger efter den sjette 

behandling 

Figur 2: Sammenhæng mellem antal behandlinger 

per år, dosering af gas i kg pr. hektar og 

bekæmpelseseffekten på almindelig rajgræs. 

Effekten er bestemt to uger efter den sidste behandling. 

Det er primært fremdriftshastigheden 

der afgør doseringen. Det betyder at planterne 

får en høj dosering hvis flammen føres langsomt 

hen over planten. Bekæmpelseseffekten er 

opgjort som effekten af behandlingerne i forhold 

til ubehandlede kontrolparceller. 


Fra forsøg med ukrudt der blev plantet og dyrket i sten. Efter tre måneders vækst på belægningen blev planterne 

flammebehandlet med forskellige intervaller mellem behandlingerne. 

seringen pr. behandling være 

lavere (40-60 kg gas pr. hektar 

i dette tilfælde) da højere doseringer 

ikke vil øge effekten 

af behandlingen og dermed 

være spild af energi. 

Ud fra et praktisk synspunkt 

vil det dog altid være at foretrække 

at udføre færre behandlinger 

med en højere dosering. 

Disse forsøg understreger 

nødvendigheden af at opnå 

en fuldstændig bekæmpelse 

af alt overjordisk plantemateriale 

ved hver behandling, 

for dermed at nedsætte planternes 

mulighed for genvækst. 

Ukrudt dyrket i sten 

I et andet forsøg blev små 

planter af enårig rapgræs og 

almindelig rajgræs plantet i 

huller mellem sten som var anlagt 

til formålet. Der blev udført 

to behandlinger med gasbrænder 

med forskellige intervaller 

imellem behandlingerne 

(3, 7, 14 eller 21 dage), men 

med samme dosering. Formålet 

var at undersøge hvilket 

behandlingsinterval som var 

mest effektivt til at nedsætte 

den enkelte plantes genvækst. 

Det viste sig at man kunne 

opnå den største effekt med 7 

dage mellem behandlingerne 

for almindelig rajgræs hvorimod 

effekten af behandlingsintervallerne 

varierede for enårig 

rapgræs. Til gengæld 

havde flammebehandlingerne 

Tabel 1 FORSØG PÅ HELLER. 

I det første forsøgsår (2004) var 

antallet af behandlinger planlagt 

på forhånd ud fra de almindelige 

anbefalinger. I 2005-2006 blev der 

udført en behandling på arealet 

hver gang der blev målt over 2% 

ukrudtsdække på arealet. Der blev 

målt hver 14. dag. 

12 

stor betydning for enårig rapgræs’ 

evne til at sætte blomster. 

Det er vigtigt da enårig 

rapgræs er en ukrudtsart der 

spreder sig meget hurtigt med 

frø, og kan etablere mange 

nye generationer på et år. 

Bekæmpelse efter behov 

Hvilken effekt har forskellige 

bekæmpelsesmetoder på 

ukrudtsdækningsgrad og 

hvordan kan man estimere antallet 

af nødvendige behand- 

linger på en vækstsæson? 

Spørgsmålene var udgangspunktet 

for tre års forsøg på 

vejheller i det daværende 

Vestsjællands Amt. 

Det viste sig at jævnlige målinger 

af ukrudtets dækningsgrad 

kunne nedsætte antallet 

af årlige behandlinger væsentligt 

som det fremgår af tabel 

1. Ukrudtets dækningsgrad 

blev målt hver anden uge med 

en 100 felts-ramme, og hver 

gang mere end 2% af hellen 

var dækket af ukrudt, blev der 

udført en behandling. 

Hedvand med skum (Waipuna-systemet) 

var den mest effektive 

metode i forsøget, og 

med denne metode kunne 

man opnå en god effekt med 

færre behandlinger i forhold 

til de øvrige termiske metoder. 

Antallet af nødvendige behandlinger 

pr. år lå tæt på bekæmpelse 

med sprøjtemidler 

som det fremgår af tabellen. 

Til gengæld var de enkelte behandlinger 

væsentlig mere 

energikrævende end f.eks. behandlinger 

med flammer eller 

damp. ❏ 

KILDE 

Anne Merete Rask (2012): Non-chemical 

weed control on hard surfaces: An 

investigation of long-term effects of 

thermal weed control methods. Ph.d.afhandling, 

Skov & Landskab, Københavns 

Universitet. 

Rapporten publiceres på Skov & Landskabs 

hjemmeside www.sl.life.ku.dk. i 

juni. På de første sider findes et to siders 

sammendrag på dansk. 

SKRIBENTER 

Anne Merete Rask er cand.hort., 

ph.d., Palle Kristoffersen er ph.d. og 

seniorrådgiver ved Skov & Landskab, 

Københavns Universitet. Christian Andreasen 

er ph.d. og lektor ved afdeling 

for Jordbrug og Økologi, Københavns 

Universitet. 

Forsøgshelle. I venstre side ses en del af hellen som har været flammebehandlet gennem tre sæsoner. I højre 

side af billedet ses en del af hellen hvor planterne har fået lov til at vokse frit i hele forsøgsperioden. 

EFTER BEHOV 

Antal behandlinger i 2004 

(efter tilstandskrav) 

Antal behandlinger pr. år i 

2005-2006 (behovsbestemt) 

Bøster 2004, glyfosat 2005-2006 4 2,5 

Flammer 8 5 

Damp 8 5,5 

Hedvand med skum 4 3 

Hedluft 2004-2005, flammer 2006 8 5,5 



E&H i regn og blæst 

Trods meget uheldigt vejr dukkede der 5586 

gæster op på maskin- og redskabsmessen 

Optimismen var stor før udstillingen. 

Besøget på de 

127 stande var dog noget 

skuffende i det våde og blæsende 

majvejr da den udendørs 

maskin- og redskabudstilling 

Entreprenør & Håndværk 

(E&H) blev holdt 10.-12. maj 

ved Messecenter Herning. 

Besøget sneg sig op på 5.586 

ifølge arrangørerne Messecenter 

Herning og brancheforeningen 

Maskinleverandørerne. 

Foreningens entreprenørsektions 

21 medlemmer dannede 

udstillingens stamme med store 

stande domineret af store 

grave- og læssemaskiner. De 

resterende godt 100 overvejende 

mindre stande var samlet 

i tætte strøg på det 14 ha 

store areal mellem motorvejen, 

Jyske Bankboxen og MCH 

Arena Herning. 

„Vi kan glæde os over at det 

ikke kommer til at støve meget 

på messen,“ som formand 

14 

for Maskinleverandørerne 

Hans Holm sagde da udstillingen 

åbnede i regn. Hele dagen 

silede det ned og efterlod til 

sidst stående vand på både 

flis-stier og stande hvor der 

kun kunne finde meget begrænset 

gravning sted. Det 

smittede af på besøget. I restaurationsteltet 

var der ingen 

kø, selv ikke klokken 12. De to 

næste dage dukkede der flere 

op trods af den kolde blæst. 

Men hvor det dog holdt tørt. 

Ifølge Licitationen gav mange 

udstillere dog udtryk for at 

de havde haft en udmærket 

kontakt til gæsterne som i det 

hårde vejr søgte ind i teltene. 

„Konceptet for messen har 

været det rigtige, men vi er 

blevet hårdt ramt af flere udefrakommende 

faktorer. Især 

vejret har drillet. Nu vil vi arbejde 

videre med konceptet. 

Som branche står vi bag, vi 

kommer igen og vil bygge op 

Torsdag den 10. maj i Herning. Det regnede hele den første 

udstillingsdag. Der stod blankt vand flere steder på stier og stande. 

til næste messe i 2015,“ udtalte 

Hans Holm bagefter. 

Messen er som udgangspunkt 

en arbejdende udstilling hvor 

maskinerne kører. 

Projektleder Claus Eriksen, 

erkender i Licitationen at man 

blev taget lidt på sengen af 

vejret. „Men vi gjorde hvad vi 

kunne for at afbøde problemerne 

der opstod især med de 

meget bløde og våde veje på 

området. Vi kørte ikke mindre 

end 2000 m 3 flis ud på vejene 

og indgangspartier til stan- 

Hans Holm, formand for Maskinleverandørerne: 

Konceptet er 

rigtigt , men vejret drillede. 

dene. Ligeledes har en slamsuger 

kørt rundt for at suge 

vand og mudder op, og det 

blev til 200 m 3 ,“ siger Claus 

Eriksen der selv havde håbet 

på omkring 7000 gæster. 

Som en del af messen blev 

der - som på Have & Landskab 

sidste år - holdt DM for minigraver 

hvor 16 finalister dystede 

i bl.a. maskinbowling, afretning 

og forhindringsbane 

på tid. Vinder blev Jacob 

Fredslund fra Søren Kristiansen 

A/S fra Asnæs. Bag mesterskabet 

står Loxam Danmark. 

Med Entreprenør & Håndværk 

2012 er de gamle entreprenørmesser 

relanceret. „Det 

viser at der både er optimisme 

og dynamik inden for branchen, 

og det er der brug for. 

Der er brug for at skabe vækst 

i Danmark,“ sagde transportminister 

Henrik Dam Kristensen 

ved åbningen. 

Udstillingen hed i gamle 

dage Entreprenør (E), siden 

Entreprenør & Grønne Anlæg 

(EGA) og i 2006 igen Entreprenør. 

Maskinleverandørerne og 

Messecenter Herning har også 

kontrakt om udstilling i 2015 

og 2018. sh 


Billigere at sætte klipperen på traktoren 

En selvkørende 7 leds-cylinderklipper 

kan let koste omkring 

en million. Hvis man i stedet 

får monteret de 7 led på en 

standardtraktor, kan man slippe 

med omkring 600.000 kr. 

Man får tilmed en billigere 

drift fordi traktoren ikke behøver 

lige så meget motorkraft, 

så man sparer på brændstoffet. 

Og kan bruge traktoren 

til andre ting om vinteren. 

Sådan er det i hvert fald ifølge 

Benny Svenningsen, salgsdirektør 

hos Svenningsens. På 

firmaets stand på Entreprenør 

& Håndværk i Herning var en 

7-leds Ransomes klipper mon- 

teret på en 59 hk Kubota-traktor. 

På en selvkørende klipper 

skal man op på omkring 90 hk. 

Det skyldes at traktoren har en 

mere effektiv transmission. 

Ulemper er der selvfølgelig 

også ved at sætte klippeaggregatet 

på en traktor. Først og 

fremmest er klipningen ikke så 

pæn i sving hvor der let efterlades 

uklippede striber. Men 

det er til at leve med på meget 

store arealer der skal klippes, 

forklarer Benny Svenningsen 

der ser det som en generel 

tendens at klippeaggregater 

på traktorer afløser de store 

selvkørende klippere. sh 

En Ransomes 7-leds cylinderklipper på en 59 hk Kubota-traktor. 


16 

Solanlæg går an 

nær stranden 

Man må i princippet ikke 

opstille solfanger- og solcelleanlæg 

inden for strandbeskyttelseslinjen. 

Og alligevel. 

I en række sager har 

Natur- og Miljøklagenævnet 

nemlig vist at denne 

slags anlæg bør behandles 

lempeligere end andre typer 

af anlæg inden for 

strandbeskyttelseslinjen. På 

grund af det gode formål. 

I en af sagerne var der 

ansøgt om dispensation til 

et solcelleanlæg på en ejendom 

218 meter fra kysten. 

Anlægget på 42 m² skulle 

ligge i den eksisterende 

tagfladen bort fra kysten. 

Naturstyrelsen havde givet 

afslag med henvisning til 

‘visuel påvirkning af kystlandskabet’. 

Bygningen var 

meget synlig og anlægget 

ville blive meget fremtrædende 

og kunne give refleksion. 

Ejeren klagede til 

Natur- og Miljøklagenævnet 

der ændrede afslaget 

til en dispensation. Nævnet 

lagde vægt på det gode 

formål og at anlægget 

skulle placeres i tagfladen 

bort fra kysten på en bygning 

der immervæk lå ret 

langt inde i land. sh 

Inden for strandbeskyttelseslinjen 

må man ikke opføre nye 

bygninger eller tilbehør. Men 

kan kan dog få lov til at anlægge 

terrasser. Natur- og Miljøklagenævnet 

har nemlig i 

nogle tilfælde givet dispensation, 

meddeler nævnet i maj 

efter flere sager. Det forudsætter 

at terrassen er en underordnet 

og integreret del af 

den eksisterende bygning og 

ikke generer oplevelsen af 

kystlandskabet. Konkret skal 

terrassen placeres i tilknytning 

til den eksisterende bebyggelse, 

i plan med det omgivende 

terræn og være tilpas lille. 

I en sag havde miljøcentret 

set at der var etableret to fliseterrasser 

på 24 og 36 m 2 ved et 

sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen, 

næsten helt 

ned til kysten. Selv om begge 

terrasser var placeret i niveau 

med terrænet, ville miljøcentret 

ikke dispensere til at be- 

holde terrasserne. Man henviste 

til den uheldige landskabelige 

påvirkning, og at man ikke 

ville skabe en uheldig præcedens 

så nærtved havet. Ankenævnet 

sagde dog god for 

■ Strandbeskyttelseslinjen 

skal bevare de åbne kyster. 

Den er registreret i matriklen 

og noteret i tingbogen 

på hver ejendom. 

■ I åbne landskaber ligger 

strandbeskyttelseslinjen 

typisk 300 meter fra kysten. 

I bebyggede områder typisk 

100 meter eller mindre fra 

kysten. 

■ Man må ikke ændre tilstanden 

inden for strandbeskyttelseslinjen. 

Der må ikke 

placeres bygninger, skure, 

campingvogne og master 

eller ændres i terræn, tilplantning 

eller hegning. 

■ Strandbeskyttelseslinjen administreres 

meget restriktivt. 

Lille vertidrain uden en tung traktor 

Når plæner skal løsnes og dybdeluftes 

er vertidrain standard, 

men det er et problem at ekvipagen 

af det kraftkrævende 

redskab og den tunge traktor 

selv komprimerer vækstlaget. 

Dette problem har hollandske 

Redexim Charterhouse mindsket 

ved at koble sin Verti- 

Drain 1513 med den håndstyrede 

redskabsbærer Verti-Power. 

Den er meget lettere end 

den traktor der ellers skulle til. 

Redskabsbæreren kan med 

sine 32 hk dog ikke drive store 

og dybtgående verti-drainmaskiner. 

Verti-Drain 1513’s spyd 

går ned til 15 cm dybde - det 

dybeste på markedet for en 

hurtigprikker. Maskinen der 

har en arbejdsbredde på 130 

cm, kan dog godt indstilles til 

‘bræk’ for at løsne komprimerede 

områder, nøjagtigt som 

på de større maskiner. 

Strandbeskyttelseslinjen 

skal sørge for at bevare 

de åbne kyster. 

Terrasser med dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen 

den lille terrasse der fremstod 

som en underordnet diskret 

del af huset. Nævnet sagde 

derimod nej til den store terrasse 

der lå væk fra huset. 

I en anden sag havde miljøcentret 

givet nej at dispensere 

hvor ejeren ville beholde en 

træterrasse på 50 m² anlagt 

10-40 cm over terræn i plan 

med husets havedør. Sommerhuset 

lå i anden række ud til 

stranden. Natur- og Miljøklagenævnet 

ændrede afgørelsen 

til en dispensation. Nok er træterrassen 

mere markant end 

en terrasse i plan med terrænet 

ville være, men den dominerer 

ikke kystlandskabet takket 

være den lille niveauforskel 

og sommerhusets placering, 

lød vurderingen. Desuden 

henviste nævnet til det 

skrånende terræn hvor man 

ikke kan anlægge en terrasse 

som både er i terrænniveau og 

vater. www.nmkn.dk. sh 

Første maskine er leveret af 

importøren Lindholm Maskiner 

A/S til Hammel Golf Klub 

der ønskede lettere grej til 

specielt greens. Her kørte man 

før på green med en 2½ tons 

ekvipage. Nu nøjes man med 

en 520 kg Verti-Power monteret 

med en 530 kg Verti-Drain 

1513. Omkring 1,5 tons maskintryk 

er sparet. 

Og arbejdet tager ikke længere 

tid, tværtimod, oplyser 

greenkeeper Eddy Glinjui. Det 

skyldes bl.a. at manøvredygtigheden 

er bedre. Desuden 

får man mere føling med arbejdet. 

Man kan køre mere 

præcist og være grundigere 

nogle steder end andre. 

Den trehjulede redskabsbærer 

kan også drive andre redskaber, 

f.eks. til eftersåning og 

vertikalskæring. 

www.lindholmmaskiner.dk. 


Ikke de ødelagte 

drænrørs skyld 

Når man byudvikler på landbrugsjord, 

kan man ikke undgå 

at ødelægge de gamle 

markdræn der typisk ligger 80- 

120 cm nede, f.eks. når man 

graver ud til bygninger og 

kloak. Kan det være en medvirkende 

årsag til mange problemer 

med oversvømmede 

bydele, spørges der i ‘Mit hus’, 

medlemsblad for Parcelhusejernes 

Landsforening. 

Men svaret er nej ifølge Lars 

Kaalund, afdelingschef i Orbicon 

(Hedeselskabet). Oversvømmelserne 

er opstået efter 

meget kraftig regn. Og selv 

om de gamle dræn havde været 

intakte, kunne de ikke have 

gjort den store forskel, argumenterer 

han. 

Derimod kan de ødelagte 

dræn hæve grundvandet og 

være med til at forsumpe områder 

der i forvejen ligger lavt. 

I våde perioder vil grundvandsstanden 

naturligt stå 

højt. De der bor på ‘Engdraget’ 

eller ‘Lillemosevej’ skal 

måske overveje at få drænet 

igen, tilråder Lars Kaalund. 

TP-flishuggeren der kører frem på bælter 

Med TP 160 Track har Linddana 

fået en selvkørende flishugger 

på bælter. Den er god på 

skråninger, i våd jord og hvor 

man vil skåne jorden - fordele 

der er blevet aktuelle i takt 

med at der hentes mere flis ud 

af parker og skove. Med 35 hk 

dieselmotor kan grejet tage 

grene op til 16 cm. www.tp.dk. 

Avants minilæsser 

er drevet af gas 

Gasdrevne maskiner er ikke 

hverdagskost trods deres renere 

udstødning, men minilæsseren 

Avant 525 LPG har en 23 

hk LPG-motor med gasflasken 

bag førerhuset. Modellen vejer 

1100 kg og løfter 800. Import: 

Sorring Maskinhandel. 

www.sorring-maskinhandel.dk 


18 

Ti år med grønne driftsentrepriser 

At de offentlige forvaltere af grønne områder skal 

konkurrenceudsætte driften er fast praksis. Derfor 

udbyder stat og kommune flere og flere store offentlige 

grønne driftsentrepriser. Fra en usikker 

start er vi i de seneste ti år blevet klogere. Vi har 

fået bedre udbud og bedre tilbud. Vi gennemgår i 

en artikelserie en række tilfælde med både gode og 

dårlige erfaringer - men som man i alle tilfælde kan 

lære noget af. 

DE SMÅ SKAL BYDE 

DE STORE OP TIL DANS 

Store udbydere af 

grøn drift vil gerne 

have mindre firmaer 

til at gå sammen og 

byde, f.eks. gennem 

konsortier eller andre 

former. Det sker kun 

alt for lidt i dag, lyder 

det fra både udbydere 

og anlægsgartnere 

Af Lars Thorsen 

„Det er vores erfaring at de 

mindre firmaer har meget få 

muligheder for at få del i de 

større opgaver, selv om de går 

sammen, simpelthen fordi 

kommunerne er berøringsangste 

og konservative i deres 

valg af firmaer der skal udføre 

opgaverne.“ Det fastslog jurist 

og chefkonsulent i Håndværksrådet 

Morten Frihagen, i 

starten af maj i dagbladet Licitationen. 

Det lader dog ikke til at være 

problemet i den grønne 

branche. Her har udbyderne 

oftest ingen chance for at fra- 

vælge de små firmaer. De små 

og mindre virksomheder går 

nemlig alt for sjældent sammen 

og byder på de store opgaver. 

„Jeg kan ikke huske at jeg 

har set et eneste eksempel på 

et konsortium af mindre virksomheder 

der har budt på vores 

opgaver, og jeg kan heller 

ikke huske at jeg har hørt om 

nogen andre steder,“ siger Lee 

Holm der er kontorchef i Park 

& Natur i Odense Kommune. 

Hun ville dog ønske at det 

skete for hvis markedet skal 

fungere, skal der være konkur- 

rence og dermed et vist antal 

virksomheder som byder på 

opgaven. 

„I takt med at udbuddene 

bliver større og større, bliver 

der færre og færre som kan 

byde på dem, og til sidst har vi 

kun én entreprenør som selv 

kan bestemme hvor mange 

nuller der skal på regningen. 

Så jeg opfordrer virkelig de 

små virksomheder til at gå 

sammen. Hver eneste gang jeg 

har været i rum med mere end 

én entreprenør i de sidste fem 

år har jeg opfordret dem til at 

gå sammen,“ understreger 


Lene Holm og håber at brancheforeningen 

Danske Anlægsgartnere 

vil hjælpe flere 

af sine mindre medlemmer 

med at komme i gang. 

Det arbejde vil foreningens 

direktør og landsformand, Ejvind 

Røge, meget gerne hjælpe 

på vej. 

„Det har jeg slået på igen 

og igen. Vi skal have gang i 

dannelse af konsortier, både 

på drift og på byggeopgaver, 

for klimaet er sådan på byggeog 

anlægsmarkedet at de små 

og mellemstore er nødt til at 

gå sammen for at kunne kon- 

kurrere mod de helt store,“ 

forklarer Ejvind Røge og peger 

på at foreningens nye strategiske 

samarbejde med Dansk 

Håndværk vil give gartnerne 

en bedre rådgivning på området 

og flere mulige samarbejdspartnere. 

Dengang med KKJ 

I forhold til grøn drift kan 

Danske Anlægsgartneres fagkonsulent 

Kim Tang dog kun 

komme i tanke om ét eneste 

eksempel i foreningens historie 

på at flere mindre virksomheder 

er gået sammen som 

En anlægsgartner fra H. Hoffmann A/S i gang med at vedligeholde DR’s 

udearealer i Århus. H. Hoffmann vandt sidste år et udbud på at vedligeholde 

en række af DRs ejendomme over hele landet, og gik sammen 

med kollegaer fra Danske Anlægsgartnere i et underentreprenørsamarbejde 

for at håndtere de spredte opgaver i Nordjylland, Sønderjylland, 

Fyn og på Sjælland. Foto: H. Hoffmann A/S. 

konsortium og har budt på en 

opgave. 

„Det er snart ti år siden. Det 

var Lars Knudsen, Ole Kjærgaard 

og Karl Flemming Jacobsen 

der gik sammen i et 

konsortium, KKJ ApS, for at 

byde på en af Slots- og Ejendomsstyrelsens 

store driftsopgaver. 

Dengang var de for små 

hver for sig,“ siger Kim Tang 

med et smil. 

I dag er Lars Knudsens virksomhed 

LK Gruppen og Ole 

Kjærgaards OK grøn anlæg 

nemlig nogle af den grønne 

branche største aktører, men i 

2003 kunne LK kun stille med 

10 millioner kroner til konsortiet, 

mens OK kunne stable 16 

millioner på benene. Den store 

i konsortiet var K. Fl. Jacobsen 

A/S som ifølge prækvalifikationsmaterialet 

kunne stille med 

36 millioner. Firmaet er siden 

solgt til Skælskør Anlægsgartnere 

A/S som igen er blevet en 

del af HedeDanmark A/S. 

I de fem år hvor de tre firmaer 

i KKJ ApS hæftede solidariske, 

vandt de flere af Slotsog 

Ejendomsstyrelsens udbud, 

og i dag kan det undre slotsgartner 

John Nørgaard fra Styrelsen 

for Slotte og Kulturejendomme 

(tidligere Slots- og 

Ejendomsstyrelsen) at der ikke 

er flere mindre virksomheder 

som går sammen. 

