You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2 FEBRUAR<br />
2009<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
4 Den grønne velfærd<br />
12 Direktøren der vil være mester<br />
20 Planteskolen og humlebien<br />
28 Nogle gange vokser naturen inden for<br />
36 Et landbrugsbryggeri der finder sit sted<br />
42 Elmetræet overlever endnu<br />
52 Når det etiske ansvar bliver en byrde<br />
54 Se konstruktivt på krise og klimapanik<br />
60 Kystens klitter kurrer i kulingen<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 1
2<br />
Bryggens Have, Islands Brygge<br />
Inspirerende udemiljøer<br />
anlægges og vedligeholdes<br />
Torve & Veje<br />
Skolegårde & Sportsanlæg<br />
Boligområder<br />
Firmadomiciler<br />
Slotsparker<br />
Med base på Midtsjælland er vores<br />
100 engagerede medarbejdere klar til<br />
at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />
grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />
OK grøn anlæg as<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
www.ok-as.dk<br />
KORTEGAARD.DK<br />
P. Kortegaards<br />
Planteskole<br />
5550 Langeskov<br />
www.kortegaard.dk<br />
65 97 26 56<br />
kontakt@skag.dk<br />
www.skag.dk<br />
Danske træer<br />
til<br />
danske anlæg<br />
Vi gør Danmark<br />
grønnere<br />
„Vi vil være<br />
Danmarks bedste<br />
anlægsgartnerfirma.<br />
Prøv at teste os!“<br />
Medarbejderne i Lars Aarup A/S<br />
Anlægsgartnermester<br />
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />
Tlf. 59 65 66 39<br />
E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />
homepage: www.lars-aarup.dk<br />
Fra villahaver til slotsparker.<br />
Fra planlægning til sidste sten.<br />
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />
58 16 47 00<br />
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
............... kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
VARMT ARBEJDE<br />
Varmt arbejde er ikke stjålet tid, men arbejde der medfører<br />
ild, gnister og brandfarlig varme. Hertil hører arbejde med<br />
ukrudtsbrænderne der - med udgangspunkt i beredskabsloven<br />
- er omfattet af omfattende sikkerhedsregler for at<br />
undgå brandulykker. Reglerne er nylig skærpet, ikke fordi<br />
loven er ændret, men fordi forsikringsselskaberne har<br />
strammet sine vilkår for hvornår forsikringstagernes selvrisiko<br />
træder i kraft. Der har været for mange ‘grimme’ sager<br />
af den slags ukrudtsbrænding selv er leveringsdygtig i. Er<br />
man derfor ikke omhyggelig med at leve om til lovens krav<br />
om at udvise ‘tilbørlig forsigtighed’ skal man betale selvrisiko<br />
hvis der opstår brandskader. Og det er ikke billigt.<br />
Spørgmålet er hvordan viser tilbørlig forsigtighed. Det kan<br />
læse i en vejledning fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut<br />
der er den store autoritet inden for området, og deres<br />
vejledninger er i realiteten defacto-normer. Vejledningen<br />
der omtaler ukrudtsbrænding, siger at man skal have uddannelsesbevis,<br />
at bestiller og udførende har pligt til at informere<br />
hinanden grundigt og at der som udgangspunkt<br />
skal være brandvagt. Og der skal foreligge en underskrevet<br />
aftale på en standardblanket. Hertil kommer regler om<br />
hvordan man skal udføre arbejdet og behandle redskaberne.<br />
Herunder afstandsregler der betyder at man ikke får fat<br />
i det ukrudt der er nærmere end en halv til en hel meter fra<br />
facader, hegn og bevoksning. Og så skal man også tjekke<br />
med sit forsikringsselskab hvordan det forholder sig med<br />
hensyn til brandvagt og retningslinjerne generelt.<br />
Så kan man gå i gang - hvis man stadig mener at ukrudtsbrænding<br />
er den mest hensigtsmæssige metode. Man kan<br />
selvfølgelig også blæse på det hele. Og risikere at skulle betale<br />
selvrisikoen - og i værste fald få bøde for at overtræde<br />
beredskabsloven. Reglerne må tages alvorligt, men konsekvensen<br />
kan være at en faglig afprøvet teknik bliver kørt ud<br />
på et sidespor. Det rejser mange spørgsmål. Vil vi se en forstærket<br />
udvikling af ikke brandfarlige teknologier? Vil pesticidsprøjten<br />
eller saltbøssen tages mere frem? Skal små private<br />
kunder nu være hjemme for at stå brandvagt? Og<br />
hvordan er det nu med kommunernes selvforsikring? Noget<br />
der fra starten ligner et lille forsikringsspørgsmål er en sag<br />
med væsentlige faglige følger.<br />
FORSIDEN<br />
Adgangen til parker og natur er en del af velfærden - også<br />
selv om det ikke altid defineres sådan. En af kommunernes<br />
nye opgave er at være med til det sundhedsforebyggende<br />
arbejde. Her kan de grønne områder spille en aktiv rolle.<br />
Som haveterapien har vist, kan det grønne også optræde i<br />
en direkte helbredende rolle, men det har dog endnu ikke<br />
haft indflydelse på parkplanlægningen. Foto: Lars Thorsen<br />
tirsdag den 17. februar kl. 10.57 i Frederiksberg have.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />
Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />
Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.<br />
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />
Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 3
Den grønne velfærd<br />
Kommunerne er i gang med<br />
kommuneplanerne der for<br />
første gang omfatter både byen<br />
og landet. Det har givet nye<br />
muligheder for at integrere<br />
mål og midler i byudvikling,<br />
naturbeskyttelse og landskabsforvaltning.<br />
Samtidig er der<br />
vandplaner og naturplaner på<br />
vej som kommunerne skal realisere.<br />
Sundhedsforebyggelse<br />
er også blevet en kommunal<br />
opgave der bl.a. kan tages op i<br />
de grønne områder.<br />
De nye vilkår og muligheder<br />
var udgangspunktet for Skov<br />
& Landskabskonferencen 2009.<br />
En konference som Skov &<br />
Landskab holdt den 28. januar<br />
i Odense under titlen ‘Nye roller<br />
for natur, skov og landskab<br />
i velfærdssamfundet’ for 247<br />
deltagere.<br />
En meningsmåling har vist at<br />
et flertal ikke vil betale mere i<br />
skat for at få mere natur og<br />
miljø, men gerne for at få mere<br />
velfærd. Men er natur og<br />
miljø ikke en del af velfærden?<br />
Jo det er, understregede Leif<br />
Skov, borgmester i Vejle Kommune.<br />
Så det bliver tænkt ind i<br />
planlægningen, først i en helhedsplan,<br />
siden i byggemodninger<br />
og erhvervsprojekter<br />
hvor 40% af arealet er grønt.<br />
Men gør man nok i kommunerne,<br />
spurgte tidligere formand<br />
for folketingets miljøog<br />
planlægningsudvalg, Christian<br />
Wedell-Neergaard (C). Vil<br />
man prioritere naturen og miste<br />
gode byggegrunde? „Jeg<br />
er lidt nervøs på naturens vegne<br />
over at man ikke lever op til<br />
skåltalerne. Når vi snakker<br />
4<br />
med kommunerne er det penge,<br />
penge, penge.“<br />
Kommunerne har fået en<br />
udviklingsopgave på landet<br />
med mulighed for at prioritere<br />
og samtidig at tage hensyn til<br />
sundhedsforebyggelsen, fastslog<br />
Wedell-Neergaard. Han<br />
fortalte også om regeringsinitiativet<br />
‘Grøn Vækst’ der er et<br />
forsøg på at lave en helhedstænkning<br />
i det åbne land.<br />
Vejle Kommune har taget<br />
opgaven på sig. Kommunen<br />
har en fantastisk dialog med<br />
landbruget og kunne samtænke<br />
både sundhed, natur,<br />
turisme og bosætning, oplyste<br />
Leif Skov der håbede at Grøn<br />
Vækst ville hvile på ‘incitamenter’.<br />
„Får vi muligheden kan vi<br />
komme langt, men vi må også<br />
forholde os til den økonomiske<br />
krise og klimaændringerne.“<br />
Multifunktionen<br />
Landskabet bliver stadig mere<br />
loddent med mere beplantning,<br />
især som mere skov og<br />
flere udyrkede arealer. Men<br />
det sker delvist på bekostning<br />
af de mere lysåbne naturarealer,<br />
bl.a. de vedvarende afgræssede<br />
arealer. Sådan er det<br />
i hvert fald i Hvorslev-Bjerringbro<br />
hvor 274 landmænd blev<br />
spurgt om udviklingen fra<br />
1996 til 2008. Der er også tegn<br />
på at omdriftsarealet stiger, og<br />
at der plantes færre hegn. Er<br />
den eksisterende regulering<br />
god nok til at sikre nauren i<br />
agerlandet, spurgte lektor Lone<br />
Kristensen, Skov & Landskab,<br />
efter sin gennemgang.<br />
Uden selv at svare.<br />
Vejle Fjord. I Vejle anerkendes det at naturen er en vigtig del af velfærden.<br />
Det tager kommuneplanlægningen derfor udgangspunkt i.<br />
Foto: Terkel Broe Christensen, Scanpix.<br />
I Hvorslev-Bjerringbro sidder<br />
fuldtidslandmænd nu kun på<br />
14% af ejendommene og 40%<br />
af arealet. I hele landet er der<br />
kun 17.000 fuldtidslandmænd<br />
og 43.000 landmænd i alt. Selv<br />
i landdistrikter er de et lille<br />
mindretal, men de dyrker hele<br />
62% af landets areal. Danmark<br />
er ikke et landbrugsland.<br />
Derfor er det naturligt at se<br />
på multifunktionen. Det er da<br />
også udgangspunktet for Grøn<br />
Vækst hvor alle interesser om<br />
det åbne land skal afvejes i en<br />
samlet redegørelse, forklarede<br />
administrerende direktør, Arnt<br />
B. Josefsen, Direktoratet for<br />
Fødevareerhverv. „Visionen er<br />
at forene et højt niveau for<br />
miljø- og naturbeskyttelse med<br />
en moderne og konkurrencedygtig<br />
landbrugsproduktion.“<br />
Fokus er bl.a. på vandrammedirektivets<br />
krav til kvælstof,<br />
fosfor og fysiske forhold i<br />
vandløb, pesticidreduktion,<br />
mindre ammoniakudledning<br />
fra husdyr, større biodiversitet,<br />
mere og bedre tilgængelig natur,<br />
mindre udledding af drivhusgasser<br />
- og en liberalisering<br />
af landbrugsloven. Men<br />
først i 2011 kommer der rigtigt<br />
gang i det, sagde Josefsen.<br />
Integrere alle sektorer<br />
Grøn Vækst er ikke alene om<br />
at afveje alle interesser og prøve<br />
at få en helhed ud af det.<br />
Det er også hensigten med de<br />
nye kommuneplaner som nu<br />
også omfatter det åbne land.<br />
Et af de redskaber kommuner-<br />
ne har, er den ‘landskabskaraktermetoden’<br />
hvor velkendte<br />
landskabsanalyser er tilpasset<br />
de nye behov. Metoden er<br />
kompliceret, men giver til gengæld<br />
en fuldstændig geografisk<br />
dækning, forklarede geograf<br />
Ole Hjorth Caspersen,<br />
Skov & Landskab og planlægger<br />
Vilhelm Michelsen, <strong>Miljø</strong>center<br />
Århus.<br />
Et projekt fra Slagelse Kommune<br />
viser hvordan man kan<br />
koordinere forvaltning og udvikling<br />
både af byens grønne<br />
områder og det åbne land. Her<br />
inddrages biologiske, rekreative<br />
og kulturhistoriske forhold i<br />
et udspil der samtidig koordineres<br />
med kommunens sundhedspolitik.<br />
Det lokale landskab<br />
Et andet demonstrationsprojekt<br />
er ‘Multifunktionelle jordbrugslandskaber<br />
- strategier,<br />
værktøjer og processer’ som<br />
Skive Kommune udfører sammen<br />
med bl.a. Skov & Landskab<br />
og By- og Landskabsstyrelsen.<br />
Formålet er at udvikle<br />
en model for kommunal planlægning<br />
i det åbne land. En<br />
model der inddrager, natur og<br />
landskab, produktion, rekreation<br />
og bosætning. Og hvor<br />
folk lokalt er med til at formulere<br />
strategier, forklarede afdelingsleder<br />
Henrik Willadsen<br />
fra Skive Kommune.<br />
Arbejdet hviler på tidligere<br />
erfaringer med lokal land-<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Skov- og Landskabskonferencen 2009 fokuserede på nye roller for natur, skov og landskab i<br />
velfærdssamfundet. En hvirvel af informationer og anbefalinger.<br />
skabsplanlægning med borgerinddragelse,<br />
bl.a. fra Odderbækken<br />
og Kvols, forklarede<br />
professor Jørgen Primdahl,<br />
Skov & Landskab. Også landskabskaraktermetoden<br />
er taget<br />
i brug, men til den lokalt<br />
baserede planlægning har det<br />
ikke været nok. Man har derfor<br />
genoptaget metoden med<br />
at inddele landskabet i mindre<br />
delområder med hvert sit kulturgeografiske<br />
præg.“Folk kan<br />
se dem i landskabet. Det giver<br />
mening for dem,“ forklarede<br />
Willadsen der samtidig understregede<br />
borgerdeltagelsens<br />
grænser. Den er ressourcekrævende,<br />
kan ikke erstatte fagligheden<br />
og ikke løse de store interessemodsætninger.<br />
Her<br />
kræves politiske beslutninger<br />
og myndighedshåndhævelse.<br />
Håndtering af konflikter<br />
Vellykket borgerinddragelse er<br />
også et spørgsmål om at håndtere<br />
konflikter på en god måde.<br />
Det har Skov- og Naturstyrelsen<br />
fået gode erfaringer<br />
med gennem arbejdet med nationalparker,<br />
driftsplaner,<br />
skovrejsning, naturprojekter<br />
og lokale projekter med bl.a.<br />
høslæt og skiløjper.<br />
Det har givet større lokal<br />
forankring og større accept,<br />
sagde Søren Agerskov, Skovog<br />
Naturstyrelsen, Nordsjælland.<br />
„Vi kan også pege tilbage<br />
på processen når der senere<br />
er problemer.“ Dybest set ind-<br />
drages borgerne præventivt<br />
for at udvikle bedre projekter<br />
og derved undgå dyre og destruktive<br />
konflikter.<br />
Borgerinddragelsen i forbindelse<br />
med nationalparkprocessen<br />
i Nordsjælland er sket i<br />
samarbejde med Teknologirådet.<br />
Herfra står tre konklusioner<br />
klare: Gør det kun hvis du<br />
vil lytte og bruge det til noget.<br />
Overvurdér ikke folks viden,<br />
men undervurdér ikke deres<br />
dømmekraft.<br />
Vi savner ikke erfaringer og<br />
værktøjer i borgerinddragelsen,<br />
men der er brug for overblik<br />
og overskuelig syntese,<br />
fastslog lektor Jens Emborg,<br />
Skov & Landskab. Udfordringen<br />
er at skabe et konstruktivt<br />
forhandlingsrum hvor overordnede<br />
hensyn og lokale interesser<br />
finder fodslag, og hvor teknikere<br />
og borgere finder hinanden.<br />
En hjælp kan være at<br />
bruge en analyseramme der<br />
som et landkort viser hvor man<br />
må kigge hen for at finde sine<br />
løsninger: nemlig i det kompromisprægede<br />
midterfelt. Afgørende<br />
for at få borgerne<br />
med, er i alle tilfælde at de får<br />
reel indflydelse, og at der er<br />
reelle interesser på spil. Ellers<br />
har konflikten ikke den nød-<br />
vendige ‘konstruktive intensitet’,<br />
men er enten sløv og passiv<br />
eller overgearet destruktiv.<br />
Vandplan til handleplan<br />
Med EU’s vandrammedirektiv<br />
og den opfølgende miljømålslov<br />
har svinebrugslandet Danmark<br />
fået kam til sit hår. Det<br />
kvælstofbelastede vandmiljø<br />
skal have en bæredygtig kvalitet.<br />
De statslige miljøcentre er<br />
derfor på vej med vandplaner<br />
med faktuelle oplysninger,<br />
kvalitetsmål, overvågningsprogram<br />
og virkemiddelkatalog.<br />
Som forskningschef Karsten<br />
Raulund-Rasmussen, Skov &<br />
Landskab, fortalte, omfatter<br />
kataloget bl.a. landbrugstiltag<br />
der skal reducere udledningen<br />
af kvælstof og fosfor, samt<br />
skovrejsning, dyrkning af energiafgrøder,<br />
restaurering af<br />
vandløb, randzoner og ekstensiveret<br />
drift. Vandplanerne er<br />
dog udsat på grund af planen<br />
om Grøn Vækst. Kommunerne<br />
må derfor vente med deres<br />
opfølgende handleplaner der<br />
skal sikre at målene nås.<br />
<strong>Miljø</strong>centrene skal også -<br />
sammen med Skov- og natur-<br />
styrelsen - lave naturplaner for<br />
de udpegede Natura 2000-områder,<br />
og de skal også følges<br />
op af kommunale handleplaner.<br />
„Det synes derfor oplagt<br />
at kommunerne koordinerer<br />
de to sæt planer for at opnå<br />
sammenhæng og nærliggende<br />
synergimuligheder,“ sagde<br />
Raulund-Rasmussen.<br />
At integrere handleplaner<br />
for både vand og natur er netop<br />
hvad Odense Kommune<br />
lægger vægt på, forklarede<br />
kommunens projektleder<br />
Thorben Jørgensen. „Vi har<br />
derfor oprettet en tværfaglig<br />
projektgruppe der rummer<br />
kompetencer inden for spildevand,<br />
vandløb, natur og<br />
grundvand,“ sagde han. Også<br />
kommunens egne miljøpolitiske<br />
mål om at skabe en bæredygtig<br />
grøn by med god ad-<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 5
6<br />
GIVER NATURNÆR<br />
SKOVDRIFT GODT<br />
TRÆ NOK?<br />
Den naturnære skovdrift<br />
som er blevet et mål i statsskovene,<br />
er under ilter debat,<br />
bl.a. fordi Skov- og Naturstyrelsen<br />
har meddelt at<br />
man vil nedprioritere træproduktionen.<br />
Hvilket forstfolk<br />
ikke mener bør være<br />
nødvendigt. Debatten blev<br />
også taget på Skov & Landskabskonferencen.<br />
Kan naturnær skovdrift<br />
med sine blandede arter og<br />
aldre også producere nok<br />
godt træ og være driftsøkonomisk?<br />
Ja den kan, argumenterede<br />
professor J. Bo<br />
Larsen, Skov & Landskab.<br />
Men det forudsætter kyndighed<br />
og at man ikke samtidig<br />
indfører besparelser.<br />
Nej, naturnært skovbrug i<br />
Skov- og Naturstyrelsens aftapning<br />
er diffus og kan<br />
misbruges, mente skovrider<br />
Esben Møller Madsen, Trolleholms<br />
Gods og lektor<br />
Christian Nørgaard Nielsen,<br />
Skov & Landskab. Det er<br />
svært at beregne tilvækster,<br />
svært at optimere, svært at<br />
planlægge. Nielsen: „De<br />
skovbrugsfaglige retningslinjer<br />
er noget makværk.“<br />
Madsen: „Det naturnære<br />
princip skal renses, ellers ender<br />
det som en parantes eller<br />
et skældsord.“<br />
Man skal bare ikke stille<br />
større krav til naturnært<br />
skovbrug end til traditionelt<br />
skovbrug med dens renafdrifter.<br />
„De har heller ikke<br />
været økonomisk acceptable,“<br />
sagde skovrider Niels<br />
Peter Dalsgaard Jensen, Salten<br />
Langsø Skovadministration<br />
A/S. Han mente at man<br />
nok endte med en mellemting<br />
mellem traditionelt og<br />
naturnært.<br />
Og man skal gøre sig<br />
klart hvad driftsformålet er,<br />
understregede vicedirektør<br />
Agnete Thomsen, Skov- og<br />
Naturstyrelsen. Og i de offentlige<br />
skove er det at lægge<br />
meget vægt på friliftsliv<br />
og natur. Hun anså det faglige<br />
grundlag for naturnær<br />
skovdrift som solidt, men<br />
erkendte at der var tale om<br />
en langsigtet proces og manede<br />
til tålmodighed.<br />
gang til natur og rekreative<br />
arealer indarbejdes. Et af projekterne<br />
er at renovere Odense-Å-systemet.<br />
Thorben Jørgensen<br />
efterlyser dog klarere<br />
statslige udmeldinger:„Nu venter<br />
vi på Grøn Vækst, for hidtil<br />
har der været meget papirtiger<br />
i direktiverne.“<br />
De fysiske forbedringer<br />
En af de midler man kan bruge<br />
for at nå vandplanens mål er<br />
at forbedre de fysiske forhold i<br />
vandløbene. Relativt små og<br />
billige forbedringer kan tit resultere<br />
i målelige forbedringer<br />
så målsætningen for vandløbet<br />
opfyldes. Hvad den store og<br />
dyre indsats på spildevandssiden<br />
ofte ikke kan alene, forklarede<br />
biolog Flemming Nygaard<br />
Madsen, Orbicon A/S og<br />
lektor Anne-Kristine Lauridsen,<br />
Skov & Landskab.<br />
I praksis kan man gå vandløbene<br />
igennem og vurdere hvor<br />
det er muligt at få en miljøgevinst<br />
ved at ændre de fysiske<br />
forhold eller plejen. Typisk<br />
prøver man at genskabe de fysiske<br />
forhold der kendes fra<br />
naturlige vandløb, f.eks. gensnoning,<br />
fritlægning af rørlægninger,<br />
udlægning af grus og<br />
sten samt regulering af vandløbets<br />
dybde og bredde. Og så<br />
er det en god idé at bruge naturgrundlagets<br />
materialer når<br />
man udlægger materialer i<br />
åen. Det er ikke alle steder at<br />
store sten er lige naturlige.<br />
Forebygger sundheden<br />
Med kommunalreformen fik<br />
kommunerne ansvaret for at<br />
fremme og forebygge sundhe-<br />
den. Spørgsmålet er om man<br />
kan indrette byens grønne områder<br />
så man hjælper til med<br />
at nå dette mål. Det er baggrunden<br />
for undersøgelsen<br />
‘Natur & Sundhed’.<br />
En af de fire sjællandske<br />
købstadskommuner der har<br />
været med i undersøgelsen, er<br />
Roskilde Kommune der har<br />
store ambitioner for borgernes<br />
sundhed, forklarede park- og<br />
vejchef Ivan Hyllested Pedersen.<br />
„Vi ved meget om driftsøkonomi,<br />
arealtyper og arealstørrelser,<br />
og hvordan vi får<br />
arealerne til at være frodige<br />
og se godt ud, men vi ved ikke<br />
så meget om borgernes brug<br />
af parker. De undersøgelser<br />
der har været har været fra<br />
storbyer,“ sagde han.<br />
I undersøgelsen analyseres<br />
sammenhængen mellem ti<br />
parkers udtryk, deres brug og<br />
befolkningens selvoplevede<br />
sundhedstilstand. Desuden er<br />
parkerne analyseret på grundlag<br />
af otte parkkarakterer,<br />
artsrigt, naturpræg, tryghedsskabende,<br />
socialt, åbent, kulturelt,<br />
roligt og rumdannende,<br />
forklarede Thomas B. Randrup,<br />
Niras Konsulenterne der som<br />
tidligere professor på Skov &<br />
Landskab var med i undersøgelsen.<br />
Resultatet er et oplevelsesværdi-indeks.<br />
„Det er et<br />
forsøg på koge en kompliceret<br />
virkelighed ned til en enkel<br />
model,“ forklarede Randrup.<br />
Naturen kan også helbrede<br />
Natur og grønne områder kan<br />
ikke kun forebygge. De kan<br />
også helbrede. I hvert fald er<br />
haveterapi en meget effektiv<br />
behandlingsform mod stress,<br />
fortalte lektor Ulrika K. Stigsdottir,<br />
Skov & Landskab. Resultater<br />
fra Sverige viser bl.a. at<br />
75% af de behandlede patienter<br />
kommer tilbage i job.<br />
Haveterapi forudsætter et<br />
samarbejde mellem landskabsarkitekter,<br />
medicinsk personale<br />
og patienter. Haverne skal<br />
være specielt designede og<br />
f.eks. være uden det abstrakte<br />
formsprog som føles dramatisk<br />
af psykisk svage mennesker.<br />
På Skov & Landskab er der<br />
siden 2007 samlet viden og erfaringer<br />
for at skabe en haveterapihave<br />
der også er ramme<br />
for forskning og undervisning.<br />
Denne model, der kaldes Terapihaven<br />
Nacadia, er nu ved at<br />
blive etableret i Hørsholm i<br />
samarbejde med Stresscentret<br />
Kalmia. Haveterapien skal være<br />
det tredje ben i en behandling<br />
der også omfatter fysisk<br />
og psykisk behandling.<br />
Og hvor meget kan man så<br />
spare på sundhedsbudgettet?<br />
Thomas B. Randrup der også<br />
var med i projektet, oplyste at<br />
man er så langt fremme at<br />
man kan lave de første beregninger<br />
på haveterapiens økonomiske<br />
fordele - om end det<br />
endnu ikke er sket. Han fastslog<br />
videre at terapihaverne<br />
er lukkede områder for syge<br />
mennesker, men at elementer<br />
fra terapihaven godt kan tænkes<br />
at blive tilpasset til de offentlige<br />
grønne områder. sh<br />
KILDER<br />
Indlæg og debat på Skov & Landskabskonferencen<br />
28.1.2009. Odense<br />
Congress Center.<br />
Sammendrag fra Skov & Landskabkonferencen<br />
2009. Skov & Landskab.<br />
OPLEVELSESVÆRDI-INDEKSET er udtryk for et områdes sum af rum og dets graduerede oplevelsesværdier<br />
sat i forhold til områdets størrelse. Oplevelsesværdien er en abstrakt værdi for brugerens oplevelse af et rum<br />
baseret på de otte oplevelsesværdier. Læs mere i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 1/2009 side 13.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17<br />
Priser excl. moms fra 55.196,- (incl. 94 cm. klippeagg.)<br />
Kompakte Ridere<br />
med præcis styring<br />
Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip<br />
eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki.<br />
Trinløs hydrostatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved<br />
Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD),<br />
der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag.<br />
Husqvarna PF 21 og PR 17 – store fordele i kompakt format.<br />
Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79<br />
eller www.husqvarna.dk.<br />
www.husqvarna.dk<br />
© 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ).<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 7
Børnehavens giftige jord<br />
Kortlægningen af jordforureninger skrider<br />
hurtigt frem viser ny rapport fra <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />
Regioner og kommuner gør<br />
et stort stykke arbejde for<br />
at opspore jordforurening tæt<br />
på daginstitutionerne. Det viser<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsens rapport<br />
‘Kortlægning af jordforurening<br />
i børneinstitutioner’ der<br />
er baseret på spørgeskemaer<br />
udsendt til alle kommuner og<br />
regioner. Og alle har svaret.<br />
Det er de fem regioner som<br />
efter jordforureningsloven står<br />
for den offentlige indsats mod<br />
jordforurening. Alle regioner<br />
har enten udarbejdet en undersøgelsesstrategi<br />
og en tidsplan<br />
for deres indsats, eller er<br />
ved at indsamle data til at udarbejde<br />
en strategi. Mange<br />
kommuner har allerede foretaget<br />
undersøgelser i mange institutioner,<br />
mens andre planlægger<br />
at gøre det.<br />
Rapportens baggrund er at<br />
miljøministeren for et år siden<br />
fremrykkede en planlagt undersøgelse<br />
af kommuners og<br />
regioners indsats over for jord-<br />
8<br />
forurening i børneinstitutioner.<br />
Det hænger sammen med<br />
jordforureningslovens områdeklassificering<br />
der trådte i kraft<br />
1. januar 2008. Denne klassificering<br />
omfatter som udgangspunkt<br />
hele byzonen med mindre<br />
kommunerne undtager eller<br />
inddrager områder på baggrund<br />
af viden om forureningsforholdene.<br />
Kommunerne oplyser at<br />
godt 65% (omkring 3300) af<br />
børneinstitutionerne er placeret<br />
i områdeklassificerede områder<br />
eller i øvrigt lettere forurenede<br />
områder. Risikoen<br />
ved at opholde sig på lettere<br />
forurenet jord er lille, og kan<br />
reduceres yderligere ved at<br />
følge simple råd som f.eks. at<br />
vaske hænder efter berøring<br />
med jorden. Ifølge rapporten<br />
vil kommunerne fremover udtage<br />
mange uforurenede områder.<br />
Antallet af børneinstitutioner<br />
i klassificerede områder<br />
ventes dermed at at falde.<br />
Kænguruer prutter mindre end køer<br />
I kampen mod klimaforandringerne anbefaler australske forskere<br />
nu at deres landsmænd spiser kontinentets kendingsdyr,<br />
kænguruen. Den usædvanlige opfordring kommer i en<br />
rapport om global opvarmning som bl.a. professor og klimapolitisk<br />
rådgiver for den australske regering, Ross Garnaut,<br />
har været med til at lave. På grund af en unik mavebakterie<br />
er der nemlig langt mindre metan i prutter og bøvser fra det<br />
hoppende dyr end fra kvæg og svin. Så jo mere det i øvrigt<br />
fedtfattige kængurukød der kommer på menuen, jo mindre<br />
udslip. ”I 60.000 år var kænguruen den vigtigste kødressource<br />
i Australien. Det kan den blive igen,” håber Ross Garnaut.<br />
Urner der brydes<br />
ned i jorden<br />
Biologisk nedbrydelige urner<br />
er blevet standard i mange begravelsesforretninger.<br />
EcoUrn<br />
ApS har introduceret en type<br />
der på 1 til 3 år nedbrydes når<br />
den begraves i jorden. Samtidig<br />
er den dog vandtæt og<br />
kan uden problemer stå i<br />
hjemmet eller i kolumbarium<br />
som det ofte praktiseres i udlandet.<br />
Det er opnået takket<br />
være materialet ‘Polyactide’ -<br />
en modificeret majsstivelse<br />
blandet med kridt og andre<br />
naturmaterialer. Det har et<br />
sandfarvet udseende, men urnen<br />
leveres også malet, bl.a.<br />
med håndmalede motiver. Materialet<br />
har også den fordel at<br />
den kan gennemlyses. Det er<br />
forudsætningen for at bringe<br />
urnen med på fly - hvilket<br />
mange gør i dag for at begrave<br />
urnen i det gamle hjemland.<br />
Urnerne fremstilles i 3,9<br />
og 5,5 liter. www.ecourn.dk.<br />
Børnene leger med jorden. I børneinstitutionerne er indsatsen<br />
mod forurenet jord derfor opprioriteret.<br />
Hver tredje kommune oplyser<br />
at der er børneinstitutioner<br />
hvor der er eller har været<br />
jordforurening over de såkaldte<br />
‘afskæringskriterier’. Det<br />
omfatter 276 børneinstitutioner.<br />
De 204 ligger i Københavns<br />
og Frederiksberg Kommune,<br />
men alle disse steder er<br />
forureningen oprenset. sh<br />
Svømmepølenes<br />
klorerede vand<br />
De fritstående havepools og<br />
spabade i det fri er blevet<br />
populære i haverne. Og selv<br />
om de er meget mindre end<br />
en traditionel nedgravet<br />
svømmepøl, kræver de meget<br />
vand. Op til 35.000 liter<br />
eller næsten så meget som<br />
KILDE<br />
Kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner.<br />
Afrapportering af<br />
spørgeskemaundersøgelse til kommunerne<br />
og regionerne. <strong>Miljø</strong>projekt nr.<br />
1254, <strong>Miljø</strong>styrelsen 2008. Rapporten<br />
er lavet af Dorit Wahl-Brink, Inger Asp<br />
Fuglsang og Inge Olsen fra NIRAS A/S<br />
samt af Irene Edelgaard, Katrine<br />
Smith og Anette Lund Hansen fra <strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />
www.mst.dk.<br />
Havepool fra Swim & Fun.<br />
Dimension 366 x 610 x 122 mm.<br />
Rummer 16.623 liter vand.<br />
hver person bruger om året i gennemsnit. Det er dyrt og<br />
matcher ikke just <strong>Miljø</strong>styrelsens vandspareråd.<br />
Men ikke nok med det. Hvis ikke vandet recirkuleres og<br />
desinficeres, skal det skiftes tit. Hver dag, anbefaler <strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />
Og bruger man klor til desinfektion, kan vandet ikke<br />
tømmes af i haven hvor det kan svide planterne og løbe til<br />
vandløb og søer og forurene dem. Er der klor i vandet skal<br />
det i kloaksystemet - der i forvejen ofte er overbelastet.<br />
Derfor anbefaler <strong>Miljø</strong>styrelsen at bruge et klorfrit rensesæt.<br />
Så kan poolen tømmes i haven og vandet bruges til vanding.<br />
Det kræver dog at man får en tilladelse fra kommunen<br />
eller at kommunen skønner at vandmængden er under<br />
bagatelgrænsen. Hvis man bor i det åbne land hvor der ikke<br />
er kloakering, fraråder <strong>Miljø</strong>styrelsen klor. Uanset om man<br />
bruger klorholdigt eller klorfri rensning, frarådes det at lede<br />
mere end 250 liter til nedsivningsanlæg (som kan stoppe) eller<br />
bundfældningstank (som kan flyde over).<br />
I øvrigt peges på man skal være meget omhyggelig med<br />
at bruge korrekt dosering af klor da for høj dosering kan<br />
medføre hud- og slimhindeirritation.<br />
KILDE. Teknologisk Institut, Rørcentret (2009): Kloaktuelt nr. 128. Grønne<br />
tips om store pools i private haver.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
NEW HOLLAND<br />
MED DET PROFESSIONELLE SYN PÅ GROUNDCARE<br />
NY BOOMER 3OOO<br />
De nye Boomer 3000 traktorer er udstyret med<br />
en fire-cylindret, brændstofeffektiv motor på 45 hk.<br />
De er udviklet til at imødekommende de alsidige krav<br />
der stilles af de professionelle brugere idet de tilbyder:<br />
• Klassens bedste kabinekomfort med den fremragende SuperSuite<br />
kabine, der har uhindret udsyn 360° rundt og gennemsigtigt tagpanel.<br />
• Klassens bedste manøvreevne med den eksklusive SuperSteer foraksel og SensiTrack<br />
systemet, der gør det muligt at foretage skarpe vendinger endog på følsomme græsplæner.<br />
NEW HOLLAND TOP SERVICE 00800 64 111 111 www.newholland.dk<br />
Support og informationer døgnet rundt Opkaldet er gratis ved opkald fra fastnet telefon.<br />
Kontakt venligst dit mobilselskab for oplysninger om takster.Alternativ telefonnummer 038323003<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 9<br />
btsadv.com<br />
New Holland voelger smøremidler
DR1. TV-avisen 29.1.2009 kl. 21.20.<br />
Allé med træer fra udtyndet egeskov<br />
TV-avisens solstrålehistorie indeholder også faglige problemer<br />
TV-avisen på DR1 kunne 29.<br />
januar fortælle om plantningen<br />
af en egeallé i Dalby<br />
ved Kolding. Den 1780 meter<br />
lange strækning hedder ‘Alléen’<br />
og var før en elmeallé. Nu<br />
er den en egeallé med 333<br />
træer. De er leveret og plantet<br />
gratis af en privatmand, Henning<br />
Vilhelmsen med naboers<br />
hjælp. Kolding Kommunes indsats<br />
har været at give tilladelse,<br />
klargøre jorden - og senere<br />
at vedligeholde alléen. I tv-avisen<br />
var alle glade, men problemet<br />
er at træerne er hentet fra<br />
en udtynding af en skov og<br />
ikke forberedt til flytning og<br />
opstamning. Derfor kan mange<br />
træer dø og resten være<br />
svære at pleje.<br />
Den gamle elmeallé fra omkring<br />
1870 blev fældet for 3-4<br />
år siden på grund af alder og<br />
elmesyge. Vilhelmsen vil genskabe<br />
sin barndoms allé. Som<br />
han oplyste i tv-indslaget, var<br />
det både for at glæde sin mor,<br />
og for at han selv kunne få<br />
glæde af alléen når han om<br />
seks år skulle pensioneres og<br />
flytte tilbage til sin fødeegn.<br />
Gravet op i fynsk skov<br />
Træerne er vintereg gravet op<br />
i en fynsk skov der hører til<br />
den landbrugsbedrift hvor Wilhelmsen<br />
arbejder. Her skulle<br />
en egebevoksning alligevel udtyndes.<br />
Træerne er 2-3 meter<br />
høje og er gravet op og plantet<br />
som barrodede med omkring<br />
ti meters afstand. Træer-<br />
10<br />
ne er plantet 1½-2 meter fra<br />
vejkanten - hvilket ifølge vejreglernes<br />
vejledning betyder<br />
et hastighedskrav på 40 km/t.<br />
Træernes kvalitet er ‘tip-top’<br />
som det hedder under et billede<br />
på kommunens hjemmeside<br />
hvor Henning Vilhelmsen<br />
og Stine Houborg Pedersen fra<br />
kommunen inspicerer træerne.<br />
Stine Houborg Pedersen der er<br />
skov- og landskabsingeniør,<br />
ved dog godt at kommunen<br />
overtager en driftsudfordring:<br />
„Træerne er ikke tip-top i<br />
forhold til at være allétræer.<br />
De er jo ikke skolet. Det er også<br />
derfor at der er plantet ret<br />
tæt, så vi kan leve med et vist<br />
udfald. Der er ikke lavet opbygningsbeskæring,<br />
men den<br />
skal vi nu i gang med. Vi tror<br />
på at vi kan få en god allé.“<br />
I en allé er ti meter ikke så<br />
tæt. Og hvad hvis træerne dør<br />
usystematisk. Har I en strategi?<br />
„Det er lidt af et eksperiment.<br />
Måske kan det ende<br />
med en mere spredt vejplantning,<br />
men det er en allé vi prøver<br />
at opnå, måske med større<br />
træafstand,“ forklarer Houborg<br />
Pedersen. Hun understreger<br />
at det ikke er normal procedure<br />
for kommunen at plante<br />
den slags træer, men en<br />
chance for at få et projekt udført<br />
på en blind bivej som ellers<br />
ikke ville være prioriteret.<br />
Mange vil desværre dø<br />
Seniorrådgiver Palle Kristoffersen,<br />
Skov & Landskab, er ik-<br />
ke så sikker på at det bliver en<br />
god allé. „Der er meget god<br />
grund til at man normalt ikke<br />
planter alléer med udtyndingstræer.<br />
Allétræer er en specialiseret<br />
planteskoleproduktion<br />
hvor planterne behandles systematisk<br />
med omplantninger,<br />
rodbeskæringer og kronebeskæring<br />
for at det kan flyttes<br />
og etableres på et nyt voksested.<br />
Især egetræer har en rodstruktur<br />
der gør dem svære at<br />
omplante. Som jeg ser det vil<br />
mange af træerne dø som følge<br />
af utilstrækkelige rodsystemer<br />
og mangel på vand. Resten<br />
vil udvikle kroneformer<br />
der ikke er egnet til at stå som<br />
allétræer ved en vej med krav<br />
om 4,5 meter frihøjde over kørebanen,“<br />
siger han.<br />
Tal på bordet<br />
Ellers er der stor glæde over alléen.<br />
„Jeg har fået en utrolig<br />
opbakning fra Alléens beboere.<br />
12 mand og to gravemaskiner<br />
har deltaget i plantningen.<br />
DR1. TV-avisen 29.1.2009 kl. 21.20.<br />
Også samarbejdet med kommunen<br />
har været rigtig godt,“<br />
siger Henning Vilhelmsen til<br />
kommunens hjemmeside hvor<br />
driftschef Kalle Stærk fra Teknisk<br />
Forvaltning glæder sig:<br />
„Det er et utroligt positivt initiativ.<br />
I disse ‘fattige’ tider kunne<br />
jeg godt tvivle på om vi<br />
kunne have fundet penge til<br />
at lave en ny allé hvis kommunen<br />
selv skulle have finansieret<br />
projektet. Løst anslået ville det<br />
have kostet os omkring en million<br />
kroner hvis vi skulle have<br />
lavet alléen.“<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har bedt fagkonsulent<br />
Henrik Ward Poulsen,<br />
Danske Anlægsgartnere,<br />
beregne hvad en entreprenør<br />
skulle have for at grave de 333<br />
egetræer op, køre dem fra Fyn<br />
