7 - Grønt Miljø
7 - Grønt Miljø
7 - Grønt Miljø
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
7 / SEPTEMBER 2010<br />
4 August i skybruddenes tegn<br />
10 Vand skal være på terræn en gang imellem<br />
12 En plan for at tilpasse sig klimaet<br />
18 Drænet skal ligge dybt for at dræne nok<br />
28 Nationalpark på frivillige vilkår<br />
34 Man kan ikke se byen for bare træer<br />
44 Industrinatur som grøn oase<br />
60 Gabioner<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 1
2<br />
kontakt@skag.dk<br />
www.skag.dk<br />
Fra villahaver til slotsparker.<br />
Fra planlægning til sidste sten.<br />
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />
58 16 47 00<br />
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />
ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ<br />
KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg<br />
www.kortegaard.dk<br />
Kvalitet året rundt!<br />
P. Kortegaards<br />
Planteskole<br />
www.kortegaard.dk<br />
65 97 26 56<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
61 x 164 x 1,5 cm<br />
= 1m2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
25 års<br />
jubilæum<br />
1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 ................................................... kr. 25,-<br />
100-299 m2 ............................................kr. 18,-<br />
300-999 m2 ............................................kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
................. kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
DET VAR PÅ FREDERIKSBERG<br />
Man kan ikke se byen for bare træer. Det er naturligvis en<br />
gang vrøvl, men talemåden kan godt bruges om Frederiksberg,<br />
kommunen der er et paradoks og en specialitet af de<br />
få. Landets klart mindste og klart tættest bebyggede, og alligevel<br />
grøn på grund af de mange gadetræer og små anlæg<br />
som man passer godt på. Og på grund af de mange private<br />
træer som kommunen også har kontrol over - som den<br />
eneste i landet. Og fordi man har en kommunalt vedtaget<br />
vision der både er konkret og til at forstå: Fra hver eneste<br />
bolig skal der være udsigt til et træ.<br />
Vel er kommunen også begunstiget. Dens eneste store parker,<br />
Frederiksberg Have og Søndermarken, ejes og forvaltes<br />
af staten fordi det er slotshave. Ih, tak. De rigtigt store trafikårer<br />
går uden om kommunen eller tangerer højst kanten.<br />
Metroens første linje går lige gennem kommunen og<br />
giver adgang til stranden på få minutter. Og kommunen<br />
har af historiske årsager en pænt byggeri og en social sammensætning<br />
der dæmper de sociale omkostninger. Voldsomme<br />
saneringer har ikke været nødvendige. Historien<br />
har givet et grønt, stemningsfuldt image med et heldigt<br />
miks af ånden fra den lille have i Pile Allé til Champs Élyséss.<br />
Et roligt grønt indtryk og lidt pariserstemning.<br />
Begunstigelser eller ej. Det er i alle tilfælde et fint perspektiv<br />
i at det er muligt at få kompakte, tætte byer der alligevel<br />
er attraktive og med en grøn profil og et grønt image<br />
der trækker. At man kan lave fine løsninger på små arealer.<br />
Tag f.eks. Copenhagen Business School, et universitet der<br />
fylder ingenting i forhold til andre med samme antal studerende<br />
og ansatte. Det sparer også i sidste ende på landskabet<br />
i byens omegn. På den måde anviser Frederiksberg veje<br />
som andre snart også kan være nødt til at følge fordi grænserne<br />
snærer og pladsen reduceres.<br />
Jeg har selv haft den fornøjelse at arbejde på Frederiksberg,<br />
først i byens ældste villakvarter, nu i de historiske omgivelser<br />
ved Frederiksberg Have og det klassiske gamle traktørområde<br />
omkring Allégade. Jeg ved godt at man kritisere<br />
meget hvis man vil, også på Frederiksberg. Det er ikke alle<br />
træer der gror lige fint, heller ikke på Frederiksberg Alle.<br />
Det lader jeg ligge denne gang.<br />
FORSIDEN. Gartnere fra Frederiksberg Gartner- og Vejservice<br />
beskærer plataner i et kryds ved Roskildevej. Nogle<br />
grene har sænket sig så langt ned at de er begyndt at genere<br />
fodgængere og cyklister. Foto: L. Thorsen.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk.<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />
Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />
Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />
Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.<br />
Drift: Gror ApS.<br />
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000.<br />
Oplag: 1.7.08-30.6.09: 4.267 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.<br />
Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.<br />
Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af<br />
have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig<br />
virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør<br />
eller uddannelsessøgende. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udkommer med 10 årlige<br />
numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive<br />
abonnementer kan aftales.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 3
August i skybruddenes tegn<br />
Fem dage med flere skybrud midt i august satte Danmark på den anden ende. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
kigger tilbage på regnvandet der oversvømmede kældre, veje og nyheder i mere end en uge<br />
Af Lars Thorsen<br />
„Det er noget af det voldsomste<br />
vi har set i 30, 40, 50 år,“<br />
fastslår klimatolog ved Danmarks<br />
Meteorologiske Institut,<br />
DMI, Mikael Scharling om<br />
regnvejret i august. Selv langt<br />
inde i landet stod himmel og<br />
hav i ét.<br />
Efter flere dages regn over<br />
det meste af landet åbnede<br />
sluserne sig for alvor over<br />
Nordsjælland og København<br />
den 14. august. Værst gik det<br />
ud over Nordsjælland hvor<br />
Vedbæk i løbet af 24 timer fik<br />
hele 98,6 millimeter. Det er<br />
150% højere end normalen i<br />
området for hele måneden.<br />
Det betød oversvømmelser i<br />
kældre, på veje og i viadukter,<br />
og de fleste af os så optagelserne<br />
af oversvømmede biler<br />
på Lyngbyvej ved Ryparken<br />
Station i København - billeder<br />
vi ellers er vant til at se fra andre<br />
lande. TV2 kunne også vise<br />
optagelser fra Buddinge Station<br />
hvor en kvinde stod sin cykel<br />
og så sig forvirret omkring.<br />
Desværre stod hun i vand til<br />
midt på livet, så hverken cyklen<br />
eller hendes Helly Hansenjakke<br />
var meget bevendt.<br />
Derpå fulgte et par meget<br />
våde dage frem mod den 18.<br />
august, og så brød helvede løs<br />
over Billund. 66 millimeter<br />
regn væltede ned over området<br />
på én time midt i morgentrafikken.<br />
Lufthavnen måtte<br />
4<br />
OVERSKRIFTER FRA LOKALAVISER I AUGUST<br />
Oversvømmelser i Sønderjylland efter kraftig regn<br />
Værste oversvømmelser i 30 år (Midtjylland)<br />
Oversvømmelser truer Skagen<br />
100.000 boliger er truet af oversvømmelse (Fyn)<br />
Sydsjælland ramt af voldsomt skybrud<br />
Oversvømmelser i Nordsjælland<br />
Skybrud og oversvømmelser i København<br />
Regn giver oversvømmelser på Bornholm<br />
lukke, heldigvis, for få øjeblikke<br />
senere ramte et lyn kontroltårnet<br />
og slog både landingslys<br />
og overvågningssystemer<br />
ud af drift.<br />
Regnen fortsatte og var lige<br />
ved at slå Danmarksrekorden i<br />
regn på 24 timer, men nåede<br />
det ikke. Det regnede mere i<br />
Skørringe i 1986, men ellers<br />
har vi aldrig set så meget regn<br />
herhjemme som de 138 millimeter<br />
DMI målte i Blåhøj Kirkeby<br />
nord for Billund fra kl.<br />
16:00 den 17. august til klokken<br />
16:00 den 18. august.<br />
Vandskader og sygdomme<br />
Selv om skybruddet i Billund<br />
altså kun løb med sølvmedaljen<br />
i ‘regn på 24 timer’, fik augustregnen<br />
guld i flere andre<br />
discipliner. Bl.a. fortæller Falck<br />
til <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> at de måtte rykke<br />
ud til omkring 1.200 vandskader<br />
over hele landet fra<br />
den 14. til den 18. august. Det<br />
er det højeste antal i Falcks<br />
104-årige historie.<br />
Trykket på regnvandsledningen er blevet så stort at vandet presses op i<br />
stedet for at løbe ned. Fra et skybrud 9.7.2007. Foto: Grontmij Carl Bro.<br />
Det er dog ikke kun parketgulve<br />
og papkasser i kælderen<br />
som er i farezonen når vandet<br />
vælter ned. Det er helbredet<br />
også. Når regnvandet presses<br />
op af kloakkerne, tager det<br />
spildevand fra køkkenvaske og<br />
toiletter med op til overfladen<br />
og smører køkkenhaven og<br />
bærbuskene ind i bakterier.<br />
Det er sket overalt i landet og<br />
er ikke helt ufarligt, fortæller<br />
læge ved Statens Seruminstitut,<br />
Nils Strandberg Pedersen.<br />
„Med mindre afgrøderne<br />
skylles meget grundigt, koges<br />
eller steges, er der en risiko<br />
hvis frugten eller grøntsagerne<br />
har været oversvømmet med<br />
kloakvand. Risikoen er mavetarminfektioner,<br />
dvs. diarre,<br />
eller sjældent i Danmark smitsom<br />
leverbetændelse,“ forklarer<br />
Nils Strandberg Pedersen.<br />
Det opdagede flere af deltagerne<br />
i triathlonkonkurrencen<br />
Challenge Copenhagen der<br />
foregik dagen efter, først<br />
med 3,8 km svømning ved<br />
Amager Strandpark. Efter<br />
konkurrencen meldte flere af<br />
deltagerne om maveproblemer<br />
og diarré.<br />
De skide små kloakker<br />
Problemer forstærkes af at<br />
kloaksystemet i visse kommuner<br />
er så underdimensioneret<br />
at kloakvandet løber over ved<br />
blot 10-20 millimeter regn, siger<br />
professor i spildevand ved<br />
Danmarks Tekniske Universitet<br />
Michael Henze til Dagbladet<br />
Politiken.<br />
Derfor er der ikke noget at<br />
sige til at kloakkernes størrelse<br />
blev et af de helt store debatemner<br />
efter skybruddene. Når<br />
ens kælder eller have bliver<br />
oversvømmet i kloakvand, er<br />
det en naturlig reaktion at<br />
skyde skylden på politikerne.<br />
De har jo i årevis vidst at vi<br />
ikke har et kloaksystem som<br />
kan hamle op med skyerne.<br />
Ligesom et væld af andre<br />
analyser fastslog rapporten<br />
‘State of the Nation’ der blev<br />
udarbejdet af Foreningen af<br />
Rådgivende Ingeniører i 2008,<br />
at hverken kloaksystemets aktuelle<br />
tilstand eller dets fremtidssikring<br />
er tilfredsstillende.<br />
Problemet er bare at det<br />
ifølge flere kilder - bl.a. miljøminister<br />
Karen Ellemann (V)<br />
og chefredaktør på Ingeniøren<br />
Arne R. Steinmark - vil koste<br />
mindst 10 milliarder at lave en<br />
Toppen af brønden er ‘skudt af’op, her i Esbjerg 19.8.2010. Der forestår<br />
nu en renovering af belægningen. Foto: Claus Tobiasen.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
I en viadukt blev Lyngbyvej i København den 14. august til noget der<br />
lignede en flod. Et nyere, storstilet kloakprojekt ved kunne ikke holde<br />
trit med regnen. Fodgængertunellen stod under seks meter vand og<br />
blev først åbnet for igen 14 dage efter skybruddet.<br />
tilstrækkelig kloakløsning alene<br />
i København.<br />
Derfor kom miljøministeren<br />
frem med et forslag der i medierne<br />
blev kaldt ‘skat på<br />
regnvand’. Substansen var at<br />
man også skulle basere spildevandsafgiften<br />
på hvor meget<br />
vand der ryger i kloakken fra<br />
ejendommen. Ikke kun det<br />
vand man modtager fra vandværket.<br />
Et udvalg er nu i gang<br />
med at udforme det endelig<br />
forslag.<br />
Dette udvalg behøver heldigvis<br />
ikke opfinde den dybe -<br />
meget dybe - tallerken. Lokal<br />
afledning af regnvand er allerede<br />
et velfunderet forskningsområde<br />
som udvalget forhåbentlig<br />
lytter til i deres forsøg<br />
på at „gøre det økonomisk attraktivt<br />
for boligejerne at gennemføre<br />
tiltag der belaste klo-<br />
24 timers sum.<br />
Opgjort 15.8.2010<br />
kl. 8:00 (mm).<br />
Grafik: Michael<br />
Scharling/DMI<br />
Foto: Thomas Bertram, Scanpix<br />
Foto: Martin Olsen.<br />
24 timers sum.<br />
Opgjort 19.8.2010<br />
kl. 8:00 (mm).<br />
Grafik: Michael<br />
Scharling/DMI<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 5
6<br />
Bjarne Christensen, faglærer<br />
ved Selandia i Slagelse,<br />
om oversvømmelsers...<br />
BETYDNING FOR<br />
BELÆGNINGEN<br />
Hvad gør oversvømmelser<br />
ved belægninger?<br />
„Det kan i høje grad skade<br />
en belægning, for hvis<br />
fugen ikke er i orden, siver<br />
vandet ned i underlaget.<br />
Og så vil køretøjer give en<br />
pumpevirkning der ødelægger<br />
bærelaget. Vand<br />
under en belægning kan<br />
også rykke rundt på gruset<br />
under stenene og deformere<br />
hele belægningen.“<br />
Og hvad med asfalt?<br />
„Hvis en asfaltbelægning<br />
er intakt, så kan den godt<br />
håndtere en oversvømmelse,<br />
men hvis ikke, så trænger<br />
vandet også ned og<br />
skaber samme problemer.“<br />
Hvad man man som belægningsudførend<br />
gøre for<br />
at forebygge problemet?<br />
„Sørg for effektiv afvanding<br />
så belægningen står<br />
under vand i så kort tid<br />
som mulig. F.eks. med rigeligt<br />
fald. I normerne fra<br />
Danske Anlægsgartnere<br />
havde vi før en minimumshældning<br />
på 10 promille,<br />
nu er det 25 millimeter,<br />
hvilket jo er for at få vandet<br />
væk fra belægningen.“<br />
aknettet unødigt,“ som miljøministeren<br />
skriver i en pressemeddelelse.<br />
Aviser fulde af vand<br />
<strong>Miljø</strong>minister Karen Ellemanns<br />
forslag fik omtale nok til at<br />
gøre enhver spindoktor våd i<br />
bukserne. Medierne tørstede<br />
nemlig efter nyheder om vandet.<br />
Og det var tydeligt at se i<br />
dagens overskrifter.<br />
Med al den regn kan det<br />
være svært at lade være med<br />
at råbe KLIMAFORANDRIN-<br />
GER, men det skal man være<br />
påpasselig med, siger klimatolog<br />
Mikael Scharling.<br />
„Det er let at lave en Ekstra-<br />
Bladet-overskrift som blæser<br />
det hele op. Vi har ganske vist<br />
nogle modeller der fortæller<br />
at gennemsnitstemperaturen<br />
kommer til at stige over de<br />
næste 50-100 år, og så stiger<br />
sandsynligheden for at der<br />
kommer voldsommere regn,<br />
men det er gennemsnitlige betragtninger.<br />
De fortæller ikke<br />
ret meget om udviklingen fra<br />
år til år. Der kan sagtens gå et<br />
årti eller mere før vi ser disse<br />
regnmængder igen,“ understreger<br />
Michael Scharling.<br />
Det dødbringende vand<br />
Selv her i lille Danmark kan naturen<br />
blive farlig. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
har været i kontakt med Vandog<br />
spildevandschef ved Lolland<br />
Forsyning, Peder Sørensen<br />
der havde en skræmmen-<br />
de oplevelse med borgernes<br />
omgang med vandet.<br />
„Et vandløb var gået over sine<br />
bredder og oversvømmede<br />
en offentlig parkeringsplads.<br />
Det gjorde det umuligt at se<br />
hvad der var i terræn. Her var<br />
dækslerne fra brønde på det<br />
rørlagte vandløb skudt af på<br />
grund af tryk fra vandet. Vi<br />
kunne ikke få børn eller voksne<br />
væk fra stedet. De mente<br />
at de var i deres gode ret til at<br />
være der. De kunne ikke forstå<br />
at det kunne være farligt at de<br />
kunne falde i de dybe brønde<br />
og måske blive trukket med af<br />
strømmen. Det var meget uvir-<br />
En dæmning mellem to mindre søer er skyllet væk i Esbjerg. Den er sandsynligvis skyllet væk indefra. En<br />
afledningsledning fra et fællessystem inde i dæmningen er sikkert gået fra hinanden. Foto: Claus Tobiasen.<br />
Svend Andersen, konsulent med speciale i bevoksninger i<br />
grønne områder, om oversvømmelsers...<br />
BETYDNING FOR BEVOKSNINGEN<br />
Hvilken betydning har en oversvømmelse på planterne?<br />
„I værste fald kan de drukne. Hvis de i en periode ikke har<br />
ilt til rødderne, bliver rødderne kvalt. Det komemr an på arten,<br />
for de har forskellig ømfindighed. Og det kommer på<br />
hvor lang tid de står i meget vandlidende jord. Er en del af<br />
rodnettet blevet kvalt, viser det sig rimeligt hurtigt som efterårssymptomer.<br />
Umiddelbart tror jeg at træerne er ekstra<br />
følsomme når de står med løv på, for de har mange aktive<br />
og fine rødder der skal virke i sommertiden.“<br />
Er et halvt døgns oversvømmelse nok til at skade planterne?<br />
„Vi skal i hvert fald over et døgn, og i mange tilfælde vil<br />
det være 2-3 døgn eller opad før der sker noget. De kan<br />
godt tåle oversvømmelse.“<br />
Kan man gøre noget?<br />
„Få en oversvømmelse væk så hurtigt som muligt. Pumpe<br />
eller noget i den dur. Normalt vil der været noget dræn i jorden,<br />
men står der en blank sø, så tager det ofte lang tid, inden<br />
den er væk og det kan let være for meget.“<br />
keligt at stå og advare og forsøge<br />
at spærre af, og så kører<br />
voksne udenom og børn følger<br />
efter,“ fortæller Peder Sørensen.<br />
„Har danskere svært<br />
ved at forstå at det de ser i<br />
fjernsynet fra andre lande eller<br />
andre landsdele, også kan ske<br />
for dem?“ spørger han.<br />
Det har de ganske givet. Og<br />
det er måske ikke så underligt.<br />
I sammenligning med oversvømmelserne<br />
i Pakistan er vores<br />
skybrud i hvert fald i hyggekategorien.<br />
Den 14. august -<br />
hvor medierne herhjemme<br />
reagerede som om ragnarok<br />
stod for døren - var 1.384 mennesker<br />
i Pakistan allerede døde<br />
i vandmasserne som ramte<br />
omkring 100.000 km 2 . 722.000<br />
huse var for længst skyllet omkuld,<br />
og over 6 millioner mennesker<br />
var nødt til at drikke<br />
beskidt vand. Så var svømmerne<br />
ved Amager Strandpark<br />
heldigere. De var trods alt selv<br />
skyld i deres tynde maver. ❏<br />
KILDER<br />
Interview med klimatolog Michael<br />
Scharling, Danmarks Meteorologiske<br />
Institut, vand- og spildevandschef ved<br />
Lolland Forsyning Peder Sørensen,<br />
læge ved Statens Seruminstitut Nils<br />
Strandberg Pedersen samt servicemedarbejder<br />
i Falck A/S.<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet (2010): Pressemeddelelser<br />
fra miljøminister Karen Ellemand<br />
(V) 20. og 23.8.2010.<br />
Arne R. Steinmark 82010): Efter skybruddet:<br />
Dyre forventninger i stride<br />
strømme. Ingeniøren.<br />
Politiken (2010): Mere kloakvand<br />
skylles ud ved de danske strande.<br />
21.8.20.<br />
Politiken (2010): Tabte fire kilo af<br />
diarre efter badetur. 21.8.2010.<br />
www.frinet.dk<br />
www.dmi.dk<br />
www.un.org<br />
www.tv2.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
GRØNT MILJØ 7/2010 7
8<br />
REGNEN DER SKABTE NY DEBAT<br />
Det blev en august i regnens tegn.<br />
Ikke kun på grund af skybrud og<br />
oversvømmelser midt på måneden. Også<br />
fordi miljøminister Karen Ellemann<br />
(V) før de store regnfald meddelte at<br />
ministeriet havde et forslag på vej om at<br />
ændre vandafledningsafgiften så man<br />
også kan tage afgift for regnvand der<br />
forlader grunden - og dermed motivere<br />
folk til at håndtere det på egen grund.<br />
„Det er min ambition at have et udspil<br />
klar i den kommende folketingssamling.<br />
<strong>Miljø</strong>teknisk kan man sagtens finde<br />
de rigtige grunde, men det juridiske<br />
skal også falde i hak,“ sagde hun (7.8.).<br />
Det fik snart reaktioner, i første omgang<br />
kritiske.<br />
■ Socialdemokraternes klima- og miljøordfører<br />
Mette Gjerskov så det sådan at<br />
„nu får husejerne regningen“ hvilket de<br />
ifølge ordføreren ikke ville have fået<br />
hvis man havde fulgt partiets klimajobplan<br />
(11.8.).<br />
■ Fra Dansk Byggeri meddelte Jørn Berner<br />
Pedersen, formand for kloaksektionen,<br />
at „det er ikke nok blot at pålægge<br />
boligejerne en yderligere omkostning<br />
til nedsivningsanlæg og andre alternative<br />
løsninger.“ Han henviste til<br />
tekniske begrænsninger, bl.a. at selvrensningen<br />
i kloakken kræver regn, og<br />
at massiv lerjord ikke kan bruges til nedsivning<br />
(12.8.). Han fortsatte dagen efter:<br />
„Sådan en afgift vil have effekt som<br />
en dråbe i havet. Man skal hellere tage<br />
fat andre steder hvor det batter langt<br />
mere,“ og pegede på at tage fat på de<br />
store belagte arealer ved supermarkeder,<br />
p-pladser og boligkarréer (13.8.)<br />
■ Fra Danske Anlægsentreprenører under<br />
Dansk Byggeri fortsatte direktør<br />
Niels Nielsen: „Det er ganske enkelt<br />
uholdbart at utætte og underdimensionerede<br />
kloakker betyder at mange borgere<br />
skal kæmpe med kloakvand i kælderen<br />
og ødelagte ejendele.“ (13.8.).<br />
■ Fra Kommunernes Landsforening<br />
sagde sagde formand for foreningens<br />
teknik- og miljøudvalg Martin Damm<br />
(V): „Jeg har umiddelbart meget svært<br />
ved at forestille mig en lov der kan måle<br />
hvor meget regnvand husejere leder<br />
ned i en kloak. Det kan nemt blive så<br />
bureaukratisk at gevinsten ved at opkræve<br />
afgiften forsvinder.“<br />
■ Professor i spildevand, Mogens Henze,<br />
Danmarks Tekniske Universitet, lød<br />
mere diplomatisk: „Man bliver nødt til<br />
at sætte gang i en masse initiativer der<br />
hver for sig kan synes små for at løse det<br />
her.“ (13.8.)<br />
■ Så begyndte forsvaret at dukke op.<br />
”DANVA ser meget positivt på at Karen<br />
Ellemann har åbnet for drøftelsen af nye<br />
værktøjer til regnvandshåndtering. Med<br />
klimaændringernes nye regnmønstre er<br />
der brug for nytænkning, herunder også<br />
nye økonomiske incitamenter,“ sagde<br />
direktør Carl-Emil Larsen fra vandselskabernes<br />
brancheorganisation og fastslog<br />
at der ikke er brug for en ny afgift til<br />
grundejerne, men en omstrukturering af<br />
takstsystemet (13.8.).<br />
■ Danmarks Naturfredningsforening pegede<br />
generelt på grønne alternativer: „I<br />
stedet for at investere i dyre kloakker<br />
bør politikerne se på de grønne alternativer.<br />
Flere parker og søer og mere grønt<br />
på byens tage kan sikre mod fremtidens<br />
oversvømmelser.“ Det er et ‘spørgsmål<br />
om moderne byplanlægning’, sagde direktør<br />
René la Cour Sell (17.8.).<br />
■ Danske Anlægsentreprenører anerkendte<br />
at der kunne være noget om<br />
det, men holdt fast at kloakkerne er det<br />
vigtigste: „Det er korrekt at de grønne<br />
områder og grønne tage og lignende<br />
kan absorbere en del vand, men det er<br />
kun én af de strenge vi skal spille på.<br />
Først og fremmest er vi nødt til at gøre<br />
noget ved vores nedslidte kloaknet,“<br />
sagde direktør Niels Nielsen (18.8.).<br />
■ Seniorkonsulent i Dansk Byggeri Finn<br />
Bro Frandsen foreslog at oprette en kvalitetsfond<br />
til kloakområdet og en ny national<br />
handlingsplan. „Regeringen, folketinget<br />
og kommunalpolitikerne bør gå<br />
sammen om at iværksætte en ny national<br />
handlingsplan, som kan genoprette<br />
og fremtidssikre kloakkerne og afløbssystemerne,“<br />
(17.8.)<br />
■ Fra Skov & Landskab der arbejder med<br />
de såkaldte grønne afvandingsløsninger,<br />
kom endelig en replik. Her blev det slået<br />
fast at milliardinvesteringer i nye og<br />
større kloakker er ikke den eneste vej.<br />
”Oversvømmelserne kan forhindres gennem<br />
lokal håndtering af regnvand, hvor<br />
regnen tilbageholdes lokalt, og nedsives<br />
eller ledes langsomt til kloak. Det er en<br />
decentral og fleksibel løsning der kan tilpasses<br />
klimaændringerne gradvist. Det er<br />
altså ikke bare ingeniørerne der skal på<br />
banen, men også byplanlæggere,<br />
landskabsarkitekter og miljøkemikere<br />
der har en stor opgave foran sig,“ lød<br />
det fra seniorforsker Marina Bergen Jensen<br />
(18.8.).<br />
■ Fra Haveselskabet fulgte direktør Ole<br />
Münster trop: „Det er fuldstændigt tåbeligt<br />
at hælde godt dansk regnvand i kloakken<br />
og dermed også skabe et forureningsproblem.<br />
Løsningen ligger i at få<br />
haveejere til at bidrage til en bedre løsning.<br />
Derfor er det vigtigt at finde gode<br />
løsninger som sætter haveejerne i stand<br />
til at forsinke vandet eller allerbedst opbevare<br />
regnvandet i haverne.“ (18.8.).<br />
■ Martin Damm (V) fra Kommunernes<br />
Landsforening meldte ud igen: „Løsningen<br />
er for det første større kloakker og<br />
for det andet nye indretninger af vores<br />
byer så man kan lede vand væk på overfladen.<br />
Vi vil gerne i dialog med regeringen<br />
og Folketinget om de store udfordringer<br />
vi står over for, for at vi kan gennemføre<br />
den samlede løsning.“ (19.8.).<br />
■ <strong>Miljø</strong>minister Karen Ellemann får her<br />
det sidste ord: „Jeg har hverken foreslået<br />
skat eller afgift på det rgnvand der hældes<br />
i kloakken. Det jeg har foreslået er at<br />
vi gør det økonomisk attraktivt for boligejere<br />
at gennemføre tiltag der kan forhindre<br />
regnvand i at havne i kloakken<br />
og dermed belaste kloaknettet unødigt.“<br />
(23.8.) sh<br />
KILDER<br />
Licitationen, Byggeriets Dagblad 17.8.2010,<br />
18.8.2010.<br />
Midtjyllands Avis, 14.8.2010.<br />
www.danskbyggeri.dk, 13.8.2010.<br />
www.dn.dk, 17.8.2010.<br />
www.life.ku.dk, 18.8.2010<br />
www.danva.dk, 13.8.2010.<br />
Politiken 7.8.-23.8.2010.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
GRØNT MILJØ 7/2010 9
Skov & Landskab måler sammen med<br />
Københavns Kommune og Nykilde<br />
Frø hvor meget regn et grønt tag på<br />
Østerbro Brandstation tilbageholder.<br />
Marina viser hvordan.<br />
Vand skal være på terræn en gang imellem<br />
Svaret på skybrud og oversvømmelser er ikke større kloakker, men landskabsbaserede<br />
løsninger, siger Marina Bergen Jensen der leder flere forskningsprojekter om regnhåndtering<br />
August måneds skybrud og<br />
oversvømmelser rettede<br />
atter opmærksomheden mod<br />
kloakkerne. Dansk Byggeri benyttede<br />
lejligheden til at pege<br />
på at kloakkerne skal udbygges.<br />
Men det skal de ikke, lyder<br />
det fra Marina Bergen Jensen<br />
der som seniorforsker på<br />
Skov & Landskab leder flere<br />
forskningsprojekter om håndtering<br />
af regnen.<br />
„Kloakkerne er store nok og<br />
opfylder det serviceniveau de<br />
skal. Desuden er det umuligt<br />
at bygge kloakker der er store<br />
nok til så ekstreme regnskyl.<br />
Det vil være en kæmpe fejlinvestering<br />
at dimensionere kloaknettet<br />
så stort at der aldrig<br />
vil opstå oversvømmelser,“ siger<br />
Marina Bergen Jensen.<br />
Derfor er hun også meget<br />
kritisk over for dem der efter<br />
skybruddet har argumenteret<br />
for større kloakker. Det er næsten<br />
at slå plat på den voldsomme<br />
regn som altid kommer<br />
med års mellemrum.<br />
„Vi er nødt til at leve med<br />
sådanne oversvømmelser som<br />
vi fik i august. Vi er nødt til at<br />
få en fælles forståelse af at<br />
vand skal være på terræn en<br />
gang imellem. Men det skal<br />
10<br />
ske på en måde så de forurenende<br />
og uhygiejniske kloakoverløb<br />
undgås. Derfor skal<br />
regnen afledes før den når<br />
kloakkerne.“<br />
En måde at gøre det på er at<br />
anlægge forsinkelsesbassiner.<br />
Dem har f.eks. Københavns<br />
Energi opført 12 af under jorden<br />
de sidste 15 år og har<br />
brugt næsten en milliard kroner<br />
på det. Nu stoppes denne<br />
udbygning til manges undren.<br />
Men ikke til Marinas:<br />
„Jeg har stor respekt for at<br />
forsyningsselskabet vil udnytte<br />
kapaciteten ved at være bedre<br />
til at styre vandet med spjæld,<br />
pumper og radar. Når de ikke<br />
kan komme længere den vej,<br />
vil de på innovativ vis benytte<br />
de landskabsbaserede metoder,<br />
og først hvis det viser sig<br />
ikke at slå til, vil man igen<br />
overveje større kloakker.“<br />
Landskabsbaseret<br />
Selvfølgelig skal kloakkerne<br />
også renoveres. „Nedslidte<br />
kloakker er et forureningsproblem,<br />
og til den del skal der<br />
ikke spares på budgettet,“<br />
fastslår Marina Bergen Jensen.<br />
Ellers er landskabsbaserede<br />
løsninger fremtiden. Ikke stør-<br />
re kloakker. Ikke for mange at<br />
de store, dyre underjordiske<br />
bassiner eller af de hegnede<br />
overjordiske betonbassiner<br />
som ser triste ud det meste af<br />
året hvor de er tomme eller<br />
står med lidt vand på bunden.<br />
„Bassiner skal bygges ind i<br />
landskabet. Det har man f.eks.<br />
gjort i Malmøbydelen Augustenborg.<br />
Her er der arbejdet<br />
med terrænet og lavet grønne<br />
strøg. Det fungerer bedst hvis<br />
man integrerer lavninger, bassiner<br />
og nedsivningsarealer i<br />
områder der i forvejen er<br />
grønne. Endnu finere eksempler<br />
kan man se i Holland. Her<br />
er skabt søer hvor vandstanden<br />
kan variere kraftigt fordi<br />
de er omgivet af plæner der<br />
kan holde til vandet. Idéen er<br />
at definere vandet som en ressource<br />
og tænke det ind i<br />
landskabet. På den måde kan<br />
man bruge byens landskab til<br />
at tage højde for klimaændringer.<br />
Her har vi endnu meget<br />
at lære i udlandet.“<br />
Koble kvarterer af<br />
I de danske kommuner kan<br />
man passende begynde med<br />
at lære at koble af. „Kloaksystemerne<br />
er jo centraliserede.<br />
Vandmængderne vokser, jo<br />
længere nedstrøms man kommer.<br />
Så får vi en flaskehals. Og<br />
resultatet er overløb. Vi skal<br />
skabe en lokal og landskabsbaseret<br />
afkobling hvor dele af<br />
byen bliver koblet af nettet,“<br />
forklarer Marina Bergen Jensen<br />
der som eksempel bruger<br />
sit eget hus den meget våde<br />
lørdag i august:<br />
„Hvis det blev koblet af, ville<br />
mit regnbed og nedsivningsanlæg<br />
ikke kunne følge med.<br />
Det er jo kun dimensioneret til<br />
en 5 års regn. I stedet ville vandet<br />
have stået op i min plæne<br />
og lidt op af havemuren hvorefter<br />
det i løbet af de næste<br />
par dage stille og roligt ville<br />
sive ned eller fordampe. Jeg<br />
og mine naboer kunne på den<br />
måde tage vores del af oversvømmelsen.<br />
Det samme kunne<br />
p-pladser, offentlige parker<br />
og andre steder hvor der godt<br />
kan stå noget vand.“<br />
At afkoble huse og hele<br />
kvarterer er en lavpraktisk løsning<br />
som kan indledes meget<br />
simpelt: Drej afløbsrøret en<br />
halv omgang og led vandet ud<br />
i plænen i stedet for ned i kloakken.<br />
Så kan man kalde sin<br />
plæne for et infiltrationsareal.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Hvis man ikke vil have en våd<br />
plæne alt for tit, kan man lede<br />
vandet ud i et særligt regnbed<br />
med fugtighedstålende planter<br />
eller ned i en skjult faskine.<br />
Løsningen skal i alle tilfælde<br />
passe til forholdene. Man skal<br />
f.eks. tage højde for at haverne<br />
kan ligge meget lavt eller<br />
have en meget tæt lerjord<br />
hvor vandet siver meget langsomt<br />
igennem.<br />
Nok billigste løsning<br />
Nogle kommuner er kommet<br />
et godt stykke med at finde<br />
problemerne og løse dem. Det<br />
kan blive et problem for kommuner<br />
med dårlig økonomi.<br />
Men det vil der være i alle tilfælde.<br />
Også hvis man udbygger<br />
kloakkerne.<br />
Sandsynligvis er det billigere<br />
at bruge landskabsbaserede<br />
løsninger end at udbygge kloakkerne.<br />
Afkoblingerne kan<br />
distribueres over hele byen og<br />
strækkes over tid. En landskabsbaseret<br />
strategi har dermed<br />
et mere jævnt finansieringsbehov<br />
end kloakudvidelser<br />
der kræver at hele strengen<br />
opgraderes på en gang og<br />
til en kapacitet der rækker 50-<br />
100 år ud i fremtiden.<br />
„Indikationer fra udlandet<br />
peger i den rigtige retning,<br />
men vi mangler præcise anlægs-<br />
og driftstal. Det vil vi få<br />
gennem projektet ‘Vand i byer’<br />
hvor vi vil lave en database<br />
over de forskellige anlægs fordele<br />
og ulemper, deres drift,<br />
pris og så videre.“ sh<br />
4 STORE PROJEKTER OM VAND<br />
Marina Bergen Jensen er seniorforsker<br />
ved Skov & Landskab, Københavns<br />
Universitet. Hun indgår i ledelsen<br />
af fire større forskningsprojekter:<br />
Dobbeltporøs filtrering der er en ny<br />
teknik til rensning af vejvand som nu<br />
er under produktmodning og kommercialisering.<br />
www.sl.life.ku.dk.<br />
2BG-projektet der udvikler værktøjer<br />
til at støtte planlægning og beslutninger<br />
om brug af byens landskab<br />
til håndtering af regnafstrømningen.<br />
www.2BG.dk<br />
19K-projektet der fremmer innovationen<br />
i den danske vandsektor ved<br />
hjælp af brainstorme, videndeling og<br />
netværk og via opbygning af database<br />
over regnvandsløsninger.<br />
www.19k.dk. Afsluttet januar 2010.<br />
Det strategiske partnerskab ‘Vand i<br />
Byer’ hvor virksomheder, forsyninger,<br />
kommuner, interesseorganisationer<br />
og vidensinstitutioner samarbejder<br />
om at udvikle løsninger til klimatilpasning<br />
af byer. www.vandibyer.dk.<br />
I samarbejde med den øvrige<br />
forskningsgruppe på KU-Life arbejdes<br />
der bl.a. med afprøvning af filtermuld<br />
til at rense regnvand fra p-plads<br />
i Odense, opstilling af vandbalance<br />
på et grønt tag på Østerbro, København,<br />
vurdering af ‘urban heat island’<br />
i Københavns Kommune.<br />
I efterårsscenariet kan der opstå<br />
hele søer i Ørestaden. Med vilje.<br />
MERE REGN, MERE TRIVSEL<br />
Tiltagende problem er en ressource, viser Carl Bros sommerstudenter<br />
Fremtidens regnvand skal integreres<br />
bedre i byplanlægningen.<br />
Ikke bare for at vi kan<br />
komme mere tørskoede frem.<br />
Også for at tilføre byen mere<br />
