You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3<br />
MAJ 2005<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
4 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde<br />
10 Nye standarder i projektbeskrivelser<br />
16 Plant & Plej i 30 år<br />
22 Værdien af Amager Strandpark er 4,4<br />
26 Kornkurver på den rigtige måde<br />
34 Byg efter landskabets karakter<br />
38 Europas haveudstillinger<br />
50 Slotshaven er en stor byggeplads<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 1
2<br />
<br />
<br />
<br />
Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed,<br />
ejendom eller institution.<br />
leverandør af alle<br />
planteskoleartikler<br />
produktion af træer,<br />
buske og bunddækkeplanter<br />
i alle sorter<br />
og størrelser<br />
rekvirér vort katalog<br />
og aflæg besøg i<br />
planteskolen<br />
tilbud gives på alle<br />
leverancer<br />
<br />
<br />
Anlægsopgaver<br />
Vedligeholdelse<br />
Brolægning<br />
Aut. Kloakering<br />
OK grøn anlæg a/s<br />
Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted<br />
Tlf. 57 53 75 09<br />
e-mail: kontor@ok-as.dk<br />
www.ok-as.dk<br />
BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />
FARREMOSEN<br />
3450 ALLERØD<br />
TLF. 48 17 31 26<br />
FAX 48 14 09 86<br />
E-mail: birk-holm@internet.dk<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
A/S<br />
P. MALMOS<br />
ANLÆGS-<br />
GARTNER-<br />
MESTER<br />
Vi bygger og<br />
plejer grønt<br />
Etablering af<br />
grønne tage<br />
Hovedgaden 92, Ubby<br />
4490 Jerslev<br />
59 59 53 42<br />
Per: 40 55 53 42<br />
Fax: 59 59 59 44<br />
www.pmalmos.dk<br />
pmalmos@pmalmos.dk<br />
kontakt@skag.dk · www.skag.dk<br />
KVALITETSBEVIDST<br />
ANLÆGSGARTNERI<br />
- DET MAGTER VI<br />
Anlægsgartnermester<br />
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />
Tlf. 59 65 66 39<br />
E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />
homepage: www.lars-aarup.dk<br />
SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
............... kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
PLUK MED UDFYLDNING<br />
I 1962 blev de første normer for anlægsgartnerarbejde udgivet.<br />
Nu er 7. udgave på gaden. Normerne har i de mellemliggende<br />
43 år været en vigtig faglig platform for faget,<br />
som grundlag for arbejde uden nærmere aftale, projektbeskrivelser<br />
og faglige tvister. Form og indhold har dog forandret<br />
sig meget. Der er nye materialer og teknologier. Der<br />
er flere andre normer og standarder at forholde sig til. Procesbeskrivelse<br />
er delvist afløst af resultatbeskrivelser med tilhørende<br />
målemetoder. Og tilblivelsesformen er ændret fra<br />
erfa-møder til konsulentresearch. Seneste udgave fortsætter<br />
produktudviklingen, bl.a. ved at indføre en skelnen mellem<br />
normer og vejledning som det ses i vejreglerne.<br />
Normerne kender deres plads. De er altid kun udgangspunkt<br />
for noget. Og de viger for danske standarder, vejregler<br />
og tilsvarende der har større autoritet fordi de er blevet<br />
til i et bredere forum. Så når der kommer flere og flere<br />
andre standarder - brolæggerstandard, vejregler, materialestandarder<br />
- reduceres Normernes regelsættende betydning.<br />
Normerne rolle var allerede i 1992-udgaven referencepluk<br />
med huludfyldning, og det er endnu mere karakteristisk<br />
i den ny udgave. Kun i spørgsmål hvor anlægsgartnerfaget<br />
dominerer, kan faget selv diktere reglerne. Ellers må<br />
faget gøre sin indflydelse gældende ved at deltage i standardiseringsarbejde<br />
i et bredere regi.<br />
Til gengæld er normernes formidlende og kommenterende<br />
betydning øget. Normerne præsenterer det kompleks af referencer<br />
der gælder for området, og det er blevet voldsomt<br />
stort, ikke mindst takket være de mange nye materialestandarder.<br />
Derfor er også normerne blevet mere omfangsrige<br />
og indviklede.<br />
Er det for meget af det gode? Det kan man med god ret<br />
mene hvis man ønsker en handy, praktisk vejledning. Normerne<br />
kan ikke det hele på én gang selv om de prøver på<br />
det. Det rejser spørgsmålet om normerne burde udgives i<br />
flere udgaver til hver sit formål. Andre problemstillinger er<br />
den webudgave, som ikke kom denne gang, og de uafklarede<br />
uoverensstemmelser med de nye BIPS-anvisninger til<br />
projektbeskrivelse. De bør tages op til næste udgave som<br />
ikke igen skal være 13 år på vej.<br />
FORSIDEN<br />
Ledreborg Slotshave ligner en kæmpe byggeplads, men<br />
snart er den igen et stramt barokanlæg - og med indbyggede<br />
hensyn til rationel pleje og stort slid. Den stejle sydvendte<br />
terrassehave med spejlbassin i dalbunden blev anlagt<br />
i 1740‘erne som barokhave. I årevis har den ligget<br />
upræcis i terrænet med slidte belægninger og beplantning,<br />
eroderede bassinkanter og forsumpet dalbund. Renoveringen<br />
er begyndt med terrasseanlægget. Sidste etape ventes<br />
afsluttet i 2006. Foto: Anne Fischer Stausholm.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957.<br />
Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924.<br />
Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.<br />
Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Distribueret: 1.7.03-30.6.04: 4.136 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 300 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år.<br />
Medlem af Dansk Fagpresse. 23. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 3
Normer og vejledning for<br />
anlægsgartnerarbejde<br />
7. udgave udkommet i ny struktur, masser af nyt og en udvidet materialebeskrivelse<br />
Omsider er den her: syvende<br />
udgave af anlægsgartnernormerne,<br />
denne gang<br />
med det udvidede navn ‘Normer<br />
og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde’.<br />
Der er masser<br />
af nyt og enkelte markante<br />
ændringer som både rådgivere<br />
og anlægsgartnere skal være<br />
opmærksomme på. Tagbeplantning<br />
og havebassiner er<br />
med for første gang. Desuden<br />
er udseendet nyt, og materialebeskrivelsen<br />
er svulmet op til<br />
ukendelighed, mest takket<br />
være de senere års sværm af<br />
materialestandarder.<br />
Navneudvidelsen hænger<br />
sammen med en ny struktur<br />
der kendes fra bl.a. vejreglerne:<br />
Der skelnes mellem relativt<br />
4<br />
I bygge- og arbejdszonen kan komprimeringen forebygges ved<br />
at bruge maskiner med et begrænset jordtryk på maks. 0,75 kg/<br />
cm 2 . Den dybere komprimering, der bagefter er sværest at<br />
løsne, skabes dog i højere grad af køretøjets totalvægt end af<br />
dæktrykket, se figur JP9. Brug af lette maskiner forbygger derfor<br />
dybdekomprimering.<br />
MULDAFRØMNING<br />
Kørsel bør kun ske i muld der skal afrømmes så skaderne koncentreres<br />
her.<br />
For muld,der skal genbruges, kan afrømning ske hele året hvis<br />
ler- og siltindholdet er under 15%. Hvis ler- og siltindhold er<br />
over 15%, skal afrømningen ske i let barfrost eller når jordens<br />
vandindhold er lavt.<br />
Mængden af genanvendeligt muld bestemmes af muldlagets<br />
tykkelse og risikoen for anaerobe forhold.<br />
Tilkøring af muld må ikke medføre at det samlede muldlag bliver<br />
over 50 cm. I givet fald skal mulden afrømmes, og råjorden<br />
reguleres.<br />
NOVA05<br />
bindende normer der normalt<br />
altid bør følges og mere uforpligtende<br />
vejledning. Det er en<br />
grafisk udfordring som er løst<br />
sådan at normerne er understregede.<br />
Det lange navn er<br />
også en udfordring der kan løses<br />
med forkortelsen ‘NOVA’. I<br />
det følgende bruges betegnelsen<br />
‘Normen’.<br />
Lige som 1992-udgaven er<br />
den nye udgave af Normen i<br />
vid udstrækning en referenceopsamling<br />
der giver en oversigt<br />
over relevante regler i<br />
danske standarder, vejregler<br />
m.v. De gengives loyalt i de<br />
understregede normer, men<br />
kan nuanceres eller suppleres i<br />
det vejledende stof. Der er desuden<br />
fortsat meget med i Nor-<br />
BESKYTTELSESZONE<br />
ARBEJDSZONE<br />
BYGGE-<br />
ZONE<br />
Byggepladsen bør inddeles i byggezone<br />
(hvid), arbejdszone (brun) og<br />
beskyttelseszone (grøn). Gengivet<br />
fra Byg-Erfa, 1999.<br />
JP9) Belastning i jord<br />
Belastningens forplantning i jorden<br />
med hensholdsvis enkelt- og tvillingmontering.<br />
Akselbelastningen er<br />
i begge tilfælde 4600 kg. Gevinsten<br />
ved at bruge tvillinghjul er stor i de<br />
øvre jordlag. Længere nede spiller<br />
det en mindre rolle. Her er det<br />
akseltrykket (køretøjets totalvægt)<br />
der er det væsentlige. Efter Schjønning<br />
og Rasmussen, 1990.<br />
15<br />
men der ikke findes andre steder<br />
eller i hvert fald kun i diverse<br />
lærebøger og lignende.<br />
Denne huludfyldning sikrer at<br />
Normen dækker hele faget.<br />
Normernes rolle<br />
Siden første udgave i 1962 er<br />
normerne det sted hvor anlægsgartnerfaget<br />
giver sit bud<br />
på hvad der er fagmæssigt rigtigt.<br />
Som sådan er Normen udgangspunkt<br />
for anlægsgartnerens<br />
arbejde når der ikke er<br />
projektbeskrivelser eller andre<br />
aftaler om hvordan arbejdet<br />
skal gøres.<br />
Normen kan også være et<br />
projektværktøj hvor man kan<br />
hente information, eller som<br />
rådgiveren kan bruge som di-<br />
26<br />
GRÆS<br />
MATERIALER<br />
rekte reference i udbudsmateriale,<br />
f.eks. efter devicen: Normen<br />
gælder med mindre andet<br />
er nævnt. Rådgiveransvaret<br />
kan dog ikke fralægges ved<br />
at henvise til Normen.<br />
Projektbeskrivelser går altid<br />
forud for normer og standarder.<br />
Hvis den projekterende<br />
foreskriver andet end hvad<br />
f.eks. Normen siger, påtager<br />
den projekterende sig dog hele<br />
ansvaret for fremgangsmåden<br />
og materialevalget. Afvigelser<br />
fra Normen er derfor<br />
også naturlige punkter i projektgranskningen.<br />
Hvad så hvis man i projektbeskrivelsen<br />
afviger fra en<br />
standard, f.eks. en DS, som<br />
refereres af Normen? Skal man<br />
FRØ<br />
Til sportsplæner, prydplæner, brugsplæner, græsflader og fælledgræs:<br />
Sorter af plænegræsser fra Danmarks JordbrugsForskning<br />
eller fra anden nordeuropæisk sortsafprøvning.<br />
Til sports- og prydplæner anvendes overvejende anerkendte<br />
plænegræssorter som er ‘S’-mærkede.<br />
De enkelte arter og sorter har hver sine karakteristiske egenskaber<br />
(skema G1) som bør udnyttes når man vælger art og sort<br />
til det enkelte formål og sted (skema G2).<br />
Med blandinger af arter og sorter kan man opnå mere sammensatte<br />
egenskaber i græsset. Med den større genetiske variation<br />
får man samtidig en større tilpasningsevne til forskellige<br />
jord- og klimaforhold. Selv om blandingerne er mere alsidige<br />
end de enkelte arter og sorter, er de dog også tilpasset forskellige<br />
forhold.<br />
Der er forskel på spiringstid (1-4 uger) afhængig af græsarten.<br />
Der er mange blandinger i handlen. Normalt indeholder de kun<br />
få arter, men med flere sorter af hver art. Indholdet i frøblan-<br />
G1) MEST ANVENDTE GRÆSARTER OG DERES EGENSKABER<br />
Fremspiring 2 uger 1-1½ uger 3-4 uger 2 uger 2 uger 2 uger 2 uger<br />
Slidstyrke lav-middel høj høj lav lav lav middel<br />
Skudtæthed høj middel middel meget høj meget høj middel middel<br />
Kuldetolerance høj middel høj middel høj høj middel<br />
Salttolerance høj1 middel middel middel høj høj lav<br />
Tørketolerance høj middel middel middel lav-middel høj meget lav<br />
Skyggetolerance middel middel-høj lav-middel lav-middel lav middel høj<br />
Gødningskrav lav høj middel-høj middel høj meget lav middel<br />
Bladbredde meget smal smal-middel smal-middel smal smal meget smal smal-middel<br />
Bladfarve grøn mellemgrøn blågrøn grågrøn grågrøn blå/grågrøn lysegrøn<br />
Sygdomsfølsomhed lav middel middel høj2 meget høj2 lav middel<br />
Anvendelse<br />
Rødsvingel<br />
alle typer<br />
fra sport til<br />
ekstensive<br />
arealer<br />
Alm.<br />
rajgræs<br />
sport,<br />
brugsplæner<br />
sport,<br />
brugsplæner,<br />
ekstensive<br />
arealer<br />
1) For sorter med korte udløbere. 2) Under greensforhold<br />
Eksempel fra kapitlet ‘Jord og planter’. Eksempel fra kapitlet ‘Græs’.<br />
Engrapgræs<br />
Alm.<br />
hvene<br />
sport,<br />
prydplæner,<br />
ekstensive<br />
arealer<br />
Kryb.<br />
hvene<br />
golf, rabatogkystarealer<br />
Stivbl.<br />
svingel<br />
ekstensive<br />
arealer<br />
Alm.<br />
rapgræs<br />
fugtige og<br />
skyggede<br />
arealer<br />
NOVA05<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Fliserne lægges præcist. Men hvor præcist skal de<br />
ligge? Og inden for hvilke tolerancer? Hvilke krav kan<br />
man stille til stenmaterialet? Normerne formidler<br />
kravene og supplerer dem om nødvendigt.<br />
så også skrive at Normen skal<br />
afviges på dette punkt? Ja, det<br />
skal man faktisk, men det kan<br />
eventuelt klares med en generel<br />
bemærkning om at afvigelserne<br />
også omfatter de gengivne<br />
afsnit i Normen.<br />
Når der er tale om ikke-professionelle<br />
kunder, er Normen<br />
det faglige udgangspunkt, og<br />
anlægsgartneren har pligt til<br />
at gøre opmærksom på hvornår<br />
Normen ikke holdes. Der<br />
kan sagtens aftales andet end<br />
hvad Normen foreskriver, men<br />
kunden skal være klar over<br />
det, aftalen bør være skriftlig,<br />
og anlægsgartneren bør tage<br />
skriftligt forbehold for den<br />
uregelmenterede løsning.<br />
Et eksempel er den situation<br />
hvor en anlægsgartner bliver<br />
bedt om at anlægge en indkørsel<br />
med mindre fald end 25<br />
o/oo. Her, hvor der er stor risiko<br />
for sporkøring, er et stort<br />
fald velmotiveret, men nogle<br />
steder kan det også være praktisk<br />
og æstetisk problematisk<br />
med store fald. 25 o/oo svarer<br />
til 5 cm på to meter.<br />
Anlægsgartneren er som bekendt<br />
ikke altid ene om at udføre<br />
det arbejde som Normen<br />
beskriver. Han kan komme ind<br />
og overtage arbejdet hvor som<br />
helst. Hvis anlægsgartneren<br />
skal holde Normen, kan han<br />
være afhængig af at aktørerne<br />
før ham, typisk jordentreprenøren,<br />
også lever op til Normen.<br />
Her skal overtagelseskravene<br />
præciseres i en aftale. Det<br />
er ikke nok at anlægsgartneren<br />
generelt anfører at Normen<br />
ligger til grund for hans<br />
arbejde.<br />
Ny opbygning<br />
I forhold til den sidste udgave<br />
er det faglige indhold udvidet.<br />
på grund af den faglige udvikling<br />
og de mange danske og<br />
internationale standarder der<br />
er udkommet siden sidst. Sigtet<br />
har samtidig været at få en<br />
samlet beskrivelse af de krav<br />
der kan stilles til faget uden at<br />
stække den faglige metodefrihed<br />
og kreativitet.<br />
Det er et svært kompromis.<br />
Løsningen er blevet at ændre<br />
den tidligere konsekvent skematiske<br />
form til en blanding af<br />
tekst, skemaer og figurer. Samtidig<br />
er hvert kapitel delt op i<br />
en del med materialer og en<br />
Påfuglemønster består af ‘påfuglehaler’<br />
der starter i en spids og ender<br />
i en cirkelbue defineret af nabobuernes<br />
toppe. Halen bliver størst når<br />
cirkelbuens centrum flugter med<br />
nabobuernes top (øverst). Ved at<br />
trække centrum ned (nederst), bliver<br />
spidsen stump nok til at starte<br />
med en hel eller to små sten. Samtidig<br />
mindskes den ydre cirkelbue.<br />
Dominerende kørende trafik bør<br />
køre ind i buernes konkave side<br />
undtagen dér hvor der sker opbremsninger.<br />
Det traditionelle brudflisemønster er<br />
et polygonalt mønster hvor materialets<br />
krav om tilhugning udnyttes til<br />
et mønster man ikke opnår med andre<br />
materialer.<br />
del med udførelse. Det er min- Eksempel fra kapitlet ‘Befæstelser’.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 5<br />
72<br />
Korde=diameter<br />
Chaussébrolægning i buer bør - hvor hjertelinie og belægningskant<br />
er parallelle - sluttes af med en halv bue hvorved man får<br />
en relativ stor sten i kanten. Buernes størrelse bør afpasses derefter.<br />
Er der meget biltrafik, bør buerne vendes, så man kører<br />
ind buens konkave side og bremser ind i den konvekse. Mønstret<br />
kan derved bedst optage den påvirkende kraft. Til biltrafik<br />
er buer det mest vridningsstabile mønster for chaussébrosten.<br />
Chaussébrosten kan sættes i påfuglemønster, dvs. bueafsnit<br />
der defineres af en afgrænsende cirkelbue. Halen bliver størst<br />
når cirkelbuen er en halvcirkel. Først sættes den afgrænsende<br />
cirkelbue hvorefter feltet udfyldes med et helt antal skifter.<br />
Forbandt med 1/3 sten kan ikke altid opnås med chaussébrosten,<br />
især ikke på smalle belægninger. Her kan accepteres mindre<br />
forbandt, men ikke så man derved tilnærmer sig en gennemgående<br />
studsfuge over mere end to skifter.<br />
Lige skifter indebærer for alle materialer en gennemgående<br />
fuge. Det betyder at fugens midte danner et lige, ubrudt sigte,<br />
men fugen kan have varierende bredde, og de enkelte sten kan<br />
nå helt ind til fugemidten. Lige skifter bør om muligt indbygges,<br />
så den dominerende trafik kører på tværs af skifterne, og<br />
så eventuelt kraftigt terrænfald går på tværs af skifterne.<br />
Knoldebrolægning: Stenene sættes på rodfladen, dvs. med den<br />
mest plane side opad. (= DS 1136). Knoldebrosten bør så vidt<br />
muligt sættes med forbandt hvorved fugeretningen normalt<br />
skifter. Sætningen kan styres af ledesten eller ledeskifter hvorefter<br />
mellemrummet udfyldes. Stenene bør støde sammen.<br />
Brudfliser kan lægges i et polygonalt mønster baseret på tilhugning.<br />
I traditionelt brudflisemønster undgås spidse vinkler, gennemgående<br />
fuger, parallelle sider og hjørner hvor fire fliser<br />
mødes.<br />
KANTER<br />
Pilhøjde=radius<br />
Korde<br />
Reduceret<br />
Centrum trukket<br />
1/3 radius ned.<br />
Kantsten sættes efter angivne koter og flugter, såvel i lige linier<br />
som i kurver, og skal fremstå som en sammenhængende enhed<br />
hvor forkantflugten er uden fremspring. Kantsten sættes med<br />
hældning i tværfaldretningen svarende til det bagvedliggende<br />
NOVA05
6<br />
NOGLE VÆSENTLIGE ÆNDRINGER<br />
JORD & PLANTER<br />
RODHALSDIAMETER. For skov- og<br />
landskabsplanter samt hækplanter i<br />
hækkvalitet skal plantekvaliteten nu<br />
også fastslås ud fra rodhalsdiameteren.<br />
Det anerkendes som det bedste mål for<br />
plantens kvalitet og et pålideligt udtryk<br />
for plantens etableringssikkerhed. Kravet<br />
beskrevet orienterende i Dansk Planteskoleejerforenings<br />
Plantestandard for<br />
skov- og landskabsplanter, men ikke for<br />
hækplanter. Normens krav er dermed et<br />
atypisk eksempel på at Normen går enegang<br />
i materialekrav.<br />
BYGGEPLADSKRAV. Normen følger<br />
anbefalingerne fra bl.a. Byg-Erfa om en<br />
zonering af byggepladsen, hvor beskyttelseszonen<br />
helt skal afskærmes. Der er<br />
dog kun tale om vejledning.<br />
RÅJORDSLØSNING. Kravene udvides.<br />
Løsningen skal ske i fuld dybde før muldudlægning<br />
og at den løsnede jord skal<br />
højst belastes med let materiel bagefter.<br />
Vejledende angives at løsningen bør styres<br />
af volumenvægte før og efter, og at<br />
volumenvægten højst må være 0,1 g/cm 3<br />
efter. Løsningen bør endvidere kun ske i<br />
tjenlig jord og kun i én arbejdsgang så<br />
man bagefter kører hen over løsnet jord.<br />
PLANTEDYBDE. Præciseres. Før hed det<br />
f.eks. at der ikke måtte plantes dybere<br />
end i planteskolen, hvor det nu hedder<br />
at barrodsplanter skal plante så der er 5<br />
cm jord over den øverste rod og for container-<br />
og klumpplanter at der er 2-5 cm<br />
jord over klumpen.<br />
GRÆS<br />
EGENSKABER. Materialedelen er udvidet<br />
med græsarternes egenskaber der<br />
spiller en væsentlig rolle ved valg af frøblanding.<br />
Der er dog kun tale om vejledning<br />
ud over kravet om at der til sportsog<br />
prydplæner overvejende skal bruges<br />
‘S’-mærkede sorter.<br />
GOLFANLÆG. Specifikationer vedrørende<br />
anlæg af golfbaner er medtaget vejledende<br />
med henvisning til de amerikanske<br />
USGA-normer.<br />
VANDINGSANLÆG. Er beskrevet i den<br />
nye udgave, også kun vejledende.<br />
TAGBEPLANTNING<br />
Kapitlet er helt nyt. De væsentlige krav<br />
til tagkonstruktion, vindstabilitet og<br />
membran er normalt ikke anlægsgartnerarbejde,<br />
men forudsætninger for<br />
anlægsgartnerarbejdet.<br />
BEFÆSTELSER<br />
MATERIALER. Her er næsten alt nyt. Det<br />
gælder bl.a. stabilt grus, bundsikringsgrus,<br />
lergrus, alle naturstensmaterialer,<br />
betonprodukter og klinker. Desuden er<br />
flere materialer kommet til, bl.a. kunstgræs<br />
og tropisk træ.<br />
FALD. Afvandingsfaldene gradueres i<br />
forhold til arealets brug, jf. DS 1136.<br />
Kravene til belægningssten/fliser skærpes<br />
i indkørsler til 25 o/oo mod før 10 o/<br />
oo. Der indføres 25 o/oo maksimumfald<br />
(siddekomfort) og 40 o/oo (gangkomfort).<br />
Minimumsfaldet bruges ved uforenelighed.<br />
Rendesten skal desuden nu<br />
falde mindst 7%, hvor det før var 5%.<br />
DIMENSIONERING. Som før opereres<br />
med en supplerende lavere belastningsklasse<br />
end vejreglerne. Der tillades vejledende<br />
at anlægge lette befæstelser<br />
på organisk jord hvis bygherren er indforstået<br />
og accepterer sætninger.<br />
KOMPRIMERINGSGRADER. Er justeret<br />
efter nye referencer. Standard Proctor<br />
er nu kun til rådjord. Vejledende anføres<br />
modifikationer til små anlæg, men<br />
de er ikke dokumenterede.<br />
SOKKELHØJDE. Nyt i normerne er krav<br />
til sokkelhøjder, bl.a. ansporet af handicapreglerne.<br />
Det er dog kun Bygningsreglementets<br />
generelle krav der er<br />
en norm. De suppleres af mere konkrete<br />
krav der refererer den nyeste kilde, et<br />
Byg-Erfablad.<br />
FUGNING. Der må ikke efterlades fugegrus<br />
på overfladen så finstof kan<br />
farve belægningen, bl.a. i forening med<br />
kalkudfældninger. Desuden anbefales<br />
en efterkomprimering med det sigte at<br />
få lejret fugematerialet optimalt samt<br />
en kontrolmetode til fugematerialets<br />
lejring og fugebredde.<br />
BASISMÅL. Sten og flisers basismål er<br />
er ikke nødvendigvis foreneligt med<br />
byggemål og modulmål når der samtidig<br />
skal sikres en optimal fuge. Her bør<br />
optimale fugebredder prioriteres.<br />
FORBANDT. For chaussébrosten kan<br />
man ikke altid få 1/3 forbandt som DS<br />
1136 kræver. Mindre accepteres, men<br />
ikke så man nærmer sig en gennemgående<br />
studsfuge for mere end to skifter.<br />
Havebassiner er for første gang kommet med i normerne.<br />
TERRÆNRAPPER<br />
BREDDE. Trapper på fælles adgangsveje<br />
skal jf. Bygningsreglementet have en fri<br />
bredde på mindst 100 cm. Ved en- og<br />
tofamiliehuse er kravet dog kun 90 cm.<br />
STENBUER. Når sten sættes i buer, accepteres<br />
fuger på højst 15 mm. Ellers skal<br />
der anvendes radiesten.<br />
TRINFLADER. Trinfladerne skal være<br />
vandrette på tværs af gangretningen.<br />
Der accepteres afvigelser på +/- 3 mm pr.<br />
meter trappebredde.<br />
TRAPPEFORMEL. Der er ingen normkrav<br />
til forholdet mellem trappetrin og trinflade,<br />
men de vejledende krav er mere<br />
nuancerede.<br />
TERRÆNMURE<br />
BAGSTØBNING. For stablede mure tilrådes<br />
nu når muren er mindst 50 cm høj.<br />
I de gamle normer var det 100 cm.<br />
KAMPESTENSMURE. De æstetisk begrundede<br />
krav er nedtonet, mens der er<br />
mere detaljerede krav til den tekniske<br />
udførelse.<br />
INVENTAR<br />
TOLERANCER. Stolper skal som før stå<br />
fast og i lod, men der er indført en tolerance<br />
for afvigelser fra lod på +/- 1 cm på<br />
2,0 meter.<br />
LØSHOLTER OG BEKLÆDNING. Mere<br />
nuancerede krav samt tolerancer. Løsholter<br />
skal bl.a. opsættes i lige flugter eller<br />
på anden ensartet vis, mens beklædning<br />
skal monteres lodret, vandret eller mireret,<br />
i begge tilfælde med en tolerance<br />
for afvigelser +/- 1 cm på 2,0 meter.<br />
BASSINER<br />
Kapitlet , der er rettet mod mindre haveanlæg,<br />
er nyt. Det omfatter materialerne<br />
folier, beton, ler og bentonit samt udførelseskrav<br />
til bl.a. størrelse, dybde, tværsnit<br />
og foliebeskyttelse.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Snit og facade af ideel kampestensmur.<br />
Stenens overflade hælder<br />
bagud ind i muren. Fugerne er uden<br />
store huller. Hver sten hviler på to<br />
andre i vinkler på 120 grader. Frasorterede<br />
sten bruges som bagfyld.<br />
Ikke optimalt: Der er for mange<br />
store vandrette fuger, et for ensartet<br />
bundskifte og flere sten med<br />
fremadskrånende overflade.<br />
88<br />
Eksempel fra kapitlet ‘Terrænmure’.<br />
dre overskueligt end før, men<br />
valget er også udtryk for at faget<br />
er for nuanceret til at<br />
kunne presses ind i skemaer.<br />
Materialedelen er i høj grad<br />
en gengivelse af referencer<br />
som næsten er totalt forandrede<br />
siden sidst. Deres indhold er<br />
i et vist omfang refereret for<br />
orienteringens skyld. Den til tider<br />
noget overvældende gengivelse<br />
skal opfattes som en<br />
service der gør det muligt at<br />
vurdere om den pågældende<br />
reference bør anvendes og om<br />
nødvendigt bestilles.<br />
I enkelte tilfælde suppleres<br />
materialestandarderne hvor de<br />
f.eks. lægger op til at foretage<br />
valg mellem forskellige kategorier.<br />
I en del andre tilfælde,<br />
hvor der ikke er materialestandarder<br />
beskriver Normen sine<br />
helt egne materialekrav. I begge<br />
tilfælde er der dog som regel<br />
tale om vejledning. En<br />
norm skal kunne håndhæves,<br />
og kræver derfor en bred opbakning<br />
ofte langt uden for<br />
fagets grænser. Derfor er f.eks.<br />
perlesten ikke normsat, da det<br />
ville kræve at vejsektoren, betonsektoren<br />
og grusgravsektoren<br />
var med på det. Her er<br />
Bagudhældende<br />
Alle sten skal sidde fast så de enkelte sten nede i muren ikke<br />
kan trækkes eller falde ud. Stenene skal forkiles godt. I nederste<br />
skifte bør stenene variere i højden og ikke danne vandrette<br />
fuger/flader.<br />
Efter nederste skifte skal hver sten støtte på mindst to underliggende<br />
sten og have sin tyngde ind i muren. Det sikres bl.a. ved<br />
at de underliggende stens overflade hælder bagud ind i muren.<br />
For at opnå en stærk mur bør der indbygges nogle aflange eller<br />
store sten (bindere) som lægges med den største længde ind i<br />
bagjorden.<br />
Afslutningssten bør ikke have en nominel størrelse mindre end<br />
20 cm. Stensamlinger af flere mindre sten med en nominel størrelse<br />
under 20 cm bør ikke forekomme hverken i toppen eller<br />
nede i muren.<br />
Fuger skal så vidt muligt være ensartede, skrå og ikke gennemgående,<br />
og der må ikke være huller større end en knytnæve<br />
(bredde på hånd 9 cm).<br />
Hvor stenene er afrundede, kan kravet til huller være svært at<br />
overholde. For at hindre at bagfyld falder ud, kan de største<br />
huller lukkes med mindre sten eller beton. Det kan især være<br />
nødvendigt hvor der bruges sandet jord.<br />
120 o<br />
120 o<br />
120 o<br />
Ensartet fuge uden store huller<br />
NOVA05<br />
større og mere grundlæggende<br />
normarbejde nødvendigt.<br />
Normen om rodhalsdiameter<br />
er derimod et atypisk eksempel,<br />
hvor Normen udbygger et<br />
eksisterende materialekrav<br />
med en norm.<br />
Der er også mange nye udførelseskrav.<br />
Nogle skyldes ændringer<br />
i andre standarder som<br />
f.eks. Ds 1136, mens andre<br />
hænger sammen med at der er<br />
foretaget en mere generel vurdering.<br />
Et eksempel er de hævede<br />
minimumsfald der delvist<br />
skyldes kravene i brolæggerstandarden<br />
DS 1136, men også<br />
skyldes en selvvalgt skærpelse<br />
af hensyn til bl.a. problemer<br />
med kalkudfældninger.<br />
Generelt er der stræbt efter<br />
at indbygge flere tolerancer i<br />
Normen. Et krav der er formuleret<br />
som et præcist tal giver<br />
ingen mening uden en tolerance.<br />
Man kan f.eks. ikke i<br />
praksis gøre et trappetrin fuldstændig<br />
vandret på tværs af<br />
gangretningen. Der er derfor i<br />
dette tilfælde indført en tolerance<br />
på +/- 3 mm for hver én<br />
meter.<br />
Det er endvidere søgt at<br />
præcisere målemetoderne<br />
hvor der ikke er nogen i forvejen.<br />
Det gælder f.eks. måling<br />
af fald, jævnhed og fugebredde.<br />
Et udvalg af de væsentligste<br />
ændringer er i øvrigt beskrevet<br />
side 6.<br />
Forhold til BIPS<br />
Næsten samtidig med Normen<br />
har BIPS præsenteret sin beskrivelsesanvisning<br />
for det<br />
samme fagområde. Den afløser<br />
BPS publikation 74 og 108<br />
og er som dem en vejledning<br />
til rådgiveren om at lave en<br />
projektbeskrivelse. Det siger<br />
sig selv at der er store overlap<br />
med Normen, især for basisbeskrivelsen<br />
der har tekniske<br />
specifikationer med.<br />
Når de to hjælpemidler så er<br />
blevet til på samme tidspunkt,<br />
ville det have været naturligt<br />
om der var søgt fuld overensstemmelse.<br />
Det er der bare ikke.<br />
Nogle gange er overlappende<br />
indhold temmelig ens;<br />
andre gange er der større forskelle.<br />
Det betyder f.eks. at<br />
muld defineres forskelligt, bl.a.<br />
hvad angår ledningstal. Et andet<br />
eksempel er at kornkurvekravene<br />
for grus- og stenmaterialer<br />
ikke er helt de samme.<br />
Disse forskelle, der kun bidrager<br />
til forvirring, hænger<br />
sammen med at de to publikationer<br />
er blevet til i hvert sit<br />
regi uden at bestillerne - Danske<br />
Anlægsgartnere og BIPS -<br />
har lagt op til samarbejde. Det<br />
bør der rådes bod på ved senere<br />
opdateringer.<br />
Kan diskuteres<br />
Normens indhold og form skyldes<br />
en række forskellige hensyn.<br />
Anlægsgartnerne ser generelt<br />
gerne en kort læsevenlig<br />
norm som den enkelte<br />
medarbejder kan bruge til et<br />
hurtigt tjek i marken. Samtidig<br />
skal Normen kunne give dækkende<br />
og nuancerede svar på<br />
de faglige udfordringer uden<br />
at låse metoderne fast. Og den<br />
skal nødvendigvis forholde sig<br />
til alle de andre stardarder der<br />
findes. Desuden skal Normen<br />
kunne bruges over for både<br />
professionelle kunder og de<br />
mindre private haveejere.<br />
Spørgsmålet er om Normen<br />
derved sætter sig på for mange<br />
stole, og om den i stedet<br />
burde været lavet i mere end<br />
én udgave. Det var f.eks. et af<br />
forslagene i Torben Dams svar<br />
i Danske Anlægsgartneres priskonkurrence<br />
‘Hvordan vil anlægsgartnerfaget<br />
udvikle sig<br />
de næste 25 år? i 2002. Normen<br />
forsøger i stedet at nå alle<br />
med det hele. Den kommende<br />
tids brug må vise hvor godt<br />
det er lykkedes.<br />
Normen er udtryk for et aktuelt<br />
videnniveau. Der er ikke<br />
udført undersøgelser som<br />
grundlag for Normen. Den hviler<br />
derfor ofte på en faglig<br />
usikkerhed der bl.a. udmøntes<br />
i at normer er reduceret til vejledning.<br />
Derfor efterlyses et<br />
stærkere fagligt grundlag til<br />
næste udgave.<br />
Til den tid bør udgivelsesformen<br />
genoptages. Skal Normen<br />
foreligge som traditionelt<br />
tryk med tilsvarende sjældne<br />
opdateringer? Eller skal den<br />
ligge i en web-baseret form<br />
hvor ændringer let foretages,<br />
men hvor der også kan opstå<br />
forvirring om hvilken version<br />
der bruges?<br />
Normens form bør også genovervejes.<br />
Man kunne jo f.eks.<br />
tænke sig en leksikal form<br />
med prioritering af de væsentligste<br />
problemfelter eller i en<br />
fornyet skematisk form som i<br />
BIPS-vejledningen. Forslag er<br />
velkomne. sh<br />
NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE<br />
er udarbejdet af Danske Anlægsgartneres sekretariat i samarbejde<br />
med foreningens erhvervsfaglige udvalg. Normen<br />
har været i høring hos fagfolk og organisationer og er endelig<br />
godkendt af Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse.<br />
Normerne er rettet mod nyanlæg. Hvad angår drift henvises<br />
til Danske Anlægsgartneres manual ‘Pleje af grønne områder’.<br />
Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde afløser<br />
Normer for Anlægsgartnerarbejde fra 1992 og træder i<br />
kraft pr. 1. september 2005. I en overgangsperiode vil såvel<br />
de ny som de gamle normer kunne have betydning, bl.a. afhængig<br />
af de konkrete aftaleforhold.<br />