„Vi oplevede det som en 

fordel. Det var en fin konstruktion 

hvor man kunne udnytte 

hinandens styrker. Så hvorfor 

ser vi ikke flere konsortier? 

Det kan også undre mig, for 

jeg mener at det er en god 

idé,“ fortæller John Nørgaard 

som ofte i styrelsens egne udbud 

direkte opfordrer til at 

tilbudsgiverne bruger hinanden 

eller andre aktører i branchen 

som underleverandører. 

„Alle kan jo ikke være gode til 

alt,“ som han siger. 

John Nørgaard vil derfor 

hellere end gerne se flere 

konsortier og underleverandørsamarbejder 

byde på styrelsens 

opgaver. F.eks. så han 

gerne 2-3 medlemmer af Danske 

Anlægsgartnere gå sammen 

og byde på f.eks. Frede- 

riksberg Have og Søndermarken. 

Trængsel under bordet 

Men hvorfor går de mindre 

anlægsgartnere så ikke sammen 

når nu udbyderne er så 

åbne over for idéen? „En del 

af forklaringen er at mange af 

de anlægsgartnermestre som 

ejer de små og mellemstore 

virksomheder, vil have fødderne 

under eget bord, og når 

man pludselig er i et konsortium, 

så kan der måske blive 

trængsel under bordet,“ fortæller 

fagkonsulent Kim Tang. 

Desuden kræver et konsortium 

eller et udvidet underleverandørsamarbejde 

at der er 

stor tillid mellem parterne da 

man får stor indsigt i hinandens 

dækningsgrader og arbejdsmetoder 

m.m. Det kan 

ifølge flere af Grønt Miljøs kilder 

være svært pludselig at slå 

dørene helt op når man er 

vant til at konkurrere mod hinanden 

hver dag. 

Dette problem er mindre 

hvis man går sammen med firmaer 

man normalt ikke konkurrerer 

med. Og det kan man 

med fordel gøre hvis et udbud 

omfatter opgaver spredt over 

hele landet. Denne slags udbud 

er der i de senere år kommet 

flere og flere af. De kommer 

tit fra koncerner og organisationer 

som vil samle deres 

driftsopgaver i ét udbud frem 

for at have det administrative 

besvær med at have forskellige 

entreprenører på hver eneste 

ejendom. 

Fik ti kollegaer med 

Anlægsgartnermester Søren 

Ribergaard på Fyn måtte f.eks. 

se at Bygningsstyrelsen samlede 

flere mindre grønne driftsopgaver 

i ét udbud med renhold, 

vinterbekæmpelse og 

grøn drift. De omfattede 25 

enkelte ejendomme spredt 

over hele Jylland og Fyn. Selv 

havde han før da haft én af 

styrelsens grønne opgaver. 

„Så ringede jeg rundt til 

mine kollegaer i Danske Anlægsgartnere 

ude omkring i 

landet og spurgte om de ville 


være med til at løse opgaven 

sammen med mig,“ fortæller 

Søren Ribergaard der faktisk 

endte med at vinde opgaven. 

Fra den 1. juni og de næste tre 

år - med en option på to år 

mere - skal han og hans ti underleverandører 

fra Danske 

Anlægsgartnere løfte opgaven 

som er opdelt så hver virksomhed 

skal løse en til fire opgaver 

i deres lokalområde. 

„Mit drømmescenarie er 

selvfølgelig at det bliver en 

succes, og at vi kan opbygge 

en fast koalition af virksomheder 

som man kan gå sammen 

med på kryds og tværs fra udbud 

til udbud alt efter den enkelte 

virksomheds styrker og 

geografiske placering. Så står 

vi med et drønstærkt koncept,“ 

understreger Søren 

Ribergaard. Han er nemlig 

overbevidst om at de fleste 

kunder grundlæggende helst 

vil have en mindre virksomhed 

til at løse den enkelte opgave 

frem for at have én koncern til 

at klare det hele. 

„Fordelen i dette tilfælde er 

jo at Bygningsstyrelsen nu får 

ti mesterledede virksomheder 

til at ordne deres opgaver, og 

jeg kender ingen kunde som 

ikke gerne vil have at mester 

er så tæt på selve opgaveløsningen 

som muligt. Det får de 

med denne konstruktion. Jeg 

tror at den faglige nerve er 

mere udtalt i en mestervirksomhed 

end hos mellemledere 

i en koncern selv om de selvfølgelige 

er dygtige mennesker,“ 

lyder det fra Ribergaard. 

Konceptet er ikke et konsor- 

20 

tium, men et underleverandørsamarbejde 

hvor Ribergaard 

Anlægsgartnere står som hovedentreprenør 

med alt det 

ansvar, den egenkontrol og de 

forsikringsforpligtelser som 

følger med. Men Søren Ribergaard 

forsikrer at han sover 

godt om natten. Han mener at 

deltagernes faglige stolthed 

og den indbyrdes tillid til at 

alle parter løfter deres del af 

opgaven er så stor at projektet 

vil lykkes. 

Gå sammen eller dø 

Hos H. Hoffmann i Århus håber 

direktør Henrik Hoffmann, 

at Søren Ribergaard får ret. 

„Det er sådan vi kan overleve. 

Virksomheder med 10-30 ansatte 

er nødt til at tænke i sådanne 

strategiske samarbejder 

for at klare sig. Da der tidligere 

var nok at lave, kunne man 

tillade sig den luksus at sige 

nej til at gå sammen, men jeg 

mener at konjunkturen tvinger 

os til at trække på hinanden. 

Lige nu oplevervi at der 

flere landsdækkende virksomheder 

som er meget aggressive 

og byder på alt hvad der er 

landsdækkende,“ siger Henrik 

Hoffmann. 

Han har dog i denne omgang 

sagt nej tak til at deltage 

som Søren Ribergaards underleverandør 

på drift af Bygningsstyrelsens 

ejendomme i 

Århus og Skanderborg. Han 

mener at prisen var for lav. 

„Det var de enhedspriser 

som har fungeret for ham, 

men vi turde ikke være med. 

Om man vil det eller ej, så er 

timeprisen nu engang højere 

her i Århus end på Sydfyn,“ siger 

Henrik Hoffmann, men understreger 

flere gange at han 

er ‘all in’ og er helt klar til at 

sige ja næste gang. 

Faktisk arbejder Søren Ribergaard 

og Henrik Hoffmann 

allerede sammen. I det seneste 

år har H. Hoffmann nemlig 

selv stået som hovedansvarlig 

for et underleverandørsamarbejde 

på tværs af landet på en 

driftopgave ved nogle af DR’s 

ejendomme. H. Hoffmann står 

for opgaverne i det midtjyske. 

Ribergaard Anlægsgartnere 

passer Fyn, Gug Anlæg tager 

sig af Nordjylland, Frank Sørensen 

holder styr på Sønderjylland 

og LK Gruppen står for 

opgaverne på Sjælland. 

„Vi er ikke landsdækkende. 

Vi er ikke Nygaard eller Hede- 

Danmark, Vi kan ikke ligge og 

køre til Åbenrå eller Næstved, 

men vi har brug for opgaven, 

og så vi er nødt til at trække 

på kollegaer som vi har tillid 

til,“ lyder det fra Henrik Hoffmann. 

„Nu har vi kørt i 12 måneder, 

og vi har kun haft én 

opfølgning hvor vi kom for 

sent i gang et sted, men sådan 

en fejl kunne jeg sagtens have 

lavet alene. Jeg synes rent ud 

sagt at det går supergodt.“ 

Skal være ansvarlige 

Direktør i LK Gruppen, Lars 

Knudsen - som i sin tid var 

med til at stifte Danske Anlægsgartneres 

hidtil eneste 

konsortium og i dag hjælper 

H. Hoffmann i Næstved - understreger 

at de nye samarbej- 

der ganske enkelt er nødt til at 

lykkes. 

„Det er den eneste måde vi 

kan få lavet noget konkurrence 

til HedeDanmark. Hvis det 

skal batte, skal man være villig 

til at sige at man ofrer nogle 

penge i fællesskab og laver en 

pulje hvorfra man deler overskud 

og underskud,“ siger Lars 

Knudsen. 

Han mener desuden at konsortiet 

KKJ ApS sagtens kunne 

havde drevet det til mere. „Vi 

udnyttede jo ikke fællesskabet. 

I stedet for at udvikle fællesskabet, 

udviklede vi vores 

egne virksomheder. Når en af 

os fik en ny vedligeholdelsesopgave, 

så beholdt vi den selv. 

Det er lidt ærgerligt. Hvis vi 

virkelige ville have udviklet 

det, så skulle vi have samlet 

alle nye vedligeholdsopgaver i 

en fællespulje.“ 

En af de lektioner som Lars 

Knudsen tog med sig var at 

det ikke er så svært at løfte så 

stor en opgave. Det store problem 

er at skaffe kapital til de 

nødvendige investeringer. Her 

kan det netop hjælpe at samarbejde 

og skillinge sammen, 

men Lars Knudsen understreger 

at man virkelig skal sikre 

sig at ens medspillere både er 

fagligt og økonomisk ansvarlige, 

for som han siger: religion 

og penge er vejen til krig. 

Nu vil fremtiden vise om 

konsortier og underleverandørsamarbejder 

er vejen til at 

vinde krigen på de store grønne 

driftopgavers slagmark. 

I hvert fald søger de store udbydere 

flere krigere. ❏ 

Danske Anlægsgartneres eneste 

konsortium på grønne driftsopgaver 

hed KKJ ApS. Bag navnet 

var virksomhederne LK Gruppen, 

OK grøn anlæg og K. Fl. Jacobsen 

der vandt pasningen af Bernstorff 

Slotshave som konsortiets første 

opgave. Samarbejdet fungerede 

glimrende, men blev opløst da K. 

Fl. Jacobsen blev solgt til Skælskør 

Anlægsgartnere A/S. Fotoet viser 

OK grøn anlæg i færd med at slå 

naturgræs og presse det til hø i 

Bernstorff Slotshave i 2010. 

Foto: OK grøn anlæg. 


Stigas robotklipper 

tager op til 4000 m 2 

Stiga har lanceret en ny generation 

af robotklippere til privat 

og professionel klipning. 

Autoclip som serien hedder, 

har modeller der klarer fra 400 

m 2 til 4000 m 2 . Et kabel afgrænser 

klippeområdet der 

kan hælde op til 27 grader. De 

eldrevne klippere drives af et 

lithium-batteri der giver op til 

seks timers klip på en opladning. 

Klipperne sørger selv for 

genopladning og fortsætter 

hvor de slap. De store modeller 

kører selv til ladestationen 

hvis det begynder at regne. 

Hvis klipperen vælter, vendes 

eller løftes, stopper både motor 

og kniv. Klipperne er sikret 

med adgangskode og alarm. 

Let, lugttæt og 

isoleret dæksel 

Kun 8 kg vejer Scan-Plasts nye 

600 mm letvægtsdæksel i trykklassen 

12,5 tons. Normalvægten 

for et dæksel i jern er ellers 

22 kg. Letvægtsdækslet, 

der er fremstillet af kompositmaterialer, 

er ikke kun let at 

håndtere. Det har også en 

gummiring der gør dækslet 

lugttæt. Og så er det isoleret 

så man frostsikrer spildevandanlægget 

nedenunder. Dækslet 

fremstilles fra 300 til 800 

mm i diameter og i trykklasserne 

2,5 ton 12,5 og 40 ton. 

www.scanplast.dk. 


22 

Stævningsdrift er en gammel driftsform der 

skaber en ung lav skov med meget natur og 

kan indgå i en spændende rekreativ skov 

Stævning er en gammel 

slags skovbrug hvor alle 

træer sættes på rod med års 

mellemrum og skyder fra stødene. 

Resultatet er en permanent 

ung og lav skov. Vi har 

stadig enkelte stævningsskove. 

De fortæller om skovbrugets 

kulturhistorie, men er også rig 

natur hvor træerne tit er rundet 

af den oprindelige skov. 

Stævningsskovene har også rekreativ 

betydning fordi de er 

med til at skabe et varieret 

skovlandskab. Der er derfor 

god grund til at bevare og 

pleje stævningsskove, argumenterer 

landskabsarkitekt 

Julia Gram-Jensen og biolog 

Jette Raal Stockholm i magasinet 

‘Skoven’. 

I vor tid er skovbrug næsten 

lig med højskovsdrift. Stævningsskov 

er et eksempel på 

lavskovsdrift baseret på rodog 

stødskud og kort omdrift. 

Stævningsskoven var bondens 

skov hvor man udnyttede træers 

og buskes evne til at skyde 

fra stød. Det er nemt og billigt 

fordi man ikke skal jordbehandle 

og genplante. 

Indtil skovfredningen i 1805 

havde bønderne retten til underskoven 

der ofte blev udnyttet 

til stævning. Så undgik 

man også at underskoven blev 

højskov. Produkterne gik til 

brænde og til gærdsel til at 

hegne indmarken. Omkring år 

1800 bestod næsten halvdelen 

af Fyns 22.000 ha skov af stævnet 

lavskov. Efter 1805 fortsatte 

stævningsdriften i mange af 

de bondeskove der faldt uden 

for skovgærdet. 

Næs Præsteskov 

Bevarede stævningsskove kan 

man bl.a. opleve på Langeland 

hvor de kaldes for stubhaver. 

Hertil hører den fredede Næs 

Præsteskov. Den domineres af 

hassel der favoriseres når man 

stævner med 10-20 års mellemrum. 

Er omdriften op mod 

30 år, bliver skoven tit mere 

blandet. Næs Præsteskov har 

f.eks. indblanding af avnbøg, 

ask, navr, fuglekirsebær, seljepil, 

kvalkved, benved og enkelte 

elm og rød kornel. Hertil 

kommer spredte overstandere 

af eg. Bøg trives ikke med 

stævning på god jord, men generelt 

finder man mange træarter 

i stævningsskove fordi 

stævningen hæmmer den indbyrdes 

konkurrence. 

Når løvtaget lukker, er stævningsskoven 

mørk uden ret 

meget urteflora. Inden da er 

den rigtblomstrende. I Næs 

Præsteskov kan man se hvid 

anemone, hulrodet lærkespore, 

storblomstret kodriver, almindelig 

guldstjerne og almindelig 

lungeurt. Senere i 

maj ses bl.a. tyndakset gøgeurt, 

skovgøgelilje, ægbladet 

fliglæbe og rederod. 

Afhængig af vilkårene er 

der forskellige stævningsskove. 

Næs Præsteskov tilhører de 

syddanske hasselstævningsskove 

med 10-30 års omdrift. 

Mere specielle er de jyske egestævningsskove 

(egekrat) hvor 

omdriften er op til 60 år. Ud 

over eg finder man bl.a. asp, 

birk, røn, tørst og ene. Denne 

skovtype kan være opstået 

sammen med græsning. 

Det samme kan gælde de 

nordjyske bøgestævningsskove 

(bøgerøller) hvor man på den 

magre jord kan stævne bøg. 

På våd, næringsrig bund ser 

man ellestævningsskove (ellesumpe), 

især med rødel, men 

med indblanding af bl.a. ask, 

pil og birk i 20-40 års omdrift. 

Ellesumpe er som egekrat beskyttet 

af skovloven. Det er 

hasselstævningsskove ikke. 

Genetisk naturskov 

Genetisk set kan træerne være 

meget gamle. De er - trods det 

kulturprægede udtryk - genetisk 

naturskov, sandsynligvis 

med rester af den oprindelige 

skov. Stævningerne fastholder 

dog skoven i et ungt stadium. 

Man finder derfor ikke dyrearter 

som er knyttet til det modne 

skovstadium, f.eks. hulrugende 

fugle, ynglende rovfugle 

og vedlevende insekter. 

Til gengæld skaber de tilbagevendende 

stævninger gode 

levevilkår for de mere lyskrævende 

plante- og dyrearter, 

f.eks. flere truede sommerfug- 

STÆVNING 

Forårsflor af hvid anemone og hultodet lærkespore i Næs Præsteskov. 

Foto: Julia Gram-Jensen. 


le. Engelske undersøgelser viser 

at sommerfuglefaunaen 

topper 2-3 år efter stævningen 

og forsvinder igen efter seks 

års tid når løvtaget lukker. De 

lyselskende arter flytter dog 

bare efter lyset i den mosaik 

som stævningerne skaber. 

Omdrift og stævning 

Stævningsskove er traditionelt 

delt i parceller som stævnes totalt 

efter tur, oplyser Gram- 

Jensen og Stockholm. Deres 

kilder er her især skovrider 

Henrik Staun der i årevis har 

arbejdet for at bevare Langelands 

stubhaver. Antallet af 

parceller svarer til stævningsskovens 

omdriftstid, f.eks. 20 

svarende til 20 års omdrift. De 

nystævnede parceller ligger 

gerne efter hinanden så man 

får jævne overgange mellem 

det åbne og det lukkede. 

Gammelt askestød med en diameter 

over 2 meter. Det er et tegn på 

at stævningsdriften går langt tilbage. 

Foto: Jette Raal Stockholm. 

Som regel er stævningsskovene 

små. En skov på 2 ha i 20årig 

omdrift giver en parcel på 

30x30 meter at hugge hvert 

år. På Fyn er gennemsnitsstørrelsen 

endnu mindre. Her kan 

det i dag være nødvendigt at 

hegne fordi vildtet går hårdt 

til stødskudene. 

Man stævner om vinteren. 

Stammerne skæres af med et 

rent, skråt snit 10-15 cm over 

jorden eller omkring 10 cm 

over sidste stævningssnit for at 

få den bedste genvækst. 

Genoptaget stævning 

Når stævningen ophører, begynder 

træarterne at konkurrere 

mere med hinanden. 

Nogle af de lyskrævende går 

tilbage, mens andre arter som 

ær tager over. Efter op mod 

50 år ser man kun levn, f.eks. 

flerstammede træer med omfangsrige 

stød og ‘klumpfødder’ 

hvor der kun er én stamme 

tilbage. Man kan også se 

træer der krummer ved basis. 

De har været et af flere stødskud 

som siden er tyndet ud. 

Kommet så vidt er det ikke 

nødvendigvis en fordel at genoptage 

stævningsdriften. Et alternativ 

kan ifølge forstkandidat 

Peter Friis Møller være 

gammelskovsdrift hvor træernes 

artssammensætning fastholdes 

gennem selektiv plukhugst. 

Pejen bør afhænge af 

de arter man vil bevare. 

De to plejeformer kan kombineres 

i en mosaik hvor også 

andre driftsformer som høslæt 

og græsning indgår, foreslår 

Gram-Jensen og Stockholm 

der opsummerer stævningsdriften: 

Bevar 5-10 overstandere 

pr. ha for at tilgodese organismer 

knyttet til modne træer. 

Stævn små parceller ad 

gangen, 0,1-0,5 ha, helst som 

skånsom manuel skovning og i 

forlængelse af hinanden. Kør 

kun på skovveje eller frosthård 

jord for at undgå jordskader. 

Og overvej høslæt i nystævnede 

parceller og græsning når 

stødene er over bidehøjde. sh 

KILDE. Julia Gram-Jensen, Jette Raal 

Stockholm (2012): Drift af stævningsskove. 

Skoven 4/2012. 


Odense Å er bedst 

blandt de bedste 

Naturgenopretningen af 

Odense Å er før udpeget som 

et af de 13 bedste i EU, men 

nu er den - som en af fire - 

præmieret som ’bedste af de 

bedste’. Det er EU Kommissionen 

som hædrer den fynske 

indsats blandt alle de EU-støttede 

LIFE naturprojekter som 

blev afsluttet i 2011. Genslyngningen 

af åen og genskabningen 

af en række vådområder 

har skabt 350 ha vådområder 

i ådalen ved at hæve 

vandløbets bund og omlægge 

dræn. Det har betydet at 

sjældne arter får livsrum, bl.a. 

en så sjælden art som tykskallet 

malermusling der er meget 

afhængig af rent strømmende 

åvand. Projektet har kostet 32 

millioner kroner hvoraf EU har 

betalt de 14 millioner. 

Bæverne er nået 

ned til Skjern Å 

Den danske bestand af bævere 

der blev sat ud i 1999 i Klosterheden 

ved Lemvig, er nu nået 

helt ned til Skjern Å. Der er registreret 

friske afgnavninger - 

og en lystfisker har også meddelt 

at han så en bæver. Den 

danske bestand er steget fra 

blot 18 dyr til mere end 165 i 

Klosterheden og Husby Sø. Og 

nu også én 60 km længere 

mod syd til Skjern Å hvor man 

også i sin tid overvejede at 

sætte bævere ud, men fravalgte 

det for at beskytte laksen. 

Siden har man dog fundet 

ud af at bæveren ikke genere 

laksen, oplyser Naturstyrelsen. 

Om bæveren bliver i Skjern Å 

er uvist, for den skal lige finde 

sig en mage først! 

24 

En fast og jævn grusvej opnås ved jævnlig opretning, optimalt grus - og en støvbinding som ofte er med salt. 

Saltet holder vejgruset fugtigt og fast 

De svenske og norske grusveje 

er imponerende faste. De er 

altid lidt fugtige og holder 

derfor de små partikler fast så 

de ikke støver væk og generer 

trafikanternes sigtbarhed. Nok 

så vigtigt er det at grusets 

partikelsammensætning ikke 

forringes så gruset bliver løst, 

og der opstår huller. 

Men der er selvfølgelig en 

forklaring: Vejene bliver saltet. 

Ikke om vinteren, men om foråret. 

Saltet suger fugt fra luften 

og holder på fugten. Og 

fugten holder på de partikler 

der ellers fyger væk. Denne såkaldt 

hygroskopiske virkning 

har flere salte. Også det almindelige 

vejsalt, natriumklorid. 

Det er billigt, men luftfugtigheden 

skal være høj før det 

virker efter hensigten. Så er 

calciumklorid og magnesiumklorid 

meget mere effektive 

og derfor også mere miljøvenlige. 

De suger nemlig også 

vand ved lav luftfugtighed. 

Netop magnesiumklorid bliver 

under navnet MG Kombi 

markedsført af GC Rieber Salt 

som støvbinding på grusveje 

på byggepladser, i grusgrave 

og i sommerhusområder. MG 

Kombi er i forvejen brugt på 

norske grusveje i over ti år. 

Ud over den hygroskopiske 

fordel ved bl.a. magnesiumklorid 

peger GC Rieber Salt på 

at magnesiumklorid ikke vaskes 

nær så let ud som natriumklorid. 

Man skal derfor ikke 

strø salt nær så tit for at beholde 

virkningen. Hertil kommer 

at magnesiumklorid 

(MgCl 2) indeholder mindre af 

det giftige klorid end natriumklorid 

(NaCl). 

Produktet fås som flager eller 

prills (små kugler). Det strøs 

Råjord, fyldjord og grus kan 

komprimeres ved at bruge et 

komprimeringshjul som monteres 

på gravemaskinens arm. 

Det er Lesanco ApS der har 

lanceret hjulet på det danske 

marked. Det er bl.a. velegnet 

når man skal pakke råjord og 

fyldjord så man slipper for at 

bringe kompaktoren i spil. I 

dybe udgravninger kan hjulet 

erstatte en mand med pladevibrator. 

Arbejdsmiljømæssigt 

er komprimeringshjulet en fordel 

fordi der ikke er nogen fører 

der får vibrationsskader. 

jævnt ud. Bedst virkning opnås 

ved at lægge et lag på 400 

gram pr. m 2 om foråret og 4-6 

uger senere supplere med en 

mindre dosis. Så holder virkningen 

hele sommeren, oplyser 

leverandøren. Spredningen 

foretages med saltudlægger 

eller gødningsspreder hvor 

man kan justere udlæggebredden. 