til Dalby og plante dem. Regningen<br />
ville lyde på 69.000 kr.<br />
uden moms hvis træerne sættes<br />
til 0 kr. Skulle man købe<br />
træerne i planteskolen, ville<br />
prisen være knap 110.000 for<br />
heistere med klump, 300-350<br />
cm. Mindst en halv gang dyrere<br />
hvis det skulle være opstammede<br />
allétræer med klump.<br />
Og så er der driften. Som<br />
Palle Kristoffersen forklarer er<br />
planter og plantning den<br />
mindste omkostning set i et<br />
10-20 års perspektiv, selv for<br />
store træer. Driften omfatter<br />
bl.a. ukrudtsbekæmpelse, vanding,<br />
fjernelse af opbinding og<br />
gentagne opbygningsbeskæringer<br />
og opstamninger.<br />
„Kommunen får noget at se<br />
til,“ siger Kristoffersen. „Det er<br />
i det hele taget et kedeligt<br />
perspektiv. Synd for det gode<br />
initiativ. Jeg frygter samtidig at<br />
tv-seere nu tror at man kan<br />
skaffe træer på den måde.“ sh<br />
KILDER<br />
DR1. TV-avisen 29.1.09. www.dr.dk.<br />
DR P4 Trekanten. 29.1.09. www.dr.dk.<br />
Kolding Kommune: Nu får Alléen igen<br />
en allé. www.kolding.dk 29.1.09.<br />
Samtale med Palle Kristoffersen 3.2.<br />
09, Stine Houborg Pedersen 3.2. og<br />
13.2.09, Henrik Ward Poulsen 4.1.09.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
De angivne priser er excl. moms<br />
Pas på dig selv.<br />
Som skovarbejder ved du, hvor farlig din arbejdsplads<br />
kan være. Men hvad du måske ikke ved er,<br />
at dit vigtigste personlige værnemiddel kan have<br />
passeret sin bedst-før-dato. UV-stråler, kulde, fugt,<br />
snavs og slag kan have medført, at din hjelm ikke<br />
længere beskytter dig efter hensigten, hvis ulykken<br />
skulle være ude.<br />
Forbehold for trykfejl<br />
Supertilbud!<br />
Tag din gamle hjelm (uanset fabrikat<br />
og stand) med ind til os, så kan<br />
du købe en helt ny og sikker hjelm<br />
for kun kr. 200,- Førpris kr. 396,-<br />
Spar kr. 196,-<br />
Gælder fra 15.02 – 28.02.2009<br />
STIHL MS 260 EU er en ergonomisk designet t<br />
motorsav til professionelt brug. Klarer alt fra<br />
den første udtynding til den endelige afdrift.<br />
The leader gives it all.<br />
Særtilbud<br />
i butikken!<br />
Køb den professionelle<br />
motorsav MS 260 EU for kun<br />
kr. 3.436,- førpris kr. 4.396,-<br />
Du sparer kr. 960,-<br />
Køb Comfort sikkerhedsbukser<br />
og få vores superlækre underbukser<br />
med i købet for kr. 1.436,-<br />
førpris kr. 1.564,-<br />
Du sparer kr.128,-<br />
Gælder fra 01.01 – 31.03.2009<br />
Med de superlækre Comfort sikkerhedsbukser fra STIHL kan du<br />
holde varmen og undgå skader. Bukserne giver optimal bevægelsesfrihed<br />
og har en eminent pasform, med det ydre lag,<br />
der beskytter mod slag og pludselige bevægelser fra savkæden<br />
og grene.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 11<br />
+
12<br />
Direktøren der vil være mester<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har sneget sig ind efter lukketid på Gug Anlæg &<br />
Planteskole. Hos Peter Møller Jensen står den på godt købmandskab,<br />
ironi, begejstring og en knaldrød Volvo Amazon.<br />
Af Lars Thorsen<br />
En velholdt, rød Volvo Amazon<br />
er alletiders til at få gang i<br />
samtalen når man møder nye<br />
kunder, mener Peter Møller<br />
Jensen. Han ryster på hovedet<br />
af de kollegaer der har<br />
pumpet pengene i store<br />
firhjulstrækkere.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Natten er faldet over Gug<br />
lige uden for Aalborg.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s udsendte kører<br />
rundt på materialepladsen bag<br />
Gug Anlæg & Planteskole i en<br />
lille varevogn der er malet som<br />
en græsplæne. Der er næsten<br />
ikke andet lys på pladsen end<br />
dét fra bilens lygter, og man<br />
aner ikke hvad der springer<br />
frem fra mørket når chaufføren<br />
drejer bilen og peger lyset<br />
i en ny retning.<br />
Manden bag rattet, både i<br />
bilen og på Gug Anlæg & Planteskole,<br />
hedder Peter Møller<br />
Jensen, og han fortæller begejstret<br />
om de ting der dukker<br />
op i lygternes skær som skuespillere<br />
på en teaterscene. En<br />
af de optrædende er en stor<br />
bunke granitstykker.<br />
”De ser ikke ud af noget<br />
som de ligger der, men så snart<br />
de er blevet vasket og ser fine<br />
ud inde i butikken, så køber<br />
folk gladelig et klippestykke<br />
for 1.500 kroner,” fortæller Peter<br />
Møller Jensen, mens hans<br />
øjne gennemsøger mørket for<br />
at finde alt det som han endnu<br />
mangler at fortælle om.<br />
Noget stort begynder at blive<br />
tydeligt længere fremme.<br />
”Hvad er den der store, runde<br />
ting?” spørger <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s<br />
udsendte og venter spændt på<br />
svaret, mens vi kører tættere<br />
på. ”Det er en septiktank,”<br />
svarer Peter med et grin.<br />
Farfars cigar og ordenssans<br />
Det er dog ikke kun materialer<br />
der er værd at kigge nærmere<br />
på i den gugske nat. Ude i siden<br />
af materialepladsen ligger<br />
et smalt træskur omgivet af<br />
hegnets krat og angrebet af tidens<br />
tand. Mindst halvdelen af<br />
de brædder som det blev bygget<br />
af er væk nu. Det var her<br />
Peters farfar Harald Jensen, for<br />
snart et halvt århundrede siden<br />
startede det nuværende<br />
anlægsgartnerfirma og sad og<br />
røg cigarer når regnskaberne<br />
skulle ordnes. I dag fylder en<br />
støvet, gammel Massey Ferguson<br />
35 det faldefærdige skur.<br />
Det virker måske en smule<br />
urentabelt at bruge al den<br />
plads på et gammelt skur der<br />
fungerer holdeplads for en udrangeret<br />
traktor, men fornuft<br />
har heller ikke noget med beslutningen<br />
at gøre. ”Der er en<br />
masse nostalgi i det. Min fatter<br />
som stadig har sin daglige<br />
gang herude, og min onkel<br />
som også er i 60’erne, siger jo:<br />
‘Det var der da vi startede. Sådan<br />
noget rager man da ikke<br />
ned. Så begynder det måske at<br />
gå dårligt’. Der er jeg nu engang<br />
bygget sådan at jeg siger:<br />
Jamen for helvede, det roder<br />
jo, lad os nu få det skidt<br />
ned. Jeg kan ikke fordrage når<br />
det roder,” fortæller Peter<br />
Møller Jensen.<br />
Man må give ham at der er<br />
rydeligt både ude og inde. Ved<br />
parkeringspladsen er der f.eks.<br />
en række båse der er fyldt op<br />
med grus, brosten, skærver og<br />
andre rester fra de forskellige<br />
anlægsopgaver. Båsene har<br />
Peter ansat en ung mand til at<br />
holde fint ordnet så kunderne<br />
kan få en hurtig trillebørfuld<br />
sand uden at skulle betale en<br />
bondegård i det lokale byggemarked.<br />
Dét er økonomisk<br />
snusfornuft, og det kan de<br />
godt lide i Nordjylland.<br />
Lav salget på planteskolen<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er på besøg efter<br />
lukketid, så Peter og undertegnede<br />
lister os ind af bagdøren<br />
til den planteskole der som<br />
navnet antyder, hører til Gug<br />
Anlæg & Planteskole.<br />
Vi går igennem de små bygninger<br />
hvor plantesalget startede<br />
op i 1970’erne, før vi bevæger<br />
os ind i den moderne<br />
planteskoles haller der blev<br />
indviet i foråret 2008. Her er<br />
frodigt, rent, højt til loftet og<br />
varmt og indbydende. I et område<br />
er der brændeovn og små<br />
caféborde hvor man kan sidde<br />
ned og få sig en kop kaffe, og<br />
det er lige hvad vi gør.<br />
”Jeg tror ikke jeg lyver hvis<br />
jeg siger at det er en af de top<br />
fem flotteste planteskoler i<br />
Danmark,” siger Peter, men<br />
understreger hurtigt at den på<br />
grund af vinteren ser lidt træls<br />
ud nu. Det er ikke alle anlægsgartnere<br />
der er så heldige at<br />
DE GRØNNE<br />
STJERNESKUD<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> portrætterer i<br />
denne artikelserie prominente<br />
anlægsgartnere i privateanlægsgartnervirksomheder.<br />
Vi prøver at komme<br />
ind under huden på et lille<br />
udsnit af de personer som<br />
har gjort sig bemærket i<br />
den grønne branche og er<br />
med til at drive den frem.<br />
have en planteskole i stueetagen,<br />
og den fordel har Peter<br />
sørget for at drage nytte af.<br />
Han har fået oprettet et lille<br />
område midt i planteskolen til<br />
anlægsgartnerfirmaet. Det er<br />
omgivet af vandsten og grønt<br />
og er forsynet med et sæt borde<br />
og stole og er som skabt til<br />
at få den endelige underskrift.<br />
”Jeg bruger det utroligt meget<br />
når jeg har en kunde, og<br />
det bruger mine folk også hvis<br />
de skal sælge et eller andet.<br />
Hvis kunden lige har brug for<br />
at få det sidste skub, så siger vi<br />
at de da lige kan komme ud<br />
og få en kop kaffe, og så er de<br />
jo solgt. Om jeg er fem procent<br />
dyrere, det betyder ikke noget<br />
når folk så kommer ind og siger<br />
‘wow’. Derfor undrer det<br />
mig også at andre anlægsgartnere<br />
ikke gør det samme.<br />
Hvorfor går de ikke til en nærliggende<br />
planteskole og spørger<br />
om de må leje et lille hjørne?<br />
Det giver simpelthen så<br />
meget,” forklarer Peter. Rådet<br />
er hermed givet videre.<br />
Direktør eller mester?<br />
Peter Møller Jensen står udelukkende<br />
for anlægsdelen af<br />
virksomheden. Planteskolen er<br />
hans onkel Per Jensens domæne,<br />
og han er på pletten i arbejdstøj<br />
da vi kommer ind. Der<br />
bliver givet håndslag og hilst.<br />
”Vi giver hånd fordi det er 14<br />
dage siden at Peter har været<br />
på arbejde sidst. Direktører, du<br />
ved nok,” forklarer Per Jensen<br />
og Peter griner.<br />
Der står dog ikke direktør på<br />
Peter Møller Jensens visitkort,<br />
og det er meget bevidst. ”Nu<br />
kan jeg ikke lide ordet direktør.<br />
Jeg vil hellere kaldes mester.<br />
Jeg er ikke direktør. Til<br />
dagligt går jeg i arbejdstøj selv<br />
om det er længe siden jeg selv<br />
kravlede rundt og ordnede<br />
kundernes haver.”<br />
Derfor er der absolut heller<br />
ikke noget prangende over Peter<br />
Møller Jensens kontor. Når<br />
den står på kontorarbejde, sidder<br />
Peter selv bagerst i et aflangt<br />
loftværelse med skrå<br />
vægge og overfyldte hylder<br />
sammen med de to ansatte på<br />
kontoret.<br />
Den nordjyske selvtillid<br />
På samme måde har Peter også<br />
fravalgt den store firhjulstrækker<br />
som firmabil. I stedet<br />
har han en funklende rød Vol-<br />
vo Amazon der står og lyser op<br />
i parkeringspladsens vintermørke.<br />
”Man ser jo tit især mine<br />
sjællandske kollegaer komme<br />
kørende i de helt store biler,<br />
men det er jo ikke særligt<br />
snedigt at komme i en flottere<br />
bil end kunden selv har. Når<br />
jeg kører på kundebesøg, så er<br />
det i den der,” siger Peter og<br />
peger på den højrøde bil. ”Og<br />
har man sådan én, er det jo en<br />
genial måde at få snakken<br />
med kunden i gang. Så siger<br />
de: Nøj, er det din? Wow, den<br />
er fed. På den måde er man på<br />
talefod med det samme.”<br />
Den røde Amazon er et godt<br />
eksempel på den kombination<br />
af ydmyghed og et overmål af<br />
selvtillid som tilsyneladende<br />
eksisterer her syd for Limfjorden.<br />
Hos Gug Anlægsgartneri<br />
beder de udvalgte kunder om<br />
lov til at sætte bronzeskilte<br />
med firmanavnet i de haver og<br />
anlæg som de er mest stolte<br />
over, og den røde Amazon<br />
vækker opsigt overalt hvor<br />
den dukker op. Det viser en<br />
imponerende selvtillid, men<br />
samtidig tyder de beskedne<br />
administrationslokaler på en<br />
vis ydmyghed. Den kombination<br />
kan synes modsætningsfyldt,<br />
men det er der meget<br />
der er uden for Aalborg.<br />
Jeg forstår godt ironi...<br />
Mens vi sidder ved cafebordene<br />
foran brændeovnen i den<br />
mennesketomme planteskole,<br />
falder talen nemlig på den<br />
klassiske danske ironi som er<br />
den gængse tiltaleform herover.<br />
I stedet for at sige ‘hej’<br />
når man ser en kollega med en<br />
kop kaffe, bliver der sagt:<br />
‘Nåh, du har travlt hva’?’ Det<br />
skal man dog ikke tage som en<br />
skjult kritik af arbejdsindsatsen,<br />
understreger Peter. ”Man<br />
skal være trænet i det, for sådan<br />
kører den hele tiden herover.<br />
Vi kan jo føre hele samtaler<br />
hvor man hele tiden siger<br />
det modsatte af hvad man mener.<br />
Man ved jo godt hvad de<br />
andre mener,” siger Peter og<br />
rynker derefter øjenbrynene.<br />
”Der var faktisk én der ikke<br />
kunne finde ud af det der med<br />
ironien. Jeg troede ellers at når<br />
man var her i firmaet, så lærte<br />
man det, men han misforstod<br />
det og vidste ikke rigtigt hvor<br />
han havde mig. Men når jeg<br />
får sådan noget at vide, så husker<br />
jeg det jo, og så blev det<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 13
lidt kunstigt når jeg snakkede<br />
med ham. Jeg skulle jo lave om<br />
på mig selv,” forklarer Peter.<br />
Folkene bag det hele<br />
Hvis man blot forstår ironien<br />
som den er ment - en jovial<br />
inddragelse i arbejdspladsens<br />
fællesskab - er der ikke andet<br />
end åbne arme i Gug. Det er<br />
nemlig arbejdet med folkene<br />
der får Peter Møller Jensen til<br />
at glæde sig til at tage på arbejde<br />
hver morgen.<br />
”Jeg har det skidt hvis jeg<br />
ikke hver dag sidder nede i<br />
frokoststuen til fyraften og får<br />
en kop kaffe sammen med folkene,”<br />
siger Peter selv om anlægsgartneriet<br />
efterhånden<br />
har op imod 25 ansatte, og det<br />
er blevet sværere for ham at få<br />
tid til hver enkelt ansat. ”Jeg<br />
ville gerne have det som med<br />
en familie med dem alle, men<br />
vi er ved at blive mange. Jeg<br />
kan dog stadig tage hjem og<br />
simpelthen ligge og vræle så<br />
tårerne sprøjter fordi der er<br />
14<br />
sket noget for en af mine folks<br />
familiemedlemmer,” fortæller<br />
Peter mere stille end hans ellers<br />
buldrende snak har været.<br />
Lille Peter og friheden<br />
Da Peter var lille, kravlede han<br />
omkring i bedene hele sommeren<br />
for at fjerne ukrudt, så han<br />
kunne få det walkie-talkiesæt,<br />
som dengang kunne gøre enhver<br />
rask dreng lykkelig. Og<br />
med en far, farfar og onkel<br />
som alle arbejdede som anlægsgartnere<br />
var der ikke megen<br />
tvivl omkring Peters karrierevej.<br />
Han ville være anlægsgartner.<br />
”Det har jeg hele tiden vidst.<br />
Jeg skulle da være gartner. Jeg<br />
skulle ud og lave noget. Jeg<br />
ville ud og køre sammen med<br />
folkene. At komme ud med<br />
dem, det var jo livet. Det har<br />
jeg altid drømt om,” fortæller<br />
Peter.<br />
Inden han kunne realisere<br />
sin drøm om at blive anlægsgartner,<br />
blev unge Peter dog<br />
voldsomt skoletræt. Heldigvis<br />
fik han i 8. klasse lavet en aftale<br />
om kun at skulle i skole seks<br />
timer om ugen hvis han til<br />
gengæld arbejdede på planteskolen.<br />
Det var en klassekammerats<br />
far der sad i skolebestyrelsen<br />
som kom med forslaget.<br />
Peter slog til og smøgede ærmerne<br />
op. Det var en billet til<br />
friheden. En billet der skulle<br />
indløses med hårdt arbejde.<br />
Der er næppe en hemmelighed<br />
at Peters drøm om at blive<br />
anlægsgartner gik i opfyldelse,<br />
og Peter selv har svært ved at<br />
skjule sin begejstring når han<br />
for <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> beskriver alt<br />
det som arbejdet indebærer af<br />
kundekontakter og nye idéer<br />
og følelsen af at rette ryggen,<br />
når man er færdig med et projekt<br />
og bare står og nyder det<br />
man har skabt.<br />
Han ser frem for sig, mens<br />
hænderne kører rundt i luften<br />
og hjælper til med at beskrive<br />
arbejdet. Der er absolut ingen<br />
nordjysk sindighed over<br />
Peter Møller Jensen råder anlægsgartnere til at leje et hjørne på den lokale planteskole hvor man kan mødes<br />
med kunderne i grønne omgivelser. Her ses han i færd med at give en reprimande til en af vandstenene rundt<br />
om hans anlægsgartnerhjørne på Gug Planteskole fordi den ikke virkede. Foto: Lars Thorsen.<br />
mængden af ord der forlader<br />
hans mund på samme tid, og<br />
da vi lidt senere rejser os, er<br />
det svært at følge med når han<br />
traver rundt i Gug Anlæg &<br />
Planteskole for at vise det hele<br />
på én gang.<br />
Mester som supersælger<br />
Den begejstring der giver Peter<br />
røde kinder når han rigtigt<br />
kommer i gang, hjælper ham<br />
også ude hos kunderne. ”Jeg<br />
farer jo rundt som om det er<br />
min egen have. Det er ikke noget<br />
jeg lader som om, for jeg<br />
kan sgu blive grebet af det. Så<br />
hiver man fat i stigen og går<br />
og peger mens det vælter frem<br />
med forslag,” forklarer Peter<br />
energisk.<br />
Uskyldsren begejstring er ikke<br />
altid nok til at overbevise<br />
kunden om at det er Gug der<br />
skal have opgaven. Så må det<br />
tungere skyts frem. Peter har<br />
nemlig allieret sig med konsulentbureauet<br />
ITA Group A/S.<br />
Sammen med chefen herfra<br />
kører Peter nogen gange til<br />
Hirtshals hvor man efter sigende<br />
kan få Danmarks bedste<br />
bøfsandwich og tale ud om<br />
virksomheden. Det har hjulpet<br />
ham til både at motivere sine<br />
medarbejdere bedre og til at<br />
sælge sine idéer til kunderne.<br />
Hver eneste kunde er forskellig,<br />
og man er lige nødt til<br />
at bruge et minut eller to på at<br />
vurdere vedkommende som<br />
person og finde ud af hvordan<br />
man skal sælge til netop ham.<br />
Eller om det måske er konen<br />
der står ved siden af som styrer<br />
showet. Og så er det jo godt at<br />
have en højrød Volvo Amazon<br />
der altid bryder isen ude hos<br />
kunderne.<br />
Nogen gange følger den potentielle<br />
kunde med i hælene<br />
og vil hjælpe med at måle op<br />
og så videre. Så ved Peter godt<br />
hvad klokken er slået. ”Ham<br />
skal jeg sælge på at han virkelig<br />
har tiltro til at vi kan klare<br />
opgaven. Og så gør jeg virkelig<br />
noget ud af det og går ud og<br />
henter al udstyret selv om jeg<br />
jo allerede godt ved hvordan<br />
jordbunden er under indkørslen.<br />
Jeg piller nogle sten op og<br />
finder måleudstyret frem og<br />
tegner bagefter op for ham,<br />
hvordan underlaget er sammensat.<br />
Det betyder sateme en<br />
del, og det er selvfølgelig også<br />
sådan noget som jeg lærer<br />
mine teknikere. At de lige skal<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Vi skal med det samme meddele at det ikke har slået klik for Peter, og<br />
at han ikke tror granitdyrene lytter til ham. Det er derimod fotografen<br />
der har bedt ham om at tage plads blandt de nye granitfigurer. Peter<br />
har papir på at de er fremstillet etisk forsvarligt, men i gamle dage før<br />
Corporate Social Responsibility kom på dagsordenen, har han prøvet at<br />
modtage et julekort fra producenter i Kina hvor man så børnearbejdere<br />
sidde i stenbruddene. Foto: Lars Thorsen.<br />
bruge ti minutter længere derude<br />
hos kunden. Det virker,”<br />
forsikrer Peter.<br />
Den lønsomme ydmyghed<br />
Man skal jo virke sikker på egne<br />
evner hvis man vil have folk<br />
til at betale penge for det man<br />
render og laver. Til gengæld<br />
tjener man ikke sine penge i<br />
det nordjyske ved at vokse sig<br />
alt for stor. ”Der er jo ikke ret<br />
mange større firmaer heroppe.<br />
Nu vil jeg ikke sige at vi er et<br />
stort firma, men vi er et stort<br />
anlægsgartnerfirma heroppe,”<br />
fortæller Peter.<br />
Alligevel indledes en af Gug<br />
Anlæg & Planteskoles egne<br />
brochurer med sætningen:<br />
‘Det lille grønne firma i Nordjylland...’.<br />
Den lille virksomhed<br />
står man sig åbenbart stærkere<br />
i en landsdel hvor Peter fortæller<br />
at kunderne tit insisterer på<br />
at snakke med ‘mester’.<br />
Det er til gengæld ikke til at<br />
komme udenom at byen Gug<br />
er ved at være stor. Den har<br />
lige under 10.000 indbyggere,<br />
og den vokser stadig. Men selv<br />
i folkefortællingerne om byen<br />
kan man se den samme modvilje<br />
imod at råbe op om egen<br />
storhed. Historien går således:<br />
Hvordan blev Gug (der udtales<br />
Guu) så stor en by? Jo, når<br />
toget kom tøffende igennem<br />
byen, så råbte konduktøren<br />
‘Guu, Guu’ hvilket passagererne<br />
tolkede som gå ud, gå ud<br />
og forlod toget. Og så valgte<br />
de altså at blive i byen de var<br />
gået ud i.<br />
Krisen og leasingsvinet<br />
Det er dog ikke lutter begejstring,<br />
godmodig ironi og kage<br />
i lag at være anlægsgartner i<br />
disse tider. Eksempelvis tjener<br />
anlægsdelen af Gug Anlæg &<br />
Planteskole under 15 procent<br />
af sine penge på drift og pleje,<br />
mens resten kommer fra anlæg.<br />
Og i en tid hvor anlægsopgaverne<br />
forsvinder hurtigere<br />
end morgenduggen, anerkender<br />
Peter at det havde været<br />
rart hvis plejeopgaverne<br />
havde fyldt mere. Desværre er<br />
det ikke kun nedgangstiderne<br />
der kan finde på at trække<br />
penge ud af kassen.<br />
Da vi går over for at se den<br />
sidste del af lokalerne, ender vi<br />
i den mørklagte frokoststue,<br />
hvor en stor kaffeautomat står<br />
og skjuler sig i skyggerne. Det<br />
har den god grund til, for dens<br />
forgænger var mildest talt ikke<br />
populær. En dag kom en frisk<br />
leasingsælger forbi og overbeviste<br />
Peter om at det var en<br />
god idé at lease den kaffeautomat<br />
som han alligevel havde<br />
tænkt sig at anskaffe. Det kostede<br />
måske lidt mere, men til<br />
gengæld så fulgte der service<br />
af maskinen med i fem år, så<br />
Peter skrev under. Hvad han<br />
ikke vidste var at manden også<br />
havde indgået lignende aftaler<br />
med hundrede andre virksomheder<br />
og fra den ene dag til<br />
den næste erklærede leasingfirmaet<br />
sig konkurs. Og des-<br />
værre, der gives ingen penge<br />
tilbage til serviceprodukter i<br />
konkursboer.<br />
Mens Peter fortæller historien<br />
i den dunkle spisesal, bliver<br />
hans øjne mørke, og det<br />
bliver pludseligt tydeligt at<br />
han er en stor mand. Uheldigvis<br />
for den svindlende leasingsælger<br />
spiller hans søn i samme<br />
fodboldklub som Peters søn.<br />
”Så gik jeg over til ham og<br />
sagde: ‘du holder dig bare<br />
væk. Det gør man ikke det der.<br />
Det er simpelthen så lavt’. Jeg<br />
blev simpelthen så arrig,” siger<br />
Peter med kraft i stemmen.<br />
Derfor sætter Peter nu en dyd i<br />
at eje frem for at leje, og alle<br />
virksomhedens maskiner er<br />
købt og betalt kontant.<br />
Da vi kører væk fra hans<br />
fædrene anlægsgartneri, er<br />
Peter dog i glimrende humør<br />
og fortæller at haven jo er lige<br />
så vigtig som mælk og kaffe<br />
for folk, så han skal nok klare<br />
sig. Desuden har han planer<br />
om at lave terapihaver, for det<br />
moderne arbejdsliv er stressende.<br />
Som han siger: ”Intet er<br />
mere afslappende end at gå i<br />
haven.” Så har han jo valgt<br />
den rigtige branche. ❏<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 15
DET VARME ARBEJDE<br />
Skærpede forsikringskrav kræver større fokus<br />
på sikkerhed ved ukrudtsbrænding<br />
De brandmæssige sikkerhedsregler<br />
for at udføre<br />
bl.a. ukrudtsbrænding er skærpet.<br />
Det udvider behovet for<br />
at have uddannelsesbevis,<br />
godkendte blanketter - og måske<br />
også brandvagt. I hvert<br />
fald hvis man som forsikringstager<br />
vil være sikker på ikke at<br />
betale den særlige selvrisiko<br />
hvis der opstår brandskader.<br />
Årsagen er at forsikringsselskaberne<br />
- på grund af mange<br />
brandsager - har vedtaget nye<br />
regler for selvrisiko i forbindelse<br />
med ‘varmt arbejde’. Hvis<br />
man ikke passer på, skal man<br />
man betale en særlig selvrisiko.<br />
Spørgsmålet vedrører både bestiller<br />
og udfører. Begge kan få<br />
ansvaret for en brand.<br />
Varmt arbejde kaldes det<br />
når man arbejder med redskaber<br />
der frembringer ild, gnister<br />
og brandfarlig opvarmning.<br />
Hertil hører bl.a. svejsning,<br />
tagpapdækning, vinkelslibning.<br />
Og ukrudtsbrænding.<br />
„Med bøde straffes den der<br />
ikke udviser tilbørlig forsigtighed<br />
med ild, lys, tændstikker,<br />
aske, brandfarlige stoffer og<br />
hvad der i øvrigt kan fremkalde<br />
eller befordre en brand,“<br />
hedder det i beredskabsloven<br />
hvis nyeste udgave er fra 2004.<br />
Den detaljeres i ‘Bekendtgørelsen<br />
om brug af lys og ild’ fra<br />
1961. Ukrudtsbrænding har i<br />
princippet altid været omfattet<br />
af disse regler selv om ordet<br />
ikke har været nævnt. Teknikken<br />
kendte man ikke i 1961.<br />
Hvad skal der til for at udvise<br />
‘tilbørlig forsigtighed’? Det<br />
vejledes der detaljeret om i<br />
Dansk Brand- og Sikringsteknisk<br />
Instituts vejledning om<br />
varmt arbejde. Den er nylig<br />
kommet i ny udgave, og her er<br />
ukrudtsbrænding direkte omtalt.<br />
Vejledningen er en hjælp<br />
16<br />
til at afgøre hvad der skal til<br />
for at udvise tilbørlig forsigtighed<br />
- så man undgår at betale<br />
selvrisiko hvis der opstår uheld.<br />
Ifølge vejledningen skal man<br />
have uddannelsebevis for at<br />
udføre vamt arbejde. Der skal<br />
være brandvagt hvis det skønnes<br />
nødvendigt. Det er i givet<br />
fald noget bestilleren skal sørge<br />
for. Bestiller og entreprenør<br />
skal informere hinanden om<br />
forhold der kan have betydning<br />
for brandrisikoen. Og før<br />
arbejdet indledes, skal en aftaleblanket<br />
være underskrevet<br />
af de to parter og eventuel<br />
brandvagt.<br />
Brandteknisk rådgiver Anders<br />
Bach Vestergaard, Dansk<br />
Brand- og Sikringsteknisk Institut,<br />
oplyser at de nye vejledninger<br />
ikke har strammet kravene<br />
da lovgrundlaget er uændret,<br />
men vejledningen er sine<br />
steder skærpet på grund af for<br />
mange brandulykker.<br />
Men skal man overholde alle<br />
vejledningens krav med brandvagt<br />
og det hele når man bare<br />
skal ukrudtsbrænde en terrasse<br />
i fru Jensens have? Det bør<br />
man tjekke med sit forsikringsselskab.<br />
Man må vide hvor deres<br />
skøn ligger. Et andet problem<br />
er sikkerhedsafstandene<br />
der betyder at man ikke kan<br />
brænde ukrudtet nærmest facader,<br />
hegn og bevoksning.<br />
Og hvad gør man så?<br />
Vejledningen består af tre<br />
dele. Del 1 henvender sig til<br />
bygherrer, arbejdsledere og<br />
projekterende. Del 2 til anlægsgartnere<br />
og andre der har<br />
varmt arbejde<br />
Eksempel på<br />
ukrudtsbrænding<br />
op ad facade<br />
med beklædning<br />
i klasse K 1 .<br />
Eksempel<br />
på ukrudtsbrænding<br />
tæt på bevoksning.<br />
udendørs. Og del 3 dem der<br />
har varmt arbejde indendørs.<br />
Ifølge del 2 skal man under<br />
ukrudtsbrænding holde afstand<br />
til alt der kan brænde:<br />
bygninger, hegn, vegetation,<br />
tørt løv. Ukrudtsbrænder og<br />
tilbehør skal være i god stand,<br />
og der skal være slukningsgrej<br />
i nærheden. Arbejdstøj og sko<br />
skal være i orden, bl.a. fordi<br />
flammen kan være svær at se i<br />
solskin. Man forlader aldrig en<br />
tændt brænder, og lader ikke<br />
børn og dyr komme nær. Når<br />
arbejdsstedet forlades, skal<br />
man tjekke at der ikke er tilløb<br />
til brand, at ukrudtsbrænderen<br />
er afbrudt, at trykflasker har<br />
lukkede ventiler og er placeret<br />
sikkert i det fri.<br />
Sikkerheden ved ukrudtsbrænding<br />
er beskrevet mere<br />
indgående i BAR Jord til Bords<br />
‘Få tjek på sikkerheden’ der<br />
dog har et bredere arbejdsmiljømæssigt<br />
perspektiv. sh<br />
Eksempel på<br />
ukrudtsbrænding<br />
op ad facade<br />
med beklædning<br />
i klasse K.<br />
Eksempel på<br />
ukrudtsbrænding<br />
tæt op ad<br />
brændbart hegn.<br />
KILDER<br />
Dansk Byggeri (2008): Nye vejledninger<br />
om varmt arbejde. Cirkulært nr.<br />
389.<br />
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut:<br />
DBI vejledning 10. Varmt arbejde.<br />
Del 1: Brandsikringsforanstaltninger,<br />
planlægning og udførelse, 2007. Del<br />
2: Brandsikringsforanstaltninger<br />
udendørs, 2008. Del 3. Brandsikringsforanstaltninger<br />
indendørs, 2008.<br />
www.dbi-net.dk.<br />
BAR Jord til Bord (2008): Få tjek på<br />
sikkerheden. www.barjordtilborg.dk.<br />
Samtale med Anders Bach Vestergaard<br />
12.2.2009.<br />
Blanketter bestilles hos forsikringsselskabet.<br />
Dansk Brand- og Sikringsteknisk<br />
Institut har dog også en standardblanket.<br />
Dansk Brand- og Sikringsteknisk<br />
Institut samt flere erhvervsskoler<br />
tilbyder éndagskurser der giver det<br />
nødvendige uddannelsesbevis.<br />
Illustrationer er gengivet<br />
fra DBI vejledning 10.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Ændringer til bygningsreglementet<br />
Byggesagsbehandlingen er forenklet, gebyrerne ændret og<br />
handicaphensynene strammet. Det er følgen af nye ændringer<br />
i bygningsreglementet.<br />
Kommunernes byggesagsbehandling er begrænset for<br />
mindre bygninger, fritliggende enfamiliehuse mv. Man skal<br />
nu kun indsende ansøgning om forhold omfattet af reglementets<br />
kapitel 2, dvs. de bebyggelsesregulerende regler om<br />
placering på grunden, etageareal, højde mv. Set med grønne<br />
øjne er det til gengæld det vigtigste kapitel. For sammenbyggede<br />
enfamiliehuse, avls- og driftsbygninger mv. er også kapitel<br />
5 om brandforhold undtaget. Ændringen, der ses i kapitel<br />
1 om administrative bestemmelser, trådte i kraft 1. januar.<br />
Det understreges at bygherren fortsat skal holde alle relevante<br />
regler selv om kommunen ikke skal spørges først.<br />
Fra 1. april 2009 ændres også reglerne om byggesagsgebyrer.<br />
De skal da fastsættes særskilt for fem kategorier: simple<br />
konstruktioner, enfamiliehuse, industri/lager/landbrug, andre<br />
faste konstruktioner samt øvrigt erhvervs- og etagebyggeri.<br />
De i forvejen skrappe krav om tilgængelighed for handicappede<br />
har fra 1. januar fået en lille tand mere. I kapitel 3<br />
om bygningers indretning ophæves nemlig afsnit 3.2.1 stk. 4.<br />
Her stod at kommunen kunne se bort fra tilgængelighedskravene<br />
om niveaufri adgang og dørbredder i enfamiliehuse<br />
til ejerens eget brug. Det kræver nu også dispensation.<br />
I et nyt bilag 8 (‘Vejledning til ansøger vedr. byggeri omfattet<br />
af Kap. 1.3.1, Kap. 1.3.2 og Kap. 1.5, stk. 5’) indgår paradigme<br />
for bygherrens ‘Erklæring vedrørende teknisk dokumentation’<br />
og ‘Eksempler på dokumentation vedrørende<br />
tekniske forhold’. For så vidt understreges at det er bygherrens<br />
ansvar at sende den relevante tekniske dokumentation<br />
for byggeriet til kommunen. Se i øvrigt www.br08.dk. sh<br />
Hako Citytrac<br />
1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde<br />
Landskab og anlæg<br />
<strong>Miljø</strong> og natur<br />
Gartneri<br />
Jordbrugsteknolog<br />
Informationsmøde<br />
den 5. marts kl. 19.00<br />
Damgårds Allé 5, 8330 Beder<br />
4200 med græs/løvsuger<br />
45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3<br />
Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition<br />
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsområde<br />
Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t<br />
Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm<br />
1200 liter rustfri vacuumtank med centersug<br />
Tømningshøjde 1,95 m<br />
Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />
Stort fleksibelt centersug<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
med 1200 liters vacuumtank<br />
Hako forhandling i Danmark siden 1960<br />
Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 17
Invitation til Danmarks største<br />
MASKINTOUR 2009<br />
Det er for proffer - Det er gratis - Det er nær dig<br />
18<br />
En lang række leverandører af professionelle maskiner,<br />
redskaber og udstyr, tager sammen på Maskintour i Danmark.<br />
a<br />
Hver virksomhed er kendetegnet ved, at tilbyde et bredt<br />
program af professionelle produkter, til kommuner,<br />
anlægsgartner, boligforeninger, golfbaner, udlejningsfirmaer<br />
og andre med forbindelse til den grønne sektor.<br />
a<br />
Udvalgte VW-forhandlere rundt om i landet stiller<br />
deres parkeringsplads til rådighed.<br />
Billederne viser kun et lille udpluk, af det der udstilles på Maskintouren.<br />
Tilmeld dig på<br />
www.maskintour.dk<br />
Så giver vi en øl og en pølse<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Invitation til Danmarks største<br />
MASKINTOUR 2009<br />
Det er for proffer - Det er gratis - Det er nær dig<br />
Jylland<br />
Mandag d. 27. april SMC Biler Aalborg Indkildevej 16 v/skadescenter 9210 Aalborg SØ<br />
Tirsdag d. 28. april SMC Biler Århus Syd Øster Parkvej 12-16 8270 Højbjerg<br />
Onsdag d. 29. april CarePoint Kolding Dieselvej 2-4 6000 Kolding<br />
Torsdag d. 30. april Villiy Veirup - Ribe Industrivej 1 6760 Ribe<br />
k<br />
Fyn<br />
Mandag d. 4. maj SMC Biler Odense Middelfartvej 50 5200 Odense V<br />
k<br />
Sjælland<br />
Tirsdag d. 5. maj SMC Biler Amager Englandsvej 437 2770 Amager<br />
Onsdag d. 6. maj Carepoint Ringsted Bragesvej 1 4100 Ringsted<br />
Alle dage fra kl. 11-17<br />
www.maskintour.dk<br />
Tilmeld dig på<br />
Så giver vi en øl og en pølse<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 19
Planteskolen og humlebien<br />
Sortimentet i Ole Hviids rosenplanteskole i Midtjylland er så stort at mange vil betragte<br />
det som den sikre vej til ruin. Ole Hviid mener det er vejen til succes.<br />
Af Arne Kronborg<br />
Der er noget humlebi over<br />
planteskoleejer Ole Hviid<br />
på planteskolen af samme<br />
navn lige uden for landsbyen<br />
Gerning (!), en halv snes kilometer<br />
sydøst for Bjerringbro i<br />
Midtjylland. Det er nogenlunde<br />
hvor en lige linje fra Viborg<br />
til Århus ville skære en lige<br />
linje fra Silkeborg til Randers.<br />
Ligheden er ikke kun at han er<br />
lille af statur og af natur bevæger<br />
sig hurtigt. Han ‘flyver’ selv<br />
om han ikke kan. Men til forskel<br />
fra humlebien er han klar<br />
over det.<br />
Han griner når vi taler om at<br />
han på mindst to områder driver<br />
sin planteskole i strid med<br />
evige sandheder og gældende<br />
fornuft. Han lever af håndarbejde,<br />
og det kan ifølge den<br />
evige klagesang fra de store<br />
erhvervsorganisationer som<br />
bekendt ikke lade sig gøre her-<br />
20<br />
hjemme på grund af lønniveauet.<br />
Og hans sortiment er<br />
mange gange større end mange<br />
af hans kollegers, hvilket<br />
strider mod den evige sandhed<br />
om at man kun skal dyrke de<br />
sorter der sælges flest planter<br />
af. Andet kan ikke betale sig,<br />
ja, dårligt nok forsvares.<br />
Det er tydeligt at også han<br />
har fået tudet ørene fulde af<br />
de to sange. Men han synes at<br />
han skal have en dispensation,<br />
at han lige netop må det man<br />
ellers ikke må. „Det går jo meget<br />
godt. Sidste år steg omsætningen<br />
måske ikke så meget<br />
som den plejer, men den er<br />
steget siden vi begyndte at gøre<br />
som vi gør nu,“ siger han<br />
som en forklaring.<br />
Hvad han gør er at producere<br />
roser i potter. Det sil sige,<br />
han lader underleverandører<br />
producere roserne og andre<br />
om at producere potterne og<br />
pottemulden. Hans (folks) indsats<br />
består i at sætte roserne i<br />
mulden i potterne, vand og<br />
gøde og lade roserne gro til og<br />
derefter sælge dem. Det bliver<br />
til cirka 270.000 roser i potter<br />
om året foruden et halvt hundrede<br />
tusinde af de gammeldags<br />
- de barrodede som skal<br />
plantes, enten når de er taget<br />
op hos producenten i oktober<br />
eller meget tidligt forår.<br />
Lang sæson<br />
Og det er hele fidusen, mener<br />
han. Fordi han sætter roserne i<br />
potter, kan de sendes og plantes<br />
hele vækstsæsonen og ikke<br />
kun de par uger tidligt for- og<br />
sent efterår som i stigende<br />
grad passer haveejerne så dårligt.<br />
Stadig færre haveejere går<br />
i haven når sæsonen for shorts<br />
og korte bukser er forbi, og<br />
skal roserne plantes om foråret,<br />
skal det ske så tidligt at<br />
de har fat inden varmen sætter<br />
ind - og da er det stadig for<br />
koldt til korte bukser. Men<br />
med Hviids pottede roser kan<br />
haveejerne leve fantasien ud<br />
den dag ideen slår ned, og de<br />