Normer og Vejledning for anlægsgartnerarbejde. Danske Anlægsgartnere<br />
2005. 100 sider. 140 kr. ex. moms. 100 kr. ex. moms for medlemmer og skoler.<br />
Bestilles på www.danskeanlaegsgartnere.dk eller tlf. 3386 0860.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 7
Må overfladevand fra bl.a.<br />
belægninger ledes ud<br />
over skel? Det er et spørgsmål<br />
som bl.a. er aktuelt i forbindelse<br />
med tidens mange anlæg af<br />
indkørsler, parkering m.v. der<br />
ofte afvandes ud over fortovet<br />
til vejen. Det er jo også over<br />
skel, og vandet havner i den<br />
offentlige kloak der mange<br />
steder overbelastes - bl.a. på<br />
grund af de mange nye tagflader<br />
og belægninger som<br />
parcelhuse får i disse år.<br />
Afløbsnormen, DS 432, hvis<br />
nyeste udgave er fra 2000, siger<br />
at der „fra enhver flade,<br />
der modtager regnvand, etableres<br />
afløb i et sådant omfang,<br />
at gener i form af dryp eller<br />
oversvømmelse så vidt muligt<br />
undgås“. Vejledende hedder<br />
det at der bør udføres afløb<br />
fra bl.a. befæstede arealer og<br />
terrasser.<br />
Civilingeniør Ove Nielsen fra<br />
Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />
mener at denne passus kan<br />
bruges til at kræve at overfladevand<br />
afledes på egen grund,<br />
dvs. til brønd, faskine eller<br />
nedsivning. Det forudsætter<br />
dog at man kan tolke afvandingen<br />
over skel som ‘gener’.<br />
VINLAND<br />
Nye sorter har gjort<br />
vinproduktion mulig<br />
i Danmark<br />
Af Anne Fischer Stausholm,<br />
landskabsarkitekt, fagkonsulent<br />
Danske Anlægsgartnere<br />
Danmark ligger på den nordligste<br />
grænse for vindyrkning.<br />
Det faktum har 800 hobbyvinavlere<br />
trodset - de 7 endda i<br />
kommerciel øjemed. Og selv<br />
om klimaet mest giver problemer,<br />
betyder de store temperaturudsving<br />
mellem dag og<br />
nat også smag i druerne. Det<br />
kan give vinen særlig aroma.<br />
2002 var et godt vinår. 2004<br />
et dårligt. Foråret var regnfuldt<br />
og gav problemer med<br />
frugtsætningen. Sommeren<br />
var kølig og våd. I september<br />
så det sort ud. En smuk sensommer<br />
rettede op på en del,<br />
men allerede den 16. oktober<br />
kom der nattefrost. Det blev<br />
en lille dårlig høst.<br />
8<br />
Der er klare regler for at skurenes tagvand skal holdes på egen grund,<br />
men for belægningen er det mere uklart<br />
Vand over fortov<br />
Tilsyneladende uklar retsstilling og praksis<br />
Bygningsreglementerne berører<br />
ikke direkte overfladevand,<br />
men er flere steder inde<br />
på at ‘tagvand skal holdes inde<br />
på egen grund’. Bygningsreglement<br />
for erhverv og etagebyggeri<br />
slår f.eks. fast: „Ved<br />
fastlæggelse af afstande efter<br />
stk. 1, skal det sikres, at der er<br />
Foto fra www.a7.dk<br />
I vintests opnår flere af de<br />
danske vine pæne anmeldelser.<br />
Og der betales godt. 150-<br />
395 kr pr. flaske er ikke en ualmindelig<br />
pris der givetvis påvirkes<br />
af nyhedens interesse og<br />
livsstilsinteressen for nicheprodukter<br />
af god kvalitet.<br />
Dansk vinavl er kun muligt<br />
hvor der er et særligt gunstigt<br />
mikroklima, dvs. en beskyttet<br />
beliggenhed og gerne hældning<br />
mod syd. Desuden kræves<br />
passende druesorter. Der eksperimentes<br />
med sorter der kan<br />
give en god vin i dansk klima.<br />
Planterne skal kunne sætte<br />
høstklare druer kun 90-100 dage<br />
efter blomstring. Dermed er<br />
de kendte sydeuropæiske sor-<br />
tilfredsstillende forhold med<br />
hensyn til sammenhængen<br />
mellem bebyggelsens højde og<br />
dens afstand til vej, sti og naboskel<br />
(...) Ved fastlæggelse af<br />
afstande efter stk. 1 skal det i<br />
øvrigt sikres at: 1) tagvand holdes<br />
på egen grund (...).“<br />
Alligevel henviser man f.eks.<br />
ter udelukket. De tyske er bedre,<br />
bl.a. Rondo der er den førende<br />
rødvinsdrue i Danmark.<br />
Vinbonden har nok at gøre:<br />
I marts beskæres vinstokkene.<br />
To grene fra sidste år bindes<br />
ned til ståltrådene. Herfra skyder<br />
de ny frugtbærende skud.<br />
Alt andet klippes væk. Blomstringen<br />
sker i juli, mens stokkene<br />
jævnligt beskæres bl.a.<br />
for at begrænse druemæng-<br />
i Gladsaxe Kommune til Bygningsreglementerne<br />
i spørgsmål<br />
om overfladevand. Og i<br />
følge teknisk fuldmægtig Rolf<br />
Bauer, er udgangspunkt generelt<br />
at vand skal afledes på<br />
egen grund. Det er også forudsætning<br />
for byggetilladelser.<br />
I de nye ‘Normer og vejledning<br />
for anlægsgartnerarbejde’<br />
er der på grund af den<br />
usikre jura ikke en norm om at<br />
aflede overfladevand på egen<br />
grund. Det ville også kunne<br />
være et hårdt krav når man ser<br />
på de mange tilfælde hvor indkørsler<br />
hælder ud mod vejen. I<br />
stedet anføres kun en mere<br />
forsigtig vejledende passus om<br />
at overfladevand ‘normalt bør<br />
holdes på egen grund’.<br />
Der efterlyses hermed indsigt<br />
i spørgsmålet. Det kunne<br />
være fra domme, juridiske akter<br />
eller tekniske standarder.<br />
Kontakt Søren Holgersen på<br />
sh@dag.dk eller 3386 0867. sh<br />
KILDER<br />
DS 432, 2000. Norm for afløbsinstallationer.<br />
Dansk Standard.<br />
Bygningsreglement for erhverv og<br />
etagebyggeri, 1995 med senere tillæg.<br />
www.ebst.dk.<br />
Bygningsreglement for småhuse, 1998<br />
med senere tillæg. www.ebst.dk.<br />
den. Det højner kvaliteten.<br />
Ukrudtet bekæmpes og druerne<br />
sprøjtes for bl.a. meldug.<br />
Høsten sker normalt i oktober,<br />
senest muligt for at få efterårssolen<br />
med. Efter rensning,<br />
afstilkning, knusning og presning<br />
gærer vinmosten i tanke<br />
og tappes i maj/juni på flasker.<br />
Læs mere på Foreningen af<br />
Danske Vinavleres hjemmeside<br />
www.vinavl.dk.<br />
Foto fra www.vincenter.dk<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
PROFESSIONEL<br />
YDELSE I FORÅRET.<br />
Vores traditionelle plæneklippere byder på en række professionelle funktioner, der gør plæneklipningen<br />
nemmere og sjovere. Du kan få flere oplysninger hos din lokale Husqvarna-forhandler.<br />
Alle priser er excl. moms<br />
KATALOG MED KOMPLET SORTIMENT BESTILLES PÅ WWW.HUSQVARNA.DK ELLER<br />
TLF. 45 87 79 79, HVOR DER OGSÅ HENVISES TIL NÆRMESTE FORHANDLER.<br />
HUSQVARNA<br />
M 48 PRO<br />
Professionel plæneklipper med Bio-<br />
Clip, samt et slidstærkt og rummeligt<br />
klippeskjold af aluminium, der nedsætter<br />
risikoen for, at fugtigt græs<br />
klumper sig sammen. Fjederstøttet<br />
indstilling af klippehøjden og ergonomisk<br />
udformet håndtag er med til at<br />
gøre den nem at køre med. 5,5 hk –<br />
48 cm klippebredde.<br />
KR. 4.796,-<br />
HUSQVARNA<br />
M53SPRO<br />
Selvkørende plæneklipper med Bio-<br />
Clip. Robust klippeskjold med en<br />
bredde på 53 cm. Det rummelige<br />
klippeskjold giver et fremragende<br />
klipperesultat, mens specialudviklet<br />
vibrationsdæmpning i håndtagene<br />
gør maskinen mere behagelig at køre<br />
med. Ideel til professionelle opgaver<br />
og fuldtidsbrug. 5,5 hk – 53 cm<br />
klippebredde.<br />
KR. 5.596,-<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 9
Nye standarder i projektbeskrivelser<br />
BIPS præsenterer nye ‘beskrivelsesanvisninger’ for beplantning og befæstelser<br />
Med ‘Beskrivelsesanvisning<br />
- landskab, befæstelser’<br />
og ‘Beskrivelsesanvisning -<br />
landskab, beplantning’ har<br />
BIPS præsenteret nye standarder<br />
for projektbeskrivelser.<br />
Standarderne, der udgives både<br />
på tryk og i elektronisk<br />
form, er udarbejdet med støtte<br />
fra bl.a. Praktiserende Landskabsarkitekters<br />
Råd som dermed<br />
på forhånd har vist vilje til<br />
at satse på dem.<br />
BIPS er en forkortelse for<br />
Byggeri, Informationsteknologi,<br />
Produktivitet, Samarbejde.<br />
Det er en forening der i 2003<br />
opstod som en fusion af flere<br />
10<br />
andre foreninger. En af dem er<br />
BPS, Byggeriets Planlægnings<br />
System, der kendes fra de tidligere<br />
standardbeskrivelser BPS<br />
74 om anlægsgartnerarbejde<br />
og BPS 108 om belægninger,<br />
begge fra 1992. De afløses nu<br />
af de nye BIPS-standarder der<br />
dog bygger på mange af de<br />
samme principper.<br />
Standarderne hviler på en<br />
struktur som BIPS forlængst<br />
har lagt fast og som standarder<br />
for andre brancher allerede<br />
hviler på. Denne faste<br />
struktur er beskrevet i standarderne<br />
‘Beskrivelsesstruktur’ og<br />
‘Beskrivelsesvejledning’.<br />
Med en fælles, fast struktur<br />
ønsker man en bedre kommunikation<br />
mellem projekterende<br />
og udførende og dermed<br />
bedre produktivitet og kvalitet.<br />
Der bruges simpelt hen for<br />
mange kræfter på at skrive og<br />
tolke beskrivelser hvor både<br />
struktur og specifikationer for<br />
den samme ydelse skifter fra<br />
sag til sag.<br />
Tredelt struktur<br />
Standarderne er bygget op i<br />
en tredelt struktur med basisbeskrivelse,projektspecifikbeskrivelse<br />
og vejledning. De<br />
er opsat opslagsvist ved siden<br />
af hinanden så de let kan sammenlignes.<br />
Basisbeskrivelsen er<br />
et bud på beskrivelsens tekniske<br />
indhold. Den projektspecifikke<br />
beskrivelse er en stikordsliste<br />
til hvor man kan være<br />
nødt til at træffe et valg. Vejledningen<br />
kommenterer og<br />
eksemplificerer hen ad vejen.<br />
På denne måde gennemgås<br />
omfang (byggeplads, sikkerhed,<br />
kvalitetsstyring, arbejdsplanlægning,<br />
prøver m.v.)<br />
samt ‘generelle specifikationer’<br />
der omfatter referencer og de<br />
enkelte krav til materialer, udførelse<br />
og kontrol. Sidst følger<br />
‘Bygningsdelsbeskrivelser’ der<br />
Eksempel fra befæstelser, her materialer til grusbelægning og terrænmure. I højre spalte markerer hvor der bør træffes et valg.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Eksempel fra beplantning, her muldarbejder m.v. fordelt på tre spalter: vejledning, basisbeskrivelse og projektspecifik beskrivelse.<br />
er ramme for den beskrivelse<br />
der kommer ud af det hele i<br />
den enkelte sag.<br />
Problem med referencer<br />
BIPS-standarderne har en diskutabel<br />
måde at bruge referencer<br />
på. De remses op samlet,<br />
men når man kommer til<br />
at beskrive materialer og udførelse<br />
anføres det ikke hvordan<br />
de bruges.<br />
Mange materialebeskrivelser<br />
er nogle gange i god overensstemmelse<br />
med de opremsede<br />
referencer. Andre gange er det<br />
mere problematisk. Når der<br />
f.eks. vises en kornkurve anføres<br />
det ikke hvor den er fra eller<br />
hvordan den er blevet til.<br />
Denne praksis giver BIPSstandarderne<br />
et troværdighedsproblem<br />
som understreges<br />
af enkelte klare fejl, f.eks. i<br />
spørgsmålet om kornkurver. Et<br />
andet eksempel er definitionen<br />
af bundsikringsgrus hvor<br />
man opererer med type 1, 2 og<br />
3. Det er tilsyneladende selvopfundne<br />
kategorier der ikke<br />
bygger på hverken de eksisterende<br />
vejregler eller grusstandarder.<br />
At håndteringen af referencer<br />
er vanskelig, kan også ses i<br />
de nye Normer og vejledning<br />
for anlægsgartnerarbejde. Her<br />
er der stræbt efter at følge eksisterende<br />
troværdige referencer<br />
så langt og tæt som muligt<br />
og først derefter tilføje egne<br />
krav og kommentarer. Det er<br />
tilsyneladende ikke et princip<br />
som BIPS følger.<br />
Forhold til Normen<br />
BIPS-standarderne er blevet til<br />
samtidig med ‘Normer og vejledning<br />
for anlægsgartnerarbejde’<br />
og er udgivet næsten<br />
samtidig. Ifølge BIPS-standarderne<br />
hviler betegnelser og<br />
begreber på bl.a. anlægsgartnernormen.<br />
Alligevel er der<br />
væsentlige uoverensstemmelser,<br />
især for basisbeskrivelsens<br />
vedkommende.<br />
Nogle gange er overlappende<br />
indhold temmelig ens; andre<br />
gange er der større forskelle.<br />
Det har bl.a. den følge at<br />
nogle materialer beskrives forskelligt,<br />
f.eks. muld og leret<br />
grus. Dette forvirrende forhold<br />
bør ændres i de næste udgaver.<br />
For BIPS-standardernes<br />
elektroniske udgaver kan det i<br />
princippet ske hurtigt.<br />
Både Normerne og BIPS-anvisningerne<br />
er blevet til i relativt<br />
lukket regi, henholdsvis<br />
Danske Anlægsgartneres sekretariat<br />
og et landskabsarkitektfirma.<br />
Grundlaget for begge<br />
publikationer har udelukkende<br />
været research i eksisterende<br />
viden; ikke nye undersøgelser.<br />
En række problemstillinger<br />
er derfor uafklarede.<br />
Det bør være ambitionen til de<br />
næste udgaver at BIPS og Nor-<br />
merne justeres i forhold til hinanden,<br />
og at branchen søger<br />
en afklaring på uafklarede<br />
spørgsmål.<br />
Dyre sager<br />
Til kritikken af BIPS-standarderne<br />
skal også fremføres at<br />
de er kolossalt dyre. De koster<br />
hver 585 kr. Man kan dog nøjes<br />
med at købe basisbeskrivelserne<br />
som koster 300 kr. stykket.<br />
Hvis man ikke er abonnent<br />
skal man også købe startpakken<br />
med de grundlæggende<br />
strukturbeskrivelser (B100,<br />
B101, B102) for 1500 kr. Man<br />
kan også abonnere og få sendt<br />
opdateringer. Prisen afhænger<br />
af antallet af byggefaglige<br />
medarbejdere. Er der 1-6, koster<br />
det 6.500 kr. om året. Alle<br />
beløb er uden moms. sh<br />
Beskrivelsesanvisning - landskab, beplantning.<br />
B109. BIPS. 65 sider.<br />
Beskrivelsesanvisning - landskab, befæstelser.<br />
B110. BIPS. 89 sider.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 11
Planteportrætter<br />
Tilia cordata<br />
Af Poul Erik Brander<br />
Tilia cordata (småbladet<br />
lind) er vildtvoksende over<br />
store dele af Europa, også i<br />
Danmark hvor den tilbage i<br />
middelalderen var et almindeligt<br />
skovtræ i Østjylland og på<br />
øerne, altså alle de dele af<br />
Danmark som havde de bedste<br />
vækstbetingelser, både hvad<br />
angår jordbund og klima.<br />
I dag er der kun få spredte<br />
naturforekommende bevoksninger<br />
af de engang omfattende<br />
store skove. De tilbageværende<br />
små bevoksninger<br />
findes væsentligst på Lolland-<br />
Falster og den sydlige del af<br />
Østjylland og enkelte træer i<br />
Øst- og Nordjylland.<br />
Spiredygtige træer<br />
Kun et par steder i Danmark<br />
udvikles frøet så godt at det er<br />
spiredygtig, bedst i Vindeholme<br />
Skov, men også i Frejlev<br />
Skov begge på Lolland. Det viser<br />
at klimaet engang har været<br />
betydeligt mildere i Danmark.<br />
Disse bevoksninger, der<br />
leverer spiredygtigt frø, er registreret<br />
og der er indsamlet<br />
podekviste fra ca. 120 kloner.<br />
Det er sket som led i et omfattende<br />
forskningsprojekt om<br />
dansk lind udført af Danmarks<br />
Jordbrugsforskning og af Skov<br />
& Landskab, herunder Arboretet<br />
i Hørsholm.<br />
Podekvistene er udplantet<br />
på et areal tilhørende Skov- og<br />
Naturstyrelsen og findes også<br />
delvis ved Danmarks Jord-<br />
12<br />
brugsforsknings afdeling i Årslev.<br />
I Årslev-samlingen er der<br />
derefter udvalgt 20 kloner i et<br />
udviklingsprojekt sammen<br />
med en planteskole. Sigtet er<br />
at finde træer som er egnet<br />
som allétræer for på denne<br />
måde at anvende mere plantemateriale<br />
af dansk oprindelse.<br />
Der en foreløbigt udvalgt én<br />
klon med lav buskagtig vækst<br />
og små blade. Den er af Danmarks<br />
JordbrugsForskning anmeldt<br />
til Nyhedsbeskyttelse<br />
under navnet ‘Skjold’. Tilbage<br />
står at håbe at den anlagte<br />
store klonplantning engang vil<br />
give noget spiredygtigt frø.<br />
Beskrivelse<br />
Tilia cordata bliver i Danmark<br />
et træ omkring 15-25 meter<br />
højt, afhængig af både vækstbetingelser<br />
og det genetiske<br />
ophav. Vækstformen er oftest<br />
regelmæssig, dannende en<br />
smuk rundagtig tæt krone der<br />
er meget skyggegivende.<br />
Hovedgrenene er oprette, sidegrenene<br />
opret udbredte.<br />
Det yderste af grenene bliver<br />
på ældre træer delvist hængende.<br />
Grenene er som unge<br />
grønlige til rød-brune, senere<br />
mørkere brunlige.<br />
Bladene er relativt tynde. De<br />
er skævt hjerteformede og hårede<br />
i nervevinklerne på undersiden.<br />
Løvspringet sker fra<br />
sidst i april til begyndelsen af<br />
maj. Blomstringen sker ret<br />
sent, nemlig i juli, med duften-<br />
Gammel nordjysk lind.<br />
Tilia cordata ‘Erecta’. Fredensborg, september 1994.<br />
de gulgrønne blomster der er<br />
stærkt eftersøgt af bier.<br />
Småbladet lind er meget anvendelig<br />
som allétræ, og da<br />
det tåler beskæring særdeles<br />
fint, kan det klippes til mange<br />
former. Træet er ikke så robust<br />
over for vind og ugunstige<br />
vækstkår som Tilia platyphyllos,<br />
storbladet lind. Det er tolerant<br />
for byklima, men kræver<br />
gode jordbundsforhold.<br />
Frøkilder og sorter<br />
Ligesom for Tilia platyphyllos<br />
skal frøkilderne af Tilia cordata<br />
være kåret for at frø og planter<br />
må handles. Der findes for<br />
nuværende ingen kårede frøkilder<br />
af dansk oprindelse. Der<br />
anvendes derfor mest importeret<br />
frø. Frøplanterne bruges til<br />
skove, lunde og til tider også<br />
som allétræer.<br />
Der findes en del sorter, alle<br />
af udenlandsk oprindelse, men<br />
generelt trives de godt i Danmark.<br />
‘Erecta’ er et middelstort træ<br />
med tæt smal kegleformet, senere<br />
meget bredere ægformet<br />
krone.<br />
‘Green Spire’ er en amerikansk<br />
sort der for tiden er den<br />
mest anvendte sort. Den er<br />
kraftigvoksende og bliver 15-<br />
20 meter høj med en regelmæssig<br />
åben krone. Som ung<br />
er kronen kegleformet, men<br />
den med årene mere oval med<br />
hængende grene.<br />
‘Rancho’ er et lille til mellemhøjt<br />
træ med kegleformet<br />
krone og små glinsende blade<br />
med sen løvfald hvor løvet farves<br />
gulligt.<br />
‘Skjold’ kan - når det kommer<br />
i produktion - supplere<br />
udvalget med en sort der oprinder<br />
fra dansk naturforekommende<br />
materiale. Den adskiller<br />
sig fra de andre ved en<br />
særdeles lav og tæt vækst, tæt<br />
forgrenet med relativ tynde<br />
grene. Bladene er nærmest<br />
rundagtige, meget små og<br />
halvblanke. Sorten er især påtænkt<br />
som klippede hække. ❏<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Master i strategisk<br />
byplanlægning<br />
Kunstakademiets Arkitektskole<br />
udbyder en ny masteruddannelse<br />
i ‘Strategisk Byplanlægning’<br />
med start september<br />
2005. Uddannelsen, der er en<br />
deltidsuddannelse over to år,<br />
fokuserer på strategisk planlægning<br />
af bymæssige forandringsprocesser<br />
med udgangspunkt<br />
i byens rumlige kvaliteter.<br />
De centrale temaer er byteori<br />
og planlægningsformer,<br />
case study i en europæisk storby,<br />
byens dynamik og danske<br />
byer i global kontekst samt<br />
strategisk plan for en dansk by/<br />
kommune. Læs mere på<br />
www.karch.dk/CBP.<br />
Handicapvenligt<br />
rutenet byen rundt<br />
Københavns Kommune vil<br />
etablere et handicapvenligt<br />
rutenet til 75 mio. kr. over fem<br />
år. Det fremgår af Bygge- og<br />
Teknikforvaltningens forslag til<br />
handlingsplanen ‘Den tilgængelige<br />
by - tre scenarier for en<br />
københavnermodel’. Det ene<br />
scanarie er den valgte ‘rutenetmodel’,<br />
men på langt sigt er<br />
det målet at nå ‘total-modellen’<br />
hvor tilgængelighed indføres<br />
overalt.<br />
Det fremhæves som afgørende<br />
at man „hurtigst muligt<br />
får tilgængelighedsaspektet<br />
gjort til en lige så naturlig del<br />
af vores arbejde som økonomi<br />
og miljøhensyn. Det koster<br />
nemlig normalt ikke ekstra at<br />
gøre et nyt anlæg tilgængeligt<br />
for alle. Når blot vi tænker tilgængeligheden<br />
ind fra begyndelsen<br />
og betragter det som<br />
en udfordring frem for et problem.“<br />
I dag er 69% af kantstensovergangene<br />
ved gadehjørner<br />
for stejle til kørestole,<br />
mens 74% af overgangene har<br />
kanter der enten er for høje eller<br />
lave til at blinde kan orientere<br />
sig efter dem.<br />
Flere andre danske kommuner<br />
har udarbejdet handlingsplaner<br />
og er godt i gang med<br />
at realisere dem. Det gælder<br />
f.eks. Århus der har investeret<br />
5 mio. kr. ekstra på at forbedre<br />
tilgængeligheden i midtbyen.<br />
Ved alle overgange er der nu<br />
nedsænkede kantsten og ledelinier,<br />
og ved de lysregulerede<br />
overgange er der også lydsignaler.<br />
MB 3 RT<br />
3-hjulet selvkørende multiplæneklipper<br />
med drejeligt forhjul,<br />
som giver fremragende manøvreevne.<br />
Velegnet til græsplæner mellem 500<br />
og 1.500 m². Sammenklappeligt styr.<br />
6,0 hk • 32 kg • klippebredde 48 cm<br />
4.295,-<br />
Fra 5.495,-<br />
Model Motor Gear Vægt Klippebr. Opsamler<br />
MB 650 T 6 hk 1 gear 42 kg 48 cm 75 l<br />
MB 650 VQ 6 hk Vario 43 kg 48 cm 75 l<br />
MB 655 V 6 hk Vario 45 kg 53 cm 75 l<br />
MB 655 GQ 6 hk 3 gear 45 kg 53 cm 75 l<br />
Fra 1.495,-<br />
Model Motor Vægt Kniv Tandafs.<br />
HE 515 500 W 4,0 kg 50 cm 29 mm<br />
HE 715 600 W 4,2 kg 70 cm 34 mm<br />
Serie 6<br />
Nye eksklusive selvkørende plæneklippere.<br />
Autochoker, revolutionerende QuickStart<br />
anordning og et helt nyt antivibrationssystem.<br />
Robust specialudformet aluminiumsskjold<br />
og servicevenlig betjening.<br />
STIHL oplyser nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller tel: 3686 0500<br />
HE 515/HE 715<br />
Hækkeklippere med<br />
drejegreb og integreret<br />
trækafl astning.<br />
HE 515: Hurtig<br />
knivtakt til beskæring<br />
og formgivning.<br />
HE 715: Langsom<br />
knivtakt til beskæring<br />
af kraftigere grene.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 13<br />
Alle priser er incl. moms og gældende t.o.m. 31.12.2005
Stanghækkeklipper<br />
med fjernbetjening<br />
Husqvarna har præsenteret en<br />
ny og bedre udgave af sin<br />
stanghækkeklipper. Man kan<br />
nu - ved at vride håndtaget i<br />
den ønskede retning - vinkle<br />
klippeaggregatet trinløst helt<br />
op til 90 grader til hver side.<br />
Det gør det lettere at klippe<br />
hækken som man ønsker det,<br />
samtidig med at arbejdsstillingen<br />
bliver mere bekvem.<br />
Stanghækkeklipperen er i princippet<br />
en fingerklipper monteret<br />
på en buskrydder. Den er<br />
en fordel både til meget lave<br />
hække og til høje hække op til<br />
fire meters højde. Der er to<br />
modeller, begge med en 25 cc<br />
motor, men forskellige stanglængder<br />
på henholdsvis 171<br />
og 234 cm. Tlf. 4587 7979.<br />
14<br />
Store besparelser ved digitalt udbud<br />
Den første digitale licitation på byggeområdet er netop afviklet.<br />
Og i forbindelse med digitale licitationer overgår opgaven<br />
med at opmåle mængder til bygherren og dennes<br />
rådgivere, skriver Håndværksrådet på www.hvr.dk den 17.<br />
marts. Det har to fordele at bygherren måler mængder.<br />
Tilbudsgiverne skal nu ikke hver for sig bruge tid på at opmåle<br />
de samme mængder. Og man undgår tilfælde hvor en<br />
tilbudsgiver vinder en licitation på grund af opmålingsfejl.<br />
Håndværksrådet har i flere år arbejdet for at få bygherrerne<br />
til at angive mål og mængder i udbudsmaterialet, og ønsker<br />
at reglen også omfatter traditionelle udbud. Det fremhæver<br />
Hårdværksrådet som en stor administrativ besparelse.<br />
Thorupvej udvidet<br />
billigt og smart<br />
Vejmiljøprisen 2004 blev på<br />
konferencen Vejforum 2004<br />
tildelt Herning Kommune for<br />
udvidelsen af den to km lange<br />
kommunale trafikvej Thorupvej.<br />
Udvidelsen er sket på en<br />
simpel og besparende måde.<br />
Man fjernede bare 8 cm af rabatten,<br />
komprimerede og<br />
smed asfalt på. Filosofien er at<br />
den gamle rabat i tidens løb er<br />
blevet godt og grundigt presset<br />
sammen af trafikken og løbende<br />
har tilført grus og knust<br />
asfalt. Det bærer derfor nok<br />
slet ikke så ringe. Arbejdet har<br />
kun kostet 800.000 kr. og har<br />
varet to uger. Efter traditionel<br />
praksis skulle rabatten fjernes i<br />
70 cm dybde og køres til jordrensning<br />
hvorefter der skulle<br />
indbygges nye materialer. Det<br />
ville betyde 3000 m 3 jord til og<br />
fra, en pris på 3-4 mio. kr. og<br />
trafikgener i månedvis.<br />
Eksisterende havneområde<br />
der omdannes til boliger,<br />
service m.v.<br />
Ny byfront<br />
Havneudvikling i Køge med bedre strandpark<br />
Byudvikling i havne med bl.a.<br />
større og bedre strandparker<br />
ses snart ved næsten enhver<br />
større by. Et af de større projekter<br />
er præsenteret i Køge<br />
hvor udvidelsen er kombineret<br />
med anlæg af et 40 ha stort<br />
depot til forurenet jord mellem<br />
havnen og marinaen. I<br />
takt med depotet fyldes, skal<br />
Strandsti<br />
Udsigtspunkt<br />
Nyt jorddepot,<br />
senere nyt<br />
havneområde<br />
Ny strandopfyldning<br />
det bruges til at udvide erhvervs-<br />
og havnearealerne der<br />
skal suppleres med nye kajer,<br />
bassiner og dækmoler. Nord<br />
for jorddepotet udvides marinaen,<br />
og mod syd ændres dele<br />
af de eksisterende erhvervs- og<br />
havnearealer til boliger, service<br />
og offentlige og kulturelle formål.<br />
Byomdannelsen ventes at<br />
Strandopfyldning og udvidelse af marina<br />
Foto: Johnny Madsen<br />
Pesticid-spray mod den farlige bjørneklo<br />
Bayer Garden har fået godkendt sin eget plyphosatprodukt,<br />
nemlig sprayen Bayer Garden Ukrudtskoncentrat der købes i en<br />
halv og hellitersflaske med en koncentration på 120 g glyphosat<br />
pr. liter. Det systemiske middel er rettet mod den almindelige<br />
haveejer og fremhæves ikke mindst som virksomt mod kæmpebjørneklo.<br />
www.bayer.dk.<br />
Tror stadig at vi er et landbrugsland<br />
Landbruget og fødevareindustrien udgør 8 procent af den<br />
samlede danske produktion af varer og serviceydelser. Næsten<br />
tre ud af fire tror at tallet er over 25%, og næsten hver<br />
tredje tror det er over 50%. Det viser en måling som Gallup<br />
har lavet for Danmarks Naturfredningsforening der forklarer<br />
overvurderingen med en sejlivet myte om at Danmark er et<br />
landbrugsland. Undersøgelsen viser også at knap halvdelen<br />
af danskerne er utilfredse med landbrugets miljøindsats.<br />
Samtidig vil 66% gerne betale mere for fødevarerne mod at<br />
få et mere miljøvenligt landbrug. Analysen præsenteres i bogen<br />
‘Kan dansk landbrug betale sig? - antologi om landbrugets<br />
samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv’<br />
Ny dækmole<br />
Ny dækmole<br />
ske i flere etaper og år. Grundlaget<br />
er en igangværende procedure<br />
med regionplantillæg,<br />
kommuneplantillæg, lokalplanforslag<br />
og VVM-procedure<br />
De naturprægede rekreative<br />
områder nord og syd for havnen<br />
forbedres bl.a. ved en påfyldning<br />
af sand på badestrandene.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
WWW.ECHO.DK<br />
WWW.ECHO.DK<br />
- når kvalitet er vigtig<br />
Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby · Contan2 Gartner-Kemi A/S · <strong>Grønt</strong>torvet 45 · tlf. 36461225 · 2605 Brøndby<br />
· Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel · Brøndbytoften 10 · tlf. 36752881 · 2610 Rødovre · BMI A/S · Jyllingevej 135 · tlf.<br />
36709945 · 2640 Hedehusene · L.N. Service & Værktøj ApS · Stærkindevej 226 · tlf. 46138401 · 2770 Kastrup · Svenningsens Maskinforretning<br />
A/S · Tømmerupvej 13-15 · tlf. 32502902 · 2800 Lyngby · Sorgenfri Autoværksted ApS · Lyngby Hovedgade 8 A · tlf. 45871516<br />
· 3390 Hundested · Grøn Teknik · Værkstedsbakken 5 B · tlf. 47980706 · 3400 Hillerød · Jens Junker A/S · Vølundsvej 5 · tlf. 48267722<br />
· 3490 Kvistgård · Helsingør Plæneklipper Service · Gurrevej 394 · tlf. 49138725 · 3700 Rønne · Zaff Teknik · Ved Lunden 6 · tlf. 56912282<br />
· 3730 Nexø · Torben Brandt Motor Service · Gadebyvej 1 · tlf. 56488445 · 3770 Allinge · Nordbornholms Cykelforretning · Pilegade 1 ·<br />
tlf. 56480291 · 4200 Slagelse · Werner Nielsen Maskinhandel · Smedegade 65 · tlf. 58534464 · 4262 Sandved · Sandved Smede & Maskinværksted<br />
· Langgade 48 · tlf. 55456379 · 4293 Dianalund · Dianalund Motor · Ventemøllevej 51 · tlf. 58265856 · 4440 Mørkøv · T.P.<br />
Motor Service · Skamstrupvej 79 · tlf. 59275932 · 4490 Jerslev Sjælland · Ubby Ny Auto ApS · Søndergade 78 · tlf. 59595205 · 4500<br />
Nykøbing Sj. · Nykøbing Sj. Kædesaveservice · Grundtvigsvej 45 · tlf. 59911634 · 4700 Næstved · H.J. Maskiner · Appenæs Bygade 21<br />
· tlf. 55702803 · 4800 Nykøbing F · LF- Park & Skovservice · Herningvej 5 A · tlf. 54820037 · 4840 Nr. Alslev · BSM Teknik · Egensevej<br />
32 · tlf. 54431066 · 4900 Nakskov · Nakskov Slibecentral · Maribovej 97 · tlf. 54925571 · 5100 Odense C · Hansen & Kilsholm ·<br />
Skibhusvej 51 · tlf. 56117532 · 5450 Otterup · Bladstrup Smedie · Bladstrup Bygade 5 · tlf. 55955353 · 5592 Ejby · Poul E. Rasmussen<br />
Gremmeløkke Maskinforretning · Gremmeløkkevej 25 · tlf. 54461556 · 5600 Fåborg · Aastrup Smedie og Maskinforretning · Pouls Gyde<br />
6 · tlf. 52616101 · 5600 Faaborg · Øster Hæsinge Smedie · Øster Hæsingevej 37 · tlf. 52641282 · 5620 Glamsbjerg · Højrup Auto &<br />
Maskiner ApS · Højrupvej 66 · tlf. 54731905 · 5642 Millinge · Svanninge Auto og Traktor A/S · Assensvej 247 · tlf. 52619239 · 5771<br />
Stenstrup · Rødme Motorservice · Rødmevej 44 · tlf. 52263440 · 5771 Stenstrup · Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler · Assensvej 247<br />
· tlf. 52263056 · 6000 Kolding · Kolding Plæneklipper Service ApS · Vejlevej 357 E · tlf. 55568566 · 6040 Egtved · Egtved Auto- og Traktorværksted<br />
ApS · Søndergade 69 · tlf. 55551333 · 6230 Røde Kro · Kaj Homilius Auto-Traktor & Smedeværksted · Brystrupvej 16 · tlf.<br />
54669532 · 6230 Røde Kro · KP Elektro ApS · Østergade 60 · tlf. 54661380 · 6261 Bredebro · Boi Davidsen Maskinforretning ApS · Brede<br />
Bygade 48 · tlf. 54711338 · 6270 Tønder · Teas Havve & Parkcenter Tønder · Midtengvej 2 A, Toft · tlf. 53721616 · 6310 Broager ·<br />
Carsten’s Maskinværksted · Nejsvej 18 · tlf. 54449494 · 6372 Bylderup-Bov · Petersens Smede & Maskinforretning Bylderup-Bov A/S ·<br />
Bovvej 2 · tlf. 54762236 · 6400 Sønderborg · Maskincenter Syd A/S · Stationsgade 3 · tlf. 54467364 · 6430 Nordborg · Hans Jørn Hvid<br />
· Holmvej 32 · tlf. 54459689 · 6430 Nordborg · Stevning Maskinforretning · Stevninggade 13 · tlf. 54458545 · 6630 Rødding · P.N. Maskiner<br />
A/S · Koldingvej 17 · tlf. 54551114 · 6630 Rødding · Schmidts Traktor & Plæneklipperservice · Gammelmark 1 · tlf. 54845090 ·<br />
6650 Brørup · Brørup Traktor- & Maskincenter ApS · Stenbro Allé 10 · tlf. 55382024 · 6670 Holsted St. · Preben Paaske ApS · Søndergade<br />
30 · tlf. 55392067 · 6752 Glejbjerg · Glejbjerg Motor og Slibeservice · Boldingvej 11 · tlf. 55198312 · 6760 Ribe · A.P. Jørgensen · Plantagevej<br />
12 · tlf. 55420977 · 6830 Nr. Nebel · Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice · Toften 9 · tlf. 55287146 · 6870 Ølgod · Gaarde Smede-<br />
og Maskinforretning A/S · Stationsbakken 13 · tlf. 55241066 · 6870 Ølgod · Ole Jakobsen Maskinforretning A/S · Østvej 7 · tlf.<br />
55245622 · 6920 Videbæk · Vibo Maskiner A/S · Nygade 17-19 · tlf. 97171677 · 6950 Ringkøbing · Holmsland Maskinforretning · Bandsbyvej<br />
11, Kloster · tlf. 97337211 · 7200 Grindsted · Benny Lauridsen · Parallelvej 3 · tlf. 55337508 · 7200 Grindsted · Grindsted Maskincenter<br />
A/S · Varde Landevej 26 A · tlf. 55322500 · 7200 Grindsted · Bakke Regn · Brunbjergvej 56 · tlf. 55348333 · 7330 Brande ·<br />
Brande Maskincenter ApS · Fynsvej 1 · tlf. 97182100 · 7400 Herning · A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S · Mørupvej 13 · tlf.<br />
97126300 · 7430 Ikast · ABC Maskinudlejning A/S · Eli Christensvej 74 · tlf. 97250900 · 7441 Bording · Vibo Maskiner A/S · Klochsvej<br />
67, Bording Kirkeby · tlf. 96862444 · 7500 Holstebro · Skou Park & Have · Bukdalvej 15 · tlf. 96137700 · 7500 Holstebro ·<br />
J.B.Motorservice · Gartnerivej 13 · tlf. 97421066 · 7700 Thisted · HN Maskiner · Ballerumvej 104 · tlf. 96170555 · 7700 Thisted · J. Hundahl<br />
Thisted A/S · Hjulmagervej 7 · tlf. 96178400 · 7870 Roslev · Kaptains Smede & Vvs · Bystedvej 2 · tlf. 97592544 · 7900 Nykøbing<br />
Mors · Ingemann Larsen A/S · Østervang 52 · tlf. 97744111 · 8000 Århus C · Elite Plæneklipperservice A/S · Finderupvej 10 · tlf. 96156301<br />
· 8220 Brabrand · Wilsø Sliberi ApS · Silkeborgvej 758 · tlf. 96260015 · 8240 Risskov · H.G. Enemark Århus A/S · Arresøvej 20 · tlf.<br />
