4 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

4 - Grønt Miljø

I kommunalfuldmagtens grænseland

PARADOX. Kommunale park og vejafdelinger må kun arbejde for private hvis de har en

midlertidig overskudskapacitet. Alligevel er der gentagne sager med påstand om det modsatte

Af Lars Thorsen Nogle gange er det svært at

Mens sneen i 2009 faldt

over Bornholm og flere

kommunale veje var lukket af

sne, kørte biler fra Bornholms

Regionskommunes park- og

vejafdeling rundt og ryddede

sne for private kunder. Men

det var ulovligt, afgjorde Statsforvaltningen

i november (se

Grønt Miljø 10/ 2012).

Statsforvaltningen fastslog

at ifølge kommunalfuldmagten

må kommuner kun sælge

ydelser til private hvis de har

en midlertidig og utilsigtet

overskudskapacitet, og at

kommunen har pligt til at nedbringe

overskudskapacitet til

det niveau som er nødvendigt

for at udføre deres arbejde.

Chefjurist i Håndværksrådet

Peter Andersen oplyser dog at

Håndværksrådet og Danske

Anlægsgartnere i de seneste

mange år alligevel jævnligt

hører om kommuner der er alt

for aktive med græsklipperen

på private plæner.

”Vi ved det foregår, og har

vi nok oplysninger i sagen,

kontakter vi kommunerne hvis

vore medlemsvirksomheder eller

organisationer ønsker det.

70

dokumentere at kommunalfuldmagten

er blevet brudt,

og andre gange retter kommunerne

hurtigt ind. Men desværre

er problemet også tit at

det er svært at få virksomhederne

til at stå frem og klage

offentligt, hvis de ved at der

foregår noget ulovligt. De er

simpelthen bange for at klage

og dermed blive blacklistet.

Det er jo en helt reel frygt, for

kommunen er en stor kunde,”

siger Peter Andersen.

Nordjyske ulovligheder?

Peter Andersen sidder i disse

dage med en af de største sager

af den art han længe har

set. Den drejer sig om Frederikshavn

Kommune som han

på vegne af Danske Anlægsgartnere

undersøger for at afklare

om kommunens park- og

vejafdeling ulovligt udfører arbejde

for private i stor stil.

”I dette som andre tilfælde

starter vi med at rette henvendelse

til kommunen. Ifølge

kommunalfuldmagten må

kommuner nemlig kun udføre

arbejde for private hvis de har

en tilfældigt opstået midlertidig

overkapacitet. Men det er

der efter min vurdering ikke

tale om her. Park og vej udfører

tilsyneladende arbejde på

baggrund af en kalkuleret

overkapacitet og har gjort det i

årevis. Viser det sig at kommunalfuldmagten

bliver overtrådt,

vil vi forlange at kommunen

stopper sine ulovlige aktiviteter,

i modsat fald indbringer

vi sagen for Statsforvaltningen

som er tilsynsmyndighed,”

siger Peter Andersen.

Bl.a. udførte Frederikshavn

Kommunes park- og vejafdeling

alene i 2010 arbejde for

1.865.224 kr. for private.

Ammunitionen i Håndværksrådets

henvendelse kommer

bl.a. fra en artikelserie i Nordjyske

dette forår. Den satte fokus

på kommunens salg af

park- og vejafdelingens ydelser

til private med artiklerne ‘Udfører

Park & Vej ulovligt arbejde?’,

‘Direktør forsvarer

kommunalt arbejde for private’

og ‘Vi skal ikke spille privat

entreprenør’.

På baggrund af en ansøgning

om agtindsigt fandt

Nordjyske bl.a. ud af at parkog

vejafdelingen i 2012 havde

en kontrakt til 200.000 kr. med

Boligforeningen Vesterport om

at udføre græsslåning og har

arbejdet for foreningen siden

mindst 2005.

‘En bevidst satsning’

Den slags tilbagevendende

kontrakter er et klart bevis på

at kommunen ulovligt leger

privat entreprenør og ikke bare

har ‘midlertidig overkapacitet’,

mener landsformand i

Danske Anlægsgartnere Ejvind

Røge.

”Kommunen har simpelthen

bygget en større og større

driftsenhed op for skatteydernes

penge. De går ud på det

private marked med kommunekassen

i baglommen, og

hvis de laver noget

ansvarspådragende, så er det

bare kommunekassen der

trækkes i. Og de ved udmærket

hvad de laver. Hvis man år

efter år tjener x antal millioner

på at udføre arbejde for

private, så er det ikke midlertidig

overkapacitet. Så er det er

en bevidst satsning,” siger Ejvind

Røge.

Men park- og vejchef i Frederikshavn

Kommune Erik Pedersen

fortæller at kommunen

kun har arbejdet for boligforeningen

og ikke mere.

GRØNT MILJØ 4/2013

More magazines by this user
Similar magazines