7 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

7 - Grønt Miljø

Sæby 2006. Fortovet var ubehandlet i 2004-2005. Billedet er taget 11. september efter 6 behandlinger med damp. Der er dampet langs kantsten

og indtil første fliserække. Det midterste - og altså ubehandlede - chaussestensbånd har en kraftig ukrudtsvækst.

dien 0. Ud fra disse værdier

blev der så beregnet et gennemsnit.

Ved udgangen af vækstsæsonen

var der kun 10% opfyldelse

af tilstandskravet for de

ubehandlede parceller. Ved

udførelse af blot 4 børstebehandlinger

gennem sæsonen

var der 55% opfyldelse af tilstandskravet,

og ved 8 be-

handlinger med tørre termiske

metoder (hedluft og flammer)

var der 70-80% opfyldelse.

Med de våde termiske metoder

(8 gange damp og 4 gange

hedvand) var der tæt på 100%

opfyldelse af tilstandskravet.

Variabelt udgangspunkt

Men hvad hvis antallet af behandlinger

ikke er bestemt på

OM FORSØGSBEHANDLINGERNE

I 2004-2005 bestod forsøget af seks metoder

■ Flammer: 8 behandlinger med håndbugseret HOAF

gasbrænder, 50 cm arbejdsbredde.

■ Hedluft: 8 behandlinger med håndbugseret maskine

fra Zacho Produkts, type UKB 650, 65 cm arbejdsbredde.

■ Damp: 8 behandlinger med Dansteam fra HedeDanmark

der behandler hele kantstenen på én gang.

■ Hedvand: 4 behandlinger med Waipuna-systemet, vand

opvarmet til 95 g, vandet er tilsat majs- og kokosolie

der udvikler et isolerende lag skum.

■ Børster: 4 behandlinger med ukrudtsbørste type DUKS

FM-BS, 50 cm arbejdsbredde, behandlet en gang nede

og en gang oppe (2004). I 2005 blev disse parceller

sprøjtet med glyphosat i uge 23 og 35 i stedet for børstet.

■ Ubehandlet: Ingen bekæmpelse.

I 2006 blev alle parceller behandlet med damp

Antallet af behandlinger var ikke fastlagt på forhånd. I stedet

blev der hver 14. dag foretaget en vurdering af om parcellen

skulle behandles. Det resulterende antal behandlinger

på de enkelte parceller er vist i tabel 1.

forhånd, men bestemt ud fra

det enkelte areals udseende?

Hvilken betydning har det at

ukrudtsmængden varierer på

forskellige strækninger ved

vækstsæsonens start? Disse

overvejelser var baggrund for

en ny strategi for udførelsen af

forsøgene i 2006.

De forskellige behandlinger

af parcellerne i 2004 og 2005

gav et meget forskelligt udgangspunkt

for behandlingerne.

Ved udgangen af

vækstsæsonen i 2005 var der

således kraftig ukrudtsvækst

på de ubehandlede parceller,

og ukrudtet havde samlet jord

og skidt langs kantsten og på

chaussestensborten. Derimod

var flere af de tidligere behandlede

parceller næsten

ukrudtsfri.

Den ny strategi bestod i kun

at behandle med én metode

og lade antallet af behandlinger

variere efter behovet. Tilstandskravet

var at der på intet

tidspunkt måtte være mere

end 2% ukrudtsdække på fortovet,

eller at der ikke var

ukrudt i flere end 10% af stødfugerne

mellem de enkelte

kantsten. Strategien er også

beskrevet i hæftet ‘Ukrudtsbe-

kæmpelse på veje’ som er et

resultat af samarbejdet mellem

Skov & Landskab, Vejdirektoratet,

Storstrøms Amt og Vestsjællands

Amt i 2004-2005. For

at overholde dette krav blev

der gennem hele vækstsæsonen

hver 14. dag udført målinger

af ukrudtsmængden efter

to metoder:

■ Den første metode tog udgangspunkt

i en 100-feltsramme

der blev lagt på steder

med mest ukrudt. Mængden

af felter med ukrudt blev derefter

talt. For at undgå at

ukrudtsmængden skulle stige

til over 2% mellem to målinger,

blev grænsen fastsat til

under 2%. Fortovet skulle behandles

hvis der blot ét sted

var over 1,5% ukrudt (indtil

uge 29) eller 1,8% (efter uge

29 hvor ukrudtsvæksten er

langsommere).

■ Den anden metode tog udgangspunkt

i stødfugerne. Ved

hver registrering talte man antallet

af stødfuger med ukrudt,

og dividerede tallet med det

samlede antal stødfuger. Hvis

der var over 10% stødfuger

med ukrudt skulle fortovet behandles.

Hvis mindst én af de to me-

GRØNT MILJØ 7/2007 5

More magazines by this user
Similar magazines