7 - Grønt Miljø

7 

SEPTEMBER 2007 

Grønt Miljø 

4 Ukrudtsfrie fortove uden pesticider 

12 Fagfolket på udstilling 

20 De vilde urter i det urbane miljø 

28 Vejen til vand 

32 Taghaven i London 

42 Hybenrosen i fri udfoldelse 

46 Parkforvalternes forventning lige før 

54 Haver i hundredvis 

58 Lidt af hvad fuglene oplever 

GRØNT MILJØ 7/2007 1

2 

Kommandantens Gaard, København 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

100 engagerede medarbejdere klar til 

at rykke ud og gøre dine omgivelser 

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

E-mail: birk-holm@internet.dk 

A/S 

P. MALMOS 

ANLÆGS- 

GARTNER- 

MESTER 

Vi bygger og 

plejer grønt 

Etablering af 

grønne tage 

Hovedgaden 92, Ubby 

4490 Jerslev 

59 59 53 42 

Per: 40 55 53 42 

Fax: 59 59 59 44 

www.pmalmos.dk 

pmalmos@pmalmos.dk 

kontakt@skag.dk · www.skag.dk 

KVALITETSBEVIDST 

ANLÆGSGARTNERI 

- DET MAGTER VI 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 7/2007

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

EFTER TRE DAGE PÅ UDSTILLING 

Endnu en gang satte Have & Landskab rekord i udstiller- og 

besøgstal. 233 udstillere og 9850 besøgende gæster. Det 

må tolkes som en bekræftelse på at Have & Landskab er et 

velkomment supplement til den faglige hverdag for både 

sælgere og købere. Et tilskud der i sidste ende effektiviserer 

faget og gør det sjovere at være en del af. Det magiske tal 

på 10.000 gæster blev dog ikke nået. Måske et tegn på at 

besøgstallet er ved at finde sin øvre grænse omkring hver 

fjerde erhvervsaktive. I sig selv meget flot resultat, og det er 

nået ved fagets egne kræfter i en organisation der er særpræget, 

men i praksis har vist sin duelighed. 

Selandia i Slagelse tilbyder gode og velkendte rammer, en 

imødekommende vært og en nogenlunde geografisk placering. 

Og hvor én gang etablerede strukturer - f.eks. forsøgsplantninger 

- kan genbruges. Det er forståeligt at stedet 

bruges igen og igen. Men valget er også udtryk for at pragmatiske 

hensyn vejer tungere end de oprindelige med 

vandrende udstillinger og markante ikke-kommercielle tiltag. 

De repræsenteres nu kun af de såkaldte temaer der i år 

kredsede om driftsoptimering i den offentlige sektor. Et 

tema der tilmed stod svagt i billedet. 

Der satses på kerneydelsen: stande i grønne omgivelser 

uden central dirigeret garniture af specialstande, seminarer 

og festivitas. Men inden for denne ramme fik fagfolket serveret 

den hidtil bedst fungerende udstilling, især fordi udstillingsarealet 

var omstruktureret, mere samlet og bedre 

skiltet end før. Man spildte mindre tid med at gå og problemet 

med blindtarme var næsten væk. Planteområdet stod 

stærkere end før og gav udstillingen en bedre balance. Den 

centrale Jernbjergvej fungerede godt som udstillingsgade. 

Udstillerne fulgte op og leverede igen varen formidlet af et 

vidende og engageret standpersonale. 

Men forbedringer er altid mulige. På standene er de kreative 

muligheder næppe udtømte og man kunne savne klarere 

og mere målrettede budskaber. Desuden kan man diskutere 

forhold som bespisning, toiletforhold, katalog, temaer 

og aktiviteter ud over de kommercielle stande. Det 

skal dog ikke fjerne indtrykket af udstilling som mere end 

stod distancen trods det våde vejr. 

FORSIDEN 

Tovbane på Egeskov Slot. En tovbane anlagt i 15 meters 

højde over en længde på 100 meter mellem seks af parkens 

gamle bøgetræer giver folk mulighed for at forstå lidt 

af hvad fuglene oplever. Tovbanen blev lavet for ni år siden 

og klarede året efter 1999-orkanen. Før banen blev 

anlagt blev de 130 år gamle bøgetræers styrke testet grundigt, 

og man undgik selvfølgelig at skrue og bolte ind i 

træet. Nu vokser veddet uden om bespændingspladerne. 

Banen er meget populær. Foto: Max Steinar. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.05-30.6.06: 4.221 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN 0108-4755. 


Ukrudtsfrie fortove uden pesticider 

Fortove kan vedligeholdes uden pesticider. Det er blot et spørgsmål om antallet af 

behandlinger. Ved behovsbestemt bekæmpelse kan antallet af behandlinger reduceres. 

Af Anne Merete Rask og Palle Kristoffersen 

Mange opfatter det som 

problematisk at holde 

fortove og andre belægninger 

fri for ukrudt uden pesticider. 

Men det kan sagtens lade sig 

gøre, selv hvis udgangspunktet 

er fortove med meget ukrudt. 

Det er bare et spørgsmål om at 

udføre behandlingerne når 

behovet er der og med den 

rigtige dosering. 

Det viser forsøg som Skov & 

Landskab har udført 2004- 

2006 langs kantsten og fortove 

i to mindre vestsjællandske byer. 

Forsøgene viser også at behovsbestemt 

bekæmpelse kan 

reducere antallet af behandlinger. 

Det kan man også hvis 

ukrudtet på stedet har været 

bekæmpet i årene før. 

Forsøget i 2004 var finansieret 

af Vejdirektoratet, Vestsjællands 

Amt og Storstrøms 

Amt. I 2005-2006 blev forsøgene 

videreført ved hjælp af det 

EU-finansierede CleanRegionprojekt, 

som er et internationalt 

projekt med 22 partnere 

fra syv forskellige europæiske 

lande. Projektet er 50% betalt 

af EU, mens resten betales af 

de deltagende partnere, i 

dette forsøg Skov & Landskab, 

Vejdirektoratet, Vestsjællands 

Amt og Storstrøms Amt. 

Uden pesticider 

Siden kommuner, amter og 

staten i 1998 indgik en aftale 

om at udfase forbruget af pesticider 

på alle offentlige arealer, 

er der sket en reduktion i 

det offentlige pesticidforbrug 

på over 80%. I forbindelse 

med strukturreformen har Miljøministeren, 

Danske Regioner 

og Kommunernes Landsforening 

nylig underskrevet en ny 

aftale for at sikre en fortsat afvikling 

af pesticidforbruget. 

En spørgeskemaundersøgelse 

viser dog at mange kommuner 

har problemer med at vedligeholde 

især faste belægninger 

uden brug af pesticider. 

Samtidig bugner byggemarkederne 

med glyphosatholdige 

4 

‘klar til brug’ ukrudtsmidler til 

private indkørsler og terrasser. 

Der findes dog alternativer 

til pesticider. Skov & Landskab 

har gennem årene udført forsøg 

med f.eks. gasbrænder, 

damp, hedvand med skumdækning 

(Waipuna) og hedluft. 

Det er disse metoder der 

blev brugt i de to vestsjællandske 

byer. 

God investering 

De fleste veje i byområder er 

opbygget med kantsten som 

afgrænsning af kørebanen fra 

cykelsti, fortov eller tilgrænsende 

græsrabatter. Der vokser 

hyppigt ukrudt, både langs 

foden af kantstenen, i stødfugerne 

mellem de enkelte kantsten 

og i fugerne på selve fortovet. 

Samtidig kan ukrudtet 

vokse ind over fortovet fra tilgrænsende 

græsrabatter, marker 

eller haver. 

Reduktioner i fejefrekvenser, 

bl.a. forårsaget af besparelser 

i driften, medfører at 

skidt henligger i længere tid 

langs kantstenen og på fortovet. 

Det forøger risikoen for at 

ukrudtsfrø når at spire og 

etablere sig i fuger og revner. 

Det er en god investering at 

bekæmpe ukrudt på faste belægninger. 

Hvis ukrudtet får 

lov at vokse, kan det ødelægge 

belægningerne eller nedsætte 

levetiden. F.eks. kan 

ukrudt langs kantsten få vand 

til at trænge ned i asfalten. 

Det kan give frostsprængninger 

og forkorte belægningens 

levetid. 

Det kan også forhindre 

regnvand i at løbe hen til 

nedløbsbrønde. Vandet vil i 

stedet samle sig i store vandpytter. 

Ukrudt i fugerne kan 

genere færdslen samt presse 

fliser og belægningssten fra 

hinanden og hæve dem. Desuden 

giver ukrudt belægningerne 

et sjusket udseende, da 

belægninger som regel er 

planlagt som flader uden planter. 

Ukrudt er desuden med til 

at skidt samles og det vanskeliggør 

renholdelsen. 

Tre års forsøg 

I forsøget indgik ensartede 

fortovsstrækninger i Sæby og 

Kirke Helsinge på Vestsjælland. 

Alle strækninger var ‘facadeløse’, 

dvs. uden indkørsel 

til private ejendomme hvor 

Selv på nyere fortove af høj kvalitet - som her i Sæby - etablerer 

ukrudtet sig let i fugerne. Det kan også vokse igennem asfalten helt 

inde ved kantstenen hvor belægningen tit ikke er komprimeret så godt. 

fortovets vedligeholdelse ikke 

hviler på grundejeren. Strækningerne 

bestod af nyere kantsten 

og asfalt af høj udførelsesmæssig 

kvalitet. Det er fortove 

med kantsten af kløvede 

granitsten, chaussestensbort 

ovenfor og fortovsfliser. 

Ukrudtsbehandlinger blev 

udført langs kantstenen og 

den dobbelte chaussestensbort 

indtil første fliserække. Anden 

chaussestensbort kunne på 

den måde tjene som en slags 

kontrol af effekten. 

På hver lokalitet blev fortovene 

opdelt i seks parceller 

på 100 meter hver. I 2004 og 

2005 blev der udført forskellige 

typer ukrudtsbekæmpelse 

på hver enkelt parcel (se boksen). 

Antallet af behandlinger 

var på forhånd besluttet på 

baggrund af tidligere forsøg. 

Dosering af behandlingerne 

blev valgt så behandlingerne 

havde en sikker effekt, og var 

dermed generelt højere end 

det normalt anbefalede. Alle 

parceller blev fejet regelmæssigt 

med suge-fejemaskine i 

alle tre forsøgsår. 

Tre gange i løbet af vækstsæsonen 

blev samtlige parceller 

besigtiget og vurderet af 

en projektgruppe bestående 

af tre personer fra Vestsjællands 

Amt, to personer fra 

Storstrøms Amt, tre personer 

fra Vejdirektoratet og to fra 

Skov & Landskab. 

Bare man gør noget 

Konklusionen på de første års 

forsøg var overordnet at det 

næsten er lige meget hvilken 

metode man vælger, bare man 

vælger en. I 2004 blev projektgruppen 

bl.a. bedt om at vurdere 

om de med deres forskellige 

forudsætninger og baggrund 

opfattede at fortovets 

tilstand opfyldte de krav som 

de ville stille til denne arealtype. 

Vurderingerne skulle foretages 

som ‘enten-eller’ hvor 

accept af tilstanden fik værdien 

1, og ingen accept fik vær- 


Sæby 2006. Fortovet var ubehandlet i 2004-2005. Billedet er taget 11. september efter 6 behandlinger med damp. Der er dampet langs kantsten 

og indtil første fliserække. Det midterste - og altså ubehandlede - chaussestensbånd har en kraftig ukrudtsvækst. 

dien 0. Ud fra disse værdier 

blev der så beregnet et gennemsnit. 

Ved udgangen af vækstsæsonen 

var der kun 10% opfyldelse 

af tilstandskravet for de 

ubehandlede parceller. Ved 

udførelse af blot 4 børstebehandlinger 

gennem sæsonen 

var der 55% opfyldelse af tilstandskravet, 

og ved 8 be- 

handlinger med tørre termiske 

metoder (hedluft og flammer) 

var der 70-80% opfyldelse. 

Med de våde termiske metoder 

(8 gange damp og 4 gange 

hedvand) var der tæt på 100% 

opfyldelse af tilstandskravet. 

Variabelt udgangspunkt 

Men hvad hvis antallet af behandlinger 

ikke er bestemt på 

OM FORSØGSBEHANDLINGERNE 

I 2004-2005 bestod forsøget af seks metoder 

■ Flammer: 8 behandlinger med håndbugseret HOAF 

gasbrænder, 50 cm arbejdsbredde. 

■ Hedluft: 8 behandlinger med håndbugseret maskine 

fra Zacho Produkts, type UKB 650, 65 cm arbejdsbredde. 

■ Damp: 8 behandlinger med Dansteam fra HedeDanmark 

der behandler hele kantstenen på én gang. 

■ Hedvand: 4 behandlinger med Waipuna-systemet, vand 

opvarmet til 95 g, vandet er tilsat majs- og kokosolie 

der udvikler et isolerende lag skum. 

■ Børster: 4 behandlinger med ukrudtsbørste type DUKS 

FM-BS, 50 cm arbejdsbredde, behandlet en gang nede 

og en gang oppe (2004). I 2005 blev disse parceller 

sprøjtet med glyphosat i uge 23 og 35 i stedet for børstet. 

■ Ubehandlet: Ingen bekæmpelse. 

I 2006 blev alle parceller behandlet med damp 

Antallet af behandlinger var ikke fastlagt på forhånd. I stedet 

blev der hver 14. dag foretaget en vurdering af om parcellen 

skulle behandles. Det resulterende antal behandlinger 

på de enkelte parceller er vist i tabel 1. 

forhånd, men bestemt ud fra 

det enkelte areals udseende? 

Hvilken betydning har det at 

ukrudtsmængden varierer på 

forskellige strækninger ved 

vækstsæsonens start? Disse 

overvejelser var baggrund for 

en ny strategi for udførelsen af 

forsøgene i 2006. 

De forskellige behandlinger 

af parcellerne i 2004 og 2005 

gav et meget forskelligt udgangspunkt 

for behandlingerne. 

Ved udgangen af 

vækstsæsonen i 2005 var der 

således kraftig ukrudtsvækst 

på de ubehandlede parceller, 

og ukrudtet havde samlet jord 

og skidt langs kantsten og på 

chaussestensborten. Derimod 

var flere af de tidligere behandlede 

parceller næsten 

ukrudtsfri. 

Den ny strategi bestod i kun 

at behandle med én metode 

og lade antallet af behandlinger 

variere efter behovet. Tilstandskravet 

var at der på intet 

tidspunkt måtte være mere 

end 2% ukrudtsdække på fortovet, 

eller at der ikke var 

ukrudt i flere end 10% af stødfugerne 

mellem de enkelte 

kantsten. Strategien er også 

beskrevet i hæftet ‘Ukrudtsbe- 

kæmpelse på veje’ som er et 

resultat af samarbejdet mellem 

Skov & Landskab, Vejdirektoratet, 

Storstrøms Amt og Vestsjællands 

Amt i 2004-2005. For 

at overholde dette krav blev 

der gennem hele vækstsæsonen 

hver 14. dag udført målinger 

af ukrudtsmængden efter 

to metoder: 

■ Den første metode tog udgangspunkt 

i en 100-feltsramme 

der blev lagt på steder 

med mest ukrudt. Mængden 

af felter med ukrudt blev derefter 

talt. For at undgå at 

ukrudtsmængden skulle stige 

til over 2% mellem to målinger, 

blev grænsen fastsat til 

under 2%. Fortovet skulle behandles 

hvis der blot ét sted 

var over 1,5% ukrudt (indtil 

uge 29) eller 1,8% (efter uge 

29 hvor ukrudtsvæksten er 

langsommere). 

■ Den anden metode tog udgangspunkt 

i stødfugerne. Ved 

hver registrering talte man antallet 

af stødfuger med ukrudt, 

og dividerede tallet med det 

samlede antal stødfuger. Hvis 

der var over 10% stødfuger 

med ukrudt skulle fortovet behandles. 

Hvis mindst én af de to me- 


toder viste at det var nødvendigt 

at behandle, blev den udførende 

entreprenør Hede- 

Danmark kontaktet. De udførte 

derefter ukrudtsbekæmpelse 

på parcellen. 

Alle parceller blev behandlet 

med damp. Damp blev valgt, 

da metoden ved tidligere undersøgelser 

udført af Skov & 

Landskab har vist sig at være 

mindst lige så effektivt som 

flammebehandling, og brandrisikoen 

undgås. Det sidste var 

vigtigt for forsøget, så der var 

sikkerhed for at de nødvendige 

behandlinger ville kunne 

udføres selv om der måtte opstå 

en tør periode. Doseringen 

for damp var på 160-240 kg 

gas pr. ha svarende til en hastighed 

på 0,7-1,0 km i timen. 

Det er cirka det dobbelte af 

det normalt anbefalede. 

Fra to til ni behandlinger 

Antallet af behandlinger varierede 

både mellem de to lokaliteter 

og alt efter den tidligere 

behandling (se tabellen herunder). 

Overordnet set kan 

man konkludere at med et 

6 

passende antal behandlinger 

kan ukrudtet holdes nede uanset 

hvor meget ukrudt der var 

som udgangspunkt. På tidligere 

behandlede fortovsstrækninger 

skulle der 2-7 dampbehandlinger 

til for at holde 

ukrudtsdækket under den 

fastsatte grænse på 2%. De 

ubehandlede parceller krævede 

mere, nemlig 8-9 behandlinger 

i løbet af første vækstsæson. 

Forsøget viser derfor at ved 

behovsbestemt bekæmpelse, 

kan antallet af behandlinger 

reduceres i forhold til hvad der 

normalt anbefales. Samtidig 

kan man reducere antallet af 

behandlinger, hvis der i de foregående 

år har været bekæmpet 

ukrudt på arealerne. 

Resultater fra tidligere forsøg 

af Skov og Landskab har 

ledt til anbefalinger om 8-12 

årlige behandlinger med flammer, 

damp eller hedluft, eller 4 

årlige behandlinger med hedvand. 

Matematiske modeller 

beskrevet i hæftet ‘Ukrudtsbekæmpelse 

på belægninger’ viste 

f.eks. at det var nødvendigt 

Tilfældighedernes spil - eller i hvert fald fuglenes værk. Koncentrationen 

af ukrudt er størst lige under gadelygterne. 

ANTAL NØDVENDIGE BEHANDLINGER 

med damp i 2006 for at holde ukrudtet på under 2% dækningsgrad i hele vækstsæsonen. I de to 

foregående år var parcellerne henholdsvis blevet flammebehandlet, hedvandsbehandlet, dampbehandlet, 

sprøjtet/ børstet (2005/2004), hedluftsbehandlet eller ikke behandlet. 

Flammer 

Hedvand 

Forudgående behandling (2004-2005) 

Damp 

Round-Up 

Hedluft 

Ubehandlet 

Sæby 5 6 6 2 2 8 

Kirke Helsinge 5 3 5 6 7 9 

Gennemsnit 5 4,5 5,5 4 4,5 8,5 

Bestemmelse af ukrudtets dækningsgrad ved hjælp af 100-feltsramme. 

Den er lavet specielt til kantsten og måler 35x140 cm. De 100 felter gør 

det nemt at bestemme hvor mange procent ukrudt der er i rammen. 

med 10 termiske behandlinger 

årligt for at holde ukrudtsmængden 

på maksimalt 1% 

dækningsgrad. 

Gavnlig forbehandling 

På begge de to forsøgslokaliteter 

blev der udført jævnlige 

fejninger med suge-fejemaskine. 

Alligevel skønnes det at 

antallet af ukrudtsbehandlinger 

kunne være reduceret hvis 

der havde været foretaget en 

grundig ukrudtsbørstning ved 

forsøgets begyndelse. 

Især på de ubehandlede parceller 

var der flere områder 

med tæt ukrudtsvækst på en 

bund af jord, grus og skidt som 

fungerer som vækstmateriale. 

En grundig børstning med efterfølgende 

opsamling kunne 

have fjernet vækstmaterialet 

og forringet ukrudtets vækstbetingelser. 

Dermed ville de 

termiske metoders virkning 

også være øget. 

Forsøget viste også at hvis 

der var ukrudt på fortovet, var 

der som regel også ukrudt i 

stødfugerne og omvendt. Begge 

de metoder som blev anvendt 

til at bestemme behovet 

for ukrudtsbekæmpelse kan 

således bruges individuelt til at 

afgøre om et areal skal behandles. 

Metoden med optælling 

af stødfuger kan udføres 

fra en langsomt kørende bil i 

forbindelse med at der udføres 

andre driftsopgaver eller opsyn 

med vejene. Det anses derfor 

for at være den mest operative 

metode. ❏ 

FORFATTERE 

Anne Merete Rask er cand.hort. og 

forskningsassistent, ph.d.-studerende 

på Skov & Landskab, KU. 

Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt 

og seniorrådgiver på Skov & 

Landskab, KU. 

LÆS MERE 

Palle Kristoffersen; Søren Ugilt Larsen 

(2005): Pesticidfri vejdrift – Forsøg 

langs kantsten. Arbejdsrapport Skov & 

Landskab nr. 17. Ses på www.sl.life.ku. 

dk > Park > Parkteknik > Publikationer 

om Parkteknik. 

Palle Kristoffersen og Tilde Tvedt 

(2005): Ukrudtsbekæmpelse på veje. 

Skov & landskab. Ses på www.sl.life. 

ku.dk > publikationer > Rapporter o.l. 

> hæfter > Ukrudtsbekæmpelse på 

veje. 


Blæs med stormstyrke 

BILLY GOAT MV650 SPH 

De nedfaldne blade har ikke en chance over for den nye Billy Goat løvsuger, der er klar 

til at sende en orkan hen over græsplænen. Billy Goat MV650 SPH er perfekt til at 

fjerne blade, papir, halm og affald. Den nyudviklede løvsuger er udført i slagfast plast, 

hvilket reducerer støjniveauet. Sugeevnen kan justeres, så den passer til det underlag, 

løvsugeren anvendes på og til det, der skal suges op. Billy Goat MV650 SPH er 

selvkørende og udstyret med en kraftig 6,5 hk Honda motor. 

Vejl. udsalg inkl. moms 19.995,- 

15.996,- ekskl. moms 

Fås også som skubbemodel, MV650 

Vejl. udsalg inkl. moms 16.995,- / 13.596,- ekskl. moms 

Find den nærmeste forhandler på www.stiga.dk for en eventuel demonstration 

Når efterårets visne blade lægger sig på græsplænen, er det vigtigt at fjerne dem, da et tykt lag 

blade kan være med til at ”kvæle” plænen. Men det er samtidig en god idé at lade nogle af 

bladene ligge, da en helt ”nøgen” plæne er mere modtagelig for frost og udtørringsskader i 

vinterperioden. Et passende kompromis vil derfor være at fjerne de nedfaldne blade i løbet af 

efterårsmånederne, men lade de allersidste blade blive liggende på plænen. 

BILLY GOAT LØVBLÆSER F 901 H 

Billy Goat løvblæsere flytter luft med orkanstyrke. De er ideelle til at flytte affald f.eks. 

på parkeringspladser, plænearealer, skoler og i parker. Det nyeste er anvendelse på 

golfbanens green. Mos og afklippet græs blæses lynhurtigt og effektivt sammen, og giver 

et fantastisk resultat. Billy Goat F 901 H er en af de kraftigste løvblæsere. Blæserhuset 

er udført i slagfast plast, og det gør løvblæseren til en af markedets letteste. 

Udblæsningsluftens retning kan justeres, og en computerdesignet blæser sikrer 

maksimal kraft. Motoren er en 9 hk Honda. Vejl. udsalg 14.995,- inkl. moms. 

11.996,- ekskl. moms 

www.stiga.dk 

ggp696607_210x297_GroentMiljoe.indd 1 17-08-2007 14:52:46 


En blomstrende barnevogn til en ægte prinsesse 

Ihhh. Najjjj. Nårrh. Forbipasserende 

stopper op. Alle må 

straks hen at kigge nærmere. 

Og rigtig mange skal absolut 

fotograferes sammen med 

den. Turister fra alverdens lande 

i særdeleshed, men også almindelige 

danskere - københavnere 

og ferierende fra hele 

landet i alle aldre som har 

valgt at slå et smut omkring 

Københavns Havn. 

8 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

i København har begyndt 

en ny tradition med at opstille 

den blomstrende barnevognskrukke 

ved særlige begivenheder 

som det er værd at markere 

i byens rum. Barnevognskrukken, 

der placeres hvor 

flest mulig kan få glæde af 

den, er en mini-event som ved 

sin pludselige og uventede opdukken 

skaber opmærksom- 

Statens skove får det grønne stempel 

Alle 110.000 hektar statsskove, 

der administreres af Skov- og 

Naturstyrelsen er blevet certificerede 

efter de to mest udbredte 

ordninger, FSC og PEFC. 

De har dermed fået papir på 

at skovdriften lever op til særlige 

standarder hvor der tages 

hensyn til naturen og miljøet. 

”Det er forbrugernes sikkerhed 

for at det træ de køber 

stammer fra skove hvor der tages 

særlige hensyn til naturen, 

og hvor skovarealet ikke reduceres,” 

siger Jens Peter Simonsen, 

vicedirektør i Skov- og 

Naturstyrelsen. 

Certificeringerne stiller særlige 

krav til driften af skovene. 

F.eks. må der ikke fældes for 

meget træ i forhold til hvor 

meget der vokser op. Samtidig 

skal skovene drives så man sikrer 

et varieret dyre- og planteliv. 

Der skal også tages hensyn 

til at folk kan opleve naturen. 

Certificeringerne skal også gøre 

det nemmere for forbrugerne 

at gennemskue om træprodukter 

rent faktisk er produceret 

på en måde hvor der tages 

særlige hensyn i skovdriften. 

Jens Peter Simonsen venter 

at en del af de private skove 

på tilsvarende vis vil lade sig 

certificere. De private skovejere 

anspores bl.a. gennem 

tilskud til såkaldte grønne 

driftsplaner og til en ordning 

hvor de private skovejere kan 

få rådgivning af konsulenter. 

Certificeringerne falder sammen 

med at statsskovene omlægges 

til naturnær skovdrift. 

Det indebærer at man vil 

bruge flere løvtræer som bøg, 

eg og ask og give mere plads 

til dyr og planter, vandhuller, 

søer og skovenge. De naturnære 

skove bliver samtidig 

mere robuste over for storme 

og ændringer i klimaet. 

hed sin relativt beskedne størrelse 

til trods. 

Barnevognskrukken blev 

første gang opstillet foran Vor 

Frue i København da ‘lilleprinsen’ 

Christian blev født i oktober 

2005 og igen - foran Christiansborgs 

Slotskirke - da han 

blev døbt i januar 2006. Krukken 

kom igen på banen i april 

2007, da kronprinsparrets datter 

blev født og igen i forbin- 

En sommer med 

gevaldig trævækst 

Træer og buske trives i den våde 

sommer. I tørre somre må 

træerne mange gange lukke 

bladenes spalteåbninger om 

dagen for ikke at fordampe 

for meget vand. Det behøver 

de ikke i år. Jan Kjærgaard, 

naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen 

i Silkeborg, peger på 

at skoven har fået en fantastisk 

tilvækst. Topskuddene er 

meget lange og løvet friskt og 

grønt uden angreb af naturlige 

fjender i form at bladlus og 

sommerfuglelarver der nærmest 

er skyllet væk. Alt i alt 

betyder det et ‘sundhedsboost’ 

for skovens kæmper der får tid 

til at vokse ret uforstyrret: ”Jeg 

er sikker på at når man om 

nogle år ser på træernes årringe, 

så vil man sige: Hvad var 

det lige der skete den sommer. 

Væksten har været impone- 

delse med hendes dåb den 1. 

juli hvor det eventyrlige prinsessenavn 

Isabella Henrietta 

Ingrid Margrethe blev officielt. 

De to seneste gange har 

krukken koket listet sig ind i 

den berømte Amalienborg-akse 

som før Operaen nærmest 

fortsatte ud i det uendelige på 

den anden side af havneløbet. 

Billedet er fra den seneste opstilling 

foran Amaliehaven, imponerende 

springvand. 

Kommuneteknik Københavns 

gartneri har tilplantet 

krukken med en bund af Fuchsia 

’Rosella’ og Euphorbia ’Diamond 

Frost’. Og op under 

barnevognskalechen vokser 

Gaura ’Lindheimerii’ som på 

dansk hedder pragtkerte. Farverne 

er naturligvis sarte hvide 

og lyserøde som det sig hør og 

bør for en ægte prinsesse. 

Idéen til barnevognskrukken 

opstod i maj 2004 da kronprins 

Frederik og kronprinsesse Mary 

blev gift. Samme sommer 

deltog krukken i stads- og 

kommunegartnernes årlige 

blomsterkummekonkurrence 

hvor den vandt præmie som 

den mest kreative. Bag initiativet 

står Center for Park og Naturs 

blomstergruppe hvis mål 

er at skabe gode oplevelser 

gennem små og store blomsterbegivenheder. 

Tekst og foto: Helle Nebelong 

rende i år - måske 40-50% over 

det normale niveau,” fortæller 

Jan Kjærgaard. Den våde sommer 

betyder også at de træer 

som er blevet svækket af de 

seneste års storme og insektangreb 

kan genvinde styrke. 

KILDE. Jakob Rygg Klaumann (2007): 

Regnskovslignende tilstande i de danske 

skove. www.trae.dk. 



Grødeskæring redder fiskesø 

En grødeskæringsbåd er en stor hjælp 

For meget grødevækst kan 

hæmme både søer og vandløb 

og de lystfiskere der bruger 

dem. Lundbro Put & Take i 

Skive har en Put & Take-sø på 

9000 m2 som i dele af søen var 

groet kraftigt til. Fiskekrogene 

hang fast i grøden. Tidligere 

havde indhaveren Tommy Andersen 

og hans folk selv skåret 

grøde, og sidste år udsatte de 

40 græskarper i et forsøg på at 

holde søen nogenlunde fri for 

grøde. Uden større held. Derefter 

gik de i gang med en anden 

strategi: at skære grødevæksten 

helt ned i håbet om 

at græskarperne derefter kunne 

opretholde balancen. Det 

gik bedre. 

En af de almindeligste grødetyper 

er vandpest, men også 

visse arter af vandaks og pindsvineknopkan 

give problemer. 