96176577 · 8260 Viby J · EH Maskinservice · Jens Juulsvej 8 · tlf. 96288466 · 8444 Balle · Rosmus Smedie · Bækkevej 8 · tlf. 96337078<br />
· 8471 Sabro · Lading Maskinforretning I/S · Viborgvej 854 · tlf. 96948466 · 8600 Silkeborg · Silkeborg Plæneklipper Service · Thrigesvej<br />
26 · tlf. 96825000 · 8600 Silkeborg · Skægkær Cykel- & Plæneklipperforretning · Skægkærvej 2 · tlf. 96855733 · 8700 Horsens · Aaes<br />
Smede- & Maskinforretning · Engmarksvej 28 · tlf. 55669022 · 8722 Hedensted · Motor-Centret · Bredgade 28 · tlf. 55892099 · 8800<br />
Viborg · Viborg Mini Traktor · Favervej 12 · tlf. 56612499 · 8800 Viborg · Viborg Havemaskiner · Jegstrupvej 10 · tlf. 56613600 · 8870<br />
Langå · Langå Mini Motor · Bredgade 34 · tlf. 56461010 · 8900 Randers · GC Auto · Lodsvejen 35 · tlf. 56441929 · 8963 Auning · Auning<br />
Traktor og Maskinværksted · Østergade 32 · tlf. 56483040 · 8990 Fårup · Asferg Smede- og Maskinforretning · Østergade 8 · tlf.<br />
56443344 · 9200 Ålborg SV · S.D. Kjærsgaard A/S · Nibevej 335 · tlf. 58343433 · 9240 Nibe · Vokslev Smede- & Maskinværksted A/S ·<br />
Hobrovej 61 · tlf. 58351729 · 9320 Hjallerup · Hjallerup Maskinforretning A/S · Navervej 1 · tlf. 58281411 · 9330 Dronninglund · Dronninglund<br />
Auto-Service · Nørregade 44 · tlf. 58842055 · 9362 Gandrup · Øster Hassing VVS-Smede og Maskinforretning · Aalborgvej 374<br />
· tlf. 58259050 · 9380 Vestbjerg · Maskin Service Nord · Vang Mark 2 · tlf. 58297373 · 9460 Brovst · Øland Smede og Maskinforretning<br />
· Hammershøj 32 · tlf. 58236200 · 9500 Hobro · Agrotek A/S · Lupinvej 15 · tlf. 56574700 · 9530 Støvring · Støvring Maskinforretning ·<br />
Mercurvej 7 · tlf. 58374277 · 9550 Mariager · Hou Motor og Plæneklipperservice · Hyrdehøjvej 1 · tlf. 58541713 · 9560 Hadsund ·<br />
Ranch`s Maskinforretning · Smedevænget 11 · tlf. 58571109 · 9570 Vemb · Vemb Smede & Vvs · Industrivej 30 · tlf. 57481628 · 9640<br />
Farsø · Farsø Maskinhandel · Nibevej 335 · tlf. 58633222 · 9690 Fjerritslev · HP Autoservice · Vestergårdsvej 18 · tlf. 58212287 · 9700<br />
Brønderslev · Brønderslev Maskincenter A/S · Østergade 78 · tlf. 58822300 · 9700 Brønderslev · Manna Traktor · Bredningen 103 · tlf.<br />
58887611 · 9750 Østervrå · Østervrå Motor- og Cykelcenter · Hjørringvej 408 · tlf. 58951216 · 9800 Hjørring · J.P.S. Entreprenørmatriel<br />
· Vandværksvej 25 · tlf. 58928382 · 9800 Hjørring · Hjørring Maskincenter A/S · Læsøvej 9 · tlf. 58921833 · 9850 Hirtshals · Bojes Auto<br />
og Knallertdele · Mygdalvej 6 · tlf. 58971625 · 9900 Frederikshavn · JM Maskinservice · Sæbyvej 60 · tlf. 58486777<br />
Før 4.796,-<br />
SPAR 800,-<br />
NU 3.996,-<br />
Ekskl. moms<br />
SRM-4000<br />
• Kraftig mellemklasse maskine der kan klare<br />
de fleste opgaver hurtigt og effektivt<br />
• Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem<br />
• Nyt forbedret vibrationssystem for højere<br />
komfort<br />
• SAIS startsystem der sikrer usædvanlig let<br />
og ubesværet start af motoren. Indbygget<br />
elektronisk overbelastningssikring.<br />
Før 3.276,-<br />
SPAR 720,-<br />
NU 2.556,-<br />
Ekskl. moms<br />
SRM-250SI/U<br />
• God allround buskrydder/trimmer med<br />
I-start og lavt støjniveau<br />
• Nyt forbedret vibrationssystem for højere<br />
komfort<br />
• Lav vægt med høj effekt<br />
• Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk<br />
trimmerhoved<br />
• Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra<br />
udstyr.<br />
SAIS Elektronisk tændingsforstilling<br />
System der sikrer udsædvanlig let og ubesværet<br />
start af motoren, hurtig acceleration og højere<br />
effekt. Op til 20% lavere brændstofforbrug.<br />
M ULTI GREB<br />
Før 3.436,-<br />
SPAR 240,-<br />
NU 3.196,-<br />
Ekskl. moms<br />
HCR-1500SI<br />
• Multifunktionsgreb der kan justeres i 5 forskellige<br />
positioner for optimal komfort<br />
• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med<br />
en lav vægt på kun 5,1 kg<br />
• Slidstærk gearkasse<br />
• Skærlængde på 58 cm<br />
• Leveres med SI-start, der kræver 50% til<br />
70% mindre kraft til at starte motoren i<br />
forhold til et normalt startsystem. En fjeder<br />
trækkes op under start og udløses automatisk<br />
så motoren straks springer i gang<br />
Før 2.716,-<br />
SPAR 320,-<br />
NU 2.396,-<br />
Ekskl. moms<br />
HC-1500<br />
• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med<br />
en lav vægt på kun 4,7 kg<br />
• Slidstærk gearkasse<br />
• Gennemtænkt design<br />
• Skærlængde på 58 cm<br />
Priserne er gældende indtil 31.12.2005. Forbehold for trykfejl.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 15
Plant & Plej i 30 år<br />
‘Paradigmet’ om træer og buske jubilerer<br />
efter et liv der blev fostret med store håb der<br />
kun delvist blev indfriet<br />
Hvad gør vi når kårene for<br />
plantevækst forringes?<br />
Hvem har ansvaret når planterne<br />
ikke gror? Og hvem skal betale<br />
erstatningen? Det er en<br />
faglig debat der ikke kun føres<br />
i dag. Det gjorde den også livligt<br />
for 30-40 år siden da byggeriet<br />
boomede og problemerne<br />
med traktose for alvor blev<br />
tydelige.<br />
‘Plant & Plej’ fra 1975 om<br />
træer og buske i grønne områder<br />
var et forsøg på at løse<br />
problemet ved at foreskrive<br />
faglige regler for både plantematerialet,<br />
jordbehandlingen,<br />
plantningen og plejen. De omfatter<br />
bl.a. en plejeforpligtelse<br />
for de første fem år hvor prisen<br />
indgår i prissætningen af<br />
plantningsprojektet. Plant &<br />
Plej følger planten i hele anlægs-<br />
og plejeprocessen med<br />
forpligtelser til både planteskole,<br />
anlægsgartner og landskabsarkitekt<br />
- uden at nogen<br />
af dem direkte nævnes.<br />
Referencen, der nu har 30<br />
års jubilæum, havde en hård<br />
fødsel, fik en blandet modtagelse,<br />
men blev siden kendt og<br />
brugt. Plant & Plej er præget<br />
af en grundig og detaljeret<br />
faglighed med frodigheden<br />
som det generelle mål. Den<br />
faglige kvalitet er uomtvistelig.<br />
Selv i dag bruges Plant & Plej<br />
stadig af og til trods en natur-<br />
16<br />
Et frodigt grønt miljø...<br />
lig forældelse. Det hører dog<br />
også med til historien at Plant<br />
& Plej aldrig helt fik den tiltænkte<br />
centrale rolle.<br />
Tværfaglig aftale<br />
Danske Anlægsgartnere havde<br />
udgivet sine faglige normer siden<br />
1962. De var dog - især inden<br />
for planteområdet - kortfattede<br />
og gjaldt kun for anlægsgartnerne.<br />
Ikke mod de<br />
projekterende landskabsarkitekter<br />
eller planteskolerne.<br />
Det skulle der rådes bod på<br />
med et tværfagligt initiativ<br />
som de tre foreninger Dansk<br />
Planteskoleejerforening,<br />
Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre<br />
og Foreningen<br />
af Danske Landskabsarkitekter<br />
tog i 1971. Præcis den 8.<br />
juni blev den såkaldte Plantgruppe<br />
nedsat. Fire år efter, 2.<br />
april 1975, kom resultatet i<br />
form af ‘Plant & Plej’ der skulle<br />
træde i kraft følgende nytår.<br />
Af Plant & Plejs forside fremgår<br />
det at der er tale om et<br />
‘paradigma for plantning efter<br />
tværfaglig aftale’ mellem de<br />
tre foreninger. Den tværfaglige<br />
aftale bestod i at foreningernes<br />
formænd havde accepteret<br />
ordlyden og indholdet.<br />
Plantgruppen håbede også at<br />
Plant & Plej blev fulgt af organisationer<br />
og folk uden for de<br />
tre foreninger så det ikke kun<br />
„Gruppen var ved arbejdets start enig i en målsætning og<br />
en række arbejdsforudsætniner under overskriften: Et<br />
frodigt grønt miljø Disse mål og forudsætninger formulerede<br />
gruppen således: Mere end nogensinde tidligere er<br />
der grundlag for den angst, som kommer til udtryk i samfundsdebatten<br />
om de meget store ændringer, der især i<br />
det seneste ti-år har taget fart og bevirket, at vore fysiske<br />
omgivelsers kvalitet forringes.“ Plant & Plej, 1975.<br />
var et spørgsmål om at fagfolket<br />
ønskede Plant & Plej<br />
overholdt. Ved udgivelsen blev<br />
Plant & Plej derfor sendt ud til<br />
ministerier, amter, kommuner,<br />
boligselskaber, arkitekt- og<br />
ingeniørfirmaer m.v. Det store<br />
håb var at Boligministeriet<br />
gjorde Plant & Plej til grundlag<br />
for alt offentligt støttet anlægsarbejde.<br />
Så let skulle det ikke gå.<br />
Plant & Plej blev ikke ophøjet<br />
Boligministeriet som støtteforudsætning.<br />
Men også blandt<br />
fagfolket selv var der modvilje<br />
mod at få trukket stramme<br />
krav ned over hovedet. Det<br />
satte grænser for Plant & Plejs<br />
gennemslagskraft. Alligevel<br />
blev Plant & Plej efterhånden<br />
brugt som et efterhånden almindeligt<br />
grundlag for projektbeskrivelser<br />
og som generel<br />
reference.<br />
Et frodigt grønt miljø<br />
I arbejdsgruppen deltog folk<br />
fra hver af de deltagende foreninger.<br />
Professor ved Landbohøjskolen,<br />
landskabsarkitekt<br />
J. Palle Schmidt, blev projektets<br />
ankermand. Desuden deltog<br />
planteskoleejerne Mogens<br />
Nielsen og Niels Dines Poulsen,<br />
anlægsgartnerne Johannes<br />
Kortegaard og Carlo Nielsen<br />
samt landskabsarkitekt Frank<br />
Petterson. Hertil kom anlægs-<br />
Plant & Plej<br />
MATRIX<br />
Planteproduktion & distribution<br />
Jordbygning & jordbehandling<br />
Plantning<br />
Pleje af plantninger<br />
gartnernes fagkonsulent Poul<br />
Pedersen og landskabsarkitekt<br />
Karen Permin der var gruppens<br />
sekretær.<br />
Gruppen satte sig som mål<br />
at lave et såkaldt paradigme,<br />
dvs. et ideelt eksempel med<br />
‘et frodigt grønt miljø’ som det<br />
overordnede mål. Paradigmet<br />
omfatter fire hovedemner<br />
planteproduktion, jordarbejde,<br />
plantning og pleje. De er hver<br />
beskrevet med hensyn til krav<br />
til projekt, krav til procedure<br />
og krav til produkt. Denne matrix-struktur<br />
giver Plant & Plej<br />
en klar opbygning.<br />
Der var planlagt en løbende<br />
opfølgning for at supplere og<br />
korrigere paradigmet i takt<br />
med ny teknologi og viden.<br />
Det skete ikke. Plant & Plej er<br />
aldrig ændret siden 1975.<br />
Plant-gruppen udgav derimod<br />
i 1984 ‘Generel vejledning i<br />
plantning’. Det skulle blive det<br />
sidste man hørte til gruppen.<br />
Svært at blive enige<br />
J. Palle Schmidt fortæller: „Den<br />
direkte årsag til arbejdet var<br />
nogle sager hvor det var gået<br />
rivende, ruskende galt. Problemerne<br />
var tydelige. Alligevel<br />
var arbejdet ved at gå i sig selv<br />
før det blev færdigt. De forskellige<br />
faggrupper anså det<br />
for risikabelt med de mange<br />
krav, og at det ville blive for<br />
Krav til<br />
projekt<br />
Krav til<br />
procedure<br />
Krav til<br />
produkt<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
stramt. Det endte med at jeg<br />
griflede Plant & Plej sammen<br />
ud fra det der var diskuteret.<br />
Nu var det op til foreningerne,<br />
om de ville være med eller ej.<br />
Det ville de så. Men modtagelsen<br />
blev dårlig, især blandt<br />
landskabsarkitekterne. Planteskolerne<br />
tog bedst imod den.“<br />
J. Palle Schmidt ser tilbage<br />
på Plant & Plej med tilfredshed:<br />
„Jeg kan jo se hvor meget<br />
den er blevet brugt til projekter,<br />
og der er mange eksempler<br />
på at den stadig bliver<br />
brugt. Plant & Plej har sat nog-<br />
le processer i gang som vi ikke<br />
før var tilstrækkeligt opmærksomme<br />
på. Der er også eksempler<br />
på at Plant & Plej har været<br />
brugt som retsgrundlag.<br />
Og Plant & Plejs beskrivelse af<br />
hvordan plejens omkostninger<br />
skulle med i plantningsprojektet<br />
har dannet skole.“<br />
At det var frivilligt at bruge<br />
Plant & Plej satte dog en grænse<br />
for effekten. Anlægsgartner<br />
Frode Westh, senere landsformand<br />
i Danske Anlægsgartnere,<br />
skrev ti år efter i <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong>: „Plant & Plej høstede i<br />
sine første leveår stor bevågenhed<br />
og megen anerkendelse.<br />
En anerkendelse som var berettiget,<br />
men som desværre<br />
ikke blev holdt i hævd. (...) „I<br />
virkeligheden fungerer Plant &<br />
Plej nærmest som hvis man<br />
kunne forestille sig at Folketinget<br />
vedtog en lov som kun<br />
gjaldt for rødhårede og dem<br />
der havde lyst til at overholde<br />
den.“<br />
Praktiske erfaringer<br />
Plant & Plej blev til på et tidspunkt<br />
hvor det grønne fag var<br />
Et frodigt grønt miljø? Plant & Plej var et forsøg på at imødegå 60’ernes accelererende problemer med<br />
traktose og elendig plantetrivsel. Albertslund 1968. Foto: Poul Frøling.<br />
næsten uden forskning. Hvad<br />
angår planter remser Plant &<br />
Plej selv den forskning op der<br />
var, og det var kun Frøkildeudvalget<br />
og Klonkildeudvalget.<br />
Grundlaget for Plant & Plej var<br />
derfor stort set praktiske erfaringer<br />
og viden overført fra<br />
andre fag, især landbruget. Informationen<br />
er imidlertid sorteret<br />
og sammensat på en ny<br />
måde. Det har bl.a. mundet ud<br />
i flere nye metoder.<br />
Et eksempel er vækstgarantien<br />
på 95% af de leverede<br />
planter og den tilhørende<br />
kontrolplantning der udføres<br />
på planteskolen når partiet er<br />
stort nok. Denne metode tog<br />
flere planteskoler til sig i nogle<br />
år, men af økonomiske grunde<br />
bruges den ikke mere.<br />
Et andet eksempel er de ni<br />
standardiserede plejeprogrammer<br />
for de første fem år. Programmerne<br />
er tilpasset forskellige<br />
forhold, f.eks. hække,<br />
krat, skov og hegn og er sammenlignelige<br />
med de elementer<br />
der siden er blevet normalt<br />
grundlag for plejebeskrivelser.<br />
At Plant & Plej er forældet<br />
træder tydeligt frem flere steder.<br />
Kravene til grubning er<br />
f.eks. klart utilstrækkelige, idet<br />
man blot anfører at der skal<br />
grubbes i 50 cm og på kryds og<br />
tværs. I plejen anbefales flere<br />
gange at sprøjte med svidningsmidler,<br />
hvad der er udelukket<br />
at bruge i dag.<br />
Ud på nettet<br />
Samtidig med sit 30 års jubilæum<br />
er Plant & Plej udsolgt<br />
fra Forlaget <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, og<br />
det bliver ikke genoptrykt på<br />
grund af forældelsen. Til gengæld<br />
kan den nu ses og hentes<br />
på <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s hjemmeside<br />
www.grontmiljo.dk i ny sats<br />
der er tilnærmet den gamle.<br />
Referencen bliver jo - i mangel<br />
af nyere og bedre - stadig<br />
brugt. Plant & Plej er også et<br />
historisk dokument, en klassiker<br />
der viser hvor faget stod<br />
for 30 år siden. sh<br />
KILDER<br />
Nielsen, Mogens; Johs. Kortegaard;<br />
Søren Harboe, 1975: Plant og plej.<br />
Anlægsgartneren 4/1975.<br />
Pedersen, Poul (1975): Plant og Plej.<br />
Anlægsgartneren 4/1975.<br />
Plant-gruppen (1975): Plant & Plej.<br />
Rasmussen. Jens Ove, 1987: De byggede<br />
grønt. Forlaget <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />
Westh, Frode (1985): Entrepriseopdeling<br />
og ansvar. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 2/1985.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 17
Naturens værdi for Danmark<br />
Der er brug for politisk handling<br />
og mod til at bruge flere<br />
kræfter og penge på naturen.<br />
Det er nødvendigt hvis naturens<br />
variationen skal bevares<br />
eller udvikles. Og hvis vi skal<br />
leve op til den internationale<br />
forpligtelse om at stoppe naturens<br />
tilbagegang senest i 2010.<br />
Det fastslås i den ny rapport<br />
‘Natur Retur?’ fra Danmarks<br />
Naturfredningsforening, Dansk<br />
Ornitologisk Forening, WWF<br />
Verdensnaturfonden og Friluftsrådet.<br />
Rapporten, der er<br />
resultat af en konference på<br />
Christiansborg 3. marts, gør<br />
status over naturen og foreslår<br />
handlinger, herunder omlægning<br />
af landbrugsstøtten.<br />
Konklusionen er at der er<br />
fremgang blandt fugle der har<br />
18<br />
Delta pullertlampe<br />
som ledestjerne<br />
En ny højesteretsdom slår ligesom<br />
i 1998 fast at 55 dB er den<br />
vejledende grænse når man<br />
skal bedømme tålegrænsen<br />
for trafikstøj. Støjen skal desuden<br />
beregnes ud fra den gennemsnitlige<br />
trafik, dvs. årsmiddeldøgn-trafikken,<br />
og ikke når<br />
trafikken er størst. Afgørelsen,<br />
der støtter vanlig praksis, slutter<br />
en sag hvor en lodsejer<br />
krævede ekstra erstatning for<br />
støjgener fra en ny nordjysk<br />
motorvej. Han fik eksproprieret<br />
jord fra sit landbrug i 1996<br />
fået fred i reservater eller er<br />
blevet fri for jagt. Og der er<br />
fremgang for padder der har<br />
fået nye vandhuller samt<br />
blandt planter og dyr der tåler<br />
eller trives med mange næringsstoffer.<br />
Men for næsten<br />
alle andre arter er der problemer.<br />
F.eks. bliver der færre arter<br />
af blomsterplanter og sommerfugle<br />
fordi mange heder,<br />
overdrev og enge gror til i<br />
brændenælder og krat.<br />
Organisationerne peger på<br />
at problemerne bl.a. kan løses<br />
ved at omlægge mindst 10 %<br />
af landbrugsstøtten til direkte<br />
naturpleje og opkøb af arealer<br />
til naturformål. De efterlyser<br />
samtidig at Danmarks natur<br />
får en langt stærkere placering<br />
i værdidebatten.<br />
Veksø-Taulovs nye Delta pullertlampe<br />
er skabt til p-pladser,<br />
stier m.v. hvor funktionen<br />
mere er markering og<br />
orientering (ledestjerner)<br />
end belysning. Lampen, der<br />
er designet af Torben Rix og<br />
Ole Bruhn, supplerer den<br />
eksisterende Konus-serie og<br />
har taget materialevalg og<br />
formsprog med herfra bl.a.<br />
med en rund prismetop af<br />
slagfast polycarbonat. Lampen<br />
tilsluttes 5W energisparepære.<br />
Tlf. 7921 2200.<br />
Højesteret: 55 dB er stadig tålegrænsen<br />
og fik vej 120 meter fra stuehuset.<br />
Erstatningen på 750.00<br />
kr. fandt han for lille, især på<br />
grund af støjen som Vejdirektoratet<br />
målte til 53-58 dB. I klagen<br />
blev det fremhævet at<br />
man bør bruge modellen for<br />
beregning af industristøj og<br />
måle når trafikken er størst.<br />
Det afviste først Vestre Landsret<br />
og nu Højesteret der bl.a.<br />
begrunder sin dom med at<br />
Vejdirektoratet har fulgt vanlig<br />
praksis, og at der ikke er<br />
store variationer i trafikken.<br />
Kreativitet<br />
i støbejern<br />
Støbejern er udgangspunktet<br />
i inventarfirmaet GH Forms<br />
meget kreative udviklingsarbejde.<br />
Det har igen kastet en<br />
række nye produkter af sig.<br />
Til Mobiliaserien er tilføjet et<br />
picnicbord og affaldsspand af<br />
støbejern. Serien er udviklet<br />
af arkitekt Erik Brandt Dam<br />
til boligbebyggelsen Vollsmose<br />
i Odense hvor hærværkssikring<br />
er et vigtigt formål.<br />
Til Vollsmose er også udviklet<br />
støbejernsfliser hvor der er<br />
ætset tegninger fra børn i<br />
bebyggelsen. Andre motiver<br />
kan bestilles på lignende vis.<br />
I samarbejde med keramiker<br />
Bodil Manz og arkitekt Jacob<br />
Manz har GH Form udviklet<br />
støbejernskanter til at indramme<br />
f.eks. et højbed eller en<br />
plantesæk. To korte og to lange<br />
sider kan kombineres frit og<br />
samles i hjørnerne. På indersiden<br />
er der riller til bundplader.<br />
I samarbejde med Knud Holscher<br />
har GH Form udviklet<br />
en flise og rist i støbejern. De<br />
har samme 60 x 60 cm format<br />
og samme mønster. De fæstnes<br />
i hjørnerne til en sammenhængende<br />
flade. Risten<br />
kan bruges til græsarmering,<br />
til at holde på grus m.v. Sammen<br />
med den lukkede flise<br />
kan den ifølge GH Form danne<br />
en ‘belægning som har<br />
mange anvendelsesmuligheder,<br />
en lang levetid og den<br />
karakteristiske patinering i<br />
mørkebrunt som kontrast til<br />
grønt græs og lyst grus.’<br />
På initiativ fra Tivoli fremstilles<br />
den klassiske Københavnerbænk<br />
nu i børnestørrelse.<br />
Man kan bl.a. se den foran<br />
Pantomimeteatret!<br />
Til nyskabelserne til Vollsmose hører også en<br />
ny vej- og parklampe i Plaza-serien designet<br />
af Henning Larsens Tegnestue. Lampen, der<br />
er støbt i ét stykke, fås nu i større højde 460<br />
cm. I parken er de nye lamper brugt som et<br />
landskabeligt element placeret i grupper på<br />
tre, der spiller sammen med den almene<br />
stibelysning af Plazalamper i 360 cm højde.<br />
Til serien Cast Iron<br />
(= støbejern) er der<br />
præsenteret et<br />
skiltesystem. Et<br />
skilt består af standere<br />
med skilteplader<br />
af støbejern<br />
på begge sider.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
GMR-klippere<br />
gennem fyrre år<br />
Producent af græsklippere<br />
med mere, GMR Maskiner A/S,<br />
fejrer sit 40 års jubilæum i år.<br />
GMR er initialer for Gunnar<br />
Møller Rasmussen der året før<br />
var begyndt med at levere stålrørsstiger<br />
til frugtplantagerne i<br />
Stensballeområdet ved Horsens.<br />
Til at klippe græsset under<br />
træerne brugte frugtavlerne<br />
en klipper monteret under<br />
traktoren. Da den var svær at<br />
montere, bad de om en efterhængt<br />
klipper, og den blev leveret<br />
1. maj 1965. Dermed var<br />
grunden til varemærket Stensballe<br />
og GMR lagt. I 1980 flyttede<br />
virksomheden til Horsens<br />
og overtog i 2003 Stama. Virk-<br />
somheden drives i dag af sønnerne<br />
Max og Poul Møller Rasmussen.<br />
I dag produceres klippere,<br />
fejemaskiner, sneskrabere,<br />
miljøfejemaskiner m.m.<br />
Hertil kommer Stama-produktlinien<br />
af trucks, minilæssere,<br />
løvsugere, multisugere og miljøriver.<br />
Seneste produktudvikling<br />
er Triplex-rotorklipperen i<br />
et nyt og lettere design og<br />
med 2,4-4 m arbejdsbredder.<br />
Digitale hinkeruder ud på legepladsen<br />
‘Fremtidens legeredskab’ kalder<br />
Kompan sit ny forsøgskoncept<br />
med ‘intelligent’ belægning<br />
hvor det traditionelle legeskab<br />
fusioneres med avanceret<br />
teknologi. Testmodellen<br />
består af sorte gummibelagte<br />
fliser der hver har indbygget<br />
en sensor, en lille computer og<br />
en lysdiode.<br />
Sensoren kan registrere<br />
f.eks. tryk, bevægelse og vægt,<br />
mens dioden kan lyse i forskellige<br />
farver. Da fliserne kan<br />
kommunikere med hinanden,<br />
kan underlaget opfange hvor<br />
hurtigt og i hvilket mønster,<br />
man bevæger i. Man kan hoppe<br />
i intelligente hinkeruder<br />
med de muligheder det giver<br />
for at udvide legen.<br />
‘Body Games’ kaldes legeredskabet<br />
som Kompan har<br />
udviklet sammen med Danmarks<br />
Pædagogiske Universi-<br />
GMR’s klipper fra 1965.<br />
tet, Mærsk McKinney Møller<br />
Instituttet, Mads Clausen Instituttet<br />
og Danfoss Universe.<br />
„Med Body Games tror jeg,<br />
at vi kan flytte børn fra det fysisk<br />
inaktive computermiljø til<br />
et udemiljø hvor børnene leger<br />
og bevæger sig,« siger<br />
udviklingsdirektør i Kompan<br />
John Frank. Han understreger<br />
sigtet med at binde computerens<br />
spilunivers sammen med<br />
et udendørs legeunivers hvor<br />
legen kræver fysisk aktivitet.<br />
Mulighederne i Body Games<br />
er endnu kun i sin vorden. I<br />
fremtiden kan man forestille<br />
sig 3D-lokalisering hvor man<br />
f.eks. kan skyde til bolde der<br />
ikke er der. Konceptet omfatter<br />
heller ikke kun legeredskaber.<br />
Det har også perspektiver<br />
inden for sundhedssektoren,<br />
f.eks. i træning af senildemente.<br />
Tlf. 6362 1250.<br />
www. .dk<br />
- specialist i vedligehold af grønne områder · Tlf. 75 55 36 44<br />
STEMAS er markedets stærkeste partner,<br />
når det gælder maskiner op til 8 tons.<br />
Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker,<br />
der igennem mange år har bevist deres styrke.<br />
Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små<br />
håndbetjente stampere, pladevibratorer og<br />
minilæssere over til fleksible og alsidige<br />
maskiner op til 8 tons.<br />
Du kan vælge mellem et bredt sortiment<br />
af tilbehør. Og du kan vælge mellem<br />
nye eller brugte maskiner.<br />
Oven i det får du stillet vores landsdækkende<br />
døgnservice til din rådighed.<br />
Vi gør det nemt for dig.<br />
...bare ring!<br />
Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk<br />
Opdateres dagligt.<br />
member of JMM GROUP, Scandinavia<br />
Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98<br />
Midtjylland 20 32 70 34<br />
Nordjylland 20 31 90 99<br />
e-mail: stemas@stemas.dk<br />
Sjælland 40 30 75 49<br />
Det sikre gødningsvalg<br />
Gødning der sparker!<br />
Fodboldbanerne er i brug fra det tidlige forår<br />
til sent efterår, og den intensive brug stiller<br />
store krav til græssets tilvækst og udbedring<br />
af evt. skader på græsset – og dermed til<br />
valget af gødning.<br />
Arena ® Kick Drive<br />
All round gødningen til hele sæsonen. En let<br />
opløselig gødning med en kornstørrelse på<br />
2-3 mm, som sikrer hurtig tilgængelighed til<br />
banen, idet de små korn opløses hurtigt.<br />
For mere information:<br />
Vi gør<br />
det nemt<br />
for dig<br />
www.garta.dk<br />
tlf. 70 33 03 01 www.yara.dk<br />
www.stemas.dk/ammann<br />
MARKEDETS<br />
STÆRKESTE<br />
PARTNER<br />
www.stemas.dk<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 19
20<br />
Juelsminde Planteskole<br />
er storproducent af<br />
ROSER &<br />
HÆKPLANTER<br />
Derfor er vi stand til at tilbyde fin kvalitet til<br />
fordelagtige priser. Vi har roser i alle mulige<br />
sorter og typer og hækplanter i bredt sortiment.<br />
Se på www.juelsminde-planteskole.dk<br />
Udbragt kompost fjerner farlige stoffer<br />
Selv efter at kompost er spredt<br />
ud på græsplænen, nedbrydes<br />
organiske miljøfremmede stoffer.<br />
Desuden er udvaskningen<br />
af kvælstof og fosfor begrænset.<br />
Det viser resultater fra<br />
slamkompostforsøg som udføres<br />
af Komtek <strong>Miljø</strong> A/S i samarbejde<br />
med Aalborg Universitet.<br />
De organiske miljøfremmede<br />
stoffer repræsenteres i<br />
forsøget af DEHP (di-(2-ethylhexyl)pthalat)<br />
der er et plastblødgøringsmiddel<br />
i blød PVC.<br />
Forsøg har før vist at stoffet<br />
MURATORI<br />
Med en MURATORI<br />
er anlæg af græs en leg<br />
nedbrydes under styret kompostering<br />
under høj temperatur.<br />
Nu ved man også at det<br />
sker under forhold der svarer<br />
til at komposten er bragt ud<br />
på f.eks. golfbanen. I forsøgsperioden<br />
fra juni til april blev<br />
næsten 83% af DEHP’en omsat<br />
og kun 0,5% udvasket. Af<br />
kvælstoffet og fosforen blev<br />
kun 0,24% og 0,1% udvasket.<br />
KILDE. Tjalfe G. Poulsen, Thomas<br />
Schmidt, 2005: Nærings- og miljøfremmede<br />
stoffer i slamkompost. Stads- og<br />
Havneingeniøren 4/2005.<br />
Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />
Arbejdsdybde op til 35 cm<br />
Med en BCS<br />
klares alle opgaver<br />
Fax 75694634<br />
Bredt udvalg<br />
af redskaber<br />
Fra 5,5 til 13 HK<br />
Også 4-hjulede<br />
traktorer<br />
SØNDERUP MASKINHANDEL<br />
Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />
A S<br />
Ukrudtsbrænder tager kantsten med<br />
Green-Flame har udviklet en<br />
kantstensbrænder til sidemontering<br />
på fladebrænderen<br />
Green-Flame 1200 Turbo.<br />
Kantstensbrænderen, der har<br />
en arbejdsbredde på 40 cm,<br />
kan også benyttes på niveau<br />
med fladebrænderen hvis samlede<br />
arbejdsbredde derved forøges<br />
til 160 cm. Sidebrænderen<br />
kan til- og frakobles efter<br />
behov og vippes op når den<br />
ikke bruges. Den er udviklet<br />
efter ønske fra Struer Kommune.<br />
„Vi har kørt med den<br />
nye kantstensbrænder som<br />
Ukrudtsrulle til<br />
bl.a. bjørneklo<br />
forsøg sidste år, og det fungerer<br />
fint. Vi har mange steder<br />
hvor vi kører på en sti som<br />
afgrænses af en kantsten hvor<br />
vi skal brænde lige neden for<br />
kantstenen. Det kan vi nu gøre<br />
i én arbejdsgang med sidebrænderen<br />
som er indrettet så<br />
den lukker af i siderne og dermed<br />
undgår vi varmespild,“ siger<br />
værkstedsleder Finn Larsen,<br />
Struer Kommune. Sidebrænderen<br />
tilbydes både nye<br />
købere af Green-Flame 1200<br />
Turbo og til eftermontering på<br />
redskaber i drift. Tlf. 43531800.<br />
Hedeselskabet Skovudstyr<br />
har lanceret en ukrudtsrulle<br />
der bl.a. er god til bjørneklo.<br />
Rullerne klemmes om ukrudtet<br />
og føres op over planten.<br />
Hermed afsættes Roundup<br />
på planten uden at ramme<br />
prydplanter, afgrøder eller<br />
jord samtidig med at man<br />
bruger mindre ukrudtsmiddel<br />
end ved at sprøjte. Rullen<br />
består af to ruller monteret<br />
på to metalrør samt en 1-liters<br />
beholder, doseringspumpe,<br />
bæresele og en armbøjle.<br />
Tlf. 8728 1281.<br />
Problematisk salt til at bekæmpe ukrudt<br />
Det fremføres jævnligt at almindelig<br />
salt er et fikst alternativ<br />
til at bekæmpe ukrudt når<br />
man ikke må bruge kemikalier.<br />
I år markedsfører bl.a. Imerco<br />
‘Mælkebøttetyven’ et langt<br />
grønt rør hvormed man slipper<br />
salt ned til roden der dør af osmotisk<br />
tørke og af de giftige<br />
koncentrationer af natriumog<br />
kloridioner. Men, men: Salt<br />
er i sig selv et kemisk middel<br />
der ikke er godkendt som<br />
ukrudtsmiddel. Så formelt går<br />
den altså ikke. Men kan saltet<br />
skade? Seniorrådgiver Palle<br />
Krisoffersen Skov & Landskab:<br />
„Det afhænger selvfølgelig af<br />
hvordan man gør det. Spredt,<br />
let saltning skader ikke mere<br />
end vintersaltning på vejene<br />
gør det. Men brugt som<br />
ukrudtsbekæmpelse skal man<br />
bruge saltet i store mængder<br />
lige dér hvor ukrudtet af, og<br />
man kan derfor let risikere afstrømning<br />
og skader på beplantningen<br />
ved siden af. Det<br />
kan være svært at styre. Lad<br />
være med at bruge det.“<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Beders haller. Den ny maskinhal er til højre. Den ny sandkasse er i hallen<br />
til venstre. Jorddyngerne er den ny afgrænsning af øvelsespladsen, hvor<br />
der bla. laves afgangsopgaver i maj.<br />
Ny sandkasse og maskinhal på Beder<br />
En ny ‘sandkasse’ til belægningsøvelser<br />
og en ny maskinhal<br />
har givet anlægsgartnereleverne<br />
bedre forhold på DCJ<br />
Beder Gartnerskole. Skolen har<br />
i de senere år oplevet stor tilgang<br />
af anlægsgartnerelever<br />
og AMU-kursister. Sandkassen<br />
på godt 700 m 2 er indrettet i<br />
en tidligere maskinhal. I alt råder<br />
anlægsgartnerafdelingen<br />
nu over fem sandkasser. Til erstatning<br />
for den mistede maskinhal<br />
er der bygget en ny<br />
maskinhal i samme område på<br />
skolen nær undervisningen.<br />
„Vi håber vi med dette byggeri<br />
har fået skabt endnu bedre<br />
rammer omkring både anlægsgartneruddannelsen<br />
og AMUkurserne<br />
og samtidig kan man<br />
også tage det som et udtryk<br />
for at vi tror på en positiv udvikling<br />
i branchen,“ siger skolens<br />
direktør Claus Christensen.<br />
Man kan se faciliteterne når<br />
skolen holder åbent hus 26.<br />
maj, dagen efter anlægsgartnereleverne<br />
præsenterer deres<br />
eksamensprojekter.<br />
Måske også natursten fra Grønland<br />
Er der geologiske, praktiskeog<br />
økonomiske muligheder for at<br />
fremstille naturstensvarer på<br />
Grønland? Det undersøges for<br />
tiden i projektet ‘Promotion of<br />
Natural Stone Industry in the<br />
Northern Areas’ (Pnastina) der<br />
omfatter de nordlige udkantsområder<br />
i Norden, herunder<br />
Grønland, mens uden Island<br />
og Færøerne. Projektet er en<br />
del af det større EU-program<br />
Kontrastmarkering<br />
med granit i granit<br />
Hvis trapper af naturstensfliser<br />
skal markeres af hensyn til<br />
svagtseende, kan det klares på<br />
en elegant - og dyr - måde<br />
med små cylindre af natursten<br />
i en afvigende farve. Det er<br />
sket på en trappe på Skanstulls<br />
T-banestation i Stockholm.<br />
Hullerne i de sorte fliser er boret<br />
med diamantskær i 5 cm<br />
dybde og borekernen fjernet<br />
med hammer og mejsel. Derefter<br />
er de flade lyse cylindre af<br />
lys Störengranit anbragt og<br />
gjort fast med betonlim. Kilde<br />
og billeder: Sten 1.2005.<br />
Northern Periphery Programme<br />
Enterreg IIIB der ud over<br />
EU-midler støttes af offentlige<br />
midler fra Sverige, Norge, Finland<br />
og Danmark. I Danmark<br />
står Danmarks og Grønlands<br />
Geologiske Undersøgelse for<br />
arbejdet der sluttes med udgangen<br />
