01.09.2013 Views

3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

3<br />

MAJ 2005<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

4 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde<br />

10 Nye standarder i projektbeskrivelser<br />

16 Plant & Plej i 30 år<br />

22 Værdien af Amager Strandpark er 4,4<br />

26 Kornkurver på den rigtige måde<br />

34 Byg efter landskabets karakter<br />

38 Europas haveudstillinger<br />

50 Slotshaven er en stor byggeplads<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 1


2<br />

<br />

<br />

<br />

Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed,<br />

ejendom eller institution.<br />

leverandør af alle<br />

planteskoleartikler<br />

produktion af træer,<br />

buske og bunddækkeplanter<br />

i alle sorter<br />

og størrelser<br />

rekvirér vort katalog<br />

og aflæg besøg i<br />

planteskolen<br />

tilbud gives på alle<br />

leverancer<br />

<br />

<br />

Anlægsopgaver<br />

Vedligeholdelse<br />

Brolægning<br />

Aut. Kloakering<br />

OK grøn anlæg a/s<br />

Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted<br />

Tlf. 57 53 75 09<br />

e-mail: kontor@ok-as.dk<br />

www.ok-as.dk<br />

BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />

FARREMOSEN<br />

3450 ALLERØD<br />

TLF. 48 17 31 26<br />

FAX 48 14 09 86<br />

E-mail: birk-holm@internet.dk<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

A/S<br />

P. MALMOS<br />

ANLÆGS-<br />

GARTNER-<br />

MESTER<br />

Vi bygger og<br />

plejer grønt<br />

Etablering af<br />

grønne tage<br />

Hovedgaden 92, Ubby<br />

4490 Jerslev<br />

59 59 53 42<br />

Per: 40 55 53 42<br />

Fax: 59 59 59 44<br />

www.pmalmos.dk<br />

pmalmos@pmalmos.dk<br />

kontakt@skag.dk · www.skag.dk<br />

KVALITETSBEVIDST<br />

ANLÆGSGARTNERI<br />

- DET MAGTER VI<br />

Anlægsgartnermester<br />

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />

Tlf. 59 65 66 39<br />

E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />

homepage: www.lars-aarup.dk<br />

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

40 x 250 x 1,5 cm<br />

= 1m 2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

Dansk<br />

Produceret<br />

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

............... kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

PLUK MED UDFYLDNING<br />

I 1962 blev de første normer for anlægsgartnerarbejde udgivet.<br />

Nu er 7. udgave på gaden. Normerne har i de mellemliggende<br />

43 år været en vigtig faglig platform for faget,<br />

som grundlag for arbejde uden nærmere aftale, projektbeskrivelser<br />

og faglige tvister. Form og indhold har dog forandret<br />

sig meget. Der er nye materialer og teknologier. Der<br />

er flere andre normer og standarder at forholde sig til. Procesbeskrivelse<br />

er delvist afløst af resultatbeskrivelser med tilhørende<br />

målemetoder. Og tilblivelsesformen er ændret fra<br />

erfa-møder til konsulentresearch. Seneste udgave fortsætter<br />

produktudviklingen, bl.a. ved at indføre en skelnen mellem<br />

normer og vejledning som det ses i vejreglerne.<br />

Normerne kender deres plads. De er altid kun udgangspunkt<br />

for noget. Og de viger for danske standarder, vejregler<br />

og tilsvarende der har større autoritet fordi de er blevet<br />

til i et bredere forum. Så når der kommer flere og flere<br />

andre standarder - brolæggerstandard, vejregler, materialestandarder<br />

- reduceres Normernes regelsættende betydning.<br />

Normerne rolle var allerede i 1992-udgaven referencepluk<br />

med huludfyldning, og det er endnu mere karakteristisk<br />

i den ny udgave. Kun i spørgsmål hvor anlægsgartnerfaget<br />

dominerer, kan faget selv diktere reglerne. Ellers må<br />

faget gøre sin indflydelse gældende ved at deltage i standardiseringsarbejde<br />

i et bredere regi.<br />

Til gengæld er normernes formidlende og kommenterende<br />

betydning øget. Normerne præsenterer det kompleks af referencer<br />

der gælder for området, og det er blevet voldsomt<br />

stort, ikke mindst takket være de mange nye materialestandarder.<br />

Derfor er også normerne blevet mere omfangsrige<br />

og indviklede.<br />

Er det for meget af det gode? Det kan man med god ret<br />

mene hvis man ønsker en handy, praktisk vejledning. Normerne<br />

kan ikke det hele på én gang selv om de prøver på<br />

det. Det rejser spørgsmålet om normerne burde udgives i<br />

flere udgaver til hver sit formål. Andre problemstillinger er<br />

den webudgave, som ikke kom denne gang, og de uafklarede<br />

uoverensstemmelser med de nye BIPS-anvisninger til<br />

projektbeskrivelse. De bør tages op til næste udgave som<br />

ikke igen skal være 13 år på vej.<br />

FORSIDEN<br />

Ledreborg Slotshave ligner en kæmpe byggeplads, men<br />

snart er den igen et stramt barokanlæg - og med indbyggede<br />

hensyn til rationel pleje og stort slid. Den stejle sydvendte<br />

terrassehave med spejlbassin i dalbunden blev anlagt<br />

i 1740‘erne som barokhave. I årevis har den ligget<br />

upræcis i terrænet med slidte belægninger og beplantning,<br />

eroderede bassinkanter og forsumpet dalbund. Renoveringen<br />

er begyndt med terrasseanlægget. Sidste etape ventes<br />

afsluttet i 2006. Foto: Anne Fischer Stausholm.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957.<br />

Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.<br />

Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200.<br />

Distribueret: 1.7.03-30.6.04: 4.136 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />

Abonnement: 300 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år.<br />

Medlem af Dansk Fagpresse. 23. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 3


Normer og vejledning for<br />

anlægsgartnerarbejde<br />

7. udgave udkommet i ny struktur, masser af nyt og en udvidet materialebeskrivelse<br />

Omsider er den her: syvende<br />

udgave af anlægsgartnernormerne,<br />

denne gang<br />

med det udvidede navn ‘Normer<br />

og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde’.<br />

Der er masser<br />

af nyt og enkelte markante<br />

ændringer som både rådgivere<br />

og anlægsgartnere skal være<br />

opmærksomme på. Tagbeplantning<br />

og havebassiner er<br />

med for første gang. Desuden<br />

er udseendet nyt, og materialebeskrivelsen<br />

er svulmet op til<br />

ukendelighed, mest takket<br />

være de senere års sværm af<br />

materialestandarder.<br />

Navneudvidelsen hænger<br />

sammen med en ny struktur<br />

der kendes fra bl.a. vejreglerne:<br />

Der skelnes mellem relativt<br />

4<br />

I bygge- og arbejdszonen kan komprimeringen forebygges ved<br />

at bruge maskiner med et begrænset jordtryk på maks. 0,75 kg/<br />

cm 2 . Den dybere komprimering, der bagefter er sværest at<br />

løsne, skabes dog i højere grad af køretøjets totalvægt end af<br />

dæktrykket, se figur JP9. Brug af lette maskiner forbygger derfor<br />

dybdekomprimering.<br />

MULDAFRØMNING<br />

Kørsel bør kun ske i muld der skal afrømmes så skaderne koncentreres<br />

her.<br />

For muld,der skal genbruges, kan afrømning ske hele året hvis<br />

ler- og siltindholdet er under 15%. Hvis ler- og siltindhold er<br />

over 15%, skal afrømningen ske i let barfrost eller når jordens<br />

vandindhold er lavt.<br />

Mængden af genanvendeligt muld bestemmes af muldlagets<br />

tykkelse og risikoen for anaerobe forhold.<br />

Tilkøring af muld må ikke medføre at det samlede muldlag bliver<br />

over 50 cm. I givet fald skal mulden afrømmes, og råjorden<br />

reguleres.<br />

NOVA05<br />

bindende normer der normalt<br />

altid bør følges og mere uforpligtende<br />

vejledning. Det er en<br />

grafisk udfordring som er løst<br />

sådan at normerne er understregede.<br />

Det lange navn er<br />

også en udfordring der kan løses<br />

med forkortelsen ‘NOVA’. I<br />

det følgende bruges betegnelsen<br />

‘Normen’.<br />

Lige som 1992-udgaven er<br />

den nye udgave af Normen i<br />

vid udstrækning en referenceopsamling<br />

der giver en oversigt<br />

over relevante regler i<br />

danske standarder, vejregler<br />

m.v. De gengives loyalt i de<br />

understregede normer, men<br />

kan nuanceres eller suppleres i<br />

det vejledende stof. Der er desuden<br />

fortsat meget med i Nor-<br />

BESKYTTELSESZONE<br />

ARBEJDSZONE<br />

BYGGE-<br />

ZONE<br />

Byggepladsen bør inddeles i byggezone<br />

(hvid), arbejdszone (brun) og<br />

beskyttelseszone (grøn). Gengivet<br />

fra Byg-Erfa, 1999.<br />

JP9) Belastning i jord<br />

Belastningens forplantning i jorden<br />

med hensholdsvis enkelt- og tvillingmontering.<br />

Akselbelastningen er<br />

i begge tilfælde 4600 kg. Gevinsten<br />

ved at bruge tvillinghjul er stor i de<br />

øvre jordlag. Længere nede spiller<br />

det en mindre rolle. Her er det<br />

akseltrykket (køretøjets totalvægt)<br />

der er det væsentlige. Efter Schjønning<br />

og Rasmussen, 1990.<br />

15<br />

men der ikke findes andre steder<br />

eller i hvert fald kun i diverse<br />

lærebøger og lignende.<br />

Denne huludfyldning sikrer at<br />

Normen dækker hele faget.<br />

Normernes rolle<br />

Siden første udgave i 1962 er<br />

normerne det sted hvor anlægsgartnerfaget<br />

giver sit bud<br />

på hvad der er fagmæssigt rigtigt.<br />

Som sådan er Normen udgangspunkt<br />

for anlægsgartnerens<br />

arbejde når der ikke er<br />

projektbeskrivelser eller andre<br />

aftaler om hvordan arbejdet<br />

skal gøres.<br />

Normen kan også være et<br />

projektværktøj hvor man kan<br />

hente information, eller som<br />

rådgiveren kan bruge som di-<br />

26<br />

GRÆS<br />

MATERIALER<br />

rekte reference i udbudsmateriale,<br />

f.eks. efter devicen: Normen<br />

gælder med mindre andet<br />

er nævnt. Rådgiveransvaret<br />

kan dog ikke fralægges ved<br />

at henvise til Normen.<br />

Projektbeskrivelser går altid<br />

forud for normer og standarder.<br />

Hvis den projekterende<br />

foreskriver andet end hvad<br />

f.eks. Normen siger, påtager<br />

den projekterende sig dog hele<br />

ansvaret for fremgangsmåden<br />

og materialevalget. Afvigelser<br />

fra Normen er derfor<br />

også naturlige punkter i projektgranskningen.<br />

Hvad så hvis man i projektbeskrivelsen<br />

afviger fra en<br />

standard, f.eks. en DS, som<br />

refereres af Normen? Skal man<br />

FRØ<br />

Til sportsplæner, prydplæner, brugsplæner, græsflader og fælledgræs:<br />

Sorter af plænegræsser fra Danmarks JordbrugsForskning<br />

eller fra anden nordeuropæisk sortsafprøvning.<br />

Til sports- og prydplæner anvendes overvejende anerkendte<br />

plænegræssorter som er ‘S’-mærkede.<br />

De enkelte arter og sorter har hver sine karakteristiske egenskaber<br />

(skema G1) som bør udnyttes når man vælger art og sort<br />

til det enkelte formål og sted (skema G2).<br />

Med blandinger af arter og sorter kan man opnå mere sammensatte<br />

egenskaber i græsset. Med den større genetiske variation<br />

får man samtidig en større tilpasningsevne til forskellige<br />

jord- og klimaforhold. Selv om blandingerne er mere alsidige<br />

end de enkelte arter og sorter, er de dog også tilpasset forskellige<br />

forhold.<br />

Der er forskel på spiringstid (1-4 uger) afhængig af græsarten.<br />

Der er mange blandinger i handlen. Normalt indeholder de kun<br />

få arter, men med flere sorter af hver art. Indholdet i frøblan-<br />

G1) MEST ANVENDTE GRÆSARTER OG DERES EGENSKABER<br />

Fremspiring 2 uger 1-1½ uger 3-4 uger 2 uger 2 uger 2 uger 2 uger<br />

Slidstyrke lav-middel høj høj lav lav lav middel<br />

Skudtæthed høj middel middel meget høj meget høj middel middel<br />

Kuldetolerance høj middel høj middel høj høj middel<br />

Salttolerance høj1 middel middel middel høj høj lav<br />

Tørketolerance høj middel middel middel lav-middel høj meget lav<br />

Skyggetolerance middel middel-høj lav-middel lav-middel lav middel høj<br />

Gødningskrav lav høj middel-høj middel høj meget lav middel<br />

Bladbredde meget smal smal-middel smal-middel smal smal meget smal smal-middel<br />

Bladfarve grøn mellemgrøn blågrøn grågrøn grågrøn blå/grågrøn lysegrøn<br />

Sygdomsfølsomhed lav middel middel høj2 meget høj2 lav middel<br />

Anvendelse<br />

Rødsvingel<br />

alle typer<br />

fra sport til<br />

ekstensive<br />

arealer<br />

Alm.<br />

rajgræs<br />

sport,<br />

brugsplæner<br />

sport,<br />

brugsplæner,<br />

ekstensive<br />

arealer<br />

1) For sorter med korte udløbere. 2) Under greensforhold<br />

Eksempel fra kapitlet ‘Jord og planter’. Eksempel fra kapitlet ‘Græs’.<br />

Engrapgræs<br />

Alm.<br />

hvene<br />

sport,<br />

prydplæner,<br />

ekstensive<br />

arealer<br />

Kryb.<br />

hvene<br />

golf, rabatogkystarealer<br />

Stivbl.<br />

svingel<br />

ekstensive<br />

arealer<br />

Alm.<br />

rapgræs<br />

fugtige og<br />

skyggede<br />

arealer<br />

NOVA05<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Fliserne lægges præcist. Men hvor præcist skal de<br />

ligge? Og inden for hvilke tolerancer? Hvilke krav kan<br />

man stille til stenmaterialet? Normerne formidler<br />

kravene og supplerer dem om nødvendigt.<br />

så også skrive at Normen skal<br />

afviges på dette punkt? Ja, det<br />

skal man faktisk, men det kan<br />

eventuelt klares med en generel<br />

bemærkning om at afvigelserne<br />

også omfatter de gengivne<br />

afsnit i Normen.<br />

Når der er tale om ikke-professionelle<br />

kunder, er Normen<br />

det faglige udgangspunkt, og<br />

anlægsgartneren har pligt til<br />

at gøre opmærksom på hvornår<br />

Normen ikke holdes. Der<br />

kan sagtens aftales andet end<br />

hvad Normen foreskriver, men<br />

kunden skal være klar over<br />

det, aftalen bør være skriftlig,<br />

og anlægsgartneren bør tage<br />

skriftligt forbehold for den<br />

uregelmenterede løsning.<br />

Et eksempel er den situation<br />

hvor en anlægsgartner bliver<br />

bedt om at anlægge en indkørsel<br />

med mindre fald end 25<br />

o/oo. Her, hvor der er stor risiko<br />

for sporkøring, er et stort<br />

fald velmotiveret, men nogle<br />

steder kan det også være praktisk<br />

og æstetisk problematisk<br />

med store fald. 25 o/oo svarer<br />

til 5 cm på to meter.<br />

Anlægsgartneren er som bekendt<br />

ikke altid ene om at udføre<br />

det arbejde som Normen<br />

beskriver. Han kan komme ind<br />

og overtage arbejdet hvor som<br />

helst. Hvis anlægsgartneren<br />

skal holde Normen, kan han<br />

være afhængig af at aktørerne<br />

før ham, typisk jordentreprenøren,<br />

også lever op til Normen.<br />

Her skal overtagelseskravene<br />

præciseres i en aftale. Det<br />

er ikke nok at anlægsgartneren<br />

generelt anfører at Normen<br />

ligger til grund for hans<br />

arbejde.<br />

Ny opbygning<br />

I forhold til den sidste udgave<br />

er det faglige indhold udvidet.<br />

på grund af den faglige udvikling<br />

og de mange danske og<br />

internationale standarder der<br />

er udkommet siden sidst. Sigtet<br />

har samtidig været at få en<br />

samlet beskrivelse af de krav<br />

der kan stilles til faget uden at<br />

stække den faglige metodefrihed<br />

og kreativitet.<br />

Det er et svært kompromis.<br />

Løsningen er blevet at ændre<br />

den tidligere konsekvent skematiske<br />

form til en blanding af<br />

tekst, skemaer og figurer. Samtidig<br />

er hvert kapitel delt op i<br />

en del med materialer og en<br />

Påfuglemønster består af ‘påfuglehaler’<br />

der starter i en spids og ender<br />

i en cirkelbue defineret af nabobuernes<br />

toppe. Halen bliver størst når<br />

cirkelbuens centrum flugter med<br />

nabobuernes top (øverst). Ved at<br />

trække centrum ned (nederst), bliver<br />

spidsen stump nok til at starte<br />

med en hel eller to små sten. Samtidig<br />

mindskes den ydre cirkelbue.<br />

Dominerende kørende trafik bør<br />

køre ind i buernes konkave side<br />

undtagen dér hvor der sker opbremsninger.<br />

Det traditionelle brudflisemønster er<br />

et polygonalt mønster hvor materialets<br />

krav om tilhugning udnyttes til<br />

et mønster man ikke opnår med andre<br />

materialer.<br />

del med udførelse. Det er min- Eksempel fra kapitlet ‘Befæstelser’.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 5<br />

72<br />

Korde=diameter<br />

Chaussébrolægning i buer bør - hvor hjertelinie og belægningskant<br />

er parallelle - sluttes af med en halv bue hvorved man får<br />

en relativ stor sten i kanten. Buernes størrelse bør afpasses derefter.<br />

Er der meget biltrafik, bør buerne vendes, så man kører<br />

ind buens konkave side og bremser ind i den konvekse. Mønstret<br />

kan derved bedst optage den påvirkende kraft. Til biltrafik<br />

er buer det mest vridningsstabile mønster for chaussébrosten.<br />

Chaussébrosten kan sættes i påfuglemønster, dvs. bueafsnit<br />

der defineres af en afgrænsende cirkelbue. Halen bliver størst<br />

når cirkelbuen er en halvcirkel. Først sættes den afgrænsende<br />

cirkelbue hvorefter feltet udfyldes med et helt antal skifter.<br />

Forbandt med 1/3 sten kan ikke altid opnås med chaussébrosten,<br />

især ikke på smalle belægninger. Her kan accepteres mindre<br />

forbandt, men ikke så man derved tilnærmer sig en gennemgående<br />

studsfuge over mere end to skifter.<br />

Lige skifter indebærer for alle materialer en gennemgående<br />

fuge. Det betyder at fugens midte danner et lige, ubrudt sigte,<br />

men fugen kan have varierende bredde, og de enkelte sten kan<br />

nå helt ind til fugemidten. Lige skifter bør om muligt indbygges,<br />

så den dominerende trafik kører på tværs af skifterne, og<br />

så eventuelt kraftigt terrænfald går på tværs af skifterne.<br />

Knoldebrolægning: Stenene sættes på rodfladen, dvs. med den<br />

mest plane side opad. (= DS 1136). Knoldebrosten bør så vidt<br />

muligt sættes med forbandt hvorved fugeretningen normalt<br />

skifter. Sætningen kan styres af ledesten eller ledeskifter hvorefter<br />

mellemrummet udfyldes. Stenene bør støde sammen.<br />

Brudfliser kan lægges i et polygonalt mønster baseret på tilhugning.<br />

I traditionelt brudflisemønster undgås spidse vinkler, gennemgående<br />

fuger, parallelle sider og hjørner hvor fire fliser<br />

mødes.<br />

KANTER<br />

Pilhøjde=radius<br />

Korde<br />

Reduceret<br />

Centrum trukket<br />

1/3 radius ned.<br />

Kantsten sættes efter angivne koter og flugter, såvel i lige linier<br />

som i kurver, og skal fremstå som en sammenhængende enhed<br />

hvor forkantflugten er uden fremspring. Kantsten sættes med<br />

hældning i tværfaldretningen svarende til det bagvedliggende<br />

NOVA05


6<br />

NOGLE VÆSENTLIGE ÆNDRINGER<br />

JORD & PLANTER<br />

RODHALSDIAMETER. For skov- og<br />

landskabsplanter samt hækplanter i<br />

hækkvalitet skal plantekvaliteten nu<br />

også fastslås ud fra rodhalsdiameteren.<br />

Det anerkendes som det bedste mål for<br />

plantens kvalitet og et pålideligt udtryk<br />

for plantens etableringssikkerhed. Kravet<br />

beskrevet orienterende i Dansk Planteskoleejerforenings<br />

Plantestandard for<br />

skov- og landskabsplanter, men ikke for<br />

hækplanter. Normens krav er dermed et<br />

atypisk eksempel på at Normen går enegang<br />

i materialekrav.<br />

BYGGEPLADSKRAV. Normen følger<br />

anbefalingerne fra bl.a. Byg-Erfa om en<br />

zonering af byggepladsen, hvor beskyttelseszonen<br />

helt skal afskærmes. Der er<br />

dog kun tale om vejledning.<br />

RÅJORDSLØSNING. Kravene udvides.<br />

Løsningen skal ske i fuld dybde før muldudlægning<br />

og at den løsnede jord skal<br />

højst belastes med let materiel bagefter.<br />

Vejledende angives at løsningen bør styres<br />

af volumenvægte før og efter, og at<br />

volumenvægten højst må være 0,1 g/cm 3<br />

efter. Løsningen bør endvidere kun ske i<br />

tjenlig jord og kun i én arbejdsgang så<br />

man bagefter kører hen over løsnet jord.<br />

PLANTEDYBDE. Præciseres. Før hed det<br />

f.eks. at der ikke måtte plantes dybere<br />

end i planteskolen, hvor det nu hedder<br />

at barrodsplanter skal plante så der er 5<br />

cm jord over den øverste rod og for container-<br />

og klumpplanter at der er 2-5 cm<br />

jord over klumpen.<br />

GRÆS<br />

EGENSKABER. Materialedelen er udvidet<br />

med græsarternes egenskaber der<br />

spiller en væsentlig rolle ved valg af frøblanding.<br />

Der er dog kun tale om vejledning<br />

ud over kravet om at der til sportsog<br />

prydplæner overvejende skal bruges<br />

‘S’-mærkede sorter.<br />

GOLFANLÆG. Specifikationer vedrørende<br />

anlæg af golfbaner er medtaget vejledende<br />

med henvisning til de amerikanske<br />

USGA-normer.<br />

VANDINGSANLÆG. Er beskrevet i den<br />

nye udgave, også kun vejledende.<br />

TAGBEPLANTNING<br />

Kapitlet er helt nyt. De væsentlige krav<br />

til tagkonstruktion, vindstabilitet og<br />

membran er normalt ikke anlægsgartnerarbejde,<br />

men forudsætninger for<br />

anlægsgartnerarbejdet.<br />

BEFÆSTELSER<br />

MATERIALER. Her er næsten alt nyt. Det<br />

gælder bl.a. stabilt grus, bundsikringsgrus,<br />

lergrus, alle naturstensmaterialer,<br />

betonprodukter og klinker. Desuden er<br />

flere materialer kommet til, bl.a. kunstgræs<br />

og tropisk træ.<br />

FALD. Afvandingsfaldene gradueres i<br />

forhold til arealets brug, jf. DS 1136.<br />

Kravene til belægningssten/fliser skærpes<br />

i indkørsler til 25 o/oo mod før 10 o/<br />

oo. Der indføres 25 o/oo maksimumfald<br />

(siddekomfort) og 40 o/oo (gangkomfort).<br />

Minimumsfaldet bruges ved uforenelighed.<br />

Rendesten skal desuden nu<br />

falde mindst 7%, hvor det før var 5%.<br />

DIMENSIONERING. Som før opereres<br />

med en supplerende lavere belastningsklasse<br />

end vejreglerne. Der tillades vejledende<br />

at anlægge lette befæstelser<br />

på organisk jord hvis bygherren er indforstået<br />

og accepterer sætninger.<br />

KOMPRIMERINGSGRADER. Er justeret<br />

efter nye referencer. Standard Proctor<br />

er nu kun til rådjord. Vejledende anføres<br />

modifikationer til små anlæg, men<br />

de er ikke dokumenterede.<br />

SOKKELHØJDE. Nyt i normerne er krav<br />

til sokkelhøjder, bl.a. ansporet af handicapreglerne.<br />

Det er dog kun Bygningsreglementets<br />

generelle krav der er<br />

en norm. De suppleres af mere konkrete<br />

krav der refererer den nyeste kilde, et<br />

Byg-Erfablad.<br />

FUGNING. Der må ikke efterlades fugegrus<br />

på overfladen så finstof kan<br />

farve belægningen, bl.a. i forening med<br />

kalkudfældninger. Desuden anbefales<br />

en efterkomprimering med det sigte at<br />

få lejret fugematerialet optimalt samt<br />

en kontrolmetode til fugematerialets<br />

lejring og fugebredde.<br />

BASISMÅL. Sten og flisers basismål er<br />

er ikke nødvendigvis foreneligt med<br />

byggemål og modulmål når der samtidig<br />

skal sikres en optimal fuge. Her bør<br />

optimale fugebredder prioriteres.<br />

FORBANDT. For chaussébrosten kan<br />

man ikke altid få 1/3 forbandt som DS<br />

1136 kræver. Mindre accepteres, men<br />

ikke så man nærmer sig en gennemgående<br />

studsfuge for mere end to skifter.<br />

Havebassiner er for første gang kommet med i normerne.<br />

TERRÆNRAPPER<br />

BREDDE. Trapper på fælles adgangsveje<br />

skal jf. Bygningsreglementet have en fri<br />

bredde på mindst 100 cm. Ved en- og<br />

tofamiliehuse er kravet dog kun 90 cm.<br />

STENBUER. Når sten sættes i buer, accepteres<br />

fuger på højst 15 mm. Ellers skal<br />

der anvendes radiesten.<br />

TRINFLADER. Trinfladerne skal være<br />

vandrette på tværs af gangretningen.<br />

Der accepteres afvigelser på +/- 3 mm pr.<br />

meter trappebredde.<br />

TRAPPEFORMEL. Der er ingen normkrav<br />

til forholdet mellem trappetrin og trinflade,<br />

men de vejledende krav er mere<br />

nuancerede.<br />

TERRÆNMURE<br />

BAGSTØBNING. For stablede mure tilrådes<br />

nu når muren er mindst 50 cm høj.<br />

I de gamle normer var det 100 cm.<br />

KAMPESTENSMURE. De æstetisk begrundede<br />

krav er nedtonet, mens der er<br />

mere detaljerede krav til den tekniske<br />

udførelse.<br />

INVENTAR<br />

TOLERANCER. Stolper skal som før stå<br />

fast og i lod, men der er indført en tolerance<br />

for afvigelser fra lod på +/- 1 cm på<br />

2,0 meter.<br />

LØSHOLTER OG BEKLÆDNING. Mere<br />

nuancerede krav samt tolerancer. Løsholter<br />

skal bl.a. opsættes i lige flugter eller<br />

på anden ensartet vis, mens beklædning<br />

skal monteres lodret, vandret eller mireret,<br />

i begge tilfælde med en tolerance<br />

for afvigelser +/- 1 cm på 2,0 meter.<br />

BASSINER<br />

Kapitlet , der er rettet mod mindre haveanlæg,<br />

er nyt. Det omfatter materialerne<br />

folier, beton, ler og bentonit samt udførelseskrav<br />

til bl.a. størrelse, dybde, tværsnit<br />

og foliebeskyttelse.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Snit og facade af ideel kampestensmur.<br />

Stenens overflade hælder<br />

bagud ind i muren. Fugerne er uden<br />

store huller. Hver sten hviler på to<br />

andre i vinkler på 120 grader. Frasorterede<br />

sten bruges som bagfyld.<br />

Ikke optimalt: Der er for mange<br />

store vandrette fuger, et for ensartet<br />

bundskifte og flere sten med<br />

fremadskrånende overflade.<br />

88<br />

Eksempel fra kapitlet ‘Terrænmure’.<br />

dre overskueligt end før, men<br />

valget er også udtryk for at faget<br />

er for nuanceret til at<br />

kunne presses ind i skemaer.<br />

Materialedelen er i høj grad<br />

en gengivelse af referencer<br />

som næsten er totalt forandrede<br />

siden sidst. Deres indhold er<br />

i et vist omfang refereret for<br />

orienteringens skyld. Den til tider<br />

noget overvældende gengivelse<br />

skal opfattes som en<br />

service der gør det muligt at<br />

vurdere om den pågældende<br />

reference bør anvendes og om<br />

nødvendigt bestilles.<br />

I enkelte tilfælde suppleres<br />

materialestandarderne hvor de<br />

f.eks. lægger op til at foretage<br />

valg mellem forskellige kategorier.<br />

I en del andre tilfælde,<br />

hvor der ikke er materialestandarder<br />

beskriver Normen sine<br />

helt egne materialekrav. I begge<br />

tilfælde er der dog som regel<br />

tale om vejledning. En<br />

norm skal kunne håndhæves,<br />

og kræver derfor en bred opbakning<br />

ofte langt uden for<br />

fagets grænser. Derfor er f.eks.<br />

perlesten ikke normsat, da det<br />

ville kræve at vejsektoren, betonsektoren<br />

og grusgravsektoren<br />

var med på det. Her er<br />

Bagudhældende<br />

Alle sten skal sidde fast så de enkelte sten nede i muren ikke<br />

kan trækkes eller falde ud. Stenene skal forkiles godt. I nederste<br />

skifte bør stenene variere i højden og ikke danne vandrette<br />

fuger/flader.<br />

Efter nederste skifte skal hver sten støtte på mindst to underliggende<br />

sten og have sin tyngde ind i muren. Det sikres bl.a. ved<br />

at de underliggende stens overflade hælder bagud ind i muren.<br />

For at opnå en stærk mur bør der indbygges nogle aflange eller<br />

store sten (bindere) som lægges med den største længde ind i<br />

bagjorden.<br />

Afslutningssten bør ikke have en nominel størrelse mindre end<br />

20 cm. Stensamlinger af flere mindre sten med en nominel størrelse<br />

under 20 cm bør ikke forekomme hverken i toppen eller<br />

nede i muren.<br />

Fuger skal så vidt muligt være ensartede, skrå og ikke gennemgående,<br />

og der må ikke være huller større end en knytnæve<br />

(bredde på hånd 9 cm).<br />

Hvor stenene er afrundede, kan kravet til huller være svært at<br />

overholde. For at hindre at bagfyld falder ud, kan de største<br />

huller lukkes med mindre sten eller beton. Det kan især være<br />

nødvendigt hvor der bruges sandet jord.<br />

120 o<br />

120 o<br />

120 o<br />

Ensartet fuge uden store huller<br />

NOVA05<br />

større og mere grundlæggende<br />

normarbejde nødvendigt.<br />

Normen om rodhalsdiameter<br />

er derimod et atypisk eksempel,<br />

hvor Normen udbygger et<br />

eksisterende materialekrav<br />

med en norm.<br />

Der er også mange nye udførelseskrav.<br />

Nogle skyldes ændringer<br />

i andre standarder som<br />

f.eks. Ds 1136, mens andre<br />

hænger sammen med at der er<br />

foretaget en mere generel vurdering.<br />

Et eksempel er de hævede<br />

minimumsfald der delvist<br />

skyldes kravene i brolæggerstandarden<br />

DS 1136, men også<br />

skyldes en selvvalgt skærpelse<br />

af hensyn til bl.a. problemer<br />

med kalkudfældninger.<br />

Generelt er der stræbt efter<br />

at indbygge flere tolerancer i<br />

Normen. Et krav der er formuleret<br />

som et præcist tal giver<br />

ingen mening uden en tolerance.<br />

Man kan f.eks. ikke i<br />

praksis gøre et trappetrin fuldstændig<br />

vandret på tværs af<br />

gangretningen. Der er derfor i<br />

dette tilfælde indført en tolerance<br />

på +/- 3 mm for hver én<br />

meter.<br />

Det er endvidere søgt at<br />

præcisere målemetoderne<br />

hvor der ikke er nogen i forvejen.<br />

Det gælder f.eks. måling<br />

af fald, jævnhed og fugebredde.<br />

Et udvalg af de væsentligste<br />

ændringer er i øvrigt beskrevet<br />

side 6.<br />

Forhold til BIPS<br />

Næsten samtidig med Normen<br />

har BIPS præsenteret sin beskrivelsesanvisning<br />

for det<br />

samme fagområde. Den afløser<br />

BPS publikation 74 og 108<br />

og er som dem en vejledning<br />

til rådgiveren om at lave en<br />

projektbeskrivelse. Det siger<br />

sig selv at der er store overlap<br />

med Normen, især for basisbeskrivelsen<br />

der har tekniske<br />

specifikationer med.<br />

Når de to hjælpemidler så er<br />

blevet til på samme tidspunkt,<br />

ville det have været naturligt<br />

om der var søgt fuld overensstemmelse.<br />

Det er der bare ikke.<br />

Nogle gange er overlappende<br />

indhold temmelig ens;<br />

andre gange er der større forskelle.<br />

Det betyder f.eks. at<br />

muld defineres forskelligt, bl.a.<br />

hvad angår ledningstal. Et andet<br />

eksempel er at kornkurvekravene<br />

for grus- og stenmaterialer<br />

ikke er helt de samme.<br />

Disse forskelle, der kun bidrager<br />

til forvirring, hænger<br />

sammen med at de to publikationer<br />

er blevet til i hvert sit<br />

regi uden at bestillerne - Danske<br />

Anlægsgartnere og BIPS -<br />

har lagt op til samarbejde. Det<br />

bør der rådes bod på ved senere<br />

opdateringer.<br />

Kan diskuteres<br />

Normens indhold og form skyldes<br />

en række forskellige hensyn.<br />

Anlægsgartnerne ser generelt<br />

gerne en kort læsevenlig<br />

norm som den enkelte<br />

medarbejder kan bruge til et<br />

hurtigt tjek i marken. Samtidig<br />

skal Normen kunne give dækkende<br />

og nuancerede svar på<br />

de faglige udfordringer uden<br />

at låse metoderne fast. Og den<br />

skal nødvendigvis forholde sig<br />

til alle de andre stardarder der<br />

findes. Desuden skal Normen<br />

kunne bruges over for både<br />

professionelle kunder og de<br />

mindre private haveejere.<br />

Spørgsmålet er om Normen<br />

derved sætter sig på for mange<br />

stole, og om den i stedet<br />

burde været lavet i mere end<br />

én udgave. Det var f.eks. et af<br />

forslagene i Torben Dams svar<br />

i Danske Anlægsgartneres priskonkurrence<br />

‘Hvordan vil anlægsgartnerfaget<br />

udvikle sig<br />

de næste 25 år? i 2002. Normen<br />

forsøger i stedet at nå alle<br />

med det hele. Den kommende<br />

tids brug må vise hvor godt<br />

det er lykkedes.<br />

Normen er udtryk for et aktuelt<br />

videnniveau. Der er ikke<br />

udført undersøgelser som<br />

grundlag for Normen. Den hviler<br />

derfor ofte på en faglig<br />

usikkerhed der bl.a. udmøntes<br />

i at normer er reduceret til vejledning.<br />

Derfor efterlyses et<br />

stærkere fagligt grundlag til<br />

næste udgave.<br />

Til den tid bør udgivelsesformen<br />

genoptages. Skal Normen<br />

foreligge som traditionelt<br />

tryk med tilsvarende sjældne<br />

opdateringer? Eller skal den<br />

ligge i en web-baseret form<br />

hvor ændringer let foretages,<br />

men hvor der også kan opstå<br />

forvirring om hvilken version<br />

der bruges?<br />

Normens form bør også genovervejes.<br />

Man kunne jo f.eks.<br />

tænke sig en leksikal form<br />

med prioritering af de væsentligste<br />

problemfelter eller i en<br />

fornyet skematisk form som i<br />

BIPS-vejledningen. Forslag er<br />

velkomne. sh<br />

NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE<br />

er udarbejdet af Danske Anlægsgartneres sekretariat i samarbejde<br />

med foreningens erhvervsfaglige udvalg. Normen<br />

har været i høring hos fagfolk og organisationer og er endelig<br />

godkendt af Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse.<br />

Normerne er rettet mod nyanlæg. Hvad angår drift henvises<br />

til Danske Anlægsgartneres manual ‘Pleje af grønne områder’.<br />

Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde afløser<br />

Normer for Anlægsgartnerarbejde fra 1992 og træder i<br />

kraft pr. 1. september 2005. I en overgangsperiode vil såvel<br />

de ny som de gamle normer kunne have betydning, bl.a. afhængig<br />

af de konkrete aftaleforhold.<br />

Normer og Vejledning for anlægsgartnerarbejde. Danske Anlægsgartnere<br />

2005. 100 sider. 140 kr. ex. moms. 100 kr. ex. moms for medlemmer og skoler.<br />

Bestilles på www.danskeanlaegsgartnere.dk eller tlf. 3386 0860.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 7


Må overfladevand fra bl.a.<br />

belægninger ledes ud<br />

over skel? Det er et spørgsmål<br />

som bl.a. er aktuelt i forbindelse<br />

med tidens mange anlæg af<br />

indkørsler, parkering m.v. der<br />

ofte afvandes ud over fortovet<br />

til vejen. Det er jo også over<br />

skel, og vandet havner i den<br />

offentlige kloak der mange<br />

steder overbelastes - bl.a. på<br />

grund af de mange nye tagflader<br />

og belægninger som<br />

parcelhuse får i disse år.<br />

Afløbsnormen, DS 432, hvis<br />

nyeste udgave er fra 2000, siger<br />

at der „fra enhver flade,<br />

der modtager regnvand, etableres<br />

afløb i et sådant omfang,<br />

at gener i form af dryp eller<br />

oversvømmelse så vidt muligt<br />

undgås“. Vejledende hedder<br />

det at der bør udføres afløb<br />

fra bl.a. befæstede arealer og<br />

terrasser.<br />

Civilingeniør Ove Nielsen fra<br />

Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />

mener at denne passus kan<br />

bruges til at kræve at overfladevand<br />

afledes på egen grund,<br />

dvs. til brønd, faskine eller<br />

nedsivning. Det forudsætter<br />

dog at man kan tolke afvandingen<br />

over skel som ‘gener’.<br />

VINLAND<br />

Nye sorter har gjort<br />

vinproduktion mulig<br />

i Danmark<br />

Af Anne Fischer Stausholm,<br />

landskabsarkitekt, fagkonsulent<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

