7 - Grønt Miljø
7 - Grønt Miljø
7 - Grønt Miljø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Grønt Miljø
7 / SEPTEMBER 2010
4 August i skybruddenes tegn
10 Vand skal være på terræn en gang imellem
12 En plan for at tilpasse sig klimaet
18 Drænet skal ligge dybt for at dræne nok
28 Nationalpark på frivillige vilkår
34 Man kan ikke se byen for bare træer
44 Industrinatur som grøn oase
60 Gabioner
GRØNT MILJØ 7/2010 1
2
kontakt@skag.dk
www.skag.dk
Fra villahaver til slotsparker.
Fra planlægning til sidste sten.
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.
58 16 47 00
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke
ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ
KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg
www.kortegaard.dk
Kvalitet året rundt!
P. Kortegaards
Planteskole
www.kortegaard.dk
65 97 26 56
GRØNT MILJØ 7/2010
RUL DIN
GRÆSPLÆNE UD
ÅRET RUNDT
SMÅ RULLER:
61 x 164 x 1,5 cm
= 1m2 pr. rulle
STORE RULLER:
Bredde 50-81 cm.
Længde op til 35 meter.
25 års
jubilæum
1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-
25-99 m2 ................................................... kr. 25,-
100-299 m2 ............................................kr. 18,-
300-999 m2 ............................................kr. 15,-
1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-
Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-
Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m
................. kr. 30,-
2 excl. moms & transport:
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk
KOMMENTAR
DET VAR PÅ FREDERIKSBERG
Man kan ikke se byen for bare træer. Det er naturligvis en
gang vrøvl, men talemåden kan godt bruges om Frederiksberg,
kommunen der er et paradoks og en specialitet af de
få. Landets klart mindste og klart tættest bebyggede, og alligevel
grøn på grund af de mange gadetræer og små anlæg
som man passer godt på. Og på grund af de mange private
træer som kommunen også har kontrol over - som den
eneste i landet. Og fordi man har en kommunalt vedtaget
vision der både er konkret og til at forstå: Fra hver eneste
bolig skal der være udsigt til et træ.
Vel er kommunen også begunstiget. Dens eneste store parker,
Frederiksberg Have og Søndermarken, ejes og forvaltes
af staten fordi det er slotshave. Ih, tak. De rigtigt store trafikårer
går uden om kommunen eller tangerer højst kanten.
Metroens første linje går lige gennem kommunen og
giver adgang til stranden på få minutter. Og kommunen
har af historiske årsager en pænt byggeri og en social sammensætning
der dæmper de sociale omkostninger. Voldsomme
saneringer har ikke været nødvendige. Historien
har givet et grønt, stemningsfuldt image med et heldigt
miks af ånden fra den lille have i Pile Allé til Champs Élyséss.
Et roligt grønt indtryk og lidt pariserstemning.
Begunstigelser eller ej. Det er i alle tilfælde et fint perspektiv
i at det er muligt at få kompakte, tætte byer der alligevel
er attraktive og med en grøn profil og et grønt image
der trækker. At man kan lave fine løsninger på små arealer.
Tag f.eks. Copenhagen Business School, et universitet der
fylder ingenting i forhold til andre med samme antal studerende
og ansatte. Det sparer også i sidste ende på landskabet
i byens omegn. På den måde anviser Frederiksberg veje
som andre snart også kan være nødt til at følge fordi grænserne
snærer og pladsen reduceres.
Jeg har selv haft den fornøjelse at arbejde på Frederiksberg,
først i byens ældste villakvarter, nu i de historiske omgivelser
ved Frederiksberg Have og det klassiske gamle traktørområde
omkring Allégade. Jeg ved godt at man kritisere
meget hvis man vil, også på Frederiksberg. Det er ikke alle
træer der gror lige fint, heller ikke på Frederiksberg Alle.
Det lader jeg ligge denne gang.
FORSIDEN. Gartnere fra Frederiksberg Gartner- og Vejservice
beskærer plataner i et kryds ved Roskildevej. Nogle
grene har sænket sig så langt ned at de er begyndt at genere
fodgængere og cyklister. Foto: L. Thorsen.
GRØNT MILJØ
Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk.
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.
Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.
Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.
Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.
Drift: Gror ApS.
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000.
Oplag: 1.7.08-30.6.09: 4.267 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.
Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.
Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755.
Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af
have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig
virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør
eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige
numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive
abonnementer kan aftales.
GRØNT MILJØ 7/2010 3
August i skybruddenes tegn
Fem dage med flere skybrud midt i august satte Danmark på den anden ende. Grønt Miljø
kigger tilbage på regnvandet der oversvømmede kældre, veje og nyheder i mere end en uge
Af Lars Thorsen
„Det er noget af det voldsomste
vi har set i 30, 40, 50 år,“
fastslår klimatolog ved Danmarks
Meteorologiske Institut,
DMI, Mikael Scharling om
regnvejret i august. Selv langt
inde i landet stod himmel og
hav i ét.
Efter flere dages regn over
det meste af landet åbnede
sluserne sig for alvor over
Nordsjælland og København
den 14. august. Værst gik det
ud over Nordsjælland hvor
Vedbæk i løbet af 24 timer fik
hele 98,6 millimeter. Det er
150% højere end normalen i
området for hele måneden.
Det betød oversvømmelser i
kældre, på veje og i viadukter,
og de fleste af os så optagelserne
af oversvømmede biler
på Lyngbyvej ved Ryparken
Station i København - billeder
vi ellers er vant til at se fra andre
lande. TV2 kunne også vise
optagelser fra Buddinge Station
hvor en kvinde stod sin cykel
og så sig forvirret omkring.
Desværre stod hun i vand til
midt på livet, så hverken cyklen
eller hendes Helly Hansenjakke
var meget bevendt.
Derpå fulgte et par meget
våde dage frem mod den 18.
august, og så brød helvede løs
over Billund. 66 millimeter
regn væltede ned over området
på én time midt i morgentrafikken.
Lufthavnen måtte
4
OVERSKRIFTER FRA LOKALAVISER I AUGUST
Oversvømmelser i Sønderjylland efter kraftig regn
Værste oversvømmelser i 30 år (Midtjylland)
Oversvømmelser truer Skagen
100.000 boliger er truet af oversvømmelse (Fyn)
Sydsjælland ramt af voldsomt skybrud
Oversvømmelser i Nordsjælland
Skybrud og oversvømmelser i København
Regn giver oversvømmelser på Bornholm
lukke, heldigvis, for få øjeblikke
senere ramte et lyn kontroltårnet
og slog både landingslys
og overvågningssystemer
ud af drift.
Regnen fortsatte og var lige
ved at slå Danmarksrekorden i
regn på 24 timer, men nåede
det ikke. Det regnede mere i
Skørringe i 1986, men ellers
har vi aldrig set så meget regn
herhjemme som de 138 millimeter
DMI målte i Blåhøj Kirkeby
nord for Billund fra kl.
16:00 den 17. august til klokken
16:00 den 18. august.
Vandskader og sygdomme
Selv om skybruddet i Billund
altså kun løb med sølvmedaljen
i ‘regn på 24 timer’, fik augustregnen
guld i flere andre
discipliner. Bl.a. fortæller Falck
til Grønt Miljø at de måtte rykke
ud til omkring 1.200 vandskader
over hele landet fra
den 14. til den 18. august. Det
er det højeste antal i Falcks
104-årige historie.
Trykket på regnvandsledningen er blevet så stort at vandet presses op i
stedet for at løbe ned. Fra et skybrud 9.7.2007. Foto: Grontmij Carl Bro.
Det er dog ikke kun parketgulve
og papkasser i kælderen
som er i farezonen når vandet
vælter ned. Det er helbredet
også. Når regnvandet presses
op af kloakkerne, tager det
spildevand fra køkkenvaske og
toiletter med op til overfladen
og smører køkkenhaven og
bærbuskene ind i bakterier.
Det er sket overalt i landet og
er ikke helt ufarligt, fortæller
læge ved Statens Seruminstitut,
Nils Strandberg Pedersen.
„Med mindre afgrøderne
skylles meget grundigt, koges
eller steges, er der en risiko
hvis frugten eller grøntsagerne
har været oversvømmet med
kloakvand. Risikoen er mavetarminfektioner,
dvs. diarre,
eller sjældent i Danmark smitsom
leverbetændelse,“ forklarer
Nils Strandberg Pedersen.
Det opdagede flere af deltagerne
i triathlonkonkurrencen
Challenge Copenhagen der
foregik dagen efter, først
med 3,8 km svømning ved
Amager Strandpark. Efter
konkurrencen meldte flere af
deltagerne om maveproblemer
og diarré.
De skide små kloakker
Problemer forstærkes af at
kloaksystemet i visse kommuner
er så underdimensioneret
at kloakvandet løber over ved
blot 10-20 millimeter regn, siger
professor i spildevand ved
Danmarks Tekniske Universitet
Michael Henze til Dagbladet
Politiken.
Derfor er der ikke noget at
sige til at kloakkernes størrelse
blev et af de helt store debatemner
efter skybruddene. Når
ens kælder eller have bliver
oversvømmet i kloakvand, er
det en naturlig reaktion at
skyde skylden på politikerne.
De har jo i årevis vidst at vi
ikke har et kloaksystem som
kan hamle op med skyerne.
Ligesom et væld af andre
analyser fastslog rapporten
‘State of the Nation’ der blev
udarbejdet af Foreningen af
Rådgivende Ingeniører i 2008,
at hverken kloaksystemets aktuelle
tilstand eller dets fremtidssikring
er tilfredsstillende.
Problemet er bare at det
ifølge flere kilder - bl.a. miljøminister
Karen Ellemann (V)
og chefredaktør på Ingeniøren
Arne R. Steinmark - vil koste
mindst 10 milliarder at lave en
Toppen af brønden er ‘skudt af’op, her i Esbjerg 19.8.2010. Der forestår
nu en renovering af belægningen. Foto: Claus Tobiasen.
GRØNT MILJØ 7/2010
I en viadukt blev Lyngbyvej i København den 14. august til noget der
lignede en flod. Et nyere, storstilet kloakprojekt ved kunne ikke holde
trit med regnen. Fodgængertunellen stod under seks meter vand og
blev først åbnet for igen 14 dage efter skybruddet.
tilstrækkelig kloakløsning alene
i København.
Derfor kom miljøministeren
frem med et forslag der i medierne
blev kaldt ‘skat på
regnvand’. Substansen var at
man også skulle basere spildevandsafgiften
på hvor meget
vand der ryger i kloakken fra
ejendommen. Ikke kun det
vand man modtager fra vandværket.
Et udvalg er nu i gang
med at udforme det endelig
forslag.
Dette udvalg behøver heldigvis
ikke opfinde den dybe -
meget dybe - tallerken. Lokal
afledning af regnvand er allerede
et velfunderet forskningsområde
som udvalget forhåbentlig
lytter til i deres forsøg
på at „gøre det økonomisk attraktivt
for boligejerne at gennemføre
tiltag der belaste klo-
24 timers sum.
Opgjort 15.8.2010
kl. 8:00 (mm).
Grafik: Michael
Scharling/DMI
Foto: Thomas Bertram, Scanpix
Foto: Martin Olsen.
24 timers sum.
Opgjort 19.8.2010
kl. 8:00 (mm).
Grafik: Michael
Scharling/DMI
GRØNT MILJØ 7/2010 5
6
Bjarne Christensen, faglærer
ved Selandia i Slagelse,
om oversvømmelsers...
BETYDNING FOR
BELÆGNINGEN
Hvad gør oversvømmelser
ved belægninger?
„Det kan i høje grad skade
en belægning, for hvis
fugen ikke er i orden, siver
vandet ned i underlaget.
Og så vil køretøjer give en
pumpevirkning der ødelægger
bærelaget. Vand
under en belægning kan
også rykke rundt på gruset
under stenene og deformere
hele belægningen.“
Og hvad med asfalt?
„Hvis en asfaltbelægning
er intakt, så kan den godt
håndtere en oversvømmelse,
men hvis ikke, så trænger
vandet også ned og
skaber samme problemer.“
Hvad man man som belægningsudførend
gøre for
at forebygge problemet?
„Sørg for effektiv afvanding
så belægningen står
under vand i så kort tid
som mulig. F.eks. med rigeligt
fald. I normerne fra
Danske Anlægsgartnere
havde vi før en minimumshældning
på 10 promille,
nu er det 25 millimeter,
hvilket jo er for at få vandet
væk fra belægningen.“
aknettet unødigt,“ som miljøministeren
skriver i en pressemeddelelse.
Aviser fulde af vand
Miljøminister Karen Ellemanns
forslag fik omtale nok til at
gøre enhver spindoktor våd i
bukserne. Medierne tørstede
nemlig efter nyheder om vandet.
Og det var tydeligt at se i
dagens overskrifter.
Med al den regn kan det
være svært at lade være med
at råbe KLIMAFORANDRIN-
GER, men det skal man være
påpasselig med, siger klimatolog
Mikael Scharling.
„Det er let at lave en Ekstra-
Bladet-overskrift som blæser
det hele op. Vi har ganske vist
nogle modeller der fortæller
at gennemsnitstemperaturen
kommer til at stige over de
næste 50-100 år, og så stiger
sandsynligheden for at der
kommer voldsommere regn,
men det er gennemsnitlige betragtninger.
De fortæller ikke
ret meget om udviklingen fra
år til år. Der kan sagtens gå et
årti eller mere før vi ser disse
regnmængder igen,“ understreger
Michael Scharling.
Det dødbringende vand
Selv her i lille Danmark kan naturen
blive farlig. Grønt Miljø
har været i kontakt med Vandog
spildevandschef ved Lolland
Forsyning, Peder Sørensen
der havde en skræmmen-
de oplevelse med borgernes
omgang med vandet.
„Et vandløb var gået over sine
bredder og oversvømmede
en offentlig parkeringsplads.
Det gjorde det umuligt at se
hvad der var i terræn. Her var
dækslerne fra brønde på det
rørlagte vandløb skudt af på
grund af tryk fra vandet. Vi
kunne ikke få børn eller voksne
væk fra stedet. De mente
at de var i deres gode ret til at
være der. De kunne ikke forstå
at det kunne være farligt at de
kunne falde i de dybe brønde
og måske blive trukket med af
strømmen. Det var meget uvir-
En dæmning mellem to mindre søer er skyllet væk i Esbjerg. Den er sandsynligvis skyllet væk indefra. En
afledningsledning fra et fællessystem inde i dæmningen er sikkert gået fra hinanden. Foto: Claus Tobiasen.
Svend Andersen, konsulent med speciale i bevoksninger i
grønne områder, om oversvømmelsers...
BETYDNING FOR BEVOKSNINGEN
Hvilken betydning har en oversvømmelse på planterne?
„I værste fald kan de drukne. Hvis de i en periode ikke har
ilt til rødderne, bliver rødderne kvalt. Det komemr an på arten,
for de har forskellig ømfindighed. Og det kommer på
hvor lang tid de står i meget vandlidende jord. Er en del af
rodnettet blevet kvalt, viser det sig rimeligt hurtigt som efterårssymptomer.
Umiddelbart tror jeg at træerne er ekstra
følsomme når de står med løv på, for de har mange aktive
og fine rødder der skal virke i sommertiden.“
Er et halvt døgns oversvømmelse nok til at skade planterne?
„Vi skal i hvert fald over et døgn, og i mange tilfælde vil
det være 2-3 døgn eller opad før der sker noget. De kan
godt tåle oversvømmelse.“
Kan man gøre noget?
„Få en oversvømmelse væk så hurtigt som muligt. Pumpe
eller noget i den dur. Normalt vil der været noget dræn i jorden,
men står der en blank sø, så tager det ofte lang tid, inden
den er væk og det kan let være for meget.“
keligt at stå og advare og forsøge
at spærre af, og så kører
voksne udenom og børn følger
efter,“ fortæller Peder Sørensen.
„Har danskere svært
ved at forstå at det de ser i
fjernsynet fra andre lande eller
andre landsdele, også kan ske
for dem?“ spørger han.
Det har de ganske givet. Og
det er måske ikke så underligt.
I sammenligning med oversvømmelserne
i Pakistan er vores
skybrud i hvert fald i hyggekategorien.
Den 14. august -
hvor medierne herhjemme
reagerede som om ragnarok
stod for døren - var 1.384 mennesker
i Pakistan allerede døde
i vandmasserne som ramte
omkring 100.000 km 2 . 722.000
huse var for længst skyllet omkuld,
og over 6 millioner mennesker
var nødt til at drikke
beskidt vand. Så var svømmerne
ved Amager Strandpark
heldigere. De var trods alt selv
skyld i deres tynde maver. ❏
KILDER
Interview med klimatolog Michael
Scharling, Danmarks Meteorologiske
Institut, vand- og spildevandschef ved
Lolland Forsyning Peder Sørensen,
læge ved Statens Seruminstitut Nils
Strandberg Pedersen samt servicemedarbejder
i Falck A/S.
Miljøministeriet (2010): Pressemeddelelser
fra miljøminister Karen Ellemand
(V) 20. og 23.8.2010.
Arne R. Steinmark 82010): Efter skybruddet:
Dyre forventninger i stride
strømme. Ingeniøren.
Politiken (2010): Mere kloakvand
skylles ud ved de danske strande.
21.8.20.
Politiken (2010): Tabte fire kilo af
diarre efter badetur. 21.8.2010.
www.frinet.dk
www.dmi.dk
www.un.org
www.tv2.dk
GRØNT MILJØ 7/2010
GRØNT MILJØ 7/2010 7
8
REGNEN DER SKABTE NY DEBAT
Det blev en august i regnens tegn.
Ikke kun på grund af skybrud og
oversvømmelser midt på måneden. Også
fordi miljøminister Karen Ellemann
(V) før de store regnfald meddelte at
ministeriet havde et forslag på vej om at
ændre vandafledningsafgiften så man
også kan tage afgift for regnvand der
forlader grunden - og dermed motivere
folk til at håndtere det på egen grund.
„Det er min ambition at have et udspil
klar i den kommende folketingssamling.
Miljøteknisk kan man sagtens finde
de rigtige grunde, men det juridiske
skal også falde i hak,“ sagde hun (7.8.).
Det fik snart reaktioner, i første omgang
kritiske.
■ Socialdemokraternes klima- og miljøordfører
Mette Gjerskov så det sådan at
„nu får husejerne regningen“ hvilket de
ifølge ordføreren ikke ville have fået
hvis man havde fulgt partiets klimajobplan
(11.8.).
■ Fra Dansk Byggeri meddelte Jørn Berner
Pedersen, formand for kloaksektionen,
at „det er ikke nok blot at pålægge
boligejerne en yderligere omkostning
til nedsivningsanlæg og andre alternative
løsninger.“ Han henviste til
tekniske begrænsninger, bl.a. at selvrensningen
i kloakken kræver regn, og
at massiv lerjord ikke kan bruges til nedsivning
(12.8.). Han fortsatte dagen efter:
„Sådan en afgift vil have effekt som
en dråbe i havet. Man skal hellere tage
fat andre steder hvor det batter langt
mere,“ og pegede på at tage fat på de
store belagte arealer ved supermarkeder,
p-pladser og boligkarréer (13.8.)
■ Fra Danske Anlægsentreprenører under
Dansk Byggeri fortsatte direktør
Niels Nielsen: „Det er ganske enkelt
uholdbart at utætte og underdimensionerede
kloakker betyder at mange borgere
skal kæmpe med kloakvand i kælderen
og ødelagte ejendele.“ (13.8.).
■ Fra Kommunernes Landsforening
sagde sagde formand for foreningens
teknik- og miljøudvalg Martin Damm
(V): „Jeg har umiddelbart meget svært
ved at forestille mig en lov der kan måle
hvor meget regnvand husejere leder
ned i en kloak. Det kan nemt blive så
bureaukratisk at gevinsten ved at opkræve
afgiften forsvinder.“
■ Professor i spildevand, Mogens Henze,
Danmarks Tekniske Universitet, lød
mere diplomatisk: „Man bliver nødt til
at sætte gang i en masse initiativer der
hver for sig kan synes små for at løse det
her.“ (13.8.)
■ Så begyndte forsvaret at dukke op.
”DANVA ser meget positivt på at Karen
Ellemann har åbnet for drøftelsen af nye
værktøjer til regnvandshåndtering. Med
klimaændringernes nye regnmønstre er
der brug for nytænkning, herunder også
nye økonomiske incitamenter,“ sagde
direktør Carl-Emil Larsen fra vandselskabernes
brancheorganisation og fastslog
at der ikke er brug for en ny afgift til
grundejerne, men en omstrukturering af
takstsystemet (13.8.).
■ Danmarks Naturfredningsforening pegede
generelt på grønne alternativer: „I
stedet for at investere i dyre kloakker
bør politikerne se på de grønne alternativer.
Flere parker og søer og mere grønt
på byens tage kan sikre mod fremtidens
oversvømmelser.“ Det er et ‘spørgsmål
om moderne byplanlægning’, sagde direktør
René la Cour Sell (17.8.).
■ Danske Anlægsentreprenører anerkendte
at der kunne være noget om
det, men holdt fast at kloakkerne er det
vigtigste: „Det er korrekt at de grønne
områder og grønne tage og lignende
kan absorbere en del vand, men det er
kun én af de strenge vi skal spille på.
Først og fremmest er vi nødt til at gøre
noget ved vores nedslidte kloaknet,“
sagde direktør Niels Nielsen (18.8.).
■ Seniorkonsulent i Dansk Byggeri Finn
Bro Frandsen foreslog at oprette en kvalitetsfond
til kloakområdet og en ny national
handlingsplan. „Regeringen, folketinget
og kommunalpolitikerne bør gå
sammen om at iværksætte en ny national
handlingsplan, som kan genoprette
og fremtidssikre kloakkerne og afløbssystemerne,“
(17.8.)
■ Fra Skov & Landskab der arbejder med
de såkaldte grønne afvandingsløsninger,
kom endelig en replik. Her blev det slået
fast at milliardinvesteringer i nye og
større kloakker er ikke den eneste vej.
”Oversvømmelserne kan forhindres gennem
lokal håndtering af regnvand, hvor
regnen tilbageholdes lokalt, og nedsives
eller ledes langsomt til kloak. Det er en
decentral og fleksibel løsning der kan tilpasses
klimaændringerne gradvist. Det er
altså ikke bare ingeniørerne der skal på
banen, men også byplanlæggere,
landskabsarkitekter og miljøkemikere
der har en stor opgave foran sig,“ lød
det fra seniorforsker Marina Bergen Jensen
(18.8.).
■ Fra Haveselskabet fulgte direktør Ole
Münster trop: „Det er fuldstændigt tåbeligt
at hælde godt dansk regnvand i kloakken
og dermed også skabe et forureningsproblem.
Løsningen ligger i at få
haveejere til at bidrage til en bedre løsning.
Derfor er det vigtigt at finde gode
løsninger som sætter haveejerne i stand
til at forsinke vandet eller allerbedst opbevare
regnvandet i haverne.“ (18.8.).
■ Martin Damm (V) fra Kommunernes
Landsforening meldte ud igen: „Løsningen
er for det første større kloakker og
for det andet nye indretninger af vores
byer så man kan lede vand væk på overfladen.
Vi vil gerne i dialog med regeringen
og Folketinget om de store udfordringer
vi står over for, for at vi kan gennemføre
den samlede løsning.“ (19.8.).
■ Miljøminister Karen Ellemann får her
det sidste ord: „Jeg har hverken foreslået
skat eller afgift på det rgnvand der hældes
i kloakken. Det jeg har foreslået er at
vi gør det økonomisk attraktivt for boligejere
at gennemføre tiltag der kan forhindre
regnvand i at havne i kloakken
og dermed belaste kloaknettet unødigt.“
(23.8.) sh
KILDER
Licitationen, Byggeriets Dagblad 17.8.2010,
18.8.2010.
Midtjyllands Avis, 14.8.2010.
www.danskbyggeri.dk, 13.8.2010.
www.dn.dk, 17.8.2010.
www.life.ku.dk, 18.8.2010
www.danva.dk, 13.8.2010.
Politiken 7.8.-23.8.2010.
GRØNT MILJØ 7/2010
GRØNT MILJØ 7/2010 9
Skov & Landskab måler sammen med
Københavns Kommune og Nykilde
Frø hvor meget regn et grønt tag på
Østerbro Brandstation tilbageholder.
Marina viser hvordan.
Vand skal være på terræn en gang imellem
Svaret på skybrud og oversvømmelser er ikke større kloakker, men landskabsbaserede
løsninger, siger Marina Bergen Jensen der leder flere forskningsprojekter om regnhåndtering
August måneds skybrud og
oversvømmelser rettede
atter opmærksomheden mod
kloakkerne. Dansk Byggeri benyttede
lejligheden til at pege
på at kloakkerne skal udbygges.
Men det skal de ikke, lyder
det fra Marina Bergen Jensen
der som seniorforsker på
Skov & Landskab leder flere
forskningsprojekter om håndtering
af regnen.
„Kloakkerne er store nok og
opfylder det serviceniveau de
skal. Desuden er det umuligt
at bygge kloakker der er store
nok til så ekstreme regnskyl.
Det vil være en kæmpe fejlinvestering
at dimensionere kloaknettet
så stort at der aldrig
vil opstå oversvømmelser,“ siger
Marina Bergen Jensen.
Derfor er hun også meget
kritisk over for dem der efter
skybruddet har argumenteret
for større kloakker. Det er næsten
at slå plat på den voldsomme
regn som altid kommer
med års mellemrum.
„Vi er nødt til at leve med
sådanne oversvømmelser som
vi fik i august. Vi er nødt til at
få en fælles forståelse af at
vand skal være på terræn en
gang imellem. Men det skal
10
ske på en måde så de forurenende
og uhygiejniske kloakoverløb
undgås. Derfor skal
regnen afledes før den når
kloakkerne.“
En måde at gøre det på er at
anlægge forsinkelsesbassiner.
Dem har f.eks. Københavns
Energi opført 12 af under jorden
de sidste 15 år og har
brugt næsten en milliard kroner
på det. Nu stoppes denne
udbygning til manges undren.
Men ikke til Marinas:
„Jeg har stor respekt for at
forsyningsselskabet vil udnytte
kapaciteten ved at være bedre
til at styre vandet med spjæld,
pumper og radar. Når de ikke
kan komme længere den vej,
vil de på innovativ vis benytte
de landskabsbaserede metoder,
og først hvis det viser sig
ikke at slå til, vil man igen
overveje større kloakker.“
Landskabsbaseret
Selvfølgelig skal kloakkerne
også renoveres. „Nedslidte
kloakker er et forureningsproblem,
og til den del skal der
ikke spares på budgettet,“
fastslår Marina Bergen Jensen.
Ellers er landskabsbaserede
løsninger fremtiden. Ikke stør-
re kloakker. Ikke for mange at
de store, dyre underjordiske
bassiner eller af de hegnede
overjordiske betonbassiner
som ser triste ud det meste af
året hvor de er tomme eller
står med lidt vand på bunden.
„Bassiner skal bygges ind i
landskabet. Det har man f.eks.
gjort i Malmøbydelen Augustenborg.
Her er der arbejdet
med terrænet og lavet grønne
strøg. Det fungerer bedst hvis
man integrerer lavninger, bassiner
og nedsivningsarealer i
områder der i forvejen er
grønne. Endnu finere eksempler
kan man se i Holland. Her
er skabt søer hvor vandstanden
kan variere kraftigt fordi
de er omgivet af plæner der
kan holde til vandet. Idéen er
at definere vandet som en ressource
og tænke det ind i
landskabet. På den måde kan
man bruge byens landskab til
at tage højde for klimaændringer.
Her har vi endnu meget
at lære i udlandet.“
Koble kvarterer af
I de danske kommuner kan
man passende begynde med
at lære at koble af. „Kloaksystemerne
er jo centraliserede.
Vandmængderne vokser, jo
længere nedstrøms man kommer.
Så får vi en flaskehals. Og
resultatet er overløb. Vi skal
skabe en lokal og landskabsbaseret
afkobling hvor dele af
byen bliver koblet af nettet,“
forklarer Marina Bergen Jensen
der som eksempel bruger
sit eget hus den meget våde
lørdag i august:
„Hvis det blev koblet af, ville
mit regnbed og nedsivningsanlæg
ikke kunne følge med.
Det er jo kun dimensioneret til
en 5 års regn. I stedet ville vandet
have stået op i min plæne
og lidt op af havemuren hvorefter
det i løbet af de næste
par dage stille og roligt ville
sive ned eller fordampe. Jeg
og mine naboer kunne på den
måde tage vores del af oversvømmelsen.
Det samme kunne
p-pladser, offentlige parker
og andre steder hvor der godt
kan stå noget vand.“
At afkoble huse og hele
kvarterer er en lavpraktisk løsning
som kan indledes meget
simpelt: Drej afløbsrøret en
halv omgang og led vandet ud
i plænen i stedet for ned i kloakken.
Så kan man kalde sin
plæne for et infiltrationsareal.
GRØNT MILJØ 7/2010
Hvis man ikke vil have en våd
plæne alt for tit, kan man lede
vandet ud i et særligt regnbed
med fugtighedstålende planter
eller ned i en skjult faskine.
Løsningen skal i alle tilfælde
passe til forholdene. Man skal
f.eks. tage højde for at haverne
kan ligge meget lavt eller
have en meget tæt lerjord
hvor vandet siver meget langsomt
igennem.
Nok billigste løsning
Nogle kommuner er kommet
et godt stykke med at finde
problemerne og løse dem. Det
kan blive et problem for kommuner
med dårlig økonomi.
Men det vil der være i alle tilfælde.
Også hvis man udbygger
kloakkerne.
Sandsynligvis er det billigere
at bruge landskabsbaserede
løsninger end at udbygge kloakkerne.
Afkoblingerne kan
distribueres over hele byen og
strækkes over tid. En landskabsbaseret
strategi har dermed
et mere jævnt finansieringsbehov
end kloakudvidelser
der kræver at hele strengen
opgraderes på en gang og
til en kapacitet der rækker 50-
100 år ud i fremtiden.
„Indikationer fra udlandet
peger i den rigtige retning,
men vi mangler præcise anlægs-
og driftstal. Det vil vi få
gennem projektet ‘Vand i byer’
hvor vi vil lave en database
over de forskellige anlægs fordele
og ulemper, deres drift,
pris og så videre.“ sh
4 STORE PROJEKTER OM VAND
Marina Bergen Jensen er seniorforsker
ved Skov & Landskab, Københavns
Universitet. Hun indgår i ledelsen
af fire større forskningsprojekter:
Dobbeltporøs filtrering der er en ny
teknik til rensning af vejvand som nu
er under produktmodning og kommercialisering.
www.sl.life.ku.dk.
2BG-projektet der udvikler værktøjer
til at støtte planlægning og beslutninger
om brug af byens landskab
til håndtering af regnafstrømningen.
www.2BG.dk
19K-projektet der fremmer innovationen
i den danske vandsektor ved
hjælp af brainstorme, videndeling og
netværk og via opbygning af database
over regnvandsløsninger.
www.19k.dk. Afsluttet januar 2010.
Det strategiske partnerskab ‘Vand i
Byer’ hvor virksomheder, forsyninger,
kommuner, interesseorganisationer
og vidensinstitutioner samarbejder
om at udvikle løsninger til klimatilpasning
af byer. www.vandibyer.dk.
I samarbejde med den øvrige
forskningsgruppe på KU-Life arbejdes
der bl.a. med afprøvning af filtermuld
til at rense regnvand fra p-plads
i Odense, opstilling af vandbalance
på et grønt tag på Østerbro, København,
vurdering af ‘urban heat island’
i Københavns Kommune.
I efterårsscenariet kan der opstå
hele søer i Ørestaden. Med vilje.
MERE REGN, MERE TRIVSEL
Tiltagende problem er en ressource, viser Carl Bros sommerstudenter
Fremtidens regnvand skal integreres
bedre i byplanlægningen.
Ikke bare for at vi kan
komme mere tørskoede frem.
Også for at tilføre byen mere
natur, liv, variation og kvalitet.
Det er essensen af 20 studerendes
visioner for fremtidens
regnvandshåndtering da de i
en uge deltog i den rådgivende
ingeniørvirksomhed Grontmij
Carl Bros Summer School.
Byrummet skal kunne bruges
uanset vejr og årstid, hedder
det i vinderprojektet ‘I al
slags vejr’. Cykel- og gangarealer
skal delvist hæves over jorden
og være farbare, også når
vandet står højt. Og vandet
kan bruges positivt ved at skabe
plads til rislende vand, søer,
frøer og soppende børnefødder
mellem byens bygninger.
Projektet er forholdsvis enkelt
og let at implementere, vurderede
dommerpanelet der bestod
af meteorolog Jesper
Theilgaard, seniorforsker på
KU Life Marina Berg Jensen,
kreativ direktør i SLA Stig L.