vil plante roser. De skal bare lige<br />
huske at vande bagefter…<br />
Den anden store fordel ved<br />
de pottekultiverede roser er at<br />
Ole Hviid kan levere ‘Færdige<br />
Roser’, akkurat som Lars Strarup<br />
i Ringe leverer ‘Færdig<br />
Hæk’ (se <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 9/2008),<br />
og akkurat som mange anlægsgartnere<br />
møder kravet<br />
om at haven skal være færdig -<br />
vokset op og i fuldt flor - inden<br />
de forlader opgaven, og i<br />
hvert fald inden de sender regningen.<br />
En rose er ikke en pind<br />
eller tre der en gang bliver til<br />
en blomstrende busk. En rose<br />
Man kan ikke være for omhyggelig<br />
når det gælder om at sikre<br />
at rosen når frem til haveejeren<br />
med det rigtige navn. Derfor er<br />
der store skilte med i marken<br />
når planterne hentes, og de<br />
følger planterne til de har fået<br />
egen etiket med navn.<br />
Foto: Hviids Planteskole.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
skal være en busk i fuld størrelse<br />
og fuld af blomster. Den<br />
tendens tror Ole Hviid også vil<br />
holde i fremtiden - trods afmatning<br />
og krise.<br />
De vil ikke vente<br />
„Måske skal vi ikke lige de næste<br />
par år lave helt så mange<br />
planter i meget store størrelser<br />
i meget store potter som vi<br />
plejer. Men vi skal stadig lave<br />
mange, især til de københavnske<br />
havecentre, i Vestjylland<br />
sidder pengene ikke så løse.<br />
Og vi skal stadig lave færdigvarer,<br />
lige til at plante og have<br />
fornøjelse af. Folk gider ikke<br />
vente på at haveplanter vokser<br />
til og kan ikke forstå at det<br />
skulle være nødvendigt, siger<br />
han - som også Lars Strarup<br />
har sagt det. Og som også Fro-<br />
Ole Hviid i sit kølerum hvor<br />
knapt 300.000 roser midt i<br />
februar ventede på forår.<br />
Foto: Arne Kronborg<br />
de Jensen, Sabro (<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
8/2008) og Henrik Christensen,<br />
Fjenneslev (<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/2008)<br />
har sagt det.<br />
Ole Hviid anlagde sin planteskole<br />
i 1977 som en gammeldags<br />
planteskole med et bredt<br />
sortiment af hækplanter, prydbuske,<br />
frugttræer og roser. Og<br />
som det skete for mange andre,<br />
var det ved at blive for<br />
meget. Det kneb at nå det hele,<br />
men mest kneb det at blive<br />
ved med at skaffe jord fordi<br />
der skal gå syv år før en jord<br />
der har været dyrket roser eller<br />
frugttræer i igen kan bruges til<br />
formålet. Den kan bruges til<br />
andre planteskoleplanter i den<br />
tid, eller planteskolen kan dyrke<br />
korn i den.<br />
Men et problem er det alligevel<br />
for mange, med mindre<br />
VÆKSTPUNKTER<br />
Dagspressens meddelelser om planteskoler der lukker eller<br />
sælger jorden fra og fortsætter som havecentre, kan efterlade<br />
det indtryk at dansk planteproduktion er under afvikling.<br />
Det er dog ikke tilfældet. Uden for dagspressens bevågenhed<br />
findes mange planteskoler der ikke bare overlever, men vokser.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> besøger i denne artikelserie nogle af dem.<br />
de råder over meget store arealer,<br />
og på den fede, efterspurgte<br />
østjyske muld blev det<br />
et problem for Ole Hviid. Han<br />
risikerede at skulle langt omkring<br />
for at finde plads til sine<br />
roser og betale dyrt for den.<br />
Når alt kommer til alt, har han<br />
måske heller ikke det bedste<br />
klima til roser derinde midt i<br />
Østjylland. Han ligger lidt lavt<br />
på et af meteorologernes udsatte<br />
steder. Sen frost kan<br />
nemt skade forårets nye skud<br />
hvis han ikke får planterne<br />
dækket, så han må ud og skære<br />
tilbage, og planterne må<br />
begynde forfra.<br />
Hviid valgte roserne<br />
Ole Hviid måtte som så mange<br />
andre specialisere sig i 1990’erne.<br />
Men medens ‘så mange andre’<br />
valgte roserne fra, valgte<br />
Ole Hviid dem til. Han valgte<br />
alt det andet fra og satsede på<br />
roserne og pottedyrkningen.<br />
Det var i 2000.<br />
I begyndelsen producerede<br />
han selv roserne og solgte flere<br />
barrodsplanter og færre pottede<br />
planter end i dag. Men<br />
nu produceres roserne hos<br />
Minks Planteskole på Tåsinge<br />
og hos planteskolen Grønlykke<br />
i Bogense. „Vi lejer deres jord,<br />
deres mandskab, deres maskiner<br />
og deres milde fynske klima<br />
som er bedre til roser end<br />
vores,“ forklarer Ole Hviid.<br />
Roserne kommer til Bjerringbro<br />
når de er taget op om efteråret,<br />
rub og stub så at sige.<br />
Ole Hviid får hvad der er lavet<br />
til ham, både dem med mange<br />
sidegrene, A-kvalitet, og dem<br />
med færre, B-kvalitet - og så er<br />
det hans opgave at få en A’er<br />
ud af en B’er ved at skære den<br />
tilbage og passe den godt et<br />
stykke tid. Det kan nok lade<br />
sig gøre, men omkostningen er<br />
Ole Hviids. Sådan har han og<br />
leverandørerne aftalt det.<br />
Personaleudnyttelse<br />
I første omgang bliver roserne<br />
lagt på køl, men i løbet af vinteren<br />
bliver de gået igennem<br />
og skåret til i top og rod, så de<br />
har den rette størrelse til potterne.<br />
Og så tilbage i kølehuset,<br />
indtil potningen begynder<br />
midt i februar.<br />
Hvorfor ikke lade producenter<br />
opbevare dem til du skal<br />
bruge dem og få dem leveret,<br />
skære dem til, potte dem og<br />
sætte dem ud på containerpladsen<br />
i én arbejdsgang?<br />
Hvad der måtte være tilbage af roser når sæsonen slutter om efteråret,<br />
overvintrer under dække af fibernet som holdes på plads af et groft<br />
nylonnet eller i plasttunneler. Planterne skæres tilbage tidligt om foråret<br />
når vækstsæsonen begynder. Foto: Arne Kronborg<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 21
Containerplads med bunddækkeroser i fuldt flor. Til højre en af plasttunnelerne der bruges til vinteropbevaring,<br />
men nu er åbnet og indgår i containerpladsen. Planteskolen lægger vægt på at kunne forsyne<br />
havecentrene med ‘færdige’ roser i fuldt flor hele sæsonen. Foto: Hviids Planteskole.<br />
„Vi har jo kølehuset fra den<br />
gang vi selv producerede, og<br />
så kan vi lige så godt udnytte<br />
det. Det betyder at vores leverandører<br />
kan udnytte deres<br />
huse til planter til andre kunder.<br />
Og vi vil gerne skære dem<br />
til i løbet af vinteren. Det ville<br />
blive for presset hvis vi skulle<br />
skære og potte samtidig. Nogle<br />
vil kalde det en ekstra arbejdsgang,<br />
jeg kalder det en<br />
effektiv udnyttelse af personalet.<br />
Det betyder at vi kan beskæftige<br />
personalet hele året.<br />
Vi skal ikke ud og finde nye<br />
hvert år og lære dem op.“<br />
Arbejdsgangen betyder at<br />
Ole Hviid kan nøjes med fire<br />
ekstra medarbejdere i de hektiske<br />
tre måneder mens potninger<br />
er på sit højeste. De fire<br />
er to elever og to ældre medarbejdere<br />
- alle fra Østeuropa,<br />
som regel Ukraine.<br />
Mavefornemmelser<br />
Hver sommer skal han afgøre<br />
hvor mange roser i hvilke sorter<br />
han vil have leveret i oktober-november<br />
året efter med<br />
henblik på salg et halvt år senere<br />
- næsten to år efter bestillingen.<br />
Denne tidlige bestilling<br />
udgør cirka 80% af årsproduktionen<br />
og kan suppleres med<br />
nye bestillinger om foråret,<br />
eventuelt hos andre leverandører,<br />
afhængigt af hvem der<br />
har de efterspurgte sorter i de<br />
ønskede antal.<br />
Men hvordan ved man to år<br />
i forvejen hvilke sorter forbrugerne<br />
vil foretrække?<br />
„Det ved man heller ikke. Vi<br />
kigger på hvilke sorter vi har<br />
solgt mange af de foregående<br />
22<br />
to-tre år og ser om der er en<br />
trend i det. Vi forsøger at følge<br />
med i have- og boligmagasiner<br />
for at se hvad der rører sig og<br />
hvilken vej trenden går. Men<br />
sikker viden kan man ikke få at<br />
handle ud fra. Salgstallene fortæller<br />
noget, erfaringer tæller<br />
meget, fornemmelser tælle resten,“<br />
forklarer Ole Hviid.<br />
Og så er vi tilbage ved hans<br />
sortiment som er så stort at<br />
han end ikke kender antallet<br />
af sorter, men skyder på at det<br />
ligger mellem 600 og 700.<br />
Totalleverandør<br />
„Nogle laver vi måske kun 25<br />
af om året, f.eks. visse sorter af<br />
historiske roser. Andre laver vi<br />
et par hundrede af, nogle laver<br />
vi 25.000 af. Hvis man kun<br />
ser på dem vi laver 25 af, kan<br />
det jo ikke betale sig. Men det<br />
drejer sig jo ikke om de enkelte<br />
sorter. Det drejer sig om<br />
virksomheden. Og vi har bestemt<br />
at vi vil være totalleverandør<br />
til de danske havecentre.<br />
Det betyder at vi har de<br />
sorter som havecentrene skal<br />
bruge - fordi haveejerne skal<br />
bruge dem eller anlægsgartnerne<br />
der laver haver. Havecentrene<br />
skal vide at de kan få<br />
dem hos os.“<br />
Så behøver de kun at handle<br />
ét sted som de siger i Kvickly?<br />
„Nemlig. Bortset fra at<br />
Kvickly er et dårligt eksempel.<br />
Vi handler som sagt med havecentrene,<br />
ergo ikke med brugsen<br />
og alle de andre.“<br />
Det store sortiment er ifølge<br />
Ole Hviid nøglen til virksomhedens<br />
succes, uanset hvad der<br />
måtte stå i lærebøgerne: „De<br />
virksomheder der laver roser<br />
sammen med andet, laver måske<br />
kun de 100 sorter der bliver<br />
solgt flest af. Dem laver de<br />
så alle sammen, og så har de<br />
kun prisen at konkurrere på.<br />
Så er man sårbar. Vi laver også<br />
nogle vi ikke har det store<br />
overskud på. Men så har vi da<br />
heldigvis også de andre,“ tilføjer<br />
Ole Hviid.<br />
Det fulde sortiment<br />
Ambitionen om at være totalleverandør<br />
betyder at Hviids i<br />
princippet har alle roser - eller<br />
kan skaffe dem. Akkurat som<br />
man i gamle dage sagde at<br />
den store Thomsens Planteskole<br />
i Skalborg ved Aalborg<br />
havde alt i stedsegrønt. Og de<br />
mente alt. Eller som man sagde<br />
om stauder hos Maylands<br />
Planteskole i Sønder Omme:<br />
‘Hvis den kan gro her i landet,<br />
har Mayland den’.<br />
Eller som der stod nederst på<br />
spisekortet på en stor fiskerestaurant<br />
i Haag i Holland for<br />
mange år siden: ‘Hvis den kan<br />
svømme, har vi den’. Store ord<br />
som er sjældne i vore dage.<br />
Ambitionen indebærer at<br />
Hviids tager imod bestilling på<br />
så lidt som ét stk. af en sort, en<br />
kunde har set, måske i et blad<br />
på en rejse.<br />
„Vi har kontakterne. Hvis<br />
kunden har et sortsnavn, kan<br />
vi som regel finde planten. Så<br />
vi tager mod bestilling, men<br />
nogle gange vil vi gerne vente<br />
med at levere til oktober når<br />
roserne tages op i marken og<br />
den store distribution foregår<br />
over Europa. I stedet for at<br />
køre med én ad gangen. Men<br />
vi giver besked til kunden når<br />
vi har fundet den hvis der er<br />
tvivl,“ siger Ole Hviid.<br />
Nye kunder hvert år<br />
„Hvert år får vi nye kunder<br />
som spørger om vi har den<br />
I løbet af vinteren skæres roserne til i top og rod så de passer til<br />
potterne. Foto: Arne Kronborg<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
ose de står og mangler. Og<br />
når de har ringet et par gange<br />
eller tre, lærer de at vi har<br />
hvad de skal bruge og - at de<br />
lige så godt kan få det hele<br />
hos os. Det er den vej vi skal.<br />
Derfor skal vi have det store<br />
sortiment.“<br />
Ikke kun skal han have planterne,<br />
han skal også kunne levere<br />
al den service, havecentret<br />
skal bruge indtil rosen er<br />
solgt og betalt. F.eks. etiketter<br />
med navn, adresse og logo,<br />
stregkode med detailprisen og<br />
så videre.<br />
Seneste tilbud er et stort katalog,<br />
66 sider i A4-format som<br />
rummer en skematisk - og dermed<br />
sammenlignelig - beskrivelse<br />
af roserne i det faste sortiment,<br />
inddelt i grupper (storblomstrede,<br />
bunddække, historiske<br />
mv.) med oplysninger<br />
om sortsnavn, blomsterfarve,<br />
højde og duft. Og dertil oversigtstavler<br />
hvor sorter af samme<br />
farve kan sammenlignes<br />
indtil kunden har fundet lige<br />
den det skal være. Se et eksempel<br />
her til højre.<br />
Brugerinformation til ug<br />
som end ikke den fineste rosenbog<br />
til dato kan måle sig<br />
med. Tilsvarende oversigter<br />
kan findes på planteskolens<br />
hjemmeside, brug den udvidede<br />
søgefunktion. ❏<br />
ROSENKLUBBEN<br />
Hviids Planteskole er medlem af<br />
rosenklubben under Dansk<br />
Planteskolejerforening. De øvrige<br />
medlemmer er:<br />
Buddes Planteskole ApS, Bogense<br />
Freys Planteskole, Trustrup<br />
Grønløkke Planteskole, Bogense<br />
Heides Planteskole, Thisted<br />
Højgård Planteskole, Højslev<br />
Juelsminde Planteskole, Juelsminde<br />
Kirketoftes Planteskole, Tarm<br />
Martin Jensens Planteskole, Bogense<br />
Minks Planteskole Engros, Svendborg<br />
Poulsen Roser A/S, Fredensborg<br />
Salling Planteskole A/S, Roslev.<br />
FORFATTER<br />
Arne Kronborg er freelancejournalist<br />
med speciale i de grønne emner.<br />
RØD<br />
Storblomstret rose<br />
Barkarole<br />
Storblomstret rose<br />
Hanne<br />
Buketrose<br />
Allotria<br />
Buketrose<br />
Nina Weibull<br />
HVIIDS PLANTESKOLE<br />
■ Planteskolen blev grundlagt i 1977 af Aase og Ole Hviid<br />
Jensen med en bred produktion af roser, frugttræer, hækplanter<br />
og prydbuske. Siden 2000 har virksomheden kun produceret<br />
roser.<br />
■ Den årlige produktion omfatter 40.000-50.000 barrodede<br />
roser og cirka 270.000 roser i potter. Produktionen af roser i<br />
potter er stærkt stigende, de barrodede svagt aftagende.<br />
Sortimentet tæller 600-700 sorter, øvrige sorter kan skaffes.<br />
■ Virksomheden har en halv snes faste medarbejdere der<br />
suppleres med cirka fire i potttesæsonen i det tidlige forår.<br />
Hviids Planteskole<br />
Orholmvej 1, Gerning, 8850 Bjerringbro. www.hviidsplanteskole.dk<br />
26<br />
Towne- & Countryrose<br />
Charming Cover<br />
Storblomstret rose<br />
Courage<br />
Storblomstret rose<br />
Ingrid Bergman<br />
Buketrose<br />
Christian IV<br />
Slotsrose<br />
Kronborg<br />
Towne- & Countryrose<br />
Intense Cover<br />
Storblomstret rose<br />
Erotika<br />
Storblomstret rose<br />
Isabella Rossillini<br />
Buketrose<br />
Europeana<br />
Bunddækkende rose<br />
Bassino<br />
Towne- & Countryrose<br />
Velvet Cover<br />
I planteskolens katalog kan man bl.a. finde oversigter hvorpå roser af samme eller matchende farver er samlet<br />
på én side. På andre sider finder man tabeloplysninger om højde, farve, duft mv. Alle de oplysninger,<br />
forbrugeren har brug for til sit valg - samlet ét sted. Uddrag fra kataloget.<br />
EN ROSE BLIVER TIL<br />
År 1, forår: Frø af grundstammer<br />
sås hos producent<br />
eller i specialplanteskole.<br />
År 1, august: De ønskede<br />
sorter podes - okuleres - på<br />
grundstammerne.<br />
År 2, forår: Grundstammernes<br />
top klippes af så de okulerede<br />
sorter kan udvikle sig.<br />
År 2, sommer: Toppen klippes<br />
et par gange for at stimulere<br />
udvikling af sideskud.<br />
Storblomstret rose<br />
Gisselfeld<br />
Storblomstret rose<br />
Leonora Christine<br />
Buketrose<br />
H. C. Andersen<br />
Bunddækkende rose<br />
Fairy Dance<br />
Lav rose<br />
Morsdag<br />
År 2, efterår: Planterne tages<br />
op, nogle sælges med<br />
det samme som barrodede,<br />
de fleste lægges i kølehus<br />
vinteren over.<br />
År 3, forår: Nogle roser sælges<br />
barrodede til plantning<br />
tidligt forår. Andre sættes i<br />
potter. Potterne sættes på<br />
friland hvor de passes med<br />
vand og gødning. Løbende<br />
salg fra forår til efterår.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 23
Apotekerhaven er anlagt 2006. Den nye have er lille og intim, omkring<br />
20 meter på hver led. Fra 80 til 90 forskellige lægeplanter vokser i små<br />
kvadratiske bede.<br />
Bursers lægeurtehave<br />
Sorø Museum har anlagt en apotekerhave<br />
tilegnet lægen og botanikeren Joachim Burser<br />
der i 1600-tallet havde sit virke i byen<br />
Af Ulla Danielsen, journalist<br />
I<br />
baghaven til Sorø Museum<br />
lå et lille stykke jord som ikke<br />
blev passet. Fra gammel tid<br />
fandtes der enkelte lægeplanter,<br />
mens et stort bøgetræ dominerede.<br />
På denne jordlod<br />
ligger nu Apotekerhaven i Sorø<br />
- anlagt i 2006. Haven er tilegnet<br />
den tyske botaniker Joachim<br />
Burse der i gammel tid<br />
havde sin lægeurtehave ikke<br />
så langt derfra.<br />
Den nye have er lille og intim,<br />
omkring 20 meter på hver<br />
led. Fra 80 til 90 forskellige lægeplanter<br />
vokser sirligt i små<br />
kvadratiske bede der er underopdelt<br />
i kvarter hvor planterne<br />
står i rækker.<br />
Joachim Burser er en af Sorøs<br />
navnkundige skikkelser.<br />
Han var oprindeligt tysk, men<br />
kom til Sorø og virkede som<br />
professor ved Sorø Ridderlige<br />
24<br />
Akademi fra 1624-1639. Han<br />
var også byens apoteker. Burser<br />
var født i Saksen i Tyskland<br />
i 1583 og uddannet læge.<br />
Den genskabte apotekerhave<br />
har som en sidegevinst<br />
medført fornyet interesse for<br />
den lokale kulturpersonlighed.<br />
„Folk er ved at få øjnene op<br />
for at der har været en person<br />
i Sorø der hed Joachim Burser,<br />
og at han ikke var en Hr. Hvem<br />
somhelst,“ siger museumsdirektør<br />
Ea Stevns Matzon.<br />
Joachim Burser skabte på<br />
talrige rejser i Europa et herbarium,<br />
Hortus Siccus, med mere<br />
end 3.000 ark. Han har billedlig<br />
talt stået fadder til Carl von<br />
Linné, forstået på den måde at<br />
den verdensberømte botaniker<br />
anvendte Joachim Bursers herbarium<br />
da han forberedte sit<br />
klassifikationssystem. Den sjæl-<br />
HORTUS SICCUS<br />
■ Joachim Bursers store herbarium hedder Hortus Siccus. Det<br />
latinske begreb betyder tør have eller tørret have og sigter<br />
normalt til en samling af tørrede planter - eller til pressede<br />
planter som man netop finder i et herbarium.<br />
■ Ved sin død efterlod Joachim Burser sit store herbarium<br />
sammen med de notater der hørte til. Desuden efterlod han sit<br />
Danske Floramanuskript. Svenskerne tog i 1658 herbariet som<br />
krigsbytte. Det endte i 1666 på Uppsala Universitet.<br />
■ Oprindelig bestod Hortus Siccus af 25 bind, men ved en brand<br />
i 1702 gik to bind tabt. De øvrige 23 med 3.189 nummererede<br />
ark findes på Botanisk Museum ved Universitetet i Uppsala.<br />
landske akademibys lokalhistorie<br />
fletter sig sammen med botanisk<br />
verdenshistorie. Det er<br />
man stolt af i Sorø.<br />
Apotekerhaven, der er anlagt<br />
efter en tegning fra 1600tallet,<br />
har fået den nutidige<br />
akademiverdens blå stempel.<br />
Botanikere på universiteterne i<br />
både København og Uppsala<br />
har udtrykt begejstring for<br />
museets initiativ. Haven appellerer<br />
også til apotekere netop<br />
fordi den indeholder medicinalvækster.<br />
De lokalhistorisk<br />
interesserede kommer forbi,<br />
og det samme gør de daglige<br />
brugere som - når årstiden og<br />
vejret er til det - tager en bog<br />
med og nyder stedets ånd midt<br />
i alt det grønne.<br />
Biolog Hans Peter Abrahamsen,<br />
der er specialist i lægeplanter,<br />
har været med til at<br />
anlægge museumshaven. Han<br />
har bl.a. bidraget med medicinalvækster<br />
som han selv har<br />
fremdyrket i sit lille landbrug<br />
uden for Sorø. Hans Peter<br />
Abrahamsen oplyser at to kriterier<br />
har været brugt ved udvælgelsen<br />
af planter til haven i<br />
Sorø: Dels skal de findes på et<br />
ark i Joachim Bursers herbarium,<br />
dels skal de være kendt<br />
som lægeplanter.<br />
Sorø Museums havehistoriske<br />
forening har æren af at<br />
der atter findes en apotekerhave<br />
i den sjællandske akademiby<br />
med den smukke beliggenhed.<br />
To navne bør især<br />
trækkes frem: museumsdirektør<br />
Ea Stevns Matzon og den<br />
lokale planteinteresserede Kirsten<br />
Sternberg der af sine samarbejdspartnere<br />
udnævnes<br />
som havens primus motor. ❏<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Stor rækkevidde<br />
med larvebåndslift<br />
Liftbrugere savner tit rækkevidde<br />
når de f.eks. arbejder<br />
med træbeskæring. Det problem<br />
løser larvefodsliftene fra<br />
Omme Lift A/S hvor der er<br />
kommet en ny model, 2750<br />
DBDJ. Den har en arbejdshøjde<br />
på 27,5 m og en vandret rækkevidde<br />
på op til 15,5 m. Det<br />
lodretgående sakseled giver<br />
10,5 m frihøjde. Transportlængden<br />
er 7,5 m. De fleksible<br />
støtteben giver mulighed for<br />
Beskidt badevand spores med DNA<br />
Forureninger af badevand kan<br />
nu lettere spores. Bakterier afsætter<br />
nemlig et genetisk fingeraftryk<br />
som en ny teknik kan<br />
aflæse. Aftrykket er forskelligt<br />
alt efter om det er mennesker,<br />
køer, heste, svin eller fugle der<br />
er årsag til forureningen. Det<br />
fremgår rapporten ‘Kildesporing<br />
i forbindelse med forringet<br />
badevandskvalitet’ som<br />
Teknologisk Institut har udarbejdet<br />
for By- og Landskabsstyrelsen.<br />
Rapporten siger god<br />
for en metode der hidtil kun<br />
sikker opstilling, f.eks. i kuperet<br />
terræn, trapper eller afsatser.<br />
Larvefodsundervognen<br />
fordeler også den i forvejen<br />
lave vægt bredt, ikke mindst<br />
en fordel i havers sarte underlag.<br />
www.ommelift.dk.<br />
har været anvendt i meget begrænset<br />
omfang i Danmark.<br />
Hvert år må kommuner lukke<br />
badestrande fordi de forurenes<br />
med bakterier fra dyrs eller<br />
menneskers afføring. DNA sporing<br />
kan på 1-2 dage vise hvad<br />
forureningen stammer fra.<br />
Dermed kan kommunerne lettere<br />
finde kilden. De skal fra<br />
2010 give flere informationer<br />
om stranden til de badende,<br />
bl.a. hvor i oplandet der findes<br />
kendte kilder der kan påvirke<br />
badevandet.<br />
Vilvorde Vilvorde<br />
Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive<br />
• Anlægsgartner • Væksthusgartner • Greenkeeper<br />
• Produktionsgartner • Skov- og naturtekniker.<br />
Alle vores uddannelser kan afsluttes som assistent.<br />
For mere information kontakt en vejleder på<br />
46 300 400 mellem 8.30 - 12 eller tjek www.rts.dk.<br />
Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser<br />
Aktuelle kurser:<br />
• Gaffeltruck certifikat B<br />
• Pleje af grønne områder<br />
• Plantebeskyttelse, “sprøjtecertifikat”<br />
• <strong>Miljø</strong> og biologiske forhold i grønne anlæg<br />
• Betjening af minidumpere og motorbører<br />
• Ikke kemisk ukrudtbekæmpelse<br />
• Betjening af rendegravere<br />
• Betjening af personlifte<br />
• Anvendelse af stauder i grønne anlæg<br />
• Teleskoplæsser med gafler - betjening<br />
Ring på 46 300 400 og få tilsendt<br />
vores nye kursuskatalog.<br />
Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde<br />
Køgevej 172 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400<br />
− uddannelse for hoved og hænder<br />
Roskilde<br />
Tekniske<br />
Skole<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 25
Danske palmer til danske haver<br />
Vist kan de gro her, ikke kun på grund af klimaændringer.<br />
En planteskole kan tilmed levere palmer der er sået i Danmark.<br />
Palmer og bananer kan også<br />
dyrkes i danske haver og<br />
parker. Ikke kun på grund af<br />
klimaændringerne. Faktisk kan<br />
nogle palmer godt tåle frost,<br />
bare ikke for meget eller for<br />
længe. Og måske især når de<br />
er skolet under danske forhold.<br />
Som det sker i planteskolen<br />
Frilandspalmer der er den<br />
første forsøgs- og produktionsplanteskole<br />
i Skandinavien.<br />
Idéen er at så vidt forskellige<br />
provenienser under de barske<br />
forhold som et dansk klima er<br />
for palmer. De der klarer den,<br />
er mindre, mere kompakte og<br />
har mere stive og vindtålende<br />
blade end de planter der er sået<br />
i et drivhus eller er importeret<br />
sydfra. Tit har de også rester<br />
af frostskadede blade.<br />
De dansksåede planter er<br />
også mere hårdføre og robuste<br />
og kan lettere klare en omplantning,<br />
forklarer Frilandspalmers<br />
indehaver Henrik Pedersen.<br />
Han ser det bl.a. som<br />
et godt tegn at palmebladene<br />
typisk lever fem år på de dansk<br />
fremstillede palmer hvor de på<br />
importerede planter ofte kun<br />
lever et eller to år indtil de er<br />
etableret.<br />
At palmer nok er mere hårdføre<br />
når de er sået på dansk<br />
friland, kan ifølge Henrik Pedersen<br />
bl.a. hænge sammen<br />
med at den luft der er i plan-<br />
Honningpalme, Jubaea chilensis.<br />
Washingtonia filifera.<br />
26<br />
tens karstrenge kan udfældes<br />
som luftbobler når det er frostvejr.<br />
Det kan hindre vandtransporten<br />
og sprænge strengene<br />
så der opstår frostskader. Risikoen<br />
er imidlertid ikke så stor i<br />
de langsomtvoksende frilandspalmer<br />
hvor karstrengene er<br />
små. I de hurtigtvoksende drivhuspalmer<br />
med store grove<br />
karstrenge til vandtransporten<br />
er risikoen større.<br />
Palmer tåler frost, men bedst<br />
den kortvarige frost i stille vejr<br />
der afløses af en varm dag -<br />
som man normalt oplever det<br />
sydpå. En mere nordlig vinter<br />
tåler palmerne mindre godt.<br />
Alle palmer er på grænsen til<br />
at få alvorlige skader når der<br />
bliver under ti graders frost.<br />
Den hårdføre hørpalme<br />
Arten Trachycarpus hører til de<br />
mest hårdføre palmer under<br />
vores himmelstrøg, især T. fortunei<br />
(hørpalme), T. wagnerianus<br />
(wagnerpalme) og krydsningen<br />
Trachycarpus x takaghii.<br />
Også T. manipur, maniurpalme,<br />
og T. takil kan bruges.<br />
Hørpalmer tåler dog dårligt<br />
blæst. Mere tålsom er T. wagnerianus<br />
på grund af sine mindre<br />
og stivere blade. Det gør<br />
generelt palmer mere vindstærke.<br />
Trachycarpus bliver generelt<br />
op til 12 meter høj med<br />
op til 3 meters kronediameter.<br />
Trachycarpus er viftepalmer<br />
der har store sammensatte<br />
stedsegrønne blade der sidder<br />
som en vifte på toppen af en<br />
ellers grenløs stamme. En anden<br />
type er fjerpalmer hvor<br />
bladene sidder på en lang<br />
midtribbe som på et fiskeskelet.<br />
En fjerpalme der kan bruges<br />
i Danmark er honningpalme<br />
(Jubaea chilensis). Den vokser<br />
meget langsomt og kaldes<br />
også elefantben på grund af<br />
sin efterhånden meget tykke<br />
stamme. Andre brugbare fjerpalmer<br />
er buskpalmetto (Sabal<br />
minor) og - i mindre grad - den<br />
europæiske dværgpalme (Chamaerops<br />
humilis).<br />
Palmerne tager deres tid før<br />
de bliver store og får den ønskede<br />
virkning. Man kan ty til<br />
store planter, men de er dyre.<br />
En anden mulighed er de meget<br />
hurtigtvoksende bananer,<br />
selv om de ikke er palmer, men<br />
tropiske urter der visner ned<br />
om efteråret. Henrik Pedersen<br />
foretrækker Musa sikkimensis.<br />
Den kan vintersikres ved at<br />
skære toppen af og pakke den<br />
nederste halve meter stamme<br />
godt ind, f.eks. i en polystyrenkasse<br />
eller folie foret med<br />
halm, vissent løv eller leca.<br />
Bør vinterbeskyttes<br />
Palmer foretrækker masser af<br />
lys, læ og en veldrænet jord.<br />
Hørpalmer (Trachycarpus fortunei) i Vancouver. Foto: Henrik Pedersen.<br />
Hørpalme, Trachycarpus fortunei.<br />
Banan, Musa sikkimensis.<br />
Og så bør de vinterbeskyttes<br />
når der er udsigt til meget lave<br />
temperaturer (12-13 graders<br />
frost), især de første 3-5 år, forklarer<br />
Henrik Pedersen. Han leverer<br />
planterne som 2-5-årige i<br />
potter op til 4 liter og priser på<br />
100-1000 kr. De små palmer<br />
kan plantes ud om foråret eller<br />
ompottes til en større og veldrænet<br />
potte. Gødskning anbefales.<br />
Jo større planten bliver,<br />
desto mere hårdfør er<br />
den. Har den vokset tre år på<br />
friland, er der gode chancer<br />
for at den bliver stor og flot.<br />
Henrik Pedersens interesse<br />
for palmer kommer ikke ud af<br />
det blå. Hans far har forsket i<br />
eksotiske planter, og han har<br />
selv arbejdet ved skovbrug og i<br />
væksthuset i Botanisk have i<br />
Århus. For ti år siden så han<br />
hvordan der i Vancouver, Canada,<br />
stod palmer i gaderne<br />
selv om vinteren der kun er tre<br />
grader varmere end i Danmark.<br />
Siden har Henrik Pedersen<br />
dyrket palmer på hobbyplan<br />
indtil han i 2007 begyndte<br />
på professionel basis. sh<br />
KILDER<br />
Aksel Sørensen (2008): Henrik vil gøre<br />
palmer til en ny dille. Haven 11/08.<br />
Jens Michael Gundersen (2006): Eksotiske<br />
planter. Jepsen og Co.<br />
Martin Gibbons (1996): The Palm<br />
Identifier. Simon & Schuster.<br />
Robert Lee Riffle, Poul Craft (2003):<br />
An Encyclopedia of Cultivated Palms.<br />
Timber Press.<br />
Robert Lee Riffle (2008): Timber press<br />
Pocket Guide to Palms. Timber Press.<br />
The European Palm Society.<br />
www.palmsociety.org.<br />
Frilandspalmer, Skejbygårdsvej 154,<br />
8240 Risskov. Tlf. 2175 8468.<br />
www.frilandspalmer.dk.<br />
Andre firmaer der leverer palmer:<br />
Palm Center, www.palmcenter.dk.<br />
Palmeriet, www.palmeriet.dk.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Let jordhåndtering<br />
på jordwebben<br />
På www.jordweb.dk er det<br />
hurtigere og nemmere at anmelde<br />
og anvise flytning af<br />
jord i overensstemmelse med<br />
jordforureningslovens bestemmelser.<br />
Det lover RGS90 og<br />
Grontmij Carl Bro der står bag<br />
den nye service der bl.a. anvendes<br />
gratis af kommuner og<br />
af entreprenører. Ifølge jordforureningsloven<br />
fra 2006 anses<br />
al byjord for at være udgangspunkt<br />
som lettere forurenet,<br />
og fra 2008 skal flytning<br />
af jord fra byområder anmeldes<br />
til kommunen og godkendes.<br />
Derfor den nye tjeneste<br />
der skal gøre op med tunge<br />
sagsgange og ventetider. Brugere<br />
der vil anmelde flytning<br />
af jord, udfylder en standardformular<br />
og vælger modtagelokalitet<br />
og transportør på<br />
webben. Anmeldelsen sendes<br />
automatisk til kommunens<br />
sagsbehandler. Når jorden er<br />
flyttet, registrerer jordmodtageren<br />
det på webben, og der<br />
går igen besked til kommunen.<br />
Alle kan følge med - men<br />
kun i deres egne sager.<br />
Planten sender en sms når den er tørstig<br />
„Jeg har desperat brug for<br />
vand.“ Sådan kan dine stueplanter<br />
sms’e eller maile til dig<br />
hvis du hører til blandt dem<br />
som nogle gange glemmer at<br />
vande dine planter. Det sker<br />
dog ikke helt af sig selv men<br />
kræver at du har købt et såkaldt<br />
Botanicall-sæt. Nytåtrsløjer?<br />
Måske, men også et varsel<br />
om gartnerens fremtidsvilkår.<br />
Forskerne bag Botanicall har<br />
koblet en jordfugtsmåler og<br />
en microcomputer sammen.<br />
Det betyder at stueplanten<br />
ikke længere er en bly viol når<br />
det kommer til at udtrykke sine<br />
behov. „De opfatter når de<br />
er blevet vandet og så vil de<br />
sige tak, og de vil også fortælle<br />
dig det, hvis du har vandet<br />
dem for meget eller for lidt,“<br />
forklarer udvikleren af Botanicalls,<br />
botanikeren Katie London,<br />
til Sciencedaily.com.<br />
Systemet fungerer ved at<br />
sensorer i jorden udsender<br />
elektroniske bølger og måler<br />
jordens fugtighed. I en printplade<br />
sammenlignes fugtniveauet<br />
med det optimale hvorefter<br />
de forudefinerede beskeder<br />
sendes ud af et lokalt computernetværk<br />
Botanicalls koster<br />
99 $ og kan indtil videre<br />
kun tale engelsk. lt<br />
www.botanicalls.com<br />
www.sciencedaily.com<br />
Overvågningsdata som klimaindikator<br />
Danmarks naturovervågningsprogram<br />
kan ikke kun vise<br />
hvordan naturens og miljøets<br />
tilstand udvikler sig. Det kan<br />
også dokumentere klimaforandringer<br />
og den effekt de har<br />
på natur og miljø. Og dermed<br />
også den effekt der skyldes andre<br />
faktorer. Det kan give et<br />
værdifuldt input når indsatsen<br />
for natur og miljø tilrettelæg-<br />
ges, fremgår det af rapporten<br />
‘IGLOO - indikatorer for globale<br />
klimaforandringer i overvågningen’<br />
fra By- og Landskabsstyrelsens<br />
<strong>Miljø</strong>centre, Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser og<br />
Orbicon A/S. De mange overvågningsdata<br />
har f.eks. vist at<br />
temperaturen i åer, søer, fjorde<br />
og indre farvande er steget<br />
op til to grader siden 1989.<br />
Hako<br />
FR FR FRYD FR FR YD OG<br />
OG<br />
LIDENSKAB<br />
LIDENSKAB<br />
Kunstindustrimuseet<br />
1. marts-13. april 2009, kl. 11-17<br />
Blomsterkunstneren Tage Andersen<br />
præsenterer sine<br />
blomstrende kameliatræer i<br />
Kunstindustrimuseet forgård,<br />
Bredgade 68, København. De<br />
75 sorter spænder fra den fineste<br />
lyserøde poesi over<br />
kridhvid enkelthed til storladen,<br />
knaldrød dramatik.<br />
”Jeg kalder min udstilling<br />
‘fryd og lidenskab’ fordi det<br />
er en fryd og et besvær at<br />
have kameliaer, men jeg forguder<br />
dem over alt på jorden,<br />
og er så begejstret, at jeg ikke<br />
kan lade være.”<br />
Effektiv gadefejemaskine<br />
med genbrugsvandsystem der<br />
sikrer støvfri fejning<br />
100 hk Euro 4-motor<br />
Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring<br />
Fejebrede op til 2500 mm<br />
Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />
Nye standarder for anvendelse og<br />
kørekomfort<br />
Perfekt maskine til den krævende<br />
bruger i bla. kommuner og industri<br />
Vedligeholdelsefrit partikelfilter !<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Citymaster 2000<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 27
Nogle gange vokser naturen indenfor<br />
Biologisk beskyttelse, drift og plantevalg indendørs. Krukker udendørs. Og selvfølgelig<br />
flodheste, DR-Byen og nye normer. Brancheforeningen for Indendørsbeplantning var på kursus.<br />
Af Lars Thorsen<br />
Verden udenfor var skjult i<br />
et altdækkende snevejr da<br />
Brancheforeningen for Indendørsbeplantningsfirmaer<br />
den<br />
5. februar holdt sin årlige kursusdag.<br />
Det var ikke til at skelne<br />
den ene busk fra den næste,<br />
men det gjorde ikke noget<br />
for de fremmødte var alligevel<br />
mest interesseret i de planter<br />
der har til huse inde i boliger<br />
og kontorer.<br />
Og det var engagerede folk<br />
der var mødt frem på Hotel<br />
Nyborg Strand. Allerede i den<br />
første pause måtte en flok kursister<br />
hive beplantningen op af<br />
krukkerne for at nærstudere<br />
begge dele. Måske for at se<br />
om der var skadedyr.<br />
Lige inden havde Anders<br />
Dyekjær Madsen fra BioPlant<br />
talt om biologisk plantebeskyttelse.<br />
Når nu kradse kemikalier<br />
ikke fungerer i f.eks. kontormiljøer,<br />
kan man i stedet opretholde<br />
en ‘terrorbalance’<br />
mellem nyttedyr og skadedyr,<br />
f.eks. mellem uldlus og snyltehvepse.<br />
En sådan balance kan<br />
eksistere i årevis uden at de<br />
mennesker der har deres daglige<br />
gang forbi planterne, nogensinde<br />
opdager det.<br />
Der er altså ikke altid brug<br />
for kemi som Anders Dyekjær<br />
28<br />
Madsen sammenlignede med<br />
legal narko: ”Først får man suset,<br />
så opstår afhængigheden<br />
som fører til et stigende forbrug<br />
og til sidst både hårdere<br />
og dyrere stoffer fordi den originale<br />
dosis ikke længere virker,”<br />
sagde han.<br />
Bøgebladlusene<br />
Det overrasker næppe nogen<br />
at en mand der arbejder med<br />
biologiske plantebeskyttelse<br />
ikke er meget for pesticider.<br />
Og at den biologiske plantebeskyttelse<br />
virker, støttes af flere<br />
forsøg.<br />
For en halv snes år siden<br />
fandt et af de allerførste forsøg<br />
med biologisk bekæmpelse<br />
af bøgebladlus sted på E.<br />
Lund-Andersens Planteskole. I<br />
et væksthus med store problemer<br />
med bøgebladlus blev der<br />
anvendt nyttedyr, rovtæger i<br />
dette tilfælde, på den ene<br />
halvdel og kemisk bekæmpelse<br />
på den anden halvdel. Ved<br />
forsøgets afslutning havde den<br />
biologisk beskyttede halvdel<br />
næsten ingen bøgebladlus. Til<br />
gengæld var der masser af nyttedyr<br />
