4 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

4 - Grønt Miljø

BRANCHE

Uddannelseskort

til håndværkere

Dansk Byggeri og 3F lancerer

et elektronisk uddannelseskort

til folk på byggepladser. På

kortets forside er der foto,

navn og fødselsdato på kortholderen

så kortet kan bruges

som almindelig id. På bagsiden

er der en QR-kode, og når

man scanner den med f.eks. en

smartphone, får man oplysning

om de uddannelser kortholderen

har. Der er også adgang

til disse oplysninger via

NemID fra www.bygud.dk.

Kortet har også en ’MiFarechip’

der er uafhængig af kortets

øvrige oplysninger. Denne

chip giver virksomhederne mulighed

for at bruge kortet i egne

systemer til f.eks. adgangskontrol,

kantinebetaling, tidsregistrering

og maskinregistrering.

Ordningen er frivillig, og

kortet er til en start gratis,

men vil senere koste 85 kr.

Lærlinge får kortet gratis.

Boligejerens ansvar

for forurenet affald

Byggeaffald er ikke kun håndværkerens

ansvar. Med en ændring

i affaldsbekendtgørelsen

har bygherrer - herunder almindelige

boligejere - fra 1. januar

fået pligt til at anmelde

bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald

når man river ned

eller renoverer. Samtidig skal

bygherren oplyse om der er

miljøfarlige stoffer i affaldet,

f.eks. fugemassen PCB som der

er problemer med i genbrugsmaterialer

af byggeaffald.

Anmeldelsen skal ske til

kommunen 14 dage før arbejdet

går i gang. Reglen gælder

dog kun hvis der er over ét ton

affald, eller hvis der skal renoveres

eller nedrives højst svarer

til 10 m 2 af boligens grundareal.

For anlægsgartnere er den

nye regel aktuel når man f.eks.

nedriver hegn og skure og

fjerner gamle belægninger.

Ifølge AB 92 skal entreprenøren

løbende fjerne affald.

En aftale baseret på AB 92 indebærer

derfor nu at entreprenøren

aftaler med bygherren

at entreprenøren håndterer

affaldet fra pladsen.

64

Nøgletallene som faget savner

Faget savner pålidelige tal for bl.a. fagets omsætning og beskæftigede.

Der findes kun gamle usikre skøn fra 1996

Hvor meget omsætter hele

park- og landskabsbranchen,

og hvor mange ansatte

er der? I 1996 lød skuddet på

6-8 mia. kr. om året svarende

til 20-30.000 årsværk. Tallene

var fra det daværende Forskningscentret

for Skov & Landskab.

Tallene var skøn som

bl.a. var baseret på tal og skøn

indhentet fra de faglige organisationer,

enkelte boligselskaber,

kirkegårde og kommuner

samt fra Amtsrådsforeningen

og Vejdirektoratet.

Hvad kan man regne med i

dag? Det kunne være rart at

vide bl.a. når man skal fortælle

omverdenen om fagets erhvervsmæssige

betydning. Hvis

man bare tager højde for inflationen

og opskalerer tallene

fra 1996 efter f.eks. forbrugerprisindekset,

lyder omsætningen

i dag på 8,5-11,3 mia. kr.

Det er bare ikke godt nok.

Vi savner ikke bare opdaterede

tal, men også troværdige

tal. Hermed efterlyses en undersøgelse

hvor man trækker

alt hvad man kan fra Danmarks

Statistik og beder alle

de enkelte organisationer mv.

om hvad de har af tal og skøn.

SKØN FRA 1996

I MILLIARDER KR.

Forskningscentret for Skov &

Landskab. Videnblad 3.0-2

Anlægsgartnermestre ....... 1,5

Boligselskaber ................... 1,5

Amter ................................ 0,2

Staten ................................ 0,5

Kirkegårde ......................... 0,9

Institutioner, virksomhed. . 0,5

Kommuner ........................ 1,5

Private haver ..................... 1,0

I alt ................................ 7,6

Og samler det hele med analytisk

og kritisk overblik. Det vil i

sidste ende stadig blive et

skøn, men et relativt sikkert

skøn. Indtal da må man nøjes

med spekulationer.

Fagets uldne grænser

Men er faget blevet større siden

1996? Inden for anlægsområdet

har det fulgt konjunkturerne

og er i år næppe

langt fra 1996-niveauet. Inden

for driftområdet er der blevet

mere arbejde hvis man antager

at der er kommet flere

grønne områder. På den anden

side må man også antage

at produktiviteten er øget i

både anlæg og drift, bl.a. på

grund af mere effektive maskiner.

Man skal derfor ikke nødvendigvis

regne med flere ansatte

og større omsætning.

Og så kommer tallene i alle

tilfælde utroligt meget an på

hvor man sætter fagets grænser.

I princippet skal man medregne

al projektering, anlæg

og drift der har med grønne

områder at gøre: haver, parker,

veje, kirkegårde, sportsbaner,

byrum, natur. Det betyder

at man også skal have fat i

brolæggerfirmaer, maskinstationer,

kloakmestre, skovdyrkerforeninger,

entreprenører

og arkitektfirmaer. 1996-undersøgelsen

har ikke taget alt

med, f.eks. ikke golfbaner der

indtil 2008 var et ekspanderende

område. Tages alt med, kan

man nok antage at omsætning

og beskæftigelse er større i

dag end tallene fra 1996.

Principielt kan man regne på

to måder: Man kan tage udgangspunkt

i byg- og driftsherrer

og se hvad de har fået

udført af opgaver der har med

det grønne at gøre. Eller man

kan tage fat i de grønnes organisationer

og se hvor meget

GRØNT GRØNT MILJØ MILJØ 4/2013

More magazines by this user
Similar magazines