Danmark ligger på den nordligste<br />

grænse for vindyrkning.<br />

Det faktum har 800 hobbyvinavlere<br />

trodset - de 7 endda i<br />

kommerciel øjemed. Og selv<br />

om klimaet mest giver problemer,<br />

betyder de store temperaturudsving<br />

mellem dag og<br />

nat også smag i druerne. Det<br />

kan give vinen særlig aroma.<br />

2002 var et godt vinår. 2004<br />

et dårligt. Foråret var regnfuldt<br />

og gav problemer med<br />

frugtsætningen. Sommeren<br />

var kølig og våd. I september<br />

så det sort ud. En smuk sensommer<br />

rettede op på en del,<br />

men allerede den 16. oktober<br />

kom der nattefrost. Det blev<br />

en lille dårlig høst.<br />

8<br />

Der er klare regler for at skurenes tagvand skal holdes på egen grund,<br />

men for belægningen er det mere uklart<br />

Vand over fortov<br />

Tilsyneladende uklar retsstilling og praksis<br />

Bygningsreglementerne berører<br />

ikke direkte overfladevand,<br />

men er flere steder inde<br />

på at ‘tagvand skal holdes inde<br />

på egen grund’. Bygningsreglement<br />

for erhverv og etagebyggeri<br />

slår f.eks. fast: „Ved<br />

fastlæggelse af afstande efter<br />

stk. 1, skal det sikres, at der er<br />

Foto fra www.a7.dk<br />

I vintests opnår flere af de<br />

danske vine pæne anmeldelser.<br />

Og der betales godt. 150-<br />

395 kr pr. flaske er ikke en ualmindelig<br />

pris der givetvis påvirkes<br />

af nyhedens interesse og<br />

livsstilsinteressen for nicheprodukter<br />

af god kvalitet.<br />

Dansk vinavl er kun muligt<br />

hvor der er et særligt gunstigt<br />

mikroklima, dvs. en beskyttet<br />

beliggenhed og gerne hældning<br />

mod syd. Desuden kræves<br />

passende druesorter. Der eksperimentes<br />

med sorter der kan<br />

give en god vin i dansk klima.<br />

Planterne skal kunne sætte<br />

høstklare druer kun 90-100 dage<br />

efter blomstring. Dermed er<br />

de kendte sydeuropæiske sor-<br />

tilfredsstillende forhold med<br />

hensyn til sammenhængen<br />

mellem bebyggelsens højde og<br />

dens afstand til vej, sti og naboskel<br />

(...) Ved fastlæggelse af<br />

afstande efter stk. 1 skal det i<br />

øvrigt sikres at: 1) tagvand holdes<br />

på egen grund (...).“<br />

Alligevel henviser man f.eks.<br />

ter udelukket. De tyske er bedre,<br />

bl.a. Rondo der er den førende<br />

rødvinsdrue i Danmark.<br />

Vinbonden har nok at gøre:<br />

I marts beskæres vinstokkene.<br />

To grene fra sidste år bindes<br />

ned til ståltrådene. Herfra skyder<br />

de ny frugtbærende skud.<br />

Alt andet klippes væk. Blomstringen<br />

sker i juli, mens stokkene<br />

jævnligt beskæres bl.a.<br />

for at begrænse druemæng-<br />

i Gladsaxe Kommune til Bygningsreglementerne<br />

i spørgsmål<br />

om overfladevand. Og i<br />

følge teknisk fuldmægtig Rolf<br />

Bauer, er udgangspunkt generelt<br />

at vand skal afledes på<br />

egen grund. Det er også forudsætning<br />

for byggetilladelser.<br />

I de nye ‘Normer og vejledning<br />

for anlægsgartnerarbejde’<br />

er der på grund af den<br />

usikre jura ikke en norm om at<br />

aflede overfladevand på egen<br />

grund. Det ville også kunne<br />

være et hårdt krav når man ser<br />

på de mange tilfælde hvor indkørsler<br />

hælder ud mod vejen. I<br />

stedet anføres kun en mere<br />

forsigtig vejledende passus om<br />

at overfladevand ‘normalt bør<br />

holdes på egen grund’.<br />

Der efterlyses hermed indsigt<br />

i spørgsmålet. Det kunne<br />

være fra domme, juridiske akter<br />

eller tekniske standarder.<br />

Kontakt Søren Holgersen på<br />

sh@dag.dk eller 3386 0867. sh<br />

KILDER<br />

DS 432, 2000. Norm for afløbsinstallationer.<br />

Dansk Standard.<br />

Bygningsreglement for erhverv og<br />

etagebyggeri, 1995 med senere tillæg.<br />

www.ebst.dk.<br />

Bygningsreglement for småhuse, 1998<br />

med senere tillæg. www.ebst.dk.<br />

den. Det højner kvaliteten.<br />

Ukrudtet bekæmpes og druerne<br />

sprøjtes for bl.a. meldug.<br />

Høsten sker normalt i oktober,<br />

senest muligt for at få efterårssolen<br />

med. Efter rensning,<br />

afstilkning, knusning og presning<br />

gærer vinmosten i tanke<br />

og tappes i maj/juni på flasker.<br />

Læs mere på Foreningen af<br />

Danske Vinavleres hjemmeside<br />

www.vinavl.dk.<br />

Foto fra www.vincenter.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


PROFESSIONEL<br />

YDELSE I FORÅRET.<br />

Vores traditionelle plæneklippere byder på en række professionelle funktioner, der gør plæneklipningen<br />

nemmere og sjovere. Du kan få flere oplysninger hos din lokale Husqvarna-forhandler.<br />

Alle priser er excl. moms<br />

KATALOG MED KOMPLET SORTIMENT BESTILLES PÅ WWW.HUSQVARNA.DK ELLER<br />

TLF. 45 87 79 79, HVOR DER OGSÅ HENVISES TIL NÆRMESTE FORHANDLER.<br />

HUSQVARNA<br />

M 48 PRO<br />

Professionel plæneklipper med Bio-<br />

Clip, samt et slidstærkt og rummeligt<br />

klippeskjold af aluminium, der nedsætter<br />

risikoen for, at fugtigt græs<br />

klumper sig sammen. Fjederstøttet<br />

indstilling af klippehøjden og ergonomisk<br />

udformet håndtag er med til at<br />

gøre den nem at køre med. 5,5 hk –<br />

48 cm klippebredde.<br />

KR. 4.796,-<br />

HUSQVARNA<br />

M53SPRO<br />

Selvkørende plæneklipper med Bio-<br />

Clip. Robust klippeskjold med en<br />

bredde på 53 cm. Det rummelige<br />

klippeskjold giver et fremragende<br />

klipperesultat, mens specialudviklet<br />

vibrationsdæmpning i håndtagene<br />

gør maskinen mere behagelig at køre<br />

med. Ideel til professionelle opgaver<br />

og fuldtidsbrug. 5,5 hk – 53 cm<br />

klippebredde.<br />

KR. 5.596,-<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 9


Nye standarder i projektbeskrivelser<br />

BIPS præsenterer nye ‘beskrivelsesanvisninger’ for beplantning og befæstelser<br />

Med ‘Beskrivelsesanvisning<br />

- landskab, befæstelser’<br />

og ‘Beskrivelsesanvisning -<br />

landskab, beplantning’ har<br />

BIPS præsenteret nye standarder<br />

for projektbeskrivelser.<br />

Standarderne, der udgives både<br />

på tryk og i elektronisk<br />

form, er udarbejdet med støtte<br />

fra bl.a. Praktiserende Landskabsarkitekters<br />

Råd som dermed<br />

på forhånd har vist vilje til<br />

at satse på dem.<br />

BIPS er en forkortelse for<br />

Byggeri, Informationsteknologi,<br />

Produktivitet, Samarbejde.<br />

Det er en forening der i 2003<br />

opstod som en fusion af flere<br />

10<br />

andre foreninger. En af dem er<br />

BPS, Byggeriets Planlægnings<br />

System, der kendes fra de tidligere<br />

standardbeskrivelser BPS<br />

74 om anlægsgartnerarbejde<br />

og BPS 108 om belægninger,<br />

begge fra 1992. De afløses nu<br />

af de nye BIPS-standarder der<br />

dog bygger på mange af de<br />

samme principper.<br />

Standarderne hviler på en<br />

struktur som BIPS forlængst<br />

har lagt fast og som standarder<br />

for andre brancher allerede<br />

hviler på. Denne faste<br />

struktur er beskrevet i standarderne<br />

‘Beskrivelsesstruktur’ og<br />

‘Beskrivelsesvejledning’.<br />

Med en fælles, fast struktur<br />

ønsker man en bedre kommunikation<br />

mellem projekterende<br />

og udførende og dermed<br />

bedre produktivitet og kvalitet.<br />

Der bruges simpelt hen for<br />

mange kræfter på at skrive og<br />

tolke beskrivelser hvor både<br />

struktur og specifikationer for<br />

den samme ydelse skifter fra<br />

sag til sag.<br />

Tredelt struktur<br />

Standarderne er bygget op i<br />

en tredelt struktur med basisbeskrivelse,projektspecifikbeskrivelse<br />

og vejledning. De<br />

er opsat opslagsvist ved siden<br />

af hinanden så de let kan sammenlignes.<br />

Basisbeskrivelsen er<br />

et bud på beskrivelsens tekniske<br />

indhold. Den projektspecifikke<br />

beskrivelse er en stikordsliste<br />

til hvor man kan være<br />

nødt til at træffe et valg. Vejledningen<br />

kommenterer og<br />

eksemplificerer hen ad vejen.<br />

På denne måde gennemgås<br />

omfang (byggeplads, sikkerhed,<br />

kvalitetsstyring, arbejdsplanlægning,<br />

prøver m.v.)<br />

samt ‘generelle specifikationer’<br />

der omfatter referencer og de<br />

enkelte krav til materialer, udførelse<br />

og kontrol. Sidst følger<br />

‘Bygningsdelsbeskrivelser’ der<br />

Eksempel fra befæstelser, her materialer til grusbelægning og terrænmure. I højre spalte markerer hvor der bør træffes et valg.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Eksempel fra beplantning, her muldarbejder m.v. fordelt på tre spalter: vejledning, basisbeskrivelse og projektspecifik beskrivelse.<br />

er ramme for den beskrivelse<br />

der kommer ud af det hele i<br />

den enkelte sag.<br />

Problem med referencer<br />

BIPS-standarderne har en diskutabel<br />

måde at bruge referencer<br />

på. De remses op samlet,<br />

men når man kommer til<br />

at beskrive materialer og udførelse<br />

anføres det ikke hvordan<br />

de bruges.<br />

Mange materialebeskrivelser<br />

er nogle gange i god overensstemmelse<br />

med de opremsede<br />

referencer. Andre gange er det<br />

mere problematisk. Når der<br />

f.eks. vises en kornkurve anføres<br />

det ikke hvor den er fra eller<br />

hvordan den er blevet til.<br />

Denne praksis giver BIPSstandarderne<br />

et troværdighedsproblem<br />

som understreges<br />

af enkelte klare fejl, f.eks. i<br />

spørgsmålet om kornkurver. Et<br />

andet eksempel er definitionen<br />

af bundsikringsgrus hvor<br />

man opererer med type 1, 2 og<br />

3. Det er tilsyneladende selvopfundne<br />

kategorier der ikke<br />

bygger på hverken de eksisterende<br />

vejregler eller grusstandarder.<br />

At håndteringen af referencer<br />

er vanskelig, kan også ses i<br />

de nye Normer og vejledning<br />

for anlægsgartnerarbejde. Her<br />

er der stræbt efter at følge eksisterende<br />

troværdige referencer<br />

så langt og tæt som muligt<br />

og først derefter tilføje egne<br />

krav og kommentarer. Det er<br />

tilsyneladende ikke et princip<br />

som BIPS følger.<br />

Forhold til Normen<br />

BIPS-standarderne er blevet til<br />

samtidig med ‘Normer og vejledning<br />

for anlægsgartnerarbejde’<br />

og er udgivet næsten<br />

samtidig. Ifølge BIPS-standarderne<br />

hviler betegnelser og<br />

begreber på bl.a. anlægsgartnernormen.<br />

Alligevel er der<br />

væsentlige uoverensstemmelser,<br />

især for basisbeskrivelsens<br />

vedkommende.<br />

Nogle gange er overlappende<br />

indhold temmelig ens; andre<br />

gange er der større forskelle.<br />

Det har bl.a. den følge at<br />

nogle materialer beskrives forskelligt,<br />

f.eks. muld og leret<br />

grus. Dette forvirrende forhold<br />

bør ændres i de næste udgaver.<br />

For BIPS-standardernes<br />

elektroniske udgaver kan det i<br />

princippet ske hurtigt.<br />

Både Normerne og BIPS-anvisningerne<br />

er blevet til i relativt<br />

lukket regi, henholdsvis<br />

Danske Anlægsgartneres sekretariat<br />

og et landskabsarkitektfirma.<br />

Grundlaget for begge<br />

publikationer har udelukkende<br />

været research i eksisterende<br />

viden; ikke nye undersøgelser.<br />

En række problemstillinger<br />

er derfor uafklarede.<br />

Det bør være ambitionen til de<br />

næste udgaver at BIPS og Nor-<br />

merne justeres i forhold til hinanden,<br />

og at branchen søger<br />

en afklaring på uafklarede<br />

spørgsmål.<br />

Dyre sager<br />

Til kritikken af BIPS-standarderne<br />

skal også fremføres at<br />

de er kolossalt dyre. De koster<br />

hver 585 kr. Man kan dog nøjes<br />

med at købe basisbeskrivelserne<br />

som koster 300 kr. stykket.<br />

Hvis man ikke er abonnent<br />

skal man også købe startpakken<br />

med de grundlæggende<br />

strukturbeskrivelser (B100,<br />

B101, B102) for 1500 kr. Man<br />

kan også abonnere og få sendt<br />

opdateringer. Prisen afhænger<br />

af antallet af byggefaglige<br />

medarbejdere. Er der 1-6, koster<br />

det 6.500 kr. om året. Alle<br />

beløb er uden moms. sh<br />

Beskrivelsesanvisning - landskab, beplantning.<br />

B109. BIPS. 65 sider.<br />

Beskrivelsesanvisning - landskab, befæstelser.<br />

B110. BIPS. 89 sider.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 11


Planteportrætter<br />

Tilia cordata<br />

Af Poul Erik Brander<br />

Tilia cordata (småbladet<br />

lind) er vildtvoksende over<br />

store dele af Europa, også i<br />

Danmark hvor den tilbage i<br />

middelalderen var et almindeligt<br />

skovtræ i Østjylland og på<br />

øerne, altså alle de dele af<br />

Danmark som havde de bedste<br />

vækstbetingelser, både hvad<br />

angår jordbund og klima.<br />

I dag er der kun få spredte<br />

naturforekommende bevoksninger<br />

af de engang omfattende<br />

store skove. De tilbageværende<br />

små bevoksninger<br />

findes væsentligst på Lolland-<br />

Falster og den sydlige del af<br />

Østjylland og enkelte træer i<br />

Øst- og Nordjylland.<br />

Spiredygtige træer<br />

Kun et par steder i Danmark<br />

udvikles frøet så godt at det er<br />

spiredygtig, bedst i Vindeholme<br />

Skov, men også i Frejlev<br />

Skov begge på Lolland. Det viser<br />

at klimaet engang har været<br />

betydeligt mildere i Danmark.<br />

Disse bevoksninger, der<br />

leverer spiredygtigt frø, er registreret<br />

og der er indsamlet<br />

podekviste fra ca. 120 kloner.<br />

Det er sket som led i et omfattende<br />

forskningsprojekt om<br />

dansk lind udført af Danmarks<br />

Jordbrugsforskning og af Skov<br />

& Landskab, herunder Arboretet<br />

i Hørsholm.<br />

Podekvistene er udplantet<br />

på et areal tilhørende Skov- og<br />

Naturstyrelsen og findes også<br />

delvis ved Danmarks Jord-<br />

12<br />

brugsforsknings afdeling i Årslev.<br />

I Årslev-samlingen er der<br />

derefter udvalgt 20 kloner i et<br />

udviklingsprojekt sammen<br />

med en planteskole. Sigtet er<br />

at finde træer som er egnet<br />

som allétræer for på denne<br />

måde at anvende mere plantemateriale<br />

af dansk oprindelse.<br />

Der en foreløbigt udvalgt én<br />

klon med lav buskagtig vækst<br />

og små blade. Den er af Danmarks<br />

JordbrugsForskning anmeldt<br />

til Nyhedsbeskyttelse<br />

under navnet ‘Skjold’. Tilbage<br />

står at håbe at den anlagte<br />

store klonplantning engang vil<br />

give noget spiredygtigt frø.<br />

Beskrivelse<br />

Tilia cordata bliver i Danmark<br />

et træ omkring 15-25 meter<br />

højt, afhængig af både vækstbetingelser<br />

og det genetiske<br />

ophav. Vækstformen er oftest<br />

regelmæssig, dannende en<br />

smuk rundagtig tæt krone der<br />

er meget skyggegivende.<br />

Hovedgrenene er oprette, sidegrenene<br />

opret udbredte.<br />

Det yderste af grenene bliver<br />

på ældre træer delvist hængende.<br />

Grenene er som unge<br />

grønlige til rød-brune, senere<br />

mørkere brunlige.<br />

Bladene er relativt tynde. De<br />

er skævt hjerteformede og hårede<br />

i nervevinklerne på undersiden.<br />

Løvspringet sker fra<br />

sidst i april til begyndelsen af<br />

maj. Blomstringen sker ret<br />

sent, nemlig i juli, med duften-<br />

Gammel nordjysk lind.<br />

Tilia cordata ‘Erecta’. Fredensborg, september 1994.<br />

de gulgrønne blomster der er<br />

stærkt eftersøgt af bier.<br />

Småbladet lind er meget anvendelig<br />

som allétræ, og da<br />

det tåler beskæring særdeles<br />

fint, kan det klippes til mange<br />

former. Træet er ikke så robust<br />

over for vind og ugunstige<br />

vækstkår som Tilia platyphyllos,<br />

storbladet lind. Det er tolerant<br />

for byklima, men kræver<br />

gode jordbundsforhold.<br />

Frøkilder og sorter<br />

Ligesom for Tilia platyphyllos<br />

skal frøkilderne af Tilia cordata<br />

være kåret for at frø og planter<br />

må handles. Der findes for<br />

nuværende ingen kårede frøkilder<br />

af dansk oprindelse. Der<br />

anvendes derfor mest importeret<br />

frø. Frøplanterne bruges til<br />

skove, lunde og til tider også<br />

som allétræer.<br />

Der findes en del sorter, alle<br />

af udenlandsk oprindelse, men<br />

generelt trives de godt i Danmark.<br />

‘Erecta’ er et middelstort træ<br />

med tæt smal kegleformet, senere<br />

meget bredere ægformet<br />

krone.<br />

‘Green Spire’ er en amerikansk<br />

sort der for tiden er den<br />

mest anvendte sort. Den er<br />

kraftigvoksende og bliver 15-<br />

20 meter høj med en regelmæssig<br />

åben krone. Som ung<br />

er kronen kegleformet, men<br />

den med årene mere oval med<br />

hængende grene.<br />

‘Rancho’ er et lille til mellemhøjt<br />

træ med kegleformet<br />

krone og små glinsende blade<br />

med sen løvfald hvor løvet farves<br />

gulligt.<br />

‘Skjold’ kan - når det kommer<br />

i produktion - supplere<br />

udvalget med en sort der oprinder<br />

fra dansk naturforekommende<br />

materiale. Den adskiller<br />

sig fra de andre ved en<br />

særdeles lav og tæt vækst, tæt<br />

forgrenet med relativ tynde<br />

grene. Bladene er nærmest<br />

rundagtige, meget små og<br />

halvblanke. Sorten er især påtænkt<br />

som klippede hække. ❏<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Master i strategisk<br />

byplanlægning<br />

Kunstakademiets Arkitektskole<br />

udbyder en ny masteruddannelse<br />

i ‘Strategisk Byplanlægning’<br />

med start september<br />

2005. Uddannelsen, der er en<br />

deltidsuddannelse over to år,<br />

fokuserer på strategisk planlægning<br />

af bymæssige forandringsprocesser<br />

med udgangspunkt<br />

i byens rumlige kvaliteter.<br />

De centrale temaer er byteori<br />

og planlægningsformer,<br />

case study i en europæisk storby,<br />

byens dynamik og danske<br />

byer i global kontekst samt<br />

strategisk plan for en dansk by/<br />

kommune. Læs mere på<br />

www.karch.dk/CBP.<br />

Handicapvenligt<br />

rutenet byen rundt<br />

Københavns Kommune vil<br />

etablere et handicapvenligt<br />

rutenet til 75 mio. kr. over fem<br />

år. Det fremgår af Bygge- og<br />

Teknikforvaltningens forslag til<br />

handlingsplanen ‘Den tilgængelige<br />

by - tre scenarier for en<br />

københavnermodel’. Det ene<br />

scanarie er den valgte ‘rutenetmodel’,<br />

men på langt sigt er<br />

det målet at nå ‘total-modellen’<br />

hvor tilgængelighed indføres<br />

overalt.<br />

Det fremhæves som afgørende<br />

at man „hurtigst muligt<br />

får tilgængelighedsaspektet<br />

gjort til en lige så naturlig del<br />

af vores arbejde som økonomi<br />

og miljøhensyn. Det koster<br />

nemlig normalt ikke ekstra at<br />

gøre et nyt anlæg tilgængeligt<br />

for alle. Når blot vi tænker tilgængeligheden<br />

ind fra begyndelsen<br />

og betragter det som<br />

en udfordring frem for et problem.“<br />

I dag er 69% af kantstensovergangene<br />

ved gadehjørner<br />

for stejle til kørestole,<br />

mens 74% af overgangene har<br />

kanter der enten er for høje eller<br />

lave til at blinde kan orientere<br />

sig efter dem.<br />

Flere andre danske kommuner<br />

har udarbejdet handlingsplaner<br />

og er godt i gang med<br />

at realisere dem. Det gælder<br />

f.eks. Århus der har investeret<br />

5 mio. kr. ekstra på at forbedre<br />

tilgængeligheden i midtbyen.<br />

Ved alle overgange er der nu<br />

nedsænkede kantsten og ledelinier,<br />

og ved de lysregulerede<br />

overgange er der også lydsignaler.<br />

MB 3 RT<br />

3-hjulet selvkørende multiplæneklipper<br />

med drejeligt forhjul,<br />

som giver fremragende manøvreevne.<br />

Velegnet til græsplæner mellem 500<br />

og 1.500 m². Sammenklappeligt styr.<br />

6,0 hk • 32 kg • klippebredde 48 cm<br />

4.295,-<br />

Fra 5.495,-<br />

Model Motor Gear Vægt Klippebr. Opsamler<br />

MB 650 T 6 hk 1 gear 42 kg 48 cm 75 l<br />

MB 650 VQ 6 hk Vario 43 kg 48 cm 75 l<br />

MB 655 V 6 hk Vario 45 kg 53 cm 75 l<br />

MB 655 GQ 6 hk 3 gear 45 kg 53 cm 75 l<br />

Fra 1.495,-<br />

Model Motor Vægt Kniv Tandafs.<br />

HE 515 500 W 4,0 kg 50 cm 29 mm<br />

HE 715 600 W 4,2 kg 70 cm 34 mm<br />

Serie 6<br />

Nye eksklusive selvkørende plæneklippere.<br />

Autochoker, revolutionerende QuickStart<br />

anordning og et helt nyt antivibrationssystem.<br />

Robust specialudformet aluminiumsskjold<br />

og servicevenlig betjening.<br />

STIHL oplyser nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller tel: 3686 0500<br />

HE 515/HE 715<br />

Hækkeklippere med<br />

drejegreb og integreret<br />

trækafl astning.<br />

HE 515: Hurtig<br />

knivtakt til beskæring<br />

og formgivning.<br />

HE 715: Langsom<br />

knivtakt til beskæring<br />

af kraftigere grene.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 13<br />

Alle priser er incl. moms og gældende t.o.m. 31.12.2005


Stanghækkeklipper<br />

med fjernbetjening<br />

Husqvarna har præsenteret en<br />

ny og bedre udgave af sin<br />

stanghækkeklipper. Man kan<br />

nu - ved at vride håndtaget i<br />

den ønskede retning - vinkle<br />

klippeaggregatet trinløst helt<br />

op til 90 grader til hver side.<br />

Det gør det lettere at klippe<br />

hækken som man ønsker det,<br />

samtidig med at arbejdsstillingen<br />

bliver mere bekvem.<br />

Stanghækkeklipperen er i princippet<br />

en fingerklipper monteret<br />

på en buskrydder. Den er<br />

en fordel både til meget lave<br />

hække og til høje hække op til<br />

fire meters højde. Der er to<br />

modeller, begge med en 25 cc<br />

motor, men forskellige stanglængder<br />

på henholdsvis 171<br />

og 234 cm. Tlf. 4587 7979.<br />

14<br />

Store besparelser ved digitalt udbud<br />

Den første digitale licitation på byggeområdet er netop afviklet.<br />

Og i forbindelse med digitale licitationer overgår opgaven<br />

med at opmåle mængder til bygherren og dennes<br />

rådgivere, skriver Håndværksrådet på www.hvr.dk den 17.<br />

marts. Det har to fordele at bygherren måler mængder.<br />

Tilbudsgiverne skal nu ikke hver for sig bruge tid på at opmåle<br />

de samme mængder. Og man undgår tilfælde hvor en<br />

tilbudsgiver vinder en licitation på grund af opmålingsfejl.<br />

Håndværksrådet har i flere år arbejdet for at få bygherrerne<br />

til at angive mål og mængder i udbudsmaterialet, og ønsker<br />

at reglen også omfatter traditionelle udbud. Det fremhæver<br />

Hårdværksrådet som en stor administrativ besparelse.<br />

Thorupvej udvidet<br />

billigt og smart<br />

Vejmiljøprisen 2004 blev på<br />

konferencen Vejforum 2004<br />

tildelt Herning Kommune for<br />

udvidelsen af den to km lange<br />

kommunale trafikvej Thorupvej.<br />

Udvidelsen er sket på en<br />

simpel og besparende måde.<br />

Man fjernede bare 8 cm af rabatten,<br />

komprimerede og<br />

smed asfalt på. Filosofien er at<br />

den gamle rabat i tidens løb er<br />

blevet godt og grundigt presset<br />

sammen af trafikken og løbende<br />

har tilført grus og knust<br />

asfalt. Det bærer derfor nok<br />

slet ikke så ringe. Arbejdet har<br />

kun kostet 800.000 kr. og har<br />

varet to uger. Efter traditionel<br />

praksis skulle rabatten fjernes i<br />

70 cm dybde og køres til jordrensning<br />

hvorefter der skulle<br />

indbygges nye materialer. Det<br />

ville betyde 3000 m 3 jord til og<br />

fra, en pris på 3-4 mio. kr. og<br />

trafikgener i månedvis.<br />

Eksisterende havneområde<br />

der omdannes til boliger,<br />

service m.v.<br />

Ny byfront<br />

Havneudvikling i Køge med bedre strandpark<br />

Byudvikling i havne med bl.a.<br />

større og bedre strandparker<br />

ses snart ved næsten enhver<br />

større by. Et af de større projekter<br />

er præsenteret i Køge<br />

hvor udvidelsen er kombineret<br />

med anlæg af et 40 ha stort<br />

depot til forurenet jord mellem<br />

havnen og marinaen. I<br />

takt med depotet fyldes, skal<br />

Strandsti<br />

Udsigtspunkt<br />

Nyt jorddepot,<br />

senere nyt<br />

havneområde<br />

Ny strandopfyldning<br />

det bruges til at udvide erhvervs-<br />

og havnearealerne der<br />

skal suppleres med nye kajer,<br />

bassiner og dækmoler. Nord<br />

for jorddepotet udvides marinaen,<br />

og mod syd ændres dele<br />

af de eksisterende erhvervs- og<br />

havnearealer til boliger, service<br />

og offentlige og kulturelle formål.<br />

Byomdannelsen ventes at<br />

Strandopfyldning og udvidelse af marina<br />

Foto: Johnny Madsen<br />

Pesticid-spray mod den farlige bjørneklo<br />

Bayer Garden har fået godkendt sin eget plyphosatprodukt,<br />

nemlig sprayen Bayer Garden Ukrudtskoncentrat der købes i en<br />

halv og hellitersflaske med en koncentration på 120 g glyphosat<br />

pr. liter. Det systemiske middel er rettet mod den almindelige<br />

haveejer og fremhæves ikke mindst som virksomt mod kæmpebjørneklo.<br />

www.bayer.dk.<br />

Tror stadig at vi er et landbrugsland<br />

Landbruget og fødevareindustrien udgør 8 procent af den<br />

samlede danske produktion af varer og serviceydelser. Næsten<br />

tre ud af fire tror at tallet er over 25%, og næsten hver<br />

tredje tror det er over 50%. Det viser en måling som Gallup<br />

har lavet for Danmarks Naturfredningsforening der forklarer<br />

overvurderingen med en sejlivet myte om at Danmark er et<br />

landbrugsland. Undersøgelsen viser også at knap halvdelen<br />

af danskerne er utilfredse med landbrugets miljøindsats.<br />

Samtidig vil 66% gerne betale mere for fødevarerne mod at<br />

få et mere miljøvenligt landbrug. Analysen præsenteres i bogen<br />

‘Kan dansk landbrug betale sig? - antologi om landbrugets<br />

samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv’<br />

Ny dækmole<br />

Ny dækmole<br />

ske i flere etaper og år. Grundlaget<br />

er en igangværende procedure<br />

med regionplantillæg,<br />

kommuneplantillæg, lokalplanforslag<br />

og VVM-procedure<br />

De naturprægede rekreative<br />

områder nord og syd for havnen<br />

forbedres bl.a. ved en påfyldning<br />

af sand på badestrandene.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


WWW.ECHO.DK<br />

WWW.ECHO.DK<br />

- når kvalitet er vigtig<br />

Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby · Contan2 Gartner-Kemi A/S · <strong>Grønt</strong>torvet 45 · tlf. 36461225 · 2605 Brøndby<br />

· Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel · Brøndbytoften 10 · tlf. 36752881 · 2610 Rødovre · BMI A/S · Jyllingevej 135 · tlf.<br />

36709945 · 2640 Hedehusene · L.N. Service & Værktøj ApS · Stærkindevej 226 · tlf. 46138401 · 2770 Kastrup · Svenningsens Maskinforretning<br />

A/S · Tømmerupvej 13-15 · tlf. 32502902 · 2800 Lyngby · Sorgenfri Autoværksted ApS · Lyngby Hovedgade 8 A · tlf. 45871516<br />

· 3390 Hundested · Grøn Teknik · Værkstedsbakken 5 B · tlf. 47980706 · 3400 Hillerød · Jens Junker A/S · Vølundsvej 5 · tlf. 48267722<br />

· 3490 Kvistgård · Helsingør Plæneklipper Service · Gurrevej 394 · tlf. 49138725 · 3700 Rønne · Zaff Teknik · Ved Lunden 6 · tlf. 56912282<br />

· 3730 Nexø · Torben Brandt Motor Service · Gadebyvej 1 · tlf. 56488445 · 3770 Allinge · Nordbornholms Cykelforretning · Pilegade 1 ·<br />

tlf. 56480291 · 4200 Slagelse · Werner Nielsen Maskinhandel · Smedegade 65 · tlf. 58534464 · 4262 Sandved · Sandved Smede & Maskinværksted<br />

· Langgade 48 · tlf. 55456379 · 4293 Dianalund · Dianalund Motor · Ventemøllevej 51 · tlf. 58265856 · 4440 Mørkøv · T.P.<br />

Motor Service · Skamstrupvej 79 · tlf. 59275932 · 4490 Jerslev Sjælland · Ubby Ny Auto ApS · Søndergade 78 · tlf. 59595205 · 4500<br />

Nykøbing Sj. · Nykøbing Sj. Kædesaveservice · Grundtvigsvej 45 · tlf. 59911634 · 4700 Næstved · H.J. Maskiner · Appenæs Bygade 21<br />

· tlf. 55702803 · 4800 Nykøbing F · LF- Park & Skovservice · Herningvej 5 A · tlf. 54820037 · 4840 Nr. Alslev · BSM Teknik · Egensevej<br />

32 · tlf. 54431066 · 4900 Nakskov · Nakskov Slibecentral · Maribovej 97 · tlf. 54925571 · 5100 Odense C · Hansen & Kilsholm ·<br />

Skibhusvej 51 · tlf. 56117532 · 5450 Otterup · Bladstrup Smedie · Bladstrup Bygade 5 · tlf. 55955353 · 5592 Ejby · Poul E. Rasmussen<br />

Gremmeløkke Maskinforretning · Gremmeløkkevej 25 · tlf. 54461556 · 5600 Fåborg · Aastrup Smedie og Maskinforretning · Pouls Gyde<br />

6 · tlf. 52616101 · 5600 Faaborg · Øster Hæsinge Smedie · Øster Hæsingevej 37 · tlf. 52641282 · 5620 Glamsbjerg · Højrup Auto &<br />

Maskiner ApS · Højrupvej 66 · tlf. 54731905 · 5642 Millinge · Svanninge Auto og Traktor A/S · Assensvej 247 · tlf. 52619239 · 5771<br />

Stenstrup · Rødme Motorservice · Rødmevej 44 · tlf. 52263440 · 5771 Stenstrup · Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler · Assensvej 247<br />

· tlf. 52263056 · 6000 Kolding · Kolding Plæneklipper Service ApS · Vejlevej 357 E · tlf. 55568566 · 6040 Egtved · Egtved Auto- og Traktorværksted<br />

ApS · Søndergade 69 · tlf. 55551333 · 6230 Røde Kro · Kaj Homilius Auto-Traktor & Smedeværksted · Brystrupvej 16 · tlf.<br />

54669532 · 6230 Røde Kro · KP Elektro ApS · Østergade 60 · tlf. 54661380 · 6261 Bredebro · Boi Davidsen Maskinforretning ApS · Brede<br />

Bygade 48 · tlf. 54711338 · 6270 Tønder · Teas Havve & Parkcenter Tønder · Midtengvej 2 A, Toft · tlf. 53721616 · 6310 Broager ·<br />

Carsten’s Maskinværksted · Nejsvej 18 · tlf. 54449494 · 6372 Bylderup-Bov · Petersens Smede & Maskinforretning Bylderup-Bov A/S ·<br />

Bovvej 2 · tlf. 54762236 · 6400 Sønderborg · Maskincenter Syd A/S · Stationsgade 3 · tlf. 54467364 · 6430 Nordborg · Hans Jørn Hvid<br />

· Holmvej 32 · tlf. 54459689 · 6430 Nordborg · Stevning Maskinforretning · Stevninggade 13 · tlf. 54458545 · 6630 Rødding · P.N. Maskiner<br />

A/S · Koldingvej 17 · tlf. 54551114 · 6630 Rødding · Schmidts Traktor & Plæneklipperservice · Gammelmark 1 · tlf. 54845090 ·<br />

6650 Brørup · Brørup Traktor- & Maskincenter ApS · Stenbro Allé 10 · tlf. 55382024 · 6670 Holsted St. · Preben Paaske ApS · Søndergade<br />

30 · tlf. 55392067 · 6752 Glejbjerg · Glejbjerg Motor og Slibeservice · Boldingvej 11 · tlf. 55198312 · 6760 Ribe · A.P. Jørgensen · Plantagevej<br />

12 · tlf. 55420977 · 6830 Nr. Nebel · Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice · Toften 9 · tlf. 55287146 · 6870 Ølgod · Gaarde Smede-<br />

og Maskinforretning A/S · Stationsbakken 13 · tlf. 55241066 · 6870 Ølgod · Ole Jakobsen Maskinforretning A/S · Østvej 7 · tlf.<br />

55245622 · 6920 Videbæk · Vibo Maskiner A/S · Nygade 17-19 · tlf. 97171677 · 6950 Ringkøbing · Holmsland Maskinforretning · Bandsbyvej<br />

11, Kloster · tlf. 97337211 · 7200 Grindsted · Benny Lauridsen · Parallelvej 3 · tlf. 55337508 · 7200 Grindsted · Grindsted Maskincenter<br />

A/S · Varde Landevej 26 A · tlf. 55322500 · 7200 Grindsted · Bakke Regn · Brunbjergvej 56 · tlf. 55348333 · 7330 Brande ·<br />

Brande Maskincenter ApS · Fynsvej 1 · tlf. 97182100 · 7400 Herning · A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S · Mørupvej 13 · tlf.<br />

97126300 · 7430 Ikast · ABC Maskinudlejning A/S · Eli Christensvej 74 · tlf. 97250900 · 7441 Bording · Vibo Maskiner A/S · Klochsvej<br />

67, Bording Kirkeby · tlf. 96862444 · 7500 Holstebro · Skou Park & Have · Bukdalvej 15 · tlf. 96137700 · 7500 Holstebro ·<br />

J.B.Motorservice · Gartnerivej 13 · tlf. 97421066 · 7700 Thisted · HN Maskiner · Ballerumvej 104 · tlf. 96170555 · 7700 Thisted · J. Hundahl<br />

Thisted A/S · Hjulmagervej 7 · tlf. 96178400 · 7870 Roslev · Kaptains Smede & Vvs · Bystedvej 2 · tlf. 97592544 · 7900 Nykøbing<br />

Mors · Ingemann Larsen A/S · Østervang 52 · tlf. 97744111 · 8000 Århus C · Elite Plæneklipperservice A/S · Finderupvej 10 · tlf. 96156301<br />

· 8220 Brabrand · Wilsø Sliberi ApS · Silkeborgvej 758 · tlf. 96260015 · 8240 Risskov · H.G. Enemark Århus A/S · Arresøvej 20 · tlf.<br />

