4 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

4 - Grønt Miljø

På Vestre Kirkegård i København ligger muslimske gravsteder i nogle tilfælde side om side med folkekirkelige grave, uden at det giver problemer.

Nogle af gravstenene har både arabisk og dansk tekst. Man indgår kompromiser og forsøger at tilpasse sig. Foto: Brian Arly Jacobsen

uproblematiske, og man har

med tiden også tilpasset nogle

ritualer til det danske samfund.

F.eks. holdes begravelsestalen

typisk på dansk og ikke

hebræisk. På samme måde

accepterer mange muslimer i

dag at blive begravet i indviet

jord. På Vestre Kirkegård i København

er der begravet over

2000 muslimer siden 1975.

Man indgår kompromiser og

forsøger at tilpasse sig.

En udbredt løsning for mindretallene

er at få deres egen

afdeling på kirkegården. De

asa-troende er for tiden den

hurtigst voksende nye religion

og fik i 2008 en særlig afdeling

på Assistenskirkegården i

Odense. Foreløbig er to personer

gravsat og har fået plader

i det fælles gravminde.

En anden strategi er at etablere

sin egen kirkegård, hvilket

muslimerne f.eks. har benyttet

sig af med en stor centralkirkegård

i Brøndby. Men den er

stadig underlagt dansk lov

som f.eks. betyder at man ikke

må begrave uden kiste selv om

det er et ønske.

Endelig vælger nogle at blive

begravet i deres oprindelige

hjemland. Det ønsker 86%

af de tyrkiske indvandrere i

første generation, men tallet

vil aftage med tiden, vurderer

Brian Arly Jacobsen. Det vil så

også øge presset på kirkegårdene

i Danmark.

De ikke-troende har også

særlige ønsker, især om fravær

af religiøse symboler. På Vestre

Kirkegård i Aarhus har man

derfor i 2011 indrettet en symbolneutral

afdeling til kistegrave

i græs, nok den første i

Danmark. På Pålsjö Kirkegård

ved Helsingborg byggede man

i 2005 et neutralt kapel hvor

man selv kan medbringe sine

religiøse symboler - eller lade

være.

Historiske traditioner

Det er i øvrigt ikke noget nyt

at andre trosretninger bliver

begravet på folkekirkens kir-

kegårde. Landskabsarkitekt

Susanne Guldager gav eksempler

på hvordan kirkegårdene

altid har kunnet rumme det

anderledes og stadig udgøre

en let genkendelig helhed.

F.eks. er der lang tradition

for at begrave udenlandske

soldater, uanset religion, fordi

de blev betragtet som helte.

Omvendt kunne tyve og selvmordere

førhen ikke blive begravet

inde på kirkegården.

Andre grupper har lavet egne

begravelsespladser - af lyst

eller nød. Mosaisk Trossamfund

anlagde deres første kirkegård

i København i 1694,

men også godser, statshospitaler

o.l. har haft egen kirke-

Særlige afdelinger er tit løsningen på at rumme alle. Et af de mere opsigtsvækkende

eksempler er de asa-troendes afdeling på Assistenskirkegården

i Odense. Den er etableret i samarbejde med foreningen Forn

Sidr der blev godkendt som trossamfund i 2003. Foto: Lars Irenssøn.

gård. Folkekirkens kirkegårde

er og bliver dog dominerende

og udtrykker en demokratisk

tradition hvor alle er lige.

Ifølge Susanne Guldager taler

meget for fortsat at være

inkluderende. Bl.a. fordi lovgivningen

lægger op til det,

fordi man har plads i overskud,

og fordi kirkegårdene mangler

penge. Desuden er man en del

af det omgivende samfund der

er sammensat af mange etniske

og religiøse grupper. Og

måske er forskellene heller

ikke så store som man skulle

tro. Den muslimske begravelsesplads

i Brøndby ligner mange

lutherske kirkegårde med

sin markante indgangsport og

velafgrænsede grave. Susanne

Guldager opfordrede til også

at se på lighedspunkterne og

bruge dem som afsæt for at

lave fælles kirkegårde.

Skal favne bredt

København har erfaringer

med at favne bredt på grund

af kommunens mangfoldige

befolkning. Landskabsarkitekt

Barbara Joos fra Center for

Kirkegårde gav eksempler på

hvordan. Kirkegårdene er

kommunale begravelsespladser

for alle. Derfor drives de i

dag religionsneutralt selv om

de er opstået i en ramme af

kristne værdier.

GRØNT MILJØ 4/2013 11

More magazines by this user
Similar magazines