En Put & Take-sø er typisk 5- 

10.000 m2 stor med en dybde 

på et par meter. I en lavvandet 

10 

sø kan lyset om foråret let nå 

ned til bunden, så grøde med 

rødder på bunden kan gro op 

til overfladen. Her breder grøden 

sig og danner hele øer 

som i nogle tilfælde kan dække 

hele overfladen. 

Hvis søen er nogenlunde regulær 

med dybder på mellem 

en halv og to meter, kan man 

skære grøden med en grødeskæringsbåd. 

Det skete også i 

Lundbro Put & Take med HedeDanmark 

som entreprenør. 

”Først skar vi grøden med en 

bundklipper som kan nå ned i 

cirka to meters dybde. Derpå 

samlede vi grøden med en 

specialkonstrueret rive som er 

monteret foran på båden. Grøden 

blev afleveret ved bredden 

hvor en lastbil med grab 

samlede det op med det samme 

og kørte det bort,“ fortæller 

produktchef Rikke Schultz 

fra HedeDanmark. 

Hun understreger dog at det 

Den afskårne grøde afleveres ved søbredden og samles med det samme 

op i en lastbil hvis gule grab svinger ind fra venstre. 

er vigtigt at være opmærksom 

på at mens grøden er et problem 

for lystfiskerne, så kan 

mangel på grøde være et problem 

for fiskene. Grøden danner 

skjulesteder for fiskene og 

producerer ilt. Derfor kan det 

være en dårlig ide at fjerne for 

meget grøde fra søen. 

I det hele taget stiller hensynet 

til natur og miljø stadig 

større krav til grødeskæring i 

højt målsatte vandløb. Mange 

Thys klitheder bliver det første område i Danmark med status som nationalpark. Foto: Kåre Vemose, Polfoto. 

Den første nationalpark ligger i Thy 

Efter at loven om nationalparker 

blev vedtaget af Folketinget 

i maj 2007 er Thy valgt 

som stedet for landets første 

nationalpark. Den vestlige del 

med klitter, klitheder og søer. 

har national og international 

betydning. En tredjedel af 

Nordeuropas klitter ligger i 

Danmark, de fleste langs Jyllands 

vestkyst og i Thy med 

den største landskabelige dybde 

på flere kilometer. Den østlige 

del af området præges af 

nåletræsplantager plantet for 

at dæmpe sandflugten. Af de 

24.370 hektar i den kommende 

nationalpark i Thy ejes de 

18.000 af staten. Hele området 

ligger i Thisted Kommune. 

Bag valget af Thy står miljøminister 

Connie Hedegaard efter 

et møde med forligspartierne 

bag aftalen om nationalparker 

som tæller alle Folketingets 

partiet på nær Enhedslisten. 

Der skal nu udarbejdes 

forslag som skal til debat og 

høring. Nationalparken forventes 

at kunne åbne i 2008. 

Det er uvist hvilke ændringer 

som den ny status som nationalpark 

vil indebære og om 

der skal tilføres området flere 

midler. Danmarks Naturfredningsforening 

ser nationalparken 

som en mulighed for at 

genskabe noget af landskabets 

tabte dynamik så der opstår 

mere naturlige vandog 

klitforhold med bl.a. vandrende 

klitter. Desuden kan plantagen 

ændres en til åben klitskov 

med birk, skovfyr og eg. 

Thy var et oplagt valg blandt 

vandløb skæres i dag i strømrende 

i stedet for som tidligere 

ved bredskæring. Samtidig 

skånes de ‘gode’ vandplanter, 

mens problemarter skæres 

kraftigt tilbage. Det stiller krav 

til åmanden der skal have 

kendskab både til vandplanterne, 

vandløbsdynamikken og 

lovgivningen på området. sh 

KILDE. Grødeskæring redder fiskekroge 

og kunder. De grønne sider Stat 

& Kommune. 2007. HedeDanmark A/S. 

flere kandidater. Her har den 

den lokale opbakning været 

størst og landbruget berøres 

mindst fordi det meste af arealet 

på forhånd er naturbeskyttet 

og ejes af staten. Landbruget 

har generelt i nationalparkprocessen 

kæmpet mod at 

få indskrænket deres drift. Det 

betød at Vadehavet mistede 

sin førerposition i kapløbet om 

at blive landets første nationalpark. 

I Thy arbejder landmændene 

nu på at udnytte 

muligheden med Thy-mælk fra 

‘Danmarks grønneste område’. 

Politikerne er enige om at 

Skjern Å, Mols Bjerge, Kongernes 

Nordsjælland og Vadehavet 

er ‘særligt oplagte kandidater’ 

til at følge Thy. Også 

Lille Vildmose, Læsø, Møn, 

Roskilde-Lejre, Åmosen-Tissø 

og det sydfynske øhav har før 

været inde i billedet. 

Skov- og naturstyrelsen har 

åbnet hjemmesiden www.danmarksnationalparker.dk. 

Her 

er området i Thy beskrevet og 

i takt med at øvrige nationalparker 

bliver udpeget, vil der 

blive oprettet en side for dem. 

Her kan brugerne bl.a. få inspiration 

til naturoplevelser, læse 

om landskabet samt få tips til 

overnatningsmuligheder. sh 


Robust. Kompakt. Manøvredygtig. 

Denne produktive og lydsvage John Deere 1905 cylinderklipper er brugervenlig, 

komfortabel og nem at vedligeholde – og en pålidelig investering som 

sikrer dig velplejede plæner i fremtiden. 

Diagnosesystemet Whitebox overvåger konstant maskinen og sikrer dig mod 

irriterende driftsstop. For at hjælpe dig er ergonomien og komforten sat i 

højsædet. Med den integrerede kontrolarm, CommandArm, får du en bekvem 

arbejdsstyring, hvor alle vigtige betjeningsknapper er lige ved hånden. F.eks 

kan klippeledene løftes eller sænkes individuelt, og betjeningen af CrossCut 

funktionen (hurtig vendebetjening) er også ligetil. 

Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere maskinen med en rummelig, 

isoleret kabine evt. med aircondition. 

Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om denne cylinderklippers 

fortræffeligheder. 

 

 

 

 

 

 

1905 

42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel 

4 WD 

Hydraulisk transmission 

Maks. kørehastighed 25 km/t 

Venderadius 110 cm 

(uklippet areal) 

GRØNT MILJØ 7/2007 11 

B1075

Fagfolket på udstilling 

9850 gæster og 233 udstillere satte hinanden stævne på Have & Landskab 

der trods vådt vejr har fået gode anmeldelser 

9850 gæster besøgte 233 

stande på Have & Landskab 

2007 der blev holdt 29.- 

31. august på Selandia-CEU i 

Slagelse. Begge tal er rekord 

for fagudstillingen der trods 

vådt vejr fik et positivt forløb, 

især på grund af et mere velfungerende 

udstillingsareal 

end før. 

12 

„Min generelle vurdering er 

at det gik rigtigt godt. De tilbagemeldinger 

jeg har fået er 

meget positive. De tyder på at 

udstillerne har været godt tilfredse 

med det besøg de har 

haft. Vi har heller ikke haft 

uheld eller sager med udstillere 

der var utilfredse med f.eks. 

deres placering som man så i 

Jernbjergvej, den centrale akse på udstillingen, har fået pytter efter fredagens regn. 

2005,“ siger Kristian Larsen der 

som udstillingsleder er udstillingens 

nøgleperson. 

I forhold til de tidligere gange 

Have & Landskab har ligget 

i Slagelse, er udstillingsarealet 

disponeret om så det er samlet 

øst for skolen. „Arealet var 

mindre og lettere at overskue, 

ikke mindst for de besøgende. 

Aktiviteten i planteområdet var mere intens end nogensinde før. Også hos Hennecke stauder.. 

Sammen med de nye indgange 

gik det hurtigere med at få 

fordelt folk på arealet, og de 

kunne bruge mere tid hos udstillerne 

i stedet for at bruge 

tid på at gå rundt. Det bliver 

endnu bedre næste gang når 

alle ved hvor man skal ind. 

Mange stillede op ved den 

gamle indgang,“ fortæller Kristian 

Larsen. 

Jernbjergvej er nu blevet udstillingens 

centrale hovedstrøg 

med mange små stande. Det 

virker med Kristan Larsens ord 

som et langt torv. Det meget 

store maskinområde fungerede 

også tilfredsstillende. “Efter 

de meldinger vi har fået var 

det i orden. Der er dog også et 

ønske om at rykke standene 

mere sammen og lade de mellemliggendedemonstrationsarealer 

ligger omme bagved,“ 

siger Kristian Larsen. 

Han er udelt tilfreds med 

planteområdet. „Jeg er utroligt 

glad for at det lykkedes at 

aktivere så mange planteskoler 

og at det lykkedes at skabe 

så gode rammer. Fællesarealet 

i midten gjorde sig godt og 

samlede de enkelte udstillere i 

en sammenhæng. Det var et 

dejligt område at komme ind 

i,“ siger han. 

Det våde vejr 

Udstillingen var ellers belastet 

af det våde vejr op til den 

udendørs udstilling. „Vi fik op 

mod 200 mm regn i ugerne op 

til udstillingen. Vi var nødt til 

at gøre brug af kraftige 

regnvejrsforanstaltninger. Vi 

brugte mange kræfter og penge 

på at få området sikret med 

køreplader og flis så det kunne 

holde hele perioden. Det lykkes 

takket være en stor indsats 

fra de Selandia-folk der var 

booket ind til opgaven,“ udtaler 

Kristian Larsen. 

Efter fredagens 8 mm regn 

skulle blokvogne, varevogne 

og trailere ind da udstillingen 

lukkede. „Og så var det kun 

flisvejene og de faste veje der 

holdt. Vi måtte trække 30-35 

biler ud med gummiged,“ for- 


Ny maskine studeres indgående. Det er torsdag, den mest velbesøgte. En let regn er ikke det store problem. 

tæller Kristian Larsen. Mange 

ventede dog med at flytte deres 

maskiner til mandagen efter 

hvor det helt store oprydningsarbejde 

blev sat i gang. 

Besøgstallet var 2780 om 

onsdagen, 4230 om torsdagen 

og 2840 om fredagen baseret 

på optalte adgangskort. Det 

adskiller sig noget fra udstillingen 

i 2005 hvor fredagen overraskede 

med at være bedst besøgt. 

„Torsdagen er typisk 

bedst besøgt, og jeg vil kalde 

fordelingen fra 2005 atypisk. 

Torsdag præges af de offentligt 

ansatte. Onsdagen plejer 

at være mindst besøgt, men 

man ser til gengæld tit mange 

beslutningstagere denne dag. 

Fredagen foretrækkes tit af 

mindre virksomheder. Vi 

havde nok ventet lidt flere besøgende 

denne dag, men måske 

kan den dårlige vejrudsigt 

have spillet en vis rolle,“ funderer 

Kristian Larsen. 

Bespisningen foregik igen i 

en stor hal som også rummede 

indendørsstande - og med udstillingsruten 

lige igennem. 

Der var som sædvanlig kø. 

„Mellem halv tolv og halv ét 

vil der altid være kø. Ellers skal 

kapaciteten overdimensiones. 

Køen er der jo også fordi folk 

husker at maden er god. Men 

udstillerforplejningen skal 

være bedre. De har ikke tid til 

at stå i kø. Vi vil derfor gerne 

bringe mad ud til standene,“ 

fortæller Kristian Larsen der 

også beklager at toiletforholdene 

ikke blev helt som de skulle. 

„Vi havde 50% flere toiletter 

end sidst, men vi fik ikke de 

luksus-toiletvogne som vi først 

havde bestilt. Vi måtte nøjes 

med en mere primitiv type. 

Det gør vi ikke næste gang.“ 

Organisationen fungerer 

Bag udstillingen står Skov & 

Landskab og de tre brancheorganisationer 

Danske Anlægsgartnere, 

Dansk Planteskole- 

Pause med levende musik i planteområdet. Køer foran indgangen torsdag morgen. 4230 slap ind denne dag. 


ejerforening og Maskinleverandører, 

Park, Vej & Anlæg. 

De har skaffet det fornødne 

økonomiske grundlag for udstillingen 

der er en selvstændig 

virksomhed. Kristian Larsen er 

hyret som udstillingsleder og 

har derefter selv hyret den 

hjælp fra arrangører, Selandia 

og private virksomheder. 

„Det er en organisation jeg 

på forhånd var skeptisk over 

for, men den fungerer over al 

forventning. Men det er afgørende 

med et godt samarbejde 

med de nøglepersoner der arbejder 

for udstillingen, og som 

udfører en ekstraordinær indsats 

ud over deres normale opgaver. 

En af dem er Steen Lykke 

Madsen, B2B-Press der har 

stået for standsalget denne 

gang. Det er hans fortjeneste 

at der er rekord på udstillersiden,“ 

siger Kristian Larsen. 

Arrangørernes meldinger 

Arrangørerne har positive meldinger 

om den netop overståede 

udstilling. Grønt Miljø har 

bedt om en kommentar fra de 

fire repræsentanter i udstillingens 

bestyrelse. 

Direktør i Danske Anlægsgartnere 

Stephan Falsner: 

„Grundlæggende er det den 

bedste udstilling vi har haft 

indtil nu, og vores egen stand 

var også mere velfungerende 

end før. Vi havde tematisk fokus 

på det private alternativ til 

den offentlige drift som fem af 

vores medlemmer stod for. De 

meldte om god interesse. På 

udstillingen så vi generelt flere 

af vores medlemmer og deres 

ansatte end vi plejer.“ 

Vicedirektør Kjell Nilsson, 

Skov & Landskab: „Det var den 

bedst organiserede udstilling 

vi har haft, og fornyelsen med 

det nye udstillingsområde 

14 

I området for belægninger og inventar studeres betonvareindustriens mange tilbud. 

gjorde den mere overskuelig 

og samlet. På vores egen stand 

havde vi et betydeligt bedre 

koncept end sidste gang, og 

det lykkedes os at give et nogenlunde 

samlet indtryk af 

hvad Skov & Landskab står for. 

Det ser jeg også som tegn på 

at den interne integration af 

centret er lykkedes.“ 

Salgschef Henning Kristensen, 

H.C. Petersen & Co. Eftf. 

og Maskinleverandørerne: 

„Jeg tror at den generelle 

holdning er at det gik rigtigt 

godt. Den ny placering af maskinområdet 

gav en mere sammenhængende 

udstilling hvor 

maskinerne var samlet ét sted i 

stedet for at være delt som før. 

Det kan vi kun være tilfredse 

med. Besøgstallet kan vi også 

være tilfredse med, og hvis vejret 

havde været bedre om fredagen, 

havde vi nok også fået 

Fredag klokken 16.20. Blokvogne og varevogne i kø på vej ind. 

STIGENDE TENDENSER 

Både udstillerantal og besøgsantal satte igen rekord i 2007. Tendensen 

siden debuten i Gram 1992 er konstant stigende og følger samfundets 

økonomiske konjunkturer. Der er dog et fald i antallet af 

udstillere i 2003 der skyldtes af brancheforeningen Maskinleverandørerne 

dette år samlet valgte at satse på en anden udstilling. 

Besøgende Udstillere 

10.000 

250 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

3000 

88 

1992 

Gram 

4300 

120 

Slagelse 

5200 

156 

Århus 

6400 

166 

Besøgstallet 2005 og 2007 er baseret på adgangskort der er grundlag 

for en besøgsstatistik. Tallene for 2007 er endnu ikke opgjort. 

et par hundrede mere besøgende. 

Bespisningen og toiletforholdene 

er blevet bedre, 

men det er også noget vi må 

arbejde videre med.“ 

Planteskoleejer Erik Lund 

Andersen, E. Lund-Andersens 

Planteskole og Dansk Planteskoleejerforening: 

„Fra vores 

side er det den mest vellykkede 

udstilling vi har haft. Folk 

på vores stande var meget positive 

og motiverede, og der 

har aldrig været så mange 

igennem standene før. Jeg har 

indtrykket af at besøget trods 

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Slagelse 

8200 

Hindsgavl 

168 

8620 

156 

Slagelse 

9400 

200 

Slagelse 

9850 

233 

Slagelse 

200 

150 

100 

50 

regnen levede op til alle udstillernes 

ønsker. Det er en god 

fornemmelse. Men der var 

også 60% flere planter end 

der plejer at være.“ 

De fire arrangører har aftalt 

at holde Have & landskab i 

både 2009 og 2011, og i 2009 

bliver det igen i Slagelse. Tidspunktet 

er endnu ikke fastlagt, 

men ligger normalt omkring 

1. september. sh 

I næste nummer af Grønt Miljø beskrives 

tendenser og nye produkter som 

de viste sig på Have & Landskab 2007. 

0 



Opløste grænser mellem det private og offentlige 

16 

Det halvprivate 

gårdrum får en 

Det offentlige byrum bruges på en privat måde... 

offentlig karakter... ...og hvor går grænsen mellem dem? 

Moderne byudvikling medfører små gårde hvor formsproget af nød afløser det funktionelle 

De bolignære friarealer og 

gårde er blevet halvoffentlige, 

repræsentative rum, 

mens det offentlige rum mere 

og mere bruges til private behov. 

Det er en tendens man på 

godt og ondt ser i nye bydele, 

og det stiller nye krav til forvalterne 

af udemiljøet der alle 

steder skal kunne lidt af hvert. 

Sådan kan man sammenfatte 

seminaret ‘Den nya bostadsgården’ 

arrangeret 10. maj af 

Movium der organiserer og 

formidler svensk forskning om 

udemiljøet. De nye tendenser 

er dog ikke kun svenske. De er 

internationale og ses også i ny 

dansk byudvikling. 

Før var gårdene det halvprivate 

bolignære friareal hvor 

man tog solbad, drak kaffe, legede, 

læste avis og spillede 

bold. Det er aktiviteter der nu i 

høj grad er flyttet til det offentlige 

rum på byens pladser, 

gader og bolværker. Gårdene 

har til gengæld fået en mere 

repræsentativ funktion. De er 

installationer der primært skal 

ses. Gårdene er samtidig blevet 

halvoffentlige. Og tit også 

mindre end før. Til gengæld er 

de helt private altaner og havestuer 

blevet større. Det er 

her og i byens rum livet leves. 

Det er alt sammen led i en 

moderne byplanlægning hvor 

bymæssigheden er udgangspunktet. 

Byen bliver tættere, 

trafikarterne integreres. Og de 

halvprivate arealer bliver mindre 

end de var i tidligere byggerier. 

De kan derfor ikke 

rumme de samme aktiviteter 

uden at der opstår konflikter. 

På Moviums seminar blev 

tendensen fastslået på grundlag 

af mange projekter, men i 

Stockholm tegnes udviklingen 

særlig klart af den 5-6 år gamle 

Hammarby Sjöstad. De gengivne 

billeder er derfra. Det 

derfor overraske når man hører 

overvejelserne fra Anders 

Jönsson, Andersson Jönsson 

Landskapsarkitekter der har 

tegnet de fleste af gårdene. 

Ifølge Jönsson skal tre basale 

kriterier opfyldes før man kan 

tale om en gård: Den skal være 

afgrænset med en klar 

grænse til det offentlige rum. 

Den skal være tilgængelig 

med udgange direkte fra husene. 

Og den skal være brugbar, 

f.eks. til børns leg. 

Og hvad kendetegner så en 

god gård? Der skal være rum i 

rummet, helst så der samtidig 

er en glidende skala mellem 

boligen og gården. Der skal 

være et samlet, og åbent område. 

Gården skal være grøn 

med træer, græs og buske - og 

helst også blomster. Og så skal 

materialevalg og udførelse 

være i høj kvalitet. For at få 

yderligere kvalitet kan man tilføre 

kunst, vand og dyrkning. 

Materialevalget skal dog 

ikke overdrives, understreger 

Jönsson der bruger ordet ‘granitfrossan’ 

om Hammarby Sjöstad. 

Frossan kan både betyde 

frådseri og kuldegysning. I dag 

er tendensen at bruge mange 

belægninger, om muligt i natursten. 

Ofte bruges billige østasiatiske 

typer uden den klassi- 

ske krystallinske struktur. De 

ligner nærmest beton. 

Det bliver ikke altid som 

man har tænkt sig, må Jönsson 

erkende. Først og fremmest er 

arealerne for små til at skabe 

den gode gård. De savner derfor 

bl.a. legemiljøer for de 

større børn og - det er jo ikke 

flade Danmark - plane græsflader 

til boldspil. Med de små 

arealer bliver gården i stedet 

let til en skueret hvor selve 

formen giver karakter - og gør 

den endnu mindre brugbar. 

„Det er trend over hele landet 

at bygge tæt, det er økonomien 

der styrer og det er 

svært at argumentere for hvad 

f.eks. børn behøver når byggeriet 

bliver så dyrt,“ siger Anders 

Jönsson. sh 

KILDER 

Ole Reiter: Bostadsgården - ett privat 

eller offentligt rum? 

Titti Olsson Lieberg: Vad ska vi ha bostadsgården 

till? 

Begge fra Bulletinen. Nyheter från 

Movium 2/2007. 

Billederne er fra webudgaven på 

www.movium.slu.se. De er taget af 

Agneta Persson og Titti O. Lieberg. 


Nye målemetoder er et led i at bekæmpe støjen som mange plages af. 

Indikator og norm for vejstøj 

Miljøstyrelsen justere reglerne og indfører ‘Lden’ 

hvor støj om natten og aftenen vejer tungere 

Miljøstyrelsen har indført en 

ny indikator til at måle støj fra 

veje. Den hedder Lden (dayevening-night) 

og tager højde 

for at mennesker er særlig følsomme 

for støj om aftenen og 

om natten. Målemetoden er et 

led i indsatsen for at dæmpe 

problemet med vejstøj som 

mange mennesker plages af. 

Den nye måde at opgøre 

vejstøj på er beskrevet Miljøstyrelsens 

ny vejledning ‘Støj 

fra veje’ der afløser en ældre 

vejledning fra 1984. Her beskrives 

også foranstaltninger til 

at dæmpe støjen. 

Den nye indikator sammenvejer 

støjen om dagen, aftenen 

og natten hvor der bliver 

lagt et genetillæg på støj på 

henholdsvis 5 dB om aftenen 

og 10 dB om natten. Det betyder 

at støj fra hver en bil som 

kan høres om aftenen, svarer 

til støj fra cirka tre biler om dagen. 

Om natten tæller hver bil 

for ti biler om dagen. Dag er 

klokken 7-19, og nat 22-07. 

Med den nye indikator følger 

også en ny og mere nuanceret 

metode til at beregne 

støjen. Den hedder Nord2000 

og kan beregne lydens udbredelse 

under forskellige vejrforhold. 

Derved kan man bestemme 

årsmiddelværdien af støjniveauet 

sådan som EU’s støjdirektiv 

kræver. Man får et enkelt 

tal ud af det. 

Den nye indikator og den 

nye beregningsmetode at det 

beregnede støjniveau i gennemsnit 

bliver cirka 3 dB højere 

end tidligere. Derfor justerer 

Miljøstyrelsen støjgrænserne. 

Tidligere lød den vejledende 

grænseværdi for trafikstøj 

ved nye boliger på 55 dB. Nu 

er den på 58 dB, men samlet 

set er beskyttelsesniveauet reelt 

det samme. 

Som noget nyt kommer 

Miljøstyrelsen også med anbefalinger 

i den nye vejledning 

om støjgrænser for nye veje. 

Her kravene når en ny vej anlægges 

nær en eksisterende 

bolig nu lige så høje som når 

en ny bolig opføres nær en eksisterende 

vej. Det var de ikke 

de før. sh 

KILDER 

Ny indikator for vejtrafikstøj. Miljønyt.dk 

nr. 41, 2007. Miljøstyrelsen. 

Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen 

nr. 4, 2007. 

NYE VEJLEDENDE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJTRAFIKSTØJ 

Støjgrænserne er formuleret for Lden og gælder for 

årsmiddelværdien af støjen udendørs i frit felt. 

Område 

Grænseværdi 

Rekreative områder i det åbne land, 

sommerhusområder, campingpladser o.l. 

Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler 

og undervisningsbygninger, plejehjem, 

hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs 

opholdsarealer og parker. 

Hoteller, kontorer mv. 

Lden 53 dB 

Lden 58 dB 

Lden 63 dB 

Recyfix afløbsrender 

TURF CUTTER 

Ideel på mindre arealer så som golfbaner, 

målfelter, private haveanlæg og andre steder 

hvor eksisterende græs skal udskiftes. 

v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig 

– Hold på vandet! 

• Kraftigt, men let materiale (PE/PP) - knækker ikke. 

• Belastningsklasser fra personer - til jumbojets. 

• Reducerer etableringsomkostningerne. 

Byggros A/S · Springstrup 11 · DK-4300 Holbæk · Tlf. 59489000 

www.byggros.com · info@byggros.com 

Tlf. 6256 1667 Fax 6256 1607 www.special-maskiner.com 

VEJARBEJDE SKOV GRÆS VANDLØB SNERYDNING 


Palmestrand 

Palmer og eksotisk 

strandstemning i 

Frederikshavn 

En palmestrand i Frederikshavn? 

Selvfølgelig. En halv 

kilometer bynær badestrand 

har i sommer haft 90 palmer. 

Foruden solsenge, tangparasoller, 

strandbar, beachvolleybaner 

og beachhåndboldbaner. 

Palmestranden er en kunstig 

indvundet strand der allerede 

i 2004 fik sine første eksotiske 

indslag. De er udviklet år 

for år ligesom der etableret 

trafiksikre gang- og cykelforbindelser 

til stranden. 

„Palmestranden er på få år 

blevet en magnet for badeglade 

borgere og turister. Palmestranden 

har gjort op med normerne 

for en strand i Danmark 

og Nordeuropa for den sags 

skyld. Formålet har netop været 

at udfordre vanetænkningen 

for hvad der kan lade sig 

gøre på en dansk/nordisk badestrand,“ 

hedder det på 

www.palmestranden.dk. 

Sæt farten ned når du kører 

gennem skoven. Især hvis 

vejen ikke er så trafikeret, og 

det er tusmørke. Det er nemlig 

her der er størst risiko for at 

støde på et rådyr eller et andet 

større dyr. Typisk med den følge 

at dyret dør. Det viser en ny 

undersøgelse fra Danmarks 

Miljøundersøgelser i samarbejde 

med Danmarks Jægerforbund. 

Forskerne anbefaler nu 

at myndighederne sætter ind 

med afværgeforanstaltninger 

på de ‘sorte strækninger’. 

Hvert år dræbes tusinder af 

dyr på de danske veje, og antallet 

har været stigende i takt 

med at der er kommet flere biler. 

For at nedbringe antallet 

af påkørte dyr iværksatte 

Skov- og Naturstyrelsen i 2002 

en aktionsplan. Det er som et 

led i denne plan at den ny undersøgelse 

er udført. 

I undersøgelsen er der i 

2003-2006 registreret 13.307 

trafikdræbte større dyr hvoraf 

18 

Palmestranden er et projekt 

under Frederikshavn Kommune, 

Park & Vejforsyningen. 

Den er godt 400 meter lang og 

30-50 meter bred. Klitter og 

gryder sørger for læ og uforstyrret 

solbadning. Palmerne 

er hørpalmer (Trachycarpus 

fortunei) og phønikspalmer 

Rådyrenes sorte strækninger 

Ny undersøgelse viser at tusinder af større dyr 

hvert år slås ihjel i trafikken 

rådyr udgør 88%. Hertil kommer 

dådyr, krondyr, sika, ræve, 

grævlinger og enkelte andre 

dyr. Padder, fugle, katte mv. er 

ikke taget med. På grund af 

registreringsmetoden kan 

drabstallet kun opfattes som 

et minimumstal. Ifølge forskerne 

er de dræbte dyr dog ikke 

så meget et problem for bestandenes 

størrelse, men mere 

et etisk problem og et dyreværnsproblem. 

Desuden kan 

det være farligt for bilister at 

køre ind i store dyr som hjorte. 

Påkørslerne er lokaliseret 

med GPS-udstyr hvorved man 

kan udpege ‘sorte’ vejstrækninger 

hvor der dræbes særligt 

mange dyr. Det er dér hvor der 

er skove med en stor tæthed 

af rådyr. Det ser man mest på 

den nordlige og sydlige del af 

Sjælland, den nordlige del af 

Jylland og i et større område i 

Midt- og Østjylland. Disse 

strækninger er ikke nødvendigvis 

stærkt trafikerede. Fak- 

(Phoenix canariensis). I deres 

oprindelseslande, Kina og De 

Kanariske øer, kan de blive 10 

og 20 meter høje, men på Palmestranden 

er de foreløbigt 

kun 3-4 meter. Her er de gravet 

ned i kummer af kraftig 

trådnet og optager selv vand 

og mineraler. 

HVIS MAN PÅKØRER ET STORT DYR 

■ Fjern bilen fra vejen, og træk dyret ud i rabatten hvis det er 

dødt. Sæt en vagt eller en advarselstrekant, hvis der ikke er fri 

passage på vejen. 

■ Lad et såret dyr være. Gå aldrig tilbage til et større såret dyr. 

En hare eller fasan kan man godt aflive, men større dyr kan 

være farlige, og et såret dyr der rejser sig, går ofte langt væk, 

og kan derfor være svære at finde igen. 

■ Forsøg ikke selv at opspore et såret dyr. Det kan ødelægge 

sporet for schweisshunden der sendes ud for at efterspore dyret. 

En schweisshund er trænet til at opspore bl.a. påkørte hjorte. 

Schweisshundene er samlet i et register som bl.a. Falck bruger. 

■ Tilkald hjælp. Find ud af præcis hvor stedet er. Ring til Falck 

på telefon 7010 2030. Markér stedet hvor ulykken er sket med 

en klud eller lignende. 

tisk falder antallet af påkørsler 

når der er over ca. 10.000 biler 

dagligt. Sådanne veje oplever 

dyrene i stedet som barrierer. 

Det bedste vej- og miljømyndighederne 

kan gøre er at forebygge 

påkørsler når man anlægger 

nye veje, fremhæver 

forskerne. Hvis man har lagt 

en vej gennem dyrenes naturlige 

levesteder, vil de nemlig 

fortsætte med at krydse vejen. 

De hidtidige foranstaltninger 

til at holde dyrene væk har 

ikke virket ret godt, og skilte 

med krydsende hjorte får ikke 

bilister til at sætte farten ned. 

