7 - Grønt Miljø

Palmestrand
Palmer og eksotisk
strandstemning i
Frederikshavn
En palmestrand i Frederikshavn?
Selvfølgelig. En halv
kilometer bynær badestrand
har i sommer haft 90 palmer.
Foruden solsenge, tangparasoller,
strandbar, beachvolleybaner
og beachhåndboldbaner.
Palmestranden er en kunstig
indvundet strand der allerede
i 2004 fik sine første eksotiske
indslag. De er udviklet år
for år ligesom der etableret
trafiksikre gang- og cykelforbindelser
til stranden.
„Palmestranden er på få år
blevet en magnet for badeglade
borgere og turister. Palmestranden
har gjort op med normerne
for en strand i Danmark
og Nordeuropa for den sags
skyld. Formålet har netop været
at udfordre vanetænkningen
for hvad der kan lade sig
gøre på en dansk/nordisk badestrand,“
hedder det på
www.palmestranden.dk.
Sæt farten ned når du kører
gennem skoven. Især hvis
vejen ikke er så trafikeret, og
det er tusmørke. Det er nemlig
her der er størst risiko for at
støde på et rådyr eller et andet
større dyr. Typisk med den følge
at dyret dør. Det viser en ny
undersøgelse fra Danmarks
Miljøundersøgelser i samarbejde
med Danmarks Jægerforbund.
Forskerne anbefaler nu
at myndighederne sætter ind
med afværgeforanstaltninger
på de ‘sorte strækninger’.
Hvert år dræbes tusinder af
dyr på de danske veje, og antallet
har været stigende i takt
med at der er kommet flere biler.
For at nedbringe antallet
af påkørte dyr iværksatte
Skov- og Naturstyrelsen i 2002
en aktionsplan. Det er som et
led i denne plan at den ny undersøgelse
er udført.
I undersøgelsen er der i
2003-2006 registreret 13.307
trafikdræbte større dyr hvoraf
18
Palmestranden er et projekt
under Frederikshavn Kommune,
Park & Vejforsyningen.
Den er godt 400 meter lang og
30-50 meter bred. Klitter og
gryder sørger for læ og uforstyrret
solbadning. Palmerne
er hørpalmer (Trachycarpus
fortunei) og phønikspalmer
Rådyrenes sorte strækninger
Ny undersøgelse viser at tusinder af større dyr
hvert år slås ihjel i trafikken
rådyr udgør 88%. Hertil kommer
dådyr, krondyr, sika, ræve,
grævlinger og enkelte andre
dyr. Padder, fugle, katte mv. er
ikke taget med. På grund af
registreringsmetoden kan
drabstallet kun opfattes som
et minimumstal. Ifølge forskerne
er de dræbte dyr dog ikke
så meget et problem for bestandenes
størrelse, men mere
et etisk problem og et dyreværnsproblem.
Desuden kan
det være farligt for bilister at
køre ind i store dyr som hjorte.
Påkørslerne er lokaliseret
med GPS-udstyr hvorved man
kan udpege ‘sorte’ vejstrækninger
hvor der dræbes særligt
mange dyr. Det er dér hvor der
er skove med en stor tæthed
af rådyr. Det ser man mest på
den nordlige og sydlige del af
Sjælland, den nordlige del af
Jylland og i et større område i
Midt- og Østjylland. Disse
strækninger er ikke nødvendigvis
stærkt trafikerede. Fak-
(Phoenix canariensis). I deres
oprindelseslande, Kina og De
Kanariske øer, kan de blive 10
og 20 meter høje, men på Palmestranden
er de foreløbigt
kun 3-4 meter. Her er de gravet
ned i kummer af kraftig
trådnet og optager selv vand
og mineraler.
HVIS MAN PÅKØRER ET STORT DYR
■ Fjern bilen fra vejen, og træk dyret ud i rabatten hvis det er
dødt. Sæt en vagt eller en advarselstrekant, hvis der ikke er fri
passage på vejen.
■ Lad et såret dyr være. Gå aldrig tilbage til et større såret dyr.
En hare eller fasan kan man godt aflive, men større dyr kan
være farlige, og et såret dyr der rejser sig, går ofte langt væk,
og kan derfor være svære at finde igen.
■ Forsøg ikke selv at opspore et såret dyr. Det kan ødelægge
sporet for schweisshunden der sendes ud for at efterspore dyret.
En schweisshund er trænet til at opspore bl.a. påkørte hjorte.
Schweisshundene er samlet i et register som bl.a. Falck bruger.
■ Tilkald hjælp. Find ud af præcis hvor stedet er. Ring til Falck
på telefon 7010 2030. Markér stedet hvor ulykken er sket med
en klud eller lignende.
tisk falder antallet af påkørsler
når der er over ca. 10.000 biler
dagligt. Sådanne veje oplever
dyrene i stedet som barrierer.
Det bedste vej- og miljømyndighederne
kan gøre er at forebygge
påkørsler når man anlægger
nye veje, fremhæver
forskerne. Hvis man har lagt
en vej gennem dyrenes naturlige
levesteder, vil de nemlig
fortsætte med at krydse vejen.
De hidtidige foranstaltninger
til at holde dyrene væk har
ikke virket ret godt, og skilte
med krydsende hjorte får ikke
bilister til at sætte farten ned.
Ellers er det mest effektive
Uden for sæsonen står palmerne
i kommunens otte meter
høje væksthus hvor de
overvintrer ved 0-5 grader, og
passes med vand og gødning.
Palmerne flyttes ud om foråret
så de kan vænne sig til den direkte
sol før de ender på stranden.
Klar til en ny sæson. sh
at etablere faunapassager og
kombinere dem med hegning.
Men det synes også virksomt
at skabe bedre oversigtsforhold
for dyr og bilister så de
bliver opmærksomme på hinanden
så tidligt som muligt.
En ny teknisk mulighed på vej
er ‘interaktiv skiltning’ hvor
dyrs bevægelser nær vejen aktiverer
et skilt i vejkanten. sh
KILDER
Andersen, P.N. & Madsen, A.B. (2007):
Trafikdræbte større dyr i Danmark -
kortlægning og analyse af påkørselsforhold.
Faglig rapport fra DMU nr.
626. Danmarks Miljøundersøgelser.
Pedersen, Jens C. Pedersen (2007):
Rådyrenes sorte vejstrækninger kortlagt.
DMUNyt 2007 nr. 11, 2007.
GRØNT MILJØ 7/2007