Andersson, koncerndirektør i
TrygVesta Lars Bonde og administrerende
direktør i Grontmij
Carl Bro Søren Larsen.
”Fremtiden vil byde på hyppigere
og kraftigere regnskyl,
og derfor lagde vi i dommerpanelet
vægt på at de studerende
kom med innovative
idéer til hvordan regnvandet
håndteres lokalt,” fremhævede
Søren Larsen.
Universitetsområdet i Ørestad,
Søndre Campus, var projektområde.
Vinderprojektet
har - via lokal afledning af
vandet fra både bygninger og
nærområder - skabt en blå og
grøn cyklus. Den blå består af
områder der bliver fyldt op eller
ligefrem oversvømmes af
regn. Vandkvaliteten skal
fremmes ved en cirkulation
som bl.a. drives af cyklister på
cykelstierne. Den grønne cyklus
består bl.a. af planter der
bruges til at optage og forsinke
regnvandet.
De 20 studerende er fra en
bred vifte af studieretninger
der med projektet har kickstartet
efterårssemestret med
en uges intensivt projektarbejde
med opbakning fra specialister
og eksperter. Bag vinderprojektet
står Stine Redder Pedersen,
Maibrit Søstrøm, Malene
A. Hansen, Morten Jensen
og Steffen Frandsen. sh
GRØNT MILJØ 7/2010 11
En plan for at tilpasse sig klimaet
Kommunerne er i gang, men tilpasningen har stået i skygge af fokuseringen på CO 2
Vi får klimaændringer i
Danmark. Det er der ingen
tvivl om, heller ikke i regeringens
nyeste landsplanredegørelse.
Og klimaændringerne
får nogle følger som har betydning
for planlægningen af
by og land. Derfor er flere
kommuner i gang med en klimaplanlægning
som samtidig
indbygges i deres kommuneplanlægning
og al deres øvrige
planlægning.
Når det gælder om at forebygge
klimaforandringer fokuseres
især på at nedbringe
CO2-udslippet. Her er energiproduktion,
transport og byggeri
de tunge drenge. Når det
gælder klimaplanlægningens
anden side - at tilpasse sig de
klimaændringer der i alle tilfælde
må formodes at komme
- spiller de grønne områder
12
derimod en væsentlig rolle,
ikke bare for at håndtere oversvømmelser,
men også for at
dæmpe hedebølger.
Ikke kun tale om CO 2
I bedste fald kan man kun afbøde
noget af klimaændringen
ved at dæmpe CO 2-udslippet.
Set i dette lys har spørgsmålet
om tilpasning været sat
noget i baggrunden, vurderer
seniorprojektleder Arne Bernt
Hasling fra det rådgivende ingeniørfirma
Cowi.
Det mest aktuelle spørgsmål
i klimatilpasningen er den
tiltagende regn. Der skal dog
heller ikke gå mange år før
stigningen i havspejlet kan
spille en større rolle. Klimaforandringer
får tilsyneladende
havene til at stige mere end
tidligere forudsat. Mere end
det som mange kommuner i
dag planlægger ud fra, lyder
det fra det fra Cowi. Den seneste
forskning viser at havene
vil stige 70-120 centimeter i
dette århundrede afhængigt
af hvor hurtigt man griber ind
mod udledningen af drivhusgasser.
Også nedbøren ser ud
til at blive mere voldsom end
hidtil antaget.
Arne Bernt Hasling mener
dog ikke at der er grund til panik.
„Vi skal i planlægningen
forholde os konstruktivt til at
vandet stiger, og at visse områder
vil blive oversvømmet
hyppigere, medmindre vi gør
noget, men der er tid til at
tænke sig om, inden der investeres
en masse i klimatilpasning,”
siger han.
Ifølge Hasling eksisterer de
nødvendige metoder og tek-
nikker til at imødegå følgerne
af ekstremt vejr og klimaforandringer,
så kommunerne
kan allerede nu begynde at
disponere langsigtet. Man kan
gå konkret til værks med det
samme. ”Undersøg hvad der
sker i ekstreme vejrsituationer,
f.eks. ved kraftigt højvande eller
ekstrem regn, for det kan
komme i morgen,“ råder Hasling
kommunerne.
Hasling efterlyser dog samtidig
undersøgelser der belyser
hvordan klimaforandringerne
konkret vil give skader på bl.a.
infrastruktur og nye bydele,
og om det kan betale sig at
klimasikre og hvornår.
Statens rolle
Regeringen kom i 2008 med
en national strategi for tilpasning
til klimaændringer. Den
Klimatilpasningen kan forenes med en rekreativ udnyttelse af regnen. Det er positiv sammenhæng som alle heldigvis ser. Foto: Grontmij Carl Bro.
GRØNT MILJØ 7/2010
opfordrer myndigheder, virksomheder
og borgere til rettidigt
at agere på de udfordringer
som klimaændringerne vil
medføre for samfundet. Strategien
indeholder kun sigtelinjer,
ikke konkrete krav, og
det er kommunerne der får
pålagt initiativet for klimaet i
den offentlige planlægning.
Regeringen har desuden anbefalet
det klimascenarie kommunerne
bør tage som udgangspunkt
i deres planlægning.
Det er scenarie A1B fra
FN’s klimapanel. Det siger at
det frem mod 2050 vil blive op
mod én grad varmere om vinteren,
vækstsæsonen vil blive
tre uger længere, og regnskyl
vil blive 6% kraftigere.
Regeringen har i sin landsplanredegørelse
formuleret
sine forventninger til kommunernes
planlægning. Den skal
mindske energiforbruget, bl.a.
ved en byplanlægning der begrænser
transportbehovet og
tilskynder brugen af kollektiv
trafik. Energineutralt byggeri
anføres som en anden mulighed.
Desuden peges på en
‘hensigtsmæssig planlægning
af arealanvendelsen, f.eks. ved
at friholde visse områder for
beboelse og andre anlæg’.
Endelig peges på en naturforvaltning
der gør naturen mere
robust og tilpasningsdygtig
over for klimaændringerne,
f.eks. ved at omlægge ådale til
naturlige vådområder med
ekstensiv drift og pleje.
En egentlig handlingsplan
for at forebygge klimaændringernes
følger er regeringen
dog ikke kommet med. Det
beklager Kommunernes Landsforening
der opfordrer regeringen
til at tage mere ansvar
for klimaindsatsen.
Regereringen egen aktive
indsats er mere strategisk,
forskningsmæssig og informativ,
bl.a. gennem portalen
www.klimatilpasning.dk. Her
samler man viden og planlægningseksempler
og henvender
sig specifikt til henholdsvis
borgere, erhverv og kommuner.
Kommunerne kan bl.a.
læse om hvilke muligheder
den eksisterende planlov giver
for at klimaplanlægge. En
kontrolfunktion har staten
dog ikke. Hvis kommunernes
indsats er for svag, er det kommunernes
egne indbyggere
der må reagere.
Kommunernes rolle
August måneds kraftige regn
og oversvømmelser rettede
også opmærksomheden mod
kommunernes planlægning. Er
den systematisk og grundig
nok? Nej, mener kritikerne der
samtidig peger på at det klimascenarie
regeringen har
valgt, kan vise sig at være for
optimistisk. Kritikken kommer
bl.a. fra den grønne tænketank
Concito der har påvist at
kun 16% af de danske kommuner
har en strategi for klimatilpasning
og at klimaområ-
det generelt er lavt prioriteret.
Det kan blive dyrt i sidste
ende. Som Jørn Jespersen, direktør
i Dansk Miljøteknologi
udtrykker det: „Jo længere vi
venter med at sikre den nødvendige
klimatilpasning, jo dyrere
bliver det for samfundet i
form af skader på infrastruktur
og ejendom og i form af store
praktiske problemer for produktion
og transport.“ Som
vindmøllerne blev det, kan er
satsning på klimaområdet også
skabe teknologiudvikling,
beskæftigelse og eksport.
EU’s Grønbog fra 2007 ‘Tilpasning
til klimaændringerne’
anbefaler også at tilpasningsprocessen
går i gang så hurtigt
som muligt, bl.a. fordi indsatsen
da bliver billigere og mere
effektive end hvis man skal
gribe til nødværgeforanstaltninger
i sidste øjeblik.
Den grønne sidegevinst
En sidegevinst ved kommunernes
klimatilpasning er at den
kan bruges til rekreative formål.
Denne gevinst peges der
på fra snart alle sider, bl.a. fra
Arne Bernt Hasling, Concito og
Dansk Miljøteknologi. F.eks.
kan grønne områder på samme
tid kan bruges rekreativt
og til at opmagasinere vand
fra regnskyl. De grønne områder
kan også give skygge og
begrænse temperaturen i byerne.
I mange nye områder og
ved sanering af kvarterer bliver
der mulighed for at bor-
Ekstremregn og oversvømmelser
har været det mest aktuelle klimaproblem
hidtil. Men klimaplanlægningen
er nødt til at forholde
sig flere spørgsmål.
Foto: Grontmij Carl Bro.
gerne kan nyde livet på et areal
der samtidig skal opsuge
vand efter store regnskyl.
I stedet for at renovere, kan
det i kystnære, saneringsmodne
bydele som påvirkes af havvandsstigninger,
være en bedre
løsning at omdanne området
til f.eks. park. Tilsvarende
kan dæmninger indrettes som
et rekreativt område, så byens
kontakt med vandet bevares.
Planlægningens rolle
Skov & Landskab lavede i 2008
i Plan09-regi et hæfte om
planlægningens rolle i forbindelse
med klimatilpasning.
Formålet var at råde bod på
usikkerheden om hvilket omfang
klimaforandringerne ventes
at få og hvordan de kan
håndteres i den fysiske planlægning,
især med fokus på de
grønne områder.
Det konstateres af klimaændringerne
faktisk kommer i
form af stigende temperaturer,
især om vinteren, flere hedebølger,
varmeø-effekt i de
store byer, længere vækstsæson,
mere vinternedbør, mindre
sommernedbør, flere episoder
med kraftig regn, flere
og kraftigere storme og stigende
havspejl. Hvor meget
kan man derimod ikke sige noget
præcist om.
Derimod kan kan sige en del
om hvordan man kan afbøde
klimaændringer. ‘Grønne og
blå overflader’ kan hjælpe til
at dæmpe temperaturen og
dermed også den enertgi man
bl.a. bruger til nedkøling. Velkendt
er Manchester-studiet
hvor der blev fundet klare
sammenhænge mellem bystruktur,
den grønne struktur
og varme-ø-effekten i byerne.
Overfladetemperaturen i byen
afhænger af andelen af grønt
på grund af planternes fordampning
af vand - evaporation.
Jo grønnere byområdet
er, jo lavere er temperaturen.
Grønne tage og mere bevoksning
er altid en fordel.
Den stigende nedbør skaber
i byen en kraftig overfladeaf-
GRØNT MILJØ 7/2010 13
strømning. Her handler det
det i høj grad om at udvide
byens potentialer for tilbageholdelse
og nedsivning af nedbør.
Der stilles spørgsmålstegn
om at udvidelse af kloaknettet
er den bedste løsning på problemerne.
Alternativt kan byens
grønne struktur bruges til
at udvikle både billigere og
mere robuste afvandingsløsninger,
hedder det. F.eks. ved
hjælp af nedsivningsbassiner
under jorden, grøfter, render,
vådområder og søer, der tilpasses
byens landskab.
Den ambitiøse plan
Flere kommuner har lavet klimaplaner
som bl.a. kan se på
www.klimatilpasning.dk og
Kommunernes Landsforenings
hjemmeside www.kl.dk der
også samler viden om klimaplanlægning.
Københavns Kommune er
en af de kommuner der har
vedtaget en klimaplan. Visionen
er hægtet op på en CO 2reduktion:
20% i 2015 og
100% i 2025! „Vi vil være CO 2neutrale,“
som det hedder i
planen der skal udfyldes gennem
en indsats inden for vidt
14
Ambitionerne fejler ikke noget i
Københavns Kommunes klimaplan.
CO 2 -neutral by!
Vand tæt til boliger er ikke kun en
trussel. Det er også en mulighed
hvis planlægningen og byggeriet
tager højde for det. Foto:
Grontmij Carl Bro.
forskellige områder. Hertil hører
bl.a. brug af biomasse på
kraftværkerne, mere energieffektiv
transport med mere kollektiv
transport og cyklisme,
energibesparende byggeri og
en byplanlægning der støtter
‘klimavenlig adfærd’. Byfortætning
og stationsnærhed er
to af nøgleordene. Klimaplanen
skal tænkes ind i alt, hvad
kommunen foretager sig. Alle
kommunens forvaltninger og
institutioner skal tage aktivt
klimaansvar.
Men let er det ikke. Kommunens
miljøregnskab 2009 viser
at hele kommunens udledning
af CO 2 i 2009 var lige så stor
som i 2005. „Udviklingen de
seneste år viser at kurven ikke
er knækket. Det betyder at vi
nu for alvor skal op i tempo,“
siger teknik- og miljøborgmester
Bo Asmus Kjeldgaard.
En del af klimaplanen vedrører
dog også en tilpasning til
fremtidens ændrede vejr. Her
er det grønne og parkforvaltningen
en central aktør. Tilpasningen
har hidtil især været
rettet mod ekstremregn og
oversvømmelser, bl.a. gennem
en spildevandsplan og ved at
iværksætte et projekt om
hvordan man skal håndtere lokal
afledning af regnvand.
Spildevandsplanen sigter
mod at kunne klare mere
regnvand, men afløbssystemet
dimensioneres dog kun til at
kunne modstå en 10 års regnhændelse.
Der vil derfor ske
oversvømmelser ved sjælden
kraftig regn - som man så fik i
august.
Ved flere større anlægsprojekter
er der også taget højde
for den forventede stigning i
havvandspejlet. F.eks. er Københavns
metro sikret mod
oversvømmelse ved at nedgangspartierne
til flere stationer
er hævet til en kote på
mindst 2,3 meter over havet. I
det hele taget peges på at
hæve den mindst terrænkote,
bl.a. med overskudsjord.
Klimaplanen nævner det potentielle
problem med ‘varmeøeffekten’.
I den forbindelse
fremhæves at grønne og blå
områder har særlig interesse
da de samtidig har rekreative
værdier. Også grønne tage og
facadebevoksning nævnes som
et middel til at isolere bygninger.
Det grønne er alt i alt så
væsentligt at alle fremtidige
byudviklingsområder skal indeholde
en grøn strukturplan
med redegørelse for den grønne
struktur og en konkret beplantningsplan.
sh
KILDER
Københavns Kommune (2009): CO 2 -
neutral i 2025. Københavns Klimaplan.
www.kk.dk.
Københavns Kommune (2010): Københavns
Miljøregnskab 2009.
www.kk.dk.
Cowi (2010): Bydele kan blive sat under
vand. www.cowi.dk.
Concito (2010): Kommunernes klimaindsats.
www.concito.info.
Miljøministeriet (2010): Landsplanredegørelse
2010. www.min.dk.
Plan09 (2008): Klimaforandringer i
byerne. Nyt tema i kommuneplanlægningen.
Klimaministeriet og Realdania.
www.klimatilpasning.dk.
GRØNT MILJØ 7/2010
GRØNT MILJØ 7/2010 15
Vores ganghastighed
svinger som vinden blæser
Normerne skal bruges med forsigtighed, for
man skal også have de ældre med over krydset
Normal gang svarer til 1,0
meter pr. sekund, mens
hurtig gang svarer til 1,2 meter
pr. sekund - svarende til 3,6
og 4,3 km/t. I hvert fald efter
de danske vejstandarder. Og
hvis man da taler om ‘fri ganghastighed’
hvor man ikke sinkes
af andre fodgængere. Det
er værdier der bruges når man
planlægger veje og stier, f.eks.
når man finde ud af hvor længe
fodgængere skal have
grønt lys til at komme over,
den såkaldte rømningstid.
Man skal bare være forsigtig
med at bruge den slags normer.
For vi går som vi vil, og
ikke nødvendigvis som de gennemsnitlige‘normaltrafikanter’
normerne hviler på. Hvis
man designer et kryds efter
normaltrafikanten, når de ældre
ikke over. Det understreges
i et litteraturstudium som
Lene Herrstedt fra Trafitec har
16
lavet for Vejdirektoratet. Hun
konkluderer på grundlag af
talrige udenlandske målinger -
og en enkelt Trafitec selv har
lavet - at trafikken skal dimensioneres
mere nuanceret, ikke
mindst af hensyn til de ældre.
Ganghastigheden øges
gradvist op til 10 års alderen
hvorefter den er nogenlunde
konstant op til omkring 50 år.
Hvorefter den aftager. Groft
sagt er ældre fodgængere omkring
0,25 meter pr. sekund
langsommere når de skal over
et kryds end yngre forgængere,
bl.a. fordi de har længere
‘opstartstid’.
Alt er dog med store individuelle
forskelle. Selv de enkelte
gennemsnitsmålinger viser
stor variation, og forskellen på
hver enkelt fodgænger er endnu
større. De variable tal afspejles
i de forskellige landes
normer. Det der kaldes hurtig
Parkforvaltningerne overvejer flere sponsorater
Sponsorer er ikke noget de
kommunale parkforvaltninger
bruger mange af. Men
mange kommuner vil gerne
bruge sponsorater selv om de
samtidig er skeptiske over for
dem. Det viser en undersøgelse
fra Skov & Landskab på Københavns
Universitet og Niraskonsulenterne
- men som er
udført af landskabsarkitekt
Lærke Knudsen som led i hendes
speciale ‘Hvem skal betale
for fremtidens parker?’ Ja, det
kunne bl.a. være sponsorer.
Muligheden for at bruge dem
gang i Danmark, kaldes normal
gang i Finland, Norge og
Tyskland. I USA går man langsommere,
i hvert fald hvis normerne
afspejler virkeligheden.
I kørestol er man næsten så
hurtig som raske gående, men
med rollator eller stok kan farten
falde ned mod det halve
af gennemsnittet. Den danske
norm for langsom gang - som
ældre og små børn går med -
er sat til 0,7 meter pr. sekund.
Fodgængeres fart stiger når
de føler sig utrygge. De går
hurtigere når de krydser en
vej, især trafikerede veje, eller
krydser vejen uden for lysregulerede
kryds eller går over sent
i den grønne fase. Farten er
også højere i den første del af
passagen end over den sidste.
‘Krydsninghastigheden’ er
større end ‘strækningshastigheden’.
Vintervejr synes også
at nedsætte hastigheden, bare
ikke i kryds. Det ser også ud til
at kvinder går lidt langsommere
end mænd og at enlige går
hurtigere end grupper. sh
KILDER
Lene Herstedt og Belinda la Cour
Lund (2010): Ganghastigheder - med
særlig fokus på ældre forgængere.
Trafik & Veje 6-7/2010.
Kan være en mulighed når faldende budgetter og stigende forventninger skal nå hinanden
Odense har
fitnessparker.
Det vil Kerteminde
også have, men
med hjælp fra
private sponsorer.
Gengivet fra
www.fyens.dk
20.3.2009.
blev i hvert fald liberaliseret i
den nye reklamelov fra 2006.
I 2009 fik alle 98 kommuners
parkforvaltninger tilsendt et
spørgeskema. De 58 svarede.
Stillet over for udsagnet ‘sponsorater
er en måde at få flere
økonomiske midler på’ svarede
29% ‘i høj grad’, mens 45%
svarede ‘i nogen grad’. De fleste
så mest sponsorering som
en mulighed i forbindelse med
anlægsopgaver og særlige
events, ikke så meget i forhold
til drift.
På den anden side ville langt
de fleste ikke være afhængig
af en sponsor for at få udført
en opgave. Der var bred enighed
om at det er tidskrævende
at finde sponsorer og at sponsorer
skal godkendes politisk
inden der kan indgås en aftale.
To ud af tre så det som en
risiko at en effektiv sponsorpolitik
kan føre til en økonomisk
ulempe, f.eks. hvis forvaltningen
underbudgetteres i
tiltro til sponsorater der alligevel
ikke kommer.
De forvaltninger der allerede
har benyttet sponsorater,
har mest fået penge fra fonde
og mest til enkeltprojekter. De
har ikke fået penge til noget
fast. Det enkelte sponsorat ses
som en mulighed for at gennemføre
et projekt der ellers
ikke ville være penge til.
Københavns Kommune fik i
2005 og 2007 sponsorer til at
donere 185 træer som led i
kampagnen ‘Gør byen grønnere
- giv træer’. I Århus Kommune
har et sponsorat fra et
vinfirma gjort det muligt at
anlægge en sti rundt om den
nye Egå Engsø. I Kerteminde
Kommune har flere sponsorer
bidraget til tre fitnessparker.
Sponsorerne fik deres navn på
det enkelte fitnessredskab.
Som Lærke Knudsen bemærker
er der et ‘interessant
misforhold’ mellem ønsket om
sponsering og de barrierer
man forventer. Undersøgelsen
peger på at mange parkforvaltninger
forholder sig afventende
over for sponsorer og
andre alternative muligheder
som f.eks. frivillige.
Men de kan blive tvunget
ud af busken, tvunget af skismaet
mellem faldende budgetter
og stigende forventninger
til de grønne områder.
Som undersøgelsen også viste,
ventede to ud af tre parkforvaltninger
faldende budgetter
de kommende år. sh
KILDE Lærke Knudsen (2010): Sponsering
i dansk parkforvaltning. Teknik
& Miljø 7-8/2010.
GRØNT MILJØ 7/2010
GRØNT MILJØ 7/2010 17
Drænet skal ligge dybt for at dræne nok
Og man behøver ikke at fylde drængraven med grus for det gavner ikke dræningen
Tekst og foto: Agnar Kvalbein
Det er vigtigt at lægge
drænrørene tilstrækkeligt
dybt for at opnå den ønskede
dræningseffekt. Og det hjælper
ikke dræningen at fylde
drængraven med grus, men
det kan dog bidrage til at
fjerne overfladevand og kan
også forebygge sætninger.
For at forstå det, skal man
vide hvad dræning er. Dræning
er at trække vand ud af
porerne ved hjælp af tyngdekraften.
Jorden bliver mere tør
og luftig efter dræning. Jeg
skelner altså mellem dræning
og overfladeafvanding. Sidstnævnte
er at fjerne vand som
løber eller står i pytter på
overfladen. I et grønt område
er begge dele vigtige, men her
omtales kun dræning.
Årsager til at dræne
Planterødderne lever i jordens
porer. Porerene er enten fyldt
med luft eller med vand. Rødderne
er akkurat som os helt
afhængige af ilt for at leve.
Derfor må vandet ud af porerne
for at der kan komme
luft til rødderne. I dårlig drænet
jord vil rødderne bare vokse
i i det alleøverste jordlag.
Det gør rodsystemet overfla-
18
disk og svagt og svækker planternes
næringsoptagelse.
Men dræning giver flere andre
positive virkninger end
øget plantevækst:
Jorden får bedre bæreevne
for mennesker og maskiner.
Drænet, tør jord tåler mere
slid før strukturen ødelægges.
De ønskede planter konkurrerer
bedre med ukrudt der
trives med overfladiske rødder,
f.eks. lav ranunkel, enårig rapgræs
og almindelig fuglegræs.
Man får en tidlig vækststart
fordi jorden før bliver varm.
Vinterskaderene bliver færre.
Man får en hurtigere og
bedre nedbrydning af organisk
materiale.
Alle disse faktorer tilsammen
gør at dræning er en forudsætning
for at få de fleste
grønne anlæg til at lykkes.
Vandet i jorden
Når vi graver et hul i jorden,
oplever vi ofte at vand bliver
stående i hullet. Vandfladen
kaldes grundvandsspejlet. Under
dette niveau - og lidt over
- er alle porer fulde af vand.
Når vi dræner, sænkes grundvandstanden
ved at vandet får
afløb gennem et rørsystem. I
Vandet vil ikke bevæge sig fra sandjorden øverst til det grove grus
nederst før vandtrykket bliver stort nok. Det er det blevet her. Hvor højt
vandet skal stå før det løber ned i gruset afhænger af sandjordenen.
KRITISK
DRÆNINGSHØJDE I SAND
Sand 0,06-0,125 mm 90 cm
Sand 0,125-0,250 mm 40 cm
Sand 0,250-0,5 mm 22 cm
Sand 0,5-1,0 mm 12 cm
Den kritiske drænhøjde angiver
hvor dybt drænet skal
ligge under jordlaget for at
vandet kan trækkes ud.
en ensartet jord vil grundvandet
da stille sig i en bue mellem
rørene. Buens form påvirkes
af jordtypen og nedbørsmængden.
Er jorden tæt og
nedbøren kraftig, bliver buen
stejlere, og man må lægge
drænene tættere.
Der er mange forhold der
påvirker vandets bevægelse i
jorden. I forhold til dræning er
der to kræfter der betyder
mest: Tyngdekraften der trækker
vandet nedad. Og kapillærkraften
der holder vandet
fast. Dræning opnår man kun
når tyngdekraften er større
end kapillærkraften.
Dræningshøjden
Porestørrelsen afhænger af
jordtypen og jordens struktur.
Terrænoverflade
Grundvandsspejl
Porer fyldt med luft
Vandpyt
Frit vand
Kapillært
bundet vand
Principskitse for halvåben drængrav
som kan fjerne overfladevand.
Jord med mange små porer
har stor kapillærkraft og kan
holde på meget vand. De store
porer giver lettere slip på vandet
end de små porer.
Jordtypen i et grønt område
har vi som regel ikke indflydelse
på, men vi kan bestemme
hvor dybt vi lægger drænrørene.
Jo dybere, desto mere
vand trækkes ud af jorden.
I et jordlag med ensartede
sandpartikler er der en direkte
sammenhæng mellem partiklernes
størrelse, og hvor dybt
drænet skal ligge under jordlaget
for at vandet kan blive
trukket ud (se figuren). Denne
såkaldte dræningshøjde stiger
når partikelstørrelsen falder,
men er selv i groft sand mindst
12 cm. Det er udtryk for at kapillærkraften
stiger når porerne
bliver mindre.
Desværre ser jeg ofte at
dræn bliver lagt for overfladisk,
både når grønne områder
anlægges og renoveres.
Det er trist, for det koster ikke
meget mere at lægge drænet i
en dybde som giver god effekt.
En meters dybde er ofte
tilpas. Graver man dybere, kan
det blive kostbart bl.a. fordi
drængraven må sikres mod at
I drænet jord vil vi finde luftfyldte porer allerede kort efter kraftig regn.
Hvor langt nede, afhænger af jordtype og drændybden.
Så længe der er frit synligt
vand på overfladen,
vil det presses ned
gennem gruset. Denne
transport går hurtigere
end gennem jorden.
Grundvandet vil
presses ind i drænrøret
fra alle sider
som når man sænker
røret ned i et
badekar.
GRØNT MILJØ 7/2010
skride sammen. En mindre
dybde som 60 cm er normalt
kun aktuelt i sandjord hvor
planterødderne skal stå i kontakt
med grundvandet.
Den høje tension
Et andet vigtigt fysisk fænomen
er at vandet bevæger sig
til de porer som har størst kapillær
sugekraft (høj tension),
altså fra grove porer ind til de
små. I Danmark kendes dette
fænomen bl.a. under begrebet
‘hydraulisk barriere’.
Dette princip er blevet udnyttet
ved anlæg af fodboldbaner
gennem mange år selv
om kun få har forstået hvorfor
der blev lagt et gruslag under
vækstmaterialet. De fleste tror
at gruset skal sørge for en god
dræning. Sandheden er den
modsatte: Gruset er lagt under
vækstmediet for at holde på
fugtigheden. Gruset hindrer
dræning fordi der dannes en
hængende vandspejl. Vandet
vil ikke bevæge sig fra de fine
porer til de grove porer før
vandtrykket er så stort at vandet
presses ind i dem. Fordelen
er også at man med denne
teknik kan anlægge fodboldbaner
med groft sand som indeholder
meget luft og tåler
belastning.
Konstruktion med hængende
vandspejl kræver meget
præcis kvalitet både på vækstjorden
og på gruset, og vækstlagets
tykkelse må være helt
Sådan får du altså
ikke drænet jorden
ret meget, mand!
Sådan har vi
altid gjort. Desuden
skal jeg fylde graven
med grus!
rigtig. Det koster og der laves
ofte fejl fordi bygherren ikke
er kompetent nok. Det kan betyde
at græstørven tit vil være
for våd at spille på. Derfor foretrækker
mange at anlægge
fodboldbaner med traditionelt
drænet sandjord. Det er en
mere robust løsning, men som
regel dyrere i vanding.
En glasmodel
Det er almindeligt at fylde
grus over drænrøret. Nogle
hævder at det er vigtigt for at
få en god dræneffekt, men
det er ikke rigtigt. I landbruget
har man heller aldrig fyldt
op med grus. Porevandet i jorden
vil ikke løbe i gruset, men
i jorden ved siden af. Det har
mange svært ved at acceptere.
Derfor konstruerede vi en
glasmodel med en sandjord og
et drænrør i en drængrav fyldt
med groft grus. Vi lod det regne
på toppen og fulgte vandets
bevægelser ned gennem
jordprofilet. Først da grundvandet
steg 8-10 cm over bun-
den af grøften, trængte vandet
ind i gruset og til drænrøret.
Altså først når sandjorden
ikke længere kunne holde
på vandet med kapillær kraft.
Det hjælper altså ikke dræningen
at fylde graven med
grus. Derimod kan det være
en fordel at bruge filtergrus
(1-4 mm) rundt om drænrørene,
12-15 liter pr. meter, for at
hindre at silt og finsand trænger
ind og stopper systemet.
Omvendt skader det ikke at
fylde en drængrav med grus,
men det koster. Selv om det
ikke hjælper dræningen, kan
gruset have andre formål. Hvis
målet er at fjerne vand som
har samlet sig i en pyt på overfladen,
så en drængrav med
grus helt op til overfladen er
en god idé. I en vandpyt er der
ingen kapillære kræfter, og
vandtrykket presser vandet
ned gennem de største porer.
Men så snart vandet på overfladen
er borte, vil jordvandet
igen sive ned gennem de små
porer, altså uden om gruset. ❏
SKRIBENT
Agnar Kvalbein er forsker og konsulent
i det norske forskningscenter
Bioforsk. agnar.kvalbein@bioforsk.no
+47 406 22 916. Artiklen har tidligere
været bragt i Park & Anlegg.
Når vand siver gennem jorden, vil
det gå gennem de små porer og
undgå det grove grus i drængraven.
Først når vandet stiger nedefra
- og over den kritiske dræningshøjde
- vil vandet presses ind
i gruset og derefter ind i røret.
GRØNT MILJØ 7/2010 19
1
2
3
4
Fotos: Schønherr.
20
Skov på Store Torv
Store Torv midt i Århus blev til en skov med 130 træer på en
bund af mos og græs. Og skulpturen Vanddragen blev indhyllet
i vanddamp og tåger som oprindeligt tænkt. Forvandlingen
var et led i Århus Festuge fra 27. august til 5. september.
„Muligheden opstår for at se byen og naturen i en ny og anderledes
konstellation hvor naboskabet for alvor udfordrer byen
som en grøn rumlighed. Mellem træer og græsklædte bakker
udfoldes nye rumlige potentialer hvor skoven opfordrer til leg,
refleksion, afbræk, oplevelse - og når mørket falder på: natteskovens
mystik. Her i det grønne kan nye møder opstå, og nye
relationer til både by, natur og mennesker dannes,“ lyder det fra
landskabsarkitektfirmaet Schønherr der står bag skoven sammen
med P. Malmos A/S, Fokdal Springvand A/S og Magistratsafdelingen
for børn og unge i Århus Kommune. Efter festugen er de
store træer flyttet til nye pladser i byens institutioner. sh
GRØNT MILJØ 7/2010
Trilo feje- og
sugegrej til græs
De hollandske Trilo feje- og sugevogne
til græsarealer er nyt
i sortimentet fra græsmaterielspecialisten
Lindhold Maskiner
A/S. Model SG200 er med 130
cm arbejdsbredde og 2 m 3
tank fin sammen med småtraktorer
til mindre arealer,
f.eks. kirkegårde. Til golf- og
boldbaner mv. er den større
SG300 (billedet) med 140 cm
arbejdsbredde og 3 m 3 tank
bedre. Der er modeller på op
til 200 cm arbejdsbredde og 7
m 3 tank. Vognene kan kan også
monteres med vertikalskærer,
slagleklipper, løvsuger mv.
www.lindholmmaskiner.dk.
Dobbeltholder til
engangsgrills
Engangsgrills kan være vældig
hyggelige en sommeraften i
parken. Og en pestilens bagefter,
bl.a. fordi de efterlader
svedne pletter i græsset eller
på borde og bænke. Det kan
man forebygge med en holder.