af i år. På hjemmesiden<br />
www.pnastina.se kan man<br />
se prøver af natursten, men<br />
endnu ingen fra Grønland.<br />
- giver dig noget at vælge imellem<br />
Det er ikke nogen tilfældighed at der er solgt over 1000 stk. i Danmark.<br />
Kvalitet hele vejen igennem - Lave driftsomkostninger og det<br />
største udbud af professionelle redskaber tilpasset dine behov...<br />
Til<br />
professionelle<br />
Nyt eller<br />
brugt.<br />
Kontakt os<br />
eller din<br />
forhandler...<br />
-se mere på www.hafog.dk<br />
Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26<br />
..hvis du vil arbejde med landskab og<br />
anlæg, gartneri, natur og miljø, ..<br />
- med kompetence som giver resultater<br />
Jordbrugsteknolog<br />
..konstruktion og projektering, jord<br />
og planter, landskab og natur, plejeog<br />
driftsstyring, produktion, strategi,<br />
forvaltning, rådgivning, ledelse, teknologi,<br />
IT, omsætning, afsætning,<br />
økologi, bæredygtighed, analyse,<br />
formidling, koordination, resultater...<br />
Åbent Hus<br />
d. 26. maj kl. 14 - 20<br />
Damgårds Allé 5<br />
8330 Beder<br />
www.dcj.dk<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 21
Værdien af Amager Strandpark er 4,4<br />
Indeksering af bynatur kan give et bedre overblik over forvaltningen<br />
af de grønne områder - og måske skabe mere politisk forståelse<br />
Af Flemming Rune og Marina Bergen Jensen<br />
Skov & Landskab, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL<br />
Begrebet bynatur kan skurre<br />
i ørerne, for mange opfatter<br />
umiddelbart natur og by<br />
som modsætninger. Bynatur er<br />
den natur der trods alt findes i<br />
byens grønne områder, såsom<br />
parker, kirkegårde, kolonihaver,<br />
ubebyggede restarealer<br />
(ruderater) m.v. Disse arealer<br />
har karakter af både by og natur<br />
og tilbyder såvel rekreation<br />
til bybefolkningen som levesteder<br />
for planter og dyr.<br />
Blandt forvaltere af grønne<br />
byområder har det længe været<br />
ønsket at få klarlagt, om<br />
det er muligt at udtrykke kvalitet<br />
af bynatur ved hjælp af indekstal.<br />
Et indeks vil kunne<br />
bruges til at sammenligne kvaliteten<br />
i forskellige områder,<br />
og til at følge bynaturens udvikling<br />
over en årrække. Går<br />
udviklingen i den retning man<br />
ønsker, hvor skal der evt. sættes<br />
ind, og hvordan skal ressourcerne<br />
prioriteres?<br />
Ønsket om et samlet indekstal<br />
for bynaturens værdi vil<br />
kræve så store forenklinger og<br />
sammenvejninger af naturens<br />
mangesidede kvaliteter at et<br />
fuldstændigt objektivt indeks<br />
22<br />
ikke kan komme på tale. For<br />
hvad er værdien af dagsommerfugle,<br />
udsyn til vand eller<br />
forekomst af spiselige frugter?<br />
Fordelen ved indekstal er<br />
imidlertid at de kan kommunikeres<br />
effektivt, også på det politiske<br />
niveau. Derudover kan<br />
de registrerede data, der ligger<br />
bag de beregnede indekstal,<br />
give et detailkendskab til de<br />
undersøgte områder og kan<br />
bruges fremadrettet i forvaltningen<br />
af områderne.<br />
To værdier - to indekser<br />
Skov & Landskab ved KVL har<br />
på opdrag af Københavns<br />
Kommune, Vej & Park, og med<br />
støtte fra Friluftsrådet, vurderet<br />
mulighederne for at indeksere<br />
bynaturen, sådan at både<br />
den biologiske værdi og den<br />
oplevelsesmæssige værdi kan<br />
udtrykkes.<br />
Det har resulteret i formler<br />
for to bynaturindekser, et biologisk<br />
(BNI bio) og et oplevelsesmæssigt<br />
(BNI opl). For begge er<br />
der udarbejdet retningslinjer<br />
for hvordan registrering af de<br />
tilhørende indikatorer bør foretages.<br />
BNI bio og BNI opl er te-<br />
Stjernebolde er indikatorer for uforstyrrethed og kontinuitet i parkernes<br />
buskadser. Foto Flemming Rune.<br />
stet for i alt 22 lokaliteter i Københavns<br />
Kommune.<br />
Den biologiske værdi<br />
Som indikatorer for biologisk<br />
kvalitet i bynaturen er udvalgt<br />
46 specifikke arter der afspejler<br />
et mangfoldigt og vedvarende<br />
system. Der er især fokuseret<br />
på økologisk stabilitet,<br />
kontinuitet i plantesamfundene,<br />
uforstyrrethed, velfungerende<br />
livsmiljøer og lav forurening.<br />
Derudover er der udvalgt ti<br />
strukturelle indikatorer som<br />
alle udtrykker et forøget potentiale<br />
for forskelligartede levesteder<br />
for planter og dyr,<br />
f.eks. vandområder, fourageringsområder,<br />
skjul, m.v. Endelig<br />
er der udvalgt 39 indikatorer<br />
blandt dyr. Alle indikatorer<br />
begrundes hvorfor de er valgt.<br />
Se eksempler i tabel 1. BNI bio<br />
kan variere fra 0 til 10.<br />
Den oplevede værdi<br />
Til indeksering af kvaliteten af<br />
den oplevede bynatur er der<br />
udvalgt indikatorer der forventes<br />
at tilfredsstille menneskets<br />
sanser under færden i bynatu-<br />
ren. Selv om smag og behag<br />
som bekendt er forskellig, viser<br />
undersøgelser af befolkningens<br />
præferencer ofte tydelige<br />
mønstre. Det er meget populært<br />
at opleve naturligt planteog<br />
dyreliv, f.eks. fugle og pattedyr,<br />
i de grønne område. En<br />
vis grad af uforstyrrethed er<br />
også de flestes ønske.<br />
Sådanne fællespræferencer<br />
forventes at kunen afspejles<br />
med valget af indikatorer der<br />
vedrører syns-, høre-, lugte- og<br />
smagssansen, prioriteret i<br />
nævnte rækkefølge. Der er udvalgt<br />
syv specifikke indikatorer<br />
(tabel 1). Indikatorerne for<br />
lugt og smag kan både opfattes<br />
positivt og negativt, og<br />
BNI opl. kan derfor antage negative<br />
værdier (fra –10 til +10).<br />
Testet på 22 lokaliteter<br />
I samråd med Vej & Park, Københavns<br />
Kommune, er defineret<br />
en række repræsentative<br />
naturtyper for Københavns natur<br />
svarende til 12 biotoptyper.<br />
Efterfølgende er udvalgt 21 lokaliteter<br />
blandt kommunens<br />
67 registrerede 01-områder<br />
(dvs. grønne områder) samt et<br />
TABEL 1<br />
7 indikatorer for oplevet naturværdi<br />
1. UDSIGTER, UDSYN Er der steder med udsigt? Store åbne<br />
græsarealer? Områder hvor man ikke kan se biler? Områder<br />
med bakker?<br />
2. FARVER OG FARVEMOSAIKKER Er der urter, stauder,<br />
sommerblomster i området?<br />
3. VAND Forekommer søer, åer eller grøfter? Springvand<br />
tælles også med.<br />
4. STORE TRÆER Er der store gamle træer, dvs. over ca. 10<br />
m og 50 år?<br />
5. LYDE Støjniveauet måles med støjmåler (dB), og det noteres<br />
om lyden opfattes behagelig eller ubehagelig.<br />
6. LUGT Lugter der grimt (affald/trafik)? Lugter der godt?<br />
7. FRUGTER OG BÆR Er der spiselige æbler, pærer, mirabeller,<br />
blommer, hasselnød, valnød eller spiselige kirsebær?<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Amager Strandpark med Øresundsforbindelsen i baggrunden før den<br />
igangværende udbygning. Både den biologiske og den oplevede<br />
naturværdi i Amager Strandpark blev vurderet til at være over 4,<br />
hvilket er forholdsvis højt. Der blev fundet mange insekter, fugle og<br />
mosser/laver. Et højt støjniveau trak ned i den oplevede kvalitet.<br />
Foto Flemming Rune.<br />
TABEL 2<br />
Biotoptyper og<br />
lokaliteter<br />
Udvalgte biotoptyper med tilhørendeundersøgelseslokalitet.<br />
I hovedrapporten er<br />
hvert område beskrevet og<br />
vist med et foto.<br />
GRÆSDOMINERET OMRÅDE<br />
Fælledparken<br />
Damhusengen<br />
BUSKDOMINERET OMRÅDE<br />
Amager Fælled (delområde)<br />
Utterslev Mose (delområde)<br />
TRÆDOMINERET OMRÅDE<br />
Valbyparken<br />
Ryvangens Naturpark<br />
EKSOT<br />
Enghaven<br />
Ørstedsparken<br />
VÅDOMRÅDE MED TRÆER<br />
Kagsmosen<br />
Gyngemosen<br />
VÅDOMRÅDE UDEN TRÆER<br />
Kirkemosen<br />
Utterslev Mose (delområde)<br />
KIRKEGÅRDE<br />
Sundby Kirkegård<br />
Assistens Kirkegård<br />
KOLONIHAVER<br />
HF Engdal/ Engly<br />
HF Røde Mellemvej<br />
KYSTMILJØER<br />
Amager Strandpark<br />
RUDERATER<br />
Amager Fælled (delområde)<br />
Hans Egedes Gade<br />
BEFÆSTEDE AREALER<br />
Langelinje<br />
Toftegårds Plads<br />
BEBYGGET<br />
Sankt Hans Torv<br />
Den biologiske naturværdi i Fælledparken er vurderet til at være lidt under middel (3,7). De største bidrag til<br />
indeksværdien for BNI bio kommer fra insekter og især mosser/laver. Men området er temmelig ensformigt, og<br />
fuglelivet er ringe. Den oplevede naturværdi er vurderet til at være lav (2,2). Det skyldes manglen på farvemosaikker,<br />
vand og spiselige bær/frugter. Lydniveauet og -kvaliteten er neutral. Foto Flemming Rune.<br />
Hans Egedes Gade er et eksempel<br />
på et ruderat. Her<br />
blev den biologiske naturværdi<br />
vurderet sjettehøjest<br />
blandt de 22 testområder<br />
(4,6). På det gamle, åbne,<br />
men noget forstyrrede areal,<br />
har mange plante-indikatorarter<br />
etableret sig, insektlivet<br />
er overraskende rigt og<br />
på de gamle vejtræer langs<br />
arealets kant vokser ganske<br />
mange mosser og laver. Den<br />
oplevede naturværdi er derimod<br />
vurderet som negativ (-<br />
0,25) på grund af bilos og<br />
støjgener. Foto Flemming<br />
Rune.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 23
ebygget areal. Fordeling af<br />
lokaliteter på biotoptyper<br />
fremgår af tabel 2.<br />
Forbedre kvaliteten<br />
Med indeksering af bynaturen<br />
skærpes opmærksomheden på<br />
de parametre der undersøges.<br />
Det er nærliggende at søge<br />
forklaringer på hvorfor nogle<br />
måske tilsyneladende ens områder<br />
giver vidt forskellige indekstal.<br />
En gennemgang af de bagvedliggende<br />
registreringer kan<br />
give inspiration til at forbede<br />
bynaturens kvalitet. F.eks. viste<br />
feltafprøvningerne at potentialet<br />
for at give bybefolkningen<br />
smagsoplevelser generelt<br />
er dårligt udnyttet.<br />
Udsigt og muligheden for at<br />
se tingene lidt fra oven er ligeledes<br />
kun udnyttet i begrænset<br />
omfang. I buskdominerede<br />
områder og i de træbevoksede<br />
vådområder er der generelt<br />
meget begrænset udsyn. Det<br />
kunne forbedres ved at etablere<br />
sigtelinjer gennem vegetationen.<br />
Bruges i alle byer<br />
Ideen med at udvælge og registrere<br />
indikatorer og sammenstille<br />
resultaterne i et indeks<br />
kan benyttes i alle byer. Det<br />
skal blot tilstræbes at de udvalgte<br />
indikatorer er udtryk for<br />
de forhold man ønsker at inkludere<br />
i undersøgelsen lokalt.<br />
Den praktiske organisering og<br />
24<br />
strukturering af arbejdet kan<br />
der hentes inspiration til i undersøgelsesrapporten<br />
der også<br />
har tidsforbrug og forslag til<br />
feltskemaer med.<br />
Det er klart at en beregning<br />
af bynaturindeks ikke kan erstatte<br />
hverken overvågningsprogrammer<br />
for sjældne arter<br />
eller løbende registrering af<br />
andre specifikke miljøforhold.<br />
Men beregningen kan - rigtigt<br />
anvendt - give inspiration til<br />
prioriteringen af ressourcerne i<br />
bynaturforvaltningen.<br />
Bynatur-indekser kan være<br />
med til at give et overblik over<br />
‘resultatet’ af den vrimmel af<br />
tiltag i forvaltningen af vore<br />
grønne områder i byerne som<br />
der hvert år anvendes store<br />
summer på. Og måske kan sådanne<br />
indekser være et redskab<br />
til at skabe mere politisk<br />
forståelse for den store udfordring<br />
det er at skabe varierede,<br />
biologisk velfungerende<br />
og oplevelsesrige grønne områder<br />
i byerne.<br />
KILDE<br />
Flemming Rune og Tove Hels (2004):<br />
Udvikling af bynaturindeks (BNI) - Naturvurdering<br />
i Københavns Kommune.<br />
Park- og Landskabsserien nr. 37, Skov<br />
& Landskab, Hørsholm, 96 sider, ill.<br />
Den biologiske naturværdi i buskadserne<br />
på Amager Fælled (herover)<br />
er vurderet til 4,1 og den oplevede<br />
naturværdi til hele 6,6. Der<br />
er mange pattedyr og fugle, fredeligt,<br />
frisk luft, mange bær og<br />
frugter og vide udsigter.<br />
Foto: Flemming Rune.<br />
De biologiske værdier på Toftegårds<br />
Plads (herunder) er særdeles<br />
sparsomme. Området scorede lavest<br />
i undersøgelsen, hvad angår<br />
både biologisk (1,0) og oplevet<br />
naturværdi (-2,75). Der fandtes<br />
næsten ingen indikatorer, og den<br />
voldsomme trafik gennem området<br />
gør det plaget af støj og bilos.<br />
Foto: Flemming Rune.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Støjsvag og bærbar<br />
benzin-løvblæser<br />
Husqvarna rygbårne 356BTX er<br />
en lydsvag, men alligevel kraftig<br />
benzindrevet løvblæser til<br />
professionelt brug. Producenten<br />
kalder redskabet markedets<br />
støjsvageste hvilket bl.a.<br />
er en fordel i boligområder og<br />
på kirkegårde. Der er målt under<br />
65 dB (A) i 15 meters afstand.<br />
Det svarer til en normal<br />
samtale. Løvblæseren har integreret<br />
bæresele med brede<br />
Kærrebrænder til<br />
kantstensukrudt<br />
Ukrudtsbrænding ved kantsten<br />
kan nu foretages med manuelt<br />
betjent kærrebrænder,<br />
nemlig med Green-Flames 800<br />
Kærre Kant der har en brænderkasse<br />
tilpasset kantstenen.<br />
Arbejdshastigheden er 3-5 km/<br />
t, lige så hurtigt som med en<br />
traktormonteret brænder.<br />
Brænderen kan monteres på<br />
begge sider af kærren, så den<br />
kan arbejde i begge retninger.<br />
Den vejer 44 kg uden gasflasker,<br />
har variabel effekt op til<br />
175 kW og elektronisk flammekontrol.<br />
Tlf. 4353 1800.<br />
stropper for at forhindre belastning<br />
af skuldre, arme og<br />
hænder. Redskabet har luftrensesystem<br />
som skulle rense<br />
op til 97% snavs og partikler.<br />
www.husqvarna.skov-have.dk.<br />
For 5. år i træk !<br />
Danmarks mest solgte<br />
entreprenørmaskiner<br />
www.jcb.dk<br />
JYLLAND:<br />
Holmegade 58,<br />
6990 Ulfborg<br />
Tlf. 97 49 16 00<br />
FYN:<br />
Industrivej 11,<br />
5492 Vissenbjerg<br />
Tlf. 64 47 22 20<br />
Verdensmester<br />
i design<br />
ØST FOR STOREBÆLT:<br />
Kobbervej 2, Benløse,<br />
4100 Ringsted<br />
Tlf. 57 67 12 00<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 25
Kornkurver på<br />
den rigtige måde<br />
Faglige usikkerheder kan give problemer med<br />
at holde de formelle krav<br />
Kornstørrelsesfordelingen er<br />
den vigtigste måde at beskrive<br />
grus og sten på. Og den<br />
vises grafisk klart med kornkurver.<br />
Man kan i et blik danne<br />
sig et klart billede og se om<br />
en kurve for et aktuelt materiale<br />
ligger inden for de normsatte<br />
grænser.<br />
Derfor er kornkurver også<br />
meget almindeligt brugt. Problemet<br />
er bare at de bruges<br />
forskelligt og ikke altid helt<br />
rigtigt. F.eks. definerer den<br />
nye BIPS-anvisning 0-8 mm lergrus<br />
på en måde så de største<br />
korn - maksimalkornstørrelsen<br />
- kan være helt nede på 3 mm.<br />
Der må heller ikke være ét<br />
korn over 8 mm. Det gør i<br />
praksis fraktionen mindre.<br />
Et spillerum<br />
Et sorteret grus- og stenmateriale<br />
sammensættes af fraktioner<br />
der defineres af sigternes<br />
masker. Når et materiale har<br />
passeret en sigte med f.eks. 8<br />
mm masker, har man et 0-8<br />
mm materiale. 8 mm kaldes da<br />
maksimalkornstørrelsen.<br />
Men det er ikke altid nok at<br />
kræve 0-8 mm, for måske er<br />
der næsten ingen korn fra 4 til<br />
8 mm. For at sikre sig dét, skal<br />
der være krav til hele kornstørrelsesfordelingen.<br />
Det kan kla-<br />
26<br />
res ved hjælp af dobbelte<br />
grænseværdier (f.eks. som et<br />
dobbelt kurvebånd), tilladelige<br />
mængder over- og underkorn<br />
samt U-tal der regulerer kornkurvens<br />
hældning. Det sikrer<br />
på forskellige måder at grusgraven<br />
har et spillerum at holde<br />
sig inden for.<br />
Når man bestiller et 0-8 mm<br />
materiale forventer man normalt<br />
at der faktisk er korn op<br />
til 8 mm. Men det behøver der<br />
altså ikke at være efter kurvebåndene<br />
i BIPS. Hvis man skal<br />
være sikker på dét, skal den<br />
venstre grænsekurve ende i 8<br />
mm. Ikke den højre. Dén skal i<br />
stedet dreje til højre og tillade<br />
plads til nogle korn over 8 mm.<br />
Overkorn<br />
For stabilt grus (0-31,5 mm) har<br />
DS 401 i årevis foreskrevet en<br />
dobbelt kornkurve der stoppede<br />
ved 90%. Det gav plads<br />
til overkorn på op til 63 mm. I<br />
Vejdirektoratets nyeste regler<br />
for stabilt grus er kurvesættet<br />
gjort mere konsekvent. Den<br />
venstre grænsekurve slutter nu<br />
i 31,5 mm. Maksimalkornstørrelsen<br />
er altså altid mindst 31,5<br />
mm. Som før er der plads til<br />
overkorn på op til 63 mm.<br />
Kurverne for stabilt grus er<br />
baseret på den ny europæiske<br />
STABILT GRUS. Vejreglerne angiver kornstørrelsesfordelingen<br />
for stabilt grus (0-31,5 mm) som et komplet kurvesæt. Maksimalkornstørrelsen<br />
er altid mindst 31,5 mm. Det er denne egenskab<br />
der definerer materialet. Derudover defineres 25% overkorn op<br />
til 63 mm. Det definerer slutningen på det andet kurvebånd.<br />
Kornstørrelsesfordelingen er baseret på DS/EN 13285 med kategorierne<br />
G C for kornkurve og OC 75 for overkorn.<br />
0-8 mm lergrus i Frederiksberg Have. Mønten er 26 mm bred.<br />
LERGRUS<br />
SORT. De sorte grænsekurver er dem som BIPS angiver for 0-<br />
8 mm lergrus. I praksis bliver det gerne mindre fordi spillerummet<br />
for maksimalkornstørrelsen er 3-8 mm. Hvis højre<br />
kurvebånd stoppede ved f.eks. 90% (= nomimel makimalkornstørrelse)<br />
så overkorn kunne ‘slippe ud’, ville der være<br />
mere rum til en reel 0-8 mm fraktion.<br />
BLÅT. Kornkurve for Slotsgrus (0-8 mm lergrus) fra Stenrand<br />
Grudgrav 31.3.2005. Kornkurven falder lidt uden for de sorte<br />
grænsekurver med 1,9% overkorn.<br />
RØDT. Med rødt er vist alternative kornkurvegrænser hvor<br />
maksimalkornstørrelsen er mindst 8 mm. Kurvebåndene er i<br />
øvrigt baseret på DS/EN 13285. Kurverne følger her kategorien<br />
OC90 der tillader 10% overkorn op til 11,2 mm samt kategorien<br />
GB for den øvrige kornkurve. Finstofindholdet<br />
(
grusstandard DS/EN 13285.<br />
Den angiver ikke kornkurver,<br />
men tal-intervaller for de forskellige<br />
sigter. Efter den sigte<br />
der definerer den mindste<br />
maksimalkornstørrelse (f.eks.<br />
31,5 mm for stabilt grus) anvendes<br />
begrebet ‘overkorn’.<br />
Disse krav kan dog fremstilles<br />
grafisk som kurvesæt. Det er<br />
hvad Vejdirektoratet har gjort.<br />
Med udgangspunkt i DS/EN<br />
13285 kan man også tegne alternative<br />
kurver for lergrus og<br />
samtidig sørge for at maksimalkornstørrelsen<br />
er mindst 8<br />
mm. De viser de røde kurver i<br />
figuren ‘Lergrus’.<br />
Klassisk formål<br />
At bruge begrebet overkorn<br />
som DS/EN 13285 gør, er ny<br />
praksis. Det har ellers været vane<br />
at knytte ‘overkorn’ til den<br />
situation hvor man ikke havde<br />
grænsekurver eller lignende,<br />
men kun en fraktion på f.eks.<br />
0-8 mm. Her kan ‘overkornene’<br />
definere et spillerum.<br />
DS 404 knytter overkornene<br />
til begrebet ‘nominel maksimalstørrelse’.<br />
Det er den mindste<br />
standardmaskevidde der lader<br />
mindst 90% af materialet<br />
passere. Op til 10% kan altså<br />
være overkorn. På samme måde<br />
defineres nominel minimalkornstørrelse<br />
som op til 20%<br />
underkorn.<br />
Perlesten er et eksempel på<br />
hvordan dette udnyttes. De<br />
LOGARITMISK<br />
Bemærk i øvrigt at kornkurveskemaet<br />
af praktiske grunde er<br />
logaritmisk i X-aksen (kornstørrelsen).<br />
Og at kornkurver<br />
matematisk set derfor er eksponentielt<br />
aftagende funktioner.<br />
100 %<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
defineres kun som 2-8 mm,<br />
men hvis disse grænser er nominelle<br />
har man et spillerum i<br />
begge ender så 2 og 8 mm<br />
ikke skal rammes præcist. Stadig<br />
er perlesten dog kun vagt<br />
defineret jf. figuren ‘Perlesten’.<br />
Uden vilje - og med<br />
Overkornene skal også tage<br />
højde for praktiske problemer<br />
i grusgraven. Der kan f.eks. let<br />
komme nogle korn med der er<br />
for store, især på grund af<br />
ødelagte masker i et sold, men<br />
også af andre årsager, f.eks. en<br />
vis sammenblanding når man<br />
graver i bunkerne. Det betyder<br />
at kornkurver tit flader ud<br />
øverst oppe. Tager kornkurvekravene<br />
ikke højde for dét, må<br />
hele kornstørrelsesfordelingen<br />
forskydes til venstre. Det kan<br />
kunden normalt ikke have nogen<br />
interesse i.<br />
Det kan grusgraven heller<br />
ikke. Her vil man gerne forskyde<br />
kornkurven til højre for at<br />
udnytte råstoffet optimalt og<br />
minimere mængden af frasorteret<br />
materiale. Problemet er<br />
at styre det. I praksis prøver<br />
man sig lidt frem, bl.a. ved at<br />
gøre maskerne lidt større end<br />
de egentligt skulle være og<br />
ved at gøre maskerne rektangulære<br />
så flere lange, flagede<br />
korn slipper igennem. sh<br />
BIPS, 2005: Beskrivelsesanvisning -<br />
landskab, befæstelser. B110.<br />
Dansk Standard, 1993: DS 404. Nomenklatur<br />
for sand-, grus- og stenmaterialer.<br />
Dansk Standard, 2003: DS/EN 13285.<br />
Vejmaterialer, ubundne blandinger,<br />
specifikationer.<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen, 2003:<br />
Opbygning af befæstelser.<br />
Vejdirektoratet, 2003: Udbuds- og<br />
anlægsforskrifter. Stabilt grus.<br />
Anders Madsen, Nymølle Stenindustrier,<br />
interview 14.4.2005.<br />
0,063 0,125 0,25 0,5 1 2 4 8 16 31,5<br />
mm<br />
63<br />
PERLESTEN. Rødt markerer det felt som perlesten skal ligge inden<br />
for hvis 2-8 mm er nominelle grænser. Kurverne kan dog<br />
tage mange forløb i det røde felt. Det kan reguleres ved at snævre<br />
grænsekurven ind eller ved at opstille et U-tal der udtrykker<br />
kornkurvens gennemsnitlige hældning mellem 10% og 60%.<br />
Den kan f.eks. være højst 2 (= den grønne streg). Det er i geoteknikken<br />
den generelle grænse for ‘enskornede’ materialer.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 27
Vintervejens salt<br />
Snildere salttyper, udbringningsformer og materiel kan mindske vejsaltets miljøgener<br />
Fra ét til over to kg salt pr.<br />
kvadratmeter vej. Mellem<br />
200.000 og 400.000 tons salt i<br />
alt om året. Det er hvad der<br />
hvert år bruges for at sikre trafikken<br />
i Danmark. Det har forbedret<br />
fremkommelighed og<br />
trafiksikkerhed, men har også<br />
skabt problemer, ikke mindst<br />
for træer og buske langs vejene.<br />
Det har ført til krav om at<br />
minimere saltforbruget hvilket<br />
igen har udviklet nye udbringningsmetoder<br />
og salttyper.<br />
Temastanden ‘Vintervejen’<br />
på Have & Landskab sætter fokus<br />
på forholdet til planterne<br />
og formidler kendskabet til de<br />
nyeste og mest moderne udbringningsmetoder,<br />
materialer<br />
og styringssystemer der er udviklet<br />
for at nedsætte forbruget<br />
af salt. Bag temastanden<br />
står en række leverandører fra<br />
Maskinleverandørerne sammen<br />
med Vejdirektoratet.<br />
De tekniske foranstaltninger<br />
skal ses i lyset af at det næppe<br />
er politisk muligt at reducere<br />
saltforbruget ved at acceptere<br />
glattere veje. Tværtimod har<br />
der i mange år været tendens<br />
til at øge de såkaldte servicemål.<br />
Det har formentligt medvirket<br />
til at hæve saltforbruget<br />
trods bedre vejrmeldinger og<br />
teknik. Der saltes præventivt -<br />
Lille væskespreder til saltlage.<br />
28<br />
og ofte unødvendigt - når der<br />
blot er lille risiko for glat føre.<br />
Udbringningsform<br />
Førhen brugte man kun tørsalt.<br />
Det fordeles langsomt, og<br />
noget blæses væk af biler og<br />
vind før det når at fugtes op<br />
og virke. Ulempen er mindst<br />
på sne og vådt underlag. Tørsaltning<br />
kræver de største doser<br />
og medfører de største saltskader.<br />
Alligevel er tørsaltning<br />
stadig almindelig på stier og<br />
fodgængerarealer.<br />
Så er det bedre med fugtet<br />
salt der består af 70% tørt salt<br />
og 30% saltlage. Det virker<br />
hurtigere og hæfter bedre og<br />
kan derfor doseres lavere og<br />
spredes ved større fart. Især er<br />
fugtet salt bedre som præventiv<br />
saltning. Det har helt afløst<br />
tørsalt på vejene.<br />
Opløst salt, dvs. saltlage med<br />
22-23% salt, fordeler sig lynhurtigt<br />
på befæstelsen og kan<br />
udbringes i de mindste doser<br />
og den største fart. Saltlage er<br />
især en fordel som præventiv<br />
saltning hvor der ikke kommer<br />
ret meget nedbør der fortynder<br />
saltkoncentrationen. Man<br />
kan med fordel feje løs sne og<br />
rim væk med en frontmonteret<br />
kost og samtidig sprede<br />
saltlagen. Saltlage er også en<br />
fordel på cykelstier hvor de<br />
smalle hjul har svært ved at<br />
fordele tørt og fugtet salt.<br />
Materiel<br />
Til både tørt og fugtet salt og<br />
saltlage findes maskiner i alle<br />
størrelser: små håndtrukne<br />
kærrer, efterløbere til små og<br />
større traktorer og lastbiler<br />
samt aggregater til montering<br />
på traktorer og lastbiler. Lave<br />
doseringer forudsætter at grejet<br />
er i orden, doserer præcist<br />
og fordeler saltet jævnt.<br />
Der er tre slags spredere: tallerkenspredere,<br />
væskespredere<br />
og valsespredere.<br />
Tallerkenspredere slynger<br />
saltet ud fra en roterende skive.<br />
De kan bruges til både tørt<br />
og fugtet salt foruden grus.<br />
Fordelen er den store spredebredde<br />
der styres af skivens<br />
omdrejning. Ulempen er at saltet<br />
kan slynges for langt væk.<br />
Væskespredere, der bruges<br />
til saltlage, består af en spredebom<br />
med nedadrettede og siderettede<br />
dyser. De fordeler<br />
saltet bedre end tallerkenspredere<br />
forudsat at dyserne fordeler<br />
væsken jævnt og ikke<br />
forstøver væsken.<br />
Valsespredere spreder tørt<br />
salt eller grus fra en roterende<br />
valse der fødes fra en behol-<br />
der. Sprederen er normalt konstrueret<br />
som en påhængsvogn.<br />
Saltet fordeles i pæne klatter i<br />
valsens bredde der kan variere<br />
fra en halv til godt 2 meter.<br />
Valsesprederen bruges normalt<br />
kun til stier og småveje.<br />
På små steder spredes saltet<br />
med hånden eller med skovl.<br />
Det betyder ofte høj dosering<br />
og dårlig spredning. I stedet<br />
for at håndsalte kan man lave<br />
en saltlage (1 del salt og 4-5<br />
dele vand) og sprede den med<br />
en kande med spredebom.<br />
Alternative midler<br />
Der anvendes næsten udelukkende<br />
det billige natriumklorid<br />
til vejsaltning. Der findes<br />
dog flere alternativer. Hertil<br />
hører bl.a. urea (CH 2NH 2), calciumnitrat/kalksalpeter<br />
((CaNO 3) 2 i 4H 2O), calciumklorid<br />
(CaCl 2), andre kloridsalte<br />
samt calciummagnesiumacetat<br />
(CMA) og andre acetatsalte.<br />
De er mindre eller meget<br />
mindre skadelige ved omgivelserne<br />
end køkkensalt, men de<br />
er samtidig væsentligt dyrere<br />
og bruges derfor kun i særlige<br />
tilfælde, f.eks. på broer hvor<br />
korrosion er særlig kritisk eller<br />
hvor der er særlige miljøhensyn.<br />
De alternative salte kan<br />
samtidig have specielle for-<br />
DOSERING AF SALT<br />
Til præventiv saltning med saltlage kan man nøjes med 10<br />
ml saltlage pr. m 2 (svarende til ca. 2-3 g tør salt pr. m 2 ) hvis<br />
vejen er tør med udsigt til rim. Hvis vejen er fugtig med udsigt<br />
til rim eller frosne vejbaner, kan man gå op til 20 ml<br />
saltlage pr. m 2 (svarende til 5 g tør salt pr. m 2 ).<br />
Til præventiv saltning med fugtet salt skal der bruges 5-<br />
15 g/m 2 med 10 g/m 2 som det typiske. De 10 g er sammensat<br />
af 7 g salt og 3 g 20% saltlage hvilket giver 7,6 g tørstof. Til<br />
præventiv saltning anvendes normalt ikke tørt salt.<br />
Til saltning på allerede faldet is og sne kan de nødvendige<br />
doser være 25-30 g fugtet salt pr. m 2 og 30-40 g tørt<br />
salt pr. m 2 eller mere. Saltlage kan også bruges, men i praksis<br />
er det besværligt fordi man med de krævede store doser<br />
(ca. 90 ml lage pr. m 2 svarende til 20 g tørt salt) skal køre<br />
rundt med en alt for stor mængde lage.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
dele, f.eks. at virke i hårdere<br />
frost. Calciumklorid virker ned<br />
til ca. -20 o C.<br />
Fra udlandet kendes at indlejre<br />
salt i det tilslag der bruges<br />
i asfalt. Den altid lidt salte<br />
overflade skulle kunne forhindre<br />
is ned til 2-3 graders frost.<br />
Opvarmede belægninger (til 0<br />
gader) kendes fra bl.a. fortove<br />
i vore nordlige nabolande.<br />
Det plantevenlige grus virker<br />
ved at øge friktionen, men<br />
virkningen er svagere og mere<br />
kortvarig end saltets. Gruset<br />
kastes ret hurtigt ud i vejsiden<br />
eller trykkes ned i sneen. Doseringen<br />
på 0,2-1 kg pr. m 2 er<br />
mindst 25 gange større end for<br />
salt. Det sættes nogle naturlige<br />
begrænsninger på brugen.<br />
God beskyttelse<br />
Vækstjorden kan beskyttes<br />
med halmmåtter og lignende.<br />
Det optimale er en firkantop-<br />
stilling hvor hele plantehullet<br />
er beskyttet hele vejen rundt,<br />
hvor der er en kantsten så<br />
overfladevand løber uden om<br />
hullet, og hvor opsprøjt på beskyttelsen<br />
løber ud over kantstenen.<br />
Anvendes halmmåtter,<br />
skal der være et lag plastik der<br />
er ført ud over kantstenen.<br />
I et forsøg medførte en sådan<br />
optimal opstilling med 70<br />
cm høje halmmåtter at den tilførte<br />
saltmængde blev reduceret<br />
med 50-90% i forhold til at<br />
der ingen beskyttelse var. Med<br />
to parallelle måtter var gevinsten<br />
klart mindre, mens en<br />
keglebeskyttelse op ad stammen<br />
var næsten uden effekt. 1<br />
Afstanden fra kørebanen til<br />
planten har også stor betydning.<br />
Ved at plante mindst to<br />
meter fra vejkanten opnår<br />
man i hvert fald i milde vintre<br />
en beskyttelse der er lige så<br />
god som ved at bruge halm-<br />
Rigtigt anbragt halmmåtte der går hele vejen rundt om plantebeddet<br />
med direkte afløb til vejoverfladen. Foto: Lars Bo Pedersen.<br />
måtter i ikke-optimale opstillinger,<br />
f.eks. parallelt opstillede<br />
måtter eller kegler omkring<br />
stammen. Det var konklusionen<br />
af et feltforsøg i 1997-98<br />
hvor man bl.a. konstaterede at<br />
der nærmest vejkanten blev<br />
tilført 500-1000 gram salt pr.<br />
m 2 , men at koncentrationen<br />
hurtigt aftog udefter. 2<br />
En undersøgelse i 1997-98 viste<br />
at 60% af alle vejforvaltninger<br />
da brugte saltbeskyttende<br />
foranstaltninger. Mange<br />
mente dog at f.eks. halmmåtters<br />
værdi ikke stod mål med<br />
udgifterne. Så lod man hellere<br />
være med at plante dér hvor<br />
saltningen kunne være en afgørende<br />
trussel. Ud over halmmåtter<br />
blev der brugt gummimåtter,<br />
plastarmerede presenninger,<br />
gitterriste med plast og<br />
tætvævet net. 3<br />
Saltet i planterne<br />
Vejsaltet overføres til planterne<br />
på to måder. Det kan ske<br />
med smeltevandet når det siver<br />
ned i jorden hvor saltet optages<br />
af rødderne. Og det kan<br />
ske som sprøjt (store dråber)<br />
eller aerosoler (fine dråber og<br />
tørre partikler) der hvirvles op<br />
af trafik og blæst og sætter sig<br />
på de overjordiske plantedele.<br />
Her har optaget via knopper<br />
og blad-ar ligeså stor betydning<br />
som optaget gennem det<br />
langt større barkareal.<br />
Vejsalt skader et træ på tre<br />
forskellige måder. For det første<br />
ved en osmotisk virkning<br />
hvor jordens salt tiltrækker og<br />
holder på vandet så træet ud-<br />
Træerne bydes barske vilkår og<br />
saltningen er ofte den værste<br />
skurk. Skaderne kan dæmpes ad<br />
teknisk vej, f.eks. ved først at salte<br />
når sneen er ryddet. Hvis saltet<br />
skal tø sne bort, kræves langt<br />
mere salt.<br />
sættes for tørke. For det andet<br />
ved at træet optager så mange<br />
salt-ioner (klor og natrium) at<br />
de optræder i giftige koncentrationer<br />
i plantens celler. Og<br />
for det tredje ved at stort overskud<br />
af natrium skaber en ubalance<br />
i næringsstofforsyningen<br />
hvor træet får for lidt af andre<br />
stoffer, f.eks. af kalium der ligner<br />
natrium meget og fejlagtigt<br />
optages som sådant.<br />
Forsøg med småtræer i 2-3<br />
års alderen har vist at planterne<br />
generelt skades mest via<br />
jorden, og at de værste skader<br />
er de synlige misfarvninger,<br />
den hæmmede fotosyntese og<br />
den forstyrrede vandhusholdning.<br />
På grund af fordampningen<br />
koncentreres saltet stærkt<br />
i bladene. Forsøget viste også<br />
