5 - Grønt Miljø

4 En tidsrejse i havekunstens historie 

10 50 år på legepladsen 

14 Dårlige ledningsgrave får bæreevnen til at falde 

16 Parktræet faldt og dræbte en bilist 

20 20 års udfordringer i parkforvaltningen 

26 Bytræarboret med flere prydtræer og data 

34 Malmos til lands, til vands og på taget 

40 Græssers vækstkapacitet og kvælstofproduktivitet 

54 Fonden for Træer og Miljø 

60 Livgivende savkunst 

68 Skolegården er en investering i fremtidens mennesker 

GRØNT MILJØ 5/2009 1 

5 JUNI 

2009 

Grønt Miljø

2 

Kommandantens Gaard, København 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

150 engagerede medarbejdere klar til 

at rykke ud og gøre dine omgivelser 

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

KORTEGAARD.DK 

Danske træer 

til 

danske anlæg 

Vi gør Danmark 

grønnere 

P. Kortegaards 

Planteskole 

5550 Langeskov 

www.kortegaard.dk 

65 97 26 56 

kontakt@skag.dk 

www.skag.dk 

„Vi vil være 

Danmarks bedste 

anlægsgartnerfirma. 

Prøv at teste os!“ 

Medarbejderne i Lars Aarup A/S 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

Fra villahaver til slotsparker. 

Fra planlægning til sidste sten. 

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 

58 16 47 00 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke 

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ 

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg 

GRØNT MILJØ 5/2009

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

KULTURROYALISTEN 

Nu kan lille prins Christians første barn engang i fjern fremtid 

blive monark uanset køn. Ligestillingen er nu også gennemført 

i kongehuset. Også selv om folkeafstemningen nok 

også skyldes taktiske overvejelser om at modarbejde en 

mere generel modernisering af grundloven eller at give det 

samtidige EU-parlamentsvalg lidt kongerøgelse. Afstemningen 

har samtidig rejst en politisk debat om kongehuset og 

grundloven der giver kongehuset en stor formel rolle i regeringen. 

Ja, vel har kongehuset ingen reel politisk indflydelse. 

Kongehuset gavner sikkert også turismen. Måske også 

eksporten og den kulturelle sammenhængskraft. Men det 

er et dyrt og udemokratisk levn fra fortidens enevælde. 

Set med mere grønne øjne er der et særligt argument for at 

bevare kongehuset. Det er en nemlig en del af baggrunden 

for at opretholde de kongelige slotte og haver og tilmed 

fylde en del af dem med en levende, autentisk funktion. Haverne 

er kulturhistorie og en væsentlig del af den danske 

havekunst. En velholdt del. De leverer flere af have- og 

parkkulturens højdepunkter og kan byde på en havehistorisk 

tidsrejse fordi flere haver forfølger hver sin stilepoke - 

sådan som det opsummeres i dette nummer. Bag arbejdet 

står Slots- og Ejendomsstyrelsen som en kyndig forvalter og 

inspirator for hele den grønne sektor. ‘Bevare, udvikle og 

nyttiggøre’ lyder mottoet, og selv om man nok kunne nyttiggøre 

meget mere, er resultaterne så gode at man kun 

kunne ønske sig at flere haver og parker var kongelige. 

Spørgsmålet er om denne positive udvikling kunne lade sig 

gøre uden et kongehus, eller hvis kongehuset blev slanket 

og slotshaverne eksempelvist solgt fra. Ville haverne så blive 

mere ordinære kommunale parker med beskårede budgetter? 

Miste deres særlige identitet? Miste evnen til at tiltrække 

private sponsorer? Endog blive nedlagt? I alle tilfælde 

ville haverne nok gå en mere usikker fremtid i møde. Et parallelt 

spørgsmål finder man i folkekirken. Måske er danskerne 

ikke så kristne så det gør noget, men vil gerne bevare 

den kultur som ikke mindst kirker og kirkegårde er udtryk 

for. Udtrykket ‘kulturkristen’ dækker denne udbredte 

holdning. Måske skal man indføre udtrykket ‘kulturroyalist’ 

for alle de tvivlende havegrønne republikanere? Jeg erklærer 

mig herved for sådan én. sh 

FORSIDEN 

Gartneren er i gang med at klippe lindetræet i Frederiksborg 

Slotshave rundt efter skabelon. Slotshaven, hvis barokhave 

blev genskabt i 1997, er af de seks slotshaver der danner 

en historisk tidsrejse gennem havekunstens historie. Frederiksborg 

Slotshave tegner den italiensk inspirerede barok 

der i Danmark er typisk for første del af 1700-tallet. Til stilen 

hører de formklippede træer og kaskadeanlæg. Det var en 

dyr have at anlægge og holde. Foto: Thomas Rahbek. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk. 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755. 

GRØNT MILJØ 5/2009 3

En tidsrejse i havekunstens historie 

Danmarks kongelige slotshaver giver mulighed for at se tidstypiske haver fra de sidste 400 år 

Tekst: Christine Waage Rasmussen. Foto: Finn Christoffersen. 

Danmarks kongelige slotshaver 

giver mulighed for 

en historisk tidsrejse gennem 

havekunsten i 400 år. Samtidig 

kan man nyde havernes forskellige 

oplevelsesmuligheder 

og scenerier. 

Haveanlæggene overgik fra 

kongehuset til den danske stat 

efter Grundlovens indførelse i 

1849. Derfor er det i dag Slotsog 

Ejendomsstyrelsen der udvikler 

og vedligeholder haverne 

ud fra en strategi om at vise 

havekunstens historiske udvikling 

i Danmark. 

De tre store stilperioder i 

4 

havekunstens historie er renæssancen, 

barokken og romantikken. 

De er udtryk for 

skiftende tiders vidt forskellige 

opfattelser af hvordan naturen 

skulle arrangeres og respekteres. 

Målet er at sikre at disse 

store stilperioder er tydeligt 

eksemplificeret i de kongelige 

haver. Det kræver bevidste 

valg da de fleste haver er anlagt 

i takt med modens skiften: 

fra renæssance til barok og fra 

barok til romantik. 

Dog er der i hver enkelt 

have én særlig epoke der har 

været den mest indlysende at 

fremhæve. De slotshaver som 

styrelsen varetager, repræsenterer 

dermed samtlige af de 

betydningsfulde stilperioder i 

havekunstens historie. 

Tidsrejsen begynder på 

renæssancens kvadratiske stisystemer 

i Kongens Have og 

fortsætter gennem parterret i 

den italienskinspirerede barokhave 

ved Frederiksborg til lyden 

af den rislende kaskade. 

Dernæst går turen til den 

franskinspirerede barokhave 

ved Fredensborg der minder 

om Solkongens prægtige slotshave 

i Versailles. Ad slyngede 

Store dele af den oprindelige renæssancehaves stisystem og kvadratiske plantefelter kan genfindes i den nutidige have. I dag ligger det gendigtede 

fra renæssancen, krumspring, springvandet og den moderne legeplads som perler på en snor inden for hver sit felt. 

1. KONGENS HAVE DEN ÆLDSTE KONGELIGE HAVE MED RENÆSSANCETRÆK 

I starten af 1600-tallet påbegyndte 

Christian d. 4. opførelsen 

af Rosenborg Slot med en 

stor renæssancehave. Kongen 

var praktisk anlagt og kombinerede 

det æstetiske og lystbetonede 

med det nyttige. 

Haven bestod af forskellige afdelinger. 

Der var urteproduktion, 

køkkenhave og ikke 

mindst en lysthave. Farvestrålende 

roser, medicinske urter, 

frugt og grønt blev dyrket i 

kvadratiske felter omgivet af 

stier. I haven lå også Det Blå 

Lysthus (Herkulespavillonen). 

Her kunne kongen finde ro og 

more sig med sine venner. 

Fra 1660’erne og frem til 

1730’erne blev renæssanceha- 

ven omlagt til barokhave, men 

vedblev at levere frugt og 

grønt til hoffet. Det var i den 

periode at haven fik sine lange 

lindealléer. I 1770‘erne blev 

haven åbnet for folket, og i 

1800-tallet blev den delvist 

omlagt i romantisk stil med 

græsplæner med træer og 

slyngede stier. I 1909 flyttede 

stier går vejen videre gennem 

romantikkens landskabshaver - 

fra den tidlige romantik med 

eksotiske lysthuse i Frederiksberg 

Have til de åbne vidder 

og tætte skovpartier i Bernstorffs 

Slotshave. Rejsen ender 

i den engelskinspirerede blomsterhave 

i Gråsten. 

Det er disse seks slothaver 

der tegner havekunsthistorien. 

Slots-og Ejendomsstyrelsen forvalter 

dog også grønne områder 

ved Marienborg, Charlottenlund, 

Sorgenfri, Sønderborg 

Slot, Koldinghus, Kronborg 

og Spøttrup. 

produktionen af hoffets urter, 

frugt og grønt til Fredensborg. 

Den gamle renæssancehave 

kan spores i det firkantede stisystem 

og det runde springvand. 

For at styrke det oprindelige 

renæssanceudtryk har 

Slots- og Ejendomsstyrelsen 

bl.a. anlagt ‘Krumspringet’ og 

den lille lysthave ved slottet. 


2. BAROKHAVEN VED FREDERIKSBORG SLOT ITALIENSK INSPIRERET BAROK 

Barokhaven ved Frederiksborg Slot blev anlagt af Frederik d. 

4. og hans foretrukne havearkitekt Johan Cornelius Krieger i 

1720’erne. På sine rejser til Italien havde kongen set haver 

som givetvis har inspireret til udformningen af haven ved Frederiksborg 

Slot. 

Haven blev anlagt på fire terrasser, symmetrisk omkring et 

stort kaskadeanlæg. Haven var udstyret med alt hvad der 

hørte til en kongelig have i datiden. Der var baljeplanter, eksotiske 

vækster, smukke porcelænskrukker, skulpturer, bro- 

deriparterrer og meget mere. Det var en dyr have at anlægge 

og vedligeholde, og nemt har det heller ikke været. 

Det har været vanskeligt at holde vand i kaskaden og muldvarpe 

var også et problem. Kaskadeanlæg og bede blev derfor 

nedlagt allerede sidst i 1700-tallet, mens terrasserne og de efterhånden 

store lindealléer stod uændrede frem til 1990’erne 

hvor anlægget blev genskabt. I sommer kan den genskabte 

barokhave fejre sin 12-års fødselsdag. Man begynder at kunne 

fornemme hvordan haven tog sig ud på Frederik d. 4.’s tid. 


Fredensborg Slotshave er et af Danmarks største historiske haveanlæg. I køkkenhaven og orangeriet til venstre dyrkes blomster og grønt til hoffet. 

3. FREDENSBORG SLOTSHAVE FRANSK BAROK I STORT FORMAT 

Fra 1720-26 anlagde Frederik 

d. 4. og havekunstneren Johan 

Cornelius Krieger Fredensborg 

Slot og Slotshave. Hvor det 

centrale element i Frederiksborg 

var kaskadeanlægget på 

det skrånende terræn, blev det 

i Fredensborg syv alléer i den 

store skov. Krieger lod de syv 

alléer stråle ud fra slottets havefacade 

så de sammen dannede 

en bred vifte i skovmassi- 

4. FREDERIKSBERG HAVE ROMANTISK HAVE 

6 

vet. Så kunne man fra slottet 

få syv forskellige kig til det 

omkringliggende landskab. 

I barokken arbejdede man 

med at skabe en sammenhæng 

mellem bygningsarkitektur, 

interiør, have og landskab. 

Haven blev nærmest betragtet 

som udendørsarkitektur. 

Træer, blomster, græs 

m.m. blev plantet i præcise former 

og holdt stramt klippet og 

tæmmet. Det storslåede sceneri 

der opstod når alt gik op i en 

højere enhed, skulle være med 

til at huske befolkningen på at 

netop i herlighedens centrum 

sad deres almægtige konge. 

Under Frederik d. 5. og den 

franske arkitekt Nicolas Henri 

Jardin blev slotshaven forfinet 

i fransk rokokostil. Jardin kan 

have været inspireret af Solkongens 

prægtige slotshave i 

Den romantiske landskabshaves snoede stisystem bugter sig mellem de høje trækroner. Ved slottet er de 

gamle lindetræer stadig bevaret. Som noget helt nyt kan man opleve det nybyggede elefantanlæg i Zoologisk 

Have fra Frederiksberg Have. 

Versailles, og takket være ham 

blev den centrale Brede Allé 

anlagt som et græstæppe flankeret 

af en dobbelt allé der 

understregede det dybe perspektiv 

ud i landskabet. Billedhuggeren 

Johannes Wiedewelt 

udarbejdede et katalog over 

skulpturer til haven. Flere af 

hans forslag blev realiseret. 

Skulpturerne og Brede Allé 

kan ses i haven den dag i dag. 

I begyndelsen af 1700-tallet 

byggede Frederik d. 4. på toppen 

af Valby Bakke først en 

italiensk inspireret villa og siden 

Frederiksberg Slot. Slotshaven 

blev anlagt som en 

stram, symmetrisk barokhave 

med kaskadeanlæg, lindealleer, 

parterrebede og eksotiske 

baljeplanter klippet i kugle- og 

kegleformer. Haven blev åbnet 

for offentligheden i 1749. 

Fra 1798 til 1804 omdannede 

Frederik d. 6. barokhaven 

til en romantisk landskabshave. 

De gamle lindetræer og 

terrasserne op mod slottet blev 

bevaret, men kaskaden og de 

symmetriske bede forsvandt til 

fordel for åbne plæner og kanaler 

med små broer. Rundt 

om i haven blev der anlagt 

slyngede stier der den dag i 

dag fører havens gæster til 

overraskelser som Kildegrotten, 

Det Kinesisk Lysthus og 

det genskabte vandfald. 


5. BERNSTORFF SLOTSHAVE. FRA ROKOKO TIL NATUR 

Kong Frederik d. 5. overdrog i 

1752 nogle af krongodsets jorder 

nord for København til sin 

gode ven og daværende udenrigsminister 

J.H.E. Bernstorff. 

Kongens franske arkitekt Nicolas-Henri 

Jardin tegnede både 

slot og have der nu kendes 

som Bernstorff Slot og Slotshave. 

Slotshaven blev anlagt i 

slutningen af 1760’erne i 

fransk rokokkostil - en havestil 

som netop var kommet til Danmark 

på det tidspunkt. 

Bernstorff-familien var meget 

optagede af havedyrkning 

og indførte eksotiske frugter 

som blandt andet abrikoser, 

ferskner og meloner til køkkenhaven. 

I resten af slotshaven 

kom sjældenheder som 

robinietræer, plataner, mispel, 

tulipantræer og flere andre arter 

der aldrig før havde været 

plantet i Danmark på daværende 

tidspunkt. 

Da Christian d. 9 overtog haven 

i 1854, var en stor del af de 

eksotiske vækster gået ud. Den 

første kongelige haveinspektør 

Rudolph Rothe besluttede derfor 

i samråd med kongen at 

haven skulle bevares som et 

Bernstorffs Slotshave er endt som en naturhave med store græsklædte sletter omgivet af dansk skov. 

Gråsten Slotshave består i dag af store plæner, farverige blomsterbede og busketter. Der er også et gartneri 

hvor der bl.a. produceres blomster, køkkenurter og de kendte ’Dronning Ingrid Pelargonier’. 

stykke sjællandsk natur med 

store græsklædte sletter omgivet 

af dansk skov. Og netop sådan 

fremtræder Bernstorff 

Slotshave i dag med vidtstrakte 

plæner og ege- og bøgeskov. 

I havens sydvestlige del 

er der bevaret en del af den 

gamle herskabelige have med 

en rosenhave, en frugthave, 

væksthuse og et tehus. 

ÅBNINGSTIDER M.V. 

De seks haver er åbne for publikum 

året rundt. Oplysninger om 

åbningstider, arrangementer og 

udlejningsmuligheder kan findes 

på www.ses.dk. 

PERSPEKTIVPLANER 

På www.ses.dk/perspektivplaner 

kan man læse om Slots- og Ejendomsstyrelsens 

overvejelser omkring 

bevaring, udvikling og vedligeholdelse 

af de enkelte haver. 

KULTURHISTORISKE 

RUNDVISNINGER 2009 

Kongens Have: 25.6. & 2.7. 

Frederiksborg Slotshave: 18. & 25.6. 

Fredensborg Slotshave: 2. & 9.7. 

Frederiksberg Have: 13. & 17.8. 

Bernstorff Slotshave: 3. & 17.9. 

Gråsten Slotshave: 25.6. & 10.9. 

Tilmelding på slotshave@ses.dk. 

SKRIBENT 

Christine Waage Rasmussen er 

landskabsarkitekt, ph.d. og ansat 

i Slots- og Ejendomsstyrelsen. 

6. GRÅSTEN SLOTSHAVE 

ROMANTISK 

LANDSKABSHAVE 

Da Gråsten Slot brændte i 

1757 blev det genopbygget af 

hertugerne af Augustenborg. 

Samtidig valgte de at anlægge 

en romantisk landskabshave 

med slyngede stier, busketter 

og små lysthuse i stedet for 

den stramme barokhave der 

allerede lå ved slottet. I dag 

ejes slottet og haven af staten. 

I 1935 blev det stillet til rådighed 

for Kongehuset der bruger 

det som sommerbolig. 

Særligt dronning Ingrid har 

sat sit præg på slotshaven. Hun 

byggede videre på den romantiske 

landskabshave og lod 

den udbygge med nye tiltag. 

Haven fremstår i dag på en 

helt unik måde som en integreret 

del af den omgivende 

natur. Gråsten Slotshave er i 

dag et levende vidnesbyrd om 

dronning Ingrids forkærlighed 

for blomsterrigdom, farvespil 

og foranderlighed, men det er 

også en have der fortsat udvikles 

i løbende dialog med kongefamilien. 


Hurtigt lagte brosten 

Med præcist tilskårne skæringer og skinner 

bliver den sene sætning til en hurtig lægning 

Brosten kan lægges på skinner 

på afrettet underlag. 

Det gør indbygningen hurtigere, 

bedre og mere arbejdsmiljøvenlig 

end den klassiske sætning 

hvor man møjsommeligt 

må sætte hver sten for sig for 

at få en jævn belægning. 

Det oplyser TR Granit, den 

danske leverandør af systemet 

som hedder Ecostone og stammer 

fra Belgien. TR Granit, der 

ejer de bornholmske naturstensbrud, 

har nu eneret til 

Ecostone-systemet i Danmark. 

Første større arbejde bliver i en 

af Amalienborgs baghaver. 

Frederiks og Marys. 

Princippet er at stenene med 

præcise skæringer i bunden får 

en krave hvorfra stenene har 

en fast præcis højde der kun 

varierer +/- 1 mm. Stenene 

lægges med kraverne på skinner 

(guiding rails) som er lagt 

ud på forhånd på et komprimeret 

afrettet underlag af 

afretningsgrus. Skinnerne er af 

genbrugsplast, 3 cm brede og 

208 cm lange. 

Uden for kraverne er der en 

vis forskel i stenenes højde (8 

cm +/- 1 cm) der skal udlignes 

ned i afretningsgruset ved den 

efterfølgende vibrering. Problemet 

kan i teorien være at 

vibreringen ikke kan fordele 

afretningsgruset nok så afretningsgruset 

ikke er lige fast 

under alle sten. Det kan medføre 

en ujævn belægning når 

den senere belastes. 

Ifølge TR Granit har det dog 

ikke været et praktisk problem 

på de 15.000 m2 som er lagt i 

andre europæiske lande. For- 

8 

udsætningerne er at højdevariationen 

uden for kravene ikke 

er for stor, at afretningslaget 

er relativt tykt (TR Granit anbefaler 

5 cm) og formentligt også 

at det ikke komprimeres for 

hårdt før lægning (TR Granit 

anbefaler en overhøjde på 1½ 

cm før vibrering). Her er brug 

for flere erfaringer. 

Kraverne definerer også fugens 

bredde til 1,5-2 cm som 

ikke kan reguleres. Stenene er 

mere præcise i bredden end 

det standarden DS/EN 1342 

kræver (op til +/- 15 mm). Derfor 

skal stenene ikke sorteres. 

Mest til råkløve brosten 

Ecostone-systemet kan i teorien 

bruges til alle emner, bare 

de er mindst 12 cm på hver 

led. Det kræver de maskiner 

man bruger til at skære kraverne. 

I praksis er systemet dog 

mest relevant for råkløvne brosten 

med deres store højdevariation 

der ifølge DS/EN 1342 

kan være op til +/-30 mm. For 

savede og tilhuggede brosten 

og fliser med præcisere mål er 

metoden mindre relevant. 

Maskinerne er installeret i 

Portugal hvor de arbejder for 

hele Europa. Alle de brud der 

er tilknyttet systemet, kan man 

få de nye tilskårne sten fra. 

Altså også fra TR Granits bornholmske 

brud hvorfra der sendes 

hele blokke afsted til kløvning 

og kraveskæring. Også 

flere svenske og portugisiske 

sten fås som Ecostone. De kan 

også fås med stokhugget eller 

jetbrændt overflade. 

Ifølge TR Granit sikrer skin- 

Stenenes højde fra krave til top varierer kun +/- 1 mm. Højden i øvrigt 

kan variere +/- 1 cm hvilket efterkomprimeringen skal tage højde for. 

Brostenen lægges ned på skinnerne der definerer både højde og fuge. 

nerne ikke bare hurtigere indbygning, 

men også en bedre 

friktion og en bedre trykfordeling 

mod underlaget, ikke 

mindst større modstand mod 

vrid og dermed skridende fuger. 

Dermed får hele belægningen 

større stabilitet og styrke, 

både over for vertikale og 

horisontale tryk. Det betyder 

igen at stenene ikke behøver 

at være lige så tykke som ellers. 

8 cm er standard. 

Arbejdet med at lægge stenene 

er tilmed mindre fysisk 

belastende. Det er slut med 

gentagne slag med brolæggerhammeren. 

Desuden har brolæggeren 

begge hænder frie 

til at løfte stenene med. Arbejdet 

sker ikke fra grussiden, 

men fra den allerede belagte 

side lige som med betonsten. 

Det har også den fordel at 

man kører sten til på det belagte 

areal og slipper helt for 

at sidde i det fugtige grus. 

Dobbelt kapacitet 

Selve stenene fordyres omkring 

50 kr./m 2 af skæringen 

og skinnerne, også selv når 

man tager højde for at stenene 

kan gøres tyndere. Til gengæld 

kan man lægge mange 

flere kvadratmeter om dagen. 

Mere end dobbelt så mange, 

oplyser TR Granit A/S. Derved 

bliver belægningen samlet set 

billigere. Da fugerne belastes 

mindre, kan man i flere tilfælde 

se bort fra faste, forstærkede 

fuger som ellers ville være 

nødvendige. Det kan være en 

stor fordel da faste fuger som 

regel forudsætter bundet afretningslag 

og bærelag. Man 

kan ofte også spare på jordarbejdet 

når lagtykkelsen falder. 

Sætning af brosten er en 

teknik der i århundreder har 

fulgt stort set samme metode 

hvor brolæggerne fra sin brolæggerstol 

slår stenene enkeltvis 

ned i gruset. Denne metode 

er tidligere suppleret af systemer 

hvor brostenene er sat 

sammen i net med givet mønster. 

Med Ecostone er der præsenteret 

et friere alternativ 

som er beregnet på en langt 

større belastning. sh 

www.ecostone.dk 

www.trgranit.dk 


Maksimal kraft 

– unikke fordele 

Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel 

utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange 

ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer 

i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren, 

men også for motorens ydeevne og holdbarhed. 

X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer 

benzinforbruget med op til 20%, mens udstødningsgasserne 

reduceres med op til 60%. Husqvarna 355Rx 

– en utroligt let og effektiv rydder. 

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk. 

www.husqvarna.dk 

HUSQVARNA 355Rx 

53,3 cm³, 3.8 hk, 9.1 kg 

Pris excl. moms 7. 596,- 

GRØNT MILJØ 5/2009 

© 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). 

9

10 

De første legepladser i 

Danmark blev udviklet i 

slutningen af 1800-tallet fordi 

de store strømme af familier 

fra landet begyndte at 

fylde byen op med børn der 

ikke var plads til. Det viser 

sig bl.a. ved at den hyppigste 

dødsårsag for børn i byerne 

dengang var overkørsel af 

hestevogn. Den næsthyppigste 

var børn der faldt ud af 

vinduerne fordi far og mor 

kom fra etplanshuse på landet 

og ikke tænkte over at 

der var langt ned når lillemand 

kravlede rundt i vindueskarmen. 

Det var altså tilflytningen 

til byerne som skabte behovet 

for legepladser, og i starten 

af århundredet blev 

Danmarks første sandkasse 

oprettet på Christianshavns 

Vold af timelærer Hans Dragehjelm. 

Han mente at eftersom 

børnene ikke længere 

havde adgang til naturen, 

måtte naturen komme til 

børnene, og han agiterede 

med stor energi for oprettelsen 

af legepladser, bl.a. ved 

at udgive småbøger om standardlegepladser 

og udvikle 

en sandkassedragt til børn. 

Ifølge Dragehjelm kunne 

”sandkassen gøre det nævenyttige 

barn nævenyttigt.” 

Der var altså lige siden legepladsernes 

begyndelse en 

tanke om at børnene opnår 

nogle vigtige færdigheder 

igennem legen, og at 

disse færdigheder kan 

fremmes ved hjælp 

af legepladsens 

udformning. 

Legepladsselskabet 

Historien om Dragehjelm 

fortalte historiker og lektor 

på Danmarks Pædagogiske 

Universitet, Ning de Coninck- 

Smith til Dansk Legeplads 

Selskabs 50-års jubilæum der 

blev markeret med ‘Konference 

om legepladser og 

legekultur’ i starten af maj. 

Selskabet udgiver bladet 

‘Legepladsen’ og laver 

events og konferencer med 

det formål at skabe bedre le- 

50 ÅR PÅ 

LEGEPLADSEN 

De danske legepladsers historie når tilbage 

til sidst i 1800-tallet, og forholdet mellem 

børns leg og læring var stadig i fokus ved 

Dansk Legeplads Selskabs 50-års jubilæum. 

Af Lars Thorsen 

gemuligheder for børn, unge 

og voksne. 

Forskning viser nemlig at 

børnene følger de voksne, og 

hvis udendørsfaciliteterne 

også tager højde for andre 

end de mindste, vil området 

blive benyttet mere. Desuden 

er det ikke så længe siden at 

lege ikke var forbeholdt børnene. 

Sang- og selskabslege 

som involverede fysisk udfoldelse 

var almindelige i 1800tallet, 

og de udfoldede sig 

bl.a. i den tids grønne områder. 

Som f.eks. på Dansebakken 

ved Sorgenfri hvor datidens 

voksne ungdom kunne 

lege og fjolle. 

Det er nok svært at få nutidens 

20-årige til at kaste sig 

ud i sanglege. De leger andre 

ting. Legens karakter og 

form ændrer sig med 

tiden. Udviklingen af 

legepladsen stoppede 

heller ikke da 

idéen først opstod 

med at tage et asfalteret 

areal, forsyne 

det med hegn, sandkasse, 

gynger, vipper, 

karkarrussel og kravleredskaber 

af forskellige 

konstruktioner. 

Samfundets spejl 

Gennem legepladsens historie 

spejles det omgivende samfund 

og de skiftende børnesyn 

som har præget perioderne. 

Og fordi der findes grundlæggende 

forskellige syn 

på hvilken rolle legen 

har, findes der også 

flere idéer til hvordan 

en legeplads skal 

være. Skal legen 

hjælpe børnene med 

at blive sociale væsener, 

skal børnene ‘lege sig ind 

i arbejdet’ eller er formålet 

snarere at gøre dem til aktive 

medborgere i samfundet? 

Det sidste mente landskabsarkitekten 

Erik Mygind som 

stod bag projektet omkring 

Hulebyen i Brede. På et fredet 

areal fik han i 1957 anlagt en 

huleby for børn som selv skulle 

forvalte området, men det 

socialistiske eksperiment endte 

i kaos, slåskampe og grupper 

af børn i stenkast. Ren Fluernes 

Herre. Det var titlen på 

Wllliam Golding bog om en 


flok nødlandede drenge på en 

isoleret ø hvor magtkampe og 

barbari ødelægger fællesskabet. 

Den selvforvaltede huleby 

blev nedlagt. 

Skrammellegepladsen 

En del af Erik Myginds inspiration 

stammede fra de såkaldte 

skrammellegepladser som en 

af dansk legepladshistories 

mest entreprenante skikkelser, 

C.Th. Sørensen, udviklede i Emdrup 

i 1943. Det var et område 

hvor børnene kunne få lov til 

at udnytte deres kreative evner 

til at bygge og lege med 

gamle biler, kasser og brædder. 

Det var det første af sin 

art i verden, og der gik ikke 

længe før omverdenen fik øjne 

for C. Th. Sørensens idéer. 

I 1946 gav den engelske avis 

The Picture Post følgende 

overskrift på en fire-sides artikel 

om skrammellegepladsen i 

Emdrup: ‘Why not use our 

bomb site like this?’, og den 

dag i dag anerkendes den vilde 

byggelegeplads’ danske oprindelse 

verden over. 

Derfor mener historiker og 

selvudnævnt ‘legepladsarkæolog’ 

Ning de Coninck-Smith at 

netop skrammellegepladsen er 

Danmarks bidrag til verdenshistorien. 

”Nogle ville måske sige 

at det er de ristede løg, men 

jeg vil mene at det er C.Th. Sørensens 

skrammellegeplads,” 

fortalte Coninck-Smith til 

jubilæumskonferencen. 

Selv samme C.Th. Sørensen 

blev formand for Dansk Legeplads 

Selskab efter oprettelsen 

i 1959. Idéen til at skabe Dansk 

Legeplads Selskab blev fostret 

til et møde i Virum i 1958 mellem 

en psykolog, to pædagoger 

og et par havearkitekter. 

Plads til leg 

Netop børnenes sprudlende 

fantasi i forhold til at udvikle 

nye lege ligesom på skrammellegepladsen 

understregede 

flere af oplægsholderne at 

man er nødt til at understøtte 

på fremtidens legepladser. 

Undersøgelser fra 1970’erne 

viser i den forbindelse at børnene 

kun i en meget lille del af 

tiden anvender legeredskaberne 

på den måde som producenterne 

havde tænkt. Og det 

kan ikke komme bag på mange 

at børnene er mere opfindsomme 

end de fleste producenter, 

og at selv om der ikke 

er noget galt med gynger, kan 

det bliver trist i længden. 

”På mange legepladser har 

man fornemmelsen af at det 

bare er et areal som man har 

puttet legeredskaber ned i og 

tænkt, ‘nu har vi en fin legeplads’, 

sagde landskabsarkitekt 

Bettina Lamm eksempelvis, og 

Danske Legeplads Selskabs formand 

erklærede: ”Det skal ikke 

være alt for oplagt hvad 

man skal lave. Der skal være 

plads til det spontane.” 

Det kan f.eks. gøres med 

flytbare elementer hvor børnene 

selv kan bygge legen og 

selv bestemme rammerne, eller 

med legeredskaber hvor formålet 

og funktionen ikke er 

givet på forhånd. 

Uofficielle legepladser 

Der går ikke længe fra et 

kunstværk indfinder sig i en 

offentlig park, før børnene 

indtager det og klatrer og bygger 

og gemmer sig. Det ved 

også landskabsarkitekt Bettina 

Lamm der har rejst det meste 

af Europa tyndt for at finde 

steder hvor legepladsen anvendes 

som byrum, og hvor 

legeredskabet i virkeligheden 

er en skulptur. 

Et af stederne er Parc de La 

Villette i Frankrig hvor kunstneren 

Claes Olderborg har lavet 

en skulptur af en mægtig 

cykel der er sunket i jorden så 

kun et halvt dæk, sadlen og 

styr stikker op i flere meters 

højde. Det er en voldsomt besøgt 

legeplads selv om det slet 

ikke er en legeplads. 

”Det er et af de mest interessante 

legeredskaber, men det 

er ikke et legeredskab. Når 

man lægger elementer ud i 

byen og i landskabet som åbner 

muligheden for fri fortolkning, 

så befordrer det både liv 

og aktiviteter,” fastslog Bettina 

Lamm. 

Hun viste også billeder fra 

Mimersgade på Nørrebro i København 

hvor de lokale børn 

blev spurgt af en kunstnergruppe 

hvad de havde lyst til, 

og ud over boldbane og skaterampe 

blev der bl.a. bygget 

flere bakker. ”Boldbanerne 

blev ikke brugt så meget, men 

bakkerne blev ved med at have 

en tiltrækningskraft, og når 

jeg kom derud var der altid 

nogen på bakkerne, både store 

og små.” 

Desuden er her et ekstra tip 

Sandkassedragter. Daehls Varehus katalog, cirka 1929. 

Det Kongelige Bibliotek. 

Ingen sandkasse uden sandkassedragt 

”Et frirum for en barndom i leg og læring.” Det var ideen 

bag sandkassen som kom til Danmark fra Berlin og London 

for knap 100 år siden. Det var timelærer på Christianshavns 

Vold, Hans Dragehjelm, der øjnede sandkassens potentiale, 

og på hans initiativ åbnede den første sandkasselegeplads i 

1908 på Christianshavns Vold. 

Fortalere så sandkassen som et civiliseret alternativ til bybørnenes 

leg i rendesten og grusbunker. Som Hans Dragehjelm 

skriver i 1913: ”Paa Gaden gror de vilde Skud i Barneverdenen, 

og her vil alle Dage findes slette Elementer, Børnene 

bør vogtes imod.” 

Oprindelig var sandkassen rettet mod skolens elever, men 

da sandkasserne dukkede op på byens legepladser, blev den 

et småbørnsrum. Ideen om sandkassen blev båret frem af en 

nostalgisk drøm om at give et stykke natur tilbage til byens 

børn. I sandkassen blev bybørnenes leg lagt ind i hygiejniske 

og pædagogiske rammer. Og de fik særlige sandkassedragter 

på for ikke at smudse bytøjet til. I modsætning til datidens 

dyre legetøj, der mere var til pynt end til brug, kunne 

børnene boltre sig i sandkassen: ”Her møder Barnet ikke den 

evindelige Retten paa sig, som er saa almindelig fra de Voksnes 

side.” Inden Dragehjelms død i 1948 var sandkassen blevet 

en institution, men Dragehjelms arbejde er gledet over i 

ubemærkethed. 

KILDER 

Forskning og oplæg fra historiker Ning de Coninck Smith. 

Julie Ekner Koch: Børn lærer i hjørne. Asterisk december 2005. 

Skrammellegepladsen i Emdrup 

I december 1949 skrev Gartner-Tidende:”Nogle børn på skrammellegepladsen 

Emdrup Banke er ved at lægge fundament til en murstenshule. 

Waterpasset bruges med så stor flid at man næsten frygter for at den 

unge mand skal blive skeløjet.” Efter C.Th. Sørensens skammellegeplads 

greb idéen om sig, og på sit højdepunkt i 1972 var der 51 byggelegepladser 

i Danmark. Foto: Gartner-Tidende / haabet.dk 


Denne legeplads fra Copla er indrettet så vuggestuebørnene kan udforske nye områder i takt med at de bliver 

i stand til at takle større udfordringer. Opbygningen er udtænkt så børnene kan forsvinde og gå på opdagelse 

i mange forskellige rum på én legeplads. Foto: Copla. 

til landskabsarkitekten som arbejder 

med parker eller områder 

og gerne vil have ekstra liv 

og leg uden at skulle bruge 

halvdelen af budgettet på at 

leve op til den lange række af 

sikkerhedskrav om faldunderlag, 

afstand til hegn m.m.: Hvis 

børnene bruger en skulptur 

som klatrestativ, er der ikke 

noget krav til sikkerheden fordi 

den er opstillet som kunst 

og ikke som legeredskab. 

Landskabsarkitekten kan jo 

ikke klandres for at børn ufortrødent 

inddrager deres omgivelser 

i legen. 

Reklamepausen 

Et af de mest passionerede oplæg 

på Dansk Legeplads Selskabs 

konference kom forsker i 

pædagogik og institutioner fra 

Erik Sigsgaard. Hans glødende 

engagement i børnenes tarv 

12 

var ikke til at tage fejl af. Han 

har på baggrund af forskning i 

perioden 1994-2002 udgivet 

bogen ‘Skældud’ og har i sit 

arbejde med legepladsens små 

konger og prinsesser opstøvet 

en lang række guldkorn som 

præcist slår hovedet på sømmet 

i forhold til børn og læring. 

I gamle dage løb børnene 

blot ud og legede og kom 

hjem efter eget behov. De vidste 

hvor de voksne var. I dag er 

det de voksne som ved hvor 

børnene er, mens de små er 

‘fanget’ i beskyttede områder 

uden anelse om hvor forældrene 

er. Men ikke nok med at vi 

nu har helt styr på børnenes 

placering. Den nye ‘testkultur’ 

er også ved at indhente de 

mindste rækker. 

Erik Sigsgaard havde i en 

børnehave oplevet hvordan en 

gruppe børn hoppede på 

trampolinen under vilde hyl da 

en af pædagogerne kom ud 

og fortalte dem at nu skulle de 

have ‘før-dansk’. Altså undervisning 

som kunne forberede 

dem på deres kommende skolelivs 

krav. Børnene sagde ‘øv’ 

og gad ikke, men pædagogen 

fik venligt forklaret dem at det 

skulle de altså. Så fik et af børnene 

en lys tanke. ‘Kom. Vi leger 

bare at det er reklamer!’ 

Og så kunne flokken pludselig 

godt lokkes. 

”Der var simpelthen reklamepause 

i livet. Men hvor lærer 

de mest dansk? På trampolinen 

eller sammen med pædagogen? 

Kan man forestille sig 

dem lege sammen på trampolinen 

uden at tale sammen? 

Nej. Kan man forestille sig dem 

have danskundervisning uden 

at sige et ord? Ja,” fastslog Erik 

Sigsgaard der bekæmper forberedelsestanken 

og som vil 

have de voksne til at anerkende 

den uformelle læring frem 

for at se den som spildtid. 

Legepladsens plads 

Som formand Helle Nebelong 

understregede er Danmark 

dog stadig noget af et slaraffenland 

når det kommer til legepladser. 

Det var ekstra tydeligt 

da Jan Frisenette fra Kompan, 

en af de fem inviterede 

legeredskabsproducenter, fortalte 

om de 40 legepladser 

som virksomheden havde givet 

som gave til Sri Lanka. Her var 

legepladserne bagefter blevet 

omgivet af massive pigtrådshegn 

og vagter for at beskytte 

den flotte legeplads. 

Den slags ser vi nok ikke herhjemme 

hvor tendensen nærmere 

går imod flere ‘uforpligtende’ 

legepladser som i højere 

grad får præg af byrum 

og landskabe åbne for brugernes 

egne fortolkning. 

Som den tidligere formand 

for Dansk Legeplads Selskab 

og nuværende redaktør på 

bladet ‘Legepladsen’ Benny 

Schytte fortalte, går udviklingen 

nu mod det interaktive 

hvilket også var tydeligt i de 

fem produktpræsentationer, 

som de deltagende virksomheder 

fremlagde. Et eksempel er 

PlayAlives og Kompans elektroniske 

‘playscapes’ som bølger, 

og som både kan bruges 

af siddelystne bedsteforældre 

og rutsjelystne børnebørn. Et 

andet eksempel er Coplas legepladser 

der kombinerer landskaber 

og beplantning. 

