7 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

7 - Grønt Miljø

Grønt Miljø

7 / SEPTEMBER 2010

4 August i skybruddenes tegn

10 Vand skal være på terræn en gang imellem

12 En plan for at tilpasse sig klimaet

18 Drænet skal ligge dybt for at dræne nok

28 Nationalpark på frivillige vilkår

34 Man kan ikke se byen for bare træer

44 Industrinatur som grøn oase

60 Gabioner

GRØNT MILJØ 7/2010 1


2

kontakt@skag.dk

www.skag.dk

Fra villahaver til slotsparker.

Fra planlægning til sidste sten.

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.

58 16 47 00

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg

www.kortegaard.dk

Kvalitet året rundt!

P. Kortegaards

Planteskole

www.kortegaard.dk

65 97 26 56

GRØNT MILJØ 7/2010


RUL DIN

GRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

SMÅ RULLER:

61 x 164 x 1,5 cm

= 1m2 pr. rulle

STORE RULLER:

Bredde 50-81 cm.

Længde op til 35 meter.

25 års

jubilæum

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-

25-99 m2 ................................................... kr. 25,-

100-299 m2 ............................................kr. 18,-

300-999 m2 ............................................kr. 15,-

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m

................. kr. 30,-

2 excl. moms & transport:

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk

KOMMENTAR

DET VAR PÅ FREDERIKSBERG

Man kan ikke se byen for bare træer. Det er naturligvis en

gang vrøvl, men talemåden kan godt bruges om Frederiksberg,

kommunen der er et paradoks og en specialitet af de

få. Landets klart mindste og klart tættest bebyggede, og alligevel

grøn på grund af de mange gadetræer og små anlæg

som man passer godt på. Og på grund af de mange private

træer som kommunen også har kontrol over - som den

eneste i landet. Og fordi man har en kommunalt vedtaget

vision der både er konkret og til at forstå: Fra hver eneste

bolig skal der være udsigt til et træ.

Vel er kommunen også begunstiget. Dens eneste store parker,

Frederiksberg Have og Søndermarken, ejes og forvaltes

af staten fordi det er slotshave. Ih, tak. De rigtigt store trafikårer

går uden om kommunen eller tangerer højst kanten.

Metroens første linje går lige gennem kommunen og

giver adgang til stranden på få minutter. Og kommunen

har af historiske årsager en pænt byggeri og en social sammensætning

der dæmper de sociale omkostninger. Voldsomme

saneringer har ikke været nødvendige. Historien

har givet et grønt, stemningsfuldt image med et heldigt

miks af ånden fra den lille have i Pile Allé til Champs Élyséss.

Et roligt grønt indtryk og lidt pariserstemning.

Begunstigelser eller ej. Det er i alle tilfælde et fint perspektiv

i at det er muligt at få kompakte, tætte byer der alligevel

er attraktive og med en grøn profil og et grønt image

der trækker. At man kan lave fine løsninger på små arealer.

Tag f.eks. Copenhagen Business School, et universitet der

fylder ingenting i forhold til andre med samme antal studerende

og ansatte. Det sparer også i sidste ende på landskabet

i byens omegn. På den måde anviser Frederiksberg veje

som andre snart også kan være nødt til at følge fordi grænserne

snærer og pladsen reduceres.

Jeg har selv haft den fornøjelse at arbejde på Frederiksberg,

først i byens ældste villakvarter, nu i de historiske omgivelser

ved Frederiksberg Have og det klassiske gamle traktørområde

omkring Allégade. Jeg ved godt at man kritisere

meget hvis man vil, også på Frederiksberg. Det er ikke alle

træer der gror lige fint, heller ikke på Frederiksberg Alle.

Det lader jeg ligge denne gang.

FORSIDEN. Gartnere fra Frederiksberg Gartner- og Vejservice

beskærer plataner i et kryds ved Roskildevej. Nogle

grene har sænket sig så langt ned at de er begyndt at genere

fodgængere og cyklister. Foto: L. Thorsen.

GRØNT MILJØ

Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk.

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.

Drift: Gror ApS.

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000.

Oplag: 1.7.08-30.6.09: 4.267 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.

Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.

Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755.

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig

virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør

eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige

numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive

abonnementer kan aftales.

GRØNT MILJØ 7/2010 3


August i skybruddenes tegn

Fem dage med flere skybrud midt i august satte Danmark på den anden ende. Grønt Miljø

kigger tilbage på regnvandet der oversvømmede kældre, veje og nyheder i mere end en uge

Af Lars Thorsen

„Det er noget af det voldsomste

vi har set i 30, 40, 50 år,“

fastslår klimatolog ved Danmarks

Meteorologiske Institut,

DMI, Mikael Scharling om

regnvejret i august. Selv langt

inde i landet stod himmel og

hav i ét.

Efter flere dages regn over

det meste af landet åbnede

sluserne sig for alvor over

Nordsjælland og København

den 14. august. Værst gik det

ud over Nordsjælland hvor

Vedbæk i løbet af 24 timer fik

hele 98,6 millimeter. Det er

150% højere end normalen i

området for hele måneden.

Det betød oversvømmelser i

kældre, på veje og i viadukter,

og de fleste af os så optagelserne

af oversvømmede biler

på Lyngbyvej ved Ryparken

Station i København - billeder

vi ellers er vant til at se fra andre

lande. TV2 kunne også vise

optagelser fra Buddinge Station

hvor en kvinde stod sin cykel

og så sig forvirret omkring.

Desværre stod hun i vand til

midt på livet, så hverken cyklen

eller hendes Helly Hansenjakke

var meget bevendt.

Derpå fulgte et par meget

våde dage frem mod den 18.

august, og så brød helvede løs

over Billund. 66 millimeter

regn væltede ned over området

på én time midt i morgentrafikken.

Lufthavnen måtte

4

OVERSKRIFTER FRA LOKALAVISER I AUGUST

Oversvømmelser i Sønderjylland efter kraftig regn

Værste oversvømmelser i 30 år (Midtjylland)

Oversvømmelser truer Skagen

100.000 boliger er truet af oversvømmelse (Fyn)

Sydsjælland ramt af voldsomt skybrud

Oversvømmelser i Nordsjælland

Skybrud og oversvømmelser i København

Regn giver oversvømmelser på Bornholm

lukke, heldigvis, for få øjeblikke

senere ramte et lyn kontroltårnet

og slog både landingslys

og overvågningssystemer

ud af drift.

Regnen fortsatte og var lige

ved at slå Danmarksrekorden i

regn på 24 timer, men nåede

det ikke. Det regnede mere i

Skørringe i 1986, men ellers

har vi aldrig set så meget regn

herhjemme som de 138 millimeter

DMI målte i Blåhøj Kirkeby

nord for Billund fra kl.

16:00 den 17. august til klokken

16:00 den 18. august.

Vandskader og sygdomme

Selv om skybruddet i Billund

altså kun løb med sølvmedaljen

i ‘regn på 24 timer’, fik augustregnen

guld i flere andre

discipliner. Bl.a. fortæller Falck

til Grønt Miljø at de måtte rykke

ud til omkring 1.200 vandskader

over hele landet fra

den 14. til den 18. august. Det

er det højeste antal i Falcks

104-årige historie.

Trykket på regnvandsledningen er blevet så stort at vandet presses op i

stedet for at løbe ned. Fra et skybrud 9.7.2007. Foto: Grontmij Carl Bro.

Det er dog ikke kun parketgulve

og papkasser i kælderen

som er i farezonen når vandet

vælter ned. Det er helbredet

også. Når regnvandet presses

op af kloakkerne, tager det

spildevand fra køkkenvaske og

toiletter med op til overfladen

og smører køkkenhaven og

bærbuskene ind i bakterier.

Det er sket overalt i landet og

er ikke helt ufarligt, fortæller

læge ved Statens Seruminstitut,

Nils Strandberg Pedersen.

„Med mindre afgrøderne

skylles meget grundigt, koges

eller steges, er der en risiko

hvis frugten eller grøntsagerne

har været oversvømmet med

kloakvand. Risikoen er mavetarminfektioner,

dvs. diarre,

eller sjældent i Danmark smitsom

leverbetændelse,“ forklarer

Nils Strandberg Pedersen.

Det opdagede flere af deltagerne

i triathlonkonkurrencen

Challenge Copenhagen der

foregik dagen efter, først

med 3,8 km svømning ved

Amager Strandpark. Efter

konkurrencen meldte flere af

deltagerne om maveproblemer

og diarré.

De skide små kloakker

Problemer forstærkes af at

kloaksystemet i visse kommuner

er så underdimensioneret

at kloakvandet løber over ved

blot 10-20 millimeter regn, siger

professor i spildevand ved

Danmarks Tekniske Universitet

Michael Henze til Dagbladet

Politiken.

Derfor er der ikke noget at

sige til at kloakkernes størrelse

blev et af de helt store debatemner

efter skybruddene. Når

ens kælder eller have bliver

oversvømmet i kloakvand, er

det en naturlig reaktion at

skyde skylden på politikerne.

De har jo i årevis vidst at vi

ikke har et kloaksystem som

kan hamle op med skyerne.

Ligesom et væld af andre

analyser fastslog rapporten

‘State of the Nation’ der blev

udarbejdet af Foreningen af

Rådgivende Ingeniører i 2008,

at hverken kloaksystemets aktuelle

tilstand eller dets fremtidssikring

er tilfredsstillende.

Problemet er bare at det

ifølge flere kilder - bl.a. miljøminister

Karen Ellemann (V)

og chefredaktør på Ingeniøren

Arne R. Steinmark - vil koste

mindst 10 milliarder at lave en

Toppen af brønden er ‘skudt af’op, her i Esbjerg 19.8.2010. Der forestår

nu en renovering af belægningen. Foto: Claus Tobiasen.

GRØNT MILJØ 7/2010


I en viadukt blev Lyngbyvej i København den 14. august til noget der

lignede en flod. Et nyere, storstilet kloakprojekt ved kunne ikke holde

trit med regnen. Fodgængertunellen stod under seks meter vand og

blev først åbnet for igen 14 dage efter skybruddet.

tilstrækkelig kloakløsning alene

i København.

Derfor kom miljøministeren

frem med et forslag der i medierne

blev kaldt ‘skat på

regnvand’. Substansen var at

man også skulle basere spildevandsafgiften

på hvor meget

vand der ryger i kloakken fra

ejendommen. Ikke kun det

vand man modtager fra vandværket.

Et udvalg er nu i gang

med at udforme det endelig

forslag.

Dette udvalg behøver heldigvis

ikke opfinde den dybe -

meget dybe - tallerken. Lokal

afledning af regnvand er allerede

et velfunderet forskningsområde

som udvalget forhåbentlig

lytter til i deres forsøg

på at „gøre det økonomisk attraktivt

for boligejerne at gennemføre

tiltag der belaste klo-

24 timers sum.

Opgjort 15.8.2010

kl. 8:00 (mm).

Grafik: Michael

Scharling/DMI

Foto: Thomas Bertram, Scanpix

Foto: Martin Olsen.

24 timers sum.

Opgjort 19.8.2010

kl. 8:00 (mm).

Grafik: Michael

Scharling/DMI

GRØNT MILJØ 7/2010 5


6

Bjarne Christensen, faglærer

ved Selandia i Slagelse,

om oversvømmelsers...

BETYDNING FOR

BELÆGNINGEN

Hvad gør oversvømmelser

ved belægninger?

„Det kan i høje grad skade

en belægning, for hvis

fugen ikke er i orden, siver

vandet ned i underlaget.

Og så vil køretøjer give en

pumpevirkning der ødelægger

bærelaget. Vand

under en belægning kan

også rykke rundt på gruset

under stenene og deformere

hele belægningen.“

Og hvad med asfalt?

„Hvis en asfaltbelægning

er intakt, så kan den godt

håndtere en oversvømmelse,

men hvis ikke, så trænger

vandet også ned og

skaber samme problemer.“

Hvad man man som belægningsudførend

gøre for

at forebygge problemet?

„Sørg for effektiv afvanding

så belægningen står

under vand i så kort tid

som mulig. F.eks. med rigeligt

fald. I normerne fra

Danske Anlægsgartnere

havde vi før en minimumshældning

på 10 promille,

nu er det 25 millimeter,

hvilket jo er for at få vandet

væk fra belægningen.“

aknettet unødigt,“ som miljøministeren

skriver i en pressemeddelelse.

Aviser fulde af vand

Miljøminister Karen Ellemanns

forslag fik omtale nok til at

gøre enhver spindoktor våd i

bukserne. Medierne tørstede

nemlig efter nyheder om vandet.

Og det var tydeligt at se i

dagens overskrifter.

Med al den regn kan det

være svært at lade være med

at råbe KLIMAFORANDRIN-

GER, men det skal man være

påpasselig med, siger klimatolog

Mikael Scharling.

„Det er let at lave en Ekstra-

Bladet-overskrift som blæser

det hele op. Vi har ganske vist

nogle modeller der fortæller

at gennemsnitstemperaturen

kommer til at stige over de

næste 50-100 år, og så stiger

sandsynligheden for at der

kommer voldsommere regn,

men det er gennemsnitlige betragtninger.

De fortæller ikke

ret meget om udviklingen fra

år til år. Der kan sagtens gå et

årti eller mere før vi ser disse

regnmængder igen,“ understreger

Michael Scharling.

Det dødbringende vand

Selv her i lille Danmark kan naturen

blive farlig. Grønt Miljø

har været i kontakt med Vandog

spildevandschef ved Lolland

Forsyning, Peder Sørensen

der havde en skræmmen-

de oplevelse med borgernes

omgang med vandet.

„Et vandløb var gået over sine

bredder og oversvømmede

en offentlig parkeringsplads.

Det gjorde det umuligt at se

hvad der var i terræn. Her var

dækslerne fra brønde på det

rørlagte vandløb skudt af på

grund af tryk fra vandet. Vi

kunne ikke få børn eller voksne

væk fra stedet. De mente

at de var i deres gode ret til at

være der. De kunne ikke forstå

at det kunne være farligt at de

kunne falde i de dybe brønde

og måske blive trukket med af

strømmen. Det var meget uvir-

En dæmning mellem to mindre søer er skyllet væk i Esbjerg. Den er sandsynligvis skyllet væk indefra. En

afledningsledning fra et fællessystem inde i dæmningen er sikkert gået fra hinanden. Foto: Claus Tobiasen.

Svend Andersen, konsulent med speciale i bevoksninger i

grønne områder, om oversvømmelsers...

BETYDNING FOR BEVOKSNINGEN

Hvilken betydning har en oversvømmelse på planterne?

„I værste fald kan de drukne. Hvis de i en periode ikke har

ilt til rødderne, bliver rødderne kvalt. Det komemr an på arten,

for de har forskellig ømfindighed. Og det kommer på

hvor lang tid de står i meget vandlidende jord. Er en del af

rodnettet blevet kvalt, viser det sig rimeligt hurtigt som efterårssymptomer.

Umiddelbart tror jeg at træerne er ekstra

følsomme når de står med løv på, for de har mange aktive

og fine rødder der skal virke i sommertiden.“

Er et halvt døgns oversvømmelse nok til at skade planterne?

„Vi skal i hvert fald over et døgn, og i mange tilfælde vil

det være 2-3 døgn eller opad før der sker noget. De kan

godt tåle oversvømmelse.“

Kan man gøre noget?

„Få en oversvømmelse væk så hurtigt som muligt. Pumpe

eller noget i den dur. Normalt vil der været noget dræn i jorden,

men står der en blank sø, så tager det ofte lang tid, inden

den er væk og det kan let være for meget.“

keligt at stå og advare og forsøge

at spærre af, og så kører

voksne udenom og børn følger

efter,“ fortæller Peder Sørensen.

„Har danskere svært

ved at forstå at det de ser i

fjernsynet fra andre lande eller

andre landsdele, også kan ske

for dem?“ spørger han.

Det har de ganske givet. Og

det er måske ikke så underligt.

I sammenligning med oversvømmelserne

i Pakistan er vores

skybrud i hvert fald i hyggekategorien.

Den 14. august -

hvor medierne herhjemme

reagerede som om ragnarok

stod for døren - var 1.384 mennesker

i Pakistan allerede døde

i vandmasserne som ramte

omkring 100.000 km 2 . 722.000

huse var for længst skyllet omkuld,

og over 6 millioner mennesker

var nødt til at drikke

beskidt vand. Så var svømmerne

ved Amager Strandpark

heldigere. De var trods alt selv

skyld i deres tynde maver. ❏

KILDER

Interview med klimatolog Michael

Scharling, Danmarks Meteorologiske

Institut, vand- og spildevandschef ved

Lolland Forsyning Peder Sørensen,

læge ved Statens Seruminstitut Nils

Strandberg Pedersen samt servicemedarbejder

i Falck A/S.

Miljøministeriet (2010): Pressemeddelelser

fra miljøminister Karen Ellemand

(V) 20. og 23.8.2010.

Arne R. Steinmark 82010): Efter skybruddet:

Dyre forventninger i stride

strømme. Ingeniøren.

Politiken (2010): Mere kloakvand

skylles ud ved de danske strande.

21.8.20.

Politiken (2010): Tabte fire kilo af

diarre efter badetur. 21.8.2010.

www.frinet.dk

www.dmi.dk

www.un.org

www.tv2.dk

GRØNT MILJØ 7/2010


GRØNT MILJØ 7/2010 7


8

REGNEN DER SKABTE NY DEBAT

Det blev en august i regnens tegn.

Ikke kun på grund af skybrud og

oversvømmelser midt på måneden. Også

fordi miljøminister Karen Ellemann

(V) før de store regnfald meddelte at

ministeriet havde et forslag på vej om at

ændre vandafledningsafgiften så man

også kan tage afgift for regnvand der

forlader grunden - og dermed motivere

folk til at håndtere det på egen grund.

„Det er min ambition at have et udspil

klar i den kommende folketingssamling.

Miljøteknisk kan man sagtens finde

de rigtige grunde, men det juridiske

skal også falde i hak,“ sagde hun (7.8.).

Det fik snart reaktioner, i første omgang

kritiske.

■ Socialdemokraternes klima- og miljøordfører

Mette Gjerskov så det sådan at

„nu får husejerne regningen“ hvilket de

ifølge ordføreren ikke ville have fået

hvis man havde fulgt partiets klimajobplan

(11.8.).

■ Fra Dansk Byggeri meddelte Jørn Berner

Pedersen, formand for kloaksektionen,

at „det er ikke nok blot at pålægge

boligejerne en yderligere omkostning

til nedsivningsanlæg og andre alternative

løsninger.“ Han henviste til

tekniske begrænsninger, bl.a. at selvrensningen

i kloakken kræver regn, og

at massiv lerjord ikke kan bruges til nedsivning

(12.8.). Han fortsatte dagen efter:

„Sådan en afgift vil have effekt som

en dråbe i havet. Man skal hellere tage

fat andre steder hvor det batter langt

mere,“ og pegede på at tage fat på de

store belagte arealer ved supermarkeder,

p-pladser og boligkarréer (13.8.)

■ Fra Danske Anlægsentreprenører under

Dansk Byggeri fortsatte direktør

Niels Nielsen: „Det er ganske enkelt

uholdbart at utætte og underdimensionerede

kloakker betyder at mange borgere

skal kæmpe med kloakvand i kælderen

og ødelagte ejendele.“ (13.8.).

■ Fra Kommunernes Landsforening

sagde sagde formand for foreningens

teknik- og miljøudvalg Martin Damm

(V): „Jeg har umiddelbart meget svært

ved at forestille mig en lov der kan måle

hvor meget regnvand husejere leder

ned i en kloak. Det kan nemt blive så

bureaukratisk at gevinsten ved at opkræve

afgiften forsvinder.“

■ Professor i spildevand, Mogens Henze,

Danmarks Tekniske Universitet, lød

mere diplomatisk: „Man bliver nødt til

at sætte gang i en masse initiativer der

hver for sig kan synes små for at løse det

her.“ (13.8.)

■ Så begyndte forsvaret at dukke op.

”DANVA ser meget positivt på at Karen

Ellemann har åbnet for drøftelsen af nye

værktøjer til regnvandshåndtering. Med

klimaændringernes nye regnmønstre er

der brug for nytænkning, herunder også

nye økonomiske incitamenter,“ sagde

direktør Carl-Emil Larsen fra vandselskabernes

brancheorganisation og fastslog

at der ikke er brug for en ny afgift til

grundejerne, men en omstrukturering af

takstsystemet (13.8.).

■ Danmarks Naturfredningsforening pegede

generelt på grønne alternativer: „I

stedet for at investere i dyre kloakker

bør politikerne se på de grønne alternativer.

Flere parker og søer og mere grønt

på byens tage kan sikre mod fremtidens

oversvømmelser.“ Det er et ‘spørgsmål

om moderne byplanlægning’, sagde direktør

René la Cour Sell (17.8.).

■ Danske Anlægsentreprenører anerkendte

at der kunne være noget om

det, men holdt fast at kloakkerne er det

vigtigste: „Det er korrekt at de grønne

områder og grønne tage og lignende

kan absorbere en del vand, men det er

kun én af de strenge vi skal spille på.

Først og fremmest er vi nødt til at gøre

noget ved vores nedslidte kloaknet,“

sagde direktør Niels Nielsen (18.8.).

■ Seniorkonsulent i Dansk Byggeri Finn

Bro Frandsen foreslog at oprette en kvalitetsfond

til kloakområdet og en ny national

handlingsplan. „Regeringen, folketinget

og kommunalpolitikerne bør gå

sammen om at iværksætte en ny national

handlingsplan, som kan genoprette

og fremtidssikre kloakkerne og afløbssystemerne,“

(17.8.)

■ Fra Skov & Landskab der arbejder med

de såkaldte grønne afvandingsløsninger,

kom endelig en replik. Her blev det slået

fast at milliardinvesteringer i nye og

større kloakker er ikke den eneste vej.

”Oversvømmelserne kan forhindres gennem

lokal håndtering af regnvand, hvor

regnen tilbageholdes lokalt, og nedsives

eller ledes langsomt til kloak. Det er en

decentral og fleksibel løsning der kan tilpasses

klimaændringerne gradvist. Det er

altså ikke bare ingeniørerne der skal på

banen, men også byplanlæggere,

landskabsarkitekter og miljøkemikere

der har en stor opgave foran sig,“ lød

det fra seniorforsker Marina Bergen Jensen

(18.8.).

■ Fra Haveselskabet fulgte direktør Ole

Münster trop: „Det er fuldstændigt tåbeligt

at hælde godt dansk regnvand i kloakken

og dermed også skabe et forureningsproblem.

Løsningen ligger i at få

haveejere til at bidrage til en bedre løsning.

Derfor er det vigtigt at finde gode

løsninger som sætter haveejerne i stand

til at forsinke vandet eller allerbedst opbevare

regnvandet i haverne.“ (18.8.).

■ Martin Damm (V) fra Kommunernes

Landsforening meldte ud igen: „Løsningen

er for det første større kloakker og

for det andet nye indretninger af vores

byer så man kan lede vand væk på overfladen.

Vi vil gerne i dialog med regeringen

og Folketinget om de store udfordringer

vi står over for, for at vi kan gennemføre

den samlede løsning.“ (19.8.).

Miljøminister Karen Ellemann får her

det sidste ord: „Jeg har hverken foreslået

skat eller afgift på det rgnvand der hældes

i kloakken. Det jeg har foreslået er at

vi gør det økonomisk attraktivt for boligejere

at gennemføre tiltag der kan forhindre

regnvand i at havne i kloakken

og dermed belaste kloaknettet unødigt.“

(23.8.) sh

KILDER

Licitationen, Byggeriets Dagblad 17.8.2010,

18.8.2010.

Midtjyllands Avis, 14.8.2010.

www.danskbyggeri.dk, 13.8.2010.

www.dn.dk, 17.8.2010.

www.life.ku.dk, 18.8.2010

www.danva.dk, 13.8.2010.

Politiken 7.8.-23.8.2010.

GRØNT MILJØ 7/2010


GRØNT MILJØ 7/2010 9


Skov & Landskab måler sammen med

Københavns Kommune og Nykilde

Frø hvor meget regn et grønt tag på

Østerbro Brandstation tilbageholder.

Marina viser hvordan.

Vand skal være på terræn en gang imellem

Svaret på skybrud og oversvømmelser er ikke større kloakker, men landskabsbaserede

løsninger, siger Marina Bergen Jensen der leder flere forskningsprojekter om regnhåndtering

August måneds skybrud og

oversvømmelser rettede

atter opmærksomheden mod

kloakkerne. Dansk Byggeri benyttede

lejligheden til at pege

på at kloakkerne skal udbygges.

Men det skal de ikke, lyder

det fra Marina Bergen Jensen

der som seniorforsker på

Skov & Landskab leder flere

forskningsprojekter om håndtering

af regnen.

„Kloakkerne er store nok og

opfylder det serviceniveau de

skal. Desuden er det umuligt

at bygge kloakker der er store

nok til så ekstreme regnskyl.

Det vil være en kæmpe fejlinvestering

at dimensionere kloaknettet

så stort at der aldrig

vil opstå oversvømmelser,“ siger

Marina Bergen Jensen.

Derfor er hun også meget

kritisk over for dem der efter

skybruddet har argumenteret

for større kloakker. Det er næsten

at slå plat på den voldsomme

regn som altid kommer

med års mellemrum.

„Vi er nødt til at leve med

sådanne oversvømmelser som

vi fik i august. Vi er nødt til at

få en fælles forståelse af at

vand skal være på terræn en

gang imellem. Men det skal

10

ske på en måde så de forurenende

og uhygiejniske kloakoverløb

undgås. Derfor skal

regnen afledes før den når

kloakkerne.“

En måde at gøre det på er at

anlægge forsinkelsesbassiner.

Dem har f.eks. Københavns

Energi opført 12 af under jorden

de sidste 15 år og har

brugt næsten en milliard kroner

på det. Nu stoppes denne

udbygning til manges undren.

Men ikke til Marinas:

„Jeg har stor respekt for at

forsyningsselskabet vil udnytte

kapaciteten ved at være bedre

til at styre vandet med spjæld,

pumper og radar. Når de ikke

kan komme længere den vej,

vil de på innovativ vis benytte

de landskabsbaserede metoder,

og først hvis det viser sig

ikke at slå til, vil man igen

overveje større kloakker.“

Landskabsbaseret

Selvfølgelig skal kloakkerne

også renoveres. „Nedslidte

kloakker er et forureningsproblem,

og til den del skal der

ikke spares på budgettet,“

fastslår Marina Bergen Jensen.

Ellers er landskabsbaserede

løsninger fremtiden. Ikke stør-

re kloakker. Ikke for mange at

de store, dyre underjordiske

bassiner eller af de hegnede

overjordiske betonbassiner

som ser triste ud det meste af

året hvor de er tomme eller

står med lidt vand på bunden.

„Bassiner skal bygges ind i

landskabet. Det har man f.eks.

gjort i Malmøbydelen Augustenborg.

Her er der arbejdet

med terrænet og lavet grønne

strøg. Det fungerer bedst hvis

man integrerer lavninger, bassiner

og nedsivningsarealer i

områder der i forvejen er

grønne. Endnu finere eksempler

kan man se i Holland. Her

er skabt søer hvor vandstanden

kan variere kraftigt fordi

de er omgivet af plæner der

kan holde til vandet. Idéen er

at definere vandet som en ressource

og tænke det ind i

landskabet. På den måde kan

man bruge byens landskab til

at tage højde for klimaændringer.

Her har vi endnu meget

at lære i udlandet.“

Koble kvarterer af

I de danske kommuner kan

man passende begynde med

at lære at koble af. „Kloaksystemerne

er jo centraliserede.

Vandmængderne vokser, jo

længere nedstrøms man kommer.

Så får vi en flaskehals. Og

resultatet er overløb. Vi skal

skabe en lokal og landskabsbaseret

afkobling hvor dele af

byen bliver koblet af nettet,“

forklarer Marina Bergen Jensen

der som eksempel bruger

sit eget hus den meget våde

lørdag i august:

„Hvis det blev koblet af, ville

mit regnbed og nedsivningsanlæg

ikke kunne følge med.

Det er jo kun dimensioneret til

en 5 års regn. I stedet ville vandet

have stået op i min plæne

og lidt op af havemuren hvorefter

det i løbet af de næste

par dage stille og roligt ville

sive ned eller fordampe. Jeg

og mine naboer kunne på den

måde tage vores del af oversvømmelsen.

Det samme kunne

p-pladser, offentlige parker

og andre steder hvor der godt

kan stå noget vand.“

At afkoble huse og hele

kvarterer er en lavpraktisk løsning

som kan indledes meget

simpelt: Drej afløbsrøret en

halv omgang og led vandet ud

i plænen i stedet for ned i kloakken.

Så kan man kalde sin

plæne for et infiltrationsareal.

GRØNT MILJØ 7/2010


Hvis man ikke vil have en våd

plæne alt for tit, kan man lede

vandet ud i et særligt regnbed

med fugtighedstålende planter

eller ned i en skjult faskine.

Løsningen skal i alle tilfælde

passe til forholdene. Man skal

f.eks. tage højde for at haverne

kan ligge meget lavt eller

have en meget tæt lerjord

hvor vandet siver meget langsomt

igennem.

Nok billigste løsning

Nogle kommuner er kommet

et godt stykke med at finde

problemerne og løse dem. Det

kan blive et problem for kommuner

med dårlig økonomi.

Men det vil der være i alle tilfælde.

Også hvis man udbygger

kloakkerne.

Sandsynligvis er det billigere

at bruge landskabsbaserede

løsninger end at udbygge kloakkerne.

Afkoblingerne kan

distribueres over hele byen og

strækkes over tid. En landskabsbaseret

strategi har dermed

et mere jævnt finansieringsbehov

end kloakudvidelser

der kræver at hele strengen

opgraderes på en gang og

til en kapacitet der rækker 50-

100 år ud i fremtiden.

„Indikationer fra udlandet

peger i den rigtige retning,

men vi mangler præcise anlægs-

og driftstal. Det vil vi få

gennem projektet ‘Vand i byer’

hvor vi vil lave en database

over de forskellige anlægs fordele

og ulemper, deres drift,

pris og så videre.“ sh

4 STORE PROJEKTER OM VAND

Marina Bergen Jensen er seniorforsker

ved Skov & Landskab, Københavns

Universitet. Hun indgår i ledelsen

af fire større forskningsprojekter:

Dobbeltporøs filtrering der er en ny

teknik til rensning af vejvand som nu

er under produktmodning og kommercialisering.

www.sl.life.ku.dk.

2BG-projektet der udvikler værktøjer

til at støtte planlægning og beslutninger

om brug af byens landskab

til håndtering af regnafstrømningen.

www.2BG.dk

19K-projektet der fremmer innovationen

i den danske vandsektor ved

hjælp af brainstorme, videndeling og

netværk og via opbygning af database

over regnvandsløsninger.

www.19k.dk. Afsluttet januar 2010.

Det strategiske partnerskab ‘Vand i

Byer’ hvor virksomheder, forsyninger,

kommuner, interesseorganisationer

og vidensinstitutioner samarbejder

om at udvikle løsninger til klimatilpasning

af byer. www.vandibyer.dk.

I samarbejde med den øvrige

forskningsgruppe på KU-Life arbejdes

der bl.a. med afprøvning af filtermuld

til at rense regnvand fra p-plads

i Odense, opstilling af vandbalance

på et grønt tag på Østerbro, København,

vurdering af ‘urban heat island’

i Københavns Kommune.

I efterårsscenariet kan der opstå

hele søer i Ørestaden. Med vilje.

MERE REGN, MERE TRIVSEL

Tiltagende problem er en ressource, viser Carl Bros sommerstudenter

Fremtidens regnvand skal integreres

bedre i byplanlægningen.

Ikke bare for at vi kan

komme mere tørskoede frem.

Også for at tilføre byen mere

natur, liv, variation og kvalitet.

Det er essensen af 20 studerendes

visioner for fremtidens

regnvandshåndtering da de i

en uge deltog i den rådgivende

ingeniørvirksomhed Grontmij

Carl Bros Summer School.

Byrummet skal kunne bruges

uanset vejr og årstid, hedder

det i vinderprojektet ‘I al

slags vejr’. Cykel- og gangarealer

skal delvist hæves over jorden

og være farbare, også når

vandet står højt. Og vandet

kan bruges positivt ved at skabe

plads til rislende vand, søer,

frøer og soppende børnefødder

mellem byens bygninger.

Projektet er forholdsvis enkelt

og let at implementere, vurderede

dommerpanelet der bestod

af meteorolog Jesper

Theilgaard, seniorforsker på

KU Life Marina Berg Jensen,

kreativ direktør i SLA Stig L.