96176577 · 8260 Viby J · EH Maskinservice · Jens Juulsvej 8 · tlf. 96288466 · 8444 Balle · Rosmus Smedie · Bækkevej 8 · tlf. 96337078<br />

· 8471 Sabro · Lading Maskinforretning I/S · Viborgvej 854 · tlf. 96948466 · 8600 Silkeborg · Silkeborg Plæneklipper Service · Thrigesvej<br />

26 · tlf. 96825000 · 8600 Silkeborg · Skægkær Cykel- & Plæneklipperforretning · Skægkærvej 2 · tlf. 96855733 · 8700 Horsens · Aaes<br />

Smede- & Maskinforretning · Engmarksvej 28 · tlf. 55669022 · 8722 Hedensted · Motor-Centret · Bredgade 28 · tlf. 55892099 · 8800<br />

Viborg · Viborg Mini Traktor · Favervej 12 · tlf. 56612499 · 8800 Viborg · Viborg Havemaskiner · Jegstrupvej 10 · tlf. 56613600 · 8870<br />

Langå · Langå Mini Motor · Bredgade 34 · tlf. 56461010 · 8900 Randers · GC Auto · Lodsvejen 35 · tlf. 56441929 · 8963 Auning · Auning<br />

Traktor og Maskinværksted · Østergade 32 · tlf. 56483040 · 8990 Fårup · Asferg Smede- og Maskinforretning · Østergade 8 · tlf.<br />

56443344 · 9200 Ålborg SV · S.D. Kjærsgaard A/S · Nibevej 335 · tlf. 58343433 · 9240 Nibe · Vokslev Smede- & Maskinværksted A/S ·<br />

Hobrovej 61 · tlf. 58351729 · 9320 Hjallerup · Hjallerup Maskinforretning A/S · Navervej 1 · tlf. 58281411 · 9330 Dronninglund · Dronninglund<br />

Auto-Service · Nørregade 44 · tlf. 58842055 · 9362 Gandrup · Øster Hassing VVS-Smede og Maskinforretning · Aalborgvej 374<br />

· tlf. 58259050 · 9380 Vestbjerg · Maskin Service Nord · Vang Mark 2 · tlf. 58297373 · 9460 Brovst · Øland Smede og Maskinforretning<br />

· Hammershøj 32 · tlf. 58236200 · 9500 Hobro · Agrotek A/S · Lupinvej 15 · tlf. 56574700 · 9530 Støvring · Støvring Maskinforretning ·<br />

Mercurvej 7 · tlf. 58374277 · 9550 Mariager · Hou Motor og Plæneklipperservice · Hyrdehøjvej 1 · tlf. 58541713 · 9560 Hadsund ·<br />

Ranch`s Maskinforretning · Smedevænget 11 · tlf. 58571109 · 9570 Vemb · Vemb Smede & Vvs · Industrivej 30 · tlf. 57481628 · 9640<br />

Farsø · Farsø Maskinhandel · Nibevej 335 · tlf. 58633222 · 9690 Fjerritslev · HP Autoservice · Vestergårdsvej 18 · tlf. 58212287 · 9700<br />

Brønderslev · Brønderslev Maskincenter A/S · Østergade 78 · tlf. 58822300 · 9700 Brønderslev · Manna Traktor · Bredningen 103 · tlf.<br />

58887611 · 9750 Østervrå · Østervrå Motor- og Cykelcenter · Hjørringvej 408 · tlf. 58951216 · 9800 Hjørring · J.P.S. Entreprenørmatriel<br />

· Vandværksvej 25 · tlf. 58928382 · 9800 Hjørring · Hjørring Maskincenter A/S · Læsøvej 9 · tlf. 58921833 · 9850 Hirtshals · Bojes Auto<br />

og Knallertdele · Mygdalvej 6 · tlf. 58971625 · 9900 Frederikshavn · JM Maskinservice · Sæbyvej 60 · tlf. 58486777<br />

Før 4.796,-<br />

SPAR 800,-<br />

NU 3.996,-<br />

Ekskl. moms<br />

SRM-4000<br />

• Kraftig mellemklasse maskine der kan klare<br />

de fleste opgaver hurtigt og effektivt<br />

• Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem<br />

• Nyt forbedret vibrationssystem for højere<br />

komfort<br />

• SAIS startsystem der sikrer usædvanlig let<br />

og ubesværet start af motoren. Indbygget<br />

elektronisk overbelastningssikring.<br />

Før 3.276,-<br />

SPAR 720,-<br />

NU 2.556,-<br />

Ekskl. moms<br />

SRM-250SI/U<br />

• God allround buskrydder/trimmer med<br />

I-start og lavt støjniveau<br />

• Nyt forbedret vibrationssystem for højere<br />

komfort<br />

• Lav vægt med høj effekt<br />

• Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk<br />

trimmerhoved<br />

• Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra<br />

udstyr.<br />

SAIS Elektronisk tændingsforstilling<br />

System der sikrer udsædvanlig let og ubesværet<br />

start af motoren, hurtig acceleration og højere<br />

effekt. Op til 20% lavere brændstofforbrug.<br />

M ULTI GREB<br />

Før 3.436,-<br />

SPAR 240,-<br />

NU 3.196,-<br />

Ekskl. moms<br />

HCR-1500SI<br />

• Multifunktionsgreb der kan justeres i 5 forskellige<br />

positioner for optimal komfort<br />

• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med<br />

en lav vægt på kun 5,1 kg<br />

• Slidstærk gearkasse<br />

• Skærlængde på 58 cm<br />

• Leveres med SI-start, der kræver 50% til<br />

70% mindre kraft til at starte motoren i<br />

forhold til et normalt startsystem. En fjeder<br />

trækkes op under start og udløses automatisk<br />

så motoren straks springer i gang<br />

Før 2.716,-<br />

SPAR 320,-<br />

NU 2.396,-<br />

Ekskl. moms<br />

HC-1500<br />

• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med<br />

en lav vægt på kun 4,7 kg<br />

• Slidstærk gearkasse<br />

• Gennemtænkt design<br />

• Skærlængde på 58 cm<br />

Priserne er gældende indtil 31.12.2005. Forbehold for trykfejl.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 15


Plant & Plej i 30 år<br />

‘Paradigmet’ om træer og buske jubilerer<br />

efter et liv der blev fostret med store håb der<br />

kun delvist blev indfriet<br />

Hvad gør vi når kårene for<br />

plantevækst forringes?<br />

Hvem har ansvaret når planterne<br />

ikke gror? Og hvem skal betale<br />

erstatningen? Det er en<br />

faglig debat der ikke kun føres<br />

i dag. Det gjorde den også livligt<br />

for 30-40 år siden da byggeriet<br />

boomede og problemerne<br />

med traktose for alvor blev<br />

tydelige.<br />

‘Plant & Plej’ fra 1975 om<br />

træer og buske i grønne områder<br />

var et forsøg på at løse<br />

problemet ved at foreskrive<br />

faglige regler for både plantematerialet,<br />

jordbehandlingen,<br />

plantningen og plejen. De omfatter<br />

bl.a. en plejeforpligtelse<br />

for de første fem år hvor prisen<br />

indgår i prissætningen af<br />

plantningsprojektet. Plant &<br />

Plej følger planten i hele anlægs-<br />

og plejeprocessen med<br />

forpligtelser til både planteskole,<br />

anlægsgartner og landskabsarkitekt<br />

- uden at nogen<br />

af dem direkte nævnes.<br />

Referencen, der nu har 30<br />

års jubilæum, havde en hård<br />

fødsel, fik en blandet modtagelse,<br />

men blev siden kendt og<br />

brugt. Plant & Plej er præget<br />

af en grundig og detaljeret<br />

faglighed med frodigheden<br />

som det generelle mål. Den<br />

faglige kvalitet er uomtvistelig.<br />

Selv i dag bruges Plant & Plej<br />

stadig af og til trods en natur-<br />

16<br />

Et frodigt grønt miljø...<br />

lig forældelse. Det hører dog<br />

også med til historien at Plant<br />

& Plej aldrig helt fik den tiltænkte<br />

centrale rolle.<br />

Tværfaglig aftale<br />

Danske Anlægsgartnere havde<br />

udgivet sine faglige normer siden<br />

1962. De var dog - især inden<br />

for planteområdet - kortfattede<br />

og gjaldt kun for anlægsgartnerne.<br />

Ikke mod de<br />

projekterende landskabsarkitekter<br />

eller planteskolerne.<br />

Det skulle der rådes bod på<br />

med et tværfagligt initiativ<br />

som de tre foreninger Dansk<br />

Planteskoleejerforening,<br />

Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre<br />

og Foreningen<br />

af Danske Landskabsarkitekter<br />

tog i 1971. Præcis den 8.<br />

juni blev den såkaldte Plantgruppe<br />

nedsat. Fire år efter, 2.<br />

april 1975, kom resultatet i<br />

form af ‘Plant & Plej’ der skulle<br />

træde i kraft følgende nytår.<br />

Af Plant & Plejs forside fremgår<br />

det at der er tale om et<br />

‘paradigma for plantning efter<br />

tværfaglig aftale’ mellem de<br />

tre foreninger. Den tværfaglige<br />

aftale bestod i at foreningernes<br />

formænd havde accepteret<br />

ordlyden og indholdet.<br />

Plantgruppen håbede også at<br />

Plant & Plej blev fulgt af organisationer<br />

og folk uden for de<br />

tre foreninger så det ikke kun<br />

„Gruppen var ved arbejdets start enig i en målsætning og<br />

en række arbejdsforudsætniner under overskriften: Et<br />

frodigt grønt miljø Disse mål og forudsætninger formulerede<br />

gruppen således: Mere end nogensinde tidligere er<br />

der grundlag for den angst, som kommer til udtryk i samfundsdebatten<br />

om de meget store ændringer, der især i<br />

det seneste ti-år har taget fart og bevirket, at vore fysiske<br />

omgivelsers kvalitet forringes.“ Plant & Plej, 1975.<br />

var et spørgsmål om at fagfolket<br />

ønskede Plant & Plej<br />

overholdt. Ved udgivelsen blev<br />

Plant & Plej derfor sendt ud til<br />

ministerier, amter, kommuner,<br />

boligselskaber, arkitekt- og<br />

ingeniørfirmaer m.v. Det store<br />

håb var at Boligministeriet<br />

gjorde Plant & Plej til grundlag<br />

for alt offentligt støttet anlægsarbejde.<br />

Så let skulle det ikke gå.<br />

Plant & Plej blev ikke ophøjet<br />

Boligministeriet som støtteforudsætning.<br />

Men også blandt<br />

fagfolket selv var der modvilje<br />

mod at få trukket stramme<br />

krav ned over hovedet. Det<br />

satte grænser for Plant & Plejs<br />

gennemslagskraft. Alligevel<br />

blev Plant & Plej efterhånden<br />

brugt som et efterhånden almindeligt<br />

grundlag for projektbeskrivelser<br />

og som generel<br />

reference.<br />

Et frodigt grønt miljø<br />

I arbejdsgruppen deltog folk<br />

fra hver af de deltagende foreninger.<br />

Professor ved Landbohøjskolen,<br />

landskabsarkitekt<br />

J. Palle Schmidt, blev projektets<br />

ankermand. Desuden deltog<br />

planteskoleejerne Mogens<br />

Nielsen og Niels Dines Poulsen,<br />

anlægsgartnerne Johannes<br />

Kortegaard og Carlo Nielsen<br />

samt landskabsarkitekt Frank<br />

Petterson. Hertil kom anlægs-<br />

Plant & Plej<br />

MATRIX<br />

Planteproduktion & distribution<br />

Jordbygning & jordbehandling<br />

Plantning<br />

Pleje af plantninger<br />

gartnernes fagkonsulent Poul<br />

Pedersen og landskabsarkitekt<br />

Karen Permin der var gruppens<br />

sekretær.<br />

Gruppen satte sig som mål<br />

at lave et såkaldt paradigme,<br />

dvs. et ideelt eksempel med<br />

‘et frodigt grønt miljø’ som det<br />

overordnede mål. Paradigmet<br />

omfatter fire hovedemner<br />

planteproduktion, jordarbejde,<br />

plantning og pleje. De er hver<br />

beskrevet med hensyn til krav<br />

til projekt, krav til procedure<br />

og krav til produkt. Denne matrix-struktur<br />

giver Plant & Plej<br />

en klar opbygning.<br />

Der var planlagt en løbende<br />

opfølgning for at supplere og<br />

korrigere paradigmet i takt<br />

med ny teknologi og viden.<br />

Det skete ikke. Plant & Plej er<br />

aldrig ændret siden 1975.<br />

Plant-gruppen udgav derimod<br />

i 1984 ‘Generel vejledning i<br />

plantning’. Det skulle blive det<br />

sidste man hørte til gruppen.<br />

Svært at blive enige<br />

J. Palle Schmidt fortæller: „Den<br />

direkte årsag til arbejdet var<br />

nogle sager hvor det var gået<br />

rivende, ruskende galt. Problemerne<br />

var tydelige. Alligevel<br />

var arbejdet ved at gå i sig selv<br />

før det blev færdigt. De forskellige<br />

faggrupper anså det<br />

for risikabelt med de mange<br />

krav, og at det ville blive for<br />

Krav til<br />

projekt<br />

Krav til<br />

procedure<br />

Krav til<br />

produkt<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


stramt. Det endte med at jeg<br />

griflede Plant & Plej sammen<br />

ud fra det der var diskuteret.<br />

Nu var det op til foreningerne,<br />

om de ville være med eller ej.<br />

Det ville de så. Men modtagelsen<br />

blev dårlig, især blandt<br />

landskabsarkitekterne. Planteskolerne<br />

tog bedst imod den.“<br />

J. Palle Schmidt ser tilbage<br />

på Plant & Plej med tilfredshed:<br />

„Jeg kan jo se hvor meget<br />

den er blevet brugt til projekter,<br />

og der er mange eksempler<br />

på at den stadig bliver<br />

brugt. Plant & Plej har sat nog-<br />

le processer i gang som vi ikke<br />

før var tilstrækkeligt opmærksomme<br />

på. Der er også eksempler<br />

på at Plant & Plej har været<br />

brugt som retsgrundlag.<br />

Og Plant & Plejs beskrivelse af<br />

hvordan plejens omkostninger<br />

skulle med i plantningsprojektet<br />

har dannet skole.“<br />

At det var frivilligt at bruge<br />

Plant & Plej satte dog en grænse<br />

for effekten. Anlægsgartner<br />

Frode Westh, senere landsformand<br />

i Danske Anlægsgartnere,<br />

skrev ti år efter i <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong>: „Plant & Plej høstede i<br />

sine første leveår stor bevågenhed<br />

og megen anerkendelse.<br />

En anerkendelse som var berettiget,<br />

men som desværre<br />

ikke blev holdt i hævd. (...) „I<br />

virkeligheden fungerer Plant &<br />

Plej nærmest som hvis man<br />

kunne forestille sig at Folketinget<br />

vedtog en lov som kun<br />

gjaldt for rødhårede og dem<br />

der havde lyst til at overholde<br />

den.“<br />

Praktiske erfaringer<br />

Plant & Plej blev til på et tidspunkt<br />

hvor det grønne fag var<br />

Et frodigt grønt miljø? Plant & Plej var et forsøg på at imødegå 60’ernes accelererende problemer med<br />

traktose og elendig plantetrivsel. Albertslund 1968. Foto: Poul Frøling.<br />

næsten uden forskning. Hvad<br />

angår planter remser Plant &<br />

Plej selv den forskning op der<br />

var, og det var kun Frøkildeudvalget<br />

og Klonkildeudvalget.<br />

Grundlaget for Plant & Plej var<br />

derfor stort set praktiske erfaringer<br />

og viden overført fra<br />

andre fag, især landbruget. Informationen<br />

er imidlertid sorteret<br />

og sammensat på en ny<br />

måde. Det har bl.a. mundet ud<br />

i flere nye metoder.<br />

Et eksempel er vækstgarantien<br />

på 95% af de leverede<br />

planter og den tilhørende<br />

kontrolplantning der udføres<br />

på planteskolen når partiet er<br />

stort nok. Denne metode tog<br />

flere planteskoler til sig i nogle<br />

år, men af økonomiske grunde<br />

bruges den ikke mere.<br />

Et andet eksempel er de ni<br />

standardiserede plejeprogrammer<br />

for de første fem år. Programmerne<br />

er tilpasset forskellige<br />

forhold, f.eks. hække,<br />

krat, skov og hegn og er sammenlignelige<br />

med de elementer<br />

der siden er blevet normalt<br />

grundlag for plejebeskrivelser.<br />

At Plant & Plej er forældet<br />

træder tydeligt frem flere steder.<br />

Kravene til grubning er<br />

f.eks. klart utilstrækkelige, idet<br />

man blot anfører at der skal<br />

grubbes i 50 cm og på kryds og<br />

tværs. I plejen anbefales flere<br />

gange at sprøjte med svidningsmidler,<br />

hvad der er udelukket<br />

at bruge i dag.<br />

Ud på nettet<br />

Samtidig med sit 30 års jubilæum<br />

er Plant & Plej udsolgt<br />

fra Forlaget <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, og<br />

det bliver ikke genoptrykt på<br />

grund af forældelsen. Til gengæld<br />

kan den nu ses og hentes<br />

på <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s hjemmeside<br />

www.grontmiljo.dk i ny sats<br />

der er tilnærmet den gamle.<br />

Referencen bliver jo - i mangel<br />

af nyere og bedre - stadig<br />

brugt. Plant & Plej er også et<br />

historisk dokument, en klassiker<br />

der viser hvor faget stod<br />

for 30 år siden. sh<br />

KILDER<br />

Nielsen, Mogens; Johs. Kortegaard;<br />

Søren Harboe, 1975: Plant og plej.<br />

Anlægsgartneren 4/1975.<br />

Pedersen, Poul (1975): Plant og Plej.<br />

Anlægsgartneren 4/1975.<br />

Plant-gruppen (1975): Plant & Plej.<br />

Rasmussen. Jens Ove, 1987: De byggede<br />

grønt. Forlaget <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />

Westh, Frode (1985): Entrepriseopdeling<br />

og ansvar. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 2/1985.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 17


Naturens værdi for Danmark<br />

Der er brug for politisk handling<br />

og mod til at bruge flere<br />

kræfter og penge på naturen.<br />

Det er nødvendigt hvis naturens<br />

variationen skal bevares<br />

eller udvikles. Og hvis vi skal<br />

leve op til den internationale<br />

forpligtelse om at stoppe naturens<br />

tilbagegang senest i 2010.<br />

Det fastslås i den ny rapport<br />

‘Natur Retur?’ fra Danmarks<br />

Naturfredningsforening, Dansk<br />

Ornitologisk Forening, WWF<br />

Verdensnaturfonden og Friluftsrådet.<br />

Rapporten, der er<br />

resultat af en konference på<br />

Christiansborg 3. marts, gør<br />

status over naturen og foreslår<br />

handlinger, herunder omlægning<br />

af landbrugsstøtten.<br />

Konklusionen er at der er<br />

fremgang blandt fugle der har<br />

18<br />

Delta pullertlampe<br />

som ledestjerne<br />

En ny højesteretsdom slår ligesom<br />

i 1998 fast at 55 dB er den<br />

vejledende grænse når man<br />

skal bedømme tålegrænsen<br />

for trafikstøj. Støjen skal desuden<br />

beregnes ud fra den gennemsnitlige<br />

trafik, dvs. årsmiddeldøgn-trafikken,<br />

og ikke når<br />

trafikken er størst. Afgørelsen,<br />

der støtter vanlig praksis, slutter<br />

en sag hvor en lodsejer<br />

krævede ekstra erstatning for<br />

støjgener fra en ny nordjysk<br />

motorvej. Han fik eksproprieret<br />

jord fra sit landbrug i 1996<br />

fået fred i reservater eller er<br />

blevet fri for jagt. Og der er<br />

fremgang for padder der har<br />

fået nye vandhuller samt<br />

blandt planter og dyr der tåler<br />

eller trives med mange næringsstoffer.<br />

Men for næsten<br />

alle andre arter er der problemer.<br />

F.eks. bliver der færre arter<br />

af blomsterplanter og sommerfugle<br />

fordi mange heder,<br />

overdrev og enge gror til i<br />

brændenælder og krat.<br />

Organisationerne peger på<br />

at problemerne bl.a. kan løses<br />

ved at omlægge mindst 10 %<br />

af landbrugsstøtten til direkte<br />

naturpleje og opkøb af arealer<br />

til naturformål. De efterlyser<br />

samtidig at Danmarks natur<br />

får en langt stærkere placering<br />

i værdidebatten.<br />

Veksø-Taulovs nye Delta pullertlampe<br />

er skabt til p-pladser,<br />

stier m.v. hvor funktionen<br />

mere er markering og<br />

orientering (ledestjerner)<br />

end belysning. Lampen, der<br />

er designet af Torben Rix og<br />

Ole Bruhn, supplerer den<br />

eksisterende Konus-serie og<br />

har taget materialevalg og<br />

formsprog med herfra bl.a.<br />

med en rund prismetop af<br />

slagfast polycarbonat. Lampen<br />

tilsluttes 5W energisparepære.<br />

Tlf. 7921 2200.<br />

Højesteret: 55 dB er stadig tålegrænsen<br />

og fik vej 120 meter fra stuehuset.<br />

Erstatningen på 750.00<br />

kr. fandt han for lille, især på<br />

grund af støjen som Vejdirektoratet<br />

målte til 53-58 dB. I klagen<br />

blev det fremhævet at<br />

man bør bruge modellen for<br />

beregning af industristøj og<br />

måle når trafikken er størst.<br />

Det afviste først Vestre Landsret<br />

og nu Højesteret der bl.a.<br />

begrunder sin dom med at<br />

Vejdirektoratet har fulgt vanlig<br />

praksis, og at der ikke er<br />

store variationer i trafikken.<br />

Kreativitet<br />

i støbejern<br />

Støbejern er udgangspunktet<br />

i inventarfirmaet GH Forms<br />

meget kreative udviklingsarbejde.<br />

Det har igen kastet en<br />

række nye produkter af sig.<br />

Til Mobiliaserien er tilføjet et<br />

picnicbord og affaldsspand af<br />

støbejern. Serien er udviklet<br />

af arkitekt Erik Brandt Dam<br />

til boligbebyggelsen Vollsmose<br />

i Odense hvor hærværkssikring<br />

er et vigtigt formål.<br />

Til Vollsmose er også udviklet<br />

støbejernsfliser hvor der er<br />

ætset tegninger fra børn i<br />

bebyggelsen. Andre motiver<br />

kan bestilles på lignende vis.<br />

I samarbejde med keramiker<br />

Bodil Manz og arkitekt Jacob<br />

Manz har GH Form udviklet<br />

støbejernskanter til at indramme<br />

f.eks. et højbed eller en<br />

plantesæk. To korte og to lange<br />

sider kan kombineres frit og<br />

samles i hjørnerne. På indersiden<br />

er der riller til bundplader.<br />

I samarbejde med Knud Holscher<br />

har GH Form udviklet<br />

en flise og rist i støbejern. De<br />

har samme 60 x 60 cm format<br />

og samme mønster. De fæstnes<br />

i hjørnerne til en sammenhængende<br />

flade. Risten<br />

kan bruges til græsarmering,<br />

til at holde på grus m.v. Sammen<br />

med den lukkede flise<br />

kan den ifølge GH Form danne<br />

en ‘belægning som har<br />

mange anvendelsesmuligheder,<br />

en lang levetid og den<br />

karakteristiske patinering i<br />

mørkebrunt som kontrast til<br />

grønt græs og lyst grus.’<br />

På initiativ fra Tivoli fremstilles<br />

den klassiske Københavnerbænk<br />

nu i børnestørrelse.<br />

Man kan bl.a. se den foran<br />

Pantomimeteatret!<br />

Til nyskabelserne til Vollsmose hører også en<br />

ny vej- og parklampe i Plaza-serien designet<br />

af Henning Larsens Tegnestue. Lampen, der<br />

er støbt i ét stykke, fås nu i større højde 460<br />

cm. I parken er de nye lamper brugt som et<br />

landskabeligt element placeret i grupper på<br />

tre, der spiller sammen med den almene<br />

stibelysning af Plazalamper i 360 cm højde.<br />

Til serien Cast Iron<br />

(= støbejern) er der<br />

præsenteret et<br />

skiltesystem. Et<br />

skilt består af standere<br />

med skilteplader<br />

af støbejern<br />

på begge sider.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


GMR-klippere<br />

gennem fyrre år<br />

Producent af græsklippere<br />

med mere, GMR Maskiner A/S,<br />

fejrer sit 40 års jubilæum i år.<br />

GMR er initialer for Gunnar<br />

Møller Rasmussen der året før<br />

var begyndt med at levere stålrørsstiger<br />

til frugtplantagerne i<br />

Stensballeområdet ved Horsens.<br />

Til at klippe græsset under<br />

træerne brugte frugtavlerne<br />

en klipper monteret under<br />

traktoren. Da den var svær at<br />

montere, bad de om en efterhængt<br />

klipper, og den blev leveret<br />

1. maj 1965. Dermed var<br />

grunden til varemærket Stensballe<br />

og GMR lagt. I 1980 flyttede<br />

virksomheden til Horsens<br />

og overtog i 2003 Stama. Virk-<br />

somheden drives i dag af sønnerne<br />

Max og Poul Møller Rasmussen.<br />

I dag produceres klippere,<br />

fejemaskiner, sneskrabere,<br />

miljøfejemaskiner m.m.<br />

Hertil kommer Stama-produktlinien<br />

af trucks, minilæssere,<br />

løvsugere, multisugere og miljøriver.<br />

Seneste produktudvikling<br />

er Triplex-rotorklipperen i<br />

et nyt og lettere design og<br />

med 2,4-4 m arbejdsbredder.<br />

Digitale hinkeruder ud på legepladsen<br />

‘Fremtidens legeredskab’ kalder<br />

Kompan sit ny forsøgskoncept<br />

med ‘intelligent’ belægning<br />

hvor det traditionelle legeskab<br />

fusioneres med avanceret<br />

teknologi. Testmodellen<br />

består af sorte gummibelagte<br />

fliser der hver har indbygget<br />

en sensor, en lille computer og<br />

en lysdiode.<br />

Sensoren kan registrere<br />

f.eks. tryk, bevægelse og vægt,<br />

mens dioden kan lyse i forskellige<br />

farver. Da fliserne kan<br />

kommunikere med hinanden,<br />

kan underlaget opfange hvor<br />

hurtigt og i hvilket mønster,<br />

man bevæger i. Man kan hoppe<br />

i intelligente hinkeruder<br />

med de muligheder det giver<br />

for at udvide legen.<br />

‘Body Games’ kaldes legeredskabet<br />

som Kompan har<br />

udviklet sammen med Danmarks<br />

Pædagogiske Universi-<br />

GMR’s klipper fra 1965.<br />

tet, Mærsk McKinney Møller<br />

Instituttet, Mads Clausen Instituttet<br />

og Danfoss Universe.<br />

„Med Body Games tror jeg,<br />

at vi kan flytte børn fra det fysisk<br />

inaktive computermiljø til<br />

et udemiljø hvor børnene leger<br />

og bevæger sig,« siger<br />

udviklingsdirektør i Kompan<br />

John Frank. Han understreger<br />

sigtet med at binde computerens<br />

spilunivers sammen med<br />

et udendørs legeunivers hvor<br />

legen kræver fysisk aktivitet.<br />

Mulighederne i Body Games<br />

er endnu kun i sin vorden. I<br />

fremtiden kan man forestille<br />

sig 3D-lokalisering hvor man<br />

f.eks. kan skyde til bolde der<br />

ikke er der. Konceptet omfatter<br />

heller ikke kun legeredskaber.<br />

Det har også perspektiver<br />

inden for sundhedssektoren,<br />

f.eks. i træning af senildemente.<br />

Tlf. 6362 1250.<br />

www. .dk<br />

- specialist i vedligehold af grønne områder · Tlf. 75 55 36 44<br />

STEMAS er markedets stærkeste partner,<br />

når det gælder maskiner op til 8 tons.<br />

Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker,<br />

der igennem mange år har bevist deres styrke.<br />

Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små<br />

håndbetjente stampere, pladevibratorer og<br />

minilæssere over til fleksible og alsidige<br />

maskiner op til 8 tons.<br />

Du kan vælge mellem et bredt sortiment<br />

af tilbehør. Og du kan vælge mellem<br />

nye eller brugte maskiner.<br />

Oven i det får du stillet vores landsdækkende<br />

døgnservice til din rådighed.<br />

Vi gør det nemt for dig.<br />

...bare ring!<br />

Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk<br />

Opdateres dagligt.<br />

member of JMM GROUP, Scandinavia<br />

Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98<br />

Midtjylland 20 32 70 34<br />

Nordjylland 20 31 90 99<br />

e-mail: stemas@stemas.dk<br />

Sjælland 40 30 75 49<br />

Det sikre gødningsvalg<br />

Gødning der sparker!<br />

Fodboldbanerne er i brug fra det tidlige forår<br />

til sent efterår, og den intensive brug stiller<br />

store krav til græssets tilvækst og udbedring<br />

af evt. skader på græsset – og dermed til<br />

valget af gødning.<br />

Arena ® Kick Drive<br />

All round gødningen til hele sæsonen. En let<br />

opløselig gødning med en kornstørrelse på<br />

2-3 mm, som sikrer hurtig tilgængelighed til<br />

banen, idet de små korn opløses hurtigt.<br />

For mere information:<br />

Vi gør<br />

det nemt<br />

for dig<br />

www.garta.dk<br />

tlf. 70 33 03 01 www.yara.dk<br />

www.stemas.dk/ammann<br />

MARKEDETS<br />

STÆRKESTE<br />

PARTNER<br />

www.stemas.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 19


20<br />

Juelsminde Planteskole<br />

er storproducent af<br />

ROSER &<br />

HÆKPLANTER<br />

Derfor er vi stand til at tilbyde fin kvalitet til<br />

fordelagtige priser. Vi har roser i alle mulige<br />

sorter og typer og hækplanter i bredt sortiment.<br />

Se på www.juelsminde-planteskole.dk<br />

Udbragt kompost fjerner farlige stoffer<br />

Selv efter at kompost er spredt<br />

ud på græsplænen, nedbrydes<br />

organiske miljøfremmede stoffer.<br />

Desuden er udvaskningen<br />

af kvælstof og fosfor begrænset.<br />

Det viser resultater fra<br />

slamkompostforsøg som udføres<br />

af Komtek <strong>Miljø</strong> A/S i samarbejde<br />

med Aalborg Universitet.<br />

De organiske miljøfremmede<br />

stoffer repræsenteres i<br />

forsøget af DEHP (di-(2-ethylhexyl)pthalat)<br />

der er et plastblødgøringsmiddel<br />

i blød PVC.<br />

Forsøg har før vist at stoffet<br />

MURATORI<br />

Med en MURATORI<br />

er anlæg af græs en leg<br />

nedbrydes under styret kompostering<br />

under høj temperatur.<br />

Nu ved man også at det<br />

sker under forhold der svarer<br />

til at komposten er bragt ud<br />

på f.eks. golfbanen. I forsøgsperioden<br />

fra juni til april blev<br />

næsten 83% af DEHP’en omsat<br />

og kun 0,5% udvasket. Af<br />

kvælstoffet og fosforen blev<br />

kun 0,24% og 0,1% udvasket.<br />

KILDE. Tjalfe G. Poulsen, Thomas<br />

Schmidt, 2005: Nærings- og miljøfremmede<br />

stoffer i slamkompost. Stads- og<br />

Havneingeniøren 4/2005.<br />

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />

Arbejdsdybde op til 35 cm<br />

Med en BCS<br />

klares alle opgaver<br />

Fax 75694634<br />

Bredt udvalg<br />

af redskaber<br />

Fra 5,5 til 13 HK<br />

Også 4-hjulede<br />

traktorer<br />

SØNDERUP MASKINHANDEL<br />

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />

A S<br />

Ukrudtsbrænder tager kantsten med<br />

Green-Flame har udviklet en<br />

kantstensbrænder til sidemontering<br />

på fladebrænderen<br />

Green-Flame 1200 Turbo.<br />

Kantstensbrænderen, der har<br />

en arbejdsbredde på 40 cm,<br />

kan også benyttes på niveau<br />

med fladebrænderen hvis samlede<br />

arbejdsbredde derved forøges<br />

til 160 cm. Sidebrænderen<br />

kan til- og frakobles efter<br />

behov og vippes op når den<br />

ikke bruges. Den er udviklet<br />

efter ønske fra Struer Kommune.<br />

„Vi har kørt med den<br />

nye kantstensbrænder som<br />

Ukrudtsrulle til<br />

bl.a. bjørneklo<br />

forsøg sidste år, og det fungerer<br />

fint. Vi har mange steder<br />

hvor vi kører på en sti som<br />

afgrænses af en kantsten hvor<br />

vi skal brænde lige neden for<br />

kantstenen. Det kan vi nu gøre<br />

i én arbejdsgang med sidebrænderen<br />

som er indrettet så<br />

den lukker af i siderne og dermed<br />

undgår vi varmespild,“ siger<br />

værkstedsleder Finn Larsen,<br />

Struer Kommune. Sidebrænderen<br />

tilbydes både nye<br />

købere af Green-Flame 1200<br />

Turbo og til eftermontering på<br />

redskaber i drift. Tlf. 43531800.<br />

Hedeselskabet Skovudstyr<br />

har lanceret en ukrudtsrulle<br />

der bl.a. er god til bjørneklo.<br />

Rullerne klemmes om ukrudtet<br />

og føres op over planten.<br />

Hermed afsættes Roundup<br />

på planten uden at ramme<br />

prydplanter, afgrøder eller<br />

jord samtidig med at man<br />

bruger mindre ukrudtsmiddel<br />

end ved at sprøjte. Rullen<br />

består af to ruller monteret<br />

på to metalrør samt en 1-liters<br />

beholder, doseringspumpe,<br />

bæresele og en armbøjle.<br />

Tlf. 8728 1281.<br />

Problematisk salt til at bekæmpe ukrudt<br />

Det fremføres jævnligt at almindelig<br />

salt er et fikst alternativ<br />

til at bekæmpe ukrudt når<br />

man ikke må bruge kemikalier.<br />

I år markedsfører bl.a. Imerco<br />

‘Mælkebøttetyven’ et langt<br />

grønt rør hvormed man slipper<br />

salt ned til roden der dør af osmotisk<br />

tørke og af de giftige<br />

koncentrationer af natriumog<br />

kloridioner. Men, men: Salt<br />

er i sig selv et kemisk middel<br />

der ikke er godkendt som<br />

ukrudtsmiddel. Så formelt går<br />

den altså ikke. Men kan saltet<br />

skade? Seniorrådgiver Palle<br />

Krisoffersen Skov & Landskab:<br />

„Det afhænger selvfølgelig af<br />

hvordan man gør det. Spredt,<br />

let saltning skader ikke mere<br />

end vintersaltning på vejene<br />

gør det. Men brugt som<br />

ukrudtsbekæmpelse skal man<br />

bruge saltet i store mængder<br />

lige dér hvor ukrudtet af, og<br />

man kan derfor let risikere afstrømning<br />

og skader på beplantningen<br />

ved siden af. Det<br />

kan være svært at styre. Lad<br />

være med at bruge det.“<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Beders haller. Den ny maskinhal er til højre. Den ny sandkasse er i hallen<br />

