7 - Grønt Miljø

7

SEPTEMBER 2007

Grønt Miljø

4 Ukrudtsfrie fortove uden pesticider

12 Fagfolket på udstilling

20 De vilde urter i det urbane miljø

28 Vejen til vand

32 Taghaven i London

42 Hybenrosen i fri udfoldelse

46 Parkforvalternes forventning lige før

54 Haver i hundredvis

58 Lidt af hvad fuglene oplever

GRØNT MILJØ 7/2007 1

2

Kommandantens Gaard, København

Inspirerende udemiljøer

anlægges og vedligeholdes

leverandør af alle

planteskoleartikler

produktion af træer,

buske og bunddækkeplanter

i alle sorter

og størrelser

rekvirér vort katalog

og aflæg besøg i

planteskolen

tilbud gives på alle

leverancer

Torve & Veje

Skolegårde & Sportsanlæg

Boligområder

Firmadomiciler

Slotsparker

Med base på Midtsjælland er vores

100 engagerede medarbejdere klar til

at rykke ud og gøre dine omgivelser

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

BIRKHOLM PLANTESKOLE

FARREMOSEN

3450 ALLERØD

TLF. 48 17 31 26

FAX 48 14 09 86

E-mail: birk-holm@internet.dk

A/S

P. MALMOS

ANLÆGS-

GARTNER-

MESTER

Vi bygger og

plejer grønt

Etablering af

grønne tage

Hovedgaden 92, Ubby

4490 Jerslev

59 59 53 42

Per: 40 55 53 42

Fax: 59 59 59 44

www.pmalmos.dk

pmalmos@pmalmos.dk

kontakt@skag.dk · www.skag.dk

KVALITETSBEVIDST

ANLÆGSGARTNERI

- DET MAGTER VI

Anlægsgartnermester

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve

Tlf. 59 65 66 39

E-mail: info@lars-aarup.dk.

homepage: www.lars-aarup.dk

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke

GRØNT MILJØ 7/2007

RUL DIN

GRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

SMÅ RULLER:

40 x 250 x 1,5 cm

= 1m 2 pr. rulle

STORE RULLER:

Bredde 50-81 cm.

Længde op til 35 meter.

Dansk

Produceret

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m

............... kr. 30,-

2 excl. moms & transport:

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk

KOMMENTAR

EFTER TRE DAGE PÅ UDSTILLING

Endnu en gang satte Have & Landskab rekord i udstiller- og

besøgstal. 233 udstillere og 9850 besøgende gæster. Det

må tolkes som en bekræftelse på at Have & Landskab er et

velkomment supplement til den faglige hverdag for både

sælgere og købere. Et tilskud der i sidste ende effektiviserer

faget og gør det sjovere at være en del af. Det magiske tal

på 10.000 gæster blev dog ikke nået. Måske et tegn på at

besøgstallet er ved at finde sin øvre grænse omkring hver

fjerde erhvervsaktive. I sig selv meget flot resultat, og det er

nået ved fagets egne kræfter i en organisation der er særpræget,

men i praksis har vist sin duelighed.

Selandia i Slagelse tilbyder gode og velkendte rammer, en

imødekommende vært og en nogenlunde geografisk placering.

Og hvor én gang etablerede strukturer - f.eks. forsøgsplantninger

- kan genbruges. Det er forståeligt at stedet

bruges igen og igen. Men valget er også udtryk for at pragmatiske

hensyn vejer tungere end de oprindelige med

vandrende udstillinger og markante ikke-kommercielle tiltag.

De repræsenteres nu kun af de såkaldte temaer der i år

kredsede om driftsoptimering i den offentlige sektor. Et

tema der tilmed stod svagt i billedet.

Der satses på kerneydelsen: stande i grønne omgivelser

uden central dirigeret garniture af specialstande, seminarer

og festivitas. Men inden for denne ramme fik fagfolket serveret

den hidtil bedst fungerende udstilling, især fordi udstillingsarealet

var omstruktureret, mere samlet og bedre

skiltet end før. Man spildte mindre tid med at gå og problemet

med blindtarme var næsten væk. Planteområdet stod

stærkere end før og gav udstillingen en bedre balance. Den

centrale Jernbjergvej fungerede godt som udstillingsgade.

Udstillerne fulgte op og leverede igen varen formidlet af et

vidende og engageret standpersonale.

Men forbedringer er altid mulige. På standene er de kreative

muligheder næppe udtømte og man kunne savne klarere

og mere målrettede budskaber. Desuden kan man diskutere

forhold som bespisning, toiletforhold, katalog, temaer

og aktiviteter ud over de kommercielle stande. Det

skal dog ikke fjerne indtrykket af udstilling som mere end

stod distancen trods det våde vejr.

FORSIDEN

Tovbane på Egeskov Slot. En tovbane anlagt i 15 meters

højde over en længde på 100 meter mellem seks af parkens

gamle bøgetræer giver folk mulighed for at forstå lidt

af hvad fuglene oplever. Tovbanen blev lavet for ni år siden

og klarede året efter 1999-orkanen. Før banen blev

anlagt blev de 130 år gamle bøgetræers styrke testet grundigt,

og man undgik selvfølgelig at skrue og bolte ind i

træet. Nu vokser veddet uden om bespændingspladerne.

Banen er meget populær. Foto: Max Steinar.

GRØNT MILJØ

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.

Distribueret: 1.7.05-30.6.06: 4.221 jf. Fagpressens Medie Kontrol.

Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.

Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN 0108-4755.


Ukrudtsfrie fortove uden pesticider

Fortove kan vedligeholdes uden pesticider. Det er blot et spørgsmål om antallet af

behandlinger. Ved behovsbestemt bekæmpelse kan antallet af behandlinger reduceres.

Af Anne Merete Rask og Palle Kristoffersen

Mange opfatter det som

problematisk at holde

fortove og andre belægninger

fri for ukrudt uden pesticider.

Men det kan sagtens lade sig

gøre, selv hvis udgangspunktet

er fortove med meget ukrudt.

Det er bare et spørgsmål om at

udføre behandlingerne når

behovet er der og med den

rigtige dosering.

Det viser forsøg som Skov &

Landskab har udført 2004-

2006 langs kantsten og fortove

i to mindre vestsjællandske byer.

Forsøgene viser også at behovsbestemt

bekæmpelse kan

reducere antallet af behandlinger.

Det kan man også hvis

ukrudtet på stedet har været

bekæmpet i årene før.

Forsøget i 2004 var finansieret

af Vejdirektoratet, Vestsjællands

Amt og Storstrøms

Amt. I 2005-2006 blev forsøgene

videreført ved hjælp af det

EU-finansierede CleanRegionprojekt,

som er et internationalt

projekt med 22 partnere

fra syv forskellige europæiske

lande. Projektet er 50% betalt

af EU, mens resten betales af

de deltagende partnere, i

dette forsøg Skov & Landskab,

Vejdirektoratet, Vestsjællands

Amt og Storstrøms Amt.

Uden pesticider

Siden kommuner, amter og

staten i 1998 indgik en aftale

om at udfase forbruget af pesticider

på alle offentlige arealer,

er der sket en reduktion i

det offentlige pesticidforbrug

på over 80%. I forbindelse

med strukturreformen har Miljøministeren,

Danske Regioner

og Kommunernes Landsforening

nylig underskrevet en ny

aftale for at sikre en fortsat afvikling

af pesticidforbruget.

En spørgeskemaundersøgelse

viser dog at mange kommuner

har problemer med at vedligeholde

især faste belægninger

uden brug af pesticider.

Samtidig bugner byggemarkederne

med glyphosatholdige

4

‘klar til brug’ ukrudtsmidler til

private indkørsler og terrasser.

Der findes dog alternativer

til pesticider. Skov & Landskab

har gennem årene udført forsøg

med f.eks. gasbrænder,

damp, hedvand med skumdækning

(Waipuna) og hedluft.

Det er disse metoder der

blev brugt i de to vestsjællandske

byer.

God investering

De fleste veje i byområder er

opbygget med kantsten som

afgrænsning af kørebanen fra

cykelsti, fortov eller tilgrænsende

græsrabatter. Der vokser

hyppigt ukrudt, både langs

foden af kantstenen, i stødfugerne

mellem de enkelte kantsten

og i fugerne på selve fortovet.

Samtidig kan ukrudtet

vokse ind over fortovet fra tilgrænsende

græsrabatter, marker

eller haver.

Reduktioner i fejefrekvenser,

bl.a. forårsaget af besparelser

i driften, medfører at

skidt henligger i længere tid

langs kantstenen og på fortovet.

Det forøger risikoen for at

ukrudtsfrø når at spire og

etablere sig i fuger og revner.

Det er en god investering at

bekæmpe ukrudt på faste belægninger.

Hvis ukrudtet får

lov at vokse, kan det ødelægge

belægningerne eller nedsætte

levetiden. F.eks. kan

ukrudt langs kantsten få vand

til at trænge ned i asfalten.

Det kan give frostsprængninger

og forkorte belægningens

levetid.

Det kan også forhindre

regnvand i at løbe hen til

nedløbsbrønde. Vandet vil i

stedet samle sig i store vandpytter.

Ukrudt i fugerne kan

genere færdslen samt presse

fliser og belægningssten fra

hinanden og hæve dem. Desuden

giver ukrudt belægningerne

et sjusket udseende, da

belægninger som regel er

planlagt som flader uden planter.

Ukrudt er desuden med til

at skidt samles og det vanskeliggør

renholdelsen.

Tre års forsøg

I forsøget indgik ensartede

fortovsstrækninger i Sæby og

Kirke Helsinge på Vestsjælland.

Alle strækninger var ‘facadeløse’,

dvs. uden indkørsel

til private ejendomme hvor

Selv på nyere fortove af høj kvalitet - som her i Sæby - etablerer

ukrudtet sig let i fugerne. Det kan også vokse igennem asfalten helt

inde ved kantstenen hvor belægningen tit ikke er komprimeret så godt.

fortovets vedligeholdelse ikke

hviler på grundejeren. Strækningerne

bestod af nyere kantsten

og asfalt af høj udførelsesmæssig

kvalitet. Det er fortove

med kantsten af kløvede

granitsten, chaussestensbort

ovenfor og fortovsfliser.

Ukrudtsbehandlinger blev

udført langs kantstenen og

den dobbelte chaussestensbort

indtil første fliserække. Anden

chaussestensbort kunne på

den måde tjene som en slags

kontrol af effekten.

På hver lokalitet blev fortovene

opdelt i seks parceller

på 100 meter hver. I 2004 og

2005 blev der udført forskellige

typer ukrudtsbekæmpelse

på hver enkelt parcel (se boksen).

Antallet af behandlinger

var på forhånd besluttet på

baggrund af tidligere forsøg.

Dosering af behandlingerne

blev valgt så behandlingerne

havde en sikker effekt, og var

dermed generelt højere end

det normalt anbefalede. Alle

parceller blev fejet regelmæssigt

med suge-fejemaskine i

alle tre forsøgsår.

Tre gange i løbet af vækstsæsonen

blev samtlige parceller

besigtiget og vurderet af

en projektgruppe bestående

af tre personer fra Vestsjællands

Amt, to personer fra

Storstrøms Amt, tre personer

fra Vejdirektoratet og to fra

Skov & Landskab.

Bare man gør noget

Konklusionen på de første års

forsøg var overordnet at det

næsten er lige meget hvilken

metode man vælger, bare man

vælger en. I 2004 blev projektgruppen

bl.a. bedt om at vurdere

om de med deres forskellige

forudsætninger og baggrund

opfattede at fortovets

tilstand opfyldte de krav som

de ville stille til denne arealtype.

Vurderingerne skulle foretages

som ‘enten-eller’ hvor

accept af tilstanden fik værdien

1, og ingen accept fik vær-


Sæby 2006. Fortovet var ubehandlet i 2004-2005. Billedet er taget 11. september efter 6 behandlinger med damp. Der er dampet langs kantsten

og indtil første fliserække. Det midterste - og altså ubehandlede - chaussestensbånd har en kraftig ukrudtsvækst.

dien 0. Ud fra disse værdier

blev der så beregnet et gennemsnit.

Ved udgangen af vækstsæsonen

var der kun 10% opfyldelse

af tilstandskravet for de

ubehandlede parceller. Ved

udførelse af blot 4 børstebehandlinger

gennem sæsonen

var der 55% opfyldelse af tilstandskravet,

og ved 8 be-

handlinger med tørre termiske

metoder (hedluft og flammer)

var der 70-80% opfyldelse.

Med de våde termiske metoder

(8 gange damp og 4 gange

hedvand) var der tæt på 100%

opfyldelse af tilstandskravet.

Variabelt udgangspunkt

Men hvad hvis antallet af behandlinger

ikke er bestemt på

OM FORSØGSBEHANDLINGERNE

I 2004-2005 bestod forsøget af seks metoder

■ Flammer: 8 behandlinger med håndbugseret HOAF

gasbrænder, 50 cm arbejdsbredde.

■ Hedluft: 8 behandlinger med håndbugseret maskine

fra Zacho Produkts, type UKB 650, 65 cm arbejdsbredde.

■ Damp: 8 behandlinger med Dansteam fra HedeDanmark

der behandler hele kantstenen på én gang.

■ Hedvand: 4 behandlinger med Waipuna-systemet, vand

opvarmet til 95 g, vandet er tilsat majs- og kokosolie

der udvikler et isolerende lag skum.

■ Børster: 4 behandlinger med ukrudtsbørste type DUKS

FM-BS, 50 cm arbejdsbredde, behandlet en gang nede

og en gang oppe (2004). I 2005 blev disse parceller

sprøjtet med glyphosat i uge 23 og 35 i stedet for børstet.

■ Ubehandlet: Ingen bekæmpelse.

I 2006 blev alle parceller behandlet med damp

Antallet af behandlinger var ikke fastlagt på forhånd. I stedet

blev der hver 14. dag foretaget en vurdering af om parcellen

skulle behandles. Det resulterende antal behandlinger

på de enkelte parceller er vist i tabel 1.

forhånd, men bestemt ud fra

det enkelte areals udseende?

Hvilken betydning har det at

ukrudtsmængden varierer på

forskellige strækninger ved

vækstsæsonens start? Disse

overvejelser var baggrund for

en ny strategi for udførelsen af

forsøgene i 2006.

De forskellige behandlinger

af parcellerne i 2004 og 2005

gav et meget forskelligt udgangspunkt

for behandlingerne.

Ved udgangen af

vækstsæsonen i 2005 var der

således kraftig ukrudtsvækst

på de ubehandlede parceller,

og ukrudtet havde samlet jord

og skidt langs kantsten og på

chaussestensborten. Derimod

var flere af de tidligere behandlede

parceller næsten

ukrudtsfri.

Den ny strategi bestod i kun

at behandle med én metode

og lade antallet af behandlinger

variere efter behovet. Tilstandskravet

var at der på intet

tidspunkt måtte være mere

end 2% ukrudtsdække på fortovet,

eller at der ikke var

ukrudt i flere end 10% af stødfugerne

mellem de enkelte

kantsten. Strategien er også

beskrevet i hæftet ‘Ukrudtsbe-

kæmpelse på veje’ som er et

resultat af samarbejdet mellem

Skov & Landskab, Vejdirektoratet,

Storstrøms Amt og Vestsjællands

Amt i 2004-2005. For

at overholde dette krav blev

der gennem hele vækstsæsonen

hver 14. dag udført målinger

af ukrudtsmængden efter

to metoder:

■ Den første metode tog udgangspunkt

i en 100-feltsramme

der blev lagt på steder

med mest ukrudt. Mængden

af felter med ukrudt blev derefter

talt. For at undgå at

ukrudtsmængden skulle stige

til over 2% mellem to målinger,

blev grænsen fastsat til

under 2%. Fortovet skulle behandles

hvis der blot ét sted

var over 1,5% ukrudt (indtil

uge 29) eller 1,8% (efter uge

29 hvor ukrudtsvæksten er

langsommere).

■ Den anden metode tog udgangspunkt

i stødfugerne. Ved

hver registrering talte man antallet

af stødfuger med ukrudt,

og dividerede tallet med det

samlede antal stødfuger. Hvis

der var over 10% stødfuger

med ukrudt skulle fortovet behandles.

Hvis mindst én af de to me-


toder viste at det var nødvendigt

at behandle, blev den udførende

entreprenør Hede-

Danmark kontaktet. De udførte

derefter ukrudtsbekæmpelse

på parcellen.

Alle parceller blev behandlet

med damp. Damp blev valgt,

da metoden ved tidligere undersøgelser

udført af Skov &

Landskab har vist sig at være

mindst lige så effektivt som

flammebehandling, og brandrisikoen

undgås. Det sidste var

vigtigt for forsøget, så der var

sikkerhed for at de nødvendige

behandlinger ville kunne

udføres selv om der måtte opstå

en tør periode. Doseringen

for damp var på 160-240 kg

gas pr. ha svarende til en hastighed

på 0,7-1,0 km i timen.

Det er cirka det dobbelte af

det normalt anbefalede.

Fra to til ni behandlinger

Antallet af behandlinger varierede

både mellem de to lokaliteter

og alt efter den tidligere

behandling (se tabellen herunder).

Overordnet set kan

man konkludere at med et

6

passende antal behandlinger

kan ukrudtet holdes nede uanset

hvor meget ukrudt der var

som udgangspunkt. På tidligere

behandlede fortovsstrækninger

skulle der 2-7 dampbehandlinger

til for at holde

ukrudtsdækket under den

fastsatte grænse på 2%. De

ubehandlede parceller krævede

mere, nemlig 8-9 behandlinger

i løbet af første vækstsæson.

Forsøget viser derfor at ved

behovsbestemt bekæmpelse,

kan antallet af behandlinger

reduceres i forhold til hvad der

normalt anbefales. Samtidig

kan man reducere antallet af

behandlinger, hvis der i de foregående

år har været bekæmpet

ukrudt på arealerne.

Resultater fra tidligere forsøg

af Skov og Landskab har

ledt til anbefalinger om 8-12

årlige behandlinger med flammer,

damp eller hedluft, eller 4

årlige behandlinger med hedvand.

Matematiske modeller

beskrevet i hæftet ‘Ukrudtsbekæmpelse

på belægninger’ viste

f.eks. at det var nødvendigt

Tilfældighedernes spil - eller i hvert fald fuglenes værk. Koncentrationen

af ukrudt er størst lige under gadelygterne.

ANTAL NØDVENDIGE BEHANDLINGER

med damp i 2006 for at holde ukrudtet på under 2% dækningsgrad i hele vækstsæsonen. I de to

foregående år var parcellerne henholdsvis blevet flammebehandlet, hedvandsbehandlet, dampbehandlet,

sprøjtet/ børstet (2005/2004), hedluftsbehandlet eller ikke behandlet.

Flammer

Hedvand

Forudgående behandling (2004-2005)

Damp

Round-Up

Hedluft

Ubehandlet

Sæby 5 6 6 2 2 8

Kirke Helsinge 5 3 5 6 7 9

Gennemsnit 5 4,5 5,5 4 4,5 8,5

Bestemmelse af ukrudtets dækningsgrad ved hjælp af 100-feltsramme.

Den er lavet specielt til kantsten og måler 35x140 cm. De 100 felter gør

det nemt at bestemme hvor mange procent ukrudt der er i rammen.

med 10 termiske behandlinger

årligt for at holde ukrudtsmængden

på maksimalt 1%

dækningsgrad.

Gavnlig forbehandling

På begge de to forsøgslokaliteter

blev der udført jævnlige

fejninger med suge-fejemaskine.

Alligevel skønnes det at

antallet af ukrudtsbehandlinger

kunne være reduceret hvis

der havde været foretaget en

grundig ukrudtsbørstning ved

forsøgets begyndelse.

Især på de ubehandlede parceller

var der flere områder

med tæt ukrudtsvækst på en

bund af jord, grus og skidt som

fungerer som vækstmateriale.

En grundig børstning med efterfølgende

opsamling kunne

have fjernet vækstmaterialet

og forringet ukrudtets vækstbetingelser.

Dermed ville de

termiske metoders virkning

også være øget.

Forsøget viste også at hvis

der var ukrudt på fortovet, var

der som regel også ukrudt i

stødfugerne og omvendt. Begge

de metoder som blev anvendt

til at bestemme behovet

for ukrudtsbekæmpelse kan

således bruges individuelt til at

afgøre om et areal skal behandles.

Metoden med optælling

af stødfuger kan udføres

fra en langsomt kørende bil i

forbindelse med at der udføres

andre driftsopgaver eller opsyn

med vejene. Det anses derfor

for at være den mest operative

metode. ❏

FORFATTERE

Anne Merete Rask er cand.hort. og

forskningsassistent, ph.d.-studerende

på Skov & Landskab, KU.

Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt

og seniorrådgiver på Skov &

Landskab, KU.

LÆS MERE

Palle Kristoffersen; Søren Ugilt Larsen

(2005): Pesticidfri vejdrift – Forsøg

langs kantsten. Arbejdsrapport Skov &

Landskab nr. 17. Ses på www.sl.life.ku.

dk > Park > Parkteknik > Publikationer

om Parkteknik.

Palle Kristoffersen og Tilde Tvedt

(2005): Ukrudtsbekæmpelse på veje.

Skov & landskab. Ses på www.sl.life.

ku.dk > publikationer > Rapporter o.l.

> hæfter > Ukrudtsbekæmpelse på

veje.


Blæs med stormstyrke

BILLY GOAT MV650 SPH

De nedfaldne blade har ikke en chance over for den nye Billy Goat løvsuger, der er klar

til at sende en orkan hen over græsplænen. Billy Goat MV650 SPH er perfekt til at

fjerne blade, papir, halm og affald. Den nyudviklede løvsuger er udført i slagfast plast,

hvilket reducerer støjniveauet. Sugeevnen kan justeres, så den passer til det underlag,

løvsugeren anvendes på og til det, der skal suges op. Billy Goat MV650 SPH er

selvkørende og udstyret med en kraftig 6,5 hk Honda motor.

Vejl. udsalg inkl. moms 19.995,-

15.996,- ekskl. moms

Fås også som skubbemodel, MV650

Vejl. udsalg inkl. moms 16.995,- / 13.596,- ekskl. moms

Find den nærmeste forhandler på www.stiga.dk for en eventuel demonstration

Når efterårets visne blade lægger sig på græsplænen, er det vigtigt at fjerne dem, da et tykt lag

blade kan være med til at ”kvæle” plænen. Men det er samtidig en god idé at lade nogle af

bladene ligge, da en helt ”nøgen” plæne er mere modtagelig for frost og udtørringsskader i

vinterperioden. Et passende kompromis vil derfor være at fjerne de nedfaldne blade i løbet af

efterårsmånederne, men lade de allersidste blade blive liggende på plænen.

BILLY GOAT LØVBLÆSER F 901 H

Billy Goat løvblæsere flytter luft med orkanstyrke. De er ideelle til at flytte affald f.eks.

på parkeringspladser, plænearealer, skoler og i parker. Det nyeste er anvendelse på

golfbanens green. Mos og afklippet græs blæses lynhurtigt og effektivt sammen, og giver

et fantastisk resultat. Billy Goat F 901 H er en af de kraftigste løvblæsere. Blæserhuset

er udført i slagfast plast, og det gør løvblæseren til en af markedets letteste.

Udblæsningsluftens retning kan justeres, og en computerdesignet blæser sikrer

maksimal kraft. Motoren er en 9 hk Honda. Vejl. udsalg 14.995,- inkl. moms.

11.996,- ekskl. moms

www.stiga.dk

ggp696607_210x297_GroentMiljoe.indd 1 17-08-2007 14:52:46


En blomstrende barnevogn til en ægte prinsesse

Ihhh. Najjjj. Nårrh. Forbipasserende

stopper op. Alle må

straks hen at kigge nærmere.

Og rigtig mange skal absolut

fotograferes sammen med

den. Turister fra alverdens lande

i særdeleshed, men også almindelige

danskere - københavnere

og ferierende fra hele

landet i alle aldre som har

valgt at slå et smut omkring

Københavns Havn.

8

Teknik- og Miljøforvaltningen

i København har begyndt

en ny tradition med at opstille

den blomstrende barnevognskrukke

ved særlige begivenheder

som det er værd at markere

i byens rum. Barnevognskrukken,

der placeres hvor

flest mulig kan få glæde af

den, er en mini-event som ved

sin pludselige og uventede opdukken

skaber opmærksom-

Statens skove får det grønne stempel

Alle 110.000 hektar statsskove,

der administreres af Skov- og

Naturstyrelsen er blevet certificerede

efter de to mest udbredte

ordninger, FSC og PEFC.

De har dermed fået papir på

at skovdriften lever op til særlige

standarder hvor der tages

hensyn til naturen og miljøet.

”Det er forbrugernes sikkerhed

for at det træ de køber

stammer fra skove hvor der tages

særlige hensyn til naturen,

og hvor skovarealet ikke reduceres,”

siger Jens Peter Simonsen,

vicedirektør i Skov- og

Naturstyrelsen.

Certificeringerne stiller særlige

krav til driften af skovene.

F.eks. må der ikke fældes for

meget træ i forhold til hvor

meget der vokser op. Samtidig

skal skovene drives så man sikrer

et varieret dyre- og planteliv.

Der skal også tages hensyn

til at folk kan opleve naturen.

Certificeringerne skal også gøre

det nemmere for forbrugerne

at gennemskue om træprodukter

rent faktisk er produceret

på en måde hvor der tages

særlige hensyn i skovdriften.

Jens Peter Simonsen venter

at en del af de private skove

på tilsvarende vis vil lade sig

certificere. De private skovejere

anspores bl.a. gennem

tilskud til såkaldte grønne

driftsplaner og til en ordning

hvor de private skovejere kan

få rådgivning af konsulenter.

Certificeringerne falder sammen

med at statsskovene omlægges

til naturnær skovdrift.

Det indebærer at man vil

bruge flere løvtræer som bøg,

eg og ask og give mere plads

til dyr og planter, vandhuller,

søer og skovenge. De naturnære

skove bliver samtidig

mere robuste over for storme

og ændringer i klimaet.

hed sin relativt beskedne størrelse

til trods.

Barnevognskrukken blev

første gang opstillet foran Vor

Frue i København da ‘lilleprinsen’

Christian blev født i oktober

2005 og igen - foran Christiansborgs

Slotskirke - da han

blev døbt i januar 2006. Krukken

kom igen på banen i april

2007, da kronprinsparrets datter

blev født og igen i forbin-

En sommer med

gevaldig trævækst

Træer og buske trives i den våde

sommer. I tørre somre må

træerne mange gange lukke

bladenes spalteåbninger om

dagen for ikke at fordampe

for meget vand. Det behøver

de ikke i år. Jan Kjærgaard,

naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen

i Silkeborg, peger på

at skoven har fået en fantastisk

tilvækst. Topskuddene er

meget lange og løvet friskt og

grønt uden angreb af naturlige

fjender i form at bladlus og

sommerfuglelarver der nærmest

er skyllet væk. Alt i alt

betyder det et ‘sundhedsboost’

for skovens kæmper der får tid

til at vokse ret uforstyrret: ”Jeg

er sikker på at når man om

nogle år ser på træernes årringe,

så vil man sige: Hvad var

det lige der skete den sommer.

Væksten har været impone-

delse med hendes dåb den 1.

juli hvor det eventyrlige prinsessenavn

Isabella Henrietta

Ingrid Margrethe blev officielt.

De to seneste gange har

krukken koket listet sig ind i

den berømte Amalienborg-akse

som før Operaen nærmest

fortsatte ud i det uendelige på

den anden side af havneløbet.

Billedet er fra den seneste opstilling

foran Amaliehaven, imponerende

springvand.

Kommuneteknik Københavns

gartneri har tilplantet

krukken med en bund af Fuchsia

’Rosella’ og Euphorbia ’Diamond

Frost’. Og op under

barnevognskalechen vokser

Gaura ’Lindheimerii’ som på

dansk hedder pragtkerte. Farverne

er naturligvis sarte hvide

og lyserøde som det sig hør og

bør for en ægte prinsesse.

Idéen til barnevognskrukken

opstod i maj 2004 da kronprins

Frederik og kronprinsesse Mary

blev gift. Samme sommer

deltog krukken i stads- og

kommunegartnernes årlige

blomsterkummekonkurrence

hvor den vandt præmie som

den mest kreative. Bag initiativet

står Center for Park og Naturs

blomstergruppe hvis mål

er at skabe gode oplevelser

gennem små og store blomsterbegivenheder.

Tekst og foto: Helle Nebelong

rende i år - måske 40-50% over

det normale niveau,” fortæller

Jan Kjærgaard. Den våde sommer

betyder også at de træer

som er blevet svækket af de

seneste års storme og insektangreb

kan genvinde styrke.

