3 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

6 NOGLE VÆSENTLIGE ÆNDRINGER JORD & PLANTER RODHALSDIAMETER. For skov- og landskabsplanter samt hækplanter i hækkvalitet skal plantekvaliteten nu også fastslås ud fra rodhalsdiameteren. Det anerkendes som det bedste mål for plantens kvalitet og et pålideligt udtryk for plantens etableringssikkerhed. Kravet beskrevet orienterende i Dansk Planteskoleejerforenings Plantestandard for skov- og landskabsplanter, men ikke for hækplanter. Normens krav er dermed et atypisk eksempel på at Normen går enegang i materialekrav. BYGGEPLADSKRAV. Normen følger anbefalingerne fra bl.a. Byg-Erfa om en zonering af byggepladsen, hvor beskyttelseszonen helt skal afskærmes. Der er dog kun tale om vejledning. RÅJORDSLØSNING. Kravene udvides. Løsningen skal ske i fuld dybde før muldudlægning og at den løsnede jord skal højst belastes med let materiel bagefter. Vejledende angives at løsningen bør styres af volumenvægte før og efter, og at volumenvægten højst må være 0,1 g/cm 3 efter. Løsningen bør endvidere kun ske i tjenlig jord og kun i én arbejdsgang så man bagefter kører hen over løsnet jord. PLANTEDYBDE. Præciseres. Før hed det f.eks. at der ikke måtte plantes dybere end i planteskolen, hvor det nu hedder at barrodsplanter skal plante så der er 5 cm jord over den øverste rod og for container- og klumpplanter at der er 2-5 cm jord over klumpen. GRÆS EGENSKABER. Materialedelen er udvidet med græsarternes egenskaber der spiller en væsentlig rolle ved valg af frøblanding. Der er dog kun tale om vejledning ud over kravet om at der til sportsog prydplæner overvejende skal bruges ‘S’-mærkede sorter. GOLFANLÆG. Specifikationer vedrørende anlæg af golfbaner er medtaget vejledende med henvisning til de amerikanske USGA-normer. VANDINGSANLÆG. Er beskrevet i den nye udgave, også kun vejledende. TAGBEPLANTNING Kapitlet er helt nyt. De væsentlige krav til tagkonstruktion, vindstabilitet og membran er normalt ikke anlægsgartnerarbejde, men forudsætninger for anlægsgartnerarbejdet. BEFÆSTELSER MATERIALER. Her er næsten alt nyt. Det gælder bl.a. stabilt grus, bundsikringsgrus, lergrus, alle naturstensmaterialer, betonprodukter og klinker. Desuden er flere materialer kommet til, bl.a. kunstgræs og tropisk træ. FALD. Afvandingsfaldene gradueres i forhold til arealets brug, jf. DS 1136. Kravene til belægningssten/fliser skærpes i indkørsler til 25 o/oo mod før 10 o/ oo. Der indføres 25 o/oo maksimumfald (siddekomfort) og 40 o/oo (gangkomfort). Minimumsfaldet bruges ved uforenelighed. Rendesten skal desuden nu falde mindst 7%, hvor det før var 5%. DIMENSIONERING. Som før opereres med en supplerende lavere belastningsklasse end vejreglerne. Der tillades vejledende at anlægge lette befæstelser på organisk jord hvis bygherren er indforstået og accepterer sætninger. KOMPRIMERINGSGRADER. Er justeret efter nye referencer. Standard Proctor er nu kun til rådjord. Vejledende anføres modifikationer til små anlæg, men de er ikke dokumenterede. SOKKELHØJDE. Nyt i normerne er krav til sokkelhøjder, bl.a. ansporet af handicapreglerne. Det er dog kun Bygningsreglementets generelle krav der er en norm. De suppleres af mere konkrete krav der refererer den nyeste kilde, et Byg-Erfablad. FUGNING. Der må ikke efterlades fugegrus på overfladen så finstof kan farve belægningen, bl.a. i forening med kalkudfældninger. Desuden anbefales en efterkomprimering med det sigte at få lejret fugematerialet optimalt samt en kontrolmetode til fugematerialets lejring og