til venstre. Jorddyngerne er den ny afgrænsning af øvelsespladsen, hvor<br />

der bla. laves afgangsopgaver i maj.<br />

Ny sandkasse og maskinhal på Beder<br />

En ny ‘sandkasse’ til belægningsøvelser<br />

og en ny maskinhal<br />

har givet anlægsgartnereleverne<br />

bedre forhold på DCJ<br />

Beder Gartnerskole. Skolen har<br />

i de senere år oplevet stor tilgang<br />

af anlægsgartnerelever<br />

og AMU-kursister. Sandkassen<br />

på godt 700 m 2 er indrettet i<br />

en tidligere maskinhal. I alt råder<br />

anlægsgartnerafdelingen<br />

nu over fem sandkasser. Til erstatning<br />

for den mistede maskinhal<br />

er der bygget en ny<br />

maskinhal i samme område på<br />

skolen nær undervisningen.<br />

„Vi håber vi med dette byggeri<br />

har fået skabt endnu bedre<br />

rammer omkring både anlægsgartneruddannelsen<br />

og AMUkurserne<br />

og samtidig kan man<br />

også tage det som et udtryk<br />

for at vi tror på en positiv udvikling<br />

i branchen,“ siger skolens<br />

direktør Claus Christensen.<br />

Man kan se faciliteterne når<br />

skolen holder åbent hus 26.<br />

maj, dagen efter anlægsgartnereleverne<br />

præsenterer deres<br />

eksamensprojekter.<br />

Måske også natursten fra Grønland<br />

Er der geologiske, praktiskeog<br />

økonomiske muligheder for at<br />

fremstille naturstensvarer på<br />

Grønland? Det undersøges for<br />

tiden i projektet ‘Promotion of<br />

Natural Stone Industry in the<br />

Northern Areas’ (Pnastina) der<br />

omfatter de nordlige udkantsområder<br />

i Norden, herunder<br />

Grønland, mens uden Island<br />

og Færøerne. Projektet er en<br />

del af det større EU-program<br />

Kontrastmarkering<br />

med granit i granit<br />

Hvis trapper af naturstensfliser<br />

skal markeres af hensyn til<br />

svagtseende, kan det klares på<br />

en elegant - og dyr - måde<br />

med små cylindre af natursten<br />

i en afvigende farve. Det er<br />

sket på en trappe på Skanstulls<br />

T-banestation i Stockholm.<br />

Hullerne i de sorte fliser er boret<br />

med diamantskær i 5 cm<br />

dybde og borekernen fjernet<br />

med hammer og mejsel. Derefter<br />

er de flade lyse cylindre af<br />

lys Störengranit anbragt og<br />

gjort fast med betonlim. Kilde<br />

og billeder: Sten 1.2005.<br />

Northern Periphery Programme<br />

Enterreg IIIB der ud over<br />

EU-midler støttes af offentlige<br />

midler fra Sverige, Norge, Finland<br />

og Danmark. I Danmark<br />

står Danmarks og Grønlands<br />

Geologiske Undersøgelse for<br />

arbejdet der sluttes med udgangen<br />

af i år. På hjemmesiden<br />

www.pnastina.se kan man<br />

se prøver af natursten, men<br />

endnu ingen fra Grønland.<br />

- giver dig noget at vælge imellem<br />

Det er ikke nogen tilfældighed at der er solgt over 1000 stk. i Danmark.<br />

Kvalitet hele vejen igennem - Lave driftsomkostninger og det<br />

største udbud af professionelle redskaber tilpasset dine behov...<br />

Til<br />

professionelle<br />

Nyt eller<br />

brugt.<br />

Kontakt os<br />

eller din<br />

forhandler...<br />

-se mere på www.hafog.dk<br />

Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26<br />

..hvis du vil arbejde med landskab og<br />

anlæg, gartneri, natur og miljø, ..<br />

- med kompetence som giver resultater<br />

Jordbrugsteknolog<br />

..konstruktion og projektering, jord<br />

og planter, landskab og natur, plejeog<br />

driftsstyring, produktion, strategi,<br />

forvaltning, rådgivning, ledelse, teknologi,<br />

IT, omsætning, afsætning,<br />

økologi, bæredygtighed, analyse,<br />

formidling, koordination, resultater...<br />

Åbent Hus<br />

d. 26. maj kl. 14 - 20<br />

Damgårds Allé 5<br />

8330 Beder<br />

www.dcj.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 21


Værdien af Amager Strandpark er 4,4<br />

Indeksering af bynatur kan give et bedre overblik over forvaltningen<br />

af de grønne områder - og måske skabe mere politisk forståelse<br />

Af Flemming Rune og Marina Bergen Jensen<br />

Skov & Landskab, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL<br />

Begrebet bynatur kan skurre<br />

i ørerne, for mange opfatter<br />

umiddelbart natur og by<br />

som modsætninger. Bynatur er<br />

den natur der trods alt findes i<br />

byens grønne områder, såsom<br />

parker, kirkegårde, kolonihaver,<br />

ubebyggede restarealer<br />

(ruderater) m.v. Disse arealer<br />

har karakter af både by og natur<br />

og tilbyder såvel rekreation<br />

til bybefolkningen som levesteder<br />

for planter og dyr.<br />

Blandt forvaltere af grønne<br />

byområder har det længe været<br />

ønsket at få klarlagt, om<br />

det er muligt at udtrykke kvalitet<br />

af bynatur ved hjælp af indekstal.<br />

Et indeks vil kunne<br />

bruges til at sammenligne kvaliteten<br />

i forskellige områder,<br />

og til at følge bynaturens udvikling<br />

over en årrække. Går<br />

udviklingen i den retning man<br />

ønsker, hvor skal der evt. sættes<br />

ind, og hvordan skal ressourcerne<br />

prioriteres?<br />

Ønsket om et samlet indekstal<br />

for bynaturens værdi vil<br />

kræve så store forenklinger og<br />

sammenvejninger af naturens<br />

mangesidede kvaliteter at et<br />

fuldstændigt objektivt indeks<br />

22<br />

ikke kan komme på tale. For<br />

hvad er værdien af dagsommerfugle,<br />

udsyn til vand eller<br />

forekomst af spiselige frugter?<br />

Fordelen ved indekstal er<br />

imidlertid at de kan kommunikeres<br />

effektivt, også på det politiske<br />

niveau. Derudover kan<br />

de registrerede data, der ligger<br />

bag de beregnede indekstal,<br />

give et detailkendskab til de<br />

undersøgte områder og kan<br />

bruges fremadrettet i forvaltningen<br />

af områderne.<br />

To værdier - to indekser<br />

Skov & Landskab ved KVL har<br />

på opdrag af Københavns<br />

Kommune, Vej & Park, og med<br />

støtte fra Friluftsrådet, vurderet<br />

mulighederne for at indeksere<br />

bynaturen, sådan at både<br />

den biologiske værdi og den<br />

oplevelsesmæssige værdi kan<br />

udtrykkes.<br />

Det har resulteret i formler<br />

for to bynaturindekser, et biologisk<br />

(BNI bio) og et oplevelsesmæssigt<br />

(BNI opl). For begge er<br />

der udarbejdet retningslinjer<br />

for hvordan registrering af de<br />

tilhørende indikatorer bør foretages.<br />

BNI bio og BNI opl er te-<br />

Stjernebolde er indikatorer for uforstyrrethed og kontinuitet i parkernes<br />

buskadser. Foto Flemming Rune.<br />

stet for i alt 22 lokaliteter i Københavns<br />

Kommune.<br />

Den biologiske værdi<br />

Som indikatorer for biologisk<br />

kvalitet i bynaturen er udvalgt<br />

46 specifikke arter der afspejler<br />

et mangfoldigt og vedvarende<br />

system. Der er især fokuseret<br />

på økologisk stabilitet,<br />

kontinuitet i plantesamfundene,<br />

uforstyrrethed, velfungerende<br />

livsmiljøer og lav forurening.<br />

Derudover er der udvalgt ti<br />

strukturelle indikatorer som<br />

alle udtrykker et forøget potentiale<br />

for forskelligartede levesteder<br />

for planter og dyr,<br />

f.eks. vandområder, fourageringsområder,<br />

skjul, m.v. Endelig<br />

er der udvalgt 39 indikatorer<br />

blandt dyr. Alle indikatorer<br />

begrundes hvorfor de er valgt.<br />

Se eksempler i tabel 1. BNI bio<br />

kan variere fra 0 til 10.<br />

Den oplevede værdi<br />

Til indeksering af kvaliteten af<br />

den oplevede bynatur er der<br />

udvalgt indikatorer der forventes<br />

at tilfredsstille menneskets<br />

sanser under færden i bynatu-<br />

ren. Selv om smag og behag<br />

som bekendt er forskellig, viser<br />

undersøgelser af befolkningens<br />

præferencer ofte tydelige<br />

mønstre. Det er meget populært<br />

at opleve naturligt planteog<br />

dyreliv, f.eks. fugle og pattedyr,<br />

i de grønne område. En<br />

vis grad af uforstyrrethed er<br />

også de flestes ønske.<br />

Sådanne fællespræferencer<br />

forventes at kunen afspejles<br />

med valget af indikatorer der<br />

vedrører syns-, høre-, lugte- og<br />

smagssansen, prioriteret i<br />

nævnte rækkefølge. Der er udvalgt<br />

syv specifikke indikatorer<br />

(tabel 1). Indikatorerne for<br />

lugt og smag kan både opfattes<br />

positivt og negativt, og<br />

BNI opl. kan derfor antage negative<br />

værdier (fra –10 til +10).<br />

Testet på 22 lokaliteter<br />

I samråd med Vej & Park, Københavns<br />

Kommune, er defineret<br />

en række repræsentative<br />

naturtyper for Københavns natur<br />

svarende til 12 biotoptyper.<br />

Efterfølgende er udvalgt 21 lokaliteter<br />

blandt kommunens<br />

67 registrerede 01-områder<br />

(dvs. grønne områder) samt et<br />

TABEL 1<br />

7 indikatorer for oplevet naturværdi<br />

1. UDSIGTER, UDSYN Er der steder med udsigt? Store åbne<br />

græsarealer? Områder hvor man ikke kan se biler? Områder<br />

med bakker?<br />

2. FARVER OG FARVEMOSAIKKER Er der urter, stauder,<br />

sommerblomster i området?<br />

3. VAND Forekommer søer, åer eller grøfter? Springvand<br />

tælles også med.<br />

4. STORE TRÆER Er der store gamle træer, dvs. over ca. 10<br />

m og 50 år?<br />

5. LYDE Støjniveauet måles med støjmåler (dB), og det noteres<br />

om lyden opfattes behagelig eller ubehagelig.<br />

6. LUGT Lugter der grimt (affald/trafik)? Lugter der godt?<br />

7. FRUGTER OG BÆR Er der spiselige æbler, pærer, mirabeller,<br />

blommer, hasselnød, valnød eller spiselige kirsebær?<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Amager Strandpark med Øresundsforbindelsen i baggrunden før den<br />

igangværende udbygning. Både den biologiske og den oplevede<br />

naturværdi i Amager Strandpark blev vurderet til at være over 4,<br />

hvilket er forholdsvis højt. Der blev fundet mange insekter, fugle og<br />

mosser/laver. Et højt støjniveau trak ned i den oplevede kvalitet.<br />

Foto Flemming Rune.<br />

TABEL 2<br />

Biotoptyper og<br />

lokaliteter<br />

Udvalgte biotoptyper med tilhørendeundersøgelseslokalitet.<br />

I hovedrapporten er<br />

hvert område beskrevet og<br />

vist med et foto.<br />

GRÆSDOMINERET OMRÅDE<br />

Fælledparken<br />

Damhusengen<br />

BUSKDOMINERET OMRÅDE<br />

Amager Fælled (delområde)<br />

Utterslev Mose (delområde)<br />

TRÆDOMINERET OMRÅDE<br />

Valbyparken<br />

Ryvangens Naturpark<br />

EKSOT<br />

Enghaven<br />

Ørstedsparken<br />

VÅDOMRÅDE MED TRÆER<br />

Kagsmosen<br />

Gyngemosen<br />

VÅDOMRÅDE UDEN TRÆER<br />

Kirkemosen<br />

Utterslev Mose (delområde)<br />

KIRKEGÅRDE<br />

Sundby Kirkegård<br />

Assistens Kirkegård<br />

KOLONIHAVER<br />

HF Engdal/ Engly<br />

HF Røde Mellemvej<br />

KYSTMILJØER<br />

Amager Strandpark<br />

RUDERATER<br />

Amager Fælled (delområde)<br />

Hans Egedes Gade<br />

BEFÆSTEDE AREALER<br />

Langelinje<br />

Toftegårds Plads<br />

BEBYGGET<br />

Sankt Hans Torv<br />

Den biologiske naturværdi i Fælledparken er vurderet til at være lidt under middel (3,7). De største bidrag til<br />

indeksværdien for BNI bio kommer fra insekter og især mosser/laver. Men området er temmelig ensformigt, og<br />

fuglelivet er ringe. Den oplevede naturværdi er vurderet til at være lav (2,2). Det skyldes manglen på farvemosaikker,<br />

vand og spiselige bær/frugter. Lydniveauet og -kvaliteten er neutral. Foto Flemming Rune.<br />

Hans Egedes Gade er et eksempel<br />

på et ruderat. Her<br />

blev den biologiske naturværdi<br />

vurderet sjettehøjest<br />

blandt de 22 testområder<br />

(4,6). På det gamle, åbne,<br />

men noget forstyrrede areal,<br />

har mange plante-indikatorarter<br />

etableret sig, insektlivet<br />

er overraskende rigt og<br />

på de gamle vejtræer langs<br />

arealets kant vokser ganske<br />

mange mosser og laver. Den<br />

oplevede naturværdi er derimod<br />

vurderet som negativ (-<br />

0,25) på grund af bilos og<br />

støjgener. Foto Flemming<br />

Rune.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 23


ebygget areal. Fordeling af<br />

lokaliteter på biotoptyper<br />

fremgår af tabel 2.<br />

Forbedre kvaliteten<br />

Med indeksering af bynaturen<br />

skærpes opmærksomheden på<br />

de parametre der undersøges.<br />

Det er nærliggende at søge<br />

forklaringer på hvorfor nogle<br />

måske tilsyneladende ens områder<br />

giver vidt forskellige indekstal.<br />

En gennemgang af de bagvedliggende<br />

registreringer kan<br />

give inspiration til at forbede<br />

bynaturens kvalitet. F.eks. viste<br />

feltafprøvningerne at potentialet<br />

for at give bybefolkningen<br />

smagsoplevelser generelt<br />

er dårligt udnyttet.<br />

Udsigt og muligheden for at<br />

se tingene lidt fra oven er ligeledes<br />

kun udnyttet i begrænset<br />

omfang. I buskdominerede<br />

områder og i de træbevoksede<br />

vådområder er der generelt<br />

meget begrænset udsyn. Det<br />

kunne forbedres ved at etablere<br />

sigtelinjer gennem vegetationen.<br />

Bruges i alle byer<br />

Ideen med at udvælge og registrere<br />

indikatorer og sammenstille<br />

resultaterne i et indeks<br />

kan benyttes i alle byer. Det<br />

skal blot tilstræbes at de udvalgte<br />

indikatorer er udtryk for<br />

de forhold man ønsker at inkludere<br />

i undersøgelsen lokalt.<br />

Den praktiske organisering og<br />

24<br />

strukturering af arbejdet kan<br />

der hentes inspiration til i undersøgelsesrapporten<br />

der også<br />

har tidsforbrug og forslag til<br />

feltskemaer med.<br />

Det er klart at en beregning<br />

af bynaturindeks ikke kan erstatte<br />

hverken overvågningsprogrammer<br />

for sjældne arter<br />

eller løbende registrering af<br />

andre specifikke miljøforhold.<br />

Men beregningen kan - rigtigt<br />

anvendt - give inspiration til<br />

prioriteringen af ressourcerne i<br />

bynaturforvaltningen.<br />

Bynatur-indekser kan være<br />

med til at give et overblik over<br />

‘resultatet’ af den vrimmel af<br />

tiltag i forvaltningen af vore<br />

grønne områder i byerne som<br />

der hvert år anvendes store<br />

summer på. Og måske kan sådanne<br />

indekser være et redskab<br />

til at skabe mere politisk<br />

forståelse for den store udfordring<br />

det er at skabe varierede,<br />

biologisk velfungerende<br />

og oplevelsesrige grønne områder<br />

i byerne.<br />

KILDE<br />

Flemming Rune og Tove Hels (2004):<br />

Udvikling af bynaturindeks (BNI) - Naturvurdering<br />

i Københavns Kommune.<br />

Park- og Landskabsserien nr. 37, Skov<br />

& Landskab, Hørsholm, 96 sider, ill.<br />

Den biologiske naturværdi i buskadserne<br />

på Amager Fælled (herover)<br />

er vurderet til 4,1 og den oplevede<br />

naturværdi til hele 6,6. Der<br />

er mange pattedyr og fugle, fredeligt,<br />

frisk luft, mange bær og<br />

frugter og vide udsigter.<br />

Foto: Flemming Rune.<br />

De biologiske værdier på Toftegårds<br />

Plads (herunder) er særdeles<br />

sparsomme. Området scorede lavest<br />

i undersøgelsen, hvad angår<br />

både biologisk (1,0) og oplevet<br />

naturværdi (-2,75). Der fandtes<br />

næsten ingen indikatorer, og den<br />

voldsomme trafik gennem området<br />

gør det plaget af støj og bilos.<br />

Foto: Flemming Rune.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Støjsvag og bærbar<br />

benzin-løvblæser<br />

Husqvarna rygbårne 356BTX er<br />

en lydsvag, men alligevel kraftig<br />

benzindrevet løvblæser til<br />

professionelt brug. Producenten<br />

kalder redskabet markedets<br />

støjsvageste hvilket bl.a.<br />

er en fordel i boligområder og<br />

på kirkegårde. Der er målt under<br />

65 dB (A) i 15 meters afstand.<br />

Det svarer til en normal<br />

samtale. Løvblæseren har integreret<br />

bæresele med brede<br />

Kærrebrænder til<br />

kantstensukrudt<br />

Ukrudtsbrænding ved kantsten<br />

kan nu foretages med manuelt<br />

betjent kærrebrænder,<br />

nemlig med Green-Flames 800<br />

Kærre Kant der har en brænderkasse<br />

tilpasset kantstenen.<br />

Arbejdshastigheden er 3-5 km/<br />

t, lige så hurtigt som med en<br />

traktormonteret brænder.<br />

Brænderen kan monteres på<br />

begge sider af kærren, så den<br />

kan arbejde i begge retninger.<br />

Den vejer 44 kg uden gasflasker,<br />

har variabel effekt op til<br />

175 kW og elektronisk flammekontrol.<br />

Tlf. 4353 1800.<br />

stropper for at forhindre belastning<br />

af skuldre, arme og<br />

hænder. Redskabet har luftrensesystem<br />

som skulle rense<br />

op til 97% snavs og partikler.<br />

www.husqvarna.skov-have.dk.<br />

For 5. år i træk !<br />

Danmarks mest solgte<br />

entreprenørmaskiner<br />

www.jcb.dk<br />

JYLLAND:<br />

Holmegade 58,<br />

6990 Ulfborg<br />

Tlf. 97 49 16 00<br />

FYN:<br />

Industrivej 11,<br />

5492 Vissenbjerg<br />

Tlf. 64 47 22 20<br />

Verdensmester<br />

i design<br />

ØST FOR STOREBÆLT:<br />

Kobbervej 2, Benløse,<br />

4100 Ringsted<br />

Tlf. 57 67 12 00<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 25


Kornkurver på<br />

den rigtige måde<br />

Faglige usikkerheder kan give problemer med<br />

at holde de formelle krav<br />

Kornstørrelsesfordelingen er<br />

den vigtigste måde at beskrive<br />

grus og sten på. Og den<br />

vises grafisk klart med kornkurver.<br />

Man kan i et blik danne<br />

sig et klart billede og se om<br />

en kurve for et aktuelt materiale<br />

ligger inden for de normsatte<br />

grænser.<br />

Derfor er kornkurver også<br />

meget almindeligt brugt. Problemet<br />

er bare at de bruges<br />

forskelligt og ikke altid helt<br />

rigtigt. F.eks. definerer den<br />

nye BIPS-anvisning 0-8 mm lergrus<br />

på en måde så de største<br />

korn - maksimalkornstørrelsen<br />

- kan være helt nede på 3 mm.<br />

Der må heller ikke være ét<br />

korn over 8 mm. Det gør i<br />

praksis fraktionen mindre.<br />

Et spillerum<br />

Et sorteret grus- og stenmateriale<br />

sammensættes af fraktioner<br />

der defineres af sigternes<br />

masker. Når et materiale har<br />

passeret en sigte med f.eks. 8<br />

mm masker, har man et 0-8<br />

mm materiale. 8 mm kaldes da<br />

maksimalkornstørrelsen.<br />

Men det er ikke altid nok at<br />

kræve 0-8 mm, for måske er<br />

der næsten ingen korn fra 4 til<br />

8 mm. For at sikre sig dét, skal<br />

der være krav til hele kornstørrelsesfordelingen.<br />

Det kan kla-<br />

26<br />

res ved hjælp af dobbelte<br />

grænseværdier (f.eks. som et<br />

dobbelt kurvebånd), tilladelige<br />

mængder over- og underkorn<br />

samt U-tal der regulerer kornkurvens<br />

hældning. Det sikrer<br />

på forskellige måder at grusgraven<br />

har et spillerum at holde<br />

sig inden for.<br />

Når man bestiller et 0-8 mm<br />

materiale forventer man normalt<br />

at der faktisk er korn op<br />

til 8 mm. Men det behøver der<br />

altså ikke at være efter kurvebåndene<br />

i BIPS. Hvis man skal<br />

være sikker på dét, skal den<br />

venstre grænsekurve ende i 8<br />

mm. Ikke den højre. Dén skal i<br />

stedet dreje til højre og tillade<br />

plads til nogle korn over 8 mm.<br />

Overkorn<br />

For stabilt grus (0-31,5 mm) har<br />

DS 401 i årevis foreskrevet en<br />

dobbelt kornkurve der stoppede<br />

ved 90%. Det gav plads<br />

til overkorn på op til 63 mm. I<br />

Vejdirektoratets nyeste regler<br />

for stabilt grus er kurvesættet<br />

gjort mere konsekvent. Den<br />

venstre grænsekurve slutter nu<br />

i 31,5 mm. Maksimalkornstørrelsen<br />

er altså altid mindst 31,5<br />

mm. Som før er der plads til<br />

overkorn på op til 63 mm.<br />

Kurverne for stabilt grus er<br />

baseret på den ny europæiske<br />

STABILT GRUS. Vejreglerne angiver kornstørrelsesfordelingen<br />

for stabilt grus (0-31,5 mm) som et komplet kurvesæt. Maksimalkornstørrelsen<br />

er altid mindst 31,5 mm. Det er denne egenskab<br />

der definerer materialet. Derudover defineres 25% overkorn op<br />

til 63 mm. Det definerer slutningen på det andet kurvebånd.<br />

Kornstørrelsesfordelingen er baseret på DS/EN 13285 med kategorierne<br />

G C for kornkurve og OC 75 for overkorn.<br />

0-8 mm lergrus i Frederiksberg Have. Mønten er 26 mm bred.<br />

LERGRUS<br />

SORT. De sorte grænsekurver er dem som BIPS angiver for 0-<br />

8 mm lergrus. I praksis bliver det gerne mindre fordi spillerummet<br />

for maksimalkornstørrelsen er 3-8 mm. Hvis højre<br />

kurvebånd stoppede ved f.eks. 90% (= nomimel makimalkornstørrelse)<br />

så overkorn kunne ‘slippe ud’, ville der være<br />

mere rum til en reel 0-8 mm fraktion.<br />

BLÅT. Kornkurve for Slotsgrus (0-8 mm lergrus) fra Stenrand<br />

Grudgrav 31.3.2005. Kornkurven falder lidt uden for de sorte<br />

grænsekurver med 1,9% overkorn.<br />

RØDT. Med rødt er vist alternative kornkurvegrænser hvor<br />

maksimalkornstørrelsen er mindst 8 mm. Kurvebåndene er i<br />

øvrigt baseret på DS/EN 13285. Kurverne følger her kategorien<br />

OC90 der tillader 10% overkorn op til 11,2 mm samt kategorien<br />

GB for den øvrige kornkurve. Finstofindholdet<br />

(


grusstandard DS/EN 13285.<br />

Den angiver ikke kornkurver,<br />

men tal-intervaller for de forskellige<br />

sigter. Efter den sigte<br />

der definerer den mindste<br />

maksimalkornstørrelse (f.eks.<br />

31,5 mm for stabilt grus) anvendes<br />

begrebet ‘overkorn’.<br />

Disse krav kan dog fremstilles<br />

grafisk som kurvesæt. Det er<br />

hvad Vejdirektoratet har gjort.<br />

Med udgangspunkt i DS/EN<br />

13285 kan man også tegne alternative<br />

kurver for lergrus og<br />

samtidig sørge for at maksimalkornstørrelsen<br />

er mindst 8<br />

mm. De viser de røde kurver i<br />

figuren ‘Lergrus’.<br />

Klassisk formål<br />

At bruge begrebet overkorn<br />

som DS/EN 13285 gør, er ny<br />

praksis. Det har ellers været vane<br />

at knytte ‘overkorn’ til den<br />

situation hvor man ikke havde<br />

grænsekurver eller lignende,<br />

men kun en fraktion på f.eks.<br />

0-8 mm. Her kan ‘overkornene’<br />

definere et spillerum.<br />

DS 404 knytter overkornene<br />

til begrebet ‘nominel maksimalstørrelse’.<br />

Det er den mindste<br />

standardmaskevidde der lader<br />

mindst 90% af materialet<br />

passere. Op til 10% kan altså<br />

være overkorn. På samme måde<br />

defineres nominel minimalkornstørrelse<br />

som op til 20%<br />

underkorn.<br />

Perlesten er et eksempel på<br />

hvordan dette udnyttes. De<br />

LOGARITMISK<br />

Bemærk i øvrigt at kornkurveskemaet<br />

af praktiske grunde er<br />

logaritmisk i X-aksen (kornstørrelsen).<br />

Og at kornkurver<br />

matematisk set derfor er eksponentielt<br />

aftagende funktioner.<br />

100 %<br />

90<br />

80<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

defineres kun som 2-8 mm,<br />

men hvis disse grænser er nominelle<br />

har man et spillerum i<br />

begge ender så 2 og 8 mm<br />

ikke skal rammes præcist. Stadig<br />

er perlesten dog kun vagt<br />

defineret jf. figuren ‘Perlesten’.<br />

Uden vilje - og med<br />

Overkornene skal også tage<br />

højde for praktiske problemer<br />

i grusgraven. Der kan f.eks. let<br />

komme nogle korn med der er<br />

for store, især på grund af<br />

ødelagte masker i et sold, men<br />

også af andre årsager, f.eks. en<br />

vis sammenblanding når man<br />

graver i bunkerne. Det betyder<br />

at kornkurver tit flader ud<br />

øverst oppe. Tager kornkurvekravene<br />

ikke højde for dét, må<br />

hele kornstørrelsesfordelingen<br />

forskydes til venstre. Det kan<br />

kunden normalt ikke have nogen<br />

interesse i.<br />

Det kan grusgraven heller<br />

ikke. Her vil man gerne forskyde<br />

kornkurven til højre for at<br />

udnytte råstoffet optimalt og<br />

minimere mængden af frasorteret<br />

materiale. Problemet er<br />

at styre det. I praksis prøver<br />

man sig lidt frem, bl.a. ved at<br />

gøre maskerne lidt større end<br />

de egentligt skulle være og<br />

ved at gøre maskerne rektangulære<br />

så flere lange, flagede<br />

korn slipper igennem. sh<br />

BIPS, 2005: Beskrivelsesanvisning -<br />

landskab, befæstelser. B110.<br />

Dansk Standard, 1993: DS 404. Nomenklatur<br />

for sand-, grus- og stenmaterialer.<br />

Dansk Standard, 2003: DS/EN 13285.<br />

Vejmaterialer, ubundne blandinger,<br />

specifikationer.<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen, 2003:<br />

Opbygning af befæstelser.<br />

Vejdirektoratet, 2003: Udbuds- og<br />

anlægsforskrifter. Stabilt grus.<br />

Anders Madsen, Nymølle Stenindustrier,<br />

interview 14.4.2005.<br />

0,063 0,125 0,25 0,5 1 2 4 8 16 31,5<br />

mm<br />

63<br />

PERLESTEN. Rødt markerer det felt som perlesten skal ligge inden<br />

for hvis 2-8 mm er nominelle grænser. Kurverne kan dog<br />

tage mange forløb i det røde felt. Det kan reguleres ved at snævre<br />

grænsekurven ind eller ved at opstille et U-tal der udtrykker<br />

kornkurvens gennemsnitlige hældning mellem 10% og 60%.<br />

Den kan f.eks. være højst 2 (= den grønne streg). Det er i geoteknikken<br />

den generelle grænse for ‘enskornede’ materialer.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 27


Vintervejens salt<br />

Snildere salttyper, udbringningsformer og materiel kan mindske vejsaltets miljøgener<br />

Fra ét til over to kg salt pr.<br />

kvadratmeter vej. Mellem<br />

200.000 og 400.000 tons salt i<br />

alt om året. Det er hvad der<br />

hvert år bruges for at sikre trafikken<br />

i Danmark. Det har forbedret<br />

fremkommelighed og<br />

trafiksikkerhed, men har også<br />

skabt problemer, ikke mindst<br />

for træer og buske langs vejene.<br />

Det har ført til krav om at<br />

minimere saltforbruget hvilket<br />

igen har udviklet nye udbringningsmetoder<br />

og salttyper.<br />

Temastanden ‘Vintervejen’<br />

på Have & Landskab sætter fokus<br />

på forholdet til planterne<br />

og formidler kendskabet til de<br />

nyeste og mest moderne udbringningsmetoder,<br />

materialer<br />

og styringssystemer der er udviklet<br />

for at nedsætte forbruget<br />

af salt. Bag temastanden<br />

står en række leverandører fra<br />

Maskinleverandørerne sammen<br />

med Vejdirektoratet.<br />

De tekniske foranstaltninger<br />

skal ses i lyset af at det næppe<br />

er politisk muligt at reducere<br />

saltforbruget ved at acceptere<br />

glattere veje. Tværtimod har<br />

der i mange år været tendens<br />

til at øge de såkaldte servicemål.<br />

Det har formentligt medvirket<br />

til at hæve saltforbruget<br />

trods bedre vejrmeldinger og<br />

teknik. Der saltes præventivt -<br />

Lille væskespreder til saltlage.<br />

28<br />

og ofte unødvendigt - når der<br />

blot er lille risiko for glat føre.<br />

Udbringningsform<br />

Førhen brugte man kun tørsalt.<br />

Det fordeles langsomt, og<br />

noget blæses væk af biler og<br />

vind før det når at fugtes op<br />

og virke. Ulempen er mindst<br />

på sne og vådt underlag. Tørsaltning<br />

kræver de største doser<br />

og medfører de største saltskader.<br />

Alligevel er tørsaltning<br />

stadig almindelig på stier og<br />

fodgængerarealer.<br />

Så er det bedre med fugtet<br />

salt der består af 70% tørt salt<br />

og 30% saltlage. Det virker<br />

hurtigere og hæfter bedre og<br />

kan derfor doseres lavere og<br />

spredes ved større fart. Især er<br />

fugtet salt bedre som præventiv<br />

saltning. Det har helt afløst<br />

tørsalt på vejene.<br />

Opløst salt, dvs. saltlage med<br />

22-23% salt, fordeler sig lynhurtigt<br />

på befæstelsen og kan<br />

udbringes i de mindste doser<br />

og den største fart. Saltlage er<br />

især en fordel som præventiv<br />

saltning hvor der ikke kommer<br />

ret meget nedbør der fortynder<br />

saltkoncentrationen. Man<br />

kan med fordel feje løs sne og<br />

rim væk med en frontmonteret<br />

kost og samtidig sprede<br />

saltlagen. Saltlage er også en<br />

fordel på cykelstier hvor de<br />

smalle hjul har svært ved at<br />

fordele tørt og fugtet salt.<br />

Materiel<br />

Til både tørt og fugtet salt og<br />

saltlage findes maskiner i alle<br />

størrelser: små håndtrukne<br />

kærrer, efterløbere til små og<br />

større traktorer og lastbiler<br />

samt aggregater til montering<br />

på traktorer og lastbiler. Lave<br />

doseringer forudsætter at grejet<br />

er i orden, doserer præcist<br />

og fordeler saltet jævnt.<br />

Der er tre slags spredere: tallerkenspredere,<br />

væskespredere<br />

og valsespredere.<br />

Tallerkenspredere slynger<br />

saltet ud fra en roterende skive.<br />

De kan bruges til både tørt<br />

og fugtet salt foruden grus.<br />

Fordelen er den store spredebredde<br />

der styres af skivens<br />

omdrejning. Ulempen er at saltet<br />

kan slynges for langt væk.<br />

Væskespredere, der bruges<br />

til saltlage, består af en spredebom<br />

med nedadrettede og siderettede<br />

dyser. De fordeler<br />

saltet bedre end tallerkenspredere<br />

forudsat at dyserne fordeler<br />

væsken jævnt og ikke<br />

forstøver væsken.<br />

Valsespredere spreder tørt<br />

salt eller grus fra en roterende<br />

valse der fødes fra en behol-<br />

der. Sprederen er normalt konstrueret<br />

som en påhængsvogn.<br />

Saltet fordeles i pæne klatter i<br />

valsens bredde der kan variere<br />

fra en halv til godt 2 meter.<br />

Valsesprederen bruges normalt<br />

kun til stier og småveje.<br />

På små steder spredes saltet<br />

med hånden eller med skovl.<br />

Det betyder ofte høj dosering<br />

og dårlig spredning. I stedet<br />

for at håndsalte kan man lave<br />

en saltlage (1 del salt og 4-5<br />

dele vand) og sprede den med<br />

en kande med spredebom.<br />

Alternative midler<br />

Der anvendes næsten udelukkende<br />

det billige natriumklorid<br />

til vejsaltning. Der findes<br />

dog flere alternativer. Hertil<br />

hører bl.a. urea (CH 2NH 2), calciumnitrat/kalksalpeter<br />

((CaNO 3) 2 i 4H 2O), calciumklorid<br />

(CaCl 2), andre kloridsalte<br />

samt calciummagnesiumacetat<br />

(CMA) og andre acetatsalte.<br />

De er mindre eller meget<br />

mindre skadelige ved omgivelserne<br />

end køkkensalt, men de<br />

er samtidig væsentligt dyrere<br />

og bruges derfor kun i særlige<br />

tilfælde, f.eks. på broer hvor<br />

korrosion er særlig kritisk eller<br />

hvor der er særlige miljøhensyn.<br />

De alternative salte kan<br />

samtidig have specielle for-<br />

DOSERING AF SALT<br />

Til præventiv saltning med saltlage kan man nøjes med 10<br />

ml saltlage pr. m 2 (svarende til ca. 2-3 g tør salt pr. m 2 ) hvis<br />

vejen er tør med udsigt til rim. Hvis vejen er fugtig med udsigt<br />

til rim eller frosne vejbaner, kan man gå op til 20 ml<br />

saltlage pr. m 2 (svarende til 5 g tør salt pr. m 2 ).<br />

Til præventiv saltning med fugtet salt skal der bruges 5-<br />

15 g/m 2 med 10 g/m 2 som det typiske. De 10 g er sammensat<br />

af 7 g salt og 3 g 20% saltlage hvilket giver 7,6 g tørstof. Til<br />

præventiv saltning anvendes normalt ikke tørt salt.<br />

Til saltning på allerede faldet is og sne kan de nødvendige<br />

doser være 25-30 g fugtet salt pr. m 2 og 30-40 g tørt<br />

salt pr. m 2 eller mere. Saltlage kan også bruges, men i praksis<br />

er det besværligt fordi man med de krævede store doser<br />

(ca. 90 ml lage pr. m 2 svarende til 20 g tørt salt) skal køre<br />

rundt med en alt for stor mængde lage.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


dele, f.eks. at virke i hårdere<br />

frost. Calciumklorid virker ned<br />

til ca. -20 o C.<br />

Fra udlandet kendes at indlejre<br />

salt i det tilslag der bruges<br />

i asfalt. Den altid lidt salte<br />

overflade skulle kunne forhindre<br />

is ned til 2-3 graders frost.<br />

Opvarmede belægninger (til 0<br />

gader) kendes fra bl.a. fortove<br />

i vore nordlige nabolande.<br />

Det plantevenlige grus virker<br />

ved at øge friktionen, men<br />

virkningen er svagere og mere<br />

kortvarig end saltets. Gruset<br />

kastes ret hurtigt ud i vejsiden<br />

eller trykkes ned i sneen. Doseringen<br />

på 0,2-1 kg pr. m 2 er<br />

mindst 25 gange større end for<br />

salt. Det sættes nogle naturlige<br />

begrænsninger på brugen.<br />

God beskyttelse<br />

Vækstjorden kan beskyttes<br />

med halmmåtter og lignende.<br />

Det optimale er en firkantop-<br />

stilling hvor hele plantehullet<br />

er beskyttet hele vejen rundt,<br />

hvor der er en kantsten så<br />

overfladevand løber uden om<br />

hullet, og hvor opsprøjt på beskyttelsen<br />

løber ud over kantstenen.<br />

Anvendes halmmåtter,<br />

skal der være et lag plastik der<br />

er ført ud over kantstenen.<br />

I et forsøg medførte en sådan<br />

optimal opstilling med 70<br />

cm høje halmmåtter at den tilførte<br />

saltmængde blev reduceret<br />

med 50-90% i forhold til at<br />

der ingen beskyttelse var. Med<br />

to parallelle måtter var gevinsten<br />

klart mindre, mens en<br />

keglebeskyttelse op ad stammen<br />

var næsten uden effekt. 1<br />

Afstanden fra kørebanen til<br />

planten har også stor betydning.<br />

Ved at plante mindst to<br />

meter fra vejkanten opnår<br />

man i hvert fald i milde vintre<br />

en beskyttelse der er lige så<br />

god som ved at bruge halm-<br />

Rigtigt anbragt halmmåtte der går hele vejen rundt om plantebeddet<br />

med direkte afløb til vejoverfladen. Foto: Lars Bo Pedersen.<br />

måtter i ikke-optimale opstillinger,<br />

f.eks. parallelt opstillede<br />

måtter eller kegler omkring<br />

stammen. Det var konklusionen<br />

af et feltforsøg i 1997-98<br />

hvor man bl.a. konstaterede at<br />

der nærmest vejkanten blev<br />

tilført 500-1000 gram salt pr.<br />

m 2 , men at koncentrationen<br />

hurtigt aftog udefter. 2<br />

En undersøgelse i 1997-98 viste<br />

at 60% af alle vejforvaltninger<br />

da brugte saltbeskyttende<br />

foranstaltninger. Mange<br />

mente dog at f.eks. halmmåtters<br />

værdi ikke stod mål med<br />

udgifterne. Så lod man hellere<br />

være med at plante dér hvor<br />

saltningen kunne være en afgørende<br />

trussel. Ud over halmmåtter<br />

blev der brugt gummimåtter,<br />

plastarmerede presenninger,<br />

gitterriste med plast og<br />

tætvævet net. 3<br />

Saltet i planterne<br />

Vejsaltet overføres til planterne<br />

på to måder. Det kan ske<br />

med smeltevandet når det siver<br />

ned i jorden hvor saltet optages<br />

af rødderne. Og det kan<br />

ske som sprøjt (store dråber)<br />

eller aerosoler (fine dråber og<br />

tørre partikler) der hvirvles op<br />

af trafik og blæst og sætter sig<br />

på de overjordiske plantedele.<br />

Her har optaget via knopper<br />

og blad-ar ligeså stor betydning<br />

som optaget gennem det<br />

langt større barkareal.<br />

Vejsalt skader et træ på tre<br />

forskellige måder. For det første<br />

ved en osmotisk virkning<br />

hvor jordens salt tiltrækker og<br />

holder på vandet så træet ud-<br />

Træerne bydes barske vilkår og<br />

saltningen er ofte den værste<br />

skurk. Skaderne kan dæmpes ad<br />

teknisk vej, f.eks. ved først at salte<br />

når sneen er ryddet. Hvis saltet<br />

skal tø sne bort, kræves langt<br />

mere salt.<br />

sættes for tørke. For det andet<br />

ved at træet optager så mange<br />

salt-ioner (klor og natrium) at<br />

de optræder i giftige koncentrationer<br />

i plantens celler. Og<br />

for det tredje ved at stort overskud<br />

af natrium skaber en ubalance<br />

i næringsstofforsyningen<br />

hvor træet får for lidt af andre<br />

stoffer, f.eks. af kalium der ligner<br />

natrium meget og fejlagtigt<br />

optages som sådant.<br />

Forsøg med småtræer i 2-3<br />

års alderen har vist at planterne<br />

generelt skades mest via<br />

jorden, og at de værste skader<br />

er de synlige misfarvninger,<br />

den hæmmede fotosyntese og<br />

den forstyrrede vandhusholdning.<br />

På grund af fordampningen<br />

koncentreres saltet stærkt<br />

i bladene. Forsøget viste også<br />

at jo mere salt der vaskes ud af<br />

jorden med forårsnedbør og<br />

vanding, desto bedre for planterne.<br />

Er udvaskningen lille<br />

kan saltkoncentrationen øges<br />

hen over sommeren og belaste<br />

træernes vækst. 4<br />

I samme forsøg blev der<br />

brugt fire testarter hvor bøg<br />

blev vurderet som mest følsom<br />

fulgt af lind, ær og hestekastanie.<br />

4 I et saltningsforsøg i 1982-<br />

84 blev eg vurderet som relativ<br />

robust i forhold til de tre andre<br />

testarter lind, elm og birk. 5 sh<br />

Artiklen er en baggrundsartikel for<br />

temaet ‘Naturen på golfbanerne’ på<br />

udstillingen Have & Landskab der<br />

holdes i Slagelse 31. august - 2.<br />

september 2005. Se nærmere på<br />

www.HL5.dk.<br />

KILDER<br />

1) Pedersen, L.B. (1999) Halmmåtter<br />

som saltbeskyttelse. Videnblad 5.23-6.<br />

Skov & Landskab.<br />

2) Pedersen, L.B. m.fl. (1999): Saltskader<br />

og afstanden til vejkanten. Videnblad<br />

5.23-7. Skov & Landskab.<br />

3) Randrup, T.B. (1999): Beskyttelse<br />

mod vejsalt. Videnblad 5.23-5. Skov &<br />

Landskab.<br />

4) Saxe, Henrik m.fl. (2000): Vejsalt optagelse<br />

i træer. Videnblad 5.23-9. Skov<br />

og Landskab.<br />

5) Dragsted, J. (1988): Undersøgelse af<br />

nogle løvtræarters reaktion på saltbelastning.<br />

Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong>.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 29