På konferencen blev der også 

tid til de nye legepladser: 

Facebook, Arto, Messenger og 

alle de nye steder hvor børn i 

dag opretholder et socialt netværk 

(‘møder legekammerater’). 

Den udvikling kan godt 

skræmme en del forældre. 

„Bliver de ikke asociale med 

det? Skal de ikke ud?’ Det hører 

man fra forældrene, men 

de gør det simpelthen for ikke 

at miste venner i det virkelige 

liv,“ fortalte medieforsker Malene 

Charlotte Larsen. Og som 

en af hendes unge forsøgspersoner 

sagde i et interview: „Ligesom 

det i gamle dage var 

vigtigt at høste en mark, eller 

hvad ved jeg, så er det vigtigt 

for os unge at lære noget om 

computere og medier.“ ❏ 


Professionelle cylinderklippere 

Disse produktive og lydsvage John Deere cylinderklippere er brugervenlige, 

komfortable og nemme at vedligeholde - og en pålidelig investering som sikrer 

dig vel plejede plæner i fremtiden. 

Med John Deere’s intelligente diagnose -system ”Whitebox” overvåges maskinen 

konstant og sikrer dig mod irriterende driftsstop. Som en ekstra komfortmulighed 

kan du supplere 1905’en med en rummelig, isoleret kabine evt. med 

aircondition. 

Kontakt din lokale autoriserede John Deere forhandler og hør mere om John 

Deere’s cylinder klippere. 

1905 

42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel 

Tier 3/Stage III A lavemissions 

dieselmotor 

4 WD 

Hydraulisk transmission 

Transporthastighed 25 km/t 

Klippebredde 345 cm 

Venderadius 110 cm (uklippet areal) 

Rummelig og isoleret kabine 

(ekstraudstyr) 

2653B 

20 hk, 3-cyl. Yanmar diesel 

Tier 3/Stage III A lavemissions 

dieselmotor 

3 WD 

Hydrostatisk transmission 

Transporthastighed 13 km/t 

Klippebredde 185 eller 213 cm 

Hydrauliske ESP klippeled 

Fast eller flydende klippeled 

Telefon 43 73 64 00 

Telefax 43 73 71 62 

Nellemann Agro AS 

E-mail info@nellemannagro.dk 

Egeskovvej GRØNT 2, MILJØ 2665 Vallensbæk 5/2009 Strand www.johndeere.dk 13 B1114

Dårlige ledningsgrave får bæreevnen til at falde 

Vejdirektoratet skærper anbefalinger efter nye målinger på asfaltveje 

En belægnings bæreevne 

falder tit hen over retablerede 

ledningsgrave. Det viser 

bæreevnemålinger som Vejdirektoratet 

har udført sammen 

med SAMKON og publiceret i 

notatet ‘Resultater af bæreevnemålinger 

hen over retablerede 

ledningsgrave’. 

Følgen er at befæstelsen senere 

kan få revner og lunker 

dér hvor der blev gravet op. 

Det skaber både dårligere trafikkomfort 

og en accelereret 

nedbrydning der forkorter 

befæstelsens levetid. 

Målingerne er udført på fire 

veje med nyere opgravninger 

som er udført uden den fri 

‘banket’ der især er med til at 

give problemer. Banketten er 

den vandrette, urørte overflade 

under toplaget. Uden den 

sker der let det at bærelaget 

under asfalten ved siden af 

undermineres eller skrider ud. 

Målingerne viser da også at 

bæreevnen især falder i ledningsgravenes 

kanter, mens 

den inde i det opgravede areal 

kan være både større og mindre. 

Den skulle helst være den 

samme for at begrænse risikoen 

for revner. De fire eksempler 

synes også at peger på at 

jo dårligere ledningsgraven er 

retableret, desto ringere er 

bæreevnen. 

Smeltevandet løber ned i 

befæstelsens revner. Fra notatet. 

14 

Bæreevnen er et udtryk for 

vejbelægningens evne til at 

modstå belastninger fra en given 

trafikintensitet og måles 

ved hjælp af et faldlod eller 

minifaldlod. Bæreevne måles 

som elasticitet (E-værdi). 

Det optimale er at få en bæreevne 

i den retablerede ledningsgrav 

så den passer til den 

omgivende vej. DS 475 om retablering 

af ledningsgrave og 

Vejdirektoratets udbudsforskrifter 

for ledningsgrave anfører 

da også at befæstelsen efter 

gravearbejdet skal have 

funktionsegenskaber som den 

oprindelige befæstelse, f.eks. 

med hensyn til bæreevne og 

frostfarlighed. For bedre at 

opnå det er det nødvendigt at 

sætte fokus på korrekt brug af 

materialer og korrekt retablering, 

lyder det i notatet. 

Hovedprincippet er at man 

under retableringen efterligner 

den omgivende befæstelse 

så meget som muligt. Det betyder 

at man så vidt muligt 

genbruger de opgravede materialer, 

anvender de samme 

lagtykkelser og komprimerer 

dem til den samme tæthed. 

For at kunne gøre det, bør de 

opgravede materialer beskyttes 

mod vejret, dvs. opblødning, 

udtørring og frost. Kan 

man ikke genbruge materialerne, 

må man bruge nye der 

kommer så tæt på som muligt. 

Under arbejdet er det vigtigt 

ikke at forstyrre den omliggende 

befæstelse, f.eks. ved at underminere 

den eller få den til 

at skride ud. Derfor skal der 

være en mindst 5 cm bred fri 

og intakt banket rundt om opgravningen. 

Desuden skal ledningsgraven 

udføres med et 

skråningsanlæg eller den 

skal stives af med grus. Med fri 

banket og skråningsanlæg er 

det også lettere at komprimere 

nyt sand og grus op til gammelt 

grusmateriale. 

Samlet set viser målingerne 

at det er vigtigt at kommunen 

stiller klare krav, ikke mindst 

ved at stå fast på kravene til 

retableringen og at føre tilsyn 

med ledningsarbejdet. sh 

KILDE 

Resultater af bæreevnemålinger hen 

over retablerede ledningsgrave. Vejdirektoratet 

og SAMKON 2009. 

Ledningsgraven er udført uden fri banket. Noget af bærelaget er 

skredet ud. Det er senere svært at retablere, og resultatet er en svag 

bæreevne i samlingen. Fra notatet. 

E-værdi (MPa) 

Afstand, cm 

Dette målested er en boligvej hvor der blev lavet en tværgående 

ledningsgrav i oktober 2007. Opgravningen blev lavet uden skråningsanlæg 

og fri banket. Bæreevnen er klart reduceret omkring ledningsgravens 

kanter. Inde i ledningsgraven er bæreevnen derimod større end i 

den urørte vej. Den burde være den samme. Billedet er vendt så målelinjerne 

følge figuren. Pilene peger på målelinjer. 


De nye Akku-kræfter fra STIHL 

Selv fagfolk forundres. es. De nye STIHL Akku-hækkeklippere 

HSA 65 og HSA 85 5 kombinerer på samme tid tre højtydende komponenter. 

Samspillet et mellem det stærke 36 V Lithium-Ionen-Akku 

batteri, højt omdrejningstal, ningstal, og diamantslebne specialknive, giver 

hækken et førsteklasses sses snit. 

Mobil, stille og kraftfuld ftfuld - ægte STIHL kvalitet. Yderligere information 

hos nærmeste STIHL HL Servicerende faghandler 

eller på internettet. 

www.stihl.dk tel. 3686 0500 


En mand blev dræbt da et 90-årigt bøgetræ væltede ned over hans bil i en københavnsk park. Her er opydningen i gang. Foto: J. Larsen, Scanpix. 

Parktræet faldt og dræbte en bilist 

Ulykken i Fælledparken viser at farlige træer skal tilses, men også at en helgardering er umulig 

En bilist blev den 6. maj 

dræbt på stedet af et cirka 

90 år gammelt bøgetræ som 

væltede ud over Øster Allé i 

Fælledparken i København. 

Den lille kassevogn blev trykket 

helt sammen af træet der 

trak hele rodkagen med op. 

Træet, der stod cirka ti meter 

fra kørebanen, havde ellers ikke 

vist alvorlige synlige skader, 

men den opvippede rod afslørede 

alligevel at roden var angrebet 

af råd skabt af kæmpeknippeporesvamp. 

Træet væltede i en kuling 

der drev ind over landet fra 

nordvest. Op til 21 meter pr. 

sekund blæste det i parken 

omkring middagstid da træet 

væltede. Det sled i de nyudsprungne 

træer hvis unge blade 

tilmed var tunge og våde af 

regn. Inden regnen havde flere 

ugers tørke samtidig gjort 

jorden tør og porøs og løsnet 

rodens greb i jorden. Det var 

mere end den svækkede rod 

kunne klare. Også et andet 

træ i parken væltede, dog 

uden at nogen kom til skade. 

Kæmpe-knippeporesvamp 

I politiets undersøgelse af ulykken 

indgår en undersøgelse af 

træet som Palle Kristoffersen 

og Iben M. Thomsen fra Skov 

16 

Kæmpe-knippeporesvamp. Svampen 

konstateres ved at man kan 

se svampelegemer over jorden lige 

ved træets basis eller på rodudløb 

eller fordi man kan at se at træet 

generelt svækkes. Svampen kan 

dog kun ses juli til september. 

& Landskab har lavet. Ifølge 

Københavns Politi fastslås det 

i undersøgelsen at roden var 

angrebet af kæmpe-knippeporesvamp 

i den side der 

vendte mod vejen - hvor roden 

i forvejen var svagest. Der blev 

fundet et enkelt delvist formuldet 

svampelegeme af kæmpe-knippeporesvamp, 

nok fra 

efteråret før. De stærkere rødder 

ind i parken var sprunget 

over da træet væltede. Der var 

ingen kronesymptomer - selv 

om det var svært at bedømme 

fordi træet var blevet skåret 

op før bedømmelsen. Så vidt 

undersøgelsen som den refereres 

af Københavns Politi. 

Det er i forvejen en kendsgerning 

at mange bøgetræer i 

Fælledparken har problemer 

med svampeangreb. Størst 

problemer er der netop med 

kæmpe-knippeporesvamp som 

blev registreret i parken første 

gang i 2005. Svampen rammer 

træernes rødder og kan få 

træet til at vippe rodkagen op 

når det vælter. Svampen konstateres 

ved at man kan se 

svampelegemer over jorden 

lige ved træets basis eller på 

rodudløb, eller fordi man kan 

at se træet generelt svækkes. 

Kommunens parkforvaltning 

registrerede ganske vist ingen 

symptomer på kæmpe-knippeporesvamp 

da den tilså ulykkestræet 

i efteråret 2008. 

Symptomerne sås først da træet 

væltede. Men svampen har 

angrebet mange andre træer 

hvoraf 41 er fældet. Svampen 

angriber tit bøgetræer som er 

parkens dominerende træart. 

Tilsynet opdagede i 2008 

derimod at ulykkestræet 

havde en anden svamp, nemlig 

skællet stilkporesvamp der angriber 

kronens grene. Inficerede 

grene dør efterhånden og 

brækker af hvis de ikke fjernes 

før - hvad der er almindelig 

praksis i parker. Hidtil er træerne 

med denne svamp heller 

ikke fældet. Ikke før nu hvor 

to træer i bevoksningen ved 

ulykkestræet blev fældet efter 

ulykken. Begrundelsen var de 

at træerne kunne være blevet 

ustabile på grund af ulykkestræets 

løftede rodkage. 

Siden 2005 er alle parkens 

træer tilset en gang årligt, og i 

2008 blev de også risikovurderet. 

Baggrunden er bl.a. at 

kommunen kan blive pålagt 

erstatningspligt hvis der er synlige 

ydre tegn på at træet er 

svækket. Hvis det ikke er dét, 

vil domstolen foretage syn og 

skøn i den konkrete sag. 

Meget sjældne ulykker 

Trods indsatsen for at fange de 

farlige træer, skete ulykken alligevel, 

men de er sjældne. Før 

6. maj var der gået 15 år siden 

der sidst var sket en tilsvarende 

ulykke i hele Københavns 

Kommune. Dengang faldt en 

gren fra et elmetræ ned, men 

uden alvorlig personskade. 

Jon Pape, centerchef for 

Center for Park og Natur, mener 

heller ikke at man generelt 

skal være bange for at gå en 

tur i de københavnske parker i 


RISIKOVURDERING 

I 2008 er alle Fælledparkens 

træer risikovurderet og placeret 

i en af fire kategorier: 

■ Kategori 4 er træer helt 

uden symptomer (især egetræer) 

der tilses hvert 5. år. 

■ Kategori 3 er træer med få 

symptomer (især aldersbetingede) 

der tilses hvert 2. år. 

■ Kategori 2 er træer (især 

bøge) med tydelige symptomer, 

dvs. enkelte forekomster 

af svampe og få tegn på 

svækkelse. De tilses hvert år. 

■ Kategori 1 er træer (især 

bøgetræer) med flere svampe 

eller symptomer. De fældes 

hvert år. 

På baggrund af risikovurderingen 

tilses alle træer af to 

mand, idet der især fokuseres 

især på de træer der er 

registreret med symptomer. 

Træet mærkes med spray 

hvis det er angrebet af en 

svamp der omsætter levende 

ved, f.eks. kæmpeknippeporesvamp 

eller 

skællet stilkporesvamp. 

lyset af dødsulykken. „Det skal 

man ikke, men man skal selvfølgelig 

altid være på vagt, når 

man færdes i blæsten, og der 

er store træer. Den dræbte har 

været ekstremt uheldig at køre 

forbi lige på det tidspunkt. Det 

er dybt, dybt tragisk,“ siger 

Pape der understreger at man 

ikke kan sikre sig 100% mod 

ulykker med store træer når 

det blæser kraftigt. „Hvis vi 

skulle sikre det, skulle vi fælde 

samtlige større træer inden for 

kommunegrænsen,” siger han. 

Efter ulykken satte politiet 

alligevel Hjemmeværnet til at 

afspærre alle vejene i Fælledparken 

af frygt for at flere træer 

kunne vælte. Også adgan- 

gen for gående og cyklende til 

Fælledparken blev midlertidigt 

afspærret. Der blev desuden 

taget initiativ til en plan for 

hvordan dele af parken kan 

spærres af hvis det blæser. Op 

til næste blæsevejr 3. juni besluttede 

kommunens teknikog 

miljøforvaltning netop at 

afspærre Øster Allé. „Vi tager 

absolut ingen chancer,“ udtalte 

Jon Pape. 

Nødvendig foryngelse 

I Fælledparken findes omkring 

1500 voksne træer, heraf 637 

bøg, 130 linde, 114 eg og 79 

birk. De har samme alder fordi 

de blev plantet da parken blev 

anlagt i 1909. Problemet er 

mest bøgene. Selv om de bør 

kunne blive meget ældre, degenererer 

de allerede nu. Ifølge 

kommunens parkforvaltning 

kan det bl.a. hænge sammen 

med den relativt fugtige 

bund og de skader som træerne 

har fået på grund af forfejlede 

beskæringer i 1960’erne 

og påkørsler med græsklippere. 

I dag beskæres træerne ikke 

mere og fra i år klippes heller 

ikke mere under træerne 

for at skåne dem. 

I forbindelse med den igangværende 

fornyelse af parken 

indgår også en fireårig foryngelsesplan 

for beplantningen. 

Dermed vil de potentielt farlige 

træer forsvinde. De fjernes 

dog ikke alle på én gang, for 

derved kan bevoksningerne 

blive mere udsatte for især 

stormfald og svampeangreb, 

især bøgetræerne. sh 

KILDER 

Københavns Kommune: Orientering 

til Teknik- og Miljøudvalget om ulykken 

i Fælledparken. 7.5.2009. 

Politiken, www.pol.dk. 6.5.2009 og 

2.6.2009. 

Samtale med politiassistent Mikael 

Bork, Københavns Politi Bellahøj 

8.6.2009. 

Bøgen der forårsagede ulykken blev med det samme savet op. Tilbage 

står her - to dage efter - rod og stub der blev vippet tilbage i hullet. 

Vilvorde Vilvorde 

Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive 

Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent 

Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent 

Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent 

Greenkeeper - greenkeeperassistent. 

Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg 

www.rts.dk, for mere information. 

Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser 

Aktuelle kurser: 

Gaffeltruck certifikat B 

“Varmt arbejde” 

Maskinkurser 

Vejen som arbejdsplads 

Etablering af mindre anlæg med planter og fliser 

Anvendelse af stauder i grønne anlæg 

Teleskoplæsser m. gafler/kran 

Blomsterbinding 17 ugers grunduddannelse 

Pleje af grønne områder, sommerbeskæring 

Pleje af grønne områder, vinterbeskæring 

Anlæg i natursten, træ og vand. 

Ring på 46 300 400 og få tilsendt 

vores nye kursusprogram. 

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde 

Køgevej 172 4000 Roskilde Telefon 46 300 400 

− uddannelse for hoved og hænder 

MITSUBISHI L200 TILBUD DER TRÆKKER 

L200 2,5 DI-D Club Cab 

Nu fra kr. 156.911,- 

Spar mere end 19.000 kr. 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 

L200 2,5 DI-D Double Cab 

Nu fra 184.497,- 

Spar mere end 32.500 kr. 

Netop nu er der penge at spare, hvis du køber en L200. 

Modellen er stadig spækket med sikkerheds-og komfortudstyr. 

Motoren yder hele 136 hk og overholder de seneste 

miljønormer. Arbejdsevnen er i top med en trækkraft på 

2,7 tons og god plads til en Europapalle. 

FIND DIN FORHANDLER PÅ WWW.MITSUBISHI.DK 

Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. metallak 


Vesterbros vertikale 

regnvandshave 

Nyindviet lodret have er både smuk og mere 

end gennemsnitligt miljøvenlig 

I 

byen er det begrænset hvor meget vandret plads man har at rutte 

med. Til gengæld er der masser af lodrette flader, som rækker op 

imod den stadig varmere og mere regnfulde himmel. Derfor har ByhaveNetvæket 

med støtte fra bl.a. Fonden Realdania og Københavns 

Kommune indviet byens ‘vertikale regnvandshave’ som både tager 

højde for byernes stigende temperaturer, behovet for biologisk mangfoldighed 

og de øgede mængder regnvand. 

18 

Drænkassetterne i jorden sørger for at overskydende regnvand 

siver ned til grundvandet i stedet for at belaste kloaksystemet. 

Slyngplanter vil klatre op ad tråde, monteret på gavlen. De vil 

skabe frodighed, plads til fugle, og give skygge til de mere sarte 

murplanter. Belægning, vandrende og plantebede er lavet af LK 

Gruppen. Foto: Lars Thorsen. 

Hovedkræften bag projektet er 

Marijke Zwaan fra Byhave- 

Netværket som i mere end syv år 

har kæmpet for at få projektet 

op at stå. ”Vi kæmper jo for at 

give borgerne mere økologi der 

hvor de bor, og det er da lykkedes 

her. Ud over de enorme miljøfordele, 

så er der også økonomi i 

det for boligforeninger for man 

får cirka 17.000 kroner per lejlighed 

hvis man afleder sit regnvand 

så intet af det kommer ned i kloakken. 

Det batter jo en hel del i 

f.eks. en andelsboligforening 

på100-130 lejligheder,” forklarer 

Marijke Zwaan der har samarbejdet 

om projektet med ejerforeningen 

EF Dannebrogsgade 

21. Gaden ligger på Københavns 

Vesterbro - fra Vesterbrogade og 

Istedgade og gennem Saxoparken. 

Det ruinagtige murværk er formet 

af genbrugte mursten og 


kalkmørtel. I murværket er der store og små hulrum til byens 

fugle og sjældne murplanter. Øverst på gavlen er der indmuret 

fem redekasser til mursejlere. På murværket er der blå felter af 

kalkmørtel og marmorpuds hvorfra opsamlet regnvand strømmer 

ned på bestemte tidspunkter af døgnet, afhængig af vejrforhold 

og af den mængde regnvand der befinder sig i regnvandstanken. 

Tanken ligger under belægningen foran gavlen. 

Den kan rumme 12 m 3 vand som samles fra hele husets tag. 

Fra tanken pumpes vandet op via to rør som er placeret bag 

murværket og ender øverst på de blå flader. Via fladerne løber 

regnvandet ned i en rende foran gavlen og over i en dam. Dammen 

er et simpelt vandrensningssystem. I den lave del er der perlegrus 

og sivplanter. Her samles partikler og snavs som omsættes 

ved hjælp af de bakterier der sætter sig på grusets overflade. 

Næringsstofferne i regnvandet optages af dammens planter. I 

den dybe del kan små dyr overleve selv i frostvejr. Når dammen 

er fyldt løber overskydende vand tilbage til tanken. Når tanken 

er fyldt op og det regner, løber vandet fra tanken over i et nedsivningsanlæg. 

Det består af 12 kassetter som sammen danner et 

stort sivedræn hvorfra overskydende regnvand siver ned til 

grundvandet. Kassetterne ligger under belægningen i forlængelse 

af dammen. 

Desuden betyder recirkuleringen at store mængder af vandet 

fordamper. Intet regnvand fra EF Dannebrogsgade 21 belaster 

hverken det fælles kloaksystem eller kommunens rensningsanlæg. 

Som sådan er projektet et eksempel på ‘lokal anvendelse af 

regnvand’. lt 

KILDER 

Interview med Marijke Zwaan. 

Natur i byen - en vertikal regnvandshave. ByhaveNetværket 2009. 

I murværket er der hulrum til planter og småfugle, og på de blå flader 

strømmer regnvandet ned som ‘vandfald’ to gange om dagen. Det ekstra 

lag mursten kommer fra en gammel nedreven gård på Fyn og har 

altså ikke skulle fremstilles til projektet. Foto: Lars Thorsen. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

RAPID EURO 

med 

LIPCO 

stennedlægningsfræser 

Basismaskinen er 

fuldhydraulisk 

med el-tilkobling 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 135,- ............. 155,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 195,- ............. 215,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 


20 års udfordringer i parkforvaltningen 

Licitationer og driftsstyring er blevet en del af hverdagen i parkforvaltningerne, men 

markedsorienteringen har budt på både succeser og fiaskoer 


De hårde tider i 1980’erne 

medførte også hårde tider 

i de kommunale parkforvaltninger 

med større fokus på 

økonomi. En af konsekvenserne 

blev at kommunernes gartnere 

skulle til at dokumentere 

deres arbejdsindsats, effektivisere 

og skære ned på ressourceforbruget.Parkforvaltningerne 

måtte lære at tidsregistrere 

og udvikle ressourcestyringssystemer 

for at gøre sig 

mere konkurrencedygtige. 

Det er konsekvenserne af 

denne udvikling i de 20 år fra 

1985 til 2005 som landskabsarkitekt 

og forsker i kommunal 

parkforvaltning Christine 

Nuppenau har gransket i sin 

ph.d.-afhandling ‘Markedsorientering 

i kommunale parkforvaltninger 

i Danmark’. Hun 

har set på de forandringer 

som fandt sted i seks kommuner, 

og for hende er det tydeligt 

at mange parkforvaltninger 

er opstået ad hoc: De er 

blevet opbygget i takt med at 

der er kommet nye krav fra 

politikerne om effektivitet og 

dokumentation. 

“Der er klart en træghed i 

parkforvaltningerne i forhold 

til hvornår man begynder at 

reagere på kravene fra omverdenen. 

Deres fokus har været 

på driften og ikke på planlægningen, 

og derfor er der kun 

få af disse forvaltninger som er 

superoffensive. De har nærmere 

sagt ‘hov, hvordan reagerer 

vi på det her?’ når politikerne 

har rejst nye krav,“ fortæller 

Christine Nuppenau. 

Grønne fingre på kontoret 

Selv om omverdenens krav 

ændrede sig, var de ansatte 

ofte de samme som hele tiden 

havde udført arbejdet. Og selv 

om administrationen blev styrket 

med driftsplanlæggere og 

bestillere, så bestod den langsigtede 

planlægningen ofte 

blot i at tilpasse sig politikernes 

krav. Derfor understreger 

Christine Nuppenau at uddannelse 

og efteruddannelse af 

20 

20 ÅRS KONKURRENCE 

Man kan ikke beskylde de kommunale vej- og parkforvaltere 

for at være uegnede til at omstille sig. I perioden fra 1985 til 

2005 har et væld af kommunale parkansatte oplevet: 

Indførsel af ressourcestyring og kvalitetsbeskrivelser 

Sammenlægning af vej- og parkdriftsafdelinger 

Udbud og udlicitering af enkelte opgaver/områder 

Introduktion af selvforvaltningsaftaler 

Introduktion af selvstyrende hold/teams 

Adskillelse af bestiller og udførerfunktioner (BUM) 

Totaludbud 

Intern kontraktstyring 

Indføre systemer til proces- og resultatstyring 

Organisationsforandringer efter strukturreformen. 

KILDE. Christine Nuppenau: Nye roller i de kommunale driftsafdelinger. 

Oplæg til Konference om fælles udvikling i parkforvaltningen . 

parkforvalterne stadig er en 

vigtig udfordring. 

“Nu har vi fået større organisationer 

med kommunalreformen. 

Der er flere folk, større 

enheder, flere ressourcer og 

større arealer, og vi bliver nødt 

til at sørge for at parkforvalterne 

er uddannede til at løse 

denne opgave, for løser de 

den ikke, så hjælper det ikke 

at gartnerne er dygtige fagfolk. 

Hvis politikerne skal have 

kompetent mod- og medspil 

fra forvaltningen, så er man 

nødt til at satse på at uddanne 

parkforvalterne. Parkforvaltere 

som tænker mere på organisationen 

end på græsset.“ 

Både vindere og tabere 

Christine Nuppenau har også 

undersøgt de mere menneskelige 

konsekvenser af de øgede 

krav om konkurrencedygtighed. 

Efter de første krav om 

ressourcestyring opstod i 

1980’erne, blev markedsorienteringen 

endnu kraftigere i 

starten af 1990’erne hvor flere 

og flere kommuner begyndte 

at udlicitere grønne drifts- og 

anlægsopgaver. Nu var det 

ikke nok at gøre sit arbejde 

godt - nu skulle arbejdet gøres 

hurtigst og bedst. Og det er 

ikke alle mennesker som er 

bygget til detøgede pres. Derfor 

har alle parkforvaltninger i 

undersøgelsen oplevet medar- 

bejdere som er ‘røget af i svinget’ 

undervejs i forandringen 

til en konkurrencedygtig organisation. 

“Det er en proces som for 

mange kommuner har været 

benhamrende hård. Det har 

ikke været sjovt i starten. Nogle 

har det lidt lettere fordi de 

har haft nogle fabelagtigt dygtige 

chefer som har forstået at 

håndtere medarbejderne undervejs, 

men mange steder har 

det været svært. Der er jo dem 

som sidder og er fuldstændigt 

brændt sammen i hovedet og 

bare tænker på hvornår de 

skal gå på pension, fordi de 

forandringer de har været 

igennem har været omfattende, 

tempoet har været højt og 

styringen dårlig,“ pointerer 


Samtidig er det dog vigtigt 

at slå fast at der også findes 

medarbejdere som har oplevet 

at være kommet styrket igennem 

forandringerne, uanset 

hvor hårde de har været. Der 

skal meget til at ryste dem og 

de er klædt bedre på til fremtidens 

udfordringer, om det så 

er udliciteringer eller strukturreformer. 

Konkurrencedygtig nu 

Processen fra kommunal til 

topkonkurrencedygtig organisation 

kræver meget mentalt 

og fysisk af de ansatte, men 

den politiske virkelighed i 

kommunerne har gjort forandringerne 

endnu mere voldsomme. 

„Pludselig siger politikerne: 

‘Vi vil gerne udlicitere 

driften af 20% af kommunens 

grønne områder, og det skal 

være til januar,“ og så fiser alle 

rundt som fluer i en flaske for 

at måle og veje og diskutere 

og beskrive og prøve at nå udbud,“ 

siger Nuppenau. 

Nogle gange er det ikke det 

kun det øgede arbejdspres 

som giver sved på panden. 

Hvis al driften i kommunen bliver 

udbudt i et totaludbud, risikerer 

de ansatte nemlig at 

miste deres job - med mindre 

deres parkforvaltning vinder i 

en disciplin som de aldrig har 

kæmpet i før: licitationen. 

Det var netop hvad der 

skete for en af de kommuner 

Nuppenau undersøgte. „De 

blev kastet ud i et totaludbud 

og midt i den frygt for at miste 

deres arbejdsplads alle sam- 

FORANDRINGENS 

UDFORDRINGER 

Det er ikke let at ændre sig 

fra en enhedsforvaltning til 

en bestiller/udfører-model 

eller omvendt. Det er der 

flere grunde til: 

■ Det er let at gemme sig i 

vante rutiner. 

■ Offentligt ansatte bærer 

på fordomme om egen ineffektivitet. 

■ Synlighed og åbenhed om 

opgaver og tidsforbrug fravrister 

medarbejderne hemmeligheder 

og autonomi. 

■ Frygt blokerer for udvikling 

og konstruktivt arbejde. 

Udfordringen er derfor at: 

■ Skabe fællesskab og holdånd 

i organisationen. 

■ Lægge gamle vaner fra 

sig, lære nye rutiner og indarbejde 

nye værdier. 

KILDE 

Christine Nuppenau: Nye roller i 

de kommunale driftsafdelinger. 

Oplæg til Konference om fælles 

udvikling i parkforvaltningen. 


Her bliver arbejdet hårdt på Højbro Plads i København op til klimafestivalen i 2008. I baggrunden ses Christiansborg. Foto: Center for Park og Natur. 

men, skulle de alligevel bruge 

et år af deres arbejdsliv på at 

arbejde hårdt på at beholde 

den,“ fortæller hun. 

I denne kommune kunne lederen 

godt se at hun ikke selv 

kunne hjælpe sine ansatte 

gennem en så voldsom proces, 

og så hun hyrede en konsulent 

til at lave benarbejdet og samtidig 

holde modet oppe i organisationen. 

Han gav dem en 

fælles tro på at de kunne vinde 

udbuddet, at de var effektive 

hvis de ændrede deres vaner 

og så hinanden i øjnene 

og arbejdede hårdt. De vandt 

faktisk. Men det rigtige arbejde 

- at levere det som bestilleren 

havde bedt om var blot 

begyndt. 

Hotteste model: BUM 

For at undgå at kommunen 

betaler for meget for den 

grønne drift, har flere og flere 

kommuner valgt at dele forvaltningen 

op i en bestiller og 

udfører-model (BUM) hvor to 

adskilte enheder står for henholdsvis 

driftsstyringen og udførelsen. 

I realiteten hersker der dog 

ingen enighed om hvordan en 

BUM-organisation egentlig er 

opbygget. Nogle kommuner 

har adskilt enhederne helt oppe 

på politisk niveau, mens det 

andre steder er den samme 

som sidder som chef for begge 

afdelinger (som regel den tidligere 

chef fra tiden før BUM) – 

og han må så prøve at skifte 

kasket efter behov. 

Desuden er bestillerrollen tit 

underbemandet og underprioriteret 

fordi forvaltningens fokus 

fra starten har været på 

den udførende del. I én af de 

seks kommuner Christine Nuppenau 

undersøgte, lykkedes 

det hende aldrig at få fat i bestillerfunktionen. 

Hun skrev, 

ringede og bankede på døren, 

men der var ingen hjemme. 

BUM langt fra perfekt 

Derfor beder Christine Nuppenau 

folk som netop nu sidder 

rundt om i sammenlagte kommuner 

og næsten per automatik 

overvejer at indføre bum i 

deres parkforvaltning, om at 

tænke sig godt om. 

“Hvad skal vores organisation 

kunne og hvordan får vi 

det ud af den som vi gerne 

vil?“ Det er vigtigt at overveje, 

for BUM skaber også problemer 

fordi den skiller tingene 

ad. „Udfordringen er at skabe 

bestillerfunktionen som en styrende, 

planlæggende enhed 

og ikke bare som én der skal 

rende rundt og lave kontrol og 

slå den udførende oven i hovedet. 

Så får man bare en topolet 

organisation som bekæmper 

sig selv i stedet for at 

arbejde sammen fremadrettet,“ 

fortæller Christine. 

Hun understreger at BUM 

sagtens kan være den rette organisationsform 

i nogle kommuner, 

men pointerer at branchen 

som helhed har samlet så 

mange erfaringer om at udføre 

konkurrencedygtig drift i 

kommunens parkafdeling at 

det ikke burde være nødvendigt 

med en todelt forvaltning. 

“Fordelen ved BUM er først 

og fremmest at få skabt et 

overblik over arealer, mængder 

og kvalitet og med prisafprøvningen 

prøver kommunerne 

at sikre sig at de kommer 

til at betale den reelle 

markedspris for den ydelse de 

køber. Men det behøver man i 

princippet ikke indføre BUM 

for at sikre sig. Man kan i stedet 

udbyde udvalgte opgaver 

til private for at lave en prisfastsættelse 

som kommunens 

egen entreprenør skal leve op 

til. „Man kan betragte BUM 

som en overgangsorganisation 

- som en af de parkforvaltere 

jeg interviewede sagde ‘vi har 

BUM nu, men det har vi ikke 

om ti år’,“ fortæller Christine 

Nuppenau. 

Et af den opdelte forvaltnings 

største problemer er at 

dem der bestiller de grønne 

anlæg sidder et helt andet 

sted end dem der skal arbejde 

med området. „Jo flere kasser 

du laver inden for organisationen, 

jo flere skotter bliver der, 

og jo mindre bliver interessen i 

at skabe noget, som andre vil 

få lettere ved at passe bagefter. 

‘Det er en anden kasse, så 

det behøver jeg ikke se på’. Sådan 

sidder man i hvert sit skur 

og tænker, og så ser man ikke 

på den lange bane,“ mener 

Christine Nuppenau. Derfor 

understreger hun igen og igen 

at kompetenceudvikling på 

lederniveau er vejen frem. 

Det sociale ansvar 

Forretningstankens indtog har 

trukket tænder ud i de fleste 

forvaltninger. En af grundene 

har været at parkforvaltningerne 

traditionelt har været 


Christine Nuppenau: Der kan godt være en samfundsøkonomisk gevinst ved at beholde folk på 

arbejdspladsen, selv om de ikke kan arbejde helt så meget. 

gode til at rumme ansatte som 

måske ikke passede ind så 

mange andre steder eller som 

døjede med fysiske skavanker 

og nedslidning. Disse medarbejdere 

er der blevet mindre 

plads til. 

“Der er jo dem som har været 

der så længe at de egentlig 

ikke har lyst til at lære mere og 

bare gerne vil lave deres daglige 

arbejde. De må selvfølgelig 

ikke længere drikke øl i arbejdstiden, 

og der skal laves 

noget, for det er jo ikke et socialt 

tilbud, men der skal stadig 

være plads til dem. De nedslidte 

som har knoklet i 40 år 

og har ondt i ryggen skal kunne 

være her indtil de skal på 

pension, for vi har selv slidt 

dem ned,“ lyder det fra Christine 

Nuppenau. 

Det skal ikke nødvendigvis 

ses som en almisse, for der kan 

godt være en samfundsøkonomisk 

gevinst ved at beholde 

folk på arbejdspladsen, selvom 

de ikke kan arbejde helt så 

meget. „En parkforvalter som 

havde fået besked af politikerne 

om at indføre BUM, sagde 

til dem: ‘Hvis I presser os så meget 

på denne her bestiller/ud- 

22 

fører-model, så må vi fyre de ti 

mand som ikke er effektive 

nok’. Det sagde politikerne ja 

til. Og han blev så ked af det, 

for han havde så stort et socialt 

hjerte i sin ledelse at han 

hellere ville have beholdt de ti 

mand og set dem lave noget. 

Nu stod han og kiggede fra 

vinduet ud på dem hvor de sad 

og drak bajere på bænken, og 

i stedet belastede kommunens 

sociale kasse.“ 

Hvad er kvalitet? 

Et helt andet spørgsmål drejer 

sig om kvalitet. For giver det 

nødvendigvis parker af høj 

kvalitet, selvom alle elementerne 

i et grønt område lever 

op til kommunens tilstandskrav? 

Og hvilken form for kvalitet 

kan man forvente når der 

fokuseres så meget på økonomi 

og effektivitet? 

“Man kan jo diskutere om 

summen af de enkelte dele af 

sig selv giver kvalitet, for selv 

om elementerne hver især er 

virkelig flotte i deres driftsstandard, 

kan det sagtens være at 

de er sat helt forkert sammen. 

Man kunne jo også se på kvalitet 

som ‘oplevelseskvalitet’ 

frem for tilstandskrav. Altså 

hvilken totaloplevelse man 

som borger får derude,“ siger 


I USA er man begyndt at 

lave udbud med langt færre 

detaljer. „Man udbød en park, 

og her skulle være dyreliv, toiletter, 

legepladser og liv og 

otte millioner besøgende om 

året, og så gad udbyder ikke 

høre om drift eller græshøjder 

eller hvad det kostede at holde 

toiletterne. Det var en samlet 

pris, som i stedet for tilstandskrav 

var bygget op på mål 

fokuseret på bruger-ne og deres 

brug af stedet,“ fortæller 

Christine Nuppenau som dog 

godt er klar over at det er de 

færreste entreprenører herhjemme 

som kan byde på sådan 

en opgave, ligesom der 

skulle udvikles nye værktøjer 

til at beskrive og dokumentere 

’oplevelseskvaliteten’. ❏ 

AFHANDLINGEN 

Christine Nuppenau (2008): Marketing 

Municipal Park Management Organisations 

in Denmark. A study of Policymaking 

and Organisational Change in 

the Period 1985-2005. Forest and 

Landscape, Faculty of Life Sciences, 

University of Copenhagen 2008. 

Gps-tyverisikring 

til entreprenørgrej 

GPS-enheder fra Lommy og Mtec 

er kombineret med specialudviklet 

software. Resultatet 

er en effektiv GPS-tyverisikring 

til entreprenørmaskiner. Ejeren 

kan følge maskinernes bevægelser 

på computeren eller på 

mobiltelefonen. Produktet er 

udviklet af Agromat Data der 

er Landsforeningen Danske 

Maskinstationers it-afdeling. 

Den lokker med at 98,3% af de 

stjålne maskiner hidtil er fundet. 

Systemet kan også anvendes 

til andre formål, f.eks. til at 

dokumentere et arbejdes udførelse. 

Systemet er integreret 

med Agromats aPlan der også 

består af bl.a. elektroniske 

dagsedler, flådestyring mv. 

www.dmoge.dk/AgromatData. 

Polyetylen og lang 

garanti fra Kompan 

Alle malede plader i krydsfinér 

er nu erstattet af HDPE-plader 

(high density polyethylene). 

Det oplyser legepladsproducenten 

Kompan om sit 2009program. 

Med de stort set 

vedligeholdesfrie materialer er 

garantien samtidig fordoblet 

fra 10 til 20 år. Som noget nyt 

tilbyder Kompan endvidere 

leasing af legepladser. For et 

fast månedligt beløb kan man 

få en legeplads hvor Kompan 

selv foretager årlig inspektion 

og løbende vedligeholdelse i 

hele leasingperioden. 