at jo mere salt der vaskes ud af<br />
jorden med forårsnedbør og<br />
vanding, desto bedre for planterne.<br />
Er udvaskningen lille<br />
kan saltkoncentrationen øges<br />
hen over sommeren og belaste<br />
træernes vækst. 4<br />
I samme forsøg blev der<br />
brugt fire testarter hvor bøg<br />
blev vurderet som mest følsom<br />
fulgt af lind, ær og hestekastanie.<br />
4 I et saltningsforsøg i 1982-<br />
84 blev eg vurderet som relativ<br />
robust i forhold til de tre andre<br />
testarter lind, elm og birk. 5 sh<br />
Artiklen er en baggrundsartikel for<br />
temaet ‘Naturen på golfbanerne’ på<br />
udstillingen Have & Landskab der<br />
holdes i Slagelse 31. august - 2.<br />
september 2005. Se nærmere på<br />
www.HL5.dk.<br />
KILDER<br />
1) Pedersen, L.B. (1999) Halmmåtter<br />
som saltbeskyttelse. Videnblad 5.23-6.<br />
Skov & Landskab.<br />
2) Pedersen, L.B. m.fl. (1999): Saltskader<br />
og afstanden til vejkanten. Videnblad<br />
5.23-7. Skov & Landskab.<br />
3) Randrup, T.B. (1999): Beskyttelse<br />
mod vejsalt. Videnblad 5.23-5. Skov &<br />
Landskab.<br />
4) Saxe, Henrik m.fl. (2000): Vejsalt optagelse<br />
i træer. Videnblad 5.23-9. Skov<br />
og Landskab.<br />
5) Dragsted, J. (1988): Undersøgelse af<br />
nogle løvtræarters reaktion på saltbelastning.<br />
Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong>.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 29
Golf i historisk landskab<br />
Ny bane mellem Ledreborgs gravhøje udtryk<br />
for ny tendens blandt godsejere<br />
30<br />
Skitse til golfbanen ved<br />
Ledreborg gengivet fra<br />
lokalplanforslaget.<br />
Rosenrød vokshat er en sjælden overdrevssvampe, der er truet.<br />
Rødliste efter nye IUCN-regler<br />
Ud af 2209 plante- og dyrearter,<br />
som Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
har nyvurderet, er de<br />
558 truet i større eller mindre<br />
grad og siden 1850 er 66 af<br />
dem helt forsvundet. Det viser<br />
den nyeste ‘rødliste’ som Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser offentliggjorde<br />
31. marts.<br />
Den forrige rødliste fra 1997<br />
omfattede 10.598 arter ud af<br />
de i alt ca. 30.000 plante- og<br />
dyrearter som menes at leve i<br />
Danmark. Nu er der indført<br />
nye og mere objektive og arbejdskrævende<br />
målemetoder<br />
fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation<br />
IUCN.<br />
Det er på dette grundlag at<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
har vurderet de første 2209 ar-<br />
NORD<br />
ter. Fremover vil Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser hvert år i<br />
marts måned offentliggøre<br />
flere nyvurderede arter som tilføjes<br />
‘Den danske Rødliste’<br />
som listen herefter hedder.<br />
Efter de nye vurderinger må<br />
bl.a. urfugl antages at være<br />
tabt for den danske fauna,<br />
mens sort stork og fiskeørn<br />
måske er under genindvandring.<br />
Tre fuglearter er vendt<br />
tilbage til Danmark som ynglefugle<br />
efter 1997: drosselrørsanger,<br />
engsnarre og skestork - de<br />
to sidste begunstiget af en aktiv<br />
forvaltning af deres levesteder,<br />
herunder genopretningen<br />
af Skjern Å. Generelt er<br />
antallet af truede arter tilsyneladende<br />
faldet lidt.<br />
Banen skal slynge sig mellem gravhøjene på 120 ha af slottes jord.<br />
En golfbane er på vej i en af<br />
landets flotteste herregårdsmiljøer<br />
og midt i et historisk<br />
guldalderlandskab: Ledreborg<br />
på Midtsjælland. Lejre<br />
Kommune har vedtaget lokalplan<br />
og kommuneplantillæg<br />
for ‘Golfbanen på Ledreborg<br />
Gods’ hvor banen skal slynge<br />
sig mellem gravhøjene på 120<br />
ha af slottets jord. Ledreborg<br />
Palace Golf A/S hedder selskabet<br />
bag - som selveste Peter<br />
Schmeichel har skudt penge i.<br />
Den 18 + 9 hullers golfbane<br />
skal ligge på de skovomkransede<br />
marker nord for slottet<br />
med klubhus nærmest slotsbygningerne.<br />
Området er fredet,<br />
men fredningsdokumentet<br />
fra 1973 undtager netop<br />
golfbane. Ifølge lokalplanen er<br />
det sigtet at bevare det karak-<br />
teristiske herregårdslandskab,<br />
og at roughen så vidt muligt<br />
skal fremstå som naturarealer.<br />
Ifølge Landbrugsavisen (22.<br />
4.05) har flere godsejere fået<br />
samme gode idé, bl.a. på<br />
Steensballegaard ved Horsens<br />
hvor der dog endnu ikke er lavet<br />
lokalplan. Det er der på<br />
Gyldensteen ved Bogense hvor<br />
banen nu anlægges sammen<br />
med 120 feriehuse.<br />
Også flere andre golfbaneprojekter<br />
er på bedding. Bl.a.<br />
har Naturklagenævnet sagt<br />
god for en bane på et fredet<br />
areal på Vestamager. Også<br />
Løgstør, Herning, Outrup og<br />
Bornholm har baner på vej. I<br />
foråret har Aabenraa Golfklub<br />
åbnet ny bane ved Løjt Feriecenter,<br />
og Trelleborg Golfklub<br />
har åbnet bane ved Slagelse.<br />
Syv udstillere på en fælles stand<br />
Syv virksomheder er - ud over at have deres egne stande -<br />
gået sammen om en fælles stand på udstillingen Have og<br />
Landskab der holdes i Slagelse 31. august til 2. september.<br />
Virksomhederne repræsenterer vidt forskellige områder der<br />
supplerer hinanden i have- og landskabsprojektering.<br />
„Det er derfor en oplagt idé at udstille i fællesskab. På<br />
standen vil produkterne være kombineret i et egentligt anlægsprojekt<br />
som giver kunder og andre interesserede en<br />
unik chance for at se de mange muligheder,“ oplyser virksomhederne:<br />
Louis Poulsen Lighting A/S (belysning), RGS 90<br />
A/S (granit), Byggros A/S (støttemure m.m.), Kompan A/S<br />
(legepladsudstyr), Prodana A/S (græs), Fynstegl A/S (klinker)<br />
og Birkholm Planteskole A/S.<br />
De er alle medlemmer af et sponsorforum tilknyttet Danske<br />
Landskabsarkitekter hvorfra landskabsarkitekterne Peter<br />
Juhl og Steen Bisgaard designer den 300 m 2 store stand.<br />
Elektronisk udbud i nye EU-direktiver<br />
EU’s nye udbudsdirektiver<br />
trådte i kraft ved årsskiftet. De<br />
tager især højde for at bruge<br />
elektronisk kommunikation i<br />
udbud og tilbud og ligestiller<br />
elektroniske og traditionelle<br />
medier forudsat det elektroniske<br />
udstyr er almindeligt tilgængeligt.<br />
Direktivet gør det<br />
også muligt at stramme tidsfristerne<br />
når man bruger elektronisk<br />
udbud. Det er også mu-<br />
ligt at gøre på andre måder,<br />
bl.a. ved at forhåndsmeddele<br />
at et udbud er på vej. I Stadsog<br />
Havneingeniøren 4/2005<br />
vurderer Niels Nielsen og Ole<br />
Schiødt, Emcon A/S, at direktiverne<br />
vil anspore til at bruge<br />
elektroniske medier og at regeringen<br />
nok snart vil gøre det<br />
obligatorisk med elektronisk<br />
udbud lige som med elektronisk<br />
fakturering.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
SOM MAN SER DET<br />
Uddrag af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, marts 05.<br />
Uddrag af Landbrugsavisen 8.4.04<br />
Hvordan prioriteres de oplysninger der er<br />
grundlag for en artikel? Hvad trækkes<br />
frem i overskrifter? Hvad udelades? Det<br />
afgøres bl.a. af ‘vinklingen’ i forhold til<br />
bladets profil og målgruppe. Men vinklingen<br />
bør udføres sobert hvis den ikke skal<br />
fedtes ind i gustne politiske hensigter.<br />
Evalueringen af naturopretningen af<br />
den ydre Skjern Å-dal blev i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
fremhævet for den landskabelige og friluftsmæssige<br />
gevinst i form af unik floddalsnatur<br />
og rigt fugleliv. Den hidtil mindre<br />
succes med at dæmpe udledningen af<br />
næringssalte nævnes først i næste afsnit<br />
og suppleres med en plausibel forklaring.<br />
Landbrugsavisen fokuserer netop på<br />
næringssaltene markeret af den kritiske<br />
overskrift om at ådalen ‘dumper’ som næringsfilter.<br />
Der anføres ikke nogen mulig<br />
forklaring. I stedet beskrives den ellers positive<br />
udvikling i ørred- og laksebestanden<br />
som en delvis fiasko - fordi de flere fugle<br />
spiser flere fisk. Først til allersidst nævnes<br />
at det er lykkedes at genskabe naturområdet<br />
og øge den rekreative værdi.<br />
Landbrugsavisens vinkling spejler landbrugets<br />
almindelige modstand mod naturgenopretning.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s vinkling viser<br />
det landskabelige og rekreative udgangspunkt.<br />
Er bladene sobre nok, eller<br />
stikker det gustne politiske overlæg sit<br />
kedelige fjæs frem? sh<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 31
32<br />
Håndværkere presses til gratis arbejde<br />
Håndværkere skal sige fra og afsløre de korrupte embedsmænd<br />
Penge under bordet, et nyt badeværelse i<br />
privaten eller en smart mobiltelefon.<br />
Håndværkere kan møde afpresning når de<br />
skal have et job i det offentlige eller i et boligselskab.<br />
Observer Danmark har i en undersøgelse<br />
for Dansk Byggeri og Politiken spurgt 2100 af<br />
Dansk Byggeris 6000 medlemmer. Af de 608<br />
der svarede havde 6,7% på et tidspunkt oplevet<br />
krav om modydelse for at få et job.<br />
Modydelsen var som regel et arbejde til under<br />
50.000 kr. i ordregiverens private hjem<br />
Dansk Byggeri opfordrer virksomhederne<br />
og deres ansatte til at stå frem med navne på<br />
de embedsmænd og offentligt ansatte der<br />
forlanger økonomisk gavmildhed for at give<br />
håndværkerne en ny opgave. Se undersøgelsen<br />
på www.danskbyggeri.dk.<br />
I Stads- og Havneingeniøren 4/2005 får undersøgelsen<br />
denne kommentar fra redaktør<br />
Michael Nørgaard Andersen: „Måske kunne<br />
det være tiltrængt med en undersøgelse af<br />
om virksomheder uopfordret tilbyder ansatte<br />
i tekniske forvaltninger og boligselskaber forskellige<br />
ydelser - med en forventning om at et<br />
sådan tilbud kan udløse en ordre?“<br />
En tilsvarende spørgeskemaundersøgelse<br />
som Håndværksrådet har udført, viser at 15%<br />
af håndværkerne har mødt et krav om at<br />
skulle levere noget til gengæld for at få et<br />
job. De fleste tilkendegiver at denne afpresning<br />
kun sker sjældent eller af og til, men når<br />
det sker, har håndværkerne som regel følt at<br />
stubfræsere<br />
Dansk produkt til professionel brug<br />
der ikke var pardon. Skemaet blev sendt til<br />
444 firmaer hvoraf 253 svarede. Se denne undersøgelse<br />
på www.hvr.dk.<br />
Økonom i Håndværksrådet Jakob Brandt:<br />
”Håndværkeren står i et dilemma. På den<br />
ene side har han ikke lyst til skulle levere ekstraydelser<br />
for at få en opgave. På den anden<br />
side kan han miste en vigtig opgave hvis han<br />
ikke indvilliger. Vores anbefaling til virksomhederne<br />
er at sige fra over for disse krav.”<br />
Før Dansk Byggeris undersøgelse havde<br />
Økonomisk Ugebrev i januar 2005 foretaget<br />
et rundspørge blandt 2400 håndværksvirksomheder.<br />
De var spurgt om de nogensinde<br />
havde ‘følt’ at det var nødvendigt med modydelser’<br />
for at vinde en offentlig opgave.<br />
Kun177 svarede hvoraf hver femte svarede<br />
bekræftende.<br />
Dette rundspørge mødte skarp kritik fra<br />
Kommunernes Landsforening bl.a. på grund<br />
af det spinkle grundlag. Formand, Ejgil W.<br />
Rasmussen, havde 31. januar denne kommentar:<br />
„Jeg vil godt understrege at hvis der<br />
findes et eneste eksempel på at en privat<br />
virksomhed mødes med krav om modydelser,<br />
bør den melde det til politiet så vi kan få det<br />
frem i lyset i stedet for at vi får disse anonyme<br />
udsagn som ingen kan bruge til noget.<br />
Jeg kender dog ikke til, at noget sådant finder<br />
sted, og jeg tror ikke det er tilfældigt at<br />
Danmark internationalt har et omdømme<br />
som et af verdens absolut mindst korrupte<br />
lande.“ sh<br />
ST 27 H ST 27 D<br />
ST 65 T<br />
& Schmidt ApS<br />
Tørring Tlf. 7580 5558 E-mail: mail@fsi.dk www.fsi.dk<br />
Større CO2-udslip,<br />
mindre syreregn<br />
De danske udslip af CO 2 og andre<br />
drivhusgasser lå i 2003 seks<br />
procent over Kyoto-protokollens<br />
basisår. Det viser en opgørelse<br />
fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
ifølge www.dmu.dk.<br />
Det ekstra udslip skyldes primært<br />
en øget eksport af elektricitet<br />
fra kraftværkerne. Ser<br />
man bort fra den, følger CO2udslippet<br />
en svagt faldende<br />
tendens, selv om transporten<br />
konstant øger sin andel. Opgørelsen<br />
viser også at de danske<br />
bidrag til syreregnen siden<br />
1990 er faldet med næsten<br />
60% som følge af skærpede<br />
udledningskrav og svovlafgift.<br />
Gartnerimuseum<br />
med pladsproblem<br />
Registrering, rengøring, opstilling<br />
og mærkning af de mange<br />
effekter som kommer fra<br />
alle dele af landet. Dette arbejde<br />
fortsætter til stadighed<br />
på Det danske Gartnerimuseum<br />
på DCJ Beder Gartnerskole,<br />
oplyste formanden, gartneriejer<br />
Erik O. Elmstrøm i sin beretning<br />
på museets generalforsamling.<br />
Man vil nu også begynde<br />
at indsamle luftfotos af<br />
gartnerier. Museet står nu med<br />
pladsproblemer, men en udbygning<br />
afhænger af velvillig<br />
sponsorstøtte.<br />
Fikse, finske<br />
læssemaskiner<br />
De små finske læssemaskiner<br />
Norcar-BSB er siden sidste efterår<br />
importeret af Norcar DK i<br />
Frederikshavn. Der er både<br />
skridstyrede og knækstyrede<br />
modeller og en firhjulsstyret er<br />
på vej. Alle har hydraulisk udskyderarm,<br />
Kubota-motor og<br />
Danfoss-hydraulik. Gode anlægsgartnermodeller<br />
er 760 og<br />
765 der løfter 1200 og 1600<br />
kg. De kan tilpasses specialredskaber<br />
som f.eks. fliselægger<br />
(billedet). Tlf. 9621 9020.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Spredning af topdressing af sand og kompostblandet sand.<br />
Græs tåler ikke kalkholdigt sand<br />
Man bør ikke bruge for kalkholdigt<br />
sand til at forbedre<br />
vækstlag på golfgreens og andre<br />
sportspladser. Kalkindholdet<br />
bør ikke være over 5%<br />
med mindre kalken har en meget<br />
træg reaktion - og det er<br />
ikke nok at bruge reaktionstallet<br />
som indikator. Det skriver<br />
græsplejekonsulent Martin Petersen<br />
i Greenkeeperen 1.2005.<br />
Kalkholdigt sand kan være et<br />
problem i Østdanmark hvor<br />
sandet kan have op til 25%<br />
kalk (kalciumkarbonat).<br />
Problemet er især risikoen<br />
for karbonatisering, dvs. de<br />
kalkudfældninger der kan opstå<br />
når store mængder kalk<br />
nedbrydes hurtigt i vækstlaget.<br />
Det er især et problem i<br />
lagdelte vækstlag med drænlag<br />
nederst. Her veksler det<br />
meget mellem vådt og tørt<br />
fordi fordampningstabet på<br />
overfladen ikke erstattes med<br />
Effektiv udtynding<br />
ny slags motorsav<br />
Motorsavssværdet er monteret<br />
på en stang. Motoren er monteret<br />
i rygstativ der via en holder<br />
og en elastisk snor også<br />
støtter stangen og holder den<br />
vandret. Hele vægten ligger<br />
dermed på hoften så arme og<br />
ben kan bevæge sig frit. Og<br />
man skærer småtræerne over i<br />
brysthøjde ved blot at styre<br />
stangen via en bøjle. Redskabet<br />
og nedskæringsformen er<br />
et forslag til en udtynding der<br />
er hurtig, billig og giver et<br />
godt arbejdsmiljø. I forhold til<br />
kratryddere er det nye redskab<br />
bl.a. lettere at gå med og belaster<br />
ikke skuldrene. Det er foreløbig<br />
kun udviklet som prototype<br />
af svenske Bengt-Åke<br />
Alriksson baseret på standardkomponenter.<br />
Arbejdet efterlader<br />
stabbe på godt en meter.<br />
Måske ikke smukt i en park.<br />
kapillært vand nedefra. Også<br />
høj biologisk aktivitet og tilsætning<br />
af spagnum øger risikoen<br />
for kabonatisering. Faren<br />
øges også når man tilsætter<br />
kalkholdigt sand til sur jord.<br />
Karbonatisering lukker mange<br />
af jordens porer og nedsætter<br />
derfor både vandkapacitet<br />
og vandgennemtrængelighed.<br />
Udfældet kalk kan også aflejres<br />
på dræn hvis virkning aftager<br />
eller endda helt stopper i<br />
ekstreme tilfælde.<br />
Kemisk set er problemet<br />
med meget kalk er at jorden<br />
bliver basisk og at flere næringsstoffer,<br />
især mikronæringsstoffer<br />
som mangan kobber<br />
og jern, bliver for utilgængelige<br />
for græsset. Det kan<br />
man gøde sig ud af med sur<br />
gødning, gødning med mikronæringsstoffer<br />
og tilsætning af<br />
spagnum, men derved øges risikoen<br />
for karbonatisering.<br />
Foto<br />
Ligemeget i en produktionsskov<br />
hvor man kun skal gøre<br />
det nødvendige. Ved næste<br />
tynding et stabbene gået ud<br />
og er lige til skubbe omkuld.<br />
Foto: Søren Ugilt Larsen.<br />
KILDE. Søren Fodgaard Ny sav til udrensning:<br />
halvering af udrensningsomkostningerne.<br />
Skoven 3.2005. Fotoet<br />
er gengivet fra ‘Skoven’.<br />
Parkdiplomuddannelsen<br />
Modul 1. Branchevilkår og<br />
opgavestyring<br />
Start d. 15. september.<br />
Modul 3. Faglig ledelse af plejeog<br />
vedligeholdelsesopgaver<br />
Start d. 22. september.<br />
Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, og ansøgningsfristen<br />
er 1. juli 2005.<br />
Introduktionsmøde d. 26. maj kl. 16-18. Tilmelding til<br />
kk@kvl.dk eller ste@kvl.dk senest 23. maj.<br />
Se mere: www.SL.kvl.dk, se under efteruddannelse.<br />
Studieleder Karsten Kring, kk@kvl.dk, tlf. 3528 1596/2345 6718<br />
Studiekonsulent Sally T. Enevoldsen, ste@kvl.dk, tlf. 3528 1608<br />
FRA VIDEN TIL HANDLING<br />
Budde sandrenser er ideal til rensning<br />
og luftning af sandet på bla. Legepladser,<br />
golfbunkers og beachvolleybaner.<br />
Mählers er Sveriges førende<br />
producent af vejudstyr.<br />
Sneplove fra 1,4 til 4,6m bredde.<br />
Vejhøvle under lastbiler<br />
samt Graider i front af traktor.<br />
Schnitt-Griffy hydraulisk grenfældnings-saks<br />
med holder der resulterer<br />
i professionel håndtering og<br />
stor sikkerhed.<br />
SCAG SIMPLY THE BEST<br />
indenfor Zero Turn og håndbetjente<br />
klippere til den professionelle<br />
bruger. SCAG fås med 3<br />
forskellige klippe systemer.<br />
AS Baugeräte udvikler og serie producerer<br />
bla. udstyr til rabatafhøvling og rabatprofilering<br />
samt pladevibrator til nye vejanlæg.<br />
Spider der klipper hvor det er belastende for<br />
menneske og maskine at færdes. Volde, fortidsminder,<br />
vandgrave og ekstremt terræn.<br />
Dücker er førende producent af<br />
maskiner til pleje og vedligeholdelse<br />
af græs og befæstede arealer.<br />
Stico stubfræser til den professionelle bruger.<br />
Stubfræseren fås med egen 18 hk<br />
motor eller til montering på gravearm.<br />
Special Maskiner v/ Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />
Special Tlf. 6256 Maskiner 1667 Fax. 6256 1607 Bil. v/ 3034 Lennart 1567 Ahlefeldt-Laurvig<br />
Tlf. 6256 www.special-maskiner.com<br />
1667 Fax. 6256 1607 Bil. 3034 1567<br />
www.special-maskiner.com<br />
VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING<br />
www.special-maskiner.com<br />
VEJARBEJDE SKOV GRÆS SNERYDNING SANDRENSNING<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 33
Byg efter landskabets karakter<br />
Med landskabskaraktervurdering og lokal områdeplanlægning kan<br />
landbrugets bygninger placeres i samklang med landskabet<br />
Landbrugets gamle bygnin<br />
ger forfalder, mens nye rejser<br />
sig på åben mark og udfordrer<br />
det kendte landskabsbillede.<br />
Men de store anlæg kan<br />
placeres i samklang med landskabet.<br />
Det kan ske ved hjælp<br />
af en lokal områdeplanlægning,<br />
der baseres på en vurdering<br />
af landskabets karakter.<br />
En sådan planlægning, der<br />
også kan bruges til andre anlæg<br />
på landet, beskrives i rapporten<br />
‘Landbrugsbygninger,<br />
landskab og lokal områdeplanlægning’<br />
som Vibeke Nellemann,<br />
Jens Abildtrup, Morten<br />
34<br />
Gylling og Christian Vesterager<br />
har lavet for Skov & Landskab.<br />
De har udviklet en analysemetode<br />
baseret på landskabskarakter<br />
til formålet: placering af<br />
stort nyt landbrugsbyggeri og<br />
naturtiltag. Denne landskabsanalyse<br />
er en vigtig byggesten<br />
i lokal områdeplanlægning og<br />
dialogen om udviklingen mellem<br />
ejere, brugere og myndigheder.<br />
Sigtet er at nye anlægs udformning<br />
og placering imødekommer<br />
landskabskarakteren.<br />
I bredere perspektiv er sigtet<br />
at give plads til landbrugets<br />
udvikling, samtidig med at der<br />
tages hensyn til landskab, natur<br />
og bomiljø inden for økonomisk<br />
realistiske rammer.<br />
Efter strukturreformen skal<br />
kommunerne ifølge det nye<br />
planlovsforslag lave sammenfattende<br />
planer for det åbne<br />
land. Kommuner får endvidere<br />
mulighed for at udpege arealer<br />
til nye landbrugsbygninger.<br />
Det vil især være vigtigt, hvor<br />
landskab og kulturhistorien er<br />
højt værdsat. Den nye model<br />
for lokal områdeplanlægning,<br />
som er baseret på dialog og<br />
frivillighed, kan udgøre et vig-<br />
Randers Fjord-området med<br />
marint forland, landsbyen Albæk,<br />
morænebakker og skov.<br />
Foto: Vibeke Nellemann.<br />
tigt nyt led i planlægningen på<br />
landet.<br />
Landbrug i opbrud<br />
Baggrunden for metoden er<br />
den strukturudvikling landbruget<br />
er midt i. Antallet af heltidsbedrifter<br />
forudsættes at<br />
falde fra 21.500 i 2000 til<br />
13.500 i 2010 samtidig med at<br />
deres størrelse stiger og der<br />
sker en specialisering. Følgen<br />
er behov for mange nye bygninger<br />
der bl.a. på grund af<br />
miljølovene flyttes væk fra<br />
landsbyerne og ud på åben<br />
mark. I nogle tilfælde flytter<br />
KORT 1<br />
LANDSKABSKARAKTER-<br />
OMRÅDER OG RUMLIG-VISUEL<br />
ANALYSE<br />
1) Det marine forland<br />
2) Havskrænter og erosionskløfter<br />
3) Rækkelandsbyer<br />
4) Åbne moræneflade<br />
5) Skovindelukke<br />
1 km<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
DIGITAL SYNLIGHEDSANALYSE<br />
Indblikszonen til et nyt gårdanlæg<br />
(kvægstald m.v. til 200 malkekøer,<br />
silo plus bolig) placeret ca. 400<br />
meter fra skræntkanten Efter Inge<br />
T. Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning.<br />
boligen med, eventuelt til et<br />
attraktivt sted væk fra driftsbygningerne.<br />
De gamle bygninger<br />
overgår til boliger eller<br />
andre formål, især i de bynære<br />
‘liebhaverlandskaber’. Ellers<br />
forfalder de rives ned. Samtidig<br />
opstår behov for at ændre<br />
markstrukturer og transportveje.<br />
Oven i kommer nye miljøkrav<br />
i form af bl.a. EU’s vandramme-<br />
og habitatdirektiv.<br />
„Disse forhold vil medføre<br />
en kraftig påvirkning af kulturlandskabernesegnskarakteristiske<br />
bebyggelses- og bevoksningsmønstre.<br />
Værdifulde kul-<br />
turmiljøer risikerer at forfalde<br />
og forsvinde, ligesom de adgangsmæssige<br />
og naturmæssige<br />
sammenhænge. Det vil<br />
derfor være en vigtig opgave<br />
at lokalisere og udforme de<br />
nye gårdanlæg og deres omgivelser<br />
så jordbrugsområderne<br />
tilføres nye bygnings- og landskabsmæssige<br />
kvaliteter,“ hedder<br />
det i rapporten.<br />
Velbevaret struktur<br />
Et område med højt værdsat<br />
landskab og kulturhistorie er<br />
området lige nord for Randers<br />
Fjord. Her er metoden prøvet<br />
PROCESDIGRAM til landskabskaraktervurdering i lokal områdeplanlægning<br />
af - dog uden den tidskrævende<br />
dialog med ejere og brugere.<br />
Området på 22 km 2 er<br />
udpræget landbrugsland. Det<br />
består af marint forland ned<br />
mod fjorden og højereliggende<br />
moræneland, med en række<br />
velbevarede landsbyer mellem<br />
de to landskabstyper.<br />
Udskiftningen omkring år<br />
1800 medførte kun en moderat<br />
gårdudflytning, og med de<br />
ret store og velstillede gårde<br />
har man længe bevaret den<br />
klassiske landsbystruktur med<br />
ældre slægtsgårde. Men ikke<br />
mere. Nu sammenlægges land-<br />
Skrivebordsundersøgelser Feltundersøgelser Resultater<br />
Udflyttet kvægbrug med bolig,<br />
og stalde til 220 malkekøer m.v.<br />
Foto: Ole Kræn Birkkjær.<br />
brugene, gamle bygninger bliver<br />
tomme og afløses af nye<br />
store byggerier der ofte placeres<br />
ude på de åbne marker.<br />
Med den ny metode har man<br />
fået et redskab til at placere<br />
dem dér hvor de ændrer landskabets<br />
karakter mindst.<br />
Landskabets karakter<br />
Landskabets karakter defineres<br />
som ‘landskabets natur- og<br />
kulturbetingede komponenter<br />
samt landskabets fremtrædelsesformer<br />
der tilsammen påvirker<br />
menneskers oplevelse’. En<br />
vurdering af denne landskabskarakter<br />
- landskabskaraktervurderingen<br />
- omfatter en<br />
landskabsanalyse og en lokaliseringsanalyse.<br />
Landskabsanalysen<br />
Landskabsanalysen bygger på<br />
en GIS-baseret kortlægning af<br />
naturgrundlaget og den kulturhistorisk<br />
betingede arealanvendelse,<br />
baseret på alment<br />
tilgængelige databaser.<br />
Kortlægningen suppleres af<br />
en rumlig-visuel analyse, hvor<br />
man - især i felten - fastslår<br />
landskabets nøgleelementer,<br />
rumlige afgrænsninger, udsigter,<br />
indsigtszoner m.v. Analysen<br />
munder ud i en opdeling i<br />
karakterområder.<br />
Den samlede kortlægning<br />
præsenteres som en landskabskarakterbeskrivelse<br />
og et analysekort<br />
med karakterområderne<br />
og vigtige landskabselementer<br />
og visuelle forhold.<br />
KORT 1 viser dette kort for<br />
prøveområdet ved Randers.<br />
Lokaliseringsanalysen<br />
Gennem lokaliseringsanalysen<br />
skal man pege på hvordan<br />
bygninger og naturtiltag kan<br />
formes og placeres, så de bedst<br />
tilgodeser landskabskarakteren<br />
og oplevelsen på stedet.<br />
Først beskrives anlægget<br />
med hensyn til bl.a. størrelse,<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 35
lokaliseringskrav og hvordan<br />
det kan påvirke landskabet visuelt,<br />
støjmæssigt m.v. Derefter<br />
vurderes landskabets sårbarhed<br />
over for anlægget,<br />
f.eks. med synlighedsanalyser<br />
og 3D-visualiseringer af alternative<br />
placeringer. Anlæggets<br />
influenszone er ikke lige stor<br />
overalt. Generelt skelnes mellem<br />
sårbare og robuste områder.<br />
Sårbarhedsanalysens resultat<br />
vises på et kort svarende til<br />
KORT 2 for prøveområdet.<br />
Herefter er man klar til at<br />
angive lokaliseringsmuligheder.<br />
KORT 3 viser dette kort for<br />
36<br />
prøveområdet. Næste skridt er<br />
at beskrive konsekvenser, bl.a.<br />
ved vurdering af fremtidsscenarier.<br />
KORT 4 viser scenarium<br />
3 for prøveområdet. Scenarier<br />
kan f.eks. vise hvordan en jordfordeling<br />
koordineret med<br />
skovrejsning kan skabe en optimal<br />
placering af udflyttede<br />
gårde og skabes nye muligheder<br />
i landskabet, oplevelsesmæssigt<br />
og driftsmæssigt.<br />
Politisk valg<br />
Hele denne proces skal dog ikke<br />
kun handle om landskabet.<br />
Sideløbende skal man analyse-<br />
re landbrugets økonomi, natur-<br />
og miljøforhold, friluftsliv<br />
m.v. Det munder samlet ud i<br />
tematiske udviklingsstrategier,<br />
f.eks. om gårdudflytning, og til<br />
allersidst i handlingsplaner.<br />
Alt i alt er det en omfattende<br />
opbygning hvor man i rapporten<br />
nøjes med at se på landskabskarakter<br />
og bedriftsøkonomi.<br />
I virkeligheden får planlæggeren<br />
kam til sit hår, men<br />
også en metode der tilpasser<br />
den velkendte landskabsanalyse<br />
til et konkret problem.<br />
Forudsætningen er dog stadig<br />
det politiske valg om det<br />
KORT 2<br />
SÅRBARHEDSANALYSE<br />
Sårbare områder er de områder<br />
hvor placering af gårdanlæg og<br />
skovrejsning vurderes at påvirke<br />
landskabskarakteren mest. Hertil<br />
hører bl.a. det marine forland (1),<br />
de gamle stenalderhavskrænter og<br />
erosionskløfter (2) samt rækkelandsbyerne<br />
(3).<br />
1 km<br />
KORT 3<br />
LOKALISERINGSANALYSE<br />
Det regnes med kun 7 heltidsbrug<br />
i 2010. De får hver tildelt placeringsmuligheder<br />
for udbygning<br />
eller udflytning, bl.a. i kombination<br />
med en ny ejendomsstruktur.<br />
KORT 4<br />
SCENARIUM 3<br />
Dette er tredje scenarium ud af<br />
ialt tre. Tre af gårdene, 3, 4 og 6,<br />
flyttes ud. Udflytningen er koordineret<br />
og koblet med jordfordeling<br />
og skovrejsning. Gårdene placeres<br />
ikke nødvendigvis på jord som de<br />
ejer i dag.<br />
betyder noget at gårdanlæg<br />
udformes og placeres i overensstemmelse<br />
med en given<br />
landskabskarakter, og om<br />
denne karakter kan beskrives<br />
objektivt nok. Det politiske<br />
valg kan ikke forklædes som<br />
en teknisk metode, men metoden<br />
kan præcisere det politiske<br />
valg og gøre det lettere at<br />
forfølge valget målrettet. sh<br />
KILDE. Vibeke Nellemann, Jens Abildtrup,<br />
Morten Gylling, Christian Vesterager,<br />
2004: Landbrugsbygninger, landskab<br />
og økonomivurdering - metoder<br />
til landskabskaraktervurdering og<br />
økonomivurdering. By- og Landskabsserien<br />
nr. 23. Skov & Landskab.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Landbrugssanering forandrer landskabet<br />
Nedrivning af gamle landbrugsbygninger<br />
og opførelse<br />
af nye store bygninger på<br />
åben mark forandrer landskabet.<br />
Ifølge formamden for<br />
Dansk Landbrugs Landsudvalg<br />
for Byggeri og Teknik, Hans<br />
Pedersen Schmidt, er der ca. 60<br />
mio. m 2 landbrugsbygninger til<br />
overs, og nok højst en tredjedel<br />
kan genbruges fornuftigt.<br />
Mindst 40 mio. m 2 bør fjernes<br />
til glæde for alle, inklusive<br />
landbruget selv, siger han til<br />
Landbrugsavisen 18.3.2005. De<br />
40 mio. mio. m 2 svarer til hver<br />
tredje-fjerde danske parcelhus.<br />
Eller til de 4000 ha der ifølge<br />
Mere end<br />
blot maskiner...<br />
Nordisk Vermeer A/S<br />
skiftede pr. 1. januar 2005<br />
navn til S&H Teknik A/S.<br />
Det er det svenske selskab<br />
Söderberg & Haak AB,<br />
der udover Nordisk Vermeer,<br />
også har opkøbt og overtaget<br />
forhandlingen og aktiviteterne<br />
af det norske Nemek.<br />
Aktiviteterne forbliver de<br />
samme, det er kun ejerskabet<br />
bag der ændres.<br />
Vi er stadig de samme, men<br />
er blevet endnu stærkere<br />
og kan tilbyde mere fleksibel<br />
styrke fremover...<br />
®<br />
Vandmiljøplan III skal udlægges<br />
til vådområder. Samtidig<br />
med saneringen af det gamle<br />
byggeri er der behov for nybyggeri<br />
fordi husdyrproduktionen<br />
samles i færre og større<br />
enheder som tit flytter ud på<br />
marken bl.a. på grund af miljøkrav.<br />
Efter Dansk Landbrugs<br />
prognoser vil et gennemsnitligt<br />
svinebrug i 2015 være på<br />
375 dyreenheder hvilket kræver<br />
ca. 1 ha stald. En gennemsnitlig<br />
malkekvægsbesætning<br />
vil være på godt 300 enheder<br />
og kræve ca. ½ ha stald. Hertil<br />
kommer gylletanke, foderlader<br />
maskinhus med mere.<br />
Landdistriktsstøtte går også til miljøet<br />
Som følge af EU’s landbrugsstøttereform<br />
bliver noget af<br />
landbrugsstøtten omdirigeret<br />
til landdistriktstøtten som i<br />
2006 får 320 mio. kr. ekstra. De<br />
skal bruges til at skabe vækst<br />
og udvikling i landdistrikterne,<br />
og det kommer også naturen<br />
og miljøet til gode. Efter forslag<br />
fra Fødevareministeriet<br />
skal der bl.a. bruges 60 mio. kr.<br />
på lugtgener og ammoniakfor-<br />
dampning der er ét af de store<br />
miljøproblemer på landet. Andre<br />
60 mio. kr. skal gå til at udvikle<br />
fødevarevirksomheder.<br />
Mindre beløb skal gå til bl.a.<br />
kultur- og fritidsaktiviteter, læplantning<br />
og fodstier skovrejsning,<br />
velfærds-, natur- og miljøværdier<br />
i de offentlige skove,<br />
initiativer med vand og natur,<br />
alternativ brug af tomme landbrugsbygninger<br />
samt turisme.<br />
Fleksibel styrke...<br />
1<br />
2<br />
3<br />
1: BC 1000 XL<br />
2: SC 60 TX<br />
3: BC 150<br />
4: SC 352<br />
5: BC 2000 XL<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 37<br />
4<br />
5<br />
Kontakt os for yderligere information...<br />
Paltholmvej 100 • 3520 Farum<br />
Tel. 44 99 11 88 • Fax. 44 95 55 88<br />
www.shteknik.dk<br />
A<br />
<strong>Miljø</strong>rigtigt anvendelse<br />
af træ til f. eks.<br />
● Beklædning af facader<br />
● Legepladsudstyr<br />
● Hegnsløsninger<br />
● Terrassebrædder<br />
● Palisadevægge<br />
B<br />
Bygningen (foto A+B) er ”Videnpark Trekantsområdet”<br />
tegnet af Friis & Moltke, Århus
Europas haveudstillinger<br />
Vil man kombinere ferie med haveudstilling er der mange muligheder, især i England<br />
