4 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

4 - Grønt Miljø

Fra altanerne har man et dejligt vue ned over den grønne gård. Græsplænens afgrænsning er kamoufleret med græstunger og bede der danner

indhak til forskellige opholdsgrupper. Læg mærke til hvorledes nabobygningerne og de tilstødende grundes træer indgår som ‘lånt landskab’.

fokuspunkt som tilfører gården

struktur og identitet - og

så har det affektionsværdi.

Endnu står det, men meningerne

er delte.

Omkring plænen var der et

asfalteret område, meget nedbrudt

og ujævnt. Et af gårdudvalgets

ønsker var at dette

areal skulle have en ny belægning

og samtidig skulle formindskes

med cirka 1 meter i

bredden - og på en måde så

kanten af plænen synede mindre

retlinet. Yderligere ønsker

var en tørreplads, en grillplads,

en legeafdeling til gynger,

legehus og kaninbure. Og det

eksisterende affaldsrum med

skraldestativer skulle afskærmes

uden at genere renovationsfolkenes

adgang.

Man ville også gerne have

mulighed for at placere store,

tilplantede krukker som en naturlig

del af helheden. Stilen

skulle være hyggelig med et

strejf af romantik - og skulle

frem for alt respektere ejendommens

stil og arkitektur.

Beboerforeningen nedsatte

et gårdudvalg, og man fandt

hurtigt ud af at der skulle en

landskabsarkitekt ind over

projektet. Man kontaktede

derfor havedesigner Birgitte

Busch som i nært samarbejde

med udvalget og ud fra beboernes

ønsker og krav - samt

med behørig hensyntagen til

eksisterende beplantning -

tegnede det forslag til fornyelsen

som i dag er en realitet.

Havedesignerens plan

Der er nu gået godt fire år, siden

de første tanker kom på

bordet, og sidste år - i forbindelse

med Schlegels Hus’ 100

års-jubilæum - kunne den nye

gård officielt indvies. Anlægget

følger i høj grad - om ikke

til punkt og prikke - havedesignerens

plan. Et par enkelte

steder har beboerne nemlig

besluttet at fravige forslaget i

mindre detaljer.

Beboernes eget valg til belægning

var en blødstrøgen

klinke, B49 i rødgule nuancer

fra Petersen Tegl. Klinkerne er

lagt som en ramme omkring

græsplænen i et smukt reolforbandt

med fald fra bygningen

ud mod græsplænen. Den

lige overgang mellem plæne

og belægning er brudt med

tunger af græs der går ud mel-

lem klinkerne og er med til at

danne mindre opholdsafdelinger

med borde og bænke.

Tørrepladsen er placeret ved

sydskellet. Oprindeligt var det

tænkt som et aflukket rum

skærmet bag et hegn af rionet

med klematis og indgang gennem

en portal med slyngroser.

Men beboerne har valgt en

mere transparent løsning med

en lav hæk af klitroser.

Lige uden for tørrepladsen

er der etableret en grillafdeling

hvor beboerne frit kan benytte

de fælles grill. Her er der

plantet en skærmende buksbomhæk,

og op ad hegnet

vokser en klatrehortensie samt

flere nye og gamle rododendronbuske

og syrener.

Legeafdelingen er i gårdens

sydvestlige hjørne, og her er

det gamle, pladskrævende

gyngestativ skiftet ud med et

nyt T-gyngestativ, mens det

oprindelige legehus har fået

lov til at blive stående. Det er

også her børnenes kaninbure

har deres faste plads.

Renovationsafdelingen er

placeret som nabo hertil, men

skjult bag hegn der hindrer

indsyn hele vejen rundt, men

giver fri adgang til og fra.

Både hegnet og gårdens øvrige

træværk er blevet malet

med sort træbeskyttelse. Det

matcher de røde teglsten

smukt, har en samlende effekt

og giver en rolig baggrund for

beplantning og møbler.

Gennemtænkt planteplan

De ‘private’ opholdsafdelinger

langs græsplænen afgrænses

af samlinger af forskellige

krukker samt af hække af

buksbom, Buxus sempervirens

og bøg, Fagus sylvatica. Hækkene

er plantet langs græstungernes

kanter og fortsætter videre

ind i plænen i forskellige

længder. Endnu har de ikke

nået deres fulde højde, men

det er meningen at buksbomhækkene

skal blive cirka 75 cm

høje, mens bøgehækkene skal

være cirka 140 cm.

Enkelte steder har beboerne

i stedet for valgt at plante solbærbuske

som hæk for at

kunne plukker bær. Men man

har konstateret at der er for

megen skygge til at solbærrene

trives ordentligt. Så måske

bliver resultatet at de flyttes

andetsteds hen.

GRØNT MILJØ 4/2013 35

More magazines by this user
Similar magazines