En sådan med plads til to
grills er præsenteret af Aktiv
Ude. Den er udført i 2,5 mm
jernplade med sort overfladebehandling
og monteret på en
oliebehandlet robiniestolpe
der forankres ved nedgravning.
www.aktivude.dk.
4 millioner til nye friluftsfaciliteter
Med en pulje på 4 mio. kr. årligt fra 2010 til 2015 kan foreninger,
lodsejere og kommuner nu søge staten om midler til
friluftsfaciliteter i fredede områder eller ved et fortidsminde.
Formålet er at give offentligheden flere og bedre naturoplevelser.
Der kan f.eks. gives tilskud til informationsstandere,
bedre adgangsforhold, borde, bænke og fugletårne. Puljen
er et led i landdistriktsprogrammet og regeringsaftalen om
Grøn Vækst. Første frist er 1. november 2010. Ansøgningsskeaer
findes på www.ferv.fvm.dk og www.skovognatur.dk.
Solid ægyptisk stangtennis til have og ...
Et solidere og mere udfordrende
alternativ til havestangtennis
er den ægyptiske udgave
som kaldes speedball og er en
rigtig sport. Fint, ikke blot til
haven, men også til parker og
anlæg. Toppen roterer ikke på
en spiral, men på en skrue, og
det handler om at passere
modstanderen ligesom i rigtig
tennis, ikke at skrue linen op.
Regler medfølger. Grejet er solidt
udført i pulverlakeret stål
og en wire med en lille silikonebold.
Hertil ketsjere og tape
til at afgrænse banen, 6x4 meter
i single og 8x6 meter i double.
Det hele vejer 54 kg.
Dansk forhandler er Palle
Krabbe, www.speedtennis.dk.
Muren, der nedbryder
alle grænser
Det komplette mursystem Dolomit åbner dit udemiljø. Hvor traditionelle
mure lukker, hæmmer og spærrer, gør Dolomit vægklatring til en sport for
slyngplanter.
Mursystemet består af normalblok, hjørneblok og hel/halv slutblok.
Muren er befriende nem og ligefrem sjov at bygge. Du kan for eksempel
lade muren slå nogle ordentlige herresving gennem haven. Uden brug af
specialblokke.
Dolomit er optimal, hvis du har brug for en høj og stabil støttemur. Til
systemet hører en topsten med dekorativ, knækket front, der lader det
rene og moderne design komme til sin ret. Muren pynter i din have og
giver den et velplejet indtryk. Dolomit er noget så usædvanligt som en
grænseløs mur – ganske enkelt.
Du er velkommen til at rekvirere vores katalog på www.starka.dk.
www.starka.dk
GRØNT MILJØ 7/2010 21
Onsdag morgen, midt i juni.
Fjorten biler fylder
næsten parkeringspladsen. To
kvinder bakser med hver sin
klapvogn. En gråhåret mand
og en falmet kvinde balancerer
langbenede kikkerter op
på skulderen og styrer uden
om den røde bom. Lige indenfor
ligger Egå Engsø som en
slank blå stribe med små bitte
mørke bølger. Ude i baggrunden
suser blanke legetøjsbiler
af sted på motorvejen til Djursland.
Et blandet fuglekor overdøver
lyden. Fast grus knaser
under fødderne, og solen bager
så småt i nakken.
„Jeg kan allerede se legepladsen,“
råber en dreng med
mørke krøller og pisker foran
de andre fra 1. klasse. Han
sætter farten op ved at pløje
albuerne gennem luften. Jakker,
poser og fiskenet er bunket
sammen i en sort trækvogn.
En dreng trækker, en
anden skubber.
Lige bagved går en pige i
leggings og løs sort kjole med
en veninde på hver side. „Prøv
at se, man kan gå i naturen,
og så er man endda i skole,“
siger hun med lærerstemme.
Former hvert ord og snakker
lidt højere end de andre. To
22
kvinder marcherer den modsatte
vej med røde fleecetrøjer
om livet. De brune arme svinger
i takt.
Renser vandet
Ude på bunden af Egå Engsø
arbejder bakterierne på fuldt
tryk med at opfylde søens
egentlige formål. I det lave,
stille vand omsætter de nitrat
til uskadeligt frit kvælstof der
forsvinder op i atmosfæren.
Nitratet er overskud fra markerne
længere oppe ad Egåen.
Korn og majs får ikke fat i al
gødningen, og drænvandet
fører resten ud i åen. Tidligere
løb nitratet direkte ud i Århusbugten
hvor det fik algerne til
at vokse. Algerne bruger ilt og
gør livet svært for fiskene.
I 2006 gav Vandmiljøplan II
mulighed for at dæmme Egåen
op og etablere søen i det
lave område ved Vejlby i det
nordlige Århus. Søen dækker
115 hektar med 60 hektar
enge udenom. Positive erfaringer
fra Årslev Engsø var med
til at få projektet i gang.
Lokale behov for grønt
Fra starten tænkte Århus Kommune
de lokale rekreative behov
ind i projektet for Egå
Egå Engsø tiltrækker mange mennesker i alle aldre.
Her to 1. klasser der leger og lærer på stranden neden
for aktivitetspladsen. Foto: Tilde Tvedt.
Engsø. Sydbyen har Marselisborgskovene
og vestbyen Brabrand
Sø. Nordpå manglede
beboerne noget. Derfor indgik
den 5,2 km lange sti rundt om
søen som en vigtig del af projektet,
fortæller projektchef
Ole Skou Rasmussen, Natur og
Miljø i Århus Kommune. Samtidig
planlagde kommunen en
udflugtslegeplads i denne del
af byen. Det blev en aktivitetsplads
ned til søen, inspireret af
de bopladser der prægede
området i stenalderen.
Staten og amtet finansierede
halvdelen af søen med 9
mio. kroner. Kommunen betalte
den anden halvdel plus
de rekreative anlæg der kostede
6 mio. kroner. De fik lidt
hjælp på vejen af et australsk
vinfirma der donerede penge
Rent vand skaber nye
rekreative muligheder
Egå Engsø renser åvand for nitrat før det løber
ud i Århusbugten. Samtidig virker søen som
en magnet på folk i alle aldre der går, løber,
cykler, leger, lærer og ser på fugle
Af Tilde Tvedt
til fugletårnet for at støtte miljøbeskyttelse.
Mange besøgende
Naturvejleder Bjarne Golles
har været med hele vejen. Han
er overrasket over hvor mange
skoleklasser, daginstitutioner,
foreninger og andre der hver
dag indtager området. Folk
kan køre fra den anden ende
af byen for at løbe en tur
rundt om søen.
„Jeg har ikke set noget lignende
i mine 18 år, jeg har arbejdet
i kommunen,“ fortæller
han. Bjarne Golles mener det
hænger sammen med at området
virker overskueligt. Man
ser hele søen og fornemmer
tydeligt hvor turen går hen. Til
sammenligning kan en stor
skov godt virke skræmmende
GRØNT MILJØ 7/2010
på nogle. Området er også
nemt at komme til. Stien rundt
om søen er nøje tænkt sammen
med vejene udenom og
indgår i kommunens overordnede
cykelstinet. Desuden har
en sø noget at byde på fra dag
ét. Det har en ny skov ikke.
Men søer passer ikke ind alle
steder. Man har heller ikke altid
miljøbeskyttelsen som lokomotiv.
I de kommende år får
kommunerne dog gode chancer
når de nye vandplaner -
der p.t. er i høring - skal føres
ud i livet. Forurening med nitrat
er stadig et problem, selv
efter to vandmiljøplaner.
Ulempen med vandplanerne
er at kommunerne selv skal
betale de rekreative anlæg.
Lege og lære
På stranden neden for aktivitetspladsen
myldrer 1.a og 1.b
rundt. Næsten alle får sat sig
ned, mens læreren fortæller at
en gruppe dagplejemødre har
booket selve pladsen. Derfor
må klasserne holde sig på
stranden. Ude i gruppens kant
står Agnete med dagens første
fund. Med armene strakt foran
sig holder hun en død
muldvarp. Næsen rynker lidt.
Et øjeblik efter trækker de fle-
ste børn ud på den smalle træbro
eller hopper fra sten til
sten i vandkanten.
Oppe på land ligger seks
sheltere i halvcirkel omkring
bålpladsen. De lave bjælkehytter
har græs på taget og åben
forside. Lugten af røg bølger
ud over pladsen. En kvinde i
pink bluse holder øje med ilden.
På en træstub venter en
femliters gryde med snobrødsdej.
I den tætte skov af tjørn
bagved stavrer dagplejebørn
af sted med deres forældre i
hælene. Med enden i vejret
pirker to fædre i en træstamme
og scorer et insekt til syltetøjsglasset.
En lille pige med
småblomstret kjole vil hellere
grave med sit forstørrelsesglas
i sandet rundt om uroksen.
Den mørke, blanke træfigur
har manke af krøllet uld.
Lidt længere fremme knejser
fugletårnet. Lige nu er det
proppet med en hel 8. klasse
som Bjarne Golles er ved at introducere
til området. Ude på
søen sejler et kridhvidt svanepar
af sted med to lodne unger
imellem sig. En blishøne
dykker. Det ældre par fra parkeringspladsen
stiller deres
langbenede kikkerter op i kanten
af stien. Sorte overtræk
Asbjørn Nyholt
Hortonom
Gl. Nyborgvej 61
DK-5772 Kværndrup
Mobil +45 4020 9613
asbjoern@nyholt.dk
www.nyholt.dk
Uvildig rådgivning
Græspleje: Strategi og sparring
Jordprøver: Analyse og tolkning
Ring gerne - så ser vi,
hvor vi kan samarbejde
MEKANISEREDE BEPLANTNINGER
MED BLOMSTERLØG
BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET
BEPLANTNING NU.
LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL
AGENT THUESEN JENSEN A.S.
0045 70 20 52 22
GRØNT MILJØ 7/2010
23
24
Den 5,2 km lange sti rundt om
søen er central for de rekreative
muligheder. Her går, cykler og
løber folk - eller kigger på fugle.
Foto: Tilde Tvedt.
med slidte kanter beskytter de
store linser. Begge spejder ud
over søen et par minutter. Slår
benene sammen, går lidt
længere frem, stiller op igen
og retter kikkerterne mod den
vestlige fugleø. „Vi har ikke
set noget særligt i dag, men
vejret er jo dejligt,“ siger hun.
Fuglene kom først
Fuglene var de første der indtog
Egå Engsø. Da anlægsarbejdet
gik i gang, undrede en
beboer i nærheden sig over en
mærkelig lyd, nærmest en piben.
Han ringede til kommunen.
Her kunne Ole Skou Rasmussen
oplyse at en flok pibesvaner
allerede var flyttet ind.
Egå Engsø er også designet
til fugle. Derfor er den ikke cirkelrund,
men går ud og ind
for at skabe mange opholdssteder.
Fem større og mindre
øer sørger for at fuglene kan
yngle i fred. Af samme grund
må man ikke sejle på søen. På
gode dage raster op til 10.000
fugle i området der ligger på
en trækrute. 169 arter er registreret,
også sjældne rovfugle
som havørn, fiskeørn og vandrefalk.
Bjarne Golles fortæller
at søen tiltrækker fuglekiggere
fra hele landet fordi de lokale
ornitologer rapporterer
om deres sjældne fund.
Stenalderinspiration
Aktivitetspladsen skulle egentlig
have været en legeplads,
men plastik og beton passer
ikke på søbredden. I stenalderen
rakte en fjordarm ind forbi
Vejlby, og fund viser at her lå
bopladser. Det inspirerede
kommunens landskabsarkitekter
til en boplads der er udformet
sammen med arkæologer
fra Moesgaard Museum.
Træfigurer af datidens dyr,
skelettet af en spækhugger og
to stammebåde på stranden
understreger stemningen. På
den måde lægger pladsen op
til at blande leg og læring, fortæller
Bjarne Golles. En skoleklasse
kan nemt overnatte i de
fem sheltere. Den sjette rummer
grej til undervisning, bl.a.
om jægerstenalderen. Alle kan
bruge pladsen, men skal booke
på www.naturbooking.dk
hvis de vil have førsteret.
Hærværk har ikke været noget
større problem. Der er 800
meter fra parkeringspladsen,
og det er åbenbart nok til at
rødderne ikke gider tage hen
på aktivitetspladsen for at
hærge, mener Bjarne Golles.
En enkelt gang sidste år optrådte
en gruppe voksne lidt
mere ‘vildt og maskulint’ end
normalt. Det fik en anden
gruppe til at gå hjem før tiden.
Men for det meste tager
folk hensyn til hinanden og til
stedet. Mange kommer flere
gange og føler et vist ejerskab.
De kan også finde ud af at deles
når flere grupper møder op
samtidig som i dag.
Stien består af grus, og det
er ikke tilfældigt. Erfaringer
fra Brabrand Sø viser at asfalt
gør det muligt at køre hurtigt
på skateboards, rulleskøjter og
andre køretøjer. Det generer
tit andre besøgende. Løberne
glæder sig over det blødere
underlag, og cyklisterne har
endnu ikke klaget, ifølge Ole
Skou Rasmussen.
Tilbage til virkeligheden
To unge fyre på mountainbikes
har heller ingen problemer
med gruset. De suser forbi
med kurs mod Egåens udløb.
En løber med pulsur på højre
overarm pruster den anden
vej. På de flade enge ned mod
søen gnasker kvie nr. 3538
uden om tidslerne sammen
med en flok røde og sortbrogede
artsfæller. En svag lugt
af solvarm kokasse anes. Langs
stien kradser ru blade fra lyslilla
kulsukker de bare ben.
På aktivitetspladsen er madpakkerne
spist, og 1.a og 1.b
trasker tilbage ad stien. Lidt
for sig selv går en dreng med
briller og fanger vinden i sit
grønne fiskenet. „Fik I nogen
fisk,“ spørger en dame i hvid
blazer og håndtaske. „Neej,“
svarer et par af børnene i kor.
Ved den røde bom ud til parkeringspladsen
er der fuldt
stop. „Ind på række og holde
hinanden i hånden to og to. Vi
skal ud hvor der kører biler
nu,“ dirigerer læreren. Tilbage
til virkeligheden. ❏
KILDER
Interviews 14.6.2010: Ole Skou Rasmussen,
projektchef, Natur og Miljø,
og Bjarne Golles, naturvejleder, begge
Århus Kommune.
Århus Kommune: Egå Engsø. Rensningsanlæg,
naturperle og rekreative
muligheder.
Se www.aarhuskommune.dk > borger
> kultur, idræt og fritid > natur.
www.blst.dk > vandet > vandplaner.
GRØNT MILJØ 7/2010
Bucher Schörlings
feje-suge-program
Bucher Schörling, en af verdens
førende producenter af
feje-sugemaskiner, er nu på
det danske marked. Det er
Helms TMT Centret der har
hjemtaget det schweiziske
mærke der omfatter feje-sugemaskiner
med kapacitet fra 1
til 8 m 3 . De små (CityCat) er
selvkørende maskiner til gågader,
fortove, mindre p-pladser
mv. CityCat 2020 (billedet) er
den eneste knækstyrede maskine
i sin klasse. Den har en
digital styringsenhed der kan
programmeres til tre forskellige
fejeopgaver. Den første
2020’er er allerede solgt til Kaj
Bech i Holstebro. De større maskiner
(EuroFant, CityFant,
OptiFant) er lastbilmonterede.
www.helmstmt.com.
Hako
102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor
Kælkeunderlag
af polyethylen
Kælkebakker kan laves kunstigt
året rundt ved hjælp af et
kælkebakkenet, f.eks. det som
leveres af Kælkebakken ved
Palle Krabbe og Børge
Speedtsberg. Nettet kan tages
frem eller rulles sammen på ét
minut, og vejer kun omkring
30 kg. Nettet er grønt, produceret
i polyethylen og miljøgodkendt.
Det fås i 2x20 meter
eller en stærkere 1,2x20 meter
inklusiv pløkke. Priser omkring
2300 kr. uden moms.
www.kaelkebakken.dk.
Citymaster 2000 E 5
Vedligeholdelsesfrit
sod- og partikelfilter i
helt lukket system - som det
kendes fra personbiler
Reducér CO 2
og dieselpartikler !
Ingen udgifter til at vedligeholde
partikelfilter
Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul
Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster
Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m
Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring
Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste
Miljørigtig fejning i din by
Leveres også i en version med 3 børster
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.
AMU kurser 2. halvår 2010
(Kurser) (Dage) (Starttidspunkt)
Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 08.11.
Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 29.11.
Betjening og vedligeholdelse af
motorkædesave
Betjening og vedligeholdelse af
mindre gartnermaskiner
5 dage
10 dage
04.10.
01.11.
25.10.
29.11.
15.11.
Brug af PC på arbejdspladsen 3 dage 10.11.
Design af grønne haveanlæg 5 dage 22.11.
Etablering af basis for tagbeplantning
med belægninger
Etablering af mindre anlæg med
Etablering og pleje af
kirkegårdsanlæg
4 dage
20 dage
15 dage
12.10.
04.10.
04.10.
01.11.
Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 08.11.
Opmåling og tegning af mindre
grønne anlæg
5 dage 22.11.
Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 08.11. 29.11.
Plantevækst og etablering af
grønne anlæg
15 dage 08.11.
Plantebeskyttelse 10 dage 06.12.
Pleje og pasning af kirkegårdens
arealer
8 dage 04.10.
Pleje af grønne områder 10 dage 25.10. 06.12.
Pleje af grønne områder
– vinterbeskæring
5 dage 29.11.
Stauder i grønne anlæg 5 dage 20.09.
Brandforanstaltninger ved
ukrudtsbekæmpelse
1 dag 11.11. 25.11. 09.12.
1 dag 28.10. 23.11. 07.12.
Yderligere information
og tilmelding 8747 5700
eller se mere på www.ju.dk
NYHED!
Odensevej 33,
5550 Langeskov
Tlf. 6538 1163
Fax 6838 2951
hako@hako.dk
www.hako.dk
GRØNT MILJØ 7/2010 25
På vej mod 8.000 hektar ny natur
150 nye vådområder er de næste
seks år på vej som led i regeringens
plan Grøn Vækst.
Det er billedet efter at Miljøministeriet
har modtaget projektoversigter
og ansøgninger
fra landets kommuner. Målet
er at begrænse udledningen
af kvælstof til sårbare kystvande,
men samtidig skabes ny og
attraktiv natur. De nye vådområder
på i alt 8.000 hektar vil
fjerne over 1.100 tons kvælstof
26
om året. Det største vådområde
ventes at blive på næsten
400 hektar, og mange bliver
større end 100 ha. Vådområderne
kommer primært til at
ligge nær kysterne hvor kvælstofeffekten
er størst. I Grøn
Vækst er der også lagt op til at
kommunerne selv skal skabe
cirka 3.000 ha ådalsprojekter
for at skabe ny natur og samtidig
fjerne fosfor. Læs mere på
www.vandprojekter.dk.
Briterne samler power mod visnesyge
Det gør ondt når rododendron
må ryddes fordi de er angrebet
af visneskimmel. Sygdommen
der skyldes svampen Phytophthora
ramorum, slår sig
ned i f.eks. slotshaver hvor det
ofte er meget store og meget
gamle beplantninger der må
vige. Men udryddelse er den
eneste bekæmpelse der dur.
Indtil videre. For nu har det
britiske haveselskab RHS samlet
mange gode kræfter for at
finde en anden måde at bekæmpe
sygdommen på eller
holde den i skak. Både kemiske
og ikke-kemiske metoder
er i spil. Man vil også vide mere
om sygdommens spredning.
Indtil videre er det den europæiske
variant der hærger og
mest rammer Rhododendron
og Viburnum, men frygten er
at den californiske variant bryder
løs. Den går på egetræer
og det med en sådan hast at
den kaldes Sudden Oak Death.
Sygdommen findes også
herhjemme. I 2008 fandt Plantedirektoratet
den i 22 virksomheder,
året før var det i 32,
i 2006 kun tre. Fund udløser
påbud om at destruere planterne.
Arne Kronborg
Den gode vækstjord
Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole, 21. september kl. 9-13
På et halvdags kursus gennemgår vi metoder til vurdering
af jordens egnethed som vækstmedie. Vi kigger på
jordstruktur og afprøver metoder til at bestemme jordens
E-modul, tørrumvægt og den hydrauliske ledningsevne.
De anvendte teknikker giver en hurtig og
præcis dokumentation for jorden anvendelighed. Kurset
afholdes som et praktisk udendørs kursus.
Program og elektronisk tilmelding via hjemmesiden:
www.godvækstjord.dk. Tilmeldingsfrist 17. september.
Arrangør: Skov & Landskab, Jan Støvring
God vækstjord kendetegnes af mindre aggregater med mange
små rødder imellem. Lerindholdet sikrer en god vandresserve og
tilgængelige næringsstoffer. En sigteanalyse underbygger at der
er tale om en god dyrkningsjord, mens jordbearbejdet kan kontrolleres
med isotopsondemåler. På kurset prøver vi metoderne.
Uno Apold, Niels Gravesen og Lars Hejgaard har høje forventninger til
deres nye internetbaserede tilbudsgenerator.
Hurtigt tilbud på nettet
Web-løsning kan være en stor fordel for bl.a.
anlægsgartnervirksomheder
Med www.ebud.dk er der
opstået en ny internetbaseret
mulighed for anlægsgartnervirksomheder
og andre
mindre firmaer der bruger meget
tid og bøvl på at regne tilbud.
Gennem et personligt
login har man adgang til sin
egen kundedatabase, materialelister,
tilbud og kontrakter.
Man sparer cirka 50% af den
tid man ellers har brugt på at
give tilbud, lokker anlægsgartnerfirmaet
Grøn Entreprise der
står bag www.ebud.dk via selskabet
ebud.dk Aps. Med i
projektet som investor er Niels
Gravesen, tidligere medejer af
it-virksomheden frontAvenue.
Prisen for at bruge webtjenesten
er 299 kr. pr. måned hvis
der er kun tale om en enkelt
bruger.
www.ebud.dk kan kombineres
med eget logo, brevhoved
ligesom websitet kan arbejde
sammen med Outlook. Man
har overblik over om tilbuddet
er sendt, og om tilbuddet er
accepteret. Med ét tryk på én
knap genereres tilbuddet til en
kontrakt med de standardformularer
man ønsker.
At udregne tilbud koster traditionelt
meget tid. Og det
blive ikke bedre af en ofte
bøvlet arbejdsform hvor man
bruger indtil flere edb-pro-
grammer og har svært ved at
trække på tal og erfaringer fra
tidligere bud hvis man da
overhovedet kan finde dem.
Nogle firmaer bruger sågar
stadig skrivemaskine og en lille
notesblok til at regne på.
Hos Grøn Entreprise var man
mere end træt af det omstændelige
arbejde. „Vi har som
alle andre siddet med Excelark
og Wordfiler og copy-pastet.
Men det er ikke praktisk, og
det er ikke let. Vi vil meget
hellere bruge vores tid på
fakturérbare timer. Derfor besluttede
vi os i 2007 for selv at
udvikle et it-program der kunne
lette arbejdet. Først lavede
vi et primitivt program i Excel,
men da vi blev trætte af konstant
at flippe over i Word,
kontaktede vi en programmør
og sagde ‘vi har en idé’,“ lyder
det fra indehaverne af Grøn
Entreprise, Uno Apold og Lars
Hejgaard.
Testbrugere og virksomheder
der allerede har købt adgang,
er ifølge Grøn Entreprise
positive. En af dem er Ronni
Emborg fra Midtjydsk Anlægsgartner.
„Ebud.dk har gjort
vores hverdag nemmere. Vi
kan give kunden svar hurtigere,
da vi kan sende mail direkte
fra ebud - det er en klar fordel,“
siger han. sh
GRØNT MILJØ 7/2010
Filsø er på vej tilbage
Den store tørlagte sø overtages af naturfond
Den tørlagte Filsø i Vestjylland
- engang landets
næststørste sø efter Arresø -
skal nu være sø og naturområde
igen. Især til glæde for
fuglelivet og områdets befolkning
og turister. Efter mange
års forhandling har ejerne, Fiil-
Sø A/S, accepteret at sælge
området på i alt 2320 ha (23,2
km2 ) til Aage V. Jensens Naturfond.
Blandt andet på grund af
bebyggelse er det dog ikke hele
den gamle Filsø der skal retableres,
men kun godt 9 km2 .
Det er dog nok til at gøre den
til landets sjettestørste sø. Søen
dannes på landbrugsjord
som omfatter cirka 1300 ha af
det overtagede areal. Kun
nogle svinestalde og andre
driftsbygninger skal fjernes.
Resten af landbrugsjorden bliver
til 220 ha rørsump og enge
og 175 ha fodermarker for
gæs og krondyr. Resten af det
overtagede areal er hede og
den eksisterende sø på 65 ha.
Filsø, der ligger nord for
Varde, blev afvandet første
gang i 1852 hvor søen blev
mindsket fra 20 til 7,5 km2 . I
1940’erne fulgte - på Hedeselskabets
og godsejer Aksel
Olufsens initiativ - en ny afvanding
der kun efterlod en mindre
sø. Den gamle søbund er
Søen vil omfatte knap 40% af
hele arealet. De ikke markerede
områder inden for den røde
ejendomsgrænse består mest af
hede og af den eksisterende sø
mod nordøst. Søen bliver Jyllands
næststørste sø med en middeldybde
på 1,1 meter og op til 2,5
meter dyb.
siden drevet som storlandbrug.
Aksel Olufsens søn Peter
Skak Olufsen er nu bestyrelsesformand
for Fiil-Sø A/S. Han
fortæller at familien glæder
sig over at overdrage området
til et naturgenopretningsprojekt,
selv om det har taget tid
at vænne sig til tanken.
Planen er at skabe en grøn
oase i Vestjylland hvor landskabet
om den nye sø med havet,
heden og klitterne vil skabe
et unikt dyreliv. „Med genopretningen
vil indbyggere på
vestkysten og de mange tusinde
turister og besøgende i området
få let adgang til store
naturoplevelser. Der vil i projektet
blive lagt vægt på at både
gående og cyklister kan få
en storslået naturoplevelse, og
der vil blive opsat tårne og
bænke til gavn for fastboende
og tilrejsende,“ lyder det fra
Aage V. Jensens Naturfond der
er Danmarks største private
ejer af naturområder.
Aftalen indebærer at fonden
skal foretage undersøgelser
med henblik på vurdering
af om projektet kan gennemføres.
I givet fald skal der så
udarbejdes og godkendes en
VVM-redegørelse. Om alt går
vel, vil overtagelsen ske efter
høst 2011, og genopretningen
ventes at begynde i 2012. sh
Vandflade, < 0,5 m dyb
Vand og rørsump, 0-0,5 m dyb
Øer og holme
Våd eng, drændybde 0-0,5 m
Tør eng, drændyebde 0,5-1 m
Ejendomsgrænse
Åbne vandløb og grøfter
GRØNT MILJØ 7/2010 27
Nationalpark på frivillige vilkår
Nationalparken koger suppe på noget der er der i forvejen. Men suppen bliver bedre af det,
forklarer skovrider Ditte Svendsen der er med til at udvikle Nationalpark Thy
Tekst og foto: Marie E. Kielsgaard
Det er tidlig morgen, klar
solskin og en frisk brise.
Havnen i Hanstholm er allerede
fyldt med børn og voksne,
og alle har en cykel ved hånden.
Snart triller de i en lang
række ud på vejen og indleder
turen mod Klitmøller ad den
nye cykelsti. Stien følger en af
de smukkeste veje i Danmark,
den gamle redningsvej hvor
havet titter frem mellem klitterne
på den ene side og
Hanstholm Vildtreservat på
den anden.
Vildtreservatet er nu en del
af Nationalpark Thy der blev
indviet for to år siden af bl.a.
tidligere statsminister Anders
Fogh Rasmussen. De store klitområder
i det vestlige Thy blev
de første som fik benævnelsen
nationalpark i Danmark. Sidste
år kom Mols Bjerge til, og
snart følger flere efter.
Skovrider Ditte Svendsen fra
Skov- og Naturstyrelsen Thy
var med i front da cykelstien
blev indviet. Det var hun også
da begrebet nationalparker
dukkede op på den politiske
arena for ti år siden. Ditte
Svendsen har derfor haft en
stor finger med i spillet om at
få nationalparken til Thy, og
28
hun blev i den anledning kåret
som ‘årets thybo’ i 2008.
Men hvad er en nationalpark
egentlig? Grønt Miljø satte
Ditte Svendsen stævne i den
gamle skovriderbolig der ligger
omgivet af træer ved Vandet
Sø i Nationalpark Thy.
„Der er ingen standard på
verdensplan for en nationalpark.
Det er de enkelte lande,
der beslutter hvad der ligger i
begrebet,“ siger Ditte Svendsen
der er skovrider på 15. år
for Skov- og Naturstyrelsen i
Thy. „Den internationale naturbeskyttelsesorganisation,
IUCN, har nogle anbefalinger,
men de er vanskelige at opfylde
i tætbefolkede lande
som Danmark. Vi minder mere
om England der også inddrager
byerne i nationalparkerne,“
siger hun med henvisning
til at Sverige og Norge er tyndt
befolket og har nationalparker
som mange danskere kender.
Nationalparker af en helt
anden karakter.
Klitlandskabet
Ditte Svendsen er den femte
skovrider i rækken siden 1892,
og hendes kontor ligger i den
gamle hestestald der blev byg-
Skovrider Ditte Svendsen foran
kontoret i Skovriderboligen.
get sammen med skovriderboligen
i 1894. Dengang var der
ingen træer, og den første
skovrider betingede sig at han
kunne tilbringe februar og
marts måned i København, så
han kunne følge teatersæsonen.
For her var jo ingenting.
Dengang bestod opgaven i
at få tæmmet sandflugten
som i århundreder havde hær-
Treenigheden med borgmester Lene Kjelgaard Jensen, bestyrelsesformand Ejner Frøkjær for Nationalpark Thy
og skovrider Ditte Svendsen førte an da den 10 km nye cykelsti mellem Hanstholm og Klitmøller blev indviet.
get langs vestkysten og truet
med at lægge de frugtbare
jorde øde længere inde i landet.
Det skete ved at plante
nåletræer i stor stil. I dag er
opgaven en anden. Nu handler
det om at genskabe klitlandskabet
og omlægge klitplantagerne
til naturnær skovdrift
med flere danske træer
som eg og bøg.
En stor del foregår i Nationalpark
Thy, da størstedelen af
nationalparken ligger på Skovog
Naturstyrelsens områder.
De strækker sig 94 km fra Lodbjerg
Fyr i syd til Tranum
Strand i nord. Selve nationalparkens
24.400 hektar går kun
cirka halvvejen fra Agger i syd
til Hanstholm i nord. Kun en
fjerdedel er privatejet.
Ditte Svendsen var derfor en
central person da spørgsmålet
om nationalparker dukkede
op i 2001. Her anbefalede det
såkaldte Wilhjelmudvalg (opkaldt
efter tidligere konservative
minister Nils Wilhjelm) at
der skulle skabes et netværk af
større sammenhængende naturområder
i Danmark.
„Jeg blev spurgt om jeg
kunne foretille mig at klithederne
i Thy blev nationalpark.
Det kunne jeg godt,“ husker
Ditte Svendsen. Klithederne i
Thy er en vigtig del af det
nordeuropæiske klitareal, og
en stor del af området var i
forvejen fredet, beskyttet eller
udlagt som reservat.
Frivillighed som kodeord
Starten var ikke let. Især landbruget
og jægerne var imod.
Men efter nogle møder blev
man dog enige om at gå videre
med et undersøgelsesprojekt
der fordomsfrit skulle undersøge
mulighederne.
„De ville ikke gå med til at
kalde det et pilotprojekt. Det
lød for forpligtende. Så Thy
var det eneste sted der havde
et undersøgelsesprojekt,“ siger
Ditte Svendsen med et smil.
For politikerne handlede det
om at udvikle noget kendt,
GRØNT MILJØ 7/2010
Fra Hanstholm Fyr er der en storslået udsigt ud over Nationalpark Thy og den smukke vandrerute langs kanten af knuden.
nemlig naturen. Og frivillighed
er et kodeord der går
gennem hele forløbet. Også i
den nye nationalparkplan. Her
gælder ingen særlige regler
for nationalparken.
Nationalparkplanen har ingen
retsvirkning over for hverken
lodsejere, kommune eller
region. De regler der gælder
uden for nationalparken gælder
også inden for. Med andre
ord kan ingen påtvinge særlige
regler for landmændene i
nationalparken, med mindre
de går med til en frivillig aftale.
Ditte Svendsen understreger
dog at der gælder særlige
regler for kommuneplanlægning.
F.eks. må der ikke bygges
høje anlæg som vindmøller
i nationalparken.
Også de fire kystbyer og havet
står uden for nationalparken.