Golf i historisk landskab<br />

Ny bane mellem Ledreborgs gravhøje udtryk<br />

for ny tendens blandt godsejere<br />

30<br />

Skitse til golfbanen ved<br />

Ledreborg gengivet fra<br />

lokalplanforslaget.<br />

Rosenrød vokshat er en sjælden overdrevssvampe, der er truet.<br />

Rødliste efter nye IUCN-regler<br />

Ud af 2209 plante- og dyrearter,<br />

som Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

har nyvurderet, er de<br />

558 truet i større eller mindre<br />

grad og siden 1850 er 66 af<br />

dem helt forsvundet. Det viser<br />

den nyeste ‘rødliste’ som Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser offentliggjorde<br />

31. marts.<br />

Den forrige rødliste fra 1997<br />

omfattede 10.598 arter ud af<br />

de i alt ca. 30.000 plante- og<br />

dyrearter som menes at leve i<br />

Danmark. Nu er der indført<br />

nye og mere objektive og arbejdskrævende<br />

målemetoder<br />

fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation<br />

IUCN.<br />

Det er på dette grundlag at<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

har vurderet de første 2209 ar-<br />

NORD<br />

ter. Fremover vil Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser hvert år i<br />

marts måned offentliggøre<br />

flere nyvurderede arter som tilføjes<br />

‘Den danske Rødliste’<br />

som listen herefter hedder.<br />

Efter de nye vurderinger må<br />

bl.a. urfugl antages at være<br />

tabt for den danske fauna,<br />

mens sort stork og fiskeørn<br />

måske er under genindvandring.<br />

Tre fuglearter er vendt<br />

tilbage til Danmark som ynglefugle<br />

efter 1997: drosselrørsanger,<br />

engsnarre og skestork - de<br />

to sidste begunstiget af en aktiv<br />

forvaltning af deres levesteder,<br />

herunder genopretningen<br />

af Skjern Å. Generelt er<br />

antallet af truede arter tilsyneladende<br />

faldet lidt.<br />

Banen skal slynge sig mellem gravhøjene på 120 ha af slottes jord.<br />

En golfbane er på vej i en af<br />

landets flotteste herregårdsmiljøer<br />

og midt i et historisk<br />

guldalderlandskab: Ledreborg<br />

på Midtsjælland. Lejre<br />

Kommune har vedtaget lokalplan<br />

og kommuneplantillæg<br />

for ‘Golfbanen på Ledreborg<br />

Gods’ hvor banen skal slynge<br />

sig mellem gravhøjene på 120<br />

ha af slottets jord. Ledreborg<br />

Palace Golf A/S hedder selskabet<br />

bag - som selveste Peter<br />

Schmeichel har skudt penge i.<br />

Den 18 + 9 hullers golfbane<br />

skal ligge på de skovomkransede<br />

marker nord for slottet<br />

med klubhus nærmest slotsbygningerne.<br />

Området er fredet,<br />

men fredningsdokumentet<br />

fra 1973 undtager netop<br />

golfbane. Ifølge lokalplanen er<br />

det sigtet at bevare det karak-<br />

teristiske herregårdslandskab,<br />

og at roughen så vidt muligt<br />

skal fremstå som naturarealer.<br />

Ifølge Landbrugsavisen (22.<br />

4.05) har flere godsejere fået<br />

samme gode idé, bl.a. på<br />

Steensballegaard ved Horsens<br />

hvor der dog endnu ikke er lavet<br />

lokalplan. Det er der på<br />

Gyldensteen ved Bogense hvor<br />

banen nu anlægges sammen<br />

med 120 feriehuse.<br />

Også flere andre golfbaneprojekter<br />

er på bedding. Bl.a.<br />

har Naturklagenævnet sagt<br />

god for en bane på et fredet<br />

areal på Vestamager. Også<br />

Løgstør, Herning, Outrup og<br />

Bornholm har baner på vej. I<br />

foråret har Aabenraa Golfklub<br />

åbnet ny bane ved Løjt Feriecenter,<br />

og Trelleborg Golfklub<br />

har åbnet bane ved Slagelse.<br />

Syv udstillere på en fælles stand<br />

Syv virksomheder er - ud over at have deres egne stande -<br />

gået sammen om en fælles stand på udstillingen Have og<br />

Landskab der holdes i Slagelse 31. august til 2. september.<br />

Virksomhederne repræsenterer vidt forskellige områder der<br />

supplerer hinanden i have- og landskabsprojektering.<br />

„Det er derfor en oplagt idé at udstille i fællesskab. På<br />

standen vil produkterne være kombineret i et egentligt anlægsprojekt<br />

som giver kunder og andre interesserede en<br />

unik chance for at se de mange muligheder,“ oplyser virksomhederne:<br />

Louis Poulsen Lighting A/S (belysning), RGS 90<br />

A/S (granit), Byggros A/S (støttemure m.m.), Kompan A/S<br />

(legepladsudstyr), Prodana A/S (græs), Fynstegl A/S (klinker)<br />

og Birkholm Planteskole A/S.<br />

De er alle medlemmer af et sponsorforum tilknyttet Danske<br />

Landskabsarkitekter hvorfra landskabsarkitekterne Peter<br />

Juhl og Steen Bisgaard designer den 300 m 2 store stand.<br />

Elektronisk udbud i nye EU-direktiver<br />

EU’s nye udbudsdirektiver<br />

trådte i kraft ved årsskiftet. De<br />

tager især højde for at bruge<br />

elektronisk kommunikation i<br />

udbud og tilbud og ligestiller<br />

elektroniske og traditionelle<br />

medier forudsat det elektroniske<br />

udstyr er almindeligt tilgængeligt.<br />

Direktivet gør det<br />

også muligt at stramme tidsfristerne<br />

når man bruger elektronisk<br />

udbud. Det er også mu-<br />

ligt at gøre på andre måder,<br />

bl.a. ved at forhåndsmeddele<br />

at et udbud er på vej. I Stadsog<br />

Havneingeniøren 4/2005<br />

vurderer Niels Nielsen og Ole<br />

Schiødt, Emcon A/S, at direktiverne<br />

vil anspore til at bruge<br />

elektroniske medier og at regeringen<br />

nok snart vil gøre det<br />

obligatorisk med elektronisk<br />

udbud lige som med elektronisk<br />

fakturering.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


SOM MAN SER DET<br />

Uddrag af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, marts 05.<br />

Uddrag af Landbrugsavisen 8.4.04<br />

Hvordan prioriteres de oplysninger der er<br />

grundlag for en artikel? Hvad trækkes<br />

frem i overskrifter? Hvad udelades? Det<br />

afgøres bl.a. af ‘vinklingen’ i forhold til<br />

bladets profil og målgruppe. Men vinklingen<br />

bør udføres sobert hvis den ikke skal<br />

fedtes ind i gustne politiske hensigter.<br />

Evalueringen af naturopretningen af<br />

den ydre Skjern Å-dal blev i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

fremhævet for den landskabelige og friluftsmæssige<br />

gevinst i form af unik floddalsnatur<br />

og rigt fugleliv. Den hidtil mindre<br />

succes med at dæmpe udledningen af<br />

næringssalte nævnes først i næste afsnit<br />

og suppleres med en plausibel forklaring.<br />

Landbrugsavisen fokuserer netop på<br />

næringssaltene markeret af den kritiske<br />

overskrift om at ådalen ‘dumper’ som næringsfilter.<br />

Der anføres ikke nogen mulig<br />

forklaring. I stedet beskrives den ellers positive<br />

udvikling i ørred- og laksebestanden<br />

som en delvis fiasko - fordi de flere fugle<br />

spiser flere fisk. Først til allersidst nævnes<br />

at det er lykkedes at genskabe naturområdet<br />

og øge den rekreative værdi.<br />

Landbrugsavisens vinkling spejler landbrugets<br />

almindelige modstand mod naturgenopretning.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s vinkling viser<br />

det landskabelige og rekreative udgangspunkt.<br />

Er bladene sobre nok, eller<br />

stikker det gustne politiske overlæg sit<br />

kedelige fjæs frem? sh<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 31


32<br />

Håndværkere presses til gratis arbejde<br />

Håndværkere skal sige fra og afsløre de korrupte embedsmænd<br />

Penge under bordet, et nyt badeværelse i<br />

privaten eller en smart mobiltelefon.<br />

Håndværkere kan møde afpresning når de<br />

skal have et job i det offentlige eller i et boligselskab.<br />

Observer Danmark har i en undersøgelse<br />

for Dansk Byggeri og Politiken spurgt 2100 af<br />

Dansk Byggeris 6000 medlemmer. Af de 608<br />

der svarede havde 6,7% på et tidspunkt oplevet<br />

krav om modydelse for at få et job.<br />

Modydelsen var som regel et arbejde til under<br />

50.000 kr. i ordregiverens private hjem<br />

Dansk Byggeri opfordrer virksomhederne<br />

og deres ansatte til at stå frem med navne på<br />

de embedsmænd og offentligt ansatte der<br />

forlanger økonomisk gavmildhed for at give<br />

håndværkerne en ny opgave. Se undersøgelsen<br />

på www.danskbyggeri.dk.<br />

I Stads- og Havneingeniøren 4/2005 får undersøgelsen<br />

denne kommentar fra redaktør<br />

Michael Nørgaard Andersen: „Måske kunne<br />

det være tiltrængt med en undersøgelse af<br />

om virksomheder uopfordret tilbyder ansatte<br />

i tekniske forvaltninger og boligselskaber forskellige<br />

ydelser - med en forventning om at et<br />

sådan tilbud kan udløse en ordre?“<br />

En tilsvarende spørgeskemaundersøgelse<br />

som Håndværksrådet har udført, viser at 15%<br />

af håndværkerne har mødt et krav om at<br />

skulle levere noget til gengæld for at få et<br />

job. De fleste tilkendegiver at denne afpresning<br />

kun sker sjældent eller af og til, men når<br />

det sker, har håndværkerne som regel følt at<br />

stubfræsere<br />

Dansk produkt til professionel brug<br />

der ikke var pardon. Skemaet blev sendt til<br />

444 firmaer hvoraf 253 svarede. Se denne undersøgelse<br />

på www.hvr.dk.<br />

Økonom i Håndværksrådet Jakob Brandt:<br />

”Håndværkeren står i et dilemma. På den<br />

ene side har han ikke lyst til skulle levere ekstraydelser<br />

for at få en opgave. På den anden<br />

side kan han miste en vigtig opgave hvis han<br />

ikke indvilliger. Vores anbefaling til virksomhederne<br />

er at sige fra over for disse krav.”<br />

Før Dansk Byggeris undersøgelse havde<br />

Økonomisk Ugebrev i januar 2005 foretaget<br />

et rundspørge blandt 2400 håndværksvirksomheder.<br />

De var spurgt om de nogensinde<br />

havde ‘følt’ at det var nødvendigt med modydelser’<br />

for at vinde en offentlig opgave.<br />

Kun177 svarede hvoraf hver femte svarede<br />

bekræftende.<br />

Dette rundspørge mødte skarp kritik fra<br />

Kommunernes Landsforening bl.a. på grund<br />

af det spinkle grundlag. Formand, Ejgil W.<br />

Rasmussen, havde 31. januar denne kommentar:<br />

„Jeg vil godt understrege at hvis der<br />

findes et eneste eksempel på at en privat<br />

virksomhed mødes med krav om modydelser,<br />

bør den melde det til politiet så vi kan få det<br />

frem i lyset i stedet for at vi får disse anonyme<br />

udsagn som ingen kan bruge til noget.<br />

Jeg kender dog ikke til, at noget sådant finder<br />

sted, og jeg tror ikke det er tilfældigt at<br />

Danmark internationalt har et omdømme<br />

som et af verdens absolut mindst korrupte<br />

lande.“ sh<br />

ST 27 H ST 27 D<br />

ST 65 T<br />

& Schmidt ApS<br />

Tørring Tlf. 7580 5558 E-mail: mail@fsi.dk www.fsi.dk<br />

Større CO2-udslip,<br />

mindre syreregn<br />

De danske udslip af CO 2 og andre<br />

drivhusgasser lå i 2003 seks<br />

procent over Kyoto-protokollens<br />

basisår. Det viser en opgørelse<br />

fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

ifølge www.dmu.dk.<br />

Det ekstra udslip skyldes primært<br />

en øget eksport af elektricitet<br />

fra kraftværkerne. Ser<br />

man bort fra den, følger CO2udslippet<br />

en svagt faldende<br />

tendens, selv om transporten<br />

konstant øger sin andel. Opgørelsen<br />

viser også at de danske<br />

bidrag til syreregnen siden<br />

1990 er faldet med næsten<br />

60% som følge af skærpede<br />

udledningskrav og svovlafgift.<br />

Gartnerimuseum<br />

med pladsproblem<br />

Registrering, rengøring, opstilling<br />

og mærkning af de mange<br />

effekter som kommer fra<br />

alle dele af landet. Dette arbejde<br />

fortsætter til stadighed<br />

på Det danske Gartnerimuseum<br />

på DCJ Beder Gartnerskole,<br />

oplyste formanden, gartneriejer<br />

Erik O. Elmstrøm i sin beretning<br />

på museets generalforsamling.<br />

Man vil nu også begynde<br />

at indsamle luftfotos af<br />

gartnerier. Museet står nu med<br />

pladsproblemer, men en udbygning<br />

afhænger af velvillig<br />

sponsorstøtte.<br />

Fikse, finske<br />

læssemaskiner<br />

De små finske læssemaskiner<br />

Norcar-BSB er siden sidste efterår<br />

importeret af Norcar DK i<br />

Frederikshavn. Der er både<br />

skridstyrede og knækstyrede<br />

modeller og en firhjulsstyret er<br />

på vej. Alle har hydraulisk udskyderarm,<br />

Kubota-motor og<br />

Danfoss-hydraulik. Gode anlægsgartnermodeller<br />

er 760 og<br />

765 der løfter 1200 og 1600<br />

kg. De kan tilpasses specialredskaber<br />

som f.eks. fliselægger<br />

(billedet). Tlf. 9621 9020.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Spredning af topdressing af sand og kompostblandet sand.<br />

Græs tåler ikke kalkholdigt sand<br />

Man bør ikke bruge for kalkholdigt<br />

sand til at forbedre<br />

vækstlag på golfgreens og andre<br />

sportspladser. Kalkindholdet<br />

bør ikke være over 5%<br />

med mindre kalken har en meget<br />

træg reaktion - og det er<br />

ikke nok at bruge reaktionstallet<br />

som indikator. Det skriver<br />

græsplejekonsulent Martin Petersen<br />

i Greenkeeperen 1.2005.<br />

Kalkholdigt sand kan være et<br />

problem i Østdanmark hvor<br />

sandet kan have op til 25%<br />

kalk (kalciumkarbonat).<br />

Problemet er især risikoen<br />

for karbonatisering, dvs. de<br />

kalkudfældninger der kan opstå<br />

når store mængder kalk<br />

nedbrydes hurtigt i vækstlaget.<br />

Det er især et problem i<br />

lagdelte vækstlag med drænlag<br />

nederst. Her veksler det<br />

meget mellem vådt og tørt<br />

fordi fordampningstabet på<br />

overfladen ikke erstattes med<br />

Effektiv udtynding<br />

ny slags motorsav<br />

Motorsavssværdet er monteret<br />

på en stang. Motoren er monteret<br />

i rygstativ der via en holder<br />

og en elastisk snor også<br />

støtter stangen og holder den<br />

vandret. Hele vægten ligger<br />

dermed på hoften så arme og<br />

ben kan bevæge sig frit. Og<br />

man skærer småtræerne over i<br />

brysthøjde ved blot at styre<br />

stangen via en bøjle. Redskabet<br />

og nedskæringsformen er<br />

et forslag til en udtynding der<br />

er hurtig, billig og giver et<br />

godt arbejdsmiljø. I forhold til<br />

kratryddere er det nye redskab<br />

bl.a. lettere at gå med og belaster<br />

ikke skuldrene. Det er foreløbig<br />

kun udviklet som prototype<br />

af svenske Bengt-Åke<br />

Alriksson baseret på standardkomponenter.<br />

Arbejdet efterlader<br />

stabbe på godt en meter.<br />

Måske ikke smukt i en park.<br />

kapillært vand nedefra. Også<br />

høj biologisk aktivitet og tilsætning<br />

af spagnum øger risikoen<br />

for kabonatisering. Faren<br />

øges også når man tilsætter<br />

kalkholdigt sand til sur jord.<br />

Karbonatisering lukker mange<br />

af jordens porer og nedsætter<br />

derfor både vandkapacitet<br />

og vandgennemtrængelighed.<br />

Udfældet kalk kan også aflejres<br />

på dræn hvis virkning aftager<br />

eller endda helt stopper i<br />

ekstreme tilfælde.<br />

Kemisk set er problemet<br />

med meget kalk er at jorden<br />

bliver basisk og at flere næringsstoffer,<br />

især mikronæringsstoffer<br />

som mangan kobber<br />

og jern, bliver for utilgængelige<br />

for græsset. Det kan<br />

man gøde sig ud af med sur<br />

gødning, gødning med mikronæringsstoffer<br />

og tilsætning af<br />

spagnum, men derved øges risikoen<br />

for karbonatisering.<br />

Foto<br />

Ligemeget i en produktionsskov<br />

hvor man kun skal gøre<br />

det nødvendige. Ved næste<br />

tynding et stabbene gået ud<br />

og er lige til skubbe omkuld.<br />

Foto: Søren Ugilt Larsen.<br />

KILDE. Søren Fodgaard Ny sav til udrensning:<br />

halvering af udrensningsomkostningerne.<br />

Skoven 3.2005. Fotoet<br />

er gengivet fra ‘Skoven’.<br />

Parkdiplomuddannelsen<br />

Modul 1. Branchevilkår og<br />

opgavestyring<br />

Start d. 15. september.<br />

Modul 3. Faglig ledelse af plejeog<br />

vedligeholdelsesopgaver<br />

Start d. 22. september.<br />

Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, og ansøgningsfristen<br />

er 1. juli 2005.<br />

Introduktionsmøde d. 26. maj kl. 16-18. Tilmelding til<br />

kk@kvl.dk eller ste@kvl.dk senest 23. maj.<br />

Se mere: www.SL.kvl.dk, se under efteruddannelse.<br />

Studieleder Karsten Kring, kk@kvl.dk, tlf. 3528 1596/2345 6718<br />

Studiekonsulent Sally T. Enevoldsen, ste@kvl.dk, tlf. 3528 1608<br />

FRA VIDEN TIL HANDLING<br />

Budde sandrenser er ideal til rensning<br />

og luftning af sandet på bla. Legepladser,<br />

golfbunkers og beachvolleybaner.<br />

Mählers er Sveriges førende<br />

producent af vejudstyr.<br />

Sneplove fra 1,4 til 4,6m bredde.<br />

Vejhøvle under lastbiler<br />

samt Graider i front af traktor.<br />

Schnitt-Griffy hydraulisk grenfældnings-saks<br />

med holder der resulterer<br />

i professionel håndtering og<br />

stor sikkerhed.<br />

SCAG SIMPLY THE BEST<br />

indenfor Zero Turn og håndbetjente<br />

klippere til den professionelle<br />

bruger. SCAG fås med 3<br />

forskellige klippe systemer.<br />

AS Baugeräte udvikler og serie producerer<br />

bla. udstyr til rabatafhøvling og rabatprofilering<br />

samt pladevibrator til nye vejanlæg.<br />

Spider der klipper hvor det er belastende for<br />

menneske og maskine at færdes. Volde, fortidsminder,<br />

vandgrave og ekstremt terræn.<br />

Dücker er førende producent af<br />

maskiner til pleje og vedligeholdelse<br />

af græs og befæstede arealer.<br />

Stico stubfræser til den professionelle bruger.<br />

Stubfræseren fås med egen 18 hk<br />

motor eller til montering på gravearm.<br />

Special Maskiner v/ Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />

Special Tlf. 6256 Maskiner 1667 Fax. 6256 1607 Bil. v/ 3034 Lennart 1567 Ahlefeldt-Laurvig<br />

Tlf. 6256 www.special-maskiner.com<br />

1667 Fax. 6256 1607 Bil. 3034 1567<br />

www.special-maskiner.com<br />

VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING<br />

www.special-maskiner.com<br />

VEJARBEJDE SKOV GRÆS SNERYDNING SANDRENSNING<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 33


Byg efter landskabets karakter<br />

Med landskabskaraktervurdering og lokal områdeplanlægning kan<br />

landbrugets bygninger placeres i samklang med landskabet<br />

Landbrugets gamle bygnin<br />

ger forfalder, mens nye rejser<br />

sig på åben mark og udfordrer<br />

det kendte landskabsbillede.<br />

Men de store anlæg kan<br />

placeres i samklang med landskabet.<br />

Det kan ske ved hjælp<br />

af en lokal områdeplanlægning,<br />

der baseres på en vurdering<br />

af landskabets karakter.<br />

En sådan planlægning, der<br />

også kan bruges til andre anlæg<br />

på landet, beskrives i rapporten<br />

‘Landbrugsbygninger,<br />

landskab og lokal områdeplanlægning’<br />

som Vibeke Nellemann,<br />

Jens Abildtrup, Morten<br />

34<br />

Gylling og Christian Vesterager<br />

har lavet for Skov & Landskab.<br />

De har udviklet en analysemetode<br />

baseret på landskabskarakter<br />

til formålet: placering af<br />

stort nyt landbrugsbyggeri og<br />

naturtiltag. Denne landskabsanalyse<br />

er en vigtig byggesten<br />

i lokal områdeplanlægning og<br />

dialogen om udviklingen mellem<br />

ejere, brugere og myndigheder.<br />

Sigtet er at nye anlægs udformning<br />

og placering imødekommer<br />

landskabskarakteren.<br />

I bredere perspektiv er sigtet<br />

at give plads til landbrugets<br />

udvikling, samtidig med at der<br />

tages hensyn til landskab, natur<br />

og bomiljø inden for økonomisk<br />

realistiske rammer.<br />

Efter strukturreformen skal<br />

kommunerne ifølge det nye<br />

planlovsforslag lave sammenfattende<br />

planer for det åbne<br />

land. Kommuner får endvidere<br />

mulighed for at udpege arealer<br />

til nye landbrugsbygninger.<br />

Det vil især være vigtigt, hvor<br />

landskab og kulturhistorien er<br />

højt værdsat. Den nye model<br />

for lokal områdeplanlægning,<br />

som er baseret på dialog og<br />

frivillighed, kan udgøre et vig-<br />

Randers Fjord-området med<br />

marint forland, landsbyen Albæk,<br />

morænebakker og skov.<br />

Foto: Vibeke Nellemann.<br />

tigt nyt led i planlægningen på<br />

landet.<br />

Landbrug i opbrud<br />

Baggrunden for metoden er<br />

den strukturudvikling landbruget<br />

er midt i. Antallet af heltidsbedrifter<br />

forudsættes at<br />

falde fra 21.500 i 2000 til<br />

13.500 i 2010 samtidig med at<br />

deres størrelse stiger og der<br />

sker en specialisering. Følgen<br />

er behov for mange nye bygninger<br />

der bl.a. på grund af<br />

miljølovene flyttes væk fra<br />

landsbyerne og ud på åben<br />

mark. I nogle tilfælde flytter<br />

KORT 1<br />

LANDSKABSKARAKTER-<br />

OMRÅDER OG RUMLIG-VISUEL<br />

ANALYSE<br />

1) Det marine forland<br />

2) Havskrænter og erosionskløfter<br />

3) Rækkelandsbyer<br />

4) Åbne moræneflade<br />

5) Skovindelukke<br />

1 km<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


DIGITAL SYNLIGHEDSANALYSE<br />

Indblikszonen til et nyt gårdanlæg<br />

(kvægstald m.v. til 200 malkekøer,<br />

silo plus bolig) placeret ca. 400<br />

meter fra skræntkanten Efter Inge<br />

T. Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning.<br />

boligen med, eventuelt til et<br />

attraktivt sted væk fra driftsbygningerne.<br />

De gamle bygninger<br />

overgår til boliger eller<br />

andre formål, især i de bynære<br />

‘liebhaverlandskaber’. Ellers<br />

forfalder de rives ned. Samtidig<br />

opstår behov for at ændre<br />

markstrukturer og transportveje.<br />

Oven i kommer nye miljøkrav<br />

i form af bl.a. EU’s vandramme-<br />

og habitatdirektiv.<br />

„Disse forhold vil medføre<br />

en kraftig påvirkning af kulturlandskabernesegnskarakteristiske<br />

bebyggelses- og bevoksningsmønstre.<br />

Værdifulde kul-<br />

turmiljøer risikerer at forfalde<br />

og forsvinde, ligesom de adgangsmæssige<br />

og naturmæssige<br />

sammenhænge. Det vil<br />

derfor være en vigtig opgave<br />

at lokalisere og udforme de<br />

nye gårdanlæg og deres omgivelser<br />

så jordbrugsområderne<br />

tilføres nye bygnings- og landskabsmæssige<br />

kvaliteter,“ hedder<br />

det i rapporten.<br />

Velbevaret struktur<br />

Et område med højt værdsat<br />

landskab og kulturhistorie er<br />

området lige nord for Randers<br />

Fjord. Her er metoden prøvet<br />

PROCESDIGRAM til landskabskaraktervurdering i lokal områdeplanlægning<br />

af - dog uden den tidskrævende<br />

dialog med ejere og brugere.<br />

Området på 22 km 2 er<br />

udpræget landbrugsland. Det<br />

består af marint forland ned<br />

mod fjorden og højereliggende<br />

moræneland, med en række<br />

velbevarede landsbyer mellem<br />

de to landskabstyper.<br />

Udskiftningen omkring år<br />

1800 medførte kun en moderat<br />

gårdudflytning, og med de<br />

ret store og velstillede gårde<br />

har man længe bevaret den<br />

klassiske landsbystruktur med<br />

ældre slægtsgårde. Men ikke<br />

mere. Nu sammenlægges land-<br />

Skrivebordsundersøgelser Feltundersøgelser Resultater<br />

Udflyttet kvægbrug med bolig,<br />

og stalde til 220 malkekøer m.v.<br />

Foto: Ole Kræn Birkkjær.<br />

brugene, gamle bygninger bliver<br />

tomme og afløses af nye<br />

store byggerier der ofte placeres<br />

ude på de åbne marker.<br />

Med den ny metode har man<br />

fået et redskab til at placere<br />

dem dér hvor de ændrer landskabets<br />

karakter mindst.<br />

Landskabets karakter<br />

Landskabets karakter defineres<br />

som ‘landskabets natur- og<br />

kulturbetingede komponenter<br />

samt landskabets fremtrædelsesformer<br />

der tilsammen påvirker<br />

menneskers oplevelse’. En<br />

vurdering af denne landskabskarakter<br />

- landskabskaraktervurderingen<br />

- omfatter en<br />

landskabsanalyse og en lokaliseringsanalyse.<br />

Landskabsanalysen<br />

Landskabsanalysen bygger på<br />

en GIS-baseret kortlægning af<br />

naturgrundlaget og den kulturhistorisk<br />

betingede arealanvendelse,<br />

baseret på alment<br />

tilgængelige databaser.<br />

Kortlægningen suppleres af<br />

en rumlig-visuel analyse, hvor<br />

man - især i felten - fastslår<br />

landskabets nøgleelementer,<br />

rumlige afgrænsninger, udsigter,<br />

indsigtszoner m.v. Analysen<br />

munder ud i en opdeling i<br />

karakterområder.<br />

Den samlede kortlægning<br />

præsenteres som en landskabskarakterbeskrivelse<br />

og et analysekort<br />

med karakterområderne<br />

og vigtige landskabselementer<br />

og visuelle forhold.<br />

KORT 1 viser dette kort for<br />

prøveområdet ved Randers.<br />

Lokaliseringsanalysen<br />

Gennem lokaliseringsanalysen<br />

skal man pege på hvordan<br />

bygninger og naturtiltag kan<br />

formes og placeres, så de bedst<br />

tilgodeser landskabskarakteren<br />

og oplevelsen på stedet.<br />

Først beskrives anlægget<br />

med hensyn til bl.a. størrelse,<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 35


lokaliseringskrav og hvordan<br />

det kan påvirke landskabet visuelt,<br />

støjmæssigt m.v. Derefter<br />

vurderes landskabets sårbarhed<br />

over for anlægget,<br />

f.eks. med synlighedsanalyser<br />

og 3D-visualiseringer af alternative<br />

placeringer. Anlæggets<br />

influenszone er ikke lige stor<br />

overalt. Generelt skelnes mellem<br />

sårbare og robuste områder.<br />

Sårbarhedsanalysens resultat<br />

vises på et kort svarende til<br />

KORT 2 for prøveområdet.<br />

Herefter er man klar til at<br />

angive lokaliseringsmuligheder.<br />

KORT 3 viser dette kort for<br />

36<br />

prøveområdet. Næste skridt er<br />

at beskrive konsekvenser, bl.a.<br />

ved vurdering af fremtidsscenarier.<br />

KORT 4 viser scenarium<br />

3 for prøveområdet. Scenarier<br />

kan f.eks. vise hvordan en jordfordeling<br />

koordineret med<br />

skovrejsning kan skabe en optimal<br />

placering af udflyttede<br />

gårde og skabes nye muligheder<br />

i landskabet, oplevelsesmæssigt<br />

og driftsmæssigt.<br />

Politisk valg<br />

Hele denne proces skal dog ikke<br />

kun handle om landskabet.<br />

Sideløbende skal man analyse-<br />

re landbrugets økonomi, natur-<br />

og miljøforhold, friluftsliv<br />

m.v. Det munder samlet ud i<br />

tematiske udviklingsstrategier,<br />

f.eks. om gårdudflytning, og til<br />

allersidst i handlingsplaner.<br />

Alt i alt er det en omfattende<br />

opbygning hvor man i rapporten<br />

nøjes med at se på landskabskarakter<br />

og bedriftsøkonomi.<br />

I virkeligheden får planlæggeren<br />

kam til sit hår, men<br />

også en metode der tilpasser<br />

den velkendte landskabsanalyse<br />

til et konkret problem.<br />

Forudsætningen er dog stadig<br />

det politiske valg om det<br />

KORT 2<br />

SÅRBARHEDSANALYSE<br />

Sårbare områder er de områder<br />

hvor placering af gårdanlæg og<br />

skovrejsning vurderes at påvirke<br />

landskabskarakteren mest. Hertil<br />

hører bl.a. det marine forland (1),<br />

de gamle stenalderhavskrænter og<br />

erosionskløfter (2) samt rækkelandsbyerne<br />

(3).<br />

1 km<br />

KORT 3<br />

LOKALISERINGSANALYSE<br />

Det regnes med kun 7 heltidsbrug<br />

i 2010. De får hver tildelt placeringsmuligheder<br />

for udbygning<br />

eller udflytning, bl.a. i kombination<br />

med en ny ejendomsstruktur.<br />

KORT 4<br />

SCENARIUM 3<br />

Dette er tredje scenarium ud af<br />

ialt tre. Tre af gårdene, 3, 4 og 6,<br />

flyttes ud. Udflytningen er koordineret<br />

og koblet med jordfordeling<br />

og skovrejsning. Gårdene placeres<br />

ikke nødvendigvis på jord som de<br />

ejer i dag.<br />

betyder noget at gårdanlæg<br />

udformes og placeres i overensstemmelse<br />

med en given<br />

landskabskarakter, og om<br />

denne karakter kan beskrives<br />

objektivt nok. Det politiske<br />

valg kan ikke forklædes som<br />

en teknisk metode, men metoden<br />

kan præcisere det politiske<br />

valg og gøre det lettere at<br />

forfølge valget målrettet. sh<br />

KILDE. Vibeke Nellemann, Jens Abildtrup,<br />

Morten Gylling, Christian Vesterager,<br />

2004: Landbrugsbygninger, landskab<br />

og økonomivurdering - metoder<br />

til landskabskaraktervurdering og<br />

økonomivurdering. By- og Landskabsserien<br />

nr. 23. Skov & Landskab.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Landbrugssanering forandrer landskabet<br />

Nedrivning af gamle landbrugsbygninger<br />

og opførelse<br />

af nye store bygninger på<br />

åben mark forandrer landskabet.<br />

Ifølge formamden for<br />

Dansk Landbrugs Landsudvalg<br />

for Byggeri og Teknik, Hans<br />

Pedersen Schmidt, er der ca. 60<br />

mio. m 2 landbrugsbygninger til<br />

overs, og nok højst en tredjedel<br />

kan genbruges fornuftigt.<br />

Mindst 40 mio. m 2 bør fjernes<br />

til glæde for alle, inklusive<br />

landbruget selv, siger han til<br />

Landbrugsavisen 18.3.2005. De<br />

40 mio. mio. m 2 svarer til hver<br />

tredje-fjerde danske parcelhus.<br />

Eller til de 4000 ha der ifølge<br />

Mere end<br />

blot maskiner...<br />

Nordisk Vermeer A/S<br />

skiftede pr. 1. januar 2005<br />

navn til S&H Teknik A/S.<br />

Det er det svenske selskab<br />

Söderberg & Haak AB,<br />

der udover Nordisk Vermeer,<br />

også har opkøbt og overtaget<br />

forhandlingen og aktiviteterne<br />

af det norske Nemek.<br />

Aktiviteterne forbliver de<br />

samme, det er kun ejerskabet<br />

bag der ændres.<br />

Vi er stadig de samme, men<br />

er blevet endnu stærkere<br />

og kan tilbyde mere fleksibel<br />

styrke fremover...<br />

®<br />

Vandmiljøplan III skal udlægges<br />

til vådområder. Samtidig<br />

med saneringen af det gamle<br />

byggeri er der behov for nybyggeri<br />

fordi husdyrproduktionen<br />

samles i færre og større<br />

enheder som tit flytter ud på<br />

marken bl.a. på grund af miljøkrav.<br />

Efter Dansk Landbrugs<br />

prognoser vil et gennemsnitligt<br />

svinebrug i 2015 være på<br />

375 dyreenheder hvilket kræver<br />

ca. 1 ha stald. En gennemsnitlig<br />

malkekvægsbesætning<br />

vil være på godt 300 enheder<br />

og kræve ca. ½ ha stald. Hertil<br />

kommer gylletanke, foderlader<br />

maskinhus med mere.<br />

Landdistriktsstøtte går også til miljøet<br />

Som følge af EU’s landbrugsstøttereform<br />

bliver noget af<br />

landbrugsstøtten omdirigeret<br />

til landdistriktstøtten som i<br />

2006 får 320 mio. kr. ekstra. De<br />

skal bruges til at skabe vækst<br />

og udvikling i landdistrikterne,<br />

og det kommer også naturen<br />

og miljøet til gode. Efter forslag<br />

fra Fødevareministeriet<br />

skal der bl.a. bruges 60 mio. kr.<br />

på lugtgener og ammoniakfor-<br />

dampning der er ét af de store<br />

miljøproblemer på landet. Andre<br />

60 mio. kr. skal gå til at udvikle<br />

fødevarevirksomheder.<br />

Mindre beløb skal gå til bl.a.<br />

kultur- og fritidsaktiviteter, læplantning<br />

og fodstier skovrejsning,<br />

velfærds-, natur- og miljøværdier<br />

i de offentlige skove,<br />

initiativer med vand og natur,<br />

alternativ brug af tomme landbrugsbygninger<br />

samt turisme.<br />

Fleksibel styrke...<br />

1<br />

2<br />

3<br />

1: BC 1000 XL<br />

2: SC 60 TX<br />

3: BC 150<br />

4: SC 352<br />

5: BC 2000 XL<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 37<br />

4<br />

5<br />

Kontakt os for yderligere information...<br />

Paltholmvej 100 • 3520 Farum<br />

Tel. 44 99 11 88 • Fax. 44 95 55 88<br />

www.shteknik.dk<br />

A<br />

<strong>Miljø</strong>rigtigt anvendelse<br />

af træ til f. eks.<br />

● Beklædning af facader<br />

● Legepladsudstyr<br />

● Hegnsløsninger<br />

● Terrassebrædder<br />

● Palisadevægge<br />

B<br />

Bygningen (foto A+B) er ”Videnpark Trekantsområdet”<br />

tegnet af Friis & Moltke, Århus


Europas haveudstillinger<br />

Vil man kombinere ferie med haveudstilling er der mange muligheder, især i England<br />