JCB-gummigeden 

med hurtigskift 

Med model 409 på 5,8 tons og 

75 hk har JCB lanceret en ny 

gummihjulslæsser. Den leveres 

med 1,2 m 3 læsseskovl og gaffelsæt, 

men kan også forsynes 

med fejekost og andre redskaber. 

Det hydrauliske hurtigskift 

gør det let at skifte redskaber i 

en fart. Den nye model kan 

også byde på bl.a. lastaffjedring, 

aircondition, luftsæde og 

krybegear. Importør er Nicolaisen 

& Larsen A/S, www.jcb.dk. 


Ejendomsselskaber 

sparer 40% i drift 

Boligforeninger og ejendomsselskaber 

kan få store fordele 

ved at overlade drift og pleje 

af ejendommenes udendørsområder 

til en ekstern leverandør. 

I løbet af det første år kan 

de spare cirka 30% og efter tre 

år typisk 40%, oplyser Carsten 

Damgård, afdelingschef i HedeDanmarksstorkundeafdeling 

(www.hedeselskabet.dk 

13.5.2009). 

”Grunden er at drift og pleje 

af udendørsarealer er en krævende 

og omkostningstung 

opgave hvor stordrift er en fordel. 

De faste omkostninger til 

medarbejderlønninger, maskininvesteringer, 

planlægning 

og logistik udgør en stor del af 

omkostningerne,” siger han. 

Inden en eventuel outsourcing 

er det dog en fordel først 

at analysere sine driftsomkostninger 

så beslutningen bliver 

truffet ud fra de rigtige præmisser. 

”Flere af vores analyser 

i forbindelse med outsourcing 

har vist at alene ændringen af 

arbejdskulturen kan give store 

rationaliseringsgevinster,” fortæller 

Damgård. 

Analysen kan også sige noget 

om hvilken type og grad af 

outsourcing der er bedst. Outsourcing 

betyder nemlig ikke 

nødvendigvis at hele driften 

skal udliciteres. Et partneringsamarbejde 

er f.eks. en mulighed. 

”En aftale om partnering 

er en god løsning specielt ved 

den første outsourcing fordi 

aftalen i høj grad kan tilpasses 

det enkelte bolig- eller ejendomsselskab”, 

forklarer Carsten 

Damgård fra HedeDanmark 

der tilbyder at udføre 

drift og analyse. 

HANDELSFIRMAET SYLVESTER 

TLF: 72 300 432 

NY Terex TC 50 

minigraver 

Vægt 5000 kg. 

Skifte 

2 graveskovle 

1 fast planerskovl 

Pris: 215.000 kr. 

ex moms 

NY New Holland E09SR 

minigraver 

Vægt 1130 kg. 

Tiltman skifte 

2 graveskovle 

1 fast planerskovl 

Pris: 118.000 kr. 

ex moms 

NYE Terex Pladevibrator 

med Honda benzin motor. 

BPC 1850 

Pris: 7.500 kr. 

ex moms 

BPC 1535 

Pris: 6.900 kr. 

ex moms 

www.handelsfirmaet-sylvester.dk 

HANDELSFIRMAET SYLVESTER · PROFILVEJ 20 · 6000 KOLDING 

Tool-Trac 

- er maskinen du hurtigt 

forvandler fra redskabsbærer 

til minilæsser... 

Fabriksvej 13 • 6980 Tim • 97 33 03 60 

Nærmeste forhandler henvises på 23 20 68 31 

www.timan.dk 


Ny Acer x ‘San’ 

med fligede blade 

HedeDanmarks planteskole 

har præsenteret en ny sort af 

ær. Den nye sort Acer x ‘San’ 

eller ‘fliget ahorn’ er karakteristisk 

ved sine fligede blade. 

Den podes på ær og har ærens 

dyrkningsegenskaber. I løbet 

af 15 år bliver træet 5-6 meter 

højt. I forhold til andre Acer er 

sorten præget af en flot udspringskolorit, 

mange efterårsfarver, 

pæn grenopbygning og 

barkfarver - og altså bladene 

der er håndfligede og tilspidsede 

og op til 12 cm. Sorten 

kommer fra planteskolen Lillemark 

hvor den oprindelige 

ejer, Svend Andersen, indledte 

fremavlen 12 år siden. www. 

hededanmarksplanteskole.dk. 

InTrac-læssere 

fra Föckersperger 

InTrac er et mærke i tyske læssemaskiner 

fremstillet af Föckersperger 

og nu importeres af 

GKM A/S. Serien rummer et 

utraditionelt islæt af trehjulede 

læssemaskiner med løfteevne 

fra 1500 til 2000 kg. De 

har træk på alle tre hjul og kan 

dreje rundt om sig selv. Med 

en såkaldt automotiv styring 

fordeles trækket optimalt på 

hjulene så man undgår hjulslip. 

InTrac-programmet består 

endvidere af knækstyrede læssere 

fra 27 til 52 hk i motorydelse 

og 1000 til 2100 kg i løfteevne. 

www.gkm.dk. 

24 

De tromler greenen og sliber knivene 

Frugtbar nordisk erfaringsudveksling om pesticidfri golfbaner 

Af Bente Mortensen 

Det kan lade sig gøre at 

pleje golfbaner uden pesticider. 

Også på greens med 

krybende hvene selv om det i 

Danmark nærmest anses for 

urealistisk. Men man gør det 

på svenske golfbaner. Det opnår 

man bl.a. ved at tromle 

greens og klippe dem med 

helt skarpe knive. 

Det blev belyst på det seneste 

møde den 15. maj i ‘Netværket 

for Miljøoptimeret Banepleje’ 

der er nedsat af Det 

Svenske Golfforbund. Netværket 

består af fagfolk fra svenske 

golfklubber med pesticidfri 

drift og repræsentanter fra 

Norge og Danmark. De mødes 

to gange om året for at udveksle 

erfaringer og fremme 

pesticidfri pleje af golfbaner. 

Baggrunden for den pesticidfri 

drift i Sverige er at flere 

og flere golfklubber får begrænsninger 

eller forbud mod 

at bruge pesticider. Enten fordi 

banerne ligger i naturområder 

eller i områder hvor der indvindes 

drikkevand. Der er dog 

enkelte der uden at skulle det, 

undgår pesticider, bl.a. Hofgårds 

Golfklub ved Varberg. 

Her har man været uden pesticider 

de seneste 15 år. 

Blanding og tromling 

De fleste af de pesticidfri svenske 

golfbaner anvender krybende 

hvene på greens. De 

fleste bruger kun en enkelt 

sort, men på Södertälje golfbane 

ved Stockholm er der gode 

erfaringer med en blanding af 

tre sorter af krybende hvene. I 

forvejen er sortsblandinger almindelige 

inden for rødsvingel 

og almindelig hvene. Blandinger 

giver generelt mindre angreb 

af svamp, og de forskellige 

sorter kan bidrage med 

hver deres fordele inden for 

vinterhårdførhed, tidlighed, 

slidstyrke, farve osv. 

For ikke at stresse græsset 

for meget kombinerer næsten 

alle de svenske chefgreenkeepere 

tromling og klipning på 

green. Det gør de uanset om 

der er krybene hvene, rødsvingel 

eller en blanding af almindelig 

hvene og enårig rapgræs 

på greens. Ja, i Sverige 

bruger man faktisk enårig rapgræs. 

Idéen med at tromle er 

at man i stedet for at klippe 

green hver dag, nøjes med at 

klippe hver anden dag. 

Ved tromlingen lægger 

græsset sig ned så spillekvaliteten 

ikke burde forringes. Der 

er dog forskellige erfaringer. 

Nogle tromler mere end de 

klipper, nogle bruger metoden 

hele året, andre tromler mindre 

i perioder hvor græsset er i 

kraftig vækst for at undgå 

ujævn vækst. En enkelt klub 

synes ikke at tromling virker. 

Ukrudt og gødning 

Når det gælder ukrudt bliver 

greens håndluget enten i forbindelse 

med klipning af green 

(det tager 2-3 minutter ekstra 

pr. green), eller mandskabet 

tager alle greens fra en ende 

af med passende mellemrum. 

Fairways og semirough bliver 

klippet relativt lavt for at 

Fra Lysegården golfbane med greens af krybende hvene. 

undgå den opblomstring af 

bl.a. kløver der let kan opstå 

når man skærer ned på pesticider 

og gødning. Kløver kan 

blive et spillemæssigt problem 

hvis den bliver for tæt. Parolen 

er at jo tættere man klipper 

fairway (11 mm), desto mindre 

problemer har man med kløver. 

Semiroughen holdes i 30- 

35 mm af samme årsag. 

Der udbringes flydende gødning 

hver 10. eller 14 dag i sæsonen. 

Kvælstofniveauet ligger 

typisk på 95-140 kg N/ha. Der 

bliver vertikalskåret og topdresset 

hver 10.-14. dag og i alt 

tilført 12-17 mm pr. år. 

De skarpe knive 

Med hensyn til sygdomme er 

de mest almindelige sneskimmel 

og roddræber, men det er 

ikke noget stort problem. 

Mange af golfbanerne har lagt 

greens til Botaniska Analysegruppens 

afprøvninger af forskellige 

mikrobiologiske midler 

som Binab, Allgrow og Verdera. 

Erfaringerne med flere års 

brug er at de er dyre, og at de 

ikke har nogen synlig virkning, 

hverken når de bruges til at forebygge 

eller til at helbrede 

svampesygdomme på greens. 

Mange af klubberne har sat 

slibning i system og kører med 

nyslebne knive hver uge. Undersøgelser 

har vist at knivene 

bliver sløve allerede efter 12 timers 

kørsel, siger Kim Sintorn, 

banekonsulent fra Sverige Golf 

Forbund. Det er en af de enkle, 

men også meget vigtige 

ting som kan være med til at 

højne kvaliteten af greens. 

Samtidig mindsker de rene snit 

risikoen for angreb af svampesygdomme. 

❏ 

NETVÆRKET FOR 

MILJØOPTIMERET BANEPLEJE 

Gruppen er nedsat af Det Svenske 

Golfforbund hvor banekonsulent Kim 

Sintorn er sekretær. I netværket deltager 

de otte svenske golfklubber Lysegården, 

Flommens, Hulta, Hofgård, 

Mölndal, Delsjö, Södertälje og Hills. 

Desuden deltager professor i mikrobiologi 

Arne Tronsmo fra Norge og 

fagkonsulent Bente Mortensen fra 

Danmark. Hun kan i den forbindelse 

kontaktes på bm@dag.dk. 

SKRIBENT 

Bente Mortensen er hortonom og fagkonsulent 

hos Danske Anlægsgartnere 

med speciale i bl.a. græs. 


Nøgenbadning er ikke 

kun tilladt på særlige 

nøgenbadestrande. Det er 

generelt tilladt på alle strande 

i Danmark, også private 

strande. Det understreges af 

en dom fra Østre Landsret i 

november. 

En ægtepar i Skodsborg 

nord for København følte sig 

generet af nøgenbadere på 

stranden der her er en del af 

familiens grund. Parret har 

oplyst at der netop på dette 

sted er særlig mange nøgenbadere 

og at de flere gange 

har set nøgenbadere der 

onanerer og har samleje. 

Ægteparret havde derfor sat 

et skilt op med teksten ‘Nu- 

NØGEN PÅ NÆSTEN 

ALLE STRANDE 

Flere end 

10.000 solgt 

i Tyskland ! 

Multicar Fumo klædt på til vinterdrift. 

disme forbudt’. Kommunen 

førbød skiltet, og fik - da sagen 

gik i retten - medhold af 

byretten i juni 2008 og siden af 

landsretten i november 2008. 

Der er ingen lov om nøgenbadning. 

Det falder ind under 

‘den offentlige orden’ der reguleres 

af politiets Ordensbekendtgørelse. 

Den siger at det 

‘er forbudt at udvise uanstændig 

eller anstødelig opførsel 

der er egnet til at forulempe 

andre eller 

vække offentlig forargelse’. 

Gør nøgenbadning 

det? 

Multicar Fumo med vandingsanlæg. 

Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188 

Det må politiet vurdere i den 

konkrete sag. 

Ifølge Politimesterforeningen 

er det dog generelt tilladt 

at bade nøgen på stranden 

hvilket den nye dom understreger. 

Fortolkningen er en videreførelse 

af Justitsministeriets 

beslutning fra 1976 om at 

nøgenbadning og solbadning 

på stranden uden tøj ikke i sig 

selv er uanstændig opførsel. 

Denne beslutning 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

er siden kendt som ‘nudisternes 

første frihedsbrev’. 

Grovere opførsel kan dog 

straffes efter straffelovens regel 

om blufærdighedskrænkelse. 

Forbud mod nøgenbadning 

er principielt også stadig 

muligt. I den aktuelle sag spillede 

det f.eks. en rolle at familiens 

vinduer var over 50 meter 

fra strandkanten. sh 

KILDER 

Politiken 13.6.2008 og 

5.11.2008. 

www.strandguide.dk. 

(Her kan man kan man 

finde strande hvor nøgenbadning 

forekommer). 

Effektiv til alle årstider 

100 forskellige redskaber til sommer/vinter 

Iveco dieselmotor Euro 4 med 145 hk 

Kabine med god komfort og aircondition 

Tilkoblingsbar 4 WD i alle gearområder 

Fuld hydrostatisk. 

ABS skivebremser på alle hjul 

Frontlift med nemt redskabsskifte 

Trevejstippelad last 2,7 ton, totalvægt 7,5 ton 

Trailer max 3,5 tons totalvægt 

3 kreds højtrykshydraulik, 100 L/min 300 bar 

Vi sammensætter bilen efter dit behov! 

Multicar Fumo med armklipper. 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Bytræarboret med flere prydtræer og data 

Der er udvidet med sorter af bl.a. birk, tjørn, æble og røn samtidig med at man præsenterer 

første pålidelige tal om bl.a. tilvækster, udspring og løvfald 

Af Palle Kristoffersen og Oliver Bühler 

Fra den spæde start hvor der 

plantedes træer i størrelse 

10-12 cm stammeomfang, står 

Bytræarboretet nu efter otte 

vækstsæsoner med veletablerede 

træer på op til 14 meters 

højde for de største popler. 

Mange af de traditionelle arter 

inden for f.eks. aske og lindeslægten 

er 7-8 meter høje og 

har 30-40 cm stammeomfang. 

Sammen med de forskellige 

behandlinger som træerne får, 

udgør Bytræarboretets samling 

en stadig voksende videnbank 

i forhold til træers vækst 

og udvikling. Der kan bydes på 

pålidelige tal inden for bl.a. tilvækster, 

løvspring og løvfald. 

Og så er det beskedne islæt af 

små prydtræer nyligt blevet 

26 

stærkt forøget og omfatter nu 

67 arter og sorter. 

De store træarter 

Ideen med Bytræarboretet er 

at vise et handelssortiment af 

træer der kan bruges som bytræer. 

Det skal supplere planteskolerne 

der ikke altid er i 

stand til at vise det brede sortiment 

og i sagens natur kun 

kan vise træer i kultur. De kan 

ikke vise hvordan træerne udvikler 

sig når de forlader planteskolens 

beskyttede miljø og 

systematiske pleje. 

Fra begyndelsen af var der 

lagt særligt vægt på de store 

træarter til alléer, rækker, 

grupper eller som enkeltstående 

træer. Denne samling er 

Tre udgaver af Aescules hippocastanum. Forrest et systematisk 

opbygningsbeskåret træ. Trods den bugtede stamme er der en tydelig 

gennemgående akse uden konkurrerende grene. I midten et knudebeskåret 

træ - absolut en mulig driftform. Bagerst et ubeskåret træ hvor 

de nederste sidegrene efter otte sæsoner er ved at overhale hovedstammens 

topskud. Ikke hensigtsmæssigt. Foto: Palle Kristoffersen. 

Knopbrydning og udspring studeres af Ib Asger Olsen og Erik Nymann 

Eriksen, begge eks-landbohøjskolefolk. Foto: Palle Kristoffersen. 

efterhånden udvidet til knap 

100 arter og sorter. De er plantet 

i alfabetisk rækkefølge fra 

syd mod nord i tre rækker. I 

slægterne Acer, Aesculus, Fraxinus, 

Platanus, Quercus, Robinia 

og Tilia er der plantet seks 

træer af hver art og sort i to 

tværgående rækker. Derved er 

det muligt at få en fornemmelse 

af hvordan træerne vil se ud 

i alléer og andre systemplantninger. 

Af de øvrige slægter er 

der plantet tre træer af hver 

art eller sort. 

Beskæring og formklip 

For at vise betydningen af opbygningsbeskæring 

beskæres 

rækken af træer mod øst nærmest 

stien som om de stod under 

bymæssige forhold og bliver 

stammet op. Træerne i den 

bagerste række mod vest er 

ikke beskåret siden plantning. 

De første år blev opbygningsbeskæringen 

udført årligt, 

men fra 2006 er den kun udført 

hvert andet år. 

Hvor der er plantet seks træer 

af samme art eller sort, er 

der to som formes. Det ene 

formklippes, og det andet knudebeskæres. 

For Populus og 

Salix sker formningen som en 

styning. 

Formklipningen sker årligt 

med stanghækkeklipper i en 

størrelse på 1 x 1 x 1 meter 

med 2 meter stamme. Den årlige 

klipning skal danne tætte 

hæksider. Knudebeskæringen 

sker årligt med afskæring af 

årsskud så der sker en knudedannelse 

i enden af grenene. 

Styningen af Populus og Salix 

skete før vækstsæsonen 2006 

ved afskæring af stammen i 

2,5 meters højde. Plejen består 

af en årlig afskæring af årsskud 

med henblik på dannelse 

af knuder. 

Måling af væksten 

Væksthastigheder og vækstformer 

er altafgørende for et 

hensigtsmæssigt arts- og sortvalg 

specielt når det gælder 

bytræer. At der er forskel på 

unge træers vækstform i planteskolen 

og deres efterfølgende 

vækst er velkendt. Men at 

forudsige udviklingen kræver 

mange års erfaring og kendskab 

til hvordan omplantning 

og beskæringsprocesser påvirker 

træerne. For at dokumentere 

væksten foretages systematiske 

årlige opmålinger af 

alle træer. Målingerne omfatter 

højde, bredde, stammediameter 

m.m. 

Det er målet at disse registreringer 

skal danne grundlag 


Fra Tilia-samlingens 12 arter og sorter. Rækken til højre er opbygningsbeskåret og opstammet til 1/3 af totalhøjden. I midterrækken er der knudebeskåret 

og kasseklippet ét eksemplar af hver sort. Rækken længst til venstre har ikke været beskåret siden plantning. Foto: Palle Kristoffersen. 

Tilia cordata 

Tilia cordata ‘Erecta’ 

Tilia cordata ‘Greenspire’ 

Tilia cordata ‘Rancho’ 

Tilia euchlora 

Tilia euchlora ‘Frigg’ 

Tilia platyphyllos 

Tilia platyphyllos ‘Fenris’ 

Tilia platyphyllos ‘Rubra’ 

Tilia platyphyllos ‘Örebro’ 

Tilia x ‘Odin’ 

Tilia x europaea ‘Pallida’ 

0 

HØJDEVÆKST FOR LIND 

Årlig gennemsnitlig højdetilvækst for lindearter og -kloner. Gennemsnittet er taget over otte vækstsæsoner 

for opbygningsbeskårne og ubeskårne træer. De første vækstår var højdetilvæksten minimal. Den årlige tilvækst 

observeres nu som større. Tilvæksten varierer fra 35 til 65 cm inden for samme slægt. Vækstkraften kan 

have stor betydning for hvordan træerne klarer sig under byformål. 

Tilia cordata 

Tilia cordata ‘Erecta’ 

Tilia cordata ‘Greenspire’ 

Tilia cordata ‘Rancho’ 


Tilia euchlora ‘Frigg’ 


Tilia platyphyllos ‘Fenris’ 

Tilia platyphyllos ‘Rubra’ 

Tilia platyphyllos ‘Örebro’ 

Tilia x ‘Odin’ 

Tilia x europaea ‘Pallida’ 

0 

0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 

Årlig højdetilvækst, gennemsnit, meter 

0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 

Årlig stammediametertilvækst, gennemsnit, meter 

STAMMEDIAMETERVÆKST FOR LIND 

Årlig gennemsnitlig stammediametertilvækst for de samme arter og kloner af lind. Gennemsnittet er af otte 

vækstsæsoner for opbygningsbeskårne og ubeskårne træer. Diametertilvæksten varierer så meget at 

årringsbredden er fra 4 til 8 mm. 

for en mere præcis beskrivelse 

af arter og kloner således at 

der ikke blot står anført en 

maksimalstørrelse på f.eks. 30 

meter i plantekataloget. For 

planlæggere og forvaltere er 

det langt mere afgørende at 

kende forventede væksthastigheder 

og dimensionsudviklingen. 

F.eks. viser det sig at 

visse træer der i planteskolen 

har en smal opret kroneform, 

ændrer formen til at blive 

bredt udbredt når de plantes 

ud i anlæggene. 

Udspring og løvfald 

En anden parameter der er 

vigtig at kende for optimeret 

valg af bytræer, er deres udsprings- 

og løvfaldstidspunkter. 

Det har ikke kun betydning 

for i hvilken periode de er 

grønne, men også i hvilket om 

fang træerne kan bidrage 

til de mange 

positive effekter de tilskri- 

ves, bl.a. i forbindelse med 

de forestående klimaændringer. 

Ny forskning peger også 

på at træernes udspringstidspunkt 

og vækstrytme har betydning 

for hvor godt de tåler 

byens særlige vækstvilkår. 

Fra 2008 er træernes udsprings- 

og løvfaldstidspunkter 

registreret. I 2008 skete det 


Acer campestre 

Acer platanoides 

Acer pseudoplatanus 

Acer saccharinum 

Aesculus hippocastanum 

Ailanthus altissima 

Alnus cordata 

Fagus sylvatica 

Fraxinus excelsior 

Ginkgo biloba 

Gleditsia triacanthos 

Platanus acerifolia 

Populus trichocarpa 

Quercus robur 

Robinia pseudoacacia 

Sophora japonica 

Tilia cordata 



0 10 20 30 40 50 

UGE 

Udspring og løvfaldstidspunkter for træarter. Diagrammet viser den 

periode hvor træerne er beløvede. Beløvningsperioden varierer fra 19 til 

26 uger. Ingen af arterne har løv på mere end halvdelen af året. 

ugentligt gennem fem uger i 

foråret og syv uger i efteråret. 

Det var de tidligere landbohøjskolefolk 

professor Ib Asger 

Olsen og lektor Erik Nymann 

Eriksen der målte. Til udspring 

brugte de denne skala: 

0. Ingen aktivitet. 

1. Knopvækst (grøn spids). 

2. Begyndende løvspring. 

Bladets form kan ses, men 

ikke størrelsen. 

3. Udspring med cirka halv 

bladstørrelse. 

4. Fuldt udspring med fuld 

bladstørrelse. 

Til løvfald brugte de en skala 

fra 10 til 0 hvor 10 er fuldt beløvet, 

og 0 er fuldt afløvet - eller 

fuld overgang til vinterløv. 

På baggrund af disse værdifulde 

registreringsdata der 

Samlingen af prydtræer er etableret på et 3000 m 2 stort område der tydeligt ses fra den øvrige del af 

Bytræarboretet. Følgegruppen drøfter træernes fremtidige udvikling og drift. Foto: Palle Kristoffersen. 

28 

helst skal gennemføres over en 

årrække for at opsamle årsvariationen 

og sætte den i relation 

til de vejrmæssige variationer, 

er det målet at illustrere 

træernes gennemsnitlige udsprings- 

og løvfaldstidspunkter 

og samtidig angive en forventet 

variation. 

Mange flere prydtræer 

I 2001 etableredes også en 

samling af mindre prydtræer 

inden for slægterne Craetagus, 

Malus, Prunus og Sorbus. Samlingen 

af disse mindre træer 

omfatter kun cirka 25 sorter og 

kun ét eksemplar af hver. Den 

har på intet tidspunkt været 

fyldestgørende i forhold til det 

sortiment der tilbydes. Bl.a. har 

Betula-slægten manglet. 

For at sætte mere fokus på 

de blomstrende prydtræer 

over for den professionelle 

grønne sektor besluttede 

Dansk Planteskoleejerforening 

i efteråret 2008 at etablere en 

større samling af prydtræer i 

tilknytning til Bytræarboretets 

eksisterende samling. 

Formålet med den udvidede 

samling er at vise det mest relevante 

handelssortiment af 

mindre blomstrende prydtræer 

der kan anvendes i det hel- og 

halvoffentlige rum som torve, 

pladser, parker, boligområder, 

kirkegårde m.m., men som naturligvis 

også kan bruges i private 

haver. Der er derimod ikke 

sorter med der normalt kun 

retter sig mod private haver. 

Prydtræsamlingen skal vise 

træer der via målrettet beskæring 

er tilpasset deres funktion. 

Det stiller krav til fritrumsprofil 

og frihøjde. Derfor udvikles 

træerne med gennemgående 

stamme der så vidt muligt muliggør 

opstamning til mindst 

2,5 meter. Forholdet mellem 

krone og stamme tilstræbes til 

50/50. 

Samlingen skal over tid 

kunne illustrere de forskellige 

arter og sorters væktsform, 

vækstkraft, blomstring og 

frugtsætning. Faktorer der har 

stor betydning for træernes 

anvendelse, men også faktorer 

der traditionelt ikke har været 

dokumenteret efter at træerne 

er vokset ud af planteskolen. 

Samlingen består af 67 sorter 

inden for slægterne Betula 

67 

NYE SORTER AF 

PRYDTRÆER I 

BYTRÆARBORETET 

Amelanchier arborea ´Robin Hill´ 

Betula albosinensis ´Fascination´ 

B. pendula ´Bøghs´ 

B. pendula ´Dalecarlica´ 

B. pendula ´Penla´ Dafo ® 

B. nigra ´Heritage´ 

B. utilis 

Crataegus douglasii 

C. intricata 

C. crus-galli 

C. laevigata ´Hugin´ Dafo ® 

C. laevigata ´Mutabilis Ravnholt´ Dafo ® 

C. laevigata ´Paul´s Scarlet Hamlet´ Dafo ® 

C. laevigata ´Plena´ 

C. lavallei 

C. monogyna 

C. monogyna ´PKP Select´ 

C. orientalis 

C. x persimilis ´Splendens´ 

Malus baccata Ákso´ Dafo ® 

M. floribunda 

M. hybrida ´Braendkjaer´ Dafo ® 

M. hybrida ´Butterball´ 

M. hybrida ´Dir. Moerland´ 

M. hybrida Évereste´ 

M. hybrida ´Gorgeous´ Dafo ® 

M. hybrida ´Hyslop´ 

M. hybrida ´Mokum´ 

M. hybrida ´Red Sentinel´ 

M. hybrida ´Rudolph´ 

M. baccata ´Street Parade´ 

M. toringo (Syn. Sieboldii) ´Brouwers B.’ 

M. toringo (Syn. Sieboldii) ´Freja´ 

M. toringo (Syn. Sieboldii) ´Hesse´ 

M. toringo (Syn. Sieboldii) ´Scarlett´ 

M. toringoides ´Mandarin´ 

M. sylvestris ´Masyl´ Dafo ® 

Parrotia persica 

Prunus x eminiens (Syn. Fruticosa) 

Úmbraculifera´ (Syn.´Globosa´) 

P. x hilliere ´Spire‘ 

P. maackii Ámber Shade´ 

P. padus 

P. padus Álbertii´ 

P. padus ´Select´ 

P. padus Watereri´ 

P. serrulata Ámanogawa´ 

P. serrulata ´Kanzan´ 

P. subhirtella Áccolade´ 

P. x subhirtella Áutumnalis´ 

P. umineko 

P. serrula 

Pyrus nivalis 

Sorbus alnifolia ´Frida´ 

S. americana 

S. aria ´Magnifica´ 

S. aucuparia 

S. aucuparia ´Fastigiata´ 

S. aucuparia ´Sheerwater Seedling´ 

S. aucuparia ´Xanthocarpa´ 

S. commixta 

S. commixta ´Dodong´ 

S. incana 

S. intermedia Ánisse Kirke´ 

S. intermedia ´Brouwers´ 

S. latifolia Átro´ 

S. x thuringiaca ´Fastigiata´ 


Bytræarboretet er flittigt besøgt. Her er et hold norske haveingeniørstuderende på studiebesøg en dejlig dag i maj. De studerer den fyldte form af 

fuglekirkebær Prunus avium ´Plena´ som kan formklippes med et spændende resultat - en hvidblomstrende stammehæk. Foto: Palle Kristoffersen 

(6 sorter), Crataegus (12 sorter), 

Malus (18 sorter), Prunus 

(13 sorter), Sorbus (14 sorter) 

og enkelte træer inden for 

Amelanchier, Parrotia og 

Pyrus. Det er en blanding af 

gamle velafprøvede sorter og 

nye lovende sorter. Alle relevante 

Dafo-sorter er medtaget. 

Samlingen er etableret på et 

3000 m 2 stort areal stillet til rådighed 

af forskerparken 

SCION-DTU i Hørsholm i umiddelbar 

tilknytning til den oprindelige 

samling af bytræer. 

Arealet var indtil december 

tæt bevokset med skov- og 

kratbevoksning. Den blev nedknust 

før plantningen der afsluttedes 

i januar 2009. Hele 

rydningen, planter og plantning 

blev finansieret af Dansk 

Planteskoleejerforening og 

planteskolerne i træklubben. 

For at følge og sammenligne 

træernes vækst måles årligt 

deres stammeomfang i 1 meters 

højde, totalhøjde og kronebredde. 

Herudfra kan der 

beregnes årlige vækstrater. 

Træernes blomstring, udspring 

og løvfald måles fra 2010 hvor 

træerne er helt etablerede efter 

omplantningen. 

Hjemmesiden 

Centralt i formidlingen står 

bytræarboretets hjemmeside 

www.bytraearboretet.dk. Skov 

& Landskabs politik er at stille 

mest mulig viden fra den videnskabelige 

samling til brugernes 

direkte benyttelse. På 

hjemmesiden findes en referenceliste 

for hver art og sort. 

Her er det meningen at alle, 

herunder private og offentlige 

træejere, landskabsarkitekter, 

anlægsgartnere og ikke mindst 

planteskoler kan bidrage med 

referencer. 

Systemet er baseret på en 

webbaseret inddatering af eksempler 

hvor enhver i løbet af 

få minutter kan tilmelde en 

træplantning som de synes andre 

kan have gavn af at kende. 

Man kan oplyse art og sort, antal, 

type (solitær, gruppe, række, 

allé), udtryk (fuldkronet eller 

formet) samt adresse og 

eventuel kontaktperson. 

Erfaringer opnået via disse 

referencer er et vigtigt element 

i at opkvalificere brugen 

af bytræer. Det er derfor håbet 

at hele sektoren vil støtte op 

om etablering af referencelisten 

ud fra devisen om at give 

lidt og få meget til gengæld. 

Organisation 

Bytræarboretet ejes og drives 

af Skov & Landskab som nu er 

en del af Københavns Universitet 

der har ansvaret for samlingens 

udvikling i form af beskæring, 

måling og formidling 

af resultater. Etableringen er 

dog sket i samarbejde med 

Dansk Planteskoleejerforenings 

trægruppe. 

Arbejdet støttes af en projektgruppe 

med Joel Klerk og 

Ole Schjellerup, Dansk Planteskoleejerforening, 

Ole Byrgesen, 

Oliver Bühler og Palle Kristoffersen, 

Skov & Landskab, 

samt Ib Asger Olsen, tidligere 

Skov & Landskab. 

Arealet er stillet til rådighed 

af SCION-DTU. Adgang sker fra 

Fremtidsvej der er en sidevej til 

Bøge Allé. I forbindelse med 

etableringen er der opnået 

støtte fra Dansk Planteskoleejerforenings 

træklub, Fonden 

for Træer og Miljø og Statoil 

via Skandinavisk Forskningsfond 

for Bytræer. Produktionsafgiftsfonden 

for frugt og 

gartneriprodukter har i 2006 

givet støtte til etablering af 

hjemmesiden med det formål 

at udbrede data. I 2008 har 

Fonden for Træer og Miljø 

igen støttet Bytræarboretet, 

denne gang til et skiltningsprojekt 

og trykning af foldere. 

Nødvendig videnbank 

Bytræarboretet i Hørsholm 

blev etableret i 2001. Det overordnede 

formål er at fremme 

og opkvalificere anvendelse af 

træer til byformål og i det hele 

taget. Der er dog også er par 

årsager mere. 

For det første har megen viden 

om træer, deres vækst og 

anvendelse gennem årtier ligget 

hos en række personer der 

har nået eller har overskredet 

pensionsalderen. Anden viden 

er koncentreret hos producenter 

og leverandører og er opstået 

i et tæt samliv med uendelige 

rækker af træer i planteskolen. 

Det er viden der er 

let at miste. For det andet er 

kravet til nutidens form for viden 

i højere grad end tidligere 

at den er dokumenteret, sammenlignelig 

og tilgængelig. 

Begge problemer kan Bytræarboretet 

være med til at løse. 

Samlingen i Bytræarboretet 

kan bruges af alle til at øge deres 

viden om træer. Specielt 

kan den bruges af landskabsarkitekter 

til at understøtte deres 

valg af træer og til at indgå 

i kommunikationen med deres 

bygherrer. På samme måde 

kan planteskolerne henvise 

landskabsarkitekter og andre 

der skal bruge træer til ved 

selvsyn at træffe deres valg. 

Desuden bruger fagskoler samlingen 

til at øge elever og studerendes 

plantekendskab. I 

2008 benyttede 15 firmaer, 

skoler og foreninger sig af tilbuddet 

om guidet rundvisning 

og undervisning. ❏ 

SKRIBENTER 

Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt 

og seniorrådgiver, mens Oliver 

Bühler er ph.d.-studerende i bytræer, 

begge ved Skov & Landskab, Københavns 

Universitet. 


30 

Asbjørn Nyholt 

Hortonom 

Gl. Nyborgvej 61 

DK-5772 Kværndrup 

Mobil +45 4020 9613 

asbjoern@nyholt.dk 

www.nyholt.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uvildig rådgivning 

Græspleje: Strategi og sparring 

Jordprøver: Analyse og tolkning 

Ring gerne - så ser vi, 

hvor vi kan samarbejde 

Taghave anlagt på parkeringsdæk ved Anker Molehusene i Holbæk. Anlægget 

stod færdigt i 2008 og fylder cirka 4.000 m 2 . Der er ‘husløg-eng’ 

i ekstensive områder og ‘lavendelmark’ i intensive. Taghaven er tegnet 

af Birgitte Finks Tegnestue og anlagt af P. Malmos A/S. Foto: Ib Hansen. 

Grønt tag tager ét ton CO 2 

Ny beregning påviser tagbevoksningens fordel 

Det gennemsnitlige parcelhus 

i Danmark kunne spare 

den CO2-opfyldte atmosfære 

for ét ton drivhusgas hvis 

det havde et grønt tag. Det 

svarer til omkring 20% af en 

gennemsnitsdanskers udledning. 

Det er en af Danmarks 

Naturfredningsforenings konklusioner 

efter foreningen har 

fået Orbicon, der rådgiver om 

natur, miljø og klima, til at lave 

beregninger på området. 

Det grønne tags reducering 

af CO2-udslippet skyldes mest 

på bygningens lavere elforbrug. 

Men tagene sparer også 

el på anden vis: Man sparer 

den energi der normalt bruges 

til at rense tagvandet, da taget 

tilbageholder og fordamper 

en del af vandet. Og så er tagets 

binding af CO2 med til at 

reducere udslippet. 

Et dansk, grønt tag kan ifølge 

beregningerne reducere 

CO2-udslippet med mellem to 

og seks kilo pr. m2 om året. Besparelsen 

er størst, hvis taget 

etableres på en olieopvarmet 

bygning. Etableres det i fjernvarmeområder, 

er besparelsen 

lidt mindre, cirka to kg. CO2 pr. 

kvm om året. 

Ud over opvarmningsformen 

afhænger besparelsen af, hvor 

godt huset er isoleret. Jo dårligere 

isoleret huset er som udgangspunkt, 

jo mere er der at 

spare. I regnestykket har Orbicon 

set på både den energi, 

der spares på opvarmning og 

afkøling og på tagvandsrensning 

samt den CO2 taget bin- 

der. Beregningerne viser at det 

er tagets evne til at køle og 

opvarme der betyder mest for 

den samlede CO 2-reducering. 

De grønne tage reducerer 

ikke bare CO 2. De hjælper også 

med klimatilpasningen. På 

grund af vegetationen og den 

drænende jord virker taget 

som et naturligt vandreservoir 

og kan dermed holde en del 

nedbør tilbage. I et fremtidigt 

klima med mere og kraftigere 

nedbør kan det være en væsentlig 

forudsætning for at 

kloaksystemet ikke bryder 

sammen. Tagene kan holde op 

til halvdelen af nedbøren tilbage 

alt efter vegetationens 

art, drænlagets art og tykkelse 

samt tagets hældning. 

Grønne tage har udviklet sig 

til et vigtigt redskab i klimaarbejdet 

i byer verden over, men 

ifølge naturfredningsforeningen 

halter vi efter herhjemme. 

Københavns Kommune har 

godt nok netop fremlagt en 

klimaplan hvor kommunen 

gerne ser flere flade tage omdannet 

til grønne tage. Men 

flere europæiske lande samt 

byer i USA har allerede en 

grøn tagpolitik som sigter på 

at spare energi, forbedre luftkvaliteten 

og samtidig skabe 

mere natur i byen. Længst 

fremme er Tyskland med en 

andel af grønne tage på 14 % 

ud af det samlede tagareal. lt 

KILDE 

Naturen som våben mod klimaforandringer. 

DN Tema, maj 2009. Danmarks 

Naturfredningsforening. 


Diodelys til veje og byrum 

Mens Vejdirektoratet nylig har afvist metoden, 

sættes de første lamper med LED op 

Den energibesparende lys 

kilde LED (Light Dimitting 

Diode, diodelys) er god nok til 

veje og byrum. Det viser et 

udviklingsprojekt i Albertslund 

Kommune hvor man som led i 

sin belysningsplan vil have en 

afløser for den meget anvendte, 

men teknisk forældede Albertslundlampe. 

Afløseren 

hedder A-lampen hvor de første 

50 skal sættes op i den københavnske 

forstadskommune 

i år. Hver lampe er forsynet 

med 18 Luxeon Rebel-dioder 

bruger 22 Watt og giver en lysstrøm 

på 1765 lumen. 

A-lampen er testet i Albertslunds 

centrum og sammenlignet 

med de eksisterende Albertslundlamper 

der har sparepærer. 

A-lamperne gav et lidt 

højere lysniveau, men også et 

koldere lys. Det betyder i praksis 

at man - med samme belysningsniveau 

- kan nøjes med at 

have 20 meter mellem A-lamper 

hvor man i dag har 13 me- 

ter mellem Albertslundlamper. 

Samlet set var energibesparelsen 

over 50%. 

I anlæg er A-lampen ikke 

meget dyrere. Det koster 

730.000 kr. at erstatte 80 gamle 

lygter med tilsvarende. Hvis 

de skal erstattes af 60 A-lamper, 

koster det 60.000 kr. mere. 