Borgmestrene mente at
byerne kunne sikres bedre udviklingsmuligheder
når de var
uden for end inden for. Og
Stenbjerg Landingsplads huser Nationalpark Thys første og eneste
formidlingscenter.
med hensyn til havet siger Ditte
Svendsen: „Man kunne også
have haft havet med i nationalparken
ud til tremilegrænsen.
Men vi ville have mødt
modstand fra fiskerne hvis et
rev skulle fredes, og de dermed
ikke kunne fiske der.“
Lokal opbakning
I dag er angsten for nationalparken
stort set forsvunden,
og nu handler det om at fastholde
den lokale opbakning.
„Vi skal fortsat inddrage og
fortælle om nationalparken.
Thyboerne skal føle at det er
‘vores’ nationalpark,“ siger
Ditte Svendsen.
Nationalparken har et korps
af frivillige der bl.a. fungerer
som guider, ligesom det nye
formidlingscenter ved landingspladsen
i Stenbjerg delvis
er bemandet med frivillige.
Også arbejdsdelingen mellem
nationalparkbestyrelsen
og nationalparkrådet skal finde
sine ben. Rådet skal rådgive
bestyrelsen, men indtil videre
har fokus begge steder været
på at få udarbejdet den første
nationalparkplan for de næste
seks år. Den første af slagsen i
Danmark. Nu gælder det om
at give rådet noget at arbejde
med selv. De skal ikke lave det
samme som bestyrelsen, understreger
skovrideren.
Naturen råber ikke selv op
Danmarks første nationalparkplan
involverer i høj grad Ditte
Svendsen og Skov- og Naturstyrelsen.
Thy Nationalpark er
klitnaturens nationalpark, og
der skal skabes en større sammenhæng
i klithedelandskabet.
Det betyder at dele af klitplantagerne
skal føres tilbage
til den oprindelige natur af
klithede og klitsøer, og at der
skal plantes flere danske løvtræer
og buske.
Den oprindelige natur finder
man i Hanstholm Vildtreservat
hvor den daværende
skovrider var med til at opkøbe
jord i 1930’erne og 40’erne
for Jagtfondens midler.
Han er i øvrigt den skovrider
der har siddet længst på embedet
i Thy, nemlig i 40 år.
„Når en natur ligger uberørt
hen meget længe, opstår der
en stor artsrigdom. I reservatet
har man bl.a. fundet 250 arter
af edderkopper og 44 forskellige
arter af lav,“ siger Ditte
Svendsen om Hanstholm Vild-
GRØNT MILJØ 7/2010 29
Det blev tydeligt hvor Nationalpark Thy er da skiltene kom op i år
reservat der udgør 13% af nationalparken.
Men også andre projekter er
på tegnebrættet, herunder et
formidlingscenter, får til afgræsning
samt ride- og cykelstier.
Ditte Svendsen lægger
ikke skjul på at det drejer sig
om at få del i nogle ekstra
midler der kan sikre den naturmæssige
udvikling i området.
„Naturen råber ikke selv op
og står altid bagest på den politiske
dagsorden. Her er der
mulighed for en positiv naturudvikling
med en biologisk
mangfoldighed,“ siger hun.
Skov- og Naturstyrelsen Thy
har fået bevilliget 30 mio. kr.
fra Arbejdsmarkedets Ferie-
30
fond til at etablere bedre adgangsforhold
til Nationalpark
Thy, bl.a. en cykelsti fra Hjardemål
(uden for nationalparken)
over Hanstholm ned til
Agger. Første etape fra Hanstholm
til Klitmøller blev taget i
brug i juni i år. Næste år gælder
det strækningen fra Klitmøller
til Nr. Vorupør.
Brandet Thy
For det gælder om at trække
aktiviteter og flere besøgende
til området. Allerede nu oplever
nationalparken flere henvendelser
om guidede ture
m.m. For nationalparkbegrebet
er med til at brande Thy
både internt og udadtil.
„Der er flere der kommer til
Thy nu. Primært af nysgerrighed.
Tidligere kom man kun,
hvis man havde relationer heroppe,“
siger Ditte Svendsen
der i øvrigt selv er thybo.
Men det brander også Thy
over for thyboerne selv som
når der bliver lavet nationalpark-tv,
eller når en minister
tager ud og ser et stykke
smukt natur som f.eks. Isbjerget
ved Tved Klitplantage.
„Thyboerne er kommet til at
kende deres eget område
bedre og de særlige naturværdier
der er heroppe,“ mener
Ditte Svendsen.
Men der er dog lang vej
endnu inden nationalparken
er helt oppe i højeste gear. I
forbindelse med indvielsen for
to år siden fik nationalparken
sit eget logo. Sidste år blev der
sat informationsskilte op på
strategiske steder, og i år er
turen så kommet til vejskilte,
så det er tydeligt hvornår man
kører ind og ud af parken.
Forventninger
Ting tager tid, og det handler
alt sammen om forventninger
til en nationalpark. En ivrig
vandrer fra København blev
skuffet over den manglende
afmærkning af vandrestien fra
Klitmøller til Hanstholm. Hun
mente i det hele taget ikke at
det havde noget med en na-
Det gamle fiskeleje Klitmøller er ligesom de øvrige kystbyer Nr. Vorupør, Stenbjerg og Agger ikke en del af Nationalpark Thy.
tionalpark at gøre når hun
sammenlignede med Sverige.
Selv mener Ditte Svendsen,
at nationalparken på en skala
fra et til fem ligger på en trefire
stykker. Der vil gå op til ti
år før man når op på et femtal,
dvs. når der er større tilgængelighed,
flere oplevelsesmuligheder
og en bedre formidling.
Tilbage på den nye cykelsti
tramper store og små, lokale
og turister ivrigt i pedalerne
mellem Hanstholm og Klitmøller
og nyder den smukke udsigt
ud over hav og Vildtreservatet.
Næste år fortsætter udvidelsen
sydpå i nationalparken,
mens strækningen, der
ligger udenfor må vente til
sidst.
Denne del af strækningen
går også gennem arealer som
Skov- og Naturstyrelsen Thy
ejer. For ud over arealerne i
Nationalpark Thy ejer staten
yderligere cirka 13.000 hektar
jord der strækker sig nordpå
fra Hanstholm med klitplantager
og fredsskov. Herunder
Østerild og Hjardemål Klitplantager
der nu skal huse det
omdiskuterede nationale testcenter
for vindmøller. Noget,
der ville være utænkeligt at
placere i nationalparken. ❏
SKRIBENT
Marie E. Kielsgaard er agronom og
freelanceskribent.
GRØNT MILJØ 7/2010
Trimble Compaction System monteret på en Caterpillar- tromle. Til højre displayet i funktion.
Gps og edb gør komprimeringsgrejet meget smartere
Gps og edb giver også komprimeringsgrejet
nye muligheder. Et eksempel er Trimble Compaction
System der forhandles af Sitech Danmark
A/S. Det samler under kørslen data om
maskinens hastighed, vibrationsfrekvens, amplitude
- og komprimeringsgrad i form af
CMV-værdien.
CMV-værdien angiver komprimeringen tilbageslag
- forskellen mellem den kraft der
sendes i jorden og den der kastes tilbage. Jo
mere kraft der kastes tilbage, desto hårdere er
underlaget. Man får ikke et tal i forhold til en
reference som f.eks. StandardProctor.
Oplysningerne registreres for hver 30x30 cm
så man får et detaljeret billede. Føreren kan
følge med på displayet, f.eks. om hvor mange
gange et areal er passeret, og kan straks rea-
gere. Det giver et mere ensartet komprimeringsresultat
med detaljeret dokumentation.
En maskine skal forberedes til systemet,
men så kan det også monteres på et kvarter.
Hidtil er systemet kun sat på stort vibrationsgrej,
men det kan bruges på alle størrelser.
Den relative udgift stiger dog, jo mindre grejet
er. De dyreste dele, gps og kontrolboks,
kan dog let flyttes fra maskine til maskine.
„Først og fremmest giver systemet en høj
sikkerhed for kvalitet i arbejdet, og det kan
naturligvis dokumenteres ud fra de lagrede
data. Det kan også begrænse kørslen og dermed
omkostningerne fordi det ikke længere
er nødvendigt at køre en ekstra tur for en sikkerheds
skyld,“ siger Anders Thomsen fra
Sitech Danmark. www.sitech.dk. sh
www.elkaer-maskiner.dk
Tlf. 65 331 331
Rotorfræsere
Hegnsklippere
Jordbor
Svend Andersen
Professionel træ- og planterådgivning
Din direkte
vej til faglig
sparring og
udvikling.
Tlf.: 30 32 72 33
www.plantefokus.dk
GRØNT MILJØ 7/2010 31
NORDENS
DYBE SKOVE
VISER TÆNDER
Af Lars Thorsen
Los, jærv, bjørn og ulv breder sig i Sverige, men kun lossen har en teoretisk chance i Danmark
I
år vil Sveriges store rovdyr
dræbe mellem 70.000 og
80.000 rensdyr. Det vurderer
professor ved Sveriges Lantbruksuniversitet
(SLU) Öje Daell.
Det vil være en stigning på
15% i forhold til 2009. Næsten
1000 virksomheder lever af deres
store, vandrende flokke af
rensdyr og er truet af rovdyrenes
glubende appetit.
„Hele renindustrien nærmer
sig et kollaps. Tilstanden er
fortvivlende i mange af samernes
byer,“ fortæller Öje Danell.
Det er nemlig samernes
eksklusive ret at holde rensdyr,
men også deres eneste måde
at tjene til dagen og vejen på.
Rovdyrenes voldsomme indhug
understreges af at der kun
findes cirka 260.000 rensdyr i
sameres eje i Nordsverige.
Massakren i nord
Hvem snupper så samernes rener?
Nordeuropas største kattedyr
lossen er den mest effektive
rensdyrjæger ifølge biolog
Camilla Wikenros fra SLU.
Næstflest tager jærven som
også kan æde de ådsler lossen
efterlader. Bjørne - som der er
1100 af i Sverige - kan også tage
rener, men foretrækker elge.
Selv kongeørne tager rensdyrkid.
Derimod får ulvene
næsten aldrig bid fordi de i
dagens Sverige sjældent fær-
32
des på det samme territorium.
Det sker dog nok snart. Siden
1999 er antallet af ulve i Sverige
steget 7-19% hvert år.
Derfor er det også usædvanligt
at antallet af los og jærv
ikke er faldet i ulvenes områder.
Normalt følges en markant
forøgelse af et rovdyr i
toppen af fødekæden næsten
altid af en nedgang i antallet
af laverestående rovdyr. F.eks.
faldt antallet af de små prærieulve
med 50-90% da ulven
blev genindført i Yellowstone
National Park i USA.
At det samme ikke er sket i
Sverige skyldes især en overvældende
mængde byttedyr.
Som f.eks. rener. Öje Danell
skyder på at rovdyrene spiser
for 250 til 300 millioner svenske
kroner rensdyr om året.
Rovdyr og dansk natur
Et lignende scenario er utænkeligt
i Danmark. Vi har simpelthen
ikke naturen til at understøtte
de store rovdyr. „Vi
har jo grundlæggende ikke
natur som de har det i Sverige.
Vores landskab er for fragmenteret
i byer og landbrug
og skove, og den måde vores
skove fungerer på betyder at
der er for meget uro. I Danmark
har du jo praktisk talt
ikke et frimærke hvor der ikke
kommer mennesker hver dag.
Derfor vil der sandsynligvis aldrig
kunne trives ulve så længe
vi er her,“ forklarer vildtkonsulent
Anton Linnet fra
Skov- og Naturstyrelsen i Thy.
Netop i Thy ligger Danmarks
nye nationalpark og gør både
politikere og lokale stolte. De
store rovdyr ville dog langt fra
være imponerede, hvis de kom
på besøg fra Sveriges langt
langt større naturarealer. Men
lidt har også ret, og det er ikke
utænkeligt at eksempelvis lossen
kunne klare sig selv i vores
kulturlandskab.
Manglen på store rovdyr betyder
dog langt fra at det er
ren fred og idyl at være planteæder
i Danmark. „Det største
landpattedyr herhjemme
er godt nok krondyr, men en
ræv kan godt tage en kalv.
Det sker tit, og også grævlingen
tager nogle, men det er
ræven der tager for sig af rålam
og kronkalve,“ forklarer
Anton Linnet.
Nye, gamle skove på vej
Naturen er dog på vej tilbage
med små skridt herhjemme. I
løbet af de sidste 3-4 år er derfor
alvor kommet gang i den
naturnære skovdrift. Tidligere
lavede man hele skovrydninger,
men nu foregår driften
mange steder på skovens egne
præmisser. Enten laver man
En bjørn har fundet et kadaver af
en elg nedlagt af ulve. Billedet er
taget om natten med et feltkamera
med indbyggede bevægelsessensorer.
Fra Klotentreviret,
mellemsverige. Foto: Skandulv.
Lossen er med sin enspændernatur
et af de få store rovdyr som
muligvis kan tilpasse sig i Danmarks
fragmenterede natur. En
voksen los er 80-130 cm lang fra
næsetip til halerod og 50-70 cm
høj til mankehøjde, mens halen er
ganske kort. Foto: Håkan Sand.
langt mindre rydninger eller
nøjes simpelthen med at fælde
et enkelt eller ganske få træer.
Det skaber en lysbrønd hvor
skovens naturlige genfornyelse
kan finde sted.
„Denne driftsform giver en
meget forskellig fordeling af
aldersklasser i skoven, fra knæstørrelse
til mægtige træer.
Det medfører så en meget
større artsdiversitet, og fordi
krondyr og rådyr nu lever af
skuddene og selvforyngelsen
løbende, er vi ikke nødt til at
lave indhegninger om de nye
skovområder. Tidligere skulle
vi jo holde dyrene ude med
hegn når vi havde plantet nyt
efter en af de store skovrydninger.
Det behøver vi ikke
længere,“ forklarer Ole Linnet.
Så selv om ulvene ikke kommer,
så ville de være glade for
at høre om udviklingen?
„Det skulle jeg mene. Set med
naturens øjne er det langt
bedre og mere naturligt.“ ❏
KILDER
Interview med professor Öje Danell
ved, Sveriges Lantbruksuniversitet,
biolog og ph.d.-studerende Camilla
Wikenros, Sveriges Lantbruksuniversitet
og vildtkonsulent Anton Linnet,
Skov- og Naturstyrelsen.
Camilla Wikenros (2006): The role of
large carnivores in trophic cascades.
Sveriges Lantbruksuniversitet.
Sveriges Lantbruksuniversitet (2010):
Växande vargstam stör inte lodjuren.
www.slu.se 13.4.10. Rennäringen
nära kollaps. www.slu.se 16.4.10.
GRØNT MILJØ 7/2010
Bevoksede filtre
skal kunne rense
vejvandet
Regnvandsbassiner som modtager
meget af det forurenede
vejvand, kan blive bedre til at
rense vandet ved hjælp af tilknyttede
sandfilteranlæg. På
den måde kan det omgivende
vandmiljø af åer, søer og kystvande
slippe for en del af den
forurening der belaster det i
dag når vandet siver videre fra
bassinerne. Det viser undersøgelser
som Aalborg Universitet
har lavet for Vejdirektoratet.
Vejvandet er forurenet af
nedbrydningsprodukter fra bilerne
og asfalten, bl.a. partikler
fra udstødningen, støv fra
dæk og bremser og rester fra
motorolie. Det skylles med vejvandet
ned i bassinerne der
især ved nye motorveje ses
med få kilometers mellemrum.
En stor del af forureningen
er bundet til partikler der
bundfælder sig i regnvandsbassinerne.
Det viser sig at
over 80% af partiklerne tilbageholdes
- og dermed også
det meste af den såkaldte PAH
(oliereststoffer) og eventuelle
pesticidrester.
Bassinerne tilbageholder til
gengæld ikke nær så meget af
de forurenende stoffer som
der er opløst i vandet. Hertil
hører tungmetaller og fosfor
hvor op mod halvdelen slipper
videre. Det kan man imødegå
med et sandfilteranlæg der
kan absorbere opløst forurening
ved de relativt lave koncentrationer
som normalt forekommer
i vejvand.
Filtret er en sandwichkonstruktion
som vejvandet siver
ned igennem. Øverst er det et
bevokset organisk filtermateriale
som tørvemuld. Planterne
skal sikre vandgennemtrænge-
Bevoksning der er
tolerant over for
varierende vandspejl.
Organisk filtermateriale
der samtidig er vækstlag.
Uorganisk filtermateriale I
Uorganisk filtermateriale I
Uorganisk filtermateriale I
Filtergrus med drænrør
Tæt bund af f.eks.ler
Principopbygning af et filteranlæg. Gengivet fra Trafik & Veje.
ligheden og samtidig gøre filtret
til et grønt anlæg. Nedenunder
følger flere lag uorganiske
filtermateriale med bl.a.
kalk- og aluminiumholdige
materialer der kan optage fosfor
og tungmetaller. Nederst
er der dræn og en tæt bund.
Der er udført laboratorieforsøg
med materialerne, og der
skal nu udføres forsøg i større
skala, i første omgang i form
af et filter i containerstørrelse
ved et regnvandsbassin. Derefter
vil man være klar til at anlægge
et anlæg i fuld skala. sh
KILDE
Jes Vollertsen og Niels Krogh Kristensen
(2010): Når vejvandet skal renses
helt i bund. Teknik & Miljø 6-7/2010.
GRØNT MILJØ 7/2010 33
Man kan ikke se byen for bare træer
Frederiksberg Kommune har et enkelt løfte til sine borgere: Alle skal kunne se et træ fra sin
bolig. Den lille storbykommune er en oase på grund af sin kærlighed til træerne
Af Lars Thorsen
Frederiksberg Kommune er en ø i Københavns Kommune. Og har modsat
sin storebror altid stemt konservativt. Nu truer finanskrisen den ellers
så propre kommune. Det kan ramme renholdet og gadefejningen.
Der ligger ikke en skov midt
i København. Der ligger til
gengæld et smørhul. Det hedder
Frederiksberg og er det
femte sted som Grønt Miljø
besøger på sin rundtur til de
danske kommuner. Besøget er
ikke den store udgift da bladets
lokaler ligger durk oven i
Frederiksberg Have. Derfor
kan vi også dagligt bevidne
det store engagement som
kommunen udviser for sine
træer. Træerne breder sig
langs praktisk talt alle veje og i
enhver af de små haver.
Der er en grund til at haverne
er små, for Frederiksberg
fylder kun 8,7 km2 , og folk bor
tæt. Faktisk bor de tættere
end nogen andre steder herhjemme,
for de mere end
11.000 borgere per km2 er
Danmarksrekord. Det er dobbelt
så mange som i København
der omgiver Frederiksberg
med trængsel og alarm
på alle sider. Alligevel er Frederiksberg
- der kalder sig selv
Københavns grønne hjerte -
kendetegnet af sin ro som gør
den elsket af børnefamilier og
pensionister. Og her spiller
træerne en uvurderlig rolle.
Alle elsker trævision
Det kan ikke komme bag på
nogen at netop Frederiksberg
34
Kommune har gjort det ulovligt
at fælde træer over 25 år
og har vedtaget en vision om
at alle skal have udsigt til et
træ fra sin bolig. Det var daværende
borgmester Mads
Lebech (C) og en grøn én af
slagsen stolt over:
„Visionen er opstået som en
letforståelig og ligetil huskesætning
for alle i forvaltningen.
Kan du finde plads til et
træ ... så plant det! Og baggrunden.
Ja, kan alle fra deres
bolig se et træ, så giver det
harmoni og ro i sindet. Sådan
virker træer på de fleste af os.
De gør livet lidt grønnere,“
sagde Mads Lebech i et interview
til træbranchens informationsprojekt
Træ Er Miljø.
Frederiksbergs vision om en
træudsigt til borgerne har også
fået øjenlågene til at løfte
sig uden for den grønne branche.
Den er ligefrem blevet et
glanseksempel blandt erhvervslivets
teoretikere. I den
nye bog ‘Strategisk ledelseskommunikation’
skriver ph.d.-forskerne
Anders Bordum og
Jacob Holm Hansen:
„Eksemplet er eksemplarisk,
for det viser potentialet i en vision.
Det er en øjenåbner der
kan få selv en støvet skribent
til at plante et træ. Når en vision
er god, får den alle til at
arbejde med på sagen. Så bliver
ledelse til selvledelse. Hvis
alle virksomheder bare fik
denne underfundige genialitet
ind over sig, ville Danmarks
fremtid se lysere ud.“
Det var nu ikke strategisk
ledelseskommunikation der lå
stadsgartner Karsten Klintø
mest på sinde da han fandt på
den ‘underfundigt geniale’ vision.
Han tænkte såmænd på
træerne og de miljømæssige
fordele de giver byen.
Hvert et træ tæller
Stadsgartneren tøver ikke et
sekund da Grønt Miljø spørger
ham hvad træerne betyder for
Frederiksberg Kommune:
„Hvad end det er vores vejtræer
eller de privatejede
træer, så udgør de en stor del
af den bolignære naturoplevelse.
Det er mindst lige så vigtigt
som parkområderne, for
selv om de store statshaver
som Søndermarken og Frederiksberg
Have selvfølgelig tegner
landkortet, er de enkeltstående,
vertikale vækster lige
uden for vinduet nok så vigtige.
Der har du mulighed for at
se hvordan vejret er på alle tider
af året. Der er altid en
gren eller lidt bevægelse i bladene.
Måske sidder der sne på
kvistene, eller du kan måske
betragte en fugl, der spiser
bær fra træet. Det fortæller,
Den nok mest kendte gade på Frederiksberg er naturligvis kendetegnet
af sine træer. Det er Frederiksberg Allé hvis lindetræer beskåres hvert 4.-
5. år som en kandelaberbeskæring.
GRØNT MILJØ 7/2010
hvordan situationen er udenfor,
inden du får fat i overfrakken,“
fortæller Karsten Klintø.
Frederiksberg Kommune har
også Danmarksrekord i vejtræer.
Der er ganske enkelt flere
vejtræer per løbende meter
her end noget andet sted i
dronningeriget. I alt er der cirka
6.500 vejtræer. Dertil kommer
300 formede træer og
godt 5.000 fritvoksende træer
i mindre parkområder. Hertil
kommer træerne i Frederiksberg
Have og Søndermarken
samt alle de privatejede træer.
Som læseren måske har bemærket
er der tale om cirkatal,
men den slags sløseri er
snart slut. Kommunen vil ganske
enkelt tælle alle sine vejtræer
og give dem et nummer.
Når projektet til 330.000 kroner
er færdigt, vil det lette
kommunikationen mellem udførerne
i Frederiksberg Gartner-
og Vejservice og bestillerne
fra Vej og Park på rådhuset.
Når man ikke står ansigt til
ansigt, kan det nemlig være
vanskeligt at forklare præcist
hvilket træ der skal beskæres.
„Vi har været ude for nogle
Selv de mindste sidegader på Frederiksberg er ofte præget af markante vejtræer.
Her er det N.J. Fjords Allé hvor træerne næsten står tættere end bilerne. Foto: Karsten Klintø.
pudsige episoder hvor driftsfolkene
i en mail har fået at
vide at de skulle beskære det
første træ til højre på en vej.
Men da de så kører derud, er
vejen ensrettet imod husnummereringen,
så de ankommer
fra den anden side. Resultatet
er derfor at de går i gang med
det diagonalt modsatte træ,“
beretter Karsten Klintø.
Den slags kommer ikke til at
ske længere når de har styr på
træernes numre, og så har
kommunen også mulighed for
at holde logbog med plantningsår,
art og andre oplysninger
over alle træerne. Det er
nu ikke sådan at forvaltningen
vil starte i den ene ende med
‘træ nummer 1’ og så gå gen-
STORKOMMUNERNES ÅRTI
Med bl.a. kommunalreformen
har de kommunale
parkforvaltninger fået nye
vilkår og nye udfordringer.
Efter et par år er man klar til
at tage fat på 10’erne. Med
ti artikler - her den femte -
tager Grønt Miljø den kommunale
temperatur.
nem kommunen indtil de når
‘træ nummer 6.500’. Træerne
vil i stedet blive nummereret
ud fra vejene de står på. Vejtræerne
med ulige numre vil
stå på den side af vejen, hvor
husnumrene også er ulige.
Frederiksbergs krise?
I det allerfjerneste hjørne af
Frederiksberg ligger Frederiksberg
Gartner- og Vejservice.
Det ligger faktisk så yderligt at
man må mistænke korttegneren
for at have hikket og kommet
til at tegne et hak ind
over kommunegrænsen i Valby.
Her springer Grønt Miljø
ombord hos driftskoordinator
Rasmus Andersen og gartner
Oliver Burger, hvis tyske accent
passer fornemt til det honnette
Frederiksberg.
Vi skal ud og ‘løfte’ nogle
platantræer der er ved at
sænke deres grene ned over
cyklisternes ører på hjørnet af
Roskildevej og Borgmester
Fischers Vej. Rasmus Andersen
er i sin tid uddannet skovarbejder,
men nu styrer han område
2 hvor 12 mand sørger for
at Frederiksberg lever op til sit
rygte og borgernes høje krav.
Og det er ikke altid lige let.
„Man kan godt mærke at
der er noget under opsejling
på grund af finanskrisen. Men
indtil videre er ingen blevet fyret.
Nogle gange mangler vi til
gengæld materiel. Vi kunne
også trænge til flere hænder,
men der kan ikke ansættes
flere,“ forklarer Rasmus Andersen,
mens vi hopper ud og
besigtiger træerne hvis grene
hænger lidt for tungt ned
mod det trafikerede hjørne.
„Det område vi kører i, er
blevet større. Desuden har Frederiksberg
og København byttet
nogle områder, men det
hele er landet netop i vores
område, og samtidig er der lavet
flere nye anlæg herude
med træer, så vi mangler sgu
nogen folk nogle gange.“
Rasmus er ikke helt galt på
den i sin vurdering af finanskrisen.
I organisationen har
han en driftleder over sig, og
over driftlederen sidder Dorthe
Kjerulf. Hun er leder i kontraktafdelingen
i Frederiksberg
Gartner- og Vejservice og
skal holde styr på 165 folk,
GRØNT MILJØ 7/2010 35
heriblandt 65 som bl.a. har til
opgave at passe på Frederiksbergs
løvtag. Hun er heller
ikke i tvivl om at finanskrisen
snart kommer til at vise sit
grimme fjæs i Frederiksberg
Gartner- og Vejservice.
„Det kommer vi til at mærke,“
siger hun med alvor i
stemmen. Uden for hendes
vindue står to høre, døde popler
og strækker deres nøgne
grene lodret op i luften. De
står på grunden hos plejehjemmet
ved siden af og er
uden for driftafdelingens lange
sakses jurisdiktion.
„Det går jo i etaper i kommunen.
Det startede på rådhuset.
Der havde de fyrerunder i
maj, og så kommer det nye
budgetforslag i starten af september.
Her lægger de nok
snittet på de faste kontraktopgaver,
og så er det klart at hvis
der skal tages nogle millioner,
er der kun få muligheder. Man
kan være mere effektiv, spare
på helt basale ting eller afskedige.
Og vores største udgift er
jo løn,“ siger Dorthe Kjerulf
men understreger at hun ikke
håber at det kommer til at
ramme så hårdt.
Til gengæld kan det sagtens
tænkes at der vil blive skåret
ned på gadefejning og andet
renhold i kommunen. „Men vi
har måske også ligget et kvalitetsniveau
over mange andre
kommuner, så vi kan nok tåle
det,“ pointerer Dorthe Kjerulf.
Perfektionistisk
Det rige Frederiksberg er altså
ikke usårligt. Men det kan virke
sådan. Selv udliciteringer
har svært ved at bide sig ordentligt
fast herinde, og indtil
videre har Frederiksberg kun
tabt en kirkegård til private
anlægsgartnere. Desuden er
det tre år siden der sidst har
været en udbudsrunde, og der
er endnu ingen politisk beslutning
om at nye udliciteringer
skal sættes i søen i det nye år.
Det betyder at Rasmus Andersen
kan koncentrere sig,
finde håndværktøjet og holde
træerne i acceptabel stand, og
Grønt Miljø kigger på, mens
han snakker og forsigtigt tager
vægten af en stor gren, inden
han saver den af inde ved
stammen. På den måde undgår
han at grenen trækker
barken af da den falder ned.
Som skovarbejder kan Ras-
36
Gartner Lise Stigsen er i fuld gang med at holde platantræerne ved i kryds ved Roskildevej. De små el-biler
bruges til beskærings- og renholdsopgaver, men det er ikke kun de små opgaver som kan klares uden benzin.
Kommunens driftafdeling var de første herhjemme til at købe en 5,5 tons el-lastbil. Foto: L. Thorsen.
mus Andersen tydeligt mærke
at der er et fokus på træer i
kommunen. „Jeg har arbejdet
i fire år i Ishøj, og der er en tydelig
forskel. Det er især fordi,
at Frederiksberg er en bykommune,
mens Ishøj ligger mellem
land og by. Det betyder at
de aldrig har dyrket vejtræer
særligt meget. De fokuserer
mere på grønne bælter, og
træerne er der ligesom bare.
Herinde er vi jo nødt til at af-
sætte plads og etablere plantehuller
hvis vi vil have et nyt
træ, og så planter vi en stribe
på 30 styk.“
Når man kigger nærmere i
de ydelsesbeskrivelser som Rasmus
Andersens folk arbejder
ud fra, kan kommunen heller
ikke skjule sin kompromisløse
holdning til dens træer. Under
‘acceptkriterium’ står der: ‘10
ud af 10 målinger skal overholde
kvalitetskravet umiddel-
bart efter arbejdets udførelse’.
Der er altså ikke noget med at
ryste på hånden hvad end man
kronereducerer, beskærer vanris
eller lformbeskærer. Det
skal være perfekt hver gang.
Aldrig over 20%
Hvad end man ser på politikernes
højtragende taler eller
driftfolkenes lavpraktiske
hverdag, er der ingen tvivl om
at Frederiksbergs træer er en
GRØNT MILJØ 7/2010
afgørende del af kommunens
identitet. Det betyder også at
de ikke kan tåle endnu en elmesyge.
Jo flere af samme
træart der er i kommunen, jo
mere sårbar er den or at ende i
en lige så grum situation som
dengang hvor næsten hver
fjerde af kommunens træer
forsvandt.
Det har Karsten Klintø for
længst taget højde for. I dag
har Frederiksberg et væld af
forskellige træer, nogle storbladede,
andre småbladede,
nogle blomstrende med frugtsætning.
Ingen træart udgør
mere end 20% af det samlede
antal træer i kommunen. Der
er plantet 22 forskellige træarter
langs vejene og mere end
60 forskellige sorter. Der er
nok ingen anden kommune
som så bevidst arbejder bevidst
med at indføre så mange
forskellige træarter.
„Vi vover det ene øje og
prøver på noget nyt. På Danasvej
har vi taget en ny lindeklon
i brug. Den hedder Odin og
har lidt større blade end de
andre lindetyper og indtil videre
tyder det godt. Selv om vi
vedligeholder vores eksisterende
træbank, kaster vi os også
gerne ud i ting, der ikke er afprøvet
i årevis,“ siger stadsgartneren.
Det er han selvfølgelig også
nødt til hvis han vil leve op til
den vision han selv har skabt,
og som nu også står i kommuneplanen.
Alle Frederiksbergs
borgere skal kunne se et træ
fra deres bolig. Men er det
overhovedet realistisk?
„Det er noget vi stræber efter.
Det kan da være at der er
nogle steder hvor man skal
læne sig ud af vinduet. Men
selv om jeg ikke vil vædde på
det, vil jeg mene at det er van-
skeligt at finde en bolig, hvor
denne målsætning ikke er opfyldt,“
mener Karsten Klintø,
der i en årrække har siddet i
bestyrelsen for Dansk Træplejeforening.
Derfor er der også
plantet op mod 200 træer
mere end de 85 som Frederiksberg
Gartner- og Vejservice
har kontrakt med rådhuset om
at plante hvert år.
Træet over alt
Ganske usagligt kan man få
tanken at det må være dejligt
at være træ her i kommunen.
Til jul er mange af træerne
helt fyldt med flere tusinde
dioder der spreder deres gyldne
lys af overskud og tradition
ud over Frederiksbergs borgere.
Grønt Miljø føler sig overbevidst
om at en landsopgørelse
over ‘flest julelys per træ i
kommunen’ ville blive en storsejr
til Frederiksberg.
Private har ikke hånd- og halsret over deres egne træer i Frederiksberg Kommune hvis træet er over 25 år
gammelt eller markant i gadebilledet - som de to træer her. Man må kun fælde træet hvis det er sygt eller til
fare for borgerne. Hestekastanjen har fået helt brune blade på grund af minermøl. Foto: S. Holgersen.