fugebredde. BASISMÅL. Sten og flisers basismål er er ikke nødvendigvis foreneligt med byggemål og modulmål når der samtidig skal sikres en optimal fuge. Her bør optimale fugebredder prioriteres. FORBANDT. For chaussébrosten kan man ikke altid få 1/3 forbandt som DS 1136 kræver. Mindre accepteres, men ikke så man nærmer sig en gennemgående studsfuge for mere end to skifter. Havebassiner er for første gang kommet med i normerne. TERRÆNRAPPER BREDDE. Trapper på fælles adgangsveje skal jf. Bygningsreglementet have en fri bredde på mindst 100 cm. Ved en- og tofamiliehuse er kravet dog kun 90 cm. STENBUER. Når sten sættes i buer, accepteres fuger på højst 15 mm. Ellers skal der anvendes radiesten. TRINFLADER. Trinfladerne skal være vandrette på tværs af gangretningen. Der accepteres afvigelser på +/- 3 mm pr. meter trappebredde. TRAPPEFORMEL. Der er ingen normkrav til forholdet mellem trappetrin og trinflade, men de vejledende krav er mere nuancerede. TERRÆNMURE BAGSTØBNING. For stablede mure tilrådes nu når muren er mindst 50 cm høj. I de gamle normer var det 100 cm. KAMPESTENSMURE. De æstetisk begrundede krav er nedtonet, mens der er mere detaljerede krav til den tekniske udførelse. INVENTAR TOLERANCER. Stolper skal som før stå fast og i lod, men der er indført en tolerance for afvigelser fra lod på +/- 1 cm på 2,0 meter. LØSHOLTER OG BEKLÆDNING. Mere nuancerede krav samt tolerancer. Løsholter skal bl.a. opsættes i lige flugter eller på anden ensartet vis, mens beklædning skal monteres lodret, vandret eller mireret, i begge tilfælde med en tolerance for afvigelser +/- 1 cm på 2,0 meter. BASSINER Kapitlet , der er rettet mod mindre haveanlæg, er nyt. Det omfatter materialerne folier, beton, ler og bentonit samt udførelseskrav til bl.a. størrelse, dybde, tværsnit og foliebeskyttelse. GRØNT MILJØ 3/2005
Snit og facade af ideel kampestensmur. Stenens overflade hælder bagud ind i muren. Fugerne er uden store huller. Hver sten hviler på to andre i vinkler på 120 grader. Frasorterede sten bruges som bagfyld. Ikke optimalt: Der er for mange store vandrette fuger, et for ensartet bundskifte og flere sten med fremadskrånende overflade. 88 Eksempel fra kapitlet ‘Terrænmure’. dre overskueligt end før, men valget er også udtryk for at faget er for nuanceret til at kunne presses ind i skemaer. Materialedelen er i høj grad en gengivelse af referencer som næsten er totalt forandrede siden sidst. Deres indhold er i et vist omfang refereret for orienteringens skyld. Den til tider noget overvældende gengivelse skal opfattes som en service der gør det muligt at vurdere om den pågældende reference bør anvendes og om nødvendigt bestilles. I enkelte tilfælde suppleres materialestandarderne hvor de f.eks. lægger op til at foretage valg mellem forskellige kategorier. I en del andre tilfælde, hvor der ikke er materialestandarder beskriver Normen sine helt egne materialekrav. I begge tilfælde er der dog som regel tale om vejledning. En norm skal kunne håndhæves, og kræver derfor en bred opbakning ofte langt uden for fagets grænser. Derfor er f.eks. perlesten ikke normsat, da det ville kræve at vejsektoren, betonsektoren og grusgravsektoren var med på det. Her er Bagudhældende Alle sten skal sidde fast så de enkelte sten nede i muren ikke kan trækkes eller falde ud. Stenene skal forkiles godt. I nederste skifte bør stenene variere i højden og ikke danne vandrette fuger/flader. Efter nederste skifte skal hver sten støtte på mindst to underliggende sten og have sin tyngde ind i muren. Det