Men A-lampen er billigere i 

drift, da dioderne kan brænde 

mindst 50.000 timer - op mod 

ti gange så længe som sparepærer. 

På grund af andet design 

kan der også gå længere 

mellem rengøringen af lamperne. 

A-lamperne kan desuden 

falde i pris hvis produktionen 

kommer godt i gang, og 

med den udvikling LED-lys er 

inde i, kan man nok forvente 

endnu mere effektive dioder. 

Projektet i Albertslund hedder 

‘Udvikling af et nyt miljøog 

energirigtigt armatur til 

park-, sti- og torvebelysning i 

Albertslund Kommune´. Det 

blev gennemført 2007-2008 i 

KILDE 

Naturen som våben mod klimaforandringer. 

DN Tema. Danmarks Naturfredningsforening, 

maj 2009. 

Den nye A.-lampe er testet og ved 

at blive sat op i Albertslund. 

et samarbejde mellem kommunen, 

arkitektfirmaet ark-unica, 

Odgård Design, DTU Fototeknik, 

Philips Lighting samt 

Dansk Energi der har finansieret 

det meste. 

Det oprindelige mål var en 

lampe der først skulle udstyres 

med metalhalogenpærer, men 

siden erstattes af LED-lys når 

denne teknologi var teknisk 

og økonomisk i orden. I løbet 

af projektperioden udviklede 

teknologien sig så positivt at 

man valgte LED fra starten af. 

Udviklingen er nok også 

kommet bag på holdet bag 

‘Håndbog for kommunernes 

vej- og byrumsbelysning’ som 

Vejdirektoratet og SAMKOM 

udgav tidligere i år. Her mener 

man ikke at LED er udviklet 

nok. Lyset er koldt og ikke mere 

energibesparende end alternativerne,højtryksnatriumslamper, 

metalhalogen og kompaktlysrør, 

hedder det. sh 

KILDER 

Dansk Energi (2009): Udvikling af et 

nyt miljø- og energirigtigt armatur til 

park-, sti- og torvebelysning i Albertslund 

Kommune. 

ÅF Hansen & Henneberg (2009): 

Håndbog for kommunernes vej- og 

byrumsbelysning. Vejdirektoratet og 

SAMKOM 2009. 


Robotplæneklipperen kan klippe inde mellem buskene hvor man dårligt nok kan komme til med almindelige 

plæneklippere. Foto af Niels Arbjerg fra egen have. 

Robot floppede på tv, men ikke på Als 

Den samme robotplæneklipper har kørt i snart ni år i Arbjergs have 

Robotplæneklippere er ikke 

pengene værd. I hvert fald 

ikke ifølge en lille tv-test som 

DR viste i forbrugerprogrammet 

Rabatten 14. maj. En haveejer 

på Als har til gengæld 

snart ni års glimrende erfaringer. 

Tilsyneladende forudsætter 

det navnlig at plænen er 

tilstrækkelig jævn og grænsekablet 

er lagt ordentligt. 

I tv-programmet var programvært 

Mark Jessen taget 

ude på et græsareal sammen 

med anlægsgartner Maria Andrea 

Oxholm og tre plæneklippere: 

en manuel (Ginge Comfort 

38) til 669 kr., en motorplæneklipper 

(Stiga Multiklip 

50S Rental) til 3.795 kr. og en 

robotplæneklipper (Robomow 

RM400) til 10.499 kr. 

De gik i gang på tre lige store 

felter. Stigaen var 5 minutter 

om klipningen. Den efterlod 

et pænt resultat, men også 

lidt flossede blade som rotorklippere 

nu gør. Gingen var 9 

minutter og 10 sekunder om 

det. Som cylinderklipper lavede 

den rene snit, men klipperesultatet 

var lidt ujævnt. Generelt 

har de små cylinderklippere 

bl.a. de velkendte problemer 

med at klippe frøstandene 

fra enårig rapgræs. 

Og så var der Robomowen. 

Selv om den også er en lille ro- 

32 

torklipper, var græsset lidt 

ujævnt klippet som anlægsgartneren 

sagde det. Værre 

var det at maskinen to gange 

klippede den kabeltråd over 

som var pløkket ned i græsset 

rundt om klippearealet. Og da 

man gravede kablet ned, gik 

maskinen i stå i et hul i græsset. 

Hvem ville have glæde af 

at investere i en sådan maskine, 

spurgte programværten. 

„Det har jeg lidt svært ved at 

se,“ svarede anlægsgartneren. 

En hurtig konklusion? 

Og dog. Vel gik robotten i stå i 

et hul, men den havde også fået 

det mest ujævne stykke for 

at se „om den kun kunne klare 

en have der er helt ensartet og 

uden huller“. Sådanne huller 

har en normal haveplæne ikke. 

Og vel var græsset ujævnt 

klippet, men det kan - som anlægsgartneren 

sagde - skyldes 

at græsset var ret højt. Det bliver 

det ikke når en robot fast 

passer græsset. 

Den tidsfordel robotplæneklipperen 

har fordi den gør arbejdet 

selv, blev der set bort 

fra med den begrundelse at 

man ifølge manualen skal holde 

opsyn med klipperen. Javel, 

men det betyder jo ikke at 

man skal gå ved siden af den, 

vel? Tilbage er problemet med 

at kabeltråden klippes over, et 

problem man dog undervejs i 

programmet kunne løse. 

Meget driftssikker 

Niels Arbjerg i Kirke Hørup på 

Als har brugt en anden robotplæneklipper, 

Husqvarna Automower, 

i sin have siden 

2000. Samme maskine i snart 

ni år. Den lader i cirka 2 timer 

og slår græs i cirka 1 3/4 time 

på den 1000 m 2 store grund. 

Klipperesultatet er godt, og 

driftssikkerheden stor. Da Arbjerg 

skulle til sin datters bryllup, 

glemte han maskinen. Da 

han kom hjem havde den kørt 

uafbrudt i 106 timer og klippet 

- selv om naboerne et par gange 

havde hjulpet den i gang 

da den var gået i stå. 

Arbjerg opsummererer maskinens 

øvrige fordele: Man 

skal ikke gå bag efter den. 

Man kan ikke høre den arbejde 

på fem meters afstand. Afklippet 

er så fint at det ikke 

skal fjernes. Robotten kan køre 

ind mellem buske. Plænen er 

ensartet og grøn hele tiden 

fordi den konstant slås. 

Maskinens væsentligste begrænsning 

er ifølge Arbjerg at 

den laver hjulspind hvor plænen 

skråner mere end 15 grader. 

Den kan også gå i stå hvis 

der undtagelsesvist kommer en 

gren i vejen. Til ulemperne hører 

også at den nok kan være 

farlig for små børn der ligger i 

græsset. En plastikfodbold 

blev engang snittet slemt. Dyr 

er ikke et problem. De rører 

ikke maskinen. Hunde enten 

gør eller er bange for den. 

Men hvad med opsynet? Det 

glemmer man. Bruger ingen 

tid på det, siger Arbjerg. Maskinen, 

der har magnetisk syn, 

går øjeblikkeligt i stå hvis den 

kommer uden for kablet eller 

hvis strømmen til ladestationen 

afbrydes. 

Kabler uden problemer 

Kabeltrådene er lagt ned i 

græsset med klamper for hver 

halve meter, strammet op og 

er efter kort tid skjult i filten. 

De er aldrig klippet over. I tvprogrammet 

må kablet stedvist 

have ligget forkert, vurderer 

Arbjerg. Hans klipper kan i 

øvrigt slet ikke nå kablet. 

I begyndelsen lå grænsekablet 

lige rundt om plænen. Siden 

er det flyttet flere gange, 

og når nu uden om både hus 

og bevoksning. „Egentlig har 

indretningen af haven og 

grænsekablets placering udviklet 

sig hånd i hånd de først tre 

år. Forståelsen for mulighederne 

kunne vi kun få selv,“ fortæller 

Arbjerg. Når kabelsystemet 

er udvidet, f.eks. for at 

omkranse blomster i plænen, 

er kablet blot skarret sammen 

og isoleret med vandfast tape. 

Klipperen er vedligeholdt 

med nye knive eller slibninger. 

Hjulmotor, en printplade, batteri 

og lidt mere er udskiftet. 

Det har Arbjerg ordnet selv. 

Det er lettere end at reparere 

en cykel, siger han. 

Der var dog nogle ting der 

skulle læres før robotten fungerede 

optimalt. F.eks. kørte 

robotten på et tidspunkt skævt 

ind i sin ladestation. Det viste 

sig at den blev påvirket af en 

25 meter kabelbunke der lå på 

den anden side af huset og virkede 

som en kraftig magnetspole. 

Da den blev fjernet, var 

der ingen problemer. 

Robotklipperen kan altså 

fungere, især når man har 

vænnet sig til maskinens fordele 

og begrænsninger. Sådanne 

begrænsninger har små 

tv-eksperimenter også. sh 

KILDER 

DR, Rabatten, 14.5.2009. kl. 19.30. 

Samtale med Niels Arbjerg 16.5.2009 

og 19.5.2009. 


importør: 

BUSKRYDDER 

Start et langt 

venskab 

TIMA PRODUCTS A/S 

Tel. 36 34 25 50 

www.tima.dk 

GENERATOR 

EU 20i F 

230 V – 2,0 kVA – 50 Hz vekselstrøm. 

Handy generator i moderne design. 

EU20 med inverter kan parallelforbindes 

for dobbelt ydelse, er effektivt 

støjdæmpet og vejer kun 21 kg. 

Pris 

kr. 12.975,– 

UMS 425E LNET 

Ny Honda 4-takt trimmer med perfekt støj- 

og vibrationsdæmpning. Arbejder ubesværet 

i alle stillinger og er 360° vendbar. Halvautomatisk 

trimmerhoved med ”Tap’n’Go”. 

Fælles for alle Honda maskiner er flot design 

med høj finish. De starter altid og er meget 

driftsikre. Kvaliteten oplever du i hele Hondas 

brede vifte af plæneklippere og -traktorer, 

buskryddere, hækkeklippere, havefræsere, 

generatorer, vandpumper, påhængsmotorer og 

transportere. 

Gå ind på www.hondapower.dk og læs mere om 

Hondas mange kvalitetsprodukter, der gør dit 

arbejde til en ren fornøjelse. 

PLÆNEKLIPPER 

HRS 536C3 SDEA 

Stor betjeningsvenlig selvkørende 

plæneklipper med 1 gear og kraftig motor. 

Klippebredde 53 cm og 6 klippehøjder 

med enten sideudkast 

eller bioklip. 

Pris 

kr. 4.490,– 

FRÆSER 

FG 110 K1 DET 

Let startende, robust 

og støjsvag fræser til 

urtehaven eller rosenbedet. 

Arbejdsbredde 23 cm. Let at pakke 

sammen og transportere i bilens bagagerum. 

Kampagnepris 

kr. 3.690,– 

Spar 1.000,– 

Pris 

kr. 2.690,– 


14431 · bureauLIST.dk

Malmos til lands, til vands og på taget 

Per Malmos har roet til ryggen brast, løbet til de ikke gad give ham flere pokaler, kæmpet mod 

gamle elefanter og mistet flere nære end nogen bør have prøvet i en alder af 51 år. 


Det er ikke Jyderups yndigste 

indbyggere der har 

valgt at komme ud i det alt for 

klare sollys fredag formiddag. 

De står i to rækker ikke langt 

fra skiltene til Stigs Bjergby i 

den ene retning og Statsfængslet 

i den anden retning. Her 

har de stillet sig i kø til de to 

pengeautomater i Nordea og 

Danske Bank som netop er blevet 

fyldt, for det er den sidste 

bankdag i måneden. 

Nogle af dem kommer nede 

fra Centerpubben som ligger 

lige ved siden af Centergrillen i 

Jyderup Centeret. Det gælder i 

hvert fald den mavesvære 

mand med krøllerne, lædercowboyhatten 

og Adidas-joggingsættet 

og den champignonblege, 

gravide pige med 

34 

øllen med gashåndtag og tilhørende 

kæreste i for stramme 

sorte cowboybukser og vest. 

I over en time kommer folk 

til og går igen med hænderne 

fulde af pludselige kontanter, 

indtil en duknakket mand med 

skoletaske og et alvorligt rygproblem 

begynder at skule 

over på Grønt Miljøs udsendte 

med et unaturligt stort øje. 

Der foretages en taktisk retræte 

ud ad hovedgaden. 

Grønt Miljø er kommet til Jyderup 

for at mødes med Per 

Malmos, indehaver af anlægsgartnerfirmaet 

P. Malmos A/S, 

men jeg er kommet en time 

for tidligt eller også kommer 

han en time for sent, så jeg må 

daske rundt. Buschaufføren i 

nummer 77 til Føllenslev sover 

trygt i sit solbagte sæde. I lygtepælen 

hænger en plakat og 

lokker folk til Mørkøv hvor 

Lars Lilholt snart giver koncert. 

Men så kommer Per Malmos. 

Telefonen til øret, et hoved 

som lægger sig i smilefolder 

helt automatisk og så forlader 

vi Jyderup og suser ud i det kuperede, 

forsommer-frodige 

landskab i hans store firhjulstrækker. 

”Hvad tror du Peter 

fra Gug siger til den?” spørger 

han. Peter Jensen fra Gug Anlæg 

& Planteskole A/S har tidligere 

i Grønt Miljø bemærket 

at han foretrækker sin røde 

Volvo Amazon frem for pseudoblærede 

forhjulstrækkere. 

Pludselig springer lyden af 

de energiske 1980’ere ud i bilen. 

Det er Van Halens ‘Jump!’ 

som via bilens anlæg brøler at 

der er telefon mens vi fortsætter 

direkte ind i Per Malmos’ 

‘homeland’. 

Penge under bordet 

Det var her i den fede vestsjællandske 

jord at virksomheden 

P. Malmos spirede frem, 

og det var også her at den lille 

Per Malmos indledte sin karriere. 

Nede under bordene for 

at være helt præcis. Da hans 

far Poul Malmos stiftede firmaet 

i 1953, var det almindelige 

gartneri nemlig førsteprioriteten. 

Der opdagede Per allerede 

som femårig at der var masser 

af uudnyttet produktionsplads 

i de støvede skygger under 

drivhusenes borde. Derfor 

startede den nævenyttige 

Nej. Det er ikke Daniel Craig, den nye James Bond, men 

derimod Per Malmos på det ekstensive, tørketålende tag af 

domicilet for P. Malmos A/S i Ubby på Vestsjælland. Før han 

kunne stå på toppen af sit eget tag, måtte han dog kravle 

rundt og tjene penge på at dyrke planter under bordene i 

sin fars drivhus. Foto: Lars Thorsen. 


knægt raskt en produktion af 

transcandia og husfred som 

han og hans ene bror solgte til 

den lokale blomsterhandel. 

Men 1950’ernes massive 

brug af voldsomme sprøjtegifte 

begyndte at indhente far 

Poul Malmos. De skadelige 

stoffer var hobet op i hans 

krop, og han begyndte at falde 

omkuld i drivhuset når der 

skulle sprøjtes. Livskraftig som 

bare fanden var han dog stadig, 

og P. Malmos blev i stedet 

en anlægsgartnervirksomhed. 

Alvorlig sjov på arbejde 

Flere gange i den korte tid 

Grønt Miljø tilbringer med Per 

Malmos sætter han pludselig i 

løb for at hente et eller andet. 

Han fortæller med hele kroppen, 

taler højt og svinger med 

de senede arme, og det er ikke 

svært at forestille sig ham som 

en energisk 10-12-årig vildbasse 

der hjælper Malmos senior 

med at slå græs for firmaet og 

som hopper på traktoren og 

bumler ud over naboens marker 

med harven bag sig i solskinnet, 

mens jorden hvirvles 

op og pengene triller ind. 

”Sådan noget lavede vi 

drenge for sjov og for penge, 

men dengang gjorde vi det ikke 

for sjov, for det var jo dybt 

alvorligt at tjene penge. Men 

jeg kan godt se nu at det var 

skidesjovt. Vi havde både tid 

og flair for at arbejde med maskinerne, 

og jeg skulle have 

noget fornuftigt at lave hvor 

der var noget diesel indblandet 

efter skoletid mens far regnede 

tilbud og alt muligt. Det 

var sådan vi legede,” fortæller 

Per Malmos om sin ungdom 

fyldt med arbejdsom leg. 

I dag kan man se frugterne 

af årtiers P. Malmos-arbejde i 

hele omegnen af Ubby og Jerslev 

hvor familien flyttede hen 

i 1965 da Per var syv år. De 

DE GRØNNE 

STJERNESKUD 

Grønt Miljø portrætterer i 

denne artikelserie prominente 

anlægsgartnere i privateanlægsgartnervirksomheder. 

Vi prøver at komme 

ind under huden på et lille 

udsnit af de personer som 

har gjort sig bemærket i 

den grønne branche og er 

med til at drive den frem. 

store, frodige hegn af mange 

slags løvtræer står stadig der 

hvor hans far plantede dem, 

og drengene fra Hvidebæk 

Idrætsforening dribler stadig 

rundt på det græs som Poul 

Malmos har sået, selv om de 

små nok nu kalder sig selv Ronaldo 

frem for Sofus Krølben. 

Vi ser også to P. Malmos-folk 

som er i gang med at vedligeholde 

et areal foran en skiltefabrik, 

og vi kører ad Kattrupvej 

hvor over 30 P. Malmos-biler 

hver dag farer omkring. Per 

overdrev ikke da han kaldte 

området sit ‘homeland’. 

Det gamle handyr 

I dag er det Per som udgør p’et 

i P. Malmos A/S. Virksomheden 

har omkring 80 medarbejdere 

hvoraf enkelte har været beskæftiget 

hos Malmos i op til 

25 år. De har altså oplevet at 

arbejde med begge Malmos’er 

som chef efter Per købte virksomheden 

i 1996, og far Poul i 

stedet blev livstidsansat. 

Dengang gik der også en anden 

bestemt herre omkring 

ved P. Malmos ejendom. Det 

var den sorte buk ved navn 

Fessor. ”Man var nødt til at 

være flere om at gå derind, og 

holde fast i ham. Ellers blev 

man hylet hen over jorden,” 

siger Per og griner mens han 

stabler en omgang kaffe sammen 

til os. 

Ligesom det var Fesser der 

bestemte omme bag huset, 

var Poul Malmos ham der dengang 

bestemte i virksomheden. 

Han var ikke streng, men 

han fortalte folkene hvordan 

tingene skulle gøres, og så 

gjorde de det. Som Per siger: 

‘slut-færdig-bum.’ 

På grund af den patriarkalske 

og egenrådige ledelsesform 

var det en komplet omvæltning 

for Per, da han som 

landskabsarkitektstuderende 

kom i praktik hos anlægsgartnerfirmaet 

Krogh & Molin A/S. 

Det var især Klaus Molins og 

Niels Kroghs ping-pong som 

overraskede unge Malmos. 

”Der gjorde de så gud-hjælpe-mig 

det at de diskuterede 

hvordan de skulle gøre dit og 

dat. Og det var så lækkert at 

komme ned på det kontor 

hvor der var argumenter, og 

man flyttede sig undervejs i 

diskussionen.” 

Heldigvis skulle det vise sig 

at hans far var lige så åben 

Der kommer luft under vesten når Per Malmos sætter i gang, og 

han er medlem af en løbe- og motionsklub for at holde formen, nu 

hvor ‘mesterløbet’ ikke længere eksisterer. Dér holdt Per ellers legestue 

og vandt 5-6 gange. Det har nok hjulpet at han ikke løb 

omkring med stiger dengang. Foto: Lars Thorsen. 

over for en fælles ledelsesform, 

selv om Per stadig skulle 

få andre gamle ‘handyr’ at slås 

med da han for alvor begyndte 

at arbejde i familiefirmaet. 

Pigen i luften over Athen 

Tilbage til den 4. maj 1984. Dagen 

før svenske The Herreys 

vandt det Europæiske Melodi 

Grand Prix med ‘Diggi-Loo, 

Diggi-Ley’ hvilket muligvis er 

gået Per Malmos’ næse forbi, 

selv om sangen begynder lidt 

som Van Halens ‘Jump!’ Per 

Malmos stod i Athens myldrende 

lufthavn ventende spændt 

på en pige. Hun var på vej tilbage 

efter et halvt år i Australien 

mens Per havde siddet under 

taget på Landbohøjskolen 

og puklet i månedsvis med sin 

hovedopgave som landskabsarkitekt. 

Opgaven handlede 

om jordpakning - hvordan jorden 

mases sammen så der ikke 

kan vokse noget i den. 

De to havde været i to forskellige 

verdener. Og ikke nok 

med det. De havde været kærester 

før, men var gået fra 

hinanden to år før efter at hun 

havde været på en lang tur til 

Afrika. Så Per anede ikke hvad 

han skulle vente, men det blev 

til seks uger i Grækenland med 

tog, tommelfinger og både. De 

havde nærmet sig hinanden. 

Året efter i 1985 blev de gift, 

og tre år senere blev deres første 

barn født. Datteren Julie 

kom til verden den 20. december. 

En dato som senere skulle 

vise sig at blive skæbnesvanger 

for familien Malmos. 

Fra Flemming til far 

Dagen efter Per kom hjem fra 

Grækenland, ringede anlægsgartner 

Karl Flemming Jacobsen 

og tilbød ham et job som 

leder af en grøn sektion, og da 

Per tog til Athen lige efter eksamen, 

nåede han aldrig at op- 


leve den arbejdsløshed der lå 

som tåge ud over de tidlige 

1980’ere. Det blev til 3½ år hos 

Karl Flemming, en tid som Per 

satte meget stor pris på, men 

hjemme i Ubby ventede far og 

fremtiden. P. Malmos skulle laves 

til et I/S delt mellem Poul 

og Per, og det havde han det 

ikke godt med. 

”Jeg skulle rejse fra Karl 

Flemming og blive konkurrent 

med ham, og han var en skidegod 

kollega. Jeg havde det 

eddermanme dårligt med det, 

for det kunne aldrig blive så 

spændende som det havde 

været hos Karl Flemming. Der 

blev jo diskuteret, og der var 

store tanker,” siger Per. 

Men samarbejdet mellem far 

og søn gik fint, og der blev lyt- 

Det er imponerende at Hvidebæk Idrætsforening er kommet foran 7-0 efter 47 sekunder. Men nu foregår 

kampen jo også på P. Malmos græs og bag det store fodboldvenlige læhegn uden torne også plantet af Per 

Malmos’ far, Poul. Per spillede selv for Hvidebæk Idrætsforening før han blev benhård roer. Foto: Lars Thorsen. 

36 

tet, og Per gjorde det han har 

gjort siden han var lille - tjente 

penge ved alvorlig arbejdsom 

leg. Den eneste lille hage var 

at Per ikke selv tjente nogen 

penge. I syv år skød han hele 

sin løn ind i deres fælles I/S for 

at skubbe virksomheden fremad. 

Men det virkede. P. Malmos 

voksede stødt og roligt. 

Den uindløste check 

Men det kunne man jo ikke vide 

lige da Per kom ind i virksomheden. 

På det tidspunkt 

havde P. Malmos eksisteret i 

mere end 25 år, og det var ikke 

hele kongeriget Per Malmos 

fik adgang til med det samme. 

F.eks. krævede banken en 

større garanti, ”for man kunne 

jo ikke vide om fløsen havde 

tænkt sig at ødsle det hele 

væk.” Sådan var rationalet fra 

banken mens Per måned for 

måned puttede sin løn tilbage 

i firmaets fælleskasse. Men papirerne 

kom i orden, og Per 

blev officielt medejer og underskriftsberettiget, 

og alt var i 

sin skønneste orden. 

Og dog. Da Per gik i gymnasiet 

var det ham som kørte 

over med de store checks og 

satte dem ind i banken når far 

ikke havde tid. Turen gik fra 

Kalundborg på cykel i det store 

frikvarter og med øjnene på 

lappen med de mange tusinde 

kroner og fars underskrift skrevet 

på det værdifulde papir. 

Derfor glædede Per sig meget 

da han en dag endelig 

kunne troppe op i banken for 

at sætte en check på flere hundredetusinde 

ind på kontoen. 

Han var nu medejer, og fars 

underskrift var ikke på papirlappen 

med de mange nuller. 

Han skulle til at sætte sin egen 

underskrift for første gang. 

Men bag skranken sad Else, og 

hun sagde nej. 

Så kørte dialogen: ”Jeg kan 

ikke tage imod den.“ „Ej Else 

hold nu op, hvad mener du?“. 

„Det er jo ikke din far der har 

skrevet under.” ”Nej men jeg 

er underskriftsberettiget. Hold 

nu op.” 

„Og der var jo folk bag os i 

køen, og jeg kendte Else, det 

var naboens kone og hun var 

ligeså flov,” forklarer Per oprørt. 

Det viste sig at den gamle 

bankmand ikke havde stolet 

nok på Per til rent faktisk at 

oprette ham som underskriftsberettiget. 

„Jeg var så hidsig at 

det skummede.” 

Altid max 25% afhængig 

Det har været en lang rejse fra 

under bordene i drivhuset hos 

gartneriet P. Malmos til at have 

fødderne under eget bord i 

anlægsgartnerfirmaet P. Malmos 

A/S. Der eksisterer nemlig 

mange ‘plejer’ i en gammel 

virksomhed, og Per har måttet 

fyre både revisor, bank og sågar 

bestyrelsesformanden i P. 

Malmos A/S, endnu et ‘gammelt 

handyr’ som nægtede at 

lade en af de bærende kræfter 

i virksomheden, Søren Hansen, 

blive medejer. I dag er virksomheden 

derfor støbt langt 

mere efter Per Malmos hoved. 

Der er en todelt ledelse ligesom 

i hans gode gamle studiedage 

hos Krogh og Molin, og 

det er Søren og Per og ikke 

‘plejer’ der bestemmer. 

Virksomheden hører i dag til 

blandt de store i Danmark, selv 

om det aldrig har været målet. 

Det er sket løbende i takt med 

opgaverne, og så på grund af 

et tip fra den gamle redaktør 

på Mester Tidende, Flemming 

Hansen. ”Man skal aldrig blive 

mere end 25 procent afhængig 

af nogen som helst - hverken 

kunder eller leverandører.” 

På grund af det råd var P. 

Malmos A/S nødt til at udvide 

butikken og ansætte flere folk, 

da de pludselig landede en ordre 

til 37 mio. kr. på et tidspunkt 

hvor de omsatte for under 

20 mio. om året. Det var 


Den nye bestyrelse i P. Malmos A/S 

havde et år aftalt at hvis de nåede 

deres mål, skulle deres næste 

udviklingsseminar være i Patagonien 

(Sydamerika). Hvis de 

ikke nåede det, skulle de til 

Padborg. De klarede heldigvis 

skærene, men valgte at tage til 

Tanzania i stedet. Her ses bestyrelsesmedlemmerne 

på kanten af 

Ngorogoro-krateret. Det er dem 

som ikke er iført blåtternet stof. 

Billedet er taget af bestyrelsesmedlem 

Bent Koch, mens det med 

lyserøde hud fra venstre er Per 

Malmos, medejer Søren Hansen 

og bestyrelsesmedlem Jacob Glad. 

628 gårdhuse der skulle renoveres, 

og hvis ikke P. Malmos 

voksede undervejs, ville de 

svigte deres andre kunder, og 

det går jo ikke. Så P. Malmos 

A/S havde ikke andre muligheder 

end at vokse. Helt op igennem 

taget. 

Et forspring på taget 

Da Grønt Miljø møder ham, er 

Per lige kommet hjem fra en 

fire-dages konference om taghaver 

i Tyskland, og netop taghaver 

er både noget af det første 

og noget af det sidste vi taler 

om. Blandt andet har han 

på konferencen i Unterensin- 

gen fundet ud af et helt nyt 

trick i forhold til at sælge taghaver. 

Men han vil ikke ud 

med det. Der er jo konkurrenter 

på spil nu om dage, og det 

kan Per godt mærke selv om P. 

Malmos var først på banen og 

har lavet taghaver siden 1997. 

Netop på grund af forspringet 

er han meget fortrøstningsfuld, 

for det er sin sag at lave 

taghaver. 

”Det hjælper os meget at 

vores folk har lavet taghaver 

et væld af gange og kan handle 

både kreativt og anstændigt 

når der opstår uventede situationer, 

for de har prøvet det 

før. Det er komplet lige meget, 

hvor smuk taghaven er hvis 

huset er utæt. På terræn kan 

man lave jo lave det om igen, 

men man kan ikke ret nemt reparere 

huset bagefter, så konsekvenserne 

er større, og den 

tankegang skal man lære,” 

forklarer Per Malmos og kommer 

med grelle, hemmelige 

eksempler på hvad folk kan 

lave galt. 

Han er aldrig faldet ned af 

et af sine tage, men han har til 

gengæld skadet sig selv i en 

robåd. Det var ikke en af de 

tykke mormor-robåde som 

mænd er stolte over at ro de- 

res koner rundt i på Danmarks 

små søer. Det var en firmands 

outrigger som Per endte med 

at blive eliteroer i og hvor ma 

næsten trak sin ryg fra hinanden. 

Der blev konkurreret både 

i Danmark og syd for grænsen 

og trænet to timer om dagen, 

sommer og vinter, for at 

kunne yde det optimale i de 6- 

8 minutter en kaproning tager. 

Og da der kun var stævner en 

håndfuld gange om året, er 

det meget træning for en meget 

kort præstation, så det er 

godt at hårdt arbejde fra 

barnsben var en leg for Per. 

At miste igen og igen 

Det er muligt at han er stærk i 

kroppen, men livet har også 

vist sig fra sin barske side og 

gjort det nødvendigt for Per 

Malmos at blive mentalt stærk, 

og det gør ondt at høre denne 

side af den livsglade mands historie. 

I 2000 mistede børnene Christoffer 

og Julie deres mor og 

Per Malmos sin hustru. Det betød 

at der gik et helt år før Per 

var bare nogenlunde vandret 

igen, mens medejeren Søren 

Hansen - der har været i firmaet 

siden han var 16, og blev 

medejer i 2004 - løftede op i 

selerne og bar læsset så længe. 

Men netop som livet igen 

begyndte at blomstre op omkring 

ham, og han gik og overvejede 

at gifte sig med sit livs 

næste kærlighed, Hanne, fik 

hans lillebror kræft og døde i 

2004 og efterlod to små børn. 

Sådan et tab er svært at komme 

sig over, men der er ingen 

grund til at leve, hvis man ser 

sort på det hele så Hanne og 

Per besluttede sig i slutningen 

af 2004 for at gifte sig, for der 

skal noget glæde til. 

Den 20. december 2004 tager 

Pers far Poul Malmos ud 

og kigger nærmere på en have 

hvor en bil er kørt tværs gennem 

hækken. På den opgaver 

træder han ud foran en bil og 

dør to dage senere. 

Overalt i hele oplandet titter 

anlæggene og idéerne fra mere 

end 50 års P. Malmos-indflydelse 

frem, og ligesom landskabet 

har Per svært ved at 

glemme sin far: ”Min far har 

været min følgesvend. Jeg har 

gået én meter fra ham siden 

jeg kunne gå. Det er jeg ikke 

kommet mig over. Og Søren 

og jeg har haft nogle utroligt 

flotte år hvor vi virkelig har 

fået det til at lykkes, og der 

savner vi ham hver dag.” ❏ 


Oplevelser 

i naturen er 

milliarder 

værd 

‘Naturturister’ lægger 

hvert år 10 mia. 

kroner i Danmark, 

men der er potentiale 

til endnu mere 


Omkring 15% af de samlede 

danske turistindtægter 

kommer fra besøgende 

som går efter oplevelser i naturen. 

I alt lægger disse turister i 

omegnen af 10 milliarder kroner 

hvert år i deres søgen efter 

naturoplevelser. Det viser tal 

fra turistorganisationen Visit- 

Denmark. Alligevel er der også 

masser af plads til forbedring. I 

de sidste 10 år er antallet af 

overnatninger herhjemme 

nemlig faldet med 12%. 

De fire turisttyper 

Hvis man vil have flere til at 

komme, bliver man først nødt 

til at se på hvem det er der 

kommer. Det har VisitDenmark 

gjort, og opdelt de turister der 

gerne bruger naturen i fire 

grupper. 

Gruppe 1 er dem der dyrker 

‘det gode liv’ med fokus på 

golf, selvforkælelse og restaurantbesøg. 

Denne gruppe står 

årligt for 1,4 milliarder kroner 

af de næsten 10 milliarder, 

som naturoplevelsesturisterne 

lægger. 

Gruppe 2 er dem der søger 

naturens gratis glæder, ofte 

børnefamilier der cykler, bygger 

sandslotte og ser på frøer. 

Denne gruppe bruger 2 milliarder 

om året. 

Gruppe 3 er de mest aktive. 

De går op i surfing, kite-surfing, 

mountainbike og lignende. 

Det bruger de også 2 milliarder 

på. 

38 

De turister sombruger naturens gratis glæder og tøffer omkring i sommerlandet fremfor at tilbringe den meste 

tid ved vandekanten eller på golfbanen, bruger tilsammen omkring 2 mia. kroner om året. Foto: Colourbox 

Gruppe 4 er den største og 

består af dem der bruger naturen 

som en ramme for at slappe 

af i ro og mag ved vandet. 

De hoster hvert år om med 

omkring 4,3 mia. kroner. 

Sæt fokus på det lokale 

Og hvordan får man så lokket 

disse guldgåse ind til sin kommune? 

Her mener professor i 

oplevelsesøkonomi på Aalborg 

Universitet, Jens F. Jensen, at 

hvis vi skal vende turistskuden 

er det især den danske natur 

og alle de historiske fortællinger 

og lokale anekdoter som 

kan få turisterne til at dukke 

op. Han fortæller til Hedeselskabets 

tidsskrift Vækst at turister 

i dag gerne vil i kontakt 

med den lokale befolkning, og 

gerne vil lære lokale værdier 

og kultur at kende, og høre 

om de konkrete historier om 

det sted de befinder sig. 

”Egentlig handler det bare 

om at fortælle disse historier. 

For mange udbydere af oplevelser 

er de lokale historier en 

selvfølge, og derfor er historierne 

ikke så interessante for 

dem. Det gør at de tænker mere 

på traditionelle turismetilbud 

som forlystelser og swimmingpools, 

mens det turisterne 

virkelig efterspørger, er kontakten 

med det givne sted.” 

Digitalt og lokalt 

Flere steder i landet er der ved 

at blive udviklet digitale værk- 

tøjer som netop kan formidle 

alle de lokale historier til turister, 

uden at det er nødvendigt 

at være klar med personguidede 

ture. 

”Der findes allerede nu forsøg 

med nogle løsninger hvor 

der bruges mobiltelefoni, mp3afspillere 

og gps til at fortælle 

historier på konkrete geografiske 

steder. Lokaliseringen foregår 

eksempelvis ved hjælp af 

gps, og så kan man få mobiltelefonen 

til at afspille den mp3fil, 

der fortæller noget om det 

sted, man står og kigger på,” 

fortæller Jens F. Jensen til 

Vækst. Også hos VisitDenmark 

er man positive overfor de nye 

muligheder men understreger 

at den slags initiativer kræver 

store investeringer. 

En anden idé er at sørge for 

at gøre noget særligt ud af lokalområdets 

natur, fremfor 

bare at sælge pølser og softice 

og håbe på at udleje sommerhuse. 

Det mener Rasmus Johnsen 

der til dagligt løser konsulentopgaver 

inden for innovation 

og udvikling. Han nævner 

eksempelvis at området ved 

Vejlerne i Thy og Han Herred 

dyrkes ved at holde vandstanden 

på et bestemt niveau, hvilket 

fremmer trivslen af over 

300 fuglearter. Kombineret 

med en god lokalplanlægning 

er området meget velbesøgt af 

blandt andet ornitologer. 

Spejdernes boost 

Det er ikke kun turisterne som 

det er en god idé at lokke til, 

da også foreninger og storarrangementer 

kan sætte gang i 

lokalområdet. Det kan området 

ved Kiplev i Sønderjylland 

skrive under på. Her afholdt 

Det Danske Spejderkorps sommerlejr 

i 2004 og skal gøre det 

igen i juli i år. Der skal eksempelvis 

indtages 315.000 skiver 

rugbrød og tæt på 20.000 liter 

mælk, og så bliver der også 

købt 35.000 rafter som de aktive 

drenge og piger skal bygge 

lystigt af. 

Derfor er turistchefen for 

Aabenraa Turistbureau også 

enormt glad for at spejderne 

har valgt at lægge deres sommerlejer 

Blå Sommer i området.: 

”I første omgang er det jo 

positivt at de 20.000 spejdere 

giver omsætning i området. 

Men det er også interessant 

for os at der forventes at komme 

cirka lige så mange pårørende. 

Mange af dem kommer 

langvejs fra. De tager måske 

en overnatning og bruger næste 

dag i området,” siger turistchef 

Michael Hansen. ❏ 

KILDER 

Poul Erik Pedersen: Milliarder i grønne oplevelser. Vækst, 2/2009. 

Poul Erik Pedersen: Økonomien i en grøn oplevelse for livet. Vækst, 2/2009. 

Jesper Nybo Andersen: Om at forstå naturen, miljøet og klimaet. Vækst 2/09. 

Rasmus Johnsen: Naturens potentiale udnyttes ikke. Vækst, 2/2009. 



Græssers vækstkapacitet og kvælstofproduktivitet 

Forskellene mellem arters reaktion på kvælstoftilførsel kan udnyttes i den miljøvenlige pleje 

Af Asbjørn Nyholt 

Sorten ’Cezanne’ der er en 

rødsvingel uden udløbere, 

har kun en tredjedel af det 

vækstpotentiale som den krybende 

hvenesort ’Indepencence’ 

har. Det er en af de mange 

informationer man kan hente i 

ny forskningsrapport under 

den nordiske forskningsfond, 

STERF. Første års resultater fra 

potteforsøg giver os ikke absolutte 

værdier, men der er mange 

gode pointer som vi kan 

bruge til at finpudse vort 

’værktøj’ med i kampen mod 

enårig rapgræs. 

Forsøget omfatter fem 

græsarter fordelt på syv sorter, 

hver med fire niveauer af 

kvælstof, klippet og uklippet 

og seks gentagelser. I alt 336 

potter der var fyldt med sand 

og tilsået med græsfrø og dyrket 

i vækstkammer. 

Mens græsset etablerede sig 

i potterne, fik de en høj dosis 

alsidig gødning i de første fire 

40 

uger. Herefter blev de vandet 

med fire koncentrationer af 

kvælstof: 12½, 25, 50 og 200 

mg N pr. liter vandingsvand. 

De øvrige næringsstoffer blev 

tilført i forhold til N-niveauet. 

Det ene forsøgsled stod uklippet, 

mens det andet blev klippet 

i 5-7 mm højde to gange 

om ugen. 

Forsøget med enårig rapgræs 

skiller sig ud fra de andre, 

idet der blev hentet tørv 

fra Ullna Golf Klub i stedet for 

at bruge frø som ved de andre 

sorter. Under forsøget og ved 

den senere beregning har man 

Figur 2. VÆKSTKAPACITET 

Art, sort Rangorden 

Enårig rapgræs, fra Ullna Golf Klub 1,00 

Krybende hvene ‘Independence’ 0,90 

Krybende hvene ‘Nordlys’ 0,82 

Almindelig hvene ‘Barking’ 0,65 

Hundehvene ‘Legendary’ 0,64 

Rødsvingel, uden udløbere ‘Center’ 0,42 

Rødsvingel, korte udløbere ‘Cezanne’ 0,30 

tilstræbt at minimere denne 

usikkerhed, men tallene for 

rodvæksten kan ikke sammenlignes 

med de andre arter. 