Og i hverdagen kæmper
Karsten Klintø og resten af
Vej- og Park for træerne med
næb og klør; hvad end det er
en virksomhed, som prøver at
fælde en mægtig blodbøg, eller
en beboer i en boligforening
er træt af at den gamle
kastanje i gården skygger og
beder viceværten om at fælde
den. For den går ikke.
Det er forbudt at fælde træer
som er mere end 25 år
gamle, men det er kommunalbestyrelsen
der beslutter hvilket
træer som bør blive stående.
Og indtil videre har politikerne
lyttet, når kommunens
træfolk har taget ordet.
Det betyder også at Rasmus
og de andre i driftsafdelingen
kører rundt og vander træer i
regnvejr. Selv under skybruddene
som smider hundreder af
milliliter vand på hver af kommunens
få kvadratmeter.
„Herinde midt i byen er
plantehullerne jo ikke særligt
store, så de kan ikke nå at
trække særligt meget vand
ind. Men der er blevet lagt
drænrør i jorden som vi så
vander i uanset vejret indtil
træet er fem år,“ forklarer
Rasmus Andersen.
Tidligere var der faktisk flere
vejtræer i Frederiksberg Kommune
som døde af for meget
og ikke for lidt vand. Det var
nu ikke fordi Rasmus og driftsfolkene
gik amok med vandkanden.
„Hvis der har stået for meget
vand i jorden i lang tid, så
dør rødderne på grund af iltmangel
og anaerob gæring. Vi
gjorde så det, at vi lavede ‘kuvøser’,
og det gav pote. Normalt
kan man ikke have mere
end 30-40 centimeter organisk
materiale, for så bliver det
problematisk længere nede,
men vi prøvede at tilføre ilt
nedefra. I en kuvøse laver man
plantehullerne så store som
muligt, også ud under parkeringsarealer
og cykelstier med
rodvenligt bærelag. I bunden
af hullerne har vi udluftningslag
og så et rør op til overfladen.
Så får jorden ilt fra begge
sider og gasudsivningen ryger
op gennem røret,“ forklarer
Karsten Klintø.
På Frederiksberg har de altså
kuvøser til træerne. Nogle ville
kalde det at gå til yderligheder.
Andre ville kalde det kærlighed.
❏
GRØNT MILJØ 7/2010 37
Løvenholm skov i Løvenholm skovdistrikt efter januarstormene 2005. Samtidig som en orkan rev sig gennem
Amazonas og væltede omkring en halv milliard træer. Billedet viser et hugstforsøg. Intakt efter stormere var
kun den ikke tyndede parcel og til dels den tyndede parcel der lå i læ af den urørte. Foto: Skov & Landskab.
Når stormen tager på skovtur
Nok over en halv milliard træer faldt i Amazonas i én storm.
Det var 70 gange flere end i decemberstormen i Danmark i 1999
Af Lars Thorsen
På landsplan er der intet
komplet overblik over antallet
af træer i de dybe skove.
Hverken herhjemme eller i udlandet.
Derfor har det vakt opsigt
at det er lykkedes forskere
fra Tulane University at give et
kvalificeret bud på hvor mange
træer der væltede i en
voldsom januarstorm som pløjede
gennem Amazon-junglen
i 2005. Mellem 441 og 663 millioner
træer lyder buddet der
netop er blevet offentliggjort i
tidsskriftet ‘Geophysical Research
Letters’.
Forskerne sammenlignede
satellitbilleder fra før og efter
stormen og opdagede store
forandringer i skovens refleksivitet.
Uforstyrrede skove har
nemlig et lukket, grønt kronedække.
Derfor afslører en
pludselig lysning i kronedækket
- hvor død vegetation,
skovbundens krat og træ kan
ses - at et træ er væltet. Det
kaldes et ‘woody signal’ og
holder kun et års tid i Amazonas,
for derefter overvokser
vegetationen lysningen.
38
Det betyder at man kan med
nogen nøjagtighed tidfastsætte
hvornår træet væltede. I
dette tilfælde til stormen som
den 16.-18. januar 2005 drog
mere end 1000 kilometer hen
over Amazon-junglen med
vinde på 145 km/t.
Stormenes træhugst
Danmark blev også ramt af
flere januarstorme samme år,
men det er ikke den folk tænker
på, når talen falder på
voldsom blæst i Danmark. Den
ære løber decemberorkanen i
1999 med. Her målte Danmarks
Meteorologiske Institut
vindstød på op til 185 km/t og
den højeste middelvind på
Rømø op 137 km/t.
Dengang væltede der ifølge
Dansk Skovforening 3,6 millioner
m 3 træ. Det svarer til næsten
to års skovhugster der røg
med ét hug, men ingen ved
nøjagtigt hvor mange træer
det drejede sig om. De nysgerrige
kan dog godt regne sig
frem til et kvalificeret gæt, fortæller
seniorkonsulent ved
Skov & Landskab, Bruno Bilde
Jørgensen.
„Der væltede langt flest nåletræer
i stormen som ramte
det sydlige Danmark hårdest.
Især Sønderjylland er præget
af store rødgranplantager, og
eftersom et nåletræ - i hvert
fald rødgran og sitkagran - bliver
ustabilt når det når omkring
13-14 meter i højden og
hvis man samtidigt tynder ud i
bevoksningen. Derfor udgjorde
rødgran og sitkagran cirka
90% af det faldne nåletræ.
Tyndes nålebevoksningen ikke,
er den ganske stabil overfor
almindelige storme.“
Hvis man vil vide nogenlunde
hvor mange træer der væltede
i 1999, skal man finde et
‘gennemsnitstræ’ hvilket udmærket
kunne være en rødgran
på 20 meter med en diameter
på 22-25 cm. Man kan
så holde dette gennemsnitstræs
anslåede vedmasse op
mod den samlede vedmasse af
stormlagte træer. Det vil svare
til 6,7-8,7 millioner stk. nåletræer.
Det skal understreges at
der virkelig vil være tale om et
slag på tasken, understreger
Bruno Bilde Jørgensen.
Stærkere skove
Siden 1999 er de danske skove
til gengæld blevet bedre til at
modstå kommende storme.
Hovedårsagen er dog ikke darwinistisk,
men skyldes primært
menneskets indsats og ikke de
overlevende træers unikke
egenskaber, forklarer ingeniør
Ib Holmgård Sørensen fra Skov
& Landskab.
„Skovene er set over én kam
blevet mere robuste. Særligt
udsatte er jo de store flader af
ensartede træer der især præger
Midt- og Vestjylland. Men
i Skov & Landskab arbejder vi
på at konvertere det til mere
stabil skov ved at indføre en
højere andel af løvtræer, typisk
eg der er mere vindstabil.
Hvis naturen selv fik lov til at
bestemme, ville den være
langt mere stormstabil. Det er
vores monokulturer i nåletræ
der gør skovene så udsatte.
Derfor er de seneste års øgede
fokus på naturnær skovdrift -
der bl.a. giver en mere uensartet
træbestand - også med til
at sikre mere robuste skove.
Men samtidig skal man huske,
når vejret er så ekstremt som i
1999, vil også normale bevoksninger
med ellers robuste arter
lægge sig ned,“ understreger
Ib Holmgård Sørensen.
Og hvis vi kigger ud i verden,
er det ikke nogen dårlig
idé med mere robuste skove.
Mens dette nummer af Grønt
Miljø er i trykken, raser orkanen
Earl mod New England på
USA’s østkyst. Det er 19 år siden
en orkan sidst nåede i
land her, og meteorologerne
forventer en usædvanlig aktiv
stormsæson i år fra midt-august
til midt-oktober. The National
Hurricane Center regner
med 14-20 navngivne storme,
8-12 orkaner og 4-6 store orkaner.
Det er næsten dobbelt så
mange storme som normalt på
et helt år. Det er som bekendt
svært at spå, især om vejret.
Men man får unægtelig følelsen
af at noget er i gære. ❏
KILDER
Interview med seniorkonsulent Bruno
Bilde Jørgensen og ingeniør Ib Holmgård
Sørensen, Skov & Landskab.
Negrón Juárez m.fl. (2010): Widespread
Amazon forest tree mortality
from a single cross-basin squall line
event. Geophysical Research Letters.
www.sl.life.ku.dk.
GRØNT MILJØ 7/2010
Miljøvenlig brug af træ i have og landskab
MILJØVENLIG BRUG AF
TRÆ
I HAVE OG LANDSKAB
HAVE & LANDSKABSRÅDET
Miljøvenlig brug af træ
i have og landskab
Hæftet fra 2001 er udsolgt,
men stadig relevant og nu fri
på www.grontmiljo.dk. Se under
‘særtryk’.
På 28 sider gennemgås brug
af træ til småkonstruktioner i
udemiljøet med særlig vægt
på konstruktiv beskyttelse.
Man kan også læse om træets
opbygning og nedbrydning,
træmaterialer, konstruktioner,
overfladebehandling og om
marked og pristendenser.
Der findes mere glyphosat og AMPA i grundvandet
Danmarks mest anvendte pesticid, glyphosat
og dets nedbrydningsprodukt AMPA, bliver
fundet stadig hyppigere i grundvandet. Ifølge
Grundvandsovervågningen 2009 fra De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark
og Grønland (GEUS) er glyphosat nu fundet i
knap 3% af de aktive vandværksboringer der
er analyseret for stoffet, mens AMPA er fundet
i 1,5% af boringerne. Dermed er glyphosat
det pesticid der findes tredjehyppigst.
Topscorer er BAM (2,6-dichlorbenzamid)
der er nedbrydningsprodukt efter dichlorbenil
der under navne som Prefix og Casoron
SPECIAL MASKINER A/S
Individuelle
løsninger tilpasset
kundens ønsker
og behov
Turf Cutter. Lille og effektiv
maskine til udskiftning af græs på
bl.a. golfbaner og sportpladser.
Pris: 21.000,- ekskl. moms.
www.special-maskiner.com . Tlf. 6256 1667
vejarbejde • skov græs vandløb snerydning
sder blev brugt på som jordmiddel på bl.a. belægninger.
Det blev forbudt i 1996, men findes
i dag i 19,6% af de analyserede boringer.
For ti år siden fandt man ikke glyphosat i
grundvandet, og det man finder nu findes
stadig i det øvre grundvand. Glyphosat er ellers
kendt for at binde sig til lermineraler og
jernoxider, men kan smutte forbi i sprækker i
jorden og i gamle brønde. Der er i flere år
sket et fald i fundet af pesticider i vandværksboringer,
men det er i 2009 vendt til en lille
stigning. GEUS venter at problemet tiltager i
takt med at pesticiderne siver længere ned.
GRØNT MILJØ 7/2010 39
gmPUBLIKATIONER
... „måske den allerfineste plan, men der må sættes spørgsmålstegn ved om den er mulig er i det hele taget, dog, skulle jeg selv vælge, jeg tror det
blev denne,“ skriver mesteren selv om denne regnbuehave hvor lave hække deler haven i rækker præget af hver sin blomsterfarve.
ANMELD EN KLASSIKER 1
De 39 utypiske haver
C.Th. Sørensen viste med sine typehaver hvor
rige mulighederne er i parcelhushaven
39 forskellige skitser til den
samme parcelhushave. Til hver
skitse lidt tekst og et referencebillede
der illustrerer skitsens
hovedidé. Og et kort forord.
Det er i al sin enkelthed
konceptet bag C.Th. Sørensens
‘39 haveplaner’ med undertitlen
‘Typiske haver til et typehus’.
Bogen er fra 1966, dengang
parcelhusbyggeriet
boomede med alle sine typehuse,
men ingen typehaver.
C.Th. var 73 år da han skrev
bogen der skulle blive en lille
klassiker. Både fordi skitserne
viste sig at være meget inspirerende.
Og fordi de var tegnet
af ham, landets mest kendte
40
og velrenommerede havearkitekt.
I de uprætentiøse streger
og ord fornemmes destillatet
af hele C.Th.s talent, rutine og
viden. Man kan i nedskaleret
form finde træk fra hans tidligere
og berømmede anlæg.
C.Th. kalder selv bogen for
en ‘lille undersøgelse af hvilke
muligheder der er i en meget
almindelig havesituation’. Og
dem er der nærmest uendelig
mange af. „Det har overrasket
mig meget at disse muligheder
er så talrige, her har jeg udvalgt
39, men jeg kunne let
give Dem ti gange så mange,“
som han selv skriver. Tonen er
høflig og ydmyg, selv om af-
senderen havde al den autoritet
nogen kunne ønske sig.
Det er rigdommen af designmuligheder
der er budskabet.
Ingen detaljer, ingen
plantelister, ingen arbejdstegninger,
men masser af variation
i rum, vægge, gulv og arealdisponering.
Hver skitse sit
hovedtema. F.eks. Lund og lysning.
Radiære espaliers. Drivhushave
til en entusiast. Forsænket
blomsterhave. Flot placeret
rum. Have til fest. Huset i
et skovbryn. Bare for at tage
syv af dem.
„Enkelt sagt er det klogt på
et lille areal at nøjes med et af
den større haves elementer, i
visse tilfælde at se sin have
som ét rum,“ skriver han. Formerne
er enkle og ofte i den
meget geometriske stil som
C.Th. er kendt for. De bløde
kurver skulle plantevæksten
nok sørge for.
Hver skitse illustreret af et
referencebillede der illustrerer
skitsens tema. Det er ofte fra
den klassiske havekunst. C.Th.
satte selv den franske barokhave
højest. Man finder da også
en parterrehave, men generelt
står de engelske forbilleder
stærkere.
Ville typehaverne se ander-
GRØNT MILJØ 7/2010
ANMELD EN KLASSIKER
Faglitteraturen inden for det grønne - anlægsgartneri, haveog
landskabsarkitektur mv. - har også sine klassikere som man
stadig kan læse med fagligt udbytte. Eller kan man? Holder de
i dagens virkelighed hvor der er helt andre forudsætninger for
vores arbejde end dengang bøgerne blev skrevet? Eller har de
højst historisk og nostalgisk interesse?
Det kan jo komme an på en prøve. Grønt Miljø vil fremover anmelde
klassikere nu og da og begynder med C.Th. Sørensens
‘39 haveplaner’ fra 1966. Læserne er meget velkomne til at selv
at foreslå og anmelde en klassiker. Henvendelse på sh@dag.dk.
C.Th. Sørensen (1893-1979) var
en af vor tids største havearkitekter
og skrev flere bøger som kan
betragtes som grønne klassikere.
ledes ud i dag? Ja helt sikkert.
Alene fordi grundene som regel
er mindre end dengang,
mens husene er større. C.Th.s
standardsituation er en have
på 810 m 2 med et knap 100 m 2
stort hus. I dag skal der også
gerne afsættes mere plads til
parkering, skure og carporte.
Selv om C.Th. selv bemærker
at soldyrkelsen har taget til, så
tager han ikke helt de solhensyn
som man i dag er nødt til, i
hvert fald på terrassen. Og han
trækker ofte store veksler på
haveejernes lyst til at bruge tid
på at holde haven og evnerne
til gøre det. Til typehaven anno
2010 ville man nok gøre
haverne mere plejevenlige.
C.Th. har også flere dyrkningshaver
med og skriver i nogle
tilfælde at frugt, pyntegrønt
m.v. kan give ejeren en indtægt!
Her fornemmer man
ikke bare at det er 1966, men
også at forfatteren har rod i
en endnu ældre havekultur.
Tiden præger også bogens
udstyr. Der er en verden til forskel
til i dag hvor man digitalt
kan visualisere idéerne så godt
de kan ligne fotografier af de
færdigt udviklede anlæg.
C.Th. nøjes med en skitse af de
faste elementer - huset og de
afgrænsende hække og hegn -
og tegner hen over det, nok
på et transparent papiroverlæg
som bagefter kan trykkes i
den røde farve sammen med
maskinskrevne tekster. Det ser
teknisk set ret primitivt ud,
men formidler alligevel idéen
ganske klart.
Bogen blev godt 30 år senere
genudgivet under den mere
rammende titel: ‘Utypiske haver
til et typehus. 39 haveplaner.’
Det typiske var blevet til
det utypiske. Ikke fordi tiden
havde forandret sig så meget.
Typiske var haverne heller ikke
i 1966. Begrebet ’typiske haver’
skal vel forstås som ‘typehaver’
ligesom ‘typehuse’.
Den nye og smukkere udgave
fik samme layout med
affotograferet tekst, men billedreproduktionerne
er nye og
bedre, de røde skitser er blevet
grønne, Sven-Ingvar Andersson
indleder, og et hårdt og
farvestrålende omslag har afløst
den oprindelig knaldrøde
karton. Og så har den ofte
gengivne rejste plan af C.Th.
Sørensens favorit, den afsluttende
regnbuehave, afløst det
oprindelige referencebillede
fra en historisk have.
Det er en hurtigt læst bog
med mange gode baggrundsideer
til baghovedet. Nogle
forudsætninger holder ikke
længere, men bogen har mere
end historisk interesse tilbage.
Man kan stadig blive inspireret
af C.Th.s kreative leg med med
formerne og kække brug af
forbillederne. sh
C.Th. Sørensen: 39 haveplaner. Typiske
haver til et typehus. Arkitektens
Forlag 1966. 84 s.
C.Th. Sørensen: Utypiske haver til et
typehus. Christian Ejlers Forlag 1997.
84 s. Forlaget blev opløst i 2008, og
bogen kan tilsyneladende nu kun købes
antikvarisk.
Med en engcon tiltrotator skaber
du dine egne mesterværker. Den er et
professionelt stykke værktøj, som garanterer
et topresultat – ganske enkelt et
suverænt konkurrencemiddel.
ENEMARK
GRUPPEN
The noble art of digging
RAPID EURO
med
LIPCO
stennedlægningsfræser
Basismaskinen er
fuldhydraulisk
med el-tilkobling
H.G. ENEMARK A/S
Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj
www.hg-enemark.dk
e-mail: hge-enemark.dk
GRØNT MILJØ 7/2010 41
www.syre.se
Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg
Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk
engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund
Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28
info@engcon.se • www.engcon.se
Grønt_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23
42
ANALYSE
IDÉUDVIKLING
RÅDGIVNING
PLANLÆGNING
FORMIDLING
STIEN
BYEN
SKOVEN
LANDET
VANDET
FUNKTIONALITET
VITALITET
ÆSTETIK
NATUR
KLIMA
ADGANG
OPLEVELSER
BEVÆGELSE
SUNDHED
OPHOLD
KONTAKT
33 36 38 76
LANDSKAB.NU
INFO@LANDSKAB.NU
gmPUBLIKATIONER
Klimaledelse. Af Hans-Martin
Friis Møller, Eva Born Rasmussen
og Sigurd Bunk Lauritsen
(red.) Grontmij Carl Bro og
Forlaget Andersen 2010. 4. udgave.
Håndbog (3480 kr.) eller
internetadgang (2980 kr.)
www.forlagetandersen.dk.
På baggrund af 46 eksperters
viden beskrives værktøjer og
strategier til at håndtere klimaudfordringen
og skabe en
klimastrategi der bygger på
en helhedsorienteret tilgang,
fornuftig forretningssans og
bæredygtighed. Udgangspunktet
er at klimaforandringerne
er et faktum og der
med en ny ledelsesudfordring
for virksomheder og myndigheder.
Snart er klimaprofilering
af virksomheden, grønne
regnskaber og klimarapportering
en nødvendighed. Om lidt
er virksomhedens konkurrenceevne
afhængig af hvor god
en klimaledelse den udøver.
Teknologisk indsigt. Energi
og miljø i kommunerne.
Mediehuset Ingeniøren A/S i
samarbejde med Kommunalteknisk
Chefforening 2010.
www.ing.dk/emk. Årsabonnement:
6.499 kr.
Nyt nyhedsbrev om energi,
miljø og klima henvendt til de
kommunale tekniske chefer og
miljø-, klima- og energimedarbejdere.
Nyhedsbrevet kommer
2-3 gange om ugen.
Landsplanredegørelse
2010. Miljøministeriet. 2010.
3o s. www.blst.dk.
Redegørelsen indeholder de
principper og prioriteringer
som regeringen mener at
kommunerne skal planlægge
efter. Den skal ses i sammenhæng
med regeringens øvrige
politiske initiativer, herunder
aftalerne om en grøn transportpolitik
og Grøn Vækst. Der
fokuseres på Danmarks geografiske
områder og de tilsvarende
planlægningsmæssige
udfordringer.
Herregårdsjagt i Danmark.
Af Jesper Laursen. Gads Forlag
i samarbejde med Moesgård
Museum og Dansk Jagt- og
Skovbrugsmuseum 2009. 454 s.
399 kr. www.gad.dk.
I samlet form fortælles historien
om livet under og omkring
jagten på de danske herregårde
som den fandt sted
indtil mellemkrigstiden, herunder
også vildtopdræt og vildtpleje,
og krybskytteri. Jagten
var en central del af både
hverdagen og det selskabelige
liv på herregårdene. Den var
med til at udforme det danske
landskab og spillede en afgørende
rolle for hvordan jagten
udviklede sig i Danmark.
Københavns genrejsning
1990-2010. Af Holger Bisgaard.
Bogværet 2010. 194 s.
278 kr. www.bogvaerket.dk.
Fortælling om hvordan København
har rejst sig fra en
nedslidt og socialt belastet by i
1980’erne til et kreativt vækstcenter.
Som årsagen anføres
bl.a. samarbejde mellem stat
og kommune og integreret
økonomisk og fysisk planlægning.
Udviklingen præges af
tre bølger: Først Ørestad, Metro,
lufthavnsudvidelse, bro til
Sverige og statslige byggerier.
Dernæst store erhvervsbyggerier
og sidst store boligbyggerier
og havneplaner.
Garten und Kulturen. Deutschen
Gesellschaft für Gartenkunst
und Landschaftsarchitektur.
DGGL. Callwey 2010. 108 s.
www.callwey.de.
Årsskrift fra det tyske selskab
for havekunst og landskabsarkitektur.
I 18 artikler beskrives
strømninger inden for have
og kultur verden rundt,
bl.a. om gamle ægyptiske haver,
engagement af borgere i
drift af byens grønne områder
og botaniske haver.
Beatrix Farrand: Private
Gardens, Public Landscapes.
Af Judith B. Tankard. Monacelli
Press 2009. 240 s.
www.randomhouse.com.
www.plantarum.dk.
Om den amerikanske landskabsarkitekt
Beatrix Ferrand
og hendes virke i 1900-tallets
første del. Hun var inspireret
af Gertrude Jekyll og er kendt
for sine blomsterbede. Hun
blev også konsulent for botaniske
haver, men er måske
mest kendt for haven ved
Dumbarton Oaks.
Close: Landscape Design
And Land Art In Scotland.
Allan Pollok-Morris. Northfield
Editions 2010. 288 s.
www.northfieldeditions.com.
www.plantarum.dk.
Rejsebeskrivelse med masser
af billeder fra en tur rundt til
22 havedesignere og landartkunstnere
i Skotland. Genudgivet
og udvidet i forhold til
førsteudgaven i 2008.
GRØNT MILJØ 7/2010
Detaljeret landkort
på Garmin-gps’en
Med et blik på gps-enkan man
nu aflæse danmarkskortet i
målestoksforholdet 1:10.000.
Hidtil man vi måtte nøjes med
en detaljeringsgrad som et almindeligt
bilkort. Den digitale
løsning, der hedder Topo Danmark,
tilbydes af gps-leverandøren
Garmin på grundlag af
Kort- og Matrikelstyrelsens
kortgrundlag. Kortet koster
omkring 1500 kr. og er kun
beregnet til Garmin-gps’er.
Man kan zoome og scrolle på
kryds og tværs af hele landet
og f.eks. finde de nærmeste
skovstier, aflæse højdekurver
Lindholm Maskiner A/S kan nu
præsentere rotorklippere til
golfbaner, boldbaner og parker
af mærket Progressive. De
er på klassisk manér traktortrukne
og PTO-drevne. De
mange modeller spænder fra
169 til 670 cm arbejdsbredde
og fra ét til fem led. Femledsmaskinen
Pro-Flex 120 har kun
300 cm arbejdsbredde, men
og anddybder. De digitale kort
er bl.a. henvendt til de geocachere
som også tager vel
imod det, se f.eks. anmeldelse
på www.geocacheren.dk
Progressives pto-drevne rotorklippere
kan til gengæld følge terrænet
nøje uden at skalpere.
www.lindholmmaskiner.dk.
CityCat 1000
• Totalhøjde under 2 m
• Lille venderadius
• Stort førerhus
• Enkel joystickbetjening
med én hånd
• Serviceinterval 1000 timer
Kampagnepris på DK Pakke
29.900,-
Aircondition
Firehjulsstyring
Rotorblink
Bakkamera
Radio/CD
Slangerulle med vand
Løvsugerslange
Manuel centralsmøring
Bakalarm
CityCat 2020
• Knækstyret
• EURO 5 dieselmotor
• Enkel og let
programmerbar styring
• Servicevenlig
Kampagnepris på DK Pakke
29.900,-
Aircondition
Radio/CD
trepunktssikkerhedssele
Cruise Control
Rotorblink på kabine
Bakalarm
Løvsugerslange (4,8 m)
Slangerulle med vand
Opvarmede sidespejle
Forhandler: Rimas - Løgstør - 96 66 03 99 www.helmstmt.com
www.helmstmt.com
GRØNT MILJØ 7/2010 43
Industrinatur som grøn oase
Industrinatur er et interessant koncept når man skal omdanne tidligere industrielle landskaber
Af Mikkel Zoffmann Jessen og Bo Holm-Nielsen
Gennem de sidste årtier er
der sket store ændringer i
de vestlige landes industrielle
landskaber. Industrivirksomheder
har rykket deres produktion
til lande og regioner uden
for Europa og efterladt funktionstømte
landskaber med ringe
værdi for samfundet. Det er
en tendens som også findes i
Danmark, dog i mindre omfang
og med færre sociale og
økonomiske konsekvenser end
man ser i f.eks. Tyskland og
England.
De tidligere industrielle
landskaber er ikke kun et
planlægningsproblem af økonomisk,
social og økologisk karakter.
De indeholder også et
potentiale for nytænkning og
muligheder for at etablere interessante
og alternative landskaber.
Denne artikel er skrevet på
baggrund af vores speciale på
landskabsarkitektstudiet ved
Københavns Universitet. Det
behandler omdannelse af
44
postindustrielle landskaber og
specifikt udvikling af en transformationsstrategi
for Stålvalseværket
i Frederiksværk. I forbindelse
med specialet har vi
været på studieture til Emscher
park i Ruhrdistriktet og
til Berlin. Her får man et indblik
i hvordan man i Tyskland
arbejder med naturen når man
omdanner tidligere industrielle
landskaber.
Bauausstellung
Ruhrdistriktet var op gennem
det 20. århundrede et centralt
område for kul- og stålindustri
og rygrad i den tyske økonomi.
Økonomiens gradvise globalisering
medvirkede til at
området fra sidst i halvfjerdserne
til midt i halvfemserne
mistede cirka 270.000 arbejdspladser
og fik en arbejdsløshed
på cirka17%. Det var derfor
afgørende for regionens
fremtid at der blev igangsat
initiativer til at ændre på de
økonomiske, sociale og økolo-
giske udfordringer som man
stod over for.
I 1989 indledtes en proces
som skulle løbe ti år og gennemføres
som en Bauausstellung
(byggeudstilling). En byggeudstilling
betragtes som et
alternativ til traditionel tysk
planlægning som ofte er styret
oppe fra og ned. Med den alternative
strategi blev der
skabt en organisation (IBA)
som involverede flere offentlige
instanser med statslige, regionale
og kommunale og en
række private aktører. IBA
skulle fungere som initiativtager,
agent, koordinator, promotor
og pr-formidler for de
mange enkeltprojekter og involverede
aktører.
Akupunktur
Emscher Park fremstår som det
største og mest succesfulde
projekt til dato. Emscher Park
er ikke en park i traditionel
forstand, men dækker over et
areal langs floden Emscher på
70 kilometer i længden og 15
kilometer i bredden.
Grundet områdets enorme
skala og problemstillingens
komplekse karakter valgte
man en form for ’akupunkturstrategi’.
Cirka 200 projekter
er i dag gennemført, og omkring
250 er på vej. På grund
af Ruhrdistriktets veludbyggede
infrastruktur, arbejdsløsheden
og dens sociale følger
valgte man at fokusere på
bløde værdier som sociale og
kulturelle aspekter, rekreative
forhold og naturen.
Denne strategi blev også
valgt af økonomiske og ressourcemæssige
årsager. Det
ville blive for dyrt at oprense
forurenet jord, starte naturgenopretningsprojekter
og
udvikle de sociale og kulturelle
forhold over hele Emscher
Parks store område.
Industrinatur blev det koncept
som skulle være med til at
kickstarte en forgrønnelse.
Helt banalt handler det om at
Naturpark Südgelände i Berlin er et gammelt rangerterræn der lå øde hen og over 30-40 år udviklede sig til et urbant vildnis. Nu er det udpeget
som naturbeskyttelsesområde og åbnede som offentlig tilgængelig naturpark i år 2000.
GRØNT MILJØ 7/2010
Landschaftspark Düisburg Nord. Dele af området er karakteriseret af bevoksninger af hovedsageligt af spontant etableret birk med enkelte pil.
De lyse og lette birk står som modspil til industriens tekniske og tunge konstruktioner der står tilbage som efterladte skulpturelle elementer.
lade naturen indvandre og
etablere sig i samspil med de
specifikke økologiske forhold
som industrien har efterladt.
Det er en strategi der som udgangspunkt
ikke kræver det
store i ressourcer og forvaltning,
men som på sigt stiller
en række spørgsmål om drift,
anvendelse og æstetik.
Industrinaturens æstetik
Landschaftspark Duisburg-
Nord er et af de gennemførte
projekter og et godt udgangspunkt
for en diskussion af industrinatur
i forhold til drift,
anvendelse og æstetik.
Landschaftspark Duisburg-
Nord er i dag en kulturel, social
og rekreativ værdifuld landskabspark
i Duisburg. Parken
er anlagt på det 5 ha tidligere
Thyssen-Hüttenwerk der fra
1901 til 1985 producerede stål
og gas. I dag, 25 år efter, fremstår
området som alternativ
park og 1:1-museum. Både i
funktion og beplantning adskiller
det sig fra traditionelle
parker. De lyse og lette birke
står som modspil til industriens
tekniske og tunge konstruktioner
der står tilbage som efterladte
skulpturelle elementer.
De industrielle konstruktioner
som er underlagt tidens og
vejrets forandringsprocesser,
danner et samspil med beplantningens
dynamiske udvikling.
Dette sampil kan man
kalde successionsæstetik. Her
er det forandring og forvandling
som er i fokus.
Driftsmæssigt betyder det at
man må gå bort fra en traditionel
parkdrift hvor man bl.a.
gennem beskæringer af de enkelte
træer generelt forsøger
at fastholde en statisk situation.
I stedet skal driften forholde
sig til at de fysiske omgivelser
er under konstant forandring
og at arealanvendelsen
ikke er defineret på forhånd.
Når industrinatur bliver gjort
til beplantningsprincip skal der
i driften bl.a. trækkes på viden
fra skovbrug og især den del
af skovbruget som handler om
naturnær skovdrift. I naturnær
skovdrift tager man udgangspunkt
i de økologiske forhold
som gælder for et givent område
og udvikler en skovtype
med træer af forskellig art og
forskellig alder. Det kræver et
indgående kendskab til bestandes
successionsforløb for
at kunne styre og udvikle de
æstetiske kvaliteter og rekreative
muligheder.
Industrinatur som beplantningsprincip
understøtter også
områdets funktion som 1:1museum.
For det første er beplantningen
med til at understøtte
parkens karakter som
noget anderledes og ukontrolleret
der skiller sig ud fra det
omliggende styrede samfund.
Man opfordres til at gå på opdagelse
i landskabsparkens industrielle
omgivelser. Med få
simple indgreb er der skabt tilgang
til de tekniske anlæg og
dermed mulighed for at udforske
dem.
Andre steder har stål- og
gasværket fået nye programmer.
En tidligere gasbeholder
er omdannet til dykkercenter.
Betonvægge som tidligere udgjorde
ramme for råstofdepoter,
anvendes som klatrevægge.
Bygninger anvendes til forskellige
kulturelle arrangementer.
Samspillet mellem
industrinaturen, de industrielle
konstruktioners langsomme
forfald og bygningernes nye
anvendelse udgør en usentimental
bevarelse og formidling
af Ruhrdistriktets industrihistorie.
Over for den ’ukontrollerede’
industrinatur er der enkelte
områder med traditionel
styret beplantning. Omkring
ankomstarealet til parken findes
opstammede træer plantet
i grid. Her dannes et rum af
mere traditionel karakter som
et modspil til industrinaturens
ukontrollerede og uplanlagte
udseende. Kontrasten mellem
den stramme beplantning og
den spontane bevoksning understreger
at industrinaturen
er en bevidst strategi og ikke
et tilfælde.