Ellers er det mest effektive 

Uden for sæsonen står palmerne 

i kommunens otte meter 

høje væksthus hvor de 

overvintrer ved 0-5 grader, og 

passes med vand og gødning. 

Palmerne flyttes ud om foråret 

så de kan vænne sig til den direkte 

sol før de ender på stranden. 

Klar til en ny sæson. sh 

at etablere faunapassager og 

kombinere dem med hegning. 

Men det synes også virksomt 

at skabe bedre oversigtsforhold 

for dyr og bilister så de 

bliver opmærksomme på hinanden 

så tidligt som muligt. 

En ny teknisk mulighed på vej 

er ‘interaktiv skiltning’ hvor 

dyrs bevægelser nær vejen aktiverer 

et skilt i vejkanten. sh 

KILDER 

Andersen, P.N. & Madsen, A.B. (2007): 

Trafikdræbte større dyr i Danmark - 

kortlægning og analyse af påkørselsforhold. 

Faglig rapport fra DMU nr. 

626. Danmarks Miljøundersøgelser. 

Pedersen, Jens C. Pedersen (2007): 

Rådyrenes sorte vejstrækninger kortlagt. 

DMUNyt 2007 nr. 11, 2007. 


NYT med 

Effektiv pleje af park og vej med 

EURO 4- 

Motor 

Hako-Citymaster 2000 

Hako Citymaster 2000 sætter nye standarder 

indenfor anvendelse og kørekomfort. 

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring. Fejebredde op 

til 2500 mm. Beholdervolumen 1,85 m³ 

EURO 4 motor 100 HK. 

Alle fordele på en gang 

Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Ekstrem manøvredygtig via knækstyring 

Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Støjsvag og betjeningsvenlig 

Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder 

Citymaster 1200 med rotorklipper 

Citymaster 1200 med fejemaskine og grusspreder 

Citymaster 1200 med fejemaskine 

Hako-Citymaster 1200 

Hako Citymaster 1200, knækstyret med 

multifunktionelle anvendelsesmuligheder. 

Fejebredde op til 2270 mm 

Beholdervolumen 1,00 m³ 

2,2 l Yanmar diesel motor 45 HK. 

Citymaster 1200 under efterfyldning af grusspreder 

Lang levetid/lave driftsomkostninger 

Landsdækkende 24 t. service 

Produkter af særdeles høj kvalitet 

Altid sikker levering af reservedele 

Hako 50 år i Danmark 

Flere tusinde tilfredse kunder 

i Danmark 

Stort program – mere end 30 

varianter 

Hako: En sikker partner 

Ring for rådgivende salg eller 

uforbindende information: 

Tlf. 65381163 

En Hako-konsulent vejleder Dem gerne. 

Odensevej 33 · 5550 Langeskov 

Fax 65 38 29 51 

E-mail: hako@hako.dk · Internet: www.hako.dk-www.hako.com 


De vilde urter i det urbane miljø 

Smålands blomster inspirerede Linné. Veg Tech bruger dem i vegetationstekniske løsninger 

der bringer naturen ind i det urbane miljø. En studietur til Sydsverige viste hvordan. 

Af Jørgen Nimb Lassen 

Naturen kan flyttes ind og 

udnyttes i byen og ved vejen. 

Ikke blot til at give større 

rekreative oplevelser ved at 

give naturen større spillerum. 

Også til at løse tekniske problemer 

med blandt andet 

vand og erosion. 

Det fik man et godt indtryk 

af da VegTech 7.-8. juni inviterede 

på studietur til Sydsverige. 

Fra Malmøs nye grønne 

bydele, tagbotaniske have og 

slotspark til vejrabatter, faunapassager 

og smålandsk kulturlandskab 

som har inspireret 

VegTechs egen produktion. 

Turens danske vært Ulrik Reeh 

fik på to solrige dage præsenteret 

en kavalkade af naturnære 

og urbane udtryksformer 

hvor vilde urter var det gennemgående 

tema. 

Västra Hamnen 

Malmøs ny bydel Västra Hamnen 

med Calatravas berømmede 

200 meter høje vartegn 

Turning Torso var turens geo- 

20 

grafiske udgangspunkt. Tårnet 

er et iøjnefaldende landmærke 

som tidens tand ved nærmere 

eftersyn dog allerede har 

givet et noget slidt udtryk. Der 

føltes samtidig ubehageligt 

vindomsust og ugæstfrit ved 

bunden af Turning Torso, og 

vejtræerne nær tårnet så ud til 

at lide under de turbulente klimaforhold. 

Bydelen var skabt til Bo01 

udstillingen i 2001. Områdeøkolog 

Annika Kruuse guidede 

rundt og viste en række 

grønne tiltag. Fokus var mest 

på den direkte adgang til naturen 

og respekten for økologiske 

og bæredygtige tiltag. 

Malmø kommune har nemlig 

bevidst valgt at tage naturen 

med ind i bydelsprojektet, 

både fordi den har en positiv 

effekt på vores helbred og velvære, 

og fordi den er nødvendig 

for byens muligheder for 

at tiltrække nye beboere. Naturen 

skal forstås bredt og omfatter 

også parker og åbne 

grønne rum i byen, store som 

små. Kommunen har brugt begreberne 

‘grönytefaktor’ og 

‘gröna punkter’, bl.a. med inspiration 

fra Berlins bypolitik. 

Resultatet er blevet et markant 

grønt og blåt islæt af 

grønne tage, gårdrum og legepladser, 

skovområder, parker, 

vegetationsklædte facader 

samt utallige åbne regnvandsbassiner 

og -kanaler med rig 

vandvegetation. 

I mange detaljer har man 

brugt naturmaterialer: sten, 

grus, træ, metal. Og selvfølgelig 

hjemlig vegetation. Det er 

dog ikke altid gjort med lige 

stor omhu og omtanke, hvorfor 

bydelen mange steder 

fremstår noget rodet i alle 

tænkelige former og farver. 

Det har nok også været med 

til at give bydelen et lidt kedeligt 

ry som rodet og usammenhængende, 

hvad der egentlig 

er synd. For nok har planlæggerne 

mange steder været mere 

optaget af eksperimentet 

Åbne kanaler til lokal håndtering af regnvand fylder meget i Västra Hamnen. Alle med rigt islæt af grøn 

vegetation. Enkelte steder er algevæksten lidt for livlig. Der gøres store anstrengelser for at komme den til livs. 

end af æstetikken, men det 

gør mindre i dag end før, da 

bydelen i takt med de grønne 

tiltags vækst og vitalitet fremstår 

mere og mere frodig. 

Planterne bemægtiger sig 

smukt området. 

Det hænger sammen med 

kommunens forsøg på at indføre 

nye planrecepter som både 

sikrer flere arealer til grønne 

og blå elementer (grönutefaktor) 

og et kvalitativt naturindhold 

(gröna punkter). 

Bygherren var forpligtet til 

en grönutefaktor på mindst 

0,5 som svarer til 50% bevokset 

byggeareal. Desuden var 

bygherren forpligtet til at bruge 

mindst ti gröna punkter ud 

af 35 som man kunne vælge 

imellem. Et punkt kunne f.eks. 

være at bruge hjemmehørende 

vilde planter, vand der 

passerer hen over gårdanlæg, 

opsætning af fuglekasser eller 

udlægning af erstatningsbiotoper. 

Samtidig er det et plus for 

friluftslivet og naturen at beboerne 

i høj grad henvises til 

den kollektive trafik eller til at 

cykle eller gå. De der behøver 

bil bliver henvist til at parkere i 

underjordiske p-huse, som i øvrigt 

også fint iklædes grønne 

tage, slyngplanter mv. 

Et andet væsentligt planlægningsredskab 

har været at 

ingen bygherre har kunnet råde 

over et større samlet byggefelt, 

men i stedet har fået sin 

byggelyst styret og fordelt ud 

over hele bydelen. Det har sikret 

en store arkitektonisk diversitet 

som falder i fin tråd 

med ønskerne om at skabe et 

varieret udemiljø. 

Den fine adgang til havet, 

naturen og grønne områder 

og de gode muligheder for et 

aktivt friluftsliv kan bevirke en 

generelt bedre folkesundhed 

og forebyggelse af fysiske og 

psykiske lidelser, bl.a. livsstilssygdomme 

og stress. Denne 

sammenhæng har ifølge Annika 

Kruuse været en vigtig 


De mange grønne gårdrum i Västra Hamnen er designet af forskellige arkitekter. Nogle af dem er uhyre artsdiverse, som her med op til 40 

forskellige arter af træer, buske, stauder, sommerblomster, græsser mv. 

forudsætning for bydelens 

planlægning. Et vigtigt element 

for bydelens trivsel har 

også været at man fra stort set 

alle lejligheder er sikret udsyn 

til vand, enten havet eller store 

åbne regnvandskanaler. Resultatet 

er i dag nogle meget 

efterspurgte og dyre ejerboliger 

hvor den eneste ulempe - 

ud over prisen - er at hele Malmø 

tiltrækkes af områdets rekreative 

områder. Det kan 

godt virke overvældende på 

dem der bor der. 

I alt 20 bygherrer og 26 rådgiverhold 

har deltaget i den 

styrede opgave som besøges af 

et væld af interesserede politikere, 

embedsfolk, rådgivere, 

borgere fra stort set hele verden, 

og af borgerne fra hele 

Øresundsregionen. 

Augustenborg-Ekostaden 

Det er ikke kun i Västra Hamnen 

at mennesker sætter stor 

pris på at bo i grønne og blå 

omgivelser. Det ser man bl.a. 

af priserne på ejendomsmarkedet 

og af den måde folk be- 

handler deres omgivelser på. 

Det er signaler som Malmø 

Kommune ikke har været sene 

til at opfange og anvende i bydele 

som skulle renoveres. 

F.eks. i Augustenborg, nu 

Ekostaden, hvor den almindelige 

parkbebyggelse fra 50’erne 

er blevet gennemrenoveret 

efter nogenlunde samme principper 

som Västra Hamnen 

med fokus på mere kvalitet i 

de grønne områder og lokal 

håndtering af regnvand. Man 

har bl.a. synliggjort regnvandsafvandingen 

for at udnytte 

vandets potentiale som livgiver 

til plantninger og som rekreativ 

oplevelse. 

Med fokus på de økologiske 

og bæredygtige tiltag har 

kommunen forsøgt at skabe 

nogle utraditionelle og spændende 

byrum hvor mennesker 

kan leve og ånde både privat 

og i fællesskab. Bydelen skulle 

ikke fortsætte som blot soveby 

og rugekasse for vordende industriarbejdere. 

Resultatet er yderligere blevet 

understreget med et iøjne- 

faldende fravær af graffiti og 

hærværk. Her passer beboerne 

tilsyneladende på deres bydel. 

Udsyn til naturens grønne og 

blå elementer er altså ikke kun 

af væsentlig betydning på papiret. 

Det virker også i praksis. 

Måske fordi vand og planter er 

liv der minder om at naturen 

er vores livsgrundlag. 

Tagbotanisk Have 

I tilknytning til Ekostaden ligger 

Tagbotanisk Have. Den er 

placeret oven på Malmøs tekniske 

forvaltning hvor vi samti- 

Vi så mange eksempler på vandog engplanter fra VegTech som fungerer 

fint som filtre og slambundfældere. Nogle anlæg var en fryd for øjet, 

mens andre måske var af lidt mere tvivlsom karakter. Vandet var heller 

ikke altid klart, og mange render var tørlagte. Kunsten må være at gøre 

dem smukke både i brug og som tørlagte. 


Tagbotanisk ‘have’ var mest et hav af sedum i alle afskygninger og i 

gule, røde og grønne farvesammensætninger. Desuden var der et islæt 

af andre løsninger, f.eks. tage med vildvin og slyngplanter der fæstnede 

sig op af tonkinstokke, tage med vildgræsser, vilde urter og mosarter. 

dig overværede uddelingen af 

årets ‘Green Roof Awards’. 

Den gik i år til et dansk projekt 

foran to svenske. 

Haven er en eksempelsamling 

af ‘grønne tage’. Den drives 

mest som et videnskabeligt 

forsøgscenter hvor man kan se 

vegetationstekniske taghaveløsninger 

med diverse plante- 

22 

sammensætninger,taghældninger, drænlag, jordlag og 

tagkonstruktioner. 

Princippet for udformningen 

af et grønt tag er ganske enkelt: 

Oven på selve tagets konstruktion 

lægges først en tæt 

membran der kan hindre vandets 

og vegetationens gennemtrængning 

til undertaget. 

De gamle driftsformer i kulturreservatet ved Råshult understøtter 

både store kultur- og naturhistoriske kvaliteter, og de næringsfattige 

jorde er sammen med den rette pleje forudsætningen for, at man her 

har en vild urteflora med op til 40 arter pr. m 2 . En flora som udelukkende 

tilhører de vilde insekter, sommerfugle, biller, bier og edderkopper. 

Besøgene henvises udelukkende til ophold på stierne. 

Kajakklubbens nye klubhus er smukt indpasset i parken med grønne 

tage, græsklædte volde ved funfamenterne og køreveje i armeret 

kørefast færdiggræs. 

Derpå lægges et drænlag der 

kan optage og fastholde vand. 

Herpå lægges et jordlag, og 

der afsluttes med et vækstlag. 

Der er mange variationsmuligheder 

over temaet, men de 

følger nogenlunde alle den 

samme grundopskrift. 

De grønne tage skabes dels 

gennem såning eller planting 

direkte på jordlaget, dels ved 

at udlægge færdige vækstmåtter 

på taget. Målet er - ud 

fra de givne forudsætninger - 

at etablere stabile, langsigtede 

og stort set vedligeholdelsesfrie 

plantemiljøer. Det medfører 

primært løsninger med et 

tyndt vækstlag og en vegetation 

af sedum- og mosarter 


Faunapassagen er tilplantet med et 2-3 rækket levende hegn der skjuler 

synet til motorvejen. Indenfor er der en flere meter bred græsrabat og 

en række allétræer i pil som flankerer den asfaltbelagte kørevej. Mulden 

er 20 cm tyk hvor der er græs og 60-80 cm tyk hvor der er træer. 

som gerne tåler de tørre og 

magre forhold på tagene. I de 

tykkere jordlag, hvor tagkonstruktionen 

kan bære eller er 

forstærket til formålet, kan også 

vælges andre plantearter 

der dog skal kunne tåle tørre 

forhold. Også visse græsarter 

kan komme på tale. 

I slotsparken 

Det var et særpræget syn der 

senere mødte os da vi besøgte 

arkitekt Gisli Kristiansons finurligt 

anlagte klubhus for kajaksport 

i Malmøs Slotspark. Traditionelt 

set har slotsparken altid 

huset en kajakklub, hvorfor 

man i 1995 gav lov til at bygge 

på stedet. At man ikke siden 

har fortrudt skyldes nok arkitektens 

rige evner og gode 

forståelse for stedets karakter. 

Det var lykkedes at indpasse 

en bygning helt efter økologiske 

og moderne æstetiske 

principper. Karakteristisk var 

især de smukt svungne tagflader 

beklædt med sedum-mosmåtter 

og de grønne jordvolde 

langs fundamenterne. De formidlede 

fint overgangen fra 

slotsparkens græsflader til husets 

grøn-røde sedum-tage. 

I den anden ende af parken 

så vi Sveriges ældste ægte kastanie 

som for nogle år siden 

fik skiftet jord og blev forsynet 

med en fodpose af storkenæb 

i måtter. I forbindelse med anlæg 

af en ny indkørsel til kasinoet 

måtte træet sikres mod 

kørslen. Jorden var fjernet 

med vakuumsugning og erstattet 

med skeletjord og 

diffusionsåbne, kørefaste belægninger. 

Revitaliseringen 

har efter sigende hjulpet meget, 

men det forekom dog meget 

uhensigtsmæssigt med vejen 

så tæt på træet. 

Rabatter og økodukter 

Ved Bürlöv uden for Malmø 

havde man - i stedet for den 

typiske vejrabat i græs - anlagt 

en vejrabat i tørketålende og 

saltresistente urter, bl.a. med 

marehalm og engelskgræs. 

Det skulle efter sigende have 

den fordel at rabatten stort set 

vedligeholder sig selv, så man 

slipper for at skulle ud at slå 

græs i tide og utide. 

Næste stop var ved en naturtro 

faunapassage over en motorvej. 

Det var der flere der 

først opdagede da de fik det 

fortalt. Det var nemlig umuligt 

at se motorvejen for bar træer 

på ‘økodukten’. Den kunne 

knap nok høres. Faunapassagen 

var som et grønt tag beklædt 

med vegetation. Både af 

hensyn til dyr som til mennesker. 

For at gøre projektet muligt 

er broen forstærket til at 

holde den ekstra vægt. Af 

samme grund holdes træernes 

kronetag i ave, ligesom man 

brugt Grodan som vandreservoir 

for at minimere vægten. 

I Linnés fodspor 

Vejen videre mod nord blev 

lagt forbi Carl von Linnés fødested, 

Råshult i Småland. Linné 

er den svenske botaniker mv. 

som lagde grunden til den moderne 

nomenklatur inden for 

biologi og den moderne systematik 

som grupperer planter 

og dyr. Han fejres i år for hans 

300-års fødselsdag. 

Skovene er fyldt med spor 

fra en levende kulturhistorisk 

fortid. Sporene er sværere at 

se i åbne landskaber, byerne 

og vejene der har ændret sig 

voldsomt. Der er dog enkelte 

landskaber hvor man kan få 

lejlighed til en rejse tilbage i tiden. 

Det er f.eks. tilfældet 

med Råshult der giver et sjældent 

indblik i 1700-tallets kulturlandskab 

og dets rige natur. 

Sådan som Linné så den. 

Råshult er i dag et kulturreservat 

som netop har til formål 

at bevare og levendegøre det 

tidlige 1700-tals landskab. Her 

har man tilstræbt at fastholde 

og genskabe det gamle smålandske 

bondelandskab med 

smukke, lysåbne blomsterenge 

indrammet af det kuperede 

gletcherformede terræn. Det 

var i dette landskab Linné 

gjorde sine første botaniske 

iagttagelser og senere brugte 

som sin uudtømmelige botaniske 

referenceramme. 

Man forstår godt at VegTech 

lader sig inspirere herfra til sine 

vilde plantesammensætninger 

- vel vidende at det kræver 

mere end en vild og sart engflora 

at skabe naturnære udtryksformer 

i stressede, urbane 

miljøer. Det er et betagende, 

smukt, artsdiverst og meget 

enestående kultur-naturlandskab. 

I dag henstår området 

med cirka 300 forskellige arter 

fordelt i eng, på mark og i 

‘trädgård’, det smukke svenske 

ord for have. 

Ved herregården Möckelsnäs 

befinder mange af inspirationskilderne 

sig nær ved hånden. 

Den ligger tæt på Råshult, 

smukt anlagt lige ud til 

På Möckelsnäs indtog selskabet en herlig lokalfanget fiskemiddag og fik logi natten over. Hvad enten det 

skyldtes morgenlyset eller de skønne omgivelser, så virkede urtegården på Möckelsnäs såre dejlig og behagelig 

morgenen efter. Haven er anlagt og drevet med stor omtanke for stedets karakter og planternes egenart. 


en stor skovsø omkranset af 

ædelløvskoven der nyder godt 

af det lokale, milde søklima. 

Hertil kommer inspirationen 

fra urtehavens pryd- og nytteplanter, 

frugttræer, humle, 

læge- og krydderurter og 

grøntsager. Alt sammen et 

kærkomment vitamintilskud 

og flittigt benyttet som inspirationskilde 

for kyndige by- eller 

landskabsforvaltere. 

Desuden huser Möckelsnäs 

Linnés urtegård og orangeri 

der er indviet i forbindelse 

24 

med Linnés 300-års dag med 

en stor samling af Linnés navngivne 

urter. Her viste hortonom 

Eva Lennartsson os rundt. 

Særlig interesserede henvises 

til www.linnaeus.nu. 

Leverer blomsterrigdom 

Interessen for vilde planter i 

byen og på tage - og for at retablere 

blomsterenge, blomstrende 

vejkanter og levende 

hegn - skyldes formentlig for 

en stor del at meget oprindelig 

flora er gået tabt. Det spiller 

Vandbassiner med vegetation og krebs pryder flot indgangen. 

Veg Techs florablandinger og anlægsopbygninger er primært rettet 

mod vanskelige vækstforhold i urbane, stressede miljøer, og mod 

forebyggelse og løsning af tekniske problemer omkring erosion, jordkomprimering, 

regnvandshåndtering, støjdæmpning samt et bedre 

inde- og udeklima. Her ses et af produktionsområder med vilde 

staudebunddækkeplanter. Desuden findes områder med vild engflora, 

flora til vejrabatter, vandvegetation til regnvandsdamme og 

våde områder, samt vegetation til grønne tage. 

nok også en rolle at flere og 

flere mennesker - med voksende 

fritid og en stresset hverdag 

- finder det afslappende og livgivende 

at være i grønne og 

blå omgivelser. Instinktivt glæder 

man sig over naturens 

blomsterrigdom og de skabninger 

man tilfældigvis ser. 

Det er baggrunden for at 

VegTech har fået en veldrevet 

forretning ud af at specialisere 

sig i vilde urter på tage, veje, 

vandløb og kyster. Virksomheden 

hører selv til i Vislanda, 

lidt længere nordpå i Småland. 

En vigtig økologisk forudsætning 

er det tætte samspil 

mellem planter og dyr. Uden 

de vilde urter og blomster ville 

en stor del af de tilknyttede 

dyr, fugle, insekter og mikroskopiske 

skabninger forsvinde. 

Det er et forhold som VegTech 

klogt og med stor faglig dygtighed 

udnytter. 

Gennem årtier har firmaet 

udviklet egne produkter og systemer 

til etablering af naturnær 

vegetation baseret på 

vilde urter, med det formål at 

de skal være til gavn for naturen 

og bymiljøet. På vej til hovedbygningen 

er der f.eks. an- 

lagt kørefaste belægninger 

hvor planter kan trives. Foran 

huset er indrettet naturligt udformede 

vandbassiner. Her 

kan man se lokal håndtering 

af regnvand med herligt blomstrende 

vandvegetation på kokosmåtter, 

og i vandet trives 

krebsene tilsyneladende vel. 

Taget af bygningen var indrettet 

som et vegetations-teknisk 

udstillingsvindue med forskellige 

opholdszoner. En zone 

var f.eks. med puttinggreen i 

kunstgræs. Én havde skyggeplads 

med trådløs internetforbindelse 

under svalende slyngplanter. 

En tredje var anlagt 

åbent, som soldæk. 

Rundt om finder man store 

produktionsområder for de 

henved 250 arter vilde urter 

og produktionsanlæg med 

sedum-tagvegetation og armeret 

kørefast færdiggræs. 

Besøget var meget lærerigt. 

For den særligt interesserede 

kan der henvises til firmaets 

hjemmeside www.vegtech.dk 

eller www.vegtech.se. ❏ 

FORFATTER 

Jørgen Nimb Lassen er forstkandidat 

og arbejder for Landskabsværkstedet. 


Er dette verdens letteste motorsav? 

Allerede i 1954 præsenterede STIHL den første 

letvægts motorsav. Dens vægt var 11 kilo og blev 

betragtet som utrolig let og nem at håndtere. 

Lige siden har det været en jagt på kilo. Fakta er, 

at hvert gram der bliver fjernet, gør stor nytte. 

Specielt for dem der bruger vores maskiner ofte. 

Derfor præsenterer vi nu en nyhed: 

STIHL MS 192 C-E. Den vejer kun 3,3 kg. Dette 

gør den til vores og naturligvis verdens letteste 

motorsav. En motorsav for den bevidste og 

krævende kunde som også er nem at starte med 

Easy2start system. 

Kom ind til vor servicerende faghandlere, så fortæller de dig gerne mere om vores produkter. Velkommen 

Find din nærmeste servicerende STIHL faghandler. Adressen finder du på www.stihl.dk eller ring 3686 0500 

The leader gives it all. 

Easy Start 


26 

0-venderadius 

36 ° 

Designet til at klippe græs, og spare tid! 

Find forhandler på: www.cubcadet.dk eller tlf. 8711 9100 

Tegninger af skovens 

små huse til fri brug 

Skov- og Naturstyrelsen har præsenteret et 

fælles design med konstruktionstegninger 

Madpakkehuse, bålhytter, 

grillhytter, shelters og 

toiletbygninger. Skov- og Naturstyrelsen 

har introduceret 

ét fælles design for alt sit småhusbyggeri 

til statsskovdistrikternes 

skov - og naturområder. 

Designet er baseret på enkle 

konstruktioner primært udført 

i træ. Det er konkretiseret i en 

eksempelsamling med konstruktionstegninger 

for 12 

bygningstyper. Resultat skyldes 

flere års udvikling af publikumsbygninger 

med arkitekt 

Bo Fischer som primus motor. 

Styrelsen holder det ikke for 

sig selv. Tegningerne er lagt 

ud på www.skovognatur.dk 

og alle er velkomne til at bruge 

dem. Det være sig andre offentlige 

myndigheder, private 

organisationer, foreninger osv. 

Styrelsens distrikter eller entreprenører 

skal bruge programmet 

når de planlægger 

op opfører de konstruktioner 

der er med. Andre typer skal 

have Skov- og Naturstyrelsens 

accept. „Styrelsen vil således 

med tiden bevæge sig frem 

mod et udtryk der for den enkelte 

skovgæst kan genkendes 

som styrelsens - på samme måde 

som der eksisterer fælles 

design for påklædning, skilte, 

vandretursfoldere, distriktsfoldere 

osv.,“ anfører styrelsen. 

Det understreges at man ved 

opførelsen overvejer de handi- 

En af de 12 bygningstyper: det lille madpakkehus. 

capmæssige hensyn. Det kan 

f.eks. være alt fra parkeringsforhold 

over stianlæg til om 

grill eller borde er tilgængelige 

for kørestolsbrugere eller 

om den benyttede toiletenhed 

er handicapvenlig. 

For at billiggøre og forenkle 

konstruktionsprincipperne er 

der med vilje valgt en relativt 

simpel metode med nedgravning 

af runde stolper i jord og 

tørbeton. Det giver en enkel 

opstilling, en indspændt konstruktion, 

man undgår afsværtninger 

og skråstivere og 

udskiftningen er simpel. Desuden 

er samlingen af runde 

stolper og tagrem udført så 

stolpen er let af skifte. 

Det understreges at man må 

vælge de rette træsorter. Til 

træ nedgravet i jord peges på 

træ med højt harpiksindhold 

og uden splint. F.eks. lærk, 

thuja og eg. Også tagbrædder 

bør være sorter med højt harpiksindhold, 

men kravene er 

mindre da tagbrædderne kan 

tørre efter opfugtning. Brædderne 

skal retvendes. Konstruktionstræ 

beskyttet mod 

fugt stiller færre krav og kan 

være fyr eller gran. Overfladebehandling 

udføres med olieholdige 

midler. sh 

KILDE 

www.skovognatur.dk. Emne>Friluftsliv>Adgang>SmaaHuse. 


Cirka en million turister besøger hvert år Skagens Gren. Det slider. 

Skagens Gren er endelig blevet fredet 

En af Danmarks største og 

mest besøgte naturattraktioner, 

Skagen Gren og det omliggende 

hav bliver nu ekstra 

beskyttet. Naturklagenævnet 

har nemlig besluttet at støtte 

fredningsforslaget fra Danmarks 

Naturfredningsforening, 

Miljøministeriet, den gamle 

Skagen Kommune og det nedlagte 

Nordjyllands Amt. Skagen 

Gren er spidsen af en af 

verdens største landtanger 

som siden istiden er vokset 

over 45 km mod nord og stadig 

vokser 6-8 meter om året. 

Store mængder sand føres til 

sydfra, og der dannes på den 

måde nye klitlandskaber med 

Gyldenløveshøj 

snyder med højden 

Gyldenløveshøj er altid udpeget 

som Sjællands højeste 

punkt med sine 126 meter. 

Nye målinger, som gruppe 

geologer har foretaget for DR 

Sjælland, viser at højden faktisk 

er 125,5 meter. Men trækker 

med den kunstige høj fra 

der blev anlagt på toppen i 

1600-tallet er højden kun 

121,3 meter. Dermed er den 

lavere end den mere ukendte 

Kobanke ved Rønnede. Vejrhøj 

i Odsherred er nummer tre 

med sine 121 meter. 

Myggefælde kan forlænge udelivet 

Især i de lune sommeraftner begrænses 

udelivet ofte af myg. Til de grønne nyheder 

hører derfor også BG Sentinel 

myggefælden der er udviklet til indsats 

mod malaria i troperne, men også kan 

bruges mod ufarlige europæiske myg. 

Fælden, der fylder som en indkøbspose, 

udsender en efterligning af menneskets 

udåndingsluft som lokker myggene til. 

Når myggene er kommet tæt på, suges 

de ind i fælden af en elektrisk ventilator. 

Import: Mortalin, www.mortalin.dk. 

en særpræget bevoksning og 

dyreliv. Et hovedformål med 

fredningen er at beskytte den 

sårbare natur mod det slid som 

den voksende turisme skaber 

og mod tilgroning med træer 

og buske. Fredningen indeholder 

derfor forbud mod bilkørsel 

og parkering udenfor de 

anlagte veje og P-pladser. Et 

andet hovedformål er at turisterne 

kan opleve Grenen 

uden at skade og skæmme 

den natur de kommer for at 

se. Fredningen omfatter et 

landareal på ca. 650 ha og et 

havområde på ca. 1100 ha. En 

mindre del blev fredet i 1940 

for at undgå sommerhuse. 

122 øer er opstået 

i de sidste 15 år 

Gennem de sidste 15 år er der 

opstået 122 nye danske øer. 

Det viser den nyeste opgørelse 

fra Skov- og Naturstyrelsen, 

skriver MiljøDanmark 4/07. 

Sjælland og Møn har fået 57 

af de nye øer. Jylland har fået 

26, Fyn 24 og Lolland-Falster 

15. Bornhom ingen. En ø defineres 

som en ø når man kan 

sejle rundt om den i en båd 

der højst stikker en halv meter. 