KILDE. Jakob Rygg Klaumann (2007):

Regnskovslignende tilstande i de danske

skove. www.trae.dk.



Grødeskæring redder fiskesø

En grødeskæringsbåd er en stor hjælp

For meget grødevækst kan

hæmme både søer og vandløb

og de lystfiskere der bruger

dem. Lundbro Put & Take i

Skive har en Put & Take-sø på

9000 m2 som i dele af søen var

groet kraftigt til. Fiskekrogene

hang fast i grøden. Tidligere

havde indhaveren Tommy Andersen

og hans folk selv skåret

grøde, og sidste år udsatte de

40 græskarper i et forsøg på at

holde søen nogenlunde fri for

grøde. Uden større held. Derefter

gik de i gang med en anden

strategi: at skære grødevæksten

helt ned i håbet om

at græskarperne derefter kunne

opretholde balancen. Det

gik bedre.

En af de almindeligste grødetyper

er vandpest, men også

visse arter af vandaks og pindsvineknopkan

give problemer.

En Put & Take-sø er typisk 5-

10.000 m2 stor med en dybde

på et par meter. I en lavvandet

10

sø kan lyset om foråret let nå

ned til bunden, så grøde med

rødder på bunden kan gro op

til overfladen. Her breder grøden

sig og danner hele øer

som i nogle tilfælde kan dække

hele overfladen.

Hvis søen er nogenlunde regulær

med dybder på mellem

en halv og to meter, kan man

skære grøden med en grødeskæringsbåd.

Det skete også i

Lundbro Put & Take med HedeDanmark

som entreprenør.

”Først skar vi grøden med en

bundklipper som kan nå ned i

cirka to meters dybde. Derpå

samlede vi grøden med en

specialkonstrueret rive som er

monteret foran på båden. Grøden

blev afleveret ved bredden

hvor en lastbil med grab

samlede det op med det samme

og kørte det bort,“ fortæller

produktchef Rikke Schultz

fra HedeDanmark.

Hun understreger dog at det

Den afskårne grøde afleveres ved søbredden og samles med det samme

op i en lastbil hvis gule grab svinger ind fra venstre.

er vigtigt at være opmærksom

på at mens grøden er et problem

for lystfiskerne, så kan

mangel på grøde være et problem

for fiskene. Grøden danner

skjulesteder for fiskene og

producerer ilt. Derfor kan det

være en dårlig ide at fjerne for

meget grøde fra søen.

I det hele taget stiller hensynet

til natur og miljø stadig

større krav til grødeskæring i

højt målsatte vandløb. Mange

Thys klitheder bliver det første område i Danmark med status som nationalpark. Foto: Kåre Vemose, Polfoto.

Den første nationalpark ligger i Thy

Efter at loven om nationalparker

blev vedtaget af Folketinget

i maj 2007 er Thy valgt

som stedet for landets første

nationalpark. Den vestlige del

med klitter, klitheder og søer.

har national og international

betydning. En tredjedel af

Nordeuropas klitter ligger i

Danmark, de fleste langs Jyllands

vestkyst og i Thy med

den største landskabelige dybde

på flere kilometer. Den østlige

del af området præges af

nåletræsplantager plantet for

at dæmpe sandflugten. Af de

24.370 hektar i den kommende

nationalpark i Thy ejes de

18.000 af staten. Hele området

ligger i Thisted Kommune.

Bag valget af Thy står miljøminister

Connie Hedegaard efter

et møde med forligspartierne

bag aftalen om nationalparker

som tæller alle Folketingets

partiet på nær Enhedslisten.

Der skal nu udarbejdes

forslag som skal til debat og

høring. Nationalparken forventes

at kunne åbne i 2008.

Det er uvist hvilke ændringer

som den ny status som nationalpark

vil indebære og om

der skal tilføres området flere

midler. Danmarks Naturfredningsforening

ser nationalparken

som en mulighed for at

genskabe noget af landskabets

tabte dynamik så der opstår

mere naturlige vandog

klitforhold med bl.a. vandrende

klitter. Desuden kan plantagen

ændres en til åben klitskov

med birk, skovfyr og eg.

Thy var et oplagt valg blandt

vandløb skæres i dag i strømrende

i stedet for som tidligere

ved bredskæring. Samtidig

skånes de ‘gode’ vandplanter,

mens problemarter skæres

kraftigt tilbage. Det stiller krav

til åmanden der skal have

kendskab både til vandplanterne,

vandløbsdynamikken og

lovgivningen på området. sh

KILDE. Grødeskæring redder fiskekroge

og kunder. De grønne sider Stat

& Kommune. 2007. HedeDanmark A/S.

flere kandidater. Her har den

den lokale opbakning været

størst og landbruget berøres

mindst fordi det meste af arealet

på forhånd er naturbeskyttet

og ejes af staten. Landbruget

har generelt i nationalparkprocessen

kæmpet mod at

få indskrænket deres drift. Det

betød at Vadehavet mistede

sin førerposition i kapløbet om

at blive landets første nationalpark.

I Thy arbejder landmændene

nu på at udnytte

muligheden med Thy-mælk fra

‘Danmarks grønneste område’.

Politikerne er enige om at

Skjern Å, Mols Bjerge, Kongernes

Nordsjælland og Vadehavet

er ‘særligt oplagte kandidater’

til at følge Thy. Også

Lille Vildmose, Læsø, Møn,

Roskilde-Lejre, Åmosen-Tissø

og det sydfynske øhav har før

været inde i billedet.

Skov- og naturstyrelsen har

åbnet hjemmesiden www.danmarksnationalparker.dk.

Her

er området i Thy beskrevet og

i takt med at øvrige nationalparker

bliver udpeget, vil der

blive oprettet en side for dem.

Her kan brugerne bl.a. få inspiration

til naturoplevelser, læse

om landskabet samt få tips til

overnatningsmuligheder. sh


Robust. Kompakt. Manøvredygtig.

Denne produktive og lydsvage John Deere 1905 cylinderklipper er brugervenlig,

komfortabel og nem at vedligeholde – og en pålidelig investering som

sikrer dig velplejede plæner i fremtiden.

Diagnosesystemet Whitebox overvåger konstant maskinen og sikrer dig mod

irriterende driftsstop. For at hjælpe dig er ergonomien og komforten sat i

højsædet. Med den integrerede kontrolarm, CommandArm, får du en bekvem

arbejdsstyring, hvor alle vigtige betjeningsknapper er lige ved hånden. F.eks

kan klippeledene løftes eller sænkes individuelt, og betjeningen af CrossCut

funktionen (hurtig vendebetjening) er også ligetil.

Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere maskinen med en rummelig,

isoleret kabine evt. med aircondition.

Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om denne cylinderklippers

fortræffeligheder.

1905

42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel

4 WD

Hydraulisk transmission

Maks. kørehastighed 25 km/t

Venderadius 110 cm

(uklippet areal)


B1075

Fagfolket på udstilling

9850 gæster og 233 udstillere satte hinanden stævne på Have & Landskab

der trods vådt vejr har fået gode anmeldelser

9850 gæster besøgte 233

stande på Have & Landskab

2007 der blev holdt 29.-

31. august på Selandia-CEU i

Slagelse. Begge tal er rekord

for fagudstillingen der trods

vådt vejr fik et positivt forløb,

især på grund af et mere velfungerende

udstillingsareal

end før.

12

„Min generelle vurdering er

at det gik rigtigt godt. De tilbagemeldinger

jeg har fået er

meget positive. De tyder på at

udstillerne har været godt tilfredse

med det besøg de har

haft. Vi har heller ikke haft

uheld eller sager med udstillere

der var utilfredse med f.eks.

deres placering som man så i

Jernbjergvej, den centrale akse på udstillingen, har fået pytter efter fredagens regn.

2005,“ siger Kristian Larsen der

som udstillingsleder er udstillingens

nøgleperson.

I forhold til de tidligere gange

Have & Landskab har ligget

i Slagelse, er udstillingsarealet

disponeret om så det er samlet

øst for skolen. „Arealet var

mindre og lettere at overskue,

ikke mindst for de besøgende.

Aktiviteten i planteområdet var mere intens end nogensinde før. Også hos Hennecke stauder..

Sammen med de nye indgange

gik det hurtigere med at få

fordelt folk på arealet, og de

kunne bruge mere tid hos udstillerne

i stedet for at bruge

tid på at gå rundt. Det bliver

endnu bedre næste gang når

alle ved hvor man skal ind.

Mange stillede op ved den

gamle indgang,“ fortæller Kristian

Larsen.

Jernbjergvej er nu blevet udstillingens

centrale hovedstrøg

med mange små stande. Det

virker med Kristan Larsens ord

som et langt torv. Det meget

store maskinområde fungerede

også tilfredsstillende. “Efter

de meldinger vi har fået var

det i orden. Der er dog også et

ønske om at rykke standene

mere sammen og lade de mellemliggendedemonstrationsarealer

ligger omme bagved,“

siger Kristian Larsen.

Han er udelt tilfreds med

planteområdet. „Jeg er utroligt

glad for at det lykkedes at

aktivere så mange planteskoler

og at det lykkedes at skabe

så gode rammer. Fællesarealet

i midten gjorde sig godt og

samlede de enkelte udstillere i

en sammenhæng. Det var et

dejligt område at komme ind

i,“ siger han.

Det våde vejr

Udstillingen var ellers belastet

af det våde vejr op til den

udendørs udstilling. „Vi fik op

mod 200 mm regn i ugerne op

til udstillingen. Vi var nødt til

at gøre brug af kraftige

regnvejrsforanstaltninger. Vi

brugte mange kræfter og penge

på at få området sikret med

køreplader og flis så det kunne

holde hele perioden. Det lykkes

takket være en stor indsats

fra de Selandia-folk der var

booket ind til opgaven,“ udtaler

Kristian Larsen.

Efter fredagens 8 mm regn

skulle blokvogne, varevogne

og trailere ind da udstillingen

lukkede. „Og så var det kun

flisvejene og de faste veje der

holdt. Vi måtte trække 30-35

biler ud med gummiged,“ for-


Ny maskine studeres indgående. Det er torsdag, den mest velbesøgte. En let regn er ikke det store problem.

tæller Kristian Larsen. Mange

ventede dog med at flytte deres

maskiner til mandagen efter

hvor det helt store oprydningsarbejde

blev sat i gang.

Besøgstallet var 2780 om

onsdagen, 4230 om torsdagen

og 2840 om fredagen baseret

på optalte adgangskort. Det

adskiller sig noget fra udstillingen

i 2005 hvor fredagen overraskede

med at være bedst besøgt.

„Torsdagen er typisk

bedst besøgt, og jeg vil kalde

fordelingen fra 2005 atypisk.

Torsdag præges af de offentligt

ansatte. Onsdagen plejer

at være mindst besøgt, men

man ser til gengæld tit mange

beslutningstagere denne dag.

Fredagen foretrækkes tit af

mindre virksomheder. Vi

havde nok ventet lidt flere besøgende

denne dag, men måske

kan den dårlige vejrudsigt

have spillet en vis rolle,“ funderer

Kristian Larsen.

Bespisningen foregik igen i

en stor hal som også rummede

indendørsstande - og med udstillingsruten

lige igennem.

Der var som sædvanlig kø.

„Mellem halv tolv og halv ét

vil der altid være kø. Ellers skal

kapaciteten overdimensiones.

Køen er der jo også fordi folk

husker at maden er god. Men

udstillerforplejningen skal

være bedre. De har ikke tid til

at stå i kø. Vi vil derfor gerne

bringe mad ud til standene,“

fortæller Kristian Larsen der

også beklager at toiletforholdene

ikke blev helt som de skulle.

„Vi havde 50% flere toiletter

end sidst, men vi fik ikke de

luksus-toiletvogne som vi først

havde bestilt. Vi måtte nøjes

med en mere primitiv type.

Det gør vi ikke næste gang.“

Organisationen fungerer

Bag udstillingen står Skov &

Landskab og de tre brancheorganisationer

Danske Anlægsgartnere,

Dansk Planteskole-

Pause med levende musik i planteområdet. Køer foran indgangen torsdag morgen. 4230 slap ind denne dag.


ejerforening og Maskinleverandører,

Park, Vej & Anlæg.

De har skaffet det fornødne

økonomiske grundlag for udstillingen

der er en selvstændig

virksomhed. Kristian Larsen er

hyret som udstillingsleder og

har derefter selv hyret den

hjælp fra arrangører, Selandia

og private virksomheder.

„Det er en organisation jeg

på forhånd var skeptisk over

for, men den fungerer over al

forventning. Men det er afgørende

med et godt samarbejde

med de nøglepersoner der arbejder

for udstillingen, og som

udfører en ekstraordinær indsats

ud over deres normale opgaver.

En af dem er Steen Lykke

Madsen, B2B-Press der har

stået for standsalget denne

gang. Det er hans fortjeneste

at der er rekord på udstillersiden,“

siger Kristian Larsen.

Arrangørernes meldinger

Arrangørerne har positive meldinger

om den netop overståede

udstilling. Grønt Miljø har

bedt om en kommentar fra de

fire repræsentanter i udstillingens

bestyrelse.

Direktør i Danske Anlægsgartnere

Stephan Falsner:

„Grundlæggende er det den

bedste udstilling vi har haft

indtil nu, og vores egen stand

var også mere velfungerende

end før. Vi havde tematisk fokus

på det private alternativ til

den offentlige drift som fem af

vores medlemmer stod for. De

meldte om god interesse. På

udstillingen så vi generelt flere

af vores medlemmer og deres

ansatte end vi plejer.“

Vicedirektør Kjell Nilsson,

Skov & Landskab: „Det var den

bedst organiserede udstilling

vi har haft, og fornyelsen med

det nye udstillingsområde

14

I området for belægninger og inventar studeres betonvareindustriens mange tilbud.

gjorde den mere overskuelig

og samlet. På vores egen stand

havde vi et betydeligt bedre

koncept end sidste gang, og

det lykkedes os at give et nogenlunde

samlet indtryk af

hvad Skov & Landskab står for.

Det ser jeg også som tegn på

at den interne integration af

centret er lykkedes.“

Salgschef Henning Kristensen,

H.C. Petersen & Co. Eftf.

og Maskinleverandørerne:

„Jeg tror at den generelle

holdning er at det gik rigtigt

godt. Den ny placering af maskinområdet

gav en mere sammenhængende

udstilling hvor

maskinerne var samlet ét sted i

stedet for at være delt som før.

Det kan vi kun være tilfredse

med. Besøgstallet kan vi også

være tilfredse med, og hvis vejret

havde været bedre om fredagen,

havde vi nok også fået

Fredag klokken 16.20. Blokvogne og varevogne i kø på vej ind.

STIGENDE TENDENSER

Både udstillerantal og besøgsantal satte igen rekord i 2007. Tendensen

siden debuten i Gram 1992 er konstant stigende og følger samfundets

økonomiske konjunkturer. Der er dog et fald i antallet af

udstillere i 2003 der skyldtes af brancheforeningen Maskinleverandørerne

dette år samlet valgte at satse på en anden udstilling.

Besøgende Udstillere

10.000

250

8.000

6.000

4.000

2.000

0

3000

88

1992

Gram

4300

120

Slagelse

5200

156

Århus

6400

166

Besøgstallet 2005 og 2007 er baseret på adgangskort der er grundlag

for en besøgsstatistik. Tallene for 2007 er endnu ikke opgjort.

et par hundrede mere besøgende.

Bespisningen og toiletforholdene

er blevet bedre,

men det er også noget vi må

arbejde videre med.“

Planteskoleejer Erik Lund

Andersen, E. Lund-Andersens

Planteskole og Dansk Planteskoleejerforening:

„Fra vores

side er det den mest vellykkede

udstilling vi har haft. Folk

på vores stande var meget positive

og motiverede, og der

har aldrig været så mange

igennem standene før. Jeg har

indtrykket af at besøget trods

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007

Slagelse

8200

Hindsgavl

168

8620

156

Slagelse

9400

200

Slagelse

9850

233

Slagelse

200

150

100

50

regnen levede op til alle udstillernes

ønsker. Det er en god

fornemmelse. Men der var

også 60% flere planter end

der plejer at være.“

De fire arrangører har aftalt

at holde Have & landskab i

både 2009 og 2011, og i 2009

bliver det igen i Slagelse. Tidspunktet

er endnu ikke fastlagt,

men ligger normalt omkring

1. september. sh

I næste nummer af Grønt Miljø beskrives

tendenser og nye produkter som

de viste sig på Have & Landskab 2007.

0



Opløste grænser mellem det private og offentlige

16

Det halvprivate

gårdrum får en

Det offentlige byrum bruges på en privat måde...

offentlig karakter... ...og hvor går grænsen mellem dem?

Moderne byudvikling medfører små gårde hvor formsproget af nød afløser det funktionelle

De bolignære friarealer og

gårde er blevet halvoffentlige,

repræsentative rum,

mens det offentlige rum mere

og mere bruges til private behov.

Det er en tendens man på

godt og ondt ser i nye bydele,

og det stiller nye krav til forvalterne

af udemiljøet der alle

steder skal kunne lidt af hvert.

Sådan kan man sammenfatte

seminaret ‘Den nya bostadsgården’

arrangeret 10. maj af

Movium der organiserer og

formidler svensk forskning om

udemiljøet. De nye tendenser

er dog ikke kun svenske. De er

internationale og ses også i ny

dansk byudvikling.

Før var gårdene det halvprivate

bolignære friareal hvor

man tog solbad, drak kaffe, legede,

læste avis og spillede

bold. Det er aktiviteter der nu i

høj grad er flyttet til det offentlige

rum på byens pladser,

gader og bolværker. Gårdene

har til gengæld fået en mere

repræsentativ funktion. De er

installationer der primært skal

ses. Gårdene er samtidig blevet

halvoffentlige. Og tit også

mindre end før. Til gengæld er

de helt private altaner og havestuer

blevet større. Det er

her og i byens rum livet leves.

Det er alt sammen led i en

moderne byplanlægning hvor

bymæssigheden er udgangspunktet.

Byen bliver tættere,

trafikarterne integreres. Og de

halvprivate arealer bliver mindre

end de var i tidligere byggerier.

De kan derfor ikke

rumme de samme aktiviteter

uden at der opstår konflikter.

På Moviums seminar blev

tendensen fastslået på grundlag

af mange projekter, men i

Stockholm tegnes udviklingen

særlig klart af den 5-6 år gamle

Hammarby Sjöstad. De gengivne

billeder er derfra. Det

derfor overraske når man hører

overvejelserne fra Anders

Jönsson, Andersson Jönsson

Landskapsarkitekter der har

tegnet de fleste af gårdene.

Ifølge Jönsson skal tre basale

kriterier opfyldes før man kan

tale om en gård: Den skal være

afgrænset med en klar

grænse til det offentlige rum.

Den skal være tilgængelig

med udgange direkte fra husene.

Og den skal være brugbar,

f.eks. til børns leg.

Og hvad kendetegner så en

god gård? Der skal være rum i

rummet, helst så der samtidig

er en glidende skala mellem

boligen og gården. Der skal

være et samlet, og åbent område.

Gården skal være grøn

med træer, græs og buske - og

helst også blomster. Og så skal

materialevalg og udførelse

være i høj kvalitet. For at få

yderligere kvalitet kan man tilføre

kunst, vand og dyrkning.

Materialevalget skal dog

ikke overdrives, understreger

Jönsson der bruger ordet ‘granitfrossan’

om Hammarby Sjöstad.

Frossan kan både betyde

frådseri og kuldegysning. I dag

er tendensen at bruge mange

belægninger, om muligt i natursten.

Ofte bruges billige østasiatiske

typer uden den klassi-

ske krystallinske struktur. De

ligner nærmest beton.

Det bliver ikke altid som

man har tænkt sig, må Jönsson

erkende. Først og fremmest er

arealerne for små til at skabe

den gode gård. De savner derfor

bl.a. legemiljøer for de

større børn og - det er jo ikke

flade Danmark - plane græsflader

til boldspil. Med de små

arealer bliver gården i stedet

let til en skueret hvor selve

formen giver karakter - og gør

den endnu mindre brugbar.

„Det er trend over hele landet

at bygge tæt, det er økonomien

der styrer og det er

svært at argumentere for hvad

f.eks. børn behøver når byggeriet

bliver så dyrt,“ siger Anders

Jönsson. sh

KILDER

Ole Reiter: Bostadsgården - ett privat

eller offentligt rum?

Titti Olsson Lieberg: Vad ska vi ha bostadsgården

till?

Begge fra Bulletinen. Nyheter från

Movium 2/2007.

Billederne er fra webudgaven på

www.movium.slu.se. De er taget af

Agneta Persson og Titti O. Lieberg.


Nye målemetoder er et led i at bekæmpe støjen som mange plages af.

Indikator og norm for vejstøj

Miljøstyrelsen justere reglerne og indfører ‘Lden’

hvor støj om natten og aftenen vejer tungere

Miljøstyrelsen har indført en

ny indikator til at måle støj fra

veje. Den hedder Lden (dayevening-night)

og tager højde

for at mennesker er særlig følsomme

for støj om aftenen og

om natten. Målemetoden er et

led i indsatsen for at dæmpe

problemet med vejstøj som

mange mennesker plages af.

Den nye måde at opgøre

vejstøj på er beskrevet Miljøstyrelsens

ny vejledning ‘Støj

fra veje’ der afløser en ældre

vejledning fra 1984. Her beskrives

også foranstaltninger til

at dæmpe støjen.

Den nye indikator sammenvejer

støjen om dagen, aftenen

og natten hvor der bliver

lagt et genetillæg på støj på

henholdsvis 5 dB om aftenen

og 10 dB om natten. Det betyder

at støj fra hver en bil som

kan høres om aftenen, svarer

til støj fra cirka tre biler om dagen.

Om natten tæller hver bil

for ti biler om dagen. Dag er

klokken 7-19, og nat 22-07.

Med den nye indikator følger

også en ny og mere nuanceret

metode til at beregne

støjen. Den hedder Nord2000

og kan beregne lydens udbredelse

under forskellige vejrforhold.

Derved kan man bestemme

årsmiddelværdien af støjniveauet

sådan som EU’s støjdirektiv

kræver. Man får et enkelt

tal ud af det.

Den nye indikator og den

nye beregningsmetode at det

beregnede støjniveau i gennemsnit

bliver cirka 3 dB højere

end tidligere. Derfor justerer

Miljøstyrelsen støjgrænserne.

Tidligere lød den vejledende

grænseværdi for trafikstøj

ved nye boliger på 55 dB. Nu

er den på 58 dB, men samlet

set er beskyttelsesniveauet reelt

det samme.

Som noget nyt kommer

Miljøstyrelsen også med anbefalinger

i den nye vejledning

om støjgrænser for nye veje.

Her kravene når en ny vej anlægges

nær en eksisterende

bolig nu lige så høje som når

en ny bolig opføres nær en eksisterende

vej. Det var de ikke

de før. sh

KILDER

Ny indikator for vejtrafikstøj. Miljønyt.dk

nr. 41, 2007. Miljøstyrelsen.

Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen

nr. 4, 2007.

NYE VEJLEDENDE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJTRAFIKSTØJ

Støjgrænserne er formuleret for Lden og gælder for

årsmiddelværdien af støjen udendørs i frit felt.

Område

Grænseværdi

Rekreative områder i det åbne land,

sommerhusområder, campingpladser o.l.

Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler

og undervisningsbygninger, plejehjem,

hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs

opholdsarealer og parker.

Hoteller, kontorer mv.

Lden 53 dB

Lden 58 dB

Lden 63 dB

Recyfix afløbsrender

TURF CUTTER

Ideel på mindre arealer så som golfbaner,

målfelter, private haveanlæg og andre steder

hvor eksisterende græs skal udskiftes.

v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig

– Hold på vandet!

• Kraftigt, men let materiale (PE/PP) - knækker ikke.

• Belastningsklasser fra personer - til jumbojets.

• Reducerer etableringsomkostningerne.

Byggros A/S · Springstrup 11 · DK-4300 Holbæk · Tlf. 59489000

www.byggros.com · info@byggros.com

Tlf. 6256 1667 Fax 6256 1607 www.special-maskiner.com

VEJARBEJDE SKOV GRÆS VANDLØB SNERYDNING


Palmestrand

Palmer og eksotisk

strandstemning i

Frederikshavn

En palmestrand i Frederikshavn?

Selvfølgelig. En halv

kilometer bynær badestrand

har i sommer haft 90 palmer.

Foruden solsenge, tangparasoller,

strandbar, beachvolleybaner

og beachhåndboldbaner.

Palmestranden er en kunstig

indvundet strand der allerede

i 2004 fik sine første eksotiske

indslag. De er udviklet år

for år ligesom der etableret

trafiksikre gang- og cykelforbindelser

til stranden.

„Palmestranden er på få år

blevet en magnet for badeglade

borgere og turister. Palmestranden

har gjort op med normerne

for en strand i Danmark

og Nordeuropa for den sags

skyld. Formålet har netop været

at udfordre vanetænkningen

for hvad der kan lade sig

gøre på en dansk/nordisk badestrand,“

hedder det på

www.palmestranden.dk.

Sæt farten ned når du kører

gennem skoven. Især hvis

vejen ikke er så trafikeret, og

det er tusmørke. Det er nemlig

her der er størst risiko for at

støde på et rådyr eller et andet

større dyr. Typisk med den følge

at dyret dør. Det viser en ny

undersøgelse fra Danmarks

Miljøundersøgelser i samarbejde

med Danmarks Jægerforbund.

Forskerne anbefaler nu

at myndighederne sætter ind

med afværgeforanstaltninger

på de ‘sorte strækninger’.

Hvert år dræbes tusinder af

dyr på de danske veje, og antallet

har været stigende i takt

med at der er kommet flere biler.

For at nedbringe antallet

af påkørte dyr iværksatte

Skov- og Naturstyrelsen i 2002

en aktionsplan. Det er som et

led i denne plan at den ny undersøgelse

er udført.

I undersøgelsen er der i

2003-2006 registreret 13.307

trafikdræbte større dyr hvoraf

18

Palmestranden er et projekt

under Frederikshavn Kommune,

Park & Vejforsyningen.

Den er godt 400 meter lang og

30-50 meter bred. Klitter og

gryder sørger for læ og uforstyrret

solbadning. Palmerne

er hørpalmer (Trachycarpus

fortunei) og phønikspalmer

Rådyrenes sorte strækninger

Ny undersøgelse viser at tusinder af større dyr

hvert år slås ihjel i trafikken

rådyr udgør 88%. Hertil kommer

dådyr, krondyr, sika, ræve,

grævlinger og enkelte andre

dyr. Padder, fugle, katte mv. er

ikke taget med. På grund af

registreringsmetoden kan

drabstallet kun opfattes som

et minimumstal. Ifølge forskerne

er de dræbte dyr dog ikke

så meget et problem for bestandenes

størrelse, men mere

et etisk problem og et dyreværnsproblem.

Desuden kan

det være farligt for bilister at

køre ind i store dyr som hjorte.

Påkørslerne er lokaliseret

med GPS-udstyr hvorved man

kan udpege ‘sorte’ vejstrækninger

hvor der dræbes særligt

mange dyr. Det er dér hvor der

er skove med en stor tæthed

af rådyr. Det ser man mest på

den nordlige og sydlige del af

Sjælland, den nordlige del af

Jylland og i et større område i

Midt- og Østjylland. Disse

strækninger er ikke nødvendigvis

stærkt trafikerede. Fak-

(Phoenix canariensis). I deres

oprindelseslande, Kina og De

Kanariske øer, kan de blive 10

og 20 meter høje, men på Palmestranden

er de foreløbigt

kun 3-4 meter. Her er de gravet

ned i kummer af kraftig

trådnet og optager selv vand

og mineraler.

HVIS MAN PÅKØRER ET STORT DYR

■ Fjern bilen fra vejen, og træk dyret ud i rabatten hvis det er

dødt. Sæt en vagt eller en advarselstrekant, hvis der ikke er fri

passage på vejen.

■ Lad et såret dyr være. Gå aldrig tilbage til et større såret dyr.

En hare eller fasan kan man godt aflive, men større dyr kan

være farlige, og et såret dyr der rejser sig, går ofte langt væk,

og kan derfor være svære at finde igen.

■ Forsøg ikke selv at opspore et såret dyr. Det kan ødelægge

sporet for schweisshunden der sendes ud for at efterspore dyret.

En schweisshund er trænet til at opspore bl.a. påkørte hjorte.

Schweisshundene er samlet i et register som bl.a. Falck bruger.