Andersson, koncerndirektør i

TrygVesta Lars Bonde og administrerende

direktør i Grontmij

Carl Bro Søren Larsen.

”Fremtiden vil byde på hyppigere

og kraftigere regnskyl,

og derfor lagde vi i dommerpanelet

vægt på at de studerende

kom med innovative

idéer til hvordan regnvandet

håndteres lokalt,” fremhævede

Søren Larsen.

Universitetsområdet i Ørestad,

Søndre Campus, var projektområde.

Vinderprojektet

har - via lokal afledning af

vandet fra både bygninger og

nærområder - skabt en blå og

grøn cyklus. Den blå består af

områder der bliver fyldt op eller

ligefrem oversvømmes af

regn. Vandkvaliteten skal

fremmes ved en cirkulation

som bl.a. drives af cyklister på

cykelstierne. Den grønne cyklus

består bl.a. af planter der

bruges til at optage og forsinke

regnvandet.

De 20 studerende er fra en

bred vifte af studieretninger

der med projektet har kickstartet

efterårssemestret med

en uges intensivt projektarbejde

med opbakning fra specialister

og eksperter. Bag vinderprojektet

står Stine Redder Pedersen,

Maibrit Søstrøm, Malene

A. Hansen, Morten Jensen

og Steffen Frandsen. sh

GRØNT MILJØ 7/2010 11


En plan for at tilpasse sig klimaet

Kommunerne er i gang, men tilpasningen har stået i skygge af fokuseringen på CO 2

Vi får klimaændringer i

Danmark. Det er der ingen

tvivl om, heller ikke i regeringens

nyeste landsplanredegørelse.

Og klimaændringerne

får nogle følger som har betydning

for planlægningen af

by og land. Derfor er flere

kommuner i gang med en klimaplanlægning

som samtidig

indbygges i deres kommuneplanlægning

og al deres øvrige

planlægning.

Når det gælder om at forebygge

klimaforandringer fokuseres

især på at nedbringe

CO2-udslippet. Her er energiproduktion,

transport og byggeri

de tunge drenge. Når det

gælder klimaplanlægningens

anden side - at tilpasse sig de

klimaændringer der i alle tilfælde

må formodes at komme

- spiller de grønne områder

12

derimod en væsentlig rolle,

ikke bare for at håndtere oversvømmelser,

men også for at

dæmpe hedebølger.

Ikke kun tale om CO 2

I bedste fald kan man kun afbøde

noget af klimaændringen

ved at dæmpe CO 2-udslippet.

Set i dette lys har spørgsmålet

om tilpasning været sat

noget i baggrunden, vurderer

seniorprojektleder Arne Bernt

Hasling fra det rådgivende ingeniørfirma

Cowi.

Det mest aktuelle spørgsmål

i klimatilpasningen er den

tiltagende regn. Der skal dog

heller ikke gå mange år før

stigningen i havspejlet kan

spille en større rolle. Klimaforandringer

får tilsyneladende

havene til at stige mere end

tidligere forudsat. Mere end

det som mange kommuner i

dag planlægger ud fra, lyder

det fra det fra Cowi. Den seneste

forskning viser at havene

vil stige 70-120 centimeter i

dette århundrede afhængigt

af hvor hurtigt man griber ind

mod udledningen af drivhusgasser.

Også nedbøren ser ud

til at blive mere voldsom end

hidtil antaget.

Arne Bernt Hasling mener

dog ikke at der er grund til panik.

„Vi skal i planlægningen

forholde os konstruktivt til at

vandet stiger, og at visse områder

vil blive oversvømmet

hyppigere, medmindre vi gør

noget, men der er tid til at

tænke sig om, inden der investeres

en masse i klimatilpasning,”

siger han.

Ifølge Hasling eksisterer de

nødvendige metoder og tek-

nikker til at imødegå følgerne

af ekstremt vejr og klimaforandringer,

så kommunerne

kan allerede nu begynde at

disponere langsigtet. Man kan

gå konkret til værks med det

samme. ”Undersøg hvad der

sker i ekstreme vejrsituationer,

f.eks. ved kraftigt højvande eller

ekstrem regn, for det kan

komme i morgen,“ råder Hasling

kommunerne.

Hasling efterlyser dog samtidig

undersøgelser der belyser

hvordan klimaforandringerne

konkret vil give skader på bl.a.

infrastruktur og nye bydele,

og om det kan betale sig at

klimasikre og hvornår.

Statens rolle

Regeringen kom i 2008 med

en national strategi for tilpasning

til klimaændringer. Den

Klimatilpasningen kan forenes med en rekreativ udnyttelse af regnen. Det er positiv sammenhæng som alle heldigvis ser. Foto: Grontmij Carl Bro.

GRØNT MILJØ 7/2010


opfordrer myndigheder, virksomheder

og borgere til rettidigt

at agere på de udfordringer

som klimaændringerne vil

medføre for samfundet. Strategien

indeholder kun sigtelinjer,

ikke konkrete krav, og

det er kommunerne der får

pålagt initiativet for klimaet i

den offentlige planlægning.

Regeringen har desuden anbefalet

det klimascenarie kommunerne

bør tage som udgangspunkt

i deres planlægning.

Det er scenarie A1B fra

FN’s klimapanel. Det siger at

det frem mod 2050 vil blive op

mod én grad varmere om vinteren,

vækstsæsonen vil blive

tre uger længere, og regnskyl

vil blive 6% kraftigere.

Regeringen har i sin landsplanredegørelse

formuleret

sine forventninger til kommunernes

planlægning. Den skal

mindske energiforbruget, bl.a.

ved en byplanlægning der begrænser

transportbehovet og

tilskynder brugen af kollektiv

trafik. Energineutralt byggeri

anføres som en anden mulighed.

Desuden peges på en

‘hensigtsmæssig planlægning

af arealanvendelsen, f.eks. ved

at friholde visse områder for

beboelse og andre anlæg’.

Endelig peges på en naturforvaltning

der gør naturen mere

robust og tilpasningsdygtig

over for klimaændringerne,

f.eks. ved at omlægge ådale til

naturlige vådområder med

ekstensiv drift og pleje.

En egentlig handlingsplan

for at forebygge klimaændringernes

følger er regeringen

dog ikke kommet med. Det

beklager Kommunernes Landsforening

der opfordrer regeringen

til at tage mere ansvar

for klimaindsatsen.

Regereringen egen aktive

indsats er mere strategisk,

forskningsmæssig og informativ,

bl.a. gennem portalen

www.klimatilpasning.dk. Her

samler man viden og planlægningseksempler

og henvender

sig specifikt til henholdsvis

borgere, erhverv og kommuner.

Kommunerne kan bl.a.

læse om hvilke muligheder

den eksisterende planlov giver

for at klimaplanlægge. En

kontrolfunktion har staten

dog ikke. Hvis kommunernes

indsats er for svag, er det kommunernes

egne indbyggere

der må reagere.

Kommunernes rolle

August måneds kraftige regn

og oversvømmelser rettede

også opmærksomheden mod

kommunernes planlægning. Er

den systematisk og grundig

nok? Nej, mener kritikerne der

samtidig peger på at det klimascenarie

regeringen har

valgt, kan vise sig at være for

optimistisk. Kritikken kommer

bl.a. fra den grønne tænketank

Concito der har påvist at

kun 16% af de danske kommuner

har en strategi for klimatilpasning

og at klimaområ-

det generelt er lavt prioriteret.

Det kan blive dyrt i sidste

ende. Som Jørn Jespersen, direktør

i Dansk Miljøteknologi

udtrykker det: „Jo længere vi

venter med at sikre den nødvendige

klimatilpasning, jo dyrere

bliver det for samfundet i

form af skader på infrastruktur

og ejendom og i form af store

praktiske problemer for produktion

og transport.“ Som

vindmøllerne blev det, kan er

satsning på klimaområdet også

skabe teknologiudvikling,

beskæftigelse og eksport.

EU’s Grønbog fra 2007 ‘Tilpasning

til klimaændringerne’

anbefaler også at tilpasningsprocessen

går i gang så hurtigt

som muligt, bl.a. fordi indsatsen

da bliver billigere og mere

effektive end hvis man skal

gribe til nødværgeforanstaltninger

i sidste øjeblik.

Den grønne sidegevinst

En sidegevinst ved kommunernes

klimatilpasning er at den

kan bruges til rekreative formål.

Denne gevinst peges der

på fra snart alle sider, bl.a. fra

Arne Bernt Hasling, Concito og

Dansk Miljøteknologi. F.eks.

kan grønne områder på samme

tid kan bruges rekreativt

og til at opmagasinere vand

fra regnskyl. De grønne områder

kan også give skygge og

begrænse temperaturen i byerne.

I mange nye områder og

ved sanering af kvarterer bliver

der mulighed for at bor-

Ekstremregn og oversvømmelser

har været det mest aktuelle klimaproblem

hidtil. Men klimaplanlægningen

er nødt til at forholde

sig flere spørgsmål.

Foto: Grontmij Carl Bro.

gerne kan nyde livet på et areal

der samtidig skal opsuge

vand efter store regnskyl.

I stedet for at renovere, kan

det i kystnære, saneringsmodne

bydele som påvirkes af havvandsstigninger,

være en bedre

løsning at omdanne området

til f.eks. park. Tilsvarende

kan dæmninger indrettes som

et rekreativt område, så byens

kontakt med vandet bevares.

Planlægningens rolle

Skov & Landskab lavede i 2008

i Plan09-regi et hæfte om

planlægningens rolle i forbindelse

med klimatilpasning.

Formålet var at råde bod på

usikkerheden om hvilket omfang

klimaforandringerne ventes

at få og hvordan de kan

håndteres i den fysiske planlægning,

især med fokus på de

grønne områder.

Det konstateres af klimaændringerne

faktisk kommer i

form af stigende temperaturer,

især om vinteren, flere hedebølger,

varmeø-effekt i de

store byer, længere vækstsæson,

mere vinternedbør, mindre

sommernedbør, flere episoder

med kraftig regn, flere

og kraftigere storme og stigende

havspejl. Hvor meget

kan man derimod ikke sige noget

præcist om.

Derimod kan kan sige en del

om hvordan man kan afbøde

klimaændringer. ‘Grønne og

blå overflader’ kan hjælpe til

at dæmpe temperaturen og

dermed også den enertgi man

bl.a. bruger til nedkøling. Velkendt

er Manchester-studiet

hvor der blev fundet klare

sammenhænge mellem bystruktur,

den grønne struktur

og varme-ø-effekten i byerne.

Overfladetemperaturen i byen

afhænger af andelen af grønt

på grund af planternes fordampning

af vand - evaporation.

Jo grønnere byområdet

er, jo lavere er temperaturen.

Grønne tage og mere bevoksning

er altid en fordel.

Den stigende nedbør skaber

i byen en kraftig overfladeaf-

GRØNT MILJØ 7/2010 13


strømning. Her handler det

det i høj grad om at udvide

byens potentialer for tilbageholdelse

og nedsivning af nedbør.

Der stilles spørgsmålstegn

om at udvidelse af kloaknettet

er den bedste løsning på problemerne.

Alternativt kan byens

grønne struktur bruges til

at udvikle både billigere og

mere robuste afvandingsløsninger,

hedder det. F.eks. ved

hjælp af nedsivningsbassiner

under jorden, grøfter, render,

vådområder og søer, der tilpasses

byens landskab.

Den ambitiøse plan

Flere kommuner har lavet klimaplaner

som bl.a. kan se på

www.klimatilpasning.dk og

Kommunernes Landsforenings

hjemmeside www.kl.dk der

også samler viden om klimaplanlægning.

Københavns Kommune er

en af de kommuner der har

vedtaget en klimaplan. Visionen

er hægtet op på en CO 2reduktion:

20% i 2015 og

100% i 2025! „Vi vil være CO 2neutrale,“

som det hedder i

planen der skal udfyldes gennem

en indsats inden for vidt

14

Ambitionerne fejler ikke noget i

Københavns Kommunes klimaplan.

CO 2 -neutral by!

Vand tæt til boliger er ikke kun en

trussel. Det er også en mulighed

hvis planlægningen og byggeriet

tager højde for det. Foto:

Grontmij Carl Bro.

forskellige områder. Hertil hører

bl.a. brug af biomasse på

kraftværkerne, mere energieffektiv

transport med mere kollektiv

transport og cyklisme,

energibesparende byggeri og

en byplanlægning der støtter

‘klimavenlig adfærd’. Byfortætning

og stationsnærhed er

to af nøgleordene. Klimaplanen

skal tænkes ind i alt, hvad

kommunen foretager sig. Alle

kommunens forvaltninger og

institutioner skal tage aktivt

klimaansvar.

Men let er det ikke. Kommunens

miljøregnskab 2009 viser

at hele kommunens udledning

af CO 2 i 2009 var lige så stor

som i 2005. „Udviklingen de

seneste år viser at kurven ikke

er knækket. Det betyder at vi

nu for alvor skal op i tempo,“

siger teknik- og miljøborgmester

Bo Asmus Kjeldgaard.

En del af klimaplanen vedrører

dog også en tilpasning til

fremtidens ændrede vejr. Her

er det grønne og parkforvaltningen

en central aktør. Tilpasningen

har hidtil især været

rettet mod ekstremregn og

oversvømmelser, bl.a. gennem

en spildevandsplan og ved at

iværksætte et projekt om

hvordan man skal håndtere lokal

afledning af regnvand.

Spildevandsplanen sigter

mod at kunne klare mere

regnvand, men afløbssystemet

dimensioneres dog kun til at

kunne modstå en 10 års regnhændelse.

Der vil derfor ske

oversvømmelser ved sjælden

kraftig regn - som man så fik i

august.

Ved flere større anlægsprojekter

er der også taget højde

for den forventede stigning i

havvandspejlet. F.eks. er Københavns

metro sikret mod

oversvømmelse ved at nedgangspartierne

til flere stationer

er hævet til en kote på

mindst 2,3 meter over havet. I

det hele taget peges på at

hæve den mindst terrænkote,

bl.a. med overskudsjord.

Klimaplanen nævner det potentielle

problem med ‘varmeøeffekten’.

I den forbindelse

fremhæves at grønne og blå

områder har særlig interesse

da de samtidig har rekreative

værdier. Også grønne tage og

facadebevoksning nævnes som

et middel til at isolere bygninger.

Det grønne er alt i alt så

væsentligt at alle fremtidige

byudviklingsområder skal indeholde

en grøn strukturplan

med redegørelse for den grønne

struktur og en konkret beplantningsplan.

sh

KILDER

Københavns Kommune (2009): CO 2 -

neutral i 2025. Københavns Klimaplan.

www.kk.dk.

Københavns Kommune (2010): Københavns

Miljøregnskab 2009.

www.kk.dk.

Cowi (2010): Bydele kan blive sat under

vand. www.cowi.dk.

Concito (2010): Kommunernes klimaindsats.

www.concito.info.

Miljøministeriet (2010): Landsplanredegørelse

2010. www.min.dk.

Plan09 (2008): Klimaforandringer i

byerne. Nyt tema i kommuneplanlægningen.

Klimaministeriet og Realdania.

www.klimatilpasning.dk.

GRØNT MILJØ 7/2010


GRØNT MILJØ 7/2010 15


Vores ganghastighed

svinger som vinden blæser

Normerne skal bruges med forsigtighed, for

man skal også have de ældre med over krydset

Normal gang svarer til 1,0

meter pr. sekund, mens

hurtig gang svarer til 1,2 meter

pr. sekund - svarende til 3,6

og 4,3 km/t. I hvert fald efter

de danske vejstandarder. Og

hvis man da taler om ‘fri ganghastighed’

hvor man ikke sinkes

af andre fodgængere. Det

er værdier der bruges når man

planlægger veje og stier, f.eks.

når man finde ud af hvor længe

fodgængere skal have

grønt lys til at komme over,

den såkaldte rømningstid.

Man skal bare være forsigtig

med at bruge den slags normer.

For vi går som vi vil, og

ikke nødvendigvis som de gennemsnitlige‘normaltrafikanter’

normerne hviler på. Hvis

man designer et kryds efter

normaltrafikanten, når de ældre

ikke over. Det understreges

i et litteraturstudium som

Lene Herrstedt fra Trafitec har

16

lavet for Vejdirektoratet. Hun

konkluderer på grundlag af

talrige udenlandske målinger -

og en enkelt Trafitec selv har

lavet - at trafikken skal dimensioneres

mere nuanceret, ikke

mindst af hensyn til de ældre.

Ganghastigheden øges

gradvist op til 10 års alderen

hvorefter den er nogenlunde

konstant op til omkring 50 år.

Hvorefter den aftager. Groft

sagt er ældre fodgængere omkring

0,25 meter pr. sekund

langsommere når de skal over

et kryds end yngre forgængere,

bl.a. fordi de har længere

‘opstartstid’.

Alt er dog med store individuelle

forskelle. Selv de enkelte

gennemsnitsmålinger viser

stor variation, og forskellen på

hver enkelt fodgænger er endnu

større. De variable tal afspejles

i de forskellige landes

normer. Det der kaldes hurtig

Parkforvaltningerne overvejer flere sponsorater

Sponsorer er ikke noget de

kommunale parkforvaltninger

bruger mange af. Men

mange kommuner vil gerne

bruge sponsorater selv om de

samtidig er skeptiske over for

dem. Det viser en undersøgelse

fra Skov & Landskab på Københavns

Universitet og Niraskonsulenterne

- men som er

udført af landskabsarkitekt

Lærke Knudsen som led i hendes

speciale ‘Hvem skal betale

for fremtidens parker?’ Ja, det

kunne bl.a. være sponsorer.

Muligheden for at bruge dem

gang i Danmark, kaldes normal

gang i Finland, Norge og

Tyskland. I USA går man langsommere,

i hvert fald hvis normerne

afspejler virkeligheden.

I kørestol er man næsten så

hurtig som raske gående, men

med rollator eller stok kan farten

falde ned mod det halve

af gennemsnittet. Den danske

norm for langsom gang - som

ældre og små børn går med -

er sat til 0,7 meter pr. sekund.

Fodgængeres fart stiger når

de føler sig utrygge. De går

hurtigere når de krydser en

vej, især trafikerede veje, eller

krydser vejen uden for lysregulerede

kryds eller går over sent

i den grønne fase. Farten er

også højere i den første del af

passagen end over den sidste.

‘Krydsninghastigheden’ er

større end ‘strækningshastigheden’.

Vintervejr synes også

at nedsætte hastigheden, bare

ikke i kryds. Det ser også ud til

at kvinder går lidt langsommere

end mænd og at enlige går

hurtigere end grupper. sh

KILDER

Lene Herstedt og Belinda la Cour

Lund (2010): Ganghastigheder - med

særlig fokus på ældre forgængere.

Trafik & Veje 6-7/2010.

Kan være en mulighed når faldende budgetter og stigende forventninger skal nå hinanden

Odense har

fitnessparker.

Det vil Kerteminde

også have, men

med hjælp fra

private sponsorer.

Gengivet fra

www.fyens.dk

20.3.2009.

blev i hvert fald liberaliseret i

den nye reklamelov fra 2006.

I 2009 fik alle 98 kommuners

parkforvaltninger tilsendt et

spørgeskema. De 58 svarede.

Stillet over for udsagnet ‘sponsorater

er en måde at få flere

økonomiske midler på’ svarede

29% ‘i høj grad’, mens 45%

svarede ‘i nogen grad’. De fleste

så mest sponsorering som

en mulighed i forbindelse med

anlægsopgaver og særlige

events, ikke så meget i forhold

til drift.

På den anden side ville langt

de fleste ikke være afhængig

af en sponsor for at få udført

en opgave. Der var bred enighed

om at det er tidskrævende

at finde sponsorer og at sponsorer

skal godkendes politisk

inden der kan indgås en aftale.

To ud af tre så det som en

risiko at en effektiv sponsorpolitik

kan føre til en økonomisk

ulempe, f.eks. hvis forvaltningen

underbudgetteres i

tiltro til sponsorater der alligevel

ikke kommer.

De forvaltninger der allerede

har benyttet sponsorater,

har mest fået penge fra fonde

og mest til enkeltprojekter. De

har ikke fået penge til noget

fast. Det enkelte sponsorat ses

som en mulighed for at gennemføre

et projekt der ellers

ikke ville være penge til.

Københavns Kommune fik i

2005 og 2007 sponsorer til at

donere 185 træer som led i

kampagnen ‘Gør byen grønnere

- giv træer’. I Århus Kommune

har et sponsorat fra et

vinfirma gjort det muligt at

anlægge en sti rundt om den

nye Egå Engsø. I Kerteminde

Kommune har flere sponsorer

bidraget til tre fitnessparker.

Sponsorerne fik deres navn på

det enkelte fitnessredskab.

Som Lærke Knudsen bemærker

er der et ‘interessant

misforhold’ mellem ønsket om

sponsering og de barrierer

man forventer. Undersøgelsen

peger på at mange parkforvaltninger

forholder sig afventende

over for sponsorer og

andre alternative muligheder

som f.eks. frivillige.

Men de kan blive tvunget

ud af busken, tvunget af skismaet

mellem faldende budgetter

og stigende forventninger

til de grønne områder.

Som undersøgelsen også viste,

ventede to ud af tre parkforvaltninger

faldende budgetter

de kommende år. sh

KILDE Lærke Knudsen (2010): Sponsering

i dansk parkforvaltning. Teknik

& Miljø 7-8/2010.

GRØNT MILJØ 7/2010


GRØNT MILJØ 7/2010 17


Drænet skal ligge dybt for at dræne nok

Og man behøver ikke at fylde drængraven med grus for det gavner ikke dræningen

Tekst og foto: Agnar Kvalbein

Det er vigtigt at lægge

drænrørene tilstrækkeligt

dybt for at opnå den ønskede

dræningseffekt. Og det hjælper

ikke dræningen at fylde

drængraven med grus, men

det kan dog bidrage til at

fjerne overfladevand og kan

også forebygge sætninger.

For at forstå det, skal man

vide hvad dræning er. Dræning

er at trække vand ud af

porerne ved hjælp af tyngdekraften.

Jorden bliver mere tør

og luftig efter dræning. Jeg

skelner altså mellem dræning

og overfladeafvanding. Sidstnævnte

er at fjerne vand som

løber eller står i pytter på

overfladen. I et grønt område

er begge dele vigtige, men her

omtales kun dræning.

Årsager til at dræne

Planterødderne lever i jordens

porer. Porerene er enten fyldt

med luft eller med vand. Rødderne

er akkurat som os helt

afhængige af ilt for at leve.

Derfor må vandet ud af porerne

for at der kan komme

luft til rødderne. I dårlig drænet

jord vil rødderne bare vokse

i i det alleøverste jordlag.

Det gør rodsystemet overfla-

18

disk og svagt og svækker planternes

næringsoptagelse.

Men dræning giver flere andre

positive virkninger end

øget plantevækst:

Jorden får bedre bæreevne

for mennesker og maskiner.

Drænet, tør jord tåler mere

slid før strukturen ødelægges.

De ønskede planter konkurrerer

bedre med ukrudt der

trives med overfladiske rødder,

f.eks. lav ranunkel, enårig rapgræs

og almindelig fuglegræs.

Man får en tidlig vækststart

fordi jorden før bliver varm.

Vinterskaderene bliver færre.

Man får en hurtigere og

bedre nedbrydning af organisk

materiale.

Alle disse faktorer tilsammen

gør at dræning er en forudsætning

for at få de fleste

grønne anlæg til at lykkes.

Vandet i jorden

Når vi graver et hul i jorden,

oplever vi ofte at vand bliver

stående i hullet. Vandfladen

kaldes grundvandsspejlet. Under

dette niveau - og lidt over

- er alle porer fulde af vand.

Når vi dræner, sænkes grundvandstanden

ved at vandet får

afløb gennem et rørsystem. I

Vandet vil ikke bevæge sig fra sandjorden øverst til det grove grus

nederst før vandtrykket bliver stort nok. Det er det blevet her. Hvor højt

vandet skal stå før det løber ned i gruset afhænger af sandjordenen.

KRITISK

DRÆNINGSHØJDE I SAND

Sand 0,06-0,125 mm 90 cm

Sand 0,125-0,250 mm 40 cm

Sand 0,250-0,5 mm 22 cm

Sand 0,5-1,0 mm 12 cm

Den kritiske drænhøjde angiver

hvor dybt drænet skal

ligge under jordlaget for at

vandet kan trækkes ud.

en ensartet jord vil grundvandet

da stille sig i en bue mellem

rørene. Buens form påvirkes

af jordtypen og nedbørsmængden.

Er jorden tæt og

nedbøren kraftig, bliver buen

stejlere, og man må lægge

drænene tættere.

Der er mange forhold der

påvirker vandets bevægelse i

jorden. I forhold til dræning er

der to kræfter der betyder

mest: Tyngdekraften der trækker

vandet nedad. Og kapillærkraften

der holder vandet

fast. Dræning opnår man kun

når tyngdekraften er større

end kapillærkraften.

Dræningshøjden

Porestørrelsen afhænger af

jordtypen og jordens struktur.

Terrænoverflade

Grundvandsspejl

Porer fyldt med luft

Vandpyt

Frit vand

Kapillært

bundet vand

Principskitse for halvåben drængrav

som kan fjerne overfladevand.

Jord med mange små porer

har stor kapillærkraft og kan

holde på meget vand. De store

porer giver lettere slip på vandet

end de små porer.

Jordtypen i et grønt område

har vi som regel ikke indflydelse

på, men vi kan bestemme

hvor dybt vi lægger drænrørene.

Jo dybere, desto mere

vand trækkes ud af jorden.

I et jordlag med ensartede

sandpartikler er der en direkte

sammenhæng mellem partiklernes

størrelse, og hvor dybt

drænet skal ligge under jordlaget

for at vandet kan blive

trukket ud (se figuren). Denne

såkaldte dræningshøjde stiger

når partikelstørrelsen falder,

men er selv i groft sand mindst

12 cm. Det er udtryk for at kapillærkraften

stiger når porerne

bliver mindre.

Desværre ser jeg ofte at

dræn bliver lagt for overfladisk,

både når grønne områder

anlægges og renoveres.

Det er trist, for det koster ikke

meget mere at lægge drænet i

en dybde som giver god effekt.

En meters dybde er ofte

tilpas. Graver man dybere, kan

det blive kostbart bl.a. fordi

drængraven må sikres mod at

I drænet jord vil vi finde luftfyldte porer allerede kort efter kraftig regn.

Hvor langt nede, afhænger af jordtype og drændybden.

Så længe der er frit synligt

vand på overfladen,

vil det presses ned

gennem gruset. Denne

transport går hurtigere

end gennem jorden.

Grundvandet vil

presses ind i drænrøret

fra alle sider

som når man sænker

røret ned i et

badekar.

GRØNT MILJØ 7/2010


skride sammen. En mindre

dybde som 60 cm er normalt

kun aktuelt i sandjord hvor

planterødderne skal stå i kontakt

med grundvandet.

Den høje tension

Et andet vigtigt fysisk fænomen

er at vandet bevæger sig

til de porer som har størst kapillær

sugekraft (høj tension),

altså fra grove porer ind til de

små. I Danmark kendes dette

fænomen bl.a. under begrebet

‘hydraulisk barriere’.

Dette princip er blevet udnyttet

ved anlæg af fodboldbaner

gennem mange år selv

om kun få har forstået hvorfor

der blev lagt et gruslag under

vækstmaterialet. De fleste tror

at gruset skal sørge for en god

dræning. Sandheden er den

modsatte: Gruset er lagt under

vækstmediet for at holde på

fugtigheden. Gruset hindrer

dræning fordi der dannes en

hængende vandspejl. Vandet

vil ikke bevæge sig fra de fine

porer til de grove porer før

vandtrykket er så stort at vandet

presses ind i dem. Fordelen

er også at man med denne

teknik kan anlægge fodboldbaner

med groft sand som indeholder

meget luft og tåler

belastning.

Konstruktion med hængende

vandspejl kræver meget

præcis kvalitet både på vækstjorden

og på gruset, og vækstlagets

tykkelse må være helt

Sådan får du altså

ikke drænet jorden

ret meget, mand!

Sådan har vi

altid gjort. Desuden

skal jeg fylde graven

med grus!

rigtig. Det koster og der laves

ofte fejl fordi bygherren ikke

er kompetent nok. Det kan betyde

at græstørven tit vil være

for våd at spille på. Derfor foretrækker

mange at anlægge

fodboldbaner med traditionelt

drænet sandjord. Det er en

mere robust løsning, men som

regel dyrere i vanding.

En glasmodel

Det er almindeligt at fylde

grus over drænrøret. Nogle

hævder at det er vigtigt for at

få en god dræneffekt, men

det er ikke rigtigt. I landbruget

har man heller aldrig fyldt

op med grus. Porevandet i jorden

vil ikke løbe i gruset, men

i jorden ved siden af. Det har

mange svært ved at acceptere.

Derfor konstruerede vi en

glasmodel med en sandjord og

et drænrør i en drængrav fyldt

med groft grus. Vi lod det regne

på toppen og fulgte vandets

bevægelser ned gennem

jordprofilet. Først da grundvandet

steg 8-10 cm over bun-

den af grøften, trængte vandet

ind i gruset og til drænrøret.

Altså først når sandjorden

ikke længere kunne holde

på vandet med kapillær kraft.

Det hjælper altså ikke dræningen

at fylde graven med

grus. Derimod kan det være

en fordel at bruge filtergrus

(1-4 mm) rundt om drænrørene,

12-15 liter pr. meter, for at

hindre at silt og finsand trænger

ind og stopper systemet.

Omvendt skader det ikke at

fylde en drængrav med grus,

men det koster. Selv om det

ikke hjælper dræningen, kan

gruset have andre formål. Hvis

målet er at fjerne vand som

har samlet sig i en pyt på overfladen,

så en drængrav med

grus helt op til overfladen er

en god idé. I en vandpyt er der

ingen kapillære kræfter, og

vandtrykket presser vandet

ned gennem de største porer.

Men så snart vandet på overfladen

er borte, vil jordvandet

igen sive ned gennem de små

porer, altså uden om gruset. ❏

SKRIBENT

Agnar Kvalbein er forsker og konsulent

i det norske forskningscenter

Bioforsk. agnar.kvalbein@bioforsk.no

+47 406 22 916. Artiklen har tidligere

været bragt i Park & Anlegg.

Når vand siver gennem jorden, vil

det gå gennem de små porer og

undgå det grove grus i drængraven.

Først når vandet stiger nedefra

- og over den kritiske dræningshøjde

- vil vandet presses ind

i gruset og derefter ind i røret.

GRØNT MILJØ 7/2010 19

1

2

3

4


Fotos: Schønherr.

20

Skov på Store Torv

Store Torv midt i Århus blev til en skov med 130 træer på en

bund af mos og græs. Og skulpturen Vanddragen blev indhyllet

i vanddamp og tåger som oprindeligt tænkt. Forvandlingen

var et led i Århus Festuge fra 27. august til 5. september.

„Muligheden opstår for at se byen og naturen i en ny og anderledes

konstellation hvor naboskabet for alvor udfordrer byen

som en grøn rumlighed. Mellem træer og græsklædte bakker

udfoldes nye rumlige potentialer hvor skoven opfordrer til leg,

refleksion, afbræk, oplevelse - og når mørket falder på: natteskovens

mystik. Her i det grønne kan nye møder opstå, og nye

relationer til både by, natur og mennesker dannes,“ lyder det fra

landskabsarkitektfirmaet Schønherr der står bag skoven sammen

med P. Malmos A/S, Fokdal Springvand A/S og Magistratsafdelingen

for børn og unge i Århus Kommune. Efter festugen er de

store træer flyttet til nye pladser i byens institutioner. sh

GRØNT MILJØ 7/2010


Trilo feje- og

sugegrej til græs

De hollandske Trilo feje- og sugevogne

til græsarealer er nyt

i sortimentet fra græsmaterielspecialisten

Lindhold Maskiner

A/S. Model SG200 er med 130

cm arbejdsbredde og 2 m 3

tank fin sammen med småtraktorer

til mindre arealer,

f.eks. kirkegårde. Til golf- og

boldbaner mv. er den større

SG300 (billedet) med 140 cm

arbejdsbredde og 3 m 3 tank

bedre. Der er modeller på op

til 200 cm arbejdsbredde og 7

m 3 tank. Vognene kan kan også

monteres med vertikalskærer,

slagleklipper, løvsuger mv.

www.lindholmmaskiner.dk.

Dobbeltholder til

engangsgrills

Engangsgrills kan være vældig

hyggelige en sommeraften i

parken. Og en pestilens bagefter,

bl.a. fordi de efterlader

svedne pletter i græsset eller

på borde og bænke. Det kan

man forebygge med en holder.