Øen skal desuden have varig 

karakter og må ikke oversvømmes 

ved daglig højvande. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 ) 

leverer vi naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 140,- ............. 160,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 120,- ............. 140,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 130,- ............. 130,- 

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 

Vi leverer til: 

Anlægsgartnere 

Kirkegårde 

Kommuner 

Offentlige anlæg 

Tilbud gives på 

planteleverancer. 

De er velkommen til at aflægge 

planteskolen et besøg. 

VEJENBRØDVEJ 25 - 2980 KOKKEDAL 

TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96 

vejenbroed-planteskole@mail.dk 


A 

S

28 

Vejen til vand 

Herning Kommune har smukt udnyttet de massive motorvejsbyggerier omkring byen til 

at skabe et ny sølandskab med dyre, eftertragtede boligområder 

Tekst og foto: Max Steinar 

Kraftværkssøen ligger lige op ad motorvejen Herning-Silkeborg og er med sin flotte badestrand et fluepapir - når sommervejret ellers arter sig. 

Ugen var ved at være omme. 

Det var fredag eftermiddag, 

og ingeniør Jens Ole 

Skov og byplanchef Marius 

Reese, begge ansat ved Herning 

Kommune, mødtes over 

en god-weekend-øl. Automatisk 

kom deres snak til at dreje 

sig om de igangværende planer 

fra Vejdirektoratet om at 

lave motorveje ved Herning. 

De to embedsmænd talte 

om de enorme mængder fyldmaterialer 

der blev brug for 

fordi egnen ved Herning mange 

steder er gammel mose. 

Samtidig vidste de at grus og 

sand kunne og skulle leveres 

fra egnen. Hvorfor ikke kombinere 

behovet for fyld med et 

gammelt, inderligt ønske om 

at få uldjydernes hovedstad 

begavet med vandmiljøer? 

Jens Ole Skov havde et indgående 

kendskab til jordbunden, 

og kunne derfor i grove 

træk beregne hvor Vejdirektoratet 

kunne få opfyldt sit behov 

for sand og grus. Blev 

kommunens ønsker opfyldt , 

ville man til gengæld få nogle 

store og ret centralt placerede 

søer til gavn for nye boligområder, 

sport og rekreation. 

Mandagen efter gik Jens Ole 

Skov til kommunens direktør, 

Jørgen Marstrand, som øjeblik- 

keligt var lige så positiv som 

sine to medarbejdere. Næste 

trin var de kommunale politikere. 

Byrådet bakkede enigt 

op om embedsmændenes idé 

uden at have set detaljerede 

planer. Alle kunne se at med 

dette medspil til Vejdirektoratet, 

kunne kommunen få opfyldt 

sit mangeårige ønske om 

at få søer i området. 

Alle parametre lyste grønt 

I Herning har man i måske tyve 

år diskuteret en plan for en sø 

ved Holing. Sidst i 80’erne var 

man langt fremme med planer 

om at lave et feriecenter lige 

som Lalandia ved en stor, kunstig 

sø. Idéen blev dog forladt 

da de økonomiske vilkår for 

den slags blev forringet. 

„Vi var langt fremme med 

mange undersøgelser og 

havde på et tidspunkt dristet 

os til at sætte konturerne af en 

sø på et kort,“ fortæller Marius 

Reese. „Så da Vejdirektoratet 

oplyste om deres store behov 

for sand og grus, var tanken 

nærliggende at kigge på muligheden 

for ad den vej at få 

kabalen til at gå op. Direktoratet 

har nogle stramme kriterier 

for hvad de vil acceptere af 

fyld, og nogle steder bliver en 

meget stor del frasorteret. Jeg 

vil anslå at op imod tre millioner 

m 3 i alt har været gravet 

op, flyttet eller anvendt.“ 

Der er en stor forskel i udgiften 

på anlæg af en motorvej, 

afhængigt af om fyldmaterialerne 

skal flyttes over store 

strækninger, eller om man kan 

lave ‘sidetag’ med materiale 

lige ved siden af hvor motorvejen 

skal ligge. På den måde 

kan man undgå det første og 

dyre led i kæden - lastvognene 

- og gå direkte til dumperne. 

„Alle parametre for at projektet 

kunne blive til noget, lyste 

i grønt. Vejdirektoratet 

kunne få brugbart materiale 

lige ved siden af, staten kunne 

spare en masse penge, og borgerne 

i Herning Kommune 

kunne blive begunstiget af de 

vandmiljøer som egnen er så 

fattig på,“ opridser Marius 

Reese situationen. 

En stor del af motorvejsnettet 

omkring Herning ligger nu 

klar. Rute 18 (Holstebro-Vejle) 

går nord og øst om byen, rute 

15 (Århus-Ringkøbing) går syd 

om byen, og i kølvandet på 

byggeriet har Herning fået de 

længe eftertragtede søer. 

Boliger ved vandet 

„Tidligere havde vi kun én sø, 

Gødstrup Sø. Nu har vi fået syv 

nye, kunstige søer,“ fortæller 

Marius Reese. „Det er så at sige 

et meget vigtigt konkurrenceparameter 

når vi som kommune 

skal kunne tiltrække nye 

borgere. Alle ved hvor eftertragtet 

det er at bo i nærheden 

af vand. Mange provinsbyer 

er bogstaveligt talt opstået 

omkring vand, og mange 

tidligere havneområder er 

gjort til meget attraktive og 

dyre boligområder,“ fortæller 

Marius Reese. 

Sådanne muligheder er der 

nu også i Herning. F.eks. ved 

Fuglsang Sø som er det største 

byudviklingsområde i Herning 

til dato. Søen er blevet til efter 

udgravning af cirka 1,1 millioner 

m 3 sand og er cirka 28 hektar 

stor. Største vanddybde er 

knap syv meter, og gennemsnitsdybden 

er tre meter. Søen 

er dyb nok til at sikre at vandkvaliteten 

også i varme perioder 

er i orden. Der er anlagt 

badestrande, og på vestsiden 

er der fuld gang i byggeriet af 

cirka 700 nye boliger med én 

stor og flere små havne, havnepromenade 

og fælles torv 

med bænke, træer og cafeer. 

Der er tale om to boligtyper, 

henholdsvis tæt-lav bebyggelse 

og rækkehuse i den nordlige 

del af området, og etage- 


Knudmosesø sydøst for Herning set mod nord. Søen er opstået i et stort sidetag mellem Vejle-Holstebro-motorvejen og Ikast-motorvejen. 

boliger syd for torvet. At lave 

normale parcelhuse var ifølge 

Reese udelukket. Grundpriserne 

ville blive enorme og på et 

urealistisk højt niveau. 

Hele Hernings sø 

„De første 125 boliger skal stå 

færdige til efteråret. Vi har stillet 

høje kvalitets krav til byggeriet, 

blandt andet arkitekturen 

som vi gerne så pegede 

fremad, og som gerne ramme 

Gødstrup Sø. 

Eksisterende sø. 

en form som man også i fremtiden 

vil sætte pris på,“ oplyser 

Marius Reese. 

„Fra kommunens side vil vi 

naturligvis gerne tjene penge 

på området, men det har ikke 

været vores første prioritet. Vi 

har ønsket at skabe et unikt 

område med flot og blivende 

værdi, ikke kun for de lokale 

borgere, men også for hele 

Herning som sådan. Fuglsang 

Sø skal være hele Hernings sø. 

Prøveudgravning til Holing Sø 

Fuglsang Sø 

Kraftværkssøen 

Derfor er der heller ikke én 

meter med privat stand. Der 

bliver boligejere med jord ned 

til søen, men ejendomsretten 

stopper to meter fra søbredden,“ 

fortsætter han. 

Det specielle ved Fuglsang 

Sø er at kommunen selv har 

haft penge oppe af lommen til 

anlægget af den. 

„Ja, der er så langt til motorvejen 

fra Fuglsang at Vejdirektoratet 

ikke ville betale for 

Alhede Sø 

Herningsholm Sø 

Knudmose Sø 

Motorveje og søer omkring Herning Kort venligst udlånt af Vejdirektoratet. Kortudsnittet er cirka 13 x 8 km. 

transporten af det opgravede 

materiale,“ siger Marius Reese. 

„Derfor betalte vi selv for 

transporten af de cirka 

850.000 m 3 materiale til motorvejen, 

mens den resterende 

mængde på cirka 250.000 m 3 

er brugt til generel hævning af 

omkringliggende arealer og 

udsigtspunkter.“ 

Arealerne ned til søen er så 

småt ved at grønnes og gro til, 

og allerede i 2007 vil området 

antage naturlignende karakter. 

Folk vil kunne ro i kajak eller 

robåd på søen (motor er 

forbudt), og de flotte strande 

vil komme til at konkurrere 

med ‘fluepapiret’ ved en anden 

motorvejssø, den cirka 20 

hektar store Kraftværkssø lige 

op og ned af motorvejen ved 

rute 15. Denne meget bynære 

strand blev herningensernes 

første badestrand, og blev hurtigt 

enormt populær. Her er 

redningsposter og toiletter, og 

kommunen har anlagt beachvolleybaner. 

Ved rute 18 kører bilisterne 

lige forbi endnu en kunstig sø, 

skabt af motorvejsbyggeriet. 

Knudmose Sø har leveret cirka 

1,5 millioner m 3 sand og grus, 

dækker et areal på cirka 40 

hektar og er op mod syv meter 

dyb. Her er gravemaskinerne 


ved at lægge sidste hånd på 

store volde langs søens bred 

op mod motorvejen. 

Voldene skal tjene som tribuner 

for tilskuerne, idet søen 

skal bruges til konkurrencer i 

vandski. Ved den fjerne ende 

er bygget faciliteter for både 

og grej til vandski, og tilskuerne 

langs voldene - og forbikørende 

bilister - vil kunne nyde 

synet af vandskiløbere i elegante 

sving hen over søen. Lokaliteten 

har fået et Team 

Danmark Center i vandski. 

De dyre søgrunde 

Hvis man får det indtryk at hele 

projektet omkring motorveje 

og søer har været en rendyrket 

succesoplevelse for Herning 

Kommune, så er indtrykket 

retvisende. Det kan være 

vanskeligt for politikerne og 

embedsmændene at få armene 

ned. Også selv om der - som 

altid op til så store projekter - 

har der været debat og kritik. 

„ Men et enigt byråd har 

stået bag hele tiden, og oven 

på det gode forløb frem til i 

dag skal det ikke være nogen 

hemmelighed at idéen om Holing 

Sø igen er blevet interessant. 

Her lavede vi nogle forsøgsudgravninger 

da motorvejene 

skulle bygges, men desværre 

var materialet ikke særligt 

egnet. Kun cirka 40% kunne 

anvendes, og vi havde ellers 

planer om en sø på 72 hektar, 

hvilket ville gøre den til langt 

den største sø ved Herning.“ 

30 

Gravemaskinen bygger volde til tilskuerne langs Knudmose Sø, hvor man vil kunne se vandskiløbere i aktion. 

„Men nu begynder vi at tro 

på at der måske kan være god 

økonomi i det for kommunen, 

selv om vi selv skal stå for hele 

udgravningen,“ mener Marius 

Reese. „Selv om det bliver en 

bekostelig affære, så har vi bemærket 

os de priser som grunde 

ned til vand kan indbringe. 

Vi har også skelet lidt til Silkeborg, 

hvor der er flere eksempler 

på at ældre villaer i op 

imod ti millioner kronerklassen 

med søgrund bliver opkøbt 

blot for at køberne kan erhverve 

jord ned til Silkeborg 

Langsø. Hvorpå huset bliver revet 

ned og erstattet af et helt 

nyt. Der er altså åbenbart et 

meget købestærkt publikum 

til jord, når bare folk kan få en 

søgrund med i købet.“ 

Effekten af søgrunde er også 

mærkbar ved projekterne i 

Herning. En bolig ud til Fuglsang 

Næs i Fuglsang Sø sælges 

til cirka fem millioner kroner, 

og det er en høj pris i Herningområdet 

ifølge Marius Reese. 

„Derfor har vi taget Holing 

Sø ud af mølposen, og mit bud 

er at projektet bliver en realitet 

før eller siden. Vi har en 

ambition om at lave søen to 

en halv kilometer lang og med 

plads til otte baner for robåde, 

således at vi kan lave et rostadion 

af internationalt snit og 

med de rigtige mål. Det er måske 

ikke lige det første vi går i 

gang med når søen ligger færdig, 

men der er bred enighed 

blandt politikerne om at det er 

et projekt vi skal arbejde videre 

med. Man skal huske på 

at om cirka tre år er der motor- 

OM HERNING ER BYGGET 

30 kilometer motorvej 

15 kilometer motortrafikvej 

Ca. 40 broer, heraf 5 dalbroer 

9 tilslutningsanlæg 

10 større faunapassager 

Byplanchef Marius Reese peger hvor den centrale torv ved Fuglsang Sø vil blive bygget. En stor del af byggeriet 

sker i granit. Lige bag Reese ses en af de små havne som anlægges. 

veje fra Herning og ud til resten 

af Danmark. Det vil sige, 

at vi har en helt strømlinjet infrastruktur 

og kan arrangere 

store, internationale stævner. 

Kommunen har fået VVMgodkendelsen 

af projektet, så 

alt vedrørende fredninger geologi 

og så videre er på plads.“ 

Fantastisk samarbejde 

Marius Reese kan se tilbage på 

et omtrent gnidningsfrit forløb: 

„Samarbejdet med Vejdirektoratet 

har været helt fantastisk. 

Direktoratet har været 

lydhøre over for vore ønsker, 

og vi har følt diskussionen som 

udveksling af synspunkter mellem 

ligeværdige partnere. Vi 

har fået skabt en fantastisk infrastruktur 

omkring Herning 

og har samtidigt fået søer, 

grønne områder, stisystemer 

og helt nye og meget velbeliggende 

boligområder. Der har 

ganske simpelt været en synergieffekt 

mellem statslige og 

kommunale interesser, og andre 

kommuner - fornemmer 

jeg - er blevet nysgerrige efter 

måske at prøve noget lignende 

hvis muligheden opstår.“ 

Nogle times ophold i Herning 

giver et tydeligt indtryk 

af at kommune meget gerne 

kipper med det blå flag som i 

dag signalerer god badevandskvalitet 

i Fuglsang Sø. 

„Jeg kan ikke sige andet 

end at jeg mærker en generel 

glæde hos herningenserne 

over hele projektet omkring 

motorvejene, siger Marius 

Reese. „Der var nogen skepsis i 

starten, hvilket vel altid er tilfældet 

med så store projekter. 

Men jeg tror du vil få vanskeligt 

ved at finde én eneste kritiker 

i dag.“ ❏ 

Max Steinar er freelance journalist og 

fotograf, og har specialiseret sig i 

jagt, natur og miljø. 



Tudorhaven er præget af de mange rum og ‘gamle’ murer beklædt med. vinranker og blåregn. 

Den Spanske Have er frodig, farverig og symmetrisk. Haven fyldes af hørpalmer, sommerblomster og krukker samt rislen af vand. 

32 


Taghaven i London 

Tropiske planter og flamingoer mingler med 

gamle stenmure og store træer. Man er fjernt 

fra støjen fra støjen på gaderne 6 etager nede. 

Af Lars Christoffersen 

Tag elevatoren til 6. etage. 

Spadsér en tur ned gennem 

gårdrummet med fontæner. 

Oplev lyden af rislende vand, 

de eksotiske hørpalmer og de 

hvidskurede bygninger med 

kulørte glaserede tegl. Det 

genkalder oplevelsen af de 

mauriske haver i det sydlige 

Spanien. Den unikke taghave i 

London er Derry & Toms Roofgarden 

i Kensington, kun et 

stenkast fra Kensington Palace 

og Hyde Park. 

Bygget på et 0,6 hektar muromkranset 

areal 30 meter over 

gadeniveau er den spanske have 

en del af taghaven på toppen 

af et stormagasin på Kensington 

High Street. Trods sin 

beliggenhed indeholder den 

også en engelsk landskabshave 

med over 100 træer, et 

vandløb, flamingoer - samt en 

tudorhave med mure og buer 

der siges at stamme fra en 

gammel, ukendt landejendom. 

Den 70 år gamle taghave 

har på det seneste fået et kosmetisk 

løft. Beplantningen er 

tyndet ud. Det skyldes ikke 

mindst den skade elmesygen 

påførte haven da elmen også 

var et dominerende træ heroppe. 

Elmesygen var faktisk alvorligere 

end krigens bombeskader. 

Alligevel virker haven 

stadig frodig og vildtvoksende, 

især i den afdeling der kaldes 

landskabshaven. Taghaven har 

også fået tilført en speciel dagog 

natbelysning. Sammen med 

udtyndingen har det skabt en 

lysere fremtræden end før. Det 

er blevet et cool sted at tilbringe 

en aften. 

Taghaven er opdelt af mure 

og inddelt i tre afdelinger: Den 

Spanske Have, Landskabshaven 

og Tudorhaven. Opdelingen 

får taghaven til at føles 

større. At man befinder sig 30 

meter over gadeniveau mærker 

man aldrig. Der høres ingen 

trafikstøj og man kunne 

godt føle sig hensat til en cottagegarden 

på landet. Træerne 

er store, bl.a. takket være 

det i gennemsnit 46 cm tykke 

vækstlag af klinkestykker og 

skærver lagt på en vandtæt 

membran. 

Den spanske have 

Den Spanske Have er karakteriseret 

af prydplæne, hørpalmer 

(Trachycarpus wagnerianus) 

og bassinet med fontæner. 

Haven er delvis omkranset 

af løngange dækket af vinplanter 

og domineret af farverige 

sommerblomster. Lyden af 

rislende vand og palmerne i 

rækker skaber det maurisk-inspirerede 

miljø i haven der er 

den af de tre haver som er 

mest eksponeret mod solen. 

Landskabshaven 

Fra receptions- og barområdet 

ledes man ud i den engelske 

landskabshave - Woodland. 

Den strækker sig langs hele 

bygningens vinduer fra fiskedammen 

til flamingoerne. Det 

karakteristiske er træer, buske 

og stauder i forskellige aldre 

og stadier. De store og velvoksne 

planter er helt enestående 

for en taghave. Eg og pil 

er 5-6 meter høje, og buske 

vokser op som krat der får haven 

til at virke større end sine 

6.100 m². I alt er der 30 forskellige 

træarter i landskabhaven, 

også træer fra den originale 

beplantning. Hvor der er mange 

træer er vækstlaget omkring 

en meter. Træsamlingen 

inkluderer skyrækker, eg, pil, 

citrus, birk, æble, morbærtræ, 

navr, avnbøg og mispel. 

Tudor-haven 

Tudor-stien fører ind I den 

muropdelte Tudorhave, karakteriseret 

af sine buer, intime 

hjørner med vinranker og 

hængende blåregn som er en 

overdådighed at kigge på. 

‘Tudor’ relaterer i almindelighed 

til tudorperioden i engelsk 

historie mellem 1485 og 1603. 

Hampton Court Palace er et 

eksempel på tudorstilen. Roser, 

liljer, lavendel og krukker 

Epoke ® A/S tilbyder brugte kvalitetsmaskiner 

Springvand - Vandsten 

Skulpturer - Belysning 

Fuglebade - Plantetrug 

Kummer - Ildsten 

Olielamper - Havemøbler 

Trapper - Belægning 

Klippestykker - Kantsten 

Trædesten - Fliser 

Skærver - Gårdsten 

Bliv godt rustet til vinterens strabadser! 

Epoke ® A/S har fået yderligere tilgang af 

brugte maskiner til lager. Vi kan i øjeblikket 

tilbyde brugte væskespredere, blandeanlæg, 

græsklippere, plove, efterløbere og 

ladspredere. 

Maskinerne kontrolleres af vort dygtige 

servicepersonale, således at maskinen er klar 

til glatførebekæmpelse. 

I øjeblikket har vi både nye og lettere brugte 

Villeton plove på lager klar til levering, 

Hold desuden øje med vores hjemmeside, 

hvor du kan se en oversigt over de brugte 

maskiner, vi har på lager. 

Vi modtager løbende brugte maskiner, men 

har du et bestemt ønske eller behov, så tøv 

ikke med at kontakte én af vore sælgere. 

Kontakt din lokale sælger for mere information: 

Salgs- og servicechef: 

John O. Jensen 

Tlf.: 20 40 88 30 

joj@epoke.dk 

Jylland og Fyn: 

Kurt Antonsen 

Tlf.: 40 35 03 46 

ka@epoke.dk 

Sjælland: 

Søren Hansen 

Tlf.: 20 46 34 65 

sha@epoke.dk 

Epoke ® A/S 

Vejenvej 50, Askov 

DK-6600 Vejen 

Tel. +45 76 96 22 00 

Fax +45 75 36 38 67 

epoke@epoke.dk 

www.epoke.dk 

Nordisk 

Granit 

Import 

Flyvej 18C . Skive . 97 51 15 11 

www.nordiskgranit.dk 

post@nordiskgranit.dk 


idrager til en rig sommerstemning 

i haven. De plantedækkede 

mure af aldrende 

sten er - sammen med belægninger 

af gamle klinker - perfekte 

kulisser til nogle af de receptioner, 

bryllupper o. l. som 

haven bruges meget til. 

Overjordisk sted 

Taghaven er nævnt i flere bøger 

om enestående haver og 

kan derfor være en visit værd 

på en grøn Londontur. Charles 

Derry og Charles Toms åbnede 

deres forretning i området så 

tidligt som i 1862. Selv om haven 

er fra 1938, er det alligevel 

under deres navne haven er 

kendt i dag. 

Den er anlagt i årene 1936- 

38 af landskabsarkitekt Ralph 

Hancock som også var designer 

af taghaverne på Rockefeller 

Center i New York. 

Ralph Hancock etablerede op 

mod 500 arter af vedplanter 

og urter på taget. Han importerede 

tilmed klippestykker fra 

Pennsylvania til sine alpine beplantninger 

i tiltro til at det 

34 

kunne modstå Londons forurenede 

byluft. 

Ud over at restaurant og bar 

på normal vis er åben for offentligheden, 

bruges stedet 

også til private arrangementer 

og fester. Man bør derfor tjekke 

tilgængeligheden hvis man 

ikke vil gå forgæves. Eller vende 

tilbage dagen efter. Det 

måtte jeg selv da stedet i første 

forsøg var fyldt af folk i 

gang med at renovere installationer 

og belægninger. 

Stedet fører sig frem som et 

af de bedste. Det giver sig til 

kende i den enkle dresscode 

‘no effort, no entry’ og menuprisen 

er cirka den dobbelte af 

hvad man almindeligvis ser det 

i London. Men da dette ikke er 

en anmeldelse af en restaurant 

lader vi det ligge. Den grønne 

oplevelse er imidlertid uovertruffen. 

Det er ikke til at sige 

at man befinder sig på et tag 

30 meter oppe over en af Londons 

mest travle gader. ❏ 

FORFATTER. Lars Christoffersen er 

driftsmedarbejder i Københavns 

Kommune, Center for Park & Natur. 

Omlægninger og opretninger foretages tilstadighed da de mange store 

planter vil udnytte vækstlaget fuldt ud. 

Landskabshaven indeholder mange forskellige buske og træer hvoraf nogle er fra taghavens anlæggelse. I Landskabshaven lever ænder og flamingoer 

der udgør det mest eksotiske indslag i en ellers meget engelsk inspireret have. 


NATUREN SKAL 

TAGES MED IND 

Udenfor har natur og vegetation 

en positiv indflydelde 

på menneskers fysiske og 

mentale sundhe dog velvære. 

Det er vel dokumenteret. 

Men gælder det også 

når naturen flytttes ind i husene? 

Ja, det ser sådan ud 

ifølge Tina Bringslimarks 

nye doktorafhandling ‘Betydningen 

av elementer af 

natur i innendørs miljøer for 

helse og trivsel’ fra Universitetet 

for miljø og biovitenskap 

i Norge. 

Hendes egne studier er 

gennemført hos kontoransatte 

på tre arbejdspladser. 

De viser at grønt i kontoret 

har positive effekter i 

form af reduceret sygefravær 

og større produktivitet. 

Andre virkninger er bedre 

humør, reduceret stress og 

mindre smertefølelse. 

En anden undersøgelse 

har vist at kontoransatte 

uden vinduer har fem gange 

større sandsynlighed for 

at sætte naturbilleder op i 

sit arbejdsmiljø end ansatte 

med vinduer. Generelt konkluderer 

den psykologuddannede 

Brangslimark dog 

også at sådanne undersøgelser 

er vanskelige at gennemføre 

på grund af mange 

usikre påvirkninger. sh 

KILDE.Tina Bringslimark (2007): 

Betydningen av elementer af natur 

i innendørs miljøer for helse og 

trivsel. Universitetet for miljø og 

biovitenskap. 

NORMER OG VEJLEDNING FOR 

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 

NOVA06 

GRUNDLAGET 

Bestilling 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

eller amp@dag.dk 

DANSKE ANLÆGSGARTNERE 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VEDLIGEHOLDELSESFRI MØBLER OG 

INVENTAR TIL DET OFFENTLIGE RUM 

En multibane kan ofte være med til at samle aktiviteterne i et kvarter, 

idrætsanlæg eller i en skolegård. 

Alle materialer der indgår i banerne er valgt ud fra så lille en vedligeholdelse 

så muligt. Samtidig er banerne konstrueret på en sådan måde 

at de kan holde til at stå i de hårde miljøer som de ofte placeres i. Alt stål 

varmegalvaniseret, alle bolter er rustfaste og fyldninger er udført i Dansk 

lærketræ. 

Modulskure fra aøs til mange formål: 

Cykelskure, læskure, brændeskure og redskabsskure. 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

Skurene er modul opbygget så de kan tilpasses til fl este byggerier i en 

standardløsning. 

Modulskurene kan kombineres og sammenbygges med aøs’s pladehegn 

så de fremstår som en helhed. 

Filosofi en bag aøs’s møbler til det offentlige rum er generelt at man kun 

skal investere i dem en gang. Når man har købt møblerne skal der ikke 

sættes penge af til vedligeholdelse, overvintringsplads og transport forår 

og efterår. Man køber noget der kan holde til at stå ude året rundt. 

Dronninglundvej 16 · Agersted · 9330 Dronninglund 

Tlf. 98 85 40 28 · Fax 98 85 45 28 · www.aoes.dk 


Succesmærkede frugttræer 

Frugt- og Prydtræklubben står bag ny mærkning 

om frugttræer til have og park 

Med en ny vejledende ‘succesmærkning’ 

på etiketten bliver 

det lettere for haveejere og 

andre at overskue hvilke frugttræer 

der kan vælges til have 

og park for at få et godt høstudbytte. 

Bag mærkningen står 

Frugt- og Prydtræklubben under 

Dansk Planteskoleejerforening 

i samarbejde med Frugtog 

Bærudvalget som har repræsentanter 

fra Dansk Jordbrugsforskning, 

Det Danske 

Haveselskab og Kolonihaveforbundet. 

Sorterne er altså udvalgt på 

et bredt grundlag af erfaringer 

fra forskere og konsulenter 

der har kontakt til de danske 

36 

Concorde 

haveejere, understreges det 

fra Frugt- og Prydtræklubben. 

Frugtsorterne i butikkerne 

har de professionelle avlere 

valgt ud fra kriterier om udbytte 

og udseende, men de er 

ikke altid de bedste uden for 

frugtplantagen, forklares det 

fra Frugt- og Prydtræklubben. 

De professionelle frugtavlere 

har nemlig andre dyrkningssystemer 

og gøder, beskærer 

og sprøjter frugten for at få 

det bedste udbytte. Sorterne 

er ikke nødvendigvis helt uduelige, 

blot bør forventningerne 

ikke være for høje når det 

gælder skurv og mængde af 

frugt ved høsttid. 

Det omvendte kan også ske. 

Flere af de sorter der er vurderet 

som velegnet til haverne, 

har ikke nødvendigvis den store 

interesse hos de professionelle 

avlere. Det gælder f.eks. 

sorten ’Guldborg’ som har opnået 

succesmærket til den danske 

haveejer uden at være en 

professionelt dyrket sort. 

SORTER MED 

SUCCESMÆRKET 

ÆBLER 

’Aroma’ 

’Belle de Boskoop’ 

’Discovery’ 

’Filippa’ 

’Guldborg’ 

’Holsteiner Cox’ 

’Ingrid Marie’ 

’James Grieve’ 

’Redfree’ 

’Ritt Bjerregård’ 

’Rubinola’ 

’Rød Ananas’ 

’Topaz’ 

PÆRER 

’Anna’ 

’Carola’ 

’Coloree’ 

’Concorde’ 

’Conference’ 

’Grev Molkte’ 

’Herrepære’ 

’Pierre Corneille’ 

BLOMMER 

’Hanita’, 

’Ive’ 

’Jubileum’ 

’Opal’, 

’Rivers Early Prolific’ 

’Victoria’ 

SØDKIRSEBÆR 

’Lapins’ 

’Merton Late’ 

’Merton Glory’ 

’Stella’ 

’Sunburst’ 

’Van’ 

Herrepære 

Discovery 

Sunburst 


Den voksne rododendron-hopper har flotte farver. www.flickr.com. 

Rododendron-hopper inficerer knopper 

Døde blomsterknopper. Det er 

et resultat af svampesygdommen 

Pycnostysanus azaleae 

der rammer rododendron. Sygdommen, 

der har bredt sig i de 

danske haver, overføres af ‘rododendron-hopperen’Graphocephala 

fennahi. Det er en 

cikade der fra USA kom til 

England i 1930’erne, til Tyskland 

for ti år siden og til Danmark 

for fire år siden. 

Cikaden klækkes om foråret 

som en 1 mm lang gulgrøn 

nymfe. Gennem flere hamskift 

vokser den sig ud på sommeren 

til voksenstørrelse på 7-10 

mm. Efterladte huder kan findes 

på bladenes undersider 

hvor cikaden suger saft fra bladene 

- normalt uden at skade 

dem synderligt. 

Problemet er at hunnen 

lægger æg i knoppen, i en opskåret 

slids i et knopskæl. Derved 

overføres svampen. I februar 

bliver knopperne brune 

eller sortbrune, og efterhånden 

kan sporerne ses som 1-2 

mm høje stave. De angrebne 

knopper bliver siddende i totre 

år, mens cikaden normalt 

dør om efteråret. 