Af Ole Fournais, DCJ - Beder Gartnerskole<br />

Som altid byder dette sommerhalvår<br />

på nogle spændende<br />

udstillinger. Herhjemme<br />

ser alle grønne fagfolk frem til<br />

‘Have og Landskab’ i Slagelse i<br />

slutningen af august, men for<br />

dem der vil kombinere en ferietur<br />

med en have- eller gartnerudstilling,<br />

er der bl.a. følgende<br />

muligheder, ikke<br />

mindst i England:<br />

Chelsea Flower Show<br />

LONDON, ENGLAND<br />

Som altid holder det kongelige<br />

engelske haveselskab det traditionsrige<br />

og stærkt besøgte<br />

blomstershow ‘Chelsea Flower<br />

Show’ i maj, i år 24.-28. maj. På<br />

den såkaldte ‘Preview day’ den<br />

23. maj, er der dog kun adgang<br />

for den kongelige familie.<br />

Udstillingen har siden 1913<br />

tiltrukket et utal af udstillere<br />

og skabt voldsomme trafikproblemer<br />

i den sydvestlige del af<br />

London city. Udstillingens rødder<br />

er endnu ældre, idet blev<br />

holdt i Kensington fra 1862.<br />

I år deltager 600 udstillere<br />

inden for alle dele af gartnerierhvervene.<br />

Der laves 20 temahaver,<br />

6 modehaver, 9 gårdha-<br />

38<br />

ver, 6 byhaver og 8 blomsterhaver.<br />

De opstillede telte dækker<br />

godt 6 fodboldbaner, og 5<br />

km vandledninger etableres på<br />

det 11 acres store areal. Hele<br />

projektet kræver 800 personers<br />

arbejde i 3-4 uger for at<br />

være klar den 24. maj, hvor<br />

man forventer godt 160.000<br />

gæster. www.rhs.org.uk. Adgang:<br />

36 pund.<br />

Hampton Court Palace<br />

Flower Show<br />

HAMPTON COURT, ENGLAND<br />

Gennem de senere år har denne<br />

udstilling af indlysende<br />

grunde fået større og større<br />

opmærksomhed. De store<br />

åbne arealer i det omfattende<br />

slotskompleks danner en perfekt<br />

ramme om en haveudstilling:<br />

Masser af plads, gode kollektive<br />

trafiksystemer og tusindvis<br />

af parkeringspladser.<br />

Sidste år fik arrangementet<br />

voldsom mediedækning da det<br />

i anledning af det engelske haveselskabs<br />

200 års jubilæum<br />

var blevet udvidet - meget passende<br />

til de ca. 185.000 gæster<br />

på fem dage. Desuden rummede<br />

de over 50 temahaver man-<br />

ge nye tendenser med mere<br />

økologisk tænkning end vanligt<br />

i det - også på dette område<br />

- traditionsrige England.<br />

Igen i år ventes temahaverne<br />

at vise fornemme eksempler<br />

på plantesammensætninger,<br />

men også brede vifter af<br />

både almindelige og mere<br />

ukendte planter. På belægningssiden<br />

er der de senere år<br />

blevet udstillet flere og flere<br />

naturmaterialer som granit,<br />

sand- og kalksten, skifer, marmor<br />

og træ. Til gengæld ser<br />

man også her alskens skrammel<br />

som havefigurer, glasnips,<br />

plastikprodukter o.lign. som er<br />

den helt store salgssucces i<br />

England.<br />

I engelske havekredse har<br />

man gennem efterhånden en<br />

del år diskuteret de ideer om<br />

økologi og naturhensyn som<br />

bl.a. prins Charles har lagt til<br />

grund for driften af have og<br />

marker på sit gods Highgrove.<br />

Det er oplagt at nogle garvede<br />

havefolk og gartnere mener at<br />

prinsens have er præget af rod<br />

og ukrudt, mens andre mere<br />

bemærker de smukke og harmoniske<br />

velfungerende plan-<br />

Hampton Court Palace Flower Show fik i 2004 besøg af 185.000 gæster der her flokkes om en temahave.<br />

tegrupper. I 2004 var der projekteret<br />

flere temahaver med<br />

udgangspunkt i denne debat,<br />

og flere indlæg i engelske havemagasiner<br />

tyder på at også i<br />

2005 vil dette emne blive centralt<br />

i flere projekter.<br />

For at undgå det store publikumspres<br />

er udstillingen i 2005<br />

udvidet til seks seks dage, 5.-<br />

10. juli. Adgang: 23 pund.<br />

Tatton Park Flower Show<br />

MANCHESTER, ENGLAND<br />

I flere årtier har det engelske<br />

haveselskab også haft stigende<br />

succes med en tilsvarende udstilling<br />

på det store gods, Tatton<br />

Park syd-vest for Manchester,<br />

hvor der heller ikke er<br />

langt til store byer som Liverpool,<br />

Birmingham og Leeds.<br />

På et ca. 10 ha stort areal<br />

ved den smukke park viser udstillerne<br />

utallige eksempler på<br />

moderne design i havesammenhæng<br />

med ønsket om en<br />

god placering blandt de såkaldte<br />

‘Top-gardens’. Som altid<br />

i England præges både udstillingerne<br />

og temahaverne af<br />

kvalitetsplanter, men priserne<br />

er heller ikke lave.<br />

Tatton Park-udstillingen er<br />

blevet bedre og bedre med<br />

årene og besøges i tilfælde af<br />

godt vejr let af 400.000 personer<br />

på de fem åbningsdage.<br />

Da Tatton ligger midt i et stort<br />

landbrugsområde, og da udstillingen<br />

derfor også rummer<br />

mange dyr, tiltrækker showet<br />

med god grund mange børnefamilier<br />

fra nær og fjern. Adgang:<br />

20 pund.<br />

London Flower Shows<br />

LONDON, ENGLAND<br />

I Lawrence Hall i bydelen<br />

Westminster har Londons lokale<br />

gartnere og havecentre I<br />

mange år haft deres faste udstillingssted.<br />

Året rundt holdes<br />

yderst varierende tema-udstillinger<br />

med alt lige fra fokus på<br />

enkelte planter over plantegrupper<br />

til sammensætninger<br />

af planter.<br />

I 2005 er temaet i april rho-<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


dodendron og kamelia, først i<br />

september især glemte stauder,<br />

senere i september orkideer,<br />

i oktober løgplanter og i<br />

november frugter og udsmykning.<br />

RHS-Gardens<br />

FIRE STEDER I ENGLAND<br />

Det engelske haveselskab Royal<br />

Horticultural Society holder<br />

som altid sine egne fire udstillingshaver<br />

åbne hele sæsonen:<br />

Wisley, lige syd for London,<br />

hvor ringmotorvejen M25<br />

krydser hovedvej A3, Rosemoor<br />

i Devon i Sydvestengland<br />

mellem Bath og Plymouth,<br />

Hyde Hall nordøst for London<br />

nær Chelmsford samt Harlow<br />

Carr i North Yorkshire nord for<br />

Leeds<br />

Disse haver byder på meget<br />

fine samlinger af planter og på<br />

spændende kombinationer af<br />

kendte og mindre kendte<br />

planter. Samtidig ligger de fordelt<br />

ud over England, så det er<br />

relativt let for alle have- og<br />

planteinteresserede at besøge<br />

dem. Normalt er der hver lørdag<br />

og søndag et mylder af<br />

gæster. Derfor anbefales hverdage<br />

i stedet.<br />

Courson Pratique<br />

LOIRE-DALEN, FRANKRIG<br />

I mere end 300 år har de franske<br />

gartnere og havefolk i<br />

Loire-dalen 200-400 km sydvest<br />

for Paris haft tradition<br />

ikke mindst for de verdensbe-<br />

rømte barokanlæg. Samtidig<br />

har man besøgt hinanden for<br />

at få inspiration og derfor opstod<br />

for ca. 200 år siden ideen<br />

med udstilling af blomster og<br />

anlæg.<br />

I moderne tid blev det fornyet<br />

og har siden 1982 ligget<br />

fast, i år 13.-15. maj og 14.-16.<br />

oktober, hvor både franske og<br />

udenlandske fagfolk mødes til<br />

en yderst inspirerende udstilling.<br />

Flere end 200 udstillere viser<br />

det absolut bedste i moderne<br />

fransk have- og blomsterkultur<br />

med mange spændende<br />

temahaver og et stort antal<br />

plantenyheder ofte i en noget<br />

anden sammensætning end<br />

set andre steder.<br />

Courson har påkaldt sig større<br />

og større international opmærksomhed<br />

og er med rette<br />

blevet stedet man besøger hvis<br />

man skal til Frankrig på disse<br />

tidspunkter. Man kommer lettest<br />

til Courson via Paris og kører<br />

ad motorvej A6 og A10 i<br />

retning af Chartres, Nantes og<br />

Le Mans eller med det lokale<br />

hurtigtog RER til Breullet hvorfra<br />

der går gratis bus til udstillingen.<br />

Adgang: 14 Euro.<br />

www.coursondom.com.<br />

BUGA 2005<br />

MÜNCHEN, TYSKLAND<br />

Der er ingen tvivl om at dette<br />

års største - og nok vigtigste -<br />

udstilling for fagfolk er BUGA i<br />

München som er åben 28. april<br />

- 9. oktober. Den tyske traditi-<br />

on med disse enorme udstillingsarealer<br />

har givet et mægtigt<br />

kvalitetsløft til hele anlægsbranchen,<br />

men er også<br />

blevet et tilløbsstykke for ikkefagfolk.<br />

Således blev den seneste<br />

BUGA i Rostock 2003 besøgt<br />

af ca. 2,8 mio. gæster over<br />

en halvårig periode.<br />

I år foregår det oven i købet<br />

i det sydlige - og rige - del af<br />

Tyskland: i Bayern midt i Europa<br />

med korte afstande til store<br />

havelande som Italien, Frankrig,<br />

Holland, Belgien. Også de<br />

nye åbne grænser giver andre<br />

muligheder for gæster østfra,<br />

hvilket man allerede mærkede<br />

tydeligt i Rostock.<br />

Udstillingsarealet er 130 ha<br />

ved en landskabspark på 200<br />

ha. Der er tilplantet 43 ha engarealer<br />

med blomstrende planter,<br />

12 ha er græsplæner og 13<br />

ha er skov-lignende. Der er<br />

plantet 30.000 træer, 8.650 buske,<br />

lagt godt 2 mio. løg og<br />

plantet godt 260.000 stauder.<br />

466.000 m 3 jord er brugt til nye<br />

kunstige høje med op til 22<br />

meters højde. Projektet koster<br />

godt 65 mio. euro. Man venter<br />

ca. 4 mio. gæster, men det<br />

kommer nok meget an på vejret<br />

sommeren over.<br />

Ud fra erfaringen fra tidligere<br />

BUGA-udstillinger kan man<br />

forvente at se alt på en sådan<br />

udstilling: Kendte og nye belægninger,<br />

alskens planter - ofte<br />

i nye og overraskende sammensætninger,<br />

nye materialer<br />

Hampton Court Palace Flower<br />

Show rummede bl.a. over 50<br />

temahaver med bl.a. mere økologisk<br />

tænkning end vanligt i det<br />

traditionsrige England.<br />

- som undertiden kan virke<br />

overraskende eller direkte provokerende<br />

på en anlægsgartner<br />

eller havearkitekt med<br />

dansk baggrund.<br />

Hele projektet ligger nær et<br />

messekompleks og tæt ved<br />

den lille lufthavn München-<br />

Riem som blev nedlagt i 1992,<br />

hvorefter man lokalt ønskede<br />

området udlagt som grønt rekreativt<br />

areal. Siden 1995 har<br />

planlæggere og havearkitekter<br />

arbejdet fast med dette<br />

enorme projekt, især den store<br />

åbne landskabspark. I foråret<br />

2002 begyndte derefter arbejdet<br />

med selve udstillingsarealet<br />

som har været flot omtalt i<br />

tyske fagblade, idet man ofte<br />

fornemmer lidt kritik af udstillingen<br />

i Rostock for at have<br />

været lidt for avanceret.<br />

Adgang: 14 euro.<br />

www.buga2005.de<br />

Floralien<br />

GENT, BELGIEN<br />

Den berømte belgiske udstilling<br />

‘Floralien’ skal også nævnes<br />

for god ordens skyld, selv<br />

om den allerede er holdt 15.-<br />

24. april. Udstillingen må ikke<br />

forveksles med den hollandske<br />

‘Floriaden’ der kun holdes<br />

hvert 10. år.<br />

Floralien i Gent blev startet<br />

af de berømte blomstergartnere<br />

i det vestlige Belgien som<br />

via søfarten havde hyppige<br />

forbindelser til øversøiske områder<br />

og hentede eksotiske<br />

planter hjem til Europa. Denne<br />

udstilling har fundet sted i<br />

snart 200 år og er i de senere<br />

årtier holdt hvert femte år. Udstillingen<br />

var i 2000, 1995 og<br />

1990 både store publikumsmæssige<br />

successer og vigtige<br />

messer for fagfolk.<br />

Oprindeligt har udstillingen<br />

været koncentreret om blomster.<br />

Senere er kommet flere<br />

og flere haveplanter til og endelig<br />

også temahaver. I 2005<br />

var nyheden en udstilling af<br />

konkurrenceprojekter med temaet<br />

‘Haven i det 21. århundrede’.<br />

www.floralien.be. ❏<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 39


PUBLIKATIONER<br />

Normer og vejledning for<br />

anlægsgartnerarbejde. Af<br />

Kim Tang, m.fl. Danske Anlægsgartnere<br />

2005. 100 sider.<br />

140 kr. Tlf. 3386 0860.<br />

Kraftigt revideret udgave af<br />

1992-udgaven med mange<br />

faglige ændringer, herunder<br />

udvidet orientering om materialestandarder<br />

og helt nye afsnit<br />

om tagbeplantning og havebassiner.<br />

Også strukturen er<br />

ny, idet der skelnes mellem<br />

normer og vejledning samtidig<br />

med at den rigide skematiske<br />

form er forladt. Se artiklen s. 4.<br />

Den ny udgave af TRÆ 50, ‘Træ - Kvalitet og egenskaber’ giver<br />

det grundlæggende kendskab til træ som materiale og er<br />

samtidig en guide i den terminologi man skal bruge når man<br />

vælger og bestiller træ. Nøglen til træets egenskaber ligger i<br />

træets og luftens fugtighed. Kender man samspillet mellem<br />

træ, vand og luft, kan man finde eller undgå mange problemer.<br />

Træet skal bl.a. have den rigtige fugtighedsprocent før<br />

det kan anvendes. Bogen beskriver træets egenskaber og<br />

hårdhed samt veddets styrke og varighed i forbindelse med<br />

vand, ilt, lys varme, kulde, forurening og skadedyr. Desuden<br />

giver bogen en grundviden om sorteringer og beskriver hvordan<br />

man måler fugtighed i træ og luft, og hvordan man kan<br />

forudse hvordan træet vil arte sig.<br />

Træ, kvalitet og egenskaber. Træbranchens Oplysningsråd 2005. 268<br />

kr. 112 sider. www.top.dk.<br />

40<br />

Grundlæggende trækendskab<br />

The Indoor Plant Bible. Af<br />

Dorte Nissen. Barrons Educational<br />

Series 2005. 256 sider.<br />

$16. www.amazon.com.<br />

Engelsksproget og engelsk<br />

udgivet, men dansk forfattet<br />

opslagsværk om indendørsplanter.<br />

Beskrivelse af 140<br />

stueplanter, plantevalg til forskellige<br />

forhold, placering i<br />

forhold til lys, temperatur m.v.,<br />

valg af potter samt gennemgang<br />

af pasning med bl.a. ompotning,<br />

beskæring, gødskning,<br />

vanding m.v. for hver art.<br />

Mere end 400 farvebilleder.<br />

Kan dansk landbrug betale<br />

sig? Antologi om landbrugets<br />

samfundsøkonomiske betydning<br />

i miljøperspektiv. Danmarks<br />

Naturfredningsforening<br />

2005. 208 sider. 50 kr.<br />

11 eksperter giver deres bud<br />

på økonomiske og miljømæssige<br />

omkostninger og gevinster<br />

ved det danske landbrug<br />

der fylder 60% af landets areal.<br />

Der stilles det overordnede<br />

spørgsmål om hvorvidt landbrugets<br />

relativt begrænsede<br />

bidrag til samfundsøkonomien<br />

og livet i landdistrikterne berettiger<br />

til de samfundsomkostninger<br />

som erhvervet påfører<br />

samfundet.<br />

Gentofte. Atlas over bygninger<br />

og bymiljøer 2004.<br />

Af Hannelene Toft (red.). Kulturarvsstyrelsen<br />

i samarbejde<br />

med Gentofte Kommune 2004.<br />

80 sider. 144 kr.<br />

Kortlægning af kommunes<br />

bevaringsværdige bygninger<br />

og bymiljøer på en landskabsog<br />

kulturhistorisk baggrund.<br />

Der er registreret 14.500 bygninger<br />

opført før 1970 og udpeget<br />

en række bevaringsværdige<br />

bymiljøer.<br />

Teknik til jordløsning - Analyse<br />

af grubberens arbejde<br />

i jorden. Af Martin Heide Jørgensen,<br />

Holger Lund & Peter<br />

Storgaard Nielsen. Grøn Viden<br />

Markbrug, nr. 299. Danmarks<br />

Jordbrugsforskning, Forskningscenter<br />

Bygholm 2004.<br />

Rapport fra jordløsningsforsøg<br />

med grubber på landbrugsjord.<br />

Det konkluderes at<br />

jordløsning altid har både positive<br />

og negative virkninger.<br />

Man bør kun løsne når der er<br />

et klart behov. Det bedste resultat<br />

opnås i tør jord, idet arbejdsdybden<br />

nøje bør tilpasses<br />

i forhold til det kompakte lag.<br />

Hegnsloven med kommentarer.<br />

Af Bendt Berg. 3. udgave.<br />

Forlaget Bendt Berg. 367 sider.<br />

690 kr. Fax 4582 9229.<br />

www.hegnsloven.dk.<br />

Ny udgave der afløser udgaven<br />

fra 1993. Bogen indeholder<br />

en samlet beskrivelse af<br />

hele retsområdet med domme,<br />

kendelser og litteraturhenvisninger.<br />

Hegnsloven gennemgås<br />

med kommentarer og afgørelser<br />

fra praksis. Desuden<br />

omtales hegnsregler i servitutter,<br />

lokalplaner, offentlig lovgivning,<br />

procedureregler i<br />

hegnssager og naboretlige<br />

regler om træer.<br />

Natur Retur? Danmarks Naturfredningsforening,<br />

Dansk<br />

Ornitologisk Forening, WWF<br />

Verdensnaturfonden og Friluftsrådet.<br />

2005. 93 sider. Ses<br />

på www.dn.dk.<br />

Status over naturens tilstand<br />

og forslag til handlinger, herunder<br />

omlægning af landbrugsstøtten.<br />

Der er brug for<br />

politisk handling og mod til at<br />

bruge flere kræfter og penge<br />

på naturen, lyder hovedbudskabet<br />

i rapporten der er et resultat<br />

af en konference på<br />

Christiansborg 3. marts.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Tankevækkende haver<br />

Eksempler og viden om grøn terapi<br />

præsenteres i meget smuk og velskrevet bog<br />

Af Helle Nebelong, landskabsarkitekt MAA, MDL, MPM<br />

En smuk og velskrevet bog<br />

der i ord og billeder fortæller<br />

om alt det gode som haver<br />

og grønne områder gør<br />

ved os. Sådan er ‘Tänkvärda<br />

trädgårdar - när utemiljön blir<br />

en del av vården‘ hvor Pia<br />

Schmidtbauer, agronom og fotograf,<br />

har samlet erfaringer<br />

og eksempler på svenske og<br />

udenlandske terapihaver.<br />

Haverne er, som titlen hentyder<br />

til, virkelig værd at tænke<br />

over. Der er masser af inspiration<br />

at hente for både ’grønne’<br />

og ’hvide’ fagprofessionelle<br />

som vil i gang med at samarbejde<br />

om at etablere hospitalsog<br />

rekonvalescenshaver, sansehaver<br />

og terapihaver hvor<br />

mennesker kan rehabiliteres i<br />

naturlige og smukke haverum.<br />

At parker og grønne områ-<br />

der kan være en kilde til et<br />

bedre og sundere helbred og<br />

mere livskvalitet, er der allerede<br />

sagt og skrevet meget om.<br />

Det kan derfor undre at den<br />

viden ikke for længst er implementeret<br />

i syge- og ældreplejen<br />

herhjemme.<br />

I Sverige har man i flere år<br />

inddraget patienter og plejehjemsbeboere<br />

i lettere havearbejde<br />

som kan bidrage i plejen<br />

og beskæftigelse for en bred<br />

gruppe patienter og ældre. I<br />

Sverige er disse haver særligt<br />

udbredte i forbindelse med<br />

hjem for ældre og for rehabilitering<br />

af mennesker med<br />

stressrelaterede sygdomme.<br />

Og haverne er et godt hjælpemiddel<br />

i den menneskelige<br />

pleje og omsorg, lyder konklusionen.<br />

Forudsætningen er<br />

Prästgårdsparken i Älvsjö. At vade i bækken vækker minder fra barndommen.<br />

Foto: Anna Lenninger.<br />

dog at personalet engagerer<br />

sig og derved motiverer patienterne<br />

til at være aktive.<br />

Professor Mats Lieberg fra det<br />

svenske landbrugsuniversitet<br />

Alnarp uddyber i et kapitel resultatet<br />

af forskningsprojektet<br />

‘Trädgård och park som rehabilitering’<br />

fra 2000-2004. Et<br />

forskerteam af en beskæftigelsesterapeut,<br />

en fysioterapeut<br />

og en landskabsarkitekt<br />

har undersøgt hvordan en offentlig<br />

park - Prästgårdsparken<br />

i Älvsjö - kan være en ressource<br />

for bydelens ældre og plejekrævende<br />

indbyggere.<br />

Det er bydelsforvaltningen i<br />

Älvsjö som har ansvaret for<br />

parken. Forvaltningen arbejder<br />

imidlertid tæt sammen<br />

med personalet på Solberga<br />

äldreboende der vender sin facade<br />

ud mod parken og udnytter<br />

parkens rum og muligheder<br />

aktivt i rehabiliteringen.<br />

Aktiviteter som at luge og rive<br />

visne blade sammen er populære<br />

blandt dem der har kræfter<br />

til det og som kan færdes<br />

uden hjælpemidler. Andre<br />

promenerer i parken og lader<br />

sanserne påvirke af naturen,<br />

sidder i det lille lysthus og genkalder<br />

sig næsten glemte erindringer<br />

eller dypper og svaler<br />

fødderne i parkens vandløb.<br />

De gode resultater har ført<br />

til at der i Älvsjö bydelsforvaltning<br />

er oprettet en halvtidsstilling<br />

for en arbejdsterapeut<br />

som koordinerer samarbejdet<br />

med plejehjemspersonalet.<br />

I et andet kapitel redegør Patrik<br />

Grahn, landskabsarkitekt<br />

og lektor ved Alnarp, om koblingen<br />

mellem sundhed og ophold<br />

i grønne omgivelser i et<br />

historisk perspektiv. Hans eget<br />

forskerhold forsøger at sammenkæde<br />

teorier om havear-<br />

bejdets sundhedsfremmende<br />

effekter med teorier om haverummets<br />

sundhedsfremmende<br />

effekter. Det er ikke alene<br />

menneskets adgang til grønne<br />

omgivelser der er afgørende,<br />

siger han. Det har også stor betydning<br />

hvordan udemiljøet<br />

ser ud og er indrettet. De faktorer,<br />

der har betydning, opgør<br />

Grahn i otte kategorier af<br />

’arketypisk natur’. De er lagt til<br />

grund for udformningen af<br />

Alnarps egen rehabiliteringshave.<br />

Et andet grundlag er<br />

menneskets modtagelighed<br />

overfor omverdenen som afhænger<br />

af de psykiske kræfter.<br />

Når de er små, er modtageligheden<br />

størst.<br />

Mange af de haver bogen<br />

omtaler er startet på initiativ<br />

fra ildsjæle, og projektet er<br />

sårbart hvis der ikke er kollegaer<br />

som gribes af idéen. Det<br />

viser sig heldigvis at gode resultater<br />

hen ad vejen overbeviser<br />

kollegaer og ledere. Det viser<br />

sig også at en terapihaves<br />

holdbarhed styrkes når behandlingspersonaletsamarbejder<br />

med landskabsarkitekter<br />

og gartnere som forstår at designe,<br />

anlægge og vedligeholde<br />

haver. Den tværfaglige<br />

videndeling er nødvendig for<br />

at udvikle den enkelte have.<br />

En af bogens vigtige konklusioner<br />

er at det tager tid at udvikle<br />

en velfungerende terapihave,<br />

og at det er vigtigt at visioner<br />

og forventninger er realistiske.<br />

Det banale, men afgørende<br />

råd er at starte i en lille<br />

skala og med enkle aktiviteter.<br />

Når det lykkes, kan haverne<br />

konkurrere som behandlingstilbud<br />

til syge og ældre og være<br />

med til på naturlig vis at<br />

skabe større livskvalitet. Det er<br />

der virkelig en grund til at<br />

tænke nærmere over. ❏<br />

Pia Schmidtbauer, Patrick Grahn,<br />

Mats Lieberg, 2005: Tänkvärda<br />

trädgårdar - när utemiljön blir en del<br />

av vården. Formas. 157 sider. 295<br />

Skr. formas.ldi@liber.se.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 41


PUBLIKATIONER<br />

Danmarks hjortevildt. Af<br />

Tommy Asferg og Carsten Riis<br />

Olesen. Natur og Museum 4/<br />

2004. Naturhistorisk Museum.<br />

36 sider. 60 kr.www.nathist.dk.<br />

Opsumering af den aktuelle<br />

viden om Danmarks fire vildtlevende<br />

hjortearter: de relativt<br />

sjældne krondyr, dådyr og sika<br />

og de små og meget almindelige<br />

rådyr. Om deres liv i landskabet<br />

og rolle for land- og<br />

skovbrug, jagt og andre friluftsinteresser.<br />

Kulturmanifest, såning. Af<br />

Palle Madsen. Dansk Skovforening<br />

2005. Tillæg til Skoven 4/<br />

05. 32 sider.<br />

Anden del af arbejdet fra<br />

Skov & Landskabs ‘Kulturkommission<br />

2000’ der i 2001 barslede<br />

med en plantningsvejledning<br />

og senere nedkommer<br />

med en vejledning i naturlig<br />

foryngelse. Sigtet er at vise vej<br />

til lavere kulturomkostninger.<br />

Hæftet om såning indeholder<br />

en programerklæring med såningensbesparelsesmuligheder<br />

og risici samt en dyrkningsvejledning<br />

med tilhørende videngrundlag.<br />

42<br />

Beskrivelsesanvisning. To<br />

bind: B109, Landskab, beplantning<br />

(65 sider) og B110 Landskab,<br />

befæstelser (89 sider).<br />

BIPS, 2005. 585 kr. pr. bind +<br />

abonnement eller startpakke.<br />

Tryk eller elektronisk form.<br />

www.bips.dk.<br />

Fornyet standard for projektbeskrivelse<br />

af anlægsgartnerarbejde.<br />

Anvisningerne hviler<br />

på den faste BIPS-struktur med<br />

basisbeskrivelse, projektspecifikbeskrivelse<br />

og vejledning.<br />

Anvisningerne afløser de gamle<br />

BPS-anvisninger 74 og 108.<br />

www.landmand.dk<br />

Dansk Landbrug, Landscentret og Dansk Landbrugs Medier<br />

er gået sammen om en ny internetportal for landmænd. Ambitionen<br />

er at samle alt som har betydning for landmænd,<br />

f.eks. ansøgningsdatoer, nyheder, noteringer, valutakurser,<br />

vejret, jordtemperatur, fordampning, CHR-registret m.v. Meget<br />

som også andre jord- og plantefagfolk kan trække på.<br />

At hjemmesiden er en portal betyder at når man klikker på<br />

de enkelte emner springes der videre til de pågældende steder<br />

på andre hjemmesider, bl.a udgivernes egne samt Danmarks<br />

Jordbrugsforskning. Mange spring kræver kode, herunder<br />

arkiverne i LandbrugsInfo og PlanteInfo. Som indgang<br />

kan den enkelte landmand oprette sin egen hjemmeside.<br />

Kan man tænke sig en tilsvarende www.anlægsgartner.dk<br />

eller lignende der kunne omfatte en bredere del af faget? Eller<br />

er fagets størrelse eller sammenhold ikke stor nok?<br />

Forsiden viser en marmorfontæne i Bait al-Azem, Syrien. På opfindsom<br />

vis har en hullet plastikflaske erstattet den oprindelige bronzevanddyse.<br />

Drømmen om paradiset<br />

Islamisk havetradition i vidunderlige farver<br />

Alhambra i Sydspanien er et<br />

velkendt eksempel på den historiske<br />

islamiske havekultur<br />

der har været udbredt i hele<br />

det islamiske kulturområde.<br />

Denne spændende, men hensygnende<br />

havekultur skrev arkitekt<br />

Steen Estvad Petersen<br />

om i bogen ‘Paradiset - den islamiske<br />

have’ fra 1992. Den<br />

har nu fået en fornem afløser i<br />

‘Drømmen om paradiset’.<br />

Den islamiske have er netop<br />

ørkenkulturens drøm om paradiset.<br />

Hvor vandet er sparsomt<br />

og dyrebart, præges haven af<br />

rislende, dryppende og springende<br />

vand i kanaler, bassiner<br />

og fontæner - alt opnået med<br />

små vandmængder. Det følges<br />

op af frodig blandet beplantning<br />

der fortsætter i bygningens<br />

udsmykning og søjler så<br />

skellet mellem ude og inde opløses.<br />

På det strategisk rigtige<br />

sted sider man og dvæler man<br />

ved synet, duften og lyden i<br />

kontrast til gadens larm på husets<br />

anden side.<br />

Karakteristisk er også det<br />

centrale og gentagne korsmotiv<br />

hvor fire kanaler mødes og<br />

de farvestrålende mosaikker.<br />

Det er elementer fra ældre kulturer,<br />

især den persiske og romersk-byzantinske,<br />

men præget<br />

af oasekulturen og dens<br />

vandingsteknikker.<br />

Steen Estvad Petersen skriver<br />

inspireret om haverne, deres<br />

fremtrædelsesformer, historie<br />

og kulturelle sammenhænge.<br />

Og holder sig fra det tekniske<br />

med planteplaner, materialeog<br />

udførelsesanvisninger. Billederne<br />

er eminente. I deres meget<br />

høje kvalitet givet et levende<br />

indtryk af haverne og<br />

deres smukt afstemte farver.<br />

Desværre fortrænges de historiske<br />

traditioner som andre<br />

steder af en kedelig international<br />

stil hvor kun Marokko lader<br />

til at holde igen. Her er ellers<br />

en oplagt mulighed for at<br />

dyrke et elegant særpræg. sh<br />

Drømmen om paradiset. Islamisk<br />

havekultur. Af Steen Estvad Petersen.<br />

Gyldendal 2005. 383 sider.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Landbrugsbygninger, landskab<br />