En sådan med plads til to

grills er præsenteret af Aktiv

Ude. Den er udført i 2,5 mm

jernplade med sort overfladebehandling

og monteret på en

oliebehandlet robiniestolpe

der forankres ved nedgravning.

www.aktivude.dk.

4 millioner til nye friluftsfaciliteter

Med en pulje på 4 mio. kr. årligt fra 2010 til 2015 kan foreninger,

lodsejere og kommuner nu søge staten om midler til

friluftsfaciliteter i fredede områder eller ved et fortidsminde.

Formålet er at give offentligheden flere og bedre naturoplevelser.

Der kan f.eks. gives tilskud til informationsstandere,

bedre adgangsforhold, borde, bænke og fugletårne. Puljen

er et led i landdistriktsprogrammet og regeringsaftalen om

Grøn Vækst. Første frist er 1. november 2010. Ansøgningsskeaer

findes på www.ferv.fvm.dk og www.skovognatur.dk.

Solid ægyptisk stangtennis til have og ...

Et solidere og mere udfordrende

alternativ til havestangtennis

er den ægyptiske udgave

som kaldes speedball og er en

rigtig sport. Fint, ikke blot til

haven, men også til parker og

anlæg. Toppen roterer ikke på

en spiral, men på en skrue, og

det handler om at passere

modstanderen ligesom i rigtig

tennis, ikke at skrue linen op.

Regler medfølger. Grejet er solidt

udført i pulverlakeret stål

og en wire med en lille silikonebold.

Hertil ketsjere og tape

til at afgrænse banen, 6x4 meter

i single og 8x6 meter i double.

Det hele vejer 54 kg.

Dansk forhandler er Palle

Krabbe, www.speedtennis.dk.

Muren, der nedbryder

alle grænser

Det komplette mursystem Dolomit åbner dit udemiljø. Hvor traditionelle

mure lukker, hæmmer og spærrer, gør Dolomit vægklatring til en sport for

slyngplanter.

Mursystemet består af normalblok, hjørneblok og hel/halv slutblok.

Muren er befriende nem og ligefrem sjov at bygge. Du kan for eksempel

lade muren slå nogle ordentlige herresving gennem haven. Uden brug af

specialblokke.

Dolomit er optimal, hvis du har brug for en høj og stabil støttemur. Til

systemet hører en topsten med dekorativ, knækket front, der lader det

rene og moderne design komme til sin ret. Muren pynter i din have og

giver den et velplejet indtryk. Dolomit er noget så usædvanligt som en

grænseløs mur – ganske enkelt.

Du er velkommen til at rekvirere vores katalog på www.starka.dk.

www.starka.dk

GRØNT MILJØ 7/2010 21


Onsdag morgen, midt i juni.

Fjorten biler fylder

næsten parkeringspladsen. To

kvinder bakser med hver sin

klapvogn. En gråhåret mand

og en falmet kvinde balancerer

langbenede kikkerter op

på skulderen og styrer uden

om den røde bom. Lige indenfor

ligger Egå Engsø som en

slank blå stribe med små bitte

mørke bølger. Ude i baggrunden

suser blanke legetøjsbiler

af sted på motorvejen til Djursland.

Et blandet fuglekor overdøver

lyden. Fast grus knaser

under fødderne, og solen bager

så småt i nakken.

„Jeg kan allerede se legepladsen,“

råber en dreng med

mørke krøller og pisker foran

de andre fra 1. klasse. Han

sætter farten op ved at pløje

albuerne gennem luften. Jakker,

poser og fiskenet er bunket

sammen i en sort trækvogn.

En dreng trækker, en

anden skubber.

Lige bagved går en pige i

leggings og løs sort kjole med

en veninde på hver side. „Prøv

at se, man kan gå i naturen,

og så er man endda i skole,“

siger hun med lærerstemme.

Former hvert ord og snakker

lidt højere end de andre. To

22

kvinder marcherer den modsatte

vej med røde fleecetrøjer

om livet. De brune arme svinger

i takt.

Renser vandet

Ude på bunden af Egå Engsø

arbejder bakterierne på fuldt

tryk med at opfylde søens

egentlige formål. I det lave,

stille vand omsætter de nitrat

til uskadeligt frit kvælstof der

forsvinder op i atmosfæren.

Nitratet er overskud fra markerne

længere oppe ad Egåen.

Korn og majs får ikke fat i al

gødningen, og drænvandet

fører resten ud i åen. Tidligere

løb nitratet direkte ud i Århusbugten

hvor det fik algerne til

at vokse. Algerne bruger ilt og

gør livet svært for fiskene.

I 2006 gav Vandmiljøplan II

mulighed for at dæmme Egåen

op og etablere søen i det

lave område ved Vejlby i det

nordlige Århus. Søen dækker

115 hektar med 60 hektar

enge udenom. Positive erfaringer

fra Årslev Engsø var med

til at få projektet i gang.

Lokale behov for grønt

Fra starten tænkte Århus Kommune

de lokale rekreative behov

ind i projektet for Egå

Egå Engsø tiltrækker mange mennesker i alle aldre.

Her to 1. klasser der leger og lærer på stranden neden

for aktivitetspladsen. Foto: Tilde Tvedt.

Engsø. Sydbyen har Marselisborgskovene

og vestbyen Brabrand

Sø. Nordpå manglede

beboerne noget. Derfor indgik

den 5,2 km lange sti rundt om

søen som en vigtig del af projektet,

fortæller projektchef

Ole Skou Rasmussen, Natur og

Miljø i Århus Kommune. Samtidig

planlagde kommunen en

udflugtslegeplads i denne del

af byen. Det blev en aktivitetsplads

ned til søen, inspireret af

de bopladser der prægede

området i stenalderen.

Staten og amtet finansierede

halvdelen af søen med 9

mio. kroner. Kommunen betalte

den anden halvdel plus

de rekreative anlæg der kostede

6 mio. kroner. De fik lidt

hjælp på vejen af et australsk

vinfirma der donerede penge

Rent vand skaber nye

rekreative muligheder

Egå Engsø renser åvand for nitrat før det løber

ud i Århusbugten. Samtidig virker søen som

en magnet på folk i alle aldre der går, løber,

cykler, leger, lærer og ser på fugle

Af Tilde Tvedt

til fugletårnet for at støtte miljøbeskyttelse.

Mange besøgende

Naturvejleder Bjarne Golles

har været med hele vejen. Han

er overrasket over hvor mange

skoleklasser, daginstitutioner,

foreninger og andre der hver

dag indtager området. Folk

kan køre fra den anden ende

af byen for at løbe en tur

rundt om søen.

„Jeg har ikke set noget lignende

i mine 18 år, jeg har arbejdet

i kommunen,“ fortæller

han. Bjarne Golles mener det

hænger sammen med at området

virker overskueligt. Man

ser hele søen og fornemmer

tydeligt hvor turen går hen. Til

sammenligning kan en stor

skov godt virke skræmmende

GRØNT MILJØ 7/2010


på nogle. Området er også

nemt at komme til. Stien rundt

om søen er nøje tænkt sammen

med vejene udenom og

indgår i kommunens overordnede

cykelstinet. Desuden har

en sø noget at byde på fra dag

ét. Det har en ny skov ikke.

Men søer passer ikke ind alle

steder. Man har heller ikke altid

miljøbeskyttelsen som lokomotiv.

I de kommende år får

kommunerne dog gode chancer

når de nye vandplaner -

der p.t. er i høring - skal føres

ud i livet. Forurening med nitrat

er stadig et problem, selv

efter to vandmiljøplaner.

Ulempen med vandplanerne

er at kommunerne selv skal

betale de rekreative anlæg.

Lege og lære

På stranden neden for aktivitetspladsen

myldrer 1.a og 1.b

rundt. Næsten alle får sat sig

ned, mens læreren fortæller at

en gruppe dagplejemødre har

booket selve pladsen. Derfor

må klasserne holde sig på

stranden. Ude i gruppens kant

står Agnete med dagens første

fund. Med armene strakt foran

sig holder hun en død

muldvarp. Næsen rynker lidt.

Et øjeblik efter trækker de fle-

ste børn ud på den smalle træbro

eller hopper fra sten til

sten i vandkanten.

Oppe på land ligger seks

sheltere i halvcirkel omkring

bålpladsen. De lave bjælkehytter

har græs på taget og åben

forside. Lugten af røg bølger

ud over pladsen. En kvinde i

pink bluse holder øje med ilden.

På en træstub venter en

femliters gryde med snobrødsdej.

I den tætte skov af tjørn

bagved stavrer dagplejebørn

af sted med deres forældre i

hælene. Med enden i vejret

pirker to fædre i en træstamme

og scorer et insekt til syltetøjsglasset.

En lille pige med

småblomstret kjole vil hellere

grave med sit forstørrelsesglas

i sandet rundt om uroksen.

Den mørke, blanke træfigur

har manke af krøllet uld.

Lidt længere fremme knejser

fugletårnet. Lige nu er det

proppet med en hel 8. klasse

som Bjarne Golles er ved at introducere

til området. Ude på

søen sejler et kridhvidt svanepar

af sted med to lodne unger

imellem sig. En blishøne

dykker. Det ældre par fra parkeringspladsen

stiller deres

langbenede kikkerter op i kanten

af stien. Sorte overtræk

Asbjørn Nyholt

Hortonom

Gl. Nyborgvej 61

DK-5772 Kværndrup

Mobil +45 4020 9613

asbjoern@nyholt.dk

www.nyholt.dk

Uvildig rådgivning

Græspleje: Strategi og sparring

Jordprøver: Analyse og tolkning

Ring gerne - så ser vi,

hvor vi kan samarbejde


MEKANISEREDE BEPLANTNINGER

MED BLOMSTERLØG




BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET

BEPLANTNING NU.

LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL

AGENT THUESEN JENSEN A.S.

0045 70 20 52 22

GRØNT MILJØ 7/2010

23


24

Den 5,2 km lange sti rundt om

søen er central for de rekreative

muligheder. Her går, cykler og

løber folk - eller kigger på fugle.

Foto: Tilde Tvedt.

med slidte kanter beskytter de

store linser. Begge spejder ud

over søen et par minutter. Slår

benene sammen, går lidt

længere frem, stiller op igen

og retter kikkerterne mod den

vestlige fugleø. „Vi har ikke

set noget særligt i dag, men

vejret er jo dejligt,“ siger hun.

Fuglene kom først

Fuglene var de første der indtog

Egå Engsø. Da anlægsarbejdet

gik i gang, undrede en

beboer i nærheden sig over en

mærkelig lyd, nærmest en piben.

Han ringede til kommunen.

Her kunne Ole Skou Rasmussen

oplyse at en flok pibesvaner

allerede var flyttet ind.

Egå Engsø er også designet

til fugle. Derfor er den ikke cirkelrund,

men går ud og ind

for at skabe mange opholdssteder.

Fem større og mindre

øer sørger for at fuglene kan

yngle i fred. Af samme grund

må man ikke sejle på søen. På

gode dage raster op til 10.000

fugle i området der ligger på

en trækrute. 169 arter er registreret,

også sjældne rovfugle

som havørn, fiskeørn og vandrefalk.

Bjarne Golles fortæller

at søen tiltrækker fuglekiggere

fra hele landet fordi de lokale

ornitologer rapporterer

om deres sjældne fund.

Stenalderinspiration

Aktivitetspladsen skulle egentlig

have været en legeplads,

men plastik og beton passer

ikke på søbredden. I stenalderen

rakte en fjordarm ind forbi

Vejlby, og fund viser at her lå

bopladser. Det inspirerede

kommunens landskabsarkitekter

til en boplads der er udformet

sammen med arkæologer

fra Moesgaard Museum.

Træfigurer af datidens dyr,

skelettet af en spækhugger og

to stammebåde på stranden

understreger stemningen. På

den måde lægger pladsen op

til at blande leg og læring, fortæller

Bjarne Golles. En skoleklasse

kan nemt overnatte i de

fem sheltere. Den sjette rummer

grej til undervisning, bl.a.

om jægerstenalderen. Alle kan

bruge pladsen, men skal booke

på www.naturbooking.dk

hvis de vil have førsteret.

Hærværk har ikke været noget

større problem. Der er 800

meter fra parkeringspladsen,

og det er åbenbart nok til at

rødderne ikke gider tage hen

på aktivitetspladsen for at

hærge, mener Bjarne Golles.

En enkelt gang sidste år optrådte

en gruppe voksne lidt

mere ‘vildt og maskulint’ end

normalt. Det fik en anden

gruppe til at gå hjem før tiden.

Men for det meste tager

folk hensyn til hinanden og til

stedet. Mange kommer flere

gange og føler et vist ejerskab.

De kan også finde ud af at deles

når flere grupper møder op

samtidig som i dag.

Stien består af grus, og det

er ikke tilfældigt. Erfaringer

fra Brabrand Sø viser at asfalt

gør det muligt at køre hurtigt

på skateboards, rulleskøjter og

andre køretøjer. Det generer

tit andre besøgende. Løberne

glæder sig over det blødere

underlag, og cyklisterne har

endnu ikke klaget, ifølge Ole

Skou Rasmussen.

Tilbage til virkeligheden

To unge fyre på mountainbikes

har heller ingen problemer

med gruset. De suser forbi

med kurs mod Egåens udløb.

En løber med pulsur på højre

overarm pruster den anden

vej. På de flade enge ned mod

søen gnasker kvie nr. 3538

uden om tidslerne sammen

med en flok røde og sortbrogede

artsfæller. En svag lugt

af solvarm kokasse anes. Langs

stien kradser ru blade fra lyslilla

kulsukker de bare ben.

På aktivitetspladsen er madpakkerne

spist, og 1.a og 1.b

trasker tilbage ad stien. Lidt

for sig selv går en dreng med

briller og fanger vinden i sit

grønne fiskenet. „Fik I nogen

fisk,“ spørger en dame i hvid

blazer og håndtaske. „Neej,“

svarer et par af børnene i kor.

Ved den røde bom ud til parkeringspladsen

er der fuldt

stop. „Ind på række og holde

hinanden i hånden to og to. Vi

skal ud hvor der kører biler

nu,“ dirigerer læreren. Tilbage

til virkeligheden. ❏

KILDER

Interviews 14.6.2010: Ole Skou Rasmussen,

projektchef, Natur og Miljø,

og Bjarne Golles, naturvejleder, begge

Århus Kommune.

Århus Kommune: Egå Engsø. Rensningsanlæg,

naturperle og rekreative

muligheder.

Se www.aarhuskommune.dk > borger

> kultur, idræt og fritid > natur.

www.blst.dk > vandet > vandplaner.

GRØNT MILJØ 7/2010


Bucher Schörlings

feje-suge-program

Bucher Schörling, en af verdens

førende producenter af

feje-sugemaskiner, er nu på

det danske marked. Det er

Helms TMT Centret der har

hjemtaget det schweiziske

mærke der omfatter feje-sugemaskiner

med kapacitet fra 1

til 8 m 3 . De små (CityCat) er

selvkørende maskiner til gågader,

fortove, mindre p-pladser

mv. CityCat 2020 (billedet) er

den eneste knækstyrede maskine

i sin klasse. Den har en

digital styringsenhed der kan

programmeres til tre forskellige

fejeopgaver. Den første

2020’er er allerede solgt til Kaj

Bech i Holstebro. De større maskiner

(EuroFant, CityFant,

OptiFant) er lastbilmonterede.

www.helmstmt.com.

Hako

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor

Kælkeunderlag

af polyethylen

Kælkebakker kan laves kunstigt

året rundt ved hjælp af et

kælkebakkenet, f.eks. det som

leveres af Kælkebakken ved

Palle Krabbe og Børge

Speedtsberg. Nettet kan tages

frem eller rulles sammen på ét

minut, og vejer kun omkring

30 kg. Nettet er grønt, produceret

i polyethylen og miljøgodkendt.

Det fås i 2x20 meter

eller en stærkere 1,2x20 meter

inklusiv pløkke. Priser omkring

2300 kr. uden moms.

www.kaelkebakken.dk.

Citymaster 2000 E 5

Vedligeholdelsesfrit

sod- og partikelfilter i

helt lukket system - som det

kendes fra personbiler

Reducér CO 2

og dieselpartikler !

Ingen udgifter til at vedligeholde

partikelfilter

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste

Miljørigtig fejning i din by

Leveres også i en version med 3 børster

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

AMU kurser 2. halvår 2010

(Kurser) (Dage) (Starttidspunkt)

Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 08.11.

Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 29.11.

Betjening og vedligeholdelse af

motorkædesave

Betjening og vedligeholdelse af

mindre gartnermaskiner

5 dage

10 dage

04.10.

01.11.

25.10.

29.11.

15.11.

Brug af PC på arbejdspladsen 3 dage 10.11.

Design af grønne haveanlæg 5 dage 22.11.

Etablering af basis for tagbeplantning

med belægninger

Etablering af mindre anlæg med


Etablering og pleje af

kirkegårdsanlæg

4 dage

20 dage

15 dage

12.10.

04.10.

04.10.

01.11.

Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 08.11.

Opmåling og tegning af mindre

grønne anlæg

5 dage 22.11.

Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 08.11. 29.11.

Plantevækst og etablering af

grønne anlæg

15 dage 08.11.

Plantebeskyttelse 10 dage 06.12.

Pleje og pasning af kirkegårdens

arealer

8 dage 04.10.

Pleje af grønne områder 10 dage 25.10. 06.12.

Pleje af grønne områder

– vinterbeskæring

5 dage 29.11.

Stauder i grønne anlæg 5 dage 20.09.

Brandforanstaltninger ved

ukrudtsbekæmpelse

1 dag 11.11. 25.11. 09.12.

1 dag 28.10. 23.11. 07.12.

Yderligere information

og tilmelding 8747 5700

eller se mere på www.ju.dk

NYHED!

Odensevej 33,

5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163

Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk

GRØNT MILJØ 7/2010 25


På vej mod 8.000 hektar ny natur

150 nye vådområder er de næste

seks år på vej som led i regeringens

plan Grøn Vækst.

Det er billedet efter at Miljøministeriet

har modtaget projektoversigter

og ansøgninger

fra landets kommuner. Målet

er at begrænse udledningen

af kvælstof til sårbare kystvande,

men samtidig skabes ny og

attraktiv natur. De nye vådområder

på i alt 8.000 hektar vil

fjerne over 1.100 tons kvælstof

26

om året. Det største vådområde

ventes at blive på næsten

400 hektar, og mange bliver

større end 100 ha. Vådområderne

kommer primært til at

ligge nær kysterne hvor kvælstofeffekten

er størst. I Grøn

Vækst er der også lagt op til at

kommunerne selv skal skabe

cirka 3.000 ha ådalsprojekter

for at skabe ny natur og samtidig

fjerne fosfor. Læs mere på

www.vandprojekter.dk.

Briterne samler power mod visnesyge

Det gør ondt når rododendron

må ryddes fordi de er angrebet

af visneskimmel. Sygdommen

der skyldes svampen Phytophthora

ramorum, slår sig

ned i f.eks. slotshaver hvor det

ofte er meget store og meget

gamle beplantninger der må

vige. Men udryddelse er den

eneste bekæmpelse der dur.

Indtil videre. For nu har det

britiske haveselskab RHS samlet

mange gode kræfter for at

finde en anden måde at bekæmpe

sygdommen på eller

holde den i skak. Både kemiske

og ikke-kemiske metoder

er i spil. Man vil også vide mere

om sygdommens spredning.

Indtil videre er det den europæiske

variant der hærger og

mest rammer Rhododendron

og Viburnum, men frygten er

at den californiske variant bryder

løs. Den går på egetræer

og det med en sådan hast at

den kaldes Sudden Oak Death.

Sygdommen findes også

herhjemme. I 2008 fandt Plantedirektoratet

den i 22 virksomheder,

året før var det i 32,

i 2006 kun tre. Fund udløser

påbud om at destruere planterne.

Arne Kronborg

Den gode vækstjord

Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole, 21. september kl. 9-13

På et halvdags kursus gennemgår vi metoder til vurdering

af jordens egnethed som vækstmedie. Vi kigger på

jordstruktur og afprøver metoder til at bestemme jordens

E-modul, tørrumvægt og den hydrauliske ledningsevne.

De anvendte teknikker giver en hurtig og

præcis dokumentation for jorden anvendelighed. Kurset

afholdes som et praktisk udendørs kursus.

Program og elektronisk tilmelding via hjemmesiden:

www.godvækstjord.dk. Tilmeldingsfrist 17. september.

Arrangør: Skov & Landskab, Jan Støvring

God vækstjord kendetegnes af mindre aggregater med mange

små rødder imellem. Lerindholdet sikrer en god vandresserve og

tilgængelige næringsstoffer. En sigteanalyse underbygger at der

er tale om en god dyrkningsjord, mens jordbearbejdet kan kontrolleres

med isotopsondemåler. På kurset prøver vi metoderne.

Uno Apold, Niels Gravesen og Lars Hejgaard har høje forventninger til

deres nye internetbaserede tilbudsgenerator.

Hurtigt tilbud på nettet

Web-løsning kan være en stor fordel for bl.a.

anlægsgartnervirksomheder

Med www.ebud.dk er der

opstået en ny internetbaseret

mulighed for anlægsgartnervirksomheder

og andre

mindre firmaer der bruger meget

tid og bøvl på at regne tilbud.

Gennem et personligt

login har man adgang til sin

egen kundedatabase, materialelister,

tilbud og kontrakter.

Man sparer cirka 50% af den

tid man ellers har brugt på at

give tilbud, lokker anlægsgartnerfirmaet

Grøn Entreprise der

står bag www.ebud.dk via selskabet

ebud.dk Aps. Med i

projektet som investor er Niels

Gravesen, tidligere medejer af

it-virksomheden frontAvenue.

Prisen for at bruge webtjenesten

er 299 kr. pr. måned hvis

der er kun tale om en enkelt

bruger.

www.ebud.dk kan kombineres

med eget logo, brevhoved

ligesom websitet kan arbejde

sammen med Outlook. Man

har overblik over om tilbuddet

er sendt, og om tilbuddet er

accepteret. Med ét tryk på én

knap genereres tilbuddet til en

kontrakt med de standardformularer

man ønsker.

At udregne tilbud koster traditionelt

meget tid. Og det

blive ikke bedre af en ofte

bøvlet arbejdsform hvor man

bruger indtil flere edb-pro-

grammer og har svært ved at

trække på tal og erfaringer fra

tidligere bud hvis man da

overhovedet kan finde dem.

Nogle firmaer bruger sågar

stadig skrivemaskine og en lille

notesblok til at regne på.

Hos Grøn Entreprise var man

mere end træt af det omstændelige

arbejde. „Vi har som

alle andre siddet med Excelark

og Wordfiler og copy-pastet.

Men det er ikke praktisk, og

det er ikke let. Vi vil meget

hellere bruge vores tid på

fakturérbare timer. Derfor besluttede

vi os i 2007 for selv at

udvikle et it-program der kunne

lette arbejdet. Først lavede

vi et primitivt program i Excel,

men da vi blev trætte af konstant

at flippe over i Word,

kontaktede vi en programmør

og sagde ‘vi har en idé’,“ lyder

det fra indehaverne af Grøn

Entreprise, Uno Apold og Lars

Hejgaard.

Testbrugere og virksomheder

der allerede har købt adgang,

er ifølge Grøn Entreprise

positive. En af dem er Ronni

Emborg fra Midtjydsk Anlægsgartner.

„Ebud.dk har gjort

vores hverdag nemmere. Vi

kan give kunden svar hurtigere,

da vi kan sende mail direkte

fra ebud - det er en klar fordel,“

siger han. sh

GRØNT MILJØ 7/2010


Filsø er på vej tilbage

Den store tørlagte sø overtages af naturfond

Den tørlagte Filsø i Vestjylland

- engang landets

næststørste sø efter Arresø -

skal nu være sø og naturområde

igen. Især til glæde for

fuglelivet og områdets befolkning

og turister. Efter mange

års forhandling har ejerne, Fiil-

Sø A/S, accepteret at sælge

området på i alt 2320 ha (23,2

km2 ) til Aage V. Jensens Naturfond.

Blandt andet på grund af

bebyggelse er det dog ikke hele

den gamle Filsø der skal retableres,

men kun godt 9 km2 .

Det er dog nok til at gøre den

til landets sjettestørste sø. Søen

dannes på landbrugsjord

som omfatter cirka 1300 ha af

det overtagede areal. Kun

nogle svinestalde og andre

driftsbygninger skal fjernes.

Resten af landbrugsjorden bliver

til 220 ha rørsump og enge

og 175 ha fodermarker for

gæs og krondyr. Resten af det

overtagede areal er hede og

den eksisterende sø på 65 ha.

Filsø, der ligger nord for

Varde, blev afvandet første

gang i 1852 hvor søen blev

mindsket fra 20 til 7,5 km2 . I

1940’erne fulgte - på Hedeselskabets

og godsejer Aksel

Olufsens initiativ - en ny afvanding

der kun efterlod en mindre

sø. Den gamle søbund er

Søen vil omfatte knap 40% af

hele arealet. De ikke markerede

områder inden for den røde

ejendomsgrænse består mest af

hede og af den eksisterende sø

mod nordøst. Søen bliver Jyllands

næststørste sø med en middeldybde

på 1,1 meter og op til 2,5

meter dyb.

siden drevet som storlandbrug.

Aksel Olufsens søn Peter

Skak Olufsen er nu bestyrelsesformand

for Fiil-Sø A/S. Han

fortæller at familien glæder

sig over at overdrage området

til et naturgenopretningsprojekt,

selv om det har taget tid

at vænne sig til tanken.

Planen er at skabe en grøn

oase i Vestjylland hvor landskabet

om den nye sø med havet,

heden og klitterne vil skabe

et unikt dyreliv. „Med genopretningen

vil indbyggere på

vestkysten og de mange tusinde

turister og besøgende i området

få let adgang til store

naturoplevelser. Der vil i projektet

blive lagt vægt på at både

gående og cyklister kan få

en storslået naturoplevelse, og

der vil blive opsat tårne og

bænke til gavn for fastboende

og tilrejsende,“ lyder det fra

Aage V. Jensens Naturfond der

er Danmarks største private

ejer af naturområder.

Aftalen indebærer at fonden

skal foretage undersøgelser

med henblik på vurdering

af om projektet kan gennemføres.

I givet fald skal der så

udarbejdes og godkendes en

VVM-redegørelse. Om alt går

vel, vil overtagelsen ske efter

høst 2011, og genopretningen

ventes at begynde i 2012. sh

Vandflade, < 0,5 m dyb

Vand og rørsump, 0-0,5 m dyb

Øer og holme

Våd eng, drændybde 0-0,5 m

Tør eng, drændyebde 0,5-1 m

Ejendomsgrænse

Åbne vandløb og grøfter

GRØNT MILJØ 7/2010 27


Nationalpark på frivillige vilkår

Nationalparken koger suppe på noget der er der i forvejen. Men suppen bliver bedre af det,

forklarer skovrider Ditte Svendsen der er med til at udvikle Nationalpark Thy

Tekst og foto: Marie E. Kielsgaard

Det er tidlig morgen, klar

solskin og en frisk brise.

Havnen i Hanstholm er allerede

fyldt med børn og voksne,

og alle har en cykel ved hånden.

Snart triller de i en lang

række ud på vejen og indleder

turen mod Klitmøller ad den

nye cykelsti. Stien følger en af

de smukkeste veje i Danmark,

den gamle redningsvej hvor

havet titter frem mellem klitterne

på den ene side og

Hanstholm Vildtreservat på

den anden.

Vildtreservatet er nu en del

af Nationalpark Thy der blev

indviet for to år siden af bl.a.

tidligere statsminister Anders

Fogh Rasmussen. De store klitområder

i det vestlige Thy blev

de første som fik benævnelsen

nationalpark i Danmark. Sidste

år kom Mols Bjerge til, og

snart følger flere efter.

Skovrider Ditte Svendsen fra

Skov- og Naturstyrelsen Thy

var med i front da cykelstien

blev indviet. Det var hun også

da begrebet nationalparker

dukkede op på den politiske

arena for ti år siden. Ditte

Svendsen har derfor haft en

stor finger med i spillet om at

få nationalparken til Thy, og

28

hun blev i den anledning kåret

som ‘årets thybo’ i 2008.

Men hvad er en nationalpark

egentlig? Grønt Miljø satte

Ditte Svendsen stævne i den

gamle skovriderbolig der ligger

omgivet af træer ved Vandet

Sø i Nationalpark Thy.

„Der er ingen standard på

verdensplan for en nationalpark.

Det er de enkelte lande,

der beslutter hvad der ligger i

begrebet,“ siger Ditte Svendsen

der er skovrider på 15. år

for Skov- og Naturstyrelsen i

Thy. „Den internationale naturbeskyttelsesorganisation,

IUCN, har nogle anbefalinger,

men de er vanskelige at opfylde

i tætbefolkede lande

som Danmark. Vi minder mere

om England der også inddrager

byerne i nationalparkerne,“

siger hun med henvisning

til at Sverige og Norge er tyndt

befolket og har nationalparker

som mange danskere kender.

Nationalparker af en helt

anden karakter.

Klitlandskabet

Ditte Svendsen er den femte

skovrider i rækken siden 1892,

og hendes kontor ligger i den

gamle hestestald der blev byg-

Skovrider Ditte Svendsen foran

kontoret i Skovriderboligen.

get sammen med skovriderboligen

i 1894. Dengang var der

ingen træer, og den første

skovrider betingede sig at han

kunne tilbringe februar og

marts måned i København, så

han kunne følge teatersæsonen.

For her var jo ingenting.

Dengang bestod opgaven i

at få tæmmet sandflugten

som i århundreder havde hær-

Treenigheden med borgmester Lene Kjelgaard Jensen, bestyrelsesformand Ejner Frøkjær for Nationalpark Thy

og skovrider Ditte Svendsen førte an da den 10 km nye cykelsti mellem Hanstholm og Klitmøller blev indviet.

get langs vestkysten og truet

med at lægge de frugtbare

jorde øde længere inde i landet.

Det skete ved at plante

nåletræer i stor stil. I dag er

opgaven en anden. Nu handler

det om at genskabe klitlandskabet

og omlægge klitplantagerne

til naturnær skovdrift

med flere danske træer

som eg og bøg.

En stor del foregår i Nationalpark

Thy, da størstedelen af

nationalparken ligger på Skovog

Naturstyrelsens områder.

De strækker sig 94 km fra Lodbjerg

Fyr i syd til Tranum

Strand i nord. Selve nationalparkens

24.400 hektar går kun

cirka halvvejen fra Agger i syd

til Hanstholm i nord. Kun en

fjerdedel er privatejet.

Ditte Svendsen var derfor en

central person da spørgsmålet

om nationalparker dukkede

op i 2001. Her anbefalede det

såkaldte Wilhjelmudvalg (opkaldt

efter tidligere konservative

minister Nils Wilhjelm) at

der skulle skabes et netværk af

større sammenhængende naturområder

i Danmark.

„Jeg blev spurgt om jeg

kunne foretille mig at klithederne

i Thy blev nationalpark.

Det kunne jeg godt,“ husker

Ditte Svendsen. Klithederne i

Thy er en vigtig del af det

nordeuropæiske klitareal, og

en stor del af området var i

forvejen fredet, beskyttet eller

udlagt som reservat.

Frivillighed som kodeord

Starten var ikke let. Især landbruget

og jægerne var imod.

Men efter nogle møder blev

man dog enige om at gå videre

med et undersøgelsesprojekt

der fordomsfrit skulle undersøge

mulighederne.

„De ville ikke gå med til at

kalde det et pilotprojekt. Det

lød for forpligtende. Så Thy

var det eneste sted der havde

et undersøgelsesprojekt,“ siger

Ditte Svendsen med et smil.

For politikerne handlede det

om at udvikle noget kendt,

GRØNT MILJØ 7/2010


Fra Hanstholm Fyr er der en storslået udsigt ud over Nationalpark Thy og den smukke vandrerute langs kanten af knuden.

nemlig naturen. Og frivillighed

er et kodeord der går

gennem hele forløbet. Også i

den nye nationalparkplan. Her

gælder ingen særlige regler

for nationalparken.

Nationalparkplanen har ingen

retsvirkning over for hverken

lodsejere, kommune eller

region. De regler der gælder

uden for nationalparken gælder

også inden for. Med andre

ord kan ingen påtvinge særlige

regler for landmændene i

nationalparken, med mindre

de går med til en frivillig aftale.

Ditte Svendsen understreger

dog at der gælder særlige

regler for kommuneplanlægning.

F.eks. må der ikke bygges

høje anlæg som vindmøller

i nationalparken.

Også de fire kystbyer og havet

står uden for nationalparken.

