4 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

4 - Grønt Miljø

I midterrabatten på Paludan Müllers Vej mellem Storcenter Nord og et

boligområde har der været buskroser. Kommunen har genplantet flere

gange, men har nu opgivet.

serne talrige gange, men nu

har vi opgivet,“ fortæller skovfoged

Lene Lie, Natur & Miljø,

Aarhus Kommune. „Det har

kostet en del penge, men vi

kan åbenbart ikke tvinge folk

til at gå andre veje. Det har

været diskuteret at sætte et

hegn op i midterrabatten,

men af sikkerhedsmæssige og

æstetiske årsager er det ikke

sket.“

Det er ikke det eneste sted i

Aarhus hvor skrivebordstankerne

kolliderer med den rå

virkelighed, og Lene Lie og

hendes kollegaer har naturligvis

talt om problematikken

mange gange: „Arkitekter og

planlæggere kigger på linjer.

Måske man i stedet bare skulle

vente med at plante noget

som helst, og så se hvordan

borgerne selv vil vælge at gå?

Min erfaring er at folk altså

går fra A til B ad den korteste

vej.“

Hollandsk model

Den pensionerede professor

på Landbohøjskolen og tidligere

tegenstueindehaver Ib

Asger Olsen peger på et eksempel

fra Gilles i Holland der

opfører sig lige så autonomt

og vilkårligt som danskere. Her

lavede planlæggerne tilbage i

1970’erne det ultimative forsøg

i forbindelse med et helt

nyt boligområde hvor der mellem

boligblokkene var et stort

friareal. Den klassiske løsning

havde været noget med stier

mellem boligblokkene, græsarealer,

bede, borde og bænke.

Men her plantede man

blot nogle grupper af træer

her og der og lod resten af

arealet udvikle sin egen natur.

„Det viste sig at især børnene

elskede det,“ fortæller Ib

Asger Olsen. „Som tiden gik

stod gangstierne tydeligt frem,

og de var - interessant nok -

faktisk ikke altid i lige linjer.

Da gangstierne havde udkrystalliseret

sig, blev de belagt

med grus. Og resten af området

var en fantastisk legeplads

for børnene.“

Som et interessant kuriosum

nævner Asger Olsen at ved siden

af dette areal var et område

som var anlagt traditionelt

med plæner og borde og

bænke. „Det blev nok brugt af

nogle voksne, men vi så ikke

ét eneste barn der,“ siger Ib

Asger Olsen.

Generelt ser Ib Asger Olsen

gerne at man i Danmark i højere

grad inddrager naturen

og dens form i planlægningen:

„Jeg har det ønske at man arbejder

med landskabet som en

vigtig del af bystrukturen.

Funktionaliteten er vigtigt, og

det faktum er der mange planlæggere

som blæser på.“ ❏

SKRIBENT

Max Steinar er freelancejournalist

med speciale i jagt, natur og grønne

områder.

GRØNT MILJØ 4/2013 41

More magazines by this user
Similar magazines