Fra goldt til frodigt
I Emscher Park er industrinaturen
et beplantningsprincip
som gør det økonomisk og
driftsmæssigt muligt at gøre
Emscher Park og de enkelte
delprojekter mere grønne. I
Naturpark Südgelände i Berlin
er udgangspunktet modsat.
Her er industrinaturen resultat
af fravær af planlægning.
Området der ligger i bydelen
Schönenberger, fungerede
som rangerterræn fra 1880 og
frem til 1952. Det 18 ha store
område lå derefter øde hen,
og underlagt naturlig succession
udviklede det sig de næste
GRØNT MILJØ 7/2010 45
Stålvalseeværket i Frederiksværk.
Dele af området kan overlades til den
naturlige succession så pionerarter,
hovedsageligt birk og skovfyr, kan etablere
sig. Andre områder kan holdes som
næringsfattige og kalkrige overdrev som
begge er sjældne habitater. Jorden er
meget kalkrig på grund af produktet
skeovnsslagger fra stålproduktionen.
30-40 år til et urbant vildnis. I
slutningen af 70’erne undersøgte
de lokale myndigheder
områdets økologi og konkluderede
at området grundet
den rige flora og fauna havde
udviklet sig til et af byens mest
biodiverse områder. I 1999
blev Südgelände udpeget som
naturbeskyttelsesområde og
åbnede som offentlig tilgængelig
naturpark i år 2000.
I samspil med de omdannede
og bevarede elementer fra
områdets industrihistorie, som
f.eks. skinner, lamper, bygninger,
vandhaner, vandtårn, drejeskiver,
fungerer Südgelände
i dag både som naturperle og
alternativ formidler af industrihistorien.
Adgang og beskyttelse
Da man skulle omdanne Südgelände
til naturpark, stod
man over for to overordnede
udfordringer.
For det første skulle man
forholde sig til hvordan området
kunne åbnes for offentligheden
uden at naturen ville
lide overlast. Det blev løst ved
at etablere et tydeligt og klart
afgrænset stiforløb skåret ind i
46
det mere eller mindre tilgroede
område. Stierne blev udformet
dels ved at omdanne
tidligere baneforløb til asfaltstier,
dels ved at lave et hævet
stiforløb gennem området.
Herved bliver brugeren tydeligt
adskilt fra omgivelserne,
og der signaleres at naturen
skal betragtes og beskyttes,
ikke betrædes og forstyrres.
Man forstod at den unikke
natur var defineret af lysninger,
lunde og lukkede bevoksninger
i en mosaikagtig struktur.
Tidligere undersøgelser
havde vist at skovdækket blev
fordoblet fra 37% til 70% mellem
1981 og 1992, og man forventede
at området over tid
ville udvikle sig til en tæt lukket
skov med tab af plantesamfund,
karakteristisk flora
og fauna, åbne områder og
variation af rum.
For at undgå det, blev den
driftsmæssige løsning at kombinere
den naturlige succession
med styring og kontrol.
Målet er at fastholde den mosaikagtige
struktur. Ved at tillade
den naturlige succession
på visse områder og samtidig
kontrollere at de åbne områ-
der ikke gror til, bevarer man
den naturmæssige værdi.
I dag er området habitat for
en række plante- og dyrearter
herunder 366 arter af bregner
og blomster, 28 ynglende fugle,
49 svampe, 14 græshopper
og fårekyllinger, 57 edderkopper
og ikke mindst 208 arter af
bier og hvepse.
Stålvalseværket
I både Emscher Park og Südgelände
har industrinatur vist
sig som en beplantningsstrategi
der indeholder en række
fordele. For det første er det
en effektiv måde at forgrønne
større arealer på med relativt
få midler. For det andet får
man anderledes grønne områder
på grund af samspillet
mellem det økologiske udgangspunkt
som industrien efterlader
og naturens succession.
Udtryksmæssigt placerer
de sig mellem natur, skov og
park, og driftsmæssigt ligger
de i grænselandet mellem
parkforvaltning, naturforvaltning
og skovdrift.
Naturen har en utrolig evne
til at tilbageerobre tidligere
forstyrrede og forurenede om-
råder og inden for en relativ
kort periode at udvikle meget
biodiverse naturtyper. Det er
et potentielt aktiv i fremtidig
planlægning af tidligere industrielle
områder. Dette potentiale
har vi sat ind i en dansk
kontekst, nemlig Stålvalseværket
i Frederiksværk. Her er der
problemstillinger meget lig de
tyske. Derfor har det på flere
niveauer været muligt at overføre
erfaringer og konklusioner
til Stålvalseværket.
Stålvalseværksområdet omfatter
cirka 40 ha eller en fjerdedel
af hele byens areal. Det
er derfor en kæmpeudfordring
for kommunen, både
økonomisk og byudviklingsmæssigt.
Derfor valgte vi en
strategi som bl.a. fokuserede
på to nedslagsområder som
skal fungere som udgangspunkter
og kickstartere for en
fremtidig udvikling.
I det ene ser vi muligheden
for at omdanne et tidligere
depotområde til industrinaturpark.
Tanken er at den i fremtiden
kan udvikle sig til en helt
unik naturtype og formidle
områdets helt specielle historie
gennem beplantningen.
GRØNT MILJØ 7/2010
Depotområdet er opbygget
dels af opfyldsmateriale af
sand pumpet ind fra Roskilde
fjord, dels af restproduktet
skeovnsslagger fra stålproduktionen.
Skeovnsslagge var oprindeligt
kalk udvundet i Faxe
Kalkbrud og indgik i processen
for at sikre stålkvaliteten. I dag
ligger det som et kalkrigt fundament
på depotområdet.
Depotområdet udgør således
et område med et økologisk
udgangspunkt som kun
findes få andre steder i Danmark,
heriblandt Faxe Kalkbrud,
Møns klint samt områder
ved Thisted, syd for Ålborg
og nord for Grenå.
Vi foreslår at dele af området
overlades til den naturlige
succession så pionerarter, hovedsageligt
birk, men også
skovfyr, kan etablere sig. Andre
områder holdes som næringsfattige
og kalkrige overdrev
som begge er sjældne
habitater i Danmark.
Kalkrige overdrev er ofte karakteriseret
af en meget artsrig
flora. Den kan omfatte arter
som rundbælg, stivhåret
kalkkarse, bakkestilkaks, nøgleblomstret
klokke, vårstar,
bakketidsel, stor knopurt,
tyndakset gøgeurt, stor gøgeurt,
hulkravet kodriver og opret
hejre. Derudover er overdrevene
vigtige for den danske
fauna. En stor del af Danmarks
cirka 18.000 insekter er
knyttet til overdrev, herunder
mere end halvdelen af de danske
sommerfugle.
Vi ser også mulighed for at
udnytte kalken til at etablere
en troldeskov af bøg. I ren
kalk udvikles bøgetræer dårligt
og vil sandsynligt udvikle
troldevækst. Kalken vil ligeledes
mindske optag af jern og
mangan hvilket resulterer i
nedsat produktion af grønkorn
i bladene. Man kan derfor
forvente at bøgen vil udvikle
den karakteristisk lysegrønne
farve som kendes fra
bøgetræerne på Møns klint.
Et grønt potentiale
Set på baggrund af studieturene
og specialet er der et stort
uudnyttet potentiale i de tidligere
industrielle landskaber
for at udvikle byers grønne
struktur. Industrinaturen kan
bidrage til en mere grøn byomdannelse
og bl.a. løse en
række ressourcemæssige udfordringer
når store industrielle
arealer skal omdannes.
I et bæredygtighedsperspektiv
kan industrinaturen forventes
at have samme kvaliteter
som skove baseret på naturnær
skovdrift. Begge bygger
på eksisterende økologiske vilkår,
herunder hydrologiske og
jordbundmæssige forhold.
Industrinaturen vil derfor
have lettere ved at tilpasse sig
klimaforandringer end mere
traditionelle grønne områder,
økologisk som æstetisk. Mindre
kollaps og ændringer i
økosystemet er allerede en del
af den naturlige succession, og
forandringer forårsaget af klimaet
vil opfattes som en naturlig
del af karakteren.
Industrinaturen giver ligeledes
en unik mulighed for at
omdanne de ofte centralt beliggende
forladte industrilandskaber
til biodiverse grønne
oaser til gavn for både mennesker,
dyr og planter. Som projekterne
i bl.a. Tyskland viser,
er natur og industri ikke uadskillelige
størrelser. De kan
sameksistere og blive til unikke
urbane grønne områder. ❏
Sådan er det i dag.
Sådan kunne det blive.
KILDER
Andersen H.S.; Andersen H. T. (2004):
Den mangfoldige by. Statens Byggeforskningsinstitut.
Bothmann, Frank; Sabine Auer. 2009.
The New Emscher Valley. Reshaping
an urban Landscape creates regional
Identity. I REAL CORP 2009: Cities 3.0
- smart, sustainable, integrative.
Braae, E. (2002): Ruinøse industrinaturområders
’natur’ - fra materiel
produktion til kulturel proces. Fra Fabrik
Fabrik - industriens arkitektur i
Aalborg. Fonden til Udgivelse af Arkitekturtidsskrift
B.
Clark, Lars A.: Møns klint et 75 millioner
år gammelt landskab.
www.netbiologen.dk.
Ejrnæs, R. Fredshavn, J. og Nygaard,
B. (2009): Overdrev, Enge og Moser -
Håndbog i naturtypernes karakteristik
og udvikling samt forvaltningen
af deres biodiversitet. Faglig rapport
fra DMU nr. 727. Danmarks Miljøundersøgelser
Aarhus Universitet.
Hartoft-Nielsen, P.; John Nousianinen
(2001): Styring af erhvervslokalisering
og omdannelse af ældre erhvervsområder.
Forskningscentret for Skov &
Landskab.
Landschafstpark Duisburg Nord.
www.landschaftspark.de.
Langer, A. (2007): Urban Wildscapes -
Pure urban nature, Nature-Park Südgelände
Berlin. Department of
Landscape, University of Sheffield &
Environment Room Ltd.
Ministeriet for fødevare, landbrug og
fiskeri, www.netpublikationer.dk.
Skov og Naturstyrelsen: Jordbundsforhold
og vegetation på kalkrig
jordbund i Drarstrup. www.sns.dk.
SKRIBENTER
Mikkel Zoffmann Jessen og Bo Holm-
Nielsen er begge landskabsarkitekter.
Artiklen er baseret på deres speciale.
GRØNT MILJØ 7/2010 47
48
Vi leverer planter af
høj kvalitet til alle typer
park- og haveanlæg.
Vi tilbyder rådgivning
i valg samt plantning,
pasning og pleje af
planter.
HedeDanmarks Planteskole:
Planteskolen Brøndlundgård
Brøndlundvej 2
Gabøl
6500 Vojens
Telefon 74 87 16 00
Telefax 74 87 15 43
plant@hededanmark.dk
www.hededanmarksplanteskole.dk
Driftsvejledning
kan hentes som pdf
‘Kvalitetsbeskrivelse for drift af
grønne områder’ fra Skov &
Landskab har været udsolgt i
årevis, men den er tilgængelig
som pdf på Skov & landskabs
hjemmeside www.sl.ku.life.dk.
Søg med stikordet ‘kvalitetsbeskrivelse’
eller se under publikationer>
rapporter>rapporter
for fagfolk. Udgivelsen er fra
1998, og findes ikke i en nyere
udgave. For den næsten parallelle
‘Pleje af grønne områder’
er seneste udgave fra 2000.
EU forbyder handel
med illegalt træ
Handel med træ af illegal oprindelse
er blevet forbudt i EU.
Det vedtog EU-parlamentet 7.
juli med endelig virkning fra
sidst i 2010. Ud over selve forbuddet
pålægges importører
af træ til EU at indføre et ‘påpasselighedssystem’
der skal
minimere risikoen for at handle
med ulovligt træ. Vedtagelsen
skal være med til at hindre
det globale skovtab som ifølge
FAO er omkring 5,2 millioner
hektar om året. Tabet, der er
størst i Afrika og Sydamerika,
finder ofte sted for at skaffe
landbrugsjord eller for at tjene
penge på salg af tømmer.
Konsekvensen er både tab af
natur, større CO 2-udledning og
lokale sociale og økonomiske
konsekvenser.
Tjek det gamle vejr på nettet
En ny hjemmeside, www.forsikringsvejret.dk,
fortæller ikke hvordan vejret bliver, men
hvordan det lokalt var. Det er Cowi der står
bag tjenesten på grundlag af data fra Danmarks
Meteorologiske Institut. Tjenesten er
udviklet for brancheorganisationen Forsikring
og Pension og er beregnet til forsikringsselskaber
og forbrugere når en skade er sket. Siden
er gratis at bruge og åbenfor alle.
Åhus
400 nye stier rundt
om i Danmark
Fra august 2010 og fire år frem
vil Friluftsrådet etablere
mindst 400 nye stier fordelt
rundt i 100 danske byer. Projektet
kaldes ‘Kløverstier’ og
vil give befolkningen adgang
til kultur-, frilufts- og naturoplevelser
med motion og bevægelse.
Stierne er inddelt i
farvekoder der fortæller om
længen på den givende rute.
Grøn er 2,5 km, blå 5 km, rød
7,5 km, mens den sorte sti kan
være af en længde på mindst
10 km. Kløverstierne vælges
ud fra allerede eksisterende
faciliteter, oplevelser og historier
og designes i samarbejde
med kommuner og lokale foreninger
og organisationer.
Nordea-fonden støtter projektet
med 6,5 mio. kr.
Terrano og Åhus med formatmiks
Farvemiks er velkendt for fliser
og sten af beton, men nu er
det også blevet almindeligt
med formatmiks. Det muliggør
et varieret og individuelt mønster.
Starka har præsenteret to
nye serier til haven og indkørslen.
Den ene er Terrano der leveres
med længder på 22, 26,
37 og 48 cm og en fast bredde
på 28 cm. Farvetonen er enten
varm sandgul eller en grå-sort
Terrano
melering. Fliserne er overfladebehandlede
så de kan modstå
snavs og støv. En anden nyhed
er Åhusstenen i seks forskellige
formater fra 10x10 cm
til 20x15 cm. De leveres i et
brunbeige eller gråsort farvemiks
og med let rumled kanter.
For begge nyheder er
formaterne blandede på pallen
og tykkelsen er 6 cm.
www.starka.dk.
Minikubuta der
graver som en midi
En 5½ tons maskine der kan
sammenlignes med en 6 tons.
Og et avanceret hydraulisk system
og digitalt betjening der
gør hverdagen mere behagelig
for maskinføreren. Sådan
omtaler importøren Løwener
den ny Kubota KX 057-4 minigraver
som med sin 46 hk dieselmotor
kan tage 1200 kg i
strakt arm og grave næsten 4
meter ned. Minien er næsten
en midi. www.loewener.dk.
Ved at søge på tidspunkt, adresse og vejrtype,
f.eks. nedbør eller vindstyrke, kan man se
hvordan vejret udfoldede sig på ens bopæl på
det givne tidspunkt. Ved at zoome ind kan
man med én km 2 nøjagtighed se hvordan et
eventuelt uvejr har formet sig time for time.
Det er også muligt at tilmelde sig en smsvarslingsfunktion
der advarer mod f.eks. skybrud
eller storm i nærområdet. Endvidere kan
man få råd til at forebygge skader på sit hus
som følge af hårdt vejr.
Bundet bærelag af
slagge med cement
Forbrændingsslagger kan bruges
som bundet bærelag hvis
man tilsætter cement. Det viser
forsøg som Vejdirektoratet
har udført. For at trykstyrken
kan blive god nok, skal man
dog helt op på 8% cement
hvis det skal svare til styrken i
almindelige cementbundne
bærelag, og så bliver det ret
dyrt. Som besparelse foreslås
at bruge en banding af cement
og flyveaske. Det vil indgå
i de fortsatte forsøg. Forbrændingsslagge
er ellers kun
anbefalet til bundsikring, og
selv til dét er det ikke er nær
så godt som bundsikringsgrus,
hverken med hensyn til bæreevne
eller fugtfølsomhed. Reglerne
kan ses i Vejdirektoratets
‘Ubundne bærelag af forbrændingsslagge’
fra 2004 og i
anlægsgartnernormerne.
KILDE. Salem M. Ghaiby og Caroline
Hejlesen (2010): Cementstabiliserede
forbrændingsslagger som bærelag.
Trafik & Veje 8/10.
GRØNT MILJØ 7/2010
De digitalt baserede
redskaber giver
‘moderat fysisk aktivitet’.
Digitale legeredskaber får
børnene i gang i frikvarteret
Når børn leger med Kompans
digitale legeredskaber får de
bevæget sig mere end ellers.
Det viser et studie fra Syddansk
Universitet udarbejdet
for Kompan Play Institute. Når
børnene leger med redskaberne
bruger de mellem en tredjedel
og halvdelen af legetiden
på hvad der defineres som
‘moderat fysisk aktivitet’. Resten
af tiden blev brugt på lav
fysisk aktivitet.
Udersøgelsen er foretaget
på Københavns Internationale
Skole i Hellerup. Her målte
man hvor meget energi 14-årige
skolebørn bruger, mens de
i frikvartererne leger på de digitale
legeredskaber i Icon-serien
(Nova, Rocky, Space,
Swirl). Icon er en elektronisk
platform som gør legepladsen
interaktiv. Legeredskaberne er
baseret på konkurrencer, fysisk
aktivitet og socialt samvær.
Der var tendens til større aktivitet
når børnene selv vælger
legekammerater end når andre
(dem der udførte forsøget)
gør det. Der er også tendens
til at pigerne bruger mere
energi end drengene, men det
kan skyldes at kun tre - og
næppe repræsentative - piger
ville være med i forsøget.
„Alt for mange unge teenagere
holder op med at være
fysisk aktive. At Kompan Icon
motiverer dem til fysisk aktivitet
betyder at et af de to vigtigste
succeskriterier for produktlinien
er blevet opfyldt.
Det andet succeskriterium var
at skabe social kontakt. Når
eleverne leger endnu mere intenst
på produkterne i de selvvalgte
grupper et det et vink
om at Kompan Icon og fri leg
på legepladsen også støtter de
unges sociale samspil,“ hedder
det fra Kompan. sh
KILDER
Kompan (2010): Ny undersøgelse:
Kompan Icon ‘øger den fysiske aktivitet’.
www.kompan.dk.
Mathias Ried-Larsen, Anders Grøntved,
Karsten Froberg (2010): Energy
Expenditure in Children during Play
on Kompan ICON SPACE and NOVA
Playgrounds. Syddansk Universitet.
Beskæringsværktøj
Stangsakse
Knivtandssave
Topsave
SITAS
www.sitas.dk 44 65 05 65
GRØNT MILJØ 7/2010 49
BRANCHE
Dansk Skovbrugs
Tidsskrift går ind
Dansk Skovbrugs Tidsskrift - eller
bare DST - er nedlagt på
grund af faldende antal abonnenter
og derfor underskud.
Kun godt 300 abonnenter var
der tilbage mod de de omkring
900 tidsskriftet havde i
1989 da tidsskriftet var begyndt
i sit nuværende regi.
Også problemer med at skaffe
stof til bladet spiller en rolle,
oplyser redaktionen. Udgivelsen
har normalt omfattet fire
hæfter om året i A5-format,
men også temahæfter om især
skovdyrkning. Før 1989 var
DST medlemsblad sammen
med ‘Skoven’ der blev oprettet
i 1969. DST skulle tage sig af
de længere, faglige artikler af
såkaldt blivende værdi. Dem
må ‘Skoven’ nu overtage helt.
Conmac vil ind på
det gule marked
Conmac A/S hedder en ny aktør
blandt danske leverandører
af de store entreprenørmaskiner.
Firmaet er en udløber
af Helms TMT-Centret A/S der i
forvejen er kendt for sine lidt
mindre entreprenørmaskiner.
Conmac åbnede tidligere i år
en outletforretning i Herning
for at sælge brugte maskiner,
men nu er nye agenturer kommet
til, ikke mindst Case Construction
som er overtaget fra
Scantruck, men også bl.a. den
amerikanske Laser Grader og
den italienske Dieci teleskoplæsser.
Fra 1. oktober åbner
Conmac, Helms TMT-Centret
og Johs. Mertz A/S desuden en
fælles forhandling af maskiner
i Sorø. Det sker under navnet
Helms & Mertz A/S.
HedeDanmark
passer Danfoss
HedeDanmark A/S ekspanderer
inden for drift af grønne
områder. Fra 1. juli overtog firmaet
driften af Danfoss-koncernens
samlede grønne områder
på 30 ha. I forvejen driver
HedeDanmark grønne områder
for bl.a. Nordea Ejendomme,
Aalborg Kommune, Vejdirektoratet
og Københavns
Kommune.
50
Anlægsgartnerfirmaer kan også levere god brolægning. Her er et af dem i gang med en mindre opgave.
De pressede brolæggerfirmaer
Mister arbejde til både kommunale entreprenører og anlægsgartnere
Brolæggerfirmaerne mister
arbejde i konkurrencen
med de kommunale entreprenørafdelinger
og private anlægsgartnervirksomheder.
Alle
parter byder med på de kommunale
udbud om befæstelser,
og brolæggerfirmaerne
vinder færre af dem end før.
Kommunerne er ellers brolæggerfirmaernes
største arbejdsgiver.
Cirka 75% af deres opgaver
ligger enten dér eller
hos staten. Men det er altså et
tal der falder.
I Brolæggerlauget vurderes
det at 20% af medlemmernes
traditionelle opgaver i dag udføres
af kommunerne selv med
egne brolæggere som bl.a. er
overtaget fra de private firmaer.
Og tallet er blevet større på
det seneste, vurderer laugssekretær
John Hvass.
Samtidig overtager anlægsgartnervirksomheder
stadig
mere af kommunernes belægningsarbejde,
også når det
gælder ren granit. Det gør de
som led i større entrepriser der
både omfatter befæstelser og
beplantning. John Hvass vurderer
at det kan spille en rolle
at brolæggernes løn er lidt højere
end anlægsgartnernes.
Hvass beklager at brolæggerfirmaerne
taber terræn.
„Vores undren går på at man
ikke stiller krav om at medarbejderne
skal være faglærte
på området. Anlægsgartnerne
er gode til mange ting, men
de ‘grønne’ af dem har ikke en
egentlig uddannelse til at sætte
granit. De beskæftiger sig
primært med træer, buske og
græs. De ‘grå’ anlægsgartnere
har mere med om belægning,
men de har mere om beton
end om granit,“ siger Hvass.
For at løse problemet vil
lauget nu prøve at holde kommunerne
fast på at arbejdet
skal udføres af faglærte. Han
udelukker heller ikke at brolæggerfirmaerne
ansætter
medarbejdere med ‘grønne
fingre’ så man selv kan byde
på blandede opgaver.
Kim Tang, fagkonsulent i
Danske Anlægsgartnere, afviser
at anlægsgartnervirksomheder
er ufaglærte i forhold til
belægninger. „Dels fordi belægningsarbejde,
herunder
klassisk brolægning, faktisk er
en væsentlig del af uddannelsen,
i hvert fald når man ser på
linjen for anlægsteknik. Dels
fordi anlægsgartnervirksomheder
meget ofte har ansat
brolæggere. Det skal også
med at anlægsgartnervirksomheder
også tager brolæggerfirmaer
ind som underentreprenører,“
siger han.
Kim Tang er med på at brolæggerfirmaer
kan tage beplantning
med på ligesom anlægsgartnerne
kan tage brolægningen
med: „Men så er
det ikke nok at ansætte folk
med grønne fingre. Så skal de
være faguddannede anlægsgartnere.
Ellers hænger Hvass’
egen argumentation jo heller
ikke sammen,“ siger han.
Samtidig med at de mister
opgaver oplever brolæggerne
også pressede priser fordi
kommunerne udsætter anlægsarbejder
og reparationer
og derfor udbyder mindre. Licitation
Byggeriets Dagblad
henviser til kilder der taler om
et fald på op mod 35%.
Brolæggerlauget - der er det
samme som Brolægningssektionen
i Dansk Byggeri - kritiserer
at de kommunale politikere
for at lade kommunerne
overtage mere af brolæggerarbejdet.
På laugets generalforsamling
gav flere medlemmer
udtryk for at de ikke kan
gennemskue om de kommunale
bud har det hele med, og
om konkurrencen derfor er
helt fair. sh
KILDER
Licitationen Byggeriets Dagblad
26.7.2010.
Mestertidende 7/2010.
Samtale med John Hvass 27.8.2010.
GRØNT MILJØ 7/2010
Legepladselskabets år i jubilæets tegn
2009 var jubilæumsår for
Dansk Legeselskab. 50 år var
det siden selskabet blev stiftet
i 1959 af bl.a. Jens Sigsgaard,
Max Siegumfeldt og C.Th. Sørensen.
Det prægede også
årets aktiviteter, fremgik det
af selskabets generalforsamling
19. maj 2010. Sammen
med International Play Organisation
Denmark arrangerede
selskabet jubilæumskonferencen
‘Hvor skal vi lege’ 11. maj
2009. En stor velbesøgt succes
med 150 deltagere, oplyste
‘Entreprenør & Håndværk’ heder
den nye messe som entreprenørsektionen
under Maskinleverandørerne
vil holde i
samarbejde med Messecenter
Herning. Det sker første gang
10.-12. maj 2012 i Herning og
efter planen derefter hver
tredje år. Dermed har entreprenørsektionen
fået fastlagt
sin messepolitik efter at Entreprenør
& Grønne Anlæg blev
formand Helle Nebelong i sin
beretning. Senere på året udkom
selskabets tidsskrift Legepladsen
i et udvidet jubilæumsnummer.
Hertil kom et par
københavnerbegivenheder,
bl.a. Legens Dag som selskabet
også holder 15. oktober i år.
Helle Nebelong fortsætter som
formand og suppleres i bestyrelsen
af Carsten Frederiksen,
Henny Green, Dina Ingerslev
Heldt, Frank Simonsen, Ning
De Coninck-Smith og Annette
Westermann.
Se entreprenørenes præstationer
Når en rådgiver eller en entreprenør
involveres i en statslig
byggeopgave, skal deres indsats
vurderes i form af nøgletal.
Nu offentliggøres nøgletallene
for entreprenører, så
man kan se hvordan de enkelte
entreprenører performer.
Sigtet er at skabe synlighed
om kvaliteten i byggeriet ved
at vise tal og fakta om fejl og
mangler i byggeriet, overholdelse
af pris og tidsfrister,
energiforbrug, arbejdsulykker
og kundetilfredshed. Det kan
også medvirke til at fremme at
konkurrencen i byggeriet ikke
alene foregår på pris, men også
på pris og kvalitet, siger
Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs-
og Byggestyrelsen. Offentliggørelsen
sker nu hvor
de første 100 evaluerede entreprenørsager
på det statslige
område er klar. Næste år offentliggøres
også rådgivernøgletallene
og tallene for de
statslige bygherrer. For det
statslige område kan nøgletallene
ses på hjemmesiden
www.bedstepraksisibyggeriet.dk.
For det almene område vil offentliggørelse
ske på Byggeskadefondens
hjemmeside.
Hans Holm, formand for entreprenørsektionen (til venstre) og
administrerende direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning giver
hinanden håndslag på et godt samarbejde.
Ny ‘Entreprenør & Håndværk‘ i 2012
opgivet. Den ny messe skal
være udendørs, både med
stande og demonstrationsaktiviteter.
Arrangørerne vil med
messen samle entreprenør- og
byggebranchen med fokus på
materiel, bl.a. maskiner, kraner,
containere, stillads og
værktøj. Maskinleverandørernes
sektion for vej, park og anlæg
har fortsat Have & Landskab
som hovedudstilling.
AMU kurser på
Selandia CEU
Målrettede kurser inden for:
Anlægsgartneri
Jord og planter
Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk
GRØNT MILJØ 7/2010 51
Kirkegårde
Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-
gave
du beskæftiger dig med.
Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel
individuelle mål.
Se også vores kursuskalender på
Eller kontakt os for yderligere information
på telefon: 58 56 73 02
Timan fjernstyret
buskrydder RC-750
Klippebredde 750 mm Op til 58°
Lav højde - 500 mm
- Skån ryg og ben for
nedslidende belastning,
anvend derfor den
nye fjernbetjente
buskrydder RC-750...
Uddrag af den brochure som skulle sælge uddannelsen.
Ny uddannelse kæmper sig på banen
24 unge startede i år på den nye uddannelse til have- og parkingeniør.
Det er resultatet af et benhårdt reklamearbejde
Af Lars Thorsen
I
år er hele 52.554 studerende
blevet optaget på en videregående
uddannelse. Det er
næsten 6.000 flere end sidste
år. Begge tal er historisk høje.
Det kan derfor lyde som en
meget begrænset succes når
kun 24 studerende har sagt ja
tak til at starte på den splinternye
uddannelse som have- og
parkingeniør.
Men tallene snyder. Det er
nemlig meget svært for en ny
uddannelse at presse sig ind
på markedet. For de unge er
det deres fremtid som er på
spil. Og tør man virkelig satse
på en helt ny uddannelse som
måske ikke har fundet sine
ben endnu, en uddannelse
som virksomhederne ikke kender
og som måske ikke eksisterer
om et par år?
Det mente 24 unge mennesker
altså, og det er studieleder
for uddannelsen Susanne
Ogstrup yderst tilfreds med.
„Vi har sagt at vi ville være tilfreds
med 20 og vi kan ikke
køre med hold over 30, så det
52
er supergodt at 24 studerende
har sagt ja,“ mener Ogstrup.
Hårdt at være ny
Nye uddannelser har det ofte
svært i deres første år. Da kandidatuddannelsen
i sundhedsvidenskab
blev oprettet for
snart ti år siden, var der således
kun omkring 30 studerende
som søgte den selv om den
er en ‘søsteruddannelse’ til
medicinstudiet, et af landets
mest eftertragtede studier.
Men også på det grønne
område har de nye uddannelser
måtte kæmpe hårdt. I 2008
introducerede Århus Universitet
to nye jordbrugsuddannelser,
en bacheloruddannelse i
jordbrug, fødevarer og miljø
samt en kandidatuddannelse i
jordbrugsvidenskab, Agrobiologi.
De kunne sammen stille
med 20 studerende det første
år. Her to år senere går det
dog lidt bedre med 22 optagne
på bacheloruddannelsen og
10 på kandidatuddannelsen.
„Vi har optaget flere på bacheloruddannelsen,
og vi har
haft en god fremgang på vo-
res kandidatuddannelser. Vi
kunne godt ønske os flere, og
der er plads til forbedringer. Vi
har ambitioner om flere studerende,
men vi ved også fra andre
at det tager tid at løbe en
ny uddannelse i gang,“ fortæller
prodekan for uddannelser
Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet på Århus Universitet,
Jørgen B. Jespersen.
Reklamens magt
Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet brugte ifølge chefkonsulent
Gert Ejaas Jørgensen
nogle hundrede tusinde
på at reklamere for de nye uddannelser.
Det er i samme nabolag
som de 250.000-300.000
kroner Skov & Landskab ifølge
Susanne Ogstrup har brugt på
at få skabt opmærksomhed
om have- og parkingeniøruddannelsen.
Det lykkedes bl.a.
at få DR til at bringe et spot i
programmet OBS. Det var gratis
bortset fra de 6.000 kr. det
kostede at producere filmen.
Generelt har der været et
godt optag på Skov & Landskabs
‘klassiske’ uddannelser.
Der var fuldt optag på både
uddannelserne til landskabsarkitekt
og skov- og landskabsingeniør,
og 75% flere ansøgere
til den sidstnævnte i forhold
til 2009. Og den stigning
er ikke kommet af sig selv,
pointerer Susanne Ogstrup.
„Den gode søgning til skovog
landskabsingeniøren skyldes
til dels den opmærksomhed
vi har fået skabt omkring
have- og parkingeniøruddannelsen
på både tv, internet,
landsdækkende aviser, fagudstillingen
Have & Landskab
’09, reklame på universitetet
og så videre,“ siger Susanne
Ogstrup der mener at pengene
er givet meget godt ud:
„Med den intensive markedsføring
vi har gennemført i år,
kan vi allerede nu mærke en
større interesse for at søge til
2011 end vi kunne ved samme
tid sidste år.“
I sin første vækstsæson er de
grønne uddannelsers lille ny
altså skudt fint i vejret trods et
ugæstfrit miljø. ❏
Have- og parkingeniøruddannelsen
er blevet til i samarbejde mellem
Erhvervsakademi Sjælland og Københavns
Universitet. Uddannelsen
gennemføres på Roskilde Tekniske
Skole og Skovskolen, KU Life.
Det er aldrig for tidligt at begynde
at interessere sig for det grønne.
Her ser en lille pige som leger ved
en vandtrappe og måske vil være
have- og parkingeniør en dag.
