3 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

3 - Grønt Miljø

Fliserne lægges præcist. Men hvor præcist skal de

ligge? Og inden for hvilke tolerancer? Hvilke krav kan

man stille til stenmaterialet? Normerne formidler

kravene og supplerer dem om nødvendigt.

så også skrive at Normen skal

afviges på dette punkt? Ja, det

skal man faktisk, men det kan

eventuelt klares med en generel

bemærkning om at afvigelserne

også omfatter de gengivne

afsnit i Normen.

Når der er tale om ikke-professionelle

kunder, er Normen

det faglige udgangspunkt, og

anlægsgartneren har pligt til

at gøre opmærksom på hvornår

Normen ikke holdes. Der

kan sagtens aftales andet end

hvad Normen foreskriver, men

kunden skal være klar over

det, aftalen bør være skriftlig,

og anlægsgartneren bør tage

skriftligt forbehold for den

uregelmenterede løsning.

Et eksempel er den situation

hvor en anlægsgartner bliver

bedt om at anlægge en indkørsel

med mindre fald end 25

o/oo. Her, hvor der er stor risiko

for sporkøring, er et stort

fald velmotiveret, men nogle

steder kan det også være praktisk

og æstetisk problematisk

med store fald. 25 o/oo svarer

til 5 cm på to meter.

Anlægsgartneren er som bekendt

ikke altid ene om at udføre

det arbejde som Normen

beskriver. Han kan komme ind

og overtage arbejdet hvor som

helst. Hvis anlægsgartneren

skal holde Normen, kan han

være afhængig af at aktørerne

før ham, typisk jordentreprenøren,

også lever op til Normen.

Her skal overtagelseskravene

præciseres i en aftale. Det

er ikke nok at anlægsgartneren

generelt anfører at Normen

ligger til grund for hans

arbejde.

Ny opbygning

I forhold til den sidste udgave

er det faglige indhold udvidet.

på grund af den faglige udvikling

og de mange danske og

internationale standarder der

er udkommet siden sidst. Sigtet

har samtidig været at få en

samlet beskrivelse af de krav

der kan stilles til faget uden at

stække den faglige metodefrihed

og kreativitet.

Det er et svært kompromis.

Løsningen er blevet at ændre

den tidligere konsekvent skematiske

form til en blanding af

tekst, skemaer og figurer. Samtidig

er hvert kapitel delt op i

en del med materialer og en

Påfuglemønster består af ‘påfuglehaler’

der starter i en spids og ender

i en cirkelbue defineret af nabobuernes

toppe. Halen bliver størst når

cirkelbuens centrum flugter med

nabobuernes top (øverst). Ved at

trække centrum ned (nederst), bliver

spidsen stump nok til at starte

med en hel eller to små sten. Samtidig

mindskes den ydre cirkelbue.

Dominerende kørende trafik bør

køre ind i buernes konkave side

undtagen dér hvor der sker opbremsninger.

Det traditionelle brudflisemønster er

et polygonalt mønster hvor materialets

krav om tilhugning udnyttes til

et mønster man ikke opnår med andre

materialer.

del med udførelse. Det er min- Eksempel fra kapitlet ‘Befæstelser’.

GRØNT MILJØ 3/2005 5

72

Korde=diameter

Chaussébrolægning i buer bør - hvor hjertelinie og belægningskant

er parallelle - sluttes af med en halv bue hvorved man får

en relativ stor sten i kanten. Buernes størrelse bør afpasses derefter.

Er der meget biltrafik, bør buerne vendes, så man kører

ind buens konkave side og bremser ind i den konvekse. Mønstret

kan derved bedst optage den påvirkende kraft. Til biltrafik

er buer det mest vridningsstabile mønster for chaussébrosten.

Chaussébrosten kan sættes i påfuglemønster, dvs. bueafsnit

der defineres af en afgrænsende cirkelbue. Halen bliver størst

når cirkelbuen er en halvcirkel. Først sættes den afgrænsende

cirkelbue hvorefter feltet udfyldes med et helt antal skifter.

Forbandt med 1/3 sten kan ikke altid opnås med chaussébrosten,

især ikke på smalle belægninger. Her kan accepteres mindre

forbandt, men ikke så man derved tilnærmer sig en gennemgående

studsfuge over mere end to skifter.

Lige skifter indebærer for alle materialer en gennemgående

fuge. Det betyder at fugens midte danner et lige, ubrudt sigte,

men fugen kan have varierende bredde, og de enkelte sten kan

nå helt ind til fugemidten. Lige skifter bør om muligt indbygges,

så den dominerende trafik kører på tværs af skifterne, og

så eventuelt kraftigt terrænfald går på tværs af skifterne.

Knoldebrolægning: Stenene sættes på rodfladen, dvs. med den

mest plane side opad. (= DS 1136). Knoldebrosten bør så vidt

muligt sættes med forbandt hvorved fugeretningen normalt

skifter. Sætningen kan styres af ledesten eller ledeskifter hvorefter

mellemrummet udfyldes. Stenene bør støde sammen.

Brudfliser kan lægges i et polygonalt mønster baseret på tilhugning.

I traditionelt brudflisemønster undgås spidse vinkler, gennemgående

fuger, parallelle sider og hjørner hvor fire fliser

mødes.

KANTER

Pilhøjde=radius

Korde

Reduceret

Centrum trukket

1/3 radius ned.

Kantsten sættes efter angivne koter og flugter, såvel i lige linier

som i kurver, og skal fremstå som en sammenhængende enhed

hvor forkantflugten er uden fremspring. Kantsten sættes med

hældning i tværfaldretningen svarende til det bagvedliggende

NOVA05

More magazines by this user
Similar magazines