så som rovtæger, svirrefluer,<br />
snyltehvepse, mariehøns<br />
og andre nyttedyr. Den anden<br />
halvdel var sprøjtet hver 14.<br />
Potter kan være mange ting. Det samme kan potteplanter.<br />
Foto: Jane Schul.<br />
dag. Her var der stadig mange<br />
bøgebladlus da forsøget sluttede,<br />
men hvert eneste nyttedyr<br />
var blevet udryddet. ”Det<br />
er bemærkelsesværdigt,” understregede<br />
Steen Borregaard.<br />
Og en bekæmpelse er tit<br />
nødvendig. Deltagerne fra<br />
kommuner og virksomheder<br />
kendte udmærket til problemerne<br />
og havde tit oplevet at<br />
planterne ankom tydeligt inficerede.<br />
Især med både uld- og<br />
skjoldlus, men også mider som<br />
er lidt sværere at se.<br />
Til dem der ikke har prøvet<br />
at arbejde med biologisk plantebeskyttelse<br />
før, anbefalede<br />
Anders Dyekjær Madsen at de<br />
startede med mikrobiologien<br />
og nematoder. Derefter kunne<br />
man forsætte med rovmider<br />
der er nemme at styre fordi de<br />
bliver dér hvor de placeres. Til<br />
sidst ville man så være klar til<br />
at arbejde med snyltehvepse<br />
og andre nytteinsekter.<br />
Potteplanter ude<br />
Mange der arbejder med indemdørsbeplantning,<br />
har også<br />
det grønne ansvar for de bygningsnære<br />
udeområder. Derfor<br />
var Jane Schul, formand for<br />
Det Kongelige Danske Haveselskab,<br />
inviteret. Med al sin<br />
begejstring hev hun deltagerne<br />
gennem en perlerække af<br />
fantasifulde eksempler på<br />
udendørsbeplantninger i potter,<br />
krukker, kummer.<br />
Næsten alle New Yorks gadetræer<br />
er plantet i store potter<br />
og kummer, fortalte hun.<br />
Ikke fordi de lokale myndigheder<br />
nødvendigvis er forelskede<br />
i netop det udtryk, men fordi<br />
jorden er alt for fyldt med kabler,<br />
kloakker og undergrundsbaner<br />
til at man kan sætte<br />
træerne i jorden. Sådan er det<br />
endnu ikke herhjemme. Her er<br />
tilplantning af udendørs krukker<br />
og potter et frivilligt, men<br />
meget dekorativt tilvalg.<br />
Man kan dog ikke bruge<br />
helt det samme plantemateriale<br />
som hvis de skulle i jorden,<br />
for i krukker og potter kommer<br />
frosten også fra siden.<br />
Planterne skal være meget<br />
mere hårdføre, og hvis man<br />
f.eks. vælger stålkummer er<br />
det en god idé med dobbeltvæg<br />
eller ekstra isolering.<br />
Det er også en god idé at<br />
kombinere mange forskellige<br />
planter, forklarede Jane Schul.<br />
”Hvis man får en større spredning,<br />
får man en mindre sårbarhed<br />
over for vejr og hvad<br />
der måtte komme af problemer<br />
med utøj, sygdomme og<br />
lignende.”<br />
Råd til dekorative potter<br />
Jane Schul havde også gode<br />
råd i forhold til selve oplevelsen<br />
af de udendørs potter og<br />
krukker. Blandt andet at supplere<br />
lave planter med høje, at<br />
bruge forskellige planter med<br />
en fælles farveholdning, at<br />
lave grupperinger med samme<br />
tema, f.eks. forskellige typer af<br />
lavendel. Et andet eksempel<br />
var at anvende krukker med<br />
vandplanter som et alternativ<br />
til hvad folk forventer at finde<br />
i udendørsbeplantningen. Desuden<br />
kan brugen af potter af<br />
samme materiale som belægningen<br />
give udendørsbeplantningen<br />
en bygningsmæssig<br />
nærhed og en større arkitektonisk<br />
sammenhæng i området.<br />
Jane Schul nævnte også flere<br />
arter der fungerer godt i<br />
potter. Hosta er meget velegnet<br />
som potteplante fordi den<br />
er tørketålende, godt dækkende<br />
og sjældent bliver angrebet<br />
af noget som helst. Også<br />
Hakonechloa macra er fantastisk<br />
velegnet til potter hvor<br />
den står som en kaskade ud<br />
over potten og kan give ‘sol’ i<br />
skyggen. Sankthansurt er endnu<br />
en plante som fungerer<br />
godt i en potte eller krukke.<br />
Den er nem rent vandingsmæssigt,<br />
og selv om den først<br />
blomstrer sidst på sommeren,<br />
er den pæn resten af tiden.<br />
DR Byen og Flodhestehuset<br />
Landskabsarkitekt og fagkonsulent<br />
fra Danske Anlægsgartnere<br />
Kim Tang viste interessante<br />
eksempler på indendørs-<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Indendørsbeplantningen blev tænkt med tidligt i arkitektfasen da DR Byen skulle bygges. Ud over tasmanske<br />
eukalyptus i stuen er de lange gange er forsynet med oliventræer i kasser med lavasten. Foto: Kim Tang.<br />
beplantning fra DR Byen og<br />
Flodhestehuset i Københavns<br />
Zoo. De tonstunge flodheste<br />
holder til i et bassin formet<br />
som en halvcirkel og har i en ø<br />
i midten. Siderne er meget<br />
massivt grønne med bl.a. bananpalmer<br />
og ficusarter.<br />
Langs bassinets kant skulle<br />
der hænge planter ned over<br />
vandet, men ingen havde forestillet<br />
sig at flodhestene ville<br />
hoppe så højt ud af vandet og<br />
gumle den overhængende<br />
plantevækst fra hinanden.<br />
Derfor ser randen omkring<br />
bassinet i dag ikke helt frisk<br />
GRØNNE DYR<br />
Overalt omkring os bevæger de tavse<br />
grønne dyr sig. De bevæger sig og slås<br />
med hinanden og reagerer på omgivelserne.<br />
Vi opdager det bare ikke fordi vi<br />
lever i en anden tid end dem.<br />
Grønne dyr, tøver Michael Gjedde<br />
Palmgren ikke med at kalde planterne.<br />
Han er professor ved Københavns Universitets<br />
institut for plantebiologi og bioteknologi<br />
og havde på kursusdagen<br />
medbragt videoer med plantevækst i<br />
hurtig gengivelse. Et kamera tager et billede,<br />
f.eks. hvert femte minut, hvorefter<br />
man ser dem i en fart af 24 pr. sekund.<br />
Uden vindpåvirkning stod planterne<br />
og bevægede sig som søanemoner under<br />
havet. Vi så en bønneplante svinge<br />
omkring som en lasso for at finde noget<br />
at vokse op af og en krukkefuld af spirer<br />
ud, og flere af de sorte oliventræer<br />
har svært ved at vokse,<br />
forklarede Kim Tang.<br />
I DR Byen på Amager er der<br />
etableret en overdækket gårdhave<br />
med glas ud til omgivelserne.<br />
Bunden består af barkflis<br />
og vedbend, dertil kommer<br />
stedsegrønne laburnum, og<br />
fordi der er højt til loftet i DR’s<br />
nye lokaler, er der også plantet<br />
træer. Blandt andet tasmanske<br />
eukalyptus som DR fik<br />
foræret af kronprinseparret.<br />
Den nye tv-by i Ørestaden er<br />
også præget af lange gange<br />
hvor beplantningen er blevet<br />
tænkt med ind tidligt i arkitektfasen.<br />
Her er plantet oliventræer<br />
i store skæve trækasser<br />
med spidse vinkler. Oprindeligt<br />
var det meningen at<br />
kasserne skulle fyldes med<br />
granitsprængstykker og bundbeplantning<br />
så hver kasse lignede<br />
et miniatureinspireret japansk<br />
landskab. Det endelige<br />
resultat blev dog lavasten.<br />
Kim Tang præsenterede også<br />
de nye normer og standarder<br />
som Brancheforeningen<br />
for Indendørs Beplantningsfirmaer<br />
netop har udgivet. Læs<br />
mere på næste side. ❏<br />
der stod og gyngede fra side til side som<br />
en flok religiøse fanatikere omkring en<br />
el-pære der var blevet hængt lige over<br />
potten. Da pæren blev slukket og loftslyset<br />
tændt, glemte planterne straks alt<br />
om deres troskab til lampen og begyndte<br />
i stedet at strække sig imod loftet.<br />
Planter vokser nemlig ikke mod lyset.<br />
De strækker sig mod lyset, for den<br />
del af planten der allerede er vokset op,<br />
ændrer også retning. Der er altså tale<br />
om en bevægelse og ikke en vækstproces,<br />
understregede professoren.<br />
I en anden video blev fem solsikkefrø<br />
plantet i en meget lille potte der kun<br />
ville kunne understøtte én plante. Da de<br />
begyndte at spire, viste videoen dødskampen<br />
mellem de fem spæde stængler.<br />
De prøvede at vælte ind over hinanden,<br />
vred sig frem og tilbage i hinandens<br />
greb som brydere og slog og holdt hin-<br />
PLANTER<br />
PÅ POTTEN<br />
Jane Schuls uddrag af træer,<br />
busker og græsser der egner<br />
sig til at blive plantet ud i<br />
potter i det danske klima:<br />
Amelanchier spicata<br />
Aronia melanocarpa<br />
Berberis thunbergii<br />
Calluna vulgaris<br />
Caragana arborescens<br />
Cornus alba ’Sibirica’<br />
Cornus stolonifera<br />
Crataegus intricata<br />
Eleagnus commutata<br />
Laburnum x watereri<br />
Lonicera caerulea<br />
Lonicera involucrata<br />
Malus ’Dolgo’<br />
Malus sargentii<br />
Pachysandra terminalis<br />
Philadelphus ’Snowbelle’<br />
Philadelphus lewesii<br />
Physocarpus opulifolius<br />
Potentilla fruticosa<br />
Prunus padus<br />
flere Rhododendron<br />
Ribes alpinum<br />
Ribes aureum<br />
Salix alba ’Sericea’<br />
Salix caprea<br />
Salix fragilis<br />
Salix repens<br />
Sorbaria<br />
Sorbus x arnoldiana<br />
Sorbus aucuparia<br />
Sorbus cashmiriana<br />
Sorbus koehneana<br />
Sorbus vilmorinii<br />
Spiraea betulifolia<br />
Spiraea cinerea<br />
Spiraea nipponica<br />
Syringa josikaea<br />
Syringa reflexa<br />
Syringa vulgaris<br />
Viburnum opulus<br />
Weigela ’Minuet’<br />
anden nede, indtil én pludselig fik overtaget<br />
og udbredte bladene over sine<br />
brødre og søstre som sygnede hen og<br />
døde i skyggen.<br />
Det lyder som noget kun mennesket<br />
kunne finde på, og en af professorens<br />
pointer var netop at vi er nært beslægtet<br />
med disse langsomme dyr. ”Det er umuligt<br />
at finde to arter af bakterier i naturen<br />
som genetisk er tættere beslægtet<br />
end os og f.eks. planten gåsemad,”<br />
sagde Palmgren. Desuden skal naturen<br />
bruge flere gener på at lave gåsemad<br />
end mennesket (26.000 mod kun 23.000).<br />
Så måske er vi ikke så komplekse igen.<br />
Og hvis planterne fik mere energi,<br />
f.eks. hvis naturen kunne forbedre fotosyntesen,<br />
ville planterne begynde at bevæge<br />
sig synligt. Så ville det pludselig<br />
være uetisk at klippe græsset eller snuppe<br />
sig en gang råkost.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 29
Norm for det grønne indre<br />
Normer og standarder for indendørs<br />
beplantning 2009. For allerførste gang.<br />
Indendørs beplantning har fået<br />
sine egne kvalitetsnormer:<br />
‘Normer og standarder for indendørs<br />
beplantning 2009’ der<br />
er udgivet af Brancheforening<br />
for Indendørs Beplantningsfirmaer.<br />
De henvender sig til både<br />
udførende og kunder. Formålet<br />
er at højne kvaliteten i<br />
branchen, og at gøre det lettere<br />
at vurdere hvornår planter,<br />
krukker og pleje er i orden.<br />
Normen beskriver hvad faget<br />
selv betragter som minimumskrav<br />
inden for de mest<br />
almindelige opgaver. Normen<br />
er som sådan også et juridisk<br />
grundlag for f.eks tvister og<br />
uoverensstemmelser. Som hovedregel<br />
går individuelle aftaler<br />
dog forud for normerne.<br />
Normen er baseret på den<br />
svenske ‘Kvalitetsnormer och<br />
standarder för medlemmer og<br />
aktorisation som Jon Lans lavede<br />
for Brancheorganisation<br />
for Skandinaviske Växtinredare<br />
i 2006. Den danske udgave<br />
er tilpasset danske forhold.<br />
Kravene er en pragmatisk<br />
blanding af proceskrav, tilstandskrav<br />
og målemetoder.<br />
Beskrivelsen af de forskellige<br />
30<br />
PRODUKT<br />
Top. Er fri for skadedyr, svampe,<br />
bakterieangreb, mekaniske<br />
skader, sprøjterester og kalk.<br />
Skud og blade har en farve der<br />
er normal for arten.<br />
Rod. Planten er rodfast og sidder<br />
midt i en substratfyldt potte<br />
uden synligt ukrudt. Substratet<br />
er fugtigt. Klumpen er<br />
gennemgroet, men uden rodsnøring.<br />
Rødderne er friske<br />
med hvide rodspidser. De er<br />
jævnt fordelt i potten og synlige<br />
på klumpens yderside. Hydrokulturvækster<br />
omplantet<br />
fra jord har dannet nyt rodsystem<br />
og er i god vækst.<br />
Akklimatisering. Udendørs<br />
dyrkede planter er akklimatiserede.<br />
Solblade har afløst skyggeblade.<br />
Opbinding. Gnaver ikke i barken.<br />
Der er ikke overflødige<br />
pinde, f.eks. fra dyrkning.<br />
Træer og buske. Er opstammet<br />
eller har flettet eller skruet<br />
stamme.<br />
Hængende, klatrende og<br />
opbundne planter. Opbundet<br />
til mosstok, pind, pyramide,<br />
søjle, bøjle eller espalier<br />
eller hænger som ampler.<br />
slags planter er primært en angivelse<br />
af hvordan plantens<br />
størrelse måles. Hvilken kvalitet<br />
planterne skal have, fremgår<br />
af generelle afsnit.<br />
Kravene til vanding kan opfattes<br />
som et tilstandskrav, da<br />
den skal være tilpasset plantens<br />
behov. Her kan det være<br />
nødvendigt at vande mellem<br />
de servicebesøgene som der typisk<br />
er 2-3 uger imellem. Normerne<br />
siger dog ikke selv noget<br />
om serviceintervallerne.<br />
Kravene gradueres mellem<br />
‘skal’ og ‘bør’ - hvilket dog er<br />
undgået i den oversigtlige<br />
gennemgang her. Krav med<br />
‘bør’ er vejledende og kan fraviges<br />
uden at tilsidesætte normen<br />
som sådan. I enkelte tilfælde,<br />
f.eks. i afsnittet om flytning<br />
af planter, er det kun anført<br />
at man skal skal stilling til<br />
nogle forhold, f.eks. vækstvilkårene<br />
det nye sted. Kun i den<br />
enkelte situation det afgøres<br />
om henstillingen er fulgt. sh<br />
Bente Mortensen og Kim Tang Jørgensen<br />
(2009): Normer og standarder for<br />
indendørs beplantning 2009. Brancheforening<br />
for Indendørs Beplantningsfirmaer<br />
og <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>. Bestilles<br />
på www.bib-info.dk for 60 kr.<br />
Sammendrag af Normer og standarder<br />
for indendørs beplantning 2009<br />
Palmer. Er enkelt- eller flerstammede.<br />
Dracaena, yucca. Har enkelt<br />
stamme, flere stammer, danner<br />
en sammenplantning, har form<br />
som en top eller er forgrenet.<br />
Krukker. Krukkerne er tilpasset<br />
plantens størrelse, rod og vandingssystem.<br />
Planten kan vokse<br />
længe i krukken. Vandingssystemet<br />
klarer mindst 3-4 ugers<br />
vandingsinterval. Krukkerne er<br />
uden skader. De er permanent<br />
vandtætte eller har en indsats<br />
der er det. Undersiden har hjul<br />
eller fødder der beskytter gulvbet.<br />
Krukkerne er rene. Kunden<br />
vejledes.<br />
Vækstsubstrat. Plantejord er<br />
strukturstabil med balanceret<br />
næring. Bruges hydrokultur, angives<br />
vækstmedie, f.eks. seramis,<br />
pimpsten, grodan. Overfladen er<br />
højst 1 cm under kanten +/1 cm.<br />
Dækmaterialer. Er i niveau med<br />
krukkens kant.<br />
Garanti. Planter leveres med<br />
garanti mod skjulte skader og<br />
sygdomme. De præsenteres i<br />
både tekst og billeder.<br />
Levering. Generer kunden<br />
mindst muligt.<br />
SERVICE<br />
Vanding. Er tilpasset plante,<br />
placering, temperatur og årstid.<br />
Bør ske med rumtempereret<br />
vand. Niveaumåler og udluftningsrør<br />
fungerer.<br />
Næring. pH kontrolleres og er<br />
inden for sortens rammer.<br />
Gødning er tilpasset planteart,<br />
årstid og placering. Om nødvendigt<br />
måles ledningstal.<br />
Lys. Lyskilden, lysretning og<br />
lysur kontrolleres. Hvis planten<br />
flyttes til en dårligere placering,<br />
tages det først op med<br />
kunden.<br />
Beskæring. Foretages kun for<br />
at tilpasse form og størrelse.<br />
Planten må ikke ramme vægge,<br />
loft m.m. eller hindre<br />
færdsel. Fritvoksende væksters<br />
naturlige form fremhæves.<br />
Formklipninger bevares. Indgreb<br />
udføres i god tid så prydværdien<br />
ikke ødelægges og<br />
når genvæksten er bedst. Kunden<br />
informeres før større beskæringer.<br />
Gulv og møbler<br />
afdækkes. Afpudsning udføres<br />
ved hver service.<br />
Opbinding. Er kontinuerlig<br />
når planten vokser på espalier,<br />
bøjler o.l. Overflødige opbindingstråde<br />
og pinde fjernes.<br />
Rengøring. Udføres ved hvert<br />
servicebesøg, også rengøring<br />
af blade. Bladglans bruges<br />
med måde. Vandspild og dryp<br />
fjernes. Møbler mv. overdækkes<br />
om nødvendigt.<br />
Sammendrag af Normer og standarder<br />
for indendørs beplantning 2009<br />
Vækstsubstrat. Overfladen<br />
holdes fri fra alger og udfældninger.<br />
Omsætteligt substrat<br />
suppleres eller afdækkes når<br />
overfladen er max. 4 cm under<br />
kant. Er substratet ikke omsættelig<br />
suppleres ved 2 cm.<br />
Skadedyr og sygdomme. Må<br />
ikke alvorligt påvirke planternes<br />
prydværdi. Der bruges kun<br />
godkendte bekæmpelsesmidler.<br />
Bekæmpelsen udføres samtidig<br />
med beskæring og rengøring.<br />
Plantegaranti. Dårlige planter<br />
udskiftes med planter der<br />
modsvarer de oprindelige i<br />
værdi, størrelse og udseende.<br />
Blomstrende planter byttes ud<br />
efter nærmere aftale.<br />
Krukker. Tilpasses plantens<br />
størrelse, rodsystem og vandingssystem.<br />
Må ikke lække<br />
eller afgive kondens der kan<br />
skade gulvet. Der er luft mellem<br />
krukke og gulv (hjul, fødder).<br />
Krukkerne holdes rene<br />
for støv, vandingspletter, gødning,<br />
aftryk og smuds.<br />
Servicepersonalet. Opfører<br />
sig godt, går i professionelt<br />
tøj, følger kundens regler og<br />
sikkerhedsforskrifter, identificerer<br />
og legitimerer sig.<br />
Flytning af planter. Man<br />
undgår at blokere flugtveje,<br />
brandredskaber, kameraer og<br />
ganglinjer og tager højde for<br />
at vækstkårene ændres (lys,<br />
varme, mekaniske skader).<br />
Reklamationer. Besvares efter<br />
højst tre dage. Der bør udarbejdes<br />
en politik.<br />
STØRRELSESMÅLING<br />
Normen angiver enkle principper<br />
for hvordan planterne<br />
måles. Højden måles fra<br />
krukkens bund til øverste<br />
gren eller horisontale blad.<br />
Bredde eller diameter måles<br />
på bredeste sted uden de<br />
yderste bladspidser. Hertil<br />
kommer stammetal, stammediameter,<br />
stammehøjde<br />
og for ampler længden på<br />
dominerende ranker.<br />
Placering af planter. Der er<br />
taget hensyn til fysiske faktorer<br />
som lys, temperatur, luftfugtighed,<br />
risiko for mekaniske skader<br />
og træk. Der er taget hensyn<br />
til lokalets brug, ganglinjer,<br />
brandredskaber, flugtveje og<br />
overvågningskameraer.<br />
Udestuer. Planterne har systemer<br />
til langtidsvanding - drænslanger<br />
hvis der er plantet i<br />
jord. Planterne passer til rummet<br />
og har plads til at vokse.<br />
Æstetik. Godt helhedsindtryk,<br />
højt æstetisk niveau. Balance i<br />
proprotionerne mellem planter,<br />
krukker, omgivelser og lokalet.<br />
Planternes placering tager<br />
hensyn til øvrig dekoration,<br />
indretning og design.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
www.echo.dk<br />
Kvalitet til skov- og havefolket<br />
<br />
<br />
<br />
Heavy duty luftfi lter<br />
<br />
<br />
Justerbar automatisk kædeoliepumpe<br />
<br />
Gummiophæng<br />
<br />
Digitale tændingssystemer<br />
<br />
CS-350WES<br />
Bedste sav i sin klasse<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
ekskl. moms<br />
Spar 560,-<br />
Kampagnepris<br />
1.996,ekskl.<br />
moms<br />
KDOP<br />
CS-420ES<br />
Professionel mellemklassesav<br />
<br />
<br />
<br />
ekskl. moms<br />
Spar 400,-<br />
Kampagnepris<br />
2.556,ekskl.<br />
moms<br />
CS-510<br />
Super professionel sav med høj eff ekt<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
ekskl. moms<br />
Spar 800,-<br />
Kampagnepris<br />
3.196,ekskl.<br />
moms<br />
DIGITAL<br />
C.D.I<br />
Find din nærmeste forhandler på www.echo.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 31<br />
Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.2009 eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.<br />
KDOP<br />
NYHED
32<br />
DEN GRØNNE KLUMME<br />
Jordens frugtbarhed<br />
i en lægge-og-sætte-op-kultur<br />
For en person som mig med kærlighed<br />
til mulden og dens skrøbelighed<br />
og kraft har de gode tider været hårde<br />
tider. Hektisk har det været som Per<br />
Malmos skrev i sidste nummer. Nu er<br />
samfundsordenen blevet en anden. Vi<br />
kan måske sige at startskuddet til en ny<br />
udvikling har lydt. Det er ikke mange<br />
der har haft overskud til refleksion og<br />
nytænkning når tidspresset pulser i hele<br />
kroppen, men nu er der timeout.<br />
Så det er nu der skal tænkes, evalueres<br />
og udvikles. Det er som i håndboldkampen,<br />
holdet der i modgang formår<br />
at udnytte timeout til en ny taktik og<br />
frisk gåpåmod er det der vinder kampen.<br />
Det gælder naturligvis på mange<br />
fronter, men mit ærinde er nu guldægget<br />
- mulden. Det har ikke været morsomt<br />
at være muld i de gode tider. Hensynet<br />
og respekten kan ligge på et meget<br />
lille sted når forsinkelser og arbejdspres<br />
har stået øverst på dagsordenen.<br />
Hvad er det så jeg mener med al min<br />
snak om muld? Kunsten at dyrke jorden<br />
er for mig at tage vare på den halvdel<br />
af mulden der er hulrum/porøsitet. Det<br />
lyder simpelt, men vi ved alle godt at<br />
det er dette hensyn der først slækkes på<br />
i en hektisk anlægsproces. Tiden er<br />
knap, det er blevet for vådt og maskinerne<br />
for store. De store luftfyldte porer<br />
bliver trykket sammen til små, og mange<br />
af de små klasker helt sammen. Mulden<br />
levrer af vand der bindes i de mange<br />
fine porer. De få grove kanaler bringer<br />
ikke ilt nok ned i mulden og svovlbrint<br />
og kloakstank spreder sig.<br />
Branchen har et stort ansvar. Det er os<br />
der er fagfolkene, det er os der bærer<br />
håndværket og viden frem på arbejdspladsen.<br />
For mig er det vigtigt at vi er<br />
bevidste om at vi lever i et samfund<br />
hvor det brede kendskab til at dyrke<br />
mulden tordner ned mod nul. For den<br />
almindelige borger er havearbejdet reduceret<br />
til at feje, klippe og slå. Vi skal<br />
passe på at anlægsprocessen ikke bliver<br />
til en lægge-og-sætte-op-kultur. Der<br />
skal være plads til den gamle gartner<br />
der løfter pegefingeren og siger: ’Husk<br />
nu på, min unge ven, at planterne ikke<br />
gror i jorden, men i hulrummet mellem<br />
jordpartiklerne!’<br />
Muldens porøsitet er under pres i hele<br />
samfundet. Landbruget kan ikke længere<br />
indkassere den årlige fremgang i udbyttet,<br />
skovtræerne er pressede, idrætsarealerne<br />
skal bruges det meste af året,<br />
og entreprenører og anlægsgartnere<br />
har haft travlt.<br />
Nu hvor der måske er blevet tid tilovers<br />
til at læse ’Normer og vejledning for<br />
anlægsarbejde’, kan man finde mange<br />
gode beskrivelser. Der bliver lagt op til<br />
at vi bruger volumenvægten (tørrumvægten),<br />
i princippet det en kubikcentimeter<br />
jord vejer, som kontrol og målemetode.<br />
Er luften/porøsiteten presset ud<br />
af mulden, vil jorden veje mere.<br />
Det er en fin intention som vi da også<br />
finder refereret i alle arkitekternes beskrivelser,<br />
men vi skal lede meget længe<br />
for at finde metoden brugt i praksis. Det<br />
skyldes dels at der ikke længere er fir-<br />
Af Asbjørn<br />
Nyholt<br />
maer der på den klassiske måde udtager<br />
intaktprøver af jorden for at bestemme<br />
tørrumvægten, dels at metoden er/var<br />
langsommelig i en hurtig anlægsproces.<br />
En måling med Isotopsonde giver os en<br />
indirekte måling, men bruges i praksis<br />
ofte først når tingene er gået galt.<br />
Problematikken med at bevare muldens<br />
porøsitet ligger derfor i hænderne på<br />
fagmanden. Det bliver meget et spørgsmål<br />
om erfaring og godt håndværk. Og<br />
ikke mindst kræver det en stærk karakter,<br />
så der bliver sagt fra til tiden og hver<br />
gang. For når først luften er trådt ud af<br />
marengskagen, kan vi ikke lige puste den<br />
op igen. Mulden er branchens skrøbelige<br />
guldæg.<br />
Hvis en timeout kan bruges til at fremtiden<br />
byder på frodige plantebede og<br />
livskraftige træer der hurtigt gror til i den<br />
sunde porøse muld, har vi allerede løftet<br />
os videre. Find Brasso’en frem og puds<br />
den faglige troværdighed, for det er dig -<br />
fagmanden der ved, hvad der skal til. ❏<br />
Asbjørn Nyholt er hortonom med speciale i jordbundslære,<br />
planteernæring og plænegræsser. Han<br />
har eget konsulentfirma.<br />
Symptom på de gode tider: Plantehullet er et badekar, og jorden er massiv og hård.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Topcons ny digitale<br />
maskinstyring<br />
Nyt digitalt maskinstyringssystem<br />
til gravemaskiner fra Topcon.<br />
2DXe hedder systemet der<br />
ifølge Topcon byder på den seneste<br />
teknologi, bl.a. med en<br />
ny GX-40 kontrolboks (billedet),<br />
fire TS-1 tilt sensor, LS-<br />
B10W lasersensor samt et kompas.<br />
På kontrolboksen kan føreren<br />
se skovlpositionen, den<br />
endelige hældning og afstanden<br />
til skovlens tænder. En tydelig<br />
LED-bar indikerer hvor<br />
skovlen er i forhold til en forud<br />
indstillet højde. Hele systemet<br />
kan enkelt opgraderes til 3D<br />
GPS-styring. Import: Topptopo<br />
A/S, www. topptopo.dk.<br />
Minimalistisk<br />
legehus i supertræ<br />
Superwood har præsenteret et<br />
arkitekttegnet legehus - udført<br />
i Superwood, dvs. fungicidimprægneret<br />
gran. Bag designet<br />
står arkitekterne Benny Ernlund<br />
Jørgensen og Christina<br />
Møller Jørgensen der skulle lave<br />
et legehus til deres egne<br />
børn. Det huleagtige hus har<br />
træ på alle overflader, kun afbrudt<br />
af et aflangt vindue, en<br />
dør og en lem der bl.a. kan<br />
bruges som disk. Små sprækker<br />
giver huset et sjovt lys. Legehuset<br />
kan købes som samlesæt.<br />
Træet er tørt og kan males efter<br />
lyst. www.superwood.dk.<br />
Elmotor fås som<br />
påbygningssæt<br />
Med et påbygningskit kan en<br />
dieseldrevet minigraver på<br />
nogle monteringstimer også<br />
køre på el. Det skal dog indtil<br />
videre være en 1700 kg U17-3<br />
Kubota-gravemaskine. Den har<br />
i sin dieseludgave en kort bagdel<br />
der drejer inden for bælterne,<br />
men med elmotoren<br />
svinger den lidt ud over. Det er<br />
importøren, V. Løwener, der<br />
selv monterer påbygningssættet.<br />
Der er i forvejen fabrikater<br />
der kan køre på både el og<br />
diesel, men det er første gang<br />
el monteres som påbygningssæt.<br />
www.loewener.dk.<br />
Passion for Trees<br />
For yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com<br />
Beskæringsværktøj<br />
Stangsakse<br />
Knivtandssave<br />
Topsave<br />
SITAS<br />
www.sitas.dk 44 65 05 65<br />
Royal Victoria Docks, London<br />
VAN DEN BERK BOOMKWEKERIJEN | DONDERDONK 4 | 5492 VJ SINT-OEDENRODE | HOLLAND | TLF. +31 (0)413 - 480480 | FAX +31(0)413 - 480490 | WWW.VDBERK.COM<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 33
34<br />
Mere bid i både<br />
konstruktion og design<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Husqvarna ® PT 26D er vores nye, robuste og særdeles effektive plæneklipper til kommerciel<br />
brug. Den er udviklet specielt til europæiske forhold. Den har centerstyring, som giver<br />
maksimal manøvredygtighed, og den vender med en uklippet cirkel på bare 80 cm i<br />
diameter. Klippeaggregatet er presset i ét stykke af en kraftig stålplade på 4,5 mm,<br />
så der er rigeligt overskud til hårdt, dagligt arbejde. Tal med din Husqvarnaforhandler,<br />
så du kan få et bedre indtryk af, hvordan den<br />
kan øge produktiviteten i din virksomhed.<br />
www.husqvarna.dk<br />
Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 Copyright © 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna is a registered trademark of Husqvarna AB (publ).<br />
35
Et landbrugsbyggeri der finder sit sted<br />
Ny metode opdeler landskabet i tre områdetyper efter sårbarhed for landbrugsbyggeri. Det skal<br />
gøre det nemmere at kombinere landbrugsudvikling og landskabshensyn i kommuneplanen.<br />
Af Tilde Tvedt<br />
Udviklingen mod store, ofte<br />
industriprægede landbrug<br />
er i fuld gang, og i de kommende<br />
ti år bliver der brug for<br />
10-20 millioner m2 nye landbrugsbygninger<br />
der skal indpasses<br />
i landskabet. Udfordringen<br />
ligger hos kommunerne,<br />
og den er stor. Der skal både<br />
tages hensyn til landbrugets<br />
udvikling og til de mange andre<br />
interesser i det åbne land.<br />
Landskab, natur, miljø, naboer<br />
og kommunens strategi for byudvikling,<br />
skovrejsning og infrastruktur<br />
er i spil.<br />
En opdeling af landskabet i<br />
udbygningsområder, vurderingsområder<br />
og særligt sårbare<br />
områder kan være med til<br />
at give kommunen et overblik<br />
over placeringsmulighederne.<br />
Samtidig sender det klare signaler<br />
til landbruget om hvad<br />
man kan forvente hvor.<br />
Den nye metode er udviklet<br />
af forskere fra Skov & Landskab<br />
i samarbejde med planlæggere<br />
fra Favrskov og Randers<br />
Kommuner. Her er metoden<br />
også afprøvet i praksis i et<br />
tværkommunalt projektområde.<br />
Metoden er beskrevet i<br />
rapporten ‘Kommuneplanlægning<br />
for fremtidens landbrugsbyggeri.<br />
Favrskov & Randers<br />
Kommuner’ som Realdania har<br />
udgivet underudviklingspro-<br />
36<br />
jektet ‘Fremtidens landbrugsbyggeri’.<br />
Grundlaget er en lokaliseringsanalyse<br />
der dels bygger<br />
på GIS-kortlægning af formelle<br />
bindinger, dels på en analyse<br />
af landskabskarakterer. Som<br />
sådan hviler metoden på den<br />
‘landskabskaraktermetode’ der<br />
tidligere er fremstillet til kommuneplanlægningen.Resultatet<br />
kan både indgå i kommuneplanen<br />
og bruges i den løbende<br />
behandling af byggesager.<br />
En svaghed er dog at lovgivningen<br />
ikke altid i praksis<br />
giver kommunen mulighed for<br />
at dirigere landbrugsbygninger<br />
bestemte steder hen.<br />
På forkant<br />
Målet er at forberede kommunen<br />
på de udfordringer der<br />
ligger i at placere og udforme<br />
nye landbrugsbygninger hensigtsmæssigt.<br />
De vil som regel<br />
være meget større end landbrugets<br />
traditionelle bygninger<br />
og have stor indflydelse på<br />
landskabet. Desuden skal bygningerne<br />
i nogle tilfælde placeres<br />
væk fra anden bebyggelse<br />
af hensyn til miljøet.<br />
Derfor er det vigtigt at tænke<br />
strategisk og udpege de<br />
områder hvor de store bygninger<br />
bedst placeres så de tilgodeser<br />
landbrugsdriften uden at<br />
Fremtiden er allerede kommet til projektområdet hvor dette<br />
anlæg ligger. De nye landbrugsbygninger har stor indflydelse på<br />
omgivelserne. Foto: Hanne Kroghsgaard.<br />
LANDSKABSKARAKTERMETODEN<br />
Landskabskaraktermetoden er central i den nye metode der<br />
beskrives i denne artikel. Den er udviklet af Skov & Landskab<br />
og bl.a. beskrevet i artiklen ‘Byg efter landskabets karakter’<br />
i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 3/2005. Metoden er grundlag for<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriets ‘Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen’<br />
fra 2007 der skal hjælpe kommunerne i den<br />
nye opgave med at planlægge og forvalte det åbne land. Se<br />
artiklen ‘Ledes af landskabets karakter’ i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 9/2007.<br />
Det aktuelle projekt afprøver og videreudvikler landskabskaraktermetoden<br />
med fokus på landbrugets bygninger.<br />
belaste omgivelserne. Og så<br />
kommunen i det hele taget<br />
kan udvikle sig hensigtsmæssigt.<br />
Udpegningen har også<br />
landbrugets egen interesse<br />
fordi den kan være med til at<br />
skabe investeringssikkerhed.<br />
Landbrugsbyggeri er i projektet<br />
defineret som ‘etablering<br />
af større nye produktionsbygninger<br />
og -anlæg, eventuelt<br />
sammen med beboelse som<br />
kræver landzonetilladelse eller<br />
miljøgodkendelse’.<br />
Projektet ser på bygningernes<br />
placering, men tager ikke<br />
stilling til arealanvendelsen og<br />
de harmonikrav der knytter sig<br />
til landbrugsstøtten. Drikkevandsinteresser<br />
indgår heller<br />
ikke i projektet. Derimod tages<br />
der højde for at nybyggeriet<br />
lokalt kan påvirke omgivelserne<br />
med luftbåren nitrat.<br />
Kortlægningen af de jordbrugsmæssige<br />
interesser tager<br />
udgangspunkt i regionplanens<br />
udpegning af særligt værdifulde<br />
landbrugsområder.<br />
Kortlægge bindinger<br />
Lokaliseringsanalysen starter<br />
med en GIS-kortlægning ved<br />
skrivebordet af bindinger i<br />
planlægning og lovgivning og<br />
forholdet til andre interesser i<br />
landskabet. Det fører frem til<br />
en opdeling i tre områdetyper<br />
med hver deres karakteristika,<br />
potentialer og bindinger:<br />
■ Udbygningsområder er områder<br />
hvor kommunens planlægning<br />
og administration giver<br />
landbruget fortrinsret til eller<br />
gode muligheder for at placere<br />
nye produktionsanlæg,<br />
også industrielt landbrugsbyggeri.<br />
Landbruget skal forstå at<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Landskabskarakterområde<br />
Rande:<br />
Terrænkant<br />
Skovbryn<br />
man her kan investere langsigtet.<br />
Kommunen kan signalere<br />
at landbrugserhvervet her får<br />
særligt gode betingelser i forhold<br />
til f.eks. byudvikling eller<br />
skovrejsning.<br />
■ Vurderingsområder er områder<br />
hvor man kun kan placere<br />
nyt stort landbrugsbyggeri hvis<br />
det tilpasses hensyn til naboer,<br />
landskab, natur, miljø m.m.<br />
■ Særligt sårbare områder er<br />
områder hvor landbruget ikke<br />
kan forvente at få tilladelse til<br />
nyt stort landbrugsbyggeri<br />
fordi det ikke kan forenes med<br />
særlige beskyttelsesværdier eller<br />
planlagte arealanvendelser.<br />
En nødvendig omvej<br />
Det er vigtigt at opdelingen<br />
hænger sammen med kommuneplanen<br />
i øvrigt, ikke mindst<br />
bevarings- og beskyttelsesom-<br />
Oplevelsesrige delområder:<br />
Kulturmiljø<br />
Biotop<br />
.<br />
Vigtige udsigtsforhold:<br />
Udsigtspunkt<br />
og -zone<br />
rådernes sårbarhed i forhold til<br />
landbrugsbyggeri. Her er det<br />
et problem at kommuneplanen<br />
som oftest ikke tager stilling<br />
til dette spørgsmål.<br />
Derfor bliver man først nødt<br />
til at udpege de bevarings- og<br />
beskyttelsesområder - der ikke<br />
er juridisk beskyttede - som<br />
vurderingsområder. De konkrete<br />
muligheder vil tit først<br />
blive afklaret i forbindelse med<br />
en byggesag. Det gør det<br />
svært at lave en udviklingsstrategi<br />
og kan skabe usikkerhed<br />
blandt landmændene.<br />
For at sikre større klarhed<br />
foreslår forskere og planlæggere<br />
at man i en samlet landskabskarakteranalyse<br />
for hele<br />
kommunen vurderer sårbarheden<br />
i forhold til landbrugsbyggeri.<br />
Det skal gøre det muligt<br />
at overføre de mest robuste<br />
Dominerende enkeltelementer:<br />
Bygninger og anlæg<br />
Højspændingsledning<br />
bevarings- og beskyttelsesområder<br />
til udbygningsområder,<br />
mens de mest følsomme arealer<br />
til gengæld flyttes til særligt<br />
sårbare områder.<br />
Projektet har som eksempel<br />
lavet en landskabskarakteranalyse<br />
af to områder i Favrskov<br />
og Randers Kommuner, nemlig<br />
Væth og Alling Ådal. Analysen<br />
kortlægger de karakteristiske<br />
landskabselementer, de rumlige-visuelle<br />
forhold og de visuelle<br />
oplevelsesmuligheder.<br />
Bl.a. beskrives de nuværende<br />
landbrugsbygningers beliggenhed<br />
og fremtræden, alt ud<br />
fra iagttagelser i felten. Analysen<br />
munder ud i mål for hvad<br />
der skal til for at fastholde områdets<br />
karakter og oplevelsesmuligheder<br />
set i forhold til nye<br />
landbrugsbygninger.<br />
Den lokale landskabskarakteranalyse<br />
viser bl.a. at Væthområdets<br />
landskabselementer<br />
og rumlige-visuelle forhold er<br />
af en type og størrelse der betyder<br />
at landskabet er ret robust<br />
over for nye landbrugsbygninger<br />
og -anlæg. Derfor<br />
vurderes det at man kan overflytte<br />
en del af de regionale<br />
beskyttelsesområder fra vurderingsområder<br />
til udbygningsområder.<br />
Rapporten og dens<br />
bilag dokumenterer landskabskarakteranalysen<br />
grundigt.<br />
Lokaliseringsanalyse<br />
Lokaliseringsanalysen opsummerer<br />
de bindinger der er<br />
identificeret i GIS-kortlægningen,<br />
f.eks. skove, beskyttede<br />
naturtyper og fortidsminder<br />
LANDSKABSKARAKTERANALYSE<br />
Den rumlige-visuelle analyse er en<br />
central del af landskabskarakteranalysen.<br />