Det anbefales videre 

at lægge saltet ud før dugpunktet. 

Og ikke noget med 

at vente når emballagen er 

brudt, for saltet suger fugt og 

klumper sammen når der kommer 

luft til. Derfor opbevares 

det også lufttæt emballage. 

Magnesiumklorid koster 

groft sagt 2-3 gange mere end 

natriumklorid. For en grusvej 

der er 1 km lang og 2½ meter 

bred kan selve magnesiumsaltet 

koste omkring 3000 kr. 

www.gcrieber-oils.no. sh 

Hjulet overtager komprimeringen 

Foto: Torben Dam 

Komprimeringshjulet fås i 

seks udgaver der passer til 

gravemaskiner af forskellig 

størrelse. Prisen er fra 20 til 

75.000 kr. Hjulet er af stål og 

konstrueret med specielle koniske 

lejer til at overføre maskinens 

vægt. Monteret på en 

25 tons gravemaskine kan hjulet 

komprimere leret jord i op 

til en meter i dybden og så effektivt 

at man undgår sætningsskader, 

forklarer importøren 

der importerer hjulet fra 

den tyske Stehr Baumaschinen. 

www.lesanco.dk. 


Otte ud af ti stiger var farlige i test 

De fleste stiger er farlige og lever ikke op til lovens krav. Sådan 

var det i hvert fald med otte ud af ti stiger i Arbejdstilsynets 

test der er omtalt på www.arbejdstilsynet.dk. Stigerne 

kunne ikke klare de belastninger de skulle. Dermed 

stiger risikoen for ulykker. 

De ti stiger af både dansk og udenlandsk fabrikat blev 

udvalgt fra en stribe fabrikanter og importører og derefter 

testet af Force Technology. Alle var mærket med DS/EN 131 

som er den standard som alle stiger i Danmark skal holde. 

En af stigerne brød sammen allerede under en belastning 

på 78 kg hvor DS/EN 131 kræver 150 kg. En anden stige 

brød sammen netop ved 150 kg. Andre seks stiger fejlede 

på andre punkter, f.eks. ved at trinene gav for meget efter 

ved belastning eller at stigens vangeender (fødder) bøjede 

for meget. 

Det er fabrikanter og importører af stiger der skal sikre at 

stigerne lever op til reglerne. Gør de ikke det, må stigerne 

ikke sælges. Flere af fabrikanterne har nu frivilligt trukket 

deres stiger tilbage, mens to fabrikanter har fået markedsføringsforbud 

mod i alt tre stiger som dermed slet ikke må 

komme ud i butikkerne. Samtidig kræver Arbejdstilsynet at 

fabrikanter og importører gør kunderne opmærksomme på 

de farlige stiger der hidtil er solgt. 

I 2010 udgjorde fald fra transportable stiger 93 alvorlige 

arbejdsrelaterede faldulykker. I perioden 2005-10 er i alt 

fire mennesker omkommet som følge af arbejdsulykker ved 

fald fra stiger, mens 783 mennesker blev ramt af en alvorlig 

arbejdsulykke. Dermed er stiger den næsthyppigste skadevoldende 

genstand der resulterer i en alvorlig arbejdsulykke 

som følge af fald til lavere niveau. sh 


Rydningen er i gang på en gravhøj på Sydsjælland. Man skal gå skånsomt til værks. Foto: Jørgen Westphal, Kulturarvsstyrelsen. 

Kulturarvsstyrelsen er netop på en turne rundt i landet for at føre tilsyn med så mange af landets fortidsminder som muligt. Denne stendysse i 

Jylland er fint vedligeholdt og synlig fra hele det omliggende, pæredanske landskab. Foto: Jørgen Westphal, Kulturarvsstyrelsen. 

26 


Tid til at få toppen studset 

Mange af landets 30.000 jættestuer og gravhøje er groet til. Private 

opfordres til at hjælpe - og holde reglerne for pleje af fortidsminder 

For 5.000 år siden rejste der 

sig på få århundreder tusindvis 

af høje i landskabet. I 

de følgende årtusinder lå jættestuer 

og stendysser spredt 

ud over landet, afgræsset eller 

tilgroet. Nogle blev gravet op 

og udplyndret. Nogle blev siden 

brugt som stenbrud hvor 

man kunne hente byggematerialer. 

Tilbage var der en jordhøj 

der efterhånden blev jævnet 

ud og pløjet over. 

Først i 1937 blev der vedtaget 

en fredningslov for at bevare 

gravhøj, voldsteder, bautasten, 

helleristninger og andre 

fortidsminder, men inden 

da var det sket med hundredtusindvis 

af gravhøje. I dag anslår 

Kulturarvsstyrelsen at Danmark 

i dag gemmer på omkring 

30.000 fortidsminder. 

Det kan lyde af meget, men 

konsulent i Kulturarvsstyrelsen, 

arkæolog Lars Bjarke Christensen, 

anslår at der engang 

har været i nærheden af 

400.000 fortidsminder. 

Skal frem i lyset 

De fortidsminder der er tilbage 

er tilmed ikke så synlige 

mere. Hvor de før blev afgræsset 

af husdyr, er de i dag oftest 

groet til med træer og buske. 

„Problemet er at mange fortidsminder 

er så tilgroede at 

de ligger skjult i landskabet. 

Hvis man fik dem frem i lyset, 

ville man få en helt anden oplevelse 

når man kørte rundt i 

landet. Det ville skabe et indtryk 

af det oprindelige kulturlandskab,“ 

fortæller Lars Bjarke 

Christensen. 

Ansvaret for plejen af den 

enkelte gravhøj ligger hos ejeren. 

Kommunerne skal ifølge 

plejebekendtgørelsen holde 

fortidsminder på deres jord 

ved lige, mens staten- især 

Skov- og Naturstyrelsen - har 

ansvaret for fortidsminderne 

på deres ejendomme. Anderledes 

ser det ud for de private 

lodsejere. De har ret, men ikke 

pligt, til at forhindre jættestuer 

og bautasten i at forsvinde i 

tjørn og gevækster. Det betyder 

at netop de privatejede 

fortidsminder er de allermest 

tilgroede. 

Det har nu fået flere parter 

til at gøre en større indsats for 

at få plejet disse landskabselementer. 

En lokalgruppe under 

Danmarks Naturfredningsforening 

har frivilligt påtaget sig 

at stå for plejen af de to kendte 

jættestuer Store og Lille 

Guldhøj, og i Odsherred og 

Frederikshavn har kommunerne 

indkaldt til borgermøde 

for at opfordre til at lokale 

‘adopterer’ - altså passer og 

plejer - en gravhøj. 

Førstegangsplejen 

Og hvordan plejer man så et 

areal som ikke har været vedligeholdt 

i 5.000 år? Først og 

fremmest er det nødvendigt at 

gennemføre en førstegangspleje 

hvis fortidsmindet gennem 

længere tid ikke har været 

plejet og er skjult i højt 

græs, tæt krat eller træer. 

Førstegangsplejen består i at 

buske, krat og træer på fortidsmindet 

fældes og fjernes 

så der ikke gives næring til at 

vegetationen nemmere kan 

skyde op. 

Efter rydningen kan det 

være nødvendigt at så græs på 

bare pletter for at hindre erosion 

af den blotlagte jord. Dermed 

hæmmer man uønskede 

vækster som hindbær, brombær 

og hyld der i løbet af få år 

atter vil skjule fortidsmindet. 

Det er ikke tilladt at afbrænde 

kvas eller andet affald på fortidsminderne, 

og man må heller 

ikke restaurere eller istandsætte 

fortidsminderne på 

egen hånd da det kræver særlig 

ekspertise. 

Det er desuden vigtigt at gå 

skånsomt til værks når man 

fjerner træer og buske så fortidsmindet 

ikke tager skade af 

væltende træstammer og nedskårne 

grene mv. Det er ulovligt 

at trække eller grave rødder 

op da det med lovens ord 

ikke er tilladt ‘at ændre fortidsmindets 

tilstand’. Det samme 

gælder træstubbe der kun 

skal skæres ned til jordoverfladen. 

Som udgangspunkt anbefaler 

Kulturarvsstyrelsen at der 

ikke bruges pesticider til at 

pleje fortidsminder. 

Hvis fortidsmindet ligger i 

skov, kan det være en god idé 

at foretage en intensiv udtynding 

på fortidsmindet samt 

opstamme træerne på og i 

nærheden af fortidsmindet. 

Ved at foretage denne udtynding 

og opstamning begrænser 

man opvæksten, ligesom 

omfanget af slåning/rydning 

kan holdes nede. Det er ikke 

tilladt at plante træer på fortidsminderne. 

For at fremme 

fortidsmindernes synlighed i 

skov og dermed forebygge beskadigelser 

ved skovarbejde, 

skal kvas- og grenbunker fjernes 

fra fortidsminderne. 

Efterplejen 

Det er vigtigt at førstegangsplejen 

følges op med forebyggende 

efterpleje af fortidsmindet. 

En førstegangspleje der 

ikke følges op, kan være til 

mere skade end gavn. F.eks. 

kan en nedskæring af buske 

og træer medføre en kraftig 

genvækst af rodog stødskud 

der på sigt kan føre til at fortidsmindet 

gror til igen. 

Efterplejen vil ofte kun kræve 

en begrænset indsats. I forsommeren 

og i løbet af efteråret 

skal græsset slås, ligesom 

nye skud af træer skal fjernes. 

Det er en god regel at den afslåede 

vegetation rives sammen 

og fjernes så en del af det 

næringsoverskud der giver 

næring til de nye vækster, minimeres. 

Når efterplejen er foretaget 

i nogle år, kan man 

godt springe et eller to år over 

uden at de opnåede resultater 

ødelægges. 

Hvis læseren skulle have lyst 

til at blive frivillig gartner på 

et fortidsminde, kan man kontakte 

et af de ti arkæologiske 

museer som hjælper Kulturarvsstyrelsen 

med at føre tilsyn 

med fortidsminderne. Desuden 

har alle landets kommuner 

en række fortidsminder de 

er særligt opmærksomme på, 

og som kommunernes økonomi 

ser ud i dag, har de sikkert 

også brug for en hjælpende 

hånd som kan håndtere en 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 

FLORIADEN 

PLANTESKOLER OG 

HAVER I HOLLAND 

Bustur 12.-16. september 

■ Rejsearrangør Skovtours 

har i samarbejde med havearkitektnetværketarrangeret 

en bustur til den store 

haveudstilling Floriaden i 

Holland. Den arrangeres 

hvert 10. år, og alt er sat ind 

på at vise sidste nye tendenser 

i havebruget. 

■ På turen besøges også 

planteskoler, Appelterns 

200 fremvisningshaver og 

Piet Oudolfs have og planteskole. 

Der er rig mulighed 

for at møde kollegaer i den 

grønne branche. 

■ Rejsen er en bustur. Afgang 

København onsdag 

morgen 12. september. 

Hjemkomst samme sted søndag 

aften 16. september. 

■ Pris 3.295 p.p. i dobbeltværelse 

med halvpension. 

buskrydder eller en le. lt Nærmere oplysning: 

skovtours@mail.dk 

Læs mere på 

Tlf. 2147 9785 

www.altomfortidsminder.dk 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 


Briggs & Stratton 

også til Grene 

Grene Danmark er - ligesom 

Maskinhandler Indkøbsringen 

- blevet distributør af Briggs 

og Stratton motorer og reservedele. 

Hos Grene er man i 

fuld gang med at bestille reservedele 

og motorer til lagret 

i Skjern, og hele Briggs & Strattons 

produktprogram er ved 

at blive oprettet. Grenes produktprogram 

inden for have, 

park og skov retter sig mod 

både den professionelle gartner, 

greenkeepere, skoventreprenører 

og til helt almindelig 

skov og havebrug. På webshoppen 

kan man vælge mellem 

100.000 forskellige varer. 

wwwgrene.com/agro. 

Voks der gør fugen 

hård og tæt 

Til markedet af alternative fugematerialer 

hører bl.a. sand 

bladet med voks. Det forhandles 

nu som ‘biosand’ af Biosand 

ApS. Blandingen med 0-3 

mm sand fejes ned i fugerne 

på traditionel vis. Det skal 2- 

2½ cm ned i fugerne ved let 

trafik og 3½-4 cm til tungere 

trafik. Derefter opvarmes fugerne 

til 120 grader med en 

særlig gasbrænder så voksen 

smelter og danner en vandtæt 

og hård fuge hvor ukrudt ikke 

kan spire. Princippet har den 

fordel at krakeleringen kan 

lukkes igen ved en ny opvarmning. 

www.biosand.dk. 

Fiats nye lille 

praktiske ladvogn 

Fiats Doblo Workup kombinerer 

fordelene med en traditionel 

pickup med lasteevnen i en 

mellemstor varebil. Laddet er 

på 230x182 cm (til tre europaller) 

og laster 1015 kg. Bunden 

er af træ og siderne i aluminium. 

De kan alle klappes ned. 

Der er både surrekroge, trædeplader 

og presenningoverbygning. 

Og så er brændstoføkonomien 

næsten som i en 

personbil. 

28 

Den nye park og dens ‘supertræer’ skal være et internationalt vartegn for Singapore som gerne vil være 

verdens botaniske hovedstad. For at sikre sig en grøn profil vil syv af træerne blive forsynet med solpaneler 

som skal levere strøm til parkens belysning. Fremover vil Singapores Garden Festival finde sted i parken. 

En skov af 50 meter høje betontræer 

Træerne er en del af ny forskningsbotanisk have i Singapore 

Man kan ikke se skoven 

for bare … betontræer? 

Ja, det er svært at tro ens egne 

øjne, når de falder på Singapores 

nye ‘supertræer’ i den 

101 ha store ‘Gardens by the 

bay’. De trælignende strukturer 

er hver især 50 meter høje, 

beklædt med mørk, stål som 

skal ligne bark. Trækronerne 

vejer mellem 20 og 85 tons. 

Selv om træerne velsagtens 

først og fremmest er skabt for 

at imponere, har de også mere 

praktiske formål. Der kommer 

til at blive indrettet forskellige 

former for plantekonservatorier 

og praktiske forskningslaboratorier 

inde i træerne, bl.a. 

afkølede ‘cloud forest’ miljøer. 

Parken bliver åbnet med et 

brag mellem den 29. juni og 8. 

juli i år, og i disse dage vil besøgende 

have mulighed for at 

se de hortikulturelle konservatorier 

hvor der arbejdes med 

planter fra verdens mest udsatte 

habitater. Fokusset er på 

middelhavsplanter og planter 

fra bjergegne i troperne. Samlet 

set har Gardens by the bay 

mere end 275.000 planter fordelt 

på omkring 8.000 arter. 

I skyggen af supertræerne 

ligger også det markante og 

1,4 ha store Flower Dome som 

op til åbningsdagen er blevet 

fyldt med 1.589 tons muld og 

har fået plantet eksotiske 

træer fra hele verden: 8 Ceiba 

chodatii fra Argentina, 11 oliventræer 

fra Spanien og 

Frankrig og 6 store baobabtræer 

fra Afrika. 

Inden for bliver temperaturen 

holdt mellem 17 og 25 

grader, og mange besøgende 

uden nogen som helst botanisk 

interesse vil sikkert søge 

ind i Flower Dome for at få et 

øjebliks fred fra Singapores 

bagende hede. De allermest 

plantekyndige vil dog vide at 

Flower Dome holdt snigpremiere 

allerede i november 2011 

hvor World Orchid-konferencen 

løb af stablen i det opsigtsvækkende 

byggeri. 

Den overordnede strategi 

bag skabelsen af supertræerne 

og parken ‘Gardens by the 

bay’ som helhed er at gøre 

Singapore til ‘Verdens botaniske 

hovedstad’ - en titel som 

The Royal Botanical Gardens i 

Kew i England ellers har haft 

siden midten af 1800-tallet. 

Om man virkelig kan spendere 

sig til den titel, er uvist. Men 

man må give singaporgenserne 

at når de gør noget, så gør 

de det 100%. lt 

KILDER 

Daily Mail Report. Supertrees in Singapore: 

Giant concrete and metal 

‘plants’ create a manmade woodland. 

www.funzug.com. Stunning Super 

Forest In Singapore. 

www.gardensbythebay.org.sg. 

I 6. sals højde hænger OCBC Skyway som strækker sig 128 meter 

mellem to ‘supertræer’ og tilbyder besøgende en spektakulær udsigt 

over Singapores Marina Bay og parken Gardens by the bay. 


Nu kan man undgå ulovligt importtræ 

Omkring 20% af det træ der importeres til EU stammer fra 

ulovlig skovhugst, typisk fra tropiske skove. Nu bliver det 

nemmere at undgå. I fremtiden skal producenter af træprodukter 

nemlig kunne få oplyst om det importerede træ er 

lovligt fældet, og at skoven og lokalbefolkningen i øvrigt 

ikke har lidt overlast. 

Det sker med en ny bekendtgørelse hvor Miljøministeriet 

gennemfører en europæisk licensordning for træ. Det indebærer 

at danske myndigheder kontrollerer træet med 

FLEGT-licenserne når det kommer ind i landet. 

FLEGT står for Forest Law Enforcemnet Governance and 

Trade. Efter denne ordning kontrollerer EU at landet hvor 

træet hugges, er i stand til at garantere lovligheden og på 

længere sigt bæredygtigheden af skovdriften. På dette 

grundlag udstedes en licens for det træ og de træprodukter 

der eksporteres til EU. Desuden hjælper EU eksportlandene 

med at få lovene på plads og med at styrke de lokale myndigheder 

så de kan holde øje med skovene og håndhæve 

skovlovene. 

Eksport af ulovligt tømmer snyder hvert år fattige landes 

regeringer for store summer fordi de illegale tømmerfirmaer 

ikke betaler for retten til at fælde træerne og ofte heller 

ikke betaler skat når træet sælges videre. Samtidig tømmes 

landenes skove på ukontrolleret vis for træ. 

Foreløbig har Cameroun, Ghana, Indonesien, Den Centralafrikanske 

Republik, Republikken Congo og Liberia tiltrådt 

ordningen. De er nu i gang med at få lovgivning, inddragelse 

af borgere og sporbarhed af træet på plads. Derudover 

er der forhandlinger med en række andre interesserede 

lande. sh 


Blomster og glæde i byen 

Kummer med blomster signalere overskud og glæde i kommunen - hvis man satser på det 

Af Lone Langer 

Et orientalsk tæppe af blomster i Pildamsparken, Malmø. Temaet går videre i de mange og veltilplantede kummer på byens torve og pladser. 

Som på pladsen herunder hvor krukken er den specialdesignede ‘malmøurne’. 

30 


Da jeg en lidt kølig forårsdag 

er i København med 

mine børn for at se den lille 

havfrue, møder der mig et syn 

der fylder mig med undren: et 

par store lerkrukker hvori der 

er sat en big-bag med stedmoderblomster. 

Jeg tænker uvilkårligt: 

Står det så slemt til? Er 

vi blevet så fattige? Og her 

tænker jeg ikke kun økonomisk, 

men også fagligt. 

Heldigvis kunne jeg efter en 

slentretur langs havnen konstatere 

at der også er skønhed 

og æstetik i København, man 

skal bare lede lidt længere. 

Det viser sig da også at bigbaggen 

har sin forklaring. 

Det skorter heller ikke på 

forståelsen for blomsterpragten. 

Som Pernille Bruun, landskabsarkitekt 

i Helsingør Kommune, 

udtaler: “Blomster er 

selve fortællingen om livet, de 

giver glæde og lyst til at elske 

din næste og frem for alt, i en 

handelsby giver de os lyst til at 

handle. Med en velproportioneret 

kummeplantning sender 

man et klart signal om at byen 

både økonomisk og planlægningsmæssigt 

har et overskud, 

og at man har et ønske om at 

skabe positive rammer og oplevelser 

for både byens borgere 

og besøgende.“ 

Krukkernes placering og 

indhold er typisk meget iøjnefaldende 

og skiftende fra år til 

år. Derfor er både strategi, 

drift og fremtoning så vigtig. 

Og derfor forudsætter krukkeplantninger 

meget tid og god 

økonomi - formentlig også i 

højere grad end andre af byens 

plantninger der ikke kræver 

planlægning år efter år, 

KUMMER & BUDGET 

København City 

Malmø 

Helsingør 

Helsingborg 

udskiftninger og hyppig eftersyn 

og vanding. 

Vel er det positivt at have 

mange krukker og signalere 

byens overskud og glæde, 

men er økonomien ikke til det, 

er det værd at overveje at anvende 

ressourcerne på mere 

vedvarende plantninger. Det 

må man så håbe sker i de 

nævnte danske kommuner for 

på den anden side af Øresund 

anvendes der forbavsende 

mange flere midler på krukkeplantninger 

i byen. 

Svensk systematik 

Tager man turen over sundet 

skal man ikke lede længe efter 

blomster og glæde. I Malmø 

og Helsingborg er brugen af 

blomsterkummer langt mere 

udbredt, og fokus er tilsvarende 

større. Her går man også 

mere systematisk til værks. Der 

er ét overordnet tema der styrer 

farve og blomstervalg. 

I år er temaet i Malmø orientalske 

tæpper, og farverne 

er rød, orange og blå. Det kan 

være svært at få øje på det orientalske 

tæppe i krukkerne, 

men lægger man vejen forbi 

Pildamsparken for enden af 

Margaretesvägen, er man ikke 

længere i tvivl om årets blomstertema, 

og derefter genkender 

man det let på samtlige 

torve og pladser i byen, i rabatter, 

på indfaldsveje, ja, alle 

steder ser man i år de røde, 

orange og blå farver. Her får 

man virkelig lyst til at blive. 

I Helsingborg er der også 

stort fokus på blomsterkummerne. 

Her bydes borgerne på 

rundvisning til byens torve når 

der er plantet forårsblomster 

KUMMER BUDGET 2011 

34 støbejernskummer fra GH-form Ø120 cm 

3 kummer fra GH-Form Ø160 cm 

16 lerkrukker 

320 stk. ’Malmø-urner’ (lakeret metal) 

265 stk. Vägrens-urner (Vejside-urner, glasfiber 

med overfladebehandling af sten) 

40 stk. glasfiberkummer Ø110 cm. Heraf er 

kun de 18 stk. i brug hele året, de 22 bruges 

kun om sommeren. 

624 stk. i alt. Heraf 74 stk.med drevne blomsterløg, 

24 med andre løg, 165 stk.med violer 

og bellis, 263 stk.med tidlig vår og forsommer 

og 280 stk. med sommerblomster inklusiv 

13 stk. ampler, 34 stk. med sensommer og 

33 stk. til vinterplantninger. 

Der er ikke overensstemmelse mellem plantning og krukke. Planterne er 

smukke hver for sig, men det samlede udtryk med big-bag inde i krukken 

giver indtryk af manglende faglig indsigt og interesse. København. 

og sat løg, og sammen byder 

man den nye årstid velkommen. 

Københavnsk tilpasning 

I København City er der ingen 

overordnet strategi eller plan 

for hvordan byens bede og 

blomsterkummer på pladser 

og i parker skal se ud. Frem for 

at lægge ét farvetema ned 

over hele byen, tager planteplanerne 

udgangspunkt i stedet 

hvor bedet eller blomsterkummen 

er placeret. Det kan 

f.eks. være en karakteristisk 

facade på bygningen ved siden 

af eller et blomstrende 

træ der tages hensyn til når 

blomsterkombinationen vælges. 

Der udarbejdes hvert år 

nye planteplaner for både forårs- 

og sommerplantninger. 

Har der været en særlig god 

plantekombination, noteres 

det selvfølgelig så den kan 

gentages et par år efter. 

Parkforvalter Peter Nordskov 

Hansens mål for forårs- 

og sommerplantning af blomsterkummer 

og bede i City var 

oprindeligt at der forelå tre 

gode kombinationer af henholdsvis 

forårs- og sommerplanter 

til hver lokation. 