Cikaden - og svampesygdommen 

- bekæmpes af havens 

fugle. Man kan selv hæmme 

sygdommen ved at fjerne 

de angrebne knopper så snart 

man ser dem i februar. Ved 

kraftige angreb kan insekticider 

(f.eks. Malation) komme 

på tale i maj når cikaderne er 

små og immobile. Repens-, 

Williamsianum- og Yakushimanum-hybrider 

er cikaden angiveligt 

ikke så interesseret i. 

Et andet og mere velkendt 

skadedyr på rododendron er 

rododendrontægen (Stephanitis 

rhododenri) der angriber 

alle rododendron uden filtlag 

på bladundersiden. Den suger 

saft og efterlader en gulplettet 

bladoverside og en underside 

med sorte ekskrementer, men 

kun voldsomme angreb kan 

skade planten. sh 

KILDE 

Skjøldberg, Niels (2007): Uønskede 

gæster i rododrendron. Haven 8/07. 

Til venstre er den tomme ham der 

er efterladt på et blad. Til højre 

død knop med svampesporer. 

www.flickr.com & www.aie.org.uk 

Herregårdshaver mod bedre tider 

I efteråret 2006 iværksatte Realdania kampagnen ‘Herregårdshaver 

- Bevaring med fokus på drift og pleje’. Ni herregårdshaver 

deltager i kampagnen der gennemføres som demonstrationsprojekter. 

Grundlaget for hver er et program og 

en helhedsplan der kom på plads i foråret. Derefter gik detajlprojektering 

og plejeplanlægning i gang. Anlægsarbejderne 

udføres i 2007 og 2008. Projektets baggrund er at løbende 

forfald fratager haverne deres historiske og arkitektoniske 

værdi. Det skal der rådes bod på med langsigtede og driftsvenlige 

løsninger. Der er afsat 65 mio. kr. hvis resultater kan 

opleves fra 2009. Læs mere på www.herregaardshaver.dk. 

Vilvorde Vilvorde 

Vi har uddannelser for både hoved og hænder f. eks.: 

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper 

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker 

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne område. 

Aktuelle kurser: 

• Gaffeltruck certifikat B 

• Betjening og vedligehold af motorkædesav 

• Plantebeskyttelse “sprøjtecertifikat” 

• Etablering af mindre anlæg med fliser og planter 

• Træer og buske om vinteren, beskær. og plejep. 

• Betjening og vedligeh. af større gartnermaskiner 

• Pleje af grønne områder, vinterbeskæring 

• Anvendelse af stauder i grønne anlæg 

• Blomsterbinding, buketter og dekoration 

• Begravelsesbinderi og vareeksponering 

• Plantevækst og etablering af grønne områder 

• Betjen. og vedligeh. af mindre gartnermaskiner 

Kontakt en vejleder på 46 333 233 

eller besøg www.rts.dk, for mere 

information. 

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde 

Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 


38 

LIPCO 

LIPCO 

ROTERENDE UKRUDTSJERN 

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt 

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. 

Afhængig af mængde rives det sammen eller 

efterlades oven på arealet hvor det visner og dør. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

JORD/PARK/SNEMASKINER 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj 

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk 

AMU kurser efterår 2007 

Anlægsgartneri (antal dage) 

Anlæg i natursten, træ og vand (15) 29/11 

Betj. og vedl. af mindre 

gartnermaskiner, (10) 22/10 

Betj. og vedl. af 

motorkædesave (5) 08/10 el. 05/11 

Etablering af mindre anlæg 

(Basiskursus) (20) 10/09 el. 29/10 

Planteliv, økologi og miljølære (15) 29/11 

Plantevækst og etablering 

af grønne anlæg, (15) 12/11 

Træer og buske 

om sommeren, 10/9 

Havetegning, 

modul 1 (5) 13 + 20 + 27/11+ 4 + 11/12 

Stauder i grønne anlæg (5) 17/09 

Formands- og 

sjakbajskursus(5) 5 + 6 + 12 + 19 + 26/11 

Yderligere information og tilmelding 

8747 5700 eller se mere på 

www.dcj.dk 

Cementstabiliseret grus 

med i vejregel 

Vejdirektoratet har revideret 2005-vejregel 

Vejreglen ‘Dimensionering af 

befæstelser og forstærkningsbelægninger’ 

fra 2005 er allerede 

revideret og udbygget. 

Det nye knytter sig mest til cementstabiliseret 

grus og sand 

som slet ikke er med i 2005-udgaven. 

Det er det nu. Tilføjelsen 

kan dog kun i marginale 

tilfælde få betydning for grønne 

fagfolk når de arbejder 

med befæstelser hvor løse 

bærelag ikke er stærke nok. 

At cementstabiliseret grus 

og sand nu er kommet med, 

skyldes at en række fuldskala 

udmattelsesforsøg indledt i 

2003 nu er afsluttet. Forsøgene 

er beskrevet i VI rapport 

138, ‘Mechanistic Design of 

Semi-Rigid Pavements’. 

Cementstabiliseret grus og 

sand er tørt udlagt beton som 

behandles som grus og hærdner 

eftersom materialet selv 

suger fugt. Cementbeton, der 

nu som før er med i vejreglen, 

udstøbes derimod som beton. 

Der skelnes mellem tre slags 

cementstabilisering: 

Cementstabliseret grus med 

en bæreevne (E-modul) på 

15.000 mPa (megaPascal) og 

en trykstyrke på 10 mPa. 

Pitstop for 

sportsfolk i naturen 

Lokale- og Anlægsfonden har 

sammen med Cebra Arkitekter 

udviklet et ‘pitstop’ for idrætsudøvere 

i skov og landskab. 

Her kan man låse skiftetøj mv. 

inde i et skab, sidde lidt ned 

og strække ud efter turen. En 

luksusudgave med toilet overvejes. 

Pitstoppet udføres af 

svære betonelementer der fås 

i tre forskellige former så der 

kan sammensættes en ‘fitnesslandskab’. 

Pitstoppet er klar til 

produktion, men endnu ikke 

stillet op nogen steder endnu. 

www.loa-fonden.dk. 

Cementstabiliseret grus med 

et E-modul på 13.000 mPa og 


Cementstabiliseret sand med 

et E-modul på 7.000 mPa og 


Bæreevnen udtrykkes traditionelt 

gennem E-modul hvor 

E’et står for lagets elasticitet. 

Så længe det er elastisk, holder 

det. Nu er E-modulet suppleret 

af en trykstyrke baseret 

på målinger efter et års slid. I 

alle tre tilfælde er der tale om 

værkblandet materiale i et minimumslag 

på 15 cm. 

En anden ændring i vejreglen 

er at der er indført ‘stokastisk 

beregning’ af frostnedtrængning 

når man dimensionerer 

ved simulation. Det er 

den mest avancerede metode 

hvor vejingeniører beregner 

alt på grundlag af simulerede 

nedbrydningsforløb. Den enkleste 

metode er ‘katalogbefæstelser’ 

dvs. eksempler som 

man kopierer ud fra enkle valg 

af jordbund, materiale og belastning. 

Det er den grønne 

fagfolk normalt nøjes med. sh 

KILDE. Vejdirektoratet, Vejregelrådet 

82007): Dimensionering af befæstelser 

og forstærkningsbelægninger. 

Næste generation 

af robotklippere 

Med de nye italiensk fremstillede 

Ambrogio-klippere præsenterer 

OmTech Electro A/S 

en ny serie robotplæneklippere. 

De har GPS-tracking, styring 

via mobil og lithium-batterier 

der får klipperne til at køre 

meget længere på en opladning. 

Importøren lover desuden 

en flot plæne fordi maskinen 

kører i spiraler og stjerner 

og derfor klipper græsset 

fra forskellige sider. Klipperne 

styres efter en wire der lægges 

på jorden eller graves lidt ned. 

www.omtech.dk. 


Trygt og spændende 

Byrummene byder på en delikat balance mellem 

tryghedsfølelsen og mangfoldigheden 

Multifunktionelle, fleksible 

byrum med mangfoldighed 

og liv. Det er målet i mange 

byer. Men når folket kommer 

på gaden, kan kriminaliteten 

og konflikterne følge med. 

Forholdet belyses i undersøgelsen 

‘Byrum for alle. Udfordringer, 

konflikter og indsatser’ 

som Statens Byggeforskningsinstitut 

har udført for Det 

Kriminalpræventive Råd. Helle 

Nørgaard og Sølvi Karin Børresen 

har undersøgt otte tove og 

parker i fire byer for at kortlægge 

problemer i forhold til 

byomdannelse og modstridende 

interesser. Sigtet er at forebygge 

kriminalitet bedre. 

Overordnet viser undersøgelsen 

at vi generelt oplever 

byen som tryg at færdes i, særligt 

fordi vi hver især tager vores 

forholdsregler. Med en bevidst 

indsats om indretning og 

vedligeholdelse af byens rum 

kan man også mindske kriminalitet 

og øge borgernes fø- 

lelse af tryghed. Problemet er 

at denne indsats kan komme i 

konflikt med ønsket om mangfoldighed 

og liv. Derfor må 

man tilstræbe en god balance 

mellem det trygge og det 

spændende, lyder rådet. 

Det dur f.eks. ikke at gader 

og pladser er omkranset af høj 

tæt beplantning eller at belysningen 

er mangelfuld. Er lyset 

dårligt, vælger mange en omvej. 

Åbne byrum uden høje 

hække og hegn øger oversigten 

og trygheden. På den anden 

side har de mere lukkede 

rum, f.eks. i parkerne, kvaliteter 

der tabes hvis man fjerner 

for meget af det grønne. 

Det handler ikke kun om 

tryghed. Når man placerer boliger 

nær spillesteder, diskoteker 

og barer opstår der et dilemma 

for beboerne i området 

der sætter pris på deres nattesøvn. 

„Det er svært at skabe et 

fælles rum hvor alle kan få deres 

individuelle ønsker og be- 

 

 

Hvis man tynder ud i beplantningen for at skabe åbenhed og synlighed 

og dermed skabe tryghed for nogle, er det muligt at man fjerner andres 

åndehul’ i byen. Her Enghaven i København. Foto Pernille Arborg. 

hov opfyldt på samme tid. 

Man bør nok mere sige at 

nogle dele af byrummet har 

nattelivet som det primære, og 

i andre dele er det boliger der 

er det fremtrædende,“ siger 

Helle Nørgaard der dog samtidig 

advarer mod at byens handelsgader 

bliver øde og utrygge 

efter lukketid. 

Det er de socialt udsatte, 

psykisk syge, misbrugere og 

narkomaner der føler sig mest 

utrygge i byerne. De er mest 

udsat for f.eks. overfald. Om- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

vendt er gruppen også selv anledning 

til at andre undgår at 

færdes hvor de er. 

Andre undersøgelser har før 

vist at trygheden også hænger 

sammen med vedligeholdelsen. 

Folk føler sig generelt 

mere trygge hvis parken er 

pæn og vedligeholdt, ligesom 

god vedligeholdelse mindsker 

hærværk og graffiti. sh 

KILDE. Helle Nørgaard; Sølvi Børresen 

(2007): Byrum for alle. Udfordringer, 

konflikter og indsatser. Det Kriminalpræventive 

Råd og Statens 

Byggeforskningsinstitut. 

 

 

 


Ukrudt fjernes med UV-lys 

Ny miljøvenlig teknik lanceret på forsøgsplan 

Ukrudt kan også bekæmpes 

med ultraviolet lys, uv-lys. 

En lille maskine med navnet 

‘Optocleaner’ anvendes til forsøg 

i en græsplæne. Og effekten 

synes umiddelbart at være 

som andre termiske behandlingstyper. 

Bag udviklingen står det 

danske firma Electro Light ApS 

i Lyngby der har både Kommunalt 

EntreprenørForum og 

Skov & Landskab som medspillere. 

Sigtet er nu at udvikle en 

traktormonteret prototype beregnet 

til de kommunale behov, 

og som kan fungere som 

alternativ til kantstens- og fladebrændere. 

Teknologien er baseret på 

meget kraftigt lys ligesom naturligt 

sollys, bare flere tusind 

gange stærkere. En speciel optik 

og afskærmning sørger for 

at målrette lyset så det rammer 

ukrudtet. Når lyset ramme 

bladene, omsættes cirka 90% 

af lysenergien til varme. Det er 

derfor der er valgt uv-lys fremfor 

lys med andre bølgelæng- 

40 

der hvor energitabet er større. 

Varmen sprænger cellerne og 

planten visner ned. 

Virkningen er altså ligesom 

termisk behandling med flammer 

og hedvand, men energiforbruget 

er væsentligt lavere. 

Dermed undgår man også det 

meste af den CO 2-udledning 

som andre termiske metoder 

medfører, understreger Kaj 

Jensen, indehaver af Electro 

Light ApS. Og man undgår 

den forurening som pesticider 

kan skabe. Metoden skulle ikke 

skade jordens mikroorganismer 

og dyr, belægninger og 

træstammer. Derimod fjernes 

grønalger fra sten og fliser. 

Lyset virker kun hvor det 

rammer og virkningen er meget 

overfladisk. Lidt ligesom 

solskoldning på huden. For at 

ramme ukrudtet på alle sider 

skal lyset komme i forskellige 

vinkler, hvilket reflektorer sørger 

for. Til gengæld skal lyset 

kun ramme i meget kort tid. 

Det åbner muligheder for en 

nuanceret dosering af uv-lyset 

En uge efter belysningen af 

græsset. Foto: H.W. Poulsen. 

og en hurtig arbejdshastighed. 

Meget hurtig måske. Det kan 

måske udnyttes til ukrudtsbekæmpelse 

på jernbaner og til 

væksthæmning af græs. 

Maskinen bliver relativ dyr i 

anskaffelse, men effekten og 

levetiden lover lave driftsudgifter. 

Derfor sigtes mod de 

professionelle kunder der også 

vil kunne leve med at maskinen 

tager sig god tid til både 

op- og nedvarmning. 

Henrik Ward Poulsen & sh 

KILDER 

Maskindemonstration, Slagelse Kommunes 

Entreprenørservice 20. august. 

www.optocleaner.com. 

Forsøgsmaskinen er en lille kasse der trækkes hen over græsset. Her er 

den lagt på siden så man ser lysgiver og reflektor. Foto: H.W. Poulsen. 


ELMENE I LUND 

De røde spraymærker betyder at arboristen har været her og at træerne er smittet. De skal fældes. 

Elmesygen hærger i Skåne. Om tre år kan Lunds sidste elme være væk. 

Af Lars Christoffersen 

Det er snart længe siden 

man så en stor sund elm i 

Danmark. I Skåne har elmene 

derimod stået imod elmesygen 

længe, takket være en mere 

effektiv forebyggende indsats 

mod elmesygen. Det lader dog 

til også snart at være slut her. 

Elmesygen eskalerer, men alligevel 

har man haft en udbredt 

tro på at elmene i vid udstrækning 

kan bevares. En holdning 

man stadig møder - også i 

Lund. Men situationen ser 

håbløs ud. Med den nuværende 

hastighed er elmen væk fra 

bybilledet om tre år. 

For udvælgelsen af ramte 

træer til fældning står den 

kommunale arborist, og han 

har haft travlt denne sommer. 

Dobbelt så mange træer er i år 

mærket som ved samme tid 

sidste år. Træerne skal fældes 

ret hurtigt da tørre grene udgør 

en fare på veje og i parker. 

Smitten er eksplosiv. Det kan 

tage mindre end tre uger fra 

de første sygdomstegn til elmen 

er død. Det er sørgeligt at 

en art der i den grad har været 

en del af Lunds identitet er 

ved at forsvinde. 

Forklaringen på at det går 

hurtigere nu end tidligere er 

kompliceret. Det kan handle 

om det varme forår og forsommeren. 

Men også at svampeformen 

er blevet mere aggressiv. 

Desuden er den smittespredende 

bille begyndt at optræ- 

de i en større form. De eksemplarer 

der findes kan være 7 

mm lange. Tidligere var den 

almindeligste størrelse 4 mm. 

De røde spraymærker, som 

ved et hastigt blik kan forveksles 

med et anarkistisk symbolsprog, 

betyder at arboristen 

har været her og at træet er 

smittet. Er der tillige en cirkel 

om krydset, betyder det at 

træet bebos af elmebillen og 

dens larver. Arboristen har indtil 

videre mærket over 1200 af 

byens træer i sommer. Dobbelt 

så mange som i fjor. Og der er 

kun tale om kommunens parker 

og gader. På private grunde 

findes mindst lige så mange 

smittede og døde træer. 

Tiltagene mod elmesygen er 

delvist et økonomisk spørgs- 

Foto fra 1980’erne? Nej fra sommeren 2007 i Skåne. 

mål. I dette års budget for 

Park- og Naturkontoret er der 

afsat 900.000 Skr. De rækker 

ikke langt. Kommunens parkinspektør 

mener at det kommer 

til at koste mindst det 

dobbelte. Man bliver nødt til 

at tage penge fra andre aktiviteter. 

Sikkerheden må prioriteres. 

Han siger samtidig at kan 

man redde elmene i måske 30 

år mere, så er der håb. Naturen 

har jo en formåen til at udvikle 

visse træindivider til at 

beskytte sig hvis de får tid nok 

til det. Den chance er næppe 

stor, så hurtigt som smittespredningen 

nu løber. ❏ 

FORFATTER. Lars Christoffersen er 

driftsmedarbejder i Københavns 

Kommune, Center for Park & Natur. 



NOVA06 

GRUNDLAGET 

Bestilling 





Hybenrosen i fri udfoldelse 

I klitter er Rosa rugosa en smuk, men brutal plante der skaber biologisk fattige 

monokulturer. Den breder sig mere og mere - og bekæmpelse bliver mere og mere aktuel. 

Det kan umiddelbart være 

svært at fatte at rynket rose, 

Rosa rugosa, er et problem i 

det danske landskab. Den har 

smukke blomster og hyben og 

er ikke farlig som bjørnekloen. 

Den er meget tolerant over for 

mager jord, tørke, salt og frost 

og kan gro i næsten det rene 

sand. Derfor er hybenrosen - 

som den også kaldes - meget 

værdsat i sommerhusområder 

hvor den er blevet en af sommerlandets 

karakterplanter til 

både læ og pryd. 

Problemet er bare at den 

breder sig vildt og udkonkurrerer 

de andre planter i klitter 

og strandoverdrev hvor den 

hævder sig som ingen anden. 

Den oprindelige varierede, 

men sarte flora trænges tilbage, 

og artsdiversiteten falder. 

Dét er et af hovedproblemerne 

med de såkaldte invasive 

plantearter der er taget ud af 

deres oprindelige miljø et helt 

andet sted i verden og har 

fundet et paradis uden de naturlige 

fjender der ellers holdt 

dem i skak. 

Rynket rose er en af de arter 

42 

som Miljøministeriet har kategoriseret 

som invasiv, og som 

derfor skal bekæmpes. Det er 

faktisk forudsætningen for at 

opnå den gunstige bevaringsstatus 

som kræves i EU-habitatområder. 

Hvorfor og hvordan redegøres 

der for i ‘Rynket rose (Rosa 

rugosa) i Danmark’ der er er 

en rapport fra en workshop på 

Københavns Universitet i september 

sidste år. Workshoppen 

mere end antyder at uden 

direkte bekæmpelse, vil rynket 

rose bemægtige sig klitterne 

nærmest fuldstændigt. Den 

virkelige invasion venter hvis vi 

ikke gør noget. 

Effektiv havspredning 

Rynket rose stammer fra kystområder 

i det nordlige Østasien 

hvor klimaet minder om 

det nordeuropæiske. Her indgår 

arten i et samspil med andre 

urte- og buskarter. Nogle 

af dem findes også i Nordeuropa 

eller har nære slægtninge 

der gør. For så vidt er det 

mærkeligt at rynket rose optræder 

så monokulturelt. For- 

klaringen kan måske være at 

rynket rose i sit hjemsted også 

presses mere af insekter, svampe 

og sygdomme som ikke findes 

i Nordeuropa. Nogle steder 

i Østasien er rynket rose sågar 

rødlistet som en truet art. 

Rynket rose formerer sig 

mest med lange krybende 

jordstængler der længe opretholder 

forbindelse mellem moder- 

og datterskud. Et krat af 

rynket rose er som et træ uden 

stamme - kun med rødder og 

krone. Men rynket rose sætter 

også mange frø. Både frugter 

og frø spredes af dyr og havstrømme. 

Hele hyben flyder 

fint i op til ti måneder uden at 

frøenes spireevne går tabt. 

Rynket rose blev indført til 

Europa kort før 1800. Fra sidst 

i 1800-tallet blev den konstateret 

som vildtvoksende i Danmark 

og andre nordeuropæiske 

lande. Rosa rugosa er indgået 

i meget forædlingsarbejde, 

men det er former tæt på 

vildformen der er plantet langs 

kyster og derfra naturaliseret. 

Det er gået stærkt de sidste 50 

år, i takt med med udviklingen 

På fyrpasser Knud Hammekens strandoverdrev syd for Sejerø Fyr dækkede rynket rose indtil 2003 cirka 1600 

m 2 . Mekanisk rydning og kemisk bekæmpelse af opvæksten har helt fjernet buskene. På skrænterne op mod 

fyret breder planter sig stadig. Foto fra rapporten. 

af sommerhusområderne hvor 

hybenrosen er plantet og ophøret 

med husdyrgræsning på 

strandenge og klitter. 

Især ses rynket rose på de relativt 

beskyttede kyster hvor 

frøspredningen i vandet kommer 

til sin ret. På den jyske 

vestkyst er planten kun et begrænset 

problem nær sommerhusbebyggelser. 

Endnu. 

For når rynket rose ikke vokser 

ved alle strande er det kun 

fordi den ikke har spredt sig 

dertil endnu. Planten er 

‘spredningshæmmet’ som det 

hedder på botanisk sprog. Ikke 

jordbundshæmmet. 

Såningsforsøg i Thy viser at 

rynket rose let etablerer sig i 

vestkystens klitter, både i den 

hvide og den grå. Den har bare 

hidtil haft problemer med 

at få ført sine frø frem fordi 

den ellers effektive havspredning 

stækkes på stærkt eksponerede 

kyster. Her sker spredningen 

derfor udelukkende 

via dyr der spreder frøere og 

mennesker der planter. Og det 

går langsommere. 

Begrænset dokumentation 

Der er ikke landsdækkende 

opgørelser der viser den nuværende 

udbredelse. Dog viser 

den statslige overvågning af 

naturtyper - som habitatdirektivet 

kræver - at forekomsten 

af rynket rose er ‘massiv’ i klitter 

og i overdrev, og at den 

her truer den naturlige flora. I 

andre naturtyper forekommer 

rynket rose til gengæld kun 

sparsomt eller slet ikke. 

De arter der især er truet er 

arter som rød svingel, sandstar, 

hjælme, engrapgræs, revling, 

gul snerre, almindelig hønsetarm, 

smalbladet høgeurt og 

mælkebøtte. Denne række er 

top-10 blandt de arter der forekommer 

sammen med rynket 

rose i den statlige overvågning 

af naturtyper. 

Både tyske og danske analyser 

viser at rynket rose hæmmer 

den naturlige klitvegetation 

og skaber et fattigere 


Strandkålen er der stadig, men bagved truer den rynkede rose. Fra Lyø. Foto: Lars Gejl, Scanpix. 

plantesamfund, især i den grå 

klit. Det skyldes ikke mindst sin 

ret effektive beskygning. Analyser 

på Ølsemagle Revle ved 

Køge Bugt viser dog også at 

rynket rose hæmmes af sine 

egne effekter: klitten stabiliseres 

og jordens indhold af næring 

og organisk materiale hæves, 

bl.a. fordi de enkelte skud 

normalt ikke bliver over seks år 

og hurtigt indgår i omsætningen. 

Der bliver nu mere plads 

til næringskrævende arter 

samtidig med at rynket rose 

falder hen med døde grene og 

lave skud. Det kan også jordtræthed 

og sygdomme medvirke 

til. Det tyder alt sammen 

på at rynket rose kan have pionérplantens 

midlertidige rolle, 

men i alle tilfælde forsvinder 

den oprindelige vegetation. 

At rynket rose gør floraen 

fattigere bekræftes i simple 

målinger på Mols hvor en naturvejleder 

satte naturskoleelever 

i gang med praktisk biologi. 

Resultaterne viser at der 

er færre plantearter i rosenkrattet 

end udenfor. Og de arter 

der trods alt klarer sig i 

rosenkrattet, er der meget 

længere imellem inde i krattet 

end uden for. 

Forsøg med bekæmpelse 

Rynket rose er i Danmark bekæmpet 

med flere forskellige 

metoder, og generelt har det 

vist sig at græs- og urtevegetationen 

har været ret hurtigt 

til at indfinde sig igen. 

Ved Bisserup ved Næstved 

lod man i 2002 en gravemaskine 

fjerne roser og rødder fra 

Rydning af rynket rose ved Tisvildeleje. En gravemaskine graver 

rødderne oop med en specialskovl der sier sandet fra. Senere graves 

roser og rødder dybt ned i sandbunden. Foto fra rapporten. 

et godt 1 ha stort strandoverdrev. 

Plantematerialet blev 

brændt. Genopvækst og bevoksningen 

på strandvolden 

blev dog fjernet kemisk med 

glyphosat. Siden har en grønthøster 

klaret arbejdet for at 

udpine jorden. 

I den hvide klit ved Tisvildeleje 

blev rosen også gravet op 

med rod. Her var gravemaskinen 

monteret med en specialskovl 

der kunne si sandet fra 

rødderne. Alle plantedele blev 

gravet ned i flere meter dybe 

huller. I teorien er det en éngangsbehandling, 

men effekten 

af behandlingen, der udførtes 

i marts 2007, er endnu 

ikke bedømt. 

Ulempen ved gravning er at 

man kan skade den øvrige vegetation 

og fauna og efterlade 

et manipuleret terræn. Det 

anses dog for et begrænset 

problem i en dynamisk naturtype 

som den hvide klit hvor 

sandflugten alligevel hurtigt 

sletter sporene. 

I stedet for at grave, kan 

man slå. Så bevarer man terræn 

og skader ikke den flora 

man vil bevare. Men det kræver 

flere indgreb før rosen er 

udsultet. Formentligt hele 5-10 

indgreb pr. sæson lyder praktiske 

erfaringer fra Usserød Ådal 

hvor em engageret privatperson 

var med. 

På et strandoverdrev i 

Hornsherred indledte man 

med buskrydder og fulgte op 

med slagleklipper, tre behandlinger 

første år, dernæst en om 

året. Håbet var bl.a. at svække 

roserne ved at flosse stammerne 

maksimalt så svampe kunne 

overtage bekæmpelsen. Rosen 

viste sig dog at være god til at 

indkapsle angreb. 

Græsning kan virke forebyggende 

i rosens etableringsfase, 

men græssende dyr kan ikke 

gøre så meget ved en etableret 

bestand. Selv når græsningen 

er intensiv kan rynket rose 

sætte frugt i meget lav højde. 

Hvis mekanisk bekæmpelse og 

græsning skal være effektiv, er 

der også den ulempe at andre 

plantearter hæmmes. 

Erfaringerne med pesticider 

(glyphosat) er blandede, men 

problematiske på grund af aftalen 

om så vidt muligt at undgå 

pesticider på offentlige arealer. 

Biologisk bekæmpelse 

med insekter og svampe er en 

mulighed der endnu ikke er 

afprøvet. 

Koldt vand i blodet 

I rapporten slås også koldt 

vand i blodet. Hybenkrattene 

er ikke helt rene monokulturer 

og de får tilsyneladende et naturligt 

henfald. Nogle steder 

indvandrer rosen på næsten 

bar forstrand uden at fortrænge 

eksisterende vegetation. 

Andre steder ville arter som 

brombær og slåen have overtaget 

arealet hvis ikke rynket 

rose gjorde det. Rynket rose er 

måske også den art der bedst 

kan overleve den voldsomme 

dynamik på en erosionskyst - 

herunder de oversvømmelser 

der åbenbart bliver flere af. 

Alligevel er rynket rose et 

problem og kan blive det mange 

andre steder. Workshoppen 

anbefaler derfor mere dokumentation 

og overvågning og 

at første prioritet i forvaltninger 

er at forebygge indvandring 

i områder hvor rosen 

ikke allerede er. Der bør f.eks. 

ikke være frøkilder i særligt 

sårbare områder - heller ikke 

fra sommerhusgrunde hvis ejere 

der bør tales med. Desuden 

anbefales national handlingsplan 

hvor de offentlige myndigheder 

‘fejer for egen dør’ 

først. sh 

KILDE 

Rynket rose (Rosa rugosa) i Danmark. 

Rapport fra workshop på Biologisk Institut, 

Københavns Universitet 5.-6. 

september 2006. Biologisk Institut, 

Københavns Universitet; Skov & Landskab, 

Københavns Universitet, Skovog 

Naturstyrelsen. 


44 

KURSER & KONFERENCER 

SEPTEMBER 

Livsstil & Landskab. Kerteminde 

17/9. 1200 kr. SL. 

Bruger- og planteskoletræf. Årslev, 

Fyn, 20/9. DJF. 

International Federation for 

Housing and Planning. København 

23-26/9. 

www.ifhp2007copenhagen.dk. 

Arr.: IFHP, Miljøministeriet m.fl. 

3D-arbejdsmetode i terræn. København 

28/9, 5/10, 12/10, 26/10 

kl. 9-17 plus projekt. Indgår i parkdiplomuddannelsen. 

10.000 kr. SL. 

OKTOBER 

Kortdage. Nordic GIS Conference. 

Herning 1-3/10. 3 dage a 

1800 kr. eller 4500 kr. i alt. GD. 

Sprængning i skov og landbrug. 

Nødebo 1-5/10. 10.500 kr. 

SL. 

Vurdering af virkninger på miljøet. 

Vejle 3-4/10. 7650 kr. VEU. 

Trivsel og teamwork. Projektgranskning. 

København 4/10. For 

medl. af Danske Anlægsgartnere. 

1450 kr. Arr.: ProVerte/DAG. 

Det lange lys. Det 57. byplanmøde. 

Sønderborg 4-5/10. 4350- 

5800 kr. DB. 

Landskabsarkitektur i Finland. 

Rejse 4/10-7/10. DL. 

Træklatreinstruktørkursus 2. 

Nødebo 8-12/10. 4800 kr. SL. 