natur, liv, variation og kvalitet.<br />
Det er essensen af 20 studerendes<br />
visioner for fremtidens<br />
regnvandshåndtering da de i<br />
en uge deltog i den rådgivende<br />
ingeniørvirksomhed Grontmij<br />
Carl Bros Summer School.<br />
Byrummet skal kunne bruges<br />
uanset vejr og årstid, hedder<br />
det i vinderprojektet ‘I al<br />
slags vejr’. Cykel- og gangarealer<br />
skal delvist hæves over jorden<br />
og være farbare, også når<br />
vandet står højt. Og vandet<br />
kan bruges positivt ved at skabe<br />
plads til rislende vand, søer,<br />
frøer og soppende børnefødder<br />
mellem byens bygninger.<br />
Projektet er forholdsvis enkelt<br />
og let at implementere, vurderede<br />
dommerpanelet der bestod<br />
af meteorolog Jesper<br />
Theilgaard, seniorforsker på<br />
KU Life Marina Berg Jensen,<br />
kreativ direktør i SLA Stig L.<br />
Andersson, koncerndirektør i<br />
TrygVesta Lars Bonde og administrerende<br />
direktør i Grontmij<br />
Carl Bro Søren Larsen.<br />
”Fremtiden vil byde på hyppigere<br />
og kraftigere regnskyl,<br />
og derfor lagde vi i dommerpanelet<br />
vægt på at de studerende<br />
kom med innovative<br />
idéer til hvordan regnvandet<br />
håndteres lokalt,” fremhævede<br />
Søren Larsen.<br />
Universitetsområdet i Ørestad,<br />
Søndre Campus, var projektområde.<br />
Vinderprojektet<br />
har - via lokal afledning af<br />
vandet fra både bygninger og<br />
nærområder - skabt en blå og<br />
grøn cyklus. Den blå består af<br />
områder der bliver fyldt op eller<br />
ligefrem oversvømmes af<br />
regn. Vandkvaliteten skal<br />
fremmes ved en cirkulation<br />
som bl.a. drives af cyklister på<br />
cykelstierne. Den grønne cyklus<br />
består bl.a. af planter der<br />
bruges til at optage og forsinke<br />
regnvandet.<br />
De 20 studerende er fra en<br />
bred vifte af studieretninger<br />
der med projektet har kickstartet<br />
efterårssemestret med<br />
en uges intensivt projektarbejde<br />
med opbakning fra specialister<br />
og eksperter. Bag vinderprojektet<br />
står Stine Redder Pedersen,<br />
Maibrit Søstrøm, Malene<br />
A. Hansen, Morten Jensen<br />
og Steffen Frandsen. sh<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 11
En plan for at tilpasse sig klimaet<br />
Kommunerne er i gang, men tilpasningen har stået i skygge af fokuseringen på CO 2<br />
Vi får klimaændringer i<br />
Danmark. Det er der ingen<br />
tvivl om, heller ikke i regeringens<br />
nyeste landsplanredegørelse.<br />
Og klimaændringerne<br />
får nogle følger som har betydning<br />
for planlægningen af<br />
by og land. Derfor er flere<br />
kommuner i gang med en klimaplanlægning<br />
som samtidig<br />
indbygges i deres kommuneplanlægning<br />
og al deres øvrige<br />
planlægning.<br />
Når det gælder om at forebygge<br />
klimaforandringer fokuseres<br />
især på at nedbringe<br />
CO2-udslippet. Her er energiproduktion,<br />
transport og byggeri<br />
de tunge drenge. Når det<br />
gælder klimaplanlægningens<br />
anden side - at tilpasse sig de<br />
klimaændringer der i alle tilfælde<br />
må formodes at komme<br />
- spiller de grønne områder<br />
12<br />
derimod en væsentlig rolle,<br />
ikke bare for at håndtere oversvømmelser,<br />
men også for at<br />
dæmpe hedebølger.<br />
Ikke kun tale om CO 2<br />
I bedste fald kan man kun afbøde<br />
noget af klimaændringen<br />
ved at dæmpe CO 2-udslippet.<br />
Set i dette lys har spørgsmålet<br />
om tilpasning været sat<br />
noget i baggrunden, vurderer<br />
seniorprojektleder Arne Bernt<br />
Hasling fra det rådgivende ingeniørfirma<br />
Cowi.<br />
Det mest aktuelle spørgsmål<br />
i klimatilpasningen er den<br />
tiltagende regn. Der skal dog<br />
heller ikke gå mange år før<br />
stigningen i havspejlet kan<br />
spille en større rolle. Klimaforandringer<br />
får tilsyneladende<br />
havene til at stige mere end<br />
tidligere forudsat. Mere end<br />
det som mange kommuner i<br />
dag planlægger ud fra, lyder<br />
det fra det fra Cowi. Den seneste<br />
forskning viser at havene<br />
vil stige 70-120 centimeter i<br />
dette århundrede afhængigt<br />
af hvor hurtigt man griber ind<br />
mod udledningen af drivhusgasser.<br />
Også nedbøren ser ud<br />
til at blive mere voldsom end<br />
hidtil antaget.<br />
Arne Bernt Hasling mener<br />
dog ikke at der er grund til panik.<br />
„Vi skal i planlægningen<br />
forholde os konstruktivt til at<br />
vandet stiger, og at visse områder<br />
vil blive oversvømmet<br />
hyppigere, medmindre vi gør<br />
noget, men der er tid til at<br />
tænke sig om, inden der investeres<br />
en masse i klimatilpasning,”<br />
siger han.<br />
Ifølge Hasling eksisterer de<br />
nødvendige metoder og tek-<br />
nikker til at imødegå følgerne<br />
af ekstremt vejr og klimaforandringer,<br />
så kommunerne<br />
kan allerede nu begynde at<br />
disponere langsigtet. Man kan<br />
gå konkret til værks med det<br />
samme. ”Undersøg hvad der<br />
sker i ekstreme vejrsituationer,<br />
f.eks. ved kraftigt højvande eller<br />
ekstrem regn, for det kan<br />
komme i morgen,“ råder Hasling<br />
kommunerne.<br />
Hasling efterlyser dog samtidig<br />
undersøgelser der belyser<br />
hvordan klimaforandringerne<br />
konkret vil give skader på bl.a.<br />
infrastruktur og nye bydele,<br />
og om det kan betale sig at<br />
klimasikre og hvornår.<br />
Statens rolle<br />
Regeringen kom i 2008 med<br />
en national strategi for tilpasning<br />
til klimaændringer. Den<br />
Klimatilpasningen kan forenes med en rekreativ udnyttelse af regnen. Det er positiv sammenhæng som alle heldigvis ser. Foto: Grontmij Carl Bro.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
opfordrer myndigheder, virksomheder<br />
og borgere til rettidigt<br />
at agere på de udfordringer<br />
som klimaændringerne vil<br />
medføre for samfundet. Strategien<br />
indeholder kun sigtelinjer,<br />
ikke konkrete krav, og<br />
det er kommunerne der får<br />
pålagt initiativet for klimaet i<br />
den offentlige planlægning.<br />
Regeringen har desuden anbefalet<br />
det klimascenarie kommunerne<br />
bør tage som udgangspunkt<br />
i deres planlægning.<br />
Det er scenarie A1B fra<br />
FN’s klimapanel. Det siger at<br />
det frem mod 2050 vil blive op<br />
mod én grad varmere om vinteren,<br />
vækstsæsonen vil blive<br />
tre uger længere, og regnskyl<br />
vil blive 6% kraftigere.<br />
Regeringen har i sin landsplanredegørelse<br />
formuleret<br />
sine forventninger til kommunernes<br />
planlægning. Den skal<br />
mindske energiforbruget, bl.a.<br />
ved en byplanlægning der begrænser<br />
transportbehovet og<br />
tilskynder brugen af kollektiv<br />
trafik. Energineutralt byggeri<br />
anføres som en anden mulighed.<br />
Desuden peges på en<br />
‘hensigtsmæssig planlægning<br />
af arealanvendelsen, f.eks. ved<br />
at friholde visse områder for<br />
beboelse og andre anlæg’.<br />
Endelig peges på en naturforvaltning<br />
der gør naturen mere<br />
robust og tilpasningsdygtig<br />
over for klimaændringerne,<br />
f.eks. ved at omlægge ådale til<br />
naturlige vådområder med<br />
ekstensiv drift og pleje.<br />
En egentlig handlingsplan<br />
for at forebygge klimaændringernes<br />
følger er regeringen<br />
dog ikke kommet med. Det<br />
beklager Kommunernes Landsforening<br />
der opfordrer regeringen<br />
til at tage mere ansvar<br />
for klimaindsatsen.<br />
Regereringen egen aktive<br />
indsats er mere strategisk,<br />
forskningsmæssig og informativ,<br />
bl.a. gennem portalen<br />
www.klimatilpasning.dk. Her<br />
samler man viden og planlægningseksempler<br />
og henvender<br />
sig specifikt til henholdsvis<br />
borgere, erhverv og kommuner.<br />
Kommunerne kan bl.a.<br />
læse om hvilke muligheder<br />
den eksisterende planlov giver<br />
for at klimaplanlægge. En<br />
kontrolfunktion har staten<br />
dog ikke. Hvis kommunernes<br />
indsats er for svag, er det kommunernes<br />
egne indbyggere<br />
der må reagere.<br />
Kommunernes rolle<br />
August måneds kraftige regn<br />
og oversvømmelser rettede<br />
også opmærksomheden mod<br />
kommunernes planlægning. Er<br />
den systematisk og grundig<br />
nok? Nej, mener kritikerne der<br />
samtidig peger på at det klimascenarie<br />
regeringen har<br />
valgt, kan vise sig at være for<br />
optimistisk. Kritikken kommer<br />
bl.a. fra den grønne tænketank<br />
Concito der har påvist at<br />
kun 16% af de danske kommuner<br />
har en strategi for klimatilpasning<br />
og at klimaområ-<br />
det generelt er lavt prioriteret.<br />
Det kan blive dyrt i sidste<br />
ende. Som Jørn Jespersen, direktør<br />
i Dansk <strong>Miljø</strong>teknologi<br />
udtrykker det: „Jo længere vi<br />
venter med at sikre den nødvendige<br />
klimatilpasning, jo dyrere<br />
bliver det for samfundet i<br />
form af skader på infrastruktur<br />
og ejendom og i form af store<br />
praktiske problemer for produktion<br />
og transport.“ Som<br />
vindmøllerne blev det, kan er<br />
satsning på klimaområdet også<br />
skabe teknologiudvikling,<br />
beskæftigelse og eksport.<br />
EU’s Grønbog fra 2007 ‘Tilpasning<br />
til klimaændringerne’<br />
anbefaler også at tilpasningsprocessen<br />
går i gang så hurtigt<br />
som muligt, bl.a. fordi indsatsen<br />
da bliver billigere og mere<br />
effektive end hvis man skal<br />
gribe til nødværgeforanstaltninger<br />
i sidste øjeblik.<br />
Den grønne sidegevinst<br />
En sidegevinst ved kommunernes<br />
klimatilpasning er at den<br />
kan bruges til rekreative formål.<br />
Denne gevinst peges der<br />
på fra snart alle sider, bl.a. fra<br />
Arne Bernt Hasling, Concito og<br />
Dansk <strong>Miljø</strong>teknologi. F.eks.<br />
kan grønne områder på samme<br />
tid kan bruges rekreativt<br />
og til at opmagasinere vand<br />
fra regnskyl. De grønne områder<br />
kan også give skygge og<br />
begrænse temperaturen i byerne.<br />
I mange nye områder og<br />
ved sanering af kvarterer bliver<br />
der mulighed for at bor-<br />
Ekstremregn og oversvømmelser<br />
har været det mest aktuelle klimaproblem<br />
hidtil. Men klimaplanlægningen<br />
er nødt til at forholde<br />
sig flere spørgsmål.<br />
Foto: Grontmij Carl Bro.<br />
gerne kan nyde livet på et areal<br />
der samtidig skal opsuge<br />
vand efter store regnskyl.<br />
I stedet for at renovere, kan<br />
det i kystnære, saneringsmodne<br />
bydele som påvirkes af havvandsstigninger,<br />
være en bedre<br />
løsning at omdanne området<br />
til f.eks. park. Tilsvarende<br />
kan dæmninger indrettes som<br />
et rekreativt område, så byens<br />
kontakt med vandet bevares.<br />
Planlægningens rolle<br />
Skov & Landskab lavede i 2008<br />
i Plan09-regi et hæfte om<br />
planlægningens rolle i forbindelse<br />
med klimatilpasning.<br />
Formålet var at råde bod på<br />
usikkerheden om hvilket omfang<br />
klimaforandringerne ventes<br />
at få og hvordan de kan<br />
håndteres i den fysiske planlægning,<br />
især med fokus på de<br />
grønne områder.<br />
Det konstateres af klimaændringerne<br />
faktisk kommer i<br />
form af stigende temperaturer,<br />
især om vinteren, flere hedebølger,<br />
varmeø-effekt i de<br />
store byer, længere vækstsæson,<br />
mere vinternedbør, mindre<br />
sommernedbør, flere episoder<br />
med kraftig regn, flere<br />
og kraftigere storme og stigende<br />
havspejl. Hvor meget<br />
kan man derimod ikke sige noget<br />
præcist om.<br />
Derimod kan kan sige en del<br />
om hvordan man kan afbøde<br />
klimaændringer. ‘Grønne og<br />
blå overflader’ kan hjælpe til<br />
at dæmpe temperaturen og<br />
dermed også den enertgi man<br />
bl.a. bruger til nedkøling. Velkendt<br />
er Manchester-studiet<br />
hvor der blev fundet klare<br />
sammenhænge mellem bystruktur,<br />
den grønne struktur<br />
og varme-ø-effekten i byerne.<br />
Overfladetemperaturen i byen<br />
afhænger af andelen af grønt<br />
på grund af planternes fordampning<br />
af vand - evaporation.<br />
Jo grønnere byområdet<br />
er, jo lavere er temperaturen.<br />
Grønne tage og mere bevoksning<br />
er altid en fordel.<br />
Den stigende nedbør skaber<br />
i byen en kraftig overfladeaf-<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 13
strømning. Her handler det<br />
det i høj grad om at udvide<br />
byens potentialer for tilbageholdelse<br />
og nedsivning af nedbør.<br />
Der stilles spørgsmålstegn<br />
om at udvidelse af kloaknettet<br />
er den bedste løsning på problemerne.<br />
Alternativt kan byens<br />
grønne struktur bruges til<br />
at udvikle både billigere og<br />
mere robuste afvandingsløsninger,<br />
hedder det. F.eks. ved<br />
hjælp af nedsivningsbassiner<br />
under jorden, grøfter, render,<br />
vådområder og søer, der tilpasses<br />
byens landskab.<br />
Den ambitiøse plan<br />
Flere kommuner har lavet klimaplaner<br />
som bl.a. kan se på<br />
www.klimatilpasning.dk og<br />
Kommunernes Landsforenings<br />
hjemmeside www.kl.dk der<br />
også samler viden om klimaplanlægning.<br />
Københavns Kommune er<br />
en af de kommuner der har<br />
vedtaget en klimaplan. Visionen<br />
er hægtet op på en CO 2reduktion:<br />
20% i 2015 og<br />
100% i 2025! „Vi vil være CO 2neutrale,“<br />
som det hedder i<br />
planen der skal udfyldes gennem<br />
en indsats inden for vidt<br />
14<br />
Ambitionerne fejler ikke noget i<br />
Københavns Kommunes klimaplan.<br />
CO 2 -neutral by!<br />
Vand tæt til boliger er ikke kun en<br />
trussel. Det er også en mulighed<br />
hvis planlægningen og byggeriet<br />
tager højde for det. Foto:<br />
Grontmij Carl Bro.<br />
forskellige områder. Hertil hører<br />
bl.a. brug af biomasse på<br />
kraftværkerne, mere energieffektiv<br />
transport med mere kollektiv<br />
transport og cyklisme,<br />
energibesparende byggeri og<br />
en byplanlægning der støtter<br />
‘klimavenlig adfærd’. Byfortætning<br />
og stationsnærhed er<br />
to af nøgleordene. Klimaplanen<br />
skal tænkes ind i alt, hvad<br />
kommunen foretager sig. Alle<br />
kommunens forvaltninger og<br />
institutioner skal tage aktivt<br />
klimaansvar.<br />
Men let er det ikke. Kommunens<br />
miljøregnskab 2009 viser<br />
at hele kommunens udledning<br />
af CO 2 i 2009 var lige så stor<br />
som i 2005. „Udviklingen de<br />
seneste år viser at kurven ikke<br />
er knækket. Det betyder at vi<br />
nu for alvor skal op i tempo,“<br />
siger teknik- og miljøborgmester<br />
Bo Asmus Kjeldgaard.<br />
En del af klimaplanen vedrører<br />
dog også en tilpasning til<br />
fremtidens ændrede vejr. Her<br />
er det grønne og parkforvaltningen<br />
en central aktør. Tilpasningen<br />
har hidtil især været<br />
rettet mod ekstremregn og<br />
oversvømmelser, bl.a. gennem<br />
en spildevandsplan og ved at<br />
iværksætte et projekt om<br />
hvordan man skal håndtere lokal<br />
afledning af regnvand.<br />
Spildevandsplanen sigter<br />
mod at kunne klare mere<br />
regnvand, men afløbssystemet<br />
dimensioneres dog kun til at<br />
kunne modstå en 10 års regnhændelse.<br />
Der vil derfor ske<br />
oversvømmelser ved sjælden<br />
kraftig regn - som man så fik i<br />
august.<br />
Ved flere større anlægsprojekter<br />
er der også taget højde<br />
for den forventede stigning i<br />
havvandspejlet. F.eks. er Københavns<br />
metro sikret mod<br />
oversvømmelse ved at nedgangspartierne<br />
til flere stationer<br />
er hævet til en kote på<br />
mindst 2,3 meter over havet. I<br />
det hele taget peges på at<br />
hæve den mindst terrænkote,<br />
bl.a. med overskudsjord.<br />
Klimaplanen nævner det potentielle<br />
problem med ‘varmeøeffekten’.<br />
I den forbindelse<br />
fremhæves at grønne og blå<br />
områder har særlig interesse<br />
da de samtidig har rekreative<br />
værdier. Også grønne tage og<br />
facadebevoksning nævnes som<br />
et middel til at isolere bygninger.<br />
Det grønne er alt i alt så<br />
væsentligt at alle fremtidige<br />
byudviklingsområder skal indeholde<br />
en grøn strukturplan<br />
med redegørelse for den grønne<br />
struktur og en konkret beplantningsplan.<br />
sh<br />
KILDER<br />
Københavns Kommune (2009): CO 2 -<br />
neutral i 2025. Københavns Klimaplan.<br />
www.kk.dk.<br />
Københavns Kommune (2010): Københavns<br />
<strong>Miljø</strong>regnskab 2009.<br />
www.kk.dk.<br />
Cowi (2010): Bydele kan blive sat under<br />
vand. www.cowi.dk.<br />
Concito (2010): Kommunernes klimaindsats.<br />
www.concito.info.<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet (2010): Landsplanredegørelse<br />
2010. www.min.dk.<br />
Plan09 (2008): Klimaforandringer i<br />
byerne. Nyt tema i kommuneplanlægningen.<br />
Klimaministeriet og Realdania.<br />
www.klimatilpasning.dk.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
GRØNT MILJØ 7/2010 15
Vores ganghastighed<br />
svinger som vinden blæser<br />
Normerne skal bruges med forsigtighed, for<br />
man skal også have de ældre med over krydset<br />
Normal gang svarer til 1,0<br />
meter pr. sekund, mens<br />
hurtig gang svarer til 1,2 meter<br />
pr. sekund - svarende til 3,6<br />
og 4,3 km/t. I hvert fald efter<br />
de danske vejstandarder. Og<br />
hvis man da taler om ‘fri ganghastighed’<br />
hvor man ikke sinkes<br />
af andre fodgængere. Det<br />
er værdier der bruges når man<br />
planlægger veje og stier, f.eks.<br />
når man finde ud af hvor længe<br />
fodgængere skal have<br />
grønt lys til at komme over,<br />
den såkaldte rømningstid.<br />
Man skal bare være forsigtig<br />
med at bruge den slags normer.<br />
For vi går som vi vil, og<br />
ikke nødvendigvis som de gennemsnitlige‘normaltrafikanter’<br />
normerne hviler på. Hvis<br />
man designer et kryds efter<br />
normaltrafikanten, når de ældre<br />
ikke over. Det understreges<br />
i et litteraturstudium som<br />
Lene Herrstedt fra Trafitec har<br />
16<br />
lavet for Vejdirektoratet. Hun<br />
konkluderer på grundlag af<br />
talrige udenlandske målinger -<br />
og en enkelt Trafitec selv har<br />
lavet - at trafikken skal dimensioneres<br />
mere nuanceret, ikke<br />
mindst af hensyn til de ældre.<br />
Ganghastigheden øges<br />
gradvist op til 10 års alderen<br />
hvorefter den er nogenlunde<br />
konstant op til omkring 50 år.<br />
Hvorefter den aftager. Groft<br />
sagt er ældre fodgængere omkring<br />
0,25 meter pr. sekund<br />
langsommere når de skal over<br />
et kryds end yngre forgængere,<br />
bl.a. fordi de har længere<br />
‘opstartstid’.<br />
Alt er dog med store individuelle<br />
forskelle. Selv de enkelte<br />
gennemsnitsmålinger viser<br />
stor variation, og forskellen på<br />
hver enkelt fodgænger er endnu<br />
større. De variable tal afspejles<br />
i de forskellige landes<br />
normer. Det der kaldes hurtig<br />
Parkforvaltningerne overvejer flere sponsorater<br />
Sponsorer er ikke noget de<br />
kommunale parkforvaltninger<br />
bruger mange af. Men<br />
mange kommuner vil gerne<br />
bruge sponsorater selv om de<br />
samtidig er skeptiske over for<br />
dem. Det viser en undersøgelse<br />
fra Skov & Landskab på Københavns<br />
Universitet og Niraskonsulenterne<br />
- men som er<br />
udført af landskabsarkitekt<br />
Lærke Knudsen som led i hendes<br />
speciale ‘Hvem skal betale<br />
for fremtidens parker?’ Ja, det<br />
kunne bl.a. være sponsorer.<br />
Muligheden for at bruge dem<br />
gang i Danmark, kaldes normal<br />
gang i Finland, Norge og<br />
Tyskland. I USA går man langsommere,<br />
i hvert fald hvis normerne<br />
afspejler virkeligheden.<br />
I kørestol er man næsten så<br />
hurtig som raske gående, men<br />
med rollator eller stok kan farten<br />
falde ned mod det halve<br />
af gennemsnittet. Den danske<br />
norm for langsom gang - som<br />
ældre og små børn går med -<br />
er sat til 0,7 meter pr. sekund.<br />
Fodgængeres fart stiger når<br />
de føler sig utrygge. De går<br />
hurtigere når de krydser en<br />
vej, især trafikerede veje, eller<br />
krydser vejen uden for lysregulerede<br />
kryds eller går over sent<br />
i den grønne fase. Farten er<br />
også højere i den første del af<br />
passagen end over den sidste.<br />
‘Krydsninghastigheden’ er<br />
større end ‘strækningshastigheden’.<br />
Vintervejr synes også<br />
at nedsætte hastigheden, bare<br />
ikke i kryds. Det ser også ud til<br />
at kvinder går lidt langsommere<br />
end mænd og at enlige går<br />
hurtigere end grupper. sh<br />
KILDER<br />
Lene Herstedt og Belinda la Cour<br />
Lund (2010): Ganghastigheder - med<br />
særlig fokus på ældre forgængere.<br />
Trafik & Veje 6-7/2010.<br />
Kan være en mulighed når faldende budgetter og stigende forventninger skal nå hinanden<br />
Odense har<br />
fitnessparker.<br />
Det vil Kerteminde<br />
også have, men<br />
med hjælp fra<br />
private sponsorer.<br />
Gengivet fra<br />
www.fyens.dk<br />
20.3.2009.<br />
blev i hvert fald liberaliseret i<br />
den nye reklamelov fra 2006.<br />
I 2009 fik alle 98 kommuners<br />
parkforvaltninger tilsendt et<br />
spørgeskema. De 58 svarede.<br />
Stillet over for udsagnet ‘sponsorater<br />
er en måde at få flere<br />
økonomiske midler på’ svarede<br />
29% ‘i høj grad’, mens 45%<br />
svarede ‘i nogen grad’. De fleste<br />
så mest sponsorering som<br />
en mulighed i forbindelse med<br />
anlægsopgaver og særlige<br />
events, ikke så meget i forhold<br />
til drift.<br />
På den anden side ville langt<br />
de fleste ikke være afhængig<br />
af en sponsor for at få udført<br />
en opgave. Der var bred enighed<br />
om at det er tidskrævende<br />
at finde sponsorer og at sponsorer<br />
skal godkendes politisk<br />
inden der kan indgås en aftale.<br />
To ud af tre så det som en<br />
risiko at en effektiv sponsorpolitik<br />
kan føre til en økonomisk<br />
ulempe, f.eks. hvis forvaltningen<br />
underbudgetteres i<br />
tiltro til sponsorater der alligevel<br />
ikke kommer.<br />
De forvaltninger der allerede<br />
har benyttet sponsorater,<br />
har mest fået penge fra fonde<br />
og mest til enkeltprojekter. De<br />
har ikke fået penge til noget<br />
fast. Det enkelte sponsorat ses<br />
som en mulighed for at gennemføre<br />
et projekt der ellers<br />
ikke ville være penge til.<br />
Københavns Kommune fik i<br />
2005 og 2007 sponsorer til at<br />
donere 185 træer som led i<br />
kampagnen ‘Gør byen grønnere<br />
- giv træer’. I Århus Kommune<br />
har et sponsorat fra et<br />
vinfirma gjort det muligt at<br />
anlægge en sti rundt om den<br />
nye Egå Engsø. I Kerteminde<br />
Kommune har flere sponsorer<br />
bidraget til tre fitnessparker.<br />
Sponsorerne fik deres navn på<br />
det enkelte fitnessredskab.<br />
Som Lærke Knudsen bemærker<br />
er der et ‘interessant<br />
misforhold’ mellem ønsket om<br />
sponsering og de barrierer<br />
man forventer. Undersøgelsen<br />
peger på at mange parkforvaltninger<br />
forholder sig afventende<br />
over for sponsorer og<br />
andre alternative muligheder<br />
som f.eks. frivillige.<br />
Men de kan blive tvunget<br />
ud af busken, tvunget af skismaet<br />
mellem faldende budgetter<br />
og stigende forventninger<br />
til de grønne områder.<br />
Som undersøgelsen også viste,<br />
ventede to ud af tre parkforvaltninger<br />
faldende budgetter<br />
de kommende år. sh<br />
KILDE Lærke Knudsen (2010): Sponsering<br />
i dansk parkforvaltning. Teknik<br />
& <strong>Miljø</strong> 7-8/2010.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
GRØNT MILJØ 7/2010 17
Drænet skal ligge dybt for at dræne nok<br />
Og man behøver ikke at fylde drængraven med grus for det gavner ikke dræningen<br />
Tekst og foto: Agnar Kvalbein<br />
Det er vigtigt at lægge<br />
drænrørene tilstrækkeligt<br />
dybt for at opnå den ønskede<br />
dræningseffekt. Og det hjælper<br />
ikke dræningen at fylde<br />
drængraven med grus, men<br />
det kan dog bidrage til at<br />
fjerne overfladevand og kan<br />
også forebygge sætninger.<br />
For at forstå det, skal man<br />
vide hvad dræning er. Dræning<br />
er at trække vand ud af<br />
porerne ved hjælp af tyngdekraften.<br />
Jorden bliver mere tør<br />
og luftig efter dræning. Jeg<br />
skelner altså mellem dræning<br />
og overfladeafvanding. Sidstnævnte<br />
er at fjerne vand som<br />
løber eller står i pytter på<br />
overfladen. I et grønt område<br />
er begge dele vigtige, men her<br />
omtales kun dræning.<br />
Årsager til at dræne<br />
Planterødderne lever i jordens<br />
porer. Porerene er enten fyldt<br />
med luft eller med vand. Rødderne<br />
er akkurat som os helt<br />
afhængige af ilt for at leve.<br />
Derfor må vandet ud af porerne<br />
for at der kan komme<br />
luft til rødderne. I dårlig drænet<br />
jord vil rødderne bare vokse<br />
i i det alleøverste jordlag.<br />
Det gør rodsystemet overfla-<br />
18<br />
disk og svagt og svækker planternes<br />
næringsoptagelse.<br />
Men dræning giver flere andre<br />
positive virkninger end<br />
øget plantevækst:<br />
Jorden får bedre bæreevne<br />
for mennesker og maskiner.<br />
Drænet, tør jord tåler mere<br />
slid før strukturen ødelægges.<br />
De ønskede planter konkurrerer<br />
bedre med ukrudt der<br />
trives med overfladiske rødder,<br />
f.eks. lav ranunkel, enårig rapgræs<br />
og almindelig fuglegræs.<br />
Man får en tidlig vækststart<br />
fordi jorden før bliver varm.<br />
Vinterskaderene bliver færre.<br />
Man får en hurtigere og<br />
bedre nedbrydning af organisk<br />
materiale.<br />
Alle disse faktorer tilsammen<br />
gør at dræning er en forudsætning<br />
for at få de fleste<br />
grønne anlæg til at lykkes.<br />
Vandet i jorden<br />
Når vi graver et hul i jorden,<br />
oplever vi ofte at vand bliver<br />
stående i hullet. Vandfladen<br />
kaldes grundvandsspejlet. Under<br />
dette niveau - og lidt over<br />
- er alle porer fulde af vand.<br />
Når vi dræner, sænkes grundvandstanden<br />
ved at vandet får<br />
afløb gennem et rørsystem. I<br />
Vandet vil ikke bevæge sig fra sandjorden øverst til det grove grus<br />
nederst før vandtrykket bliver stort nok. Det er det blevet her. Hvor højt<br />
vandet skal stå før det løber ned i gruset afhænger af sandjordenen.<br />
KRITISK<br />
DRÆNINGSHØJDE I SAND<br />
Sand 0,06-0,125 mm 90 cm<br />
Sand 0,125-0,250 mm 40 cm<br />
Sand 0,250-0,5 mm 22 cm<br />
Sand 0,5-1,0 mm 12 cm<br />
Den kritiske drænhøjde angiver<br />
hvor dybt drænet skal<br />
ligge under jordlaget for at<br />
vandet kan trækkes ud.<br />
en ensartet jord vil grundvandet<br />
da stille sig i en bue mellem<br />
rørene. Buens form påvirkes<br />
af jordtypen og nedbørsmængden.<br />
Er jorden tæt og<br />
nedbøren kraftig, bliver buen<br />
stejlere, og man må lægge<br />
drænene tættere.<br />
Der er mange forhold der<br />
påvirker vandets bevægelse i<br />
jorden. I forhold til dræning er<br />
der to kræfter der betyder<br />
mest: Tyngdekraften der trækker<br />
vandet nedad. Og kapillærkraften<br />
der holder vandet<br />
fast. Dræning opnår man kun<br />
når tyngdekraften er større<br />
end kapillærkraften.<br />
Dræningshøjden<br />
Porestørrelsen afhænger af<br />
jordtypen og jordens struktur.<br />
Terrænoverflade<br />
Grundvandsspejl<br />
Porer fyldt med luft<br />
Vandpyt<br />
Frit vand<br />
Kapillært<br />
bundet vand<br />
Principskitse for halvåben drængrav<br />
som kan fjerne overfladevand.<br />
Jord med mange små porer<br />
har stor kapillærkraft og kan<br />
holde på meget vand. De store<br />
porer giver lettere slip på vandet<br />
end de små porer.<br />
Jordtypen i et grønt område<br />
har vi som regel ikke indflydelse<br />
på, men vi kan bestemme<br />
hvor dybt vi lægger drænrørene.<br />
Jo dybere, desto mere<br />
vand trækkes ud af jorden.<br />
I et jordlag med ensartede<br />
sandpartikler er der en direkte<br />
sammenhæng mellem partiklernes<br />
størrelse, og hvor dybt<br />
drænet skal ligge under jordlaget<br />
for at vandet kan blive<br />
trukket ud (se figuren). Denne<br />
såkaldte dræningshøjde stiger<br />
når partikelstørrelsen falder,<br />
men er selv i groft sand mindst<br />
12 cm. Det er udtryk for at kapillærkraften<br />
stiger når porerne<br />
bliver mindre.<br />
Desværre ser jeg ofte at<br />
dræn bliver lagt for overfladisk,<br />
både når grønne områder<br />
anlægges og renoveres.<br />
Det er trist, for det koster ikke<br />
meget mere at lægge drænet i<br />
en dybde som giver god effekt.<br />
En meters dybde er ofte<br />
tilpas. Graver man dybere, kan<br />
det blive kostbart bl.a. fordi<br />
drængraven må sikres mod at<br />
I drænet jord vil vi finde luftfyldte porer allerede kort efter kraftig regn.<br />
Hvor langt nede, afhænger af jordtype og drændybden.<br />
Så længe der er frit synligt<br />
vand på overfladen,<br />
vil det presses ned<br />
gennem gruset. Denne<br />
transport går hurtigere<br />
end gennem jorden.<br />
Grundvandet vil<br />
presses ind i drænrøret<br />
fra alle sider<br />
som når man sænker<br />
røret ned i et<br />
badekar.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
skride sammen. En mindre<br />
dybde som 60 cm er normalt<br />
kun aktuelt i sandjord hvor<br />
planterødderne skal stå i kontakt<br />
med grundvandet.<br />
Den høje tension<br />
Et andet vigtigt fysisk fænomen<br />
er at vandet bevæger sig<br />
til de porer som har størst kapillær<br />
sugekraft (høj tension),<br />
altså fra grove porer ind til de<br />
små. I Danmark kendes dette<br />
fænomen bl.a. under begrebet<br />
‘hydraulisk barriere’.<br />
Dette princip er blevet udnyttet<br />
ved anlæg af fodboldbaner<br />
gennem mange år selv<br />
om kun få har forstået hvorfor<br />
der blev lagt et gruslag under<br />
vækstmaterialet. De fleste tror<br />
at gruset skal sørge for en god<br />
dræning. Sandheden er den<br />
modsatte: Gruset er lagt under<br />
vækstmediet for at holde på<br />
fugtigheden. Gruset hindrer<br />
dræning fordi der dannes en<br />
hængende vandspejl. Vandet<br />
vil ikke bevæge sig fra de fine<br />
porer til de grove porer før<br />
vandtrykket er så stort at vandet<br />
presses ind i dem. Fordelen<br />
er også at man med denne<br />
teknik kan anlægge fodboldbaner<br />
med groft sand som indeholder<br />
meget luft og tåler<br />
belastning.<br />
Konstruktion med hængende<br />
vandspejl kræver meget<br />
præcis kvalitet både på vækstjorden<br />
og på gruset, og vækstlagets<br />
tykkelse må være helt<br />
Sådan får du altså<br />
ikke drænet jorden<br />
ret meget, mand!<br />
Sådan har vi<br />
altid gjort. Desuden<br />
skal jeg fylde graven<br />
med grus!<br />
rigtig. Det koster og der laves<br />
ofte fejl fordi bygherren ikke<br />
er kompetent nok. Det kan betyde<br />
at græstørven tit vil være<br />
for våd at spille på. Derfor foretrækker<br />
mange at anlægge<br />
fodboldbaner med traditionelt<br />
drænet sandjord. Det er en<br />
mere robust løsning, men som<br />
regel dyrere i vanding.<br />
En glasmodel<br />
Det er almindeligt at fylde<br />
grus over drænrøret. Nogle<br />
hævder at det er vigtigt for at<br />
få en god dræneffekt, men<br />
det er ikke rigtigt. I landbruget<br />
har man heller aldrig fyldt<br />
op med grus. Porevandet i jorden<br />
vil ikke løbe i gruset, men<br />
i jorden ved siden af. Det har<br />
mange svært ved at acceptere.<br />
Derfor konstruerede vi en<br />
glasmodel med en sandjord og<br />
et drænrør i en drængrav fyldt<br />
med groft grus. Vi lod det regne<br />
på toppen og fulgte vandets<br />
bevægelser ned gennem<br />
jordprofilet. Først da grundvandet<br />
steg 8-10 cm over bun-<br />
den af grøften, trængte vandet<br />
ind i gruset og til drænrøret.<br />
Altså først når sandjorden<br />
ikke længere kunne holde<br />
på vandet med kapillær kraft.<br />
Det hjælper altså ikke dræningen<br />
at fylde graven med<br />
grus. Derimod kan det være<br />
en fordel at bruge filtergrus<br />
(1-4 mm) rundt om drænrørene,<br />
12-15 liter pr. meter, for at<br />
hindre at silt og finsand trænger<br />
ind og stopper systemet.<br />
Omvendt skader det ikke at<br />
fylde en drængrav med grus,<br />
men det koster. Selv om det<br />
ikke hjælper dræningen, kan<br />
gruset have andre formål. Hvis<br />
målet er at fjerne vand som<br />
har samlet sig i en pyt på overfladen,<br />
så en drængrav med<br />
grus helt op til overfladen er<br />
en god idé. I en vandpyt er der<br />
ingen kapillære kræfter, og<br />
vandtrykket presser vandet<br />
ned gennem de største porer.<br />
Men så snart vandet på overfladen<br />
er borte, vil jordvandet<br />
igen sive ned gennem de små<br />
porer, altså uden om gruset. ❏<br />
SKRIBENT<br />
Agnar Kvalbein er forsker og konsulent<br />
i det norske forskningscenter<br />
Bioforsk. agnar.kvalbein@bioforsk.no<br />
+47 406 22 916. Artiklen har tidligere<br />
været bragt i Park & Anlegg.<br />
Når vand siver gennem jorden, vil<br />
det gå gennem de små porer og<br />
undgå det grove grus i drængraven.<br />
Først når vandet stiger nedefra<br />
- og over den kritiske dræningshøjde<br />
- vil vandet presses ind<br />
i gruset og derefter ind i røret.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 19<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4
Fotos: Schønherr.<br />
20<br />
Skov på Store Torv<br />
Store Torv midt i Århus blev til en skov med 130 træer på en<br />
bund af mos og græs. Og skulpturen Vanddragen blev indhyllet<br />
i vanddamp og tåger som oprindeligt tænkt. Forvandlingen<br />
var et led i Århus Festuge fra 27. august til 5. september.<br />
„Muligheden opstår for at se byen og naturen i en ny og anderledes<br />
konstellation hvor naboskabet for alvor udfordrer byen<br />
som en grøn rumlighed. Mellem træer og græsklædte bakker<br />