Potteforsøget lægger op til 

treårige forsøg 2008-2010 på 

rigtige greens i Landvik, Norge. 

Målet er at forfine anbefalingerne 

i ’behovstilpasset 

gødskning’ til de forskellige 

græsarter vi bruger på greens. 

Vækstkapaciteten 

Ingen af arterne trivedes ved 

den laveste tilførsel. Ved 25 

mg N/liter kom rødsvingel i acceptabel 

vækst. For at nå dét, 

Vækstkapaciteten 

er tørvægt af afklip 

i forsøgets sidste tre 

uger ved ubegrænset 

N-tilførsel. 

Tallene er sat 

relativt i forhold til 

enårig rapgræs 

(Poa annua). 

Figur 1. AFKLIP 

Den samlede mængde af græsafklip (g tørvægt pr. potte) over forsøgets sidst tre uger med 

tilhørende rodmængde som resultat af de fire kvælstofniveauer. Enårig rapgræs, 

Ullna Golf Klub 

Tørvægt pr. potte, gram 

TOP 

Rødsvingel 

korte udløbere 

‘Cezanne’ 

ROD 

Rødsvingel 

uden udløbere 

‘Center’ 

Almindelig 

hvene ‘Barking’ 

Hundehvene 

‘Legendary’ 

De 4 N-niveauer, mg N pr. liter vandingsvand 

Krybende hvene 

‘Independence’ 

Krybende 

hvene ‘Nordlys’ 

Rodudviklingen for krybende hvene ‘Nordlys’ ved de fire N-niveauer. Fra venstre 12,5, 25, 50 og 200 mg N pr. 

liter vandingsvand. Der er størst rodmasse ved det højeste kvælstofniveau. 

krævede krybende hvene og 

enårig rapgræs mindst den 

dobbelte N-tilførsel. 

Et af hovedformålene med 

forsøget var at få afdækket 

arternes maksimale vækstkapacitet, 

dvs. væksten der svarer 

til højeste gødningsniveau. Se 

figur 1. Som forventet er der 

en tydelig sammenhæng mellem 

tilførslen af kvælstof og 

mængden af afklip. Det nye er 

at vi får et billede af hvor meget 

de enkelte arter formår at 

producere når de har fri adgang 

til næring. Vækstkapaciteten 

er rangeret i figur 2 sat i 

forhold til enårig rapgræs. 

Rangordningen kan vi bevidst 

bruge i det daglige arbejde, 

selv om der ikke er absolutte 

anbefalinger i kg N/ha til 

de forskellige arter. Ønsker 

man f.eks. at fremme andelen 

af almindelig hvene på greens 

hvor enårig rapgræs dominerer, 

ja, så skal man skrue ned 

for kvælstofventilen. Forsøget 

siger ikke noget om hvor meget 

der skal skrues ned, men 

niveauet skal helt sikkert være 

lavere. Som greenkeeper skal 

man justere lidt og bagefter 

nøje holde øje med hvordan 

artssammensætningen ændrer 

sig over et år eller to. 

Rødder og vækstform 

Den totale mængde rødder 

ændres ikke nævneværdig, 

selv om forsyningen med kvælstof 

stiger, se figur 1. For krybende 

hvene ’Nordlys’ stiger 

den totale rodmængde dog 

ved stigende N-tilførsel. Se billedet 

her til venstre 

Rod/top-forholdet ved de 

forskellige N-niveauer falder 

dermed markant ved stigende 

N-tilførsel for alle arter. Der 

bliver mere top. Ved stigende 

tilførsel af kvælstof skal den 

samme rodmængde forsyne en 

stadig større bladproduktion 

med vand og næring. Faldet i 

rod/top-forholdet er mest dramatisk 

for alle arter af hvene. 

Hele plantens vækstform 

ændrer sig som reaktion på 

forsyningen med kvælstof. I 

takt med at tilførslen af kvælstof 

falder, bliver bestanden 


mere åben, mens bladene bliver 

smalle og mere stive. Hertil 

kommer det kendte mønster 

med blegere farve og lavere 

tilvækst som billederne viser. 

Konkurrencekraften 

Selv om de forskellige arter 

krævede fra 25 til 50 mg/liter N 

i vandingsvandet for at opnå 

en rimelig vækst, så havde alle 

arter cirka 3% kvælstof i den 

tørrede bladmasse ved acceptabel 

vækst. Dog skulle enårig 

rapgræs op på 4% for at opnå 

acceptabel vækst. Ved fri adgang 

til kvælstof (200 mg/liter 

vandingsvand) steg indholdet 

af kvælstof i bladene til 6%. 

Sammenholder vi kvælstofprocenten 

i bladvævet med 

produktionen af afklip (figur 

6), får vi et mål for hvor effektive 

de enkelte arter er til at 

omsætte kvælstof i bladvævet 

til nyvækst. Det kalder man for 

kvælstofproduktivitet. De sorter 

der har den mest stejle kurve, 

er mest effektive til at omsætte 

kvælstof til nyvækst. Her 

kommer enårig rapgræs ind på 

førstepladsen stærkt efterfulgt 

af krybende hvene, mens rødsvingelsorten 

med korte udløbere 

’Cezanne’ har den laveste 

kvælstof-produktivitet. 

Det vil sige at enårig rapgræs 

og krybende hvene har 

den højeste evne til at producere 

nye blade i takt med at 

kvælstofprocenten i bladet stiger. 

Det er rødsvingel og almindelig 

hvene dårligere til. Til 

gengæld opnår de ’acceptabel 

vækst’ - svarende til 3% kvæl- 

Krybende hvene ‘Independence.’ Ved den laveste N-tilførsel til venstre er bestanden meget åben, bleg og 

tilvæksten meget beskeden. Ved den højeste N-tilførsel til højre er bladene meget vandholdige/sukkulente. 

Figur 6. KVÆLSTOFPRODUKTIVITET 

Arternes evne til at omsætte N i plantevævet til topvækst. 

N-status i plantevævet målt som % kvælstof i tørstoffet i bladene set i forhold til produktionen af afklip. 

Afklip, mg tørvægt 

Enårig rapgræs, fra Ullna Golf Klub 

Krybende hvene ‘Independence’ 

Krybende hvene ‘Nordlys’ 

Almindelig hvene ‘Barking’ 

Hundehvene ‘Legendary’ 

Rødsvingel, uden udløbere ‘Center’ 

Rødsvingel, korte udløbere ‘Cezanne’ 

N-status, % N af tørstof i blade 

Kvælstofforsyningen har indflydelse 

på plantens vækstform. Her 

er krybende hvene ‘Independence’ 

tre dage efter sidste klip. Laveste 

N-niveau (venstre) giver stive og 

smalle blade set i forhold til højeste 

N-niveau (højre). 

stof i bladvævets tørstof - ved 

kun 25 mg/liter. De mere produktive 

arter kræver 50 mg/liter. 

De skal gødskes hårdere 

for at få kvælstofprocenten i 

bladvævet op. Hvis man satte 

figur 6 op med kvælstoftilførsel 

i stedet for kvælstofprocent 

i bladvævet, ville forskellen i 

konkurrencekraft øges. 

Ser vi på eksemplet fra før 

hvor man ønsker almindelig 

hvene på sine greens, men har 

enårig rapgræs, så kan vi gå 

ind på figur 6 og f.eks. aflæse 

at den aktuelle gødningspraksis 

nok giver en kvælstof i bladene 

på over 4,5%. På dette 

niveau er enårig rapgræs langt 

mere produktiv end almindelig 

hvene. Begynder vi at gødske 

mindre svarende til 3% kvælstof 

i toppen, vil almindelig 

hvene få større konkurrencekraft 

end enårig rapgræs. 

Det netop nødvendige 

Miljøhensynet taler for at levere 

en pleje og en gødskning 

der modarbejder enårig rapgræs. 

Det er derfor en fordel 

at vi nu kan rangordne arternes 

samlede vækstkapacitet og 

kvælstofproduktivitet. Det 

hjælper os til mere bevidst at 

justere kvælstoftilførslen. 

Det kunne være spændende 

at få tal for kvælstofproduktiviteten 

ved forskellige lysmængder 

og temperaturer. I 

kampen mod enårig rapgræs, 

kunne det give os nyttig viden 

til måske at ændre på N-tilførslen 

hen over sæsonen og mellem 

de fritliggende greens 

med meget lys og dem der ligger 

i skygge. 

Med de nye resultater er det 

blevet lidt nemmere at gøre 

det ’netop nødvendige’, men 

vi må fortsat famle os frem til 

de absolutte værdier. Det kan 

resten af forsøget muligvis 

råde bod på. ❏ 

KILDE 

Karin Blombäck; Tom Ericsson (2008): 

Fertilizer strategies for golf turf: Implications 

for physiological driven fertilization. 

Sveriges Lantbruksuniversitet. 

www.sterf.golf.se 

SKRIBENT 

Asbjørn Nyholt er hortonom og konsulent 

med speciale i plænegræssernes 

potentiale, pleje og vækstkrav. 


42 

Håndværkergolf 2009 

Odense Golfklub, fredag 28. august 

Er du håndværker (mester, svend, ansat) kan du deltage 

i ‘fagenes fest’ på golfbanen 28. august 2009. 

Fag kæmper mod fag. Overskuddet går til Dansk 

Golf Fond under Dansk Golf Union. Fonden støtter 

bl.a. talentudviklingen af unge danske golfspillere. 

Deltagere. Mestre og ansatte i håndværksvirksomheder 

med et registreret handicap på højst 36. Konkurrencen 

afvikles over 18 huller i A- og B række. 

Der er fem flotte præmier til hver række. Man kan 

deltage i tomandshold eller individuelt. Der kåres en 

‘Dansk Håndværks Golfmester 2009’ i hver række. 

Program 

9.00 Morgenkaffe og orientering om matchen. 

10.00 Gunstart (der spilles fag mod fag i 4 bolde!). 

15.00 Frokost og præmieoverrækkelse. 

Under turneringen er der indlagt forskellige sjove 

udfordringer til spillerne. 

Matchfee 1.495 kr. for et to personers hold. 850 kr. 

for individuelle deltagere. Prisen er inkl. spil, fortæring 

og præmier. 

Tilmelding. På www. danskeanlaegsgartnere.dk 

under ‘Håndværkergolf’. Man er tilmeldt når man 

har modtaget bekræftelse og faktura er betalt. 

Tilmeldingsfrist 17. august 2009. Maks. 72 deltagere 

der udvælges efter først til mølle-princippet. 

Arrangør: 

Danske Anlægsgartnere, Golfsektionen, 

i samarbejde med Dansk Golf Fond, DS Håndværk og Industri, 

Danske Snedker- og Tømrermestre, Bager- og Konditormestre i 

Danmark, Licitationen Byggeriets Dagblad. 

Sponsorer: fpr, Ludv. Bjørns Vinhandel, Golf Management. 

Paick løftegrej til 

belægningsarbejde 

UniPaick er navnet på et nyt 

løfteredskab til bl.a. belægningsarbejde 

fra Paick Design 

& Technology. Løftegrejet løfter 

op til 250 kg og kan monteres 

på diverse maskiner med 

hydraulik. Der er to slags gribearme 

hvoraf den ene type 

griber ned om stenen. Så sker 

Gule Hasleklinker 

i Den Gamle By 

Den gule Hasleklinke fra Bornholm 

er en dansk belægningsklassiker 

der er lagt i flere danske 

byer op gennem 1900-tallet. 

Gamle brugte Hasle-klinker 

skal derfor også bruges i Den 

Gamle Bys nye del der skal vise 

et bymiljø fra 1927 til 1973. De 

40 m 2 brugte Hasle-klinker 

kommer fra Åbenrå Kommunes 

depot hvor man har bevaret 

et restlager til gågaden. 

Depotet har selv klinkerne fra 

flere byer i Sønder- og Sydjylland. 

Arbejdet på Den Gamle 

By i Århus blev indledt i 2008 

og står på i flere år. Projektet 

vil koste knap 200 mio.kr. 

hvoraf A.P. Møllers Fond har 

doneret 161 millioner. Fabrikken 

i Hasle fremstillede klinker 

fra 1878 til 1997. Der er ikke 

mere produktion på stedet. 

der ikke ulykker hvis motoren 

f.eks. går i stå eller en slange 

springer. Bag firmaet står Kewen 

Paick der efter et hårdt 

brolæggerliv er 80% invalid - 

og nu giver sit bidrag til at forbedre 

arbejdsmiljøet og undgå 

tunge løft. Tlf. 2030 9750. 

Klimaændringer kan ændre økosystemer 

Den globale opvarmning fører 

til længere vækstsæsoner samtidig 

med at mange planter og 

dyr gennemfører deres livscyklus 

hurtigere. Det viser undersøgelser 

flere steder på Jorden. 

De to modsatrettede tendenser 

betyder at det bliver mere 

sandsynligt at opvarmningen 

vil ændre de naturlige økosystemer, 

ændringer som måske 

kan være ugunstige. Det er i 

hvert fald konklusionen i en 

artikel i Science skrevet af Heidi 

Steltzer og Eric Post. Post 

er fra Pennsylvania State University, 

men også tilknyttet 

Danmarks Miljøundersøgelser. 

Kortere og mere adskilte 

livscykler kan føre til huller i tilgængeligheden 

af føde for 

bestøvere og planteædere og 

lette etableringen for fremmede, 

invasive arter. Desuden 

kan tabet af næringsstoffer 

gennem vækstsæsonen stige 

når arternes livscykler ikke 

længere matcher hinanden. 

KILDER 

H. Steltzer & E. Post (2009): Seasons 

and Life Cycles. Science 324 (2009), 

886-887. www.sciencemag.org. 

Jens C. Pedersen 82009): Klimaændringen 

vender op og end på naturen. 

DMU Nyt 7/2009. 

Fitnessredskaber til 

det fri fra Kompan 

X-ercise er navnet på nye 

udendørs fitnessredskaber fra 

Kompan. De er beregnet til at 

stå frit fremme til gratis brug i 

parken, på stranden og i boligområdet. 

Serien består af otte 

enkeltstående redskaber, men 

to eller tre redskaber kan sættes 

sammen som stationer. Et 

skilt viser hvordan det pågældende 

redskaber skal bruges. 

www.kompan.com. 


Niels Christian Thomassen mener at systemet får en store rolle i 

fremtidens planteskoler. I hvert fald afsløres et smukt rodsystem når 

klumpen løftes ud af potten. Foto: Lotte Bjarke. 

Nordmannsgran pot-i-pot 

Verners Planteskole tester nyt produktionssystem 

Nordmanngranerne i marken 

står i to nedgravede 

potter, den ene inde i den anden. 

Pot-i-pot kaldes systemet 

der forsøges med på Verners 

Planteskole. Her skal 3000 

nordmannsgran i potter nu 

ekspederes direkte fra marken. 

Systemet, der bl.a. kendes fra 

USA og Tyskland, er hermed 

introduceret i Danmark. 

Nordmannsgranerne har 

stået to år på en potteplads i 

3½ liter potter. De er derefter 

sat ud i marken i to 10 liter 

potter forsynet med drypvanding. 

Hullerne til potterne er 

boret med en traditionel firerækket 

boremaskine. Dog er 

hullerne sat i forbandt for at 

udnytte pladsen bedre. Når 

planten skal op, trækker man 

den inderste potte op og lader 

den yderste blive i jorden. Den 

yderste har en løs plastikring 

nederst i potten så de to potter 

ikke klistrer sammen. 

Forsøget, der nu er i gang på 

andet år, tegner lovende, ikke 

mindst når det gælder plantekvaliteten, 

forklarer Lotte Bjarke 

i Gartnertidende. Løftes en 

plante ud af potten, afsløres et 

flot rodnet. Kvaliteten kan 

sammenlignes med kulturer 

fra pottepladsen, ikke med en 

almindelig markkultur, understreger 

Niels Christian Thomas- 

sen, Verners Planteskole. Produktionen 

er til gengæld billigere 

end når den foregår på 

containerpladsen der er dyr i 

drift, og hvor nordmannsgranen 

skal have vinterdække for 

at undgå skader på rødderne. 

„Ideen var at finde en bedre 

måde at producere specielt 

nordmannsgran på,“ forklarer 

Thomassen der eksperimenterer 

med systemets muligheder. 

Det ser f.eks. ud til at være vigtigt 

at potterne står helt lige. 

Derfor er et nyt areal anlagt 

med vaterpas. I udlandet er 

der eksempler på at der er 

etableret dræn under pot-ipot-bedene, 

men denne dyre 

løsning har ikke været nødvendig 

på Verners Planteskole. Til 

gengæld vil man prøve at nøjes 

med én potte i hvert hul. 

Man skal i stedet potte planten 

om i en ren potte i forbindelse 

med pakningen. En anden 

udfordring er ukrudtsbekæmpelsen 

da man ikke kan 

radrense pot-i-pot-kulturen. 

Nu skal systemet afprøves til 

andre kulturer, måske japansk 

ahorn, rododendron og blågran 

som er nogle af de arter 

Thomassen har set i de amerikanske 

pot-i-pot-arealer. sh 

KILDE 

Lotte Bjarke (2009): Styr på rødderne. 

Gartnertidende 9/09. 

IBF belægningssten... 

- flere muligheder, mere variation. 

Holmegaardsten Kvadrat 

Kvadrat 

Betonklinke M23 

Rekvirér brochurer på 97 15 20 22 

eller se mere på www.ibf.dk 

...inspiration til holdbare løsninger 


44 

DEN GRØNNE KLUMME 

Det er sjovt, nyskabende 

og teknologisk 

Projekterne der omdanner byen, tager 

fat på alle mulige problemer. 

Løsningerne er sjove, farverige, fantasifulde 

og nyskabende. Det gælder om 

ikke at sige nej. Det gælder om at kommunikere, 

sætte store mål og tage for 

sig af retterne. Brugerne efterlyser liv, 

unikke løsninger. Kvarterløft skal give 

identitet, stedets ånd skal foldes ud. 

Vi har fået byrum under broer, haver 

på tage, vægge med skovbundsurter, 

springvand, vandforstøvning, græstage, 

vandpytter, regnbede, gummibelægninger, 

in-situ beton, belysning, importbotanik, 

tilgroede jernbanearealer, regnvandssystemer, 

overdækkede veje, badestrande, 

havnepromenader, parkeringsanlæg, 

metro og jernbanestationer. 

Byrum findes oven på rensningsanlæg, 

jernbaner og veje. Vi har fået bænke, 

rækværk og terræninventar der passer 

til enhver social situation. Det er spændende, 

sjovt og nyskabende - og hamrende 

teknologisk. Det er unikt og aldrig 

prøvet før. 

Hvorfor det er blevet sådan, er ikke 

denne klummes ærinde. Tendensen er 

den samme overalt i verden og baggrunden 

en hastig udvikling af både 

teknologi og økonomi. Men efter byggeboomet 

og alle de fantastiske projekter 

ved vi også at det kan gå for hurtigt. 

Kvaliteten følger ikke med. Og hvad kan 

vi gøre ved det? 

Vi ved at det faktisk godt kan lade sig 

gøre at forfølge sin fantasi, at store problemer 

kan løses ved at tænke på tværs 

af bygning og landskab. Vi ved at lys og 

vand rummer et utal af muligheder og 

vi bruger LED, Ra og Lux. Vi ved at parkeringshuse, 

-kældre, støjskærme og 

overdækning af veje reducerer ulemperne 

ved biltrafik, og at bæredygtige løsninger 

ikke behøver at se ud på en bestemt 

måde. Vi ved at vi kan få træer til 

at gro på dæk og tage. Vi ved at specialister, 

entreprenører og producenter 

yder (gratis) rådgivning inden for sit 

særlige felt. 

Vi ved også at vandforstøvere kalker 

til, at græs på tage og planter på vægge 

går ud når der bliver slukket for vandet, 

at mindst to ud af ti stauder aldrig etablerer 

sig i blomsterbedet. Vi ved at det 

tager tid før de bliver erstattet, og at det 

er svært at placere et ansvar. 

Med en teknologisk tankegang har et 

problem altid en løsning. Nye vinkler 

ændrer løsningen, og et nyt problem føjer 

en ny dims til. Det gælder om at 

komme omkring alle tænkelige situationer, 

så kan man også finde en løsning. 

Redaktørens oplæg var: Kan du ikke mene 

noget om: ‘landskabsarkitekternes 

optagethed af kunst og design hvor de 

glemmer teknikken’. Men teknikken er 

ikke glemt. Tværtimod er den teknologiske 

tankegang til stede i en grad vi aldrig 

har set før. Teknologien er nemlig 

grundlaget for det spektakulære. 

Og det spektakulære er hele systemet 

optaget af. Landskabsarkitekter, arkitekter 

og ingeniører arbejder i store team 

hvor man ikke siger nej i designprocessen. 

Man vil ikke dræbe samarbejdet og 

kreativiteten. Det spektakulære kan 

skabe optimisme, gå-på-mod og begejstring 

og udnyttes i brugerindflydelse, 

På grænsen mellem parken og en skole fletter skolens og parken friarealer sammen. 

Sammenhængen er det røde tema. Rød kunststof, røde Zürich-bænke og rødbøg. 

Wahlenr Park i Zürich Nord tegnet af Planergemeinschaft Dipol. 

Af Torben Dam 

branding, kvartersløft og identitet påvirkes. 

Arkitektkonkurrencer, indbudte 

konkurrencer og parallelopdrag formidler 

idéerne klart på et meget tidligt projektstadie. 

Aviserne og nettet viser konkurrencens 

illustrationer så alle kan se 

med. Men det er tiltroen til teknologien 

der slipper konkurrenceteamet fri. Blind 

tiltro. Vi finder en løsning! 

Der er mange fordele ved denne tiltro til 

teknologien. Vi har fået kreativitet og 

gå-på-mod, kunst og design. Vi har fået 

mange nye aktører på banen. Men der 

er også et problem. Den teknologiske 

tankegangs præmis om udvikling og akkumuleret 

klogskab i branche og hos 

enkeltindivid holder ikke. Få eller ingen 

aktører har overblik over hele processen. 

Og arbejdet skal gå hurtigt. Projektlederen 

har en tidsplan og et budget der 

ikke nødvendigvis matcher de forventninger 

som konkurrenceforslaget stiller 

op. Nyskabelse og eksperimenter resulterer 

naturligvis i svigt og fejl, men de 

involverede er allerede videre. 

Lad os i stedet få den teknologiske 

tankegang til at fungere så samfundet 

og de involverede får glæde af det. Lad 

os lave eksperimenter, eksempelsamlinger, 

forsøgsopstillinger, forsøgsplantninger, 

demonstrationsarealer. Lad os lave 

spilleregler for eksperimenter. Lad os lave 

parallelskitsering. Lad bygherren, 

konkurrenceprogrammet, projektlederen 

bestemme hvor stor en andel der må 

være eksperimenterende. Del konkurrencen 

op, men sæt i alle tilfælde god 

tid af til at granske opgaven. 

Lad os lave strategier for plantevækst i 

stedet for troen på det færdige billede i 

første hug. Lad os forstå de naturlige 

processer så udfald af planter skaber 

muligheder og nye rum og ikke huller i 

rækken. Lad driftspersonale deltage i 

workshops, lad dem arrangere demonstration 

af terrænformer der kan plejes. 

Former der er sjove, spektakulære, kreative 

og spændende for både brugere og 

landskabsarkitekter. Lad os bruge 5% af 

projektlederens rådighedsbeløb til en 

ekstra tur rundt i karusellen. Gøre en 

byggesag til en lærende organisation. 

Sig aldrig nej, men sig gerne: man kunne 

jo også ... ❏ 

Torben Dam er landskabsarkitekt og lektor ved 

Skov & Landskab, Københavns Universitet. 


RGS90 – her er din jord i trygge hænder 

 

 

 

somhed. 

Med 32 anlæg jævnt fordelt over hele Danmark 

 

 

2 

og genanvendelse. 

 

 

Tænke globalt og handle lokalt 


RGS 90 A/S | Selinevej 4 | 2300 Kbh. S | Tlf.: 32 48 90 90 

Fax: 32 50 80 80 | rgs90@dsvm.dk | www.rgs90.dk 

 

med nærvær.

gmPUBLIKATIONER 

Brug af regnvand fra tage - 

til wc og i vaskemaskiner. 

BygErfablad (50) 08 12 29. Fonden 

Byg-Erfa 2009. 4 s. 

www.byg-erfa.dk. 

Erfaringsblad om brug af 

regnvand fra tage til wc-skyl 

og i vaskemaskiner. Det er tilladt, 

men forkert installation 

og uhensigtsmæssig anlægsarbejde 

medfører en sundhedsrisiko, 

især hvis brugsvand 

og rengvand blandes. Erfabladet 

gennemgår de gældende 

retningslinjer for opbygning af 

regnvandsanlæg samt krav til 

materialer og installation. 

Rosor för nordiska trädgårdar. 

Af Lars-Åke Gustavsson. 

Del 1 Buskrosor, 510 s. Del 2 

Klätterrosor och rabattroser, 

332 s. Del 3 Användning, skötsel, 

448 s. Natur & Kultur 2008. 

www.nok.se. 

Forfatterens gamle rosenleksikon 

fra 1998 (på dansk i 

1999) relanceret i tre bind. 

Samlet er der beskrivelser af 

934 rosenarter og -sorter med 

oplysning om f.eks. afstamning, 

vækstform og størrelse, 

blade, blomster, blomstringstid, 

hårdførhed, sygdom, foretrukken 

jordtype og anvendelsesområde. 

Mestersiden.dk. www.mestersiden.dk. 

K.B. Call. 

Webportal oprettet i 2006, 

men nu også i en udgave henvendt 

til mindre entreprenører. 

På siden kan man bl.a. se 

nye love og regler, licitationer, 

skatteregler, klimaforhold 

m.m. Portalen er gratis at bruge, 

og der er heller ikke krav 

om login. Siden finansieres af 

bannerannoncer. Udgangspunktet 

for siden er interviews 

med håndværksmestre som 

ifølge Mestersiden.dk har ønsket 

en hjemmeside der samler 

viden og informationer inden 

for fagområdet. Hver fredag 

udsendes en gratis nyhedsmail. 

46 

Sumphaven - kan være med til at ruske op i pæne, nydelige villahave. Foto: Jens Thejsen. 

Vilde haver fra alle verdenshjørner 

Jens Thejsen tager udgangspunkt i naturens egne plantesamfund 


Præriehaven, steppehaven, 

sumphaven, strandhaven, 

hedehaven, blomsterengen og 

skovhaven er blot nogle af de 

havetyper som Jens Theisen 

beskriver i sin nye bog ‘Den 

vilde have’. Jens Theisen er lærer 

på Jordbrugets UddannelsesCenter 

i Århus og har forfattet 

et halvt dusin bøger og 

et utal af artikler om natur, haver 

og planter. I ‘Den vilde have’ 

er Thejsen med indlevelse 

og livslang viden på en mission 

for at få os til at invitere vildskaben, 

naturens egen æstetiske 

vildskab, ind i vores haver 

til glæde for dyr, planter og 

ikke mindst os selv. 

Det bliver tidligt understreget 

at en vild have ikke er det 

samme som blot at lade stå til. 

Det kræver en indsats at få 

den vilde skønhed til at fungere, 

og den indsats er det 

netop bogens ærinde at hjælpe 

læseren med ved hjælp af 

inspirerende eksempler og et 

væld af faglige tips. 

Bogens to helt store forcer 

er Jens Thejsens videntunge 

begejstring for al verdens 

plantesamfund, og bogens 

gennemgange af hvordan 

man kan udforske eksempelvis 

præriens, steppens, skovbundens 

eller sumpens særpræ- 

gede stemning og dramatik i 

sin have. Bogen fungerer som 

brugsanvisning og forklarer 

eksempelvis om den enkelte 

havetypes jordforhold, hvordan 

man begynder, og hvordan 

man plejer området i sin 

have. Hvert kapitel afsluttes 

med en lang planteliste over 

de stauder, græsser, urter, buske 

og træer som kan trives i 

netop den type plantesamfund 

som nu er blevet skabt. 

Modsat mange andre havebøger 

går ‘Den vilde have’ dog 

ikke til yderligheder for at forklare 

læseren præcis hvad der 

skal gøres punkt for punkt. 

Læseren inviteres til selv at 

skabe sin egen have og bruge 

så få eller så mange af idéerne 

som muligt. Og hvor mange 

havebøger er spækket med 

faktabokse, haveplaner og be- 

skrivelser og tegninger af processen, 

består ‘Den vilde have’ 

af tre faste ingredienser: tekst, 

smukke billeder som Jens Thejsen 

selv har taget overalt i verden, 

og kapitlets afsluttende 

planteliste. Det betyder at den 

ikke har layoutet til at blive 

fulgt som en byggevejledning 

på en legoborg. 

Til gengæld beskriver den 

hvorfor havetypen er fantastisk, 

hvad der skal til for at haven 

kan fungere, og hvor den 

ikke kan fungere. Bogen klæder 

læseren på til at stille de 

spørgsmål der skal stilles til de 

fagfolk der eventuelt skal involveres 

og fortæller medlevende 

hvad der kan forventes 

af problemer, og hvad der skal 

holdes øje med. 

‘Den vilde have’ kommer 

især til sin ret som en læseoplevelse, 

en bog der skal læses 

fra ende til anden. Og over for 

de læsere der gør det, kan 

denne anmelder næsten garantere 

at bogen vil smitte 

med både nysgerrighed og gåpå-mod. 

Og med Jens Thejsens 

erfaring, som nærmest bugner 

ud af siderne, er det svært ikke 

at få lyst til at ruske lidt op i sin 

pæne, nydelige villahave. ❏ 

Jens Thejsen: Den vilde have. 134. s. 

Gyldendal. 249,95 kr. 


Et liv med roser. Af Ernst 

Jensen. Klematis 2009. 160 s. 

298 kr. www.klematis.dk. 

Ernst Jensen, mangeårigt 

medlem af Det Danske Rosenselskabs 

bestyrelse og skribent 

på medlemsbladet RosenNyt, 

beretter om egne erfaringer 

fra rosenhaven i Øster Vedsted 

ved Ribe som han har skabt 

sammen med sin hustru Birthe. 

Instruktionsvideoer om 

betonsten og fliser. Belægningsgruppen 

Dansk Beton 

2008. www.betonsten.dk. 

Fire YouTube-videoer med 

inspiration og trin-for-trin-vejledninger 

om hvordan befæstelsen 

udføres fra afsætning 

og udgravning til sidste sten er 

lagt og fuget. De fire videoer 

er: Inspirationsvideo, 3:34. Afsætning, 

udgravning og opbygning 

af bundsikring, 5:45. 

Opbygning af bære- og afretningslag 

samt udførelse af 

kantsikring, 7:17. Lægning og 

fugning af sten, 5:25. Vil man 

søge direkte på www.youtube. 

com kan man bruge søgeord 

som ‘lægningsvideo’ og ‘inspirationvideo’. 

Teglbaronen. Af Poul Sabroe. 

Haase & Søns Forlag 2009. 320 

s. 299 kr. www.haase.dk. 

Biografi om Christian A. Petersen, 

ejeren af tegl- og klinkeproducenten 

Petersen Tegl. 

En ‘fandenivoldsk sønderjysk 

teglværksejer der i en menneskealder 

har været en dynamo 

for udviklingen af smukke sten 

til krævende arkitekter’ som 

forlaget skriver. 

Den frodige have. Af Marie- 

Louise Veber Paustian. Politikens 

Forlag 2009. 200 kr. 127 s. 

www.politikensforlag.dk. 

Vejledning til at gøre sin have 

frodig med roser og stauder. 

18 bede, små som store og 

til forskellige forhold, er beskrevet 

med plantelister og 

tegninger. Bedene er fra virkelighedens 

verden, bl.a. fra forfatterens 

have på Fyn. 

Bliv dus med 

naturens egne 

helbredelsesorganismer 

Læs om: 

CO2 - og skab 

et åndehul! 

...og giv balance 

i naturen med planter 

på land og i by 

Bliv dus med naturens egne 

helbredelsesorganismer. 

Dansk Planteskoleejerforening 

2009. 12 s. Gratis. 

www.dk-planteskoler.dk 

Pjece der generelt beskriver 

hvordan man kan kombinere 

en modvirkning af CO 2 i atmosfæren 

med et grønnere miljø 

på land og i by. Artikler om 

fremtidens klima, læplantning, 

småplantninger og naturplaner 

på bedriftsniveau, allétræer, 

frugttræer, tilskudsordninger 

og et hip fra Danmarks 

Naturfredningsforening. 

Skov & Landskab Videntjeneste. www.sl.life.ku.dk. 

Relanceret hjemmeside til Videntjenesten. Med fornyelsen følger 

en række fordele for abonnenter: forbedret søgefunktion, 

god struktur og nyt layout, selvstændige forsider til hver af 

Videntjenestens fire serier og lettere adgang til dialog med Skov 

& Landskabs rådgivere. Man kan også blogge med rådgiveren og 

andre læsere på hvert videnblad. 

Naturen i byen - byen i naturen. 

Af Annette Wiborg. Friluftsrådet 

og Koustrup & Co 

2009. 96 s.www.koustrupco.dk. 

Kunstbog hvor 13 kunstnere 

skildrer 52 naturspots i København: 

parker, anlæg, søer, havnen, 

stranden og byrum. 

Kunstnerne er bl.a. Niels Peter 

Andreasen, Jens Overgaard 

Christensen, Westy Esbensen, 

Jon Fjeldså, Merete Jürgensen, 

Lise Pflug og Carl Christian 

Tofte. Deres værker er udført 

som akvarel, træsnit farvekridt, 

akryl, tusch eller blyant. 

Notat. Grøn Vækst. Videnbehov. 

Skov & Landskab, Danmarks 

Miljøundersøgelser, Det 

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 

Danmarks Tekniske Universitet, 

De Nationale Geologiske 

Undersøgelser for Danmark 

og Grønland, 2009. 60 s. 

www.sl.life.dk.dk. 

Indspil om forskningsmæssige 

behov inden for klima, natur 

og miljø i forbindelse med 

regeringens udspil Grøn 

Vækst. Den væsentligste udfordring 

er ifølge notatet at 

forene et vækstorienteret 

landbrug med et højt niveau 

af miljø- og naturbeskyttelse. 

Indspillet har særlig fokus på 

ådale, herunder biodiversitet, 

næringsstoffer, klimagasser og 

ændringer i vandkredsløbet. 

www.elkaer-maskiner.dk 

Tlf. 65 331 331 

Rotorfræsere 

Hegnsklippere 

Jordbor 

Det Biovidenskabelige Fakultet 

ved Københavns Universitet byder 

i sommer på 

GRATIS RUNDVISNINGER 

i den eventyrlige have på 

FREDERIKSBERG CAMPUS 

Hver onsdag i juni-august 

kl. 13.00 samt første søndag 

i måneden kl. 13.00. 

Se bl.a. Rosenhaven og 

sommerblomstsamlingen, 

der regnes for Danmarks fineste 

med over 500 sorter. 

Alle rundvisningerne varer 

1 3/4 time og starter på forpladsen 

ved LIFE’s hovedbygning 

på Bülowsvej 17, 

Frederiksberg. Tilmelding 

unødvendig. 

Se som ekstratilbud Rolighedsvejsområdet 

eller Bjørn 

Nørgaards kunstværk ‘Biologisk 

Mangfoldighed’ og 

Veterinærhistorisk Museum. 

Ekstrarundvisningerne starter 

onsdage og søndage kl. 

15 fra Cafe Væksthuset. 

Yderligere oplysninger på Havens 

kontor tlf. 3533 2182, 4058 9825, 

kg@life.ku.dk, www.gf.life.ku.dk. 

Bestil også din egen rundvisning 

mod betaling. 


48 

BYEGNEDE URTER 

Dette er landskabsarkitekt 

Marie Furbos foreslåede 

planteliste til restarealet på 

billedet nederst til højre. 

Planterne er flerårige urter 

med høj konkurrenceevne 

og moderat vækst. 

Planterne kan tåle områdets 

tunge lerjord, og en stor del 

af dem evner at løsne den 

hårde jord ved underjordiske 

udløbere, jordstængler eller 

dybtgående pælerod. 

Vegetativ formering og selvsåning 

sikrer plantningens 

dynamiske fornyelse. Tueformede 

græsser giver naturpræg 

uden at overtage 

plantningen som græsser 

ofte med tiden gør i enggræsblandninger. 

Anchusa officinalis 

Melilotus officinalis 

Campanula rapunculoides 

Carex montana 

Chionodoxa luciliae 

Cichorium intybus 

Echinops planum 

Foeniculum vulgare 

Galega orentalis 

Hieracium aurantiacum 

Hyacinthoides non-scripta 

Matricaria matricarioides 

Molinia caerulea 

”Dauerstrahl” 

Pepeta sibirica 

Lathyrus pratensis 

Pastinaca sativa var. sativa 

Pentaglottis sempervirens 

Salvia pratensis 

Sinapis arvensis 

Tanacetum vulgare 

Thermopsis lanceolata 

Tulipa sylvestris 

Den flerårige 

urt hieracium 

aurantiacum 

blandt byens 

hårde sten. 

URTE 

REVOLUTION 

TAK 

Borgerne planter 

blomster og stauder 

overalt. Kommunerne 

nøjes tit med sten, 

græs og buske. 

Forkert, mener landskabsarkitekt 


I 

alle danske byer ses prangende 

altankasser. Vi planter 

sommerblomster på hvert 

et lille stykke jord og lader 

prydbuskene strutte ud over 

altanerne. Den trang til liv og 

farver i beplantningerne ser 

man bare ikke i bybilledet generelt 

hvor de grønne, åbne 

arealer tit kendetegnes af en 

repetition af stereotype og 

somme tider mere eller mindre 

tilfældige løsninger med vejtræer, 

busketter af en eller få 

arter og græsplæner. 

Det mener i hvert fald landskabsarkitekt 

Marie Furbo der i 

sit speciale ‘Urban ureteagtig 

Innovation’ efterlyser en større 

variation i de klatter af grønt 

som byboen støder på i sin 

daglige gang på gader og 

stræder. 

”Der er ingen grund til, at 

det er så kedeligt. Når så mange 

indbyggere gerne vil have 

flere farver på, vidner det jo 

om at de gerne vil have naturen 

ind i byen,” lyder det fra 

Marie Furbo der hjertens 

gerne så politikere, forvaltninger 

og tegnestuer eksperimentere 

langt mere med for eksempel 

urteagtige planter. 

Økonomi og æstetik 

”Der er en enorm detaljerigdom 

i urteagtige planter som 

ikke er i de andre med hensyn 

til former, farver, strukturer 

osv. Og der er andre arkitektoniske 

muligheder med større 

flader som ikke fylder så meget 

i højden, men det er et 

godt alternativ til græsplæner 

som jo også er enormt plejekrævende 

i forhold til en mere 

engagtig beplantning,” forklarer 

Marie Furbo og understreger 

at hvis man er dygtig nok 

til plantesammensætning, så 

vil det være meget mindre 

plejekrævende, og dermed 

ville der være både æstetisk og 

økonomisk fornuft i at være 

lidt opfindsom med byernes 

mange restarealer. 