Den nye uddannelse har i hvert
fald fået en god start, så der er
gode chancer for at den stadig vil
eksistere når hun en dag skal beslutte
sin fremtid. Foto: Skov &
Landskab.
GRØNT MILJØ 7/2010
Økonomisk vækst
når ikke byggeriet
Den spæde økonomiske vækst
har ikke slået igennem i byggeri
og anlæg. Den økonomiske
vækst i dansk økonomi var
2,8% fra 2. kvartal 2009 til 2.
kvartal 2010. I samme periode
faldt produktionen i byggeog
anlægsbranchen med 12%,
viser de nye tal fra Danmarks
Statistik. Både det private og
offentlige forbrug voksede 2-
3% i første del af 2010 i forhold
til året før, men investeringerne
i byggeri og anlæg
faldt samtidig omkring 16%.
Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturindikator
for byggeri
og anlæg har bygge og anlæg
holdt sig på det samme lave
niveau de seneste fem måneder.
Indikatoren er en sammenvejning
af byggeriets forventninger
til beskæftigelsen i
de kommende tre måneder og
en vurdering af ordrebeholdningen
ved udgangen af den
foregående måned.
„BIG har på en yderst vidende måde anvendt
de grønne tage som udtryksmiddel og udnyttet
bygningsvolumen,“ lyder det fra Scandinavian
Green Roof Association.
Veksø overtager svenske Centa
Svendebrev og studenterhue sammen
Det er nu muligt at kombinere
en erhvervsuddannelse og
gymnasieuddannelse. Man får
samtidig både svendebrev og
et EUX-bevis som giver direkte
adgang til nogle videregående
uddannelser som f.eks. f.eks.
diplomingeniør eller arkitekt.
Loven om EUX blev godkendt
af Folketinget i maj 2010 og i
august startede det første hold
hvor lærlingene kombinerer
den faglige erhvervsuddannelse
med gymnasiale fag.
Uddannelsen får en længde
på op til fire år og en måned.
Uddannelsen er opbygget med
cirka 100 ugers skoleundervisning
fordelt på tre skoleophold
og en praktiktid på cirka
to år. EUX-forløbet tilpasses
den enkelte erhvervsuddannelse
og tager højde for at også
erhvervsfagene bidrager til
elevens studiekompetence.
Den kombinerede uddannelse
kan indtil videre tages på
Mercantec i Viborg, Syddansk
Erhvervsskole i Odense og Københavns
Tekniske Skole. Det
er endnu ikke muligt at tage
en anlægsgartner-EUX.
Mostaget på 8-tallet i Ørestad blev ‘årets bedste grønne tag’
Det nye store boligbyggeri
8Tallet i Ørestad, København,
har vundet prisen ‘Årets bedste
grønne tag’ for sit skrå
mosstag. Arkitekt Bjarke Ingels
tegnestue BIG har tegnet bygningen
der har form som et
kantet ottetal. 1700 m 2 af de
lange, stejle og vindudsatte
tagflader er dækket af mos.
„Taget bidrager ikke kun
med miljømæssige fordele
som vi alle kender fra grønne
tage, men bidrager også til det
Den danske producent af inventar
til udemiljøet, Veksø,
har overtaget Centa Component
AB i Malmø. Den svenske
virksomhed har siden 1996
specialiseret sig i design, produktion
og montage af overdækninger,
infotavler og udstyr
til togperroner og bushol-
visuelle drama og appel af
skrånende tage og tagterrasserne
imellem,“ siger Bjarke
Ingels der tidligere har arbejdet
med grønne tage, bl.a. på
VM Bjerget i samme kvarter.
„BIG har på en yderst vidende
måde anvendt de grønne
tage som udtryksmiddel og
udnyttet bygningsvolumen,“
lyder det fra Scandinavian
Green Roof Association der
har uddelt prisen siden 2000
for at fremme grønne tage.
depladser. I 2008/2009 omsatte
Centa forknap 30 mio. svenske
kroner. Veksø der ejes af NRGi,
har siden 1986 været etableret
i Sverige og har i forvejen serier
inden for overdækninger
til busholdepladser med design
af bl.a. Henning Larsens
tegnestue. www.vekso.com.
I det hele taget vinder tendensen
med planter på Københavns
tage frem. På Nørrebro
har en andelsforening i Birkegade
fået anlagt en park på
toppen, Rigsarkivet har en
have på taget, og Nationalbanken
er også grøn for oven.
Københavns Kommune har
besluttet at alle nye flade tage
på både private og offentlige
bygninger med en hældning
på under 30% skal beplantes
med grønne vækster. sh
OK grøn anlæg
- grundlaget for
kvalitet i top
Pleje og vedligeholdelse
Anlægsarbejde
Jordarbejde og kloak
OK grøn anlæg as
Tlf.: 57 53 75 09
www.ok-as.dk
Inspirerende
udemiljøer anlægges
og vedligeholdes
GRØNT MILJØ 7/2010 53
Gartnerne har både grønne
fingre og regnskaber
Danske Anlægsgartnere har finpudset et nyt
værktøj som allerede har vist sin duelighed
Af Lars Thorsen
Landets 200.000-300.000 små
og mellemstore virksomheder
tænder lyset tidligt, går
sent hjem og farer land og
rige rundt. Det betyder at deres
CO2-udslip må være kolossalt.
Formentligt. For der er aldrig
nogen som dokumenteret
miljøpåvirkningen.
„Der er ikke en djævel der
ved det,“ siger energipolitisk
medarbejder i Håndværksrådet,
Henrik Lilja. „Ingen kan
sige det præcist, men der er
mange der har et gæt. Jeg vil
skyde på at små og mellemstore
virksomheder over en
bred front står for i omegnen
af 15% af det samlede danske
energiforbrug. I den enkelte
virksomhed virker det måske
ikke af så meget, men til sammen
er der tale om enorme
mængder.“
Starter optællingen
Der er ikke tradition for at små
og mellemstore virksomheder
arbejder målrettet på at sænke
deres forbrug af elektricitet
eller brændstof, f.eks. ved at
dokumentere deres forbrug
med et grønt regnskab. Det er
mest noget som de helt store
virksomheder gør for at markedsføre
sig selv. Eksempelvis
54
laver sprøjtegiftgiganten Cheminova
hvert år et grønt regnskab.
Nu har brancheforeningen
Danske Anlægsgartnere imidlertidig
færdigpudset et grønt
regnskab som for første gang
kan være med til at dokumentere
små håndværksvirksomheders
forbrug. Et grønt regnskab
tillader virksomheden at
byde på opgaver hvor et miljøengagement
er påkrævet, og
det hjælper i markedsføringen,
men først og fremmest er
det et værktøj til at tøjle virksomhedens
forbrug.
Værktøjet til at lave det
grønne regnskab er udviklet af
Danske Anlægsgartnere og
Force Technology. Det har de
gjort i samarbejde med flere
anlægsgartnervirksomheder
som sideløbende har lavet deres
eget grønne regnskab - og
flere af dem har allerede fået
store besparelser. Så snart der
kommer tal på forbruget, er
det nemlig lettere at motivere
medarbejderne.
Et af prøvekanin-firmaerne
har oplevet at forbruget af
diesel pr. medarbejder er faldet
fra 1250 liter pr. medarbejder
i 2008 til 950 liter i 2009.
Det er et fald på 24% som
Mange dieselbiler små, gør en stor, beskidt å. Det er essensen i det budskab
som miljøorganisationen Greenpeace gør opmærksom på her. Der
er heldigvis et stort potentiale for miljøbesparelser. Foto: Greenpeace.
både kan mærkes på bundlinjen
og i atmosfæren.
„Det må jeg sige er vældig
interessant. Virkelig interessant.
En stor del af vores medlemsvirksomheder
har jo en
masse transport, så sådan et
grønt regnskab kan være af
enorm betydning,“ understreger
Henrik Lilja.
Kæmpe potentiale
Samme følelse går igen hos de
anlægsgartnere der har arbejdet
med det grønne regnskab.
„Vi kører fire gange rundt
om jorden i vore biler hvert år.
Her er kæmpe potentiale for
forbedringer til glæde for miljøet
og ikke mindst økonomien,“
forklarer HedeDanmarks
Carsten Damgaard.
Så nemt er så heller ikke at lave et grønt regnskab. Men det kan lade sig gøre. Billedet fra et kursus som
Danske Anlægsgartere holdt om grønne regnskaber. Nye chancer byder sig 12. og 19. november.
Selv om 91-99% af de deltagendes
firmaers CO 2-udslip
stammede fra deres brændstofforbrug,
er der dog også
andre fordele at hente pointerer
Thomas Olsen fra Skælskør
Anlægsgartnere A/S:
„Vi fandt ud af at vores elforbrug
var stort og bidrog til
en stor del af vores CO 2-udledning.
Derfor er vi gået i gang
med at se på forbedringsmuligheder
på kontor og værksted.
Det er godt for klimaet,
og her er der desuden mange
penge og spare.“
Hos Frank Sørensen ApS
nævner Kristian Pedersen
endnu en grund til at kaste sig
over det grønne regnskab: „Vi
har valgt og fokusere på miljøet,
fordi det er blevet et
konkurrenceparameter.“
Nemt at arbejde med
Danske Anlægsgartneres miljøkonsulent
Dorte Jørgensen
understreger at det grønne
regnskab er utroligt simpelt at
arbejde med. Hun mener at
fordelene, så som direkte besparelser
og markedsføring
både intern og eksternt, mere
end rigeligt opvejer indsatsen
med at skrive de kørte kilometer
og andre nøgletal ind i det
Excelark som det grønne regnskab
bygger på.
I takt med at flere og flere
anlægsgartnere bruger det
grønne regnskab og får overblik
over forbruget, håber
Danske Anlægsgartnere at
kunne præsentere landets første
konkrete nøgletal over
energiforbruget i branchen. lt
GRØNT MILJØ 7/2010
Fejemaskiner med motorer der holder de nye Euro 5-krav
Nye emissionsregler for kørsel med
større motorer kræver at de senest 1. januar
2011 skal leve op til Euro 5-normen.
Den stiller bl.a. nye skrappe krav
til hvor mange partikler og hvor mange
nitrogenoxider der må være i udstødningsluften.
Det er allerede vedtaget
at Euro 5 senere skal blive til Euro 6
med en reducering af partikler og nitrogenoxider
på 50%.
OG Maskiner har nu leveret de første
Boschung fejemaskiner med den nye
Euro 5-motor. Første kunde var Tårnby
Kommune. „Vi er selvfølgelig meget optaget
af at vore maskiner opfylder de
nyeste kriterier for forurening og især
med maskiner som denne der altid befinder
sig i nærmiljøet, er det særdeles
nødvendigt,“ udtaler vejchef Allan Ejstrup
fra Tårnby Kommune.
Hos Tårnby Kommune er man gået i
retning af mindre fejemaskiner, idet
den nye 2,5 m 3 Boschung fejemaskine
afløser en 7 m 3 lastbilmonteret fejemaskine.
„Vi har observeret at de mindre
maskiner giver os større fleksibilitet og
mulighed for at kunne feje overalt, derfor
denne ændring i vor taktik,“ siger
Allan Ejstrup.
Imidlertid kan nu også de store lastbil-
monterede fejeanlæg leveres så de opfylder
Euro 5-kravene. Ganske vist kan
de hjælpemotorer der normalt trækker
fejeanlægget, ikke leveres som Euro 5
endnu. Løsningen har hidtil været den
ret kostbare at montere et partikelfilter
på hjælpe-motoren. Nu kan problemet
løses ved at lade lastbilens egen motor
trække fejeanlægget via hydraulik. Det
kræver en større motor på lastbilen, og
den kan kun leveres efter Euro 5-normen.
OG Maskiner fået leveret en fejemaskine
i denne udførelse fra leveran-
døren Brock i Tyskland, og den skal vises
frem på udstillinger.
„Det er en ny måde at tænke lastbilmonterede
fejemaskiner på,“ udtaler
Søren Gersvang fra OG maskiner. “Det
er dog ikke nyt for Brock der til andre
markeder har leveret et større antal af
denne type. Vi er nu 100% klar til at tilbyde
det danske marked maskiner der
opfylder de stillede krav og på den
måde give vort lille bidrag til at forureningen
nedsættes for at opretholde et
nogenlunde klima at leve i.“ sh
Leif Pedersen fra OG Maskiner (til venstre) ønsker vejchef Allan Ejstrup og chauffør Jan
Petersen fra Tårnby Kommune tillykke med den nye fejemaskine.
GRØNT MILJØ 7/2010 55
56
VINDUET
Picnic lige mellem urnegravene
Kirkegårdene får mere parkpræg og
bruges mere som en slags parker. Men
det kan give konflikter, for vi skifter
ikke alle normer på samme tid. Som Birgitte
skriver i Kirkegården, august 2010:
„På Holmens kirkegård har vi i år måttet
sætte skilte op på opfordring fra de
pårørende da de har følt sig støt over
adfæren: ‘Venligst ingen solbadning -
respekter gravfreden’ står der ved indgangen
til fællesgraven og kolletkive
områder. En yngre dame der var i færd
med at slå sig ned med hovedpude,
tæppe og madpakke lige mellem urnegravene,
havde lidt svært ved at se problemet
da hun blev henvist til Østre Anlæg
der ligger tæt ved. Mennesker er
meget forskellige, og det er i bund og
grund også et af tilværelsens grundvilkår.
Vi kan ikke gøre alle tilfredse.“
Dyrehavernes spærrende hegn
Miljøminister Karen Ellemann har foreslået
at forbyde dyrehaver i skovene af
frygt for at flere hegn vil hindre en sammenhængende
og tilgængelig natur.
Det harcellerer Niels Reventlow og Jan
Søndergaard imod i Skoven, 8/2010:
„At forbyde dyrehaver strider mod regeringens
og de fleste andres højt prioriterede
mål om mere biodiversitet
(Danmark har endnu ikke opfyldt sin
forpligttelse på dette punkt) og flere attraktive
oplevelse i naturen for danskerne.
Dyrehaver byder samtidig på store
naturoplevelser hvilket understreges af
mere end 1 million årlige besøg i Jægersborg
Dyrehave. Hvad kan så være
regeringens idé med at forbyde dyrehaver?
Vi gætter på at strategien er:
1) Tegn et skræmmebillede, i dette tilfælde
af hegn overalt i Danmarks natur.
2) Forbyd skræmmebillede. 3) Se ud om
som om man har gjort noget godt.“
Brød, biler eller natur
Energipil og anden bioenergi er en del
af fremtidens forureningsfrie energi.
Men vi bliver også flere mennesker og
vil have mere natur. Professor Jørgen E.
Olesen, medlem af FN’s klimapanel, skriver
i Vækst 3/2010:
„Der er fire mulige løsninger på problemet
med at skulle vælge mellem produktion
af mad til befolkningen eller
brændstof til biler og biomasse til el og
varme. Den første mulighed er at øge
landbrugsarealet, men dette er ikke acceptabelt
på grund af store udledninger
af CO 2 fra afskovning og opdyrkning.
Den anden mulighed er at mindske ef-
Private træer kan spille en stor rolle i gademiljøet. Her står der en bøg på en hestekastanje -
præget af brune blade på grund af minermøl - på en vej på Frederiksberg.
terspørgslen på fødevarer, især gennem
et mindre kødforbrug. Selv om et mindre
kødforbrug i de industrialiserede
lande også vil have sundhedsmæssige
fordele, så viser erfaring at det er meget
vanskeligt at gennemføre. Den tredje
mulighed er at øge stigningstakten i udbytterne,
og her er der især nogle muligheder
i udviklingslandene. Den fjerde
mulighed er at udvikle en bioenergiproduktion
på det jord der er for dårligt
egnet til landbrugsmæssig udnyttelse.“
Byens markante træer er private
Mange af byernes markante solitærtræer
er private - typisk trukket lidt tilbage
fra vejen. Det bør kommunerne forholde
sig mere til, skriver konsulent Svend
Andersen i Teknik & Miljø 7-8/2010:
„Jeg tror at mange private ejere af
markante træer vil blive glade for at opleve
at det offentlige og byens borgere
sætter pris på deres træ og interesserer
sig for det. Det giver positiv omtale i
medier at kommunen samtænker egne
og private træer for at gøre gøre byen
og kommunen grønnere (...) Skal der
være et godt samspil mellem offentlige
og private træer, forventes det at der er
styr på og respekt om kommunens egne
træer. Alle træer skal opleves som byens
og borgernes træer.“
Rovdrift skal genindføres
Læsøs gamle heder og strandenge er
ved at gro til i skov, og 40 års landskabspleje
viser at det ikke er nok at sætte får
ud, skriver leder af Læsø Saltsyderi Poul
Christensen i Vækst 3/2010:
„I stedet er man nødt til at forarme
jorden konstant, bl.a. ved afskæring af
tørv, og man er nødt til at afslå den
gamle lyng og fjerne den. Kort sagt skal
den gamle rovdrift genindføres. Der
skal maskiner til, og de skal udvikles til
at kunne udføre alle de processer som
man førhen kunne med lyng-le, tørvespade,
får og geder. Lidt det samme kan
siges om landskabspleje af strandenge,
men her er der dog lidt optimisme at
spore på Læsø som følge af den voksende
bestand af islandske heste. Hvorom
alting er, så ligger der en kraftig udfordring
forude hvis de store lyngarealer
og strandengene skal bevares. Vi skal
turde tale om rovdrift og udpining, og
vi skal acceptere at maskinerne bliver
den væsentligste del af den fremtidige
naturpleje på læsø. Vi undgår ikke fejl
og vildskud, men naturen er robust og
den lider aldrig.“
Udvikler børnenes naturglæde
Han bor stadig ved Fredensborg Slot,
hans halve barndomshjem. Kommer i
den smukke park næsten hver dag. Og
den naturglæde han har fået deler han
med sine børn, fortæller kronprins Frederik
i Natur & Miljø 3/2010:
„Det er min pligt. Børn ved jo ikke at
naturen ligger der med mindre vi voksne
tager dem væk fra tegnefilm og spil
og viser dem hvad naturen kan bruges
til. Det er umagen værd. Selv får jeg fornøjelsen
af at genopdage det hele på ny
fordi jeg pludselig oplever det hele på
ny fordi jeg oplever det hele gennem
mine børns øjne. Deres spontane begejstring
smitter i den grad af på mig, og i
naturen opnår vi et specielt fælleskab.
Jeg får dem til at lugte, lytte og smage
på naturen, og jeg synes det er helt fantastisk
at se glæden i deres ansigter når
de holder en lille bille eller ser en hjort.“
Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt
Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til
sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.
GRØNT MILJØ 7/2010
KALENDER
KURSER & KONFERENCER
SEPTEMBER 2010
Horta in urbe - urbs in horta.
Landskabsarkitekt Jens Jensen,
Chicago. Sønderborg 16-17/9. Arr.
Museum Sønderjylland.
pedr@museum-sonderjylland.dk.
Danske Parkdage. Fremtidens
grønne byer. Kolding 20-22/9.
SL, KPN.
Den gode vækstjord. Roskilde
21/9. ½ dag. SL.
Komprimering af ubundne materialer.
Hedehusene 21/9. VEU.
Golfbanen - et areal til idræt,
natur og friluftsliv. København
22-23/9. STE.
Teknik og Miljø 2010-2020. KTCkonferencen
2010. København 23-
24/9. KTC.
Ugekursus i afløbssystemers
opbygning og funktion. Tåstrup
27/9-1/10. TIR.
OKTOBER 2010
Cykeltrafik. Odense 5/10. VEU.
Integrerede projekter i det åbne
land. Jylland 7/10. SL.
Kampen om investeringer. Det
60. danske Byplanmøde. Århus
7-8/10. DB.
Samtidskunst, leg og midlertidighed
i det offentlige rum. 14/
10. SL.
Managing the Urban Rural Interface.
København 18-21/10. SL.
PLUREL: Managing the Urban
Rural Interface. 19-22/10. SL.
Studietur til Argentina. 19-30/
10. DB.
By og land. Esbjerg 25/10. DB.
NOVEMBER
Helhedsorienteret energiplanlægning.
Stenløse 9-10/11. DB.
3D-arbejdsmetode i terræn. København
10/11 plus følgende 3
fredage og projekt. SL.
Bytræseminar 2010: Beskæring.
København 10/11. SL, DTF.
Byplanhistorisk seminar 2010.
Hørsholm 12/11. DB.
Erhvervsudvikling i landdistrikter.
København 18/11. SL.
Planloven i praksis. Nyborg 23-
24/11. DB.
DECEMBER
Byens vand. Malmø 8/12, Skanderborg
12-13/1 og Middelfart 3/
2. DB.
ANDRE KURSER
AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’.
www.gront3fpunkt.dk.
Diplom i Parkvirksomhed: Se
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.
UDSTILLINGER
Have & Landskab 2011. Slagelse
24-26/8. www.hl5.dk.
CSB Center for Strategisk Byforskning. www.byforskning.dk. T 3533 1818.
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.
KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.
KTC Kommunalteknisk Chefforening. www.ktc.dk. T 7228 2804.
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.
STE STERF. Scandinavian Turfgrass Env. Foundation. www.sterf.golf.se.
TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.
Traditionel Kioti
importeres af Fog
Med den koreanske Kioti har
H.A. Fog A/S nu også fået en
konventionelt opbygget traktor
som supplement til Nimos’
og Carraros brede program af
knækstyrede og reversible
traktorer med lige store hjul.
Der er modeller fra 22 til 90
hk, alle med fabriksmonteret
kabine. Selv den mindste model
er fremstillet som en rigtig
traktor, ikke en plænetraktor.
Det borger for holdbarheden,
lyder det fra Fog. Kioti er senest
importeret af konkursramte
Almac. www.hafog.dk.
Det regner mere,
siger statistikken
Det er ikke bare indbildning
og et farvet indtryk fra en meget
våd august. Det regner
faktisk generelt mere end før.
Nye beregninger fra Danmarks
Meteorologiske Institut viser
at landsgennemsnittet for
1991-2010 var 743 mm om
året. For perioden 1961-90, der
er det seneste officielle 30-årsgennesnit,
var det tilsvarende
gennemsnit 712 mm. Det svarer
til en stigning på 4,4%, en
stigning der er jævnt fordelt
over hele landet. Men ikke
nok med det. Tendensen er tiltagende
og der kommer navnlig
flere tilfælde af ‘ekstremregn’
med mindst 60 mm på et
døgn. Som årsag anføres især
en varmere atmosfære der gør
at luften kan indeholde mere
fugt. Det resultater i mere
regn når de de fugtige luft stiger
og afkøles ind over land.
Levering lige til døren
Kvalitetsprodukter til din have
Forhandles gennem dit havecenter
Leveringstid: 22-7 7 dage
dage.
Champost anbefales af Jesperhus Blomsterpark
www.champost.dk · 96 19 18 80 · sg@champost.dk
GRØNT MILJØ 7/2010 57
58
Danske Anlægsgartnere
GRØNNE SKUB
& SMÅ BENSPÆND
I sommer har Danmark igen fået store mængder regn.
Oversvømmelser i mange kældre og haver har været konsekvensen.
I Danske Anlægsgartnere har vi længe arbejdet
med LAR (Lokal afledning af Regnvand) og interessen er
støt stigende for løsninger hvor vandet opsamles og nedsives
på alternative måder.
Det som har skabt den største interesse for sådanne løsninger
er at man fra politisk hold nu går ind og regulerer på en
række områder. F.eks. fastsættes der nu begrænsninger for
hvor store områder som må være befæstede. Der gives afgiftslempelser
for de haveejere som nedsiver eller opsamler
regnvand. Vi ser at udfordringer som stammer fra klimaet,
bevirker at der bygges grønne tage som aldrig før for at
spare kloakkerne. Vi får nu også ‘hængehaver’ som yderligere
forskønnelse og afhjælpning af klimaproblemer. Politikerne
har med andre ord givet den grønne sektor et skub
på en række områder. Det er vi meget glade for.
Men der er noget som ikke hænger sammen. På den ene
side taler politikerne om et grønnere og renere Danmark.
På den anden side så findes der regler som direkte modarbejder
de gode intentioner. Et eksempel kunne være reglerne
om afgifter på kabinebiler: Hvis en medarbejder som er
chauffør på en ladbil med fire siddepladser tager den med
hjem, skal han i princippet beskattes for ‘fri bil’ over lønnen.
Mens en ansat som er chauffør på en ladbil med to siddepladser,
ikke skal. Konsekvensen er således at de som bruger
flere biler - og bidrager til et større CO 2-udslip - har en lempeligere
skattemæssig status. Det er konkurrencemæssigt
betænkeligt, og det harmonerer slet ikke med de gode
klimaintentioner.
Et andet eksempel af reglerne om affaldsgebyrer. Her har
kunden betalt over skatten for at komme af med sit haveaffald.
Det har anlægsgartneren også. Bor kunden i en kommune
og anlægsgartneren i en anden, risikerer anlægsgartneren
at skulle betale for at komme af med affaldet, hvis
han ikke kører hjem til egen hjemkommune med det. Ikke
blot er affaldet godt overbeskattet, men CO 2-en slippes ud
når anlægsgartneren kører hjem med affaldet og tilbage
igen på pladsen. Danske Anlægsgartnere ser gerne at regeringen
ser mere på hvorledes ændringer i nuværende lovgivning
på f.eks. skatte og afgiftsområdet, yderligere kan
bidrage til et grønnere Danmark.
Ole Kjærgaard, landsformand
www.dag.dk
VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER
Bjørneklo må sprøjtes
Men kun hvis man ikke skader anden
vegetation, har Naturklagenævnet afgjort
Efter naturbeskyttelsesloven
må man ikke ændre heder,
moser, enge og overdrev over
2500 m2 . Men må man bruge
pesticider, f.eks. mod den invasive
kæmpebjørneklo? Ja,
ikke bare med pensel. Også
med håndholdt sprøjte og
endda bomsprøjte hvis bestandene
danner store monokulturer,
viser en afgørelse fra Naturklagenævnet.
På en privat eng i Vester
Åby på Fyn havde bjørnekloen
helt taget magten, så meget at
Faaborg-Midtfyn Kommune
frygtede at den naturlige vegetation
snart ikke ville kunne
retablere sig igen. Med en dispensation
fik ejeren i 2008
derfor lov til at pensle glyphosat
på planterne. Kun pensling
fordi kun bjørnekloplanterne
måtte rammes.
Ejeren ville dog også have
lov til at bruge håndholdt
sprøjte og klagede via Bjørneklo
Consult til Naturklagenævnet.
Motivet var at Miljøstyrelsen
selv ligestiller pensling og
håndholdt sprøjte i plejen af
vandløbs tometer-bræmmer.
KÆMPEBJØRNEKLO...
■ er omfattet af lov om bekæmpelse
af kæmpebjørneklo
af 13. januar 2006 der
muliggør lokale indsatsplaner.
Her kan kommuner pålægge
en ejer at fjerne planten
fra sin ejendom,
■ er som eneste art undtaget
af pesticidaftalen mellem
stat og kommune om at
udfase pesticider,
■ er med i Miljøministeriets
Handlingsplan for invasive
arter sammen med 60 andre
dyre- og plantearter.
Og at håndholdt sprøjte er
mindre belastende at arbejde
med, mere fleksibel i brug og
har langt større kapacitet. Hvis
bjørnekloen danner monokulturer
er der ingen anden vegetation
at tage hensyn til. Ja, i
så fald kan man også bruge
bomsprøjte hvis bestanden er
stor nok, lød forklaringen.
Naturklagenævnet imødekom
klagen: „Kæmpebjørneklo
bør fjernes med den mest
effektive og hensigtsmæssige
metode fra beskyttede naturarealer,
også hvis dette betyder
at brug af kemiske bekæmpelsesmidler.
Dog bør kemiske
bekæmpelsesmidler ikke
anvendes når bjørneklo er fåtallige
eller der er risiko for at
skade sjældne plantearter,“ siger
klagenævnet der understreger
at kun bjørnekloen må
tage skade af sprøjtningen. Og
at pesticider i det hele taget
kun må bruges når bestandene
er så store at mekanisk bekæmpelse
er uhensigtsmæssig.
I den aktuelle sag vurderede
nævnet at det var i orden at
bruge håndholdt sprøjte, men
at dispensationen skulle begrænses
til fem år. Klager
havde selv oplyst at det var
nok til at fjerne 99% af bestandene.
Bomsprøjte kunne
ifølge nævnet ikke tillades i
den aktuelle sag, men kan
ikke udelukkes andre steder
hvis arealerne er store nok og
kun bjørneklo skades. sh
KILDER
Naturklagenævnet (2010): Beskyttet
naturområde - bekæmpelse af bjørneklo.
Naturklagenævnet orienterer,
nr. 510. www.nkn.dk.
Naturklagenævnet (2009): Afgørelse
i sagen om kemisk bekæmpelse af
Kæmpe Bjørneklo i Faaborg-Midtfyn
Kommune. J.nr. NKN-131-00210.
GRØNT MILJØ 7/2010
GAMLE NYHEDER
For 75 år siden
„Idrætspladser, deres Anlæg og
Vedligeholdelse, udgivet af
Dansk Idrætsforbund, 60 sider, illustreret,
er en nyttig lille bog for
alle som har med Anlæg og
Vedligeholdelse af Idrætspladser
at gøre. Alle de forskellige Arter
af baner behandles af særlig Sagkyndige,
saa man maa gaa ud fra
at alle Maal er korrekte. Naturligvis
kan Enkeltheder kritiseres,
f.Eks. vilde jeg meget fraraade at
bruge 1/4 kg Hvidkløver pr. 100
m 2 til en Græsfrøblanding hvoraf
der anvendes 1,20-1,50 kg pr. 100
m 2 . Man vil risikere at det snart
bliver Hvidkløver det hele, og det
glider Støvlerne slemt i.“ (M.G.,
Havekunst 1935).
‘Smukt og enkelt vandparti’.
Anlægsgartneren, 1960.
Foto: Helge Busch.
For 50 år siden
„For en del år siden var et vandbassin under en eller anden
form næsten obligatorisk i enhver større villahave - og det
var ikke uden grund. Vand i forbindelse med planter har en
egen charme, og det giver muligheder for at skabe noget
fint og frodigt. Desværre har det jo vist sig at det kan indebære
en vis risiko for småbørn - og det gik med vandbassinet
som det nu går med vejtræerne, man har ikke tid til at
tage sig i agt for faremomentet, og en skønne dag er de
borte.“ (Helge Busch, Anlægsgartneren, september 1960).
For 25 år siden
„Privatisering, kommunalisering, modernisering. Det er ord og begreber som svirrer gennem
luften i den fagpolitiske debat inden for det grønne område, men hvor er den seriøse og nødvendige
dialog og debat når det gælder fagets faglige problemer og fremtid? Den politiske debat
har sin berettigelse, men branchens forskellige faggrupper, offentlige som private, projekterende
som udførende, burde i stedet for at bruge energien på diskussion af spørgsmål som
man ikke kan blive enige om, koncentrere sig om at at løse faglige problemer af fælles interesse.
En oplagt indgang til en sådan faglig debat kunne passende tage sit udgangspunkt i behovet
for forskning og formidling af viden. (Michael H. Nielsen, Grønt Miljø, september 1985).
45 hk Yanmar dieselmotor
Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio
2 fuldramme døre med oplukkelige ruder
Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m
Automatisk 4 WD i arbejdsgear
Transporthastighed 28 km/t
To automotive kørepedaler til frem og bak
Hydraulisk tippelad på redskabsbærer
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.
Hako
Citymaster 1200
Citytrac 4200
For 10 år siden
„Golfbaner er blevet en del
af det danske landskab. Der
er på få år anlagt et væld af
nye baner, og med mindst
60 ha pr. bane fylder de meget
især i byernes nærhed.
Den stigende interesse for
spillet og de lange ventelister
til klubberne mere end
antyder at der kommer flere
baner. Det er derfor på høje
tid at golfbaner opfattes
som et væsentligt landskabselement
og behandles som
sådan i planlægningen. I
dag er det traditionen at
golfbaner anlægges på de
mindst mulge arealer, men
at arealet til gengæld nærmest
helt forbeholdes golf.
Golfbanedesignet præges
samtidig af idealer der ikke
baseres på stedets naturlige
forudsætninger, men i høj
grad på kunstigt anlagte
klitter, bakker m.v. Det gør
golfbanerne til fremmedelementer
i landskabet og
noget af en ligtorn i den
miljøpolitiske debat...“ (sh,
Grønt Miljø, oktober 2000).
Professionel gadefejemaskine
og redskabsbærer
Odensevej 33, 5550 Langeskov
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951
hako@hako.dk
www.hako.dk
GRØNT MILJØ 7/2010 59
GABIONER
Stenkisterne forener gitrets præcise form med stenenes grove struktur. Variationerne er mange
Gabioner har været et ret
almindeligt indslag i udemiljøet
de sidste 10-15 år. I
udemiljøet danner gabioner
fritstående vægge eller støttemure.
