5 - Grønt Miljø

knægt raskt en produktion af
transcandia og husfred som
han og hans ene bror solgte til
den lokale blomsterhandel.
Men 1950’ernes massive
brug af voldsomme sprøjtegifte
begyndte at indhente far
Poul Malmos. De skadelige
stoffer var hobet op i hans
krop, og han begyndte at falde
omkuld i drivhuset når der
skulle sprøjtes. Livskraftig som
bare fanden var han dog stadig,
og P. Malmos blev i stedet
en anlægsgartnervirksomhed.
Alvorlig sjov på arbejde
Flere gange i den korte tid
Grønt Miljø tilbringer med Per
Malmos sætter han pludselig i
løb for at hente et eller andet.
Han fortæller med hele kroppen,
taler højt og svinger med
de senede arme, og det er ikke
svært at forestille sig ham som
en energisk 10-12-årig vildbasse
der hjælper Malmos senior
med at slå græs for firmaet og
som hopper på traktoren og
bumler ud over naboens marker
med harven bag sig i solskinnet,
mens jorden hvirvles
op og pengene triller ind.
”Sådan noget lavede vi
drenge for sjov og for penge,
men dengang gjorde vi det ikke
for sjov, for det var jo dybt
alvorligt at tjene penge. Men
jeg kan godt se nu at det var
skidesjovt. Vi havde både tid
og flair for at arbejde med maskinerne,
og jeg skulle have
noget fornuftigt at lave hvor
der var noget diesel indblandet
efter skoletid mens far regnede
tilbud og alt muligt. Det
var sådan vi legede,” fortæller
Per Malmos om sin ungdom
fyldt med arbejdsom leg.
I dag kan man se frugterne
af årtiers P. Malmos-arbejde i
hele omegnen af Ubby og Jerslev
hvor familien flyttede hen
i 1965 da Per var syv år. De
DE GRØNNE
STJERNESKUD
Grønt Miljø portrætterer i
denne artikelserie prominente
anlægsgartnere i privateanlægsgartnervirksomheder.
Vi prøver at komme
ind under huden på et lille
udsnit af de personer som
har gjort sig bemærket i
den grønne branche og er
med til at drive den frem.
store, frodige hegn af mange
slags løvtræer står stadig der
hvor hans far plantede dem,
og drengene fra Hvidebæk
Idrætsforening dribler stadig
rundt på det græs som Poul
Malmos har sået, selv om de
små nok nu kalder sig selv Ronaldo
frem for Sofus Krølben.
Vi ser også to P. Malmos-folk
som er i gang med at vedligeholde
et areal foran en skiltefabrik,
og vi kører ad Kattrupvej
hvor over 30 P. Malmos-biler
hver dag farer omkring. Per
overdrev ikke da han kaldte
området sit ‘homeland’.
Det gamle handyr
I dag er det Per som udgør p’et
i P. Malmos A/S. Virksomheden
har omkring 80 medarbejdere
hvoraf enkelte har været beskæftiget
hos Malmos i op til
25 år. De har altså oplevet at
arbejde med begge Malmos’er
som chef efter Per købte virksomheden
i 1996, og far Poul i
stedet blev livstidsansat.
Dengang gik der også en anden
bestemt herre omkring
ved P. Malmos ejendom. Det
var den sorte buk ved navn
Fessor. ”Man var nødt til at
være flere om at gå derind, og
holde fast i ham. Ellers blev
man hylet hen over jorden,”
siger Per og griner mens han
stabler en omgang kaffe sammen
til os.
Ligesom det var Fesser der
bestemte omme bag huset,
var Poul Malmos ham der dengang
bestemte i virksomheden.
Han var ikke streng, men
han fortalte folkene hvordan
tingene skulle gøres, og så
gjorde de det. Som Per siger:
‘slut-færdig-bum.’
På grund af den patriarkalske
og egenrådige ledelsesform
var det en komplet omvæltning
for Per, da han som
landskabsarkitektstuderende
kom i praktik hos anlægsgartnerfirmaet
Krogh & Molin A/S.
Det var især Klaus Molins og
Niels Kroghs ping-pong som
overraskede unge Malmos.
”Der gjorde de så gud-hjælpe-mig
det at de diskuterede
hvordan de skulle gøre dit og
dat. Og det var så lækkert at
komme ned på det kontor
hvor der var argumenter, og
man flyttede sig undervejs i
diskussionen.”
Heldigvis skulle det vise sig
at hans far var lige så åben
Der kommer luft under vesten når Per Malmos sætter i gang, og
han er medlem af en løbe- og motionsklub for at holde formen, nu
hvor ‘mesterløbet’ ikke længere eksisterer. Dér holdt Per ellers legestue
og vandt 5-6 gange. Det har nok hjulpet at han ikke løb
omkring med stiger dengang. Foto: Lars Thorsen.
over for en fælles ledelsesform,
selv om Per stadig skulle
få andre gamle ‘handyr’ at slås
med da han for alvor begyndte
at arbejde i familiefirmaet.
Pigen i luften over Athen
Tilbage til den 4. maj 1984. Dagen
før svenske The Herreys
vandt det Europæiske Melodi
Grand Prix med ‘Diggi-Loo,
Diggi-Ley’ hvilket muligvis er
gået Per Malmos’ næse forbi,
selv om sangen begynder lidt
som Van Halens ‘Jump!’ Per
Malmos stod i Athens myldrende
lufthavn ventende spændt
på en pige. Hun var på vej tilbage
efter et halvt år i Australien
mens Per havde siddet under
taget på Landbohøjskolen
og puklet i månedsvis med sin
hovedopgave som landskabsarkitekt.
Opgaven handlede
om jordpakning - hvordan jorden
mases sammen så der ikke
kan vokse noget i den.
De to havde været i to forskellige
verdener. Og ikke nok
med det. De havde været kærester
før, men var gået fra
hinanden to år før efter at hun
havde været på en lang tur til
Afrika. Så Per anede ikke hvad
han skulle vente, men det blev
til seks uger i Grækenland med
tog, tommelfinger og både. De
havde nærmet sig hinanden.
Året efter i 1985 blev de gift,
og tre år senere blev deres første
barn født. Datteren Julie
kom til verden den 20. december.
En dato som senere skulle
vise sig at blive skæbnesvanger
for familien Malmos.
Fra Flemming til far
Dagen efter Per kom hjem fra
Grækenland, ringede anlægsgartner
Karl Flemming Jacobsen
og tilbød ham et job som
leder af en grøn sektion, og da
Per tog til Athen lige efter eksamen,
nåede han aldrig at op-
GRØNT MILJØ 5/2009 35