Borgmestrene mente at

byerne kunne sikres bedre udviklingsmuligheder

når de var

uden for end inden for. Og

Stenbjerg Landingsplads huser Nationalpark Thys første og eneste

formidlingscenter.

med hensyn til havet siger Ditte

Svendsen: „Man kunne også

have haft havet med i nationalparken

ud til tremilegrænsen.

Men vi ville have mødt

modstand fra fiskerne hvis et

rev skulle fredes, og de dermed

ikke kunne fiske der.“

Lokal opbakning

I dag er angsten for nationalparken

stort set forsvunden,

og nu handler det om at fastholde

den lokale opbakning.

„Vi skal fortsat inddrage og

fortælle om nationalparken.

Thyboerne skal føle at det er

‘vores’ nationalpark,“ siger

Ditte Svendsen.

Nationalparken har et korps

af frivillige der bl.a. fungerer

som guider, ligesom det nye

formidlingscenter ved landingspladsen

i Stenbjerg delvis

er bemandet med frivillige.

Også arbejdsdelingen mellem

nationalparkbestyrelsen

og nationalparkrådet skal finde

sine ben. Rådet skal rådgive

bestyrelsen, men indtil videre

har fokus begge steder været

på at få udarbejdet den første

nationalparkplan for de næste

seks år. Den første af slagsen i

Danmark. Nu gælder det om

at give rådet noget at arbejde

med selv. De skal ikke lave det

samme som bestyrelsen, understreger

skovrideren.

Naturen råber ikke selv op

Danmarks første nationalparkplan

involverer i høj grad Ditte

Svendsen og Skov- og Naturstyrelsen.

Thy Nationalpark er

klitnaturens nationalpark, og

der skal skabes en større sammenhæng

i klithedelandskabet.

Det betyder at dele af klitplantagerne

skal føres tilbage

til den oprindelige natur af

klithede og klitsøer, og at der

skal plantes flere danske løvtræer

og buske.

Den oprindelige natur finder

man i Hanstholm Vildtreservat

hvor den daværende

skovrider var med til at opkøbe

jord i 1930’erne og 40’erne

for Jagtfondens midler.

Han er i øvrigt den skovrider

der har siddet længst på embedet

i Thy, nemlig i 40 år.

„Når en natur ligger uberørt

hen meget længe, opstår der

en stor artsrigdom. I reservatet

har man bl.a. fundet 250 arter

af edderkopper og 44 forskellige

arter af lav,“ siger Ditte

Svendsen om Hanstholm Vild-

GRØNT MILJØ 7/2010 29


Det blev tydeligt hvor Nationalpark Thy er da skiltene kom op i år

reservat der udgør 13% af nationalparken.

Men også andre projekter er

på tegnebrættet, herunder et

formidlingscenter, får til afgræsning

samt ride- og cykelstier.

Ditte Svendsen lægger

ikke skjul på at det drejer sig

om at få del i nogle ekstra

midler der kan sikre den naturmæssige

udvikling i området.

„Naturen råber ikke selv op

og står altid bagest på den politiske

dagsorden. Her er der

mulighed for en positiv naturudvikling

med en biologisk

mangfoldighed,“ siger hun.

Skov- og Naturstyrelsen Thy

har fået bevilliget 30 mio. kr.

fra Arbejdsmarkedets Ferie-

30

fond til at etablere bedre adgangsforhold

til Nationalpark

Thy, bl.a. en cykelsti fra Hjardemål

(uden for nationalparken)

over Hanstholm ned til

Agger. Første etape fra Hanstholm

til Klitmøller blev taget i

brug i juni i år. Næste år gælder

det strækningen fra Klitmøller

til Nr. Vorupør.

Brandet Thy

For det gælder om at trække

aktiviteter og flere besøgende

til området. Allerede nu oplever

nationalparken flere henvendelser

om guidede ture

m.m. For nationalparkbegrebet

er med til at brande Thy

både internt og udadtil.

„Der er flere der kommer til

Thy nu. Primært af nysgerrighed.

Tidligere kom man kun,

hvis man havde relationer heroppe,“

siger Ditte Svendsen

der i øvrigt selv er thybo.

Men det brander også Thy

over for thyboerne selv som

når der bliver lavet nationalpark-tv,

eller når en minister

tager ud og ser et stykke

smukt natur som f.eks. Isbjerget

ved Tved Klitplantage.

„Thyboerne er kommet til at

kende deres eget område

bedre og de særlige naturværdier

der er heroppe,“ mener

Ditte Svendsen.

Men der er dog lang vej

endnu inden nationalparken

er helt oppe i højeste gear. I

forbindelse med indvielsen for

to år siden fik nationalparken

sit eget logo. Sidste år blev der

sat informationsskilte op på

strategiske steder, og i år er

turen så kommet til vejskilte,

så det er tydeligt hvornår man

kører ind og ud af parken.

Forventninger

Ting tager tid, og det handler

alt sammen om forventninger

til en nationalpark. En ivrig

vandrer fra København blev

skuffet over den manglende

afmærkning af vandrestien fra

Klitmøller til Hanstholm. Hun

mente i det hele taget ikke at

det havde noget med en na-

Det gamle fiskeleje Klitmøller er ligesom de øvrige kystbyer Nr. Vorupør, Stenbjerg og Agger ikke en del af Nationalpark Thy.

tionalpark at gøre når hun

sammenlignede med Sverige.

Selv mener Ditte Svendsen,

at nationalparken på en skala

fra et til fem ligger på en trefire

stykker. Der vil gå op til ti

år før man når op på et femtal,

dvs. når der er større tilgængelighed,

flere oplevelsesmuligheder

og en bedre formidling.

Tilbage på den nye cykelsti

tramper store og små, lokale

og turister ivrigt i pedalerne

mellem Hanstholm og Klitmøller

og nyder den smukke udsigt

ud over hav og Vildtreservatet.

Næste år fortsætter udvidelsen

sydpå i nationalparken,

mens strækningen, der

ligger udenfor må vente til

sidst.

Denne del af strækningen

går også gennem arealer som

Skov- og Naturstyrelsen Thy

ejer. For ud over arealerne i

Nationalpark Thy ejer staten

yderligere cirka 13.000 hektar

jord der strækker sig nordpå

fra Hanstholm med klitplantager

og fredsskov. Herunder

Østerild og Hjardemål Klitplantager

der nu skal huse det

omdiskuterede nationale testcenter

for vindmøller. Noget,

der ville være utænkeligt at

placere i nationalparken. ❏

SKRIBENT

Marie E. Kielsgaard er agronom og

freelanceskribent.

GRØNT MILJØ 7/2010


Trimble Compaction System monteret på en Caterpillar- tromle. Til højre displayet i funktion.

Gps og edb gør komprimeringsgrejet meget smartere

Gps og edb giver også komprimeringsgrejet

nye muligheder. Et eksempel er Trimble Compaction

System der forhandles af Sitech Danmark

A/S. Det samler under kørslen data om

maskinens hastighed, vibrationsfrekvens, amplitude

- og komprimeringsgrad i form af

CMV-værdien.

CMV-værdien angiver komprimeringen tilbageslag

- forskellen mellem den kraft der

sendes i jorden og den der kastes tilbage. Jo

mere kraft der kastes tilbage, desto hårdere er

underlaget. Man får ikke et tal i forhold til en

reference som f.eks. StandardProctor.

Oplysningerne registreres for hver 30x30 cm

så man får et detaljeret billede. Føreren kan

følge med på displayet, f.eks. om hvor mange

gange et areal er passeret, og kan straks rea-

gere. Det giver et mere ensartet komprimeringsresultat

med detaljeret dokumentation.

En maskine skal forberedes til systemet,

men så kan det også monteres på et kvarter.

Hidtil er systemet kun sat på stort vibrationsgrej,

men det kan bruges på alle størrelser.

Den relative udgift stiger dog, jo mindre grejet

er. De dyreste dele, gps og kontrolboks,

kan dog let flyttes fra maskine til maskine.

„Først og fremmest giver systemet en høj

sikkerhed for kvalitet i arbejdet, og det kan

naturligvis dokumenteres ud fra de lagrede

data. Det kan også begrænse kørslen og dermed

omkostningerne fordi det ikke længere

er nødvendigt at køre en ekstra tur for en sikkerheds

skyld,“ siger Anders Thomsen fra

Sitech Danmark. www.sitech.dk. sh

www.elkaer-maskiner.dk

Tlf. 65 331 331

Rotorfræsere

Hegnsklippere

Jordbor

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

Din direkte

vej til faglig

sparring og

udvikling.

Tlf.: 30 32 72 33

www.plantefokus.dk

GRØNT MILJØ 7/2010 31


NORDENS

DYBE SKOVE

VISER TÆNDER

Af Lars Thorsen

Los, jærv, bjørn og ulv breder sig i Sverige, men kun lossen har en teoretisk chance i Danmark

I

år vil Sveriges store rovdyr

dræbe mellem 70.000 og

80.000 rensdyr. Det vurderer

professor ved Sveriges Lantbruksuniversitet

(SLU) Öje Daell.

Det vil være en stigning på

15% i forhold til 2009. Næsten

1000 virksomheder lever af deres

store, vandrende flokke af

rensdyr og er truet af rovdyrenes

glubende appetit.

„Hele renindustrien nærmer

sig et kollaps. Tilstanden er

fortvivlende i mange af samernes

byer,“ fortæller Öje Danell.

Det er nemlig samernes

eksklusive ret at holde rensdyr,

men også deres eneste måde

at tjene til dagen og vejen på.

Rovdyrenes voldsomme indhug

understreges af at der kun

findes cirka 260.000 rensdyr i

sameres eje i Nordsverige.

Massakren i nord

Hvem snupper så samernes rener?

Nordeuropas største kattedyr

lossen er den mest effektive

rensdyrjæger ifølge biolog

Camilla Wikenros fra SLU.

Næstflest tager jærven som

også kan æde de ådsler lossen

efterlader. Bjørne - som der er

1100 af i Sverige - kan også tage

rener, men foretrækker elge.

Selv kongeørne tager rensdyrkid.

Derimod får ulvene

næsten aldrig bid fordi de i

dagens Sverige sjældent fær-

32

des på det samme territorium.

Det sker dog nok snart. Siden

1999 er antallet af ulve i Sverige

steget 7-19% hvert år.

Derfor er det også usædvanligt

at antallet af los og jærv

ikke er faldet i ulvenes områder.

Normalt følges en markant

forøgelse af et rovdyr i

toppen af fødekæden næsten

altid af en nedgang i antallet

af laverestående rovdyr. F.eks.

faldt antallet af de små prærieulve

med 50-90% da ulven

blev genindført i Yellowstone

National Park i USA.

At det samme ikke er sket i

Sverige skyldes især en overvældende

mængde byttedyr.

Som f.eks. rener. Öje Danell

skyder på at rovdyrene spiser

for 250 til 300 millioner svenske

kroner rensdyr om året.

Rovdyr og dansk natur

Et lignende scenario er utænkeligt

i Danmark. Vi har simpelthen

ikke naturen til at understøtte

de store rovdyr. „Vi

har jo grundlæggende ikke

natur som de har det i Sverige.

Vores landskab er for fragmenteret

i byer og landbrug

og skove, og den måde vores

skove fungerer på betyder at

der er for meget uro. I Danmark

har du jo praktisk talt

ikke et frimærke hvor der ikke

kommer mennesker hver dag.

Derfor vil der sandsynligvis aldrig

kunne trives ulve så længe

vi er her,“ forklarer vildtkonsulent

Anton Linnet fra

Skov- og Naturstyrelsen i Thy.

Netop i Thy ligger Danmarks

nye nationalpark og gør både

politikere og lokale stolte. De

store rovdyr ville dog langt fra

være imponerede, hvis de kom

på besøg fra Sveriges langt

langt større naturarealer. Men

lidt har også ret, og det er ikke

utænkeligt at eksempelvis lossen

kunne klare sig selv i vores

kulturlandskab.

Manglen på store rovdyr betyder

dog langt fra at det er

ren fred og idyl at være planteæder

i Danmark. „Det største

landpattedyr herhjemme

er godt nok krondyr, men en

ræv kan godt tage en kalv.

Det sker tit, og også grævlingen

tager nogle, men det er

ræven der tager for sig af rålam

og kronkalve,“ forklarer

Anton Linnet.

Nye, gamle skove på vej

Naturen er dog på vej tilbage

med små skridt herhjemme. I

løbet af de sidste 3-4 år er derfor

alvor kommet gang i den

naturnære skovdrift. Tidligere

lavede man hele skovrydninger,

men nu foregår driften

mange steder på skovens egne

præmisser. Enten laver man

En bjørn har fundet et kadaver af

en elg nedlagt af ulve. Billedet er

taget om natten med et feltkamera

med indbyggede bevægelsessensorer.

Fra Klotentreviret,

mellemsverige. Foto: Skandulv.

Lossen er med sin enspændernatur

et af de få store rovdyr som

muligvis kan tilpasse sig i Danmarks

fragmenterede natur. En

voksen los er 80-130 cm lang fra

næsetip til halerod og 50-70 cm

høj til mankehøjde, mens halen er

ganske kort. Foto: Håkan Sand.

langt mindre rydninger eller

nøjes simpelthen med at fælde

et enkelt eller ganske få træer.

Det skaber en lysbrønd hvor

skovens naturlige genfornyelse

kan finde sted.

„Denne driftsform giver en

meget forskellig fordeling af

aldersklasser i skoven, fra knæstørrelse

til mægtige træer.

Det medfører så en meget

større artsdiversitet, og fordi

krondyr og rådyr nu lever af

skuddene og selvforyngelsen

løbende, er vi ikke nødt til at

lave indhegninger om de nye

skovområder. Tidligere skulle

vi jo holde dyrene ude med

hegn når vi havde plantet nyt

efter en af de store skovrydninger.

Det behøver vi ikke

længere,“ forklarer Ole Linnet.

Så selv om ulvene ikke kommer,

så ville de være glade for

at høre om udviklingen?

„Det skulle jeg mene. Set med

naturens øjne er det langt

bedre og mere naturligt.“ ❏

KILDER

Interview med professor Öje Danell

ved, Sveriges Lantbruksuniversitet,

biolog og ph.d.-studerende Camilla

Wikenros, Sveriges Lantbruksuniversitet

og vildtkonsulent Anton Linnet,

Skov- og Naturstyrelsen.

Camilla Wikenros (2006): The role of

large carnivores in trophic cascades.

Sveriges Lantbruksuniversitet.

Sveriges Lantbruksuniversitet (2010):

Växande vargstam stör inte lodjuren.

www.slu.se 13.4.10. Rennäringen

nära kollaps. www.slu.se 16.4.10.

GRØNT MILJØ 7/2010


Bevoksede filtre

skal kunne rense

vejvandet

Regnvandsbassiner som modtager

meget af det forurenede

vejvand, kan blive bedre til at

rense vandet ved hjælp af tilknyttede

sandfilteranlæg. På

den måde kan det omgivende

vandmiljø af åer, søer og kystvande

slippe for en del af den

forurening der belaster det i

dag når vandet siver videre fra

bassinerne. Det viser undersøgelser

som Aalborg Universitet

har lavet for Vejdirektoratet.

Vejvandet er forurenet af

nedbrydningsprodukter fra bilerne

og asfalten, bl.a. partikler

fra udstødningen, støv fra

dæk og bremser og rester fra

motorolie. Det skylles med vejvandet

ned i bassinerne der

især ved nye motorveje ses

med få kilometers mellemrum.

En stor del af forureningen

er bundet til partikler der

bundfælder sig i regnvandsbassinerne.

Det viser sig at

over 80% af partiklerne tilbageholdes

- og dermed også

det meste af den såkaldte PAH

(oliereststoffer) og eventuelle

pesticidrester.

Bassinerne tilbageholder til

gengæld ikke nær så meget af

de forurenende stoffer som

der er opløst i vandet. Hertil

hører tungmetaller og fosfor

hvor op mod halvdelen slipper

videre. Det kan man imødegå

med et sandfilteranlæg der

kan absorbere opløst forurening

ved de relativt lave koncentrationer

som normalt forekommer

i vejvand.

Filtret er en sandwichkonstruktion

som vejvandet siver

ned igennem. Øverst er det et

bevokset organisk filtermateriale

som tørvemuld. Planterne

skal sikre vandgennemtrænge-

Bevoksning der er

tolerant over for

varierende vandspejl.

Organisk filtermateriale

der samtidig er vækstlag.

Uorganisk filtermateriale I

Uorganisk filtermateriale I

Uorganisk filtermateriale I

Filtergrus med drænrør

Tæt bund af f.eks.ler

Principopbygning af et filteranlæg. Gengivet fra Trafik & Veje.

ligheden og samtidig gøre filtret

til et grønt anlæg. Nedenunder

følger flere lag uorganiske

filtermateriale med bl.a.

kalk- og aluminiumholdige

materialer der kan optage fosfor

og tungmetaller. Nederst

er der dræn og en tæt bund.

Der er udført laboratorieforsøg

med materialerne, og der

skal nu udføres forsøg i større

skala, i første omgang i form

af et filter i containerstørrelse

ved et regnvandsbassin. Derefter

vil man være klar til at anlægge

et anlæg i fuld skala. sh

KILDE

Jes Vollertsen og Niels Krogh Kristensen

(2010): Når vejvandet skal renses

helt i bund. Teknik & Miljø 6-7/2010.

GRØNT MILJØ 7/2010 33


Man kan ikke se byen for bare træer

Frederiksberg Kommune har et enkelt løfte til sine borgere: Alle skal kunne se et træ fra sin

bolig. Den lille storbykommune er en oase på grund af sin kærlighed til træerne

Af Lars Thorsen

Frederiksberg Kommune er en ø i Københavns Kommune. Og har modsat

sin storebror altid stemt konservativt. Nu truer finanskrisen den ellers

så propre kommune. Det kan ramme renholdet og gadefejningen.

Der ligger ikke en skov midt

i København. Der ligger til

gengæld et smørhul. Det hedder

Frederiksberg og er det

femte sted som Grønt Miljø

besøger på sin rundtur til de

danske kommuner. Besøget er

ikke den store udgift da bladets

lokaler ligger durk oven i

Frederiksberg Have. Derfor

kan vi også dagligt bevidne

det store engagement som

kommunen udviser for sine

træer. Træerne breder sig

langs praktisk talt alle veje og i

enhver af de små haver.

Der er en grund til at haverne

er små, for Frederiksberg

fylder kun 8,7 km2 , og folk bor

tæt. Faktisk bor de tættere

end nogen andre steder herhjemme,

for de mere end

11.000 borgere per km2 er

Danmarksrekord. Det er dobbelt

så mange som i København

der omgiver Frederiksberg

med trængsel og alarm

på alle sider. Alligevel er Frederiksberg

- der kalder sig selv

Københavns grønne hjerte -

kendetegnet af sin ro som gør

den elsket af børnefamilier og

pensionister. Og her spiller

træerne en uvurderlig rolle.

Alle elsker trævision

Det kan ikke komme bag på

nogen at netop Frederiksberg

34

Kommune har gjort det ulovligt

at fælde træer over 25 år

og har vedtaget en vision om

at alle skal have udsigt til et

træ fra sin bolig. Det var daværende

borgmester Mads

Lebech (C) og en grøn én af

slagsen stolt over:

„Visionen er opstået som en

letforståelig og ligetil huskesætning

for alle i forvaltningen.

Kan du finde plads til et

træ ... så plant det! Og baggrunden.

Ja, kan alle fra deres

bolig se et træ, så giver det

harmoni og ro i sindet. Sådan

virker træer på de fleste af os.

De gør livet lidt grønnere,“

sagde Mads Lebech i et interview

til træbranchens informationsprojekt

Træ Er Miljø.

Frederiksbergs vision om en

træudsigt til borgerne har også

fået øjenlågene til at løfte

sig uden for den grønne branche.

Den er ligefrem blevet et

glanseksempel blandt erhvervslivets

teoretikere. I den

nye bog ‘Strategisk ledelseskommunikation’

skriver ph.d.-forskerne

Anders Bordum og

Jacob Holm Hansen:

„Eksemplet er eksemplarisk,

for det viser potentialet i en vision.

Det er en øjenåbner der

kan få selv en støvet skribent

til at plante et træ. Når en vision

er god, får den alle til at

arbejde med på sagen. Så bliver

ledelse til selvledelse. Hvis

alle virksomheder bare fik

denne underfundige genialitet

ind over sig, ville Danmarks

fremtid se lysere ud.“

Det var nu ikke strategisk

ledelseskommunikation der lå

stadsgartner Karsten Klintø

mest på sinde da han fandt på

den ‘underfundigt geniale’ vision.

Han tænkte såmænd på

træerne og de miljømæssige

fordele de giver byen.

Hvert et træ tæller

Stadsgartneren tøver ikke et

sekund da Grønt Miljø spørger

ham hvad træerne betyder for

Frederiksberg Kommune:

„Hvad end det er vores vejtræer

eller de privatejede

træer, så udgør de en stor del

af den bolignære naturoplevelse.

Det er mindst lige så vigtigt

som parkområderne, for

selv om de store statshaver

som Søndermarken og Frederiksberg

Have selvfølgelig tegner

landkortet, er de enkeltstående,

vertikale vækster lige

uden for vinduet nok så vigtige.

Der har du mulighed for at

se hvordan vejret er på alle tider

af året. Der er altid en

gren eller lidt bevægelse i bladene.

Måske sidder der sne på

kvistene, eller du kan måske

betragte en fugl, der spiser

bær fra træet. Det fortæller,

Den nok mest kendte gade på Frederiksberg er naturligvis kendetegnet

af sine træer. Det er Frederiksberg Allé hvis lindetræer beskåres hvert 4.-

5. år som en kandelaberbeskæring.

GRØNT MILJØ 7/2010


hvordan situationen er udenfor,

inden du får fat i overfrakken,“

fortæller Karsten Klintø.

Frederiksberg Kommune har

også Danmarksrekord i vejtræer.

Der er ganske enkelt flere

vejtræer per løbende meter

her end noget andet sted i

dronningeriget. I alt er der cirka

6.500 vejtræer. Dertil kommer

300 formede træer og

godt 5.000 fritvoksende træer

i mindre parkområder. Hertil

kommer træerne i Frederiksberg

Have og Søndermarken

samt alle de privatejede træer.

Som læseren måske har bemærket

er der tale om cirkatal,

men den slags sløseri er

snart slut. Kommunen vil ganske

enkelt tælle alle sine vejtræer

og give dem et nummer.

Når projektet til 330.000 kroner

er færdigt, vil det lette

kommunikationen mellem udførerne

i Frederiksberg Gartner-

og Vejservice og bestillerne

fra Vej og Park på rådhuset.

Når man ikke står ansigt til

ansigt, kan det nemlig være

vanskeligt at forklare præcist

hvilket træ der skal beskæres.

„Vi har været ude for nogle

Selv de mindste sidegader på Frederiksberg er ofte præget af markante vejtræer.

Her er det N.J. Fjords Allé hvor træerne næsten står tættere end bilerne. Foto: Karsten Klintø.

pudsige episoder hvor driftsfolkene

i en mail har fået at

vide at de skulle beskære det

første træ til højre på en vej.

Men da de så kører derud, er

vejen ensrettet imod husnummereringen,

så de ankommer

fra den anden side. Resultatet

er derfor at de går i gang med

det diagonalt modsatte træ,“

beretter Karsten Klintø.

Den slags kommer ikke til at

ske længere når de har styr på

træernes numre, og så har

kommunen også mulighed for

at holde logbog med plantningsår,

art og andre oplysninger

over alle træerne. Det er

nu ikke sådan at forvaltningen

vil starte i den ene ende med

‘træ nummer 1’ og så gå gen-

STORKOMMUNERNES ÅRTI

Med bl.a. kommunalreformen

har de kommunale

parkforvaltninger fået nye

vilkår og nye udfordringer.

Efter et par år er man klar til

at tage fat på 10’erne. Med

ti artikler - her den femte -

tager Grønt Miljø den kommunale

temperatur.

nem kommunen indtil de når

‘træ nummer 6.500’. Træerne

vil i stedet blive nummereret

ud fra vejene de står på. Vejtræerne

med ulige numre vil

stå på den side af vejen, hvor

husnumrene også er ulige.

Frederiksbergs krise?

I det allerfjerneste hjørne af

Frederiksberg ligger Frederiksberg

Gartner- og Vejservice.

Det ligger faktisk så yderligt at

man må mistænke korttegneren

for at have hikket og kommet

til at tegne et hak ind

over kommunegrænsen i Valby.

Her springer Grønt Miljø

ombord hos driftskoordinator

Rasmus Andersen og gartner

Oliver Burger, hvis tyske accent

passer fornemt til det honnette

Frederiksberg.

Vi skal ud og ‘løfte’ nogle

platantræer der er ved at

sænke deres grene ned over

cyklisternes ører på hjørnet af

Roskildevej og Borgmester

Fischers Vej. Rasmus Andersen

er i sin tid uddannet skovarbejder,

men nu styrer han område

2 hvor 12 mand sørger for

at Frederiksberg lever op til sit

rygte og borgernes høje krav.

Og det er ikke altid lige let.

„Man kan godt mærke at

der er noget under opsejling

på grund af finanskrisen. Men

indtil videre er ingen blevet fyret.

Nogle gange mangler vi til

gengæld materiel. Vi kunne

også trænge til flere hænder,

men der kan ikke ansættes

flere,“ forklarer Rasmus Andersen,

mens vi hopper ud og

besigtiger træerne hvis grene

hænger lidt for tungt ned

mod det trafikerede hjørne.

„Det område vi kører i, er

blevet større. Desuden har Frederiksberg

og København byttet

nogle områder, men det

hele er landet netop i vores

område, og samtidig er der lavet

flere nye anlæg herude

med træer, så vi mangler sgu

nogen folk nogle gange.“

Rasmus er ikke helt galt på

den i sin vurdering af finanskrisen.

I organisationen har

han en driftleder over sig, og

over driftlederen sidder Dorthe

Kjerulf. Hun er leder i kontraktafdelingen

i Frederiksberg

Gartner- og Vejservice og

skal holde styr på 165 folk,

GRØNT MILJØ 7/2010 35


heriblandt 65 som bl.a. har til

opgave at passe på Frederiksbergs

løvtag. Hun er heller

ikke i tvivl om at finanskrisen

snart kommer til at vise sit

grimme fjæs i Frederiksberg

Gartner- og Vejservice.

„Det kommer vi til at mærke,“

siger hun med alvor i

stemmen. Uden for hendes

vindue står to høre, døde popler

og strækker deres nøgne

grene lodret op i luften. De

står på grunden hos plejehjemmet

ved siden af og er

uden for driftafdelingens lange

sakses jurisdiktion.

„Det går jo i etaper i kommunen.

Det startede på rådhuset.

Der havde de fyrerunder i

maj, og så kommer det nye

budgetforslag i starten af september.

Her lægger de nok

snittet på de faste kontraktopgaver,

og så er det klart at hvis

der skal tages nogle millioner,

er der kun få muligheder. Man

kan være mere effektiv, spare

på helt basale ting eller afskedige.

Og vores største udgift er

jo løn,“ siger Dorthe Kjerulf

men understreger at hun ikke

håber at det kommer til at

ramme så hårdt.

Til gengæld kan det sagtens

tænkes at der vil blive skåret

ned på gadefejning og andet

renhold i kommunen. „Men vi

har måske også ligget et kvalitetsniveau

over mange andre

kommuner, så vi kan nok tåle

det,“ pointerer Dorthe Kjerulf.

Perfektionistisk

Det rige Frederiksberg er altså

ikke usårligt. Men det kan virke

sådan. Selv udliciteringer

har svært ved at bide sig ordentligt

fast herinde, og indtil

videre har Frederiksberg kun

tabt en kirkegård til private

anlægsgartnere. Desuden er

det tre år siden der sidst har

været en udbudsrunde, og der

er endnu ingen politisk beslutning

om at nye udliciteringer

skal sættes i søen i det nye år.

Det betyder at Rasmus Andersen

kan koncentrere sig,

finde håndværktøjet og holde

træerne i acceptabel stand, og

Grønt Miljø kigger på, mens

han snakker og forsigtigt tager

vægten af en stor gren, inden

han saver den af inde ved

stammen. På den måde undgår

han at grenen trækker

barken af da den falder ned.

Som skovarbejder kan Ras-

36

Gartner Lise Stigsen er i fuld gang med at holde platantræerne ved i kryds ved Roskildevej. De små el-biler

bruges til beskærings- og renholdsopgaver, men det er ikke kun de små opgaver som kan klares uden benzin.

Kommunens driftafdeling var de første herhjemme til at købe en 5,5 tons el-lastbil. Foto: L. Thorsen.

mus Andersen tydeligt mærke

at der er et fokus på træer i

kommunen. „Jeg har arbejdet

i fire år i Ishøj, og der er en tydelig

forskel. Det er især fordi,

at Frederiksberg er en bykommune,

mens Ishøj ligger mellem

land og by. Det betyder at

de aldrig har dyrket vejtræer

særligt meget. De fokuserer

mere på grønne bælter, og

træerne er der ligesom bare.

Herinde er vi jo nødt til at af-

sætte plads og etablere plantehuller

hvis vi vil have et nyt

træ, og så planter vi en stribe

på 30 styk.“

Når man kigger nærmere i

de ydelsesbeskrivelser som Rasmus

Andersens folk arbejder

ud fra, kan kommunen heller

ikke skjule sin kompromisløse

holdning til dens træer. Under

‘acceptkriterium’ står der: ‘10

ud af 10 målinger skal overholde

kvalitetskravet umiddel-

bart efter arbejdets udførelse’.

Der er altså ikke noget med at

ryste på hånden hvad end man

kronereducerer, beskærer vanris

eller lformbeskærer. Det

skal være perfekt hver gang.

Aldrig over 20%

Hvad end man ser på politikernes

højtragende taler eller

driftfolkenes lavpraktiske

hverdag, er der ingen tvivl om

at Frederiksbergs træer er en

GRØNT MILJØ 7/2010


afgørende del af kommunens

identitet. Det betyder også at

de ikke kan tåle endnu en elmesyge.

Jo flere af samme

træart der er i kommunen, jo

mere sårbar er den or at ende i

en lige så grum situation som

dengang hvor næsten hver

fjerde af kommunens træer

forsvandt.

Det har Karsten Klintø for

længst taget højde for. I dag

har Frederiksberg et væld af

forskellige træer, nogle storbladede,

andre småbladede,

nogle blomstrende med frugtsætning.

Ingen træart udgør

mere end 20% af det samlede

antal træer i kommunen. Der

er plantet 22 forskellige træarter

langs vejene og mere end

60 forskellige sorter. Der er

nok ingen anden kommune

som så bevidst arbejder bevidst

med at indføre så mange

forskellige træarter.

„Vi vover det ene øje og

prøver på noget nyt. På Danasvej

har vi taget en ny lindeklon

i brug. Den hedder Odin og

har lidt større blade end de

andre lindetyper og indtil videre

tyder det godt. Selv om vi

vedligeholder vores eksisterende

træbank, kaster vi os også

gerne ud i ting, der ikke er afprøvet

i årevis,“ siger stadsgartneren.

Det er han selvfølgelig også

nødt til hvis han vil leve op til

den vision han selv har skabt,

og som nu også står i kommuneplanen.

Alle Frederiksbergs

borgere skal kunne se et træ

fra deres bolig. Men er det

overhovedet realistisk?

„Det er noget vi stræber efter.

Det kan da være at der er

nogle steder hvor man skal

læne sig ud af vinduet. Men

selv om jeg ikke vil vædde på

det, vil jeg mene at det er van-

skeligt at finde en bolig, hvor

denne målsætning ikke er opfyldt,“

mener Karsten Klintø,

der i en årrække har siddet i

bestyrelsen for Dansk Træplejeforening.

Derfor er der også

plantet op mod 200 træer

mere end de 85 som Frederiksberg

Gartner- og Vejservice

har kontrakt med rådhuset om

at plante hvert år.

Træet over alt

Ganske usagligt kan man få

tanken at det må være dejligt

at være træ her i kommunen.

Til jul er mange af træerne

helt fyldt med flere tusinde

dioder der spreder deres gyldne

lys af overskud og tradition

ud over Frederiksbergs borgere.

Grønt Miljø føler sig overbevidst

om at en landsopgørelse

over ‘flest julelys per træ i

kommunen’ ville blive en storsejr

til Frederiksberg.

Private har ikke hånd- og halsret over deres egne træer i Frederiksberg Kommune hvis træet er over 25 år

gammelt eller markant i gadebilledet - som de to træer her. Man må kun fælde træet hvis det er sygt eller til

fare for borgerne. Hestekastanjen har fået helt brune blade på grund af minermøl. Foto: S. Holgersen.