Af Ole Fournais, DCJ - Beder Gartnerskole<br />
Som altid byder dette sommerhalvår<br />
på nogle spændende<br />
udstillinger. Herhjemme<br />
ser alle grønne fagfolk frem til<br />
‘Have og Landskab’ i Slagelse i<br />
slutningen af august, men for<br />
dem der vil kombinere en ferietur<br />
med en have- eller gartnerudstilling,<br />
er der bl.a. følgende<br />
muligheder, ikke<br />
mindst i England:<br />
Chelsea Flower Show<br />
LONDON, ENGLAND<br />
Som altid holder det kongelige<br />
engelske haveselskab det traditionsrige<br />
og stærkt besøgte<br />
blomstershow ‘Chelsea Flower<br />
Show’ i maj, i år 24.-28. maj. På<br />
den såkaldte ‘Preview day’ den<br />
23. maj, er der dog kun adgang<br />
for den kongelige familie.<br />
Udstillingen har siden 1913<br />
tiltrukket et utal af udstillere<br />
og skabt voldsomme trafikproblemer<br />
i den sydvestlige del af<br />
London city. Udstillingens rødder<br />
er endnu ældre, idet blev<br />
holdt i Kensington fra 1862.<br />
I år deltager 600 udstillere<br />
inden for alle dele af gartnerierhvervene.<br />
Der laves 20 temahaver,<br />
6 modehaver, 9 gårdha-<br />
38<br />
ver, 6 byhaver og 8 blomsterhaver.<br />
De opstillede telte dækker<br />
godt 6 fodboldbaner, og 5<br />
km vandledninger etableres på<br />
det 11 acres store areal. Hele<br />
projektet kræver 800 personers<br />
arbejde i 3-4 uger for at<br />
være klar den 24. maj, hvor<br />
man forventer godt 160.000<br />
gæster. www.rhs.org.uk. Adgang:<br />
36 pund.<br />
Hampton Court Palace<br />
Flower Show<br />
HAMPTON COURT, ENGLAND<br />
Gennem de senere år har denne<br />
udstilling af indlysende<br />
grunde fået større og større<br />
opmærksomhed. De store<br />
åbne arealer i det omfattende<br />
slotskompleks danner en perfekt<br />
ramme om en haveudstilling:<br />
Masser af plads, gode kollektive<br />
trafiksystemer og tusindvis<br />
af parkeringspladser.<br />
Sidste år fik arrangementet<br />
voldsom mediedækning da det<br />
i anledning af det engelske haveselskabs<br />
200 års jubilæum<br />
var blevet udvidet - meget passende<br />
til de ca. 185.000 gæster<br />
på fem dage. Desuden rummede<br />
de over 50 temahaver man-<br />
ge nye tendenser med mere<br />
økologisk tænkning end vanligt<br />
i det - også på dette område<br />
- traditionsrige England.<br />
Igen i år ventes temahaverne<br />
at vise fornemme eksempler<br />
på plantesammensætninger,<br />
men også brede vifter af<br />
både almindelige og mere<br />
ukendte planter. På belægningssiden<br />
er der de senere år<br />
blevet udstillet flere og flere<br />
naturmaterialer som granit,<br />
sand- og kalksten, skifer, marmor<br />
og træ. Til gengæld ser<br />
man også her alskens skrammel<br />
som havefigurer, glasnips,<br />
plastikprodukter o.lign. som er<br />
den helt store salgssucces i<br />
England.<br />
I engelske havekredse har<br />
man gennem efterhånden en<br />
del år diskuteret de ideer om<br />
økologi og naturhensyn som<br />
bl.a. prins Charles har lagt til<br />
grund for driften af have og<br />
marker på sit gods Highgrove.<br />
Det er oplagt at nogle garvede<br />
havefolk og gartnere mener at<br />
prinsens have er præget af rod<br />
og ukrudt, mens andre mere<br />
bemærker de smukke og harmoniske<br />
velfungerende plan-<br />
Hampton Court Palace Flower Show fik i 2004 besøg af 185.000 gæster der her flokkes om en temahave.<br />
tegrupper. I 2004 var der projekteret<br />
flere temahaver med<br />
udgangspunkt i denne debat,<br />
og flere indlæg i engelske havemagasiner<br />
tyder på at også i<br />
2005 vil dette emne blive centralt<br />
i flere projekter.<br />
For at undgå det store publikumspres<br />
er udstillingen i 2005<br />
udvidet til seks seks dage, 5.-<br />
10. juli. Adgang: 23 pund.<br />
Tatton Park Flower Show<br />
MANCHESTER, ENGLAND<br />
I flere årtier har det engelske<br />
haveselskab også haft stigende<br />
succes med en tilsvarende udstilling<br />
på det store gods, Tatton<br />
Park syd-vest for Manchester,<br />
hvor der heller ikke er<br />
langt til store byer som Liverpool,<br />
Birmingham og Leeds.<br />
På et ca. 10 ha stort areal<br />
ved den smukke park viser udstillerne<br />
utallige eksempler på<br />
moderne design i havesammenhæng<br />
med ønsket om en<br />
god placering blandt de såkaldte<br />
‘Top-gardens’. Som altid<br />
i England præges både udstillingerne<br />
og temahaverne af<br />
kvalitetsplanter, men priserne<br />
er heller ikke lave.<br />
Tatton Park-udstillingen er<br />
blevet bedre og bedre med<br />
årene og besøges i tilfælde af<br />
godt vejr let af 400.000 personer<br />
på de fem åbningsdage.<br />
Da Tatton ligger midt i et stort<br />
landbrugsområde, og da udstillingen<br />
derfor også rummer<br />
mange dyr, tiltrækker showet<br />
med god grund mange børnefamilier<br />
fra nær og fjern. Adgang:<br />
20 pund.<br />
London Flower Shows<br />
LONDON, ENGLAND<br />
I Lawrence Hall i bydelen<br />
Westminster har Londons lokale<br />
gartnere og havecentre I<br />
mange år haft deres faste udstillingssted.<br />
Året rundt holdes<br />
yderst varierende tema-udstillinger<br />
med alt lige fra fokus på<br />
enkelte planter over plantegrupper<br />
til sammensætninger<br />
af planter.<br />
I 2005 er temaet i april rho-<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
dodendron og kamelia, først i<br />
september især glemte stauder,<br />
senere i september orkideer,<br />
i oktober løgplanter og i<br />
november frugter og udsmykning.<br />
RHS-Gardens<br />
FIRE STEDER I ENGLAND<br />
Det engelske haveselskab Royal<br />
Horticultural Society holder<br />
som altid sine egne fire udstillingshaver<br />
åbne hele sæsonen:<br />
Wisley, lige syd for London,<br />
hvor ringmotorvejen M25<br />
krydser hovedvej A3, Rosemoor<br />
i Devon i Sydvestengland<br />
mellem Bath og Plymouth,<br />
Hyde Hall nordøst for London<br />
nær Chelmsford samt Harlow<br />
Carr i North Yorkshire nord for<br />
Leeds<br />
Disse haver byder på meget<br />
fine samlinger af planter og på<br />
spændende kombinationer af<br />
kendte og mindre kendte<br />
planter. Samtidig ligger de fordelt<br />
ud over England, så det er<br />
relativt let for alle have- og<br />
planteinteresserede at besøge<br />
dem. Normalt er der hver lørdag<br />
og søndag et mylder af<br />
gæster. Derfor anbefales hverdage<br />
i stedet.<br />
Courson Pratique<br />
LOIRE-DALEN, FRANKRIG<br />
I mere end 300 år har de franske<br />
gartnere og havefolk i<br />
Loire-dalen 200-400 km sydvest<br />
for Paris haft tradition<br />
ikke mindst for de verdensbe-<br />
rømte barokanlæg. Samtidig<br />
har man besøgt hinanden for<br />
at få inspiration og derfor opstod<br />
for ca. 200 år siden ideen<br />
med udstilling af blomster og<br />
anlæg.<br />
I moderne tid blev det fornyet<br />
og har siden 1982 ligget<br />
fast, i år 13.-15. maj og 14.-16.<br />
oktober, hvor både franske og<br />
udenlandske fagfolk mødes til<br />
en yderst inspirerende udstilling.<br />
Flere end 200 udstillere viser<br />
det absolut bedste i moderne<br />
fransk have- og blomsterkultur<br />
med mange spændende<br />
temahaver og et stort antal<br />
plantenyheder ofte i en noget<br />
anden sammensætning end<br />
set andre steder.<br />
Courson har påkaldt sig større<br />
og større international opmærksomhed<br />
og er med rette<br />
blevet stedet man besøger hvis<br />
man skal til Frankrig på disse<br />
tidspunkter. Man kommer lettest<br />
til Courson via Paris og kører<br />
ad motorvej A6 og A10 i<br />
retning af Chartres, Nantes og<br />
Le Mans eller med det lokale<br />
hurtigtog RER til Breullet hvorfra<br />
der går gratis bus til udstillingen.<br />
Adgang: 14 Euro.<br />
www.coursondom.com.<br />
BUGA 2005<br />
MÜNCHEN, TYSKLAND<br />
Der er ingen tvivl om at dette<br />
års største - og nok vigtigste -<br />
udstilling for fagfolk er BUGA i<br />
München som er åben 28. april<br />
- 9. oktober. Den tyske traditi-<br />
on med disse enorme udstillingsarealer<br />
har givet et mægtigt<br />
kvalitetsløft til hele anlægsbranchen,<br />
men er også<br />
blevet et tilløbsstykke for ikkefagfolk.<br />
Således blev den seneste<br />
BUGA i Rostock 2003 besøgt<br />
af ca. 2,8 mio. gæster over<br />
en halvårig periode.<br />
I år foregår det oven i købet<br />
i det sydlige - og rige - del af<br />
Tyskland: i Bayern midt i Europa<br />
med korte afstande til store<br />
havelande som Italien, Frankrig,<br />
Holland, Belgien. Også de<br />
nye åbne grænser giver andre<br />
muligheder for gæster østfra,<br />
hvilket man allerede mærkede<br />
tydeligt i Rostock.<br />
Udstillingsarealet er 130 ha<br />
ved en landskabspark på 200<br />
ha. Der er tilplantet 43 ha engarealer<br />
med blomstrende planter,<br />
12 ha er græsplæner og 13<br />
ha er skov-lignende. Der er<br />
plantet 30.000 træer, 8.650 buske,<br />
lagt godt 2 mio. løg og<br />
plantet godt 260.000 stauder.<br />
466.000 m 3 jord er brugt til nye<br />
kunstige høje med op til 22<br />
meters højde. Projektet koster<br />
godt 65 mio. euro. Man venter<br />
ca. 4 mio. gæster, men det<br />
kommer nok meget an på vejret<br />
sommeren over.<br />
Ud fra erfaringen fra tidligere<br />
BUGA-udstillinger kan man<br />
forvente at se alt på en sådan<br />
udstilling: Kendte og nye belægninger,<br />
alskens planter - ofte<br />
i nye og overraskende sammensætninger,<br />
nye materialer<br />
Hampton Court Palace Flower<br />
Show rummede bl.a. over 50<br />
temahaver med bl.a. mere økologisk<br />
tænkning end vanligt i det<br />
traditionsrige England.<br />
- som undertiden kan virke<br />
overraskende eller direkte provokerende<br />
på en anlægsgartner<br />
eller havearkitekt med<br />
dansk baggrund.<br />
Hele projektet ligger nær et<br />
messekompleks og tæt ved<br />
den lille lufthavn München-<br />
Riem som blev nedlagt i 1992,<br />
hvorefter man lokalt ønskede<br />
området udlagt som grønt rekreativt<br />
areal. Siden 1995 har<br />
planlæggere og havearkitekter<br />
arbejdet fast med dette<br />
enorme projekt, især den store<br />
åbne landskabspark. I foråret<br />
2002 begyndte derefter arbejdet<br />
med selve udstillingsarealet<br />
som har været flot omtalt i<br />
tyske fagblade, idet man ofte<br />
fornemmer lidt kritik af udstillingen<br />
i Rostock for at have<br />
været lidt for avanceret.<br />
Adgang: 14 euro.<br />
www.buga2005.de<br />
Floralien<br />
GENT, BELGIEN<br />
Den berømte belgiske udstilling<br />
‘Floralien’ skal også nævnes<br />
for god ordens skyld, selv<br />
om den allerede er holdt 15.-<br />
24. april. Udstillingen må ikke<br />
forveksles med den hollandske<br />
‘Floriaden’ der kun holdes<br />
hvert 10. år.<br />
Floralien i Gent blev startet<br />
af de berømte blomstergartnere<br />
i det vestlige Belgien som<br />
via søfarten havde hyppige<br />
forbindelser til øversøiske områder<br />
og hentede eksotiske<br />
planter hjem til Europa. Denne<br />
udstilling har fundet sted i<br />
snart 200 år og er i de senere<br />
årtier holdt hvert femte år. Udstillingen<br />
var i 2000, 1995 og<br />
1990 både store publikumsmæssige<br />
successer og vigtige<br />
messer for fagfolk.<br />
Oprindeligt har udstillingen<br />
været koncentreret om blomster.<br />
Senere er kommet flere<br />
og flere haveplanter til og endelig<br />
også temahaver. I 2005<br />
var nyheden en udstilling af<br />
konkurrenceprojekter med temaet<br />
‘Haven i det 21. århundrede’.<br />
www.floralien.be. ❏<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 39
PUBLIKATIONER<br />
Normer og vejledning for<br />
anlægsgartnerarbejde. Af<br />
Kim Tang, m.fl. Danske Anlægsgartnere<br />
2005. 100 sider.<br />
140 kr. Tlf. 3386 0860.<br />
Kraftigt revideret udgave af<br />
1992-udgaven med mange<br />
faglige ændringer, herunder<br />
udvidet orientering om materialestandarder<br />
og helt nye afsnit<br />
om tagbeplantning og havebassiner.<br />
Også strukturen er<br />
ny, idet der skelnes mellem<br />
normer og vejledning samtidig<br />
med at den rigide skematiske<br />
form er forladt. Se artiklen s. 4.<br />
Den ny udgave af TRÆ 50, ‘Træ - Kvalitet og egenskaber’ giver<br />
det grundlæggende kendskab til træ som materiale og er<br />
samtidig en guide i den terminologi man skal bruge når man<br />
vælger og bestiller træ. Nøglen til træets egenskaber ligger i<br />
træets og luftens fugtighed. Kender man samspillet mellem<br />
træ, vand og luft, kan man finde eller undgå mange problemer.<br />
Træet skal bl.a. have den rigtige fugtighedsprocent før<br />
det kan anvendes. Bogen beskriver træets egenskaber og<br />
hårdhed samt veddets styrke og varighed i forbindelse med<br />
vand, ilt, lys varme, kulde, forurening og skadedyr. Desuden<br />
giver bogen en grundviden om sorteringer og beskriver hvordan<br />
man måler fugtighed i træ og luft, og hvordan man kan<br />
forudse hvordan træet vil arte sig.<br />
Træ, kvalitet og egenskaber. Træbranchens Oplysningsråd 2005. 268<br />
kr. 112 sider. www.top.dk.<br />
40<br />
Grundlæggende trækendskab<br />
The Indoor Plant Bible. Af<br />
Dorte Nissen. Barrons Educational<br />
Series 2005. 256 sider.<br />
$16. www.amazon.com.<br />
Engelsksproget og engelsk<br />
udgivet, men dansk forfattet<br />
opslagsværk om indendørsplanter.<br />
Beskrivelse af 140<br />
stueplanter, plantevalg til forskellige<br />
forhold, placering i<br />
forhold til lys, temperatur m.v.,<br />
valg af potter samt gennemgang<br />
af pasning med bl.a. ompotning,<br />
beskæring, gødskning,<br />
vanding m.v. for hver art.<br />
Mere end 400 farvebilleder.<br />
Kan dansk landbrug betale<br />
sig? Antologi om landbrugets<br />
samfundsøkonomiske betydning<br />
i miljøperspektiv. Danmarks<br />
Naturfredningsforening<br />
2005. 208 sider. 50 kr.<br />
11 eksperter giver deres bud<br />
på økonomiske og miljømæssige<br />
omkostninger og gevinster<br />
ved det danske landbrug<br />
der fylder 60% af landets areal.<br />
Der stilles det overordnede<br />
spørgsmål om hvorvidt landbrugets<br />
relativt begrænsede<br />
bidrag til samfundsøkonomien<br />
og livet i landdistrikterne berettiger<br />
til de samfundsomkostninger<br />
som erhvervet påfører<br />
samfundet.<br />
Gentofte. Atlas over bygninger<br />
og bymiljøer 2004.<br />
Af Hannelene Toft (red.). Kulturarvsstyrelsen<br />
i samarbejde<br />
med Gentofte Kommune 2004.<br />
80 sider. 144 kr.<br />
Kortlægning af kommunes<br />
bevaringsværdige bygninger<br />
og bymiljøer på en landskabsog<br />
kulturhistorisk baggrund.<br />
Der er registreret 14.500 bygninger<br />
opført før 1970 og udpeget<br />
en række bevaringsværdige<br />
bymiljøer.<br />
Teknik til jordløsning - Analyse<br />
af grubberens arbejde<br />
i jorden. Af Martin Heide Jørgensen,<br />
Holger Lund & Peter<br />
Storgaard Nielsen. Grøn Viden<br />
Markbrug, nr. 299. Danmarks<br />
Jordbrugsforskning, Forskningscenter<br />
Bygholm 2004.<br />
Rapport fra jordløsningsforsøg<br />
med grubber på landbrugsjord.<br />
Det konkluderes at<br />
jordløsning altid har både positive<br />
og negative virkninger.<br />
Man bør kun løsne når der er<br />
et klart behov. Det bedste resultat<br />
opnås i tør jord, idet arbejdsdybden<br />
nøje bør tilpasses<br />
i forhold til det kompakte lag.<br />
Hegnsloven med kommentarer.<br />
Af Bendt Berg. 3. udgave.<br />
Forlaget Bendt Berg. 367 sider.<br />
690 kr. Fax 4582 9229.<br />
www.hegnsloven.dk.<br />
Ny udgave der afløser udgaven<br />
fra 1993. Bogen indeholder<br />
en samlet beskrivelse af<br />
hele retsområdet med domme,<br />
kendelser og litteraturhenvisninger.<br />
Hegnsloven gennemgås<br />
med kommentarer og afgørelser<br />
fra praksis. Desuden<br />
omtales hegnsregler i servitutter,<br />
lokalplaner, offentlig lovgivning,<br />
procedureregler i<br />
hegnssager og naboretlige<br />
regler om træer.<br />
Natur Retur? Danmarks Naturfredningsforening,<br />
Dansk<br />
Ornitologisk Forening, WWF<br />
Verdensnaturfonden og Friluftsrådet.<br />
2005. 93 sider. Ses<br />
på www.dn.dk.<br />
Status over naturens tilstand<br />
og forslag til handlinger, herunder<br />
omlægning af landbrugsstøtten.<br />
Der er brug for<br />
politisk handling og mod til at<br />
bruge flere kræfter og penge<br />
på naturen, lyder hovedbudskabet<br />
i rapporten der er et resultat<br />
af en konference på<br />
Christiansborg 3. marts.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Tankevækkende haver<br />
Eksempler og viden om grøn terapi<br />
præsenteres i meget smuk og velskrevet bog<br />
Af Helle Nebelong, landskabsarkitekt MAA, MDL, MPM<br />
En smuk og velskrevet bog<br />
der i ord og billeder fortæller<br />
om alt det gode som haver<br />
og grønne områder gør<br />
ved os. Sådan er ‘Tänkvärda<br />
trädgårdar - när utemiljön blir<br />
en del av vården‘ hvor Pia<br />
Schmidtbauer, agronom og fotograf,<br />
har samlet erfaringer<br />
og eksempler på svenske og<br />
udenlandske terapihaver.<br />
Haverne er, som titlen hentyder<br />
til, virkelig værd at tænke<br />
over. Der er masser af inspiration<br />
at hente for både ’grønne’<br />
og ’hvide’ fagprofessionelle<br />
som vil i gang med at samarbejde<br />
om at etablere hospitalsog<br />
rekonvalescenshaver, sansehaver<br />
og terapihaver hvor<br />
mennesker kan rehabiliteres i<br />
naturlige og smukke haverum.<br />
At parker og grønne områ-<br />
der kan være en kilde til et<br />
bedre og sundere helbred og<br />
mere livskvalitet, er der allerede<br />
sagt og skrevet meget om.<br />
Det kan derfor undre at den<br />
viden ikke for længst er implementeret<br />
i syge- og ældreplejen<br />
herhjemme.<br />
I Sverige har man i flere år<br />
inddraget patienter og plejehjemsbeboere<br />
i lettere havearbejde<br />
som kan bidrage i plejen<br />
og beskæftigelse for en bred<br />
gruppe patienter og ældre. I<br />
Sverige er disse haver særligt<br />
udbredte i forbindelse med<br />
hjem for ældre og for rehabilitering<br />
af mennesker med<br />
stressrelaterede sygdomme.<br />
Og haverne er et godt hjælpemiddel<br />
i den menneskelige<br />
pleje og omsorg, lyder konklusionen.<br />
Forudsætningen er<br />
Prästgårdsparken i Älvsjö. At vade i bækken vækker minder fra barndommen.<br />
Foto: Anna Lenninger.<br />
dog at personalet engagerer<br />
sig og derved motiverer patienterne<br />
til at være aktive.<br />
Professor Mats Lieberg fra det<br />
svenske landbrugsuniversitet<br />
Alnarp uddyber i et kapitel resultatet<br />
af forskningsprojektet<br />
‘Trädgård och park som rehabilitering’<br />
fra 2000-2004. Et<br />
forskerteam af en beskæftigelsesterapeut,<br />
en fysioterapeut<br />
og en landskabsarkitekt<br />
har undersøgt hvordan en offentlig<br />
park - Prästgårdsparken<br />
i Älvsjö - kan være en ressource<br />
for bydelens ældre og plejekrævende<br />
indbyggere.<br />
Det er bydelsforvaltningen i<br />
Älvsjö som har ansvaret for<br />
parken. Forvaltningen arbejder<br />
imidlertid tæt sammen<br />
med personalet på Solberga<br />
äldreboende der vender sin facade<br />
ud mod parken og udnytter<br />
parkens rum og muligheder<br />
aktivt i rehabiliteringen.<br />
Aktiviteter som at luge og rive<br />
visne blade sammen er populære<br />
blandt dem der har kræfter<br />
til det og som kan færdes<br />
uden hjælpemidler. Andre<br />
promenerer i parken og lader<br />
sanserne påvirke af naturen,<br />
sidder i det lille lysthus og genkalder<br />
sig næsten glemte erindringer<br />
eller dypper og svaler<br />
fødderne i parkens vandløb.<br />
De gode resultater har ført<br />
til at der i Älvsjö bydelsforvaltning<br />
er oprettet en halvtidsstilling<br />
for en arbejdsterapeut<br />
som koordinerer samarbejdet<br />
med plejehjemspersonalet.<br />
I et andet kapitel redegør Patrik<br />
Grahn, landskabsarkitekt<br />
og lektor ved Alnarp, om koblingen<br />
mellem sundhed og ophold<br />
i grønne omgivelser i et<br />
historisk perspektiv. Hans eget<br />
forskerhold forsøger at sammenkæde<br />
teorier om havear-<br />
bejdets sundhedsfremmende<br />
effekter med teorier om haverummets<br />
sundhedsfremmende<br />
effekter. Det er ikke alene<br />
menneskets adgang til grønne<br />
omgivelser der er afgørende,<br />
siger han. Det har også stor betydning<br />
hvordan udemiljøet<br />
ser ud og er indrettet. De faktorer,<br />
der har betydning, opgør<br />
Grahn i otte kategorier af<br />
’arketypisk natur’. De er lagt til<br />
grund for udformningen af<br />
Alnarps egen rehabiliteringshave.<br />
Et andet grundlag er<br />
menneskets modtagelighed<br />
overfor omverdenen som afhænger<br />
af de psykiske kræfter.<br />
Når de er små, er modtageligheden<br />
størst.<br />
Mange af de haver bogen<br />
omtaler er startet på initiativ<br />
fra ildsjæle, og projektet er<br />
sårbart hvis der ikke er kollegaer<br />
som gribes af idéen. Det<br />
viser sig heldigvis at gode resultater<br />
hen ad vejen overbeviser<br />
kollegaer og ledere. Det viser<br />
sig også at en terapihaves<br />
holdbarhed styrkes når behandlingspersonaletsamarbejder<br />
med landskabsarkitekter<br />
og gartnere som forstår at designe,<br />
anlægge og vedligeholde<br />
haver. Den tværfaglige<br />
videndeling er nødvendig for<br />
at udvikle den enkelte have.<br />
En af bogens vigtige konklusioner<br />
er at det tager tid at udvikle<br />
en velfungerende terapihave,<br />
og at det er vigtigt at visioner<br />
og forventninger er realistiske.<br />
Det banale, men afgørende<br />
råd er at starte i en lille<br />
skala og med enkle aktiviteter.<br />
Når det lykkes, kan haverne<br />
konkurrere som behandlingstilbud<br />
til syge og ældre og være<br />
med til på naturlig vis at<br />
skabe større livskvalitet. Det er<br />
der virkelig en grund til at<br />
tænke nærmere over. ❏<br />
Pia Schmidtbauer, Patrick Grahn,<br />
Mats Lieberg, 2005: Tänkvärda<br />
trädgårdar - när utemiljön blir en del<br />
av vården. Formas. 157 sider. 295<br />
Skr. formas.ldi@liber.se.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 41
PUBLIKATIONER<br />
Danmarks hjortevildt. Af<br />
Tommy Asferg og Carsten Riis<br />
Olesen. Natur og Museum 4/<br />
2004. Naturhistorisk Museum.<br />
36 sider. 60 kr.www.nathist.dk.<br />
Opsumering af den aktuelle<br />
viden om Danmarks fire vildtlevende<br />
hjortearter: de relativt<br />
sjældne krondyr, dådyr og sika<br />
og de små og meget almindelige<br />
rådyr. Om deres liv i landskabet<br />
og rolle for land- og<br />
skovbrug, jagt og andre friluftsinteresser.<br />
Kulturmanifest, såning. Af<br />
Palle Madsen. Dansk Skovforening<br />
2005. Tillæg til Skoven 4/<br />
05. 32 sider.<br />
Anden del af arbejdet fra<br />
Skov & Landskabs ‘Kulturkommission<br />
2000’ der i 2001 barslede<br />
med en plantningsvejledning<br />
og senere nedkommer<br />
med en vejledning i naturlig<br />
foryngelse. Sigtet er at vise vej<br />
til lavere kulturomkostninger.<br />
Hæftet om såning indeholder<br />
en programerklæring med såningensbesparelsesmuligheder<br />
og risici samt en dyrkningsvejledning<br />
med tilhørende videngrundlag.<br />
42<br />
Beskrivelsesanvisning. To<br />
bind: B109, Landskab, beplantning<br />
(65 sider) og B110 Landskab,<br />
befæstelser (89 sider).<br />
BIPS, 2005. 585 kr. pr. bind +<br />
abonnement eller startpakke.<br />
Tryk eller elektronisk form.<br />
www.bips.dk.<br />
Fornyet standard for projektbeskrivelse<br />
af anlægsgartnerarbejde.<br />
Anvisningerne hviler<br />
på den faste BIPS-struktur med<br />
basisbeskrivelse, projektspecifikbeskrivelse<br />
og vejledning.<br />
Anvisningerne afløser de gamle<br />
BPS-anvisninger 74 og 108.<br />
www.landmand.dk<br />
Dansk Landbrug, Landscentret og Dansk Landbrugs Medier<br />
er gået sammen om en ny internetportal for landmænd. Ambitionen<br />
er at samle alt som har betydning for landmænd,<br />
f.eks. ansøgningsdatoer, nyheder, noteringer, valutakurser,<br />
vejret, jordtemperatur, fordampning, CHR-registret m.v. Meget<br />
som også andre jord- og plantefagfolk kan trække på.<br />
At hjemmesiden er en portal betyder at når man klikker på<br />
de enkelte emner springes der videre til de pågældende steder<br />
på andre hjemmesider, bl.a udgivernes egne samt Danmarks<br />
Jordbrugsforskning. Mange spring kræver kode, herunder<br />
arkiverne i LandbrugsInfo og PlanteInfo. Som indgang<br />
kan den enkelte landmand oprette sin egen hjemmeside.<br />
Kan man tænke sig en tilsvarende www.anlægsgartner.dk<br />
eller lignende der kunne omfatte en bredere del af faget? Eller<br />
er fagets størrelse eller sammenhold ikke stor nok?<br />
Forsiden viser en marmorfontæne i Bait al-Azem, Syrien. På opfindsom<br />
vis har en hullet plastikflaske erstattet den oprindelige bronzevanddyse.<br />
Drømmen om paradiset<br />
Islamisk havetradition i vidunderlige farver<br />
Alhambra i Sydspanien er et<br />
velkendt eksempel på den historiske<br />
islamiske havekultur<br />
der har været udbredt i hele<br />
det islamiske kulturområde.<br />
Denne spændende, men hensygnende<br />
havekultur skrev arkitekt<br />
Steen Estvad Petersen<br />
om i bogen ‘Paradiset - den islamiske<br />
have’ fra 1992. Den<br />
har nu fået en fornem afløser i<br />
‘Drømmen om paradiset’.<br />
Den islamiske have er netop<br />
ørkenkulturens drøm om paradiset.<br />
Hvor vandet er sparsomt<br />
og dyrebart, præges haven af<br />
rislende, dryppende og springende<br />
vand i kanaler, bassiner<br />
og fontæner - alt opnået med<br />
små vandmængder. Det følges<br />
op af frodig blandet beplantning<br />
der fortsætter i bygningens<br />
udsmykning og søjler så<br />
skellet mellem ude og inde opløses.<br />
På det strategisk rigtige<br />
sted sider man og dvæler man<br />
ved synet, duften og lyden i<br />
kontrast til gadens larm på husets<br />
anden side.<br />
Karakteristisk er også det<br />
centrale og gentagne korsmotiv<br />
hvor fire kanaler mødes og<br />
de farvestrålende mosaikker.<br />
Det er elementer fra ældre kulturer,<br />
især den persiske og romersk-byzantinske,<br />
men præget<br />
af oasekulturen og dens<br />
vandingsteknikker.<br />
Steen Estvad Petersen skriver<br />
inspireret om haverne, deres<br />
fremtrædelsesformer, historie<br />
og kulturelle sammenhænge.<br />
Og holder sig fra det tekniske<br />
med planteplaner, materialeog<br />
udførelsesanvisninger. Billederne<br />
er eminente. I deres meget<br />
høje kvalitet givet et levende<br />
indtryk af haverne og<br />
deres smukt afstemte farver.<br />
Desværre fortrænges de historiske<br />
traditioner som andre<br />
steder af en kedelig international<br />
stil hvor kun Marokko lader<br />
til at holde igen. Her er ellers<br />
en oplagt mulighed for at<br />
dyrke et elegant særpræg. sh<br />
Drømmen om paradiset. Islamisk<br />
havekultur. Af Steen Estvad Petersen.<br />
Gyldendal 2005. 383 sider.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Landbrugsbygninger, landskab<br />
og lokal områdeplanlægning.<br />
Af Vibeke Nellemann,<br />
Jens Abildtrup, Morten<br />
Gylling, Christian Vesterager.<br />
By- og Landskabsserien nr. 23.<br />
Skov og Landskab 2004. 102 sider.<br />
200 kr. Tlf. 3815 3895.<br />
Metode til lokal områdeplanlægning<br />
i åbent land med<br />
brug af landskabskaraktervurdering.<br />
Metoden er især foranlediget<br />
af placering af store<br />
landbrugsbygninger på åben<br />
mark. Den testes i et område<br />
ved Randers Fjord.<br />
Fra cykelbarometer til tarzanjungle<br />
- et idékatalog om<br />
fysiske rammer, der fremmer<br />
bevægelse. Sundhedsstyrelsen<br />
2005. 53 sider. Ses www.sst.dk.<br />
Idékatalog af erfaringer om<br />
fysiske rammer for bevægelse<br />
og dermed menneskers muligheder<br />
for kropslige, mentale<br />
og sociale oplevelser. Tolv temaer<br />
belyses med 2-3 eksempler:<br />
Leg, udeundervisning,<br />
samvær, rul, udfordring, kulden,<br />
havet, mørket, byen i bevægelse,<br />
ny by, transport og<br />
arbejdspladsen.<br />
www.lillevildmosen.dk<br />
Hjemmesider kan - når de er bedst - byde på overbevisende<br />
naturformidling. Den kan gøres grundig og alsidig, henvende<br />
sig bredt, er let at opdatere og økonomisk overkommelig.<br />
Det er tilmed en diskret og relativ billig formidling der ikke<br />
som kæmpeskilte og naturformidlingscentre omklamrer gæsterne<br />
og får naturen til at føles som et museum.<br />
Hjemmesiden for Lille Vildmose er et fornemt eksempel på<br />
hvordan det kan gøres. Her orienteres gæster og naturinteresserede<br />
om bl.a. højmoser, de store planteædere og deres<br />
betydning for naturen, naturskovsprincippet og om vildmosens<br />
natur, landskab, træer, dyr og fugle. Gennem et stort<br />
‘gå-på-opdagelse-panorama’ (billedet) kan man ledes gennem<br />
mosens naturformer. Det er grundigt og grafisk flot arbejde<br />
som Nepenthes har udført, og som er støttet af moseejeren,<br />
Aage V. Jensens Fonde.<br />
DC<br />
COATING<br />
Hærdning<br />
• Forebygger ukrudt på belægninger uden pesticider.<br />
• En blanding af voks og kvartssand. 100% miljøvenligt.<br />
• Udlægges som granulat i de rengjorte fuger.<br />
• Hærdes med en vokshærder sammen til en fast fuge.<br />
• Velegnet hvor der renholdes af suge/fejemaskiner.<br />
• Velegnet hvor ukrudtet regelmæssigt må fjernes manuelt.<br />
• Forhindrer ukrudt i at gro og at fugematerialet suges op.<br />
Erik Klippingsvej 1, 8900 Randers. Tlf. 8640 9821<br />
www.ibg.dk ib@ibg.dk<br />
DC Coating er<br />
anvendt her.<br />
FUGER<br />
UDEN<br />
UKRUDT<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 43
44<br />
Scan-Agr<br />
Scan-Agro Scan-Agr o W WWright<br />
W right Sentar Sentar -<br />
-<br />
markedets markedets hur hurtigste<br />
hur tigste<br />
Zer Zero Zer o T TTur<br />
T ur urn ur n plæneklipper<br />
plæneklipper<br />
NYHED NYHED - - W WWright<br />
W right Sentar<br />
Sentar<br />
har har fået fået en en lillebror<br />
lillebror<br />
Kompakt og let Zero-Turn plæneklipper fra USA’s<br />
førende producent.<br />
Kraftfuld med Kawasaki motorer.<br />
Hydrostatisk fremdrift. 17 km/t frem. 8 km/t bak.<br />
Meget kraftigt fuldsvejset skjold.<br />
Sideudkast, bioklip eller bagudkast.<br />
Har i kraft af sin smidighed og 0-venderadius en<br />
meget større kapacitet end traditionelle klippere.<br />
Er udviklet til at klippe ved høje hastigheder og<br />
klipper nemt 15 - 20.000 m 2 i timen !!<br />
Wright Sentar<br />
3 modeller:<br />
122 cm - 19 HK Pris kr. 65.500<br />
132 cm - 23 HK Pris kr. 71.500<br />
155 cm - 25 HK Pris kr. 75.000<br />
Incl. 3 års ScanXtra total forsikring med<br />
mulighed for forlængelse op til 10 år.<br />
Wright Sentar Sport<br />
2 modeller:<br />
91 cm - 17 HK Pris kr. 45.500<br />
132 cm - 19 HK Pris kr. 49.800<br />
NYHED<br />
Scan-Agro<br />
9560 Hadsund + 45 96 52 06 00<br />
4100 Ringsted +45 57 66 00 30<br />
5450 Otterup +45 64 82 24 32<br />
www.scan-agro.dk info@scan-agro.dk<br />
Han skal have mere frihed under ansvar. Foto: Jens B. Nielsen.<br />
Fra BUM til BUMP<br />
Evaluering og udvikling af den kommunale<br />
‘Bestiller-Udfører-Modtager’-struktur<br />
Partnerskab kan være en<br />
god måde at udvikle samarbejdet<br />
mellem bestiller og<br />
udfører. Også når det foregår i<br />
et kommunalt regi efter BUMmodellen.<br />
Den skal bare opgraderes<br />
til BUMP. Det mener<br />
kommunestrukturkonsulenterne<br />
Martin Haaning og Torben<br />
Ladefoged, Rambøll Management,<br />
i Stads- og Havneingeniøren<br />
3/2005.<br />
BUM står for Bestiller-Udfører-Modtager.<br />
Det betyder at<br />
en offentlige forvaltning sondrer<br />
mellem bestiller der fastlægger<br />
køb og kvalitet, og udfører<br />
der skal levere ydelserne<br />
så effektivt som muligt. Denne<br />
markedslignende struktur er<br />
indført i mange tekniske forvaltninger<br />
hvor det traditionelle<br />
stadsgartnerembede derfor<br />
er blevet delt og ydelserne klarere<br />
defineret. Baggrunden<br />
har været at muliggøre udlicitering<br />
hvor man selv kunne byde<br />
med og samtidig selv blive<br />
mere konkurrencedygtig.<br />
Det har ifølge Haaning og<br />
Ladefoged medført at der er<br />
blevet større viden om hvad<br />
der leveres og til hvilken pris.<br />
Samtidig er forvaltningernes<br />
udførere sat under større pres<br />
for at være effektive, især hvor<br />
der er gennemført udbud.<br />
Så langt så godt. Men der er<br />
også negative erfaringer. Den<br />
effektivisering, som er skabt på<br />
udførersiden, er i nogle tilfælde<br />
spist op af bestiller som har<br />
brugt flere midler til de ofte<br />
uventet vanskelige ydelsesbeskrivelser<br />
og mere kontrol.<br />
Andre steder er der opstået<br />