K A L E N D E R 

Vand i byen. Danmark som 

showcase. København 26/11. 

1800/2400 kr. SL. 

Communication in Urbanised 

Forestry and Green-space Management. 

Nødebo 26-30/11. 

11.500 kr. SL. 

Nedskæring fra lift. Nødebo 9/ 

10. 2900-3700 kr. SL. 

Kvarterløft - Ten years of Urban 

Regeneration. København 10-12/ 

10. BP, Integrationsministeriet. 

www.bdp.dk/iur.htm. 

Træklatreinstruktørkursus 3. 

Nødebo 11-12/10. 2100 kr. SL. 

Bytræsseminar 2007. Frederiksberg 

11/10. 1500/2000 kr. SL, DTF. 

Syn og skøn. Middelfart 23-24/ 

10. BC. 

Vejvisning for cyklister, ridende, 

vandrere og handicappede. 

Middelfart 23-24/10. 7650 kr. VEU. 

By og land. Køge 25-26/10. 

4950-6699 kr. DB. 

Udformning af gader og pladser. 

Odense 31/10. 7650 kr. VEU. 

Den kreative by. Malmø, okt. DB. 

NOVEMBER 

Vurdering af virkninger på miljøet. 

Taastrup 7/11. DB. 

Rydning af større træer i parker 

og grønne områder. Nødebo 20- 

22/11. 5500-7200 kr. SL. 

DECEMBER 

Miljøvurdering af planer og programmer. 

Odense 4-5/12. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Bestil 3F’s ‘Vejviser - 

ud i det grønne’. Tlf. 8892 2704. 

flemming@3f.dk. 

Parkdiplom: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

Lederuddannelse 2007 for medarbejdere 

ved kirker og kirkegårde. 

Modul 1 (Lederrollen), 8-10/ 

10. 9950 kr. Modul 2 (Du og dine 

medarbejdere), 29-31/10. 10.850 

kr. Modul 3 (Lederens ressourcer), 

24-26/9. 10.850 kr. Alle i Vissenbjerg, 

Fyn. FDK. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860. 

DJF Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU. www.agrsci.dk. T 8999 1900. 

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802. 

FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danske kirkegaarde.dk. T 4586 0584 

GD Geoforum Danmark. www.geoforum.dk. www.kortdage.dk. 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.jordbrugsakademikerne.dk. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

Støtte til lokalt 

grønt partnerskab 

I 2007-2009 giver Miljøministeriet 

årligt tilskud på 10-15 mio. 

kr. til lokale grønne partnerskaber 

i det åbne land. De kan 

bl.a. dreje sig om naturopretning, 

skovrejsning, anlæg af 

stier og rekreative korridorer, 

etablering af skovog naturbørnehaver, 

skovog naturlegepladser, 

frilufts- og sundhedsarrangementer 

og formidling. 

Projekterne skal bidrage 

til at skabe lokalt ansvar for 

naturen og borgerne skal involveres 

så de får mest mulig 

naturoplevelse. Projektet skal 

være et ligeværdigt og forpligtende 

samarbejde hvor alle 

parter - f.eks. stat, kommuner, 

borgergrupper, virksomheder, 

institutioner og foreninger - 

bidrager med penge, arbejdskraft 

mm. Dertil komemr at 

Miljøministeriets tilskud højst 

kan være 50%. Ordningen er 

relevant for f.eks. borgergrupper, 

lokale ildsjæle, skoler mv. 

Ansøgninger behandles løbende 

og pengene fordeles efter 

‘først til mølle’-princippet. 

www.skovognatur.dk. 


Vinderforslag for Arne Bech Poulsen i Lemvig. Det er lavet af et konsortium af Pluskontoret A/S, Schønherr 

Landskab k/s, Rambøll A/S, MT Højgaard, Poul Erik Nielsen, Karl Vestergaard Nielsen og Bjarne K. Petersen. 

Farvel til den gamle firlængede gård 

Farvel til den firlængede gård, 

til knopskyderier og tilfældigt 

byggeri på landet. I hvert fald 

følge forslagene fra Realdanias 

idékonkurrence om fremtidens 

landbrugsbyggeri hvor 18 

konsortier har vist hvordan 

landbrug og landskab kan forenes 

og landbrugsproduktion 

kan gå hånd i hånd med hensyn 

til dyr, mennesker og miljø. 

Udgangspunkter var seks 

konkrete landbrug med planer 

om nybyggeri. Her er det meningen 

at vinderforslagene 

skal realiseres efter at de bearbejdet. 

Som de er nu er vinderprojekterne 

nemlig betydeligt 

dyrere end traditionelt 

landbrugsbyggeri, fastslår 

dommerkomitéen. 

„Vi står nu med en samling 

nyskabende og perspektivrige 

ideer der kan danne skole for 

fremtidens landbrugsbyggeri,“ 

siger Hans Peter Svendler, di- 

rektør i Realdania. Projekterne 

beskriver dommerkomiteen 

som visionære i forhold til 

f.eks. materialer, udformning, 

funktionalitet og logistik. Man 

kan f.eks. se vandrestier på taget 

af en lade, underjordiske 

grisestalde med drivhus oven 

på og læskærme formet som 

en spiral i landskabet. Det kniber 

mere med at indarbejde 

dyrevelfærd og arbejdsmiljø. 

Se www.fremtidsgaarde. 

Specialfliser i beton 

Giv input til vandog 

natura-planer 

Som led i EU’s indsats for at 

sikre og forbedre Europas natur 

og miljø skal Miljøministeriet 

udarbejde vandplaner - 

der skal sikre grundvand, 

vandløb, søer og fjorde - og 

Natura 2000-planer der skal 

bevare og oprette de internationale 

naturområder. Ministeriet 

inviterer alle - borgere, 

kommuner, regioner og interesseorganisationer 

- til at 

komme med idéer og forslag 

til projekter og aktiviteter der 

kan forbedre vandog naturområderne.Indkaldelsesperioden 

er 22. juni-22. december. 

„Alle idéer og forslag vil blive 

læst og vurderet. Vi kan ikke 

love personligt svar til alle, 

men en sammenfatning af indsendte 

idéer og forslag kan ses 

på nettet i første kvartal af 

2008,“ oplyser ministeriet. Når 

planerne i 2009 er vedtagne, 

skal kommunerne gennemføre 

dem via handleplaner. Senest i 

2012 skal arbejdet være i 

gang. Se basisanalyser, data og 

mere stof om planlægningen 

på www.vandognatur.dk. 

Aarhus Cementvarefabrik er leverandør af mange 

forskelligartede specialfliser og andre specialprodukter i 

beton. 

Kontakt os for nærmere information omkring vore 

muligheder. 

Aarhus Aarhus Cementvar Cementvarefabrik 

Cementvar efabrik A/S A/S 

A/S 

Møgelgårdsvej/Flinthøj 1 • 8520 Lystrup 

Tlf. 86 22 12 33 • Fax 86 22 67 27 

www.aarhuscementvarefabrik.dk 


BRANCHE 

Det offentlige er 

dårlige betalere 

7 ud af 10 virksomheder i byggebranchen 

oplever at de offentlige 

myndigheder ikke betaler 

til tiden. Desuden undlader 

4 ud af 5 at opkræve renter 

eller gebyr, oplyser Dansk 

Byggeri på grundlag af en ny 

undersøgelse. Det koster ifølge 

arbejdsgiver- og brancheorganisationen 

årligt byggeerhvervet 

et trecifret millionbeløb. 

„Den offentlige myndighed 

har som alle andre en forpligtelse 

til at overholde aftalte 

betalingsfrister - en forpligtigelse 

de vælger at ignorere. 

Noget tyder på at der skal 

strammes gevaldigt op på procedurer 

og håndtering af det 

offentliges betalinger,“ siger 

Michael H. Nielsen, direktør i 

Dansk Byggeri. Han oplyser at 

virksomhederne undlader at 

opkræve renter og gebyrer 

fordi det offentlige alligevel 

ikke betaler, og fordi man er 

bange for ikke at blive valgt til 

fremtidige opgaver. Man kan 

se undersøgelsen ‘Offentlige 

myndigheder, overholdelse af 

betalingsfrister og erfaringer 

med elektronisk fakturering’ 

på www.danskbyggeri.dk. 

Cramo åbner seks 

nye afdelinger 

Udlejning af maskinel breder 

sig mere og mere inden for 

entreprenørområdet. Tendensen 

er i sommer illustreret af at 

en af de store lejere, Cramo, 

har udvidet fra 10 til 16 afdelinger 

så man er mere jævnt 

landsdækkende end før. De 

nye afdelinger er i Køge, Slagelse, 

Maribo, Esbjerg, Århus 

og Holbæk. „Når en virksomhed 

vælger at leje materiel, 

skal det være let og ligetil. 

Derfor er det så vigtigt både 

for vore landsdækkende kunder 

og for mere lokalt orienterede 

kunder at Cramo har et 

fintmasket afdelingsnet, så 

kunderne altid hurtigt kan få 

fat i det udstyr de mangler,“ 

siger administrerende direktør 

Ole Wamsler. I forbindelse 

med afdelingsåbningerne er 

der købt store masser af nyt 

materiel inden for alle typer. 

46 

Det er mere styringsværktøjer end faglighed parkforvalterne mangler når de skal deltage i naturforvaltningen. 

Parkforvalternes forventning lige før 

Integration af park og natur var udgangspunkt i undersøgelse af 

kundskabsbehov fra Skov & Landskab. Det er styring der efterlyses. 

I 

de 98 nye kommuner bliver 

park- og naturforvaltningen 

ofte integreret i samme forvaltning. 

Det er i hvert fald en 

tydelig tendens når det gælder 

driftssiden (materielgården), 

mens tendensen er derimod 

mere diffus for planlægningsog 

bestillersiden (rådhuset). 

Det viser en forventningsundersøgelse 

som Skov & Landskab 

gennemførte blandt 114 

medlemmer i Kommunale 

Park- og Naturvaltere i december 

2006, altså lige før kommunalreformen 

trådte i kraft. 

Ved denne reform overtog 

kommunerne det meste af 

amternes naturforvaltning. 

Blandt de adspurgte svarede 

76. Deres oplysninger svarer til 

at 70% af de ikke fusionerede 

kommuner har sammenlagt 

forvaltningen af park og natur 

eller dele heraf. For de fusionerede 

kommuner er tallet 

kun 45%. Knap halvdelen af 

respondenterne kunne også 

melde om nyt navn til deres 

organisatoriske enhed. Tendensen 

var mere at bruge ‘natur’ 

end ‘miljø’ 

Halvdelen af de adspurgte 

forventede en uændret grad 

af udlicitering. Cirka hver tredje 

ventede at der ville komme 

mere udlicitering, mens enkelte 

mente at der ville kommer 

mindre udlicitering end før 

kommunalreformen. Det var 

især i de sammenlagte kommuner 

at der var tiltro til en 

forandring. 

Sigtet med undersøgelsen, 

der publiceres i oktober, er 

dog især at afdække viden- og 

uddannelsesbehovet i park- og 

naturforvaltningerne under de 

nye vilkår. Og tendensen er at 

behovet mere retter sig mod 

ledelse og styring end mod det 

mere fagspecifikke. Topscoreren 

på de specifikke emner 

blev samarbejdsformer efterfulgt 

af kvalitetsstyring, ressourcestyring, 

GIS, teamledelse, 

formidling til interessenter 

og dialog med borgere og brugere. 

Bundskraber blev kommuneplanlægning. 

Resultatet tyder ifølge rapporten 

på at de kommunale 

forvaltere generelt ser sig godt 

udrustede fagteknisk, men 

savner ledelses- og styringskundskab 

til at løse de faglige 

opgaver. Det kan undre at emner 

knyttet til integration af 

park- og naturdrift ikke udlø- 

ser større behov blandt parkfolkene 

for uddannelse i f.eks. 

Natura 2000 og vandløbsregulativer. 

Det bemærkes derfor i 

rapporten at der kan mangle 

sammenhæng mellem forvalternes 

nuværende kompetencer 

og de kommende arbejdsopgaver. 

De fleste af de topplacerede 

uddannelsesbehov kan ifølge 

undersøgelsen dækkes ved at 

tilpasse eller udvikle Skov & 

Landskabs nuværende grundog 

efteruddannelser. Hertil hører 

bl.a. kandidatuddannelserne 

i Urban Forestry and Greening 

og landskabsforvaltning, 

skovog landskabsingeniøruddannelsen 

og parkdiplomuddannelsen. 

I disse uddannelser 

indgår servicekonceptet Hel- 

Park der omfatter flere af de 

højt vægtede emner. sh 

KILDE 

Karsten Kring (2007): Park og natur 

ved starten af ny kommunestruktur. 

Arbejdsrapport. Skov & Landskab 

2007. Publiceres på www.sl.life.ku.dk/ 

publikationer i løbet af oktober. 

FORVENTNING TIL UDLICITERINGENS OMFANG 

blandt parkforvaltere efter kommunalreformen 

Større grad (21) 

Uændret grad (38) 

Mindre grad (5) 

Ved ikke (7) 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 

Tallet i parantesen angiver antallet af respondenter. 


Spedalsø Beton er 

nu en del af IBF 

Spedalsø Betonvarefabrik i 

Horsens ejes ikke længere af 

den franske Colas-koncern, 

men er i foråret solgt til IBF Betonvarer. 

Fabrikken i Horsens 

nedlægges, men kun at opføres 

en ny fabrik i Lund uden 

for Horsens med meget mere 

plads og en mere moderne 

produktion. Der er desuden afdelinger 

i Odder, Tønder, Sønderborg 

og Risskov. IBF har 

gennem årene opkøbt en række 

danske betonvarefabrikker. 

IBF der indledte sit virke i 

1960, har nu produktion på 19 

fabrikker i danske byer foruden 

to polske fabrikker. 

Grønttorvet i Valby flytter. Det 

er nu helt sikkert efter en ekstraordinær 

generalforsamling 

blandt Grønttorvet København 

Holdings 156 medlemmer. 

Efter reglerne skulle 

mindst 90% stemme for et 

salg. Det gjorde 91,6%. Samtidig 

blev der givet grønt lys for 

at opføre et nyt og større handelscenter 

for blomster, fødevarer 

mv. i Høje Taastrup på 

en 22 ha stor grund. Det ny 

center, der foreløbig har fået 

navnet ‘Det ny Grønttorv’, skal 

efter planen også omfatte 

kød- og fiskegrossister. Købe- 

Nye branchekoder 

til alle firmaer 

1. januar 2008 indføres ‘Dansk 

Branchekode 2007’ (DB07) 

hvorefter alle virksomheder får 

nye branchekoder. De kan ses 

på www.cvr.dk. DB07 er udarbejdet 

af Danmarks Statistik 

i samarbejde med brugere og 

erhvervsorganisationer fordi 

EU’s brancheklassifikation er 

revideret. Koderne bruges 

mest til statistiske, men også til 

administrative og forretningsmæssige 

formål. De fleste firmaer 

skal ikke gøre noget i 

forbindelse med ændringen. 

Andre skal udfylde et skema 

fra Danmarks Statistik. Læs 

mere på www.dst.dk/DB07. 

Til minde om Ivan Larsen 

Forbundsformand i Kolonihaveforbundet siden 1985, Ivan 

Larsen, døde den 1. juni, 70 år gammel. Han var fra Ålborg, 

men kom til København i 1963 og fik kolonihave i haveforeningen 

Højvænge i Ballerup. Ud over at være kolonihavebevægelsen 

en stærk støtte af den gamle skole, var han også 

bredt engageret i grøn fagpolitik, bl.a. Have & Landskabsrådet. 

Et af Ivan Larsens store øjeblikke var vedtagelse af 

Kolonihaveloven i 2001. 

Det 15 ha store Grønttorv i Valby skal være bolig- og erhvervsområde. 

Grønttorvet flytter til Høje-Taastrup 

ren til de 15 ha i Valby er allerede 

fundet. Det er CVM Development, 

et udviklingsselskab 

ejet af Hoffmann ejendomme 

og kapitalfonden Carlyle 

Europe Real Estate. De skal 

ifølge Gartnertidende betale 

mindst en milliard for grunden 

der skal udvikles med boliger 

og erhverv. Dermed skulle der 

være midler til at opføre Det 

ny Grønttorv hvor der regnes 

med at opføre 88.000 m 2 under 

tag. Det skal efter planen 

stå færdigt i 2011. 

KILDE. Palle Dahl: Historisk dag. 

Gartnertidende 2.8.2007. 

Golf i storslået natur. En match mod værterne var indlagt i besøget. 

Nordisk anlægsgartnertræf på Island 

9.-12. august mødtes anlægsgartnere 

fra Island, Finland, 

Sverige, Norge og Danmark på 

Island for at afholde møde i 

‘Nordisk Præsidium for Anlægsgartneri’ 

og samtidig fejre 

at den islandske anlægsgartnerforening 

‘Meisteri’ fyldte 

40 år. Der var i denne forbindelse 

lagt et spændende fagligt 

og socialt program for deltagerne 

som kom godt rundt 

på øen og bl.a. så på anlæg, 

landskab, planteskole og kirkegårde. 

I det hele deltog 

knap 50 anlægsgartnere i arrangementet 

heraf 12 fra Danmark. 

Danske Anlægsgartneres 

Golfsektion var indbudt til 

at deltage i en match mod et 

udvalgt hold fra Island, og 

man benyttede samtidig lejligheden 

til at se en række af de 

meget krævende golfbaner, 

som er anlagt i den storslåede 

natur. I forbindelse med det 

nordiske træf var der skifte på 

pladsen som formand for Nordisk 

Præsidium idet Jouko 

Hannonen fra Finland efterfulgte 

Espen Bjerke fra Norge. 

Stephan Falsner 

Jouko Hannonen, ny finsk formand 

for Nordisk Præsidium. 

PERFEKT KLIPPERESULTAT, 

HURTIG, ROBUST. 

Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det 

perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til 

en almindelig havetraktor. 

Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af 

Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og 

perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion. 

Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration. 

Se mere på www.walkereu.com. 

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises, 

Hansen & Kiilsholm, 

Skibhusvej 51, 5000 Odense, 

Tlf. 66117532. 


Dom lemper skat 

på gulpladebiler 

Ny dom fra landsskatteretten 

lemper reglerne for hvornår 

en gulpladebil betegnes som 

et specialindrettet køretøj og 

derfor beskattes lettere. I dommen 

er en Chrysler Voyager 

med vinduer hele vejen rundt 

anerkendt som specialindrettet 

køretøj for en tømrer. Retspraksis 

har ellers været at der 

skulle være tale om en lukket 

kassevogn. Reglen får betydning 

for hvornår det er lovligt 

for medarbejdere at have firmabilen 

stående på bopælen 

uden at værdien af fri bil skal 

beskattes. Det kan sænke 

håndværkernes omkostninger 

fordi medarbejderne ikke skal 

spilde tid med at hente og 

bringe bilen på virksomhedens 

adresse. Trods dommen efterlyser 

Håndværksrådet enklere 

regler, bl.a. en klar definition 

af hvad ‘specialindrettet’ indebærer. 

Det er nu op til den lokale 

skatteregion at tolke. 

Gertrud Jørgensen 

professor i byplan 

Gertrud Jørgensen er 1. september 

2007 ansat som professor 

med særlige opgaver inden 

for Byplanlægning med fokus 

på ‘Den Levende By’ ved Skov 

& Landskab. Hun har hidtil været 

forskningschef sammesteds 

i afdelingen for By- og Landskabsstudier. 

Gertrud Jørgensener 

arkitekt og ph.d. med 

speciale i byplanlægning. 

Maskinfolk får ny 

direktør og adresse 

Brancheforeningen Maskinleverandørerne 

har med Michael 

Husfeldt fået ny direktør som 

afløser Poul S. Kjærgaard. Foreningen 

vil også flytte sit sekretariat 

til trekantområdet på 

en endnu ukendt adresse. Michael 

Husfeldt er 43 år, uddannet 

HD fra Syddansk Universitet 

i Kolding og har sidst været 

markeringchef hos LMB Danmark 

A/S. Foreningen består af 

to sektioner, Entreprenørsektionen 

med og Park, Vej & Anlæg 

der hver har 17 medlemmer. 

En af foreningens igangværende 

opgaver er en værkstedscertificering 

og en kontrolordning, 

herunder register 

over maskiner der har været 

gennem sikkerhedseftersyn. 

48 

To studerende i gang med modelbyggeri. En af de klassiske teknikker der er bibeholdt trods it-alderen. 

Succesfuld studiestart på ny uddannelse om bydesign 

Med et fuldt besat hold på 75 

nye studerende har den ny uddannelse 

i landskabsarkitektur 

og bydesign fået en flyvende 

start. Der var endda over dobbelt 

så mange ansøgere som 

der var pladser til på det første 

hold der begyndte 27. august. 

Uddannelsen er baseret på 

den gamle landskabsarkitektuddannelse 

heller ikke savnede 

søgning. Den ny uddannelse 

har nu to grene: landskab 

og bydesign. Bag uddannelsen 

står fremdeles Skov & Landskab 

- nu på det Biovidenska- 

Til minde om Sven-Ingvar Andersson 

Landskabsarkitekt Sven-Ingvar 

Andersson døde 27. juli, knap 

80 år. Dermed har faget mistet 

en af sine bedste udøvere og 

formidlere. Hvis ikke den bedste. 

Han var hurtig til at se stedets 

muligheder, analysere og 

udnytte dem. Og han var en 

glimrende pædagog der kunne 

forklare et værk eller en 

metode enkelt og præcist så 

alle kunne forstå det. Derfor 

besad han en stærk, men meget 

positiv autoritet. Alle lyt- 

Foto: Jakob Boserup/Scanpix 1999. 

tede når han sagde noget. Der 

var ingen overflødige ord. 

Sven-Ingvar Andersson var 

landmandssøn fra Skåne. Han 

tog afgang fra universitetet i 

Lund med botanik og kunsthistorie, 

men kom allerede under 

studiet ind i landskabsarkitekturens 

verden og fik siden 

egen tegnestue i Skåne. Med 

de tætte nordiske kontakter 

belv han tilknyttet Kunstakademiets 

Arkitektskole i København. 

Her afløste han i 1963 

belige Fakultet på Københavns 

Universitet. Uddannelsen skal 

ifølge Skov & Landskab skabe 

kandidater der kan planlægge 

byernes udvikling så vi får mere 

stimulerende, velfungerende 

og miljørigtige omgivelser 

end vi har nu. 

C.Th. Sørensen som professor 

ved Landskabsafdelingen. En 

stilling han besad i 30 år. 

Samtidig drev han tegnestue 

med opgaver over hele Europa. 

Listen over projekter er 

lang, f.eks Sankt Hans Torv 

(København), Karlplatz (Wien) 

Gustav Adolf Torv (Malmø) 

Museumplein (Amsterdam), 

dufthaven i Ronneby og bearbejdningen 

af Uranienborg 

(Hven). Han blev hædret den 

ene gang efter den anden, 

bl.a. Eckersberg-medaljen og 

C.F. Hansen-medaljen. Hvis der 

var nogen i faget der havde 

grund til at prale, var det ham. 

Men det lå ikke lige til ham. 

Sven-Ingvar Andersson blev 

også kendt for haven ved sit 

sommerhus i fødebyen Södra 

Sandby hvor han er begravet. 

Haven udtrykker med sine 

hække, formklip, lysthus, 

blomster og evige foranderlighed 

hans grundopfattelse: at 

havekunsten er forbindelsen 

mellem naturen og mennesket. 

Før sin død nåede SIA - 

som han kaldtes - heldigvis at 

skrive en bog om haven. Den 

må vi nu nøjes med at se frem 

til. sh 


New Holland med færre importører 

CNH-koncernen rydder op i antallet af importører til det danske 

marked, oplyser Licitationen. CNH står bag New Holland 

der bl.a. er kendt for sine entreprenørmaskiner. CNH har et 

dansk datterselskab CNH Danmark A/S, men de tre virksomheder 

Runge & Sørensen, S.D. Kjærsgaard og Bay Christensen 

har samtidig samarbejdet om import af New Holland-maskiner. 

Nu Runge & Sørensen fået opsagt import og forhandling 

pr. 31. januar 2008, mens to andre skal fortsætte importen 

under et nyt fælles selskab kaldet Bay & Kjærsgaard. 

Bobcat købt af 

koreanske Doosan 

Bobcat bliver koreansk. Doosan 

Infracore har overtaget tre 

forretningsenheder fra den 

amerikanske producent Ingersoll-Rand, 

heriblandt Bobcat 

der er meget velkendt i entreprenørverdenen, 

især for sine 

minilæsserne. Ifølge Doosan 

skal Bobcat-virksomheden dog 

videreføres separat. Og navnet 

forsvinder nok heller ikke, vurderer 

de danske importører, 

Svenningsens og ConenCo. 

„Bobcat er så stærkt et brand 

på verdensplan at jeg ikke tror 

det vil forsvinde,“ siger salgsdirektør 

Benny Svenningsen til 

Licitationen. 

Præmie giver ikke 

flere praktikpladser 

Det er virksomhedsstruktur, arbejdsopgaver 

og tradition som 

afgør om en virksomhed tager 

lærlinge, fremhæver Dansk 

Byggeri efter undersøgelse 

blandt sine medlemmer. Derfor 

er det ikke givet at regeringens 

ny opskrift på at få flere 

praktikpladser - en præmie på 

20.000 kr. fra Arbejdsgivernes 

Elevrefusion - hjælper. Organisationen 

mener at de 550 mio. 

kr. ordningen koster, er spildt, 

og at praktikpladspræmien 

det seneste eksempel på en 

politiker-uskik med at lave 

knopskydninger på AER-konstruktionen. 

Klik ind på 

www.interforst.dk, 

hvor du kan finde alle 

de nye lave priser 

på markedets 

absolut stærkeste 

stubfræsere! 

Blåkildevej 8, Stubberup, 

5610 Assens 

Tlf. 64 79 10 75 

Fax 64 79 11 75 

Mobil 40 56 77 46 

info@interforst.dk 

Rayco stubfræsere 

til discountpriser! 

Priseksempler: 

RG 13 ii, m. 13 hk Honda motor: 26.800,- 

1625 A Super, m. 25 hk Kohler Command motor: 82.500,- 

RG 1635, m. 35 hk Vanguard V-Twin motor: 96.250,- 

RG 50, m. 49 hk Deutz motor: 227.000,- 

RG 66 super 50. Selvkørende. 4-hjulstrukket 

m. en 66 hk Deutz dieselmotor: 255.000,- 

www.interforst.dk 

Vi kan kun sælge hvad vi selv tror på 

 


gmPUBLIKATIONER 

www.danmarksnationalparker.dk. 

Skov- og naturstyrelsen 

2007. 

Beskrivelse af det første udpegede 

nationalparkområde i 

Thy, bl.a. med inspiration til 

naturoplevelser, beskrivelse af 

landskabet og tips til bl.a. 

overnatning. De øvrige nationalparker 

bliver beskrevet i 

takt med at de bliver udpeget. 

www.vandognatur.dk. Miljøminsiteriet 

2007. 

Specialhjemmeside hvor Miljøministeriets 

arbejde med 

vandplaner og Natura 2000planer 

følges, herunder basisanalyser, 

data, målsætninger 

og planlægning, bl.a. den 

aktualle indkaldelse af idéer 

og forslag. 

www.naturdata.dk. Miljøministeriet, 

Skov- og Naturstyrelsen 

2007. 

Under det fællesoffentlige 

miljøsamarbejde er der oprettet 

en særskilt naturdatabase, 

hvor kommunale naturdata, 

naturovervågningsdata og andre 

naturdata er samlet. Dermed 

kan alle borgere, foreninger 

og myndigheder bruge oplysningerne 

som stat og kommuner 

har aftalt fremover at 

opdatere og vedligeholde. 

Udarbejdelse af vandløbsregulativer. 


2007 i samarbejde 

med Kommunernes Landsforening 

og Amtsrådsforeningen. 


Opsamling af erfaringer og 

ny viden knyttet til vandløbregulativer: 

lovgivning, it-værktøjer, 

vandløbskvalitet, vandføringsevne, 

regulativmetoder, 

metoder og frekvenser for 

grødeskæring, administrative 

forhold, proces for udarbejdelse 

af vandløbsregulativer, 

offentlighedens inddragelse 

samt tilsyn med opfyldelse af 

vandløbsregulativets bestemmelser. 

Rapporten skal bruges 

som inspiration og vejledning 

for vandløbsmyndigheder. 

Dimensionering af befæstelser 

og forstærkningsbelægninger. 

Vejdirektoratet 

2007. www.vejregler.dk. 

Udbygning af vejreglen fra 

2005 med nye og forsøgsbaserede 

angivelser for cementstabiliseret 

grus og sand. Desuden 

er der indført ny beregningsmetoder 

for frostens nedtrængning 

i vejkassen. 

50 

Plantenavne. Dyrkede og 

vilde planter. Af Folmer Arnklit, 

Hans Arne Jensen og Jørgen 

Jensen. Plantedirektoratet 

& Biofolia 2007. 650 sider. 498 

kr. www.samfundslitteratur. 

Ajourførte videnskabelige 

(latinske) navne på 14.700 

land-, have- og skovbrugsplanter, 

grønsager, frugttræer og 

frugtbuske, læge- og giftplanter, 

ukrudtsarter og vilde planter. 

Mange er også forsynet 

med et anbefalet dansk navn. 

Bogen erstatter forfatternes 

‘Anbefalede plantenavne’ fra 

2003. Et ældre alternativ er 

fortsat Asger Klougart, Johan 

Lange, Eigil Lindgaard og Dorte 

Nissens ‘Plantenavne - fra a 

til z’ fra 1996. 

Gardens of Europe. Af Charles 

Quest-Ritson. Garden Art 

Press 2007. 382 s. www.amazon.co.uk; 

www.plantarum.dk. 

Guide til 600 forskellige haver 

i Europa, fra Irland til Georgien. 

Alle kan besøges. Der er 

informationer om åbningstider, 

placering mv. Haverne 

spænder fra de store klassiske 

til de moderne foruden arboreter 

og botaniske haver. 

Fingerplan 2007. Landsplandirektiv 

for hovedstadsområdetsplanlægning. 

Miljøministeriet 2007. 

105 s. www.skovognatur.dk. 

