5 - Grønt Miljø
5 - Grønt Miljø
5 - Grønt Miljø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
48<br />
BYEGNEDE URTER<br />
Dette er landskabsarkitekt<br />
Marie Furbos foreslåede<br />
planteliste til restarealet på<br />
billedet nederst til højre.<br />
Planterne er flerårige urter<br />
med høj konkurrenceevne<br />
og moderat vækst.<br />
Planterne kan tåle områdets<br />
tunge lerjord, og en stor del<br />
af dem evner at løsne den<br />
hårde jord ved underjordiske<br />
udløbere, jordstængler eller<br />
dybtgående pælerod.<br />
Vegetativ formering og selvsåning<br />
sikrer plantningens<br />
dynamiske fornyelse. Tueformede<br />
græsser giver naturpræg<br />
uden at overtage<br />
plantningen som græsser<br />
ofte med tiden gør i enggræsblandninger.<br />
Anchusa officinalis<br />
Melilotus officinalis<br />
Campanula rapunculoides<br />
Carex montana<br />
Chionodoxa luciliae<br />
Cichorium intybus<br />
Echinops planum<br />
Foeniculum vulgare<br />
Galega orentalis<br />
Hieracium aurantiacum<br />
Hyacinthoides non-scripta<br />
Matricaria matricarioides<br />
Molinia caerulea<br />
”Dauerstrahl”<br />
Pepeta sibirica<br />
Lathyrus pratensis<br />
Pastinaca sativa var. sativa<br />
Pentaglottis sempervirens<br />
Salvia pratensis<br />
Sinapis arvensis<br />
Tanacetum vulgare<br />
Thermopsis lanceolata<br />
Tulipa sylvestris<br />
Den flerårige<br />
urt hieracium<br />
aurantiacum<br />
blandt byens<br />
hårde sten.<br />
URTE<br />
REVOLUTION<br />
TAK<br />
Borgerne planter<br />
blomster og stauder<br />
overalt. Kommunerne<br />
nøjes tit med sten,<br />
græs og buske.<br />
Forkert, mener landskabsarkitekt<br />
Af Lars Thorsen<br />
I<br />
alle danske byer ses prangende<br />
altankasser. Vi planter<br />
sommerblomster på hvert<br />
et lille stykke jord og lader<br />
prydbuskene strutte ud over<br />
altanerne. Den trang til liv og<br />
farver i beplantningerne ser<br />
man bare ikke i bybilledet generelt<br />
hvor de grønne, åbne<br />
arealer tit kendetegnes af en<br />
repetition af stereotype og<br />
somme tider mere eller mindre<br />
tilfældige løsninger med vejtræer,<br />
busketter af en eller få<br />
arter og græsplæner.<br />
Det mener i hvert fald landskabsarkitekt<br />
Marie Furbo der i<br />
sit speciale ‘Urban ureteagtig<br />
Innovation’ efterlyser en større<br />
variation i de klatter af grønt<br />
som byboen støder på i sin<br />
daglige gang på gader og<br />
stræder.<br />
”Der er ingen grund til, at<br />
det er så kedeligt. Når så mange<br />
indbyggere gerne vil have<br />
flere farver på, vidner det jo<br />
om at de gerne vil have naturen<br />
ind i byen,” lyder det fra<br />
Marie Furbo der hjertens<br />
gerne så politikere, forvaltninger<br />
og tegnestuer eksperimentere<br />
langt mere med for eksempel<br />
urteagtige planter.<br />
Økonomi og æstetik<br />
”Der er en enorm detaljerigdom<br />
i urteagtige planter som<br />
ikke er i de andre med hensyn<br />
til former, farver, strukturer<br />
osv. Og der er andre arkitektoniske<br />
muligheder med større<br />
flader som ikke fylder så meget<br />
i højden, men det er et<br />
godt alternativ til græsplæner<br />
som jo også er enormt plejekrævende<br />
i forhold til en mere<br />
engagtig beplantning,” forklarer<br />
Marie Furbo og understreger<br />
at hvis man er dygtig nok<br />
til plantesammensætning, så<br />
vil det være meget mindre<br />
plejekrævende, og dermed<br />
ville der være både æstetisk og<br />
økonomisk fornuft i at være<br />
lidt opfindsom med byernes<br />
mange restarealer.<br />
Det er ikke fordi der er mangel<br />
på gode viljer. På tegnestuer<br />
og i konkurrenceprojekter<br />
tales om bynatur, og planerne<br />
er ofte illustreret med<br />
frodighed og farverige blomster.<br />
Men i praksis mener Marie<br />
Furbo at visionerne sjældent<br />
bliver gennemført, og<br />
bynatur og biotoper bliver ofte<br />
til lavendelbede og uholdbare<br />
enggræsblandinger.<br />
”Vi må stille landskabsarkitekterne<br />
et spørgsmål: Gør vi<br />
nok for at udvikle et tidssvarende<br />
landskabsbillede? Er<br />
Plænen er en del af en<br />
800 m 2 stort, ubrugt<br />
område ved Nordre<br />
Fasanvej i København.<br />
Marie foreslår i sit<br />
speciale at man sår<br />
plænen til og giver et<br />
voldsommere og mere<br />
udtryksfuldt naturpræg.<br />
Foto: Marie Furbo.<br />
planlægning af græsplæne og<br />
lavendelbede virkelig nok til at<br />
formidle bæredygtighed til byens<br />
børn?”<br />
Et relevant spørgsmål eftersom<br />
der bliver stadig færre og<br />
færre i landdistrikterne. Efter<br />
de nyeste tal fra Danmarks Statistik<br />
bor 739.000 danskere,<br />
13% af befolkningen, på landet,<br />
enten i landsbyer med under<br />
200 indbyggere eller helt<br />
uden naboer. For ti år siden<br />
var det 15%.<br />
Hvordan gør vi så?<br />
Hvad kan der gøres for at få<br />
flere urteagtige planter ind på<br />
stenbroen og give mulighed<br />
for dynamik og foranderlighed<br />
i byen? Ifølge Marie Furbo kan<br />
man passende se ud i den store<br />
verden hvor lande som Sverige,<br />
Holland, Tyskland og England<br />
gennem mange år har<br />
udviklet en mere varieret<br />
planteanvendelse ved at eksperimentere<br />
med plantematerialet<br />
og nye plantnings- og<br />
driftsmetoder.<br />
”Især i Enköping i Sverige<br />
har de arbejdet meget med<br />
små lommeparker, f.eks. hvor<br />
de tager tilfældige gadehjørner<br />
og gør dem til små åndehuller,<br />
og så har de arbejdet<br />
meget mere med stauder i parkerne.<br />
Det bliver set som lidt<br />
gammeldags herhjemme, men<br />
kan sagtens gøres på en moderne<br />
måde. Med det mener<br />
jeg en planteanvendelse hvor<br />
planterne ikke kun indgår som<br />
ekstra pynt, men indgår i sin<br />
kontekst som et arkitektonisk<br />
element med den rette skala<br />
og visuelle effekt. Planterne<br />
skal visse steder i byen have lov<br />
til at dominere bybilledet,”<br />
fastslår Marie Furbo. ❏<br />
GRØNT MILJØ 5/2009
Change language