Og i hverdagen kæmper

Karsten Klintø og resten af

Vej- og Park for træerne med

næb og klør; hvad end det er

en virksomhed, som prøver at

fælde en mægtig blodbøg, eller

en beboer i en boligforening

er træt af at den gamle

kastanje i gården skygger og

beder viceværten om at fælde

den. For den går ikke.

Det er forbudt at fælde træer

som er mere end 25 år

gamle, men det er kommunalbestyrelsen

der beslutter hvilket

træer som bør blive stående.

Og indtil videre har politikerne

lyttet, når kommunens

træfolk har taget ordet.

Det betyder også at Rasmus

og de andre i driftsafdelingen

kører rundt og vander træer i

regnvejr. Selv under skybruddene

som smider hundreder af

milliliter vand på hver af kommunens

få kvadratmeter.

„Herinde midt i byen er

plantehullerne jo ikke særligt

store, så de kan ikke nå at

trække særligt meget vand

ind. Men der er blevet lagt

drænrør i jorden som vi så

vander i uanset vejret indtil

træet er fem år,“ forklarer

Rasmus Andersen.

Tidligere var der faktisk flere

vejtræer i Frederiksberg Kommune

som døde af for meget

og ikke for lidt vand. Det var

nu ikke fordi Rasmus og driftsfolkene

gik amok med vandkanden.

„Hvis der har stået for meget

vand i jorden i lang tid, så

dør rødderne på grund af iltmangel

og anaerob gæring. Vi

gjorde så det, at vi lavede ‘kuvøser’,

og det gav pote. Normalt

kan man ikke have mere

end 30-40 centimeter organisk

materiale, for så bliver det

problematisk længere nede,

men vi prøvede at tilføre ilt

nedefra. I en kuvøse laver man

plantehullerne så store som

muligt, også ud under parkeringsarealer

og cykelstier med

rodvenligt bærelag. I bunden

af hullerne har vi udluftningslag

og så et rør op til overfladen.

Så får jorden ilt fra begge

sider og gasudsivningen ryger

op gennem røret,“ forklarer

Karsten Klintø.

På Frederiksberg har de altså

kuvøser til træerne. Nogle ville

kalde det at gå til yderligheder.

Andre ville kalde det kærlighed.


GRØNT MILJØ 7/2010 37


Løvenholm skov i Løvenholm skovdistrikt efter januarstormene 2005. Samtidig som en orkan rev sig gennem

Amazonas og væltede omkring en halv milliard træer. Billedet viser et hugstforsøg. Intakt efter stormere var

kun den ikke tyndede parcel og til dels den tyndede parcel der lå i læ af den urørte. Foto: Skov & Landskab.

Når stormen tager på skovtur

Nok over en halv milliard træer faldt i Amazonas i én storm.

Det var 70 gange flere end i decemberstormen i Danmark i 1999

Af Lars Thorsen

På landsplan er der intet

komplet overblik over antallet

af træer i de dybe skove.

Hverken herhjemme eller i udlandet.

Derfor har det vakt opsigt

at det er lykkedes forskere

fra Tulane University at give et

kvalificeret bud på hvor mange

træer der væltede i en

voldsom januarstorm som pløjede

gennem Amazon-junglen

i 2005. Mellem 441 og 663 millioner

træer lyder buddet der

netop er blevet offentliggjort i

tidsskriftet ‘Geophysical Research

Letters’.

Forskerne sammenlignede

satellitbilleder fra før og efter

stormen og opdagede store

forandringer i skovens refleksivitet.

Uforstyrrede skove har

nemlig et lukket, grønt kronedække.

Derfor afslører en

pludselig lysning i kronedækket

- hvor død vegetation,

skovbundens krat og træ kan

ses - at et træ er væltet. Det

kaldes et ‘woody signal’ og

holder kun et års tid i Amazonas,

for derefter overvokser

vegetationen lysningen.

38

Det betyder at man kan med

nogen nøjagtighed tidfastsætte

hvornår træet væltede. I

dette tilfælde til stormen som

den 16.-18. januar 2005 drog

mere end 1000 kilometer hen

over Amazon-junglen med

vinde på 145 km/t.

Stormenes træhugst

Danmark blev også ramt af

flere januarstorme samme år,

men det er ikke den folk tænker

på, når talen falder på

voldsom blæst i Danmark. Den

ære løber decemberorkanen i

1999 med. Her målte Danmarks

Meteorologiske Institut

vindstød på op til 185 km/t og

den højeste middelvind på

Rømø op 137 km/t.

Dengang væltede der ifølge

Dansk Skovforening 3,6 millioner

m 3 træ. Det svarer til næsten

to års skovhugster der røg

med ét hug, men ingen ved

nøjagtigt hvor mange træer

det drejede sig om. De nysgerrige

kan dog godt regne sig

frem til et kvalificeret gæt, fortæller

seniorkonsulent ved

Skov & Landskab, Bruno Bilde

Jørgensen.

„Der væltede langt flest nåletræer

i stormen som ramte

det sydlige Danmark hårdest.

Især Sønderjylland er præget

af store rødgranplantager, og

eftersom et nåletræ - i hvert

fald rødgran og sitkagran - bliver

ustabilt når det når omkring

13-14 meter i højden og

hvis man samtidigt tynder ud i

bevoksningen. Derfor udgjorde

rødgran og sitkagran cirka

90% af det faldne nåletræ.

Tyndes nålebevoksningen ikke,

er den ganske stabil overfor

almindelige storme.“

Hvis man vil vide nogenlunde

hvor mange træer der væltede

i 1999, skal man finde et

‘gennemsnitstræ’ hvilket udmærket

kunne være en rødgran

på 20 meter med en diameter

på 22-25 cm. Man kan

så holde dette gennemsnitstræs

anslåede vedmasse op

mod den samlede vedmasse af

stormlagte træer. Det vil svare

til 6,7-8,7 millioner stk. nåletræer.

Det skal understreges at

der virkelig vil være tale om et

slag på tasken, understreger

Bruno Bilde Jørgensen.

Stærkere skove

Siden 1999 er de danske skove

til gengæld blevet bedre til at

modstå kommende storme.

Hovedårsagen er dog ikke darwinistisk,

men skyldes primært

menneskets indsats og ikke de

overlevende træers unikke

egenskaber, forklarer ingeniør

Ib Holmgård Sørensen fra Skov

& Landskab.

„Skovene er set over én kam

blevet mere robuste. Særligt

udsatte er jo de store flader af

ensartede træer der især præger

Midt- og Vestjylland. Men

i Skov & Landskab arbejder vi

på at konvertere det til mere

stabil skov ved at indføre en

højere andel af løvtræer, typisk

eg der er mere vindstabil.

Hvis naturen selv fik lov til at

bestemme, ville den være

langt mere stormstabil. Det er

vores monokulturer i nåletræ

der gør skovene så udsatte.

Derfor er de seneste års øgede

fokus på naturnær skovdrift -

der bl.a. giver en mere uensartet

træbestand - også med til

at sikre mere robuste skove.

Men samtidig skal man huske,

når vejret er så ekstremt som i

1999, vil også normale bevoksninger

med ellers robuste arter

lægge sig ned,“ understreger

Ib Holmgård Sørensen.

Og hvis vi kigger ud i verden,

er det ikke nogen dårlig

idé med mere robuste skove.

Mens dette nummer af Grønt

Miljø er i trykken, raser orkanen

Earl mod New England på

USA’s østkyst. Det er 19 år siden

en orkan sidst nåede i

land her, og meteorologerne

forventer en usædvanlig aktiv

stormsæson i år fra midt-august

til midt-oktober. The National

Hurricane Center regner

med 14-20 navngivne storme,

8-12 orkaner og 4-6 store orkaner.

Det er næsten dobbelt så

mange storme som normalt på

et helt år. Det er som bekendt

svært at spå, især om vejret.

Men man får unægtelig følelsen

af at noget er i gære. ❏

KILDER

Interview med seniorkonsulent Bruno

Bilde Jørgensen og ingeniør Ib Holmgård

Sørensen, Skov & Landskab.

Negrón Juárez m.fl. (2010): Widespread

Amazon forest tree mortality

from a single cross-basin squall line

event. Geophysical Research Letters.

www.sl.life.ku.dk.

GRØNT MILJØ 7/2010


Miljøvenlig brug af træ i have og landskab

MILJØVENLIG BRUG AF

TRÆ

I HAVE OG LANDSKAB

HAVE & LANDSKABSRÅDET

Miljøvenlig brug af træ

i have og landskab

Hæftet fra 2001 er udsolgt,

men stadig relevant og nu fri

på www.grontmiljo.dk. Se under

‘særtryk’.

På 28 sider gennemgås brug

af træ til småkonstruktioner i

udemiljøet med særlig vægt

på konstruktiv beskyttelse.

Man kan også læse om træets

opbygning og nedbrydning,

træmaterialer, konstruktioner,

overfladebehandling og om

marked og pristendenser.

Der findes mere glyphosat og AMPA i grundvandet

Danmarks mest anvendte pesticid, glyphosat

og dets nedbrydningsprodukt AMPA, bliver

fundet stadig hyppigere i grundvandet. Ifølge

Grundvandsovervågningen 2009 fra De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark

og Grønland (GEUS) er glyphosat nu fundet i

knap 3% af de aktive vandværksboringer der

er analyseret for stoffet, mens AMPA er fundet

i 1,5% af boringerne. Dermed er glyphosat

det pesticid der findes tredjehyppigst.

Topscorer er BAM (2,6-dichlorbenzamid)

der er nedbrydningsprodukt efter dichlorbenil

der under navne som Prefix og Casoron

SPECIAL MASKINER A/S

Individuelle

løsninger tilpasset

kundens ønsker

og behov

Turf Cutter. Lille og effektiv

maskine til udskiftning af græs på

bl.a. golfbaner og sportpladser.

Pris: 21.000,- ekskl. moms.

www.special-maskiner.com . Tlf. 6256 1667

vejarbejde • skov græs vandløb snerydning

sder blev brugt på som jordmiddel på bl.a. belægninger.

Det blev forbudt i 1996, men findes

i dag i 19,6% af de analyserede boringer.

For ti år siden fandt man ikke glyphosat i

grundvandet, og det man finder nu findes

stadig i det øvre grundvand. Glyphosat er ellers

kendt for at binde sig til lermineraler og

jernoxider, men kan smutte forbi i sprækker i

jorden og i gamle brønde. Der er i flere år

sket et fald i fundet af pesticider i vandværksboringer,

men det er i 2009 vendt til en lille

stigning. GEUS venter at problemet tiltager i

takt med at pesticiderne siver længere ned.

GRØNT MILJØ 7/2010 39


gmPUBLIKATIONER

... „måske den allerfineste plan, men der må sættes spørgsmålstegn ved om den er mulig er i det hele taget, dog, skulle jeg selv vælge, jeg tror det

blev denne,“ skriver mesteren selv om denne regnbuehave hvor lave hække deler haven i rækker præget af hver sin blomsterfarve.

ANMELD EN KLASSIKER 1

De 39 utypiske haver

C.Th. Sørensen viste med sine typehaver hvor

rige mulighederne er i parcelhushaven

39 forskellige skitser til den

samme parcelhushave. Til hver

skitse lidt tekst og et referencebillede

der illustrerer skitsens

hovedidé. Og et kort forord.

Det er i al sin enkelthed

konceptet bag C.Th. Sørensens

‘39 haveplaner’ med undertitlen

‘Typiske haver til et typehus’.

Bogen er fra 1966, dengang

parcelhusbyggeriet

boomede med alle sine typehuse,

men ingen typehaver.

C.Th. var 73 år da han skrev

bogen der skulle blive en lille

klassiker. Både fordi skitserne

viste sig at være meget inspirerende.

Og fordi de var tegnet

af ham, landets mest kendte

40

og velrenommerede havearkitekt.

I de uprætentiøse streger

og ord fornemmes destillatet

af hele C.Th.s talent, rutine og

viden. Man kan i nedskaleret

form finde træk fra hans tidligere

og berømmede anlæg.

C.Th. kalder selv bogen for

en ‘lille undersøgelse af hvilke

muligheder der er i en meget

almindelig havesituation’. Og

dem er der nærmest uendelig

mange af. „Det har overrasket

mig meget at disse muligheder

er så talrige, her har jeg udvalgt

39, men jeg kunne let

give Dem ti gange så mange,“

som han selv skriver. Tonen er

høflig og ydmyg, selv om af-

senderen havde al den autoritet

nogen kunne ønske sig.

Det er rigdommen af designmuligheder

der er budskabet.

Ingen detaljer, ingen

plantelister, ingen arbejdstegninger,

men masser af variation

i rum, vægge, gulv og arealdisponering.

Hver skitse sit

hovedtema. F.eks. Lund og lysning.

Radiære espaliers. Drivhushave

til en entusiast. Forsænket

blomsterhave. Flot placeret

rum. Have til fest. Huset i

et skovbryn. Bare for at tage

syv af dem.

„Enkelt sagt er det klogt på

et lille areal at nøjes med et af

den større haves elementer, i

visse tilfælde at se sin have

som ét rum,“ skriver han. Formerne

er enkle og ofte i den

meget geometriske stil som

C.Th. er kendt for. De bløde

kurver skulle plantevæksten

nok sørge for.

Hver skitse illustreret af et

referencebillede der illustrerer

skitsens tema. Det er ofte fra

den klassiske havekunst. C.Th.

satte selv den franske barokhave

højest. Man finder da også

en parterrehave, men generelt

står de engelske forbilleder

stærkere.

Ville typehaverne se ander-

GRØNT MILJØ 7/2010


ANMELD EN KLASSIKER

Faglitteraturen inden for det grønne - anlægsgartneri, haveog

landskabsarkitektur mv. - har også sine klassikere som man

stadig kan læse med fagligt udbytte. Eller kan man? Holder de

i dagens virkelighed hvor der er helt andre forudsætninger for

vores arbejde end dengang bøgerne blev skrevet? Eller har de

højst historisk og nostalgisk interesse?

Det kan jo komme an på en prøve. Grønt Miljø vil fremover anmelde

klassikere nu og da og begynder med C.Th. Sørensens

‘39 haveplaner’ fra 1966. Læserne er meget velkomne til at selv

at foreslå og anmelde en klassiker. Henvendelse på sh@dag.dk.

C.Th. Sørensen (1893-1979) var

en af vor tids største havearkitekter

og skrev flere bøger som kan

betragtes som grønne klassikere.

ledes ud i dag? Ja helt sikkert.

Alene fordi grundene som regel

er mindre end dengang,

mens husene er større. C.Th.s

standardsituation er en have

på 810 m 2 med et knap 100 m 2

stort hus. I dag skal der også

gerne afsættes mere plads til

parkering, skure og carporte.

Selv om C.Th. selv bemærker

at soldyrkelsen har taget til, så

tager han ikke helt de solhensyn

som man i dag er nødt til, i

hvert fald på terrassen. Og han

trækker ofte store veksler på

haveejernes lyst til at bruge tid

på at holde haven og evnerne

til gøre det. Til typehaven anno

2010 ville man nok gøre

haverne mere plejevenlige.

C.Th. har også flere dyrkningshaver

med og skriver i nogle

tilfælde at frugt, pyntegrønt

m.v. kan give ejeren en indtægt!

Her fornemmer man

ikke bare at det er 1966, men

også at forfatteren har rod i

en endnu ældre havekultur.

Tiden præger også bogens

udstyr. Der er en verden til forskel

til i dag hvor man digitalt

kan visualisere idéerne så godt

de kan ligne fotografier af de

færdigt udviklede anlæg.

C.Th. nøjes med en skitse af de

faste elementer - huset og de

afgrænsende hække og hegn -

og tegner hen over det, nok

på et transparent papiroverlæg

som bagefter kan trykkes i

den røde farve sammen med

maskinskrevne tekster. Det ser

teknisk set ret primitivt ud,

men formidler alligevel idéen

ganske klart.

Bogen blev godt 30 år senere

genudgivet under den mere

rammende titel: ‘Utypiske haver

til et typehus. 39 haveplaner.’

Det typiske var blevet til

det utypiske. Ikke fordi tiden

havde forandret sig så meget.

Typiske var haverne heller ikke

i 1966. Begrebet ’typiske haver’

skal vel forstås som ‘typehaver’

ligesom ‘typehuse’.

Den nye og smukkere udgave

fik samme layout med

affotograferet tekst, men billedreproduktionerne

er nye og

bedre, de røde skitser er blevet

grønne, Sven-Ingvar Andersson

indleder, og et hårdt og

farvestrålende omslag har afløst

den oprindelig knaldrøde

karton. Og så har den ofte

gengivne rejste plan af C.Th.

Sørensens favorit, den afsluttende

regnbuehave, afløst det

oprindelige referencebillede

fra en historisk have.

Det er en hurtigt læst bog

med mange gode baggrundsideer

til baghovedet. Nogle

forudsætninger holder ikke

længere, men bogen har mere

end historisk interesse tilbage.

Man kan stadig blive inspireret

af C.Th.s kreative leg med med

formerne og kække brug af

forbillederne. sh

C.Th. Sørensen: 39 haveplaner. Typiske

haver til et typehus. Arkitektens

Forlag 1966. 84 s.

C.Th. Sørensen: Utypiske haver til et

typehus. Christian Ejlers Forlag 1997.

84 s. Forlaget blev opløst i 2008, og

bogen kan tilsyneladende nu kun købes

antikvarisk.

Med en engcon tiltrotator skaber

du dine egne mesterværker. Den er et

professionelt stykke værktøj, som garanterer

et topresultat – ganske enkelt et

suverænt konkurrencemiddel.

ENEMARK

GRUPPEN

The noble art of digging

RAPID EURO

med

LIPCO

stennedlægningsfræser

Basismaskinen er

fuldhydraulisk

med el-tilkobling

H.G. ENEMARK A/S

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj

www.hg-enemark.dk

e-mail: hge-enemark.dk

GRØNT MILJØ 7/2010 41

www.syre.se

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28

info@engcon.se • www.engcon.se

Grønt_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23


42

ANALYSE

IDÉUDVIKLING

RÅDGIVNING

PLANLÆGNING

FORMIDLING

STIEN

BYEN

SKOVEN

LANDET

VANDET

FUNKTIONALITET

VITALITET

ÆSTETIK

NATUR

KLIMA

ADGANG

OPLEVELSER

BEVÆGELSE

SUNDHED

OPHOLD

KONTAKT

33 36 38 76

LANDSKAB.NU

INFO@LANDSKAB.NU

gmPUBLIKATIONER

Klimaledelse. Af Hans-Martin

Friis Møller, Eva Born Rasmussen

og Sigurd Bunk Lauritsen

(red.) Grontmij Carl Bro og

Forlaget Andersen 2010. 4. udgave.

Håndbog (3480 kr.) eller

internetadgang (2980 kr.)

www.forlagetandersen.dk.

På baggrund af 46 eksperters

viden beskrives værktøjer og

strategier til at håndtere klimaudfordringen

og skabe en

klimastrategi der bygger på

en helhedsorienteret tilgang,

fornuftig forretningssans og

bæredygtighed. Udgangspunktet

er at klimaforandringerne

er et faktum og der

med en ny ledelsesudfordring

for virksomheder og myndigheder.

Snart er klimaprofilering

af virksomheden, grønne

regnskaber og klimarapportering

en nødvendighed. Om lidt

er virksomhedens konkurrenceevne

afhængig af hvor god

en klimaledelse den udøver.

Teknologisk indsigt. Energi

og miljø i kommunerne.

Mediehuset Ingeniøren A/S i

samarbejde med Kommunalteknisk

Chefforening 2010.

www.ing.dk/emk. Årsabonnement:

6.499 kr.

Nyt nyhedsbrev om energi,

miljø og klima henvendt til de

kommunale tekniske chefer og

miljø-, klima- og energimedarbejdere.

Nyhedsbrevet kommer

2-3 gange om ugen.

Landsplanredegørelse

2010. Miljøministeriet. 2010.

3o s. www.blst.dk.

Redegørelsen indeholder de

principper og prioriteringer

som regeringen mener at

kommunerne skal planlægge

efter. Den skal ses i sammenhæng

med regeringens øvrige

politiske initiativer, herunder

aftalerne om en grøn transportpolitik

og Grøn Vækst. Der

fokuseres på Danmarks geografiske

områder og de tilsvarende

planlægningsmæssige

udfordringer.

Herregårdsjagt i Danmark.

Af Jesper Laursen. Gads Forlag

i samarbejde med Moesgård

Museum og Dansk Jagt- og

Skovbrugsmuseum 2009. 454 s.

399 kr. www.gad.dk.

I samlet form fortælles historien

om livet under og omkring

jagten på de danske herregårde

som den fandt sted

indtil mellemkrigstiden, herunder

også vildtopdræt og vildtpleje,

og krybskytteri. Jagten

var en central del af både

hverdagen og det selskabelige

liv på herregårdene. Den var

med til at udforme det danske

landskab og spillede en afgørende

rolle for hvordan jagten

udviklede sig i Danmark.

Københavns genrejsning

1990-2010. Af Holger Bisgaard.

Bogværet 2010. 194 s.

278 kr. www.bogvaerket.dk.

Fortælling om hvordan København

har rejst sig fra en

nedslidt og socialt belastet by i

1980’erne til et kreativt vækstcenter.

Som årsagen anføres

bl.a. samarbejde mellem stat

og kommune og integreret

økonomisk og fysisk planlægning.

Udviklingen præges af

tre bølger: Først Ørestad, Metro,

lufthavnsudvidelse, bro til

Sverige og statslige byggerier.

Dernæst store erhvervsbyggerier

og sidst store boligbyggerier

og havneplaner.

Garten und Kulturen. Deutschen

Gesellschaft für Gartenkunst

und Landschaftsarchitektur.

DGGL. Callwey 2010. 108 s.

www.callwey.de.

Årsskrift fra det tyske selskab

for havekunst og landskabsarkitektur.

I 18 artikler beskrives

strømninger inden for have

og kultur verden rundt,

bl.a. om gamle ægyptiske haver,

engagement af borgere i

drift af byens grønne områder

og botaniske haver.

Beatrix Farrand: Private

Gardens, Public Landscapes.

Af Judith B. Tankard. Monacelli

Press 2009. 240 s.

www.randomhouse.com.

www.plantarum.dk.

Om den amerikanske landskabsarkitekt

Beatrix Ferrand

og hendes virke i 1900-tallets

første del. Hun var inspireret

af Gertrude Jekyll og er kendt

for sine blomsterbede. Hun

blev også konsulent for botaniske

haver, men er måske

mest kendt for haven ved

Dumbarton Oaks.

Close: Landscape Design

And Land Art In Scotland.

Allan Pollok-Morris. Northfield

Editions 2010. 288 s.

www.northfieldeditions.com.

www.plantarum.dk.

Rejsebeskrivelse med masser

af billeder fra en tur rundt til

22 havedesignere og landartkunstnere

i Skotland. Genudgivet

og udvidet i forhold til

førsteudgaven i 2008.

GRØNT MILJØ 7/2010


Detaljeret landkort

på Garmin-gps’en

Med et blik på gps-enkan man

nu aflæse danmarkskortet i

målestoksforholdet 1:10.000.

Hidtil man vi måtte nøjes med

en detaljeringsgrad som et almindeligt

bilkort. Den digitale

løsning, der hedder Topo Danmark,

tilbydes af gps-leverandøren

Garmin på grundlag af

Kort- og Matrikelstyrelsens

kortgrundlag. Kortet koster

omkring 1500 kr. og er kun

beregnet til Garmin-gps’er.

Man kan zoome og scrolle på

kryds og tværs af hele landet

og f.eks. finde de nærmeste

skovstier, aflæse højdekurver

Lindholm Maskiner A/S kan nu

præsentere rotorklippere til

golfbaner, boldbaner og parker

af mærket Progressive. De

er på klassisk manér traktortrukne

og PTO-drevne. De

mange modeller spænder fra

169 til 670 cm arbejdsbredde

og fra ét til fem led. Femledsmaskinen

Pro-Flex 120 har kun

300 cm arbejdsbredde, men

og anddybder. De digitale kort

er bl.a. henvendt til de geocachere

som også tager vel

imod det, se f.eks. anmeldelse

på www.geocacheren.dk

Progressives pto-drevne rotorklippere

kan til gengæld følge terrænet

nøje uden at skalpere.

www.lindholmmaskiner.dk.

CityCat 1000

• Totalhøjde under 2 m

• Lille venderadius

• Stort førerhus

• Enkel joystickbetjening

med én hånd

• Serviceinterval 1000 timer

Kampagnepris på DK Pakke

29.900,-

Aircondition

Firehjulsstyring

Rotorblink

Bakkamera

Radio/CD

Slangerulle med vand

Løvsugerslange

Manuel centralsmøring

Bakalarm

CityCat 2020

• Knækstyret

• EURO 5 dieselmotor

• Enkel og let

programmerbar styring

• Servicevenlig

Kampagnepris på DK Pakke

29.900,-

Aircondition

Radio/CD

trepunktssikkerhedssele

Cruise Control

Rotorblink på kabine

Bakalarm

Løvsugerslange (4,8 m)

Slangerulle med vand

Opvarmede sidespejle

Forhandler: Rimas - Løgstør - 96 66 03 99 www.helmstmt.com

www.helmstmt.com

GRØNT MILJØ 7/2010 43


Industrinatur som grøn oase

Industrinatur er et interessant koncept når man skal omdanne tidligere industrielle landskaber

Af Mikkel Zoffmann Jessen og Bo Holm-Nielsen

Gennem de sidste årtier er

der sket store ændringer i

de vestlige landes industrielle

landskaber. Industrivirksomheder

har rykket deres produktion

til lande og regioner uden

for Europa og efterladt funktionstømte

landskaber med ringe

værdi for samfundet. Det er

en tendens som også findes i

Danmark, dog i mindre omfang

og med færre sociale og

økonomiske konsekvenser end

man ser i f.eks. Tyskland og

England.

De tidligere industrielle

landskaber er ikke kun et

planlægningsproblem af økonomisk,

social og økologisk karakter.

De indeholder også et

potentiale for nytænkning og

muligheder for at etablere interessante

og alternative landskaber.

Denne artikel er skrevet på

baggrund af vores speciale på

landskabsarkitektstudiet ved

Københavns Universitet. Det

behandler omdannelse af

44

postindustrielle landskaber og

specifikt udvikling af en transformationsstrategi

for Stålvalseværket

i Frederiksværk. I forbindelse

med specialet har vi

været på studieture til Emscher

park i Ruhrdistriktet og

til Berlin. Her får man et indblik

i hvordan man i Tyskland

arbejder med naturen når man

omdanner tidligere industrielle

landskaber.

Bauausstellung

Ruhrdistriktet var op gennem

det 20. århundrede et centralt

område for kul- og stålindustri

og rygrad i den tyske økonomi.

Økonomiens gradvise globalisering

medvirkede til at

området fra sidst i halvfjerdserne

til midt i halvfemserne

mistede cirka 270.000 arbejdspladser

og fik en arbejdsløshed

på cirka17%. Det var derfor

afgørende for regionens

fremtid at der blev igangsat

initiativer til at ændre på de

økonomiske, sociale og økolo-

giske udfordringer som man

stod over for.

I 1989 indledtes en proces

som skulle løbe ti år og gennemføres

som en Bauausstellung

(byggeudstilling). En byggeudstilling

betragtes som et

alternativ til traditionel tysk

planlægning som ofte er styret

oppe fra og ned. Med den alternative

strategi blev der

skabt en organisation (IBA)

som involverede flere offentlige

instanser med statslige, regionale

og kommunale og en

række private aktører. IBA

skulle fungere som initiativtager,

agent, koordinator, promotor

og pr-formidler for de

mange enkeltprojekter og involverede

aktører.

Akupunktur

Emscher Park fremstår som det

største og mest succesfulde

projekt til dato. Emscher Park

er ikke en park i traditionel

forstand, men dækker over et

areal langs floden Emscher på

70 kilometer i længden og 15

kilometer i bredden.

Grundet områdets enorme

skala og problemstillingens

komplekse karakter valgte

man en form for ’akupunkturstrategi’.

Cirka 200 projekter

er i dag gennemført, og omkring

250 er på vej. På grund

af Ruhrdistriktets veludbyggede

infrastruktur, arbejdsløsheden

og dens sociale følger

valgte man at fokusere på

bløde værdier som sociale og

kulturelle aspekter, rekreative

forhold og naturen.

Denne strategi blev også

valgt af økonomiske og ressourcemæssige

årsager. Det

ville blive for dyrt at oprense

forurenet jord, starte naturgenopretningsprojekter

og

udvikle de sociale og kulturelle

forhold over hele Emscher

Parks store område.

Industrinatur blev det koncept

som skulle være med til at

kickstarte en forgrønnelse.

Helt banalt handler det om at

Naturpark Südgelände i Berlin er et gammelt rangerterræn der lå øde hen og over 30-40 år udviklede sig til et urbant vildnis. Nu er det udpeget

som naturbeskyttelsesområde og åbnede som offentlig tilgængelig naturpark i år 2000.

GRØNT MILJØ 7/2010


Landschaftspark Düisburg Nord. Dele af området er karakteriseret af bevoksninger af hovedsageligt af spontant etableret birk med enkelte pil.

De lyse og lette birk står som modspil til industriens tekniske og tunge konstruktioner der står tilbage som efterladte skulpturelle elementer.

lade naturen indvandre og

etablere sig i samspil med de

specifikke økologiske forhold

som industrien har efterladt.

Det er en strategi der som udgangspunkt

ikke kræver det

store i ressourcer og forvaltning,

men som på sigt stiller

en række spørgsmål om drift,

anvendelse og æstetik.

Industrinaturens æstetik

Landschaftspark Duisburg-

Nord er et af de gennemførte

projekter og et godt udgangspunkt

for en diskussion af industrinatur

i forhold til drift,

anvendelse og æstetik.

Landschaftspark Duisburg-

Nord er i dag en kulturel, social

og rekreativ værdifuld landskabspark

i Duisburg. Parken

er anlagt på det 5 ha tidligere

Thyssen-Hüttenwerk der fra

1901 til 1985 producerede stål

og gas. I dag, 25 år efter, fremstår

området som alternativ

park og 1:1-museum. Både i

funktion og beplantning adskiller

det sig fra traditionelle

parker. De lyse og lette birke

står som modspil til industriens

tekniske og tunge konstruktioner

der står tilbage som efterladte

skulpturelle elementer.

De industrielle konstruktioner

som er underlagt tidens og

vejrets forandringsprocesser,

danner et samspil med beplantningens

dynamiske udvikling.

Dette sampil kan man

kalde successionsæstetik. Her

er det forandring og forvandling

som er i fokus.

Driftsmæssigt betyder det at

man må gå bort fra en traditionel

parkdrift hvor man bl.a.

gennem beskæringer af de enkelte

træer generelt forsøger

at fastholde en statisk situation.

I stedet skal driften forholde

sig til at de fysiske omgivelser

er under konstant forandring

og at arealanvendelsen

ikke er defineret på forhånd.

Når industrinatur bliver gjort

til beplantningsprincip skal der

i driften bl.a. trækkes på viden

fra skovbrug og især den del

af skovbruget som handler om

naturnær skovdrift. I naturnær

skovdrift tager man udgangspunkt

i de økologiske forhold

som gælder for et givent område

og udvikler en skovtype

med træer af forskellig art og

forskellig alder. Det kræver et

indgående kendskab til bestandes

successionsforløb for

at kunne styre og udvikle de

æstetiske kvaliteter og rekreative

muligheder.

Industrinatur som beplantningsprincip

understøtter også

områdets funktion som 1:1museum.

For det første er beplantningen

med til at understøtte

parkens karakter som

noget anderledes og ukontrolleret

der skiller sig ud fra det

omliggende styrede samfund.

Man opfordres til at gå på opdagelse

i landskabsparkens industrielle

omgivelser. Med få

simple indgreb er der skabt tilgang

til de tekniske anlæg og

dermed mulighed for at udforske

dem.

Andre steder har stål- og

gasværket fået nye programmer.

En tidligere gasbeholder

er omdannet til dykkercenter.

Betonvægge som tidligere udgjorde

ramme for råstofdepoter,

anvendes som klatrevægge.

Bygninger anvendes til forskellige

kulturelle arrangementer.

Samspillet mellem

industrinaturen, de industrielle

konstruktioners langsomme

forfald og bygningernes nye

anvendelse udgør en usentimental

bevarelse og formidling

af Ruhrdistriktets industrihistorie.

Over for den ’ukontrollerede’

industrinatur er der enkelte

områder med traditionel

styret beplantning. Omkring

ankomstarealet til parken findes

opstammede træer plantet

i grid. Her dannes et rum af

mere traditionel karakter som

et modspil til industrinaturens

ukontrollerede og uplanlagte

udseende. Kontrasten mellem

den stramme beplantning og

den spontane bevoksning understreger

at industrinaturen

er en bevidst strategi og ikke

et tilfælde.