Samlet, overordnet plangrundlag 

for de 34 kommuner 

i hovedstadsområdet. Planen 

omfatter bl.a. byudvikling, 

byomdannelse, grønne kiler 

og trafikanlæg. Planen videreudviklerstationsnærhedsprincippet 

og styrker fingerbystrukturen. 

Kommunerne skal 

bl.a. bruge det nye landsplandirektiv 

i forbindelse med 

kommuneplanrevision der skal 

være gennemført i 2009. 

Room Outside: A New Approach 

to Garden Design. 

Af John Brookes. Garden Art 

Press 2007. 304 s. www.amazon.co.uk; 

www.plantarum.dk. 

Revideret udgave af forfatterens 

‘Room Outside’ fra 1969 

hvor haven blev præsenteret 

som en brugbar udvidelse af 

huset - en synsvinkel der har 

slået stærkt an de senere år. I 

dette lys gennemgås de basale 

elementer for havedesign og 

indretning ligesom det vises at 

den klassiske havekunst udnyttes 

i en moderne have. Stort 

format, fotos og store plantegninger. 

Ved vandet. Af Gitte Stærbo. 

Gyldendal 2007. 200 s. 239 kr. 

ww.gyldendal.dk. 

Bolig-billedbog om et udvalg 

af smukke danske sommerhuse 

i alle størrelser, deres indretning, 

beboere og livet ved 

vandet. Vægten er lagt på de 

klassiske sommerhuse hvor arkitekturen 

i særlig høj grad 

spiller sammen med den omgivende 

natur, og hvor livet i 

tæt kontakt med vind og vejr 

og sol har sat sit præg på indretningsstilen. 

Forfatteren er 

arkitekt og industriel designer. 

The Great Edwardian Gardens 

of Harold Peto. Af Robin 

Whalley. Aurum Press Ltd 

2007. 192 s. www.amazon.co. 

uk; www.plantarum.dk. 

Harold Peto (1854-1933) var 

en af de mest betydningsfulde 

havearkitekter i tiden lige før 

Gertude Jekyll. Med inspiration 

fra den italienske renæssance 

skabte han haver med 

søjler, rotunder, pergolaer og 

vand. Bogen fortæller om disse 

haver der ligger i England, Irland 

og det sydlige Frankrig. 

Bogen er illustreret med gamle 

sorthvide billede fra Country 

Lifes arkiver. 

Trafikdræbte større dyr i 

Danmark - kortlægning og 

analyse af påkørselsforhold. 

Af P.N. Andersen og P.N. 

& A.B. Madsen. Faglig rapport 

fra DMU nr. 626. Danmarks 

Miljøundersøgelser 2007. 

Registrering af rådyr og andre 

større dyr dræbt i trafikken 

2003-2006. Risikoen for påkørsler 

er størst i skovegne, 

tusmørke, og hvor trafikken er 

moderat. Problemet kan forebygges 

i planlægningen og ellers 

dæmpes med faunapassager 

kombineret med hegn 

samt gode oversigtsforhold lyder 

anbefalingen. 

Danmarks Miljøundersøgelser 

Aarhus Universitet 

Faglig rapport fra DMU nr. 626, 2007 

Trafi kdræbte større dyr i Danmark 

– kortlægning og analyse 

af påkørselsforhold 


Vejledning om håndhævelse 

af Naturbeskyttelsesloven, 

Planloven og Byggeloven. 


2007. 57 s. www.skovognatur. 

dk. 

Vejledning der skal hjælpe 

tilsynsmyndighederne med at 

håndhæve de tre love som de 

ser ud efter kommunalreformen 

- og især hjælpe kommunerne 

til at løse deres nye sager 

på natur- og planområdet 

effektivt og ensartet. Vejledningen 

gennemgår en håndhævelsessag 

fra tilsyn/besigtigelse, 

til den administrative 

håndhævelse og eventuel politianmeldelse. 

Vejledningen er 

et resultat af det ‘serviceeftersyn’ 

som miljøminister Connie 

Hedegaard iværksatte i 2005 

for at se hvordan miljølovgivningens 

regler blev forvaltet. 

Dansk Cyklist Forbund 2007 

Cykelparkeringshåndbog 

Cykelparkeringshåndbog. 

Af Erik Bølling-Ladegaard og 

Pablo Celis. Dansk Cyklistforbund 

2007. 98 s. 

www.dcf.dk. 

Grundig håndbog for planlæggere. 

Problemet med de 

kaotiske cykelparkeringsforhold 

er at området er overset 

og præget af tilfældigheder 

og hovsaløsninger. Men det 

kan løses med mere opmærksomhed, 

arealer og penge, lyder 

budskabet. Arbejdet, der 

er fyldt med billeder og eksempler, 

er finansieret af Realdania, 

Københavns kommune, 

Grundejernes Investeringsfond 

og Nykredits Fond. 

Nye afløbssystemer samt 

omlægninger. Rørcentret, 

Teknologisk Institut 2007. 123 

s. 300 kr. www.bygnet.dk. 

Udbudsparadigma hvis sigte 

er at skabe et fælles grundlag 

for udbud af nyanlæg af afløb 

eller omlægninger af eksisterende 

afløb. 

Afløbssystemer. Rørcentret, 

Teknologisk Institut 2007. 69 s. 

200 kr. www.bygnet.dk. 

Overblik over undersøgelses-, 

måle- og fornyelsesmetoder til 

afløbssystemer. 

Mød Professionel os på pleje Have og vedligeholdelse & Landskab af vej, - stand have & 122 park 

TRAKTORER/LASTTRUCKS 

Kraftfuld hydrostatisk redskabsbærer til kommuner og boligselskaber 

fra 50 - 95 HK, største udbud af professionelle 

redskaber bl.a. rotorklipper op til 4,2 meter. 

TRAKTORER 

Knækstyrede / reversible traktorer fra 

22 - 85 HK med stort tilbehørsprogram 

tilpasset dine behov. 

MINILÆSSERE 

Skridstyrede / Knækstyrede modeller fra 20 - 50 HK benzin/diesel. 

Lav egenvægt - stor løftekraft - omfattende tilbehørsprogram. 

UNIVERSALTRAKTORER 

Toppen indenfor 2-hjulede. Modeller med hydrostatisk fremdrift 

- hjulkoblinger- flytbare hjul fra 5 - 21 hk benzin/diesel. 

Helårs redskabsprogram 

ZERO-TURN GRÆSKLIPPER 

Kompakt, hydrostatisk universaltraktor med NUL-venderadius, 

midter eller frontmonteret fra 16 - 28 HK, el-start og lysanlæg, 

UNIVERSALTRAKTORER 

En klassiker , Danmarks meste solgte 2-hjulede traktorer. 

Modeller fra 5 - 14 HK benzin /diesel med rekyl- eller elstart, 

største helårs redskabsprogram. 

STENNEDLÆGNINGSFRÆSER/ 

VERTIKALSKÆRER/OVERSEEDER/ 

SÅMASKINER 

NÅR KUN DET PERFEKTE RESULTAT ER GODT NOK 

Til både 2-/ 4 hjulede 

Lyngager 5-11, 2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611 . www.hafog.dk 


gmPUBLIKATIONER 

www.skovognatur.dk, råstoffer 

på land. Skov- og Naturstyrelsen 

2007. Adgang: 

www.skovognatur.dk, faglige 

emner, råstoffer. 

Vejledningen om administration 

af råstofloven på land er 

revideret. Hensigten er at lette 

forståelsen af loven og give et 

overblik over procedurer i forbindelse 

med regionernes nye 

råstofplaner og kommunernes 

behandling af ansøgninger om 

indvindingstilladelser. Vejledningen 

sigter på planlæggere i 

regioner og kommuner samt 

sagsbehandlere i kommuner. 

www.skovognatur, §3-områder. 


2007. Adgang: www.skovognatur.dk, 

faglige emner, naturbeskyttelse. 

Vejledningen om de beskyttede 

naturtyper (§3-områder) 

er revideret. Man kan læse om 

hvordan naturtyperne er beskyttede, 

om deres plante- og 

dyreliv og hvordan man passer 

på dem. Som noget nyt beskrives 

også kommunernes administration 

af de beskyttede naturtyper 

der omfatter 238.000 

lokaliteter med søer, vandløb, 

heder, moser, overdrev, 

strandenge og ferske enge. 

Infinitely Beautiful: The 

Dessau Worlitz Gardens 

Realm. Af Thomas Weiss. 

Frances Lincoln Publishers 

2007. 304 s. www.amazon.co. 

uk; www.plantarum.dk. 

Beretning om haveanlæggene 

ved Dessau syd for Berlin, 

skabt i 1700-tallet af Prins 

Frans von Anhalt Dessau med 

den engelske landskabshave 

som forbillede. Bogen er fyldt 

med fotos af paladser, haveanlæg 

og historiske fotos og tegninger. 

I 2000 blev haveriget 

af Unesco udnævnt til en af 

verdens kulturskatte. 

52 

Målsætning og tilstandsvurdering 

af naturen i Natura 

2000-områder. Miljøministeriet 

2007. Bekendtgørelse. 

www.retsinfo.dk. 

Ny bekendtgørelse om klassificering 

og fastsættelse af mål 

for naturtilstanden i Natura 

2000-områder træder i kraft 

den 15. juli. Den fastlægger 

retningslinjer for hvordan målene 

for de enkelte områder 

udarbejdes, og hvilke muligheder 

der er for naturmæssige 

afvejninger og prioriteringer. 

Bekendtgørelsens bilag er et 5trins 

naturtilstandssystem. 

Vejledning om landskabet i 

kommuneplanlægningen. 

Skov- og Naturstyrelsen 2007. 

174 s. www.skovognatur.dk. 

Med Svendborg Kommune 

som eksempel beskrives landskabskaraktermetoden.Landskabet 

inddeles i karakteristiske 

landskabsrum ud fra naturgrundlag, 

kulturgrundlag, 

rumlig og visuel fremtoning. 

Områderne beskrives og vurderes 

og der fastsættes strategiske 

og handlingsorienterede 

mål for de landskabelige bevaringsværdier. 

Resultaterne kan 

også indgå i behandlingen af 

sager i det åbne land. 

Naturforvaltning 2006 - årsberetning. 


2007. 15 sider. 


Gennemgang af den statslige 

naturforvaltnings resultater i 

2006. Kort omtale af større 

projekter samt nøgletal, bl.a. 

med akkumulerede tal over 

tid. I 2006 gennemførtes 124 

projekter, bl.a. restaurering af 

9,4 km vandløb, naturopretning 

af 4582 ha, anlæg af 723 

km stier samt etablering af 

vandhuller, overnatningspladser, 

faunapassager o.l. 

Byrum for alle. Udfordringer, 

konflikter og indsatser. 

Af Helle Nørgaard og Sølvi 

Børresen. Det Kriminalpræventive 

Råd og Statens Byggeforskningsinstitut, 

Aalborg 

Universitet 2007. 28 s. Ses på 

www.sbi.dk. 

Otte torve og parker lægger 

ryg til en undersøgelse af konflikter 

set i forhold til især 

tryghedfølelsen. Den er generelt 

god nok og kan blive endnu 

bedre hvis man går efter 

det, men på den anden side 

kan man hæmme det liv og 

den mangfoldighed man ogsåønsker 

i byens rum. 

Græsning og høslæt i naturplejen 

Rita Merete Buttenschøn 

graesningsbog.indd 1 31-05-2007 11:23:36 

Græsning og høslet i naturplejen. 

Af Rita Merete Buttenschøn. 

Miljøministeriet, Skovog 

Naturstyrelsen og Skov & 

Landskab 2007. 250 s. 299 kr. 

www.sl.life.ku.dk. 

Overblik over muligheder og 

begrænsninger ved græsning 

og høslæt som naturpleje. 

Græsning og høslæt betragtes 

som de vigtigste redskaber til 

pleje af lysåbne naturtyper, 

men nutidens græsningsdrift 

er ikke altid nok til at genoprette 

og vedligeholde en god 

naturtilstand. 

1 

www.skovognatur.dk, små 

huse i skoven. Skov- og 

Naturstyrelsen 2007. Adgang: 

www.skovognatur.dk, faglige 

emner, friluftsliv, adgang til 

naturen. 

Offentliggørelse af forslag 

og byggetegninger til små 

publikumsbygninger på styrelsens 

arealer. Det drejer sig primært 

om madpakkehuse, bålhytter, 

grillhytter, shelters og 

toiletbygninger, alt baseret på 

enkle konstruktioner og primært 

udført i træ. Standarderne 

retter sig i første omgang 

mod statsskovdistrikterne, men 

hensigten er også at de frit 

kan anvendes af andre offentlige 

myndigheder, private organisationer, 

foreninger osv. 

Næringsstofdynamik i søer 

- med fokus på fosfor, sedimentet 

og restaurering af 

søer. Af Martin Søndergaard. 

Doktorafhandling i naturvidenskab. 

Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet 

2007. 72 s. www.dmu.dk. 

Aspekter af næringsstofdynamikken 

og næringsstoffers 

interaktioner med biologiske 

forhold i søer. Resultater fra de 

fleste danske søtyper med hovedvægt 

på de større, lavvandede 

søer. Især beskrives forhold 

om fosfor - det vigtigste 

næringsstof for den økologiske 

tilstand i søer. I afhandlingen 

beskrives også fysiske, kemiske 

og biologiske principper 

i forbindelse med renovering 

af søer samt problemer knyttet 

til indførelsen af EU’s vandrammedirektiv. 

Habitat-bekendtgørelse. Bekendtgørelse 

nr. 408 af 1. maj 

2007 om udpegning og administration 

af internationale 

naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter. 

Miljøministeriet 24.5.2007. 

Retningslinjer for behandling 

af sager efter Miljøministeriets 

lovgivning der kan påvirke Natura 

2000-områder og de arter 

som er generelt beskyttede efter 

habitatdirektivet. Principperne 

er uændrede, men listen 

over lovgivningsområder er 

opdateret. Som noget nyt er 

der sat rammer for hensynet til 

bilag IV-arters yngle- og rasteområder 

ligesom direktivets 

definitioner på gunstig bevaringsstatus 

er indarbejdet. Revideret 

vejledning følger. 


Sort bambus skyder igen fra roden 

Den sorte bambus kan skyde 

igen fra roden året efter at 

toppen er død og vissen og alt 

liv tilsyneladende er borte. Det 

oplyser landskabsarkitekt Jane 

Schul fra Det Kgl. Danske Haveselskab 

der selv har konstateret 

at der er tale om rodskud. 

Altså ikke frøplanter. 

Men vil de nye rodskud leve eller 

dø? Ifølge en bambusproducent 

som Jane Schul har talt 

med er der blomsteranlæg i 

skudspidserne. De vil blomstre 

næste år hvorefter planten 

dør. De planter Schul har set er 

Nedklippet sort bambus med rodskud. Fotos: Jane Schul. 

Prima Færdig Bunddække ® 

dog tilsyneladende uden 

blomsteranlæg. Hun har også 

tjekket litteraturen på nettet 

der dog ikke govet et entydigt 

svar. Da den gule bambus døde 

efter sin blomstring i 90’erne 

sås der også i visse tilfælde 

rodskud, oplyser Thomas Krøgholt 

fra anlægsgartnerfirmaet 

Danas Have. Det er dog ikke 

givet at man helt kan sammenligne 

gul bambus (Thamnocalamus 

spathaceus) med sort 

bambus (Sinarundinaria nitida). 

Der efterlyses et pålideligt 

videnskabeligt svar. 

Møllegårdens Planteskole ApS 

Ravnshøjgyden 6 – Sdr. Højrup 

5750 Ringe tlf.: 0045 6599 2195 

Mobil tlf.: 0045 4031 8055 

Fax: 0045 6599 2102 

Mail: mail@faerdighaek.dk – Http//:www.faerdighaek.dk 

Færdige løsninger 

Traktorer Græsklippere 

KNIKMOPS 

Pladevibratorer Skovle Minilæsser 

Knikmops 130 med laserafretter, nemt og hurtigt... 

Henviser til nærmeste forhandler på 

telefon 58 11 13 14 

www.landlord-dk.com 

Prima Færdig Hæk ® 

Ny form for ukrudtsbekæmpelse: Etablering af ‘rum´: 

Tæt plantetæppe, der lukker af for ukrudt. Danner et lukket rum 

eller en lukket have. 

Gror på udsatte steder: Nyetablering: 

Ligger på en spagnummåtte, Står som en færdig hæk, på 

som forbedrer planternes grobund. bare en eftermiddag. 

Nemt at lægge: Øjeblikkeligt læ: 

Leveres i ruller, som rulles Lukker af for vinden i den 

ud på bestemmelsesstedet. åbne have. 

Beplantet have på ingen tid: Opretning efter skade: 

I løbet af et par timers arbejde er haven Har hækken fået et hul 

Fiks og Færdig. så er løsningen 

Prima Færdig Hæk® 

Perfekt til havens skråning: Alternativ til plankeværk: 

Har haven en besværlig skråning, En miljøvenlig måde at skabe et 

hvor der ikke rigtig findes en god løsning, naturligt plankeværk. 

så er dette nye produkt lige sagen. 


Haver i hundredvis 

Appeltern Gardens i Holland er en guldgrube 

af inspiration for haveinteresserede 

Tekst og foto: Lotte Bjarke 

Appeltern Gardens er et demohaveanlæg 

og en oplevelse 

i særklasse. Haverne 

strækker sig over 17 ha og omfatter 

i øjeblikket 180 forskellige 

haver med hver deres individuelle 

stil og udtryk. Alle haverne 

er indrettet ned til mindste 

detalje, og hvert et hjørne 

af det store område fremtræder 

velholdt og lækkert. 

Så uanset om man søger inspiration 

til at skabe stilrene 

helheder eller er på udkig efter 

en ide til en spændende 

belægning, en anderledes 

støttemur eller en flot planteeller 

farvesammensætning, så 

er der noget at hente i Appeltern 

Gardens. 

De første haver blev grundlagt 

for 25 år siden af anlægsgartnermester 

Ben van Ooijen. 

„Det hele begyndte med tre 

54 

små demohaver. Egentlig ikke 

fordi jeg ville lave et haveanlæg, 

men fordi jeg ville bo her. 

Og det kunne jeg kun hvis jeg 

placerede min virksomhed 

her,“ fortæller Ben van Ooijen, 

der i begyndelsen udelukkende 

benyttede demohaverne 

som showroom for sin anlægsgartnervirksomhed. 

Men de tre haver blev til flere, 

og for 17 år siden åbnede 

Ben van Ooijen Appeltern Gardens 

for offentligheden. 150- 

160.000 besøger hvert år Appeltern 

Gardens der holdes 

ved lige af 6-7 fastansatte 

gartnere og et større antal studerende 

der indkaldes i weekender 

og ved særlige arrangementer. 

Står det til Ben van 

Ooijen er Appeltern Gardens 

dog langt fra færdige med at 

vokse. Han har planer om at 

PPHs trendhaver, der afspejler tidens trends i havedesign, kan opleves 

fysisk i Appeltern Gardens. 

udvide arealet til i alt 25 ha og 

har masser af tegninger til nye 

haveanlæg i skuffen. 

En oplevelse man husker 

Ben van Ooijen har stadig sin 

anlægsgartnervirksomhed, 

men hans egen tid går med 

drift og udvikling af Appeltern 

Gardens. Han er ikke i tvivl om 

at Appeltern Gardens gør en 

forskel, og han har en helt klar 

mission med haverne. 

„Vi har godt 150.000 besøgende 

om året. Hvis Appeltern 

Gardens lå i England ville vi 

nok have en million. Det kan 

godt være at Holland hører til 

forrest i verdenseliten når det 

gælder om at producere planter. 

Men når det gælder om at 

bruge haven - om havekultur - 

så er vi ikke ret gode sammenlignet 

med f.eks. englænderne,“ 

understreger Ben van 

Ooijen der håber at han kan 

Hvis man mangler den helt rigtige ide til en belægning, en støttemur eller et hegn, er Appeltern Gardens store showroom et besøg værd. 


skærpe hollændernes interesse 

for haven ved at give dem en 

ekstraordinær oplevelse i 

Appeltern Gardens. 

„Vi har en lang række arrangementer 

med skiftende temaer 

i sæsonens løb. Det handler 

om alt fra borddækning til lyseffekter, 

men i bund og grund 

er temaet ligegyldigt. Det 

handler om at folk skal opleve 

at være i haverne. Når først de 

har været her, kommer de som 

regel igen,“ siger van Ooijen. 

Hollændere hader haven 

Den store mangfoldighed af 

haver betyder at der er en 

have for enhver smag. 

„De fleste hollændere hader 

deres have. Det er i bund og 

grund fordi de har den forkerte 

have. Det er det vi gerne vil 

lære dem. Hvis du har en have, 

der passer til dig, er den sjov 

og dejlig og en værdifuld oase. 

Vi vil gerne vise folk at haven 

ikke bare er hårdt arbejde. 

Vi vil have fat i de unge og inspirere 

dem til at gøre mere ud 

af deres have. Men på deres 

egne præmisser så de får en 

have der passer til dem, deres 

behov og deres energi,“ understreger 


Appelterns haver er designet 

af anlægsgartnere og landskabsarkitekter 

fra hele Holland, 

og de anvendte materialer 

som belægninger, hegn, 

støttemure, havemøbler og så 

videre, stammer fra en bred 

vifte af leverandører. Hvilke 

virksomheder der har leveret 

materialerne til den enkelte 

have, fremgår - ligesom anlægsgartnervirksomheden 

- af 

et diskret skilt i haven, så besøgende 

kan finde ud af hvor de 

skal henvende sig hvis de ønsker 

sig noget magen til. 

Leverandøren betaler 

Nær udgangen er et større 

areal indrettet som en slags 

showroom hvor man kan sammenligne 

forskellige belægninger, 

hække, hegn osv. Appeltern 

Gardens forhandler 

ikke disse materialer. Udstillingen 

er ren vejledning. 

„Leverandørerne betaler et 

beløb for at være med. Omkring 

15% af indkomsten i 

Appeltern Gardens kommer 

fra anlægsgartnere og leverandører. 

Vi udvælger leverandørerne 

så vi undgår dobbeltdækning 

der jo ikke er særlig 

interessant. Vi vil hellere vise 

hele spektret af muligheder 

end konkurrerende produkter,“ 

forklarer Ben van Ooijen 

der lægger vægt på at det er 

spændende kvalitetsprodukter 

der skal kendetegne haverne i 

Appeltern. I år er omkring 15 

nye leverandører kommet til, 

og han lægger ikke skjul på at 

det ikke er svært at rekruttere 

virksomheder der gerne vil betale 

lidt for at være med: „Der 

er kun én Gardens of Appeltern. 

Det er eftertragtet at være 

med her.“ 

Noget for enhver smag 

Uden for selve arealet giver et 

lille planteudsalg mulighed for 

at købe nogle af sæsonens 

planter, ligesom der er souvenirshop 

og café i forbindelse 

med haveanlægget. 

„Den kommende udvidelse 

giver os måske mulighed for at 

etablere lidt mere egentligt 

salg. Men det er ikke et mål i 

sig selv. Appeltern Gardens må 

aldrig blive et havecenter. Det 

passer ikke med filosofien bag 

haverne. Vi vil inspirere og 

rådgive. Vi mister troværdighed 

hvis vi hægter os for meget 

op på salg,“ understreger 


Planterne er i centrum i Appeltern 

Gardens ud fra den filosofi 

at en god have har et 

plantedække på mindst 60%. 

Med det udgangspunkt er der 

indrettet haver efter klassisk 

hollandsk havestil, romantiske 

haver, haver i afstemte farveskemaer, 

helt enkle, stilrene 

haver og decideret futuristiske 

haver. Som nævnt noget for 

enhver smag. 

Blandt de nyeste haver finder 

man f.eks. en større have 

anlagt med ‘spontan vegetation’ 

efter naturens egen opskrift 

og en fitnesshave hvor 

man kan træne under åben 

himmel. Hvert år udarbejder 

de hollandske planteskolers 

markedsføringsvirksomhed, 

Plant Publicity Holland, et katalog 

over de fremherskende 

havetrends og konkretiserer 

dem med fysiske haver. Også 

disse haver kan nydes i Appeltern 

Gardens. ❏ 

Appeltern Gardens, Walstraat 2a 

6629 AD Appeltern 

+31 487541732. www.appeltern.nl 

FORFATTER. Lotte Bjarke er hortonom 

og freelanceskribent med speciale i 

have, gartneri mv. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De stærke redskabsmærker 

Rotorklipper THM 3500 - 3-delt, kraftig 

model - mekanisk/hydraulisk drift. 

Kraftig model fås også i type THM 4000. 

Dieseldrevet multi truck, fås 

også el– og benzindrevet. 

www.gmr.dk 

Fejemaskine FF 1500 PA 

svær model, mek.eller hydr. 

drift - fås i flere bredder. 

Minilæsser, fås med masser 

af tilbehør og kvikkoblings- 

system for nemt skift, - er 

god, hvor pladsen er trang. 

Varioflex type SSR 1800 - 

med trinløs indstilling af 

klippebredden fra 1200 til 

1800 mm - mekanisk eller 

hydraulisk drift. 

Saturnvej 17 - 

DK-8700 Horsens - 

Tlf. 75643611 

Fax 75645320 - 

stensballe@gmr.dk 


56 

Dyrk en grøn 

fremtid! 

Landbrugsskolen 

& Gartnerskolen tilbyder 

Ungdomsuddannelser 

• Anlægsgartner 

• Anlægsplejer 

• Greenkeeperassistent 

• Jordbrugsassistent 

• Jordbrugsmaskinfører 

• Dyrepasser 

• Dyrepasserassistent 

• Væksthus- og 

produktionsgartner* 

• Skov- og landskabsfagtekniker* 

*Selandia samarbejder med andre 

erhvervsskoler 

Få mere at vide hos 

Helle Hjort: 

5856 7303 

www.selandia-ceu.dk 

MURATORI 

Opkvalifi cering 

og efteruddannelse 

Landbrug 

• Sprøjtecertifi kat 

• Presserkurser 

Gartneri 

• Etablering 

• Anlæg 

• Beskæring 

anlægger 

græs som en leg 

MURATORI 

Naturpleje 

• Åmandskurser 

• Motorsav 

Få mere at vide hos 

Marianne Lindblom: 

5856 7302 

Selandia – Center for 

Erhvervsrettet Uddanelse 

er ét af Danmarks største 

uddannelsescentre med 

mere end 50 uddannelser. 

Fordelen ved et 

stort center er bredden 

i uddannelserne, der 

giver dig mulighed for 

at vælge det forløb, der 

passer til dig. Samtidig 

prioriterer vi det nære 

faglige miljø højt. Du vil 

altid føle dig hjemme på 

Selandia, hvor du er med 

til at præge dagligdagen 

på enten Erhvervsskolen, 

ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet 

eller Erhvervskursuscentret. 

C.A. Olesensvej 2 

4200 Slagelse 

5856 7303 

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm 

Stor effekt 

Fra 64 til 92 HK 

Meget kompakt 

God kørerkomfort 

BCS VOLCAN 

klarer 

opgaverne 

SØNDERUP MASKINHANDEL 

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk 

A S 

Der skal ikke meget til for at gøre udflugten til en naturoplevelse. 

Grønne spirer ud på naturopdagelse 

„Udeliv er godt, men legepladsen 

kan ikke erstatte naturen. 

Børnene skal uden for hegnet 

og sanse, lære og opleve.“ Sådan 

lyder det fra Friluftsrådet i 

anledning af rådets ny hjemmeside 

www.gronnespirer.dk 

der skal inspirere børneinstitutioner 

til mere udeliv. 

Hjemmesiden byder på over 

100 sjove og lærerige aktiviteter 

for de 0-6 årige. F.eks. en 

minisafari hvor man finder musenes 

gange i det høje græs. 

Og en udendørs høstfest med 

kranse og halmdukker. Man 

finder rundt i forslagene ved 

at søge på en årstid, et naturtema 

eller en naturtype. 

„Vi ved at ophold i naturen 

har en række positive effekter 

for børnene, bl.a. styrkes motorikken, 

koncentrationsevnen 

Græs etableres 

med græstapet 

Man kan så græsset eller lægge 

det som tørv. Eller som tapet. 

Weibulls introducerede 

græstapet med indvævede frø 

på det danske marked i 2006. 

Det kan ikke mindst være en 

fordel på skråninger hvor tapetet 

kan holde frøene indtil 

græsset er etableret. Tapetet 

er 37 cm bredt og 10 meter 

langt og klippes til efter behov. 

Kulturarbejde er næsten 

som ved almindelig såning. Tapetet 

dækkes med et tyndt lag 

jord og vandes. Der leveres også 

frøtapeter med blomster og 

grøntsager. I 2008 udvides sortimentet. 

www.weibulls.com. 

og opfindsomheden,“ siger 

projektkoordinator Ida Kryger. 

„Selvfølgelig kan man sagtens 

bare tage på tur i skoven og se 

hvad man støder på undervejs. 

Børnene skal nok finde inspirationen 

derude. Men det er jo 

nemt lige at tage et par syltetøjsglas 

med til en insektfælde 

eller male børnene med en 

korkprop så det bliver en troldetur 

i stedet for Månestuen 

på udflugt. Det giver turen en 

ekstra dimension.“ 

Grønne Spirer er dog mere 

og andet end et netbaseret 

naturkatalog. 175 institutioner 

er allerede tilmeldt som egentlige 

medlemmer og tilbydes 

bl.a. kurser i naturpædagogik. 

De institutioner som opfylder 

nogle særlige kriterier, kan få 

tildelt det ‘Grønne Flag’. sh 

30 mio. i tilskud til 

levende læhegn 

Støtten til at etablere hegn og 

andre landskabs- og biotopforbedrende 

beplantninger fortsætter, 

oplyser Fødevareministeriet 

der har afsat 30 mio. i 

2007-2008. Man får 40% af 

etableringsudgifterne - eller 

60% hvis man i særlig grad tilgodeser 

miljø- og naturhensyn 

og rekreative interesser. „Tilskudsordningen 

er en håndsrækning 

til landmændenes og 

lodsejernes meget vigtige arbejde 

med at skabe åndehuller 

for det vilde dyre- og planteliv 

og sikre variation i det danske 

landskab,” siger fødevareminister 

Hans Chr. Schmidt der også 

lægger vægt på at ordningen 

tilskynder til at udvikle 

kultur- og landskabsværdier. 

www.dffe.dk/beplantninger. 