og lokal områdeplanlægning.<br />

Af Vibeke Nellemann,<br />

Jens Abildtrup, Morten<br />

Gylling, Christian Vesterager.<br />

By- og Landskabsserien nr. 23.<br />

Skov og Landskab 2004. 102 sider.<br />

200 kr. Tlf. 3815 3895.<br />

Metode til lokal områdeplanlægning<br />

i åbent land med<br />

brug af landskabskaraktervurdering.<br />

Metoden er især foranlediget<br />

af placering af store<br />

landbrugsbygninger på åben<br />

mark. Den testes i et område<br />

ved Randers Fjord.<br />

Fra cykelbarometer til tarzanjungle<br />

- et idékatalog om<br />

fysiske rammer, der fremmer<br />

bevægelse. Sundhedsstyrelsen<br />

2005. 53 sider. Ses www.sst.dk.<br />

Idékatalog af erfaringer om<br />

fysiske rammer for bevægelse<br />

og dermed menneskers muligheder<br />

for kropslige, mentale<br />

og sociale oplevelser. Tolv temaer<br />

belyses med 2-3 eksempler:<br />

Leg, udeundervisning,<br />

samvær, rul, udfordring, kulden,<br />

havet, mørket, byen i bevægelse,<br />

ny by, transport og<br />

arbejdspladsen.<br />

www.lillevildmosen.dk<br />

Hjemmesider kan - når de er bedst - byde på overbevisende<br />

naturformidling. Den kan gøres grundig og alsidig, henvende<br />

sig bredt, er let at opdatere og økonomisk overkommelig.<br />

Det er tilmed en diskret og relativ billig formidling der ikke<br />

som kæmpeskilte og naturformidlingscentre omklamrer gæsterne<br />

og får naturen til at føles som et museum.<br />

Hjemmesiden for Lille Vildmose er et fornemt eksempel på<br />

hvordan det kan gøres. Her orienteres gæster og naturinteresserede<br />

om bl.a. højmoser, de store planteædere og deres<br />

betydning for naturen, naturskovsprincippet og om vildmosens<br />

natur, landskab, træer, dyr og fugle. Gennem et stort<br />

‘gå-på-opdagelse-panorama’ (billedet) kan man ledes gennem<br />

mosens naturformer. Det er grundigt og grafisk flot arbejde<br />

som Nepenthes har udført, og som er støttet af moseejeren,<br />

Aage V. Jensens Fonde.<br />

DC<br />

COATING<br />

Hærdning<br />

• Forebygger ukrudt på belægninger uden pesticider.<br />

• En blanding af voks og kvartssand. 100% miljøvenligt.<br />

• Udlægges som granulat i de rengjorte fuger.<br />

• Hærdes med en vokshærder sammen til en fast fuge.<br />

• Velegnet hvor der renholdes af suge/fejemaskiner.<br />

• Velegnet hvor ukrudtet regelmæssigt må fjernes manuelt.<br />

• Forhindrer ukrudt i at gro og at fugematerialet suges op.<br />

Erik Klippingsvej 1, 8900 Randers. Tlf. 8640 9821<br />

www.ibg.dk ib@ibg.dk<br />

DC Coating er<br />

anvendt her.<br />

FUGER<br />

UDEN<br />

UKRUDT<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 43


44<br />

Scan-Agr<br />

Scan-Agro Scan-Agr o W WWright<br />

W right Sentar Sentar -<br />

-<br />

markedets markedets hur hurtigste<br />

hur tigste<br />

Zer Zero Zer o T TTur<br />

T ur urn ur n plæneklipper<br />

plæneklipper<br />

NYHED NYHED - - W WWright<br />

W right Sentar<br />

Sentar<br />

har har fået fået en en lillebror<br />

lillebror<br />

Kompakt og let Zero-Turn plæneklipper fra USA’s<br />

førende producent.<br />

Kraftfuld med Kawasaki motorer.<br />

Hydrostatisk fremdrift. 17 km/t frem. 8 km/t bak.<br />

Meget kraftigt fuldsvejset skjold.<br />

Sideudkast, bioklip eller bagudkast.<br />

Har i kraft af sin smidighed og 0-venderadius en<br />

meget større kapacitet end traditionelle klippere.<br />

Er udviklet til at klippe ved høje hastigheder og<br />

klipper nemt 15 - 20.000 m 2 i timen !!<br />

Wright Sentar<br />

3 modeller:<br />

122 cm - 19 HK Pris kr. 65.500<br />

132 cm - 23 HK Pris kr. 71.500<br />

155 cm - 25 HK Pris kr. 75.000<br />

Incl. 3 års ScanXtra total forsikring med<br />

mulighed for forlængelse op til 10 år.<br />

Wright Sentar Sport<br />

2 modeller:<br />

91 cm - 17 HK Pris kr. 45.500<br />

132 cm - 19 HK Pris kr. 49.800<br />

NYHED<br />

Scan-Agro<br />

9560 Hadsund + 45 96 52 06 00<br />

4100 Ringsted +45 57 66 00 30<br />

5450 Otterup +45 64 82 24 32<br />

www.scan-agro.dk info@scan-agro.dk<br />

Han skal have mere frihed under ansvar. Foto: Jens B. Nielsen.<br />

Fra BUM til BUMP<br />

Evaluering og udvikling af den kommunale<br />

‘Bestiller-Udfører-Modtager’-struktur<br />

Partnerskab kan være en<br />

god måde at udvikle samarbejdet<br />

mellem bestiller og<br />

udfører. Også når det foregår i<br />

et kommunalt regi efter BUMmodellen.<br />

Den skal bare opgraderes<br />

til BUMP. Det mener<br />

kommunestrukturkonsulenterne<br />

Martin Haaning og Torben<br />

Ladefoged, Rambøll Management,<br />

i Stads- og Havneingeniøren<br />

3/2005.<br />

BUM står for Bestiller-Udfører-Modtager.<br />

Det betyder at<br />

en offentlige forvaltning sondrer<br />

mellem bestiller der fastlægger<br />

køb og kvalitet, og udfører<br />

der skal levere ydelserne<br />

så effektivt som muligt. Denne<br />

markedslignende struktur er<br />

indført i mange tekniske forvaltninger<br />

hvor det traditionelle<br />

stadsgartnerembede derfor<br />

er blevet delt og ydelserne klarere<br />

defineret. Baggrunden<br />

har været at muliggøre udlicitering<br />

hvor man selv kunne byde<br />

med og samtidig selv blive<br />

mere konkurrencedygtig.<br />

Det har ifølge Haaning og<br />

Ladefoged medført at der er<br />

blevet større viden om hvad<br />

der leveres og til hvilken pris.<br />

Samtidig er forvaltningernes<br />

udførere sat under større pres<br />

for at være effektive, især hvor<br />

der er gennemført udbud.<br />

Så langt så godt. Men der er<br />

også negative erfaringer. Den<br />

effektivisering, som er skabt på<br />

udførersiden, er i nogle tilfælde<br />

spist op af bestiller som har<br />

brugt flere midler til de ofte<br />

uventet vanskelige ydelsesbeskrivelser<br />

og mere kontrol.<br />

Andre steder er der opstået<br />

en markant polarisering mellem<br />

bestiller og udfører. De<br />

vandtætte skotter er blevet så<br />

tætte at dialogen og forståelsen<br />

mellem parterne forsvinder,<br />

skriver Taaning og Ladefoged.<br />

Følgen har været mere<br />

kontrol og diskussioner om<br />

hvad der samlet set giver bedst<br />

økonomi: bestillers mulighed<br />

for at optimere de enkelte<br />

ydelser eller en optimal udnyttelse<br />

af udførerens kapacitet.<br />

Oven i kommer at bestiller og<br />

udfører har samme chef i en<br />

vanskelig dobbeltrolle.<br />

Set gennem den kommunale<br />

udførers briller har det også i<br />

flere tilfælde været en negativ<br />

erfaring at erkende at egen<br />

konkurrenceevne ikke var god<br />

nok trods indlysende fordele i<br />

en fast indtjening af relativt faste<br />

kommunale bestillinger.<br />

Forklaringen er ifølge Taaning<br />

og Ladefoged bl.a. problemer<br />

med at skifte arbejdsform fra<br />

‘plejer’ til ‘aftalt’ og at kommunen<br />

har flere sociale forpligtelser<br />

end private.<br />

Taaning og Ladefoged har<br />

to bud på at løse problemerne.<br />

Det ene er fortsat mere præcise<br />

ydelsesbeskrivelser og omkostningsopgørelser.<br />

Det andet<br />

er at opnå en samarbejdsform<br />

med en ligeværdig dialog,<br />

tillid, mindre kontrol og<br />

mere frihed under ansvar. Altså<br />

BUM med mere partnerskab<br />

og hvor man samtidig ser mere<br />

på hvad der er bedst og billigst<br />

ud fra en samlet kommunaløkonomisk<br />

betragtning. sh<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


KURSER & KONFERENCER<br />

MAJ 2005<br />

Regler & faldgruber i AB92. Korsør<br />

18/5. 2450 kr. Håndværksrådet<br />

& Mestertidende, tlf. 7011 5957.<br />

Praksis i Park og Vej. Silkeborg<br />

18-19/5. 5575 kr. FVC.<br />

Partnerskaber i områdebaseret<br />

byomdannelse. Frederiksberg 25/<br />

5. 900 kr. Socialministeriet, Byfornyelse<br />

Danmark og SL.<br />

Anlæg og drift af idrætsgræs.<br />

Nykøbing Falster 26.5. 1400 kr.<br />

DAG.<br />

Natur, kultur og forvaltning -<br />

historiske kort i praksis. Roskilde<br />

26-27/5. 1350-2150 kr. HIS.<br />

JUNI 2005<br />

Biologisk vandbedømmelse. Silkeborg<br />

1-2/6. 5575 kr. FVC.<br />

Åben Land Konferencen 2005.<br />

Djursland 2-3/6. DB og SL.<br />

Naturplaner i landbruget - modul<br />

1. Nødebo 6-9/6. Diplomuddannelse<br />

i tre moduler. SL m.fl.<br />

Legepladsinspektion. Roskilde 6-<br />

10.6. 15.500 kr. DS.<br />

Naturlegepladser. Nødebo 8/6.<br />

1700-1875 kr. SL.<br />

City Living - Living City. Den 6.<br />

europæiske Byplanbiennale. København<br />

9-11/6. DB.<br />

Nye hverdags-byrum. Besigtigelseskursus<br />

i København 15-16/6.<br />

CB og DB.<br />

Nye klatreteknikker. Nødebo 13-<br />

17/6. 6100-6750 kr. SL.<br />

<strong>Miljø</strong>vurderinger af planer- inden<br />

for et nyt plansystem. Vejle<br />

20-21/6. 4350-5800 kr. DB.<br />

AUGUST 2005<br />

Arbejdsmiljøuddannelse for anlægsgartnere<br />

og greenkeepere.<br />

Skovskolen, Nødebo 10-12/8 og 7-<br />

8/9. 5500 kr. SL.<br />

Digital terrænmodellering - beregning,<br />

visualisering og analyse.<br />

Frederiksberg 15-19/8. 1200 kr.<br />

SL.<br />

Pleje af mindre træer. Nødebo<br />

24/8. 1700-1875 kr. SL.<br />

Byens grønne ressource - identificering<br />

af grønne værdier. Nordisk<br />

Parkkongres, Odense 24-26/8.<br />

4200-5400 kr. SK og SL.<br />

K A L E N D E R<br />

Grundkursus for åmænd. Silkeborg<br />

29-30/8. 4825 kr. FVC.<br />

Skovgræsning - hvad betyder<br />

det for skoven? Klosterheden 30/<br />

8. Gratis-500 kr. SL.<br />

SEPTEMBER 2005<br />

Problemvandløb for åmænd. Silkeborg<br />

5-6/9. 4825 kr. FVC.<br />

VVM landbrug. Silkeborg 8/9.<br />

2650 kr. FVC.<br />

Byens landskabsplanter. 13/9.<br />

1800-2400 kr. DJF og SL.<br />

Praktisk grødeskæring for<br />

åmænd. Silkeborg 19-20/9. 4825<br />

kr. FVC.<br />

Rehabilitering af plantninger -<br />

principper, teknik og historiske værdier.<br />

Frederiksberg 21/9. SES og SL.<br />

Nedskæring fra lift. Nødebo 23/<br />

9. 1500 kr. SL.<br />

Vandløbsøkologi og lovgivning<br />

for åmænd. Silkeborg 26-27/9.<br />

4825 kr. FVC.<br />

Natura 2000 - drift og pleje. 28-<br />

29/9. 3600-4800 kr. SL.<br />

Skovrejsning på lerjord. Sept.<br />

200-500 kr. SL.<br />

OKTOBER 2005<br />

Det nye Plandanmark. Det 55.<br />

danske Byplanmøde. Trekantområdet<br />

6-7/10. DB.<br />

Naturplaner i landbruget - modul<br />

2. Kalø 10-13/10. Diplomuddannelse<br />

i tre moduler. SL m.fl.<br />

Bytræseminar 2005. Nødebo 13/<br />

10. DTF og SL.<br />

Jordartsbedømmelse. Gjern 25-<br />

27/10. 8920 kr. VEU.<br />

Åmandstræf 2005. Silkeborg 26/<br />

10. 1175 kr. FVC.<br />

Byen, vejen og landskabet. København,<br />

okt. SL.<br />

Skovloven 200 år. Frederiksberg,<br />

okt. eller nov. SL.<br />

Tidligere Lifma-direktør Ole Wamsler (tv) er adm. direktør i det nye selskab<br />

hvor Jens Dam, Svogerslev Maskincenter, er blevet salgsdirektør.<br />

NOVEMBER 2005<br />

Prøvningsmetoder, jord og<br />

grus. Roskilde 1-3/11. 9920 kr.<br />

VEU.<br />

Formanden 2005 - Park og Vej.<br />

Silkeborg 3-4/11. 3975 kr. FVC.<br />

Byens lys - Copenhagen by<br />

light. Københ. 10/11. 2400-3000<br />

kr. SL.<br />

Ekspropriation, taksation og<br />

naboret. Silkeborg 16-17/11.<br />

5575 kr. FVC.<br />

Den administrative vandløbsmedarbejder.<br />

Silkeborg 17-18/<br />

11. 3475 kr. FVC.<br />

Grundlæggende GPS. Nødebo<br />

26-27/11. 3250 kr. SL.<br />

DECEMBER 2005<br />

Landzoneadministration. Silkeborg<br />

7/12. 2650 kr. FVC.<br />

AMU-kurser: Bestil guide hos<br />

Gartnernes Fagforening, tlf. 3326<br />

0350 eller tine.knudsen@3f.dk til<br />

5 kr. pr. eksemplar.<br />

UDSTILLINGER<br />

Rørcenterdagene. Tåstrup 15-<br />

16/6 2005. Rørcentret. Tlf. 7220<br />

2296. www.teknologisk.dk/pipe.<br />

Have & Landskab. Slagelse, 31/<br />

8-2/9 2005. Arr.: Danske Anlægsgartnere,<br />

Dansk Planteskoleejerforening,Maskinleverandørerne,<br />

Skov & Landskab.<br />

Tlf. 3528 1504. www.HL5.dk.<br />

Dan<strong>Miljø</strong> og No Dig. Messecenter<br />

Herning 2-4/5 2006. Tlf. 9926<br />

9926. www.messecenter.dk.<br />

DIVERSE<br />

Europamesterskabet i Træklatring<br />

2005. Søndermarken, Frederiksberg<br />

9-12/6.<br />

CB Center for Byrumsforskning. www.karch.dk/forskning/centre T 3268 6640.<br />

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanleagsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DJF Danmarks Jordbrugsforskning. www.agrsci.dk Tlf. 7629 6000.<br />

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.<br />

DS Dansk Standard. www.ds.dk. T 3996 6101.<br />

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk.<br />

FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121.<br />

HIS Historisk Kartografisk Informationssystem (HisKis). www.hiskis.dk<br />

SES Slots- og Ejendomsstyrelsen, www.ses.dk. Tlf. 3392 6585.<br />

SK Stads- og Kommunegart.for. www.stads-og kommunegartnerforeningen.dk.<br />

SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. krg@kvl.dk. T 3528 1710.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

Lifma fusionerer<br />

med Svogerslev<br />

I midtsjællandsk maskinfusion<br />

er Lifma og Svogerslev Maskincenter<br />

A/S pr. 1. april 2005 fusioneret<br />

under navnet Svogerslev<br />

Maskincenter/Lifma A/S.<br />

Den gamle Lifma-ejer, Techen<br />

& Christiansen Holding A/S,<br />

ejer 73% af aktierne i det nye<br />

selskab, mens den gamle ejer<br />

af Svogerslev Maskincenter,<br />

Jens Dam, har 27%. Aktiviteterne<br />

samles i Gadstrup hvor<br />

Lifmas faciliteter udvides.<br />

Motortruck - Løvsuger<br />

Snitter - Blæser - River<br />

Knækstyrede CATMAN runder alle<br />

hjørner - hydrostatisk - servostyring.<br />

Hele programmet på www.catman.dk<br />

J.N.Jensen & Sønner ApS<br />

6534 Agerskov - Tel. 74833108<br />

Kør CATMAN det gí’r pote!<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 45


S<br />

P<br />

OGrønne<br />

temaer i litterære genrer<br />

T<br />

Sprællemænd<br />

på et hængende hår<br />

Billedkunstneren Fernand Léger lader<br />

humoristisk og usentimentalt mennesket<br />

hænge og sprælle mellem maskiner, cykler<br />

og blomster<br />

Af Birgitte Subileau-Ivertsen<br />

I<br />

malerier af Fernand Léger<br />

(1881-1955) ligner mennesker<br />

mekaniske sprællemænd<br />

med arme og ben i overdimensionerede<br />

størrelser. Deres næse<br />

og pande er vokset sammen<br />

så man skulle tro at en ræv og<br />

dens snude sad croquis for<br />

ham. Med andre ord: Léger<br />

henter sin inspiration fra ting<br />

som ikke har med menneskets<br />

fysiognomi at gøre. Han skelner<br />

ikke mellem menneskekroppen,<br />

blomster eller cykler.<br />

De er med kunstnerens ord<br />

‘plastisk værdifulde genstande’<br />

der bruges som det passer sig.<br />

Léger vil gerne bryde med<br />

Fritidsscene, hyldest til Louis David (1948-49)<br />

46<br />

den traditionelle fremstilling<br />

af figuren og landskabet der i<br />

hans øjne er ladet med alt for<br />

megen betydning. Tænk f.eks.<br />

på den symbolik vi lægger i romantikkens<br />

mange landskabsmalerier<br />

hvor leg i skovens lysning<br />

tolkes som en forherligelse<br />

af det barnlige og intuitive.<br />

Vi genkender landskabet og<br />

relaterer følelsesmæssigt til<br />

den skildrede situation.<br />

I Légers tidlige værker - i den<br />

mekaniske periode i 1920’erne<br />

- er motiverne renset for subjektive<br />

indtryk. Kvinde med<br />

vase (1924) viser Légers fascination<br />

af maskinen: den ma-<br />

skinelt bøjede underarm og et<br />

bryst så rundt som knapperne<br />

på et komfur. Samtidig udstråler<br />

kvinden ro og styrke som<br />

en klassicistisk skulptur, ikke<br />

mindst på grund af vasens,<br />

armens og nederdelens lige,<br />

rene linjer. Den triste historie<br />

om at mennesket har underkastet<br />

sig maskinerne, bliver til<br />

en humoristisk cyborg - et fantasivæsen<br />

der som hybrid af<br />

organisme og maskine er uafhængig<br />

af naturens kredsløb.<br />

Anderledes er det i det senere<br />

maleri ‘Fritidsscene’<br />

(1948-49) hvor Léger udtrykker<br />

et håb om social samhørighed.<br />

Kvinde med vase (1924)<br />

De fleste kender situationen:<br />

Op på cyklen og ud i det blå<br />

med venner eller familie. Sved<br />

på panden, et velfortjent hvil<br />

og en nærmest rituel trang til<br />

at plukke faunaen i netop den<br />

grøftekant man lander i.<br />

Men de færreste tænker vel<br />

på at opholde sig i naturen<br />

som Léger foreslår: arme i parallelle<br />

linjer og ’afslappende’<br />

opstilling inden for et rektangulært<br />

område. Desuden væver<br />

han cykler, kropsdele og<br />

planter ind i hinanden, dog<br />

med midtpunkt i kvisten i barnets<br />

hånd. Léger udtrykker<br />

dermed det maskinelle i menneskers<br />

relationer, men også<br />

et håb om frie, lige mennesker<br />

i harmoni med naturen.<br />

Det er endnu tydeligere i ‘De<br />

fire cyklister’ (1943-48). Her er<br />

også farverne frigjort fra formen.<br />

Vævet ind og ud mellem<br />

maleriets andre motiver. De<br />

karakteristiske figurer minder<br />

for alvor om sprællemænd i en<br />

verden af plastisk materiale<br />

uden sentimentale bånd mellem<br />

kunstværk og beskuer. ❏<br />

Rettelse til sidste nr. af Spot: I illustrationen<br />

med det semantiske træ<br />

s<br />

De fire cyklister (1943-48) manglede ‘stammen’: P over S.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Præcist reguleret dræn fyldte søerne<br />

Ved hjælp af lodrette afløbsrør<br />

på drænbrøndes afløbsside<br />

kan man regulere grundvandsstanden<br />

præcist - nemlig til<br />

overkanten på afløbsrøret. Det<br />

kan udnyttes hvor man skal<br />

bevare søers vandstand og<br />

samtidig muliggøre sivedræn<br />

der kræver 50 cm afstand til<br />

grundvandsstanden. Pandrup<br />

Kommune bruger den enkle<br />

teknik i sit sommerhusområde,<br />

skriver Knud Nørgaard, Pandrup<br />

Kommune, og Jørgen<br />

Witt, <strong>Miljø</strong>Plan, i Stads- og<br />

Havneingeniøren 3/2005. I<br />

sommerhusområdet blev der<br />

<br />

drænet for at muliggøre sivedræn<br />

- men resultatet var at to<br />

små naturlige søer blev tørlagt.<br />

Og det går ikke efter naturbeskyttelsesloven<br />

der siger at tilstanden<br />

på søer over 100 m 2<br />

ikke må ændres. Med den ny<br />

teknik er drænniveauet hævet<br />

henholdsvis 25 og 110 cm. Der<br />

er nu netop 50 cm mellem sivedræn<br />

og grundvandsstand. Og<br />

vand i søerne. Metoden kan<br />

ifølge Nørgaard og Witt også<br />

bruges andre steder hvor dræning<br />

utilsigtet udtørrer naturen,<br />

f.eks. hvor man dræner<br />

marker nær vådområder.<br />

PRINCIPTEGNING<br />

(snit) for regulering af<br />

afløbsniveau i drænbrønde.<br />

Efter <strong>Miljø</strong>plan A/S.<br />

1. Tilløbsdræn.<br />

2. Afløbsdræn.<br />

3. Gummilæbepakning eller<br />

tilsvarende tæt samling.<br />

4. 45 o grenrør.<br />

5. Prop.<br />

6. 45 o bøjning.<br />

7. Opføringsrør.<br />

8. Fastgørelse af opføringsrør.<br />

9. Afløbskote.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

• Opkvalifificering<br />

• Uddannelse<br />

• Efteruddannelse<br />

Vi tilbyder<br />

AMU-kurser hele året...<br />

• Faste plankurser - rekvirer<br />

kursuskalender<br />

• Specialkurser - ring til kontoret<br />

• Virksomhedskurser - få et konsulentbesøg<br />

Aktuelle emner:<br />

• Pleje af grønne områder<br />

• Beskæring<br />

• Sten, fliser, træ og vand<br />

• Kvalitetsbevidsthed<br />

For yderligere oplysninger ring til<br />

Marianne Lindblom på:<br />

tlf. 58 56 73 02.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Selandia - Center for<br />

Erhvervsuddannelse er et af<br />

Danmarks største uddannelsescentre<br />

med mere end 50<br />

uddannelser. Fordelen ved et<br />

stort center er bredden i uddannelserne,<br />

der giver dig<br />

mulighed for at vælge det forløb,<br />

der passer til dig. Samtidig<br />

prioriterer vi det nære<br />

faglige miljø højt. Du vil altid<br />

føle dig hjemme på Selandia,<br />

hvor du er med til at præge<br />

dagligdagen på enten<br />

Erhvervsskolen, Erhvervs-<br />

Akademiet, Erhvervsgymnasiet<br />

eller Erhvervskursuscentret.<br />

Læs mere på<br />

www.selandia-ceu.dk<br />

Jordbrug<br />

C. A. Olesensvej 2<br />

4200 Slagelse<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 47


48<br />

ANLÆG<br />

OG DRIFT AF<br />

IDRÆTSGRÆS<br />

KURSUS<br />

Torsdag 26. maj 2005<br />

kl. 10-16<br />

Nykøbing Falster<br />

Hvordan målrettes og<br />

tilpasses gødningen til<br />

boldbaner?<br />

Produktchef Asbjørn<br />

Nyholdt, Prodana A/S.<br />

Optimering af vandingen<br />

på idrætsanlæg.<br />

Jesper Bilde, Inverva ApS.<br />

Foreløbige praktiske<br />

råd ud fra forsøg med<br />

idrætsgræs.<br />

Forsker Søren Ugilt Larsen,<br />

Skov & Landskab.<br />

Kompost med<br />

sygdomshæmmende<br />

gødningseffekt.<br />

Afdelingschef Knud Hvid<br />

Petersen, Dansk Jordforbedring<br />

ApS.<br />

Gennemgang af<br />

renovering på Nykøbing<br />

Falster stadion.<br />

Afdelingschef Knud Hvid<br />

Petersen, Dansk Jordforbedring<br />

ApS.<br />

Besigtigelse af Nykøbing<br />

Falster stadion.<br />

Pris: 1400 kr. ekskl. moms,<br />

inkl. frokost og kaffe.<br />

Tilmeld: Senest 19.4. pr.<br />

e-mail amp@dag.dk<br />

tlf. 33 860 860.<br />

www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />

Danske<br />

Anlægsgartnere<br />

‘Herregårdssand’ lagt ud i belægning af betonbrosten - der bl.a. sælges som varemærket ‘Herregårdssten’.<br />

Det basiske fugesand standser ukrudtet<br />

Nyt våben præsenteres mod ukrudtet på de fugede belægninger<br />

Fugesand, der standser<br />

ukrudtets vækst, er idéen i<br />

Dansands nye ‘danfugesand’.<br />

Virkningen skyldes at sandet er<br />

gjort stærkt basisk ved tilsætning<br />

af knust råglas. Det skaber<br />

ørkenlignende forhold for<br />

ukrudtet. Man undgår dermed<br />

den dyre og ofte energikrævende<br />

ukrudtsbekæmpelse<br />

med bl.a. termiske metoder.<br />

Det patentanmeldte fugesand<br />

er udviklet sammen med<br />

SBH Consult A/S og PF&U Mineral<br />

Development ApS. Det<br />

har ifølge rådgivende ingeniør<br />

Steffen Hvorslev, SBH Consult,<br />

kostet tæt på en million kr.<br />

uden offentlige tilskud.<br />

Udviklingen har bl.a. omfattet<br />

en afprøvning hos Danmarks<br />

Jordbrugsforskning der<br />

har testet materialet med såning<br />

af enårig rapgræs og<br />

mælkebøtte i det komprimerede<br />

materiale. I de 18 dage<br />

der gik fra såning til optælling<br />

var der ingen fremspiring,<br />

mens der i almindeligt sand af<br />

lignende kornkurve var spireprocenter<br />

på over 70% af begge<br />

arter. Danmarks Jordbrugsforskning<br />

er dog ikke oplyst<br />

om hvad materialerne indeholder<br />

og kan derfor ikke forklare<br />

hverken effekten eller gætte<br />

på dens varighed.<br />

Der er desuden udført forsøg<br />

med bl.a. udvaskning der<br />

viser at pH-værdien kun er faldet<br />

ubetydeligt trods tilførsel<br />

af vand svarende til ti års regn.<br />

Ukrudtseffekten er dermed ret<br />

langvarig, men hvor lang den<br />

er, kan kun de praktiske erfaringer<br />

senere sige.<br />

Materialet leveres i to typer.<br />

Den ene er ‘All round-sand’ til<br />

2-5 mm fuger. Det overholder<br />

de velkendte kornkurvekrav,<br />

nemlig 0-2 mm med op til 20%<br />

overkorn op til 4 mm. Den an-<br />

Fremspiring af mælkebøtte 18 dage efter såning i Danmarks Jordbrugsforsknings<br />

forsøg. I ‘Herregårdssand’ og ‘All round-sand’ øverst er der<br />

ikke fremspiring. Det er der i det almindelige sand og i jordblandingen.<br />

den type er ‘Herregårdssand’<br />

med en kornkurve der ender<br />

mellem 1 og 1½ mm. Det er<br />

beregnet til betonbrosten der<br />

ofte lægges meget tæt i 1-2<br />

mm fuger og hvor afskalninger<br />

fra de rumlede kanter ikke har<br />

den store betydning.<br />

For begge typer er glasset<br />

knust så det har samme kornkurve<br />

som gruset. Dermed<br />

undgår man bl.a. at glasset<br />

havner i bunden af fugen under<br />

komprimeringen.<br />

Sandet er ovntørret, hvilket<br />

gør det lettere at arbejde ned i<br />

fugerne. Der bruges 3-5 kg/m 2<br />

til betonbrosten afhængig af<br />

fugebredden og omkring 20<br />

kg/m 2 til chaussébrosten. Materialet<br />

sælges i 25 kg sække (typisk<br />

knap 70 kr. pr. sæk ),<br />

eventuelt 40 sække på palle,<br />

eller i 1000 kg bigbags med<br />

prisrabat.<br />

Vedligeholdelse er nødvendig<br />

for at opretholde virkningen.<br />

Den hæmmes hvis det basiske<br />

sand delvist erstattes af<br />

jordpartikler m.v. Derfor er<br />

det vigtigt med supplerende<br />

fugefyldning en gang imellem.<br />

På eksisterende belægninger<br />

uden basisk fugesand kan det<br />

gamle fugemateriale kradses<br />

og højtryksrenses op i 1-2 cm<br />

type og erstattes af Danfugesand.<br />

Tlf. 8682 5811. sh<br />

KILDER<br />

Dansand, 2005. Danfugesand. Brochure.<br />

Mathiassen, Solvejg.K.; Per Kudsk,<br />

2004: Rapport over experiment 925/<br />

04. Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling<br />

for Plantebeskyttelse.<br />

SBH Consult. Interview 28.4.2005.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Nemmere at starte<br />

plæneklipperen<br />

Det kan være svært for mange,<br />

især kvinder og ældre, at starte<br />

en plæneklipper med startsnor.<br />

Briggs & Stratton har derfor<br />

med sin ‘ReadyStart’ gjort<br />

snorestarten lettere takket være<br />

ny karburatorteknik med<br />

bl.a. fuldautomatisk choker<br />

samt forbedret tænding. Teknikken<br />

lanceres i B&S-motoren<br />

Special Edition Quantum hvor<br />

man også i et lille vindue let<br />

kan se hvornår filteret skal skiftes.<br />

Briggs & Stratton lancerer<br />

også en Quantum-motor med<br />

virksomhedens fuldautomatiske<br />

fjederdrevne selvstart,<br />

Touch-N-Mow.<br />

Sprojtefri randzoner på egne vilkår<br />

Sprøjte- og gødningsfri randzoner<br />

mellem marker og åer,<br />

hegn og bryn gavner natur og<br />

miljø mere end forhøjede pesticidafgifter,<br />

men ude i landet<br />

er der langt mellem dem. Ganske<br />

vist kan landmænd få MVJtilskud<br />

til disse randzoner, men<br />

de er ufleksible fordi de skal<br />

ligge fast i 5-10 år og arealet<br />

er alligevel så lille at det næppe<br />

er bureaukratiet værd at<br />

søge tilskud til dem. Men landmanden<br />

kan da bare etablere<br />

<br />

dem på egne vilkår, foreslår<br />

naturkonsulent Thyge Nygaard<br />

i Landbrugsavisen (25.3.05).<br />

Randzonerne kan da få en<br />

fleksibel bredde, f.eks. svarende<br />

til såmaskinen. Og man taber<br />

ikke mange penge, om nogen<br />

overhovedet, fordi udbyttet<br />

alligevel er lavt i randzoner<br />

og fordi man sparer alle omkostninger.<br />

Og jagten bliver<br />

bedre på en pladsbesparende<br />

måde: 2,5 km randzone svarer<br />

til kun én ha.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Anlægsgartnere<br />

Kirkegårde<br />

Kommuner og<br />

offentlige anlæg<br />

Tilbud gives på<br />

planteleverancer.<br />

De er velkommen til at aflægge<br />

planteskolen et besøg.<br />

Vi leverer til:<br />

A/S<br />

VEJENBRØDVEJ 25 - 2980 KOKKEDAL<br />

TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 49


Den gamle slotshave ligner<br />

en kæmpe byggeplads,<br />

men snart er den igen et<br />

stramt barokanlæg med indbyggede<br />

hensyn til rationel<br />

pleje og stort slid. Haven er<br />

Ledreborg Slotshave der indgår<br />

i et af Danmarks mest helstøbte<br />

herregårdsmiljøer.<br />

Den stejle sydvendte terrassehave<br />

med spejlbassin i dalbunden<br />

blev anlagt i 1740‘erne<br />

som barokhave. Senere blev<br />

den tilpasset romantisk stil.<br />

Omkring 1900 fik haven sin<br />

nuværende form formentlig<br />

som en delvis rekonstruktion<br />

af den gamle barokhave. I årevis<br />

har den 80 ha store have<br />

dog ligget upræcis i terrænet<br />

med slidte belægninger og beplantning,<br />

eroderede bassinkanter<br />

og forsumpet dalbund.<br />

Fonden Realdania har derfor<br />

givet 20 mio. kr. til en restaurering.<br />

Sigtet er at vise hvordan<br />

kulturarven kan bevares i nutidig<br />

sammenhæng. Det terrasserede<br />

barokanlæg genskabes,<br />

men samtidig afprøves nye<br />

metoder til at genoprette historiske<br />

haver, og det belyses<br />

hvordan en historisk have kan<br />

forenes med nutidig anvendelse.<br />

Hertil kommer ønsket om<br />

en robust beplantning der er<br />

nem at pleje.<br />

Det betyder at den ny have<br />

vil fremstå mere præcis og enkel<br />

i form og materialer og<br />

med en mere markant overgang<br />

mellem haven og den<br />

omliggende park. Hertil kommer<br />

flere usynlige forbedringer<br />

der gør haven bedre rustet<br />

til fremover at klare store publikumsarrangementer.Bygherren,<br />

Silvia og John Munro, har<br />

gjort en stor indsats for at tilpasse<br />

det historiske miljø til<br />

moderne drift, bl.a. i form af<br />

koncerter og haveudstillinger.<br />

Opgaven er begyndt i 2003<br />

med første etape der omfatter<br />

terrasseanlægget. Dernæst følger<br />

dalbunden med spejlbassinet.<br />

Sidste etape, der ventes<br />

afsluttet i 2006, omfatter nordskråningen<br />

over for slottet.<br />

Landskabsarkitekt er Schønherr<br />

Landskab suppleret af<br />

Hasserisgaard Ingeniørkontor.<br />

Indviklet kotering<br />

„Koteringen er den største udfordring<br />

i denne opgave,“ udtaler<br />

anlægsgartner Martin Jul<br />

Poulsen fra firmaet Anlægsgartnerfirmaet<br />

F.J. Poulsens<br />

50<br />

Der bakses med trapper. ‘Once in a life time-opgave’ kalder anlægsgartner Martin Jul Poulsen opgaven.<br />

Slotshaven er en stor byggeplads<br />

Ledreborgs store terrasseanlæg er ved at blive renoveret<br />

Af Anne Fischer Stausholm, landskabsarkitekt, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere<br />

Anlægsgartneri I/S der vandt<br />

opgaven ved begrænset licitation<br />

i 2003. „Jeg vil ikke lægge<br />

skjul på at det er en prestigeopgave<br />

for os. Fagligt er den<br />

uhyre interessant, og den placerer<br />

sig fint i vores lokalområde.<br />

Det var opgaven vi bare<br />

ville have,“ siger han. Blandt<br />

de 65 medarbejdere er der rift<br />

om at komme til at arbejde på<br />

Ledreborg. Det har i gennemsnit<br />

ti mand gjort vinteren<br />

over. Nu er 20 mand i gang.<br />

„Terrasseanlægget mod slottet<br />

skal stå færdigt inden slotskoncerterne<br />

i august. Det når<br />

vi, men vi har travlt og skal<br />

samtidig skynde os langsomt,<br />

fordi der stilles store krav til<br />

Slotshaven ligner en byggeplads med de afgravede skråninger.<br />

præcision i opgaven,“ siger<br />

Martin Jul Poulsen.<br />

„Arbejdet med at afsætte og<br />

kontrollere koter på hele skråningen<br />

er enormt omfattende.<br />

Vi arbejder udfra en midterakse<br />

der går fra slottets midte og<br />

ned igennem dalsænkningen<br />

til skulpturen ‘Adam og Eva’<br />

på skråningen overfor. Den<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


vinkelrette tværaksen går gennem<br />

midten af stemmeværkets<br />

overløb under den østlige bro.<br />

Vi tager udgangspunkt i kendte<br />

fikspunkter eller aftaler nye<br />

med landinspektør og tilsyn,“<br />

siger Martin Jul Poulsen.<br />

„I midteraksen placeres de<br />

smukke granittrapper opbygget<br />

af de eksisterende trappeelementer.<br />

De blev nummerede<br />

da de blev taget ned. Hvis<br />

vi ikke får afsat trapperne helt<br />

præcist, får vi problemer med<br />

afsætningen af de øvrige elementer<br />

på skråningen der bl.a.<br />

omfatter tværgående stier og<br />

stejle græsklædte skråninger.“<br />

Vanskeligt jordarbejde<br />

De vanskelige adgangs- og terrænforhold<br />

stiller særlige krav<br />

til materiellet. „Vi har måttet<br />

indkøbe en jorddumper på larvefødder<br />

fra Tyskland til at klare<br />

jordtransporterne på skråningerne.<br />

Det bliver som en<br />

glidebane når det regner og så<br />

må alt der kører på hjul give<br />

fortabt,“ fortæller Martin Jul<br />

Poulsen.<br />

For at undgå jordskred foreskriver<br />

projektmaterialet afstivning<br />

på visse steder, men<br />

entreprenøren har også selv<br />

ansvar for at udgravningerne<br />

er stabile og skal dokumentere<br />

det ud fra beregninger baseret<br />

på normer og geotekniske undersøgelser.<br />

Der er udført 24<br />

boringer der hver viser en<br />

boreprofil fra 0-10 m dybde.<br />

„Det er en stor hjælp at vi<br />

ikke skal køre ret meget jord<br />

til, men graver os ind i terrænet.<br />

I projektmaterialet er der<br />

kun regnet med 5.000 m 3 tilkørt<br />

jord, men den endelige<br />

jordberegning skal entreprenøren<br />

selv udføre. Vi udgraver<br />

etapevist så der ikke blottes<br />

for meget jord ad gangen.“<br />

Der er omfattende forskrifter<br />

for jordarbejdet med krav<br />

til tilladte afvigelser på koter.<br />

Der stilles generelt høje krav til<br />

arbejdets kvalitet, prøvningsmetoder,<br />

dokumentation og<br />

løbende godkendelse af prøvefelter<br />

fra tilsynet.<br />

Materialevalg<br />

Der anvendes så vidt muligt<br />

den eksisterende muld og suppleres<br />

med sund og let sandmuld<br />

(JB 4-5). På alle græs- og<br />

plantearealer skal der være 30<br />

cm muld med en nøjagtighed<br />

på +/- 5 cm. Ved belægnings-<br />

kanter skal nøjagtigheden dog<br />

være +/- 10 cm. Det skal kontrolleres<br />

ved nivellement i<br />

mindst ét punkt pr. 100 m².<br />

Alle græsklædte skråninger<br />

beklædes med rullegræs. De<br />

nye stier, pladser og terrasser<br />

befæstes med Slotsgrus eller<br />

græsmakadam. Stierne kantes<br />

af granit og drænes så det nuværende<br />

problem med vand<br />

afhjælpes. Ved foden af skråningerne<br />

anlægges vandrender<br />

med afløb. De eksisterende<br />

trapper sættes om, og en ny<br />

trappe udføres som de gamle.<br />

Bevaret beplantning<br />

Der er ryddet ca. 60 gamle træer<br />

for at få plads til det ny anlæg.<br />

Det lyder af meget, men<br />

alligevel er det svært at forestille<br />

sig at så meget er fjernet.<br />

Der er nemlig meget beplantning<br />

tilbage, og den skal der<br />

værnes om.<br />

Af udbudsmaterialet fremgår<br />

at der skal tages særlige<br />

forholdsregler i forbindelse<br />

med rydning og når der ellers<br />

arbejdes nær træer der skal<br />

bevares. Det anføres bl.a. at<br />

man må påregne manuel udgravning<br />

omkring rødderne.<br />

Rødder der fritlægges skal understøttes<br />

og straks dækkes i<br />

muld. I særligt tørre perioder<br />

skal træerne vandes. I det korte<br />

tidsrum fra blotlægning til<br />

tildækning med muld skal der<br />

bruges vintermåtter til at beskytte<br />

træernes rødder.<br />

Det stejle terræn er sårbart<br />

over for erosion når træers og<br />

buskes rodnet fjernes. Derfor<br />

foreskriver udbudsmaterialet<br />

„at rydning af skråninger først<br />

bør ske umiddelbart inden de<br />

efterfølgende arbejder påbegyndes<br />

med mindre entreprenøren<br />

træffer særlige foranstaltninger<br />

mod erosion.“ Og<br />

videre: „Eksisterende og nye<br />

træstød og større rødder bortfræses<br />

i den udstrækning de er<br />

til gene for de øvrige arbejder.<br />

Specielt på skråningsanlæg har<br />

stød og rødder en stabiliserende<br />

virkning på terrænet, der<br />

skal derfor ikke fjernes mere<br />

end nødvendigt.“<br />

Martin Jul Poulsen: „Det er<br />

en spændende udfordring at<br />

arbejde i et historisk anlæg af<br />

de dimensioner som Ledreborg<br />

Slotshave har. Det er en once<br />

in a life time-opgave, og vores<br />

folk kæmper for at komme til<br />

at arbejde her.“ ❏<br />

GM serien<br />

Lev. med eller uden kabine.<br />

4 modeller 37-54 HK.<br />

Velegnet til anlægsgartnere,<br />

planteskoler etc.<br />

IMPORTØR<br />

Randers Kommune<br />

ERHVERVSEJENDOM / PLANTESKOLEEJENDOM /<br />

LANDBRUGSEJENDOM<br />

udbydes til salg<br />

Ejendommen ligger i Randers nordby,<br />

ca. 4 km fra motorvejen og centrum.<br />

Adressen er Mariagervej 245 i Randers.<br />

Ejendommen er på ca. 14,5 ha og<br />

noteret som landbrugsejendom.<br />

Ejendommen er indrettet og bebygget<br />

til planteskoledrift, hvoraf nogle af<br />

bygningerne er opført af lejer. Ejendommen<br />

er p.t. udlejet til beskyttet<br />

beskæftigelse m.v. ved en gros salg af<br />

planter. Lejemålet ophører senest med<br />

udgangen af 2007.<br />

Op til ca. 5,7 ha af ejendommen kan i<br />

forbindelse med behandling af en ny<br />

kommuneplan overføres til anvendelse<br />

til lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed,<br />

servicevirksomhed<br />

og enkelte boliger i tilknytning til den<br />

pågældende virksomhed. Der kan<br />

indrettes butikker til salg af egne<br />

produkter med et bruttoetageareal på<br />

indtil 350 m², medmindre der er tale<br />

om særligt arealkrævende varer.<br />

- MINITRAKTORER<br />

- MULTITRAKTORER<br />

G 30 R redskabsbærer<br />

Lev. med eller uden kabine.<br />

Med vendeudstyr - kan køre<br />

lige hurtigt begge veje.<br />

Stort redskabsprogram.<br />

C-Max<br />

58-98 HK.<br />

Med eller uden kabine.<br />

Nærmeste forhandler<br />

anvises på<br />

Tlf. 70 10 61 91<br />

Den resterende del af ejendommen<br />

forbliver i så fald landbrugspligtig,<br />

hvorfor der kan være bopælspligt på<br />

ejendommen efter landbrugsejendomslovens<br />

regler herom.<br />

Overtagelsesdagen fastsættes efter<br />

de enkelte tilbuds tilkendegivelse.<br />

De indkomne tilbud vil såvel blive vurderet<br />

ud fra det tilbudte beløb og den<br />

tilbudte overtagelsesdag.<br />

Grunden udbydes offentligt til salg i<br />

henhold til Indenrigsministeriets bekendtgørelse<br />

nr. 472 af 20. juni 1991.<br />

Kommunen kan forkaste alle indkomne<br />

bud.<br />

Udbudsmateriale indeholdende salgsvilkår<br />

og oplysninger om besigtigelse<br />

kan fås ved henvendelse til Byrådssekretariatet,<br />

Laksetorvet, 8900 Randers,<br />

eller på tlf. 8915 1906.<br />

Indkomne tilbud vil blive behandlet fra<br />

den 27. maj 2005.<br />

RANDERS BYRÅD<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 51


Zeppelin i det grønne<br />

Ny satsning af pesticider til offentlige områder<br />

Pesticider har ført en lav profil<br />

i grønne områder i de<br />

senere år hvor forbruget er faldet<br />

kraftigt, især på de offentlige<br />

arealer. Tidligere tiders<br />

massive markedsføring af pesticider<br />

på udstillinger og i blade<br />

er næsten gået i stå. Det er<br />

derfor noget af en nyhed når<br />

Bayer A/S i fagbladet Bygge-<br />

Teknik annoncerer for ukrudtsmidlet<br />

Zeppelin - et middel der<br />

blev præsenteret i begyndelsen<br />

af 1990’erne.<br />

Føler I at miljøstormen har<br />

lagt sig lidt og at man nu tør<br />

markedsføre pesticider igen til<br />

grønne områder?<br />

„Sådan ser vi ikke på det. Vi<br />

har haft en konstant markedsføring<br />

af midlet i mange år,<br />

men det ny er at vi nu ikke kun<br />

annoncerer for midlet i landbrugsbladene.<br />

Vi er interesseret<br />

i en bredere anvendelse og<br />

fokuserer på hvad der er tilladt<br />

og ikke tilladt.“ siger Carl Peter<br />

Elgaard fra Bayer Environmental<br />

Science Green Business.<br />

Dette selskab blev etableret af<br />

Bayer i 2003 for at udvikle og<br />

sælge bekæmpelsesmidler til<br />

golfbaner, planteskoler, skov,<br />

park, anlæg og jernbaner i de<br />

FORSØG MED MERIT TURF PÅ GOLFBANE I GIVE<br />

52<br />

nordiske lande. „Målsætningen<br />

er at udvikle fælles europæiske<br />

produkter således at<br />

områder der er ubetydelige i<br />

det enkelte land bliver af betragtelig<br />

størrelse på det totale<br />

marked. Hvilket berettiger at<br />

der udvikles nye produkter,“<br />

skriver Carl Peter Elgaard i<br />

Greenkeeperen 1.05.<br />

Nye EU-regler indføres<br />

Satsningen skal ses i sammenhæng<br />

med nye fælles EU-registreringsregler<br />

der sigter mod<br />

at få mere ensartede krav til<br />

den bekostelige dokumentation<br />

der skal til for at få et produkt<br />

godkendt. Når et aktivstof<br />

er godkendt i ét EU-land,<br />

er det godkendt i alle EU-lande.<br />

Det er en såkaldt Annex Igodkendelse.<br />

I de enkelte lande skal man<br />

dermed kun have godkendt de<br />

produkter som aktivstoffet<br />

indgår i. Det er en såkaldt Annex<br />

III-godkendelse. Det bliver<br />

derfor billigere og nok også<br />

hurtigere at få et produkt godkendt.<br />

Derfor kan selv nicher i<br />

et lille land, f.eks. grønne områder<br />

i Danmark, blive interessant<br />

for producenterne.<br />

I 2003 og 2004 opnåede man effekter fra 85,1 til 99,8% ved forskellige<br />

doseringer og udbringningstidspunkter. Størst effekt gav udbringning<br />

medio juni med store doser (30 kg/ha). Billedet er fra 22.9.2004.<br />

Det anbefales at bruge 30 kg/ha hvor græsset er dårligt etableret og der<br />

er mange gåsebiller og 15 kg/ha hvor græsset er veletableret og der er<br />

færre gåsebiller. Behandlingen udføres bedst i billens æglægningsperioden<br />

i første halvdel af juni.<br />

Bayers Zeppelin-annonce, her gengivet fra ByggeTeknik.<br />

Reglerne indføres løbende i<br />

takt med at godkendelsen af<br />

gamle produkter ophører. Ifølge<br />

Carl Peter Elgaard vil man<br />

se at mange gamle midler forsvinder,<br />

mens der investeres i<br />

nye produkter med fremtid i.<br />

Et middel, der er på vej i<br />

denne proces, er Bayers Merit<br />

Turf der er udviklet til at bekæmpe<br />

insekter i græs, specielt<br />

gåsebiller på fodboldbaner<br />

og golfbaner hvor der savnes<br />

effektive midler. Aktivstoffet<br />

får en Annex I-godkendelse i<br />

år eller næste år, hvorefter<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen i Danmark skal<br />

godkende det danske produkt,<br />

formentligt i 2007. Inden da<br />

kan man højst håbe på dispensation<br />

til at bruge midlet under<br />

specielle forhold.<br />

Til svampebekæmpelse af<br />

f.eks. rød tråd og trådkølle i<br />

græs, er man bedre stillet da<br />

der findes et enkelt lovligt<br />

middel, Key EW45, der dog<br />

helst skal bruges forebyggende.<br />

Til ukrudtsbekæmpelse i<br />

græs er der traditionelt flere<br />

midler, bl.a. hormonmidlet<br />

Herbatox BV Plænerens. sh<br />

ZEPPELIN<br />

Zeppelin er blandet af glyphosat<br />

der virker systemisk,<br />

og af jordmidlet diflufenican.<br />

Godkendelsen oplyser:<br />

„Må kun anvendes til bekæmpelse<br />

af tokimbladet<br />

ukrudt og græsukrudt i ikke<br />

spiselige havebrugs- og<br />

planteskolekulturer, i skovkulturer,<br />

på gårdspladser og<br />

på udyrkede arealer. Må<br />

ikke anvendes nærmere end<br />

10 m fra vandmiljøet (vandløb,<br />

søer mv).“<br />

Midlet kan altså bruges til<br />

grønne områder med den<br />

begrænsning der ligger i de<br />

offentlige aftaler om at<br />

undgå pesticider. Og af den<br />

begrænsning der gælder for<br />

glyphosat på belægninger.<br />

Midlet må ikke kunne skylle<br />

af. Der tænkes altså på hårde,<br />

tætte overflader, men i<br />

formuleringen indgår også<br />

‘grus’ og ‘sten’. Der er med<br />

andre ord en gråzone set i<br />

forhold til at Zeppelin bl.a.<br />

er godkendt til gårdspladser.<br />

sh<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Færre ulykker efter gadeombygning<br />