■ Tilkald hjælp. Find ud af præcis hvor stedet er. Ring til Falck

på telefon 7010 2030. Markér stedet hvor ulykken er sket med

en klud eller lignende.

tisk falder antallet af påkørsler

når der er over ca. 10.000 biler

dagligt. Sådanne veje oplever

dyrene i stedet som barrierer.

Det bedste vej- og miljømyndighederne

kan gøre er at forebygge

påkørsler når man anlægger

nye veje, fremhæver

forskerne. Hvis man har lagt

en vej gennem dyrenes naturlige

levesteder, vil de nemlig

fortsætte med at krydse vejen.

De hidtidige foranstaltninger

til at holde dyrene væk har

ikke virket ret godt, og skilte

med krydsende hjorte får ikke

bilister til at sætte farten ned.

Ellers er det mest effektive

Uden for sæsonen står palmerne

i kommunens otte meter

høje væksthus hvor de

overvintrer ved 0-5 grader, og

passes med vand og gødning.

Palmerne flyttes ud om foråret

så de kan vænne sig til den direkte

sol før de ender på stranden.

Klar til en ny sæson. sh

at etablere faunapassager og

kombinere dem med hegning.

Men det synes også virksomt

at skabe bedre oversigtsforhold

for dyr og bilister så de

bliver opmærksomme på hinanden

så tidligt som muligt.

En ny teknisk mulighed på vej

er ‘interaktiv skiltning’ hvor

dyrs bevægelser nær vejen aktiverer

et skilt i vejkanten. sh

KILDER

Andersen, P.N. & Madsen, A.B. (2007):

Trafikdræbte større dyr i Danmark -

kortlægning og analyse af påkørselsforhold.

Faglig rapport fra DMU nr.

626. Danmarks Miljøundersøgelser.

Pedersen, Jens C. Pedersen (2007):

Rådyrenes sorte vejstrækninger kortlagt.

DMUNyt 2007 nr. 11, 2007.


NYT med

Effektiv pleje af park og vej med

EURO 4-

Motor

Hako-Citymaster 2000

Hako Citymaster 2000 sætter nye standarder

indenfor anvendelse og kørekomfort.

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring. Fejebredde op

til 2500 mm. Beholdervolumen 1,85 m³

EURO 4 motor 100 HK.

Alle fordele på en gang

Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Ekstrem manøvredygtig via knækstyring

Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Støjsvag og betjeningsvenlig

Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder

Citymaster 1200 med rotorklipper

Citymaster 1200 med fejemaskine og grusspreder

Citymaster 1200 med fejemaskine

Hako-Citymaster 1200

Hako Citymaster 1200, knækstyret med

multifunktionelle anvendelsesmuligheder.

Fejebredde op til 2270 mm

Beholdervolumen 1,00 m³

2,2 l Yanmar diesel motor 45 HK.

Citymaster 1200 under efterfyldning af grusspreder

Lang levetid/lave driftsomkostninger

Landsdækkende 24 t. service

Produkter af særdeles høj kvalitet

Altid sikker levering af reservedele

Hako 50 år i Danmark

Flere tusinde tilfredse kunder

i Danmark

Stort program – mere end 30

varianter

Hako: En sikker partner

Ring for rådgivende salg eller

uforbindende information:

Tlf. 65381163

En Hako-konsulent vejleder Dem gerne.

Odensevej 33 · 5550 Langeskov

Fax 65 38 29 51

E-mail: hako@hako.dk · Internet: www.hako.dk-www.hako.com


De vilde urter i det urbane miljø

Smålands blomster inspirerede Linné. Veg Tech bruger dem i vegetationstekniske løsninger

der bringer naturen ind i det urbane miljø. En studietur til Sydsverige viste hvordan.

Af Jørgen Nimb Lassen

Naturen kan flyttes ind og

udnyttes i byen og ved vejen.

Ikke blot til at give større

rekreative oplevelser ved at

give naturen større spillerum.

Også til at løse tekniske problemer

med blandt andet

vand og erosion.

Det fik man et godt indtryk

af da VegTech 7.-8. juni inviterede

på studietur til Sydsverige.

Fra Malmøs nye grønne

bydele, tagbotaniske have og

slotspark til vejrabatter, faunapassager

og smålandsk kulturlandskab

som har inspireret

VegTechs egen produktion.

Turens danske vært Ulrik Reeh

fik på to solrige dage præsenteret

en kavalkade af naturnære

og urbane udtryksformer

hvor vilde urter var det gennemgående

tema.

Västra Hamnen

Malmøs ny bydel Västra Hamnen

med Calatravas berømmede

200 meter høje vartegn

Turning Torso var turens geo-

20

grafiske udgangspunkt. Tårnet

er et iøjnefaldende landmærke

som tidens tand ved nærmere

eftersyn dog allerede har

givet et noget slidt udtryk. Der

føltes samtidig ubehageligt

vindomsust og ugæstfrit ved

bunden af Turning Torso, og

vejtræerne nær tårnet så ud til

at lide under de turbulente klimaforhold.

Bydelen var skabt til Bo01

udstillingen i 2001. Områdeøkolog

Annika Kruuse guidede

rundt og viste en række

grønne tiltag. Fokus var mest

på den direkte adgang til naturen

og respekten for økologiske

og bæredygtige tiltag.

Malmø kommune har nemlig

bevidst valgt at tage naturen

med ind i bydelsprojektet,

både fordi den har en positiv

effekt på vores helbred og velvære,

og fordi den er nødvendig

for byens muligheder for

at tiltrække nye beboere. Naturen

skal forstås bredt og omfatter

også parker og åbne

grønne rum i byen, store som

små. Kommunen har brugt begreberne

‘grönytefaktor’ og

‘gröna punkter’, bl.a. med inspiration

fra Berlins bypolitik.

Resultatet er blevet et markant

grønt og blåt islæt af

grønne tage, gårdrum og legepladser,

skovområder, parker,

vegetationsklædte facader

samt utallige åbne regnvandsbassiner

og -kanaler med rig

vandvegetation.

I mange detaljer har man

brugt naturmaterialer: sten,

grus, træ, metal. Og selvfølgelig

hjemlig vegetation. Det er

dog ikke altid gjort med lige

stor omhu og omtanke, hvorfor

bydelen mange steder

fremstår noget rodet i alle

tænkelige former og farver.

Det har nok også været med

til at give bydelen et lidt kedeligt

ry som rodet og usammenhængende,

hvad der egentlig

er synd. For nok har planlæggerne

mange steder været mere

optaget af eksperimentet

Åbne kanaler til lokal håndtering af regnvand fylder meget i Västra Hamnen. Alle med rigt islæt af grøn

vegetation. Enkelte steder er algevæksten lidt for livlig. Der gøres store anstrengelser for at komme den til livs.

end af æstetikken, men det

gør mindre i dag end før, da

bydelen i takt med de grønne

tiltags vækst og vitalitet fremstår

mere og mere frodig.

Planterne bemægtiger sig

smukt området.

Det hænger sammen med

kommunens forsøg på at indføre

nye planrecepter som både

sikrer flere arealer til grønne

og blå elementer (grönutefaktor)

og et kvalitativt naturindhold

(gröna punkter).

Bygherren var forpligtet til

en grönutefaktor på mindst

0,5 som svarer til 50% bevokset

byggeareal. Desuden var

bygherren forpligtet til at bruge

mindst ti gröna punkter ud

af 35 som man kunne vælge

imellem. Et punkt kunne f.eks.

være at bruge hjemmehørende

vilde planter, vand der

passerer hen over gårdanlæg,

opsætning af fuglekasser eller

udlægning af erstatningsbiotoper.

Samtidig er det et plus for

friluftslivet og naturen at beboerne

i høj grad henvises til

den kollektive trafik eller til at

cykle eller gå. De der behøver

bil bliver henvist til at parkere i

underjordiske p-huse, som i øvrigt

også fint iklædes grønne

tage, slyngplanter mv.

Et andet væsentligt planlægningsredskab

har været at

ingen bygherre har kunnet råde

over et større samlet byggefelt,

men i stedet har fået sin

byggelyst styret og fordelt ud

over hele bydelen. Det har sikret

en store arkitektonisk diversitet

som falder i fin tråd

med ønskerne om at skabe et

varieret udemiljø.

Den fine adgang til havet,

naturen og grønne områder

og de gode muligheder for et

aktivt friluftsliv kan bevirke en

generelt bedre folkesundhed

og forebyggelse af fysiske og

psykiske lidelser, bl.a. livsstilssygdomme

og stress. Denne

sammenhæng har ifølge Annika

Kruuse været en vigtig


De mange grønne gårdrum i Västra Hamnen er designet af forskellige arkitekter. Nogle af dem er uhyre artsdiverse, som her med op til 40

forskellige arter af træer, buske, stauder, sommerblomster, græsser mv.

forudsætning for bydelens

planlægning. Et vigtigt element

for bydelens trivsel har

også været at man fra stort set

alle lejligheder er sikret udsyn

til vand, enten havet eller store

åbne regnvandskanaler. Resultatet

er i dag nogle meget

efterspurgte og dyre ejerboliger

hvor den eneste ulempe -

ud over prisen - er at hele Malmø

tiltrækkes af områdets rekreative

områder. Det kan

godt virke overvældende på

dem der bor der.

I alt 20 bygherrer og 26 rådgiverhold

har deltaget i den

styrede opgave som besøges af

et væld af interesserede politikere,

embedsfolk, rådgivere,

borgere fra stort set hele verden,

og af borgerne fra hele

Øresundsregionen.

Augustenborg-Ekostaden

Det er ikke kun i Västra Hamnen

at mennesker sætter stor

pris på at bo i grønne og blå

omgivelser. Det ser man bl.a.

af priserne på ejendomsmarkedet

og af den måde folk be-

handler deres omgivelser på.

Det er signaler som Malmø

Kommune ikke har været sene

til at opfange og anvende i bydele

som skulle renoveres.

F.eks. i Augustenborg, nu

Ekostaden, hvor den almindelige

parkbebyggelse fra 50’erne

er blevet gennemrenoveret

efter nogenlunde samme principper

som Västra Hamnen

med fokus på mere kvalitet i

de grønne områder og lokal

håndtering af regnvand. Man

har bl.a. synliggjort regnvandsafvandingen

for at udnytte

vandets potentiale som livgiver

til plantninger og som rekreativ

oplevelse.

Med fokus på de økologiske

og bæredygtige tiltag har

kommunen forsøgt at skabe

nogle utraditionelle og spændende

byrum hvor mennesker

kan leve og ånde både privat

og i fællesskab. Bydelen skulle

ikke fortsætte som blot soveby

og rugekasse for vordende industriarbejdere.

Resultatet er yderligere blevet

understreget med et iøjne-

faldende fravær af graffiti og

hærværk. Her passer beboerne

tilsyneladende på deres bydel.

Udsyn til naturens grønne og

blå elementer er altså ikke kun

af væsentlig betydning på papiret.

Det virker også i praksis.

Måske fordi vand og planter er

liv der minder om at naturen

er vores livsgrundlag.

Tagbotanisk Have

I tilknytning til Ekostaden ligger

Tagbotanisk Have. Den er

placeret oven på Malmøs tekniske

forvaltning hvor vi samti-

Vi så mange eksempler på vandog engplanter fra VegTech som fungerer

fint som filtre og slambundfældere. Nogle anlæg var en fryd for øjet,

mens andre måske var af lidt mere tvivlsom karakter. Vandet var heller

ikke altid klart, og mange render var tørlagte. Kunsten må være at gøre

dem smukke både i brug og som tørlagte.


Tagbotanisk ‘have’ var mest et hav af sedum i alle afskygninger og i

gule, røde og grønne farvesammensætninger. Desuden var der et islæt

af andre løsninger, f.eks. tage med vildvin og slyngplanter der fæstnede

sig op af tonkinstokke, tage med vildgræsser, vilde urter og mosarter.

dig overværede uddelingen af

årets ‘Green Roof Awards’.

Den gik i år til et dansk projekt

foran to svenske.

Haven er en eksempelsamling

af ‘grønne tage’. Den drives

mest som et videnskabeligt

forsøgscenter hvor man kan se

vegetationstekniske taghaveløsninger

med diverse plante-

22

sammensætninger,taghældninger, drænlag, jordlag og

tagkonstruktioner.

Princippet for udformningen

af et grønt tag er ganske enkelt:

Oven på selve tagets konstruktion

lægges først en tæt

membran der kan hindre vandets

og vegetationens gennemtrængning

til undertaget.

De gamle driftsformer i kulturreservatet ved Råshult understøtter

både store kultur- og naturhistoriske kvaliteter, og de næringsfattige

jorde er sammen med den rette pleje forudsætningen for, at man her

har en vild urteflora med op til 40 arter pr. m 2 . En flora som udelukkende

tilhører de vilde insekter, sommerfugle, biller, bier og edderkopper.

Besøgene henvises udelukkende til ophold på stierne.

Kajakklubbens nye klubhus er smukt indpasset i parken med grønne

tage, græsklædte volde ved funfamenterne og køreveje i armeret

kørefast færdiggræs.

Derpå lægges et drænlag der

kan optage og fastholde vand.

Herpå lægges et jordlag, og

der afsluttes med et vækstlag.

Der er mange variationsmuligheder

over temaet, men de

følger nogenlunde alle den

samme grundopskrift.

De grønne tage skabes dels

gennem såning eller planting

direkte på jordlaget, dels ved

at udlægge færdige vækstmåtter

på taget. Målet er - ud

fra de givne forudsætninger -

at etablere stabile, langsigtede

og stort set vedligeholdelsesfrie

plantemiljøer. Det medfører

primært løsninger med et

tyndt vækstlag og en vegetation

af sedum- og mosarter


Faunapassagen er tilplantet med et 2-3 rækket levende hegn der skjuler

synet til motorvejen. Indenfor er der en flere meter bred græsrabat og

en række allétræer i pil som flankerer den asfaltbelagte kørevej. Mulden

er 20 cm tyk hvor der er græs og 60-80 cm tyk hvor der er træer.

som gerne tåler de tørre og

magre forhold på tagene. I de

tykkere jordlag, hvor tagkonstruktionen

kan bære eller er

forstærket til formålet, kan også

vælges andre plantearter

der dog skal kunne tåle tørre

forhold. Også visse græsarter

kan komme på tale.

I slotsparken

Det var et særpræget syn der

senere mødte os da vi besøgte

arkitekt Gisli Kristiansons finurligt

anlagte klubhus for kajaksport

i Malmøs Slotspark. Traditionelt

set har slotsparken altid

huset en kajakklub, hvorfor

man i 1995 gav lov til at bygge

på stedet. At man ikke siden

har fortrudt skyldes nok arkitektens

rige evner og gode

forståelse for stedets karakter.

Det var lykkedes at indpasse

en bygning helt efter økologiske

og moderne æstetiske

principper. Karakteristisk var

især de smukt svungne tagflader

beklædt med sedum-mosmåtter

og de grønne jordvolde

langs fundamenterne. De formidlede

fint overgangen fra

slotsparkens græsflader til husets

grøn-røde sedum-tage.

I den anden ende af parken

så vi Sveriges ældste ægte kastanie

som for nogle år siden

fik skiftet jord og blev forsynet

med en fodpose af storkenæb

i måtter. I forbindelse med anlæg

af en ny indkørsel til kasinoet

måtte træet sikres mod

kørslen. Jorden var fjernet

med vakuumsugning og erstattet

med skeletjord og

diffusionsåbne, kørefaste belægninger.

Revitaliseringen

har efter sigende hjulpet meget,

men det forekom dog meget

uhensigtsmæssigt med vejen

så tæt på træet.

Rabatter og økodukter

Ved Bürlöv uden for Malmø

havde man - i stedet for den

typiske vejrabat i græs - anlagt

en vejrabat i tørketålende og

saltresistente urter, bl.a. med

marehalm og engelskgræs.

Det skulle efter sigende have

den fordel at rabatten stort set

vedligeholder sig selv, så man

slipper for at skulle ud at slå

græs i tide og utide.

Næste stop var ved en naturtro

faunapassage over en motorvej.

Det var der flere der

først opdagede da de fik det

fortalt. Det var nemlig umuligt

at se motorvejen for bar træer

på ‘økodukten’. Den kunne

knap nok høres. Faunapassagen

var som et grønt tag beklædt

med vegetation. Både af

hensyn til dyr som til mennesker.

For at gøre projektet muligt

er broen forstærket til at

holde den ekstra vægt. Af

samme grund holdes træernes

kronetag i ave, ligesom man

brugt Grodan som vandreservoir

for at minimere vægten.

I Linnés fodspor

Vejen videre mod nord blev

lagt forbi Carl von Linnés fødested,

Råshult i Småland. Linné

er den svenske botaniker mv.

som lagde grunden til den moderne

nomenklatur inden for

biologi og den moderne systematik

som grupperer planter

og dyr. Han fejres i år for hans

300-års fødselsdag.

Skovene er fyldt med spor

fra en levende kulturhistorisk

fortid. Sporene er sværere at

se i åbne landskaber, byerne

og vejene der har ændret sig

voldsomt. Der er dog enkelte

landskaber hvor man kan få

lejlighed til en rejse tilbage i tiden.

Det er f.eks. tilfældet

med Råshult der giver et sjældent

indblik i 1700-tallets kulturlandskab

og dets rige natur.

Sådan som Linné så den.

Råshult er i dag et kulturreservat

som netop har til formål

at bevare og levendegøre det

tidlige 1700-tals landskab. Her

har man tilstræbt at fastholde

og genskabe det gamle smålandske

bondelandskab med

smukke, lysåbne blomsterenge

indrammet af det kuperede

gletcherformede terræn. Det

var i dette landskab Linné

gjorde sine første botaniske

iagttagelser og senere brugte

som sin uudtømmelige botaniske

referenceramme.

Man forstår godt at VegTech

lader sig inspirere herfra til sine

vilde plantesammensætninger

- vel vidende at det kræver

mere end en vild og sart engflora

at skabe naturnære udtryksformer

i stressede, urbane

miljøer. Det er et betagende,

smukt, artsdiverst og meget

enestående kultur-naturlandskab.

I dag henstår området

med cirka 300 forskellige arter

fordelt i eng, på mark og i

‘trädgård’, det smukke svenske

ord for have.

Ved herregården Möckelsnäs

befinder mange af inspirationskilderne

sig nær ved hånden.

Den ligger tæt på Råshult,

smukt anlagt lige ud til

På Möckelsnäs indtog selskabet en herlig lokalfanget fiskemiddag og fik logi natten over. Hvad enten det

skyldtes morgenlyset eller de skønne omgivelser, så virkede urtegården på Möckelsnäs såre dejlig og behagelig

morgenen efter. Haven er anlagt og drevet med stor omtanke for stedets karakter og planternes egenart.


en stor skovsø omkranset af

ædelløvskoven der nyder godt

af det lokale, milde søklima.

Hertil kommer inspirationen

fra urtehavens pryd- og nytteplanter,

frugttræer, humle,

læge- og krydderurter og

grøntsager. Alt sammen et

kærkomment vitamintilskud

og flittigt benyttet som inspirationskilde

for kyndige by- eller

landskabsforvaltere.

Desuden huser Möckelsnäs

Linnés urtegård og orangeri

der er indviet i forbindelse

24

med Linnés 300-års dag med

en stor samling af Linnés navngivne

urter. Her viste hortonom

Eva Lennartsson os rundt.

Særlig interesserede henvises

til www.linnaeus.nu.

Leverer blomsterrigdom

Interessen for vilde planter i

byen og på tage - og for at retablere

blomsterenge, blomstrende

vejkanter og levende

hegn - skyldes formentlig for

en stor del at meget oprindelig

flora er gået tabt. Det spiller

Vandbassiner med vegetation og krebs pryder flot indgangen.

Veg Techs florablandinger og anlægsopbygninger er primært rettet

mod vanskelige vækstforhold i urbane, stressede miljøer, og mod

forebyggelse og løsning af tekniske problemer omkring erosion, jordkomprimering,

regnvandshåndtering, støjdæmpning samt et bedre

inde- og udeklima. Her ses et af produktionsområder med vilde

staudebunddækkeplanter. Desuden findes områder med vild engflora,

flora til vejrabatter, vandvegetation til regnvandsdamme og

våde områder, samt vegetation til grønne tage.

nok også en rolle at flere og

flere mennesker - med voksende

fritid og en stresset hverdag

- finder det afslappende og livgivende

at være i grønne og

blå omgivelser. Instinktivt glæder

man sig over naturens

blomsterrigdom og de skabninger

man tilfældigvis ser.

Det er baggrunden for at

VegTech har fået en veldrevet

forretning ud af at specialisere

sig i vilde urter på tage, veje,

vandløb og kyster. Virksomheden

hører selv til i Vislanda,

lidt længere nordpå i Småland.

En vigtig økologisk forudsætning

er det tætte samspil

mellem planter og dyr. Uden

de vilde urter og blomster ville

en stor del af de tilknyttede

dyr, fugle, insekter og mikroskopiske

skabninger forsvinde.

Det er et forhold som VegTech

klogt og med stor faglig dygtighed

udnytter.

Gennem årtier har firmaet

udviklet egne produkter og systemer

til etablering af naturnær

vegetation baseret på

vilde urter, med det formål at

de skal være til gavn for naturen

og bymiljøet. På vej til hovedbygningen

er der f.eks. an-

lagt kørefaste belægninger

hvor planter kan trives. Foran

huset er indrettet naturligt udformede

vandbassiner. Her

kan man se lokal håndtering

af regnvand med herligt blomstrende

vandvegetation på kokosmåtter,

og i vandet trives

krebsene tilsyneladende vel.

Taget af bygningen var indrettet

som et vegetations-teknisk

udstillingsvindue med forskellige

opholdszoner. En zone

var f.eks. med puttinggreen i

kunstgræs. Én havde skyggeplads

med trådløs internetforbindelse

under svalende slyngplanter.

En tredje var anlagt

åbent, som soldæk.

Rundt om finder man store

produktionsområder for de

henved 250 arter vilde urter

og produktionsanlæg med

sedum-tagvegetation og armeret

kørefast færdiggræs.

Besøget var meget lærerigt.

For den særligt interesserede

kan der henvises til firmaets

hjemmeside www.vegtech.dk

eller www.vegtech.se. ❏

FORFATTER

Jørgen Nimb Lassen er forstkandidat

og arbejder for Landskabsværkstedet.


Er dette verdens letteste motorsav?

Allerede i 1954 præsenterede STIHL den første

letvægts motorsav. Dens vægt var 11 kilo og blev

betragtet som utrolig let og nem at håndtere.

Lige siden har det været en jagt på kilo. Fakta er,

at hvert gram der bliver fjernet, gør stor nytte.

Specielt for dem der bruger vores maskiner ofte.

Derfor præsenterer vi nu en nyhed:

STIHL MS 192 C-E. Den vejer kun 3,3 kg. Dette

gør den til vores og naturligvis verdens letteste

motorsav. En motorsav for den bevidste og

krævende kunde som også er nem at starte med

Easy2start system.

Kom ind til vor servicerende faghandlere, så fortæller de dig gerne mere om vores produkter. Velkommen

Find din nærmeste servicerende STIHL faghandler. Adressen finder du på www.stihl.dk eller ring 3686 0500

The leader gives it all.

Easy Start


26

0-venderadius

36 °

Designet til at klippe græs, og spare tid!

Find forhandler på: www.cubcadet.dk eller tlf. 8711 9100

Tegninger af skovens

små huse til fri brug

Skov- og Naturstyrelsen har præsenteret et

fælles design med konstruktionstegninger

Madpakkehuse, bålhytter,

grillhytter, shelters og

toiletbygninger. Skov- og Naturstyrelsen

har introduceret

ét fælles design for alt sit småhusbyggeri

til statsskovdistrikternes

skov - og naturområder.

Designet er baseret på enkle

konstruktioner primært udført

i træ. Det er konkretiseret i en

eksempelsamling med konstruktionstegninger

for 12

bygningstyper. Resultat skyldes

flere års udvikling af publikumsbygninger

med arkitekt

Bo Fischer som primus motor.

Styrelsen holder det ikke for

sig selv. Tegningerne er lagt

ud på www.skovognatur.dk

og alle er velkomne til at bruge

dem. Det være sig andre offentlige

myndigheder, private

organisationer, foreninger osv.

Styrelsens distrikter eller entreprenører

skal bruge programmet

når de planlægger

op opfører de konstruktioner

der er med. Andre typer skal

have Skov- og Naturstyrelsens

accept. „Styrelsen vil således

med tiden bevæge sig frem

mod et udtryk der for den enkelte

skovgæst kan genkendes

som styrelsens - på samme måde

som der eksisterer fælles

design for påklædning, skilte,

vandretursfoldere, distriktsfoldere

osv.,“ anfører styrelsen.

Det understreges at man ved

opførelsen overvejer de handi-

En af de 12 bygningstyper: det lille madpakkehus.

capmæssige hensyn. Det kan

f.eks. være alt fra parkeringsforhold

over stianlæg til om

grill eller borde er tilgængelige

for kørestolsbrugere eller

om den benyttede toiletenhed

er handicapvenlig.

For at billiggøre og forenkle

konstruktionsprincipperne er

der med vilje valgt en relativt

simpel metode med nedgravning

af runde stolper i jord og

tørbeton. Det giver en enkel

opstilling, en indspændt konstruktion,

man undgår afsværtninger

og skråstivere og

udskiftningen er simpel. Desuden

er samlingen af runde

stolper og tagrem udført så

stolpen er let af skifte.

Det understreges at man må

vælge de rette træsorter. Til

træ nedgravet i jord peges på

træ med højt harpiksindhold

og uden splint. F.eks. lærk,

thuja og eg. Også tagbrædder

bør være sorter med højt harpiksindhold,

men kravene er

mindre da tagbrædderne kan

tørre efter opfugtning. Brædderne

skal retvendes. Konstruktionstræ

beskyttet mod

fugt stiller færre krav og kan

være fyr eller gran. Overfladebehandling

udføres med olieholdige

midler. sh

KILDE

www.skovognatur.dk. Emne>Friluftsliv>Adgang>SmaaHuse.


Cirka en million turister besøger hvert år Skagens Gren. Det slider.

Skagens Gren er endelig blevet fredet

En af Danmarks største og

mest besøgte naturattraktioner,

Skagen Gren og det omliggende

hav bliver nu ekstra

beskyttet. Naturklagenævnet

har nemlig besluttet at støtte

fredningsforslaget fra Danmarks

Naturfredningsforening,

Miljøministeriet, den gamle

Skagen Kommune og det nedlagte

Nordjyllands Amt. Skagen

Gren er spidsen af en af

verdens største landtanger

som siden istiden er vokset

over 45 km mod nord og stadig

vokser 6-8 meter om året.

Store mængder sand føres til

sydfra, og der dannes på den

måde nye klitlandskaber med

Gyldenløveshøj

snyder med højden

Gyldenløveshøj er altid udpeget

som Sjællands højeste

punkt med sine 126 meter.

Nye målinger, som gruppe

geologer har foretaget for DR

Sjælland, viser at højden faktisk

er 125,5 meter. Men trækker

med den kunstige høj fra

der blev anlagt på toppen i

1600-tallet er højden kun

121,3 meter. Dermed er den

lavere end den mere ukendte

Kobanke ved Rønnede. Vejrhøj

i Odsherred er nummer tre

med sine 121 meter.

Myggefælde kan forlænge udelivet

Især i de lune sommeraftner begrænses

udelivet ofte af myg. Til de grønne nyheder

hører derfor også BG Sentinel

myggefælden der er udviklet til indsats

mod malaria i troperne, men også kan

bruges mod ufarlige europæiske myg.

Fælden, der fylder som en indkøbspose,

udsender en efterligning af menneskets

udåndingsluft som lokker myggene til.

Når myggene er kommet tæt på, suges

de ind i fælden af en elektrisk ventilator.

Import: Mortalin, www.mortalin.dk.

en særpræget bevoksning og

dyreliv. Et hovedformål med

fredningen er at beskytte den

sårbare natur mod det slid som

den voksende turisme skaber

og mod tilgroning med træer

og buske. Fredningen indeholder

derfor forbud mod bilkørsel

og parkering udenfor de

anlagte veje og P-pladser. Et

andet hovedformål er at turisterne

kan opleve Grenen

uden at skade og skæmme

den natur de kommer for at

se. Fredningen omfatter et

landareal på ca. 650 ha og et

havområde på ca. 1100 ha. En

mindre del blev fredet i 1940

for at undgå sommerhuse.

122 øer er opstået

i de sidste 15 år

Gennem de sidste 15 år er der

opstået 122 nye danske øer.