en markant polarisering mellem<br />
bestiller og udfører. De<br />
vandtætte skotter er blevet så<br />
tætte at dialogen og forståelsen<br />
mellem parterne forsvinder,<br />
skriver Taaning og Ladefoged.<br />
Følgen har været mere<br />
kontrol og diskussioner om<br />
hvad der samlet set giver bedst<br />
økonomi: bestillers mulighed<br />
for at optimere de enkelte<br />
ydelser eller en optimal udnyttelse<br />
af udførerens kapacitet.<br />
Oven i kommer at bestiller og<br />
udfører har samme chef i en<br />
vanskelig dobbeltrolle.<br />
Set gennem den kommunale<br />
udførers briller har det også i<br />
flere tilfælde været en negativ<br />
erfaring at erkende at egen<br />
konkurrenceevne ikke var god<br />
nok trods indlysende fordele i<br />
en fast indtjening af relativt faste<br />
kommunale bestillinger.<br />
Forklaringen er ifølge Taaning<br />
og Ladefoged bl.a. problemer<br />
med at skifte arbejdsform fra<br />
‘plejer’ til ‘aftalt’ og at kommunen<br />
har flere sociale forpligtelser<br />
end private.<br />
Taaning og Ladefoged har<br />
to bud på at løse problemerne.<br />
Det ene er fortsat mere præcise<br />
ydelsesbeskrivelser og omkostningsopgørelser.<br />
Det andet<br />
er at opnå en samarbejdsform<br />
med en ligeværdig dialog,<br />
tillid, mindre kontrol og<br />
mere frihed under ansvar. Altså<br />
BUM med mere partnerskab<br />
og hvor man samtidig ser mere<br />
på hvad der er bedst og billigst<br />
ud fra en samlet kommunaløkonomisk<br />
betragtning. sh<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
KURSER & KONFERENCER<br />
MAJ 2005<br />
Regler & faldgruber i AB92. Korsør<br />
18/5. 2450 kr. Håndværksrådet<br />
& Mestertidende, tlf. 7011 5957.<br />
Praksis i Park og Vej. Silkeborg<br />
18-19/5. 5575 kr. FVC.<br />
Partnerskaber i områdebaseret<br />
byomdannelse. Frederiksberg 25/<br />
5. 900 kr. Socialministeriet, Byfornyelse<br />
Danmark og SL.<br />
Anlæg og drift af idrætsgræs.<br />
Nykøbing Falster 26.5. 1400 kr.<br />
DAG.<br />
Natur, kultur og forvaltning -<br />
historiske kort i praksis. Roskilde<br />
26-27/5. 1350-2150 kr. HIS.<br />
JUNI 2005<br />
Biologisk vandbedømmelse. Silkeborg<br />
1-2/6. 5575 kr. FVC.<br />
Åben Land Konferencen 2005.<br />
Djursland 2-3/6. DB og SL.<br />
Naturplaner i landbruget - modul<br />
1. Nødebo 6-9/6. Diplomuddannelse<br />
i tre moduler. SL m.fl.<br />
Legepladsinspektion. Roskilde 6-<br />
10.6. 15.500 kr. DS.<br />
Naturlegepladser. Nødebo 8/6.<br />
1700-1875 kr. SL.<br />
City Living - Living City. Den 6.<br />
europæiske Byplanbiennale. København<br />
9-11/6. DB.<br />
Nye hverdags-byrum. Besigtigelseskursus<br />
i København 15-16/6.<br />
CB og DB.<br />
Nye klatreteknikker. Nødebo 13-<br />
17/6. 6100-6750 kr. SL.<br />
<strong>Miljø</strong>vurderinger af planer- inden<br />
for et nyt plansystem. Vejle<br />
20-21/6. 4350-5800 kr. DB.<br />
AUGUST 2005<br />
Arbejdsmiljøuddannelse for anlægsgartnere<br />
og greenkeepere.<br />
Skovskolen, Nødebo 10-12/8 og 7-<br />
8/9. 5500 kr. SL.<br />
Digital terrænmodellering - beregning,<br />
visualisering og analyse.<br />
Frederiksberg 15-19/8. 1200 kr.<br />
SL.<br />
Pleje af mindre træer. Nødebo<br />
24/8. 1700-1875 kr. SL.<br />
Byens grønne ressource - identificering<br />
af grønne værdier. Nordisk<br />
Parkkongres, Odense 24-26/8.<br />
4200-5400 kr. SK og SL.<br />
K A L E N D E R<br />
Grundkursus for åmænd. Silkeborg<br />
29-30/8. 4825 kr. FVC.<br />
Skovgræsning - hvad betyder<br />
det for skoven? Klosterheden 30/<br />
8. Gratis-500 kr. SL.<br />
SEPTEMBER 2005<br />
Problemvandløb for åmænd. Silkeborg<br />
5-6/9. 4825 kr. FVC.<br />
VVM landbrug. Silkeborg 8/9.<br />
2650 kr. FVC.<br />
Byens landskabsplanter. 13/9.<br />
1800-2400 kr. DJF og SL.<br />
Praktisk grødeskæring for<br />
åmænd. Silkeborg 19-20/9. 4825<br />
kr. FVC.<br />
Rehabilitering af plantninger -<br />
principper, teknik og historiske værdier.<br />
Frederiksberg 21/9. SES og SL.<br />
Nedskæring fra lift. Nødebo 23/<br />
9. 1500 kr. SL.<br />
Vandløbsøkologi og lovgivning<br />
for åmænd. Silkeborg 26-27/9.<br />
4825 kr. FVC.<br />
Natura 2000 - drift og pleje. 28-<br />
29/9. 3600-4800 kr. SL.<br />
Skovrejsning på lerjord. Sept.<br />
200-500 kr. SL.<br />
OKTOBER 2005<br />
Det nye Plandanmark. Det 55.<br />
danske Byplanmøde. Trekantområdet<br />
6-7/10. DB.<br />
Naturplaner i landbruget - modul<br />
2. Kalø 10-13/10. Diplomuddannelse<br />
i tre moduler. SL m.fl.<br />
Bytræseminar 2005. Nødebo 13/<br />
10. DTF og SL.<br />
Jordartsbedømmelse. Gjern 25-<br />
27/10. 8920 kr. VEU.<br />
Åmandstræf 2005. Silkeborg 26/<br />
10. 1175 kr. FVC.<br />
Byen, vejen og landskabet. København,<br />
okt. SL.<br />
Skovloven 200 år. Frederiksberg,<br />
okt. eller nov. SL.<br />
Tidligere Lifma-direktør Ole Wamsler (tv) er adm. direktør i det nye selskab<br />
hvor Jens Dam, Svogerslev Maskincenter, er blevet salgsdirektør.<br />
NOVEMBER 2005<br />
Prøvningsmetoder, jord og<br />
grus. Roskilde 1-3/11. 9920 kr.<br />
VEU.<br />
Formanden 2005 - Park og Vej.<br />
Silkeborg 3-4/11. 3975 kr. FVC.<br />
Byens lys - Copenhagen by<br />
light. Københ. 10/11. 2400-3000<br />
kr. SL.<br />
Ekspropriation, taksation og<br />
naboret. Silkeborg 16-17/11.<br />
5575 kr. FVC.<br />
Den administrative vandløbsmedarbejder.<br />
Silkeborg 17-18/<br />
11. 3475 kr. FVC.<br />
Grundlæggende GPS. Nødebo<br />
26-27/11. 3250 kr. SL.<br />
DECEMBER 2005<br />
Landzoneadministration. Silkeborg<br />
7/12. 2650 kr. FVC.<br />
AMU-kurser: Bestil guide hos<br />
Gartnernes Fagforening, tlf. 3326<br />
0350 eller tine.knudsen@3f.dk til<br />
5 kr. pr. eksemplar.<br />
UDSTILLINGER<br />
Rørcenterdagene. Tåstrup 15-<br />
16/6 2005. Rørcentret. Tlf. 7220<br />
2296. www.teknologisk.dk/pipe.<br />
Have & Landskab. Slagelse, 31/<br />
8-2/9 2005. Arr.: Danske Anlægsgartnere,<br />
Dansk Planteskoleejerforening,Maskinleverandørerne,<br />
Skov & Landskab.<br />
Tlf. 3528 1504. www.HL5.dk.<br />
Dan<strong>Miljø</strong> og No Dig. Messecenter<br />
Herning 2-4/5 2006. Tlf. 9926<br />
9926. www.messecenter.dk.<br />
DIVERSE<br />
Europamesterskabet i Træklatring<br />
2005. Søndermarken, Frederiksberg<br />
9-12/6.<br />
CB Center for Byrumsforskning. www.karch.dk/forskning/centre T 3268 6640.<br />
DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanleagsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DJF Danmarks Jordbrugsforskning. www.agrsci.dk Tlf. 7629 6000.<br />
DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.<br />
DS Dansk Standard. www.ds.dk. T 3996 6101.<br />
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk.<br />
FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121.<br />
HIS Historisk Kartografisk Informationssystem (HisKis). www.hiskis.dk<br />
SES Slots- og Ejendomsstyrelsen, www.ses.dk. Tlf. 3392 6585.<br />
SK Stads- og Kommunegart.for. www.stads-og kommunegartnerforeningen.dk.<br />
SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. krg@kvl.dk. T 3528 1710.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />
Lifma fusionerer<br />
med Svogerslev<br />
I midtsjællandsk maskinfusion<br />
er Lifma og Svogerslev Maskincenter<br />
A/S pr. 1. april 2005 fusioneret<br />
under navnet Svogerslev<br />
Maskincenter/Lifma A/S.<br />
Den gamle Lifma-ejer, Techen<br />
& Christiansen Holding A/S,<br />
ejer 73% af aktierne i det nye<br />
selskab, mens den gamle ejer<br />
af Svogerslev Maskincenter,<br />
Jens Dam, har 27%. Aktiviteterne<br />
samles i Gadstrup hvor<br />
Lifmas faciliteter udvides.<br />
Motortruck - Løvsuger<br />
Snitter - Blæser - River<br />
Knækstyrede CATMAN runder alle<br />
hjørner - hydrostatisk - servostyring.<br />
Hele programmet på www.catman.dk<br />
J.N.Jensen & Sønner ApS<br />
6534 Agerskov - Tel. 74833108<br />
Kør CATMAN det gí’r pote!<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 45
S<br />
P<br />
OGrønne<br />
temaer i litterære genrer<br />
T<br />
Sprællemænd<br />
på et hængende hår<br />
Billedkunstneren Fernand Léger lader<br />
humoristisk og usentimentalt mennesket<br />
hænge og sprælle mellem maskiner, cykler<br />
og blomster<br />
Af Birgitte Subileau-Ivertsen<br />
I<br />
malerier af Fernand Léger<br />
(1881-1955) ligner mennesker<br />
mekaniske sprællemænd<br />
med arme og ben i overdimensionerede<br />
størrelser. Deres næse<br />
og pande er vokset sammen<br />
så man skulle tro at en ræv og<br />
dens snude sad croquis for<br />
ham. Med andre ord: Léger<br />
henter sin inspiration fra ting<br />
som ikke har med menneskets<br />
fysiognomi at gøre. Han skelner<br />
ikke mellem menneskekroppen,<br />
blomster eller cykler.<br />
De er med kunstnerens ord<br />
‘plastisk værdifulde genstande’<br />
der bruges som det passer sig.<br />
Léger vil gerne bryde med<br />
Fritidsscene, hyldest til Louis David (1948-49)<br />
46<br />
den traditionelle fremstilling<br />
af figuren og landskabet der i<br />
hans øjne er ladet med alt for<br />
megen betydning. Tænk f.eks.<br />
på den symbolik vi lægger i romantikkens<br />
mange landskabsmalerier<br />
hvor leg i skovens lysning<br />
tolkes som en forherligelse<br />
af det barnlige og intuitive.<br />
Vi genkender landskabet og<br />
relaterer følelsesmæssigt til<br />
den skildrede situation.<br />
I Légers tidlige værker - i den<br />
mekaniske periode i 1920’erne<br />
- er motiverne renset for subjektive<br />
indtryk. Kvinde med<br />
vase (1924) viser Légers fascination<br />
af maskinen: den ma-<br />
skinelt bøjede underarm og et<br />
bryst så rundt som knapperne<br />
på et komfur. Samtidig udstråler<br />
kvinden ro og styrke som<br />
en klassicistisk skulptur, ikke<br />
mindst på grund af vasens,<br />
armens og nederdelens lige,<br />
rene linjer. Den triste historie<br />
om at mennesket har underkastet<br />
sig maskinerne, bliver til<br />
en humoristisk cyborg - et fantasivæsen<br />
der som hybrid af<br />
organisme og maskine er uafhængig<br />
af naturens kredsløb.<br />
Anderledes er det i det senere<br />
maleri ‘Fritidsscene’<br />
(1948-49) hvor Léger udtrykker<br />
et håb om social samhørighed.<br />
Kvinde med vase (1924)<br />
De fleste kender situationen:<br />
Op på cyklen og ud i det blå<br />
med venner eller familie. Sved<br />
på panden, et velfortjent hvil<br />
og en nærmest rituel trang til<br />
at plukke faunaen i netop den<br />
grøftekant man lander i.<br />
Men de færreste tænker vel<br />
på at opholde sig i naturen<br />
som Léger foreslår: arme i parallelle<br />
linjer og ’afslappende’<br />
opstilling inden for et rektangulært<br />
område. Desuden væver<br />
han cykler, kropsdele og<br />
planter ind i hinanden, dog<br />
med midtpunkt i kvisten i barnets<br />
hånd. Léger udtrykker<br />
dermed det maskinelle i menneskers<br />
relationer, men også<br />
et håb om frie, lige mennesker<br />
i harmoni med naturen.<br />
Det er endnu tydeligere i ‘De<br />
fire cyklister’ (1943-48). Her er<br />
også farverne frigjort fra formen.<br />
Vævet ind og ud mellem<br />
maleriets andre motiver. De<br />
karakteristiske figurer minder<br />
for alvor om sprællemænd i en<br />
verden af plastisk materiale<br />
uden sentimentale bånd mellem<br />
kunstværk og beskuer. ❏<br />
Rettelse til sidste nr. af Spot: I illustrationen<br />
med det semantiske træ<br />
s<br />
De fire cyklister (1943-48) manglede ‘stammen’: P over S.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Præcist reguleret dræn fyldte søerne<br />
Ved hjælp af lodrette afløbsrør<br />
på drænbrøndes afløbsside<br />
kan man regulere grundvandsstanden<br />
præcist - nemlig til<br />
overkanten på afløbsrøret. Det<br />
kan udnyttes hvor man skal<br />
bevare søers vandstand og<br />
samtidig muliggøre sivedræn<br />
der kræver 50 cm afstand til<br />
grundvandsstanden. Pandrup<br />
Kommune bruger den enkle<br />
teknik i sit sommerhusområde,<br />
skriver Knud Nørgaard, Pandrup<br />
Kommune, og Jørgen<br />
Witt, <strong>Miljø</strong>Plan, i Stads- og<br />
Havneingeniøren 3/2005. I<br />
sommerhusområdet blev der<br />
<br />
drænet for at muliggøre sivedræn<br />
- men resultatet var at to<br />
små naturlige søer blev tørlagt.<br />
Og det går ikke efter naturbeskyttelsesloven<br />
der siger at tilstanden<br />
på søer over 100 m 2<br />
ikke må ændres. Med den ny<br />
teknik er drænniveauet hævet<br />
henholdsvis 25 og 110 cm. Der<br />
er nu netop 50 cm mellem sivedræn<br />
og grundvandsstand. Og<br />
vand i søerne. Metoden kan<br />
ifølge Nørgaard og Witt også<br />
bruges andre steder hvor dræning<br />
utilsigtet udtørrer naturen,<br />
f.eks. hvor man dræner<br />
marker nær vådområder.<br />
PRINCIPTEGNING<br />
(snit) for regulering af<br />
afløbsniveau i drænbrønde.<br />
Efter <strong>Miljø</strong>plan A/S.<br />
1. Tilløbsdræn.<br />
2. Afløbsdræn.<br />
3. Gummilæbepakning eller<br />
tilsvarende tæt samling.<br />
4. 45 o grenrør.<br />
5. Prop.<br />
6. 45 o bøjning.<br />
7. Opføringsrør.<br />
8. Fastgørelse af opføringsrør.<br />
9. Afløbskote.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
• Opkvalifificering<br />
• Uddannelse<br />
• Efteruddannelse<br />
Vi tilbyder<br />
AMU-kurser hele året...<br />
• Faste plankurser - rekvirer<br />
kursuskalender<br />
• Specialkurser - ring til kontoret<br />
• Virksomhedskurser - få et konsulentbesøg<br />
Aktuelle emner:<br />
• Pleje af grønne områder<br />
• Beskæring<br />
• Sten, fliser, træ og vand<br />
• Kvalitetsbevidsthed<br />
For yderligere oplysninger ring til<br />
Marianne Lindblom på:<br />
tlf. 58 56 73 02.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Selandia - Center for<br />
Erhvervsuddannelse er et af<br />
Danmarks største uddannelsescentre<br />
med mere end 50<br />
uddannelser. Fordelen ved et<br />
stort center er bredden i uddannelserne,<br />
der giver dig<br />
mulighed for at vælge det forløb,<br />
der passer til dig. Samtidig<br />
prioriterer vi det nære<br />
faglige miljø højt. Du vil altid<br />
føle dig hjemme på Selandia,<br />
hvor du er med til at præge<br />
dagligdagen på enten<br />
Erhvervsskolen, Erhvervs-<br />
Akademiet, Erhvervsgymnasiet<br />
eller Erhvervskursuscentret.<br />
Læs mere på<br />
www.selandia-ceu.dk<br />
Jordbrug<br />
C. A. Olesensvej 2<br />
4200 Slagelse<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 47
48<br />
ANLÆG<br />
OG DRIFT AF<br />
IDRÆTSGRÆS<br />
KURSUS<br />
Torsdag 26. maj 2005<br />
kl. 10-16<br />
Nykøbing Falster<br />
Hvordan målrettes og<br />
tilpasses gødningen til<br />
boldbaner?<br />
Produktchef Asbjørn<br />
Nyholdt, Prodana A/S.<br />
Optimering af vandingen<br />
på idrætsanlæg.<br />
Jesper Bilde, Inverva ApS.<br />
Foreløbige praktiske<br />
råd ud fra forsøg med<br />
idrætsgræs.<br />
Forsker Søren Ugilt Larsen,<br />
Skov & Landskab.<br />
Kompost med<br />
sygdomshæmmende<br />
gødningseffekt.<br />
Afdelingschef Knud Hvid<br />
Petersen, Dansk Jordforbedring<br />
ApS.<br />
Gennemgang af<br />
renovering på Nykøbing<br />
Falster stadion.<br />
Afdelingschef Knud Hvid<br />
Petersen, Dansk Jordforbedring<br />
ApS.<br />
Besigtigelse af Nykøbing<br />
Falster stadion.<br />
Pris: 1400 kr. ekskl. moms,<br />
inkl. frokost og kaffe.<br />
Tilmeld: Senest 19.4. pr.<br />
e-mail amp@dag.dk<br />
tlf. 33 860 860.<br />
www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />
Danske<br />
Anlægsgartnere<br />
‘Herregårdssand’ lagt ud i belægning af betonbrosten - der bl.a. sælges som varemærket ‘Herregårdssten’.<br />
Det basiske fugesand standser ukrudtet<br />
Nyt våben præsenteres mod ukrudtet på de fugede belægninger<br />
Fugesand, der standser<br />
ukrudtets vækst, er idéen i<br />
Dansands nye ‘danfugesand’.<br />
Virkningen skyldes at sandet er<br />
gjort stærkt basisk ved tilsætning<br />
af knust råglas. Det skaber<br />
ørkenlignende forhold for<br />
ukrudtet. Man undgår dermed<br />
den dyre og ofte energikrævende<br />
ukrudtsbekæmpelse<br />
med bl.a. termiske metoder.<br />
Det patentanmeldte fugesand<br />
er udviklet sammen med<br />
SBH Consult A/S og PF&U Mineral<br />
Development ApS. Det<br />
har ifølge rådgivende ingeniør<br />
Steffen Hvorslev, SBH Consult,<br />
kostet tæt på en million kr.<br />
uden offentlige tilskud.<br />
Udviklingen har bl.a. omfattet<br />
en afprøvning hos Danmarks<br />
Jordbrugsforskning der<br />
har testet materialet med såning<br />
af enårig rapgræs og<br />
mælkebøtte i det komprimerede<br />
materiale. I de 18 dage<br />
der gik fra såning til optælling<br />
var der ingen fremspiring,<br />
mens der i almindeligt sand af<br />
lignende kornkurve var spireprocenter<br />
på over 70% af begge<br />
arter. Danmarks Jordbrugsforskning<br />
er dog ikke oplyst<br />
om hvad materialerne indeholder<br />
og kan derfor ikke forklare<br />
hverken effekten eller gætte<br />
på dens varighed.<br />
Der er desuden udført forsøg<br />
med bl.a. udvaskning der<br />
viser at pH-værdien kun er faldet<br />
ubetydeligt trods tilførsel<br />
af vand svarende til ti års regn.<br />
Ukrudtseffekten er dermed ret<br />
langvarig, men hvor lang den<br />
er, kan kun de praktiske erfaringer<br />
senere sige.<br />
Materialet leveres i to typer.<br />
Den ene er ‘All round-sand’ til<br />
2-5 mm fuger. Det overholder<br />
de velkendte kornkurvekrav,<br />
nemlig 0-2 mm med op til 20%<br />
overkorn op til 4 mm. Den an-<br />
Fremspiring af mælkebøtte 18 dage efter såning i Danmarks Jordbrugsforsknings<br />
forsøg. I ‘Herregårdssand’ og ‘All round-sand’ øverst er der<br />
ikke fremspiring. Det er der i det almindelige sand og i jordblandingen.<br />
den type er ‘Herregårdssand’<br />
med en kornkurve der ender<br />
mellem 1 og 1½ mm. Det er<br />
beregnet til betonbrosten der<br />
ofte lægges meget tæt i 1-2<br />
mm fuger og hvor afskalninger<br />
fra de rumlede kanter ikke har<br />
den store betydning.<br />
For begge typer er glasset<br />
knust så det har samme kornkurve<br />
som gruset. Dermed<br />
undgår man bl.a. at glasset<br />
havner i bunden af fugen under<br />
komprimeringen.<br />
Sandet er ovntørret, hvilket<br />
gør det lettere at arbejde ned i<br />
fugerne. Der bruges 3-5 kg/m 2<br />
til betonbrosten afhængig af<br />
fugebredden og omkring 20<br />
kg/m 2 til chaussébrosten. Materialet<br />
sælges i 25 kg sække (typisk<br />
knap 70 kr. pr. sæk ),<br />
eventuelt 40 sække på palle,<br />
eller i 1000 kg bigbags med<br />
prisrabat.<br />
Vedligeholdelse er nødvendig<br />
for at opretholde virkningen.<br />
Den hæmmes hvis det basiske<br />
sand delvist erstattes af<br />
jordpartikler m.v. Derfor er<br />
det vigtigt med supplerende<br />
fugefyldning en gang imellem.<br />
På eksisterende belægninger<br />
uden basisk fugesand kan det<br />
gamle fugemateriale kradses<br />
og højtryksrenses op i 1-2 cm<br />
type og erstattes af Danfugesand.<br />
Tlf. 8682 5811. sh<br />
KILDER<br />
Dansand, 2005. Danfugesand. Brochure.<br />
Mathiassen, Solvejg.K.; Per Kudsk,<br />
2004: Rapport over experiment 925/<br />
04. Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling<br />
for Plantebeskyttelse.<br />
SBH Consult. Interview 28.4.2005.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Nemmere at starte<br />
plæneklipperen<br />
Det kan være svært for mange,<br />
især kvinder og ældre, at starte<br />
en plæneklipper med startsnor.<br />
Briggs & Stratton har derfor<br />
med sin ‘ReadyStart’ gjort<br />
snorestarten lettere takket være<br />
ny karburatorteknik med<br />
bl.a. fuldautomatisk choker<br />
samt forbedret tænding. Teknikken<br />
lanceres i B&S-motoren<br />
Special Edition Quantum hvor<br />
man også i et lille vindue let<br />
kan se hvornår filteret skal skiftes.<br />
Briggs & Stratton lancerer<br />
også en Quantum-motor med<br />
virksomhedens fuldautomatiske<br />
fjederdrevne selvstart,<br />
Touch-N-Mow.<br />
Sprojtefri randzoner på egne vilkår<br />
Sprøjte- og gødningsfri randzoner<br />
mellem marker og åer,<br />
hegn og bryn gavner natur og<br />
miljø mere end forhøjede pesticidafgifter,<br />
men ude i landet<br />
er der langt mellem dem. Ganske<br />
vist kan landmænd få MVJtilskud<br />
til disse randzoner, men<br />
de er ufleksible fordi de skal<br />
ligge fast i 5-10 år og arealet<br />
er alligevel så lille at det næppe<br />
er bureaukratiet værd at<br />
søge tilskud til dem. Men landmanden<br />
kan da bare etablere<br />
<br />
dem på egne vilkår, foreslår<br />
naturkonsulent Thyge Nygaard<br />
i Landbrugsavisen (25.3.05).<br />
Randzonerne kan da få en<br />
fleksibel bredde, f.eks. svarende<br />
til såmaskinen. Og man taber<br />
ikke mange penge, om nogen<br />
overhovedet, fordi udbyttet<br />
alligevel er lavt i randzoner<br />
og fordi man sparer alle omkostninger.<br />
Og jagten bliver<br />
bedre på en pladsbesparende<br />
måde: 2,5 km randzone svarer<br />
til kun én ha.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Anlægsgartnere<br />
Kirkegårde<br />
Kommuner og<br />
offentlige anlæg<br />
Tilbud gives på<br />
planteleverancer.<br />
De er velkommen til at aflægge<br />
planteskolen et besøg.<br />
Vi leverer til:<br />
A/S<br />
VEJENBRØDVEJ 25 - 2980 KOKKEDAL<br />
TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 49
Den gamle slotshave ligner<br />
en kæmpe byggeplads,<br />
men snart er den igen et<br />
stramt barokanlæg med indbyggede<br />
hensyn til rationel<br />
pleje og stort slid. Haven er<br />
Ledreborg Slotshave der indgår<br />
i et af Danmarks mest helstøbte<br />
herregårdsmiljøer.<br />
Den stejle sydvendte terrassehave<br />
med spejlbassin i dalbunden<br />
blev anlagt i 1740‘erne<br />
som barokhave. Senere blev<br />
den tilpasset romantisk stil.<br />
Omkring 1900 fik haven sin<br />
nuværende form formentlig<br />
som en delvis rekonstruktion<br />
af den gamle barokhave. I årevis<br />
har den 80 ha store have<br />
dog ligget upræcis i terrænet<br />
med slidte belægninger og beplantning,<br />
eroderede bassinkanter<br />
og forsumpet dalbund.<br />
Fonden Realdania har derfor<br />
givet 20 mio. kr. til en restaurering.<br />
Sigtet er at vise hvordan<br />
kulturarven kan bevares i nutidig<br />
sammenhæng. Det terrasserede<br />
barokanlæg genskabes,<br />
men samtidig afprøves nye<br />
metoder til at genoprette historiske<br />
haver, og det belyses<br />
hvordan en historisk have kan<br />
forenes med nutidig anvendelse.<br />
Hertil kommer ønsket om<br />
en robust beplantning der er<br />
nem at pleje.<br />
Det betyder at den ny have<br />
vil fremstå mere præcis og enkel<br />
i form og materialer og<br />
med en mere markant overgang<br />
mellem haven og den<br />
omliggende park. Hertil kommer<br />
flere usynlige forbedringer<br />
der gør haven bedre rustet<br />
til fremover at klare store publikumsarrangementer.Bygherren,<br />
Silvia og John Munro, har<br />
gjort en stor indsats for at tilpasse<br />
det historiske miljø til<br />
moderne drift, bl.a. i form af<br />
koncerter og haveudstillinger.<br />
Opgaven er begyndt i 2003<br />
med første etape der omfatter<br />
terrasseanlægget. Dernæst følger<br />
dalbunden med spejlbassinet.<br />
Sidste etape, der ventes<br />
afsluttet i 2006, omfatter nordskråningen<br />
over for slottet.<br />
Landskabsarkitekt er Schønherr<br />
Landskab suppleret af<br />
Hasserisgaard Ingeniørkontor.<br />
Indviklet kotering<br />
„Koteringen er den største udfordring<br />
i denne opgave,“ udtaler<br />
anlægsgartner Martin Jul<br />
Poulsen fra firmaet Anlægsgartnerfirmaet<br />
F.J. Poulsens<br />
50<br />
Der bakses med trapper. ‘Once in a life time-opgave’ kalder anlægsgartner Martin Jul Poulsen opgaven.<br />
Slotshaven er en stor byggeplads<br />
Ledreborgs store terrasseanlæg er ved at blive renoveret<br />
Af Anne Fischer Stausholm, landskabsarkitekt, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere<br />
Anlægsgartneri I/S der vandt<br />
opgaven ved begrænset licitation<br />
i 2003. „Jeg vil ikke lægge<br />
skjul på at det er en prestigeopgave<br />
for os. Fagligt er den<br />
uhyre interessant, og den placerer<br />
sig fint i vores lokalområde.<br />
Det var opgaven vi bare<br />
ville have,“ siger han. Blandt<br />
de 65 medarbejdere er der rift<br />
om at komme til at arbejde på<br />
Ledreborg. Det har i gennemsnit<br />
ti mand gjort vinteren<br />
over. Nu er 20 mand i gang.<br />
„Terrasseanlægget mod slottet<br />
skal stå færdigt inden slotskoncerterne<br />
i august. Det når<br />
vi, men vi har travlt og skal<br />
samtidig skynde os langsomt,<br />
fordi der stilles store krav til<br />
Slotshaven ligner en byggeplads med de afgravede skråninger.<br />
præcision i opgaven,“ siger<br />
Martin Jul Poulsen.<br />
„Arbejdet med at afsætte og<br />
kontrollere koter på hele skråningen<br />
er enormt omfattende.<br />
Vi arbejder udfra en midterakse<br />
der går fra slottets midte og<br />
ned igennem dalsænkningen<br />
til skulpturen ‘Adam og Eva’<br />
på skråningen overfor. Den<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
vinkelrette tværaksen går gennem<br />
midten af stemmeværkets<br />
overløb under den østlige bro.<br />
Vi tager udgangspunkt i kendte<br />
fikspunkter eller aftaler nye<br />
med landinspektør og tilsyn,“<br />
siger Martin Jul Poulsen.<br />
„I midteraksen placeres de<br />
smukke granittrapper opbygget<br />
af de eksisterende trappeelementer.<br />
De blev nummerede<br />
da de blev taget ned. Hvis<br />
vi ikke får afsat trapperne helt<br />
præcist, får vi problemer med<br />
afsætningen af de øvrige elementer<br />
på skråningen der bl.a.<br />
omfatter tværgående stier og<br />
stejle græsklædte skråninger.“<br />
Vanskeligt jordarbejde<br />
De vanskelige adgangs- og terrænforhold<br />
stiller særlige krav<br />
til materiellet. „Vi har måttet<br />
indkøbe en jorddumper på larvefødder<br />
fra Tyskland til at klare<br />
jordtransporterne på skråningerne.<br />
Det bliver som en<br />
glidebane når det regner og så<br />
må alt der kører på hjul give<br />
fortabt,“ fortæller Martin Jul<br />
Poulsen.<br />
For at undgå jordskred foreskriver<br />
projektmaterialet afstivning<br />
på visse steder, men<br />
entreprenøren har også selv<br />
ansvar for at udgravningerne<br />
er stabile og skal dokumentere<br />
det ud fra beregninger baseret<br />
på normer og geotekniske undersøgelser.<br />
Der er udført 24<br />
boringer der hver viser en<br />
boreprofil fra 0-10 m dybde.<br />
„Det er en stor hjælp at vi<br />
ikke skal køre ret meget jord<br />
til, men graver os ind i terrænet.<br />
I projektmaterialet er der<br />
kun regnet med 5.000 m 3 tilkørt<br />
jord, men den endelige<br />
jordberegning skal entreprenøren<br />
selv udføre. Vi udgraver<br />
etapevist så der ikke blottes<br />
for meget jord ad gangen.“<br />
Der er omfattende forskrifter<br />
for jordarbejdet med krav<br />
til tilladte afvigelser på koter.<br />
Der stilles generelt høje krav til<br />
arbejdets kvalitet, prøvningsmetoder,<br />
dokumentation og<br />
løbende godkendelse af prøvefelter<br />
fra tilsynet.<br />
Materialevalg<br />
Der anvendes så vidt muligt<br />
den eksisterende muld og suppleres<br />
med sund og let sandmuld<br />
(JB 4-5). På alle græs- og<br />
plantearealer skal der være 30<br />
cm muld med en nøjagtighed<br />
på +/- 5 cm. Ved belægnings-<br />
kanter skal nøjagtigheden dog<br />
være +/- 10 cm. Det skal kontrolleres<br />
ved nivellement i<br />
mindst ét punkt pr. 100 m².<br />
Alle græsklædte skråninger<br />
beklædes med rullegræs. De<br />
nye stier, pladser og terrasser<br />
befæstes med Slotsgrus eller<br />
græsmakadam. Stierne kantes<br />
af granit og drænes så det nuværende<br />
problem med vand<br />
afhjælpes. Ved foden af skråningerne<br />
anlægges vandrender<br />
med afløb. De eksisterende<br />
trapper sættes om, og en ny<br />
trappe udføres som de gamle.<br />
Bevaret beplantning<br />
Der er ryddet ca. 60 gamle træer<br />
for at få plads til det ny anlæg.<br />
Det lyder af meget, men<br />
alligevel er det svært at forestille<br />
sig at så meget er fjernet.<br />
Der er nemlig meget beplantning<br />
tilbage, og den skal der<br />
værnes om.<br />
Af udbudsmaterialet fremgår<br />
at der skal tages særlige<br />
forholdsregler i forbindelse<br />
med rydning og når der ellers<br />
arbejdes nær træer der skal<br />
bevares. Det anføres bl.a. at<br />
man må påregne manuel udgravning<br />
omkring rødderne.<br />
Rødder der fritlægges skal understøttes<br />
og straks dækkes i<br />
muld. I særligt tørre perioder<br />
skal træerne vandes. I det korte<br />
tidsrum fra blotlægning til<br />
tildækning med muld skal der<br />
bruges vintermåtter til at beskytte<br />
træernes rødder.<br />
Det stejle terræn er sårbart<br />
over for erosion når træers og<br />
buskes rodnet fjernes. Derfor<br />
foreskriver udbudsmaterialet<br />
„at rydning af skråninger først<br />
bør ske umiddelbart inden de<br />
efterfølgende arbejder påbegyndes<br />
med mindre entreprenøren<br />
træffer særlige foranstaltninger<br />
mod erosion.“ Og<br />
videre: „Eksisterende og nye<br />
træstød og større rødder bortfræses<br />
i den udstrækning de er<br />
til gene for de øvrige arbejder.<br />
Specielt på skråningsanlæg har<br />
stød og rødder en stabiliserende<br />
virkning på terrænet, der<br />
skal derfor ikke fjernes mere<br />
end nødvendigt.“<br />
Martin Jul Poulsen: „Det er<br />
en spændende udfordring at<br />
arbejde i et historisk anlæg af<br />
de dimensioner som Ledreborg<br />
Slotshave har. Det er en once<br />
in a life time-opgave, og vores<br />
folk kæmper for at komme til<br />
at arbejde her.“ ❏<br />
GM serien<br />
Lev. med eller uden kabine.<br />
4 modeller 37-54 HK.<br />
Velegnet til anlægsgartnere,<br />
planteskoler etc.<br />
IMPORTØR<br />
Randers Kommune<br />
ERHVERVSEJENDOM / PLANTESKOLEEJENDOM /<br />
LANDBRUGSEJENDOM<br />
udbydes til salg<br />
Ejendommen ligger i Randers nordby,<br />
ca. 4 km fra motorvejen og centrum.<br />
Adressen er Mariagervej 245 i Randers.<br />
Ejendommen er på ca. 14,5 ha og<br />
noteret som landbrugsejendom.<br />
Ejendommen er indrettet og bebygget<br />
til planteskoledrift, hvoraf nogle af<br />
bygningerne er opført af lejer. Ejendommen<br />
er p.t. udlejet til beskyttet<br />
beskæftigelse m.v. ved en gros salg af<br />
planter. Lejemålet ophører senest med<br />
udgangen af 2007.<br />
Op til ca. 5,7 ha af ejendommen kan i<br />
forbindelse med behandling af en ny<br />
kommuneplan overføres til anvendelse<br />
til lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed,<br />
servicevirksomhed<br />
og enkelte boliger i tilknytning til den<br />
pågældende virksomhed. Der kan<br />
indrettes butikker til salg af egne<br />
produkter med et bruttoetageareal på<br />
indtil 350 m², medmindre der er tale<br />
om særligt arealkrævende varer.<br />
- MINITRAKTORER<br />
- MULTITRAKTORER<br />
G 30 R redskabsbærer<br />
Lev. med eller uden kabine.<br />
Med vendeudstyr - kan køre<br />
lige hurtigt begge veje.<br />
Stort redskabsprogram.<br />
C-Max<br />
58-98 HK.<br />
Med eller uden kabine.<br />
Nærmeste forhandler<br />
anvises på<br />
Tlf. 70 10 61 91<br />
Den resterende del af ejendommen<br />
forbliver i så fald landbrugspligtig,<br />
hvorfor der kan være bopælspligt på<br />
ejendommen efter landbrugsejendomslovens<br />
regler herom.<br />
Overtagelsesdagen fastsættes efter<br />
de enkelte tilbuds tilkendegivelse.<br />
De indkomne tilbud vil såvel blive vurderet<br />
ud fra det tilbudte beløb og den<br />
tilbudte overtagelsesdag.<br />
Grunden udbydes offentligt til salg i<br />
henhold til Indenrigsministeriets bekendtgørelse<br />
nr. 472 af 20. juni 1991.<br />
Kommunen kan forkaste alle indkomne<br />
bud.<br />
Udbudsmateriale indeholdende salgsvilkår<br />
og oplysninger om besigtigelse<br />
kan fås ved henvendelse til Byrådssekretariatet,<br />
Laksetorvet, 8900 Randers,<br />
eller på tlf. 8915 1906.<br />
Indkomne tilbud vil blive behandlet fra<br />
den 27. maj 2005.<br />
RANDERS BYRÅD<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 51
Zeppelin i det grønne<br />
Ny satsning af pesticider til offentlige områder<br />
Pesticider har ført en lav profil<br />
i grønne områder i de<br />
senere år hvor forbruget er faldet<br />
kraftigt, især på de offentlige<br />
arealer. Tidligere tiders<br />
massive markedsføring af pesticider<br />
på udstillinger og i blade<br />
er næsten gået i stå. Det er<br />
derfor noget af en nyhed når<br />
Bayer A/S i fagbladet Bygge-<br />
Teknik annoncerer for ukrudtsmidlet<br />
Zeppelin - et middel der<br />
blev præsenteret i begyndelsen<br />
af 1990’erne.<br />
Føler I at miljøstormen har<br />
lagt sig lidt og at man nu tør<br />
