2 - Grønt Miljø

Planteskolen og humlebien
Sortimentet i Ole Hviids rosenplanteskole i Midtjylland er så stort at mange vil betragte
det som den sikre vej til ruin. Ole Hviid mener det er vejen til succes.
Af Arne Kronborg
Der er noget humlebi over
planteskoleejer Ole Hviid
på planteskolen af samme
navn lige uden for landsbyen
Gerning (!), en halv snes kilometer
sydøst for Bjerringbro i
Midtjylland. Det er nogenlunde
hvor en lige linje fra Viborg
til Århus ville skære en lige
linje fra Silkeborg til Randers.
Ligheden er ikke kun at han er
lille af statur og af natur bevæger
sig hurtigt. Han ‘flyver’ selv
om han ikke kan. Men til forskel
fra humlebien er han klar
over det.
Han griner når vi taler om at
han på mindst to områder driver
sin planteskole i strid med
evige sandheder og gældende
fornuft. Han lever af håndarbejde,
og det kan ifølge den
evige klagesang fra de store
erhvervsorganisationer som
bekendt ikke lade sig gøre her-
20
hjemme på grund af lønniveauet.
Og hans sortiment er
mange gange større end mange
af hans kollegers, hvilket
strider mod den evige sandhed
om at man kun skal dyrke de
sorter der sælges flest planter
af. Andet kan ikke betale sig,
ja, dårligt nok forsvares.
Det er tydeligt at også han
har fået tudet ørene fulde af
de to sange. Men han synes at
han skal have en dispensation,
at han lige netop må det man
ellers ikke må. „Det går jo meget
godt. Sidste år steg omsætningen
måske ikke så meget
som den plejer, men den er
steget siden vi begyndte at gøre
som vi gør nu,“ siger han
som en forklaring.
Hvad han gør er at producere
roser i potter. Det sil sige,
han lader underleverandører
producere roserne og andre
om at producere potterne og
pottemulden. Hans (folks) indsats
består i at sætte roserne i
mulden i potterne, vand og
gøde og lade roserne gro til og
derefter sælge dem. Det bliver
til cirka 270.000 roser i potter
om året foruden et halvt hundrede
tusinde af de gammeldags
- de barrodede som skal
plantes, enten når de er taget
op hos producenten i oktober
eller meget tidligt forår.
Lang sæson
Og det er hele fidusen, mener
han. Fordi han sætter roserne i
potter, kan de sendes og plantes
hele vækstsæsonen og ikke
kun de par uger tidligt for- og
sent efterår som i stigende
grad passer haveejerne så dårligt.
Stadig færre haveejere går
i haven når sæsonen for shorts
og korte bukser er forbi, og
skal roserne plantes om foråret,
skal det ske så tidligt at
de har fat inden varmen sætter
ind - og da er det stadig for
koldt til korte bukser. Men
med Hviids pottede roser kan
haveejerne leve fantasien ud
den dag ideen slår ned, og de
vil plante roser. De skal bare lige
huske at vande bagefter…
Den anden store fordel ved
de pottekultiverede roser er at
Ole Hviid kan levere ‘Færdige
Roser’, akkurat som Lars Strarup
i Ringe leverer ‘Færdig
Hæk’ (se Grønt Miljø 9/2008),
og akkurat som mange anlægsgartnere
møder kravet
om at haven skal være færdig -
vokset op og i fuldt flor - inden
de forlader opgaven, og i
hvert fald inden de sender regningen.
En rose er ikke en pind
eller tre der en gang bliver til
en blomstrende busk. En rose
Man kan ikke være for omhyggelig
når det gælder om at sikre
at rosen når frem til haveejeren
med det rigtige navn. Derfor er
der store skilte med i marken
når planterne hentes, og de
følger planterne til de har fået
egen etiket med navn.
Foto: Hviids Planteskole.
GRØNT MILJØ 2/2009