udfoldes nye rumlige potentialer hvor skoven opfordrer til leg,<br />
refleksion, afbræk, oplevelse - og når mørket falder på: natteskovens<br />
mystik. Her i det grønne kan nye møder opstå, og nye<br />
relationer til både by, natur og mennesker dannes,“ lyder det fra<br />
landskabsarkitektfirmaet Schønherr der står bag skoven sammen<br />
med P. Malmos A/S, Fokdal Springvand A/S og Magistratsafdelingen<br />
for børn og unge i Århus Kommune. Efter festugen er de<br />
store træer flyttet til nye pladser i byens institutioner. sh<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Trilo feje- og<br />
sugegrej til græs<br />
De hollandske Trilo feje- og sugevogne<br />
til græsarealer er nyt<br />
i sortimentet fra græsmaterielspecialisten<br />
Lindhold Maskiner<br />
A/S. Model SG200 er med 130<br />
cm arbejdsbredde og 2 m 3<br />
tank fin sammen med småtraktorer<br />
til mindre arealer,<br />
f.eks. kirkegårde. Til golf- og<br />
boldbaner mv. er den større<br />
SG300 (billedet) med 140 cm<br />
arbejdsbredde og 3 m 3 tank<br />
bedre. Der er modeller på op<br />
til 200 cm arbejdsbredde og 7<br />
m 3 tank. Vognene kan kan også<br />
monteres med vertikalskærer,<br />
slagleklipper, løvsuger mv.<br />
www.lindholmmaskiner.dk.<br />
Dobbeltholder til<br />
engangsgrills<br />
Engangsgrills kan være vældig<br />
hyggelige en sommeraften i<br />
parken. Og en pestilens bagefter,<br />
bl.a. fordi de efterlader<br />
svedne pletter i græsset eller<br />
på borde og bænke. Det kan<br />
man forebygge med en holder.<br />
En sådan med plads til to<br />
grills er præsenteret af Aktiv<br />
Ude. Den er udført i 2,5 mm<br />
jernplade med sort overfladebehandling<br />
og monteret på en<br />
oliebehandlet robiniestolpe<br />
der forankres ved nedgravning.<br />
www.aktivude.dk.<br />
4 millioner til nye friluftsfaciliteter<br />
Med en pulje på 4 mio. kr. årligt fra 2010 til 2015 kan foreninger,<br />
lodsejere og kommuner nu søge staten om midler til<br />
friluftsfaciliteter i fredede områder eller ved et fortidsminde.<br />
Formålet er at give offentligheden flere og bedre naturoplevelser.<br />
Der kan f.eks. gives tilskud til informationsstandere,<br />
bedre adgangsforhold, borde, bænke og fugletårne. Puljen<br />
er et led i landdistriktsprogrammet og regeringsaftalen om<br />
Grøn Vækst. Første frist er 1. november 2010. Ansøgningsskeaer<br />
findes på www.ferv.fvm.dk og www.skovognatur.dk.<br />
Solid ægyptisk stangtennis til have og ...<br />
Et solidere og mere udfordrende<br />
alternativ til havestangtennis<br />
er den ægyptiske udgave<br />
som kaldes speedball og er en<br />
rigtig sport. Fint, ikke blot til<br />
haven, men også til parker og<br />
anlæg. Toppen roterer ikke på<br />
en spiral, men på en skrue, og<br />
det handler om at passere<br />
modstanderen ligesom i rigtig<br />
tennis, ikke at skrue linen op.<br />
Regler medfølger. Grejet er solidt<br />
udført i pulverlakeret stål<br />
og en wire med en lille silikonebold.<br />
Hertil ketsjere og tape<br />
til at afgrænse banen, 6x4 meter<br />
i single og 8x6 meter i double.<br />
Det hele vejer 54 kg.<br />
Dansk forhandler er Palle<br />
Krabbe, www.speedtennis.dk.<br />
Muren, der nedbryder<br />
alle grænser<br />
Det komplette mursystem Dolomit åbner dit udemiljø. Hvor traditionelle<br />
mure lukker, hæmmer og spærrer, gør Dolomit vægklatring til en sport for<br />
slyngplanter.<br />
Mursystemet består af normalblok, hjørneblok og hel/halv slutblok.<br />
Muren er befriende nem og ligefrem sjov at bygge. Du kan for eksempel<br />
lade muren slå nogle ordentlige herresving gennem haven. Uden brug af<br />
specialblokke.<br />
Dolomit er optimal, hvis du har brug for en høj og stabil støttemur. Til<br />
systemet hører en topsten med dekorativ, knækket front, der lader det<br />
rene og moderne design komme til sin ret. Muren pynter i din have og<br />
giver den et velplejet indtryk. Dolomit er noget så usædvanligt som en<br />
grænseløs mur – ganske enkelt.<br />
Du er velkommen til at rekvirere vores katalog på www.starka.dk.<br />
www.starka.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 21
Onsdag morgen, midt i juni.<br />
Fjorten biler fylder<br />
næsten parkeringspladsen. To<br />
kvinder bakser med hver sin<br />
klapvogn. En gråhåret mand<br />
og en falmet kvinde balancerer<br />
langbenede kikkerter op<br />
på skulderen og styrer uden<br />
om den røde bom. Lige indenfor<br />
ligger Egå Engsø som en<br />
slank blå stribe med små bitte<br />
mørke bølger. Ude i baggrunden<br />
suser blanke legetøjsbiler<br />
af sted på motorvejen til Djursland.<br />
Et blandet fuglekor overdøver<br />
lyden. Fast grus knaser<br />
under fødderne, og solen bager<br />
så småt i nakken.<br />
„Jeg kan allerede se legepladsen,“<br />
råber en dreng med<br />
mørke krøller og pisker foran<br />
de andre fra 1. klasse. Han<br />
sætter farten op ved at pløje<br />
albuerne gennem luften. Jakker,<br />
poser og fiskenet er bunket<br />
sammen i en sort trækvogn.<br />
En dreng trækker, en<br />
anden skubber.<br />
Lige bagved går en pige i<br />
leggings og løs sort kjole med<br />
en veninde på hver side. „Prøv<br />
at se, man kan gå i naturen,<br />
og så er man endda i skole,“<br />
siger hun med lærerstemme.<br />
Former hvert ord og snakker<br />
lidt højere end de andre. To<br />
22<br />
kvinder marcherer den modsatte<br />
vej med røde fleecetrøjer<br />
om livet. De brune arme svinger<br />
i takt.<br />
Renser vandet<br />
Ude på bunden af Egå Engsø<br />
arbejder bakterierne på fuldt<br />
tryk med at opfylde søens<br />
egentlige formål. I det lave,<br />
stille vand omsætter de nitrat<br />
til uskadeligt frit kvælstof der<br />
forsvinder op i atmosfæren.<br />
Nitratet er overskud fra markerne<br />
længere oppe ad Egåen.<br />
Korn og majs får ikke fat i al<br />
gødningen, og drænvandet<br />
fører resten ud i åen. Tidligere<br />
løb nitratet direkte ud i Århusbugten<br />
hvor det fik algerne til<br />
at vokse. Algerne bruger ilt og<br />
gør livet svært for fiskene.<br />
I 2006 gav Vandmiljøplan II<br />
mulighed for at dæmme Egåen<br />
op og etablere søen i det<br />
lave område ved Vejlby i det<br />
nordlige Århus. Søen dækker<br />
115 hektar med 60 hektar<br />
enge udenom. Positive erfaringer<br />
fra Årslev Engsø var med<br />
til at få projektet i gang.<br />
Lokale behov for grønt<br />
Fra starten tænkte Århus Kommune<br />
de lokale rekreative behov<br />
ind i projektet for Egå<br />
Egå Engsø tiltrækker mange mennesker i alle aldre.<br />
Her to 1. klasser der leger og lærer på stranden neden<br />
for aktivitetspladsen. Foto: Tilde Tvedt.<br />
Engsø. Sydbyen har Marselisborgskovene<br />
og vestbyen Brabrand<br />
Sø. Nordpå manglede<br />
beboerne noget. Derfor indgik<br />
den 5,2 km lange sti rundt om<br />
søen som en vigtig del af projektet,<br />
fortæller projektchef<br />
Ole Skou Rasmussen, Natur og<br />
<strong>Miljø</strong> i Århus Kommune. Samtidig<br />
planlagde kommunen en<br />
udflugtslegeplads i denne del<br />
af byen. Det blev en aktivitetsplads<br />
ned til søen, inspireret af<br />
de bopladser der prægede<br />
området i stenalderen.<br />
Staten og amtet finansierede<br />
halvdelen af søen med 9<br />
mio. kroner. Kommunen betalte<br />
den anden halvdel plus<br />
de rekreative anlæg der kostede<br />
6 mio. kroner. De fik lidt<br />
hjælp på vejen af et australsk<br />
vinfirma der donerede penge<br />
Rent vand skaber nye<br />
rekreative muligheder<br />
Egå Engsø renser åvand for nitrat før det løber<br />
ud i Århusbugten. Samtidig virker søen som<br />
en magnet på folk i alle aldre der går, løber,<br />
cykler, leger, lærer og ser på fugle<br />
Af Tilde Tvedt<br />
til fugletårnet for at støtte miljøbeskyttelse.<br />
Mange besøgende<br />
Naturvejleder Bjarne Golles<br />
har været med hele vejen. Han<br />
er overrasket over hvor mange<br />
skoleklasser, daginstitutioner,<br />
foreninger og andre der hver<br />
dag indtager området. Folk<br />
kan køre fra den anden ende<br />
af byen for at løbe en tur<br />
rundt om søen.<br />
„Jeg har ikke set noget lignende<br />
i mine 18 år, jeg har arbejdet<br />
i kommunen,“ fortæller<br />
han. Bjarne Golles mener det<br />
hænger sammen med at området<br />
virker overskueligt. Man<br />
ser hele søen og fornemmer<br />
tydeligt hvor turen går hen. Til<br />
sammenligning kan en stor<br />
skov godt virke skræmmende<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
på nogle. Området er også<br />
nemt at komme til. Stien rundt<br />
om søen er nøje tænkt sammen<br />
med vejene udenom og<br />
indgår i kommunens overordnede<br />
cykelstinet. Desuden har<br />
en sø noget at byde på fra dag<br />
ét. Det har en ny skov ikke.<br />
Men søer passer ikke ind alle<br />
steder. Man har heller ikke altid<br />
miljøbeskyttelsen som lokomotiv.<br />
I de kommende år får<br />
kommunerne dog gode chancer<br />
når de nye vandplaner -<br />
der p.t. er i høring - skal føres<br />
ud i livet. Forurening med nitrat<br />
er stadig et problem, selv<br />
efter to vandmiljøplaner.<br />
Ulempen med vandplanerne<br />
er at kommunerne selv skal<br />
betale de rekreative anlæg.<br />
Lege og lære<br />
På stranden neden for aktivitetspladsen<br />
myldrer 1.a og 1.b<br />
rundt. Næsten alle får sat sig<br />
ned, mens læreren fortæller at<br />
en gruppe dagplejemødre har<br />
booket selve pladsen. Derfor<br />
må klasserne holde sig på<br />
stranden. Ude i gruppens kant<br />
står Agnete med dagens første<br />
fund. Med armene strakt foran<br />
sig holder hun en død<br />
muldvarp. Næsen rynker lidt.<br />
Et øjeblik efter trækker de fle-<br />
ste børn ud på den smalle træbro<br />
eller hopper fra sten til<br />
sten i vandkanten.<br />
Oppe på land ligger seks<br />
sheltere i halvcirkel omkring<br />
bålpladsen. De lave bjælkehytter<br />
har græs på taget og åben<br />
forside. Lugten af røg bølger<br />
ud over pladsen. En kvinde i<br />
pink bluse holder øje med ilden.<br />
På en træstub venter en<br />
femliters gryde med snobrødsdej.<br />
I den tætte skov af tjørn<br />
bagved stavrer dagplejebørn<br />
af sted med deres forældre i<br />
hælene. Med enden i vejret<br />
pirker to fædre i en træstamme<br />
og scorer et insekt til syltetøjsglasset.<br />
En lille pige med<br />
småblomstret kjole vil hellere<br />
grave med sit forstørrelsesglas<br />
i sandet rundt om uroksen.<br />
Den mørke, blanke træfigur<br />
har manke af krøllet uld.<br />
Lidt længere fremme knejser<br />
fugletårnet. Lige nu er det<br />
proppet med en hel 8. klasse<br />
som Bjarne Golles er ved at introducere<br />
til området. Ude på<br />
søen sejler et kridhvidt svanepar<br />
af sted med to lodne unger<br />
imellem sig. En blishøne<br />
dykker. Det ældre par fra parkeringspladsen<br />
stiller deres<br />
langbenede kikkerter op i kanten<br />
af stien. Sorte overtræk<br />
Asbjørn Nyholt<br />
Hortonom<br />
Gl. Nyborgvej 61<br />
DK-5772 Kværndrup<br />
Mobil +45 4020 9613<br />
asbjoern@nyholt.dk<br />
www.nyholt.dk<br />
Uvildig rådgivning<br />
Græspleje: Strategi og sparring<br />
Jordprøver: Analyse og tolkning<br />
Ring gerne - så ser vi,<br />
hvor vi kan samarbejde<br />
<br />
MEKANISEREDE BEPLANTNINGER<br />
MED BLOMSTERLØG<br />
<br />
<br />
<br />
BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET<br />
BEPLANTNING NU.<br />
LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL<br />
AGENT THUESEN JENSEN A.S.<br />
0045 70 20 52 22<br />
GRØNT MILJØ 7/2010<br />
23
24<br />
Den 5,2 km lange sti rundt om<br />
søen er central for de rekreative<br />
muligheder. Her går, cykler og<br />
løber folk - eller kigger på fugle.<br />
Foto: Tilde Tvedt.<br />
med slidte kanter beskytter de<br />
store linser. Begge spejder ud<br />
over søen et par minutter. Slår<br />
benene sammen, går lidt<br />
længere frem, stiller op igen<br />
og retter kikkerterne mod den<br />
vestlige fugleø. „Vi har ikke<br />
set noget særligt i dag, men<br />
vejret er jo dejligt,“ siger hun.<br />
Fuglene kom først<br />
Fuglene var de første der indtog<br />
Egå Engsø. Da anlægsarbejdet<br />
gik i gang, undrede en<br />
beboer i nærheden sig over en<br />
mærkelig lyd, nærmest en piben.<br />
Han ringede til kommunen.<br />
Her kunne Ole Skou Rasmussen<br />
oplyse at en flok pibesvaner<br />
allerede var flyttet ind.<br />
Egå Engsø er også designet<br />
til fugle. Derfor er den ikke cirkelrund,<br />
men går ud og ind<br />
for at skabe mange opholdssteder.<br />
Fem større og mindre<br />
øer sørger for at fuglene kan<br />
yngle i fred. Af samme grund<br />
må man ikke sejle på søen. På<br />
gode dage raster op til 10.000<br />
fugle i området der ligger på<br />
en trækrute. 169 arter er registreret,<br />
også sjældne rovfugle<br />
som havørn, fiskeørn og vandrefalk.<br />
Bjarne Golles fortæller<br />
at søen tiltrækker fuglekiggere<br />
fra hele landet fordi de lokale<br />
ornitologer rapporterer<br />
om deres sjældne fund.<br />
Stenalderinspiration<br />
Aktivitetspladsen skulle egentlig<br />
have været en legeplads,<br />
men plastik og beton passer<br />
ikke på søbredden. I stenalderen<br />
rakte en fjordarm ind forbi<br />
Vejlby, og fund viser at her lå<br />
bopladser. Det inspirerede<br />
kommunens landskabsarkitekter<br />
til en boplads der er udformet<br />
sammen med arkæologer<br />
fra Moesgaard Museum.<br />
Træfigurer af datidens dyr,<br />
skelettet af en spækhugger og<br />
to stammebåde på stranden<br />
understreger stemningen. På<br />
den måde lægger pladsen op<br />
til at blande leg og læring, fortæller<br />
Bjarne Golles. En skoleklasse<br />
kan nemt overnatte i de<br />
fem sheltere. Den sjette rummer<br />
grej til undervisning, bl.a.<br />
om jægerstenalderen. Alle kan<br />
bruge pladsen, men skal booke<br />
på www.naturbooking.dk<br />
hvis de vil have førsteret.<br />
Hærværk har ikke været noget<br />
større problem. Der er 800<br />
meter fra parkeringspladsen,<br />
og det er åbenbart nok til at<br />
rødderne ikke gider tage hen<br />
på aktivitetspladsen for at<br />
hærge, mener Bjarne Golles.<br />
En enkelt gang sidste år optrådte<br />
en gruppe voksne lidt<br />
mere ‘vildt og maskulint’ end<br />
normalt. Det fik en anden<br />
gruppe til at gå hjem før tiden.<br />
Men for det meste tager<br />
folk hensyn til hinanden og til<br />
stedet. Mange kommer flere<br />
gange og føler et vist ejerskab.<br />
De kan også finde ud af at deles<br />
når flere grupper møder op<br />
samtidig som i dag.<br />
Stien består af grus, og det<br />
er ikke tilfældigt. Erfaringer<br />
fra Brabrand Sø viser at asfalt<br />
gør det muligt at køre hurtigt<br />
på skateboards, rulleskøjter og<br />
andre køretøjer. Det generer<br />
tit andre besøgende. Løberne<br />
glæder sig over det blødere<br />
underlag, og cyklisterne har<br />
endnu ikke klaget, ifølge Ole<br />
Skou Rasmussen.<br />
Tilbage til virkeligheden<br />
To unge fyre på mountainbikes<br />
har heller ingen problemer<br />
med gruset. De suser forbi<br />
med kurs mod Egåens udløb.<br />
En løber med pulsur på højre<br />
overarm pruster den anden<br />
vej. På de flade enge ned mod<br />
søen gnasker kvie nr. 3538<br />
uden om tidslerne sammen<br />
med en flok røde og sortbrogede<br />
artsfæller. En svag lugt<br />
af solvarm kokasse anes. Langs<br />
stien kradser ru blade fra lyslilla<br />
kulsukker de bare ben.<br />
På aktivitetspladsen er madpakkerne<br />
spist, og 1.a og 1.b<br />
trasker tilbage ad stien. Lidt<br />
for sig selv går en dreng med<br />
briller og fanger vinden i sit<br />
grønne fiskenet. „Fik I nogen<br />
fisk,“ spørger en dame i hvid<br />
blazer og håndtaske. „Neej,“<br />
svarer et par af børnene i kor.<br />
Ved den røde bom ud til parkeringspladsen<br />
er der fuldt<br />
stop. „Ind på række og holde<br />
hinanden i hånden to og to. Vi<br />
skal ud hvor der kører biler<br />
nu,“ dirigerer læreren. Tilbage<br />
til virkeligheden. ❏<br />
KILDER<br />
Interviews 14.6.2010: Ole Skou Rasmussen,<br />
projektchef, Natur og <strong>Miljø</strong>,<br />
og Bjarne Golles, naturvejleder, begge<br />
Århus Kommune.<br />
Århus Kommune: Egå Engsø. Rensningsanlæg,<br />
naturperle og rekreative<br />
muligheder.<br />
Se www.aarhuskommune.dk > borger<br />
> kultur, idræt og fritid > natur.<br />
www.blst.dk > vandet > vandplaner.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Bucher Schörlings<br />
feje-suge-program<br />
Bucher Schörling, en af verdens<br />
førende producenter af<br />
feje-sugemaskiner, er nu på<br />
det danske marked. Det er<br />
Helms TMT Centret der har<br />
hjemtaget det schweiziske<br />
mærke der omfatter feje-sugemaskiner<br />
med kapacitet fra 1<br />
til 8 m 3 . De små (CityCat) er<br />
selvkørende maskiner til gågader,<br />
fortove, mindre p-pladser<br />
mv. CityCat 2020 (billedet) er<br />
den eneste knækstyrede maskine<br />
i sin klasse. Den har en<br />
digital styringsenhed der kan<br />
programmeres til tre forskellige<br />
fejeopgaver. Den første<br />
2020’er er allerede solgt til Kaj<br />
Bech i Holstebro. De større maskiner<br />
(EuroFant, CityFant,<br />
OptiFant) er lastbilmonterede.<br />
www.helmstmt.com.<br />
Hako<br />
102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor<br />
Kælkeunderlag<br />
af polyethylen<br />
Kælkebakker kan laves kunstigt<br />
året rundt ved hjælp af et<br />
kælkebakkenet, f.eks. det som<br />
leveres af Kælkebakken ved<br />
Palle Krabbe og Børge<br />
Speedtsberg. Nettet kan tages<br />
frem eller rulles sammen på ét<br />
minut, og vejer kun omkring<br />
30 kg. Nettet er grønt, produceret<br />
i polyethylen og miljøgodkendt.<br />
Det fås i 2x20 meter<br />
eller en stærkere 1,2x20 meter<br />
inklusiv pløkke. Priser omkring<br />
2300 kr. uden moms.<br />
www.kaelkebakken.dk.<br />
Citymaster 2000 E 5<br />
Vedligeholdelsesfrit<br />
sod- og partikelfilter i<br />
helt lukket system - som det<br />
kendes fra personbiler<br />
Reducér CO 2<br />
og dieselpartikler !<br />
Ingen udgifter til at vedligeholde<br />
partikelfilter<br />
Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul<br />
Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster<br />
Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />
Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring<br />
Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste<br />
<strong>Miljø</strong>rigtig fejning i din by<br />
Leveres også i en version med 3 børster<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
AMU kurser 2. halvår 2010<br />
(Kurser) (Dage) (Starttidspunkt)<br />
Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 08.11.<br />
Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 29.11.<br />
Betjening og vedligeholdelse af<br />
motorkædesave<br />
Betjening og vedligeholdelse af<br />
mindre gartnermaskiner<br />
5 dage<br />
10 dage<br />
04.10.<br />
01.11.<br />
25.10.<br />
29.11.<br />
15.11.<br />
Brug af PC på arbejdspladsen 3 dage 10.11.<br />
Design af grønne haveanlæg 5 dage 22.11.<br />
Etablering af basis for tagbeplantning<br />
med belægninger<br />
Etablering af mindre anlæg med<br />
<br />
Etablering og pleje af<br />
kirkegårdsanlæg<br />
4 dage<br />
20 dage<br />
15 dage<br />
12.10.<br />
04.10.<br />
04.10.<br />
01.11.<br />
Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 08.11.<br />
Opmåling og tegning af mindre<br />
grønne anlæg<br />
5 dage 22.11.<br />
Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 08.11. 29.11.<br />
Plantevækst og etablering af<br />
grønne anlæg<br />
15 dage 08.11.<br />
Plantebeskyttelse 10 dage 06.12.<br />
Pleje og pasning af kirkegårdens<br />
arealer<br />
8 dage 04.10.<br />
Pleje af grønne områder 10 dage 25.10. 06.12.<br />
Pleje af grønne områder<br />
– vinterbeskæring<br />
5 dage 29.11.<br />
Stauder i grønne anlæg 5 dage 20.09.<br />
Brandforanstaltninger ved<br />
ukrudtsbekæmpelse<br />
1 dag 11.11. 25.11. 09.12.<br />
1 dag 28.10. 23.11. 07.12.<br />
Yderligere information<br />
og tilmelding 8747 5700<br />
eller se mere på www.ju.dk<br />
NYHED!<br />
Odensevej 33,<br />
5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163<br />
Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 25
På vej mod 8.000 hektar ny natur<br />
150 nye vådområder er de næste<br />
seks år på vej som led i regeringens<br />
plan Grøn Vækst.<br />
Det er billedet efter at <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />
har modtaget projektoversigter<br />
og ansøgninger<br />
fra landets kommuner. Målet<br />
er at begrænse udledningen<br />
af kvælstof til sårbare kystvande,<br />
men samtidig skabes ny og<br />
attraktiv natur. De nye vådområder<br />
på i alt 8.000 hektar vil<br />
fjerne over 1.100 tons kvælstof<br />
26<br />
om året. Det største vådområde<br />
ventes at blive på næsten<br />
400 hektar, og mange bliver<br />
større end 100 ha. Vådområderne<br />
kommer primært til at<br />
ligge nær kysterne hvor kvælstofeffekten<br />
er størst. I Grøn<br />
Vækst er der også lagt op til at<br />
kommunerne selv skal skabe<br />
cirka 3.000 ha ådalsprojekter<br />
for at skabe ny natur og samtidig<br />
fjerne fosfor. Læs mere på<br />
www.vandprojekter.dk.<br />
Briterne samler power mod visnesyge<br />
Det gør ondt når rododendron<br />
må ryddes fordi de er angrebet<br />
af visneskimmel. Sygdommen<br />
der skyldes svampen Phytophthora<br />
ramorum, slår sig<br />
ned i f.eks. slotshaver hvor det<br />
ofte er meget store og meget<br />
gamle beplantninger der må<br />
vige. Men udryddelse er den<br />
eneste bekæmpelse der dur.<br />
Indtil videre. For nu har det<br />
britiske haveselskab RHS samlet<br />
mange gode kræfter for at<br />
finde en anden måde at bekæmpe<br />
sygdommen på eller<br />
holde den i skak. Både kemiske<br />
og ikke-kemiske metoder<br />
er i spil. Man vil også vide mere<br />
om sygdommens spredning.<br />
Indtil videre er det den europæiske<br />
variant der hærger og<br />
mest rammer Rhododendron<br />
og Viburnum, men frygten er<br />
at den californiske variant bryder<br />
løs. Den går på egetræer<br />
og det med en sådan hast at<br />
den kaldes Sudden Oak Death.<br />
Sygdommen findes også<br />
herhjemme. I 2008 fandt Plantedirektoratet<br />
den i 22 virksomheder,<br />
året før var det i 32,<br />
i 2006 kun tre. Fund udløser<br />
påbud om at destruere planterne.<br />
Arne Kronborg<br />
Den gode vækstjord<br />
Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole, 21. september kl. 9-13<br />
På et halvdags kursus gennemgår vi metoder til vurdering<br />
af jordens egnethed som vækstmedie. Vi kigger på<br />
jordstruktur og afprøver metoder til at bestemme jordens<br />
E-modul, tørrumvægt og den hydrauliske ledningsevne.<br />
De anvendte teknikker giver en hurtig og<br />
præcis dokumentation for jorden anvendelighed. Kurset<br />
afholdes som et praktisk udendørs kursus.<br />
Program og elektronisk tilmelding via hjemmesiden:<br />
www.godvækstjord.dk. Tilmeldingsfrist 17. september.<br />
Arrangør: Skov & Landskab, Jan Støvring<br />
God vækstjord kendetegnes af mindre aggregater med mange<br />
små rødder imellem. Lerindholdet sikrer en god vandresserve og<br />
tilgængelige næringsstoffer. En sigteanalyse underbygger at der<br />
er tale om en god dyrkningsjord, mens jordbearbejdet kan kontrolleres<br />
med isotopsondemåler. På kurset prøver vi metoderne.<br />
Uno Apold, Niels Gravesen og Lars Hejgaard har høje forventninger til<br />
deres nye internetbaserede tilbudsgenerator.<br />
Hurtigt tilbud på nettet<br />
Web-løsning kan være en stor fordel for bl.a.<br />
anlægsgartnervirksomheder<br />
Med www.ebud.dk er der<br />
opstået en ny internetbaseret<br />
mulighed for anlægsgartnervirksomheder<br />
og andre<br />
mindre firmaer der bruger meget<br />
tid og bøvl på at regne tilbud.<br />
Gennem et personligt<br />
login har man adgang til sin<br />
egen kundedatabase, materialelister,<br />
tilbud og kontrakter.<br />
Man sparer cirka 50% af den<br />
tid man ellers har brugt på at<br />
give tilbud, lokker anlægsgartnerfirmaet<br />
Grøn Entreprise der<br />
står bag www.ebud.dk via selskabet<br />
ebud.dk Aps. Med i<br />
projektet som investor er Niels<br />
Gravesen, tidligere medejer af<br />
it-virksomheden frontAvenue.<br />
Prisen for at bruge webtjenesten<br />
er 299 kr. pr. måned hvis<br />
der er kun tale om en enkelt<br />
bruger.<br />
www.ebud.dk kan kombineres<br />
med eget logo, brevhoved<br />
ligesom websitet kan arbejde<br />
sammen med Outlook. Man<br />
har overblik over om tilbuddet<br />
er sendt, og om tilbuddet er<br />
accepteret. Med ét tryk på én<br />
knap genereres tilbuddet til en<br />
kontrakt med de standardformularer<br />
man ønsker.<br />
At udregne tilbud koster traditionelt<br />
meget tid. Og det<br />
blive ikke bedre af en ofte<br />
bøvlet arbejdsform hvor man<br />
bruger indtil flere edb-pro-<br />
grammer og har svært ved at<br />
trække på tal og erfaringer fra<br />
tidligere bud hvis man da<br />
overhovedet kan finde dem.<br />
Nogle firmaer bruger sågar<br />
stadig skrivemaskine og en lille<br />
notesblok til at regne på.<br />
Hos Grøn Entreprise var man<br />
mere end træt af det omstændelige<br />
arbejde. „Vi har som<br />
alle andre siddet med Excelark<br />
og Wordfiler og copy-pastet.<br />
Men det er ikke praktisk, og<br />
det er ikke let. Vi vil meget<br />
hellere bruge vores tid på<br />
fakturérbare timer. Derfor besluttede<br />
vi os i 2007 for selv at<br />
udvikle et it-program der kunne<br />
lette arbejdet. Først lavede<br />
vi et primitivt program i Excel,<br />
men da vi blev trætte af konstant<br />
at flippe over i Word,<br />
kontaktede vi en programmør<br />
og sagde ‘vi har en idé’,“ lyder<br />
det fra indehaverne af Grøn<br />
Entreprise, Uno Apold og Lars<br />
Hejgaard.<br />
Testbrugere og virksomheder<br />
der allerede har købt adgang,<br />
er ifølge Grøn Entreprise<br />
positive. En af dem er Ronni<br />
Emborg fra Midtjydsk Anlægsgartner.<br />
„Ebud.dk har gjort<br />
vores hverdag nemmere. Vi<br />
kan give kunden svar hurtigere,<br />
da vi kan sende mail direkte<br />
fra ebud - det er en klar fordel,“<br />
siger han. sh<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Filsø er på vej tilbage<br />
Den store tørlagte sø overtages af naturfond<br />
Den tørlagte Filsø i Vestjylland<br />
- engang landets<br />
næststørste sø efter Arresø -<br />
skal nu være sø og naturområde<br />
igen. Især til glæde for<br />
fuglelivet og områdets befolkning<br />
og turister. Efter mange<br />
års forhandling har ejerne, Fiil-<br />
Sø A/S, accepteret at sælge<br />
området på i alt 2320 ha (23,2<br />
km2 ) til Aage V. Jensens Naturfond.<br />
Blandt andet på grund af<br />
bebyggelse er det dog ikke hele<br />
den gamle Filsø der skal retableres,<br />
men kun godt 9 km2 .<br />
Det er dog nok til at gøre den<br />
til landets sjettestørste sø. Søen<br />
dannes på landbrugsjord<br />
som omfatter cirka 1300 ha af<br />
det overtagede areal. Kun<br />
nogle svinestalde og andre<br />
driftsbygninger skal fjernes.<br />
Resten af landbrugsjorden bliver<br />
til 220 ha rørsump og enge<br />
og 175 ha fodermarker for<br />
gæs og krondyr. Resten af det<br />
overtagede areal er hede og<br />
den eksisterende sø på 65 ha.<br />
Filsø, der ligger nord for<br />
Varde, blev afvandet første<br />
gang i 1852 hvor søen blev<br />
mindsket fra 20 til 7,5 km2 . I<br />
1940’erne fulgte - på Hedeselskabets<br />
og godsejer Aksel<br />
Olufsens initiativ - en ny afvanding<br />
der kun efterlod en mindre<br />
sø. Den gamle søbund er<br />
Søen vil omfatte knap 40% af<br />
hele arealet. De ikke markerede<br />
områder inden for den røde<br />
ejendomsgrænse består mest af<br />
hede og af den eksisterende sø<br />
mod nordøst. Søen bliver Jyllands<br />
næststørste sø med en middeldybde<br />
på 1,1 meter og op til 2,5<br />
meter dyb.<br />
siden drevet som storlandbrug.<br />
Aksel Olufsens søn Peter<br />
Skak Olufsen er nu bestyrelsesformand<br />
for Fiil-Sø A/S. Han<br />
fortæller at familien glæder<br />
sig over at overdrage området<br />
til et naturgenopretningsprojekt,<br />
selv om det har taget tid<br />
at vænne sig til tanken.<br />
Planen er at skabe en grøn<br />
oase i Vestjylland hvor landskabet<br />
om den nye sø med havet,<br />
heden og klitterne vil skabe<br />
et unikt dyreliv. „Med genopretningen<br />
vil indbyggere på<br />
vestkysten og de mange tusinde<br />
turister og besøgende i området<br />
få let adgang til store<br />
naturoplevelser. Der vil i projektet<br />
blive lagt vægt på at både<br />
gående og cyklister kan få<br />
en storslået naturoplevelse, og<br />
der vil blive opsat tårne og<br />
bænke til gavn for fastboende<br />
og tilrejsende,“ lyder det fra<br />
Aage V. Jensens Naturfond der<br />
er Danmarks største private<br />
ejer af naturområder.<br />
Aftalen indebærer at fonden<br />
skal foretage undersøgelser<br />
med henblik på vurdering<br />
af om projektet kan gennemføres.<br />
I givet fald skal der så<br />
udarbejdes og godkendes en<br />
VVM-redegørelse. Om alt går<br />
vel, vil overtagelsen ske efter<br />
høst 2011, og genopretningen<br />
ventes at begynde i 2012. sh<br />
Vandflade, < 0,5 m dyb<br />
Vand og rørsump, 0-0,5 m dyb<br />
Øer og holme<br />
Våd eng, drændybde 0-0,5 m<br />
Tør eng, drændyebde 0,5-1 m<br />
Ejendomsgrænse<br />
Åbne vandløb og grøfter<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 27
Nationalpark på frivillige vilkår<br />
Nationalparken koger suppe på noget der er der i forvejen. Men suppen bliver bedre af det,<br />
forklarer skovrider Ditte Svendsen der er med til at udvikle Nationalpark Thy<br />
Tekst og foto: Marie E. Kielsgaard<br />
Det er tidlig morgen, klar<br />
solskin og en frisk brise.<br />
Havnen i Hanstholm er allerede<br />
fyldt med børn og voksne,<br />
og alle har en cykel ved hånden.<br />
Snart triller de i en lang<br />
række ud på vejen og indleder<br />
turen mod Klitmøller ad den<br />
nye cykelsti. Stien følger en af<br />
de smukkeste veje i Danmark,<br />
den gamle redningsvej hvor<br />
havet titter frem mellem klitterne<br />
på den ene side og<br />
Hanstholm Vildtreservat på<br />
den anden.<br />
Vildtreservatet er nu en del<br />
af Nationalpark Thy der blev<br />
indviet for to år siden af bl.a.<br />
tidligere statsminister Anders<br />
Fogh Rasmussen. De store klitområder<br />
i det vestlige Thy blev<br />
de første som fik benævnelsen<br />
nationalpark i Danmark. Sidste<br />
år kom Mols Bjerge til, og<br />
snart følger flere efter.<br />
Skovrider Ditte Svendsen fra<br />
Skov- og Naturstyrelsen Thy<br />
var med i front da cykelstien<br />
blev indviet. Det var hun også<br />
da begrebet nationalparker<br />
dukkede op på den politiske<br />
arena for ti år siden. Ditte<br />
Svendsen har derfor haft en<br />
stor finger med i spillet om at<br />
få nationalparken til Thy, og<br />
28<br />
hun blev i den anledning kåret<br />
som ‘årets thybo’ i 2008.<br />
Men hvad er en nationalpark<br />
egentlig? <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> satte<br />
Ditte Svendsen stævne i den<br />
gamle skovriderbolig der ligger<br />
omgivet af træer ved Vandet<br />
Sø i Nationalpark Thy.<br />
„Der er ingen standard på<br />
verdensplan for en nationalpark.<br />
Det er de enkelte lande,<br />
der beslutter hvad der ligger i<br />
begrebet,“ siger Ditte Svendsen<br />
der er skovrider på 15. år<br />
for Skov- og Naturstyrelsen i<br />
Thy. „Den internationale naturbeskyttelsesorganisation,<br />
IUCN, har nogle anbefalinger,<br />
men de er vanskelige at opfylde<br />
i tætbefolkede lande<br />
som Danmark. Vi minder mere<br />
om England der også inddrager<br />
byerne i nationalparkerne,“<br />
siger hun med henvisning<br />
til at Sverige og Norge er tyndt<br />
befolket og har nationalparker<br />
som mange danskere kender.<br />
Nationalparker af en helt<br />
anden karakter.<br />
Klitlandskabet<br />
Ditte Svendsen er den femte<br />
skovrider i rækken siden 1892,<br />
og hendes kontor ligger i den<br />
gamle hestestald der blev byg-<br />
Skovrider Ditte Svendsen foran<br />
kontoret i Skovriderboligen.<br />
get sammen med skovriderboligen<br />
i 1894. Dengang var der<br />
ingen træer, og den første<br />
skovrider betingede sig at han<br />
kunne tilbringe februar og<br />
marts måned i København, så<br />
han kunne følge teatersæsonen.<br />
For her var jo ingenting.<br />
Dengang bestod opgaven i<br />
at få tæmmet sandflugten<br />
som i århundreder havde hær-<br />
Treenigheden med borgmester Lene Kjelgaard Jensen, bestyrelsesformand Ejner Frøkjær for Nationalpark Thy<br />
og skovrider Ditte Svendsen førte an da den 10 km nye cykelsti mellem Hanstholm og Klitmøller blev indviet.<br />
get langs vestkysten og truet<br />
med at lægge de frugtbare<br />
jorde øde længere inde i landet.<br />
Det skete ved at plante<br />
nåletræer i stor stil. I dag er<br />
opgaven en anden. Nu handler<br />
det om at genskabe klitlandskabet<br />
og omlægge klitplantagerne<br />
til naturnær skovdrift<br />
med flere danske træer<br />
som eg og bøg.<br />
En stor del foregår i Nationalpark<br />
Thy, da størstedelen af<br />
nationalparken ligger på Skovog<br />
Naturstyrelsens områder.<br />
De strækker sig 94 km fra Lodbjerg<br />
Fyr i syd til Tranum<br />
Strand i nord. Selve nationalparkens<br />
24.400 hektar går kun<br />
cirka halvvejen fra Agger i syd<br />
til Hanstholm i nord. Kun en<br />
fjerdedel er privatejet.<br />
Ditte Svendsen var derfor en<br />
