2 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Elmetræet overlever endnu Selv om der kun er få af dem tilbage, kan elmen stadig bestøves og sætte frø, viser DNA-undersøgelse fra Skov & Landskab På grund af elmesygen er de gamle danske elme efterhånden blevet få og spredte. Men man kan dog stadig finde enkelte, uangrebne træer af skovelm rundt i landskabet. De bliver stadig bestøvet og sætter levedygtige frø - også selv om elm ikke selvbestøver og selv om spredningsafstandene for de vindspredte pollen ikke er ret lang mellem træer der vokser i skov. Det viser en undersøgelse af elm som Erik Dahl Kjær og Lene Rostgaard Nielsen fra Skov & Landskab har stået for. Den viser også at man i en skov på Lolland stadig kan finde mange gamle og sunde skærmblomstret elm uden spor af elmesyge. I begge tilfælde giver det håb om at elmen trods alt overlever. Undersøgelsen vil derfor blive fulgt op for at se om træerne forbliver sunde. Elmetræet er sandsynligvis indvandret til Danmark for over 9000 år siden og har været en del af den danske træflora i årtusinder. Indtil sidst i 1980’erne var skovelmen (Ulmus glabra) vidt udbredt over hele landet og et markant træ i byer, ved gårde, i skovbryn og læhegn. Det ændrede sig med elmesygens ankomst. Elmesygens rasen Elmesyge skyldes to svampe, Ophiostoma ulmi og O. novo- Solitært, sundt træ i Østjylland. Det kan godt bestøves af andre elme og producere levedygtigt afkom. Foto: Lene Rostgaard Nielsen. 42 ulmi der angriber karrene i elmetræernes yderste årringe og blokerer vandtransporten til træet krone som derfor visner og dør. Svampen spredes med elmebarkbiller. Sygdommen har sandsynligvis eksisteret i Sydøstasien i årtusinder, men kom til Europa for knap 100 år siden hvor den hurtigt bredte sig. Mange elmetræer døde som følge af elmesygens første bølge som man hurtig fandt ud af skyldtes svampen Ophiostoma ulmi. Men der var også mange elmetræer som overlevede i det europæiske landskab, og det lykkedes at forædle sig frem til kloner der tilsyneladende var modstandsdygtige. I 1960’erne blussede sygdommen desværre op på ny. Der var nu tale om en ny og meget aggressiv svampeart Ophiostoma novo-ulmi som siden har hærget de europæiske landskaber. I Danmark har O. novo-ulmi spredt sig siden begyndelsen af 1980’erne, og alle tre danske elmearter: Skovelm (storbladet elm, Ulmus glabra), småbladet elm (U. carpinifolia) og skærmblomstret elm (U. laevis) er angrebet. Det tyder dog på at skærmblomstret elm står godt imod, muligvis fordi elmebarkbillerne foretrækker andre elmearter. I byerne spredtes elmesyge lynhurtigt. Tabet føltes stort når flotte gamle elme pludselig blev syge og måtte fældes. I Københavns Kommune steg skaden på ti år fra 50 syge træer midt i 1980’erne til 2000 syge træer midt i 1990’erne. I dag er der stort set ingen af de gamle elme tilbage. I skov og landskab er de gamle elme forsvundet de fleste steder. Nogle steder, som f.eks. i bornholmske og nordjyske småskove, findes stadig en del store elmetræer, men mange steder er store elmetræer næsten helt forsvundet. Undersøgelse i 2007 Med den store afstand der er blevet mellem de store elmetræer, kan man spørge om de overhovedet kan bestøve hinanden? Hvis arten er selvuforenelig - altså ikke kan selvbestøve - er det nødvendigt at få pollen fra et andet individ for at producere levedygtigt afkom. Måske er frøsætning derfor allerede faldet dramatisk? Mange steder finder man ny opvækst af skovelm, så helt forsvundet er arten ikke. Men hvor kommer elmeopvæksten egentlig fra? Kan de få overlevende store elmetræer sprede deres små vingede frugter (manna) langt omkring? Spørgsmålene er baggrunden for Erik Dahl Kjær og Lene Rostgaard Nielsens undersøgelse der foregik i 2007 for at belyse de tilbageværende danske elmes evne til at reproducere sig selv. Hvordan er spredningsmønsteret? Kan solitære træer i landskabet producerer spiredygtigt afkom? Kan de selvbestøve under sådanne forhold? Og kan elme producere og sprede frø som unge før de bliver syge? Undersøgelsen, der var baseret på DNA-analyser, omfattede tre situationer: ■ Syv store solitære skovelm, to på Sjælland, fem i Jylland. ■ Skovelm i Suserup skov ved Sorø. I skoven der har stået urørt i mange år, blev elmesygen set første gang i 1994. Alligevel er der stadig hundreder af skovelm der dog sjældent er ret store. Ud over DNA-analyser på afkom fra 15 træer, blev frugtsætning og stammediameter målt på cirka 200 træer. ■ Skærmblomstret elm (U. laevis) i Haveskov ved Krenkerup, Lolland. Også denne skov har stået urørt i mange år. Afdelingen med skærmblomstret elm er relativt lille, så alle 99 store træer blev kortlagt og DNA-testet. Fra 18 træer blev der indsamlet 270 frø der blev nær- GRØNT MILJØ 2/2009