Det viser den nyeste opgørelse

fra Skov- og Naturstyrelsen,

skriver MiljøDanmark 4/07.

Sjælland og Møn har fået 57

af de nye øer. Jylland har fået

26, Fyn 24 og Lolland-Falster

15. Bornhom ingen. En ø defineres

som en ø når man kan

sejle rundt om den i en båd

der højst stikker en halv meter.

Øen skal desuden have varig

karakter og må ikke oversvømmes

ved daglig højvande.

Gartnerens barkflis

Den rigtige dækbark

til den rigtige pris

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet

en vare, mange efterspørger - og med god grund.

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til

omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 )

leverer vi naturligvis fragtfrit.

Pris kr./m

SJÆLLAND JYLLAND/FYN

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 140,- ............. 160,-

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 120,- ............. 140,-

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-

Vedflis/træflis, fra ......................... 130,- ............. 130,-

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-

3 excl. moms

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

DSV Transport A/S

www.dsvmiljoe.dk

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk

Vi leverer til:

Anlægsgartnere

Kirkegårde

Kommuner

Offentlige anlæg

Tilbud gives på

planteleverancer.

De er velkommen til at aflægge

planteskolen et besøg.

VEJENBRØDVEJ 25 - 2980 KOKKEDAL

TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96

vejenbroed-planteskole@mail.dk


A

S

28

Vejen til vand

Herning Kommune har smukt udnyttet de massive motorvejsbyggerier omkring byen til

at skabe et ny sølandskab med dyre, eftertragtede boligområder

Tekst og foto: Max Steinar

Kraftværkssøen ligger lige op ad motorvejen Herning-Silkeborg og er med sin flotte badestrand et fluepapir - når sommervejret ellers arter sig.

Ugen var ved at være omme.

Det var fredag eftermiddag,

og ingeniør Jens Ole

Skov og byplanchef Marius

Reese, begge ansat ved Herning

Kommune, mødtes over

en god-weekend-øl. Automatisk

kom deres snak til at dreje

sig om de igangværende planer

fra Vejdirektoratet om at

lave motorveje ved Herning.

De to embedsmænd talte

om de enorme mængder fyldmaterialer

der blev brug for

fordi egnen ved Herning mange

steder er gammel mose.

Samtidig vidste de at grus og

sand kunne og skulle leveres

fra egnen. Hvorfor ikke kombinere

behovet for fyld med et

gammelt, inderligt ønske om

at få uldjydernes hovedstad

begavet med vandmiljøer?

Jens Ole Skov havde et indgående

kendskab til jordbunden,

og kunne derfor i grove

træk beregne hvor Vejdirektoratet

kunne få opfyldt sit behov

for sand og grus. Blev

kommunens ønsker opfyldt ,

ville man til gengæld få nogle

store og ret centralt placerede

søer til gavn for nye boligområder,

sport og rekreation.

Mandagen efter gik Jens Ole

Skov til kommunens direktør,

Jørgen Marstrand, som øjeblik-

keligt var lige så positiv som

sine to medarbejdere. Næste

trin var de kommunale politikere.

Byrådet bakkede enigt

op om embedsmændenes idé

uden at have set detaljerede

planer. Alle kunne se at med

dette medspil til Vejdirektoratet,

kunne kommunen få opfyldt

sit mangeårige ønske om

at få søer i området.

Alle parametre lyste grønt

I Herning har man i måske tyve

år diskuteret en plan for en sø

ved Holing. Sidst i 80’erne var

man langt fremme med planer

om at lave et feriecenter lige

som Lalandia ved en stor, kunstig

sø. Idéen blev dog forladt

da de økonomiske vilkår for

den slags blev forringet.

„Vi var langt fremme med

mange undersøgelser og

havde på et tidspunkt dristet

os til at sætte konturerne af en

sø på et kort,“ fortæller Marius

Reese. „Så da Vejdirektoratet

oplyste om deres store behov

for sand og grus, var tanken

nærliggende at kigge på muligheden

for ad den vej at få

kabalen til at gå op. Direktoratet

har nogle stramme kriterier

for hvad de vil acceptere af

fyld, og nogle steder bliver en

meget stor del frasorteret. Jeg

vil anslå at op imod tre millioner

m 3 i alt har været gravet

op, flyttet eller anvendt.“

Der er en stor forskel i udgiften

på anlæg af en motorvej,

afhængigt af om fyldmaterialerne

skal flyttes over store

strækninger, eller om man kan

lave ‘sidetag’ med materiale

lige ved siden af hvor motorvejen

skal ligge. På den måde

kan man undgå det første og

dyre led i kæden - lastvognene

- og gå direkte til dumperne.

„Alle parametre for at projektet

kunne blive til noget, lyste

i grønt. Vejdirektoratet

kunne få brugbart materiale

lige ved siden af, staten kunne

spare en masse penge, og borgerne

i Herning Kommune

kunne blive begunstiget af de

vandmiljøer som egnen er så

fattig på,“ opridser Marius

Reese situationen.

En stor del af motorvejsnettet

omkring Herning ligger nu

klar. Rute 18 (Holstebro-Vejle)

går nord og øst om byen, rute

15 (Århus-Ringkøbing) går syd

om byen, og i kølvandet på

byggeriet har Herning fået de

længe eftertragtede søer.

Boliger ved vandet

„Tidligere havde vi kun én sø,

Gødstrup Sø. Nu har vi fået syv

nye, kunstige søer,“ fortæller

Marius Reese. „Det er så at sige

et meget vigtigt konkurrenceparameter

når vi som kommune

skal kunne tiltrække nye

borgere. Alle ved hvor eftertragtet

det er at bo i nærheden

af vand. Mange provinsbyer

er bogstaveligt talt opstået

omkring vand, og mange

tidligere havneområder er

gjort til meget attraktive og

dyre boligområder,“ fortæller

Marius Reese.

Sådanne muligheder er der

nu også i Herning. F.eks. ved

Fuglsang Sø som er det største

byudviklingsområde i Herning

til dato. Søen er blevet til efter

udgravning af cirka 1,1 millioner

m 3 sand og er cirka 28 hektar

stor. Største vanddybde er

knap syv meter, og gennemsnitsdybden

er tre meter. Søen

er dyb nok til at sikre at vandkvaliteten

også i varme perioder

er i orden. Der er anlagt

badestrande, og på vestsiden

er der fuld gang i byggeriet af

cirka 700 nye boliger med én

stor og flere små havne, havnepromenade

og fælles torv

med bænke, træer og cafeer.

Der er tale om to boligtyper,

henholdsvis tæt-lav bebyggelse

og rækkehuse i den nordlige

del af området, og etage-


Knudmosesø sydøst for Herning set mod nord. Søen er opstået i et stort sidetag mellem Vejle-Holstebro-motorvejen og Ikast-motorvejen.

boliger syd for torvet. At lave

normale parcelhuse var ifølge

Reese udelukket. Grundpriserne

ville blive enorme og på et

urealistisk højt niveau.

Hele Hernings sø

„De første 125 boliger skal stå

færdige til efteråret. Vi har stillet

høje kvalitets krav til byggeriet,

blandt andet arkitekturen

som vi gerne så pegede

fremad, og som gerne ramme

Gødstrup Sø.

Eksisterende sø.

en form som man også i fremtiden

vil sætte pris på,“ oplyser

Marius Reese.

„Fra kommunens side vil vi

naturligvis gerne tjene penge

på området, men det har ikke

været vores første prioritet. Vi

har ønsket at skabe et unikt

område med flot og blivende

værdi, ikke kun for de lokale

borgere, men også for hele

Herning som sådan. Fuglsang

Sø skal være hele Hernings sø.

Prøveudgravning til Holing Sø

Fuglsang Sø

Kraftværkssøen

Derfor er der heller ikke én

meter med privat stand. Der

bliver boligejere med jord ned

til søen, men ejendomsretten

stopper to meter fra søbredden,“

fortsætter han.

Det specielle ved Fuglsang

Sø er at kommunen selv har

haft penge oppe af lommen til

anlægget af den.

„Ja, der er så langt til motorvejen

fra Fuglsang at Vejdirektoratet

ikke ville betale for

Alhede Sø

Herningsholm Sø

Knudmose Sø

Motorveje og søer omkring Herning Kort venligst udlånt af Vejdirektoratet. Kortudsnittet er cirka 13 x 8 km.

transporten af det opgravede

materiale,“ siger Marius Reese.

„Derfor betalte vi selv for

transporten af de cirka

850.000 m 3 materiale til motorvejen,

mens den resterende

mængde på cirka 250.000 m 3

er brugt til generel hævning af

omkringliggende arealer og

udsigtspunkter.“

Arealerne ned til søen er så

småt ved at grønnes og gro til,

og allerede i 2007 vil området

antage naturlignende karakter.

Folk vil kunne ro i kajak eller

robåd på søen (motor er

forbudt), og de flotte strande

vil komme til at konkurrere

med ‘fluepapiret’ ved en anden

motorvejssø, den cirka 20

hektar store Kraftværkssø lige

op og ned af motorvejen ved

rute 15. Denne meget bynære

strand blev herningensernes

første badestrand, og blev hurtigt

enormt populær. Her er

redningsposter og toiletter, og

kommunen har anlagt beachvolleybaner.

Ved rute 18 kører bilisterne

lige forbi endnu en kunstig sø,

skabt af motorvejsbyggeriet.

Knudmose Sø har leveret cirka

1,5 millioner m 3 sand og grus,

dækker et areal på cirka 40

hektar og er op mod syv meter

dyb. Her er gravemaskinerne


ved at lægge sidste hånd på

store volde langs søens bred

op mod motorvejen.

Voldene skal tjene som tribuner

for tilskuerne, idet søen

skal bruges til konkurrencer i

vandski. Ved den fjerne ende

er bygget faciliteter for både

og grej til vandski, og tilskuerne

langs voldene - og forbikørende

bilister - vil kunne nyde

synet af vandskiløbere i elegante

sving hen over søen. Lokaliteten

har fået et Team

Danmark Center i vandski.

De dyre søgrunde

Hvis man får det indtryk at hele

projektet omkring motorveje

og søer har været en rendyrket

succesoplevelse for Herning

Kommune, så er indtrykket

retvisende. Det kan være

vanskeligt for politikerne og

embedsmændene at få armene

ned. Også selv om der - som

altid op til så store projekter -

har der været debat og kritik.

„ Men et enigt byråd har

stået bag hele tiden, og oven

på det gode forløb frem til i

dag skal det ikke være nogen

hemmelighed at idéen om Holing

Sø igen er blevet interessant.

Her lavede vi nogle forsøgsudgravninger

da motorvejene

skulle bygges, men desværre

var materialet ikke særligt

egnet. Kun cirka 40% kunne

anvendes, og vi havde ellers

planer om en sø på 72 hektar,

hvilket ville gøre den til langt

den største sø ved Herning.“

30

Gravemaskinen bygger volde til tilskuerne langs Knudmose Sø, hvor man vil kunne se vandskiløbere i aktion.

„Men nu begynder vi at tro

på at der måske kan være god

økonomi i det for kommunen,

selv om vi selv skal stå for hele

udgravningen,“ mener Marius

Reese. „Selv om det bliver en

bekostelig affære, så har vi bemærket

os de priser som grunde

ned til vand kan indbringe.

Vi har også skelet lidt til Silkeborg,

hvor der er flere eksempler

på at ældre villaer i op

imod ti millioner kronerklassen

med søgrund bliver opkøbt

blot for at køberne kan erhverve

jord ned til Silkeborg

Langsø. Hvorpå huset bliver revet

ned og erstattet af et helt

nyt. Der er altså åbenbart et

meget købestærkt publikum

til jord, når bare folk kan få en

søgrund med i købet.“

Effekten af søgrunde er også

mærkbar ved projekterne i

Herning. En bolig ud til Fuglsang

Næs i Fuglsang Sø sælges

til cirka fem millioner kroner,

og det er en høj pris i Herningområdet

ifølge Marius Reese.

„Derfor har vi taget Holing

Sø ud af mølposen, og mit bud

er at projektet bliver en realitet

før eller siden. Vi har en

ambition om at lave søen to

en halv kilometer lang og med

plads til otte baner for robåde,

således at vi kan lave et rostadion

af internationalt snit og

med de rigtige mål. Det er måske

ikke lige det første vi går i

gang med når søen ligger færdig,

men der er bred enighed

blandt politikerne om at det er

et projekt vi skal arbejde videre

med. Man skal huske på

at om cirka tre år er der motor-

OM HERNING ER BYGGET

30 kilometer motorvej

15 kilometer motortrafikvej

Ca. 40 broer, heraf 5 dalbroer

9 tilslutningsanlæg

10 større faunapassager

Byplanchef Marius Reese peger hvor den centrale torv ved Fuglsang Sø vil blive bygget. En stor del af byggeriet

sker i granit. Lige bag Reese ses en af de små havne som anlægges.

veje fra Herning og ud til resten

af Danmark. Det vil sige,

at vi har en helt strømlinjet infrastruktur

og kan arrangere

store, internationale stævner.

Kommunen har fået VVMgodkendelsen

af projektet, så

alt vedrørende fredninger geologi

og så videre er på plads.“

Fantastisk samarbejde

Marius Reese kan se tilbage på

et omtrent gnidningsfrit forløb:

„Samarbejdet med Vejdirektoratet

har været helt fantastisk.

Direktoratet har været

lydhøre over for vore ønsker,

og vi har følt diskussionen som

udveksling af synspunkter mellem

ligeværdige partnere. Vi

har fået skabt en fantastisk infrastruktur

omkring Herning

og har samtidigt fået søer,

grønne områder, stisystemer

og helt nye og meget velbeliggende

boligområder. Der har

ganske simpelt været en synergieffekt

mellem statslige og

kommunale interesser, og andre

kommuner - fornemmer

jeg - er blevet nysgerrige efter

måske at prøve noget lignende

hvis muligheden opstår.“

Nogle times ophold i Herning

giver et tydeligt indtryk

af at kommune meget gerne

kipper med det blå flag som i

dag signalerer god badevandskvalitet

i Fuglsang Sø.

„Jeg kan ikke sige andet

end at jeg mærker en generel

glæde hos herningenserne

over hele projektet omkring

motorvejene, siger Marius

Reese. „Der var nogen skepsis i

starten, hvilket vel altid er tilfældet

med så store projekter.

Men jeg tror du vil få vanskeligt

ved at finde én eneste kritiker

i dag.“ ❏

Max Steinar er freelance journalist og

fotograf, og har specialiseret sig i

jagt, natur og miljø.



Tudorhaven er præget af de mange rum og ‘gamle’ murer beklædt med. vinranker og blåregn.

Den Spanske Have er frodig, farverig og symmetrisk. Haven fyldes af hørpalmer, sommerblomster og krukker samt rislen af vand.

32


Taghaven i London

Tropiske planter og flamingoer mingler med

gamle stenmure og store træer. Man er fjernt

fra støjen fra støjen på gaderne 6 etager nede.

Af Lars Christoffersen

Tag elevatoren til 6. etage.

Spadsér en tur ned gennem

gårdrummet med fontæner.

Oplev lyden af rislende vand,

de eksotiske hørpalmer og de

hvidskurede bygninger med

kulørte glaserede tegl. Det

genkalder oplevelsen af de

mauriske haver i det sydlige

Spanien. Den unikke taghave i

London er Derry & Toms Roofgarden

i Kensington, kun et

stenkast fra Kensington Palace

og Hyde Park.

Bygget på et 0,6 hektar muromkranset

areal 30 meter over

gadeniveau er den spanske have

en del af taghaven på toppen

af et stormagasin på Kensington

High Street. Trods sin

beliggenhed indeholder den

også en engelsk landskabshave

med over 100 træer, et

vandløb, flamingoer - samt en

tudorhave med mure og buer

der siges at stamme fra en

gammel, ukendt landejendom.

Den 70 år gamle taghave

har på det seneste fået et kosmetisk

løft. Beplantningen er

tyndet ud. Det skyldes ikke

mindst den skade elmesygen

påførte haven da elmen også

var et dominerende træ heroppe.

Elmesygen var faktisk alvorligere

end krigens bombeskader.

Alligevel virker haven

stadig frodig og vildtvoksende,

især i den afdeling der kaldes

landskabshaven. Taghaven har

også fået tilført en speciel dagog

natbelysning. Sammen med

udtyndingen har det skabt en

lysere fremtræden end før. Det

er blevet et cool sted at tilbringe

en aften.

Taghaven er opdelt af mure

og inddelt i tre afdelinger: Den

Spanske Have, Landskabshaven

og Tudorhaven. Opdelingen

får taghaven til at føles

større. At man befinder sig 30

meter over gadeniveau mærker

man aldrig. Der høres ingen

trafikstøj og man kunne

godt føle sig hensat til en cottagegarden

på landet. Træerne

er store, bl.a. takket være

det i gennemsnit 46 cm tykke

vækstlag af klinkestykker og

skærver lagt på en vandtæt

membran.

Den spanske have

Den Spanske Have er karakteriseret

af prydplæne, hørpalmer

(Trachycarpus wagnerianus)

og bassinet med fontæner.

Haven er delvis omkranset

af løngange dækket af vinplanter

og domineret af farverige

sommerblomster. Lyden af

rislende vand og palmerne i

rækker skaber det maurisk-inspirerede

miljø i haven der er

den af de tre haver som er

mest eksponeret mod solen.

Landskabshaven

Fra receptions- og barområdet

ledes man ud i den engelske

landskabshave - Woodland.

Den strækker sig langs hele

bygningens vinduer fra fiskedammen

til flamingoerne. Det

karakteristiske er træer, buske

og stauder i forskellige aldre

og stadier. De store og velvoksne

planter er helt enestående

for en taghave. Eg og pil

er 5-6 meter høje, og buske

vokser op som krat der får haven

til at virke større end sine

6.100 m². I alt er der 30 forskellige

træarter i landskabhaven,

også træer fra den originale

beplantning. Hvor der er mange

træer er vækstlaget omkring

en meter. Træsamlingen

inkluderer skyrækker, eg, pil,

citrus, birk, æble, morbærtræ,

navr, avnbøg og mispel.

Tudor-haven

Tudor-stien fører ind I den

muropdelte Tudorhave, karakteriseret

af sine buer, intime

hjørner med vinranker og

hængende blåregn som er en

overdådighed at kigge på.

‘Tudor’ relaterer i almindelighed

til tudorperioden i engelsk

historie mellem 1485 og 1603.

Hampton Court Palace er et

eksempel på tudorstilen. Roser,

liljer, lavendel og krukker

Epoke ® A/S tilbyder brugte kvalitetsmaskiner

Springvand - Vandsten

Skulpturer - Belysning

Fuglebade - Plantetrug

Kummer - Ildsten

Olielamper - Havemøbler

Trapper - Belægning

Klippestykker - Kantsten

Trædesten - Fliser

Skærver - Gårdsten

Bliv godt rustet til vinterens strabadser!

Epoke ® A/S har fået yderligere tilgang af

brugte maskiner til lager. Vi kan i øjeblikket

tilbyde brugte væskespredere, blandeanlæg,

græsklippere, plove, efterløbere og

ladspredere.

Maskinerne kontrolleres af vort dygtige

servicepersonale, således at maskinen er klar

til glatførebekæmpelse.

I øjeblikket har vi både nye og lettere brugte

Villeton plove på lager klar til levering,

Hold desuden øje med vores hjemmeside,

hvor du kan se en oversigt over de brugte

maskiner, vi har på lager.

Vi modtager løbende brugte maskiner, men

har du et bestemt ønske eller behov, så tøv

ikke med at kontakte én af vore sælgere.

Kontakt din lokale sælger for mere information:

Salgs- og servicechef:

John O. Jensen

Tlf.: 20 40 88 30

joj@epoke.dk

Jylland og Fyn:

Kurt Antonsen

Tlf.: 40 35 03 46

ka@epoke.dk

Sjælland:

Søren Hansen

Tlf.: 20 46 34 65

sha@epoke.dk

Epoke ® A/S

Vejenvej 50, Askov

DK-6600 Vejen

Tel. +45 76 96 22 00

Fax +45 75 36 38 67

epoke@epoke.dk

www.epoke.dk

Nordisk

Granit

Import

Flyvej 18C . Skive . 97 51 15 11

www.nordiskgranit.dk

post@nordiskgranit.dk


idrager til en rig sommerstemning

i haven. De plantedækkede

mure af aldrende

sten er - sammen med belægninger

af gamle klinker - perfekte

kulisser til nogle af de receptioner,

bryllupper o. l. som

haven bruges meget til.

Overjordisk sted

Taghaven er nævnt i flere bøger

om enestående haver og

kan derfor være en visit værd

på en grøn Londontur. Charles

Derry og Charles Toms åbnede

deres forretning i området så

tidligt som i 1862. Selv om haven

er fra 1938, er det alligevel

under deres navne haven er

kendt i dag.

Den er anlagt i årene 1936-

38 af landskabsarkitekt Ralph

Hancock som også var designer

af taghaverne på Rockefeller

Center i New York.

Ralph Hancock etablerede op

mod 500 arter af vedplanter

og urter på taget. Han importerede

tilmed klippestykker fra

Pennsylvania til sine alpine beplantninger

i tiltro til at det

34

kunne modstå Londons forurenede

byluft.

Ud over at restaurant og bar

på normal vis er åben for offentligheden,

bruges stedet

også til private arrangementer

og fester. Man bør derfor tjekke

tilgængeligheden hvis man

ikke vil gå forgæves. Eller vende

tilbage dagen efter. Det

måtte jeg selv da stedet i første

forsøg var fyldt af folk i

gang med at renovere installationer

og belægninger.

Stedet fører sig frem som et

af de bedste. Det giver sig til

kende i den enkle dresscode

‘no effort, no entry’ og menuprisen

er cirka den dobbelte af

hvad man almindeligvis ser det

i London. Men da dette ikke er

en anmeldelse af en restaurant

lader vi det ligge. Den grønne

oplevelse er imidlertid uovertruffen.

Det er ikke til at sige

at man befinder sig på et tag

30 meter oppe over en af Londons

mest travle gader. ❏

FORFATTER. Lars Christoffersen er

driftsmedarbejder i Københavns

Kommune, Center for Park & Natur.

Omlægninger og opretninger foretages tilstadighed da de mange store

planter vil udnytte vækstlaget fuldt ud.

Landskabshaven indeholder mange forskellige buske og træer hvoraf nogle er fra taghavens anlæggelse. I Landskabshaven lever ænder og flamingoer

der udgør det mest eksotiske indslag i en ellers meget engelsk inspireret have.


NATUREN SKAL

TAGES MED IND

Udenfor har natur og vegetation

en positiv indflydelde

på menneskers fysiske og

mentale sundhe dog velvære.

Det er vel dokumenteret.

Men gælder det også

når naturen flytttes ind i husene?

Ja, det ser sådan ud

ifølge Tina Bringslimarks

nye doktorafhandling ‘Betydningen

av elementer af

natur i innendørs miljøer for

helse og trivsel’ fra Universitetet

for miljø og biovitenskap

i Norge.

Hendes egne studier er

gennemført hos kontoransatte

på tre arbejdspladser.

De viser at grønt i kontoret

har positive effekter i

form af reduceret sygefravær

og større produktivitet.

Andre virkninger er bedre

humør, reduceret stress og

mindre smertefølelse.

En anden undersøgelse

har vist at kontoransatte

uden vinduer har fem gange

større sandsynlighed for

at sætte naturbilleder op i

sit arbejdsmiljø end ansatte

med vinduer. Generelt konkluderer

den psykologuddannede

Brangslimark dog

også at sådanne undersøgelser

er vanskelige at gennemføre

på grund af mange

usikre påvirkninger. sh

KILDE.Tina Bringslimark (2007):

Betydningen av elementer af natur

i innendørs miljøer for helse og

trivsel. Universitetet for miljø og

biovitenskap.

NORMER OG VEJLEDNING FOR

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006

NOVA06

GRUNDLAGET

Bestilling

www.danskeanlaegsgartnere.dk

eller amp@dag.dk

DANSKE ANLÆGSGARTNERE

FORHANDLER

GUMMIBÆLTER AF

HØJ KVALITET TIL

MINI GRAVEMASKINER

OG ANLÆGSUDSTYR

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner

Leveringsdygtig i hele Danmark

Kontakt os for konkurrencedygtige priser

VEDLIGEHOLDELSESFRI MØBLER OG

INVENTAR TIL DET OFFENTLIGE RUM

En multibane kan ofte være med til at samle aktiviteterne i et kvarter,

idrætsanlæg eller i en skolegård.

Alle materialer der indgår i banerne er valgt ud fra så lille en vedligeholdelse

så muligt. Samtidig er banerne konstrueret på en sådan måde

at de kan holde til at stå i de hårde miljøer som de ofte placeres i. Alt stål

varmegalvaniseret, alle bolter er rustfaste og fyldninger er udført i Dansk

lærketræ.

Modulskure fra aøs til mange formål:

Cykelskure, læskure, brændeskure og redskabsskure.

RUBBER TRACK SPECIALISTS

Skurene er modul opbygget så de kan tilpasses til fl este byggerier i en

standardløsning.

Modulskurene kan kombineres og sammenbygges med aøs’s pladehegn

så de fremstår som en helhed.

Filosofi en bag aøs’s møbler til det offentlige rum er generelt at man kun

skal investere i dem en gang. Når man har købt møblerne skal der ikke

sættes penge af til vedligeholdelse, overvintringsplads og transport forår

og efterår. Man køber noget der kan holde til at stå ude året rundt.

Dronninglundvej 16 · Agersted · 9330 Dronninglund

Tlf. 98 85 40 28 · Fax 98 85 45 28 · www.aoes.dk


Succesmærkede frugttræer

Frugt- og Prydtræklubben står bag ny mærkning

om frugttræer til have og park

Med en ny vejledende ‘succesmærkning’

på etiketten bliver

det lettere for haveejere og

andre at overskue hvilke frugttræer

der kan vælges til have

og park for at få et godt høstudbytte.

Bag mærkningen står

Frugt- og Prydtræklubben under

Dansk Planteskoleejerforening

i samarbejde med Frugtog

Bærudvalget som har repræsentanter

fra Dansk Jordbrugsforskning,

Det Danske

Haveselskab og Kolonihaveforbundet.

Sorterne er altså udvalgt på

et bredt grundlag af erfaringer

fra forskere og konsulenter

der har kontakt til de danske

36

Concorde

haveejere, understreges det

fra Frugt- og Prydtræklubben.

Frugtsorterne i butikkerne

har de professionelle avlere

valgt ud fra kriterier om udbytte

og udseende, men de er

ikke altid de bedste uden for

frugtplantagen, forklares det

fra Frugt- og Prydtræklubben.

De professionelle frugtavlere

har nemlig andre dyrkningssystemer

og gøder, beskærer

og sprøjter frugten for at få

det bedste udbytte. Sorterne

er ikke nødvendigvis helt uduelige,

blot bør forventningerne

ikke være for høje når det

gælder skurv og mængde af

frugt ved høsttid.

Det omvendte kan også ske.

Flere af de sorter der er vurderet

som velegnet til haverne,

har ikke nødvendigvis den store

interesse hos de professionelle

avlere. Det gælder f.eks.

sorten ’Guldborg’ som har opnået

succesmærket til den danske

haveejer uden at være en

professionelt dyrket sort.

SORTER MED

SUCCESMÆRKET

ÆBLER

’Aroma’

’Belle de Boskoop’

’Discovery’

’Filippa’

’Guldborg’

’Holsteiner Cox’

’Ingrid Marie’

’James Grieve’

’Redfree’

’Ritt Bjerregård’

’Rubinola’

’Rød Ananas’

’Topaz’

PÆRER

’Anna’

’Carola’

’Coloree’

’Concorde’

’Conference’

’Grev Molkte’

’Herrepære’

’Pierre Corneille’

BLOMMER

’Hanita’,

’Ive’

’Jubileum’

’Opal’,

’Rivers Early Prolific’

’Victoria’

SØDKIRSEBÆR

’Lapins’

’Merton Late’

’Merton Glory’

’Stella’

’Sunburst’

’Van’

Herrepære

Discovery

Sunburst


Den voksne rododendron-hopper har flotte farver. www.flickr.com.

Rododendron-hopper inficerer knopper

Døde blomsterknopper. Det er

et resultat af svampesygdommen

Pycnostysanus azaleae

der rammer rododendron. Sygdommen,

der har bredt sig i de

danske haver, overføres af ‘rododendron-hopperen’Graphocephala

fennahi. Det er en

cikade der fra USA kom til

England i 1930’erne, til Tyskland

for ti år siden og til Danmark

for fire år siden.