Med årene har Peter Nordskov 

dog indset hvor stort et 

arbejde dette mål indebærer, 

så han tager det step by step. 

For at arbejde sig hen imod 

målet udarbejder han derfor - 

ud over planteplanerne til de 

opstillede blomsterkummer - 

hvert år cirka fem prøveplantninger 

i hver én blomsterkumme. 

Disse blomsterkummer 

står så på gartneriet til besigtigelse, 

og er de vellykkede, kan 

de komme ud det følgende år 

på en af byens pladser. 

Tre typer i Helsingør 

I Helsingør lander strategien 

for blomsterkummerne et sted 

midt imellem den svenske og 

den københavnske model. Her 

er det Pernille Bruun der som 

den sidste landskabsarkitekt i 

1,3 mio kr. Budgettet dækker også 894 m 2 bede der ligeledes 

tilplantes med løg og sommerblomster. Det svarer til en totalpris 

på 27 kr. pr udplantet plante hen over året. 

6,3 mio sv. kr. Dækker alt blomsterindkøb, gartnerløn, vinteropbevaring 

af krukker og vækster, men ikke design. Som i København 

dækker budgettet også bede med løg og sommerblomster. 

0,2 mio. kr. kr. Dækker udelukkende de 40 blomsterkummer der 

har et særskilt budget under vejafdelingen, mens kommunens 

bede hører under parkafdelingen. 

3 mio. sv. kr. Budgettet dækker krukker, rabatter, indkøb af 

plantemateriale og drift. Tallet dækker ikke timer til planlægning. 


Smuk overensstemmelse mellem krukke, plantevalg og omgivelsernes farver. At belægningen er i en elendig forfatning glemmer man 

næsten ved synet. København. 

center for teknik og miljø i 

Helsingør Kommune står for 

byens blomsterkummer og 

bede. I år vil man i alle byens 

kummer finde hvide blomster 

der skaber indbyrdes, harmonisk 

sammenhæng. Det gælder 

også i sommerblomstplantningen 

ved ‘Danserindebrønden’, 

byens fine anlæg 

tegnet af G.N. Brandt. 

Der arbejdes med tre forskellige 

plantninger. Én af 

dem er til krukkerne i nærheden 

af ringvejen. Her vil man 

til sommer ligesom sidste år 

finde kæmpeverbena i kummerne. 

Her er nemlig brug for 

store planter der kan ses i forbifarten. 

Til gågaden er der en 

anden blomstersammensæt- 

32 

KUMMETYPER 

Glasfiberkummer 

GH-Form-krukken 

Malmøurnen 

ning hvor der er lagt mere 

vægt på små detaljer da kummerne 

passeres til fods. Sidst 

er der en plantning til stationspladsen 

hvor vægten er forsøgt 

lagt på det stilige og 

overraskende. Strategien er 

altså en kombination mellem 

en genkendelighed i hele byen 

og en tilpasning til den enkelte 

lokation. 

Den rigtige kumme 

Ikke kun beplantningen skal 

planlægges med omhu. Det er 

også vigtigt at vælge den rigtige 

kumme. Nye kummer står 

desværre ikke øverst på listen 

når økonomien er presset. Derfor 

må man også bruge hvad 

man har allerede. 

FORDELE ULEMPER 

vandingssystem kan tilkøbes 

lette at flytte og rengøre 


indsatssystem gør at kummen kan 

tilplantes på gartneri og først sættes på 

gaden når plantningen er klar 


indsatssystem gør at kummen kan 

tilplantes på gartneri og først sættes på 

gaden når plantningen er klar 

Peter Nordskov er glad for 

Københavns blomsterkummer 

og bede, men han råder også 

over en række store lerkrukker 

der er svære at finde den rette 

plantning til. Krukkernes dimensioner 

er ikke beregnet til 

sommerblomster, de har ingen 

indsatser der kan tilplantes, og 

de er svære at flytte rundt. 

Oprindeligt blev der købt 24 

krukker med kugleklippede 

buksbom til Dantes Plads i 

2006. Desværre blev renoveringen 

af pladsen aflyst hvorefter 

de indkøbte krukker stod 

på gartneriet i nogle år. Det 

synes Peter dog var ærgerligt, 

så han måtte lægge hovedet i 

blød og finde et sted til alle 

disse store flotte krukker. Val- 

har ikke afrundede kanter 

bliver væltet omkuld. 

kummen bliver uskøn når 

malingen skaller af 

get faldt på Langelinje og Esplanaden. 

Her prydede krukkerne 

i en årrække, men desværre 

kan buksbom ikke i 

længden klare den friske havluft, 

så de gik til. 

Indtil en ny og måske mere 

permanent løsning findes, har 

man i foråret i år forsøgsvis sat 

big-bags med stedmoderblomster 

i krukkerne. Det er en 

nem, men absolut ikke en køn 

løsning der i bedste fald overses 

af borgere og turister. 

I Helsingør har Pernille 

Bruun ét problem med glasfiberkrukkerne. 

De er så lette at 

der i nattelivet desværre går 

sport i om man kan vælte 

kummerne. 

I København opleves problemer 

med hærværk primært 

omkring Rådhushaven. Derfor 

producerer man som standard 

10% ekstra planter, så der er 

de rigtige planter til eventuelle 

efter plantninger. 

Bevidst om ressourcerne 

Når vi arbejder i vores fag, arbejder 

vi ofte med et levende 

materiale. Sommerblomster og 

løg er ingen undtagelse. Det 

kræver tid til planlægning, opfølgning 

og efterrationalisering. 

Om man følger én strategi 

eller en anden er måske 


ikke så vigtigt, det der er vigtigt, 

er at det vi gør er gennemtænkt. 

Når det handler om sommerblomster 

og løg skal man 

være ude med planlægningen 

i god tid. I hvert fald et halvt 

år i forvejen skal planteplanerne 

ligge klar så løgene kan bestilles 

og drives frem og så 

sommerblomsterne kan blive 

produceret. Hvis der er noget 

af det planlagte der ikke kan 

skaffes, skal der også være tid 

til at vælge noget andet hvilket 

igen kan have indflydelse 

på hele planteplanen. 

Hvis der ikke er den fornødne 

tid til planlægningen, er 

det måske bedre helt at lade 

være. Ikke at vi ikke skal værne 

om det grønne og vores 

faglighed, men hvis vi ikke får 

nok tid og ressourcer i planlægningsfasen 

vil det afspejles 

i resultatet, og så ender vi med 

stedmoderblomster i big-bags. 

Der er ikke mange krukker i 

København City, og der er af 

økonomiske årsager ikke 

umiddelbart udsigt til flere. 

Som led i en sparerunde vil 

man indlede forsøg med at benytte 

stauder i stedet for sommerblomster. 

Ideen med stauder 

er spændende, men det er 

ærgerligt at indgangsvinklen 

er at spare. 

Ligesådan ser det ud i Helsingør. 

Umiddelbart inden Pernille 

Bruun i 2011 overtog 

hvervet omkring byens blomsterkummer, 

blev kommunens 

gartneri nedlagt, og budgettet 

blev reduceret kraftigt. Som 

følge heraf valgte Pernille at 

samle kræfterne omkring 

færre blomsterkummer samt 

udelukkende at have blomsterkummer 

inde i Helsingør 

by da tre fjerdedele af det 

sparsomme budget går til driften 

af kummerne. Denne andel 

ville blive større hvis gartnerne 

også skulle køre til de 

mindre byer i kommunen for 

at vande tre kummer 1-2 gange 

i ugen. ❏ 

SKRIBENT 

Lone Langer er landskabsarkitekt 

MDL ansat hos Anne Stausholm 

Landskabsarkitekter. 

Beplantningen signalerer frodighed og planlægningsmæssigt og økonomisk 

overskud. Selv få krukker med dette udseende vil have stor effekt i 

bybilledet. Helsingborg. 


Tanggødning styrker græssets forsvar 

Erfaringer med AlgaeGreen viser at gavnlige svampe stimuleres 

Af Knud Høeg Rasmussen 

Det er velkendt at irerne 

trak tangen op på land og 

lagde den ud på deres greens 

om vinteren for at nogle af de 

gode stoffer kunne sive ned i 

jorden. Samme virkning kan 

opnås i dag med det irske produkt 

AlgaeGreen. Det er et 

100% tangalgeprodukt hvor 

alle bioaktive komponenter af 

den brune tangalge Ascopyllum 

nodosum er bevaret. 

Ud over mineraler indehol- 

34 

Indspilsgreen (parcel 1) i Aabenraa Golfklub, uge 13. 

der produktet også vitaminer, 

heriblandt antioxydanter og 

en række kulhydrater, i alt mere 

end 60 forskellige stoffer. 

Det skyldes især at produktet 

er friskhøstet og koldpresset. 

Teorien bag AlgaeGreen er 

at stimulere plantens ‘immunforsvar’ 

til at forebygge stress 

og sygdomsangreb. I varmere 

områder er sigtet mest at forebygge 

tørkeskader. I Irland og 

i Holland er sigtet mest at forebygge 

nematoder. I Danmark 

er det mest problemer 

GREENS MED SKADELIGE OG NYTTIGE SVAMPE 

Fem parceller på golfgreens behandlet med AlgaeGreen (20 liter 

pr. ha. med start i august). I forhold til ubehandlede arealer ses 

større vækst af den nyttige svamp Trichoderma. En enkelt parcel 

peger på at man også kan få mindre sneskimmel. Svampevæksten 

er målt som cfu (colony forming unit) pr. liter jord. 

svampeangreb - og især sneskimmel 

- som er motivet. 

Og teorien holder i praksis, 

viser de første års danske erfaringer. 

Det er ganske vist ikke 

undersøgt om plantesundheden 

og immunforsvaret bliver 

bedre ved at bruge Algae- 

Green. Men forsøg på forskellige 

lokaliteter viser med sikkerhed 

stimuleret vækst af 

sporer af nyttesvampen Trichoderma. 

Den hæmmende 

effekt på f.eks. sneskimmel 

kommer faktisk som en side- 

gevinst. Ved at opformere 

svampesporer af nyttesvampen 

bliver der mindre plads til 

skadelige svampesporer. På 

den måde bekæmpes de skadeligere 

svampesygdomme indirekte. 

Garta har i den forgangne 

sæson stillet produkt til rådighed 

på flere golfbaner. For at 

kunne påvise en effekt har 

Garta med følgende metode 

undersøgt for forskellige 

svampesporer. Resultaterne 

fremgår af skemaet. De følger 

brugernes erfaringer. 

„Som så mange andre havde 

vi i starten af november måned 

et angreb af sneskimmel,“ 

siger Jeppe Decker, greenkeeper 

i Aabenraa Golfklub. „Også 

vores indspilsgreen blev angrebet, 

men i halvdelen behandlet 

med AlgaeGreen er 

skaderne slet ikke så store som 

i kontrollen og her i uge 12 

lukkes skaderne væsentlig hurtigere 

i det behandlede areal. 

Jeg vil igen til denne sæson 

behandle mine greens med 20 

liter pr. ha. tilsat lidt jern.“ ❏ 

SKRIBENT 

Knud Høeg Rasmussen er jordbrugstekniker 

og områdechef i Garta. 

Microdocium ssp. (sneskimmel) Trichoderma ssp 

Aabenraa Uge 3 Parcel 1 Vækst 5x10 

Golfklub 

3 Penicillium ssp 

Ubehandlet Behandlet Ubehandlet Behandlet Ubehandlet Behandlet 

cfu Ingen vækst Vækst 0,8x105 cfu Vækst 1,2x108 cfu 

Uge 8 Parcel 1 Ingen vækst 

Vækst 1,5x10 

Ingen vækst 

4 cfu Vækst 1,9x108 cfu Vækst 2,4x103 Ingen vækst 

cfu Ingen vækst 

Hjortespring Uge 8 Parcel 1 Ingen vækst 

Golfklub Uge 8 Parcel 2 Ingen vækst Ingen vækst Vækst 3,7x10 

Kalø Golfklub Uge 8 Parcel 1 

2 cfu Vækst 3,1x108 cfu 

Ingen vækst Ingen vækst Vækst 5,8x103 cfu Vækst 2,8x107 Vækst 1,5x10 

cfu 

4 cfu Vækst 3,5x108 cfu 

Prøverne blev udtaget med jordbor i 20 cm tykkelse. 10 prøver 

pr. parcel. De blev vandet igennem og stod i fire timer hvorefter 

vandet blev filtreret fra. Ekstraktet blev kørt gennem et mikroporefilter 

(0,8 my), og filtreret blev lagt direkte på kunstige dyrkningsmedier. 

Under normale forhold er niveauet på Trichoderma 

ssp på 103-105 (1.000-100.000) pr. liter jord. 


Mennesker og måger 

toppes i de hippe havne 

Fem kommuner har fået lov til at bekæmpe 

Måger støjer og klatter og 

er ved at blive en plage 

i flere havnebyer. Ikke kun 

fordi der er kommet flere boliger 

og mere byliv ned på havnen 

efter de senere års bysaneringer. 

Også fordi de store, 

agressive og støjende sølvmåger 

er i vækst og fordi både 

sølv- og stormmåger har fundet 

ud af at byens tage er fortrinlige 

ynglepladser. I nogle 

byer er byerne ved at udvikle 

sig til rene ‘fuglefjelde’ lyder 

det fra Naturstyrelsen. 

Man kan f.eks. opleve måger 

der laver skinangreb på 

fodgængere eller i sjældne tilfælde 

angriber rigtigt. Det 

skyldes ofte at mågeunger falder 

fra deres reder på tagene 

ned på gaden. Her prøver forældrefuglene 

at beskytte dem 

ved at jage folk væk, eventuelt 

ved at bruge ekskrementer 

som bombeskyt. 

Nu har kommunerne også 

fået bedre mulighed for at 

bekæmpe mågerne. Naturstyrelsen 

har nemlig for første 

gang givet fem kommuner 

med havnebyer mulighed for 

at regulere mågebestanden. 

De fem kommuner er Struer, 

Kalundborg, Aalborg, Holbæk 

og Bornholm. Bekæmpelsen 

skal af dyreetiske regler sætte 

ind inden mågerne lægger æg 

og indleder ynglesæsonen. 

Naturstyrelsen giver dog kun 

lov til at regulere måger i områder 

der er særligt hårdt 

ramt, og hvor man forgæves 

har forsøgt at forhindre mågerne 

i at slå sig ned. 

Princippet i bekæmpelsen er 

at stresse dem overalt i de områder 

de generer. „Det kræver 

en koordineret indsats med 

kommunen i front. Hvis indsatsen 

er for spredt, flytter mågerne 

bare lidt fra det ene tag 

til det andet,“ siger skovrider 

Jens Peter Simonsen, Naturstyrelsen. 

Bekæmpelsen kan bl.a. 

foregå ved at fjerne æg og un- 

Sølvmågen er den almindeligste af de store måger. Den er overvejende 

knyttet til havet. Sølvmågens føde består meget af fisk, men også af 

smådyr, plantedele, fugle, ådsler og affald. Sølvmågen er større end 

stormmågen. Den kendes bl.a. på det kraftige gule næb med den røde 

plet, den sølvgrå ryg og de lyse ben. Sølvmågernes antal faldt da de 

store åbne lossepladser forsvandt, men nu er bestanden igen i vækst. 

ger og skyde de voksne fugle. 

Der er dog også flere muligheder 

for at forebygge: Kommuner 

kan skifte åbne skraldespande 

ud med lukkede. Restauratører 

kan rydde madrester 

af forladte borde hurtigst 

muligt og pakke madaffald 

godt væk. Almindelige borgere 

kan sørge for ikke at smide 

madaffald uden for lukkede 

skraldespande. Grundejere 

kan dække taget med pigge, 

sætte silhuetter af rovfugle op 

eller finde andre metoder at 

skræmme mågerne væk på. sh 


36 

AMU kurser på 

Selandia CEU 

Målrettede kurser inden for: 

 

 

 

Anlægsgartneri 

Jord og planter 

 

 

Kirkegårde 

 

 

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- 

gave 

du beskæftiger dig med. 

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel 

 

individuelle mål. 

Se også vores kursuskalender på 

 

Eller kontakt os for yderligere information 

på telefon: 58 56 73 02 

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk 

HOD erstatter BUM 

Helheds Orienteret Drift er blevet det nye 

ledelsesslogan i kommunale parkforvaltninger 

‘Helhedsorienteret drift’ er ved 

at afløse ‘Bestiller - udfører - 

modtager’ som model for 

hvordan en kommunal naturog 

parkforvaltning skal organiseres. 

Modellerne kendes 

bedst som HOD og BUM. 

I BUM er bestiller og udfører 

organisatorisk og økonomisk 

adskilt. Metoden er i 20 år 

brugt til at få kommunen til at 

agere på markedvilkår og dermed 

skabe mere velfærd for 

samme penge. Metoden har 

også skabt bedre indsigt i driften. 

Men den er også blevet 

bureaukratisk og tidskrævende. 

Derfor er flere kommuner 

gået over til HOD der favner 

helheden i planlægning og 

udførelse og effektiviserer 

gennem læring og udvikling. 

Og flere vil sikkert følge efter. 

Det kan man læse i Skov & 

Landskabs videnblad ‘Helheds 

Orienteret Drift - HOD i kommunerne’ 

af Thomas Thaarup 

og Lasse Møberg Fjeldsted, 

Slagelse Kommune, Michael 

Hasse Schacht, Skov & Landskab 

og Anette Friis, Formation 

Consult ApS. De understreger 

dog at det er BUM 

med sine beskrevne arbejdsgange 

og skærpede prissætning 

der har skabt forudsætningen 

for at gå over til HOD. 

Hvor BUM mest er en økonomisk 

styring, opererer man i 

HOD med ‘multiple bundlinjer’. 

Hvis der f.eks. er problemer 

med at få midlerne til at 

slå til, afsøges alternative muligheder 

i driften, gerne på 

tværs af gamle driftskel. Man 

ser i det hele taget på helhedsoplevelsen 

ved at sætte sig i 

borgerens sted. Ideelt set bør 

helhedsoplevelsen være den 

samme for borgerne og fagpersonalet 

og samtidig matche 

den politiske forventning. Det 

kan være nødvendigt at justere 

hen ad vejen. I HOD kan 

man også tage udgangspunkt 

i medarbejdernes trivsel. 

Hvor BUM fokuserer på at 

øge effektiviteten gennem 

konkurrence, ser man i HOD 

mere på samarbejde, også 

med private aktører. I HOD 

skal de holde samme principper 

om multiple bundlinjer og 

indgå i interne samarbejds- og 

læringsprocesser. Ellers kan de 

slet ikke deltage i udbudet. 

Hvor parterne i BUM organiserer 

sig uafhængigt af hinanden, 

tilpasser man sig hinanden 

i HOD. Organisationen 

skal stadig være stabil. Ingen 

skal være i tvivl om deres arbejdsopgaver, 

mandat og leder, 

men samtidig skal der 

være plads til den dynamik 

som bl.a. de multiple bundlinjer 

nødvendiggør. Det kan 

f.eks. håndteres i grupper der 

indgår i en samarbejds- og læringsproces 

om et geografisk 

afgrænset areal. 

Som en ret ny driftsmodel 

på det tekniske område er 

HOD’s overordnede rammer 

sat, men der mangler en praktisk 

tilpasning. Derfor er der 

iværksat et tæt tværkommunalt 

samarbejde for at inspirere 

hinanden. sh 

KILDE. Thomas Thaarup, Lasse Møberg 

Fjeldsted, Michael Hasse Schacht 

og Anette Friis (2012): Helheds Orienteret 

Drift - HOD i kommunerne. 

Videnblad Park og Landskab 3.03-67. 

Skov & Landskab. 


Mere våd natur i lavninger 

Som led i vandplanerne skal der etableres flere enge i ådale 

og andre lave områder. Naturstyrelsen har foreslået de 

første 18 nye vådområder på i alt 18 km2 . De skal være med til 

at sikre renere vandløb, søer, kyster og grundvand, men vil 

samtidig skabe nye levesteder til planter og dyr. Til formålet 

der afsat 157 mio. kr. som bruges til at genskabe engene og 

kompensere de landmænd der ejer jorden. 

De 18 områder er valgt fordi de giver den største forbedring 

af vandmiljøet for færrest penge. Der er typisk tale om 

lavtliggende jorder tæt på åer eller tidligere afvandede søer 

Udsigt ud over Sidinge Fjord i Odsherreds Kommune. Fjorden der blev 

tørlagt i 1840’erne, er et af de18 områder hvor der skal etableres nye 

vådområder, men hvor græsning og høslæt fortsat kan komme på tale. 

hvor man kan genskabe den naturlige vandstand. Nogle af 

områderne er Tolstrup Enge (Horsens), Nedre Suså (Næstved), 

Binderup Å øvre del (Rebild), Fjordmarken Vesterende (Nordfyn), 

Gundesbøl Å (Ringkøbing) og Sidinge Fjord (Odsherred, 

billedet). Paranteserne angiver kommunen. 

Processen indledes med informationsmøder. Derefter følger 

tekniske forundersøgelser der skal vise hvordan man undgå at 

genere tilgrænsende landbrugsjord, huse og veje og skal desuden 

dokumentere hvor mange forurenende næringsstoffer 

der fjernes. Projekterne gennemføres derefter efter frivillig aftale 

med de berørte landmænd. Da vådområderne typisk ikke 

vil være permanent dækket af vand, er der stadig mulighed 

for skånsom landbrugsdrift som høslæt og afgræsning. sh 


gmPUBLIKATIONER 

Legegader i Odense. Af Benny 

Schytte. Odense Kommune 

og Benny Schytte 2012. 34 s. 

www.bennyschytte.dk 

I 2010 etablerede Odense 

Kommune to legegader som 

pilotprojekter (Roersgade og 

Carl Baggers Allé). Evalueringen 

som Ministeriet for By, Bolig 

og Landdistrikter også har 

en aktie i, er overvejende positiv 

idet legegaderne har givet 

det ekstra liv og bevægelse i 

gaden som var formålet. Det 

konkluderes bl.a. at et vellykket 

projekt afhænger meget 

af det lokale ejerskab og at 

man tackler problemet med de 

færre parkeringspladser. 

2050. Der bli’r et yndigt 

land. Af Anja Bøggild m.fl. 

Realdania Debat og Mandag 

Morgen 2012. 84 s. 

www.realdania.dk. 

Ved at tegne et billede af 

Danmark i 2050 gives et bud 

på hvordan Danmark kommer 

gennem den grønne omstilling 

der vil forandre byer, land, 

transport og boliger. De store 

byer vokser, og de små samfund 

skrumper, også på landet, 

men de får samtidig en ny 

grøn vækst. Bykernerne er 

tættere, lidt højere - og bilfrie. 

Transportsystemet er mere kollektivt, 

og der er mere og vildere 

natur og mere skov. Scenariet 

er baseret på input fra 

Realdanias faglige medlemmer 

og interviews med byplanlæggere, 

arkitekter, erhvervsledere, 

politikere og økonomer. 

38 

Levende refugier bag historiske gavle 

Spændende indtryk af de grønne muligheder bag Amsterdams facader 

Af Ole Fournais 

I 

2012 holdes den store internationale 

blomster- og haveudstilling 

‘Floriaden’. Det 

sker kun hvert 10. år og denne 

gang ved den hollandske by 

Venlo tæt ved den tyske grænse. 

Tager man turen til dette 

fantastiske arrangement - som 

både i areal, planter og temahaver 

overgår tidligere udstillinger 

- kan man nemt snuppe 

et havebesøg i Amsterdam 

med. Og denne millionby har 

meget at byde på! Karin Greiners 

glimrende tyske bog ‘Die 

Geheimen Gärten von Amsterdam’ 

hjælper på vej og lever 

fuldt op til den tankevækkende 

undertitel ‘Levende refugier 

bag historiske gavle’. 