central person da spørgsmålet<br />
om nationalparker dukkede<br />
op i 2001. Her anbefalede det<br />
såkaldte Wilhjelmudvalg (opkaldt<br />
efter tidligere konservative<br />
minister Nils Wilhjelm) at<br />
der skulle skabes et netværk af<br />
større sammenhængende naturområder<br />
i Danmark.<br />
„Jeg blev spurgt om jeg<br />
kunne foretille mig at klithederne<br />
i Thy blev nationalpark.<br />
Det kunne jeg godt,“ husker<br />
Ditte Svendsen. Klithederne i<br />
Thy er en vigtig del af det<br />
nordeuropæiske klitareal, og<br />
en stor del af området var i<br />
forvejen fredet, beskyttet eller<br />
udlagt som reservat.<br />
Frivillighed som kodeord<br />
Starten var ikke let. Især landbruget<br />
og jægerne var imod.<br />
Men efter nogle møder blev<br />
man dog enige om at gå videre<br />
med et undersøgelsesprojekt<br />
der fordomsfrit skulle undersøge<br />
mulighederne.<br />
„De ville ikke gå med til at<br />
kalde det et pilotprojekt. Det<br />
lød for forpligtende. Så Thy<br />
var det eneste sted der havde<br />
et undersøgelsesprojekt,“ siger<br />
Ditte Svendsen med et smil.<br />
For politikerne handlede det<br />
om at udvikle noget kendt,<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Fra Hanstholm Fyr er der en storslået udsigt ud over Nationalpark Thy og den smukke vandrerute langs kanten af knuden.<br />
nemlig naturen. Og frivillighed<br />
er et kodeord der går<br />
gennem hele forløbet. Også i<br />
den nye nationalparkplan. Her<br />
gælder ingen særlige regler<br />
for nationalparken.<br />
Nationalparkplanen har ingen<br />
retsvirkning over for hverken<br />
lodsejere, kommune eller<br />
region. De regler der gælder<br />
uden for nationalparken gælder<br />
også inden for. Med andre<br />
ord kan ingen påtvinge særlige<br />
regler for landmændene i<br />
nationalparken, med mindre<br />
de går med til en frivillig aftale.<br />
Ditte Svendsen understreger<br />
dog at der gælder særlige<br />
regler for kommuneplanlægning.<br />
F.eks. må der ikke bygges<br />
høje anlæg som vindmøller<br />
i nationalparken.<br />
Også de fire kystbyer og havet<br />
står uden for nationalparken.<br />
Borgmestrene mente at<br />
byerne kunne sikres bedre udviklingsmuligheder<br />
når de var<br />
uden for end inden for. Og<br />
Stenbjerg Landingsplads huser Nationalpark Thys første og eneste<br />
formidlingscenter.<br />
med hensyn til havet siger Ditte<br />
Svendsen: „Man kunne også<br />
have haft havet med i nationalparken<br />
ud til tremilegrænsen.<br />
Men vi ville have mødt<br />
modstand fra fiskerne hvis et<br />
rev skulle fredes, og de dermed<br />
ikke kunne fiske der.“<br />
Lokal opbakning<br />
I dag er angsten for nationalparken<br />
stort set forsvunden,<br />
og nu handler det om at fastholde<br />
den lokale opbakning.<br />
„Vi skal fortsat inddrage og<br />
fortælle om nationalparken.<br />
Thyboerne skal føle at det er<br />
‘vores’ nationalpark,“ siger<br />
Ditte Svendsen.<br />
Nationalparken har et korps<br />
af frivillige der bl.a. fungerer<br />
som guider, ligesom det nye<br />
formidlingscenter ved landingspladsen<br />
i Stenbjerg delvis<br />
er bemandet med frivillige.<br />
Også arbejdsdelingen mellem<br />
nationalparkbestyrelsen<br />
og nationalparkrådet skal finde<br />
sine ben. Rådet skal rådgive<br />
bestyrelsen, men indtil videre<br />
har fokus begge steder været<br />
på at få udarbejdet den første<br />
nationalparkplan for de næste<br />
seks år. Den første af slagsen i<br />
Danmark. Nu gælder det om<br />
at give rådet noget at arbejde<br />
med selv. De skal ikke lave det<br />
samme som bestyrelsen, understreger<br />
skovrideren.<br />
Naturen råber ikke selv op<br />
Danmarks første nationalparkplan<br />
involverer i høj grad Ditte<br />
Svendsen og Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Thy Nationalpark er<br />
klitnaturens nationalpark, og<br />
der skal skabes en større sammenhæng<br />
i klithedelandskabet.<br />
Det betyder at dele af klitplantagerne<br />
skal føres tilbage<br />
til den oprindelige natur af<br />
klithede og klitsøer, og at der<br />
skal plantes flere danske løvtræer<br />
og buske.<br />
Den oprindelige natur finder<br />
man i Hanstholm Vildtreservat<br />
hvor den daværende<br />
skovrider var med til at opkøbe<br />
jord i 1930’erne og 40’erne<br />
for Jagtfondens midler.<br />
Han er i øvrigt den skovrider<br />
der har siddet længst på embedet<br />
i Thy, nemlig i 40 år.<br />
„Når en natur ligger uberørt<br />
hen meget længe, opstår der<br />
en stor artsrigdom. I reservatet<br />
har man bl.a. fundet 250 arter<br />
af edderkopper og 44 forskellige<br />
arter af lav,“ siger Ditte<br />
Svendsen om Hanstholm Vild-<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 29
Det blev tydeligt hvor Nationalpark Thy er da skiltene kom op i år<br />
reservat der udgør 13% af nationalparken.<br />
Men også andre projekter er<br />
på tegnebrættet, herunder et<br />
formidlingscenter, får til afgræsning<br />
samt ride- og cykelstier.<br />
Ditte Svendsen lægger<br />
ikke skjul på at det drejer sig<br />
om at få del i nogle ekstra<br />
midler der kan sikre den naturmæssige<br />
udvikling i området.<br />
„Naturen råber ikke selv op<br />
og står altid bagest på den politiske<br />
dagsorden. Her er der<br />
mulighed for en positiv naturudvikling<br />
med en biologisk<br />
mangfoldighed,“ siger hun.<br />
Skov- og Naturstyrelsen Thy<br />
har fået bevilliget 30 mio. kr.<br />
fra Arbejdsmarkedets Ferie-<br />
30<br />
fond til at etablere bedre adgangsforhold<br />
til Nationalpark<br />
Thy, bl.a. en cykelsti fra Hjardemål<br />
(uden for nationalparken)<br />
over Hanstholm ned til<br />
Agger. Første etape fra Hanstholm<br />
til Klitmøller blev taget i<br />
brug i juni i år. Næste år gælder<br />
det strækningen fra Klitmøller<br />
til Nr. Vorupør.<br />
Brandet Thy<br />
For det gælder om at trække<br />
aktiviteter og flere besøgende<br />
til området. Allerede nu oplever<br />
nationalparken flere henvendelser<br />
om guidede ture<br />
m.m. For nationalparkbegrebet<br />
er med til at brande Thy<br />
både internt og udadtil.<br />
„Der er flere der kommer til<br />
Thy nu. Primært af nysgerrighed.<br />
Tidligere kom man kun,<br />
hvis man havde relationer heroppe,“<br />
siger Ditte Svendsen<br />
der i øvrigt selv er thybo.<br />
Men det brander også Thy<br />
over for thyboerne selv som<br />
når der bliver lavet nationalpark-tv,<br />
eller når en minister<br />
tager ud og ser et stykke<br />
smukt natur som f.eks. Isbjerget<br />
ved Tved Klitplantage.<br />
„Thyboerne er kommet til at<br />
kende deres eget område<br />
bedre og de særlige naturværdier<br />
der er heroppe,“ mener<br />
Ditte Svendsen.<br />
Men der er dog lang vej<br />
endnu inden nationalparken<br />
er helt oppe i højeste gear. I<br />
forbindelse med indvielsen for<br />
to år siden fik nationalparken<br />
sit eget logo. Sidste år blev der<br />
sat informationsskilte op på<br />
strategiske steder, og i år er<br />
turen så kommet til vejskilte,<br />
så det er tydeligt hvornår man<br />
kører ind og ud af parken.<br />
Forventninger<br />
Ting tager tid, og det handler<br />
alt sammen om forventninger<br />
til en nationalpark. En ivrig<br />
vandrer fra København blev<br />
skuffet over den manglende<br />
afmærkning af vandrestien fra<br />
Klitmøller til Hanstholm. Hun<br />
mente i det hele taget ikke at<br />
det havde noget med en na-<br />
Det gamle fiskeleje Klitmøller er ligesom de øvrige kystbyer Nr. Vorupør, Stenbjerg og Agger ikke en del af Nationalpark Thy.<br />
tionalpark at gøre når hun<br />
sammenlignede med Sverige.<br />
Selv mener Ditte Svendsen,<br />
at nationalparken på en skala<br />
fra et til fem ligger på en trefire<br />
stykker. Der vil gå op til ti<br />
år før man når op på et femtal,<br />
dvs. når der er større tilgængelighed,<br />
flere oplevelsesmuligheder<br />
og en bedre formidling.<br />
Tilbage på den nye cykelsti<br />
tramper store og små, lokale<br />
og turister ivrigt i pedalerne<br />
mellem Hanstholm og Klitmøller<br />
og nyder den smukke udsigt<br />
ud over hav og Vildtreservatet.<br />
Næste år fortsætter udvidelsen<br />
sydpå i nationalparken,<br />
mens strækningen, der<br />
ligger udenfor må vente til<br />
sidst.<br />
Denne del af strækningen<br />
går også gennem arealer som<br />
Skov- og Naturstyrelsen Thy<br />
ejer. For ud over arealerne i<br />
Nationalpark Thy ejer staten<br />
yderligere cirka 13.000 hektar<br />
jord der strækker sig nordpå<br />
fra Hanstholm med klitplantager<br />
og fredsskov. Herunder<br />
Østerild og Hjardemål Klitplantager<br />
der nu skal huse det<br />
omdiskuterede nationale testcenter<br />
for vindmøller. Noget,<br />
der ville være utænkeligt at<br />
placere i nationalparken. ❏<br />
SKRIBENT<br />
Marie E. Kielsgaard er agronom og<br />
freelanceskribent.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Trimble Compaction System monteret på en Caterpillar- tromle. Til højre displayet i funktion.<br />
Gps og edb gør komprimeringsgrejet meget smartere<br />
Gps og edb giver også komprimeringsgrejet<br />
nye muligheder. Et eksempel er Trimble Compaction<br />
System der forhandles af Sitech Danmark<br />
A/S. Det samler under kørslen data om<br />
maskinens hastighed, vibrationsfrekvens, amplitude<br />
- og komprimeringsgrad i form af<br />
CMV-værdien.<br />
CMV-værdien angiver komprimeringen tilbageslag<br />
- forskellen mellem den kraft der<br />
sendes i jorden og den der kastes tilbage. Jo<br />
mere kraft der kastes tilbage, desto hårdere er<br />
underlaget. Man får ikke et tal i forhold til en<br />
reference som f.eks. StandardProctor.<br />
Oplysningerne registreres for hver 30x30 cm<br />
så man får et detaljeret billede. Føreren kan<br />
følge med på displayet, f.eks. om hvor mange<br />
gange et areal er passeret, og kan straks rea-<br />
gere. Det giver et mere ensartet komprimeringsresultat<br />
med detaljeret dokumentation.<br />
En maskine skal forberedes til systemet,<br />
men så kan det også monteres på et kvarter.<br />
Hidtil er systemet kun sat på stort vibrationsgrej,<br />
men det kan bruges på alle størrelser.<br />
Den relative udgift stiger dog, jo mindre grejet<br />
er. De dyreste dele, gps og kontrolboks,<br />
kan dog let flyttes fra maskine til maskine.<br />
„Først og fremmest giver systemet en høj<br />
sikkerhed for kvalitet i arbejdet, og det kan<br />
naturligvis dokumenteres ud fra de lagrede<br />
data. Det kan også begrænse kørslen og dermed<br />
omkostningerne fordi det ikke længere<br />
er nødvendigt at køre en ekstra tur for en sikkerheds<br />
skyld,“ siger Anders Thomsen fra<br />
Sitech Danmark. www.sitech.dk. sh<br />
www.elkaer-maskiner.dk<br />
Tlf. 65 331 331<br />
Rotorfræsere<br />
Hegnsklippere<br />
Jordbor<br />
Svend Andersen<br />
Professionel træ- og planterådgivning<br />
Din direkte<br />
vej til faglig<br />
sparring og<br />
udvikling.<br />
Tlf.: 30 32 72 33<br />
www.plantefokus.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 31
NORDENS<br />
DYBE SKOVE<br />
VISER TÆNDER<br />
Af Lars Thorsen<br />
Los, jærv, bjørn og ulv breder sig i Sverige, men kun lossen har en teoretisk chance i Danmark<br />
I<br />
år vil Sveriges store rovdyr<br />
dræbe mellem 70.000 og<br />
80.000 rensdyr. Det vurderer<br />
professor ved Sveriges Lantbruksuniversitet<br />
(SLU) Öje Daell.<br />
Det vil være en stigning på<br />
15% i forhold til 2009. Næsten<br />
1000 virksomheder lever af deres<br />
store, vandrende flokke af<br />
rensdyr og er truet af rovdyrenes<br />
glubende appetit.<br />
„Hele renindustrien nærmer<br />
sig et kollaps. Tilstanden er<br />
fortvivlende i mange af samernes<br />
byer,“ fortæller Öje Danell.<br />
Det er nemlig samernes<br />
eksklusive ret at holde rensdyr,<br />
men også deres eneste måde<br />
at tjene til dagen og vejen på.<br />
Rovdyrenes voldsomme indhug<br />
understreges af at der kun<br />
findes cirka 260.000 rensdyr i<br />
sameres eje i Nordsverige.<br />
Massakren i nord<br />
Hvem snupper så samernes rener?<br />
Nordeuropas største kattedyr<br />
lossen er den mest effektive<br />
rensdyrjæger ifølge biolog<br />
Camilla Wikenros fra SLU.<br />
Næstflest tager jærven som<br />
også kan æde de ådsler lossen<br />
efterlader. Bjørne - som der er<br />
1100 af i Sverige - kan også tage<br />
rener, men foretrækker elge.<br />
Selv kongeørne tager rensdyrkid.<br />
Derimod får ulvene<br />
næsten aldrig bid fordi de i<br />
dagens Sverige sjældent fær-<br />
32<br />
des på det samme territorium.<br />
Det sker dog nok snart. Siden<br />
1999 er antallet af ulve i Sverige<br />
steget 7-19% hvert år.<br />
Derfor er det også usædvanligt<br />
at antallet af los og jærv<br />
ikke er faldet i ulvenes områder.<br />
Normalt følges en markant<br />
forøgelse af et rovdyr i<br />
toppen af fødekæden næsten<br />
altid af en nedgang i antallet<br />
af laverestående rovdyr. F.eks.<br />
faldt antallet af de små prærieulve<br />
med 50-90% da ulven<br />
blev genindført i Yellowstone<br />
National Park i USA.<br />
At det samme ikke er sket i<br />
Sverige skyldes især en overvældende<br />
mængde byttedyr.<br />
Som f.eks. rener. Öje Danell<br />
skyder på at rovdyrene spiser<br />
for 250 til 300 millioner svenske<br />
kroner rensdyr om året.<br />
Rovdyr og dansk natur<br />
Et lignende scenario er utænkeligt<br />
i Danmark. Vi har simpelthen<br />
ikke naturen til at understøtte<br />
de store rovdyr. „Vi<br />
har jo grundlæggende ikke<br />
natur som de har det i Sverige.<br />
Vores landskab er for fragmenteret<br />
i byer og landbrug<br />
og skove, og den måde vores<br />
skove fungerer på betyder at<br />
der er for meget uro. I Danmark<br />
har du jo praktisk talt<br />
ikke et frimærke hvor der ikke<br />
kommer mennesker hver dag.<br />
Derfor vil der sandsynligvis aldrig<br />
kunne trives ulve så længe<br />
vi er her,“ forklarer vildtkonsulent<br />
Anton Linnet fra<br />
Skov- og Naturstyrelsen i Thy.<br />
Netop i Thy ligger Danmarks<br />
nye nationalpark og gør både<br />
politikere og lokale stolte. De<br />
store rovdyr ville dog langt fra<br />
være imponerede, hvis de kom<br />
på besøg fra Sveriges langt<br />
langt større naturarealer. Men<br />
lidt har også ret, og det er ikke<br />
utænkeligt at eksempelvis lossen<br />
kunne klare sig selv i vores<br />
kulturlandskab.<br />
Manglen på store rovdyr betyder<br />
dog langt fra at det er<br />
ren fred og idyl at være planteæder<br />
i Danmark. „Det største<br />
landpattedyr herhjemme<br />
er godt nok krondyr, men en<br />
ræv kan godt tage en kalv.<br />
Det sker tit, og også grævlingen<br />
tager nogle, men det er<br />
ræven der tager for sig af rålam<br />
og kronkalve,“ forklarer<br />
Anton Linnet.<br />
Nye, gamle skove på vej<br />
Naturen er dog på vej tilbage<br />
med små skridt herhjemme. I<br />
løbet af de sidste 3-4 år er derfor<br />
alvor kommet gang i den<br />
naturnære skovdrift. Tidligere<br />
lavede man hele skovrydninger,<br />
men nu foregår driften<br />
mange steder på skovens egne<br />
præmisser. Enten laver man<br />
En bjørn har fundet et kadaver af<br />
en elg nedlagt af ulve. Billedet er<br />
taget om natten med et feltkamera<br />
med indbyggede bevægelsessensorer.<br />
Fra Klotentreviret,<br />
mellemsverige. Foto: Skandulv.<br />
Lossen er med sin enspændernatur<br />
et af de få store rovdyr som<br />
muligvis kan tilpasse sig i Danmarks<br />
fragmenterede natur. En<br />
voksen los er 80-130 cm lang fra<br />
næsetip til halerod og 50-70 cm<br />
høj til mankehøjde, mens halen er<br />
ganske kort. Foto: Håkan Sand.<br />
langt mindre rydninger eller<br />
nøjes simpelthen med at fælde<br />
et enkelt eller ganske få træer.<br />
Det skaber en lysbrønd hvor<br />
skovens naturlige genfornyelse<br />
kan finde sted.<br />
„Denne driftsform giver en<br />
meget forskellig fordeling af<br />
aldersklasser i skoven, fra knæstørrelse<br />
til mægtige træer.<br />
Det medfører så en meget<br />
større artsdiversitet, og fordi<br />
krondyr og rådyr nu lever af<br />
skuddene og selvforyngelsen<br />
løbende, er vi ikke nødt til at<br />
lave indhegninger om de nye<br />
skovområder. Tidligere skulle<br />
vi jo holde dyrene ude med<br />
hegn når vi havde plantet nyt<br />
efter en af de store skovrydninger.<br />
Det behøver vi ikke<br />
længere,“ forklarer Ole Linnet.<br />
Så selv om ulvene ikke kommer,<br />
så ville de være glade for<br />
at høre om udviklingen?<br />
„Det skulle jeg mene. Set med<br />
naturens øjne er det langt<br />
bedre og mere naturligt.“ ❏<br />
KILDER<br />
Interview med professor Öje Danell<br />
ved, Sveriges Lantbruksuniversitet,<br />
biolog og ph.d.-studerende Camilla<br />
Wikenros, Sveriges Lantbruksuniversitet<br />
og vildtkonsulent Anton Linnet,<br />
Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Camilla Wikenros (2006): The role of<br />
large carnivores in trophic cascades.<br />
Sveriges Lantbruksuniversitet.<br />
Sveriges Lantbruksuniversitet (2010):<br />
Växande vargstam stör inte lodjuren.<br />
www.slu.se 13.4.10. Rennäringen<br />
nära kollaps. www.slu.se 16.4.10.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Bevoksede filtre<br />
skal kunne rense<br />
vejvandet<br />
Regnvandsbassiner som modtager<br />
meget af det forurenede<br />
vejvand, kan blive bedre til at<br />
rense vandet ved hjælp af tilknyttede<br />
sandfilteranlæg. På<br />
den måde kan det omgivende<br />
vandmiljø af åer, søer og kystvande<br />
slippe for en del af den<br />
forurening der belaster det i<br />
dag når vandet siver videre fra<br />
bassinerne. Det viser undersøgelser<br />
som Aalborg Universitet<br />
har lavet for Vejdirektoratet.<br />
Vejvandet er forurenet af<br />
nedbrydningsprodukter fra bilerne<br />
og asfalten, bl.a. partikler<br />
fra udstødningen, støv fra<br />
dæk og bremser og rester fra<br />
motorolie. Det skylles med vejvandet<br />
ned i bassinerne der<br />
især ved nye motorveje ses<br />
med få kilometers mellemrum.<br />
En stor del af forureningen<br />
er bundet til partikler der<br />
bundfælder sig i regnvandsbassinerne.<br />
Det viser sig at<br />
over 80% af partiklerne tilbageholdes<br />
- og dermed også<br />
det meste af den såkaldte PAH<br />
(oliereststoffer) og eventuelle<br />
pesticidrester.<br />
Bassinerne tilbageholder til<br />
gengæld ikke nær så meget af<br />
de forurenende stoffer som<br />
der er opløst i vandet. Hertil<br />
hører tungmetaller og fosfor<br />
hvor op mod halvdelen slipper<br />
videre. Det kan man imødegå<br />
med et sandfilteranlæg der<br />
kan absorbere opløst forurening<br />
ved de relativt lave koncentrationer<br />
som normalt forekommer<br />
i vejvand.<br />
Filtret er en sandwichkonstruktion<br />
som vejvandet siver<br />
ned igennem. Øverst er det et<br />
bevokset organisk filtermateriale<br />
som tørvemuld. Planterne<br />
skal sikre vandgennemtrænge-<br />
Bevoksning der er<br />
tolerant over for<br />
varierende vandspejl.<br />
Organisk filtermateriale<br />
der samtidig er vækstlag.<br />
Uorganisk filtermateriale I<br />
Uorganisk filtermateriale I<br />
Uorganisk filtermateriale I<br />
Filtergrus med drænrør<br />
Tæt bund af f.eks.ler<br />
Principopbygning af et filteranlæg. Gengivet fra Trafik & Veje.<br />
ligheden og samtidig gøre filtret<br />
til et grønt anlæg. Nedenunder<br />
følger flere lag uorganiske<br />
filtermateriale med bl.a.<br />
kalk- og aluminiumholdige<br />
materialer der kan optage fosfor<br />
og tungmetaller. Nederst<br />
er der dræn og en tæt bund.<br />
Der er udført laboratorieforsøg<br />
med materialerne, og der<br />
skal nu udføres forsøg i større<br />
skala, i første omgang i form<br />
af et filter i containerstørrelse<br />
ved et regnvandsbassin. Derefter<br />
vil man være klar til at anlægge<br />
et anlæg i fuld skala. sh<br />
KILDE<br />
Jes Vollertsen og Niels Krogh Kristensen<br />
(2010): Når vejvandet skal renses<br />
helt i bund. Teknik & <strong>Miljø</strong> 6-7/2010.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 33
Man kan ikke se byen for bare træer<br />
Frederiksberg Kommune har et enkelt løfte til sine borgere: Alle skal kunne se et træ fra sin<br />
bolig. Den lille storbykommune er en oase på grund af sin kærlighed til træerne<br />
Af Lars Thorsen<br />
Frederiksberg Kommune er en ø i Københavns Kommune. Og har modsat<br />
sin storebror altid stemt konservativt. Nu truer finanskrisen den ellers<br />
så propre kommune. Det kan ramme renholdet og gadefejningen.<br />
Der ligger ikke en skov midt<br />
i København. Der ligger til<br />
gengæld et smørhul. Det hedder<br />
Frederiksberg og er det<br />
femte sted som <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
besøger på sin rundtur til de<br />
danske kommuner. Besøget er<br />
ikke den store udgift da bladets<br />
lokaler ligger durk oven i<br />
Frederiksberg Have. Derfor<br />
kan vi også dagligt bevidne<br />
det store engagement som<br />
kommunen udviser for sine<br />
træer. Træerne breder sig<br />
langs praktisk talt alle veje og i<br />
enhver af de små haver.<br />
Der er en grund til at haverne<br />
er små, for Frederiksberg<br />
fylder kun 8,7 km2 , og folk bor<br />
tæt. Faktisk bor de tættere<br />
end nogen andre steder herhjemme,<br />
for de mere end<br />
11.000 borgere per km2 er<br />
Danmarksrekord. Det er dobbelt<br />
så mange som i København<br />
der omgiver Frederiksberg<br />
med trængsel og alarm<br />
på alle sider. Alligevel er Frederiksberg<br />
- der kalder sig selv<br />
Københavns grønne hjerte -<br />
kendetegnet af sin ro som gør<br />
den elsket af børnefamilier og<br />
pensionister. Og her spiller<br />
træerne en uvurderlig rolle.<br />
Alle elsker trævision<br />
Det kan ikke komme bag på<br />
nogen at netop Frederiksberg<br />
34<br />
Kommune har gjort det ulovligt<br />
at fælde træer over 25 år<br />
og har vedtaget en vision om<br />
at alle skal have udsigt til et<br />
træ fra sin bolig. Det var daværende<br />
borgmester Mads<br />
Lebech (C) og en grøn én af<br />
slagsen stolt over:<br />
„Visionen er opstået som en<br />
letforståelig og ligetil huskesætning<br />
for alle i forvaltningen.<br />
Kan du finde plads til et<br />
træ ... så plant det! Og baggrunden.<br />
Ja, kan alle fra deres<br />
bolig se et træ, så giver det<br />
harmoni og ro i sindet. Sådan<br />
virker træer på de fleste af os.<br />
De gør livet lidt grønnere,“<br />
sagde Mads Lebech i et interview<br />
til træbranchens informationsprojekt<br />
Træ Er <strong>Miljø</strong>.<br />
Frederiksbergs vision om en<br />
træudsigt til borgerne har også<br />
fået øjenlågene til at løfte<br />
sig uden for den grønne branche.<br />
Den er ligefrem blevet et<br />
glanseksempel blandt erhvervslivets<br />
teoretikere. I den<br />
nye bog ‘Strategisk ledelseskommunikation’<br />
skriver ph.d.-forskerne<br />
Anders Bordum og<br />
Jacob Holm Hansen:<br />
„Eksemplet er eksemplarisk,<br />
for det viser potentialet i en vision.<br />
Det er en øjenåbner der<br />
kan få selv en støvet skribent<br />
til at plante et træ. Når en vision<br />
er god, får den alle til at<br />
arbejde med på sagen. Så bliver<br />
ledelse til selvledelse. Hvis<br />
alle virksomheder bare fik<br />
denne underfundige genialitet<br />
ind over sig, ville Danmarks<br />
fremtid se lysere ud.“<br />
Det var nu ikke strategisk<br />
ledelseskommunikation der lå<br />
stadsgartner Karsten Klintø<br />
mest på sinde da han fandt på<br />
den ‘underfundigt geniale’ vision.<br />
Han tænkte såmænd på<br />
træerne og de miljømæssige<br />
fordele de giver byen.<br />
Hvert et træ tæller<br />
Stadsgartneren tøver ikke et<br />
sekund da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> spørger<br />
ham hvad træerne betyder for<br />
Frederiksberg Kommune:<br />
„Hvad end det er vores vejtræer<br />
eller de privatejede<br />
træer, så udgør de en stor del<br />
af den bolignære naturoplevelse.<br />
Det er mindst lige så vigtigt<br />
som parkområderne, for<br />
selv om de store statshaver<br />
som Søndermarken og Frederiksberg<br />
Have selvfølgelig tegner<br />
landkortet, er de enkeltstående,<br />
vertikale vækster lige<br />
uden for vinduet nok så vigtige.<br />
Der har du mulighed for at<br />
se hvordan vejret er på alle tider<br />
af året. Der er altid en<br />
gren eller lidt bevægelse i bladene.<br />
Måske sidder der sne på<br />
kvistene, eller du kan måske<br />
betragte en fugl, der spiser<br />
bær fra træet. Det fortæller,<br />
Den nok mest kendte gade på Frederiksberg er naturligvis kendetegnet<br />
af sine træer. Det er Frederiksberg Allé hvis lindetræer beskåres hvert 4.-<br />
5. år som en kandelaberbeskæring.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
hvordan situationen er udenfor,<br />
inden du får fat i overfrakken,“<br />
fortæller Karsten Klintø.<br />
Frederiksberg Kommune har<br />
også Danmarksrekord i vejtræer.<br />
Der er ganske enkelt flere<br />
vejtræer per løbende meter<br />
her end noget andet sted i<br />
dronningeriget. I alt er der cirka<br />
6.500 vejtræer. Dertil kommer<br />
300 formede træer og<br />
godt 5.000 fritvoksende træer<br />
i mindre parkområder. Hertil<br />
kommer træerne i Frederiksberg<br />
Have og Søndermarken<br />
samt alle de privatejede træer.<br />
Som læseren måske har bemærket<br />
er der tale om cirkatal,<br />
men den slags sløseri er<br />
snart slut. Kommunen vil ganske<br />
enkelt tælle alle sine vejtræer<br />
og give dem et nummer.<br />
Når projektet til 330.000 kroner<br />
er færdigt, vil det lette<br />
kommunikationen mellem udførerne<br />
i Frederiksberg Gartner-<br />
og Vejservice og bestillerne<br />
fra Vej og Park på rådhuset.<br />
Når man ikke står ansigt til<br />
ansigt, kan det nemlig være<br />
vanskeligt at forklare præcist<br />
hvilket træ der skal beskæres.<br />
„Vi har været ude for nogle<br />
Selv de mindste sidegader på Frederiksberg er ofte præget af markante vejtræer.<br />
Her er det N.J. Fjords Allé hvor træerne næsten står tættere end bilerne. Foto: Karsten Klintø.<br />
pudsige episoder hvor driftsfolkene<br />
i en mail har fået at<br />
vide at de skulle beskære det<br />
første træ til højre på en vej.<br />
Men da de så kører derud, er<br />
vejen ensrettet imod husnummereringen,<br />
så de ankommer<br />
fra den anden side. Resultatet<br />
er derfor at de går i gang med<br />
det diagonalt modsatte træ,“<br />
beretter Karsten Klintø.<br />
Den slags kommer ikke til at<br />
ske længere når de har styr på<br />
træernes numre, og så har<br />
kommunen også mulighed for<br />
at holde logbog med plantningsår,<br />
art og andre oplysninger<br />
over alle træerne. Det er<br />
nu ikke sådan at forvaltningen<br />
vil starte i den ene ende med<br />
‘træ nummer 1’ og så gå gen-<br />
STORKOMMUNERNES ÅRTI<br />
Med bl.a. kommunalreformen<br />
har de kommunale<br />
parkforvaltninger fået nye<br />
vilkår og nye udfordringer.<br />
Efter et par år er man klar til<br />
at tage fat på 10’erne. Med<br />
ti artikler - her den femte -<br />
tager <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> den kommunale<br />
temperatur.<br />
nem kommunen indtil de når<br />
‘træ nummer 6.500’. Træerne<br />
vil i stedet blive nummereret<br />
ud fra vejene de står på. Vejtræerne<br />
med ulige numre vil<br />
stå på den side af vejen, hvor<br />
husnumrene også er ulige.<br />
Frederiksbergs krise?<br />
I det allerfjerneste hjørne af<br />
Frederiksberg ligger Frederiksberg<br />
Gartner- og Vejservice.<br />
Det ligger faktisk så yderligt at<br />
man må mistænke korttegneren<br />
for at have hikket og kommet<br />
til at tegne et hak ind<br />
over kommunegrænsen i Valby.<br />
Her springer <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
ombord hos driftskoordinator<br />
Rasmus Andersen og gartner<br />
Oliver Burger, hvis tyske accent<br />
passer fornemt til det honnette<br />
Frederiksberg.<br />
Vi skal ud og ‘løfte’ nogle<br />
platantræer der er ved at<br />
sænke deres grene ned over<br />
cyklisternes ører på hjørnet af<br />
Roskildevej og Borgmester<br />
Fischers Vej. Rasmus Andersen<br />
er i sin tid uddannet skovarbejder,<br />
men nu styrer han område<br />
2 hvor 12 mand sørger for<br />
at Frederiksberg lever op til sit<br />
rygte og borgernes høje krav.<br />
Og det er ikke altid lige let.<br />
„Man kan godt mærke at<br />
der er noget under opsejling<br />
på grund af finanskrisen. Men<br />
indtil videre er ingen blevet fyret.<br />
Nogle gange mangler vi til<br />
gengæld materiel. Vi kunne<br />
også trænge til flere hænder,<br />
men der kan ikke ansættes<br />
flere,“ forklarer Rasmus Andersen,<br />
mens vi hopper ud og<br />
besigtiger træerne hvis grene<br />
hænger lidt for tungt ned<br />
mod det trafikerede hjørne.<br />
„Det område vi kører i, er<br />
blevet større. Desuden har Frederiksberg<br />
og København byttet<br />
nogle områder, men det<br />
hele er landet netop i vores<br />
område, og samtidig er der lavet<br />
flere nye anlæg herude<br />
med træer, så vi mangler sgu<br />
nogen folk nogle gange.“<br />
Rasmus er ikke helt galt på<br />
den i sin vurdering af finanskrisen.<br />
I organisationen har<br />
han en driftleder over sig, og<br />
over driftlederen sidder Dorthe<br />
Kjerulf. Hun er leder i kontraktafdelingen<br />
i Frederiksberg<br />
Gartner- og Vejservice og<br />
skal holde styr på 165 folk,<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 35
heriblandt 65 som bl.a. har til<br />
opgave at passe på Frederiksbergs<br />
løvtag. Hun er heller<br />
ikke i tvivl om at finanskrisen<br />
snart kommer til at vise sit<br />
grimme fjæs i Frederiksberg<br />
Gartner- og Vejservice.<br />
„Det kommer vi til at mærke,“<br />
siger hun med alvor i<br />
stemmen. Uden for hendes<br />
vindue står to høre, døde popler<br />
og strækker deres nøgne<br />
grene lodret op i luften. De<br />
står på grunden hos plejehjemmet<br />
ved siden af og er<br />
uden for driftafdelingens lange<br />
sakses jurisdiktion.<br />
„Det går jo i etaper i kommunen.<br />
Det startede på rådhuset.<br />
Der havde de fyrerunder i<br />
maj, og så kommer det nye<br />
budgetforslag i starten af september.<br />
Her lægger de nok<br />
snittet på de faste kontraktopgaver,<br />
og så er det klart at hvis<br />
der skal tages nogle millioner,<br />
er der kun få muligheder. Man<br />
kan være mere effektiv, spare<br />
på helt basale ting eller afskedige.<br />
Og vores største udgift er<br />
jo løn,“ siger Dorthe Kjerulf<br />
men understreger at hun ikke<br />
håber at det kommer til at<br />
ramme så hårdt.<br />
Til gengæld kan det sagtens<br />
tænkes at der vil blive skåret<br />
ned på gadefejning og andet<br />
renhold i kommunen. „Men vi<br />
har måske også ligget et kvalitetsniveau<br />
over mange andre<br />
kommuner, så vi kan nok tåle<br />
det,“ pointerer Dorthe Kjerulf.<br />
Perfektionistisk<br />
Det rige Frederiksberg er altså<br />
ikke usårligt. Men det kan virke<br />
sådan. Selv udliciteringer<br />
har svært ved at bide sig ordentligt<br />
fast herinde, og indtil<br />
videre har Frederiksberg kun<br />
tabt en kirkegård til private<br />
anlægsgartnere. Desuden er<br />
det tre år siden der sidst har<br />
været en udbudsrunde, og der<br />
er endnu ingen politisk beslutning<br />
om at nye udliciteringer<br />
skal sættes i søen i det nye år.<br />
Det betyder at Rasmus Andersen<br />
kan koncentrere sig,<br />
finde håndværktøjet og holde<br />
træerne i acceptabel stand, og<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> kigger på, mens<br />
han snakker og forsigtigt tager<br />
vægten af en stor gren, inden<br />
han saver den af inde ved<br />
stammen. På den måde undgår<br />
han at grenen trækker<br />
barken af da den falder ned.<br />
Som skovarbejder kan Ras-<br />
36<br />
Gartner Lise Stigsen er i fuld gang med at holde platantræerne ved i kryds ved Roskildevej. De små el-biler<br />
bruges til beskærings- og renholdsopgaver, men det er ikke kun de små opgaver som kan klares uden benzin.<br />
Kommunens driftafdeling var de første herhjemme til at købe en 5,5 tons el-lastbil. Foto: L. Thorsen.<br />
mus Andersen tydeligt mærke<br />
at der er et fokus på træer i<br />
kommunen. „Jeg har arbejdet<br />
i fire år i Ishøj, og der er en tydelig<br />
forskel. Det er især fordi,<br />
at Frederiksberg er en bykommune,<br />
mens Ishøj ligger mellem<br />
land og by. Det betyder at<br />
de aldrig har dyrket vejtræer<br />
særligt meget. De fokuserer<br />
mere på grønne bælter, og<br />
træerne er der ligesom bare.<br />
Herinde er vi jo nødt til at af-<br />
sætte plads og etablere plantehuller<br />
hvis vi vil have et nyt<br />
træ, og så planter vi en stribe<br />
på 30 styk.“<br />
Når man kigger nærmere i<br />
de ydelsesbeskrivelser som Rasmus<br />
Andersens folk arbejder<br />
ud fra, kan kommunen heller<br />
ikke skjule sin kompromisløse<br />
holdning til dens træer. Under<br />
‘acceptkriterium’ står der: ‘10<br />
ud af 10 målinger skal overholde<br />
kvalitetskravet umiddel-<br />
bart efter arbejdets udførelse’.<br />
Der er altså ikke noget med at<br />
ryste på hånden hvad end man<br />
kronereducerer, beskærer vanris<br />
eller lformbeskærer. Det<br />
skal være perfekt hver gang.<br />
Aldrig over 20%<br />
Hvad end man ser på politikernes<br />
højtragende taler eller<br />
driftfolkenes lavpraktiske<br />
hverdag, er der ingen tvivl om<br />
at Frederiksbergs træer er en<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