Det er ikke fordi der er mangel 

på gode viljer. På tegnestuer 

og i konkurrenceprojekter 

tales om bynatur, og planerne 

er ofte illustreret med 

frodighed og farverige blomster. 

Men i praksis mener Marie 

Furbo at visionerne sjældent 

bliver gennemført, og 

bynatur og biotoper bliver ofte 

til lavendelbede og uholdbare 

enggræsblandinger. 

”Vi må stille landskabsarkitekterne 

et spørgsmål: Gør vi 

nok for at udvikle et tidssvarende 

landskabsbillede? Er 

Plænen er en del af en 

800 m 2 stort, ubrugt 

område ved Nordre 

Fasanvej i København. 

Marie foreslår i sit 

speciale at man sår 

plænen til og giver et 

voldsommere og mere 

udtryksfuldt naturpræg. 

Foto: Marie Furbo. 

planlægning af græsplæne og 

lavendelbede virkelig nok til at 

formidle bæredygtighed til byens 

børn?” 

Et relevant spørgsmål eftersom 

der bliver stadig færre og 

færre i landdistrikterne. Efter 

de nyeste tal fra Danmarks Statistik 

bor 739.000 danskere, 

13% af befolkningen, på landet, 

enten i landsbyer med under 

200 indbyggere eller helt 

uden naboer. For ti år siden 

var det 15%. 

Hvordan gør vi så? 

Hvad kan der gøres for at få 

flere urteagtige planter ind på 

stenbroen og give mulighed 

for dynamik og foranderlighed 

i byen? Ifølge Marie Furbo kan 

man passende se ud i den store 

verden hvor lande som Sverige, 

Holland, Tyskland og England 

gennem mange år har 

udviklet en mere varieret 

planteanvendelse ved at eksperimentere 

med plantematerialet 

og nye plantnings- og 

driftsmetoder. 

”Især i Enköping i Sverige 

har de arbejdet meget med 

små lommeparker, f.eks. hvor 

de tager tilfældige gadehjørner 

og gør dem til små åndehuller, 

og så har de arbejdet 

meget mere med stauder i parkerne. 

Det bliver set som lidt 

gammeldags herhjemme, men 

kan sagtens gøres på en moderne 

måde. Med det mener 

jeg en planteanvendelse hvor 

planterne ikke kun indgår som 

ekstra pynt, men indgår i sin 

kontekst som et arkitektonisk 

element med den rette skala 

og visuelle effekt. Planterne 

skal visse steder i byen have lov 

til at dominere bybilledet,” 

fastslår Marie Furbo. ❏ 


Anlæg af golfbane kan ikke fradrages 

Man kan ikke foretage skattemæssige 

fradrag for afskrivninger 

på anlægsudgifterne til en 

golfbane. I hvert fald ikke i sag 

som Vestre Landsret afgjorde 

4. juni 2009. Sagen kom fra 

Landsskatteretten og gik videre 

til Retten i Viborg, men på 

grund af sagens principielle og 

præcedensskabende karakter 

blev den henvist til landsretten. 

Dommen, der stadfæstede 

Landsskatterettens dom, kan 

også kan få konsekvenser for 

andre golfbaneejere. 

Afskrivningsloven tillader 

fradragsret for afskrivninger 

på erhvervsmæssigt benyttede 

bygninger og på tilknyttede 

bygninger og anlæg der tjener 

driften af samme virksomhed, 

f.eks. ‘udgravninger’ som loven 

selv nævner. 

Ifølge Landsretten er golfbanen 

ikke en bygning i afskrivningslovens 

forstand. Det 

er heller ikke en ‘udgravning’ 

eller noget ‘accessorisk’ til bygningerne. 

Golfbaneanlægget 

må tværtimod opfattes som 

udgangspunktet for hovedaktiviteten 

- golfspillet - således 

at klubhus mv. var afledt 

af denne aktivitet. Heller ikke 

statsskatteloven tillader fradraget, 

afgjorde landsretten. sh 

KILDE 

Vestre Landsret (2009): Ikke fradragsret 

for afskrivninger på anlægsudgifterne 

til et golfbaneanlæg 

www.domstol.dk 4.6.2009. 

Specialisten 

til anlæg af græs 

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner 

til anlægning og omlægning af græs. 

IMPORTØR 

A SØNDERUP MASKINHANDEL S 

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk 

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk 


Vild natur skaber eventyr og liv i haven 

Lusketure på Island, Havanas henfaldne parker og hemmelige lunde i Mols Bjerge. 

Forfatteren til ’Den vilde have’ lever og ånder for den levende natur. 


Da Grønt Miljø prøver at 

kontakte Jens Thejsen for 

et interview omkring hans nye 

bog ‘Den vilde have’, er han 

ikke hjemme. Han er faktisk 

langt fra hjemme. Han er i 

Bhutan, oppe under himlens 

tag i Himalayabjergene hvor 

han graver og snuser til jorden 

under de tibetanske kirsebærtræer 

og kigger på hvilke plantesamfund 

der omgiver himalayabirken 

i dens naturlige omgivelser 

i Bhutans skove. 

Jens Thejsen bærer nemlig 

på en livslang interesse for 

hvordan planter ‘har det med 

hinanden’. ”Det handler jo om 

hvilke planter der vokser sammen 

på bestemte steder i naturen, 

og hvad der trives sammen. 

Når vi for eksempel kommer 

ud på en tør steppe, så 

kigger jeg straks efter hvad der 

kan vokse her,” forklarer Jens 

Thejsen da han er vel ankommet 

til den danske muld igen. 

50 

På Island stødte Jens Thejsen - ud over den flotteste vilde have nogensinde 

- også på denne mægtige blå flade som dækker hele det flade 

landskab under de gråbrune bjerge mellem Reykjavík og Akureyri. Det 

er et hav af lupiner som blev indført for at hindre erosion, og som nu 

har bredt sig på de flade enge. Det kunne minde om en monokultur, 

men i det blå hav ligger grønne øer af dværgpil og dunbirk. Desuden 

er forskellige tuegræsser, stenurter, blæresmælder og små bakkestjerne 

også at finde. Foto: Jens Thejsen. 

Det er denne nysgerrighed 

og viden om alverdens typer af 

plantesamfund som har mundet 

ud i bogen ‘Den vilde have’. 

Her inspireres læseren til at 

prøve at omforme hele sin have 

eller blot et hjørne til steppe, 

sump, løgplæne, eng eller 

prærie med netop de plantesammensætninger 

som eksisterer 

på disse naturområder 

rundt om i verden. 

Den flydende overgang 

Det er især overraskelsesmomentet 

og det præg af både 

dramatik og skønhed som en 

vild have kan give der fascinerer 

Jens Thejsen, men det gælder 

også den anden vej rundt 

når han tilfældigt støder på et 

havepræg i naturen. 

”Det er jo fantastisk når man 

går i naturen og pludselig får 

oplevelsen af at man er i en 

have. Og det er jo det som jeg 

synes er sjovt at arbejde med. 

Hele tiden at finde balancen 

mellem have og natur. Den flydende 

overgang mellem det 

naturlige og det kulturelle,” 

fortæller Thejsen. 

Et glimrende eksempel oplevede 

han i en park uden for 

centrum i Havanna, Cuba, hvor 

forvandlingen fra kultur til natur 

var i fuld gang. Vedligeholdelsen 

var stoppet, og de pæne 

stier, bænke og fin skovbund 

var ved at blive opslugt 

af dramatisk natur. Det var 

umuligt at sige i hvilken retning 

parken vil have forvandlet 

sig hvis han kom tilbage 

nogle år senere. 

Sigøjneren og lusk i haven 

Jens Thejsen har altid rejst meget 

og erklærer selv at han er 

lidt ‘sigøjneragtig’. Det betyder 

dog langt fra at det er 

nødvendigt at rejse verden 

flad for at få fantastiske naturoplevelser. 

”Der er jo lige så 

meget at se herhjemme. For 

eksempel Jernhatten i Mols 

Bjerge hvor jeg kravlede under 

et mægtigt krat af slåen, 

brombær og roser og pludselig 

stod i en hemmelig, tyst have 

af æbletræer og med en grøn 

bund af blomstrende urter. 

Det var præcis som at være i 

en velplejet have. Midt i naturen,” 

fortæller Jens. 

Selv om Danmark uden tvivl 

har et væld af oplevelser at 

byde på, er det alligevel udlandet 

han nævner da han efter 

en del betænkningstid svarer 

på hvilken vild have har imponeret 

ham mest. Svaret: En 

skovagtig have i Reykjavik 

hvor ejerne ikke var hjemme, 

lokkede Jens Thejsen så meget 

at han ikke kunne modstå fristelsen. 

”Jeg sneg mig ind, og 

det var en helt eventyrlig oplevelse 

at gå rundt inde i sådan 

en vild mangfoldighed og frodighed 

hvor stauderne vælte- 


de op midt i et villakvarter på 

Island,” fortæller han. 

Fagfolk - tag ansvar 

Det er dog langtfra alle villavandringer 

som efterlader 

planteentusiasten i eventyrligt 

humør. ”Jeg gik en nedslående 

tur i et nordjysk villaområde 

hvor det hele var beton og 

fliser og skærver og meget, 

meget lidt grønt. Måske en enkelt 

busk eller rododendron, 

men området som helhed 

havde ingen biologisk værdi. 

Derfor mener jeg at anlægsgartnere, 

landskabs- og havearkitekter 

har et ansvar for at 

fortælle kunderne at de godt 

kan få en have som er grønnere 

og frodigere uden den 

store pleje,” siger Thejsen. 

Især er det ofte slemt ved 

nybyggerier hvor haven tit kun 

har et enkelt træ i græsplænen. 

”Og det der ene isolerede 

træ virker meget fattigt. Det 

kommer jo fra en skov, og det 

er ikke fordi jeg har ondt af 

træet, men både biologisk og 

æstetisk er det fattigt. I naturen 

ville der jo være et bunddække 

under det og måske 

nogle buske i nærheden.” 

Jens Thejsen pointerer også, 

at man bør bestræbe sig for at 

have så mange arter som muligt 

af hensyn til dyrelivet. Ikke 

kun forædlede sorter som ikke 

har næring i form af nektar eller 

honning til insekterne. 

”En masse af vores fine tulipaner 

tilbyder ikke noget at 

leve af for insekterne. Det er 

som at få en madpakke uden 

noget indeni. Sådan er det også 

med roserne som for en stor 

dels vedkommende ikke er en 

pind værd rent biologisk,” forklarer 

han og fortæller også at 

en del rododendroner heller 

ikke hjælper på havens biologiske 

mangfoldighed. 

Vi har jo ikke 100 år 

Der sker efter Jens Thejsens 

mening noget helt særligt når 

en busk vokser til, og et træ 

bliver gammelt - når der kommer 

sprækker og revner, og 

barken falder af, og mosser, 

klatreplanter og laver breder 

sig. Det er som at se et levende 

maleri, men det betyder ikke 

at man opnår den smukkeste 

vilde have ved blot at læne sig 

tilbage med foldede hænder. 

”Hvis vi lader tingene gro, 

og vi har et perspektiv på hun- 

drede år ville det jo være det 

bedste, men hvis vi gør det 

samme på bare ti år, så bliver 

det bare grimt og overgroet. 

Så selvfølgelig er der noget 

man skal fjerne for at sikre 

mangfoldigheden og undgå at 

én art tager magten,” siger 

Jens Thejsen som selv har prøvet 

at hans første forsøg med 

en blomstereng endte med at 

det hele bestod af rølliker. 

Steppe og skov i Odder 

Hjemme hos Jens Thejsen i den 

lille byhave i Odder har han 

indrettet den smalle grund 

ned til åen som en skovhave 

med smalle stier i de høje 

bregner og græsser hvor små 

børn elsker at bliver væk. ”Det 

gør jeg også selv,” fortæller 

Jens Thejsen der også har lavet 

en steppehave i sin gårdhave. 

”Der var en belægning i beton 

i 60 cm dybde, men jeg har 

med møje og besvær frigjort 

noget af det. Nu er det perfekt 

til steppehave, for der er masser 

af sol og brokker i jorden. 

Det er perfekt til steppens tørre 

planter der kan stå og se 

frodige ud. På samme måde 

kan man udnytte andre ‘ubrugelige’ 

områder og få en skønhed 

frem, hvis man bare ikke 

kæmper mod naturen, men 

bruger de planter som naturligt 

passer til det sted.” ❏ 

Læs også anmeldelsen af bogen ‘Den 

vilde have’ på side 46. 

En præriehave domineret af græsser som elefantgræsser, mosebunke og 

kæmpefjergræs. Planter som kan tåle sol og varme, men hvor jorden er 

lerholdig og derfor holder på fugten. Der er desuden stauder og enkelte 

træer. De meterhøje, bevægelige græsser giver en næsten dramatisk 

virkning når man går rundt i haven. Foto: Jens Thejsen. 

Her dækker en gammel blåregn store dele af huset og ændrer helt dets 

karakter. I naturen dækkes næsten alle flader desuden af grønt, selv om 

der kan gå århundreder før stejle klippevægge dækkes af laver eller mos 

og bregner. Alle klatreplanter er skovplanter der i naturen står med rødderne 

i skygge eller halvskygge og blade i fuld sol. Foto: Jens Thejsen. 

I en park uden for centrum i Havana er forvandlingen fra kultur til natur i fuld gang. Foto: Jens Thejsen. 


BRANCHE 

Landbrug & 

Fødevarer på plads 

Den store fusion i landbruget 

er nu en realitet. ‘Landbrug & 

Fødevarer’ er navnet på den 

nye organisation der omfatter 

Landbrugsraadet, Danske Slagterier, 

Dansk Svineproduktion 

og Dansk Landbrug med 

Dansk Landbrugs Medier og 

Dansk Landbrugsrådgivning. 

Også dele af Mejeriforeningen 

indgår i ‘erhvervsorganisationen 

for landmænd og fødevarevirksomheder’ 

som undertitlen 

lyder. „Med fusionen har vi 

skabt en slagkraftig hovedorganisation 

som repræsenterer 

Danmarks største kompetenceklynge. 

Samtidig sikrer vi med 

etableringen af Landbrug & 

Fødevarer at hele værdikæden 

fra jord til bord kommer til at 

tale med én klar stemme“, siger 

formanden for det hele, 

Michael Brockenhuus-Schack. 

Scantruck handler 

Tim, nej, Neuson 

Scantruck A/S har fået forhandlingen 

af tromlesorteringsanlæg 

og neddelere fra 

den gamle Tim Maskinfabrik i 

Nordjylland. Den blev i 2007 

solgt til det østrigske selskab 

Neuson - og det er dem som 

Scantruck nu importerer maskinerne 

fra under navnet 

Neuson Ecotec. Scantruck har i 

forvejen forhandlingen af sorteringsanlæg 

fra McCloskey. 

www.scantruck.dk. 

Mere præmie for 

at tage flere elever 

For at skaffe flere praktikpladser 

har Folketinget udvidet 

den hidtidige præmieringsordning 

til firmaer der tager 

elever. Fra 1. juni udløser almindelige 

EUD-elevaftaler en 

bonus på 2.000 kr. for hver 

måned i prøvetiden, i alt 6.000 

kr. Fortsættes uddannelsesforholdet, 

ydes yderligere 10.000 

kr. i bonus. De i alt 16.000 kr. 

udbetales af AER når man ansøger 

om den. Ordningen løber 

i første omgang 2010 ud. 

Voksenelever er ikke omfattet 

af ordningen. Den tidligere 

ordning var kun rettet mod et 

ekstraordinært elevoptag. 

52 

Solen skinner. Det betyder at det ikke er fra Have & Landskab 2007, men fra den solrige udgave i 2005. 

Klimaet i fokus på Have & Landskab 

Alle fire arrangører har valgt hver deres måde at slå et slag for klimaet 


Få et egetræ med i købet, 

udregne virksomhedens 

CO2-udledning, snuppe en tur 

på ‘bumlebanen’ og blive opdateret 

på alt fra fremtidens 

plæneklipper over afledning af 

regnvand til nyheder inden for 

græspleje. 

De aktuelle klimaforandringer 

er et varmt emne, og det 

gælder også på Have & Landskab 

´09 der holdes i Slagelse 

26.-28. august. Alle fire arrangører 

- Danske Anlægsgartnere, 

Dansk Planteskoleejerforening, 

Maskinleverandørerne 

og Skov & Landskab - skruer 

op for klimablusset og sætter 

fokus på hvad den grønne 

branche kan gøre for miljøet. 

De har valgt på hver deres måde 

at slå et slag for klimaet. 

Vand, klima og CO 2 

Det handler om at vide hvad 

man har med at gøre, og danske 

forskere er blandt verdenseliten 

når det gælder afledning 

af regnvand. På Skov & 

Landskabs stand får besøgende 

derfor mulighed for at se 

hvordan byens opbygning kan 

optimere til at udnytte fremtidens 

øgede regnmængder, 

f.eks. med regnbede. På standen 

vil fokus være på planlægning, 

anlæg og drift af det fysiske 

miljø og dets tilpasning til 

de kommende klimaforandringer, 

og hvor park- og landskabssektoren 

kan komme til 

at spille en betydelig rolle. 

Hidtil har der ikke været et 

overblik over den grønne 

branches miljøpåvirkning, men 

det er blandt andet Danske 

Anlægsgartnere ved at ændre. 

De har udviklet en simpel computermodel 

til de virksomheder 

som ønsker at skabe sig et 

overblik over deres virksomheds 

miljøpåvirkninger. På 

Danske Anlægsgartneres stand 

kan besøgende ved at indtaste 

få oplysninger skabe sig et 

overblik over virksomhedens 

konkrete CO 2-udledning og 

hurtigt udregne en række miljømæssige 

nøgletal som kan 

hjælpe virksomheden til at minimere 

ressourceforbrug og 

fremme miljørigtige løsninger 

ved både anlæg og pleje. 

Få et træ i nakken 

At begrænse sin udledning af 

CO 2 og andre drivhusgasser er 

dog ikke den eneste mulighed 

for at bidrage til et bedre klima. 

Eftersom alle planer optager 

CO 2 fra luften, er det oplagte 

ganske enkelt at plante 

mere grønt som desuden har 

flere positive effekter i form af 

et bedre mikroklima hvor støv 

bliver bundet, vinden dæmpes, 

flere solstråler reflekteres væk 

fra jorden, og der bliver skabt 

et mere varieret dyreliv. 

Derfor har Maskinleverandørerne 

iværksat en CO 2-reducerende 

kampagne der betyder 

at alle udstillere på Have & 

Landskab ’09 som er medlem 

af Maskinleverandørerne, vil 

give et egetræ med i handlen 

til dem som køber en maskine 

på udstillingen. 

Hos Dansk Planteskoleejerforening 

er planternes helbredende 

potentiale for klimaet 

også i fokus, og på standen vil 

de præsentere et helt klimatema 

om hvordan planter kan 

være med til at skabe balance i 

både land og by. I den forbindelse 

har Dansk Planteskoleejerforening 

også fået udarbejdet 

en artikel om planter, 

klima og CO 2 i samarbejde 

med bl.a. Danmarks Meteorologiske 

Institut, Danmarks 

Naturfredningsforening og 

Skov & Landskab. Desuden har 

foreningen valgt at invitere 

borgmestre og parkforvaltere 

fra landets miljøkommuner så 

planter også bliver tænkt ind i 

byudviklingen fra politisk hold. 

Bumlebanen 

Miljø er dog andet end blot 

klima, og forskerne fra Skov & 

Landskab er også på banen for 

at hjælpe med arbejdsmiljøet. 

Der er generelt ikke meget fokus 

på arbejdsmiljøet i den 

grønne branche. Derfor har 

medarbejdere fra Skov & Landskabs 

skovafdelinger i et fællesnordiskprojekt 

arbejdet 

med en standardiseret bumlebane 

og måleudstyr til vurdering 

af førerergonomi i store 

skovmaskiner. 

Denne metode og erfaringer 

overføres til mindre kompakttraktorer 

og redskabsbærere, 

og på Have & Landskab ´09 vil 

de besøgende kunne fare omkring 

hen over en bumlebane 

og få målt påvirkningen på deres 

krop. På standen vil interesserede 

desuden kunne blive 

meget klogere på græspleje, 

rådmåling af træer, pleje af 

bevoksninger eller fremtidens 

hækkeklipper. ❏ 


Samarbejde om at holde betalingsfrister 

Erhvervslivet og kommuner vil 

nu sammen arbejde for at regningerne 

bliver betalt til tiden. 

Det gør de nemlig ikke altid. 

Både Håndværksrådet og 

Dansk Byggeri har gennem 

flere medlemsundersøgelser 

påvist at kommunerne har problemer 

med at betale deres 

håndværksregninger til tiden. 

Ifølge Dansk Byggeris nyeste 

undersøgelse oplever godt 

60% af medlemsvirksomhederne 

at kommunerne ikke betaler 

til tiden. Håndværksrådets 

undersøgelse fra 2008 viste 

stort set samme tal. 

Men det er ikke kun kommunernes 

skyld. En undersøgelse 

fra Kommunernes Landsforening 

viser nemlig at man- 

Ole Münster er 

Haveselskabets 

nye direktør 

Haveselskabet har ansat Ole 

Münster som ny direktør som 

afløser for Else Mikkelsen. 

„Haveselskabet er en spændende 

opgave der rummer 

både det foreningsmæssige, 

det forretningsmæssige og 

det meningsdannende,“ forklarer 

Münster om sit skifte. 

Den 54-årige Ole Münster, 

der begyndte 1. april, er 

cand.polit. og kommer fra en 

stilling som direktør for Dyrenes 

Beskyttelse. I sine ti år her 

tredoblede foreningen sit 

medlemstal til 70.000 og har 

markeret sig i den offentlige 

debat om dyrevelfærd. Nu skal 

han prøve at løfte samme opgave 

i Haveselskabet. „Jeg 

har analyseret selskabet og 

har en lang række forslag 

som der nu skal tages stilling 

til. Der vil ske rigtigt meget,“ 

siger Münster der understreger 

at noget af det han er 

bedst til er at omlægge foreninger 

og få gang i dem. 

Münster udgør nu den administrative 

ledelse sammen 

med Kim Fjord der er chefredaktør 

på Haven og kommunikationschef. 

Den politiske 

ledelse består af et repræsentantskab 

og en bestyrelse 

med Dorte Kiilerich som formand. 

Hun tiltrådte i 2008, et 

år der blev indledt med sammenlægningen 

af de tre 

gamle haveselskaber, det jy- 

ge kommuner ofte modtager 

fakturaer så sent at betalingsfristen 

er overskredet. Fakturaerne 

kan også være mangelfulde, 

fejlagtige og fejldaterede. 

De er heller ikke altid elektroniske 

som de skal være. 

Ifølge en fælles pressemeddelelse 

11.5.2009 har Dansk 

Byggeri og Kommunernes 

Landsforening nu lagt skytset 

til side og er gået i dialog om 

problemet. „Det er i begge 

parters interesse at der er tillid 

mellem leverandør og kommune, 

herunder til at regninger 

betales til tiden,“ siger Erik 

Nielsen, der er formand for 

Kommunernes Landsforenings 

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg. 

Ole Münster: Der vil ske rigtigt 

meget med Haveselskabet. 

ske, øerne og det kongelige. 

Sidste år lukkede Haveselskabet 

også sin haveplanafdeling 

og afskedigede de havearkitekter 

der arbejdede i 

den. Den underskudsgivende 

aktivitet er nu privatiseret så 

haveejere der vil have tegnet 

en have, nu må kontakte privatpraktiserendehavearkitekter 

- hvilket en del tidligere 

ansatte nu er blevet. 

De mange ændringer hænger 

sammen med en belastet 

økonomi der igen skyldes et 

faldende medlemstal. Det er 

nu på 45.000. Selskabet har 

nu 18 ansatte og adresser på 

sin ejendom i Lyngby og på 

herregården Clausholm hvor 

man lejer sig ind. sh 

Med en engcon tiltrotator skaber 

du dine egne mesterværker. Den er et 

professionelt stykke værktøj, som garanterer 

et topresultat – ganske enkelt et 

suverænt konkurrencemiddel. 

The noble art of digging 


www.syre.se 

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg 

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk 

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund 

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28 

info@engcon.se • www.engcon.se 

Grønt_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23


Samler og giver penge til projekter med træer - og holder Gerlevparken 

Atmosfæren var meget stilig. 

Kunstindustrimuseets 

sal var fornem. Tonen formel, 

disciplineret, kompetent. Deltagerne 

hørte langt overvejende 

til blandt fagets ældre 

med mange fine titler. Og tidligere 

nationalbankdirektør dr. 

polit. Erik Hoffmeyer slog som 

formand tonen an. 

Det var Fonden for Træer og 

Miljø der holdt sit årlige repræsentantskabsmøde 

i Kunstindustrimuseet 

i København 

den 15. maj. Uden alt for mange 

deltagere. „Fremmødet kan 

antyde at et eftermiddagsmøde 

ikke er den bedst tænkelige 

form,“ sagde Hoffmeyer med 

et blik ud over den spredte 

forsamling. Fonden har før 

haft større succes med sine todages 

arrangementer med indlagt 

ekskusion. 

Stedet var ikke tilfældigt. 

Fonden for Træer og Miljø har 

flere gange været involveret i 

Kunstindustrimuseets indre 

‘Grønnegård’. En stor græsflade 

og markante lindealléer 

med brolagte stier. En have 

som er den eneste større tilbageblevne 

i den fornemme Frederiksstaden. 

Det er dog ikke 

kun kulturklassikere der får 

fondens støtte. I 2008 havde 

også Skodsborg Behandlingshjem, 

FDF-spejderne i Tønder, 

den fynske herregård Sellebjerg 

og Døstrup Landsbyråd 

REPRÆSENTANTSKAB 

Formand: dr.polit Erik Hoffmeyer. 

Dansk Dendrologisk Forening: chefpsykolog 

Anders Korsgaard Christiansen, 

statsskovrider Niels Juhl Bundgaard 

Jensen, professor Erik Dahl 

Kjær, lektor Jerry W. Leverenz, universitetslektor, 

cand.scient. Jette 

Dahl Møller. 

Danmarks Naturfredningsforening: 

orlogskaptajn, cand.jur. Poul Holm. 

Dansk Planteskoleejerforening: gartnertekniker 

Torben Leisgaard Jensen. 

Dansk Skovforening og Skovhistorisk 

Selskab: advokat Peter de Neergaard. 

Danske Anlægsgartnermestre: anlægsgartnermester 

Leif Rasmussen. 

Danske Landskabsarkitekter: landskabsarkitekt 

Lone van Deurs. 

Fakultetet for Biovidenskab, Københavns 

Universitet: arboretmester Ole 

Rasmus Byrgesen. 

Haveselskabet, ingeniør Jørn Bendtz 

Hansen. 

Hedeselskabet: regionschef Christian 

Als. 

54 

fået midler til at indkøbe træer 

som Hoffmeyer fortalte i sin 

beretning. 

Bevare eller nyskabe 


blev oprettet i 1974 af Dansk 

Dendrologisk Forening. Som 

fundatsen siger er det formålet 

„gennem oplysning, forskning 

eller på anden måde at støtte 

bestræbelser for inden for landets 

grænser at bevare eller 

nyskabe træplantninger, enkelttræer 

og buske der er værdifulde 

miljømæssigt eller i botanisk, 

kulturhistorisk eller æstetisk 

henseende.“ 

Generelt har indsatsen gennem 

årene været rettet mod 

etablering og retablering af alléer, 

projekter fra borgerforeninger, 

ungdomsforeninger 

og lignende om nyplantning 

af deres arealer, etablering af 

sansehaver og andre specialhaver 

til institutioner samt markante 

træer i landskabet eller 

bybilledet. Fonden tilbyder også 

sin ekspertise og erfaring i 

faglige spørgsmål om bevaring 

af træer og plantninger. I specielle 

tilfælde kan fonden også 

støtte forskningsprojekter økonomisk. 

I 1981 støttede fonden 

f.eks. det saltningsforsøg som 

professor Jens Dragsted etablerede 

i Gerlevparken. 

Netop Gerlevparken i Hornsherred 

er fondens ubetinget 

Kommunale Park- og Landskabsforvaltere: 

landskabsarkitekt Hans Ove 

Pedersen. 

Slots- og Ejendomsstyrelsen, chefkonsulent: 

landskabsarkitekt Niels 

Mellergaard. 

ENKELTMEDLEMMER 

Landskabsarkitekt 

Tove Christensen Asby. 

Havearkitekt Jørgen Holm. 

Direktør Niels Riegels. 

Universitetslektor, cand.scient. 

Peter Wagner. 

FORRETNINGSUDVALGET 

Tove Christensen Asby, formand 

Poul Holm, sekretær og kasserer 

Jette Dahl Møller 

Lone van Deurs 

Erik Dahl Kjær 

SEKRETARIAT 

Fonden for Træer og Miljø, Bentzonsvej 

52, 2000 Frederiksberg. Tlf. 3811 

3205. hennisteffensen@mail.dk. 

www.fondenfortraeerogmiljoe.dk. 

Sekretariatsleder Henni Steffensen. 

Erik Hoffmeyer - still going strong. 

største aktivitet der besøges af 

20-25.000 om året. Den ti hektar 

store park som fonden både 

ejer og driver, blev overdraget 

Fonden i 1979. Her udvikles 

‘Den Danske Træsamling’ 

med naturligt indvandrede 

danske træer og buske. Sigtet 

er først og fremmest undervisningsmæssig. 

I den forbindelse 

skal der udvikles informationsmateriale 

i form af bl.a. skilte, 

plancher og hjemmeside. Gerlevparken 

er dog fortsat mest 

kendt for sine rosensamlinger, 

Valdemar Petersens samling 

af gamle duftroser og samlingen 

af Poulsen-roser. Parken 

passes af anlægsgartner Jens 

Cramer Kristensen. 

Den faglige debat 

Fonden uddeler ‘Den Grønne 

Pris’ der gives til en person eller 

personkreds der har vist en 

enestående indsats inden for 

fondens virkefelter. Blandt de 

16 tidligere prismodtagere finder 

man bl.a. faglige berømtheder 

som C.Th. Sørensen, 

Willy F. Hansen, Henrik Staun 

og Sven-Ingvar Andersson. Senest 

blev prisen i 2008 uddelt 

til landskabsarkitekt Jørn Palle 

Schmidt. 

Til fondens aktiviteter hører 

endvidere årsskriftet af samme 

som fonden. Her finder man 

formandens beretning og referatet 

fra repræsentantskabsmødet 

foruden faglige indlæg, 

som regel baseret på de foredrag 

der er holdt i forbindelse 

med mødet. I Kunstindustrimuseet 

den 15. maj var det netop 

MAN KAN IKKE 

FREDE TRÆERNE 

Kunstindustrimuseets Grønnegård 

blev fredet af Kulturarvsstyrelsen 

i 2007 efter 

et forslag om at udvide museet 

under haven. Komplekset 

er et gammelt hospital, 

og haven har en fortid som 

rekreationshave. Men hvordan 

bevare en dynamisk have, 

spurgte universitetslektor, 

cand.scient. Peter Wagner 

på Fonden for Træer og 

Mijøs repræsentantskabsmøde 

den 15. maj. 

Det reelle problem om 

hvordan Grønnegården skal 

udvikles er ikke besvaret. 

Den oprindelige rokokohave 

fra 1762 var væsentligt 

anderledes end i dag. Havearkitekt 

G.N. Brandt nyfortolkede 

haven i 1922 og gav 

den en strammere barok 

form baseret på græs og alléer. 

Er det den man skal bevare? 

Man skal i hvert fald 

undersøge historien først og 

lægge sig fast på hvad man 

vil bevare og følge det op 

med en plejeplan, understregede 

Wagner. 

Og hvad med Brumlebys 

store træer, spurgte landskabsarkitekt 

Lone van 

Deurs. Hun har arbejdet 

med den 150 år gamle københavnskeboligbebyggelse 

siden renoveringen i 

1990’erne hvor udemiljøets 

væsentligste elementer, især 

de store karaktergivende 

træer, blev fredet. Men elmene 

forsvandt og blev er- 

museets Grønnegård man kunne 

høre mere om i et tematisk 

program om hvordan man forholder 

sig til fredning og bevarelse 

af træer. Andre fremhævede 

eksempler var Brumleby 

og Ledreborg Allé. 

Hoffmeyer og pengene 

Fonden ledes af et repræsentantskab 

med tidligere nationalbankdirektør 

Erik Hoffmeyer 

som formand og et fem 

mand stort forretningsudvalg 

anført af tidligere stadsgartner 

Tove Christensen Asby. Fonden 

har et lille sekretariat hvor 

Henni Steffensen er deltidsan- 


sat. Efter Fondens nylige repræsentantskabsmøde 

er formænd, 

forretningsudvalg og 

repræsentantskab uændret. 

Alle på valg stillede op og blev 

genvalgt. 

Formanden Erik Hoffmeyer 

var ikke på valg, men er som 

84-årig inde i sin sidste fireårige 

formandsperiode. Han har 

været formand 30 år og blev i 

sin tid indstillet af Dansk Dendrologisk 

Forening. Hoffmeyer, 

nationalbankdirektør fra 

1965 til 1994, havde fået kontakt 

til denne forening da han 

kom hjem efter en rejse til Japan 

med nogle frø. 

Hoffmeyer er også et godt 

navn når man skal samle penge 

ind, som fondens sekretær 

Henni Steffensen bemærker. 

Fondens midler indsamles fra 

andre fonde og legater eller 

stammer fra arv og gaver. I 

2007 modtog fonden f.eks. en 

arv på 260.000 kr. Fonden er 

efter ligningsloven godkendt 

til at modtage gaver som giveren 

kan trække fra i den skattepligtige 

indtægt. Det forudsætter 

at gaven inden for et 

indkomstår skal ligge mellem 

500 og 6400 kr. 

I 2008 havde fonden haft 

indtægter på 1,2 mio. kr. hvor- 

Grønnegården, 15. maj 2009 

af de 725.000 kr. blev brugt til 

uddelinger og til at holde Gerlevparken. 

Resten var overført 

til formuen som nu er 9,3 mio. 

kr. Det er kun afkastet fra denne 

formue der bruges. 

Repræsentantskabet bestemmer 

hvilke organisationer 

der anmodes om at stille repræsentanter, 

og forretningsudvalget 

skal tilmed godkende 

repræsentanten. Flest repræsentanter 

stiller moderforeningen, 

Dansk Dendrologisk Forening. 

Hertil kommer nogle få 

enkeltmedlemmer som repræsentantskabet 

kan supplere sig 

med. Et af enkeltmedlemmer- 

stattet af robinier. Lindene 

sygner hen og genplantes. 

Og oprindeligt havde arkitekten 

Bindesbøll tænkt på 

slanke popler for at give 

plads til sol, lys og luft. Problemet 

er også den administrative 

kontinuitet. Fredningen 

af Brumlebys udemiljø 

opretholdes i praksis af 

ihærdige ildsjæle. Når de falder 

fra, hvem tager så over? 

Fredningens hensigt kunne 

med rette diskuteres nu. Det 

vil van Deurs gerne. „Men 

ingen vil diskutere det med 

mig,“ sagde hun. 

Kontinuiteten fremhævede 

også landskabsarkitekt 

Karen Attwell som et problem 

i plejen af de store 

allér ved Lejre. Den 6 km 

lange Ledreborg Allé blev 

fredet i 1942, men fornyet 

med 1200 nye træer i 1986- 

1991. De er siden beskåret 

og stammet op, men uden 

et klart sigte og ikke fagligt 

korrekt. Andre gamle alléer i 

området er topkappet selv 

om de indgår i landskabsfredninger. 

Det er bl.a. et 

problem at plejevejledninger 

ikke går videre når nye 

folk kommer til. 

Attwell efterlyst derfor at 

bl.a. Fonden for Træer og 

Miljø ville være mere offensive 

i den offentlige debat 

og at gå dialog med fredningsmyndighederne. 

Hun 

beklagede at fagets uddannelser 

er mangelfulde inden 

for træpleje og frygtede at 

‘det kommunale hærværk’ 

ville kunne danne en uheldig 

præcedens for topkapninger 

generelt. 

ne, højesteretssagfører Ib Thyregod, 

har som den eneste siddet 

siden begyndelsen i 1974, 

men er nu lige stoppet. 

Private, virksomheder, organisationer 

mv. kan tilmelde sig 

en støttekreds. Kontingentet 

er beskedne 95 kr. for private 

og 285 kr. for virksomheder og 

organisationer. Støttekredsen 

omfatter omkring 600 medlemmer 

der betaler hvert år 

foruden enkelte der har betalt 

forud for flere år. sh 

KILDER 

Repræsentantskabsmødet 15.5.2008. 

Samtale med Henni Steffensen 

18.5.2009. 

www.fondenfortraeerogmiljø.dk. 


Fra et naturstensbrud i Shandong-provinsen, Kina, i 2008. Arbejderne bruger hjelm og maske som kinesisk 

lovgivning foreskriver i bruddet. Foto: TR Granit. 

CSR er ikke bare at fraskrive sig ansvar 

Socialt ansvar, bl.a. i forbindelse med granitbrud i Kina, skal være reelt 

Af Bente Mortensen 

I 

2007 blev 16 kommuner 

hængt ud i pressen fordi de 

importerede granit fra Kina. 

Arbejdet i bruddet blev nemlig 

gennemført arbejdsmiljømæssigt 

uforsvarligt, så mange arbejdere 

blev syge af støv og 

dårlige arbejdsforhold. 

Flere kommuner er siden begyndt 

at stille krav om socialt 

ansvar i udbudsmateriale baseret 

på International Labour 

Organsation, FN’s menneskerettigheder 

og FN’s børnekonvention. 

Socialt ansvar betegnes 

også CSR (Corporate Social 

Responsibility). 

Ålborg og Odense er nogle 

af de kommuner der har stillet 

omfattende CSR-krav til både 

entreprenører og leverandører 

i forbindelse med udbud. Det 

har medført en del forvirring 

blandt dem som skulle byde på 

opgaven, og har medført en 

lang række spørgsmål til hvilke 

konsekvenser det vil få: Hvad 

kan man reelt stille af krav? 

Hvem har i sidste ende ansvaret? 

Hvordan skal man kontrollere 

forholdene. Hvem har den 

økonomiske byrde? 

Der er eksempel på at entreprenører 

ville få en bøde på 

flere hundrede tusinde kroner 

hvis de opstillede krav f.eks. at 

56 

anvende støvmaske i granitbruddet 

ikke blev holdt. En 

forseelse der herhjemme måske 

ville udløse en påtale fra 

Arbejdstilsynet. 

Problemet er at de virksomheder 

der gerne vil leve op til 

kravene, men kan se hvad de 

indebærer, tager forbehold 

når de giver tilbud. De bliver 

fravalgt. Andre firmaer der 

måske ikke bekymrer sig om 

kravene, får opgaven. 

Mange krav, svage spor 

Håndværksrådet og Dansk 

Byggeri holdt 12. maj et møde 

om socialt ansvar i udbud med 

deltagelse af både bygherrer, 

kommuner, leverandører, stat, 

Statens og Kommunernes Indkøbsservie 

A/S, Dansk Initiativ 

for Etisk Handel og Danske Anlægsgartnere. 

