7 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

7 - Grønt Miljø

Strandkålen er der stadig, men bagved truer den rynkede rose. Fra Lyø. Foto: Lars Gejl, Scanpix.

plantesamfund, især i den grå

klit. Det skyldes ikke mindst sin

ret effektive beskygning. Analyser

på Ølsemagle Revle ved

Køge Bugt viser dog også at

rynket rose hæmmes af sine

egne effekter: klitten stabiliseres

og jordens indhold af næring

og organisk materiale hæves,

bl.a. fordi de enkelte skud

normalt ikke bliver over seks år

og hurtigt indgår i omsætningen.

Der bliver nu mere plads

til næringskrævende arter

samtidig med at rynket rose

falder hen med døde grene og

lave skud. Det kan også jordtræthed

og sygdomme medvirke

til. Det tyder alt sammen

på at rynket rose kan have pionérplantens

midlertidige rolle,

men i alle tilfælde forsvinder

den oprindelige vegetation.

At rynket rose gør floraen

fattigere bekræftes i simple

målinger på Mols hvor en naturvejleder

satte naturskoleelever

i gang med praktisk biologi.

Resultaterne viser at der

er færre plantearter i rosenkrattet

end udenfor. Og de arter

der trods alt klarer sig i

rosenkrattet, er der meget

længere imellem inde i krattet

end uden for.

Forsøg med bekæmpelse

Rynket rose er i Danmark bekæmpet

med flere forskellige

metoder, og generelt har det

vist sig at græs- og urtevegetationen

har været ret hurtigt

til at indfinde sig igen.

Ved Bisserup ved Næstved

lod man i 2002 en gravemaskine

fjerne roser og rødder fra

Rydning af rynket rose ved Tisvildeleje. En gravemaskine graver

rødderne oop med en specialskovl der sier sandet fra. Senere graves

roser og rødder dybt ned i sandbunden. Foto fra rapporten.

et godt 1 ha stort strandoverdrev.

Plantematerialet blev

brændt. Genopvækst og bevoksningen

på strandvolden

blev dog fjernet kemisk med

glyphosat. Siden har en grønthøster

klaret arbejdet for at

udpine jorden.

I den hvide klit ved Tisvildeleje

blev rosen også gravet op

med rod. Her var gravemaskinen

monteret med en specialskovl

der kunne si sandet fra

rødderne. Alle plantedele blev

gravet ned i flere meter dybe

huller. I teorien er det en éngangsbehandling,

men effekten

af behandlingen, der udførtes

i marts 2007, er endnu

ikke bedømt.

Ulempen ved gravning er at

man kan skade den øvrige vegetation

og fauna og efterlade

et manipuleret terræn. Det

anses dog for et begrænset

problem i en dynamisk naturtype

som den hvide klit hvor

sandflugten alligevel hurtigt

sletter sporene.

I stedet for at grave, kan

man slå. Så bevarer man terræn

og skader ikke den flora

man vil bevare. Men det kræver

flere indgreb før rosen er

udsultet. Formentligt hele 5-10

indgreb pr. sæson lyder praktiske

erfaringer fra Usserød Ådal

hvor em engageret privatperson

var med.

På et strandoverdrev i

Hornsherred indledte man

med buskrydder og fulgte op

med slagleklipper, tre behandlinger

første år, dernæst en om

året. Håbet var bl.a. at svække

roserne ved at flosse stammerne

maksimalt så svampe kunne

overtage bekæmpelsen. Rosen

viste sig dog at være god til at

indkapsle angreb.

Græsning kan virke forebyggende

i rosens etableringsfase,

men græssende dyr kan ikke

gøre så meget ved en etableret

bestand. Selv når græsningen

er intensiv kan rynket rose

sætte frugt i meget lav højde.

Hvis mekanisk bekæmpelse og

græsning skal være effektiv, er

der også den ulempe at andre

plantearter hæmmes.

Erfaringerne med pesticider

(glyphosat) er blandede, men

problematiske på grund af aftalen

om så vidt muligt at undgå

pesticider på offentlige arealer.

Biologisk bekæmpelse

med insekter og svampe er en

mulighed der endnu ikke er

afprøvet.

Koldt vand i blodet

I rapporten slås også koldt

vand i blodet. Hybenkrattene

er ikke helt rene monokulturer

og de får tilsyneladende et naturligt

henfald. Nogle steder

indvandrer rosen på næsten

bar forstrand uden at fortrænge

eksisterende vegetation.

Andre steder ville arter som

brombær og slåen have overtaget

arealet hvis ikke rynket

rose gjorde det. Rynket rose er

måske også den art der bedst

kan overleve den voldsomme

dynamik på en erosionskyst -

herunder de oversvømmelser

der åbenbart bliver flere af.

Alligevel er rynket rose et

problem og kan blive det mange

andre steder. Workshoppen

anbefaler derfor mere dokumentation

og overvågning og

at første prioritet i forvaltninger

er at forebygge indvandring

i områder hvor rosen

ikke allerede er. Der bør f.eks.

ikke være frøkilder i særligt

sårbare områder - heller ikke

fra sommerhusgrunde hvis ejere

der bør tales med. Desuden

anbefales national handlingsplan

hvor de offentlige myndigheder

‘fejer for egen dør’

først. sh

KILDE

Rynket rose (Rosa rugosa) i Danmark.

Rapport fra workshop på Biologisk Institut,

Københavns Universitet 5.-6.

september 2006. Biologisk Institut,

Københavns Universitet; Skov & Landskab,

Københavns Universitet, Skovog

Naturstyrelsen.

GRØNT MILJØ 7/2007 43

More magazines by this user
Similar magazines