Fra goldt til frodigt

I Emscher Park er industrinaturen

et beplantningsprincip

som gør det økonomisk og

driftsmæssigt muligt at gøre

Emscher Park og de enkelte

delprojekter mere grønne. I

Naturpark Südgelände i Berlin

er udgangspunktet modsat.

Her er industrinaturen resultat

af fravær af planlægning.

Området der ligger i bydelen

Schönenberger, fungerede

som rangerterræn fra 1880 og

frem til 1952. Det 18 ha store

område lå derefter øde hen,

og underlagt naturlig succession

udviklede det sig de næste

GRØNT MILJØ 7/2010 45


Stålvalseeværket i Frederiksværk.

Dele af området kan overlades til den

naturlige succession så pionerarter,

hovedsageligt birk og skovfyr, kan etablere

sig. Andre områder kan holdes som

næringsfattige og kalkrige overdrev som

begge er sjældne habitater. Jorden er

meget kalkrig på grund af produktet

skeovnsslagger fra stålproduktionen.

30-40 år til et urbant vildnis. I

slutningen af 70’erne undersøgte

de lokale myndigheder

områdets økologi og konkluderede

at området grundet

den rige flora og fauna havde

udviklet sig til et af byens mest

biodiverse områder. I 1999

blev Südgelände udpeget som

naturbeskyttelsesområde og

åbnede som offentlig tilgængelig

naturpark i år 2000.

I samspil med de omdannede

og bevarede elementer fra

områdets industrihistorie, som

f.eks. skinner, lamper, bygninger,

vandhaner, vandtårn, drejeskiver,

fungerer Südgelände

i dag både som naturperle og

alternativ formidler af industrihistorien.

Adgang og beskyttelse

Da man skulle omdanne Südgelände

til naturpark, stod

man over for to overordnede

udfordringer.

For det første skulle man

forholde sig til hvordan området

kunne åbnes for offentligheden

uden at naturen ville

lide overlast. Det blev løst ved

at etablere et tydeligt og klart

afgrænset stiforløb skåret ind i

46

det mere eller mindre tilgroede

område. Stierne blev udformet

dels ved at omdanne

tidligere baneforløb til asfaltstier,

dels ved at lave et hævet

stiforløb gennem området.

Herved bliver brugeren tydeligt

adskilt fra omgivelserne,

og der signaleres at naturen

skal betragtes og beskyttes,

ikke betrædes og forstyrres.

Man forstod at den unikke

natur var defineret af lysninger,

lunde og lukkede bevoksninger

i en mosaikagtig struktur.

Tidligere undersøgelser

havde vist at skovdækket blev

fordoblet fra 37% til 70% mellem

1981 og 1992, og man forventede

at området over tid

ville udvikle sig til en tæt lukket

skov med tab af plantesamfund,

karakteristisk flora

og fauna, åbne områder og

variation af rum.

For at undgå det, blev den

driftsmæssige løsning at kombinere

den naturlige succession

med styring og kontrol.

Målet er at fastholde den mosaikagtige

struktur. Ved at tillade

den naturlige succession

på visse områder og samtidig

kontrollere at de åbne områ-

der ikke gror til, bevarer man

den naturmæssige værdi.

I dag er området habitat for

en række plante- og dyrearter

herunder 366 arter af bregner

og blomster, 28 ynglende fugle,

49 svampe, 14 græshopper

og fårekyllinger, 57 edderkopper

og ikke mindst 208 arter af

bier og hvepse.

Stålvalseværket

I både Emscher Park og Südgelände

har industrinatur vist

sig som en beplantningsstrategi

der indeholder en række

fordele. For det første er det

en effektiv måde at forgrønne

større arealer på med relativt

få midler. For det andet får

man anderledes grønne områder

på grund af samspillet

mellem det økologiske udgangspunkt

som industrien efterlader

og naturens succession.

Udtryksmæssigt placerer

de sig mellem natur, skov og

park, og driftsmæssigt ligger

de i grænselandet mellem

parkforvaltning, naturforvaltning

og skovdrift.

Naturen har en utrolig evne

til at tilbageerobre tidligere

forstyrrede og forurenede om-

råder og inden for en relativ

kort periode at udvikle meget

biodiverse naturtyper. Det er

et potentielt aktiv i fremtidig

planlægning af tidligere industrielle

områder. Dette potentiale

har vi sat ind i en dansk

kontekst, nemlig Stålvalseværket

i Frederiksværk. Her er der

problemstillinger meget lig de

tyske. Derfor har det på flere

niveauer været muligt at overføre

erfaringer og konklusioner

til Stålvalseværket.

Stålvalseværksområdet omfatter

cirka 40 ha eller en fjerdedel

af hele byens areal. Det

er derfor en kæmpeudfordring

for kommunen, både

økonomisk og byudviklingsmæssigt.

Derfor valgte vi en

strategi som bl.a. fokuserede

på to nedslagsområder som

skal fungere som udgangspunkter

og kickstartere for en

fremtidig udvikling.

I det ene ser vi muligheden

for at omdanne et tidligere

depotområde til industrinaturpark.

Tanken er at den i fremtiden

kan udvikle sig til en helt

unik naturtype og formidle

områdets helt specielle historie

gennem beplantningen.

GRØNT MILJØ 7/2010


Depotområdet er opbygget

dels af opfyldsmateriale af

sand pumpet ind fra Roskilde

fjord, dels af restproduktet

skeovnsslagger fra stålproduktionen.

Skeovnsslagge var oprindeligt

kalk udvundet i Faxe

Kalkbrud og indgik i processen

for at sikre stålkvaliteten. I dag

ligger det som et kalkrigt fundament

på depotområdet.

Depotområdet udgør således

et område med et økologisk

udgangspunkt som kun

findes få andre steder i Danmark,

heriblandt Faxe Kalkbrud,

Møns klint samt områder

ved Thisted, syd for Ålborg

og nord for Grenå.

Vi foreslår at dele af området

overlades til den naturlige

succession så pionerarter, hovedsageligt

birk, men også

skovfyr, kan etablere sig. Andre

områder holdes som næringsfattige

og kalkrige overdrev

som begge er sjældne

habitater i Danmark.

Kalkrige overdrev er ofte karakteriseret

af en meget artsrig

flora. Den kan omfatte arter

som rundbælg, stivhåret

kalkkarse, bakkestilkaks, nøgleblomstret

klokke, vårstar,

bakketidsel, stor knopurt,

tyndakset gøgeurt, stor gøgeurt,

hulkravet kodriver og opret

hejre. Derudover er overdrevene

vigtige for den danske

fauna. En stor del af Danmarks

cirka 18.000 insekter er

knyttet til overdrev, herunder

mere end halvdelen af de danske

sommerfugle.

Vi ser også mulighed for at

udnytte kalken til at etablere

en troldeskov af bøg. I ren

kalk udvikles bøgetræer dårligt

og vil sandsynligt udvikle

troldevækst. Kalken vil ligeledes

mindske optag af jern og

mangan hvilket resulterer i

nedsat produktion af grønkorn

i bladene. Man kan derfor

forvente at bøgen vil udvikle

den karakteristisk lysegrønne

farve som kendes fra

bøgetræerne på Møns klint.

Et grønt potentiale

Set på baggrund af studieturene

og specialet er der et stort

uudnyttet potentiale i de tidligere

industrielle landskaber

for at udvikle byers grønne

struktur. Industrinaturen kan

bidrage til en mere grøn byomdannelse

og bl.a. løse en

række ressourcemæssige udfordringer

når store industrielle

arealer skal omdannes.

I et bæredygtighedsperspektiv

kan industrinaturen forventes

at have samme kvaliteter

som skove baseret på naturnær

skovdrift. Begge bygger

på eksisterende økologiske vilkår,

herunder hydrologiske og

jordbundmæssige forhold.

Industrinaturen vil derfor

have lettere ved at tilpasse sig

klimaforandringer end mere

traditionelle grønne områder,

økologisk som æstetisk. Mindre

kollaps og ændringer i

økosystemet er allerede en del

af den naturlige succession, og

forandringer forårsaget af klimaet

vil opfattes som en naturlig

del af karakteren.

Industrinaturen giver ligeledes

en unik mulighed for at

omdanne de ofte centralt beliggende

forladte industrilandskaber

til biodiverse grønne

oaser til gavn for både mennesker,

dyr og planter. Som projekterne

i bl.a. Tyskland viser,

er natur og industri ikke uadskillelige

størrelser. De kan

sameksistere og blive til unikke

urbane grønne områder. ❏

Sådan er det i dag.

Sådan kunne det blive.

KILDER

Andersen H.S.; Andersen H. T. (2004):

Den mangfoldige by. Statens Byggeforskningsinstitut.

Bothmann, Frank; Sabine Auer. 2009.

The New Emscher Valley. Reshaping

an urban Landscape creates regional

Identity. I REAL CORP 2009: Cities 3.0

- smart, sustainable, integrative.

Braae, E. (2002): Ruinøse industrinaturområders

’natur’ - fra materiel

produktion til kulturel proces. Fra Fabrik

Fabrik - industriens arkitektur i

Aalborg. Fonden til Udgivelse af Arkitekturtidsskrift

B.

Clark, Lars A.: Møns klint et 75 millioner

år gammelt landskab.

www.netbiologen.dk.

Ejrnæs, R. Fredshavn, J. og Nygaard,

B. (2009): Overdrev, Enge og Moser -

Håndbog i naturtypernes karakteristik

og udvikling samt forvaltningen

af deres biodiversitet. Faglig rapport

fra DMU nr. 727. Danmarks Miljøundersøgelser

Aarhus Universitet.

Hartoft-Nielsen, P.; John Nousianinen

(2001): Styring af erhvervslokalisering

og omdannelse af ældre erhvervsområder.

Forskningscentret for Skov &

Landskab.

Landschafstpark Duisburg Nord.

www.landschaftspark.de.

Langer, A. (2007): Urban Wildscapes -

Pure urban nature, Nature-Park Südgelände

Berlin. Department of

Landscape, University of Sheffield &

Environment Room Ltd.

Ministeriet for fødevare, landbrug og

fiskeri, www.netpublikationer.dk.

Skov og Naturstyrelsen: Jordbundsforhold

og vegetation på kalkrig

jordbund i Drarstrup. www.sns.dk.

SKRIBENTER

Mikkel Zoffmann Jessen og Bo Holm-

Nielsen er begge landskabsarkitekter.

Artiklen er baseret på deres speciale.

GRØNT MILJØ 7/2010 47


48

Vi leverer planter af

høj kvalitet til alle typer

park- og haveanlæg.

Vi tilbyder rådgivning

i valg samt plantning,

pasning og pleje af

planter.

HedeDanmarks Planteskole:

Planteskolen Brøndlundgård

Brøndlundvej 2

Gabøl

6500 Vojens

Telefon 74 87 16 00

Telefax 74 87 15 43

plant@hededanmark.dk

www.hededanmarksplanteskole.dk

Driftsvejledning

kan hentes som pdf

‘Kvalitetsbeskrivelse for drift af

grønne områder’ fra Skov &

Landskab har været udsolgt i

årevis, men den er tilgængelig

som pdf på Skov & landskabs

hjemmeside www.sl.ku.life.dk.

Søg med stikordet ‘kvalitetsbeskrivelse’

eller se under publikationer>

rapporter>rapporter

for fagfolk. Udgivelsen er fra

1998, og findes ikke i en nyere

udgave. For den næsten parallelle

‘Pleje af grønne områder’

er seneste udgave fra 2000.

EU forbyder handel

med illegalt træ

Handel med træ af illegal oprindelse

er blevet forbudt i EU.

Det vedtog EU-parlamentet 7.

juli med endelig virkning fra

sidst i 2010. Ud over selve forbuddet

pålægges importører

af træ til EU at indføre et ‘påpasselighedssystem’

der skal

minimere risikoen for at handle

med ulovligt træ. Vedtagelsen

skal være med til at hindre

det globale skovtab som ifølge

FAO er omkring 5,2 millioner

hektar om året. Tabet, der er

størst i Afrika og Sydamerika,

finder ofte sted for at skaffe

landbrugsjord eller for at tjene

penge på salg af tømmer.

Konsekvensen er både tab af

natur, større CO 2-udledning og

lokale sociale og økonomiske

konsekvenser.

Tjek det gamle vejr på nettet

En ny hjemmeside, www.forsikringsvejret.dk,

fortæller ikke hvordan vejret bliver, men

hvordan det lokalt var. Det er Cowi der står

bag tjenesten på grundlag af data fra Danmarks

Meteorologiske Institut. Tjenesten er

udviklet for brancheorganisationen Forsikring

og Pension og er beregnet til forsikringsselskaber

og forbrugere når en skade er sket. Siden

er gratis at bruge og åbenfor alle.

Åhus

400 nye stier rundt

om i Danmark

Fra august 2010 og fire år frem

vil Friluftsrådet etablere

mindst 400 nye stier fordelt

rundt i 100 danske byer. Projektet

kaldes ‘Kløverstier’ og

vil give befolkningen adgang

til kultur-, frilufts- og naturoplevelser

med motion og bevægelse.

Stierne er inddelt i

farvekoder der fortæller om

længen på den givende rute.

Grøn er 2,5 km, blå 5 km, rød

7,5 km, mens den sorte sti kan

være af en længde på mindst

10 km. Kløverstierne vælges

ud fra allerede eksisterende

faciliteter, oplevelser og historier

og designes i samarbejde

med kommuner og lokale foreninger

og organisationer.

Nordea-fonden støtter projektet

med 6,5 mio. kr.

Terrano og Åhus med formatmiks

Farvemiks er velkendt for fliser

og sten af beton, men nu er

det også blevet almindeligt

med formatmiks. Det muliggør

et varieret og individuelt mønster.

Starka har præsenteret to

nye serier til haven og indkørslen.

Den ene er Terrano der leveres

med længder på 22, 26,

37 og 48 cm og en fast bredde

på 28 cm. Farvetonen er enten

varm sandgul eller en grå-sort

Terrano

melering. Fliserne er overfladebehandlede

så de kan modstå

snavs og støv. En anden nyhed

er Åhusstenen i seks forskellige

formater fra 10x10 cm

til 20x15 cm. De leveres i et

brunbeige eller gråsort farvemiks

og med let rumled kanter.

For begge nyheder er

formaterne blandede på pallen

og tykkelsen er 6 cm.

www.starka.dk.

Minikubuta der

graver som en midi

En 5½ tons maskine der kan

sammenlignes med en 6 tons.

Og et avanceret hydraulisk system

og digitalt betjening der

gør hverdagen mere behagelig

for maskinføreren. Sådan

omtaler importøren Løwener

den ny Kubota KX 057-4 minigraver

som med sin 46 hk dieselmotor

kan tage 1200 kg i

strakt arm og grave næsten 4

meter ned. Minien er næsten

en midi. www.loewener.dk.

Ved at søge på tidspunkt, adresse og vejrtype,

f.eks. nedbør eller vindstyrke, kan man se

hvordan vejret udfoldede sig på ens bopæl på

det givne tidspunkt. Ved at zoome ind kan

man med én km 2 nøjagtighed se hvordan et

eventuelt uvejr har formet sig time for time.

Det er også muligt at tilmelde sig en smsvarslingsfunktion

der advarer mod f.eks. skybrud

eller storm i nærområdet. Endvidere kan

man få råd til at forebygge skader på sit hus

som følge af hårdt vejr.

Bundet bærelag af

slagge med cement

Forbrændingsslagger kan bruges

som bundet bærelag hvis

man tilsætter cement. Det viser

forsøg som Vejdirektoratet

har udført. For at trykstyrken

kan blive god nok, skal man

dog helt op på 8% cement

hvis det skal svare til styrken i

almindelige cementbundne

bærelag, og så bliver det ret

dyrt. Som besparelse foreslås

at bruge en banding af cement

og flyveaske. Det vil indgå

i de fortsatte forsøg. Forbrændingsslagge

er ellers kun

anbefalet til bundsikring, og

selv til dét er det ikke er nær

så godt som bundsikringsgrus,

hverken med hensyn til bæreevne

eller fugtfølsomhed. Reglerne

kan ses i Vejdirektoratets

‘Ubundne bærelag af forbrændingsslagge’

fra 2004 og i

anlægsgartnernormerne.

KILDE. Salem M. Ghaiby og Caroline

Hejlesen (2010): Cementstabiliserede

forbrændingsslagger som bærelag.

Trafik & Veje 8/10.

GRØNT MILJØ 7/2010


De digitalt baserede

redskaber giver

‘moderat fysisk aktivitet’.

Digitale legeredskaber får

børnene i gang i frikvarteret

Når børn leger med Kompans

digitale legeredskaber får de

bevæget sig mere end ellers.

Det viser et studie fra Syddansk

Universitet udarbejdet

for Kompan Play Institute. Når

børnene leger med redskaberne

bruger de mellem en tredjedel

og halvdelen af legetiden

på hvad der defineres som

‘moderat fysisk aktivitet’. Resten

af tiden blev brugt på lav

fysisk aktivitet.

Udersøgelsen er foretaget

på Københavns Internationale

Skole i Hellerup. Her målte

man hvor meget energi 14-årige

skolebørn bruger, mens de

i frikvartererne leger på de digitale

legeredskaber i Icon-serien

(Nova, Rocky, Space,

Swirl). Icon er en elektronisk

platform som gør legepladsen

interaktiv. Legeredskaberne er

baseret på konkurrencer, fysisk

aktivitet og socialt samvær.

Der var tendens til større aktivitet

når børnene selv vælger

legekammerater end når andre

(dem der udførte forsøget)

gør det. Der er også tendens

til at pigerne bruger mere

energi end drengene, men det

kan skyldes at kun tre - og

næppe repræsentative - piger

ville være med i forsøget.

„Alt for mange unge teenagere

holder op med at være

fysisk aktive. At Kompan Icon

motiverer dem til fysisk aktivitet

betyder at et af de to vigtigste

succeskriterier for produktlinien

er blevet opfyldt.

Det andet succeskriterium var

at skabe social kontakt. Når

eleverne leger endnu mere intenst

på produkterne i de selvvalgte

grupper et det et vink

om at Kompan Icon og fri leg

på legepladsen også støtter de

unges sociale samspil,“ hedder

det fra Kompan. sh

KILDER

Kompan (2010): Ny undersøgelse:

Kompan Icon ‘øger den fysiske aktivitet’.

www.kompan.dk.

Mathias Ried-Larsen, Anders Grøntved,

Karsten Froberg (2010): Energy

Expenditure in Children during Play

on Kompan ICON SPACE and NOVA

Playgrounds. Syddansk Universitet.

Beskæringsværktøj

Stangsakse

Knivtandssave

Topsave

SITAS

www.sitas.dk 44 65 05 65

GRØNT MILJØ 7/2010 49


BRANCHE

Dansk Skovbrugs

Tidsskrift går ind

Dansk Skovbrugs Tidsskrift - eller

bare DST - er nedlagt på

grund af faldende antal abonnenter

og derfor underskud.

Kun godt 300 abonnenter var

der tilbage mod de de omkring

900 tidsskriftet havde i

1989 da tidsskriftet var begyndt

i sit nuværende regi.

Også problemer med at skaffe

stof til bladet spiller en rolle,

oplyser redaktionen. Udgivelsen

har normalt omfattet fire

hæfter om året i A5-format,

men også temahæfter om især

skovdyrkning. Før 1989 var

DST medlemsblad sammen

med ‘Skoven’ der blev oprettet

i 1969. DST skulle tage sig af

de længere, faglige artikler af

såkaldt blivende værdi. Dem

må ‘Skoven’ nu overtage helt.

Conmac vil ind på

det gule marked

Conmac A/S hedder en ny aktør

blandt danske leverandører

af de store entreprenørmaskiner.

Firmaet er en udløber

af Helms TMT-Centret A/S der i

forvejen er kendt for sine lidt

mindre entreprenørmaskiner.

Conmac åbnede tidligere i år

en outletforretning i Herning

for at sælge brugte maskiner,

men nu er nye agenturer kommet

til, ikke mindst Case Construction

som er overtaget fra

Scantruck, men også bl.a. den

amerikanske Laser Grader og

den italienske Dieci teleskoplæsser.

Fra 1. oktober åbner

Conmac, Helms TMT-Centret

og Johs. Mertz A/S desuden en

fælles forhandling af maskiner

i Sorø. Det sker under navnet

Helms & Mertz A/S.

HedeDanmark

passer Danfoss

HedeDanmark A/S ekspanderer

inden for drift af grønne

områder. Fra 1. juli overtog firmaet

driften af Danfoss-koncernens

samlede grønne områder

på 30 ha. I forvejen driver

HedeDanmark grønne områder

for bl.a. Nordea Ejendomme,

Aalborg Kommune, Vejdirektoratet

og Københavns

Kommune.

50

Anlægsgartnerfirmaer kan også levere god brolægning. Her er et af dem i gang med en mindre opgave.

De pressede brolæggerfirmaer

Mister arbejde til både kommunale entreprenører og anlægsgartnere

Brolæggerfirmaerne mister

arbejde i konkurrencen

med de kommunale entreprenørafdelinger

og private anlægsgartnervirksomheder.

Alle

parter byder med på de kommunale

udbud om befæstelser,

og brolæggerfirmaerne

vinder færre af dem end før.

Kommunerne er ellers brolæggerfirmaernes

største arbejdsgiver.

Cirka 75% af deres opgaver

ligger enten dér eller

hos staten. Men det er altså et

tal der falder.

I Brolæggerlauget vurderes

det at 20% af medlemmernes

traditionelle opgaver i dag udføres

af kommunerne selv med

egne brolæggere som bl.a. er

overtaget fra de private firmaer.

Og tallet er blevet større på

det seneste, vurderer laugssekretær

John Hvass.

Samtidig overtager anlægsgartnervirksomheder

stadig

mere af kommunernes belægningsarbejde,

også når det

gælder ren granit. Det gør de

som led i større entrepriser der

både omfatter befæstelser og

beplantning. John Hvass vurderer

at det kan spille en rolle

at brolæggernes løn er lidt højere

end anlægsgartnernes.

Hvass beklager at brolæggerfirmaerne

taber terræn.

„Vores undren går på at man

ikke stiller krav om at medarbejderne

skal være faglærte

på området. Anlægsgartnerne

er gode til mange ting, men

de ‘grønne’ af dem har ikke en

egentlig uddannelse til at sætte

granit. De beskæftiger sig

primært med træer, buske og

græs. De ‘grå’ anlægsgartnere

har mere med om belægning,

men de har mere om beton

end om granit,“ siger Hvass.

For at løse problemet vil

lauget nu prøve at holde kommunerne

fast på at arbejdet

skal udføres af faglærte. Han

udelukker heller ikke at brolæggerfirmaerne

ansætter

medarbejdere med ‘grønne

fingre’ så man selv kan byde

på blandede opgaver.

Kim Tang, fagkonsulent i

Danske Anlægsgartnere, afviser

at anlægsgartnervirksomheder

er ufaglærte i forhold til

belægninger. „Dels fordi belægningsarbejde,

herunder

klassisk brolægning, faktisk er

en væsentlig del af uddannelsen,

i hvert fald når man ser på

linjen for anlægsteknik. Dels

fordi anlægsgartnervirksomheder

meget ofte har ansat

brolæggere. Det skal også

med at anlægsgartnervirksomheder

også tager brolæggerfirmaer

ind som underentreprenører,“

siger han.

Kim Tang er med på at brolæggerfirmaer

kan tage beplantning

med på ligesom anlægsgartnerne

kan tage brolægningen

med: „Men så er

det ikke nok at ansætte folk

med grønne fingre. Så skal de

være faguddannede anlægsgartnere.

Ellers hænger Hvass’

egen argumentation jo heller

ikke sammen,“ siger han.

Samtidig med at de mister

opgaver oplever brolæggerne

også pressede priser fordi

kommunerne udsætter anlægsarbejder

og reparationer

og derfor udbyder mindre. Licitation

Byggeriets Dagblad

henviser til kilder der taler om

et fald på op mod 35%.

Brolæggerlauget - der er det

samme som Brolægningssektionen

i Dansk Byggeri - kritiserer

at de kommunale politikere

for at lade kommunerne

overtage mere af brolæggerarbejdet.

På laugets generalforsamling

gav flere medlemmer

udtryk for at de ikke kan

gennemskue om de kommunale

bud har det hele med, og

om konkurrencen derfor er

helt fair. sh

KILDER

Licitationen Byggeriets Dagblad

26.7.2010.

Mestertidende 7/2010.

Samtale med John Hvass 27.8.2010.

GRØNT MILJØ 7/2010


Legepladselskabets år i jubilæets tegn

2009 var jubilæumsår for

Dansk Legeselskab. 50 år var

det siden selskabet blev stiftet

i 1959 af bl.a. Jens Sigsgaard,

Max Siegumfeldt og C.Th. Sørensen.

Det prægede også

årets aktiviteter, fremgik det

af selskabets generalforsamling

19. maj 2010. Sammen

med International Play Organisation

Denmark arrangerede

selskabet jubilæumskonferencen

‘Hvor skal vi lege’ 11. maj

2009. En stor velbesøgt succes

med 150 deltagere, oplyste

‘Entreprenør & Håndværk’ heder

den nye messe som entreprenørsektionen

under Maskinleverandørerne

vil holde i

samarbejde med Messecenter

Herning. Det sker første gang

10.-12. maj 2012 i Herning og

efter planen derefter hver

tredje år. Dermed har entreprenørsektionen

fået fastlagt

sin messepolitik efter at Entreprenør

& Grønne Anlæg blev

formand Helle Nebelong i sin

beretning. Senere på året udkom

selskabets tidsskrift Legepladsen

i et udvidet jubilæumsnummer.

Hertil kom et par

københavnerbegivenheder,

bl.a. Legens Dag som selskabet

også holder 15. oktober i år.

Helle Nebelong fortsætter som

formand og suppleres i bestyrelsen

af Carsten Frederiksen,

Henny Green, Dina Ingerslev

Heldt, Frank Simonsen, Ning

De Coninck-Smith og Annette

Westermann.

Se entreprenørenes præstationer

Når en rådgiver eller en entreprenør

involveres i en statslig

byggeopgave, skal deres indsats

vurderes i form af nøgletal.

Nu offentliggøres nøgletallene

for entreprenører, så

man kan se hvordan de enkelte

entreprenører performer.

Sigtet er at skabe synlighed

om kvaliteten i byggeriet ved

at vise tal og fakta om fejl og

mangler i byggeriet, overholdelse

af pris og tidsfrister,

energiforbrug, arbejdsulykker

og kundetilfredshed. Det kan

også medvirke til at fremme at

konkurrencen i byggeriet ikke

alene foregår på pris, men også

på pris og kvalitet, siger

Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs-

og Byggestyrelsen. Offentliggørelsen

sker nu hvor

de første 100 evaluerede entreprenørsager

på det statslige

område er klar. Næste år offentliggøres

også rådgivernøgletallene

og tallene for de

statslige bygherrer. For det

statslige område kan nøgletallene

ses på hjemmesiden

www.bedstepraksisibyggeriet.dk.

For det almene område vil offentliggørelse

ske på Byggeskadefondens

hjemmeside.

Hans Holm, formand for entreprenørsektionen (til venstre) og

administrerende direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning giver

hinanden håndslag på et godt samarbejde.

Ny ‘Entreprenør & Håndværk‘ i 2012

opgivet. Den ny messe skal

være udendørs, både med

stande og demonstrationsaktiviteter.

Arrangørerne vil med

messen samle entreprenør- og

byggebranchen med fokus på

materiel, bl.a. maskiner, kraner,

containere, stillads og

værktøj. Maskinleverandørernes

sektion for vej, park og anlæg

har fortsat Have & Landskab

som hovedudstilling.

AMU kurser på

Selandia CEU

Målrettede kurser inden for:

Anlægsgartneri

Jord og planter


Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk

GRØNT MILJØ 7/2010 51








Kirkegårde


Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-

gave

du beskæftiger dig med.

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel


individuelle mål.

Se også vores kursuskalender på


Eller kontakt os for yderligere information

på telefon: 58 56 73 02

Timan fjernstyret

buskrydder RC-750

Klippebredde 750 mm Op til 58°

Lav højde - 500 mm


- Skån ryg og ben for

nedslidende belastning,

anvend derfor den

nye fjernbetjente

buskrydder RC-750...


Uddrag af den brochure som skulle sælge uddannelsen.

Ny uddannelse kæmper sig på banen

24 unge startede i år på den nye uddannelse til have- og parkingeniør.

Det er resultatet af et benhårdt reklamearbejde

Af Lars Thorsen

I

år er hele 52.554 studerende

blevet optaget på en videregående

uddannelse. Det er

næsten 6.000 flere end sidste

år. Begge tal er historisk høje.

Det kan derfor lyde som en

meget begrænset succes når

kun 24 studerende har sagt ja

tak til at starte på den splinternye

uddannelse som have- og

parkingeniør.

Men tallene snyder. Det er

nemlig meget svært for en ny

uddannelse at presse sig ind

på markedet. For de unge er

det deres fremtid som er på

spil. Og tør man virkelig satse

på en helt ny uddannelse som

måske ikke har fundet sine

ben endnu, en uddannelse

som virksomhederne ikke kender

og som måske ikke eksisterer

om et par år?

Det mente 24 unge mennesker

altså, og det er studieleder

for uddannelsen Susanne

Ogstrup yderst tilfreds med.

„Vi har sagt at vi ville være tilfreds

med 20 og vi kan ikke

køre med hold over 30, så det

52

er supergodt at 24 studerende

har sagt ja,“ mener Ogstrup.

Hårdt at være ny

Nye uddannelser har det ofte

svært i deres første år. Da kandidatuddannelsen

i sundhedsvidenskab

blev oprettet for

snart ti år siden, var der således

kun omkring 30 studerende

som søgte den selv om den

er en ‘søsteruddannelse’ til

medicinstudiet, et af landets

mest eftertragtede studier.

Men også på det grønne

område har de nye uddannelser

måtte kæmpe hårdt. I 2008

introducerede Århus Universitet

to nye jordbrugsuddannelser,

en bacheloruddannelse i

jordbrug, fødevarer og miljø

samt en kandidatuddannelse i

jordbrugsvidenskab, Agrobiologi.

De kunne sammen stille

med 20 studerende det første

år. Her to år senere går det

dog lidt bedre med 22 optagne

på bacheloruddannelsen og

10 på kandidatuddannelsen.

„Vi har optaget flere på bacheloruddannelsen,

og vi har

haft en god fremgang på vo-

res kandidatuddannelser. Vi

kunne godt ønske os flere, og

der er plads til forbedringer. Vi

har ambitioner om flere studerende,

men vi ved også fra andre

at det tager tid at løbe en

ny uddannelse i gang,“ fortæller

prodekan for uddannelser

Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet på Århus Universitet,

Jørgen B. Jespersen.

Reklamens magt

Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet brugte ifølge chefkonsulent

Gert Ejaas Jørgensen

nogle hundrede tusinde

på at reklamere for de nye uddannelser.

Det er i samme nabolag

som de 250.000-300.000

kroner Skov & Landskab ifølge

Susanne Ogstrup har brugt på

at få skabt opmærksomhed

om have- og parkingeniøruddannelsen.

Det lykkedes bl.a.

at få DR til at bringe et spot i

programmet OBS. Det var gratis

bortset fra de 6.000 kr. det

kostede at producere filmen.

Generelt har der været et

godt optag på Skov & Landskabs

‘klassiske’ uddannelser.

Der var fuldt optag på både

uddannelserne til landskabsarkitekt

og skov- og landskabsingeniør,

og 75% flere ansøgere

til den sidstnævnte i forhold

til 2009. Og den stigning

er ikke kommet af sig selv,

pointerer Susanne Ogstrup.

„Den gode søgning til skovog

landskabsingeniøren skyldes

til dels den opmærksomhed

vi har fået skabt omkring

have- og parkingeniøruddannelsen

på både tv, internet,

landsdækkende aviser, fagudstillingen

Have & Landskab

’09, reklame på universitetet

og så videre,“ siger Susanne

Ogstrup der mener at pengene

er givet meget godt ud:

„Med den intensive markedsføring

vi har gennemført i år,

kan vi allerede nu mærke en

større interesse for at søge til

2011 end vi kunne ved samme

tid sidste år.“

I sin første vækstsæson er de

grønne uddannelsers lille ny

altså skudt fint i vejret trods et

ugæstfrit miljø. ❏

Have- og parkingeniøruddannelsen

er blevet til i samarbejde mellem

Erhvervsakademi Sjælland og Københavns

Universitet. Uddannelsen

gennemføres på Roskilde Tekniske

Skole og Skovskolen, KU Life.