Formålet var at 

finde fælles retningslinier for 

CSR-krav i udbud. 

Det er ikke de samme krav 

som stilles af de forskellige 

kommuner i Danmark, og der 

er ingen umiddelbar udsigt til 

at kommunerne vil udarbejde 

fælles retningsliner, fremgik 

det af mødet. Dertil kommer 

at stenbrudene bliver mødt 

med andre CSR-krav fra Holland, 

Norge, Tyskland. Nogle 

stiller krav om at virksomheden 

skal give en løn der er til 

at leve af, andre at der skal 

være kantinefaciliteter tilstede, 

og nogle stiller krav til uddannelse 

af medarbejderne. 

Det kan derfor være svært for 

det enkelte stenbrud at leve 

op til de forskellige krav. 

Spørgsmålet er også om vi 

har viden nok til at stille disse 

krav. Det kan let gå hen at blive 

skrivebordsarbejde eller en 

simpel underskrift på et stykke 

papir der blot skal placere ansvaret 

et andet sted. Det handler 

også om at politikerne ikke 

vil på forsiderne og derfor gerne 

vil placere ansvaret hos entreprenør 

og leverandør. 

Det er også et stort problem 

at der ikke er sporbarhed af 

produkterne. Omkring et stenbrud 

findes flere fabrikker, og 

hver fabrik forsynes af flere 

små leverandører som det er 

svært at holde styr på. Hvordan 

omsættes social ansvarlighed 

i praksis, når sporbarheden 

er lig nul? Erfaringen er at 

man ikke kan komme til Kina 

og ud i et stenbrug uden at de 

ved det. Det vil også gælde 

hvis en uvildig tredjepart skal 

kontrollere forholdene. 

Sidst men ikke mindst er der 

prisen. Kinesisk natursten koster 

langt mindre end skandinavisk 

og europæisk fordi der i 

Kina ikke bruges penge på forhold 

som arbejdsmiljø og miljø. 

Men det koster også at hver 

enkelte kommune skal købe 

konsulenter til at udarbejde 

CSR-krav i udbud og at etablere 

kontrolordninger. 

Reelle forbedringer 

Alle på mødet var enige om at 

målet er bedre vilkår for dem 

der producerer naturstenene. 

En sikkerheds- og sundhedsmæssig 

forsvarlig produktion. 

Målet er ikke at kunne fraskrive 

sig et ansvar. Men det kræver 

en fælles indsats. Ikke én 

kan løfte opgave alene, hverken 

bygherre, entreprenør, 

kommune eller organisation. 

Det er også vigtigt at finde 

frem til hvad man med rimelighed 

kan stille af sociale krav i 

udbud. Og det skal præciseres 

hvad der er lovligt, for det var 

der ikke enighed om på mødet. 

Må man overhovedet stille 

krav om CSR i et udbudsmateriale? 

Den juridiske tvivl skal 

afklares. Endvidere skal det 

forklares bedre hvordan krav i 

udbud kan omsættes i praksis. 

Vejen frem er udveksling, dialog 

og fælles udvikling er nødvendig. 

Og mod til at prioritere 

blandt bygherrene. 

En støtte kan man finde i regeringens 

handlingsplan for 

samfundsansvar. Den skal bl.a. 

sikre at statslige indkøbsaftaler 

fremover systematisk inddrager 

samfundsansvar efter de 

konventioner der fremgår af 

FN’s Global Compact. Efter 

handlingsplanen skal staten 

også gå i dialog med kommuner 

og regioner om at udviklesamfundsansvar. 

En arbejdsgruppe 

skal nu i gang med at 

udarbejde et oplæg til projekter 

der kan give offentlige indkøbere 

bedre adgang til information 

og vejledning om ansvarlige 

indkøb. 

Der er desuden en international 

standard på vej på CSR, 

nemlig ISO 26000. En af knasterne 

er at en sådan standard 

kan opfattes som en teknisk 

handelshindring hvilket bl.a. 

netop Kina har slået på. ❏ 

SKRIBENT 

Bente Mortensen er cand.hort. og fagkonsulent 

hos Danske Anlægsgartnere, 

bl.a. med arbejdsmiljø som sit speciale. 


Jesper Nybo Andersen (th), adm. direktør for Orbicon A/S, og Lars Kragh 

(tv), adm. direktør for Leif Hansen Engineering A/S. De står i ‘Parken’ 

hvor samarbejdet allerede er afprøvet i forbindelse med bl.a. opførelsen 

af ‘Parkens’ nye tribune i baggrunden. 

Orbicon A/S overtager Leif Hansen 

Miljørådgiveren Orbicon A/S 

og byggerådgiveren Leif Hansen 

Engineering A/S fusionerer 

efter i tre år at have samarbejdet 

i en strategisk alliance. Det 

sker i praksis ved at Orbicon 

overtager alle aktierne i Leif 

Hansen Engineering. Sammen 

er de med 600 ansatte og en 

halv mia. kr. i omsætning 

blandt de største rådgivere i 

Danmark. Orbicon er Hedesel- 

Jumbo Bamboo 

skabets gamle rådgivningstjeneste 

og en del af koncernen 

Dalgasgroup/Hedeselskabet. 

Med fusionen vil den nye 

rådgivervirksomhed fokusere 

på bæredygtige koncepter inden 

for byggeri og miljø, herunder 

fysiske rammer, begrænsning 

af CO 2-emission, 

sikring af kultur- og naturværdier 

samt ressourcer for land 

og by, oplyser Orbicon A/S. 

Danmarks største 

bambusplanteskole 

Plantetid hele sommeren... 

Vi har alt i potter. 

Lige fra små 50 cm. hækplanter 

til 180 cm. solitære bambus 

i 50 liters potter. 

Højvang Planteskole ApS 

Højvang Planteskole ApS · Næstvedvej 312 · DK – 4760 Vordingborg · jumbobamboo@mail.dk 


Fra venstre næstformand Claus Johnsen (oldermand i Brolæggerlauget), 

formand Knud Erik Kastrup (direktør i Arkil A/S) og direktør Niels Nielsen. 

Danske Anlægsentreprenører på plads 

Danske Anlægsentreprenører 

er et nyt branchefællesskab i 

brancheorganisationen Dansk 

Byggeri. Det består af Anlægsentreprenørsektionen,Brolægningssektionen, 

Kabel- og Ledningssektionen, 

Kloaksektio- 

På den gamle og vindblæste militære flyveplads i Vandel var der god plads til de 71 udstillere. Foto: Exponator. 

E09 med 5.902 gæster, men næsten uden gravemaskiner 

Entreprenørmessen E09, der 

blev holdt 14.-16. maj i Vandel, 

nåede op på 71 udstillere og et 

besøgstal på 5.902. Tallet er 

oplyst af arrangøren, Peter 

Sunesen fra Exponator A/S, på 

baggrund af udfyldte adgangskort 

der var udsendt på 

forhånd. Branchebladet Byggeteknik 

melder at ‘gæstekvaliteten 

var høj’. 

Messen fik en kaotisk optakt 

da brancheforeningen Maskinleverandørerne 

i lyset af krisen 

ønskede messen udsat - hvilket 

58 

nen og Vejbygningssektionen, 

i alt knap 1000 medlemsvirksomheder. 

Idéen blev præsenteret 

sidste år og er nu realiseret 

efter en vedtægtsændring 

på Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde 

14. maj og 

den hyrede arrangør ikke ville. 

Maskinleverandørernes medlemmer 

holdt sig derfor borte 

bortset fra to med sorteringsanlæg 

- og som samtidig meldte 

sig ud af foreningen. Messen 

endte derfor med at være 

tyndt besat i det der normalt 

karakteriserer E-messen: de 

store tunge jordmaskiner. Det 

viste kun tre udstillere. 

„Taget i betragtning af optakten 

er tilbagemeldingerne 

fra udstillerne langt overvejende 

positive,“ siger Peter Sune- 

branchefælleskabets stiftende 

generalforsamling 3. juni. 

„Jeg er meget glad for at 

det er lykkedes at skabe Danske 

Anlægsentreprenører. Det 

vil efter min mening være med 

til at give Dansk Byggeri en 

skarpere profil og medvirke til 

at øge anlægsvirksomhedernes 

indflydelse på anlægs- og infrastrukturområdet,“ 

siger 

Knud Erik Kastrup, branchefællesskabets 

første formand. 

Danske Anlægsentreprenører 

er dog kun en overbygning 

på de stiftende sektioner. 

„Men der vil blive tale om en 

arbejdsdeling mellem sektionerne 

og branchefællesskabet 

så branchefællesskabet varetager 

anlægs- og infrastrukturområdets 

erhvervspolitiske interesser 

og fælles overordnede 

aktiviteter,“ siger Niels Nielsen 

som er branchedirektør for 

Danske Anlægsentreprenører. 

sen. „Det viser også at der er 

mere end ét lokomotiv. Det er 

ikke kun gravemaskiner,“ siger 

Sunesen der finder besøget 

flot, også set i betragtning af 

vejret der gav blæst om fredagen 

og regn om lørdagen. 

Efter den kontrakt som Maskinleverandørerne 

indgik 

med Exponator, skal Exponator 

holde E-messen to gange. 

Peter Sunesen regner derfor 

med også at skulle arrangere 

messen næste gang, men hvornår 

er endnu uvist. sh 

Annemarie Lund 

fik hædersprisen 

„Du er landskabsarkitektfagets 

garant for soliditet, saglighed 

og sammenhæng.“ Sådan begrundede 

Havekulturfondes 

formand Thomas Randrup valget 

da redaktør og landskabsarkitekt 

Annemarie Lund fik 

Havekulturfondens Hæderspris 

2009 på det internationale 

landskabsarkitektseminar ‘Verden 

i Danmark’ 29. maj på 

Dansk Arkitekturcenter. Ifølge 

Thomas B. Randrup var der 

især tre forhold der udløste 

prisen: Annemaries undervisning 

i planteanvendelse på 

landskabsarkitektstudiet, hendes 

job som redaktør af fagbladet 

Landskab siden 1983 og 

hendes formidling af havekunst, 

især i bøger, men også i 

tv, som foredragsholder og 

som udstillingsarrangør. Til bøgerne 

hører Grøn form - Grønt 

modspil (2007), Danmarks Havekunst 

III (2002) og Guide til 

Dansk Havekunst (1997). Havekulturfondens 

Hæderspris omfatter 

25.000 kr. samt statuetten 

‘De kurtiserende traner’ af 

kunstneren Helen Schou. 


Nyplantning i af store træer i Budapest 

Det er ikke kun i Danmark vi 

planter store træer. I det levende, 

men nedslidte VIII distrikt 

i Budapest, ligger Köztarsaság 

ter (Republikkens plads). 

Her har man plantet flere, 

endog meget store træer. 

Stammen er pakket ind fra 

jordoverfladen og to meter op, 

nok for at undgå barkskader 

ved flytningen og bagefter 

mindske fordampningen. Selve 

fastgørelsen er gjort med en 

meget solid trækonstruktion 

hvor stammen skånes med opskårede 

gummislanger. 

Træerne har stået minimum 

vinteren over og viser ikke 

Som professionel fejemaskine. 

markante skader på barken, 

men det må formodes at kraftig 

blæst kan rive barken op 

eller mase vækstkambiet sammen. 

Det vil nok have været 

bedre med brug af jordankre, 

hvor rodnettet tvinges til at 

etablere et solidt rodnet. 

Vandingssystemet er det velkendte 

hvor man opbygger en 

jordvold hvor man vander bagved 

så vandet langsomt kan 

sive ned i jorden. Arealet er 

stort, så rødderne tvinges til at 

afsøge et større areal. Jorden 

er dækket med flis der dæmper 

ukrudtstryk og fordampning. 

Henrik Ward Poulsen 

Citytrac med kost og grusspreder. 

Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

AMU kurser 2. halvår 2009 

Kursustitel 

Etablering af mindre anlæg 

(Antal dage) (Starttidspunkt) 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hako Citytrac 

4200 redskabsbærer 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Klimaanlæg kan fravælges 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab 

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad 

Citytrac med klipper, 1500-2500mm. 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Denne smukke ugle blev frembragt 

på utrolige 30 minutter i såkaldt 

speedcarving. Den blev solgt 

på auktion til publikum. 

60 

Morten Møller fra Samsø fik 

en fortjent andenplads for sin 

slange omkring æblet. 

Nogle sværger kun til motorsav. 

Andre bruger ethvert redskab 

de skønner nødvendig. 

Livgivende savkunst 

Drabelige vikinger, fantastiske fabeldyr og 

smukke møer dukkede frem af store kævler da 

motorsavskunstnere mødtes til det første DM 

Tekst og fotos: Max Steinar 

‘Kunst for fuld gas’ var den 

rammende titel for stævnet i 

Horsens hvor 22 mænd og 

kvinder med kunstneriske evner 

for at betjene motorsave 

dystede Bededag og den efterfølgende 

weekend. 

At lave skulpturer med motorsav 

er efterhånden et kendt 

og skattet fænomen. Mangen 

et sygt, døende eller uønsket 

træ er blevet voldsomt decimeret 

og dernæst transformeret 

til en finurlig figur som vil give 

glæde til ejerne og andre betragtere 

i mange år. Men det 

som blev vist på Dyrskuepladsen 

i Horsens, var en dimension 

over hvad der normalt ses 

udført de fleste steder. 

De 22 kunstnere fra syv forskellige 

lande - alle europæere 

og én amerikaner - havde tre 

dage til at bevise hvad kunstnerisk 

åre kombineret med 

motorsave i alle størrelser og 

med specielle sværdsnuder 

kunne frembringe. 

Tilgangen til arbejdet er forskelligt 

fra kunstner til kunst- 

ner, viste det sig. Nogle sværger 

udelukkende til at bruge 

motorsav (nogle gange fire eller 

fem forskellige), lidt i stil 

med de såkaldte dogmefilm 

som Lars von Trier og en håndfuld 

af hans kollegaer var bannerførere 

for. Andre tager allehånde 

elredskaber i brug i forsøget 

på at forfine deres værk 

i ypperste grad. 

Den bogstaveligt talt bedste 

eksponent for dette var den 

senere vinder af konkurrencen, 

den enlige amerikaner Bob 

King. Han brugte bl.a. en lille, 

eldrevet slibemaskine i den afsluttende 

finpudsning af den 

grove og brutale viking han 

tryllede frem af sin kævle. Det 

fælles tema var middelalder, 

og der var også langt til nutidens 

bløde civilisation i Kings 

figur. Vikingen står grumt med 

en fjendes afhuggede hoved i 

venstre hånd og løfter sit tunge 

sværd triumferende over 

hovedet med højre hånd, 

mens hans mund udstøder et 

permanent og tavst sejrsskrig. 


Dødbringende savkunst. 

Konkurrencens klare vinder, Bob 

King, med sit værk undervejs og 

i færdig tilstand. Som man kan 

se er skulpturen ikke skåret i ét 

stykke. Det afhuggede hovede 

og sværdet er sat på bagefter. 


King oplyser at han tidligere 

har været et par gange i Europa, 

specielt indbudt, og at han 

hver gang er blevet nummer 

et eller to. Han lever fuldtidsprofessionelt 

af sine evner, og 

han ved godt hvad han skal 

bruge sine præmier og sponsorkroner 

til. „Jeg har to børn 

som begge er på college, og 

det koster mig altså 400.000 

dollars pr. næse,“ oplyser han 

med et skævt smil. 

Både de andre deltagere og 

publikum stemte på King som 

samlet vinder. Tyskeren Andreas 

Martin blev nummer tre, 

mens Morten Møller fra Samsø 

pressede sig ind mellem de to 

udlændinge. Morten havde 

brugt sin kunstneriske frihed 

til at presse middelaldertemaet 

helt tilbage til Adam og Eva. 

Sådan kunne det tydes når 

man så hans værk; den lumske 

slange som snor sig op ad det 

delvist fortærede, røde og lokkende 

æble. 

Publikum kunne undervejs 

byde på værker skabt ved såkaldt 

‘speedcarving’ på blot 30 

minutter, og endelig kunne de 

byde på de skulpturer der 

havde været arbejdet på alle 

tre dage. 

Arrangør af stævnet var 

Niels Ejnar Petersen som blev 

skuffet i sine forhåbninger om 

5.000 besøgende, idet kun 

Barske krigere og smukke, svulmende møer. 

62 

Tyske Andreas Martin i gang 

med sin kreation der ender på 

ttredjepladsen. En jæger i kamp 

med to vildsvin, mens en enkelt 

hund forsøger at redde ham. 

cirka 1.500 betalte entre for at 

komme ind. „Jeg vil meget 

gerne gentage stævnet, men 

der er en række økonomiske 

og sponsormæssige spørgsmål 

som først skal afklares,“ siger 

‘Saveniels’ som han normalt 

kaldes. „Jeg er heller ikke sikker 

på at jeg kan løfte at planlægge 

sådan en opgave hvert 

år, men hvert andet år kan 

være en mulighed.“ ❏ 

Max Steinar er freelancejournalist 

med speciale i jagt og natur. 


Solid Klippo med 

forhjulstræk 

Klippo der blev overtaget af 

Husqvarna for to år siden, har 

præsenteret Pro 19 S GCV til 

den professionelle bruger, en 

rotorklipper til 7295 kr. med 48 

cm klippebredde, en støjsvag 

Honda-motor og forhjulstræk 

der gør maskinen let at arbejde 

med, også i kuperet terræn. 

Modellen, der er svanemærket, 

fås også i en udreven 

version. En anden ny model er 

Cobra SE med mulcherfunktion, 

elstart og en klippebredde 

på 48 cm. www.klippo.dk. 

Ny Grasshopper 

med bagudkast 

Grasshopper, amerikansk, grim 

og stærk, var langt den første 

blandt zero-turn-græsklipperne. 

Nu er rotorklipperen kommet 

i en ny model 3452 RPF 

med 132 og 155 cm klippebredde. 

Importøren Henrik A. 

Fog A/S fremhæver den høje 

klippekvalitet, bagudkastet og 

maskinens evne til ikke at 

klumpe græsset uanset om det 

er vådt eller tørt. Det er bl.a. 

opnået ved hjælp af styreskinner 

under skjoldet og ved at 

de yderste rotorer kører hver 

sin vej rundt. www.hafog.dk. 


I gennemsnit tisser en hund 0,7 liter pr. dag. Tit op af træerne. Etablerede sunde træer tager dog ikke skade. 

Hundes urin kan skade byens planter 

Hvor hundene luftes kan træer og sommerblomster få svidninger 

Urin har en betydelig koncentration 

af kvælstof (N) 

i form af urea. Gødning, javist, 

men ofte er koncentrationen 

af urea og andre salte så høj at 

urinen svider planterne eller 

skaber et lokalt hotspot af næring 

i jorden, skriver Oliver 

Bühler og Lars Bo Pedersen i 

Skov & Landskabs videnblad 

‘Hundeurin og byens planter’. 

Problemet er normalt mest 

hundeurin. I gennemsnit afsætter 

en hund 0,7 liter urin 

pr. dag. For Københavns Kommune 

med knap 16.000 registrerede 

hunde betyder det 

omtrent 11.000 liter pr. dag eller 

4000 m3 om året. Det svarer 

til måske kun 10 kg kvælstof. 

Hvis urinen blev jævnt spredt 

var det intet problem. 

Det gør den bare ikke. Hundene 

tisser hvor de luftes, og 

lokalt kan man få problemer, 

især hvis der er mange hunde 

og få træer. Hanhunde afmærker 

deres revir og letter tit ben 

hvor andre hanhunde før har 

gjort det. Hunhunde tisser meget 

ad gangen. I Berlin har 

man registreret gennemsnitligt 

10 liter urin pr. træ pr. år, dog 

med store daglige udsving fra 

10 til 175 ml/dag. 

Urin på urteagtige planter 

eller direkte på træernes blade 

giver hurtigt skader som med 

mere eller mindre udprægede 

bladrandsnekroser kan ligne 

saltskader. Det kan f.eks. gå ud 

over stauder eller sommerblomster. 

Det kan være problematisk 

at anlægge kostbare 

plantninger i områder hvor der 

luftes mange hunde. 

64 

Også blade og unge skud på 

træer og buske er meget modtagelige 

for skader, mens de 

vedagtige dele er bedre beskyttet 

af træets bark. Det ses 

dog tit at park- og gadetræer i 

områder hvor der luftes mange 

hunde, har en grålig zone 

op til en halv meter over stammefoden. 

Den grønlige belægning 

af alger, lav og mos som 

normalt findes på stammerne, 

dør af urinen. 

Unge træer og træer med 

tynd bark kan ved hyppige besøg 

af hunde udvikle bark- og 

kambiumnekroser. De kan være 

indfaldsvej for barkparasitter 

eller vednedbrydende 

svampe. Tyske kilder angiver 

robinie, hestekastanie, lind og 

løn som de mest modtagelige. 

Urinens virkning kan forværres 

hvis træet har fået mekaniske 

skader, f.eks. af påkørsler med 

græsslåningsgrej. Selve skadevirkningen 

formodes at være 

celledød når vand trækkes ud 

af cellerne på grund af den højere 

koncentration af salte i 

urinen (osmotisk stress). 

Også under jorden kan hundeurin 

skade. Især finrødder 

kan ikke tåle urinen og dør i 

for høje koncentrationer. Det 

er f.eks påvist for vedbend 

hvor to tilførsler med 10 ml på 

tre dage medførte at alle finrødder 

døde. 

Jordundersøgelser har vist at 

hundeurin øger fosfor-koncentrationer 

i det øverste jordlag 

(0-5 cm) og øger koncentrationen 

af kvælstof, kalium og klorid 

længere nede (5-15 cm). 

Det er næringsstoffer planter 

har brug for, men kun i mindre 

koncentrationer. I høje koncentrationer 

skades planten. 

Den vejledende værdi for nitrat-kvælstof 

(NO 3-N) i dansk 

drikkevand er 5,6 mg/l. I en undersøgelse 

på en plads på Pile 

Allé på Frederiksberg blev der 

en sommer fundet op til 400 

mg/l i topjordens jordvand. 

Her kan hundeurin spille en afgørende 

rolle. Samme undersøgelse 

viste tre gange så høje 

koncentrationer af kvælstof i 

jordvandet på den solbeskinnede 

nordside (28 mg/l) af Frederiksberg 

Allé som på den 

skyggefylde sydside (9 mg/l). 

En medvirkende forklaring kan 

være at hunde hyppigere luftes 

i nordsiden. 

Et lignende mønster viser tyske 

undersøgelser hvor man 

fandt dobbelt så høje kvælstofkoncentrationer 

i den side 

af plantehullerne der vender 

mod fortovet som i den side 

der vender mod gaden. 

Man kan til en vis grad beskytte 

planter mod urinens påvirkning. 

For urteagtige planter 

kan man bruge ældre og 

større varer som på grund af 

deres højde og et veludviklet 

vokslag på bladene bedre kan 

modstå svidninger. Nyplantede 

træer kan beskyttes mekanisk 

ved f.eks. træbeskyttere som 

forhindrer at stammen bliver 

ramt, men ofte vil der stadigvæk 

foregå en påvirkning gennem 

jorden. sh 

KILDE 

Oliver Bühler og Lars Bo Pedersen 

(2009): Hundeurin og byens planter. 

Park og Landskab Videnblade. Skov & 

Landskab 2009. 

Nordmænd vinder 

over dræbersnegle 

Kampen mod dræbersneglen 

er stort set vundet, og snart er 

det lille slimede, brune og altædende 

asen borte fra haver 

og marker. Det siger i hvert 

fald den norske agronom Torstein 

Mo til det norske nyhedsbureau 

NTB (DR 1.6.09). Løsningen 

er angiveligt giftmidlet 

nemaslug. Det bruger man på 

de dyr man samler ind, for derefter 

at lade andre snegle spise 

de døde snegle. På den måde 

bliver de også smittet, og dermed 

vil det til sidst være slut 

med dræbersneglene, mener 

Mo. Han er ifølge NTB en af 

dem som har været længst på 

barrikaderne i kampen mod 

sneglene som menes at være 

kommet til Norge i 1988. 

44 millioner til 

Fredensborgshave 

Med en stor gave på 4,6 millioner 

kroner fra A.P. Møller og 

Hustru Chastine Mc-Kinney 

Møllers Fond til almene Formaal 

kan istandsættelse af Fredensborg 

Slotshave få ny fart, 

oplyser Slots og Ejendomsstyrelsen. 

Pengene skal bl.a. skal 

bruges til at genskabe Wiedewelts 

forfaldne skulpturer der 

står i slotshavens hovedakse, 

Brede Allé. Desuden skal midlerne 

bruges til at udskifte 

gamle allétræer og retablere 

parterret foran slottet. Genskabelsen 

af skulpturerne blev 

igangsat i 2005 for en donation 

på fem millioner kroner fra 

Almenfonden. Nu kan man 

komme videre med arbejdet i 

slotshaven der er en af landets 

største barokhaveanlæg. 

Brede Allé med skulpturen Flora 

og Zephyr. Foto: Simon Lautrop. 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

JUNI 

Byrum Byliv Bevægelse. 

Vejle og Fredericia 15-16/6. DB. 

AUGUST 

Se landskabet. Bramstrup Gods, 

Fyn 20/8. DL, KPN, AA. 

www.selandskabet.blogspot.com. 

SEPTEMBER 

Sprængning i skov og landbrug. 

Djursland 7-11/9. SL. 

Bestillerfunktionen - grundkursus. 

Nyborg 8/9. VEU. 

Kontrol af jord og grus. Roskilde 

8-10/9. VEU. 

Danske Parkdage 2009: Grøn udvikling 

- fra idé til virkelighed. 

Århus 9-11/9. SL, KPN. 

Lokalplankvalitet og bykvalitet. 

Esbjerg 14-16/9. DB. 

Komprimeringsteknik. Roskilde 

23-24/9. VEU. 

Næste stop Rådhuspladsen. København 

23-24/9. VEU. 

Beplantning langs veje. Middelfart 

24/9. VEU. 

OKTOBER 

Byer i bevægelse. Det 59. danske 

byplanmøde. Slagelse 1-2/ 

10. DB. 

Træplejeseminar. SL, STF. 

DECEMBER 

Miljøvurdering af planer og 

programmer. Korsør 1-2/12. DB. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud 

i det grønne’. 

www.gront3fpunkt.dk 

Diplom i Parkvirksomhed: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

Master i landdistriktsudvikling 

og landskabsforvaltning. Se 

www.landmaster.dk. 

UDSTILLINGER 

Plantefagmessen. Odense 12/8 

09. DPF. 

Have & Landskab. Slagelse 26- 

28/8 2009. www.HL09.dk. Arr: 

DAG, SL, DPF, ML. 

AA Akademisk Arkitektforening. www.dal-aa.dk. T 3283 6900. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354. 

DPF Dansk Planteskoleejerforening. www.dk-planteskoler.dk. T 6617 1714. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802. 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

ML Maskinleverandørerne. www.maskinlev.dk. T 3927 0082. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

Grønt Miljø 

Azorerne 

BLOMSTER – PARKER - og HAVER 

En uges naturoplevelser 

i verdensklasse 

Øgruppen Azorerne blev opdaget af portugisere 

for snart 600 år siden. Øerne var stort set 

 

øje på øerne og begyndte at arrangere charterrejser 

dertil i september 2004. Mange danskere 

kendte før det kun Azorerne som et navn fra 

vejrudsigterne. 

Sejlere på vej over Atlanterhavet har i århundreder 

benyttet Azorerne som mellemstation - de 

første var sandsynligvis Christoffer Columbus’ 

tre skibe i 1492, men ellers har øerne ikke været 

forvænte med besøgende. 

Man tager hovedsagligt til Azorerne for at nyde 

den fantastiske natur på vulkanøerne. Det er 

unikt, frodigt, eksotisk, underfundigt og totalt 

overvældende. 

Hotel São Miguel Park 

Bravo-kategori 3+ 

Hotelarkitekten, der også har tegnet Açores Atlântico, 

ombyggede den store, men nedlagte in- 

ternatskole for unge 

kommende præster 

til et moderne hotel, 

og forvandlingen er 

mildt sagt imponerende. 

Her ligger fx 

 

swimmingpool og spaafdeling i det, der tidligere 

var kapel for præstestuderende. 

Rejs 17. SEPT. 2009 

FRA BILLUND OG KASTRUP 

Pr. person 

kr . ............................6.950 

Eneværelsestillæg kr . ....1.000 

Omgående tilmelding 

til Bravo Tours på tlf. 70 10 10 77 

eller på www.bravotours.dk under 

Tilmelding læser-/seerrejser. 

Arrangement 1001H 

www.bravotours.dk 

Prisen inkluderer: 

 

tur/retur. 

 

 

hotellet. 

 

Sao Miguel Park. 

 

 

 

 

 

 

Ikke inkluderet: 

Afbestillingsforsikring 

kr. 195 (anbefales). 

Årsrejseforsikring 

kr. 199. 

Halvpension kr. 600. 

Enkeltværelsestillæg 

kr. 1.000. 

Balkon kr. 150. 

Drikkevarer. 

Drikkepenge. 

 

nævnte. 

Bidrag til Rejsegarantifonden 

kr. 20. 

Postforsendelse af billet 

kr. 39 (pr. mail uden 

beregning). 

 

 

Delgada. 

 

Nostra-parken. 

 

Pico da Cruz. 


Den helt rene svømmesø 

Det bedste fra havebassinet og 

swimmingpoolen forenes - og det virker 

Af Lars Juncker 

Det er fremtiden med badning 

i rent og klart ferskvand, 

renset udelukkende biologisk. 

En sådan svømmesø forener 

det bedste fra havebassinet 

og swimmingpoolen, og 

det er det grønne fag der skal 

løse opgaven. 

For tre år siden havde jeg en 

kunde som ønskede et større 

havebassin i sin have og efter 

vi havde lavet en aftale om opstart 

kom han med en henslængt 

bemærkning om det 

mon kunne blive muligt at 

bade i den. 

Nogle år før havde vi stiftet 

bekendtskab med svømmesøerne 

på en tysk fagmesse, men 

vi mente dengang at det ikke 

var noget for os. Vi troede ikke 

vi kunne skabe det klare vand i 

Danmark som er nødvendigt 

for at danskere - uvante som 

de er med at bade i søer - ville 

bade i dem. I forvejen havde vi 

svært nok ved at lave vandet 

klart i fiskebassinerne, især til 

Koikarper som kræver helt 

rent og klart vand. 

Alligevel kunne vi ikke nære 

os. Min gode ven Hans Jørgen 

Pedersen fra vandteknikfirma- 

66 

et Aqualogik havde den tekniske 

erfaring. Sammen vurderede 

vi at den tekniske løsning 

kunne bestå af et biologisk filter 

der kunne klare belastningen 

fra 90 kg Koikarper, en 

kraftig BioUV der renser vandet 

med ultraviolet lys og et 

forfilter (Screnex). Hertil større 

partier af rodzoner i vandkanten 

til optagelse af næringstoffer. 

Arbejdet med at grave 

søen i 160 cm dybde var vanskeliggjort 

af vandårer og sammenstyrtninger, 

men efter en 

del strabadser blev søen indviet 

efteråret 2006 med en 

kold svømmetur. 

I vandet opdagede jeg hvor 

dejligt det er at bade i ferskvand, 

og at man fra vandet 

kan opleve haven på en helt 

ny måde. Jeg kunne også se at 

det skulle være let at komme i 

og op af vandet, og at søen 

skulle kunne klare belastningen 

fra de badende. Og så 

skulle vandet selvfølgelig være 

rent og klart. Det viste sig senere 

at den valgte tekniske 

løsning ikke var optimal. Søen 

fungerede ganske vist, men 

vandet var ikke helt klart, tilsy- 

Naturalistisk formet svømmesø på 100 m 2 i privathave i Holmeggård. 

net var krævende og strømforbruget 

vel højt. 

Målløse og skeptiske 

Løsningen viste sig kort efter 

på en tysk fagmesse for naturnært 

badevand. Ti mand stærk 

drog vi af sted, og overraskelsen 

var stor da vi opdagede en 

kæmpehal, kun med svømmesøspecialister. 

I Tyskland, Østrig 

og Schweiz er svømmesøen 

udviklet og gennemprøvet 

gennem 25 år. Her har omkring 

halvdelen af de anlagte 

badevandsanlæg biologisk 

renset ferskvand, både i form 

af naturlige svømmesøer og 

helt poollignende anlæg. De 

findes både hos private og i 

badeanstalter på campingpladser 

og i hoteller. 

Vi fik kontakt med et øst- 

rigsk firma der udfører svømmesøer 

og så senere ti af deres 

anlæg i forskellige størrelse, 

nogle med 15 år på bagen. 

Alle med krystalklart vand og 

helt ned til tre meters dybde. 

Vi var målløse. Og skeptiske. 

Forstod ikke at vandet kunne 

blive så klart uden anden teknik 

end en cirkulationspumpe! 

Ikke engang en UV. 

Systemets udgangspunkt er 

en speciel skimmersø der bygges 

lige uden for selve svømmesøen. 

Her monteres de biologiske 

filtre og en pumpe der 

flytter vandet til en kilde eller 

et vandfald. Kildens eller vandfaldets 

bølgeeffekt presser 

kontinuerligt pollen, støv og 

blade retur mod skimmersøen 

hvor man fjerner partiklerne 

efter behov med en ketcher. 

Svømmesø på Holbergaard 

kursuscenter i Vordingborg ved 

indvielsen. Den lille fjord er 

skimmersøen med filtre og 

pumpe. Ved hjælp af en kilde 

presses urenheder konstant ind i 

skimmersøen. 


Svømmesøen opbygges med 

tre zoner: dybtvandszonen 

på 300 cm til svømning og 

badning, lavtvandzonen på 

120 cm til hvile og opstigning, 

f.eks. på trædesten, og bredzonen 

til vegetation og naturlig 

overgang mod land. 

Tilbage i Danmark fik jeg 

hurtigt solgt tre svømmesøer. 

De første to ved et kursuscenter 

i Vordingborg og i en 

privathave i Holmegaard blev 

udført med østrigernes hjælp. 

De kom til Danmark og byggede 

søerne med os. Det var 

nærmest som at gå i første 

klasse igen. Og forholdene var 

vanskelige: tre meter i dybden, 

silt, sand og vandårer og kraftig 

regn. Vi måtte bl.a. finde 

en metode at skabe stabile og 

helt lodrette vægge uden for 

membranen. Det blev til de 

specielt udformede geotekstilsække 

som er helt geniale 

som byggesten til svømmesøens 

zoner. 

Helt klart, Lars 

Cirka otte uger efter færdiggørelsen 

af anlæggene fik jeg en 

opringning fra Hans Jørgen Pedersen. 

„Vandet er altså helt, 

helt klart, Lars,“ fremstammede 

han. For ham - der havde 

solgt vandhaveteknik i 15 år - 

var det virkelig en stor glæde. 

Så vist kan der laves gode 

svømmesøer i Danmark. Det er 

svært, tager tid og kræver erfaringer, 

men når det er 

sagt, ligger landet åben. Jeg 

forventer at vores fag i fremtiden 

kan overtage over 50% af 

det traditionelle poolmarked 

måske inden for de næste ti år 

og dermed tilføre landet miljøbevist 

badevand helt fri for kemi 

og tilsætningsstoffer. 

Der findes endnu ikke et 

dansk regulativ for biologisk 

renset badevand med ferskvand 

inden for en membran, 

kun for pools og naturligt udgravede 

badesøer. Vi har været 

i dialog med myndighederne 

som snart vil udforme til et 

regulativ der ligger tæt på det 

østrigske og tyske. Der er ingen 

vej tilbage. Hele verden 

har svømmesøer. Prøv bare at 

google badeteich, schwimteich 

eller naturel swimming pool. ❏ 

SKRIBENT 

Lars Juncker er anlægsgartnermester 

og indehaver af anlægsgartnerfirmaet 

Junckerhaven der har specialiseret sig 

i bassiner og svømmesøer. 

Øjet i himlen tager 

billeder af arbejdet 

I forbindelse med anlægsarbejde 

kan det tit være interessant 

at fotodokumentere arbejdet 

fra luften. Det tilbyder Eyeinthesky 

ApS der ved hjælp af en 

gps-styret helicam (minihelikopter) 

der - betjent fra jorden 

- kan tage billeder i op til 100 

meters højde. Udstyret er eldrevet 

og generer ikke. Man 

kan også få lavet en såkaldt 

GIS-fotooptagelse hvor terrænet 

fotograferes fra præcis 

højde med overlap. Derefter 

kan man skabe et samlet billede 

(målfast) set lodret fra 

oven. Listeprisen for en almindelig 

fotografering er 2500 kr. 

Prisen for GIS-fotografi vurderes 

i det enkelte tilfælde. 

www.helicam.dk. 

Frontmonteret zero-turn 

- ubesværet klipning under 

buske og på skråninger 

• Flot klipperesultat. 

• Lave driftsomkostninger. 

• Lang levetid : 

Vi har solgt dem i 25 år 

• Høj gensalgsværdi. 

• Masser af 

frontmonteret 

tilbehør. 

Prøv gratis 

en Grasshopper 

og bliv overbevist... Grasshopper klipper flest m 2 græs 

i timen... Spørg vore kunder! 

Vi sender gerne referenceliste 

Flip-up klipper 

for let og 

hurtig 

rengøring. 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

3650 Ølstykke 

Tlf. 43 76 02 06 

info@aspendenmark.dk 

www.grontmiljo.dk 

Gamle numre som pdf (fra 1/2007). 

Registre. Særtryk. Gamle normer. 

Oplysning om annoncering og abonnement. 

Lyngager 5-11 

2605 Brøndby 

Tlf. 4396 6611 

www.hafog.dk 


Skolegården er en investering 

i fremtidens mennesker 

Skovlyskolen ligger i skovnært område, kun 100 meter fra en naturpark. Men jo nærmere 

skolens bygninger man kommer, jo mere asfalt og ensformig beplantning ser man 

Af Birgitte S. Ivertsen 

„En god skolegård er en investering 

i fremtidens mennesker,“ 

proklamerer Helle Nebelong, 

landskabsarkitekt og formand 

for Dansk Legeplads Selskab. 

Med mange års erfaring i 

udfærdigelse af legepladser og 

skolegårde i ind- og udland taler 

hun med en vis vægt. „Det 

er klart at jo bedre skolegårde 

hvor børnene kan udvikle sig, 

jo mere robuste og kompetente 

voksne mennesker får man. 

Det er fremtidens beslutningstagere,“ 

fortsætter hun. 

Det er derfor også med trist 

mine at hun betragter billeder 

fra skolegården på Skovlyskolen 

i Holte der i hendes øjne 

trænger til en seriøs opgrade- 

68 

ring. „Det bliver så institutionsagtigt. 

Man kan næsten ikke 

forstå at det også er til små 

børn. Det kunne lige så godt 

have været et psykiatrisk hospital 

eller et plejehjem. Det er 

slet ikke til at se hvad det er 

for en type institution når man 

ser på de der billeder. Jeg ville 

overveje hvordan jeg kunne 

hive naturparken ind i skolegården, 

få det til at hænge 

sammen. Få nogle grønne kiler 

ind i skolen.“ 

Betonpladernes svøbe 

Ifølge skoleinspektør Ole 

Stavngaard er det ikke sådan 

lige at ændre på skolegårdens 

udseende: „Skovlyskolens 

store problem er at der da skolen 

blev bygget for 40 år siden 

blev lagt store betonplader under 

asfalten.“ 

Hverken Stavngaard eller afdelingsleder 

Bent Franch Larsen 

er klar over hvorfor der i 

sin tid blev lagt betonplader 

under asfalten. En forklaring 

kan være at betonen er et ekstra 

beskyttende lag hen over 

de sikringsrum som udgør hele 

kælderarealet under skolen. 