afgørende del af kommunens<br />
identitet. Det betyder også at<br />
de ikke kan tåle endnu en elmesyge.<br />
Jo flere af samme<br />
træart der er i kommunen, jo<br />
mere sårbar er den or at ende i<br />
en lige så grum situation som<br />
dengang hvor næsten hver<br />
fjerde af kommunens træer<br />
forsvandt.<br />
Det har Karsten Klintø for<br />
længst taget højde for. I dag<br />
har Frederiksberg et væld af<br />
forskellige træer, nogle storbladede,<br />
andre småbladede,<br />
nogle blomstrende med frugtsætning.<br />
Ingen træart udgør<br />
mere end 20% af det samlede<br />
antal træer i kommunen. Der<br />
er plantet 22 forskellige træarter<br />
langs vejene og mere end<br />
60 forskellige sorter. Der er<br />
nok ingen anden kommune<br />
som så bevidst arbejder bevidst<br />
med at indføre så mange<br />
forskellige træarter.<br />
„Vi vover det ene øje og<br />
prøver på noget nyt. På Danasvej<br />
har vi taget en ny lindeklon<br />
i brug. Den hedder Odin og<br />
har lidt større blade end de<br />
andre lindetyper og indtil videre<br />
tyder det godt. Selv om vi<br />
vedligeholder vores eksisterende<br />
træbank, kaster vi os også<br />
gerne ud i ting, der ikke er afprøvet<br />
i årevis,“ siger stadsgartneren.<br />
Det er han selvfølgelig også<br />
nødt til hvis han vil leve op til<br />
den vision han selv har skabt,<br />
og som nu også står i kommuneplanen.<br />
Alle Frederiksbergs<br />
borgere skal kunne se et træ<br />
fra deres bolig. Men er det<br />
overhovedet realistisk?<br />
„Det er noget vi stræber efter.<br />
Det kan da være at der er<br />
nogle steder hvor man skal<br />
læne sig ud af vinduet. Men<br />
selv om jeg ikke vil vædde på<br />
det, vil jeg mene at det er van-<br />
skeligt at finde en bolig, hvor<br />
denne målsætning ikke er opfyldt,“<br />
mener Karsten Klintø,<br />
der i en årrække har siddet i<br />
bestyrelsen for Dansk Træplejeforening.<br />
Derfor er der også<br />
plantet op mod 200 træer<br />
mere end de 85 som Frederiksberg<br />
Gartner- og Vejservice<br />
har kontrakt med rådhuset om<br />
at plante hvert år.<br />
Træet over alt<br />
Ganske usagligt kan man få<br />
tanken at det må være dejligt<br />
at være træ her i kommunen.<br />
Til jul er mange af træerne<br />
helt fyldt med flere tusinde<br />
dioder der spreder deres gyldne<br />
lys af overskud og tradition<br />
ud over Frederiksbergs borgere.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> føler sig overbevidst<br />
om at en landsopgørelse<br />
over ‘flest julelys per træ i<br />
kommunen’ ville blive en storsejr<br />
til Frederiksberg.<br />
Private har ikke hånd- og halsret over deres egne træer i Frederiksberg Kommune hvis træet er over 25 år<br />
gammelt eller markant i gadebilledet - som de to træer her. Man må kun fælde træet hvis det er sygt eller til<br />
fare for borgerne. Hestekastanjen har fået helt brune blade på grund af minermøl. Foto: S. Holgersen.<br />
Og i hverdagen kæmper<br />
Karsten Klintø og resten af<br />
Vej- og Park for træerne med<br />
næb og klør; hvad end det er<br />
en virksomhed, som prøver at<br />
fælde en mægtig blodbøg, eller<br />
en beboer i en boligforening<br />
er træt af at den gamle<br />
kastanje i gården skygger og<br />
beder viceværten om at fælde<br />
den. For den går ikke.<br />
Det er forbudt at fælde træer<br />
som er mere end 25 år<br />
gamle, men det er kommunalbestyrelsen<br />
der beslutter hvilket<br />
træer som bør blive stående.<br />
Og indtil videre har politikerne<br />
lyttet, når kommunens<br />
træfolk har taget ordet.<br />
Det betyder også at Rasmus<br />
og de andre i driftsafdelingen<br />
kører rundt og vander træer i<br />
regnvejr. Selv under skybruddene<br />
som smider hundreder af<br />
milliliter vand på hver af kommunens<br />
få kvadratmeter.<br />
„Herinde midt i byen er<br />
plantehullerne jo ikke særligt<br />
store, så de kan ikke nå at<br />
trække særligt meget vand<br />
ind. Men der er blevet lagt<br />
drænrør i jorden som vi så<br />
vander i uanset vejret indtil<br />
træet er fem år,“ forklarer<br />
Rasmus Andersen.<br />
Tidligere var der faktisk flere<br />
vejtræer i Frederiksberg Kommune<br />
som døde af for meget<br />
og ikke for lidt vand. Det var<br />
nu ikke fordi Rasmus og driftsfolkene<br />
gik amok med vandkanden.<br />
„Hvis der har stået for meget<br />
vand i jorden i lang tid, så<br />
dør rødderne på grund af iltmangel<br />
og anaerob gæring. Vi<br />
gjorde så det, at vi lavede ‘kuvøser’,<br />
og det gav pote. Normalt<br />
kan man ikke have mere<br />
end 30-40 centimeter organisk<br />
materiale, for så bliver det<br />
problematisk længere nede,<br />
men vi prøvede at tilføre ilt<br />
nedefra. I en kuvøse laver man<br />
plantehullerne så store som<br />
muligt, også ud under parkeringsarealer<br />
og cykelstier med<br />
rodvenligt bærelag. I bunden<br />
af hullerne har vi udluftningslag<br />
og så et rør op til overfladen.<br />
Så får jorden ilt fra begge<br />
sider og gasudsivningen ryger<br />
op gennem røret,“ forklarer<br />
Karsten Klintø.<br />
På Frederiksberg har de altså<br />
kuvøser til træerne. Nogle ville<br />
kalde det at gå til yderligheder.<br />
Andre ville kalde det kærlighed.<br />
❏<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 37
Løvenholm skov i Løvenholm skovdistrikt efter januarstormene 2005. Samtidig som en orkan rev sig gennem<br />
Amazonas og væltede omkring en halv milliard træer. Billedet viser et hugstforsøg. Intakt efter stormere var<br />
kun den ikke tyndede parcel og til dels den tyndede parcel der lå i læ af den urørte. Foto: Skov & Landskab.<br />
Når stormen tager på skovtur<br />
Nok over en halv milliard træer faldt i Amazonas i én storm.<br />
Det var 70 gange flere end i decemberstormen i Danmark i 1999<br />
Af Lars Thorsen<br />
På landsplan er der intet<br />
komplet overblik over antallet<br />
af træer i de dybe skove.<br />
Hverken herhjemme eller i udlandet.<br />
Derfor har det vakt opsigt<br />
at det er lykkedes forskere<br />
fra Tulane University at give et<br />
kvalificeret bud på hvor mange<br />
træer der væltede i en<br />
voldsom januarstorm som pløjede<br />
gennem Amazon-junglen<br />
i 2005. Mellem 441 og 663 millioner<br />
træer lyder buddet der<br />
netop er blevet offentliggjort i<br />
tidsskriftet ‘Geophysical Research<br />
Letters’.<br />
Forskerne sammenlignede<br />
satellitbilleder fra før og efter<br />
stormen og opdagede store<br />
forandringer i skovens refleksivitet.<br />
Uforstyrrede skove har<br />
nemlig et lukket, grønt kronedække.<br />
Derfor afslører en<br />
pludselig lysning i kronedækket<br />
- hvor død vegetation,<br />
skovbundens krat og træ kan<br />
ses - at et træ er væltet. Det<br />
kaldes et ‘woody signal’ og<br />
holder kun et års tid i Amazonas,<br />
for derefter overvokser<br />
vegetationen lysningen.<br />
38<br />
Det betyder at man kan med<br />
nogen nøjagtighed tidfastsætte<br />
hvornår træet væltede. I<br />
dette tilfælde til stormen som<br />
den 16.-18. januar 2005 drog<br />
mere end 1000 kilometer hen<br />
over Amazon-junglen med<br />
vinde på 145 km/t.<br />
Stormenes træhugst<br />
Danmark blev også ramt af<br />
flere januarstorme samme år,<br />
men det er ikke den folk tænker<br />
på, når talen falder på<br />
voldsom blæst i Danmark. Den<br />
ære løber decemberorkanen i<br />
1999 med. Her målte Danmarks<br />
Meteorologiske Institut<br />
vindstød på op til 185 km/t og<br />
den højeste middelvind på<br />
Rømø op 137 km/t.<br />
Dengang væltede der ifølge<br />
Dansk Skovforening 3,6 millioner<br />
m 3 træ. Det svarer til næsten<br />
to års skovhugster der røg<br />
med ét hug, men ingen ved<br />
nøjagtigt hvor mange træer<br />
det drejede sig om. De nysgerrige<br />
kan dog godt regne sig<br />
frem til et kvalificeret gæt, fortæller<br />
seniorkonsulent ved<br />
Skov & Landskab, Bruno Bilde<br />
Jørgensen.<br />
„Der væltede langt flest nåletræer<br />
i stormen som ramte<br />
det sydlige Danmark hårdest.<br />
Især Sønderjylland er præget<br />
af store rødgranplantager, og<br />
eftersom et nåletræ - i hvert<br />
fald rødgran og sitkagran - bliver<br />
ustabilt når det når omkring<br />
13-14 meter i højden og<br />
hvis man samtidigt tynder ud i<br />
bevoksningen. Derfor udgjorde<br />
rødgran og sitkagran cirka<br />
90% af det faldne nåletræ.<br />
Tyndes nålebevoksningen ikke,<br />
er den ganske stabil overfor<br />
almindelige storme.“<br />
Hvis man vil vide nogenlunde<br />
hvor mange træer der væltede<br />
i 1999, skal man finde et<br />
‘gennemsnitstræ’ hvilket udmærket<br />
kunne være en rødgran<br />
på 20 meter med en diameter<br />
på 22-25 cm. Man kan<br />
så holde dette gennemsnitstræs<br />
anslåede vedmasse op<br />
mod den samlede vedmasse af<br />
stormlagte træer. Det vil svare<br />
til 6,7-8,7 millioner stk. nåletræer.<br />
Det skal understreges at<br />
der virkelig vil være tale om et<br />
slag på tasken, understreger<br />
Bruno Bilde Jørgensen.<br />
Stærkere skove<br />
Siden 1999 er de danske skove<br />
til gengæld blevet bedre til at<br />
modstå kommende storme.<br />
Hovedårsagen er dog ikke darwinistisk,<br />
men skyldes primært<br />
menneskets indsats og ikke de<br />
overlevende træers unikke<br />
egenskaber, forklarer ingeniør<br />
Ib Holmgård Sørensen fra Skov<br />
& Landskab.<br />
„Skovene er set over én kam<br />
blevet mere robuste. Særligt<br />
udsatte er jo de store flader af<br />
ensartede træer der især præger<br />
Midt- og Vestjylland. Men<br />
i Skov & Landskab arbejder vi<br />
på at konvertere det til mere<br />
stabil skov ved at indføre en<br />
højere andel af løvtræer, typisk<br />
eg der er mere vindstabil.<br />
Hvis naturen selv fik lov til at<br />
bestemme, ville den være<br />
langt mere stormstabil. Det er<br />
vores monokulturer i nåletræ<br />
der gør skovene så udsatte.<br />
Derfor er de seneste års øgede<br />
fokus på naturnær skovdrift -<br />
der bl.a. giver en mere uensartet<br />
træbestand - også med til<br />
at sikre mere robuste skove.<br />
Men samtidig skal man huske,<br />
når vejret er så ekstremt som i<br />
1999, vil også normale bevoksninger<br />
med ellers robuste arter<br />
lægge sig ned,“ understreger<br />
Ib Holmgård Sørensen.<br />
Og hvis vi kigger ud i verden,<br />
er det ikke nogen dårlig<br />
idé med mere robuste skove.<br />
Mens dette nummer af <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> er i trykken, raser orkanen<br />
Earl mod New England på<br />
USA’s østkyst. Det er 19 år siden<br />
en orkan sidst nåede i<br />
land her, og meteorologerne<br />
forventer en usædvanlig aktiv<br />
stormsæson i år fra midt-august<br />
til midt-oktober. The National<br />
Hurricane Center regner<br />
med 14-20 navngivne storme,<br />
8-12 orkaner og 4-6 store orkaner.<br />
Det er næsten dobbelt så<br />
mange storme som normalt på<br />
et helt år. Det er som bekendt<br />
svært at spå, især om vejret.<br />
Men man får unægtelig følelsen<br />
af at noget er i gære. ❏<br />
KILDER<br />
Interview med seniorkonsulent Bruno<br />
Bilde Jørgensen og ingeniør Ib Holmgård<br />
Sørensen, Skov & Landskab.<br />
Negrón Juárez m.fl. (2010): Widespread<br />
Amazon forest tree mortality<br />
from a single cross-basin squall line<br />
event. Geophysical Research Letters.<br />
www.sl.life.ku.dk.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
<strong>Miljø</strong>venlig brug af træ i have og landskab<br />
MILJØVENLIG BRUG AF<br />
TRÆ<br />
I HAVE OG LANDSKAB<br />
HAVE & LANDSKABSRÅDET<br />
<strong>Miljø</strong>venlig brug af træ<br />
i have og landskab<br />
Hæftet fra 2001 er udsolgt,<br />
men stadig relevant og nu fri<br />
på www.grontmiljo.dk. Se under<br />
‘særtryk’.<br />
På 28 sider gennemgås brug<br />
af træ til småkonstruktioner i<br />
udemiljøet med særlig vægt<br />
på konstruktiv beskyttelse.<br />
Man kan også læse om træets<br />
opbygning og nedbrydning,<br />
træmaterialer, konstruktioner,<br />
overfladebehandling og om<br />
marked og pristendenser.<br />
Der findes mere glyphosat og AMPA i grundvandet<br />
Danmarks mest anvendte pesticid, glyphosat<br />
og dets nedbrydningsprodukt AMPA, bliver<br />
fundet stadig hyppigere i grundvandet. Ifølge<br />
Grundvandsovervågningen 2009 fra De Nationale<br />
Geologiske Undersøgelser for Danmark<br />
og Grønland (GEUS) er glyphosat nu fundet i<br />
knap 3% af de aktive vandværksboringer der<br />
er analyseret for stoffet, mens AMPA er fundet<br />
i 1,5% af boringerne. Dermed er glyphosat<br />
det pesticid der findes tredjehyppigst.<br />
Topscorer er BAM (2,6-dichlorbenzamid)<br />
der er nedbrydningsprodukt efter dichlorbenil<br />
der under navne som Prefix og Casoron<br />
SPECIAL MASKINER A/S<br />
Individuelle<br />
løsninger tilpasset<br />
kundens ønsker<br />
og behov<br />
Turf Cutter. Lille og effektiv<br />
maskine til udskiftning af græs på<br />
bl.a. golfbaner og sportpladser.<br />
Pris: 21.000,- ekskl. moms.<br />
www.special-maskiner.com . Tlf. 6256 1667<br />
vejarbejde • skov græs vandløb snerydning<br />
sder blev brugt på som jordmiddel på bl.a. belægninger.<br />
Det blev forbudt i 1996, men findes<br />
i dag i 19,6% af de analyserede boringer.<br />
For ti år siden fandt man ikke glyphosat i<br />
grundvandet, og det man finder nu findes<br />
stadig i det øvre grundvand. Glyphosat er ellers<br />
kendt for at binde sig til lermineraler og<br />
jernoxider, men kan smutte forbi i sprækker i<br />
jorden og i gamle brønde. Der er i flere år<br />
sket et fald i fundet af pesticider i vandværksboringer,<br />
men det er i 2009 vendt til en lille<br />
stigning. GEUS venter at problemet tiltager i<br />
takt med at pesticiderne siver længere ned.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 39
gmPUBLIKATIONER<br />
... „måske den allerfineste plan, men der må sættes spørgsmålstegn ved om den er mulig er i det hele taget, dog, skulle jeg selv vælge, jeg tror det<br />
blev denne,“ skriver mesteren selv om denne regnbuehave hvor lave hække deler haven i rækker præget af hver sin blomsterfarve.<br />
ANMELD EN KLASSIKER 1<br />
De 39 utypiske haver<br />
C.Th. Sørensen viste med sine typehaver hvor<br />
rige mulighederne er i parcelhushaven<br />
39 forskellige skitser til den<br />
samme parcelhushave. Til hver<br />
skitse lidt tekst og et referencebillede<br />
der illustrerer skitsens<br />
hovedidé. Og et kort forord.<br />
Det er i al sin enkelthed<br />
konceptet bag C.Th. Sørensens<br />
‘39 haveplaner’ med undertitlen<br />
‘Typiske haver til et typehus’.<br />
Bogen er fra 1966, dengang<br />
parcelhusbyggeriet<br />
boomede med alle sine typehuse,<br />
men ingen typehaver.<br />
C.Th. var 73 år da han skrev<br />
bogen der skulle blive en lille<br />
klassiker. Både fordi skitserne<br />
viste sig at være meget inspirerende.<br />
Og fordi de var tegnet<br />
af ham, landets mest kendte<br />
40<br />
og velrenommerede havearkitekt.<br />
I de uprætentiøse streger<br />
og ord fornemmes destillatet<br />
af hele C.Th.s talent, rutine og<br />
viden. Man kan i nedskaleret<br />
form finde træk fra hans tidligere<br />
og berømmede anlæg.<br />
C.Th. kalder selv bogen for<br />
en ‘lille undersøgelse af hvilke<br />
muligheder der er i en meget<br />
almindelig havesituation’. Og<br />
dem er der nærmest uendelig<br />
mange af. „Det har overrasket<br />
mig meget at disse muligheder<br />
er så talrige, her har jeg udvalgt<br />
39, men jeg kunne let<br />
give Dem ti gange så mange,“<br />
som han selv skriver. Tonen er<br />
høflig og ydmyg, selv om af-<br />
senderen havde al den autoritet<br />
nogen kunne ønske sig.<br />
Det er rigdommen af designmuligheder<br />
der er budskabet.<br />
Ingen detaljer, ingen<br />
plantelister, ingen arbejdstegninger,<br />
men masser af variation<br />
i rum, vægge, gulv og arealdisponering.<br />
Hver skitse sit<br />
hovedtema. F.eks. Lund og lysning.<br />
Radiære espaliers. Drivhushave<br />
til en entusiast. Forsænket<br />
blomsterhave. Flot placeret<br />
rum. Have til fest. Huset i<br />
et skovbryn. Bare for at tage<br />
syv af dem.<br />
„Enkelt sagt er det klogt på<br />
et lille areal at nøjes med et af<br />
den større haves elementer, i<br />
visse tilfælde at se sin have<br />
som ét rum,“ skriver han. Formerne<br />
er enkle og ofte i den<br />
meget geometriske stil som<br />
C.Th. er kendt for. De bløde<br />
kurver skulle plantevæksten<br />
nok sørge for.<br />
Hver skitse illustreret af et<br />
referencebillede der illustrerer<br />
skitsens tema. Det er ofte fra<br />
den klassiske havekunst. C.Th.<br />
satte selv den franske barokhave<br />
højest. Man finder da også<br />
en parterrehave, men generelt<br />
står de engelske forbilleder<br />
stærkere.<br />
Ville typehaverne se ander-<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
ANMELD EN KLASSIKER<br />
Faglitteraturen inden for det grønne - anlægsgartneri, haveog<br />
landskabsarkitektur mv. - har også sine klassikere som man<br />
stadig kan læse med fagligt udbytte. Eller kan man? Holder de<br />
i dagens virkelighed hvor der er helt andre forudsætninger for<br />
vores arbejde end dengang bøgerne blev skrevet? Eller har de<br />
højst historisk og nostalgisk interesse?<br />
Det kan jo komme an på en prøve. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> vil fremover anmelde<br />
klassikere nu og da og begynder med C.Th. Sørensens<br />
‘39 haveplaner’ fra 1966. Læserne er meget velkomne til at selv<br />
at foreslå og anmelde en klassiker. Henvendelse på sh@dag.dk.<br />
C.Th. Sørensen (1893-1979) var<br />
en af vor tids største havearkitekter<br />
og skrev flere bøger som kan<br />
betragtes som grønne klassikere.<br />
ledes ud i dag? Ja helt sikkert.<br />
Alene fordi grundene som regel<br />
er mindre end dengang,<br />
mens husene er større. C.Th.s<br />
standardsituation er en have<br />
på 810 m 2 med et knap 100 m 2<br />
stort hus. I dag skal der også<br />
gerne afsættes mere plads til<br />
parkering, skure og carporte.<br />
Selv om C.Th. selv bemærker<br />
at soldyrkelsen har taget til, så<br />
tager han ikke helt de solhensyn<br />
som man i dag er nødt til, i<br />
hvert fald på terrassen. Og han<br />
trækker ofte store veksler på<br />
haveejernes lyst til at bruge tid<br />
på at holde haven og evnerne<br />
til gøre det. Til typehaven anno<br />
2010 ville man nok gøre<br />
haverne mere plejevenlige.<br />
C.Th. har også flere dyrkningshaver<br />
med og skriver i nogle<br />
tilfælde at frugt, pyntegrønt<br />
m.v. kan give ejeren en indtægt!<br />
Her fornemmer man<br />
ikke bare at det er 1966, men<br />
også at forfatteren har rod i<br />
en endnu ældre havekultur.<br />
Tiden præger også bogens<br />
udstyr. Der er en verden til forskel<br />
til i dag hvor man digitalt<br />
kan visualisere idéerne så godt<br />
de kan ligne fotografier af de<br />
færdigt udviklede anlæg.<br />
C.Th. nøjes med en skitse af de<br />
faste elementer - huset og de<br />
afgrænsende hække og hegn -<br />
og tegner hen over det, nok<br />
på et transparent papiroverlæg<br />
som bagefter kan trykkes i<br />
den røde farve sammen med<br />
maskinskrevne tekster. Det ser<br />
teknisk set ret primitivt ud,<br />
men formidler alligevel idéen<br />
ganske klart.<br />
Bogen blev godt 30 år senere<br />
genudgivet under den mere<br />
rammende titel: ‘Utypiske haver<br />
til et typehus. 39 haveplaner.’<br />
Det typiske var blevet til<br />
det utypiske. Ikke fordi tiden<br />
havde forandret sig så meget.<br />
Typiske var haverne heller ikke<br />
i 1966. Begrebet ’typiske haver’<br />
skal vel forstås som ‘typehaver’<br />
ligesom ‘typehuse’.<br />
Den nye og smukkere udgave<br />
fik samme layout med<br />
affotograferet tekst, men billedreproduktionerne<br />
er nye og<br />
bedre, de røde skitser er blevet<br />
grønne, Sven-Ingvar Andersson<br />
indleder, og et hårdt og<br />
farvestrålende omslag har afløst<br />
den oprindelig knaldrøde<br />
karton. Og så har den ofte<br />
gengivne rejste plan af C.Th.<br />
Sørensens favorit, den afsluttende<br />
regnbuehave, afløst det<br />
oprindelige referencebillede<br />
fra en historisk have.<br />
Det er en hurtigt læst bog<br />
med mange gode baggrundsideer<br />
til baghovedet. Nogle<br />
forudsætninger holder ikke<br />
længere, men bogen har mere<br />
end historisk interesse tilbage.<br />
Man kan stadig blive inspireret<br />
af C.Th.s kreative leg med med<br />
formerne og kække brug af<br />
forbillederne. sh<br />
C.Th. Sørensen: 39 haveplaner. Typiske<br />
haver til et typehus. Arkitektens<br />
Forlag 1966. 84 s.<br />
C.Th. Sørensen: Utypiske haver til et<br />
typehus. Christian Ejlers Forlag 1997.<br />
84 s. Forlaget blev opløst i 2008, og<br />
bogen kan tilsyneladende nu kun købes<br />
antikvarisk.<br />
Med en engcon tiltrotator skaber<br />
du dine egne mesterværker. Den er et<br />
professionelt stykke værktøj, som garanterer<br />
et topresultat – ganske enkelt et<br />
suverænt konkurrencemiddel.<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
The noble art of digging<br />
RAPID EURO<br />
med<br />
LIPCO<br />
stennedlægningsfræser<br />
Basismaskinen er<br />
fuldhydraulisk<br />
med el-tilkobling<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj<br />
www.hg-enemark.dk<br />
e-mail: hge-enemark.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 41<br />
www.syre.se<br />
Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg<br />
Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk<br />
engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund<br />
Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28<br />
info@engcon.se • www.engcon.se<br />
<strong>Grønt</strong>_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23
42<br />
ANALYSE<br />
IDÉUDVIKLING<br />
RÅDGIVNING<br />
PLANLÆGNING<br />
FORMIDLING<br />
STIEN<br />
BYEN<br />
SKOVEN<br />
LANDET<br />
VANDET<br />
FUNKTIONALITET<br />
VITALITET<br />
ÆSTETIK<br />
NATUR<br />
KLIMA<br />
ADGANG<br />
OPLEVELSER<br />
BEVÆGELSE<br />
SUNDHED<br />
OPHOLD<br />
KONTAKT<br />
33 36 38 76<br />
LANDSKAB.NU<br />
INFO@LANDSKAB.NU<br />
gmPUBLIKATIONER<br />
Klimaledelse. Af Hans-Martin<br />
Friis Møller, Eva Born Rasmussen<br />
og Sigurd Bunk Lauritsen<br />
(red.) Grontmij Carl Bro og<br />
Forlaget Andersen 2010. 4. udgave.<br />
Håndbog (3480 kr.) eller<br />
internetadgang (2980 kr.)<br />
www.forlagetandersen.dk.<br />
På baggrund af 46 eksperters<br />
viden beskrives værktøjer og<br />
strategier til at håndtere klimaudfordringen<br />
og skabe en<br />
klimastrategi der bygger på<br />
en helhedsorienteret tilgang,<br />
fornuftig forretningssans og<br />
bæredygtighed. Udgangspunktet<br />
er at klimaforandringerne<br />
er et faktum og der<br />
med en ny ledelsesudfordring<br />
for virksomheder og myndigheder.<br />
Snart er klimaprofilering<br />
af virksomheden, grønne<br />
regnskaber og klimarapportering<br />
en nødvendighed. Om lidt<br />
er virksomhedens konkurrenceevne<br />
afhængig af hvor god<br />
en klimaledelse den udøver.<br />
Teknologisk indsigt. Energi<br />
og miljø i kommunerne.<br />
Mediehuset Ingeniøren A/S i<br />
samarbejde med Kommunalteknisk<br />
Chefforening 2010.<br />
www.ing.dk/emk. Årsabonnement:<br />
6.499 kr.<br />
Nyt nyhedsbrev om energi,<br />
miljø og klima henvendt til de<br />
kommunale tekniske chefer og<br />
miljø-, klima- og energimedarbejdere.<br />
Nyhedsbrevet kommer<br />
2-3 gange om ugen.<br />
Landsplanredegørelse<br />
2010. <strong>Miljø</strong>ministeriet. 2010.<br />
3o s. www.blst.dk.<br />
Redegørelsen indeholder de<br />
principper og prioriteringer<br />
som regeringen mener at<br />
kommunerne skal planlægge<br />
efter. Den skal ses i sammenhæng<br />
med regeringens øvrige<br />
politiske initiativer, herunder<br />
aftalerne om en grøn transportpolitik<br />
og Grøn Vækst. Der<br />
fokuseres på Danmarks geografiske<br />
områder og de tilsvarende<br />
planlægningsmæssige<br />
udfordringer.<br />
Herregårdsjagt i Danmark.<br />
Af Jesper Laursen. Gads Forlag<br />
i samarbejde med Moesgård<br />
Museum og Dansk Jagt- og<br />
Skovbrugsmuseum 2009. 454 s.<br />
399 kr. www.gad.dk.<br />
I samlet form fortælles historien<br />
om livet under og omkring<br />
jagten på de danske herregårde<br />
som den fandt sted<br />
indtil mellemkrigstiden, herunder<br />
også vildtopdræt og vildtpleje,<br />
og krybskytteri. Jagten<br />
var en central del af både<br />
hverdagen og det selskabelige<br />
liv på herregårdene. Den var<br />
med til at udforme det danske<br />
landskab og spillede en afgørende<br />
rolle for hvordan jagten<br />
udviklede sig i Danmark.<br />
Københavns genrejsning<br />
1990-2010. Af Holger Bisgaard.<br />
Bogværet 2010. 194 s.<br />
278 kr. www.bogvaerket.dk.<br />
Fortælling om hvordan København<br />
har rejst sig fra en<br />
nedslidt og socialt belastet by i<br />
1980’erne til et kreativt vækstcenter.<br />
Som årsagen anføres<br />
bl.a. samarbejde mellem stat<br />
og kommune og integreret<br />
økonomisk og fysisk planlægning.<br />
Udviklingen præges af<br />
tre bølger: Først Ørestad, Metro,<br />
lufthavnsudvidelse, bro til<br />
Sverige og statslige byggerier.<br />
Dernæst store erhvervsbyggerier<br />
og sidst store boligbyggerier<br />
og havneplaner.<br />
Garten und Kulturen. Deutschen<br />
Gesellschaft für Gartenkunst<br />
und Landschaftsarchitektur.<br />
DGGL. Callwey 2010. 108 s.<br />
www.callwey.de.<br />
Årsskrift fra det tyske selskab<br />
for havekunst og landskabsarkitektur.<br />
I 18 artikler beskrives<br />
strømninger inden for have<br />
og kultur verden rundt,<br />
bl.a. om gamle ægyptiske haver,<br />
engagement af borgere i<br />
drift af byens grønne områder<br />
og botaniske haver.<br />
Beatrix Farrand: Private<br />
Gardens, Public Landscapes.<br />
Af Judith B. Tankard. Monacelli<br />
Press 2009. 240 s.<br />
www.randomhouse.com.<br />
www.plantarum.dk.<br />
Om den amerikanske landskabsarkitekt<br />
Beatrix Ferrand<br />
og hendes virke i 1900-tallets<br />
første del. Hun var inspireret<br />
af Gertrude Jekyll og er kendt<br />
for sine blomsterbede. Hun<br />
blev også konsulent for botaniske<br />
haver, men er måske<br />
mest kendt for haven ved<br />
Dumbarton Oaks.<br />
Close: Landscape Design<br />
And Land Art In Scotland.<br />
Allan Pollok-Morris. Northfield<br />
Editions 2010. 288 s.<br />
www.northfieldeditions.com.<br />
www.plantarum.dk.<br />
Rejsebeskrivelse med masser<br />
af billeder fra en tur rundt til<br />
22 havedesignere og landartkunstnere<br />
i Skotland. Genudgivet<br />
og udvidet i forhold til<br />
førsteudgaven i 2008.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Detaljeret landkort<br />
på Garmin-gps’en<br />
Med et blik på gps-enkan man<br />
nu aflæse danmarkskortet i<br />
målestoksforholdet 1:10.000.<br />
Hidtil man vi måtte nøjes med<br />
en detaljeringsgrad som et almindeligt<br />
bilkort. Den digitale<br />
løsning, der hedder Topo Danmark,<br />
tilbydes af gps-leverandøren<br />
Garmin på grundlag af<br />
Kort- og Matrikelstyrelsens<br />
kortgrundlag. Kortet koster<br />
omkring 1500 kr. og er kun<br />
beregnet til Garmin-gps’er.<br />
Man kan zoome og scrolle på<br />
kryds og tværs af hele landet<br />
og f.eks. finde de nærmeste<br />
skovstier, aflæse højdekurver<br />
Lindholm Maskiner A/S kan nu<br />
præsentere rotorklippere til<br />
golfbaner, boldbaner og parker<br />
af mærket Progressive. De<br />
er på klassisk manér traktortrukne<br />
og PTO-drevne. De<br />
mange modeller spænder fra<br />
169 til 670 cm arbejdsbredde<br />
og fra ét til fem led. Femledsmaskinen<br />
Pro-Flex 120 har kun<br />
300 cm arbejdsbredde, men<br />
og anddybder. De digitale kort<br />
er bl.a. henvendt til de geocachere<br />
som også tager vel<br />
imod det, se f.eks. anmeldelse<br />
på www.geocacheren.dk<br />
Progressives pto-drevne rotorklippere<br />
kan til gengæld følge terrænet<br />
nøje uden at skalpere.<br />
www.lindholmmaskiner.dk.<br />
CityCat 1000<br />
• Totalhøjde under 2 m<br />
• Lille venderadius<br />
• Stort førerhus<br />
• Enkel joystickbetjening<br />
med én hånd<br />
• Serviceinterval 1000 timer<br />
Kampagnepris på DK Pakke<br />
29.900,-<br />
Aircondition<br />
Firehjulsstyring<br />
Rotorblink<br />
Bakkamera<br />
Radio/CD<br />
Slangerulle med vand<br />
Løvsugerslange<br />
Manuel centralsmøring<br />
Bakalarm<br />
CityCat 2020<br />
• Knækstyret<br />
• EURO 5 dieselmotor<br />
• Enkel og let<br />
programmerbar styring<br />
• Servicevenlig<br />
Kampagnepris på DK Pakke<br />
29.900,-<br />
Aircondition<br />
Radio/CD<br />
trepunktssikkerhedssele<br />
Cruise Control<br />
Rotorblink på kabine<br />
Bakalarm<br />
Løvsugerslange (4,8 m)<br />
Slangerulle med vand<br />
Opvarmede sidespejle<br />
Forhandler: Rimas - Løgstør - 96 66 03 99 www.helmstmt.com<br />
www.helmstmt.com<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 43
Industrinatur som grøn oase<br />
Industrinatur er et interessant koncept når man skal omdanne tidligere industrielle landskaber<br />
Af Mikkel Zoffmann Jessen og Bo Holm-Nielsen<br />
Gennem de sidste årtier er<br />
der sket store ændringer i<br />
de vestlige landes industrielle<br />
landskaber. Industrivirksomheder<br />
har rykket deres produktion<br />
til lande og regioner uden<br />
for Europa og efterladt funktionstømte<br />
landskaber med ringe<br />
værdi for samfundet. Det er<br />
en tendens som også findes i<br />
Danmark, dog i mindre omfang<br />
og med færre sociale og<br />
økonomiske konsekvenser end<br />
man ser i f.eks. Tyskland og<br />
England.<br />
De tidligere industrielle<br />
landskaber er ikke kun et<br />
planlægningsproblem af økonomisk,<br />
social og økologisk karakter.<br />
De indeholder også et<br />
potentiale for nytænkning og<br />
muligheder for at etablere interessante<br />
og alternative landskaber.<br />
Denne artikel er skrevet på<br />
baggrund af vores speciale på<br />
landskabsarkitektstudiet ved<br />
Københavns Universitet. Det<br />
behandler omdannelse af<br />
44<br />
postindustrielle landskaber og<br />
specifikt udvikling af en transformationsstrategi<br />
for Stålvalseværket<br />
i Frederiksværk. I forbindelse<br />
med specialet har vi<br />
været på studieture til Emscher<br />
park i Ruhrdistriktet og<br />
til Berlin. Her får man et indblik<br />
i hvordan man i Tyskland<br />
arbejder med naturen når man<br />
omdanner tidligere industrielle<br />
landskaber.<br />
Bauausstellung<br />
Ruhrdistriktet var op gennem<br />
det 20. århundrede et centralt<br />
område for kul- og stålindustri<br />
og rygrad i den tyske økonomi.<br />
Økonomiens gradvise globalisering<br />
medvirkede til at<br />
området fra sidst i halvfjerdserne<br />
til midt i halvfemserne<br />
mistede cirka 270.000 arbejdspladser<br />
og fik en arbejdsløshed<br />
på cirka17%. Det var derfor<br />
afgørende for regionens<br />
fremtid at der blev igangsat<br />
initiativer til at ændre på de<br />
økonomiske, sociale og økolo-<br />
giske udfordringer som man<br />
stod over for.<br />
I 1989 indledtes en proces<br />
som skulle løbe ti år og gennemføres<br />
som en Bauausstellung<br />
(byggeudstilling). En byggeudstilling<br />
betragtes som et<br />
alternativ til traditionel tysk<br />
planlægning som ofte er styret<br />
oppe fra og ned. Med den alternative<br />
strategi blev der<br />
skabt en organisation (IBA)<br />
som involverede flere offentlige<br />
instanser med statslige, regionale<br />
og kommunale og en<br />
række private aktører. IBA<br />
skulle fungere som initiativtager,<br />
agent, koordinator, promotor<br />
og pr-formidler for de<br />
mange enkeltprojekter og involverede<br />
aktører.<br />
Akupunktur<br />
Emscher Park fremstår som det<br />
største og mest succesfulde<br />
projekt til dato. Emscher Park<br />
er ikke en park i traditionel<br />
forstand, men dækker over et<br />
areal langs floden Emscher på<br />
70 kilometer i længden og 15<br />
kilometer i bredden.<br />
Grundet områdets enorme<br />
skala og problemstillingens<br />
komplekse karakter valgte<br />
man en form for ’akupunkturstrategi’.<br />
Cirka 200 projekter<br />
er i dag gennemført, og omkring<br />
250 er på vej. På grund<br />
af Ruhrdistriktets veludbyggede<br />
infrastruktur, arbejdsløsheden<br />
og dens sociale følger<br />
valgte man at fokusere på<br />
bløde værdier som sociale og<br />
kulturelle aspekter, rekreative<br />
forhold og naturen.<br />
Denne strategi blev også<br />
valgt af økonomiske og ressourcemæssige<br />
årsager. Det<br />
ville blive for dyrt at oprense<br />
forurenet jord, starte naturgenopretningsprojekter<br />
og<br />
udvikle de sociale og kulturelle<br />
forhold over hele Emscher<br />
Parks store område.<br />
Industrinatur blev det koncept<br />
som skulle være med til at<br />
kickstarte en forgrønnelse.<br />
Helt banalt handler det om at<br />
Naturpark Südgelände i Berlin er et gammelt rangerterræn der lå øde hen og over 30-40 år udviklede sig til et urbant vildnis. Nu er det udpeget<br />
som naturbeskyttelsesområde og åbnede som offentlig tilgængelig naturpark i år 2000.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Landschaftspark Düisburg Nord. Dele af området er karakteriseret af bevoksninger af hovedsageligt af spontant etableret birk med enkelte pil.<br />
De lyse og lette birk står som modspil til industriens tekniske og tunge konstruktioner der står tilbage som efterladte skulpturelle elementer.<br />
lade naturen indvandre og<br />