Her er det Alling Ådal i<br />
projektområdet der er taget under<br />
behandling.<br />
med de dertil hørende beskyttelseslinjer.<br />
Desuden samles resultaterne<br />
af landskabskarakteranalysen.<br />
Bl.a. vurderes om landbrugsbygninger<br />
kan indpasses uden<br />
væsentligt at påvirke beskyttelsesinteresser<br />
som f.eks. bevaringsværdige<br />
kulturmiljøer<br />
og kirkeindsigt. På den baggrund<br />
laver man den endelige<br />
afgrænsning af udbygningsområder,<br />
vurderingsområder<br />
og særligt sårbare områder.<br />
I kommuneplanen<br />
Kommuneplanen skal være<br />
med til at sikre at målene for<br />
placering af landbrugsbyggeri<br />
bliver til virkelighed. Det er her<br />
politikerne skal tages i ed.<br />
Forskere på Skov & Landskab<br />
og planlæggere i Favrskov og<br />
Randers Kommuner har i det<br />
aktuelle projekt udformet et<br />
materiale der viser hvordan<br />
landbrugsbyggeri kan indgå i<br />
kommuneplanens forskellige<br />
dele. Kommunalpolitikerne er<br />
blevet orienteret, men metoder<br />
og anbefalinger er ikke<br />
politisk behandlede.<br />
Kommuneplanens redegørelse<br />
beskriver planens forudsætninger,<br />
primært de lokale<br />
tendenser i landbrugsudviklingen,<br />
og kommunalbestyrelsens<br />
overordnede mål for<br />
fremtidens landbrugsbygninger.<br />
I Favrskov og Randers<br />
Kommuner ønsker man „at<br />
skabe gode og fremtidssikrede<br />
rammer for en effektiv landbrugsproduktion<br />
og landbrugets<br />
investeringer - og således<br />
at der tages hensyn til mulighederne<br />
for at opleve et positivt<br />
samspil mellem de nye<br />
bygninger og landskabernes<br />
karakteristika og værdier.“<br />
Kommunerne vil bl.a. arbejde<br />
for målene ved hjælp af en tidlig<br />
dialog med landbruget.<br />
I kommuneplanens hovedstruktur<br />
indgår lokalisering af<br />
landbrugsbyggeri i form af et<br />
kort over udbygningsområder,<br />
vurderingsområder og særligt<br />
sårbare områder.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 37
I kommuneplanens retningslinjer<br />
fastlægger kommunalbestyrelsen<br />
de mere detaljerede<br />
mål og strategier for hver af<br />
de tre områdetyper. I Favrskov<br />
og Randers anføres f.eks. at<br />
man i udbygningsområderne<br />
aktivt vil tilgodese landbrugets<br />
langsigtede investeringssikkerhed<br />
ved at modvirke konkurrerende<br />
arealanvendelse f.eks.<br />
byudvikling. Desuden vil man<br />
bl.a. vurdere om tilladelser til<br />
nybyggeri bør betinges af at<br />
ikke-bevaringsværdige landbrugsbygninger<br />
rives ned.<br />
Sagsbehandling<br />
Lovgivningen forpligter kommunerne<br />
til at behandle alle<br />
ansøgninger om at opføre nye<br />
landbrugsbygninger. I processen<br />
skal man bl.a. vurdere<br />
hvordan de store anlæg opleves<br />
i forhold til landskabet.<br />
Derfor har projektet sammensat<br />
en ‘værktøjskasse’ der<br />
skal gøre behandlingen af<br />
byggesager så kvalificeret, ensartet<br />
og smidig som muligt.<br />
Det handler bl.a. om at stille<br />
krav til ansøgningsmaterialet,<br />
at forberede tilsyn grundigt og<br />
at vurdere forholdene på stedet<br />
systematisk.<br />
De første erfaringer<br />
Og hvordan virker det så? I<br />
rapporten afrunder forskere<br />
og planlæggere med at vurdere<br />
perspektiverne for den ny<br />
metode og foreslå forbedringer<br />
af lovgivning og metoder.<br />
De mener at lokaliseringsanalyse,<br />
opdeling i områdetyper<br />
og ‘værktøjskassen’ vil være<br />
med til at give både kommuner<br />
og landbrug et overblik<br />
over udviklingsmulighederne.<br />
Landbruget får klare signaler,<br />
38<br />
Zone 1<br />
UDBYGNINGSOMRÅDER<br />
Kommunen tilgodeser lokalisering af nyt<br />
stort landbrugsbyggeri og langsigtet<br />
investeringssikkerhed ved at:<br />
Modvirke konkurrerende arealanvendelse<br />
(byudvikling, rekreative anlæg) i<br />
kommuneplan og administration.<br />
Rette offentlige investeringer i planlægning,<br />
jordfordeling, infrastruktur mv.<br />
mod disse områder.<br />
Indgå i aktiv dialog med landbrugserhvervet<br />
om landbrugsudviklingen.<br />
Opstille minimumskrav til landskabstilpasning<br />
og nabohensyn.<br />
0 1 2 Km<br />
Baggrundskort: Kort25, Copyright Kort & Matrikelstyrelsen G08-04<br />
LOKALISERINGSANALYSE. Lokaliseringsmuligheder efter landskabskaraktervurdering på Væth landbrugsflade.<br />
og kommunen kan bruge sine<br />
ressourcer til en tidlig dialog<br />
og en sagsbehandling hvor<br />
man ikke spilder tid på oplagt<br />
uhensigtsmæssige placeringer.<br />
De første små erfaringer med<br />
administration på baggrund af<br />
de tre områdetyper i Favrskov<br />
og Randers er positive.<br />
En svaghed er at lovgivningen<br />
ikke entydigt giver mulighed<br />
for at dirigere landbrugsbyggeri<br />
derhen hvor det er<br />
bedst for landskabet. Det kan<br />
man kun når det drejer sig om<br />
nybyggeri som flyttes væk fra<br />
de eksisterende bygninger, og<br />
ejendommen samtidig råder<br />
over en alternativ placering.<br />
Derfor ønsker kommunerne<br />
klarere muligheder for at stille<br />
krav om landskabshensyn. Det<br />
kræver at loven ændres.<br />
Erfaringer fra de to kommu-<br />
LANDBRUGSBYGGERIET I KOMMUNEPLANEN<br />
Zone 2<br />
VURDERINGSOMRÅDER<br />
ner viser at samarbejde med<br />
landmændene giver bedre udviklingsstrategier,<br />
både for<br />
landbruget og de øvrige interesser<br />
i landskabet, f.eks. byudvikling.<br />
En kommunal jordpulje<br />
og jordfordeling er derfor<br />
vigtige redskaber til at realisere<br />
kommunernes mål. Kommunal<br />
deltagelse anbefales i alle<br />
jordfordelingssager.<br />
Desuden er der behov for<br />
planlægningsredskaber der<br />
kan håndtere de bygninger<br />
der bliver i overskud i landbruget.<br />
De kan i nogle tilfælde<br />
genbruges og bør i andre situationer<br />
rives ned. Det kræver<br />
en nærmere analyse af bevaringsværdi,<br />
samspil med landskabet,<br />
brugsmulighederne og<br />
kommunens øvrige planer.<br />
En tur ud i landskabet vil i<br />
løbet af få år afsløre planlæg-<br />
Kommunen vægter en flersidig arealanvendelse hvor<br />
nyt landbrugsbyggeri sker under særlig hensyntagen til<br />
prioriterede beskyttelsesinteresser og bosætning.<br />
Stort landbrugsbyggeri skal tillades eller godkendes<br />
hvis placeringen og udformningen sikrer områdets<br />
beskyttelsesværdier og betydning for bosætning og friluftsliv.<br />
Vilkårene fastlægges på baggrund af kommuneplanen<br />
og efter vurdering af byggeriets påvirkning af<br />
landskabelige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige<br />
og rekreative sammenhænge og nabohensyn.<br />
Byggeri der er uforenelig med disse interesser kan ikke<br />
påregne landzonetilladelse eller godkendelse efter lov<br />
om miljøgodkendelse af husdyrbrug.<br />
ningens succes eller mangel på<br />
samme. Seniorrådgiver Vibeke<br />
Nellemann fra Skov & Landskab<br />
har været hovedkraften i<br />
projektet. Hun understreger at<br />
der er lagt vægt på at de nye<br />
metoder skal være til at arbejde<br />
med i praksis, og vurderer<br />
at den vage lovgivning er den<br />
vigtigste hindring for en hensigtsmæssig<br />
placering af fremtidens<br />
landbrugsbygninger. ❏<br />
KILDE<br />
Vibeke Nellemann, Eva Birch Andersen<br />
og Martin Kyhn (2008): Kommuneplanlægning<br />
for fremtidens landbrugsbyggeri.<br />
Favrskov & Randers<br />
Kommuner. Realdania. Rapport og bilag<br />
kan læses på Skov & Landskabs<br />
hjemmeside www.sl.life.ku.dk > Publikationer<br />
> Rapporter > Rapporter for<br />
fagfolk.<br />
SKRIBENT<br />
Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og<br />
skribent med lang erfaring fra forskningsverdenen.<br />
Kommunalbestyrelsens mål og strategier for de tre områdetyper indgår i kommuneplanen. Eksempel refereret fra rapporten.<br />
Udbygningsområder (Zone 1)<br />
Vurderingsområder (Zone 2)<br />
Særligt sårbare områder (Zone 3)<br />
Landskabskarakterområde<br />
Projektområde<br />
Zone 3<br />
SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER<br />
Andre hensyn end landbruget<br />
har første prioritet.<br />
Kommunen vil medvirke til at<br />
sikre at disse områder friholdes<br />
for nyt stort landbrugsbyggeri.<br />
Der kan ikke forventes tilladelse/godkendelse<br />
eller dispensation<br />
til større byggeri og anlæg.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Millioner til Mols’<br />
nye nationalpark<br />
Mols Bjerge er ét af fem danske<br />
naturområder som er udråbt<br />
som nationalpark, og den<br />
får nu en økonomisk kickstart.<br />
Arbejdsmarkedets Feriefond<br />
har nemlig besluttet at give<br />
29,4 mio. kr. til den 15.000 ha<br />
store naturpark. Pengene skal<br />
bl.a. gå til oplevelsescentre ved<br />
Kalø og Mols Bjerge, flere ridestier,<br />
27,5 km cykel- og vandrestier<br />
og primitive overnatningsmuligheder<br />
ved vandet.<br />
Nationalpark Mols Bjerge forventes<br />
at åbne i sensommeren.<br />
Piet Heins solur i<br />
11 meters højde<br />
Piet Heins geniale solur kaldet<br />
Helix Helios fås både i en 2 meter<br />
høj haveudgave og en 4<br />
meters version som er mere<br />
egnet til parker. Skulle det ikke<br />
være nok, så kan de mest<br />
eventyrlystne kunder også<br />
købe Helix Helios i en hele 11<br />
meter høj ‘slotsudgave’. Alle<br />
varianter af Piet Heins solur<br />
forhandles eksklusivt af Royal-<br />
Tee. www.royal-tee.com.<br />
Bæveren er nået<br />
helt til Skjern Å<br />
Midt i julen 2008 blev der for<br />
første gang nogensinde fundet<br />
en bæver i Skjern Å, fortæller<br />
Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Der var tale om en død bæverunge,<br />
og dermed er der efter<br />
al sandsynlighed også et bæverbo<br />
i nærheden. Efter at have<br />
været udryddet i mere end<br />
1000 år blev bæveren igen udsat<br />
i Danmark i 1999. Det skete<br />
lidt syd for Lemvig. Her trivedes<br />
det fladhalede dyr, og bæverne<br />
har siden spredt sig sydpå.<br />
Nu helt til Skjern Å.<br />
Køllen kan også<br />
svinges i kulden<br />
Omkring 50 danske golfklubber<br />
tilbyder deres medlemmer<br />
at spille vintergolf. Her tænker<br />
mange måske ‘de må være tossede’,<br />
men vinterens skarpe<br />
sol, blå himmel og friske luft er<br />
faktisk oplagt til en runde på<br />
en af landets vinteråbne golfbaner.<br />
Banerne skal dog bruges<br />
med måde - og ikke i al<br />
slags vejr og føre, fremgår det<br />
af et interview i Byggeteknik<br />
med Jørgen Thomsen der sammen<br />
med sin kone ejer og driver<br />
golfbanen Markusminde.<br />
Perioder med nattefrost giver<br />
problemer, især på greens<br />
hvor græsstråene fryser og<br />
knækker når der spilles på<br />
greenen. Sne, rimfrost, tø efter<br />
frost og regn på frossen jord er<br />
også forhold der kan lukke banen.<br />
Medlemmerne på holde<br />
øje med hjemmesiden for at se<br />
om banen er åben eller lukket.<br />
Afgørende er det også at der<br />
er brugt den rigtige græsblanding.<br />
Der skal ifølge Jørgen<br />
Thomsen især være meget rødsvingel<br />
der gøre banerne slidstærke<br />
og tørketålende. lt<br />
Privat have, Holland<br />
Passion for Rhododendrons<br />
For yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com<br />
VAN DEN BERK RHODODENDRON GMBH | BIRKENSTRASSE 41 | DE-26180 RASTEDE | TYSKLAND | TLF. +49 (0)4483 930 5013 | FAX +49(0)4483 930 5014 | WWW.VDBERK.COM<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 39
40<br />
FRA NATURKLAGENÆVNET<br />
Skræmmeskiltene måtte<br />
væk fra Følle Strand<br />
Følle Borgerforening har siden 1889 haft 6100<br />
m 2 på Følle Strand ved Århus. Arealet var før<br />
ladeplads for en købmandsgård. Da den blev<br />
solgt blev lodden foræret til landsbyen. Indgangen<br />
har siden 1968 været markeret af en<br />
portal med skiltene: ‘Følleborgernes lod.<br />
Uvedkommende ophold forbydes’ samt ‘Følle<br />
Bund. Dette stykke jord tilhører Følle Borgerforening.<br />
Bedes respekteret. Bestyrelsen.’<br />
Århus Amt ville have dem væk fordi de<br />
kunne rejse tvivl om offentlighedens lovlige<br />
adgang og ophold, og fordi skiltene var opsat<br />
som ‘faste anlæg’ inden for strandbeskyttelseslinjen.<br />
Det fik Borgerforeningen til at<br />
klage til Naturklagenævnet. Foreningen var<br />
med på offentlighedens adgang, men mente<br />
at amtet ved passivitet havde tabt retten til at<br />
få skiltene fjernet. Det havde aldrig været påtalt<br />
før.<br />
Naturklagenævnet fandt at skiltene havde<br />
karakter af ‘skræmmeskilte’ og derfor skulle<br />
fjernes - eventuelt erstattes af et mindre skilt<br />
om offentlighedens adgang. Borgerforeningen<br />
gik videre til byretten som frifandt Naturklagenævnet,<br />
dernæst også til landsretten.<br />
Her hævede borgerforeningen sagen efter<br />
rettens tilkendegivelse om at Naturklagenævnet<br />
ville få medhold. (Sag nr. 453, 2009).<br />
Måtte ikke ekspropriere til privat firma<br />
Fåborg Kommune eksproprierede jævnfør lokalplan 1,1 ha af<br />
et landbrug for at et privat kranfirma kunne udvide sit lager<br />
og samle og øge sine aktiviteter der ellers lå på flere adresser.<br />
Landmanden klagede til Naturklagenævnet. Han ville bevare<br />
sin slægtsgård ubeskåret og slet ikke af med de 1,1 ha der lå<br />
godt i forhold til bygningerne. Han fik medhold. Nævnet fastslog<br />
ganske vist at kommunen godt må ekspropriere til fordel<br />
for private - hvis der er almene interesser på spil udtrykt gennem<br />
en lokalplan. Men firmaets interesse var efter nævnets<br />
vurdering ikke væsentlig nok. Firmaet kunne f.eks. samle sine<br />
aktiviteter på en af sine andre adresser. (Sag nr. 452, 2008).<br />
Ekspropriationer skal være tidsaktuelle<br />
Efter planloven kan kommuner ekspropriere privat ejendom<br />
når det er væsentligt af hensyn til kommuneplanen. Men hvor<br />
tidligt må man ekspropriere? Naturklagenævnet henviser til<br />
den oprindelige ekspropriationslovs hensigter: at muliggøre<br />
ekspropriation før man helt ved hvilken byudvikling der kommer.<br />
Kun hvis det er ‘byplanmæssigt forsvarligt’ må lokalplan<br />
komme før eksproriation. Reglen skal dog afvejes med grundlovens<br />
§73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. Ekspropriation<br />
skal derfor være lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel.<br />
Nævnet belyser med tre sager hvad man kan forstå med<br />
‘tidsmæssig aktuel’ i byplaner. I en af dem ville Struer Kommune<br />
ekspropriere 21 ha af et landbrug for at have en reserve til<br />
byggegrunde. Ejeren ville have udsættelse eller en etapedeling<br />
så han kunne udnytte en lerforekomst. Han klagede. Og<br />
fik medhold. „Et ønske om at have et bredt udbud af byggegrunde<br />
er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse ekspropriation<br />
af hele det omhandlede areal for nødvendig,“ skriver nævnet.<br />
Lokalplan først, en ekspropriation sidst. (Sag nr. 448, 2008).<br />
Trods ‘skræmmeskilte’ nyder<br />
masser af mennesker solen på<br />
stranden ved Følle. Foto: Jørgen<br />
Schytte, Scanpix.<br />
Byggelinjen der ikke må overskrides<br />
Hvordan defineres ‘byggelinje’? Det er belyst i en sag hvor<br />
Syddjurs Kommune ikke ville give byggetilladelse til et parcelhus<br />
fordi lokalplanens byggelinjer ikke var overholdt. I nordsiden<br />
af grunden var der påbudt en byggelinje på 5 meter,<br />
mens bygningen var placeret 7,55 m fra byggelinjen. Ifølge<br />
kommunen skulle byggelinjen opfattes sådan at bygningen<br />
skulle placeres i denne linje. Bygherren mente derimod at en<br />
byggelinje er en linje i terrænet som ikke må overskrides. Hvad<br />
den heller ikke var. Han klagede derfor til Naturklagenævnet -<br />
og fik medhold. Begrebet byggelinje defineres hverken i planlovgivningen<br />
eller byggelovgivningen, men normalt må man<br />
opfatte en byggelinje som en linje der ikke må overskrides,<br />
vurderede nævnet. Kommunens lokalplan indeholdt ikke holdepunkter<br />
for at fravige denne opfattelse. (Sag nr. 446, 2008).<br />
Lokalplanen ophæver ikke privat aftale<br />
En lokalplan kan ikke nødvendigvis ophæve en privatretlig<br />
aftale. Det kan den nemlig kun i forhold hvor lokalplanen har<br />
klare og præcise bestemmelser med hjemmel i planloven. Det<br />
var ikke tilfældet i en sag hvor en ejer af en boligbebyggelse<br />
havde aftalt brugsret og eventuel køb af en del af bebyggelsens<br />
haveareal med en ejer af en nabobebyggelse. Den aftale<br />
skal I ophæve, sagde Hørsholm Kommune med henvisning til<br />
lokalplanen. Planen udlagde havearealet som friareal, men regulerede<br />
kun forholdet mellem boliger og friarealer med<br />
bebyggelsesprocenten som samlet set ville forblive uændret.<br />
Ejeren påklagede afgørelsen. En lokalplan kan ikke ophæve<br />
en privatretlig aftale om arealoverførsel der hverken forudsatte<br />
dispensation fra lokalplanen eller anden lovgivning, argumenterede<br />
ejeren. Naturklagenævnet gav klageren medhold.<br />
(Sag nr. 449, 2008).<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Efter 221 år<br />
får Vitsø Nor<br />
vandet tilbage<br />
I 1788 blev Vitsø Nor på Ærø<br />
blev inddæmmet efter i århundreder<br />
at have rummet<br />
Ærøs eneste vestvendte havn,<br />
og hvis voldsteder blev brugt i<br />
forsvaret mod Venderne i<br />
1100-tallet. Inddæmningen<br />
skabte en sø bag stranden,<br />
som siden er blevet drænet<br />
helt væk for at skabe plads til<br />
landbrugets marker.<br />
Nu vil By- og Landskabsstyrelsen<br />
have søen og dermed<br />
en masse natur tilbage i det<br />
225 hektar store nor. „Mygblomst,<br />
vibe, lille lappedykker<br />
og gul vipstjert hører til de<br />
mange dyr og planter der vil få<br />
glæde af det nye fredningsforslag.<br />
Mere vand vil få naturen<br />
til at brede sig fra de omkringliggende<br />
områder der allerede<br />
i dag rummer spændende botanik<br />
og et yngleområde for<br />
vandfugle,“ siger arkitekt Ole<br />
Jappe, fra By- og Landskabsstyrelsen,<br />
Natur.<br />
Derfor stoppes landbrugsdriften<br />
og den intensive dræ-<br />
Vitsø Nor. Den fredede pumpemølle er fra 1883. Foto: Marstal Camping.<br />
ning af området. I stedet skal<br />
botanikken og de mange ynglende<br />
fugle nyde godt af en<br />
lavvandet sø omgivet af enge,<br />
som også menneskene skal<br />
have bedre adgang til. I fredningens<br />
østkant ligger Søbygård<br />
Voldsted, hvor publikum<br />
kan skue ud over den nye sø.<br />
Selv om det lykkedes at dræne<br />
Vitsø Nor efter den tidligere<br />
fjord var blevet inddæmmet i<br />
1788, blev noret oversvømmet<br />
under stormfloden i 1872, og<br />
det blev blandt andet nødvendigt<br />
at bygge den nu fredede<br />
hollandsk pumpemølle i 1883.<br />
Vitsø Nor blev fredet i 1994.<br />
Den gang ville man gerne have<br />
vandet tilbage men turde<br />
ikke, fordi man var usikker på<br />
konsekvenserne. Nu har miljørådgivningsvirksomheden<br />
Orbicon fremskaffet den fornødne<br />
viden, og tiden altså<br />
inde til at bringe vand til noret.<br />
Hvis fredningsnævnet på<br />
Fyn gennemfører fredningen,<br />
vil Skov- og Naturstyrelsen,<br />
Fyn, kunne sætte det praktiske<br />
anlæg i værk i år. Projektet vil<br />
koste 6,7 mio. kroner. lt<br />
www.blst.dk<br />
www.skovognatur.dk<br />
www.elkaer-maskiner.dk<br />
Tlf. 65 331 331<br />
Rotorfræsere<br />
Hegnsklippere<br />
Jordbor<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 41
Elmetræet overlever endnu<br />
Selv om der kun er få af dem tilbage, kan elmen stadig bestøves og<br />
sætte frø, viser DNA-undersøgelse fra Skov & Landskab<br />
På grund af elmesygen er de<br />
gamle danske elme efterhånden<br />
blevet få og spredte.<br />
Men man kan dog stadig finde<br />
enkelte, uangrebne træer af<br />
skovelm rundt i landskabet. De<br />
bliver stadig bestøvet og sætter<br />
levedygtige frø - også selv<br />
om elm ikke selvbestøver og<br />
selv om spredningsafstandene<br />
for de vindspredte pollen ikke<br />
er ret lang mellem træer der<br />
vokser i skov.<br />
Det viser en undersøgelse af<br />
elm som Erik Dahl Kjær og Lene<br />
Rostgaard Nielsen fra Skov<br />
& Landskab har stået for. Den<br />
viser også at man i en skov på<br />
Lolland stadig kan finde mange<br />
gamle og sunde skærmblomstret<br />
elm uden spor af elmesyge.<br />
I begge tilfælde giver<br />
det håb om at elmen trods alt<br />
overlever. Undersøgelsen vil<br />
derfor blive fulgt op for at se<br />
om træerne forbliver sunde.<br />
Elmetræet er sandsynligvis<br />
indvandret til Danmark for<br />
over 9000 år siden og har været<br />
en del af den danske træflora<br />
i årtusinder. Indtil sidst i<br />
1980’erne var skovelmen (Ulmus<br />
glabra) vidt udbredt over<br />
hele landet og et markant træ<br />
i byer, ved gårde, i skovbryn<br />
og læhegn. Det ændrede sig<br />
med elmesygens ankomst.<br />
Elmesygens rasen<br />
Elmesyge skyldes to svampe,<br />
Ophiostoma ulmi og O. novo-<br />
Solitært, sundt træ i Østjylland. Det kan godt bestøves af andre elme og<br />
producere levedygtigt afkom. Foto: Lene Rostgaard Nielsen.<br />
42<br />
ulmi der angriber karrene i elmetræernes<br />
yderste årringe og<br />
blokerer vandtransporten til<br />
træet krone som derfor visner<br />
og dør. Svampen spredes med<br />
elmebarkbiller.<br />
Sygdommen har sandsynligvis<br />
eksisteret i Sydøstasien i årtusinder,<br />
men kom til Europa<br />
for knap 100 år siden hvor den<br />
hurtigt bredte sig. Mange elmetræer<br />
døde som følge af<br />
elmesygens første bølge som<br />
man hurtig fandt ud af skyldtes<br />
svampen Ophiostoma ulmi.<br />
Men der var også mange elmetræer<br />
som overlevede i det europæiske<br />
landskab, og det lykkedes<br />
at forædle sig frem til<br />
kloner der tilsyneladende var<br />
modstandsdygtige.<br />
I 1960’erne blussede sygdommen<br />
desværre op på ny.<br />
Der var nu tale om en ny og<br />
meget aggressiv svampeart<br />
Ophiostoma novo-ulmi som siden<br />
har hærget de europæiske<br />
landskaber. I Danmark har O.<br />
novo-ulmi spredt sig siden begyndelsen<br />
af 1980’erne, og alle<br />
tre danske elmearter: Skovelm<br />
(storbladet elm, Ulmus glabra),<br />
småbladet elm (U. carpinifolia)<br />
og skærmblomstret elm (U.<br />
laevis) er angrebet. Det tyder<br />
dog på at skærmblomstret elm<br />
står godt imod, muligvis fordi<br />
elmebarkbillerne foretrækker<br />
andre elmearter.<br />
I byerne spredtes elmesyge<br />
lynhurtigt. Tabet føltes stort<br />
når flotte gamle elme pludselig<br />
blev syge og måtte fældes. I<br />
Københavns Kommune steg<br />
skaden på ti år fra 50 syge træer<br />
midt i 1980’erne til 2000<br />
syge træer midt i 1990’erne. I<br />
dag er der stort set ingen af de<br />
gamle elme tilbage. I skov og<br />
landskab er de gamle elme forsvundet<br />
de fleste steder. Nogle<br />
steder, som f.eks. i bornholmske<br />
og nordjyske småskove,<br />
findes stadig en del store elmetræer,<br />
men mange steder er<br />
store elmetræer næsten helt<br />
forsvundet.<br />
Undersøgelse i 2007<br />
Med den store afstand der er<br />
blevet mellem de store elmetræer,<br />
kan man spørge om de<br />
overhovedet kan bestøve hinanden?<br />
Hvis arten er selvuforenelig<br />
- altså ikke kan selvbestøve<br />
- er det nødvendigt at få<br />
pollen fra et andet individ for<br />
at producere levedygtigt afkom.<br />
Måske er frøsætning derfor<br />
allerede faldet dramatisk?<br />
Mange steder finder man ny<br />
opvækst af skovelm, så helt<br />
forsvundet er arten ikke. Men<br />
hvor kommer elmeopvæksten<br />
egentlig fra? Kan de få overlevende<br />
store elmetræer sprede<br />
deres små vingede frugter<br />
(manna) langt omkring?<br />
Spørgsmålene er baggrunden<br />
for Erik Dahl Kjær og Lene<br />
Rostgaard Nielsens undersøgelse<br />
der foregik i 2007 for at<br />
belyse de tilbageværende danske<br />
elmes evne til at reproducere<br />
sig selv. Hvordan er spredningsmønsteret?<br />
Kan solitære<br />
træer i landskabet producerer<br />
spiredygtigt afkom? Kan de<br />
selvbestøve under sådanne forhold?<br />
Og kan elme producere<br />
og sprede frø som unge før de<br />
bliver syge? Undersøgelsen,<br />
der var baseret på DNA-analyser,<br />
omfattede tre situationer:<br />
■ Syv store solitære skovelm,<br />
to på Sjælland, fem i Jylland.<br />
■ Skovelm i Suserup skov ved<br />
Sorø. I skoven der har stået<br />
urørt i mange år, blev elmesygen<br />
set første gang i 1994. Alligevel<br />
er der stadig hundreder<br />
af skovelm der dog sjældent er<br />
ret store. Ud over DNA-analyser<br />
på afkom fra 15 træer, blev<br />
frugtsætning og stammediameter<br />
målt på cirka 200 træer.<br />
■ Skærmblomstret elm (U. laevis)<br />
i Haveskov ved Krenkerup,<br />
Lolland. Også denne skov har<br />
stået urørt i mange år. Afdelingen<br />
med skærmblomstret elm<br />
er relativt lille, så alle 99 store<br />
træer blev kortlagt og DNA-testet.<br />
Fra 18 træer blev der indsamlet<br />
270 frø der blev nær-<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
mere DNA-analyseret. De<br />
skærmblomstrede elmetræer i<br />
Haveskoven viste ingen tegn<br />
på angreb af elmesyge.<br />
Alle blev udkrydset<br />
I begge skove viste det sig at<br />
de fleste bestøvninger foregik<br />
mellem træer som stod ret tæt<br />
på hinanden. Det udelukker<br />
dog ikke pollenoverførsel over<br />
længere afstande, eller at solitære<br />
træer som står langt fra<br />
Elmesygen ramte Suserup Skov fra<br />
midt i 90’erne. I dag er der stadig<br />
masser af små elmetræer i skoven,<br />
men næsten alle store elmetræer<br />
er døde eller døende. Foto: Lene<br />
Rostgaard Nielsen.<br />
hinanden ude i landskabet ikke<br />
kan bestøve hinanden og i<br />
stedet står og selvbestøver.<br />
De fem overlevende solitærtræer<br />
i det åbne landskab viste<br />
sig nemlig alle i stand til at<br />
producere frø og at de alle altovervejende<br />
var ‘udkrydset’.<br />
De var med andre ord blevet<br />
bestøvet af andre elmetræer<br />
selv om der ikke fandtes artsfæller<br />
inden for mindst 0,5-1<br />
km. Faktisk peger analyserne<br />
på at hver af de solitære træer<br />
er blevet bestøvet af flere forskellige<br />
fædretræer.<br />
Det blev ikke klarlagt hvilke<br />
træer pollenet kom fra. Men<br />
det kunne komme fra unge<br />
træer. Undersøgelsen bekræfter<br />
nemlig at selv ganske små<br />
elmetræer kan sætte frø - selv<br />
om det er i mindre omfang<br />
end store træer. Faktisk blev<br />
der fundet frø på hver sjette<br />
træ med en diameter på under<br />
8 cm, og ofte var der op mod<br />
100 duske manna på selv små<br />
træer. Der er dermed gode<br />
chancer for at få produceret<br />
frø før elmen angribes af barkbillen.<br />
Dermed øges også artens<br />
overlevelsesmuligheder.<br />
Lav diversitet i skærmelm<br />
DNA-analyserne viste i øvrigt<br />
også at skærmblomstret elm<br />
tilsyneladende har lavere genetisk<br />
diversitet end skovelm.<br />
En forklaring skal nok søges i<br />
de to arters udbredelse. Hvor<br />
skovelm er vidt udbredt i hele<br />
Europa, er skærmblomstret<br />
elm udbredt i Øst- og Centraleuropa<br />
med Danmark som en<br />
nordlig grænse.<br />
Skoven ved Krenkerup er<br />
den eneste lokalitet i Danmark<br />
med en sammenhængende<br />
naturlig bestand af skærmblomstret<br />
elm. Måske er lokaliteten<br />
blevet grundlagt af ganske<br />
få træer som repræsenterer<br />
et lille udsnit af det oprindelige<br />
genetiske materiale. sh<br />
KILDER<br />
Erik Dahl Kjær og Lene Rostgaard<br />
Nielsen (2007): De danske elmetræer -<br />
efter elmesygens foreløbige hærgen.<br />
Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong> 2007.<br />
Lene Rostgaard Nielsen, kommentarer<br />
30.1.2009.<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />
naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,-<br />
Granbark - 0-250 mm, fra ............ 135,- ............. 155,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 195,- ............. 215,-<br />
Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,-<br />
Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />
3 excl. moms<br />
Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />
2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsvmiljoe.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />
RAPID RAPID MONDO<br />
MONDO<br />
Basismaskinen er fra Schweiz<br />
Fejemaskinen fra Danmark<br />
Sammen er de ideelle til vinterdrift<br />
Også i Danmark.<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
JORD/PARK/SNEMASKINER<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />
Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 43
gmPUBLIKATIONER<br />
Idéer til vand i haven<br />
Der er masser af inspiration på alle sider når<br />
Baumhauer tager læseren ved hånden<br />
Af Ole Fournais<br />
Det lille, men kompetente<br />
tyske forlag Becker Joest<br />
Volk har udsendt Jörg Baumhauers<br />
aldeles fremragende<br />
bog ‘Wasser im Garten - Das<br />
grosse Ideenbuch’ om vandanlæg.<br />
Vel at mærke ikke om<br />
vandanlæg i offentlige parker<br />
eller i eksklusive slots- og herregårdsanlæg,<br />
men i mere eller<br />
mindre almindelige private<br />
haver. Det gør denne bog til<br />
noget enestående.<br />
Bogen viser eksempler på alle<br />
typer af vand i haven: vandløb,<br />
kildevæld, springvand,<br />
fontæner, bassiner, vandtrapper,<br />
nytte-vandanlæg, svømmebassiner,<br />
havesøer m.m. Bogen<br />
rummer en enorm spændvidde<br />
med et stort antal varierede<br />
miljøer lige fra det kendte<br />
og konventionelle havemiljø<br />
ved et almindeligt beboelseshus<br />
til de mere sofistikerede<br />
haver ved store eksklusive villaer<br />
og institutioner. De mange<br />
eksempler viser alle materialetyper<br />
som natursten, betonfliser,<br />
træmaterialer, plastik,<br />
glas og meget andet - og giver<br />
samtidig spændende variationer<br />
og kombinationer.<br />
Nogle af de viste projekter<br />
er fra de kendte engelske haveudstillinger<br />
som Chelsea<br />
Flower Show, Hampton Court<br />
Palace Flower Show, Tatton<br />
Park Flower Show - eller fra<br />
det meste kendte franske haveshow<br />
i Chaumont sur Loire.<br />
Andre eksempler er fra aner-<br />
44<br />
kendte engelske fagskoler som<br />
Capel Manor College nord for<br />
London og andre lige så anerkendte<br />
tyske og hollandske<br />
havecentre. I alle tilfældene er<br />
det inspirerende læsning.<br />
Hvad med et vandløb i<br />
svungne former med gedigne<br />
granitfliser som terrassebelægning<br />
og som trædesten? Eller<br />
et naturnært vandløb indrammet<br />
med chaussé- og mosaiksten<br />
i sindrige mønstre? Eller<br />
et cirkelrundt bassin afskåret<br />
med en træterrasse i cirkelform<br />
og med trædefliser af<br />
træ? Her er også spændende<br />
projekter med vandtrapper,<br />
lyde ved hjælp af vand og lysog<br />
spejlinger. Sådan kan man<br />
blive ved og ved.<br />
Da bogen har billeder på<br />
hver anden side, hæves nytteværdien<br />
gevaldigt, også hvis<br />
man er en dansk fagmand<br />
uden de store tyskkundskaber.<br />
Her hjælper det også at teksten<br />
er delt op i korte, letlæselige<br />
afsnit. Så er det også<br />
nemt at finde rundt i de mange<br />
emner.<br />
Desuden vises nogle fremragende<br />
havemiljøer fra en række<br />
relativt kendte steder som<br />
f.eks. Bayer-koncernens japanske<br />
have i Leverkusen, fra den<br />
stilrene Nordpark i Düsseldorf<br />
og fra den planterige Trengwainton<br />
i Devon i den sydvestlige<br />
del af England. Endelig<br />
beskrives et række smagfulde<br />
og romantiske haver med en<br />
Perennials. The Gardener´s<br />
Reference. Af Sue Carter, Carrie<br />
Becker, Bob Lily. Timber<br />
Press 2007. 536 s. www.amazon.co.uk;<br />
www.plantarum.dk.<br />
Staudebog der præsenterer<br />
mere end 2700 arter og sorter<br />
fra 250 slægter. Det er først og<br />
fremmest et planteleksikon<br />
med fotos og oversigtskemaer<br />
for hver slægt hvor arter og<br />
sorter præsenteres med oplysninger<br />
om højde, blomstringstid.<br />
Bogen vejleder også i hvor<br />
man kan bruge de enkelte<br />
stauder, og hvordan de dyrkes.<br />
fascinerende atmosfære af ro<br />
og harmoni.<br />
Forfatteren, Jörg Baumhauer<br />
har sammen med andre fagfolk<br />
grundlagt det anerkendte<br />
tyske tidsskrift ‘Der Schwimmteich’<br />
med tekniske specifikationer,<br />
vejledninger og ideer til<br />
at forny begrebet vand i haven.<br />
Desuden har han udgivet<br />
andre fagbøger om vand i haven<br />
og om haveplanlægning<br />
generelt plus enkelte hobbybøger<br />
om disse emner.<br />
Man fornemmer tydeligt at<br />
her er tale om en særdeles<br />
kyndig forfatter som med stor<br />
faglig erfaring fører læseren<br />
rundt i de mange ofte vanskelige<br />
emner og angiver praktiske<br />
løsninger ud fra sine og<br />
andres konkrete eksempler.<br />
Her møder man en formidler<br />
med stor indsigt i stoffet, men<br />
også med fornemmelse for at<br />
kunne give sin indsigt videre<br />
på en forståelig måde.<br />
Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong><br />
2008. 40 s. www.fondenfortraerogmiljoe.dk.<br />
Fondens årsskrift med formandsberetning,<br />
faglige artikler,<br />
uddeling af Den Grønne<br />
pris mv. Torben Leisgaard og<br />
Bent Leonhard skriver bl.a. om<br />
den rigtige plantekvalitet,<br />
mens Jette Dahl Møller og<br />
Henni Steffensen skriver om<br />
Frijsenborg hvor årsmødet blev<br />
holdt. Desuden skriver Lone<br />
van Deurs om Kunstindustrimuseets<br />
Grønnegård hvor næste<br />
årsmøde holdes 15. maj.<br />
Lidt malurt skal dog i bægeret:<br />
bogen giver ingen tekniske<br />
specifikationer eller dimensioner,<br />
viser ingen tegninger<br />
eller detaljerede opbygningsvejledninger<br />
o.l. Men hvad bogen<br />
ikke giver i tekniske detaljer,<br />
giver den til gengæld så rigeligt<br />
i inspiration.<br />
Bogen vil - ikke mindst på<br />
grund af de utallige velvalgte<br />
billeder - kunne bruges som<br />
appetitvækker til de kunder<br />
som måtte ønske sig noget<br />
med vand. Derfor anbefales<br />
bogen på det kraftigste til alle<br />
anlægsgartnere, havearkitekter<br />
og havekonsulenter med<br />
opgaver og vejledning i relation<br />
til vand i haven, parken<br />
og landskabet. ❏<br />
Jörg Baumhauer: Wasser im Garten -<br />
Das grosse Ideenbuch. Becker Joest<br />
Volk Verlag. 272 s. www.bjvv.de.<br />
ANMELDER<br />
Ole Fournais er cand.mag. og faglærer<br />
på Jordbrugets Uddannelsescenter<br />
Århus.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
IGLOO. Indikatorer for globale<br />
klimaforandringer i<br />
overvågningen. By- og Landskabsstyrelsen<br />
2009. 96 s.<br />
www.blst.dk.<br />
Danmarks naturovervågningsprogram<br />
kan også dokumentere<br />
klimaforandringer og<br />
dermed hvilken effekt klimaforandringen<br />
har på natur og<br />
miljø, og hvad der skyldes andre<br />
faktorer. Det kan udnyttes<br />
når indsatsen for natur og<br />
miljø tilrettelægges.<br />
Kildesporing i forbindelse<br />
med forringet badevandskvalitet.<br />
Af Aaron Marc Saunders<br />
og Jan Lorenzen. Teknologisk<br />
Institut og By- og Landskabsstyrelsen<br />
2009. 45 s.<br />
www.blst.dk.<br />
Med ny teknik kan man lettere<br />
spore forureninger af badevand.<br />
Bakterier afsætter et<br />
genetisk fingeraftryk som en<br />
ny teknik kan aflæse. Aftrykket<br />
er forskelligt alt efter om<br />
det er mennesker eller dyr der<br />
er årsag til forureningen.<br />
Havebrugshistorisk Selskab oprettet<br />
i 1970 er et af fagets<br />
små, skæve indslag. Det er nok<br />
mest kendt for sit årsskrift ‘Fra<br />
kvangård til humlekule’ og sine<br />
aftenforedrag, men som<br />
vedtægterne fortæller, er formålet<br />
også „at fremme havebrugshistorisk<br />
forskning ved<br />
selv at igangsætte eller opfordre<br />
andre til at udføre arbejde<br />
af den art.“ Det er nok derfor<br />
at årsskriftet har den karakteristiske<br />
videnskabelige klædebon<br />
trods det flippede navn.<br />
Nu har selskabet - som en af<br />
de sidste foreninger - fået sin<br />
hjemmeside - under navnet<br />
www.kvangaard.dk. Nu kan<br />
Normer og standarder for<br />
indendørs beplantning<br />
2009. Af Bente Mortensen og<br />
Kim Tang Jørgensen. Brancheforening<br />