Bogen er inddelt i seks næsten 

lige lange afsnit om historiske 

haver, haver ved vand, 

haver med sjæl, designerhaver, 

usædvanlige haver og forstadshaver. 

Hvert afsnit rummer 

beskrivelser og billeder af 

de valgte haver. Tilsammen giver 

de spændende og ofte noget 

overraskende indtryk af de 

muligheder som findes bag de 

tætpakkede bygader. 

Læseren føres rundt i så forskellige 

havetyper som klassiske 

anlæg med tydelig inspiration 

fra renæssancen og barokken, 

typiske nederlandske 

tætplantede sirlige anlæg med 

fine buksbomhække i sindrige 

mønstre, anlæg med overvældende 

romantiske rosenpergolaer, 

frugthaver i mere traditionel 

landlig stil og haver i meget 

moderne design. Alle haver 

er smukt illustreret med 

talrige billeder - ofte med 

sværmeriske vinkler og i stemningsskabende 

lys. Selv de moderne 

haver er fotograferet så 

de fungerer i en helhed med 

de tit 200-300 år ældre huse. 

De udvalgte haver viser både 

på plante- og belægningssiden 

stor spredning så man 

kan rigtig gå på opdagelse i 

de spændende kombinationer, 

og man bliver flere gange 

glædeligt overrasket som når 

man f.eks. ser rustikke klinker, 

moderne grus, krukkeplanter 

som sankthansurt, hortensia, 

Bag facaderne kan man oplave frodige, grønne haver. Fra bogen. 

Cycas m.fl. og espalierede avnbøg. 

Det viser mulighederne 

på stærkt begrænset plads. 

Billederne er taget af den internationalt 

anerkendte hollandske 

fagfotograf Sabine 

Mey-Gordeyns. Hun er oprindeligt 

kunsthistoriker, men har 

siden 2005 leveret billeder til 

en lang række fagbøger - med 

tiden dog med hovedvægten 

på naturog havebilleder. 

Bogens tekster er også i særdeles 

kyndige hænder. Karin 

Greiner er kendt af talrige tyske 

radiolyttere fra haveprogrammer 

og mange fagbøger, 

både til hobbyfolket og til fagfolket. 

De korte, tyske tekster 

er letlæselige. De mange internationale 

fagord, botaniske 

plantenavne og enkle forklaringer 

gør at alle kan bruge 

bogen uden et stort kendskab 

til tysk. 

Danske anlægsgartnere, havearkitekter, 

havedesignere 

m.fl. kan især bruge bogen til 

at hente inspiration, men også 

til kundevejledning og -rådgivning. 

De professionelle billeder 

kan ‘sælge’ projekter - enten 

som helhed eller som enkeltelementer. 

Derfor kan også 

danske havecentre og planteskoler 

have megen gavn af 

at have denne smukke bog 

fremme som appetitvækker. ❏ 

Karin Greiner: Die Geheimen Gärten 

von Amsterdam. Deutsche Verlags- 

Anstalt 2010. 176 s. 

www.randomhouse.de. 

ANMELDER 

Ole Fournais er cand.mag. og tidligere 

faglærer på Jordbrugets Uddannelsescenter 

Aarhus. 


Forstadsland. Danske forstæder 

i forandring. Af Torben 

Weirup. Forlaget Møller 

2012. 188 s. 200 kr. 

www.moellerforlag.dk. 

Beretning om hvordan forstaden 

opstod, og hvorfor den 

er blevet et af danskernes foretrukne 

steder at bo. Men der 

fortælles også om problemerne, 

bl.a. at det er en ressourcekrævende 

og bilafhængig 

boligform. Det er med til at 

forandre forstæderne som der 

besøges flere af landet rundt, 

bl.a. Birk ved Herning, Tilst og 

Gjellerupparken ved Århus, 

Nysted på Lolland samt Albertslund 

og Bispebjerg Bakke 

i København. 

Paradisvænget. Af Jørgen 

Øllgaard. Forlaget Frydenlund 

2011. 252 s. 189 kr. 

www.frydenlund.dk. 

Historisk og nutidig tolkning 

af det småborgerlige’ som primært 

forbindes med parcelhusejerens 

liv præget af materielle 

interesser. 

Førstehjælp til cykelparkering. 

Falco 2012. 16 s. 

www.falcoas.dk. 

Falco leverer bl.a. cykelstativer, 

men dette hæfte er mere 

end en brochure. Det giver et 

overblik over de muligheder 

og udfordringer man som køber 

eller projekterende støder 

på om bl.a. cykeltyper, pladsbehov, 

dimensionering, tyverisikring, 

overdækning, stativtyper, 

certificering. 

Arbejdsmiljøarbejdet 

- hvordan gribes det an! 

Branchearbejdsmiljørådet Jord 

til Bord 2011. 24 s. 

www.barjordtilbord.dk. 

Ny vejledning om arbejdsmiljøorganisering 

i jordbrugsvirksomheder, 

herunder anlægsgartnerier. 

Hæftet har særlig 

fokus på de små virksomheder 

med 5-10 ansatte. Vejledningen 

er udarbejdet på baggrund 

af de love og bestemmelser 

som findes på området. 

Branchevejledning om 

bortskaffelse af kemikalierester 

og tom emballage. 

Branchearbejdsmiljørådet Jord 

til Bord 2011. 9 s. 


Ny revideret vejledning om 

hvordan man kan bortskaffe 

rester af bekæmpelsesmidler 

og tom emballage. Desuden 

rådgives om opbevaring af kemikalier 

samt hvordan arbejdet 

med kemikalier kan udføres 

sikkerheds- og sundhedsmæssigt 

fuldt forsvarligt. 

Sikkerhedshåndbog for Anlægsgartnere.Branchearbejdsmiljørådet 

Jord til Bord 

2012. 95 s. 


Opdateret udgave af den 

brancherettede opslagsbog 

om arbejdsmiljøreglerne for 

anlægsgartnerområdet. Dækker 

bl.a. arbejde med maskiner 

og værktøj, kemiske stoffer og 

brug af værnemidler. 

Sydens og 

Det er smukt og velillustreret temahæfte 

som Sfinx har udgivet. Bedst er det 

orientens 

hvor stoffet løsriver sig fra gennemgangen 

af de enkelte anlæg og kilder og bli- 

havehistorie 

ver til en generel fremstilling af tiden og 

dens haver mens man samtidig behandler 

de arkæologiske metoders muligheder og 

”Haven er et helt særligt rum for menneskeskabt 

orden og systematik. Den har 

naturen som byggesten, men også tid og 

fylde, historie og magi.” Citatet er fra et 

interview af roseneksperten Torben Thim. 

Det rammer vinklen i temamagasinet ‘Haver 

& Kultur’ der tager læseren med til 

havens fødsel i Bibelens fortællinger om 

Paradis, Ægyptens tempelhaver, haverne i 

den græsk-romerske antik, klosterhaverne 

og de italienske renæssancehaver. 

For haverne før middelalderen er kilderne 

ofte begrænsede og består i høj 

grad af gengivelser af haver fra krukker, 

mosaikker og gravsteder. Skriftlige kilder 

findes dog også, og enkelte arkæologiske 

vidnesbyrd kendes helt tilbage for 4000 år 

Myten om Edens Have eller Paradiset 

spiller en gennemgående rolle - ligesom i 

de tre store monoteistiske religioner jødedom, 

kristendom og islam. En indhegnet 

begrænsninger. 

Som sådan er den amerikanske kunsthistoriker 

James G. Schryver helt i top med 

sin ‘At genskabe haver’ om haverne i 

Pompeji og Herculaneum der blev begravet 

under Vesuvs udbrud i år 79. Her fortælles 

ikke kun om haver og gårde, men 

også om arkæologens redskaber og muligheder 

for at rekonstruere fortidens anlæg. 

På den baggrund kan man også vurdere 

ældre rekonstruktionsforsøg. 

Schryver konkluderer at rekonstruktionerne 

fortæller lige så meget om vores 

egen tid som om fortiden. Mange valg er 

videnskabeligt begrundet, men lige så 

mange valg skyldes at nutiden blander sig 

i vores forestillinger om fortiden. sh 

siden. Når man kobler med generel historisk 

viden får man alligevel et billede af 

have et sted østpå som man forsøger at 

genskabe - i svag afglans naturligvis. I ør- 

Paradiset - haven som erindring. Af Pernille Carstens 

Egyptiske haver. Af Lise Manniche 

en fortid hvor haverne betød noget - i 

hvert fald i samfundenes top. 

Udgiveren er Sfinx, kvartalsmagasinet 

kener er den grønne oase med sit livgivende 

vand sindbilledet på paradiset. 

Renæssancehaverne er mest lystanlæg, 

En have i krig og fred. Af Jens Krasilnikoff 

Hellenistiske paladshaver. Af Inge Nielsen 

Romerske haver. Af Niels Hannestad 

At genskabe en have. Af James G. Schryver 

om middelhavslandene og den nære orients 

arkæologi, historie, kunst og kultur. 

men ellers er haverne en kombination af 

lyst- og produktionshave. Som paradiset 

Paradishaven. Af Steen Estvad Petersen 

Middelalderens klosterhaver. Af Lene Mollerup 

Renæssancehaver i Italien. Af Ole Fournais 

Siden 2010 er de fire årlige numre suppleret 

med et temabaseret magasin. Og temaet 

for i år er havens kulturhistorie der 

selv. Eller som i de oprindeligt selvforsyende 

klostre. Helbredende urter var også del 

af klosterhaverne og siden i de botaniske 

Villa d’Este i Tivoli. Af Carsten Bach-Nielsen 

Haven flytter grænser. Af Margrethe Floryan 

Botaniske haver. Af Ib Friis 

Thorvaldsens romerske hus og have. Af M. Floryan 

på 80 sider og i 14 artikler belyses af for- haver der oprindelig blev oprettet netop 

I rosens navn. Interview m. Torben Thim. Af M. Floryan 

skere, havespecialister og forfattere. for at studere lægeurter. 

Haver & Kultur. 80 s. 80 kr. www.tidsskriftetsfinx.dk. 


gmPUBLIKATIONER 

„Plantning er altid fornøjeligt når det sker i rette tid i velbehandlet jord.“ Fra ‘Anlægsgartneri’ 1959. 

ANMELD EN KLASSIKER 12 

Anlægsgartner og havearkitekt 

Georg Boye omsatte hele sin alsidige faglighed til en bredt orienteret 

og pædagogisk lærebog som tiden dog hurtigt forældede 

Georg Boyes ‘Anlægsgartneri’ 

fra 1959 har ry som 

stor klassiker når man taler om 

landskabsarkitektur med vægt 

på fagets praktiske udførelse. 

Ældre landskabsarkitekter 

fremhæver ofte Boyes evne til 

at kæde hele faget sammen 

og pædagogisk forklare hele 

fagets teknik. 

Alligevel var bogen historie 

da jeg begyndte på landskabsarkitektstudiet 

17 år efter. ‘Anlægsgartneri’ 

udstiller lærebogens 

skæbne: at den hurtigt 

forældes uanset hvor god den 

er. Ingen lærebog er en tidløs 

bibel. Slet ikke da 60’erne stod 

for døren, faget blev maskiniseret 

og havearkitekten blev 

til landskabsarkitekt. Hist og 

pist har bogen trods alt stadig 

faglig relevans, men ellers har 

den kun historisk interesse. 

Den giver et godt billede af faget 

sidst i 50’erne. Men selv 

når man forsøger at tage dens 

tids briller på, har bogen lidt 

svært ved at leve op til det legendariske 

ry. 

40 

Boye vil så meget med bogen 

at den ofte bliver for overfladisk. 

Det gælder ikke 

mindst materialekendskab og 

belægningsarbejde. Desuden 

er hans fokus begrænset til to 

slags udøvere: den selvstændigt 

praktiserende lille havearkitekt 

der projekterer mindre 

anlæg og den private anlægsgartner 

der udfører dem. Den 

kommunale verden findes 

overhovedet ikke. 

Var 11 år undervejs 

Alt kan man ikke have med i 

en bog på 239 sider, men en 

anden prioritering af stoffet 

havde været mulig. Det virker 

f.eks. unødvendigt at indlede 

med 20 sider om havekunstens 

historie. Dette valg er overtaget 

fra bogens forgænger, 

Erstad-Jørgensens ‘Anlægsgartneri’ 

fra 1926 med senere 

udgave fra 1939. 

Det var da denne udgave 

var ved at blive udsolgt i 1948 

at Georg Boye blev bedt om at 

skrive en ny håndbog. Det tog 

mere end et årti, men som 

Boye skriver var det årti med 

et fag i ‘rivende udvikling. Han 

glæder sig over at erfaringerne 

fra perioden kunne komme 

med. Lidet kunne Boye ane at 

næste årtis udvikling skulle blive 

endnu mere rivende. 

Og så var Boye vel at mærke 

ikke alene om arbejdet. Datidens 

træplejeekspert Willy F. 

Hansen stod bag kapitlerne 

om plantning og vedligeholdelse, 

mens overgartner H.P. 

Samuelsen tog sig af det meste 

om jord, gødskning, træ og 

jern. Sammen tog de sig desuden 

af græsset. Boye stod 

derfor kun for godt halvdelen 

(56%) af siderne, men formentligt 

skal bogens redaktion 

også tilskrives ham. 

Havearkitektens rolle 

Boye ser anlægsgartneri som 

et fag som både havearkitekt 

og anlægsgartner tager sig af, 

men med hver deres roller. 

Hvad der er anvisende for den 

ene, er orienterende for den 

anden. Af havearkitektens arbejde 

beskriver Boye bl.a. entrepriser, 

betingelser, beskrivelser, 

tegninger, korttegning 

tegneteknikker, reproduktion 

arbejdsmetoder og opmåling, 

men ikke designprocessen. 

Det er en glimrende gennemgang 

der ikke siden er 

gentaget. Og den er fyldt med 

relevante råd. Som f.eks. at beskrivelsen 

kun er et ‘nødvendigt 

supplement’ til tegningerne 

og skal være ‘kort og præcis’. 

Værd at bemærke i en nutid 

hvor omstændelige systemer 

giver beskrivelserne et 

ofte voldsomt omfang. Boye 

er i det hele taget på vagt over 

for bureaukratisering. Det forsøger 

man f.eks. med at vise 

papirmængden i en lånesag. 

Den imponerer ikke i dag. 

At der er gået 53 år viser sig 

også på andre måder, f.eks. at 

Boye kun beskriver fagentreprise, 

ikke hoved og totalentreprise. 

Den meget udførlige 

beskrivelse af opmåling - og 

senere om afsætning - afspejler 

også en tid med en helt an- 

Fliser stødes på plads med brædt og hammer. Gengivet fra bogen. 


Georg Boye i færd med at vejlede en studerende. Marts 1968. 

det kortgrundlag end vi er 

gunstiget af i dag. 

Fliser der stødes 

Stoffet om det udførende anlægsgartneri 

er endnu mere 

bedaget. I 1959 udføres meget 

arbejde manuelt. Jordflytning 

med trillebør er stadig noget 

man regner med. Komprimering 

er et overskueligt problem. 

Drænrør er kun af ler. 

Fliser stødes, man foretager 

normalt ikke aftrækning. NPKblandingsgødning 

er stadig 

lidt for nyt og smart. Bassiner 

kan udføres i beton og tagpap, 

men ikke i folier. Der er i 

det hele taget langt færre materialer 

end i dag, og de skal 

tilpasses meget mere. Man taler 

ikke om græssorter, men 

der bruges flere arter, f.eks. 

kamgræs og timothé som i 

dag er gledet ud. Holdningen 

til kemikalier og pesticider er 

ukritisk. Og træplejen er som 

den nu engang var før den videnskabeligt 

baserede træpleje 

trådte i karakter over 

tyve år efter. 

Tidskoloritten flyder ud på 

siderne. Til tidens hyppigt 

brugte mærkevarer hører ‘Cuprinol’ 

som træ overfladebehandles 

med. Og som andre 

havearkitekter i tiden skal 

Boye lige skyde den forkætrede 

stenhøj i sænk. 

Det sammensate virke 

Georg Boye (1906-1972) var 

havebrugskandidat fra 1930 

og siden ansat hos stadsgartneren 

i Århus og på C.Th. Sørensens 

tegnestue. Fra 1943 

blev han selvstændig havearkitekt 

og assistent på Landbohøjskolen 

i fagene anlægsgartneri 

og havekunst. Sideløbende 

var han årevis havearkitekt 

for Det Kongelige Danske 

Haveselskab og forstander 

for den ‘Anlægsgartnerskole’ 

der var oprettet dér. Fra 1960 

var han lektor og fra 1963 professor 

i anlægsgartneri på det 

nye havearkitektstudium. Ud 

over anlægsgartneri dækkede 

han administration, anlægstyper, 

havekunstens historie og 

planlægning. 

‘Anlægsgartneri’ afspejler 

Georg Boyes sammensatte 

virke og foregriber de mange 

fag han kom til at undervise i. 

Hans ry som fin pædagog lyser 

ud af bogen, men den har også 

sine begrænsninger, i hvert 

fald set med historisk distance. 

Den giver i dag et billede af en 

mere enkel tid for faget, men 

også en tid hvor man ydmygt 

fandt sig i en ret underordnet 

rolle uden ambitioner om at 

erobre hele byen og landet 

med. Skulle en tilsvarende bog 

skrives i dag kunne man ikke 

nøjes med 239 sider. sh 

Georg Boye i samarbejde med Willy F. 

Hansen og H.P. Samuelsen: Anlægsgartneri. 

Håndbog i fagets teknik. Almindelig 

dansk Gartnerforenings forlag 

1959. 239 sider. 

Bogen kom ikke i nye udgaver. Den 

kan findes antikvarisk, men ikke så 

let. Søgning på www.antikvariat.net 

22.5.2012 gav ingen hits. 

Fra Brock til Gehl 

Gennem snart to år har Grønt Miljø anmeldt 12 klassikere 

inden for fagbøger rettet mod anlægsgartneri og landskabsarkitektur. 

Med Georg Boyes ‘Anlægsgartneri’ her til venstre 

er serien slut. Serien omfatter i kronologisk orden: 

Hans Raszmussen Block: Horticultura Danica. 1647 (5/2011) 

Erik Erstad-Jørgensen: Anlægsgartneri. 1926 (8/2010) 

C.Th. Sørensen: Parkpolitik i sogn og købstad. 1931 (3/2011) 

Valdemar Jensen m.fl: Buske og træer. 1948 (10/2010) 

Steen Eiler Rasmussen: Om at opleve arkitektur. 1957 (10/2011) 

C.Th. Sørensen: Europas havekunst. 1959 (3/2012) 

Georg Boye: Anlægsgartneri. 1959 (5/2012) 

Gordon Cullen: Townscape. 1961 (2/2012) 

C.Th. Sørensen: 39 haveplaner. 1966 (7/2010) 

Ian McHarg: Design with Nature. 1969 (2/2011) 

Ingrid Gehl: Bo-miljø. 1971 (9/2011) 

Jan Gehl: Livet mellem husene. 1971 (4/2012) 

Ian McHargs ‘Design with Nature er anmeldt af Per Stahlschmidt 

som havde et særligt forhold til netop denne bog. 

Ellers er alle bøger anmeldt af undertegnede. Det var ellers 

meningen også at lade andre komme til, også med egne 

forslag. Men opgaven var for spændende, så det endte med 

at jeg tog næsten det hele selv. Og selv valgte alle titler. 

Udvalget er subjektivt, præget af min alder og mine interesser. 

Jeg har sat tidsgrænsen til 1976 hvor jeg selv begyndte 

en grøn uddannelse. Og der skulle være tale om egentlige 

bogværker, ikke normer som f.eks. Plant & Plej fra 1975 

der ellers godt kunne kandidere til listen. 

De otte af bøgerne er fra 1957 til 1971. Det var bøger der 

under min uddannelse var moderne klassikere og generelt 

stadig var i praktisk brug. Var jeg født 10 eller 20 år før eller 

senere, var udvalget givetvis blevet et helt andet. Mit - 

uundgåeligt noget tilfældige - faglitterære kendskab spiller 

selvfølgelig også en væsentlig rolle for udvalget. 

Der er dog nogle titler som langt de fleste bør vælge. Når 

synsvinklen bl.a. er anlægsgartneri kan man ikke komme 

uden om Boyes ‘Anlægsgartneri’ - også selv om den skuffer 

lidt ved gensyn. På den anden side kan man diskutere hvorfor 

f.eks. ‘La Theorie du Jardinage’ fra 1709 ikke er med - 

bortset fra mit dårlige skolefranske. Man kan diskutere om 

de danske titler har fået for stor vægt i forhold til de udenlandske. 

Og om C.Th. skal have hele tre titler med. Men den 

gamle mester er nu svær at komme udenom. Også på skrift. 

Ikke at jeg læste alle 12 bøger da jeg var ung og grøn. 

Kun to læste jeg grundigt, nemlig Gehl’ernes. Jan Gehl var 

min store helt. Flere af de øvrige læste jeg kun delvist. Og 

nogle slet ikke. Nu har jeg læst alle. Altså lige bortset fra 

‘Design with Nature’. Og bortset fra at jeg - indrømmet - ikke 

har læst alle plantebeskrivelser i ‘Buske og buske’. 

Nogle af bøgerne har stadig stor faglig relevans. Hertil hører 

C.Th. Sørensens ‘39 haveplaner’ og ‘Europas havekunst’, 

Gehl’ernes to bøger, McHargs ‘Design with Nature, Cullens 

‘Townscape’ og Steen Eilers ‘Om at opleve arkitektur’. De 

øvrige har mest kun historisk interesse, men det gør dem 

ikke mindre interessante. Den suverænt ældste, Blocks ‘Horticultura 

Danica’ fra 1647, bød på en overraskende levende 

fortælling bag den snørklede gotiske skrift. 

Nogle af bøgerne er udgivet i senere udgaver hvor både 

indhold, layout og trykkvalitet tit er ændret. Jeg har principielt 

kun læst førsteudgaverne for at få det friske billede fra 

det år hvor det grundlæggende indhold blev til. Det er som 

regel også de grafisk bedste. Alt i alt har læsningen været 

en stor fornøjelse. Kan klart anbefales. Søren Holgersen 

Se anmeldelserne samlet i særtrykket ‘12 klassikere’ på www.grontmiljo.dk. 


Tilvæksten stiger 

i varmen - og 

binder mere CO 2 

Med drivhuseffekten bliver 

vejret varmere. Så vokser 

træerne hurtigere og binder 

mere CO 2 - og er dermed 

med til at dæmpe drivhuseffekten. 

At træer på 

denne måde modererer klimaet 

er vist i en svensk undersøgelse. 

Her er tilvæksten 

i nordsvensk skov med 

rødgran, skovfyr og birk 

sammenlignet i to scenarier 

100 år frem: Drivhusscenariet 

hvor det bliver fire grader 

varmere. Og referencescenariet 

hvor det ikke bliver 

varmere. 

I drivhusscenariet forøges 

tilvækst og hugst med 33%. 

Årsagen er længere vækstsæson, 

mere kuldioxid i luften, 

større nedbør og højere 

temperatur. Bindingen af 

CO 2 sker i et vist omfang i 

træernes ved, i de fremstillede 

træprodukter og i jorden. 

I det samlede CO 2regnskab 

er langt den største 

effekt dog at meget af 

træet bruges i kraftværker 

og fortrænger kul. En del af 

det træ der skal brændes 

kommer ganske vist fra grene, 

toppe og stød. Det reducerer 

CO 2-bindingen i 

skovbunden, men kulfortrængningen 

batter mere. 

CO 2-gevinsten forudsætter 

omhyggelig skovdrift. 

Den er med til at øge træernes 

tilvækst. Selv i referencescenariet 

påregnes derfor 

en mindre tilvækt på grund 

af bedre plantemateriale, 

bedre jordbehandling mv. 