etablere sig i samspil med de<br />
specifikke økologiske forhold<br />
som industrien har efterladt.<br />
Det er en strategi der som udgangspunkt<br />
ikke kræver det<br />
store i ressourcer og forvaltning,<br />
men som på sigt stiller<br />
en række spørgsmål om drift,<br />
anvendelse og æstetik.<br />
Industrinaturens æstetik<br />
Landschaftspark Duisburg-<br />
Nord er et af de gennemførte<br />
projekter og et godt udgangspunkt<br />
for en diskussion af industrinatur<br />
i forhold til drift,<br />
anvendelse og æstetik.<br />
Landschaftspark Duisburg-<br />
Nord er i dag en kulturel, social<br />
og rekreativ værdifuld landskabspark<br />
i Duisburg. Parken<br />
er anlagt på det 5 ha tidligere<br />
Thyssen-Hüttenwerk der fra<br />
1901 til 1985 producerede stål<br />
og gas. I dag, 25 år efter, fremstår<br />
området som alternativ<br />
park og 1:1-museum. Både i<br />
funktion og beplantning adskiller<br />
det sig fra traditionelle<br />
parker. De lyse og lette birke<br />
står som modspil til industriens<br />
tekniske og tunge konstruktioner<br />
der står tilbage som efterladte<br />
skulpturelle elementer.<br />
De industrielle konstruktioner<br />
som er underlagt tidens og<br />
vejrets forandringsprocesser,<br />
danner et samspil med beplantningens<br />
dynamiske udvikling.<br />
Dette sampil kan man<br />
kalde successionsæstetik. Her<br />
er det forandring og forvandling<br />
som er i fokus.<br />
Driftsmæssigt betyder det at<br />
man må gå bort fra en traditionel<br />
parkdrift hvor man bl.a.<br />
gennem beskæringer af de enkelte<br />
træer generelt forsøger<br />
at fastholde en statisk situation.<br />
I stedet skal driften forholde<br />
sig til at de fysiske omgivelser<br />
er under konstant forandring<br />
og at arealanvendelsen<br />
ikke er defineret på forhånd.<br />
Når industrinatur bliver gjort<br />
til beplantningsprincip skal der<br />
i driften bl.a. trækkes på viden<br />
fra skovbrug og især den del<br />
af skovbruget som handler om<br />
naturnær skovdrift. I naturnær<br />
skovdrift tager man udgangspunkt<br />
i de økologiske forhold<br />
som gælder for et givent område<br />
og udvikler en skovtype<br />
med træer af forskellig art og<br />
forskellig alder. Det kræver et<br />
indgående kendskab til bestandes<br />
successionsforløb for<br />
at kunne styre og udvikle de<br />
æstetiske kvaliteter og rekreative<br />
muligheder.<br />
Industrinatur som beplantningsprincip<br />
understøtter også<br />
områdets funktion som 1:1museum.<br />
For det første er beplantningen<br />
med til at understøtte<br />
parkens karakter som<br />
noget anderledes og ukontrolleret<br />
der skiller sig ud fra det<br />
omliggende styrede samfund.<br />
Man opfordres til at gå på opdagelse<br />
i landskabsparkens industrielle<br />
omgivelser. Med få<br />
simple indgreb er der skabt tilgang<br />
til de tekniske anlæg og<br />
dermed mulighed for at udforske<br />
dem.<br />
Andre steder har stål- og<br />
gasværket fået nye programmer.<br />
En tidligere gasbeholder<br />
er omdannet til dykkercenter.<br />
Betonvægge som tidligere udgjorde<br />
ramme for råstofdepoter,<br />
anvendes som klatrevægge.<br />
Bygninger anvendes til forskellige<br />
kulturelle arrangementer.<br />
Samspillet mellem<br />
industrinaturen, de industrielle<br />
konstruktioners langsomme<br />
forfald og bygningernes nye<br />
anvendelse udgør en usentimental<br />
bevarelse og formidling<br />
af Ruhrdistriktets industrihistorie.<br />
Over for den ’ukontrollerede’<br />
industrinatur er der enkelte<br />
områder med traditionel<br />
styret beplantning. Omkring<br />
ankomstarealet til parken findes<br />
opstammede træer plantet<br />
i grid. Her dannes et rum af<br />
mere traditionel karakter som<br />
et modspil til industrinaturens<br />
ukontrollerede og uplanlagte<br />
udseende. Kontrasten mellem<br />
den stramme beplantning og<br />
den spontane bevoksning understreger<br />
at industrinaturen<br />
er en bevidst strategi og ikke<br />
et tilfælde.<br />
Fra goldt til frodigt<br />
I Emscher Park er industrinaturen<br />
et beplantningsprincip<br />
som gør det økonomisk og<br />
driftsmæssigt muligt at gøre<br />
Emscher Park og de enkelte<br />
delprojekter mere grønne. I<br />
Naturpark Südgelände i Berlin<br />
er udgangspunktet modsat.<br />
Her er industrinaturen resultat<br />
af fravær af planlægning.<br />
Området der ligger i bydelen<br />
Schönenberger, fungerede<br />
som rangerterræn fra 1880 og<br />
frem til 1952. Det 18 ha store<br />
område lå derefter øde hen,<br />
og underlagt naturlig succession<br />
udviklede det sig de næste<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 45
Stålvalseeværket i Frederiksværk.<br />
Dele af området kan overlades til den<br />
naturlige succession så pionerarter,<br />
hovedsageligt birk og skovfyr, kan etablere<br />
sig. Andre områder kan holdes som<br />
næringsfattige og kalkrige overdrev som<br />
begge er sjældne habitater. Jorden er<br />
meget kalkrig på grund af produktet<br />
skeovnsslagger fra stålproduktionen.<br />
30-40 år til et urbant vildnis. I<br />
slutningen af 70’erne undersøgte<br />
de lokale myndigheder<br />
områdets økologi og konkluderede<br />
at området grundet<br />
den rige flora og fauna havde<br />
udviklet sig til et af byens mest<br />
biodiverse områder. I 1999<br />
blev Südgelände udpeget som<br />
naturbeskyttelsesområde og<br />
åbnede som offentlig tilgængelig<br />
naturpark i år 2000.<br />
I samspil med de omdannede<br />
og bevarede elementer fra<br />
områdets industrihistorie, som<br />
f.eks. skinner, lamper, bygninger,<br />
vandhaner, vandtårn, drejeskiver,<br />
fungerer Südgelände<br />
i dag både som naturperle og<br />
alternativ formidler af industrihistorien.<br />
Adgang og beskyttelse<br />
Da man skulle omdanne Südgelände<br />
til naturpark, stod<br />
man over for to overordnede<br />
udfordringer.<br />
For det første skulle man<br />
forholde sig til hvordan området<br />
kunne åbnes for offentligheden<br />
uden at naturen ville<br />
lide overlast. Det blev løst ved<br />
at etablere et tydeligt og klart<br />
afgrænset stiforløb skåret ind i<br />
46<br />
det mere eller mindre tilgroede<br />
område. Stierne blev udformet<br />
dels ved at omdanne<br />
tidligere baneforløb til asfaltstier,<br />
dels ved at lave et hævet<br />
stiforløb gennem området.<br />
Herved bliver brugeren tydeligt<br />
adskilt fra omgivelserne,<br />
og der signaleres at naturen<br />
skal betragtes og beskyttes,<br />
ikke betrædes og forstyrres.<br />
Man forstod at den unikke<br />
natur var defineret af lysninger,<br />
lunde og lukkede bevoksninger<br />
i en mosaikagtig struktur.<br />
Tidligere undersøgelser<br />
havde vist at skovdækket blev<br />
fordoblet fra 37% til 70% mellem<br />
1981 og 1992, og man forventede<br />
at området over tid<br />
ville udvikle sig til en tæt lukket<br />
skov med tab af plantesamfund,<br />
karakteristisk flora<br />
og fauna, åbne områder og<br />
variation af rum.<br />
For at undgå det, blev den<br />
driftsmæssige løsning at kombinere<br />
den naturlige succession<br />
med styring og kontrol.<br />
Målet er at fastholde den mosaikagtige<br />
struktur. Ved at tillade<br />
den naturlige succession<br />
på visse områder og samtidig<br />
kontrollere at de åbne områ-<br />
der ikke gror til, bevarer man<br />
den naturmæssige værdi.<br />
I dag er området habitat for<br />
en række plante- og dyrearter<br />
herunder 366 arter af bregner<br />
og blomster, 28 ynglende fugle,<br />
49 svampe, 14 græshopper<br />
og fårekyllinger, 57 edderkopper<br />
og ikke mindst 208 arter af<br />
bier og hvepse.<br />
Stålvalseværket<br />
I både Emscher Park og Südgelände<br />
har industrinatur vist<br />
sig som en beplantningsstrategi<br />
der indeholder en række<br />
fordele. For det første er det<br />
en effektiv måde at forgrønne<br />
større arealer på med relativt<br />
få midler. For det andet får<br />
man anderledes grønne områder<br />
på grund af samspillet<br />
mellem det økologiske udgangspunkt<br />
som industrien efterlader<br />
og naturens succession.<br />
Udtryksmæssigt placerer<br />
de sig mellem natur, skov og<br />
park, og driftsmæssigt ligger<br />
de i grænselandet mellem<br />
parkforvaltning, naturforvaltning<br />
og skovdrift.<br />
Naturen har en utrolig evne<br />
til at tilbageerobre tidligere<br />
forstyrrede og forurenede om-<br />
råder og inden for en relativ<br />
kort periode at udvikle meget<br />
biodiverse naturtyper. Det er<br />
et potentielt aktiv i fremtidig<br />
planlægning af tidligere industrielle<br />
områder. Dette potentiale<br />
har vi sat ind i en dansk<br />
kontekst, nemlig Stålvalseværket<br />
i Frederiksværk. Her er der<br />
problemstillinger meget lig de<br />
tyske. Derfor har det på flere<br />
niveauer været muligt at overføre<br />
erfaringer og konklusioner<br />
til Stålvalseværket.<br />
Stålvalseværksområdet omfatter<br />
cirka 40 ha eller en fjerdedel<br />
af hele byens areal. Det<br />
er derfor en kæmpeudfordring<br />
for kommunen, både<br />
økonomisk og byudviklingsmæssigt.<br />
Derfor valgte vi en<br />
strategi som bl.a. fokuserede<br />
på to nedslagsområder som<br />
skal fungere som udgangspunkter<br />
og kickstartere for en<br />
fremtidig udvikling.<br />
I det ene ser vi muligheden<br />
for at omdanne et tidligere<br />
depotområde til industrinaturpark.<br />
Tanken er at den i fremtiden<br />
kan udvikle sig til en helt<br />
unik naturtype og formidle<br />
områdets helt specielle historie<br />
gennem beplantningen.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Depotområdet er opbygget<br />
dels af opfyldsmateriale af<br />
sand pumpet ind fra Roskilde<br />
fjord, dels af restproduktet<br />
skeovnsslagger fra stålproduktionen.<br />
Skeovnsslagge var oprindeligt<br />
kalk udvundet i Faxe<br />
Kalkbrud og indgik i processen<br />
for at sikre stålkvaliteten. I dag<br />
ligger det som et kalkrigt fundament<br />
på depotområdet.<br />
Depotområdet udgør således<br />
et område med et økologisk<br />
udgangspunkt som kun<br />
findes få andre steder i Danmark,<br />
heriblandt Faxe Kalkbrud,<br />
Møns klint samt områder<br />
ved Thisted, syd for Ålborg<br />
og nord for Grenå.<br />
Vi foreslår at dele af området<br />
overlades til den naturlige<br />
succession så pionerarter, hovedsageligt<br />
birk, men også<br />
skovfyr, kan etablere sig. Andre<br />
områder holdes som næringsfattige<br />
og kalkrige overdrev<br />
som begge er sjældne<br />
habitater i Danmark.<br />
Kalkrige overdrev er ofte karakteriseret<br />
af en meget artsrig<br />
flora. Den kan omfatte arter<br />
som rundbælg, stivhåret<br />
kalkkarse, bakkestilkaks, nøgleblomstret<br />
klokke, vårstar,<br />
bakketidsel, stor knopurt,<br />
tyndakset gøgeurt, stor gøgeurt,<br />
hulkravet kodriver og opret<br />
hejre. Derudover er overdrevene<br />
vigtige for den danske<br />
fauna. En stor del af Danmarks<br />
cirka 18.000 insekter er<br />
knyttet til overdrev, herunder<br />
mere end halvdelen af de danske<br />
sommerfugle.<br />
Vi ser også mulighed for at<br />
udnytte kalken til at etablere<br />
en troldeskov af bøg. I ren<br />
kalk udvikles bøgetræer dårligt<br />
og vil sandsynligt udvikle<br />
troldevækst. Kalken vil ligeledes<br />
mindske optag af jern og<br />
mangan hvilket resulterer i<br />
nedsat produktion af grønkorn<br />
i bladene. Man kan derfor<br />
forvente at bøgen vil udvikle<br />
den karakteristisk lysegrønne<br />
farve som kendes fra<br />
bøgetræerne på Møns klint.<br />
Et grønt potentiale<br />
Set på baggrund af studieturene<br />
og specialet er der et stort<br />
uudnyttet potentiale i de tidligere<br />
industrielle landskaber<br />
for at udvikle byers grønne<br />
struktur. Industrinaturen kan<br />
bidrage til en mere grøn byomdannelse<br />
og bl.a. løse en<br />
række ressourcemæssige udfordringer<br />
når store industrielle<br />
arealer skal omdannes.<br />
I et bæredygtighedsperspektiv<br />
kan industrinaturen forventes<br />
at have samme kvaliteter<br />
som skove baseret på naturnær<br />
skovdrift. Begge bygger<br />
på eksisterende økologiske vilkår,<br />
herunder hydrologiske og<br />
jordbundmæssige forhold.<br />
Industrinaturen vil derfor<br />
have lettere ved at tilpasse sig<br />
klimaforandringer end mere<br />
traditionelle grønne områder,<br />
økologisk som æstetisk. Mindre<br />
kollaps og ændringer i<br />
økosystemet er allerede en del<br />
af den naturlige succession, og<br />
forandringer forårsaget af klimaet<br />
vil opfattes som en naturlig<br />
del af karakteren.<br />
Industrinaturen giver ligeledes<br />
en unik mulighed for at<br />
omdanne de ofte centralt beliggende<br />
forladte industrilandskaber<br />
til biodiverse grønne<br />
oaser til gavn for både mennesker,<br />
dyr og planter. Som projekterne<br />
i bl.a. Tyskland viser,<br />
er natur og industri ikke uadskillelige<br />
størrelser. De kan<br />
sameksistere og blive til unikke<br />
urbane grønne områder. ❏<br />
Sådan er det i dag.<br />
Sådan kunne det blive.<br />
KILDER<br />
Andersen H.S.; Andersen H. T. (2004):<br />
Den mangfoldige by. Statens Byggeforskningsinstitut.<br />
Bothmann, Frank; Sabine Auer. 2009.<br />
The New Emscher Valley. Reshaping<br />
an urban Landscape creates regional<br />
Identity. I REAL CORP 2009: Cities 3.0<br />
- smart, sustainable, integrative.<br />
Braae, E. (2002): Ruinøse industrinaturområders<br />
’natur’ - fra materiel<br />
produktion til kulturel proces. Fra Fabrik<br />
Fabrik - industriens arkitektur i<br />
Aalborg. Fonden til Udgivelse af Arkitekturtidsskrift<br />
B.<br />
Clark, Lars A.: Møns klint et 75 millioner<br />
år gammelt landskab.<br />
www.netbiologen.dk.<br />
Ejrnæs, R. Fredshavn, J. og Nygaard,<br />
B. (2009): Overdrev, Enge og Moser -<br />
Håndbog i naturtypernes karakteristik<br />
og udvikling samt forvaltningen<br />
af deres biodiversitet. Faglig rapport<br />
fra DMU nr. 727. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
Aarhus Universitet.<br />
Hartoft-Nielsen, P.; John Nousianinen<br />
(2001): Styring af erhvervslokalisering<br />
og omdannelse af ældre erhvervsområder.<br />
Forskningscentret for Skov &<br />
Landskab.<br />
Landschafstpark Duisburg Nord.<br />
www.landschaftspark.de.<br />
Langer, A. (2007): Urban Wildscapes -<br />
Pure urban nature, Nature-Park Südgelände<br />
Berlin. Department of<br />
Landscape, University of Sheffield &<br />
Environment Room Ltd.<br />
Ministeriet for fødevare, landbrug og<br />
fiskeri, www.netpublikationer.dk.<br />
Skov og Naturstyrelsen: Jordbundsforhold<br />
og vegetation på kalkrig<br />
jordbund i Drarstrup. www.sns.dk.<br />
SKRIBENTER<br />
Mikkel Zoffmann Jessen og Bo Holm-<br />
Nielsen er begge landskabsarkitekter.<br />
Artiklen er baseret på deres speciale.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 47
48<br />
Vi leverer planter af<br />
høj kvalitet til alle typer<br />
park- og haveanlæg.<br />
Vi tilbyder rådgivning<br />
i valg samt plantning,<br />
pasning og pleje af<br />
planter.<br />
HedeDanmarks Planteskole:<br />
Planteskolen Brøndlundgård<br />
Brøndlundvej 2<br />
Gabøl<br />
6500 Vojens<br />
Telefon 74 87 16 00<br />
Telefax 74 87 15 43<br />
plant@hededanmark.dk<br />
www.hededanmarksplanteskole.dk<br />
Driftsvejledning<br />
kan hentes som pdf<br />
‘Kvalitetsbeskrivelse for drift af<br />
grønne områder’ fra Skov &<br />
Landskab har været udsolgt i<br />
årevis, men den er tilgængelig<br />
som pdf på Skov & landskabs<br />
hjemmeside www.sl.ku.life.dk.<br />
Søg med stikordet ‘kvalitetsbeskrivelse’<br />
eller se under publikationer><br />
rapporter>rapporter<br />
for fagfolk. Udgivelsen er fra<br />
1998, og findes ikke i en nyere<br />
udgave. For den næsten parallelle<br />
‘Pleje af grønne områder’<br />
er seneste udgave fra 2000.<br />
EU forbyder handel<br />
med illegalt træ<br />
Handel med træ af illegal oprindelse<br />
er blevet forbudt i EU.<br />
Det vedtog EU-parlamentet 7.<br />
juli med endelig virkning fra<br />
sidst i 2010. Ud over selve forbuddet<br />
pålægges importører<br />
af træ til EU at indføre et ‘påpasselighedssystem’<br />
der skal<br />
minimere risikoen for at handle<br />
med ulovligt træ. Vedtagelsen<br />
skal være med til at hindre<br />
det globale skovtab som ifølge<br />
FAO er omkring 5,2 millioner<br />
hektar om året. Tabet, der er<br />
størst i Afrika og Sydamerika,<br />
finder ofte sted for at skaffe<br />
landbrugsjord eller for at tjene<br />
penge på salg af tømmer.<br />
Konsekvensen er både tab af<br />
natur, større CO 2-udledning og<br />
lokale sociale og økonomiske<br />
konsekvenser.<br />
Tjek det gamle vejr på nettet<br />
En ny hjemmeside, www.forsikringsvejret.dk,<br />
fortæller ikke hvordan vejret bliver, men<br />
hvordan det lokalt var. Det er Cowi der står<br />
bag tjenesten på grundlag af data fra Danmarks<br />
Meteorologiske Institut. Tjenesten er<br />
udviklet for brancheorganisationen Forsikring<br />
og Pension og er beregnet til forsikringsselskaber<br />
og forbrugere når en skade er sket. Siden<br />
er gratis at bruge og åbenfor alle.<br />
Åhus<br />
400 nye stier rundt<br />
om i Danmark<br />
Fra august 2010 og fire år frem<br />
vil Friluftsrådet etablere<br />
mindst 400 nye stier fordelt<br />
rundt i 100 danske byer. Projektet<br />
kaldes ‘Kløverstier’ og<br />
vil give befolkningen adgang<br />
til kultur-, frilufts- og naturoplevelser<br />
med motion og bevægelse.<br />
Stierne er inddelt i<br />
farvekoder der fortæller om<br />
længen på den givende rute.<br />
Grøn er 2,5 km, blå 5 km, rød<br />
7,5 km, mens den sorte sti kan<br />
være af en længde på mindst<br />
10 km. Kløverstierne vælges<br />
ud fra allerede eksisterende<br />
faciliteter, oplevelser og historier<br />
og designes i samarbejde<br />
med kommuner og lokale foreninger<br />
og organisationer.<br />
Nordea-fonden støtter projektet<br />
med 6,5 mio. kr.<br />
Terrano og Åhus med formatmiks<br />
Farvemiks er velkendt for fliser<br />
og sten af beton, men nu er<br />
det også blevet almindeligt<br />
med formatmiks. Det muliggør<br />
et varieret og individuelt mønster.<br />
Starka har præsenteret to<br />
nye serier til haven og indkørslen.<br />
Den ene er Terrano der leveres<br />
med længder på 22, 26,<br />
37 og 48 cm og en fast bredde<br />
på 28 cm. Farvetonen er enten<br />
varm sandgul eller en grå-sort<br />
Terrano<br />
melering. Fliserne er overfladebehandlede<br />
så de kan modstå<br />
snavs og støv. En anden nyhed<br />
er Åhusstenen i seks forskellige<br />
formater fra 10x10 cm<br />
til 20x15 cm. De leveres i et<br />
brunbeige eller gråsort farvemiks<br />
og med let rumled kanter.<br />
For begge nyheder er<br />
formaterne blandede på pallen<br />
og tykkelsen er 6 cm.<br />
www.starka.dk.<br />
Minikubuta der<br />
graver som en midi<br />
En 5½ tons maskine der kan<br />
sammenlignes med en 6 tons.<br />
Og et avanceret hydraulisk system<br />
og digitalt betjening der<br />
gør hverdagen mere behagelig<br />
for maskinføreren. Sådan<br />
omtaler importøren Løwener<br />
den ny Kubota KX 057-4 minigraver<br />
som med sin 46 hk dieselmotor<br />
kan tage 1200 kg i<br />
strakt arm og grave næsten 4<br />
meter ned. Minien er næsten<br />
en midi. www.loewener.dk.<br />
Ved at søge på tidspunkt, adresse og vejrtype,<br />
f.eks. nedbør eller vindstyrke, kan man se<br />
hvordan vejret udfoldede sig på ens bopæl på<br />
det givne tidspunkt. Ved at zoome ind kan<br />
man med én km 2 nøjagtighed se hvordan et<br />
eventuelt uvejr har formet sig time for time.<br />
Det er også muligt at tilmelde sig en smsvarslingsfunktion<br />
der advarer mod f.eks. skybrud<br />
eller storm i nærområdet. Endvidere kan<br />
man få råd til at forebygge skader på sit hus<br />
som følge af hårdt vejr.<br />
Bundet bærelag af<br />
slagge med cement<br />
Forbrændingsslagger kan bruges<br />
som bundet bærelag hvis<br />
man tilsætter cement. Det viser<br />
forsøg som Vejdirektoratet<br />
har udført. For at trykstyrken<br />
kan blive god nok, skal man<br />
dog helt op på 8% cement<br />
hvis det skal svare til styrken i<br />
almindelige cementbundne<br />
bærelag, og så bliver det ret<br />
dyrt. Som besparelse foreslås<br />
at bruge en banding af cement<br />
og flyveaske. Det vil indgå<br />
i de fortsatte forsøg. Forbrændingsslagge<br />
er ellers kun<br />
anbefalet til bundsikring, og<br />
selv til dét er det ikke er nær<br />
så godt som bundsikringsgrus,<br />
hverken med hensyn til bæreevne<br />
eller fugtfølsomhed. Reglerne<br />
kan ses i Vejdirektoratets<br />
‘Ubundne bærelag af forbrændingsslagge’<br />
fra 2004 og i<br />
anlægsgartnernormerne.<br />
KILDE. Salem M. Ghaiby og Caroline<br />
Hejlesen (2010): Cementstabiliserede<br />
forbrændingsslagger som bærelag.<br />
Trafik & Veje 8/10.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
De digitalt baserede<br />
redskaber giver<br />
‘moderat fysisk aktivitet’.<br />
Digitale legeredskaber får<br />
børnene i gang i frikvarteret<br />
Når børn leger med Kompans<br />
digitale legeredskaber får de<br />
bevæget sig mere end ellers.<br />
Det viser et studie fra Syddansk<br />
Universitet udarbejdet<br />
for Kompan Play Institute. Når<br />
børnene leger med redskaberne<br />
bruger de mellem en tredjedel<br />
og halvdelen af legetiden<br />
på hvad der defineres som<br />
‘moderat fysisk aktivitet’. Resten<br />
af tiden blev brugt på lav<br />
fysisk aktivitet.<br />
Udersøgelsen er foretaget<br />
på Københavns Internationale<br />
Skole i Hellerup. Her målte<br />
man hvor meget energi 14-årige<br />
skolebørn bruger, mens de<br />
i frikvartererne leger på de digitale<br />
legeredskaber i Icon-serien<br />
(Nova, Rocky, Space,<br />
Swirl). Icon er en elektronisk<br />
platform som gør legepladsen<br />
interaktiv. Legeredskaberne er<br />
baseret på konkurrencer, fysisk<br />
aktivitet og socialt samvær.<br />
Der var tendens til større aktivitet<br />
når børnene selv vælger<br />
legekammerater end når andre<br />
(dem der udførte forsøget)<br />
gør det. Der er også tendens<br />
til at pigerne bruger mere<br />
energi end drengene, men det<br />
kan skyldes at kun tre - og<br />
næppe repræsentative - piger<br />
ville være med i forsøget.<br />
„Alt for mange unge teenagere<br />
holder op med at være<br />
fysisk aktive. At Kompan Icon<br />
motiverer dem til fysisk aktivitet<br />
betyder at et af de to vigtigste<br />
succeskriterier for produktlinien<br />
er blevet opfyldt.<br />
Det andet succeskriterium var<br />
at skabe social kontakt. Når<br />
eleverne leger endnu mere intenst<br />
på produkterne i de selvvalgte<br />
grupper et det et vink<br />
om at Kompan Icon og fri leg<br />
på legepladsen også støtter de<br />
unges sociale samspil,“ hedder<br />
det fra Kompan. sh<br />
KILDER<br />
Kompan (2010): Ny undersøgelse:<br />
Kompan Icon ‘øger den fysiske aktivitet’.<br />
www.kompan.dk.<br />
Mathias Ried-Larsen, Anders <strong>Grønt</strong>ved,<br />
Karsten Froberg (2010): Energy<br />
Expenditure in Children during Play<br />
on Kompan ICON SPACE and NOVA<br />
Playgrounds. Syddansk Universitet.<br />
Beskæringsværktøj<br />
Stangsakse<br />
Knivtandssave<br />
Topsave<br />
SITAS<br />
www.sitas.dk 44 65 05 65<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 49
BRANCHE<br />
Dansk Skovbrugs<br />
Tidsskrift går ind<br />
Dansk Skovbrugs Tidsskrift - eller<br />
bare DST - er nedlagt på<br />
grund af faldende antal abonnenter<br />
og derfor underskud.<br />
Kun godt 300 abonnenter var<br />
der tilbage mod de de omkring<br />
900 tidsskriftet havde i<br />
1989 da tidsskriftet var begyndt<br />
i sit nuværende regi.<br />
Også problemer med at skaffe<br />
stof til bladet spiller en rolle,<br />
oplyser redaktionen. Udgivelsen<br />
har normalt omfattet fire<br />
hæfter om året i A5-format,<br />
men også temahæfter om især<br />
skovdyrkning. Før 1989 var<br />
DST medlemsblad sammen<br />
med ‘Skoven’ der blev oprettet<br />
i 1969. DST skulle tage sig af<br />
de længere, faglige artikler af<br />
såkaldt blivende værdi. Dem<br />
må ‘Skoven’ nu overtage helt.<br />
Conmac vil ind på<br />
det gule marked<br />
Conmac A/S hedder en ny aktør<br />
blandt danske leverandører<br />
af de store entreprenørmaskiner.<br />
Firmaet er en udløber<br />
af Helms TMT-Centret A/S der i<br />
forvejen er kendt for sine lidt<br />
mindre entreprenørmaskiner.<br />
Conmac åbnede tidligere i år<br />
en outletforretning i Herning<br />
for at sælge brugte maskiner,<br />
men nu er nye agenturer kommet<br />
til, ikke mindst Case Construction<br />
som er overtaget fra<br />
Scantruck, men også bl.a. den<br />
amerikanske Laser Grader og<br />
den italienske Dieci teleskoplæsser.<br />
Fra 1. oktober åbner<br />
Conmac, Helms TMT-Centret<br />
og Johs. Mertz A/S desuden en<br />
fælles forhandling af maskiner<br />
i Sorø. Det sker under navnet<br />
Helms & Mertz A/S.<br />
HedeDanmark<br />
passer Danfoss<br />
HedeDanmark A/S ekspanderer<br />
inden for drift af grønne<br />
områder. Fra 1. juli overtog firmaet<br />
driften af Danfoss-koncernens<br />
samlede grønne områder<br />
på 30 ha. I forvejen driver<br />
HedeDanmark grønne områder<br />
for bl.a. Nordea Ejendomme,<br />
Aalborg Kommune, Vejdirektoratet<br />
og Københavns<br />
Kommune.<br />
50<br />
Anlægsgartnerfirmaer kan også levere god brolægning. Her er et af dem i gang med en mindre opgave.<br />
De pressede brolæggerfirmaer<br />
Mister arbejde til både kommunale entreprenører og anlægsgartnere<br />
Brolæggerfirmaerne mister<br />
arbejde i konkurrencen<br />
med de kommunale entreprenørafdelinger<br />
og private anlægsgartnervirksomheder.<br />
Alle<br />
parter byder med på de kommunale<br />
udbud om befæstelser,<br />
og brolæggerfirmaerne<br />
vinder færre af dem end før.<br />
Kommunerne er ellers brolæggerfirmaernes<br />
største arbejdsgiver.<br />
Cirka 75% af deres opgaver<br />
ligger enten dér eller<br />
hos staten. Men det er altså et<br />
tal der falder.<br />
I Brolæggerlauget vurderes<br />
det at 20% af medlemmernes<br />
traditionelle opgaver i dag udføres<br />
af kommunerne selv med<br />
egne brolæggere som bl.a. er<br />
overtaget fra de private firmaer.<br />
Og tallet er blevet større på<br />
det seneste, vurderer laugssekretær<br />
John Hvass.<br />
Samtidig overtager anlægsgartnervirksomheder<br />
stadig<br />
mere af kommunernes belægningsarbejde,<br />
også når det<br />
gælder ren granit. Det gør de<br />
som led i større entrepriser der<br />
både omfatter befæstelser og<br />
beplantning. John Hvass vurderer<br />
at det kan spille en rolle<br />
at brolæggernes løn er lidt højere<br />
end anlægsgartnernes.<br />
Hvass beklager at brolæggerfirmaerne<br />
taber terræn.<br />
„Vores undren går på at man<br />
ikke stiller krav om at medarbejderne<br />
skal være faglærte<br />
på området. Anlægsgartnerne<br />
er gode til mange ting, men<br />
de ‘grønne’ af dem har ikke en<br />
egentlig uddannelse til at sætte<br />
granit. De beskæftiger sig<br />
primært med træer, buske og<br />
græs. De ‘grå’ anlægsgartnere<br />
har mere med om belægning,<br />
men de har mere om beton<br />
end om granit,“ siger Hvass.<br />
For at løse problemet vil<br />
lauget nu prøve at holde kommunerne<br />
fast på at arbejdet<br />
skal udføres af faglærte. Han<br />
udelukker heller ikke at brolæggerfirmaerne<br />
ansætter<br />
medarbejdere med ‘grønne<br />
fingre’ så man selv kan byde<br />
på blandede opgaver.<br />
Kim Tang, fagkonsulent i<br />
Danske Anlægsgartnere, afviser<br />
at anlægsgartnervirksomheder<br />
er ufaglærte i forhold til<br />
belægninger. „Dels fordi belægningsarbejde,<br />
herunder<br />
klassisk brolægning, faktisk er<br />
en væsentlig del af uddannelsen,<br />
i hvert fald når man ser på<br />
linjen for anlægsteknik. Dels<br />
fordi anlægsgartnervirksomheder<br />
meget ofte har ansat<br />
brolæggere. Det skal også<br />
med at anlægsgartnervirksomheder<br />
også tager brolæggerfirmaer<br />
ind som underentreprenører,“<br />
siger han.<br />
Kim Tang er med på at brolæggerfirmaer<br />
kan tage beplantning<br />
med på ligesom anlægsgartnerne<br />
kan tage brolægningen<br />
med: „Men så er<br />
det ikke nok at ansætte folk<br />
med grønne fingre. Så skal de<br />
være faguddannede anlægsgartnere.<br />
Ellers hænger Hvass’<br />
egen argumentation jo heller<br />
ikke sammen,“ siger han.<br />
Samtidig med at de mister<br />
opgaver oplever brolæggerne<br />
også pressede priser fordi<br />
kommunerne udsætter anlægsarbejder<br />
og reparationer<br />
og derfor udbyder mindre. Licitation<br />
Byggeriets Dagblad<br />
henviser til kilder der taler om<br />
et fald på op mod 35%.<br />
Brolæggerlauget - der er det<br />
samme som Brolægningssektionen<br />
i Dansk Byggeri - kritiserer<br />
at de kommunale politikere<br />
for at lade kommunerne<br />
overtage mere af brolæggerarbejdet.<br />
På laugets generalforsamling<br />
gav flere medlemmer<br />
udtryk for at de ikke kan<br />
gennemskue om de kommunale<br />
bud har det hele med, og<br />
om konkurrencen derfor er<br />
helt fair. sh<br />
KILDER<br />
Licitationen Byggeriets Dagblad<br />
26.7.2010.<br />
Mestertidende 7/2010.<br />
Samtale med John Hvass 27.8.2010.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Legepladselskabets år i jubilæets tegn<br />
2009 var jubilæumsår for<br />
Dansk Legeselskab. 50 år var<br />
det siden selskabet blev stiftet<br />
i 1959 af bl.a. Jens Sigsgaard,<br />
Max Siegumfeldt og C.Th. Sørensen.<br />
Det prægede også<br />
årets aktiviteter, fremgik det<br />
af selskabets generalforsamling<br />
19. maj 2010. Sammen<br />
med International Play Organisation<br />
Denmark arrangerede<br />
selskabet jubilæumskonferencen<br />
‘Hvor skal vi lege’ 11. maj<br />
2009. En stor velbesøgt succes<br />
med 150 deltagere, oplyste<br />
‘Entreprenør & Håndværk’ heder<br />
den nye messe som entreprenørsektionen<br />
under Maskinleverandørerne<br />
vil holde i<br />
samarbejde med Messecenter<br />
Herning. Det sker første gang<br />
10.-12. maj 2012 i Herning og<br />
efter planen derefter hver<br />
tredje år. Dermed har entreprenørsektionen<br />
fået fastlagt<br />
sin messepolitik efter at Entreprenør<br />
& Grønne Anlæg blev<br />
formand Helle Nebelong i sin<br />
beretning. Senere på året udkom<br />
selskabets tidsskrift Legepladsen<br />
i et udvidet jubilæumsnummer.<br />
Hertil kom et par<br />
københavnerbegivenheder,<br />
bl.a. Legens Dag som selskabet<br />
også holder 15. oktober i år.<br />
Helle Nebelong fortsætter som<br />
formand og suppleres i bestyrelsen<br />
af Carsten Frederiksen,<br />
Henny Green, Dina Ingerslev<br />
Heldt, Frank Simonsen, Ning<br />
De Coninck-Smith og Annette<br />
Westermann.<br />
Se entreprenørenes præstationer<br />
Når en rådgiver eller en entreprenør<br />
involveres i en statslig<br />
byggeopgave, skal deres indsats<br />
vurderes i form af nøgletal.<br />
Nu offentliggøres nøgletallene<br />
for entreprenører, så<br />
man kan se hvordan de enkelte<br />
entreprenører performer.<br />
Sigtet er at skabe synlighed<br />
om kvaliteten i byggeriet ved<br />
at vise tal og fakta om fejl og<br />
mangler i byggeriet, overholdelse<br />
af pris og tidsfrister,<br />
energiforbrug, arbejdsulykker<br />
og kundetilfredshed. Det kan<br />
også medvirke til at fremme at<br />
konkurrencen i byggeriet ikke<br />
alene foregår på pris, men også<br />
på pris og kvalitet, siger<br />
Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs-<br />
og Byggestyrelsen. Offentliggørelsen<br />
sker nu hvor<br />
de første 100 evaluerede entreprenørsager<br />
på det statslige<br />
område er klar. Næste år offentliggøres<br />
også rådgivernøgletallene<br />
og tallene for de<br />
statslige bygherrer. For det<br />
statslige område kan nøgletallene<br />
ses på hjemmesiden<br />
www.bedstepraksisibyggeriet.dk.<br />
For det almene område vil offentliggørelse<br />
ske på Byggeskadefondens<br />
hjemmeside.<br />
Hans Holm, formand for entreprenørsektionen (til venstre) og<br />
administrerende direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning giver<br />
hinanden håndslag på et godt samarbejde.<br />
Ny ‘Entreprenør & Håndværk‘ i 2012<br />
opgivet. Den ny messe skal<br />
være udendørs, både med<br />
stande og demonstrationsaktiviteter.<br />
Arrangørerne vil med<br />
messen samle entreprenør- og<br />
byggebranchen med fokus på<br />
materiel, bl.a. maskiner, kraner,<br />
containere, stillads og<br />
værktøj. Maskinleverandørernes<br />
sektion for vej, park og anlæg<br />
har fortsat Have & Landskab<br />
som hovedudstilling.<br />
AMU kurser på<br />
Selandia CEU<br />
Målrettede kurser inden for:<br />
Anlægsgartneri<br />
Jord og planter<br />
<br />
Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 51<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kirkegårde<br />
<br />
Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-<br />
gave<br />
du beskæftiger dig med.<br />
Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel<br />
<br />
individuelle mål.<br />
Se også vores kursuskalender på<br />
<br />
Eller kontakt os for yderligere information<br />
på telefon: 58 56 73 02<br />
Timan fjernstyret<br />
buskrydder RC-750<br />
Klippebredde 750 mm Op til 58°<br />
Lav højde - 500 mm<br />
<br />
- Skån ryg og ben for<br />
nedslidende belastning,<br />
anvend derfor den<br />
nye fjernbetjente<br />
buskrydder RC-750...