Da man byggede skolen i slutningen 

af 1960’erne var den 

politiske situation i Europa stadig 

sådan at man kalkulerede 

med risiko for bombeangreb. 

En anden forklaring kan også 

være at man har villet stabili- 

Skovlyskolens indgangsparti set 

fra nord. Asfalt, beton, lige flader 

og meget lidt grønt. I baggrunden 

ses frisen som dækker 

muren omkring skolens område. 

Tegnet af billedkunstneren Susanne 

Aamund. 

Foto: B. Ivertsen. 

Naturparken 100 meter fra 

Skovlyskolen. Kontrasten til 

asfalten er påfaldende. 

Foto: B. Ivertsen. 

sere grunden der i det område 

overvejende er mosegrund. Og 

at der er bevægelse i grunden, 

tyder asfaltens tilstand på. Der 

er brudflader i alle sammenføjningerne 

hvilket også betyder 

at uanset hvad man måtte 

lægge oven på betonen, vil 

det i løbet af nogle få år 

knække, forklarer Bent Franch 

Larsen og giver et eksempel: 

„Nede ved musiklokalet på 

den anden side af Birkely er 

der et stykke kun med asfalt. 

Der stod en sandkasse og et 

legehus og noget forskelligt 

fra dengang de små var nede i 

den afdeling. Det fik jeg fjernet, 

og så ville jeg egentlig have 

lavet et område med noget 

bambus og noget hæk, en 

kyssekrog hvor de store kunne 

hænge ud og være lidt sig selv. 

Men det hele strandede jo 

igen, for hvad var der nedenunder 

sandkassen? Beton! Og 

hver gang du kommer til beton, 

så koster det penge. Og 

det er sådan set vores store 

svøbe her at vi strander i et 

spørgsmål om penge.“ 

Baklager, ingen penge 

Det mest oplagte sted at gå 

hen med det problem ville være 

Rudersdal Kommune der 

har skolernes uderum som et 

generelt indsatsområde. Skovlyskolen 

føler at de har et godt 

samarbejde med kommunen. 

Teknisk forvaltning har været 

på besøg og er forstående 

over for problemet, og for to 

år siden gav et konsulentfirma 

et bud på en løsning som dog 

blev for dyr, så man droppede 

tanken om at fjerne betonen. 

Siden er der ikke rigtig sket 

noget. Eneste tiltag er ifølge 

Ole Stavngaard at der på 

Franch Larsens initiativ og for 

skolens eget budget kom nye 

basketkurve op. 

På rådhuset i Rudersdal 

Kommune kender man godt til 

problemet på Skovlyskolen, 

men formulerer sig helst i me- 


Skovlyskolens eneste reelle grønne legerum, en lille lund mod nord. Her er der hule og træer at klatre i. Foto: B. Ivertsen. 

re generelle vendinger om arbejdet 

med at forbedre skolernes 

standard. 

„Vi har taget inititativ til en 

registrering af kommunens 13 

skoler i forhold til en række 

kriterier som f.eks. stand, arealstørrelse, 

rekreative områder, 

undervisningsområder, belægning 

og flader. Formålet er lave 

en helhedsløsning for skolernes 

udearealer så de bliver 

en integreret del af skolernes 

undervisningsrum,“ forklarer 

administrationschef Jesper 

Wass Hansen. 

Afdækningen er foretaget i 

et samarbejde mellem Vej og 

Park og Skoleområdet. „Når 

den samlede afdækning er 

færdig, og der er forslag til en 

samlet plan for skolernes udearealer, 

vil det blive forelagt til 

politisk behandling og formodentligt 

blive indarbejdet i 

kommunens fremtidige anlægsprojekter,“ 

supplerer Martin 

Tinningm skolechef i Rudersdal 

Kommune. 

Registreringen og projektudarbejdelsen 

sker ifølge 

Wass Hansen og Tinning sammen 

med mange andre ønsker 

til investeringer. Derfor er der 

formodentligt udsigt til asfaltbelagt 

beton på Skovlyskolen i 

en del år frem i tiden. Derfor 

er inspektør Ole Stavngaard 

også begyndt at overveje mu- 

ligheden af at rejse penge på 

anden måde, f.eks. gennem 

tipsmidler eller andre fonde inden 

for fritidsområdet. 

Volden blev jævnet ud 

Når man ikke kan lave forandringer 

i stor skala, må man ty 

til forandringer i lille skala. 

SFO’en havde problemer med 

deres legeområde. Oprindeligt 

var området et voldanlæg, 

men med tiden havde der dannet 

sig søer i lavningerne. Hele 

det forgangne skoleår har gravemaskiner 

jævnet voldene, 

der er lagt rullegræs ud og sat 

et klatrestativ op. 

„Egentlig var det jo en død- 

lækker legeplads med volde 

og skråninger, men vi havde 

problemer med vand, så lige så 

snart vi havde for meget regn, 

så havde vi også en sø stående, 

og vi var bange for at ungerne 

skulle drunkne i den til sidst. 

Da en dræning muligvis ikke 

ville løse problemet, iværksatte 

vi en planering af arealet i 

samarbejde med Rudersdal 

Kommune. Vi blev ved med at 

bede om at få en dræning, 

men der skete ikke rigtig noget. 

Og så tog vi selv fat og 

satte en maskine på og jævnede 

det hele,“ forklarer Bent 

Franch Larsen. 

Ideen er at græsarealet skal 

Skovlyskolen. Idrætsbaner optager det meste af udearealet. Man kan 

længst til højre ane de gamle jordvolde. De var med til at skabe et 

varieret og nærmest romantisk landskabeligt udtryk. Foto: Krak. 

være begyndelsen på en aktivitetsbane 

der skal gå hele 

skolen rundt. Og lærer Kirsten 

Kolind er fortrøstningsfuld når 

det gælder de små klassers 

brug af legeområdet: 

„Vi taler om hvor dejligt det 

ser ud, og at der kan man sidde. 

Og de har mange gode 

ideer til hvad de skal inde på 

det græs. De får lyst til at sidde 

derude med et lille tæppe. Det 

er pigerne der synes det ser 

hyggeligt ud. Og drengene, de 

skal slå kolbøtter og vejrmøller. 

Der er færre legeredskaber 

end der var tidligere, men det 

ser rigtig indbydende ud med 

det her lækre grønne græs,“ 

forklarer hun. 

Endnu er området ikke taget 

i brug. Der er stadig hegn om 

mens græsset gror til. På nogle 

af eleverne i skolegården fornemmer 

man at byggefasen 

har varet længe nok: „Det var 

engang verdens største skolegård, 

men det er det ikke mere,“ 

siger en pige, der løber 

forbi, og selv om hun godt ved 

at der bliver åbnet igen, falder 

dommen prompte: „Jow, men 

det var bedre før.“ 

Og en flok børn på skattejagt 

i det som er skolens eneste 

grønne tumleplads, en smal 

lund mod nord, er heller ikke 

så entydigt glade for forandringen. 

„Vi er rigtig glade for 


vores legeplads. Det er bare 

lidt ærgerligt at der bliver taget 

så mange ting væk. Ved legepladsen 

er der kun gynger 

og klatrestativ. Før var der en 

vold og et tordenfort. Men det 

var ikke så sjovt, for tordenfortet 

det var altid dækket med 

mudder og vand. De gjorde 

det fordi de var bange for at 

der var en der var faldet ned 

og druknet,“ siger Dina fra 2.a. 

Børnenes perspektiv 

„Det lyder voldsomt,“ kommer 

det fra Helle Nebelong da 

Grønt Miljø præsenterer hende 

for faren for at drunkne. 

Man kunne jo blot have drænet 

området eller udvidet det 

ved at lave nogle kanaler som 

vandet kunne løbe væk i. Så 

var det blevet til vandveje, et 

vandlandskab skiftende med 

årstiderne, tilføjer hun og understreger 

at børnenes reaktion 

er meget typisk. 

„De stiller ikke særligt store 

krav til udearealer. De har sikkert 

været enormt glade for at 

lege på de der bakker, løbe op 

og ned og pjaske og alt det 

der, og så affinder de sig med 

det der er, de er nemlig ret 

taknemmelige og lægger deres 

fantasi i det forhåndenværende,“ 

påpeger hun og tilføjer 

at man med fordel kan inddrage 

børn i forandringsprocesserne. 

„Jeg har oplevet at hvis de 

selv skulle vælge, så vælger de 

nogle ret enkle ting, nogle ret 

70 

oprindelig ting, netop træer 

de kan klatre i og måske nogle 

bakker de kan løbe i og krat 

de kan gemme sig i. Det er altid 

sådan nogle ting de ønsker,“ 

forklarer hun. I hendes 

øjne køber forældre sig i dag 

til at være gode forældre ved 

at overstimulere børnene. 

„Børn er helt vildt forkælede 

med materielle goder i dag. 

Hver anden parcelhushave har 

en trampolin selv om den fylder 

halvdelen af haven. Det er 

i virkeligheden ikke børnene 

der kræver de der ting. De vil 

meget hellere have de nære 

ting. For dem handler det meget 

mere om at være sammen 

med andre kammerater. Det er 

det der er det vigtige,“ hævder 

hun. 

Små og store rum 

I skolegården på Skovlyskolen 

er der ifølge lærer Lisbeth 

Rathsach rig mulighed for at 

være sammen med kammerater 

i mindre grupper: „Man 

kunne jo altid tænke sig noget 

mere lækkert, men det er ikke 

en meget dårlig gård. Der er 

faktisk meget hyggeligt, og 

der er gode lækroge med 

plads til masser af smålege, 

gode steder at sidde og gode 

steder at spille bold, så det er 

ikke den rene elendighed,“ siger 

Rathsach der er lærer i udskolingen. 

Men sammenkoblingen mellem 

de mindre gårdrum og de 

større aflange gårdrum er der 

ikke gjort nok ud af hvis man 

spørger Helle Nebelong: „Man 

kunne arbejde med overgangen 

fra de små til de store 

rum, så det blev en spændende 

ting at gå fra det ene til det 

andet. Man kunne lave en 

slags portal eller noget med 

belægning som går ud og ind 

mellem rummene. Eller man 

kunne lave en række stolper 

som går fra det lille til det store 

rum, med en afstand imellem 

der giver lyst til at løbe 

mellem stolperne og på den 

måde blive ført ud i det store 

rum,“ foreslår hun. 

Grønt til skue 

På vores vandring rundt i skolegården 

undrer Lisbeth Rathsach 

sig over at den grønne 

beplantning langs husmuren 

ikke er tilgængelig for eleverne. 

„Hvorfor er det at det ikke 

er en plæne med to bænke 

hvor man kan sidde og hygge 

sig? Hele vinteren er det jo 

meget kønt at der er noget 

grønt og noget bunddække at 

se på. Det er ikke fordi jeg synes 

det er grimt. Men det er jo 

sådan et oplagt sted man kunne 

trænge ind i det grønne på. 

Nogle steder er træerne ved at 

være så høje at man måske 

kunne lave nogle græsarealer 

under. Og det tror jeg at børnene 

ville bruge til at sidde og 

hyggesnakke og spise deres 

frugt.“ 

Helle Nebelong ville ikke 

nødvendigvis rydde beplant- 

Klasseværelserne vender ud mod de mindre gårdrum, men uden direkte adgang. Randbeplantningen er 

indhegnet så også her er der ingen adgang for eleverne. På asfalten har man malet ‘ostebaner’ som eleverne 

bruger flittigt. Asfaltens revner skyldes de underliggende betonplader. Foto: B. Ivertsen. 

ningen for at gøre plads til 

græs, men forestiller sig at der 

kunne laves såkaldte troldestier, 

dvs. give børnene mulighed 

for at lave spor igennem krattet. 

En anden og enklere løsning 

kunne være at forene 

tanken om at skærme beplantningen 

med manglen på siddepladser: 

„I stedet for fodhegn kunne 

man sætte nogle lave bænke 

op hele vejen rundt, for der er 

jo ikke ret mange steder man 

kan sidde. Så ville børnene have 

meget bedre mulighed for 

at sætte sig ned to og to. Det 

ville også være en god ide at 

lave bænke inde i beplantningen, 

selvfølgelig vil det slide 

på det, men som det er nu, ser 

det dødsygt ud.“ 

Uanset de gode intentioner 

om at skabe et grønt miljø der 

giver plads til de rette lysindfald 

i klasselokalerne, er der ingen 

tvivl om at mere markante 

farver og former ville live 

grundigt op i randbeplantningen. 

Det handler om at tænke 

nye tanker ind i skolens nærmiljø. 

Lisbeth Rathsach understreger 

at de grønne bede langs 

murene er tænkt ud fra fortidens 

pædagogiske idealer: „I 

dag ville man nok have mere 

sigte på hvordan man kan bruge 

det her til at lege i. Det her 

er mere til skue. Det ser rigtig 

kønt ud, og det er i en højde 

så man kan se løvet fra vinduerne, 

så det ikke tager lyset. På 

den måde er der jo tænkt over 

det. Det er jo helt klart at der 

har været en idé med det, men 

i dag ville man tænke over, 

hvordan ungerne kunne udfolde 

sig i det, eller hvordan de 

kan lave læringslege.“ 

Læringslege 

Hvis Lisbeth Rathsach kunne 

ønske frit, ville hun gerne have 

en hinkerude og en lund som 

de har ved SFO-siden. Hun er 

klar over at det med at bryde 

asfalten op og lave større beplantede 

områder ligger en 

del ud i fremtiden. Til gengæld 

finder hun det realistisk med 

løsninger som knytter læring 

tættere til skolens uderum. 

„Vi har holdt møde i danskudvalget 

og talt om hvordan vi 

får læringsstilene bedre repræsenteret 

her på skolen. Og så 

var vi et par stykker der syntes 

at det var oplagt at have no- 


Dina, Laura, Alexander og Rune fra 2.a er på jagt efter dyrenavne med bogstavet ‘e’. De savner jordvolden og opfatter gynger og klatrestativ som et 

mangelfuldt alternativ. Foto: B. Ivertsen. 

get ude i skolegården eller i 

nogle af skolegårdene. Jeg har 

haft kontakt med nogle firmaer 

som er specialiseret i at svejse 

kæmpe hinkeruder på asfalt, 

bl.a. et firma der hedder 

Hopla,“ forklarer Listbeth 

Rathsach. 

Hopla A/S har ifølge concept 

manager Carsten Friis Larsen 

udviklet et koncept der forener 

det æstetiske med det nyttige 

og kombinerer leg med 

læring: „Generelt er det min 

opfattelse at der er mange 

skolegårde der kunne have 

gavn af en eller anden form 

for udsmykning. Samtidig giver 

vi skolerne mulighed for at 

flytte undervisningen ud i skolegården 

og eleverne får nogle 

spændende og attraktive spilleflader 

i frikvartererne.“ 

Hinkeruderne kan være et 

kvadrat med alfabetet i forskellige 

farver eller med tal i 

forskellige farver. Til ruderne 

hører kurser og bøger så man 

kan instruere børnene i frikvarterslege 

og lærerne i læringslege 

til undervisningen. 

I disse dage venter Lisbeth 

Rathsach på svar fra de tre 

fonde hun har søgt til at finan- 

siere projektet. Som med alle 

andre initiativer til forbedring 

af skolegården på Skovlyskoen 

giver asfalten og betonen ekstra 

omkostninger: „Vores asfalt 

er faktisk så dårlig at vi 

nok skal ofre at få noget ordentlig 

asfalt under i de områder 

hvor hinkeruderne skal 

ligge. Ellers blilver holdbarheden 

for dårlig. Som du kan se, 

er asfalten ret revnet og hullet,“ 

siger hun og tilføjer lettere 

resigneret at selv om lærerne 

er meget opsatte på at 

flytte undervisningen ud i skolegården 

så bliver det måske 

ikke til mere end blot at drømme 

om forandring. 

Asfaltens kvaliteter 

Helt så udsigtsløst behøver det 

ifølge Helle Nebelong ikke at 

være: „Der er mange ting man 

kan gøre. Der er også mange 

kvaliteter i asfalt. Det skal man 

ikke undervurdere, men det 

ville være godt hvis man kunne 

bryde den nogle steder. 

Hvis det slet ikke er muligt at 

grave huller i asfalten overhovedet, 

så kan man bygge 

ovenpå.“ 

Nebelong har for år tilbage 

lavet en løsning på Ålholmskolen 

i Valby hvor der også er 

asfaltskolegård. De byggede 

nogle trin op som eleverne 

kunne gå op og sidde på. Det 

skaffede rum på hver side hvilket 

bryder skolegårdsrummet 

op fysisk og visuelt. Tanken var 

at stimulere børnenes forkærlighed 

for rum: små rum og 

forskellige rum, noget man 

kan kravle op på og noget 

man kan komme om bagved 

og sidde i fred og ro. 

„Vi byggede det op af sten 

og egesveller som holder 

bedst. De er 40-50 cm over jorden 

og 5 x 3 meter i areal. Lidt 

som en forhøjning. Oven på 

den forhøjning er der så en 

mindre forhøjning, og det giver 

en masse muligheder. Bør- 

SKOVLYSKOLEN 

■ Indviet i 1970. 

■ Antal elever (2008): 476. 

■ Klassetrin: 0.-9. klasse (to 

spor) + 5 specialklasser. 

■ Billedkunstner Susanne 

Aamund har lavet konceptet 

for ’djævle-frisen’ 

malet på muren rundt om 

skolegården. 

nene løber jo op. Nogle løber 

helt op på toppen og står og 

gør sig til over for de andre 

med en ‘nu er jeg på toppen’attitude,“ 

forklarer Nebelong 

og gør opmærksom på at sikkerhed 

ikke er en forhindring 

for den slags konstruktioner: 

„Det er ikke legeredskaber, 

og så skal man i princippet ikke 

leve op til nogen krav. Men 

derfor kan man naturligvis 

godt se på sikkerhedsreglerne 

og lave det så sikkert som muligt. 

Man behøver jo ikke lave 

det en meter højt så børnene 

kan trille ned.“ 

Og erfaringen viser at Nebelongs 

løsninger til asfalterede 

udemiljøer virker. Eksempelvis 

er institutionen Murergården 

helt holdt op med at bruge 

plaster: „Der sker aldrig ulykker, 

for børnene kan jo se at 

de skal passe på når det er udformet 

på den måde. For det 

første får de en meget mere 

nuanceret motorisk udvikling 

ved at det hele er asymmetrisk. 

Og de får også skærpet deres 

koncentrationsevne, for de 

skal finde ud af hvordan de 

kommer hen til den næste 

sten. De kan ikke bare drøne 


evidstløst derudaf uden overhovedet 

at tænke på hvad de 

gør. Det er med til at skærpe 

deres koncentrationsevne, og 

det er jo det man snakker meget 

om i dag, at børn ikke kan 

koncentrere sig, de kan ikke 

sidde stille. Det er de der curling-børn 

der bare kan gå lige 

ud af vejen. Der er ingen forhindringer, 

så de behøver ikke 

tænke over noget som helst,“ 

siger Nebelong. 

Udviklingstendens 

„Det er min helt klare holdning 

at når børnene kommer 

ud, skal de have lov til at opleve 

naturen og naturens materialer. 

Det hele skal ikke være 

så kunstigt, og der er meget 

mere legeværdi i de ting som 

ikke ligner noget. Det er meget 

den der voksenholdning til 

at tingene skal være på en bestemt 

måde. At det skal være 

lækkert på en bestemt måde. 

Det har ikke noget som helst 

med børnene at gøre. Dem der 

designer sådan noget helt vildt 

overkunstigt noget, har ikke 

sat sig ind i hvordan børn tænker 

og er,“ siger Helle Nebelong. 

Hun anerkender dog behovet 

for forskellige legepladser. 

Det hele må netop ikke blive 

ens som det har tendens til at 

blive i USA: „Legepladser i USA 

er udstyret med gummiunderlag 

og forskellige slags legeredskaber 

med et hegn rundt 

om det. Ikke noget beplantning, 

for så kan der jo ske alt 

72 

GRØNT FLAG - GRØN SKOLE 

muligt forfærdeligt. Børnene 

kunne få bakterier, eller en 

pædofil kunne gemme sig i 

buskene,“ siger Nebelong, 

men forsikrer samtidig om at 

udviklingen ikke går i den retning 

i Danmark. 

Hun mener at udviklingen er 

ved at vende. Det er især en 

reaktion på at man indtil for få 

år siden nåede hysteriske højder 

i England hvor en skræmmekampagne 

om sikkerhed på 

legepladser fik myndighederne 

til at fjerne legepladser. Og 

man havde ikke penge til at 

erstatte dem. Resultat blev 

Helle Nebelong mener at der ligger en kæmpe opgave i at 

opgradere de danske legepladser, ikke mindst skolernes 

uderum. Hun bakkes bl.a. op af en undersøgelse fra Statens 

Byggeforskningsinstitut der i sin rapport ‘Folkeskolens udeanlæg’ 

melder om velfungerende udeanlæg på kun 8 ud af 

300 skoler i Danmark. Ikke en imponerende statistik. 

Til gengæld har de udvalgte otte skoler spændende løsningsforslag 

for andre, og de roses for at have taget Friluftsrådets 

udfordring op i forhold til at arbejde med energi, affald 

vand osv. under projektet ’Grønt flag - grøn skole’. 

„Vi stiller et undervisningsprogram til rådighed som det så 

er meningen at skolen selv skal udfylde,“ forklarer Jannik Olsen, 

konsulent i ’Grønt flag - grøn skole’. Intentionen er at 

trække naturen helt ind i klasselokalet eller i skolegården og 

involvere eleverne mere i det praktiske omkring at skabe en 

miljørigtig skole. 

Meningen er at gøre elevene bevidste om energiforbruget 

og at gøre dem i stand til at finde tekniske løsninger og muligheder 

for besparelser. „De skoler der lever op til kravene i 

certificeringsprogrammet, belønnes med det grønne flag,“ 

slutter Jannik Olsen. 

Kæmpe hinkeruder til undervisningen og frikvarter. Børnene kan hinke tabeller eller ord. Foto: Hopla A/S. 

overbeskyttede børn som sjældent 

kom ud. Samtidig blev 

der bygget mere fortættede 

byggerier med tilhørende veje 

og trafik. Alt gik kort sagt mod 

børnene. 

Først da man opdagede at 

de engelske børn var de mest 

ulykkelige børn i den vestlige 

verden, begyndte tingene at 

vende: „Lige præcis på legeområdet 

har jeg personligt 

haft indfyldelse på England 

fordi jeg havde holdt nogle 

foredrag derovre hvor jeg 

sagde at den sikre legeplads er 

farlig blot på en anden måde, 

f.eks. behøver børnene ikke at 

koncentrere sig om at sætte 

fødderne rigtigt hvis afstanden 

mellem ribbene i et klatrenet 

er nøjagtig den samme. 

Mange blev bare så glade, 

for de havde ikke nogle argumenter 

mod at en legeplads 

skal være fuldstændig totalt 

gennemsikret og standardiseret,“ 

forklarer Helle Nebelong. 

Siden foredragene i England 

har hun vist et utal af engelske 

besøgende rundt på de legepladser 

hun har lavet. Især i 

Sterling i Nordengland har 

man fuldstændig taget Nebelongs 

koncept til sig så der i 

dag findes naturlegepladser 

der ligner dem i Valbyparken. 

„Så det er totalt ved at vende 

nu, og filosoffen Tim Gill taler 

dundertale til dem der har 

været overskræmte i forhold 

til børn. Han forklarer at børn 

skal have plads til at være sig 

selv og lege og udvikle sig. 

Falde og slå sig og få de der 

knubs man skal have som 

barn,“ slutter Helle Nebelong. 

Meget tyder på at et velstående, 

demokratisk samfund 

grundlægges i menneskets første 

leveår, at man her udstikker 

rammerne for de værdier 

børnene vil forfølge igennem 

deres voksne tilværelse. Man 

må så håbe for Skovlyskolen at 

de i Rudersdal Kommune har 

politisk mod til at skabe mærkbare 

forandringer i skolegården, 

og at vor tids beslutningstagere 

som helhed fortsat vil 

prioritere udfordrende og udviklende 

uderum på skolerne 

så der kan komme robste og 

kompetente voksne ud i den 

anden ende. ❏ 

KILDER 

Attwell, Karen; Benny Schytte: Folkeskolens 

udeanlæg - otte eksempler. 

SBi 2006:15 (2006). 

Friluftsrådet. Diverse udgivelser om 

Grønt Flag - Grøn Skole (2008-09), 

www.friluftsraadet.dk. 

Hopla A/S, www.hopla.nu. 

Nebelong, Helle: Murergården – en 

legeplads midt i København. I: Udeområder 

(Kroghs Forlag, 2004). 

Nebelong, Helle: Vi leger, at – (Dafolo 

Forlag, 2008). 

Schytte, Benny: Skolegårde som nærmiljøanlæg 

(2007). 

Surface Branding, 

www.surfacebranding.com. 

Skovlyskolen, www.skovlyskolen.dk. 

Velfærdsministeriet: Børn og byudvikling 

– en eksempelsamling om inddragelse 

af børn i byfornyelsen (2008). 

SKRIBENT 

Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. i 

dansk og tilknyttet Grønt Miljø som 

freelanceskribent og korrekturlæser. 


Grøntsagerne skal vokse 

lige rundt om hjørnet 


Selv om de grøntsager vi kø 

ber i supermarkedet er økologiske, 

er de ikke nødvendigvis 

positive for miljøet. Ton efter 

ton af de ‘bæredygtige’ 

grøntsager bliver nemlig transporteret 

over store afstande i 

osende lastbiler til direkte gene 

i vores lunger og forsinket 

gene i form af CO2-udledning. Det har fået seks svenske 

landskabsarkitektstuderende 

til at kaste sig ud i et stort projekt 

for at mindske afstanden 

mellem mennesket og maden. 

Projektet har fået titlen ‘The 

Allotment Plot’ (en parcel som 

benyttes til grøntsager, en kolonihave) 

og indledes i sommer 

hvor de studerende vil skabe 

en økologisk køkkenhave i 

Wanås skulpturpark i Skåne. 

Idéen er at inspirere folk til 

at bruge ubrugte og henliggende 

områder tæt på deres 

hjem til at fremavle lokalt producerede, 

økologiske grøntsager. 

Projektet kan minde lidt 

om 1970’ernes Guerilla Gardening 

selv om ophavsmændene 

bag ‘The Allotment Plot’ opfordrer 

folk til at bede jordejeren 

om lov inden den smagsfulde 

plantning begynder. 

På theallotmentplot.se kan 

nysgerrige læse sig frem til 

hvordan de får genstartet lokalavlen 

af grøntsager i deres 

nabolag, for selv om økologi 

er moderne som aldrig før, er 

det langt fra en ny opfindelse. 

‘Til husbehov’ går vi stadig 

rundt og siger om hvad som 

helst, og det er netop produktion 

til husbehov som folkene 

bag The Allotment Plot vil have 

os til af fokusere på igen. 

I dag dyrkes kun nogle få 

procent af al den mad som bliver 

indtaget i de svenske byer 

lokalt eller regionalt. Man kan 

heller ikke forsyne en moderne 

by udelukkende med grøntsager 

som er dyrket inden for 

bygrænsen. Ifølge Per Berg 

som er professor i byudvikling 

På grund af transporten belaster 

lokalt producerede grøntsager 

nemlig miljøet langt mindre end 

økologiske grøntsager fra andre 

lande. Foto: Colourbox. 

ved Sveriges Lantbruksuniversitet 

vil det kræve 200 gange 

en gennemsnitlig svensk bys 

arealer at forsyne den af egen 

avl. Derfor må der tænkes i 

større regioner. F.eks. kunne 

10-15% af stockholmernes 

mad produceres på den svenske 

stats arealer i omegnen. 

Det lyder måske ikke af så 

meget, men hvis også lokalbefolkningen 

hjælper til begynder 

det at batte. I Sverige 

er der 2,5 millioner villahaver, 

sommerhushaver og kolonihaver. 

Tilsammen dækker de 

300.000 ha. Studenter ved Sveriges 

Lantbruksuniversitet har 

regnet ud at 12 mennesker 

ville kunne leve på hver hektar 

og få alle de næringsstoffer de 

havde brug for hvis de levede 

vegansk. Dermed ville 4 millioner 

svenskere kunne leve af afgrøderne 

fra Sveriges haver. ❏ 

KILDER 

Movium Bulletinen 2, 2009 

www.theallotmentplot.se 


74 

Skrappere krav til deponeringsanlæg 

Der er kommet skrappere krav til det affald der skal afleveres 

på deponeringsanlæg og anlæggenes placering. Det 

fremgår af den nye deponeringsbekendtgørelse der trådte i 

kraft 1. april og derved opfylder et EU-direktiv. 

Som noget nyt defineres kystnærhed. Det er højst 15 km 

ind i landet hvor der er entydig og ubrudt grundvandsstrømning 

fra deponeringen mod havet og hvor der ikke ligger 

vandinvindingsanlæg imellem. Denne definition - der minder 

om gamsle danske kystnærhedsprincip - er vigtig fordi 

nye deponeringsanlæg som hovedregel netop skal ligge i 

kystzonen så forureninger ikke trækker ned i grundvand der 

skal indvindes. Fra 2020 er det derfor generelt ikke tilladt at 

deponere på ikke-kystnære anlæg. 

Bekendtgørelsen udvider også kravene til modtagelse af 

affald. Typen skal være beskrevet og optaget på deponeringsanlæggets 

positivliste. Der er på EU-niveau ikke fastsat 

grænseværdier for ikke-farligt affald (jord, byggeaffald), 

men fra dansk side sættes alligevel grænseværdier for jord. 

Også tests, kontrol og klassificering beskrives i bekendtgørelsen 

der ses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. sh 

Salgskonsulent 

søges til 

Veg Tech A/S, Århus 

Vi søger snarest en teknisk salgskonsulent med 

bopæl i Århus. 

Solid faglig baggrund 

Du er fx jordbrugsteknolog, anlægstekniker, skov- og 

landskabsingeniør eller eventuelt bygningskonstruktør 

med erfaring, interesse og viden om planter, planteanvendelse 

og anlægsteknik. 

Du tager gerne rundt primært i Jylland og på Fyn og 

rådgiver arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, 

kommuner, entreprenører, tagdækkere og anlægsgartnere 

om projektering og udførelse med vores 

vegetationstekniske produkter og løsninger. 

Du er god til at formidle og slutte en handel af. 

Stillingen forudsætter 

Selvstændighed, udadvendthed, stort drive og engagement, 

fleksibilitet, systematisk sans, høj faglighed og 

mindst fem års erfaring. Du har kørekort, bil og mulighed 

for hjemmekontor. 

Send din ansøgning på mail eller kontakt Ulrik Reeh. 

www.vegtech.dk - info@vegtech.dk - tlf. 2835 6869. 

Veg Tech er markedsledende i Norden inden for vegetationstekniske 

systemer, præfabrikerede vegetationsmåtter og hjemmehørende urter 

og i fortsat god udvikling. Vi udvikler, producerer, forhandler og anlægger 

grønne tage, ekstensiv og erosionsdæmpende vegetation til åbne 

regnvandssystemer, vejmiljøer, friarealer mm. som led i både bæredygtigt 

og mere konventionelt byggeri og bymiljø. 

Medicinplanter kan også true miljøet 

Naturprodukter kan skade miljøet 

lige så meget som pesticider. 

Det gælder i hvert fald 

stoffet artemisinin fra planten 

kinesisk malurt der vinder frem 

som malariamedicin. Det viser 

Karina Knudsmark Jessings 

ph.d.-projekt på Det Biovidenskabelige 

Fakultet ved Københavns 

Universitet. Planten dyrkes 

mest i Asien og Afrika; i 

Danmark kun forsøgsvist. 

„Vores forsøg viser at det 

helbredende, biomedicinske 

naturstof i planten virker lige 

så giftigt på jord- og vandorganismer 

samt planter som pesticider. 

Det er muligt at 

grundvandet i nærheden af 

marker hvor der dyrkes kinesisk 

malurt kan blive forurenet,“ 

siger hun til fakultetets 

Når huse og have skal fornys, 

købes bl.a. grus, jord, fliser og 

andre materialer hjem i store 

mængder. Og her falder mange 

grundejere for fristelsen til 

at bruge vej og fortov som oplagsplads 

selv om vejloven forbyder 

det, påpeger Dansk Fodgænger 

Forbund. Det er også 

noget anlægsgartnere bør være 

opmærksom på. Resultatet 

er i alle tilfælde at fortovet tit 

blokeres så børn, blinde, ældre 

og alle andre fodgængere 

tvinges ud på kørebanen. 

„Vi ser alt for ofte at husejere 

bruger fortovet ud for deres 

ejendom som oplagringsplads i 

nyhedsbrev (14.5.2009). Hun 

studerer også hvordan man 

kan dyrke malurten uden at 

skade miljøet. Og det er der 

brug for. Malaria er den alvorligste 

tropesygdom med cirka 

100 millioner tilfælde årligt. En 

af årsagerne er at parasitten er 

blevet resistent over for de 

gængse medikamenter, men 

ikke over for artemisinin. 

„Vi forventer over de kommende 

år at uddanne en række 

eksperter som kan skabe 

løsninger på de udfordringer 

som vores intensive brug af 

naturstoffer, lægemidler og 

kemikalier har på vores sundhed 

og miljø,“siger studieleder 

Nina Cedergeen på den miljøkemi-uddannelse 

som fakultetet 

starter til sommer. 

Den forreste bunke ligger helt forkert. Den bagerste nogenlunde. 

Foto: Dansk Fodgængerforbund. 

Blokér ikke fortovet med materialer 

længere tid,“ siger fodgængerformanden, 

ingeniør Mikael 

le Dous. „Det er én ting at 

kortvarigt være nødsaget til at 

læsse materialer af uden for 

matriklen, men noget helt andet 

at inddrage fortovet som 

sit eget private råderum i flere 

uger. Dels er det forbudt efter 

Vejloven, men det er også at 

tage urimeligt stort hensyn til 

egne behov på bekostning af 

de svageste trafikanter.“ 

Dansk Fodgænger Forbund 

opfordrer i stedet husejerne til 

at få læsset materialerne af på 

en sådan måde at fortovet kan 

benyttes af fodgængerne. sh 


NORMER OG VEJLEDNING FOR 

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 

NOVA06 

GRUNDLAGET 

Bestilling 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

eller amp@dag.dk 

DANSKE ANLÆGSGARTNERE 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

Optrækker rod og 

flækker stamme 

Med Woodcracker fra tyske 

Jenz kan man håndtere de 

store rødder og stammer. 

Kæmpetang monteres bl.a. på 

gravemaskiner. Model R900 er 

beregnet til at optrække og 

flække rødder. Den kan gabe 

95,5 cm og presse med op til 

45 tons. Fire andre moddeller 

er beregnet til at flække stammer, 

eventuelt før flishuggeren 

eller brændemaskinen tager 

fat. De gaber henholdsvis 

60, 82, 104 og 135 cm og har i 

alle tilfælde en pressekraft på 

26 tons. Importør er ReTec 

ApS, www.retec.dk. 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 

Triflex løfter fløjen 

og kniven stopper 

De tre-leddede Peruzzo Triflex 

slagleklippere med 4,2 og 5,0 

meter arbejdsbredde leveres 

nu som den første med sikkerhedsbremse. 

Den stopper automatisk 

knivene når en sidefløj 

løftes, uden at de øvrige 

led stopper. Man skal derfor 

ikke stoppe pto’en for f.eks. at 

løfte en sidefløj over en forhindring. 

Importøren H.C. Petersen 

Danmark A/S fremhæver 

også klipperesultatet der bl.a. 

skyldes at de tre led følger terrænet 

uafhængigt, og at klippehøjden 

styres med ruller bag 

hvert led. www.hcpetersen.dk. 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk 

Stenplejemidler – Belægningsfugemørtler 

LITHOFIX 

Fuger til granitbrolægning, betonfliser, lerklinker mv. 

Enkel og hurtig forarbejdning, ingen specialmaskiner eller opvarmning. 

Skal blot blandes, indarbejdes, overfladen fejes og er så færdig. 

”Lithofix Maxi” knagende stærk, til tung/svær trafik. 

”Lithofix Light” holder til let trafik, effektiv mod uønskede 

vækster i fuger. 

”Lithofix Easy” den helt enkle og billige polymer-fuge til 

repræsentative arealer, stærkt vækst-hæmmende. 

Færdigblandet, direkte fra sæk til udlægning. 

”Lithofin Pletstop” imprægnering af natur- og betonstens 

overflader. Ingen olie/fedtpletter på de nye belægninger 

omkring ”Pølsevognen” funktionstid mere end 5 år. 

”Lithofin Bero” effektiv rustfjerner mod oxiderende 

jernvitrioler (rust i sten) eller overflade- rust. 

LITHOMEX · Haandværkervej 10 · DK 5550 Langeskov · Tlf.: +45 63 180055 · Tlf.: +45 63 180026 

E-mail: info@lithomex.dk · www.lithomex.dk 


76 

LILLE OG STÆRK 

Ægte Vitra til dig der kræver høj komfort og driftssikkerhed! 

DANSK KVALITET 

En lille Vitra City 2030 med 29 veloplagte dieselheste, 

udviklet til brugere med mindre behov til redskabernes 

størrelse og kapaci- 

LILLE INVESTERING tet. Opbygningen 

er ægte Vitra med 

fuld-hydraulisk drift og 4 separate hydraulik pumper, 

som vi kender det fra de store modeller. Du kan erhverve 

Vitra City 2030 til en særdeles attraktiv pris. 

Få et godt tilbud hos din forhandler 

3 cyl. væskekølet diesel 

med 29 hk 

Hydrostatisk transmission 

4-hjulstræk 

25 km/t 

Venderadius kun 80 cm 

Lift med A-ramme og 

hydraulikudtag foran 

Hydraulikudtag bag 

Vitra fås også med 37, 

45 og 60 hk 

2635 Ishøj,2650 Hvidovre,2730 Herlev, J. 

3400 Hillerød,4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, 

4300 Holbæk,4400 Kalundborg, 

4700 Næstved,4720 Præstø,4840 Nørre Alslev, Service- 

5260 Odense S,5672 Broby,6000 Kolding, 

6100 Haderslev,6200 Åbenrå, H.G. Enemark Aabenraa 

6400 Sønderborg,6760 Ribe, A.P. Jørgensen 

6800 Varde,7100 Vejle, 

7171 Uldum,7400 Herning,7500 Holstebro, JB Motorservice, 

7700 Thisted,7870 Roslev, 

8240 Risskov,8581 Nimtofte,9210 Aalborg 

SØ,9500 Hobro, 9560 Hadsund, 

9700 Brønderslev, Almas Brønderslev, 96 45 03 00 

Distributør: 

H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 7673 1133 · www.hcpetersen.dk 

Business to Business www.btob.dk 

Al henvendelse: amp@dag.dk. 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

5 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?