Cikaden klækkes om foråret

som en 1 mm lang gulgrøn

nymfe. Gennem flere hamskift

vokser den sig ud på sommeren

til voksenstørrelse på 7-10

mm. Efterladte huder kan findes

på bladenes undersider

hvor cikaden suger saft fra bladene

- normalt uden at skade

dem synderligt.

Problemet er at hunnen

lægger æg i knoppen, i en opskåret

slids i et knopskæl. Derved

overføres svampen. I februar

bliver knopperne brune

eller sortbrune, og efterhånden

kan sporerne ses som 1-2

mm høje stave. De angrebne

knopper bliver siddende i totre

år, mens cikaden normalt

dør om efteråret.

Cikaden - og svampesygdommen

- bekæmpes af havens

fugle. Man kan selv hæmme

sygdommen ved at fjerne

de angrebne knopper så snart

man ser dem i februar. Ved

kraftige angreb kan insekticider

(f.eks. Malation) komme

på tale i maj når cikaderne er

små og immobile. Repens-,

Williamsianum- og Yakushimanum-hybrider

er cikaden angiveligt

ikke så interesseret i.

Et andet og mere velkendt

skadedyr på rododendron er

rododendrontægen (Stephanitis

rhododenri) der angriber

alle rododendron uden filtlag

på bladundersiden. Den suger

saft og efterlader en gulplettet

bladoverside og en underside

med sorte ekskrementer, men

kun voldsomme angreb kan

skade planten. sh

KILDE

Skjøldberg, Niels (2007): Uønskede

gæster i rododrendron. Haven 8/07.

Til venstre er den tomme ham der

er efterladt på et blad. Til højre

død knop med svampesporer.

www.flickr.com & www.aie.org.uk

Herregårdshaver mod bedre tider

I efteråret 2006 iværksatte Realdania kampagnen ‘Herregårdshaver

- Bevaring med fokus på drift og pleje’. Ni herregårdshaver

deltager i kampagnen der gennemføres som demonstrationsprojekter.

Grundlaget for hver er et program og

en helhedsplan der kom på plads i foråret. Derefter gik detajlprojektering

og plejeplanlægning i gang. Anlægsarbejderne

udføres i 2007 og 2008. Projektets baggrund er at løbende

forfald fratager haverne deres historiske og arkitektoniske

værdi. Det skal der rådes bod på med langsigtede og driftsvenlige

løsninger. Der er afsat 65 mio. kr. hvis resultater kan

opleves fra 2009. Læs mere på www.herregaardshaver.dk.

Vilvorde Vilvorde

Vi har uddannelser for både hoved og hænder f. eks.:

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne område.

Aktuelle kurser:

• Gaffeltruck certifikat B

• Betjening og vedligehold af motorkædesav

• Plantebeskyttelse “sprøjtecertifikat”

• Etablering af mindre anlæg med fliser og planter

• Træer og buske om vinteren, beskær. og plejep.

• Betjening og vedligeh. af større gartnermaskiner

• Pleje af grønne områder, vinterbeskæring

• Anvendelse af stauder i grønne anlæg

• Blomsterbinding, buketter og dekoration

• Begravelsesbinderi og vareeksponering

• Plantevækst og etablering af grønne områder

• Betjen. og vedligeh. af mindre gartnermaskiner

Kontakt en vejleder på 46 333 233

eller besøg www.rts.dk, for mere

information.

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde

Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400

Roskilde

Tekniske

Skole


38

LIPCO

LIPCO

ROTERENDE UKRUDTSJERN

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod.

Afhængig af mængde rives det sammen eller

efterlades oven på arealet hvor det visner og dør.

ENEMARK

GRUPPEN

JORD/PARK/SNEMASKINER

H.G. ENEMARK A/S

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk

AMU kurser efterår 2007

Anlægsgartneri (antal dage)

Anlæg i natursten, træ og vand (15) 29/11

Betj. og vedl. af mindre

gartnermaskiner, (10) 22/10

Betj. og vedl. af

motorkædesave (5) 08/10 el. 05/11

Etablering af mindre anlæg

(Basiskursus) (20) 10/09 el. 29/10

Planteliv, økologi og miljølære (15) 29/11

Plantevækst og etablering

af grønne anlæg, (15) 12/11

Træer og buske

om sommeren, 10/9

Havetegning,

modul 1 (5) 13 + 20 + 27/11+ 4 + 11/12

Stauder i grønne anlæg (5) 17/09

Formands- og

sjakbajskursus(5) 5 + 6 + 12 + 19 + 26/11

Yderligere information og tilmelding

8747 5700 eller se mere på

www.dcj.dk

Cementstabiliseret grus

med i vejregel

Vejdirektoratet har revideret 2005-vejregel

Vejreglen ‘Dimensionering af

befæstelser og forstærkningsbelægninger’

fra 2005 er allerede

revideret og udbygget.

Det nye knytter sig mest til cementstabiliseret

grus og sand

som slet ikke er med i 2005-udgaven.

Det er det nu. Tilføjelsen

kan dog kun i marginale

tilfælde få betydning for grønne

fagfolk når de arbejder

med befæstelser hvor løse

bærelag ikke er stærke nok.

At cementstabiliseret grus

og sand nu er kommet med,

skyldes at en række fuldskala

udmattelsesforsøg indledt i

2003 nu er afsluttet. Forsøgene

er beskrevet i VI rapport

138, ‘Mechanistic Design of

Semi-Rigid Pavements’.

Cementstabiliseret grus og

sand er tørt udlagt beton som

behandles som grus og hærdner

eftersom materialet selv

suger fugt. Cementbeton, der

nu som før er med i vejreglen,

udstøbes derimod som beton.

Der skelnes mellem tre slags

cementstabilisering:

Cementstabliseret grus med

en bæreevne (E-modul) på

15.000 mPa (megaPascal) og

en trykstyrke på 10 mPa.

Pitstop for

sportsfolk i naturen

Lokale- og Anlægsfonden har

sammen med Cebra Arkitekter

udviklet et ‘pitstop’ for idrætsudøvere

i skov og landskab.

Her kan man låse skiftetøj mv.

inde i et skab, sidde lidt ned

og strække ud efter turen. En

luksusudgave med toilet overvejes.

Pitstoppet udføres af

svære betonelementer der fås

i tre forskellige former så der

kan sammensættes en ‘fitnesslandskab’.

Pitstoppet er klar til

produktion, men endnu ikke

stillet op nogen steder endnu.

www.loa-fonden.dk.

Cementstabiliseret grus med

et E-modul på 13.000 mPa og


Cementstabiliseret sand med

et E-modul på 7.000 mPa og


Bæreevnen udtrykkes traditionelt

gennem E-modul hvor

E’et står for lagets elasticitet.

Så længe det er elastisk, holder

det. Nu er E-modulet suppleret

af en trykstyrke baseret

på målinger efter et års slid. I

alle tre tilfælde er der tale om

værkblandet materiale i et minimumslag

på 15 cm.

En anden ændring i vejreglen

er at der er indført ‘stokastisk

beregning’ af frostnedtrængning

når man dimensionerer

ved simulation. Det er

den mest avancerede metode

hvor vejingeniører beregner

alt på grundlag af simulerede

nedbrydningsforløb. Den enkleste

metode er ‘katalogbefæstelser’

dvs. eksempler som

man kopierer ud fra enkle valg

af jordbund, materiale og belastning.

Det er den grønne

fagfolk normalt nøjes med. sh

KILDE. Vejdirektoratet, Vejregelrådet

82007): Dimensionering af befæstelser

og forstærkningsbelægninger.

Næste generation

af robotklippere

Med de nye italiensk fremstillede

Ambrogio-klippere præsenterer

OmTech Electro A/S

en ny serie robotplæneklippere.

De har GPS-tracking, styring

via mobil og lithium-batterier

der får klipperne til at køre

meget længere på en opladning.

Importøren lover desuden

en flot plæne fordi maskinen

kører i spiraler og stjerner

og derfor klipper græsset

fra forskellige sider. Klipperne

styres efter en wire der lægges

på jorden eller graves lidt ned.

www.omtech.dk.


Trygt og spændende

Byrummene byder på en delikat balance mellem

tryghedsfølelsen og mangfoldigheden

Multifunktionelle, fleksible

byrum med mangfoldighed

og liv. Det er målet i mange

byer. Men når folket kommer

på gaden, kan kriminaliteten

og konflikterne følge med.

Forholdet belyses i undersøgelsen

‘Byrum for alle. Udfordringer,

konflikter og indsatser’

som Statens Byggeforskningsinstitut

har udført for Det

Kriminalpræventive Råd. Helle

Nørgaard og Sølvi Karin Børresen

har undersøgt otte tove og

parker i fire byer for at kortlægge

problemer i forhold til

byomdannelse og modstridende

interesser. Sigtet er at forebygge

kriminalitet bedre.

Overordnet viser undersøgelsen

at vi generelt oplever

byen som tryg at færdes i, særligt

fordi vi hver især tager vores

forholdsregler. Med en bevidst

indsats om indretning og

vedligeholdelse af byens rum

kan man også mindske kriminalitet

og øge borgernes fø-

lelse af tryghed. Problemet er

at denne indsats kan komme i

konflikt med ønsket om mangfoldighed

og liv. Derfor må

man tilstræbe en god balance

mellem det trygge og det

spændende, lyder rådet.

Det dur f.eks. ikke at gader

og pladser er omkranset af høj

tæt beplantning eller at belysningen

er mangelfuld. Er lyset

dårligt, vælger mange en omvej.

Åbne byrum uden høje

hække og hegn øger oversigten

og trygheden. På den anden

side har de mere lukkede

rum, f.eks. i parkerne, kvaliteter

der tabes hvis man fjerner

for meget af det grønne.

Det handler ikke kun om

tryghed. Når man placerer boliger

nær spillesteder, diskoteker

og barer opstår der et dilemma

for beboerne i området

der sætter pris på deres nattesøvn.

„Det er svært at skabe et

fælles rum hvor alle kan få deres

individuelle ønsker og be-

Hvis man tynder ud i beplantningen for at skabe åbenhed og synlighed

og dermed skabe tryghed for nogle, er det muligt at man fjerner andres

åndehul’ i byen. Her Enghaven i København. Foto Pernille Arborg.

hov opfyldt på samme tid.

Man bør nok mere sige at

nogle dele af byrummet har

nattelivet som det primære, og

i andre dele er det boliger der

er det fremtrædende,“ siger

Helle Nørgaard der dog samtidig

advarer mod at byens handelsgader

bliver øde og utrygge

efter lukketid.

Det er de socialt udsatte,

psykisk syge, misbrugere og

narkomaner der føler sig mest

utrygge i byerne. De er mest

udsat for f.eks. overfald. Om-

vendt er gruppen også selv anledning

til at andre undgår at

færdes hvor de er.

Andre undersøgelser har før

vist at trygheden også hænger

sammen med vedligeholdelsen.

Folk føler sig generelt

mere trygge hvis parken er

pæn og vedligeholdt, ligesom

god vedligeholdelse mindsker

hærværk og graffiti. sh

KILDE. Helle Nørgaard; Sølvi Børresen

(2007): Byrum for alle. Udfordringer,

konflikter og indsatser. Det Kriminalpræventive

Råd og Statens

Byggeforskningsinstitut.


Ukrudt fjernes med UV-lys

Ny miljøvenlig teknik lanceret på forsøgsplan

Ukrudt kan også bekæmpes

med ultraviolet lys, uv-lys.

En lille maskine med navnet

‘Optocleaner’ anvendes til forsøg

i en græsplæne. Og effekten

synes umiddelbart at være

som andre termiske behandlingstyper.

Bag udviklingen står det

danske firma Electro Light ApS

i Lyngby der har både Kommunalt

EntreprenørForum og

Skov & Landskab som medspillere.

Sigtet er nu at udvikle en

traktormonteret prototype beregnet

til de kommunale behov,

og som kan fungere som

alternativ til kantstens- og fladebrændere.

Teknologien er baseret på

meget kraftigt lys ligesom naturligt

sollys, bare flere tusind

gange stærkere. En speciel optik

og afskærmning sørger for

at målrette lyset så det rammer

ukrudtet. Når lyset ramme

bladene, omsættes cirka 90%

af lysenergien til varme. Det er

derfor der er valgt uv-lys fremfor

lys med andre bølgelæng-

40

der hvor energitabet er større.

Varmen sprænger cellerne og

planten visner ned.

Virkningen er altså ligesom

termisk behandling med flammer

og hedvand, men energiforbruget

er væsentligt lavere.

Dermed undgår man også det

meste af den CO 2-udledning

som andre termiske metoder

medfører, understreger Kaj

Jensen, indehaver af Electro

Light ApS. Og man undgår

den forurening som pesticider

kan skabe. Metoden skulle ikke

skade jordens mikroorganismer

og dyr, belægninger og

træstammer. Derimod fjernes

grønalger fra sten og fliser.

Lyset virker kun hvor det

rammer og virkningen er meget

overfladisk. Lidt ligesom

solskoldning på huden. For at

ramme ukrudtet på alle sider

skal lyset komme i forskellige

vinkler, hvilket reflektorer sørger

for. Til gengæld skal lyset

kun ramme i meget kort tid.

Det åbner muligheder for en

nuanceret dosering af uv-lyset

En uge efter belysningen af

græsset. Foto: H.W. Poulsen.

og en hurtig arbejdshastighed.

Meget hurtig måske. Det kan

måske udnyttes til ukrudtsbekæmpelse

på jernbaner og til

væksthæmning af græs.

Maskinen bliver relativ dyr i

anskaffelse, men effekten og

levetiden lover lave driftsudgifter.

Derfor sigtes mod de

professionelle kunder der også

vil kunne leve med at maskinen

tager sig god tid til både

op- og nedvarmning.

Henrik Ward Poulsen & sh

KILDER

Maskindemonstration, Slagelse Kommunes

Entreprenørservice 20. august.

www.optocleaner.com.

Forsøgsmaskinen er en lille kasse der trækkes hen over græsset. Her er

den lagt på siden så man ser lysgiver og reflektor. Foto: H.W. Poulsen.


ELMENE I LUND

De røde spraymærker betyder at arboristen har været her og at træerne er smittet. De skal fældes.

Elmesygen hærger i Skåne. Om tre år kan Lunds sidste elme være væk.

Af Lars Christoffersen

Det er snart længe siden

man så en stor sund elm i

Danmark. I Skåne har elmene

derimod stået imod elmesygen

længe, takket være en mere

effektiv forebyggende indsats

mod elmesygen. Det lader dog

til også snart at være slut her.

Elmesygen eskalerer, men alligevel

har man haft en udbredt

tro på at elmene i vid udstrækning

kan bevares. En holdning

man stadig møder - også i

Lund. Men situationen ser

håbløs ud. Med den nuværende

hastighed er elmen væk fra

bybilledet om tre år.

For udvælgelsen af ramte

træer til fældning står den

kommunale arborist, og han

har haft travlt denne sommer.

Dobbelt så mange træer er i år

mærket som ved samme tid

sidste år. Træerne skal fældes

ret hurtigt da tørre grene udgør

en fare på veje og i parker.

Smitten er eksplosiv. Det kan

tage mindre end tre uger fra

de første sygdomstegn til elmen

er død. Det er sørgeligt at

en art der i den grad har været

en del af Lunds identitet er

ved at forsvinde.

Forklaringen på at det går

hurtigere nu end tidligere er

kompliceret. Det kan handle

om det varme forår og forsommeren.

Men også at svampeformen

er blevet mere aggressiv.

Desuden er den smittespredende

bille begyndt at optræ-

de i en større form. De eksemplarer

der findes kan være 7

mm lange. Tidligere var den

almindeligste størrelse 4 mm.

De røde spraymærker, som

ved et hastigt blik kan forveksles

med et anarkistisk symbolsprog,

betyder at arboristen

har været her og at træet er

smittet. Er der tillige en cirkel

om krydset, betyder det at

træet bebos af elmebillen og

dens larver. Arboristen har indtil

videre mærket over 1200 af

byens træer i sommer. Dobbelt

så mange som i fjor. Og der er

kun tale om kommunens parker

og gader. På private grunde

findes mindst lige så mange

smittede og døde træer.

Tiltagene mod elmesygen er

delvist et økonomisk spørgs-

Foto fra 1980’erne? Nej fra sommeren 2007 i Skåne.

mål. I dette års budget for

Park- og Naturkontoret er der

afsat 900.000 Skr. De rækker

ikke langt. Kommunens parkinspektør

mener at det kommer

til at koste mindst det

dobbelte. Man bliver nødt til

at tage penge fra andre aktiviteter.

Sikkerheden må prioriteres.

Han siger samtidig at kan

man redde elmene i måske 30

år mere, så er der håb. Naturen

har jo en formåen til at udvikle

visse træindivider til at

beskytte sig hvis de får tid nok

til det. Den chance er næppe

stor, så hurtigt som smittespredningen

nu løber. ❏

FORFATTER. Lars Christoffersen er

driftsmedarbejder i Københavns

Kommune, Center for Park & Natur.



NOVA06

GRUNDLAGET

Bestilling


eller amp@dag.dk



Hybenrosen i fri udfoldelse

I klitter er Rosa rugosa en smuk, men brutal plante der skaber biologisk fattige

monokulturer. Den breder sig mere og mere - og bekæmpelse bliver mere og mere aktuel.

Det kan umiddelbart være

svært at fatte at rynket rose,

Rosa rugosa, er et problem i

det danske landskab. Den har

smukke blomster og hyben og

er ikke farlig som bjørnekloen.

Den er meget tolerant over for

mager jord, tørke, salt og frost

og kan gro i næsten det rene

sand. Derfor er hybenrosen -

som den også kaldes - meget

værdsat i sommerhusområder

hvor den er blevet en af sommerlandets

karakterplanter til

både læ og pryd.

Problemet er bare at den

breder sig vildt og udkonkurrerer

de andre planter i klitter

og strandoverdrev hvor den

hævder sig som ingen anden.

Den oprindelige varierede,

men sarte flora trænges tilbage,

og artsdiversiteten falder.

Dét er et af hovedproblemerne

med de såkaldte invasive

plantearter der er taget ud af

deres oprindelige miljø et helt

andet sted i verden og har

fundet et paradis uden de naturlige

fjender der ellers holdt

dem i skak.

Rynket rose er en af de arter

42

som Miljøministeriet har kategoriseret

som invasiv, og som

derfor skal bekæmpes. Det er

faktisk forudsætningen for at

opnå den gunstige bevaringsstatus

som kræves i EU-habitatområder.

Hvorfor og hvordan redegøres

der for i ‘Rynket rose (Rosa

rugosa) i Danmark’ der er er

en rapport fra en workshop på

Københavns Universitet i september

sidste år. Workshoppen

mere end antyder at uden

direkte bekæmpelse, vil rynket

rose bemægtige sig klitterne

nærmest fuldstændigt. Den

virkelige invasion venter hvis vi

ikke gør noget.

Effektiv havspredning

Rynket rose stammer fra kystområder

i det nordlige Østasien

hvor klimaet minder om

det nordeuropæiske. Her indgår

arten i et samspil med andre

urte- og buskarter. Nogle

af dem findes også i Nordeuropa

eller har nære slægtninge

der gør. For så vidt er det

mærkeligt at rynket rose optræder

så monokulturelt. For-

klaringen kan måske være at

rynket rose i sit hjemsted også

presses mere af insekter, svampe

og sygdomme som ikke findes

i Nordeuropa. Nogle steder

i Østasien er rynket rose sågar

rødlistet som en truet art.

Rynket rose formerer sig

mest med lange krybende

jordstængler der længe opretholder

forbindelse mellem moder-

og datterskud. Et krat af

rynket rose er som et træ uden

stamme - kun med rødder og

krone. Men rynket rose sætter

også mange frø. Både frugter

og frø spredes af dyr og havstrømme.

Hele hyben flyder

fint i op til ti måneder uden at

frøenes spireevne går tabt.

Rynket rose blev indført til

Europa kort før 1800. Fra sidst

i 1800-tallet blev den konstateret

som vildtvoksende i Danmark

og andre nordeuropæiske

lande. Rosa rugosa er indgået

i meget forædlingsarbejde,

men det er former tæt på

vildformen der er plantet langs

kyster og derfra naturaliseret.

Det er gået stærkt de sidste 50

år, i takt med med udviklingen

På fyrpasser Knud Hammekens strandoverdrev syd for Sejerø Fyr dækkede rynket rose indtil 2003 cirka 1600

m 2 . Mekanisk rydning og kemisk bekæmpelse af opvæksten har helt fjernet buskene. På skrænterne op mod

fyret breder planter sig stadig. Foto fra rapporten.

af sommerhusområderne hvor

hybenrosen er plantet og ophøret

med husdyrgræsning på

strandenge og klitter.

Især ses rynket rose på de relativt

beskyttede kyster hvor

frøspredningen i vandet kommer

til sin ret. På den jyske

vestkyst er planten kun et begrænset

problem nær sommerhusbebyggelser.

Endnu.

For når rynket rose ikke vokser

ved alle strande er det kun

fordi den ikke har spredt sig

dertil endnu. Planten er

‘spredningshæmmet’ som det

hedder på botanisk sprog. Ikke

jordbundshæmmet.

Såningsforsøg i Thy viser at

rynket rose let etablerer sig i

vestkystens klitter, både i den

hvide og den grå. Den har bare

hidtil haft problemer med

at få ført sine frø frem fordi

den ellers effektive havspredning

stækkes på stærkt eksponerede

kyster. Her sker spredningen

derfor udelukkende

via dyr der spreder frøere og

mennesker der planter. Og det

går langsommere.

Begrænset dokumentation

Der er ikke landsdækkende

opgørelser der viser den nuværende

udbredelse. Dog viser

den statslige overvågning af

naturtyper - som habitatdirektivet

kræver - at forekomsten

af rynket rose er ‘massiv’ i klitter

og i overdrev, og at den

her truer den naturlige flora. I

andre naturtyper forekommer

rynket rose til gengæld kun

sparsomt eller slet ikke.

De arter der især er truet er

arter som rød svingel, sandstar,

hjælme, engrapgræs, revling,

gul snerre, almindelig hønsetarm,

smalbladet høgeurt og

mælkebøtte. Denne række er

top-10 blandt de arter der forekommer

sammen med rynket

rose i den statlige overvågning

af naturtyper.

Både tyske og danske analyser

viser at rynket rose hæmmer

den naturlige klitvegetation

og skaber et fattigere


Strandkålen er der stadig, men bagved truer den rynkede rose. Fra Lyø. Foto: Lars Gejl, Scanpix.

plantesamfund, især i den grå

klit. Det skyldes ikke mindst sin

ret effektive beskygning. Analyser

på Ølsemagle Revle ved

Køge Bugt viser dog også at

rynket rose hæmmes af sine

egne effekter: klitten stabiliseres

og jordens indhold af næring

og organisk materiale hæves,

bl.a. fordi de enkelte skud

normalt ikke bliver over seks år

og hurtigt indgår i omsætningen.

Der bliver nu mere plads

til næringskrævende arter

samtidig med at rynket rose

falder hen med døde grene og

lave skud. Det kan også jordtræthed

og sygdomme medvirke

til. Det tyder alt sammen

på at rynket rose kan have pionérplantens

midlertidige rolle,

men i alle tilfælde forsvinder

den oprindelige vegetation.

At rynket rose gør floraen

fattigere bekræftes i simple

målinger på Mols hvor en naturvejleder

satte naturskoleelever

i gang med praktisk biologi.

Resultaterne viser at der

er færre plantearter i rosenkrattet

end udenfor. Og de arter

der trods alt klarer sig i

rosenkrattet, er der meget

længere imellem inde i krattet

end uden for.

Forsøg med bekæmpelse

Rynket rose er i Danmark bekæmpet

med flere forskellige

metoder, og generelt har det

vist sig at græs- og urtevegetationen

har været ret hurtigt

til at indfinde sig igen.

Ved Bisserup ved Næstved

lod man i 2002 en gravemaskine

fjerne roser og rødder fra

Rydning af rynket rose ved Tisvildeleje. En gravemaskine graver

rødderne oop med en specialskovl der sier sandet fra. Senere graves

roser og rødder dybt ned i sandbunden. Foto fra rapporten.

et godt 1 ha stort strandoverdrev.

Plantematerialet blev

brændt. Genopvækst og bevoksningen

på strandvolden

blev dog fjernet kemisk med

glyphosat. Siden har en grønthøster

klaret arbejdet for at

udpine jorden.

I den hvide klit ved Tisvildeleje

blev rosen også gravet op

med rod. Her var gravemaskinen

monteret med en specialskovl

der kunne si sandet fra

rødderne. Alle plantedele blev

gravet ned i flere meter dybe

huller. I teorien er det en éngangsbehandling,

men effekten

af behandlingen, der udførtes

i marts 2007, er endnu

ikke bedømt.

Ulempen ved gravning er at

man kan skade den øvrige vegetation

og fauna og efterlade

et manipuleret terræn. Det

anses dog for et begrænset

problem i en dynamisk naturtype

som den hvide klit hvor

sandflugten alligevel hurtigt

sletter sporene.

I stedet for at grave, kan

man slå. Så bevarer man terræn

og skader ikke den flora

man vil bevare. Men det kræver

flere indgreb før rosen er

udsultet. Formentligt hele 5-10

indgreb pr. sæson lyder praktiske

erfaringer fra Usserød Ådal

hvor em engageret privatperson

var med.

På et strandoverdrev i

Hornsherred indledte man

med buskrydder og fulgte op

med slagleklipper, tre behandlinger

første år, dernæst en om

året. Håbet var bl.a. at svække

roserne ved at flosse stammerne

maksimalt så svampe kunne

overtage bekæmpelsen. Rosen

viste sig dog at være god til at

indkapsle angreb.

Græsning kan virke forebyggende

i rosens etableringsfase,

men græssende dyr kan ikke

gøre så meget ved en etableret

bestand. Selv når græsningen

er intensiv kan rynket rose

sætte frugt i meget lav højde.

Hvis mekanisk bekæmpelse og

græsning skal være effektiv, er

der også den ulempe at andre

plantearter hæmmes.

Erfaringerne med pesticider

(glyphosat) er blandede, men

problematiske på grund af aftalen

om så vidt muligt at undgå

pesticider på offentlige arealer.

Biologisk bekæmpelse

med insekter og svampe er en

mulighed der endnu ikke er

afprøvet.

Koldt vand i blodet

I rapporten slås også koldt

vand i blodet. Hybenkrattene

er ikke helt rene monokulturer

og de får tilsyneladende et naturligt

henfald. Nogle steder

indvandrer rosen på næsten

bar forstrand uden at fortrænge

eksisterende vegetation.

Andre steder ville arter som

brombær og slåen have overtaget

arealet hvis ikke rynket

rose gjorde det. Rynket rose er

måske også den art der bedst

kan overleve den voldsomme

dynamik på en erosionskyst -

herunder de oversvømmelser

der åbenbart bliver flere af.

Alligevel er rynket rose et

problem og kan blive det mange

andre steder. Workshoppen

anbefaler derfor mere dokumentation

og overvågning og

at første prioritet i forvaltninger

er at forebygge indvandring

i områder hvor rosen

ikke allerede er. Der bør f.eks.

ikke være frøkilder i særligt

sårbare områder - heller ikke

fra sommerhusgrunde hvis ejere

der bør tales med. Desuden

anbefales national handlingsplan

hvor de offentlige myndigheder

‘fejer for egen dør’

først. sh

KILDE

Rynket rose (Rosa rugosa) i Danmark.

Rapport fra workshop på Biologisk Institut,

Københavns Universitet 5.-6.

september 2006. Biologisk Institut,

Københavns Universitet; Skov & Landskab,

Københavns Universitet, Skovog

Naturstyrelsen.


44

KURSER & KONFERENCER

SEPTEMBER

Livsstil & Landskab. Kerteminde

17/9. 1200 kr. SL.

Bruger- og planteskoletræf. Årslev,

Fyn, 20/9. DJF.

International Federation for

Housing and Planning. København

23-26/9.

www.ifhp2007copenhagen.dk.

Arr.: IFHP, Miljøministeriet m.fl.

3D-arbejdsmetode i terræn. København

28/9, 5/10, 12/10, 26/10

kl. 9-17 plus projekt. Indgår i parkdiplomuddannelsen.

10.000 kr. SL.

OKTOBER

Kortdage. Nordic GIS Conference.

Herning 1-3/10. 3 dage a

1800 kr. eller 4500 kr. i alt. GD.

Sprængning i skov og landbrug.

Nødebo 1-5/10. 10.500 kr.

SL.