Desuden skaber hugsten 

mulighed for fortsat CO 2gevinster 

hvor man i en 

naturskov vil ende med en 

CO 2-balance. I det svenske 

regnestykke spares atmosfæren 

samlet for 6,3 tons 

kulstof pr. ha pr. år. For de 

frodigere danske skove er 

dette tal en del højere. sh 

KILDER 

Leif Gustavssom m.fl. (2011): Effects 

of climate change om biomass 

production and substitution 

in north-central Sweden. Biomass 

and Bioenergy 35. 2011. 

Niels Heding, Thomas Nord-Larsen 

(2012): Drivhuseffekt og skovens 

tilvækst. Skoven 4/2012. 

42 

Landbrugsstøtten i de forkerte lommer 

EU vil gøre op med uønskede modtagere der ikke er rigtige landmænd 

EU’s landbrugsstøtte går ikke 

kun til landmænd. Den 

går til museer, menighedsråd, 

hoteller, spejderforeninger og 

rideklubber. Den går til kommuner, 

regioner og staten 

selv. Og til mange andre der 

ejer jord som ikke rigtigt dyrkes, 

men som typisk er permanent 

græs. Det skyldes at støtten 

ikke gives til produktionen, 

men til jorden. Der er dog 

i EU’s kommende ordning om 

landbrugsstøtte forslag om at 

ændre den utilsigtede praksis. 

Meningen med støtten er at 

give EU’s landmænd en stabil 

indkomst og gøre deres produkter 

konkurrencedygtige. 

Ordningen betyder at der i 

2011 blev udbetalt 220 mia. kr. 

i hele EU. I Danmark blev der 

udbetalt 6,6 mia. kr. til i alt 2,6 

mio. hektar - eller godt 2500 

kr./ha i gennemsnit. En stor del 

af støtten gives til arealer med 

vedvarende græs der i EU-sammenhæng 

også omtales som 

‘naturlige græsgange’. Det er 

områder der landbrugsmæssigt 

set ofte drives meget ekstensivt 

- eller slet ikke. 

Researchgruppen Farmsubsidy 

har for Politiken gennemgået 

de cirka 46.000 danske 

modtagere i 2011. Blandt dem 

har man fundet 8 museer, menighedsråd, 

10 hoteller, feriecentre 

eller restauranter, 4 

højskoler, 18 efterskoler, 3 

vindmølleparker, 4 lufthavne 

og flyveklubber, 2 spejderforeninger, 

4 hundekenneler og - 

pensioner, 52 rideklubber, ri- 

deskoler eller travbaner, 15 

campingpladser og 8 jagtforeninger. 

Desuden har man fundet 

26 kommuner, 2 regioner 

og statslige styrelser som Kystdirektoratet 

og Skov- og Naturstyrelsen. 

Samlet set er staten den 

største modtager i 2011 med 

næsten 10 mio. kr. i 2011. Heraf 

fik Skov & Naturstyrelsen 

5,4 mio. kr., især for områder 

med permanent græs. Bregentved 

Gods fik som nr. to på 

listen cirka 6 mio. kr. Kommuner 

som Herning, Ishøj og Middelfart 

fik omkring et par hundrede 

tusinde kr. hver. 

I den mere beskedne ende 

fik Dansk Arbejdsgiverforening 

22.000 kr. for 22 ha græseng 

bag foreningens kursusejendom 

i Nordsjælland. „Det 

koster nogle penge at vedligeholde 

området. Det skal indhegnes 

og indhegningen skal 

løbende tilses og fornys,“ forklarer 

DA’s underdirektør 

Svend Bie. „Det er jo ikke sådan 

at DA er afhængig af støtten, 

men den forpligter os til 

at holde området i god stand 

og passe på det.“ 

Politiken har spurgt flere andre 

støttemodtagere der ikke 

driver landbrug. Det generelle 

svar er at man bare følger reglerne 

som de nu engang er, at 

man ikke er afhængig af støtten, 

og at reglerne også forpligter 

til at passe på naturen. 

Den tidligere danske EUkommissær 

for landbrug Mariann 

Ficher Boel kalder det 

’skævt i forhold til den oprindelige 

tankegang bag støtten’ 

at andre end landmænd får 

støtte. EU’s nuværende landbrugskommissær 

Dacia Cilos er 

frustreret over ordningen og 

EU’s revisionsret kritiserer den. 

I et udkast til en reform af 

landbrugsstøtten lægger kommissionen 

derfor bl.a. op til at 

man kun kan få støtte til rigtigt 

landbrug. Forslaget opererer 

med en negativliste der foreløbig 

frasorterer lufthavne, 

jernbaneselskaber, ejendomsselskaber 

og sportspladser. Det 

foreslås at langt det meste af 

ens indtægt skal komme fra 

landbrug hvis man skal kunne 

få støtte. Naturerhvervsstyrelsen, 

der forvalter støtten, og 

fødevareminister Mette Gjerskov 

håber bare at ordningen 

ikke bliver mere bureaukratisk 

end den er i forvejen. 

Landbrugstøtten blev indført 

i 1962 for at gøre det daværende 

EU selvforsynende 

med fødevarer. Det opnåede 

man omkring 1980, men støtten 

fortsatte alligevel. Den 

blev i 2003 ændret til den nuværende‘enkeltbetalingsordning’. 

Den går ikke til produktion, 

men støtter - via de såkaldte 

‘betalingsrettigheder’ - 

jordejerens indkomst direkte 

alt efter hvor meget jord han 

har. sh 

KILDE 

Artikler i Politiken 6.5.2012, 8.5.2012 

og 9.5.2012 af Michael Lund, John 

Hansen og Magnus Holm. 

Lille Vildmose, Himmerland. Aage V. Jensens naturfond fil 2,6 mio. kr. i landbrugsstøtte i 2011. Fonden ejer 

store naturområder for at beskytte dem, f.eks. her i vildmosen. 


Polske bisoner er 

nået til Bornholm 

En bisontyr og seks bisonkøer 

fra Polen går nu rundt i Almindingen 

på Bornholm. De ankom 

24. maj - meget diskret 

af hensyn til bisonernes stressniveau, 

lyser Naturstyrelsen. 

De skal de næste fem år leve i 

en 200 hektar stor indhegning. 

Derefter vil der - hvis alt går 

som tænkt - ske en gradvis åbning. 

Bisonen er indført for at 

holde skoven lys og åben - lidt 

ligesom fortidens urtidsskov. 

Samtidig vil man gøre sit til at 

sikre en truet art og give folk 

en ny naturoplevelse med Europas 

største landlevende pattedyr. 

Læs mere om projektet 

på www.naturstyrelsen.dk. 

Traileren der kan 

tippe til tre sider 

Cheval Liberté er et trailermærke, 

men som navnet antyder 

(cheval, hest) forbindes det 

mest med hestetrailere. Det 

franske firma har i sin Debonserie 

dog også erhvervstrailere 

på programmet og nu lanceres 

en elhydraulisk model med 

trevejstip. Laddet er 308x160 

eller 180 cm og laster 2,0-2,7 

ton afhængig af model. Med 

slisker kan man få større gods 

op bag de 30 cm alu-fjæle der 

kan forhøjes 90 cm med net. 

Import: Cheval Liberté Danmark. 

www.cheval-liberte.dk. 

Beskyttelseszoner om vandindvinding 

Omkring indvindingsboringer 

til almene vandværker skal der 

være beskyttelseszoner på 25 

meter så grundvand og drikkevand 

sikres mod forurening 

nær boringerne. Reglen blev 

indført i 2011. Nu kan man få 

nærmere vejledning om de juridiske, 

tekniske og praktiske 

forhold i ‘Vejledning om 25 

meters beskyttelseszone omkring 

indvindingsboringer’ på 

www.naturstyrelsen.dk. 

Her redegøres der for de 

praktiske konsekvenser som de 

cirkelrunde beskyttelseszoner 

har for lodsejere og vandværker. 

Hertil hører arealanvendelse, 

eventuel sløjfning af 

vandboringer samt den økonomiske 

godtgørelse. Naturstyrelsen 

er i øvrigt i gang med 

at lave et kort over indvindingsboringer 

til almene vandforsyninger 

som er omfattet af 

25 meter-beskyttelseszoner. 


BRANCHE 

Pristilbud skal 

angives med moms 

Håndværkere giver ofte pristilbud 

uden moms til private 

kunder selv om markedsføringsloven 

kræver at de skal 

angives med moms. Politiken 

har gennemført en stikprøvevis 

opringning til 20 el-installatører 

hvor de 12 oplyste priser 

er uden moms. To oplyste kun 

efter forespørgsel at prisen var 

uden moms. Ifølge Håndværksrådet 

er årsagen at virksomhederne 

både har private 

og erhvervsdrivende som kunder 

og at de selv kalkulerer 

alle priser uden moms. Det 

ændrer dog ikke på at alle priser 

til private kunder skal oplyses 

som den reelle forbrugerpris, 

altså inklusiv moms. 

Gade afløser Dahl 

i landbrugets top 

Landbrugets organisation 

Landbrug & Fødevarer har fået 

tidligere forsvarsminister Søren 

Gade som ny administrerende 

direktør. Han har fra 9. 

maj afløst agronom Carl Aage 

Dahl der har haft posten i tre 

år og før da var administrerende 

direktør for landbrugets organisationer 

i mange år. 

„Vi har valgt Søren Gade 

fordi vi mener han har de rette 

kvalifikationer til at føre vores 

organisation videre mod målet 

om at få de bedste rammevilkår 

for vores erhverv,“ siger 

formand for Landbrug & Fødevarer 

Niels Jørgen Pedersen. 

„Ud over hans stærke personlighed 

og gode kommunikationsevner 

har han den rette 

baggrund til jobbet.“ 

Søren Gade - ny i landbrugets top. 

44 

www.grundbog.dk - også til iPads, tablets og mobiltelefoner. 

Fremtidens guide for anlægsgartnere 

Ny lærebogsstruktur forberedes gennem fælles lærebogsudvalg 

Af Morten N.O. Nørgaard Henriksen 

Drømmen er en grundbog 

til anlægsgartnerfaget. En 

gammel drøm. Projektet har 

været forsøgt før og er enten 

faldet på samarbejde eller 

manglende økonomi. Flere har 

i frustration forsøgt at ændre 

tingene på egen hånd, men 

opgaven om at samle og koordinere 

indsatsen kan virke 

uoverskuelig. 

Nu gøres forsøget igen, og 

det er med ærefrygt at sige at 

denne gang bliver det anderledes. 

Men der er noget der tyder 

på det der er i hvert fald 

pustet liv i ‘lærebogsudvalget’ 

igen. Udvalget køres gennem 

Det Faglige udvalg for Anlægsgartneri. 

Med i lærebogsudvalget 

er alle de grønne anlægsgartner 

erhvervsskoler og 

Danske Anlægsgartnere. 

Man har på AMU-siden rigtig 

meget materiale for anlægsgartnerfaget 

på efteruddannelsesområdet, 

men det 

kan være svært at gennemskue 

om det hele er med. Omvendt 

er det svært at gennemskue 

om noget materiale allerede 

er skrevet, så man risikerer 

at bruge midler og tid på 

at skrive det igen. 

Man har i lærebogsudvalget 

besluttet at der skal laves en 

samlet emnebaseret struktur 

for faget. Det vil være med til 

at give overblik og samtidig 

åbne for at genbruge tekster. 

På den måde kan man sammensætte 

materiale til AMUkompendier 

baseret på kurser 

eller EUD-kompendier for den 

sags skyld. Opdateres et emne, 

vil alle kompendier automatisk 

være opdateret. På den måde 

opnår man et sammenhængende 

materiale for faget. 

Så idéen er at samle, revidere 

og supplere alt det eksisterende 

lærebogsmateriale og 

få det digitaliseret så alle får 

fri adgang til det. Og det skal 

foregå i en dynamisk proces 

hvor indholdet løbende udvides 

og udvikles. 

1. august ventes den grundlæggende 

ramme klar. Hvor 

langt man er kommet kan ses 

på www.grundbog.dk. Det er 

en gratis ‘videnbase’ der er 

optimeret til mobiltelefoner 

og ipad m.m. Derudover kan 

man få oplæsning hvis man 

f.eks. er ordblind. 

Leverandører og arkitekter 

bør også have mulighed for at 

være med. Vi har alle har en 

interesse i at viden og erfaringer 

i vores fag er tilgængeligt 

og anvendeligt. 

Projektet er ikke kun for 

anlægsgartnerelever. Kort fortalt 

kan man sige at grundbogsprojektet 

er win-win for 

alle i branchen. Eleverne får et 

entydigt samlet materiale og 

med mulighed for oplæsning 

på den digitale platform. Underviserne 

får et bedre grundlag 

for at undervise og måske 

et mindre stressende arbejdsmiljø. 

Skolerne kan bruge den 

digitale løsning og eventuelt 

udlåne en tablet eller iPad til 

eleverne. Skolerne kan også 

vælge en trykt udgave der vil 

være professionel i layout, 

men er billigere end hvis de 

selv printer. 

Arbejdsgiverne får i sidste 

ende nogle dygtigere elever. 

Svendene kan bruge systemet 

til at få genopfrisket den faglige 

viden, måske over mobiltelefonerne. 

Og set i en større 

sammenhæng undgår vi alle - 

at tingene bliver skrevet to 

gange. 

Undertegnede er repræsentant 

for Danske Anlægsgartnere 

i lærebogsudvalget og finansierer 

gennem Grøn Idé 

udviklingen af den digitale 

platform. Jeg håber på branchen 

samlet kan være med til 

at løfte den store opgave. ❏ 

SKRIBENT 

Morten N.O. Nørgaard Henriksen er 

jordbrugsteknolog og tidligere fagkonsulent 

hos Danske Anlægsgartnere. 

Han er nu selvstændig rådgiver 

med firmaet Grøn Idé. Han kan kontaktes 

på mh@gi2.dk. 


Nyt obligatorisk tilsyn af sprøjteudstyr 

Alt større sprøjteudstyr i erhvervsmæssig 

brug i kommuner 

og private virksomheder 

skal fremover gennem regelmæssige 

obligatoriske syn, 

meddeler Miljøstyrelsen. Undtaget 

er håndholdte sprøjter 

med tanke på højst 25 liter, 

rygbårne sprøjter og skovningsmaskiner 

monteret med 

pesticidsprøjter. Aerosolsprøjter 

er derimod altid omfattet 

af reglerne uanset størrelse. 

Ender kommunens eller virksomhedens 

nummer på 0, 1 og 

2 skal udstyret være synet inden 

den 26.11.2014. Ender 

nummeret på 3, 4, 5 og 6 skal 

skal udstyret være synet inden 

26.11.2015. Udstyret skal synes 

De store udbud håndteres i konsortier 

Når mindre firmaer går sammen 

i konsortier kan de byde 

på større opgaver end ellers. 

Det er f.eks. en mulighed hvis 

mindre anlægsgartnerfirmaer 

skal byde på de store driftsudbud 

som navnlig kommer fra 

det offentlige. Med ‘Vejledning 

i konsortiedannelse’ har 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 

rakt dem en hjælpende 

hånd. Den 36 sider lange vejledning 

og standardkontrakt 

kan ses på www.kfst.dk. 

Den offentlige sektor køber 

ind for 290 mia. kr. om året og 

det offentlige marked er altså 

et stort marked. Men stadig 

flere opgaver udbydes samlet i 

store enheder, og det kan 

være svært for mindre firmaer 

at leve op til udbuddets krav. 

En løsning kan være at indgå 

i et konsortiesamarbejde. 

Her kan virksomhederne lægge 

deres tekniske, økonomiske 

igen senest fem år efter det 

første syn, og herefter hvert 

tredje år. 

Synet gennemføres af synsvirksomheder 

som har fået 

autorisation af Miljøstyrelsen. 

Ved synet skal sprøjteinspektøren 

især lægge vægt på at 

sprøjten opfylder krav til f.eks. 

kraftoverføringsdele, pumpe 

og rør samt slanger. 

Den nye synsordning forventes 

at være oppe at køre i løbet 

af 2013. Et syn ventes at 

koste mellem 1.600 og 4.000 

kr. pr. syn. Lovgrundlaget er 

Bekendtgørelse om syn af 

sprøjteudstyr der sidst blev 

ændret i 2011 som følge af et 

EU-direktiv. 

og finansielle formåen sammen, 

så de får bedre muligheder 

for at møde kravene i udbudsmaterialet. 

Vejledningen fortæller hvordan 

man etablerer et konsortium 

med henblik på at byde 

på en offentlig opgave. Der er 

konkrete råd om hvordan man 

danner et konsortium og hvilke 

regler man skal være opmærksom 

på undervejs. Vejledningen 

rummer også en 

ordforklaring, en tjekliste til 

konsortiedannelse samt en 

standardkontrakt. 

Håndværksrådet er glad for 

initiativet, men bemærker at 

vejledningen ikke kan stå alene. 

Den skal bl.a. kombineres 

med en udbudspolitik der imødekommer 

de mindre virksomheder. 

Derfor opfordrer rådet 

til at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 

også laver en vejledning 

til ordregivere. sh 

Selv mindre firmaer kan håndtere de store kommunale driftsudbud. 

GRØNT GRØNT MILJØ MILJØ 5/2012 5/2012 45 45

Det er maskinerne der er i fokus på den nordjyske udstilling, her på udstillingsdagen i 2011. 

Igen til Grøn Fagmesse i Sandmosen 

Holdes nu for sjette gang den 14. juni med over 50 udstillere 

Have & Landskabs faste placering 

i Slagelse har givet 

rum til den årlige nordjyske 

‘Grøn Fagmesse’ der holdes for 

sjette gang den 14. juni og 

som vanlig på Sandmoseskolen 

ved Brovst. Her kan man især 

se maskiner, men også græs, 

46 

gødning og andre produkter 

til det grønne. I 2010 var der 

34 udstillere, sidste år 53, og i 

år regnes med lidt flere. 

Bag udstillingen står AMU 

Nordjyllands grønne afdeling 

Sandmoseskolen hvor fagmessen 

oprindeligt begyndte som 

De velpolstrede fagskoler 

Trods elevfrafald og offentlige besparelser har tekniske 

skoler fin økonomi. Som universiteterne har de nemlig 

samlet sig en stor egenkapital. Det vurderer to eksperter der 

har gennemgået 2010-regnskaberne for 21 tekniske skoler, 

skriver Information 2.5.2012. 

De 21 skoler har en egenkapital på samlet 3,2 mia. kr. hvoraf 

de 80% er grunde og bygninger. Egenkapitalen der udgør 

70% af årsomsætningen, er ifølge Kristian Elkjær-Larsen, 

statsautoriseret revisor ved CBS, rigelig: „Spørgsmålet er om 

man ikke kunne spare betydelige midler ved f.eks. at sætte 

tilskuddet pr. elev ned eller bede skolerne om at betale den 

opsamlede egenkapital tilbage til staten.“ 

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg 

Universitet, forklarer egenkapitalen med det såkaldte taxametersystem 

hvor skolerne får penge fra staten pr. elev. 

„Skolerne har et enormt godt fundament for at skabe et 

overskud når man optager flere og flere elever, men de faste 

omkostninger ændrer sig ikke,“ siger Bukh. I 2010 var der faktisk 

1500 flere årselever på de tekniske skoler end i 2009. „Det 

er ikke vigtigt at en stor del af egenkapitalen er låst fast i 

mursten for det forklarer stadig ikke hvorfor skolerne har 

brugt pengene på bygninger,“ understreger han. 

Fra organisationen Danske Erhvervsskoler forklarer økonomikonsulent 

Flemming Jørgensen: „Nu har vi haft et system 

hvor skolerne selv har måttet beholde det overskud de har lavet 

siden taxameterordningen blev indført i 1991. Det har givet 

skolerne en mulighed for at ruste sig.“ Han mener ikke at 

en intern maskindag. I dag 

henvender man sig især til 

greenkeepere, groundsmen og 

anlægsgartnere - som skolen 

selv er med til at uddanne - 

men også til entreprenører og 

folk fra kirkegårde, boligselskaber 

og kommuner. 

„Grøn fagmesse er en faglig 

inspirationsdag for alle der arbejder 

i den grønne sektor. Ikke 

blot for mester selv, men i 

høj grad også for hans medarbejdere. 

Foruden udstillernes 

mange produkter, byder udstillingen 

også på forskellige 

faglige indlæg dagen igennem,“ 

forklarer virksomhedskonsulent 

Annie Sønderby, 

AMU Nordjylland. 

Landsformand for Danske 

Anlægsgartnere Ejvind Røge 

åbner officielt udstillingen, 

mens foreningens fagkonsulent 

Kim Tang tager sig af 

årets tema, lokal håndtering af 

regnvand, sammen med Kim 

Falkenberg, salgs- og produktchef 

hos IBF. Desuden vil græskonsulent 

Asbjørn Nyholt fortælle 

om afvanding af fairways, 

om spillekvalitet og om 

græssundhed. 

Der er gratis adgang til messen 

som man orienteres nærmere 

om på den nye hjemmeside 

www.groenfagmesse.dk, 

bl.a. hvem der udstiller. Udstillingens 

adresse Sandmoseskolen, 

Sandmosevej 486 i Brovst . 

Der er åbent kl. 9-15, men altså 

kun den 14. juni. sh 

Der spares op i grunde og bygninger for at få en økonomisk stødpude i et politisk miljø 

skolerne kan bebrejdes for at spare op. „Det er vigtigt at 

have en økonomisk stødpude fordi skolerne arbejder i et politisk 

miljø hvor man kun kender taxametertaksterne for ét år 

ad gangen,“ siger han. Taksterne forhandles til hvert års finanslov 

og er faldet de sidste ni år, viser en analyse fra Danske 

Erhvervsskoler. Beløbet pr. elev er ganske vist uændret, 

men beløbet til administration og bygninger er faldet med en 

tredjedel. 

Usikkerheden forstærkes af at 7% af skolernes økonomi 

stammer fra globaliseringsaftalen som udløber i slutningen af 

2012, og ifølge Flemming Jørgensen ved man ikke om pengene 

er der i 2013. 

Trods forholdene mener LO at der er behov for ‘flere midler 

til området’ som Harald Børsting sagde i sin 1. maj-tale. 

Og det ændrer de tre milliarder ikke ved, siger LO-sekretær 

Ejner K. Holst: „Skolerne skal selvfølgelig ikke være banker, 

men de skal have en robusthed der gør at de kan klare økonomiske 

udfordringer.“ 

Politisk set er der ikke enighed. Fra Venstre lyder det fra 

uddannelsesordfører, Peter Juul at egenkapitalen kun er udtryk 

for ‘rettidig omhu’. Fra de radikale vil uddannelsesordfører 

Lotte Rod gerne diskutere om skolerne skal have et 

større grundbeløb og mindre efter taxameter. Fra SF vil 

uddannelsesordfører Lisbeth Bech Poulsen gerne give skolerne 

økonomisk sikkerhed så de ikke behøver spare op. sh 

KILDE. Michelle Egedius Færch, Mathias Koch Stræde (2012): Tekniske skoler 

polstrer sig mod nedskæringer. Information 2.5.2012. 


Anlægsgartnere snart klar til at flytte 

Danske Anlægsgartneres planer 

om at integrere sit sekretariat 

med Dansk Håndværks sekretariat 

er ved at blive til noget. 

Fra den 1. august er der i 

hvert fald formelt tale om et 

fælles sekretariat ledet af 

Dansk Håndværks direktør Erik 

Møbius, oplyser Danske Anlægsgartnere 

der understreger 

at foreningens selvstændighed 

er uændret. 

Den rent fysiske sammenlægning 

sker dog først ‘så 

snart de fysiske rammer er 

klar’ ved siden af Dansk Håndværk 

i Håndværkets Hus på Is- 

lands Brygge i København. 

Hertil skal anlægsgartneres sekretariat 

flytte efter at have 

været på Sankt Knuds Vej, 

Frederiksberg siden 1997. 