Det er aldrig for tidligt at begynde

at interessere sig for det grønne.

Her ser en lille pige som leger ved

en vandtrappe og måske vil være

have- og parkingeniør en dag.

Den nye uddannelse har i hvert

fald fået en god start, så der er

gode chancer for at den stadig vil

eksistere når hun en dag skal beslutte

sin fremtid. Foto: Skov &

Landskab.

GRØNT MILJØ 7/2010


Økonomisk vækst

når ikke byggeriet

Den spæde økonomiske vækst

har ikke slået igennem i byggeri

og anlæg. Den økonomiske

vækst i dansk økonomi var

2,8% fra 2. kvartal 2009 til 2.

kvartal 2010. I samme periode

faldt produktionen i byggeog

anlægsbranchen med 12%,

viser de nye tal fra Danmarks

Statistik. Både det private og

offentlige forbrug voksede 2-

3% i første del af 2010 i forhold

til året før, men investeringerne

i byggeri og anlæg

faldt samtidig omkring 16%.

Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturindikator

for byggeri

og anlæg har bygge og anlæg

holdt sig på det samme lave

niveau de seneste fem måneder.

Indikatoren er en sammenvejning

af byggeriets forventninger

til beskæftigelsen i

de kommende tre måneder og

en vurdering af ordrebeholdningen

ved udgangen af den

foregående måned.

„BIG har på en yderst vidende måde anvendt

de grønne tage som udtryksmiddel og udnyttet

bygningsvolumen,“ lyder det fra Scandinavian

Green Roof Association.

Veksø overtager svenske Centa

Svendebrev og studenterhue sammen

Det er nu muligt at kombinere

en erhvervsuddannelse og

gymnasieuddannelse. Man får

samtidig både svendebrev og

et EUX-bevis som giver direkte

adgang til nogle videregående

uddannelser som f.eks. f.eks.

diplomingeniør eller arkitekt.

Loven om EUX blev godkendt

af Folketinget i maj 2010 og i

august startede det første hold

hvor lærlingene kombinerer

den faglige erhvervsuddannelse

med gymnasiale fag.

Uddannelsen får en længde

på op til fire år og en måned.

Uddannelsen er opbygget med

cirka 100 ugers skoleundervisning

fordelt på tre skoleophold

og en praktiktid på cirka

to år. EUX-forløbet tilpasses

den enkelte erhvervsuddannelse

og tager højde for at også

erhvervsfagene bidrager til

elevens studiekompetence.

Den kombinerede uddannelse

kan indtil videre tages på

Mercantec i Viborg, Syddansk

Erhvervsskole i Odense og Københavns

Tekniske Skole. Det

er endnu ikke muligt at tage

en anlægsgartner-EUX.

Mostaget på 8-tallet i Ørestad blev ‘årets bedste grønne tag’

Det nye store boligbyggeri

8Tallet i Ørestad, København,

har vundet prisen ‘Årets bedste

grønne tag’ for sit skrå

mosstag. Arkitekt Bjarke Ingels

tegnestue BIG har tegnet bygningen

der har form som et

kantet ottetal. 1700 m 2 af de

lange, stejle og vindudsatte

tagflader er dækket af mos.

„Taget bidrager ikke kun

med miljømæssige fordele

som vi alle kender fra grønne

tage, men bidrager også til det

Den danske producent af inventar

til udemiljøet, Veksø,

har overtaget Centa Component

AB i Malmø. Den svenske

virksomhed har siden 1996

specialiseret sig i design, produktion

og montage af overdækninger,

infotavler og udstyr

til togperroner og bushol-

visuelle drama og appel af

skrånende tage og tagterrasserne

imellem,“ siger Bjarke

Ingels der tidligere har arbejdet

med grønne tage, bl.a. på

VM Bjerget i samme kvarter.

„BIG har på en yderst vidende

måde anvendt de grønne

tage som udtryksmiddel og

udnyttet bygningsvolumen,“

lyder det fra Scandinavian

Green Roof Association der

har uddelt prisen siden 2000

for at fremme grønne tage.

depladser. I 2008/2009 omsatte

Centa forknap 30 mio. svenske

kroner. Veksø der ejes af NRGi,

har siden 1986 været etableret

i Sverige og har i forvejen serier

inden for overdækninger

til busholdepladser med design

af bl.a. Henning Larsens

tegnestue. www.vekso.com.

I det hele taget vinder tendensen

med planter på Københavns

tage frem. På Nørrebro

har en andelsforening i Birkegade

fået anlagt en park på

toppen, Rigsarkivet har en

have på taget, og Nationalbanken

er også grøn for oven.

Københavns Kommune har

besluttet at alle nye flade tage

på både private og offentlige

bygninger med en hældning

på under 30% skal beplantes

med grønne vækster. sh

OK grøn anlæg

- grundlaget for

kvalitet i top

Pleje og vedligeholdelse

Anlægsarbejde

Jordarbejde og kloak

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

Inspirerende

udemiljøer anlægges

og vedligeholdes

GRØNT MILJØ 7/2010 53


Gartnerne har både grønne

fingre og regnskaber

Danske Anlægsgartnere har finpudset et nyt

værktøj som allerede har vist sin duelighed

Af Lars Thorsen

Landets 200.000-300.000 små

og mellemstore virksomheder

tænder lyset tidligt, går

sent hjem og farer land og

rige rundt. Det betyder at deres

CO2-udslip må være kolossalt.

Formentligt. For der er aldrig

nogen som dokumenteret

miljøpåvirkningen.

„Der er ikke en djævel der

ved det,“ siger energipolitisk

medarbejder i Håndværksrådet,

Henrik Lilja. „Ingen kan

sige det præcist, men der er

mange der har et gæt. Jeg vil

skyde på at små og mellemstore

virksomheder over en

bred front står for i omegnen

af 15% af det samlede danske

energiforbrug. I den enkelte

virksomhed virker det måske

ikke af så meget, men til sammen

er der tale om enorme

mængder.“

Starter optællingen

Der er ikke tradition for at små

og mellemstore virksomheder

arbejder målrettet på at sænke

deres forbrug af elektricitet

eller brændstof, f.eks. ved at

dokumentere deres forbrug

med et grønt regnskab. Det er

mest noget som de helt store

virksomheder gør for at markedsføre

sig selv. Eksempelvis

54

laver sprøjtegiftgiganten Cheminova

hvert år et grønt regnskab.

Nu har brancheforeningen

Danske Anlægsgartnere imidlertidig

færdigpudset et grønt

regnskab som for første gang

kan være med til at dokumentere

små håndværksvirksomheders

forbrug. Et grønt regnskab

tillader virksomheden at

byde på opgaver hvor et miljøengagement

er påkrævet, og

det hjælper i markedsføringen,

men først og fremmest er

det et værktøj til at tøjle virksomhedens

forbrug.

Værktøjet til at lave det

grønne regnskab er udviklet af

Danske Anlægsgartnere og

Force Technology. Det har de

gjort i samarbejde med flere

anlægsgartnervirksomheder

som sideløbende har lavet deres

eget grønne regnskab - og

flere af dem har allerede fået

store besparelser. Så snart der

kommer tal på forbruget, er

det nemlig lettere at motivere

medarbejderne.

Et af prøvekanin-firmaerne

har oplevet at forbruget af

diesel pr. medarbejder er faldet

fra 1250 liter pr. medarbejder

i 2008 til 950 liter i 2009.

Det er et fald på 24% som

Mange dieselbiler små, gør en stor, beskidt å. Det er essensen i det budskab

som miljøorganisationen Greenpeace gør opmærksom på her. Der

er heldigvis et stort potentiale for miljøbesparelser. Foto: Greenpeace.

både kan mærkes på bundlinjen

og i atmosfæren.

„Det må jeg sige er vældig

interessant. Virkelig interessant.

En stor del af vores medlemsvirksomheder

har jo en

masse transport, så sådan et

grønt regnskab kan være af

enorm betydning,“ understreger

Henrik Lilja.

Kæmpe potentiale

Samme følelse går igen hos de

anlægsgartnere der har arbejdet

med det grønne regnskab.

„Vi kører fire gange rundt

om jorden i vore biler hvert år.

Her er kæmpe potentiale for

forbedringer til glæde for miljøet

og ikke mindst økonomien,“

forklarer HedeDanmarks

Carsten Damgaard.

Så nemt er så heller ikke at lave et grønt regnskab. Men det kan lade sig gøre. Billedet fra et kursus som

Danske Anlægsgartere holdt om grønne regnskaber. Nye chancer byder sig 12. og 19. november.

Selv om 91-99% af de deltagendes

firmaers CO 2-udslip

stammede fra deres brændstofforbrug,

er der dog også

andre fordele at hente pointerer

Thomas Olsen fra Skælskør

Anlægsgartnere A/S:

„Vi fandt ud af at vores elforbrug

var stort og bidrog til

en stor del af vores CO 2-udledning.

Derfor er vi gået i gang

med at se på forbedringsmuligheder

på kontor og værksted.

Det er godt for klimaet,

og her er der desuden mange

penge og spare.“

Hos Frank Sørensen ApS

nævner Kristian Pedersen

endnu en grund til at kaste sig

over det grønne regnskab: „Vi

har valgt og fokusere på miljøet,

fordi det er blevet et

konkurrenceparameter.“

Nemt at arbejde med

Danske Anlægsgartneres miljøkonsulent

Dorte Jørgensen

understreger at det grønne

regnskab er utroligt simpelt at

arbejde med. Hun mener at

fordelene, så som direkte besparelser

og markedsføring

både intern og eksternt, mere

end rigeligt opvejer indsatsen

med at skrive de kørte kilometer

og andre nøgletal ind i det

Excelark som det grønne regnskab

bygger på.

I takt med at flere og flere

anlægsgartnere bruger det

grønne regnskab og får overblik

over forbruget, håber

Danske Anlægsgartnere at

kunne præsentere landets første

konkrete nøgletal over

energiforbruget i branchen. lt

GRØNT MILJØ 7/2010


Fejemaskiner med motorer der holder de nye Euro 5-krav

Nye emissionsregler for kørsel med

større motorer kræver at de senest 1. januar

2011 skal leve op til Euro 5-normen.

Den stiller bl.a. nye skrappe krav

til hvor mange partikler og hvor mange

nitrogenoxider der må være i udstødningsluften.

Det er allerede vedtaget

at Euro 5 senere skal blive til Euro 6

med en reducering af partikler og nitrogenoxider

på 50%.

OG Maskiner har nu leveret de første

Boschung fejemaskiner med den nye

Euro 5-motor. Første kunde var Tårnby

Kommune. „Vi er selvfølgelig meget optaget

af at vore maskiner opfylder de

nyeste kriterier for forurening og især

med maskiner som denne der altid befinder

sig i nærmiljøet, er det særdeles

nødvendigt,“ udtaler vejchef Allan Ejstrup

fra Tårnby Kommune.

Hos Tårnby Kommune er man gået i

retning af mindre fejemaskiner, idet

den nye 2,5 m 3 Boschung fejemaskine

afløser en 7 m 3 lastbilmonteret fejemaskine.

„Vi har observeret at de mindre

maskiner giver os større fleksibilitet og

mulighed for at kunne feje overalt, derfor

denne ændring i vor taktik,“ siger

Allan Ejstrup.

Imidlertid kan nu også de store lastbil-

monterede fejeanlæg leveres så de opfylder

Euro 5-kravene. Ganske vist kan

de hjælpemotorer der normalt trækker

fejeanlægget, ikke leveres som Euro 5

endnu. Løsningen har hidtil været den

ret kostbare at montere et partikelfilter

på hjælpe-motoren. Nu kan problemet

løses ved at lade lastbilens egen motor

trække fejeanlægget via hydraulik. Det

kræver en større motor på lastbilen, og

den kan kun leveres efter Euro 5-normen.

OG Maskiner fået leveret en fejemaskine

i denne udførelse fra leveran-

døren Brock i Tyskland, og den skal vises

frem på udstillinger.

„Det er en ny måde at tænke lastbilmonterede

fejemaskiner på,“ udtaler

Søren Gersvang fra OG maskiner. “Det

er dog ikke nyt for Brock der til andre

markeder har leveret et større antal af

denne type. Vi er nu 100% klar til at tilbyde

det danske marked maskiner der

opfylder de stillede krav og på den

måde give vort lille bidrag til at forureningen

nedsættes for at opretholde et

nogenlunde klima at leve i.“ sh

Leif Pedersen fra OG Maskiner (til venstre) ønsker vejchef Allan Ejstrup og chauffør Jan

Petersen fra Tårnby Kommune tillykke med den nye fejemaskine.

GRØNT MILJØ 7/2010 55


56

VINDUET

Picnic lige mellem urnegravene

Kirkegårdene får mere parkpræg og

bruges mere som en slags parker. Men

det kan give konflikter, for vi skifter

ikke alle normer på samme tid. Som Birgitte

skriver i Kirkegården, august 2010:

„På Holmens kirkegård har vi i år måttet

sætte skilte op på opfordring fra de

pårørende da de har følt sig støt over

adfæren: ‘Venligst ingen solbadning -

respekter gravfreden’ står der ved indgangen

til fællesgraven og kolletkive

områder. En yngre dame der var i færd

med at slå sig ned med hovedpude,

tæppe og madpakke lige mellem urnegravene,

havde lidt svært ved at se problemet

da hun blev henvist til Østre Anlæg

der ligger tæt ved. Mennesker er

meget forskellige, og det er i bund og

grund også et af tilværelsens grundvilkår.

Vi kan ikke gøre alle tilfredse.“

Dyrehavernes spærrende hegn

Miljøminister Karen Ellemann har foreslået

at forbyde dyrehaver i skovene af

frygt for at flere hegn vil hindre en sammenhængende

og tilgængelig natur.

Det harcellerer Niels Reventlow og Jan

Søndergaard imod i Skoven, 8/2010:

„At forbyde dyrehaver strider mod regeringens

og de fleste andres højt prioriterede

mål om mere biodiversitet

(Danmark har endnu ikke opfyldt sin

forpligttelse på dette punkt) og flere attraktive

oplevelse i naturen for danskerne.

Dyrehaver byder samtidig på store

naturoplevelser hvilket understreges af

mere end 1 million årlige besøg i Jægersborg

Dyrehave. Hvad kan så være

regeringens idé med at forbyde dyrehaver?

Vi gætter på at strategien er:

1) Tegn et skræmmebillede, i dette tilfælde

af hegn overalt i Danmarks natur.

2) Forbyd skræmmebillede. 3) Se ud om

som om man har gjort noget godt.“

Brød, biler eller natur

Energipil og anden bioenergi er en del

af fremtidens forureningsfrie energi.

Men vi bliver også flere mennesker og

vil have mere natur. Professor Jørgen E.

Olesen, medlem af FN’s klimapanel, skriver

i Vækst 3/2010:

„Der er fire mulige løsninger på problemet

med at skulle vælge mellem produktion

af mad til befolkningen eller

brændstof til biler og biomasse til el og

varme. Den første mulighed er at øge

landbrugsarealet, men dette er ikke acceptabelt

på grund af store udledninger

af CO 2 fra afskovning og opdyrkning.

Den anden mulighed er at mindske ef-

Private træer kan spille en stor rolle i gademiljøet. Her står der en bøg på en hestekastanje -

præget af brune blade på grund af minermøl - på en vej på Frederiksberg.

terspørgslen på fødevarer, især gennem

et mindre kødforbrug. Selv om et mindre

kødforbrug i de industrialiserede

lande også vil have sundhedsmæssige

fordele, så viser erfaring at det er meget

vanskeligt at gennemføre. Den tredje

mulighed er at øge stigningstakten i udbytterne,

og her er der især nogle muligheder

i udviklingslandene. Den fjerde

mulighed er at udvikle en bioenergiproduktion

på det jord der er for dårligt

egnet til landbrugsmæssig udnyttelse.“

Byens markante træer er private

Mange af byernes markante solitærtræer

er private - typisk trukket lidt tilbage

fra vejen. Det bør kommunerne forholde

sig mere til, skriver konsulent Svend

Andersen i Teknik & Miljø 7-8/2010:

„Jeg tror at mange private ejere af

markante træer vil blive glade for at opleve

at det offentlige og byens borgere

sætter pris på deres træ og interesserer

sig for det. Det giver positiv omtale i

medier at kommunen samtænker egne

og private træer for at gøre gøre byen

og kommunen grønnere (...) Skal der

være et godt samspil mellem offentlige

og private træer, forventes det at der er

styr på og respekt om kommunens egne

træer. Alle træer skal opleves som byens

og borgernes træer.“

Rovdrift skal genindføres

Læsøs gamle heder og strandenge er

ved at gro til i skov, og 40 års landskabspleje

viser at det ikke er nok at sætte får

ud, skriver leder af Læsø Saltsyderi Poul

Christensen i Vækst 3/2010:

„I stedet er man nødt til at forarme

jorden konstant, bl.a. ved afskæring af

tørv, og man er nødt til at afslå den

gamle lyng og fjerne den. Kort sagt skal

den gamle rovdrift genindføres. Der

skal maskiner til, og de skal udvikles til

at kunne udføre alle de processer som

man førhen kunne med lyng-le, tørvespade,

får og geder. Lidt det samme kan

siges om landskabspleje af strandenge,

men her er der dog lidt optimisme at

spore på Læsø som følge af den voksende

bestand af islandske heste. Hvorom

alting er, så ligger der en kraftig udfordring

forude hvis de store lyngarealer

og strandengene skal bevares. Vi skal

turde tale om rovdrift og udpining, og

vi skal acceptere at maskinerne bliver

den væsentligste del af den fremtidige

naturpleje på læsø. Vi undgår ikke fejl

og vildskud, men naturen er robust og

den lider aldrig.“

Udvikler børnenes naturglæde

Han bor stadig ved Fredensborg Slot,

hans halve barndomshjem. Kommer i

den smukke park næsten hver dag. Og

den naturglæde han har fået deler han

med sine børn, fortæller kronprins Frederik

i Natur & Miljø 3/2010:

„Det er min pligt. Børn ved jo ikke at

naturen ligger der med mindre vi voksne

tager dem væk fra tegnefilm og spil

og viser dem hvad naturen kan bruges

til. Det er umagen værd. Selv får jeg fornøjelsen

af at genopdage det hele på ny

fordi jeg pludselig oplever det hele på

ny fordi jeg oplever det hele gennem

mine børns øjne. Deres spontane begejstring

smitter i den grad af på mig, og i

naturen opnår vi et specielt fælleskab.

Jeg får dem til at lugte, lytte og smage

på naturen, og jeg synes det er helt fantastisk

at se glæden i deres ansigter når

de holder en lille bille eller ser en hjort.“

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt

Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.

GRØNT MILJØ 7/2010


KALENDER

KURSER & KONFERENCER

SEPTEMBER 2010

Horta in urbe - urbs in horta.

Landskabsarkitekt Jens Jensen,

Chicago. Sønderborg 16-17/9. Arr.

Museum Sønderjylland.

pedr@museum-sonderjylland.dk.

Danske Parkdage. Fremtidens

grønne byer. Kolding 20-22/9.

SL, KPN.

Den gode vækstjord. Roskilde

21/9. ½ dag. SL.

Komprimering af ubundne materialer.

Hedehusene 21/9. VEU.

Golfbanen - et areal til idræt,

natur og friluftsliv. København

22-23/9. STE.

Teknik og Miljø 2010-2020. KTCkonferencen

2010. København 23-

24/9. KTC.

Ugekursus i afløbssystemers

opbygning og funktion. Tåstrup

27/9-1/10. TIR.

OKTOBER 2010

Cykeltrafik. Odense 5/10. VEU.

Integrerede projekter i det åbne

land. Jylland 7/10. SL.

Kampen om investeringer. Det

60. danske Byplanmøde. Århus

7-8/10. DB.

Samtidskunst, leg og midlertidighed

i det offentlige rum. 14/

10. SL.

Managing the Urban Rural Interface.

København 18-21/10. SL.

PLUREL: Managing the Urban

Rural Interface. 19-22/10. SL.

Studietur til Argentina. 19-30/

10. DB.

By og land. Esbjerg 25/10. DB.

NOVEMBER

Helhedsorienteret energiplanlægning.

Stenløse 9-10/11. DB.

3D-arbejdsmetode i terræn. København

10/11 plus følgende 3

fredage og projekt. SL.

Bytræseminar 2010: Beskæring.

København 10/11. SL, DTF.

Byplanhistorisk seminar 2010.

Hørsholm 12/11. DB.

Erhvervsudvikling i landdistrikter.

København 18/11. SL.

Planloven i praksis. Nyborg 23-

24/11. DB.

DECEMBER

Byens vand. Malmø 8/12, Skanderborg

12-13/1 og Middelfart 3/

2. DB.

ANDRE KURSER

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’.

www.gront3fpunkt.dk.

Diplom i Parkvirksomhed: Se

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.

UDSTILLINGER

Have & Landskab 2011. Slagelse

24-26/8. www.hl5.dk.

CSB Center for Strategisk Byforskning. www.byforskning.dk. T 3533 1818.

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.

KTC Kommunalteknisk Chefforening. www.ktc.dk. T 7228 2804.

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.

STE STERF. Scandinavian Turfgrass Env. Foundation. www.sterf.golf.se.

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.

Traditionel Kioti

importeres af Fog

Med den koreanske Kioti har

H.A. Fog A/S nu også fået en

konventionelt opbygget traktor

som supplement til Nimos’

og Carraros brede program af

knækstyrede og reversible

traktorer med lige store hjul.

Der er modeller fra 22 til 90

hk, alle med fabriksmonteret

kabine. Selv den mindste model

er fremstillet som en rigtig

traktor, ikke en plænetraktor.

Det borger for holdbarheden,

lyder det fra Fog. Kioti er senest

importeret af konkursramte

Almac. www.hafog.dk.

Det regner mere,

siger statistikken

Det er ikke bare indbildning

og et farvet indtryk fra en meget

våd august. Det regner

faktisk generelt mere end før.

Nye beregninger fra Danmarks

Meteorologiske Institut viser

at landsgennemsnittet for

1991-2010 var 743 mm om

året. For perioden 1961-90, der

er det seneste officielle 30-årsgennesnit,

var det tilsvarende

gennemsnit 712 mm. Det svarer

til en stigning på 4,4%, en

stigning der er jævnt fordelt

over hele landet. Men ikke

nok med det. Tendensen er tiltagende

og der kommer navnlig

flere tilfælde af ‘ekstremregn’

med mindst 60 mm på et

døgn. Som årsag anføres især

en varmere atmosfære der gør

at luften kan indeholde mere

fugt. Det resultater i mere

regn når de de fugtige luft stiger

og afkøles ind over land.

Levering lige til døren

Kvalitetsprodukter til din have

Forhandles gennem dit havecenter

Leveringstid: 22-7 7 dage

dage.

Champost anbefales af Jesperhus Blomsterpark

www.champost.dk · 96 19 18 80 · sg@champost.dk

GRØNT MILJØ 7/2010 57


58

Danske Anlægsgartnere

GRØNNE SKUB

& SMÅ BENSPÆND

I sommer har Danmark igen fået store mængder regn.

Oversvømmelser i mange kældre og haver har været konsekvensen.

I Danske Anlægsgartnere har vi længe arbejdet

med LAR (Lokal afledning af Regnvand) og interessen er

støt stigende for løsninger hvor vandet opsamles og nedsives

på alternative måder.

Det som har skabt den største interesse for sådanne løsninger

er at man fra politisk hold nu går ind og regulerer på en

række områder. F.eks. fastsættes der nu begrænsninger for

hvor store områder som må være befæstede. Der gives afgiftslempelser

for de haveejere som nedsiver eller opsamler

regnvand. Vi ser at udfordringer som stammer fra klimaet,

bevirker at der bygges grønne tage som aldrig før for at

spare kloakkerne. Vi får nu også ‘hængehaver’ som yderligere

forskønnelse og afhjælpning af klimaproblemer. Politikerne

har med andre ord givet den grønne sektor et skub

på en række områder. Det er vi meget glade for.

Men der er noget som ikke hænger sammen. På den ene

side taler politikerne om et grønnere og renere Danmark.

På den anden side så findes der regler som direkte modarbejder

de gode intentioner. Et eksempel kunne være reglerne

om afgifter på kabinebiler: Hvis en medarbejder som er

chauffør på en ladbil med fire siddepladser tager den med

hjem, skal han i princippet beskattes for ‘fri bil’ over lønnen.

Mens en ansat som er chauffør på en ladbil med to siddepladser,

ikke skal. Konsekvensen er således at de som bruger

flere biler - og bidrager til et større CO 2-udslip - har en lempeligere

skattemæssig status. Det er konkurrencemæssigt

betænkeligt, og det harmonerer slet ikke med de gode

klimaintentioner.

Et andet eksempel af reglerne om affaldsgebyrer. Her har

kunden betalt over skatten for at komme af med sit haveaffald.

Det har anlægsgartneren også. Bor kunden i en kommune

og anlægsgartneren i en anden, risikerer anlægsgartneren

at skulle betale for at komme af med affaldet, hvis

han ikke kører hjem til egen hjemkommune med det. Ikke

blot er affaldet godt overbeskattet, men CO 2-en slippes ud

når anlægsgartneren kører hjem med affaldet og tilbage

igen på pladsen. Danske Anlægsgartnere ser gerne at regeringen

ser mere på hvorledes ændringer i nuværende lovgivning

på f.eks. skatte og afgiftsområdet, yderligere kan

bidrage til et grønnere Danmark.

Ole Kjærgaard, landsformand

www.dag.dk

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER

Bjørneklo må sprøjtes

Men kun hvis man ikke skader anden

vegetation, har Naturklagenævnet afgjort

Efter naturbeskyttelsesloven

må man ikke ændre heder,

moser, enge og overdrev over

2500 m2 . Men må man bruge

pesticider, f.eks. mod den invasive

kæmpebjørneklo? Ja,

ikke bare med pensel. Også

med håndholdt sprøjte og

endda bomsprøjte hvis bestandene

danner store monokulturer,

viser en afgørelse fra Naturklagenævnet.

På en privat eng i Vester

Åby på Fyn havde bjørnekloen

helt taget magten, så meget at

Faaborg-Midtfyn Kommune

frygtede at den naturlige vegetation

snart ikke ville kunne

retablere sig igen. Med en dispensation

fik ejeren i 2008

derfor lov til at pensle glyphosat

på planterne. Kun pensling

fordi kun bjørnekloplanterne

måtte rammes.

Ejeren ville dog også have

lov til at bruge håndholdt

sprøjte og klagede via Bjørneklo

Consult til Naturklagenævnet.

Motivet var at Miljøstyrelsen

selv ligestiller pensling og

håndholdt sprøjte i plejen af

vandløbs tometer-bræmmer.

KÆMPEBJØRNEKLO...

■ er omfattet af lov om bekæmpelse

af kæmpebjørneklo

af 13. januar 2006 der

muliggør lokale indsatsplaner.

Her kan kommuner pålægge

en ejer at fjerne planten

fra sin ejendom,

■ er som eneste art undtaget

af pesticidaftalen mellem

stat og kommune om at

udfase pesticider,

■ er med i Miljøministeriets

Handlingsplan for invasive

arter sammen med 60 andre

dyre- og plantearter.

Og at håndholdt sprøjte er

mindre belastende at arbejde

med, mere fleksibel i brug og

har langt større kapacitet. Hvis

bjørnekloen danner monokulturer

er der ingen anden vegetation

at tage hensyn til. Ja, i

så fald kan man også bruge

bomsprøjte hvis bestanden er

stor nok, lød forklaringen.

Naturklagenævnet imødekom

klagen: „Kæmpebjørneklo

bør fjernes med den mest

effektive og hensigtsmæssige

metode fra beskyttede naturarealer,

også hvis dette betyder

at brug af kemiske bekæmpelsesmidler.

Dog bør kemiske

bekæmpelsesmidler ikke

anvendes når bjørneklo er fåtallige

eller der er risiko for at

skade sjældne plantearter,“ siger

klagenævnet der understreger

at kun bjørnekloen må

tage skade af sprøjtningen. Og

at pesticider i det hele taget

kun må bruges når bestandene

er så store at mekanisk bekæmpelse

er uhensigtsmæssig.

I den aktuelle sag vurderede

nævnet at det var i orden at

bruge håndholdt sprøjte, men

at dispensationen skulle begrænses

til fem år. Klager

havde selv oplyst at det var

nok til at fjerne 99% af bestandene.

Bomsprøjte kunne

ifølge nævnet ikke tillades i

den aktuelle sag, men kan

ikke udelukkes andre steder

hvis arealerne er store nok og

kun bjørneklo skades. sh

KILDER

Naturklagenævnet (2010): Beskyttet

naturområde - bekæmpelse af bjørneklo.

Naturklagenævnet orienterer,

nr. 510. www.nkn.dk.

Naturklagenævnet (2009): Afgørelse

i sagen om kemisk bekæmpelse af

Kæmpe Bjørneklo i Faaborg-Midtfyn

Kommune. J.nr. NKN-131-00210.

GRØNT MILJØ 7/2010


GAMLE NYHEDER

For 75 år siden

„Idrætspladser, deres Anlæg og

Vedligeholdelse, udgivet af

Dansk Idrætsforbund, 60 sider, illustreret,

er en nyttig lille bog for

alle som har med Anlæg og

Vedligeholdelse af Idrætspladser

at gøre. Alle de forskellige Arter

af baner behandles af særlig Sagkyndige,

saa man maa gaa ud fra

at alle Maal er korrekte. Naturligvis

kan Enkeltheder kritiseres,

f.Eks. vilde jeg meget fraraade at

bruge 1/4 kg Hvidkløver pr. 100

m 2 til en Græsfrøblanding hvoraf

der anvendes 1,20-1,50 kg pr. 100

m 2 . Man vil risikere at det snart

bliver Hvidkløver det hele, og det

glider Støvlerne slemt i.“ (M.G.,

Havekunst 1935).

‘Smukt og enkelt vandparti’.

Anlægsgartneren, 1960.

Foto: Helge Busch.

For 50 år siden

„For en del år siden var et vandbassin under en eller anden

form næsten obligatorisk i enhver større villahave - og det

var ikke uden grund. Vand i forbindelse med planter har en

egen charme, og det giver muligheder for at skabe noget

fint og frodigt. Desværre har det jo vist sig at det kan indebære

en vis risiko for småbørn - og det gik med vandbassinet

som det nu går med vejtræerne, man har ikke tid til at

tage sig i agt for faremomentet, og en skønne dag er de

borte.“ (Helge Busch, Anlægsgartneren, september 1960).

For 25 år siden

„Privatisering, kommunalisering, modernisering. Det er ord og begreber som svirrer gennem

luften i den fagpolitiske debat inden for det grønne område, men hvor er den seriøse og nødvendige

dialog og debat når det gælder fagets faglige problemer og fremtid? Den politiske debat

har sin berettigelse, men branchens forskellige faggrupper, offentlige som private, projekterende

som udførende, burde i stedet for at bruge energien på diskussion af spørgsmål som

man ikke kan blive enige om, koncentrere sig om at at løse faglige problemer af fælles interesse.

En oplagt indgang til en sådan faglig debat kunne passende tage sit udgangspunkt i behovet

for forskning og formidling af viden. (Michael H. Nielsen, Grønt Miljø, september 1985).

45 hk Yanmar dieselmotor

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m

Automatisk 4 WD i arbejdsgear

Transporthastighed 28 km/t

To automotive kørepedaler til frem og bak

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

Hako

Citymaster 1200

Citytrac 4200

For 10 år siden

„Golfbaner er blevet en del

af det danske landskab. Der

er på få år anlagt et væld af

nye baner, og med mindst

60 ha pr. bane fylder de meget

især i byernes nærhed.

Den stigende interesse for

spillet og de lange ventelister

til klubberne mere end

antyder at der kommer flere

baner. Det er derfor på høje

tid at golfbaner opfattes

som et væsentligt landskabselement

og behandles som

sådan i planlægningen. I

dag er det traditionen at

golfbaner anlægges på de

mindst mulge arealer, men

at arealet til gengæld nærmest

helt forbeholdes golf.

Golfbanedesignet præges

samtidig af idealer der ikke

baseres på stedets naturlige

forudsætninger, men i høj

grad på kunstigt anlagte

klitter, bakker m.v. Det gør

golfbanerne til fremmedelementer

i landskabet og

noget af en ligtorn i den

miljøpolitiske debat...“ (sh,

Grønt Miljø, oktober 2000).

Professionel gadefejemaskine

og redskabsbærer

Odensevej 33, 5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk

GRØNT MILJØ 7/2010 59


GABIONER

Stenkisterne forener gitrets præcise form med stenenes grove struktur. Variationerne er mange

Gabioner har været et ret

almindeligt indslag i udemiljøet

de sidste 10-15 år. I

udemiljøet danner gabioner

fritstående vægge eller støttemure.