Vurdering af virkninger på miljøet.

Vejle 3-4/10. 7650 kr. VEU.

Trivsel og teamwork. Projektgranskning.

København 4/10. For

medl. af Danske Anlægsgartnere.

1450 kr. Arr.: ProVerte/DAG.

Det lange lys. Det 57. byplanmøde.

Sønderborg 4-5/10. 4350-

5800 kr. DB.

Landskabsarkitektur i Finland.

Rejse 4/10-7/10. DL.

Træklatreinstruktørkursus 2.

Nødebo 8-12/10. 4800 kr. SL.

K A L E N D E R

Vand i byen. Danmark som

showcase. København 26/11.

1800/2400 kr. SL.

Communication in Urbanised

Forestry and Green-space Management.

Nødebo 26-30/11.

11.500 kr. SL.

Nedskæring fra lift. Nødebo 9/

10. 2900-3700 kr. SL.

Kvarterløft - Ten years of Urban

Regeneration. København 10-12/

10. BP, Integrationsministeriet.

www.bdp.dk/iur.htm.

Træklatreinstruktørkursus 3.

Nødebo 11-12/10. 2100 kr. SL.

Bytræsseminar 2007. Frederiksberg

11/10. 1500/2000 kr. SL, DTF.

Syn og skøn. Middelfart 23-24/

10. BC.

Vejvisning for cyklister, ridende,

vandrere og handicappede.

Middelfart 23-24/10. 7650 kr. VEU.

By og land. Køge 25-26/10.

4950-6699 kr. DB.

Udformning af gader og pladser.

Odense 31/10. 7650 kr. VEU.

Den kreative by. Malmø, okt. DB.

NOVEMBER

Vurdering af virkninger på miljøet.

Taastrup 7/11. DB.

Rydning af større træer i parker

og grønne områder. Nødebo 20-

22/11. 5500-7200 kr. SL.

DECEMBER

Miljøvurdering af planer og programmer.

Odense 4-5/12.

ANDRE KURSER

AMU-kurser: Bestil 3F’s ‘Vejviser -

ud i det grønne’. Tlf. 8892 2704.

flemming@3f.dk.

Parkdiplom: Se

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.

Lederuddannelse 2007 for medarbejdere

ved kirker og kirkegårde.

Modul 1 (Lederrollen), 8-10/

10. 9950 kr. Modul 2 (Du og dine

medarbejdere), 29-31/10. 10.850

kr. Modul 3 (Lederens ressourcer),

24-26/9. 10.850 kr. Alle i Vissenbjerg,

Fyn. FDK.

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.

DJF Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU. www.agrsci.dk. T 8999 1900.

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.

FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danske kirkegaarde.dk. T 4586 0584

GD Geoforum Danmark. www.geoforum.dk. www.kortdage.dk.

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.jordbrugsakademikerne.dk.

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.

Støtte til lokalt

grønt partnerskab

I 2007-2009 giver Miljøministeriet

årligt tilskud på 10-15 mio.

kr. til lokale grønne partnerskaber

i det åbne land. De kan

bl.a. dreje sig om naturopretning,

skovrejsning, anlæg af

stier og rekreative korridorer,

etablering af skovog naturbørnehaver,

skovog naturlegepladser,

frilufts- og sundhedsarrangementer

og formidling.

Projekterne skal bidrage

til at skabe lokalt ansvar for

naturen og borgerne skal involveres

så de får mest mulig

naturoplevelse. Projektet skal

være et ligeværdigt og forpligtende

samarbejde hvor alle

parter - f.eks. stat, kommuner,

borgergrupper, virksomheder,

institutioner og foreninger -

bidrager med penge, arbejdskraft

mm. Dertil komemr at

Miljøministeriets tilskud højst

kan være 50%. Ordningen er

relevant for f.eks. borgergrupper,

lokale ildsjæle, skoler mv.

Ansøgninger behandles løbende

og pengene fordeles efter

‘først til mølle’-princippet.

www.skovognatur.dk.


Vinderforslag for Arne Bech Poulsen i Lemvig. Det er lavet af et konsortium af Pluskontoret A/S, Schønherr

Landskab k/s, Rambøll A/S, MT Højgaard, Poul Erik Nielsen, Karl Vestergaard Nielsen og Bjarne K. Petersen.

Farvel til den gamle firlængede gård

Farvel til den firlængede gård,

til knopskyderier og tilfældigt

byggeri på landet. I hvert fald

følge forslagene fra Realdanias

idékonkurrence om fremtidens

landbrugsbyggeri hvor 18

konsortier har vist hvordan

landbrug og landskab kan forenes

og landbrugsproduktion

kan gå hånd i hånd med hensyn

til dyr, mennesker og miljø.

Udgangspunkter var seks

konkrete landbrug med planer

om nybyggeri. Her er det meningen

at vinderforslagene

skal realiseres efter at de bearbejdet.

Som de er nu er vinderprojekterne

nemlig betydeligt

dyrere end traditionelt

landbrugsbyggeri, fastslår

dommerkomitéen.

„Vi står nu med en samling

nyskabende og perspektivrige

ideer der kan danne skole for

fremtidens landbrugsbyggeri,“

siger Hans Peter Svendler, di-

rektør i Realdania. Projekterne

beskriver dommerkomiteen

som visionære i forhold til

f.eks. materialer, udformning,

funktionalitet og logistik. Man

kan f.eks. se vandrestier på taget

af en lade, underjordiske

grisestalde med drivhus oven

på og læskærme formet som

en spiral i landskabet. Det kniber

mere med at indarbejde

dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Se www.fremtidsgaarde.

Specialfliser i beton

Giv input til vandog

natura-planer

Som led i EU’s indsats for at

sikre og forbedre Europas natur

og miljø skal Miljøministeriet

udarbejde vandplaner -

der skal sikre grundvand,

vandløb, søer og fjorde - og

Natura 2000-planer der skal

bevare og oprette de internationale

naturområder. Ministeriet

inviterer alle - borgere,

kommuner, regioner og interesseorganisationer

- til at

komme med idéer og forslag

til projekter og aktiviteter der

kan forbedre vandog naturområderne.Indkaldelsesperioden

er 22. juni-22. december.

„Alle idéer og forslag vil blive

læst og vurderet. Vi kan ikke

love personligt svar til alle,

men en sammenfatning af indsendte

idéer og forslag kan ses

på nettet i første kvartal af

2008,“ oplyser ministeriet. Når

planerne i 2009 er vedtagne,

skal kommunerne gennemføre

dem via handleplaner. Senest i

2012 skal arbejdet være i

gang. Se basisanalyser, data og

mere stof om planlægningen

på www.vandognatur.dk.

Aarhus Cementvarefabrik er leverandør af mange

forskelligartede specialfliser og andre specialprodukter i

beton.

Kontakt os for nærmere information omkring vore

muligheder.

Aarhus Aarhus Cementvar Cementvarefabrik

Cementvar efabrik A/S A/S

A/S

Møgelgårdsvej/Flinthøj 1 • 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 12 33 • Fax 86 22 67 27

www.aarhuscementvarefabrik.dk


BRANCHE

Det offentlige er

dårlige betalere

7 ud af 10 virksomheder i byggebranchen

oplever at de offentlige

myndigheder ikke betaler

til tiden. Desuden undlader

4 ud af 5 at opkræve renter

eller gebyr, oplyser Dansk

Byggeri på grundlag af en ny

undersøgelse. Det koster ifølge

arbejdsgiver- og brancheorganisationen

årligt byggeerhvervet

et trecifret millionbeløb.

„Den offentlige myndighed

har som alle andre en forpligtelse

til at overholde aftalte

betalingsfrister - en forpligtigelse

de vælger at ignorere.

Noget tyder på at der skal

strammes gevaldigt op på procedurer

og håndtering af det

offentliges betalinger,“ siger

Michael H. Nielsen, direktør i

Dansk Byggeri. Han oplyser at

virksomhederne undlader at

opkræve renter og gebyrer

fordi det offentlige alligevel

ikke betaler, og fordi man er

bange for ikke at blive valgt til

fremtidige opgaver. Man kan

se undersøgelsen ‘Offentlige

myndigheder, overholdelse af

betalingsfrister og erfaringer

med elektronisk fakturering’

på www.danskbyggeri.dk.

Cramo åbner seks

nye afdelinger

Udlejning af maskinel breder

sig mere og mere inden for

entreprenørområdet. Tendensen

er i sommer illustreret af at

en af de store lejere, Cramo,

har udvidet fra 10 til 16 afdelinger

så man er mere jævnt

landsdækkende end før. De

nye afdelinger er i Køge, Slagelse,

Maribo, Esbjerg, Århus

og Holbæk. „Når en virksomhed

vælger at leje materiel,

skal det være let og ligetil.

Derfor er det så vigtigt både

for vore landsdækkende kunder

og for mere lokalt orienterede

kunder at Cramo har et

fintmasket afdelingsnet, så

kunderne altid hurtigt kan få

fat i det udstyr de mangler,“

siger administrerende direktør

Ole Wamsler. I forbindelse

med afdelingsåbningerne er

der købt store masser af nyt

materiel inden for alle typer.

46

Det er mere styringsværktøjer end faglighed parkforvalterne mangler når de skal deltage i naturforvaltningen.

Parkforvalternes forventning lige før

Integration af park og natur var udgangspunkt i undersøgelse af

kundskabsbehov fra Skov & Landskab. Det er styring der efterlyses.

I

de 98 nye kommuner bliver

park- og naturforvaltningen

ofte integreret i samme forvaltning.

Det er i hvert fald en

tydelig tendens når det gælder

driftssiden (materielgården),

mens tendensen er derimod

mere diffus for planlægningsog

bestillersiden (rådhuset).

Det viser en forventningsundersøgelse

som Skov & Landskab

gennemførte blandt 114

medlemmer i Kommunale

Park- og Naturvaltere i december

2006, altså lige før kommunalreformen

trådte i kraft.

Ved denne reform overtog

kommunerne det meste af

amternes naturforvaltning.

Blandt de adspurgte svarede

76. Deres oplysninger svarer til

at 70% af de ikke fusionerede

kommuner har sammenlagt

forvaltningen af park og natur

eller dele heraf. For de fusionerede

kommuner er tallet

kun 45%. Knap halvdelen af

respondenterne kunne også

melde om nyt navn til deres

organisatoriske enhed. Tendensen

var mere at bruge ‘natur’

end ‘miljø’

Halvdelen af de adspurgte

forventede en uændret grad

af udlicitering. Cirka hver tredje

ventede at der ville komme

mere udlicitering, mens enkelte

mente at der ville kommer

mindre udlicitering end før

kommunalreformen. Det var

især i de sammenlagte kommuner

at der var tiltro til en

forandring.

Sigtet med undersøgelsen,

der publiceres i oktober, er

dog især at afdække viden- og

uddannelsesbehovet i park- og

naturforvaltningerne under de

nye vilkår. Og tendensen er at

behovet mere retter sig mod

ledelse og styring end mod det

mere fagspecifikke. Topscoreren

på de specifikke emner

blev samarbejdsformer efterfulgt

af kvalitetsstyring, ressourcestyring,

GIS, teamledelse,

formidling til interessenter

og dialog med borgere og brugere.

Bundskraber blev kommuneplanlægning.

Resultatet tyder ifølge rapporten

på at de kommunale

forvaltere generelt ser sig godt

udrustede fagteknisk, men

savner ledelses- og styringskundskab

til at løse de faglige

opgaver. Det kan undre at emner

knyttet til integration af

park- og naturdrift ikke udlø-

ser større behov blandt parkfolkene

for uddannelse i f.eks.

Natura 2000 og vandløbsregulativer.

Det bemærkes derfor i

rapporten at der kan mangle

sammenhæng mellem forvalternes

nuværende kompetencer

og de kommende arbejdsopgaver.

De fleste af de topplacerede

uddannelsesbehov kan ifølge

undersøgelsen dækkes ved at

tilpasse eller udvikle Skov &

Landskabs nuværende grundog

efteruddannelser. Hertil hører

bl.a. kandidatuddannelserne

i Urban Forestry and Greening

og landskabsforvaltning,

skovog landskabsingeniøruddannelsen

og parkdiplomuddannelsen.

I disse uddannelser

indgår servicekonceptet Hel-

Park der omfatter flere af de

højt vægtede emner. sh

KILDE

Karsten Kring (2007): Park og natur

ved starten af ny kommunestruktur.

Arbejdsrapport. Skov & Landskab

2007. Publiceres på www.sl.life.ku.dk/

publikationer i løbet af oktober.

FORVENTNING TIL UDLICITERINGENS OMFANG

blandt parkforvaltere efter kommunalreformen

Større grad (21)

Uændret grad (38)

Mindre grad (5)

Ved ikke (7)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Tallet i parantesen angiver antallet af respondenter.


Spedalsø Beton er

nu en del af IBF

Spedalsø Betonvarefabrik i

Horsens ejes ikke længere af

den franske Colas-koncern,

men er i foråret solgt til IBF Betonvarer.

Fabrikken i Horsens

nedlægges, men kun at opføres

en ny fabrik i Lund uden

for Horsens med meget mere

plads og en mere moderne

produktion. Der er desuden afdelinger

i Odder, Tønder, Sønderborg

og Risskov. IBF har

gennem årene opkøbt en række

danske betonvarefabrikker.

IBF der indledte sit virke i

1960, har nu produktion på 19

fabrikker i danske byer foruden

to polske fabrikker.

Grønttorvet i Valby flytter. Det

er nu helt sikkert efter en ekstraordinær

generalforsamling

blandt Grønttorvet København

Holdings 156 medlemmer.

Efter reglerne skulle

mindst 90% stemme for et

salg. Det gjorde 91,6%. Samtidig

blev der givet grønt lys for

at opføre et nyt og større handelscenter

for blomster, fødevarer

mv. i Høje Taastrup på

en 22 ha stor grund. Det ny

center, der foreløbig har fået

navnet ‘Det ny Grønttorv’, skal

efter planen også omfatte

kød- og fiskegrossister. Købe-

Nye branchekoder

til alle firmaer

1. januar 2008 indføres ‘Dansk

Branchekode 2007’ (DB07)

hvorefter alle virksomheder får

nye branchekoder. De kan ses

på www.cvr.dk. DB07 er udarbejdet

af Danmarks Statistik

i samarbejde med brugere og

erhvervsorganisationer fordi

EU’s brancheklassifikation er

revideret. Koderne bruges

mest til statistiske, men også til

administrative og forretningsmæssige

formål. De fleste firmaer

skal ikke gøre noget i

forbindelse med ændringen.

Andre skal udfylde et skema

fra Danmarks Statistik. Læs

mere på www.dst.dk/DB07.

Til minde om Ivan Larsen

Forbundsformand i Kolonihaveforbundet siden 1985, Ivan

Larsen, døde den 1. juni, 70 år gammel. Han var fra Ålborg,

men kom til København i 1963 og fik kolonihave i haveforeningen

Højvænge i Ballerup. Ud over at være kolonihavebevægelsen

en stærk støtte af den gamle skole, var han også

bredt engageret i grøn fagpolitik, bl.a. Have & Landskabsrådet.

Et af Ivan Larsens store øjeblikke var vedtagelse af

Kolonihaveloven i 2001.

Det 15 ha store Grønttorv i Valby skal være bolig- og erhvervsområde.

Grønttorvet flytter til Høje-Taastrup

ren til de 15 ha i Valby er allerede

fundet. Det er CVM Development,

et udviklingsselskab

ejet af Hoffmann ejendomme

og kapitalfonden Carlyle

Europe Real Estate. De skal

ifølge Gartnertidende betale

mindst en milliard for grunden

der skal udvikles med boliger

og erhverv. Dermed skulle der

være midler til at opføre Det

ny Grønttorv hvor der regnes

med at opføre 88.000 m 2 under

tag. Det skal efter planen

stå færdigt i 2011.

KILDE. Palle Dahl: Historisk dag.

Gartnertidende 2.8.2007.

Golf i storslået natur. En match mod værterne var indlagt i besøget.

Nordisk anlægsgartnertræf på Island

9.-12. august mødtes anlægsgartnere

fra Island, Finland,

Sverige, Norge og Danmark på

Island for at afholde møde i

‘Nordisk Præsidium for Anlægsgartneri’

og samtidig fejre

at den islandske anlægsgartnerforening

‘Meisteri’ fyldte

40 år. Der var i denne forbindelse

lagt et spændende fagligt

og socialt program for deltagerne

som kom godt rundt

på øen og bl.a. så på anlæg,

landskab, planteskole og kirkegårde.

I det hele deltog

knap 50 anlægsgartnere i arrangementet

heraf 12 fra Danmark.

Danske Anlægsgartneres

Golfsektion var indbudt til

at deltage i en match mod et

udvalgt hold fra Island, og

man benyttede samtidig lejligheden

til at se en række af de

meget krævende golfbaner,

som er anlagt i den storslåede

natur. I forbindelse med det

nordiske træf var der skifte på

pladsen som formand for Nordisk

Præsidium idet Jouko

Hannonen fra Finland efterfulgte

Espen Bjerke fra Norge.

Stephan Falsner

Jouko Hannonen, ny finsk formand

for Nordisk Præsidium.

PERFEKT KLIPPERESULTAT,

HURTIG, ROBUST.

Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det

perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til

en almindelig havetraktor.

Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af

Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og

perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion.

Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration.

Se mere på www.walkereu.com.

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises,

Hansen & Kiilsholm,

Skibhusvej 51, 5000 Odense,

Tlf. 66117532.


Dom lemper skat

på gulpladebiler

Ny dom fra landsskatteretten

lemper reglerne for hvornår

en gulpladebil betegnes som

et specialindrettet køretøj og

derfor beskattes lettere. I dommen

er en Chrysler Voyager

med vinduer hele vejen rundt

anerkendt som specialindrettet

køretøj for en tømrer. Retspraksis

har ellers været at der

skulle være tale om en lukket

kassevogn. Reglen får betydning

for hvornår det er lovligt

for medarbejdere at have firmabilen

stående på bopælen

uden at værdien af fri bil skal

beskattes. Det kan sænke

håndværkernes omkostninger

fordi medarbejderne ikke skal

spilde tid med at hente og

bringe bilen på virksomhedens

adresse. Trods dommen efterlyser

Håndværksrådet enklere

regler, bl.a. en klar definition

af hvad ‘specialindrettet’ indebærer.

Det er nu op til den lokale

skatteregion at tolke.

Gertrud Jørgensen

professor i byplan

Gertrud Jørgensen er 1. september

2007 ansat som professor

med særlige opgaver inden

for Byplanlægning med fokus

på ‘Den Levende By’ ved Skov

& Landskab. Hun har hidtil været

forskningschef sammesteds

i afdelingen for By- og Landskabsstudier.

Gertrud Jørgensener

arkitekt og ph.d. med

speciale i byplanlægning.

Maskinfolk får ny

direktør og adresse

Brancheforeningen Maskinleverandørerne

har med Michael

Husfeldt fået ny direktør som

afløser Poul S. Kjærgaard. Foreningen

vil også flytte sit sekretariat

til trekantområdet på

en endnu ukendt adresse. Michael

Husfeldt er 43 år, uddannet

HD fra Syddansk Universitet

i Kolding og har sidst været

markeringchef hos LMB Danmark

A/S. Foreningen består af

to sektioner, Entreprenørsektionen

med og Park, Vej & Anlæg

der hver har 17 medlemmer.

En af foreningens igangværende

opgaver er en værkstedscertificering

og en kontrolordning,

herunder register

over maskiner der har været

gennem sikkerhedseftersyn.

48

To studerende i gang med modelbyggeri. En af de klassiske teknikker der er bibeholdt trods it-alderen.

Succesfuld studiestart på ny uddannelse om bydesign

Med et fuldt besat hold på 75

nye studerende har den ny uddannelse

i landskabsarkitektur

og bydesign fået en flyvende

start. Der var endda over dobbelt

så mange ansøgere som

der var pladser til på det første

hold der begyndte 27. august.

Uddannelsen er baseret på

den gamle landskabsarkitektuddannelse

heller ikke savnede

søgning. Den ny uddannelse

har nu to grene: landskab

og bydesign. Bag uddannelsen

står fremdeles Skov & Landskab

- nu på det Biovidenska-

Til minde om Sven-Ingvar Andersson

Landskabsarkitekt Sven-Ingvar

Andersson døde 27. juli, knap

80 år. Dermed har faget mistet

en af sine bedste udøvere og

formidlere. Hvis ikke den bedste.

Han var hurtig til at se stedets

muligheder, analysere og

udnytte dem. Og han var en

glimrende pædagog der kunne

forklare et værk eller en

metode enkelt og præcist så

alle kunne forstå det. Derfor

besad han en stærk, men meget

positiv autoritet. Alle lyt-

Foto: Jakob Boserup/Scanpix 1999.

tede når han sagde noget. Der

var ingen overflødige ord.

Sven-Ingvar Andersson var

landmandssøn fra Skåne. Han

tog afgang fra universitetet i

Lund med botanik og kunsthistorie,

men kom allerede under

studiet ind i landskabsarkitekturens

verden og fik siden

egen tegnestue i Skåne. Med

de tætte nordiske kontakter

belv han tilknyttet Kunstakademiets

Arkitektskole i København.

Her afløste han i 1963

belige Fakultet på Københavns

Universitet. Uddannelsen skal

ifølge Skov & Landskab skabe

kandidater der kan planlægge

byernes udvikling så vi får mere

stimulerende, velfungerende

og miljørigtige omgivelser

end vi har nu.

C.Th. Sørensen som professor

ved Landskabsafdelingen. En

stilling han besad i 30 år.

Samtidig drev han tegnestue

med opgaver over hele Europa.

Listen over projekter er

lang, f.eks Sankt Hans Torv

(København), Karlplatz (Wien)

Gustav Adolf Torv (Malmø)

Museumplein (Amsterdam),

dufthaven i Ronneby og bearbejdningen

af Uranienborg

(Hven). Han blev hædret den

ene gang efter den anden,

bl.a. Eckersberg-medaljen og

C.F. Hansen-medaljen. Hvis der

var nogen i faget der havde

grund til at prale, var det ham.

Men det lå ikke lige til ham.

Sven-Ingvar Andersson blev

også kendt for haven ved sit

sommerhus i fødebyen Södra

Sandby hvor han er begravet.

Haven udtrykker med sine

hække, formklip, lysthus,

blomster og evige foranderlighed

hans grundopfattelse: at

havekunsten er forbindelsen

mellem naturen og mennesket.

Før sin død nåede SIA -

som han kaldtes - heldigvis at

skrive en bog om haven. Den

må vi nu nøjes med at se frem

til. sh


New Holland med færre importører

CNH-koncernen rydder op i antallet af importører til det danske

marked, oplyser Licitationen. CNH står bag New Holland

der bl.a. er kendt for sine entreprenørmaskiner. CNH har et

dansk datterselskab CNH Danmark A/S, men de tre virksomheder

Runge & Sørensen, S.D. Kjærsgaard og Bay Christensen

har samtidig samarbejdet om import af New Holland-maskiner.

Nu Runge & Sørensen fået opsagt import og forhandling

pr. 31. januar 2008, mens to andre skal fortsætte importen

under et nyt fælles selskab kaldet Bay & Kjærsgaard.

Bobcat købt af

koreanske Doosan

Bobcat bliver koreansk. Doosan

Infracore har overtaget tre

forretningsenheder fra den

amerikanske producent Ingersoll-Rand,

heriblandt Bobcat

der er meget velkendt i entreprenørverdenen,

især for sine

minilæsserne. Ifølge Doosan

skal Bobcat-virksomheden dog

videreføres separat. Og navnet

forsvinder nok heller ikke, vurderer

de danske importører,

Svenningsens og ConenCo.

„Bobcat er så stærkt et brand

på verdensplan at jeg ikke tror

det vil forsvinde,“ siger salgsdirektør

Benny Svenningsen til

Licitationen.

Præmie giver ikke

flere praktikpladser

Det er virksomhedsstruktur, arbejdsopgaver

og tradition som

afgør om en virksomhed tager

lærlinge, fremhæver Dansk

Byggeri efter undersøgelse

blandt sine medlemmer. Derfor

er det ikke givet at regeringens

ny opskrift på at få flere

praktikpladser - en præmie på

20.000 kr. fra Arbejdsgivernes

Elevrefusion - hjælper. Organisationen

mener at de 550 mio.

kr. ordningen koster, er spildt,

og at praktikpladspræmien

det seneste eksempel på en

politiker-uskik med at lave

knopskydninger på AER-konstruktionen.

Klik ind på

www.interforst.dk,

hvor du kan finde alle

de nye lave priser

på markedets

absolut stærkeste

stubfræsere!

Blåkildevej 8, Stubberup,

5610 Assens

Tlf. 64 79 10 75

Fax 64 79 11 75

Mobil 40 56 77 46

info@interforst.dk

Rayco stubfræsere

til discountpriser!

Priseksempler:

RG 13 ii, m. 13 hk Honda motor: 26.800,-

1625 A Super, m. 25 hk Kohler Command motor: 82.500,-

RG 1635, m. 35 hk Vanguard V-Twin motor: 96.250,-

RG 50, m. 49 hk Deutz motor: 227.000,-

RG 66 super 50. Selvkørende. 4-hjulstrukket

m. en 66 hk Deutz dieselmotor: 255.000,-

www.interforst.dk

Vi kan kun sælge hvad vi selv tror på


gmPUBLIKATIONER

www.danmarksnationalparker.dk.

Skov- og naturstyrelsen

2007.

Beskrivelse af det første udpegede

nationalparkområde i

Thy, bl.a. med inspiration til

naturoplevelser, beskrivelse af

landskabet og tips til bl.a.

overnatning. De øvrige nationalparker

bliver beskrevet i

takt med at de bliver udpeget.

www.vandognatur.dk. Miljøminsiteriet

2007.

Specialhjemmeside hvor Miljøministeriets

arbejde med

vandplaner og Natura 2000planer

følges, herunder basisanalyser,

data, målsætninger

og planlægning, bl.a. den

aktualle indkaldelse af idéer

og forslag.

www.naturdata.dk. Miljøministeriet,

Skov- og Naturstyrelsen

2007.

Under det fællesoffentlige

miljøsamarbejde er der oprettet

en særskilt naturdatabase,

hvor kommunale naturdata,

naturovervågningsdata og andre

naturdata er samlet. Dermed

kan alle borgere, foreninger

og myndigheder bruge oplysningerne

som stat og kommuner

har aftalt fremover at

opdatere og vedligeholde.

Udarbejdelse af vandløbsregulativer.


2007 i samarbejde

med Kommunernes Landsforening

og Amtsrådsforeningen.

www.skovognatur.dk.

Opsamling af erfaringer og

ny viden knyttet til vandløbregulativer:

lovgivning, it-værktøjer,

vandløbskvalitet, vandføringsevne,

regulativmetoder,

metoder og frekvenser for

grødeskæring, administrative

forhold, proces for udarbejdelse

af vandløbsregulativer,

offentlighedens inddragelse

samt tilsyn med opfyldelse af

vandløbsregulativets bestemmelser.

Rapporten skal bruges

som inspiration og vejledning

for vandløbsmyndigheder.

Dimensionering af befæstelser

og forstærkningsbelægninger.

Vejdirektoratet

2007. www.vejregler.dk.

Udbygning af vejreglen fra

2005 med nye og forsøgsbaserede

angivelser for cementstabiliseret

grus og sand. Desuden

er der indført ny beregningsmetoder

for frostens nedtrængning

i vejkassen.

50

Plantenavne. Dyrkede og

vilde planter. Af Folmer Arnklit,

Hans Arne Jensen og Jørgen

Jensen. Plantedirektoratet

& Biofolia 2007. 650 sider. 498

kr. www.samfundslitteratur.

Ajourførte videnskabelige

(latinske) navne på 14.700

land-, have- og skovbrugsplanter,

grønsager, frugttræer og

frugtbuske, læge- og giftplanter,

ukrudtsarter og vilde planter.

Mange er også forsynet

med et anbefalet dansk navn.

Bogen erstatter forfatternes

‘Anbefalede plantenavne’ fra

2003. Et ældre alternativ er

fortsat Asger Klougart, Johan

Lange, Eigil Lindgaard og Dorte

Nissens ‘Plantenavne - fra a

til z’ fra 1996.

Gardens of Europe. Af Charles

Quest-Ritson. Garden Art

Press 2007. 382 s. www.amazon.co.uk;

www.plantarum.dk.

Guide til 600 forskellige haver

i Europa, fra Irland til Georgien.

Alle kan besøges. Der er

informationer om åbningstider,

placering mv. Haverne

spænder fra de store klassiske

til de moderne foruden arboreter

og botaniske haver.