markedsføre pesticider igen til<br />
grønne områder?<br />
„Sådan ser vi ikke på det. Vi<br />
har haft en konstant markedsføring<br />
af midlet i mange år,<br />
men det ny er at vi nu ikke kun<br />
annoncerer for midlet i landbrugsbladene.<br />
Vi er interesseret<br />
i en bredere anvendelse og<br />
fokuserer på hvad der er tilladt<br />
og ikke tilladt.“ siger Carl Peter<br />
Elgaard fra Bayer Environmental<br />
Science Green Business.<br />
Dette selskab blev etableret af<br />
Bayer i 2003 for at udvikle og<br />
sælge bekæmpelsesmidler til<br />
golfbaner, planteskoler, skov,<br />
park, anlæg og jernbaner i de<br />
FORSØG MED MERIT TURF PÅ GOLFBANE I GIVE<br />
52<br />
nordiske lande. „Målsætningen<br />
er at udvikle fælles europæiske<br />
produkter således at<br />
områder der er ubetydelige i<br />
det enkelte land bliver af betragtelig<br />
størrelse på det totale<br />
marked. Hvilket berettiger at<br />
der udvikles nye produkter,“<br />
skriver Carl Peter Elgaard i<br />
Greenkeeperen 1.05.<br />
Nye EU-regler indføres<br />
Satsningen skal ses i sammenhæng<br />
med nye fælles EU-registreringsregler<br />
der sigter mod<br />
at få mere ensartede krav til<br />
den bekostelige dokumentation<br />
der skal til for at få et produkt<br />
godkendt. Når et aktivstof<br />
er godkendt i ét EU-land,<br />
er det godkendt i alle EU-lande.<br />
Det er en såkaldt Annex Igodkendelse.<br />
I de enkelte lande skal man<br />
dermed kun have godkendt de<br />
produkter som aktivstoffet<br />
indgår i. Det er en såkaldt Annex<br />
III-godkendelse. Det bliver<br />
derfor billigere og nok også<br />
hurtigere at få et produkt godkendt.<br />
Derfor kan selv nicher i<br />
et lille land, f.eks. grønne områder<br />
i Danmark, blive interessant<br />
for producenterne.<br />
I 2003 og 2004 opnåede man effekter fra 85,1 til 99,8% ved forskellige<br />
doseringer og udbringningstidspunkter. Størst effekt gav udbringning<br />
medio juni med store doser (30 kg/ha). Billedet er fra 22.9.2004.<br />
Det anbefales at bruge 30 kg/ha hvor græsset er dårligt etableret og der<br />
er mange gåsebiller og 15 kg/ha hvor græsset er veletableret og der er<br />
færre gåsebiller. Behandlingen udføres bedst i billens æglægningsperioden<br />
i første halvdel af juni.<br />
Bayers Zeppelin-annonce, her gengivet fra ByggeTeknik.<br />
Reglerne indføres løbende i<br />
takt med at godkendelsen af<br />
gamle produkter ophører. Ifølge<br />
Carl Peter Elgaard vil man<br />
se at mange gamle midler forsvinder,<br />
mens der investeres i<br />
nye produkter med fremtid i.<br />
Et middel, der er på vej i<br />
denne proces, er Bayers Merit<br />
Turf der er udviklet til at bekæmpe<br />
insekter i græs, specielt<br />
gåsebiller på fodboldbaner<br />
og golfbaner hvor der savnes<br />
effektive midler. Aktivstoffet<br />
får en Annex I-godkendelse i<br />
år eller næste år, hvorefter<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen i Danmark skal<br />
godkende det danske produkt,<br />
formentligt i 2007. Inden da<br />
kan man højst håbe på dispensation<br />
til at bruge midlet under<br />
specielle forhold.<br />
Til svampebekæmpelse af<br />
f.eks. rød tråd og trådkølle i<br />
græs, er man bedre stillet da<br />
der findes et enkelt lovligt<br />
middel, Key EW45, der dog<br />
helst skal bruges forebyggende.<br />
Til ukrudtsbekæmpelse i<br />
græs er der traditionelt flere<br />
midler, bl.a. hormonmidlet<br />
Herbatox BV Plænerens. sh<br />
ZEPPELIN<br />
Zeppelin er blandet af glyphosat<br />
der virker systemisk,<br />
og af jordmidlet diflufenican.<br />
Godkendelsen oplyser:<br />
„Må kun anvendes til bekæmpelse<br />
af tokimbladet<br />
ukrudt og græsukrudt i ikke<br />
spiselige havebrugs- og<br />
planteskolekulturer, i skovkulturer,<br />
på gårdspladser og<br />
på udyrkede arealer. Må<br />
ikke anvendes nærmere end<br />
10 m fra vandmiljøet (vandløb,<br />
søer mv).“<br />
Midlet kan altså bruges til<br />
grønne områder med den<br />
begrænsning der ligger i de<br />
offentlige aftaler om at<br />
undgå pesticider. Og af den<br />
begrænsning der gælder for<br />
glyphosat på belægninger.<br />
Midlet må ikke kunne skylle<br />
af. Der tænkes altså på hårde,<br />
tætte overflader, men i<br />
formuleringen indgår også<br />
‘grus’ og ‘sten’. Der er med<br />
andre ord en gråzone set i<br />
forhold til at Zeppelin bl.a.<br />
er godkendt til gårdspladser.<br />
sh<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Færre ulykker efter gadeombygning<br />
På den fem km lange Frederikssundsvej<br />
i København er<br />
der blevet 39% færre tilskadekomne<br />
efter en ombygning og<br />
blandt fodgængere og cyklister<br />
er uheldene mere end halveret.<br />
Det er resultatet af projektet<br />
‘Ældres sikkerhed på<br />
Frederikssundsvej’ der ifølge<br />
evalueringen af projektet har<br />
gjort vejen mere overskuelig<br />
og trafikken roligere. Vejen<br />
har fået et rødt midterareal,<br />
venstresvingsbaner og afmærkede<br />
parkeringsbaner, mens<br />
kørebanearealet er indsnævret<br />
fra 1½ til 1 spor i hver retning.<br />
Der er anlagt fodgængerstøt-<br />
tepunkter med fodgængerøer<br />
og midterheller, cykelfelter i<br />
kryds samt busperroner mellem<br />
cykelstien og kørebanen<br />
ved busstoppesteder. I forbindelse<br />
med projektet blev der<br />
udsendt to pjecer, den første<br />
inden vejarbejdet til alle beboerne<br />
i området og den anden<br />
efter ombygningen til de ældre<br />
beboere langs vejen. Projektet<br />
blev til i et samarbejde<br />
med Vejdirektoratet, Københavns<br />
Politi, Rådet for Større<br />
Færdselssikkerhed samt ældrerådene<br />
i København. Andre<br />
veje i kommunen skal ombygges<br />
efter lignende model.<br />
Ombygningen har medført markant nedgang i trafikuheldene.<br />
- hurtigt og nemt<br />
Tel.: 6317 1600 · www.prodana.dk<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
LIPCO<br />
LIPCO<br />
ROTERENDE UKRUDTSJERN<br />
Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />
miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />
af mængde rives det sammen eller efterlades<br />
oven på arealet hvor det visner og dør.<br />
JORD/PARK/SNEMASKINER<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />
Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />
Græs & Frø<br />
Alt i plænegræs, det gælder frø,<br />
færdiggræs og sprøjtesåning<br />
Maskiner &<br />
Metoder<br />
Såmaskiner og stort udvalg til<br />
pleje af vækstlag og spilleflader<br />
Gødning & Pleje<br />
Gødning styrker græsset -<br />
GreenCare, SportCare og ParkCare<br />
Løg &<br />
Blomsterfrø<br />
Fuldt sortiment i blomsterløg,<br />
dækafgrøder, vildeng m.m.<br />
Råd &<br />
Vejledning<br />
Jordanalyser, gødningsplaner<br />
baseret på faglig ekspertise<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 53
54<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m3 )<br />
leverer vi naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m3 excl. moms<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark - 0 til 120 mm ...........120,- ................. 140,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm .....170,- ................. 190,-<br />
Vedflis/træflis ............................130,- ................. 130,-<br />
Spagnum fra .............................160,- ................. 180,-<br />
Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
Udlægning af bark<br />
- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud.<br />
www.gmr.dk<br />
Fejemaskiner i mange<br />
størrelser - let eller svær<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsv.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde<br />
Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818.<br />
Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk<br />
Richard Nielsen<br />
Varioklipper type SSR 1800 -<br />
variabel klipning fra 1200 mm<br />
til 1800 mm<br />
kan klippe<br />
ind til træer<br />
og buske<br />
Dieseltruck med drejelad<br />
fås også med førerkabine<br />
Saturnvej 17 - 8700 Horsens - Tlf. 7564 3611 -<br />
Fax 7564 5320 - E-mail stensballe@gmr.dk - www.gmr.dk<br />
De optrukkede rodkager er bevaret i flere naturprægede parker.<br />
Rodkagen skaber større dynamik<br />
Et resultat af stormene i december<br />
1999 og januar 2005<br />
var mange væltede træer med<br />
optrukket rodkage. Flere er<br />
bevaret i skove, naturområder<br />
og naturprægede parker og<br />
har forstærket naturpræget og<br />
oplevelsen af naturens variation<br />
og dynamik.<br />
Men rodkagerne er også levested<br />
for en række dyre- og<br />
plantearter der nyder godt af<br />
den blottede mineraljord, skriver<br />
naturvejleder og forstkandidat<br />
Jaris Bigler i Skoven<br />
3.2005. Af planter er det især<br />
sporeplanter som mosser og<br />
lav, men også træarter med<br />
pionertræk som f.eks. seljepil<br />
og birk der trives. Derfor bør<br />
rodkagerne bevares, i hvert<br />
fald visse steder, mener han.<br />
Studier af urørte skove efter<br />
orkanen 3. december 1999 viste<br />
at 1% af skovbundsarealet<br />
Fejer med fleksibel<br />
frontbørste<br />
Boschungs nye model S3-fejemaskine<br />
kan forsynes med en<br />
ekstra børste foran de øvrige<br />
og som kan feje langt ud til siderne.<br />
Den kan både være en<br />
kraftig ukrudtsbørste og en let<br />
type til at feje ind i kroge og<br />
under bænke. Dansk import:<br />
OG Maskiner, tlf. 3399 7999.<br />
blev rodet op af væltede træer<br />
hvor rodkagen blev trukket<br />
op. Rodkager er med andre<br />
ord en integreret del af skovens<br />
naturlige dynamik, argumenterer<br />
Bigler. Ja, når skove<br />
skal drives naturnært er rodkagerne<br />
en fordel fordi pionerarterne<br />
er hurtige til at<br />
genskabe skovmiljøet. Her er<br />
de store rodkager bedst fordi<br />
de holder længst og har blottet<br />
jorden dybest nede.<br />
Der har ellers været forstlig<br />
tradition for at vælte rodkager<br />
tilbage i deres huller så de ikke<br />
var i vejen for driften eller til<br />
fare for gæster. Jaris Bigler påpeger<br />
at man stadig bør undgå<br />
farlige rodkager, dvs. ustabile<br />
rodkager hvor rødderne i<br />
læsiden ikke er brudt over og<br />
derfor virker som et hængsel<br />
der kan få rodkagen til at<br />
klappe ned. sh<br />
Nimos ombygget<br />
til danske forhold<br />
Den tyske knækstyrede Nimostraktor<br />
bygges nu i en skandinavisk<br />
model med større ydelse<br />
og bedre førerkomfort og<br />
støjniveau. Det sker efter krav<br />
fra den danske importør H.A.<br />
Fog der bruger en Lombardinimotor<br />
neddroslet fra 50 til 42<br />
hk. Tlf. 4396 6611.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Lillemark gik til<br />
Hedeselsskabet<br />
Hedeselskabet Skov & Landskab<br />
A/S overtog 1. marts Planteskolen<br />
Lillemark. Den fynske<br />
planteskole med 30 ha produktionsareal<br />
er specialiseret i<br />
allé- og prydtræer der passende<br />
supplerer Hedeselskabets<br />
produktion af skov-, hæk- og<br />
læplanter. Den tidligere ejer af<br />
Planteskolen Lillemark, Svend<br />
Andersen, er fortsat som driftsleder<br />
af planteskolen.<br />
Svend Andersen lægger ikke<br />
skjul på de vanskelige forhold<br />
som planteskolebranchen er<br />
inde i, ikke mindst når man er<br />
en mindre underleverandør til<br />
totalleverandør til hjemmemarkedet:<br />
„Vores produktionsvilkår<br />
gør det svært at konkurrere<br />
med udlandet. Der er meget<br />
ensidig fokus på prisen og<br />
dermed på udenlandske planter,<br />
mens vi mest bliver brugt<br />
til småsalg eller når de billigere<br />
varer sydfra er udsolgt eller<br />
det skal gå hurtigt. Det kan<br />
man ikke overleve på i længden,“<br />
udtaler han. „Prisfokuseringen<br />
hos slutbrugere er bl.a.<br />
Aebi med fleksibel<br />
transmission<br />
Aebi TC 07 er en schweizisk<br />
trehjulet redskabsbærer på<br />
20 hk og et lavt tyngdepunkt<br />
tilpasset stejlt terræn.<br />
Hvert hjul har sin oliemotor<br />
der styres individuelt. Dette<br />
system, der erstatter differentialespærret,<br />
gør drejninger<br />
mere skåndomme mod<br />
sårbart terræn på f.eks. golfbaner.<br />
Man kan også indstille<br />
motorens omdrejningstal<br />
Tilia ‘Odin’ på Planteskolen Lillemark<br />
- nu Hedeselskabet.<br />
afledt af at de ofte ikke har de<br />
faglige forudsætninger for at<br />
være kvalitetsbevidste. Derfor<br />
er deti fremtiden vigtigt at<br />
kombinere en seriøs egenproduktion<br />
med produktudvikling<br />
og faglig rådgivning i salget,<br />
hvis brugerne ikke skal fristes<br />
af egen import,“ siger Svend<br />
Andersen.“ I det lys mener han<br />
at Hedeselskabets Planteskoles<br />
overtagelse af Lillemark lover<br />
godt for produktionen og beskæftigelse<br />
i virksomheden.<br />
og styre fremkørselshastigheden<br />
fra joysticket. Løftearmen<br />
er monteret bag forhjulene<br />
så redskabet bedre følger<br />
terrænet. Import: Helms<br />
TMT Centret, tlf. 9928 2930.<br />
Plantekummer på<br />
spansk & italiensk<br />
Nye importerede plantekummer<br />
fra Thuesen Jensen A/S.<br />
Fra Terrecotte RAM i Toscana<br />
sælges et omfattende program<br />
i traditionel, håndlavet terracotta,<br />
f.eks. den viste Ciotola<br />
con Bordo. Se dem alle på<br />
www.terrecotteram.it. Fra den<br />
spanske producent, Fundicio<br />
Benito Ductil, importeres plantekummen<br />
Esferica i gråmalet<br />
støbejern i tre størrelser fra 90<br />
til 180 cm i diameter. Tlf. 7020<br />
5222.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Rabatforstærkning<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 55<br />
Skolegård<br />
Hurtig udlægning<br />
Parkeringsplads<br />
Lad regnvandet blive i naturen - brug miljøvenlig<br />
vandgennemtrængelig belægning<br />
Produkt<br />
Ecoblock er fremstillet af miljøvenlig polyethylen,<br />
der er frost- og UV-bestandig. Grundelementerne<br />
er 33 x 33 cm og har et patenteret låsesystem,<br />
der giver en optimal trykfordeling. De lette og<br />
sammenhængende blokke giver en utrolig hurtig<br />
udlægning.<br />
Anvendelsesområder<br />
Ecoblock er det bedste alternativ til græsarmering<br />
i beton og kan f.eks. anvendes til:<br />
• Parkeringspladser • Golfveje<br />
• Vejkantbefæstelse • Markedspladser<br />
• Stiarealer • Koncertarealer<br />
Totalløsninger<br />
Ecoblock findes i flere typer, så der altid kan<br />
opnås den mest ideelle og prisbillige<br />
løsning.<br />
Belastbar med op til<br />
20 tons akseltryk<br />
Byggros A/S<br />
Springstrup 11 · DK-4300 Holbæk<br />
Tlf. +45 59 48 90 00 · Fax +45 59 48 90 05<br />
e-mail: info@byggros.dk · www.byggros.com<br />
®
Fagpressens lod i<br />
fødekædens bund<br />
Fagpressen bidrager med<br />
mindst 9000 nyhedsindslag om<br />
året i presse, radio og TV. Det<br />
har <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> sin egen lille<br />
andel af. Det er bare ikke altid<br />
synligt fordi nyhedsmedier<br />
ofte skjuler sporene og ikke<br />
angiver deres kilder. Det fremgår<br />
af et forskningsprojekt om<br />
den redaktionelle fødekæde<br />
på Institut for Journalistik på<br />
Syddansk Universitet. Grundlaget<br />
var en gennemgang af<br />
Dansk Fagpresses 332 medlemsblade<br />
i efteråret 2003. Af<br />
konklusionen fremgår også af<br />
fagbladene i høj grad sikrer<br />
mangfoldighed i en medieverden<br />
der i stigende grad<br />
præges af mediekonvergens<br />
og journalistisk ensartethed.<br />
Analysen peger også på at en<br />
betydelig større del af fagpressens<br />
artikler kunne sætte sig<br />
spor i de øvrige medier.<br />
Nye standardmål<br />
på taglægter<br />
Anlægsgartnere arbejder også<br />
med tømmer. Så de skal vide<br />
at taglægter nu skal måle 38 x<br />
73 mm ved en spændvidde på<br />
1 meter. Før var målet 38 x 56<br />
mm. Sigtet er at gøre det sikrere<br />
at færdes på tage. Reglen<br />
er en følge af en fornyet frivillig<br />
brancheaftale også med Arbejdstilsynets<br />
underskrift. Aftalen<br />
er trådt i kraft 1. maj med<br />
overgangsperiode til 1. januar.<br />
Aftalen omfatter kun lægter til<br />
tage (klasse T1). Til andre formål<br />
kan man frit vælge blandt<br />
de dimensioner lægter findes i.<br />
Bøgen springer<br />
tidligere ud<br />
Før i tiden hed det sig gerne<br />
at bøgen sprang ud den 10.<br />
maj. Sådan er det ikke længere.<br />
Europæiske forskningsresultater<br />
fra 1990´erne viser at bøgen<br />
i Europa, ligesom andre<br />
træer og buske, gennemsnitlig<br />
springer ud seks dage før, oplyser<br />
www.trae.dk. Årsagen er<br />
mest varmere vejr. Da bøgene<br />
samtidig taber bladene tilsvarende<br />
sent, er vækstsæsonen<br />
øget med små to uger. Forskellene<br />
i træernes priveniens kan<br />
også spille en rolle, idet f.eks.<br />
bøge af rumænsk herkomst<br />
spinger ti dage senere ud end<br />
bøge af belgisk herkomst.<br />
56<br />
Den sorte bambus blomstrer<br />
Af Claus Christensen, DCJ Beder Gartnerskole<br />
Den lange vinter har været<br />
hård ved de fleste bambusblade,<br />
men som det kan ses<br />
på dette billede fra den 27.<br />
april, er det ikke kun visne blade<br />
der får planten til at se<br />
hærget ud. Den sorte bambus,<br />
Fargesia (Sinarundinaria) nitida,<br />
er begyndt at blomstre.<br />
Forhåndsmeldingerne sidste<br />
sommer fra nogle bambusproducenter<br />
har holdt stik.<br />
Faglærer Arne Biering ved<br />
Dansk Center for Jordbrugsuddannelse<br />
i Beder ved Århus<br />
siger: „De fleste af os kan stadig<br />
huske de år hvor vi gravede<br />
den gule bambus op efter<br />
den havde blomstret. Nu skal<br />
vi til den igen, da vi må formo-<br />
de at den sorte også dør efter<br />
blomstringen.“<br />
Arne Biering anbefaler en<br />
god metode til at grave planterne<br />
op: Bind et tov rundt om<br />
grenene så de ikke sidder i vejen.<br />
Med en almindelig spade<br />
stikkes plantens rødder lige<br />
uden for de yderste grene.<br />
Træd spaden helt i bund i en<br />
skrå vinkel ind under planten<br />
og hele vejen rundt. Få en<br />
hjælper til at skubbe til planten<br />
så den nærmest lægger sig<br />
ned. Ved hjælp af spaden<br />
skulle det nu være muligt at<br />
grave de sidste rødder under<br />
planten over, så den herefter<br />
er til at fjerne.<br />
En anden metode er at klip-<br />
pe alle grene af og plante nye<br />
planter lige ved siden af stubben.<br />
På den måde undgår man<br />
det hårde gravearbejde, og resterne<br />
vil i løbet af nogle år<br />
rådne bort.<br />
Lader man til gengæld planten<br />
stå, og den får lov at smide<br />
frø, kan man opleve at få nogle<br />
nye spændende planter.<br />
Disse planter kan vise sig, lige<br />
som de planteskolerne har af<br />
frø fra den gule Bambus, at<br />
blive til mange nye spændende<br />
sorter.<br />
„Man kan i dag få bambusplanter<br />
der har en levetid på<br />
ca. 100 år. Mon ikke de fleste<br />
af os kan være tilfredse med<br />
det?“ slutter Arne Biering.<br />
Speedskater-bane<br />
200 meter rundt<br />
Den første danske speedskaterbane<br />
efter international<br />
standard blev indviet i 2003<br />
ved ishockeyhallen i Århus. Det<br />
er en lukket rundløbsbane på<br />
200 meter med svagt hævede<br />
sving. Banen, der er udført i asfalt,<br />
kan rumme op til ca. 30 af<br />
gangen - enten hurtigløbere<br />
på inlines eller begyndere der<br />
skal øve sig før de skal ud på<br />
vejene. Den 2 mio. kr. dyre bane<br />
bruges bl.a. af organiserede<br />
i Århus 1900 fra hvis hjemmeside<br />
billedet er lånt.<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Friarealet går hen over taget<br />
Konkurrencen på pladsen kalder<br />
på flersidige løsninger.<br />
F.eks. i form af friarealer på<br />
tage og dæk. En usædvanlig<br />
løsning er ‘Det Maritime Ungdomshus’<br />
i Amagers vandkant.<br />
Her løber terræn og bygningstage<br />
sammen i et stort 1700 m 2<br />
storbølget dæk så alt det bebyggede<br />
areal også er tilgængeligt<br />
friareal. Dækket er udført<br />
i miljøcertificeret træ. Huset,<br />
der blev indviet i 2004, er<br />
en del af en samlet kultur- og<br />
idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret<br />
i København. Selve<br />
huset er 440 m 2 og rummer<br />
klub- og undervisningslokaler<br />
Sælg et produkt du kan stole på!<br />
Dokumenteret<br />
farveægte<br />
Foto: Karsten B. Hansen.<br />
og bådopbevaring. Brugerne<br />
er sejlere, lystfiskere, dykkere,<br />
windsurfere og kajak- og kanoroere<br />
der har fået et mødested<br />
for søsport og friluftsliv<br />
og kan bruge det til leg, udkigspunkt,<br />
solbadning m.v.<br />
KILDE. Fra cykelbarometer til tarzanjungle.<br />
Sundhedsstyrelsen 2005. Fotos<br />
er gengivet herfra.<br />
Foto: Mads Hilmer<br />
-fra en leverandør, du kan stole på:<br />
Vi ses på www.bergs-beton.dk<br />
BELÆGNINGSSTEN OG FLISER TIL ALLE FORMÅL.<br />
RING EFTER PRISLISTE!<br />
Støberivej 5 - 7 Krummerupvej 30<br />
4281 Gørlev 4250 Fuglebjerg<br />
Telefon: 58 85 65 01 • Telefax: 58 85 67 31<br />
Med Redexim – Charterhouse Verti-Drain kan du sørge for at din<br />
boldbane for nyt liv. Med Verti-Drain 7526 arbejder du i 2,6 m.<br />
bredde og en dybde på 400 mm. op til 24 mm. massive piber eller<br />
op til 32 mm. åbne piber.<br />
Hos Turf Rent A/S har du mulighed for at leje en stor del af de<br />
maskiner som du har behov for til plejning af jeres grønne arealer.<br />
Kontakt en af vores udlejningskonsulenter og få gode råd til hvilke<br />
maskiner, som kan være med til at sikre dine grønne områder.<br />
Turf Rent A/S tilbyder udlejning af maskiner til grønne arealer<br />
Tlf. 46 38 30 36 - Fax. 46 38 30 83 - salg@turfrent.dk<br />
• Høj service<br />
Overvåget af Betonvarekontrollen<br />
• Egen produktion<br />
• Konkurrencedygtige priser<br />
• Gratis levering i hele<br />
Vest- og Sydsjælland<br />
• Leveres på paller (Intet spild)<br />
• Stort produktsortiment<br />
• Udstillinger i Gørlev<br />
og Fuglebjerg<br />
• Vi ved hvad vi taler om!<br />
Fliser og belægningssten er<br />
trekantmærkede og opfylder<br />
alle krav i DS/EN 1338 –39.<br />
Sten Berg<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 57<br />
www.mezzoforte.dk
e nedgravede kemikalier i<br />
Skandalen i klitplantage skal løses D Kærgård Klitplantage syd<br />
Politisk opbrud om Grindstedværkets svineri<br />
Luftbillede af det forurenede område. De lukkede og åbne virkler er<br />
boringsundersøgelser. Fra gruberne er 50 ha forurenet. Forureningen<br />
strømmer med grundvandet ud i havet på en 800 meter strækning hvor<br />
der er opholds- og badeforbud. Da grundvandsskellet er ca. 1 km øst<br />
for gruberne, er forureningen ingen trussel for drikkevandsinteresser.<br />
58<br />
for Henne strand på vestkysten<br />
er en af fortidens største forureningssager.<br />
Farlig forurening<br />
lækkes konstant til havet hvor<br />
et stykke af stranden har permanent<br />
bade- og opholdsforbud.<br />
En overvågning der viser<br />
at der årligt strømmer ca. 16<br />
tons kemikalier ud i havet.<br />
Nu er der imidlertid skabt<br />
politisk grundlag for en rensning<br />
via en aftale mellem Ribe<br />
Amt og <strong>Miljø</strong>ministeriet. En arbejdsgruppe<br />
har vurderet at<br />
der er teknisk og økonomisk<br />
holdbare løsninger. Man kan<br />
fremme den biologiske nedbrydning,<br />
pumpe det forurenede<br />
vand op til et renseanlæg<br />
og delvist grave forureningen<br />
op. Undersøgelserne fortsætter<br />
et år endnu før løsningen<br />
vælges. Udgifts- og tidsplan er<br />
Driftsleder til entreprisestyring<br />
af anlægsopgaver<br />
Har du lyst til at arbejde med entreprisestyring<br />
af anlægsopgaver? - så<br />
har vi jobbet til dig!<br />
Hedeselskabets aktiviteter på anlægsområdet<br />
er i kraftig vækst. Vi søger<br />
derfor en erfaren driftsleder til vort<br />
driftscenter i Tåstrup til tiltrædelse<br />
snarest muligt.<br />
Du får ansvaret for anlægsopgaver<br />
inden for gårdrenoveringer, større<br />
anlægsentrepriser, beplantning, græs<br />
og belægninger. På driftscentret vil<br />
du indgå i et velfungerende driftsleder-team,<br />
og efter en introduktionsperiode<br />
får du selvstændigt ansvar for<br />
anlægsafdelingen, som for tiden beskæftiger<br />
15 - 20 mand.<br />
Driftscenter Tåstrup dækker Hovedstadsregionen,<br />
Nordsjælland og Køge<br />
Bugt området, hvor vi arbejder<br />
med nyanlæg og plejeopgaver inden<br />
for park og vejområdet.<br />
Hedeselskabet er Danmarks førende<br />
service- og handelsvirksomhed inden<br />
for det grønt og gråt anlæg. Vores<br />
stab af anlægsgartnere, landskabskonsulenter<br />
og skovfogeder er tilknyttet<br />
lokale driftscentre, hvor de<br />
indgår i et tæt samarbejde på tværs<br />
af forretningsområderne. Vores<br />
anlægsgartnere i marken samarbejder<br />
i selvstyrende teams om styring<br />
og udførelse af de mange arbejdsopgaver.<br />
Jobbet:<br />
Du vil få ansvaret for licitationsberegning,<br />
tilbudsgivning, kontraktudarbejdelse<br />
m.v., samt projektledelse,<br />
kvalitetssikring og kundepleje<br />
i forbindelse med nyanlæg. Gennem<br />
en motiverende ledelsesstil og i tæt<br />
samarbejde med engagerede kolleger,<br />
skal du bidrage til den fortsatte<br />
udvikling af Hedeselskabets<br />
kunde- og forretningsgrundlag, hos<br />
både offentlige og private kunder<br />
inden for anlægsgartneri, skov og<br />
landskab.<br />
Kvalifikationer:<br />
• Ledelseserfaring på minimum<br />
3 år<br />
• Erfaring med projektstyring<br />
• Resultatorienteret med god<br />
økonomi- og forretningsforståelse<br />
• Flair for at arbejde med tal og<br />
kalkulationer<br />
• Erfaring med Officepakken<br />
• Udpræget teamplayer med gode<br />
samarbejdsevner<br />
• Kundeorienteret og<br />
kvalitetsbevidst<br />
• Relevant faglig baggrund som<br />
byggeleder, anlægstekniker,<br />
anlægsgartner eller lignende<br />
Vi tilbyder:<br />
• Ansættelse i landets førende virksomhed<br />
inden for det grønne og<br />
grå område.<br />
• Fagligt og personligt udfordrende<br />
arbejde i en virksomhed i kraftig<br />
vækst.<br />
• Inspirerende fællesskab i en stor<br />
virksomhed med høj faglig kompetence.<br />
• Fagligt og udviklende netværk<br />
- lokalt såvel som på landsplan.<br />
• Spændende karrieremuligheder<br />
med stor indflydelse på egne<br />
arbejdsområder<br />
• Løn efter kvalifikationer.<br />
Vil du vide mere:<br />
For yderligere oplysninger om stillingen<br />
er du meget velkommen til at<br />
kontakte:<br />
ADDMENTOR ® Bent H. Spangsberg<br />
på telefon 70 26 26 62, der<br />
medvirker ved ansættelsen af vores<br />
nye driftsleder.<br />
Send din motiverende ansøgning<br />
med et uddybende CV senest<br />
27. maj 2005 til:<br />
ADDMENTOR ®<br />
att: Bent H. Spangsberg<br />
Svendsgade 30<br />
8700 Horsens<br />
meget usikker, og vurderes<br />
foreløbigt til 200-450 mio. kr.<br />
over 15-75 år.<br />
Forureningen begyndte i<br />
1956 da Klitdirektoratet gav<br />
det daværende Grindstedværk<br />
lov til at deponere spildevand<br />
fra medicinproduktion i gruber<br />
bag klitrækken 400-800 meter<br />
fra strandkanten. Indtil 1976<br />
kørte tankvogne i alt 286.000<br />
m 3 spildevand ud i plantagen.<br />
Det meste ligger 10-20 meter<br />
under terræn. Siden 1983 har<br />
forureningen været undersøgt<br />
flere gange, men flere projekter<br />
til oprensning skrinlagt af<br />
mangel på viden og frygt for<br />
store omkostninger.<br />
KILDER<br />
www.mim.dk<br />
www.ribeamt.dk<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen og Ribe Amt, 2005:<br />
Redegørelse vedrørende: Forureningen<br />
i Kærgård Plantage. Arbejdsgruppen<br />
vedrørende Kærgård Plantage.<br />
Hedeselskabet Skov og<br />
Landskab A/S er en<br />
ledende, værdiskabende<br />
international<br />
service- og handels<br />
virksomhed inden for<br />
det grønne område.<br />
Hedeselskabet Skov og<br />
Landskab A/S ejes af<br />
Hedeselskabet, der er<br />
en foreningsbaseret,<br />
erhvervsdrivende fond.<br />
Omsætning:<br />
860 mio. kr.<br />
Resultat før skat:<br />
14.5 mio. kr.<br />
Antal medarbejdere<br />
(fuldtid): ca. 570<br />
www.hedeselskabet.dk<br />
GRØNT MILJØ 3/2005
Vejsvin koster<br />
25-30 mio. om året<br />
Vejsvineri truer miljø, færdselssikkerhed<br />
og husdyr. Derfor<br />
kampagnen ‘Ud ad vinduet er<br />
ikke væk“ som Vejdirektoratet<br />
står bag sammen med’, Dansk<br />
Landbrug og ti amter. I en humoristisk<br />
tone prøver man at<br />
vænne bilisterne til at passe på<br />
naturen og tage affaldet med<br />
hjem frem for at smide det i<br />
rabatter og grøfter. Stat og<br />
amter brugte sidste år 25-30<br />
mio. kr. på at rydde op efter<br />
vejsvin. Se www.vejsvin.dk.<br />
Grov åben asfalt<br />
dæmper vejstøjen<br />
Drænasfalt er sammen med<br />
støjskærme de vigtigste metoder<br />
til at dæmpe vejstøj. Som<br />
et billigere alternativ til den<br />
dyre drænasfalt kan man bruge<br />
andre grove og delvist åbne<br />
asfalttyper der blot skal lægges<br />
på som et nyt 2 cm slidlag<br />
når vejen alligevel skal fornys.<br />
Vejdirektoratets motorvejsforsøg<br />
med fire asfalttyper viser<br />
foreløbig at man opnår 0,8 til<br />
2,8 dB støjdæmpning. Bedst er<br />
det franske Microville 8 der er<br />
en åben asfaltbeton med 15%<br />
hulrum. Et produkt der ikke er<br />
med i forsøget er Skanskas Asfalt<br />
SkanTop LowNoise der er<br />
af skærvemastikstypen. Målinger<br />
udført på landeveje (80<br />
km/t) viser ifølge Skanska en<br />
støjreduktion på ca. 2,5 dB set i<br />
forhold til en ny asfaltbeton<br />
(AB 11t). Ser man kun på personbiler<br />
når man 4 dB eller lige<br />
så meget som drænasfalt.<br />
KILDER<br />
Andersen Peter, Lars Ladehoff, 2005:<br />
Støjdæmpemde belægninger på M10<br />
ved solrød. Dansk Vejtidsskrift 4/2005.<br />
Andersson, Ole Grann, 2005: Prisgunstig<br />
støjreduktion. Dansk Vejtidsskrift<br />
4/2005.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Direktiv om 5100<br />
nye sommerhuse<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet fremlagde 17.<br />
marts forslag til landsplandirektiv<br />
om godt 5100 nye sommerhuse<br />
i kystzonen. Det er en<br />
følge af ændringen af planloven<br />
i 2004 der tillod 8000 nye<br />
sommerhuse nær kysten i udkantsområder<br />
med dårlig beskæftigelse.<br />
Skov- og Naturstyrelsen<br />
fik forslag om 16.000<br />
grunde, men de fleste faldt<br />
uden for kriterierne, bl.a. at<br />
husene ikke tilsidesætter væsentlige<br />
naturbeskyttelses- og<br />
landskabsinteresser, og at de<br />
ligger bag 300 meterlinien fra<br />
kysten. I anledning af direktivet<br />
tilbyder Akademisk Arkitektforening<br />
og Fonden Realdania<br />
hjælp med at udskrive<br />
konkurrence om sommerhusudstykninger.Arkitektforeningens<br />
direktør Bente Beedholm:<br />
„Det er afgørende at<br />
der skabes unikke sommerhusområder<br />
som er i harmoni med<br />
en egns landskabelige og bygningskulturelle<br />
særpræg. Kun<br />
derved kan man sikre at eksisterende<br />
herlighedsværdier<br />
bevares.“<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
GRØNT MILJØ 3/2005 59
Afsender:<br />
PortoService ApS<br />
Hjulmagervej 13<br />
9490 Pandrup<br />
Ændring vedr. abonnement<br />
ring venligst 3386 0861<br />
60<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Magasinpost<br />
New Holland<br />
GT 75 MC 35 TC27D-A TCE55<br />
• 16 hk - 3 cyl. diesel<br />
• Hydrostatisk<br />
• Ekstrem kraftigt bygget<br />
• PTO fremad<br />
• PTO bagud<br />
• 1,22 m klippebredde<br />
• 3 knive<br />
• Frontlift - ekstraudstyr<br />
• Kabine - ekstraudstyr<br />
Pris: 77.800,-<br />
• 35 hk - 3 cyl. diesel<br />
• Hydrostatisk<br />
• Lille venderadius<br />
• 4WD - auto<br />
• 4WD - skånsom<br />
"Sensitrac"<br />
• Hydr. vægtoverføring<br />
• Bio klip<br />
• 1,5 m klippebredde<br />
• Side- eller bagudkast<br />
*Pris: 179.000,-<br />
• 27 hk - 3 cyl. diesel<br />
• Hydrostatisk<br />
• SuperSteer<br />
• 4WD - auto<br />
• 4WD - skånsom<br />
"Sensitrac"<br />
• 2,7 m venderadius<br />
• PTO - fremad<br />
• PTO - bagud<br />
• Luksuskabine (std.)<br />
Pris: 181.800,-<br />
Vejen til de grønne områder<br />
går gennem New Holland<br />
*= med 1,5 m klipperbord, sideudkast.<br />
Alle priser er excl. lev. omk. og moms.<br />
• 54 hk - 4 cyl. diesel<br />
• 16 x 16 gear<br />
• 30 km/t<br />
• Baglift + PTO<br />
• Fronlift + PTO<br />
• 3 kontrolventiler<br />
• Dynamiske forskærme<br />
• Luksuskabine (std.)<br />
• Aircondition<br />
Pris: 192.400,-<br />
ID-nr. 46348<br />
0505 jeppe reklame-vejen<br />
B<br />
GRØNT MILJØ 3/2005