De kan også bruges som

støjskærme. Eller som sokler

for borde og bænke. Eller til

mindre haveelementer som

højbede, havegrill og bålsted

og søjler til hegn.

Gabioner er trådgitre fyldt

op med sten. Stenkister kaldes

de også på dansk, mens gabion

er afledt af det italienske

‘gabbia’ der betyder trådkurv.

Oprindeligt blev de brugt til at

sikre bjergskråninger ved veje

og baner hvor fjeldet ikke var

fast nok. Trådgitre er lette at

fragte og sprængstenene lige

ved hånden.

Gabioner har deres eget karakteristiske

udseende der forener

nettes præcise form med

stenenes grove struktur. Variationen

i størrelse, form og farve

kan varieres meget med

valget og sten. Man skal dog

huske at de enkelte moduler

altid kan ses uanset set hvor

præcist montagen udføres.

Gabioner er billigere end

murede vægge, støbte betonvægge

og spunsvægge. Under

trange forhold kan det også

være lettere at opføre gabioner

end f.eks. en mur af spuns

eller beton. Sammenligner

man gabioner med plankeværker

og hække, er gabioner

60

langt dyrere i anlæg, men de

er til gengæld næsten vedligeholdelsesfri

og holder meget

længe, op til 80 år med den

rigtige overfladebehandling.

Vil man lade klatre- og

slyngplanter vokse op af muren,

er gabionernes netstruktur

i sig selv et godt grundlag,

men hvis det er idéen at plantevæksten

helt skal dække

gabionen, er det selvfølgelig

billigere at plante en hæk fra

starten af.

Variationen af sten

Stenene kan være alt fra runde

marksten eller kantede

sprængsten i sorteringer lige

fra 5 til 25 cm. Stenene kan i

princippet have alle de farver

og strukturer som man kender

fra brugen af natursten til belægninger.

Gabionens udseende afhænger

også af hvordan stenene

sættes. De kan stables så man

får en ret tæt stenstruktur som

kan minde om et stendige.

Især med sprængsten eller tilhuggede

sten kan man opnå

en tæt og jævn stenflade.

Samtidig mindsker man trykket

på trådgitret. Man kan også

indbygge stenene i en mere

tilfældig orden hvor stenene

er mere eller mindre hældt ind

og efterlader større hulrum.

Det er også billigere.

Det er endvidere muligt at

fylde trådgitrene med andre

materialer, f.eks. træstykker

eller brokker af knust tegl eller

beton. Det kan være lokalt

materiale ligesom når man sikrede

fjeldsider med sprængsten.

Finere materiale som

f.eks. perlesten er også muligt,

men det kræver fine net og

ændrer udseendet markant.

Gabioner giver også mulighed

for særlige udformninger.

Foto: Planteexpressen.

Kontorbygningen hos P. Malmos A/S har

ydervæggeder delvist består af stenfyldte gabioner.

De er 1½ meter høje og ½ meter brede. Bunden en et lag

skærver bygget op nede fra omfangsdrænet af. Foto: P. Malmos.

En kombination af sten og

muldjord eller af ren jord er

også en mulighed hvis gabionen

fores med en fiberdug så

jorden ikke falder ud. Idéen er

at plante direkte ind i gabionen.

Derved optimerer man

støjisoleringen og muliggør en

grøn facade uden at have et

bed for dens fod. Udseende,

opførelse og drift er dog så

anderledes at der reelt er tale

om et andet produkt.

Hvis man opfører en gabion

som fritstående væg, skal man

endvidere være opmærksom

på at fyldets vægt gør væggen

stabil nok. Som tommelfingerregel

skal man op på en vægtfylde

på 1750 kg pr. m 3 . Det

kan man ikke opnå med jord.

Med mindre man gør væggen

meget bred, er det derfor nødvendigt

med en konstruktion

der supplere stabiliteten, f.eks.

med indbyggede jernstolper.

Gitre til formålet

Trådgitrene kan have forskellig

form og størrelse. Basisproduktet

er en kasse typiske

basismål på 30, 50 og 100 cm i

bredden, højder op til en meter

og længder op til tre meter.

Andre former findes dog

også, f.eks. runde gitre med

diametre op til 65 cm. Højden

på op til én meter er især bestemt

af hensynet til at fylde

gitrene. Med større højder er

det meget besværligt at lægge

stenene med hånd.

Hvis man ser på en fritstående

væg fyldt med sten og

uden anden stabilisering, er en

bredde på 30 cm minimum.

For en væg på to meter er det

50 cm. I begge tilfælde skal

10% af højden dog graves under

terræn. I praksis er dimensioneringen

dog ikke altid i orden,

oplyser salgskonsulent i

Byggros A/S Torben Hoffmann.

Det kan give gabioner et ufortjent

dårligt ry.

Trådgitrenes normale maskestørrelse

er 10x10 cm ligesom

de rionet der er grundlaget

for produktionen. Mindre

maskestørrelser som 5x5,

7,5x7,5 og 5x10 cm kan også

GRØNT MILJØ 7/2010


Gabioner kan også optage terrænspring samtidig med at de - som her - markerer et parekringsareal. Foto: Per Malmos.

fås. Endnu mindre masker kan

fås hvis man vil fylde gitrene

med mindre sten. De fine masker

opnås som regel ved at

skyde ekstra gitre ind bagved.

Stenene skal passe til maskevidden

på trådgitrene så stenene

ikke kan passere. Til maskevidden

10x10 cm vælges

normalt en stenfraktion på 10-

20 cm. Til maskevidden 5x10

cm vælges ofte 8-15 cm.

Fabrikater og import

Der er flere fabrikater af trådgitre

til gabioner. Et af dem er

det tyske Rothfuss der bl.a.

fremstiller mærket Monotec

og det tyske Ferrondo. Begge

fabrikater importeres af Byg-

gros. Det hollandske fabrikat

Gard & Care importeres af

Planteexpressen, mens Westcoast

Tråd importerer et tysk

fabrikat og markedsfører det

som WestCoast Prof.gabioner

og WestCoast Havegabioner

Det engelske firma Hesco er

kendt for sine gitre der især

bruges i en militær sammen-

Jordfyldte gabioner er en glimrende grundlag for plantevækst, her vedbend. Til ventre er der lige plantet

vedbend. Til højre - to år efter - er den meget fint etableret. Fiberdugen er en fugtholdende type (BSM 64 fra

Zinco). Jorden er en specialmuld. Foto: Per Malmos.

hæng som alternativ til sandsække.

Et eksempel på en forhandler

af mindre gabionsystemer

til haven er Gabiona.

Importører og forhandlere af

gabioner forhandler også

stenmaterialer til gabionerne.

Man kan også fremstille gabioner

selv af rionet der svejses

sammen og overfladebehandles.

Det har bl.a. granitleverendører

Granitexpressen

og anlægsgartnerfirmaet P.

Malmos A/S også gjort. Udfordringen

er her især at få en tilstrækkelig

robust overfladebehandling.

Ståltråden

Trådgitrene er lavet af rionet,

det vil sige ståltråd der er

punktsvejset sammen. Til gabioner

er tykkelsen typisk fra 4

til 5 mm. Det er normalt mere

end det som teoretisk er nødvendigt.

En godstykkelse på

3,5 mm er ifølge Byggros nok

til støttemure og frtistående

vægge op til 3 meters højde,

men i praksis går man op for

at tage højde for risikoen for

hærværk, påkørsel m.v. På den

anden side vil man heller ikke

gøre tråden tykkere end nødvendigt.

Det er stenene der

skal skabe karakteren.

GRØNT MILJØ 7/2010 61


Tråden er korrosionsbeskyttet,

normalt med en såkaldt

galfanbelægning der er en

særlig zink-aluminiumslegering.

Den har en særlig selvhelende

evne så f.eks. ridser ikke

udvikler rust. Desuden er

hæftningen til stålet bedre

end ved en traditionel galvanisering.

Det betyder samlet at

skader - bl.a. under opførelsen

- ikke får samme konsekvenser.

Stålets levetid forlænges

meget og man undgår ruststriber

ned over stenene.

Traditionel galvanisering går

bedre an når man bruger kraftig

tråd der ikke så let bøjes.

Det får dog samtidig nettet til

syne af mere. Levering i rustfrit

stål er også en mulighed

for visse produkter.

Fundament

Gabionens prisbillighed i forhold

til bl.a. betonvægge beror

bl.a. på at man ikke skal

ofre så meget på fundamentet.

På grund af gabionens

sammenhængende struktur og

fleksibilitet skaber små sætninger

eller frosthævninger nemlig

ikke revner.

Man behøver derfor normalt

kun et lag stabiltgrus, bundsikringsgrus

eller sten. For ga-

62

bioner over 1 meters højde anbefaler

Byggros mindst 30 cm.

Det er normalt nok til gabioner

på op til to meters højde.

For gabioner over to meter anbefales

- med passende afstand

- at nedstøbe indspændte

søjler som kan optage de

aktuelle lastpåvirkninger.

Som ved andre terrænmure

skal fundamentet have passende

skuldre, dvs. gå mindst

20 cm ud til hver side og der

skal etableres dræn hvis det er

nødvendigt. En anden generel

regel er at gabionen bør indbygges

lidt under den endelige

terrænhøjde f.eks. med

10% af murens færdige højde

under terræn. Fyldet under

terræn kan være singels, skærver

eller lignende.

Opbygning

Trådgitrene leveres om et byggesæt

og samles efter nærmere

anvisning. Det sker på en

måde så man ikke får et dobbeltgitter

hvor to elementer

støder sammen. Så sparer man

en del materiale.

Steneneløftes op med maskine,

men skal som regel arrangeres

manuelt i hånden,

også selv om man ønsker sten i

tilfældig orden. Det kan være

nødvendigt for at få det ønskede

udtryk og for at få fyldt

gabionen helt. Hvis man ikke

får fyldt gabionen helt, kan låget

blive trykket sammen af

det modul der indbygges oven

på. Ifølge anlægsgartnermester

Per Malmos kan man snyde

lidt ved at indbygge mindre

sten øverst i gabionens kerne

og på den måde nå helt op.

Bare det ikke ses udefra.

For store trådkurve kan man

eventuelt nøjes med at staple

stenene op i siderne og fylde

op med gravemaskine inde i

kernen. Kernen kan eventuelt

fyldes op med lette materialer

som polystyren for at spare

materiale og vægt. Hvis man

bruger maskine til at fylde

RIONET

Rionet er pressesvejsede net

oprindeligt beregnet til at

armere betonplader. Nu bruges

det til en lang række

formål med trådtykkelser fra

0,5 til 12 mm og maskestørrelser

lige fra 4 mm og op.

Som armeringsnet er rionet

ubehandlet, men til andre

formål - bl.a. gabioner -

overfladebehandles det eller

fremstilles af rustfri stål.

sten i med, skal man dog passe

på med jord og smuld. Det ses

let på ydersiden.

Større gabioner skal forsynes

med tværstivere (‘hårnåle’) for

at hindre at facaderne buler

ud. Når tværstiverne er monteret,

kan man ikke blot smide

stenene i uden at deformere

stiverne og derved trække facaderne

sammen. Det betyder

at stenene skal fyldes med varsomhed

og arrangeres i gruppen

så man ikke bukker stiverne,

forklarer Malmos.

Opbygningen af stenene afhænger

af om stenene skal

danne en relativ jævn flade eller

danne en mere tilfældig orden.

I ingen af tilfældene behøver

man dog at tænke på at

stenene skal bære som man

må gøre det når man sætter et

stendige. Opbygningen har

dog en betydning for hvor meget

stenene trykker på nettet.

Det er størst når stenene er

indbygget i en tilfældig orden.

Afhængig af stenenes lægning

og størrelse vil der uundgåeligt

forekomme hulrum i

facaden. Det har Byggros en

norm for. For 10-20 cm sten

må der ikke må være større

luftrum end hvad der svarer til

en sten på 4 cm. For 10-30 cm

Stenmaterialet løftes frem med gravemaskine, men stenene lægges hver for sig i hånden, bl.a. for at fylde gitrene optimalt. Foto: Planteexpressen.

GRØNT MILJØ 7/2010


Her er maskevidden på 10x10cm

suppleret med et indre net med

en maskevidde på 1x1 cm. Det har

muliggjort et stenmateriale af ærtesten.

Foto: Planteexpressen.

sten er det 5 cm. Normen siger

også at fyldmaterialet af æstetiske

årsager bør håndlægges

på synlige facader. Når stenene

indbygges kan trådgitrene

give sig lidt. Byggros accepterer

en tolerence på +/- 15 mm

vetikalt og horisontalt på murens

synlige facader.

De enkelte trådgitre skal

hægtes sammen. De enkleste

metoder er at bruge en spiralsamling

på langs af elementerne

eller en ‘wirelås’ hvor et

stykke tråd bukkes rundt med

en tang. En elegantere - og

mere sikker løsning uden stikkende

trådender - er de såkaldte

stiklåse eller hjørnespyd

der føres gennem øjer indbygget

i trådgitrene. Stiklåsene

kan selv ende i øjer man ikke

kan hænge fast i. Samlingerne

kan også udføres ved at lade

tværstivere gå skråt fra det

ene modul til det næste.

Som støttemure

Gabioner kan med deres sammenbyggede

sektioner og

massive vægt bruges som støttemure.

Og man kan tilmed

gøre det på grundlag af beregninger,

noget der ellers er

svært for løst opsatte terrænmure.

I alle tilfælde skal man

skille bagjord fra gabion med

en fiberdug så jord ikke kan

flyde ind i gabionen. Og man

skal sørge for dræn som ved

andre slags støttemure.

En lodret gabionsmur 50 cm

tyk kan tåle op til 1 meters

jordtryk, ifølge Byggros. En

god tommerfingerregel er at

murens dybde skal svare til

halvdelen af dens højde. Er

muren to meter høj, skal den

derfor være 1 meter dyb i bunden,

men faldende opefter.

Reglen gælder for gabioner

brugt som ‘gravitationsmure’,

dvs. mure der kun står fast takket

være deres egen vægt.

Når man laver højere støttemure

kan det hurtigt blive en

fordel at forstærke konstruktion.

Det kan f.eks. ske ved at

indbygge geonet i skillelagene

mellem de enkelte lag gabioner

og forankre dem bagud i

konstruktionen. En sådan forstærkning

kan i alle tilfælde

sikre en smallere og dermed

billigere terrænmur - og den

er i alle tilfælde nødvendig når

murhøjden nærmer sig tre meter.

Et smig - mindst 1:10 - er

også en fordel i alle tilfælde.

Det kan man opnå enten ved

at indbygge gabionerne skråt

eller trække dem lidt tilbage

for hvert skifte.

Støttemure eller stejle skråninger

kan også udføres ved

at fylde gabioner med fiberdug

og jord og beplante dem.

Det sikrer en grøn løsning med

stor bæreevne og uden et bed

for murens fod. sh

DANSKE LEVERANDØRER

Byggros A/S. Importerer de tyske

mærker Rothfuss og Ferrondo. Desuden

fremstiller Byggros sin egen

‘Vector Wall’. www.byggros.dk.

Planteexpressen. Importerer det hollandske

mærke Gard & Care.

www.planteexpressen.com/

Westcoast Tråd og Plader ApS. Importerer

et tysk fabrikat og markedsfører

det under eget navn. www.wct.dk.

Gabiona. www.gabiona.dk.

PRODUCENTER

Ferrondo GmbH. www.ferrondo.de.

Gard & Care. www.gard-care.nl.

Hesco Bastion Ltd. www.hesco.com.

Rothfuss GmbH. www.rothfuss.de.

KILDER

Lennart Korén (2009): Gabioner - ett

komplement till murar. Utemiljö 5/09.

Søren Holgersen og Torben Dam

(2002). Befæstelser.

Byggros A/S. www.byggros.dk.

Samtaler med Per Malmos (P. Malmos

A/S), Torben Hoffmann (Byggros A/S),

Svend Erik Christensen (West Coast

tråd A/S).

Gartnerens barkflis

Den rigtige dækbark

til den rigtige pris

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet

en vare, mange efterspørger - og med god grund.

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi

naturligvis fragtfrit.

Pris kr./m

SJÆLLAND JYLLAND/FYN

Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,-

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,-

Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,-

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-

3 excl. moms

NYT!

Varerne kan også hentes på DSV’s lager,

Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810).

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

DSV Transport A/S

www.dsvmiljoe.dk

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk

Specialisten

til anlæg af græs

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner

til anlægning og omlægning af græs.

IMPORTØR

SØNDERUP MASKINHANDEL A

S

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk

GRØNT MILJØ 7/2010 63


64

ANNONCØRER

I GRØNT MILJØ 6/2010

MASKINER

Birkelyriven, 33

Elkær Maskiner, 31

Engcon, 41

Flex Trading A/S, 11

H.C. Petersen Danmark A/S, 39

Helms TMT-Centret A/S, 43

H.G. Enemark, 41

Hako Danmark A/S, 25, 59

Husqvarna, 9

Ketner Outdoor, 15

MaskinhandlerIndkøbr., 43

Nelleman Agro A/S, 17

SH Teknik A/S, 49

Special Maskiner A/S, 39

Svenningsens Maskinforr., 33

Sønderups Maskinhandel, 63

Timan, 51

PLANTER & JORD

Champost, 57

DSV Transport, 63

HedeDanmark Planteskole, 48

Hjorthede Planteskole A/S, 27

Johansens Planteskole, 3

Leopolds Rullegræs, 3

Lynge Naturgødning, 2

P. Kortegaards Planteskole, 2

RGS 90, 68

Sitas A/S, 49

Solum, 31

Verver Export, 23

Vognmand Kold, 3

INVENTAR & BELÆGNING

Flisehaven, 55

Fokdal Springvand, 67

Starka, 21

Vestre, 7

ENTREPRENØR & RÅDGIVER

Henrik Ravn Træpleje, 39, 67

Krogh & Molin, 2

K&S Treecare, 67

Landskabsværkstedet, 42

OK Grøn Anlæg A/S, 53

P. Malmos, 2

Plantefokus, 31

Robert Smith Sørensen, 67

Skælskør Anlægsgartnere, 2

Sven Bech, 67

UDDANNELSE

Jordbrugets Udd.Center, 25

Roskilde Tekniske Skole, 57

Selandia CEU, 51

Skov & Landskab, 26

STILLINGER

HedeDanmark, 66

Skælskør Anlægsgartnere, 65

Se også www.grontmiljo.dk med

alle årets annoncører og lænker

til deres hjemmesider.

www.grontmiljo.dk

Abonnement

Annoncering

Annoncører

Gamle numre som PDF

Registre

Særtryk

Gamle normer

Regnen vælter ned - og siver direkte i jorden. Gitrenes celler kan udfyldes med betonsten eller med græs.

Belægningen etableres oven på mulden

Med det forbedrede TTE System kan man spare grus og jordarbejde på

f.eks. p-pladser og andre steder med relativ lav belastning

Vist kan man anlægge befæstelser

direkte oven på

muldjorden uden bærelag og

bundsikring, men normalt kun

til gangtrafik og kun hvis man

accepterer lidt sætninger hen

ad vejen. Med belægningssystemet

TTE System fra det tyske

firma Hübner-Lee kan man

imidlertid også undvære bære-

og bundlag til f.eks. brandveje,

indkørsler og parkeringspladser.

Systemet har været

markedsført i flere år af Skandinavisk

Byggeplast, men er

nu relanceret i en stærkere udgave

hvor anvendelsen uden

bærelag er understreget.

Systemet består af gitre af

stiv genbrugsplast. De kobles

sammen med en samlefals

hele vejen rundt. Derved får

man en effektiv fordeling af

belastningen og undgår at de

enkelte rammer ikke vipper og

skrider. Gitrenes celler udfyldes

med sten eller jord/græs.

De enkelte gitre er 80x40x6 cm

med 32 huller på 8x8 cm. Stenene

der skal i hullerne, er

74x74x48 mm og leveres i fire

farver. Gitrene kan også leveres

med etableret græs. De

lægges i forbandt, mens konstruktionen

samtidig sikrer at

der hele tiden er lige linjer fra

gitter til gitter. Det er en anden

af forbedringerne i det

relancerede produktet.

Hvis belastningen er under

3,5 tons, kan man indbygge

gitrene direkte oven på muldplanum

eller grave dem ned i

en tykkelse der svarer til gitrenes

tykkelse plus afretning.

Muldplanum komprimeres ikke.

Man trækker af i lidt afretningsgrus

eller i noget tilført

muld - eller direkte i den eksisterende

muld hvis den ellers

er fin nok. En belastning på

3,5 tons indbefatter personbiler

og varevogne. Producentens

forsøg viser at man ikke

undgår sætninger, men at de

ikke er ret store, og typisk ligger

inden for 10 mm.

Tungere køretøjer skaber let

sætninger. Det kan man eventuelt

leve med på f.eks. brandveje,

men ellers må man etablere

bærelag og bundsikring

efter gængse principper. Den

tyske producent peger dog på

at man kan etablere et bærelag

ved at grave dybere ned i

mulden, tilføre skærver og

komprimere dem ned og danne

en ‘stabilmuld’. Et 10 cm

tykt lag skulle være nok til en

belastning på 16 tons, dvs. de

fleste lastvogne. Der er dog

ikke danske målinger eller erfaringer

der bekræfter denne

mulighed.

Man kan også etablere et

drænlag hvis man anser det

for nødvendigt. På Kold College

har man etableret 3400

m 2 med TTE System til en parkeringsplads.

Den er anlagt direkte

over på en gammel

græsboldbane uden at fjerne

græsset først. Som drænmellemlag

er dog anvendt 4-5 cm

perlesten og en fiberdug.

Fordelen ved systemet er ikke

bare at man sparer grus og

jordarbejde. Man bevarer også

det biofilter som muldjorden

er. Det er f.eks. en fordel på

parkeringspladser hvor der

jævnligt drypper olie, og hvor

regnen let forurenes. Man bevarer

også i store træk jordens

naturlige vandgennemtrængelighed

og kan lade regnen

sive ned på stedet uden fald.

Og vil man have græs i cellerne,

har græsset gode vilkår

på grund af det intakte muldlag

hvilket også bekræftes af

den tyske producents forsøg.

www.genbrugsplast.dk.

www.huebner-lee.de. sh

GRØNT MILJØ 7/2010


Parkforvaltere kan styrke

udeundervisningen

De skal bl.a.sørge for information, varierede

udemiljøer og gode samlingssteder

Udeundervisning i skolernes

nærmiljø bliver mere og

mere udbredt. Det kan kommunernes

parkforvaltninger

støtte, understreger Karen

Sejr, Peter Bentsen og Richard

Hare i Skov & Landskabs videnblad

‘Parkforvaltere kan styre

udeundervisning’.

De foreslår at kommunen

udarbejder pjecer om parker,

pladser og kirkegårde nær

skolerne. Og at grønne forvaltere

og pædagoger sammen

laver en skolebrochure fortæller

lærerne om alle potentielle

områder. Parkforvaltningen

kan desuden fortælle hvornår

spændende driftsoperationer

finder sted. Lærerne kan f.eks.

udnytte beskæring eller fældning

af træer til at arbejde

med klima, aldersdatering, årstider

og træers vækst.

Parkforvaltningen kan også

støtte udeundervisningen ved

at bevare eller skabe forskelligartede

områder i skolens

nærmiljø så lærerne kan vælge

mellem vilde, plejede, åbne,

lukkede, artsrige, fredfyldte

eller meget benyttede områder.

Ikke blot vandhuller, søbredder

og vandløb har interesse.

En flad græsplæne kan

også give muligheder som

f.eks. forsøg med udstykning

og arealberegninger.

Det svarer sig også at sørge

for gode samlingssteder, f.eks.

en stenkreds eller nogle bænke

hvor der er plads til en klasse.

De må gerne være ved ankomsten

til destinationen og

gerne hvor der er læ, rumlig

afgrænsning og udsigt til det

aktivitetsområde hvor undervisningen

skal foregå. Det er

også en fordel at der ikke er

for meget trafiklarm og andet

der kan distrahere.

Aktivitetsområdet behøver

Aktuelle driftopgaver kan inddrages

i undervisningen. F.eks. kan

beskæring af træer give anledning

til mange gode diskussioner i flere

fag som fysik og biologi.

ikke være aflukket, men lærerne

skal let kunne beskrive afgrænsningen

for eleverne. Det

hjælper med kendte elementer

som skovkanter, vandkanter.

Med yngre klasser foretrækker

lærerne tit et overskueligt

aktivitetsrum, typisk op

til 20 meter fra samlingspunktet.

Ældre klasser kan råde

over meget større og mere

komplekse arealer og kan være

uden for lærerens synsrækkevidde

i længere tid. Legepladser

i området vil som oftest

distrahere børnene. De

bør holdes synligt adskilt.

De øvrige råd retter sig primært

mod skolens lærere og

ledelse og handler bl.a. om at

inddrage alle fag, at støve ildsjæle

op og at inddrage nærmiljøet

i undervisningen. Nærmiljøet

kan være alt fra veje til

parker og kirkegårde. Ved at

bruge nærmiljøet i undervisningen

kommer eleverne til at

bruge deres nabolag. Det kan i

sig selv give tryghed og tilknytning

til stedet.

Videnbladet er baseret på et

hæftet ‘Læringsmiljø - nærmiljø’

der igen er baseret på et

forskningsprojekt lavet i samarbejde

mellem Skov & Landskab

og UCC-Læreruddannelsen

Zahle. Hæftet henvender

sig til forvaltere af grønne områder

i byen samt skolelærere

og ledelsen på skolerne. sh

KILDE

Karen Sejr, Peter Bentsen, Richard

Hare (2010): Parkforvaltere kan styre

udeundervisning. Skov & Landskab

videnblad 12.0.20.

GRØNT MILJØ 7/2010 65


66

Vækstorienteret Regionschef

- søges til HedeDanmark, Grøn Service - Fyn

Til HedeDanmarks fynske driftscenter i divisionen

Grøn Service søges en resultatorienteret regionschef

med lyst og evne til at arbejde med vækst og forretningsudvikling

inden for den grønne service- og

anlægsgartnerbranche.

Du vil få ansvaret for Driftscenter Fyn, der betjener hele

det fynske marked. Dit primære fokus bliver vækst, indtjening

og daglig ledelse af driftscenteret. Du vil referere

direkte til divisionsdirektøren og indgå i et tæt samarbejde

med divisionens chefgruppe, øvrige forretningsområder

og HedeDanmark-koncernen i øvrigt.

Dine opgaver bliver:

• at sikre fortsat vækst (salg) og forretningsudvikling

inden for grøn service med særlig fokus på det offentlige

marked

• at skabe tætte relationer med private virksomheder,

boligselskaber og kommuner

• budget- og økonomiansvar for Driftscenter Fyn, der

omsætter for et pænt tocifret millionbeløb

• at fungere som sparringspartner for din driftsleder og

øvrige medarbejdere – i alt ca. 15, såvel fagligt som

personligt

• at skabe resultater gennem andre, blandt andet ved

selv at gå forrest og vise vejen

• at tænke nyt for at skabe unikke løsninger for vores

mange kunder

• at indgå i meget tæt samarbejde med andre store leverandører

i facility-markedet

Vi forventer, at du:

• er en erfaren leder, der formår at lede efter principperne

omkring værdibaseret ledelse

• har en stærk faglig baggrund inden for faget. Du kender

til kerneforretningsområder inden for vejservice,

anlægsgartneri og ejendomsservice

• har en uddannelsesmæssig baggrund – f.eks. en ”grøn”

uddannelse som jordbrugstekniker/-økonom, skov- og

landskabsingeniør eller evt. som landskabsarkitekt eller

ingeniør

• er en stærk kommunikator og kan bære klare budskaber

gennem organisationen

• motiveres af et professionelt samarbejde på tværs i

organisationen, hvor opgaverne er så store, at ingen

enkeltperson kan løfte disse alene

• har fokus på medarbejderudvikling og et motiverende

arbejdsmiljø

• motiveres af forretnings- og idéudvikling

Vi tilbyder:

• handlefrihed og stor medindflydelse

• selvstændigt ledelsesansvar

• en dynamisk og meget velkonsolideret virksomhed

med ambitioner om vækst

• en unik mulighed for at gøre sig gældende inden for

branchen

• en virksomhed med individuel fokus på faglig og personlig

udvikling

• tiltrædelse senest 1. december 2010

Kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

divisionsdirektør Jens Schrøder på M: 21 76 70 97 eller

Jens Peter Sørensen på M: 21 46 17 11 fra konsulenthuset

heckmann, som medvirker ved denne rekrutteringsopgave.

Din ansøgning sendes til:

HedeDanmark a/s

Personaleafdelingen

Klostermarken 12

8800 Viborg

mrk.: arn/regionschef/grønservice/fyn eller på mail til

arn@hededanmark.dk gerne som en samlet pdf.

Ansøgningsfrist er mandag den 4. oktober 2010.

Ansøgningerne behandles løbende, så vi hører gerne fra

dig snarest muligt.

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne

land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2009 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60

lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og

naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem

HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant

samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande

verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk.

www.hededanmark.dk

GRØNT MILJØ 7/2010


GAMLE NORMER PÅ

www.grontmiljo.dk

Plant & Plej. Plantgruppens

klassiske og basale paradigma

fra 1975.

Generel vejledning i

plantning. Plantgruppens

praktiske råd fra 1984.

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens

faglige normer

mv. der har været siden den

første i 1962. inkl. ‘Pleje af

grønne områder’ fra 1989.

Man kan dog ikke se de normer

der nu gælder.

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Anne Franks

kastanje knækkede

Så gik det ikke længere med

den historiske hestekastanje i

Prinzengracht 263 i Amsterdam.

Dér hvor Anne Frank og

hendes jødiske familie gemte

sig for nazisterne. Anne Frank

døde i kz-lejr 16 år gammel,

men hendes dagbog blev en

klassiker. Og træet blev siden

blevet et symbol på livskraft

og overlevelse. „Vores kastanje

blomstrer og står med lys fra

nederst til øverst, den er fuldt

af blade og langt smukkere

end sidste år,“ skrev Anne

Frank 13. maj 1944.

I kraftig blæst og regn den

23. august kunne det svækkede

150-årige træ ikke mere.

„Det knækkede som en tændstik.

Det brækkede lige over

omkring en meter over jorden,“

oplyser en talsmand til

Reuters.

Træet var blevet svagere

gennem mange år. I de senere

år har træet også været plaget

af kastanjeminérmøl og tiltagende

svampeangreb. Kronen

blev reduceret i 2005, men

prøver viste senere at der var







Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse

Fax: 59 18 69 77

www.ks-treecare.dk

E-mail: ks@ks-treecare.dk

Træet brækkede en meter fra jorden

trods afstivninger. Foto: Reuters.

så meget råd i stammer og

grene at træet var blevet farligt.

Amsterdam Kommune

anbefalede i 2007 derfor at

fælde træet. Private organisationer

gik imod og fældningen

blev udsat med den begrundelse

at alle muligheder for at

bevare og sikre træet med

bl.a. barduner og afstivning

endnu ikke var helt udtømt.

Denne sikring blev etableret i

2008, men holdt kun to år.

Sidste år blev stiklinger fra

træet plantet ud i en park i

Amsterdam, og en af dem skal

nu genplantes i Anne Franks

gård. sh

NAVNESKIFT

ADRESSESKIFT

TILMELDINGER

AFMELDINGER

af Grønt Miljø skal

fremover ske til et nyt

sted, nemlig til

ia@teknovation.dk

eller 4613 9000.

Vi henstiller til så vidt

muligt at bruge e-mail.

Så undgår vi lettere fejl.

Og det er samtidig

nemmere for os.

Det er Inge Andersen

der modtager e-mails

og opkald. Hun styrer

nu Grønt Miljø abonnenter,

også hvad angår

betaling.

Rettelser blev før sendt til Danske

Anlægsgartnere. Ændringen

er sket som et led i forpagtningen

af Grønt Miljø. Det er stadig

Danske Anlægsgartnere der ejer

bladet, men driften af bladet er

forpagtet ud til Gror ApS. Bag

dette selskab står Grønt Miljøs

mangeårige redaktør Søren

Holgersen og annoncekonsulent

Steen Lykke Madsen.








Østerled 28 4300 Holbæk

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565

www.fokdalspringvand.dk

Robert Smith

Sørensen

ANLÆGSGARTNERMESTER

AUT. KLOAKMESTER

Tlf. 48 18 33 18

www.robert-smith.dk

GRØNT MILJØ 7/2010 67


68

Al henvendelse: ia@teknovation.dk.

Udgiveradresseret

Maskinel Magasinpost

ID-nr. 42217

GRØNT MILJØ 7/2010

More magazines by this user
Similar magazines