Fingerplan 2007. Landsplandirektiv

for hovedstadsområdetsplanlægning.

Miljøministeriet 2007.

105 s. www.skovognatur.dk.

Samlet, overordnet plangrundlag

for de 34 kommuner

i hovedstadsområdet. Planen

omfatter bl.a. byudvikling,

byomdannelse, grønne kiler

og trafikanlæg. Planen videreudviklerstationsnærhedsprincippet

og styrker fingerbystrukturen.

Kommunerne skal

bl.a. bruge det nye landsplandirektiv

i forbindelse med

kommuneplanrevision der skal

være gennemført i 2009.

Room Outside: A New Approach

to Garden Design.

Af John Brookes. Garden Art

Press 2007. 304 s. www.amazon.co.uk;

www.plantarum.dk.

Revideret udgave af forfatterens

‘Room Outside’ fra 1969

hvor haven blev præsenteret

som en brugbar udvidelse af

huset - en synsvinkel der har

slået stærkt an de senere år. I

dette lys gennemgås de basale

elementer for havedesign og

indretning ligesom det vises at

den klassiske havekunst udnyttes

i en moderne have. Stort

format, fotos og store plantegninger.

Ved vandet. Af Gitte Stærbo.

Gyldendal 2007. 200 s. 239 kr.

ww.gyldendal.dk.

Bolig-billedbog om et udvalg

af smukke danske sommerhuse

i alle størrelser, deres indretning,

beboere og livet ved

vandet. Vægten er lagt på de

klassiske sommerhuse hvor arkitekturen

i særlig høj grad

spiller sammen med den omgivende

natur, og hvor livet i

tæt kontakt med vind og vejr

og sol har sat sit præg på indretningsstilen.

Forfatteren er

arkitekt og industriel designer.

The Great Edwardian Gardens

of Harold Peto. Af Robin

Whalley. Aurum Press Ltd

2007. 192 s. www.amazon.co.

uk; www.plantarum.dk.

Harold Peto (1854-1933) var

en af de mest betydningsfulde

havearkitekter i tiden lige før

Gertude Jekyll. Med inspiration

fra den italienske renæssance

skabte han haver med

søjler, rotunder, pergolaer og

vand. Bogen fortæller om disse

haver der ligger i England, Irland

og det sydlige Frankrig.

Bogen er illustreret med gamle

sorthvide billede fra Country

Lifes arkiver.

Trafikdræbte større dyr i

Danmark - kortlægning og

analyse af påkørselsforhold.

Af P.N. Andersen og P.N.

& A.B. Madsen. Faglig rapport

fra DMU nr. 626. Danmarks

Miljøundersøgelser 2007.

Registrering af rådyr og andre

større dyr dræbt i trafikken

2003-2006. Risikoen for påkørsler

er størst i skovegne,

tusmørke, og hvor trafikken er

moderat. Problemet kan forebygges

i planlægningen og ellers

dæmpes med faunapassager

kombineret med hegn

samt gode oversigtsforhold lyder

anbefalingen.

Danmarks Miljøundersøgelser

Aarhus Universitet

Faglig rapport fra DMU nr. 626, 2007

Trafi kdræbte større dyr i Danmark

– kortlægning og analyse

af påkørselsforhold


Vejledning om håndhævelse

af Naturbeskyttelsesloven,

Planloven og Byggeloven.


2007. 57 s. www.skovognatur.

dk.

Vejledning der skal hjælpe

tilsynsmyndighederne med at

håndhæve de tre love som de

ser ud efter kommunalreformen

- og især hjælpe kommunerne

til at løse deres nye sager

på natur- og planområdet

effektivt og ensartet. Vejledningen

gennemgår en håndhævelsessag

fra tilsyn/besigtigelse,

til den administrative

håndhævelse og eventuel politianmeldelse.

Vejledningen er

et resultat af det ‘serviceeftersyn’

som miljøminister Connie

Hedegaard iværksatte i 2005

for at se hvordan miljølovgivningens

regler blev forvaltet.

Dansk Cyklist Forbund 2007

Cykelparkeringshåndbog

Cykelparkeringshåndbog.

Af Erik Bølling-Ladegaard og

Pablo Celis. Dansk Cyklistforbund

2007. 98 s.

www.dcf.dk.

Grundig håndbog for planlæggere.

Problemet med de

kaotiske cykelparkeringsforhold

er at området er overset

og præget af tilfældigheder

og hovsaløsninger. Men det

kan løses med mere opmærksomhed,

arealer og penge, lyder

budskabet. Arbejdet, der

er fyldt med billeder og eksempler,

er finansieret af Realdania,

Københavns kommune,

Grundejernes Investeringsfond

og Nykredits Fond.

Nye afløbssystemer samt

omlægninger. Rørcentret,

Teknologisk Institut 2007. 123

s. 300 kr. www.bygnet.dk.

Udbudsparadigma hvis sigte

er at skabe et fælles grundlag

for udbud af nyanlæg af afløb

eller omlægninger af eksisterende

afløb.

Afløbssystemer. Rørcentret,

Teknologisk Institut 2007. 69 s.

200 kr. www.bygnet.dk.

Overblik over undersøgelses-,

måle- og fornyelsesmetoder til

afløbssystemer.

Mød Professionel os på pleje Have og vedligeholdelse & Landskab af vej, - stand have & 122 park

TRAKTORER/LASTTRUCKS

Kraftfuld hydrostatisk redskabsbærer til kommuner og boligselskaber

fra 50 - 95 HK, største udbud af professionelle

redskaber bl.a. rotorklipper op til 4,2 meter.

TRAKTORER

Knækstyrede / reversible traktorer fra

22 - 85 HK med stort tilbehørsprogram

tilpasset dine behov.

MINILÆSSERE

Skridstyrede / Knækstyrede modeller fra 20 - 50 HK benzin/diesel.

Lav egenvægt - stor løftekraft - omfattende tilbehørsprogram.

UNIVERSALTRAKTORER

Toppen indenfor 2-hjulede. Modeller med hydrostatisk fremdrift

- hjulkoblinger- flytbare hjul fra 5 - 21 hk benzin/diesel.

Helårs redskabsprogram

ZERO-TURN GRÆSKLIPPER

Kompakt, hydrostatisk universaltraktor med NUL-venderadius,

midter eller frontmonteret fra 16 - 28 HK, el-start og lysanlæg,

UNIVERSALTRAKTORER

En klassiker , Danmarks meste solgte 2-hjulede traktorer.

Modeller fra 5 - 14 HK benzin /diesel med rekyl- eller elstart,

største helårs redskabsprogram.

STENNEDLÆGNINGSFRÆSER/

VERTIKALSKÆRER/OVERSEEDER/

SÅMASKINER

NÅR KUN DET PERFEKTE RESULTAT ER GODT NOK

Til både 2-/ 4 hjulede

Lyngager 5-11, 2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611 . www.hafog.dk


gmPUBLIKATIONER

www.skovognatur.dk, råstoffer

på land. Skov- og Naturstyrelsen

2007. Adgang:

www.skovognatur.dk, faglige

emner, råstoffer.

Vejledningen om administration

af råstofloven på land er

revideret. Hensigten er at lette

forståelsen af loven og give et

overblik over procedurer i forbindelse

med regionernes nye

råstofplaner og kommunernes

behandling af ansøgninger om

indvindingstilladelser. Vejledningen

sigter på planlæggere i

regioner og kommuner samt

sagsbehandlere i kommuner.

www.skovognatur, §3-områder.


2007. Adgang: www.skovognatur.dk,

faglige emner, naturbeskyttelse.

Vejledningen om de beskyttede

naturtyper (§3-områder)

er revideret. Man kan læse om

hvordan naturtyperne er beskyttede,

om deres plante- og

dyreliv og hvordan man passer

på dem. Som noget nyt beskrives

også kommunernes administration

af de beskyttede naturtyper

der omfatter 238.000

lokaliteter med søer, vandløb,

heder, moser, overdrev,

strandenge og ferske enge.

Infinitely Beautiful: The

Dessau Worlitz Gardens

Realm. Af Thomas Weiss.

Frances Lincoln Publishers

2007. 304 s. www.amazon.co.

uk; www.plantarum.dk.

Beretning om haveanlæggene

ved Dessau syd for Berlin,

skabt i 1700-tallet af Prins

Frans von Anhalt Dessau med

den engelske landskabshave

som forbillede. Bogen er fyldt

med fotos af paladser, haveanlæg

og historiske fotos og tegninger.

I 2000 blev haveriget

af Unesco udnævnt til en af

verdens kulturskatte.

52

Målsætning og tilstandsvurdering

af naturen i Natura

2000-områder. Miljøministeriet

2007. Bekendtgørelse.

www.retsinfo.dk.

Ny bekendtgørelse om klassificering

og fastsættelse af mål

for naturtilstanden i Natura

2000-områder træder i kraft

den 15. juli. Den fastlægger

retningslinjer for hvordan målene

for de enkelte områder

udarbejdes, og hvilke muligheder

der er for naturmæssige

afvejninger og prioriteringer.

Bekendtgørelsens bilag er et 5trins

naturtilstandssystem.

Vejledning om landskabet i

kommuneplanlægningen.

Skov- og Naturstyrelsen 2007.

174 s. www.skovognatur.dk.

Med Svendborg Kommune

som eksempel beskrives landskabskaraktermetoden.Landskabet

inddeles i karakteristiske

landskabsrum ud fra naturgrundlag,

kulturgrundlag,

rumlig og visuel fremtoning.

Områderne beskrives og vurderes

og der fastsættes strategiske

og handlingsorienterede

mål for de landskabelige bevaringsværdier.

Resultaterne kan

også indgå i behandlingen af

sager i det åbne land.

Naturforvaltning 2006 - årsberetning.


2007. 15 sider.

www.skovognatur.dk.

Gennemgang af den statslige

naturforvaltnings resultater i

2006. Kort omtale af større

projekter samt nøgletal, bl.a.

med akkumulerede tal over

tid. I 2006 gennemførtes 124

projekter, bl.a. restaurering af

9,4 km vandløb, naturopretning

af 4582 ha, anlæg af 723

km stier samt etablering af

vandhuller, overnatningspladser,

faunapassager o.l.

Byrum for alle. Udfordringer,

konflikter og indsatser.

Af Helle Nørgaard og Sølvi

Børresen. Det Kriminalpræventive

Råd og Statens Byggeforskningsinstitut,

Aalborg

Universitet 2007. 28 s. Ses på

www.sbi.dk.

Otte torve og parker lægger

ryg til en undersøgelse af konflikter

set i forhold til især

tryghedfølelsen. Den er generelt

god nok og kan blive endnu

bedre hvis man går efter

det, men på den anden side

kan man hæmme det liv og

den mangfoldighed man ogsåønsker

i byens rum.

Græsning og høslæt i naturplejen

Rita Merete Buttenschøn

graesningsbog.indd 1 31-05-2007 11:23:36

Græsning og høslet i naturplejen.

Af Rita Merete Buttenschøn.

Miljøministeriet, Skovog

Naturstyrelsen og Skov &

Landskab 2007. 250 s. 299 kr.

www.sl.life.ku.dk.

Overblik over muligheder og

begrænsninger ved græsning

og høslæt som naturpleje.

Græsning og høslæt betragtes

som de vigtigste redskaber til

pleje af lysåbne naturtyper,

men nutidens græsningsdrift

er ikke altid nok til at genoprette

og vedligeholde en god

naturtilstand.

1

www.skovognatur.dk, små

huse i skoven. Skov- og

Naturstyrelsen 2007. Adgang:

www.skovognatur.dk, faglige

emner, friluftsliv, adgang til

naturen.

Offentliggørelse af forslag

og byggetegninger til små

publikumsbygninger på styrelsens

arealer. Det drejer sig primært

om madpakkehuse, bålhytter,

grillhytter, shelters og

toiletbygninger, alt baseret på

enkle konstruktioner og primært

udført i træ. Standarderne

retter sig i første omgang

mod statsskovdistrikterne, men

hensigten er også at de frit

kan anvendes af andre offentlige

myndigheder, private organisationer,

foreninger osv.

Næringsstofdynamik i søer

- med fokus på fosfor, sedimentet

og restaurering af

søer. Af Martin Søndergaard.

Doktorafhandling i naturvidenskab.

Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet

2007. 72 s. www.dmu.dk.

Aspekter af næringsstofdynamikken

og næringsstoffers

interaktioner med biologiske

forhold i søer. Resultater fra de

fleste danske søtyper med hovedvægt

på de større, lavvandede

søer. Især beskrives forhold

om fosfor - det vigtigste

næringsstof for den økologiske

tilstand i søer. I afhandlingen

beskrives også fysiske, kemiske

og biologiske principper

i forbindelse med renovering

af søer samt problemer knyttet

til indførelsen af EU’s vandrammedirektiv.

Habitat-bekendtgørelse. Bekendtgørelse

nr. 408 af 1. maj

2007 om udpegning og administration

af internationale

naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter.

Miljøministeriet 24.5.2007.

Retningslinjer for behandling

af sager efter Miljøministeriets

lovgivning der kan påvirke Natura

2000-områder og de arter

som er generelt beskyttede efter

habitatdirektivet. Principperne

er uændrede, men listen

over lovgivningsområder er

opdateret. Som noget nyt er

der sat rammer for hensynet til

bilag IV-arters yngle- og rasteområder

ligesom direktivets

definitioner på gunstig bevaringsstatus

er indarbejdet. Revideret

vejledning følger.


Sort bambus skyder igen fra roden

Den sorte bambus kan skyde

igen fra roden året efter at

toppen er død og vissen og alt

liv tilsyneladende er borte. Det

oplyser landskabsarkitekt Jane

Schul fra Det Kgl. Danske Haveselskab

der selv har konstateret

at der er tale om rodskud.

Altså ikke frøplanter.

Men vil de nye rodskud leve eller

dø? Ifølge en bambusproducent

som Jane Schul har talt

med er der blomsteranlæg i

skudspidserne. De vil blomstre

næste år hvorefter planten

dør. De planter Schul har set er

Nedklippet sort bambus med rodskud. Fotos: Jane Schul.

Prima Færdig Bunddække ®

dog tilsyneladende uden

blomsteranlæg. Hun har også

tjekket litteraturen på nettet

der dog ikke govet et entydigt

svar. Da den gule bambus døde

efter sin blomstring i 90’erne

sås der også i visse tilfælde

rodskud, oplyser Thomas Krøgholt

fra anlægsgartnerfirmaet

Danas Have. Det er dog ikke

givet at man helt kan sammenligne

gul bambus (Thamnocalamus

spathaceus) med sort

bambus (Sinarundinaria nitida).

Der efterlyses et pålideligt

videnskabeligt svar.

Møllegårdens Planteskole ApS

Ravnshøjgyden 6 – Sdr. Højrup

5750 Ringe tlf.: 0045 6599 2195

Mobil tlf.: 0045 4031 8055

Fax: 0045 6599 2102

Mail: mail@faerdighaek.dk – Http//:www.faerdighaek.dk

Færdige løsninger

Traktorer Græsklippere

KNIKMOPS

Pladevibratorer Skovle Minilæsser

Knikmops 130 med laserafretter, nemt og hurtigt...

Henviser til nærmeste forhandler på

telefon 58 11 13 14

www.landlord-dk.com

Prima Færdig Hæk ®

Ny form for ukrudtsbekæmpelse: Etablering af ‘rum´:

Tæt plantetæppe, der lukker af for ukrudt. Danner et lukket rum

eller en lukket have.

Gror på udsatte steder: Nyetablering:

Ligger på en spagnummåtte, Står som en færdig hæk, på

som forbedrer planternes grobund. bare en eftermiddag.

Nemt at lægge: Øjeblikkeligt læ:

Leveres i ruller, som rulles Lukker af for vinden i den

ud på bestemmelsesstedet. åbne have.

Beplantet have på ingen tid: Opretning efter skade:

I løbet af et par timers arbejde er haven Har hækken fået et hul

Fiks og Færdig. så er løsningen

Prima Færdig Hæk®

Perfekt til havens skråning: Alternativ til plankeværk:

Har haven en besværlig skråning, En miljøvenlig måde at skabe et

hvor der ikke rigtig findes en god løsning, naturligt plankeværk.

så er dette nye produkt lige sagen.


Haver i hundredvis

Appeltern Gardens i Holland er en guldgrube

af inspiration for haveinteresserede

Tekst og foto: Lotte Bjarke

Appeltern Gardens er et demohaveanlæg

og en oplevelse

i særklasse. Haverne

strækker sig over 17 ha og omfatter

i øjeblikket 180 forskellige

haver med hver deres individuelle

stil og udtryk. Alle haverne

er indrettet ned til mindste

detalje, og hvert et hjørne

af det store område fremtræder

velholdt og lækkert.

Så uanset om man søger inspiration

til at skabe stilrene

helheder eller er på udkig efter

en ide til en spændende

belægning, en anderledes

støttemur eller en flot planteeller

farvesammensætning, så

er der noget at hente i Appeltern

Gardens.

De første haver blev grundlagt

for 25 år siden af anlægsgartnermester

Ben van Ooijen.

„Det hele begyndte med tre

54

små demohaver. Egentlig ikke

fordi jeg ville lave et haveanlæg,

men fordi jeg ville bo her.

Og det kunne jeg kun hvis jeg

placerede min virksomhed

her,“ fortæller Ben van Ooijen,

der i begyndelsen udelukkende

benyttede demohaverne

som showroom for sin anlægsgartnervirksomhed.

Men de tre haver blev til flere,

og for 17 år siden åbnede

Ben van Ooijen Appeltern Gardens

for offentligheden. 150-

160.000 besøger hvert år Appeltern

Gardens der holdes

ved lige af 6-7 fastansatte

gartnere og et større antal studerende

der indkaldes i weekender

og ved særlige arrangementer.

Står det til Ben van

Ooijen er Appeltern Gardens

dog langt fra færdige med at

vokse. Han har planer om at

PPHs trendhaver, der afspejler tidens trends i havedesign, kan opleves

fysisk i Appeltern Gardens.

udvide arealet til i alt 25 ha og

har masser af tegninger til nye

haveanlæg i skuffen.

En oplevelse man husker

Ben van Ooijen har stadig sin

anlægsgartnervirksomhed,

men hans egen tid går med

drift og udvikling af Appeltern

Gardens. Han er ikke i tvivl om

at Appeltern Gardens gør en

forskel, og han har en helt klar

mission med haverne.

„Vi har godt 150.000 besøgende

om året. Hvis Appeltern

Gardens lå i England ville vi

nok have en million. Det kan

godt være at Holland hører til

forrest i verdenseliten når det

gælder om at producere planter.

Men når det gælder om at

bruge haven - om havekultur -

så er vi ikke ret gode sammenlignet

med f.eks. englænderne,“

understreger Ben van

Ooijen der håber at han kan

Hvis man mangler den helt rigtige ide til en belægning, en støttemur eller et hegn, er Appeltern Gardens store showroom et besøg værd.


skærpe hollændernes interesse

for haven ved at give dem en

ekstraordinær oplevelse i

Appeltern Gardens.

„Vi har en lang række arrangementer

med skiftende temaer

i sæsonens løb. Det handler

om alt fra borddækning til lyseffekter,

men i bund og grund

er temaet ligegyldigt. Det

handler om at folk skal opleve

at være i haverne. Når først de

har været her, kommer de som

regel igen,“ siger van Ooijen.

Hollændere hader haven

Den store mangfoldighed af

haver betyder at der er en

have for enhver smag.

„De fleste hollændere hader

deres have. Det er i bund og

grund fordi de har den forkerte

have. Det er det vi gerne vil

lære dem. Hvis du har en have,

der passer til dig, er den sjov

og dejlig og en værdifuld oase.

Vi vil gerne vise folk at haven

ikke bare er hårdt arbejde.

Vi vil have fat i de unge og inspirere

dem til at gøre mere ud

af deres have. Men på deres

egne præmisser så de får en

have der passer til dem, deres

behov og deres energi,“ understreger

Ben van Ooijen.

Appelterns haver er designet

af anlægsgartnere og landskabsarkitekter

fra hele Holland,

og de anvendte materialer

som belægninger, hegn,

støttemure, havemøbler og så

videre, stammer fra en bred

vifte af leverandører. Hvilke

virksomheder der har leveret

materialerne til den enkelte

have, fremgår - ligesom anlægsgartnervirksomheden

- af

et diskret skilt i haven, så besøgende

kan finde ud af hvor de

skal henvende sig hvis de ønsker

sig noget magen til.

Leverandøren betaler

Nær udgangen er et større

areal indrettet som en slags

showroom hvor man kan sammenligne

forskellige belægninger,

hække, hegn osv. Appeltern

Gardens forhandler

ikke disse materialer. Udstillingen

er ren vejledning.

„Leverandørerne betaler et

beløb for at være med. Omkring

15% af indkomsten i

Appeltern Gardens kommer

fra anlægsgartnere og leverandører.

Vi udvælger leverandørerne

så vi undgår dobbeltdækning

der jo ikke er særlig

interessant. Vi vil hellere vise

hele spektret af muligheder

end konkurrerende produkter,“

forklarer Ben van Ooijen

der lægger vægt på at det er

spændende kvalitetsprodukter

der skal kendetegne haverne i

Appeltern. I år er omkring 15

nye leverandører kommet til,

og han lægger ikke skjul på at

det ikke er svært at rekruttere

virksomheder der gerne vil betale

lidt for at være med: „Der

er kun én Gardens of Appeltern.

Det er eftertragtet at være

med her.“

Noget for enhver smag

Uden for selve arealet giver et

lille planteudsalg mulighed for

at købe nogle af sæsonens

planter, ligesom der er souvenirshop

og café i forbindelse

med haveanlægget.

„Den kommende udvidelse

giver os måske mulighed for at

etablere lidt mere egentligt

salg. Men det er ikke et mål i

sig selv. Appeltern Gardens må

aldrig blive et havecenter. Det

passer ikke med filosofien bag

haverne. Vi vil inspirere og

rådgive. Vi mister troværdighed

hvis vi hægter os for meget

op på salg,“ understreger

Ben van Ooijen.

Planterne er i centrum i Appeltern

Gardens ud fra den filosofi

at en god have har et

plantedække på mindst 60%.

Med det udgangspunkt er der

indrettet haver efter klassisk

hollandsk havestil, romantiske

haver, haver i afstemte farveskemaer,

helt enkle, stilrene

haver og decideret futuristiske

haver. Som nævnt noget for

enhver smag.

Blandt de nyeste haver finder

man f.eks. en større have

anlagt med ‘spontan vegetation’

efter naturens egen opskrift

og en fitnesshave hvor

man kan træne under åben

himmel. Hvert år udarbejder

de hollandske planteskolers

markedsføringsvirksomhed,

Plant Publicity Holland, et katalog

over de fremherskende

havetrends og konkretiserer

dem med fysiske haver. Også

disse haver kan nydes i Appeltern

Gardens. ❏

Appeltern Gardens, Walstraat 2a

6629 AD Appeltern

+31 487541732. www.appeltern.nl

FORFATTER. Lotte Bjarke er hortonom

og freelanceskribent med speciale i

have, gartneri mv.

De stærke redskabsmærker

Rotorklipper THM 3500 - 3-delt, kraftig

model - mekanisk/hydraulisk drift.

Kraftig model fås også i type THM 4000.

Dieseldrevet multi truck, fås

også el– og benzindrevet.

www.gmr.dk

Fejemaskine FF 1500 PA

svær model, mek.eller hydr.

drift - fås i flere bredder.

Minilæsser, fås med masser

af tilbehør og kvikkoblings-

system for nemt skift, - er

god, hvor pladsen er trang.

Varioflex type SSR 1800 -

med trinløs indstilling af

klippebredden fra 1200 til

1800 mm - mekanisk eller

hydraulisk drift.

Saturnvej 17 -

DK-8700 Horsens -

Tlf. 75643611

Fax 75645320 -

stensballe@gmr.dk


56

Dyrk en grøn

fremtid!

Landbrugsskolen

& Gartnerskolen tilbyder

Ungdomsuddannelser

• Anlægsgartner

• Anlægsplejer

• Greenkeeperassistent

• Jordbrugsassistent

• Jordbrugsmaskinfører

• Dyrepasser

• Dyrepasserassistent

• Væksthus- og

produktionsgartner*

• Skov- og landskabsfagtekniker*

*Selandia samarbejder med andre

erhvervsskoler

Få mere at vide hos

Helle Hjort:

5856 7303

www.selandia-ceu.dk

MURATORI

Opkvalifi cering

og efteruddannelse

Landbrug

• Sprøjtecertifi kat

• Presserkurser

Gartneri

• Etablering

• Anlæg

• Beskæring

anlægger

græs som en leg

MURATORI

Naturpleje

• Åmandskurser

• Motorsav

Få mere at vide hos

Marianne Lindblom:

5856 7302

Selandia – Center for

Erhvervsrettet Uddanelse

er ét af Danmarks største

uddannelsescentre med

mere end 50 uddannelser.

Fordelen ved et

stort center er bredden

i uddannelserne, der

giver dig mulighed for

at vælge det forløb, der

passer til dig. Samtidig

prioriterer vi det nære

faglige miljø højt. Du vil

altid føle dig hjemme på

Selandia, hvor du er med

til at præge dagligdagen

på enten Erhvervsskolen,

ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet

eller Erhvervskursuscentret.

C.A. Olesensvej 2

4200 Slagelse

5856 7303

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm

Stor effekt

Fra 64 til 92 HK

Meget kompakt

God kørerkomfort

BCS VOLCAN

klarer

opgaverne

SØNDERUP MASKINHANDEL

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk

A S

Der skal ikke meget til for at gøre udflugten til en naturoplevelse.

Grønne spirer ud på naturopdagelse

„Udeliv er godt, men legepladsen

kan ikke erstatte naturen.

Børnene skal uden for hegnet

og sanse, lære og opleve.“ Sådan

lyder det fra Friluftsrådet i

anledning af rådets ny hjemmeside

www.gronnespirer.dk

der skal inspirere børneinstitutioner

til mere udeliv.

Hjemmesiden byder på over

100 sjove og lærerige aktiviteter

for de 0-6 årige. F.eks. en

minisafari hvor man finder musenes

gange i det høje græs.

Og en udendørs høstfest med

kranse og halmdukker. Man

finder rundt i forslagene ved

at søge på en årstid, et naturtema

eller en naturtype.

„Vi ved at ophold i naturen

har en række positive effekter

for børnene, bl.a. styrkes motorikken,

koncentrationsevnen

Græs etableres

med græstapet

Man kan så græsset eller lægge

det som tørv. Eller som tapet.

Weibulls introducerede

græstapet med indvævede frø

på det danske marked i 2006.

Det kan ikke mindst være en

fordel på skråninger hvor tapetet

kan holde frøene indtil

græsset er etableret. Tapetet

er 37 cm bredt og 10 meter

langt og klippes til efter behov.

Kulturarbejde er næsten

som ved almindelig såning. Tapetet

dækkes med et tyndt lag

jord og vandes. Der leveres også

frøtapeter med blomster og

grøntsager. I 2008 udvides sortimentet.

www.weibulls.com.

og opfindsomheden,“ siger

projektkoordinator Ida Kryger.

„Selvfølgelig kan man sagtens

bare tage på tur i skoven og se

hvad man støder på undervejs.

Børnene skal nok finde inspirationen

derude. Men det er jo

nemt lige at tage et par syltetøjsglas

med til en insektfælde

eller male børnene med en

korkprop så det bliver en troldetur

i stedet for Månestuen

på udflugt. Det giver turen en

ekstra dimension.“

Grønne Spirer er dog mere

og andet end et netbaseret

naturkatalog. 175 institutioner

er allerede tilmeldt som egentlige

medlemmer og tilbydes

bl.a. kurser i naturpædagogik.

De institutioner som opfylder

nogle særlige kriterier, kan få

tildelt det ‘Grønne Flag’. sh

30 mio. i tilskud til

levende læhegn

Støtten til at etablere hegn og

andre landskabs- og biotopforbedrende

beplantninger fortsætter,

oplyser Fødevareministeriet

der har afsat 30 mio. i

2007-2008. Man får 40% af

etableringsudgifterne - eller

60% hvis man i særlig grad tilgodeser

miljø- og naturhensyn

og rekreative interesser. „Tilskudsordningen

er en håndsrækning

til landmændenes og

lodsejernes meget vigtige arbejde

med at skabe åndehuller

for det vilde dyre- og planteliv

og sikre variation i det danske

landskab,” siger fødevareminister

Hans Chr. Schmidt der også

lægger vægt på at ordningen

tilskynder til at udvikle

kultur- og landskabsværdier.

www.dffe.dk/beplantninger.