mere DNA-analyseret. De skærmblomstrede elmetræer i Haveskoven viste ingen tegn på angreb af elmesyge. Alle blev udkrydset I begge skove viste det sig at de fleste bestøvninger foregik mellem træer som stod ret tæt på hinanden. Det udelukker dog ikke pollenoverførsel over længere afstande, eller at solitære træer som står langt fra Elmesygen ramte Suserup Skov fra midt i 90’erne. I dag er der stadig masser af små elmetræer i skoven, men næsten alle store elmetræer er døde eller døende. Foto: Lene Rostgaard Nielsen. hinanden ude i landskabet ikke kan bestøve hinanden og i stedet står og selvbestøver. De fem overlevende solitærtræer i det åbne landskab viste sig nemlig alle i stand til at producere frø og at de alle altovervejende var ‘udkrydset’. De var med andre ord blevet bestøvet af andre elmetræer selv om der ikke fandtes artsfæller inden for mindst 0,5-1 km. Faktisk peger analyserne på at hver af de solitære træer er blevet bestøvet af flere forskellige fædretræer. Det blev ikke klarlagt hvilke træer pollenet kom fra. Men det kunne komme fra unge træer. Undersøgelsen bekræfter nemlig at selv ganske små elmetræer kan sætte frø - selv om det er i mindre omfang end store træer. Faktisk blev der fundet frø på hver sjette træ med en diameter på under 8 cm, og ofte var der op mod 100 duske manna på selv små træer. Der er dermed gode chancer for at få produceret frø før elmen angribes af barkbillen. Dermed øges også artens overlevelsesmuligheder. Lav diversitet i skærmelm DNA-analyserne viste i øvrigt også at skærmblomstret elm tilsyneladende har lavere genetisk diversitet end skovelm. En forklaring skal nok søges i de to arters udbredelse. Hvor skovelm er vidt udbredt i hele Europa, er skærmblomstret elm udbredt i Øst- og Centraleuropa med Danmark som en nordlig grænse. Skoven ved Krenkerup er den eneste lokalitet i Danmark med en sammenhængende naturlig bestand af skærmblomstret elm. Måske er lokaliteten blevet grundlagt af ganske få træer som repræsenterer et lille udsnit af det oprindelige genetiske materiale. sh KILDER Erik Dahl Kjær og Lene Rostgaard Nielsen (2007): De danske elmetræer - efter elmesygens foreløbige hærgen. Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong> 2007. Lene Rostgaard Nielsen, kommentarer 30.1.2009. Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,- Granbark - 0-250 mm, fra ............ 135,- ............. 155,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 195,- ............. 215,- Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,- Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 3 excl. moms Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DSV Transport A/S www.dsvmiljoe.dk Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk RAPID RAPID MONDO MONDO Basismaskinen er fra Schweiz Fejemaskinen fra Danmark Sammen er de ideelle til vinterdrift Også i Danmark. ENEMARK GRUPPEN JORD/PARK/SNEMASKINER H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk GRØNT MILJØ 2/2009 43
Page 1 and 2: 2 FEBRUAR 2009 Grønt Miljø 4 Den
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Skov- og Landskabskonferencen 2009
Page 7 and 8: HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17
Page 9 and 10: NEW HOLLAND MED DET PROFESSIONELLE
Page 11 and 12: De angivne priser er excl. moms Pas
Page 13 and 14: Natten er faldet over Gug lige uden
Page 15 and 16: Vi skal med det samme meddele at de
Page 17 and 18: Ændringer til bygningsreglementet
Page 19 and 20: Invitation til Danmarks største MA
Page 21 and 22: skal være en busk i fuld størrels
Page 23 and 24: ose de står og mangler. Og når de
Page 25 and 26: Stor rækkevidde med larvebåndslif
Page 27 and 28: Let jordhåndtering på jordwebben
Page 29 and 30: Indendørsbeplantningen blev tænkt
Page 31 and 32: www.echo.dk Kvalitet til skov- og h
Page 33 and 34: Topcons ny digitale maskinstyring N
Page 35 and 36: Husqvarna ® PT 26D er vores nye, r
Page 37 and 38: Landskabskarakterområde Rande: Ter
Page 39 and 40: Millioner til Mols’ nye nationalp
Page 41: Efter 221 år får Vitsø Nor vande
Page 45 and 46: IGLOO. Indikatorer for globale klim
Page 47 and 48: Bogen giver et godt overblik over d
Page 49 and 50: Højspænding under jorden Kabellæ
Page 51 and 52: Ellen Braae som ny landskabsprofess
Page 53 and 54: kommunerne. Vi skal også have en l
Page 55 and 56: Årets markedsføringspris gik for
Page 57 and 58: Maskinleverandørernes maskinsalg 2
Page 59 and 60: Odinsgade som den kunne se ud når
Page 61 and 62: udstedte sin ‘Forordning, angaaen
Page 63 and 64: Smal Same-traktor i kraftig udføre
Page 65 and 66: Ny pæresort der kun bliver to mete
Page 67 and 68: NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR

2 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?