sikres bl.a. ved at de underliggende stens overflade hælder bagud ind i muren. For at opnå en stærk mur bør der indbygges nogle aflange eller store sten (bindere) som lægges med den største længde ind i bagjorden. Afslutningssten bør ikke have en nominel størrelse mindre end 20 cm. Stensamlinger af flere mindre sten med en nominel størrelse under 20 cm bør ikke forekomme hverken i toppen eller nede i muren. Fuger skal så vidt muligt være ensartede, skrå og ikke gennemgående, og der må ikke være huller større end en knytnæve (bredde på hånd 9 cm). Hvor stenene er afrundede, kan kravet til huller være svært at overholde. For at hindre at bagfyld falder ud, kan de største huller lukkes med mindre sten eller beton. Det kan især være nødvendigt hvor der bruges sandet jord. 120 o 120 o 120 o Ensartet fuge uden store huller NOVA05 større og mere grundlæggende normarbejde nødvendigt. Normen om rodhalsdiameter er derimod et atypisk eksempel, hvor Normen udbygger et eksisterende materialekrav med en norm. Der er også mange nye udførelseskrav. Nogle skyldes ændringer i andre standarder som f.eks. Ds 1136, mens andre hænger sammen med at der er foretaget en mere generel vurdering. Et eksempel er de hævede minimumsfald der delvist skyldes kravene i brolæggerstandarden DS 1136, men også skyldes en selvvalgt skærpelse af hensyn til bl.a. problemer med kalkudfældninger. Generelt er der stræbt efter at indbygge flere tolerancer i Normen. Et krav der er formuleret som et præcist tal giver ingen mening uden en tolerance. Man kan f.eks. ikke i praksis gøre et trappetrin fuldstændig vandret på tværs af gangretningen. Der er derfor i dette tilfælde indført en tolerance på +/- 3 mm for hver én meter. Det er endvidere søgt at præcisere målemetoderne hvor der ikke er nogen i forvejen. Det gælder f.eks. måling af fald, jævnhed og fugebredde. Et udvalg af de væsentligste ændringer er i øvrigt beskrevet side 6. Forhold til BIPS Næsten samtidig med Normen har BIPS præsenteret sin beskrivelsesanvisning for det samme fagområde. Den afløser BPS publikation 74 og 108 og er som dem en vejledning til rådgiveren om at lave en projektbeskrivelse. Det siger sig selv at der er store overlap med Normen, især for basisbeskrivelsen der har tekniske specifikationer med. Når de to hjælpemidler så er blevet til på samme tidspunkt, ville det have været naturligt om der var søgt fuld overensstemmelse. Det er der bare ikke. Nogle gange er overlappende indhold temmelig ens; andre gange er der større forskelle. Det betyder f.eks. at muld defineres forskelligt, bl.a. hvad angår ledningstal. Et andet eksempel er at kornkurvekravene for grus- og stenmaterialer ikke er helt de samme. Disse forskelle, der kun bidrager til forvirring, hænger sammen med at de to publikationer er blevet til i hvert sit regi uden at bestillerne - Danske Anlægsgartnere og BIPS - har lagt op til samarbejde. Det bør der rådes bod på ved senere opdateringer. Kan diskuteres Normens indhold og form skyldes en række forskellige hensyn. Anlægsgartnerne ser generelt gerne en kort læsevenlig norm som den enkelte medarbejder kan bruge til et hurtigt tjek i marken. Samtidig skal Normen kunne give dækkende og nuancerede svar på de faglige udfordringer uden at låse metoderne fast. Og den skal nødvendigvis forholde sig til alle de andre stardarder der findes. Desuden skal Normen kunne bruges over for både professionelle kunder og de mindre private haveejere. Spørgsmålet er om Normen derved sætter sig på for mange stole, og om den i stedet