Sammenlægningen sker i 

håbet om at forbedre og billiggøre 

foreningens service og 

slagkraft. Der bliver nu fælles 

medlemsservice inden for arbejdsmiljø- 

og miljø, byggejura, 

arbejdsmarked, presse og 

bogholderi. Resten af Danske 

Anlægsgartneres sekretariat - 

især den grønne del med 

Grønt Miljø - skal danne sin 

egen gruppe. sh 

Sankt Knuds Vej 25 - snart en saga blot for anlægsgartnerne. 


48 

Nye krav til sikkerhed på byggepladsen 

Fra januar 2012 er Arbejdstilsynet 

ved byggeog anlægsarbejde 

begyndt at håndhæve 

de nye krav i byggepladsbekendtgørelsen 

om afgrænsning 

af byggepladser, temperatur 

og nedstyrtningsfare. 

Ændringerne trådte i kraft 

31. december 2010. Ifølge dem 

skal byggepladser være afgrænset 

på en ‘iøjnefaldende 

og let genkendelig måde’ med 

skilte, hegn eller lignende 

Mange kirkegårdsgravere mister 

deres maskiner på grund 

af indbrud og tyveri. Tyveriet 

omfatter alt fra værktøj til maskiner 

som minidumpere, minitrucks 

og havemaskiner. Det 

oplyser kirkegårdsleder og 

næstformand i Forbundet af 

kirke og Kirkegårdsansatte 

Bjarke Rødkjær til Licitationen. 

Tyverierne virker velorganiserede. 

Ofte kommer tyvene 

igen 2-3 måneder efter som 

om de ved at der nu er helt 

nyt grej at hente. Der er ikke 

statistik over tyverierne, men 

når Rødkjær er sammen med 

rundt om byggepladsen og 

dens umiddelbare nærhed så 

uvedkommende ikke uforvarende 

kommer ind på byggepladsen. 

Temperaturen ved 

udførelsen af arbejdet skal 

desuden være rimelig, f.eks. 

ved lokal opvarmning og passende 

arbejdstøj. Om nedstyrtning 

er det nye at det - uanset 

arbejdshøjde - altid konkret 

skal vurderes om der er en risiko 

for sikkerhed og sundhed. 

Gravere hårdt ramt af maskintyveri 

At der er lavkonjunktur betyder 

ikke at arbejdsmiljøet må 

sejle sin egen sø. Forebyggelsesfonden 

tilbyder nemlig bygge- 

og anlægsvirksomheder 

med 1-9 medarbejdere hjælp 

til at forbedre arbejdsmiljøet 

og fremme sundheden. Rygtet 

vil vide at hvis man blot tager 

sig tid til at udfylde et enkelt 

skema, så skulle støtten være 

så godt som sikker. Forebyg- 

kolleger er problemet altid på 

dagsordenen, siger han. 

„En ting er at det er krænkende 

at få stjålet sit materiel,“ 

siger han. „Men samtidig 

medfører det praktiske problemer 

i vores daglige arbejde 

der blivet stoppet af manglende 

maskiner, og endelig bruger 

vi tid, kræfter og penge på 

at beskytte vores grej mod tyve.“ 

Graverne bruger bl.a. 

overvågning, ekstra låse og låser 

maskinerne fast til gulvet. 

Der forsøges også med at male 

nye maskiner over i specielle 

farver så de er svære af sælge. 

Det kan give alvorlige rygproblemer hvis man bruger sættevogn og 

koben til at fjerne gamle fliser. Foto: birgittepaanettet.blogspot.com. 

Gratis penge til at forbedre arbejdsmiljø 

gelsesfonden stiller to pakker 

til rådighed, en om tunge løft 

og en hvordan man mindsker 

skader og nedslidning med 

bedre planlægning. En pakke 

er et 3-6 måneders forløb. 

Virksomheden får hjælp af en 

medarbejder fra Arbejdstilsynet, 

får dækket sine timer og 

tilskud til eventuel materielleje. 

Interesserede kan søge på 

www.forebyggelsesfonden.dk. 


Lærkebarkbillen etableret 

Billen kan skade og dræbe lærk. Forekomsten 

er dog sparsom og risikoen er ikke akut 

Lærkebarkbillen der kan 

skade og dræbe lærketræer, 

findes nu over det meste af 

landet, men forekomsten er 

svag. Det viser en undersøgelse 

fra Skov & Landskab. Herfra 

vurderer ekspert i skadedyr 

Hans Peter Ravn at der er risiko 

for en opformering hvor 

der dyrkes lærk, men at risikoen 

absolut ikke er akut. 

Længere nede i Europa er 

lærkebarkbillen frygtet. Den 

bruger lærketræer til at yngle 

i, men samtidig begnaver eller 

udhuler den årsskuddene så 

træerne svækkes. Det er især 

de yngre og midaldrende træer 

som billen går efter. 

Billen blev fundet første 

gang i Danmark i 1995 i Grib 

Skov, men dens angreb var så 

stort at den nok havde været 

her i nogle år før. En undersøgelse 

viste at billen ikke var i 

andre egne. I 2006 opdagede 

man dog lærkebarkbiller i 

Rold Skov i Himmerland. Og 

ved den seneste undersøgelse 

- baseret på feromonfælder 

opsat i 2008 og 2009 - er billen 

fundet 11 steder på Sjælland 

og i Jylland. På 9 andre undersøgte 

steder fandt man dog 

ingen biller. 

Angrebene i Grib Skov og 

Rold Skov fulgte efter en sommertynding 

i lærk hvor man 

brugte den såkaldte fældebunkelægning. 

Her fældes 

træerne med en skovningsmaskine 

der lægger træet til at 

tørre i skovbunden hvorefter 

det hugges til flis. Derfor var 

det mest sådanne steder man 

ledte denne gang. Og det var 

kun i ‘fældebunker’ man fandt 

nye barkbiller, ikke i levende 

stående træer. 

Det er uvist hvordan lærkebarkbillen 

er kommet til landet. 

Måske er det sket ved import 

af råtræ eller brænde fra 

det centrale Europa. Der er 

dog ikke langt til områder 

hvor billen har lavet omfatten- 

Lærkebarkbillen (Ips cembrae) er 5-6 mm lang. Karakterisk er den 

blanke udrulning bagtil på dækvingerne. Dens udseende og adfærd 

minder om typografen der angriber rødgran. 

de skader, nemlig i Niedersachsen 

i Tyskland, kun 400 km 

fra grænsen. Varme og tørke 

fremmer billens udvikling, så 

klimaændringerne ventes at 

presse udbredelsen nordpå. 

For at dæmpe risikoen anbefaler 

Ravn at man ikke lader 

effekter med frisk bark ligge i 

billens flyveperiode fra april til 

september. Kommer der alligevel 

angreb, bør træerne 

fjernes, afbarkes eller flises før 

afkommet forlader stammerne 

fem uger efter angrebet. 

Lærk er ellers ikke et særligt 

vigtigt træ. I skoven bruges 

det dog tit som ammetræ eller 

skærm for kulturer af løvtræer 

eller som hovedtræart når 

man ønsker et nåletræ med 

hurtig ungdomsvækst eller 

som er mere vindstabilt end 

rødgran. I have og landskab 

bruges lærk også en del som 

ammetræ og finder også anvendelse 

som hæk. sh 

KILDE. Hans Peter Ravn (2012): Stor 

lærkebarkbille i Danmark - opdatering 

af udbredelsen. Skoven 4/2012. 


VINDUET 

Pluk fra den faglige debat 

Persilledrysset til sidst 

Landskabsarkitektforeningens 

nye formand Karen Sejr glæder 

sig i Licitationen 7.5.2012 

over fagets status og muligheder, 

men ... 

„Der er dog risiko for at blive 

betragtet som lillebror der 

får lov at drysse persille på til 

sidst. Det er velkendt at landskabet 

står i risiko for at blive 

sparet væk ved store byggeprojekter. 

Der bliver skåret i 

udearealerne, og når træerne 

foran bygningen skal plantes, 

får de af og til for lidt plads. 

Derfor skal vi kæmpe lidt for 

at komme på linje med de andre 

rådgivende faggrupper.“ 

Kopierer blindt vesten 

De historiske muslimske bygnings- 

og haveanlæg kan man 

i dag kun finde i kulturens 

yderområder, skriver arkitekt 

Steen Estvad Petersen i ‘Haver 

& Kultur’ 2012: 

„I Marokko er disse traditioner 

stadig livskraftige, men 

det er stort set også det eneste 

islamiske land hvor havekulturen 

sætter friske skud. I resten 

af den islamiske kulturkreds 

kopierer man blindt vestens 

havekunst på trods af at de klimatiske 

betingelser ikke egner 

sig til vandkrævende græsplæner 

og eksotiske staudebede.“ 

Nej til turistfond 

Som led i frikommuneforsøget 

ville Odsherreds Kommune oprette 

en turistfond, men fik 

ministeriets nej. I Jyllandsposten 

3.4.2012 lufter borgmester 

Thomas Adelskov sin skuffelse: 

„Vi vil samle de penge som 

kommunen i forvejen bruger 

på turisme i en fond og så supplere 

ved at bede sommerhusejerne 

betale 200 kr. om året 

til fonden. På den måde kan vi 

gøre mere for turismen med 

f.eks. cykelstier og strandrensning 

og dermed bedre konkurrere 

med ferieområder i Tyskland. 

Men her fik vi også nej.“ 

Landbrug og natur 

Naturen er blevet renere, men 

det går trægt med at forbedre 

biodiversiteten. Naturvejleder 

og museumsinspektør Morten 

D.D. Hansen fra Molslaborato- 

50 

riet foreslår i Skov & Folk 1/ 

2012 at dele landet: 

„Men hvis vi nu erkendte at 

Danmark faktisk er et fremragende 

landbrugsland og derfor 

lod landbruget dyrke de 

fremragende jorder uden den 

store indblanding, ville vi kunne 

koncentrere indsatsen dér 

hvor det nytter noget. Landbrug 

for sig og natur for sig! 

Hvis ikke vi er villige til at acceptere 

dét, ender vi med et 

hverken-eller. Eftersom vi ikke 

har ret meget andet end landbrug 

og hjerner at leve af på 

vore breddegrader, synes det 

som et ret dårligt alternativ.“ 

Billen ind i byen 

Naturen skal mere ind i byerne. 

Man kan blive inspireret i 

Tyskland, fortæller landskabsarkitekt 

Torben Schønherr i 

Weekendavisen 17.2.1212: 

„Tyskland er langt foran os. 

De har det vildsomme ideal, 

smuk natur der kan passe sig 

selv. De planter vejtræer over 

det hele og bruger rabatterne 

til natur og til at føre den ind i 

byerne. Der kan vi virkelig lære 

noget. Det er ikke kun 

smag. Det er politik. Hvis vi 

lagde en zone på 50 meter på 

hver side af motorvejene, ville 

naturen kunne komme ind i 

byerne og billen få en chance 

frem for bilen.“ 

Ikke plads til stille pladser 

Hvorfor kan man ikke opleve 

grønne, stille pladser, spørger 

Torben Schønherr videre i 

Weekendavisen samme dag: 

„Fordi vi stadig har det sydlandske 

billede i hovedet med 

pladser der myldrer af liv, men 

der findes også stille pladser i 

Rom. Eller pladser der ‘kun’ er 

flotte. Men tanken om en ny, 

stille plads forekommer ikke 

rigtig i Danmark og fænger 

heller ikke. Jeg har prøvet at 

argumentere for den hemmelige 

by med grønne gårde 

hvor de gode steder er lidt 

skjult, og du hører om dem, 

finder frem til dem og har 

dem lidt for dig selv, men al- 

ting handler om bevægelse 

nu. Alle skal op og være i 

gang med at være sunde og 

slanke. Skaterne er succeskriteriet, 

og så må vi andre se 

om vi kan lære det.“ 

Den tætte haveby 

En klimavenlig grøn by behøver 

ikke at sprede sig ud over 

landskabet, forklarer Kjell 

Nilsson i Landskab 3/2012: 

„Omstillingen til en CO 2neutral 

by er ikke uproblematisk. 

Den simple løsning på 

problemer hedder fortætning 

(...) Men den kompakte by er 

også en sårbar by. Der findes 

ingen grønne områder der kan 

optage regnvandet eller træer 

der kan giver læ ved stormvejr 

og skygge i forbindelse med 

hedebølger. Det er det man på 

engelsk beskriver som ‘the 

conflicts between mitigation 

and adaptation to climate 

change’. Derfor skal fremtidens 

by være tæt og grøn - 

den tætte haveby. Der er ikke 

nogen som siger at en grøn by 


nødvendigvis skal sprede sig 

ud over landskabet. Ifølge beregninger 

som Peter Hall præsentere 

i bogen City of Tomorrow 

skulle Ebenezers utopiske 

haveby være lige så tæt som 

det centrale London er i dag.“ 

Indkøbscenteragtigt 

Redaktør Martin Keiding har 

en ‘kritisk bemærkning’ i Arkitekten 

maj 2012 til renoveringen 

af Købmagergade i København 

der har fået lyse- og 

mørkegrå granitsten: 

„Karres en Brands og Polyform 

vandt konkurrencen om 

Købmagergade i København, 

men vinder ikke i virkeligheden. 

Lapper, huller og dårlig 

kotering er hvad det er, men 

det gråpixelerede væg-til væggranittæppe 

er flimrende og 

uden rumgivende eller kompositorisk 

underdeling i fladen 

- hverken i længden eller 

bredden. Den rigdom af arkitektonisk 

viden om hvordan 

facader opdeles lodret og 

vandret for at give kadance og 

Martin Keiding: Det gråpixelerede 

væg-til væg-granittæppe er flimrende 

og uden rumgivende eller 

kompositorisk underdeling. 

rytme i byen, som man finder 

ved at løfte blikket i Købmagergade, 

er død og borte i 

gulvet der er blevet mærkeligt 

indkøbscenteragtigt.“ 

Nutidigt nærvær savnes 

Martin Keiding fortsætter sin 

kritik i Arkitekten’ om en nylig 

parkfornyelse: 

„Søndermarken på Frederiksberg 

er omlagt til joggingpark 

med lysende hare-funktion 

på stierne og genskabt romantisk 

landskabshave som 

den så ud på Oehlenschlägers 

tid med Norske Hus gjort synligt 

fra den nordøstlige side, 

træbro m.m. Det er blevet en 

stor publikumssucces. Det kræver 

imidlertid surrealistisk fantasi 

til at forene joggerne over 

den historisk korrekte træbro 

med en tid hvor man ikke kunne 

drømme om at løbe, hvor 

borgerskabet spadserede 

rundt med høj hat og små solparasoller, 

og hvor digterne 

opsøgte det tætte nattemørke. 

Man savner nutidigt nærvær 

i dette landskabsprojekt...“ 

Kommunens fine manualer 

De kommunale parkforvaltninger 

læsser arbejde over på 

grundejerforeningerne, hedder 

det fra Parcelhusejernes 

Landsforening (PL). Det sker i 

et anonymt indlæg i foreningens 

blad hvor Allan Malskær 

er ansvarshavende redaktør: 

„I PL ser vi flere og flere eksempler 

på at kommunerne 

rundt om i landet ikke blot vil 

overdrage grønne arealer til 

grundejerforeningerne, men 

også vil bestemme hvorledes 

disse arealer skal holdes fremover, 

hvor tit græsset skal slås 

etc. Så kommunerne forsøger 

at komme med fine ‘driftsog 

vedligeholdelsesmanualer’ 

som foreningerne så kan få lov 

til at betale for at de følges til 

punkt og prikke. Stop det! 

Uanset om en kommune måtte 

have udarbejdet en ‘driftsog 

vedligeholdelsesmanual’, så 

vil denne efter vores opfattelse 

alene være at anse som vejledende, 

idet den nærmere 

drift må være op til generalforsamlingen 

at fastsætte.“ sh 


Husqvarnaklipper 

Med sin nye dieseldrevne Pro 

Rider P 525D har Husqvarna 

ord lanceret sin hidtil kraftigste 

rotorklipper udviklet til 

konstant professionelt brug. 

Styrken er ifølge Husqvarna 

parret med manøvredygtighed 

og et kompakt design der 

også gør klipperen velegnet til 

ujævne, komplekse arealer 

med skråninger, hegn og smalle 

passager og som begrænser 

behovet for efterfølgende 

trimning. Klipperens teknik 

omfatter bl.a. centerstyring, 

combi-klippebord (132 eller 

155 cm klippebredde) med 

BioClip og bagudkast, lavt 

tyngdepunkt og firhjulstræk. 

Med kost, V-plov og kabine 

kan maskinen bruges hele 

året. www.husqvarna.com/dk. 

Fjernstyrede Lynex 

i opdateret form 

Den fjernstyrede Lynex-klipper 

på bælter ligner sig selv, men 

modelbetegnelsen er skiftet 

fra LX1000 til LX1050 og bag 

de gule glasfiberkåber er der 

ny Danfoss-transmission og 

bedre vandtætte lejer. Det gør 

den bedre i vådområder og til 

at trække efterhængte redskaber. 

Uændret er bl.a. motoren 

på 23 hk, klippebordet og 

fjernbetjeningen på bare 800 

gram. Maskinen er samlet i 

Danmark af standardkomponenter 

i modulopbygning, så 

den er nem at reparerer. Med 

sin opbygning og sit lave tyngdepunkt 

kan maskinen arbejde 

på skråninger på op til 75 

grader og er også god i vådområder. 

www.lynex.dk. 

52 

Håndklipper til 

græs og formklip 

Den nye Multicutter fra AL-KO 

på kun 550 gram er nok mest 

til haveejeren, men kan måske 

også være interessant for anlægsgartnere? 

Det er en kraftig 

håndklipper med udskiftelige 

knive til både græskanter 

og formning af hække og buske. 

Motoren drives af et lithium-ion-batteri 

hvor en opladning 

holder til 45 minutters 

konstant arbejde. De to knivenheder 

er henholdsvis 80 mm 

(græs) og 160 mm (hæk/busk). 

Begge er laserskårne og diamantslebne. 

www.al-ko.dk. 

Små, præcise arkitektoniske 

indgreb som en bænk, en bro, 

en udsigtsplatform eller et ankomstareal 

og bedre formidlingsfaciliteter 

kan forbedre 

oplevelsen af naturen. Det er i 

hvert fald idéen med initiativet 

‘Steder i landskabet’ hvor 

Naturstyrelsen og Realdania 

har valgt ti landskaber der skal 

forbedres for i alt 33 mio. kr. 

Sigtet er bl.a. at støtte kystferieturismen 

og dermed skabe 

jobs og lokal udvikling. 

De ti steder omfatter otte jy- 

Farlige stoffer i desinfektionsmidler 

Miljøstyrelsen har 2. maj nedlagt 

salgsforbud mod nogle 

produkter der bruges til desinfektion 

af bl.a. vandfontæner, 

terrasser, tage, vandbeholdere, 

stalde og til at fjerne mug 

og skimmel. Produkterne indeholder 

meget giftige stoffer 

(PMHG og PGH) der har vist sig 

at være farlige ved indånding, 

dvs. når de bruges i sprayform 

eller fint forstøvet form. 

To firmaer, Ketox A/S og 

Aquatex ApS, har fået påbud 

om at tilbagekalde produkterne 

fra markedet for at give 

produkterne rigtig faremærkning. 

Begge virksomheder har 

øjeblikkeligt stoppet salget. 

Det drejer sig konkret om to 

produkter. Det ene er Algerex 

der markedsføres i både flydende 

form og på tabletform 

til desinfektion mod belægninger 

på tage, murværk og 

terrasser samt til behandling i 

vandanlæg og vandbeholdere. 

ske, én sjællandsk og én bornholmsk: 

Råbjerg Mose (Jerup, 

Vendsyssel), Rubjerg Knude 

(Løkken, Vendsyssel), Hanstedreservatet 

(Thy), Knudeklinten 

(Fur, Limfjorden), Stevns Fyr 

(Sydøstsjælland), Ballum Sluse 

(Sydvestjylland), Filsø (Oksbøl, 

Vestjylland), Tipperne Fuglereservat 

(Ringkøbing Fjord), 

Kalø Slotsruin (Djursland) og 

Hammersholm helleristningsfelt 

(Allinge, Bornholm). 

Karakteristisk for de ti steder 

er ifølge initiativtagerne at 

Det andet er Agrosept der bliver 

solgt til desinfektion i 

landbrug, herunder desinfektion 

på sprayform i stalde. Produkterne 

sælges både til privat 

og professionel anvendelse. 

Baggrunden er at WHO har 

udsendt en advarsel om en 

mulig sammenhæng mellem 

brugen af stofferne i befugtningsanlæg 

og alvorlige lungeeffekter. 

Det er sket efter 

en udmelding fra de koreanske 

sundhedsmyndigheder. 

Miljøstyrelsen har sammenholdt 

udmeldingen med producentoplysninger 

og toksikologien 

fra et bedre kendt ‘søsterstof’. 

Styrelsen vurderer at 

produkter med PMGH og PGH 

og som sælges i Danmark bør 

klassificeres og faremærkes 

‘meget giftig’ ved indånding i 

sprayform. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion 

undersøger 

nu om stofferne også findes i 

andre produkter i Danmark. 

Fur i Limfjorden med de berømte molerklinter er et af de ti steder. Foto: Jacob Fischer, GHB-Landskab. 

Ti steder i landskabet der skal forbedres 

de ligger i yderområderne og 

har et potentiale hvor mindre 

og meget nænsomme indgreb 

kan skabe stor værdi. Der er 

også lagt vægt på spredning i 

landskabstyper og geografi. 

I løbet af sommeren følger 

arkitektkonkurrencer om de 

landskabelige indgreb, og til 

efteråret gennemføres en fælles 

proces for de involverede 

kommuner, bygherrer og arkitekter. 

De konkrete arkitektoniske 

indgreb forventes gennemført 

fra 2013. sh 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

JUNI 2012 

Urban Play - back stage. Rundvisning/udstilling. 

Køge 7/6. SL. 

Omdannelse af almene boligområder. 

Slagelse 11-12/6. DB. 

City PLANTastic. Verden i Danmark 

2012. København 27-28/6. 

SL. www.windk2012.dk. 

AUGUST 

Fokus på haven & Rosenkåring. 

Valbyparken 5/8. Københavns 

Kommune. www.kk.dk/ 

rosenkaaring 

Byens vand. Malmø og Skanderborg 

23/8, 17-18/9 og 23/10. 

SEPTEMBER 

Planlægning af nye stier - fakta, 

myter og mulighder. København 

6/9. SL, Landskabsværkstedet, 

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. 

Lokalplankvalitet og bykvalitet. 

Glostrup 10-12/9. DB. 

Danske Parkdage 2012. Aalborg 

12-14/9. SL. KPN. 

Floriade 2012 - Levende natur! 

Holland 12-17/9. Skovtours 2147 

9785 skovtours@mail.dk. 

Studietur til New York. 20-25/9. 

DB. 

Regler for parkering. Nyborg 25/9. 

VEU. 

Garden Tourism Network. Rungsted 

28/9. SL og Øreferie. 

www.oreferie.dk. 

SENERE 

Udbudsret - en praktisk gennemgang. 

Nyborg 25/10. VEU. 

Miljø- og klimatilpasset vejafvanding. 

Skanderborg 30/10. VEU. 

Driftskvalitet på veje og grønne 

områder. Efteråret. Nyborg. SL. 

AMU-kurser: Se 3F’s Vejviser 

www.gront3fpunkt.dk. 

UDSTILLINGER 

Kirke- og kirkegårdsmessen. 

Lødderup Kirke, Mors 27/8 2012. 

www.kirkegårdsmessen.dk. 