De kan også bruges som
støjskærme. Eller som sokler
for borde og bænke. Eller til
mindre haveelementer som
højbede, havegrill og bålsted
og søjler til hegn.
Gabioner er trådgitre fyldt
op med sten. Stenkister kaldes
de også på dansk, mens gabion
er afledt af det italienske
‘gabbia’ der betyder trådkurv.
Oprindeligt blev de brugt til at
sikre bjergskråninger ved veje
og baner hvor fjeldet ikke var
fast nok. Trådgitre er lette at
fragte og sprængstenene lige
ved hånden.
Gabioner har deres eget karakteristiske
udseende der forener
nettes præcise form med
stenenes grove struktur. Variationen
i størrelse, form og farve
kan varieres meget med
valget og sten. Man skal dog
huske at de enkelte moduler
altid kan ses uanset set hvor
præcist montagen udføres.
Gabioner er billigere end
murede vægge, støbte betonvægge
og spunsvægge. Under
trange forhold kan det også
være lettere at opføre gabioner
end f.eks. en mur af spuns
eller beton. Sammenligner
man gabioner med plankeværker
og hække, er gabioner
60
langt dyrere i anlæg, men de
er til gengæld næsten vedligeholdelsesfri
og holder meget
længe, op til 80 år med den
rigtige overfladebehandling.
Vil man lade klatre- og
slyngplanter vokse op af muren,
er gabionernes netstruktur
i sig selv et godt grundlag,
men hvis det er idéen at plantevæksten
helt skal dække
gabionen, er det selvfølgelig
billigere at plante en hæk fra
starten af.
Variationen af sten
Stenene kan være alt fra runde
marksten eller kantede
sprængsten i sorteringer lige
fra 5 til 25 cm. Stenene kan i
princippet have alle de farver
og strukturer som man kender
fra brugen af natursten til belægninger.
Gabionens udseende afhænger
også af hvordan stenene
sættes. De kan stables så man
får en ret tæt stenstruktur som
kan minde om et stendige.
Især med sprængsten eller tilhuggede
sten kan man opnå
en tæt og jævn stenflade.
Samtidig mindsker man trykket
på trådgitret. Man kan også
indbygge stenene i en mere
tilfældig orden hvor stenene
er mere eller mindre hældt ind
og efterlader større hulrum.
Det er også billigere.
Det er endvidere muligt at
fylde trådgitrene med andre
materialer, f.eks. træstykker
eller brokker af knust tegl eller
beton. Det kan være lokalt
materiale ligesom når man sikrede
fjeldsider med sprængsten.
Finere materiale som
f.eks. perlesten er også muligt,
men det kræver fine net og
ændrer udseendet markant.
Gabioner giver også mulighed
for særlige udformninger.
Foto: Planteexpressen.
Kontorbygningen hos P. Malmos A/S har
ydervæggeder delvist består af stenfyldte gabioner.
De er 1½ meter høje og ½ meter brede. Bunden en et lag
skærver bygget op nede fra omfangsdrænet af. Foto: P. Malmos.
En kombination af sten og
muldjord eller af ren jord er
også en mulighed hvis gabionen
fores med en fiberdug så
jorden ikke falder ud. Idéen er
at plante direkte ind i gabionen.
Derved optimerer man
støjisoleringen og muliggør en
grøn facade uden at have et
bed for dens fod. Udseende,
opførelse og drift er dog så
anderledes at der reelt er tale
om et andet produkt.
Hvis man opfører en gabion
som fritstående væg, skal man
endvidere være opmærksom
på at fyldets vægt gør væggen
stabil nok. Som tommelfingerregel
skal man op på en vægtfylde
på 1750 kg pr. m 3 . Det
kan man ikke opnå med jord.
Med mindre man gør væggen
meget bred, er det derfor nødvendigt
med en konstruktion
der supplere stabiliteten, f.eks.
med indbyggede jernstolper.
Gitre til formålet
Trådgitrene kan have forskellig
form og størrelse. Basisproduktet
er en kasse typiske
basismål på 30, 50 og 100 cm i
bredden, højder op til en meter
og længder op til tre meter.
Andre former findes dog
også, f.eks. runde gitre med
diametre op til 65 cm. Højden
på op til én meter er især bestemt
af hensynet til at fylde
gitrene. Med større højder er
det meget besværligt at lægge
stenene med hånd.
Hvis man ser på en fritstående
væg fyldt med sten og
uden anden stabilisering, er en
bredde på 30 cm minimum.
For en væg på to meter er det
50 cm. I begge tilfælde skal
10% af højden dog graves under
terræn. I praksis er dimensioneringen
dog ikke altid i orden,
oplyser salgskonsulent i
Byggros A/S Torben Hoffmann.
Det kan give gabioner et ufortjent
dårligt ry.
Trådgitrenes normale maskestørrelse
er 10x10 cm ligesom
de rionet der er grundlaget
for produktionen. Mindre
maskestørrelser som 5x5,
7,5x7,5 og 5x10 cm kan også
GRØNT MILJØ 7/2010
Gabioner kan også optage terrænspring samtidig med at de - som her - markerer et parekringsareal. Foto: Per Malmos.
fås. Endnu mindre masker kan
fås hvis man vil fylde gitrene
med mindre sten. De fine masker
opnås som regel ved at
skyde ekstra gitre ind bagved.
Stenene skal passe til maskevidden
på trådgitrene så stenene
ikke kan passere. Til maskevidden
10x10 cm vælges
normalt en stenfraktion på 10-
20 cm. Til maskevidden 5x10
cm vælges ofte 8-15 cm.
Fabrikater og import
Der er flere fabrikater af trådgitre
til gabioner. Et af dem er
det tyske Rothfuss der bl.a.
fremstiller mærket Monotec
og det tyske Ferrondo. Begge
fabrikater importeres af Byg-
gros. Det hollandske fabrikat
Gard & Care importeres af
Planteexpressen, mens Westcoast
Tråd importerer et tysk
fabrikat og markedsfører det
som WestCoast Prof.gabioner
og WestCoast Havegabioner
Det engelske firma Hesco er
kendt for sine gitre der især
bruges i en militær sammen-
Jordfyldte gabioner er en glimrende grundlag for plantevækst, her vedbend. Til ventre er der lige plantet
vedbend. Til højre - to år efter - er den meget fint etableret. Fiberdugen er en fugtholdende type (BSM 64 fra
Zinco). Jorden er en specialmuld. Foto: Per Malmos.
hæng som alternativ til sandsække.
Et eksempel på en forhandler
af mindre gabionsystemer
til haven er Gabiona.
Importører og forhandlere af
gabioner forhandler også
stenmaterialer til gabionerne.
Man kan også fremstille gabioner
selv af rionet der svejses
sammen og overfladebehandles.
Det har bl.a. granitleverendører
Granitexpressen
og anlægsgartnerfirmaet P.
Malmos A/S også gjort. Udfordringen
er her især at få en tilstrækkelig
robust overfladebehandling.
Ståltråden
Trådgitrene er lavet af rionet,
det vil sige ståltråd der er
punktsvejset sammen. Til gabioner
er tykkelsen typisk fra 4
til 5 mm. Det er normalt mere
end det som teoretisk er nødvendigt.
En godstykkelse på
3,5 mm er ifølge Byggros nok
til støttemure og frtistående
vægge op til 3 meters højde,
men i praksis går man op for
at tage højde for risikoen for
hærværk, påkørsel m.v. På den
anden side vil man heller ikke
gøre tråden tykkere end nødvendigt.
Det er stenene der
skal skabe karakteren.
GRØNT MILJØ 7/2010 61
Tråden er korrosionsbeskyttet,
normalt med en såkaldt
galfanbelægning der er en
særlig zink-aluminiumslegering.
Den har en særlig selvhelende
evne så f.eks. ridser ikke
udvikler rust. Desuden er
hæftningen til stålet bedre
end ved en traditionel galvanisering.
Det betyder samlet at
skader - bl.a. under opførelsen
- ikke får samme konsekvenser.
Stålets levetid forlænges
meget og man undgår ruststriber
ned over stenene.
Traditionel galvanisering går
bedre an når man bruger kraftig
tråd der ikke så let bøjes.
Det får dog samtidig nettet til
syne af mere. Levering i rustfrit
stål er også en mulighed
for visse produkter.
Fundament
Gabionens prisbillighed i forhold
til bl.a. betonvægge beror
bl.a. på at man ikke skal
ofre så meget på fundamentet.
På grund af gabionens
sammenhængende struktur og
fleksibilitet skaber små sætninger
eller frosthævninger nemlig
ikke revner.
Man behøver derfor normalt
kun et lag stabiltgrus, bundsikringsgrus
eller sten. For ga-
62
bioner over 1 meters højde anbefaler
Byggros mindst 30 cm.
Det er normalt nok til gabioner
på op til to meters højde.
For gabioner over to meter anbefales
- med passende afstand
- at nedstøbe indspændte
søjler som kan optage de
aktuelle lastpåvirkninger.
Som ved andre terrænmure
skal fundamentet have passende
skuldre, dvs. gå mindst
20 cm ud til hver side og der
skal etableres dræn hvis det er
nødvendigt. En anden generel
regel er at gabionen bør indbygges
lidt under den endelige
terrænhøjde f.eks. med
10% af murens færdige højde
under terræn. Fyldet under
terræn kan være singels, skærver
eller lignende.
Opbygning
Trådgitrene leveres om et byggesæt
og samles efter nærmere
anvisning. Det sker på en
måde så man ikke får et dobbeltgitter
hvor to elementer
støder sammen. Så sparer man
en del materiale.
Steneneløftes op med maskine,
men skal som regel arrangeres
manuelt i hånden,
også selv om man ønsker sten i
tilfældig orden. Det kan være
nødvendigt for at få det ønskede
udtryk og for at få fyldt
gabionen helt. Hvis man ikke
får fyldt gabionen helt, kan låget
blive trykket sammen af
det modul der indbygges oven
på. Ifølge anlægsgartnermester
Per Malmos kan man snyde
lidt ved at indbygge mindre
sten øverst i gabionens kerne
og på den måde nå helt op.
Bare det ikke ses udefra.
For store trådkurve kan man
eventuelt nøjes med at staple
stenene op i siderne og fylde
op med gravemaskine inde i
kernen. Kernen kan eventuelt
fyldes op med lette materialer
som polystyren for at spare
materiale og vægt. Hvis man
bruger maskine til at fylde
RIONET
Rionet er pressesvejsede net
oprindeligt beregnet til at
armere betonplader. Nu bruges
det til en lang række
formål med trådtykkelser fra
0,5 til 12 mm og maskestørrelser
lige fra 4 mm og op.
Som armeringsnet er rionet
ubehandlet, men til andre
formål - bl.a. gabioner -
overfladebehandles det eller
fremstilles af rustfri stål.
sten i med, skal man dog passe
på med jord og smuld. Det ses
let på ydersiden.
Større gabioner skal forsynes
med tværstivere (‘hårnåle’) for
at hindre at facaderne buler
ud. Når tværstiverne er monteret,
kan man ikke blot smide
stenene i uden at deformere
stiverne og derved trække facaderne
sammen. Det betyder
at stenene skal fyldes med varsomhed
og arrangeres i gruppen
så man ikke bukker stiverne,
forklarer Malmos.
Opbygningen af stenene afhænger
af om stenene skal
danne en relativ jævn flade eller
danne en mere tilfældig orden.
I ingen af tilfældene behøver
man dog at tænke på at
stenene skal bære som man
må gøre det når man sætter et
stendige. Opbygningen har
dog en betydning for hvor meget
stenene trykker på nettet.
Det er størst når stenene er
indbygget i en tilfældig orden.
Afhængig af stenenes lægning
og størrelse vil der uundgåeligt
forekomme hulrum i
facaden. Det har Byggros en
norm for. For 10-20 cm sten
må der ikke må være større
luftrum end hvad der svarer til
en sten på 4 cm. For 10-30 cm
Stenmaterialet løftes frem med gravemaskine, men stenene lægges hver for sig i hånden, bl.a. for at fylde gitrene optimalt. Foto: Planteexpressen.
GRØNT MILJØ 7/2010
Her er maskevidden på 10x10cm
suppleret med et indre net med
en maskevidde på 1x1 cm. Det har
muliggjort et stenmateriale af ærtesten.
Foto: Planteexpressen.
sten er det 5 cm. Normen siger
også at fyldmaterialet af æstetiske
årsager bør håndlægges
på synlige facader. Når stenene
indbygges kan trådgitrene
give sig lidt. Byggros accepterer
en tolerence på +/- 15 mm
vetikalt og horisontalt på murens
synlige facader.
De enkelte trådgitre skal
hægtes sammen. De enkleste
metoder er at bruge en spiralsamling
på langs af elementerne
eller en ‘wirelås’ hvor et
stykke tråd bukkes rundt med
en tang. En elegantere - og
mere sikker løsning uden stikkende
trådender - er de såkaldte
stiklåse eller hjørnespyd
der føres gennem øjer indbygget
i trådgitrene. Stiklåsene
kan selv ende i øjer man ikke
kan hænge fast i. Samlingerne
kan også udføres ved at lade
tværstivere gå skråt fra det
ene modul til det næste.
Som støttemure
Gabioner kan med deres sammenbyggede
sektioner og
massive vægt bruges som støttemure.
Og man kan tilmed
gøre det på grundlag af beregninger,
noget der ellers er
svært for løst opsatte terrænmure.
I alle tilfælde skal man
skille bagjord fra gabion med
en fiberdug så jord ikke kan
flyde ind i gabionen. Og man
skal sørge for dræn som ved
andre slags støttemure.
En lodret gabionsmur 50 cm
tyk kan tåle op til 1 meters
jordtryk, ifølge Byggros. En
god tommerfingerregel er at
murens dybde skal svare til
halvdelen af dens højde. Er
muren to meter høj, skal den
derfor være 1 meter dyb i bunden,
men faldende opefter.
Reglen gælder for gabioner
brugt som ‘gravitationsmure’,
dvs. mure der kun står fast takket
være deres egen vægt.
Når man laver højere støttemure
kan det hurtigt blive en
fordel at forstærke konstruktion.
Det kan f.eks. ske ved at
indbygge geonet i skillelagene
mellem de enkelte lag gabioner
og forankre dem bagud i
konstruktionen. En sådan forstærkning
kan i alle tilfælde
sikre en smallere og dermed
billigere terrænmur - og den
er i alle tilfælde nødvendig når
murhøjden nærmer sig tre meter.
Et smig - mindst 1:10 - er
også en fordel i alle tilfælde.
Det kan man opnå enten ved
at indbygge gabionerne skråt
eller trække dem lidt tilbage
for hvert skifte.
Støttemure eller stejle skråninger
kan også udføres ved
at fylde gabioner med fiberdug
og jord og beplante dem.
Det sikrer en grøn løsning med
stor bæreevne og uden et bed
for murens fod. sh
DANSKE LEVERANDØRER
Byggros A/S. Importerer de tyske
mærker Rothfuss og Ferrondo. Desuden
fremstiller Byggros sin egen
‘Vector Wall’. www.byggros.dk.
Planteexpressen. Importerer det hollandske
mærke Gard & Care.
www.planteexpressen.com/
Westcoast Tråd og Plader ApS. Importerer
et tysk fabrikat og markedsfører
det under eget navn. www.wct.dk.
Gabiona. www.gabiona.dk.
PRODUCENTER
Ferrondo GmbH. www.ferrondo.de.
Gard & Care. www.gard-care.nl.
Hesco Bastion Ltd. www.hesco.com.
Rothfuss GmbH. www.rothfuss.de.
KILDER
Lennart Korén (2009): Gabioner - ett
komplement till murar. Utemiljö 5/09.
Søren Holgersen og Torben Dam
(2002). Befæstelser.
Byggros A/S. www.byggros.dk.
Samtaler med Per Malmos (P. Malmos
A/S), Torben Hoffmann (Byggros A/S),
Svend Erik Christensen (West Coast
tråd A/S).
Gartnerens barkflis
Den rigtige dækbark
til den rigtige pris
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet
en vare, mange efterspørger - og med god grund.
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi
naturligvis fragtfrit.
Pris kr./m
SJÆLLAND JYLLAND/FYN
Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,-
Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,-
Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,-
Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-
3 excl. moms
NYT!
Varerne kan også hentes på DSV’s lager,
Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810).
Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,
2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.
Ved større mængder: indhent venligst tilbud
DSV Transport A/S
www.dsvmiljoe.dk
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk
Specialisten
til anlæg af græs
Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner
til anlægning og omlægning af græs.
IMPORTØR
SØNDERUP MASKINHANDEL A
S
www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk
Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk
GRØNT MILJØ 7/2010 63
64
ANNONCØRER
I GRØNT MILJØ 6/2010
MASKINER
Birkelyriven, 33
Elkær Maskiner, 31
Engcon, 41
Flex Trading A/S, 11
H.C. Petersen Danmark A/S, 39
Helms TMT-Centret A/S, 43
H.G. Enemark, 41
Hako Danmark A/S, 25, 59
Husqvarna, 9
Ketner Outdoor, 15
MaskinhandlerIndkøbr., 43
Nelleman Agro A/S, 17
SH Teknik A/S, 49
Special Maskiner A/S, 39
Svenningsens Maskinforr., 33
Sønderups Maskinhandel, 63
Timan, 51
PLANTER & JORD
Champost, 57
DSV Transport, 63
HedeDanmark Planteskole, 48
Hjorthede Planteskole A/S, 27
Johansens Planteskole, 3
Leopolds Rullegræs, 3
Lynge Naturgødning, 2
P. Kortegaards Planteskole, 2
RGS 90, 68
Sitas A/S, 49
Solum, 31
Verver Export, 23
Vognmand Kold, 3
INVENTAR & BELÆGNING
Flisehaven, 55
Fokdal Springvand, 67
Starka, 21
Vestre, 7
ENTREPRENØR & RÅDGIVER
Henrik Ravn Træpleje, 39, 67
Krogh & Molin, 2
K&S Treecare, 67
Landskabsværkstedet, 42
OK Grøn Anlæg A/S, 53
P. Malmos, 2
Plantefokus, 31
Robert Smith Sørensen, 67
Skælskør Anlægsgartnere, 2
Sven Bech, 67
UDDANNELSE
Jordbrugets Udd.Center, 25
Roskilde Tekniske Skole, 57
Selandia CEU, 51
Skov & Landskab, 26
STILLINGER
HedeDanmark, 66
Skælskør Anlægsgartnere, 65
Se også www.grontmiljo.dk med
alle årets annoncører og lænker
til deres hjemmesider.
www.grontmiljo.dk
Abonnement
Annoncering
Annoncører
Gamle numre som PDF
Registre
Særtryk
Gamle normer
Regnen vælter ned - og siver direkte i jorden. Gitrenes celler kan udfyldes med betonsten eller med græs.
Belægningen etableres oven på mulden
Med det forbedrede TTE System kan man spare grus og jordarbejde på
f.eks. p-pladser og andre steder med relativ lav belastning
Vist kan man anlægge befæstelser
direkte oven på
muldjorden uden bærelag og
bundsikring, men normalt kun
til gangtrafik og kun hvis man
accepterer lidt sætninger hen
ad vejen. Med belægningssystemet
TTE System fra det tyske
firma Hübner-Lee kan man
imidlertid også undvære bære-
og bundlag til f.eks. brandveje,
indkørsler og parkeringspladser.
Systemet har været
markedsført i flere år af Skandinavisk
Byggeplast, men er
nu relanceret i en stærkere udgave
hvor anvendelsen uden
bærelag er understreget.
Systemet består af gitre af
stiv genbrugsplast. De kobles
sammen med en samlefals
hele vejen rundt. Derved får
man en effektiv fordeling af
belastningen og undgår at de
enkelte rammer ikke vipper og
skrider. Gitrenes celler udfyldes
med sten eller jord/græs.
De enkelte gitre er 80x40x6 cm
med 32 huller på 8x8 cm. Stenene
der skal i hullerne, er
74x74x48 mm og leveres i fire
farver. Gitrene kan også leveres
med etableret græs. De
lægges i forbandt, mens konstruktionen
samtidig sikrer at
der hele tiden er lige linjer fra
gitter til gitter. Det er en anden
af forbedringerne i det
relancerede produktet.
Hvis belastningen er under
3,5 tons, kan man indbygge
gitrene direkte oven på muldplanum
eller grave dem ned i
en tykkelse der svarer til gitrenes
tykkelse plus afretning.
Muldplanum komprimeres ikke.
Man trækker af i lidt afretningsgrus
eller i noget tilført
muld - eller direkte i den eksisterende
muld hvis den ellers
er fin nok. En belastning på
3,5 tons indbefatter personbiler
og varevogne. Producentens
forsøg viser at man ikke
undgår sætninger, men at de
ikke er ret store, og typisk ligger
inden for 10 mm.
Tungere køretøjer skaber let
sætninger. Det kan man eventuelt
leve med på f.eks. brandveje,
men ellers må man etablere
bærelag og bundsikring
efter gængse principper. Den
tyske producent peger dog på
at man kan etablere et bærelag
ved at grave dybere ned i
mulden, tilføre skærver og
komprimere dem ned og danne
en ‘stabilmuld’. Et 10 cm
tykt lag skulle være nok til en
belastning på 16 tons, dvs. de
fleste lastvogne. Der er dog
ikke danske målinger eller erfaringer
der bekræfter denne
mulighed.
Man kan også etablere et
drænlag hvis man anser det
for nødvendigt. På Kold College
har man etableret 3400
m 2 med TTE System til en parkeringsplads.
Den er anlagt direkte
over på en gammel
græsboldbane uden at fjerne
græsset først. Som drænmellemlag
er dog anvendt 4-5 cm
perlesten og en fiberdug.
Fordelen ved systemet er ikke
bare at man sparer grus og
jordarbejde. Man bevarer også
det biofilter som muldjorden
er. Det er f.eks. en fordel på
parkeringspladser hvor der
jævnligt drypper olie, og hvor
regnen let forurenes. Man bevarer
også i store træk jordens
naturlige vandgennemtrængelighed
og kan lade regnen
sive ned på stedet uden fald.
Og vil man have græs i cellerne,
har græsset gode vilkår
på grund af det intakte muldlag
hvilket også bekræftes af
den tyske producents forsøg.
www.genbrugsplast.dk.
www.huebner-lee.de. sh
GRØNT MILJØ 7/2010
Parkforvaltere kan styrke
udeundervisningen
De skal bl.a.sørge for information, varierede
udemiljøer og gode samlingssteder
Udeundervisning i skolernes
nærmiljø bliver mere og
mere udbredt. Det kan kommunernes
parkforvaltninger
støtte, understreger Karen
Sejr, Peter Bentsen og Richard
Hare i Skov & Landskabs videnblad
‘Parkforvaltere kan styre
udeundervisning’.
De foreslår at kommunen
udarbejder pjecer om parker,
pladser og kirkegårde nær
skolerne. Og at grønne forvaltere
og pædagoger sammen
laver en skolebrochure fortæller
lærerne om alle potentielle
områder. Parkforvaltningen
kan desuden fortælle hvornår
spændende driftsoperationer
finder sted. Lærerne kan f.eks.
udnytte beskæring eller fældning
af træer til at arbejde
med klima, aldersdatering, årstider
og træers vækst.
Parkforvaltningen kan også
støtte udeundervisningen ved
at bevare eller skabe forskelligartede
områder i skolens
nærmiljø så lærerne kan vælge
mellem vilde, plejede, åbne,
lukkede, artsrige, fredfyldte
eller meget benyttede områder.
Ikke blot vandhuller, søbredder
og vandløb har interesse.
En flad græsplæne kan
også give muligheder som
f.eks. forsøg med udstykning
og arealberegninger.
Det svarer sig også at sørge
for gode samlingssteder, f.eks.
en stenkreds eller nogle bænke
hvor der er plads til en klasse.
De må gerne være ved ankomsten
til destinationen og
gerne hvor der er læ, rumlig
afgrænsning og udsigt til det
aktivitetsområde hvor undervisningen
skal foregå. Det er
også en fordel at der ikke er
for meget trafiklarm og andet
der kan distrahere.
Aktivitetsområdet behøver
Aktuelle driftopgaver kan inddrages
i undervisningen. F.eks. kan
beskæring af træer give anledning
til mange gode diskussioner i flere
fag som fysik og biologi.
ikke være aflukket, men lærerne
skal let kunne beskrive afgrænsningen
for eleverne. Det
hjælper med kendte elementer
som skovkanter, vandkanter.
Med yngre klasser foretrækker
lærerne tit et overskueligt
aktivitetsrum, typisk op
til 20 meter fra samlingspunktet.
Ældre klasser kan råde
over meget større og mere
komplekse arealer og kan være
uden for lærerens synsrækkevidde
i længere tid. Legepladser
i området vil som oftest
distrahere børnene. De
bør holdes synligt adskilt.
De øvrige råd retter sig primært
mod skolens lærere og
ledelse og handler bl.a. om at
inddrage alle fag, at støve ildsjæle
op og at inddrage nærmiljøet
i undervisningen. Nærmiljøet
kan være alt fra veje til
parker og kirkegårde. Ved at
bruge nærmiljøet i undervisningen
kommer eleverne til at
bruge deres nabolag. Det kan i
sig selv give tryghed og tilknytning
til stedet.
Videnbladet er baseret på et
hæftet ‘Læringsmiljø - nærmiljø’
der igen er baseret på et
forskningsprojekt lavet i samarbejde
mellem Skov & Landskab
og UCC-Læreruddannelsen
Zahle. Hæftet henvender
sig til forvaltere af grønne områder
i byen samt skolelærere
og ledelsen på skolerne. sh
KILDE
Karen Sejr, Peter Bentsen, Richard
Hare (2010): Parkforvaltere kan styre
udeundervisning. Skov & Landskab
videnblad 12.0.20.
GRØNT MILJØ 7/2010 65
66
Vækstorienteret Regionschef
- søges til HedeDanmark, Grøn Service - Fyn
Til HedeDanmarks fynske driftscenter i divisionen
Grøn Service søges en resultatorienteret regionschef
med lyst og evne til at arbejde med vækst og forretningsudvikling
inden for den grønne service- og
anlægsgartnerbranche.
Du vil få ansvaret for Driftscenter Fyn, der betjener hele
det fynske marked. Dit primære fokus bliver vækst, indtjening
og daglig ledelse af driftscenteret. Du vil referere
direkte til divisionsdirektøren og indgå i et tæt samarbejde
med divisionens chefgruppe, øvrige forretningsområder
og HedeDanmark-koncernen i øvrigt.
Dine opgaver bliver:
• at sikre fortsat vækst (salg) og forretningsudvikling
inden for grøn service med særlig fokus på det offentlige
marked
• at skabe tætte relationer med private virksomheder,
boligselskaber og kommuner
• budget- og økonomiansvar for Driftscenter Fyn, der
omsætter for et pænt tocifret millionbeløb
• at fungere som sparringspartner for din driftsleder og
øvrige medarbejdere – i alt ca. 15, såvel fagligt som
personligt
• at skabe resultater gennem andre, blandt andet ved
selv at gå forrest og vise vejen
• at tænke nyt for at skabe unikke løsninger for vores
mange kunder
• at indgå i meget tæt samarbejde med andre store leverandører
i facility-markedet
Vi forventer, at du:
• er en erfaren leder, der formår at lede efter principperne
omkring værdibaseret ledelse
• har en stærk faglig baggrund inden for faget. Du kender
til kerneforretningsområder inden for vejservice,
anlægsgartneri og ejendomsservice
• har en uddannelsesmæssig baggrund – f.eks. en ”grøn”
uddannelse som jordbrugstekniker/-økonom, skov- og
landskabsingeniør eller evt. som landskabsarkitekt eller
ingeniør
• er en stærk kommunikator og kan bære klare budskaber
gennem organisationen
• motiveres af et professionelt samarbejde på tværs i
organisationen, hvor opgaverne er så store, at ingen
enkeltperson kan løfte disse alene
• har fokus på medarbejderudvikling og et motiverende
arbejdsmiljø
• motiveres af forretnings- og idéudvikling
Vi tilbyder:
• handlefrihed og stor medindflydelse
• selvstændigt ledelsesansvar
• en dynamisk og meget velkonsolideret virksomhed
med ambitioner om vækst
• en unik mulighed for at gøre sig gældende inden for
branchen
• en virksomhed med individuel fokus på faglig og personlig
udvikling
• tiltrædelse senest 1. december 2010
Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
divisionsdirektør Jens Schrøder på M: 21 76 70 97 eller
Jens Peter Sørensen på M: 21 46 17 11 fra konsulenthuset
heckmann, som medvirker ved denne rekrutteringsopgave.
Din ansøgning sendes til:
HedeDanmark a/s
Personaleafdelingen
Klostermarken 12
8800 Viborg
mrk.: arn/regionschef/grønservice/fyn eller på mail til
arn@hededanmark.dk gerne som en samlet pdf.
Ansøgningsfrist er mandag den 4. oktober 2010.
Ansøgningerne behandles løbende, så vi hører gerne fra
dig snarest muligt.
HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne
land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2009 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60
lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og
naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem
HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant
samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande
verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk.
www.hededanmark.dk
GRØNT MILJØ 7/2010
GAMLE NORMER PÅ
www.grontmiljo.dk
Plant & Plej. Plantgruppens
klassiske og basale paradigma
fra 1975.
Generel vejledning i
plantning. Plantgruppens
praktiske råd fra 1984.
Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens
faglige normer
mv. der har været siden den
første i 1962. inkl. ‘Pleje af
grønne områder’ fra 1989.
Man kan dog ikke se de normer
der nu gælder.
Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77
Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90
Anne Franks
kastanje knækkede
Så gik det ikke længere med
den historiske hestekastanje i
Prinzengracht 263 i Amsterdam.
Dér hvor Anne Frank og
hendes jødiske familie gemte
sig for nazisterne. Anne Frank
døde i kz-lejr 16 år gammel,
men hendes dagbog blev en
klassiker. Og træet blev siden
blevet et symbol på livskraft
og overlevelse. „Vores kastanje
blomstrer og står med lys fra
nederst til øverst, den er fuldt
af blade og langt smukkere
end sidste år,“ skrev Anne
Frank 13. maj 1944.
I kraftig blæst og regn den
23. august kunne det svækkede
150-årige træ ikke mere.
„Det knækkede som en tændstik.
Det brækkede lige over
omkring en meter over jorden,“
oplyser en talsmand til
Reuters.
Træet var blevet svagere
gennem mange år. I de senere
år har træet også været plaget
af kastanjeminérmøl og tiltagende
svampeangreb. Kronen
blev reduceret i 2005, men
prøver viste senere at der var
Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse
Fax: 59 18 69 77
www.ks-treecare.dk
E-mail: ks@ks-treecare.dk
Træet brækkede en meter fra jorden
trods afstivninger. Foto: Reuters.
så meget råd i stammer og
grene at træet var blevet farligt.
Amsterdam Kommune
anbefalede i 2007 derfor at
fælde træet. Private organisationer
gik imod og fældningen
blev udsat med den begrundelse
at alle muligheder for at
bevare og sikre træet med
bl.a. barduner og afstivning
endnu ikke var helt udtømt.
Denne sikring blev etableret i
2008, men holdt kun to år.
Sidste år blev stiklinger fra
træet plantet ud i en park i
Amsterdam, og en af dem skal
nu genplantes i Anne Franks
gård. sh
NAVNESKIFT
ADRESSESKIFT
TILMELDINGER
AFMELDINGER
af Grønt Miljø skal
fremover ske til et nyt
sted, nemlig til
ia@teknovation.dk
eller 4613 9000.
Vi henstiller til så vidt
muligt at bruge e-mail.
Så undgår vi lettere fejl.
Og det er samtidig
nemmere for os.
Det er Inge Andersen
der modtager e-mails
og opkald. Hun styrer
nu Grønt Miljø abonnenter,
også hvad angår
betaling.
Rettelser blev før sendt til Danske
Anlægsgartnere. Ændringen
er sket som et led i forpagtningen
af Grønt Miljø. Det er stadig
Danske Anlægsgartnere der ejer
bladet, men driften af bladet er
forpagtet ud til Gror ApS. Bag
dette selskab står Grønt Miljøs
mangeårige redaktør Søren
Holgersen og annoncekonsulent
Steen Lykke Madsen.
Østerled 28 4300 Holbæk
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565
www.fokdalspringvand.dk
Robert Smith
Sørensen
ANLÆGSGARTNERMESTER
AUT. KLOAKMESTER
Tlf. 48 18 33 18
www.robert-smith.dk
GRØNT MILJØ 7/2010 67
68
Al henvendelse: ia@teknovation.dk.
Udgiveradresseret
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42217
GRØNT MILJØ 7/2010