Uddrag af den brochure som skulle sælge uddannelsen.<br />
Ny uddannelse kæmper sig på banen<br />
24 unge startede i år på den nye uddannelse til have- og parkingeniør.<br />
Det er resultatet af et benhårdt reklamearbejde<br />
Af Lars Thorsen<br />
I<br />
år er hele 52.554 studerende<br />
blevet optaget på en videregående<br />
uddannelse. Det er<br />
næsten 6.000 flere end sidste<br />
år. Begge tal er historisk høje.<br />
Det kan derfor lyde som en<br />
meget begrænset succes når<br />
kun 24 studerende har sagt ja<br />
tak til at starte på den splinternye<br />
uddannelse som have- og<br />
parkingeniør.<br />
Men tallene snyder. Det er<br />
nemlig meget svært for en ny<br />
uddannelse at presse sig ind<br />
på markedet. For de unge er<br />
det deres fremtid som er på<br />
spil. Og tør man virkelig satse<br />
på en helt ny uddannelse som<br />
måske ikke har fundet sine<br />
ben endnu, en uddannelse<br />
som virksomhederne ikke kender<br />
og som måske ikke eksisterer<br />
om et par år?<br />
Det mente 24 unge mennesker<br />
altså, og det er studieleder<br />
for uddannelsen Susanne<br />
Ogstrup yderst tilfreds med.<br />
„Vi har sagt at vi ville være tilfreds<br />
med 20 og vi kan ikke<br />
køre med hold over 30, så det<br />
52<br />
er supergodt at 24 studerende<br />
har sagt ja,“ mener Ogstrup.<br />
Hårdt at være ny<br />
Nye uddannelser har det ofte<br />
svært i deres første år. Da kandidatuddannelsen<br />
i sundhedsvidenskab<br />
blev oprettet for<br />
snart ti år siden, var der således<br />
kun omkring 30 studerende<br />
som søgte den selv om den<br />
er en ‘søsteruddannelse’ til<br />
medicinstudiet, et af landets<br />
mest eftertragtede studier.<br />
Men også på det grønne<br />
område har de nye uddannelser<br />
måtte kæmpe hårdt. I 2008<br />
introducerede Århus Universitet<br />
to nye jordbrugsuddannelser,<br />
en bacheloruddannelse i<br />
jordbrug, fødevarer og miljø<br />
samt en kandidatuddannelse i<br />
jordbrugsvidenskab, Agrobiologi.<br />
De kunne sammen stille<br />
med 20 studerende det første<br />
år. Her to år senere går det<br />
dog lidt bedre med 22 optagne<br />
på bacheloruddannelsen og<br />
10 på kandidatuddannelsen.<br />
„Vi har optaget flere på bacheloruddannelsen,<br />
og vi har<br />
haft en god fremgang på vo-<br />
res kandidatuddannelser. Vi<br />
kunne godt ønske os flere, og<br />
der er plads til forbedringer. Vi<br />
har ambitioner om flere studerende,<br />
men vi ved også fra andre<br />
at det tager tid at løbe en<br />
ny uddannelse i gang,“ fortæller<br />
prodekan for uddannelser<br />
Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet på Århus Universitet,<br />
Jørgen B. Jespersen.<br />
Reklamens magt<br />
Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet brugte ifølge chefkonsulent<br />
Gert Ejaas Jørgensen<br />
nogle hundrede tusinde<br />
på at reklamere for de nye uddannelser.<br />
Det er i samme nabolag<br />
som de 250.000-300.000<br />
kroner Skov & Landskab ifølge<br />
Susanne Ogstrup har brugt på<br />
at få skabt opmærksomhed<br />
om have- og parkingeniøruddannelsen.<br />
Det lykkedes bl.a.<br />
at få DR til at bringe et spot i<br />
programmet OBS. Det var gratis<br />
bortset fra de 6.000 kr. det<br />
kostede at producere filmen.<br />
Generelt har der været et<br />
godt optag på Skov & Landskabs<br />
‘klassiske’ uddannelser.<br />
Der var fuldt optag på både<br />
uddannelserne til landskabsarkitekt<br />
og skov- og landskabsingeniør,<br />
og 75% flere ansøgere<br />
til den sidstnævnte i forhold<br />
til 2009. Og den stigning<br />
er ikke kommet af sig selv,<br />
pointerer Susanne Ogstrup.<br />
„Den gode søgning til skovog<br />
landskabsingeniøren skyldes<br />
til dels den opmærksomhed<br />
vi har fået skabt omkring<br />
have- og parkingeniøruddannelsen<br />
på både tv, internet,<br />
landsdækkende aviser, fagudstillingen<br />
Have & Landskab<br />
’09, reklame på universitetet<br />
og så videre,“ siger Susanne<br />
Ogstrup der mener at pengene<br />
er givet meget godt ud:<br />
„Med den intensive markedsføring<br />
vi har gennemført i år,<br />
kan vi allerede nu mærke en<br />
større interesse for at søge til<br />
2011 end vi kunne ved samme<br />
tid sidste år.“<br />
I sin første vækstsæson er de<br />
grønne uddannelsers lille ny<br />
altså skudt fint i vejret trods et<br />
ugæstfrit miljø. ❏<br />
Have- og parkingeniøruddannelsen<br />
er blevet til i samarbejde mellem<br />
Erhvervsakademi Sjælland og Københavns<br />
Universitet. Uddannelsen<br />
gennemføres på Roskilde Tekniske<br />
Skole og Skovskolen, KU Life.<br />
Det er aldrig for tidligt at begynde<br />
at interessere sig for det grønne.<br />
Her ser en lille pige som leger ved<br />
en vandtrappe og måske vil være<br />
have- og parkingeniør en dag.<br />
Den nye uddannelse har i hvert<br />
fald fået en god start, så der er<br />
gode chancer for at den stadig vil<br />
eksistere når hun en dag skal beslutte<br />
sin fremtid. Foto: Skov &<br />
Landskab.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Økonomisk vækst<br />
når ikke byggeriet<br />
Den spæde økonomiske vækst<br />
har ikke slået igennem i byggeri<br />
og anlæg. Den økonomiske<br />
vækst i dansk økonomi var<br />
2,8% fra 2. kvartal 2009 til 2.<br />
kvartal 2010. I samme periode<br />
faldt produktionen i byggeog<br />
anlægsbranchen med 12%,<br />
viser de nye tal fra Danmarks<br />
Statistik. Både det private og<br />
offentlige forbrug voksede 2-<br />
3% i første del af 2010 i forhold<br />
til året før, men investeringerne<br />
i byggeri og anlæg<br />
faldt samtidig omkring 16%.<br />
Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturindikator<br />
for byggeri<br />
og anlæg har bygge og anlæg<br />
holdt sig på det samme lave<br />
niveau de seneste fem måneder.<br />
Indikatoren er en sammenvejning<br />
af byggeriets forventninger<br />
til beskæftigelsen i<br />
de kommende tre måneder og<br />
en vurdering af ordrebeholdningen<br />
ved udgangen af den<br />
foregående måned.<br />
„BIG har på en yderst vidende måde anvendt<br />
de grønne tage som udtryksmiddel og udnyttet<br />
bygningsvolumen,“ lyder det fra Scandinavian<br />
Green Roof Association.<br />
Veksø overtager svenske Centa<br />
Svendebrev og studenterhue sammen<br />
Det er nu muligt at kombinere<br />
en erhvervsuddannelse og<br />
gymnasieuddannelse. Man får<br />
samtidig både svendebrev og<br />
et EUX-bevis som giver direkte<br />
adgang til nogle videregående<br />
uddannelser som f.eks. f.eks.<br />
diplomingeniør eller arkitekt.<br />
Loven om EUX blev godkendt<br />
af Folketinget i maj 2010 og i<br />
august startede det første hold<br />
hvor lærlingene kombinerer<br />
den faglige erhvervsuddannelse<br />
med gymnasiale fag.<br />
Uddannelsen får en længde<br />
på op til fire år og en måned.<br />
Uddannelsen er opbygget med<br />
cirka 100 ugers skoleundervisning<br />
fordelt på tre skoleophold<br />
og en praktiktid på cirka<br />
to år. EUX-forløbet tilpasses<br />
den enkelte erhvervsuddannelse<br />
og tager højde for at også<br />
erhvervsfagene bidrager til<br />
elevens studiekompetence.<br />
Den kombinerede uddannelse<br />
kan indtil videre tages på<br />
Mercantec i Viborg, Syddansk<br />
Erhvervsskole i Odense og Københavns<br />
Tekniske Skole. Det<br />
er endnu ikke muligt at tage<br />
en anlægsgartner-EUX.<br />
Mostaget på 8-tallet i Ørestad blev ‘årets bedste grønne tag’<br />
Det nye store boligbyggeri<br />
8Tallet i Ørestad, København,<br />
har vundet prisen ‘Årets bedste<br />
grønne tag’ for sit skrå<br />
mosstag. Arkitekt Bjarke Ingels<br />
tegnestue BIG har tegnet bygningen<br />
der har form som et<br />
kantet ottetal. 1700 m 2 af de<br />
lange, stejle og vindudsatte<br />
tagflader er dækket af mos.<br />
„Taget bidrager ikke kun<br />
med miljømæssige fordele<br />
som vi alle kender fra grønne<br />
tage, men bidrager også til det<br />
Den danske producent af inventar<br />
til udemiljøet, Veksø,<br />
har overtaget Centa Component<br />
AB i Malmø. Den svenske<br />
virksomhed har siden 1996<br />
specialiseret sig i design, produktion<br />
og montage af overdækninger,<br />
infotavler og udstyr<br />
til togperroner og bushol-<br />
visuelle drama og appel af<br />
skrånende tage og tagterrasserne<br />
imellem,“ siger Bjarke<br />
Ingels der tidligere har arbejdet<br />
med grønne tage, bl.a. på<br />
VM Bjerget i samme kvarter.<br />
„BIG har på en yderst vidende<br />
måde anvendt de grønne<br />
tage som udtryksmiddel og<br />
udnyttet bygningsvolumen,“<br />
lyder det fra Scandinavian<br />
Green Roof Association der<br />
har uddelt prisen siden 2000<br />
for at fremme grønne tage.<br />
depladser. I 2008/2009 omsatte<br />
Centa forknap 30 mio. svenske<br />
kroner. Veksø der ejes af NRGi,<br />
har siden 1986 været etableret<br />
i Sverige og har i forvejen serier<br />
inden for overdækninger<br />
til busholdepladser med design<br />
af bl.a. Henning Larsens<br />
tegnestue. www.vekso.com.<br />
I det hele taget vinder tendensen<br />
med planter på Københavns<br />
tage frem. På Nørrebro<br />
har en andelsforening i Birkegade<br />
fået anlagt en park på<br />
toppen, Rigsarkivet har en<br />
have på taget, og Nationalbanken<br />
er også grøn for oven.<br />
Københavns Kommune har<br />
besluttet at alle nye flade tage<br />
på både private og offentlige<br />
bygninger med en hældning<br />
på under 30% skal beplantes<br />
med grønne vækster. sh<br />
OK grøn anlæg<br />
- grundlaget for<br />
kvalitet i top<br />
Pleje og vedligeholdelse<br />
Anlægsarbejde<br />
Jordarbejde og kloak<br />
OK grøn anlæg as<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
www.ok-as.dk<br />
Inspirerende<br />
udemiljøer anlægges<br />
og vedligeholdes<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 53
Gartnerne har både grønne<br />
fingre og regnskaber<br />
Danske Anlægsgartnere har finpudset et nyt<br />
værktøj som allerede har vist sin duelighed<br />
Af Lars Thorsen<br />
Landets 200.000-300.000 små<br />
og mellemstore virksomheder<br />
tænder lyset tidligt, går<br />
sent hjem og farer land og<br />
rige rundt. Det betyder at deres<br />
CO2-udslip må være kolossalt.<br />
Formentligt. For der er aldrig<br />
nogen som dokumenteret<br />
miljøpåvirkningen.<br />
„Der er ikke en djævel der<br />
ved det,“ siger energipolitisk<br />
medarbejder i Håndværksrådet,<br />
Henrik Lilja. „Ingen kan<br />
sige det præcist, men der er<br />
mange der har et gæt. Jeg vil<br />
skyde på at små og mellemstore<br />
virksomheder over en<br />
bred front står for i omegnen<br />
af 15% af det samlede danske<br />
energiforbrug. I den enkelte<br />
virksomhed virker det måske<br />
ikke af så meget, men til sammen<br />
er der tale om enorme<br />
mængder.“<br />
Starter optællingen<br />
Der er ikke tradition for at små<br />
og mellemstore virksomheder<br />
arbejder målrettet på at sænke<br />
deres forbrug af elektricitet<br />
eller brændstof, f.eks. ved at<br />
dokumentere deres forbrug<br />
med et grønt regnskab. Det er<br />
mest noget som de helt store<br />
virksomheder gør for at markedsføre<br />
sig selv. Eksempelvis<br />
54<br />
laver sprøjtegiftgiganten Cheminova<br />
hvert år et grønt regnskab.<br />
Nu har brancheforeningen<br />
Danske Anlægsgartnere imidlertidig<br />
færdigpudset et grønt<br />
regnskab som for første gang<br />
kan være med til at dokumentere<br />
små håndværksvirksomheders<br />
forbrug. Et grønt regnskab<br />
tillader virksomheden at<br />
byde på opgaver hvor et miljøengagement<br />
er påkrævet, og<br />
det hjælper i markedsføringen,<br />
men først og fremmest er<br />
det et værktøj til at tøjle virksomhedens<br />
forbrug.<br />
Værktøjet til at lave det<br />
grønne regnskab er udviklet af<br />
Danske Anlægsgartnere og<br />
Force Technology. Det har de<br />
gjort i samarbejde med flere<br />
anlægsgartnervirksomheder<br />
som sideløbende har lavet deres<br />
eget grønne regnskab - og<br />
flere af dem har allerede fået<br />
store besparelser. Så snart der<br />
kommer tal på forbruget, er<br />
det nemlig lettere at motivere<br />
medarbejderne.<br />
Et af prøvekanin-firmaerne<br />
har oplevet at forbruget af<br />
diesel pr. medarbejder er faldet<br />
fra 1250 liter pr. medarbejder<br />
i 2008 til 950 liter i 2009.<br />
Det er et fald på 24% som<br />
Mange dieselbiler små, gør en stor, beskidt å. Det er essensen i det budskab<br />
som miljøorganisationen Greenpeace gør opmærksom på her. Der<br />
er heldigvis et stort potentiale for miljøbesparelser. Foto: Greenpeace.<br />
både kan mærkes på bundlinjen<br />
og i atmosfæren.<br />
„Det må jeg sige er vældig<br />
interessant. Virkelig interessant.<br />
En stor del af vores medlemsvirksomheder<br />
har jo en<br />
masse transport, så sådan et<br />
grønt regnskab kan være af<br />
enorm betydning,“ understreger<br />
Henrik Lilja.<br />
Kæmpe potentiale<br />
Samme følelse går igen hos de<br />
anlægsgartnere der har arbejdet<br />
med det grønne regnskab.<br />
„Vi kører fire gange rundt<br />
om jorden i vore biler hvert år.<br />
Her er kæmpe potentiale for<br />
forbedringer til glæde for miljøet<br />
og ikke mindst økonomien,“<br />
forklarer HedeDanmarks<br />
Carsten Damgaard.<br />
Så nemt er så heller ikke at lave et grønt regnskab. Men det kan lade sig gøre. Billedet fra et kursus som<br />
Danske Anlægsgartere holdt om grønne regnskaber. Nye chancer byder sig 12. og 19. november.<br />
Selv om 91-99% af de deltagendes<br />
firmaers CO 2-udslip<br />
stammede fra deres brændstofforbrug,<br />
er der dog også<br />
andre fordele at hente pointerer<br />
Thomas Olsen fra Skælskør<br />
Anlægsgartnere A/S:<br />
„Vi fandt ud af at vores elforbrug<br />
var stort og bidrog til<br />
en stor del af vores CO 2-udledning.<br />
Derfor er vi gået i gang<br />
med at se på forbedringsmuligheder<br />
på kontor og værksted.<br />
Det er godt for klimaet,<br />
og her er der desuden mange<br />
penge og spare.“<br />
Hos Frank Sørensen ApS<br />
nævner Kristian Pedersen<br />
endnu en grund til at kaste sig<br />
over det grønne regnskab: „Vi<br />
har valgt og fokusere på miljøet,<br />
fordi det er blevet et<br />
konkurrenceparameter.“<br />
Nemt at arbejde med<br />
Danske Anlægsgartneres miljøkonsulent<br />
Dorte Jørgensen<br />
understreger at det grønne<br />
regnskab er utroligt simpelt at<br />
arbejde med. Hun mener at<br />
fordelene, så som direkte besparelser<br />
og markedsføring<br />
både intern og eksternt, mere<br />
end rigeligt opvejer indsatsen<br />
med at skrive de kørte kilometer<br />
og andre nøgletal ind i det<br />
Excelark som det grønne regnskab<br />
bygger på.<br />
I takt med at flere og flere<br />
anlægsgartnere bruger det<br />
grønne regnskab og får overblik<br />
over forbruget, håber<br />
Danske Anlægsgartnere at<br />
kunne præsentere landets første<br />
konkrete nøgletal over<br />
energiforbruget i branchen. lt<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Fejemaskiner med motorer der holder de nye Euro 5-krav<br />
Nye emissionsregler for kørsel med<br />
større motorer kræver at de senest 1. januar<br />
2011 skal leve op til Euro 5-normen.<br />
Den stiller bl.a. nye skrappe krav<br />
til hvor mange partikler og hvor mange<br />
nitrogenoxider der må være i udstødningsluften.<br />
Det er allerede vedtaget<br />
at Euro 5 senere skal blive til Euro 6<br />
med en reducering af partikler og nitrogenoxider<br />
på 50%.<br />
OG Maskiner har nu leveret de første<br />
Boschung fejemaskiner med den nye<br />
Euro 5-motor. Første kunde var Tårnby<br />
Kommune. „Vi er selvfølgelig meget optaget<br />
af at vore maskiner opfylder de<br />
nyeste kriterier for forurening og især<br />
med maskiner som denne der altid befinder<br />
sig i nærmiljøet, er det særdeles<br />
nødvendigt,“ udtaler vejchef Allan Ejstrup<br />
fra Tårnby Kommune.<br />
Hos Tårnby Kommune er man gået i<br />
retning af mindre fejemaskiner, idet<br />
den nye 2,5 m 3 Boschung fejemaskine<br />
afløser en 7 m 3 lastbilmonteret fejemaskine.<br />
„Vi har observeret at de mindre<br />
maskiner giver os større fleksibilitet og<br />
mulighed for at kunne feje overalt, derfor<br />
denne ændring i vor taktik,“ siger<br />
Allan Ejstrup.<br />
Imidlertid kan nu også de store lastbil-<br />
monterede fejeanlæg leveres så de opfylder<br />
Euro 5-kravene. Ganske vist kan<br />
de hjælpemotorer der normalt trækker<br />
fejeanlægget, ikke leveres som Euro 5<br />
endnu. Løsningen har hidtil været den<br />
ret kostbare at montere et partikelfilter<br />
på hjælpe-motoren. Nu kan problemet<br />
løses ved at lade lastbilens egen motor<br />
trække fejeanlægget via hydraulik. Det<br />
kræver en større motor på lastbilen, og<br />
den kan kun leveres efter Euro 5-normen.<br />
OG Maskiner fået leveret en fejemaskine<br />
i denne udførelse fra leveran-<br />
døren Brock i Tyskland, og den skal vises<br />
frem på udstillinger.<br />
„Det er en ny måde at tænke lastbilmonterede<br />
fejemaskiner på,“ udtaler<br />
Søren Gersvang fra OG maskiner. “Det<br />
er dog ikke nyt for Brock der til andre<br />
markeder har leveret et større antal af<br />
denne type. Vi er nu 100% klar til at tilbyde<br />
det danske marked maskiner der<br />
opfylder de stillede krav og på den<br />
måde give vort lille bidrag til at forureningen<br />
nedsættes for at opretholde et<br />
nogenlunde klima at leve i.“ sh<br />
Leif Pedersen fra OG Maskiner (til venstre) ønsker vejchef Allan Ejstrup og chauffør Jan<br />
Petersen fra Tårnby Kommune tillykke med den nye fejemaskine.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 55
56<br />
VINDUET<br />
Picnic lige mellem urnegravene<br />
Kirkegårdene får mere parkpræg og<br />
bruges mere som en slags parker. Men<br />
det kan give konflikter, for vi skifter<br />
ikke alle normer på samme tid. Som Birgitte<br />
skriver i Kirkegården, august 2010:<br />
„På Holmens kirkegård har vi i år måttet<br />
sætte skilte op på opfordring fra de<br />
pårørende da de har følt sig støt over<br />
adfæren: ‘Venligst ingen solbadning -<br />
respekter gravfreden’ står der ved indgangen<br />
til fællesgraven og kolletkive<br />
områder. En yngre dame der var i færd<br />
med at slå sig ned med hovedpude,<br />
tæppe og madpakke lige mellem urnegravene,<br />
havde lidt svært ved at se problemet<br />
da hun blev henvist til Østre Anlæg<br />
der ligger tæt ved. Mennesker er<br />
meget forskellige, og det er i bund og<br />
grund også et af tilværelsens grundvilkår.<br />
Vi kan ikke gøre alle tilfredse.“<br />
Dyrehavernes spærrende hegn<br />
<strong>Miljø</strong>minister Karen Ellemann har foreslået<br />
at forbyde dyrehaver i skovene af<br />
frygt for at flere hegn vil hindre en sammenhængende<br />
og tilgængelig natur.<br />
Det harcellerer Niels Reventlow og Jan<br />
Søndergaard imod i Skoven, 8/2010:<br />
„At forbyde dyrehaver strider mod regeringens<br />
og de fleste andres højt prioriterede<br />
mål om mere biodiversitet<br />
(Danmark har endnu ikke opfyldt sin<br />
forpligttelse på dette punkt) og flere attraktive<br />
oplevelse i naturen for danskerne.<br />
Dyrehaver byder samtidig på store<br />
naturoplevelser hvilket understreges af<br />
mere end 1 million årlige besøg i Jægersborg<br />
Dyrehave. Hvad kan så være<br />
regeringens idé med at forbyde dyrehaver?<br />
Vi gætter på at strategien er:<br />
1) Tegn et skræmmebillede, i dette tilfælde<br />
af hegn overalt i Danmarks natur.<br />
2) Forbyd skræmmebillede. 3) Se ud om<br />
som om man har gjort noget godt.“<br />
Brød, biler eller natur<br />
Energipil og anden bioenergi er en del<br />
af fremtidens forureningsfrie energi.<br />
Men vi bliver også flere mennesker og<br />
vil have mere natur. Professor Jørgen E.<br />
Olesen, medlem af FN’s klimapanel, skriver<br />
i Vækst 3/2010:<br />
„Der er fire mulige løsninger på problemet<br />
med at skulle vælge mellem produktion<br />
af mad til befolkningen eller<br />
brændstof til biler og biomasse til el og<br />
varme. Den første mulighed er at øge<br />
landbrugsarealet, men dette er ikke acceptabelt<br />
på grund af store udledninger<br />
af CO 2 fra afskovning og opdyrkning.<br />
Den anden mulighed er at mindske ef-<br />
Private træer kan spille en stor rolle i gademiljøet. Her står der en bøg på en hestekastanje -<br />
præget af brune blade på grund af minermøl - på en vej på Frederiksberg.<br />
terspørgslen på fødevarer, især gennem<br />
et mindre kødforbrug. Selv om et mindre<br />
kødforbrug i de industrialiserede<br />
lande også vil have sundhedsmæssige<br />
fordele, så viser erfaring at det er meget<br />
vanskeligt at gennemføre. Den tredje<br />
mulighed er at øge stigningstakten i udbytterne,<br />
og her er der især nogle muligheder<br />
i udviklingslandene. Den fjerde<br />
mulighed er at udvikle en bioenergiproduktion<br />
på det jord der er for dårligt<br />
egnet til landbrugsmæssig udnyttelse.“<br />
Byens markante træer er private<br />
Mange af byernes markante solitærtræer<br />
er private - typisk trukket lidt tilbage<br />
fra vejen. Det bør kommunerne forholde<br />
sig mere til, skriver konsulent Svend<br />
Andersen i Teknik & <strong>Miljø</strong> 7-8/2010:<br />
„Jeg tror at mange private ejere af<br />
markante træer vil blive glade for at opleve<br />
at det offentlige og byens borgere<br />
sætter pris på deres træ og interesserer<br />
sig for det. Det giver positiv omtale i<br />
medier at kommunen samtænker egne<br />
og private træer for at gøre gøre byen<br />
og kommunen grønnere (...) Skal der<br />
være et godt samspil mellem offentlige<br />
og private træer, forventes det at der er<br />
styr på og respekt om kommunens egne<br />
træer. Alle træer skal opleves som byens<br />
og borgernes træer.“<br />
Rovdrift skal genindføres<br />
Læsøs gamle heder og strandenge er<br />
ved at gro til i skov, og 40 års landskabspleje<br />
viser at det ikke er nok at sætte får<br />
ud, skriver leder af Læsø Saltsyderi Poul<br />
Christensen i Vækst 3/2010:<br />
„I stedet er man nødt til at forarme<br />
jorden konstant, bl.a. ved afskæring af<br />
tørv, og man er nødt til at afslå den<br />
gamle lyng og fjerne den. Kort sagt skal<br />
den gamle rovdrift genindføres. Der<br />
skal maskiner til, og de skal udvikles til<br />
at kunne udføre alle de processer som<br />
man førhen kunne med lyng-le, tørvespade,<br />
får og geder. Lidt det samme kan<br />
siges om landskabspleje af strandenge,<br />
men her er der dog lidt optimisme at<br />
spore på Læsø som følge af den voksende<br />
bestand af islandske heste. Hvorom<br />
alting er, så ligger der en kraftig udfordring<br />
forude hvis de store lyngarealer<br />
og strandengene skal bevares. Vi skal<br />
turde tale om rovdrift og udpining, og<br />
vi skal acceptere at maskinerne bliver<br />
den væsentligste del af den fremtidige<br />
naturpleje på læsø. Vi undgår ikke fejl<br />
og vildskud, men naturen er robust og<br />
den lider aldrig.“<br />
Udvikler børnenes naturglæde<br />
Han bor stadig ved Fredensborg Slot,<br />
hans halve barndomshjem. Kommer i<br />
den smukke park næsten hver dag. Og<br />
den naturglæde han har fået deler han<br />
med sine børn, fortæller kronprins Frederik<br />
i Natur & <strong>Miljø</strong> 3/2010:<br />
„Det er min pligt. Børn ved jo ikke at<br />
naturen ligger der med mindre vi voksne<br />
tager dem væk fra tegnefilm og spil<br />
og viser dem hvad naturen kan bruges<br />
til. Det er umagen værd. Selv får jeg fornøjelsen<br />
af at genopdage det hele på ny<br />
fordi jeg pludselig oplever det hele på<br />
ny fordi jeg oplever det hele gennem<br />
mine børns øjne. Deres spontane begejstring<br />
smitter i den grad af på mig, og i<br />
naturen opnår vi et specielt fælleskab.<br />
Jeg får dem til at lugte, lytte og smage<br />
på naturen, og jeg synes det er helt fantastisk<br />
at se glæden i deres ansigter når<br />
de holder en lille bille eller ser en hjort.“<br />
Under overskriften ‘Vinduet’ refererer <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> udpluk fra den faglige debat. Skriv til<br />
sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
KALENDER<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
SEPTEMBER 2010<br />
Horta in urbe - urbs in horta.<br />
Landskabsarkitekt Jens Jensen,<br />
Chicago. Sønderborg 16-17/9. Arr.<br />
Museum Sønderjylland.<br />
pedr@museum-sonderjylland.dk.<br />
Danske Parkdage. Fremtidens<br />
grønne byer. Kolding 20-22/9.<br />
SL, KPN.<br />
Den gode vækstjord. Roskilde<br />
21/9. ½ dag. SL.<br />
Komprimering af ubundne materialer.<br />
Hedehusene 21/9. VEU.<br />
Golfbanen - et areal til idræt,<br />
natur og friluftsliv. København<br />
22-23/9. STE.<br />
Teknik og <strong>Miljø</strong> 2010-2020. KTCkonferencen<br />
2010. København 23-<br />
24/9. KTC.<br />
Ugekursus i afløbssystemers<br />
opbygning og funktion. Tåstrup<br />
27/9-1/10. TIR.<br />
OKTOBER 2010<br />
Cykeltrafik. Odense 5/10. VEU.<br />
Integrerede projekter i det åbne<br />
land. Jylland 7/10. SL.<br />
Kampen om investeringer. Det<br />
60. danske Byplanmøde. Århus<br />
7-8/10. DB.<br />
Samtidskunst, leg og midlertidighed<br />
i det offentlige rum. 14/<br />
10. SL.<br />
Managing the Urban Rural Interface.<br />
København 18-21/10. SL.<br />
PLUREL: Managing the Urban<br />
Rural Interface. 19-22/10. SL.<br />
Studietur til Argentina. 19-30/<br />
10. DB.<br />
By og land. Esbjerg 25/10. DB.<br />
NOVEMBER<br />
Helhedsorienteret energiplanlægning.<br />
Stenløse 9-10/11. DB.<br />
3D-arbejdsmetode i terræn. København<br />
10/11 plus følgende 3<br />
fredage og projekt. SL.<br />
Bytræseminar 2010: Beskæring.<br />
København 10/11. SL, DTF.<br />
Byplanhistorisk seminar 2010.<br />
Hørsholm 12/11. DB.<br />
Erhvervsudvikling i landdistrikter.<br />
København 18/11. SL.<br />
Planloven i praksis. Nyborg 23-<br />
24/11. DB.<br />
DECEMBER<br />
Byens vand. Malmø 8/12, Skanderborg<br />
12-13/1 og Middelfart 3/<br />
2. DB.<br />
ANDRE KURSER<br />
AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’.<br />
www.gront3fpunkt.dk.<br />
Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />
UDSTILLINGER<br />
Have & Landskab 2011. Slagelse<br />
24-26/8. www.hl5.dk.<br />
CSB Center for Strategisk Byforskning. www.byforskning.dk. T 3533 1818.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />
KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />
KTC Kommunalteknisk Chefforening. www.ktc.dk. T 7228 2804.<br />
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />
STE STERF. Scandinavian Turfgrass Env. Foundation. www.sterf.golf.se.<br />
TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />
Traditionel Kioti<br />
importeres af Fog<br />
Med den koreanske Kioti har<br />
H.A. Fog A/S nu også fået en<br />
konventionelt opbygget traktor<br />
som supplement til Nimos’<br />
og Carraros brede program af<br />
knækstyrede og reversible<br />
traktorer med lige store hjul.<br />
Der er modeller fra 22 til 90<br />
hk, alle med fabriksmonteret<br />
kabine. Selv den mindste model<br />
er fremstillet som en rigtig<br />
traktor, ikke en plænetraktor.<br />
Det borger for holdbarheden,<br />
lyder det fra Fog. Kioti er senest<br />
importeret af konkursramte<br />
Almac. www.hafog.dk.<br />
Det regner mere,<br />
siger statistikken<br />
Det er ikke bare indbildning<br />
og et farvet indtryk fra en meget<br />
våd august. Det regner<br />
faktisk generelt mere end før.<br />
Nye beregninger fra Danmarks<br />
Meteorologiske Institut viser<br />
at landsgennemsnittet for<br />
1991-2010 var 743 mm om<br />
året. For perioden 1961-90, der<br />
er det seneste officielle 30-årsgennesnit,<br />
var det tilsvarende<br />
gennemsnit 712 mm. Det svarer<br />
til en stigning på 4,4%, en<br />
stigning der er jævnt fordelt<br />
over hele landet. Men ikke<br />
nok med det. Tendensen er tiltagende<br />
og der kommer navnlig<br />
flere tilfælde af ‘ekstremregn’<br />
med mindst 60 mm på et<br />
døgn. Som årsag anføres især<br />
en varmere atmosfære der gør<br />
at luften kan indeholde mere<br />
fugt. Det resultater i mere<br />
regn når de de fugtige luft stiger<br />
og afkøles ind over land.<br />
Levering lige til døren<br />
Kvalitetsprodukter til din have<br />
Forhandles gennem dit havecenter<br />
Leveringstid: 22-7 7 dage<br />
dage.<br />
Champost anbefales af Jesperhus Blomsterpark<br />
www.champost.dk · 96 19 18 80 · sg@champost.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 57
58<br />
Danske Anlægsgartnere<br />
GRØNNE SKUB<br />
& SMÅ BENSPÆND<br />
I sommer har Danmark igen fået store mængder regn.<br />
Oversvømmelser i mange kældre og haver har været konsekvensen.<br />
I Danske Anlægsgartnere har vi længe arbejdet<br />
med LAR (Lokal afledning af Regnvand) og interessen er<br />
støt stigende for løsninger hvor vandet opsamles og nedsives<br />
på alternative måder.<br />
Det som har skabt den største interesse for sådanne løsninger<br />
er at man fra politisk hold nu går ind og regulerer på en<br />
række områder. F.eks. fastsættes der nu begrænsninger for<br />
hvor store områder som må være befæstede. Der gives afgiftslempelser<br />
for de haveejere som nedsiver eller opsamler<br />
regnvand. Vi ser at udfordringer som stammer fra klimaet,<br />
bevirker at der bygges grønne tage som aldrig før for at<br />
spare kloakkerne. Vi får nu også ‘hængehaver’ som yderligere<br />
forskønnelse og afhjælpning af klimaproblemer. Politikerne<br />
har med andre ord givet den grønne sektor et skub<br />
på en række områder. Det er vi meget glade for.<br />
Men der er noget som ikke hænger sammen. På den ene<br />
side taler politikerne om et grønnere og renere Danmark.<br />
På den anden side så findes der regler som direkte modarbejder<br />
de gode intentioner. Et eksempel kunne være reglerne<br />
om afgifter på kabinebiler: Hvis en medarbejder som er<br />
chauffør på en ladbil med fire siddepladser tager den med<br />
hjem, skal han i princippet beskattes for ‘fri bil’ over lønnen.<br />
Mens en ansat som er chauffør på en ladbil med to siddepladser,<br />
ikke skal. Konsekvensen er således at de som bruger<br />
flere biler - og bidrager til et større CO 2-udslip - har en lempeligere<br />
skattemæssig status. Det er konkurrencemæssigt<br />
betænkeligt, og det harmonerer slet ikke med de gode<br />
klimaintentioner.<br />
Et andet eksempel af reglerne om affaldsgebyrer. Her har<br />
kunden betalt over skatten for at komme af med sit haveaffald.<br />
Det har anlægsgartneren også. Bor kunden i en kommune<br />
og anlægsgartneren i en anden, risikerer anlægsgartneren<br />
at skulle betale for at komme af med affaldet, hvis<br />
han ikke kører hjem til egen hjemkommune med det. Ikke<br />
blot er affaldet godt overbeskattet, men CO 2-en slippes ud<br />
når anlægsgartneren kører hjem med affaldet og tilbage<br />
igen på pladsen. Danske Anlægsgartnere ser gerne at regeringen<br />
ser mere på hvorledes ændringer i nuværende lovgivning<br />
på f.eks. skatte og afgiftsområdet, yderligere kan<br />
bidrage til et grønnere Danmark.<br />
Ole Kjærgaard, landsformand<br />
www.dag.dk<br />
VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER<br />
Bjørneklo må sprøjtes<br />
Men kun hvis man ikke skader anden<br />
vegetation, har Naturklagenævnet afgjort<br />
Efter naturbeskyttelsesloven<br />
må man ikke ændre heder,<br />
moser, enge og overdrev over<br />
2500 m2 . Men må man bruge<br />
pesticider, f.eks. mod den invasive<br />
kæmpebjørneklo? Ja,<br />
ikke bare med pensel. Også<br />
med håndholdt sprøjte og<br />
endda bomsprøjte hvis bestandene<br />
danner store monokulturer,<br />
viser en afgørelse fra Naturklagenævnet.<br />
På en privat eng i Vester<br />
Åby på Fyn havde bjørnekloen<br />
helt taget magten, så meget at<br />
Faaborg-Midtfyn Kommune<br />
frygtede at den naturlige vegetation<br />
snart ikke ville kunne<br />
retablere sig igen. Med en dispensation<br />
fik ejeren i 2008<br />
derfor lov til at pensle glyphosat<br />
på planterne. Kun pensling<br />
fordi kun bjørnekloplanterne<br />
måtte rammes.<br />
Ejeren ville dog også have<br />
lov til at bruge håndholdt<br />
sprøjte og klagede via Bjørneklo<br />
Consult til Naturklagenævnet.<br />
Motivet var at <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />
selv ligestiller pensling og<br />
håndholdt sprøjte i plejen af<br />
vandløbs tometer-bræmmer.<br />
KÆMPEBJØRNEKLO...<br />
■ er omfattet af lov om bekæmpelse<br />
af kæmpebjørneklo<br />
af 13. januar 2006 der<br />
muliggør lokale indsatsplaner.<br />
Her kan kommuner pålægge<br />
en ejer at fjerne planten<br />
fra sin ejendom,<br />
■ er som eneste art undtaget<br />
af pesticidaftalen mellem<br />
stat og kommune om at<br />
udfase pesticider,<br />
■ er med i <strong>Miljø</strong>ministeriets<br />
Handlingsplan for invasive<br />
arter sammen med 60 andre<br />
dyre- og plantearter.<br />
Og at håndholdt sprøjte er<br />
mindre belastende at arbejde<br />
med, mere fleksibel i brug og<br />
har langt større kapacitet. Hvis<br />
bjørnekloen danner monokulturer<br />
er der ingen anden vegetation<br />
at tage hensyn til. Ja, i<br />
så fald kan man også bruge<br />
bomsprøjte hvis bestanden er<br />
stor nok, lød forklaringen.<br />
Naturklagenævnet imødekom<br />
klagen: „Kæmpebjørneklo<br />
bør fjernes med den mest<br />
effektive og hensigtsmæssige<br />
metode fra beskyttede naturarealer,<br />
også hvis dette betyder<br />
at brug af kemiske bekæmpelsesmidler.<br />
Dog bør kemiske<br />
bekæmpelsesmidler ikke<br />
anvendes når bjørneklo er fåtallige<br />
eller der er risiko for at<br />
skade sjældne plantearter,“ siger<br />
klagenævnet der understreger<br />
at kun bjørnekloen må<br />
tage skade af sprøjtningen. Og<br />
at pesticider i det hele taget<br />
kun må bruges når bestandene<br />
er så store at mekanisk bekæmpelse<br />
er uhensigtsmæssig.<br />
I den aktuelle sag vurderede<br />
nævnet at det var i orden at<br />
bruge håndholdt sprøjte, men<br />
at dispensationen skulle begrænses<br />
til fem år. Klager<br />
havde selv oplyst at det var<br />
nok til at fjerne 99% af bestandene.<br />
Bomsprøjte kunne<br />
ifølge nævnet ikke tillades i<br />
den aktuelle sag, men kan<br />
ikke udelukkes andre steder<br />
hvis arealerne er store nok og<br />
kun bjørneklo skades. sh<br />
KILDER<br />
Naturklagenævnet (2010): Beskyttet<br />
naturområde - bekæmpelse af bjørneklo.<br />
Naturklagenævnet orienterer,<br />
nr. 510. www.nkn.dk.<br />
Naturklagenævnet (2009): Afgørelse<br />
i sagen om kemisk bekæmpelse af<br />
Kæmpe Bjørneklo i Faaborg-Midtfyn<br />
Kommune. J.nr. NKN-131-00210.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
GAMLE NYHEDER<br />
For 75 år siden<br />
„Idrætspladser, deres Anlæg og<br />
Vedligeholdelse, udgivet af<br />
Dansk Idrætsforbund, 60 sider, illustreret,<br />
er en nyttig lille bog for<br />
alle som har med Anlæg og<br />
Vedligeholdelse af Idrætspladser<br />
at gøre. Alle de forskellige Arter<br />
af baner behandles af særlig Sagkyndige,<br />
saa man maa gaa ud fra<br />
at alle Maal er korrekte. Naturligvis<br />
kan Enkeltheder kritiseres,<br />
f.Eks. vilde jeg meget fraraade at<br />
bruge 1/4 kg Hvidkløver pr. 100<br />
m 2 til en Græsfrøblanding hvoraf<br />
der anvendes 1,20-1,50 kg pr. 100<br />
m 2 . Man vil risikere at det snart<br />
bliver Hvidkløver det hele, og det<br />
glider Støvlerne slemt i.“ (M.G.,<br />
Havekunst 1935).<br />
‘Smukt og enkelt vandparti’.<br />
Anlægsgartneren, 1960.<br />
Foto: Helge Busch.<br />
For 50 år siden<br />
„For en del år siden var et vandbassin under en eller anden<br />
form næsten obligatorisk i enhver større villahave - og det<br />
var ikke uden grund. Vand i forbindelse med planter har en<br />
egen charme, og det giver muligheder for at skabe noget<br />
fint og frodigt. Desværre har det jo vist sig at det kan indebære<br />
en vis risiko for småbørn - og det gik med vandbassinet<br />
som det nu går med vejtræerne, man har ikke tid til at<br />
tage sig i agt for faremomentet, og en skønne dag er de<br />
borte.“ (Helge Busch, Anlægsgartneren, september 1960).<br />
For 25 år siden<br />
„Privatisering, kommunalisering, modernisering. Det er ord og begreber som svirrer gennem<br />
luften i den fagpolitiske debat inden for det grønne område, men hvor er den seriøse og nødvendige<br />
dialog og debat når det gælder fagets faglige problemer og fremtid? Den politiske debat<br />
har sin berettigelse, men branchens forskellige faggrupper, offentlige som private, projekterende<br />
som udførende, burde i stedet for at bruge energien på diskussion af spørgsmål som<br />