Naturkvalitetsplanlægning 

Metoden er udviklet til at omfatte alle 

naturtyper under naturbeskyttelseslovens §3 

N aturkvalitetsplanlægning 

er et redskab til at indsamle 

viden om de beskyttede 

naturområder og vurdere deres 

tilstand på en ensartet 

måde. På dette grundlag kan 

der opstilles mål for den ønskede 

udvikling og dermed for 

at prioritere forvaltningen i de 

enkelte naturområder. 

Metoden er nu udviklet til at 

omfatte alle naturtyper omfattet 

af naturbeskyttelseslovens 

§3, dvs. søer, heder, moser, 

strandenge, ferske enge og 

biologiske overdrev. I forvejen 

har der i flere år været sat mål 

for vandløb som led i regionplanlægningen. 

Nu skal alle 

naturtyper med. Metoden er 

udviklet for Skov- og Naturstyrelsen 

af Danmarks Miljøundersøgelser 

i samarbejde med 

Kommunernes Landsforening, 

den tidligere Amtsrådsforening 

og Miljøministeriets regionale 

miljøcentre. 

Metoden kommer i praksis 

til udtryk i standardiserede registreringsskemaer 

for hver af 

hovednaturtyperne: heder, 

overdrev, moser, ferske enge, 

strandenge, vandhuller og klitter. 

Det sikrer en ensartet registrering. 

På baggrund af de 

indsamlede oplysninger kan 

man vurdere naturområdernes 

tilstand og opstille mål for naturtilstanden 

på en 5-trins skala. 

Skalaen svarer til den der 

anvendes i miljømålsloven til 

Natura 2000-områder og i 

Vandrammedirektivet. 

Alla data samles i Danmarks 

Naturdata som er en del af 

Danmarks Miljøportal (www. 

miljoeportal.dk/natur). Her 

lægges alle de indsamlede oplysninger 

direkte ind, og derfra 

kan de direkte anvendes i 

sagsbehandling og planlægning. 

Førhen var alle naturdata 

lagret i forskellige databaser 

i de 14 amter og hos Danmarks 

Miljøundersøgelser. Staten 

er selv den vigtigste leve- 

På den fredede strandeng ud for Tofte Skov i Lille Vildmose afprøves 

naturpleje ved hjælp af naturlig græsning. De store planteædende dyr 

klarer sig selv hele året rundt. Jesper Nørgaard Sørensen, Polfoto. 

randør af systematisk indsamlede 

data gennem de nationalenaturovervågningsprogrammer. 

På Danmarks Naturdata kan 

man også finde registreringer 

fra tidligere besigtigelser eller 

overvågninger. Naturdatabasen 

er koblet sammen med 

Danmarks Arealinformation 

der samler tidligere amtslige 

og nationale kortbaserede 

data så søgningen lettes. 

Den nye metode og praksis 

bliver det de nye kommuner 

der får glæden af. Det bliver 

nemlig dem der kommer til at 

stå for den daglige administration 

af naturen. Læs mere på 

www.skovognatur.dk. sh 


Danskerne har en vis svaghed 

overfor skov og natur. 

Det er måske derfor at den 

såkaldte ‘treetop walking’ på 

Egeskov er så populær. En tovbane 

anlagt i 15 meters højde 

over en længde på 100 meter 

mellem seks af parkens gamle 

bøgetræer giver tilmed folk en 

mulighed for at forstå lidt af 

hvad fuglene oplever. 

„Da min skovrider kom med 

ideen, kunne jeg med det samme 

se formatet i den,“ siger 

Egeskovs ejer grev Michael 

Ahlefeldt-Laurvig-Bille. „Der 

plejer at være et vist tidsspand 

fra idéfasen til færdiggørelse, 

men med dette projekt tog 

det kun cirka et år.“ 

Rokkede sig ikke 

En altafgørende faktor hang 

over ideen - sikkerheden. 

„Teknologisk Institut har været 

vigtigt i dette spil. Det har 

været en fornøjelse at samarbejde 

med instituttet som har 

været involveret i hele projektet, 

og som har givet anvisninger 

og overvåget alt fra starten 

af. F.eks. var det instituttet 

som ønskede at få lavet test af 

de seks store, cirka 130 år gamle 

bøgetræer som banen går 

58 

Lidt af hvad fuglene oplever 

Egeskov Slot har succes med sin tovbane i 15 meters højde mellem parkens største bøgetræer 

Tekst og foto: Max Steinar 

Ved hver ende af banen står en 15 

meter høj vindeltrappe. 

Ahlefeldt-Laurvig-Bille fik ideen til båndoptagelser af fuglestemmer. 

På hver platform er anbragt en boks som besøgende kan aktivere. 

mellem. Det foregik på den 

måde at vi tog Egeskovs største, 

firehjulstrukne traktor og 

den største plov som anker. Så 

spændte vi en stålwire i ti meters 

højde. Og trak i træet til 

en vægt på wiren viste et træk 

på ti tons. Mens dette træk 

vedblev, besigtigede vi området 

omkring træet for at se om 

der var revner i jorden som bevis 

på at træet var ved at give 

sig. Men der var intet at se ved 

nogen af træerne,“ siger Michael 

Ahlefeldt. 

Hvem går man til når man 

skal have lavet en tovbane af 

den karakter, hvis lige ikke 

kendes i Danmark? Michael 

Ahlefeldt gik til den lokale 

Der er ikke skruet eller boltet noget 

ind i stammerne fra starten af. 

Men nu er veddet ved at vokset 

uden om bespændingspladerne. 

Overgangen mellem platform og 

trappe.Træerne kan svaje frit. 

smed, Korinth Rørfabrik. En af 

smedene herfra har stået for 

opbygningen af de to 15 meter 

høje vindeltrapper som står 

i hver sin ene af banen. Han 

har også stået for konstruktionen 

af trinene på banen og de 

to fleksible overgange der forbinder 

tovbanen med den første 

og den sidste platform. 

„Da vi har med et materiale 

at gøre der kan bevæge sig i 

stærk vind eller værre, så skulle 

overgangene være bevægelige. 

Og apropos stærk vind; 

banen stod færdig i 1999, og 

derfor var jeg noget nervøs for 

at komme ud at kigge til den 

efter orkanen den 3. december. 

Men hvert et træ stod, og 

der var intet sket.“ 

Naturformidling 

Når folk er oppe i fuglenes element, 

hvad er så mere nærliggende 

end at forsøge at give 

publikum lidt mere viden? 

Hver platform giver publikum 

mulighed for at tage en pause 

og lytte til en båndoptagelse 

af for eksempel en solsort, en 

bogfinke eller en nattergal. 

„Jeg synes det var nærliggende 

at give folk den mulighed 

når de nu er oppe mellem 

træernes kroner hvor fuglene 

hører til. Jeg blev både meget 

glad og stolt da idéen blev tildelt 

en pris på 50.000 kroner 

fra Friluftsrådet i anerkendelse 

for naturformidlingen,“ siger 

Michael Ahlefeldt. 

I anlægsfasen bestræbte 

man sig meget på ikke at skade 

underskoven. Man ville gerne 

give fornemmelsen af at gå 

oven på flere lag af grønt, flere 

lag af skov. Grønt Miljøs udsendte 

synes det er lykkedes. 

Jeg må dele begejstring med 

mange andre gæster for alt 

det grønne foroven, ved siderne 

og også under en når man 

går ud fra platformene i det 

frie svæv over jorden. 

Hver eneste af platformene 

er bogstaveligt talt enestående 

konstruktionerne, da de 

hver især er skræddersyet til 

netop det træ de står omkring. 

Er der f.eks. en stor gren der 

stikker ud, er den rustfrie stålramme 

konstrueret herefter. 

Platformene er fastgjort til 

stammerne på den måde at 

pladestykker er skruet ind mod 

stammen. Der er altså ikke 

skruet eller boltet noget ind i 

stammerne fra starten af. Men 

nu - ni år efter opsætningen - 

er stammerne tiltaget så meget 

i tykkelse at pladestykkerne 

er ‘begravet’ et par centimeter 

inde i stammerne. Veddet 

er groet uden om disse 

fremmedlegemer. 

Ellers er træerne tilsyneladende 

upåvirket af at danne 

basis for banen. Bortset fra det 

første træ på ruten der har 

haft et voldsomt blad tab i år. 

„Ja, vi ved ikke rigtigt hvorfor, 

træet har det så dårligt. Selv 

om det endnu ikke er gået ud, 

og vil kunne bevare sin styrke i 

lang tid endnu, har vi besluttet 

os for at finde et andet træ at 

starte banen fra til næste år,“ 

oplyser Michael Ahlefeldt. 

Højdeskræk 

Da Egeskov har en lang række 

tilbud til sine gæster, kan det 

være vanskeligt at udpege en 

topscorer. Men Michael Ahlefeldt 

er overbevist om tovbanens 

tiltrækningskraft. 

„Vi har en tæller monteret 

ved udgangen fra banen så vi 

ved hvor mange besøgende, 

der har gennemført. Vi har 


OVER 200.000 GÆSTER 

OG 150 ANSATTE 

Danmarks Turistråd har opgjort 

de 50 mest besøgte attraktioner 

i Danmark. Ser 

man væk fra topscorere som 

Tivoli, Legoland, zoologiske 

haver og sommerlande, er 

der i Egeskovs kategori - 

slotte og godser - kun én højere 

på listen, Knuthenborg 

der i 2006 trak 258.296 gæster. 

Egeskov havde 200.646. 

Der er cirka 150 ansat på 

Egeskov til at betjene gæster 

og passe parken. 

Se mere på www.egeskov.dk 

cirka 200.000 gæster på Egeskov 

om året, men der er cirka 

250.000 der går gennem banen. 

Det skyldes naturligvis at 

nogle går mere end én gang. 

Ja, to eller flere gange, for der 

er selvfølgelig også de gæster, 

der ikke vil op i højderne. Noget 

af det interessante ved banen 

her er at familierne kan få 

nye oplevelser af hinanden. 

Når far, mor og et par børn er 

ved at gøre klar til at gå op ad 

vindeltrappen, afslører far måske 

for første gang at han har 

højdeskræk. Og mor som i børnenes 

opfattelse måske står 

som sådan en lidt forsigtig type, 

hun bider tænderne sammen 

og går hele turen sammen 

med ungerne.“ 

Det gjorde Jenny Christensen. 

Den 70-årige kvinde fra 

Skælskør og hendes jævnaldrende 

mand Ebbe var endnu 

engang på besøg på Egeskov, 

denne gang med børnebørnene 

Emma på otte og Emil på 

12 år fordi børnene bl.a.skulle 

skulle opleve tovbanen. 

„Hej mormor, lød det begejstret 

fra Emil på vej ned ad vindeltrappen 

til jorden, hvor Jenny 

Christensen allerede stod. 

Drengen syntes det havde været 

en fantastisk oplevelse - 

mens Emma påstod hun havde 

været ved at kaste op. En del 

besøgende må vende op når 

de står oppe ved starten af banen. 

Michael Ahlefeldt har 

med vilje fået banen konstrueret 

så man kan se de cirka 15 

meter ned til jorden mellem 

gang pladerne. 

Mens Grønt Miljøs udsendte 

ser på er en dreng forsigtigt på 

vej ud på banen. Hidtil har han 

været optaget af at se ud på 

omgivelserne og frem ad banen. 

Nu kigger han for første 

gang ned. Hans mund former 

et overrasket udbrud -men 

han fortsætter dog langsomt 

og koncentreret fremad. 

Billig investering 

I de ni år banen har eksisteret, 

har der været cirka 250.000 

igennem den hvert år. Det bliver 

i alt et imponerende tal på 

2.250.000 mennesker. 

„Jeg har ingen klar overbevisning 

om hvad der trækker 

folk hertil. Jo, først og fremmest 

er det selvfølgelig selve 

Egeskov Slot, men hvad der ellers 

fænger hos folk af tilbudene 

i parken ved vi ikke med 

sikkerhed. Men jeg har dog en 

meget sikker fornemmelse af 

at tovbanen har stor appel til 

børn og unge,“ mener Michael 

Ahlefeldt. „Vi ser ofte at når 

mor og far skal have sig en 

kop kaffe, så tager børnene 

turen gennem trækronerne en 

eller flere gange imens.“ 

Egeskov har været drevet 

som en åben attraktion i tre 

generationer nu, og naturligvis 

er Michael Ahlefeldt nødt 

til at tage økonomiske hensyn, 

når han planlægger at tilføje 

en ny attraktion som i tilfældet 

med tovbanen. Men tovbanen 

kan godt betale sig. 

„Det kostede kun cirka en 

million kroner at anlægge banen 

i 1999. Det er vist en meget 

billig pris vi fik det lavet til, 

og jeg er meget tilfreds. I det 

hele taget elsker jeg det her 

sted, og jeg elsker at se alle de 

glade besøgende,“ siger Michael 

Ahlefeldt med et stort 

smil. „Praktisk taget alle mennesker 

er bare så positive, så 

det er et privilegium at være 

på Egeskov.“ ❏ 

Max Steinar er freelance journalist og 

fotograf, og har specialiseret sig i 

jagt, natur og miljø. 


60 

Entreprenant driftsleder 

eller driftslederaspirant 

SØGES TIL PLEJE- OG VEDLIGEHOLDELSESOPGAVER I TAASTRUP 

Har du erfaring med eller drømmen om 

en dag at styre og sælge entrepriser inden 

for grønne pleje- og vedligeholdelsesprojekter, 

så har du muligheden her. 

Afhængigt af din faglige og personlige 

profil vil vi lave et individuelt uddannelsesforløb, 

som gør dig i stand til at 

kunne varetage driftslederjobbet i HedeDanmark 

a/s inden for 12 måneder. 

Kandidaten, vi søger, skal derfor have 

mod og vilje til at indgå i et uddannelsesforløb 

til jobbet som driftsleder ved 

driftscenter Taastrup. 

Du vil indgå i et team med engagerede 

kolleger, hvor I løbende arbejder med 

at videreudvikle og udbygge HedeDanmarks 

kunde- og forretningsgrundlag. 

Geografisk dækker driftscenter Taastrup 

Nordsjælland og Storkøbenhavn. 

Jobbet – du skal på sigt: 

• sikre den daglige projektledelse 

• skabe kvalitetssikring og kundepleje i 

forbindelse med pleje- og vedligehold 

• have ansvaret for dine egne kunder 

og medarbejdere 

• forestå tilbudsgivning og opfølgning 

herpå 

Vi forventer, at du: 

• har et ønske om at udvikle dig og en 

dag blive driftsleder 

• er serviceorienteret og kvalitetsbevidst 

• arbejder ud fra en resultatorienteret 

tilgang til jobbet og livet 

• har gode evner som teamspiller og er 

en god kollega 

• har en systematisk tilgang til arbejdet 

og kan arbejde med administrative 

rutiner 

• har en positiv tilgang til udfordringer 

Vi tilbyder: 

• fagligt og personligt udfordrende 

arbejde i en virksomhed i positiv 

udvikling 

• karrieremuligheder med stor indflydelse 

på egne arbejdsområder 

• at du på driftscentret vil indgå i vores 

driftslederteam og efter en introduktionsperiode 

får ansvar for 5-12 mand 

• løn efter kvalifikationer 

• tiltrædelse snarest muligt 

Kontakt: 

Har du spørgsmål til stillingen, er du 

velkommen til at kontakte driftschef 

Jørn Engell Dürr på T: 43 32 06 40 eller 

M: 24 62 05 58. 

Din ansøgning sendes til: 

HedeDanmark a/s, Personaleafdelingen 

Klostermarken 12, 8800 Viborg eller på 

mail til arn@hededanmark.dk senest 

den 14. oktober mrk.: arn/driftsleder/ 

Taastrup. 

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er 

ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne 

og havde i 2006 en omsætning på over 1 mia. kr. Med mere end 900 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter 

er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det 

danske Hedeselskab, som arbejder for at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer, både i 

Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores medarbejderes kompetencer 

– såvel faglige som personlige – gennem individuelle trænings- og uddannelsesforløb. Hermed 

søger vi fortsat at være på faglig forkant inden for det grønne område samt udvikle nye og bedre løsninger 

til glæde for vores medarbejdere, kunder og øvrige samarbejdspartnere. Læs om HedeDanmark a/s på 

www.hededanmark.dk 

Gravfredens 

grænser til er 

sat til debat 

Til næste år vil der stå et 

nyt varehus oven på den 

gamle nedlagte kirkegård i 

Nykøbing Falster. Men kan 

man virkelig bruge en nedlagt 

kirkegård til hvadsomhelst? 

Det har rejst lokal 

debat om gravfreden. 

„Selv om en kirkegård 

nedlægges, kan stedet fortsat 

være omgærdet med en 

særlig betydning og anden 

brug derfor vække heftige 

og stærke følelser,“ skriver 

sognepræst og formand for 

Foreningen for Kirkegårdskultur 

Elof Westergaard i 

‘Kirkegården’ 4/2007. Eksemplet 

fra Nykøbing er ikke 

enestående. F.eks. ligger 

Lemvigs gågade og torv på 

en gammel kirkegård. Det 

gør Park Allé i Århus også. 

Elof Westergaard: „Kirkegårde 

har således som alt 

andet her i verden deres 

tid. Og en nedlagt kirkegård 

kan bruges til alt mulig 

andet. Men det er samtidig 

et væsentligt træk ved 

os mennesker at vi respektfuldt 

drager omsorg for de 

jordiske rester af de døde 

og her sørger for at de bliver 

stedt ordentligt til hvile 

på et bestemt og afgrænset 

sted.“ Det bliver de også i 

Nykøbing hvor de jordiske 

rester man vil finde vil blive 

genbegravet på byens nuværende 

kirkegård. 

Ifølge straffeloven (§139) 

straffes man hvis man 

krænker gravfreden eller 

gør sig skyldig i usømmelig 

behandling af lig. Det omfatter 

ifølge Kommenteret 

Straffelov fra 2005 enhver 

handling der uberettiget 

krænker freden, f.eks. fjernelse 

af liget og genstande 

i graven samt forstyrrelse af 

gravstedet og mindesmærker 

på gravstedet. 

Men hvornår er handlingen 

‘uberettiget’ og hvor 

gamle skal gravene være 

før gravfreden ophæves? 

Det er ikke ganske klart. 

Men åbenbart klart nok til 

at varehuset i Nykøbing 

Falster kan gå i gang. sh 


Formand 

til grønne vedligeholdelses- og anlægsopgaver 

Stilling nr. 10.592 

Esbjerg Kommune, Vej og Park, Entreprenøren, søger formand 

til afdelingens Drift Syd, der dækker Ribe og Bramming 

området. 

Entreprenøren tilbyder et selvstændigt og frit job, hvor din 

primære opgave vil være tilsyn med vedligehold af idrætsanlæg 

og grønne anlæg. Vi ønsker ligeledes, at du er i stand 

til varetage opgaver med etablering af nye, samt renovering 

af eksisterende grønne anlæg. 

Som formand skal du være engageret i at skabe en konkurrencedygtig 

virksomhed, der har fokus på medarbejdernes 

udvikling og motivation. 

Arbejdsopgaver 

■ at løse opgaver med pleje og vedligehold af grønne anlæg 

■ at planlægge og løse anlægsopgaver 

■ kalkulationsopgaver 

■ salg af ydelser og kontakt til kunder 

■ kvalitetssikring. 

Vi ønsker, at du 

■ er anlægsgartneruddannet jordbrugsteknolog eller tilsvarende 

■ har kendskab til planlægning af udførelse af grønne 

anlægsopgaver 

■ har kendskab til plejeplaner 

■ har nogle års ledelseserfaring 

■ er kundeorienteret og kvalitetsbevidst 

■ har kendskab til EDB (ressourcestyring, GIS og officepakken) 

■ har kendskab til økonomi 

■ har kørekort til bil 

■ har et godt humør. 

Alle kvalificerede uanset alder, køn eller etnisk baggrund opfordres til at søge 

Læs mere på: 

www.esbjergkommune.dk/jobs 

Job i Esbjerg Kommune 

Vi tilbyder 

■ et spændende og afvekslende job 

■ gode arbejdsforhold med mulighed for efteruddannelse 

■ en ledelse, som stoler på dine evner og giver dig frie 

forhold under ansvar 

■ et fagligt og personligt udfordrende arbejde. 

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem 

Kommunernes Landsforening og din faglig organisation 

med aflønning efter principperne for Lokal Løndannelse. 

Entreprenøren arbejder hovedsagelig for Vej & Park med 

anlæg og vedligeholdelse af veje, kloakker, skove, vandløb og 

kirkegårde. 

Organisationen er en Bestiller-/Udførermodel (BUM), der er 

indført for at kunne deltage ved udbud af drifts- og anlægsopgaver. 

Entreprenøren er opdelt i 5 sektioner: Vejdrift Nord og 

Kloak, Parkdrift Nord, Vej og parkdrift Syd, Materielgårdene 

samt Kirkegårdene i Esbjerg. Der er ansat ca. 270 personer. 

Sektionerne arbejder tæt sammen om at løse de mange 

forskellige opgaver i Danmarks 5. største kommune med ca. 

115.000 indbyggere og en udstrækning fra nordvest til sydøst 

på ca. 60 km. 

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til 

Aksel Iversen, tlf. 2088 3750 eller Arnold Mikkelsen, 

tlf. 2724 1034. 

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.. 

Ansøgningsfrist 

den 25. september 2007 med morgenposten 

Ansøgning, mrk. 10.592 sendes til 

Vej & Park 

Torvegade 74, 6700 Esbjerg 

Konsulentordning om pestidfri drift gået i gang 

Konsulentordningen med rådgivning 

af offentlige myndigheder 

om pesticidfri drift er 

kommet i drift. Ordningen varetages 

af Niras A/S der vandt 

Miljøministeriets licitation. 

Gennem konsulentordningen, 

der i første omgang varer 

til 2008 med, kan offentlige 

myndigheder få gratis telefonrådgivning. 

Man kontakter 

Niras A/S på tlf. 4810 4200 og 

taler med en af de tre konsulenter 

Anders C. Bjørnshave- 

Hansen, Mikkel Kloppenborg 

Nielsen og Henrik Bay. Man 

kan desuden bestille en cd 

hvor der er samlet viden om 

pesticidfri drift, ikke mindst erfaringer 

med metoder, arealtyper 

og de organisatoriske 

ændringer som overgang til 

pesticidfri drift kan medføre. 

Desuden kan man læse om 

reglerne på området og om 

redskaber til at estimere omkostninger 

ved pesticidfri drift. 

Konsulentordningen vedrø- 

rer kun arealer der ejes, vedligeholdes 

eller drives af kommuner, 

regioner eller staten. 

Baggrunden for ordningen er 

den aftale som Miljøministeriet, 

Kommunernes Landsforening 

og Danske Regioner indgik 

i foråret om at få forbruget 

af pesticider på offentlige 

arealer helt i bund. Den oprindelige 

aftale fra 1998 har i forvejen 

drevet forbruget ned fra 

28,8 aktivt stof i 1995 til 5,1 

ton aktivt stof i 2006. 

Grønt Miljø 11.09.07 

Parterne har nedsat en følgegrupper 

der koordinerer arbejdet 

og vurderer om der er 

brug for flere initiativer. Som 

en del af aftalen skal kommuner, 

regioner og staten indberette 

oplysninger om forbruget 

af pesticider og overvejede 

alternativer. I 2008 - og hvert 

tredje år derefter - skal forbruget 

undersøges nærmere, bl.a. 

om der er særlige problemområder 

og forhold der bremser 

udfasningen. sh 


62 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I ‘De Fire Årstider’ er børnene ude 80% af tiden. Foto: Kompan. 

Anlægstekniker 

eller ingeniør søges 

Da vi er i en forsat positiv udvikling med mange spændende 

nye opgaver og kunder, søges en dygtig og energisk 

anlægsingeniør / anlægstekniker til ansættelse snarest muligt 

til at være byggepladsleder på større anlægssager i 

Storkøbenhavn. 

Vi er et større anlægsgartnerfirmaer med ca. 70 medarbejdere, 

der løser alle slags opgaver indenfor den grønne og 

grå sektor. Vi er en arbejdsplads i udvikling, men vi mangler 

DIG til at komme med de sidste input. 

Stillingen som byggeleder indebære: 

At arbejde med ledelse af mennesker på en positiv måde. 

Byggepladsledelse med kvalitetssikring. 

Bestilling af varer. 

Udarbejde tilbud på ekstraarbejder. 

Styring og administration. 

Møder med byggeledelse og arkitekter. 

Vi forventer af dig. 

Du har fagligt overblik i anlægsarbejde indenfor kloak, 

Energisk og positiv person. 

Ordensmenneske med overblik. 

Vant til at lede arbejdet på større byggepladser. 

Har erfaring med Microsoft Excel, brugerniveau. 

Vi tilbyder: 

Et udfordrende arbejde i et fagligt inspirerende miljø 

med mange gode kollegaer. 

Attraktiv løn og ansættelsesvilkår 

Telefon. 

Henvendelse kan rettes til 

Martin Zehngraff Poulsen, tlf. 4676 9244 

F. J. Poulsen anlægsgartneri A/S 

Snubbekorsvej 8 

2630 Tåstrup 

Ansøgningen sendes til ovenstående adresse eller 

mp@fjp-anlaeg.dk 

Fri leg giver mest aktivitet i børnehaven 

I en børnehave hvor børnene 

får lov til at lege frit på en velindrettet 

legeplads, er de fysisk 

aktive ude i mindst en time 

om dagen. I traditionelle 

børnehaver er det kun cirka 30 

minutter. Det viser et forskningsprojekt 

om hvor meget 

børn bevæger sig på en dag, 

skriver Kompans Nyhedsbrev 4/ 

2007. I undersøgelsen deltog 

traditionelle børnehaver, 

idrætsbørnehaver og Kompans 

børnehave ‘De Fire Årstider’. 

De Fire Årstider adskiller sig fra 

de øvrige ved at børnene tilbringer 

80% af tiden på det 

3000 m² store udeareal og får 

lov til at lege frit. Ifølge Karsten 

Froberg, lektor ved Institut 

for Idræt og Biomekanik 

ved Syddansk Universitet, er 

årsagen dels en velindrettet legeplads, 

dels engagerede pædagoger 

som tilbringer al deres 

tid udendørs sammen med 

børnene. Han peger på at det 

forhold man som barn får til 

motion og bevægelse har stor 

indflydelse på resten af ens liv. 




NOVA06 

GRUNDLAGET 

Bestilling 




 

 

 

 

 

 

Udbygningsaftaler er nu med i planloven 

Med en ændring af planloven 

kan kommuner nu betjene sig 

af ‘udbygningsaftaler’ uden 

som hidtil at skulle rode sig ud 

i en juridisk gråzone. Ændringen, 

der trådte i kraft 1. juli, 

indebærer at kommunen kan 

indgå en aftale om privat finansiering 

af infrastruktur i 

forbindelse med byudvikling. 

Det kan f.eks. betyde at en privat 

bygherre betaler for at forbedre 

et byrum eller for at 

etablere veje, forsyningsledninger, 

stier, belysning, parke- 

ring eller parker og torve. Derimod 

kan man ikke lave aftale 

om byggerier som f.eks. børnehaver 

og skoler. Anlæggene 

skal desuden være offentligt 

tilgængelige og driftsforpligtelsen 

skal påhvile kommunen. 

Ændringen er især møntet på 

de tilfælde hvor planlægningen 

ændres eller rykkes i forhold 

til de oprindelige planer 

eller hvis noget kan forbedres, 

men det er stadig kommunen 

der har det basale ansvar for 

at etablere infrastrukturen. 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Vækstlag 

Jordforbedring 

Topdressing 

Dækbark 

Deklarerede, kontrollerede produkter 

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. 

Landsdækkende salg og service. 

SuperMuld ® 

Svær SuperMuld ® 

D-Gro A ® 

BaneMix 

BoldMix ® 

GreenMix ® 

Sphagnum 

Faldunderlag 

Harpet muld 

Fyr- og granbark 

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost 

Maskinydelser: 

Vertikalskæring 

Topdresning 

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen 

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk 


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16 

Licensnr. DK/3/1 

 

 

 

 

 

 

 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk

64 

Så du nyhederne 

på Have & Landskab 

Vi viste en stribe interessante nyheder, der gør arbejdet i parkafdelingen effektivt 

- maskiner som er med til at holde omkostningerne nede. 

Kraftfuld til sommer og vinter 

ISF 310 og SF 370. Nye stærke klippere fra 

Iseki. Flere kræfter, bedre komfort og lettere 

betjening. Også med kabine - og sort redskabsprogram 

til sommer- og vinterarbejdet. 

Lille kæmpe klædt på til vinteren Sikkert frem i ekstreme situationer 

Den handy og robuste Ventrac redskabsbærer 

fås nu med diesel. Du får overlegen styrke, billig 

drift, nye betjeningsfaciliteter og et enormt 

redskabsprogram. Vi afslørede en ny komfortabel 

kabine til Ventrac. 

Du kan studere de nye maskiner i ro og mag hos din forhandler sammen med det komplette 

program i Iseki traktorer, redskabsbærere, Zero-turn og traktorklippere, Vitra og Ventrac redskabsbærere, 

Peruzzo slagleklippere og vertikalskærere, Club Car transportere og Hürlimann parktraktorer. 

Kontakt din forhandler og aftal en testkørsel – eller aftal en tur til HCP’s testbane, 

hvor hele programmet står til din rådighed. 

Se forhandleroversigten på www.hcpetersen.dk 

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S 

Tlf. 76 73 11 33 . www.hcpetersen.dk 

Høj komfort, fantastisk 

manøvreevne og stor kapacitet 

Den ny Vitra City 2030 er en ægte Vitra i en 

ny, mindre udgave til en meget fordelagtig pris. 

Maskinen er handy og kraftfuld til professionelt 

brug. Komfort og kabinens rummelighed er 

som altid i top med Vitra. 

Club Car Carryall 295 er et nyt dieseldrevet 

køretøj, der bringer dig og dit udstyr frem overalt. 

Automatgear, automatisk 4 WD og differentialespærre 

gør den til markedets bedste under 

vanskelige terrænforhold. 

Business to Business www.btob.dk 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Ændringer vedr. abonnement 

ring venligst 3386 0861

7 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?