for Indendørs Beplantningsfirmaer<br />
og <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> 2009. 28 s. kontakt@bibinfo.dk.<br />
Normen beskriver hvad faget<br />
betragter som minimumskrav<br />
for de mest almindelige opgaver:<br />
levering af planter og<br />
krukker samt pleje. Normen er<br />
som sådan også juridisk grundlag,<br />
f.eks. i forbindelse med<br />
tvister og uoverensstemmelser.<br />
Normen tager udgangspunkt i<br />
den svenske ‘Kvalitetsnormer<br />
och standarder för medlemmer<br />
og aktorisation’.<br />
Den havebrugshistoriske kvangård<br />
man finde de oplysninger som<br />
har været svære at støve op,<br />
f.eks. foredragsprogrammet.<br />
Siden er smuk, men endnu<br />
ikke så fyldig og informativ.<br />
Menupunktet ‘arkiv’ er tomt,<br />
men har potentiale til at blive<br />
fyldt med alt muligt havebrugshistorisk<br />
gods, f.eks. årsskriftets<br />
artikler og artikler baseret<br />
på selskabets ekskursioner<br />
og foredrag. Man kan også<br />
med tiden forestille sig en<br />
egentlig havebrugshistorisk<br />
database. Foreløbig kan vi<br />
glæde os over at selskabet omsider<br />
har fået en lettilgængelig<br />
stemme. sh<br />
www.kvangaard.dk<br />
MITSUBISHI L200 TILBUD DER TRÆKKER<br />
L200 2,5 DI-D Club Cab<br />
Nu fra kr. 156.911,-<br />
Spar mere end 19.000 kr.<br />
Specialisten<br />
til anlæg af græs<br />
Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner<br />
til anlægning og omlægning af græs.<br />
IMPORTØR<br />
L200 2,5 DI-D Double Cab<br />
Nu fra 184.497,-<br />
Spar mere end 32.500 kr.<br />
Netop nu er der penge at spare, hvis du køber en L200.<br />
Modellen er stadig spækket med sikkerheds-og komfortudstyr.<br />
Motoren yder hele 136 hk og overholder de seneste<br />
miljønormer. Arbejdsevnen er i top med en trækkraft på<br />
2,7 tons og god plads til en Europapalle.<br />
FIND DIN FORHANDLER PÅ WWW.MITSUBISHI.DK<br />
Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. metallak<br />
A SØNDERUP MASKINHANDEL S<br />
www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk<br />
Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 45
gmPUBLIKATIONER<br />
Rope Courses (ja, engelsk breder sig også i friluftslivet) er en hyppigt brugt aktivitet i den retning i friluftslivet<br />
der kaldes ‘adventure’. Grænseoverskridende oplevelsen med fokus på personlig udvikling eller teambuilding.<br />
Oppe i banen skal man f.eks. hoppe fra én platform til en anden 15 meter oppe. Fra bogen.<br />
Som lærer i livet i fri luft<br />
Ny forskningsbaseret gennemgang af friluftslivets pædagogiske<br />
udfordringer. Indholdsmættet, men tung.<br />
Før fik man bare ondt i<br />
skuldrene og benene når<br />
man levede friluftsliv, nu får<br />
man også ondt i hovedet. Friluftsliv<br />
er nemlig ikke bare at<br />
tage fri i naturen i en time,<br />
dag eller uge for at ro, gå, cykle<br />
eller dase. Det er også blevet<br />
en skolestue hvor der udfoldes<br />
store pædagogiske bestræbelser<br />
for at forbedre friluftslivet<br />
eller bruge det i en højere sags<br />
tjeneste, f.eks. for at forbedre<br />
miljøet, sundheden og velfærden.<br />
Friluftsliv er en samfundsinteresse.<br />
Og for bl.a. naturvejledere<br />
er det et fag, men vejledning<br />
er kun en af flere former<br />
for formidling, undervisning<br />
og pædagogisk arbejde i<br />
friluftsliv.<br />
Det beskriver Peter Bentsen,<br />
Søren Andkjær og Niels Ejbye-<br />
Ernst i deres nye bog ‘Friluftsliv’.<br />
Den er en lærebog primært<br />
henvendt til pædagogog<br />
læreruddannelsen, men<br />
også grønne fagfolk kan have<br />
interesse i at læse den. Det<br />
grønne er som bekendt den fysiske<br />
ramme for friluftslivet.<br />
Og en af tidens tendenser er<br />
netop at friluftslivet flytter<br />
46<br />
mere og mere til byens grønne<br />
områder.<br />
Friluftslivets udtryk er stærkt<br />
historisk og kulturelt betinget<br />
og kan ikke sættes på formel.<br />
Friluftsliv er et overordnet begreb<br />
for den måde vi ser og<br />
bruger naturen og landskabet<br />
på, tæt relateret til idræt og<br />
turisme og forbundet med begreber<br />
som fritid, frihed, frivillighed,<br />
miljøskift, naturoplevelse<br />
og fysisk aktivitet.<br />
Historisk har friluftslivet skyllet<br />
ind i tre bølger: naturromantikken<br />
i begyndelsen af<br />
1800-tallet, sundhedsbevægelsen<br />
i begyndelsen af 1900-tallet<br />
og miljøbevægelsen fra<br />
omkring 1970. Hver gang har<br />
friluftslivet fået sit eget udtryk<br />
der er begyndt som en modkultur<br />
og søgen efter nye værdier<br />
og er endt som bedsteborgerlig<br />
medkultur.<br />
De seneste årtier er friluftslivet<br />
blevet præget ikke bare af<br />
en stigende pædagogisering,<br />
men også mere organisering,<br />
sportsliggørelse og kommercialisering.<br />
Det spontane friluftsliv<br />
er generelt blevet regelbundet<br />
og er i flere tilfælde udvik-<br />
let til sportsgrene - selv om<br />
man også ser eksempler på at<br />
andre eller nye sportsgrene er<br />
blevet gjort mere friluftsagtige,<br />
f.eks. mountainbike og surfing.<br />
Samtidig er der åbnet et<br />
gigantisk marked for produkter<br />
og oplevelser. Det naturnære,<br />
simple rekvisitter er blevet<br />
til teknologiske udstyrsstykker,<br />
og oplevelser sælges<br />
som arrangerede pakker. En<br />
følge er også at den basale frihed<br />
ved friluftslivet stækkes .<br />
Bunden gødes for en fremtidig<br />
grøn bølge.<br />
Pædagogiseringen af friluftslivet<br />
åbner dog også døre<br />
for det spontane friluftsliv.<br />
Man lærer at begå sig, se kvaliteterne<br />
og siden dyrke friluftslivet<br />
på egen hånd. Som forfatterne<br />
understreger: det pædagogiske<br />
friluftsliv skal ikke<br />
erstatte det spontane hverdagsfriluftsliv,<br />
men gerne inspirere<br />
til det.<br />
Med pædagogikken kan<br />
man også nå samfundspolitiske<br />
mål om miljø og sundhed.<br />
Der er nemlig ikke meget der<br />
tyder på at private naturoplevelser<br />
i sig selv kan skabe en<br />
mere miljøvenlig adfærd. De<br />
store miljøprioblemer er mere<br />
komplekse end dem man ser<br />
på skovturen.<br />
Forfatterne, der har en solid<br />
forskningsmæssig baggrund,<br />
slår på at bogen som den første<br />
i emnet er forskningsbaseret.<br />
Det betyder at den refererer<br />
og sammenkæder de relevante<br />
videnskabelige kilders<br />
konklusioner, den ene efter<br />
den anden, hvorefter der sammenfattes<br />
og vurderes, mens<br />
begreberne løbende diskuteres.<br />
Formen kendes bl.a. fra videnskabelige<br />
forarbejder hvor<br />
forskeren kæmper sig frem til<br />
forskningsfronten.<br />
Kan formen også bruges når<br />
man henvender sig bredere?<br />
Ja, den kan, bl.a. fordi videnskabens<br />
resultater løbende<br />
suppleres med eksempler fra<br />
hverdagens friluftsliv - og med<br />
kajakken som eksempel nummer<br />
et. Mon ikke Søren Andkjær<br />
selv er kajakroer? Med til<br />
at bringe teorien ned på jorden<br />
er også de tematiske fortællinger<br />
om børnehaven,<br />
grundskolen mv. som bogen<br />
slutter af med.<br />
Skovbørnehaver er en del af den tredje grønne bølge. De er en de af<br />
‘fortællinger’ der illustrerer bogens teorier.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Bogen giver et godt overblik<br />
over de teoretiske og praktiske<br />
sider af friluftslivet ud fra en<br />
pædagogisk synsvinkel og får<br />
også det internationale perspektiv<br />
med. Globaliseringen<br />
udjævner, men der er fortsat<br />
forskelle, selv mellem Højskoledanmark<br />
og Vildmarksnorge.<br />
Forfatterne beskrive ofte<br />
modpoler inden for de måder<br />
friluftslivet og den tilhørende<br />
pædagogik kan opfattes på.<br />
Hvorefter friluftslivpædagogen<br />
opfordres til at ‘positionere’<br />
sig bevidst ud fra den enkelte<br />
pædagogiske situation.<br />
Et eksempel er om man skal<br />
tage udgangspunkt i en proces<br />
hvor deltageren løbende udvikler<br />
sin viden og kunnen. Eller<br />
om man skal tage udgangspunkt<br />
i en skoleagtig styring<br />
hvor deltageren tager duelighedstegn<br />
på spejdermanér. Positionen<br />
må vælges. Det virker<br />
som en brugbar tilgang.<br />
Og hvad med sikkerheden<br />
når en vejleder tager en skoleklasse<br />
på skitur eller i havkajak?<br />
Hvis enhver risiko skal elimineres,<br />
kan man intet - og<br />
lærer intet. Her har overvejelserne<br />
paralleller til debatten<br />
om sikkerhed på legepladsen.<br />
Bogen er spækket med interessante<br />
oplysninger, teorier<br />
og betragtninger. For den<br />
grønne fagmand er især første<br />
del om friluftsliv, historie og<br />
samfund interessant. Der er alt<br />
i alt rigelig med substans til en<br />
meget spændende bog der<br />
kunne få en meget bredere<br />
læserskare end pædagog- og<br />
lærerstuderende.<br />
Desværre tabes denne mulighed<br />
på gulvet. Bogen handler<br />
om formidling, men er ikke<br />
i sig selv et lærestykke i det.<br />
Sproget er akademisk og<br />
tungt, layoutet er trist med få,<br />
små og grå billeder. Som sådan<br />
rejser bogen også det generelle<br />
spørgsmål om det er muligt<br />
at skrive forskningsbaserede<br />
bøger med litterær kvalitet. Jo,<br />
200-års-aktuelle Charles Darwin<br />
kunne. Det bør danske<br />
forskere anno 2009 også prøve<br />
at blive bedre til hvis de ønsker<br />
en bredere læserkreds. sh<br />
Peter Bentsen, Søren Andkjær, Niels<br />
Ejbye-Ernst: Friluftsliv. Natur, samfund<br />
og pædagogik. Munksgaard Danmark<br />
2009. 220 s. 328 kr.<br />
www.munksgaarddanmark.dk.<br />
Gardens of the Loire Valley<br />
through the seasons. Af Marie-Francoise<br />
Valéry. Garden<br />
Art Press 2008. 216 s.<br />
www.amazon.co.uk;<br />
www.plantarum.dk.<br />
I Loiredalen i Frankrig ligger<br />
slottene tæt omgivet af smukke<br />
historiske haver. Valéry beskriver<br />
30, bl.a. Villandry med<br />
sin fantastiske køkkenhave,<br />
Rivau med sin lavendelmark<br />
og Gilles Clément med sin<br />
frugt-, taks- og græshave. Der<br />
er også praktiske oplysninger<br />
med kort, adresser og web.<br />
Kemisk ordbog. Nyt Teknisk<br />
Forlag 2009. 3. udgave. 332. s.<br />
199 kr. www.nyttf.dk.<br />
Alfabetisk fortegnelse over<br />
godt 13.500 kemiske stofnavne,<br />
herunder også forkortelser,<br />
stofklasser, ældre navne og<br />
fællesnavne. Mange af stofferne<br />
har interresse for den jordbrugskemisk<br />
orienterede, bl.a.<br />
pesticider, mineraler og organiske<br />
syrer.<br />
Grøn Viden. Frugt og bær.<br />
Sådan lykkes de i haven<br />
med økologiske metoder.<br />
Af Maren Korsgaard og Hanne<br />
Lindhard Pedersen. DJF Havebrug<br />
nr. 176. Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet 2008. 16<br />
s. www.agrsci.dk.<br />
Kort gennemgang af principper<br />
og metoder til økologisk<br />
drift i haven, samt gennemgang<br />
af skadedyr og sygdomme<br />
relateret til de enkelte<br />
bær- og frugtarter.<br />
The Complete Planting Design<br />
Course. Af Hilary Thomas<br />
og Steven Wooster. Mitchell<br />
Beazley 2008. 192 s.<br />
www.amazon.co.uk;<br />
www.plantarum.dk.<br />
Kursus i plantedesign om<br />
lanternes former, farver, faconer<br />
og effekter, plantebeskrivelse,<br />
idéer til hvor planterne<br />
kan bruges, gennemgang af<br />
stilarter, plantedesign og forretningspraksis<br />
mv.<br />
Omfanget af svigt, fejl,<br />
mangler og skader i dansk<br />
byggeri. Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />
2009. 34 s.<br />
www.ebst.dk.<br />
Fra 2001 til 2007 er omfanget<br />
af svigt, fejl, mangler og skader<br />
faldet i dansk byggeri,<br />
men i højkonjunkturens sidste<br />
hæsblæsende år fra 2005 til<br />
2007 gik den positive udvikling<br />
i stå. Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />
vil nu samle branchen for<br />
at intensivere indsatsen for en<br />
bedre kvalitet.<br />
Rastende vandfugle i Margrethe<br />
Kog og på forlandet<br />
vest for Tøndermarsken,<br />
1984-2007. Af Karsten Laursen<br />
m.fl. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
2009 . 78 s.<br />
www.dmu.dk.<br />
Resultat af overvågning i<br />
Margrethe Kog der blev inddiget<br />
i 1982. Som miljøkompensation<br />
blev en 246 ha saltsø<br />
etableret bag diget. Den har<br />
bl.a. sammen med varmere klima<br />
medvirket til at antallet af<br />
vandfugle er større end før.<br />
Drivhusgasopgørelse på<br />
kommuneniveau. Beskrivelse<br />
af beregningsmetoder.<br />
Af O.K. Nielsen m.fl. Faglig<br />
rapport fra DMU nr. 700.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
2009. 105 s. www.dmu.dk.<br />
Med en ny CO 2-beregner kan<br />
kommunerne få et overblik<br />
over deres påvirkning af klimaet.<br />
CO 2-beregneren opgør udledning<br />
af CO 2 og andre drivhusgasser<br />
både fra kommunens<br />
egne enheder og fra private<br />
og erhverv.<br />
BELU<br />
Dræn- og vandingssystem<br />
Til forbedring af rodånding<br />
og vanding af træer, der<br />
plantes i urbane miljøer<br />
Metaldæksel<br />
Plastdæksel<br />
T-stykke + drænslange<br />
SITAS<br />
www.sitas.dk 44 65 05 65<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 47
FAE kombinerer<br />
knuser og fræser<br />
Italienske FAE er klar med en<br />
kombimaskine, SSL Speed, der<br />
forener styrkerne fra grenknuseren<br />
og rodfræseren. Maskiner,<br />
der især er udviklet til<br />
mindre plantager, knuser restmaterialer<br />
oven på jorden<br />
samt rødder og grene 30 cm<br />
ned i jorden. Man kan nøjes<br />
med én arbejdsgang. Maskinen<br />
kører med en fast rotorhastighed<br />
på 610 omdrejninger<br />
i minuttet, hvor det typiske<br />
er 2000 omdrejninger på en<br />
grenknuser og 300 på en rodfræser.<br />
SSL Speed fås fra 1,5 til<br />
2,5 meter i bredden. De vejer<br />
fra 2 tons og opefter. Import:<br />
Interforst. www.interforst.dk.<br />
Klimaændringer<br />
giver stærkere duft<br />
Naturen kommer til at dufte<br />
mere hvis de varslede temperaturstigninger<br />
indtræder. Det<br />
er forskere fra Københavns<br />
Universitet nået frem til sammen<br />
med kolleger i Lund og<br />
Kuopio, Finland. I hvert fald viser<br />
felteksperimenter at heders<br />
afgivelse af sporgasser som isopren<br />
øges med 60-80% når luften<br />
bliver blot to grader varmere.<br />
Undersøgelserne er foretaget<br />
i Nordsveriges tundravegetation<br />
hvor man i ti år har<br />
ændret økosystemet ved hjælp<br />
af små drivhuse der simulerer<br />
temperaturstigninger. Det har<br />
ikke kun øget planternes<br />
vækst, men også frigivelsen af<br />
flygtige organiske forbindelser<br />
der bl.a. tjener som duftstoffer.<br />
Afgasningen er dog mere<br />
temperaturfølsom i arktiske<br />
end i tempererede områder på<br />
grund af den korte vækstsæson.<br />
De kemiske processer bag<br />
naturens duftfremstød kan<br />
dog også øge drivhuseffekten,<br />
bl.a. fordi isopren danner aerosoler<br />
og forlænger levetiden<br />
for drivhusgassen metan. lt<br />
KILDER. Biologisk Institut på Københavns<br />
Universitet og New Phytologist.<br />
48<br />
Skarpere briller til at se ned i jorden<br />
Fra en helikopter kan man se<br />
om de øverste beskyttende<br />
jordlag er så tynde at der kan<br />
sive forurening ned til grundvandet.<br />
Metoden kaldes Sky-<br />
TEM og kendes i forvejen, men<br />
den er nu blevet videreudviklet<br />
til formålet af Geofysisk<br />
Afdeling på Aarhus Universitet<br />
i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsens<br />
miljøcenter i<br />
Nykøbing Falster. Metoden<br />
bruges i den kortlægning af<br />
grundvandet som miljøcentrene<br />
er i gang med.<br />
I praksis måles den elektriske<br />
modstand i jorden under markerne.<br />
Modstanden giver et<br />
billede af om der er ler eller<br />
sand og grus imellem mark og<br />
grundvand. Kompakte, tykke<br />
lerlag beskytter grundvandet,<br />
mens forurening hurtigere kan<br />
sive gennem tynde lerlag og<br />
porøse lag som sand og grus.<br />
Målingen foretages fra en<br />
gitterramme på 28 x16 meter<br />
ophængt under helikopteren.<br />
Rammen udsender elektromagnetiske<br />
felter. Det får undergrunden<br />
til at reagere med<br />
signaler der afspejler dens<br />
elektriske modstand som en<br />
funktion af den ønskede dybde,<br />
f.eks. 5 meter. Det hele ender<br />
med tredimensionelle kort<br />
hvor jordlagene er farvet efter<br />
deres elektriske modstand.<br />
Lolland er det hidtil største område der er kortlagt efter den ny metode.<br />
Kortet viser den elektriske modstand i de øverste 5 meter under jordoverfladen.<br />
Rødlige områder (høj modstand) svarer til højtliggende sandede<br />
aflejringer. De medfører dårlig grundvandsbeskyttelse, men kan<br />
være interessante i råstofudnyttelsen. Grønne nuancer er lerede aflejringer.<br />
Blålige områder er sø- og vådområder (lav modstand).<br />
Helikopteren med gitterrammen<br />
på 28 x 16 meter. Husdyr på<br />
markerne kan blive så skræmt af<br />
synet og lyden at deres ejere bliver<br />
advaret. Foto: SkyTEM Aps.<br />
Saltvandet afslører sig markant<br />
ved lav elektriske modstand.<br />
Metoden er ikke kun interessant<br />
set i forhold til at kortlægge<br />
grundvand og deres beskyttelse,<br />
men også til f.eks. kortlægning<br />
af råstofressourcer.<br />
Der efterlyses dog bedre computersoftware<br />
til den geologiske<br />
tolkning så man kan skelne<br />
bedre mellem vand, ler, sand,<br />
kridt osv. sh<br />
KILDE. By- og Landskabsstyrelsen.<br />
Nyhedsbrev 1.2009.<br />
Invasive insekter under lup<br />
Invasive insektarter skal undersøges nærmere<br />
i et nyt forskningsprojekt der støttes<br />
med 2,8 mio. kr. af Villum Kann Rasmussen<br />
Fonden. Undersøgelsen ledes af<br />
seniorforsker Hans Peter Ravn fra Skov &<br />
Landskab og er særlig rettet mod harlekin-mariehønen<br />
(billedet). Projektets formål<br />
er at overvåge, risikovurdere og opstille<br />
forholdsregler mod negative effekter<br />
af invasive insektarter.<br />
„Øget globalisering - stigning i rejseaktivitet,<br />
handel og transport - øger mængden<br />
af arter der flyttes rundt på kloden<br />
uden for deres naturlige spredningsområder.<br />
En del af arterne slipper på den<br />
måde fri af naturlige reguleringsmekanismer<br />
og har potentialet til at udgøre<br />
en alvorlig trussel både mod hjemmehørende<br />
arter, mod vores sundhed og mod<br />
vores økonomi,“ siger seniorforsker Hans<br />
Peter Ravn. Projektet varer fire år.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Højspænding under jorden<br />
Kabellægning er en del af en ny handlingsplan<br />
der skal optimere højspændingsnettet<br />
For hundrede år siden, da<br />
elektriciteten begyndte at<br />
strømme ind i de danske hjem<br />
og virksomheder, fungerede<br />
transporten af el præcist omvendt<br />
end i dag. Dengang<br />
fandtes der under ti store<br />
kraftværksområder i nærheden<br />
af de største byer. Herfra<br />
blev elektriciteten ledt længere<br />
og længere ud på landet<br />
igennem store og ikke særligt<br />
prydelige luftledninger.<br />
Nu opstiller vi i stedet omfattende<br />
vindmølleparker så<br />
langt fra storbyerne som muligt.<br />
Lokale kraftvarmeværker<br />
bliver også benyttet i højere<br />
grad. Det betyder så at sige at<br />
strømmen skal vendes, og det<br />
er vores højspændingsnet ikke<br />
gearet til endnu.<br />
Derfor bliver der i marts<br />
2009 fremlagt en handlingsplan<br />
til omkring 11 milliarder<br />
som skal optimere højspændingsnettet.<br />
En stor del af de<br />
omdiskuterede højspændings-<br />
ledninger vil derfor blive gravet<br />
ned. Problemet er dog at<br />
de største højspændingsledninger<br />
på over 400 kV - som vi<br />
har 1000 km af - er svære at<br />
grave i jorden. Flere steder er<br />
højspændingen dog allerede<br />
gravet ned, f.eks. i Skjern Ådal,<br />
til stor glæde for naturentusiaster.<br />
Men ud over det landskabelige<br />
er den kommende<br />
handlingsplans mål også at<br />
leve op til vores løfter om at<br />
50% af energiforbruget i 2025<br />
skal være vedvarende.<br />
Da vindmøller sender ekstra<br />
meget energi ind i den elektriske<br />
infrastruktur når det virkeligt<br />
blæser, kræver det nemlig<br />
en øget kapacitet og mere intelligent<br />
styring af højspændingsnettet<br />
end dét der i dag<br />
strækker sig igennem det danske<br />
land.<br />
Da de eksisterende luftledninger<br />
blev opsat, skete det<br />
ofte i zig-zagforløb for at skåne<br />
landmændenes marker, og<br />
Højspænding er spændinger over<br />
100 kilovolt (kV). De største højspændingsledninger<br />
i Danmark<br />
har 400 kV. Foto: Mikkel<br />
Østergaard, Scanpix.<br />
især i bakket landskab ødelægges<br />
helhedsudtrykket af<br />
højspændingsledningerne. Da<br />
byerne begyndte at brede sig<br />
ud i landet i 1970’erne og<br />
1980’erne, kom mange pludselig<br />
til at bo tæt på de markante<br />
luftledninger. Det har ført<br />
til flere historier om stigning i<br />
kræfttilfælde og lignende. Der<br />
er dog aldrig blevet dokumenteret<br />
nogen sundhedsrisiko<br />
ved at bo i nærheden af højspændingsledninger.<br />
Alligevel vedtog Sundhedsstyrelsen<br />
i 1993 at det alligevel<br />
skulle anbefales at bebyggelser<br />
og højspænding blev holdt<br />
adskilt. Og hvis der vitterligt er<br />
noget om snakken, så betyder<br />
de planlagte underjordiske<br />
kabler at magnetfelterne får<br />
en mindre rækkevidde og at<br />
deres eventuelle påvirkning<br />
mindskes. lt<br />
KILDE. Jesper Andersen (2009): Landskaber<br />
uden synlig højspænding.<br />
<strong>Miljø</strong>danmark 1/09<br />
At klippe græs<br />
hver dag er<br />
ingen leg.<br />
Sådan er<br />
det!<br />
DET PROFESSIONELLE VALG<br />
Det ved du, når græsklipning er en del af dit job. Klippo ®<br />
er den mest benyttede plæneklipper blandt folk, som beskæftiger sig<br />
med professionel park- og plænepleje. Bedre anbefaling fås ikke.<br />
FÅ MERE INFORMATION OM VORES PRODUKTPROGRAM OG FORHANDLERE PÅ WWW.KLIPPO.DK<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 49
BRANCHE<br />
Rødderne undersøges. Sigtet er nu at igangsætte flere små projekter i prisklassen fra 50.000 til 100.000 kr.<br />
Netværk og praksisnær forskning<br />
Med PartnerLandskab søger Skov & Landskab mere fagligt samarbejde<br />
En praksisnær forskning<br />
hvor der er kort fra idé til<br />
handling. Og faglige netværk<br />
der styrker samarbejdet mellem<br />
den grønne sektors brancheorganisationer,virksomheder,<br />
offentlige forvaltninger<br />
og forskermiljøet ved Skov &<br />
Landskab. Det er sigtet med<br />
initiativet PartnerLandskab fra<br />
Skov & Landskab, Københavns<br />
Universitet.<br />
„Vi vil koble forskermiljøet<br />
ved Skov & Landskab med de<br />
virksomheder og organisationer<br />
der til hverdag arbejder i<br />
den grønne sektor. På den<br />
måde håber vi at kunne være<br />
med til at skabe bedre produkter,<br />
arbejdsgange og værktøjer<br />
der i sidste ende vil betyde<br />
større kvalitet i vores grønne<br />
områder. Ved at danne et for-<br />
50<br />
melt netværk får vi desuden<br />
mulighed for at tiltrække ekstra<br />
eksterne midler til at udvikle<br />
projekterne,“ forklarer<br />
seniorkonsulent Jan Støvring<br />
fra Skov & Landskab.<br />
Han forklarer at initiativet er<br />
skabt i erkendelse af at det<br />
kan være en lang proces fra at<br />
organisationer og virksomheder<br />
henvender sig med en idé<br />
eller problemstilling, til den er<br />
efterprøvet. De hidtidige muligheder<br />
har typisk været at<br />
medfinansiere et forskningsprojekt,<br />
typisk et ph.d.-projekt.<br />
Det er stadig en god måde,<br />
men det tager ofte tre-fire år.<br />
Tilbage til rødderne<br />
Foreløbig har to organisationer,<br />
Dansk Golf Union og<br />
Dansk Planteskoleejerforening<br />
givet forhåndstilsagn om at<br />
være med i det ny partnerskab<br />
der minder om konceptet<br />
for Parkteknisk Institut -<br />
en af Skov & Landskabs rødder<br />
der blev dannet i 1987.<br />
De senere fusioner har siden<br />
skabt et savn efter det praksisnære<br />
som det nye initiativ<br />
nu vil råde bod på.<br />
„Ikke mindst idéen om at<br />
indgå i et tværfagligt netværk<br />
med andre organisationer,<br />
virksomheder eller myndigheder<br />
i den grønne sektor finder<br />
vi interessant. Det sker ofte at<br />
konkrete projekter udvikler<br />
sig. Det viser at de involverede<br />
parter har mange fælles berøringsflader.<br />
Projekterne kan<br />
potentielt medføre et tættere<br />
samarbejde i fremtiden mellem<br />
parterne til gavn for alle.“<br />
siger Torben Kastrup Petersen<br />
fra Dansk Golf Union.<br />
Mindre projekter<br />
Projekterne kan ifølge Støvring<br />
få vidt forskellig karakter,<br />
men har det tilfælles at de hurtigt<br />
kan sættes i gang, og at<br />
resultatet hurtigt kan indarbejdes<br />
i praksis. Projekterne får typisk<br />
en ramme på 50.000-<br />
100.000 kr. og vil vare 3-12 måneder.<br />
Emnerne er op til partnerne<br />
selv, men Skov & Landskab<br />
venter at der både vil<br />
være projekter der omfatter<br />
alle i partnerskabet og projekter<br />
hvor kun en eller to partnere<br />
er med.<br />
Når projekterne skal gennemføres<br />
kan PartnerLandskab<br />
trække på forskermiljøet på<br />
Skov & Landskab der arbejder<br />
med bl.a. byøkologi, klima,<br />
planter, anlægs- og plejeteknik,<br />
it og parkforvaltning. Resultatet<br />
kan f.eks. være dokumentation<br />
af nye materialer<br />
eller maskinel kvalitet, udvikling<br />
af faglige kompetencer<br />
med manualer og efteruddannelse,<br />
bedre plejebeskrivelser,<br />
forbedring af udbudsprocedurer,<br />
erfaringsopsamling, bedre<br />
projekteringsværktøjer eller<br />
bedre planteanvendelse.<br />
Strategisk påvirkning<br />
„Vi tror at PartnerLandskab<br />
har interesse for organisationer,<br />
offentlige institutioner og<br />
private virksomheder, herunder<br />
virksomheder inden for<br />
drift og anlæg samt producenter<br />
og leverandører til faget.<br />
Det er målet med tiden at udvikle<br />
PartnerLandskab til at<br />
være det naturlige forum for<br />
strategisk påvirkning af den<br />
grønne sektors fortsatte udvikling,“<br />
forklarer Jan Støvring.<br />
Ud over at få indflydelse på<br />
forsknings- og udviklingsprojekter<br />
og mulighed for at deltage<br />
i erfaringsudveksling og<br />
strategisk arbejde, vil et medlemsskab<br />
også omfatte abonnement<br />
på ‘Videntjenesten<br />
Park og Landskab’ og mulighed<br />
for at markedsføre sig i<br />
PartnerLandskabs regi. Medlemsskabet<br />
koster 29.500 kr.<br />
der går ubeskåret til projektaktiviteter,<br />
idet Skov & Landskab<br />
finansierer sekretariat<br />
og projektformidling. sh<br />
www.partnerlandskab.dk<br />
Jan Støvring, jls@life.ku.dk.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Ellen Braae som ny<br />
landskabsprofessor<br />
Landskabsarkitekt, ph.d. Ellen<br />
Braae er fra 1. februar ansat<br />
som professor på Skov & Landskab<br />
på Københavns Universitet.<br />
Hun er ansat med særlige<br />
opgaver inden for bevaring og<br />
omdannelse af det postindustrielle<br />
urbane landskab.<br />
Der har i flere år været et<br />
stort ønske om at styrke forskning<br />
og uddannelse i landskabsarkitektur<br />
på Skov &<br />
Landskab, oplyser afdelingen<br />
og henviser til Ellen Braaes indgående<br />
kendskab til krydsfeltet<br />
mellem landskabsarkitektur<br />
og urbanisme og til de problemstillinger<br />
der generelt<br />
knytter sig til urbane landskaber.<br />
Ellen Braae kommer fra en<br />
stilling på Institut for By og<br />
Landskab på Arkitektskolen<br />
Aarhus, men har også arbejdet<br />
på Urban Design på Aalborg<br />
Universitet og i tegnestuerne<br />
Berg & Braae og Metopos.<br />
„Det er vigtigt at anerkende<br />
at vi ikke starter fra scratch når<br />
de såkaldte postindustrielle<br />
landskaber omdannes. Der er<br />
noget i forvejen. Det handler<br />
derfor om genfortolkning eller<br />
redesign af eksisterende steder<br />
set i lyset af nye perspektiver<br />
som eksempelvis bæredygtighed,“<br />
siger Ellen Braae.<br />
Bevaring og omdannelse er<br />
derfor ikke et spørgsmål om at<br />
skrue udviklingen tilbage, men<br />
om at forstå og anerkende de<br />
kvaliteter og problemstillinger,<br />
som knytter sig til de såkaldte<br />
postindustrielle landskaber.<br />
„Der findes hverken bare<br />
marker eller tomme byggegrunde.<br />
Ethvert sted indgår i<br />
mange sammenhænge. Jeg<br />
finder det vigtigt at vi ændrer<br />
transformations- og bevaringstænkningens<br />
status blandt fagets<br />
mere kreative kræfter. Vi<br />
skal gå fra at være tilbageskuende<br />
og nostalgiske til at være<br />
katalyserende for overordnede<br />
diskussioner om identitet,<br />
kompleksitet, mangfoldighed<br />
og den fremtidige udvikling af<br />
vores byer og landskaber,“ siger<br />
Ellen Braae.<br />
Indstillinger til<br />
Ha Havekulturf<br />
Ha ekulturf ekulturfondens ekulturf ondens Hæder Hæderspr Hæder Hæderspr<br />
spr spris spr is 2009<br />
2009<br />
Havekulturfonden har siden 1993 hvert år uddelt sin<br />
hæderspris, De kurtiserende Traner, til en person der i<br />
særlig grad har virket for havekulturens fremme. Senest<br />
gik prisen til stadsgartner Lars Østerbye, Herning<br />
Kommune.<br />
Fondsbestyrelsen anmoder om indstillinger af anlæg,<br />
personer, virksomheder, institutioner, organisationer eller<br />
lignende der i særlig grad har gjort sig fortjent til at<br />
modtage hædersprisen.<br />
Fondsbestyrelsen vil i år i anledning af klimatopmødet i<br />
København lægge vægt på udvikling af en bæredygtig<br />
byudvikling med fokus på konkrete løsninger til<br />
håndtering af byens naturgrundlag og planlægning af<br />
multifunktionelle grønne bystrukturer.<br />
Indstillinger sendes senest 1. april til Havekulturfonden,<br />
Jægersborgvej 47, 2800 Kgs. Lyngby.<br />
Rådhuspladsen i Fredericia. Foto: Vejdirektoratet.<br />
Reception<br />
Reception<br />
Stephan Falsner, direktør<br />
i Danske Anlægsgartnere<br />
fylder 50 år.<br />
I den anledning holder<br />
foreningen reception<br />
fredag den 13. marts 2009<br />
kl. 14.00-17.00 i Håndværkets<br />
Hus, Islands Brygge 26,<br />
2300 København S.<br />
Medlemmer, samarbejdspartnere<br />
og venner af huset<br />
er meget velkomne!<br />
Fredericia modtog<br />
årets vejpris<br />
Fredericia har med omdannelsen<br />
af gader og pladser i sin historiske<br />
bymidte fået et markant<br />
arkitektonisk løft. Det var<br />
Vejdirektoratets begrundelse<br />
da Vejprisen 2008 gik til Fredericia<br />
Kommune. „Med omdannelsen<br />
er der er skabt nye mødesteder<br />
for byens borgere.<br />
Fredericia by har gennem forvandlingen<br />
fået et gennemgribende<br />
arkitektonisk løft. Axeltorv,<br />
byens største plads, fremhæves<br />
for sin rumlige enkelthed,<br />
flotte belægning og<br />
springvand. Her er der skabt<br />
mulighed for mangfoldig anvendelse<br />
under åben himmel,“<br />
lød det da prisen blev uddelt<br />
20. januar. Vejprisen er uddelt<br />
årligt siden 1994 til „arbejder<br />
for og med veje som har fine<br />
æstetiske kvaliteter og som er<br />
passet smukt ind i omgivelserne,“<br />
jævnfør prisens regler.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 51
Når det etiske ansvar bliver en byrde<br />
Der er begyndt at dukke krav til etisk og socialt ansvar op i offentlige udbud, men hver<br />
kommune opstiller sine krav som er umulige at følge for f.eks. et mindre anlægsgartnerfirma<br />
Af Lars Thorsen<br />
De danske politikere fik et<br />
kollektivt chok da Bastard<br />
Film sammen med Ekstra Bladet<br />
viste purunge kinesiske arbejdere<br />
der hamrede granit ud<br />
til bl.a. det danske marked<br />
med lufthammer uden høreværn<br />
eller noget så basalt som<br />
sko. De havde heller ikke støvmasker<br />
hvilket giver en overhængende<br />
risiko for at arbejderne<br />
udvikler den dødelige<br />
sygdom kaldet stenlunger.<br />
Denne uetiske granit var blevet<br />
brugt mange steder. Først<br />
var det Operaen i København.<br />
Så var det havnen i Århus, kantinen<br />
i Politikens Hus og torvet<br />
i Brande, og for nyligt viste det<br />
sig at store dele af Ørestaden<br />
også er bygget af kinesisk granit.<br />
Derfor er mange kommuner<br />
gået i gang med at sikre at<br />
netop deres kommune ikke<br />
bruger sten produceret under<br />
forfærdelige arbejdsforhold<br />
og til tider også af børnearbejdere.<br />
Det har ført til at flere og<br />
flere offentlige udbud nu har<br />
krav til virksomhedens sociale<br />
ansvarlighed eller på godt<br />
dansk Corporate Social Responsibility<br />
(CSR).<br />
98 kommuner, 98 krav<br />
Blandt landets 98 kommuner<br />
er der dog intet fælles fodslag<br />
om hvad CSR indebærer, og<br />
derfor er kravene i de offentlige<br />
udbud vidt forskellige fra<br />
den ene kommune til den næste.<br />
Det betyder at den enkelte<br />
entreprenør skal fremstille nye<br />
former for dokumentation hvis<br />
han vil byde på en ny kommunes<br />
licitation.<br />
Det er en fremgangsmåde,<br />
der ikke falder i god jord hos<br />
direktør Per Malmos fra Anlægsgartnermester<br />
P. Malmos<br />
A/S. ”Vi har alle sammen nok i<br />
at overholde loven og alle de<br />
andre krav og certificeringer<br />
og hele regeltyranniet, og hvis<br />
der hver gang opfindes noget<br />
nyt i hver enkelt kommune, så<br />
har vi slet ikke en organisation<br />
der kan kan sætte et pænt og<br />
troværdigt dokumentationssystem<br />
op og konkurrere med de<br />
52<br />
store,” lyder det fra Per Malmos<br />
der med sine 80 medarbejdere<br />
alligevel ikke hører til<br />
blandt branchens miniputter.<br />
Mindre anlægsgartnere vil have<br />
større problemer med at tilfredsstille<br />
kommunernes trang<br />
til social ansvarlighed.<br />
Det problem er projektkoordinator<br />
Jacob Gowland Jørgensen<br />
fra Rambøll Management<br />
godt klar over. Sammen<br />
med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />
gennemførte han i 2007<br />
projektet ‘Overskud med omtanke’<br />
der gav kurser i CSR til<br />
12.000 mindre virksomheder.<br />
”Mange små virksomheder<br />
famler lidt i blinde når de<br />
pludselig oplever at få stillet<br />
krav om at de som underleverandører<br />
skal leve op til det<br />
ene og det andet. De aner ikke<br />
hvad de skal stille op fordi de<br />
ikke har systematiseret arbejdet<br />
med socialt ansvar, etik og<br />
bæredygtighed,” siger Jacob<br />
Gowland Jørgensen der pointerer<br />
at 6 ud af 10 danske virksomheder<br />
oplever krav fra<br />
storkunder som - for at undgå<br />
skandaler og dårlig omtale i<br />
medierne - forlanger dokumentation<br />
for at CSR-arbejdet<br />
er i orden.<br />
Det er dog ikke fordi de<br />
mindre virksomheder ikke har<br />
hjertet på rette sted. Ifølge en<br />
rapport fra Det Nationale<br />
Forskningscenter for Arbejdsmiljø<br />
fra december 2008 vil<br />
små virksomheder gerne gøre<br />
noget godt for miljø, arbejdsmiljø<br />
og samfund, men deres<br />
størrelse gør at de har svært<br />
ved at arbejde strategisk med<br />
opgaven.<br />
Pas på med CSR-udbud<br />
Derfor anbefaler fagkonsulent<br />
i Danske Anlægsgartnere Bente<br />
Mortensen at mindre virksomheder<br />
ikke bare springer<br />
ud i det og for eksempel skriver<br />
under på at de kan levere<br />
socialt ansvarligt fremstillede<br />
materialer.<br />
”Det pålægger jo den enkelte,<br />
lille anlægsgartnermester<br />
en masse krav som han funda-<br />
mentalt ikke har mulighed for<br />
at leve op til, og det er jo heller<br />
ikke på nogen måde hans<br />
arbejde. Står man over for den<br />
slags udbud, så skal man lige<br />
vende den her i huset eller hos<br />
Håndværksrådet,” anbefaler<br />
Bente Mortensen.<br />
Kommunerne kræver nemlig<br />
at entreprenøren står til regnskab<br />
for både producentens<br />
og leverandørkædens sociale<br />
ansvarlighed og tilføjer rask<br />
væk sanktionsmuligheder til<br />
kontrakten. Og det er ikke<br />
småpenge. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> kender<br />
til bøder der svarer til hele varens<br />
pris efter den er indbygget<br />
på stedet.<br />
Politikerne vasker hænder<br />