man ikke kan blive enige om, koncentrere sig om at at løse faglige problemer af fælles interesse.<br />
En oplagt indgang til en sådan faglig debat kunne passende tage sit udgangspunkt i behovet<br />
for forskning og formidling af viden. (Michael H. Nielsen, <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, september 1985).<br />
45 hk Yanmar dieselmotor<br />
Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio<br />
2 fuldramme døre med oplukkelige ruder<br />
Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />
Transporthastighed 28 km/t<br />
To automotive kørepedaler til frem og bak<br />
Hydraulisk tippelad på redskabsbærer<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Hako<br />
Citymaster 1200<br />
Citytrac 4200<br />
For 10 år siden<br />
„Golfbaner er blevet en del<br />
af det danske landskab. Der<br />
er på få år anlagt et væld af<br />
nye baner, og med mindst<br />
60 ha pr. bane fylder de meget<br />
især i byernes nærhed.<br />
Den stigende interesse for<br />
spillet og de lange ventelister<br />
til klubberne mere end<br />
antyder at der kommer flere<br />
baner. Det er derfor på høje<br />
tid at golfbaner opfattes<br />
som et væsentligt landskabselement<br />
og behandles som<br />
sådan i planlægningen. I<br />
dag er det traditionen at<br />
golfbaner anlægges på de<br />
mindst mulge arealer, men<br />
at arealet til gengæld nærmest<br />
helt forbeholdes golf.<br />
Golfbanedesignet præges<br />
samtidig af idealer der ikke<br />
baseres på stedets naturlige<br />
forudsætninger, men i høj<br />
grad på kunstigt anlagte<br />
klitter, bakker m.v. Det gør<br />
golfbanerne til fremmedelementer<br />
i landskabet og<br />
noget af en ligtorn i den<br />
miljøpolitiske debat...“ (sh,<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, oktober 2000).<br />
Professionel gadefejemaskine<br />
og redskabsbærer<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 59
GABIONER<br />
Stenkisterne forener gitrets præcise form med stenenes grove struktur. Variationerne er mange<br />
Gabioner har været et ret<br />
almindeligt indslag i udemiljøet<br />
de sidste 10-15 år. I<br />
udemiljøet danner gabioner<br />
fritstående vægge eller støttemure.<br />
De kan også bruges som<br />
støjskærme. Eller som sokler<br />
for borde og bænke. Eller til<br />
mindre haveelementer som<br />
højbede, havegrill og bålsted<br />
og søjler til hegn.<br />
Gabioner er trådgitre fyldt<br />
op med sten. Stenkister kaldes<br />
de også på dansk, mens gabion<br />
er afledt af det italienske<br />
‘gabbia’ der betyder trådkurv.<br />
Oprindeligt blev de brugt til at<br />
sikre bjergskråninger ved veje<br />
og baner hvor fjeldet ikke var<br />
fast nok. Trådgitre er lette at<br />
fragte og sprængstenene lige<br />
ved hånden.<br />
Gabioner har deres eget karakteristiske<br />
udseende der forener<br />
nettes præcise form med<br />
stenenes grove struktur. Variationen<br />
i størrelse, form og farve<br />
kan varieres meget med<br />
valget og sten. Man skal dog<br />
huske at de enkelte moduler<br />
altid kan ses uanset set hvor<br />
præcist montagen udføres.<br />
Gabioner er billigere end<br />
murede vægge, støbte betonvægge<br />
og spunsvægge. Under<br />
trange forhold kan det også<br />
være lettere at opføre gabioner<br />
end f.eks. en mur af spuns<br />
eller beton. Sammenligner<br />
man gabioner med plankeværker<br />
og hække, er gabioner<br />
60<br />
langt dyrere i anlæg, men de<br />
er til gengæld næsten vedligeholdelsesfri<br />
og holder meget<br />
længe, op til 80 år med den<br />
rigtige overfladebehandling.<br />
Vil man lade klatre- og<br />
slyngplanter vokse op af muren,<br />
er gabionernes netstruktur<br />
i sig selv et godt grundlag,<br />
men hvis det er idéen at plantevæksten<br />
helt skal dække<br />
gabionen, er det selvfølgelig<br />
billigere at plante en hæk fra<br />
starten af.<br />
Variationen af sten<br />
Stenene kan være alt fra runde<br />
marksten eller kantede<br />
sprængsten i sorteringer lige<br />
fra 5 til 25 cm. Stenene kan i<br />
princippet have alle de farver<br />
og strukturer som man kender<br />
fra brugen af natursten til belægninger.<br />
Gabionens udseende afhænger<br />
også af hvordan stenene<br />
sættes. De kan stables så man<br />
får en ret tæt stenstruktur som<br />
kan minde om et stendige.<br />
Især med sprængsten eller tilhuggede<br />
sten kan man opnå<br />
en tæt og jævn stenflade.<br />
Samtidig mindsker man trykket<br />
på trådgitret. Man kan også<br />
indbygge stenene i en mere<br />
tilfældig orden hvor stenene<br />
er mere eller mindre hældt ind<br />
og efterlader større hulrum.<br />
Det er også billigere.<br />
Det er endvidere muligt at<br />
fylde trådgitrene med andre<br />
materialer, f.eks. træstykker<br />
eller brokker af knust tegl eller<br />
beton. Det kan være lokalt<br />
materiale ligesom når man sikrede<br />
fjeldsider med sprængsten.<br />
Finere materiale som<br />
f.eks. perlesten er også muligt,<br />
men det kræver fine net og<br />
ændrer udseendet markant.<br />
Gabioner giver også mulighed<br />
for særlige udformninger.<br />
Foto: Planteexpressen.<br />
Kontorbygningen hos P. Malmos A/S har<br />
ydervæggeder delvist består af stenfyldte gabioner.<br />
De er 1½ meter høje og ½ meter brede. Bunden en et lag<br />
skærver bygget op nede fra omfangsdrænet af. Foto: P. Malmos.<br />
En kombination af sten og<br />
muldjord eller af ren jord er<br />
også en mulighed hvis gabionen<br />
fores med en fiberdug så<br />
jorden ikke falder ud. Idéen er<br />
at plante direkte ind i gabionen.<br />
Derved optimerer man<br />
støjisoleringen og muliggør en<br />
grøn facade uden at have et<br />
bed for dens fod. Udseende,<br />
opførelse og drift er dog så<br />
anderledes at der reelt er tale<br />
om et andet produkt.<br />
Hvis man opfører en gabion<br />
som fritstående væg, skal man<br />
endvidere være opmærksom<br />
på at fyldets vægt gør væggen<br />
stabil nok. Som tommelfingerregel<br />
skal man op på en vægtfylde<br />
på 1750 kg pr. m 3 . Det<br />
kan man ikke opnå med jord.<br />
Med mindre man gør væggen<br />
meget bred, er det derfor nødvendigt<br />
med en konstruktion<br />
der supplere stabiliteten, f.eks.<br />
med indbyggede jernstolper.<br />
Gitre til formålet<br />
Trådgitrene kan have forskellig<br />
form og størrelse. Basisproduktet<br />
er en kasse typiske<br />
basismål på 30, 50 og 100 cm i<br />
bredden, højder op til en meter<br />
og længder op til tre meter.<br />
Andre former findes dog<br />
også, f.eks. runde gitre med<br />
diametre op til 65 cm. Højden<br />
på op til én meter er især bestemt<br />
af hensynet til at fylde<br />
gitrene. Med større højder er<br />
det meget besværligt at lægge<br />
stenene med hånd.<br />
Hvis man ser på en fritstående<br />
væg fyldt med sten og<br />
uden anden stabilisering, er en<br />
bredde på 30 cm minimum.<br />
For en væg på to meter er det<br />
50 cm. I begge tilfælde skal<br />
10% af højden dog graves under<br />
terræn. I praksis er dimensioneringen<br />
dog ikke altid i orden,<br />
oplyser salgskonsulent i<br />
Byggros A/S Torben Hoffmann.<br />
Det kan give gabioner et ufortjent<br />
dårligt ry.<br />
Trådgitrenes normale maskestørrelse<br />
er 10x10 cm ligesom<br />
de rionet der er grundlaget<br />
for produktionen. Mindre<br />
maskestørrelser som 5x5,<br />
7,5x7,5 og 5x10 cm kan også<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Gabioner kan også optage terrænspring samtidig med at de - som her - markerer et parekringsareal. Foto: Per Malmos.<br />
fås. Endnu mindre masker kan<br />
fås hvis man vil fylde gitrene<br />
med mindre sten. De fine masker<br />
opnås som regel ved at<br />
skyde ekstra gitre ind bagved.<br />
Stenene skal passe til maskevidden<br />
på trådgitrene så stenene<br />
ikke kan passere. Til maskevidden<br />
10x10 cm vælges<br />
normalt en stenfraktion på 10-<br />
20 cm. Til maskevidden 5x10<br />
cm vælges ofte 8-15 cm.<br />
Fabrikater og import<br />
Der er flere fabrikater af trådgitre<br />
til gabioner. Et af dem er<br />
det tyske Rothfuss der bl.a.<br />
fremstiller mærket Monotec<br />
og det tyske Ferrondo. Begge<br />
fabrikater importeres af Byg-<br />
gros. Det hollandske fabrikat<br />
Gard & Care importeres af<br />
Planteexpressen, mens Westcoast<br />
Tråd importerer et tysk<br />
fabrikat og markedsfører det<br />
som WestCoast Prof.gabioner<br />
og WestCoast Havegabioner<br />
Det engelske firma Hesco er<br />
kendt for sine gitre der især<br />
bruges i en militær sammen-<br />
Jordfyldte gabioner er en glimrende grundlag for plantevækst, her vedbend. Til ventre er der lige plantet<br />
vedbend. Til højre - to år efter - er den meget fint etableret. Fiberdugen er en fugtholdende type (BSM 64 fra<br />
Zinco). Jorden er en specialmuld. Foto: Per Malmos.<br />
hæng som alternativ til sandsække.<br />
Et eksempel på en forhandler<br />
af mindre gabionsystemer<br />
til haven er Gabiona.<br />
Importører og forhandlere af<br />
gabioner forhandler også<br />
stenmaterialer til gabionerne.<br />
Man kan også fremstille gabioner<br />
selv af rionet der svejses<br />
sammen og overfladebehandles.<br />
Det har bl.a. granitleverendører<br />
Granitexpressen<br />
og anlægsgartnerfirmaet P.<br />
Malmos A/S også gjort. Udfordringen<br />
er her især at få en tilstrækkelig<br />
robust overfladebehandling.<br />
Ståltråden<br />
Trådgitrene er lavet af rionet,<br />
det vil sige ståltråd der er<br />
punktsvejset sammen. Til gabioner<br />
er tykkelsen typisk fra 4<br />
til 5 mm. Det er normalt mere<br />
end det som teoretisk er nødvendigt.<br />
En godstykkelse på<br />
3,5 mm er ifølge Byggros nok<br />
til støttemure og frtistående<br />
vægge op til 3 meters højde,<br />
men i praksis går man op for<br />
at tage højde for risikoen for<br />
hærværk, påkørsel m.v. På den<br />
anden side vil man heller ikke<br />
gøre tråden tykkere end nødvendigt.<br />
Det er stenene der<br />
skal skabe karakteren.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 61
Tråden er korrosionsbeskyttet,<br />
normalt med en såkaldt<br />
galfanbelægning der er en<br />
særlig zink-aluminiumslegering.<br />
Den har en særlig selvhelende<br />
evne så f.eks. ridser ikke<br />
udvikler rust. Desuden er<br />
hæftningen til stålet bedre<br />
end ved en traditionel galvanisering.<br />
Det betyder samlet at<br />
skader - bl.a. under opførelsen<br />
- ikke får samme konsekvenser.<br />
Stålets levetid forlænges<br />
meget og man undgår ruststriber<br />
ned over stenene.<br />
Traditionel galvanisering går<br />
bedre an når man bruger kraftig<br />
tråd der ikke så let bøjes.<br />
Det får dog samtidig nettet til<br />
syne af mere. Levering i rustfrit<br />
stål er også en mulighed<br />
for visse produkter.<br />
Fundament<br />
Gabionens prisbillighed i forhold<br />
til bl.a. betonvægge beror<br />
bl.a. på at man ikke skal<br />
ofre så meget på fundamentet.<br />
På grund af gabionens<br />
sammenhængende struktur og<br />
fleksibilitet skaber små sætninger<br />
eller frosthævninger nemlig<br />
ikke revner.<br />
Man behøver derfor normalt<br />
kun et lag stabiltgrus, bundsikringsgrus<br />
eller sten. For ga-<br />
62<br />
bioner over 1 meters højde anbefaler<br />
Byggros mindst 30 cm.<br />
Det er normalt nok til gabioner<br />
på op til to meters højde.<br />
For gabioner over to meter anbefales<br />
- med passende afstand<br />
- at nedstøbe indspændte<br />
søjler som kan optage de<br />
aktuelle lastpåvirkninger.<br />
Som ved andre terrænmure<br />
skal fundamentet have passende<br />
skuldre, dvs. gå mindst<br />
20 cm ud til hver side og der<br />
skal etableres dræn hvis det er<br />
nødvendigt. En anden generel<br />
regel er at gabionen bør indbygges<br />
lidt under den endelige<br />
terrænhøjde f.eks. med<br />
10% af murens færdige højde<br />
under terræn. Fyldet under<br />
terræn kan være singels, skærver<br />
eller lignende.<br />
Opbygning<br />
Trådgitrene leveres om et byggesæt<br />
og samles efter nærmere<br />
anvisning. Det sker på en<br />
måde så man ikke får et dobbeltgitter<br />
hvor to elementer<br />
støder sammen. Så sparer man<br />
en del materiale.<br />
Steneneløftes op med maskine,<br />
men skal som regel arrangeres<br />
manuelt i hånden,<br />
også selv om man ønsker sten i<br />
tilfældig orden. Det kan være<br />
nødvendigt for at få det ønskede<br />
udtryk og for at få fyldt<br />
gabionen helt. Hvis man ikke<br />
får fyldt gabionen helt, kan låget<br />
blive trykket sammen af<br />
det modul der indbygges oven<br />
på. Ifølge anlægsgartnermester<br />
Per Malmos kan man snyde<br />
lidt ved at indbygge mindre<br />
sten øverst i gabionens kerne<br />
og på den måde nå helt op.<br />
Bare det ikke ses udefra.<br />
For store trådkurve kan man<br />
eventuelt nøjes med at staple<br />
stenene op i siderne og fylde<br />
op med gravemaskine inde i<br />
kernen. Kernen kan eventuelt<br />
fyldes op med lette materialer<br />
som polystyren for at spare<br />
materiale og vægt. Hvis man<br />
bruger maskine til at fylde<br />
RIONET<br />
Rionet er pressesvejsede net<br />
oprindeligt beregnet til at<br />
armere betonplader. Nu bruges<br />
det til en lang række<br />
formål med trådtykkelser fra<br />
0,5 til 12 mm og maskestørrelser<br />
lige fra 4 mm og op.<br />
Som armeringsnet er rionet<br />
ubehandlet, men til andre<br />
formål - bl.a. gabioner -<br />
overfladebehandles det eller<br />
fremstilles af rustfri stål.<br />
sten i med, skal man dog passe<br />
på med jord og smuld. Det ses<br />
let på ydersiden.<br />
Større gabioner skal forsynes<br />
med tværstivere (‘hårnåle’) for<br />
at hindre at facaderne buler<br />
ud. Når tværstiverne er monteret,<br />
kan man ikke blot smide<br />
stenene i uden at deformere<br />
stiverne og derved trække facaderne<br />
sammen. Det betyder<br />
at stenene skal fyldes med varsomhed<br />
og arrangeres i gruppen<br />
så man ikke bukker stiverne,<br />
forklarer Malmos.<br />
Opbygningen af stenene afhænger<br />
af om stenene skal<br />
danne en relativ jævn flade eller<br />
danne en mere tilfældig orden.<br />
I ingen af tilfældene behøver<br />
man dog at tænke på at<br />
stenene skal bære som man<br />
må gøre det når man sætter et<br />
stendige. Opbygningen har<br />
dog en betydning for hvor meget<br />
stenene trykker på nettet.<br />
Det er størst når stenene er<br />
indbygget i en tilfældig orden.<br />
Afhængig af stenenes lægning<br />
og størrelse vil der uundgåeligt<br />
forekomme hulrum i<br />
facaden. Det har Byggros en<br />
norm for. For 10-20 cm sten<br />
må der ikke må være større<br />
luftrum end hvad der svarer til<br />
en sten på 4 cm. For 10-30 cm<br />
Stenmaterialet løftes frem med gravemaskine, men stenene lægges hver for sig i hånden, bl.a. for at fylde gitrene optimalt. Foto: Planteexpressen.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Her er maskevidden på 10x10cm<br />
suppleret med et indre net med<br />
en maskevidde på 1x1 cm. Det har<br />
muliggjort et stenmateriale af ærtesten.<br />
Foto: Planteexpressen.<br />
sten er det 5 cm. Normen siger<br />
også at fyldmaterialet af æstetiske<br />
årsager bør håndlægges<br />
på synlige facader. Når stenene<br />
indbygges kan trådgitrene<br />
give sig lidt. Byggros accepterer<br />
en tolerence på +/- 15 mm<br />
vetikalt og horisontalt på murens<br />
synlige facader.<br />
De enkelte trådgitre skal<br />
hægtes sammen. De enkleste<br />
metoder er at bruge en spiralsamling<br />
på langs af elementerne<br />
eller en ‘wirelås’ hvor et<br />
stykke tråd bukkes rundt med<br />
en tang. En elegantere - og<br />
mere sikker løsning uden stikkende<br />
trådender - er de såkaldte<br />
stiklåse eller hjørnespyd<br />
der føres gennem øjer indbygget<br />
i trådgitrene. Stiklåsene<br />
kan selv ende i øjer man ikke<br />
kan hænge fast i. Samlingerne<br />
kan også udføres ved at lade<br />
tværstivere gå skråt fra det<br />
ene modul til det næste.<br />
Som støttemure<br />
Gabioner kan med deres sammenbyggede<br />
sektioner og<br />
massive vægt bruges som støttemure.<br />
Og man kan tilmed<br />
gøre det på grundlag af beregninger,<br />
noget der ellers er<br />
svært for løst opsatte terrænmure.<br />
I alle tilfælde skal man<br />
skille bagjord fra gabion med<br />
en fiberdug så jord ikke kan<br />
flyde ind i gabionen. Og man<br />
skal sørge for dræn som ved<br />
andre slags støttemure.<br />
En lodret gabionsmur 50 cm<br />
tyk kan tåle op til 1 meters<br />
jordtryk, ifølge Byggros. En<br />
god tommerfingerregel er at<br />
murens dybde skal svare til<br />
halvdelen af dens højde. Er<br />
muren to meter høj, skal den<br />
derfor være 1 meter dyb i bunden,<br />
men faldende opefter.<br />
Reglen gælder for gabioner<br />
brugt som ‘gravitationsmure’,<br />
dvs. mure der kun står fast takket<br />
være deres egen vægt.<br />
Når man laver højere støttemure<br />
kan det hurtigt blive en<br />
fordel at forstærke konstruktion.<br />
Det kan f.eks. ske ved at<br />
indbygge geonet i skillelagene<br />
mellem de enkelte lag gabioner<br />
og forankre dem bagud i<br />
konstruktionen. En sådan forstærkning<br />
kan i alle tilfælde<br />
sikre en smallere og dermed<br />
billigere terrænmur - og den<br />
er i alle tilfælde nødvendig når<br />
murhøjden nærmer sig tre meter.<br />
Et smig - mindst 1:10 - er<br />
også en fordel i alle tilfælde.<br />
Det kan man opnå enten ved<br />
at indbygge gabionerne skråt<br />
eller trække dem lidt tilbage<br />
for hvert skifte.<br />
Støttemure eller stejle skråninger<br />
kan også udføres ved<br />
at fylde gabioner med fiberdug<br />
og jord og beplante dem.<br />
Det sikrer en grøn løsning med<br />
stor bæreevne og uden et bed<br />
for murens fod. sh<br />
DANSKE LEVERANDØRER<br />
Byggros A/S. Importerer de tyske<br />
mærker Rothfuss og Ferrondo. Desuden<br />
fremstiller Byggros sin egen<br />
‘Vector Wall’. www.byggros.dk.<br />
Planteexpressen. Importerer det hollandske<br />
mærke Gard & Care.<br />
www.planteexpressen.com/<br />
Westcoast Tråd og Plader ApS. Importerer<br />
et tysk fabrikat og markedsfører<br />
det under eget navn. www.wct.dk.<br />
Gabiona. www.gabiona.dk.<br />
PRODUCENTER<br />
Ferrondo GmbH. www.ferrondo.de.<br />
Gard & Care. www.gard-care.nl.<br />
Hesco Bastion Ltd. www.hesco.com.<br />
Rothfuss GmbH. www.rothfuss.de.<br />
KILDER<br />
Lennart Korén (2009): Gabioner - ett<br />
komplement till murar. Utemiljö 5/09.<br />
Søren Holgersen og Torben Dam<br />
(2002). Befæstelser.<br />
Byggros A/S. www.byggros.dk.<br />
Samtaler med Per Malmos (P. Malmos<br />
A/S), Torben Hoffmann (Byggros A/S),<br />
Svend Erik Christensen (West Coast<br />
tråd A/S).<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />
naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,-<br />
Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,-<br />
Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,-<br />
Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />
3 excl. moms<br />
NYT!<br />
Varerne kan også hentes på DSV’s lager,<br />
Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810).<br />
Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,<br />
2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsvmiljoe.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />
Specialisten<br />
til anlæg af græs<br />
Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner<br />
til anlægning og omlægning af græs.<br />
IMPORTØR<br />
SØNDERUP MASKINHANDEL A<br />
S<br />
www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk<br />
Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 63
64<br />
ANNONCØRER<br />
I GRØNT MILJØ 6/2010<br />
MASKINER<br />
Birkelyriven, 33<br />
Elkær Maskiner, 31<br />
Engcon, 41<br />
Flex Trading A/S, 11<br />
H.C. Petersen Danmark A/S, 39<br />
Helms TMT-Centret A/S, 43<br />
H.G. Enemark, 41<br />
Hako Danmark A/S, 25, 59<br />
Husqvarna, 9<br />
Ketner Outdoor, 15<br />
MaskinhandlerIndkøbr., 43<br />
Nelleman Agro A/S, 17<br />
SH Teknik A/S, 49<br />
Special Maskiner A/S, 39<br />
Svenningsens Maskinforr., 33<br />
Sønderups Maskinhandel, 63<br />
Timan, 51<br />
PLANTER & JORD<br />
Champost, 57<br />
DSV Transport, 63<br />
HedeDanmark Planteskole, 48<br />
Hjorthede Planteskole A/S, 27<br />
Johansens Planteskole, 3<br />
Leopolds Rullegræs, 3<br />
Lynge Naturgødning, 2<br />
P. Kortegaards Planteskole, 2<br />
RGS 90, 68<br />
Sitas A/S, 49<br />
Solum, 31<br />
Verver Export, 23<br />
Vognmand Kold, 3<br />
INVENTAR & BELÆGNING<br />
Flisehaven, 55<br />
Fokdal Springvand, 67<br />
Starka, 21<br />
Vestre, 7<br />
ENTREPRENØR & RÅDGIVER<br />
Henrik Ravn Træpleje, 39, 67<br />
Krogh & Molin, 2<br />
K&S Treecare, 67<br />
Landskabsværkstedet, 42<br />
OK Grøn Anlæg A/S, 53<br />
P. Malmos, 2<br />
Plantefokus, 31<br />
Robert Smith Sørensen, 67<br />
Skælskør Anlægsgartnere, 2<br />
Sven Bech, 67<br />
UDDANNELSE<br />
Jordbrugets Udd.Center, 25<br />
Roskilde Tekniske Skole, 57<br />
Selandia CEU, 51<br />
Skov & Landskab, 26<br />
STILLINGER<br />
HedeDanmark, 66<br />
Skælskør Anlægsgartnere, 65<br />
Se også www.grontmiljo.dk med<br />
alle årets annoncører og lænker<br />
til deres hjemmesider.<br />
www.grontmiljo.dk<br />
Abonnement<br />
Annoncering<br />
Annoncører<br />
Gamle numre som PDF<br />
Registre<br />
Særtryk<br />
Gamle normer<br />
Regnen vælter ned - og siver direkte i jorden. Gitrenes celler kan udfyldes med betonsten eller med græs.<br />
Belægningen etableres oven på mulden<br />
Med det forbedrede TTE System kan man spare grus og jordarbejde på<br />
f.eks. p-pladser og andre steder med relativ lav belastning<br />
Vist kan man anlægge befæstelser<br />
direkte oven på<br />
muldjorden uden bærelag og<br />
bundsikring, men normalt kun<br />
til gangtrafik og kun hvis man<br />
accepterer lidt sætninger hen<br />
ad vejen. Med belægningssystemet<br />
TTE System fra det tyske<br />
firma Hübner-Lee kan man<br />
imidlertid også undvære bære-<br />
og bundlag til f.eks. brandveje,<br />
indkørsler og parkeringspladser.<br />
Systemet har været<br />
markedsført i flere år af Skandinavisk<br />
Byggeplast, men er<br />
nu relanceret i en stærkere udgave<br />
hvor anvendelsen uden<br />
bærelag er understreget.<br />
Systemet består af gitre af<br />
stiv genbrugsplast. De kobles<br />
sammen med en samlefals<br />
hele vejen rundt. Derved får<br />
man en effektiv fordeling af<br />
belastningen og undgår at de<br />
enkelte rammer ikke vipper og<br />
skrider. Gitrenes celler udfyldes<br />
med sten eller jord/græs.<br />
De enkelte gitre er 80x40x6 cm<br />
med 32 huller på 8x8 cm. Stenene<br />
der skal i hullerne, er<br />
74x74x48 mm og leveres i fire<br />
farver. Gitrene kan også leveres<br />
med etableret græs. De<br />
lægges i forbandt, mens konstruktionen<br />
samtidig sikrer at<br />
der hele tiden er lige linjer fra<br />
gitter til gitter. Det er en anden<br />
af forbedringerne i det<br />
relancerede produktet.<br />
Hvis belastningen er under<br />
3,5 tons, kan man indbygge<br />
gitrene direkte oven på muldplanum<br />
eller grave dem ned i<br />
en tykkelse der svarer til gitrenes<br />
tykkelse plus afretning.<br />
Muldplanum komprimeres ikke.<br />
Man trækker af i lidt afretningsgrus<br />
eller i noget tilført<br />
muld - eller direkte i den eksisterende<br />
muld hvis den ellers<br />
er fin nok. En belastning på<br />
3,5 tons indbefatter personbiler<br />
og varevogne. Producentens<br />
forsøg viser at man ikke<br />
undgår sætninger, men at de<br />
ikke er ret store, og typisk ligger<br />
inden for 10 mm.<br />
Tungere køretøjer skaber let<br />
sætninger. Det kan man eventuelt<br />
leve med på f.eks. brandveje,<br />
men ellers må man etablere<br />
bærelag og bundsikring<br />
efter gængse principper. Den<br />
tyske producent peger dog på<br />
at man kan etablere et bærelag<br />
ved at grave dybere ned i<br />
mulden, tilføre skærver og<br />
komprimere dem ned og danne<br />
en ‘stabilmuld’. Et 10 cm<br />
tykt lag skulle være nok til en<br />
belastning på 16 tons, dvs. de<br />
fleste lastvogne. Der er dog<br />
ikke danske målinger eller erfaringer<br />
der bekræfter denne<br />
mulighed.<br />
Man kan også etablere et<br />
drænlag hvis man anser det<br />
for nødvendigt. På Kold College<br />
har man etableret 3400<br />
m 2 med TTE System til en parkeringsplads.<br />
Den er anlagt direkte<br />
over på en gammel<br />
græsboldbane uden at fjerne<br />
græsset først. Som drænmellemlag<br />
er dog anvendt 4-5 cm<br />
perlesten og en fiberdug.<br />
Fordelen ved systemet er ikke<br />
bare at man sparer grus og<br />
jordarbejde. Man bevarer også<br />
det biofilter som muldjorden<br />
er. Det er f.eks. en fordel på<br />
parkeringspladser hvor der<br />
jævnligt drypper olie, og hvor<br />
regnen let forurenes. Man bevarer<br />
også i store træk jordens<br />
naturlige vandgennemtrængelighed<br />
og kan lade regnen<br />
sive ned på stedet uden fald.<br />
Og vil man have græs i cellerne,<br />
har græsset gode vilkår<br />
på grund af det intakte muldlag<br />
hvilket også bekræftes af<br />
den tyske producents forsøg.<br />
www.genbrugsplast.dk.<br />
www.huebner-lee.de. sh<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
Parkforvaltere kan styrke<br />
udeundervisningen<br />
De skal bl.a.sørge for information, varierede<br />
udemiljøer og gode samlingssteder<br />
Udeundervisning i skolernes<br />
nærmiljø bliver mere og<br />
mere udbredt. Det kan kommunernes<br />
parkforvaltninger<br />
støtte, understreger Karen<br />
Sejr, Peter Bentsen og Richard<br />
Hare i Skov & Landskabs videnblad<br />
‘Parkforvaltere kan styre<br />
udeundervisning’.<br />
De foreslår at kommunen<br />
udarbejder pjecer om parker,<br />
pladser og kirkegårde nær<br />
skolerne. Og at grønne forvaltere<br />
og pædagoger sammen<br />
laver en skolebrochure fortæller<br />
lærerne om alle potentielle<br />
områder. Parkforvaltningen<br />
kan desuden fortælle hvornår<br />
spændende driftsoperationer<br />
finder sted. Lærerne kan f.eks.<br />
udnytte beskæring eller fældning<br />
af træer til at arbejde<br />
med klima, aldersdatering, årstider<br />
og træers vækst.<br />
Parkforvaltningen kan også<br />
støtte udeundervisningen ved<br />
at bevare eller skabe forskelligartede<br />
områder i skolens<br />
nærmiljø så lærerne kan vælge<br />
mellem vilde, plejede, åbne,<br />
lukkede, artsrige, fredfyldte<br />
eller meget benyttede områder.<br />
Ikke blot vandhuller, søbredder<br />
og vandløb har interesse.<br />
En flad græsplæne kan<br />
også give muligheder som<br />
f.eks. forsøg med udstykning<br />
og arealberegninger.<br />
Det svarer sig også at sørge<br />
for gode samlingssteder, f.eks.<br />
en stenkreds eller nogle bænke<br />
hvor der er plads til en klasse.<br />
De må gerne være ved ankomsten<br />
til destinationen og<br />
gerne hvor der er læ, rumlig<br />
afgrænsning og udsigt til det<br />
aktivitetsområde hvor undervisningen<br />
skal foregå. Det er<br />
også en fordel at der ikke er<br />
for meget trafiklarm og andet<br />
der kan distrahere.<br />
Aktivitetsområdet behøver<br />
Aktuelle driftopgaver kan inddrages<br />
i undervisningen. F.eks. kan<br />
beskæring af træer give anledning<br />
til mange gode diskussioner i flere<br />
fag som fysik og biologi.<br />
ikke være aflukket, men lærerne<br />
skal let kunne beskrive afgrænsningen<br />
for eleverne. Det<br />
hjælper med kendte elementer<br />
som skovkanter, vandkanter.<br />
Med yngre klasser foretrækker<br />
lærerne tit et overskueligt<br />
aktivitetsrum, typisk op<br />
til 20 meter fra samlingspunktet.<br />
Ældre klasser kan råde<br />
over meget større og mere<br />
komplekse arealer og kan være<br />
uden for lærerens synsrækkevidde<br />
i længere tid. Legepladser<br />
i området vil som oftest<br />
distrahere børnene. De<br />
bør holdes synligt adskilt.<br />
De øvrige råd retter sig primært<br />
mod skolens lærere og<br />
ledelse og handler bl.a. om at<br />
inddrage alle fag, at støve ildsjæle<br />
op og at inddrage nærmiljøet<br />
i undervisningen. Nærmiljøet<br />
kan være alt fra veje til<br />
parker og kirkegårde. Ved at<br />
bruge nærmiljøet i undervisningen<br />
kommer eleverne til at<br />
bruge deres nabolag. Det kan i<br />
sig selv give tryghed og tilknytning<br />
til stedet.<br />
Videnbladet er baseret på et<br />
hæftet ‘Læringsmiljø - nærmiljø’<br />
der igen er baseret på et<br />
forskningsprojekt lavet i samarbejde<br />
mellem Skov & Landskab<br />
og UCC-Læreruddannelsen<br />
Zahle. Hæftet henvender<br />
sig til forvaltere af grønne områder<br />
i byen samt skolelærere<br />
og ledelsen på skolerne. sh<br />
KILDE<br />
Karen Sejr, Peter Bentsen, Richard<br />
Hare (2010): Parkforvaltere kan styre<br />
udeundervisning. Skov & Landskab<br />
videnblad 12.0.20.<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 65
66<br />
Vækstorienteret Regionschef<br />
- søges til HedeDanmark, Grøn Service - Fyn<br />
Til HedeDanmarks fynske driftscenter i divisionen<br />
Grøn Service søges en resultatorienteret regionschef<br />
med lyst og evne til at arbejde med vækst og forretningsudvikling<br />
inden for den grønne service- og<br />
anlægsgartnerbranche.<br />
Du vil få ansvaret for Driftscenter Fyn, der betjener hele<br />
det fynske marked. Dit primære fokus bliver vækst, indtjening<br />
og daglig ledelse af driftscenteret. Du vil referere<br />
direkte til divisionsdirektøren og indgå i et tæt samarbejde<br />
med divisionens chefgruppe, øvrige forretningsområder<br />
og HedeDanmark-koncernen i øvrigt.<br />
Dine opgaver bliver:<br />
• at sikre fortsat vækst (salg) og forretningsudvikling<br />
inden for grøn service med særlig fokus på det offentlige<br />
marked<br />
• at skabe tætte relationer med private virksomheder,<br />
boligselskaber og kommuner<br />
• budget- og økonomiansvar for Driftscenter Fyn, der<br />
omsætter for et pænt tocifret millionbeløb<br />
• at fungere som sparringspartner for din driftsleder og<br />
øvrige medarbejdere – i alt ca. 15, såvel fagligt som<br />
personligt<br />
• at skabe resultater gennem andre, blandt andet ved<br />
selv at gå forrest og vise vejen<br />
• at tænke nyt for at skabe unikke løsninger for vores<br />
mange kunder<br />
• at indgå i meget tæt samarbejde med andre store leverandører<br />
i facility-markedet<br />
Vi forventer, at du:<br />
• er en erfaren leder, der formår at lede efter principperne<br />
omkring værdibaseret ledelse<br />
• har en stærk faglig baggrund inden for faget. Du kender<br />
til kerneforretningsområder inden for vejservice,<br />
anlægsgartneri og ejendomsservice<br />
• har en uddannelsesmæssig baggrund – f.eks. en ”grøn”<br />
uddannelse som jordbrugstekniker/-økonom, skov- og<br />
landskabsingeniør eller evt. som landskabsarkitekt eller<br />
ingeniør<br />
• er en stærk kommunikator og kan bære klare budskaber<br />
gennem organisationen<br />
• motiveres af et professionelt samarbejde på tværs i<br />
organisationen, hvor opgaverne er så store, at ingen<br />
enkeltperson kan løfte disse alene<br />
• har fokus på medarbejderudvikling og et motiverende<br />
arbejdsmiljø<br />
• motiveres af forretnings- og idéudvikling<br />
Vi tilbyder:<br />
• handlefrihed og stor medindflydelse<br />
• selvstændigt ledelsesansvar<br />
• en dynamisk og meget velkonsolideret virksomhed<br />
med ambitioner om vækst<br />
• en unik mulighed for at gøre sig gældende inden for<br />
branchen<br />
• en virksomhed med individuel fokus på faglig og personlig<br />
udvikling<br />
• tiltrædelse senest 1. december 2010<br />
Kontakt:<br />
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte<br />
divisionsdirektør Jens Schrøder på M: 21 76 70 97 eller<br />
Jens Peter Sørensen på M: 21 46 17 11 fra konsulenthuset<br />
heckmann, som medvirker ved denne rekrutteringsopgave.<br />
Din ansøgning sendes til:<br />
HedeDanmark a/s<br />
Personaleafdelingen<br />
Klostermarken 12<br />
8800 Viborg<br />
mrk.: arn/regionschef/grønservice/fyn eller på mail til<br />
arn@hededanmark.dk gerne som en samlet pdf.<br />
Ansøgningsfrist er mandag den 4. oktober 2010.<br />
Ansøgningerne behandles løbende, så vi hører gerne fra<br />
dig snarest muligt.<br />
HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne<br />
land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2009 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60<br />
lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og<br />
naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem<br />
HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant<br />
samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande<br />
verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk.<br />
www.hededanmark.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/2010
GAMLE NORMER PÅ<br />
www.grontmiljo.dk<br />
Plant & Plej. Plantgruppens<br />
klassiske og basale paradigma<br />
fra 1975.<br />
Generel vejledning i<br />
plantning. Plantgruppens<br />
praktiske råd fra 1984.<br />
Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens<br />
faglige normer<br />
mv. der har været siden den<br />
første i 1962. inkl. ‘Pleje af<br />
grønne områder’ fra 1989.<br />
Man kan dog ikke se de normer<br />
der nu gælder.<br />
Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />
Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />
Anne Franks<br />
kastanje knækkede<br />
Så gik det ikke længere med<br />
den historiske hestekastanje i<br />
Prinzengracht 263 i Amsterdam.<br />
Dér hvor Anne Frank og<br />
hendes jødiske familie gemte<br />
sig for nazisterne. Anne Frank<br />
døde i kz-lejr 16 år gammel,<br />
men hendes dagbog blev en<br />
klassiker. Og træet blev siden<br />
blevet et symbol på livskraft<br />
og overlevelse. „Vores kastanje<br />
blomstrer og står med lys fra<br />
nederst til øverst, den er fuldt<br />
af blade og langt smukkere<br />
end sidste år,“ skrev Anne<br />
Frank 13. maj 1944.<br />
I kraftig blæst og regn den<br />
23. august kunne det svækkede<br />
150-årige træ ikke mere.<br />
„Det knækkede som en tændstik.<br />
Det brækkede lige over<br />
omkring en meter over jorden,“<br />
oplyser en talsmand til<br />
Reuters.<br />
Træet var blevet svagere<br />
gennem mange år. I de senere<br />
år har træet også været plaget<br />
af kastanjeminérmøl og tiltagende<br />
svampeangreb. Kronen<br />
blev reduceret i 2005, men<br />
prøver viste senere at der var<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />
Fax: 59 18 69 77<br />
www.ks-treecare.dk<br />
E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />
Træet brækkede en meter fra jorden<br />
trods afstivninger. Foto: Reuters.<br />
så meget råd i stammer og<br />
grene at træet var blevet farligt.<br />
Amsterdam Kommune<br />
anbefalede i 2007 derfor at<br />
fælde træet. Private organisationer<br />
gik imod og fældningen<br />
blev udsat med den begrundelse<br />
at alle muligheder for at<br />
bevare og sikre træet med<br />
bl.a. barduner og afstivning<br />
endnu ikke var helt udtømt.<br />
Denne sikring blev etableret i<br />
2008, men holdt kun to år.<br />
Sidste år blev stiklinger fra<br />
træet plantet ud i en park i<br />
Amsterdam, og en af dem skal<br />
nu genplantes i Anne Franks<br />
gård. sh<br />
NAVNESKIFT<br />
ADRESSESKIFT<br />
TILMELDINGER<br />
AFMELDINGER<br />
af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> skal<br />
fremover ske til et nyt<br />
sted, nemlig til<br />
ia@teknovation.dk<br />
eller 4613 9000.<br />
Vi henstiller til så vidt<br />
muligt at bruge e-mail.<br />
Så undgår vi lettere fejl.<br />
Og det er samtidig<br />
nemmere for os.<br />
Det er Inge Andersen<br />
der modtager e-mails<br />
og opkald. Hun styrer<br />
nu <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> abonnenter,<br />
også hvad angår<br />
betaling.<br />
Rettelser blev før sendt til Danske<br />
Anlægsgartnere. Ændringen<br />
er sket som et led i forpagtningen<br />
af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>. Det er stadig<br />
Danske Anlægsgartnere der ejer<br />
bladet, men driften af bladet er<br />
forpagtet ud til Gror ApS. Bag<br />
dette selskab står <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s<br />
mangeårige redaktør Søren<br />
Holgersen og annoncekonsulent<br />
Steen Lykke Madsen.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
www.robert-smith.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/2010 67
68<br />
Al henvendelse: ia@teknovation.dk.<br />
Udgiveradresseret<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42217<br />
GRØNT MILJØ 7/2010