Naturkvalitetsplanlægning

Metoden er udviklet til at omfatte alle

naturtyper under naturbeskyttelseslovens §3

N aturkvalitetsplanlægning

er et redskab til at indsamle

viden om de beskyttede

naturområder og vurdere deres

tilstand på en ensartet

måde. På dette grundlag kan

der opstilles mål for den ønskede

udvikling og dermed for

at prioritere forvaltningen i de

enkelte naturområder.

Metoden er nu udviklet til at

omfatte alle naturtyper omfattet

af naturbeskyttelseslovens

§3, dvs. søer, heder, moser,

strandenge, ferske enge og

biologiske overdrev. I forvejen

har der i flere år været sat mål

for vandløb som led i regionplanlægningen.

Nu skal alle

naturtyper med. Metoden er

udviklet for Skov- og Naturstyrelsen

af Danmarks Miljøundersøgelser

i samarbejde med

Kommunernes Landsforening,

den tidligere Amtsrådsforening

og Miljøministeriets regionale

miljøcentre.

Metoden kommer i praksis

til udtryk i standardiserede registreringsskemaer

for hver af

hovednaturtyperne: heder,

overdrev, moser, ferske enge,

strandenge, vandhuller og klitter.

Det sikrer en ensartet registrering.

På baggrund af de

indsamlede oplysninger kan

man vurdere naturområdernes

tilstand og opstille mål for naturtilstanden

på en 5-trins skala.

Skalaen svarer til den der

anvendes i miljømålsloven til

Natura 2000-områder og i

Vandrammedirektivet.

Alla data samles i Danmarks

Naturdata som er en del af

Danmarks Miljøportal (www.

miljoeportal.dk/natur). Her

lægges alle de indsamlede oplysninger

direkte ind, og derfra

kan de direkte anvendes i

sagsbehandling og planlægning.

Førhen var alle naturdata

lagret i forskellige databaser

i de 14 amter og hos Danmarks

Miljøundersøgelser. Staten

er selv den vigtigste leve-

På den fredede strandeng ud for Tofte Skov i Lille Vildmose afprøves

naturpleje ved hjælp af naturlig græsning. De store planteædende dyr

klarer sig selv hele året rundt. Jesper Nørgaard Sørensen, Polfoto.

randør af systematisk indsamlede

data gennem de nationalenaturovervågningsprogrammer.

På Danmarks Naturdata kan

man også finde registreringer

fra tidligere besigtigelser eller

overvågninger. Naturdatabasen

er koblet sammen med

Danmarks Arealinformation

der samler tidligere amtslige

og nationale kortbaserede

data så søgningen lettes.

Den nye metode og praksis

bliver det de nye kommuner

der får glæden af. Det bliver

nemlig dem der kommer til at

stå for den daglige administration

af naturen. Læs mere på

www.skovognatur.dk. sh


Danskerne har en vis svaghed

overfor skov og natur.

Det er måske derfor at den

såkaldte ‘treetop walking’ på

Egeskov er så populær. En tovbane

anlagt i 15 meters højde

over en længde på 100 meter

mellem seks af parkens gamle

bøgetræer giver tilmed folk en

mulighed for at forstå lidt af

hvad fuglene oplever.

„Da min skovrider kom med

ideen, kunne jeg med det samme

se formatet i den,“ siger

Egeskovs ejer grev Michael

Ahlefeldt-Laurvig-Bille. „Der

plejer at være et vist tidsspand

fra idéfasen til færdiggørelse,

men med dette projekt tog

det kun cirka et år.“

Rokkede sig ikke

En altafgørende faktor hang

over ideen - sikkerheden.

„Teknologisk Institut har været

vigtigt i dette spil. Det har

været en fornøjelse at samarbejde

med instituttet som har

været involveret i hele projektet,

og som har givet anvisninger

og overvåget alt fra starten

af. F.eks. var det instituttet

som ønskede at få lavet test af

de seks store, cirka 130 år gamle

bøgetræer som banen går

58

Lidt af hvad fuglene oplever

Egeskov Slot har succes med sin tovbane i 15 meters højde mellem parkens største bøgetræer

Tekst og foto: Max Steinar

Ved hver ende af banen står en 15

meter høj vindeltrappe.

Ahlefeldt-Laurvig-Bille fik ideen til båndoptagelser af fuglestemmer.

På hver platform er anbragt en boks som besøgende kan aktivere.

mellem. Det foregik på den

måde at vi tog Egeskovs største,

firehjulstrukne traktor og

den største plov som anker. Så

spændte vi en stålwire i ti meters

højde. Og trak i træet til

en vægt på wiren viste et træk

på ti tons. Mens dette træk

vedblev, besigtigede vi området

omkring træet for at se om

der var revner i jorden som bevis

på at træet var ved at give

sig. Men der var intet at se ved

nogen af træerne,“ siger Michael

Ahlefeldt.

Hvem går man til når man

skal have lavet en tovbane af

den karakter, hvis lige ikke

kendes i Danmark? Michael

Ahlefeldt gik til den lokale

Der er ikke skruet eller boltet noget

ind i stammerne fra starten af.

Men nu er veddet ved at vokset

uden om bespændingspladerne.

Overgangen mellem platform og

trappe.Træerne kan svaje frit.

smed, Korinth Rørfabrik. En af

smedene herfra har stået for

opbygningen af de to 15 meter

høje vindeltrapper som står

i hver sin ene af banen. Han

har også stået for konstruktionen

af trinene på banen og de

to fleksible overgange der forbinder

tovbanen med den første

og den sidste platform.

„Da vi har med et materiale

at gøre der kan bevæge sig i

stærk vind eller værre, så skulle

overgangene være bevægelige.

Og apropos stærk vind;

banen stod færdig i 1999, og

derfor var jeg noget nervøs for

at komme ud at kigge til den

efter orkanen den 3. december.

Men hvert et træ stod, og

der var intet sket.“

Naturformidling

Når folk er oppe i fuglenes element,

hvad er så mere nærliggende

end at forsøge at give

publikum lidt mere viden?

Hver platform giver publikum

mulighed for at tage en pause

og lytte til en båndoptagelse

af for eksempel en solsort, en

bogfinke eller en nattergal.

„Jeg synes det var nærliggende

at give folk den mulighed

når de nu er oppe mellem

træernes kroner hvor fuglene

hører til. Jeg blev både meget

glad og stolt da idéen blev tildelt

en pris på 50.000 kroner

fra Friluftsrådet i anerkendelse

for naturformidlingen,“ siger

Michael Ahlefeldt.

I anlægsfasen bestræbte

man sig meget på ikke at skade

underskoven. Man ville gerne

give fornemmelsen af at gå

oven på flere lag af grønt, flere

lag af skov. Grønt Miljøs udsendte

synes det er lykkedes.

Jeg må dele begejstring med

mange andre gæster for alt

det grønne foroven, ved siderne

og også under en når man

går ud fra platformene i det

frie svæv over jorden.

Hver eneste af platformene

er bogstaveligt talt enestående

konstruktionerne, da de

hver især er skræddersyet til

netop det træ de står omkring.

Er der f.eks. en stor gren der

stikker ud, er den rustfrie stålramme

konstrueret herefter.

Platformene er fastgjort til

stammerne på den måde at

pladestykker er skruet ind mod

stammen. Der er altså ikke

skruet eller boltet noget ind i

stammerne fra starten af. Men

nu - ni år efter opsætningen -

er stammerne tiltaget så meget

i tykkelse at pladestykkerne

er ‘begravet’ et par centimeter

inde i stammerne. Veddet

er groet uden om disse

fremmedlegemer.

Ellers er træerne tilsyneladende

upåvirket af at danne

basis for banen. Bortset fra det

første træ på ruten der har

haft et voldsomt blad tab i år.

„Ja, vi ved ikke rigtigt hvorfor,

træet har det så dårligt. Selv

om det endnu ikke er gået ud,

og vil kunne bevare sin styrke i

lang tid endnu, har vi besluttet

os for at finde et andet træ at

starte banen fra til næste år,“

oplyser Michael Ahlefeldt.

Højdeskræk

Da Egeskov har en lang række

tilbud til sine gæster, kan det

være vanskeligt at udpege en

topscorer. Men Michael Ahlefeldt

er overbevist om tovbanens

tiltrækningskraft.

„Vi har en tæller monteret

ved udgangen fra banen så vi

ved hvor mange besøgende,

der har gennemført. Vi har


OVER 200.000 GÆSTER

OG 150 ANSATTE

Danmarks Turistråd har opgjort

de 50 mest besøgte attraktioner

i Danmark. Ser

man væk fra topscorere som

Tivoli, Legoland, zoologiske

haver og sommerlande, er

der i Egeskovs kategori -

slotte og godser - kun én højere

på listen, Knuthenborg

der i 2006 trak 258.296 gæster.

Egeskov havde 200.646.

Der er cirka 150 ansat på

Egeskov til at betjene gæster

og passe parken.

Se mere på www.egeskov.dk

cirka 200.000 gæster på Egeskov

om året, men der er cirka

250.000 der går gennem banen.

Det skyldes naturligvis at

nogle går mere end én gang.

Ja, to eller flere gange, for der

er selvfølgelig også de gæster,

der ikke vil op i højderne. Noget

af det interessante ved banen

her er at familierne kan få

nye oplevelser af hinanden.

Når far, mor og et par børn er

ved at gøre klar til at gå op ad

vindeltrappen, afslører far måske

for første gang at han har

højdeskræk. Og mor som i børnenes

opfattelse måske står

som sådan en lidt forsigtig type,

hun bider tænderne sammen

og går hele turen sammen

med ungerne.“

Det gjorde Jenny Christensen.

Den 70-årige kvinde fra

Skælskør og hendes jævnaldrende

mand Ebbe var endnu

engang på besøg på Egeskov,

denne gang med børnebørnene

Emma på otte og Emil på

12 år fordi børnene bl.a.skulle

skulle opleve tovbanen.

„Hej mormor, lød det begejstret

fra Emil på vej ned ad vindeltrappen

til jorden, hvor Jenny

Christensen allerede stod.

Drengen syntes det havde været

en fantastisk oplevelse -

mens Emma påstod hun havde

været ved at kaste op. En del

besøgende må vende op når

de står oppe ved starten af banen.

Michael Ahlefeldt har

med vilje fået banen konstrueret

så man kan se de cirka 15

meter ned til jorden mellem

gang pladerne.

Mens Grønt Miljøs udsendte

ser på er en dreng forsigtigt på

vej ud på banen. Hidtil har han

været optaget af at se ud på

omgivelserne og frem ad banen.

Nu kigger han for første

gang ned. Hans mund former

et overrasket udbrud -men

han fortsætter dog langsomt

og koncentreret fremad.

Billig investering

I de ni år banen har eksisteret,

har der været cirka 250.000

igennem den hvert år. Det bliver

i alt et imponerende tal på

2.250.000 mennesker.

„Jeg har ingen klar overbevisning

om hvad der trækker

folk hertil. Jo, først og fremmest

er det selvfølgelig selve

Egeskov Slot, men hvad der ellers

fænger hos folk af tilbudene

i parken ved vi ikke med

sikkerhed. Men jeg har dog en

meget sikker fornemmelse af

at tovbanen har stor appel til

børn og unge,“ mener Michael

Ahlefeldt. „Vi ser ofte at når

mor og far skal have sig en

kop kaffe, så tager børnene

turen gennem trækronerne en

eller flere gange imens.“

Egeskov har været drevet

som en åben attraktion i tre

generationer nu, og naturligvis

er Michael Ahlefeldt nødt

til at tage økonomiske hensyn,

når han planlægger at tilføje

en ny attraktion som i tilfældet

med tovbanen. Men tovbanen

kan godt betale sig.

„Det kostede kun cirka en

million kroner at anlægge banen

i 1999. Det er vist en meget

billig pris vi fik det lavet til,

og jeg er meget tilfreds. I det

hele taget elsker jeg det her

sted, og jeg elsker at se alle de

glade besøgende,“ siger Michael

Ahlefeldt med et stort

smil. „Praktisk taget alle mennesker

er bare så positive, så

det er et privilegium at være

på Egeskov.“ ❏

Max Steinar er freelance journalist og

fotograf, og har specialiseret sig i

jagt, natur og miljø.


60

Entreprenant driftsleder

eller driftslederaspirant

SØGES TIL PLEJE- OG VEDLIGEHOLDELSESOPGAVER I TAASTRUP

Har du erfaring med eller drømmen om

en dag at styre og sælge entrepriser inden

for grønne pleje- og vedligeholdelsesprojekter,

så har du muligheden her.

Afhængigt af din faglige og personlige

profil vil vi lave et individuelt uddannelsesforløb,

som gør dig i stand til at

kunne varetage driftslederjobbet i HedeDanmark

a/s inden for 12 måneder.

Kandidaten, vi søger, skal derfor have

mod og vilje til at indgå i et uddannelsesforløb

til jobbet som driftsleder ved

driftscenter Taastrup.

Du vil indgå i et team med engagerede

kolleger, hvor I løbende arbejder med

at videreudvikle og udbygge HedeDanmarks

kunde- og forretningsgrundlag.

Geografisk dækker driftscenter Taastrup

Nordsjælland og Storkøbenhavn.

Jobbet – du skal på sigt:

• sikre den daglige projektledelse

• skabe kvalitetssikring og kundepleje i

forbindelse med pleje- og vedligehold

• have ansvaret for dine egne kunder

og medarbejdere

• forestå tilbudsgivning og opfølgning

herpå

Vi forventer, at du:

• har et ønske om at udvikle dig og en

dag blive driftsleder

• er serviceorienteret og kvalitetsbevidst

• arbejder ud fra en resultatorienteret

tilgang til jobbet og livet

• har gode evner som teamspiller og er

en god kollega

• har en systematisk tilgang til arbejdet

og kan arbejde med administrative

rutiner

• har en positiv tilgang til udfordringer

Vi tilbyder:

• fagligt og personligt udfordrende

arbejde i en virksomhed i positiv

udvikling

• karrieremuligheder med stor indflydelse

på egne arbejdsområder

• at du på driftscentret vil indgå i vores

driftslederteam og efter en introduktionsperiode

får ansvar for 5-12 mand

• løn efter kvalifikationer

• tiltrædelse snarest muligt

Kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, er du

velkommen til at kontakte driftschef

Jørn Engell Dürr på T: 43 32 06 40 eller

M: 24 62 05 58.

Din ansøgning sendes til:

HedeDanmark a/s, Personaleafdelingen

Klostermarken 12, 8800 Viborg eller på

mail til arn@hededanmark.dk senest

den 14. oktober mrk.: arn/driftsleder/

Taastrup.

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er

ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne

og havde i 2006 en omsætning på over 1 mia. kr. Med mere end 900 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter

er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det

danske Hedeselskab, som arbejder for at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer, både i

Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores medarbejderes kompetencer

– såvel faglige som personlige – gennem individuelle trænings- og uddannelsesforløb. Hermed

søger vi fortsat at være på faglig forkant inden for det grønne område samt udvikle nye og bedre løsninger

til glæde for vores medarbejdere, kunder og øvrige samarbejdspartnere. Læs om HedeDanmark a/s på

www.hededanmark.dk

Gravfredens

grænser til er

sat til debat

Til næste år vil der stå et

nyt varehus oven på den

gamle nedlagte kirkegård i

Nykøbing Falster. Men kan

man virkelig bruge en nedlagt

kirkegård til hvadsomhelst?

Det har rejst lokal

debat om gravfreden.

„Selv om en kirkegård

nedlægges, kan stedet fortsat

være omgærdet med en

særlig betydning og anden

brug derfor vække heftige

og stærke følelser,“ skriver

sognepræst og formand for

Foreningen for Kirkegårdskultur

Elof Westergaard i

‘Kirkegården’ 4/2007. Eksemplet

fra Nykøbing er ikke

enestående. F.eks. ligger

Lemvigs gågade og torv på

en gammel kirkegård. Det

gør Park Allé i Århus også.

Elof Westergaard: „Kirkegårde

har således som alt

andet her i verden deres

tid. Og en nedlagt kirkegård

kan bruges til alt mulig

andet. Men det er samtidig

et væsentligt træk ved

os mennesker at vi respektfuldt

drager omsorg for de

jordiske rester af de døde

og her sørger for at de bliver

stedt ordentligt til hvile

på et bestemt og afgrænset

sted.“ Det bliver de også i

Nykøbing hvor de jordiske

rester man vil finde vil blive

genbegravet på byens nuværende

kirkegård.

Ifølge straffeloven (§139)

straffes man hvis man

krænker gravfreden eller

gør sig skyldig i usømmelig

behandling af lig. Det omfatter

ifølge Kommenteret

Straffelov fra 2005 enhver

handling der uberettiget

krænker freden, f.eks. fjernelse

af liget og genstande

i graven samt forstyrrelse af

gravstedet og mindesmærker

på gravstedet.

Men hvornår er handlingen

‘uberettiget’ og hvor

gamle skal gravene være

før gravfreden ophæves?

Det er ikke ganske klart.

Men åbenbart klart nok til

at varehuset i Nykøbing

Falster kan gå i gang. sh


Formand

til grønne vedligeholdelses- og anlægsopgaver

Stilling nr. 10.592

Esbjerg Kommune, Vej og Park, Entreprenøren, søger formand

til afdelingens Drift Syd, der dækker Ribe og Bramming

området.

Entreprenøren tilbyder et selvstændigt og frit job, hvor din

primære opgave vil være tilsyn med vedligehold af idrætsanlæg

og grønne anlæg. Vi ønsker ligeledes, at du er i stand

til varetage opgaver med etablering af nye, samt renovering

af eksisterende grønne anlæg.

Som formand skal du være engageret i at skabe en konkurrencedygtig

virksomhed, der har fokus på medarbejdernes

udvikling og motivation.

Arbejdsopgaver

■ at løse opgaver med pleje og vedligehold af grønne anlæg

■ at planlægge og løse anlægsopgaver

■ kalkulationsopgaver

■ salg af ydelser og kontakt til kunder

■ kvalitetssikring.

Vi ønsker, at du

■ er anlægsgartneruddannet jordbrugsteknolog eller tilsvarende

■ har kendskab til planlægning af udførelse af grønne

anlægsopgaver

■ har kendskab til plejeplaner

■ har nogle års ledelseserfaring

■ er kundeorienteret og kvalitetsbevidst

■ har kendskab til EDB (ressourcestyring, GIS og officepakken)

■ har kendskab til økonomi

■ har kørekort til bil

■ har et godt humør.

Alle kvalificerede uanset alder, køn eller etnisk baggrund opfordres til at søge

Læs mere på:

www.esbjergkommune.dk/jobs

Job i Esbjerg Kommune

Vi tilbyder

■ et spændende og afvekslende job

■ gode arbejdsforhold med mulighed for efteruddannelse

■ en ledelse, som stoler på dine evner og giver dig frie

forhold under ansvar

■ et fagligt og personligt udfordrende arbejde.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem

Kommunernes Landsforening og din faglig organisation

med aflønning efter principperne for Lokal Løndannelse.

Entreprenøren arbejder hovedsagelig for Vej & Park med

anlæg og vedligeholdelse af veje, kloakker, skove, vandløb og

kirkegårde.

Organisationen er en Bestiller-/Udførermodel (BUM), der er

indført for at kunne deltage ved udbud af drifts- og anlægsopgaver.

Entreprenøren er opdelt i 5 sektioner: Vejdrift Nord og

Kloak, Parkdrift Nord, Vej og parkdrift Syd, Materielgårdene

samt Kirkegårdene i Esbjerg. Der er ansat ca. 270 personer.

Sektionerne arbejder tæt sammen om at løse de mange

forskellige opgaver i Danmarks 5. største kommune med ca.

115.000 indbyggere og en udstrækning fra nordvest til sydøst

på ca. 60 km.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til

Aksel Iversen, tlf. 2088 3750 eller Arnold Mikkelsen,

tlf. 2724 1034.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres..

Ansøgningsfrist

den 25. september 2007 med morgenposten

Ansøgning, mrk. 10.592 sendes til

Vej & Park

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Konsulentordning om pestidfri drift gået i gang

Konsulentordningen med rådgivning

af offentlige myndigheder

om pesticidfri drift er

kommet i drift. Ordningen varetages

af Niras A/S der vandt

Miljøministeriets licitation.

Gennem konsulentordningen,

der i første omgang varer

til 2008 med, kan offentlige

myndigheder få gratis telefonrådgivning.

Man kontakter

Niras A/S på tlf. 4810 4200 og

taler med en af de tre konsulenter

Anders C. Bjørnshave-

Hansen, Mikkel Kloppenborg

Nielsen og Henrik Bay. Man

kan desuden bestille en cd

hvor der er samlet viden om

pesticidfri drift, ikke mindst erfaringer

med metoder, arealtyper

og de organisatoriske

ændringer som overgang til

pesticidfri drift kan medføre.

Desuden kan man læse om

reglerne på området og om

redskaber til at estimere omkostninger

ved pesticidfri drift.

Konsulentordningen vedrø-

rer kun arealer der ejes, vedligeholdes

eller drives af kommuner,

regioner eller staten.

Baggrunden for ordningen er

den aftale som Miljøministeriet,

Kommunernes Landsforening

og Danske Regioner indgik

i foråret om at få forbruget

af pesticider på offentlige

arealer helt i bund. Den oprindelige

aftale fra 1998 har i forvejen

drevet forbruget ned fra

28,8 aktivt stof i 1995 til 5,1

ton aktivt stof i 2006.

Grønt Miljø 11.09.07

Parterne har nedsat en følgegrupper

der koordinerer arbejdet

og vurderer om der er

brug for flere initiativer. Som

en del af aftalen skal kommuner,

regioner og staten indberette

oplysninger om forbruget

af pesticider og overvejede

alternativer. I 2008 - og hvert

tredje år derefter - skal forbruget

undersøges nærmere, bl.a.

om der er særlige problemområder

og forhold der bremser

udfasningen. sh


62

I ‘De Fire Årstider’ er børnene ude 80% af tiden. Foto: Kompan.

Anlægstekniker

eller ingeniør søges

Da vi er i en forsat positiv udvikling med mange spændende

nye opgaver og kunder, søges en dygtig og energisk

anlægsingeniør / anlægstekniker til ansættelse snarest muligt

til at være byggepladsleder på større anlægssager i

Storkøbenhavn.

Vi er et større anlægsgartnerfirmaer med ca. 70 medarbejdere,

der løser alle slags opgaver indenfor den grønne og

grå sektor. Vi er en arbejdsplads i udvikling, men vi mangler

DIG til at komme med de sidste input.

Stillingen som byggeleder indebære:

At arbejde med ledelse af mennesker på en positiv måde.

Byggepladsledelse med kvalitetssikring.

Bestilling af varer.

Udarbejde tilbud på ekstraarbejder.

Styring og administration.

Møder med byggeledelse og arkitekter.

Vi forventer af dig.

Du har fagligt overblik i anlægsarbejde indenfor kloak,

Energisk og positiv person.

Ordensmenneske med overblik.

Vant til at lede arbejdet på større byggepladser.

Har erfaring med Microsoft Excel, brugerniveau.

Vi tilbyder:

Et udfordrende arbejde i et fagligt inspirerende miljø

med mange gode kollegaer.

Attraktiv løn og ansættelsesvilkår

Telefon.

Henvendelse kan rettes til

Martin Zehngraff Poulsen, tlf. 4676 9244

F. J. Poulsen anlægsgartneri A/S

Snubbekorsvej 8

2630 Tåstrup

Ansøgningen sendes til ovenstående adresse eller

mp@fjp-anlaeg.dk

Fri leg giver mest aktivitet i børnehaven

I en børnehave hvor børnene

får lov til at lege frit på en velindrettet

legeplads, er de fysisk

aktive ude i mindst en time

om dagen. I traditionelle

børnehaver er det kun cirka 30

minutter. Det viser et forskningsprojekt

om hvor meget

børn bevæger sig på en dag,

skriver Kompans Nyhedsbrev 4/

2007. I undersøgelsen deltog

traditionelle børnehaver,

idrætsbørnehaver og Kompans

børnehave ‘De Fire Årstider’.

De Fire Årstider adskiller sig fra

de øvrige ved at børnene tilbringer

80% af tiden på det

3000 m² store udeareal og får

lov til at lege frit. Ifølge Karsten

Froberg, lektor ved Institut

for Idræt og Biomekanik

ved Syddansk Universitet, er

årsagen dels en velindrettet legeplads,

dels engagerede pædagoger

som tilbringer al deres

tid udendørs sammen med

børnene. Han peger på at det

forhold man som barn får til

motion og bevægelse har stor

indflydelse på resten af ens liv.




NOVA06

GRUNDLAGET

Bestilling


eller amp@dag.dk


Udbygningsaftaler er nu med i planloven

Med en ændring af planloven

kan kommuner nu betjene sig

af ‘udbygningsaftaler’ uden

som hidtil at skulle rode sig ud

i en juridisk gråzone. Ændringen,

der trådte i kraft 1. juli,

indebærer at kommunen kan

indgå en aftale om privat finansiering

af infrastruktur i

forbindelse med byudvikling.

Det kan f.eks. betyde at en privat

bygherre betaler for at forbedre

et byrum eller for at

etablere veje, forsyningsledninger,

stier, belysning, parke-

ring eller parker og torve. Derimod

kan man ikke lave aftale

om byggerier som f.eks. børnehaver

og skoler. Anlæggene

skal desuden være offentligt

tilgængelige og driftsforpligtelsen

skal påhvile kommunen.

Ændringen er især møntet på

de tilfælde hvor planlægningen

ændres eller rykkes i forhold

til de oprindelige planer

eller hvis noget kan forbedres,

men det er stadig kommunen

der har det basale ansvar for

at etablere infrastrukturen.

Østerled 28 4300 Holbæk

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565

www.fokdalspringvand.dk

Vækstlag

Jordforbedring

Topdressing

Dækbark

Deklarerede, kontrollerede produkter

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.

Landsdækkende salg og service.

SuperMuld ®

Svær SuperMuld ®

D-Gro A ®

BaneMix

BoldMix ®

GreenMix ®

Sphagnum

Faldunderlag

Harpet muld

Fyr- og granbark

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost

Maskinydelser:

Vertikalskæring

Topdresning

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16

Licensnr. DK/3/1

Robert Smith

Sørensen

ANLÆGSGARTNERMESTER

AUT. KLOAKMESTER

Tlf. 48 18 33 18

www.robert-smith.dk

64

Så du nyhederne

på Have & Landskab

Vi viste en stribe interessante nyheder, der gør arbejdet i parkafdelingen effektivt

- maskiner som er med til at holde omkostningerne nede.

Kraftfuld til sommer og vinter

ISF 310 og SF 370. Nye stærke klippere fra

Iseki. Flere kræfter, bedre komfort og lettere

betjening. Også med kabine - og sort redskabsprogram

til sommer- og vinterarbejdet.

Lille kæmpe klædt på til vinteren Sikkert frem i ekstreme situationer

Den handy og robuste Ventrac redskabsbærer

fås nu med diesel. Du får overlegen styrke, billig

drift, nye betjeningsfaciliteter og et enormt

redskabsprogram. Vi afslørede en ny komfortabel

kabine til Ventrac.

Du kan studere de nye maskiner i ro og mag hos din forhandler sammen med det komplette

program i Iseki traktorer, redskabsbærere, Zero-turn og traktorklippere, Vitra og Ventrac redskabsbærere,

Peruzzo slagleklippere og vertikalskærere, Club Car transportere og Hürlimann parktraktorer.

Kontakt din forhandler og aftal en testkørsel – eller aftal en tur til HCP’s testbane,

hvor hele programmet står til din rådighed.

Se forhandleroversigten på www.hcpetersen.dk

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S

Tlf. 76 73 11 33 . www.hcpetersen.dk

Høj komfort, fantastisk

manøvreevne og stor kapacitet

Den ny Vitra City 2030 er en ægte Vitra i en

ny, mindre udgave til en meget fordelagtig pris.

Maskinen er handy og kraftfuld til professionelt

brug. Komfort og kabinens rummelighed er

som altid i top med Vitra.

Club Car Carryall 295 er et nyt dieseldrevet

køretøj, der bringer dig og dit udstyr frem overalt.

Automatgear, automatisk 4 WD og differentialespærre

gør den til markedets bedste under

vanskelige terrænforhold.

Business to Business www.btob.dk

Maskinel Magasinpost

ID-nr. 42217

Afsender:

Postboks 7777

7000 Fredericia

Ændringer vedr. abonnement

ring venligst 3386 0861


7 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?