Have & Landskab 2013. Slagelse 

28-30/8 2013. www.hl11.dk. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 

DN Danmarks Naturfredningsforening. www.dn.dk. T 3917 4000 

FR Friluftsrådet. www.friluftsraadet.dk. T 3379 0079 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

MOV Movium. www.movium.slu.se. T +47 4041 5000. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168 


Bronzen blev deres skæbne 

Flere og flere skulpturer fra offentlige pladser stjæles udelukkende for metalværdiens skyld 

Tekst og fotos: Max Steinar 

Midt i januar blev Silkeborg 

Kommune og dermed 

områdets borgere et par 

markante kunstværker fattigere. 

Den samme nat forsvandt 

‘Frihedskæmperen’ og ‘Fuglemanden’. 

‘Frihedskæmperen’ 

havde i knap 61 år skuet tavs 

ud over omgivelserne i bøgeskoven 

i lystanlægget Indelukket 

inden en vinkelsliber savede 

forankringerne over natten 

mellem den 13. og 14. januar. 

Med et sandsynligvis lydeligt 

brag - som ikke kunne høres af 

noget uvelkomment øre idet 

Indelukket ligger langt fra beboelse 

- blev den cirka én million 

kroner dyre og 270 centimeter 

høje bronzestatue væltet 

over i en trailer eller lad- 

54 

vogn og kørt bort for at blive 

forvandlet til skrotstumper til 

nogle tusinde kroner. 

Også ‘Fuglemanden’ udstillet 

på Kunstcenteret Silkeborg 

Bad led samme skæbne. Skulpturens 

officielle navn var ‘Le 

Reitre’, men den blev omdøbt 

i folkemunde på grund af sit 

karakteristiske udseende. Den 

165 cm høje bronzestatue var 

udført af den belgiske Cobrakunstner 

Reinhoud og vurderet 

til cirka 300.000 kr. 

Måske allerede 14. januar 

blev statuen skåret i stumper 

og stykker, og solgt for 4.680 

kr. til en midtjysk skrothandler 

som fik mistanke og kontaktede 

politiet. Efterforskningen 

ledte til anholdelsen af en ty- 

Det kan lyde usandsynligt at nogen vil forsøge at stjæle den store 

skulptur af Michael Drewsen, Silkeborgs grundlægger. Men for kobberog 

bronzetyvene er intet usandsynligt eller umuligt. 

Kun soklen er tilbage hvor ‘Frihedskæmperen’ er blevet savet ned efter 

at have stået i Indelukket i næsten 61 år. Den fire meter høje bronzeskulptur 

blev fremstillet af Knud Nellemose og opstillet 4. maj 195 som 

et bestillingsarbejde fra Silkeborg Kommune. 

sker. Senere også til anholdelse 

af to lokale mænd, den ene 

med tilknytning til rockergruppen 

AK 81. 

„Dermed blev den umiddelbare 

mistanke om østeuropæere 

på spil aflivet, i al fald i 

denne sammenhæng,“ fortæller 

sektionsleder Birgit Bieling 

fra Silkeborg Kommune. Hun 

og de andre kommunale ansatte 

var noget forbløffede 

over at få nyheden om tyverierne. 

Denne helt nye form for 

kriminalitet, i al fald i Midtjylland, 

har overrasket alle. Desværre 

tyder meget på at mere 

venter, for forsøg på flere tyverier 

er sket. 

Ørnen er - stadig - landet 

På Skoletorvet i Silkeborg står 

‘Ørnen’, et andet meget markant 

kunstværk som enhver 

borger i kommunen er bekendt 

med. Den kæmpestore 

bronzefugl har stået på Skoletorvet 

siden 1931, ‘frosset’ i sin 

bevægelse, med de enorme, 

brede vinger udbredt og en 

friskfanget gedde solidt grebet 

med fangerne. 

Men spørgsmålet er hvor 

længe Ørnen får lov at blive 

stående her? Det har vist sig at 

skulpturen har været udsat for 

forsøg på tyveri selv om den er 

260 cm høj og vejer mellem 

200 og 300 kg. Ansatte fra 

kommunen har opdaget at tre 

ud af fire møtrikker som bolter 

kunstværket fast, er blevet løsnet. 

Helt tydeligt med den 

bagtanke at vælte eller løfte 

den frigjorte statue over på et 

lad og stjæle den. 

„Det blev vi meget foruroligede 

og overraskede over,“ 

erkender Birgit Bieling. „Vi gik 

ellers ud fra at med så trafikeret 

en plads som Skoletorvet, 

så ville den præventive virkning 

være stor. På grund af de 

nærliggende værtshuse er der 

ofte mennesker til ud på de 

lyse morgentimer, og der ligger 

flere lejligheder ud til torvet, 

så det er noget koldblodigt 

forsøgt.“ 

Hvad der i første ombæring 

er mislykkedes på Skoletorvet, 

lykkedes ved Silkeborg Rådhus, 

måske oven i købet samme 

nat, mener Birgit Bieling. 

Syv store kobberplader er blevet 

skruet af og fjernet. 

Ikke alt hvad der glimter, er 

guld. Men alt hvad der er lavet 

af kobber og bronze, har tydeligvis 

en værdi i de kriminelles 

øjne. Birgit Bieling fortæller at 

kommunen hvert år tager byens 

berømte maritime varemærke, 

det store springvand i 

Langsøen og dets tilhørende 

elledninger, op af vandet til 


Ørnen på Skoletorvet i Silkeborg 

er forsøgt stjålet selv om den vejer 

200-300 kg. 

opbevaring og renovering på 

kommunens entreprenørgård 

hen over vinteren. Elledningerne 

havde en værdi af cirka 

200.000 kr. De blev stjålet. 

Værdien af kobberet var 

6.000-7.000 kr. 

Intet er umuligt 

To andre markante skulpturer 

i bybilledet i Silkeborg kan 

ikke undgå at komme i fokus. 

Begge er opstillet på Torvet 

Den ene er ‘Drengen og Skildpadden’. 

Den anden er ‘Drewsen’, 

en stor skulptur af byens 

grundlægger Michael Drewsen 

som har skuet ud over Torvet 

og sine bysbørn siden 15. oktober 

1892. 

At nogle vil finde på at 

stjæle ‘Drewsen’ lyder helt 

usandsynligt. Soklen er 220 cm 

høj, figuren selv er 256 cm og 

står i byens hjerte. Men intet 

er umuligt eller usandsynligt 

længere for dem der er koldblodige 

og ivrige nok efter at 

tjene nogle tusinde kroner på 

en forbrydelse inden for kategorien 

banalt tyveri. 

„Vi må erkende at vi skal til 

at tænke i helt nye baner,“ siger 

Birgit Bieling. „For det første 

skal vi have opgjort, hvad 

vi egentligt har af skulpturer i 

kommunen. Det viser sig nemlig 

at der ikke er en central liste. 

Ikke kun over egentlige 

skulpturer, men også mindeplader 

i bronze eller kobber. 

For det andet har vi nogle 

overvejelser om hvad vi kan 

gøre for at forsøge at sikre 

skulpturerne. Det er et emne 

som vores ejendomssafdeling 

arbejder med.“ 

GPS, chip eller ..? 

Da tyverier af meget dyre luksusbiler 

greb om sig for år tilbage, 

var bilbranchens modsvar 

at anbringe elektroniske 

anordninger i bilerne som 

kunne følges via GPS-sporing. 

Birgit Bieling spekulerer på om 

noget lignende er muligt hvad 

skulpturer angår. 

Vicepolitiinspektør Michael 

Ask fra Rigspolitiets Nationale 

Efterforskningscenter henviser 

til det Kriminalpræventive Råd 

der henviser til Sikkerheds- 

Branchen der repræsenterer 

alarm-, overvågnings- og vagtfirmaer. 

Herfra foreslår informationschef 

Helge Kirkegaard 

et system som han mener hersker 

hos guldsmede og antikvitetshandlere, 

nemlig at der 

skal være en ‘karenstid’ for 

indkøbte emner hos skrothandlerne 

inden metallet videreforarbejdes 

eller videresælges. 

Det vil give chancen 

for at en eventuel stjålet 

skulptur eller stumperne heraf 

kan nå at blive opsporet, mener 

han. GPS-sporing afskriver 

han idet metallet bronze vil 

hæmme sendemulighederne 

markant når GPS-senderen 

skal sidde inde i skulpturen. 

„At sætte den udenpå giver jo 

ikke rigtigt mening,“ mener 

informationschefen. 

Her-vogter-jeg-princippet 

At GPS ikke kan bruges, er 

man dog ikke enig i hos Gribskov 

Kommune. Her har man 

valgt at sikre nogle af kommunens 

skulpturer. Ikke fordi 

kommunen selv har oplevet tyverier, 

men da nabokommunen 

Helsingør var udsat for et 

tyveri af skulpturen ‘Dreng og 

pige’ i august 2010, bad borgmesteren 

en af sine embedsmænd 

om at undersøge mulighederne 

for at sikre Gribskov 

Kommunes værker. 

Opgaven blev overdraget til 

risikokoordinator Henrik Olsen. 

Efter mange og grundige 

undersøgelser i samarbejde 

med sikringsfirmaet Bravida 

endte man med en kombineret 

løsning af GPS og en seismisk 

sensor. 

„Vi måtte erkende at vi ikke 

kan sætte GPS-sendere inden i 

bronzefigurer for så rækker de 

ingen vegne. Derfor har vi sat 

dem udenpå. Ja, vi ved at det 

måske kan virke lidt amatøragtigt 

for de kan jo bare 

rykkes af og smides væk. Men 

vi har den teori at de kriminelle 

ikke ved hvor mange andre 

løsninger der er tilknyttet. Og 

da vi har koblet en seismisk 

sensor på så registrerer den, 


hvis GPS-senderen fjernes og 

sender en alarm til det alarmfirma 

kommunen benytter.“ 

Henrik Olsen oplyser at 

kommunen ikke har haft ét 

eneste tyveri - hvilket han tager 

som tegn på at systemet 

virker præventivt. „Vi har udstyret 

syv af vore skulpturer 

med kombinationen af GPS og 

seismisk sensor. Dog er det 

ikke dem alle der har begge 

dele. Sendekapaciteten på den 

seismisk sensor er desværre begrænset. 

De skulpturer som 

står for isoleret, er kun udstyret 

med GPS.“ Udgiften for at 

29 TYVERIER SIDEN 2008 

Siden 2008 har der i Danmark 

været 29 tyverier af 

skulpturer ifølge en større 

artikel i Politiken 17. maj. 

De kriminelles interesse er 

steget i takt med prisstigningen 

på kobber og bronze. 

Prisen på kobber steg 

fra 17 kr. i december 2008 

til 47 kr. i maj i år. Ikke kun 

Gribskov Kommune, men 

også Rødovre Kommune 

sikret sine udendørs skulpturer 

med alarmer. 

56 

GAMLE NYHEDER 

sikre skulpturerne er 110.000 

kr. eller cirka 15.000 kr. i gennemsnit. 

Ideen med seismisk sensor 

har kommunen også brugt på 

anden vis, nemlig hvad sikring 

af olietanke angår. „I takt med 

brændstofprisernes himmelflugt 

er tyverierne af brændstof 

også steget. Vi har tidligere 

ofte oplevet at få stjålet 

fra vore tankanlæg. Derfor har 

vi udstyret lågene på tankene 

med seismisk sensor. Drejer en 

uvelkommen person på låget, 

udløses alarmen. Vi har foreløbigt 

fanget én tyv på den måde 

og har ikke mistet dieselolie 

siden vi monterede sensorerne,“ 

oplyser Henrik Olsen. 

100 mio. sænkes i jorden 

I Holstebro Kommune turde 

man tænke dristigt i 1965 og 

investerede 210.000 kr. (heraf 

de 60.000 fra Ny Carlsberg 

Fonden) i købet af Alberto 

Giacomettis ‘Kvinde på Kærre’. 

Det faldt der mange knubbede 

ord om, men indsatsen 

har båret frugt. Borgerne har 

taget skulpturen til sig, og den 

hedder nu i folkemunde ‘Maren 

o a woun’ (Maren på vog- 

Kaj W. Larsen prøver ‘Little Wonder’ der får strøm fra en medfølgende 

akkumulator på en lille trækvogn. Fra Anlægsgartneren juli 1962. 

50 år siden HÆKSAKS MED BATTERI 

„Hæksaksen ‘Little Wonder’ vakte stor beretiget opsigt, og er 

sikkert noget af det bedste, der er fremme i maskinelle hæksakse. 

Den er fiks, lydsvag og let at behandle. Klipningen er 

god og effektiv med de to modstående knive. Little Wonder 

leveres i 2 størrelser: 40 cm og 75 cm skærelængde, og den 

sidste er nok mest anvendelig for anlægsgartnere. En stor fordel 

er det, at man er fri for de meget lange ledninger - til gengæld 

er der ulempen med akkumulatordriften. Der er kun 

strøm til et sted mellem 3 og 4 timer, så er det nødvendigt 

med opladning...“ (H.B. Anlægsgartneren, juli 1962). 

Maren fra Holstebro. Holstebro Kommune brugte i 2009 1,1 mio. kr. på 

at sikre ‘Kvinde på Kærre’. Den sænkes i jorden mellem kl. 21 og 06. 

nen). Og vurderingen er i dag 

på rundt 100 mio. kr. Hvis den 

tynde og spinkle bronzekvinde 

skulle blive stjålet, er det altså 

på alle måder et stort tab. Derfor 

investerede kommunen i 

2009 i et sindrigt liftsystem, 

som sænker Maren i sikkerhed 

i jordens dyb hver aften klokken 

21. Klokken 9 åbenbarer 

skulpturen sig igen. Det cirka 

1,1 mio. kr. dyre liftsystem står 

mål med skulpturens værdi. 

Til slut skal vi viderebringe 

en bøn fra Birgit Bieling i Silkeborg. 

I stedet for at hver enkelt 

kommune skal gøre sine 

egne erfaringer, så ville det 

være et oplagt område f.eks. 

Kommunernes Landsforening 

at gøre et grundigt undersøgelsesarbejde 

der vil komme 

mange til gavn. ❏ 

SKRIBENT. Max Steinar er freelancejournalist 

med speciale i jagt, natur 

og grønne områder. 

75 år siden RHODODENDRONHAVEN I MARSELISBORG 

„I april 1934 blev der i Rhododendronhaven plantet ca. 3000 

Rhododendron i ca. 25 forskellige Varieteter og Sorter. Som 

allerede anført blev de, som naturligt er, plantet i de lave partier, 

hvor der blev tilberedt særlige Voksepladser for dem, 

idet den oprindelige Jordbund blev fjernet i ca. 1½ Spadestiks 

dybde og erstattet af Mosejord, hentet fra et nærliggende 

Skovterræn. Mosejorden blev iblandet foreholdsvis frisk og 

næringsrig Kogødning. Planterne blev oprindeligt anbragt ret 

tæt, fordi Partiet helst med det samme skulde syne lidt, senere, 

efter at Planterne er vokset kraftigt til, er de udtyndet 

stærkt, saaledes at hver Plante har tilstrækkelige Udviklingsmuligheder...“ 

(Johannes Knudsen, Havekunst, 1937). 

25 år siden VÆKSTRØR LANCERES 

„Fremkomsten af vækstrør (treeshelters) anses for at være en 

af de mest spændende udviklinger inden for britisk trædyrkning 

i de seneste år. Siden 1979, hvor de første vækstrør dukkede 

op er der foretaget adskillelige undersøgelser, som viser 

meget lovende resultater for de fleste træarter. Anvendelsen 

af vækstrør er da også meget udbredt i Storbritanien idag. I 

1985 blev der opstillet 1,5 mill. rør i skove og grønne områder.“ 

(Jon Pape, Grønt Miljø, maj 1987). 

10 år siden HEDVAND OG SKUM 

„Med bekæmpelsessystemet ‘Waipuna’ tager udviklingen af 

termiske metoder til at bekæmpe ukrudt på belægninger 

endnu et nyt skridt fremad. Systemet, der er fra New Zealand, 

bruger varmt vand kombineret med udlægning af isolerende 

skum til at bekæmpe ukrudtet. Og det virker godt, viser 

de første danske erfaringer.“ (Palle Kristoffersen, Grønt 

Miljø, maj 2002). 

GRØNT MILJØ 5/2012 

Foto: Mie Rask Kjeldsteen

Fri teltning i skovene er næsten usynlig 

I 145 statskove er der fri teltning. 

Da Naturstyrelsen gav 

lov til det, var der frygt for 

masser af ekstra administration 

og konflikter med det øvrige 

friluftsliv. Det viser sig nu at 

være ganske ubegrundet. Teltfolket 

er nemlig gode til at 

følge reglerne: finde diskrete 

pladser hvor teltet er usynligt 

fra veje og stier og ikke efterlade 

sig spor i form af madrester 

og skrald. 

Ordningen er så godt som 

usynlig, konkluderes efter en 

undersøgelse hvor Naturstyrelsens 

medarbejdere i andet 

halvår af 2011 har registreret 

om de har set telte i de 145 

skove hvor teltning er fri. Det 

har de stort set ikke. Hvad årsagen 

er, afsløres dog ikke. Ingen 

ved hvor mange der slår 

teltet op i det skjulte. 

Ordningen med fri teltning 

blev oprettet i 2004 og udvidet 

i 2007. Den blev præsenteret 

som en del af en begrænset 

dansk version af den svenske 

allemandsret. Man 

diskuterede dog risikoen for at 

skove med fri teltning ville udvikle 

sig til små campingpladser 

med skrald og klager fra 

utilfredse skovgæster. Men det 

er der ikke noget der tyder på. 

Meget diskret 

Foto: Colourbox 


58 

RHODODENDRONPARKEN 

TIL SALG 

Velbeliggende planteskole med speciale i Rhododendron. 

God bolig på 125 kvm. samt jordtilliggende på 30.912 kvm. 

Ejendommen ligger centralt for erhverv, 2 km fra motorvej, 

og ud til Vordingborgvej i Rønnede med gode muligheder 

for salg til såvel private som til privatkunder. 

En stor del af ejendommens areal er beplantet med 

Rhododendron af forskellige sorter samt anden beplantning. 

Frit areal til anden anvendelse. 

Der er i mange år blevet forsket i og afprøvet nye 

Rhododendron - blandt andet mange såede frøhold. Der er 

udvalgt nogle som er i produktion, og der forefindes en 

del som er udvalgte, men endnu ikke er i produktion. 

Vi har en store Rhododendron samt en del store opstammede 

til salg. 

Kontantpris kr. 3,7 mio. kr. 

Link: HUSAVISEN sag nr. 1097 

Kontakt ejer Per Elkjær på tlf. 40 38 65 81 

eller ejendomsmægler Lynge Jensen på tlf. 55 99 14 44. 

Rhododendronparken 

Rønnedevej 512, 4683 Rønnede 

Rhododendronparken.dk 

Nye stærke sorter 

fra Barenbrug 

Græsfrøproducenten Barenbrug 

har udvidet 2012-sortimentet 

med en række nye 

græssorter som har fået topkarakterer 

på den engelske 

STRI Turf Seeds-liste. Det gælder 

bl.a. to sorter af almindelig 

rajgræs: ‘Barorlando’ der 

bruges i sportsblandinger samt 

‘Bargold’ der bruges i blandinger 

til greens. Det gælder også 

den nye mosebunkesort ‘Barxera’ 

der afløser den velkendte 

‘Barcampsia’ til skyggetålende 

blandinger. 

På toppen er også strandsvingelsorten 

‘Barcesar’ der 

med sine fine blade er perfekt 

at kombinere med engrapgræs 

og almindelig rajgræs, 

oplyser den danske importør 

Semenco. Inden for rødsvingel 

uden udløbere er der nye, 

gode sorter i ‘Barprince’ og 

‘Barlineus’. Sidstnævnte fremhæves 

for stor tæthed og god 

modstandsdygtighed over for 

svampesygdomme, bl.a. rød 

tråd. www.semenco.dk. 

Lille, men alsidig 

John Deere-traktor 

Med model 1026R byder John 

Deere på en ny kompakttraktor 

der fremhæves for sin alsidighed 

og brede vifte af redskaber 

og tilbehør. Hertil hører 

bl.a. frontlæsser med løft 

på 380 kg til fuld højde, en 

midtmonteret rotorklipper 

med 137 eller 152 cm klippebredde 

samt flere andre redskaber 

der i monteres i fronten 

eller i trepunktsliften bagpå. 

Modellen har en 26 hk dieselmotor, 

hydrostatisk transmission 

med to hastigheder, 4hjulstræk 

og servostyring. 


GAMLE NORMER PÅ 

www.grontmiljo.dk 

Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. siden den første i 1962. 

inkl. ‘Pleje af grønne områder’ 

fra 1989. Man kan dog 

ikke se de normer der nu er 

gældelde. 

ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 5/2012 

MASKINER 

Brdr. Holst Sørensen, 17 

FSI Powertech, 48 

Havdrup Maskinforretning, 25 

HCP Danmark A/S, 35 

Helms TMT-Centret, 47 

H.G. Enemark, 36 

Lely Turfcare Dk, 13 

Nicolaisen & Larsen A/S, 53 

Parkland Maskinfabrik, 49 

Safetrack, 48 

Svenningsens Maskinforret., 29 

Sønderup Maskinhandel, 29 

Texas, 15 

Tiltman, 51 

Tima Products, 57 

PLANTER & JORD 

Birkholm, 53 

EcoStyle, 45 

Garta, 37 

Hjorthede Planteskole A/S, 43 

Johansens Planteskole, 2 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

Møllegårdens Planteskole, 23 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

Prodana Seeds A/S, 17 

Semenco / Barenbrug, 33 

Hestene trækker 

træet ud af skoven 

I Malmø kører Ivan Varga 

rundt med sin hest og er med 

til holde byens grønne områder. 

Og fra Ortved på Midtsjælland 

kører René og Anne 

Marie Larsen rundt og udfører 

skovarbejde med to fireårige 

brune slesvigere. Især udkørsel 

af træ som udføres med specielle 

hesteskovvogne. Fordelen 

ved at bruge hest er især at 

man skåner jord og bevoksning 

meget mere end man kan 

med maskiner. 

„Vi kan generelt ikke konkurrere 

med de store skovmaskiner, 

men hesten er velegnet 

i små skove, parker eller grønne 

områder hvis der er blød 

bund og når det er relativt små 

eller spredte mængder er skal 

 

 

 

 

 

 

Solum Roskilde, 60 

Verver Export, 21 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Cado, 47 

Fokdal Springvand, 59 

Lithomex, 43 

RBR Betonvarer, 7 

Ulefos NV, 48, 57 

Vestre, 9 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

Henrik Ravn Træpleje, 27, 59 

K&S Treecare, 59 

P. Malmos A/S, 2 

Plantefokus Svend Andersen, 27 

Sven Bech A/S, 59 

FAG & UDDANNELSE 

AMU Nordjylland, 51 

Erhvervsakademi Sjælland, 34 

Jordbrugets Uddan.Center, 25 

Roskilde Tekniske Skole, 15 

Selandia CEU, 36 

Skov & Landskab, parkdip., 21 

STILLINGSANNONCER 

Kirkegaard, 58 

DIVERSE 

Rhododendronparken, 58 

Skovtours, 27 

De to slesvigere er en lyshåret hoppe 

og en brunhåret vallak. Foto af Søren 

Fodgaard gengivet fra Skoven. 

slæbes ud,“ oplyser René Larsen 

til Skoven. 

Hest, vogn og fører koster 

3000 kr. om dagen. Man kan 

nå at udkøre 50-75 rummeter 

hvis stokkene ligger godt. På 

skovvognen kan hestene trække 

op mod 4 tons, og da vognen 

selv vejer 1200 kg kan der 

tages et læs på 2,5 ton. Vognens 

motordrevne kran klarer 

4 meter træ indtil 20 cm i diameter. 

www.hestekørsel.dk. 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 

 

 

 

 

 

 

 


60 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Sorteret Magasinpost 

ID-nr. 42217

5 / JUNI 2012 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?