Ser man nærmere på udbuddene<br />
er der flere ting der tyder<br />
på at kommunerne efter granitskandalen<br />
er mere fokuseret<br />
på at sende aben videre for<br />
at undgå negativ presseomtale<br />
end de er på at medvirke til at<br />
virksomhederne handler mere<br />
socialt ansvarligt. Det er jo ikke<br />
noget problem at skaffe gra-<br />
ER DER PENGE I SKIDTET?<br />
nitten i Sverige, men det er<br />
langt dyrere, så kommunerne<br />
stiller stadig specifikke krav om<br />
kinesisk granit i udbuddene.<br />
Det betyder at en anlægsgartner<br />
der sætter etik og menneskerettigheder<br />
højt og helst<br />
vil levere granit produceret under<br />
anstændige forhold, bliver<br />
frataget sit frie valg til at<br />
handle etisk ansvarligt.<br />
Vil have fælles regler<br />
Det kan jo være lidt svært for<br />
en anlægsgartner fra Falster<br />
med fem ansatte at kontrollere<br />
om den anvendte granit er<br />
produceret under acceptable<br />
forhold i et stenbrud i det centrale<br />
Kinas bjerge. Derfor efterlyser<br />
fagkonsulent Bente<br />
Mortensen fra Danske Anlægsgartnere<br />
at kommunerne<br />
dropper sololøbet.<br />
”Det kan ikke nytte noget at<br />
hver eneste kommune finder<br />
på deres egne CSR-krav, eller<br />
at hele ansvaret bliver placeret<br />
hos den enkelte entreprenør.<br />
Vi skal simpelthen have nogle<br />
fælles CSR-krav på tværs af<br />
64.000 kroners spørgsmålet er selvfølgelig om CSR kan betale<br />
sig. Visse licitationer kan ganske vist kun vindes, hvis<br />
virksomheden kan dokumentere at den og dens leverandører<br />
har levet op til diverse krav til social og miljømæssig ansvarlighed,<br />
men er der ellers penge at tjene ved at se på<br />
etikken?<br />
Der er i den videnskabelige forskning brugt mange ressourcer<br />
på at undersøge om socialt ansvarlige virksomheder tjener<br />
flere penge og har højere vækst. Resultaterne har dog<br />
ikke været entydige. De viser at socialt ansvarlige virksomheder<br />
i hvert fald ikke tjener færre penge end ikke socialt ansvarlige<br />
virksomheder. Men der er altså ikke belæg for at<br />
sige at der for enhver virksomhed, i enhver sammenhæng,<br />
nødvendigvis er en økonomisk gevinst forbundet med at involvere<br />
sig i CSR.<br />
I praksis er det dog indlysende at virksomheder kan have<br />
flere forretningsmæssige fordele ved at bruge CSR. Disse fordele<br />
kan sammenfattes i fire overskrifter:<br />
Risikostyring<br />
Motivation og engagement<br />
Kunder og samarbejdsrelationer<br />
Omdømme og imagepleje.<br />
Kilde: www.socialtengagement.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
kommunerne. Vi skal også<br />
have en liste over socialt ansvarlige<br />
leverandører på nettet,<br />
for en lille entreprenør har<br />
ingen jordisk chance for at vurdere<br />
arbejdsforholdene på den<br />
anden side af jorden,” siger<br />
Bente Mortensen der for tiden<br />
arbejder sammen med<br />
Håndværksrådet og Dansk<br />
Byggeri for at skabe et fælles<br />
regelsæt, en såkaldt Code of<br />
Conduct som virksomhederne<br />
kan bruge når de skal lave aftaler<br />
med kunder der stiller<br />
krav om CSR.<br />
Kommet for at blive<br />
Er du blandt dem der ikke gider<br />
have mere at gøre med<br />
CSR, må du nok væbne dig<br />
med tålmodighed eller flytte<br />
til Kina. I de seneste fem år er<br />
der sket en 18-dobling i antallet<br />
af artikler der nævner CSR,<br />
og på Copenhagen Business<br />
School er professor Mette Morsing<br />
ikke i tvivl om at fremti-<br />
dens virksomheder ikke har<br />
nogen vej uden om etikken.<br />
”Kendsgerningen er at de<br />
små og mellemstore virksomheder<br />
er tvunget til at bekymre<br />
sig om virksomhedernes sociale<br />
ansvar hvis de vil bevare<br />
deres forretning. Alle virksomheder<br />
overrumples i disse år af<br />
globaliseringen, og i takt med<br />
at de store kunder stiller større<br />
og større krav til deres underleverandører<br />
og sorterer dem<br />
fra der ikke har styr på tingene,<br />
tvinges de mindre virksomheder<br />
til at demonstrere at de<br />
har styr på deres virksomhed,”<br />
siger Mette Morsing til Ugebrevet<br />
A4.<br />
Små firmaer er etiske<br />
Det er vigtigt at huske at små<br />
virksomheder der måske ikke<br />
har kapaciteten til at levere laminerede<br />
statusrapporter og<br />
fornemme dokumentmapper,<br />
alligevel ofte er dem som<br />
handler mest etisk korrekt. CSR<br />
Denne 2,3 meter høje skulptur kaldet ‘Honorable hero’, glorværdige<br />
helt, er placeret i Vietnams Giang-provins, men er lavet af kinesisk<br />
granit. Om granitten blev tilvejebragt på etisk vis er uvist, men helten<br />
ser i hvert fald utilfreds ud. Foto: Zhang Yaxi.<br />
handler nemlig ikke kun om<br />
råmaterialer fra den anden<br />
side af kloden.<br />
Ser man på tal fra Socialforskningsinstituttet<br />
har mange<br />
af de små virksomheder en<br />
god personalepolitik. Det ser<br />
man bl.a. i forhold til løntilskudsordningen<br />
hvor der er relativt<br />
flere ansat i de små virksomheder<br />
end i de store. Det<br />
er også de små virksomheder<br />
der har flest handicappede ansat.<br />
Desuden er det oftest de<br />
mindre virksomheder der støtter<br />
de lokale sportsklubber.<br />
Reklamér med din indsats<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet har sammen<br />
med Dansk Industri i november<br />
2008 udgivet pjecen ‘Den ansvarlige<br />
virksomhed’. Her bliver<br />
der fokuseret på miljødelen<br />
af CSR, og miljøminister<br />
Troels Lund Poulsen (V) er klar<br />
i mælet: ”Forbrugerne bliver<br />
mere og mere bevidste om<br />
bæredygtighed. Derfor skal<br />
virksomhederne melde klart<br />
ud om deres miljøarbejde, både<br />
lokalt og globalt. Jeg har<br />
både som minister og privatperson<br />
en interesse i at vide,<br />
når danske virksomheder gør<br />
noget for vores fælles miljø.”<br />
Generelt er danske virksomheder<br />
nemlig alt for dårlige til<br />
at fortælle deres kunder og<br />
omverden om deres sociale og<br />
miljømæssige arbejde. Det vurderedeBeskæftigelsesministeriet<br />
i 2005 og fra Danske Anlægsgartnere<br />
vil fagkonsulent<br />
Bente Mortensen også have<br />
virksomhederne til at pudse<br />
deres fjer.<br />
”Kunderne skal jo vide hvor<br />
gode de faktisk er. Nogle er<br />
vildt gode til at tage utilpassede<br />
unge ind eller har miljøpolitikker,<br />
og den historie skal da<br />
fortælles,” siger Bente Mortensen<br />
der dog understreger at<br />
man samtidig skal passe på<br />
‘CSR-boomerangen’.<br />
Det er den som for tiden har<br />
ramt A.P. Møller-Mærsk. De<br />
havde netop lavet en højtprofileret<br />
CSR-indsats i virksomheden<br />
da det blev opdaget at de-<br />
res svejsere på de kinesiske<br />
containerfabrikker arbejdede<br />
under forfærdelige forhold.<br />
Netop fordi virksomheden<br />
havde pudset sin glorie og erklæret<br />
at de nu ville handle<br />
etisk ansvarligt, blev de angrebet<br />
langt hårdere i medierne.<br />
Vi gør bare som de siger<br />
Så længe kommunerne har<br />
hver deres CSR-krav, er det<br />
dog problematisk at lave en<br />
fast politik på området for små<br />
og mellemstore virksomheder.<br />
Det har direktør Per Malmos<br />
allerede indset, og indtil der<br />
kommer fælles krav på tværs<br />
af kommunerne, tager han tingene<br />
som de kommer.<br />
”Nogen gange er det irriterende,<br />
men hvis vi vil lave de<br />
interessante opgaver i landskabet,<br />
så må vi indrette os efter<br />
de betingelser de opstiller, og<br />
hvis en kommune vil have etisk<br />
fremstillet granit fra Kina, så<br />
må vi bare efterleve det og<br />
sørge for at leverandøren skriver<br />
under på at i netop den<br />
uge hvor vores granit bliver<br />
udvundet, der har arbejderne<br />
alt sikkerhedsudstyret på.”<br />
Der er dog flere der mener<br />
at det er helt bagvendt at politikerne<br />
kræver at virksomhederne<br />
ændrer forholdene i de<br />
lande de handler i. Blandt andet<br />
lød en leder fra sidste år i<br />
det ansete tidsskrift The Economist:<br />
”Virksomhedernes opgave<br />
er alene at være virksomheder.<br />
Stopper de med det, taber<br />
vi alle. Virksomheder skal<br />
ikke løse verdens politiske problemer.<br />
Det er regeringers opgave<br />
at regere. Lad dem ikke<br />
sno sig uden om.” ❏<br />
KILDER<br />
www.arbejdsmiljoviden.dk<br />
www.csr.dk<br />
www.csrkompasset.dk<br />
www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />
www.miljonyt.dk<br />
www.socialtansvar.net<br />
www.socialtengagement.dk<br />
www.ugebreveta4.dk<br />
Interview med fagkonsulent i Danske<br />
Anlægsgartnere, Bente Mortensen.<br />
Interview med direktør i P. Malmos A/<br />
S, Per Malmos<br />
Dansk Industri, <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />
(2008): Den ansvarlige virksomhed.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 53
Se konstruktivt på krise og klimapanik<br />
I regn og økonomisk slud skal anlægsgartneren ud. På Danske Anlægsgartneres delegeretmøde<br />
i Aalborg var rådet at arbejde professionelt og fokusere på miljø, markedsføring og klima.<br />
Af Lars Thorsen<br />
Den store sal på Hotel Hvide<br />
Hus i Aalborg lignede lidt<br />
en af Titanics saloner, og vinden<br />
fik de tunge persienner til<br />
at knurre, mens et genstridigt<br />
gennemtræk greb i de klaprende<br />
døre bag deltagerne til<br />
Danske Anlægsgartneres årlige<br />
delegeretmøde. Meget passende<br />
i en tid hvor finansielt<br />
uvejr og klimaændringer er på<br />
alles læber.<br />
Derfor var det også med et<br />
smil på læben af landsformand<br />
Ole Kjærgaard fik sagt at trods<br />
den ‘lille krise’ som faget var<br />
løbet ind i, forventede han stadig<br />
en del af 2009, og han understregede<br />
at vi nu er i en tid<br />
hvor det er vigtigt at man er<br />
omstillingsparat, for ”det at<br />
drive forretning er ikke som<br />
det har været tidligere.”<br />
På trods af krisen er det ikke<br />
sådan at de cirka 270 medlemmer<br />
af Danske Anlægsgartnere<br />
har ligget på den lade side i<br />
2008. Et år som Erhvervsbladet<br />
med vidtløftig patos har kaldt<br />
‘mareridtsåret’. I 2008 omsatte<br />
medlemmerne nemlig for<br />
2.046 millioner kroner. Det var<br />
en del mere end de 1.859 fra<br />
året før og 971 fra 2006.<br />
Alligevel venter Ole Kjærgaard<br />
ikke at anlægsgartnerne<br />
på magisk vis kan flyde oven<br />
på som en badebold og fortsætte<br />
med en stigende omsætning.<br />
”Jeg tror på at der bliver<br />
en fornyet tro på tingene, men<br />
vi skal nok et par år frem i tiden,”<br />
sagde han.<br />
Gode råd fra formanden<br />
Hvis der vitterligt er uvejr i kortene<br />
i den kommende tid, så<br />
havde landsformanden en<br />
række anbefalinger. Bl.a. at<br />
sætte salg og markedsføring<br />
højt på dagsordenen, at smøge<br />
ærmerne op og ikke bruge<br />
energi på at tænke negativt:<br />
”At dvæle ved det negative giver<br />
det mere magt, men jeg<br />
mener dog at anlægsgartnere<br />
generelt har et lyst sind. Og ellers<br />
kan man jo bare lade være<br />
med at læse avis.” Kjærgaard<br />
understregede desuden at<br />
2008 hverken havde budt på<br />
54<br />
medlemsflugt eller flere konkurser,<br />
og at man burde glæde<br />
sig over at de faldende friværdier<br />
også betyder færre uprofessionelle<br />
konkurrenter.<br />
Regnen - en ven i nød<br />
Først og fremmest gælder det<br />
dog om at fokusere på egen<br />
butik, og her kom et af tidens<br />
andre store samtaleemner -<br />
klimaændringerne og de voldsomme<br />
regnskyl - ind i billedet.<br />
Ifølge Danske Boligadvokater<br />
betyder det noget for huspri-<br />
sen om ejendommen er klimasikret.<br />
Derfor var beskeden<br />
klar på delegeretmødet. ”Her<br />
ligger der et forretningsområde<br />
for os. Mere vand er et parameter<br />
som husejerne er nødt<br />
til at forholde sig til omkring<br />
dræn, belægninger, grønne<br />
tage,” sagde Ole Kjærgaard.<br />
Desuden forventer FN’s klimapanel<br />
også flere storme og<br />
mere vind generelt som måske<br />
vil kræve flere beplantninger,<br />
der kan give læ til udeophold<br />
og bygningerne generelt.<br />
For at skaffe flere kunder i<br />
biksen og kroner i kassen til<br />
medlemmerne har Danske Anlægsgartnere<br />
en række andre<br />
initiativer i gang for 2009.<br />
Blandt andet et samarbejde<br />
med COOP Danmark om profilering<br />
af foreningen på Nettorvet.dk.<br />
En ny og langt bedre<br />
hjemmeside som også henvender<br />
sig til forbrugermarkedet.<br />
Større synlighed i pressen<br />
om medlemmernes faglighed<br />
og garantiordning. Flere kurser<br />
og temaaftner om hvordan<br />
Vi er ikke ved at synke, fastslog kaptajnen.<br />
Også kendt som landsformand for Danske Anlægsgartnere Ole Kjærgaard.<br />
De delegerede fik at vide at de skulle klø på og glæde sig over at flere<br />
underlødige konkurrenter ville dreje nøglen om i krisetiderne.<br />
Foto: En liggende Lars Thorsen.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Årets markedsføringspris gik for anden gang til Lars Juncker. Her overrækker<br />
Henrik Hoffmann diplom og spade. For to år siden introducerede<br />
Lars Junckers firma Junckerhaven svømmesøer med en stærkt markedsføring<br />
gennem artikler, messer, foredrag, tv og hjemmeside. I 2008 blev<br />
et af Junckerhavens anlæg kåret af Bolius som vinder af ‘DM i vand i haven’.<br />
Også med bogen ‘Vand i Haven’ fra 2007 har Lars Juncher fastslået<br />
sin position som vandekspert. Foto: En helt solgt Lars Thorsen.<br />
anlægsgartneren bliver en<br />
bedre sælger. Større aktivitet i<br />
driftssektionen i forhold til det<br />
offentlige marked. Samarbejde<br />
med Håndværksrådet med<br />
det formål at få kommunerne<br />
til at betale til tiden.<br />
Fuld fart på udvalgene<br />
I foreningen er der især fuld<br />
fart på miljøudvalget. Det lægger<br />
snart sidste hånd på et enkelt<br />
miljøledelsesværktøj - en<br />
stor skabelon som er certificerbar<br />
og allerede godkendt af<br />
f.eks. DONG Energy. Næste<br />
skridt er at indføre miljøledelse<br />
og grønne regnskaber i virksomhederne.<br />
Desuden arbejder<br />
udvalget med en såkaldt<br />
Code of Conduct der indebærer<br />
at ansvaret for hvordan<br />
bl.a. granit produceres bliver<br />
placeret hos leverandøren, ikke<br />
hos anlægsgartneren.<br />
Anlægsgartnerne skyder på det<br />
hele. Kanonerlauget lader.<br />
Foto: En halvdøv Lars Thorsen.<br />
Det erhvervsfaglige udvalg<br />
kunne fortælle at kun fem sager<br />
var nået frem til ankenævnet,<br />
men for at få de sidste<br />
væk blev det anbefalet at alle<br />
ansatte som arbejder hos kunderne,<br />
får læst fagets normer.<br />
Arbejdsmarkedsudvalget var<br />
stadig glade for at den gamle<br />
køregrænse på 8 kilometer var<br />
blevet hævet til 20 kilometer.<br />
Den grønne driftssektion<br />
bad flere medlemmer om at<br />
melde sig under fanerne, så<br />
sektionen i højere grad kan<br />
påvirke kommunerne. Og fra<br />
markedsføringsudvalget lød<br />
beskeden at det har sjældent<br />
være vigtigere med markedsføring<br />
end netop nu, og der<br />
derfor arbejdes på en landsdækkende<br />
kampagne.<br />
Skal kredsene ophæves?<br />
Et af de store spørgsmål som<br />
dog ikke skabte megen debat,<br />
var forslaget om en ny kredsstruktur<br />
med sammenlægning<br />
af eksisterende kredse. Tre<br />
kredse var for og tre kredse<br />
imod. Derfor er der nedsat en<br />
arbejdsgruppe for at komme<br />
ud af dødvandet. Eventuelle<br />
ændringer kan vedtages ved<br />
næste delegeretmøde i 2010.<br />
Og regnskabet? Det blev „et<br />
pænt og flot positivt resultat i<br />
et år hvor der ellers har været<br />
udfordringer nok,” som økonomichefen<br />
Charlotte Dickow<br />
sagde. Det blev et plus på<br />
314.000 kr. efter skat. Det tilhørende<br />
selskab ProVerte A/S<br />
der bl.a. udgiver <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>,<br />
var 5.000 kr. bedre. ❏<br />
Dansk Træplejeforening afholder<br />
ETW og D.E.T. certificering<br />
Skovskolen den 28. marts 2009.<br />
Tilmelding til Dansk Træplejeforening<br />
eller Skovskolen, Merete Tønder<br />
tlf. 3533 1596 / sl-kursus@life.ku.dk<br />
DM i træklatring 2009<br />
Fælledparken, København 2.-3. maj<br />
Tilmelding til Lars Nørholm på 2611 1150 eller<br />
lars@noerholm.dk.<br />
VÆR OPDATERET<br />
Køb følgende guider hos Dansk Træplejeforening<br />
Beskæring af træer<br />
Arbejde i træer<br />
Plantning af træer<br />
European Treeworker<br />
Træer i byen. Træpleje og økologi<br />
Plantepensumliste til ETW og D.E.T.-certificering<br />
KommunalTrac<br />
Stor stabilitet<br />
Galvaniseret undervogn<br />
Lav indstigning<br />
Høj manøvredygtighed<br />
CombiCut<br />
Servostyring<br />
Hydrostatisk fremdrift<br />
med tommelfingeren<br />
Klipper op til 45 grader<br />
Mange redskaber<br />
Dansk Træplejeforening<br />
dtf@tiscali.dk<br />
www.dansk-traeplejeforening.dk<br />
HØJ EFFEKTIVITET<br />
TOP KOMFORT<br />
TerraTrac<br />
Lille venderadius<br />
Meget lav vægt<br />
Kører op til 45 grader<br />
Stor kapacitet<br />
LÆS MERE PÅ<br />
www.AEBI.dk<br />
Århus 86 109 108. Herning 99 28 29 30. ah@helmstmt.com www.helmstmt.com<br />
Ring og aftal tid for demo!<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 55
Garta åbner ny<br />
sundhedsklinik for<br />
syge planter<br />
Garta har åbnet en ny plantesundhedsklinik.<br />
Klinikken<br />
modtager plantemateriale pr.<br />
post til undersøgelse, men<br />
man kan også sende foto af<br />
planten med e-mail og få en<br />
hurtig diagnose retur. Klinikken<br />
bestyres af plantepatolog<br />
Lene Christensen som de sidste<br />
tre år har drevet Lenes Laboratorium<br />
i Århus og før da var<br />
18 år som konsulent i erhvervsgartnerforeningen.<br />
Klinikken<br />
servicerer produktionsgartnerne,<br />
men har ifølge Lene Christensen<br />
også ambitioner om at<br />
betjene andre jordbrugsfag.<br />
Plantesundhedsklinikken ligger<br />
på Gartas nye adresse på<br />
Lavsensvænget i Odense. Flytningen<br />
fra den gamle adresse<br />
på Holkebjergvej er led i en<br />
stor firmarenovering. I fjor<br />
blev urentable butikker lukket<br />
på <strong>Grønt</strong>torvet i Valby og i<br />
Tilst ved Århus. Varelageret er<br />
reduceret fra 19.000 til 14.000<br />
numre med mål om at nå<br />
9.000. På den ny adresse deler<br />
Garta domicil med gartnergrossisten<br />
GASA-Group. Gartas<br />
andel omfatter 3000 m 2 administration<br />
foruden butik og lager,<br />
et salgskontor i Valby fælles<br />
med GASA-Group og et lager<br />
i Tilst. Også et samarbejde<br />
med Svenska Foder i Skåne er<br />
det blevet til. Garta, der i dag<br />
har 45 medarbejdere, blev født<br />
som Gartnernes Fællesindkøb<br />
for 91 år siden. sh<br />
Garta, Lavsenvænget 1, 5200 Odense<br />
V. Tlf. 3368 505. odeafd@garta.dk.<br />
www.garta.dk.<br />
Sundhedsklinikken kontaktes på tlf.<br />
5155 8055, lec@garta.dk. E-mail-service<br />
koster 300 kr. Kan der ikke gives<br />
svar ud fra billede, må der fremsendes<br />
plantemateriale. Så bliver det dyrere,<br />
selv om man slipper for de 300 kr.<br />
Nye begreber bag<br />
norske NAML<br />
Norske Anleggsgartnere - søsterorganisation<br />
til Danske Anlægsgartnere<br />
- forkortes NAML<br />
og hedder formelt set Norsk<br />
Anleggsgartnermesterlag. Nu<br />
bliver ordene bag forkortelsen<br />
ændret til Norske Anleggsgartnere,<br />
<strong>Miljø</strong>- og Landskabsentreprenører.<br />
Langt navn der<br />
afspejler fagets rækkevidde,<br />
men næppe er det mest praktiske<br />
i pressesammenhæng.<br />
56<br />
SLinger på øvelse med gps og gis<br />
Skov- og landskabsingeniørstuderende tilbyder brugbare opmålinger<br />
På den gamle skovskole i<br />
Nødebo er de kommende<br />
skov- og landskabsingeniører<br />
(SL-inger) så velbevandrede i<br />
deres gis- og gps-udstyr at de<br />
hjælper hele oplandet med<br />
opmåling. Senest har de hjulpet<br />
Skov- og Naturstyrelsens<br />
afdeling i Nordsjælland og er<br />
også i gang med instrumenterne<br />
på Tibirke Kirkegård. Her<br />
tjekker de om landskabsarkitektens<br />
kort nu også passer.<br />
Bagefter vil man til sidst kunne<br />
udregne hvor mange mandskabstimer<br />
plejen vil tage, og<br />
det er noget der er i fokus for<br />
tiden på landets kirkegårde.<br />
Også friluftsfolket har fået<br />
en hjælpende hånd af de studerende<br />
der har målt op til et<br />
publikumskort i skoven ved<br />
Nødebo. Det skal stilles op ved<br />
vandre- og motionsruternes<br />
start. På ruterne har en gruppe<br />
desuden haft som projekt at<br />
angive de forskellige strækningers<br />
hældning lige som<br />
man ser det i Tour de France.<br />
Svenningsens er ny<br />
Kubota-importør<br />
Svenningsens Maskinforretning<br />
med hovedkvarter i Kastrup<br />
er ny skandinavisk agent<br />
for Kubota traktorer, græsklippere<br />
og transportere. Inden<br />
for disse områder er Kubota en<br />
af verdens største producenter.<br />
„Der er ingen tvivl om at vi fik<br />
henvendelsen fordi vi er ét af<br />
de få selskaber der dækker hele<br />
Skandinavien,“ siger indehaver<br />
Niels Svenningsen. Kubota<br />
Foto: Kim Bang Andersen.<br />
Adjunkt på Skov- og Landskab<br />
i Nødebo Lene Fischer har<br />
været en af hovedkræfterne<br />
bag idéen om at åbne dørene<br />
og lade eleverne prøve kræfter<br />
med den virkelige verden.<br />
”Det hele skal ikke ske i edblokalet.<br />
Hovedpointen med<br />
det vi lærer dem er jo at de<br />
skal bruge det til noget, og på<br />
denne måde kan de prøve at<br />
samarbejde om rigtige projekter,”<br />
fortæller Lene Fischer.<br />
Et af hendes hold har hjulpet<br />
en sagsbehandler på det<br />
lokale statsskovdistrikt hvor<br />
der er travlt, mandskabstimerne<br />
få, og der ikke altid er tid til<br />
at blive eksperter i den nyeste<br />
teknologi. Her kan Lenes elever<br />
give en hånd.<br />
”De har hjulpet det lokale<br />
distrikt med ansøgningerne<br />
om arealstøtte og har f.eks.<br />
undersøgt om der er fortidsminder<br />
og højspændingsledninger,<br />
og de oplysninger gav<br />
de til sagsbehandleren. Det er<br />
jo superfedt at de kan komme<br />
blev grundlagt i Japan i 1890.<br />
Hovedkvarteret er i Osaka i Japan<br />
hvor traktorerne er fra.<br />
Meget grej til den grønne sektor<br />
er fra USA hvor Kubota<br />
etablerede sig i 1972. Sven-<br />
GIS. Geografisk Informations<br />
System. IT-værktøj til at samle,<br />
håndtere, visualisere og analysere<br />
geografiske informationer.<br />
Når data kobles til digitale<br />
kort, er det muligt at afdække<br />
geografiske sammenhænge.<br />
Hidtil ukendte mønstre kan<br />
dermed træde klarere frem og<br />
fremme kommunikationen.<br />
GPS. Global Positioning System.<br />
Satellitbaseret positionering<br />
og navigation. Betegnelsen<br />
knytter sig til det nuværende<br />
amerikanske system,<br />
men med flere udbydere på<br />
markedet bliver den kommende<br />
betegnelse GNSS (Global<br />
Navigation Satellite System).<br />
ud og vise hvad de kan,” mener<br />
Lene Fischer der håber at<br />
flere offentlige og private virksomheder<br />
vil få øjnene op for<br />
de studerendes evner.<br />
Hvert år i november til januar<br />
undervises der i dette fag. I<br />
begyndelsen af januar er det<br />
projekttid hvor holdet kan<br />
vælge et emne at fordybe sig i<br />
over to uger. Det er her at der<br />
er brug for et samarbejde med<br />
erhvervslivet.<br />
”Er der brug for at få en<br />
hånd til opmåling med gps,<br />
skal der registreres byinventar<br />
eller måske skal de gamle papirkort<br />
indtegnes på GIS eller<br />
noget helt andet GIS/gps-relateret,<br />
så er vi interesseret. Og<br />
det er vigtigt at sige at det altså<br />
ikke er i konkurrence med<br />
erhvervet vi kommer ud, men i<br />
erhvervets egen interesse at<br />
deres kommende medarbejdere<br />
får en føling med det pulserende<br />
liv, ikke kun den akademiske<br />
side af faget.,” forklarer<br />
Lene Fischer. lt<br />
Orange Kubota-produkter.<br />
ningsens overtager importen<br />
fra Belos der dog beholder importen<br />
af Kubota-motorer,<br />
mens V. Løwener fortsat importerer<br />
Kubotas gravemaskiner<br />
og minilæssere.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Maskinleverandørernes maskinsalg 2004-2008<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Gravemaskiner på bånd 0-5 tons 886 1210 1668 1589 851<br />
Gravemaskiner på bånd > 5 tons 291 453 538 581 339<br />
Gravemaskiner på hjul 46 36 41 59 24<br />
Grave-læssemaskiner 395 411 610 624 292<br />
Gummihjulslæssere 0-5 tons 305 218 493 502 372<br />
Gummihjulslæssere > 5 tons 222 311 371 499 419<br />
Minilæssere 118 122 157 141 98<br />
Teleskoplæssere 302 541 607 599 343<br />
Larvebåndsdozere 21 45 49 61 37<br />
Larvebåndslæssere 31 16 42 33 15<br />
Dumpere 150 247 298 303 195<br />
Tromler 116 174 215 237 139<br />
I alt 2.883 3.784 5.089 5.202 3.124<br />
Maskinsalget endte med at gå helt i sort<br />
Den økonomiske krise har afspejlet<br />
sig i maskinsalget der<br />
fortsat steg i første del af 2008,<br />
men derefter dykkede kraftigt<br />
og endte med et samlet fald<br />
på 40% i forhold til 2007. Fra<br />
5.202 til 3.124 maskiner. Det viser<br />
2008-statistikken fra brancheforeningenMaskinleverandørerne<br />
hvis medlemmer har<br />
det meste af markedet.<br />
„Vi er langt fremme i fødekæden,<br />
og derfor mærker vi<br />
en krise meget hurtigt,“ siger<br />
bestyrelsesmedlem Matthias<br />
Matthiasson, KFD Komatsu.<br />
Salget for 2008 var dog stadig<br />
større end salget i 2004. Efter<br />
foreningens gæt vil salget i<br />
2009 dog falde yderligere til<br />
netop 2004-niveauet, mens<br />
nogle medlemmer venter et<br />
betydeligt større fald.<br />
Faldet fordeler jeg ret jævnt<br />
på alle maskintyper og -størrelser.<br />
Generelt er salget faldet<br />
dog mindst blandt de store<br />
maskiner, især blandt gummihjulslæsserne,<br />
nok bl.a. fordi<br />
de i højere grad udskiftes efter<br />
en langsigtet strategi. sh<br />
KILDER<br />
Masknleverandørerne.<br />
Maskin & Materielmagasinet 2/2009.<br />
Kvaliteten faldt til sidst i byggejaget<br />
Fra 2001 til 2007 faldt omfanget af svigt, fejl, mangler og skader<br />
i dansk byggeri, men i højkonjunkturens sidste hæsblæsende<br />
byggeboom fra 2005 til 2007 gik den positive udvikling<br />
i stå. Det viser rapporten ‘Omfanget af svigt,fejl, mangler<br />
og skader i dansk byggeri’ fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.<br />
Styrelsen har især sine tal fra Byggeriets Evaluerings Center<br />
der indsamler data fra statslige, almene og private byggerier.<br />
Siden 2005 er de ‘alvorlige mangler steget markant’, oplyser<br />
rapporten. Kun i byfornyelsen er der sket et fald. Resten<br />
af byggeriet har oplevet en stigning eller stagnation i antallet<br />
af fejl. Tallene er dog ifølge rapporten behæftet med en<br />
vis usikkerhed. Derfor fortsættes indsamlingen af data.<br />
Siden 2005 har fejlene ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniørens<br />
beregninger kostet samfundet omkring 50 milliarder kroner<br />
til reparationer, tabt arbejdsfortjeneste og dårlig livskvalitet<br />
for beboerne.<br />
„Fejl og mangler koster det danske samfund og virksomheder<br />
mange penge hvert år. Det ved vi som myndighed, det<br />
ved byggebranchen, og det ved den almindelige dansker<br />
som i for stort omfang oplever byggesjusk,“ siger direktør i<br />
Erhvervs- og Byggestyrelsen Finn Lauritzen.<br />
Der har ellers været taget mange initiativer for at forebygge<br />
byggesjusk, bl.a. byggeskadeforsikringen og nøgletalssystemet<br />
til evaluering af entreprenører og rådgivere. I handlingsplanen<br />
mod fejl og mangler fra 2005 søsatte en samlet<br />
byggebranche og Erhvervs- og Byggestyrelsen en række initiativer<br />
der skulle halvere fejl og mangler på tre år. Styrelsen<br />
intensiverede indsatsen i forbindelse med den byggepolitiske<br />
handlingsplan fra 2007. På baggrund af rapporten vil styrelsen<br />
nu igen prøve at samle branchen for at intensivere indsatsen<br />
mod byggesjusk.<br />
Græsblandinger<br />
af høj kvalitet til<br />
grønne arealer<br />
Barenbrug leverer topblandinger til alle typer<br />
anlægsarbejder.<br />
For eksempel blandingen<br />
BAR 41 / Solide<br />
<br />
struktur<br />
<br />
<br />
Dansk repræsentant Barenbrug<br />
www.semenco.dk<br />
Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 57
58<br />
KALENDER<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
MARTS 2009<br />
Fugt i kældervægge. Århus 3/3.<br />
Tåstrup 1/3. TIR.<br />
Tilbudsberegning. Kolding 3-4/3.<br />
DAG.<br />
CO 2 -neutrale bydele. Amager 4-<br />
5/3. DB.<br />
Temamøde om markedsføring<br />
og mersalg. Slagelse 5/3. DAG.<br />
Temadag om græspleje. København<br />
5/3. SL.<br />
BIPS - opdateringskursus. Middelfart<br />
9/3, Ballerup 12/5. BC.<br />
Byggeriets hverdagsjura. Ballerup<br />
9-10/3. BC.<br />
Syn og skøn. Middelfart 9-10/3.<br />
BC.<br />
Landsbyer under pres. 10/3. DB,<br />
Velfærdsministeriet.<br />
Jord-, bundsikring- og stabilgrusarbejder.<br />
Nyborg 11-12/3.<br />
VEU.<br />
Efteruddannelse for kloakmestre.<br />
Århus 12/3. Tåstrup 18/3. TIR.<br />
Kirkegårdskonferencen 2009.<br />
Den bæredygtige kirkegård. Nyborg<br />
17/3. SL.<br />
No-dig-metoder. Århus 17/3, Tåstrup<br />
2473. TIR.<br />
Entrepriseret AB 92. Vejle 17-18/<br />
3. VEU.<br />
Temadag om modregning i løn<br />
og udformning af ansættelsesbevis.<br />
Køge 17/3. Horsens 19/3.<br />
DAG. For medlemmer.<br />
Falcos byrumsinventar<br />
Med nyt datterselskab og 20.000 varenumre<br />
satses der stærkere på det danske marked<br />
Den hollandsk producent af<br />
byrumsinventar Falco er en af<br />
Europas førende. Hidtil har<br />
virksomheden kun haft en lokal<br />
dansk forhandler, men<br />
med etableringen af datterselskabet<br />
Falco A/S satses nu stærkere<br />
på det danske marked<br />
med en bred vifte af produkter<br />
lige fra bænke og borde til<br />
cykelstativer og askebægre.<br />
Med omkring 20.000 vare-<br />
Seminar om borger- og brugerinddragelse.<br />
Nødebo 19/3. SL.<br />
Drænseminar. Ringsted 24/3.<br />
DGK.<br />
Hedepleje. Billum 24-25/3. SL.<br />
ETW-certificering. Nødebo 28/3.<br />
DTF og SL.<br />
Konflikthåndtering for byggeriets<br />
parter. Ballerup 30/3. BC.<br />
Temadag for golfklubber om<br />
græs og natur. Nødebo 28/3. SL.<br />
Tilgængelighedsrevision. Odense<br />
31/3-2/4. Middelfart 28-30/4.<br />
VEU.<br />
APRIL 2009<br />
Liv i bymidten. Studietur til Tyskland<br />
og Holland 1-4/4. DB.<br />
BIPS - grundkursus. Ballerup 20/<br />
4. BC.<br />
Nyt om tilbudsloven. Ballerup<br />
21/4. BC.<br />
Udbudsformer og kontraktstyringsmodeller.<br />
Nyborg 21-22/4.<br />
VEU.<br />
Vejvisning for cyklister, ridende,<br />
vandrere og handicappede.<br />
Vejle 21-22/4. VEU.<br />
Naturpleje og plejeplanlægning.<br />
Ebeltoft 22-23/4 + Nødebo<br />
27-28/5. SL.<br />
Lokal håndtering af regnvand.<br />
Århus 23/4. Tåstrup 30/4. TIR.<br />
Praktisk udbudsret. Ballerup 28/<br />
4. BC.<br />
numre er Falco A/S blandt de<br />
største udbydere inden for byrumsinventar<br />
hvor man i forvejen<br />
især finder Veksø A/S. Programmet<br />
er den klassiske blanding<br />
af klassiske produkter og<br />
nye spændende produkter.<br />
„Jeg er stolt over at være<br />
med til at ruske lidt op i branchen<br />
med både design og kvalitet<br />
der tangerer det bedste vi<br />
kender her i landet,“ siger Ole<br />
MAJ 2009<br />
DM i træklatring. Fælledparken,<br />
København 2-3/5. DTF.<br />
Private fonde og deres rolle i<br />
udviklingen i natur, landskab<br />
og landdistrikter. Jylland 2/5. SL.<br />
<strong>Miljø</strong>vurdering af planer. Korsør<br />
5-6/5. DB.<br />
ABR 89. Middelfart 6/5. BC.<br />
Tilbudsloven. Nyborg 12/5. VEU.<br />
Dimensionering af vejbefæstelser.<br />
Nyborg 26-27/5. VEU.<br />
Kursus i naturformidling. Nødebo<br />
18-20/5. SL.<br />
Verden i Danmark: Change. København<br />
29/5. SL i samarbejde<br />
med DAC og DL.<br />
JUNI 2009<br />
Cykeltrafik. Odense 9/6. VEU.<br />
Åben land-konferencen. 11-12/<br />
6. DB, SL.<br />
Byrum. Fredericia og Vejle 15-16/<br />
6. DB.<br />
DAC Dansk Arkitekturcenter. www.dac.dk. T 3257 1930.<br />
DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />
BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DGK De Grønne Kloakentreprenører. www.dgkloak.dk. hwp@dag.dk.<br />
DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.<br />
DPF Dansk Planteskoleejerforening. www.dk-planteskoler.dk. T 6617 1714.<br />
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />
HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C.<br />
ML Maskinleverandørerne. www.maskinlev.dk. T 3927 0082.<br />
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />
TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />
Lund, daglig leder med kontor<br />
i Vejen. „Ved repræsentation i<br />
flere lande har Falco gennem<br />
årene skabt sig et stabilt navn<br />
og kunnet nyde godt af den<br />
tætte kontakt til kunder og<br />
designere. Det betyder at sortimentet<br />
er et mix mellem de<br />
krav der kan være til specifikke<br />
produkter i landene.“<br />
Et af Falcos specialer er produkter<br />
til cykling, bl.a. cykelparkering<br />
og cykeloverdækning.<br />
De udvikles i tæt kontakt<br />
til Fietsberaat, det hollandske<br />
cyklistforbund. De hollandske<br />
krav er ofte skrappere end de<br />
danske, og det præger produkterne,<br />
forklarer Ole Lund.<br />
ANDRE KURSER<br />
AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud i<br />
det grønne’. www.gront3fpunkt.dk<br />
Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />
Master i landdistriktsudvikling<br />
og landskabsforvaltning. Se<br />
www.landmaster.dk.<br />
UDSTILLINGER<br />
E 09. Vandel 14-16/5 09. Exponator.<br />
www.e09.dk.<br />
Grøn Fagmesse. Brovst 11/6 09.<br />
AMU Nordjylland Sandmosen.<br />
Plantefagmessen. Odense 12/8<br />
09. DPF.<br />
Have & Landskab. Slagelse 26-28/<br />
8 2009. www.HL09.dk. Arr: DAG,<br />
SL, DPF, ML.<br />
MØDER<br />
Havebrugshistorisk Selskab. Generalforsamling<br />
17/3 2009.<br />
Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.<br />
Årsmøde 18-20/5,<br />
Sønderborg.<br />
Produkterne tilpasses dog det<br />
danske marked gennem samarbejde<br />
med både danske designere<br />
og kunder.<br />
Fabrikken i Vriezenveen,<br />
Holland har 35.000 m 2 produktions-<br />
og kontorarealer og har<br />
foruden i Danmark også egne<br />
selskaber i Tyskland og England.<br />
www.falcoas.dk.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Odinsgade som den kunne se ud når den var blevet til en lommepark.<br />
Et ophold i lommeparken<br />
14 nye lommeparker, 3000 nye<br />
træer og et løft af de eksisterende<br />
parkers kvalitet. Det er<br />
målet med Københavns Kommunes<br />
udspil ‘Lommeparker,<br />
træer og andet grønt’. Der er<br />
afsat 14 mio. kr. til initiativet<br />
der skal forløbe i seks år. I april<br />
fremlægges det første projekt<br />
som ventes færdig i efteråret.<br />
En lommepark er en blanding<br />
af et byrum og en park,<br />
typisk ikke større end en halv<br />
fodboldbane. Et fast koncept<br />
findes dog ikke ud over at der<br />
skal arbejdes med nynatur, si-<br />
Som professionel fejemaskine.<br />
ger teknik- og miljøborgmester<br />
Klaus Bondam: „Det kan<br />
både være en vildtvoksende<br />
minipark, en skaterrampe, en<br />
fodboldbane der flyder i havnen<br />
eller noget helt andet.“<br />
Landskabsarkitekt Torben<br />
Schønherr: „Vi bevæger os<br />
rundt i byen i de daglige ærinder<br />
- bo, arbejde, skole, fritid,<br />
alt er bevægelse. Derfor skal<br />
noget stå stille, noget skal ikke<br />
bevæge sig, så der skabes ro<br />
og balance. Og det der står<br />
stille må meget gerne være<br />
grønt, levende.“<br />
Citytrac med kost og grusspreder.<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
SOMMER ‘09<br />
BESTIL DINE SOMMERLØG<br />
2009 NU!<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
WWW.VERVEREXPORT.NL<br />
AGENT THUESEN JENSEN A.S.<br />
JAN IVERSEN +45 23 43 25 45<br />
Hako Citytrac<br />
4200 redskabsbærer<br />
45 hk Yanmar dieselmotor<br />
Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />
Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder<br />
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />
Klimaanlæg kan fravælges<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />
Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab<br />
Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad<br />
Citytrac med klipper, 1500-2500mm.<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 59
60<br />
Kystens klitter kurrer i kulingen<br />
Den fascinerende historie om klitlandskabet i Frede Jensens optik. Fjenden blev til en ven.<br />
Af Lars Thorsen<br />
I<br />
dag vandrer turisterne rundt<br />
og nyder klitlandskabet ved<br />
Vesterhavet og Skagerak, men<br />
den var ikke gået da Christian<br />
III sad på tronen. I 1539 udstedte<br />
han nemlig en forordning<br />
der skulle beskytte klitternes<br />
vegetation og mindske<br />
sandflugt. Blev forordningen<br />
ikke overholdt, kunne synderen<br />
blive straffet med pisk eller<br />
hængning.<br />
Det kan forekomme en anelse<br />
skrapt at piske eller hænge<br />
nogen for at trampe rundt i<br />
beplantningen, men afstraffelsesmetoderne<br />
er et godt billede<br />
på den bitre kamp som er<br />
foregået i århundreder mellem<br />
mennesket og det fygende<br />
sand. En kamp som er endt lykkeligt,<br />
sådan som skovrider<br />
Frede Jensen skriver i By- og<br />
Landskabsstyrelsens bog ‘Sandflugt<br />
og klitfredning’. Den<br />
gamle fjende er blev til en ven.<br />
Natur- og landskabsværdierne<br />
gør klitterne til en vigtig del af<br />
Danmarks natur.<br />
Lille istids følgesvend<br />
Sandflugt er i dag ikke længere<br />
en national trussel, men rullende<br />
klitter og flyvesand<br />
lagde især fra 1500-tallet til<br />
1800-tallet hele byer øde. Det<br />
var der to grunde til.<br />
For det første samlede klitboerne<br />
vækster og tørv, mens<br />
deres får, kreaturer og heste<br />
udøvede et højt græsningstryk<br />
og ødelagde vegetationen<br />
med deres hove og klove. Netop<br />
vegetationen er den vigtigste<br />
forudsætning for en stabil<br />
klit uden sandflugt.<br />
For det andet oplevede hele<br />
Nordeuropa samtidig den såkaldte<br />
‘lille istid’. Ud over lavere<br />
temperaturer og en kortere<br />
vækstsæson betød det også<br />
hyppigere og kraftigere<br />
blæst der udtørrede sandet og<br />
sendte det mod øst. Ind over<br />
landsbyer og agerjorder.<br />
Få steder fik sandflugten<br />
mere katastrofale følger end<br />
på Jyllands nordligste spids.<br />
Skagen By var i 1500-tallet en<br />
anseelig købstad med sine<br />
2000-3000 indbyggere, men da<br />
sandflugten for alvor fik fat,<br />
blev de driftige nordjyders<br />
land forvandlet til en ørken<br />
hvor intet kunne gro.<br />
Desuden føg klitterne væk<br />
og blotlagde den lange tange<br />
for havets rasen, og fra oktober<br />
1592 til december 1593<br />
blev Skagen By oversvømmet<br />
af stormfloder ikke færre end<br />
fire gange. De følgende år<br />
sygnede byen hen mens gårde<br />
og hele landsbyer i nærheden<br />
blev nedlagt. Det stoppede<br />
dog ikke de vandrende klitter,<br />
og i 1600-tallet forsvandt Råbjerg<br />
by fuldstændigt under<br />
det nådesløse sand. I 1817 opgjorde<br />
rentekammeret at<br />
På grund af mange års målrettet indsats er sandflugt<br />
ikke længere et nationalt problem. Helt tandløs er det<br />
fygende sand dog ikke endnu, og enkelte sommerhuse<br />
som dette ved Bjerregård må helt opgives på grund af<br />
sandflugt. Foto: Sven Wodschow.<br />
112.000 hektar land var ødelagt<br />
af sandflugten i Jylland.<br />
Den begravede by<br />
Sandflugten skabte mest ravage<br />
i Jylland, men også sjællænderne<br />
havde deres hyr med<br />
den, og ingen mere end beboerne<br />
i det område der i dag<br />
hedder Tisvilde Hegn. Det begyndte<br />
stille i 1555 hvor præsten<br />
i Tibirke fik ødelagt sine<br />
marker af fygende sand. I løbet<br />
af de næste 150 år voksede<br />
problemet rent bogstaveligt<br />
over hovedet på nordsjællænderne.<br />
Mægtige miler på op til 30<br />
meters højde rullede hen over<br />
landskabet. Tibirke Kirke trekvart<br />
blev dækket af sand, Bydinge<br />
Å fyldtes med sand og<br />
landsbyen Torup forsvandt under<br />
jordens overflade. De begravede<br />
rester af byen blev<br />
først gravet frem over 200 år<br />
senere i 1966, hvor husene som<br />
et andet Pompeji stadig lå under<br />
op til to meter sand. Inden<br />
det gik så galt, forsøgte bønderne<br />
uden held at stoppe sandet<br />
med bl.a. risgærder, og<br />
mange forlod hus og hjem i<br />
starten af 1720’erne, mens sandet<br />
dækkede alt på sin vej<br />
mod Tibirke og Tisvilde .<br />
Sandflugtens bekæmper<br />
Det var her, i Tisvilde Hegn, at<br />
den første effektive indsats<br />
imod sandflugten blev sat ind.<br />
I 1724 blev forstmanden Johan<br />
Ulrich Røhl hidkaldt for at<br />
overtage dæmpningsarbejdet.<br />
Han blev siden kaldt ‘Sandflugtens<br />
bekæmper’. Den ihærdige<br />
men hårdhændede tysker fik<br />
også gjort sig uvenner med<br />
næsten alle på egnen. Så selv<br />
om det lykkedes at standse<br />
sandflugten på ti år, blev han i<br />
i sidste ende opsagt.<br />
Arbejdet blev udført med<br />
hjælp fra bl.a. 100 soldater og<br />
15 vogne fra Københavns Garnison<br />
og tvungent arbejde fra<br />
lokale bønner. De fik sat gærder<br />
op og gravet grøfter for at<br />
fange flyvesandet og holde<br />
dyr ude. Grøfterne blev sikret<br />
med græstørv. Johan Ulrich<br />
Røhl sørgede også for at plante<br />
bl.a. hjelme og marehalm.<br />
Den 23. april 1736 kunne kongen<br />
erklære at katastrofen var<br />
standset. Skagen der var blevet<br />
ramt først og hårdest, blev<br />
også det sidste sted, som fik<br />
standset sandets ukontrollerede<br />
fremfærd. Det skete dog<br />
først sidst i 1800-tallet.<br />
Forordningen af 1792<br />
At byer ikke længere bliver begravet<br />
under sand, skyldes<br />
mange års målrettet arbejde.<br />
Den 19. september 1792 så<br />
den første generelle lov om<br />
sandflugtsbekæmpelse dagens<br />
lys. Det skete da Christian 7.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
udstedte sin ‘Forordning, angaaende<br />
Sandflugtens Dæmpning<br />
i Danmark’. Kongen var<br />
bevidst om sandets hærgen<br />
tidligere i århundredet, og<br />
med den ny forordning tog<br />
han truslen alvorligt.<br />
Nu blev lokalbefolkningen<br />
tvangsudskrevet til at hjælpe<br />
med at dæmpe sandflugt, og<br />
de sogne som ikke havde klitter,<br />
skulle drage til de tilgrænsende<br />
sogne og give en hånd<br />
med. Arealer blev fredet imod<br />
kreaturgræsning, og især hjelmeplantningen<br />
virkede godt.<br />
Sandflugtens fjende<br />
Den dag i dag er hjelme stadig<br />
et af de vigtigste våben i kampen<br />
mod sandflugt. Som Frede<br />
Jensen skriver: ”Hjelme findes<br />
overalt i de danske klitter, og<br />
planten er veltilpasset de ørkenagtige<br />
forhold i klitterne.<br />
Bladene er sammenrullede og<br />
vækstdækkede, så fordampningen<br />
er minimal, og rødderne<br />
kan nå mange meter ned i<br />
sandet så den også kan hente<br />
vand i tørre perioder.” Faktisk<br />
trives hjelmen bedst i områder<br />
med en vis sandfygning.<br />
Hjelmeplanter kan ikke købes<br />
i planteskoler, men tages i<br />
læsiden af klitten hvor vegetationen<br />
er tæt og kraftig. Planterne<br />
‘stikkes’ med en skarp<br />
skovl der overskærer dem i 10-<br />
20 cm dybde, idet mindst et<br />
knæ med kraftige siderødder i<br />
god vækst skal med op. Bagefter<br />
‘rykkes’ planterne. Det betyder<br />
at eventuelle rødder under<br />
rodvæksten fra det første<br />
knæ skæres af. Planterne sættes<br />
oftest i lokker bestående af<br />
SANDFLUGTSBEKÆMPELSENS 5 METODER<br />
■ Hjelmeplantning er den mest<br />
naturnære metode til dæmpning af<br />
sandflugt i klitterne.<br />
■ En anden metode<br />
ses på billedet hvor en<br />
overhængende klitkant<br />
nedskæres. Det<br />
giver en rundere klitkant<br />
og lader vinden<br />
passere uden for megen<br />
erosion.<br />
Råbjerg Mile syd for Skagen er med sine omkring 4 mio. m 3 sand Danmarks største vandreklit. Den bevæger<br />
sig mod øst med en gennemsnitsfart på 15 meter om året. En fredningssag, der begyndte tilbage i 1994 fordi<br />
private lodsejere forsøgte at forhindre sandets fremmarch, endte i januar 2008 med at hele området blev<br />
fredet. Det vil tage milen 50 til 70 år at vandre ud af det fredede område. Foto: Sven Wodschow.<br />
■ Afsavede fyrretoppe bruges<br />
til at opbygge klitter og<br />
for at styrke forklitten mod<br />
strandbredden. De bedste<br />
toppe er fra almindelig<br />
bjergfyr eller fransk bjergfyr.<br />
De nedgraves i 30-40 cm<br />
dybde i rækker vinkelret på<br />
vindretningen.<br />
■ Hø og halm kan bruges<br />
til at dæmpe klitbrud i den<br />
grå klit. Materialet lægges<br />
i 5-10 cm tykkelse.<br />
Eventuelle huller og<br />
toppe udjævnes så<br />
vinden kan glide af.<br />
2-4 planter, men kan også under<br />
mere beskyttede forhold<br />
sættes enkeltvis med 10-16<br />
plantninger pr. m 2 .<br />
Klitterne sprang i skov<br />
Omkring midten af 1800-tallet<br />
begyndte klitplantagerne for<br />
alvor at rejse sig for at bremse<br />
sandet, og noget der kan minde<br />
om et tæppe af bjergfyr<br />
bredte sig ud over klitterne.<br />
Det skyldtes bl.a. at der fra<br />
1853 blev ydet fast statstilskud<br />
til skovplantning i de jyske klitområder.<br />
Med tiden blev bjergfyrren<br />
på de bedre jorde udskiftet<br />
■ Vedligeholdelse af<br />
stier er yderst vigtigt for<br />
at forhindre unødig<br />
færsel i klitterne. Frøplanter<br />
kan nemlig ikke<br />
klare intensiv færdsel<br />
som det eksempelvis<br />
sker for tiden på Råbjerg<br />
Mile. Den manglende<br />
vegetation skaber<br />
yderligere sandflugt.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 61
med mere produktive arter,<br />
primært sitkagran, men douglasgran,<br />
ædelgran, skovfyr,<br />
grandis og lærk. Løvtræer blev<br />
også plantet af hensyn til publikum<br />
og for at mindske risikoen<br />
for ødelæggende skovbrande<br />
i de let antændelige<br />
nåletræer. Det var dog ikke<br />
alle der var lige begejstrede<br />
for skovrejsningen, og selv om<br />
sandflugten drev folk fra hus<br />
og hjem, var mange af den<br />
holdning at den vilde klit udgjorde<br />
en storslået natur og<br />
var værd at bevare. Det gjaldt<br />
bl.a. digteren Jeppe Aakjær<br />
der absolut ikke ville have klitterne<br />
forvandlet til ‘kummerlige<br />
plantager’.<br />
Den holdning førte til at staten<br />
i år 1900 købte arealet<br />
med Studeli Mile som dengang<br />
var landets største aktive vandremile.<br />
Det køb nyder den<br />
nærliggende Råbjerg Mile<br />
godt af i dag. I januar 2008<br />
slog myndighederne, denne<br />
gang Naturfredningsnævnet,<br />
igen til på vandreklitternes<br />
vegne. Det skete med fredningen<br />
af det område som Råbjerg<br />
Mile vil vandre gennem<br />
de næste 50-70 år.<br />
Klitterne blev venner<br />
Fra at have været en national<br />
fjende er klitlandskabet kom-<br />
62<br />
Yderst kreativ brug af<br />
affald på Vestkysten.<br />
Foto: Sven Wodschow.<br />
met i krithuset. Staten bruger<br />
7,5 millioner kr. om året på udbedring<br />
af skader på landets<br />
klitter, og omkring 250.000<br />
mennesker besøger hvert år<br />
Råbjerg Mile eller kører forbi<br />
‘den tilsandede kirke’, Sct.<br />
Laurentii Kirke der tabte slaget<br />
imod sandet i 1795. Kun kirketårnet<br />
er i dag bevaret, mens<br />
fundamenterne af resten af<br />
kirken ligger under sandet.<br />
Ifølge Frede Jensen udgør<br />
det danske klitareal en tredjedel<br />
af det nordvesteuropæiske<br />
atlantiske klitareal og besidder<br />
en høj grad af autenticitet der<br />
endda kan forbedres. Naturog<br />
landskabsværdierne - herunder<br />
værdien som biologisk<br />
habitat og potentialet som turistattraktion<br />
- gør de omstridte<br />
sandbunker til en vigtig<br />
del af Danmarks natur.<br />
Alt er dog ikke fryd og gammen.<br />
En ny fjende har meldt<br />
sig nu hvor striden mellem<br />
sand og mand er kølet ned.<br />
Det er de invasive plantearter<br />
der truer klittens karakterarter.<br />
Især Rosa Rugosa, rynket rose,<br />
er et problem. Frede Jensen<br />
nævner også mossen Campylopus<br />
introflexus (stjerne bredribbe)<br />
der blev fundet første<br />
gang i Danmark i 1968. Den<br />
spreder sig effektivt ved sporer<br />
og vegetative dele og kan true<br />
biodiversiteten ved at udkonkurrere<br />
andre mosser, laver og<br />
planter, bl.a. almindelig lyng,<br />
Calluna vulgaris.<br />
Den glubske kyst<br />
De invasive arter truer dog ikke<br />
de lokales hjem og levebrød.<br />
Her er de rullende bølger<br />
anderledes barske. Hvert<br />
år forsvinder tre meter af kysten<br />
hvert år ved Skallingen på<br />
vestkysten. Alene her forsvinder<br />
omkring 600.000 m 3 sand<br />
om året ud i havet.<br />
Efter i århundreder at have<br />
kæmpet imod sandet der væltede<br />
ind over dem, er det nu<br />
det forsvindende sand der bekymrer<br />
vestkystens lodsejere.<br />
For det første får de ingen erstatning<br />
fra staten hvis deres<br />
hus forsvinder i bølgerne. For<br />
det andet får de som regel afslag<br />
når de spørger om lov til<br />
at opføre bastante kystsikringsanlæg.<br />
Den kombination er<br />
nok til at give selv den mest<br />
sindige jyde sved på panden,<br />
selv om Frede Jensen anslår at<br />
kun omkring fem huse er gået<br />
tabt i løbet af de sidste 20 år.<br />
I sommerhusområdet Harrerenden<br />
nord for Lønstrup By<br />
har grundejerne næsten af<br />
egen lomme fået udlagt store<br />
granitblokke i vandkanten.<br />
Det har ændret klitkysten til<br />
en stenkyst. ”Herved ser det<br />
foreløbigt ud til at man har<br />
standset kystens tilbagetrækning<br />
og tab af huse, men man<br />
har samtidig mistet sin oprindelige<br />
sandstrand til fordel for<br />
en strand der mere ligner en<br />
skandinavisk fjeldkyst,” skriver<br />
Frede Jensen. Det oprindelige<br />
klitlandskab er under voldsomt<br />
pres fra invasive arter, et sultent<br />
hav og menneskelige fiksfakserier.<br />
Mens Råbjerg Mile har fået<br />
fripas til at vandre, er sandflugten<br />
andre steder begyndt<br />
at røre på sig igen. I 2004 startede<br />
en voldsom sandflugt ved<br />
Rubjerg Knude Fyr. Fra oktober<br />
2006 til 2007 skønnes det<br />
at 240 m 3 sand er flyttet i minuttet.<br />
Derfor fastslår Frede<br />
Jensen at hvis man lader naturen<br />
opføre sig som den lyster<br />
ved Rubjerg, vil det skabe et<br />
naturområde i europæisk<br />
superklasse, men også forårsage<br />
store gener for de standhaftige<br />
sjæle der har besluttet<br />
sig for at bo i det smukke, forblæste<br />
område. ❏<br />
KILDER<br />
Frede Jensen (2008): Sandflugt og klitfredning.<br />
Skov & Naturstyrelsen.<br />
Skov & Naturstyrelsens pjecer: Tisvilde<br />
hegn og Råbjerg Mile.<br />
Wikipedia om sandflugt.<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Smal Same-traktor<br />
i kraftig udførelse<br />
Italienske Same Fruteto er dukket<br />
op i serie smalle traktorer i<br />
klassen 55-96 hk. Den er ellers<br />
bygget som en solid landbrugstraktor.<br />
Den har ikke hydrostatisk<br />
transmission, men<br />
en ny vario-transmission så<br />
man f.eks. kan forvælge kørehastighed<br />
og bruge gaspedalen<br />
som kørepedal - eller vælge<br />
et pto-omdrejningstal og<br />
lade farten tilpasse sig. Import:<br />
Scan-Agro. www.scanagro.dk.<br />
Det kraftige sug får<br />
hestepærene med<br />
En lille fejesugemaskine der<br />
også kan tage hestepærer. Det<br />
efterspurgte en kunde, og H.A.<br />
Fog har nu en fejesugemaskine<br />
med et kraftigt sug der ikke<br />
blot tager hestepærer, men alt<br />
skidt - tungt, vådt eller tørt.<br />
Beholderen er 120 liter. Senere<br />
følger en større på 145 liter.<br />
Maskinen kan monteres på de<br />
fleste minilæssere og redskabsbærere.<br />
www.hafog.dk.<br />
Laster 1,5 tons og<br />
er kun 130 cm bred<br />
Thwaites har præsenteret en<br />
ny lille anlægsgartnervenlig<br />
dumper i sin Powerswivel-serie.<br />
Den laster 1,5 tons, men er<br />
samtidig smidig med sit drejelige<br />
tip og sin begrænsede 130<br />
cm bredde. Med sine1300 kg<br />
kan den transporteres på lad<br />
og trailer. Som Thwaites større<br />
dumpere har den firhjulstræk,<br />
knækstyring og hydrostatisk<br />
transmission. Import: Erenfred<br />
Pedersen A/S, www.ep.dk.<br />
Knækstyret<br />
råjordskompaktor<br />
Råjordskompaktorer er normalt<br />
skridstyrede, men Rammax<br />
har nu en knækstyret model<br />
RX 1510 CI hvor forvogn<br />
og bagvogn uafhængigt af<br />
hinanden følger terrænet. Det<br />
gør komprimeringen mere homogen.<br />
Maskinen vejer 1530<br />
kg, har 85 eller 63 cm tromlebredde<br />
og kan fjernbetjenes<br />
pr. kabel eller trådløst. Import:<br />
Stemas, www.jmm-group.com.<br />
FORHANDLER<br />
GUMMIBÆLTER AF<br />
HØJ KVALITET TIL<br />
MINI GRAVEMASKINER<br />
OG ANLÆGSUDSTYR<br />
Danske Anlægsgartnere inviterer til kursus i<br />
TILBUDSBEREGNING<br />
3.-4. marts 2009 i Kolding - især for medlemmer.<br />
Kurset tager udgangspunkt i Henrik Ward Poulsens artikelsamling<br />
‘Et godt tilbud’ der kan hentes på www.grontmiljo.dk > særtryk.<br />
Tilmelding omgående til amp@dag.dk eller 3386 0861.<br />
Villaejere tager klimaforandringer roligt<br />
Langt de fleste, nemlig 87%,<br />
af de danske husejere mener<br />
ikke at de har brug for at forbedre<br />
deres bolig for at imødegå<br />
klimaforandringer. Det<br />
viser en nylig undersøgelse fra<br />
Idényts internetbaserede villapanel<br />
med 16.000 husejere.<br />
Tallet skal ses i lyset af de senere<br />
års tiltagende problemer<br />
med oversvømmede kældre,<br />
kloakvand i stuerne, stormskader<br />
og advarsler om mere af<br />
samme skuffe. Det burde gøre<br />
større indtryk, mener Ole Bøssing<br />
Christensen, Danmarks<br />
Meteorologiske Institut: ”De<br />
voldsomme oversvømmelser<br />
og vandskader vi eksempelvis<br />
oplevede efter skybruddet i<br />
juli 2007, er kun en forsmag på<br />
de problemer vi står over for i<br />
fremtiden. Ikke mindst i de<br />
RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />
Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />
Leveringsdygtig i hele Danmark<br />
Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />
3650 Ølstykke<br />
Tlf. 43 76 02 06<br />
info@aspendenmark.dk<br />
lavtliggende dele af landet vil<br />
oversvømmelser og andre former<br />
for klimaafledte skader<br />
blive af mere hyppig karakter<br />
end i dag,” siger han.<br />
Jørgen Nielsen, seniorforsker<br />
ved Statens Byggeforskningsinstitut<br />
tolker resultatet sådan<br />
at en hel del husejere er i tvivl<br />
om hvad de konkret skal gøre -<br />
eller om de overhovedet skal<br />
gøre noget. „Så det er i hvert<br />
fald nok vigtigt at der kommer<br />
noget information på det her<br />
område,” siger han.<br />
Selv om villaejerne ikke selv<br />
mener de bør gøre noget, så er<br />
de mere kritiske når det gælder<br />
den kommunale indsats.<br />
45% mener ikke at deres kommune<br />
gør nok for at forberede<br />
kloakkerne på de stigende<br />
regnmængder.<br />
Tool-Trac<br />
- er maskinen du hurtigt<br />
forvandler fra redskabsbærer<br />
til minilæsser...<br />
Fabriksvej 13 • 6980 Tim • 97 33 03 60<br />
Nærmeste forhandler henvises på 23 20 68 31<br />
www.timan.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 63
Byrummets hvide betonklipper<br />
Streetpladsen er den døbt i<br />
folkemunde. Det 1700 m 2 store<br />
byrum består af tre dele: en<br />
plads med chaussésten og udeservering,<br />
en forsænket mørk<br />
boldbane i asfalt og et hvidt<br />
klippelandskab af beton til at<br />
klatre, skate eller cykle på. Den<br />
ny plads foran Kulturhuset Indre<br />
By i Københavns Nansensgade-kvarter<br />
kan også også<br />
byde på petanquebane, klatrevæg<br />
og klatreskulptur.<br />
Boldbane og klipper danner<br />
et sort-hvidt udtryk der får<br />
modspil af træer med løv,<br />
blomster eller bær i stærke farver<br />
på forskellige årstider. Op<br />
mod kulturhuset er der fire<br />
tempeltræer der har et stærkt<br />
gult efterårsløv. Ved klipperne<br />
er to slags japanske kirsebærtræer<br />
der blomstrer om sommeren.<br />
Over petenquebanen<br />
skygger en platan.<br />
Samspillet mellem den moderne<br />
gadekultur og den klassiske<br />
havearkitektur har vakt<br />
opmærksomhed. „Med denne<br />
plads har København fået et af<br />
sine allerbedste byrum. Det er<br />
64<br />
et usædvanligt helstøbt, bysmukt<br />
og menneskekærligt<br />
sted vi i denne hårdt prøvede<br />
by har fået,“ anfører Foreningen<br />
til Hovedstadens Forskønnelse<br />
der har givet holdet bag<br />
pladsen en initiativpris. De hvide<br />
klipper har også udløst en<br />
nominering til Bæredygtig Beton-prisen.<br />
Klipperne er støbt<br />
på stedet omkring et stålskelet<br />
og bagefter håndglittet.<br />
Arbejdet med pladsen startede<br />
på lokalt initiativ for fem<br />
år siden. Udformningen af<br />
pladsen er sket i tæt samarbejde<br />
mellem Morgen Arkitekter<br />
og landskabsarkitekterne 1:1<br />
Landskab med Eduard Troelsgaard<br />
som ingeniør og NCC<br />
som entreprenør. Projektet er<br />
støttet af Lokale- og Anlægsfonden,<br />
DONG og en række<br />
puljer fra Københavns Kommune.<br />
Byrummet blev indviet i<br />
oktober. sh<br />
stubfræsere<br />
Dansk maskine til professionelt brug<br />
ST 20 B Helt unik håndbetjent (walk behind)<br />
stubfræser opbygget på drejekrans.<br />
KILDER<br />
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.<br />
Pressemeddelelse 11.12.2008.<br />
Marie Leth Rasmussen (2009): Poesi<br />
og streetlife. Landskab 1/09. Den mørke boldbane og de hvide ‘klipper’ danner en stærk kontrast.<br />
Drejekrans: Ved stubfræsning<br />
bremses begge hjul,<br />
blokeringen af drejekransen<br />
frigøres og operatøren<br />
svinger stubfræseren let og<br />
ubesværet i drejekransen.<br />
Enkelthjulsbremse:<br />
Håndbremsen kan betjenes<br />
enkeltvis til blokering af et<br />
eller begge hjul samtidig,<br />
denne funktion er guld værd<br />
når stubfræseren skal flyttes<br />
lidt frem under stubfræsning<br />
når kantsten eller trappetrin<br />
skal passeres på vej hen til<br />
arbejdsstedet.<br />
ST 20 H<br />
ST 65 D<br />
ST 27 T<br />
& Schmidt ApS<br />
Tørring Tlf. 7580 5558 E-mail: mail@fsi.dk www.fsi.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
Ny pæresort der<br />
kun bliver to meter<br />
Med ‘Dvalin’, der kun bliver<br />
omkring to meter høj, har Frode<br />
Jensens Planteskole introduceret<br />
en ny pæresort til små<br />
haver, krukker og terrasser.<br />
Den anføres som meget svagtvoksende<br />
med en fin, tæt opret<br />
krone. Løvet er gyldent i<br />
udspring og bliver derefter<br />
mørkegrønt. Fra midt i oktober<br />
kan man høste middelstore,<br />
grøngule pærer. Sorten anføres<br />
som fuldt hårdfør. Tlf.<br />
8694 8875.<br />
VANDFUGLENE ELSKER KOGET<br />
Fuglelivet på Margrethe Kog i Vadehavet har<br />
retableret sig fint siden koget blev inddiget i<br />
1982, og det gamle forland med sine marine<br />
strandenge forsvandt. Ja, der er faktisk mange<br />
flere rastende vandfugle end før. En 246 ha<br />
stor saltvandsvandssø, som blev anlagt bag diget<br />
som en miljøkompensation, har bidraget<br />
til det gode resultat, men årsagen er også var-<br />
EU har vedtaget nye pesticidregler<br />
Europaparlamentet har den<br />
13. januar vedtaget forordningen<br />
om godkendelse og markedsføring<br />
af pesticider og et<br />
direktiv om bæredygtig anvendelse<br />
af pesticider. Herefter<br />
skal også rådet vedtage reglerne,<br />
men det anses for at være<br />
en formalitet. Forordningen<br />
og direktivet ventes at træde i<br />
kraft i anden halvdel af 2010.<br />
Den kommende forordning indebærer<br />
bl.a. at EU deles i tre<br />
zoner med Danmark i den<br />
nordlige. Landene skal som<br />
udgangspunkt godkende pe-<br />
Metoder til at måle frosthårdførheden<br />
Hvor gode planter er til at tåle<br />
frost er en central egenskab<br />
når deres kvalitet skal bedømmes,<br />
ikke mindst i forbindelse<br />
med import og eksport. Men<br />
hvordan måler man frosthårdførheden?<br />
En oversigt er udarbejdet<br />
af Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet som en del<br />
af projektet ‘Udvikling af testmodeller<br />
for klimatilpasning<br />
hos planteskoleplanter’.<br />
Naturmetoden er at udplante<br />
i forskellige områder og<br />
jævnlig registrere overlevelse<br />
og skader. Den er meget tidskrævende<br />
og afhænger af klimaet<br />
i testperioden. Laboratoriet<br />
kan byde på hurtigere metoder<br />
lige fra de simple til de<br />
avancerede. Der er direkte metoder<br />
hvor hele planten - eller<br />
sticider der er godkendt i et<br />
andet land i zonen. En række<br />
miljøfarlige aktivstoffer vil ikke<br />
få fornyet deres godkendelse<br />
næste gang de skal revurderes.<br />
Principperne om off-label-godkendelse<br />
fortsætter. Direktivet<br />
vil kræve at landene skal lave<br />
pesticidhandlingsplaner og stiller<br />
krav om at uddanne sprøjtefører<br />
og distributører, at<br />
man skal føre sprøjtejournal,<br />
kontrollere udstyret periodisk<br />
mv. Det er regler vi i forvejen<br />
har i Danmark undtaget kravet<br />
om kontrol af sprøjteudstyret.<br />
dele af den - fryses ned hvorefter<br />
skaderne måles. Og indirekte<br />
metoder hvor man måler<br />
fysiologiske, biokemiske eller<br />
molekylære parametre.<br />
Nogle metoder bruges rutinemæssigt.<br />
Andre er under udvikling<br />
og kan måske afløse de<br />
traditionelle metoder fordi de<br />
er bedre og billigere. Hvilke<br />
der har størst potentiale er<br />
uvist, men de direkte metoder<br />
der kaldes termiske, roses for<br />
deres hastighed. Her måler<br />
man ikke frostskaderne, men<br />
den temperatur hvor plantevævet<br />
fryser og den tilhørende<br />
energiudvikling. sh<br />
KILDER<br />
Majken Pagter, Martin Jensen (2009):<br />
Måling af frosthårdførhed. Gartnertidende<br />
3/2009.<br />
www.dk-planteskoler.dk.<br />
mere vejr og at nyt forland er under dannelse<br />
foran diget. Det fremgår alt sammen af en<br />
overvågning fra 1984 til 2007 der afrapporters<br />
i ‘Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på<br />
forlandet vest for Tøndermarsken 1984-2007’<br />
fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser. Overvågningen<br />
af hele området viser at 25 arter af vandfugle<br />
er steget i antal siden 1984. Ikke mindst<br />
gæs og vadefugle. Deres antal er henholdvis<br />
fem og seks gange større end ventet.<br />
Velux ovenlyspult<br />
midt i græstaget<br />
Velux har udviklet sit ovenlyskoncept<br />
med en såkaldt ovenlyspult<br />
der løfter vinduet lidt<br />
op. Det betyder at ovenlys kan<br />
kombineres med en tagbevoksning<br />
af f.eks. græs. Ovenlyspulten<br />
kan også bruges til<br />
de ovenlys der er beregnet til<br />
flade eller næsten flade tage.<br />
F.eks. sommerhustage med<br />
græs. www.velux.dk.<br />
Vi leverer planter af<br />
høj kvalitet til alle typer<br />
park- og haveanlæg.<br />
Stor egen produktion<br />
af bl.a. allétræer,<br />
hæk- og læplanter.<br />
HedeDanmarks Planteskole:<br />
Planteskolen Brøndlundgård<br />
Brøndlundvej 2<br />
Gabøl<br />
6500 Vojens<br />
Telefon 74 87 16 00<br />
Telefax 74 87 15 43<br />
plant@hededanmark.dk<br />
www.hededanmarksplanteskole.dk<br />
Planteskolen Lillemark<br />
Lillemarksgyden 10<br />
Ålsbo<br />
5560 Aarup<br />
Telefon 64 49 12 00<br />
Telefax 64 49 22 60<br />
plant@hededanmark.dk<br />
www.hededanmarksplanteskole.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 65
Ny kvantitativ arealnorm for friarealer<br />
Kvantitative normer for friarealers<br />
størrelse havde sin storhedstid<br />
for over 30 år siden. I<br />
dag findes de end ikke i bygningsreglementet.<br />
Nu har Københavns<br />
Kommune imidlertid<br />
vedtaget noget der ligner en<br />
kvantitativ norm: De grønne<br />
områder i kommunen skal i<br />
fremtiden fylde mindst lige så<br />
mange kvadratmeter som de<br />
gjorde 1. januar 2008. Derfor<br />
skal man nu hvert år opgøre<br />
mængden af grønne områder,<br />
og hvis noget bebygges, skal<br />
der etableres grønne områder<br />
et andet sted i kommunen.<br />
Forslaget var stillet af de bor-<br />
66<br />
gerlige partier, mens socialdemokraterne<br />
gik med uden begejstring.<br />
„Den blomst er ikke<br />
groet i vores have. Vi synes det<br />
er langt vigtigere af kvalitetsudvikle<br />
de grønne områder<br />
end blot at kigge på kvantiteten,“<br />
siger politisk ordfører<br />
Anne Vang til Politiken<br />
(31.1.09). Hun afviser samtidig<br />
at vedtagelsen stopper planerne<br />
om at bygge boliger i to<br />
grønne områder, Valby Idrætspark<br />
og Kløvermarken. „De to<br />
steder er eksempler på at man<br />
udvikle et grønt område markant<br />
ved at sælge et lille stykke<br />
af det fra,“ siger hun.<br />
Åbent hus<br />
Sengeløsevej 4, 2630 Taastrup<br />
20. marts 2009<br />
Kl. 14.00 – 17.00<br />
Vi søger nye medarbejdere…<br />
Vi har stor tilgang af opgaver i Storkøbenhavn og omegn inden for det<br />
grønne område, og søger derfor flere dygtige medarbejdere med erfaring<br />
indenfor Nyanlæg – Kloak – Pleje og Vedligehold.<br />
Vi kan tilbyde, et fagligt og personligt udfordrende arbejde, et kollegialt fællesskab<br />
og et godt, fagligt netværk. Kom og hør om job i HedeDanmark.<br />
Program:<br />
<br />
<br />
<br />
Driftscenter Taastrup<br />
Sengeløsevej 4<br />
2630 Taastrup<br />
Laserskanner og totalstation<br />
Under sloganet ‘Registrer virkeligheden - koordiner<br />
din verden’ har Topcon præsenteret sin<br />
GLS-1000 laser til indskanning af 3D måledata.<br />
Den kan måle op til 330 meter med en præcision<br />
på 4 mm og op til 3000 punkter i sekundet.<br />
Laserskanneren kan betjenes uden ekstern<br />
computer og kan bruges som totalstation samtidig<br />
med at den kan fjernbetjenes via trådløst<br />
WiFi. Import: Topptopo, www.topptopo.dk.<br />
Planter er mellemstation for metan<br />
Planter producerer ikke metan<br />
som er en effektiv drivhusgas.<br />
Og er derfor ikke med til at<br />
skabe klimaændringer. Selvfølgelig,<br />
siger den traditionelle<br />
lærdom. Den blev imidlertid<br />
anfægtet i 2006 efter et forsøg<br />
ledet af Frank Keppler fra Max<br />
Planck-instituttet i Heidelberg.<br />
Han havde målt at planter faktisk<br />
udsender metan, hele 10-<br />
45% af hele klodens produktion.<br />
Nu viser ny forskning at<br />
Keppler havde ret i planterne<br />
afgasser metan. Det er bare<br />
ikke noget planterne selv har<br />
produceret. Et overvejende engelsk<br />
forskerhold anført af<br />
R.E.R. Nisbet fra University of<br />
Cambridge har sat de samme<br />
planter som Keppler brugte til<br />
at vokse i jord som på forhånd<br />
var renset for metan. Her var<br />
der intet udslip. Derefter satte<br />
de planterne til at vokse i vand<br />
med en opløsning af metan.<br />
Her sugede planterne metanen<br />
op og afgassede den via<br />
bladene. Planterne er med andre<br />
ord kun en mellemstation<br />
for den metan der er i jorden.<br />
KILDER<br />
R.E.R. Nisbet m.fl. (2009): Emission of<br />
methane from plants. Proceedings of<br />
the Royal Society B.<br />
F. Keppler, J.T.G. Hamilton, M. Brass<br />
og T. Röckmann (2006): Methane<br />
emissions from terrestrial plants under<br />
aerobic conditions, Nature 439.<br />
Bjørnar Kjensli (2009): Planter produserer<br />
ikke metan. www.forskning.no<br />
3.2.09.<br />
Weekendavisen (23.1.09).<br />
GRØNT MILJØ 2/2009
NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />
ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />
NOVA06<br />
GRUNDLAGET<br />
Bestilling<br />
www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />
eller amp@dag.dk<br />
DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />
Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />
Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />
Fax: 59 18 69 77<br />
www.ks-treecare.dk<br />
E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
www.robert-smith.dk<br />
Jasmonat hindrer blåsplintsvamp<br />
Plantehormonet jasmonat kan få et træ til at mobilisere sit<br />
naturlige forsvar så det er bedre forberedt på at vinde kampen<br />
mod angribende svampe og insekter. Det sker bl.a. ved<br />
træet aktiverer fenolfyldte forsvarsceller (PP-celler, polyfenoliske<br />
parenkymceller). Norske forsøg viser i hvert fald at grantræer<br />
behandlet med jasmonat kan blive mere eller mindre<br />
immune mod blåsplintsvamp. Jasmonat kan dog ikke kun<br />
bruges som vaccine. Det kan også vise hvor effektivt træets<br />
forsvar aktiveres. På den måde er jamonat også en god ‘resistensmarkør’.<br />
Bag forsøget står Paal Krokene fra Norsk Institutt<br />
for Skog og Landskap. Han anser jamonat for den mest<br />
lovende metode inden for resistensmarkører. Han påpeger at<br />
metoden er både hurtig og ikke-destruktiv fordi man kun behøver<br />
at teste en del af træet. www.forskning.no.<br />
Vækstlag<br />
Jordforbedring<br />
Topdressing<br />
Dækbark<br />
Deklarerede, kontrollerede produkter<br />
uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />
Landsdækkende salg og service.<br />
SuperMuld ®<br />
Svær SuperMuld ®<br />
D-Gro A ®<br />
BaneMix<br />
BoldMix ®<br />
GreenMix ®<br />
Sphagnum<br />
Faldunderlag<br />
Harpet muld<br />
Fyr- og granbark<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk<br />
Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />
Maskinydelser:<br />
Vertikalskæring<br />
Topdresning<br />
Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />
Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 67<br />
Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />
Licensnr. DK/3/1
68<br />
Universalmaskine hele året<br />
Ventrac er en fl eksibel helårsmaskine med en<br />
komfortabel kabine, der kan afmonteres.<br />
Redskabsprogrammet er overvældende til græsklipning,<br />
snerydning, renholdelse, naturpleje, stubfræsning<br />
og anlægsarbejde.<br />
BAGUDKAST Den ny klipper med<br />
bagudkast arbejder effektivt i langt og vådt græs –<br />
tæt til kanter og mure i begge sider.<br />
Din forhandler er klar til at demonstrere Ventrac for dig.<br />
23,6 hk væskekølet diesel- eller 21 hk luftkølet benzinmotor<br />
Ergonomisk luksussæde<br />
Justerbar vægtoverføring<br />
4-hjulstræk<br />
Vendediameter kun 71 cm<br />
Redskaberne skiftes på under 1 minut med unik lynkobling<br />
Kabine med lys og varme – kan afmonteres<br />
Multimaskine til en attraktiv pris<br />
Spar 16.300,-<br />
Kom godt i gang med Ventrac for en lille investering!<br />
Vejledende priser<br />
Ventrac diesel 3200 4WD 102.000,-<br />
132 cm klipper med bagudkast 23.800,-<br />
Vejledende pris 125.800,-<br />
Kampagnepris 109.500,-<br />
Ved samtidig køb af et af de andre redskaber fra det store program, får du 10% rabat. Alle priser er excl. moms.<br />
2635 Ishøj,2650 Hvidovre,2730 Herlev,<br />
3400 Hillerød,4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager<br />
4300 Holbæk,4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter, 59 51 53 58<br />
4700 Næstved, 4720 Præstø, 4840 Nørre Alslev,<br />
5260 Odense S,5672 Broby,6000 Kolding,<br />
6100 Haderslev,6200 Åbenrå, H.G. Enemark Aabenraa ApS,<br />
6400 Sønderborg, 6760 Ribe, A.P. Jørgensen<br />
6800 Varde,7100 Vejle, JR Maskincenter, 75 86 47 77<br />
7171 Uldum,7400 Herning,7500 Holstebro, JB Motorservice,<br />
7700 Thisted,7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning K/S, 97 58 40 08<br />
8240 Risskov,8581 Nimtofte,9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg,<br />
9500 Hobro, 9560 Hadsund,9700 Brønderslev,<br />
Almas Brønderslev, 96 45 03 00<br />
Importør:<br />
H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 7673 1133 · www.hcpetersen.dk<br />
– en dynamisk partner<br />
med sikker service<br />
Al henvendelse: amp@dag.dk.<br />
Udgiveradresseret<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42217<br />
GRØNT MILJØ 2/2009