På den fem km lange Frederikssundsvej<br />

i København er<br />

der blevet 39% færre tilskadekomne<br />

efter en ombygning og<br />

blandt fodgængere og cyklister<br />

er uheldene mere end halveret.<br />

Det er resultatet af projektet<br />

‘Ældres sikkerhed på<br />

Frederikssundsvej’ der ifølge<br />

evalueringen af projektet har<br />

gjort vejen mere overskuelig<br />

og trafikken roligere. Vejen<br />

har fået et rødt midterareal,<br />

venstresvingsbaner og afmærkede<br />

parkeringsbaner, mens<br />

kørebanearealet er indsnævret<br />

fra 1½ til 1 spor i hver retning.<br />

Der er anlagt fodgængerstøt-<br />

tepunkter med fodgængerøer<br />

og midterheller, cykelfelter i<br />

kryds samt busperroner mellem<br />

cykelstien og kørebanen<br />

ved busstoppesteder. I forbindelse<br />

med projektet blev der<br />

udsendt to pjecer, den første<br />

inden vejarbejdet til alle beboerne<br />

i området og den anden<br />

efter ombygningen til de ældre<br />

beboere langs vejen. Projektet<br />

blev til i et samarbejde<br />

med Vejdirektoratet, Københavns<br />

Politi, Rådet for Større<br />

Færdselssikkerhed samt ældrerådene<br />

i København. Andre<br />

veje i kommunen skal ombygges<br />

efter lignende model.<br />

Ombygningen har medført markant nedgang i trafikuheldene.<br />

- hurtigt og nemt<br />

Tel.: 6317 1600 · www.prodana.dk<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

LIPCO<br />

LIPCO<br />

ROTERENDE UKRUDTSJERN<br />

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />

af mængde rives det sammen eller efterlades<br />

oven på arealet hvor det visner og dør.<br />

JORD/PARK/SNEMASKINER<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />

Græs & Frø<br />

Alt i plænegræs, det gælder frø,<br />

færdiggræs og sprøjtesåning<br />

Maskiner &<br />

Metoder<br />

Såmaskiner og stort udvalg til<br />

pleje af vækstlag og spilleflader<br />

Gødning & Pleje<br />

Gødning styrker græsset -<br />

GreenCare, SportCare og ParkCare<br />

Løg &<br />

Blomsterfrø<br />

Fuldt sortiment i blomsterløg,<br />

dækafgrøder, vildeng m.m.<br />

Råd &<br />

Vejledning<br />

Jordanalyser, gødningsplaner<br />

baseret på faglig ekspertise<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 53


54<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m3 )<br />

leverer vi naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m3 excl. moms<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark - 0 til 120 mm ...........120,- ................. 140,-<br />

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm .....170,- ................. 190,-<br />

Vedflis/træflis ............................130,- ................. 130,-<br />

Spagnum fra .............................160,- ................. 180,-<br />

Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

Udlægning af bark<br />

- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud.<br />

www.gmr.dk<br />

Fejemaskiner i mange<br />

størrelser - let eller svær<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsv.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde<br />

Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818.<br />

Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk<br />

Richard Nielsen<br />

Varioklipper type SSR 1800 -<br />

variabel klipning fra 1200 mm<br />

til 1800 mm<br />

kan klippe<br />

ind til træer<br />

og buske<br />

Dieseltruck med drejelad<br />

fås også med førerkabine<br />

Saturnvej 17 - 8700 Horsens - Tlf. 7564 3611 -<br />

Fax 7564 5320 - E-mail stensballe@gmr.dk - www.gmr.dk<br />

De optrukkede rodkager er bevaret i flere naturprægede parker.<br />

Rodkagen skaber større dynamik<br />

Et resultat af stormene i december<br />

1999 og januar 2005<br />

var mange væltede træer med<br />

optrukket rodkage. Flere er<br />

bevaret i skove, naturområder<br />

og naturprægede parker og<br />

har forstærket naturpræget og<br />

oplevelsen af naturens variation<br />

og dynamik.<br />

Men rodkagerne er også levested<br />

for en række dyre- og<br />

plantearter der nyder godt af<br />

den blottede mineraljord, skriver<br />

naturvejleder og forstkandidat<br />

Jaris Bigler i Skoven<br />

3.2005. Af planter er det især<br />

sporeplanter som mosser og<br />

lav, men også træarter med<br />

pionertræk som f.eks. seljepil<br />

og birk der trives. Derfor bør<br />

rodkagerne bevares, i hvert<br />

fald visse steder, mener han.<br />

Studier af urørte skove efter<br />

orkanen 3. december 1999 viste<br />

at 1% af skovbundsarealet<br />

Fejer med fleksibel<br />

frontbørste<br />

Boschungs nye model S3-fejemaskine<br />

kan forsynes med en<br />

ekstra børste foran de øvrige<br />

og som kan feje langt ud til siderne.<br />

Den kan både være en<br />

kraftig ukrudtsbørste og en let<br />

type til at feje ind i kroge og<br />

under bænke. Dansk import:<br />

OG Maskiner, tlf. 3399 7999.<br />

blev rodet op af væltede træer<br />

hvor rodkagen blev trukket<br />

op. Rodkager er med andre<br />

ord en integreret del af skovens<br />

naturlige dynamik, argumenterer<br />

Bigler. Ja, når skove<br />

skal drives naturnært er rodkagerne<br />

en fordel fordi pionerarterne<br />

er hurtige til at<br />

genskabe skovmiljøet. Her er<br />

de store rodkager bedst fordi<br />

de holder længst og har blottet<br />

jorden dybest nede.<br />

Der har ellers været forstlig<br />

tradition for at vælte rodkager<br />

tilbage i deres huller så de ikke<br />

var i vejen for driften eller til<br />

fare for gæster. Jaris Bigler påpeger<br />

at man stadig bør undgå<br />

farlige rodkager, dvs. ustabile<br />

rodkager hvor rødderne i<br />

læsiden ikke er brudt over og<br />

derfor virker som et hængsel<br />

der kan få rodkagen til at<br />

klappe ned. sh<br />

Nimos ombygget<br />

til danske forhold<br />

Den tyske knækstyrede Nimostraktor<br />

bygges nu i en skandinavisk<br />

model med større ydelse<br />

og bedre førerkomfort og<br />

støjniveau. Det sker efter krav<br />

fra den danske importør H.A.<br />

Fog der bruger en Lombardinimotor<br />

neddroslet fra 50 til 42<br />

hk. Tlf. 4396 6611.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Lillemark gik til<br />

Hedeselsskabet<br />

Hedeselskabet Skov & Landskab<br />

A/S overtog 1. marts Planteskolen<br />

Lillemark. Den fynske<br />

planteskole med 30 ha produktionsareal<br />

er specialiseret i<br />

allé- og prydtræer der passende<br />

supplerer Hedeselskabets<br />

produktion af skov-, hæk- og<br />

læplanter. Den tidligere ejer af<br />

Planteskolen Lillemark, Svend<br />

Andersen, er fortsat som driftsleder<br />

af planteskolen.<br />

Svend Andersen lægger ikke<br />

skjul på de vanskelige forhold<br />

som planteskolebranchen er<br />

inde i, ikke mindst når man er<br />

en mindre underleverandør til<br />

totalleverandør til hjemmemarkedet:<br />

„Vores produktionsvilkår<br />

gør det svært at konkurrere<br />

med udlandet. Der er meget<br />

ensidig fokus på prisen og<br />

dermed på udenlandske planter,<br />

mens vi mest bliver brugt<br />

til småsalg eller når de billigere<br />

varer sydfra er udsolgt eller<br />

det skal gå hurtigt. Det kan<br />

man ikke overleve på i længden,“<br />

udtaler han. „Prisfokuseringen<br />

hos slutbrugere er bl.a.<br />

Aebi med fleksibel<br />

transmission<br />

Aebi TC 07 er en schweizisk<br />

trehjulet redskabsbærer på<br />

20 hk og et lavt tyngdepunkt<br />

tilpasset stejlt terræn.<br />

Hvert hjul har sin oliemotor<br />

der styres individuelt. Dette<br />

system, der erstatter differentialespærret,<br />

gør drejninger<br />

mere skåndomme mod<br />

sårbart terræn på f.eks. golfbaner.<br />

Man kan også indstille<br />

motorens omdrejningstal<br />

Tilia ‘Odin’ på Planteskolen Lillemark<br />

- nu Hedeselskabet.<br />

afledt af at de ofte ikke har de<br />

faglige forudsætninger for at<br />

være kvalitetsbevidste. Derfor<br />

er deti fremtiden vigtigt at<br />

kombinere en seriøs egenproduktion<br />

med produktudvikling<br />

og faglig rådgivning i salget,<br />

hvis brugerne ikke skal fristes<br />

af egen import,“ siger Svend<br />

Andersen.“ I det lys mener han<br />

at Hedeselskabets Planteskoles<br />

overtagelse af Lillemark lover<br />

godt for produktionen og beskæftigelse<br />

i virksomheden.<br />

og styre fremkørselshastigheden<br />

fra joysticket. Løftearmen<br />

er monteret bag forhjulene<br />

så redskabet bedre følger<br />

terrænet. Import: Helms<br />

TMT Centret, tlf. 9928 2930.<br />

Plantekummer på<br />

spansk & italiensk<br />

Nye importerede plantekummer<br />

fra Thuesen Jensen A/S.<br />

Fra Terrecotte RAM i Toscana<br />

sælges et omfattende program<br />

i traditionel, håndlavet terracotta,<br />

f.eks. den viste Ciotola<br />

con Bordo. Se dem alle på<br />

www.terrecotteram.it. Fra den<br />

spanske producent, Fundicio<br />

Benito Ductil, importeres plantekummen<br />

Esferica i gråmalet<br />

støbejern i tre størrelser fra 90<br />

til 180 cm i diameter. Tlf. 7020<br />

5222.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Rabatforstærkning<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 55<br />

Skolegård<br />

Hurtig udlægning<br />

Parkeringsplads<br />

Lad regnvandet blive i naturen - brug miljøvenlig<br />

vandgennemtrængelig belægning<br />

Produkt<br />

Ecoblock er fremstillet af miljøvenlig polyethylen,<br />

der er frost- og UV-bestandig. Grundelementerne<br />

er 33 x 33 cm og har et patenteret låsesystem,<br />

der giver en optimal trykfordeling. De lette og<br />

sammenhængende blokke giver en utrolig hurtig<br />

udlægning.<br />

Anvendelsesområder<br />

Ecoblock er det bedste alternativ til græsarmering<br />

i beton og kan f.eks. anvendes til:<br />

• Parkeringspladser • Golfveje<br />

• Vejkantbefæstelse • Markedspladser<br />

• Stiarealer • Koncertarealer<br />

Totalløsninger<br />

Ecoblock findes i flere typer, så der altid kan<br />

opnås den mest ideelle og prisbillige<br />

løsning.<br />

Belastbar med op til<br />

20 tons akseltryk<br />

Byggros A/S<br />

Springstrup 11 · DK-4300 Holbæk<br />

Tlf. +45 59 48 90 00 · Fax +45 59 48 90 05<br />

e-mail: info@byggros.dk · www.byggros.com<br />

®


Fagpressens lod i<br />

fødekædens bund<br />

Fagpressen bidrager med<br />

mindst 9000 nyhedsindslag om<br />

året i presse, radio og TV. Det<br />

har <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> sin egen lille<br />

andel af. Det er bare ikke altid<br />

synligt fordi nyhedsmedier<br />

ofte skjuler sporene og ikke<br />

angiver deres kilder. Det fremgår<br />

af et forskningsprojekt om<br />

den redaktionelle fødekæde<br />

på Institut for Journalistik på<br />

Syddansk Universitet. Grundlaget<br />

var en gennemgang af<br />

Dansk Fagpresses 332 medlemsblade<br />

i efteråret 2003. Af<br />

konklusionen fremgår også af<br />

fagbladene i høj grad sikrer<br />

mangfoldighed i en medieverden<br />

der i stigende grad<br />

præges af mediekonvergens<br />

og journalistisk ensartethed.<br />

Analysen peger også på at en<br />

betydelig større del af fagpressens<br />

artikler kunne sætte sig<br />

spor i de øvrige medier.<br />

Nye standardmål<br />

på taglægter<br />

Anlægsgartnere arbejder også<br />

med tømmer. Så de skal vide<br />

at taglægter nu skal måle 38 x<br />

73 mm ved en spændvidde på<br />

1 meter. Før var målet 38 x 56<br />

mm. Sigtet er at gøre det sikrere<br />

at færdes på tage. Reglen<br />

er en følge af en fornyet frivillig<br />

brancheaftale også med Arbejdstilsynets<br />

underskrift. Aftalen<br />

er trådt i kraft 1. maj med<br />

overgangsperiode til 1. januar.<br />

Aftalen omfatter kun lægter til<br />

tage (klasse T1). Til andre formål<br />

kan man frit vælge blandt<br />

de dimensioner lægter findes i.<br />

Bøgen springer<br />

tidligere ud<br />

Før i tiden hed det sig gerne<br />

at bøgen sprang ud den 10.<br />

maj. Sådan er det ikke længere.<br />

Europæiske forskningsresultater<br />

fra 1990´erne viser at bøgen<br />

i Europa, ligesom andre<br />

træer og buske, gennemsnitlig<br />

springer ud seks dage før, oplyser<br />

www.trae.dk. Årsagen er<br />

mest varmere vejr. Da bøgene<br />

samtidig taber bladene tilsvarende<br />

sent, er vækstsæsonen<br />

øget med små to uger. Forskellene<br />

i træernes priveniens kan<br />

også spille en rolle, idet f.eks.<br />

bøge af rumænsk herkomst<br />

spinger ti dage senere ud end<br />

bøge af belgisk herkomst.<br />

56<br />

Den sorte bambus blomstrer<br />

Af Claus Christensen, DCJ Beder Gartnerskole<br />

Den lange vinter har været<br />

hård ved de fleste bambusblade,<br />

men som det kan ses<br />

på dette billede fra den 27.<br />

april, er det ikke kun visne blade<br />

der får planten til at se<br />

hærget ud. Den sorte bambus,<br />

Fargesia (Sinarundinaria) nitida,<br />

er begyndt at blomstre.<br />

Forhåndsmeldingerne sidste<br />

sommer fra nogle bambusproducenter<br />

har holdt stik.<br />

Faglærer Arne Biering ved<br />

Dansk Center for Jordbrugsuddannelse<br />

i Beder ved Århus<br />

siger: „De fleste af os kan stadig<br />

huske de år hvor vi gravede<br />

den gule bambus op efter<br />

den havde blomstret. Nu skal<br />

vi til den igen, da vi må formo-<br />

de at den sorte også dør efter<br />

blomstringen.“<br />

Arne Biering anbefaler en<br />

god metode til at grave planterne<br />

op: Bind et tov rundt om<br />

grenene så de ikke sidder i vejen.<br />

Med en almindelig spade<br />

stikkes plantens rødder lige<br />

uden for de yderste grene.<br />

Træd spaden helt i bund i en<br />

skrå vinkel ind under planten<br />

og hele vejen rundt. Få en<br />

hjælper til at skubbe til planten<br />

så den nærmest lægger sig<br />

ned. Ved hjælp af spaden<br />

skulle det nu være muligt at<br />

grave de sidste rødder under<br />

planten over, så den herefter<br />

er til at fjerne.<br />

En anden metode er at klip-<br />

pe alle grene af og plante nye<br />

planter lige ved siden af stubben.<br />

På den måde undgår man<br />

det hårde gravearbejde, og resterne<br />

vil i løbet af nogle år<br />

rådne bort.<br />

Lader man til gengæld planten<br />

stå, og den får lov at smide<br />

frø, kan man opleve at få nogle<br />

nye spændende planter.<br />

Disse planter kan vise sig, lige<br />

som de planteskolerne har af<br />

frø fra den gule Bambus, at<br />

blive til mange nye spændende<br />

sorter.<br />

„Man kan i dag få bambusplanter<br />

der har en levetid på<br />

ca. 100 år. Mon ikke de fleste<br />

af os kan være tilfredse med<br />

det?“ slutter Arne Biering.<br />

Speedskater-bane<br />

200 meter rundt<br />

Den første danske speedskaterbane<br />

efter international<br />

standard blev indviet i 2003<br />

ved ishockeyhallen i Århus. Det<br />

er en lukket rundløbsbane på<br />

200 meter med svagt hævede<br />

sving. Banen, der er udført i asfalt,<br />

kan rumme op til ca. 30 af<br />

gangen - enten hurtigløbere<br />

på inlines eller begyndere der<br />

skal øve sig før de skal ud på<br />

vejene. Den 2 mio. kr. dyre bane<br />

bruges bl.a. af organiserede<br />

i Århus 1900 fra hvis hjemmeside<br />

billedet er lånt.<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Friarealet går hen over taget<br />

Konkurrencen på pladsen kalder<br />

på flersidige løsninger.<br />

F.eks. i form af friarealer på<br />

tage og dæk. En usædvanlig<br />

løsning er ‘Det Maritime Ungdomshus’<br />

i Amagers vandkant.<br />

Her løber terræn og bygningstage<br />

sammen i et stort 1700 m 2<br />

storbølget dæk så alt det bebyggede<br />

areal også er tilgængeligt<br />

friareal. Dækket er udført<br />

i miljøcertificeret træ. Huset,<br />

der blev indviet i 2004, er<br />

en del af en samlet kultur- og<br />

idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret<br />

i København. Selve<br />

huset er 440 m 2 og rummer<br />

klub- og undervisningslokaler<br />

Sælg et produkt du kan stole på!<br />

Dokumenteret<br />

farveægte<br />

Foto: Karsten B. Hansen.<br />

og bådopbevaring. Brugerne<br />

er sejlere, lystfiskere, dykkere,<br />

windsurfere og kajak- og kanoroere<br />

der har fået et mødested<br />

for søsport og friluftsliv<br />

og kan bruge det til leg, udkigspunkt,<br />

solbadning m.v.<br />

KILDE. Fra cykelbarometer til tarzanjungle.<br />

Sundhedsstyrelsen 2005. Fotos<br />

er gengivet herfra.<br />

Foto: Mads Hilmer<br />

-fra en leverandør, du kan stole på:<br />

Vi ses på www.bergs-beton.dk<br />

BELÆGNINGSSTEN OG FLISER TIL ALLE FORMÅL.<br />

RING EFTER PRISLISTE!<br />

Støberivej 5 - 7 Krummerupvej 30<br />

4281 Gørlev 4250 Fuglebjerg<br />

Telefon: 58 85 65 01 • Telefax: 58 85 67 31<br />

Med Redexim – Charterhouse Verti-Drain kan du sørge for at din<br />

boldbane for nyt liv. Med Verti-Drain 7526 arbejder du i 2,6 m.<br />

bredde og en dybde på 400 mm. op til 24 mm. massive piber eller<br />

op til 32 mm. åbne piber.<br />

Hos Turf Rent A/S har du mulighed for at leje en stor del af de<br />

maskiner som du har behov for til plejning af jeres grønne arealer.<br />

Kontakt en af vores udlejningskonsulenter og få gode råd til hvilke<br />

maskiner, som kan være med til at sikre dine grønne områder.<br />

Turf Rent A/S tilbyder udlejning af maskiner til grønne arealer<br />

Tlf. 46 38 30 36 - Fax. 46 38 30 83 - salg@turfrent.dk<br />

• Høj service<br />

Overvåget af Betonvarekontrollen<br />

• Egen produktion<br />

• Konkurrencedygtige priser<br />

• Gratis levering i hele<br />

Vest- og Sydsjælland<br />

• Leveres på paller (Intet spild)<br />

• Stort produktsortiment<br />

• Udstillinger i Gørlev<br />

og Fuglebjerg<br />

• Vi ved hvad vi taler om!<br />

Fliser og belægningssten er<br />

trekantmærkede og opfylder<br />

alle krav i DS/EN 1338 –39.<br />

Sten Berg<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 57<br />

www.mezzoforte.dk


e nedgravede kemikalier i<br />

Skandalen i klitplantage skal løses D Kærgård Klitplantage syd<br />

Politisk opbrud om Grindstedværkets svineri<br />

Luftbillede af det forurenede område. De lukkede og åbne virkler er<br />

boringsundersøgelser. Fra gruberne er 50 ha forurenet. Forureningen<br />

strømmer med grundvandet ud i havet på en 800 meter strækning hvor<br />

der er opholds- og badeforbud. Da grundvandsskellet er ca. 1 km øst<br />

for gruberne, er forureningen ingen trussel for drikkevandsinteresser.<br />

58<br />

for Henne strand på vestkysten<br />

er en af fortidens største forureningssager.<br />

Farlig forurening<br />

lækkes konstant til havet hvor<br />

et stykke af stranden har permanent<br />

bade- og opholdsforbud.<br />

En overvågning der viser<br />

at der årligt strømmer ca. 16<br />

tons kemikalier ud i havet.<br />

Nu er der imidlertid skabt<br />

politisk grundlag for en rensning<br />

via en aftale mellem Ribe<br />

Amt og <strong>Miljø</strong>ministeriet. En arbejdsgruppe<br />

har vurderet at<br />

der er teknisk og økonomisk<br />

holdbare løsninger. Man kan<br />

fremme den biologiske nedbrydning,<br />

pumpe det forurenede<br />

vand op til et renseanlæg<br />

og delvist grave forureningen<br />

op. Undersøgelserne fortsætter<br />

et år endnu før løsningen<br />

vælges. Udgifts- og tidsplan er<br />

Driftsleder til entreprisestyring<br />

af anlægsopgaver<br />

Har du lyst til at arbejde med entreprisestyring<br />

af anlægsopgaver? - så<br />

har vi jobbet til dig!<br />

Hedeselskabets aktiviteter på anlægsområdet<br />

er i kraftig vækst. Vi søger<br />

derfor en erfaren driftsleder til vort<br />

driftscenter i Tåstrup til tiltrædelse<br />

snarest muligt.<br />

Du får ansvaret for anlægsopgaver<br />

inden for gårdrenoveringer, større<br />

anlægsentrepriser, beplantning, græs<br />

og belægninger. På driftscentret vil<br />

du indgå i et velfungerende driftsleder-team,<br />

og efter en introduktionsperiode<br />

får du selvstændigt ansvar for<br />

anlægsafdelingen, som for tiden beskæftiger<br />

15 - 20 mand.<br />

Driftscenter Tåstrup dækker Hovedstadsregionen,<br />

Nordsjælland og Køge<br />

Bugt området, hvor vi arbejder<br />

med nyanlæg og plejeopgaver inden<br />

for park og vejområdet.<br />

Hedeselskabet er Danmarks førende<br />

service- og handelsvirksomhed inden<br />

for det grønt og gråt anlæg. Vores<br />

stab af anlægsgartnere, landskabskonsulenter<br />

og skovfogeder er tilknyttet<br />

lokale driftscentre, hvor de<br />

indgår i et tæt samarbejde på tværs<br />

af forretningsområderne. Vores<br />

anlægsgartnere i marken samarbejder<br />

i selvstyrende teams om styring<br />

og udførelse af de mange arbejdsopgaver.<br />

Jobbet:<br />

Du vil få ansvaret for licitationsberegning,<br />

tilbudsgivning, kontraktudarbejdelse<br />

m.v., samt projektledelse,<br />

kvalitetssikring og kundepleje<br />

i forbindelse med nyanlæg. Gennem<br />

en motiverende ledelsesstil og i tæt<br />

samarbejde med engagerede kolleger,<br />

skal du bidrage til den fortsatte<br />

udvikling af Hedeselskabets<br />

kunde- og forretningsgrundlag, hos<br />

både offentlige og private kunder<br />

inden for anlægsgartneri, skov og<br />

landskab.<br />

Kvalifikationer:<br />

• Ledelseserfaring på minimum<br />

3 år<br />

• Erfaring med projektstyring<br />

• Resultatorienteret med god<br />

økonomi- og forretningsforståelse<br />

• Flair for at arbejde med tal og<br />

kalkulationer<br />

• Erfaring med Officepakken<br />

• Udpræget teamplayer med gode<br />

samarbejdsevner<br />

• Kundeorienteret og<br />

kvalitetsbevidst<br />

• Relevant faglig baggrund som<br />

byggeleder, anlægstekniker,<br />

anlægsgartner eller lignende<br />

Vi tilbyder:<br />

• Ansættelse i landets førende virksomhed<br />

inden for det grønne og<br />

grå område.<br />

• Fagligt og personligt udfordrende<br />

arbejde i en virksomhed i kraftig<br />

vækst.<br />

• Inspirerende fællesskab i en stor<br />

virksomhed med høj faglig kompetence.<br />

• Fagligt og udviklende netværk<br />

- lokalt såvel som på landsplan.<br />

• Spændende karrieremuligheder<br />

med stor indflydelse på egne<br />

arbejdsområder<br />

• Løn efter kvalifikationer.<br />

Vil du vide mere:<br />

For yderligere oplysninger om stillingen<br />

er du meget velkommen til at<br />

kontakte:<br />

ADDMENTOR ® Bent H. Spangsberg<br />

på telefon 70 26 26 62, der<br />

medvirker ved ansættelsen af vores<br />

nye driftsleder.<br />

Send din motiverende ansøgning<br />

med et uddybende CV senest<br />

27. maj 2005 til:<br />

ADDMENTOR ®<br />

att: Bent H. Spangsberg<br />

Svendsgade 30<br />

8700 Horsens<br />

meget usikker, og vurderes<br />

foreløbigt til 200-450 mio. kr.<br />

over 15-75 år.<br />

Forureningen begyndte i<br />

1956 da Klitdirektoratet gav<br />

det daværende Grindstedværk<br />

lov til at deponere spildevand<br />

fra medicinproduktion i gruber<br />

bag klitrækken 400-800 meter<br />

fra strandkanten. Indtil 1976<br />

kørte tankvogne i alt 286.000<br />

m 3 spildevand ud i plantagen.<br />

Det meste ligger 10-20 meter<br />

under terræn. Siden 1983 har<br />

forureningen været undersøgt<br />

flere gange, men flere projekter<br />

til oprensning skrinlagt af<br />

mangel på viden og frygt for<br />

store omkostninger.<br />

KILDER<br />

www.mim.dk<br />

www.ribeamt.dk<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen og Ribe Amt, 2005:<br />

Redegørelse vedrørende: Forureningen<br />

i Kærgård Plantage. Arbejdsgruppen<br />

vedrørende Kærgård Plantage.<br />

Hedeselskabet Skov og<br />

Landskab A/S er en<br />

ledende, værdiskabende<br />

international<br />

service- og handels<br />

virksomhed inden for<br />

det grønne område.<br />

Hedeselskabet Skov og<br />

Landskab A/S ejes af<br />

Hedeselskabet, der er<br />

en foreningsbaseret,<br />

erhvervsdrivende fond.<br />

Omsætning:<br />

860 mio. kr.<br />

Resultat før skat:<br />

14.5 mio. kr.<br />

Antal medarbejdere<br />

(fuldtid): ca. 570<br />

www.hedeselskabet.dk<br />

GRØNT MILJØ 3/2005


Vejsvin koster<br />

25-30 mio. om året<br />

Vejsvineri truer miljø, færdselssikkerhed<br />

og husdyr. Derfor<br />

kampagnen ‘Ud ad vinduet er<br />

ikke væk“ som Vejdirektoratet<br />

står bag sammen med’, Dansk<br />

Landbrug og ti amter. I en humoristisk<br />

tone prøver man at<br />

vænne bilisterne til at passe på<br />

naturen og tage affaldet med<br />

hjem frem for at smide det i<br />

rabatter og grøfter. Stat og<br />

amter brugte sidste år 25-30<br />

mio. kr. på at rydde op efter<br />

vejsvin. Se www.vejsvin.dk.<br />

Grov åben asfalt<br />

dæmper vejstøjen<br />

Drænasfalt er sammen med<br />

støjskærme de vigtigste metoder<br />

til at dæmpe vejstøj. Som<br />

et billigere alternativ til den<br />

dyre drænasfalt kan man bruge<br />

andre grove og delvist åbne<br />

asfalttyper der blot skal lægges<br />

på som et nyt 2 cm slidlag<br />

når vejen alligevel skal fornys.<br />

Vejdirektoratets motorvejsforsøg<br />

med fire asfalttyper viser<br />

foreløbig at man opnår 0,8 til<br />

2,8 dB støjdæmpning. Bedst er<br />

det franske Microville 8 der er<br />

en åben asfaltbeton med 15%<br />

hulrum. Et produkt der ikke er<br />

med i forsøget er Skanskas Asfalt<br />

SkanTop LowNoise der er<br />

af skærvemastikstypen. Målinger<br />

udført på landeveje (80<br />

km/t) viser ifølge Skanska en<br />

støjreduktion på ca. 2,5 dB set i<br />

forhold til en ny asfaltbeton<br />

(AB 11t). Ser man kun på personbiler<br />

når man 4 dB eller lige<br />

så meget som drænasfalt.<br />

KILDER<br />

Andersen Peter, Lars Ladehoff, 2005:<br />

Støjdæmpemde belægninger på M10<br />

ved solrød. Dansk Vejtidsskrift 4/2005.<br />

Andersson, Ole Grann, 2005: Prisgunstig<br />

støjreduktion. Dansk Vejtidsskrift<br />

4/2005.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Direktiv om 5100<br />

nye sommerhuse<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet fremlagde 17.<br />

marts forslag til landsplandirektiv<br />

om godt 5100 nye sommerhuse<br />

i kystzonen. Det er en<br />

følge af ændringen af planloven<br />

i 2004 der tillod 8000 nye<br />

sommerhuse nær kysten i udkantsområder<br />

med dårlig beskæftigelse.<br />

Skov- og Naturstyrelsen<br />

fik forslag om 16.000<br />

grunde, men de fleste faldt<br />

uden for kriterierne, bl.a. at<br />

husene ikke tilsidesætter væsentlige<br />

naturbeskyttelses- og<br />

landskabsinteresser, og at de<br />

ligger bag 300 meterlinien fra<br />

kysten. I anledning af direktivet<br />

tilbyder Akademisk Arkitektforening<br />

og Fonden Realdania<br />

hjælp med at udskrive<br />

konkurrence om sommerhusudstykninger.Arkitektforeningens<br />

direktør Bente Beedholm:<br />

„Det er afgørende at<br />

der skabes unikke sommerhusområder<br />

som er i harmoni med<br />

en egns landskabelige og bygningskulturelle<br />

særpræg. Kun<br />

derved kan man sikre at eksisterende<br />

herlighedsværdier<br />

bevares.“<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

GRØNT MILJØ 3/2005 59


Afsender:<br />

PortoService ApS<br />

Hjulmagervej 13<br />

9490 Pandrup<br />

Ændring vedr. abonnement<br />

ring venligst 3386 0861<br />

60<br />

Returneres ved varig adresseændring<br />

Magasinpost<br />

New Holland<br />

GT 75 MC 35 TC27D-A TCE55<br />

• 16 hk - 3 cyl. diesel<br />

• Hydrostatisk<br />

• Ekstrem kraftigt bygget<br />

• PTO fremad<br />

• PTO bagud<br />

• 1,22 m klippebredde<br />

• 3 knive<br />

• Frontlift - ekstraudstyr<br />

• Kabine - ekstraudstyr<br />

Pris: 77.800,-<br />

• 35 hk - 3 cyl. diesel<br />

• Hydrostatisk<br />

• Lille venderadius<br />

• 4WD - auto<br />

• 4WD - skånsom<br />

"Sensitrac"<br />

• Hydr. vægtoverføring<br />

• Bio klip<br />

• 1,5 m klippebredde<br />

• Side- eller bagudkast<br />

*Pris: 179.000,-<br />

• 27 hk - 3 cyl. diesel<br />

• Hydrostatisk<br />

• SuperSteer<br />

• 4WD - auto<br />

• 4WD - skånsom<br />

"Sensitrac"<br />

• 2,7 m venderadius<br />

• PTO - fremad<br />

• PTO - bagud<br />

• Luksuskabine (std.)<br />

Pris: 181.800,-<br />

Vejen til de grønne områder<br />

går gennem New Holland<br />

*= med 1,5 m klipperbord, sideudkast.<br />

Alle priser er excl. lev. omk. og moms.<br />

• 54 hk - 4 cyl. diesel<br />

• 16 x 16 gear<br />

• 30 km/t<br />

• Baglift + PTO<br />

• Fronlift + PTO<br />

• 3 kontrolventiler<br />

• Dynamiske forskærme<br />

• Luksuskabine (std.)<br />

• Aircondition<br />

Pris: 192.400,-<br />

ID-nr. 46348<br />

0505 jeppe reklame-vejen<br />

B<br />

GRØNT MILJØ 3/2005

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!