burde været lavet i mere end én udgave. Det var f.eks. et af forslagene i Torben Dams svar i Danske Anlægsgartneres priskonkurrence ‘Hvordan vil anlægsgartnerfaget udvikle sig de næste 25 år? i 2002. Normen forsøger i stedet at nå alle med det hele. Den kommende tids brug må vise hvor godt det er lykkedes. Normen er udtryk for et aktuelt videnniveau. Der er ikke udført undersøgelser som grundlag for Normen. Den hviler derfor ofte på en faglig usikkerhed der bl.a. udmøntes i at normer er reduceret til vejledning. Derfor efterlyses et stærkere fagligt grundlag til næste udgave. Til den tid bør udgivelsesformen genoptages. Skal Normen foreligge som traditionelt tryk med tilsvarende sjældne opdateringer? Eller skal den ligge i en web-baseret form hvor ændringer let foretages, men hvor der også kan opstå forvirring om hvilken version der bruges? Normens form bør også genovervejes. Man kunne jo f.eks. tænke sig en leksikal form med prioritering af de væsentligste problemfelter eller i en fornyet skematisk form som i BIPS-vejledningen. Forslag er velkomne. sh NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE er udarbejdet af Danske Anlægsgartneres sekretariat i samarbejde med foreningens erhvervsfaglige udvalg. Normen har været i høring hos fagfolk og organisationer og er endelig godkendt af Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse. Normerne er rettet mod nyanlæg. Hvad angår drift henvises til Danske Anlægsgartneres manual ‘Pleje af grønne områder’. Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde afløser Normer for Anlægsgartnerarbejde fra 1992 og træder i kraft pr. 1. september 2005. I en overgangsperiode vil såvel de ny som de gamle normer kunne have betydning, bl.a. afhængig af de konkrete aftaleforhold. Normer og Vejledning for anlægsgartnerarbejde. Danske Anlægsgartnere 2005. 100 sider. 140 kr. ex. moms. 100 kr. ex. moms for medlemmer og skoler. Bestilles på www.danskeanlaegsgartnere.dk eller tlf. 3386 0860. GRØNT MILJØ 3/2005 7
Page 1 and 2: 3 MAJ 2005 Grønt Miljø 4 Normer o
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5: Fliserne lægges præcist. Men hvor
Page 9 and 10: PROFESSIONEL YDELSE I FORÅRET. Vor
Page 11 and 12: Eksempel fra beplantning, her mulda
Page 13 and 14: Master i strategisk byplanlægning
Page 15 and 16: WWW.ECHO.DK WWW.ECHO.DK - når kval
Page 17 and 18: stramt. Det endte med at jeg grifle
Page 19 and 20: GMR-klippere gennem fyrre år Produ
Page 21 and 22: Beders haller. Den ny maskinhal er
Page 23 and 24: Amager Strandpark med Øresundsforb
Page 25 and 26: Støjsvag og bærbar benzin-løvbl
Page 27 and 28: grusstandard DS/EN 13285. Den angiv
Page 29 and 30: dele, f.eks. at virke i hårdere fr
Page 31 and 32: SOM MAN SER DET Uddrag af Grønt Mi
Page 33 and 34: Spredning af topdressing af sand og
Page 35 and 36: DIGITAL SYNLIGHEDSANALYSE Indbliksz
Page 37 and 38: Landbrugssanering forandrer landska
Page 39 and 40: dodendron og kamelia, først i sept
Page 41 and 42: Tankevækkende haver Eksempler og v
Page 43 and 44: Landbrugsbygninger, landskab og lok
Page 45 and 46: KURSER & KONFERENCER MAJ 2005 Regle
Page 47 and 48: Præcist reguleret dræn fyldte sø
Page 49 and 50: Nemmere at starte plæneklipperen D
Page 51 and 52: vinkelrette tværaksen går gennem
Page 53 and 54: Færre ulykker efter gadeombygning
Page 55 and 56: Lillemark gik til Hedeselsskabet He
Page 57 and 58:
Friarealet går hen over taget Konk
Page 59 and 60:
Vejsvin koster 25-30 mio. om året
show all

3 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?